Beredskab 02, november 2017 by Beredskabsforbundet

Beredskab Nr. 2. 2017

Danmark skal styrkes! Spørg ikke, hvad samfundet kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for samfundet

”Frivillige er en grundsten i det danske samfund. I Beredskabsforbundet repræsenterer de frivillige på flotteste vis den del af det medmenneskelige, som der er så hårdt brug for i en verden, hvor vandmasserne truer, stormen raser, og hvor vi lever med risikoen for et terroranslag mod vores land …” (Statsminister Lars Løkke Rasmussen)

Redaktørens ord

Indhold

ARTIKLER: 5 Beredskabsforbundet – en attraktiv samarbejdspartner for alle politikere og alle beredskabets aktører Af Niels Bonde Jensen, landschef, Beredskabsforbundet

Spørg ikke, hvad samfundet kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for samfundet! For nogen tid siden interviewede jeg vores statsminister, Lars Løkke Rasmussen, om, hvad frivillige betyder for Danmark, og vi talte om Beredskabsforbundets rolle i samfundet.

8 Det danske forsvar skal styrkes! Interview med forsvarsministeren, Claus Hjort Frederiksen, MF (V) Af Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe

Statsministeren har jo selv et spejderhjerte, og derfor skinner ægte begejstring og stor respekt igennem hos Lars Løkke Rasmussen for alle de frivillige, der bidrager til at skabe tryggere rammer for det danske samfund.”Frivilliges uselviske og medmenneskelige handlinger vidner jo om sandt samfundssind… og jeg håber, at mange flere vil melde sig som frivillige under Beredskabsforbundets faner,” sagde statsministeren.

Via magasinet BEREDSKAB vil vi både skitsere vores sikkerhedsscenarie og inspirere til frivillig virkelyst samt rose alle dem, der uselvisk redder liv og værdier og er med til at gøre samfundet mere robust.

14 Den nye normaltilstand midt i en brydningstid Interview med Flemming Splidsboel Hansen, seniorforsker ved DIIS Af Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe 22 Sverige forbereder sig på krig Af Ib Roslund, kommunikation og presse, Beredskabsforbundet

Vi vil vise anerkendelse for alle de helt unge, som får blod på tanden for frivilligt arbejde og for at videreuddanne sig inden for det danske redningsberedskab. De bringer stor værdi for Danmark, og vi skylder dem en stor tak. I de accelererende forandringers tid med større risici for naturkatastrofer, pandemier, terror, cyberangreb på nationens vitale samfundssystemer og alvorlige internationale politiske spændinger – som også involverer vores land – er behovet for frivillige bidrag stigende.

26 Sveriges statsminister: Det kommer til at gøre meget ondt at invadere Gotland Af Ib Roslund, kommunikation og presse, Beredskabsforbundet

Behovet for ’reality check’ helt uden filter er også, især i disse tider, essentielt. I denne udgivelse har jeg fornøjelsen at bringe et interview med forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen om den sikkerhedspolitiske strategi 2017-2018, om behovet for styrkelse af det danske forsvar og om det aktuelle forlig på beredskabsområdet.

28 En fritid med mening Af Johannes Nord Jørgensen

32 18-årige Charlotte: Man keder sig aldrig i brandværnet Af Ib Roslund, kommunikation og presse, Beredskabsforbundet

I artiklen på side 22 beskrives svenskernes konklusioner på Putins militærøvelser siden 2015, inkl. den seneste ’operation’ Zapad 2017, der siges at have involveret ca. 100.000 russiske soldater at gennemføre den største militærøvelse i Østersøen siden den kolde krig.

36 Tak for dem, I er, tak for det, I gør Af Janni Hedegaard Jensen, frivillig ved Sydvestjysk Brandvæsen

38 Frivillige redder værdier for millioner Af Ib Roslund, kommunikation og presse, Beredskabsforbundet

Velbegrundede vurderinger af sikkerhedspolitik, risici og trusler er afgørende for at kunne planlægge kapaciteter og lægge strategier for undgåelse eller imødegåelse af kritiske situationer.

44 Danske lejre gik ind i polske børnehjerter Af Ib Roslund, kommunikation og presse, Beredskabsforbundet

I den forbindelse har jeg inviteret den anerkendte ekspert seniorforsker ved DIIS Flemming Splidsboel Hansen til interview. På side 14 giver Flemming Splidsboel Hansen uddybende svar på spørgsmål om den internationale sikkerhedspolitiske horisont, og helt uden filter fortæller han om ’megatrends’ og ’game changers’.

46 Verden ser meget anderledes ud… Af Ib Roslund, kommunikation og presse, Beredskabsforbundet

46 51 Hæderstegn

God læselyst og på gensyn!

Af Redaktionen 52 Flagdagen for heltene med Dannebrog på skulderen Af Redaktionen 53 Til minde om dem, der betalte den højeste pris Af Ib Roslund, kommunikation og presse, Beredskabsforbundet

Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe Chefredaktør

54 Frivillige er en forudsætning for et robust beredskab Af Carsten Iversen, direktør, Beredskabsforbundet

Kolofon

Landschefens ord Ansvarshavende udgiver: Beredskabsforbundet Hedelykken 10 2640 Hedehusene Tlf.: 35240000 bf@beredskab.dk www.beredskab.dk Protektor: Hendes Majestæt Dronningen

REDAKTIONEN:

Chefredaktør & kreativ chef: Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe cath@danneskiold-samsoe.com DESIGN: Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe cath@danneskiold-samsoe.com SKRIBENTER:

Johannes Nord Jørgensen Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe Ib Roslund, kommunikation og presse, Beredskabsforbundet Redaktionen v. CDS Art & Visibility BIDRAGSYDERE: Niels Bonde Jensen, landschef, Beredskabsforbundet Carsten Iversen, direktør, Beredskabsforbundet Ib Roslund, kommunikation og presse, Beredskabsforbundet Janni Hedegaard Jensen, frivillig, Sydvestjysk Brandvæsen Mette Højgård Holm, projektkonsulent, Beredskabsforbundet

Beredskabsforbundet – en attraktiv samarbejdspartner for alle politikere og alle beredskabets aktører Af Niels Bonde Jensen, landschef, Beredskabsforbundet

FOTO: Bjørn Nielsen (inkl. forside- og bagsidefoto) Per Borg, Janni Hedegaard Jensen, Torben Jensen Arvid Rudling, Brian Mosberg, Dorte Krogh Bezav Mahmod, Försvarsmakten Astrid Amten Skage, Försvarsmakten Jeanette Serritzlev, Hasse Ferrold, Steen Brogaard Dmitry Terekhov (Flickr.com), Susanne Mortensen Henrik B. Christoffersen, Kristian Baggesgaard Dan Marsula/Pittsburgh Post-Gazette Forsvarsministeriet, Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe

ANNONCØRER: RM-Group A/S SikkerhedsAlliancen PRODUKTION: CDS Art & Visibility Oplag: 13.000 Medlem af Dansk Oplagskontrol Kontrolperiode 1. juli – 30. juni 2015

28 4

Nr. 2. December 2017 37. Årgang

Beredskabsforbundet har været præget af reorganiseringer i 2017. Vi har skarpt rettet fokus på sikring af forbundets vigtige rolle i samfundet og på at udvikle Beredskabsforbundet som en attraktiv samarbejdspartner for såvel Folketinget, kommunalpolitikere og alle beredskabets aktører samt styrke forbundet som en attraktiv platform for de frivillige i redningsberedskabet. Heldigvis har arbejdet fungeret ude i forbundets regioner og kredse som i et velsmurt maskinrum, hvilket har givet os mulighed for at fordybe os i administrative opgaver og støttefunktioner samt kigge efter muligheder for en øget økonomisk robusthed. Reorganisering af præsidiet og nye stillinger Landsledelsens ansættelsesudvalg har i første kvartal af 2017 valgt Carsten Iversen til posten som ny direktør for landskontoret. Både præsidiet og landsledelsen blev enige om, at Carsten Iversen har den rette profil til at skabe den nødvendige fremdrift og stabilitet i forbundet med kompetencer til at udvikle og fremtidssikre forretnings-

området og styrke forbundets kapital og generelle robusthed samt fleksibilitet. Efter fratrædelsen af Carsten Iversen som landschef blev jeg udpeget som den nye landschef af præsidenten for Beredskabsforbundet, MF (S) Jan Johansen, og Niels Christensen, viceberedskabschef ved Brand & Redning MidtVest, blev udpeget som vicelandschef, så vi igen har begge vicelandschefstillinger besat. Med mange år i ledende stillinger i beredskabet og en aktiv rolle i utallige udvalg samt formandsposten for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer har Niels Christensen en stor viden på hele beredskabsområdet. Udvidelse af det økonomiske grundlag Et af vores nye mål er at stræbe efter større økonomisk uafhængighed i forhold til den skattefinansierede del. Ud over statens økonomiske bidrag til de mange omfattende samfundsnyttige opgaver, vi løfter, vil vi søge andre 5

potentielle muligheder for indtægter samt udnytte dem, vi allerede har. Vi vil bygge et setup, som ikke alene understøtter de mange frivillige, men som også er i stand til at øge indtjeningen og skabe yderligere rum for udvikling. Alt det til gavn for borgernes evne til selvhjælp og dermed for samfundets samlede resistens over for følgerne af nedbrud i velfærdssamfundets ydelser. Robust Borger Robust Borger-uddannelsen, som klæder flere danskere bedre på til de udfordringer og risici, vi kan udsættes for i vores hverdag i dag, vækker fortsat stor interesse. Når Beredskabsforbundet opstiller informationsstande ved arrangementer rundt om i landet, er det især Robust Borger, rigtig mange spørger interesseret til. Da H.K.H. Prinsesse Marie overværede Katastrofeberedskabets Dag i Nordjylland, stoppede prinsessen for eksempel op ved vores stand og ville vide mere om Robust Borger-uddannelsen. Vi opnåede gode resultater sidste år med vores Robust Borger-kurser. Vi fik for alvor fat i bl.a. efterskoler og boligforeninger – og den succes har vi fulgt op på i år. Nu har vi udviklet nye undervisningsmaterialer og til6

passet konceptet, så vi bedre kan ramme for eksempel de unges bekymringer for terror ved koncerter, farerne i nattelivet og sårbarhed på internettet og samtidig gøre dem klogere på emner som brandsikkerhed og førstehjælp. Vi har for længst overskredet årets mål for, hvor mange vi vil have til at gennemføre kurserne, der i år især er foregået på efterskoler. Succesen har stillet store krav til instruktørerne, som vi nu vil ruste endnu bedre til at imødekomme den stigende efterspørgsel på Robust Borgeruddannelsen. 112-dag under Beredskabsforbundets vinger Som et nyt tiltag har Beredskabsforbundet overtaget det nationale 112-dag-koncept, der skal sætte fokus på aktuelle udfordringer for beredskaberne i dagens Danmark. Forberedelserne er for længst skubbet i gang med et dialogmøde med en lang række af beredskabets forskellige aktører. Her kom emner som spontanfrivillige, samtænkning af ressourcer myndighederne imellem og behovet for større, fælles og fysiske øvelser på dagsordenen. I år afholdes 112-dagen den 1. december i København med både debatarrangement indenfor på Christiansborg og et udendørs-

arrangement, hvor der kan vises brandbiler og andet udstyr for den brede offentlighed. Men 112-dagen er ikke kun et arrangement. Det er også en mulighed for styrkelse af netværk i beredskaberne. Det er til gavn for samfundet som helhed og ikke kun for de deltagende organisationer, myndigheder og virksomheder. Nyt forsvarsforlig I skrivende stund afventes et nyt forlig på beredskabsområdet. Vi hører, at Forsvaret skal have et ’substantielt løft’. Og vi håber, at politikerne i samme omgang sætter flere penge af til det civile beredskab, som vi ser det ske bl.a. i Sverige. Vi har især behov for flere ressourcer til analysearbejde, praktisk planlægning og øvelser. De senere års besparelser har i høj grad ramt undersøgelsesarbejdet med at analysere, hvad der er behov for i en tid med voksende udfordringer på områder som klimaforandringer, terror og

en sikkerhedspolitisk udvikling i vores nærområde, der giver anledning til stigende bekymring. Frivillige udgør en uvurderlig ressource i samfundet Det er jo helt klart, at frivillige er helt nødvendige for at udvikle vores velfærdsløsninger i fremtiden. Den samarbejdende frivilligsektor, der kan række ud i forhold til både det offentlige og erhvervslivet, er i dag en essentiel, aktiv part i at sikre løsningen på fremtidens velfærdspolitiske udfordringer. De frivillige sociale organisationer anerkendes i vid udstrækning for deres bidrag til at sikre en velfærd, vi kan være bekendt. Tilmed er der flere og flere, der bemærker, at en energisk frivilligsektor med overskud til at tænke nyt er en forudsætning for, at samfundet kan imødekomme nutidens udfordringer, og for at kunne udvikle nye veje til at løse sociale problemer nu og i fremtiden.

