Beredskab 01, august 2017 by Beredskabsforbundet

Beredskab Nr. 1 2017

Danmark På forkant med Virkeligheden Prinseparret fejrer Frivillige

Vi skal hylde frivillighedens ånd, imens vi sammen værner om vores fælles værdier og proaktivt forbereder os på at imødekomme udfordringer. ”Verden er blevet mere uforudsigelig, usikker og ustabil. Det må vi forholde os til… Udfordringerne kræver, at forsvarsbudgettet følger trusselskurven opad.”

(Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen)

Redaktørens ord

På forkant med virkeligheden Magasinet BEREDSKAB sætter altid fokus på forebyggelse og forberedelser, fordi det er essentielt at inspirere til en ærlig dialog om samfundets reelle sårbarhed og dermed fremprovokere relevante løsninger til at øge tryghed. I det store billede er Danmark et lille, sårbart land. Derfor gælder det om, at vi i fællesskab holder os orienterede og godt forberedt for at sikre nationens tryghed. Den 5. maj i år reflekterede jeg over Danmarks befrielse … en vigtig dag, som nu kun markeres i begrænset omfang. Der er ikke mange, som ved, at i begyndelsen af maj 1945 var Danmark timer fra at falde i Stalins begærlige hænder og var nær endt bag Jerntæppet … som det skete for Polen og andre østeuropæiske lande. Jerntæppet blev brutalt sænket af bolsjevikker tværs gennem kontinentet, fra Stettin til Trieste ved Adriaterhavet, og Danmark skulle være med. TÆNK på, hvordan vores kultur, økonomi og demokrati ville se ud i dag …? Tanken er skræmmende! I den anledning bringer jeg et eksklusivt interview med den internationalt anerkendte Churchill-ekspert Lord Allan Watson, baron af Richmond, som repræsenterer The Churchill Legacy. Lord Watson fortæller os om, hvordan det lykkedes Churchill, helt på eget initiativ og i det yderste øjeblik, at ødelægge Stalins planer om at inddrage Danmark bag Jerntæppet og under sin magt og sit diktatur. Med denne artikel inviterer jeg til refleksion over værdien af vores frihed, og hvordan de udfordringer, vi sikkerhedsmæssigt står overfor, alle bygger på at bevare og beskytte denne platform af frihed og demokrati. Vi har i de forgangne måneder været vidner til, hvordan amerikanerne har set deres demokrati truet af cyberangreb fra Rusland, og franskmændene ligeså – begge i forbindelse med præsidentvalgene. Det er en konflikt mellem nationer, der er helt anderledes end den, Churchill stod overfor i 2. verdenskrig, men den har samme mål og er en trussel mod vores frihed, demokrati og velfærd. Vi har derfor bedt chefen for Forsvarets Efterretningstjenestes Center for Cybersikkerhed, Thomas Lund-Sørensen, om at fortælle os om det digitale landskab i forhold til den aktuelle cybertrussel, og på side 26 sætter vi fokus på Beredskabsstyrelsens analyse, Nationalt Risikobillede 2017, som drager konklusioner om de største risici og de mest markante tendenser, det danske samfund står overfor. Billedet viser, at det ikke kun er det internationale politiske scenarie, som kræver vores opmærksomhed. Vores moderne samfund trues også af oversvømmelser, aggressive pandemier, cyberangreb og andre potentielle trusler, som kan have kritiske og livstruende konsekvenser, hvis vi ikke holder os orienterede … hvis vi ikke forbereder os på at klare de værste situationer. Det er en fælles opgave, som kræver et bredt folkeligt engagement. I disse tider ligger ansvaret ikke alene hos myndighederne, men også individuelt hos hver og en af os. Jeg har inviteret direktør for Beredskabsstyrelsen Henning Thiesen til at fortælle os om, hvordan myndighederne arbejder med forebyggelse i forhold til et trygt og sikkert samfund. Og hvordan frivillige kan bidrage. Traditionen tro vil vi også inspirere til sådan frivillig virkelyst via konkrete eksempler på frivilliges indsatser. Frivillighed står heldigvis i høj kurs, hvilket også bemærkes af betydningsfuld støtte fra det danske kongehus. I forbindelse med det danske værtskab for det største træf af frivillige brandkorps i Europa beæredes begivenheden med et veloplagt kongeligt besøg og en rørende kongelig åbningstale ved H.K.H. Prinsesse Marie rettet til frivilligheden. På side 41 bringer vi gode minder fra den smukke begivenhed i frivillighedens tegn, afholdt i Sønderborg den 25. maj 2017.

God læselyst og på gensyn!

Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe Chefredaktør

Indhold

ARTIKLER:

5 Vores retning Af Niels Bonde Nielsen, landschef, Beredskabsforbundet 8 Danmark & Jerntæppet Ekslusivt interview med Lord Alan Watson, Baron af Richmond Af Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe

14 I kamp mod cyberpandemier Interview med Thomas Lund-Sørensen chef for FE’s Center for Cybersikkerhed Af Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe 20 På jagt efter nøglen til tryghed Interview med Henning Thiesen, direktør for Beredskabsstyrelsen Af Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe

Nationalt Risikobillede Interview med Mads Ecklon, chef for Center for Beredskabs- planlægning og Krisestyring ved Beredskabsstyrelsen Af Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe

31 Fokus på fugleinfluenza Af Johannes Nord Jørgensen 34 Vand i metermål Af Johannes Nord Jørgensen 38 Nukleart Beredskab Af Johannes Nord Jørgensen

41 Dansk værtskab for 3.500 frivillige i Sønderborg Af Redaktionen

Frivillige – en uvurderlig ressource i det samlede beredskab Af Redaktionen, baseret på beretninger fra Michael A. Schmidt Kristian Müller, Rasmus Riemann, Rasmussen, L.C.Corfixen og Henrik Stage

50 Fra 112-borger til Robust Borger Af Stine Arenshøj, vicelandschef, Beredskabsforbundet 52 At være ung i Beredskabsforbundet Af Jannie Hedegaard Jensen, kommunikationsassistent Region Syddanmark 54 Årets Frivilligpriser Af Redaktionen

55 En ny rolle, men stadig høje ambitioner Af Carsten Iversen, direktør, Beredskabsforbundet

Kolofon

Ansvarshavende udgiver: Beredskabsforbundet Hedelykken 10 2640 Hedehusene Tlf.: 35240000 bf@beredskab.dk www.beredskab.dk Protektor: Hendes Majestæt Dronningen

REDAKTIONEN:

Chefredaktør & Kreativ Chef: Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe cath@danneskiold-samsoe.com DESIGN: Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe cath@danneskiold-samsoe.com SKRIBENTER: Redaktionen v/CDS Art & Visibility Johannes Nord Jørgensen Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe

BIDRAGSYDERE: Lord Alan Watson, Baron Watson af Richmond, Storbritannien Henning Thiesen, direktør, Beredskabsstyrelsen Niels Bonde Nielsen, landschef, Beredskabsforbundet Mads Ecklon, chef for Center for Beredskabsplanlægning og Krisestyring ved Beredskabsstyrelsen Thomas Lund-Sørensen, chef for Center for Cybersikkerhed ved FE Carsten Iversen, direktør, Beredskabsforbundet Stine Arenshøj, vicelandschef, Beredskabsforbundet Michael A. Schmidt, Kristian Müller, Rasmus Riemann Rasmussen L.C. Corfixen, Henrik Stage, Per Junker Thiesgaard Bloomsbury, udgiveren af “Churchill’s Legacy, Two speeches to save the world” FOTO:

Beredskabsstyrelsen, Beredskabsforbundet, Sønderborg Kommune, Timo Battefeld, Jyske Vestkysten Lars Nielsen, Frank Poulsen, Kristian Sønderstrup-Granquist Søren Benthin, Thorkild Nielsen, Jan Jacobsen, Patricio Soto Henry Schmoldt HKS Foto/Sønderborg, Marianne Kjær Johnny D. Pedersen, Alexia Pedersen, Sabine Christensen Robert Lanther, Nordjyske Medier, Torben Jensen Bloomsbury / © Keystone – foto af Sir W. Churchill Zurich 19. sept. 1946 Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe PRODUKTION: CDS Art & Visibility Oplag: 13.000 Medlem af Dansk Oplagskontrol Kontrolperiode 1. juli – 30. juni 2015

48 4

Nr. 1. August 2017 37. Årgang

Landschefens ord

Vores retning Af Niels Bonde Nielsen, landschef, Beredskabsforbundet

Jeg vil gerne udtrykke min uforbeholdne stolthed og glæde over at stå i spidsen for en frivilligorganisation som Beredskabsforbundet, hvor alle aktiviteter er drevet af stolte ildsjæle med en ærlig interesse i at gøre en forskel i samfundet. Både i hverdagen, og når ulykken indtræffer. Beredskabsforbundets motto, ’når hjælp er en æressag’ afspejler frivilliges holdning på den bedste vis. Drivkraften blandt de frivillige er empati og et overskud til at hjælpe andre. De frivillige udstråler og udtrykker en seriøsitet, et engagement og en ærlighed, som smitter og giver god energi.

Kommunernes Landsforening (KL) har i flere omgange fremhævet de frivilliges vigtige rolle i samfundet. Frivillige er nødvendige for fremtidens velfærd. De frivillige er ikke kun flødeskummet på kagen, men værdifulde, innovative medskabere af fremtidens velfærdssamfund. Selv hvis vi svømmede i penge, ville det være hensigtsmæssigt at bruge de frivillige mere, fordi de kan noget, som det offentlige ikke kan.

Jeg ser Beredskabsforbundet som en naturlig del af det forebyggende arbejde i vores samfund og en anerkendt og værdifuld ressource for det offentlige, firmaer med myndighedsopgaver samt private, som er med til at udvikle og sikre kvaliteten i vores velfærdsproduktion.

Hvis vi skal opretholde den kommunale service på det nuværende niveau, skal vi have flere frivillige, tænke dem mere ind i den kommunale service og opbløde grænserne for, hvad de må lave. Vi bliver nødt til at gentænke balancen for, hvad der er velfærdsstatens opgaver, og hvad vi selv kan klare eller hjælpe hinanden med at klare. Vi skal bruge de frivillige til at udvikle vores velfærdsløsninger. Det mener et klart flertal af landets kommunaldirektører, og man hører de samme tanker på Christiansborg.

Det er mit mål at kunne skabe betingelserne for en fortsat positiv udvikling for Beredskabsforbundet til gavn for borgerne, de frivillige og dermed også for fremtidens velfærdssamfund.

”Vores velfærdssamfund er under forandring, og vi får ikke flere penge. Til gengæld tror vi på, at hvis vi hjælper hinanden, kan vi skabe noget nyt.” (citat: Jesper Thyrring Møller, kommunaldirektør i Hedensted Kommune).

Frivilliges vigtige rolle i samfundet En dynamisk velfærdsmodel er afhængig af et godt samspil mellem det offentlige og de frivillige organisationer, og en bæredygtig velfærd beror på, at borgerne får mulighed for at tage medansvar.

Frivilligrådet skriver i en artikel, at den samarbejdende frivilligsektor, der kan række ud i forhold til både det offentlige og erhvervslivet, i dag er en aktiv part i at sikre fornyelse af velfærden og løsning af fremtidens velfærdspolitiske udfordringer. De frivillige sociale organisationer 5

Landschefens ord

”Når stabiliteten og udbuddet af velfærdssamfundets ydelser er truet eller svigter som følge af nedbrud, terror, ulykker, pandemier, store flygtningestrømme og lignende, så skal Beredskabsforbundet kunne tilbyde sin støtte”

anerkendes i vid udstrækning for deres bidrag til at sikre en velfærd, vi kan være bekendt. Tilmed er der flere og flere, der har fokus på, at en levende frivillig sektor med overskud til at tænke nyt er en forudsætning for, at samfundet kan imødekomme nutidens behov og udvikle nye veje til at løse sociale problemer.

Vores retning I øjeblikket kommer hovedparten af Beredskabsforbundets finansiering fra Forsvarsministeriet, og grundlaget for vores arbejde er derfor samarbejdsaftalen mellem Forsvarsministeriet og Beredskabsforbundet. Det betyder, at vi skal have fokus på de kerneopgaver, som er aftalt med ministeriet, og som altovervejende kan deles op i tre hovedområder: 1. Organisatorisk ståsted for frivillige (at være ståsted og talerør for de frivillige, støtte redningsberedskaberne i at benytte og hverve nye frivillige og deltage i arbejdet med og fastholdelsen af ungdomsbrandkorps). 2. Kommunikation (Beredskabsforbundet har en informationsopgave i forhold til egne frivillige, til almindelige borgere og til beredskabsmyndigheder). 3. Befolkningsuddannelse/forebyggelse (forbundet skal varetage en lokalforankret befolkningsuddannelse med fokus på borgernes evne til at hjælpe sig selv). Det er der, hvor vi er i dag, og det skal vi holde fast i og blive bedre til. Der, hvor vi skal hen, er at være en støtte til både det offentlige, private udbydere og erhvervslivet og på den måde blive en aktiv part i at sikre såvel drift som fornyelse af velfærd og løsning af fremtidens velfærdspolitiske udfordringer. 6

Med det mener jeg, at når stabiliteten og udbuddet af velfærdssamfundets ydelser er truet eller svigter som følge af nedbrud, terror, ulykker, pandemier, store flygtningestrømme og lignende, så skal Beredskabsforbundet kunne tilbyde sin støtte. Det vil kræve, at vi råder over eller kan formidle kontakten mellem dem, der har brug for støtte, og dem, som besidder de rette kompetencer og har muligheden for at hjælpe. Når vi i fremtiden skal udvide vores forretningsområde, kræver det også, at vi sætter fokus på en øget indtjening og dermed skaber et større økonomisk råderum end det, vi har i dag. Forbundets konstellation i fremtiden Opgaverne bestemmer, hvordan organisationen skal se ud. Organisationen skal understøtte det arbejde, der skaber de resultater, som vi gerne vil nå. Organisatorisk skal vi lade os inspirere af andre lignende frivilligorganisationer; det kan være Røde Kors, DBU, DGI, spejderbevægelsen og Hjemmeværnet m.fl.

