1 minute read
Bestyrelsen
from Totempælen – November 2020
by b21b
Mikro
Hej Mikroer!
Advertisement
Det har været så rart at lære jer lidt bedre at kende de sidste par måneder, og vi glæder os til et forrygende spejderår med jer.
Som I ved, er Amanda og Emil rykket op til minierne, de spejdere, der går i 2. og 3. klasse, og vi kommer til at savne dem. Heldigvis tog de med på vores første udflugt, så vi rigtig kunne hygge igennem med dem hele dagen i Hareskoven. Kan I huske, at det regnede lidt i starten? Godt det stoppede, så I rigtig kunne få set jer om og gå på eventyr resten af dagen. Og lege naturdomino og Alle mine kyllinger kom hjem! Vores næste udflugt bliver i Utterslev Mose, hvor vi går 5 km sammen d. 8/11 om formiddagen. Efter en hel måned med temaet Go’ Kammerat, som I fik mærket for lige her inden efterårsferien, kommer der nu noget mere praktisk spejder på programmet.
I skal nemlig tage knivbevis! Jeps, den står på snitning i lange baner, indtil vi når til decembers julehygge og afslutning, og ikke mindst - juleferie!
Helt indtil 6. Januar 2021, hvor vi starter mikrospejder op igen i det nye spejderår.
Spejderhilsen fra mikrolederne Amalie, Hien, Jon, Signe, Maria og Iben