Beredskabsforbundet deltog i Katastrofeberedskabets dag, den 19. august 2017 i Nordjylland. Forbundets stand var dedikeret Robust Borger og fik blandt mange interesserede gæster også kongeligt besøg – H.K.H. Prinsesse Marie. På billedet ses Prinsesse Marie med direktør Henning Thiesen, Beredskabsstyrelsen, kolonnechef Lennart Kvist Sørensen, BRSNJ, og kredsleder Lene Norst, Beredskabsforbundet. Foto: Susanne Mortensen, vicekredsleder, Beredskabsforbundet

Interview med Forsvarsministeren

Det danske forsvar skal styrkes! “Danmark bliver påvirket på godt og ondt af begivenheder udefra. Vi står over for et sikkerhedspolitisk landskab præget af uforudsigelighed og ustabilitet” Af Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe Forsvarets størrelse er blevet markant mindre siden 2004, hvor mobiliseringsforsvaret blev afskaffet. Hvilket reelt set har medført, at Danmarks forsvar blev for lille til at forsvare landet og til at kunne kæmpe selvstændigt. Det danske mobiliseringsforsvar blev nedlagt, da den daværende regering mente, at den militære trussel mod Danmark var bortfaldet. Vi skar ned på Forsvaret, vi skar ned på det civile beredskab – og de forudsætninger, der blev taget udgangspunkt i, da beslutningerne blev truffet, kan vi nu se de seneste år, er helt anderledes end forudset dengang. Danskernes frihed og tryghed var truet under den kolde krig. Tiden under den kolde krig var en tid med dansk sikkerhedspolitik, når den er værst. Alt for mange lukkede øjnene for truslerne dengang. Heldigvis endte det godt, selvom det gik ud over Danmarks anseelse og sikkerhed. De danske koldkrigseksperter var dengang meget kritiske over for besparelser på Forsvaret og håber nu meget på, at vi i Danmark i tide besinder os og indretter vores forsvar og vores beredskab på den utrygge virkelighed, der tegner sig på alarmerende vis. Vi kan se, at der nu er trusler, som er mindst lige så farlige som i 1950-89, hvor troppestyrkerne og lagrene af atomraketter voksede i øst og vest. Og truslerne fra den internationale terrorisme og ustabile staters rådighed over masseødelæggelsesvåben er på mange måder endnu vanskeligere at håndtere. I juni 2017 har forsvarsministeren, Claus Hjort Frederiksen, erklæret, at det danske forsvar skal styrkes. I den forbindelse har jeg bedt forsvarsministeren om at dele sin indsigt med os om dagens forhold og tegne en prognose for os for den nærmeste fremtid med hensyn til den sikkerhedspolitiske situation og uddybe, hvordan Forsvaret skal tilpasses det hurtigt skiftende sikkerhedsbillede. 8

Foto: Bjørn Nielsen

Interview med Forsvarsministeren

Hvad var årsagen til skiftet væk fra territorialt forsvar i den danske militærstrategi i så lang en periode? – I årene efter den kolde krig moderniserede vi Forsvaret fra at være et mobiliseringsforsvar til et deployerbart forsvar. Dvs. at Forsvaret skulle kunne bidrage til fred og sikkerhed – der, hvor sikkerhedstruslerne opstod – også langt fra Danmarks grænser.

et oplevede vi først på Balkan, siden i Afghanistan, i Irak, i Libyen og i Afrika. Det sikkerhedspolitiske klima siden Ruslands illegale annektering af den ukrainske halvø Krim i 2014 har imidlertid kastet Europa ud i nogle helt andre sikkerhedspolitiske udfordringer. Udfordringer, der kræver, at vi også sætter større fokus på vores nærområder. Regeringen ser med stor alvor på Ruslands udfordrende og selvhævdende adfærd i vores nærområde, som bidrager til større usikkerhed, herunder i Østersøregionen, bl.a. med deres opstilling af Iskandermissiler i Kaliningrad og uvarslede alarmeringsøvelser i strid med våbenkonventionerne. Det forandrede sikkerhedspolitiske landskab understreger behovet for, at vi styrker NATO’s evne til troværdig afskrækkelse og forsvar af alliancens territorium. Derfor bliver vi nødt til at øge vores fokus på nærområdet og vores territorialforsvar.

lægning. Danmark er en stærk spiller i de alliancer og fællesskaber, som vi er en del af. Vi har bl.a. registreret flere nødhjælpsmoduler i EU’s civilbeskyttelsesordning. Nødhjælpen har været udsendt med Beredskabsstyrelsen til brændpunkter rundt om i verden. Her har frivillige fra Beredskabsforbundet også deltaget, hvilket fortjener stor anerkendelse. Danmark vil også fremadrettet have en markant profil i relation til internationalt beredskabssamarbejde.

Hvad kan regeringen gennemføre for at bringe vort eget samlede beredskab i orden og dermed stå stærkt i de alliancer og fællesskaber, vi er en del af, først og fremmest NATO og EU? – Det seneste årti har været præget af et stigende antal humanitære kriser. I Europa har vi oplevet voldsomme naturkatastrofer – bl.a. oversvømmelser og skovbrande – og deraf følgende teknologiske svigt. Og der er risiko for, at konsekvenserne af naturkatastrofer bliver større i takt med samfundets stigende teknologiske afhængighed.

Regeringen har valgt at rette Forsvarets fokus på fem prioriteringsområder: migration, ustabilitet og terrorisme; sikkerhed i nærområdet; Brexit og EU’s fremtid; globalisering – økonomisk og teknologisk diplomati samt Arktis. Kan du ret konkret beskrive, hvordan regeringen vil håndtere de fem prioriteringsområder? – Danmark bliver påvirket på godt og ondt af begivenheder udefra. Vi står over for et sikkerhedspolitisk landskab præget af uforudsigelighed og ustabilitet. Med regeringens udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi samt regeringens udspil til et nyt forsvarsforlig vil vi tilføre Forsvaret flere penge. Et substantielt løft. Forsvarsbudgettet bør følge trusselskurven opad. Så for at svare på dit spørgsmål, så er vi nødt til at investere mere i Forsvaret og gøre det mere robust. Vi vil investere i bredden og dybden af Forsvaret. Det gør vi ved at styrke Forsvarets evne til kollektiv afskrækkelse og forsvaret af NATO og til at deltage i internationale militære operationer som led i bl.a. terrorbekæmpelse, kapacitetsopbygning og håndtering af irregulære migrationsstrømme. Derudover skal vi styrke Forsvarets evne til at bidrage yderligere til Danmarks nationale sikkerhed, bl.a. gennem øget støtte fra Forsvaret til politiet. Endelig skal vi styrke vores evne til at beskytte det danske samfund mod cybertrusler og påvirkningskampagner samt sikre et fredeligt og stabilt Arktis.

Det gør os sårbare. Derfor har vi behov for et effektivt internationalt samarbejde, så vi kan bekæmpe de grænseoverskridende risici og trusler. Særligt EU har det seneste årti udviklet civilbeskyttelsesområdet, og NATO har ligeledes et samarbejde om civil beredskabsplan-

Kan du uddybe regeringens/Forsvarets sikkerhedspolitiske strategi for de næste par år ud fra de potentielle udfordringer, Danmark kan udsættes for? – Den ændrede sikkerhedspolitiske situation sætter den overordnede ramme for det danske forsvar i årene, der kommer.

“Den fortsat alvorlige terrortrussel mod Danmark betyder, at det er relevant, at Forsvaret i endnu højere grad bidrager til danskernes tryghed og sikkerhed”

Foto: Hasse Ferrold

Det gælder ikke mindst i forhold til det kommende forsvarsforlig. I regeringens udspil lægges der særligt vægt på nærområdet og Danmarks nationale sikkerhed. Samtidig skal vi bevare det internationale udsyn og kunne bidrage til fred og sikkerhed langt fra Danmarks kyster. Regeringen leverer med den udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi og vores udspil til forsvarsforliget svar på mange af de store sikkerhedspolitiske udfordringer, som Danmark står over for netop nu. Med afsæt i strategiens fem prioriterede indsatsområder ønsker vi at række hånden ud og styrke Danmark i samarbejde med civilsamfundsorganisationer, erhvervsliv, universiteter og tænketanke – og vores allierede og partnere. Hvordan opdeles budgettet i forhold til Forsvarets nye tiltag? – Regeringen ønsker i sit udspil til et nyt forsvarsforlig for 2018-2023 at forøge forsvarsbudgettet substantielt. Det substantielle løft indfases gradvist og ender med, at Forsvarets årlige bevilling i 2023 er styrket med 4,8 milliarder kroner. Det er en stigning på mere end 20 % i forhold til i dag. Kan du forklare, hvilke initiativer regeringen vil sætte i gang for at styrke sikkerheden i nærområderne? – Den fortsat alvorlige terrortrussel mod Danmark

betyder, at det er relevant, at Forsvaret i endnu højere grad bidrager til danskernes tryghed og sikkerhed herhjemme. Først og fremmest via en øget støtte til politiet. Der er forskellige muligheder, men p.t. kigger vi på, hvordan vi kan støtte politiet med kort varsel og til løsning af bl.a. beskyttelses- og bevogtningsopgaver. Samtidig er Europas ydre grænser under pres. Konflikt og ustabilitet samt manglende fremtidsudsigter i Mellemøsten og Nordafrika sender mange mennesker mod Europa. Migration, terror og deraf følgende ustabilitet er alvorlige trusler mod Danmark og hele vores region. Vi vil derfor sørge for, at Forsvaret og Hjemmeværnet kan bistå med grænsekontrol og bidrage til den fælleseuropæiske håndtering af migrationspresset i Middelhavsområdet. Forsvaret skal have en tyngde og en robusthed, så vi sammen med NATO troværdigt afskrækker og afholder andre fra at angribe vores allierede – og ultimativt os selv. Det gælder særligt i Østersøregionen, hvor Ruslands ageren giver anledning til voksende bekymring. Det er vigtigt, at vi optræder klart og tydeligt, så der ikke opstår tvivl om NATO’s beslutningskraft eller vores evner til at handle. Derfor ønsker regeringen med sit forligsudspil bl.a. at opstille en brigade, udruste Søværnets fregatter med missiler og antiubådsudstyr samt styrke Forsvarets og Hjemmeværnets evne og mulighed for at mobilisere flere styrker. 11

Interview med Forsvarsministeren

Hvordan vil regeringen styrke vores cyberforsvar og bekæmpelse af cyberkriminalitet? –Vi står over for nogle meget alvorlige udfordringer med cybertrusler, misinformation og falske nyheder – og ikke mindst den giftige cocktail, når de bliver kombineret i påvirkningskampagner. Cyberangreb er en af vor tids største trusler mod Danmark. Regeringen har netop afsat 100 millioner kroner til en ny national strategi for cyber- og informationssikkerhed. Arbejdet med cybertrusler skal prioriteres på tværs af samfundets sektorer og på tværs af det offentlige og private, og derfor er en lang række ministerier involveret i arbejdet med den nye strategi. En styrkelse af indsatsen på cyberområdet er også en del af regeringens udspil til et kommende forsvarsforlig. Vi skal styrke vores robusthed med bl.a. et sensornetværk og situationscenter, så vi bedre kan opdage og beskytte os mod cybertruslerne. Derudover vil vi styrke Forsvarets Efterretningstjenestes arbejde i forhold til påvirkningsoperationer – bl.a. gennem en udbygning af Forsvarets Efterretningstjenestes analytiske kapacitet.

