10
11
© Adrian Täckman
byg bæredygtigt byggeri 1 2015
ET TÅRN AF KOBBERVINGER
Forener form og funktion Facadeudformningen begrænser bygningens energiforbrug, fordi den vertikale facades 944 bevægelige og 1301 faste kobbervinger styrer varmeindstrålingen gennem vinduerne. Det gør, at huset kan overholde lavenergiklasse 2015. Kobberet, som indeholder 50% genbrugskobber, vil kunne holde i omkring 100 år, og
Råhuset til Panum Instituttets Mærsk Bygning står i fuld højde, og kobberfacaden vokser mod toppen. 2.245 kobbervinger forener arkitektur, teknik og bæredygtighed. Af Marie Sofie Larsen
det perforerede kobber på de bevægelige dele af facaden sparer på kobberet og gør det muligt at se ud, når facaden er lukket. Kobbervingerne er så dybe, at de slår skygger på vinduerne. Det halverer behovet for nedkøling og giver transparens til huset, fordi facaden bliver mindre eksponeret for solen og dermed kan forblive åben længere. Mellemrummene mellem kobbberelementerne minimerer de vertikale vinde, som typisk vil udfordre komfortzonerne omkring høje huse. Kobberelementerne er bygget som triangulerede metalkasser med ‘Toblerone-profil’. Den bevægelige ramme til solafskærmningen kører på skinner monteret på elementet. Elementerne er udviklet gennem modeller i 1:1. Efter en udvælgelsesproces blev en prototype klimatestet i Wien, hvor et af testscenarierne handlede om drift af afskærmningen under regnvejr. Formålet var at undersøge prototypens reaktion på regn, +5°C og vindhastighed på 10 m/sek. Undervejs
blev solafskærmningssystemet udsat for kraftig regn og derefter lukket og åbnet, alt imens der var is på testopstillingen, og igen da isen var fjernet af regnen. Laboratorier i 18 etager En insitu-støbt og tæt armeret betonkonstruktion skal sikre, at selv de øverste laboratorier ikke svajer det mindste trods hovedhusets højde. Målestationer monitorerer de højeksplosive væsker, der skal bruges i husets laboratorier, og som gør, at huset skal brandsikres som en benzinstation i 18 etager. Brandsektionerne er udviklet i et tæt samarbejde med myndighederne, fordi bygningens funktion lå uden for kravene i bygningsreglementet. Hovedparten af de tekniske installationer til laboratorier og kontorrum sidder i loftet. Det ønskede bygherren, fordi det letter vedligeholdelse og reparationer. Et integreret ventilationssystem giver kontorerne indeklima uden træk, sparer udsugningskanaler og køler effektivt på
© Adrian Täckman
A
llerede nu går facadens farver i dialog med arkitekterne Eva og Nils Koppel, Gert Edstrand og Poul Erik Thyrrings gamle Panum og resten af kvarteret, hvor teglarkitektur skaber bybilledet. Når kobberet begynder at patinere, vil farven nærme sig farverne på Københavns kobbertårne. Mærsk Bygningen er som en organisme, der konstant ændrer udseende. Selv i løbet af et døgn vil bygningen ændre karakter, for facaden responderer på lys og vejr. Facaden forvandler sig med lyset, for kobbervingerne har mekaniske gardiner af strækmetal, som følger solen. Når det er mørkt, folder solafskærmningen sig ind til de faste kobbervinger. De mobile kobberdele vil patinere anderledes end de stationære, og det vil føje endnu flere fortællinger til arkitekturen.
mærsk bygning