6 minute read

b21bspejd siden sidst

Derfor er jeg spejderleder

Peter Falk er en af vores tre gruppeledere og er en rutineret spejder og leder - og stillede sidste år op til korpsrådet i DDS, uden at blive valgt.

Advertisement

Hvornår og hvor blev du spejder - og hvorfor? Jeg startede i 1977 som ulveunge i 1. Frederiksberg, der havde lokaler i kælderen tværs over gaden fra vores lejlighed - der gik nogle af mine kammerater allerede, og de syntes jeg skulle være med. Det var en god idé! Et par år senere blev 1. Frederiksberg lagt sammen med Tikkistammen - og jeg fulgte med og var spejder, senior, klanleder, tropsleder - og lavede klan- og trops-arbejde i divisionen og distriktet - og PLan- og Ledelses-kurser i DDS - etc...

Efterhånden som min familie voksede, fasede jeg ud af det meget aktive spejderarbejde og overgik til at være med i nogle få aktiviteter: Post 9 på Alligatorløb - drift og vedligehold af Tikkistammens weekend-hytte Piledam o.lign.

Mine ældste børn startede som spejdere i Søndermark gruppe på Frederiksberg - og der var jeg nogle år i bestyrelsen.

Hvad er din relation til og historie i B21B? Som tropsleder lavede jeg meget divisionsarbejde for tropsspejdere, bl.a. sammen med Charlotte Møller Hansen, som dengang var tropsleder i B21B. Vi havde et meget ensartet syn på, hvad det gode tropsarbejde var - kulturelt beslægtede. Alle mine egne børn har været spejdere i B21B - og et par stykker er det endnu i Sirius II. På et tidspunkt blev jeg opfordret til at stille op til bestyrelsen, og der faldt en sidebemærkning om, at man også manglede en Gruppeleder. Så jeg stillede op som GL, hvor jeg i første omgang var frem til februar 2016 - og nu igen siden 2019.

Hvorfor blev du leder? Tikkistammen stod i efteråret 1985 pludselig uden tropsledelse - så 18-årige jeg & en mere blev opfordret til at gribe stafetten inden den faldt på jorden. Det gjorde vi - og vi drev Tikkistammen trop sammen de næste 10 år. Inden da havde jeg været PL og klanleder, så jeg havde jo øvet mig.

Hvad er det vigtigste, en leder skal kunne? Komme begejstret hjem fra møder og ture! Vi er frivillige ledere, så selvom der er meget arbejde i at være leder, så er det vigtigste: at man bliver gladere af at være spejderleder, end ved at lade være. Nogle gange skal man som leder skifte lidt rundt, for at bevare glæden - derfor ser vi en evig

Hvad er det bedste ved at være spejderleder i B21B? Listen er lang... men det starter med, at vi har mange glade børn & voksne som gerne vil være spejdere & ledere hos B21B. Det gør det let at træde ind som leder og "bare" bedrive spejd. Andre steder kæmper man med at skaffe medlemmer nok til at få "kritisk masse" - og det er tungt arbejde.

COVID-19 har ramt os - hvordan styrer spejdere og grupper bedst gennem den virus? Vi er så heldige, at det fortsat er prioriteret, at ungdomsarbejdet skal foregå, mens andre aktiviteter er lukket ned. Så: Keep calm and carry on! Det gode ved spejder er, at vi altid & hver dag er i gang med at lave noget nyt inden for de mulige rammer - og derfor kan vi spejdere lave spejd under skiftende regler og bekendtgørelser. Og så kan vi lave rigtig meget undendørs. Så vi skal bare lave alt det spejd, vi kan finde på - med afstand & rene hænder. Hvordan fortsætter man et meningsfyldt spejderliv, når man træder op i Sirius og også i tiden derefter? For trops-oprykkeren, der træder ind klanlivet i Sirius II, er det lige til - klanen fungerer virkelig godt og er ganske selvdrevet, så man er godt hjulpet i gang med senioraktiviteterne i B21B - møder - ture - sommerlejr. Nogle vil allerede i seniortiden interessere sig for at træde til som leder - det er en helt naturlig udvidelse af spejderlivet, når man føler for det, og i B21B er der god plads til at træde til i den gren, man kunne have som favorit. DDS er et korps for børn&unge - så når man er kommet forbi dén tid (ca 23 år +/-) så er de fortsatte aktiviteter at være leder. Desuden har vi i B21B vores Bellahøj Old Boys-hold: BOB. Her kan man danne patruljer sammen med ligesindede og lave egne spejderaktiviteter, uanset hvor gammel man er blevet. Det gør en del af lederne - og der er også medlemmer af BOB, som ikke er ledere, men kun laver Old Boys-spejd. Udenfor B21B findes division og korps, og her er der mulighed for at lave divisionsarrangementer, DDS-kurser eller organisatorisk arbejde. Endelig er der mulighed for at stifte familie og levere nogle mikrospejdere. Men det er der meget bøvl i...

Hvad er din største oplevelse som spejder? Fra min tid i Tikkistammen: De internationale sommerlejre med vores skotske venskabsgruppe 9th Morningside Edinburgh. Det tætte møde med spejdere fra andre kulturer hvor man opdager, at man trods forskellene har så meget fælles.

Din største oplevelse som spejderleder? Øj - der er meget at vælge mellem... Særligt husker jeg en efterårsferie med Tikkistammen trop på vandretur i Alperne Tyskland/Østrig - meget gik galt - alt blev godt - da ugen var slut sad alle trætte i toget hjem til Danmark og talte kun om, at de bare ønskede at turen kunne vare en uge mere...

Hvis vi i B21B skal udvikle os endnu mere, hvad drømmer du så om? Som GL tænker jeg meget på, hvordan vores store gruppe fortsat får lederne til at føle sig som en del af et tæt lederfællesskab i B21B. Det var lettere, da vi kun var halvt så mange - nu skal der arbejdes for, at det sker. Så det drømmer jeg om, at vi fortsat lykkes med - så det altid er sjovt at være leder i B21B!

Gruppeledelsen

Sæsonen er godt i gang!

...og selvom der fortsat er begrænsninger at forholde sig til, så har vi stadig møder og ture med fuldt program i alle grene - og patruljeturene kører i troppen. Gruppeturen på Egemosen gik godt (her ser vi bort fra parkerings-gedemarkedet søndag…) og viste, at vi med dagens restriktioner sagtens kan holde lejr hele gruppen - på god plads og med opdeling i familiegrupper og enklaver (som vi spejdere plejer at kalde: patruljer og afdelinger)

PLan i efterårsferien blev aflyst ☹ Reglerne fra Kulturministeriet er ikke ændret - men på forunderlig vis kunne ministeriet i oktober ikke længere svare sikkert på, om praksis inden for disse regler kunne fortsætte - og derfor så DDS sig nødsaget til at aflyse PLan med kort varsel - og en del af vore tropsspejdere måtte finde på andet at fornøje sig med i efterårsferien.

Sommerlejr 2021 bliver divisionssommerlejr som forventes at kunne afvikles - det gik jo ikke i 2020. For troppen bliver er det også et år med tilrejsende engelske spejdere - der arbejdes på at få lagt planer, der er robuste overfor Corona-restriktioner (er der nogen der har en krystalkugle?) hvor England er meget hårdere spændt op, end vi herhjemme - så tiden vil vise, hvordan det kan arrangeres.

Juletræssalg har vi igen i år - det giver gode penge til vores arbejde og vores nye hytte - så når der kommer besked ud om vagter: tilmeld straks jeres familie til jeres yndlingsdag i december, hvor I kan

This article is from: