Bok 02 del 01 by Bergen Public Library

l. F. HANSKN, Bergen. Johan N. Nielsens Bfterf. Hl Om lignende Bog øn- <7> CO CD skes bestilt, vil det være a O* tilstrækkeligi kun at opgive:

OD H

&o&Binbvii éf SiolcfiolfafciiH

V a d

s o m

b r u n n i t .

—

S t o r a

g å v o r

t i l l

d e

b r a n d s k a d a d e . S t a d e n s Man kan nu bor ja orerblicka omfan- rad Mohr, Bergen, 25,000 kr., Bjtfrn get av jattebranden i Bergen. Det r i - Bjornson 1,000 kr., skepperedare Ditlev sar sig., att icke mindre an 393 bygg- Simonsen 10,000 kr. ocb Gerdt Meyer 10,000 kr., Kristianiakretsen ar den nader strukit med. Hur mycket av norska bryggeriforeningen 10,000 kr. varulager, losdre o. dyl. som gått for- Så gott som alla Kristianiatidningar lorat kan ånnu icke sagas, men « k a d o r - j igangsatt insamlingar. Morgenblaaa representera s-akert minst 100 milj.'det har nu fått in 40,000 kr., Tidens Tegn 21,000 kr., Aftenposten 10,000 kr. kronor. Av de storre affårer, som drabbats osv. I kyrkorna insamlades på sonar katastrofen och ar vilka de fiesta dagen flera tusen kr. aven åro kanda langt utanfor landets Nationalteatret kommer att ge en grånser, må nåmnas Erichsens para- forestållning t i l l forman for de nodlij-lyfabrik, Tomoes pappershandel, dande och uppfor operan ''Faust". For .Brægelmans konfektionsaffår, Kræpe- att skaffa storsta mojliga inkomst amliens, WallendabLs och Giertsens bok- nar teatern planlågga bortauktionering jhandel, J. E. Mowinckels kolonialvaru-ar biljetterna. affar, apoteket Svanen. Beyers bokhandel, EKingsens kolonialaffar, Zucker- D e d a n s k a b r a n d s t o d s b o l a » 'manns magasin, Ohr. Bruuns kolonialgems e n g a g e n w m g . varuaffår, Holdts hotell, Bergens Tidning, Bergens Aftenblad, gudsmed M a l mo den 18 jan. (Från vår (Hanners filial, Brandts pålsvaruhandel, Malmokorrespondent.) En dansk tid| David Andersens filial, Tonnesens bok- ning uppger från den stora branden i handel, Bergens ångfartygsaktiebolag Bergen, att utlåndska bolag hade «tt>«<4 jdar Joaohim Grieg hade sina kontor, gtorjorjannfc ty g a m r, stenders JaTrF dom. Vad danska bolag betraffar, sa handel, Vesta och Hygea, John Griegs åro aven de engagerade i detta avb«Panorama over Bergen. boktryckeri, Theodor Olsen» juvelerare- ende. Man antar, att det år omkring ftfågra episoder. affår, Michelsens och Reimers kondito- 2 miljoner kr. Återforsåkring finni* rier. Finn Langes eportaffår, hotellen emellertid, så att den summa, som de Ett ogormttne* beråfctelse. Metropole, Victoria ocb Angleterre, danska bolagen skola utgiva, torde :Qrand kafé, Hambros skola samt ho- uppgå t i l l 5 å 600,000 kr. Dåremoc, tell Norge, som dock endast delvis for- heter det, att de stora norska bolagen, En brandskadad Bergenbo 'har fdt storts. Med apoteket Svanens brand som ha forsåkringar i fasta egendo- Aftenposten beråttat ett och anna» fdrstordes ett av landets etorsta medi- mar, icke ha stora återforsåkringar. från den hemska elrsvådan. cinalforråd. Mowinckels lager av mjo] Elden hade just sprungit Sver Olaf och kolonialvaror voro sarskilt stora. Franske presidenten k o n - Kyrres gade och hade hårjat i kvarte| Stora lager ar juveler, guid och silver ren mellan denna, Rådhuspladsen och doler ar. jha V.ivit lågornas rov med Hanners, Christies gade. På Rådhusp:adsen Olsens och Ellertsens juvelerareaffåP a r i s den 17 jan. (Sr. T.) Pre kampade brandkåren en fortvivlans rers brand. Brandts pålslager represidenten Poinearé framforde, så '~nart strid for att rådda brandstationen ocb senterade stora varden. Av offentliga byggnader år det blott han fått underrettelse om den fruk den gamla stiftsgården, då det åntlltelefoncentralen (den automatiska). tansvarda eldsvådan i Bergen, telegra gen lyekades såtta en grans for branoch den gamla centralen r i d Torval- fiskt uttryeken ar sin livlig* s y m p a t i | menningen som brunnit upp. Det for offren for olyekan t i l l konungen Vinden hade i ett ogonblick sprungit gamla rådhuset fick blott en del ska- av Norge. over på våster. Detta råddade Nydor på fasaden mot rådhusplateen. r e g e r i n g e n skan-| 2'engåid. uppstod su>r Hela norra sidan av Vaagen med F r a n s k a fara for Kalfarfidan, oc Bergenshus, Haakonshallen, Walkenk e r 100,000 francs. ogonblick iartrivla* ni dorfe torn, Ty6kbryggen ocb de intresOme-I^Wr^SflW-flWJlll o'vlT -erna ivtirigeP a r i s den 17 jan. (Sr. T.) Ome-: eTaregwjr-srepTB over 'santa, modoltida kyrkorna år helt och hallet orord av elden. Oskadade åro dclbart efter att ha erbållit underrat- gaardsrand ooh satte eld i den «tora också de fornameta byg^naderna från telse om branden i Bergen framforde repslagarebanan. Det så ut som om 'de senare århundradena, bl. a. nya kyr- konseljpresidenten Briand uttryeket av hela Nygaard skulle stryka med, vilket kan. På Muralmenningen, i nårheten sitt djupa beklagande t i l l norska lega- ku!le ha betydligt fdrsvårat olyekan, ]\j i j e tåtast beav stadsporten, dår elden borjade, ble- tionen. Republikens regering, som ^ vo icke heller de vackrasto medeltids- blivit djupt vord av denna^ katastrof,| byggnaderna hårjaoe ar elden. har genast stållt t i l l franske mmis uteslutande bestående av stenhus. Denna jattebrand Sr således forst terns i Kristiania forfogande en sumVid halv 2-tiden var elden begrånoch frarast en ekonomisk katnstrof, ma av 100,000 francs t i l l avhjålpande sad. av offrens for olyekan mest overhånfiirfarligare ån någon tillforne i NorFrån Fjældveien hade man — beråtcres historia. Den omedclbara noden gande behov. AT Dagbladet — en storartad overblick ar stor, men kommer dock blott i ano r g a n i s a t i o n s k o m m i t t é over det skråekinjagande skådespelet. dra hand ooh forst langt dårefter kom- E n jma naturligtvie de forluster som gjorts tillsåttes. Man såg huru fullståndigt hoppJosa l i kulturhistoriskt hanseende. brandkåren* anstrångningar voro. UKonung Håkons bcstt. - Ingcmjors-l ^ . soldater deltoga i bargningsarbetet. R å d s l a g om s t a d e n s å t e r hus, belågna

å t e r u p p b y g g a n d e

s k a l l

o m e d e l l p a r t

i g å n g s å t t a s . ———

(Det med envit linje inramade omradet

J a t t e b r a n d e n

ne<il>runnet.

Pilen vi^ar var elden bi

B e r g e n . R o j n i n g s a r b e t e t o c h "barackbyggnader påborjade.

l i -

V-

Konung Haakon har tecknat 20 000 kr. for de brandskadade. (Frin

var

Kristianiakorresponient.)

E l d e n s isppXcomst n u k o n K R I S T I A N I A , måndag. Man har i staterad. dag borjat rojningsarbetet på brandtoraCn packe tjfirdref antand från ett farinterna efter den stora branden i Bergen. De militarafdelningar, som anlande dit! nande ljus. i morse, åro i fård med att roja af tom(Från vår Kristianiakorrt$pondent.) terna och uppfora baracker for de husvil-: la. Af de 2 700, som forlorade siim hem i K R I S T I A N I A , måndag. Intelligensgenom branden, ha i dag 1 200 anmiilt sedlernes korrespondent i Bergen bar baft sig på det af etiidsmyndiglieterna upprat-1 | ett samtal med brandebefen rorande brnntade kontoret flir de husvilla. De komma : den, bvarvid denne låmnade en d(.-l faktills vidare genom kommunens foranstaltiska upplysningar af stort in tresse. tande att inkvarteras i offentliga bygg- | Bland annat meddelade han om brnndons nader såsom kyrkor och skolor, till dess uppkomst, att det nu konstaterats, att den • nodbarackerna bunnit uppforas. Han- upjmtått darigenom att ett par af gross' delskn mina ren och borskommittén ha vid handlare Berstads folk handskats of'6rsammnntråde i dag beelutat gora en fram- siktigt med eld i ett varumagasin. De stållning till stadsfullmiiktige ora uppfo- bade niimligen då de skulle gå upp i ma1 rande snarast mojligt af provif»ori»ka trå- ?asinet for att hamta något bly roed! byggnader i «tallet for de affårélokttler, fort ett bart ljus. Den som bar ljuset i som vid branden lades i aska, på det att rå ka de komma for nSra i rt till en packe affarslifvet å ter må komma i gang. Sam- tjårdref, med den påfciljd att den med tidigt beslots gora en hemstållan till pna fl.nmmade upp och inom kort stod |sU.dafullmåktiges ordforande, rektor Geel- magasinet i ljusan låga. Alla fbrsoK att • muyden, som nyligen raides t i l l stor- slacka elden voro rdrgåfves, ocb harifrån tingsman, att denne måtte soka befrielse spred sig sedan elden med forfårande från etortingsgoromålen tills ridare for fart. att forUiitta att leda organisationsarbetet På forsnkringsbolngen komma att stalefter branden. las stora kraf, men det lar inte vara nåI Bergen råder fullkomligt lugn. De B e r g e n den 18 jan. (Sr. T.>, flera hundra meter från eldplatsen. tidningar, hvilkas lokaler nedbrunno, ut- got tvifvel om, att de 6kola kunna ersittta Under gårdagen ha åtskilliga moten Det våldigaste spranget gjorde elden, kom mo å ter rednn i morse, ocb teatern skadorna. Åfven om de ha reassureradt for en stor del i bolag i krigforande lanhållits for att dryfta den genom bran- då den hoppade från husen vid parken borjar sina fcirestiillningar en af de når- der, tviflar man icke på, att dessa skola ooh kajen tvårs over Lilla Lungemaste daga rna. Teatern blef å f ven an- uppfylla sina forpliktelser. Några mera den uppkomna situationen. Motena thnd under branden, men man lyekades betydande forluster genom branden i konfortsåtta6 i dag, varvid forsvarsmims- gaardsvandet t i l l Stromsgaden^ langt snart sliicka elden. Teatern blef dock tanta penninger och vardepapper kan det ute på Nygaard. tern kommer att deltaga. En kommitté bkadad af vattnet. Stadens fanpelse var Bortemot 400 hus åro forstorda av np *tu?J så a\.?rVt. hnt.wdt. "•Vrr.;;n. '>Z- icke bli tal om. Det som icke råddodes kommer att tillsåttas, «om 6kall vågundan lågorna fiirvarades i brandsiikra leda, hjålpa och organisera nydanings- elden. De husvilla — beråknade t i l l hft&tnKad flytta ofver en del af fångar- hvalf och kessaskåp, som risa sig ha hålomkring 3,000 — kro inhusU lite var na till polisstationen och losslåppa de of- lit mycket bra. arbetet. riga. Korre>«p<mdenten har också heft ett Någon brist på lifsmedel råder icke, Stora gåvor ha instrommat. Insam- stades i skolor och andra offentlig* semtal med stadsfullmektiges ordforande byggnader, många ha dock fått tak då det finns stora både offentliga och lingen i Bergen har hittills inbragt priveta lager af sfldana. Många ha helt i Bergen, stortingsmannen Geelmuyden, huvudet hos vanner och bekanta. en kvarts miljon kr. naturligt gjort stora forluster i pennin- som dåfvid bland annat namnde, att hau Det beratta8 ha rarit brandkårena gar genom branden. Till de insamlingar, iitnnade foreslå polismyndigbeterna att Konungen, som anlånde t i l l staden balla spritbolagets lokaler stiingda tills vid 1-tiden i går, reste tillbaka t i l l mening att spranga i luften en hel som igångsatts, instromma emellertid betydande summor från skilda hill. Kohusråd r i d Haakons gade om elden Kristiania på natten. nungen bar sjjilf tecknnt 20 000 kr. på l i - videre. Man fruktar namligen att forIngenjorerna från underofficerssko- nått ditt. storna for de brandskadade och dessutom shljningen af sprit under den nårmaste Besåttningen från Harald Haarfager hø teckn8ts 10 000 kr. och mindre be-j tiden skulle kunna medfora oordningar. lan ha anlfint t i l l . Bergen och deltaga har deltagit i slackningsarbetet. Det lopp af en miingd personer i landet 1 i i bårgningsarbetet. de fiesta af Norges stader ha iusamlin- j Telefonbolaget bar beslutat ink5pa går många rykten om att flera av den gar igångsatts. gammal telefor^aateritJ itkp, 8 t | v j j i ^ bosattning såval som ock av brandDen genom branden uppkomna skadan kårens folk skulle ha omkommit eller torde niippeligen komma att bfverstiga F r a » . s l i a r c g e r l n f ? e n c r b j n ger, vilket rocker for cirka 1,000 ab der 100 000 f r a n c . skadats. Det enda man med såker- 50 miljoner kr., hvaraf Vz faller på etabonnenter. het vet år emellertid, att en oi vil man omkommit genom en nedfallande tak, 4* * \ rr,»^ «n att ha erbållit underrettelse om bramlen middag boll presidenten ett tal med an^„^„i:„ A-; u„t»n gesima. ledning af den hemska branden i Bergen, • i Bereen framfdrde konseljpresinenten lån han uttalade stortingets deltagandc Brlnnd utlrycken a f sjtt djupa beklaarande till norska delegatkmen. Republiden stora forlust staden l i d i t Konungen ocb statsrådet Iloltfodt, som kens regerinfir, som bl i f vit. djupt r3rd morse anlånde till Bergen, ba under af denna katøstrof, har irenast stållt till orruiddngen aflagt ett bewik pfi brand- franske minifterns i Kristiania forfoilatsen samt konfererat med de komma- rende en summa af 100 000 franc till tala myndigbetema om de anstalter, som afhjålpmde af offrens f5r olyekan meit 5fverhångande bebof. från statens sida kunna bli behofliga. d e n

e r a a r d

e n å r

b y g g d f t

y g a a r (

f 6 f h i n d r a

u p pfa y cs g a n d e . Redan på sondagen samlades Bergens handelsforening ooh borskommittén for att dryfta sporsmålet om stadens återuppbyggande, rilket enligt fattat beslut omedelbart skall påborjas. En srårighet barvidlag åT, att man knappast som forhållandet var efter Aalesundsbranden torde kunna erhålla byggnadslån av offentliga fonder. I n valid fonden vore den enda som kan komma i fråga, men den har sju och en halv miljoner bundna i Boligbanken och alla disponible pengar gå t i l l lån for jårnvagsbyggneder. Storartad år den hjalp som latrinas Bergen från snart sagt alla delar av landet. Rederforbundet har stållt 100,000 kr. t i l l stadens dispoeition, skeppsredare Johan Ludwig Mowinckel har skankt 30,000 kr., skeppsredare Th. Ha]vorsen har stållt 50,000 kr., kvarn*gar« Co»-

g r

g t o d

a v

8 t a d e n >

]

ftU

a n t å n d e a

D a

Storartad hjålpsamhet i hela Norge. — Konung Haakon skanker 20 000 kr. Ofver hela landet har ett storartadt u p p ? hjålparbete iglngsatTbs. Stora gåfevor ha instrdmmat. Insamlingen i Bergen har hittills inbragt en kvarts million s t o d g e n o m s l a r f . kr. Rederiforbundet har stållt 100 000 kr. till stadens dispositåon, skeppsredare Johan Dudwig Mowduohel har skåokt Llfvet I don håVjada staden g å r åte* 50 000 kr., skeppsredare Tb. ELalivorseb sin g i l l a gang. 50 000 kronor, kvarnågare Oonrad Mohr, Bergen, 25 000 kr., Bjdra Bjornson 1 000 kr-, skeppsredare Ditlev SiBanker och forsåkringsbolag gora allt monsen 10 000 kr. ooh Gerdt Meyer for att understbdja återuppbyggandet. 10 000 kr., Kristianiakrebsen af den norska bryggeriforeningen 10 000 kr. Sa godt som -alla Kristjianiatndningar ha K B J S T I A N I A den 18 januari. (Från igangsatt insamlingar. Morgenbladet St. D:s korr.) I Bergen talar man har nu fått in 40 000 kr., Tidens Tegn ick» långre om branden, endast om 23 000 kr., Aftenposten iOOOO kr. 0. s. den nya stad, 6otn skall uppstå i den v. I kyrkorna insamlades på sondagen bråndas stalle. Så hastigt som det å r flera tusen kr. Från Kristiania sandes mojligt for månniskchånder, skall en [på måndagen med n a t t å g till Bergen ny och vackrare stad intaga den garn- fullståndig beklådnad t i l l femtio famillag plate. Redan i dag borjade lifvet jer, cirka 250 personer, i staden att falla tillbaka i de gamla j Konung Haakon har sjålf tecknat gångorna. Borsen var som vanligt vål 20 000 kr. p å listorna for de brandskabesokt och mot a*lla forvåntningar stc- idade, och mindre belopp ha tecknats af go prisema på våirdepapper. Den i många personer i landet. Sårskildt i mest framstående bankchefen i Ber- Stavanger har hjåilpsamheten varit storgen, Jebsen i Bergens Privatbank, har artad. Datøifrån skrickades en expedifor Morgenbladet uttalat, att Bergens tion med mat och klåder, och stadens banker åro starko- nog for att kunna invånare ha stållt boståder t i l l ddspomota de stora kraf, som nu stallas på sition for inkvartering. dem for å t e r u p p r å t t a n d e af den odelagda staden. En komité organiserar nydaningsarbetet. Det kan icke spåras någon ©om helst depression i staden och uteikterna ge BERGEN den 18 jan. Under gardavid handen att det inom kort kommer gen ha ålskilliga moten hallits for attatt bli hvad man kallar goda tider, d å dryfta den genom branden uppkomna en enorm byggnadsverksamhet torde ta fart. Det enda man fruktar år de sibuationen. Métena forts-åttas i dag, oerhordt boga prisema p å material hvarvid for&vareapinistern kommer att deltaga. En komité kommer att tillsåtocb ar bets loner. E t t egendomligt utslag af branden tas, som skall vagleda, hjålpa ooh orår, att hy roma p å de våningar i sta- ganisera nydandngsarbetet. Ingeniorerden, som icke hårjats af elden, efcigit na från ujaderoffdcersskolan ha anlåndt enormt p å nAgra dagar. SårskiHt tdll Bergen ocb deltaga i bårgTiingsargaller detta affarsgatoma, d å r hyrorna betet. Telefonbolagot bar besJutat inokats med upp t i l l 100 procent sedan kopa gammal telefomnateriel från Stabranden. Orsaken år att de stora- fir- vanger, hjvilket råeker for cirica 1000 morna, hvil kas lokaler forstorts, nu abonn ^nter. Roka nya botlana Brand forsak ri ngsbolagen stalla sig Norska legeringen tackar f6r Frankrikes ålskvårdhet. mycket vål villaga gent «mot de af branden hemsokta och de privata for- K R I S T I A N I A den 18 januari. Med såkringsbolagen ba redian erbjudit »ig anledning af att franska regeringen eratt utbetala 50 procent af a«surans- bjudit sig att t i l l de nodlidande ofverbeloppen i kontanter for att s å t t a låmna 100000 francs bar novska regebyggverksamheten i gång. ringen meddelet, att de husvillas behof Kondoleanstelegram ba strommat in ni klåder, mat m. m. for tillfållet år från alla hå/11. Den franska republi- tiPiredsstållande tillgodosedt genom kens president, konungen af Sachsen, de lokala myndighoterna och norska enkedrottningen af Danmark, konun- hjålpkomitén. Norska regeringen hai' gen af England, kejsaren ai Ryssland uttalat sin varma tacksamhet for franooh tyske kejsarea ba i dag såndt ska regeringens alskvarda anbud, men kond-oleanstolegrfi,m direkt t i l l kom- meddel ar samtid igt, att under dessa inun styrelse us oifiorande. Det hårva- omstå-ndigbeter skaU den afgifva s r w rande tyska såndebudet har dessutom «å snart man erbållit klar ofversikt of fått i uppdrag att resa ofver t i l l Ber- ver utstråekuingen ai det nodtiUfitind, gen for att personLigen ofverbringa som skall afbjålpas. kejsar Wilhekns kondoleanser.

B e r g e n b r a n d e n

svenska brandbolagens forluster.

Beiopa sig på omkring 2 miljoner kr., dåraf hål f ten i Skandla. Har stora de sve riska brand fors&kringsbolagens engagemang i Bergenbranden åro bar annu icke knnnat fastslås. I bvarje fall beiopa de sig icke på mer ån omkring 2 miljoner kr., och man hoppas att denna summa skall bli rått betydligt redneerad når nnrraare nnderråttelser om brandens omfattning binna fram. Djopast engageradt fir Skandia, med omkring en miljon kr., enligt de jåroforelsevis exakta nppgifter, som bolaget fått från sina agenter i Kristiania. Hå raf fir stdrre delen thVkt genom återPorpfikringar. DHrnHst kommer Norrland med cirka 300 000 kr. brutto. ÅterforsHkringar tficka omkring två tredjedeler nf beloppet. Svea fir också engagerndt med bortåt 300 000 kr. till storetå delen flterforfHkrndt, o<-h Fenix med omkring 230 000 kr., b vara f 50- ej!*r «0 000 komma på bolaget sjålft. Skånes ansvnraKnmma gar pfi ett liknande belopp, 200till 250 000 kr., och Oceans på cirka 100 000 kr. Xfven desaa bolng ha det mesta af sina risker tfickt genom återfbi-Råkringnr. Sknndinavien bnr inga direkta affHrer i Bergen, men svarnde annu for helt kort tid sedan for bet3'dliga fiterforstfkringnr, men de**a ha nn till stdrstn delen ntlnpit så att bolagets forlnst pfi hrandpn blir hogst ett par tre tnsen kronor. Victoria har gått alldeles fritt. Det. upphbrde redan for ett par år sedan med aU verksamhet i Norge.

O n d t

o m

a r t e t e

B e r g e n . Socialstyrelsen varna?

byggnads-

arbatare for a t t fara d i t . Det har från åtskilliga hall uppgifvitg, att sårskildt byggnadsarbetare skulle vara, b e t ø n k t a pa att resa till Bergen, d å r rikliga ar betetillf allen beraknas stå till buds vid afrodjnings- och nybyggnadsarbeten efter den «tora eMsvSdan. Med anledning daraf har socialstyrelsen iåmnat en del upplysni riga i- rørande ai beWoa&aAlaxMJ^aa*. .i Bergen, ;s»Tn.t" utsiktema for vara arbetare att d å r finn-a- utkomsi. Socdalsbyr^sen erin-rar till en borjan^ att genom branden ett mycket stort ant al arbetare i staden forlorat sin anstållning ocb att- dessa gdfvebvis i forstå- hand maste tågas i anspråk for de rwmast forestående arbetena. Enligt lu ad man erlarit ga-llde dessa end ast afrodjning af de nedbrunna stadsdelarna .samt uppforande a-f provisortska baracker, sa-ledoy arbeten låmpado for iifven andra an egentldga byggnadsarbetarre. P å an nai någon tid kan egentlig bygsmadsverksamhet i stor omfattning icfce garna ifrå-aakomma, d å en genonijrripan.de reglerine; af de b r å n d a stadsldelarna torde blåfva nodvandig. T Bergen tallairrpaé for cfrigt den prinfipen, att i staden hemma-b o-r ande arbetane aga torefradcsråt/t till alla kommmwla arbeten. Bel ,\-'ande for arbotstfdrhå Vanden a i staden ar. afc efter dfverlnggning rn< ."an \edevborande myndigheter stadens offentliga arbetsformedlingsan«talt va/rnat landets o^riga anstalter for a t t d Usand a norska arbetare från andra orter. ^ I Da- v-idare bostade f orhållandena sjålffallet J I U arø synnertigen bek-yniÆnersamma i ©engen, syntes svenska arbetare bora bestamdt afradas från at* dar soka ar bete.

Bergens

återuppståndelse

I n v å n a m e bygga sjåltva sin nya stad. Ldfvet i Bergen å t e r g å r allt mera i de gamla sparen. De brandskadade ha åtministone delvis flyttat in i nya kontor ooh butiker. Brandnatten år något dfvexstandet, nm talar man endast om framtiden. Staden har afslagit regeringens erbj<udande af sapportrnipper till uppforande af provisoriska baracker, då man anser, att staden kan mobilis^ra ti.llråakhgt stor arbetsstynka sjålf. Under språngningsarbetet akakar staden natt och dag. Hittills år blot en obetydlig del af det branda område fårdigrojdt, ehuru ett helt kompani in geniorssoldater år i ar.bete. Unde språngn-ingen har en ingerjdor fått en^ dgat bortekjnrtet. Man beraknar, att det skall ga å t 7( millioner imirsten t i l l byggandet af d< branda busen. Stora besbåålningar hs gjoits i DrarMnendistrikten. Skolomt borjade sdn verksaarjhet redan på onsdagen. Gatebelysningen år i det når maste fårdig. Det brunna Svaneapote ket bo rjar redan i nåe ta veoka sina l e veranser till sjiulchusen. Kommunalmyndigiheterna arbeta dag och natt. Från alla hall komma resande for att afshita affårer. P å torsdagen hoppades man få hundra telefoner fårdiga att- tågas i bruk. Tidningaraa uppmana allmånheten att så vidt mojligt ar gynna Bergens egen industri vid återuppbyggandet.

En e l d s v a d a s å d a n som P, e r g e n-k a t a « + r o f e n har icke under det senaste kvartseklet intriiffat i Sverige. Den brand, som narmaet kan jåmforas med den norska, var dau som 25 juni 1888 n&stan samtidigt harjade Sundsvall, Umeå, Holmsnnds lasta-opiats, Sandb glasbruk och briidgaxdar, ål*kiUi^ byar vid ÅngermanalPven, «amt stora skogsområden i Norrland och Ualaru^ I Sundsvall odelades så godt som hela staden och 9 000 af de 11 000 invånarne blefvo' husvilla. Vårdet af det bninna uppekattades tUl 25 millioner kr. Åfven U-meå-eldsvådan samma dag odolado nastan bela staden. Dar blefvo 2 500 manniskor utan tak ofver hufvudet och ^ådorna beraknades uppgå tUl 31/2 millione kr. Nårmast Sundsvallseldevådan i omfang Ivar den i Aalesund år 1004; då gingo vSrden till omkring 20 millioner kr. forlorade Stora eldsvådor i Skandin-.vien ^oro afven de i Karlstad 1865, i Geflo 1869, i Skien 1887, i Kristiansand 1832 samt i Umeå 1911. ét^±* l !

Elden uppkom i ett varumagasin. — En packe tjårdref antydes af ett ljus. Det har nu konstaterats, att elden uppstått dårigenom, a t t ett par af grosshandlare Berstads folk handskats oforsiktigt med eld i ett varumagasdn. De hade nåmligen, då de skulle gå upp i magasdnet for att h å m t a något bly, medfort ett bart ljus. Den, som bar ljuset, råkade komtma for nåra intill en packe tjårdref, med den påfolljd, a t t den med ens flammade upp, och inom kort stod magasinet i ljusan låga. Alla forsok att slåcka elden voro fdrgåfves, och hårifrån spred sig sedan elden med forfårande fart. Beskrifningar af dgonvdtltnen ge en fullt klar bild af den fasansfulla sdbuationen. Gnistregnet nådde langa vågar utom staden. Folk giok med uppslagna paraplyer, och når dessa voro sonderbrånda mlåste de dra kapper och andra klådespersedlar ofver buf.vudet. I den rådande stormen var det också omo.jligt att u t r å t t a något af betydelse. Vindstyrkan var så stor, att vattenstrålarna bojdee i)iilbaka och formligen pul vris ©rades till regn. V i d åttatiden voro kvarteren mellan Muren, Torvet, Vaagen ooh Engen ett enda gndstrande och dånande bål, i hvilket skorstenarnas morka silhuetter frajnskymtade mellan de hogt ofver dem stigande lågorna. De hemsokta • Bergensborna visade beundransvårdt lugn ooh disciplin hela' den hemsika natten. Intet tecken till panik formårktes, fast elden "for som: en skenande håat genom gatorna". I toånslan af den gemensamma olyekan gjorde man också allt h/vad man kunde for att bistå hvarandra. Mycket kiunde man ej få med sig, men hela natten drogo skaror genom gatorna med mobler, husgeråd och ealngiklader, Jas tad e pÅ dragkårror och vagnar. De omkring 3 000 månniskor, som blefvo husvilla, inkva-rberades t i l l stdre>ta delen hos slåktingar och vanner d de skonade stadsdelarna. Sedan opp nådes kyrkor och slcolor for de husvilla, och mendngen år att tillfållnga baracker omedelbart skola uppforas, hvarvid de till Bergen sanda ingeniii6>trupperna skola hjaflpa t i l l . Fångelset i Bergen var under branden starkt hotadt, och sanatliga fångar aflågs-nades, en del togos in rundt om på polisstatdonerna. Tjug© fångar sattes på fri fot, af dessa anmelde sig åter elfva foljande dag och blefvo insatta. Barabordshuset var låaige starkt hotadt och maste utrymmas. Kvinnorna och småbarnen inholjdes i fnltar ooh tacken och fnån det hotade kvarteret fordes de i sa-kerhet dels på ett sjukhus och dels for tillfållet på jåmvå>gsstationen. Konungen besoker Bergen, Konung Haakon besokte på måndagen Bergen, åtfoljd af statsrådet Holl> fodt, och aflade under formiddagen besok på brandplatsen samt koniererade med de kommunala myndighetema om de anstalter, som från statene sida kunna b l i behofliga-. Konungen återvånde sedan med oat-uaget tdll K r i

Visby^bomas Bergen

gåfva

till

afbojes.

* agon ned rå<ler ej langre i Bergen. Genom Jandshofdin^r Roos insaanlades i Vi^by dagen efter den stora Bergenli-.mden 646 loronor, som tillstaildes nor-j sko miuisterri i Sboakiholm for vidare '•«'.fordtan till de brandskadade, Efter imråd med nors4ca regeringen har miLstern nu, under h«rrvisninig t i l l , att i gon nod ej råder i Bergen, taefcsamt afbojt summan, som återstaiftns tall gif'.arna.

Stitntpcbxanhm

i w - v

E t

a f

d e

m e s t

k a r a k t e r i s t i s k e

S t e d e r

o e r g e n .

Fisietorvet 1 Bergen en HegxtvejrsÆa» Det er Fisken, som Bergen skylder sin Oprindelse og sin Bigdom gennem Tiderne. Det var for at hente den, at Hanseaterne slog sig ned i „ K o n t o r e t " paa Tyskebryggen. T i l Bergen kom Nordlandsbaadene med Udbyttet af de rige Fiskerier omkring Lofoten. Der købte Købmændene den op og sendte den sydpaa t i l det katolske Evropas mange Fastedage. Og den Dag i Dag kommer Fiskerbaadene ind langvejs fra med deres Fisk og lægger t i l inderst i Bergens gamle Havn, Vaagen. Og der er der, særlig Onsdag og Lørdag Morgen, en ikærdig Købslaaen. Selv Borgens stadige Regnvejr gør ikke noget Afbræk deri. Bergen er jo bekendt som en af Evropas mest regnfyldte Byer. Deri fugtige Luft kommer ude fra Atlanterhavet, støder paa Klipper og falder som Dagsregn over Bergen. De mange Paraplyer paa vort Billede viser, hvor solid Bløden er.

Kvarter. For Størstedelen af Summen o g er der imidlertid, reassurere!; i andre, mest udenlandske Forsikringsselskade d a n s k e ter. Det kgl. oclr. Braudassurauce F o r s i k r i n g s s e l s k a p e r . Konipagni og Xord'.sk Brandforsikring menes at have tegnet ForsikrinO m k r i n g iy Mill. K r . af M i l l . K r . ; vi B r a n d s k a d e n m e n e s a t f a l d e ger ihver for omkring meddeler dog disse Summer med Forpaa danske Assnranceselbehold; og naturligvis har de ogsaa skabev. gen:orsikret 1 betydelig: Omfang. De h a r dog n a t u r l i g v i s alle Det reelle Tab l o r herværende Forreassnreret. slkringsselskaber bliver da meppc >;aa. stort, at det faar apgen virkelig prakDet siger sig selv, at man ikke tisk Betydning for Selskaberne. allerede i dette Øjeblik med nogen Forsikringsselskabe ; Norge, der Xøjagtighed kan opgøre, hvor meget sammen med det Tron tr.jeniske Br.indaf T:ibet ved Kæmpebrar.den i Bergen fors;kringsselskab har Kontorer lier der v i l falde paa de danske Forsiki Byen, lider derimot — '^om andre ringsselskabcr. Her kan foreløbig kun norske Selskaber befydelige Tab, være Tale om et løst Skøn. r. den at deres Direktør, H r . Har tin Et saadant Skøn har v i imidlertid Larsen, med hvem v i i Aftes kavde dannet ds ved Samtaler mei forsUl- ep Sam i al ?, dog k a i angive bcste.-nfe lige ledende Mændfi Assiiraiirever'.re nen. Herefter synes det, som om Det Om Assnrancefoivioldcnc i norske B r a n d e n

B e r g e n

kgl oetroycrede Brandassuranee

Kom-

pagni, Vye danske Brandforsikring

Nordisk

tre

Brandforsikring

eneste Selskaber, der med nævneværdige Summer er interesserede i Brandskaden. For Nye Danskes Vedkommende menes Skaden ikke at naa op t i l en halv Million Kroner. Hvad Selskabet bavde assurerer, var ræ;entlig Lagre i Forretningebygndnger i det brændte

Byer i Almindelighci oplyser Direktør Larsen, at en Karre paa 20—23 Huse forsikres i R e g b i af et Selskab for en Sum a f 100/)'10 K r . for egen Regning, idet man søger Dækning v e l Reassurance for det 10—12 dobbelte Beløb. Det beror dog noget paa, i hvilken Udstrækning Kvarteret bestaar a f Træ- eller Steukusc. I Bergen synes det jo va-, i t l i g at være Steahusene, der e i - b r æ n d t , og der v i l da antagelig falde en noget større Risiko for det enkelte Selskab. Direktør Larsen afrejser i ø v r i g ! i Dag eller i Morgen t i l Bergen for at overbevise sig om, med hvor mange Millioner haus Selskaber er — de!s direkte, dels indirekte — interesserede i Skaden. Allerede I Aftes tiltraadte Direk tør Bramsen

me Rejse,

fra Xy

danske den

saw-

< Pts\

«Sevjen*

Ser foreligger nu flere ubføtligcrc (Jftettetninget om ben flore 5Hb§baabe, forn Søtbag liften Dg 91atten t i l ©ønbag Iagbe en Set af Sergen i 2Iffe. £|otbin. belferne meb ben biemføgte 53b bar i ^øtftningen for cn ftor SM afbtubte. ©ønbag liften Itjftebe? bet bog at faa genobrettet ftotbtnbelfen fra ftttftiania meb ©tat?telefoncn i Setgen. (Sftet hbab ber bibfte? baa bet Sib?bunft, maatte be~øbetagte foufe? $tntal enfiaa? t i l 600. Sftttgter om, at flere £Renncffet bar omfomne, mente? iffe at finbe Se» fræftelfe. Se btrémlbcS Vtntal antoge? at bære et $ a t Sufinb. Se babbe alle funbct $lab? i Sttfetne, ©foler og $otfamting?tofaler og paa anben 9ttaabe; cn Set af bern rjabbe rebbet bet btgtigfte af bere? £iu?ge« raab. Sefolfningen tog, Bebber bet i en 3Dcebbetelfe fra ftriftiania t i l „SetIingffe Sibenbe", ben ftbgtclige ©itimtion meb Beunbring?bætbtg ffto. (£nb iffe paa be Sib?bunftet, ba Belc ben centrale Set af Snen Dar et enefte fammenbængenbe Saal, ber trucbe meb at Brebe fig i bet uenbelige, og ba Snifferne falbt forn en tæt $Regn af TRafetter ober be anbre 93bbefe, bar ber bet ringefte Silløb t i l $ani? at fbore. ^bærttmob befcarebe alle, felb ^btnberne, en beunbring?bærbig ôlbblobigbeb og beltog af alle firctf. ter i (Slutninga og 3Rebning§arbcjbet. Sranben3 Omfang er tffe uforfTarltgt. Sergen bar ganffe btft atlerebe i nogle Slar boft SKurtbang, men ber er attigebet t ben gamle $>el af 93t>en en SJJcengbe gamle og rjberft Branbfarlige 2:ræbbgninger, liggenbe mcflcm fnæbre ©møger, %Por S3ranbbce§net iffe fan fomme t i l at birfe. SDerttf forn S3Iæften, en regulær rôrbenftorm, ber biffebe 551bcn frem og gjorbe alle 93ranbbcefenet§ og 5)?ititcEret§ $lnftrengelfet frugte^løfe og t i l 2)el§ lib§farligc. Sa ©tormen om 50corgenerf ftilnebe af, bar %axen for 5tfb§baaben§ ôrtfættelfe famttbig oberftaaet. 2Jcen ba Ina ganffe bift ogfaa r)ete ben centrale 2)el af Soen i SIffe. SSergen, „93ljett meb bc f))b Siælbc% er ramt i fjertet, og bet i mere en een ftor. ftanb. Set er iffe alene bet, at ben htnub 80,000 ^nbbhggere ftore S5b bar faaet fine meft centrale Stbarterer lagt øbe; men ber, bbor ben gigantiffe Sranb bar berget, babbe ftnrftf. T^-pTon pt bft mnhcme-SBêênZ tit» t i l ûfe. 3)et mægtige og ftærft pulferenbe ânbelglib babbe ftne §obebccntrer i Æontorerne, ber laa rige Dg brangebe i ftore, ntie Stigninger etter gemte i be gamle ær. bærbige ©aarbe. Se ftore Motetter bbor reifenbe og banblenbe fra r)elc @amfbemmet§ 55erben brog inb, er borte. Store Sagte af atle (Slag§ er gaaebe t i l (Sbilbe og mangt et tDcinbe bcnfmulbret unber 9hn'-erne. 5J „Siben§ Segn" for ©ønbag borgen bebber bet blanbt anbet. Sranben ffal bære nbftaaet beb SDcuralmænningen beb 5=Siben i ©aar S»termibbag§, bborban, foreligger bet enbnu iffe nærmete Snfeltbebet om. Set blæftc en bælbig ©totm af Sôtbøft; ben bat til fine Sibet faa ftætft, at bet bat banffetigt at ftaa baa Senene, ©totmen bat ub obet aftenen og datten af noget batietenbe 9tetning, og Îben f i f betfot et umaabeligt Omfang. Sen bar biftnof i 2ængberetntngen rafet obcr flere kilometer. %xa kluten fbrebte Sranben fig føtft gennem ©ttanbgabe ftem t i l Sotbalmænningen og omIbænbte fnatt ftote Sele af ben fbblige Sb. bel. $ørft btænbte êbftben af (StxanbQabt frem mob Sotbet, faa fbtang 2tfben obet paa

®nifttegnen naaebe t i l be fjerntliggenbe ' Sele af Sben. Sen ffilbreS af 5?jenbibnet forn et ©fuefbif af forfærbenbc ^Bragt, en grdbent-gløbenbe ©neftorm, bet tafebc af ©teb fot 9cotbenftormen§ Orfanftøb. Vlaax en ©forften ellet !0?ut ftbttebe, bæltebc§ bet bele ^tatere af flammer og ©ntftcr i Seiret fra ben forte SRøfj og tebeS meb af ©torm. fluget gennem Setgen3balen, bet bitfebe næften forn en liggenbe ftæmbcfforften. Cg bet bar iffe ®nifter t aTmtnbelig f^Dtftanb, bet fot af ©teb gennem 2uftcn, men betitabfe gløbenbe Stæftbffer, ber brænbtc bibete, bbor be falbt neb. Sørft beb Stetiben om datten, ba ©tormen lagbe fig, funbe 5Slben bcttagte§ font nogenlimbe bcf rTn}&t. Ser. babbé-rn baret en fjafb ©ne§ Simer og lagt mcuem cn ftemtebel og en ©bbenbebcl af Sben i 31ffe. S^en Slben rafebe enbnu i be ubfttaftc Ruiner, Dg bet bil bare Sflge, maaffe liger, før ben beit \luttc3 — og før man Bliber flar øbct, fibot ftot ©foben§ Omfang t Sitfeligbebcn er. Ser cr in«en ©runb t i l at tro, at ber bil obftaa 9 b h Sefolfningcn tager ©ituationen,meb IRv. Ser et bett)belige Sftængbet ffotn og 5D?el i Sben. Sen banffe 9?ig§bag3 ftotmænb affenbte i (^aat følgenbe Selegtam t i l (Stortinget i Sriftiania: „Sen banffe Sftig&bag ubtalct obet fot Stortinget fin Seltageffe i Slnlebning af ben ftote lltbffe, ber bar tamt Sncn Sergen, fgeberfen-jftnfføp. g . Sbomfcn/

©abens øbre 'îbe og oibete t i l ^(aétebeiéi Cberalt bærgebe ben meb uimobftaaetViftraftl og lagbe næften alt i Ruiner bag fig. %a*\ ©ttæfningen fta Skuten t i l Sotbet et bet bæfentlig gamle Stæbbgntngcr, forn felb;ølgelig gab 5(lben en umoabelig ?iæring'og ©tbrfe. .v)er bat Setgcn? (Titn, og en ?D?a§fe ftottdningSgaatbc oq ftote Sotelagre et cbclagte. Snen batet (SIborabo for bor gamle SræbbgntngMunft meb nbbetlige (Sffembler baa gammel S t æ atfiteftut. Set bat bette, forn gab ben fin GBatme og gjotbe ben t i l bet bigtigfte ftelt fot Stubiet af gammel notff Sbbebbggelfe, j men forn ogfoa nu bat bæret ben§ ftørfte ftate. êlbigbié er en SRæffc af bc gamle Stigninger tebbcbe. So lebenbe Slabe i Ætiftiania ibætffatte ftrafg i ©ønbag§ en Snbfamling t i l ftotbel fot be ffabefibtc. 3 2øbet af et $at Simet bleb bet paa „23cotgenBlabet'§" kontor tegnet ober 10,000 ftrcnet. 5> «âtionaltibenbe" fftibet % ©ben fffbeftab blanbt anbet: „Setgeu ligger meflem be Berømte fnb ftjælbe forn en âbn, ber er aa&en ub mob £abet. Slæften ftøbe§ tilbage fra ^jælbenc og foget forn t en 05rbbe. Sranben bar ffaanct bet gamle, fjiftorifTc Sergen, føanfafiben, ber ligger beb gføjfjælbetS ôb og ftræffer fig fra ben gamle norffc kongeborg „.âafon§fjaflen" t i l Sotbet meb $iolBerg§ftatuen, og forn rummer be uerftattclige Særbier 50cariafirfen, Somfirfen, bet .ânfc atiffe 5D?ufeum, SbffeBrtjggen og SergenS Sibltotef. 5D?en ben bat fnuft Sergen? centrale Surift- og fcotelftrøg. Ttan fan faa et lebenbe Snbfrrjf af Sranbcn§ Omfang og nebbrtjbenbe Sirfning beb at fommenligne gorbolbene i ben Branb. Itbtc Sb meb føBenbabnffe Simenfionet. DJcan fan træffenbe fammenligne ©tranbgaben i bergen meb ©trøgct t SløBenbnbn. ^ffe alene forbi ©trøget i StøBcnbabn banner Sben§ .ôbebgabe, men ogfaa forbi felbe ©abe&iffebct ligner meb bets ^æffer af ftore Sutiffer, bet§ fnæbre Srebbe og bet§Srængfet af trable og Iiblige Sftcnneffer. Sag biSfe Siæffer af mobcrne Sutiffer meb bereS ftore Ubftillingsbinbuet ligger neb mob Spabet Sergen? ftornfamrc, be bæfoige gamle $>ufc, om Ijbilfe man fan fige, at be Bogftabelig talt Bar Sørene benbte mob ©øen. føbi§ bet et tigttgt, at ogfaa bi§fe Oblagsfiufe er øbelagtc, bil bette fjabe ftor Sctøbning iffe alene for Sben felb, men ogfaa fot ben§ brclbige Oblanb, betiblanbt bet norblige 9?orge, forn enbnu ben Sag i Sag btibet en ubftraft Srdterjanbel baa Sergen meb fyiff mob anbre 2ebneb§mibler. Sil ©tranbgaben? anben ©ibe fjeeber Sben fig ob mob ben næfte ©abe, !0?arfbeien. Senne tætBcBbggebe ©fraanen bar ftffert bæret en af ©runbene t i l SfbcnS bhtbfelige SRagtubfoIbelfe. ©om t Sræffcn fra cn ubbre Obn, bat 5Slben fuget fig ncbenfta og obab. £.g ibet ftlammcmaSfcn bat naaet benne Sobel? £>øjbe, bar ben, meb Orfanen i JKrjggcn, Taftet fig pnor ben itprc mænntngen." S famme Slab fot tflcanbag liften fiebber bet: Set et Brænbt benimob 400 Gjenbomme, meft centrale og foftBare (X-jcnbDrnme. tøufcneS ©fattebærbi er omtrent 20 røiriioner droner, men ben famlebc ©fabe antagc? at ubgøre ljenbcb 100 3ftiHioner Slronet. (Sn SDcanb er unber Stanbcn bleben Taa alborligt fbæftet, at ban ©ønbag et afgaaet beb Søbeu. ,^lete ^Berfoner Bar faaet lettere ftbæftclfer. antallet af b"?bilbe er benbeb 3000. „Scrlingffe Sibenbe" fot i SIfte? gibet i et Selegram fra Slriftiania følgenbe ©tilbring af Sranben: 31ben? Slrneftel maa eftet alt at bømme føge? i felbe ©ttanbgaben. Stanbbæfcnet Bleb i bbert ftafb føtft alatmetet t i l Steftab? ftote 5>etnfDttetning baa hjørnet af 9D?itraImænningen og ©ttanbgabe. 5>lben antage? obftaaet beb UfotftgtigBeb, men Ber. om et bet enbnu iffe oblnft noget Beftemt ©tormen afgjotbe ©aben? og Slbattetet? ©fæBne. Slben fotmelig føg ben obet &u8ræfferne og fængebe i bet gamle Stæbærf.

;

©lobeben fta bette frbgteltgc ffammenbc Saal bar faa ubbre, at Sranbbæfenct? ?J?anbffab iffe funbe bofbe ©tanb: ^ubcn Bleb fbeben af Stnfiflt og <oænbct; øg ©tråa[ebarmen frrængte Slubcrne paa lang »T« ftanb og aabnebe fot ©nifttegnen. Setbeb forflere? ?lben? ©pting obet bet ftore Soto Slimænning. Wlerr i øbrigt iax Slben gjort et enbnu Iængete ©bring: fra ben ene <Sibc af £ungegaarb;.Sammcn t i l ben anben. Obre paa ben øftte ©ibe af bette* litte Sanb — omtrent af Srebbe forn ©øerne i tføbenBabn — antænbte? en ffieberbane og nogle é>ufe flere ©ange, men Bleb bog rebbebe beb Burtig 5(nbgn6en af ben fofftte Sefolfning.

u $

fcer

$ e u e r

tørtøfiffefett

t t o r t ø e ø i r ø e n

Blick auf bie Stabt unb irjre Umgebung» Sikr etttmol auf einer ^oibfanefa&vt ©et gen im Scfutvjc "fctitcr SeTfle n u i bcm ferjeturn l flen SBnffev aufftetflen fat}, bev nmb bie fen Stø? blicf ntemal-3 betflefftu, ob mut iiber ber (Stabt bie votbuvd)flliiforc ftclfc ber erftcu Woxfleuftuuben ftanb, ob fie fict) bctjutc im ©laft ber ^tittafls fonne ober ob aua frtnuaufcubcu 8id)tcrferfen, bereu eiit3eln« VfaintU fid) iibcr baé flause ©erflacfaube berftrcueu, ber 91b cub flriiftte. 3u'"ft fefféti unrutflcmaf} bie mctterifdje Saflc ber 3tabi, bie ful) siutfcftcu SBcvflcu uub bern SBaffer cufl mfnmmcuflebrauflt baljhiitcfyt. Suvcbnmubcrt mau bie Sirafscu, fo røirb ber gfretnbc jebecf) biel ftarfer uou beu alten ©tnbttcileu mit ibrcm luutten tøauferflerøirrc aunc^oocu at$ uou bcm mobcmen Seil, ber uatitrltd) bin uub roicber ben uorbifdjen QfyavaV tex tu feiner SJauart betont, im flausen aber bod) vou bem ftlud) (løer fØneu* inadjfcubcn Stable, ber U>r)oftortitojuict£)jiflfcit bclaftet roivb. ?Juu bat ciu furcirtbavcv 33raub bie Stabt gerftori. Sikr bcuft ba uiebt au Slafefunb, ba<?. «leUijfatté nm daffer flelcnen uub mit (tuten Sdfcv)»orrid)t!t«flcu ucvielicu, tu rocuiflen Stun-bcn uutcr beu orfaneutffidjtcn flammen babinf auf. $ud) in Worrøefleu luirb man ficb barau ertnuem uub aud) røoljl barau beufcu, hnc cå barnåls ber Stai fer taft*, ber fofort chtc g t ø f ø u g t ø ftilff-rtatiflfett fiir bie Stabt bes £anbcå, ba* er fo fctvr licbt, cmkitctc. gløtt tøantbutg aino ber;,cit ciu Sduff ber £ambura.= Stmerifa £inte, bie fo oft (Srboluuflereiicnbe nuf bcrfelbeu Rafjit tu baé 2anb ber butter * uacytfoune .flefiibrt b.itte, mit 2c&cn5mtttelu uub fonftigen $Uflmi(tei nacfy glalefuub, um b m t

Cbbad)lofcu uub Skrarmtcn roeniøftettS 9labut it fl uub Sflcibunfl 3 U fdjaffen. Ser auf einer WorbtaubSfabrt fpciter ba? hnebcraufflcbaute Smbicbcu vom Sd)iff au3 flc* febeu bat, ber tøirb bei fcincm SOiblic! tmmcr biefei bclfcubcn beurfdjen 2(uteiinabmc aebacfjt baben, bie feineéroeøg auf baå perfbulicue (Sin* grctfen be3 SfatferS uub $amfmra3 Unter» ftilfcung bcfcbvdnft blteb, fonbern auå flan; Seutfcblaub in ba3 befreuubcte 2anb binubcrftrbmtc. feitte f)at iebeS tu ben Strteg tcrmicfcUe 2aub fid) auf bie Stafflaben, bie ifttn ber Slriea aufcrleflt, 3U befrfrraufen, aber unfcre 91uteil' ttabme øeJtf tro^bem narf) ©erflcn uub feinett Scroobnern, mit bem imS ja feit beu flrofjett Safltu ber £nnfc uu;dl)ltfle citfle Scjiebuugelt vjcrfnitpft l)iibcn. W\t frcubiflcr (^euufltuuitfl mtrb man e3 (tfccrafl beflriiftcn, baft flelunaett tft, baS bevd butte ftaufeoiertef 3U retten. 28cr natte ntdit bei feiner Scftditifluttfl in bcrtrdittntcu Siuueufcrnltcflenbc geiten »ot ftd) auffteiacu feben, 3eiteu, bie uutcr c\c\n\ anbcreu (Sefetøcn ftaubeu alå bie ©egfnftfan mit tbrcr perfbnltcbcu ^rctbeit, mit ttjreu SefbftbcftimtuuuflSrccbtcu. 33ictc erinncnmflércicbe (Mebanfen roerbeu in bleien Saflcu nndi Seracu )nanbern, uub in bie (yrutncruufl )uirb ftrf) bie Srauer mtfd)eu, baf; uuu fo uieleS bon bcm .^errltd)en. roa3 bort 3tøifd)eft Seracn uub SBaffer erbliibie, bcrnidbtet loorbeu tft bon (Slementen, bie Dlcnfd'cttfraft nuv erft j u 3U)infleu. nici)t j u iibcr* iuiubeu vjcrmag. Hl* v

Fi[d}mark( in Bergen.

<5iaM

B e r g e n

m t h

Srabtmelbung Httfet Slatt eft«tt<b*ttt i » C&rlfriattia | a t fid} nad) bern b u t # Sonet $attja«ftffct«n bergen fcegebcn «ttb fenbet un* fotøettbe ©tG^ttttt* gen ttbet feitte (gittbrUde, Tluf b e r (Jigene

Farjrt.

$> t a f) t u n g.

