Holbergsjubilæet.
BORGERFESTEN den 3die De'cember 1884.
BERGENS OFF. BIBLIOTEK
Mel. Vift stolt paa Kodans Bølge»
H)i Løv og Blomster bar v i Til Fader Holbergs Fest; Men Sol i Sind det har vi, Og det ham huer bedst. Han her i Vuggen hvilte, Her fløi hans første Aar, Her lunt han gik og smilte Og tænkte i sin Vaar.
J Og da han greb sit Værge Og brød i Striden frem For Aandens Ret at bjerge, Han hilste fra sit Hjem: Fra Luftens lette Bølger Og Havets lyse Bro, Fra Gadens muntre Følger Og Fjeldets høie Ro. Hans Vaaben om ham suste, Det var en Pennefjær, Og hvor den traf, den knuste Som Køllen tung og svær. Det dagedes og lysned Omkring det Tugtens Ris, Og Dvergemaalet tystned Den sunde Sands til Pris.
'I i j
1 Vist fik han Mangt at døie I Stridens vilde Larm; Men aldrig brandt hans ø i e I Hadets mørke Harm; Ham tro paa Veien fulgte En Tænkers milde Fred, Den lægte og den dulgte De Savn, hans Hjerte led.
Han gik vel bort saa stille Den Herre fin og bleg, Men efterlod sit Snille, Sin lyse Tankeleg, Og disse Børn ei grubler Forladt i Glemsels Nød, Aa nei — de mod os jubler I Livets friske Glød.
I@
Hav Tak, Du Gamle, Gjæve! Som ørnen stolt Dit Ry Skal gjennem Sekler svæve Og funkle for Din By. Din Kraft — lad den os mane At søge Aandens Løn Og følge Aandens Fane — Du Bergens største Søn! Konrad Dahl.
Grieg'8 Bogtrykkeri.
3#