Beredskabsforbundets kerneprojekt er, ud over at være ståsted for de frivillige, befolkningsuddannelsen Robust Borger med målet at sikre, at der er mindst én robust borger i hvert hjem. Målet er at uddanne befolkningen til at være selvhjulpne og til at forstå redningsberedskabets indretning og dermed sikre, at borgere og beredskaber går hånd i hånd for at øge trygheden i samfundet. Hvad synes du om projektet? Er der behov for, at borgerne bliver bedre til at være selvhjulpne i alvorlige situationer? – Når man kigger på udviklingen af risici i samfundet, er det klart, at robuste borgere både kan hjælpe sig selv og det samlede samfund ved at være forberedte og kunne agere i tilfælde af ulykker og katastrofer. Jeg har den største respekt for borgere, der stiller op i første geled, når for eksempel stormfloden rammer. Det er borgere som disse, der er med til at sikre deres lokal samfund sammen med redningsberedskabet. Det giver et mere modstandsdygtigt samfund, der hurtigere vender tilbage til normaltilstanden efter ulykker og katastrofer.

“Vi står over for et sikkerhedspolitisk landskab præget af uforudsigelighed og ustabilitet”

Kan du redegøre for, hvordan du/regeringen prioriterer med hensyn til forsvarsforliget og forhandlinger om det statslige redningsberedskab og hvorfor, og hvilke tendenser vil vi se mere af? – Det er regeringens ønske at styrke det statslige redningsberedskabs operative robusthed, bl.a. i form af mere personel. I regeringens udspil til et nyt forsvarsforlig ønsker vi, at det statslige beredskab bliver en del af forsvarsforliget. Vi mener, at en aftale, der omfatter både Forsvaret, Hjemmeværnet og beredskabet, giver det bedste afsæt for at udnytte de samlede ressourcer og kapaciteter. Med stemmeaftalen fra 2016 blev det besluttet, at Beredskabsstyrelsens regionale beredskabscentre skulle bestå. Aftalen sikrede et fortsat stærkt og robust redningsberedskab i hele Danmark. Det statslige redningsberedskab kommer alle til gode, ikke mindst når der er behov for større og længerevarende indsatser. 12

Hvilken rolle skal frivillige i Beredskabsforbundet udfylde i det samlede danske redningsberedskab? – Når jeg kigger ud over frivillige i både det kommunale og statslige beredskab, ser jeg en fantastisk villighed til at stille op og gøre en forskel, som ikke kan anerkendes nok. Frivilligheden i det danske redningsberedskab er en grundpille, og jeg er dybt taknemmelig for den indsats, som frivillige ildsjæle i redningsberedskabet yder. Afslutningsvis vil jeg gerne sige, at det er bemærkelsesværdigt, at frivillige også i mange år har været en del af personalet i forbindelse med internationalt nødhjælpsarbejde. Eksempelvis deltager frivillige på Beredskabsstyrelsens nødhjælpsmission i Uganda, hvor opgaven er at hjælpe flygtninge fra Sydsudan, hvilket er bemærkelsesværdigt. Samlet set er det godt, at frivillige har et foreningsmæssigt ståsted og en organisation, som taler de frivilliges sag. Det gavner både Danmark og vores omverden. Endelig skal man ikke glemme, at personel, der har modtaget uddannelse i redningsberedskabet, også i sig selv er særdeles robuste borgere.

Foto: Presseofficer Jeanette Serritzlev

Den nye normaltilstand

midt i en brydningstid

Demokratiet har det vanskeligt; terror er et vilkår, og den sikkerhedspolitiske situation er under opbrud… Vi lever i en verden, som vi ikke helt er forberedte på, hvor kampen om magtfordelingen stadig kan gå i den forkerte retning, og det kan gøre ondt. En ting er sikker… den nye ’normaltilstand’ kræver en større multiværktøjskasse på standby og en ubetinget parathed for nødsituationer, også her – i Holger Danskes land. Af Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe Vores danske fornemmelse om ’fairy-tale’-lykke og evig tryghed med Holger Danske i ryggen er under forandring. Vi begynder at forstå, at den sikkerhedspolitiske horisont i dag er lige så uforudsigelig som meteorologiske vejrudsigter, og at vi er nødt til at forberede os realistisk: Holger Danske vågner jo ikke til dåd, når riget stander i våde…

il at svare på spørgsmål om sikkerhedspolitiske perspektiver og mulige udviklinger for os har jeg inviteret en ekspert, seniorforsker ved DIIS Flemming Splidsboel Hansen. Flemming Splidsboel Hansens ekspertise omfatter international sikkerhed, russisk indenrigs- og udenrigspolitik, russisk nationalidentitet, Ukraine, Hviderusland, SNG, Kaukasus, Centralasien, EU’s partnerskabspolitik, NATO, OSCE, Arktis, sanktioner og efterretningsarbejde. Forsvarsministeren har udtalt, at det danske forsvar skal styrkes. Hvordan vil du beskrive den sikkerhedspolitiske situation for Danmark i dag? Og hvordan tegner billedet af de internationale sikkerhedsforhold sig, magtforholdet mellem staterne og den globale partnerskabspolitik? Hvad er der af generelle tendenser, megatrends og ’drivere’/underliggende dynamikker? – Den sikkerhedspolitiske situation er under opbrud. Der er sket en væsentlig forandring af den danske forsvarsdebat siden 2014 – sat i værk af Ruslands annektering af Krim – og vi følger på den måde mange af vores umiddelbare nabolande.

Foto: Dmitry Terekhov

Den nye normaltilstand

The U.S.A. and Russia together have over 92% of the global nuclear weapons stockpiles

Nuclear Weapons States. A glance at nuclear warhead stockpiles around the world U.S.A., Russia, U.K., France, China, India, Pakistan, Israel, North Korea

7,000 RUSSIA

6,780 USA Source: Federation of American Scientists & The Center for Arms Control and Non-Proliferation

Det er måske lidt tidligt at tale om et paradigmeskifte, men der er stor sandsynlighed for, at vi senere ser tilbage og konstaterer, at vi var vidner til netop det. Blandt flere af vores allierede i Østersøregionen har man i flere år åbent talt om Rusland som en trussel, og denne fortolkning slår også langsomt igennem i Danmark. Debatten om fremtidens forsvar afspejler dette tydeligt, når der for eksempel tales om missilforsvar, forsvar mod ubåde og opstilling af en ny hurtigt-deployerbar brigade.

dviklingen af den nye magtpolitik i Europa har været overraskende for mange. Store dele af den russiske politik har været undervejs i flere år, men der er alligevel også overraskende elementer, især den hast og beslutsomhed, hvormed Rusland rykkede ind på Krim i februar 2014 og efterfølgende engagerede sig i krigen i det østlige Ukraine. Det at tage territorium med militær magt var et brud på nogle helt grundlæggende principper. Det har kastet flere af de veletablerede normer op i luften. Vi mangler endnu at se, hvor de lander. I mellemtiden forbereder mange lande, herunder også Danmark, sig på, at usikkerheden kan fortsætte og måske endog blive værre. Den aktuelle forsvarsdebat skal ses i lyset af denne usik-

kerhed. Til dette knytter sig også usikkerheden om USA’s fremtidige politik i forhold til for eksempel Europa og Rusland. Når unipolen USA rører på sig – og måske især skaber tvivl om sine fremtidige prioriteringer – får det naturligvis konsekvenser for mange andre lande. Danmark er også berørt af denne usikkerhed, som ikke er akut for os (endnu), men som har sået en tvivl om, hvorledes det globale niveau og vores regionale niveau vil se ud i fremtiden. Vi har nu en forsvarsdebat om denne usikkerhed, men vi vil givetvis også se debatten inden for mange andre områder, for eksempel om den økonomiske politik. Kan du i grove træk opsummere Putins ambitioner i forhold til indenrigs- og udenrigspolitik, og hvordan han mobiliserer sine styrker (materiel og mandskab) og hvorfor? Hvad tror du er hans agenda? Vil sanktioner mod Rusland – et land, der er hærdet efter de store sanktioner fra tiden med kommunisme – virke, som vi tror, de vil? – Putin ønsker til dels en ommøblering af det internationale system, således at dette i højere grad end i dag kommer til at svare til Ruslands interesser. Landet er altså til dels revisionistisk. Dette har stået klart i mange år og i al fald med stor tydelighed siden Putins berømte

“Demokratiet har det vanskeligt… Terroren – den internationale og den hjemlige – er et vilkår”

tale på sikkerhedskonferencen i München i 2007. Det er især Vestens indflydelse generelt – og USA’s i særdeleshed – som Rusland gerne vil rulle tilbage. Det er tilfældet på det globale plan, og det er især tilfældet på det regionale plan, dvs. i Ruslands nærområde, herunder i Europa. Modstanden mod NATO-udvidelse er et eksempel på dette, og det samme er modstanden mod EU’s bestræbelser på at knytte flere tidligere sovjetrepublikker til sig (for eksempel Ukraine).

tyret/Putin har formået at mobilisere befolkningen i forhold til disse mål via bl.a. en stærk og samlende fortælling om, at Rusland er under pres fra Vesten. Under disse omstændigheder, lyder argumentet, er Rusland nødt til at forsvare sig selv militært, politisk, økonomisk m.m. for ikke at blive (endnu) et ’offer for Vesten’ (igen). Der ligger i denne fortælling også et stærkt element af regimeoverlevelse, idet Putin præsenteres som det moderne Ruslands bedste håb i denne konflikt med Vesten. Og det er ikke blot Putin; det er også det stærkt centraliserede system omkring ham. I Rusland taler man om dette system som et, der mod-

svarer Ruslands traditionelle politiske normer og behov. Der er to separate sæt af sanktioner, og de bør betragtes på denne måde: På den ene side har de en umiddelbar effekt. Dette gælder såvel de sociale sanktioner (for eksempel indrejseforbud) som de materielle sanktioner (for eksempel handelsbegrænsninger). Det ved vi fra mange kilder, også russiske, at de har. Men samtidig må vi konstatere, at de ikke har haft den tilsigtede effekt med hensyn til at ændre Ruslands politik i forhold til Krim og Østukraine. Krim vil ikke blive leveret tilbage til Ukraine i nogen nær fremtid. Ingen russisk politiker med et håb om at blive valgt til nogen som helst betydningsfuld post vil kunne præsentere den idé. Situationen i Østukraine er meget vanskelig, men alligevel nemmere, idet der står mindre på spil for Rusland. Dog har sanktionerne heller ikke virket her. Vi skal indstille os på, at sanktionerne ikke fører til de ønskede politiske indrømmelser fra russisk side. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at sanktionerne er forkerte. Det vil være en politisk beslutning, om man ønsker at fastholde presset på Rusland, selvom man må formode, at sanktionerne ikke bringer det ønskede resultat. 17

Den nye normaltilstand

Mht. Arktis, bør vi frygte Putins interesse i de massive olie- og naturgasreserver, og/eller hvad skal vi frygte omkring Arktis? – Det bemærkelsesværdige ved det arktiske spørgsmål er, at de involverede parter indtil nu har formået at holde dette spørgsmål adskilt fra langt mere konfliktfyldte emner som for eksempel Ukraine og Syrien og senest nu også Østersøregionen. Vi har på en måde flere rum, hvor vi mødes og taler sammen på vidt forskellig vis. Vi skændes og kaster med servicet i et rum, mens vi holder en korrekt og positiv tone i et andet rum. Det vil sandsynligvis være stadig vanskeligere at holde de forskellige rum adskilte fra hinanden, men så længe det faktisk lykkes, er der grund til at hæfte sig ved netop dette. I forhold til Rusland i Arktis bør vi fastholde denne adskillelse af emner og insistere på en overholdelse af alle spilleregler i dette rum. Dette kan vi også selv bidrage til ved at indikere, at vi naturligt forudsætter, at det vil være sådan. Uanset hvorledes det går i de andre rum.

ikke til at opleve en verden som før. Det er oplagt at projicere videre fra den seneste udvikling og se en fremtidig terrorisme, som både er mere global og mere lokal. På den ene side ser vi stadig mere omfattende internationale terrornetværk, som bringer folk fra forskellige regioner og lande sammen, nogle gange fysisk, oftere blot digitalt. På den anden side ser vi en tendens, hvor konflikter langt væk får et lokalt udtryk i form af for eksempel angreb begået af statsborgere i det pågældende land. Denne dualitet vil sandsynligvis blive forstærket i de kommende år – globale hændelser vil få stærkere lokale udtryk, og lokale hændelser vil få stærkere globale udtryk. Islamisk Stat (IS) er det mest åbenlyse eksempel på denne tendens. IS er udtryk for en bredere tendens, og når den fysiske organisation på et tidspunkt er nedkæmpet og forsvundet, vil idéen fortsætte sit liv et andet sted. Andre vil komme frem på scenen og gribe idéen og den tendens, som ligger bag. Det er en utilfredshed, som er vanskelig at definere, og som utvivlsomt varierer stærkt på tværs af IS. Men IS er den midlertidige platform, hvor man kan markere sin (individuelle) utilfredshed og kæmpe (med terror) for en verden, som er anderledes end det nu eksisterende, uanset hvor dette eksisterende så er henne. Den utilfredshed vil fortsat være her – det er naivt at tro andet – og den vil måske endog blot vokse sig stærkere. Der vil komme andre platforme af terrorisme, og dem skal vi forholde os til, når de dukker op. Men de væsentligste af dem vil udtrykke den globale-lokale forbindelse, som blev nævnt tidligere.