Den nuværende organisering er inspireret af en ni år gammel rapport om frivilligområdet, og vi skal løbende sikre os, at vi følger samfundsudviklingen, hvor beredskaberne ikke kun bliver færre og større, men også ændrer struktur i form af fælles kommunale selskaber. Beredskabsforbundet skal matche de nye forebyggelsesstrategier og evt. nye forretningsområder, og så skal vi have en organisation, som ikke kun understøtter de frivillige, men også er i stand til at øge indtjeningen gennem udbud af kurser, fundraising, netbutikker m.m. og derigennem skabe rum for udvikling. Når hjælp er en æressag!

Landschefens ord

Foto: Torben Jensen, regional konsulent, Beredskabsforbundet

Churchill, Danmark og Jerntæppet

Danmark og Jerntæppet Hvad nu, hvis …? ”Kan vi sige det på denne måde: at Danmark skylder Churchill sin frihed og sit demokrati? Og Churchill alene?” spørger jeg Churchill-eksperten Lord Alan Watson. ” JA,” svarer Lord Watson højlydt, bestemt og uden tøven … Af Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe

Jeg har haft fornøjelsen at møde denne ekstraordinære mand, Lord Alan Watson, Baron Watson of Richmond, der er Churchill-eksperten over alle eksperter. Lord Watson, der på vegne af The Churchill Legacy er protektor for Churchill-arkiverne, har ikke blot mødt Churchill, men også dannet et indgående overblik over alle historiske begivenheder i Churchills indsigtsfulde virke, som har skabt det Europa, vi kender i dag, og som har stor indflydelse på Europas fremtid. Lord Watson er på en livslang rejse, der med stor passion følger og undersøger det største politiske geni til alle tider – Winston Churchill – og hans gerninger. Alle sten er blevet vendt, og Lord Watson har på levende vis delt sine konklusioner om sir Winston Churchill i flere litterære mesterværker og prisvindende BBC-udsendelser. Men det er den seneste af Lord Watsons bøger,’Churchill’s Legacy, Two Speeches to Save the World’, som særligt har vakt min interesse. ’Two Speeches to Save the World’ handler først og fremmest om Churchills bevægende, ihærdige indsats for at advare verden om Sovjets gryende ønske og planer om et rødt tyranni og magt over verden, men indeholder også vigtige fakta om Danmarks befrielse i maj 1945, som giver anledning til flere spørgsmål … Og det er netop Danmarks befrielse, jeg gerne vil tale med Lord Watson om. Lord Watson live minder på mange måder om Churchill. Ligesom Churchill er Watson en karismatisk og skarp mester i ord, udtale og dramatik med en legende let og flydende fortælleevne og alligevel med velplanlagt struktur, krydret med et blink i øjet og typisk britisk humor. Alt i alt: en eminent repræsentant for Sir Winston Spencer Churchill, og Churchill kunne ikke have ønsket sig nogen bedre. Jeg er glad for at kunne dele min særdeles spændende samtale ved at bringe et eksklusivt interview med Lord Alan Watson i vores magasin, det første i Danmark nogensinde. 8

Foto: Cath Alexandrine Danneskiold-SamsĂ¸e

Churchill, Danmark og Jerntæppet

Foto: Copyright © Keystone. Sir Winston Churchill viser sit “U for unity” tegn i Zurich, 19 September 1946. Bragt med tilladelse fra Bloomsbury, udgiveren af Lord Alan Watson’s “Churchill’s Legacy Two speeches to save the world”.

Med dette interview takker magasinet Beredskab Sir Winston Spencer Churchill for vores frihed og demokrati og opfordrer os alle til en personlig refleksion over, hvordan Danmark, og vores eget liv, ville være i dag, hvis vi, sammen med Polen og andre østeuropæiske lande, var blevet fanget bag det brutale jerntæppe i flere generationer…? Hvis vores skæbne var som deres… ville bolsjevikkerne have nedlagt vores monarki, fået os sultne i knæ og hjernevasket os med deres giftige propaganda? Ville vi nu søge rengøringsjobs i vestlige lande, ligesom mange polakker måtte gøre… for at kunne forsørge vores familier eller få bedre vilkår? 10

Ville vi have været tvunget til at være undertrykte i årtier uden ret til demokrati… her mener jeg det rigtige demokrati… og ikke Putins version? Hvad nu, hvis? I vores samtale konkluderer Lord Watson, hvor utrolig tæt Danmarks skæbne var på dette tragiske scenarie, og drager paralleller mellem nutiden og den kolde krig … og som han siger: ”History doesn’t repeat itself, but it often rhymes.” (Mark Twain).

Hvad var der sket med Danmark, hvis ikke Churchill på egen hånd havde beordret den britiske feltmarskal

Churchill, Danmark og Jerntæppet

Montgomery til at forhindre Stalin i at gennemføre en ’russisk befrielse’ af Danmark fra tyskerne i de sidste dage af krigen i Europa?

skyldtes en insisterende direkte ordre fra Churchill til Montgomery om at befri Danmark, INDEN russerne kunne nå frem? Kan du beskrive, hvordan det skete?

Ville Danmark have lidt samme skæbne som Polen, dvs. ville Danmark være blevet fanget bag Jerntæppet?

– Ja. Som jeg beskriver i min seneste bog, ’Churchill’s Legacy, Two Speeches to Save the World’, hang Danmarks skæbne i en tynd tråd i de første dage af maj 1945. Hitler havde begået selvmord i Berlin i slutningen af april, og Montgomery havde ellers insisteret på, at de tyske arméer, der forsvarede Berlin, skulle overgive sig til russerne, men så meddelte han den øverste tyske militære leder i vest, den tyske admiral Hans-Georg von Friedeburg, der var ansvarlig for en kvart million tyske tropper i Danmark, Slesvig-Holsten og Holland, at de straks skulle overgive sig til briterne.

– JA. Kan vi sige det på denne måde … at Danmark skylder Churchill sin frihed? Og Churchill alene? – JA. Du har forklaret, at Churchill mod slutningen af 2. verdenskrig mistede sin politiske indflydelse i England, hans helbred samarbejdede heller ikke, og han var dybt såret over, at Parlamentet helst så ham forsvinde fra den politiske arena. De ville have ham pensioneret. Og alligevel, på trods af alt dette, rejste han sig, stædig som han var, imod både den amerikanske præsident, Roosevelt, og Sovjetunionens diktator, Stalin, og tog på egen hånd affære for at redde Danmark. Det var hans politiske geni og instinkt, der fortalte ham, at havde han spurgt Roosevelt og den amerikanske general Eisenhower om at befri Danmark, havde de overladt opgaven til Stalin.

”Hvis Den Røde Hær havde besat Danmark, ville Danmark have lidt samme skæbne som de øvrige lande, der blev ’befriet’ af den sovjetiske hær”

De stolede, i modsætning til Churchill, på Stalins løfter om ’befrielse’ via en ’kort besættelse’ og derefter frie valg, dvs. frihed, demokrati og selvbestemmelse i alle de af Stalin ’befriede’ lande. Churchill vidste intuitivt, at Stalin automatisk ville have indlemmet Danmark bag Jerntæppet, og der havde ikke været nogen vej tilbage. Vil det sige, at det var Danmarks held, at vi blev reddet fra Den Røde Armé i 1945, og at det udelukkende

Von Friedeburg var på det tidspunkt direkte underlagt Hitlers efterfølger, den tyske admiral Karl Dönitz. Efter en dags betænkningstid indvilgede Dönitz. De første dage af maj 1945 ankom britiske styrker til Kiel, og efter at de befriede Holland, nåede de første britiske tropper frem og befriede Danmark den 5. maj. Briterne havde hermed overskredet den våbenhvilelinje, som russerne og amerikanerne havde enedes om, med 100 kilometer. Eisenhower blev rasende og sagde, at Montgomery havde overskredet sine beføjelser, og at en tysk overgivelse i Danmark kun kunne finde sted med tilstedeværelsen af russiske repræsentanter. Men russerne var ikke inviteret af Montgomery, da han modtog den tyske delegation i teltet på Lüneburger Heide. Hvis Den Røde Hær havde besat Danmark, ville Danmark have lidt samme skæbne som de øvrige lande, der blev ’befriet’ af den sovjetiske hær. Stalin gjorde det helt klart, at territorier erobret af Den Røde Hær ville blive underkastet det sovjetiske system, hvilket i praksis betød en fjernelse af alle politiske aktiviteter på nær dem, der var under kommunistpartiets kontrol. 11

Churchill, Danmark og Jerntæppet

Hvad er nøgleordene i Churchills to berømte taler for at redde verden fra et sovjetisk tyranni, som han holdt i 1946 i henholdsvis Fulton, Missouri, og Zürich? – De vigtigste sætninger i Fulton-talen handler om Jerntæppet, som Churchill sagde ville sænke sig over Europa ”fra Szczecin i Østersøen til Trieste i Adriaterhavet”, og han advarede også for første gang om, at russerne søgte at danne et prokommunistisk Tyskland, som ville skabe alvorlige problemer for briterne og amerikanerne. Han appellerede til USA om at bruge sit atomvåbenmonopol til at forsvare Vesteuropa i alliance med Storbritannien og Commonwealth-landene. I Zürich-talen handler de vigtigste sætninger om det overraskende og dengang forbløffende forslag om at arbejde for at sikre en tysk-fransk forbrødring og dannelsen af et slags ”United States of Europe”.

han udtrykte det: ”En appeaser er én, der fodrer en krokodille med håbet om, at den ikke vil spise ham før til sidst.” Med reference til den kolde krig og verdenssituationen i dag i lyset af Putins ’kultur’, hvad er din personlige refleksion om paralleller? – Putin er efter min mening en enevældig hersker, der personligt begræder, at det sovjetiske imperium er fortid, og at han har bestemt sig for at udvide russisk indflydelse og magt så langt og så meget, som det kan lykkes for ham. Har du fundet anden ny dokumentation om befrielsen af Europa i arkiverne gennem dit arbejde med The Churchill Legacy? Eller om den kolde krig, som har betydning for vores historie i dag, og som du kan dele med os?

Og hvad er dine konklusioner, når det gælder en af de største fejltagelser i europæisk historie – da vi på trods af Churchills advarsler stolede på Teheran- og Jalta-aftalerne, som jo aldrig blev overholdt af Sovjetunionen, sådan som Churchill rigtigt forudså?

– Ja. For Churchill var der en afgørende advarsel, da Stalin i 1944 nægtede at forhindre nazisternes ødelæggelse af Warszawa. Han nægtede nemlig at tillade Royal Air Force og US Air Force at bruge sovjetisk besatte luftbaser i nærheden til en luftbro med forsyninger – og uden dem kunne man ikke flyve nok forsyninger ind til at sikre Warszawa.

– Churchill stolede ganske rigtigt ikke på Teheran og Jalta-aftalerne, da han forudså, at russerne ville bryde alle deres løfter om at sikre de befriede landes demokrati. Som

Churchill var vred over, at Roosevelt ikke ville bakke op om hans appel til Stalin om at tillade operationerne for at redde Warszawa.

Mini CV Lord Alan Watson, Baron Watson af Richmond (født i 1941), er en prisvindende BBC broadcaster og Formand for CTN Communications. Han er protektor for the Churchill Archives ved Churchill College og Formand for the Father Thames Trust. Han er tidligere Præsident for the Liberal Party. Lord Watson spillede en ledende rolle i sammenlægningen af the British Liberal Party og the Social Democrats. Han var den 9. Formand af the English Speaking Union, Winston Churchill var den tredje. Lord Watson blev adlet i 1999. Hans mest omtalte værker: ”Europe at Risk”, “The Germans: Who are they now?”, “Jamestown: The Voyage of English and The Queen and the USA”, og “Churchill’s Legacy: Two Speeches to Save the World”. Lard Alan Watson er tildelt følgende ordner og hædersbevisninger, følgende på engelsk: The Churchill Medal, and the Knight’s Grand Cross of Germany’s Order of Merit, the Commander’s Grand Cross of Romania’s Order of Merit Albania’s highest honour, the George Kastrioti Skanderberg Medal and he has been invested with the Knighthood of the Habsburg-Lothringen Order of St. Georg. In June 2017 he was awarded The Churchill Fellowship by Westminster Collage, Fulton, Missouri where Winston Churchill delivered “Iron Curtain” in March 1946. www.lordalanwatson.co.uk

Churchill, Danmark og Jerntæppet

Foto: Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe Lord Alan Watson, Baron Watson af Richmond fotograferet i Dartmouth House i Mayfair, London. Tak til English Speaking Union for den høflige gestus.

