Bfo 1913 1914

C. R A B E S

TIRSDAG

KONSERTBUREAU

4. N O V E M B E R K L . 8

Dirigent: Hr. HARALD HEIDE Solist: Hr. Operasanger ERIK BYE Ved Flygelet: Fru ELISABETH HALS-ANDERSEN o

PROGRAM: 1.

Schumann:

Synfonie i D-moll Op. 12o for Orkester i første Gang) a) Z i e m l i c h langsam b

Romance

c) Scherzo d 2 a)

Lconcavallo:

b)

Bizet:

Finale Prolog af Op.

„Bajazzo"

Toreadorens Sang af Op. „ C a r m e n " med Orkester

Hr. Erik Bye. 3 a)

Gretchaninow:

b)

Die Steppe Der

c)

Backer Grondahl:

d)

Alnæs:

Adler T i l mit Hjertes

Dronning

Vårlængsler

Hr. Krik Bye 4.

Liszt:

Ungarsk

Rhapsodie Nr. 1 for Orkester, Hans von Riilow tilegnet

første Gang)

O Flygel Brdr. Hals (Askildsen

Pianolager)

.1. l i . Beyers ßogtrykkeri

3 a.

Die Steppe.

Gehe allein durch die Steppe hin Nicht eine B l u m e zu sehn B ä u m e h e n die g r ü n e n auch nicht zu sehn Wo s ä n g e n s ü s s Nachtigall'n.

D ü s t e r der Abend sich breitet schon Nicht mal ein Stern in der H ö h .

W a r u m ich deiner gedenken musst Grade zur selbigen Zeit.

Ich dachte d e i n ! meine Seligkeit Milde und rein wie du bist.

Ich sehe dich und mit eincmmal H e l l t sieh die Finsterniss auf U n d schon beginnet die Nachtigall'n Jauchzend im g r ü n e n G e s t r ä u c h B l ü t h e n und B l u m e n umgeben mich Sterne am H i m m e l e r g l ü h n .

b.

Der Adler.

3

Ich sitz h i n t e r ' m Gitter ein fenchten Verliess, ein junger Adler gefangen gleich mir, mein traur'ger G e f ä h r t e die Flügel bewegt, an blutigem Fleische vor'm Fenster er hackt, er hackt es und wirft mir's mit Blicken — — *—.

2.U als fühlt er, und denkt er das Gleiche mit mir.

Er ruft mich mit Blicken, er ruft mich mit Schrein, als wollte er sagen: „ K o m m mit, lass uns flieh'n.

W i r Vögel der Freiheit, k o m m mit, Bruder, komm; dahin wo durch W o l k e n erglänzet der Schnee, dahin wo das Meer unter uns erblaut dahin — wo nur herschen, der Sturmwind und Ich !"

3 c.

Til mit Hjertes Dronning.

Skal vi vandre en Stund, i den d æ m r e n d e Lund, medens Fuldmaanen hist holder Vagt, medens Fuldmaanen hist holder Vagt.

Jeg v i l hviske m i n Skat, i den kjølige Nat, Hvad jeg aldrig, aldrig, aldrig ved Dagen fik sagt.

Jeg ved Stjernernes Skjær, skal betro dig en H æ r af Tanker som aldrig fik O r d , af Tanker som aldrig fik Ord.

Imens Nathimlens Glans som en s ø l v e r n e Krans om din luftige S k j ø n h e d sig snor.

Og n å a r Maancn fra Sky, over M a r k e r og By udgyder sin s ø l v e r n e Flod, vil mig fængsle dens Skin paa din Pande, din K i n d , vil jeg k n æ l e i I.øn ved din Fod, vil mig f æ n g s l e dens Skin paa din Pande, din K i n d , vil jeg k n æ l e — v i l jeg k n æ l e i Løn ved din Fod. Lad os vandre en Stund, da ved Sø og i Lund, medens Fuldmaanen hist holder medens Fuldmaanen hist holder Jeg v i l hviske m i n Skat i den kjølige Nat hvad jeg aldrig, aldrig, aldrig ved fik

Vagt, Vagt!

Dagen sagt!

3 d.

Vaarlængsler.

Jeg gaar i de zarteste v a a r l æ n g s l e r s følge, Og se, hvor jeg gaar, der risler det vande, der lysner det baske, som regntunge stuar.

Jeg- gs*»- i en verden af s&agnende kvad. en anende verden, der lytter i lialvdrømnie aa, saa glad !

M i n ajæl er et nysprunget blad!

H i n sjæl er som busken, der regntung liar bøiet sig y d m y g t mod j o r d . m i n sjæl er som draabcn, der blinker i øiet, takuemmelig-stor, der speiler sig buske, der speiler sig t r æ r men lysere, s k j æ r e r e , speiler sig finere, end de er.

Tier speiler du dig, m i n hjertens kjær.

D u speiler dit billed og smiler vemndigt, min hjertenskjær og mindes forundret vor k j æ r l i g h e d e vinter, der synes saa n æ r .

Det funkler som taarer af b l o m s t e n e s blik det suser i luften : En rislende, mumlende øni mttsik.

Snart springer du uil som m i n b r u d .

A a j a j e g er glad, jeg er gjenfødt som fuglen, der pipper bag blad, og gjennem m i n sjæl gaar en anende verden. at* d r ø m m e og kvad.

Aa ja, j e g er glad! — Hvad j e g elskede før, det smiler m i g t i l bag et s k j æ l v e n d e , bølgende t a a r e s i ø r .

M i n vinter er fjærn, min v å a r er na<r.