17de M a i 1886. Program.
Festsalut K l . 7 fra Skandsen. Flagtoget. Deltagerne samles
ved de forskjellige Skoler K l . og opstiller sig 3 Gutter i Bredden, blaa Flag i Midten, røde t i l Høire og hvide t i l Venstre. — Flagene bæres i høire Haand og høit op. I Flagtoget maa alle Deltagere bære Stander. — Denne Ordning bedes velvillig paaseet af Lærere samt de ældre Gutter. — Derefter marscheres op t i l Skandsen, hvor alle maa være samlet K l . 9 og indtage den Plads, der anvises dem. Kl. 9^ sætter det hele Tog, med Musikkorpset i Spidsen, sig i Bevægelse nedover Slyngveiene under Trommemarsch, der udføres af Gutternes Tamburkorpser. Ankommen t i l Vitterlevsalmindingen istemmes »Se Norges Blomsterdale, der synges indtil der er gjort H o l d t paa Torvet. Derefter istemmes et n i Gange Hurra. — Naar Hovedprocessionen har sat sig i Bevægelse, slutter Flagtoget sig t i l samme tæt efter Sjømændene. (For at undgaa Springmarsch maa Deltagerne i Flagtoget, førend Hovedprocessionen afgaar, slutte tæt paa hinanden) — Ankomne t i l Engen, marscheres ned langs Kunstforeningen og gjøres Holdt, naar Teten er naaet t i l Schjelderups Eiendom. Flagtoget indtager da Stilling paa Engens sandre og østre Side langs Logen og Kunstforeningen. — der ville slutte sig t i l Flagtoget, behøver intet Flag, men anmodes om at samle sig i Børshallen K l . 9^ og ordne sig parvis, hvorefter de, naar Flagtoget er ankommet paa Torvet, v i l blive anvist Plads. Paa Engen beholdes samme Plads i Processionen. De forskjellige Afdelinger møde paa Torvet 9 J og opstiller sig 4 Mand høi fra Hjørnet af Storjohanns Hus vestover Torvet t i l Holcks Eiendom, derfra langs Kæmnerkontoret og videre nedver Torvets nordre Side, langs Chr. Bruns Hus i følgende Orden: Lodser og Sjømænd, (Flagtoget), Underofficersskolens Elever, Turnforeningen med Sangforening, Bicycleklubben, Skipperforeningen, Brandkorpset,Festkomiteen, Kommunebestyrelsen, forhenværende Storthingsmænd, civile og militære Embeds- og Bestillingsmænd, Kunstnere, Literater, Studerende, Kjøbmænd, Handlende og Mæglere, og Sangere, «Bergens Handelssamfund« med Musikkorps og Sangforening, Haandværkerforeningen og andre Haandværkere, med Sangforening, Haandværkssvendenes Forening med Sangforening, Bogtrykkerforeningen, Arbeiderforeningen med Sangforening, «Good Templars», Arbeidersamfundet med Sangforening, de mekaniske Værksteders Arbeidere, Skibstømmermænd og andre Arbeidere, Skytterlagene, Bønder, Læregutter. i Processionen anmodes om at fremmøde paa Torvet saa betids, at Opstillingen er i Orden, naar Eidsvoldssangen istemmes. Sidste Vers afsynges, efterat Leve for Eidsvoldsmændenes Minde er udbragt. nen sætter sig derefter i Bevægelse under Afsyngelse af Fædrelandssangen og gaar gjennem Smaastrandgaden ned Vaagsalmindingen, forbi vestre Side af over Torvet, Vitterlevsalminding, Øvregaden rundt Tydskekirkens Side, ned Drægsalmindingen over Tydskebryggen, Torvet, Strandgaden op Nykirkealminding over Klosterhaugen, Nyveien og Kalmargjerdet t i l Engen langs Kunstforeningen til Logegaden, videre langs Logen t i l Vaskerelven, langs Engens vestre Side og rundt Tribunen. (Afdelingerne anmodes om under Defileringen over Engen ikke at bryde u d af Rækkerne.) udfører fra Tribunen «Hilsen t i l FædrelandeU »Jeg v i l værge mit Land».^-
Unge Piger i
Nationaldragt,
Processionen.
