Bfo 1866 1867

HARMONIEN. d r e รถ a g ร en 2รถen J t o o e m รถ e r

F รถ r s t e Concert.

1866.

tøm

—

«dg

lste Äfdeling.

1.

Ouvertüre til „Oberon«

C. W.

2.

Duett

Graben Hoffmann.

for Sopran og Tenor . . . .

v.

Weber.

Die Trostlosen.

M e i n Liebchen w i r sassen beisammen Traulich i m leichten K a h n , Die Nacht w a r still und w i r schwammen Auf weiter Wasserbahn, Die Geisterinsel die schöne L a g dämmrig i m Mondenschein, Dort klangen liebe Töne Und wogte der Nebeltanz.

Dort k l a n g es lieb u n d lieber Und w o g t es hin und her, W i r aber schwammen vorüber Trostlos auf weitem Meer.

3.

Divertimento Waldhorn,

( D - d u r ) for 2 Violiner, Viola, Violoncell og

Contrabass

2

. . . .

Mozart.

a. Allegro. b. Andante I

i

c.

4.

con

variazione.

Minuetto.

Indtogsmarsch og Chor af

„Tannhäuser".

Tönernes H a l ! vor Hilsen vi d i g bringe, I

Hilse d i g glad igjen med Jubelklang,

fe

Sangernes C h o r ! lad Harperne klinge,

.fi)

Musernes Skare lytter t i l din Sang.

. R. Wagner.

Priis den Ridder bold, som drager Sværdet, Iler afsled til blodig Vaabendans!

Slagets tapre Helt, som kjæmper uforfærdet, Skjænk ved d i n Sang en evig

Seierskrands!

L i l l i g t o g omt forraade Sangens Stemme, Hvad liig en Drom i Hjertet stille boer!

Kjærligheds Haab, som Barmen lonligt gjemmer, Tone fra Minnesangens C h o r !

2den Afdeling.

Beethoven.

Syvende Sinfonie a. Poco sostenuto, & Vivace. b.

Allegretto.

c.

Scherzo.

d. Finale, Allegro con

brio.

vi

HARMONIEN. rfreöag öen 2 3 ö e

ïïooemoer

Anden Concert.

1866.

Iste Afdeling.

Ouverture ti! „Williani Shakespeare" . . . .

Iuihlau.

Herrechor

Nordraak.

a.

Sangen: S y n g k u n i din Ungdoms Våar, i din lyse Sommer!

Sangens Væld fra Hjertet gaar og til Hjertet kommer.

Engang dine Ungdoms Kvad v i l , nåar Hosten kommer glad, tone d i g imode Haaret graaf.er, Sangens Elv flyder mere stille, rinder fflr du veed det selv, ud i Mindets Kilde.

Sodt er da hvert Ungdoms-Kvad, som en Rost veemodig glad, i de tause Lunde.

b.

Romance: Brede Sejl over Nordsjo gaar; hoit paa Skanusen i Morg'nen sloar Erling Skalgson fra Sole, spejder over Sii mod D a n m a r k : Kommer ikke Olaf Trygvason?

Sex- og Femti de Drager laa,

|

Sejlene faldt; mod Danmark saa

i

solbrændte Maend; da steg det:

Hvor bliver Ormen

~

=î*

lange,

kommer ikke Olaf Trygvnson'.'

Men ria Sol i det andet Gry gik af Hav nden Mast m o d Sky, blev det som Slorm at höre, Hvor bliver Ormen lange, kommer ikke Olaf

Trygvason?

Kommer ikke Olaf Trygvason .'

Stille, stille i samme Stund, Alle s t o d : (hi fra Havets Bund skvulped' som Suk om Flaaden: Tagen er Ormen lange falden er Olaf Trygvason!

Siden efter i Hundred' Aar norske Ski be t i l Folge faar helst d o g i Maanenætler!

Tagen er Ormen lange, falden er Olaf Trygvason !