I kamp mod cyberpandemier Truslen fra cyberspionage og cyberkriminalitet eskalerer til højder af pandemier, også i Danmark. Dette gælder både i omfang og kompleksitet, og selve tanken om, at alle, fra store til små virksomheder og enkeltpersoner… ja, at et helt samfund kan udsættes for cyberangreb, gør ondt. Af Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe I forlængelse af mit tidligere interview (juni 2015) med chefen for Forsvarets Efterretningstjenestes Center for Cybersikkerhed, Thomas Lund-Sørensen, har jeg bedt ham om at fortælle os om de store forandringer i det digitale landskab i forhold til den aktuelle cybertrussel og cybersikkerhed og om, hvordan hacking fungerer. Siden 2012 har Thomas Lund-Sørensen sammen med sine kompetente medarbejdere haft ansvaret for at beskytte Danmark mod cyberangreb. Et område under voldsom forandring, der kræver eksperter med seismografiske evner, som konstant er på forkant med den digitale udvikling. Den seneste rapport om cybertruslen, som er udkommet under dine vinger ved Forsvarets Efterretningstjenestes Center for Cybersikkerhed (CFCS), udkom i februar 2017. Kan du opsummere konklusionerne fra rapporten? – I tråd med sidste års trusselsvurdering ser vi fortsat truslen fra spionage fra fremmede stater som den alvorligste cybertrussel mod Danmark, men truslen fra cyberkriminalitet er også stigende i omfang og kompleksitet. Hverken cyberaktivisme eller -terrorisme ligger lige så højt oppe på vores trusselsskala, men der findes også aktivister med adgang til kraftige hackerværktøjer, så for den enkelte organisation eller person kan det hurtigt ændre sig, hvis de kommer i aktivisters søgelys. Kan du fortælle om ’hack og læk’-angreb, og hvordan vores infrastruktur kan være udsat for cyberangreb? Fortæl os om tyveri/uautoriseret adgang til personlig information inkl. hacking, computervirus, malware eller ’DDoS’, og forklar, hvad ransomware-angreb og WannaCry er. – Hack og læk er kort forklaret cyberspionage, der bliver brugt til at skaffe sig informationer, der kan lækkes til pressen og herigennem kan påvirke politiske og demokratiske processer og folkestemninger i andre lande. Et kendetegn ved de lækkede informationer 14

Foto: Kristian SĂ¸nderstrup-Granquist

Cyberpandemier

er ofte, at de i et vist omfang er blevet manipuleret for at skabe en større effekt. Det er ikke som sådan noget nyt, at fremmede stater påvirker andre landes demokratiske processer, men det er helt klart noget nyt, at de anvender deres cyberkapaciteter til aktivt at hacke centrale aktører med henblik på eksempelvis at stille politikere i et dårligt lys op til en valgkamp. I WannaCry-angrebet er der tale om ransomware, som er i stand til automatisk at kryptere udvalgte filtyper på ofrets computer, slette originalerne og opkræve en løsesum for at dekryptere filerne igen. WannaCry er i stand til både at sprede sig på en virksomheds interne netværk og ramme andre virksomheder via internettet ved at udnytte en sårbarhed i Windows-baserede computere, der ikke er opdaterede. De organisationer, der blev kompromitteret af WannaCry-angrebet, havde således ikke opdateret deres systemer i tilstrækkelig grad, selvom en opdatering havde været tilgængelig i flere måneder. Det kan gøres bedre, og WannaCry-angrebet var en meget tydelig påmindelse om det.

håndterer cyberkriminalitetssager, og vi opfordrer altid til, at man som virksomhed eller privatperson anmelder, hvis man har været udsat for sådan kriminalitet. WannaCry-angrebet viste, hvor vigtigt det er at holde sine systemer opdaterede. Sørger man for at have installeret de seneste rettelser, så er man nået et langt stykke i forhold til at beskytte sig mod angreb. Samtidig er det vigtigt, at der systematisk tages sikkerhedskopier af alle kritiske informationer, og at man hele tiden sørger for at gøre sine medarbejdere opmærksomme på truslen gennem oplysningskampagner og regelmæssige øvelser. Men det gælder faktisk også os som privatpersoner. Vi skal også være bedre til at tage en sikkerhedskopi af vores personlige eller vigtige filer og selvfølgelig holde vores PC’er og telefoner opdaterede.

”Hackerne går både efter store og små mål”

Hvilke tendenser skal vi være særligt opmærksomme på som både samfund og som privatpersoner ud fra jeres seneste trusselsvurdering og ud fra konklusioner efter det store cyberangreb på hospitalsvæsenet i England den 12. maj?

– Som sagt er cyberspionage fortsat den alvorligste trussel, som typisk er rettet mod offentlige myndigheder eller private virksomheder i forskningstunge og højteknologiske industrier. Her handler det om at få adgang til intellektuel ejendom eller statslige hemmeligheder. Cyberkriminalitet rammer derimod bredere, da det handler om økonomisk vinding. Og derfor går hackerne både efter store og små mål. Vi har særligt set en stigning inden for spearphishing-angreb og direktørsvindel, hvor for eksempel kodeord eller andre væsentlige informationer bliver lokket ud af uforvarende medarbejdere, for eksempel for at hackerne kan få adgang til systemer, lave ransomware-angreb eller svindle sig til penge. Det er især Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center, NC3, der 16

Vil cyberangreb kunne ødelægge samfundets funktioner helt?

– Det har tidligere været oppe i medierne, at fremmede stater har hacket sig ind i industrielle styresystemer og overtaget styringen i andre lande, typisk ved hjælp af et forudgående arbejde med at lokke kodeord ud af medarbejdere gennem phishing og spearphishing. Vi vurderer dog, at det er mindre sandsynligt, at fremmede stater har til hensigt at rette destruktive cyberangreb mod Danmark. Men det vil naturligvis være et stort problem, hvis for eksempel telesektoren eller finanssektoren lammes, og alle kommunikationslinjer eller danske banker og finansielle systemer rammes på én gang. Derfor skal vi være opmærksomme på at beskytte os hele vejen rundt som samfund. Det sagt, så er den danske kritiske infrastruktur ganske robust. Med den digitale usikkerhed, vi lever med i dag, afsætter alle regeringer flere penge til bekæmpelsen af cyberkriminalitet, også i Danmark. Men selvom der afsættes flere ressourcer, er det så realistisk at kunne bekæmpe hackerne og for eksempel befri ’systemer’ med vigtige data, som de ulovligt har overtaget? Kan du evt. give et par eksempler på de seneste angreb på danske myndigheder og/eller virksomheder?

Cyberpandemier

Foto: Kristian Sønderstrup-Granquist

– Hackerne udvikler kontinuerligt deres metoder og kapaciteter, og det er derfor vigtigt, at Danmark som land sørger for at følge med. Kun ved at skaffe os indsigt i hackernes kapaciteter vil vi kunne imødegå den øgede trussel, som vi står overfor. Det handler således om at udvikle sikkerheden i vores systemer og adfærd hurtigt nok til, at vi fortsat kan imødegå de stadig mere avancerede angrebsmetoder. Der ligger derfor en klar efterretningsopgave i at få indsigt i, hvad hackergrupperne planlægger, og hvilke redskaber de er ved at udvikle.

kom fokus på cybertruslerne. Man kan læse mere om sagen i vores seneste undersøgelsesrapport, ’Én aktør, mange angreb’.

or nogle uger siden beskrev vi i en offentlig rapport, hvordan Forsvarets uklassificerede mailsystem, mil.dk, blev hacket. Det var ganske alvorligt, fordi hackerne lykkedes med at få adgang til enkelte medarbejderes e-mails. Det bør vi lære af. Sagen er, at alle organisationer kan have IT-platforme, hvor brugerbehovet udvikler sig hurtigere, end sikkerheden kan følge med, og derfor skal vi i fremtiden være bedre til at tænke sikkerhed ind fra starten. Her var der tale om et gammelt system, der var etableret, før der

– Centeret udgiver løbende en række vejledninger, som skal hjælpe organisationer til at få styr på IT-sikkerheden. Særligt vejledningen ’Cyberforsvar der virker’, der er skrevet i samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen, sætter fokus på basale tiltag, som alle organisationer bør tage, og som kan afværge langt de fleste former for angreb.

Du har brugt tankevækkende ord i jeres pressemeddelelse: ”Vi kan ikke understrege nok, hvor alvorlig denne trussel er. Hackerne er ekstremt tilpasningsdygtige og bliver fortsat bedre til at skjule deres ondsindede aktiviteter og deres identitet.” Hvordan kan vi proaktivt sikre os mod cyberchikane og cyberangreb?

I virkeligheden er det ikke så vanskeligt. Det handler især om at erkende, at der er nye former for trusler, når man anvender de digitale netværk. 17

Foto:18 Cath Alexandrine Danneskiold-SamsĂ¸e

Cyberpandemier

Med den erkendelse vil myndigheder og virksomheder være i stand til at foretage en risikobaseret afvejning af, hvad der skal iværksættes – om noget – for at beskytte sin organisation mod de relevante cybertrusler. I forhold til vejledningen ’Cyberforsvar der virker’ opdaterer vi den jævnligt, så rådene afspejler den seneste udvikling. I den sammenhæng planlægger vi også at udgive en række specifikke vejledninger, der går i dybden med de enkelte temaer i ’Cyberforsvar der virker’.

om privatperson kan man sagtens finde inspiration i vores vejledninger, men det handler helt lavpraktisk om at holde sine digitale enheder opdaterede, hvilket tit sker automatisk. Samtidig kan man også højne sikkerheden ved at bruge forskellige passwords til forskellige hjemmesider og apps og ikke mindst være lidt mere forsigtig med at åbne mails fra ukendte eller mistænkelige afsendere. Et godt antivirusværn er også et must. Kan du fornemme en anden udvikling i cybertendenserne, som vi kommer til at bemærke i den forudsigelige digitale uforudsigelighed? – En avanceret økonomi som den danske er meget afhængig af internettet og vil derfor også være et oplagt mål for fremmede stater og kriminelle, der vil udnytte digitaliseringen til ondsindede formål. Vi har alle en stor interesse i, at digitaliseringen af det danske samfund fortsat øges, men det medfører også nye sårbarheder. Det er derfor

vigtigt, at sikkerheden tænkes ind fra starten, når nye digitale områder udvikles. Med den stigende brug af Internet of Things – altså det, at flere og flere af de ting, vi bruger i hverdagen, er koblet til internettet – øges angrebsfladen også. Det kan være alt fra kameraer og mobiltelefoner til babyalarmer, køleskabe og fjernregulering af varmen i sommerhuset. I forlængelse af de områder, vi her har berørt, er der så opgaver, du kunne se beredskabets frivillige løse i forhold til at gøre befolkningen mere robust mod cyberangreb? Er der materialer eller emner, som man for eksempel burde tage op i fremtidige versioner af befolkningsuddannelsen Robust Borger? – Mange kompromitteringer starter med en uforvarende medarbejder, der gennem phishing- eller spearphishingangreb bliver manipuleret til at trykke på et ondsindet link. Derfor er et centralt indsatsområde at sikre awareness hos både virksomheder og privatpersoner. Hvis vi alle bliver mere opmærksomme på, når en mail, hjemmeside eller SMS ser forkert ud, så vil mange forsøg på at opsnappe kodeord eller skaffe sig adgang til ofres systemer kunne afværges. Vi ser også meget gerne, at beredskabets frivillige benytter sig af de vejledninger, Center for Cybersikkerhed og Digitaliseringsstyrelsen hver især udgiver om digital sikkerhed. De frivillige kan optræde som ambassadører for bedre cybersikkerhed på deres arbejdsplads, i foreninger og i hjemmet. På den måde kan beredskabet også bidrage til at styrke hele samfundets indsats for at skabe en robusthed i vores anvendelse af digitale net.

Gode råd til både virksomheder og privatpersoner: www.cfcs.dk/publikationer Trusselsvurdering: ’Cybertruslen mod Danmark’ Trusselsvurdering: ’WannaCry ransomware kampagne’ Vejledning: ’Cyberforsvar der virker’ Vejledning: ’Reducér risikoen for ransomware’ Vejledning: ’Ransomware-angrebet WannaCry – fjernelse af malware’ Undersøgelsesrapport: ’Én aktør, mange angreb’

Nøglen til tryghed

Foto: Beredskabsstyrelsen

På jagt efter nøglen til tryghed Hvad er forudsætningen for et robust samfund? Hvilke erfaringer kan bruges til at finde nye løsninger, der kan sikre os større tryghed nu og fremover? Af Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe Magasinet Beredskab stræber efter at finde svar og holder sig ikke tilbage for at stille direkte spørgsmål. Vi udfordrer analyser og konklusioner for at inspirere flere til på konstruktiv vis at stræbe, sammen med os, efter vejen til en tryggere verden. Til at besvare en række spørgsmål omkring myndighedernes arbejde med forebyggelse i forhold til et trygt og sikkert samfund og for at få et bud på den fremtidige udvikling inden for beredskabsområdet, har jeg inviteret Beredskabsstyrelsens Direktør, Henning Thiesen, til interview. 20

Direktør Henning Thiesen er sektoransvarlig for redningsberedskabet i Danmark, og han har som direktør for Beredskabsstyrelsen haft mange forskelligartede opgaver, siden han startede i jobbet i 2011. Du har sagt, at beredskabsområdet tidligere var præget af en erfaringsbaseret tilgang, hvor I udviklede beredskabet gennem erfaringer fra konkrete indsatser. Er den tilgang fortsat relevant? – Vi skal fortsat have fokus på, hvad vi kan lære af større

Nøglen til tryghed

enkelthændelser, og jeg vil også gerne understrege, at indsatspersonellets erfaringer er relevante for redningsberedskabets udvikling. Men vi må erkende, at egne erfaringer og løsninger ikke altid er en garanti for, at opgaverne bliver løst med størst mulig kvalitet og ressourcemæssig effektivitet. Et effektivt og sammenhægende redningsberedskab skal derfor samarbejde om at udveksle erfaringer og ny viden, så indkøb af nyt udstyr og udvikling af ny praksis hviler på det bredeste og mest velkonsoliderede fundament – og dermed ikke kun på egne erfaringer og vurderinger i det enkelte beredskab.

