HARMONIEN 1887 88. f « S T I KONSERT tirsdag
den 2 5 d e o k t o b e r
u n d e r l e d e l s e af hr. P e r
kl. 8
i
Winge.
PROGRAM. 1.
Ouverture og A g a m e m n o n s (Solo:
2.
S y m f o n i h-moll
3.
Sange m e d Piano: a.
arie af »Ifigenia i Aulis«
Jfr. Ingolf Sehjøtt.) Schubert.
Hendes slummer v æ r e sød
j [
b . O var du i d i n kolde blæst c.
Gluck.
Jeg vilde sii gjerne vide
Tischendorf.
) Winge.
(Hr. Ingolf Sehjøtt.) 4.
Festpolonaise for stort orkester
(jriegs bogtrykkeri.
Svendsen.
Paa Grund af Hr. Ingolf Schjotts Sygdom er Programmet forandret saaledes: 1.
Ouverture af »Ifigenia i Aulis«
2.
S y m f o n i h-moll
3.
»Air« for strygeorkester
4.
Festpolonaise
for stort orkester
(Sluck. Schubert. Bach. Svendsen.
HARMONIEN 1887 88. tirsdag
den 2 2 d e
november
u n d e r l e d e l s e af h r . P e r
Winge.
P R 0 G R A M. Ole Olsen: Brahms: Kjerulf:
Menuet og Hrur'sl채t for strygeorkester.
a) Minnelied \ i \ f i for damekor. b) Fragen > Vuggevise
for strygeorkester.
Rheinberger: a) D i e alte Tanne \ i-i r ui i r t째 b) D e r Urebirgsbach ) Tschaikowsky:
r
damekor.
Serenade for strygeorkester. I . Pezzo in forma di sonatina. II.
Valse.
IH.
Elegia.
I V . Finale ( T e m a russo).
Griegs bogtrykkeri.
kl. 8
HARMONIEN 1887 88. f l r ø l g JCOMCSEB.T torsdag
den 15de d e c e m b e r kl. 8
u n d e r l e d e l s e af h r . P e r
Winge.
« S K O .
PROGRAM. 1.
Selmer:
» L a captive«, a) I n t r o d u k t i o n & Danse espagnol for orkester. Motto:
„Blødt lagt paa græsset mig lyster at synge eit s p a n s k melodi, imens mit lystige følge af piger med letvindt fod med skjelmske smil og med latter i runddans under en solskjerm det slanke legeme fører saa yndigt t i l sangens takt."
b) Alt-solo med orkester. 2.
Rubinstein:
3.
Winge: .
T i l m i n mor. J M i l l o m rosor.
C
4.
Ballétmusik af »Feramors« for orkester.
g
:
(Ragnhild.
Beethoven:
Symfoni no. 7, ( A - d u r ) . Poco sostenuto.
Vivåce.
Allegretto. Presto. A l l e g r o con brio.
Griegs bogtrykkeri.
I
DEN
FANGNE.
fange,
og hører harmonier
blev min lyst dette land,
og bløde melodier,
disse bølger, som klage,
som genierne indvier
den rigtklædte strand,
at synges høit mod sky.
Hvis jeg ikke var
disse stjerner, som funkle; — men langs muren, den dunkle, der blinker i mørket
H v o r herlig i dette rige
en spahis blanke sværd.
dets templers virak-duft!
o!
Guld-vinduer, som prange, dette skjælvende løv!
Ei er jeg fra Tartariet,
Kilden, som vand udbreder
saa at en gilding sort skal stemme min guitar
og palmeroden væder,
og holde mig mit speil. —
og storken, som breder
Fjernt, fjernt fra sligt Sodoma;
sin vinge over Minaret!
— i landet, hvor jeg fødtes, om afVnen med sin beiler man hvisker ømme ord.
Men især, nåar om aft'nen jeg gynges af vinden let,
Smyrna er en stolt fyrstinde i al sin høitidsdragt, en evig vaar med hende har sluttet nøie pagt.
—
Herlige disse taarne, med flag, som seier spaar, —
da jeg ynder at drømme en længselsfuld drøm. — Ser jeg ud over havet, da stiger maanen sagte og over bølgen kaster sit blanke søl vernet.
— — mangt hus af guid! I disse iepaladse mit hjerte stemmes høit
— Hvis jeg ikke var fanget Ja, fange!
-
af dumpe lyd fra ørk'nen, der ligner aanders suk,
(Etter „Les Orientales- af Victor Hugo.
HARMONIEN giver
2den juledags eftermiddag kl. 5 i „Logens" festsal e n
FOLKEKONSERT u n d e r l e d e l s e af h r . P e r
Winge.
PROGRAM. i.
Beethoven:
S y m f o n i no. 7, ( A - d u r ) . Poco sostenuto.
Vivace.
Allegretto. Presto. AUeero con brio. 2.
Winge:
T i l min mor.