Grand Trio

(i B - D u r ) for Pianoforte,

og Violoncell

Violin Schubert.

a.

Allegro moderato.

b.

Andante un poco

c.

Scherzo.

d.

R o n d o ; Allegro vivace.

mosso.

Allegro.

2dsn Afdeling.

4.

Sinfonie ( i D ) . No. 10.) a.

Adagio & Allegro spirituoso.

b.

Capriccio, L a r g o .

I

c.

Minuetto.

-\I>

(1.

Finale.

àtsitë**- —

Allegretto.

Alio, con spirito.

Haydn.

^ £g

• ~**®rM

Chor af „Elias',0

Mendelssohn. R

„Fürchte dich nicht, spric;ht unser Gott, fürchte dich nicht, ich big mit d i r ; " — fürchte dich nicht, ich helfe d i r , spricht unser Gott.

Fürchte dich nicht, ich helfe d i r , denn ich bin der Herr, dein Gott, der zu dir s p r i c h t : Fürchte dich nicht.

Ob tausend fallen zu deinet Seite und zehntausend zu deiner Rechten, so w i r d es doch dich nicht treffen. „ F ü r c h t e d i c h n i c h t ! ' -->•• ich bin mit dir, ich helle dir

spricht unsS

Gott.

-—*4

—

J. D. BEYERSiBOGTRYKKERI.

HARMONIEN. rfreรถag รถeii I4รถe Decemร er I860.

T r e d i e Concert.

Iste Afdeling.

1.

Ouverture.

2.

a.

3.

4.

„Ruy Blas"

Mendelssohn.

Noclunie i B moll Op. 9 No. 1 Jlbr P i a > . . . b. Varialions brillant, Op. 1 2 ) notbrtc a. Romance • , „, ) lor b. Menuett* \

Introduction

Piano og-

Violin . . . Chr. Teilmao.

6

CChor) a l „Lulu"

8 e e her, see «ier, o see hvilket tryllende Skjær, Orangernes

guldblanke Luer

og de giddende Druer, o g Bladenes skinnende Glands; hvilken

Sommerfugldands

om den duttende Krands Nys sorte Trolde i Svoveldullen paa rode Skjolde foer gjennem Luften, o g Hexekvinder sig tause snege med gustne Kinder om ndgne Ege. Men nu see pragtfuld Blomsterne folde sig u d , hor, o hor Vagtlens Slag under hvælvede Tag, hvilken llosenglod i Lundens hellige Skjiid o g den rislende Bæk gjennem lysgronne Hæk, o g Violerne hlaa med de Dugdraaber

Chopin,

paa.

Kuhlau.

#®3&*S ^'

**$$W N u Glæden skal lyde, o g Alle sig fryde, o Held os, o L y k k e , o Gl»'de!

Med Bloinsterklynger vor Skytsaand omslynger, vor Glæde nu skal lyde, o g Alle sig fryde! o Held os, o L y k k e ! o Glæde, o G l æ d e ! o salige

Lyst!

nu Alle sig fryde o salige

Lyst!

2den Afdeling.

Grand Sinfonie a. Allegro con

Jadassohn. brio.

b. Scherzo. c. Largo d. Finale.

e mesto.

Allegro molto vivace.

8&

%»—

HARMONIEN. <El}ors&ag ben 3lte Oanuar 1867.

Fjerde Concert.

P R G £ R A M. fste Afdeling.

Ouverture til „L'etoile du Nord"

Trio

Meyerbeer.

( O p . 1. E s - d u r ) for Piano, Violin og

Violoncell

Beethoven.

a. Allegro b. Andante. c.

Scherzo.

I

d. Finale Presto.