Bergens Brigades Musikkorps, Ole Bulls Fanen,
Kl.
Wergelandsfanen, Sangerfanen
Alle Deltagere
Processib-
Holbergsstatuen nordre
Bergens. Sangerkor
og"
Kl. 12 Salut for Dagen, fra Bergenhus Fæstning. Kl. I2£ Folkefest i Logen, t i l Indtægt for den nationale Scene. Kl. 3^ Kaproning paa Lungegaardsvandet. Deltagerne maa være
klar t i l Afgang og have indtaget sine Pladse overensstemmende med den givne Instrux K l . 3. — Kl. 3£ affyres fra Batteriet paa Nygaardstangen 4 Skud, hvormed Kaproningen begynder. Udgangspunktet er fra Kommandofartøiet ved Nygaardstangen, derfra langs Nygaard og omkring Mærkebaaden u d for Berles Landsted, videre henimod Fløen og saa tilbage langs Seiersbjerget t i l Udgangspunktet. Den vindende Baad hilses med 2 Skud. Hver ny Afgang aabnes med I Skud. Under Kaproningen spiller Musikkorpset paa Lungegaardsvandet. — Naar Kaproningen er forbi, samles man ved Gasværket og gaar i Procession tilbage t i l Engen, hvor Præmierne uddeles.
,,Eidsvoldsbaaden",
(hvormed de Bergenske Repræsentanter i 1814 afreiste herfra t i l Lærdal) v i l under Kaproningen opvises paa Lungegaardsvandet.
Paa Engen: Præmieklatring,
naar Kaproningen er sluttet.
(Brug af
Stropper er forbudt.)
Ballancerstang.
Kl. 7£ Forestilling i Theatret. Kl. 8^ Ooncert i Parken. For at undgaa Trængsel
og beskytte Parken vil Publikum kun i et begrændset Antal kunne tilstedes Adgang. Billetter å 2 5 Øre erholdes fra Lørdag. (Se Avertissementerne.) Indgangen aabnes K l . 1\. og hvormed Festen slutter.
Kl. 10^ Fyrværkeri
Glædesblus,
1. For Eidsvoldsmændene. (Synges paa Torvet.)
Paa Eidsvold stand er en „Sagalial", som „gjemmer fredede Minder". Som Frihed elskes fra Dal til Dal, det Navn et Hjerterum finder. Mens Minder slukner og dør hen i Glemselsflodens Vande, skal gamle Eidsvold staa igjen med Egeløv om Pande. Det Navn skal minde dig om en Tid for tusend Somre tilbage, om Halfdans fagreste Ungdomstid i Aandens kronede Dage, — da Sangen toned, Talen lød saa frit, at Trældom bæved, — da frit at leve, glad at dø var alt, hvad Nordmænd kræved. Det Navn skal minde dig om en Nat med kolde taagede Vinde, da ingen Vagt var ved Huset sat og alle sovned herinde,
da Folkets Aand i Dvale laa og ingen Glæder kjendte, mens her og der i enslig Vraa kun Nattelamper brændte. Dog Nat blev Morgen, og Suk blev Smil i gamle Eidsvolds Lunde, da Aanden mægted i gammel Stil en Hal paany at grunde, en Kjæmpehal, hvor frit som før man færdes kan heroppe: hvor Aanden vises ei paa Dør, men kun forvovne Kroppe.
Leve for Eidsvoldsmændenes Minde
(Efterat et er udbragt, afsynges sidste Vers, idet der saluteres fra Skandsen og hilses med Flagene.)
De Mænd, som talte paa Thinge da, som handled uden at bæve, for deres Gjerning et langt „Hurra", for deres Minde et „Leve!" Saalænge Flag er frit i Havn fra nu til Tider fjerne, staa Eidsvolds Mænd og Eidsvolds Navn Som Friheds Morgenstjerne.
O. Arves en.
(Leve for Holbergs Minde udbringes idet Processionen passerer Holbergsstatuen.)
2. Fædrelandssang.
(Naar Processionen sætter sig i Bevægelse.)
