Derfor er jeg
spejderleder Peter Falk er en af vores tre gruppeledere og er en rutineret spejder og leder - og stillede sidste år op til korpsrådet i DDS, uden at blive valgt.
Hvornår og hvor blev du spejder - og hvorfor? Jeg startede i 1977 som ulveunge i 1. Frederiksberg, der havde lokaler i kælderen tværs over gaden fra vores lejlighed - der gik nogle af mine kammerater allerede, og de syntes jeg skulle være med. Det var en god idé! Et par år senere blev 1. Frederiksberg lagt sammen med Tikkistammen - og jeg fulgte med og var spejder, senior, klanleder, tropsleder - og lavede klan- og trops-arbejde i divisionen og distriktet - og PLan- og Ledelses-kurser i DDS - etc... Efterhånden som min familie voksede, fasede jeg ud af det meget aktive spejderarbejde og overgik til at være med i nogle få aktiviteter: Post 9 på Alligatorløb - drift og vedligehold af Tikkistammens weekend-hytte Piledam o.lign. Mine ældste børn startede som spejdere i Søndermark gruppe på Frederiksberg - og der var jeg nogle år i bestyrelsen.
Hvad er din relation til og historie i B21B? Som tropsleder lavede jeg meget divisionsarbejde for tropsspejdere, bl.a. sammen med Charlotte Møller Hansen, som dengang var tropsleder i B21B. Vi havde et meget ensartet syn på, hvad det gode tropsarbejde var - kulturelt beslægtede. Alle mine egne børn har været spejdere i B21B - og et par stykker er det endnu i Sirius II. På et tidspunkt blev jeg opfordret til at stille op til bestyrelsen, og der faldt en sidebemærkning om, at man også manglede en Gruppeleder. Så jeg stillede op som GL, hvor jeg i første omgang var frem til februar 2016 - og nu igen siden 2019.
Hvorfor blev du leder? Tikkistammen stod i efteråret 1985 pludselig uden tropsledelse - så 18-årige jeg & en mere blev opfordret til at gribe stafetten inden den faldt på jorden. Det gjorde vi - og vi drev Tikkistammen trop sammen de næste 10 år. Inden da havde jeg været PL og klanleder, så jeg havde jo øvet mig.
Hvad er det vigtigste, en leder skal kunne? Komme begejstret hjem fra møder og ture! Vi er frivillige ledere, så selvom der er meget arbejde i at være leder, så er det vigtigste: at man bliver gladere af at være spejderleder, end ved at lade være. Nogle gange skal man som leder skifte lidt rundt, for at bevare glæden - derfor ser vi en evig
-6-