„Grand Duo de Concert" for Violin og Violoncell

Altdeutscher Schlachtgesang"

i Léonard & Servais.

for

Herrekor

Orchester

og Rietz. i

i :':

Kein seiger Tod ist in der Welt, als wer vom Feind erschlagen auf grüner Haid', im freien Feld, darf nicht hör'n gross Wehklagen, I m engen Bett, da ein'r allein muss an den Tudesreihen, hier find't er doch Gesellschaft fein

j

fallu mit wie Krauter i m Mayen. :,:

g,

S5-

— •

—

*«

:,: Ich sag' o h n ' Spolt, kein seiger Tod

'S

ist i n der Welt, |

als so man fällt

|

auf grüner Haid', ohn' Klag' und L e i d !

i Mit Trommelklang und Pfeiffeng'sang w i r d man begraben, Davon thut haben unsterblichen Ruhm. :,: Kein sel'ger Tod ist in der Welt, als wer vom Feind erschlagen auf grüner Haid', im freien Feld, davon thut haben unsterblichen Ruhm.

2den Afdeling.

Sinfonie (No, 4,

B-dur)

Gade.

a. Andantino & Allegro vivace & grazioso. b.

Andante cou moto.

c.

Scherzo.

d.

Finale, Allegro molto vivace.

AIlo. ma non troppo c

tranquillamente.

$2*

mm

3g(

HARMONIEN. CÖorsÖog Öen 28öe tfeöruar 1867.

Femte Concert.

GRAfi 1.

Sinfonie ( D - d u r No. 9.)

Mozart.

a. Allegro assai. b. Andante. c.

2.

Finale Allegro.

Trio

( G - d u r Op. 1

No.

3.)

for

Piano,

Violin og Violoncell

Beethoven.

a. Allegro vivace. b.

Largo.

c. Finale Presto.

3.

Ouverture til „Die Fingals-Hohle"

4

Introduction

. . . Mendelssohn.

(Solo og Chor) af Operaen „ W i l -

helm T e l l "

Rossini.

Clior.

M i l d t Solens Glands paa Voven bæver, skyfrit sig hvælver Hindens Blaa.

Tonernes K l a n g mod Fjernet svæver, og purpursmykt Bjergene staae.

Dybt fra vor Sjæl Lovsang sig bæver, Skaberens Magt prise vi maa

E n Fisker.

Jeg seiler, skjonne Pige til Elskovs Dromuierige, vil min Baad Du bestige, skal Du naa det med m i g ; nåar mildt os Baaden gynger, og Dig min Arm omslynger, mens j e g omt lor Dig synger, det sig aabner for D i g .

fer*-

Wilhelm Tell.

f

I'aa Kjærlighed kun hau lænker, men det Aag, som m i g krænker, o ! m i l Schweitz, dine Lænker ikke tynge paa h a m !

Vi til Trældom forhandel vort llaab har hygt paa Sandet, lian synger, mens Fædrelandet grædor over sin Skam

1 ledvijr.

E n Fisher.

Med Krandsen, som Dig pryder, Stormens Va'lde sig bryder, som en Piil Snekken skyder over Bolgerne hen.

Og, hvis den skjelmske Forer, Din Rosenmund berflrer ei Soen Kysset htirer, den er Kjærligheds Ven.

Jenny.

C e t s i n d ham Faren diilger, han Glæden b l i n d f o r f o l g e r o g t r o r paa f a l s k e BOIge at g l i d e let til den.

Men han Klippen f o r g l e m m e r , s o m i Dybet sig g j e m m e r ,

den

Sans han g l a d

i Suk

istemmer

svinde hen.

Chor.

Hornets Klang rask sig svinger over Bjcrg, gjennem Dal, og Bud om Festen bringer, som her vi feire skal.

Bag de skovkrandste Hoie vi skjult for Fiendens Oie vil skyldfrit os lornoie og slemme Trældoms Q v a l !

I Jubeiraab udbryder, vi her vor Fader har.

Hedvig.

Ved Dalens Hyrdefest, som gammel Vedtægt byder, Kirkens Baaud forene skal tre vakkre Brudepar.