Meget afhænger af øjnene, som ser, men der er bestemt grundlag for en positiv fortolkning af Ruslands ageren i Arktis. Der har været en del symbolpolitik, som ikke altid har været så konstruktiv, men overordnet set går det fint og ad et spor, som alle parter er tilfredse med. Det vil kræve en fælles indsats at fastholde dette.

de seneste år har terrorangreb manifesteret en tendens, som peger på, at kilden til de brutale angreb stammer fra et voksende ondsindet netværk, som drager mennesker til sig, både hjemme og ude, og ikke alene af religiøse grunde, men også af sociale grunde. Er truslen fra Islamisk Stat den største? Vil truslen fra enkeltpersoner eller små grupper af terrorister, der agerer på egen hånd, vokse i fremtiden? Kan du beskrive de seneste tendenser for terror? Og hvad kan man forvente i fremtiden? – Terroren – den internationale og den hjemlige – er et vilkår. Det er en ny normaltilstand, og vi kommer

Det er naturligvis vigtigt at forstå de enkelte organisationer – deres mål, tiltrækningskraft, dynamikker, standarder, operationsmåder m.m. – for at kunne bekæmpe dem. Men i det store billede er det af mindre væsentlighed, hvorledes de enkelte organisationer står styrkemæssigt i forhold til hinanden. Tendensen har været, at IS har presset al-Qaeda og Taleban i baggrunden på det internationale terrormarked, og det har vi kunnet iagttage på for eksempel rekruttering og loyalitetserklæringer fra andre

Illustration: Russian Hucking Bear by Dan Marsula / Pittsburgh Post-Gazette

”Det er et kapløb med terrorismen, som vi aldrig kan vinde, for vi kan ikke helt lukke spændet mellem dem og os”

Den nye normaltilstand

grupper. Der er dog dele af verden, for eksempel Afghanistan, hvor Taleban fortsat nyder stor opbakning, og IS har det langt vanskeligere. I Usbekistan har vi set en stigende støtte til IS, men den vil sikkert smuldre i takt med nedkæmpningen af IS, og så må vi se, om støtten går tilbage til for eksempel al-Qaeda eller måske til en ny organisation.

Beredskabet mod det skal være i det fysiske domæne, det digitale domæne og i det kognitive domæne.

ores samfund er i et læringskapløb med terrorismen. Det er et kapløb, som vi aldrig kan vinde, for vi kan ikke helt lukke spændet mellem dem og os. Men med omtanke kan man minimere spændet, og det har vi haft held til. Udfordringen er, at selv når man styrker sit forsvar – for eksempel den fysiske beskyttelse af kritiske samfundsfunktioner – så vil der fortsat være huller i dette forsvar, som terrorister kan lære at udnytte. Heldigvis er der tilsyneladende ikke mange af disse huller, og terroristerne synes at lære langsommere, end man kunne frygte. Vores samfund bevarer generelt roen, og det er både fornuftigt og beundringsværdigt. Alt andet lige vil det være lettere for enkeltpersoner og små grupper af terrorister at udnytte hullerne, for mere organiserede aktiviteter har større sandsynlighed for at blive opdaget. Dette er bl.a. en af grundene – givetvis ikke den eneste – til, at vi ser forholdsvis mange af disse angreb.

– Demokratiet har det vanskeligt. Toneangivende stormagter – for eksempel Rusland og Kina – insisterer åbent på en anden og alternativ vej, og bl.a. dette forhold gør det svært for demokratiet.

Er der risiko for tilbagerulning eller nedtoning af demokratibølgen… når for eksempel Islamisk Stat og dens sympatisører underminerer og misbruger demokratiets tolerance på groveste vis?

De to stater, og mange andre stater og ikke-statslige aktører (for eksempel IS), benytter deres betydelige normative magt til at anslå en ikkedemokratisk udvikling. Og ikke nok med det – for at fastholde og styrke legitimiteten for egne ikke-demokratiske styrer kan de også aktivt modarbejde demokratisering og støtte andre ikkedemokratiske kræfter.

“Det er en ny normaltilstand, og vi kommer ikke til at opleve en verden som før”

Samtidig er Vesten i en form for demokratiserings-træthedstilstand. For det første har man erkendt, at normspændet i mange tilfælde er så stort, at det kræver en stor tidsmæssig og økonomisk indsats at få det lukket. Der er befolkninger, også i Europa, som kun vanskeligt lader sig demokratisere, og vores vigtigste demokratiseringsredskab, EU, har givet op i forhold til flere af disse (for eksempel Belarus/Hviderusland).

Denne type af angreb er svære at afværge, især de lavteknologiske angreb med lille forberedelsestid og logistik, fordi terroristerne kan udnytte de huller, som vi også benytter til almindelig opretholdelse af en fungerende dagligdag. Den netop skitserede utilfredshed slår også igennem i mange vestlige samfund, og vi synes endnu ikke at have redskaberne til afgørende at kunne håndtere den på det kognitive plan.

For det andet har man også erfaret, at demokratisering ikke altid går hånd i hånd med en liberal udvikling. Faktisk kan man ofte iagttage en illiberal udvikling, hvor forskellige mindretal betaler prisen for de politiske reformer i form af en indskrænkelse af deres rettigheder og måske endog i form af fysisk undertrykkelse og forfølgelse.

De mange antiradikaliseringsplaner, i Danmark såvel som i andre lande, har ikke formået at knække koden endnu. Det er et uhyre vanskeligt arbejde, og mens det pågår, skal vi forberede os på, at der vil komme angreb, især måske fra enkeltpersoner eller små grupper.

Samlet har demokratibølgen mistet sin fart. Forudsætningerne for at få den i gang igen er ringe lige nu. Det skyldes bl.a. de politiske forhold – modstanderne er mere aktive i deres modstand, og fortalerne er trætte og i øvrigt forbeholdne med deres støtte.

Foto: Dmitry Terekhov

Sverige

forbereder sig på krig Beredskabet er og bliver en nøglespiller, når Danmark i dette århundrede kan forvente langt kraftigere regnskyl og oversvømmelser, der rammer tre gange hyppigere. Det er nødvendigt at kortlægge risikoen, lyder vurderingen fra en anerkendt ekspert på området. Af Ib Roslund, kommunikation og presse, Beredskabsforbundet Foto: Arvid Rudling

en orange firkant med den blå trekant – det verdenskendte symbol på civil beskyttelse – og ordet ’skyddsrum’ ses på skilte på bygninger omkring 65.000 steder hos vores svenske broderfolk. Her er de beskyttelsesrum, som gamle fru Andersson og omkring syv millioner andre civile svenskere skal skynde sig hen til, når sirenen lyder, fordi russiske fly er på vej. Nej, det er ikke støvet koldkrigsnostalgi. Det er den virkelighed, der peges på i den seneste rapport fra Myndigheten för samhällsskydd och beredskap (MSB), som svarer til Beredskabsstyrelsen i Danmark. Rapporten skitserer behovet for at modernisere og udbygge de beskyttelsesrum, som staten ikke har investeret nogen penge i i 15 år.

Sverige forbereder sig på krig

”Det er rigtig godt, at der er bred politisk enighed om at genopbygge totalforsvaret igen i Sverige”

Rapporten beskriver de vigtige tiltag, som det vurderes, at de seneste års sikkerhedspolitiske udvikling har givet behov for. Tiltag, hvor der også er behov for, at frivillige organisationer som Civilförsvarsförbundet (Beredskabsforbundets svenske søsterorganisation) indgår.

en nye virkelighed handler om svenske overvågningsfly, der jages af russiske kampfly, og indtryk af, at russiske atomubåde igen opererer i svensk farvand. I marts 2015 gennemførte 33.000 russiske soldater en øvelse i Kaliningrad, der forberedte dem på en lynbesættelse af Gotland, Bornholm, Åland og det nordlige Norge. Det vurderede den amerikanske tænketank Center for European Policy Analysis (CEPA). Og det år blev den svenske kurs for alvor ændret. Militært og civilt forsvar ”Indtil slutningen af 1990’erne blev der udarbejdet omfattende forberedelser, men efter afslutningen af den kolde krig var der i stedet fokus på fredsbevarende krisestyring. Da sikkerhedssituationen i Europa er blevet forværret, besluttede det svenske parlament i 2015 en ny politisk orientering, der genoptog planlægningen og forberedelsen af et samlet totalforsvar,” fortæller Magnus Dyberg-Ek,

”Og det er også godt, at man satser på den civile side af befolkningens sikkerhed og civilforsvar”

der er koordinator for udviklingen af civilforsvar i MSB, som svarer til Beredskabsstyrelsen i Danmark. MSB afleverede allerede i 2014 en rapport til regeringen om forhøjet beredskab og udviklingen af civilforsvar i tilfælde af krig eller fare for krig. Så MSB var for så vidt allerede i gang, da den svenske regering i 2015 gav dem og Försvarsmakten (det svenske militære forsvar, red.) til opgave at udvikle planerne for et samlet totalforsvar i den nye situation.

og opridser opgaverne i civilforsvaret: beskyttelse af civilbefolkningen, sikring af de vigtigste samfundsmæssige funktioner samt at bidrage til forsvarets kapacitet i tilfælde af væbnet angreb eller krig. ”Samtidig skal vi udvikle vores beredskab til at håndtere de trusler, der allerede eksisterer i dag. Det kan handle om cyberangreb, terrorisme eller informationspåvirkning. Disse dele kaldes nogle gange for hybridtrusler.”

Et totalforsvar, der bl.a. har betydet genindførelsen af værnepligt her i foråret og vedtagelsen af et forsvarsbudget, der giver 8,1 milliarder kroner mere i perioden 2018-2020 – heraf 1,3 milliarder kroner til udvikling af civilforsvar i frivillige organisationer, kommuner og staten.

Frivillige skal spille en vigtig rolle Men hvilken rolle får de frivillige organisationer?

”Det svenske totalforsvar er dels militært og dels et civilforsvar. Civilforsvaret er den aktivitet, som mange aktører er involveret i: statslige myndigheder, kommuner, landsting, visse private virksomheder (samfundsvigtige virksomheder) og frivillige. I Sverige er der i dag ikke en særskilt civilforsvarsorganisation. Ansvaret ligger på mange, og ledt af regeringen koordinerer MSB aktørerne på centralt plan, mens länsstyrelsen (den regionale administration, red.) koordinerer på regionalt niveau,” forklarer Magnus Dyberg-Ek

”I Sverige findes der i dag 18 frivilige forsvarsorganisationer. De har opgaver både inden for det samlede forsvar og inden for det fredsbaserede kriseberedskab. Frivillige vil spille en vigtig rolle i totalforsvaret, men det nøjagtige omfang og opgaverne er endnu kun delvist afklaret,” svarer Magnus Dyberg-Ek og fortsætter: ”Civilförsvarsförbundet er en af de 18 organisationer. De har tidligere beskæftiget sig med aktiviteter i forhold til totalforsvar og beskyttelse af borgerne i hjemmene. I de senere år har de fokuseret mere på kriser i fredstid og støtte til kommuner i tilfælde af ulykker og kriser gennem frivillige ressourcegrupper.

