F ø r Afsløringen.
Kor. Fædrenejord, hvor Jubelskaren bølger! Du, som de svundne Slægter kjærlig dølger Fædrenejord! Mindernes Kor Gjennem Luften følger Festtogets Spor.
Kor med Kvartet. Paa Bergensfjorden blank og blaa Seired det Store over det Smaa: Syngende Salmer paa blodigt Dæk Jagede Sverre Magnus væk; Og medens h e r Kong Haakon sad, Knoppedes togang Blomst og Blad: Hvor Kjærlighed raa'r og Geniet saar, Rinder af Jorden en dobbelt Vaar. Men vi fik Kulde og Tynge igjen, Sløvede Sind og valne Mænd; Kongshallen stod vel i Sne og i Blæst — Kongelig Tanke var sjelden Gjæst. Vinterens Himmel har dog en Krans Flammende Navne med Nordlysglans, — Høit skal de hædres og høiest h a n s !
Sang. Hvor Bakkeheldet Med Bølgerne mødes, Her under Fj eldet Holberg fødes. Tidlig hans Frænder Fra ham døde; Huset brænder Og lægges øde; Aldrig hans Gjerning kan synke i Grus: Hver Landets Borger laaner ham Hus. Tidlig han fandt det Trangt under Heien, Længted mod Havet, Mod Verdensveien; Havet, der gaar t i l Fremmede Lande, Tankernes Hav Med de fjerne Strande. U d han fløi — den letteste Skude — Og han blev længe, længe derude.
Kor. Nu flages der fra Stavn t i l Stavn, Thi atter staar han i Bergens Havn Og skjænker mildt sit Verdensnavn T i l Byen, der bar hans Vugge. Den Langfartseiler, den rige Mand, Der gav sit fattige, trange Land , En Horizont med Evighedsrand, — Kan vel vore øine dugge.
E f t e r Afsløringen. Kor. Værn, Fader Holberg! Fædrejorden Herinde mellem Bjergene! Brug Spottens L y n , lad Lattertorden Henrulle over Dvergene! Med Viddets hvasse Pil du naa De Store, som er bittesmaa!
Lær os at staa som du paa Grunden, Der gjemmer vore Fædres Ben, Med Blikket vendt mod Himmelrunden, Hvor Luften bølger hoi og ren! Lær os at seile modigt frem — T i l Ære for vort elskte Hjem!
Lær os, som du, i tættest Taage Med Smil at hige mod vort Maal! Lær os ved Vinternat at vaage, Du Kjæmpevagt, med Ild og Staal! Hold du den aaben, Bergens Vaag, For Verdenstankers Bølgetog!
John Grieg'3 Bogtrykkeri.