Til web byg 01 2015 0

1

B Æ R E DYG T I G T B YG G E R I N R . 1 2 0 1 5

BYGGEPLADS: MÆRSK BYGNINGEN Hold øje med C.F. Møllers kobbertårn

BYGGEPLADS: Carlsberg Byen ARKITEKTUR: Rask Mølle Skole METODE: Studio Fuksas og MVRDV om BIM ARKITEKTUR: Campus Vejle

byg bæredygtigt byggeri 1 2015

Gottlieb Bindesbøll (1800 –1856) var ikke kun Danmarks første moderne arkitekt. Han var også en af de bedste. Dog er der aldrig udgivet en stor bog om arkitektens samlede værker. Det råder vi bod på nu. I fuld format blændes der op for de mest kendte bygninger som Thorvaldsens Museum, Brumleby og Landbohøjskolen men også for mindre kendte men lige så fantastiske værker; herregårde, hospitaler, møbler, kirker, rådhuse, luksusvillaer,

Peter Thule Kristensen Gottlieb Bindesbøll – Danmarks første moderne arkitekt Foto af Jens M Lindhe.

Tilrettelægning: Michael Jensen.

496 sider Kr. 580,-

gravmonumenter, stationsbygninger med mere. Peter Thule Kristensens monografi om Bindesbøll er på samme tid en videnskabelig afhandling og beretningen om den verden som omgav arkitekten og hans huse, skrevet i et flydende sprog, som kan læses af alle. En lang række originaltegninger og skitser publiceres for første gang sammen med Jens Lindhes nye fotografiske optagelser af alle Bindesbølls realiserede værker.

Bogen er også udgivet i en engelsk oversættelse ved Martha Gaber Abrahamsen: Bindesbøll – Denmark’s First Modern Architect

Læs mere, se intervews med forfatteren og bestil bogen på www.arkfo.dk eller hos din lokale boghandler.

2

B Æ R E D Y G T I G T B Y G G E R I 1 , 2 0 1 5

© Adrian Täckman

Redaktion Marie Sofie Larsen msl@arkfo.dk Adrian Täckman Cornelius Holck Colding (korrektur) Rådgiverpanel Graves Simonsen, Bygherreforeningen Kurt Emil Eriksen, IDA Byg og VELUX A/S Christine Larsen, InnoBYG, Teknologisk Institut Mikael Koch, DANSKE ARK og Green Building Council Lasse Lind, GXN, Green Innovation in Architecture Mette Mens Rasmussen, Dansk Byggeri

BYGGEPLADS 4 Carlsberg Byen: Byggeafsnit 8 Arpe & Kjeldsholm A/S

BYGGEPLADS 8 Et tårn af kobbervinger C.F. Møller

PROJEKT 18 Enkelt og effektivt Sahl Arkitekter

METODE 24 Det betyder BIM for MVRDV MVRDV

METODE 26

Annoncer Morten Herforth, salgschef Lone Andersen, produktionsstyring (+45) 32 83 69 69 Annoncelevering: la@arkfo.dk

Det betyder BIM for Studio Fuksas Studio Fuksas

Udgiver Arkitektens Forlag Pasteursvej 14, 4. tv. (6. etage) 1799 København V (+45) 32 83 69 70 www.arkfo.dk Sanne Wall-Gremstrup, direktør

STILLER SPØRGSMÅL OG OPFINDER

BYG udkommer som indstik i tidsskriftet Arkitekten, der modtages af medlemmer af Akademisk Arkitektforening og af DANSKE ARK. BYG sendes også til medlemmer af Bygherreforeningen og IDA Byg.

Arpe & Kjeldsholm A/S styrer byggepladser, afvikler logistik og orkestrerer gigantiske nedrivninger på nye måder. C.F. Møller gør sig venner med vind og sol på facaden, udvikler facadeelementer, som løser de problemer, høje huse giver, og ender med en æstetik, som starter i detaljen, men når helt ud i bybilledet. Sahl Arkitekter viser, at et arkitektonisk hovedgreb kan give enkel og effektiv energioptimering, MVRDV og Studio Fuksas diskuterer, om vi skal tegne med blyant eller BIM, og Cubo forædler et standardelementbyggeri i den nære skala.

Repro og tryk Scanprint, Viby J Oplag: 15.300

Forside: Mærsk Bygningen, Panum © Adrian Täckman

PROJEKT

Råt hus med fine detaljer Cubo

28

Undren og opfindsomhed er fundamentet for projekterne i dette nummer af BYG. Ophavsmændene sætter spørgsmålstegn ved den almindelige praksis, insisterer på bedre løsninger og opfinder nye måder at gøre tingene på – i alle faser af byggeriet;

Vi håber, at denne opfindsomhed vil inspirere andre til at skille processerne ad, se dem efter og give os flere nye opfindelser, som gør byggeriet bedre. msl

4

© Adrian Täckman

byg bæredygtigt byggeri 1 2015

CARLSBERG BYEN: BYGGEAFSNIT 8

I

august 2013 startede det første byggeri i Carlsberg Byen, som i løbet af de næste 10-15 år bliver et nyt bykvarter.