Præcis hvilken rolle Civilförsvarsförbundet vil spille i totalforsvaret, er svært at beskrive nu. Behovet for frivillige skal først beskrives af myndighederne i den planlægning, der netop er begyndt. Men Civilförsvarsförbundet vil sandsynligvis også få opgaver i totalforsvaret.” I Civilförsvarsförbundet hilses udviklingen velkommen af generaldirektør Åsa Helldén Ruocco: ”Det er rigtig godt, at der er bred politisk enighed om at genopbygge totalforsvaret igen i Sverige. Og det er også godt, at man satser på den civile side af befolkningens sikkerhed og civilforsvar.” Og det skal man gøre, hvis den svenske regering fortsætter med at følge MSB’s anbefalinger. MSB siger nemlig nu i den seneste rapport, at frivillige forsvarsorganisationer skal spille en vigtig rolle i rekruttering, uddannelse og tilrettelæggelse af befolkningsbeskyttelse på lokalt niveau. De frivillige skal med andre ord også forberede sig på, hvis russerne kommer.

Sveriges statsminister:

Det kommer til at gøre meget ondt at invadere Gotland Solskinsøen har igen fået fast militært forsvar på grund af ”den seneste tids forværrede sikkerhedssituation i vores nærområde”.

Af Ib Roslund, kommunikation og presse, Beredskabsforbundet. Foto: Bezav Mahmod og Astrid Amtén Skage, Forsvarsmakten

uristbranchen oplever fremgang på Gotland, den billedskønne 3.184 kvadratkilometer store solskinsø kun omkring 90 kilometer fra det svenske fastland. Tusindvis af mennesker strømmer til hvert år, og de omkring en million overnatninger klinger godt i kassen. Blandt turisterne er der folk, der kontakter svenske soldater og beder om hjælp til at få ting oversat. Nogle af dem er også meget interesserede i, hvilke militære enheder der er på øen, fortalte den svenske avis Expressen i september 2016. Og det svenske militær er ikke i tvivl om, at det er russere. Artiklen i Expressen kom, få dage efter at Gotland fik genindført en egentlig fast militær styrke. Tidligere – helt

op til starten af 90’erne – havde Sverige en massiv permanent militær tilstedeværelse på øen som værn mod et forventet angreb fra datidens østeuropæiske Warszawapagt. Men billedet ændrede sig. Og allerede i 2000 blev der vedtaget et forsvarsforlig, der nedlagde tre regimenter på Gotland. Det sidste regiment forlod øen i 2005. Herefter holdt det svenske flyvevåben og nogle få hundrede hjemmeværnssoldater øje med Gotland. I 2009 blev der parkeret 14 kampvogne på øen, men indtil 2016 var de uden fast bemanding. Gotland ligger imidlertid godt strategisk placeret midt i Østersøen. For over 600 år siden blev øen erobret af den

danske kong Valdemar Atterdags soldater. Men i dag er det andre øjne, der kigger på øen. Og formentlig på dens nedlagte ubådsbase, som en russisk forretningsmand har tilbudt 82 millioner svenske kroner for. Øen kan med andre ord forekomme som en ubevogtet godbid for en glubsk hund. Men er der nogen reel trussel? Behov for øget militær tilstedeværelse Onsdag den 14. september 2016 meddelte det svenske forsvar officielt på sin hjemmeside, at det havde besluttet, at fra denne dag skulle der være en permanent gruppe på øen. ”Beslutningen er baseret på den seneste tids forværrede sikkerhedssituation i vores nærområde og behovet for en øget militær tilstedeværelse.” ”Situationen i vores omverden er blevet mere usikker, og det betyder, at jeg har truffet beslutningen om et permanent nærvær,” forklarede den svenske forsvarschef Micael Bydén i svensk TV. Et artillerikompagni på 150 mand skulle med andre ord ikke rejse hjem fra øvelse, men blive på øen. Det svenske parlament, Riksdagen, vedtog godt nok allerede i 2015 i et forsvarsforlig, at øen igen skulle have en militær styrke udstationeret permanent. Det år

gennemførte 33.000 russiske soldater i marts måned en øvelse, som ifølge den amerikanske tænketank Center for European Policy Analysis (CEPA) omfattede en lyninvasion af bl.a. Gotland og Bornholm. Men dengang mente Riksdagen, at genindførelsen af en svensk militærstyrke godt kunne vente til 2018. Ændringen i 2016 skal uden tvivl ses i sammenhæng med en historie, som den svenske avis Dagens Nyheter bragte den 18. september, om at regeringen skulle have modtaget tophemmelige oplysninger om en forhøjet trussel ”fra Rusland rettet mod Sverige.” 1. juli i år er artillerikompagniet blevet erstattet af en større enhed på 300 mand, som bl.a. også består af et kampvognskompagni. 17. april i år besøgte den svenske regering forsvarets faciliteter på Gotland. Statsminister Stefan Löfven udtalte i den forbindelse: ”Vi vil sende et signal til alle, som har tanker om at angribe vores territorie: Det kommer til at gøre meget ondt. Det, vi gør på Gotland, og det, at vi afsætter ekstra penge i forårets budget, er et klart signal om, at Sverige har en ambition om at forsvare øen. Vi anerkender den strategiske værdi af Gotland, og at den, der kontrollerer øen, også har kontrol over havet og luftveje i forhold til de baltiske lande.” 27

En fritid med mening

En tilførsel af engagerede unge mennesker er afgørende for det frivillige beredskabs fremtid. Ungdomsbrandkorps og brandkadetkorps giver danske unge smag for livet i beredskabet, og det har allerede givet mange nye medlemmer til Beredskabsforbundet. Af Johannes Nord Jørgensen. Foto: Per Borg og Bjørn Nielsen Mohammed Aboutaha er 20 år gammel. Han er frivillig i Hovedstadens Beredskab på tredje år. Det hele startede dog, da Mohammed allerede som 14-årig fik én af de eftertragtede pladser som brandkadet i København. Det har han aldrig fortrudt: ”Vi blev hentet hver tirsdag efter skole og fik nogle timers undervisning. Det stod på i tre måneder, og jeg kom efterfølgende i praktik på Fælledvej Brandstation. De tog rigtig godt imod mig, og jeg blev en del af fællesskabet,” siger Mohammed Aboutaha.

Landsforeningen for Ungdomsbrandkorps (LUB) og selv- stændige ungdomsbrandkorps et fantastisk stykke arbejde med at uddanne unge beredskabsfolk. BiD er en paraplyorganisation for landets brandkadetkorps, hvis midler bl.a. kommer fra TrygFonden og Velux Fonden. BiD og Beredskabsforbundet samarbejder og arrangerer bl.a. sommertræf for ungdoms- og brandkadetkorps og instruktører på Femø med beredskabslige øvelser samt instruktørtræf, hvor temaer som f.eks. pædagogik bliver grundigt behandlet.

Mohammeds praktik på Fælledvej var berammet til tre måneder. Han endte med at være der i tre år.

”Interessen er stor blandt de unge, og vi ser flere og flere kommuner give sig i kast med udfordringen. Beredskabsforbundet støtter naturligvis op om projektet og er med til at synliggøre det, bl.a. ved at invitere alle landets ungdoms- og brandkadetkorps til BF-stævne, som afvikles

Et fantastisk stykke arbejde Her i landet yder både Brandkadetter i Danmark (BiD), 28

hvert andet år. Det er en fritid med mening, og det budskab vil vi gerne have ud til de unge,” forklarer Mette Højgård Holm, der er projektkonsulent i Beredskabsforbundet og udpeget som Beredskabsforbundets repræsentant i samarbejdet med BiD. Beredskabsforbundet har brug for stærke unge kræfter, og her er både BiD og LUB leveringsdygtige. ”Det er altafgørende, at vi fortsat kan finde unge mennesker, som vil være med til at løse opgaverne i det frivillige eller professionelle beredskab. Det er kun sundt for kredsene, at unge mennesker også bliver en del af fællesskabet. Ungdoms- og brandkadetkorps kan give det frivillige beredskab en fødekæde, og det har vi brug for,” siger Mette Højgård Holm. Fokus på samarbejde I Holstebro Kommune har brandkadetprojektet under BiD stor succes med uddannelsen af kadetter. Der er rift om pladserne, som aspiranterne selv skal søge i samarbejde med deres klasselærer. De unges egen motivation og skolens medfølgende udtalelse tillægges stor vægt, når BiD vælger de aspiranter, der får lov at starte på grundforløbet, der varer en uge. Her har aspiranterne fri fra skole og møder i stedet

hver dag til undervisning med deres nye kammerater. Grundforløbet har fokus på grundlæggende teknik og brandbekæmpelse, men der bliver også tid til at ryste gruppen sammen og foretage ekskursioner til de lokale politi- og Falck-stationer. Dernæst starter praktikforløbet, der gennemføres over 20 uger. Efter et bestået praktikforløb får de unge mulighed for at indgå i brandkadetkorpset, hvor alle tidligere kadetter mødes. Forløbet er sundt for de fleste, og alle kadetter opnår en række almengyldige kompetencer, som de kan tage med videre i livet. ”Vi lærer de unge mennesker disciplin og ansvar, gensidig respekt og samarbejde på kryds og tværs. Det er almene kompetencer, som vil hjælpe kadetterne livet igennem – også i deres erhvervskarriere,” fortæller Rikke Søndergaard, der er beredskabsfaglig konsulent i Nordvestjyllands Brandvæsen og chefinstruktør for brandkadetterne i Holstebro Kommune. Efterfølgende rekruttering til det frivillige beredskab er ikke et mål i sig selv, men når de unge drenge og piger først har fået smag for livet i beredskabet, vil en del som et naturligt næste skridt fortsætte i enten det frivillige Foto: Kristian Sønderstrup-Granquist eller professionelle beredskab. 29

”Det er selvfølgelig en kæmpe bonus, at vi har kadetterne som rekrutteringsgrundlag til det frivillige beredskab. Det er en meget vigtig ressource. Her i Holstebro har vi i øjeblikket tre kadetter, som allerede er rykket op til de frivillige, og fem-seks stykker, som kraftigt overvejer et fremtidigt job i beredskabet,” siger Rikke Søndergaard og understeger, at hun til hvert eneste af de seks foregående hold har stået med flere ansøgere end pladser. Beredskabet giver selvtillid Mohammed Aboutaha er blot én blandt mange unge brandfolk, der har valgt at fortsætte som voksen. Han fortæller gerne om den positive udvikling, som han selv gennemgik i sin tid som brandkadet i Hovedstadens Beredskab. 30

”At være kadet gav en masse selvtillid og modnede mig i en tidlig alder. Jeg lærte at tage ansvar, og det hjalp mig meget, da jeg senere skulle søge læreplads. Det var simpelthen en fordel, at jeg i min ansøgning kunne skrive, at jeg var ansat i Hovedstadens Beredskab.” I dag er Mohammed snart færdig med sin uddannelse hos Dansk Supermarked, hvor han i alt har været ansat i seks år. Han er en fast bestanddel af det frivillige beredskab i København og var senest med på den omfattende indsats i forbindelse med branden i Illums Bolighus. Han er ikke i tvivl om, at en periode som brandkadet giver mange unge et skub i den rigtige retning. ”Jeg holder meget af fællesskabet i Beredskabet, og det er fedt at yde en indsats, der hjælper andre,” siger Mohammed Aboutaha og tilføjer:

”Projektet med brandkadetter har allerede hjulpet unge i udsatte områder, og det vil det blive ved med. Det er jeg ikke i tvivl om.” Samfundsøkonomisk gevinst Der findes over 20 brandkadet- og ungdomsbrandkorps i Danmark. Instruktører, skoler, kommuner og frivillige kræfter har sammen skabt et tilbud, der både kan give frivillighed og et væld af nyttige egenskaber videre til unge, der har brug for dem. Eksemplerne står i kø, og hver og en af dem gavner både beredskabet og civilsamfundet. Nonprofitorganisationen Økonomer Uden Grænser konkluderer i en rapport fra 2017, at Brandkadetter i Danmark over en femårig periode genererer en samfundsøkonomisk gevinst på over 28 millioner kroner.