erfor er et af mine mål for redningsberedskabets udvikling, at det sker på et fælles og mere vidensbaseret grundlag end tidligere. Det kræver, at vi skal blive bedre til at bruge Online Dataregistrering og Indberetning (ODIN) og praksisundersøgelser til at skabe overblik over udfordringer og muligheder for det samlede redningsberedskab. Vi skal også blive bedre til at inddrage viden og erfaringer fra andre lande samt igangsætte ny forskning på beredskabsområdet. Endvidere kan vi gennemføre flere feltforsøg ved Beredskabsstyrelsens Tekniske Skole i Tinglev med henblik på at afprøve nye teknologier og taktikker på systematisk vis. Til dette formål har Beredskabsstyrelsen valgt at samle aktiviteterne i et kontor for Viden og Analyse. Ambitionen er, at enheden gennem dataindsamling, dokumentation, analyse og formidling kan sætte fokus på beredskabets muligheder og generelle udviklingstrends. Hvilken rolle spiller forskning for udviklingen af beredskabet og hvordan bruger I forskning i jeres arbejde i dag? Og hvilke metoder forventes Beredskabsstyrelsen at bruge i fremtiden? – Der skal ikke herske tvivl om, at forskning vil præge udviklingen af redningsberedskabet i stadig større grad. Generelt er der de seneste 10-15 år sket rigtigt meget med beredskabsområdet i forhold til forskning. Beredskabsstyrelsen har blandt andet medvirket til at etablere nye uddannelser med tilhørende forskningsmiljøer flere steder i landet, og både Beredskabsstyrelsen og de kommunale redningsberedskaber har finansieret længerevarende forskningsprojekter, blandt andet i krisekommunikation og brandforebyggelse. I vores nabolande har denne

udvikling været endnu mere markant. Ny viden fra forskningsprojekter er relevant for alle dele af Beredskabsstyrelsens virksomhed, eksempelvis på uddannelsesområdet og i Beredskabsstyrelsens tilsyns- og rådgivningsaktiviteter inden for brandforebyggelse, krisekommunikation, planlægning m.m. samt ikke mindst i forhold til indsatsteknik og –taktik inden for det statslige operative beredskab. Hvordan arbejder I med planlægningen af jeres opgaver? – Vi planlægger overordnet vores arbejde med udgangspunkt i de politiske aftaler, der indgås for det statslige redningsberedskab i Danmark, og i samarbejde med de andre myndigheder vi har et tæt og formaliseret samarbejde med. Hvordan anvender I kapaciteter og mandskabet nationalt og internationalt? Beredskabsstyrelsens operative opgaveløsning er karakteriseret ved, at styrelsen har en national strategisk indsatsstyrke, der kan indsættes fleksibelt over hele landet efter behov - som en assistance til blandt andet de kommunale redningsberedskaber. Beredskabsstyrelsens operative kapaciteter er placeret på seks operative centre og kan flyttes mellem landsdelene, hvis behovet opstår. Muligheden for at kunne flytte Beredskabsstyrelsens kapaciteter på tværs af landsdelene var bl.a. væsentlig i forbindelse stormfloden i Danmark den 4.-5. januar i år. Beredskabsstyrelsens internationale engagement og bidrag bygger på kompetencer og kapaciteter fra det nationale redningsberedskab. Har I brug for frivillige i jeres opgaver og hvordan kan de bidrage til løsningen af dem? Hvad er fremtiden for de frivillige i jeres optik? – Frivillige yder inden for redningsberedskabet en betydelig indsats for vores samfund. Jeg tror, vi skal se på, hvorledes frivilligområdet kan styrkes i forhold til den omfattende strukturreform, som har fundet sted inden for beredskabsområdet de senere år. I denne sammenhæng kan der være god inspiration at hente fra de nordiske lande. 21

Nøglen til tryghed

Vi skal se frivillige i et bredere perspektiv, herunder hvorledes spontanfrivillige kan involveres på en hensigtsmæssig måde.

”Frivillige yder inden for redningsberedskabet en betydelig indsats for vores samfund”

Spontanfrivillige er frivillige, der ønsker at bidrage og hjælpe i en akut situation, som det bl.a. også var tilfældet i Jyllinge Nordmark nær Roskilde i forbindelse med oversvømmelserne i juledagene sidste år. I denne sammenhæng er det vigtigt, at der er procedurer for en sådan inddragelse af spontanfrivillige, herunder i forhold til forsikringsmæssige forhold. Det kan bl.a. være ved at formulere nogle guidelines for inddragelse og samarbejde med borgerne som frivillige i forbindelse med større ulykker og katastrofer. Erfaringerne fra ind- og udland viser, at der er stor beredvillighed hos borgerne til at hjælpe, når det gælder, men samtidig har det vist sig, at mere klare retningslinjer kunne have optimeret ressourcerne bedre. De frivillige i det statslige redningsberedskab indgår som en integreret del af opgaveløsningen i Beredskabsstyrelsen og deltager både i nationale og internationale indsatser og øvelser.

I 2014 søsatte Beredskabsforbundets frivillige en forebyggelsesuddannelse: Robust Borger. Robust Borger er en befolkningsuddannelse, der skal sikre, at borgerne bliver mere selvhjulpne i forhold til at forebygge ulykker og afhjælpe de umiddelbare konsekvenser af ulykker i eget hjem. Hvordan kan Beredskabsstyrelsen i samarbejde med Beredskabsforbundets frivillige, nå flest borgere på kort tid? – Beredskabsforbundet løser en række opgaver for Forsvarsministeriet og Beredskabsstyrelsen. En af disse opgaver er Robust Borger. Robust Borger skal ses i sammenhæng med en anden af Beredskabsforbundets vigtige opgaver – at oplyse befolkningen om beredskab. For Beredskabsstyrelsen er det vigtigt, at Beredskabs22

forbundet i deres arbejde med bl.a. befolkningsuddannelsen og oplysningsaktiviteterne har fokus på at udvikle et produkt, der bliver efterspurgt i befolkningen og dermed kan opnå den ønskede effekt. Beredskabsstyrelsen kan i forbindelse hermed tilbyde rådgivning og hjælp til videreudvikling af konceptet for Robust Borger, der også indgår som et handlingstiltag i den nye Nationale Forebyggelsesstrategi, der blev lanceret af Beredskabsstyrelsen i februar 2017. Den Nationale Forebyggelsesstrategi har blandt andet fokus på, hvordan borgerne kan forbedre sine egne generelle færdigheder, f.eks. inden for viden om beredskabets virkemåde, kendskab til varsling og alarmering og kompetencer i forhold til førstehjælp og brandforebyggelse, så borgerne bliver fortrolige med, hvordan man bedst griber ind og hjælper til, hvis det skulle blive nødvendigt. Den Nationale Forebyggelsesstrategi er ligeledes et eksempel på et samarbejde, som Beredskabsforbundet deltager i sammen med en række andre aktører bl.a. KL, Dansk Røde Kors, Rigspolitiet m.fl.

et bliver spændende at følge det arbejde over de kommende år og Beredskabsstyrelsen vil tage initiativ til, at forebyggelsesstrategien og arbejdet hermed evalueres inden udgangen af 2020. Evalueringen vil ske i samarbejde med de myndigheder og øvrige aktører, som har bidraget til implementering af strategien. Sidste sommer inviterede du H.K.H. Prinsesse Marie indenfor i Beredskabsstyrelsen som særlig projekmedarbejder indenfor forebyggelsesområdet. Kan du beskrive Prinsessens opgaver? Samt fortælle om Prinsessens kickstart af brandforebyggelsesugen for skolebørn? – H.K.H. Prinsesse Marie gennemførte i 2011 en beredskabsfaglig introduktionsuddannelse og har siden været tilknyttet Beredskabsstyrelsen som korpsmester à la suite.

Foto: Beredskabsstyrelsen

Nøglen til tryghed

I 2014 deltog Prinsessen ved Beredskabsstyrelsens lancering af forebyggelseskonceptet Brandsikker Bolig, der er særligt rettet mod svage ældre og andre udsatte grupper. I sommeren 2016 blev Prinsessen endvidere tilknyttet forebyggelsesområdet som særlig projektmedarbejder. Sigtet har været, at Prinsessen skulle medvirke til arbejdet med den nationale forebyggelsesstrategi. Konkret har Prinsessen bistået med at udvikle Beredskabsstyrelsens viden om forebyggelsesarbejdet i udlandet, med fokus rettet mod Frankrig, Holland og Skotland. Prinsessen har tillige engageret sig i lanceringen af det nye nationale forum for forebyggelse af ulykker, hvor Prinsessen holdt en tale ved forummets første møde i april 2017. Brandforebyggelsesugen i uge 40 for 0.-1. og 4.-5. klassetrin har længe haft Prinsessens opmærksomhed, og hun har flere gange deltaget i forbindelse med arrangementer på landets skoler. Senest deltog Prinsessen ved et arrangement i oktober 2016 på Tjørnegårdskolen i Roskilde. Her besøgte hun fire klasser med 0.-1. klasses elever og deltog i undervisningen.

FAKTA Beredskabsstyrelsen blev etableret i sin nuværende form i 1993, hvor Civilforsvarsstyrelsen blev lagt sammen med Statens Brandinspektion, og hvor civilforsvarsloven, brandloven og lov om det civileberedskab samtidig blev afløst af beredskabsloven. Beredskabsstyrelsen spænder bredt rent fagligt og varetager mange forskelligartede opgaver, hvilket betyder, at der er tale om en meget alsidig organisation. Beredskabsstyrelsens operative opgaver i Danmark består bl.a. i at hjælpe de kommunale redningsberedskaber, politi og andre myndigheder ved større, længerevarende eller mandskabskrævende hændelser. Opstår der ulykker med kemiske eller radioaktive stoffer, kan styrelsen desuden bistå med ekspertrådgivning og yde assistance til myndighederne via styrelsens kemiske og nukleare ekspertberedskaber. Også internationalt udfører Beredskabsstyrelsen en række operative opgaver ved katastrofer i udlandet, hvor Danmark ofte bidrager til hjælpeindsatsen efter katastrofer som eksempelvis jordskælv, orkaner eller oversvømmelser. Beredskabsstyrelsen råder over specialister og materiel, som kan udsendes til katastroferamte lande blandt andet via FN eller EU. Foruden det operative beredskabs kapaciteter varetager Beredskabsstyrelsen opgaver inden for uddannelses- og myndighedsområdet, hvor styrelsen blandt andet arbejder med krisekommunikation, krisestyring, og forebyggelsesindsatser, der skal være med til at øge samfundets robusthed og være med til at sikre, at myndigheder, virksomheder og borgere har den tilstrækkelige viden til at reagere hensigtsmæssigt i forbindelse med en krisesituation. www.brs.dk

Foto: Beredskabsstyrelsen

Nationalt Risikobillede

Traditionen tro sætter magasinet Beredskab forebyggelse og forberedelse i højsædet. For at skabe opmærksomhed omkring de største risici Danmark står overfor, retter vi skarpt fokus på de seneste risikovurderinger – Beredskabsstyrelsens Nationale Risikobillede 2017. Af Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe The Global Risks Report 2017 fra World Economic Forum, tegner et dramatisk kort over 30 risici og 13 tendenser, som verdens befolkning sandsynligt kan udsættes for indenfor de nærmeste 10 år. Den hårde konklusion er baseret på grundige analyser udarbejdet af 750 internationale top-eksperter, for at skabe opmærksomhed om de store risici, som truer den globale verdens hverdag i en fremtid inden for rækkevidde.

interviewet chef for Krisestyring ved Beredskabsstyrelsen, og den ansvarlige for publikationen Nationalt Risikobillede, Mads Ecklon.

I Danmark udarbejdes risikoanalyser bl.a. af vores egne kyndige eksperter fra Beredskabsstyrelsen. Beredskabsstyrelsen har for eksempel i begyndelsen af 2017 udgivet den nye version af Nationalt Risikobillede.

Jeg har hørt dig at sige, at ”en gang imellem laver historien de der underlige twist.” Er det derfor det er vigtigt for danskerne at kende til og forstå risikozoner for proaktivt at forberede sig – også på det værste – selvom vi er et lille fredeligt land med demokratisk tankegang, hvor vi generelt og historisk ikke er vant til, at de ‘grimme ting’ indtræffer her hos os, i hvert fald ikke inden terrorangrebene i 2015?

Forskellen er, at den danske rapport specifikt er udarbejdet for det danske samfund, ud fra Danmarks behov for at tilpasse beredskabsarbejdet og de overordnede planlægningsgrundlag for katastrofehåndtering netop i Danmark. For at give den bedste indsigt i det Nationale Risikobillede, som fremhæver de største risici for både menneskeskabte- og naturskabte hændelser, og de mest markante tendenser, det danske samfund står overfor, har jeg 26

Mads Ecklon og hans team ved Beredskabsstyrelsen analyserer løbende de værst tænkelige udfald af katastrofer og deres konsekvenser for liv, helbred, miljø, økonomi, ejendom og samfundsvigtige funktioner mm.

– Du har ret, når du beskriver Danmark som et land med et trygt og velfungerende samfund. Vi har god generel sundhed, stabile forsyningsnet og pålidelig infrastruktur. Det skal dog ikke skygge for, at der også i vores samfund forekommer større ulykker og katastrofer, som kan

Nationalt Risikobillede

Foto: Beredskabsforbundet

have store konsekvenser og medføre tab af menneskeliv. Nogle risici, som rammer os, er velkendte, andre har vi mindre viden om. Få gange overraskes vi helt af en hændelse, som ligger udenfor, hvad vi havde troet, var muligt. Når vi forbereder os på at håndtere ekstraordinære hændelser, kan vi med fordel starte med de risici, vi ved, er til stede. Det er i denne kontekst vi har udarbejdet Nationalt Risikobillede. Ved at ruste os til hændelsestyperne, som fremgår af Nationalt Risikobillede, får vi samtidig styrket kompetencer og kapaciteter, som kan være af stor betydning, næste gang det nye og uventede indtræffer.

Nedenstående relative sammenstilling af hændelsestyperne må ikke forstås som rangordnet. Hændelsestyperne er væsensforskellige, og det er derfor ikke muligt at opstille dem i en prioriteret rækkefølge.

Kan du angive den aktuelle bruttoliste af risici ifølge jeres rapport?

I forbindelse med udarbejdelsen af Nationalt Risikobillede har vi arbejdet sammen med et stort antal sektormyndigheder, fx Fødevarestyrelsen, Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut, DMI m.fl. Herudover har vi også inddraget statslige og ikke-statslige forskningsinstitutioner. Her kan blandt andet nævnes Danmarks Tekniske Universitet, Syddansk Universitet og Instituttet for Fremtidsforskning. I forbindelse med udarbejdelsen af visse hændelsestyper blev der også inddraget eksperter fra den private sektor. Selvom tyngden selvfølgelig ligger på danske organisationer, har vi også haft eksperter fra udlandet,

– Nationalt Risikobillede omfatter 13 forskellige hændelsestyper. Hver af dem er vurderet ift. dens udfordringer og konsekvenser. Under udfordringer skal der forstås, hvor alvorlig de samlede udfordringer, som er forbundet med håndteringen af en hændelsestype for samfundet, kan være. Under konsekvenser skal der forstås, hvor alvorlig de sammenlagte konsekvenser, hændelsestypen kan medføre, kan være.

Hvordan arbejder du/I med analyser og research? – I Beredskabsstyrelsen lægger vi meget vægt på, at vores arbejde baserer sig på den nyeste tilgængelige viden. Beredskabsstyrelsen har til det formål en egen forsknings- og vidensstrategi.