Det første store byggeområde er det sydøstlige hjørne mod Vesterfælledvej og jernbanen. Her opføres et 82.000 m2 stort byggeri, der bl.a. kommer til at huse Professionshøjskolen UCCs campus, et boligtårn, butikker og kontorlejemål i et byggeafsnit, som er nogenlunde lige så stort som DR-byggeriet ved Ørestad.

Inden byggeriet kunne starte, foregik et komplekst nedrivningsprojekt; Flere tusind tons byggeaffald skulle ud af byen til mindst mulig gene for borgerne og på meget lidt plads. Det var Arpe & Kjeldsholms ansvar som byggeledere at styre dette arbejde: “Vi trak al transport ud af byen så hurtigt som muligt ad Vesterfælledvej, og så sørgede vi for kun at arbejde mellem klokken 7 og 19 for at genere naboerne så lidt som muligt. Vi rev så meget som muligt ned inde i bygningerne, før vi sluttede med tage og facader, sådan at vi havde en skal omkring støv og larm. Det bragte os gennem projektet,” siger Thomas Sørensen (TS), partner i Arpe & Kjeldsholm.

Arpe & Kjeldsholm A/S står bag byggeafsnit 8 i Carlsberg Byen. Arbejdet omfatter et af tidens største nedrivningsprojekter, og et byggeafsnit på størrelse med DR-byggeriet ved Ørestad. Marie Sofie Larsen har talt med de to af tre partnere, Thomas Sørensen og Tim Kjeldsholm.

Hvad med sikkerheden?

TS: “Nedrivningen skulle gå stærkt, midt i en tætbefolket by. Alligevel lykkedes projektet uden store arbejdsulykker og med begrænsede gener for byen.”

TS: “Vi kom igennem projektet med en mindre arbejdsulykke og to naboklager.

Arbejdsulykken skete, fordi en medarbejder snublede og forstuvede en fod.”

Undervejs opdagede projektgruppen dog, at der var kviksølv i konstruktionerne: TS: “Vi havde 14 dage til at håndtere 44.000 m3 nedknust beton, som skulle bruges i forbindelse med udbygningen af M14, Helsingørmotorvejen. Samtidig var vi under tidspres, for NCC, skulle kunne komme til på byggepladsen på det aftalte tidspunkt. Det lykkedes, fordi vi fik skabt et samarbejde med bygherren, nedriverne og miljøkontrollen.”

Hvordan optimerer i samarbejdet?

TS: “Det vigtigste i at styre en byggeplads som den, vi har ved Carlsberg Byen lige nu, er dialog, og at du er at finde på pladsen. Det nytter ikke noget at sidde bag skærmen hjemme på kontoret. Når vi er i den udførende fase, så foregår alt på byggepladsen, og så gælder det om at komme ned og være med.”

I bygger knap 100.000 m2. Hvordan styrer i tidsplanerne?

“Vi arbejder i forskudte perioder. Det giver selvfølgelig nogle udfordringer i forhold til arbejdsmiljø, for man må larme fra klokken 7 til klokken 19, men det planlægger vi efter, og det koster lidt mere, men så kan vi minimere liggetidsomkostninger, byggepladsomkostninger og krantimer,” siger Tim Kjeldsholm (TK), partner i Arpe & Kjeldsholm.

© Adrian Täckman

5

TK: “Der, hvor der er langt nok til naboer, har vi monteret betonelementer fra klokken 6 til 24 og vinduer fra klokken 24 til klokken 6. Det har optimeret kranaktiviteterne. Andre gange har vi pakket byggerierne ind i midlertidige byggepladsmembraner på forskellige niveauer, efterhånden som vi har bygget op, sådan at vi kan komme hurtigere i gang med apteringsarbejdet i et midlertidig lukket hus, samtidig med at resten af konstruktionerne opføres.”

© Kjeld Madsen

TK: “Vi sørger for at lave klare aftaler med vores samarbejdspartnere så tidligt som muligt. I forhold til økonomi handler det om at være klar til at tale åbent om, hvad ting koster, fra starten. Og jo tidligere vi gør det, desto større sandsynlighed er der for, at vi afslutter projekterne til alles tilfredshed. Konfliktdæmpende adfærd og gensidig respekt er det væsentligste i vores samarbejder.”

Hvad gør jer anderledes som firma?

TK: “Vi er tre partnere, Allan Arpe, Thomas Sørensen og Tim Kjeldsholm, og vi har alle tre prøvet at være entreprenører og rådgivere før, så vores firma står på to ben; det ene ben er traditionelle totalog styringsentrepriser. Det andet ben er bygherrerådgivning og projekteringsledelse. De to ben i virksomheden gør os anderledes end vores kollegaer, for de

fleste af dem er enten entreprenører eller bygherrerådgivere. Det er en fordel, at vi forstår begge roller. Vi arbejder efter en særlig samarbejdsmodel, som juridisk set er en totalentreprise, hvor alle parter er enige om et fælles budget og arbejder med åbenhed og fælles risikodeling.”