^tttfe, 16. 3ttmwr. S»et (Sjtraaug, bet midj nad) bent oerbeerten S e r g en btingt, rottb non Station &u Station nåtler. 2ttcm rjort faft nur e i n e SOturtbarr, nam» lid) ben roeidjeren, ftngenben Sergener Snalefr. 3nt gug tft aud) bet Ghef bes SJicbiainalroefens fiir 9torrocgen anroefenb; er eitt n-adj ber ungtiicf» Iid)cn Stabt, um jit untetfudjen, ob fid) bas ©e» tiidjt beroafjrfjcitct, bafc a l l e 2Jteb i 3 i n unb S c r b a n b s o o t t d t e , bie iet)t fett Griegsausbrudj non 'Simerifa eingefiirjtt unb in Sergen aufgcftapctt maren, cin S a u b b e t g l a m me n geroorbcn fin6; aud) liegt bie (Sntbinbungs. anftalt in Stfdje. Stote-Strcua-Sdjrocftern, an ihrec Spigc bie Srdftbcnten bes norroegifdjen 91otcn Sereuaes, finb im 3 9 - ® beglcitcn bie bem 3uge angefoppctten ©iitetroagen, bie 00U» gepfropft finb mit ftleibungsftiicten, Settcn, 2>cclen unb SdjuTjaeug, roas alles nadjts unb friifjmorgens tu Grjriftiania aufammengeiragen murbc, um bie erfte §ilfe ben 2aufenb.cn non Obbadjlofen tit Sernen *u bringen. Grjefrebaf» teute unb Sournatiften finb im 3 0 > fa t t non Station u Station fjetaus, um auf ben Safjntclcgrapben nadj neuen 9tad)rid)ten aus ber brennenben Stabt u fragen. Gs rjet^t, bie Stabt brenne nod) immer, man Ijabe aber bas $Iammenbeet begrenjt unb ganjc Quarticrc mcbcrgcriffeu, um bem øefrafji-nett ffcuer teine SRabrung mebr au biefcem Unb bas, mas in Sergen beten fann, flerjt ben grimme! an, bafj lein ncucr Orfan cræarfje, beffen 9Biiten bie ganjc Stabt p m Opfer fallen mittjtc. ©in Ørtttel bet Stabt, unb triar bie Gitt), alfo ber bet rocirem roertooflfte Seil Serge: 3, fet ein Srummerfelb. S)ie Scrfiijcrungsfummen beefcu nid)t einmat annahentb ben grenftenlofcn Sdja. ben» Sic bie mcifteu uerroegifdjen S c r f i d) c • r u n g s g c f e 11 f dj a f t e n bie Serlttftc, bie nur p m Seil im Sluslanbc ruclocbecft ftnb, tta» gen folien, of) ne baft es fiir p> Fataftropfjatc golgen I)at, tft ettt Sdtfct. u

ftn

Æricgsausbrudj in boppcttcm Sinne bie S o t r a t s ! a m m e r 9torroegens. Son oort aus rourbc bas untet ber barten Sricgsteucrung bereits ftbtjnenbe, in gricben lebenbe nortrcgttøc Sol! nom 5tap £inbcsnacs bis p m Storbtap, fo gut es gtng, oerforgt; unb nun ftegt bie Sortatsfammcr in 9iaud) unb Sriintmer. 2)as Sanb bnrf nid)t in 2ebensmtttctnot tommen. 9htr non 9tmcrifa fann (febr teitrer) GrfaU berbetgefebafft mcrben. SIber ber citnfubrmeg ftefjt unter e n g I i f dj e m Sr urte. Stortr-cgens Serbanbtungen mit Cingtanb, bie oie 9?af}rungs. unb 9loh« fteffpfubt Stotmegcns aus Sfmerita ein» fiir atle» mal Ttcbern fottten, tmtrocn, mie gemctbet, uon Ctngs Ianb barfdj abgebrecben, meil Stormegen nid;t moEtc, mas Conbon motlte. SRormegen bcfinbet fid) jefet in gromer Scbrcingnis, bie einer Kricgsnot n i # febr unafmfid) ift. SQ3as m i r b (Sngtanb non 9torroegcn \ci\t n c r l a n g e n , bamtt 9tor« megen auf fdmetlftem, jicberftem Segc bie in glam men aufgegangenen Sorrdtc aus 2(merifa gcgcu tcures, ja teuerftes ©elb roieocr erncucrn lann? 2)as ift bie bange ftrage, bie in bem midjt gefiitttcit C^trapg, ber uns burd) Stbneeciuiamfeitcu nad) bem unglucfUcben Sergen bringt, non 3Runb p iOtnnb get)t, bas ift bie bange ffrase, bie f;eutc gaua 9^ormegen ftcEt. s

ber

Trummerftabt,

(Sin f)">ber OFftjicr fagte mit: £atte bie fttoi+c einer ©rofjmadjt Sergen bomba t b f e r t , bas S o m b a r b e n t e n t fjdtte riidjt fo n i d i n S r u m m e r I e ^ e n f o n n e n , røte bie ent [effelte 91aturgeroatt getan rjat. 3TJcnn man bebentt, mas bet minbeftens 100 90iiltionen dronen betragenbe Scttuft fiir bie 70 billionen Gtnroofjner ©euifdjlanbs bebcuten toiirbe, fo tann matt fid) ungefafjr eine Sorfteltung non ber roatjren ©rofjc bes Ungliicfes mad)en, non bem bas normegtfche Solt in einer cin^igen SRacrjt Ijeimgefudjt rouroe. Sergen mar als g r o t t e r 3 n t p o r t t ) a f e n fur omeritqnijcfo SBaren fett

D k

(Jigene

Sratjtung.

«Bctgcn, 17. 3amtar. Socbcn traf ber Si b n i g mit bem Srtegs» minifter unb bem Stortrjingprafibenten in Sergen etn. Staatsmiutftcr 9tt i dj c I f c n foroic bie ge» famtcn SRilitar» unb 3ioiIberjbti)2n maren jum Cimpfang am SaI;nf)of, ber non einer taufenbfbpfigeit SDtenfdjenmcngc umbrcingt mar. iøitt bcm gleidjcu 3ugc f muen inefirevc Jxompagnten aus Gfjrtftiania an, um an Oen ^(ufcattmungsarbcttcn fettpnetjmen. S»cr non mir bcnu^tc C?);trapg, ber mcljrerc 3)]alc ftunbentang in Scfjncctaminen feftfa§, mo* eine tjalbe Stuifbc cortjcr angefommen. Sdjauerftt?) ift bas Silb, bas bie nod) r aud) en be, it il* ,mctfc fogar nod) b r e n n e n b e S t a b t barbietet. Huter fettebter, mtnbftttter, faft friitjlingsmarmet 2uft fpiclen fid), foroic man bie Stabt bc» tritt, Soencn ab, bie an ^riegsjeit mabncn. ?trme • 9Jlcn{d)cn mit Scicfcn auf bcm SRiicfen ober untcr bem ^frm, bcyiiu bas menige ©crettetc, ftrcben burd) enge SMnEctgaffen ifjrem ncucn, in atter Gilc gefunbetten $ctm 511, bie S?tnber, meift tadjenb unb fptclcnb. angecegt non biefem neuen, ungemor)ntcit Grtebcn, Ijintetbrein. 2Cagcn mit §abfeligfeitcn raffctn ilber bas botprige Spflafter. ^Jlofelid) etn bid)ter fctjroarjer 9)icnfd)cnrtng, ber ftdj nor ber 9tb» fperrung an bet mtttlcrcn Stabt ftaut: mie b^nbert f}of)C ftultffen mit bretten pI)antaft;fd>enOeffnungcn, I burd) bie ber &c)fett in bie unbefdjreibtidje Sraurig.

dent

ber ^ S o f f i f d j e n

B r a n d . Settung*.

* « e r g e n . 17. Sanuar. Sdjaucrlidj ift bas Sitb, bas bie nod) raud)cnb«, teitroetfe fogar rtori) brennenbe Stabt Sergen 'barbietet. Huter feuctjtcr, rotnbftiner faft frubltngsroarmer Suft fpielcn ftd), forote man bie Stabt bctrttt, S3enen ab, bie an «rtegsjeit mafjnen. 2trme anenfdjen mit Sacfen auf bem 9tucten ober unter bem <Jtrm, fcarin bas menige ©crettetc, ftrebcn burd) enge 2Bin!cIgaffen ifjrem neuen, in atlet Gtte gefunbetten Jpcim ju, bie Sttttber, meift ladjenb unb fpictcnb, angeregt non biefem neuen, ungemofjnicn (Etleben- rjintcrbtetn. SJagen mit âbfcltgleiten raffetn iibcr bas fjolprige ^ftaftcr. ^[o^fid) cin bidjtcr fctjroaraer 9)lcnfd)enring, ber fid) uor ber 9Tbfperrung an ber mittteren Stabt ftaut: mie bunbert I)of)c 5luliffen mit breiten pfjantaftifdjen Oeffnungcn, butdj bie ber £afen in bie unbefctjreiblidjc Sraurigfeit fjineinglofct, cin Suinendjaos geborftc. ner £ausroaivbe, fdjiefc Sd)ornfteinfaulcn, aftes iibcrragcnb unb gcfpenftifd) emporgtimmenb, taufcnbfaltiges Sauajgcfnauel unb bilnnes gefbrotes glammcttgcaiinget, bas nod) immer nid)t erftidtte. Socbcn traf ber St 0 n i g mit bem Æriegsminifter unb bem Stortljingprafibcnten iiuScrgen ein. Staatsntiniftcr S3t i d) e I f c n fonne bie gcfamten SWfttar. unb 3ioilbcI)otb«n maten p m (Smp.,fang am Safjntjof, bet non einct taufenbtdpfigen 3Jtenfd)cnmenge umbcangt mar. SOlit bem gtcidjen 3uge tamen mefjrere Stompagnien aus (Sr>riftiania an, um an ben Stufraumungsarbcitcn tcifsunetjmen. Sie pbantaftifdjen «Welbungen ber ©fj«ftiania-Sreffe merbcn burd) beu 9tugcnfd)cin nod) iibcrtroffen. Sie ©:tn non Sergen, faft merfjunbert |>ciufer, beten ©cfamtroert mit Sagern ufro. fidj auf 100 3JHHioncn dronen bclduft, liegt in Sttimmern. OTe gtofjen Santen, bie Sorfe, bas Sfjeatet, bie 3Jtufccn, bas føft« unb Sefegtapfjenamt unb bie ftabtifdjen 5?ontote foroie jenet ganje Seil, mo Snsfebrnggcn unb ber £auptbafmrjof Iiegen, pnb ganjlid) unoerfeFjrt, ebenfo blicben bas beuttrfjc flonfulat unb atle grBgeren ©ampffdjiffbtucten auf iec ndrblicfjett âfenjcite ertjatten. S r e t t a u f e n b Obbadjlofe finb in Slitdjen, Sdjulen ufro. untevgebtadjt. ©a bie niebergebranitten Stabtteite ©cfctjaftsDiertct maten, ift oie 3aljf bet Obbadjlofen unb Setatmten oerâttnismd&ig gering. Sie gaitje Stabt metteifert in Ciebestatigfcit. Sis fefct ftttb non pttuater Scitc in Setgen bereits 200 000 5ltonen gcjetdjr.et morbcn. Sdratfidje 3eitungen etoffneten Sammfungen. Ser Sorftfeenbc bes OTogiftrats ift non bet Siirgetfdjaft er:ndd)ti<]t moroen, iibcr bie ftabtifdjen 9JtittcI nad) ©utbihtfeit fiir bie atotleiocnbcu ju oetfiigen. 3)i< Stabt ift oorlaufig o t j n e S e T e f o n , errftrifdjcs Ctcfjt unb ©acbcteud)tung, ba bie Setefonaenrtare, mie beteits beridjtet, in flammen aufging. 3>a fo gut mie alte gtofjen QoteU niebergebrannt finb, muffen bie ffremben entmebct bei Sptioaten obet in (Eifcnbabnrøagen tootjnen. S>ie Stabt madjt ben Cinbtucf, als fet bombarbiert motben, obet als fei fic untet einem (Btbbeben aufammengebrodjen. Son bet ganjen C t t n ift nut bas $ l t « 6 é r g m o n u m e n t unnerfefjrt gcblicben, bas mie etn fcltfam ladjetnber Spu! iiber allem gliifjenben Sriimmctmcer fetne be» fctjautidje pfjilofopFjifdje Sutje nidjt eingebiigt tjot 9Bittfd)uftIid) bcbeutet bet Sranb non Sergen filt 9?otmegen eine u c t t o t e n e Sefjladjt. Unb ba§ bicfes Ungliic! nidjt aud) pofitifd) ben dtjarattet einer octfotenen Sd)Iad)t etfjali, bies p neteitetn, bebarf bie normegifdje Segietung atlet SBcisfjeit utrb ffeftigfeit unb unnerbtuctjlidjen' Scrttauens ber gefamteu «Ratien, benn ôtmegett getjt teinen teidjten SJodjen entgegeu.

* S>te f r a n j o f i f d j * S e g i e t u n g tyni, mie itns meitet aua Gb t i f t i c n i a gebrcd)tet mirb, fur bie Sranbbefcfjaoigten w n Sergen 100 000 Jr. gcgeben. Ser 90tinifterprdTtbent Srianb fpracf) bem rujpmegifctjen ©efanbten bas Seileib ber fran^fd>n «Regierung aus.

3 e u e t 6 & t n t t f t

80 bié 100 9KtKioncn (Sc^abett. Selegt.

unfetcs

V ^ " V ~ ^>

^orrefponbenten.

6b*iftiani<»

17. Sanuar. e u c c

c e

(Brft cm Sonntagmorgen tonnte bas 5 " grenjt rocroen, 393 ©ebnubc im Stabtjentrum, barmiter bie midjtigften ©efdjaftsgebdube, ftnb abgebrannt. Sicle grofte §anbctsntmcn unb nct» fd)i*bene Untctrtetjmungen, bie Saufenben non 'JtngefteEten tdglidjes Srot nerfdjafftett, finb fiir lange Seit aufeer Sdtigtett gefegt. Ser Sdj a b e n roird jefet auf 80 b i s 100 iDTi 11 i'o n e n gefdjd^t. Set geroaltige 9torbftutm trdgt bie Sdjulb an oem Umfang bes Sranbes. Sei bet 33cgrenaung ifibtn Sotbaten unb 2Rairiniemattofen gute §ilfe geleiftet. Hm 3 Utjr morgens mar bet ôfjepunft bes Jeuers erretdjt. ?ttle in ben Seteidj bes rjeuers gejogenen ©ebdubc ftanbcn gtcidjaeitig in flammen unb totjten in Sicfengarben aunt îmmet empor. ©erettet murbe nur menig, infclgcbeffcn mangeTt es ber Senolftrung am 9tottoeniigften. Sogleidj nad) bet 931elbung ber Jtataftroptje tamen non atten Seiten Slormegens §tlf&antrbieien fomotjt non Sîoatteuten mie non Sefjorben. ^ 'Stbmitalitdt tj at 1000 Settcn jnr Setfiigttng ber Dbbadjtofen geftettt. Sie Segierung beotbertc 3ngenteurfolbatcn, um Scrtbaraclen au bauen, fteftte Staatsnottate in OTengen non Qudtt unb 9Jtet)I p t Serfiigung Sergens. Sie 5lommun<tfbetjorbcn non extjttfriania fdjirften Settaeug unb Sttofj mit Gjtttûg. S>er Stanb foU t n einem 2 R o t o t b o o t ange'fangen babem din gurJcn fegte bas mit petroleum getjeiate Soot unb beu batin befinbtierjen êttoIeumDotrat in gammen. Stefe mut» ben nom Sturne meitetgefiifjtt. ftonig $ a a ! o n |at 5tonbolenatelegramme oon ben 510 n i g e n non S d'n e m a't l unb S djrot b e n etfjaften. 9f0.e ausldnbtfctjen ©efanbten bcaetgten bem SJliniftet bes 2teuêrn ttjre Seilnatjme.

t)cr 6<rjadcn in £ e r g c n iibcr 110 HtiUfoncm sr. G f) r i ft i a n i a, 17. januar, (jigene Xrat)tmel= bunn.) fiiint.] .CTaaton unb ber nortucgifrijc ftricaomtniftcr .^øltfobt ftnb geftern abettb nad) 33crncit abtjcretft unb butt cnncFommcn. ^Lic au-3Idnbiid)en ©efanbten fjaben bcm røiuiftcr bcé JIuomiirtigcn auo ?{n(aff bcé ^rnnbunoludS ben Sluébiitrf ber Seiltttntme tfjrcr {Hcgicrunncn iibcr= mittclt. Sic Mcgicruug ftat 'îønicre ,5Ur Ciirirfitung tjon ??Dtbararfcit p r Serfiigung geiicUt. îc bcm Ztaat gc= Ijbfigen 3?orratc att Surfer unb ".VIcf)f tu êrg-tt fotlen att bie ScrungfUfftcn ncrfotlt røcrbrit. SotJtet bié jebt ubcrfcfjcit mcrbctt tann, mirb ber £rfmbat iibcr 110 .»Jiltiottcn bctrngctt. s

A v i e w of Bergen, the Norwegian city and seaport, w h i c h has been p a r l i a l l y devastated by a b i g fire.

t (

BERGEN

DEVASTATED

^ r < f c X >

£5,000,000

Uc^vLcrw

FIRE.

General view of Bergen. It is the second city in Norwav, and has plaved an important part in the history of the country. The anrient town hall and the historie German quay have fortunately been saved. Thousands, however, are homeless.

V ^ - V A ^ .

BERGEN

DEVASTATED

FIRE.

Thoésands are homeless as a rcsult of the fire, the grcatest Nbrwny has ever surTered. Bergen is ihe Second largjest town in Norway, and has plaved an important part throughout the history of the country. It has 76.000 inhahitants.

PROVISIONS AND

FIRE

ENORMOUS

BERGEN. LOSSES.

CHRISTIANIA, Monday. The fire which broke out at Bergen on Saturday waa maslered by three o'clock on Snnday morning. About 400 buildings, mostly very vaiuable property, were destroyed. The value of tiie housee which were burnt down is about 20,000,000 kroner ( i l , 111,111), and the total damage is estirnated at 100,000,000 kroner (£5,555,555). One man perished and a numU*< of persons were injured. On Sunday afternoon a special train, with clothing, blankets, provisions, and straw, wa»s despatched from here and from Stavanger, and assistance has already arrived. There are large quantities of fiour and grain in the town, and there is no reason to fear that the population will sutter from huncer.—Reuter.

BERGEN

[Photo : C N .

FIRE

THE

D1SASTER. CHRISTIANIA, Jan. 17. The fire which broke ocut at Bergen on Saturday wa« -mas te red by thrree o'clock oin Smiday morntifig. About 400 buildi-ng-s were destroyed. The va lue of the houses whdoh were burnt down is about £1,111,111, and the totail damage is c&tiimated at £5,555,555. One man peir^-hed and a jtu-mbet of persons were inju-red. There are large qitantrtieis otf flcur and invitt im t<h<e town, aaid «there is no reason to fear that the pc«puLation will su ff er from huuyer.—Reuter.

SPKCIAL

VICTIMS. A

WARSH1P

I R A I NS.

CHRISTIANIA, Jan. 17. About 400 buildings, mostly very a!u able property, were destroyed ru the great j fire at Bergen. One man perished and a ' munber of persons were injured. ^ A special train with clothing,, blankets, is, and straw was dispatched from provi 1 from Stavanger.—Reuter. here COFBNHAGEN, Jan. 17. King Haakon has left Christiania lor Bergoiij where a regiment of pioncers has alread\ arrived by special trains, aud is now buildiiig teiuporary sljelters for the homeless inhabitants and clearing away the vast. quantities of debris. A warship aud several steamers are on their way to the city laden with provisions and supplies of warm clothing. The Governments of Sweden and Dcnmark have telegraphed their condolences, and the foreign Ministers have called on the Premier to express their sympathy.— Contra! News. The Preuch Premier has sent £4,000 for the sufferers, aud cnllcd yesterday on the Norwegian Minister in Paris to express the condobmees of the Freuch Govern ment.—Exchange.

«TVv

incendio

Bergen.

£5 ooo,ooo ?

B E R G E N FOOD STORES

FOU T Kr. LG KAK ri SIN HtLOB XORDDE1CH 18 (1 in.) ^ LU incciiidk' do qtke se ha dado tuen ta lia tiest ruidø unu gT'»n puuie de la chrdtød. Se exténdio inn- 20 distritos, qutdundo sin hogar miles die personås. En Stavanger se. hau rcfugiado unas .000 personås. Los dafios causados se c»l*culan aiproximad åttien te cn 10 milloues de coronas. Han quediudo cortadus las cwnatnicaoioncs telegraficas y telefonic;^. Han ardido total mente 400~M'tnoios. *• Borgen, capikd d^ la circunsorijx-ion no* nieffa det mismo u-ur.b/e, Ua<niada antes.| Bjorgrin. l i ^ i a sitt!'Ml:i en uri ^romonbarioi rodea-. i do do agua, Bro tegen a la ciudad <pov l a i jparte dc tnar niurah.as de nueva coaistiuc j eioii. Su.^ celles ?on c$tr^chas, tortuosais y des. j niveladas^. espoci^llnienle cn la ]<a,rte an-1 tigua de la eiuioLad. La mayoria de sus ca.*as w n de made ra, ! Tiene 7^.000 habit;nit(\^, qu- en tnayior/a viven dol <: n< r. io. Su navogticion es .-r-.uy actlva. Cii^nta s\i iw\tn'(Mi!a cbn 270 mér.ântes. liergen es sede epi?copal. En sus alre''lorlcr:'< niKlaii lasquintas.de reeréb. "Bei-gm fuo fiindado en 1070 j . . . r el Bey Olaff I I I . Estuvn îoiniMie er; mtiy aetiva relaciones co-mcroiailos con iJigialona .v \1o. rnania. Eu sn puerto, <n 1655, : o lihro una ?ran baia]|:a n;ival entre irigleês v liolantesoo

i w

FIRE. BURNED.

FROM OUR OWN CORRESPONDENT. CHRISTIANIA, Sunday. (Reccived yesterday.) The great åre at Bergen which broke out yesterday laid Norway's second largest and historie town in ashes. The outbteak began at six o'clock in the evening in a building in the centre of the port, which contained large stores of tar, oil, and coal. It spread rapidly owing to a strong nortneasljarly gale, which carried it froin street to street, and showers oi sparks caused f resii fires, otten handreds of yards from the oiiginating point. The parks and opcn spaces, which it wa? hoped would stay the progress of the fiames. did not do so, and soon half the town was a roaring sea of fire. The difliculties were increased by the electric power-house catchipg fire and all the lights beiiig extinguisliéd. So far as is known not å life was'lost. Bergen'» <'M (Hent brigade; assisted by troops, fought dcsperately, hut their efforte were in vain. Scon the 'whole of the central part, the most important business district, was on lire, including many buildings pf historie ii terest, the newspaper offices, the principal hotels, the ,new automalic telephone eschange, the central fire station, banks public scliools, and iminense grocery an.l dfher ioodstuff stores, which supplied a large part of Norway. .Aniong the bnrnod liotels uro Mm Victoria, iin> Ncrge, Holdt'-;, and the Metropole, all well known to British tourists. Their disappearajiQe will cåuse serious difticiilties to the large nuiiiUT of travellers who are daily passing through Bergen, which since the war bcgan has become one of ihe grcatest : ra fl i c cent res in Kurope. The railway station was saved and also the chief telegraph offiee, the theatre, the town hall, the Exchange, and the museums. The iire raged until about two o'clock (his morning, wtien the wind fell and the firemen's task beeame easier. I t is still burnirfg ai several places, but is under control. The precise extent: of the damage cannot yet be pstimated; handreds of houses hav been hurned and thousands of families are homeless, and the total loss is probably not less.tkun iiye or six million pounds. The hardships of the homeless population in the middle of a hard winter will be very great. CHRISTIANIA, Mouday. One man perished and a numbcr of per-' sons were injured. On Sunday afternoon a special train with clothing, blankets, provisions, and straw was despatched from hpre and from Stavanger, and assistance has already arrived. There are large quantities of flour and grain in the town, and there is no reason to fear that the population will suffer from hunger. —Reuter. _< _ P A R I S , Mondav. J he Premier, M. Briand, has sent £i,000 to the French Minister at Christiania ro be distributed among the sufferers.—Exchange.

;

OVER SÆT T E L S l j .

BRANDEN pr.

BERGEN

traadl^s

t e l e g r a f i N0BDDEICH

(X m ) .

Den Den

brand,

utbredte

løs.

sig

der

over

Stavanger

berettes

har

om,

har

d i s t r i k t e r ,

omtrent

4.000

ødelagt tusener

personer

en av

søkt

stor

del

personer

byen..

blev

t i l f l u g t .

a a r s a k e d e skade t n s l a a r man o ^ t e l e f o n f o r b i n d e l s e x n e ex

Den

hjem f o r -

t i l o m t r e n t 10 b l i t avbrutt.,

millioner kroner., T l e g r a f 4 u 0 b y ^ n i n g ^ r ar t o t a l t

br * r i * t A GREAT

FIRE

BERGEN. Bergen,

hovedstaden

det

norske

s t i f t

samme

navn*,

t i d -

THOUSANDS HOMELESS. CHRISTIANIA, Sunday. A great fire broke out at Bergen yesterday, ond raged fiercely urrtil this morning, whon rt is got under. The fire spread over twenty ifferent quartors, and several thousands of persons are homeless. Among the buildings which have been gutt/ed y the fire are the Central Telephone Exchange, our hotels, and threo schools. The town oi Stavanger is oifcring shelter to ,000 rofugces.—Henter CHRLSTLYNIA, Sunday (Later). The fire broke out yesterday evening, and was got under control town reis morning. 'Ihe damage aniounts to fifty million kroner (aboul £2,780,000). Thore was, however, no loss di life. It was the largest fire that has ever ooeurrod in Norway. Telegraphic cominurucatton is interrupted, exoopt by the railway wires. Subscription lists huve been opeued here on behalf of the suiferers from tlie fire.—lleutsr. In the Middle Agfjs Bergen was one of tiho chief trading «kations of the Hunwatic Leagne, and bo-day a large portion of the foreign trada of Norway passes thirough it. Tlie latest figltres show that it importod in 1913 goodsto the valne of nearly four amd a haif million pounds sterling, while tlie ex ports in the same period were over two and a half mil!ions. The produoe of the northern fisherico is 'brought to Bergen by picturesoxie fleete of voasels. Thoro is a cathedral, national museum, nava! ademy, and a marine biologica! statiotft Th*» te <>f the pl.ice is hiyhly pieburosque, the town stand ing on a peninsula at the end of a deep Atlantic bny. and boing enelosed on the laj/d side by manntnins. Wood built houses may have accountiyl for the spread of the fire.

ligere

kaldet Byen

Bjørgrin. er

beliggende

konstruktion beskytter Dens

den

gamle

gater

har

byen

trange,

landtunge

mot

omgit

vand.

Kaier

havet.

krokede

u n i v e l l e r t e ,

træ..

specielt

bydel.. Størstedelen

Den

paa

73..000 Dens

dens

indbyggere, skibsfart

hus ei'

hvorav meget

majoriteten aktiv.

Dens

lever

matrikel

handel. t e l l e r

270

h a n d e l 8 s k i be., Bergen

biskops«te..

S«rg#&

blev

dens

omegn

1070

der

mange

landligger-

boliger..

al t i d dens og

meget

havn

blev

hoiiwiiuwic.

l i v l i g der

grundlagt

handelsforbindelse 1665

l e v e r et

kong mea

stort

Olaff

JUr:gxana sjøslag

I I I . Den og

var

xysiu-ana.

mellem

.faa

englendere

Uielsen

afbrudt. fijemmei

bratndf.

Et Brudepar stod Lørdag Ettermiddag for Presten og skulde vies. Under Vielsen blev det oplyst at deres Hus paa Markeveien brændte. Vielsen var langt fremskreden, men blev straks atbrudt og Biudeparret styrtet hjem. Der faudt de Huset bteendt til Grunden. Provisoriske

fiandelsbaraKKer.

E n af de forste l i n g t e m man f o r u d e n O p r y d n i n g e n h a i hat en T a n k e f o r er Oprettelse i f provisoriske H a r d e l s b a r a k k e r E n engere K o m i t e v i l ta sig; af dette Sporsmaal, og det v i ! sarasynligvis resultere i , at der i B ø r n e p a r ken og paa den gamle Jernbanetonit øpføres Handelst arakker, muligens i U d s t i l l i n g s s t i l . A t der v i l blå t r u f f e t et l i g a e n le A r r a n gement ude ved Miuren som en Hjælrp for de m i n d r e Fj;rdsalskaber, hvis Kfontorer er b r æ n d t , ansees ogsaa sandsynlig. De blev paa

$in Post.

« a v e r sendes f r i t med j e r n b a n e n . Kristiania

Det sørgeligste ved Sagen var at Brudgommdn hadde 2000 Kr. i Kontanter liggende, som strek med.

18de.

E f t e r F o r 4 a g fra Generaldir e k t ø r e n for Statsbaner ut- har Departementet bestemt, at Gaver t i l de 'brandlidte i Bergen kan sendes f r i t paa Statsbanerne. Den

franske

Stat

Gave 100,000

tilbyr

too t e l e f o n e r

imoraen,

som

francs.

Kristiania

18de.

Gjennom den herværende franske M i n i s t e r har den franske Regjering meddelt, de norske Myndigheder, at den holder t i l deres Disposition et Belob af 100,000 Francs f o r at tilstilleS * private H j æ l p e k o m i t e e i Bergen f o r at a f h j æ l p e de mest t r æ n g t e Beihov bos den brandlidte Befolkning. r

Des meddeles forskje-lige Eksempler paa baade P l i g t o p f y l deise og U s « l v i s k h e d under Branden. To Konstabler, som s t j d Vagt mens I l d e n herjet, f o r l e d ikke sime Poster t i l t r o d s f o r at der blev meddelt dem, a t deres egne H j e m stod i F l a m m e r . H e l e deres I n d ho s t r ø g med, h v o r f o r Kollegerne igangsatte Innsamlinger U l Fu+del f o r dem. Det samme bar ogsaa g j æ l d t flere B r a n d folk. Meins H u n d r e d e r a f Tilskuere ikke r ø r te sig a f P l e t t e n for at yde en h j æ l p e n d e H a a n d , var der enkelte F o l k som N a t t e n igj^nnem assisterte Brandfolkeme paa udsatte Steder o g t i l t r o d s f o r den store Reaiko de hadde l ø b t afc.og enhver B e l ø n n i n g , som blev t i l b u d t dem. De

Der er ogsaa f r a andet udenlandsk H o l d kommet T i l b u d om Garer t i l Bergen i såman - Øiemed. Da de Husvildes øi?.?Sikkelige B e l u v f o r M a d Og K l æ r rn. v. er _d «Stillet ved V-n r : igtøjtuinger a f de stedlige Myndigheder og norske H j æ l p e k o r r i t e e r , har den norske R e g j e r i n g <-id talt sin vanne T a k for den franske Regje.jngs e l s k v æ r d i g e T 1bud og med l e i t , a<t den under disie Omstæneiigheder skal a f g i Svar, saasnarfc man hadde n æ r m e r e Oversigt over U d s t r æ k n i n j r e n af den Nød«»bil stand, som, s k i I d e afh.j<3clj-es.

Keiser « J i l b e l m s (iesant t i l Bergen. Den tyske Gesand* i K r i s t i ania afredste igaar efter Keiserens telegrafisk udtalte Ø n s k e t i l Bergen f o r der at overbrinire Keiserens personlige Deltagelse. Gaver t i l de B r a n d l i d t e . Kristiania

18de.

I « M o r g e n b l a d e t » var der indt i l imitldags indkommet 52.974.40 t i l de brandlid.be i Jtiergen. L a r v i k , 18de. Fonmandskabet har i ekstraord i n æ r t M ø d e idag enst-mmig bev i l g e t 2000 K r o n e r t i l de brandladte i Be røe n

tfffer hvad det meddeles os, vil den første Sektion paa tilsummen 100 Telefoner kunne træde i Virksomhed imoraen, saafremt man kan faa benytte den nye Statioosbygning til det provisotiske Anlæg. Der skal være godt Haab herom. Stenders Kiatlder u s k a d t . Vi var iformiddag nede i N. P. Stenders store Kjælderlager under Qadehøiden paa Eiendommen paa Smaastrandgaden. Lageret var al deles uskadt. Der laa Pakker ved Siden af Pakker o •• Kasse paa Kasse fuldstændlg urørt baade at l i d og Vaud. frelsesarmeens Cbef,

Boofb,

har skjænket 10,000 Kroner t i l de Brandlidte i Betgeu. „Bergensfjord"

indbragt t i l

Kirkwa I. Den norske Amerikalinjes „Ber gensfjord" skulde ha været her Mandag Aften. Imidlertid kom der Søn dag traadløs Melding fra Kapt. Irgens tfl dot herværende Kontor om, at man hadde faaet en engelsk Krydser Isigte og antagelig vilde bli bordet. Denne Meddelelse er blit bekræftet, idet Skibet er Indbragt til Kiikwall. Af den Grund kan det neppe ventes hertil før Torsdag eller fredag.

;

hjemløse.

Som f ø r meddelt blev ved Branden ca. 3000 h j e m l ø s e . A f disse var godt og vel 350 tilreisende. A l i i g e v e l viser dei sig, at MJangelen paa Logd i k k e er saa stor som man skulde vente. Den kommunale Komites Medlem, O . K . S a g f ø r e r Gran B ø g h oplyser, at der til igaarefterniiddag hadde meldt sig ca. 250 F a m j j e r som t r æ n g t e Assisbance. De har faat udleveret f o r s k j e l l i g Sengeudstyr, B e k l æ d n i n g s u d s t y r m . m . og a f Penger er der b l i t udbetalt r u n d t om 1500 K r o n P T . H v a d ITusvildekoiniteem s æ r l i g er taLnenimelig ftor er mere TTnde/rtøi, Skoboi, Pudler og Tærprper. F r u M a n e Michelet f r a K r i s t i a n i a har redebon tilbudt endel a f det som ø n s k e s , noget Husvildekomiteen sætter stor P r i s paa. Avisernea h u r t i g e Tndsamlinger har vakt den s t ø r s t e Opmerksomihed og G l æ d e .

i Uirhsomhed

Sprengningsarbeiderne. Hele Dagen igjennem igaar har D r ø n n e n e l y d t fra R u L . s p r æ n g n.ngerne gjencem B y e n og svære Gruslhoper hare:st sig* LvOr t i d ligere forvitrede M u r b l i l k e r h æ v t t sig uder den regntunge Him-V mel. De s t o r , hvide F-.aker har Rogen drevet over og mellem R u i neine, mens I n g e n i ø r Soldater uafbrudt haT værer. ? V i r k scmihed med at liæ2go ud M i n e r og la dem eksrplooere. D e r har vært 1 mange Vaoskeligl-eder at 1

Indtægt

for Byens Brandlidte vil Organist Melling, Sangerinden Frk. Oldieck og Kapelmester Heide i Johanneskirken førstkommende Søndag K l . 5 afholde en Koncert med Billetpris af 1 Krone. Det udsogte Program og Koncerteus Formaal vil uden Tvil fylde Kirken t i l sidste Plads.

St i fta m Uiiande n i Bergen? >tift har >om igaar o æ v n t ^endt Stasministeren en telegrafisk Indberetning. Den '.yder i san K c l h e d e a al ed es:

Resultatet af de Overveielser og U n d e r ø k e l s e r , s-om har værec a i v t i l l e t «iden Branden, er. at maa snarest m u l i g v i l t r æ n g e Lovbestemmelser, g i r uind 0. E. Mohr, ' k r æ n k e t Adgang for dc kommunale Myndigheder t i i at ek*proToldpersonalet maa ; riere hele det afbr-.endte S t r ø k forsterkes. Xogen Bistand fra btat^ns Side I Budgetpropositiouen for Told- t i l A f h j æ l p e k e af N ø d trænge*? væsenet Indrommer Departementet, at ikke. M e n K ^ m m i i a e n som saader saavel for Odda som Bergens dan v i l fae store VaLskeHgheder, Toldsted kræves en Forøkelse af ogsaa eko::onKske og Statens Personalet. Departementet foreslaar \ M e d v i r k n i n g og B i « t a n d t i l Byens imidlertid som bekjendt ikke nye 'Gjenreisning v i l t i l t r æ n g e s paa faste Poster under de nuværende forskjellig V i s . E n n æ r m e r e FoForhold. For Oddas Vedkommende r e s t i l l i n g tierom v i l ^nar^st m u l i g er derimod optørt 1500 Kr. til en !'ivuikoniime fra Komnnuir^n og v i l fastleiet Toldassistent. Og for Ber- bli t i l - t i l t Sta tsmyo cl ishoder ne. gens Vedkommende foreslaas et an T i l Underbring-rlse af Husvilde slagsvis tilstrækkelig Beløb til i for- maa der opføres Barakker beregnøden Udstrækuiug at anta tastleiede net for 200 a 300 F a m i ^ e r . M a n Toldbetjente. • modtar med Taknemm-rli^hed Statens T i l b u d om at stille *:] DispoPassagen / sition for Kommunen de h e r t i l fornødne T r æ m a t e n d e i . Opgagjennem det brændte Streg. Ialten vil sandsynligvis Passageu ve over K v a n t u m og Dimensi.mer over K a l m a r g j æ r d e r bli aab- • skal snarest mr.lig fremkomme. net for Trafik. I Løbet af Dagen Det ansees ikke p a a k r æ v e t at nogen vil S t r a n d g a d e n bli ryddet og K o m m u n e n nu oveHar s t ø r r e D e l a f Statens h r v æ rende muliaeus aabnet for Passagen. Man Over T o r v e t holder man paa Lagre af M e i oar Sukker gaar ud fra. at man i T i i fælde seat gjær de ind en PusRage. Den blir nere v i l k u n n * faa noget deraf t il freidig imorgen. Christies Gade Disposition etterhvert Sjiri Trankau ikke aabues før Fredag af Hensyn t i l Spnengningeine. Havnetogene gen maatte melde sig. I m i d l e r t i d vil derimod fra idag faa Lov t i i at antas h e r v æ r e n d e Forrnad af M e l og Sukker hos Private at v æ r e passere. for T i d e n t i l s t r æ k k e l i g e I Tr.slutn u^. t i l ove^^taaende Direktor B e r n h o f t om har Sti^taimbmîd^n sép*ye sendt Stillingen. fø Lgend<^ Telet- i am: „Aftenposten" har søgt Direkthr I Farbind<>!ê med ir>t sidste Bom hoff, Norges Bank, for at høre Telegram op ly-.es at iW omtelehans Mening om Bergensbrandens graferede N-øH arakker v'] søge? Virkninger flnancielt betragtet. Det o p f ø r t êd H j a ' p af r u r v æ r e n d e er vanskelig paa det nuværende Arbeidede, sa al»-des at man ialTidspunkt at udtale sig herom, fald for-elobig ikke b e 11 • ver at svarede Direktøren; men den tørste g j ø r e B r u g a f etaten? T i l b a d om Virkning bliver vel, at Forsikrings at hids'--*rtde I r . g a i a ø r t r j r p e r i detael-kaberne i stor Utstrækning maa te Ø i e m e d . opsige Pantélaan, og at det i den Stiftamtmanden. nærmeste Tid fremover vil bli vanskelig at faa Pantélaan. Brandeu vil antagelig ogsaa medføre at Pengemarkedet efterhaanden bliver stram mere. Naturligvis v i l en stor Del av den Kapital som nu gaar til Bergen, snart sættes i Cirkulation igjen ved Byggeforetagender, men man maa ogsaa være forberedt paa, at det nu bliver dyrere at bygge. enkelte bygninger Baade Materialer og Arbeidskraft v i l har klaret sig saavidt bra i de! formodentlig stige i Pris. umaadelige ildhav. at de vistnok ;

Smuk

6ave.

Kjøbmand Joh. Lyder von Tangen har stillet indtil Kr. 10,000 t i l Disposition for Bergens Handelsstands Undétstottelsesforening for at sætte den i'8tand t i l desto bedre at opfylde de Krav, som stilles t i l den. De

solideste.

Følgende Bygninger v i l ikke bli revet ned: Den gamle og den nye Telefoncentral, Kroepeliens og Wallendahls Lågere, „ Vesta "s og ,Hygea*a Bygninger, Stenders, Schwings', Hambros Skole og Kalinargjærdet 3 samt Erpecoms Hua.

Ganske interessant var det at se. da Ruinerno a f H o t e l Metropole styrtet i G r i s . M a n hadde et par Gange f o r g j æ v e s f o r s ø g t at faa dem s p r æ u g t , og der b'ev hver Gang p r ø v e t med s t ø r r e l a d n i n g i n d t i l det t n d e l i g om sid'-r l y k k e des. Deto nat ionen var da saa voldsom at Jorden rystet i l a n g Afstand og VinduaTuderne k l i r ret saa F o l k e.L.ke?te Steder trodde der var Fa-e p a a f æ r d e . Tiltrods foT den f o i holds ; i f sbore L a n i n g Dynam.it s u n var anvendt, lykkede9 det aliigevel i k k e helt at faa ø d e l a g t Rasterne af det s v æ r e K o t e l . M a n Vtir idag n ø l t t i l at f o r t s æ t t e Arbeidet, hvoT det blev afbradt. Svære Sprengninger har ogsaa fund et Sted i S t r ø g e n e o m k r i n g T o r v f t o g Strandgaden samt paa Engen bent overfor det nye Teater, og da x i r b e i d t t igaareftermiddag blev afsluttet laa den t y k k e hvide R ø g en l&ng T i d som et T a g ov\3r sbore De'p af B y en, i n d t i l det e i d e H g ^msi^er l y k lv«des den sva»e Sondec*-ind at jage den paa F l u g t udover M u r e n .

nan.

iti lingen Tl

lar

sig reparere.

Bland! disse n;ev-

nes i første række Stenders hus og S p r æ n g n i n g e n a v At

h u s e n e .

faa

kvartaler Og

væk alle de murblokker

som ligger rundtom er

hia

ikke

saa

i det

herjede

snart gjort.

bort alle, ruinerno kan

ikke sko med haimdkraft. Der maa forretttingsgattge«> Det.

dynamit t i l .

som det nu gjaelder om for

alle disse hnindlidte firmaer, er ai komme igang Lgjeii tarvelige

maate.

som

er dem be-

blev

vel ogsaa

oversikt over dette endnu. Desuteii er der vel cn

hort

hlandt andel enBemerkel>esværdig denno

t i l den kollegialitet og samfundsaand som lægges for dagen inden handels-

dagstunden

Damm.

anden

ter

va r e i s e " .

Et milliontinna

faar neie sig med el kammers som kontor i denne bolign»d«W t i d ! Maatte nei nare I , \ M V

•

Iln av soldatene fortalte hadde ligget \u Ten ; i kjækkf. unge mgmd over

faa

yde

vor k]a.'re by og der i bedre hm det!

efter

Det er anderofficers-

standen.

de forskellige str«.g og „k i k e e f-

det

indkvarteret paa Ovre-

elever innbu- kommando av kaptein

store brand at lægge merke

terne. Idag formiddag og paa midse

komite, der

til den slags sporsmaa!.

skaaret paa grund av omVtæftdighe-

man

speciel

paa Brandkassens vegne tar stilling

gaten-< skole.

kunde

uogeri faa huse

Igaar holdt man paa

Do ingeniørtropper som kom i nat kl.

der

Formentlig

t i l . men man har solvfolgelig ingen

kelte avsnit av Strandgaten.

B"e4t paa den

mængde forretningsfolk gaa nindt i J

at sprænge

den nye telefoncentral.

at de

saa

hentydning

De Søker at bjælpe hingodt de

kan.

Nogen

t i l prisstigning paa de

forskjellige artikler, som er ratnmey av branden, er der ikke.

„ J o b b i n g " i nødvendighotsartik^j nu

vilde foles

ganske

andcrledes

sviende, end ved krigens utbrudd i 1014.

Efter den store brand H

100,000 kroner fra

Dog t r o r v i at ramme pointet, idet v i e r k l æ r e r os enig i lir. rek•:or Geelmuydens standpunkt: Bergen v i l f o r s ø k e at greie sig selv saa godt m u l i g ; men selvfølgelig er v i t a k n c m l i g for alle Billag li I rrræip luv derr-i-rfrblik Ke!ige nød. Del viser j o , at Bergen er by i landet, som ligger borgerne paa sinde, og som de ofrer en k j æ r l i g tanke — — netop i nødens stund!

Rederfor-

bundet. Kristiania:

Straks

meddelelsen

..mi branden kom her t i l byen i l telegraferte Rederforbundets p r æ s<dent statsraad L i n d v i g t i l

• ig:

for

Bergen, d h r r . A x e l Irgens og W.

It orjet av en brand, hvis omfang virkning«-r har

bjælp for brandlidte

og evnerike by snart maa f o r v i n de f ø l g c r n e om dette haarde slag. saa den atter med

Præsidenton

t e l e g r a m m e r .

ordfører

\\\ S t r a n d g a t e n

derpaa

sea4 f r a

Torvet,

sendt t i l

Geelmuyden

og første-

borgermester Olaj Olsen. er

indløpet

Kjøbenhavn:

følgende

B y s t y r e t har ved

Fra ordføreren

telegram av igaar bevidnct Ber-

1 eldig eventuelt at stille et beløp ledning av den brand, som t i l almindclig

fordi der neppe er s æ r l i g

Kjøbenhavn:

Riksdagens

lige i K r i s t i a n i a

« D e n danske

for-

brandlidte i

' v é r f o r det norske

Dorgen indbragte kroner 35,000. deltagelse

ulykke, som Frankrike. Saa

bar

s t o r t i n g -in store

rammet

byen

Bergen.

snart

p r æ s i d e n t Pedersen. \ y s k o v , A .

Thomsen.»

P o i n c a r é f i k vite om den s k r æ k keligc brand i Bergen

Kjobenliavn :

uttrykte

Prins

Valdemar

tele- har igaar avlagt b e s ø k hos den, <-i\,l'i-k sin rt^pe medfølelse fos h e r v æ r e n d e norske, gesandt, pro* dem som er rammet av den sør-- fesser H a g e r u p , for at u t t r y k k e Lan o ^ r f o r - v l u i n g

Haakon

-ni deltagelse

«elige ulykke. om at

Postmesteren.

bcvidne

r.m katastrofen

Bergen.

()verpostmesterembedet

sin

ner hr. postmesteren

dypeste medfølelse. Dypi rystel ved

ildebranden

skyndte han sig med overfor den. norske legation

anledning

B r i a n d branden i Bergen.

f ørsteministcr

Fik meddelelse

bevid-

sin delt age!

s( over den u l y k k e , der har ram

efterretningen

met Deres by.

bar republikens

regjering stillet 100,000 francs t i l

Hertz,

f o r f ø i n i n g f o r sin minister i K r i -

Overpostmester.

tiauia, for at dette b e l ø p kan b l i . anvendt t i l a v h j æ l p

av det

øyeblikkelige 'belhov hos

Kongen har mottat

mest

cetelegrammer

ulykkens

kondolen-

i anledning

Det bar altid v æ r e t et k i n g i g » s p ø r s m a a l , hvordan man i brandt i ! f a l d e skulde faa redde endel d\ sit gods og guid. Og her i Bergen — hvor i tidernes l ø p saa mange store ildcbramle herjet byen — har borgerne lagt sine boder i bløt niere end en gang for at løse dette problem. Digteren Kristoffer J a n s o n fortæller i sine e r i n d r i n g e r om branden i 1855, da hans fars — gamle konsul Jansons — gaard paa Smaastrandgaten b r æ n d t e . H a n hadde pakket ned alle sine b ø k e r og cø]vgjenstande i k j æ l d e r e n , som var g a r a n t e r é i ihlsikker av mureren og smeden. Da de aapnet k j æ l d e r e n fandtes alt u b e r ø r t . Hvordan det bar ga at med flertallet av de jldsikre k j æ l d e r e i det b r æ n d t e s t r ø k vet vi ikke med bestemthot. M e n saa meget kan vi si med sikkerhet, at 3 av de gode gamle s i k k e r h e t s k j æ l d e r e staar med glans. Det er TI. G. Krohns, Sebbe Andersen og M aart mann s-k j æ l d e r e n .

branden fra den franske republik.

-ofre.

Hr. magistratssekretær Einar Olsen meddeler, at der ikke er no- seren av T y s k l a n d . get s æ r l i g n y t , utenom det som. tidligere er meddelt. "Der strømBranden omtales i stortinget, mer stadig v æ k ind nye bidrags Kristiania: Støttinget hadde ydere — baade f r a by og bygd. landag ettermiddag et k o r t refoDe fleste ledende aviser i Skandireferat. . P r æ s i d e n t ravien har sat i g a n g indsamlinger r a t m ø t e t i l •Wiren uttalte ved m ø t e t s begynfil rie brandlidte. —

som

iTodde i Dampesnmget er vistnok l i a n s kone henvend-

te' sig igaar t i l autoriteterne

ti 11 adel se t i l at søke efter

hans

l i k melleni ruinerno.

Berlin:

H u n fortal-

es da at manden paa ingen maato .'ilde forlate sit hjem; men f o r b l i

presses

11 uu tok

!i«m da med magt og f i k ham u t : ;m-n han l ø p i n d

igjen.

Detta

gange.

Sidste

w aug maatte hun h u r t i g s t

redde

gjentok sig

tre

I egel liv mens manden blev der.

med

den

« B e r l i n e r Ta-

goblatt» skriver:

Hele T y s k l a n d

deltar med Norge

i den

store

sorg. . Bladene bringer spal tel ange telegrammer fra sine spondentcr,

korre

efterretningerne

om branden opslaaes i vinduerne i

avisekspeditionemc.

uen-ere, som for 'iden

Ligningschefeii bar paa foranledning henstillet t i l os at medde

ber-

opholdt

sic i byen, reiste 'hjemover

med

første tog.

ie, at de brandlidte, sona har vanselvangivelse

i oden den fastsatte frist, paa an mindst m u l i g at reflektere •søkniné v i l faa den u t s æ t t eige tilreisende agenters t i l b u som t i l t r e n g e s , likesom \ign\ng*. . .I-l., x - XV„„....; ; i ..f,.nr.V/' >k; ivndu denbys firmaer i de fleste bj længst m u l i g i imøtekdn I .e Sig overfor

brandlidte.

ænff»tel se for en

overs id

v fristen b e h ø v e r , de Ivdi

saa

dige for behovo!.

bar

A r b e i d s l ø s e .

m a e i %

1 hele tat med et eneste s

branden

I o p h æ v e t alle t i l v a n t e og norm

H v o r m a n g e som er b l i t arbeids-1 f o r h o l d ganske som under en k løse r e d branden vet man endnu ikke

med

— d o g heldigvis med den forsk

bestemtbet.

A n t a l l e t at befolkningen av handels- og k o n t o r f u n k t i o m e - paa at ordne sii rer, som i ø i e b l i k k e t beskjæftigelse

staar

opgives

uten j visorisk. men

efter

l ø s e l i g s k j ø n t i l ca. 1200. S

blir

tøsuranceselskaperøBS

s s e

er istan d t i l s t i l l i n g

at etablere sig paanyt.

ned

for oie.

Imid-

i c r t i d v i i v i t , , „ k endel av d i ! komme i virksomhet eftcrbaanden som f o r r e t n i n g e r n e

ogsaa

et | en l æ n g e r e f r e m t i d

til

brannskaden.

Selvsagt

Vi søkte klag hr. direktor Jølii indog ikke bruk lor alle nessen i Vesta for at l'aa et Ind-

der

under de nye. p r i m i t i v e forholde, j bjjfc j assuraneoselskanernes stilling saa

bel del kan vel betragte

t i l braudskaden.

sig som belt a r b e i d s l ø s e .

Direktoren uttalte

F o r u t e n de a r b e i d s l ø s e handels- g

r u n (

]

han.

paa

av det store omfang skaden

og kontor fu u!;i i ø n æ r c r er der og- j hadde tat. ansaa det som etsamfundfl? i opbyggende arbeide at erstatte tapet

arbeidere

o$ haand-

e l l e r

som ved branden har mistet sine j stillinger.

o n t o 1 1

Tsoget bestemt tal har

man dog endnu i k k e at holde sig]

<lfl1

i u d b o

; , I ( l t

°&

( l c

«ser. r

, }

varelagers i k k

den ringeste angst for at i l Jige forsikrede faar sit fuld Det kan med tryghet siges

lige selskaper ogsaa fule er n ø k s a a [ j kunne dække sine forpligtei stort f ø r s t a a r alle, der kjender de or det at den private forsik b r æ n d t e s t r ø k . V i n æ v n c r i farsine fortrin derved ai <l ten f o r r e t n i n g e r , som bokhand-! fordeles paa en mjengde selskaper lerne Gjertsen og Beyer, der be02 forsfrener sie saa at si s k j æ f t i g e d e en bel del typografer, Europa. bokbindere og arbeidere i papirDer har værel tvil om hvorvidt industrien. Desuten var der enutenlandske selskaper * i l være istanet» del andre t r y k k e r i e r og bokbintil dækning nu under krigen. D i derier, som s t r ø k med ved branrektnrcii uttalte at der var ingen den — saaledes Garnes og W æ r ø grund t i ! amgstelse i den anledning. for i k k e at tale øm A S John

til.

Men

antallet

50 Privates

a 60 t y p o g r a f e r samt en hel del paa

er uten b e s k j æ f t i g e l s e .

Grieg, som alene b e s k j æ f t i g e t P u b l i k u m anmodes om

f h

mv hvordan det saa g i k .

væs*kere om-

s t ø r s t e deltagelse.

selvangivelserne.

skelig for at indgi

omtale

Berlinerpresscn

taler Bergensbranden

De brandlidte

En 75 aar gammel mand

av branden.

land, keiseren av Rusland og kei-

indebrændt.

utenlandske

gen av Danmark, kongen av Eng-

lndebrændt.

saa en bel del

kongen av Saehsen, enkedronnin- Den Bidragene.

Brandsikre k j æ l d e r e .

uttaler

i anledning don

i den

følgende

riksdag

en uærbødig tak

ulykke, som er overgaat vor by.