Endvidere lyder det i rapportens resumé: ”Værdien inkluderer øget selvtillid og højere gennemførelsesgrad af 9. klasse for kadetterne, færre sager hos kommunens børne- og ungeafdeling, færre elever i AKT- og specialundervisningstilbud, flere frivillige i beredskabet samt færre hærværksbrande.” Både brandkadetkorps og ungdomsbrandkorps er for alle. De unge bliver taget med på råd og får tildelt ansvar. Der bliver stillet krav om gensidig respekt og samarbejde, og erfaringerne er mere end almindeligt positive. Frivillighed koster både energi og tid, men for alle – uanset alder – er det en investering, der kommer tifold igen. 31

18-årige Charlotte: Man keder sig aldrig i brandværnet Efter syv år i Grænseegnens Ungdomsbrandværn er Charlotte Falk Berg nu indtrådt i Padborg Frivillige Brandværn med brandmandsuddannelsen som førsteprioritet, når gymnasieuddannelsen er på plads til næste år.

Af Ib Roslund, kommunikation og presse, Beredskabsforbundet. Foto: Henrik B. Christoffersen en danske grænseby Padborg har haft et brandværn siden 1926. I de første mange år hed det Bov-Padborg Frivillige Brandværn. I dag er de to byer og to kommuner vokset sammen, så værnet hedder nu Padborg Frivillige Brandværn og nærmer sig et 100-årsjubilæum. Når det stadig er et velfungerende og godt værn, hænger det bl.a. sammen med, at de ældre forstår at give faklen videre til de yngre generationer så at sige. I 2010 blev den givet videre til 11-årige Charlotte Falk Berg og hendes veninde Vinni. Syv gode år i ungdomsværnet ”En af mine veninders morfar havde spurgt hende, om hun ikke ville prøve at være med i ungdomsbrandværnet. Han var selv lige stoppet efter at have været brandmand i 50 år,” fortæller Charlotte. Veninden spurgte så Charlotte, om ikke hun ville med. Det ville hun gerne. Hver anden onsdag efter skoletid deltog hun i Grænseegnens Ungdomsbrandværn i de efterfølgende syv år. ”Det var fedt og helt vildt spændende,” fortæller hun. ”Det var hyggeligt at være sammen med de mennesker, vi lærte at kende. Det var sjovt at sprøjte med slanger. Vi lærte om førstehjælp. Vi fik eget brandtøj. Vi kom på ture til for eksempel Sverige, hvor vi var sammen med de svenske ungdomsbrandværn og prøvede at konkurrere i forskellige udfordringer.” Der var flest drenge og en tendens til, at man gerne ville vise sig lidt, lyder beskrivelsen af miljøet fra folk i det lokale beredskab. Men Charlotte er ikke kun en sød og charmerende pige. Hun har også ben i næsen – går bl.a. til kung-fu i sin fritid – og kan sætte sig i respekt. For eksempel når drenge ikke kan holde fingrene fra deres mobiltelefoner, mens der bliver undervist.

18-årige Charlotte

Klar til sin tørn Den 10. maj i år blev Charlotte 18 år og dermed for gammel til ungdomsværnet. Men det betød kun, at hun så overgik til de voksnes rækker i Padborg Frivillige Brandværn. Ved en lille ceremoni på Padborg Brandstation fik hun et par ord med fra formanden for Grænseegnens Ungdomsbrandværn, Dirk Beckmann: ”Som brandmand vil du komme til at opleve et fantastisk kammeratskab med dine brandmandskolleger. Men du vil også komme til at opleve ting, som de fleste mennesker helst vil være foruden. Du kommer til at løbe derind, hvor andre mennesker flygter fra. Og du kommer til at løbe derop, hvor andre løber ned fra. Men i de sidste syv år har du flere gange bevist, at du er klar til at tage din tørn. Også når det til tider kan være lidt strengt. Derfor har du også været holdleder for de andre ungdomsbrandmænd. Du har ydet en indsats, som vi alle har været glade for.”

Det er også det, hun vil lægge vægt på, hvis hun skal trække nye unge ind i de frivillige beredskaber. ”Man kommer ikke til at kede sig, og man skal være klar til at prøve noget nyt. Klar til ikke at vide, hvad du er på vej til. Du udfordrer dig selv i beredskabet,” som hun siger. Og brandkaptajnen i Padborg Frivillige Brandværn, Patrick Poulsen Tamms, er helt klart glad for at få hende med. ”For brandværnet er det altid en berigelse med nye brandfolk. Det er superdejligt, at der er flere og flere kvinder, der finder vej ind i faget. Derfor er hun også en berigelse for de tre kvinder, vi i forvejen har som brandfolk. Det er klart vigtigt, at vi får flere unge ind i de frivillige beredskaber, hvis vi i fremtiden skal bibeholde frivillige til opgaven i det sønderjyske. Så unge i de frivillige beredskab har en kæmpe betydning,” siger Patrick Poulsen Tamms.

”Man kommer ikke til at kede sig, og man skal være klar til at prøve noget nyt”

Spænding tiltrækker unge I starten vil Charlotte primært deltage som observatør i det ’voksne’ brandværn. Med tiden vil hun komme ud på opgaver, hun ikke tidligere har stået med. Og hun kommer ind i et beredskab med 35 mænd og kun tre andre kvinder. Men hun er en sej pige, der er glad for udfordringer, så det skræmmer hende ikke. Tværtimod kan hun næsten ikke vente med at komme i gang. ”Jeg har altid godt kunnet lide, at det er spændende, og at man hele tiden prøver noget nyt. Man er aldrig 100 procent sikker på, hvad man kommer ud til,” siger hun.

Branduddannelse i sigtekornet I dag er det i fritiden, at Charlotte beskæftiger sig med brandværnet ved siden af andre interesser som for eksempel kæresten, kung-fu, moderne dans og et fritidsjob som tjener på Bov Kro. Men det ændrer sig efter alt at dømme, når hun til næste år består sine eksamener på Aabenraa Statsskole. ”Jeg vil gerne tage brandmandsuddannelsen, når jeg er færdig med gymnasiet. Det er helt klart min førsteprioritet,” siger hun. ”Ellers vil jeg måske blive politibetjent,” lyder hendes plan B. Hun fortsætter med andre ord for fuld skrue sin indsats for at hjælpe andre mennesker og gøre en positiv forskel for samfundet.

Vidste I at...

En stor brand starter som en lille brand

Hvert år u udsættes mere end 70.000 personer for brand i deres bolig. I gennemsnit mister 70 personer livet og mere end 1.500 indlægges med røgforgiftninger og brandsårsskader. Store økonomiske tab for samfund, boligselskaber, skadelidte og forsikringsselskaber. Angst, utryghed og frygten for at det sker igen rammer tillige de skadelidte. Hvis vi tager et fælles ansvar, kan vi nå ligeså langt som vore nabolande. I Tyskland er det et lovkrav, at der skal være røgalarmer i alle boliger. Tyskland har en branddødelighed, der ligger 70% under den danske.Tankevækkende ikke? Vores kvalitetsrøgalarmer bliver produceret, certiﬁceret og testet i Tyskland. • • • • •

12 års batteri levetid Minimum af fejlalarmer Nem montering via magnet klæbepude 5 års garanti CE-mærkning, DIN EN-14604 og Q-label

Røgalarmen fås også som serieforbundet. Ligeledes er der røgalarmer til hørehæmmede, ældre og børn samt til 230V.

I Norge er det lovpligtig at alle komfurer er udstyret med en komfurvagt. De ﬂeste brande opstår i køkkenet. •

Komfurvagten overvåger med sensorer, om der er bevægelse foran komfuret og om der er temperaturstigninger. Ved farlige situationer giver komfurvagten en alarm og slutteligt afbryder den strømmen.

•

Når sensoren fjernes, afbrydes strømmen til komfuret. Dermed sikrer man, at personer som ikke er i stand til at betjene et komfur, ikke kommer galt afsted.

Fakta Ungdomskorps godt for samfundet Der arbejdes organiseret med at inddrage unge i de frivillige brandog redningsberedskaber langt over 30 steder rundt omkring i landet. På landsplan er det i dag koordineret i regi af bl.a. Brandkadetter i Danmark og Landsforeningen for Ungdomsbrandkorps. En rapport fra Økonomer Uden Grænser offentliggjort i august viser, at for hver krone, samfundet har investeret i brandkadetter, har samfundet opnået en samfundsøkonomisk gevinst på syv kroner. Arbejdet giver øget selvtillid og højere gennemførelsesgrad af 9. klasse for kadetterne, færre sager og færre foranstaltninger hos kommunens børne- og ungeafdeling, færre elever i specialundervisningstilbud, flere frivillige i beredskabet samt færre hærværksbrande.

Vi står gerne til rådighed med vores viden om brandsikkerhed i boliger. kontakt@sikkerhedsalliancen.dk | www.sikkerhedsalliancen.dk

Tak for dem, I er, tak for det, I gør

En ung pige prikkede mig på skulderen i køen i Bilka og sagde: ”Den brand, I er i gang med på Nørvang, der bor min søster med hendes tre måneder gamle datter, og de er kommet ud …” Tekst og foto af: Janni Hedegaard Jensen, frivillig ved Sydvestjysk Brandvæsen, Esbjerg Søndag den 13. august 2017 var som så mange andre søndage. Jeg havde meldt mig til en samaritervagt på BWA (Blue Water Arena), hvor Esbjerg skulle spille i 1. division. Kampen skred fremad, og vi kunne godt høre på den anden side, at der var vild udrykning af brandkøretøjer. Men vi lagde ikke mere i det, da vi jo var på vagt.

ringet op og mødte en person i den anden ende, der bare blev ved med at spørge: ”Kommer du eller hvad?” ”Øh, til hvad? Jeg er på vagt …” ”Jamen det brænder på Nørvang, har I slet ikke hørt noget?” Jo, det måtte jeg da indrømme, at vi havde. Men vi havde jo en anden opgave, så vi lagde ikke mere i det.

Mit lod var, at jeg fik vagten på banen i 2. halvleg. Min makker og jeg var klar. Vi skulle bare sørge for at få spist af, inden vi skulle på. Men mobilen kimede i et væk, så jeg måtte nok lige tjekke, om det var noget, der gjaldt liv og død. Jøsses, otte opkald? Hvad sker der lige? Jeg fik

Vi gik ud fra, at det var noget, deltidsbrandfolk og Falck kunne klare. Vi fik så straks arrangeret, at de resterende tog resten af vagten på BWA, og at vi var to mand, der tog på stationen. Frivillige fra Varde og Esbjerg samt deltidsbrandfolk var i fuld gang med at slukke branden i en

boligblok, fylde luft på flasker og få dronen op, så der kunne dannes et overblik. Så fik vi travlt. Bent og jeg kørte i Bilka og fik handlet ind til aftensmad og natmad til dem, der arbejdede med branden. Da vi stod ved kassen, kunne jeg godt ud af øjenkrogen se, at der stod en ung pige og kiggede på mig. Jeg vendte mig om og smilede til hende, men hun blev stående. Hun skulle vist lige samle mod til sig, før hun kom over til mig, prikkede mig på skulderen og sagde: ”Må jeg godt sige noget til dig?” Ja, selvfølgelig måtte hun det. ”Jeg kan se på din uniform, at du er ved Sydvestjysk Brand. Jeg vil gerne have lov til at sige til dig: Tak for den, du er, tak for det arbejde, du gør.” Imens stod hun med vand i øjnene, og jeg måtte lige synke en ekstra gang og fik sagt noget med: ”Jamen, velbekomme.”