Hvordan forholder I jer til udenlandsk arbejdskraft?

“Det har vi ikke noget imod, og det sker via underentreprenører med fast driftssted i Danmark på vores pladser. Men vi stiller krav, som skal overholdes, og følger løbende op på, at det sker. Vores krav er, at alle udenlandske medarbej-

dere skal være overenskomstansatte på lige fod med danske medarbejdere, de skal betale dansk skat, socialforsikres i Danmark, følge danske love og regler og have ordentlige boligforhold til fair husleje,” siger Thomas Sørensen.

byg bæredygtigt byggeri 1 2015

Projekt: Carlsberg Byen, byggeafsnit 8 Bygherrerådgiver: Arpe & Kjeldsholm A/S Adresse: Olivia Hansens Gade 2, 1799 København V Bygherre: Carlsberg Byen Ejendomme P/S Opførelsesår: 2013 - ca. 2028 Størrelse: 564.200 m2

6

Arkitekt: Vilhelm Lauritzen Arkitekter, Christensen & Co Arkitekter A/S, NORD Arkitekter ApS, Cobe Arkitekter, Effekt I/S Rådgivende ingeniør: Niras A/S Landskabsarkitekt, campuspladsen: Waw I/S Landskabsarkitekt, stationspladsen og øvrigt landskab: Masu Planning Totalentreprenør: NCC Construction A/S

7

Š Kjeld Madsen

8

Sådan så Byggesektion 8 ud fra toppen af den 75 m høje Kran 4 tirsdag den 3. december 2013, kl. 08.16. Fotograf: Thomas Moltke, kranfører

Helenevej - Regnvandssikring, Frederiksberg

1.

2.

Nørre Vorupør Havbad, Thisted

:F Foto r ed e ri

rg be ks

:T Foto

Ko

m

t his

m

ed

un e

Ko

m

m

un e

Helenevej er Danmarks første villavej, der kan optage regnvandet fra selv kraftige skybrud. Vejen har nemlig fået en permeabel belægning med betonsten, så vandet siver ned i undergrunden i stedet for at lægge sig på overfladen.

Stem på din favorit til Bæredygtig Beton Prisen 2015

Det nye havbad sætter en af Thys bedste badestrande på landkortet og gør det muligt at bade i det friske havvand uden at bekymre sig for høje bølger og understrømme.

Du kan nu stemme på det projekt, som du synes skal vinde Bæredygtig Beton Prisen 2015, og dermed være med i lodtrækningen om et rejsegavekort på 15.000 kr.

Sidste mulighed for at stemme er den 28. februar 2015.

Stem, se flere billeder og læs dommerkomiteens begrundelser for nomineringerne på

danskbeton.dk “Le Mur” - Højvandssikring, Lemvig Havn

3.

Bæredygtig Beton Prisen uddeles hvert andet år af Dansk Beton. I 2013 løb Rabalder Parken i Roskilde med æren. I år har dommerkomiteen udvalgt 3 finalister, der alle udmærker sig i forhold til miljø, samfund og økonomi. Hvem der bliver den endelige vinder, er op til danskerne.

: Foto

m Le

vig

Ko m m

un e

I roligt vejr skaber højvandssikringen på Lemvig Havn byliv til glæde for by og erhvervsliv. Når vandet stiger lukkes portene, og Lemvig undgår oversvømmelse.

For en bæredygtig fremtid

10

© Adrian Täckman

byg bæredygtigt byggeri 1 2015

ET TÅRN AF KOBBERVINGER

A

llerede nu går facadens farver i dialog med arkitekterne Eva og Nils Koppel, Gert Edstrand og Poul Erik Thyrrings gamle Panum og resten af kvarteret, hvor teglarkitektur skaber bybilledet. Når kobberet begynder at patinere, vil farven nærme sig farverne på Københavns kobbertårne.

Mærsk Bygningen er som en organisme, der konstant ændrer udseende.

Selv i løbet af et døgn vil bygningen ændre karakter, for facaden responderer på lys og vejr. Facaden forvandler sig med lyset, for kobbervingerne har mekaniske gardiner af strækmetal, som følger solen.

Når det er mørkt, folder solafskærmningen sig ind til de faste kobbervinger.

De mobile kobberdele vil patinere anderledes end de stationære, og det vil føje endnu flere fortællinger til arkitekturen.

Forener form og funktion Facadeudformningen begrænser bygningens energiforbrug, fordi den vertikale facades 944 bevægelige og 1301 faste kobbervinger styrer varmeindstrålingen gennem vinduerne. Det gør, at huset kan overholde lavenergiklasse 2015. Kobberet, som indeholder 50% genbrugskobber, vil kunne holde i omkring 100 år, og

Råhuset til Panum Instituttets Mærsk Bygning står i fuld højde, og kobberfacaden vokser mod toppen. 2.245 kobbervinger forener arkitektur, teknik og bæredygtighed.