Nationalt Risikobillede

som med deres specialviden har hjulpet med til at sikre kvaliteten i Nationalt Risikobillede, fx fra GFZ German Research Centre for Geosciences. Beredskabsstyrelsen har således ikke kun brugt de sædvanlige samarbejdspartnere, men bygget et nyt, særligt ekspertnetværk op. Er uforudsigeligheder i jeres optik nogle potentialer, som I tager højde for, når I udarbejder analyser for katastrofer for proaktivt at være på forkant i forhold til forebyggelser? – Uforudsigelighed et vigtigt element i vores arbejde. Det er eksempelvis derfor, vi ikke arbejder med scenarier i Nationalt Risikobillede. Dette er i øvrigt et centralt punkt, hvor vores publikation adskiller sig fra mange andre landets risikobilleder. Vi er dog overbeviste om, at lige meget hvor meget arbejde og hvor mange ressourcer man afsætter til at analysere sig frem til det mest realisti28

ske og sandsynlige scenarie, så er det med sikkerhed ikke den hændelse, som kommer til at ske. De hændelsestyper som beskrives i Nationalt Risikobillede kan i modsætning til scenarier tænkes at udspille sig på forskellige konkrete måder, tidspunkter og steder. Verden, som den præsenterer sig for os, er imidlertid ’skæv og krøllet’, og den lader sig ikke altid kategorisere. Det er vigtigt at huske på, da hændelser, der går på tværs af de typer, vi beskriver i Nationalt Risikobillede, også vil forekomme. Hændelser, som kombinerer negative elementer fra flere hændelsestyper, vil selvsagt udfordre samfundets samlede beredskab i endnu højere grad. Herudover er der naturligvis også god mulighed for, at den hændelse, som kommer til at udfordre os næste gang, slet ikke er på myndighedernes radar. Beredskabsstyrelsen er derfor fortaler for en ’All Hazards’ tilgang. Opbyggelsen af generelle krisestyrings- og beredskabskapaciteter vil

Nationalt Risikobillede

i hvert fald kunne bruges til den næste ’kendte’ hændelse og med stor sandsynlighed også til den næste ’ukendte’ hændelse. Vi arbejder med karakteristik, risikoprofil, eksempler og et fiktivt ’hvad nu hvis’ afsnit for hver af de 13 hændelsestyper. Vi har også oplistet et overblik over de aktører, som typisk vil blive inddraget i forbindelse med håndteringen af de enkelte hændelsestyper. Kan du fortælle om, hvilke øvelser i katastrofetænkning vil være foretrukne hvis I havde et open-end budget… en papirøvelse på strategisk niveau eller Krisøv i praksis? Eller begge, i så fald hvorfor? – Jeg mener ikke, det gavner at drømme om, hvad der kunne lade sig gøre med et open-end budget, da dette er langt fra vores virkelighed, hvor myndighederne er presset på ressourcerne. Til gengæld synes jeg, at vi er kommet meget langt med KRISØV-serien, siden vi startede i 2003. Her skal der fremhæves, at vores KRISØV-budget altid har været relativt lille. Til trods herfor har vi skabt en øvelse, som afprøver krisestyringssystemet i Danmark på det strategiske og operationelle niveau. Øvelsen giver øvelsestagerne anledning til at opnå og vise fortrolighed med roller, ansvar, planer/procedurer og samarbejde under en krise. Med vores KRISØV sigter vi efter at skabe et veldokumenteret grundlag for at vurdere krisestyringskapaciteten i udvalgte dele af krisestyringssystemet. Når evalueringen er afsluttet, vil der sandsynligvis foretages ændringer for at styrke specifikke områder. At enheder på det taktiske niveau, herunder enheder på skadesteder og i indsatsområder, ikke inddrages i KRISØV, er et bevidst valg. Grænsen vi trækker her hjælper til at holde kompleksiteten og dermed ressourceforbruget nede. Herved danner vi faktisk også et større incitament for organisationer til at deltage i KRISØV, da ressourceforbruget er overskueligt. Dette gælder især for den private sektor, som i år er repræsenteret med flere organisationer i KRISØV end nogensinde. Så der er meget at glæde sig til, selv uden open-end budget.

gerne vil bringe vores nationale risikobillede på banen. Publikationen skal skabe bevidsthed om erkendte risici og den viden, vi har om dem. Eftersom vurdering af risiko er kontekstafhængig, skal Nationalt Risikobillede også give læseren anledning til at reflektere over de omtalte og andre risici, set fra eget ståsted. Er man en del af en større organisation – privat eller offentlig – kan det inspirere til at udarbejde et eget risikobillede. Nationalt Risikobillede kan også anvendes som et afsæt for organisationers arbejde med krisestyring, sikkerhed og beredskab. Det er dermed vores håb, at publikationen kan hjælpe organisationer med at afdække de mest relevante risici indenfor eget område, og holde ressourcerne op imod disse for at kunne se, hvordan begge elementer hænger sammen Hvilke tendenser kan få indflydelse på længere sigt, og kan bringe nye/flere udfordringer for det danske beredskab? – I Nationalt Risikobillede behandles fire tendenser, som på længere sigt kan påvirke risikobilledet i Danmark. Disse fire tendenser må ikke forstås som et udtryk for en udtømmende liste, men tjener til at identificere noget af grundlaget for ændringer i risikobilledet henover de kommende år. Tendenserne blev udelukkende udvalgt ud fra Beredskabsstyrelsens skøn af, hvad der kan blive særligt relevant for risikobilledet. Kriterierne har været, at der skulle være tale om en tendens, som inden for de kommende femten år vurderes enten: • • • •

at kunne forværre konsekvenserne af en eller flere af de 13 hændelsestyper at kunne skabe grundlag for nye hændelsestyper at påvirke dimensioneringen af samfundets beredskab eller at lægge beslag på beredskabsmæssige ressourcer i en sådan grad, at det vanskeliggør indsatser i forbindelse med sammenfaldende hændelser

Hvordan ser billedet af risici ud i forhold til ressourcer?

Der er selvsagt en del flere end de fire udvalgte tendenser, som kan siges at leve op til vores kriterier. Vi er dog i Beredskabsstyrelsen overbeviste om, at man som beredskabsaktør som minimum bør holde øje med:

– Der vil næsten altid være et ønske om flere ressourcer fra mange sider, uanset det gældende risikobillede. Det er dog vanskeligt at vurdere, hvor godt risikobilledet og ressourcerne hænger sammen. Men det er også her vi

• • • •

Sikkerhedspolitiske spændinger Antibiotikaresistens Irregulær migration Øget aktivitet i Arktis 29

Nationalt Risikobillede

Fugleinfluenza

Fokus på Fugleinfluenza

Mod slutningen af 2016 blev Danmark igen offer for et udbrud af fugleinfluenza. Et alvorligt emne, der fortsat bliver prioriteret højt i både Fødevarestyrelsen og hos Nationalt Beredskab. Af Johannes Nord Jørgensen, Foto: Søren Benthin I 2006 var nyhedsfladen i en periode domineret af historier om fugleinfluenza. Et slemt udbrud skabte den første verdensomspændende spredning af fugleinfluenza. Typen H5N1 var farlig for mennesker, og sygdommen medførte luftvejsinfektioner, som indebar høj dødelighed.

En af opgaverne er kortlægning af, hvordan sygdommen breder sig i Danmark. Der er til stadighed kontrol, og en af måderne er at indsamle døde vilde fugle og analysere dem,” siger René Pico Jensen, der er sektionschef i Nationalt Beredskab i Beredskabsstyrelsen.

I Danmark er flere instanser involveret i kontrollen med fugleinfluenza. Det overordnede ansvar ligger hos Fødevarestyrelsen, men også Beredskabsstyrelsen og Statens Serum Institut spiller vigtige roller.

I de første hektiske uger efter udbruddet af H5N8 i november 2016 var Beredskabsstyrelsen ude på ca. 400 opsamlinger af døde fugle i hele landet. Ved udgangen af maj i år er tallet steget til 756. De mange indsamlede fugle er til stor gavn for Fødevarestyrelsen og Statens Serum Institut.

”Vi holder konstant øje med udviklingen. Senest har der været udbrud med typen H5N8, som er blevet påvist i mange forskellige vilde fugle. Der blev taget mange forholdsregler for at hindre, at dyrehold blev smittet. Der er heldigvis ikke eksempler på, at lige dette fugleinfluenzavirus har smittet mennesker,” siger Tyra Grove Krause, der er overlæge, ph.d. og afdelingsleder for infektionsepidemiologi og forebyggelse på Statens Serum Institut. Samarbejde med Beredskabsstyrelsen Beredskabsstyrelsen er involveret i en lang række vigtige opgaver, hvor andre offentlige enheder har behov for assistance. Kontrollen og det forebyggende arbejde med fugleinfluenza er ingen undtagelse. ”Ingen kan være gearet til at håndtere alt. Beredskabsstyrelsen er statens beredskab, der også yder hjælp til andre myndigheder. Vi har en masse udstyr og har bl.a. indgået en aftale med Fødevarestyrelsen om, at vi assisterer dem.

Opskrift på influenzapandemi Selvom fugleinfluenza på ingen måde fylder nyhedsbilledet, som det gjorde for ti år siden, så betyder det ikke, at fugleinfluenza er nedprioriteret. Fugleinfluenza kan potentielt være farlig for mennesker, og i værste fald kan vi løbe ind i nogle meget alvorlige problemer. ”Der er mange forskellige typer af fugleinfluenza i omløb i verden, som potentielt kan udgøre en trussel for både dyr og mennesker. Det er derfor et område, der bliver prioriteret højt. Vi risikerer, at en fugleinfluenzavirus en dag sætter sig sammen med for eksempel en helt almindelig sæsoninfluenzavirus. Det vil potentielt resultere i en ny influenzatype, som alle er modtagelige for, og som kan have en høj dødelighed og samtidig smitte imellem mennesker. Så har du opskriften på en verdensomspændende influenzapandemi,” siger Tyra Grove Krause. 31

”I tilfælde af en egentlig influenzapandemi handler det om hurtigt at udvikle en vaccine”

Frivillige i felten I Danmark har vi desværre flere gange oplevet, at det er nødvendigt at aflive en dyrebesætning i forbindelse med fugleinfluenza. En sådan opgave kræver meget mandskab, og i sådan en situation trækker Beredskabsstyrelsen på både værnepligtige og frivillige. På landsplan har Beredskabsstyrelsen ca. 325 værnepligtige og ca. 500 frivillige, som kan assistere, hvis en voldsom epidemi skulle kræve så meget mandskab. At slå bare en enkelt besætning ned kræver typisk omkring 25-50 mand fra beredskabet afhængigt af besætningens størrelse. ”Beredskabet assisterer, når en besætning af dyr skal aflives. Det er naturligvis dyrlægen, der afliver, men dyrene skal også ledes frem og bæres væk, og det skal 32

dyrlægerne ikke bruge deres kostbare tid på,” siger René Pico Jensen. Frivillige bliver også i denne forbindelse brugt ofte, men grundet de vira, som folkene ofte håndterer, er det vigtigt, at hver eneste frivillige ved, hvordan opgaverne skal løses, så Beredskabsstyrelsens folk passer godt på sig selv. ”Når vi bliver kaldt ud, skal den pågældende fugl håndteres rigtigt og pakkes ind på en bestemt måde, så den ikke bliver kontamineret eller kontaminerer andre prøver eller køretøjet, den transporteres i. Det er ikke hvem som helst, vi sender ud. Uanset om folk er frivillige eller værnepligtige, er det meget vigtigt for os, at de folk, vi sender ud, har de rigtige kompetencer. Det er den samme opgave, der skal løses, uanset om man er frivillig eller fastansat,

og alle skal have de nødvendige kompetencer. Det går vi ikke på kompromis med,” forklarer René Pico Jensen.

”Noget af det værste er en smitsom husdyrsygdom, der kommer ud af kontrol, så besætninger skal aflives”

Store økonomiske konsekvenser I 2003 kostede en epidemi i Holland 80 mio. høns, gæs og kalkuner livet, og omkostningerne var meget store. Præcis som det er tilfældet med andre instanser i det danske beredskab, er det nødvendigt at være parat, hvis og når den alvorlige situation opstår. ”Vi forbereder os på flere ting. Noget af det værste er en smitsom husdyrsygdom, der kommer ud af kontrol, så besætninger skal aflives. Der er meget strikse regler, som dikterer, om og hvornår eksporten bliver sat på standby. Derfor er det utrolig vigtigt, at vi er oppe på tæerne og holder øje med smitten, så vi lynhurtigt kan forhindre, at

besætninger bliver inficeret. Det kan meget hurtigt løbe løbsk, og det vil være med meget store økonomiske konsekvenser,” fortæller René Pico Jensen.

Parathed nødvendig i sundhedsvæsenet Influenzatypen H5N1 krævede ca. 500 menneskeliv på verdensplan, men hidtil har vi været forskånet for den verdensomspændende pandemi, der kan opstå, hvis en virus muterer. WHO har tidligere udtrykt netop den bekymring, og det er fortsat et scenarie, som vi både nationalt og internationalt skal være forberedt på. ”I tilfælde af en egentlig influenzapandemi handler det om hurtigt at udvikle en vaccine. Men selv dette kan tage op til seks måneder. Vi kan derudover forberede os grundigt og mindske konsekvenserne ved at sikre, at sundhedsvæsenet er gearet til opgaven,” siger Tyra Grove Krause. 33

Vand i metermål

Beredskabet er og bliver en nøglespiller, når Danmark i dette århundrede kan forvente langt kraftigere regnskyl og oversvømmelser, der rammer tre gange hyppigere. Det er nødvendigt at kortlægge risikoen, lyder vurderingen fra en anerkendt ekspert på området. Af Johannes Nord Jørgensen

Klimaet er under forandring. De seneste 100 år er temperaturen steget en enkelt grad på vores klode, og den vil fortsætte med at stige. Ordet ’klima’ er et udtryk for vejret over tid, og netop tid er en afgørende faktor, når vi skal imødegå de udfordringer, som klimaforandringer bringer med sig. Grundet mennesker og vores levevis sker forandringerne i klimaet langt hurtigere nu end tidligere. Det tydeligste tegn på den globale opvarmning er oversvømmelser. I 2011 blev København ramt af et usædvanligt regnskyl, der på ganske kort tid hældte 10 cm vand ud over hovedstaden. Effekterne var til at få øje på. Kloakkerne kunne ikke håndtere de store mængder vand, og gaderne blev lynhurtigt oversvømmet i en grad, så folk kunne sejle i kajak gennem Vesterbro. Vi skal forberede os på hyppigere oversvømmelser i Danmark og en vandstand i havene, der i dette århundrede vil stige med op mod en hel meter. Vi kan ikke undgå, at det sker, men god planlægning, forberedelse og eksekvering vil gøre os i stand til at imødegå udfordringer som dem, stormene Bodil og Urd bragte med sig adskillige steder i landet. Vand er ligeglad med kommunegrænsen På Dansk Hydrologisk Institut (DHI) forsker flere eksperter i løsninger, der kan kortlægge og imødegå de forandringer, som vi ikke kan undgå. Ifølge forskningschef på DHI og Ingeniørforeningens ekspert i klimatilpasning Ole Mark skylder vi os selv at træffe oplyste valg, og det kommer vi først til, når vi tilbundsgående har undersøgt de risici og udfordringer, som vi nu og fremover skal tackle. ”Vi skal kortlægge vores risici – i dag og i fremtiden. Vi skal træffe oplyste og bevidste valg, og det er meget op ad bakke, må jeg sige. Vand tager ikke hensyn til kommunegrænserne. Det er både simpelt og billigt at udarbejde et dokumenteret risikokort, der vil hjælpe kommuner med at træffe oplyste valg,” siger Ole Mark og fortsætter: ”Der kommer oversvømmelser, og det kan vi ikke gøre noget ved. Alle kommuner har kortlagt deres risikobillede i forbindelse med de øgede regnmængder, men de skal jo så 34

Foto: Lars Jensen

Vand i metermål

beslutte, om de vil gøre noget ved det. Kortlægning er første skridt, og derefter kommer planen.”