1. Ja, vi elsker dette Landet, som det stiger frem furet, veirbidt over Våndet med de tusend Hjem, elsker, elsker det og tænker paa vor Far og Mor Og den Saganat, som sænker Drømme paa vor Jord. 2. Dette Land har Harald bjerget med sin Kjæmperad, dette Land har Haakon værget, medens Øivind kvad! Paa det Landet Olaf malet Korset med sit Blod, fra dets Høie Sverre talet Roma midt imod. 3. Bønder sine Øxer brynte, hvor en Hær drog frem; Tordenskjold langs Kysten lynte, saa den lystes hjem Kvinder selv stod op og strede, som de vare Mænd; andre kunde bare græde, men det kom igjen. 4. Haarde Tider har vi døiet, blev tilsidst forstødt; men i værste Nød blaaøiet Frihed blev,os født. Det gav Faderkiaft at bære Hungersnød og Krig, det gav Døden selv sin Æ r e — Og det gav Forlig. 5. Vistnok var vi ikke mange, men vi strak dog til, da vi prøvtes nogle Gange, og det stod paa Spil ; thi vi heller Landet brændte, end det kom i Fald, husker bare, hvad som hændte ned paa Fredrikshald!
6. Norske Mand i Hus og Hytte, tak din store Gud; Landet vilde han beskytte, skjønt det mørkt saa ud. Alt hvad Fædrene har kjæmpet, Mødrene har grædt, har den Herre stille lempet, saa vi vandt vor Ret! 7. Ja, vi elsker dette Landet, som det stiger frem furet, veirbidt over Våndet, med de tusend Hjem. Og som Fædres Kamp har hævet det af Nød til Seir, ogsaa vi, naar det blir krævet, for dets Fred slaar Leir Bjørnson.
3. Bergen.
(Over Tydskebryggen.)
Jeg tog min nystemte Cithar i Hænde. Sorgen forgik mig paa TJlrikkens Top; tænkte paa Bauner, om de skulde brænde, og byde Mandskab mod Fienden op; følede Freden, blev glad i min Aand, og greb min Cithar med legende Haand. Herfra fortryllende Syner jeg skuer, Lungegaards-Våndet, den Slette saa blaa, Nygaards-Alleens løvkronede Buer, derunder prydede Skjønne at gaa, deromkring Markens den festlige Dragt, det Guid i det Grønne, den blomstrende Pragt. Bedre frem Bergen, det Handelens Sæde, strækkende Arme om seilbare Vaag. Derhen høifarmede Jægter med Glæde rustes hver Sommer til dobbelte Tog; derfra gaar Skibe saa vide om Land; der kjøber, der sælger, der handler hver Mand. Der ser jeg Skoven af Masterne høie, handlende Stuers bredvaiende Flag; Vippebom ser jeg sig flittig at bøie, flittig at hæve. — Tangenternes Slag paa dette Handels-Klaver gav Musik, og Varer af Skuderne dansende gik. Saa drak jeg Vand af den sprudlende Kilde, hvorudaf Oldtidens Kjæmpeslægt drak. Naar de lykønske sit Fødeland vilde, Svær det af Skeden tillige de trak. Ve den, saa sang de, saa synger jeg og, y den Nidding, som Sværd imod Fødeland drog!
Johan Nordahl Brun.
(Leve for Bergens Handel (Leve for Ole Bulls Minde hvorefter
udbringes ved Børsen).
ved Svaneapotheket, Ole Bulls Fødested,
Ole Bulls Marsch).
4. StortMnget.
(Gjennem Strandgaden.)
Norges Høitidsstund er komrnen, aabnet har sig Thingets Hal, høit og lydt i Helligdommen røster nu hver Norges Dal, Agdesid og Trøndelagen sammen nu kan vexle Ord; Dovre i sin Døl er dragen nu tilthinge for sit Nord. Nidaros og Bjørgvin sidder der i gjæve Borgermænd. I en Dommer og en Bidder triner Oslo frem igjen. 0, hvad Fryd for dine Taarne, Akershus i hviden Sky! Herredag af Odelsbaarne samles atter i dit Ly. Haakons Hal og Olafs Kirke reise ville de af Grus. Ha, det var Normannavirke; var det ikke Akershus? 0, hvad Fryd for dine Taarne, saa du Haakons Tid igjen! Det beror paa Norges Kaarne! Tidens Guder er dens Mænd. (Leve for Bergens Skibsfart,
Henrik Wergeland. • ved Nyalmindingen).
