Derfor er jeg
spejderleder Mie Høst Haugaard er 31 år og er en af mange aktive spejderledere i vores gruppe. Hun er leder i troppen og er den anden i vores lille portrætserie. I sidste nummer var det gruppeleder Iben BruunAamodt.
Hvordan kom du ind spejderverdenen? - Jeg startede som otte-årig fordi min kusine startede, og så fik hun lokket mig med. Det var i Klintekongen gruppe i St. Heddinge på Stevns, hvor jeg kommer fra. Da jeg startede, var der omkring 120 medlemmer, og det ligger stadig deromkring. Jeg hang ved, og der var mange fra min klasse, der gik til spejder. Siden blev det venskaberne, der holdt mig til, jeg tog på Plankurser, og de holdt mig fast, da jeg blev teenager.
Hvor længe har du været tropsleder? - Siden 2015, og forinden havde jeg lavet Plankurser i nogle år, og der syntes jeg, at tropsalderen (12-16 år) var rigtig spændende. Der sker meget i et ungt menneske i de år, og man kan gå dybere i refleksionen med spejderne. Det faldt jeg for, efter at have været minileder i fem år i vores gruppe. Jeg trængte til noget andet. Inden jeg kom til Bellahøj var jeg juniorleder i min gamle gruppe, inden jeg flyttede til København.
Hvad er det vigtigste, en tropsleder skal kunne? - Det er at være nærværende og lyttende og være der for spejderne, når de har behov for det. Trodslederen skal kunne støtte tropsspejderne i deres egen udvikling, så lederen ikke kommer med svarene, men stiller spørgsmålene og guider de unge til selv at svare og finde løsninger. Der er en stor forskel fra at være minileder til at være tropsleder. Vores spejdere er teenagere, så deres hjerner er ”under ombygning”, så man skal være tålmodig med dem, for det er ikke sikkert, at de lige opfatter en fællesbesked. Den flyver nogle gange bare ud af deres hoveder…
Bliver du nogen gange megatræt af dem? - Nej…ikke mega…men jeg kan rive mig selv i håret og tænke, ”hvorfor er det, de ikke forstår det? og hvad gør jeg forkert?”
Hvad vil du have, at tropsspejderne får/har med sig, når de skal videre? - At de kan tænke selvstændigt og ikke er bange for at prøve nyt af samt at stå op for det, de mener. Det er det vigtigste. Forhåbentlig kan vi også gøre lidt op med perfekthedskulturen, så der er plads til at fejle og at spejderne ikke er bange for det. De skal have modet til at prøve ting af – også udenfor spejder – og vide, at der ikke sker noget, hvis det går galt. De skal være nogle selvstændige unge mennesker.
- 10 -