Kunstnerauktiouen telegram t i l det norske s t o r t i n g :

mandag aften t i l i n d t æ g t for fat

jeg

for stortingets deltagelse

mand har igaar avsendt Kristiania:

m i g at f r e m f ø r e

mange

brandlidte s j ø m æ n d s familier.»

kommet

« P a a byens vegne t i l l a t e r

har

ogsaa herjet byen.

disposition,

var

i ol gende svar:

v æ r e gens bystyre sin deltagelse i an-

« T r o r n æ r m e s t det vilde

Straks

refererte

det telegram, som var

svar:

Paris:

utormindsket

dets vel. S y m p a t i -

Bergen. Herpaa

Jeg v i l

ir t tale ø n s k e t om, at den energiske

ti]

sjøfolk

fyldt os al!,>

med i n d e r l i g deltagelse.

rederforbund midler

fremragende

o'el i vort lands u t v i k l i n g , er b l i t

kraft kan fremme sit eget og lan-1

et 'beløp av i n d t i l 100,000 kroner av krigsforsikringens

bergen, som paa saa mange

•naater har hat en

Vb.-en, og tilbød at stille t i l raafor Bergens

reiste

0 1 1

blindets eentralstyremedlemmer i.

Jignet

•rsamlingén

se. idet

, litografer

arbeidere

i kemi-

-grafiske fag. Nede

høs

A l t eftersom der kommer iiogenlunde

forretningerne

fap.

ro over

folk.

i ogsaa meddelelser

indleper

der

om tar) blandt

Strandgaten

og s j ø g a a r d e n e val- oraiuuiaie. fm privatmaiul paa der sikkert alt i alt Here hund- Markeveien har saaledes mistet en rede lagerarbeidere, som ogsaa meget kostbar antikvitets samling og en

hoteleier

solvgjenstande

5000 kroners værdi (antikvitet;

te- - ^ l e d e r

f r a

O e

b r æ n d t e

s t r e k .

Veiten seet fr® Torvet.

Tndloaerina av militæret.

R y d n i n g e n

a o

Strandgaten

Brændte urmakerforretnlnger. Gaver til de brandlidte sendes fragtfrit med staisbanerne, F ø l g e n d e 10 uimiakerforretnin-

t o m t e r n e .

hom bekjendt hadde baade politi og

brandvæsen

god

hjælp

av de

mandag

set f r a T o r v e t .

eftermid

ger etrok meds i branden: Oskar Kristiania: Efter forslag f r a Pedersen, W . Pleym, Anton 01•sen, Ilaaikon Anderoen, H a m r e , gener al'J'i rekt jren for ÉftaWbanerIven:eni, I . N . Nielsen, T . Lassens no har depar tementet bestemt, at Eft., Frantzen, Joh. Nielsen. gaver t i l dte bråndilidte i Bergen kan senldies f -it paa statsbaner ne.

i a

militære Infanteri, saavelsom orlogs- av# paabegyndtes idet rydninger brandtomten, flerr gaster. korstenspiper og enkeltstaaend( En del av disse „hjælpetropper" jmure, som truet med at falde. éi stationeret saa langt borte, at i-Iev skutt ned. Igaar fortsattes de ikke kan naa tilbake til> sine det. D e t er i n g e n i ø r k o m p a standkvarterer hver kveld. "'De maa f

som kom h e r t i l med ekstratog Og |get der foretar nedskytningen. 1

derfor stationeres her i byen. særlig er skolene tat i bruk.

Kompaniet er delt i tre

Imngogaardons

skole er allerede ger der foruten av sine egne befa i bruk, og de ingeniørtropper l i n g s m æ n d ledes av i n g e n i ø r e r n e

tat

kommer fra Kristiania ikveld, W i l s o n , Vetlesen og Seip. blir indlogeret paa Ovregatcns skole, Igaar var det s t r ø k e n e Engen, hvor Gumnastiksal. avklædnings- .-•tarvhusgaten og Strandgaten bygningen

samt to klasserum i pike- nom 'blev beskutt. A r b e i d e t volder er stillet t i l deres dis- adskillige vanskeligheter og er ik-

position.

M e r e

uten

fare.

Utenforstaaende

bør helst holde sig paa

h j æ l p

avstand

da stenfliserne tildels driver tem-

u t e n f r a .

melig langt avsted. Husene ser ut t i l at v æ r e sær-

borgermester Gurstad og ordføreren.

deles godt frasiggjort. De bergen-

Amtmand

Rømcke. utsender idag et opraab t i l byens

borgere om at yde stutte t i l

lh\ telegr. t i l „ Aften -

sten" fra Stockholm er der ogsaa der

sut

igang

brandlidte

deriblandt fordrer

indsamling t i l de Bergen.

')ag«

sine

A viserne, ]

Nvlnoter*

æsere

arbeide.

Hotel

Metropole

frpdset saaledes to gange salven,

de brandlidte i Bergen ristiania:

ske bygmestre kan v æ r e stolt av sit

t i l at

optegne

bi<l rag.

->g først efter 3die gangs f y r seg do solide mure langsomt og værig sammen.

V æ r r e endda

gik

d t t med ø v r e s t r a n d s h j ø r n e . V æ l dige ladninger • æ l d i g e at

blev

glas

fvi

brukt,

saa

ruterne

Vaagsalmenning

paa Børsen

1 „Aftenposten"

indsamlet k i

ke rank.

0.014.

Kristiania

Den

F o r ø v r i g har j o s p r æ n g -

ingen gaat godt. norske

store

landsloge (frimurerne) har tilstillet

Strandgaten

Store

dele av

og paa E n g e n er al-

'henleder

I formiddag blev de f ø r s t e materialer for opforelse av barakker •kjørt i n d i Barneparken. Tomten t i l den før-ste v å r ogsaa opmaalt og mateTialerne t i l r e t t e l a g t .

opmerksomlieten byens

ordfører har sendt ut id'ag. ventelig kunde v æ r e ,

har

Som endel

mennesker forsøkt at u t n y t t e ulykken t i i personlig v i n d i n g , paa be-

D e n

3!e brandlidte.

h j æ l p e k o m i t e

Det er os meddelt

har

at i en f o r r e t n i n g blev eter igaar f o r l a n g t 9 kroner for et par gailoOgsaa

vedfperson<er

fødevarer ©r tildels

øioblikkeJlige

He £m var høie nok, om v i iikke nu

Formandskapet

be-!

vilgede igaar r>000 k r o n e r t i l de b r a n d l i d t e , ligesom der blev nedk o m i t é paa

15 damer dg

herrer f o r at g j ø r e hvad der kan for at a v h j æ l p e

skjellige

k a n undtøkyldes med fragtetigning

rørt av branden. strøk

med

delvis

Ovregatens

bruk

som

\'ationalteatro| agter

i Bergen.

«*rfk4ttt. „ Kaust". .størst

billetterne i

storste

en ved

kassa-

Fur at bringe den

mulige indtægt

planlagt

Den vil

torsdag og t i l ophuvlsc sarsoneiis

har

teatret

bortauktion æring

en ti ve o*clok tea

publikums foyeren tirsdag efter"

middag k l , f>.

tat

Arbei-

de! er saaledes stanset paa 3 skoler;

men Øvregatens

komme i gjænge.

vil vel snart Lungegaardens

Fortunens

barn

til

andre skoler klassevis

kommer

ringsrum for de brandlidte.

les

sted

skole

midlertidige indkvarte-

med sine lærere.

linde

Fortunens skole

og Lungegaardens

at gi en forestilling t i l indtægt folbrandlidte

indsamling.skomiteer er

va rølet herom, saa

elliler k o n j u n k t u r s v i n g n i n g e r . Job-

forhaapentlig

faar man i n d tifetrækOvOlig t i l at

b i n g e n er en grov, ubl u f æ r d i g spe-

dælvke det videre be/kov.

k u l a t i o n i foTiks nød eller f r y g t for

A v pengemidiler var t i i igaaraf-

nødt

tes utdelt over 5000 kroner.

forteætter og

(blir almindelig, maa n a t u r l i g v i s imyndliighoterne

træffe

riBuuariXRer for 491T

kraftige

forholdsregler.

Igaar efter midd ag H w flere av de s t ø r r e r u i n e r skutt igrns. H o i H Metropole var Main dit dtese. D<et g i k seigt med at faa dette kompleks ned, men i n g e n i ø r ø ø k l a t e r n e gav sjig iJkke før de f i k bugt mod det. Eflter s p r æ n g n i n g e n f i k man et godt i n d b l i k i hvor s o l » denne "bygning var opført. Murverket var forbundet med sv«sre j e m fbjælkor dg jernkonsfcrirktiom-r. D e t ©r derfor npksaa forstaaelig a t bygningen ydet rmotvitand ogsaa overfor det moderne sprængstocf. E f t e r Metropole k o m turen t i l naboeiendommen ovenfor. Mod denne gnik det forholdsvis tøt. Denne (bygning haidtdo nennig fÉtere sterlkt flaarbare punkter, hvor man an* jgrep dien med et «tort k v a n t u m «kytdbomuM-. Smaa^rtene haglet i m æ n g d e v w ned over brandwtationens 'tak idet e p r æ n g n i n g e n foregj9k.

b e s h i t t ø t at opførc

klasser

vil bli sendt sammen

Fortunens vil

sko-

saaledes bli

sendt t i l Nordnes og særklasserno til Kalmargjærdet. vil

bli

fordelt

bungegaardni paa

Djragefiéldet,

Ovregaten og muligens Kjrøjinejigen» Men

at faa alt dette ordnet vil tu

I sin t i d , og ordningen kommer neppe i i gang de første otte dager.

vil

b l i l a g t paa

Aarstad, men der v i l desuten og-

Pgsaa Folkeskolene er sterkt be-

nøden.

Nationalteatret. Kristiania:

osv.,

det n u at b l i noget knapt. De for-

b i n g mm n u forsøkes, aldeles ikke

vedkompliøkset

tegnet bidrag t i l i

Sarpsborg.

gjures

senger,

osv., men med u n d e r t ø i bog^mder

©r den t i n g at bemerke, at den job-

Det.

folkeskolen.

T i l imiddags k l . 3 var

en samlet sum av kr. 39,827.40.

for

n ø d b a r a k k e r for de hu/svilde. H o -

i «Morgenbladet-

sat

behov

•sengtøi, g a n g k l æ r , n n d e r t ø i

akuTde faa et ekstratiillæg. Og. dot

lerede lagt ned.

avhjælpe noden.

Sarpsborg:

henvendt 6'ig t i i ko-

har h i t t i l k l a r t at tiDfred^t-iille do

M a n « k u l d e t;ro priserne 'allere-

jobbingen

f u i d t op at g j ø r e .

miteen om f o r s k j e l l i g h j æ l p . M « n

Steget i pr.its.

Hvis

fremdeles

T i l igaaraftes hadde over 600 ho-

Borgens ordfører 5000 kroner l i l at; Krisliarin:

k o m m u n a l e

fkfostning av det store p u b l i k u m og

> p r æ n g t e s men b y g n i n g e n stod l i -

Kristiania

paa den bekjendtgrjøreke,

ejer.

Platou,

en:

J o b b i n g .

som

værelse.

Barakkerne.

avdelin-

eaa b i i opfort barakker paa N o r d nes,

Eidemarken og paa plad^en

ved K æ m n e r k o n t o r e t , Efter

den

for-ciobige oversigt

morn bar n u , v i l der i a l t t r æ n g e s hus t i l ca. 400 f a m i l i e r . Barakkerne b l i r av den samme 1-etagtes type, 7som blev o p f ø r t Kristiania

for

nogen t i d s,iden.

Leilighet erne b l i r paa og I

1 væreke

kjokken. 1 forbindelse med m i t sidste te-

legram oplyse?, at de omtelegraferte nød bar akker v i l søkes opf ort ved hjælp av. h e r v æ r e n d e arbeidcXZL. ftanle.ilca^t-- mariSa 1 fald foreiløb i g ikke behøver at gjore^l^i^k av «tåtens t i l b u d om at hit-ende i n geniortropper i dette oiemed. Stift amt main den.

e r

s t o r e

b r a n d .

*•'«vV : ":V \ >Æ!K22aDB? Fra Muralmenningen, i nærheten, av, hvor ilden brot ut.

Reguleringsplaner for S t r ø k e t fra M u r e n langs Strandgaten tU Toi^almeruungen. Blandt Bergenserne var det ofte spøkefuldt blit sagt, at dette Strøk egentlig burde b r æ n d e op, saa det kunde b l i regulert. N u blev denne Spøk det frygteligcte Alvor. Netop dette S t r ø k var det gom først gik op. i Flammer. Ved den sidste store Brand i Bergen i 90-Aarene blev Bebyggelsen ovenfor Moren ,,Strandsiden* 'jevnet med Jorden. Og der blev foretat en meget heldag Regulering. Blandt andet blev Sundts Gate regulert nedover t i l Muren. N i l var det Planen at gjennembryte S t r ø k e t langs Strandgaten og f o r t s æ t t e Sfundts Gate. Bebyggelsen bestaar der n æ s t e n bare av gamle O l j e m æ t t e d e Sqøboder med store Varelagre, som har git Ilden god N æ r i n g . Man ag tet at opføre moderne Fbrretningsgaarde paa den ene Side av Sundts Gates F o r t s æ t t e l s e og moderne S j ø b o d e r paa den anden Sdde. N u v i l antagelig baade Sundt Gate, Strand-

gaten, Mark veien og Vei ten b l i regulert. Det har v æ r e t hyppig b r u k t i Bergen at fiffe op æ k l r e T r e b y g ninger med JVlurfacader. I et Ildna v som dette har disse Facader ydet liten Beskyttelse. Langs Torvalmenningen var der v æ s e m i i g nyere Murbebyggelse. I sit Numer for 23de A p r i l 1915 skrev „ T e k n i s k .Ukeblad" om Reguleringen Muren—Torvet b l . a.: „ F o r Tiden bestaar saagodtsom heile dette S t r ø k av gamle og mindre værdifulde Trebygninger. Naar Gaten blir brutt gjennom v i l Strøket ~ - efbersom Ombygningen og Nybygningen skrider frem — belt stifte Karakter og Mi et av Byens mest moderne og t i d s m æ s s i g e . T i den er n u inde t i l dette Gjemi-embrudd. Anledningen er forhaanden og den b ø r ikke lades ubenyttet. Vel blir ikke denne Regulering b i l l i g ; det dreier sig ganske visst o m betydelige Beløp, selv o m den nye Gates L æ n g d c k u n blir ca. 250 LM. Men mu kan Reguleringen gjennomføres for en overkommelig Sum."

D e t

f ø r s t e

t o g

b r æ n d e n d e

f r a

d e n

b y .

Begyndte branden i en motorbaat? L i t t over V£l2 i nat k o m Ber- uhyggelig ut og røken la sig utgenstoget brusende i n d paa sta- over natten k v æ l e n d e over byen. tionen. Det gik fra Bergen ved Jeg har set mange storbrande, sa 8-tiden om morgenen, da ilden al- en, men j e g har a l d r i g set en by lerede for I æ u g s t var b e g r æ n s e t og paa faa øieblikke forvandlet t i l de reisende var faldt t i l ro efter en f r æ s e n d e , kokende heksegryte. r æ d s e l s n a t t e n . Der var faa reisen- Over det hele ulte orkanen og de med, den vigtigste kontingent svære brandere seilet g l ø d e n d e utgjorde de 30 a 40 u t l æ n d i n g e r gjennem luften, nei ord kan ikog som var vandret fra de b r æ n d e n - ke f o r t æ l l e om den angst de hoteller med sine koffer- rædsel, forbauselse og beundring fremter t i l jembanestationen. F i k som el omen ternes rasen kaldte. Det er saa uforstaacIUv I De alt med Dem? spuru f o r k l a r l i g det bele. te v i en av dem. ,_No." var svaret, En Aalesundsgrosserer som men ban tilføiet beroligende: Jeg var blandt passagererne fortalte, • var ute i byen, m i d t oppe i den I ubeskrivelige tragedie som ut- at han hadde v æ r e t med ved Aalespiltes og glemte m i g selv rent. sunds brand, men han hadde alDa jeyer kom tilbake t i l hotellet d r i g set noget alikt som branden var det f o r sent. A l l e v i talte med i Bergen. A v hotel Nor\ge var den var dypt grepet, branden trodset ø v r e fløi b r æ n d t . D e r i m o t var hotel Boulevard helt uskadt. Men alt, hvad fantasien kan u t m å l e . hele k v a r t a l e t er a v s p æ r r e t , saa De var ogsaa forbauset over den begge hoteller allikevel er sat u t rent uhyggelige ro som de brandav f u n k t i o n . lidte viste. D e t var eom al forE f t e r hvad den n æ v n t e grosstand stod stille, med en stol, et serer fortalte, skulde branden væteppe, en n i p s f i g u r kom mange re begyndt i en motorbaat som t r a k k e n d e , det var alt, de redlaa ved kaien utenfor iernhandd e t Heten var saa voldsom, at ler Berstads lagerboder. Motoren selv langt fra brandtomtene felte blev fyret op med petroleum. E n man som om man stektes levengnist a n t æ n d t e petroleumen og en de. I den flakkende dysterrede hei lue sdog op. Den forplantet sig belysning saa det hele f a n t a s t i s k | saa videre.

Br arcden

Den

nye

Jernbanesfation,

som var truet av Ilden, idet Bladet gik iJPressen.

Statschefernes

V o r konge har mottat kondoi leneetelegrammer i anledning av branden i Bergen fra den franske republiks pra-sklent. kongen av Sachsen, onkedronnnngen av Danmark, kongen av England, keiseren av Eusland og keiseren av Tyskland. Enter den tyske kewrørs telegrafisk nttalte ønske reipte igaiar den h e r v æ r e n d e tyske gesandt t i l Bergen for uer at overbringe keiserens personlige deltagere. Den diaTrske regjering har gjeunom gesandten i K r i s t i a n i a søndag overfor den nor?ke regjering uttalt sin store deltagelse i anledn i n g av den ulykke, som har rammet Bergen. TorvalmenniDgen- efter branden,

o g

sko,erne

Det er selvfølgelig ikke den institution, **->m. ikke paa en eller anden maate er blitt merket avj branden. Skoler-ne danner ingen; undtagelse. E n folkeskole, ..For-! tunen" og en boiere skole, Ham- j bros, er lagt i ruiner. Og Lunge-j saardens skole er r.nvendt t i l indk v a r t c r i n g av husvilde. I m i d l e r t i d er, efter hvad skolest> røte formand. hr. o v e r l æ r e r Laberg idag uttaler t i l deres korre! spondealt, situationen for sfcoreri nes vedkommende fojiioldsvis lys. I Overlæreren hadde de* beste haab om at al skolegang skulde være i I fnTd gjænVo allerede man^ajij Man iadretter sig paa forskjellig vis. Faatallige klasser paa byens | øvrige folkeskoler slaaes sammen |

1r,OTnme t i l at gaa paa skolen om eftermiddagen. Dot samme er t i l fældet med Hainbros skoles e ever som b l i r fordelt paa et pn r av byens øvrige nøiere skoler. Det er tale om at endel av de utenbys

_ B r a n d e n

l i m o g

k u l t u r -

m i n d e r n e .

museum personalet blev natten over i bygsaa v i tidlen an og indskr senket ningen. Jeg g i k i n d paa m i t konos t i l at bringe alle p r o t o k o l l e r og tor og l a m i g l i t t paa sofaen. arkivsaker i n d i det M a s t e K l o k k e n to v æ k k e d e s j e g av folkem æ n g d e n utenfor, som r o p t e : hvælv. „Teatret brænder"! Støere hier slog f r e m over kuppelen, men B r a n d e n o g hver gang det f æ n g e t blev det s l u k k e t igjen. M e r k e l i g nok, for litteraturen. det regnet gnistar ned mcllent B l a n d t dte mange store forret- kulisserne. ninger, som er rammet av branOp paa teatrets tak entret moden er Bergens s t ø r s t e foriaogger- dige skuespillere med: en f æ r d i g f i r m a John Grieg. het, som vilde v æ r e en udm orket Deres kxrrresrxmdent s ø k t e anbefaling f o r dem. hvis d?e vilde idag firmaets chef., hr. A l f G r i e g søke sig t i l kinematografen. Sceog v i fandt ham sittende paa en nen og endol av tilsikuerplffdsen ri k u f f ert i sit m i d l e r t i d i g e k o n t o r : f i k a d s k i l l i g vand over sig, men En l i t e n spisestue, h v o r hele hans i k k e saa at der er g j o r t n æ v n e kontorpersonale med ekrivemaski- v æ r d i g skade. • ner og p r o t o k o l l e r sat sammen— V i begynder aitsaa imorgen i pakket ved bordet. D e i r t ø t i k k e VOT alnrindelige virVwrnhet, -*>a lir^ t i l at det trange runa hadde l a g t Sandahl. nogen d æ m p e r paa arbeådsiveraen, — M e n v i l f o l k gaa, i teatret? for maskinene t i k k e t og pennene —- U t v i l s o m t for v i bar hat sprutet og chefen gav ordre t i l mange f o r e s p ø r s l e r om naar det h ø i r e og venstre. paany b l i r s p i l l e l — Hvorledes det gaar med * litteraturen ? Rent u t sagt ned, bnr man jo — Jo den faar visst vente. D e t i k k e set noget t i l i Bergen og diet u l i t e r æ r e t r y k k e r i arbeide er i bergenske h u m ø r er i k k e b r æ n d t . gTfumdon i øiebl;ik.ket v i g t i g e r e . T a k k e t v æ r e byens motstandskraft Jeg har specdelt arbeidet f o r at og den store private o f f e r v i l l i g faa det igang. V i har allerede faat het v i l man nok kunde m ø t e de en maskin montert. I n a t begyn- ø i e b l i k k e l i g e vanskeligheter. der v i t r y k n i n g e n og om et par Det alvorligste arbeide som dage, faar jeg et par maskiner f r a forestaar at løse er u t v i l s o m t diet. utlajndet og K r i s t i a n i a , Saa kom- som h v i l e r ^aa forretningsstanmer t u r e n t i l l i t e r a t u r e n . Jeg har dens skuldre. V i r k n i n g e n av brandet beste haab o m att ukebladet den f o r byen v i l i f ø r s t e r æ k k < „ F i e k e t s gang" skal komme u t i a v h æ n g e av hvor raskt man kan ' rette t i d . D e s t ø r r e tidsskrifter, faa f o r r e t n i n g s l i v e t i gjængr. som .,Naturen" og ,JMedicinsk igjen. | revne" b l i r dtet nok vanskeligere at hoTde i m.te" V æ r s t b l i r det o g med det f l o t u t s t y r t e ,,Kunst og B r a n d e n Her

Bergens

M«d h-r. konservator Lexow ved Bergens museum hadde v i idag en samtale o m branden og knlturminderne. Den ødelagte U \ bydel var i kultnirihistorisk henseende l a n g t f r a den merkeligste, u t t a l t e hr. L e x o w . I l d e n fulgte omtrent g r æ n s e r n e f o r den t i d ligere* middelalderske bebyggelse og bare et eneste bygverk fra middelalderen er ødelagt. D e t er Audnnsgaarden, som paa muren bar aarstallet 1C09. men som utvilsomt var dem b y g n i n g , som kong H a a k o n Magnussen k j ø p t e i 1313. Senere har den været kaldt Smørgaarden efter Jon U t l a n d e t o g B e r g e n . S m ø r . G-aarden har trodset flere brander, men n u er den ^ styrtet sammen. Ogsaa m o t syd blev ilden stanset paa et yderst held i ir sted, n e m l i g nefcop som den truet Kunstiradtustriranseet og Bladhuset og Stiftsgaarden, som jo er -nogen av Bergens mest stilfulde Den norske r e g j e r i n g s svar. gamle b y g n i n g e r . H v a d der cr gaat t a p t av gamle k u l t u r v æ r d i e r Strake after de forete beretninOgsaa i Sverige bar v i med tak er i k k e saa faa v a k r e gaarde f r a ger om brand ulykken i Bergen beset, at det har v æ r e t paatsmkt at det 18. aarhundrede. Man vil vidnet den franske f ø r s t e m i n i s t e r samle bidrag t i l a v h j æ l p av nød savne Sv an ©apoteket og Christian B r i a n d vor legation i Paris sin efter den «tore brand. De forete Michelsens fødested, som laa ved dype medfølelse. O/r den franske eflerretninger har g i t i n d t r y k av, torvet helt nede ved Vaagen og var et av Bergens smukkeste huregjering s t i l l e t 100,000 f r a n k t i l at u l y k k e n hadde en endnu v æ r r e sker. E t toetages barokhus med r o r f ø i n i n g for sin minister i K r i - karakter, end det. n u viser sig at Mansardtak. Endvidere var det stiania, f o r å t dette b e l ø p k a n b i i vteretiLfældet. Under disse orai den ø d e l a g t e bydel en r æ k k e mronrfU,*!! ot^i/Vatalp» <fc» W e i - .-et*niKa^»eter og nndor hensyn t i l interessante k j æ l d e r e , men k j æ l - j « i e b l i k k e l i g e behov hos ulykkens situationen for tiden ogsaa i andere ex jo i k k e av den slags m i n - i o f f re. der, som p r æ g e r et s t r ø k . dre lande s a r ø r ø r det sig for os M e n selve gateregnleringen j B a de husvilde* ø i e b l i k k e l i g e selv at yde dem hjaelip som t r æ n g e s . i den bTændte bydel var vel me; behov f o r mat og k l æ r med videre H e l d i g v i s staar dette ogaaa i vor get karakteristisk for Bergen? I egen magt. Strandgaten var eagtens en | f o r tiden er t i l f r e d s s t i l e t ved forMen dette forminsker i k k e . i av dte eiendommeligste gater, man anstaltning av de stedlige m y n d i g kunde se. H o l b e r g har jo ogsaa minste maate vor varme tak t i l alheter og norske hjælpekomiteer, k u l t u r " . D e t er u m u l i g at si, naar skildret den y p p e r l i g i sin Berle dem dernte, som i denne t i d har h i r den norske regjering uttalt v i faar dette i g a n g igjen. gensbeskrivelse, hvor der f o r t æ l mott os med deltagelse og g i t sit sin varme tak for den franske reles om en av de t i d l i g e r e store gode hjertelag uttryfc. brandiulykker, som har h j e m s ø k t gjerings c l s k v æ r d i g e tilbud og B r a n d e n o g scenen. A t F r a n k r i k e m i t t i sin store byen. S j ø b o d e r n e , som laa paa meddelt, at den under disse omkamp har g i t os dette vakre henri p æ l e r ved Vaagen var ogsaa i h ø i Paa teatret t r a f v i s e k r e t æ r e n , s t æ n d i g h e t e r skulde avgi sit «var, grad maleriske og alle de trange hr. Sandahl: E n av de faa i Berpaa venskap, v i l gaa t i l alle novo naar man hadde klarere overeigt flokede smug v i r k e t n a t u r l i g v i s gen, som det var forholdsvis let m ående hjerter og b e v æ g e den over u t s t r æ k ningen *v den nødseiendommelig paa tilreisende. at finde. D e t er n e m l i g b r æ n d t dypt. Det er åv de t i n g , som al tilstand, .«rom skulde a v b j æ l p e s . Men de morsomste, mest typiske for ham, saa ban t i l b r i n g e r baade d r i g giemimes. Og kunde noge b e r g e n s k e smug logger læmger dag og natten med paa kontoret. Dette den norske regjerings øke vor k j æ r l i g h e t t i l Frankrike i t e mot N o n d n æ s . A l t i a l t k a n E t h y g g e l i g v æ r e l s e og fuldtt av svar, som er avgit efter konferan« t a n heldigvis si, at det er l i t e av gamle malerier paa v æ g g e n e , som og vor gamle sympati f o r dets se med bergenske myndigheter, Til k u l t u r h i s t o r i s k interesse, som er f o r t æ l l e r , at han r e p r æ s e n t e r e r æ dle folk, maatte det v æ r e en her i landet b l i mottat med alininbrændlt. Paa sydsiden av torvet en soene med æ r v æ r d i g e traditioh a n d l i n g som denne. delig aneAjendojIjsa var alt det b r æ n d t e forholdsvis | ner. ny bebyggelse. H e r sfodi forresten — Noget n æ v n e v æ r d i g aven meget energisk kamp forst b r æ k i Bergens teaterliv skal redde kunstindustrimuseets bygbranden i k k e foranledige, sier hr. n i n g som stadig blev o v e r s p r ø i t e t Sandahl. V i har savnet det elekav gnistregnen. M a n begyndite her triske lys, men det er idag gjenat f l y t t e ut. Unge videnskarpsoprettet og her skal p r ø v e s paa m æ n d og kunstnere under kom,,Quo vadis" som ledes av hr. mando av d i r e k t ø r B ø g h s ø k t e at Fahlstrøm. Førsteopførelsen blir faa u t alt. de kunde greie i farten. fredag, men allerede imorgen beF ø r s t bjerget de alt det gamle gynder v i sancféynligvis at spille sølv, som skriver sig fra Bergens Jgjen. A r b e i d e r f o r e s t i l l i n g e n som -haandverk. skulde vroret g i t brandaftenen . M a l e r e n K a l a n d bar r o l i g b i l gir v i nu istedet l ø r d a g . leder u t f r a malerisamlingen uten — M e n det saa en t i d stygt u t i at ofre en tanke paa sit eget F r a de b r æ n d e n d e hjem som stod i luer. K l o k k e n 10 for teatret,. bygninger tvers over gaten stod om aftenen b o l d t k a p t e i n H o l m en f o r f æ r d e l i g hete og fra de r u m , Hansen med 70 mand bygningen som vendte mot brandstedet. besat og f i k t r u k k e t prn?enningcr over taket, som blev d æ k k e t av maatte v i ta u t a l t som let kunde den faldende sne. D e t er dette f æ n g e . H e l e garderoben blev f u l d . som reddet lurnstinduMrlmuscet Skuespillerne hjalp t i l , og hele 1

Frankrike stiller 100,000 frank til raadighet

;

ma l

hotellerne. Den av brandens v i r k n i n g e r som ikke-bergensere sterkest vil faa føle, er den s ø r g e l i g e mangel paa hotel, som n u er opstaat. Saa meget mere følelig er dette, som I V . - r e i , under krigen jo er b l i t et av knutepunkterne f o r den europ æ i s k e t r a f i k fra øst t i l vest. Pa6' sagererne paa Englandsbaaten blev igaar liggende natten ovef ombord paa skibet. De t a l r i k t journalister som f o r ø i e b l i k k e t opholder sig i Bergen har i høi grad faat føle vanskeligheterne ved at opdrive et r u m . Da det er formel i g k r i g om hver fotsbred plads paa telegrafkontoret, maa v i t y t i l kneiper, cigarbutiker eller tomme k l a s s e v æ r e l s e r for at finde et sted, hvor v i k a n skrive.

De reisende paa de b r æ n d t e hoteller cr f l y t t e t sammen paa mindre hoteller og pensionater, s-om nu er overfyldt. Det er umaadel i g vanskelig at finde et værelse. S e l v f ø l g e l i g er det en sak av den s t ø r s t e b e t y d n i n g at faa hotellerne gjenopbygget snarest m u l i g . Hoteleier Patterson oplyser at hotel ,,Norge" sandsynligv1»flTH.T aapnot for fuld t r a f i k allerede oni 11 dager. Ogsaa paa anden maate ska det v æ r e utsigt t i l snarest m u l i g a faa den v æ r s t e hotelr.ød avW-lpe paastaaes det i h v e r t f a l d . 1

F r a

v o r

u t s e n d t e

Den

som

be-

b l i fuldstændig

som nu indgjærdet

med et p l a n k e g j æ r d e ,

*erne fra i n g e n i ø r v a a b n e t s

fremdeles.

barbe-

bygge

fælleSba-

rakke. Gatebelysningen er her og der

ele-

e n dnu temm el løefløTF sl iff.-JESgcØ-

un-

ningsfoilk som har elektrisk lys

sprængor

den

r u i n b y g n i n g i luften

efter

den anden. Store bygverk

for-

ene

skattet

gaar r y d -

utrættelig

derofficersskole

fortsættes

rere som er b l i t husvilde har be-

i ruinhaugen,

ningsarbeidet

F l y t n i n g e n fra sted t i l andet

præg

paa gatelivet idag. vil

Lungegaards-

ten by.

karakteriserte

gaarsdagen satte ogsaa sit Inde

park ved det l i l l e

utstillingsvinduerne

øpfordres

t i l at la dette b r æ n d e . Skjønt

ordføreren

hr. Geel-

svinder paa et sekund under øre-

muyden i disse dager maa

døvende brak. n æ s t e n

allesteds n æ r v æ r e n d e , er han sik-

for

raskt

filmsoptagerne, som er

flit-

k e r t den vanskeligste

være

mand

t i g p a a f æ r d e . Skologutterne. som er f r i som følge

med ham mellem to av de konfe-

dagen

branden,

utenfor

av-

s p æ r r i n g e r n e og ser paa. Det g j æ l d e r at alle nu gjør sit ydersle. sa* det nye, som skal reises av kaosset blir, t i l æ r e for byen, skriver bladene. „ H v a d i l l e m a i forlange er en sakkyndig kom;te med diktateriisk mymliglwrt;"", sier et av 4em. i Stiftamtmanden har i en indberetning mtert

trænge gir

t i l statsministeren

po-

man snarest m u l i g v i l lovbestemmelser,

uindskrænket

" som

adlgang

for

i Bergen. V i talto

træffe

staar hele

Tegnet efter virkeligheten av Aug. Johantnsett.

plads f o r em martkedislignenåe l i -

18. januar.

samme ^ v l h e t og

slutsomhet

200,000 kroner.

vand v i l altsaa for lange t i d e r g i

m e d a r b e i d e r . Berger

Branden, set fra Fjeldveien. Den smukSfé

idag

ranser, som fra t i d l i g om morgenen t i l langt utover natten optar hans t i d . Jeg er ganske r ø r t , uttalte hr. Geelmuyden, over al den v i l je t i l at h j æ l p e , som fra alle kanEn time efter ildens opkomst.

ter av landet kommer t i l u t t r y k . Jeg m o t t a r ustanselig t i l b u d om hjæilp og s t ø t t e . Netop nu blev v i lovet 1500 par

støvler.

A n t a l l e t av dem

som en t i d

fremover v i l komme under

di-

rekte forsørgelse,

sig

sandsynligvis

'beløper

t i l omkring

3000

skjæftige ialifald endel av personalet fre v i l k r æ v e s f o r at bringe

mennesker. A l l e disse maa v i paa

bratndllidte aver den

le det brandlidte strøk.

en eller anden maate h j æ l p e , en-

tid.

møte ay magistrat skap har man

og formand-1

drøftet

nvrpgulo-j

ringen. Der

arbeides altsaa

samtidig: I fremtidsplaner i

med de fjernere

ten medl mat, k l æ r , eller husly. Adskillige av dem soen det

ren, sior stiftn.mtmanden,

at no-

miteen en ræicke bidrag. General-

Det val derfor b l i utibetalt

iikke

faa stors vanskeligheter,

Det,

branden.

de brandlidte f o r ø v r i g

ho-

ag statens

vil

ogsaa

medvirk-

t i l bvens gjen-

reisning v i l t i l t r æ n g e s paa

for-

skjellig vis.

•stiflling herom v i l snarest m u l i g

time cfterat beslutningen om at

branden s e l v f ø l g e l i g ogsaa

fremkomme

opføre disse barakker

var fattet

met andre end dem, som bodde i

vil b l i t i l s t i l let sta tsmymdivh eter-

arkitekt

de niedlbrændte s t r ø k . Ogsaa man-

ne. T i l underbrinjgelse

ram-

Lunde om at gaa igang med ar-

ge andre hadde sit erhvenv

beidet.

og adskillige

her

disse maa nu

E n n æ r m e r e foref r a kommunen

vilde maa der opføre*

og hus-

barakker,

beregnet f o r 200 a 300 familier.

lagt beslag paa alle bord og plan-

ydes ø k o n o m i s k

die

ker hos

trælasthandlere.

M a n mottar med taknemmelighet

paa en eller anden maats faar ord-

Ba rakkerne skal l æ g g e s i bypar-

statens t i l b u d om at stille t i l dis-

net sig. S y n d e r l i g mange b l i r det

keh og daftne en gate tvers igjen-

position f o r konwnnnen de

her-

i m i d l e r t i d neppe.

nom

til

Det

er biladene fulde av annoncer om

ansees i k k e p a a k r æ v e t , at kom-

forretningsfolk, som sier, at

munen n u overtar nogen

terne

Baraik-

v i l b l i bygget saapas so-

tiden t i l s t r e k k e l i g e . "

Men kommunen som saadan

tål-sclvlijzlp.

u n d e r ø i og støvler. I m i d l e r t i d har

parkanlægget.

og sukker hos private at v æ r e for

de bare faar h j æ l p

gyndt allerede imorgen. E n halv

hele

mel

Ggs«a--sgftPT « ø t t c f e hiælpdk^-

vedsagelig har bedt om er kltær,

byens

an-

avthjælpeflse av ned i k k e t r æ n g e s .

v i l b l i paabe-

derfor

trangen

de nok skal k l a r e s i g selv, hvis

ning og bistand

Iaften blov det

som

til

økonomisk

til

efterhvert

maatte melde sig. I m i d l e r t i d

gen Wstrød 'lrTTrSTens~TWrs

som er ø d e l a g t under

blev det g i t ordre

sition

b r æ n d t føn, melder sig og sier a t

ste

som akal bygges

vanskelige

kunne faa noget derav t i l dispo-

tas h e r v æ r e n d e forraad av

saa l i t e t t i l v e r k t ø i og lignende,

De store f orretningsba rakker

I en skrivelse t i l statsministe-

og med at betrygge den n æ r m e fremtid.

av mel og snikker. M a n gaar ut fra at man i t i l f æ l d e senere v i l

H v o r o m a l t i n g er — store of-

kommunen t i l at ekspropriere hePaa

Tegnet efter virkeligheten fra Tyskebryggen.

s t ø t t e indltil

lid at de kan b l i staaende et par

midlertidig

aar. De r i l komme paa o m k r i n g

somheten her eller

Som

har gjenoptat

altsaa vedvarende

ser de

virk-

der og som v i l kunne

he-

fornødne

træmaterialier.

større

del av statens h e r v æ r e n d e lagre

konsul Pelleriri har sendt 10,000 kroner. Summen av alle de pen gebidrag som er s t r ø m m e t er nu iaften steget kroner.

itttl

3313,000

Sympatitelegrømmerne

f o r t s æ t t e r at I

til

indløpe.

eftermiddag

reiste

kongen

med det o r d i n æ r e tog. efter først paany at ha b e s ø k t den b r æ n d t e bydel. A l l e villaerne paa F j ø s a n ger, hvor kongen har bodd Michelsen, har idag v æ r e t

hos flag-

smykket. Da toget g i k , utibragte ordføreren

et h u r r a f o r kongen,

som alle de t i l s t e d e v æ r e n d e inde paa med.

perronen

stemte k r a f t i g

S t i f t a m t r a a n d e n

7 5 - a a r i g

f o r e s l a a r

arbeider

e x p r o p r i a t i o n

o m k o m m e t *

under

b r a n d e n .

a f

—

d e t

E n d e l

b r æ n d t e

fanger

s t r ø g .

r ø m t

S p e c l a l t e l e g r a m e r til " A f t e n p o s t e n " , Bergen. 18de januar f o r t s æ t t e s i leiet lokale, mens m i d E n 75-aarig mand. stenhugger delskolen og folkeskolens elever Kasnras J o h a n s e n , har v æ r e t skal fordeles paa andre skoler. savnet siden brandnatten og f o r Om reguleringen menes at v æ r e omkommet. H a n boede i Dansesmuget og af det b r æ n d t e s t r ø g er der efter «rar sidst set da han mellem 7 og indhentet udtalelse f r a magistrats$ om aftenen g i k i n d i det hns kontoret endnu i k k e fattet nogen E f t e r forlydende hvor han boede. I n g e n har set bestemmelse. skal der herske euighed om at ham gaa n d igjen. H a n var meudstede en skandinavisk a r k i t e k t get d å r l i g tilbens. konkurrence. Den kommunale h j æ l p e k o m i t e Oprydningen af gaderne paa> har fremdeles f u l d t op at g j ø r e . H i d t i l er 300 f a m i l i e r hjulpet, dels med n a t u r a l i e r og dels med pengebidrag. D e r melder sig sta d i g flere t r æ n g e n d e . E n del af de husvilde aviser har v æ r e t i n d kvarteret paa de forskjellige skoler.

H v i s da dette i k k e bliver h i n dret af de nye rydningsplaner. Materiel og alt n ø d v e n d i g t i l b e h ø r er allerede sikret f r a det samme firma, som havde med opførelsen af den nye central at gjøre. Svaneapotheket

F o r at lette forretningsstanden v i l det herefter blive holdt børsm ø d e r ogsaa om eftermiddagen mellem 5 og 6. Ligningschefen meddeler, at de brandlidte, som har vanskelig for at indgive selvangivelse i ret t i d paa a n s ø g n i n g k a n faa den uds æ t t e l s e , som t r æ n g e s .

haaber man kan v æ r e i f u l d d r i f t Uigningsmyndighederne forom 3 maaneder i leiet lokale hos ø v r i g v i l stille sig san m i ø d e k o m Geert M e y e r . Allerede imorgen mende som m u l i g . v i l det kunde b e s ø r g e medicin t i l gaar n u p l a n m æ s s i g . Byens cen- sygehusene. Nogle fanger t r u m er opdelt i d i s t r i k t e r med Hurtigpost. saa under overflytningen brandfastsatte g r æ n s e r . H v e r t d i s t r i k t har sin i n g e n i ø r , som har ledelsen F o r at h j æ l p e noget paa tele- natten sit snit t i l at r ø m m e . Igaar meldte 2 af dem sig af rydningsmandskaberne. D e t f o n n ø d e n har Bergens postkontor g j æ l d e r nu f ø r s t og fremst at besluttet at oprette hurtigpost med igjen t i l fsengselsmyndighederne, da de fandt forholdene i byen lidet skaffe sikker passage gjennem o m b æ r i n g hver time. tiltalende. centrum. M a n haaber i l ø b e t af Portoen f o r vanlige breve b l i -

«Arbeidet k o m m e n t e r e r

branden.

« A r b e i d e t » skriver i d a g : «Den store brand u l y k k e v i l sætte sit p r æ g paa alle forhold i vor by lang t i d fremover. Selve oprydnings- og opbygningsarbeidet v i l ta mind6t et par aar. Men e f t e r v i r k n i u g e n v i l nok komme t i l at 8 t r æ k k e sig over endda hengere t i d s r u m . Været er det naturligvis for dem som er direkte rammet av u l y k k e n . Blandt dk-se er der mange familieforsørgere som altid har sittet trangt i def og som nu er baade arbeidsløse og hjemløse. Det kan endda gaa an

i dSiJmi&jk^^ {"eas^aiift,,Båen-.. nesker har det første i n d t r y k av ulykken og hjertelaget g i r 6ig A f b i d r a g t i l de brandlidte er k o r t t i d at faa aabnet en gade ver 3 øre. f r a jernbanestationen t i l M u r e n . vakre utslag. De morke dage melyderligere i n d k o m m e t : der sig først, naar sensafcionen har N o r s k k a l k k o m p a g n i 5000 k r . , P u b l i k u m kommer dog at maatte gaa udenom B ø r n e p a r k e n , da det, A h l a f o r s spinrleri-aktiebolag 1000 lagt 6ig og u l y k k e n er blit prokr., skibsreder A dolf A n d e r s - i k k e er raadelig at passere H a m saisk. Det gaar an at huse brandBrandkassen har s e n 10,000 k r . , B u r m e i s t e r bros skole. l i d t e familier 6elv i de trangeste <fc .W a i n i K j ø b e n h a v n 1000 k r . , nemlig f o r l a n g t , at denne bygleiligheter i et par n æ t t e r eller en K i n s e r v i k , Ullensvang og Odda nings mure skal blive staaende. nke, men længer varer det ikke WNAjSfe» J / M * kommuner 5000 k r . , Den norske Som tidligere meddelt, er det før slapnet i n d t r æ d e r og de brand'Amerikalinje 10,000 k r . , konsul ykkedes l i d t e faar føle at de er tilovers. P e l l e r i n i Paris 10,000 k r . , Derfor g j æ l d e r det om at de komtelefonkompagniet, konsul Caspar N o r d a h 1 i Stetmunale myndigheter i førete rækit sikre sig d e n g a m l e telefoncent i n 10.000 k r . l a l f 325,000 k r . ke g j ø r eig k l a r t , at det ikke er t r a l fra Stavanger. Og idag holEndel af pengene bliver sandbare et øiebliks nød, 6om nu maa synligvis anvendt t i l barakkebyg- der man paa med installationen at avhjælpes, men at der 6traks maa S t a t s r a d d H o M o d t o g l i n g f o r de husvilde. Barakke- denne i logebygningen. H v i s det planlægges forholdsregler med ^ygningen skal allerede paabe- ader sig g j ø r e , er det meningen, fremtiden for øie. De nødbarakat bringe centralen i forbindelse jjyndes imorgen. p r æ s i d e n t M o w i n c k e l ker som b l i r opført maa i k k e hinmed de underjordiske ledninger i I f o r g a a r s blev der lagt beslag dre eller hemme en kommunal bet » a alle bord og planker hos den n e d b r æ n d t e central i Veiten. udtaler sig til "Aftenposten". byggelse, som helt a v h j æ l p e r bohyens • t r æ l a s t t i a n d l e r e t i l dette Man v i l da i løbet af 14 dage a 3 l i g n ø d e n . Kommunen har nok av der er udrettet i et d ø g n . Voss, 18de januar. uger have oa. 1800 telefonnumere Som forsvarsminister har det tomtearealer 6om kan reguleres i » A f t e n p o 6 t e n « 8 udsendte medt i l disposition. De første l i n j e r De b r æ n d t e skoler. kan antagelig bruges allerede arbeider bar i toget havt en sam- g l æ d e t m i g , at der a i o r d f ø r e r e n en f a r t og 6aa maa der sættes al F o r F o r t u n e u folkeskole, som imorgen. fart paa opbygn ingen. tale med statsraad H o l t f o d t er rettet en tak baade t i l armeens m u l i g t>rændte, er der m i d l e r t i d i g t r u f Saafioart rydningsarbeidet er | Statsraaden udtalte: Som regje- og marinens f o l k f o r deres h j æ l p Denne byggevirksomhet maa komf e t den o r d n i n g , at eleverue b l i - unnagjort er elet meningen, at be-j ringens r e p r æ s e n t a n t har j e g k o n - ved s l u k n i n g og t r a f i k r e g u l e r i n g . me i førete r æ k k e . Naar der saa ver f o r d e l t t i l byens ø v r i g e foike- gynde med gjenopf ør eisen af den ndsatte er skaffet hue t i l alle de nødlifereret med de kommunale auto- Paa flere af de mest •feoler. Hambro? gymnasium skal n e d b r æ n d t e central. riteter b l . a, o m a t a t e h j æ l p t i l b y g - p u n k t e r u d f ø r t e de m i l i t æ r e et dende familier kommer turen t i l D e t var et forretningsstanden. Naturligvis ningsmateriale og om adgang f o r udmerket arbeide. kommunen t i l at expreprier* hele held i nHeldet, at man disponere- er det av den største betydning., b r a n d s t r ø g e t . Jeg t i l b ø d i n g e n i ø r - de over saa meget m i l i t æ r . TJden at forretningslivet hurtigst m u l i g tropper t i l o r d n i n g af telefonen, deres h j æ l p kunde skaden blevet kommer i normal g j æ n g e , men de N a a r g r a n i t o g J e r n I k k e h o l d e r men det var u n ø d v e n d i g t . Jeg fik s t ø r r e . ø k o n o m i s k e og f o r r e t n i n g s m æ s s i Forsvarsministeren havde bedet i n d t r y k , at Bergen var yelforinteresser maa i k k e gaa foran s t a n d . n y t t e t anledningen t i l at bese ny-^ ^ . syntbygningen paa Bergens flaadestaM e n f o r at f o r h i n d r e en prisFolk", som i k k e af e r f a r i n g ke . j e r n b j e l k e r laa k r ø l l e t som dan der skal gaaes frem med reopskruning v i l det kanske v æ r e tion. A r b e i d e t er i god g j æ n g e g u l e r i n g av ds b r æ n d t e strøk v i l bar l æ r t ildens f o r f æ r d e l i g e t æ - hyssing nede i grushobene, efter n ø d v e n d i n g at provianteringskom- og v i l b l i v e f æ r d i g nden overskri- n a t u r l i g v i s vække a d s k i l l i g 6trid. rende magt at kjende, synes n æ føret at have udvidet sig og t r y k delse af bevilgningen. missionen f o r m i d l e r alt salg. sten det er l a t t e r l i g , naar brand ket f academuren nd i gaden. OgDe private og almene interes.-er Odelsthingspræsident M o w i n I n g e n i ø r v a a b n e t er n u beskjæfv æ s e n e t i k k e er f o r n ø i e t med, at saa j e r n b j e l k e r maa indkapsles i j v i l t ø r n e sammen paa mange tiget med at s p r æ n g e og rydde. c k e l udtalte t i l » A £ t e n p o s t e n « 8 punkter. T i d l i g e r e er der der er g r a n i t t r a p p e r i et hus. Gra cement f o r at kunne styrke en ved n i t staar f o r dem som et symbol b r æ n d e n d e b y g n i n g . Det er ogsaa t i l diposition f o r at medarbeider, ar han haabede, at lignende anledninger i Bergen i paa, hvad der er u a n g r i b e l i g bygge beboelseerum, men i k k e for- byen vilde v æ r e iorden med m i d - Utiibasiig. grad blit tat hensyn t i l De bygninger, som ved siden haardt, fast og s i k k e r t . Overfor af den nye t e l e f o n b y g n i n g har retningsbarakker. Det maa ogsaa l e r t i d i g e forretnings- og beboelprivatinteresser ne. La i k k e det ske slige naturmagter som de, der holdt nogenlunde stand, og som afløse brandniandskabet, som er seshuse i l ø b e t af to-tre maaneder. denne gang. 1 det lange løp v i l herjede Bergen, er dog g r a n i t en forhaabentlig k u n t r æ n g e r n y nyold^ JMgn trrnnger dog alle tape hvis i k k e de offentlige v i l b l i v e aendt tilbage med sine bistand, s æ r l i g ø k o n o m i s k . forholdsvis s k r ø b e l i g t i n g . D e n i n d r e d n i n g f o r igjen at kunne tåhensyn blir de bestemmende. nye telefoncentrals sokkel er af ges i b r u g , er Eroepeliens lagerhjælpeforsyninger. Paa s p ø r g s m a a l o m dispensagTanit. Bare ved at banke paa b y g n i n g og Wallendahls, store nye M i t i n d t r y k er, at Bergen t i o n fra lovbestemmelsen om granitblokkene med et v e d t r æ sex etager høie forretningsgaard. trods denne store katastrofe baa- skatteprocentens b e g r æ n s n i n g svak a n man n u faa store, t y k k e fla- A l l e disse t r e b y g n i n g e r er o p f ø r t de har resourcer og m æ n d , som rede M o w i n c k e l , at man i k k e burker t i l at falde ned. D e t hele var af beton. v i l v æ r e istand t i l at løse de vande belaste borgerne ved at gaa m o r k e n t , s p r ø d t og ligesom h u l t . skelige opgaver effektivt og hur- over lovens m a x i m u m — 10 pct. «Bergens Aitenblad«s nye E n brandmand b l i v e r derfor f ø r s t gaard ser ogsaa forholdsvis hel t i g , saa statens h j æ l p vistnok v i l Staten tar j o n u svært meget i f o r n ø i e t med graniten, naar den ud. H e r har ydermurene v æ r e t blive m i n i m a l . A l t og alle er direkte skat. D e r maa derfor Aner i n d k l æ d t i cement. Gement,' a i p r æ g e t a f at v i l l e g j ø r e det yder- des andre udveie t i l at reise penbeton, gulvene i k k e . Den j e r n b e t o n og h æ r d e t staal er det staar derfor n u som et f u l d s t æ n ste f o r at b y e n skal kunne h j æ l p e ge end s k a t t e p a a l æ g udover m a x i eneste materiale, som i l æ n g d e n dig tomt hylster^ sig seiy. mum. k a n trodse Hammerne. Store, t y k Det AI indi æ r d i g , Hvad e

€

t i l

nogenlunde normalt efter katastrofen. Der er blit handlet med en raadsnarhet som er karakteristisk for en by med Bergens traditioner: allerede ! idag begynder man at bygge og det første provisoriske forretningsstrøk M b r a n d l i e r i e d e !— et barakkekvartal langs Byparken og om nogen faa dage vil der sikkert være fuldt færd.ge kontorer og B r e v t i l ,,I>ajrsposten* butiker med elektrisk lys, telefon og gas. De hundreder av husvilde forbrandfolkene som holder vakt faar et retningsfolk har allerede idag instalBergen 17de januar. lert sig et midlertidig kontor paa en 'f En bleik januarsol stænker en stridt stykke arbeide. Det som engang var byens bo- kvist eller i en entre — og forretninEvit etripe lye paa den sorte ruiubob vedfærdselsaarer er dækket av ned- ger avsluttes fort væk, men selvfølBom engang var byens eentruin. Det styrtede niurbrokker og grushauge, gelig i betydelig mindre maalestotk damper endnu^ graa-sort-hvitt fra den læLdig grutnnaase eum dækker over og en avbræudt brandslange og kan- end før branden. Læger og taudlæ20 kvartaler — en s t e n ø r k e n Bke en efterglemt uniformegjenstand ger, som tildels har mistet sit kontormidt Inde i en vaklende hy, hvor er det eneste soen fortæller om at utstyr løser den vanskelige knute sporveiens elektriske klokker ringer strøket ikke blev opgit uten kamp. ved at slaa sig sammen om instruMen trafiken har brudt aig nye færd- menter og patienter, og forretningsag automobiler ne* tutekom brøler selsaarer, ag de mindre paaagtede by- mænd som før har været skarpe konavveien, plogen kom pa ui er soldater har epændt et levende hegn omkring dele er pludselig blit trukket ind i kurrenter installerer sig som praktiden sorte stenørken, og det er umu- forretningslivet pas en næsten ut- ske folk i et fælleskontor indtil videfordrende maate — en bortgjemt by- re. Det er jo tidsnok at tænke paa lig at slippe gjennem de fei tg ra as del som f. eks. M ø h l e n p r i s har konkurrancen naaf byen begynder at rækker, hvis man ikke har et politifaa nogenlunde facon efter katastroP&8 som er stemplet med svære a egl faat ekibsredere, jurister og la?ger i paa begge sider og ordførerens og po- massevis, og de smaa kolonialvare- fen! Telegraf sta tionen er byens hjeritunesterea» egenhændrige navne- forretninger i . dette strøk er begyndt te i denne tid — telegramma er ne prestr»k. De lokale pressemænd slipper at spille en dominerende rolle. frem paa sin preaseknap eller sit ærByens bers som heldigvis blev ses gjennem de elektriske apparater ige ansigt, hvi» politimanden eller reddet fra luer ne er fremdeles forret- som en ustanselig hvit flom ved dag officeren som har kommandoen ikke ningslivets hovednerve, men mena der og nat men det er saare vanskelig at er altfor umedgjørlig. Enkelte gan- før blev jobbet i aktier i børstiden, slippe t i l og bli meddelagtig i papirflomfabrikationen og selv om der ge blusser der piudselig et baal op blir der nu diskutert, hvad der skal inde i ruinhobeD — et krater som gjøres fo<r hurtigbt mulig at faa byene bare brukes „il" blir telegrammerne Jeieendnu i&k* «r uskadelig gjort, o# store fozretaingsiiv t i l s-t fungere næsten eventyrlig forsinket.

grafen har mobilisert en hel armé av kvindelig og mandiig betjening, men selv om der arbeides under et feberagtig høitryk svulmer telegramhaugen stadig op. V i kjæmper forgjæves mot papiret! sier telegrafinspektøren smilende, da papirhaugen vokser utover bordene. Byen er uten telefon, men telegrafstationen har tre telefonapparatet for rik8telefon8amtaler. Der er imidlertid abonnert saa sterkt paa disse samtaler, at hvis man bestilte en almindelig ilsamtale med K r i stiania kunde man kanske ha haab om at faa den engang i løpet av t i timer. Folk staar simpelthen i kø for at slippe t i l de tre telefoner i den travleste tid. og telegraf hallen i Bergen minder i disse dage om Pariserbørsens livligste timer. Der diskuteres, gestikuleres og ropes, og der er rent ruun paa indleveringslukerne — telegrafen som den populært heter er blit byens følsomste nerve! Paa de par kafeer som er igjen efter branden er indrykket ikke stort mere end normalt. Bergenserne bar aldrig været kafégale, og nu er der andet at bestille end at sitte paa kafeer og diskutere skibspriser og krigstelegrammer. Krigen er ikke længere aktuel i Bergen. Branden overskygger alt, og der tales ikke om andet. Folk som ikke har truffet sammen efter ulykken, trykker taus hverandres hænder i forbifarten. Der

Naar

byen

Fior at hjat/pe noget paa teleSkandinavisk rence

arhifektkonkurpaafænkes.