5. Sjømandssang.
(Edvard Griegs Melodi.)
Den norske Sjømand er et gjennembarket Folkefærd; hvor Fartøi flyde kan, der er han første Mand. Paa Togt og hjemme her, ved Sund og Skjær og Fiskevær, ved Skjær og Fiskevær :j: han tar sin Gud i Sind bg sætter Livet ind. :|: Her er et Folk i Krig for Livet uafladelig — med dyre Mandefald i Kampe uden Tal. Det som er dagligdags, det nævnes ikke netop strax, det nævnes ikke strax, :|: og tit er ingen med, som bringe kan Besked. :|: Men vesle Fiskerbaad har baaret frem saa mangen Daad af Mod og herlig Kløgt, skjønt aldrig den blev trykt. Og.mangen Sjømands Liv, fik Dødens Krans blandt Tang og Siv fik Krans blandt Tang og Siv, :[: som burde havt i Guid sit Navn blandt Kjæmpekuld. :|: Sankt Olafs Korsets Ros ret høvde for en.vestlandsk Lods, som redded hundred Mænd og hundred om igjen. Og mangen liden Gut, som red paa Hvælvet hjem tilslut paa Hjælvet hjem tilslut, :j: naar Far blev sat ombord, han burde havt et Ord. :|: Hurra for dem idag, som farer under norske Flag, Hurra for Lodsen, som dem først imøde kom! Hurra for hver, som ror sin Fiskerbaad paa Hav og Fjord sin Baad paa Hav og Fjord, :]: Hurra for alles Lyst: vor skjæromkranste Kyst! :[: Bjørnson.
6. Heimlandet.
(Over Klosterhougen.)
Her er det Land, som hugar meg bedst, og hit hev' eg lengtat lengje; her var det stødt, som Hugen var fest og gjekk i sit gamle Gjenge. Vida hev' eg flut og faret ikring, aldri saag eg slike hyggjelege Ting. Ja, mykjet hev' eg set, og meir hev' eg fret, men her hev' eg set det beste. Her er vel Jordi hugleg aa sjaa og ynneleg paa alle Tider, helst naar ho heve Sumarsploggi paa og blømer til dei øvste Lider. Aldri vild' eg bytt i nokonhanda Skatt denne vaar sæle sumarljose Natt, daa Jordi ligg i Skrud og søv som ei Brud, og Dagen vakjer trut um Landet. Her heve alt ein vænare Let, han gjerer meg so godt i Hjarta; her er det rett, som alt hadde Vet og kunde baade læ' og garta. Folket og eg er lika som eit, alt, kva dei segja, skynar eg so greidt, og aldri er der Ord paa all den vide Jord, som ganga meg so til Hjarta. Her kan eg kjenna Bygder og Bol og Bjerg i so ymsa Rader; Fjøra og Fjell og Himmel og Sol er kjendar' en andre Stader. Saart hev' eg saknat Heimen ei Tidy difyr er han no so kjær og so blid. Lat koma, kvat som kan, eg møter som ein Mann, og aldri fer eg ut or Landet.
I . Aasen.
7. Norges Natur. (Ned Kalmargjærdet.)
Se Norges Blomsterdal! Farvel, du kvalme Fangekrog; den vilde Graneskog er nu saa deilig sval! Trala! Trala! Trala! Ja, lysteligt det er i Nord ;|; blandt Fjeld og Li og Fjord.