”Vi får større og hyppigere oversvømmelser, som vi skal håndtere”

tropper op, når der er brug for os,” husker Lars Nielsen og fortæller videre om næste dags begivenheder:

Brug for cost-benefit-analyse Den 26. december 2016 ramte stormen Urd Danmark for fuld kraft. Det gav enorme problemer med vandmasser mange steder i landet – både i kyst- og byområder. Værst var det i områder omkring Øresunds og Kattegats kyster, men områderne omkring for eksempel Isefjord og Roskilde Fjord blev også hårdt ramt. Skaderne var heldigvis ikke så omfangsrige som dem, stormen Bodil var skyld i tilbage i december 2013.

”Dagen efter møder de første frivillige ind og bliver briefet. Sandsække skal klargøres, og flydespærringer og klimaudstyr skal være parate, når vandet giver problemer. Det er ikke første gang, Kolding bliver oversvømmet, så vi har en god idé om, hvor vandet vil lægge sig. De frivillige arbejdede som heste og sled og slæbte med både flydespærringer og sandsække,” fortæller Lars Nielsen, der er kredsleder for de frivillige i Kolding.

”Urd var en såkaldt 100-årsstorm. Det betyder, at vi hvert år har én procents risiko for at blive ramt. Derfor er vi nødt til at lave en form for cost-benefit-analyse, hvor vi kigger på gennemsnittet af de skader, som stormen forvolder, kontra prisen for at beskytte os selv mod vandmasserne,” forklarer DHI’s Ole Mark, der understreger, at vi ikke skal forvente mindre besvær med stærke storme i fremtiden – tværtimod.

Beredskabet er en nøglespiller Forbedringer af kloaksystemer og masser af andre tiltag kan hjælpe os med at forebygge konsekvenserne af voldsomme regnskyl og stigninger i vandstanden. Eksperter vurderer, at regnskyllene i dette århundrede vil blive op mod 40 procent kraftigere.

Vand på tilbagetog Stormen med det norskklingende navn Urd satte store dele af det danske beredskab på overarbejde. Over hele landet trak frivillige i det vindtætte tøj og gik på vagt, hvor behovet for hjælp var til stede. Urd var også medvirkende til udfordringer, der først opstod en uge senere. Store vandmængder havde samlet sig i Øresund, men ville nu meget gerne tilbage i Lillebælt og Storebælt. Det gav udfordringer i eksempelvis Kolding, hvor vandet i fjorden af samme navn trak op på havnen og i gaderne. Her var kredsleder Lars Nielsen blandt de frivillige, der fandt arbejdshandskerne frem. ”Tirsdag den 3. januar fik vi en melding fra alarmcentralen, som fortalte, at der ville blive brug for frivillige. Jeg og en lang række andre svarede, at vi som altid 36

”Beredskabet er en nøglespiller, og de klarer det helt fantastisk. Uanset hvad vi vælger af løsninger, vil det tage nogle år at implementere planerne. I den periode vil beredskabet fortsat komme på overarbejde, når storme og ekstreme regnskyl rammer os,” siger Ole Mark. Ifølge forskningschef Ole Mark bliver det danske beredskab altså en central del i de udfordringer, som vi er tvunget til at adressere, hvis vi vil undgå over dobbelt så mange oversvømmelser, som vi i disse år er vant til. Han forklarer også, at de konklusioner, som forskning og planlægning resulterer i, vil være medvirkende til et endnu mere effektivt beredskab. ”Jeg så gerne, at vi bliver forudseende på området. At vi for eksempel kortlagde 100-årsstormen og delte resultaterne med beredskabet, så de kan være maksimalt forberedt til næste indsats. Beredskabet er alfa og omega, og uanset hvilke initiativer vi sætter i gang, vil der være brug

Vand i metermål

for dem som sidste skanse, når visse områder uundgåeligt bliver ramt af oversvømmelse,” forklarer Ole Mark.

”Omkostningerne ved oversvømmelser i byområder kan være meget høje”

Frivillighed er den ekstra ressource 100-årsstorme rammer, som navnet indikerer, meget sjældent. Når det sker, kan det professionelle beredskab ikke klare opgaven alene. Der er ganske enkelt for få hænder. Det er her, frivilligheden er en afgørende ressource. Over hele Danmark strømmer beredskabets frivillige til brændpunkterne, hvor de kvit og frit giver den ekstra kompetente arbejdsindsats, som er så vigtig under eksempelvis voldsomme storme og oversvømmelser. En af de frivillige, som hjalp til i Kolding i starten af januar, er Frank Poulsen:

”Jeg mødte selv ind om formiddagen, og de mente, at vandet ville stige om aftenen. Jeg arbejdede indtil om eftermiddagen, hvor jeg var nødt til at smutte et par timer. Jeg kom så tilbage senere og endte med at køre hjem ved 23-tiden,” forklarer Frank Poulsen om en typisk arbejdsdag for mange frivillige i beredskabet, der uden at kny ofrer mange timer, når det er påkrævet. Beredskabet kæmper i lige så høj grad med efterdønningerne af stormen, som de gør med stormen selv. Store vandmasser forsvinder ikke bare sådan lige. I Kolding tog det næsten en hel uge, før indsatsen var ved at være tilendebragt. ”Der mødte folk ind natten igennem om onsdagen. Jeg vil skyde på, at vi var 20 mand alene fra vores station i Kolding, men hjælpen kom også ilende fra andre, der kunne undvære folk. For eksempel stillede vores ungdomsbrandkorps med syv-otte mand senere på ugen,” forklarer Frank Poulsen og fortsætter:

”Jeg stiller altid op, hvis jeg har muligheden. Jeg er også deltidsbrandmand og er vant til at smide, hvad jeg har i hænderne. Jeg vil sige, at jeg gennem mine 27 år som frivillig har været med ni ud af ti gange, når vi er blevet spurgt,” vurderer Frank Poulsen. Det bliver slemt Ifølge DHI kan Danmark i grove træk se frem til at gå fra fire til tre årstider. En varm og tør sommer med kraftig torden, der varer helt til oktober, efterfulgt af en form for efterårsvinter med sol, storm og meget regn. Foråret vil formentlig være hurtigt overstået i marts og april. Den generelle stigning i havets niveau giver ikke nødvendigvis store problemer, men det kan få en alvorlig betydning, når ekstremt vejr rammer os. ”Den permanente stigning i vandstanden har som udgangspunkt ikke den helt store betydning. Vi kan – billedligt talt – tage en tommestok med ned til vandkanten og se, at vi får lidt mindre plads. Problemerne opstår, når vi bliver udsat for ekstremt vejr. Med Urd så vi vandstande langt over normalen. I fremtiden kan vi lægge stigningen i den generelle vandstand oven i de udfordringer, som vejret bringer med sig. Så bliver det slemt,” lyder det fra Ole Mark. Klimaudfordringerne fortjener at blive prioriteret. Det betyder ikke nødvendigvis, at vi øjeblikkeligt skal sætte himmel og jord i bevægelse for at løse udfordringerne. I stedet bør grundlaget for beslutninger og prioritering komme på plads. ”Vi står i en situation, hvor vi er nødt til at træffe nogle valg. Vi får større og hyppigere oversvømmelser, som vi skal håndtere. Omkostningerne ved oversvømmelser i byområder kan være meget høje. Hvis vi i stedet leder vandet over i et marskområde, så sker der ikke det store,” siger Ole Mark 37

Nukleart Beredskab

Radioaktive materialer og ulykker på nærliggende atomkraftværker er blandt de scenarier med store og alvorlige konsekvenser, som vi i Danmark er tvunget til at forholde os til. Nukleart Beredskab løser en lang række nødvendige opgaver i Danmark – bl.a. ved brug af frivillige. Af Johannes Nord Jørgensen, Foto: Thorkild Nielsen og Beredskabsstyrelsen

Det er over 30 år siden, at katastrofen indtraf. Alligevel kender selv yngre generationer bynavnet Tjernobyl. Den forfærdelige katastrofe, der i 1986 ramte Tjernobyl-atomkraftværket i det daværende Sovjetunionen, står stadig som det absolutte skrækeksempel på den monumentale katastrofe, som et atomkraftværk i yderste konsekvens kan bringe med sig. Over 300.000 mennesker blev evakueret, og radioaktivt materiale blev spredt over hele Europa. Danmark har siden da været forskånet for nukleare katastrofer, men det betyder ikke, at risikoen kan ignoreres. Det nukleare beredskab har kompetencerne og viljen til at rykke ud, hvis mindre eller større ulykker med radioaktivt materiale skulle ramme nationalt eller internationalt. ”En lang række af landene omkring os har kernekraftværker, for eksempel Sverige, Tyskland og Storbritannien. Den slags skal vi have et beredskab, der kan håndtere. Hvis der sker et udslip fra et kernekraftværk, går beredskabsarbejdet – som ved al anden ulykkeshåndtering – ud på at begrænse skaden mest muligt. Vores nukleare beredskab kan modtage og meget hurtigt reagere på varslinger om nukleare hændelser i andre lande,” siger Charlotte Bro, der er chef for Nukleart Beredskab i Danmark, som er en del af Beredskabsstyrelsen. Et af de vigtige elementer i det nukleare beredskab er specialmåleenheden, som består af ca. 50 uddannede specialister. Måleenheden består af fuldtids- og deltidsansatte beredskabsfolk, men også på dette område udnytter Beredskabsstyrelsen de frivillige kræfter. Skrappe krav til de frivillige Frivillige er og bliver en vigtig del af måleenheden i Nukleart Beredskab. Enheden kan med kort varsel mobiliseres, hvis der er mistanke om skadelige strålingsniveauer. Per Grim er sektionschef ved Beredskabsstyrelsen og er hvert år involveret i øvelser og kurser, der skal udbygge og vedligeholde kompetencerne i måleenheden. 38

Nukleart Beredskab

”Det er en vigtig opgave, som skal udføres. Det kræver de fornødne kompetencer, og om folk er frivillige eller ansatte, er ikke afgørende. Vi benytter en mængde specialudstyr, men enhedens vigtigste redskab sidder mellem ørerne. Nukleart Beredskab stiller faktisk skrappere krav end de fleste andre,” forklarer Per Grim.

et nukleare beredskab ser gerne, at flere frivillige melder sig. Beredskabscentrene er hårdt pressede og tager gerne imod frivillige, der ønsker at yde en indsats i specialmåleenheden, som i øjeblikket tæller 50 mand. Beredskab har intet opslagsværk 34-årige Dennis Lorentzen arbejder til daglig som brandmand og indsatsleder, men har derudover valgt at bruge en del af sin fritid i Nukleart Beredskab, hvor han er en af i alt otte frivillige på landsplan. I både 2014 og 2016 deltog han i de internationale øvelser og har i april i år færdiggjort første del af den påkrævede uddannelse i det nukleare beredskab. ”Jeg har altid ment, at kemi og fysik er spændende. De materialer, som vi arbejder med, kan vi hverken se eller lugte, men lige pludselig kan en måling fortælle, at der er noget galt. Vi har været igennem en masse teori og praksis, men vi har ikke en standardbog, som vi bare kan slå op i. Hver gang skal vi tænke os om og finde den rigtige løsning,” siger Dennis Lorentzen, der har været frivillig i Haderslevs beredskab siden 2007. Til september deltager Dennis Lorentzen i endnu en øvelse i Herning, og han forventer også at tage anden del af uddannelsen, hvor sigtet bl.a. er arbejdet på internationale opgaver. Internationale opgaver og samarbejde Det danske beredskab yder en stor indsats i verdens brændpunkter, når hjælp er påkrævet. Nukleart Beredskab er ingen undtagelse. ”Vi deltager i et omfattende internationalt samarbejde via Det Internationale Atomenergiagentur, IAEA, EU og i nordisk regi samt i form af direkte alarmeringsaftaler særligt med kernekraftlandene tæt på os. Vores folk og udstyr bliver brugt på assistanceopgaver i udlandet som en del af almindeligt internationalt samarbejde om katastrofehåndtering,” fortæller Charlotte Bro.

