Til web byg 01 2015 by Jesper B14

byg bæredygtigt byggeri 1 2015

ET TÅRN AF KOBBERVINGER

Forener form og funktion Facadeudformningen begrænser bygningens energiforbrug, fordi den vertikale facades 944 bevægelige og 1301 faste kobbervinger styrer varmeindstrålingen gennem vinduerne. Det gør, at huset kan overholde lavenergiklasse 2015. Kobberet, som indeholder 50% genbrugskobber, vil kunne holde i omkring 100 år, og

Råhuset til Panum Instituttets Mærsk Bygning står i fuld højde, og kobberfacaden vokser mod toppen. 2.245 kobbervinger forener arkitektur, teknik og bæredygtighed. Af Marie Sofie Larsen

det perforerede kobber på de bevægelige dele af facaden sparer på kobberet og gør det muligt at se ud, når facaden er lukket. Kobbervingerne er så dybe, at de slår skygger på vinduerne. Det halverer behovet for nedkøling og giver transparens til huset, fordi facaden bliver mindre eksponeret for solen og dermed kan forblive åben længere. Mellemrummene mellem kobbberelementerne minimerer de vertikale vinde, som typisk vil udfordre komfortzonerne omkring høje huse. Kobberelementerne er bygget som triangulerede metalkasser med ‘Toblerone-profil’. Den bevægelige ramme til solafskærmningen kører på skinner monteret på elementet. Elementerne er udviklet gennem modeller i 1:1. Efter en udvælgelsesproces blev en prototype klimatestet i Wien, hvor et af testscenarierne handlede om drift af afskærmningen under regnvejr. Formålet var at undersøge prototypens reaktion på regn, +5°C og vindhastighed på 10 m/sek. Undervejs

blev solafskærmningssystemet udsat for kraftig regn og derefter lukket og åbnet, alt imens der var is på testopstillingen, og igen da isen var fjernet af regnen. Laboratorier i 18 etager En insitu-støbt og tæt armeret betonkonstruktion skal sikre, at selv de øverste laboratorier ikke svajer det mindste trods hovedhusets højde. Målestationer monitorerer de højeksplosive væsker, der skal bruges i husets laboratorier, og som gør, at huset skal brandsikres som en benzinstation i 18 etager. Brandsektionerne er udviklet i et tæt samarbejde med myndighederne, fordi bygningens funktion lå uden for kravene i bygningsreglementet. Hovedparten af de tekniske installationer til laboratorier og kontorrum sidder i loftet. Det ønskede bygherren, fordi det letter vedligeholdelse og reparationer. Et integreret ventilationssystem giver kontorerne indeklima uden træk, sparer udsugningskanaler og køler effektivt på

llerede nu går facadens farver i dialog med arkitekterne Eva og Nils Koppel, Gert Edstrand og Poul Erik Thyrrings gamle Panum og resten af kvarteret, hvor teglarkitektur skaber bybilledet. Når kobberet begynder at patinere, vil farven nærme sig farverne på Københavns kobbertårne. Mærsk Bygningen er som en organisme, der konstant ændrer udseende. Selv i løbet af et døgn vil bygningen ændre karakter, for facaden responderer på lys og vejr. Facaden forvandler sig med lyset, for kobbervingerne har mekaniske gardiner af strækmetal, som følger solen. Når det er mørkt, folder solafskærmningen sig ind til de faste kobbervinger. De mobile kobberdele vil patinere anderledes end de stationære, og det vil føje endnu flere fortællinger til arkitekturen.

mærsk bygning

byg bæredygtigt byggeri 1 2015

Projekt: Mærsk Bygningen Adresse: Blegdamsvej 3A Bygherre: Bygningsstyrelsen Opførelsesår: 2013-2015 Areal: 42.700 m2 Konkurrence: International arkitektkonkurrence 2010 Arkitekt: C.F. Møller (ansv.) Rådgivende Ingeniør: Rambøll Landskabsarkitekt: SLA Bygherrerådgivning: P & Partners Byggepladsopstart: Mogens v. Zeltner A/S Nedrivning: Per Aarsleff A/S Råhusentreprise: Züblin A/S Facadeentreprise: Waagner-Biro Tagentreprise auditorium: A&C

Tagdækning ApS Tagentreprise: Elindco A/S Komplettering: Juul & Nielsen A/S Lofter: N.H.Hansen & Søn A/S Tømrerarbejder: N.H.Hansen & Søn A/S Banevarebelægninger: Tæppeland Erhverv Murerarbejder: Hansen & Andersen A/S Stålarbejder: Bladt Industries A/S Maler: Malermester Willi Becke ApS Mekanisk installation: L & H Rørbyg A/S (Kemp & Lauritzen) Ventilationsteknik: Airteam A/S El-teknik: Lindpro A/S Elevator: Otis A/S Laboratorie-/bygningsinventar: Labflex Storkøkkeninventar: Bent Brandt A/S

Landskabsarbejder: Skælskør Anlægsgartnere A/S Stinkskabe: Labflex A/S Test og udvikling af prototyper til facaden: Art Andersen

varme dage. Ventilationsarmaturer blæser frisk luft op i kontorerne efter et opblandingsprincip og udsugningen foregår via ventilationsarmaturer i loftet. Passive kølepaneler i loftet køler rummene og minimerer risikoen for kuldenedfald. På indersiden af facaden er der installeret specialfremstillede radiatorer som varmegivere i facadeelementerne. Bred bæredygtighed Fritliggende, men forankret i fire fællesbygninger med auditorier, undervisningsrum, laboratorier, kantine, bogcafé og boghandel står den 18 etager høje hovedbygning nu klar til aptering.

mærsk bygning

Imellem bygningerne opstår en park med pladser og opholdsmuligheder. Et havestrøg med gang- og cykelstier giver genveje gennem den trekantede grund, og forbinder forskerhuset med byen. I den store skala, det arkitektoniske hovedgreb, skaber de lave bygninger omkring tårnet bæredygtigt bymiljø, fordi de bremser og bøjer vinden. Grønne tage vil opsamle regnvandet, og vokse visuelt sammen med den nye bypark, som der er blevet plads til, fordi parkeringspladserne er skiftet ud med en cykelkælder til 1000 cykler. Projektgruppen forventer, at fremtidens forskere vil ankomme på cykler og med offentlig transport.

Byggeriet startede den 30. august 2012, og Mærsk Bygningen står færdig om ca. et år. Lige nu er byggepladsen en af Danmarks største, og huset, som toner frem, er værd at holde øje med - både nu og i fremtiden.

byg bæredygtigt byggeri 1 2015

Situationsplan 1:1000

Plan 1:200

mærsk bygning

byg bæredygtigt byggeri 1 2015

Vandret snit, solafskærmning.

Test af prototype i Vienna Climatic Wind Tunnel, Wien Solafskærmningsprototypen blev klimatestet under alle vejrforhold, inklusiv hård frost. Formålet med denne test var at demonstrere prototypens evne til at operere i -5°C efterfulgt af tøvejr og et yderligere temperaturfald, til der igen kom is på prototypen. Vindhastigheden var 5 m/sek., og der blev skabt sne til en højde på 30 cm. Derefter blev overfladen af sneen smeltet, så en tynd skorpe af is blev dannet på sneen. Til sidst blev solafskærmningssystemet lukket og åbnet, og man konstaterede, at der ikke opstod nogen funktionsfejl i solafskærmningssystemet pga. isen.

mærsk bygning