Der savnes endnu

fbnnøden tor

har

mand.

—

besluttet

me.

Portoen

oprette

Oet b r æ n d t e areal

f o r vanlige

Bergen

b l i r 3 ø r e . F o r at lette forret-

Byens

19de: F r a Ber-

h o l d t b ø r s m ø t e ogsaa o m

planer

gen meldes t i l Aftenposten at en

m i d d a g e n m e l l e m 5 o g 6.

Kristiania

Adresseavisen

etter-

N o g e n fanger saa under over-

ger Rasmus Johannesen, har v æ -

f l y t n i n g e n b r a n d n a t t e n sit snit t i l

ret savnet siden brandnatten log

at r ø m m e .

formenes

dem sig igjen t i l fængselsmyn-

Han

være

omkommet.

blev set brandaftenen

mel-

lem k l . 7 tog 8. H a n g i k da i n d i det hus, hvtor han bodde. gen har Han

set

han

var meget

gaa

dighetevne, dene

I g a a r meldte t o av da de fandt

byen litet

forhol-

fritalende*

samlet

byens

Byen tingen

faa

tomler

vidt reguleringen

brændte

her kræves

strek

kun

samtidig

mmunen

gen. Ifbrgaars blev der l a g t beslag paa alle b o r d og planker hos

paa

maa

d s k r æ n k e t

faa

ekspro-

konkurrance der

Kyr-

i 1855

saa

forandrin-

brændte

med

og en fælles

raader

t i l dette

bruk. Stiftamtmanden

ulet

f r a m&gistrajts-

til

statsministeren:

av de overveielser

bestemmelse.

kelser

forlydende

Bergens

stift har sendt f ø l g e n d e t e l e g r a m

k o n t o r e t endnu i k k e fattet nogen Efter

den

som

har

„Kesultatet og

undersø-

været

anstillet

reises

forslag

en bebyggelse

stil.

Man

at faa tingelser men

var

for maa

efter en

samtidig

herfor

som

at del vilde bli vanskelig

melse s<om g i r u i n d s k r æ n k e t ad-

ekonomislce

planmæssig.

g a n g for dc k o m m u n a l e m y n d i g -

nu i nogen

Byens c e n t r u m er lopdelt i d i -

heter t i l at ekspropriere dele av

ii(,',iwtmnen at

strikter med

det

Hvert

distrikt

siom h a r

har

ledelsen

mandskapet.

Det

grænser.

sin i n g e n i ø r av

rydnings-

gjælder

brændte

strøk.

Nogen bi-

vilde

koste

allikevel

instans

haaber i l ø p e t av ldort t i d

byens g j e n r e i s n i n g v i l t i l t r æ n g e s

krigen

paa

statskassen,

at faa aapnet en gate f r å jern-

staden-

som kommer

forskjellig

vis.'-'

eks.

ved

ordinære

til at bære at endel

avgifter, fra

for

dette* fra

i sidste

m i s k e — , Og statens b i s t a n d t i l

med,

støtte

formåa

centrum.

den byen

Man mente dog at

ne maatte kunne

ker passage g j e n n e m

med

gjennemfore

stand fra statens side t i l a v h j æ l p

vanskeligheter

at og

som

tid maa regne

av n ø d t r æ n g e s i k k e , m e n k o m — Ogsaa ø k o n o -

brændte,

summer

skatteevne,

uten nogensomhelst

forst iog fremst at skaffe en sikMan

svære

tens side.

m u n e n som saadan v i l faa stove

om be-

man var paa del rene med

konkuvrence.

fastsatte

enig

hadde saa gode

rest m u l i g t r æ n g e r en lovbestem-

foregaar

fælles

gjennem f ø-n

utstede en skandinavisk arkitektgåterne

Der

tomler

siden branden, viser at m a n sna-

det

faca-

stemning

detaljer

bystrøk

til

byggestil.

sterkeste

i de mindste

strok

bebyggelses

skal der herske enighet tom at Oprydningen

sydd-

Olav

at der paa de brændte

uttalelse

ut-

ger. samtlige

hentet

Der

smaa

* For

æ n d t e strdk er der etter i n d -

at saa-

strøk.

omkring

utskrives

t< gujcj u i g c i i — a v

til

reyulcrinyskon-

for delte

skal paabegyndes allerede irmor-

Q^A

nuvæ-

igjen

tillater.

en nordisk

husvilde. D e n n e b a r a k k e b y g n i n g

byens t r æ l a s t h a n d l e r e

Tor-

res gate blev regulert

anvendt t i l b a r a k k e b y g n i n g e r for

at det

Muren,

gives fortrinsret

gamle

k o m m e t i n d , v i l sansynligvis b l i

helt

mellem

den av Tunet

blev enig

og Vaagen.

eiere sine

d a a r l i g tilbens.

læyye

gjenreis-

ekspropierer areal

rende

for-

for at

følgende:

brændte vet,

19de.

har i

hurtige

Flertallet

joieslaa

kurrance

igjen.

d e l av de penge som

for

skrives

In-

myndigheter

været

ning.

stenhug-

75 aar g a m m e l m a n d ,

exproprieres.

breve middag

til

asken.

Nordisk re;ulerlngskoflkorrancB

hur-

ningsstanden v i l der herefter b l i

Privat-telegram

sig

Bergens postkon-

tigpost m e d o m b æ r i n g hver t i -

Hurtigpost. — Rømte fanger.

reiser

Bergen gik

det,da blir

ekstra-

skulde

direkte

byen

utgi f ler ue

av de som

det

under

gaa i

til

Bergens

bykasse

til løsning

opgaver.

Herom

vil forslag

av disse i

store den

harmeste

fremtid

bli oversendt

re-

behøves ingen ord for at uttrykke medfølelse i en saadan situation. Der er ingen brandlidte at se i i ordets bokstaveligste forstand. Alle i brandlidte har reddet de nødtørftige j klær for det daglige behov og mere end det, men <k> tusener av husvilde og hjemløse bidrar t i l at gi gatelivet'] i de nye færdtteUaarer et europæisk ! pra\g som Bergen ellers flotter sig med 17de mai og naar kongen besøker byen. Der er ingen av de brandlidte som gaar og klynker og klager over branden. De har rigtlgnok mistet alt hvad de eiet, men de har jo assuraucon i bakhaand, og de som ikke har været saa fornuftig at assurere, stoler paa den bergenske borgeraand. som der aldrig har været appelert forgjæves t i l naar en ulykke har rammet byen. Bergenserne har tat den forfærdelige brandulykke med den ro og fatning som er karakteristisk for den gamle handelsby. Da tilbudene om hjælp begyndte at strømme ind fra de andre byer, sa bergenserne: Nei tak, ulykken er ikke værre end at vi nok skal hjælpe os selv! Og saa tok de straks fat paa det vældige organi8ations- og nybygningsarbeide, som branden har skapt. De husvilde blev indkvartert i skoler og hos private — hjælpeekspeditionerne var der i n gen bruk for, og allerede imorgen begynder de kommunale myndigheter at drøfte reguleringen av den nye j bydel som skal reise sig paa ruinerne!

Samtidig mens kongen, forsvarsdepartementets chef og byens myndigheter i formiddag besaa ruinerne av de brændte bydele, var ingeniørtropperne i f uld gang med at rydde brandpladsen og dynamit-knaldene den vakre januar-formiddag, inddedet det store arbeidsprogram som bergenserne nu har tat fat paa for at gjenreise sin by. «Hvorfor skyter man?" spurte kongen, da han hørte smeldene. „Det er byens gjenreisning Bom er begyndt, Deres majestæt!" svarte en i følget. „Men det er jo næsten amerikansk!" skal kongen ha brudt ut. Bergenseren har meget baade av amerikaneiens handlekraft og kolde hjerne, og selv om den brændte by ikke vil bli gjenreist saa hurtig som f. eks. San Francisco efter jord3kj»Ivskatastrofen, v i l Bergen imidlertid sikkert reise sig forholdsvis hurtig av asken — netop fordi at ulykken ikke har formaadd at knække deres handlekraftige forretningsstand. Den gaar t i l det vanskelige arbeide med tro og tillid paa fremtiden og reiser en vakrere by end den, Bom ilden la i grus. Edvard Welle-Strand.

T o

a r b e i d e r e

e r k j e n d e r

a t

ØTra en t i l f æ l d i g korrespondent). s k y l d Ingen hadde trodd at en brand gaard med tilstøtende beboelseshus. som den der nu herjet Bergen, overA l t ialt en ildlinje ca. 1500 mehodet hadde kunnet finde sted i en ter lang. Tversnittet formodentlig by med et godt u t s t y r t b r a n d v æ s e n . 150—200 meter. Men det solide overtak ilden f i k A t der var uhyggestemning hos i de gamle k n u s k t ø r r e boder langs befolkningen, er selvsagt. For saa «Vaagen» med alt deres b r æ n d b a r e yderligere at forøke denne varsledes stof, og den orkanagtige nordenvind der ved utallige bud fra brandvæsesom strøk over byen hele lørdag, be- net og elektricitetsvæsenet, at det virket at b r a n d v æ s e n e t og dets yde- elektriske lys maatte slukkes, da evne maatte melde pas. Det ind- man frygtet for kortslutning. s k r æ n k e t sig t i l synbart bare enkelte Saa laa husene i mørke — indsteder at begrænse ilden. Bet lyktes vendig da. Ute var det nemlig l y s t ved hjørnet av Raadstuepladsen, hel- som en stranlende solskinsdag. digvis. Ellers vilde uten t v i l hele Imens pep nordenvinden gjennem strøket i n d t i l jernbanestationen gaat g å t e r n e isnende kold — og over al med. E n d videre ved Hotel Norge og denne elendighet lyste maanen saa Teatret. vel fornøiet med sit bekjendte fjæs, I k k e saa at forståa, at b r a n d v æ - som nu v i r k e t ironisk. senet i k k e var situationen voksen; Den gamle krokete, smale bergenmen naar ilden sprang over Torval- ske Strandgate er nu ute av sagaen, menaingen, som vel er 30 meter bred, bare murlevninger her og der minder saa forstod man at alt var tapt. Der- ond nu om det travle forretningsstrøk* t i l kom, at'mens den ildlinje som ra- Men ogsaa disse forsvinder i en serte Strandgaten paa begge sider, fart, idet der nu paagaar sprænggik bent igjennem det centrale for- ning av alle disse for trafikken farr e t n i n g s s t r ø k — Smaastrandgaten, lige murskeletter, som falder en for Walkendorffsgaten, Starvhusgaten, en under v æ l d i g brak. Øvre Torvet — banet en anden i l d Der v i l nu uten t v i l skaffes en linje sig vei opover Muralmennin- sjøgate nedenfor Strandgaten, forgen like t i l Teatret og la hele Mar- uten at denne v i l faa en heist paakeveien og Engens østside like t i l k r æ v e t utvidelse. Byparken i aske, deriblandt «BerBergen har efter branden 1 fotogens Tidende», Holdts hotel, Grand graf og 1 musikforretning, idet HerCafe, Hambroa skole, Hotel Metropo- loffs, Rabe's og Kalands musikhanle, Hotel Victoria, Hotel d'Angleter- deler er b r æ n d t . re, «Bergens A f t e n b l a d » , Griegs Likesaa er l æ g e r n e i stor u t s t r æ k b o k t r y k k e r i og «Gula T i d e n d » . ning b l i t brandlidt, idet Strandgaten, De som er kjendt i Bergen vet at der i alle disse strøk var butikker i hvert hus, tildels flere butikker, og at denne brand saaledes rammer t u sener av underordnede handelsfunktionærer. Bare hos Zuckermann var der vel ca. 150. Som om denne ildherjing inde i byen ikke var nok, fløi store gnister avsted i sydlig retning og a n t æ n d t e Sundts g a r d i n l a b r i k paa Nygaardstangen o& en reperbane ute oaa N v -

Torvet og Olav K y r r e s gate væsentl i g var lægernes kontorpladse. Endvidere har Bergen nu bare 2 bokhandlere Madsen og Monsen, Likedan er forholdet for enkelte andre n æ r i n g s g r u p p e r s vedkommende. Det v i l b l i en v æ l d i g t r a f i k — j a er allerede begyndt — for en fart at kunne gjenreise byen. er j o i en god forretningsperiode, det hele v i l nok forholdsvis komme i god gjænge.

hør at i Det saa

snart

Der har stormet i n d t i l byen t i l bud om at motta husvilde, men jeg noterer med glæ de at et av byens høireblade skriver, at — «ingen husvilde maa ut av b y e n » . V i maa selv ta os av dem.

gammel

mand

b r a n d e n .

Rydningsarbeidet

ijs

Der s a k e s e f t e r s l e g t og o e n n e r . Tildels er ved branden hele familjer blit splittet. Nogen fik tilhold hos slegt eller venner i den ene kant av byen og andre igjen i den motsatte kant. Endel fandt hverandre igaar, men endnu i formiddag gik forældre og søkta efter barn og paarørende.

begyndte man noksaa tidlig at regne med de værste muligheter. Patienterne blev derfor flyttet ut av bygningerne. Endel blev sendt t i l Betanien, andre t i l Haukelands sykehus og nogen enkelte blev indbragt i lokaler paa jernbanestationen. Heldigvis led ingen av patienterne nogen skade. For ikke at risikere forvekslinger, lot man hver mor ta sit barn med sig.

savnes.

gang.

reguleringen.

R y d n i n g e n er sat i

system.

Om reguleringen av de brændte \ strøk er der efter indhentede uttalelArbeiderne Andreas Aasen og j ser fra magistraten endnu ikke fattet nogen bestemmelse. Efter forlydende Andreas Bertnes hos jernhandler Berstad har igaar erkjendt at ha; skal der herske enighet om at utstede indbydelse t i l en skandinavisk arkiforvoldt branden ved l ø r d a g eftertektkonkurance. Oprydningen av gåmiddag at ha benyttet et bart stearinterne paagaar nu planmæssig. Byens lys paa lagerboden hos Berstad og centrum er opdelt i distrikter med I fastsatte grænser. Hvert distrikt har derunder kommet n æ r en balle tjære-! sin ingeniør, som har ledelsen over drev som a n t æ n d t e s . Der er i k k e rydningsmandskaperne. Det gjælder truffet nogen forfoining overfor i første række at sikre passagen gjennem centrum, men man haaber i løpet arbeiderne. av kort tid at faa aapnet gåterne fra Jernbanestationen t i l Muren. Publikum kommer dog t i l at maatte gaa En g a m m e l m a n d utenom Børneparken da det ikke er antas I n d e b r æ n d t . raadelig at passere Hambroes skole. Brandkassen har forlangt at denne bygFlere b a r n savnes. nings mure skal bli staaende. En 75 aar gammel mand, stenhugger Rasmus Johannesen, har været savnet siden brandnatten, og antas at være omkommet ved branden. Han bodde i Dampesmuget. Han er bli set mellem k l . 7 og 8 at gaa ind det hus, hvor han bodde, men Inger har set ham komme ut igjen. Han var meget daarlig tilbens. Der er ogsaa flere, som efter branden ikke har kunnet finde sine barn igjen. En mor har saaledes like t i l igaar savnet sit 2 aar gamle barn, og hun frygtet nu for, at det var brændt inde. Hendes glæde var derfor stor, da hun igaar fik sit barn igjen fra en familje, som hadde tat vare paa det. Paa Haukland sykehus er indkommet et litet barn, hvis paarørende Ikke endnu har meldt sig.

* ouerlsge

En yngre mand kom ned paa politikammeret og spurte efter sin gamle far, som det trods ihærdige ettersøkninger ikke var lykkedes ham at finde * Paa Fedselsstiftelsen

i fuld

barn

arkitektkonkurranse

Michu8

Man Der blev av en brandmand fortalt at det var umulig for brandvæsenet at faa tak i sprængstof igaaraftes. Assistenten hem endte sig til. brandcliefen og foreslog at sprænge husene t i l Torvet for at stanse ilden der, men fik den besked at det var umulig at faa fat paa sprængstof.

flere

Olau

Hansen

ved Haukeland sykehus; han bodde i OlavKyrresgate. Ingen av hans famile kom tilskade, men ban mistet omtrent alt sit indbo. Han fik reddet endel sølvtøi og endel av sin rikholdige boksamling, hvorav meget fagliteratur, men paa langt n æ r alt. I Johanneskirken, hvor sogneprest O. E . Mohr er ansat, blev jnange | husvilde indkvarteret. Her opstod kortslutning. Heldigvis fik man forhindret, at der opstod brand. — I det gamle Svaneapotek, hvor Kristian 4. bodde under ophold i Bergen, eksploderte nafta og andre kemikalier. Alle større bokhandlerforretninger er brændt, saaledes Giertsens, Floors, Beyers bokhandel og forlag, som netop var utvidet og moderniseret, Tønnesens forlagsbokhandel. — Brandfolkene roses av alle for sin ihærdighct og dristighet Da det gjaldt at be-' grænse Ilden ved „Vestas" bygning, satte de stiger op mot det brændende hus og arbeidet med voldsom energi.

Kongen har igaar besøkt brandtomterne sammen med stiftamtmand Hroar Olsen. Kongen uttrykte likeoverfor brandchefen og politimesteren sin anerkjendelse av den maate, hvorpaa de hadde løst sin opgave. Likeledes takket kongen de militære autoriteter for den assistance, de hadde ydet. Kongen reiste tilbake t i l K r i stiania med det ordinære tog igaar ettermiddag.

Den

gamle Stavangerccntral installeres.

Igaar holdt man allerede paa med installationen av den gamle telefoncentral fra Stavanger i Logebygningen. Hvis det lar sig gjøre, er det meningen at bringe den i forbindelse med ledningerne i den nedbrændte central i i Veiten. Man v i l da i løpet av 14 dage a 3 uker ha 1800 telefonnumre til disposition. De første linjer kan antagelig allerede brukes i løpet av dagen.

Ørø

300,000

l\.

til

røp.

Der er hittil t i l Bergens magistrat kommet meddelelse om bidrag paa 300,000 kr. fra Norge, Sverige, Danmark og Tyskland. Larviks formandskap har git 2000.

London, inat. (Privat).

Minister Vogt mottok mandag morgen et brev fra sir Edward Grey. I dette uttrykker ministeren den sorgog medfølelse hvormed den britiske regjering har mottat budskapet om Bergensbranden. Sir Edward Grey skriver bl. a.: Min dypeste medfølelse med Dem og Deres land.

0 ^

i n

Forsaavidt kan selve Kuropakri- ]

E f t e r s l æ t jr_o b r a n d e n ,

gen sies at ha en viss berettigelse. Og saa formastelig dot lyder kan c

I angsten og forvirringen.

det

samme gjør is gjældende ogsaa

for Bergens-brandens

vedk. D

Bergens betydeligste forretningsvære i n s t e n d é i sprang ind i huset og kom tilba l i l i i i i l g j i r l strøk var overmaate uheldig stillet .gJ^K branden; im K o n t o r e n e r Jacob P e d e r s e n med hunden. Bakenfor posthuset st< med hensyn t i l gater. Byens hoved- vi maatte da benytte de ankomi fra Stavanger var øienvidne t i l den en hel del indbo paa gaten, og kilder. V i naar forfærdelige ulykke, og beretter herom Uten guttepøik var sat t i l at hol V i monneskepuslinger er ofte gste, Strandgaten, er reguleret for bergensblade soHil til «Aftenbladet": vakt over det! nere stolt og selvtillitsfuld end det i hundreder av aar siden. Og hvad imidlertid ut Jeg reiste fredag med natrutentil Det blaaste da slik, at det næsfa j g tilkommer os at være V i slags trafik man i de tider regnet voro læsere har gjort sig bekjendt Bergen, og hadde i parantes bemer- ikke var raad at gaa over Torve med viser Murhvælvingen, som den- med disse, hvorfor vi skal «pare for ket en rusket tur. Det var den værs te vinden holdt paa at kaste folk ove er os bovidst hvorledes v i paa alle tur, kaptein Lange hadde hat i vinter. ende i de sterkeste flakene. Da o*raader har forstaat at gjøre os gang var bestemt t i l at være flot gjentagelser, passage for al færdsel, men som n u Storm og snetykke, saa det var uraad senere paa natten — ved / 2 - t i d e t i l situationens herrer. Hvorledes at se nogenting. Baaten var helt opIstedet skal vi peke paa on s æ r kom t i l brandstationen, brændte di har vi ikko gaat frem i k u l t u r ? knapt s t r æ k k e r t i l for fotgjængerne. under Førresvik, saa n æ r at folk dygtig i taket der. Det tok fyr i d indebærer ikke f. eks. det mo- Der kunde ikke være tale om at la K værdi ved et og andet av det i straks maatte kunne høre dampskibsganger i taket, men det lykkedes j i v av værdier og sporvognene gaa gjennem Strandgatilintetgjort. fløiten, men det var ugjørlig at finde redde den likevel. Strøkot melem samfundsmagt? Og dog s k a l . ten. Den er istedet lagt oppe langs Strøket melem Torvet og Mm n ind, og v i maatte gaa tilbake over En reisende, som bodde paa Mi Nordnæshalvøens aasryg, hvor der bar vant hmj.d. av sl ore hramlulykBoknfjorden og ligge paa Dusevigen, det ikke mere t i l end det lille blus tropol, fortalte at der anledningen er sprengt v æ k ker-i 1702 og 171)0. lai fald 2 g a m . til været gav sig noget. Kapteinen p:ia et alm. lumpent, nonnallys for for holdt paa at b l i panik, var paa broen t i l k l . j B om morgeat faa bugt med det hele. T æ n - en hel del fjeld, men hvor der dog le bygninger har delvis reddet sig nen. K l . 12 var v i fremme i Bergen. da ilden hadde fænget i huset og d' der dette an et tilstrekkelig brrenti- staar en ubøielig hindring igjen i gjennem disse to alvorlige angrep. Mens jeg om ettermiddagen sat borte elektriske lys sluknet. Da ropte ve ten, Evenby: „Den som lager pant bart stor og u n d e r s t ø t t e s det av t i l - Chr. Campbell Andersen. (Man har Den ene er Audunar-gaarden paa hos min svoger, Fridtjof Bratland, skyter jeg!" Det hjalp, der blev strål slrækkolig frisk vind, saa er det on altsaa allikevel vært for knap med hjørnet av Smørsalmenningen og som bor i Fortunen, kom hans datter rolig. — Da jeg var paa Torvet, si j f sak for den at gjøre det av med ind og sier: Det brænder i Stranddynamiten). Strandgaten (det østlige hjørne). Det | 100 mill. gaten. Da v i saa ut gjennem vinduet, jeg det fænget i hatten paa en mam I det strøk som først brændte, hadde Audun Hugleikssøn, ogsaa saa v i røken og ildsøilen. V i gik da en anden sprang bort og sa: „ D var For don norske kuliur og forret- mellem indre Vaagen og Strandga- kaldet Hestakorn, han som over t i l Hospitset paa den anden side brænder i hatten Deres!" Det it. av Vaagenf fr^ gnister og brændende træstykta ningsverden or lOp millioner egentlig ten, var det i høi grad p a a k r æ v e t Magnus ' L a g a b ø t e r s høire haand, vi udmerket utsigt over branden. | paa en fots længdc eller saa. — Ove: ikko saa ganske lite. For natur- og ønske! at faa anlagt on tids- latt opføre som bolig for sig under 1

f r a

B e l v 0

e g e J l t l

e n

e r

{ o r r e t m n g a r

(

{ i

mæsig

Det blæste en storstorm, og" ilden alt nryldret av folk, som var blit hui element erne i oprør er det ingenting,

gate.

Begyndelsen

til

alle sine

Bjørgvins-ophold.

I 1302

bredte sig saa fort, at min svoger j vilde. Inde i Handelsstandens h i p ) ^ j ypperlig maalestok saadan blev gjort eflor den forrige blev Audun slæpt ut paa Nordnes begyndte at bli urolig for dem, som j sat en mand og kone med 3 smai ^ . mennesker storbraml, 22 septbr; 11)01, del og h æ n g t for en «landsforræderske var hjemme. Da v i kom paa Torvet, j barn; koldt og mørkt var det, sg har.indenfor (lo omgivelser vi er sat i . som brændte dongang var et Hg- handling, ang, hvis art og valsen stod der et voldsomt gnistregn ind- det var synd at se paa dem. Dc >Saga har glemt hvad hun vidstec. — Det kan ogsaa ha sin betydover; det var som en haglskur, og blev ogsaa stuvet ind endel indb( nende stiøk umiddelbart utenfor de , , De ru yttermure av hans hus, holdt heten var voldsom. Da v i kom frem Og paa gaten kjørte kjærrer og haanc ning at paaviso analogien mellem almenning hvor ilden denne gan til Fortunen, var ilden allerede naadd vogner ustanselig med husgeraa< Bergens-brand og den store . sammen av de kluntede/solide mursaa langt som til hjørnet av Strand- Og fivnideles brændte det vildt, o ^ • Europa. Der opstod. '* , ... , a n k e r e , har staat indtil lordag, men gaten og Fortunen. Her brændte det j endnu efterat jeg var kommet hjei likhet Blusset Men det vilde medføre vældig , ... . . . , , nu ligger den nok i grus. Et styk-: i bøssemaker Tendens ammunitions- j ved 3-tiden, hørte jeg drønet av eki • ekspropnationsomkostninger at fa . 1 ilager, og der j it , . som t æ n d t o svntes at være saa rent blev nogen ..vældige„ j plosionerne. j, , , ,., , ke længer oppe, vel gjemt i husryddet grund t i l en saadan gate,, f hvad betvr en revoleksplosjoner. Vi tok min svogers uhetvdeiig n i i j , . , . klyngen, stod en rest av St. JonDet var hovedsagelig l a g e r b y g m n g t ' . . ,, Et andet øienvidne fortroller, a k u l e fra oller Ul i vore dage!I barn og fik bragt dem over til Hospitset. . , kloster, en kjælder, som der varstof, som kunde Det var sandelig paa hoi tid, for ikke ildregnet naadde helt ut t i l Wingaard ^ som maatte fjernes, gamle bygnin saa megen brukbarhet ved, at samlænge efter stod hele huset i lys lue. støperi i Solheimsviken, hvor de , . , , .. , ite rikt og yel I gei, iigtignok, men det. intense o . u Ul; , laget for endel aar siden kunde Vi rak at faa redde min svogers bøker, tændte gjærdet. Ute ved M ø h l e n p r l ^ økende behov der var for lagerrui , , . . , , . mangler det bi uke det som ø l u t s k i æ n k n m g s l o k a l e men mere fik v i ikke. Mens v i stod lekeplads faldt et stort brændendei tilrettelagt. O bragte deres værdi slik i veiret, i „ . trestykke. Endog helt ut t i l Minde] j rin deroppe, kom flammerne Endelig var Svaneapoteket der, det der blev mindre og mindre- haap oi . . stationcn før Fjosanger, føk der gni-| var en t r æ b y g n i n g fra tiden efter ge ilden t i l at rase. Denne rase l e s e l i g m en M s S l e at sakens realisation kunde b l i mi . . . . , , . , . j ster. Da Zuckermans hus brændte, sidste storbrand i det strøk, men indtraf en voldsom eksplosion i kjæl? £ " lig. N u har altsaa branden resoh . . . 1 gjennem galen. , ved sig, at deren; den skyldtes antagelig ga3 fra gende parter ihærdig lægger an paa ophævet denne tilsynelatende m m det „har„ det , historiske . . Det var som om ilden blæstes ut Oie Bud var født inden dets vægge. gasledningen. — Paa Smørsalmen- at gjøre h i n a n d é n skade. Og den av en b æ l g ; den stod i en straale '^' ^' Forresten stod Svaneapoteket paa ningen var der en gammel mand, j snart herre Hvad gamle Strandgaten angaa ,. . . , , , . . midt i gaten, og én maatte bare springe hvis assurancepolice var utløpet for over, — man blir det ikke førend en historisk tomt, som vistnok blir undav. Det kom rent overraskende saa har man nok en gang i tide , . , , • , . etpar dage siden; han hadde glemt paa folk, hvor hurtig ilden gik. En enten nationalforfængeligelighet (mo9 utvisket av den nye regulering. at fornye den, og nu , , . , mand, som skjønte at huset hans derne fædreiandskjærlighet) har op- giotf sig et forfengelig haap om ; . ^ De foregaaende Svaneapoteker var vilde gaa med, flyttet sine eiendele v a r h a n saa f o r t u l l e t , . ,. .... , , , , ^ , hørt at være høieste livsværdi, eller j faa ogsaa den utvidet. Det ser rna ,byens festivititetslokaler. Der hæind i et hus tversover gaten; men da at han ikke vilde gaa ut av huset; vidnesbyrd for straks utenfor Mm , , , , , .., han kom ut derfra, saa han at det han var blit ganske tullet og maatte alt b r æ n d b a r t er fortært. dret byen dem som den vilde gjør . . , Ogsaa her staar b r a n d v æ s e n e t almonningen, foran faoa.ien til Sunt , allerede brændte i taket der! Folk føres ut med magt. Hos dr. ° stor ære paa. Der turet f. eks tok det forresten forbausende rolig; Kreyberg ved Torvet hadde man en magtesløst. Det er saa lite tidsmes- & eo.s forretningshygning, hvor . . .. , ,. , kong Kristian den fjerde saa gevalbergenserne pleier nu ellers være syk gut i huset; brandfolkene mente, sigt, at det lar sig hvirvle med av hnse er rykket betvdelig ut fra g a b . . , , , , rappe paa munden, men nu var de der ikke var nogen fare for huset, " tigt sammen med byens honoratio vinden. linjen. Det er nu opimot 50 a? , , ... , . . . . , , , ganske stumme. men for sikkerhets skyld fik man dog res, at han tilslut i fuldskap slo Begge de omtalte brande har et side det var gjort. Siden har grunt . . , gutten ut. Da man kom ned paa Det v a r m i l a t se stort fælles maal: grundig ødelægut vindusruterne. gaten, holdt det paa at ta fyr i huset, Tilslut et par træk t i i antydnin det tog av flygtningcr, som drog og kort efter var det i fuld brand. golse. verdistigningen hat nybygninger slik fart at m( Men de har ogsaa et andet sesplanen. Vældige hvilken forvirring den pludselig undav for ilden. Der kom koner bæhaapløst har demaattet utvidt sig paa gamle opgi tomter ut Dr. Looft mistet et overmaade værdi- maal fælles, og det or et gode ved reist katastrofe vakte. Fanuiierne spred rende paa smaabarn eller slæpende j . Det blir likesom "et nyt ka- at man saa at si har hat raad tes og hadde siden møie for at fin en madras efter sig i gaten. D e t v a r j , J at lægge beslag paa en tomme pitel. de sammen igjen. Især hadde man saa fattigslig Met de fik med; de• . "grunden. Man indskrenket sig tu ar maatte bare ta nogen smaagjenstande | ^ ^ ^J fæstet sig ved en mand, som bc ordre de vældige stentrapper og kj* av det som var nærmest for haanden = i , som doktoren Det har ofte hæiuit i utviklingens kymret spurte efter sin gamle, av og gaa. Enkelte pudsige, ting traf v i j ^ derhalsene utenfor husene væk s gang at naar noget n y t av gjennomfældige far. Større firmaer sammen ogsaa. En kone kom saaledes bæ- byens læger og 18 tandlæger brandder kunde bli s a m m e n h æ n g e n d e u gripende, nyskapende betydning har kalder sne funktionærer ved annonrende paa en stamp med saftflasker; lidte. Blandt disse er ogsaa Stavtog, — og saa at s æ t t e en viss græ mødt frem og villet gjøre sig gjælcer i bladene. Branden har i det det var formodentlig det dyrebareste angermaudej? — se for forretningsskiltenes s t ø r r e ! hun hadde. I Fortunen var der en dende, saa er det blit hindret av hele i stor u t s t r æ k n i n g virket skil gammel kone, som satte sig ind i cl saa man ialfald ikke paa den mar gammel stædighet, som har optat • lende. Men den har ogsaa paa en skap! Tilfeldigvis kom en orlogspladson og med vold og magt v i l skulde kunne hemme færdselen. . , niatros ind for at redde og fik se kelte omraader paa en forbløffende beholde den. Men ifølge naturlovene i hende og fik hende ut. Et andet 1 al grundværdistigningen var c t virket samlende. Vonstr dei væk og naar dotte sker ven m æ n g d e huse t i l smugene in bladet >Be?g Tidende* bar in sted var en inand gaat fra hunden sin, den var stængt inde, og forst irebladet lAnnonce ad solvfoitæringens vei, saa er der lem atmndgaten og Maikeveien s« logeret si^ bakefter kom han paa det. Han sprang |aa bortgjemt og derfor fik mim tidende*, t erke-reaktionær egentlig ikke andet at si paa det tilbake t i l huset, som da stod ibrand. godt av værdistigningen. Nu k >Berg. A l end at det er for galt at saa meget .Vakten vilde stoppe ham, men han d br sa: «Enten begge eller ingen!" Han o r

h v U k e n

v i

(

]

Q f f l

[

v e r

e 9 >

Qa l d e l e s

r i e t s

v i n d

t i l t a r

s t a d i

f o r d i

k r i

r i l

l e

i r

s , )

r r

h a n

b i b l i o t e k

h ]

d e r a y

f a g l i t e r a t u i

ø p e t

f l e r Q

c f c

d e r a >

a a r

ø j e l d e n

g t

d e n s k a b e l i g

& t

}

b e a r b e i d e >

I a l t

e r

;

B e r g e n den 17 jan- Bergen ooh. le omgivande fjållen lågo badande i jol, når Kristianiatåget, naturligtvis flera timmar forsenat, i dag på middajen ångade i n på stadens jårnvågsjtation. Med tåget foljde konung Haakon, odelstingspresidenten Movinokel, samt fSrevarsminlstem general Hortfodt, viLka samtliga genast begåvo sig till pia teen for den f&rflrliga elds våda, ra rom telegram redan bad© m i l t .

Under 8Jålva eldsvådan hårskade alis ingen panik. Många åldringar ville icke iHmna sina hotade boståder, utan masta med våld foras ut. De ville hellre do i «ina hem ån omkomma i lågorna på gåtan — så fortvivlad tyckte de att situationen var.

Er korrespondent f6ljde exemplet. Efter att ba férskaffat eig ett eldr5tt poliskort, som Sppnade soldat- och poisvakternas langa bevakningskedja, )5rjade den hemska fården genom ruinataden. Det var i sanning en sorglig promenad. Dår f5rr de etåtliga busen stojlo, låg nu en rykande bog tegelstenar 5ch grus och j a m . Det f anns icke så mycket som en stol eller ett bord, allt /ar aska. Elden hade formligen håmaats på bergensernas dåliga skåmt, 6om de tillå tit sig om den branda stadsdelen — "det ekulle vara bra, om detta tvarter brann ned, ty fSrr få vi icke aågon ordentlig reglering!"

Det i r annu alldeles om5jligt att ene tillnårmelsevis ange skadornas omfattning vad det ekonomigka angår. An talet nedbrunna gårdar Sr emellertid 893. Ooh sammanlagda taxeringevårdet på desea gårdar år 19,416,200 kr. — Denna taxeringssiffra hårror emellertid från 1908, och det år klart, att vårdena sedan dess stigit hogst avsevårt. Vårdet av de inventarier," som forstSrts for stadens boktryckeri, anslås t i l l V/t milj. kr.

Nu kunna bergenserna borja regleTingen. På en del stallen brann det fortfarande livligt, hår och var hordes deonationer från någon explosion, ibland raeade en vagg med ett våldigt brak. Av hotellen fanns av hotell Metro>ol endast skelettet kvar, d'Angleterre 'ar jam nat med marken, och endast lagra tegelstenar visade var hotell /Ictoria ocb Holdts hotell hade legat, lotell Norge hade skonats från att telt och ballet brinna ned, men den jocka muren och de våldiga jårndtfrarna, som skilja denna del från den |vriga, bade hållit stand mot elden, naturligtvis ha hotellen l i d i t -„.'cket v vattenskada. Åt Logegatan hotade de sista resterta av Holdts hotell att rasa och bland uinerna pyrde elden fortfarande. Lofen "Den gode Hensigt" har med stora instrångningar råddats från att bli ågornas rov. Teatern hade man haft en svar strid jm. Gang på gang tog det eld i tacet, men de vattenmassor, som spruades over, hindrade elden från att få otfåste. Hiisraden på oetsidan låg i ett enda caos. "Bergens Tidendes" hus var nåsian jåmnat med marken. Med den jamla Konstforeningens var det likalant. Hår och dår reste sig en skoritenspipa, ibland såg man en fallfårl i g mur 6ticka upp i den trostloea >ilden. Men mest sorglig var vandringen gelom den oken, dår Strandgatan forr . åg. Det enda som ånnu påminde om »n byggnad var skelettet av Wallenlahl & Sons stora jårnaffår. E t t en| ;taka kassaskap stod, så vitt jag kunde I ;e, oskadat bland ruinerna av Kroepeiens ankas hus. Av den gamla så kalåde Audunagaard på Smors almeuUng, som skall ha klar at sig i tre av y stora eldsvådor, som denna stadsdei inder årens lopp varit hemsokt av, .'anns det blott ett par murhogar kvar. Det gamla Svaneapoteket var jåmnat ned marken.

Skadornas

omf aitning

ekonomiskt

Hur

elden

Bernhoft.

uppkom*

Det har konstaterats, att elden u p p i . stått dårigenom, att ett par av gros handlare Berstads folk handsklts ofb" siktigt med eld i ett varumagasin. D hade nåmligen, då de ekulle gå upp magasinet for att håmta något bly, medfbrt ett bart ljus. Den, som bar ljuset, råkade komma for nåra intill en packe tjårdrev, med den påfoljd att den med ens flammade upp, och inom kort stod magasinet i ljusan låga. Alla forsok att slåoksa elden voro forgåves, och hårifrån spred sig sedan elden med forfårande fart. BeskrivningaT av ogonvittnen ge en fullt klar bild av den fasansfulla situationen. Gnistregnet nådde langa vå. gar utom staden. Folk gick med uppslagna paraplyer, och nåT dessa voro sbnderbrånda måsle de dra kappor och andra klådespersedlar over huvudet. I de nrådande stormen var det också omojligt att utråtta något av betydelse. Vindstyrkan var så stor, att vattenstrålarna hbjdes tillbaka och formligen pulveriserades t i l l regn. V i d 8-tiden voro kvarteren mellan Muren, Torvet, Vaagen ooh Engen ett enda gnistrande ooh dånande bål, i vilket skorstenarnas morka silhuetter framskymtade mellan de hbgt over dem stigande lågorna. Nya

D e n

s t o r a

b r a n d e n

B e r g e n

En (Från

v a n d r i n g vår

g e n o m

ut sande

ruinerna. korrespondent.)

L a t t n a d e r i b r i t t i s k a bloc» kaden som nodhjaln. Bergens stadsfullmåktiges ordforando har med anledning av de många deltagande hål6ningarna från utlandet t i l l Man har nu bbrjat oppnå kassaskåde respektive konsulerna framfort stapen i en del brunna byggnader Jag dens varma tack, och har på hånvåndelvar narvarande vid ett sådant tillfålle, se från brittiska konsuln, vilken frådår ett av de nyaste och solidaste oppgade, på vilket satt han kunde visa sitt nades. Innehållet var en enda forkoldeltagande, svarat, att hjalp i form nad massa. av mat och klåder icke vore nodvåndig, Det har gått en mångd olika rykten men att han med tack skulle mottaga om etolder på brandplatserna på grund alla de lattnader i blockaden i brittiskt av bristande gatubelysning och otillutfdreelforbud, som i så hog grad vore råcklig vakthållning. Dessa rykten onskligt, når staden skulle återuppbygvisa sig emellertid vara osanna. De gas. meddelanden, som inkommit t i l l deRedan på sondagen gjordes telegratektiva polisen, rora eig endast om for- ^ fiska forfrågningar från Bergen t i l l lorade saker och obetydliga snatterier. tegelbruken i Drammensdistrikten om Fdnbållandena ha helt enkelt varit leverans av tegel. Bergen behover exemplariska, och vakthållningen har minst 40 å 60 miljoner tegelsten. varit tillråcklig.' j En erfaren affårsman Har uttalat, Baracker uppforas for 400 att de olika formodandena om skadans f anisS j e r . omf attning varit i bog grad overdrivna. Det cvriga landets deltagande har Med sin kånnedom om riskforhållandevarit overvaldigande. Bidrag stromna i Bergen kunde han icke tanka eig ma in från alla kanter av landet, aven-! mSjligheten av att den sammanlagda som från grannlandenDe privatae! skad an skulle komma upp over 40 milgåvor åro antagligen nu over en halv joner kronor. mil jon kr. De arbetslosas antal år Stockholms brandchef, kapten Svinomkring 1,200, dessutom ha 300 affårs-; hufvud, har sånt Bergens brandchef telegraf iskt meddel ande om att han åm- man fått sina affårer forstorda. Kommunen kraver oinskrfinkt mojnar avlfigga ett besok i Bergen for att taga den odelagda staden i betraktande. lighet t i l l att expropriera den råddade stadsdelen. Det skall unnforfl* bft****"ker for 400 nodlidande familjer. Tillsvidare tågas icke statens mjol- och sockerlaster i bruk, men kommunen f ord-, rar råttighet att senare få disponera detta, om det skulle visa sig nodvåndigt. Någon hjalp från statens sida i anledning av noden år k u . icke av behovet påkallat. En 75 års gammal man innebråndes i g å r ; det år brandens andra offer.

k o n d o le ans e r .

Kondoleanstelegram ha strommat in från alla håll. Den franska republikens president, konungen av Sachsen, ankedrottningen av Danmark, konungen av England, kejsaren av Ryssland och ty. ske kejsaren ha sånt kondoleanstelegram direkt t i l l komraunsty reisens ordforande. Det tyska eandebudet i Kristiania har dessutom fått i uppdrag att resa over t i l l Bergen for att personligen overbringa kejsar Wilhelms kondoleanser. Norska

avseende.

Freddy

regeringen Frankrike.

tackar

Jattebranden Franska

regeringen

erbjuder

Bergen. 100»000

francs.

Norge afbbjer t i l Is vtdare. — En kvarts m i l l i o n Insamlad i Bergen.

K r i s t i a n i a den 18 jan. Med an. ledning av att franska regeringen erbjudit sig att t i l l de nbdlidande bverlåmna 100,000 francs har norska regeringen meddelat, att de husvillas behov av klåder, mat m. m. for tillfållet år tillfredsstållande tillgodosett genom de okala myndigheterna och norska hjålpkommittén. Norska Tegeringen har uttalat sin varma tacksamhet for franska regeringens ålskvårda anbud, men med. Når man går bland ruinerna i den delar samtidigt, att under dessa omledbrunna stadsdelen och hor dynamit- ståndigheter skall den avgiva svar så ^kotten, genom vilka murarna språn- snart man erbållit klar oversikt over ras bort, skulle man kunna tro sig f3r- utstråckningen av det nodtillstånd som .-att t i l l en av fronterna, dår det stora skall avhjålpas. vårldskriget rasår, i m ^ r <*tt bumliarlemang i full gang — det fattas blott Njaste nnderrattelser. )tt; liken efter de fallna. Over platsen, dår Bergens fornåmsta S k a d a n s v a r d e 4 0 m i l j . k r . — Ordningen har varit >ch mest centrala gata låg, vilar nu monstergill. len dodsståmning, vilken oundvikligt ?riper alla, som haft tillfålle besoka B e r g e n den 19 jan. ( F r å n vår utOlav Kyrres gata, vid hvilken hela kvarter laots »n stad, dår den rode hanen gått fram. sande korrespondent.) Ett av de arbetsfack, som synnerligen hårt drabEtt Paristelegram for måndagen klader m. m. for tillfållet ar t i l l bas av eldsolyckan, år boktryckarefac- noddelar, alt kor.seljprealdent Briand fredafctallande ordnadt genom de loE l d e n s u p pk o m st. ket. Av stadens cirka 250 typografer rmedolbart efter att ba erhållit un- kala myndigheterna och norska h.ålpOm eledns uppkomst vet man ånnu blevo omkring 130 arbetslosa. lerrattelse om branden i Bergen komi én, No:ska r geringen l a - u l Fotograferna ha gjort goda affårer trarniorde uurycket af sitt djupa talat sin varma tavks^mhet for ixaningenting beståmt — de otroligaste rykten åro naturligtvis i omlopp — på branden, och på många platser voro beklagande till norska legationen. Re- ska regeringens alskvarda anbud, meddelar samtidigt att under aen den torde utan tvivel få tillekri- fotograf ierna fullståndigt slutsålda; publikens regering, som bliivit djupi mon «as en ångbåt, som av storm hade dri- det vantas dock en ny såndning från r^rd p.f denna katastrof, har genast dessa omstSndigheter skal! den afFilmfotograferna gå om- staUt till franske ministerns i .Kri- gifva. svar så snart mai erhållit nts i n mot jårnhandlare Berstads ma- Kristiania. kring och fotografera i ruinerna hela stiania forfogande en summa af klar ofversikt om utstråckningen af r ^ n e T - d a r den låg och hogg. Gni dagen lång. 100,000 francs till alhjalpande a i det HfSdtilletånd, som skall afhjålpas. or från skorstenen ha sdkt sig våg Hjålpsamheten har givit sig uttryck of irens for olyekan mest dfverban1 Bergen ha i forgår åtskilliga n genom luckorna på magasinet och i många rorande moment, men å andra', gaade behof. mocen liållits for att dryfta den ge»å det aatfAt. V.»*. •u«i_ sidan ha många privata husågare sla-1 Med anledning a i detta anbud nom branden uppkomna situationen. git mynt av tituationen genom åtti har nu norska regeringen meddelat Motena fortsattes i g å r , hvarvid fOr1

i aska. svauminisLern deliog. En komité tillsattes, som skall vi.igleda, h^alpa och organisera nydaningaarbetet. Stora gåfvor ha instrommaL Insamlingen i Bergen har hittills Lubringat en kvarts million kr. Konungen, som anlånde t i l l staden vid 1-tiden i forgår, reste i g å r natt tillbaka t i l l Kristiania. Ingeniorer vid underofficerskolan ha anlåndt t i l l Bergen och deltaga i rodjningsarbetet. Telefonbolaget har besiatit inkopa gammalt telefonmateriel från Stavanger, hvilket r å c . ker for c a 1,000 abonnenter. r

ergen.

Haakonshallei).

