TRANSPLANTERET NATUR Omkring år 1900 blev Montjuïcbjerget i Barcelona gjort til udstillingsareal og fra den tid tilbagestår en stribe, smukke haver, som i deres ånd er italiensk renæssance. Mure, trapper, terrasser og vandfald kultiverer skråningen. Mies van der Rohes tyske pavillon er blevet genopført ved foden af bjerget på en hylde skåret ved et kraftigt vandret og lodret snit lige tilpas til, at man træder nogle trin op og er beskyttet i ryggen. På den anden, klimatisk set gode, sydvestlige side af bjerget ligger Jardí Botanic, en botanisk have med mediterrane planter. Landskabsarkitekten Bet Figueras har ladet sig inspirere af den såkaldte fraktale dimension. “Hvor lang er den britiske kyst?” havde den franske, polskfødte matematiker Benoît Mandelbrot spurgt, vel vidende, at kysten ikke har nogen veldefineret længde. Jo flere af de små bugtninger, man indregner, jo længere bliver den. Dette forhold udtrykte han matematisk ved at indføre begrebet fraktal dimension, der indebærer en organisering i systemer, bestående af små mønstre, der gentager sig, eksempelvis bugtning på bugtning på bugtning. Mandelbrots idé var, at objekter som kyster ikke passer med almindelig geometri. De er ikke enten linjer, der er endimensionale, eller flader, der er todimensionale, men kan befinde sig midt imellem. Kystlinjen er næsten en plan, hel overfla-
Bet Figueras har med den botaniske have i Barcelona skabt et foldet, fraktalt landskab med et utal af rum og en åben rundhorisont med skyldig tak til økologisk tankegang, dyrkningsmetode og topografi. Foto 2004.