Eksperter parat i døgndrift På Beredskabsstyrelsens hovedkontor i Birkerød sidder bl.a. fysikere, geologer, ingeniører, jurister og beredskabsofficerer, som alle bidrager til at løse Nukleart Beredskabs mange opgaver. Til de mere praktiske måleopgaver i felten benyttes specialmåleholdet, som er knyttet til Beredskabsstyrelsens seks regionale beredskabscentre. ”Det er heldigvis uhyre sjældent, at der sker radioaktive udslip fra kernekraftværker, så det giver ikke mening til daglig at have et alt for stort nukleart beredskab, som år ud og år ind er parat, hvis ulykken sker. Derfor er det fantastisk, at vi kan trække på værnepligtige, beredskabsfolk fra centrene, reservefolk og frivillige, hvis behovet skulle opstå,” forklarer Charlotte Bro. Nukleart Beredskab er ansvarlig for en bred vifte af opgaver, som langtfra begrænser sig til specialmåleenheden og de opgaver og øvelser, som løses i den forbindelse. ”Vi har en række myndighedsopgaver. Det drejer sig for eksempel om, at vi sammen med Sundhedsstyrelsen fører tilsyn med afviklingen af forsøgsreaktorerne på Risø. Et andet eksempel er, at vi fører tilsyn med, at transporter med nukleart materiale gennem Danmark har en forsvarlig fysisk sikring af materialet,” siger Charlotte Bro. Robustheden bør styrkes Ingen håber, at Nukleart Beredskab en dag vil få brug for alt, hvad de har, og mere til. Desværre er det en risiko, vi må leve med. Sikkert er det, at danskerne fortjener en instans, der kan tage hånd om situationen, hvis ulykken rammer og i værste fald forårsager tab af menneskeliv, miljøkatastrofer og økonomiske omkostninger i milliardklassen. ”Hvor stort det nukleare beredskab skal være, er i sidste instans et politisk spørgsmål om, hvordan Danmarks ressourcer skal prioriteres. I fuld respekt for den ramme vil jeg dog sige, at jeg kan være bekymret over vores evne til at være robuste nok i længden, og at jeg som chef for Nukleart Beredskab gerne vil have både flere frivillige i marken og flere med det store overblik hjemme i hovedkvarteret. En sådan styrkelse af vores robusthed ville være gavnlig,” siger Charlotte Bro.

Dansk værtskab for 3.500 frivillige i Sønderborg Den 25. maj 2017 bød Sønderborg det 22. internationale Feuerwehr-Sternfahrt, Europas største træf for frivillige brand- og redningsfolk, velkommen! 3.500 frivillige fra 14 lande blev varmt modtaget af Sønderborg, danske frivillige, repræsentanter fra det danske brand- og redningsberedskab samt prominente gæster med H.K.H. Prins Joachim og H.K.H. Prinsesse Marie i spidsen. Af Redaktionen

Prinseparret fejrer frivillige

iden sin grundlæggelse i Østrig i 1976 er den internationale Feuerwehr-Sternfahrt blevet afholdt hvert andet år et nøje udvalgt sted i Europa. Sternfahrt er den tyske betegnelse for et stævne og samtidig navnet på det træf for frivillige brandkorps, som denne gang fandt sted i Sønderborg i Kristi Himmelfartsdagene 25.-28. maj 2017. Direkte oversat fik betegnelsen sin særlige berettigelse, for netop dette års ’stjerneløb’ beæredes af kongeligt besøg og en kongelig åbningstale – ved H.K.H. Prinsesse Marie. Danmark har kun været vært for Feuerwehr-Sternfahrt én gang før. Den store begivenhed blev holdt for 20 år siden i Ebeltoft. Og man kunne tydeligt mærke danskernes og prinseparrets oprigtige glæde og stolthed over, at de ca. 3.500 frivillige fra 14 lande havde valgt netop Sønderborg til at fejre Feuerwehr-Sternfahrt 2017.

Stemningen var storslået i den sønderjyske landsdel. Man kunne mærke, at her står frivilligheden stærkt, og især frivillige brandkorps har en lang og stolt tradition. Med værtskabet i Sønderborg by viste befolkningen, at det er en by med ambitioner om at nå ud over ikke bare byens grænser, men landets grænser.

”En passion for brandvæsen, redning og hjælp til medmennesker kender ikke til landegrænser”

H.K.H. Prins Joachim og H.K.H. Prinsesse Marie blev modtaget af Sønderborgs borgmester, Erik Lauritzen, og Beredskabsforbundets og Sternfahrt 2017 ambassadør grevinde Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe. Stævnet indledtes med en stor åbningsceremoni foran Sønderborg Slot og smukke taler ved præsident for Den Internationale Feuerwehr-Sternfahrt Organisation (IFSO) Ulrich Nemec, regeringens repræsentant, sundhedsminister Ellen Trane Nørby, og Sønderborgs borgmester, Erik Lauritzen. H.K.H. Prinsesse Marie erklærede Sternfahrt for åben med sin rørende tale ydmygt rettet til frivilligheden og de deltagende frivillige brand- og redningsfolk fra hele Europa. Prins Joachim kiggede stolt og beundrende på sin kone fra sin plads på tribunen.

Talerne blev fulgt af festlige aktiviteter i byen. Prinseparret, oprigtigt glade, gik hånd i hånd over den solrige slotsplads, og både Prins Joachim og Prinsesse Marie fik lejlighed til at tale med flere frivillige ved udstillingen af de ca. 200 veteranbrandbiler og ved en efterfølgende reception.

Det var første gang, Beredskabsforbundet og Bliv Brandmand Nu deltog ved en Feuerwehr-Sternfahrt.

”Vi står tilbage med indtrykket af et meget vellykket arrangement, hvor det var meget tydeligt, at en passion for brandvæsen, redning og hjælp til medmennesker ikke kender til grænser mellem lande,” sagde Henrik Stage, konsulent, Beredskabsforbundet. Begivenheden varede i tre dage og inviterede generøst på mange oplevelser såsom brandkorpsenes præsentation af deres udstyr og kompetencer, alt i form af spektakulære events. Og programmet bød også lokalbefolkningen og byens gæster velkommen til flere spændende oplevelser, både for voksne og børn. I sin tale takkede Sønderborgs borgmester, Erik Lauritzen, afslutningsvis for værtskabet og gav ordet videre til præsidenten for IFSO, Ulrich Nemec, der overdrog stafetten til værtskabet for den 23. internationale Feuerwehr-Sternfahrt til Dorfgastein i Østrig i 2019.

Prinseparret fejrer frivillige

Foto: Jan Jacobsen, Patricio Soto, Henry Schmoldt HKS Foto/SĂ¸nderborg, Marianne KjĂŚr, Sabine Christensen, Timo Battefeld, Jyske Vestkysten

Robust Borger

Fra 112-borger til Robust Borger Nogle har den mening, at det er mærkeligt, at man skal være mere robust. Man skal være robust, står der ofte i jobannoncer. Nu skal man også være robust for at være borger. Det er ikke noget nyt at være robust, men det er nyt, at man er nødt til at lære det. Fænomenet skal nok findes i, at vores samfund har en meget beskyttende rolle. Af Stine Arenshøj, vicelandschef, Beredskabsforbundet

For to-tre årtier siden var man robust … det var man nødt til, for man skulle ofte klare sig selv. I dag er der rigtig mange systemer, som tager sig af robustheden. Måske er vi kommet for langt; måske har vi efterhånden et såkaldt 112-samfund. Man tager sin mobil og ringer 112, hvoref46

ter man sætter sig ned og venter på, at nogen kommer og hjælper – samfundet kan derved miste sin robusthed, når det er systemer og ikke relationer mellem mennesker, der klarer også meget lidt krævende opgaver.

Robust Borger

I marts 2017 deltog Beredskabsforbundet med Robust Borger-kurser på Ejendomsmessen i Bella Center

Derfor giver kurset Robust Borger mening: Kurset har fokus på, at den enkelte husstand eller de enkelte mennesker i en bydel lærer at være selvhjulpne og klare sig selv noget af vejen og så lade samfundet tage over, når det bliver uoverskueligt for den enkelte. Et stort arbejde er startet op siden sidste sommer af mange mennesker såsom koordinatorer, regions- og kredsledere, undervisere og landssekretariatet i Beredskabsforbundet, og lige nu arbejdes med nye koncepter, som skal give endnu flere lysten til at tage kurset – og det giver pote. Efterskoler og 7.-klasser har taget konceptet til sig, og sidste års antal af kursister på små 3.000 ser allerede nu ud til at blive overhalet. Der satses med andre ord på forskellige befolkningsgrupper – lige fra beboere i boligselskaber til elever i 7. klasse og på efterskoler m.fl. Undervisningsmaterialet tilpasses hver gruppe.

Eksempel på materiale til ungdomsskole: • Hvordan hjælper man sig selv og sine venner ved vold somme hændelser • Førstehjælp, hjerte-lunge-redning • Evaluering i tilfælde af brand på skolen • Alarmering ved brand og andre voldsomme hændelser • Håndtering af volds- og drugsituationer • Italesættelse og håndtering af terror. I den kommende tid vil vi se frugten af det arbejde, som er gjort siden efteråret. Nye koncepter vil dukke op, hvor det mest spændende lige nu er Robust Borgers hjemmeside med et e-learning-koncept, som kan blive udgangspunkt for designet i det nye Robust Borger. Alle, der ønsker at blive mere robuste, uanset om det er organisationer eller enkeltpersoner, kan booke sig ind på www.beredskab.dk. 47

Frivillige

En uvurderlig ressource i det samlede beredskab Frivillige i redningsberedskabet er altid parate til at bidrage, hvor behovet opstår. De bruger deres fritid ikke alene på konkrete indsatser, men også på at øve sig og udvide deres ekspertise gennem kurser for yderligere at kunne optimere deres hjælp, når behovet opstår både i Danmark og i udlandet. Magasinet BEREDSKAB bringer her nogle gode eksempler på frivilliges opgaveløsning; ydelser, som er yderst professionelle, men som de aldrig modtager løn for. Når hjælp er en æressag – er deres ydmyge mantra! Af Redaktionen, baseret på beretninger fra Michael A. Schmidt, Kristian Müller, Rasmus Riemann Rasmussen, L.C. Corfixen og Henrik Stage Foto: Johnny D. Pedersen, Robert Lanther, Nordjyske Medier Et meningsløst angreb – en frygtelig ildspåsættelse på fredet dansk kulturarv Af Michael A. Schmidt Lørdag den 20. maj 2017 kl. 22.27 fik Vestsjællands Brandvæsen melding om brand i en mølle i Holbæk. Ved ankomsten viste det sig, at der var tale om den fredede Søndersted Stubmølle i Strandparken. Alt disponibelt materiel og de frivillige blev indkaldt for at redde møllen. Vestsjællands Brandvæsen mødte med indsatsleder, to sprøjter og tankvogn, og derefter kom ekstra assistance fra Mørkøv med deres tankvogn. Kl. 22.44 blev Vestsjællands frivillige beredskab tilkaldt som yderligere assistance, og otte frivillige fra Holbæk mødte straks med autosprøjte, to kraftige pumper, generator og lysmateriel. Fra Odsherred kom syv frivillige med slangetender samt kompressor. Odsherred mødte også med beredskabsdronen. Det frivillige beredskab pumpede vand direkte fra Holbæk Fjord til autosprøjterne, for at sikre at der hele tiden var slukningsvand nok. I løbet af natten sørgede de frivillige fra Holbæk for lys til, at efterslukningsarbejdet kunne færdiggøres i samarbejde med droneførerne, som optog møllen fra luften for, via det termiske kamera, at kunne dirigere slukningsarbejdet til eventuelle brandlommer. 48

Kl. 3.15 blev slukningsarbejdet afsluttet, og Hjemmeværnet opretholdt afspærringen. To unge drenge fra Jyderup og Holbæk blev i løbet af natten anholdt og sigtet for brandstiftelse. Politiet kunne nemt finde de to gerningsmænd, da de havde lagt deres videooptagelser af den tragiske ildspåsættelse ud på Facebook.

10-årsjubilæum lørdag den 6. maj 2017 med 10.328 deltagende løbere og ca. 35.000 tilskuere på ruten.

Møllen var bygget omkring år 1700 og stod oprindeligt i Butterup nær Tuse vest for Holbæk. I 1875 flyttedes møllen otte kilometer sydpå til Søndersted. I 1938 blev møllen flyttet til sin nuværende placering i Strandparken. Møllen, som siden 2006 har været ejet af Holbæk Kommune, indgår i parkmiljøet som et museumsobjekt.

Løbet startede på Strandvejen under den nye Lillebæltsbro, hvorefter løbsruten gik op til tilkørselsrampen og over den nye Lillebæltsbro, lavede en sløjfe i Fredericia og gik tilbage over den nye Lillebæltsbro. Herefter gik ruten i en sløjfe ud til Strib og retur til målområdet på pladsen under den nye Lillebæltsbro. De frivillige ved Trekantområdets Brandvæsen i Fredericia stod for planlægning og afvikling af førstehjælpsberedskabet. De frivillige var desuden repræsenteret i forbindelse med myndighedsmøderne, der, ud over arrangøren, bestod af repræsentanter for politiet, Hjemmeværnet, Vejdirektoratet, Region Syddanmark og Trekantområdets Brandvæsen. På grund af løbets størrelse og det store behov for førstehjælpere blev der trukket på frivillige fra andre dele af landet. Både faste og deltidsbrandfolk samt øvrige samarbejdspartnere deltog.