Det gamle Teater.

med, naar man skulde losse og lade. Der blev f«§eden skrevet, at BerOg jeg vendte mig om og saa op imod gen lcd ingen Nød; Byen har tjent Højfjeldet, som i Solskinnet baade lok- mange Penge 1 Krigstider. Aa nej, kede og skremte mig: lokkede mig deri tager man fejl. Bergen har set did op, hvor nimlen ovenover Skyerne sine Minder, sine Hjem synke i Aske; altid er blaa, skræmte mig, fordi en der er noget, der.ikke kan vurderes i Slettebo som jeg nødig vilde gaa. Jeg klingende Mønt; det er noget af det, Gtcubøjbcr, rager blot ©forftene og nogle vandrede ud over det travleTorv, op ad Bergen har tabt Natten mellem Lørdag i h t t t t p e f c r a t t b e n i S k r u e n * \albefcerbigc, truenbe 'Uture op. ©olbaterne Gade og ned ad Stræde, medens den og Søndag. er nu i %æxb meb at fprænge be farligfte. friske Vind, som havde fulgt Regnen Det er det, v i Norgesfarere staar i gra ftriftiania afrejftc i SlUanbagg i n 3 Sbngerne af be jh-re &agerbbguingcr, font i Seng i Løbet af Natten, svalede mig, Gæld t i l Byen for, og derfor sendei geniørtropper t i l Sergen før at fpræitflc [treetfcr fig fra t i u r e n belt t i l tnberft inb i og jeg saa ud over de mange Villaer v i alle en vemodig og forstaaendc SRuiucrnc; be mebførte oeSuben Selefou- og Vaagen, mener man, at bet bil f omme t i l at langs Fjordens Rand, — t i l Troldhau- Tanke derhen, hvor v i nød det skønne Suupuunatatcf. -î)e-tiibagciJaTnnrfa biauTFc i liger. Vlf og t i l jlaar enbnu ftore blaa eller grønlige flammer, t i l Slllompagnegen, hvor Grieg netop i den Tid blev der var Bergensernes Stolthed, som dc ftaurationer i Sergen car tilstrømningen i højsat — og jeg gik ad den gamle ødslede med for os, og de nu selv med ©ønbagg faa ftor, at. børene maatte UtffeS; ntent af bumpe Gfub, ub af 3\uincrne, af en enfclte maatte ogfaa lufte, mrbl alt nav ubeller anben ftcelber meb et let fængeligt Stof, Strandgate, som er saa hyggelig snæ- Suk maa savne. folgt eller opfpift. forn ctSploberer. 9ûinernc cr cbcnttjrligt ver som vor egen Østergade; jeg søgte Jeg glemte baade den truende Over Sftcb ben féfbnetoibffc Støltheb og 2 i l ophjftc af bc floffenbe Suer. (St praatfulbt" K n u d Bokkenheuser. skrift og Bladet selv i Kupeen; jeg efter H o l b e r g s Fødested, men fandt Itb t i l egne Gbncr, font cv et frcmtvæbcnbc EbelæggelfcnS OTebe. Snb imclfcm gamle £ræf beb Sergen og ben§ $iamb, bebber bet saa og saa den'hete Vej, det dejlig kim-trtr rustent Skilt;"hrofpaa der' stod, SJiure brambtc i •Slot ftore §a!ler fiojt og i én beretning fra ftriftiania t i l „Serflart i bet ufmggeligc £bc. 2ct bar alle be ^t».- V ••h-nvifo w* *~ denne Varden. 02 at her v a r han rimeligvis fodt- -mon lingffe Sibenbe", Imr Stjen iffe ftillct nogen brubte ©a§lebni-nfler, forn bolbte benuc ^ f l u jeg' har dogTejst viden om, — i S Huset y^r jet andet* < Jeg etandsede ved nippel om føicclp t i l ©tåten eller prioate. mination. ;lemte det paa min Vej over Finses Svaneapoteket, hvor O l e B u l l saa Tltn bet bar jjeller ille noboenbigt; Dber hele S i l „dtitbavi$ SBureou" mebbelc§ Xir§« 3vige Sne, ned t i l Myrdalen, over den Dagens Lys; det var ægte nok; men Sanbet organiferebc &jælpen fig af fig fclo. bag fra Sergen: 2)cr er bannet en Slomvildsomme Sverresti og de storslaaede nu er det vist desværre brændt. Man Îben antagcS opftaact i cn SDiotorbaab, munefomité paa fem êblcmmer, en faafalbt Partier derom, t i l den idylliske Vosse viste mig, hvor I b s e n og B j ø r n forn ftjrebc op. meb petroleum. Slben fløj Sranbfomitc, forn ffal hjælpe og organifere vang og gennem de uendelig Tunneller s o n boede, da de var unge; jeg saa herfra ober tit et Sjærclager beb bc ftore beb UlobningSarbeibet. Scb 2ille"Sungepaa Rejsens sidste Del — der var vist deres gamle Teater, som vel næppe føanbel3bober og fo'r bibere. datten t i l gaarb§banb agte§ ovført §orretning§baraf« éønbag bar ingen uben fbge t i l ©eng» i fer, bbor forretningerne bil funne faa mibat halvt Hundrede — j de trættede mig heller eksisterer mere, og jeg var ben l;ele Sb, og ogfaa datten t i l SOZanbag lertibtge §orretning§lofaler. ^nbfamltngen slet ikke, fordi de ledede mine Tanker Gæst i det nye, som ranker sig festligt bar urølio. 'Ufcengben banbrebc beftanbtg i Sergen t)ax fiibtil inbbragt cn fbart b i l ad nye Veje, og jeg kom t i l at tænke paa Torvet, jeg saa god Komedie paa runbt mellem be enbnu flammenbe og xtj» lion droner, éongen, forn font t i l Sfym beb paa, hvor beundringsværdigt det Snil- Norges første nationale Scene, og saa genbc Jluiner, men hele Sranbftrøget bar LSiben i ©aar og beføgte Sranbtomterne, le har været, der førte mig ikke blot sagde jeg t i l mig selv: «Kan en By, tøærret beb Militær, ba nebftbrtenbe 93?ure rejfer i Sag tilbage t i l Sriftiania. %ot at o v e r men g e n n e m de høje Fjælde. der ejer saadanne Minder og saadanne gjorbe bet ltb§farltgt at færbe§ berinbe. afljjcclpe ben følelige Sclefonmangel bar man Traditioner, være kedelig?" 3 cn êbbclelfe t i l „9iationaltibenbc" bcfluttct at inbføbe gammelt Sekfonmatcvicl t ©tabangcr, bbormeb man bil funne forfbne fjebber bet blanbt anbet: % ©ab er ne, forn Jeg sejlede ud over Bergens Fjord Dg saa stod jeg da i Bergen selv, en benebftbrtebe Sogninger Ijar forbanblet t i l 1000 Slbonncntcr. ad. Korsfjorden, nd t i l H e r m a n Sommeraften da det regnede. Det gør let jo altid,. sagde de onde Rejsetunger. B a n g s 0, som Rigmanden F r i d t En Hest bliver sky i Bergen, naar den h j o f S u n d t havde indrottet t i l ham nøder en Herre uden Paraply. Lige jeg sov en Nat i Herman Bangs Sæter- v - t neget, jeg var i Bergen, den By, jeg hytte, hvor han selv knap en Maaned i aar længtes efter, lige siden jeg har Forvejen havde sovet sin sidste Fel æ r t ' a t elske H o l b e r g , lige sideja riesøvn, inden Døden hentede ham fra Ui uttferen MåfUvn. jeg havde læst om C h r i s t i a n d e n den lange Rejse og t i l den endnu lænA n d e n , S i g b r e t og D y v e k e . gere. Kan en By, der ejer saa megen téolfanb unJ> Hornjegen. Men nu havde jeg jo nylig læst,,at det Poesi, være kedelig? spurgte jeg. 3)te au§fufjtlicf)en Seridjte, bie mir aeftem abenb bctdffentOg saa t i l sidst naaede jeg en Somvar den kedeligste By i Verden! og lid&tcn, âbcn unferen Scfcrtt eiit erfd)iitternbe§ Sifb bon bem Umfange ber gemaltiflen 2Baffer§not flegeben, bte uber mette den begyndte hellej- ikke rart. Det var meraften op over Skyerne, helt op t i l Canbe§teite in ben Diiebcrlanben hereinGebrodjen tft unb tn i 1912, og jeg syntes, at det hele var, Fløjen" og stod der og saa ned i den tfirer SluSbehnung an bie aUerichrøerften itatafttopfjen ber som om jeg var kommet t i l en tysk Skymasse, der laa som en uendelig «Dctoangenijctt hcranreidjt. SWcnidjcn-feOen ftnb bcrloren «e= gangen, ©rfmren bon fleipigen fianblcuten ftnb unt dab unb Flaadestation. Der Jaa smaa tyske Taagc over Horgens By. Der var saa ©ut gcfomtnen, burd) bie Serheerungeu an ©tunbbefih unb Torpedobaade i Havnen, der gik fulde tyst oernode; men pludselig blev der namentlid) an Siehbeftnnb ftr.b ber f)odjcntrøicfcIten hoannbt» tyske Matroser paa Kajen, og fra alle iyst; gennem Taagen blinkede Blus [d)cn ©offérøirtfdjaft fd>mere ©chdbigungen jugefttgt morben. JReicben aud), mie erftd)tlid) tft £ofianb§ eigenc Grofte aur Kipper og Kncjper lød fra Klaverer og paa Blus; Lygterne tændtes, Teatre, Scmnttiguna be§ crforbcrltdjen §itf§merfe§ au§ unb tft attttog Hoteller begyndte grammofoner: Heil dir im Sieges- Varieteer røtrfung bon attren niebt nbttg, fo mufj bod) gefogt mer ben, at vaagne; det var som en hel kranz". ba^ bte ©tj m p a ti) te b c § ge j a m t e n beu t f dj en S o l f c § fid) bei biefer fd)meren ©cimfudjung ber befrcunbeten Jeg kom t i l at bo paa Tyskebryggen, Mælkevej af Stjernebhis. Bergen, Norfioflanbtfdjen kation jmuenbct. Jlft ftc bod) biefem fparfamen ivi8 ene Halvdel er ny, medens den ges eneste intcrnationalc Stad, aabnede < \ \ t ø B FIRE AT BERGEN. , unb arbeitafamen Soffc unt fo rur.vir.Midj:^ ali )ie in mit mden staar der endnu fra Holbergs sin Favn mod det nydeiseslyste FolkekSctt fallt, in ber bie naturftdje îicFmtrfitng be§ fltteges Dage. Straks skuffede denne Bydel færd fra alle Verdens Lande, som jmifeben ben umgebenbeu Solfcrn unb nichr norh bie ntie E N O R M O U S LOSSES. Sedjt?faBitngen untftofieube Sergemaftigung be§ I)ottnnbtfcf>cn uig noget; jeg kendte Billedet fra strømmer t i l alle den gamle Hanse6anbet§ burd) gngfnnb bem aDBirtfdjaftéleben be§ SanbeS fort* CHRISTIANIA, Monday. rammel Tid; nu laa der en Del nye stads Bolværker. Bergen var ikke mcibrenb frf)røcre tøunben fdjtagen. SKan hat in ©eutfdjlhnn The fire which broke out at Bergen on Saturluse; men jeg maatte dog erkende, at Norges kedeligste, men festligste By bie etnftc gntfchloffeuhett, mit ber ôtfanb bon Segtnn bc§ day was mastered by three o'clock on Sunday «rtegeS fid) unt bie 2lufrcct)teri)altuug mirfltdjer unb gamet lisse nye Huse i Modsætning t i l Kri- for mig. morning. About 400 buildings, mostly very Ste u t t a H t a t bemiiljt har, immer mit Sefncbtgung be= valuable property, were destroyed. Tlie value stianias ejede Stil, der peger mod det Og som jeg gled bort derfra under of the houses which were burnt down is alx>ut merft immer bie fcbmtcriqc 2ac\e béS Sanbel berftnnben unb ramle; men de var nu alligevel nye. 20,000,000 kroner (£1,111,111), and the total anerfnnnt unb Ijbrt baritm aud') rjettte bte frhhntmcn Sotstraalende Sol en skøn Ettermiddag, damage is estimated at 100,000,000 kroner fdjaftcn bon bort ntrljt nur mit bent lebenbigett SJiitgefufit, ba§ Den førsle Aften stod jeg i «Ver- saa jeg den gamle Kongsgaard, jeg saa (£5,o5o,555). One man perished and a number mit j e b e m bom llugluif Setroffenen mibmen, fonbernt j u dens kedeligste By" paa Altanen i Ho- den berømte Haakonshal „med de Mure of persons were injured. gletd) mit ben Empfinbungen unberminberter ^yreunbfehaft. On Sunday afternoon a special train, with spitset, hvor jeg boede, og kunde ikke graa, hvor Uglen bygged sin Rede" — 9torb ein anbereS ber in ben regften Seneftimgcn nttt un§ clotbing, blankets, provisions, and straw, was lebenben 9tad)barb6Ifer leuftc aur fclbcn 3eit bte aUgcmetne blive træt af at se paa alt det Liv, der den og Tyskebryggen har Ilden heldigdespatched from here and from Stavanger, and ' 2ctlnaf)mc auf fid). 2er S r a n b b o n S e r g e n tft bon allen assistnnoe has already arrived. There are large rørte sig pau Bryggen, og jeg sagde vis nu skaanet; men alt det andet, do SDcutfdjen, bte bie uncrmuMtd) auffrrebenbe ©anbclSftabt an quantities of flour and grain in the town, and TTT-mig-stfv: En flittig By kan da al- herligo Anlæg, hvor S i n u i n g s dejber fierrlidjeit ^flfte femten, at§ etn perfonftcfjer ©rhmera there is no reason to fear that the population drig blive kedeligt will sutfer from hunger.—Ueuter. empfunben morben. Slurfi in Stormegeu haben, mte mtr ligo Statue af Ole Bull er, den, hvor mohl rniffen, bie gefteigerten ânberguejiefjungen m Og da jeg næste Morgen gik ud paa han staar med sin Violin i Haanden Snglanb ntdjt itberaU bie ©t)mpatf)ien fur Seutfd). Altanen igen og saa ud over alle disse og tvinger Nøkken frem vod sit Spil,] Tanb ertoten fbuneu. Sie ©tunbe ctne§ fo gromen morsomme Pakhuse paa den anden Si- medens Våndet fosser for hans Fedder, UngluÆS ruft bie ©mpfinbungen, bie ben burd) fultutelle Sanbe eng berbunbencn 23blfcrn gemcinfam ftnb, in ben toet» de af „Vaagen", saa randt det mig i det andet dejlige Anlæg med Bavtastesen tn boppeiter ©tcitEe mach. ®§ tft un§ Sebiirfnt§, ben 9torHu, at Holberg som Dreng havde van- nen, der fortæller om, hvad gode Borrøegern au fagen, baf; fetn Seurfcher ohnc bie ftdrfftc %nk\U dret der og lært af den brave og store gere gjordøfor deres By — hvorledes naijme bon ifjrem groften ©d)merac crfaljren hot. Kobmand , , A n d e r s e n , . at sete en. ser de ud? Det er i<? lige, deromkring. fihedêrJJkjtesTar ^ s i ^ t i ^ a f f a t -Hdeiwar raset. «Bergen — Verdens kedeligste By?" læste jeg i en Kristiania-Avis paa Vejen dertil; men jeg kom kun t i l Overskriften og indprentede mig navnlig Spørgsmaalstegnet, Sagen var, at jeg for første Gang i mit L i v skulde gore Turen med Banen over Højf jei det, og jeg var saaledes ikke kommet langt ud over Kristiania, før jeg lod Avisen være Avis, og jeg vidste altsaa ikke, om denne Paastand stamme de fra Bergen selv, om Spørgsmaalstegnet var sat t i l i Kristiania, hvor jeg havde kedet mig, eller om det overhovedet ikke herte ind under Katego rien; Jet hændelige Trykfejl.

;

I Stadsingeniør Ingstad om

Regaleringsplanerne. Den l æ r d o m som j e g har t r u k ket ut av alle disse

forskjellige

beviser paa sympati, der er s t r ø m met ind t i l os og fremdeles strømmer i n d f r a k o r p o r a t i o n e r , fra offentlige i n s t i t u t i o n e r , fra overhoveder og fra private personer,

tusener

er denne,

Bergen er kjendt at b æ r e det endskjont

jeg godt

visste, at der nede paa øen Rugen

Telegrafisten

Eler d u k k e r i disse dage cn halvt ""ftc i l t gjennem gitteret ~rrn <rtgleint l i t o i begivenhet op i m i n haane og saare m i n f o r m e n t l i g e e r i n d r i n g ; i og for sig en betydItypatriotiske stolthet — hans anuingsløs begivenhet, som man un< - i g t var l i t t s k j æ v t t i l den ene siMÉr normale forholde hverken de. Omtrent som maanen nogen t æ n k e r paa — eller taler om. d ø g n efter fuldmaanc. Derpå9 . d m denne l i l l e begivenhet presskrev han med l y n f a r t ordet Norper sig nu f r e m i m i n e r i n d r i n g . wegen efter Bergen, og s l æ n g t e j e g kan i k k e b l i den k v i t f ø r •let usle telegram paa t i ord hen ieg har skrevet den ned og t r u k t i l en bunke andre telegrammer. ket l æ r d o m av den. F o r mange Og han indJbildtc sig sikert at ar siden k o m j e g engang i n d nu 'hadde han s æ n k e t « B e r g e n i paa n i telegrafstation i utlandet N o r g e » ned t i l den plads, hvor for at levere et l i t e t telegram t i l byen h ø r t e hjemme — ned blandt Bergen. E t rent p r i v a t telegram de ø v r i g e 23 likesaa ukjendte og i otte eller t i ord. Telegrammet upaaagtedc steder. Jeg syntes at begyndte n a t u r l i g v i s med adresføle hans haanlige b l i k i m i n naksatens navn og s t e d s n a v n e t. ke da j e g g i k ut^ mon det kom Telegrafisten lot sine t r æ n e d e kanske derav, at m i n h u d er for øine lope hen over de faa l i n j e r , tynd. derpaa saa han med et u n d e r s ø V e l — det var dengang; det er kende b l i k paa m i g og spurte: i

mange ar siden og

«hvilket Bergen?»

begivenheten

Jeg anser m i g selv f o r at væ- Lar l i g g e t latent i et eller andet 3 r u m i m i n hjerne i n d t i l den re i besiddelse av a l m i n d e l i g omløp i hodet, men allikevel maatte nu pludselig dukket frem som om

vurderet

— og kanske l i t t l æ n g e r e ogsaa. H v o r v i d t og i h v i l k e n u t s t r æ k n i n g kjendskapet

smilte medliden-

p r a k t i s k t a l t utover hele Europa

var en l i t e n a n t y d n i n g t i l en by. som ogsaa het Bergen.

stats-

t i l byen referer

rer sig t i l dens b e t y d n i n g som e' gammelt handelscentrum

savner

j e g f o r u t s æ t n i n g for at

dømme

om.

Personlig mener jeg,

efter

det l i l l e j e g har iagttat

utenfor

landets g r æ n s e r , at det

nærmest

cr den store indsats i kunst, tienskap

vi-

og k u l t u r som byen gjen-

nem aarlrundreder

har

ydet, der

har g j o r t den kjendt og vidt utover

landene.

elsket

Lat

mig

n æ v n e et eneste l i t e t eksempel —-* j e g vet f o r ø v r i g i k k e om det bet y r ret meget:

Jeg overvar som

pressemand engang

et arrange,

ment i utlandet, der endte med en almindelig

varieteforestilling

:ned e f t e r f ø l g e n d e s o u p é . Champagnen skummet i glassene og vrøvlet og den tomme kurtise f y l d t e rummet mens orkestret leveret de letteste og mest støiende numre, som det hadde paa sit repertoire.

Saa h æ n d t e det at or-

kestret, efter en l i t e n pause i uto der

paa

>eg m i g t æ n k e m i g om nogen se-

len hadde en eller anden betyd-

mindre end et m i n u t bragte

den

kunder f ø r j e g r a k at svare. D e t

ning.

.tore s t ø i e n d e

O g det har den ogsaa, sy-

g i k jo n e m l i g op for m i g hvad nes jeg. det egentlig

Den store u l y k k e , som -alle ttet ut-

gjaldt,

MiLu^iejij,ci:jiyxri rapmundede telegrafist k o m m i g ut Bergi i f o r k j ø p e t ved at t i l f ø i e : « J e g over hele Europa. A t vore na'bobyer ; k a l n e m l i g si D e m , at der findes 24 steder paa j o r d e n , der Bergen. Der

stod j e g —

kaldes f o r ø v r i g ø i e b l i k k e l i g beviser paa sympati

'aushet.

forsamling

til

D e t var « A a s e s D ø d » av

Grieg.

H v o r f o r orkestret f i k det

indfald

at spille

og landet gav

saadant selskap har j e g a l d r i g fattet: Jeg.konstaterer kun f a k t u m :

var noget.

da de f ø r s t e toner hadde l y d t for^

H v a d han vilde be- utvist baade f r a vore nabobyer og Iljælpen tyde m i g , denne u n i f o r m e r t e tje fra nationen f o r ø v r i g . »m allerede er ydet og al den j [nestemand, var n a t u r l i g v i s dette hele kloden.

lat i hans telegraf i s t ø i n e var det h j æ l p som desuten er t i l b u d t vid- ! one Bergen akkurat like saa godv .ier om et hjertelag, som man maa joller l i k e saa d a a r l i g som det an- "oøie sig d y p t for. Men ute fra det store Europa, det. Navnet b e t ø d i n t e t andet og intet mere end 23 andre l i k e g y l - der f o r ø v r i g har den f o r f æ r d e l i g e

stummet v r ø v l e t og glassene ?ov t i l at staa i ro.

fik,

V i var nogen

faa n o r d m æ n d samlet

r u n d t et

bord, og j e g t r o r at de fleste av cs hadde taarer i ø i n e n e —

ikke

saa meget over

muriken,

hvor

denne

som

..ver dette store, fremmede

pub-

r ø i t v i end

satte

likums h o l d n i n g t i l den.

For

Satte m i g i s t ø r s t

korthet

mulig

k r i g at t æ n k e paa, ventet v i i k k e

kert inde ved cn av

aarsakcrne

Hkum ganske ukjendte

videre

kjendt

opmerksomhet.

Og dog

: i l at Bergen cr saa

Bergen i Norge, n a t u r l i g v i s , sa meldes der stadig om

sympati

=kattet i utlandet.

jeg, for dog at skaffe m i g l i t t op- telegrammer og store pengegaver Og j e g sa det paa en fra de forskjelligste lande.

saadan maate som om

der i k k e p r æ s i d e n t e n f o r

Frankrike

kunde v æ r e tale om at der var no- faat t i d t i l at sende et

Selv har

Kanske

v æ s e n t l i g s t e aarsak — .

og den

H e l t fra

Holbergs dage i n d t i l de sidste generationer

er der utover

lande-

dt ord otr toner, der naude u t s p r i n g fra byen mellem de

sympati-

get andet sted paa kloden som bar tolegram t i l K r i s t i a n i a , samt an-

s't

dette navn — eller hadde lov t i l vise 100,000 francs.

7 tjelde. Ole Bulls v e r d e n s b e r ø m i te

Naar j e g . s i e r at det er v.t

anstille

disse

Den nye Regulering v i l antagelig komme t i l at faa Indflydelsa paa Anordningen af Sporveisnett e t Strandgaden var som bekjendt iKke bredere en<4 o—9 Meter, saa her, hvor en Sporveislinje af Hensyn t i l de mange Forretninger mest t r æ n g e s , har "det v æ r e t umUlig at a n l æ g g e nogen Linje.

rigtig

betragtningei

v i o l i n , Oriegs likesaa verdens

b e r ø m t e musikverker og alle vore digtere- vakre ord har

erobret

netop nu saa er det for at poin-

hjerterne for os og vor by r u n d t

ii re h v i l k e n v æ r d i gode k u l t u r e l ' V t r a d i t i o n e r i virkeligheten har.

1 landene. I , , , , • ,. . . 1 <ieg t r o r at det er r i g t i g at si

Den by som har levcret en r i k og

dette netop nu — og det kan og-

v æ r d i f u l d indsats

-aa sies uten at b l i misopfattet —

paa

aandens

jmra&de b l i r i k k e glemt- — selv ikke i vor materialistiske

H u r t i g o m b æ n n g af Bypost. Som en Hjælp i Telefonnodsn har Postkontoret som det v i l sees af Annoncen idag igangsat en speciel h iy,r t i g o m b æ r i n g a f B y p o s t . Et s t ø r r e Antal Ekstrabud engageres i den Anledning o g Postkasserne t ø m m e s hver T i m e . Portoen er uforandret 5 Ø r e for Breve o g 3 Ø r e for Brevkort. Saadan Post som er af vigtighed maa merkes tydelig H a s t , ellers gaar den u d med de almindelige Brev. Tryksager o g C i r k u l æ r e r er undtat fra udlevering med Ekstrabud.

v i l j e g bare si, at her er man sik-

dige og f o r det store verdenspub

rcisning.

En Del af Murstensmasseme. vil antagelig blive anvendt t i l U d fyldning af Lungegaardsvandets vestre Side, hvor den gamle Jernbanelinje gik. Strandgaden v i l blive gjort bredere o g anlagt paralel med Markeveien, som ogsaa v i l blive bredere o g afrettet. Den p a a t æ n k te F o r l æ n g e l s e af C. Sundtsgada tii Torvet v i l blive g j e n n e m f ø r t i en noget æ n d r e t Form i M o d s æ t n i n g t i l den Plan som var projekteret, da man efter Branden jo djfisponerer bedre over Terra*net. Hele S t r ø g e t v i l forandres Karakter.

«Aases Død»

vakre

klagen av denne mands geografi- kevel er vi alle dypt r ø r t over den ske kundskapcr, der o m s p æ n d t c -vmpati og den offervilje, som er

navne.

Det er Meningen at rydde Masserne t i l Side; for en Del v i l M u r - 1 stenen kunne anvendes under Gjenøpbygningen.

netop paa det t i d s p u n k t og for et

-om v i n æ s t e n hadde ventet. Alli«

fuldstændig

uerte et musiknuiner,

„ M o r g e n b l a d e t " har havt et Intcrview. med S t a d s i n g e n i ø r Ingstad angaaende Rydnings- o g Sprengningsarbeidet. S t a d s i n g e n i ø r e n 'udtaler at der først v i l blive ryddet cn L æ n g d e rute fra Jernbanestationen gjennem Kaigaden, Logegaden, Engen o g K a l m a r g j æ r d e t t i l M u r a l menningeu for snarest m u l i g at kunne aabnc en Rute for Trafiken, idet Strandgaden er helt opfyldt af Brandrester, o g der saaledes v i l hengaa l æ n g e r e T i d før her kan blive farbart. Umiddelbart efter de n æ v n t c Arbeider vil S p r æ n g n i n g e n af farlige Huse i Valckendorfsgaden i)g Starvhusgaden finde Sted. Derefi e r kommet Turen t i l Veiten o g .Marken.

U a n d t andet f o r d i , at

tids;

den som ergen sei

oil kansk<

• aldrig

Assuranceseiskabernes Skade Man har endnu ikke nogen Oversigt over alle de interesserede Selskabers Skade. Fra Bergens Brandforsikringsselskab foreligger en Opgave, hvor efter Skaden for dette Selskabs Vedkommende b e l ø b e r sig t i l ca. 2 650000 Kroner. Heraf er reasreret Kr. 2 020 000, saaledes at Skaden k r Selskabets Regning b l i ver ca. Kr. 630000. Selskabets Grundfond er paa Kr. 2 500 000 og dets Reservefonds paa ovc 900 000. ,",Vésta"§ Skade belober sig ef ter Forlydende t i l mellem 8 og 900 000 Kroner for egen Regning. Selskabet har et Grundfond paa 4 Millioner Kroner. Dets Reservefond tyéløber sig til ca. Kroner 1 300 000.

Vi elle f o r d e l i n g end b l i r ordnet, saa er nok værdier gaat tilspilde,. som v i l den i k k e b y nogen absolut ga- intet assurancefirma i verden kan r a n t i . i den 'retning. erstatte, selv om det egentlige h i Derfor bar j e g et godt raad at storiske Bergen er slcaanet; en g i , som j e g ønsker b r a g t videst stans i byens økonomiske l i v maa m u l i g — et raad, som jeg av per- jo faa langvarige følger for hele godt og det k u l t u r e l l e l i v . — For Norge Red. P. Moe-Johansen, s ø m op- sonlig e r f a r i n g vet er praktisk. Mens der i Aalesund som for Norden i dens helhet maa Eoldt sig i Aalesund, da denne by b r æ n d t e , skriver i >;Smaal. Soc.- var n ø d l i d e n d e f a m i l i e r som litet man ønske, at det bergenske k u l Dem « under tifelen » E t velment eller i n t e t f i k gjennem den offici- turarbeide i k k e v r i komme t i l at elle utdeling, var der enkelte fag- ide noget altfor t u n g t avbræk ved :raad <: Man befinder s i g endnu paa forbund, som badde v æ r e t saa for- den f o r f æ r d e l i g e ulykke. En trøst gyngende grnnd naar t a l e n er om nuftige at samle i n d penger og i ulykken er det jo, at byen under skadens virkelige u t s t r æ k n i n g ved sende disse ti'1 sine avdelinger p a » k r i g e n bar k u n n e t g l æ d e s i g over branden i Bergen. Men é n t i n g stedet, og derigjennem f i k de nød- sandsynligvis det største økonomistaar k l a r t og t y d e l i g allerede n u , lidende f a g f æ l l e r mer end det l y k - ske opsving i hele s i n historie. og det er, at dei foruten den øie- kedes dem at t i l k j æ m p e sig ved biikkelige hus- eg matnødi ogsaa hele den ø v r i g e u t d e l i n g . Det var y i l melde ?ig stor mangel for de en h j æ l p , som viste igjen. Dette 'brandlidte familier og enkeltper- har overbevist m i g om, at i l i g Ca. 230 forretningsmænd har allesoner — en mangel, eom v i l føles nende tilfseider b ø r fagforeningsl a n g t i d fremover. Vjstnok er det folk absolut gaa frem paa denne rede meldt sig til magistraten for at saa, at det væsentlig er forret- maate. Og j e g v i l anbefale,, at en- faa lokaler i de paatænkte nødbarakn i n g s s t r ø k e t , som er b r æ n d t , men ten landsorganisationen som saa- ker. Det store flertal er handlende, feaavidt man k a n se, er ogsaa en- dan eller hvert enkelt fagforbund som andrager om butiklokaler, men kelte a r b e i d e r s t r ø k rammet. M e n organiserer imdsamlingen blandt der er ogsaa en hel del, som ønsker eelv om det i k k e b l i r saa mange sine medlemmer og l æ g g e r utde 'der l i k e f r e m master hus o g hjem lingen i h æ n d e r n e paa de forskjel- kontorlokaler, verkstedsrum og lignende. «om ved Aalesunds torand, saa b l i r lige avdelingsstyrer i Bergen. det dog mange nok. O g endda flere Derved k a n v i v æ r e s i k k e r paa at Arbeidet med opførelse av barakb r i n g e vore rammede kamerate!' v i l vød branden a l a n g tid' miste kerne er allerede i fuld gang. Fra Bin læskjæftigelse. Der v i l b l i nød, den h j æ l p v i formaar, og at den Starvhusgaten og nedover langs Byi k k e b l i r borte mellem h æ n d e r n e stor nød', i hundreder av hjem. paa "en stor og t u n g v i n t a d m i n i parken holdt man saaledes i formidD e r o m er ingen t v i l . dag paa at opstikke linierne for en C,g j e g ser, at man baade i K r i - stration.

Fagorganisatii

og branden.

Forretnings- og kontorlokalerne.

;

iftiania og andre steder ruster s i g Skulde det da vise sig, at eler 160 meter lang barakke. Ogsaa t i l at h j æ l p e . Innsamlingen er al- blev penger tilovers, hvad der nep Barneparken og paa den østre side lerede sat igang, og pengene be- pe er sandsynlig, kunde rette ved- av kiosken var man ivrig beskjæftiget gynder at komme i n d . M e n hjæl- kommende n a t u r l i g v i s overlevere med utstikningsarbeidet for byens propen f r a utlandet v i l nok denne disse t i l fsellesutdelingen. visoriske forretningsstrøk. Barakkerne gang paa g r u n d av k r i g e n b l i l i - Men dette maatte d t i l f æ l d e ordten eller ingen. D e store gaver, nes h u r t i g — for f o l k gaar h k og er tænkt bygget i en dybde av 8 meter. De større lokaler faar 8 meters facade, eom efter Aalesundsibranden fløt d i t med sin skjærv. og de mindre 4 meter, og avdeles 6aa rikelig i n d fra Tyskland, E n g l a n d og F r a n k r i k e , f o r b y r med en væg i 2 rum, det ytre til 'denne gang s i g selv. Amerika butiklokale og det bakre til Iagerrum. P r c $ $ c t t t t a k l s c r . totaar dog anderledes. Men jeg Butiklokalet blir 5 meter dypt, Iager» K ø l n i s c h e Zeit.« uttaler om ifrygter for at sporene pk r æm mer. Den skand-aløse f o r v a l t n i n g og for- branden b l . a.: Med stor beklagel- rum met 3 meter bredt og 8 hend e l i n g av de indkomne midler se v i l man i Tyskland motta med- holdsvis 4 meter langt. om den ødelæggende 'dengang er b l i t k j e n d t og v i l vis- delelsen Barakkerne blir dels en- og dels brand, som den norske by Bergen to-etages, men de nærmere planer selig holde mange tilbake — ends k j ø n t det sier sig selv, a t j n y n d i g - delvis er b l i t offer for. T i meile m er endnu ikke utarbeidet. det (heterne i Bergen i k k e v i l b æ r e sig Norges n æ s t s t ø r s t e by — 6aa klodset ad som de aalesundske norske H a m b u r g som m a n pleiet og selvfølgelig ogsaa v i l staa bedre si — og T y s k l a n d har noie f o r - , Tustet t i l at skape orden i tingene bin deiser været opretihoMt i aar•Forhaapontlig v i l andres synder •hundreder. O g mellem de tusener i k k e i altfor bød grad komme Ber- av tyske turister, som -aarlig opsøkto Norges n a t u r s k j ø n h e t e r , f i n gen tilskade i dette tilfæ-ldfe. I disse dage, da umaadeiige for des s i k k e r t ingen, «om i k k e har muer tjenes saa l e t v i n t o g flere g j o r t holdt i Bergen og beset denénd sedvanlig -har penger mellom ne o r i g i n a l e by. ihænderne, bør man ogsaa rnden landet kunne paaregne en tilsva rende h j æ l p s o m h e t . Men ogsaa arbeiderne og de m i n d r e bemidlede (vil nok trods dyrtiden v æ r e me iog yde sin l i l l e s k j æ r v . O g den b l i r ikanske tilsammenlagt i k k e saa l i ten. F o r disse v i l det v æ r e en hovedsak, at h j æ l p e n ogsaa kommer « i g t i g frem og naar dem, som man & første r æ k k e antar maa h j æ l p e s . M e n ' hvor y p p e r l i g den <, f f io\-

O f f e n t l i g

H j æ l p

B e r g e n .

fremkomne

Tilbud.

Intendantur og Provianteringskowmission foretar intet mer. Paa f o r e s p ø r s e l f r a "Verdens Gang" igaaraftes uttalte h æ r e n s generalintendant, oberst M o l l a n d , a t der i n t e t yderligere vilde b l i g j o r t f r a intendanturens side end de foranstaltninger som var t r u f f e t . Som tidligere meddelt blev der allerede .søndag sendt avgaarde t i l • Bergen f r a intendanturens l å g e r e her i byen 1000 uldtepper, 500 | madrasser og 150 baller h a l m . ' F o r ø v r i g disponeres m i l i t æ r e t * tens belnjldnirrger i Bergen av byens kommunale m y n d i g h e t e r under opsyn av brigadechefen, general M o r g e n s t i e r n e . Noget andet end det som man ; fra intendanturens side allerede : har g j o r t , v i l ikke u t f ø r e s , m e d - | m i n d r e der f r a Bergens m y n d i g heter skulde bli u t t a l t ø n s k e om mere h j æ l p . * I Heller i k k e statens t i l b u d om at p r o v i a n t e n ngskommissionen skulde t r æ d e s t ø t t e n d e t i l har faat p r a k t i s k e følger. M a n h a r h i t i l k l a r t sig uten a t . g j ø r e b r u k av dette t i l b u d .

"""«Gøteborg Handels- og S j ø f a r t s T i d n i n g « skriver i en a r t i k e l om brandejn.: Selv om sin det er b l i t temmelig sløvet efter sytten krigsmaaneder b l i r ind t r y k k e t av en saa omfattende u l y k k e i et naboland allikevel meget sterkt, og fra svensk hold gaar idag mange utti-vk fo:- vor dype deltagelse med dem, som har mistet hus og hjem op ser sin k j æ r e f æ d r e n e b y fors å dr et. t i l ugionkjen delighet. H e r

S p r æ n g n i n g a v

ruinerne.

Der drives ihærdig paa med sprængning av ruinerne og specielt sætter man al kraft ind paa at faa ryddet op ved de færdselsaarer som kan lette for trafikken. Ved Kalmargjærdet er man nu kommet saalangt paa vei, at det inaa foruisættes at gaten kan bli ryddiggjort maaske i lopet av et par dager, Dette blir ogsaa nødvendig for kjøretrafikken. Vestre Muralmcnning og de andre almenninger utenfor er nemlig nu saa optraakket og opbiott, at det er vanskelig at komme opovcr med hest for tom vogn og selvfølgelig da saa meget vær re med læss.

t i l

Swaastrandgadenkl. 10 søndag formiddag.

B e r g e n

u n d e r

G j e n r e i s n i n g e n s

T e g n

Mineskuddene drønner. — Nødbarakker r e i s e s . Utlandets Deltagelse* llteiegram til »Verdens Gang . B e r g e n , onsdag. Her er ganske m e r k e l i g i Bergen iaften. S ø n d e n v i n d e n har blaast op og uler indover b r y g gerne. Regnet siler ned. H e r er s u r t og m ø r k t . Og m ø r k e s t er det inde over de b r æ n d t e s t r ø k . D e t ligger en eiendommelig stemn i n g over ruinerne og m u r b r o k kerne derinde. A v og t i l d r u i n e r mineskuddene u t av m ø r k e t o g murene ramler med lange s k r a l d . Men ellers er Bergen rolig* fuldstændig som ellers. Livet g a a r - ' i ^sin.: vante g j æ n g e . De brandlidte er f l y t t e t i n d i nye k o n t o r e r og nye b u t i k k e r — i a l fald delvis. Branden er b l i t noget f o r b i g a n g e n t ; m a n b r y r s i g ikke l æ n g e r o m a t t æ n k e paa det,nu er det f r e m t i d e n som kalder og f r e m t i d e n skal ryddes og b y g ges inde i den m ø r k e , d y s t r e r u mhopen. Den tyske gesandt i K r i s t i a n i a G r a f Oberndorff, k o m idag t i l Beinen f o r a t bevidne yens aut o r i t e t e r keiserens deltagelse i u l y k k e n . Den engelske konsul har a v l a g t v i s i t t e r hos byens aut o r i t e t e r og h a r paa regjeringens vearne bevidnet Storbritanniens t

I n g e n

s t ø r r e Nye

s y m p a t i f o r Bergens b y . K o n s u len gav f o r s i k r i n g e r o m a t den engelske r e g j e r i n g stiller sig i m ø tekomende overfor t i l f ø r s e l av varer og suppleringer av de beholdninger, som er ø d e l a g t ved branden.

I Bergen er h i t t i l mdsamlet k r . b r a n d u l y k k e n i Bergen f r a d r o n 350,000. D e t er beregnet a t der n i n g A l e x a n d r a av S t o r b r i t a n n i k r æ v e s 70 m i l l i o n e r m u r s t e n t i l en og I r l a n d og f r a den i t a l i e n opbygningen av de b r æ n d t e gaar- ske konge. de. D e r er g j o r t store bestillinWiens borgermester, d o k t o r ger bos t e g l v e r k e m e i D r a m - Weisskirchner, h a r t i l den norm e n s d i s t r i k t e r n e . D e t viser s i g ske gesandt r e t t e t en h j e r t e l i g K o m m u n e n h a r avslaat regje- under utdelingen av k l æ r a t fle- kondolanceskrivelse i anledning rngens t l b u d om s a p p ø r t r o p p e r re brandlidte k o m m e r i g j e n fle- av den b r a n d k a t a s t r o f e , som h a r t i opf ø r e l s e av provsorskes barak- re gange, s k j ø n t det er s k j æ r p e t r a m m e t Bergen. ker, da den mener, a t byen k a n k o n t r o l . D e t b r æ n d t e SvaneapoFrelsesarmeens chef general mobilisere stor nok areidsstyrke. tek k a n allerede f r a n æ s t e uke B r a m w e l l B o o t h h a r t e l e g r a f i s k N ø d b a r a k k e r n e opf ø r e s t r e ste- i g j e n overta leverancen t i l byens meddelt chef en f o r den norske der i byen. D e t er som f ø r n æ v n t syken use. Skolerne er i d a g i g a n g avdeling, oberst Povlsen, a t h a n besluttet at u t s k r i v e en nordisk igjen. O r k a n a g t i g s t o m i og r e g n ! av det Internationale hovedkvarters m i d l e r h a r s t i l l e t et b e l ø p reguleringskonkurranse f o r de idag*. Belysningen i byens gater av 10,000 k r o n e r t i l disposition b r æ n d t e bydele f o r a t faa en er n u iorden. t i l l i n d r i n g av n ø d e n b l a n d t de smuk t i d s m æ s s i g l>ebyggelse. De kommunale a u t o r i t e t e r ar- b r a n d l i d t e husvilde. B e r ^ n , onsdag. beider dag og nat, og byens o r d Kongen avreiste i é f t e r m i d d a g B y e n r y s t e r dag og nat ved f ø r e r s ø k e r a n t a g e l i g permission med h u r t i g t o g e t t i l K r i s t i a n i a . sprængningsarbeidet. H i t t i l er f r a s t o r t i n g e t , f o r a t k u n / e t a E n masse mennesker v a i ' f r e m bare en u b e t y d e l i g del av brann- sig av byens t a r v i disse vanske- m ø t t paa stationen, d e r i b l a n d t t o m t e n r y d d e t , s k j ø n t et h e l t lige tider. D e r er stor t i l s t r ø m - Bergens o r d f ø r e r . B u d a p e s t , onsdag. kompani i n g e n ø r s o l d a t e r er i ar- n i n g av reisende i n æ r s a g t alle I anledning av de n a t u r k a t a beide. Under s p r æ n g n i n g e n hai- brancher f o r at avslutte f ©Trekstrofer som h a r r a m m e t Holland en i n g e n i ø r f a a t det ene øie -ut- ninger. Byens presse henstiller og Norge, o g h v i s herjende v i r k skudt. at begunstige den indenbys i n d u - n i n g e r n æ s t e n k a n sammenlignes Johan E . Mowinckel h a r s t r i i arbeidet f o r g i e n i e i s n i n - med krigens, s k r i v e r "Pester L l o y d " , a t U n g a r n f ø l e r den opskjænket 50,000, Den norske, aren, r i g t i g s t e deltagelse m e d begge de A m e r i k a l i n j e 10,000, O t t o Thoren ø i t r a l e folk i deres u l y k k e og besens L i n j e 10,000, skibsreder Kongen h a r m o t t a t kondolen- klager i k k e a t kunne h j æ l p e , h v o r A d o l p h Halvorsen 10,000 kroner. cetelegrammer i anledning av det saa g j e m e vilde g j ø r e det.

s t a n s

iorretningsgaarde

kjøbes

i —

B e r g e n s provisoriske

kontorer

iorden

h a n d e l s l i v om

iaa

dage.

2200 liebhabere til fomtiiingsbarakkerne. — Arbeidsløshed blandt kontor- og forretningsfolk. S p e c l a l t e t e g r a m e r til " A f t e n p o s t e n " . |lydende k j ø b t Christiesgade 9 f o r 230,000 k r . V i d e r e har de kjendBorgernes omsorg for de brand- te firmaer S t o r j o h a n n , Zuc k e r m a n n og W a l l e n d a h l lidte. allerede k j ø b t sig nye og antageNeppe nogensinde har bergenl i g m i d l e r t i d i g e forretningsgaarsernes sande k a r a k t e r og l y n n e traadt skarpere frem end i disse d c I Haakonsgade skal en r æ k k e dage. lugensteds ser man tegn t i l bygninger være kjøbt m o d f a l d é n h e d eller sélvopgivelse, Bergen, 20de januar.

i k k e engang blandt de haardest rammede. D e r er t v e r t i m o d et mod og en energi blandt byens brandlidte borgere, som er enestaaende. De daarligst stillede er blevet s ø r g e t f o r paa en udmerket maa^eT-^k^-dftrJcan. fortælles de mest I r ø r e n d e exempler paa hjælpsom>hed og offervillighed. E t karakteristisk og tiltalende t r æ k er det, at byens borgere helst ' v i l h j æ l p e sin bys brandlidte selv. M a n er derfor æ n g s t e l i g for, at nogen skal t r o , at der hersker nød i byen. Opskruede leiepriser. Som man kunde vente, har der de sidste dage v æ r e t en voldsom e f t e r s p ø r g s e l efter bekvemmeligheder og s æ r l i g kontorer. Dette har da ført t i l , at leie priseme tildels er skruet enormt op. Saaledes skal efter forlydende et af de h e r v æ r e n d e forsikringsselskaber for leie af t i værelser i et mindre hotel betale 2000 k r . pr. maaned. En r æ k k e af byens s t ø r r e kjøbm æ n d , som er blandt de brandlidte, har allerede kjøbt sig forretningsgaarde t i l voldsomme p r i ser. E n mindre murgaard ved T o r v e t , sote for et aarstid siden blev betalt med 00.000 kr., skal v æ r e solgt for 250,000 k r . P a a -

De brandlidte.

D e t viser sig n u , at der i de b r æ n d t e s t r ø g var ca. 2200 beboelsesrum. Disse fordeler sig paa 600 leiligheder. M a n kan derfor regne med, at ca. 600 f a m i l i e r paa tilsammen 2700 mennesker er klevet husvilde ved branden. A f disse var 892 arbeidere og tjenere i spekulationsøiemed. med 535 t i l f o r s ø r g e l s e , hustruer og u f o r s ø r g e d e barn, altsaa 1427 Ogsaa tomtesalget skal v æ r e mennesker t i l h ø r e n d e den m i n d r e begyndt i de s t r ø g , hvor der i k k e og mindst bemidlede klasse. bliver regulering. A f handelsbetjente og kontorB l a n d t f o r r e t n i n g s f o l k hersker f o l k er der 130 med bare 19 t i l den mening, at forsørgelse, af m i n d r e n æ r i n g s branden neppe v i l føre t i l nogen drivende og lavere "ruvetv 231 s t ø r r e stagnation med 408 t i l f o r s ø r g e l s e , af s t ø r r e n æ r i n g s d r i v e n d e 175 med 275 t i l i handelslivet. De fleste af de s t ø r r e firmaer, f o r s ø r g e l s e , uopgivet erhverv 28, s æ r l i g i k o l o n i a l , havde betyde- altsaa tilsammen 1459 f o r s ø r g e r e lige lagre i byens udkanter, som og selvhjulpne, der er direkte staar u r ø r t . De fleste forretnin- rammet af branden forsaavidt anger v i l have sine improviserede gaar b o p æ l og tildels n æ r i n g s v e i . kontorer iorden i l ø b e t af de nær- H e r t i l kommer alle de, som havmeste dage. I byens eneste s t ø r de sit erhverv i de b r æ n d t e s t r ø g . re f o r r e t n i n g med k o n t o r m ø b l e r Oversigt herover er det. forelobig som skrivemaskiner, pulter og u m u l i g at skaffe. pengeskabe, var omtrent alt ud solgt allerede mandag morgen. Ogsaa i de gjenstaaende kolo nial- og m a n u f a k t u r f o r r e t n i n g e r har der v æ r e t en voldsom omsætn i n g de sidste dage. E n r æ k k e af byens f o r r e t n i n g s m æ n d er allerede reist t i l udlandet f o r at gjøre i n d k j ø b .

Det er derfor i k k e t i l at undgaa. at der bliver adskillig

arbeidsløshed

efter branden, s æ r l i g blandt forretnings- og k o n t o r f o l k . F o r almindelige arbeidere, s æ r l i g snedkere og murere, v i l det blive gode tider. Der forestaar store r y d nings- og nybygningsarboider, og d e r t i l k r æ v e s en stor arbeidsstyrke, som kan paaregne god l ø n . I s t ø r s t m u l i g u d s t r æ k n i n g v i l byens egne arbeidere blive benyttet t i l gjenreisningsa rbeidet.

De forretninger, som v i l lide mest ved branden, er de mange smaaforretninger, som laa i s t r ø get o m k r i n g Markeveien. De fle ste af disse havde k u n fra haanc t i l mund og savner nu m i d l e r t i at begynde igjen. Igaar havde der Efter anmodning af politiet meldt sig 2200 liebhabere t i l de holder Bergens samlag i n d t i l v i Lprovisoriske forretninssbarakker dere sine u ds ni resteder stæojgt.

ss X

0*V

Bergensbrand 3 8 5 , 0 0 0

k r .

i n d k o m m e t

t i l B e r g e n s

m a g i s t r a t .

Idag er K a l m a r g j æ r d e t og Logogaten aapnet for Tm fik. i Torv* almenningen skrider ogsaa Å r b e K det rask frem. Der foregaaren livlig Kiendomso: - f n i n g t i l Priser, som er ca. 80 pCt. h ø i c r e end do var for et Par Aar siden. Flere av de mest værdifulde Bygninger utenfor de b r æ n d t e Strøk har skiftet Biete.

del av Falene cr imidlertid spranget. «

I Kjelde reil hvor d-aPer, Slald,J

tigget Halm og ]\\;\-r

urørt. Og€&a

den gam'e ildfaste Kjelder er -1»"-

Det

brænder

endnu

i ruinerne.

—

Tyverier

E n i g h e d

o m

paa

Etterslukningen v i l vare

ugen

ud.

—

brandtomlerne.

i r e m g a n g s m a a d e n

v e d

b y e n s

gjenreisning.

Nybygninger i Centrum er der

uheldigvis bare tre som Speclaltelegram

t i l "Aftenposten*

sig

sin Fuldendelse, og som snart

kan 40,000 k g r . hermetik og saltet stance. S æ r l i g har der v æ r e t en kjød og 70,000 kgr. flesk. P r i - voldsom serne er som vanlig. H v i s nogen De kommunale foranstaltninger. f o r s ø g e r paa at skrue disse op, e f t e r s p ø r g s e l efter u n d e r t ø i — Den nye regulering. og s e n g k l æ d e r . vil.de./eieblikkelig blive boykottet. i?'oik har s t a a e t ^ ~ k ø udentor De Komnn n nol.«- —jaayjadigbcAPT Den tyske gesandts b e s ø g . uddelingsstederne. De har faaet er allerede gaaet igang med de Som t i d l i g e r e meddelt kom udleveret f o r s k j e l l i g i sengeudforberedende arbeider f o r reguleringen. For ø i e b l i k k e t arbeider grev O b e r n d o f f h e r t i l i f o r styr og b e k l æ d n i n g s g j e n s t a n d e . man paa en f o r e s t i l l i n g t i l stats- middag. H a n aflagde f ø r s t visit A f penge er der udbetalt ca. j myndighederne f o r at faa ved- hos stiftamtmand H r o a r O l s e n . 1500 k r . H v a d h u s v i l d e k o m i t é e n taget lovbestemmelser, som paa Derefter har han aflagt visiter er s æ r l i g taknemmelig for, er mere ordfører G e e 1 m u y d en, u n d e r t ø i , s k o t ø i , puder og tepper. I den hurtigste maade, uden hin- hos d r i n g af de n u g j æ l d e n d e byg- borgermester Olaj O l s e n og geDen kommunale k o m i t é anGe- l æ g g e r nu opførelsen a f nings- og reguleringslove, mulig- neral M o r g e n s t i e r n e . gjør at gaa igang med r e g u l e r i n g sandten bor hos konsul M o h r t r æ b a r a k k e r f o r 300 familier. af s t r ø g e t . Dette arbeide, som le- paa F j ø s a n g e r . Ogsaa den des af borgermester B a n g og Barakkerne b l i v e r antagelig Bergen, 19de januar.

nærmer

tåges i Bruk.

rørt. 60 Piper het V i n , som n :lop var kommet, staar paa To-ldbo5en og

har altsaa undgaat Katastrofen.

Firmaet kan aapne Butik i

sin

Gaard Christies Gale 11 allerede Mandag. Kontoret cr b r æ n d t . M n Pengeskapet staar .endda uaapnet h ø i t oppe paa en. Mursokkel.

Blandt disse or

Kreditbankens nye Bygning. Et av do brand lidte

Firmaer

har

paabegyndt^Grundarbeidcr nyt

Den

idag paa et

Hus, som skal ligge paa

stor Tomt i Eldorodo-Kvartalet.

tyske

Gesandt

har iformiddag konferert med forskjellige

Forretningsfolk og

med

den største Velvilje paatat sig al

o r d f ø r e r e n , antages afsluttet af de f ø r s t e dage.

Man v i l saa snart som m u l i g gaa igang med planerne f o r gjen reisningen og sikre sig, at de b l i ver heldig g j e n n e m f ø r t . Man har det bedste haab om, at saa aker, da de m æ n d , o r d f ø r e r e n har konfereret med, var helt enige i fremgangsmaaden. F o r ø v r i g v i l der blive anvist tomter t i l private, og kommunen vil snarest gaa igang med at bygge selv f o r at a f h j æ l p e nøden.. Bergens magistrat averterer i aften, at kommunen agter at lade o p f ø r e barakker for provisoriske bu t i k e r og kontorlokaler i strøget Bornehaven — B y p a r k e n — der gamle jernbanestation. Det hen stilles t i l de brandlidte, som er liebhabere t i l lokaler i disse ba rakker, om uopholdelig at melde sig t i l magistratskontoret. Sandsynligvis v i l der blive truffet et bindende arrangement ved M u r e n som en h j æ l p for de mindre fjordselskaber, hvis kou torer er b r æ n d t . » A f t e n p o s t e n « s korrespondent aar idag t a l t med en r æ k k e for retningsfolk, som alle udtalte at byen har

lagt paa Meyersmarkens legeplads, Aarstadvolden og i B ø r n e har idag aflagt visiter hos byene» parken. autoriteter og paa sin regjeringsTil byens brandlidte er der t i i vegne bevidnet Storbritanniens magistraten n u aympathi med Bergens by. Konindkommet 385,000 k r . sulen har kunnet give f o r s i k r i n H e r i i k k e medregnet hvad der ger om, at den engelske regjering indkom i Kristiania. vil. stille sig yderst i m ø d e k o m A f nye beløb kan n æ v n e s Jomende overfor tilførselen af varer til supplering af de beholdninger, han E. M o w i n c k e l 50,000 k r . som er gaaet tilspilde under bran- til kommunale foranstaltninger i den. anledning af branden. Vestlandske 10,000 k r . Paa regjeringens f o r e s p ø r g - petroleumskompagni norske A m e r i k a l i n j e 10,000 sel, om man havde b r u g f o r sap- Den Otto T h o r e s e n 10,000 k r . p ø r t r o p p e r t i l at opføre barakker, kr. Kjøbmand Johan L y d e r v. T a n har stiftamtmanden igaar telegrafisk svaret, at man har t æ n k t at g e n har stillet i n d t i l 10,000 t i l søge disse barakker o p f ø r t ved disposition for Bergens handels understøttelsesforening. h j æ l p af de h e r v æ r e n d e arbei- stands Skibsreder Alb. S c h j e l d e r u p dere. Foreløbig trænger man sandsynligvis ikke s a p p ø r t r o p - har gjennem brandehefen stillet en check paa 10,000 k r . t i l fordeperne. l i n g blandt de brandlidte brand 3000 hjemløse. — 350 tilreisende. mandskaber. E n hel del af disse boede ved siden af brandstationen Ved branden blev der henimod i Raadstuesmuget, som b r æ n d t e 3000 h j e m l ø s e . A f disse var vel f u l d s t æ n d i g ned. 350 tilreisende. Alligevel viser det sig, at mangelen paa logi ikke Branden vedvarer fremdeles. er saa stor, som man skulde ven• B r a n d v æ s e n e t er n u i fuld or-: te. De brandlidte familier synes den igjen efter katastrofen, og i stor u d s t r æ k n i n g at have arran- samtlige sygmeldte brandmandskageret sig hos slegt og venner. ber er nogenlunde restituere!. I n -

til

S e k r e t æ r e n i den

kommunale gen faar v a r i g men efter affæren. G r a n Brandassistent, kaptein A a r n æ s ,for l a n g t i d . S æ r l i g findes der k o m i t é , o v e r r e t s s a g f ø r e r B ø g h, oplyser, at t i l igaar efter- meddeler, at branden blev meldt betydelige lagre af kolonialvarer middag havde der meldt sig ca. kl. 5.15 og allerede k l . 5.18 havde hermetik og flesk. E t enkelt filma skal saaledes sidde inde mec 250 f a m i l i e r , som, t r æ n g t e assi- man vand i 5 slanger.

utvirke Dispensationer

Disposition for llambros Skoles

selsforbud

Gymnasium. Museets P r æ s e s Apo-

jUmrs. Der cr

hit. og

Svenska. Biograflcatern i Stoøfcholni-er

blads>

Bygning blev sprængt K l . 12

Biograf f catcrn.

under

P. Stenders store Kgældorlager Gatefaøi&en

fortiden er ansat ved Bergens Teater har

idag filmet paa Ruinerne i Markveien.

aldeles uskadt.