Af Marie Sofie Larsen

det perforerede kobber på de bevægelige dele af facaden sparer på kobberet og gør det muligt at se ud, når facaden er lukket.

Kobbervingerne er så dybe, at de slår skygger på vinduerne. Det halverer behovet for nedkøling og giver transparens til huset, fordi facaden bliver mindre eksponeret for solen og dermed kan forblive åben længere. Mellemrummene mellem kobbberelementerne minimerer de vertikale vinde, som typisk vil udfordre komfortzonerne omkring høje huse.

Kobberelementerne er bygget som triangulerede metalkasser med ‘Toblerone-profil’. Den bevægelige ramme til solafskærmningen kører på skinner monteret på elementet. Elementerne er udviklet gennem modeller i 1:1. Efter en udvælgelsesproces blev en prototype klimatestet i Wien, hvor et af testscenarierne handlede om drift af afskærmningen under regnvejr. Formålet var at undersøge prototypens reaktion på regn, +5°C og vindhastighed på 10 m/sek. Undervejs

blev solafskærmningssystemet udsat for kraftig regn og derefter lukket og åbnet, alt imens der var is på testopstillingen, og igen da isen var fjernet af regnen.

Laboratorier i 18 etager En insitu-støbt og tæt armeret betonkonstruktion skal sikre, at selv de øverste laboratorier ikke svajer det mindste trods hovedhusets højde. Målestationer monitorerer de højeksplosive væsker, der skal bruges i husets laboratorier, og som gør, at huset skal brandsikres som en benzinstation i 18 etager. Brandsektionerne er udviklet i et tæt samarbejde med myndighederne, fordi bygningens funktion lå uden for kravene i bygningsreglementet.

Hovedparten af de tekniske installationer til laboratorier og kontorrum sidder i loftet. Det ønskede bygherren, fordi det letter vedligeholdelse og reparationer.

Et integreret ventilationssystem giver kontorerne indeklima uden træk, sparer udsugningskanaler og køler effektivt på

© Adrian Täckman 11 mærsk bygning

byg bæredygtigt byggeri 1 2015

Projekt: Mærsk Bygningen Adresse: Blegdamsvej 3A Bygherre: Bygningsstyrelsen Opførelsesår: 2013-2015 Areal: 42.700 m2 Konkurrence: International arkitektkonkurrence 2010 Arkitekt: C.F. Møller (ansv.)

Rådgivende Ingeniør: Rambøll Landskabsarkitekt: SLA Bygherrerådgivning: P & Partners Byggepladsopstart: Mogens v. Zeltner A/S Nedrivning: Per Aarsleff A/S Råhusentreprise: Züblin A/S Facadeentreprise: Waagner-Biro Tagentreprise auditorium: A&C

Tagdækning ApS Tagentreprise: Elindco A/S Komplettering: Juul & Nielsen A/S Lofter: N.H.Hansen & Søn A/S Tømrerarbejder: N.H.Hansen & Søn A/S Banevarebelægninger: Tæppeland Erhverv Murerarbejder: Hansen & Andersen A/S Stålarbejder: Bladt Industries A/S Maler: Malermester Willi Becke ApS Mekanisk installation: L & H Rørbyg A/S (Kemp & Lauritzen) Ventilationsteknik: Airteam A/S El-teknik: Lindpro A/S Elevator: Otis A/S Laboratorie-/bygningsinventar: Labflex Storkøkkeninventar: Bent Brandt A/S

12

Landskabsarbejder: Skælskør Anlægsgartnere A/S Stinkskabe: Labflex A/S Test og udvikling af prototyper til facaden: Art Andersen

13

varme dage. Ventilationsarmaturer blæser frisk luft op i kontorerne efter et opblandingsprincip og udsugningen foregår via ventilationsarmaturer i loftet. Passive kølepaneler i loftet køler rummene og minimerer risikoen for kuldenedfald.

På indersiden af facaden er der installeret specialfremstillede radiatorer som varmegivere i facadeelementerne.

Bred bæredygtighed Fritliggende, men forankret i fire fællesbygninger med auditorier, undervisningsrum, laboratorier, kantine, bogcafé og boghandel står den 18 etager høje hovedbygning nu klar til aptering.

mærsk bygning

Imellem bygningerne opstår en park med pladser og opholdsmuligheder. Et havestrøg med gang- og cykelstier giver genveje gennem den trekantede grund, og forbinder forskerhuset med byen.

I den store skala, det arkitektoniske hovedgreb, skaber de lave bygninger omkring tårnet bæredygtigt bymiljø, fordi de bremser og bøjer vinden. Grønne tage vil opsamle regnvandet, og vokse visuelt sammen med den nye bypark, som der er blevet plads til, fordi parkeringspladserne er skiftet ud med en cykelkælder til 1000 cykler. Projektgruppen forventer, at fremtidens forskere vil ankomme på cykler og med offentlig transport.

