i. K
s
KordaM-O/se
17 2.2
-
yrs
1*) 2-Z-.
i '7h\ A1?A ilndtas 27de s e p t e m b e r . L U D V I G
H O L B E R G .
2 6de sepmember 1722 - 26de september I Q 2 2 . Prolog ved Den nationale scenes festforestilling, fremsagt av skuespiller Lorentac" " T h y h o T d t . I længst forgangen t i d , da b j e r g e s t æ n g t e , m e n s havet laa der lo*Kende for s i n d e t , saa mangen unggut Kun paa u t f æ r d tsen*te, n a a r sommerbrisen stro* ham v a r t o m * i n d e t . M e n ne rie, hist ved Bergens store h a v n , hvor stolte snek *er sig paa bolken hævet der tik det hele b a a d e form og navn: D e t varjo eventyret selv som l e v e t .
U d i en 61-kro sad en hob m a t r o s e r , discoursen g i * om tyr* o g m o r i a n e r , de gir en u n g student saa mange sKoser: , , H e y , sidder som en f i s * Han stum og glaner? K e y her er g o d t f o l * av det rette s l a g , (sligt mær*es hillemssnd paa hele t o n e n ) , v i frygter ey for m u t t e r s tordenbrag, v i Kjender jo m i n tro na^igationen:
n
j i
>
II
D e t sKal I Karle lægge Jer paa sinde: Pedanteri jer ingenting Kan l æ r e , det eders g e y s t Kun y n k e l i g f o r b l i n d e , ey derved Kan cornmercien f l o r e r e . O g derfor sidder I saa dum og f lad i Eders p r e s t e l i g e sorte K j o l e , nusK hval den er vor gode Bergens s t a d , f " til republiqvens held - en Kjobmandsskole;
M e n bort i strædet staar en borstenbinder o g dispenterer med en Kandestober o m stadens i§l som y d e r s t slet de r i n d e r . Og snaKKen rundt omKring i strædet 16ber: ,,Hvad Kan h r . Bcrgercester v e l forståa til stadens f reirc gang? ^Kun en v i gt i g m i n e . Hvis længe det paa saadant sæt s K a l gaa blir det til godtrolKs s K a d e , Ja nktlne.
u
III
Studenten lytter med et smil i o i e t , d o g er der ingen som hans adfærd æ n d s e r . Og saa en sicJonne dag er fuglen f 161 e t , thi utffcer dalsengs len har enhver b e r g e n s e r . H a n farer vide o m , faar sult og s a v n , «r noisom n o * for pengene er k n a p p e , til han saa staar i Kongens K d o b e n h a v n , ifort sin slitte ÉtølftMtøfetKappe.
Og der
folK med hoialvorlig m i n e ,
de skrev l a t i n , thi dansK var s i m p e l t a l e , m a n buKKet for de forner»,me og f i n e , der taltes tysK i h o d e t s hoie s a l e . D e n unge nordmana ser m e
u n d r e n paa
h v o r t r a u r U h e d e n stanger for a l t a n d e t , deslige faKter Kan han ei forståa: . t B r glæden ganske sovnet her i landet?
IV
D e lærde h o l d t sig grundende paa riss en: , IA'ML
livet ser I , livet saadant kræver.**
D a lo den u n g e : , . B o r t , skabagtig v æ s e n , det er jo ikke d e r f o r , a t v i lever.** O g for sit TD l i * han ser sit "barndomshjem fra den gang,han sad lyttende a l e n e . K u v i l han lokke srnil o g latter frem o g derfor aabner h a n sin egen s c e n e .
To hundred aar m o d evighed er r u n d e t , h a n blir dog levende til fjerne t i d e r . D e t staar i ungdoms glans det h a n har v u n d e t , n u eier v i h a n ogsaa h e l t - o k s i d e r . Ja l#mge v a r ha-
i landfly gt i g n e d ,
n u har v i a t t e r git h a m plass h e r h j e m m e , thi nu han staar paa v i g s l e t , fredlyst s t e d ; o g her s k a l aldrig m e r e v i h a m glemme. 1
*tøtiMKrø&w
J o h . Nordahl-Oisen,