Nordisk Filmskompaui hokk netop paa

ved

rned Optigelsen ay cn Film, hvis sidsle skulde foregaa ensteds paa Jorden ci-

ter dens Sammenstøt med eu anden Klode Dcunc Akt

SIWIIPH

mi !•„••» i!„r„ „ -Ri,;»,.,P

uskadt.

Været nede i Isen&ramlorretningen

iganr Formiddag blev den filrgfcU* Svenska Skuespiller Blutccher softi

Kjælder

,,Berg. A i m o n c e t i d . " har igaar

allerede i fuld Gang. Du «Bergens AUcu-

Akt

foreløbig er

ind-

stillef.

SmaasirandsaNm.

i Kiendemmea Lageret

Dor laa

Pakker øu Ka.-;

se paa

var

Pakker Kasse

Konsul

Løfter

det

samme.

H i t t i l er der samlet ind 625,000 Apoteker L o t h e tvilte ikke

Vindforholdene Brandnatten.

a, at man t i l den fastsatte T i d vilde naa det Maal, man

hadde

sat sig. En har

Deres Korrespondent Meddelelse

Bergenser, som i mange Aar bodd i Utlandet led

natten et storre Tap.

Brand-

lian

bodde

i Hote! Norge og satte Brandnatten

det

k e Ja n cl

—

Gangen

for

faat paa

Instilut B i r Vindforholdene

K l 5 L ø r d a g Etter-

middag maal tes 11.6 Sekundmeter vest.

ut ]

Brandnatten.

en s t ø r r e Kufferl med Penge, Klær Smykker

har

fra Bestyreren

meteorologiske

altsaa frisk Bris — av NordK l . 6—8 notertes sterk Ku-

senere at bringe den i Sikkerhet.

ling

Den

igjen frisk Bris med

gjennemsnit.

lig

11, 12.2 og 11.9

Sekundmeter

for

hver av de tre Timer.

er imidlertid f o r s v a r - t . Kuf-

ferten r e p r æ s é n t e r e r eh Værdi av ca. 8000 K r .

13.1, fra K l . 8—11 var

der

K l . 11

laber Bris 6.8,'det samme K l . 12 Pengeskapene

med 7.7 og K l , 1 med 8.6 Sekund-

har v æ r e t det store Samtaleemna

meter;

K l . 2 var der igjen

frisk

blandt de brandiidte Forretnings-

Bris med 9.5 Sekundmeter,

folk.

4 laber Bvte med 6.5 og 5.3

mellem K l . 5 og 6 svak Bris

Har

taalt.

Sprængningerne?

Heten

Det viser sig at

har braut store Overraskelser om nyjig hadde Pengeskap blev ubehagelig overrasket ved af finde, at hele Skapets Indhold var b r æ n d t op. Et av den kommunale Pensjonskasses Pengeskaper, som ogsaa hadde været utsat for sterk Hete, hadde bevaret IndholdcL uskadt. Teiegrafiske

Kl. 3

med 4.4 og 2.3 Sekundmeter. sterkeste nei lom

maalte

Byger notertes

K l . G og 11 Aften.

I ! • I 7T li \

t*Xl

J ] | ^ f i i 11 r\ f

De 51 V

Sek.iudmeler d. v. s. 5fort^»_.KJ 0 maaltes 15,3 Sekundmeter d. v." s. halv Storm. Om Orkan har der neppe været Tale.

Vindretningen

var vekslende mellem N., NV. og N XV.

Maa

i ingen er foretat ule paa

Sjømåndsskolen.

Hilsener

dene har

Inde under Fjel*

vel Vinden kastet

ad-

er idag indiøi>et fra I Jo esk om i feen

skillig.

i Christiania, fra det norske Han-

Blandt de K<mdo]aueetelegramei som er indkommet er ogsaa et t r a a d l ø s t fra Kamschatka.

delskammer i London, og fra (lenera Ikons!»] Hugo M q w i n c k e i , som fra

K.iobenhavu

sender

et Sko

Kond olencé telegram, hvori det beter:

,,Gjor hv.ni

a f der

De formaar

• og enkci

Gjenopbyggelse.

Den

Jc:: /ba nost at i on med bl, skjæve

Vinduer er et

a. ad-

Fk-empei

Kroepelins

Vintager ca.

100,000

100

Telefoner i

Transitbygning er en av de brandbedst.

Huse

som

har

holdt

sig

Der er ikke .lernbj-.elkcr i

Beionen, sprengt-

som, isfykker.

derfor

ikke

Undertøi.

bes uttet. a! sende 1 nderiøi og ikon loi t i ! .100 Personer - Halvparten Voksn? og Halvparten Bom. F.irn!andslca;:e; hadde pa:i l o r h a a i l d fcrespurgL i ITogui om hvad' der Iramgtes. Ku Komité or nedsat til Ordning av Sendelsen. \

Flasker Bordeauxvin. Firmaets nye lidte

for

kan b;i cn ensartet, smak

er der h l . a. reddet Stenders

engelske

i Bergen konferorl med en Rakke

Nordisk Filmskompaui København

den

bergenske Fo.rreti;higsmæad og git

varende

kommet flere Utenlandske Filnisfotegraier

Likeledes har

Indsamiingeu t i l Bergens Museums

brreiulte Bvdele er selvfølgelig et'

ideelt Felt for Filmsfotograleinc.

Utfør-

Jubilæumsfond

nye Der

fra

forskjellige NjsHé

vencUghetsartikier.

med Deres Korrespondent idag al

dens Do

paa

teker Lothe meddelte i en Samtale

engelske konsul

t i l s t r æ k k e l i g mad

Museet har idag stillet Lokaler

VHuiate har

holdt sig helt op i -ble Li age. En-

vi!

Virksomhet

idag

Efter

hvad der

den

»{;• Scktion paa tilsam-,

men

100 Telefoner

meddeles kunne

os,

træd^

i Viik-u.Tihel .idag saafreint, nnui kan

faa beuytle d-en nye Stati.ons-

Branden F

Brandkassens

Fra

vor

utsendte

Medarbeider,

Rask

Afi-va.

Paa er der

Fremgang.

De forskjellige Foranstaltninger og Arbeider É&a\ F ø l g e av Branden skrider n u rask frem. Allerede imiddags begyndte man at opføro de tidligere omtalte Forretningsbarakker i Børneparken. Fra imorgen av mener man at kunne faa gjenoprettet Sporvei slraf-i ken over Torvet, hvad der v i l være t i l stor Lettelse, navnlig for alle roiTct.nings.folk, som h i t t i l har JlljJ.il 11'i- U:\A J^'''-— 4Xu^-rrrr Ixrt " trtrkomme frem. 'aa lx 'gge Sider a V Tor valmen nifi gen ises Flankegjerder, og mellen disse v i l dor b l i aapnet Vei foj :'pon\>gnc og Fu bl i ku rn.

Vaagen

disse Dage en ualmin-

nelig l i v l i g Persontrafik.

De v i g .

tigste F æ r d s o l s a a r e r er j o s t æ n g t , og da de elektriske F æ r g e r , som kom

igang igaar,

midle en

bare kan

liten Del av

for-

Trafiken,

cr de gamle F l ø t m æ n d atter kommet t i l Æ r e og V æ r d j g h e t og har al den Trafik dc kan mag te»

Rædsels/ulde

Veirforhold.

1 et rædseJsfuklt Fore og Veir ~mrri i-feFtrregn o g - s t e r k ^ r y o v e s r " lig Vind, som overalt i de herjede SLrok bar bragt Ilden Ul at blusse l i v l i g op og d r i v e G n i s t s ø i l e r

iveiret, arbeides der paa alte H o l d intenst. Dampsprøiten er endnu i fuld Virksomhet, og Etterslukning foregaar paa en R æ k k e Steder. Deres Korrespondent vandret iaften over Torvalmcnniingen. Det var som at baute sig frem i et Minefelt, for paa Grund av Faren for Gaseksplosdoner og nedfaldende Mure maatte man ha m i l i t æ r Veiviser og b l i dirigert fra Vaktpost ' t i l Vaktpost over eten iniørka Plads, som alene blev _ oplypt av_ Ildskffirct fra Brandlomterne, meKs Stormen" h v i r v l e t r u n d t med skrangl en.de Skilter og Rester og Vinduesgitre,

paa

Uheld

under

fald

dækning.

varer

indbo

millioner.

Fra vor ko rospondent. De to arbeidere - hos Berstad A v de indkomne midler v i l der har nu først overfor brandchefe:i b l . a. b l i ydet h j æ l p t i l smaa og senere overfor politiet tilstaat, haandverkere og andre, som er at den ene av dem benyttet bart kommet i vanskeligheter, t i l anlys i pakboden, og at lyset korn skaffelser av v e r k t ø i og lignende. for n æ r noget t j æ r e d r e v , 9om T i l magistraten er h i t t i l indstraks flammet op.

kommet ca. 400,000 kroner.

Sprængningsarbeiderne med fuld k r a f t .

paagaar

dette

beløp

ikke

medregnet

S p r æ n g n i n g e r n e avisemes indsamling.

er undertiden saa k r a f t i g e , at r u -

Den tyske gesandt, grev Obernter i huser, som ligger forholds- dorf, har idag, ledsaget av konvis langt borte, springer. Der er sul M o h r , ovcrbragt o r d f ø r e r e n saaledes

sprunget

ruter i B ø r s - den

bygningen, i forretningerne i den

Verandaer

tyske

keisers

kondolanse.

H a n avla derefter besøk hos stift-

nedre del av torvet og i teatret. amtmanden, general MorgenstierDer v i l antagelig b l i holdt en ne og m a.gi s t ra ten .Q^afflTrfei i bor

De opbrændte Arkiver.

n or di sk

r eg n 1 e r i n gsk o tikurranse hos koiiisa+FHVtohr paa « S t u p e t » i t i l den b r æ n d t e bydels opførel«e. ^ j ø i a n g e r . Taften gav hr. Molde

Det

A v do 1) a r a kke*** »*' ' n r e i s es for. middag f o r ham. T i l denne var fuisviWé v'H der ikke b l i bercir- indbudt en r æ k k e av byens autouet leie, eller ialfald bare et be- riteter.

Fremdeles

gir

—

Skaden Bergen, Onsdag

reservefond

jordisk reguleringskonkurrance. — Qphavnsniændene til branden iilstaat — Tyskland og Storbritanniens deltagelse.

Liv og Virksomhet midt i rædselsfuldt Føre og Veir* —

i Bergen.

retslige

Kaos

efter

Branden*

Oprydningsarbeiderne.

Fra J u s t i t s s e k r e t æ r e n er

Under S p r æ n g n h i g s a r b e u d e r n e bar der fremdeles 1'iindef end;d "lind•(• ; i f l d Srted. E q Arbeider lar raa) Uget;

idag t i l alle Byens S a k f ø r e r e sendt

tids, at jeg paa

følgende Skrivelse, som v i l gi Fag-

kunde Utarbeide Saklister forforst-

folk et ganske godt Billede av det

kowmende

retslige Kaos, som er

der

indtraadt:

ninger kunde indfcomme saa

be-

Grundlag herav

løp, som d æ k k c r de direkte ad-

f dag har den engelske konsul l o r forret- avlagt officielle visiter hos stiftn i n - b a r a k k e r ne v i l der derimot amtmanden og de kommunale au;,

ministrationsutgiftor.

Retssessioner.

on anden, blev rammet, av en Sten i P a n å e n . S t a d s i n g e n i ø r e n selv f i k en Sten i Brystet, men slap heldig fra det.

over samtlige av Dem for Bergens

Jeg v i l d e samtidig v æ r e forbun- , b l i beregnet cn leie, som d æ k k e r toriteter f o r at meddele, at den den for .OpJysninger o m , hvor- ' kommunens direkte u t l æ g . Sfift- b r i t i s k e r e g j e r i n g v i l stille sig saa v i d t der hes m i n e Herrer maatte amtmanden har sendt et t i l l æ g t i l i m ø t e k o m m e n d e som m u l i g for befinde» sig .Utskrifter av æ l d r e sin skrivelse t i l regjeringen; det at lette anskaffelsen av de forDomme, der maatte kunne tjene meddeles her, at de kommunale skjellige l i v s f o r n ø d e n h e t e r . •

Overret, Byret og Sjøret. Tor Tiden

til

Godt Rydning sarbeide

verserende Saker med 0 pl y silinger

borl-koHme Domsprotokller".

„Jcg

tillater m i g at

anmode

enhver av mime Herrer o m snarest mulig at meddele m i g en Opgave

;

midlertidig

Re-Etablering

av | myndigheter

v i l soke at o p f ø r e Ordføreren reiser antagelig barakkerne ved hjælp av h e r v æ - fredag aften t i l K r i s t i a n i a f o r at rende arbeidere, saaledos at der ind ta =in plads i Stortinget.

felev utfort Brandnatten av Magi-

om disses Saknumcr, t i l h v i l k e n

Der hersker i Bergen alminde-

stVaJspersonalet.

T i d og paa hvem de benstaar og

jig Forbauselse over den uforsvar-

ialfald f o r e l ø b i g i k k e v i l b l i b r u k

ora

lige Maate, hvorpaa disse Doku-

for dc ingeniortropper,

>;u'ni. om Siiksdokumenternes Nav-

menter og Protokoltet har

stillet t i l disposition.

ne c r i Behold.

Det vilde

opbevart.

ønskelig o m

negjærte

naad

fil „ Y o s t a " s

Brand,-! var

„Ilygæa"s

Bygning, var man forberedt at

I Id,>n

vilde

forplante

paa,

sig

fil

Raadluiset og vvdcre t i l Magistra-

mulig

.Utsættelsernes

Antal være Oplys-

været

Intet a v d*t var ildsik-

kert bevart.

s æ k k e . Sytti S æ k k e blev f y l d t m e d

S æ k k e n e anbragt

Fra

Norges

Brandkasse.

Efter mottagnc OplysfrTngcrfra

blev

Byfogden

Jcrnbancvog-

ne for at kjøres u t av Byen, h v i s

i Bergen u t g j ø r Forsik-

ringssummen

for de 3-12 avbfnend-

;

te, i Brandkas^en forsikrede Bygninger 11,889,370 Kr., altsaa i k k e fuklt

Telefonnøden

inden

Byen

gjør

sig selvfølgelig meget merk-

bar,

specielt

saa

meget

som

Brandkas-

sens Reservefond ca. 12 ' i i l l i o n e r Kr.

;

rode i s ø n d a g s avsendtes iøvrig gjev....ra Brigader Tcwmings Formidling fra Frelsesarmeens STumdepoter i Christiania 54 Vatfeppe<r og ca. 600 K l æ d e s p l a g , særskilt for B ø r n , t i l en samlet Værdi av ca. 1200 K r . Danmarks

Deltagelse.

* K j ø b e n l i a v n, 19de Jan uar.

for Forretningsfolk.

— 1 Folketingets Møte-»idag Bergens Brandf orsikrings-

Po s-t kont. <rel fra idag av sat igang cn spee i el Uuitig-Oinbæriug av Bypost. Et s t ø r r e Antal Ekstrabud

op-

l æ s t e Formanden Takketelegramel

selskap

fra det norske Storting. Med lem-

har ved Branden hat cf Tap paa

me me paahorte denne Oplæsning

ca. 2,650,000 ' K r . brutto, hvorav

staaende.

reassurer! ca. 2,000,000, saa NetPostkasse me t ø m m e s hver Time. Eiendomshandler.

totapet blir ca. 630,000 K r . SelKr.

Foruten de tidligere n æ v n t e ste* Paa.

og dets

Reservefonds

over

Pelsva ref or retning lydende

kjøpt

Brandts

bar efter

Hotel

For-

Augustin

de Frelsesarmeen og 1

Venstre

danske

motsætter

Valg* sig.

i vort Af-

tensriumcr for igaar omtalte Be-

— Venstres

løp paa

klærte

10,000 Kr., som

Frelses-

sig

P a r t i m ø t e idag imot Valgenes

er-

Utsæt-

telse. medmindre Regjeringen

tion.

position

nere kan paavise, at den utenrig-

lydende

kjøpt

skebryggen. k j ø p t Klem

Eiendom paa

Ty-

Christopher B r u n har Sivertsens

hele Forretning i

Gaard

Nygaardsgaten.

for L i n d r i n g

Nøden

blandt de Husvilde i Bergen, har Frelsesarmeens Ledelse i Christie ania sat sig Myndigheterne

Forbindelse med i

Bergen.

lAHe-

ske Situation gjør en ønskelig.

se-

Utsættelse

utgjør

12 m i l l i o n e r .

hingen og magistraten og b ø r s e n g j ø r godt og vel 12 m i l l i o n e r " og enkelte andre har allerede faat ner, saa der ingen u t l i g n i n telefon. h ø v e r at finde sted. Der &a* fra enkelte hold v æ r e t u t t a l t f r y g t f o r , at feassurancerne i k k e vilde b l i utbetalt.

Denne

frygt

ugrun-

synes

fnldstændig

Betalingen synes at ville ske D e interesserte ty-

beløp.

Da m a r k k u r s e n cr

saa lav, er utbetalingen f o r de tyske selskaper i v i r k e l i g h e t e n 125 procent. Av

K j ø b e n h a v n, ' 19de Januar.

armeens General har stillet t i l Dis-

For-

Reservefondet

har man faat et gammelt ccntral- som var forsikret i Brandkis=en, bord fra Sta van <> er, og man faar utgjor 11.889,370 kroner. imorgen et fra Tnnsberg. FæstBrandkassens reservefond ut-

Brandlidte.

1 Anledning av det

kroner.

Fra byfogden i Bergen i n d l ø p paa iiraar telegram t i l Norges Brandat faa de n ø d v e n d i g s t e telefonfor- kasse om, at forsikringssummen bindelser istand. Som før n æ v n t for do 342 n c d b r æ n d t e bygninger,

store

N æ r h e t e n av den nye JernbanestaZuckecmann har efter

11,900,000

ske selskaper har allerede anvist, Utsættelsen

900,000 K r .

sche & Hansen bar kjøpt Christies Gate T) for 230,000 Kr.

ca.

iMan arbeider av al k r a f t

fuldt k u r a n t .

re Firmaer, som har kjøpt sig nye Lokaliteter, kan n æ v n e s al.

interesse

bar utbedt sig specifikationer.

net.

skapets Grundfond cr 2Y-' M i l l i o n Store

kommune

og er f æ r d i g e t i l o p s æ t n i n g . Man

Arkivsaker og hurtigst mulig kjørt Iler

Brandkassens

barakker, som kan sendes strak r

1 i ! \ . ' - n . a g t et s t ø r r e Anfal Tom-

Jernbanestationen.

Isjøbcnhavn

kommet t i l b u d om f æ r d i g b y g g c d e

tens Kontoror. I en Fart blev der

til

Fra

som

større

gaver

foruten de før omtalte k a n nævnes:

50,000 k r o n e r fra Joh. A .

Mowinckel,

10,000 fra

general-

konsul P e l l e r i n , Paris. 10.000 f r * Vestl andske

Petroleumskompani,

10 000 f r a Den norske A m e r i k a Im-re 10,000 f r a skibsreder A d o l f Andersen. Bergen, 10,000 f r a Otto Thoresens linje. Desuten

har

Frelsesarmeens

chef, B r a m w e l l B o o t h , stillet t i l disposition 10,000 kroner av det . ... -i ino\ea-Kvaners . ^ a w ^ c r e midmternationale

Bergen

B r a n d e n A s s u r a n c e n

2 2 0 0

a v

i n d b o

l e i l i g h e t e r

o g

B e r g e n .

v a r e r

ø d e l a g t

o g

u t g j ø r

2 7 0 0

e r

2 1

m i l l i o n e r .

h u s v i l d e .

iual.

H u s s p ø r s m a a l e t . er selvsagt det mest levende f o r alle de brandlidte. Og især arbeider f o r r e t n i n g . s m æ n d e n e intens f o r at skaffe s i g hus. D e r foregaar ikke saa faa eiendomssalg. Mange s æ l g e r sine f o r r e t n i n g e r og eiendomme og f a a r hoie p r i set, Eiendomsnueglerne bar i d a g v æ r e t n æ s t e n likcsaa meget o p t a t som a k t i e m æ g l e r n e for faa dager siden. D e t er de s t ø r r e varehus f r a S t r a n d g a t e n som saaledes k j ø p e r op de mindre. Tomtehaudel derimot foreg a a r i k k e . Siden s p ø r s m a a l e t om ekspropriation for kommunen a v det b r æ n d t e s t r ø k er reist, maa det f ø r s t avgjøres om den n ø d v e n d i g e l o v k a n b l i g i t . I ,det ø i e b l i k dette skrives f o r e l i g g e r der i k k e nogen avg j ø r e l s e , men der er nogen g r u n d t i l at gaa ut f r a , at loven v i l komme. S p ø r s m a a l e t d r ø f t e s i d e p a r t e m e n t e t og efter h v a d Deres korrespondent underha anden h a r b r a g t i e r f a r i n g , v i l det b l i a v g j o r t i n æ r m e s t e fremtid.

Branden

i Bergen.

(Tegne-t efter virkeligheten).

Branden i Bergen formet sig paa engang som et pragtfuldt og uhyggeligt syn. De mæ-gtige flammer^ 3om buldrende og knitrende banet si v vei og la bygning efter b y g n i n g i aske, den bitende kuling,^ som førte i^msterne mod sig over byen og mot den morke nathimmel, som oplystos av det flakkende skjær — alt v i l ha frembragt et indtryk som aldrig v i l utslettes av nogen bergensborgers erindring. .JMieidet" om

brandkafastrofen.

V o r t bergenske partiblad, «Arbeidet» skriver: Den store brand ulykke v i l sætte sit p r æ g paa alle forhold i vor by lang t i d fremover. Selve oprydningsig opbygningsarbeidet v i l ta mindst stpar aar, men eftervirkningen v i l aok komme t i l at s t r æ k k e sig over et mdda længer tidsrnm. V æ r s t er det aaturligvis for dem som er direkte rammet av ulykken. Blandt dem er ler mange familieforsørgere, som al^d har sittet trangt i det og som nu jr baade arbeidsløs og hjemløs. Bet kan endda gaa an nu i de første da£er, mens alle mennesker har det f r i jke i n d t r y k av ulykken og hjertelaget g i r sig saa vakre utslag. De morte dager melder sig først for alvor, iaar sensationen har lagt sig og j l y k k e n er b l i t prosaisk. Det gaar an. i t huse brandlidte familier i selv de trangeste leiligheter etpar n æ t t e r eller en nke; men længe varer det i k ke, før slappelsen i n d t r æ r og de brandlidte faar føle, at de er t i l mri. Derfor gjælder det om at de kommunale myndigheter, som det her i første r æ k k e kommer an paa, gjør sig klart, at det er ikke bare den øiejlikkelige nad som nn maa avhjælpes, nen at der strake maa planlægges lorholdsregler med framtiden for øie.

De nodbarakkjer som b l i r opført, maa ikke hindre eller hemme en kommunal bebyggelse, som helt avhjælper bolignøden. Kommunen har nok av tomtearealer, som kan reguleres i cn fart, og saa maa der sættes al mulig kraft paa opbygning. Denne byggevirksomhet maa komme i første r æ k k e . Naar der saa er skaffet hus t i l alle de nødlidende familier, kommer turen t i l forretningsstrøket. Naturligvis er det av den største betydning at forretningslivet hurtigst mulig kommer i normal gjænge; men de økonomiske og forretningsmæssige interesser maa ikke gaa foran hensynet t i l menneskene. Brandassuraiscen og

paa

varer.

Trond hjems brandforsikringsselskajj 450,000 kr. Æ o l u s 1 million kr. Fenix 200,000 kr. Norddeutsche 135,O0C{ kr. Norden 1,370,000 k r . Nordisk brandforsikring 200,000 kr. Norrland 239,800 kr. Norske L l o y d * 913,(500 kr. N y e danske 1,340,000 k r . Pallatine 280,000 kr. 8kandia750,000 kr. Sun 850,000 k r . , Desuten kommer en hel del selskaper med mindre beløp.

l e n

De barakker, som n u bygges, s k a l v æ r e paa 8 meter i dybden. Saa k a u m a n faa 4, 6 eller 8 me-1 t e r facade, og indredet med bnt i k et l i t e t langer og d i t t o kofii tor. F o r m a a l e t med b y g n i n g e n avdisse b a r a k k e r er j o at k o m m u nen skal ha a n l e d n i n g at forh i n d r e j o b b i n g , og der v i l saaledes k u n s ø r g e s for at k o m m u nen et; h o l d t s k a d e s l ø s og fa ai sine o m k o s t n i n g e r igjen. Som man v i l sv* g r i p e r kom m i m e n i n d paa mange omraadei og denne i n d g r i p e n v i l s i k k e r t b l i t i l s t o r t g a v n f o r gjenreisn i n g e n og f o r f r e m t i d e n i det hele.

b r æ n d t e

b y .

Brandkassens tap.

Norges brandkasse meddeler: Efter mottagne oplysninger fra byfogden i Bergen utgjør forsikringssummen for de 342 i brandkassen forsikrede bygninger 11,889,370 kr., meget sora i n d b o altsaa ikke fuldt saa brandkassens reservefond, 12 millioner.

Kristiania, 20: Assurandørene har igaar holdt et møte her i K r i stiania og efter opgaver fra de forskjellige selskaper viste det sig at assurancen for indbo og varer utgjør 21 millioner kroner. For fast eiendom er assurancen som tidligere n æ v n t ca. 12 millioner k r . saa den samlede 'assurance neppe b l i r mer end 35 millioner k r . A v de selskaper som er interessert for de største beløp er Bergens bran d f o r sikr i n gssel skap 2,630,000 kr. Vesta 3,950,000 k r . -Storebrand 1 .«00,000 k r . Norge 1,380.000 kr.

D e r forberedes desuten forskjellige andre forskrifter og regler. R e g u l e r i n g e n er man ikke kommet s æ r l i g langt med endnu. F o r m e n t l i g b l i r det en arkitektkonkurranee t i l løsning av dette s p ø r s m a a l . D e t som f ø r s t og f r e m s t s k a l d r ø f t e s og veies f o r a t f i n d e den heldigste l ø s n i n g er g a t e s p ø r s m a a l e t . — H v o r s k a l S t r a n d g a t e n ligge? V e d b r a n d e n i 1901 f i k m a n reg u l e r t eu p a r a l e l g a t e nede v e d Vaagen med pakliuser u t mot havnen. M a n g e mener at det b ø r v æ r e en f o r t s æ t t e l s e i n d over efter samme m ø n s t e r . M e n a t t e r andre er s t e m t f o r at m a n f a a r kaier m o t V a a g e n o g en eneste gate som f ø r . Denne

gate skulde da g j ø r e s s æ r l i g bred, i det aiindste 20 meter o m i k k e 25. F a a r k o m m u n e n raadvclde over tomtene, v i l de i te naglens la s i g løse meget let. M e n t i l b a k e t i l de husvilde forre.tningsnuend. Som det har v æ r e t meddelt i « H a u g e s u n d s A v i s * tøev det meget s n a r t t a t i n i t i a t i v e t t i l at kommunen skulde f ø r e op nod ba rakker. Disse p a a l æ g y n d t e s idag. K o m m u n e n a v e r t e r t e efter leiere, i f it n I bar der meldt sig ca. 200. Det er handelsmann!, haaudverkere og t i l k o n t o r e r disse første barakker kommer t i l at buse. D e r bar v i s t n o k m e l d t s i g endel andre, saaledes sp ise forr e t n i n g e r ; men m a n h a r ikke fundet at kunne i m ø t e k o m m e disse foj-elobig. Det er føyst og fremst den p r o d u k t i v e v i r k s o m het og m a t f o r s y n i n g e n som or . t æ n k t u n d e r s t ø t t e t ved disse barakker. O g de skal først i s t a n d . M a n bar s a m t i d i g u n d e r overveielse b y g n i n g a v bar a k k e r >tf or fa m i l j er. Ogsaa t i l saadanne h a r der meldt s i g endel. De har f o r e j ø b i g i k k e faat mer løfte end at man skal g j ø r e hvad man kan.

Ved branden er i a l t 220 leiligheter ødelngt og 2700 husvilde. 2 mand ansees for omkommet ved hrandeji, den ene som' dode av kvæstelser og den anden, en 75 aar gammel mand som antages i n debrændt. K

Kongen har mottat kondolaneetelegram i anledning av Bergensbranden fra dronning Alexandra av Storbritannien og I r l a n d og den italienske konge.

f e l t e r a n g i r den del a v b y e n , soiu n e d b r æ n d t , men brandens o m f a n g b a r v i s t n o k v æ r e t s t ø r r e . I l d e n opstod k l o k k e n 5.30 paa N o r d n æ s ( h a l v ø e n m e l l e m N ø s t e v i k e n og Vaagen) i et s t o r t lager h v o r der fandtes f ler h u n d r e f a t t j æ r e og a n d r e b r a n d t ' å r l i g e saker, sona y d e t i l den g o d n æ r i n g . B i a t a a t av en sterkt, n o r d ø s t l i g k u l i n g for-

p l a n t e t i l d e n s i g v i d e r e paa begge sider av S t r a n d g a t e n . Ved i)-tiden s p r a n g i l d e u t v e r s over T o r v e t og bredte s i g v i d e r e t i l (Jhristiesgate. Ved midnaistid slog v i n d e n orn t i i n o r d og i l den begyndte derpaa at t r a n ge ned m o t de s y d ø s t l i g e deler av byen. E n r e g n av g n i s t e r 1'nhlt <la over bvdelen Moblen-

E f t e r en v e d f o l k e r e g i s t r e t u t a r b e i d e t tabel er den h j e m m e h ø r e n d e f o l k e m æ n g d e i de b r æ n d t e s t r ø k 2706 personer. A v disseb ø r e r 2265 t i l n o r d f o r T o r v a l m e n n i n g e n o g 441 s y d f o r T o r v a l m e n n i n g e n (iberegnet N y g a a r d ) . 1459 personer er f a m i l i e f o r s ø r g e r e og selvhjulpne, og 1247 personer er u f o r s ø r g e d e iberegnet h u s t r u e n . (Efter ligningsreglene regnes n e m l i g i B e r g e n klasse f o r h u s t r u e n o g h u n b ø r e r saaledes t i l de u f o r s ø r g e d e ) .

| oller vel h a l v p a r t e n av de b r a n d l i d t e . De andre er handelsbetjenter og kontorister henholdsvis 130 f o r s ø r g e r e og 19 u f o r s ø r g e d e , m i n d r e n æ r i n g s * d r i v e n d e og lavere i n m a t e r i e l t e t h v e r t 234 og 408, s t ø r r e n æ r i n g s d r i v e n d e og b ø i e r e inmat e r i e l t e r h v e r v 175 og 275 og u o p g i t e r h v e r v 28 og .10. Folkeregistret har foretat denne g r u p p e r i n g ^ v hensyn t i l i h v i l ken u t s t r æ k u i n g de b r a n d l i d t e k a n antas at t r æ n g e o f f e n t l i g | hjæip.

A v de b r a n d l i d t e er arbeiderOm assuraneesummen forene Og tjenerne i s t ø r s t a n t a l . ligge/- endnu i n t e t som k a u g i D e r er n e m l i g 892 f o r s ø r g e r e og nogen v e i l e d n i n g med hensyn s e l v h j u l p n e og 535 u f o r s ø r g e d e , t i l t r a n g .

^neiftefofe nat et fpn bette bet. C n ein enbefnu3 faate, $f

fgtftningt

nat bet Betre (juft

meb fjøen forn btann.

funbe

£mft upp t i l

U c r t K i t .

\ ben.

£>an flo

©tranbnata

fraa

fen «oet foifct unber on etter bran»

oavt forn et (ann Hfiafanbe fforfteinS*

ben.

pipa.

tungt

fterft folf tof bet bet meb famla ro.

tof ftorbraft tit aa forna.

D e t oar tffjc fjclban aa fjaa

fpre on fiitt etter.

rann paa n^utte beimfjærc

taarorne

nteff ao.

bei aat att flage i fen on tanbc.

^ranbfoffi

otbnjetne

fot-

mob

buatetf.

^ornenaotfen^

fenfet

bettfraa.

bet rett ofte 6co famfa fen fout6cet*

blab peb fitt framifraa

Toror,

oaanfame ofi j

^fanatne um nnbnggimgi er aft uppe t ©ergen.

etn

etnnfte

møte:

D e t oat ftrotø ffeite

^ a a borfen, i bpftpret og ei

nemnb et ffipa tll^aa ta feg ao orb* ningt.

C g baa fprann bei fjetm

at bet faag i nuetfteoenen.

D e t oar

Gin

mengbc

fjøpmenn t © e r g e n

ett brof

mangt ett ottefullt anbftt aa fjaa baa

(jeo aft ffipa feg^meb fin fjanbef

T e t nor bet rmmle

innetter t gatone tif Wugaarb. @}øfø

og bet f tilta, bt)e:t/'og gtetbet feg fo

6eo eg q»§ pna .^tonftab.

beft bet fann.

forn brim att, ftob

53aa ftob bet

ret uranb aa nfooma.

att tft fitt åtte bei forn bnbbe fofet§,

forn

O n -ben fnni forn no tnfte fea,/ er

forn fjofet Font fot neet.

ututfiuft paa Stotge, faut foffe tørna

(SoancapoteFe forn oart fprennt t nere.

i bergen et

ogfo f n t t

fjøprbeft

gjeFF og tofte meb fauft

D e t fata fo t noFo tjøvebrio

SDten bet oart berre nofre faa

D a a efben fjabbe [foge feg gjenom

D e t eine

fager

fjo3.

b,u3 bet forn gjeff ttf.

D e t oar benfin

(Stban

noer alt anna.

SSronbforpfct feet ftor roS i 55ctnenebfabt.

gata.

©o

on ofjefatt fijaa fargeonnbfarone

folf, men

ftabS

gneiftone

D a a ffpna atle at no oar att

faman ubcrnanbe inn tit £ o r a e .

\lac\, men forn ett

tif efben oar at ett par mann i 53er*

D e t fofta bei ben eine bugna* Cg fenger inne feff

Serien.

D e t er aft Forne upp at uppfjaoet

fett elb paa nofte f)uø attmeb Utrønt*

tit £ornc

^fluren

—o —

?Jlen paa botcl ^ o r q e

Da, fo forn innben tlf

i unbvinn

umaatefen

i og fnobrtoe. lufa.

Slirt

njet oat fo oOate o(\ taa etter regne

naabbe

uppe,

fonone neb og innetter gåta, fo fjetfe

D e i fjenbe bet nof forn cit fomla

tønej»

bon paa (ennet

nenfarane unber branocn, uttalar feq noer ben flore ro font fa j

©t

fjabbe bei ofønmt aa fata att et taf*

fjjelpeS meb f)an ber on-

ottnc t i l ber*

9?g qnorb.

fofe ber nebe meb floen/ fprennbe el» (Sttanbnara. 9(Ue forn ()eo oore

f)eife

fuffa uat bet at åtte taf oq

©trcmoaata nat f r i . © t b a n efben for ei ftunb n å r i ftorjga au alt bette paf£<»

foeifia

at gnetffane

tone

D a a eg

anetftcfoFe

pner

(Mneifinne Forn btt*

og tfrtng f)ttfe.

D e i t r i bergcn^bfnbi:

nanbe forn cit f)ao(ocr, bet ffefte f)ogt

fraa b i t r e n tit

fjet

Stbcnbc,

''©ula

Étbenb '

^etgerfS og 3 ^ ' i * v

pna baae fibor an ^ t r a n b -

.poer of§ t flog meb

SOien blabt fjeo otbua feg fot bet fntfte

ftormen,

nofre

gcn§ ?(ftenbfab

mtffé fine ligebomat.

bpntin^ QtBcib ; men benne nonn tjeø

anta.

tlfneb b i t t e n oar fjuft ibnp*

for fananbe ncbpaa ben foite fnfocn,

btanbfoffet famla fen franfat ao faut=

foFnc.

Dt Tenocr innotfcr etn maa,

Stogga on gfofte, fauF paa np on gfo=

fo bet fjern ut i miubve utftvjt t an*

Intr.

bt fioaare ftob bnft,

ftc bnrtetter fnfoen; — on noFrc ffo

bte h u f f e t !

Utan beita famp

babbe efben

$8eft(aubet3

booubftab SBetnen et e n o m

etn f|enb bt) a , i riff flo, on ftot ncbn V^ fafla

paa yioxc\c a

°9. u p ø n " ! V

ocjfo

fvam

5 u 0 C Y

^ tte

Dehaf:ua3te(enram

megtlne on note muvljna, forn ftenn* ;

gneiftone foratt.

iffje et§*

be for efben. D e t oar forn bet brann

matt um oa fttja onft oeb f)ttfe for

uppettet et ftor fjeffftbo.

aneiftane t n«arnatt.

fttøurøbe inn

fraa ftntanbe t bijar oc\ utj.^ber, bjelp

f\ aa

i uluffa

fotftenud

Innbet.

fonnarne

ftaa

Deeutan i ^oetlfe,

25 000,

nnftn

10 000,

foreutnn

ftvtftlnnta

10 000,

fttafS at etn

oart aofenb

meb Ffæbe ocj

(

ein menabe bpar

forn !

fljetp etlet foonab um bjefp. $ fpbMen .^et oart bpftpret ,

fjefoe btanbnattt meb et* |

ben ftob paa bet tjonfte,

on ett fftp |

oatt nofenbt meb mat on ffrcbe.

^e^n

amta

nu£.

flaut futt ao branbar og ftoFF*enbar.

©jenom bet alle.

2fuc.

bone toert

buStaroenbe.

noer att 3nrae, fpHntra gidSruione t batfi paa fli fiba, oa brcio vopfen fure.

bnvn og noFrc Ffæbe,

fiuS, nfenom F)ciTe ftpnoirfyrr.

ttc

branbtrpgbefanet" ^ c f t a "

fitt. efben

føna

forn

jjjeff

Vaagen |

og bar paa ett og ein gjent*

nnae font bar pna et Forg.

C q nebt

For gi f nag ein ftor ra ub og forffrrcmb

Mit

D e t unt bc: forn bei fjabbe

berga fraa brfthben. D e t et mib bergen forn f)eo brun* ne.

D a a fpftc 99cen

Wlm

On paa oenen tif ^pgaarb møtte e.g ei

I finn-

ftatend (aner t ©etfte».

f^taa „9(ftcnpoften

bovb og ftofar on

tionen. ©jenom f)ttfe tit brørne ^ o g *

qjcFf

baraffov on njefp meb matoarot ftaa

famanfatta

utflcngbe fengjer,

tcfefonftn*

D e r fat (janbcfen og fflpSfcifln. M a m m o n fjeo oore t bt)en. Sen*

ge.

C g raabt fjarbt t f)itg og tpffje.

;

matoator, on fooa treoatot t i l bjefpe*

njeff Staoannct.

uu3.

fender

ber nebe fom~bpparFcn

^ e r flo fjon fen noer (Sbrtfti^

e§nata on tof fjotcf M e t r o p o l on ^nm=

%rb'S fFufe. /føtt.

SØccn ber feff bei mota

©ranbftaifonen,

raobfjufe

9?o beo ogfo cin annan fjerre oo* re i bpen.

^ a a ct Fort gjeffing. ©in

foefb og et nott.

@t g i f t i n g font af*

b t i oert gfoumb.

, nofvc anbre øffenttege bpgningar ftob

orbta

ftaa

Og t natone Fring branbbotfen faag

oarmen upp berifraa.

famla paa 10 bo^ar.

be fjon fen fram njenom (Jflinafen fitt

Det oar paa mornonfiba.

forn etter ^(afefunbSbtanbcn oatt i n m

frtflSbaat

qtM§. *Hen ber og foar ftob et ein§feg

oar

nenbfnbei" folciS paa eit on ett f)afot

fRenietinni

?ffr, aft, aft maa i

oaa oa betta.

(Sit ao bei fiftc f)itfi forn ber faut tif,

^\ „30cov-

Dette er ftfe mpfje

33crre. ben bleiffoite fteinen an

fpringrøtjr opi og rann, ftrfo on rann.

(Njenom ben namle

on „ ^ i b e n e

font ei jarnoenSooan meb fire*

Ofan fegr e n fo fynbbe efben ogfo tcFe meb fen aft miffom (Strnnbnata on^War* feoegen,

on aft mifiom

on (Sngi.

'JOcmfeoegen

©torfiriben ftob paa Stab

marnjcerbe oeb (Sun?,

©fufbe

efben

ber faa" ffaa'fen noer/" fo oifbe Fjon ta fpre^fen

brife

bt)cn mifTom @ngl

o q ^ofjanne^FprFja, on brife Sftpgaarb, t

on funbe baa onfo tett faa FoetFt brt* fe ©ol&elmSoift. fpel.

Difor

marajrerbe

5f(t bet ftob paa

oar Farnpen oeb &al<

fo ooenbe

utt^trcj.

cCfer tuffemagtt

oann.

be, ftfein? ftaa „9taube fvoefen . Utbetinat niena tif bet tteuejanbe.

mannemanH,,

sBentefen ben florije

figeréti [om ne-

."v

oat innen

til 3urFerman3 manoftn. D e r forenq*

' nata rabt tit ben bretbe (Surtftic^nata.

kattent! 1000, 53}orn Sjornfon 1000.

bonn 45 000 fr.

etler

innetter paa oore ftba ao Smaaftrnnb*

tftobettfen i ."oammerfeft 2000, 9fun-

innfamfa ftote mennbcr.

£>er

D e r fto oarmen fen

! foartnfe, robt Hl

5000,

3 flette .^viftiantabfob oatt fttafé

fo baubt oa onbe.

bet btønbtvpgne fjufe

, fen fm a Fut!? ttf

6rtninjeri=

lanbSlofjen

9(fbrt f)eo en fet nofo

Sftet.

~Trrgone ftob i ein oefbitn

biteftør

®j<!rbtnn 10 000, Mriutanta rilaSma=

geile

tajenom

toert

# » b t 25 000, ]

iFrinn

mitrnne on fforftefnSpipone, forn Tjefbt

na bet ?

bonnen 2 0 0 0 0 f r . , ptocfibent Wo* |

Øcmf

on iFFje fpurbe

Stunbe fo befbreibe 'Snrne ftog*

minrfef 50 000, fftpøtctbax l f ) o . .^ol* ;

tunbt

bar.

ftaa manne on manne f a n t a r :

ffip^veibar

on Fafting ao

fparbe.

£yraa oaart eine Ianb forn noaoot ,

nj^ff

laufe on frie,

D a n m a t f , ©nfllonb on fclføt 5Biff)eIm.

potfen 5 0 0 0 0 , fonfut

ruffinn

toppanbe.

ting att, Iffje fot, Iffje fol, tFFjc bram

D e n fronfTe renjerinn fenbe

fiefftnnar

fciFonbe,

bei fterfafte nafurmaater, forn no nav

oa teatettnaat i ut*

ttf bjefp.

branbboffen.

fjuFanbe,

C^g

® o i ban "Men afeFF en paa bpen ott.

oatt onfo fenbe

100 000 franc

D e t oar

fnnbe,

. ø a t t fenb eftet ttlbobt ftaa alle fantat. ^effinnat

ao Fjenbe on

rabi

on hagfefinnar on ffohbcbttn, Fotro(St uftanfefen

i fjehnfanb og

fo fmaa*

ftore

et fæfåfeg bfanbing ao loaar on ronT

bnobc t

et umaatefen fam*

!jcnfta for fu)en baabe |

et ben innoevfnab

Bnen f)eo fjant rt,n

c i t

^orge

feg fnnbcr mot bm?oenaen,

ftob benne

fiff ett fant mtjfje meit unbet fen-

oa neb

^oprefftab.

Ein fæl l a u s e l å

hev herja Bergen. Ikkje minder enn 393 hus, helst forretningsgardar i midluten av byen, hev stroke med, og 2700 menneskje hev vorte huslause. Elden tok til i 5-tidi laurdagskvelden, og kl. ) um natti var det alt gjort. Brandfolket stod radt magtlause; for ein uvanleg sterk storm spreidde elden fraa hus til hus, fraa gata til gata paa reint eventyrleg maate. Ein veit endaa ikkje korleis elden kom upp, men skaden rusar ein til burtimot 100 millionar krunor. Og so all den fælska, sut og naud for mange attpaa. Eit mannaliv strauk med, ein brandmann. »Gula Tidend« er millom deim som elden jaga paa gata; men bladet hev no flytt inn i Vestmannaheimen og er teke til aa vitja fingarane sine att. Daa den fælslege fretnaden naadde utyver landet, skok det folk upp, og der vart mange stader teke raadgjerder til aa hjelpa i naudi. Fraa byarne Stavanger, Haugesund og Aalesund vart tilbode raust hjelp. Likeins fraa Voss. Men kannhenda trengst ho ikk)e. Militærstellet hev laant ut sengklæde, og so færvel dei huslause heimvisst fyrebils i folkeskularne og andre større offentlege bygningar i byen. Riksstyret hev sendt eit skjoldskip fraa Kristianssand til Bergen med mat og sengklæde. Rikfolk i Bergen og andre stader hev gjeve store pehgegaavor. Kong Haakon hev gjeve 20 000 kr.; han kom til Bergen i gaar. 1 det heile ser det ut til at hjel pi vert rikeleg, og at naudi ikkje vert so stor som ein fraa fyrst av tenkte. Det var ei stor ulukka for Bergen, dette; ho kjem til aa stogga byen sin framvokster, allvisst fyrebils. Men det var paa same tid ei landsulukka. Lat oss taka ho paa rette maaten.

B r a n d e n

"LO

B e r g e n .

Av Bergensbladi kom berre „Annonr? Tidende" og

^Morgenavisen"

i sitt vanlege utstyr maandag.

„Gula

T i d . " kom ogso, men var mindre enn

r o m

elles og trykt hjaa I. D. Beyer. „ Berg.

tok det elles med større ro enn ein kunde venta, fortel bladi. „Gula T i d . " skriv:

T i d . " og «Berg. Aftenblad" var heilt burte, ialfall hertil.

For tysdagkom

dei baae tvo.

„Det var saart aa sjaa kor

Dei Bergensbladi som er komne, fortel utførleg um

branden;

teiegrammi t i l vaart blad

men

sleit paa innbu, og ikkje visste kvar

dei skulde gjera av det.

maandag

etter rennande, so dei laut lenger burt. Mykje slikt gods vart ogso skadt

fæle hendingi.

snjosletta og regn.

Det ser ut t i l at alle

laag utfor Berstads buder er vet t i l branden.

som

^Prolog

fremsagt

teatret

igaaraftes

Golkmann

kringum Teatret. Stakkars folk som lite eig, og skal faa øydelagt det vesir dei aaitc!"

At branden kom t i l

star fauk over n æ r sagt heile

*,t c i t

hus

b a n n

upp

de kom dragende med en kiste eller

Slarvhusgata,

millom

R.iadhussmoget er

bc-rga;

det

gamle Raadbuset, som altsaman

var

øydelagt elles av

alt

var

U m Losjen

og ein hard strid;

men

stier

taket er ille medfare; men ogso

her

lukkast det aa sløkkja

tilslutt.

Det

saag ogso faarlegt ut

for

husrekkjone vestanfor

Kalmargjérdet,

stund

greidde

som elles vilde ha Naustegata

hjem

døyva

ete

menneskje fleire

Medkjensla

fekk

klædi

hjelpi

er stor fraa alle kantar. telegram

kom

fraa

kom telegram

fraa

Det fyrste

kongen,

sidan

regjeringi,

stor-

tingspresident Jahren, Kristiania magistrat og formannskap. staf i Sverike og

elden,

Danmark og

seg t i l

prinsesse

og vidare.

sendt

Kong Gu-

kong

dertil

Ingeborg

Christian

prins i

Carl

Sverike

kondolancetelegram

i og

har

t i l kong

Ham-

Haakon.

lenge

gram fraa den svenske statsminister,

som ein mur mot elden. Glasi prang,

og alle framande ministrane i Kristi-

og dei kunde

ania har vore hjaa

men

høyra

stod

sterke

uppe i laboratoriet.

smellar

Paa

Nygaard

Regjeringi har

faatt

tele-

utanriksminister

Ihlen og bore

fram

brann det her og der. Det fyrstehus

Den

utanriksminister kom

som brann paa den kanten var Sunde

straks paa vitjing t i l vaar minister i

& Hansen sin

Stockholm.

reipebane,

mest t i l S t r ø m g a t a . Æ t t *

Der d ø y d d e han

Mange

mindre saar, og

og dei er fælt skadde av sprøytevatn. Men dei

brandkonsta-

svidne og brent hol i dei.

' vann ogso der aa døyva elden. Tea-

brann 3 hus, og elles paa Nygaard.

som

rekk

I denne

gata

brann

Det er brandfolki s i n

store dugleik aa takka at ikkje

ska-

den paa den kanten vart større.

stirre

medkjensle.

Mowinckel,

som gav 50000 kr., har direktør Dit!

lev Simonsen i Kristiania gjeve 10000 kr., Gerdt Meyer likeeins

10000 kr.

O g mange stader er sett innsamling

skular, trykkjeri o. m. som brann. Av

svenske

Forutan Job. Ludv.

trehus

Truleg vert det gjort alt mogelegtfor

hotell,

igang t i l dei trengande. bystyre sende straks

Stavanger

hjelpeekspediti-

on og baud plass t i l 4000 husville.

forretningar

l i d paa, vert det sjølvsagt mykje ar-

Fraa Aalesund, Kristianssund og Dram-

beid med aa reisa uppatt Bergen en-

som har brunnc kann

daa fagrare og drustelegare

Berstad, Wallendahl k søn, Kroepeliens enke,

Fraa keisar W i l h e l m , zar N i k o lai, kong Georg i England o g den franske president er korne telegram til kong Haakon. Den franske regjering har gjeve 100,000 fr. t i l dei brandlidne. Det er reint r ø r a n d e aa sjaa at dei utanlandske raagtene, som nett i desse dagar har so nok med aa taka vara paa sitt eige, har tanke o g hjartelag for ulukka her i vaart land.

sundag.

brandfolkij

I fyrre nr. er nemnd dei

K o n g Haakon og dronning M a u d har gjeve 20000 kr. t i l dei brandlidne. Adolph Halvorsen har gjeve inntil 50000 kr.

set med ein gong.

stodder'

Det synest alle

Den

res gate og laut køyrast til sjukehu-

teret var der eld i f leire gonger,

beleu som d ø y d d e , fekk eit stykke av

Elles hadde det set stygt

heile Nygaard.

storslege

ein murkant utover seg i Olav Kyr-

sprøytevatnet;

mange aa klara seg utetter vinteren.

ennfyrr.

heltemodigt aibeid.

fælt

ut ogso for Kunstindustrimuseet

eit

vera samde um.

men t i l all lukke greide dei aa stogga

O s c a r

aa hjelpa paa dette og, og naar det

har visstnok gjort

I hotell „ N o r g e " brann

det nordlege hyrne, og det

V i b e r d i g V o r h e r r e ! aa l ø f t e i f o r t i d t S o m nu dine v æ l d i g e h æ n d e r , O g l a d os faa v æ r e m e d , l æ g e d e t l i d t S a a r e t som hjerterne b r æ n d e r ! D u som k a n l æ s e i hjerter o g sind V e t a t saa g j e r n e v i v i l d e T a hver en b r a n d l i d t i B e r g e n i n d O g gi ham vor e g e n stuel

for

Brandmannskipi

berga,

Ialt er 3 9 3 h u s b r u n n e .

vondt

men

Likeeinser

Stiftsgården

bros skule brann,

Og det kann soleis verta

I flokkevis drog de allesammen mod de strøk som laa undav vinden for at tage ind t i l s l æ g t n i n g e r eller kjendte".

Barneparken.

sterkt truga.

D i n lille, men deilige stue!

arbeidslause,

en kommode.

S.naastrand

gata, Valkendorfsgata,

elden her.

vert

Losje

gata, sudveslre sida av

Piivatbanken,

det

børn

lom Markevegen og Engi og

Børsen med Telegrafstationen

det f l a m m e t s

med

fat i kjælke og haandvogne, hvorpaa

; nokre rutor er sprengde.

det b r æ n d e r ,

av sit habengut, kvinder

Muren, Store Markevegen og alt mil-

Brandstationen

A v tusinde b r a n d r ø d e fakler, O g nordvesten hyler: T a m e r, t a m e r ! Mens benene under d i g vakler — D u stirrer forstenet o g o m d u rak frem D u staar v e d en g r u s h o b , h v o r f ø r v a r d i t

bjerget

s l æ p e n d e efter sig. Nogen hadde faat

og alle hus

Saa k l e m t e r e n k l o k k e en vinterkveld D e t b r æ n d e r o g s t o r m e n raser, O g p l u d s e l i g gaar d e r et s t ø n i d i n s j æ l D e t i e r d e t o m m e fraser — D u følger m e d oiet det flammende h a v : A a G u d ta ei fra m i g det hjem d u m i g gav, L a d flammerne spare m i n stuel

Strandgata tø fta n fot

'og

L i v e t k a n r i n d e saa h a s t i g h e n , Falde som regn i s t r ø m m e , Tankerne flygter i natten hen, H v o r b l e v der av dine d r ø m m e ? A l t e r saa y n k e l i g , usselt o g ^ m a a t , S k j ø n t d u har s t r æ v e t o g kavet o g traadt E t t d u d o g berget o g e t t har d u faat H j e m m e t , d i n e g e n stuel

av brandlidte med hvad

paa armen og en dyne eller en pute

ScFtaaning*

L i v e t k a n r i n d e saa s t i l l e h e n , S o l e n k a n s k i n n e saa f a g e r t , Dagene svinder o g k o m m e r igjen, U t b y t t e t synes saa m a g e r t . — A l t h v a d d u s t r æ v e d , det hele d u vandt, Blev k u n en s t u e o g sjelden en slant Blev der forresten tilovers l

Mange

„ G , e n n e m g å t e r n e drog hele tog

same t i d .

i desse gatone:

Det g n i s t r e r ,

« M o r g e n a v i s e n " $kriv:

byen,

og det brann paa mange stader paa

Mest er det vel

uppha-

stormen orsak t i l . Brandar og gnei-

sQueap^ke

paa fisketorget, og M u r a l m e n n i n g o g

aa herja so stygt, er den orkanagtige

brand

Elden kom

kann ein lesa det vigtugaste um den er samde um at ein motorbaat

folk

Olaf

nemnast:

Bjørneseth,

Mowinckel, Christofer Brun,

I. M.

Storjobanns s ø n n e r ,

Monsen,

Joachim

Grieg,

,,-Vesta" og „ H y g e a " o. m. f l . gehandel

Som v i fyrr har meldt, kom kongen og statsraad Holtfodt t i l Bergen natt t i l maandag.