Arnold.

Milde Gud, delte Held! Jeg maa m i n Qval f o r l i e !

Hedvig-.

Velsign Du dem.

Melchthal.

Hvad jeg?

esi

Hedvig-.

Som vi velsigne Dig.

Wilhelm Tell.

Den Fromme Alderdom Troskabs Pagt bor indv Da i dens rene Blik Haabet forklarer sig.

Mclclithal.

Lad hoit Sangen mod Hinden tone, opreis blandt Jer Tilfredsheds T r o n e ; paa denne Festdag vi med Fryd vil lovsynge Elskov og Dyd.

Chor.

Ja hoit vor Sang mod Himlen tone, vi reise her Tilfredsheds Throne! denne Fest vi feire med F r y d , den er viet Elskov og D y d .

Ja vi skal leire den med Fryd, den er viet Elskov og D y d !

Ton vor Sang, vi med Fryd feire Elskov og D y d !

Fjernt over Soens Vove, gjennem Dale og Skove, â&#x20AC;˘mod Gletscherne op o g til skydĂŚkte Top Echo forer vor Sang, fulgt af Hornenes Klang vidt o m k r i n g , vidt o m k r i n g tone skal, der er Fest i vor Dal.

J. D. B E Y E R S

BOGTRYKKERI.

HARMONIEN. £fjotsöag Den 4öe åprif 1867.

Sjette Concert.

Sinfonie (No. 13, B-dur) a.

Haydn.

Largo & Allegro vivace.

b.

Adagio.

c.

Minuetlo.

d.

Finale Presto.

Chor

af „Wilhelm T e i l " S k j ö n er Naturen.

Rossini.

Alt aander Glæde!

oplyldt af Haab d e for Altret glade t r æ d e !

Höit toner Sange (ra Venskabs Kjæde o g Kirken aabner dem Lykkens Vei.

Solo

for Piano:

a.

Sehnsucht am Meere

b.

Grand Duo dramatique

Willmers. for 4

Ilændcr

over „Freischütz"

Introduction

Og

Chor

Wolff.

(Iste

Scene,

3die

Act) af Operaen „Lohengrin" T r e u l i c h g e f ü r h t ziehet dahin, Wo euch in Frieden die Liebe b e w a h r !

Siegreicher Muth, Minne gewinnt, Eint euch in Treue zum s e l i g s t e n Paar.

Streiter der Tugend, s c h r e i t e v o r a n !

Zierde der Jugend, s c h r e i t e v o r a n !

m

R.

Wagner.

~~ nIJ

Rauschen des Festes seit nun entronnen,

^

Wonne des Herzens sei euch gewonnen, Duftender Raum, zur Liebe geschmückt, Nehm euch nun auf, dem Glänze entrückt!

Treulich geführt ziehet dahin,

\

W o euch in Segen die Liebe b e w a h r t !

Siegreicher M u l h , Minne, so rein, Eint euch in Treue zum seligsten Paar.

Wie Gott euch selig w e i h t e zu Freuden, weh'n w i r euch ein Liebesglücks Geleile, denkt lang der Stunde hier!

Treulich bewacht, bleibet zurück, W o euch in Segen die Liebe bewahr!

Siegreicher M u l h , Minne und Glück.

Eint euch in Treue zum seligsten Paar.

Streiter der Tugend, bleibe daheim, Zierde der Jugend, bleibe d a h e i m !

Rauschen des Festes, seit nun entronnen, Wonne des Herzens sei euch gewonnen.

j

Duftender Raum, zur Liebe geschmückt.

Nehm euch nun auf, dem Glänze entrückt!

Treulich bewacht, bleibet zurück, W o euch in Segen die Liebe b e w a h r !

Siegreicher Muth, Minne und Glück Eint euch in Treue zum seligsten Paar.

5.

k > & Sil

Ouvertüre til Lconore (No. 3.)

Beethoven.

k