En effektiv genoplivning ved Lillebælt Halvmarathon Af Kristian Müller, beredskabsinspektør, Trekantområdets Brandvæsen. Lillebælt Halvmarathon havde i år

Førstehjælpsberedskabet bestod i forbindelse med løbet af 108 førstehjælpere og eksperter med vidt forskellige kompetencer som HAT-uddannede, behandlingsplads-

Søndersted Stubmølle står på Kulturministeriets liste over dansk kulturarv som en af de fredede og bevaringsværdige bygninger. Her beskrives den som et velbevaret kulturhistorisk værdifuldt eksempel på den relativt sjældne mølletype.

assistenter, nødbehandlere, ambulancebehandlere, paramedicinere, sygeplejersker, læger osv. Opgaverne i forbindelse med førstehjælpsberedskabet var oprettelse og drift af behandlingsplads i start- og målområde samt faste og mobile førstehjælpsvagter fordelt på løbsruten. De mobile førstehjælpsvagter var bl.a. fordelt på cykelhold, motorcykelhold, i biler og på en mobil behandlingsplads, der var indrettet på en lastbil. Der blev desuden oprettet KST på brandstationen i Middelfart. På KST var der ud over myndighederne frivillige, der i samarbejde med Region Syddanmark styrede førstehjælpsberedskabet, samt ambulancer og lægebil. I forbindelse med årets løb blev der behandlet 54 løbere. Der var primært tale om sportsskader og mindre sår, dehydrering og lignende. Men der var desværre også en løber, der fik hjertestop efter at være kommet i mål. Den pågældende fik meget hurtigt hjælp af vores førstehjælpsvagter, der ydede en effektiv genoplivning, inkl. hjertestarter, som reddede mandens liv. ”Det giver god mening med al den uddannelse, man har gennemført som frivillig, efter en overstået vagt ved Lil-

lebælt Halvmarathon 2017, hvor ydelserne, vi har givet, kan betyde en forskel på liv og død,” sagde Mogens Sølvberg, frivillig ved Esbjerg-kredsen. Trekantområdets Brandvæsen og de frivillige i Fredericia leverede en imponerende indsats i forbindelse med Lillebælt Halvmarathon 2017. Ud over rigtig mange planlægningsmøder op til begivenheden havde frivillige i Fredericia lagt stort tidsforbrug i klargøring af materiel og efterfølgende i reetablering af det brugte materiel. De Frivillige i ilden Af Rasmus Riemann Rasmussen, kredsleder, Nordjyllands Beredskab Aalborg, og L.C. Corfixen, beredskabsmester, og vicekredsleder, Aalborg På kursusplanen for årets sidste planlagte mødegang lørdag den 12. november 2016 stod der indsatsøvelser, førstehjælp + div. med sædvanlig mødetid fra kl. 8.30 til kl. 15.30, dvs. en rimelig forudsigelig undervisningslørdag som så mange andre undervisningsdage – troede vi. Men lørdag den 12. november kl. 4.59 fik hovedbrandstationen i Aalborg melding fra politiets 112-alarmcentral 51

Frivillige

om bygningsbrand i industribygning, Gasværksvej 40 i Aalborg. Der afsendtes straks en stor udrykning, og de deltidsansatte brandfolk indkaldtes til branden på Gasværksvej 40. Det brændende objekt var en gammel lagerhal beliggende tæt på havnekajen i Aalborgs østlige område. Det var tredje gang inden for en kort periode, at det gamle pakhus på havnen var brudt i brand, men denne gang havde branden voldsomt fat. Bygningen indeholdt mere end 3.000 kubikmeter gammelt, giftigt affald, bl.a. fra biler. Branden i industribygningen viste sig, selv efter en markant indsats af førsteudrykningen, så kraftig og vanskelig at bekæmpe, at den vagthavende indsatsleder opgraderede branden til en Stor-Alarm. Det frivillige beredskab alarmeredes via C3INFO med beskeden: ”DER ER STORBRAND, MØD STRAKS!” Trods firmaets brandvagter på stedet havde ilden spredt sig så voldsomt, at der mere end én gang måtte udsendes beredskabsmeddelelse, da den giftige og kraftige røgfane spredte sig mod Nørresundby og derefter gik ud langs Limfjorden med fare for billister og den lokale befolkning.

ra frivilligsiden, tilknyttet station Aalborg, mødte vi 19 brand- og redningsfolk, to hundefolk samt fire forplejningsfolk. Vi hentede A-sprøjten 4104 og tankvognen 4204 samt ventepladscontaineren fra skolen i Rørdal. Ventepladsen blev forberedt til at indtage forplejning. Vores kolleger fra stationen i Nibe assisterede med en tankvogn, ligesom Beredskabsstyrelsen Nordjylland fra Thisted også var alarmeret og bl.a. mødte med luftkompressor til at fylde vores luftflasker på stedet, da al indsats i det røgfyldte brandområde foregik med åndedrætsapparat. I takt med at vi frivillige og ’hjælpen udefra’ mødte frem, blev de fleste fastansatte og en del af de deltidsansatte sendt hjem, så udrykningsberedskabet på stationen kunne genetableres, hvis den røde hane skulle gale endnu en gang, hvilket den faktisk også gjorde to gange under de første kritiske timer af indsatsen. Vi frivillige kom for alvor i ilden denne lørdag, hvor vi endnu en gang viste, at vi er lige så professionelle som

vores fastansatte og deltidsansatte kolleger, når det gælder. Indsatsen fra de frivillige fortsatte indtil natten mellem søndag og mandag, hvor bygningen var revet ned, og de sidste rester af det brændende materiale var slukket og kørt bort til deponering på den kontrollerede losseplads i Rærup. Indsatsen blev erklæret for afsluttet mandag aften, efter at nogle frivillige var mødt ind til oprydning og sammenpakning af brugt materiel. Sammenlagt brugte de frivillige i Aalborg omkring 420 timer på indsatsen. Beredskabet Nordjylland Af Henrik Stage, konsulent, Beredskabsforbundet Myndigheden på beredskabsområdet i Nordjylland udgøres af Nordjyllands Beredskab I/S. Selskabet er et § 60-selskab, som ejes af samtlige 11 kommuner i Region Nordjylland. Selskabet har fået overdraget al myndighed på beredskabsområdet fra de 11 kommuner. Herunder hører også opretholdelsen af det daglige beredskab. I Nordjyllands Beredskab udgøres det daglige beredskab af fuldtidsansatte brandfolk på brandstationen i Thomas Boss Gade i Aalborg, deltidsansatte brandfolk på alle 36 brandstationer og det supplerende beredskab bestående af ca. 250 frivillige. Netop den rækkefølge og systematik, som blev anvendt under indsatsen ved bygningsbranden på Gasværksvej 40 i Aalborg, viser, at alle tre led i beredskabet har deres berettigelse. Fuldtidsmandskabet fra Aalborg blev hurtigt suppleret af deltidsansatte brandfolk. Først fra brandstationen i Aalborg og senere fra nabostationer. Hertil kom det frivillige brandmandskab som supplement. Frivillige blev indsat til at supplere og aflaste det øvrige brandmandskab. Det er præcis under indsatser som denne, at modellen med de tre trin i det daglige beredskab viser sin berettigelse og giver god mening. De frivillige indgik i opgaven på lige fod med de øvrige aktører, og alle havde således en meningsfuld plads at udfylde. En indsats som denne er et mønstereksempel på godt og professionelt samarbejde mellem beredskabets daglige aktører.

At være ung i Beredskabsforbundet Af Jannie Hedegaard Jensen, kommunikationsassistent i Region Syddanmark, Foto: Alexia Pedersen

At beredskabet også kan tiltrække unge frivillige, beviser Billund-kredsen. Her fortæller to unge om, hvordan det er at være frivillig. Alexia Pedersen er 21 år. Hun er EGUelev og har været aktiv i Beredskabsforbundet i godt 1½ år. Alexia sidder også i kredsledelsen, hvor hun blev valgt ind ved kredsårsmødet i 2016. Frederik Vestergaard Larsen er 18 år og er STU-studerende. Han har været aktiv i Beredskabsforbundet i ca. ½ år. De er begge frivillige i Billund-kredsen under Region Syddanmark, som både er en af de yngste kredse og en af de mindste i Danmark med 15 frivillige. Kredsens frivillige har siden januar 2016 haft kontrakt med Trekantbrand og indgår i beredskabets frivilligenhed sammen med frivillige fra Vejle, Kolding, Fredericia, Middelfart og Vejen. ”At være en del af Beredskabsforbundet er som at være del af en stor familie, og vi er blevet taget godt imod af alle. Om man er ung eller ældre, spiller ingen rolle – vi brænder alle for at gøre en forskel i vores hverdag. Det er altid godt at kunne gøre en forskel, om det så er for fru Pedersen, der har brug for hjælp til at holde vandet væk fra sin kælder, eller det er på en vagt ved Lillebælt Halvmarathon, hvor der kan være alt fra hudafskrabninger til hjertestop. Her gælder det igen om hjælpen og om at afværge det værst tænkelige; alder spiller ingen rolle. Vi bliver brugt på lige vilkår som andre, der har været med i mange år; vi kan alle lære af hinanden. Følelsen af fællesskab, ’familien’, er helt unik, og det er helt klart den bedste beslutning, vi har taget, at blive medlem af Beredskabsforbundet … Fællesskabet bliver født, når ’jeg’ bliver til ’os’,” siger Alexia. Gennem de uddannelsesaftener, der afholdes, får Alexia og Torben sammen med resten af holdet nogle kompetencer, som der gøres brug af, når de er ude på diverse opgaver. Der kører løbende uddannelse, hvor fællesskabet prioriteres højt. De bruger begge mindst 12 timer om måneden på uddannelse i kredsen, hvor førstehjælp udgør hovedparten. Kredsen har kvalificerede undervisere, der sørger for, at de er godt rustet, klædt på og klar til opgaverne. Alexia har indtil nu gennemført Grunduddannelse Indsats samt været på faglig grunduddannelse. Frederik afventer lige nu at komme på faglig grunduddannelse. Når hjælp er en æressag! 53

Årets frivilligpriser

Årets Frivilligpriser Af Redaktionen Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen uddelte årets frivilligpriser ved en ceremoni på Kastellet i Søofficers-Foreningens lokaler i Kommandantgården fredag den 7. april 2017. Forsvarsministeren åbnede ceremonien med en tale rettet ikke alene til årets prismodtagere, men også til ære for frivillige ildsjæle, der bidrager året rundt til at gøre Danmark mere sikkert. ”Jeg har stor respekt for alle de frivillige ildsjæle i redningsberedskabet og Hjemmeværnet, og jeg er dybt taknemmelig for den vigtige indsats, de yder. Uden de mange frivillige kræfter ville vi ikke så effektivt kunne forebygge og håndtere kriser, som vores samfund står overfor. I årets løb har specielt de frivillige fra Beredskabsstyrelsen Hedehusene og Hjemmeværnskompagni Rosenborg ydet en særlig indsats som frivillige, og de har stillet beredvilligt op, hver gang der har været brug for deres kompetencer,” sagde forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen. Årets frivilligpris til redningsberedskabet: Prisen som årets frivilligenhed inden for redningsberedskabet tildeltes 54

Beredskabsstyrelsen Hedehusenes frivillige for deres over 140 indsatser i 2016, bl.a. med støtte til politi, kommunalt beredskab, Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen. Herunder deres store indsats i forbindelse med storm- og oversvømmelsesindsatsen mellem jul og nytår 2016. Årets frivilligpris til Hjemmeværnet: Prisen som årets frivilligenhed inden for Hjemmeværnet gik i år til Hærhjemmeværnskompagni Rosenborg for deres 61 indsatser i både ind- og udland. Kompagniet stiller beredvilligt op, hver gang der er brug for dem. De har løst mange krævende opgaver fra indsættelser ved en skudepisode og en bombetrussel til ceremonielle lejligheder. I 2016 har kompagniet formået at integrere frivillige fra et nedlagt politihjemmeværnskompagni i Hærhjemmeværnskompagni Rosenborg, således at det nedlagte kompagnis opgaver fortsat kan løses i fremtiden. Ved prisoverrækkelsen deltog repræsentanter for Beredskabsstyrelsen og Hjemmeværnet, Beredskabsforbundets ledelse og forbundets ambassadør, grevinde Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe, samt beredskabs- og forsvarsordførere og medlemmer af Frivilligkontaktudvalget.

En ny rolle

En ny rolle, men stadig høje ambitioner Af Carsten Iversen, direktør, Beredskabsforbundet, Foto: Beredskabsforbundet 1. marts skete der noget skelsættende i min karriere i Beredskabsforbundet. Efter små to år som landschef for bordenden sammen med præsidenten i den frivillige del af Beredskabsforbundet er tiden nu kommet til at sidde ved sidebordet i en måske mindre synlig rolle. Som direktør for Beredskabsforbundet betragter jeg det som min rolle at sikre, at landssekretariatet har et hold med de rette kompetencer til at understøtte ledelsen. Holdet er ikke helt sat, fordi vi mangler kolleger, som kan fylde de tomme pladser ud, der er opstået i landssekretariatet. Når en organisation får ny topledelse, sker der som regel noget – ellers var der jo ingen grund til at skifte ud. Det er derfor godt for forandringsprocessen, at der er tomme pladser til at sætte nye kompetencer ind og skabe en ny organisering. Nye og andre opgaver kræver nye og andre kompetencer. Landssekretariatet skal op i en anden liga, således at forstå, at det ikke længere i en moderne organisation er nok at have gode administrative kompetencer. Ord som disruption og innovation har vundet indpas. De kan bedst oversættes med forstyrrelser, der skaber noget helt nyt og anderledes. Heldigvis er der mange gode teoretiske tilgange til forandringsprocesser, som har bevist deres værd. Med min masteruddannelse netop om ledelse og forandringer fra Aalborg Universitet er det min opfattelse, at vi selv kan skabe en sådan omfattende forandring i landssekretariatet. Det er jeg faktisk ret sikker på, gør, at resultatet kan blive

bedre, end hvis der skulle komme en konsulent udefra, som end ikke kender branchen. Landssekretariatet skal bl.a. understøtte den proces, som landsledelsen har sat i gang med strukturudvalget. For mig er det vigtigt, at vi laver stærke strategier og fyldestgørende beslutningsgrundlag for ledelsen, og at de hele tiden tager udgangspunkt i de forstyrrelser, som samfundet konstant skaber. For at være foran i dag skal man virkelig køre stærkt. Kigger man på de øvrige dele af beredskabet, er deres historier meget nemme at forklare med, at hvis huset brænder, kommer beredskabet og slukker branden. Hvis nogen kommer til skade, kommer der en ambulance og henter dem. Det er nemt at holde en elevatortale om, hvem de er. En sådan tale skal kunne skrives om Beredskabsforbundet, så vores identitet bliver lige så klar. Også selvom vi har en lang række opgaver, som kan komplicere historien, så skal den være klar og tydelig og virkelig sætte gang i vores begrundede selvopfattelse om, at vi gør en forskel. Jeg glæder mig til udfordringen, og jeg er meget glad for, at jeg er blevet valgt til stillingen. Organisationen ved jo, hvad den får, når det er kendt, hvad jeg står for – både i og uden for vores egen kreds. Jeg lover, at Beredskabsforbundet får en resultatorienteret direktør med store ambitioner. 55

Når hjælp er en æressag!

BEREDSKABSFORBUNDET