Kongen

hjaa statsm. Michelsen.

Daa

Eidsvold" gjekk

budde

Panserskipet.

sundags ettermid-'

og Karl Nordbyes far-

brann,

kunde

sterke sprengsmellar

som

dei

høyra

knitrande

dag fraa Kristiania med mat og klæde til Bergen.

Nationalteatret spelatys-

dag t i l inntekt

mitraljøseeld.

for

dei

brandlidne.

Ingeniørsoldatar er komne og Politiet

hjelp.

Sarpsborg bystyre har gjeve 5000 kr.

Svaneapoteket

tilbod

til dei brandlidne.

Elling-

sen, F. Beyer, Zuckermanns store magasin, B r ø g e l m a n n , Sverre

men kom straks

militæret

jarnvegsvogner

skulde halda orden og hadde ofte eit

mod mat, klæde og

sanitetsmateriell

stridt arbeid.

vart sende fraa Kristiania.

o g dett, so det enno lyt vera vakt og passa paa at ikkje folk gaar for nær dei falleferdige murrestane som staar

reiser

fleire

Enno held murane paa

barakkor,

E n

^Nordisk

Bfirgenborna hjalpa

hvarandra.

Endast 640 personer ha begart och fått hjalp af de Insamlade medlem K R I S T I A N I A den IS januari. (Från St. D :B korrespondent.) Från Bergen meddel as, att det praktiskfe fcaget icke råder någen som helst nod i staden. De inkomna bidragen racka godt t i l l ceh det utdelas åt de husvilla långfc Hora matportioner å n som strangt tåget or nodvandigt, då den privata gåstfriheten met dem som traf fats af branden ar mycket skur. Hittolls ha omlast 610 personer animodat om hjalp ooh fått syklan. Det år siursknldr, siingk)<uder och underk lader som saknas. Från alla hall fortsåtta kondoleans-

få foretrådesrått t i l l sina gamla tomter. Man hyser planer på att utlysa en stor nordisk Btadsplane- och arkitekttaflan. Hela det af branden hårjade området skulle bebyggas i eamrna stil. Extraordinara skatter, som staten skall uppbåra i Bergen, skulle stallas t i l l kommunens forfogande i och fot detta a r be te. Stadens iteruppbyggande bSrjar. Arbetet med rodjandefe af brandtomterna fortsattes ailtjåmt energiskt. En komité på fem man leder arbetet. Forst och fråmst arbetar man på, att fåc Strandgaten i ordning, gå att man

Vy af Bergen. f Det

arkitekttaflan

det af Bergens full

s t a d

s t å m n i n g

brunna i

den

r u i n e r .

o m

uppbyggan^

partier. —

H o p p »

hårjade

staden.

mer a t t brinna ånnu i veckor. Ruinerna å r o sagolikt upplysta af de fla-ddrande lågorna och utgora en praktfu!': tafla af forodelse. Egendomligt år all ^e Engen, dår teatern ånnu står. Den år nu på tre sidor omgifven af ruiner och i den lilla teaterparken å r o ofverallt uppstapiade raobler och husgeråd från alla brunna smålågenheter pa Markvejen. Bland murarna såg man nattan till måndagen våldiga fack^or brinna hoj:t pch klart i den fyeniska fprodelsen; det var alla de gfbrutna gasledningnr na, som fororsakade denna illumina tion. Elektricitetsverket å r råddadt, men kablarna ha brunnit. P å telegraistationen trånges man kring stearin ijus som stuckits ned i buteljer och stå hår och hvar på pulpeterna. Man Brandkassans forlust anslås i senast fo- ning Hor behdfvande år anordnad i folk- har gripit sig an med att u p p r å t t a cn provisoiisk telefoncentral. rekommande uppgifter t i l l 1 2 å 1 3 mil- koket. lioner. Reservfonden utgor 1 2 2 0 0 0 0 0 I Lillehammar har Hoda korset kr., och den slukas nu helt och håUet. T**«ra. esaMijii^sWIder från jåtteFdljande forluster uppgee vara slutgii- igangsatt en insamling af klåder å t de nodlidande i Bergen, och på en utlagt jrolfvåflantigt u t r å k n a d e : Storebrand 1 3 0 0 O 0 0 kr., hvaraf 3 0 0 0 0 0 for egen rakning. lista tecknades på ett par timmar ofver Nar branden utbrot i Bergen, '«wis det Liverpool & London & Globe 3 0 0 0 0 0 , -2 0 0 0 kr. ipgen som anade, hvilket ohyggligt omNorden 1 4 0 0 0 0 0 , dåraf 2 5 0 0 0 0 for egen Bland norska firmor och enskilda, fang den skulle komma att. laga. Persorakning, Svea 4 0 0 0 0 0 , hvaraf 6 0 0 0 0 f i r som stållt stora eummor t i l l de brand- ner, som från Bergen anliindit till Kristiaegen rakning, Yorkshire *7- å « 0 0 0 0 0 nkadades forfogande markas A S. nia, ha beråttat åtskilliga detaljer från kr., Skandia 7 5 0 0 0 0 ( 2 6 0 0 0 0 egen risk), Norsk saltkompani, Bergen, 5 0 0 0 kr., den hemska tilldragelsen. Baeler 3 0 0 0 0 0 , Nye Danske 4 0 0 0 0 0 , Bri- T. Thoresen j ;r, Kristiania, 1 0 0 0 kr., P& ett hotell satt folk och låt sig ser tish Crown 5 0 0 0 0 , Skåne 4 0 0 0 0 0 , Nor- "Lofotposten" 5 0 0 kr. skeppsrednren ske Lloyd och Norske Alliance 2 0 0 0 0 0 A. Andersen, Bergen, 2 0 0 0 kr., Con- jvera till det borjade brinna i taket, hvar, Norrland 3 0 0 0 0 0 , Norge 1 4 0 J 0 0 0 , rad Langgaard, Kristiania, 5 0 0 0 kr., F. i Nar man markte, att det blef allvar, Sun 5 0 0 0 0 0 o. s. v. Meyer 1 0 0 0 0 kr., Nordenfjeldske damp- ; blefvo många så sJkraokslagna. att de forAf senast anlånda norska tidningars skibsselskab 5 0 0 0 kr., Kristiania Glas- lorade målet. 1

svarta faitet utmarker det af branden hårjade området.)

telegrammen «M in^roTrrrrra. I dag ånyo skall kunna oppnå en viktig |5r- beråfetelser vUar det sig vara ofverdrif- magasin 1 0 000 kr., skeppsredare O. har bl. a. ifeahenska konungen ooh bindelseled inom staden. vet, når det uppgifvcs, att hela det Orvig, Bergen 25 0 0 0 kr. drottning Alexandra af England kon-l Redan på ti&dagen tog man itu med kompiex som omfattede bl. a. hote-d Från utlandet ha senare flera kondoleiat stadens borgmiastare. Åfven uppforandet af baracker och en del Norg" , bar nedbrunnit. Det å r endast doleanstelegram ingått, bl. a. från den från borgmåstarne i Wien ooh Buda- stenbyggningar. Barackerna skola re- norra delen, som hårjats af elden. Den danska riksdagen till Norges storting. sas i Barneparken och på gamla jårn- ofriga delen rar dock lidit mycket ge- Frins Valdemar aflade på måndagen pest ha ingått kondoleanstelegram. Branden bar icke på minsfeasåfcfe ver-, vågsstationn. En halftimme efter det nom vatlenmassorna. Af andra rådda- besok hos norske såndebudet i Kopenkat forlamande p å stadens borslif. beslutefc om deras uppfdrande fattate de byggnader markes klubben "Den go- hamn och uttryekte sitt deltagande i Borstiden har r/vårt om rroåst forlanga» gafs order till arkitekten att b d r j i ar de hensigts" lokaler, som man ior.?t anledning af Bergenbranden. till kångt fram p å ettermiddagen p å betet. Férdenskull lades beslag på al- efter de storsta anstrångningar ^'ckades rådda undan de hårjande lågorna. errund af de måtiga affårer som afslu- la upplag af t r å och plank i staden. Ett praktfullt skådespel midt i Den nya teatern var mycket starkt hotas. Aktiernaknaden å r heller icke fbriJdelsen. Elden har åstadkommit ganska niamnvårdt trerord af branden. Beraknade skador och forluster. — tad. betydande skador i taket. Teaterns saForst vid sjutiden p å måndagsmorgo-< I dag på morgenen passerade en, Många gamla Bergenshus i aska. long och scen ha åfven skadats af vatt- nen var man saker på att ha elden i ' mangd affårsmån från Bergen KristiI ett meddelande från ordforanden i nefe- A f typiska Bergensbyggnader, Bergen begransad. 395 byggnader låa.nia på våg till Sverige, Danmark och' Bergens handelsforening stortingsman som blifvit eldens offer, markas det go d å i ruiner. P å båda sidorna af Tyskland i och for inkop. Blydt heter det, att .allt å r fdrstordt gamla Svaneapoteket samt Michelsens gafeorna, som de nedrasade byggnamellan Muren och Lille Lungegaards- gård, d å r statsminister Michelsen såg derna ha forvandlat till stenrosen, reKommunen exproprierar det brifcnda vand med undantag af kvarteret på dagens ljus. Audunagården, som trot- <»a sig kala skorstenar och en eller annedre sidan af Smaastrandsgatan, som ;sftt icke mindre ån tre eldsvådor, å r nu] nan fallfårdig, hotande mur. området? MilitåSkadan JTåmnad med marken. "Justitskonto-' ren å r nu sysselsatt med att spranga Man åmnar utlysa en stor no»tSsk stads* mynnar ut på rådhustorget. anslås t i l l mellan 8 0 och 1 0 0 millioner. 'fet" hax fdrlorat heia sitt vardefulla nod de arligaste. I låmningarna efter plane- och arkitekt-tåflan arkiv. de stora magasinsbyggnader, som 3tracK R I S T I A N I A den 19 jan. ( F r å n ka sig från Mur-almenningen rinda St. D:s korr.) Majoriteten af den i Rikliga gåfvor mstromma t i l l de genom langt in i Vaagen tror man att det komBergen tillsatta kommunala komitén. branden nodlidande. — Danmark j bestående af ordforanden Geelmyden, kondolerar. stortingspresident Mowinckel och 1

a«arn*

Deitagandet for brandene offer å r mycket stort. Komitén for husvill* har tUfett fi>t ?tiiustråtttgsopdf? arbuwbfe. B^jjrfa*

Elden utbredde ^ig med fbrfarande hastighet ofver staden. De smaLa gatoma verkade som dragpipor for elden. Hettan från det valdiga bålet var så våldsam. att personer, som stodo på 1 0 0 meters af&tånd och icke hade vinden emot sig, maste hållla for ansiktet. Gnistorna regnade ned åfvep langt utaufor staden dar de antande byggnader. Brandkåren får ett Iifligt erkånnande for sitt duktiga slåekningsarbete och sitt modiga upptrådande. Åfven sjomannen visade sig rådiga. En matros stod vid Muségatan ooh ledde en slang mot ett brinnande hus. En mur stbrtade alldeles framfor henom, och man trodde att han skulle bli krossad, men han stod lugnt kvar. Åfven vid raddandett af teatern bidrogo de afsevardt. Också teaterns hela personal arbetade med sliiokandet af elden. > Privatbankon.s jHirsonal hjiilpto till med raddandet a| såvål don nya som den gamla bankbyggnaden. Åtskilliga vårdesaker blefvo raddade. Under branden gick en jamn strom af folk till Privatbanken, dar man deponerade vardeforemål i eldfasla hvalf. stanga kassaskap återfunos oskadade bland minema, men många hade icke kunnat motstå den glodande hettan utan fbr6tbrts, hvarvid ofantliga mangder af viktiga handlingar och dyl. gingo fbrlorade. Mycket af det man/ lyokades radda. snattades bort af långfingrade personer. En tohakshandlarv klagade ofver. att det i^w^^Biitwete-te^ aft'**64#}tt- nagot; allt blef genast stulet. Innan full ordning upprattades kornmo åtskilliga obehbrjga in på brandtomterna. En del tjufaktiga pojka graf de efter guid och silfver på juvelerarebutikernas tomter. De lyekades också hitta en del smått metall innan de jagades d&rifrån. Mangen lustig* scen ujtspelades i fbrddelsen. En man kom springande ut ur sitt hus med två gamla paraplyn — alldplos som om han instinktmassigt fått med sig d?t oumbarhgaste for en Bergeninvånare. En annan, som såg hela sitt hus och Idsore omvarfdt lågor kastade sin nyckelknippa i gatap och ropad? 'Dig har jag ioke mer någon anvåndning r

I—

v .

B e r g e n E t t

r e s e r

b e u n d r a n s v å r d t

f e m

å r

u r

o r g a n i s a t i o n s a r b e t e

r e p a r e r a

O m

s i g

b r a n d e n s

b e r å k n a s

staden

a s k a n .

i g a n g s a t t

f o r

a t t

s k a d o r .

v a r a

å t e r u p p b y g g d L

B e r g e n . Det var en rubrik i norska, danska och aven svenska tidningar som foll i taronen mer ån någon unnan rubrik for «Uer annan vecka sedan. En kort bra och sågande rubrik; den had* bara två ord: Lyckliga Bergen! Utropstecknet diskonterados i siffror, lyekan myutades ut i rbda guidet. Bergens fartyg seglack- i n millioner t i l l de sju kullarnas stad, och Rom, som år vårldens framstå Urbs septicollis, såg knappast på en gång så stora rikedomar hopas under fredlig t i d . Stadens borgare kånde vål den ratta dversåttningen

av richcsse

obligc och

det ena hundra tusentalet kronor efter det andra strommade in t i l l kommunala åndamål. Lyckliga Bergen! En eller annan ironiker tanns naturligtvis som uttalade orden baklånges, men ingen medgang lår vara av Guds nåde,- som icke skapar olyeksprofeter I och hånare.

Uvre bilden: Utsikt mot Torvet under efdsvådan.

Nederst till vånster: Totalvy av staden under branden; till boger. Ofav Kyrresgade med ruinerna efter Grand hotell — — — :

(Från

Det stolt a Bergen. gom en rod tråd genom alla telegramberåt teiser från Bergen går den fattning, med vilken Bergen burit sin olycka. Ingen panik, ingen jammer, ingen depreasion. Det år naturligtvis «å, om man skall syna saken inpå livot, att Bergen i dessa tider fortjånat kolossalt. Bergen år dels en redarstad och en jamn strom av resandc har flu t i t genom staden hela året rundt, inte bora i turistsesongen. Men Bergen vidkiinnes också nu sina «tora inkomster, den står fdr dem och den klarar manligt sjålv sin olycka. Det ligger onekligen något stolt och f br nåmligt i stadens upptriidande mi. Bergensarens språk rallar hardåre ån Ebognorskan, som inte heller den år mjnk, bergensarens sjålv medveten het år rent av ett ordspråk. Men nu har han burit upp sitt rykte med iira. Han har visnt att handel och kopenskap kan fbljag av stil och ansvar, han har visat att I i det demokratiske Norge har kommit t i l l ! synes ett drag av aristokrati, icke mindre verklig for att den benåmnes kopmannadito. Så angelågen ar staden att icke ge uttryek åt den jammer, som ennara alltid vid stora katastrofer genljuder i vårldspressen, att den med ett mod. som nåstan forefaller vål kallsinnigt mot det brunna Bergen, forklarar att nu skola v i få en vackrare stad ån forr? Det ligger ungdom i detta. Ungdom år jn ofta pietotslos, don kan inte v«ra annat, ty forst mod åren lår man saktmodetg tillgivenhei. Men det ligger också ett stortsint drag av att icke fastn sinnet vid doda ting. Månniskoliv ha icke spillte — mer åh ett — vid denna enestående forodelse. All right, då sorja vi inte, ntan bygga upp vad som kan bygga* upp och gom det nya vackert och friskt. Pengar ha vi fortjånat, gjud«kelov, så att pengar ha vi, annnr tack for allt deltagande. Man blir forst en smula forvånad, vi svenskar, som alltid stå redo med varma hiårban och bredda smbrgåsar, men så blir man slagen av, den stolta perten, som år årlitrt menad j och man drar en snek av låttnad, av | djup hefrielso «ver folk som kunna reda sSg sjalva orh ta i med duktiga tag. Automobil aga re ooh husåpnre ha burit sig Illa åt visserligen, men motsatsen kanske vore ovemsnskliet Hdelt. Nn«ron hake maste det finnas och finn'? alltid, i 8

V. v.

vår

Kristianiahorrcspondent.)

K R I S T I A N I A den 19 jan. Bergen lever nu i upprojningens och återuppbyggandets tecken. Staden har redan i dag åter kommit i jåmvikt och livet pulserar nu i stort sett som vanligt. Stadens borgare ha visat att de kunnat båra olyekan med samma fatt ning och beslutsamhet som de visade under sjalva eldsvådan. Alias tankar galla nu stadens återupprcsande. Flera gator, dåribland hela den stora Torvalinenningen åro redan rbjda och spårvagnstrafiken kommer att under dagens lopp återupptagas på de fiesta linjer. Flera av de branda affårerna ha redan installerat sig i tillfålliga kontor och inom loppet av n å g r a få dagar kommer ett stort antal av dessa affårer att åter vara i full gång. Vfnterbonade baracker skola uppforas. I formiddags hells ett mote, d å r «regeringen var rcpresenterad. Dårvid behandlades stadens reglering och penningforhållanden och man beslot låta uppfdra baracker, vilka skola vinterbokas och kunna anvåndas i flera år. Ståmningen på borsen i går var lugn och allmånna meningen år att man kommer att få en vackrare och båttre stad ån forr och gå styrkt ut ur den stora provningen. Man arbetar nu ivrigt med språngningar och språngcr bort de farligaste och mest besvårande ruinerna. I dag skulle hotell Metropol sprangas for att g8ra sp&ret t i l l hamnen trafikabelt Men sårskilt energiskt bedrives språngningsarbetet for att från jårnvågsstationen kunna bryta fram en långdroute genom staden, i det att Strandgatans nedstdrtade raurar en lang t i d skola gora denna våg omojlig att f ard as. Efterslåckningen pågår fortfarande. Den kommer att bl i va både langvarig och arbetsam. Kassaskåpen gravas fram ur gloden, ty vår r ha icke alla kunnat motstå hettan. Pengar och viktiga dokument åro forintade, aven en mångd vetenskapljga arbeten ha brunnit.

"Gammeldags og evig ung som din Holbergs lune" har Bjornson skrivit t i l l Bergen. Holbergs stad slukas i j a t t portioner av den rSda hanen och snart ar den, som många andra, <n stcnoken, en brandsåker stonoken, med luft mellan gatofna och vattenposter i varje. horn. Bergen — och ånda inte Bergen. Når budet om olyekan nådde oss hår i Stockholm var vår forstå tanke att skynda t i l ! hjalp, t i l l ekonomisk hjalp åt de nollidande. A t t offervilligheten var i så hog grad tågen i ansprå< på eget konto fick inte betyda n&got den nationalolycka som drabbat Nor ga var av en sådan omfattning och art, att den genast loste ut impulsen att ryeka fram t i l l undBåttning. Erne! Kertid forklara j u några av de norska tidningarna att kommunen torde med egna krafter kunna frålsa sig ur nod låg-et, att hjalp utifrån nåppeligen he hovs. Under sådana forhålland?n ådat knappast vara låmpligt att for no dens avhjåipande anordna någon in samling. Men skulle det visa sig att Bergens forhoppningar inte gå i upp fyllelse, ha vi ailtjåmt utvågen oppe» at: racka handen fram. Ty det olyeks ode som nu drabbat Bergen år icke r v den art, att medkånslan behdver stirouleras av en sensationcll aktualite' for att bli offervillig och verksara.

Staders oden och månniskors! Bergen år i denna stund traff at av en olycka-, som å r så stor och våldsam, att den inte kan måtas med mått eller uttrycka3 i siffror. Olyckliga Bergen 1 En ofortjånt ekonomisk katastrof kan slå en man sonder och samman, men han kan resa sig och bli den samma igen. Det gamla Bergen år om icke helt dott så forlamat, de på traditionsmåttad och vacker byggnadskultur rika stadsdelarna stå inte upp ifrån de doda. Det blir ett nytt, vackert, praktiskt Bergen, Bergen av 1916 med luft mellan byggnaderna och respekt for brandchefens anvisningar, men sjuttonhundratalets Bergen år ic tee mera.

Från ett besdk i Norges Goteoor? for femten år sedan minna jag ån i dag de små tråhusen — med en doft i Bommarnåtterna som klangen från en gammal viol. Tryckta i n t i l l varandra, inte ångsligt men morskt, broto de gatuperspektiven på ett maner som man aldrig kunds se sig matt på. Jag minns ett litet beundransvårdt apotek — nu midt i jåttebrasan — med gavlar och trottoartrappa, sneda fonster och • • i bruten takprofil, prydd av gamla gallionsbilder. Hundra och åter hun dra sådana hus åro boortstrukna från jordens yta och da skola inte uppstå igen — inte ens på något norskt Skansen. Minnen av en stor t i d , gamla krokiga husfasader och trånga prang, nom uppfångat och återgivit ekot pv millioner idoga bergensare3 raska steg, alltsammans år borta — man får vara fptogra.ferna ha någrn jamlo plåtar av dem i sina gommen. o r n

l>ct låter sig tryggt sågas, att norr mannens taxeriDg av katastrofen som en landsolycka inte heller tar sjktc på do av elden fdrtårda lagermagasinerna, de for evalvering i millioner far diga vårdena. I Bergen fortjånar man pengar fort — bortåt hundra millioner i kontant forlust å r j u visserbgen ett kånnbart grepp ur kassalådan; men några dussin seglande skepp lossa snart nog ett par lumpna ton guid på Bergens kajplatser. Tåckan det av de ekonomiska forlusterna i r | cn tidsfråga, som egentligen inte tx»kymrar några andra ån jobbarna - ! och vern unn ar inte hjårtligt dessa herrar en knuff av forsynen. Néj, Je å. mot lågorna, som sluka en gammal iik kultur, vi stråeka våra hånder med bon om fbrskoning. Bbrgarnae stolthet, minnenas rikedom, historiens och arbetets vittnesbord var håromnatten ett enda gnistregn och nu år det aska, varje bit, varje kvist, varje gammal kn a r rande trappa. ;

x IV,

N å g r a

b i l d e r

r a n d e n

B e n

Ci •

O0>

Skadorna

reduceras till miljoner.

'Tack, men

Dc hu&villa inloqeras i ett f. d. tukthus.

Det ar lått begripligt att de fcdrørø-i .landon spol hittila framkommit om omfanget a\ skadorna rbia sig med hogst T»rierande aiffror. Att dezenorogaende ovevdrivits ligger oeksa J M l natur Xu sedan man talt tid att aarmare o v e r l a d a Jorodclsen beråkn»*, sulifii från kompetent h i l l lumna.de upplysninga*, att.den samlade skada» knap-1 n*«t dversttøeV 4 0 miljoner. "... J ;<vén ' antalét husvilla Sr betydngt. mindre lin man viintai. De ellra fiesta ha latt tak over buwKkt hos vanner och slaktinger ooh dc fS som-ater»tå harbårgeras i Lungegaardens sko-; la. Denna å r en mycket gammal byggnad och de tjoeka stemnuranu» tillika med.de laga dy-tra rammen upptfyila på lang! når ej de krav man staller pa modema skolloksler. Man blir ei hål\PV Idrvansd over upplysnin|eO a fatmfcfcn, som ar flera hundra ar gammal, fcbrul varit tukthus och att den lor cirka 30 I r .-sedan blev omandrad till skola. emellertid ha do hat harhargorrtde husvilla mwtaJterats på hasta salt. |f

Stadens

lat

oss

at er4«

am-

ienare!"

befolknlnq bår olyekan med luqn och vardlqhet,

Matfrågan har också så gott som omedelbart, ordnatt neh staden har fullt tillråc-kligt for den nårmastc t i den. Man får ett gott. intryck av den sjålvlåkande kraft samhallet V a t t e r i de svar som lå.mnas på dc in&rbmmande anbifden om hjalp: — Tåek, men for narva rande bendVt vi ej något, låt oss återkomma senare! 1 sjalva verket torde nog ganska myeken nod lange ibrefinnas. Den allmånna undervisningen bor jar åter någon av de narmerte dagama, varvid ' barnen från dr. h r å n d a ?kolorna komma att fordels.* på dem som skoriats av elden, Dessutom planeras att 400 barn, huvudsakligen sådana som blott under terminema vistats i Bergen, *kola overflyttas t i l l Aalesund. Teatern har i afton återupptagit sina forestållningar. Lugn och beslutsanihet år det helhetsintryek som man tar med sig hem t i l l sitt endast med yttersta nod erhållna hotellvum efter en vandring u t i i sta- i den. Den panik som uteblev under t i m - ' marna fore olyekan har ej haller ins t å l k «ig tinder det forfsatta arbetet att undanrbja des* n arm aste verknin-. gar. Livet går åter sin gilla gan*. ' Myndigheter och tillsatta hjålpkommittéer at beta visserligen under hogtryck och ha ej många min ute r t i l l over* åt eu envis trågare. Men man ser inga likbiudareminer och marker ingen suckande modldshet. Stadens befolkning bar olyekan med lugn och vårdighet och det satt varpa tilltrasslade tråda r redas ut bådar gott for den rådighet och kraft som komma att krava* foldet våldiga arbete på stadens Jteruppbvggande ?om nu åter stå r.

halv milj on kr. i penninggavor hittills.

General Booth sander 10.000 kr. från London. Gavor stromma «&t#ml in de genom branden liilande. Sålunda ha^ i dag 10.000 kr. ovcrlå-ninat? frå* iralsmngiarméens chef. géaeral Booth i London. Den bergéiieka kornmitteen har redan erhållit penninetåvor pa omkring en halv miljon kr. Konungen har Ytterligare mottagit sympatitelegram'trån ånkedvottning Alexandra av England och itaiienaka konungen. Bergens bors år icke påverkad av katastrofen A f fare rna awecklades såval i går som i forrgår med vanligt lugn och marknaden ar fast, 4Catastrofens anle«lm:x4r~m* k o n s t a t e r adHorm

Branrrkawa anfler den samlade forlusten till 1L809.000 kr.

Oi saken till brandens uppkom?t hav nu konstaterats. Ty* arbetere pa det rårnvaruiager dår branden borjade ba « S a n t aM de varit inne på lagret lorda.g ettermiddag. Den ena av dem bar ett bart lånt ljus, vilket aMaat et tjardrev inne p i lagret. Elden nåde «Dritt sia- eå hastigt att arbetarna icke hunno gora något t&f att Blw-ka den, maste radd», sip genom tlykten. \oraes Brandkassa meddels r mt att d/>n samlade fbrluMen utgbr 11.909,000 i-v och att brajsidkaasans re^rver uppsl till 12 miljoner, vartot det sannohkt [ok* blir nbdvåndigt att foretaga rxtva ut-skiivningar.

Varm tacksamhot for den hjaip som erbjMdits. 'Hen

det hoves oss slålva att lamna den | hjalp w m år av noden. *

Med anledning av det, norsk;', regevin- i géri* svar på den franska regeringens i anbud att -talla 100,000 -r. all dispo^i- tion for de genom branden ni>dlidånde skriver Tidens Tegn bl. a. att detta : hvav har avgivit.* efter konicren* tncd • hergenska m>-ndigheter och kommer han i landet «it motlagas med alimant gillande. Vi ha oekså med t:t<k-a.mh?t -ett. heter det vidare, att det i Sverge varit påtankt att samla bidrag till avhjålpande av noden after d?n -tora branden. De i'br»ta ''nnderråtl elsei na ha gi vit intry^k av att olyekau haft en ånnu våVr e k a r a k t å r ån vad aom nu ri.Åat sig vara fallet. Under des,sa omståndighetet och med hånsyn till sitnatiohen for når* vårande aven i andra lander hoves det oss sjalva att Jamna den hjalp som år av noden. Lyckiigtvi> star dett* också i var makt. Men detta JorminsiTer icke i minsta man vart varma taek till alla dem dår ute sdm i denna tid hw lubtt os»s med deltagande c/di -/wh uttryek ibi rtt gott bjimelac. ;

E f t e r

k a t a s t r o f e n

Stadens

å t e r u p p b y g g a n d e

(Från

Skadorna

endast

omkring

f u l l

miljoner.

vår

utsunde

B e r g e n

organiseras. korrespondent.)

tullo redan om 14 dagsar odh det f inna åvon utsikter for att snarast mojligt få kotellnoden arvhjåljpt j>4 annat iått. Av de stora kaféerna år Boulevard redan i full verkeamihet, visserligen har det forlorat aitt elektriBka ljus på ^'ruud av en forstSrd kabel, men man jot dock bordets glådje vid skenet '"ran vanliga fltearinljus, eom «tuckita ned i tomma champagne- ooh vinbuteljer — ståmningen var nåstan gemytligare odh trevligare i nåmnda belysning an eljest.

Ei! Skolor na

skildring

den

Dagens

hårjade

Nyheters

staden

bbrja så snart det år mojligt. I kla66rammea i flera tkolor ha nåmligen inråttats sovplatser foT hms villa.

utsånde

medarbetare, Belysningen. Elektricitetsverket har en hel stab med folk i arbete f5r att reparera de olika ledningar, dår kortslutning ågt rum ooh det kommer trroligen icke att En oken av ruiner, dår brandmannen; J ta lang t i d , innan det blir klart nied ailtjåmt arbeta. enda valv av flammande eld. belysningen. P å flera stallen ha gaaledningarna gått ebnder, så att flera piycksnåtten sysselsåtter alltjåm områden långre ellor kortare t i d n Drir/rri.s tVykptyv* utmnac tntdmånniskors fantasi har uppe och det å; varit helt eller delvis utan gas. Från •of. • vrbetavt. — ganska. intrcsåant att iaktta hum mån .Jjcvållans inbrott har hela Bergen inåst REEGEX. onsdag, ga de åro hos vilka skr arken for dei vandra i morker,' men i kvåll tåndas rra himmel, en luft som med nås- hemska CH-1I bdelåggande branden e, stadens gaslyktor igen och Bergen kan *M* tradérvipppr av drivande dimma i K-fkats bedova formagan att uppfatti Buinerna av bramma affårsbyggnaJder vid sjbsidan. leva på nytt under någorlunda normala 'kattiar de bistra fjålljåttama, som I des stor ^.slagua skonhot. fOrhållanden. hAng» over staden, och strammande j e m mar. taUr med, alltid streke Den egentliga foreta arbetsdagen efBergens komtnuns stora bok, som har rmgn som .andar moddig* polar, gator ^ samtalet f utalet. tram nagot som bevisa. , .• , ., . , . i..,1 . , , . " ter den stora eldsvadan var i dag och kostat 30,000 kr., brann upp så når sa trapga att ingen raddnuig ar mo.i- , . . . t-. et. starka Bristen p å telefon — en stor rldskenet, som ome, ... , • . .. . ° lig undan dr. då och da tøantøkvåt» I $ " 1 vstJ ^-arfor f ° å n g a ratt mtres- som på några hundra exemplar och l i uens olagenhet. rj*n 'ande automobiicrna. Sa, ungefår varj"^— v. «.r-: aant att ee, hur affårslivet och folkli- kaledes hela manuskriptet t i l l detta det forstå iotryeket av Bergen. ;imlat hundratals askådai J!n av de mest kånnbara olagenihetervet artade sig ooh hur befolkningen mycket vårdefulla verks just påborjade Kblden, som i Kristiania var bitanhad tog situationen. och Murbryggan, variftan tredje deL na under den nu vårande situationen, de skarp, har foredraga att stanna kvar hoi. de våldign siionia-sotna vid rn utvnårkt bverblick over lågorna? r i Man lade genast mårko t i l l , att det år bristen på telefon. Men inom några rrådgransen. d å r de måktiga fjellen" sande jakt langs strand-n. 1 hamne var ovanligt många månniskor ute. E B d s v é d a n s m e s t k r i t i s k a vedkor tror man, att man — genom torna sig hogt upp mot himlcn. Och ilade båtarna fram och tillbaka, foråt Många av deaaa voro naturligtvis fdrst inkdp av Stavangers gamla centrals apdel. all tefte r*o tn tåget glider vida re mot de med sig britmande skutor som rna ooh fråmst intresserade av att se,, hur parater — skall kunna skaffa forbinvaste r bnr luften blivit mildare och sbkte bårga innan de blivit helt oc Det mest kritiska under sjalva elds- delse for ett tusen abonnenter och då det vita tacket tun nats av och trasats hallet bdelagdn. Hettan från eldhaVt elden Uråde rasat och vilken odelåggelsonder, så att till :dut endast «katta var emellertid så intensiv att den i ho se den fororskat, men de fiesta tyoktes vadan var det ogonblick, når elden for forst och fråmst for affårer. offentliga oeb grådaskiga. lappar .skymte, har och grad iortivarade detta, arbete. Hu ha så r skilt brått, liksom månniskor, från Bergens Tidendes byggnad 5ver ooh kommunala verk och pressen. vår på de langa, brauta slut.tningarna. som ha en beståmd usppgift att losa. t i l l stadsdelen Nygaard, dår den anBland de brunna byggnaderna 5T I ett intensivt bad a.v hål lande regn våidaats den raf framgår t, ex. d å r a Deras upptrådande bar prågeln av tånd9 en Tepshigarbana. Om den kraf- aven det stora, pråktiga huset Torvalatt Amerika-linjens anga re, som lå ocb. stårnriirigsgråa dagrar rada sig langs de kr ok i ga gala rna de små her torankrad langt ute, mast* ha sprrilugn och bealutsamhet ooh ingen visa- tiga nordvåstliga stormen hade hållit mennig 27, dår svenske konsuln, dissig, hade risken for hela denna stads- pascher tTh. Ameln, hade sitt kontor. gen ska, trahusen mrd sina skamfilade torna i gång tor at1 fartyget ej skullide modloahet eller svaghet. fasader och smutsstånkia vagga r. som fatta eld. Explosioner intråffade gånj j£ g^raUt del varit betydlig.' Bland dom, som nu få en bråd tid, •i&snade, orkeslbsa gununor. Det ser på gång och i det skimrand. orh ^ åro naturligtvis stadens arkitekter, och so m na.sfan ut som sorjde de over att be- lande targspelet ka,tades rtorre 0o\ ^ ' det hlif/nog inte lått for dem att klafrielsens stund ej hann dem, ty de vo- mindre brottstycken av de språngda to • . " ' , , / , ra dei/stora arbete, som forestår — att ro lika- br redda på sin hådanfård som rcmålrn hogt upp i luften. « f «torartad offervdhghet matt åmnar soka undvika fråmmande de kamrater vilkas svarta ruiner stå. En av Bergens aldsta ocdi egendom givmildhet. Bergoneernas bekanta och nicka mot varandra i deras ome- ligastr gator var Stra.ndgatan. hj^flp och blott begagna sig av sina; Vil ^ a hum5r har icke ens forsvunni-t rfelbara granuskap. Man marker dern man nu gora sig en forestållning on ooh under vandringen på gatorna hor^gna arkitekter åT en given sak, t y ' e.j atrax, dessa ruinrr, men så helt den får man vanda sig t i l l Holberg de man ofta ett skåmtsamt ord. dårtill åro bergenserna alltfbr patrioplotsligt skrida de fram i fonden av tiska. Becrgen for bergenserna! ett svart perspektiv, som oppnår sig som i sin bekanta Bergenskildrinj Det visar eig att befolkningen forbåra olyekan med lugn och vnd en gatukrbk, och med ens liar ma.n gjort cn karakteristisk teckning a ^ F B. ^ ^ ^ hel* forbdeIsens «tyggeIse • for sina dr-„na den gamla handelsstadens O s t e r . ^ ^ j ^ ^ ^ Efter Bergen-branden. langgata, [^tra.l)dk^•arteren, sager en.. ••,• „ , ©gon. , .. ..d , Zi i^ Vil]a, eom utan tvivel komma att , , , ^ Det gor ett undcrligt intryck denna person har upne, som ai; valbekant med, , Eldens uppkomst. — Exproprlerlng» — okeo av sten och grus. Man stirrar I Stockholm, kunna- narmast jamfbras ^ " Mot ockrarne. — Tåvlan bland ov«,r en skog av hogar, skovstenspipor med Staden mellan broarna, men g a t o r - ) stadsdelens återuppbyggande. Nordens arkitekter. och skarpkantade murlangoi-, mellan na ioro om mojligt ånnu smalare, hu- j Om orsaken t i l l eldsolyckans upp«dJka brandslangarna, ailtjåmt slingra mera aklerdomliga och dessutom l o j n i n g s a r b - e t e l i f u l l g a t t a | komst fbreligga nu faststallda detaljesig och som våaande ormar spruta ut knade de varje spår av stor re forna* I « ^ « « ^ « ^ « « I V ^ A I A rade uppgifter. Som kant framkom rina va.ttenstrålar at olika håJl. D e ~ nywyggtiadsarwetet forst en formodan, att elden skulle krypa »n upptonsterpost, langs vaggarna. haika in | ^ ][ s s a torrs trakomplex froaeade el- ' " £S2a*«*é&*& de vinna, langt vållats vid uppeldningen av en motorpasseraj do av hetta ångande ka.llrarna. i deri. , At i under branden båt. Detta antagande har nu undanr , btraudgatan var en omojligb Hela' * ^ nndex ledning av iir, na.mla, . . i , sig ; « ;i ilabyrintiskt . W r i « f i . w „;skjutits. En annan version, som ryklangs de "kråinga gangar—som for*~^ttr JftmfMH^lir i ""til y~Hin n t f soni gni*' ^ ^* utmåfkte stadsingenjbr, hr tesvis vunnit spridning, har dåremot par dagai' sedan voro gator med trot- kokande håxkittel. Såg man i n genom ^ s t a d , påbdrjat de storre språngnu visat sig vara riktig. Den gick ut toarer och korbana, Vatten, anga och gatan tedde den sig som ett enda omåt- jingsarbetena, bl. a. har hela skelettet på, att någon skulle ha genom att rok blanda sig fortfarande till tjoeka valv av flammande eld, och når L> hotell Metropol språngts. Man ha oforsiktigt umgås med brinnande ljus moln sota svepa in genom kros.sade ligt, ibland de storre byggnaderna stbrtade dynamitladdningar i andra våå Berstads lager varit vållande t i l l glasrutor och mellan var? rovor da ocli samman med ett oronbedbvande brak, ; elden. Man holl detta till en borjan då skymtav spolierat hmtgf-råd och stod df>t 'ora en tontan av gnistor upp L , . . .. , „ .. . * for foga troligt, alltdenstund overall* ^pillror av alla slag. mot himlen. SårskiIt stort var vimlet l ! ôrnhus. Sprangningen, som hos Berstad elektriskt ljus inletts. Nu av månniskor p l Torvet. ! 8 elektrisk antandning, va har ftmpdljvrlid en hos Berstad anstålld Torvet år Bergens bredaste gata•; , storartat skådesrpel for dem, som Oe kvarstaende murarna person bekånt, att han och en "ånTTån dår lågo de fiesta storte affarshusen ?funno sig i nårheten, når håndeleen person anvånt ett oskyddat t å n t ljus sprangas sonder. och det var hår elden tog sitt jåttehopp jgde rum. Man har tagit i t u med under arbete med framtagandet av var ! på' minst 50 meter over från den enaôtell Metropol forst for att få hamnror. Hårvid kom ljuset for n å r a nåEtt arbete som påminner om de skovla- i sidan t i l l den andra. [paret, som leder dår forbi, trafikagot låttantåndligt, och innan man de ståderna nå slapfalten. Kuinerna a^ Holdt* hoteUL belt. For ovrigt komma flera styeken ratt visste hur det gick t i l l , slogo Christies S t a t y S t a r e n s a m }- och 4-våningars hus att sprangas. flammorna upp rupt omkring, och alla Med ens våeke? man upp ur sina beDe% år intet tvivel om, att det år bemodanden att slåeka elden voro fåkvar i forddelsen. KU tegeUten ^kall foras undan ooh t.raktelser av en brakande skrall, som fånga. De båd% mannen måsto slut1702 års stadsregleTing eom absolut eventuellt anvåndas vid de kommando kommer luften att skiilva, danande rulligen rådda sig genom en skyndsam råddat Bergen denna gång. laj- genom gatorna, bollas mellan fjåll- Waroddrer i ruinerna efter juvelerar- nybyggen a. flykt. Att Vestlandske museum blev rådvaggarua, forsvinner och kommer tillEfterslåokningsarbetet bediives mycaftarerna. Stiftsamtmannen i Bergens stift ha baka. igen och så annu en knall. Det ket energiskt, men det blir naturligt- dat, iir en ovårderlig sak, då detta musånt statsminister Knudsen ett telear de kvat stående murarna som snrånStatyen a.v Christie står nu e n s a m « både långvarigt och besvårliigt P å seum in••ymmer en enastaendo samling gram, vari påyrkas, att Bergens kom!gas. Hela dagen har med lengre etler kvar mitt i torodelsen. o<-h f«ist ôckeln strandsidan gora flodångsprutorna ut- av porsliu ocn cmpirembbler. mun måtte få oin?krånlct exproprikortare nieHaniutn kanonaden pågått, eringsrått. men i det ogonblick tuan står d å r och bliVil någoi skamfilad av hettan, pekei-mårkt tjånst med sina kraftiga strålar. Den cenom branclkatastrofén vållaFlera av elden hemsokta affårer ha r-tirrar" in i detta dyatra virrvarr av Ims- den torne pre.-identen pa riksibrsamlin- Overallt arbetas med stor iver och det de starka efterfrågan av affårslokaler ]> mycket vål re/lan installerat sig i tillfalliga konskeleti. bli dessa detonatidticr liksom gen i Eidsvold med samma fasta och har fdranlett en stark stegring i hyresdet utlbsande momentet till en foreståll-i uiyndiga mm pa Norge* gvundlov, — . . . , tor och inom loppet av några dagar priserna. Då det hårvid visat sig, att ning. som vid anbUoken av dc svartnan-j [igger uppslagen i han- vaustra ^haud. Den nya regleringen kommer antag- kommer en stor del av dessa affårer att rn dr! husågare icke drag/it sig for att de orh branda tomterna vill tvinga sig;Kan-ke har han aldrig halt så heta tdet åtl genomgå -om den senaste » « våsentligt inflytande åter vaia i fullt arbete. ockra på situationen, rfar stadsfullpå en. £å dår ungefår maste det \-;n-a måktigrs ordf utfåidat en uppmaning t dessa stader som brinna dårute under lordagsnatteji* Luften iormligen koka-P apårvagsnatet. Strandgatan har forut att bemota denna yttring av dålig med kanonernas dån. Ck-h liksom for att de orh inemot femhundra meter irån varit for smal foT att kunna trafikeras H o t e l l - o c h k a f é f o r h å l l a n borgareanda på det såttct, att når såndigt, gå langs branden sev man de tjoeka rutorna i'av spårvagn, vilket varit t i l l stor eakgora intryck dena« dana fall yppa sig, anmålan gores, så Ler .på vakt, sa butiktonstren ramnade i flera. styeken. nad for en stor d«l av stadens affårsavsoårm in jjai ntt nndicra atcrnrdcr kunna viâcrnc a kan bnska sig Aftår^man och gårdsågar* ha nu. å t - s o m har sin dagllga v % på denna Det har naturligtvis vållat åtskilliga f6r att itavja detta den krasaaste vinminstone många av den^ bland r u m e v n a i svårigheter, att så många av stadens ningslyatnada ofog, W. a. genom att Det. hela år en bild a.v nagoi tdr. - a, .. re^f*V-~ ^ Smorsalmenning ligger, ett gam- hotell brunnit ned, enår de rasande vederbdrandes namn bh offentlig(kråckligt, grymt och mcningslbst, som pa oranaomi ^ » . ^ «• - Audun- mået flytta in på mindre hotell och gjorda. det kunde vara gott att- se for frtången na av sedkr oth^rdepapper i dem.' så •vont lagger från sig sin niorgontidning Det beråttas att trjuvar tnnnit en hel gaard. I detta hus, som forresten blev pensionat, som dårigenom blivit Det uttalaa f. 6. den uppfattningen, m>>d *>n gåspning, når kiigsrapportrn del annal. Sarskilt de tomter, dår .iuve-jlågornas rov, finns en kållare, som tåc- overfulla, atf de svårligen kunna låmatt bTandolyckans foljder med tiden ocb ktigsskildiingarna for rn gangs lerai-affårna stodo, ha lierasbkts och detjkes av en koppard<5rr, ooh under elds- na plats åt de många resande, som just torde komma att verka starkare ocb! ^kul' ej ge. den atråddn slanniingcn. berilknas an ej *å små varden i » e d - i j a n lossnade kalken på donren så att i dessa dagar komma t i l l staden. Homera kånnbara. . . Det. ar ohyggligt och i hbgsta grad Den stora ooh nodvåndiga regjering' smalt guid odi eilver på detta del gotiska ornament blevo synliga. tell Norge kan troligtvi6 oppnås t i l l nedslående, detta resultat av de losav de centrala stadsdelarna, som Berslappt-a elemenfcens raseri, men lika out- kommit hort. gen sjalT haft avart att genomfora, grundligt blkkar Klo.jr-i.jållet. over sin kommer nu att b l i en verklighet. Man skdvjade skyddsling, och langs dess! beslot vid ett mote i Bergen i går midbranter klåttra Ijusmålade små villor dag att inbjuda t i l l en hela Norden neb tråhus, fhickvispch planlbst utplan-' omfattande tåvlan for återuppbygganterade som om de på lek plockats fram j det och planeringen av den nedbrunna ur «n bvuulåda; C»ratt

i grått i den staden*

hårjade

Strandgata* — Bergens Osterlanggata,

T t > d ( J e

s j f l

u n d e r

b r a n d n a t t 6 n

$ f t m

t [

s a t t

V 1 8 a t

0011

ocl

s t a r

L t

n d e r

a r b e t e t

n e d

r u n n a

g e n

a r

| 8

l a g t

i n ? e n 6

h e I &

& t

b å d &

o r n &

t t a

0 r e t o

:tt

s e r

S ( y m

a r

o t e t

v o r e

o r g a n i s e r a t

l i

e n

f å

gata-

va<

Q n

f r a

1 ( 3 1 7

datten t i l $Zanbau inbfom til ftriftiania 1 aaud der har gaaet Kygter over kei2 straks fik Bugt med den. Folk stim- bet føtfte Sog fra 23etgen efter SBtattben; bet bar gaaet berfra (Sønbag 9ftotgen ftføf» .F o l i t i k e n e s K r o n i k . •Xorden. - • lede sammen og spurgte: Hvor bræufen 8. élertalfct af be tejfenbe Bcftob af 30 X aar det sætter ind mel Suestornie der det? Og da man fik at vide, at —40 Ublcenbinge, forn Ijabbe forlabt be breen» paa Vestlandet, er de som Kegel sau det var Strandgaden, som stod i Luer. benbe ftoteffet. „Siben§ Segn" fpurgte en {Fra den brændte Sy. voldsomme, at Trafiken standses for gik der ct Ohock gennem Folk, og .Ner- af bem, om fian Babbe faaet alting meb fig. længere eller kortere Tid — Skibene vøsiteten forplantede sig videre, da £>an fbarebe Sftej cg titføiebe: Seg bar ube Gtannem B e r g e n B r a n d n a t t e n i 33nen, mibt oppe i ben liBcffribclige Sra« maa i Snestornien søgc ind t i l nær- et mægtigt Flammehav pludselig slog gebte, forn ubfpilfebc§, og glemte mig felb meste Havn for at undgaa Under- op fra det gamle Forretningskvarter rent. Sa jeg forn titbage t i l hotellet, bar Bergen, Braudnatteu. gang, og l>aa Hojfjældct bliver Togene med dets Milliojiiorretninger. bet for fent. Sen krgcitffc Sorreininggftanb For kun 5—6 Timer siden var BerMc, bi laltc meb, ffrtber SBlabet, bar ^ uibffcn baa en SDxaabe, forn forsidderide fast i ^nedriverne maaske i Bergens udmærkcdc Braudvæsen Igen en blomstrende Handels- og Skibs. tjener ben aflerftøtfte SOeunbring. Sen Tpele Dagevis. En bergensk Vinterstorm cr gik energisk løs paa Ilden, men Jern- bbbt gteBne. Jfartsby — og nu er den nærmest eu Sranben trobfebe nit, tjbab 3«ntaficn fan £ib bar ben lagt obcrlcocn «Ro for bagett. a i en saa heftig Karakter, at Gadcrne vareforretningen, hvor Ilden var opirygende Euinhob, hvorfra et Hav a/ nbmalc. ^Dfort ben bar iffe ftbbct meb &ænbeme t nærmest mindcr om et .Stykke Højstanet, var allerede et Baal, da Brand Ild slikker mod Himlen, nieus dumpe Se bar ogfaa forbabfebc ober ben rent @ ^f i " ^tffaatfig tro, at fjæld, og det brøler og tuder nhyggelce cx EDrøn fortæller, at Brandvæsnet folkene kom frem. En Hegn af Gni-1 uhogaelige glo, forn bc Branblibte biftc. Set ' ' ™ J & »^n§ ligt i de snialle Gader, naar Snojsprænger Bygninger for at ' redde, ster daledc ned over hele Kvarteret, bar, forn om al §orftanb ftob ftttle, meb en ^ m t n . n g § f t r ø g t Ruiner, I alt %alb for en skyerne suser over Byen. ' ^ Iammenbe paa ii v ad reddes kan, a f den bjomsøgle By. og det ene Forretningslokale efter det (Stol, et Sæppe, en WpSfigut forn mange f «anbelSftanb. 2Jcen bet er faa langt Mens Snebygerno i Gaar Ettermid- andet blev i Løbet af nogle faa Mi- ttrcffenbe, bet bat alt, be rebbebe. «oebcn bar ® * Himlen rødmer over cn rædselsslagen faa bolb-font, at felb langt fra 23ranbtomtetnr —• Mouneskeniængdc, som Ilden har dre- dags piskede gennem Gaderne, blev nutter forvandlet t i l et nyt Baal i det følte man, forn om man ftegte§ lebenbe. ^ fra at bære 3:ilfælbet. 3ffe før bar SBtanb» vet fra Hus og Hjem — Falk, som for der pludselig meldt Brand paaSlraud- vældige Flammehav, som graadig ben flaffenbe, bnfterrøbe 33elb§ning faa be natten t i l Grnbc. før be branblibte gorret» hogle Timer siden var velhavende Bor- gaden — Byens ældste og største For- spændte sit mægtige Svælg over hele bete fantafttff nfjbggeligt ub, og SRøgen Iagbi ning§fotf tog fat, og be Benhttebe Sønbagen iene, er pludselig blevct fattige Stym- retningsstrøg — ea snæver Labyrint, Kvarteret. Der var Næring nok i de fig ub ober datten fboelenbe Dbet Sben. Ses faa gobt, at be ffefte ftorre ^Dtretninger bar fet mange ©totBranbe, fagbe en, men Jet nilerebe i 2J?orge$ beb foteloBige goranftaltpere, som knapt kan skaffe sig Tag som har været regnet for en af Byens svære Manufakturlagre, og Kæinpe- oar albrig fet en 53b paa faa ØjeBliffe for, ninger bar bragte i ©ang. Ser et næppc et bver Hovedet for Xatten, og som Sevæ rdigheder. baalet blev s t ø r r e og pragtfmldere for banblet t i l en frcefenbe, fogenbe ^effegtbbe 3vum, forn iffe anfe§ fom gobt no! t i l Sxon• tampagtigt knytter Hænderne om^ ' °9 ^ .' - S Sanfctofaler, t ?)nglingeforcntngen, En Brandmelding tåges ikke mere hvert Sekund, i n d t i l det°som et I l d - ^ Suften. 9iei i ©dmnafti f fjollen er TvotteinimiSfølfene rbj» ring de faa Værdigcnstande, som de hpjtidelig i Bergen end i andre Byer, hav væltede ud over Byen g fortære- " bete fejlcbe gløbenbe gennem % febe inb. STJitnbt om fbæte Snngborbe ftbbct ijar reddet fra I/uerne. Den største men i Gaar klang Brandtroinpeler- de Kvarter efter Kvarter med cn graa. fei, gorbabfelfc og Seunbring, fom ©lemen be, hele ^ctfonalet fra Shef t i l pngfte 5.^0p r a n d i Bergens Historie har hærget nes skarpe Signaler som en Uhyggens dig Appetit. F ø r Ildbølgen for A l r o r ternc§ fjlafen fremfalbte. Set et faa ufot lontøtet; anbre har bere? kontoret i bete§ ^tibatboligct, mangt ct ©pifeborb ellet Sa» den driftige Vestlandsby, som under Fanfare over Byen: i den voldsomme •kyllede ind over Kvarteret, lyste de ftaoeHgt, nforflarligt bet bele. lonborb f;at i Sag gjott SLJencfte fom 5Ton« . (Sn §lalefnnb§gto§fetet, forn bat blanb verdenskrigen har været, et Centrum 'Storm vilde Branden komme t i l at brændende horrctningsbygninger som ^ = e r n e , fortalte, at han fiabbe oære tøtpuft; enfeftc i;at bæret faa Iielbigc at faa for Rejsctrafikcn. og om hvis Borger- hærge stygt, hvis Braudvæsnet ikke slanke Ild^øjlcr op over Byeij, pragc- meb beb Walcfunbs Sranb, men ban habbi leje et ^5ar af 23orfen§ ©ale. Sc ilte branb» albrig fet noget fligt fom S3ranben i 33et> Iibte ftottetning§folf hat lagt cn obetorbent» gen. lig ftot 5^cfbt[jc fot Sagen. 93?angc bat ©n SDicbarbejber beb famme S31ab, forn rømmet op t i l <calbbelcn af bete§ S?ontotet et fenbt tif Setgen, mebbelet 2J?anbag Blanbi til gotbel for be branblibte 5T'on!«rtenter. —w»uto »i »— bongen og Stonningen hat gibet 20,000 £>bab bet føtft ofl ftcmmeft fjat faraf» kronet fom iSibrag t i l Stnbting af 9?øb teriferet Sagen, et blanbt be Branblibte. a r

t a a e t

! ø b e t

I b e

5 8 r a n b

D m

n æ

t e t t

eIe

t u n b

b , t

c I e §

m 8

o e r

b c t

! a n

c I c

i l l e

u I t e

D r f Q n e n

f o t t æ I I e

b c c r e

b e n

S 8 r a n

t o r

o f l

fnfler

5 a f c r e b c

{

i r § b

n f l §

ø r t c

en srenbe ^rablfieb ~ ~ / f f f „ _ , . , , . . . , nene igen gennem ben biemfogtc ©bbel, paa alle fanter for, faa gobt bet t Øiebhffet c j % ^ laber ftg gøre at br.nge Dtben t £ao3 ct. 3 ^ f j be fontmunaic kontorer atbeibe§ Sag og gr . ^ *u f i f « ^ " " . S t f t n b " af % tfolf t ©irffomoeb meb at.tibe og tbbbc og ^ paa SeIcgtaffontotet hat man næppe fun» nct fno ftg fot Stængfel. Set (olbeS røøbet , , ^ af alle (SlagS. 93Iabene et fulbe af ?Innonbærnet alatmetebe§, nat umuligt at cet om foranbrebe 5lbrc§fer. iøcan bceb gtænfe bcn. iffe, fibor man ffal finhc bbetanbtc. Ste og tbbe Sæget Dg fefften Sanblceget et blanbt jnbet Blebnc fiu§bilbe og bolbet nn kontorttb fio§ Colleget ellet i ^tibatfolfå Sagltgftucr. 5n?an flottet genem ©abetne meb bet liite, man fiat tebbct, og flottet om igen. Set et Slebet ttaugt i Støen, bet et fom paa et for libet x?eje, man fnor og benbcr fig for at finbe ben befbemm-efte SOtaabe at ubnbtte ^iabfen paa. c

t J

t t

(

e I e f D n c n

f n g e n

l i f l r ) e b

r a

b t D

t t c r n c

u a r

tø

b e n

f o r r

ningen ligger, f i k Betjeningen Ordre t i l at fjerne sig, men de tjenstivrige Damer holdt ud ved deres Apparater, t i l Ledningcrne var af brændte. Da havde de ikke nn*re at gøre der — 05 da den brændende Telefoncentral styr* tede sammen i Ildhavet, var Byen uden Telefon. Hundreder Telefoner kimede vildt, men Ccntralen var tave — en rygende Buibhob, mens Ledningstraadene endnu svirrede som glø« dende Skt. Hansornic i Luften. Telegrafstationen blev ogsaa t r u k i ket i n d i Ildregnen og maatte rømmes, men da var allerede Kablerr.e af^ brændte og Byen uden Telegrattovbindeise. Det var derfor, Xjidenomsverdcncn saa sent f i k n æ r m e r e Enkeltheder at vide om Ilddratnact i Bergen.

