Ved
Theaterforeningens Fest i
Bergen
den 3die December
— Ludvig Holbergs Eødselsdag — 1874.
Mel. Ja vi elsker dette Landet.
Saganat, du store, dunkle, drys lidt Solskin ned. Du har Stjerner, lad dem funkle, sprede Nattens Fred. Tordn du for Filistrens Øren, tordn i Holbergs Navn! Vis al Tidens Dorskhed Døren, frels dens Trang og Savn. Send os Sommersol og Varme, høie Sagamor. Her staar Trang med aabne Arme og en frugtbar Jord. Hjælp her trænges, — Storværk venter paa en daadfuld Mand. Blot af Mindets gyldne Renter lever intet Land.
Løvsprettiden er vel inde til en Vaar paany, — Længslen mangen Mand og Kvinde drog rundt Bygd og By. Holbergs Aand, pust du til Gnisten, driv den frem til Daad, — Blomsten vokser ei af Kvisten blot ved Bøn og Graad. Saganat, du dunkle, store, en af dine Mænd, som saa mangt et Storværk gjorde, maa vi faa igjen. Scenen, — arm, forladt, — dig beder: Os en Holberg send! Lad ham tordne saa det heder: Holberg gaar igjen!
Olav Lofthus.
Grieg's Bogtrykkeri.