Byggeriet startede den 30. august 2012, og Mærsk Bygningen står færdig om ca. et år. Lige nu er byggepladsen en af Danmarks største, og huset, som toner frem, er værd at holde øje med - både nu og i fremtiden.

byg bæredygtigt byggeri 1 2015

Situationsplan 1:1000

© C.F. Møller

14

15

Plan 1:200

© Adrian Täckman

mærsk bygning

byg bæredygtigt byggeri 1 2015

Vandret snit, solafskærmning.

16

Test af prototype i Vienna Climatic Wind Tunnel, Wien Solafskærmningsprototypen blev klimatestet under alle vejrforhold, inklusiv hård frost. Formålet med denne test var at demonstrere prototypens evne til at operere i -5°C efterfulgt af tøvejr og et yderligere temperaturfald, til der igen kom is på prototypen.

Vindhastigheden var 5 m/sek., og der blev skabt sne til en højde på 30 cm. Derefter blev overfladen af sneen smeltet, så en tynd skorpe af is blev dannet på sneen. Til sidst blev solafskærmningssystemet lukket og åbnet, og man konstaterede, at der ikke opstod nogen funktionsfejl i solafskærmningssystemet pga. isen.

17

mĂŚrsk bygning

20

© Martin Schubert

byg bæredygtigt byggeri 1 2015

ENKELT OG EFFEKTIVT

B

ørn har et andet forhold til bygninger og rum end voksne. De ser alt fra en anden øjenhøjde og kan ikke nå og række ud efter de samme ting som voksne. Alt er større.

Derfor er facaden på Rask Mølle Skoles nye skolefritidsordning og indskoling opdelt horisontalt i to partier. Det nedskalerer og bringer bygningen ned i børnehøjde.

Den øvre del af facaden er et kæmpe cirkelslag, som består af skiftevis lukkede og perforerede partier. Et visuelt signal,

Rask Mølle Skole er et eksempel på, hvordan man med et enkelt arkitektonisk hovedgreb kan vinde bæredygtige fordele fra starten og samtidig skabe karakterfuld arkitektur. Af Marie Sofie Larsen

som forandrer sig fra massivt til transparent, når lyset skifter.

Den nedre del af facaden består af retvinklede teglmure og glaspartier, som konstant veksler imellem at tangere og trække sig tilbage fra kanten af cirklen.

Dette karakterfulde hovedgreb giver

ikke kun arkitektur, som henvender sig til børnene. Det hvide cirkelslag skaber solafskærmning og minimerer behovet for at køle huset på varme dage. Solafskærmningen dækker også over rækker af ovenlys og ventilationsinstallationer, som udgør den naturlige del af husets ventilation.

Bygherren vægtede indeklimaet lige så højt som lavt energiforbrug. Derfor har huset hybridventilation, som består af naturlig ventilation og et traditionelt mekanisk balanceret anlæg. Det sikrer et godt indeklima, når solen og aktiviteterne i klasselokalerne opvarmer skolen, og giver samtidig gode muligheder for at tilpasse indeklimaet individuelt til behovet i det enkelte lokale.

Fordi den retvinklede bygningskrop forskyder sig inden for cirklen, opstår mellemrum, som giver skygge og lysindtag. Her kan børnene lege under udhæng, sollameller og delvis overdækning tæt på huset.

21

Plan 10m

250 cm

Opstalt, den perforerede solafskĂŚrmning.

byg bæredygtigt byggeri 1 2015

Solafskærmning, horisontalt snit 1:400

Projekt: Rask Mølle Skole, indskoling og SFO Adresse: Skolebakken 3, 8763 Rask Mølle Bygherre: Hedensted Kommune Opførelsesår: 2012-2013 Areal: 1800 m2 Konkurrence: 2011 Arkitekt: Sahl Arkitekter A/S Rådgivende ingeniør: Sloth Møller A/S Landskabsarkitekt: Sahl Arkitekter A/S Murerentreprise: Morten Friis A/S Tømrerentreprise: Lokato A/S Smedeentreprise: Alke Kjøngerskov VVS Aps

Snit, basisklasse/torv/lysgård 1:100

22

© Martin Schubert

23

Solafskærmning 1:10

© Martin Schubert

© Martin Schubert

byg bæredygtigt byggeri 1 2015

24

25

Også tagets sollameller reducerer behovet for mekanisk solafskærmning på selve glasfacaden.

Husets centrum er et indre torv, som folder sig ud omkring en cirkulær lysgård, som sender lys fra midten af huset til de kroge og nicher, der opstår naturligt, når de retvinklede rum føjer sig ind i cirkelslaget. Her kan børnene lege, læse lektier og lave gruppearbejde i et optimeret akustisk indeklima.

Basislokalerne er parvist placeret langs kanten af cirklen, tæt på udearealer og lys. Der er udsigt til omgivelserne gennem aktivitetsrum, multiværksted og garderobearealer. Rumhøjden i basislo-

kalerne er lavere end i torvet. Det giver en mere nær skala. Fra basisrummene er der direkte indgang til grupperum, hvorfra der også er forbindelse til fællesarealerne. Et ovenlys markerer indgangen til hvert grupperum, og nicher beklædt med træ bløder rummene op.