3-
Grieg:
M i l l o m rosor.
4.
Kierulf:
Sangfugl, h v o r h e n
5.
Svendsen:
Festpolonaise for stort orkester.
udføres af en amatrice.
t r i e ' s bfgtijtkeii.
HARMONIEN 1887 88. wimmm lørdag
KONSERT
c
den
18de f e b r u a r
/ O o u n d e r l e d e l s e af h r . P e r
kl. 8
Winge.
PROGRAM. 1.
Beethoven:
2.
a) Olaf Paulus Olsen: b)
Ouverture til »Coriolan«.
Schumann:
Præludium for
» A b e n d l i e d « , arrangeret af J o h a n
3.
Mendelssohn:
strygeorkester. for
strygeorkester
Svendsen.
D e n 42de salme for soli, k o r og orkester.
(Sopran solo:
fru R a n d i Olsen.)
Griegs bogtvykkeri.
»
HARMONIEN 1887 88. mnri KONSIST lørdag
den 2 4 d e m a r t s
u n d e r l e d e l s e af h r . P e r
kl. 8
"Winge.
PROGRAM. 1.
Bizet: L'Arlesienne, suite for orkester. a) Prélude. b) M i n u e t t o . c) A d a g i e t t o . d) Carillon.
2.
Goliermann:
K o n s e r t (d moll) for violoncel m e d orkester. (hr. J o h n
Grieg.)
3.
Wagner: I n t r o d u k t i o n t i l 3die akt o g b r u d e k o r af»Lohengrin«
4.
Saiut-Saëns:
Marche héroïque for stort orkester.
Griegs bogtrykkeri.
HARMONIEN 1887 88. onsdag den 9de mai kl. 8
• '
u n d e r l e d e l s e af h r . P e r W i n g e . .O^ftloo
P R 0 G R A M. Svendsen:
Symfoni
n o . i (D-dur.)
Molto Allegro. Andante. Allegretto
scherzando.
Finale. Den Bergtekne,
Bariton-SOlø m e d
orkester.
(Hr. Ingolf S c h j ø t t . ) Suite
f o r o r k e s t i : r af musiken t i l » P e e r G y n t « (ny bearbejdet
t i l konsertbrug.)
Morgenstemning. Åses dod.
!
A n i t r a s dans. I
I )ovregubbens
Landkjending
for
hal. Mandskor,
bariton-solo
orkester. (Solo :
H r . Ingolf Schjott.)
Grtags b o k t r y k k e r i .
og
Den Bergtekne. Eg
for
vilt i veduskogir.
kringum ein elvesteine, jutuldottri narra6 meg, eg fann inkji vegin heim Kg for vilt i ve&uskdgin kringum ein elve-runne, jutuldottri narra& meg, eg hev inkji vegin funni?).
Kg hev vori& me& jutulen, og jutulen etter meg rann, gentunn sa', eg lokka?) dei, um eg dei aldri fann. Kg hev vori?) med jutulen, og jutulen etter meg lag, gentunn sa', eg lokka?) dei, um eg dei aldri sag. Kiskin uti fagran vatni og sildi sokir hav — mang ein helsar magin sin og veit sa liti?) af. Kiskin uti fagran vatni, og ikonn up i tre — alle sü heve dei makamann, men ingin sa heve eg!
Eg for vilt i vebuskogiii kringum ein elvesteine, jutuldottri narrao meg, eg fann inkji vegin heim.
Landkjending. Og
det var Olav
Trygvason,
stævned over Nordsjø fram op mod sit unge Kongerige, som ikke vented ham. Fik han sa første Synet: »Hvad er dette for Mur i Hav brynet?* Og det var Olav
Trygvason,
Landet syntes ganske stængt, alle hans unge Kongelængsler føltes mod Klippen sprængt, indtil en Skald
opdaged
hvide Kupler og Spir i Skylaget. Og det var Olav
Trygvason,
syntes, han med engang sa grasprængte gamle Tempelmure, snehvide Hvaelv derpå. Længtes han da sa såre med sin unge T r o sta mdenfore. Landet sig abned, Vår der var, durende af Fossebrus, Stormveir og Havdøn rundt omkring dem, sælsom var Skogens Sus. Orgler og Klokker hørtes, Kongen sa sig om, Kongen henførtes:
Her er Granden funden funden Tempelhvælvet trodser H e l v e d ! Aanden bæver, Hjertet fyldes, her den største kun kan hyldes:
Gid min T r o staa stærk som Grunden, stige ren som Jøkelrunden, Aanden naa Naturens Høide, fyldt af ham, som
sammenfolde!
Gid min T r o staa stærk som Grunden, stige ren som Jøkelrunden, Aanden naa Naturens Høide, fyldt af ham, som sammenføide !
Olavs Bøn vi alle tage, nu som da og alle Dage: Aanden hæver, Hjertet fyldes, her den største kun kan hyldes!