Hun tørrede sine øjne og fortsatte: ”Den brand, I er i gang med på Nørvang, der bor min søster med hendes tre måneder gamle datter, og de er kommet ud.” Okay, her måtte jeg så lige tørre mine egne øjne. ”De har det godt, men er jo chokerede. Og hvad kunne der ikke have været sket, hvis I ikke var kommet.” Jeg lovede den unge dame, at når jeg kom ud til alle de andre, skulle jeg viderebringe hendes hilsen og sige alle tak for deres indsats og tak for, at vi vil bruge vores fritid på at hjælpe andre. Det skal lige nævnes, at folk i området sørgede for, at de frivillige, der havde brandvagten om natten, ikke led nogen nød. Der blev leveret McDonald’s, sodavand og kage, så de kunne klare sig natten igennem. Når hjælp er en æressag. 37

Frivillige redder værdier for millioner

”At flytte en lejlighed er en ting. At flytte et halvt bolighus er noget andet.” Frivillige har været ude ved oversvømmelser og større brande i bl.a. et testcenter og en genbrugsstation på det seneste. Men branden i Illums Bolighus viser på sin helt egen måde noget om den økonomiske værdi af, at beredskaber kan trække på frivillige. Af Ib Roslund, kommunikation og presse, Beredskabsforbundet Foto: Bjørn Nielsen, Kristian Baggesgaard, Brian Mosberg og Dorte Krogh

Foto: Bjørn Nielsen

Frivilliges indsatser

De frivillige i det danske beredskab sendes ud til mange opgaver. Noget af det allerseneste er den mission, som Beredskabsstyrelsen har besluttet at sende 14 mand afsted til på Jomfruøerne, hvor der er frivillige med på holdet. Øerne er hårdt medtaget af orkanerne Irma og Maria. De danske hold skal bistå med at genetablere samfundsvigtig infrastruktur og ikke mindst skoler. Men det er naturligvis mest under hjemlige himmelstrøg, at de frivillige deltager aktivt og gør en forskel. I den senere tid har frivillige for eksempel deltaget i efterslukningen af en omfattende brand på genbrugspladsen i Frederikshavn i begyndelsen af august, hvor brandvæsenet i Frederikshavn fik assistance af Beredskabsstyrelsen Nordjylland. Branden blev ved med at genantænde, så det tog seks dage at få endelig bugt med flammer og gløder. I september blev frivillige fra Midt- og Sydsjællands Brand & Redning kaldt til en voldsom brand i en stor bunke halmballer, som stod oplagret op ad en stor lade i Fodby ved Næstved. Frivillige fra Østsjællands Beredskabs stationer i Greve og Roskilde deltog i efterslukningen af en brand i TDC’s tidligere testcenter i Høje Taastrup. Og i Esbjerg gav stormvejr anledning til store oversvømmelser, som betød, at 80-års jubilæumsmiddagen i Beredskabsforbundet blev rundet af med forplejningsindsats til gavn for Beredskabsstyrelsens indsats i byen. Røgtåger indhyllede Københavns centrum Den mest iøjnefaldende indsats var den, der fandt sted i Københavns centrum den 2.-3. september. Natten til søndag den 3. september blev Illums Bolighus midt på Strøget ramt af en voldsom og ødelæggende ildebrand. Branden opstod efter en sommerfest på bolighusets tagterrasse og gik ned gennem tagkonstruktionen til administrationslokalerne på 4. sal, inden en omfattende brandslukning fik bremset udviklingen. Christiansborg og den indre by blev hurtigt indhyllet i røgtåger, som spredte sig helt ud til Christianshavn og Amager. Hovedstadens Beredskab ankom omkring kl. 4.00 fra seks brandstationer, og politiet spærrede flere nærliggende gader af. I forbindelse med branden knækkede der formentlig nogle vandrør. Og efter kort tid konstaterede man, at vandmasser strømmede ned gennem bygningen og gav behov for ekstra mandskab til værdiredning og følgeskadebekæmpelse.

Frivilliges indsatser

”Beredskaberne har flere fordele, hvis man kan trække på frivillige”

”De har jo en masse fine og kostbare ting i Illums Bolighus, som blev truet,” forklarer Morten Johansen, der er frivillig operativ leder i frivilligenheden i Hovedstadens Beredskab. Kl. 5.30 blev frivilligenheden tilkaldt for at assistere værdiredningen. De mødte med to hold på i alt 14 mand.

”Da vi ankom til bolighuset, havde fuldtidsmandskabet påbegyndt slukningsindsatsen, og det første hold fra frivilligenheden var allerede indsat til følgeskadebekæmpelse i bygningen. Derfor var der ikke meget andet at se end hvid røg og damp fra taget. Men da alle gaderne omkring var fyldt med beredskabets køretøjer, var det tydeligt, at det her tegnede til at blive en af de større,” fortæller Morten og fortsætter: ”Da vi bevægede os op gennem etagerne, var det eneste, der afslørede, at der havde været en hændelse, en let røglugt, der tog til for hver etage, vi kom op. Først idet vi kom ind på 3. salen, kunne vi helt se skadens omfang.”

u gik de så i gang med både at rydde gulvplads og suge vandmasserne op med vandstøvsugere og pumpe det ud i gården samt ikke mindst at flytte møbler, lamper, og hvad bolighuset ellers var fyldt med. ”Det var kun den ene side af bygningen, der var truet. Så vi flyttede ting fra den ene side til den anden på 1., 2. og 3. sal – herunder en masse store, tunge møbler.”

Illums: Vi fik en stor hjælp af de frivillige

Da opgaven var løst hen ad eftermiddagen søndag, var de frivillige godt trætte. ”En ting er at rydde en lejlighed. En anden ting er at rydde et halvt bolighus,” som Morten Johansen meget rammende udtrykker det. Men indsatsen blev påskønnet af Illums Bolighus. ”Det var en stor, stor hjælp, vi fik af de frivillige, der blev tilkaldt i forbindelse med vores brand,” siger Sofie Moll, der er marketingchef i bolighuset. ”Jeg vurderer, at de fik sikret værdier for i omegnen af to millioner kroner.” Lugten af brændt træ holdt sig i flere døgn, og bolighuset brugte flere dage på oprydning og rengøring. De åbnede først igen den følgende fredag. Og naturligvis med et brandudsalg, hvor man bl.a. for halv pris kunne købe en Hans J. Wegner CH23-spisestol, der normalt koster 5.895 kroner, og en såkaldt Bamsestol, der normalt koster over 100.000 kroner. Alle deltagere i indsatsen havde stor betydning, mener Morten Johansen. Men indsatsen fortæller også noget om værdien af de frivilliges rolle i beredskaberne: ”Beredskaberne har flere fordele, hvis man kan trække på frivillige. Det gjorde det muligt at prioritere en opgave som denne. De frivillige er vigtige, når man skal kunne opretholde et beredskab.” 43

Beredskabsforbundets Projekt Østbørn

Danske lejre gik ind i polske børnehjerter For 25. gang inviterede Beredskabsforbundets Projekt Østbørn 120 børnehjemsbørn på to ugers sommerlejr – initiativet gav børnene uforglemmelige øjeblikke, lyder det taknemmelige budskab fra de sociale myndigheder i Polen. Af Ib Roslund, kommunikation og presse, Beredskabsforbundet. Foto: Beredskabsforbundet

15. juli løb tårerne ned ad kinderne på flere af såvel de polske børnehjemsbørn som de voksne danske frivillige, da endnu en vellykket sommerlejr fire forskellige steder i Danmark blev afrundet, og busserne pyntet med polske og danske flag skulle vende hjem. To uger tidligere var de 120 børn og deres vejledere ankommet efter turen fra børnehjemmene i det polske minedistrikt Katowice i Silesia Voivodeship, som er landets tættest befolkede provins. De blev indlogeret i lejrene i Vrå, Kolding, Holstebro og Ishøj. Selvom den danske sommer ikke har vist sig fra sin mest solstrålende side i år, kom børnene hurtigt ud i den danske natur, i parker, på strande, på kanalrundfart, cykelture, udflugter til forlystelsessteder som Tivoli, Fårup Sommerland og Aalborg Zoo og på lærerige besøg på brandstationer. ”Det er min første ferie i hele mit liv. Jeg kan rigtig godt lide stranden og sandet og så at lytte til det danske sprog,” udtalte en tiårig polsk dreng lidt genert, da lokalavisen Vestegnen opsøgte Mælkebøttelejren i Ishøj, som er den vestligste sommerlejr i Projekt Østbørn. Projektet blev startet af ildsjæle fra Beredskabsforbundet for 25 år siden og vækker fortsat glæde. ”Da vi lukkede lejren ned i år, var udmeldingen fra de mange hjælpere: ’Vi ved ikke hvorfor, men denne lejr har 44

været speciel. Den bedste, vi kan mindes’ – selv for aktivitetsansvarlig Niclas, som har været med i alle årene,” siger lejrleder Lene Schade fra Liljelejren i Vrå. ”Ingen tvivl om, at ungerne syntes, at det var en kæmpe oplevelse. Selvfølgelig også fordi vi jo var i gang hele tiden. Og det er der jo ingen tvivl om, at det er de nok ikke lige så meget på børnehjemmene,” siger Marianne Kjær, der var lejrleder for Anemonelejren i Kolding. Børnenes taknemmelighed – ikke mindst over for de danske frivilliges kærlige omsorg for de polske børn – blev udtrykt klart, da Projekt Østbørn i september modtog et brev fra direktøren for det regionale socialpolitiske center i Silesia Voivodeship, Bozena Borowiec. ”På egne vegne og på vegne af deltagerne på sommerferien vil jeg gerne udtrykke min taknemmelighed over for alle danske medlemmer af Beredskabsforbundet samt alle frivillige og sponsorer involveret i dette projekt. Takket være jeres hårde arbejde, professionalisme, venlighed og hjertelighed havde børnene mulighed for at tilbringe en god tid og opleve uforglemmelige øjeblikke. For dem alle var deltagelsen i sommerlejre i Danmark en fantastisk mulighed for at lære om en ny kultur, se nye steder og få nye venner,” skrev hun. 45

Verden

ser meget anderledes ud… Sikkerheden i Danmarks nærområde var et varmt emne, da Beredskabsforbundet samlede omkring 200 deltagere til landsrådsmøde i Kolding Af Ib Roslund, kommunikation og presse, Beredskabsforbundet. Foto: Bjørn Nielsen ”Før fanen ind,” gjaldede kommandoen ved middagstid lørdag den 10. juni på Hotel Comwell i Kolding, da alle de omkring 200 deltagere – frivillige ledere, hæderstegnmodtagere, delegerede, ambassadører og samarbejdspartnere – stod ret i deres flotte uniformer. Og til tonerne af ’Her kommer Jens med fanen’ blev Beredskabsforbundets traditionsrige landsrådsmøde indledt med en fanemarch. Da fanerne var på plads, bød præsidenten, MF Jan Johansen, velkommen og læste telegrammet til forbundets protektor, Hendes Majestæt Dronning Margrethe II, op. Det ene af højdepunkterne på lørdagens program var overrækkelsen af hæderstegn til 11 ildsjæle fra danske redningsberedskaber. Blandt dem var 80-årige Ellen Margrethe Kristensen fra Holstebro, der tog imod prisen ulasteligt klædt i sin velholdte og nydelige grå uniform, som hun fik udleveret for 42 år siden.

Landsrådsmøde 2017

”Du har stor indflydelse på skabelsen af den ånd af frivillighed, som er nødvendig for et godt beredskab. Kunne vi få flere af din slags, vil det ikke være nogen sag at drive beredskab. Derfor er det en stor glæde at kunne overrække dig Beredskabsforbundets hæderstegn,” sagde landschef Niels Bonde Jensen, da hun fik sin pris overrakt. ”Russiske våbenfabrikker arbejder videre” Et andet højdepunkt om lørdagen var en temadebat under overskriften ’Sikkerheden i Danmarks nærområde – politiske, militære og beredskabsmæssige overvejelser’. Hertil leverede forsker ved Forsvarsakademiet og major af reserven Jeppe Plenge Trautner et spændende og tankevækkende oplæg. 48

Landsrådsmøde 2017

”I de 30 år, hvor Vesten har tænkt ’vi gider ikke militærvæsen’, der har Rusland stille og roligt ladet deres våbenfabrikker arbejde videre på at udvikle våben. Det, russerne er rigtig, rigtig dygtige til, er raketter, der kan flyve fra jorden og op og ramme fly. Dem har de nu så mange af og af så høj kvalitet, at de kan lukke luftrummet langt ind over Østersøen, over Bornholm og ind over Sverige og Finland. NATO’s fly og danske fly kan ikke flyve der, hvis det ikke passer russerne. Så har de sømålsmissiler, så de kan skyde ethvert vestligt krigsskib af havet. De flyver med en hastighed af 1.000 kilometer i timen i seksotte meters højde over havet. Og de sidste 20 kilometer inden målet flyver de med tre gange lysets hastighed. Vi har ingen anelse om, hvad vi skal gøre,” sagde Jeppe Plenge Trautner bl.a.