Håndværkerudgifterne var ca. 25 millioner kr., og kvadratmeterprisen er ca.

13.800 kr.

Huset nærmer sig energiklasse 2015 uden brug af solceller eller jordvarmeanlæg og er et godt eksempel på et lavteknologisk byggeri med god energipræstation og muligheder for tilpasning af indeklima fra lokale til lokale.

byg bæredygtigt byggeri 1 2015

26

DET BETYDER BIM FOR MVRDV BIM, Bygnings Informations Modellering, berører byggeriet bredt. Marie Sofie Larsen har talt med Emilie Koch fra hollandske MVRDV, og Dong Cui fra italienske Studio Fuksas om, hvad BIM betyder for de to internationalt anerkendte arkitektfirmaer.

Hvad får du som arkitekt ud af at bruge BIM? Emilie Koch: BIM er interessant for os, fordi det forbedrer vores designmetode.

Det er som en parametrisk designmaskine – man kan virkelig programmere og lege med tallene, og på den måde får vi mere tid og luft til at designe.

Hvad gør BIM for arkitekturen?

Med BIM kan vi skabe meget mere komplekse bygninger. I dag arbejder vi oftere med eksisterende bygninger, hvilket også gør processen mere kompleks. Der er mange flere mennesker involveret, og hvis man opererer med en arkitektur og kompleksitet som Fuksas’, så kan man ikke klare sig uden BIM. I hvilken del eller dele af designprocessen bruger I BIM? For os har BIM stor betydning allerede i den konceptuelle fase, fordi man bliver tvunget til at overveje, hvordan man strikker modellen sammen, og det gør konceptet stærkere. Bl.a. fordi man virkelig er nødt til at tænke over, hvad man kæder sammen med hvad. Alle projektets parter er med i BIM-modellen lige fra begyndelsen af designprocessen, og det er en rigtig god ting, så man ikke ender med at have installationerne placeret de forkerte steder i bygningen.

Kunne I lave jeres arkitektur uden BIM? Nej, det ville være synd at lave arkitektur uden BIM. Det ville virkelig være spild af tid. Lidt som at gå tilbage til at tegne med blyanter på papir. Det er svært at forestille sig. Jeg synes ikke, det giver mening at arbejde uden BIM. Hvordan ser du fremtiden for BIM? For mig er det mest interessante den parametriske designmodel. Den tilgang bør kunne udvikles meget mere, og det samme gælder samarbejdet inden for modellen. Som det er nu, er der mange leverandører og andre aktører, der ikke bruger BIM, men i fremtiden vil alle gøre det, og måske endda printe bygninger i 3D i 1:1 . BIM-metoden er meget effektiv.

Emilie/ MVRDV

Ved en international BIM-konference gav oplægsholdere fra Italien, Portugal, Frankrig, Tyskland, Storbritannien og Holland status på, og visioner for, fremtidens digitale processer i byggebranchen. Det var foreningen BIM Aarhus, der stod for konferencen, som belyste anvendelsen af BIM i alle byggeriets faser, såvel arbejdsprocesserne internt i firmaerne som samarbejdet mellem byggeriets parter på tværs af landegrænser og fag.

Ovenfor: Urban Hybrid © MVRDV. Modsatte side: The Market Hall © Scagliola & Brakkee

27

byg bæredygtigt byggeri 1 2015

28

DET BETYDER BIM FOR STUDIO FUKSAS Hvad får du som arkitekt ud af at bruge BIM? Dong Chui: BIM udvider arkitektens perspektiv og giver os flere muligheder for at realisere de forskellige geometrier i designet. Men det gælder ikke bare designet.

3D, 4D og selv 5D udvider vores synsvinkel og lader os tage del i hele processen i samarbejdet med alle byggeriets parter.

Efter min mening er det sådan, arkitekter bør arbejde i vore dage. Der er ikke noget at rafle om. BIM er et naturligt led i den globale digitalisering.

Hvad gør BIM for arkitekturen?

For mig at se er BIM med til at revitalisere arkitekturen. Hvis folk virkelig forstod, hvilke muligheder, der ligger i BIM, hvordan vi kan skabe en anden kultur omkring vores måde at lave arkitektur på, så vil det kunne puste nyt liv i arkitekturen.

BIM gør det nemmere for os at forestille os projektet. Og så er der byggeriet: Hvordan overholder vi det stramme byggeprogram? For ikke at tale om den værdi, den parametriske model har for bygningens livsforløb. Med BIM kan vi styre bygningen gennem hele dens levetid.