Hør Fjeldets stolte Fos! Nys brød den Vintrens Baand og Tvang, <. nu gaar den frit sin Gang og brummer Bas til os! Brum brum! Brum brum! Brum brum! Ja, lysteligt det er 3 Nord :[: blandt Fjeld og Li og Fjord. :|: Tys, Gjøg fra Bjerkekvist sit „Ku ku" slaar af Hjertens Grund, lidt klodset er hans Mund, han mener: „Tak for Sidst!" Ku ku! Ku ku! Ku ku! Ja, lysteligt det er i Nord :|: blandt Fjeld og Li og Fjord.:): Paa friske, grønne Eng staar Blommer røde, gule, blaa og reder Alfer smaa en yndig Brudeseng. Jo, j o ! Jo, jo! Jo, jo! Ja, lysteligt det er i Nord :|: blandt Fjeld og Li og Fjord. :|: Saa blaa som Himlens Hvælv, fra Hyttens Dør, saa skjælmsk paakl^m, to Øine titter frem og ler som Frøya selv. Ha, ha! Ha, ha! Ha, ha! Ja, friske, fagre Jenter bor :|: blandt Fjeld og Li og Fjord. :|: Og faar vi end en Skur — lidt Regn gjør Bondens Ager godt; vi skyed aldrig Vaadt, det er mod vor Natur. Heihop! Haha! Haha! Ja, lysteligt det er i Nord :|: blandt Fjeld og Li og Fjord. :|: Naar hjem til Dont og By vi vende maa fra Landets Lyst, med Glemmigei ved Bryst vi synger høit mod Sky! Trala! Trala! Trala! Ja, længe blomstre gamle Nord :j: med Fjeld og Li og Fjord. :|: A . Aabel.
Paa Engen.
„Høiest løfter jeg nu Guldpokalen for mit Fædreland". (Sang for stort Handskor, udføres fra Tribunen af Bergens Sangerkor.) Mel. af Reissiger. Text af P. A. Jensen,
8. Sang for Dagen. (Før Talen.) Mel.
Hvor i Verden jeg gaar.
Har Du følt det en Dag, naar det rødmende Flag vajed fuldt i den vaarlige Vind, at Du stod som en Mand i Dit Fædreneland? — at dets Velfærd den ogsaa var Din? Har Du følt det en Gang, hvor Begejstring og Sang kunde Sjælene samle til Daad? Har Almenaandens Magt til Dit Hjerte sig lagt? Var Du med i dens Jubel, dens Graad?
Ingen af os var med den Gang F*ædrene stred, for at Frihedens hellige Guid kunde frelst bæres frem 1til de længtende Hjem af Fornedrelsens Mørke og Muld. Hvad os samler idag under vajende Flag, er den Arv, som i hele sin Vægt, uden Plet paa sin Glans, med hvert Blad i sin Krans vi skal give den kommende Slægt. Lad os glemme alt smaat. Om den Arv, vi har faa't. staar vi Vagt baade Kvinde og Mand. Under Vaarhimlens Hvælv vil vi love os selv, at „den Arven skal holdes istand!"
Efter Talen.
Olav Lofthus.
o. 2.) „Ja, vi elsker dette Landet". (Iste, 4de, 6te og 7de Vers.)
9. Kongesangen.
Gud sign vor Kopge god, giv ham i F a r ; T Mod, giv ham din Fred. :j: Giv du ham vise Raad, Styrk ham i al hans Daad, styrt Svig og Ondskab kaad i Støvet ned. :|:
Sang for Storthinget. (Se No. 4.)
10. For Norge. (Udføres fra Tribunen af Bergens Sangerkor.) .Mel".'*af Tischendorf.
Jeg vil værge mit Land, Jeg vil bygge mit Land, Jeg vil elske det frem i min Bøn, i mit Barn. Jeg vil øge dets Gavn, Jeg vil søge dets Savn Ifra Grænsen og ud til de drivende Garn. Her er Sommersol nok, Her er Sædejord nok, Bare vi, bare vi havde Kjærlighed nok. Her er digtende Trang Gjennem Arbejdets Gang Til at løfte vort Land, blot vi løfter i Flok. Denne Bostavn er vor, Og vi elsker den for, Hvad den var, hvad den er, hvad den bliver igjen. Og som Kjærlighed gror Af den hjemlige Jord, Skal den gro af vor Kjærligheds Frøkorn igjen. , Bjørnson.
Griegs Bogtrykkeri.