Beredskab i en anden verden Søndag indledte MF Jan Johansen det egentlige landsrådsmøde. ”Jeg står her på den her talerstol som præsident for første gang og byder velkommen til landsrådsmødet. Det er jeg stolt af. Jeg er stolt af, at I har sat mig i spidsen. Jeg er stolt af at repræsentere Beredskabsforbundet, som er en vigtig brik i samfundets beredskab. Ikke kun fordi man er frivillig; også fordi der er borgere, der har brug for én. Verden ser meget anderledes ud end bare for få år siden. For fem år siden handlede truslerne udefra især om den globale klimasituation. Opvarmningen. Isen, der smeltede. Men der er jo kommet andre trusler nu. Verdensfre-

den – bl.a. i Europa – ser ikke ud, som den gjorde for bare fem år siden,” sagde Jan Johansen. Selvom deltagerne på landsrådsmødet naturligvis også diskuterede udviklingen i forbundets arbejde med kampagnerne Robust Borger og Bliv Brandmand Nu, så var lørdagens tema også oppe at vende. Inden landsrådsmødet blev afrundet med stående afsyngelse af ’Skuld gammel venskab rejn forgo’, udsendte forbundet da også en pressemeddelelse, hvor Jan Johansen udtalte: ”Vores nabolande har gjort sig klar til risikoen for kold krig. I Beredskabsforbundet spørger vi: Hvad kan vi gøre i Danmark?” 49

Hæderstegn 2017

RMG C3 BEREDSKAB – UDVIKLET SAMMEN MED DANSKE BEREDSKABER • • • • • • • • •

Nem hændelsesregistrering og logning Modul til forsikrings- og arbejdsskade Mulighed for massekommunikation Styring af køretøjer og udstyr Specialtilpasses til jeres behov Smart ODIN rapportering og kvalitetsrapporter Opgave-skabeloner Mandskabsstyring Integration med alarmdata fra TDC Alarmnet

• RMG C3 RISK App til Android og iOS

Beredskabsforbundet uddelte 11 Hæderstegn ved Landsrådet, lørdag den 10. juni 2017 Af Redaktionen. Foto: Bjørn Nielsen

Hæderstegnmodtagere: Christian Sødequist Hansen, kredsleder, kreds Faxe Ellen Margrethe Kristensen, frivillig, kreds Holstebro Flemming Helmuth Ohm, frivillig og informationsassistent, kreds Region Hovedstaden Freddie Nikolaj Kestler, frivillig, kreds Frederikssund Henrik Stage, regional konsulent, Region Nordjylland Lars Asbjørn Jensen, kredsleder, kreds Kolding Michael Boesgaard Brøndel, kolonnechef/kontorchef, Internationalt Beredskab, Beredskabsstyrelsen, Birkerød Michael Grønbech-Dam, beredskabsinspektør Bornholms Brandvæsen Per Højen, kredsleder, kreds Hjørring Per Sloth Møller, sektionschef, Beredskabsstyrelsen, Teknisk Skole Per Lycke Henriksen, frivillig beredskabsmester, Beredskabsstyrelsen, Hedehusene Per Lycke Henriksen fik overrakt sit hæderstegn ved en senere lejlighed. Overrækkelsen fandt sted på Beredskabsstyrelsen i Hedehusene.

HVAD KAN VI HJÆLPE DIG MED? KONTAKT OS OG HØR MERE OM FORDELENE. RM-GROUP A/S Gydevang 22B • 3450 Allerød 50 Tlf.: 7020 8830 • mail@rm-group.dk • www.rm-group.dk

På billedet ses Hæderstegnsmodtagerne sammen med Jan Johansen, MF, (S), præsident for Beredskabsforbundet, Niels Bonde Jensen, landschef for Beredskabsforbundet, vicelandschefer: Stine Arenshøj og Niels Christensen. Beredskabsforbundet ønsker alle modtagerne et stort tillykke! 51

Flagdagen 2017

Mindehøjtidelighed

Flagdagen for heltene med Dannebrog på skulderen Af Redaktionen. Foto: Forsvaret Danmark indførte flagdagen i 2009 som en hyldest til Danmarks udsendte, og i år hædrede 88 af landets 98 kommuner alle dem, der både er eller har været udsendt fra Udenrigsministeriet, Forsvaret, redningsberedskabet, politiet og sundhedsvæsenet på en mission på vegne af Danmark. Flagdagen i København indledtes traditionen tro med kransenedlægning på Kastellet ved Monumentet over Danmarks Internationale Indsats og blev efterfulgt af mindegudstjeneste i Holmens Kirke og parade ved Thorvaldsens Plads, og dagen afsluttedes med en reception på Christiansborg Slotsplads. H.K.H. Kronprins Frederik og H.K.H. Kronprinsesse Mary, der deltog i tre af dagens højtideligheder, stod for den første kransenedlægning ved monumentet. Beredskabsforbundets krans blev lagt af præsident Jan Johansen, der assisteredes af forbundets landschef, Niels Bonde Jensen. Beredskabsforbundet blev også repræsenteret af forbundets ambassadør, grevinde Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe, der sammen med øvrige gæster, repræsentanter fra Folketinget, Forsvaret, politiet, Beredskabsstyrelsen, Hjemmeværnet og veteraner deltog i alle dagens begivenheder. 52

Til minde om dem, der betalte den højeste pris Af Ib Roslund, kommunikation og presse, Beredskabsforbundet. Foto: Bjørn Nielsen

Efter ceremonien på Kastellet og mindegudstjenesten i Holmens Kirke udtrykte statsminister Lars Løkke Rasmussen sine refleksioner i en rørende takketale ved paraden på Thorvaldsens Plads: ”Vi skal passe på Danmark. Det skal vi i en nutid, hvor konflikterne ulmer. Et stadig mere aggressivt Rusland. En vedvarende terrortrussel. Nye magtbalancer. Det er de vilkår, vi skal handle på i dag. Og I gør det muligt, at vi handler. Danmark har brug for et stærkt forsvar. Derfor skal der flere penge til Forsvaret. Derfor styrker vi politiet og beredskabet. Og derfor er det vigtigt, at vi får høj kvalitet for pengene. Og det får vi. Jeg vil sige det helt kort: Danmark har verdens bedste soldater! I er verdens bedste soldater! I dag fejrer vi jer. Vi fejrer heltene med Dannebrog på skulderen. Vi fejrer verdens bedste soldater. Vi fejrer alle Danmarks udsendte. Hele Danmark siger jer TAK. Tak, fordi I passer på os allesammen!”

Beredskabsforbundets Musikkorps og faner tog godt imod de mange gæster, der mødte op til mindehøjtidelighed for omkomne brandog redningsfolk fredag den 6. oktober i Holmens Kirke. Ud over repræsentanter fra regeringen, Folketinget, Beredskabsforbundet, Danske Beredskaber, Falck, Rigspolitiet og andre instanser i det danske beredskab deltog forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen for personligt at udtrykke taknemmelighed over den store indsats, som landets brandog redningsfolk yder dagligt. Sognepræst Peter Thyssen stod for beredskabsgudstjenesten. Efter prædikenen og smukke salmer ved kirkens vokalensemble holdt Jan Johansen, præsident for Beredskabsforbundet, tale på vegne af de tre arrangører, Beredskabsforbundet, Falck og Danske Beredskaber. ”Med denne gudstjeneste mindes vi i dag især de brandog redningsfolk, som gennem årene har betalt den højeste pris og givet deres liv i kampen for at redde andre – i forbindelse med brandslukning, ambulanceudrykning eller andre situationer. Vi tænker også på dem, der har gjort, og dem, der fortsat gør en forskel for at skabe tryghed og redde liv og værdier.

De danske redningsmænd og redningskvinder, som gennemfører rigtig mange redningsindsatser hver eneste dag. Når ulykken sker, og når det brænder, eller når sygdom indtræder, skal vi være lykkelige for, at vi har dygtige, veluddannede og modige brandog redningsfolk, som er villige til at gøre en ekstraordinær indsats for at hjælpe os andre.” Gudstjenesten blev efterfulgt af kransenedlæggelse i kirkehaven ved mindestenen for faldne brandog redningsfolk. For kransenedlægningen stod Jarl Vagn Hansen, formand for Danske Beredskaber, sammen med Jan Johansen, præsident for Beredskabsforbundet, forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen og adm. direktør for Falck Jakob Riis. Ordene ”Æret være de brandog redningsfolk, som satte livet til i tjenesten” efterfulgtes af et minuts stilhed, og højtideligheden afsluttedes med sognepræstens velsignelse. Og æren fik de. For som forsvarsministeren forklarede i DR’s TV-avis senere på dagen: ”Jeg synes, det er vigtigt at vise respekt for de mange mennesker, som i hverdagen yder en helt enestående indsats for at redde os andre.”

Robust beredskab

Frivillige er en forudsætning for et robust beredskab

“Hvis man tror, at man kan etablere et robust beredskab, som kan klare alt over længere tid uden at tage både den etablerede og den spontane frivillige med i sine planer, så tager man fejl”

Af Carsten Iversen, direktør, Beredskabsforbundet. Foto: Bjørn Nielsen

Et robust beredskab består af det akutte beredskab udgjort af hel- eller deltidsansatte brandfolk suppleret med frivillige, som sammen skaber et troværdigt og robust beredskab Beredskabsforbundets frivillige adskiller sig ikke væsentligt fra næsten halvdelen af de øvrige danskerne som i dag giver en frivillig hånd i idrætsforeninger, politiske organisationer, patientforeninger og NGO-organisationer landet over. De frivillige er drevet af et ønske om at hjælpe til og tage et aktivt medansvar for den verden og det samfund, der omgiver os. Den enkeltes motivation til at deltage i frivilligt arbejde har en stadigt voksende rolle i vores samfund. I et moderne demokratisk land som Danmark, hvor medborgerskab og fællesskab ofte italesættes som limen, der skal holde det hele sammen, er frivillighed helt afgørende for limens klæbeevne. Beredskabets robusthed er 54

efter min opfattelse helt afhængig af frivilligt arbejde og engagerede frivillige. Det kan være organiseret frivilligt arbejde, hvor man møder op og deltager i de øvelser og indsatser, som det kommunale eller statslige beredskab har til opgave alt løse. Disse frivillige er ofte loyale og engagerede i en og samme organisation. De bruger mange timer og involverer sig ofte tillige i organisationsarbejdet. Den type frivillige har mange kompetencer og stiller ofte krav om at få endnu flere kompetencer. Den frivillige er krævende, man ønsker noget tilbage for det, man giver. De giver noget af det dyrebareste, vi har. De giver deres tid, så det er fulgt op af et krav om, at der er orden i tingene, og at andre

bidrager og brænder lige så meget for sagen. Men også andre frivillige kan være med til at styrke det danske beredskab. Spontan frivillige - et begreb som dækker over frivillige, der kan lide friheden til at vælge til og fra, og som ofte har mange forskellige engagementer i situationer, der opstår her og nu og som er korte og afgrænsede indsatser. Den type frivillig vil ofte kunne melde sig til opgaver i beredskabet, idet det passer ind i den type frivilliges verden. Hvor de organiserede frivillige kan tælles i tusinder eller titusinder, så bør de spontan frivillige kunne tælles i hundrede tusinder eller flere.

Hvis verden vælter og al tryghed og komfort forsvinder, så vil næppe nogen sige nej til at hjælpe med det, de kan. Det er et fællesskab, som opstår, når først behovet er størst, og det etablerede samfund ikke længere slår til. Hvis man tror, at man kan etablere et robust beredskab, som kan klare alt over længere tid uden at tage både den etablerede og den spontane frivillige med i sine planer, så tager man fejl. Et robust beredskab består af det akutte beredskab udgjort af hel- eller deltidsansatte brandfolk suppleret med frivillige, som sammen skaber et troværdigt og robust beredskab. Det vil fremtidens udfordringer vise. 55

Når hjælp er en æressag!

BEREDSKABSFORBUNDET