I hvilken del eller dele af designprocessen bruger I BIM? Vi bruger BIM i hele processen, og det fremgår af vores projekter. Hvis man ser trappe-projektet for Armani, vil man forstå, at det kunne vi ikke have lavet uden BIM. Her i Europa bliver BIM, som jeg forstår det, mest brugt i processens afsluttende faser, nogle gange endda først under opførelsen. Men vi er nødt til gradvist at udbrede anvendelsen og også på internationalt plan prøve at opnå en fælles forståelse af, hvordan man bruger og udveksler BIM. Kunne I lave jeres arkitektur uden BIM? Nej, det ville ikke være muligt. Selvfølgelig ville vi stadig kunne bygge noget på traditionel manér, men det ville ærlig talt være tosset ikke at benytte sig af tidens teknologi. Vi kan ikke blive ved med at bygge, som vi gjorde i middelalderen. Desuden ville det være alt for arbejdskrævende og ineffektivt. BIM er her allerede, og det skal vi benytte os af.

Hvordan ser du fremtiden for BIM? Der er en stor fremtid i vente. Folk skal bare se at komme med på vognen. Allerede under uddannelsen. Og så skal BIM udvikles på flere niveauer, så det bliver mere åbent og intuitivt for alle. Det behøver ikke kun at være avanceret teknologi. BIM skal blive mere tilgængeligt, for at folk rigtig skal tage det til sig. Det skal optimeres, så det bliver et generelt arbejdsredskab for enhver, der beskæftiger sig med byggeri og design.

29

Trappen i Armani Fifth Aavenue, Doriana og Massimiliano Fuksas. Tegningerne er fra BIM. 1:200

Bygget med BIM; Alt i Armanis butik på Fifth Avenue i New York udspringer fra trappen, og trappen selv udspringer fra BIM, som muliggør arbejdet med vanskelig geometri.

Efter Hong Kong Chater House og Tokyo Ginza Tower markerer Fifth Avenue afslutningen på den trilogi af butikker, som Doriana og Massimiliano Fuksas har bygget for Armani.

Den store trappe udgør hjertet i bygningen. Den er bygget op i valset stål og beklædt med plast, der fremhæver den skulpturelle effekt. Som geometrisk form er den næsten umulig at definere – en hvirvel med stor dynamik, omgivet af en vifte af niveauer, der tilsammen udgør Armanis univers.

De bånd, der danner trappen, og som på deres vej strejfer de forskellige etager, følger et slynget forløb, der unddrager sig ethvert forsøg på at identificere geometrien. Etagernes udformning styres af båndenes snoninger, således at hele rummet i realiteten styres af hvirvlen.

Hovedtrappen har dimensionerne 17,95 x 7,80 x 11,60 m, og der er 72 trin.

Trappen, som går et niveau ned, måler 8,05 x 3,70 x 6,35 m og har 29 trin.

Hvert eneste element i huset forholder sig til den interne dynamik, som

trappen giver. Selv den udvendige facade, der i sin opdeling ellers underordner sig Manhattans strenge, retvinklede geometri, simulerer forløbet ved hjælp af billeder og skygger, som projiceres på en række LED-kæder. Ud over at være en udvendig projektion af det indre rum er denne skærm også en specifik hyldest til New York som by og en oplagt kobling af byens modernitet og dynamik.

Foldninger leder til og danner rum omkring VIP-lokale og prøverum samt personalefaciliteter, betalingsskranker og specielle produktområder som Armani Dolci. En særlig betydning er tillagt belysningen, der definerer, præger og understreger rummenes og væggenes krumning og på den måde fremhæver de enkelte funktioner.

Ethvert element i projektet, fra butiks­ etagerne til lageret, fra skrivebordene til lænestolene, følger og indordner sig under det bevægelsessystem, som genereres af trappen, og kommer dermed til at indgå i hvirvlen. Plandispositionen og den rute, som den antyder, afgrænser den harmoniske grundplan.

Projekt: Armani Fifth Avenue Adresse: 5th Avenue – 56th Street, NYC, USA Bygherre: Gruppo Giorgio Armani Opførelsesår: 2007-2009 Areal: 2800 m2 Arkitekt: Doriana og Massimiliano Fuksas Interiør: Fuksas Design Rådgivende ingeniør: Gilberto Sarti Totalentreprenør: Americon Construction Inc. Fotos: Studio Fuksas Tekst: Studio Fuksas, oversat fra engelsk af Cornelius Holck Colding, bearbejdet af redaktionen.

byg bæredygtigt byggeri 1 2015

30

Snit 1:100

RÅT HUS MED FINE DETALJER I stueetagen spiller gulvets norske naturskifer sammen med betonvæggene og refererer til gulvet i den skole fra 1960erne, som den nye campus er bygget sammen med. msl

Projekt: Campus Vejle Adresse: Boulevarden 54, Vejle Bygherre: Campus Vejle Opførelsesår: 2013-2014 Størrelse: ca. 8000 m2 Konkurrence: 2012 Arkitekt: Cubo Arkitekter A/S Rådgivende ingeniør: Midtconsult A/S Landskab: Preben Skaarup Landskab

© Martin Schubert

O

ver 30 karnapper folder sig ud fra facaden som savtakker og skaber Campus Vejles arkitektoniske karakteristika.

Karnapperne henter lys ind til undervisningslokalerne og giver forskellige udsigtsvinkler og nicher. Facaden er beklædt med forpatinerede Antra-zinkplader, som dækker over isolering og et råhus af betonelementer.

Huset afslører sin betonkerne i det rå interiør. Massive betonvægge fortæller om husets konstruktion og giver interiøret en rå karakter, som indfarvede betonpartier med relieffer understreger på tre udvalgte steder. Det er kunstneren Ruth Campau, som har designet de tre kunstvægge.

Alle installationer løber synligt langs lofterne, som er beklædt med rå akustikplader.

Men det rå hus komplementeres af forfinede indslag; præfabrikerede betontrapper har fået delikate værn af indspændt sikkerhedsglas, der glider ned i lodrette trælister, som skærmer trapperne. Bag glasværnet er trappen foret med krydsfiner, og håndlister af birketræ giver en varm og blød kontrast til betonhuset i den nære skala.

Š Martin Schubert 31

byg bæredygtigt byggeri 1 2015

32

DYNAMISKE FACADER Bevægelige rammer med selvstrammende tekstildug Sejlhuset, Ørestaden København

© Martin Schubert

Tegnestuen Vandkunsten

Gl. Kongevej 3 DK-1610 København V +45 3312 2750 art@art-andersen.dk www.art-andersen.dk

Snit 1:100

33

Plan 1:500

...holdbart, let, formbart

En verden af muligheder med facader

+45 56 16 80 08 - info@bbfiberbeton.dk - www.bbfiberbeton.dk BB Fiberbeton_Lone_200115.indd 1

20/01/15 09.55

Atlas of the Functional City CIAM 4 and Comparative Urban Analysis Pris: 775 kr.

Abonnentpris: 620 kr.

Ny Agenda – New Agenda 2 Dansk landskabsarkitektur 2009-13 Pris: 298 kr.

Abonnentpris: 238 kr.

Kengo Kuma Atmospheric Works 2000-2014 Pris: 569 kr.

Abonnentpris: 455 kr.

101 Danske Design Ikoner Red. Lars Dybdahl Pris: 399 kr.

Abonnentpris: 319 kr.

En lys og lykkelig fremtid Historien om FDB-møbler Pris: 349 kr.

Abonnentpris: 279 kr.

Herzog & De Meuron El Croquis 152-153 Works and Projects 2005-2010 Pris: 689 kr.

Abonnentpris: 551 kr.

Building from Waste Recovered Materials in Architecture and Construction Pris: 562 kr

Arkitektur og miljø Form, konstruktion, materialer og miljøpåvirkning Pris: 270 kr.

Tilbud: 199 kr. køb før 15/2

The Architecture of Hope Maggie’s Cancer Caring Centres Pris: 449 kr.

Abonnentpris: 359 kr.

35

Nyheder og tilbud – www.arkfo.dk/shop Som abonnent på Arkitektens Forlags magasiner får du 20% rabat på alle bøger i butikken (udsalgsbøger undtaget).

Forsendelse inden for Danmark: kun 25 kr. pr. bog. Gratis forsendelse ved køb af tre bøger eller flere. Vi tager forbehold for prisændringer og trykfejl. Find flere tilbud i webshoppen.

Computed Morphologies Præsentation af en række banebrydende eksperimenter med topologisk optimering af betonkonstruktioner.

Topologioptimering, som anvendes udbredt i fly-og bilindustrien, kan muliggøre materialebesparelser på op til 70% i betonkonstruktioner, samtidig med at nye, ekspressive arkitektoniske former opstår. Realisering af de komplekse, konstruktive morfologier fordrer imidlertid udvikling af nye digitale fremstillingsmetoder. Publikationen illustrerer således udviklingen af eksperimentel, arkitektonisk robotteknologi til fremstilling af nye bygningskonstruktioner samt perspektiverer anvendelsen af konstruktionsoptimering i arkitekturen gennem historiske eksempler fra 1700-tallet til i dag.

Henvender sig til arkitekter og ingeniører og andre, der interesserer sig for digital design og fabrikation og optimering af betonkonstruktioner. Rigt illustreret med fotos og tegninger.

Arkitektskolens Forlag Forfattere: Per Dombernowsky og Asbjørn Søndergaard Pris: 195 kr.

Abonnementsrabat 20%: 156 kr.

Safdie Monografi om den israelsk-canadiske arkitekt Moshe Safdie. Bogen viser udviklingen i Safdies planlægningsog designarbejde i de seneste 50 år, med en komplet kronologi af projekter siden starten på hans omfattende og indflydelsesrige praksis. Hans hovedværker er bl.a.

Habitat-byggeriet til Expo 67 i Montreal 1967, hvor hans brug af præfabrikerede, modulære betonenheder vakte stor opsigt, og National Gallery of Canada, Ottawa, Ontario.

Moshe Safdie modtog i december 2014 AIM Gold Medal.

Bogen er engelsksproget. Rigt illustreret med fotos og tegninger.

The Images Publishing Group Forfatter: Moshe Safdie Pris: 1175 kr.

Abonnementsrabat 20%: 940 kr.