K l . er 12, og jeg har netop gaaet mig en Tur gennem den bramdha-rgede By, hvor de brændende Haiae endnu lyser som Fakler mod Himilen, der er rød som Blod. Der slaar en begsort Damp t i l vej rs fra de rygende Brand» tomter, og Gnisternc regner ^ndnu fra 40—50 brændende Bygninger. Stormen er imidlertid stilnet noget af, saa Da Flammehavet begyndte at om- Ildhavet ikke længere preaser sig Det var et tragisk Øjeblik, da det smuivke Hotel Norget pludselijs; begynd- sptende det Kvarter, hvor Telefonoyg- frem med saa stor Graadigbsed som

før; men endnu et Par Kvarterer \ i l vistnok helt. «dier delvis nedbraMuh-. inden Ilden kan unses for begrøusci. Omtrent liélo Fowetuiugastsøget er en rygende Huinhob. De BOlidftSte Mure staar enkelte Steder tillmjrc som forkullede Skeletter paa L5raudtom:iii — for ovrigt er Strøget jævuct med Jorden. Der staar en raiu Dunst fra de r^gemde tirushobe, og Folk ai«d rødgrædte Øjnc glider forbi som sr ille sk.xgger i den idoJiv,dc STat. Et Barn klynker bedrøvet Og for>kncnu over den forfærdclige Nirkulighcd og klemmer sin Fars Haand, mens de gaar forbi de dampende Bråndtointer. Det er umuligt at have nogen Over sigt over Skaden. Der er bra.Midt lo:Hundrede Millioner, oy Uyeas Puls -• Forretningslivet — er om ikke f u l l stæuidig lammet saa dog bragt ud ?st de naturlige FuAktioner for i;uig Tid Der k r æ v o ogsaa Millioner tit al byg ge det op. som Branden har lagt ø l e i Lobct a f 10 Timer, og selv om BrntK. den ikke har knækket Bergen, har <lcn dog bidraget t i l at stagnere Byéus Udvilding for en Tid, før den gamle Handelsby atter rejser sig som Fugl Føniks a f Asken. kdcard

b c n

r B e j b c r c g

@ i b e

o n

f ø q c §

og . r

u ? o r f i n =

B r u

t e

e {

c r

te at lyse op som en Kæmpefakkel over Byparken, medens Gæster og Betjening myldrede ud fra det brændende Hotel med de Genstaude, som de havde haft A-andsnærværelse nok t i l at tage med sig. Det var ogsaa bedrønreligt at se Svaneapoteket — en gammel aristokratisk Træbygning — segne ned i Flammehavet. Men del var kun P r æ h u l i e t : den ene prægtige Bygning cftcr den anden blev fortæret Da det første Kvarter var fortæ- af Flammernc, bl. a. gik Byens to størog ret, forsøgtc Brandfolkene at begræn- ste Avisers, Bergens Aftenblads Bergens Tidendes, Bygninger op i se Ilden t i l det næste, men skønt der blev sprøjtet rene Kaskader af Vand Luer, medens den øvrige Del af Byens ind i Ildhavet, lod det sig ikke en Presse reddede Skindet. Den natioGang standse for et Øjeblik — mei naie Scene og Bergens Kunstindustriden vældige Gnistregn som Arriére- forening var en T i d i Fare, men helgarde sprang det fra Bygning t i l Byg- digvis ligger de saa nogenlunde isolening, og Kvarter efter Kvarter blev ret, at dc kunde reddes ved at sættes mejet ned. Det var, ligesom der blev under cn stærk Vanddouche, da Faren svuuget en uhyre, gylden Le over den var mest overhængende. Den gamle, gode stormpiskede B y : F\>rretnings;'aarde, ærværdige Træbygning Den Banker. Hoteller og Bl-adbygninger Henstgt — en af Bergens ældste Træfaldt som overmodne Aks ned i I l d - bygninger — blev ogsaa reddet ved ^vælget, og en pragtfuld Lysbue paa sin isolerede Beliggenhed, medens Himlen fortalte i 3Iiles Omkres, hvad Kvarteret rundt omkring den brændte ned. der foregik i Bergen.

o f f i c i e I t (

{ c E n b t

fu Ide Ildminareter i Køg og Flamimr, men de styrtede snart sammen med dy be Dren i det fortærende I Idka v — og Bergen var atter et Kvarter fattigere. Det var, som cn Kæmpevulkan pludselig var begyndt at kaste Bøg og I l d ud*over Byen, Hdinlem var forvandlet t i l et Ildsvælg, hvorfra der regnede pragtfulde I l d bumiter, som ubarmhjertigt fortærede alt, hvor dc faldt ned.

}

cllcStrand.

{

& r c b t c g e n b

c n

f p m

m c b

@ t o r m (

f Q Q

Q t

l o m

f t r f l T g

f æ n Q e b e -

T { b c n b e

b c { >

f o r

n r ( c r e b c

feQ|[ b a

{

b e n

r Q n b

. Bc«

Brandstragets Regulering.

rar en a f de mange betydelige Goarde, som-blev et Rov for L u jaraeT V i skal derfor g i en k o n Gversigt over dette gamle reelle Apoteks H i s t o r i e . Det var en Selvfølge, at Bergen som Landets s t ø r s t e og folkerigeste B y var den f ø r s t e , som f i k Apotekere. E n l a m b e r t Gjertsen F r i i s t o g Borgerskab i Bergen 1588. i t a n kaldes vistn-otk i Borgerbogen « A p o t e k e r » , men.hans Vdrksomhed som saadan bar ikke støttet sig t i l noget P r i v i l e g i u m , men v æ r e t optat paa Frihaand. . Nogen T i d efter begyndte en anden Bergens Borger Nicolaus d e F r e u n d ogsaa at forskrive Medikamenter. Men herover. b l e Lambert meget f o r n æ r m e t , betraktet det som Indgreb i hann Kisériing og klaget for Lensherren jaa Bergenhus Peder T h a t t . Safen endte med et Kongebrev af L6de Aipril 1594, hvoraf f r e m g i k , \t Lambert h i d t i l intet Privilegium hadde hat. N u derimod erholdt saavel Lambert som Niooaus Tilladelse t i l at indkjøibe og Ige dc U i i c * u-g ^iT+Kserier, *oan le to i Bergen praktiserende Lærer bestilte bos dem. Lambert gav åg i m i d l e r t i d ikke,, og Striden ilusset op paamy. M e n Nicolaus eiret, idet han — uden at der i Brevet er Tale om Lambert — inder 13de Deoemiber 1595 f i k •Longehrev paa at « a n r e t t e » et apotek i Bergen paa de sædvanlige Betingelser: at holde «farta ndige Svemde» og « f e r s k e og [forfalskede V a r e r » . Da K o n g Kristian I V paa Tilbakeveien fra i n Beise t i l Norges nordligste v yster k o m t i l Bergen, erholdt Tioolaus- B e k r æ f t e l s e paa sit Priilegiu/m i et Brev, dat. Bergenrus 22. J u n i 1599. Dagen efter lev hans H u s Stedet for et munsrt og- l y s t i g Gjestebud, hvorom n a f Kongens Ledsagere Sivert Irubibe 'skriver i sin Dagbog: 1

«23de J u n i : Oarpitainen*) indlød alle A d e l s m æ n d , der hadd? æ r e t med paa Reisen, t i ] et G i l e i Apotekeren, Nicolaus de reundts H u s , og der blev v i vært b e v æ r t e d e . De smukkeste 'iger f r a Bergen vare tilstede, og i dansede o r d e n t l i g med diem, Lade orer, at v i endelig vare omne tal et Sted, der var efter or Stmag. T i l s i d s t , da v i hadde rukket t æ t og danset nok, slage i alle Aipotekerens V i n d u e r i t y k k e r og d r o g Omsorg for, at apitadn Ohristrian Frederiksens * alle vore Vaaibemmerker bleve udsatte i dem t i l en Erindring-.» Lambert F r i i s døde o m k r i n g ytaar 1609, og Nicolaus de reundt oa. 1618. Begige var stnok H o l l æ n d e r e . I m i d l e r t i d er det vanskelig at )ilde Bede paa R æ k k e f ø l g e m a f \ æ l d s t e AJpotekerre, lages om der a r t var to, snart k u n ém. ApoteF r a 1667 t i l 1680 hadde B y e n ot é n Apoteker. M e n i sidstevnte A a r meddeltes ogsaa em em r i k B l a d t A p o t e k e r b e v i l l i n g i m solsrte i m i d l e r t i d * Kongen kaldte sig paa denne ise Kaptein Kristian Fredriksen.

1688 sit A p o t e k t i l Johan de Besche,, hvis F a m i l j e f i k en v a r i g Plads ji Bergens Apotekenhistorie. Familjem var a f nederlandsk Herkomst, men k o m i n d her i Landet over Sverige. Johan de Besohe, som meddeltes B e v i l l i n g som Apoteker i Bergen 17de M a i 16Å8, var en d r i f t i g og foretagsam Mand. I 1C91 kjobte Kan ogsaa det andet P r i v i l e g i u m a f sin K o n k u r r e n t . Samuel Antonsen Sehiren/beck, og 20de August 1691 f i k han Bevill i n g som Eneapoteker i Bergen Denne Eneret blev dog k u n a f kortere Varighed, da en dansk M a n d Esadas V i l h . P r a m 24de Januar 1705 erholdt P r i v i l e g i u m t i l at opretfe et andet Apotek. Seden, den T i d hadde Bergen to Apoteker l i g o t i l 1857, da E l e f i n t apoteket blev oprettet. F r a 1 7 0 5 kaldte de Besche sit Apotek «Svaneapoteket'', mens Prom valgte Navnet «Løveapoteket». i n t e t af disse Apoteker kain imidl e r t i d paavises at v æ r e dent is-: med eller en umiddelbar F o r t s æ t teilse af nogen a f de i Slutten af det 16de Aarhundrede af Lambert F r i i s og Nicolaus F r e u n d t etablerte Forretninger. ;

Siden Johan de Besohes T i d har Svaneapoteket hat sit Lokale paa saimtme Sted • Strandgaden E f t e r de Becshes Død a n s ø g t e Enken om Tilladelse t i l at la Apoteket bestyre ved Provisor, da hendes S ø n Johan Peter de Besche var for ung t i l at overta det. H a n var født i Bergen 1703 og opholdt sig 12 A a r i Udlandet. hvor han be&øgte Liibeck, Dres den, B e r l i n , o g Leipzig, førend han 1730 underkastet sig f arma ceutisk Eksamen i K j ø b e n h a v n H a n meddeltes B e v i l l i n g som Apoteker l i t e M a i 1731 og døde 1746. S ø n n e n Johan C a r l de Besche (1737_1787) blev Student 1754. H a n disciplinerte ved Farens Apotek og fuldendte 1760 den farrmaceutiske Eksamen i Kjøoemhavn. Derefter foretog han en Beise t i l Sverige, T y s k l a n d og H o l l a n d o g vendte 1762 tilbage t i l Bergen, hvor han overtog Farens Aipotek. H a n f i k Apotekerb e v i l l i n g 5te November 1762. — De Besohe var en M a n d a f f i n Dannelse ag æded K a r a k t e r , ligesom hans H u s var et a f de mest glimrende i B e r g e n » . H a n var en V e n ad sit b e r ø m t e Bysbarn, Botanikeren M a r t i n Vaml, og hadde l i g e som denne v æ r e t I i n n é e s Disoiipel i Upsaia. H a n stod ogsaa i Venskabsforhold t i l Biskop Johan N o r d a h l B r u n , som h æ d r e t hans M i n d e med et G r a v s k r i f t og et Slags 'biografisk E f t e n m æ l e . 7

E f t e r die Besches D ø d g i k Apoteket over t i i hams Svigerson K r i s t i a n F r e d r i k N e b l u n g , som var født 1754 i A l t o n a . D a han imidlertid 1793 arvet Farens Apotek i A l t o n a , solgte han Svaneapoteket t i l T r ø n d e r e n Jocaib Petter Q v i s t i n (f. 1748). M e n da han d ø d e allerede 1795 blev Apoteket solgt t i l B e g i / m e n t s f e l t s k j æ r ved Iste Bergenihusiske Regiment Ole Barnemam B u l l (1747—1810), ©om 26de August 1796 erholdt Apoteke r b e v i l g n i n g . S ø n n e n Johan S t o r m B u l l (1787—1838) blev 1810 E i e r af Fanens Gaard ø g meddeltes 2den

Til Bergens Magistrat ot, Formandakab er idag tndseudt følgende Skrivelse: Fra autoritativt Hold har man bert at der paatænkes en skandiua visk Reguleriugskonkurrance. Vi har en Følelse af, at man tror Opgaven er større end hvad den i Virkeligheden er, og Resultatet af en Konkurrance for dette forholdsvis mindre Strøg vil vistnok faa den Atslutning, at man blir nødsaget til at afpasse den endelige Plan etter den Maalestok, som vore enkle Forholde og naturlige Behov tilsiger. Ser vi paa Kartet, maa man ind romme at Centrum er greit placeret, og der gives saa mange faste og bestemmende Hovedlinjer, saa at en Regulerin ; burde overlades en stedkjendt og interesseret Fagmaud. Og denne har vi i Arkitekt Sohuuiann Olseu, som ved sine Studier i Ind og Udlandet og Erfaring er vel inde i moderne Byplaner. Vi vil endvidere fremholde, at en Regulering som den foreliggende nødvendigvis maa kunue loses mest tilfredsstillende af en, der ei helt hjemme i de stedlige Porhokie~og~ som kjender Byens Fysiognomi ud og ind. Vi tillader 03 derfor at foie3laa, at Brandstruget straks underlægges Regulering af Stadskouduktøi kontoret og at Bedømmelsen at Planen overlades en Jury bestaaende af en svensk, en dansk, en Kristiania- og en Ber gens-Arkitekt. Vi føler os forpligtet til at komme med denne Henstilling, fordi vi anser dette for det rigtige og fordi der da samtidig vil kunne opmiaes en Tidsbesparelse, der er af overordentlig stor økonomisk Værdi for vor By. Vi tør samtidig anmode om at Arkitektforeningen — der jo representerer Fagkundskaben paa dette Omraade — blir repræsenteter ved 2 at sine Me lemmer ved Behandlingen af disse for vor By saa vigtige Sporsmaal. Sigurd Lunde.

Egill Reimers.

Anton Kielland.

R. o. Schou.

Schak Bull. Fr. Arnesen.

D. Mnri. Olaf Jahnsen. Fredr. Meyer.

Cl!

Kaarbø.

Tryti.

Ole Landmark. Danielsen.

Ellingsen.

Hassel.

Anton Meyer.

BwMått

har vi yderligere modtat fra J. Magnussen Kr. 10.0

Crafiken. Der er begyndt at komme mere Fart over Trafiken i det hele nu etterat Kalmargjærdet blev ryddet Det som eudnu gjenstaar lor at Trafikeu skal faa komme i normal Gjænge er, at Passagen over Torvet aabnee. Det vil antagelig „ke senest fra Mandag af, Fejbruar 1811 B e v i l l i n g som Ape t e i e r . — Hams «berømte S « n O l B u l l er født, ipaa Svaneapoteke: Ved' Apoteker B u l l s D ø d 183 overtog S ø n n e n Johan Stam B u l l Bestyrelsen a f Apoteket o; fortsatte, ind ti] Moren solgt*» tfi 1848 -tdJ, Joihan Olai IjbJtÉe (1818— 1872), som 8. Aug-. 1848 i i k AfpotekeTfbevilliaig. Sonen Johan L o t h e . ( f . 1855), dlen n u v æ r e i v d i B i e r a f 'Sviaineaipoteket, blev 1880 Provisor o g meddeltes 28de A p r i l 1882 B e v i l l i n g t i l for egen Regn i n g a t d r i v e Apoteket, etterat ham hadde kjeM Privilegium, Gbaxd o g Varer. W , M . S.

E f t e r

B r a n d e n

Seet f r a T o r v e t .

•

tilkor tirii ntiit!)trm()itngi. in

gut mille l i u r i

igaar.

2)et plar jamt oera mange paa SSaoggarmenntngen beb ^olbergfttjtto og jer paa fpreugjiugi at) fut f i i ©tranbgata. M K o t n bet fom ftob ber igaar nar og ein 13 aarå gam a (i gut. $eb eit at) ffott fom bet faranbe ein ftetn og raama guten i homtbet fo l)an fatt um i gata og nar fjaaanbe t i l aa berå bøb. ."pan oart ftrafé babb tit læfjar og ber fraa fnøggaft mogeleg t i l . pau!e[aub men guten bønbbe paa Pegen. (

Si!et Par innlagt paa $nufefonb§ fjufeljué. 3)et bar iffje raab igaavfpelb aa faa gveiba paa focn guten Par. ©prengjingi ao bnft foteiS fom bet tit besfa t>et> gjenge fpre feg,, er iffje for Pæl faareianå fpr folf font ferbaft i gatorne. ©o(et3 Part ein gut fom ftob nere pna Die SBuflS plafg noffo langt fraa fprcngjingåftabeu raama ap et fteinflis i ijopubet. 2)et Par lifePcet fjaaanbe t i l at bet Par iffje [tørre fraben. $)aa ©KingfenS t)it§ paa ©tranbS» tjtjrna bart fprengt fom etu ftor ftcttt faranbe beitt 6urt til fftpperforenittgen fitt tjue i ©maaftranbgata. ©teinen fall neb i ein ftor flott folf men lag* uaben bilbe at l)an iffje raama. @tn ftein gjeff igaar gjenom gtafet i rette' tofatet i ©erbt 9#er)er3 tjug og tett frantmeb aéfe§foren fom ftprbe retten. %ti er aa Pona at ein beretter gjer fpa ein fann tit aa bittbra uluffov meb fpreugjiugi.

6r<i»biuffctite* 3 gøifæterS forretning laag ber iffje fo lite Pin, fom oar uffabb. iliofrc aP bei font babbe ttlgjettgt tif Branbtufterne, feff otémuit fijv bette i gaarbfoelb og funbe iffje ftattba mot freiftingt tif aa fntafa paa forfarne. 2)er fom ffetre t i l . ©olbatarne fom øafta ftengéla fall og tør freiftingt og fiftpaa bar bet ffipa eit Bra manufterft Inttag. politiet feff fo melbtng nm fpa fom gjeff føre feg og bet Part faftfett iffje mittbre 10 mann, beraP par tbo folbatar. £>ej*utau Part bet fonfijfera mange flaffer bin.

f iluifiitpliøntor fijt

tømtt.

©fiping ao eit tilotftngåfoutor fpr bu^Pære er i emning. S3aabe bet fom teiger burt og bei fom føfjer i)u3 penber feg tif fontoret.

mangle meget paa at de brandlidte hair faat sine tap saa nogenlunde d æ k k e t . A l t dette er meget g l æ d e l i g . V i skulde ønske, at alle- de brandilidte blev saa godt u t s t y r e t med k l æ r og indbo, at de var f r i t a t for enhver b e k y m r i n g i saa henseende. A t enkelte av dem da maatte faa l i t t mere end de hadde for branden, burde i k k e v æ k k e misundelse hos dem som f i k m i n d r e end de mistet. Hovedsaken er at alle b l i r hjulpet. M e n den o m s t æ n d i g h e t , at kanske en og amdeni f a m i l i e b l a n d t de brandlidte faar mere k l æ r , skotøi og miømer end de hadde før,

at j

altsaa branden l i k e f r e m har v æ r e t dem t i l velsignelse, det b e k r æ f t e r i hvor h ø i g r a d den offentlige samv i t t i g h e t er a v h æ n g i g av n ø d e n s og ulykkens former.

Den offentlige

hersk elt i husene m e l l e m Strandgaten

Den

gjejineui

hjælp,

KaJlimargjærdet,

var

upaaagtet heilt t i l h i n l ø r d a g aften,

samvittighet storstilede

Den n ø d som

&om

kjæmpebranden for fræsende do v skatmle

M e n da k o m ogsaa h j æ l p e n saa det

mer i k k e overraskende. A l t i d viser

forslog.

isig

nemlig,

mennesker katastrofe

natur-

samvittighet som var m i n d r e paa-

jordskjæåv,

vftike!l% foT det dramatiske, hvis

rammes av en — bæand,

V i v i l d e f o r e t r æ k k e en o f f e n t l i g

naar med-

o v e r s v ø m m ed se e. 1., straks

vaak-

ner o f f e r v i l j e n hos f o l k . D e r kom-

den t i l g j e n g j æ l d holdt s i g vaa- j k e n t i l hverdags.

mer gaver i m æ n g d e v i s , og de offentlige m y n d i g h e t e r sæfter kræfter

alle

i n d paa at a v h j æ l p e n ø -

T o ganger o m aaret haT v i her i Bergen en b o l i g n ø d k a t a s t r o f e i det smaa og stille.

Det

ved

den. D e r i k e ofrer betydelige dele

hver flyttefcid. I de senere aaT har

der baadie vaar og h ø s t m e l d t s i g

sine

sparsomhet

formuer, og al tale om i den ofentlige

hus-

•ét stort antal husvilde f a m i l i e r og

h o l d n i n g forstummer i nogen da-

bedt o m h j æ l p . D e har i uker og

ger. A l l e heier s i g f o r det f a k t u m ,

maaneder rendt byen r u n d t for at

at é t s t ø r r e antal

faa hus,

medmennesker

er stedt i n ø d og at der hjælp.

trænges

[

og naar f l y t t e d a g kom,

har de i k k e visst s i n arme raad. U t maatte de, men ingensteds k u n -

Det er Uåre saa s ø r g e l i g , at nø-

komme i n d .

Den

hjælp

den og u l y k k e n maa arte sig dra-

kommunen ydet enkelte av disse

matisk, f o r at den skal k u n n e væk-

ulykkelige., var u a n s t æ n d i g . Fle-

ke den offentlige

samvittighet.

re f a m i l i e r blev indlosjert i sam-

O m n ø d e n er bundles, o m u l y k k e n

me r u m , og disse r u m var i h ø i

er kolossal i «sit o m f a n g — hvis

grad u s k i k k e t t i l at behoes av men-

det dramatiske moment mangler,

nesker.

v i l h j æ l p e n b l i sparsom, j a k a n ske helt u t ø b l i . D a paa é n nat 5—600 f a m i l i e r

kastet u t av byfogden,

hvis- de i k k e hadde f l y t t e t godvillig

sdndene op selv i de k r i g f ø r e n d e

Bergens kommune bar i det he-

land. D e n ty^ke keiker sendte sin

le/tat, som alle andre bykommuner

gesandt h i t , og den franske regje-

i Norge, optraadt h j e r t e l ø s t over-

r i n g s t i l l e t 100 000 francs t i l dis-

for dem som l i d e r under den per-

position for de brandlidte. H j æ l p

manente boMgnød. Naair i k k e en-

ydes og 1 id byde* f r a p r i v a t e og det |

gang

offentlige r u n d t om i S k a n d i n a v -

hjulpet,

e n : i l ø p e t alv etpar dage er den

endnu m i n d r e paa de hundreder

y æ r s t e nød avhjulpet, og naar alle

a<v f a m i l i e r , som bor i sundhets-

$arer

f o r d e l t , «kal det i k / "

)en nedsatte hiælpekomite har selvfølgelig ikke kunnet række at yde mere end rent øieblikkelig hjælp til de brandlidte. Nu, naar det lider paa, blir det nødvendig at organisere den | mere varige hjælp. Det, det i første række her gjælder, er at skaffe de brandlidte hus. Komiteens formand, hr. overretssakfører Gran Bøgh, har derfor under overveielse at faa oprettet et provisorisk boliganvisningskontor, som skulde skaffe sig over, sigt over de ledige leiligheter i Bergen og omegn og paa enhver mulig maate bistaa de husvilde med at skaffe sig hus.

I retterne

de husvilde b l i r o r d e n t l i g tænkes

der n a t u r l i g v i s

f å r l i g e kjeHderrum og overbefolkede s m a a t ø i l i g h e t e r , hvor barnesykdommene herjer og al f a m i l i e -

efter

branden.

Ta-pet av j u s t i t s s e k r e t æ r e n s ark i v forvolder en hel del v i r v a r for rettergangen. I b y t i n g e t maatte man saaledes tirsdag gaa efter s a k f ø r e r n e s opgaver for de saker som da skulde behandles, da det i k k e hadde v æ r e t m u l i g at faa utarbeidet nogen saiklkte. I s j ø r e t ten idag var maoi noget heldigere stillet, idet de faste s j ø r e t s m e d lemmer i sine l o m m e b ø k e r h a r opnotert sakeme og tiden f o r deres behandling. Der v i l i m i d l e r t i d henga a a d s k i l l i g t i d før man kommer i den vante g j æ n g e . F o r de verserende saker, som s a k f ø r e r n e hadde hjemme paa sine kontorer, er størstedelen av dokumenterue reddet. Noget er jo gaat tapt, og disse tap v i l det i a l fald koste meget b r y d e r i at faa gjenoprettel. M a n har endnu i k k e f n l d t paa det rene hvorledes tingene «(kal gripes an for nugenlunde at faa rettet paa det ved branden forvoldte v i r v a r . *

ten, er forholdsvis l i t e n , sammenl i g n e t med a l den elendighet -som hersker b l a n d t os t i l stadighet og som, netop f o r d i den er almin.deHig, f o r b l i r upaaagtet. offentlige

T i l publikum! M a n t i l l a t e r s i g at rette en i n d t r æ n g e n d e opf ord r i n g tili p u b l i k u m at d æ k k e sit behov av haandverks- og i n d u s t r i a r t i k ler hos de indenbys haandverkere og i n d u stridrivende. Mange bedrifter er allerede i f «Id gang og de fleste v i l være i d r i f t inden k o r t t i d . Ved at la eit arbeide u t f ø r e indenbys, v i l stor arbeidsledighet kunne undgaaes og f ø l g e r n e av den «tore u l y k k e som har rauumet vor by h u r t i g kunne overvindes. F o r direktionett Moe

tformand.

Den n ø d som opstod brandnat-

Den

Fra Bergens haandverk- og industriforening.

Julius

l y k k e ødelægges.

famvittighet i

det n u v æ r e n d e samfund er kold og <\o>\-. S k a l den vækkes,

maa det

•storme og b r æ n d e s a m t i d i g , store k v a r t a l e r b l i r lagt øde.

saa

Bergens arkitektforening og reguleringen

husvilde.

Nogen maaneder efter blev familierne

i Bergen blev huevilde, skakede*

for

iLvartaler.

ydes de b r a n d l i d t e i Bergen, komdet

Boliganvisningskontor

Foreningen

anbefaler

at S c h u m a n Olsen faar

løse

opgaven. Til Bergens

magistrat

ogfonnand-

skap.

Fra autoritativt hold har man hørt at der paatænkes en skandinavisk regn leringskonkurranse. Vi har en følelse av at man tror opgaven større end den i virkeligheten er og resultatet av en konkurranse for dette forholdsvis mindre strøk v i l vistnok faa den avslutning, at man blir nødsaget t i l at avpasse den endelige plan efter den maalestok som vore enkle forhold og naturlige behov tilsier. Ser vi paa kartet, saa maa man indrømme at centrum er greit placert og der gis saa mange faste og bestemmende hovedlinjer, saa en regulering burde overlates en stedkjendt og interessert fagmaud. Og denne har v i i hr. arkitekt ScrHtmann Olsen, som ved sine studier i indog utlandet og erfaring er vel inde i moderne bygplaner. Vi vil endvidere fremholde — at en regulering som den foreliggende nødvendigvis maa kunne løses mest tilfredsstillende af en som er helt hjemme i de stedlige forhold og som kjender byens fysiognomi nt og ind. Vi tillater os derfor at foreslaa at brandstrøket straks underlægges reregulering av Stadskonduktørkonturet | og at bedømmelsen av planen overlates til en jury bestaaende av en svensk, en dansk, en Kristiania- ogj to Bergens-arkitekt. Vi føler os forpligtet til at komme med denne henstilling fordi vi anser dette for det rigtige og fordi der da samtidig vil kunne opnaaes cn besparelse, som er av overordentlig stor økonomisk værdi for vor by. Vi tør samtidig anmode om at irkitektforeningen — der jo repræsentercr fagkundskapen paa dette oraraade — blir repræsenteret ved 2 av sine medlemmer ved behandningen av disse for vor by saa vigtige spørsmaal. Sigurd Lunde. Egil Reimers. Anton Kielland. E. O. Schou. Schak Bull. Kaarbø. Fr. Arnesen. Tryti. Ole Landmark. D. Muri. Danielsen. Olaf .Johnsen. Hassel. Fredr. Meyer. Anton Meyer. ^Berliner

Tageblatl"

om Bergensbranden.

NUssen

BERLIN, 2 0 . . ,TagLblatt skriver idag 6'rn Branden i Bergen: Meddelelsen om Bergensbranden har paa alrc dem, som kjender den voxende H,indelsby paa Vestkysten af N o r ge, gjort det dybeste Indtryk. Eudfiu har vi i N o r g e Forbindelser, hvis. Syntpathi for Tyskland England ikke helt har ud ryddet, og i u i saadan Ulykkens Stund foler vi det som en T r a n g at udtaic \ T sterke Sympati for det F D I K , Eop^Ki med saa mange Baand et knyttet til. Ingen Tysker har u d c i I<Vemod** modtafifct den sørgelig* w

;

f*« «riftirtnta.

%lctlp

SDen førfte oogn meb flæber og tæp»

Sergensfiranbett.

per fra „91ftenpoften"S inbfamllng cr

tommet fta ftctftlania. SDenne fenolng

$l$furaitferite. ^oraulebiget oeb be toll, fom manb

^orfficUigt.

ssurancebeløpene opgjort fil 35 mill.

Inbebolber ogfaa 200 noe ulbtæpper fra

og manb

tmeflem er fommel

„X\btni

liloibe

^egn".

(Sn ar.ben uogn m»b s

Eiendomsomsætningen og

meget

livlig,

Slu

ftøm

floeber og tæpper — bertblanbt „ Jtebe

om, hootL'be8 branbfotfifrtngsfelffaperne

fiaucc

fontlen be før omtalte fan næones: 50,000 troner fra 3o6. 31. aRoroindM, - kontorfolk er der 130 med 19 10,000 fra generalfonfut fetler tn, $aris, i til forsørgelse. A v mindre næ10,000 fra Seftlanbffe ^etroienmsfom-ringsdrivende var der 234 mod 408 pnnt, 10,000 fra SDen norffe Slmerifa» t i l forsørgelse og av større n æ - ! linje, 10,000 fra ffibsreber Slbolf 9In« ringsdrivende 175 med 275 t i l far-1 berfen, bergen, 10,000 fra Otto £Bosorgelse. Uopgit erhverv 28, alt- refens linje. saa 1459 forsørgede og selvhjulpne desuten bar $relfefiarmeens d)ef, som er direkte rammet av branden. Stamoel Sootfi, Rillet t i l bispofition Det er i k k e t i l at undgaa at 10.000 froner ao bet tttternationale Boder blir adskillig arbeidsløshet afoebfoarterS mtbler. ,. ter branden, særlig blandt forretÆonbolanfcr. nings- 'Og kontorfolk. For almindelige arbeidere, særlig bygningv tfong føaafon hor mottat Fonbolanfe* haandverkcre v i l dor b l i gxle t i telegrammer fra bronning 3Ileranbro an der, naar rydnings- og nybygnings- Storbrttannten og ^rlanb og fra ben arbeidet begynder for alvor. Ualtenfte fonge. Omsætningen av eiendomme i SDen britiile utenrtfsmlntfter ftf @bBergen er nu overmaade livlig. P r i - oarb ©ren bar perfonltg flreoei et breu serne ligger omtrent 80 pct. over til mtntfter Sogt og uttrnft ben bnpe de for to aar siden gjældende. Der beflagelfe og fnmpatl, b»ormeb ben brb er enkelte eiendomsbssiddere som ttffe regjering bar mottat mebbelclfen flar tjent hundredetusener, idet om branbcn i bergen. UtenrifSminifteflere av de mest værdifulde eien- ren flutter meb bisfe orb: SPlln oprig= domme utenfor brandstrøkct har tih*e fijmpati følger ©em og SDereS lanb. skiftet eiere i disse dage. Sorgermefteren i SBien. boftorSBetS* Paa telegrafisk forespørsel fra flirdjner, &ar fenbt ben norffe gefant cn Fredrikshald om i hvilken form man ønsket hjælp, har Bergens ord- hjertelig fonbofanfeffrioelfe. fører telegrafert at man ønsker un Utcnlanbffe btabuttalelfer. dertci og skotøi. Fredrikshald for„Serliner SDagebtatt" ffrtoer om mandskap sendte da undertøi o$ skotøi t i l 100 personer. branben i Sergen : SØtebbeletfcn bar paa aue bem, fom fjenbte ben ooffeube

formuer

Bergen, 20de. Ogsaa idag fortsatte rydnings•ubeideb med fuld kraft. D e s v æ n o or der riaaidt eu ulykke, idet en gut paa 12 aar blev rammet av en sten og døde. En løitnant liar ogsaa faat sit ene eie skadet av sten fliser. Der er voksende omsætning av Tiårer og eiendomme og prisfeme har en sterkt stigende tendens. Asfi/ui^anceselskaperne har opgjort assurancebeløpene t i l 35 millioner, men det er en almradelig mening at iikaden er mindst dobbelt saa stor, aaa de fleste lider store tap. Der kommer fremdeles stadig gaver og sympati telegrammer. Imergen haaber man at faa BOO telefonnumre tilknyttet centralein. Forøvrig benytte» den nylig oprettede i l post raegetw Om reguleringen "oreligger der endnu in bet* Kristiania, 20de . Det viser sig nu at der i de brændte strøk i Bergen var ca. 2200 beboelsesrum fordelt paa 600 leiligheter. A v de brandlidte var 892 arbeidere og tjenere med 535 Jil_forsørgelse. A v handelsbetjente

tjenes.

I 5lorS"« fenbing — er fenbt fra ftriflb

oil funne flare ben ocb branben opftaa eb« ptuallon,

finber

anla.

IjanbelSftatibenS

nen, er bet iffe mulig at ftgc naar ben

opli)SntrgSfontor at burbe ultale at efter be unberføfelfer man bar ber ingenfom^elft

SDe ftørfte

anfoar

etage.

5De fter*

feft InterreSferebe er feloføtgtllg Inbenlanbffe

bjælpefomiteen (5lontor l politlfammeret)

fetffaper.

Stil at orbne meb ubbeiingen er fra 5lctftianla fommft fru 9. e i l & a u, fom

ba for egen regning, oil breie ftg om

rcprceftntaut for ^ ø b e 5lorS" og fru

bette er iffe mere

fommaubørfaptein <& c o t t-tø a n f e n,

enb be altefammen oil funne greie uten

famt en ao „2Iltenooften"fl meDarbeibere.

at angtipe fine grunbfonb. SDerao følger

@n bel ao bpens bumer aSftfterer oel-

igjen, at ber beiler iffe er nogenfombdft

oillgft, faa man baaber, at (SjDebitto-

grunb tit at nære frpgt for felffapernes oorige føpenbe

2ben

3ntet blioer bog utleoeret ulen

efter ffriftlig refoifilton, fom faaes b^S

oore

noget ao bisfe fan

ca. 1 mill. fr., og

3mibtertlb er UtbelingSlon»

toret aapnet i Sernbaneftationen

t i l at nære

nogen frngt l faa benfeenbe. InbenbrjS

fommer

anftillet er

grunb

SDa ber er gaaet ff teb paa ba-

nen oil gaa burtlg og greit.

pollcer. føoab reasfu-

ranceforbinbelferne angaar, faa er bisfe førfteflasfes Qjennem mange oar prøoebe ^ra nær og fjern

feliToper, om Bois eonc og oilje t i l at

firemmer ber

f i? 1» Mfl tore flu* føi^MtfiArrt ofi life et

inb mebbet*lfer om en offaoilje, fom

nogenfombelft grunb t i l at totte.

er gripenbe.

3lo tegnebe gaoer note-

rer o i : borges ?Reberforbunb

ftr.

100,000

50,000

3oB. 2ubto 3^otoincfd

®et

forjte tog f r a brttnbenbe

ben

bt).

6Br. 6atnpbeU3Inberfen

„

10,000

flonful Gonrab 3J?ot)r

„

25,000

„

50,000

„

25,000

(SfifcSreber 3:6o ^aloorfon inbttt

„$ibenS Stlegn" ff r. manbag :

SfibSrebei Dfaf Diolg

BanbelSbp paa oeftfnften ao George, gjort bet bnpefte Inbtrnf. ©nbnu bar ui i 91orge forbinbetfer, Bois fnmpatl for £i)fftanb ©natonb Iffe belt bor utrnbbet, og i en faaban ulnffeSfiunb faler oi bet fom en trang at uttale oor fierfe fnmpati for bet folf, fom oi meb faa mangt baanb gr f nottet t i l . 3na,en tofter bar uten oemob mottat ben (ergelige branb* etterretning. SSraitoffabcn bctijbelfg ^ c r a ; c n s - f i r a n b e u . Um grunnen t i l branben melber branbfjef 9^ottanb: SEo ao Serfiabs folf Ru' neb paa lagret og henta nofo bit). SDei bar eit berrt ljoS meb feg. SDet fom buttaat ein baOe meb tjorebreo, fom laag ber, og bette fata fom frut. SDet freifia oetta breoet burt, men elben aat fo fort um feg, at belte lageret "fnart ftob i ljoS loge.

* 6 t or e gaaour flrønmer Inn fraa alle fantar. SD e n f r a n f f e r e g j e r i n g beø gjeoe 100,000 francs t i l bel branblibne i Sergen. borges branbfasfe fiaar faft for 12 a 13 milj. fr. Æasfen fjeo eit referoefonb paa 12 m i l j , og treng iffje leggja paa nofon efstrafontlngent. bongen beo oore i buen og fet paa fælffeg-

refubcret.

bomen. £ a n bubbe Bjoa ajltthelferj Sranbffaben fom fra forft ao oor paa ©amlebaugen. ftongtn beo gjeo rufet t i l ca. 100 millioner, er nu efter 20,000 t i l bei branblibne. at opgaoer fra be forffjeQige branbfors * ftfrtngfifelffaper foreligger rebuferet t i l S e r g e n 6 b r a n b f o r f t f t t n f l f t ca. 35 millioner. 5De brænbte bt)giiin = felf fap ger t)obbe en famlet ^fattetafft ao fr. oar interesfett for 2,65 milj. Td 12 mili, og oarcr og iubbjo oar as[u= SDerao oar reasfurert for ooer 2 m i l revet for fr. 21 mi&toricr. SSibere maa Nettotapet for felffapei oert 630,000 mebregncS at iffe ali uar asfureret t i l fom bet beffjer ao referoefonbet; bett fm fulbe oæibt, og at abffillig oar uaS= er paa 900,000 fr. fttrerer. 5lr. 35 mlO. ffttlbe faatebeA * funne antages at ocero bet nogenlunbe £ronbbjems branbforftfrette og rigtige belop. ringsfelffap 2It ben førftc falfnle, fr. 100 mill. oar Interesfert fet 450,000 fr. SDerai oar ooerbreoen, babbe oi rut oor mt§; reasfurert for 50 a 100,000 fr. tanfe om, men at oærbien ao bet breenbte * ifulbe funne rebufereS t i l ca. en trebjeSD e l b u s o i l l e oert refna t i l 2700. Sfngen tren part, bet trobbe oi bog tfft. SDet er i fara or bnen, melnar bel. ©Heft oet mtblertib et not beois for menuettenes bet fet upp braffur aat bei, fo fnat tilbøieligfiet t i l at gjore bet ftore ftorre og bet fmaa minbre enb bet oirfellg er. raab er. %\l bc broubltbte i SSergen @ln g a m a l m a n n beo brunne inne. 3ngen tjeo f< uar t i l igaar tnbfamlet alllalt 800,000 ban. ^>an bubbe l elt ao fmaug fr. — 5£o menneffjello gjeff altfo f . ^erreberne UUenSoang, Obba og ^infaroif bar titfammen beoilget fr. unber branben. 5,000. ^ra S3ofs bleo ftrafs fenbt ttlbub om af ta mot busotlbe.

Sitt ooer / 12 Inat fom SergenS»

SDlreftør %n ©jetbmg

„

10,000

ftclftiania ©laSmagaftn

„

10,000

norffe Srnggeriforen.

„

10,000

93eftt. ^etroleumsfompant

„

10,000

faa telfcnbe meb, ben oigtigfte fonftn-

SDen notffe ftore Sanbsloge „

5,000

geni utgjotbe be 30 a 40 utlænblnger

.Konfut 9^obettfen ^ammer-

toget

bruferbe

Inb paa

flatlonen.

SDet gif fra Sergen oeb 8' tiben om morgenen, ba tiben atlerebe

5lriftiania ftrebs ao SDen

forlængft

oar begrænfet og be reifenbe oar falbt t i l ro efter

rcebfelsnatten.

SDer oar

fom oar oanbret fra be brambenbe Bo-

feft

teller meb fine fufferter til jernbaneftatlo-

„

2,000

MeDig.

„

1,000

Slom Sjornfon

„

1,000

„

45,000

„

10,000

2Bend);tta og Slug.

nen. g l f SDe alt meb SDem ? fpurte ol en aobem." ^ o . " oarfoaret,menbantilfølet beroltgenbe:

3 0 oor ute l bpen, mlbt

oppe t ben ubeffttotige

«Paa „3norgenbt."S Slfte

tragebie fom

(Inbtit manbag aften)

utfptlteS og glemte mig fe lo rent. SDa

^giftenspoften^s

jeg fom tilbafe t i l Boteflet oar bet for fent.

lifte

(Inbtit manbag aften)

yltle ol tatte meb oar bnpt gre-

pet, branben trobfet alt, Boab fantaften forbaufet

Hougen øfi brenningen

ooer ben rent uBpggelige ro fom be

20,000 froner.

'on utmåle.

SDe oar ogfan

branblibte oifle.

ffjuJufec

^ . 9J1. bongen og bronnlngen Bar

5Det oar fom al foret teppe

i anlebntng ao branben ftillet t i l f!ifts«

tn nipeftguc fom mange træffenbe, bet

amtmanbens bispofttion et beløp ao20000

oar att, be rebbet.

oar faa

froner, fem oil blloe

ootbfom, at felo langt fra branbtomtene

bibrag tit nobltbenbe.

ftanb ftob ftifle, meb en ftol tøeten

at anoenbe fom

følte man fom om man fieftes teoenbe. 3 ben flaffenbe

bpfierrøbe

belosninn

branben

faa bet bete fantafttf! uBpggelig ut og røfen la ftg utooer ooer bqtn.

natten

bcn tljf?c i»rc$fc.

foælenbe

Bar fet mange ftor*

branbe, fa en, men jeg |ar albrig fet en bo paa faa øiebllffe foroanblet t i l en fræfenbe, fofenbe beffegrnte.

Doer

omtolea tneb beltagelfe i f

SerltnerprtS en branben meb /f

Serfiner

omtaler Sergens-

ben

fjørfie

^ageblatt"

beltagelfe.

ffrloer:

£efe

^pfflanb beltar meb 9Jorge i ben ftore

bet fjele ulte orfanen og foære branbcre

forg.

Slabene bringer fpaltelange tele-

fetlet gløbenbe gjennem luften, nei orb

grammer fra ftaa forrefponbenter,og ef-

fan iffe fortæHe om ben angft og ræb-

terretnfn.uerne om branben

fet, forbaufetfe og beunbring fom ele-

oinbuerne

menternes rafen fremfalbte.

SDet er

faa ufoiftøaclig, uforflarllg bet Bele. @n

2labfunbSgro8feier

fom oar

blanbt paSfagererne fortalte,

at ban

Babbe oæret meb oeb Slalefunbs branb, men ban Jjabbt albrig fet noget [Kili fom branben t Seryen. 31 o bote! ^orge oar ben øore ftot

brænbt.

SDeiimot

oar Botet Sottleoarb b^t uffabt. 3ften Bele foartalet er aofpærret,

faa begge

BoteUer aHifeoet er fat ut ao funftton.

i aolfiefspebittonerne.

SDe

bergenfere, fom for tiben opbolber i Serlln, relfte

bjemooer

opflaaeS

fig

meb førfte

tog.

Subfamlfns i Stocfholm tit bc branblibte. 3 f l . telegram t i l „9Iftenppften" fra ©toeffjotm er ber ogfaa ber fat (gang inbfamllng t i l be branblibte 3loiferne,

i Sergen.

beribtanbt ,SDagenS ^tpBet(

et", opforbrer fine læfere Ul at tegne bibrag.

j æ t n p t t ø a i i d t i t i Ber« n o r m e r e ind

fra

om alle

Skadens H m m .

Omfang. Den

jjjæip

franske

strømmer

Regjering

air

f r a alle Æanter, fra ^nbtanb og Utlanb, ftremmer ber tub Scotfer paa beltagelfe, ®aoer og £tlbub om &Jætp. bongen og SDronningen liar git 20,000 Ævoner.

5?rifttanta kommune Fjar fenbt fær* bige £ l æ r tit 50 familier eller ^erfoner. f r a ^llilitærelaten

100,000 T r a n e s .

€ t energisk Rydninasarøeide

«ienreisningsplanerne

©fterboert fom nærmere og fnlbige

igang,

iorden.

fiøoe at oære nogen

birefte

9£øbs* i

©nfetyeter om ben frpgtellgeSranb inb*

t i t ftanb paa SKat og &UB, felo uten •

leper, faar man

nogen £nælp utenfra, berfom be afteb; j

et florere og nøiag*

tigere Sittebe baabe ao SranbenB for*

borgere, fom er fparef for Ulnften ull

lep og herjinger og ao ©fabeuB Om-

aapne fit alerte og ftt &u6, tnbtH be

fang og ^tlftanbenjefter ben ulpffelige

miblertlbige f oranftalmiugcr fra tfom

SlbBøaabe, fom i ben mørfe fiormfuf*

munens og bet

be 3anuamat er ooergaat SeftianbetB

begpnbe at

Og ben franiTe .^cgiering — f ranf* rige fom fjæmper en Stamp paa Sto og &øb for ftn ©ffiftens! — b,av ffjænfkt 100.000 francs i i l be branb* ttbte. ?iorfI fteberforbunb l;ar fttflet 100,000 Sit. t i l SDiSpojtiion. Slo ftor* j re Stbragspberc blanbt ©nfeltmænb fan næoncS/ at foruten 3>o^. Subo. 3ft o ro i n c f e l tjar ogfaa ©ftosreber i l j o . & a i o o r f e n gtt 50,000 5*r., Ornig 25,000 Sit., .Honfut 2)lorjr 25;0o6 5?r., flere bar ^ i t 10,000 Sti. og 5,000 Rr. .^Jltorgeuotubcfs^nD* fomttng f)a0De tilOusbag U. tO gcu mb* :

Offentliges ©ibe fan

træbe

l funftion.

sjr^

;

.£>ooebftab.

Slalefunbs Sranb oar forbolbet i ben« ne tøenfeenbe uenbelig

mer

fortotlet,

bliv i Regelen i {life £llfælbe — fom

bér maatbU

tbet

ben bele

rimelig er — iffe t aue SDetalfer tjett

Sp, praftif! tall, oar lagt i 2tffe, faa

forrcfte. —

iffe cn forretning — cg iffe Oplag ao

SDe forfte

fprebte

©fterretntnger

©rænferne for bc brænbte er

allcrebe

for

©trof

oplrufne,

oifer fig, at alt inben bet er lagt t ®ruB.

og bet

Sranbomraa*

SDe gjenftaaenbe

9?øb,

nogen Setnbning ao nogen Sirt oar t Sebolb, og b e t e Sefolfning,

13,000

Sttenneffer, rjuSutlbe og uten 9)lat eller nogen ©lags £>jælpemtbler. SDerimot bar Sefjooet

3Jlurc fan oiftuof fun i ringe Utftræf*

for St l æ r,

baabe ©angftær og fanffe færltg ©en*

brænbte

gctoi oæret ftor ogfaa unber SergenS*

b,oor iffe ben

©teber,

gjennemgripenbe $cgu*

branben, og ber

fom bcn Ijurtige og

tering, fom allerebc er beftuttet, fom*

rife føjætp utenfra oiftnof fom en reb-

mer i 33eten for £>ufenes ©jenopførel*

benne ©nget for mange.

fe.

jlife Utpffer ar (Sn

Spgnlngor,

botbt ftg faa gobt, at

bet

fom bar

f o r unber

attfe b u r t t g £>jætp

bobbzl &jæp.

fom gjen*

©clofølgeltg bliv bet en

oanjfeltg

ftaar ao ben belt tillates bennttet naar

Opgaoe for Spens

Sogningen ff at pjcnreifeB, er ben noe

alle be branblibte ooer ben forfte oatt*

Selefoncentral.

ffelige Xib uten altfor (tørc ©aotu

SDen oar bpgget

Sernbeton og oar netop færbig tit at tagesi bruf.

Sranbfolf SDagene efter Sranben bre* fpftematiff

fprænge neb

SJturrefter fom oar farlige ir la ftaa. SDet oifer ftg nu, at bet nøtagttgc 2tntat ao brænbte &ufe

393, au

bisfe er jo en ftor SDet meget Sogninger. 3000.

SergenS

fcære.

SDe IjuSoilbeB Stntal er

SDet t)ar oift ftg at bisfe for.

bolbSots let bar

funnet

rjjælpe

OJtpnbtgbetcr

fiffert nife ftg ©Imailonen

f orøortgt bar Ingeniørtroppet og

oet meb

9Jceu

©tnre at

fen. &oab ber bjttu* bet.

ftanter, fra nær cg

fjern

fra atle [trommer i

inb, nil lette OpgaoenS helbigc 2oS* ning.

Cg naar faa Sanffeltgbeterne i

litt efter litt oocrninbeB og be fom øfonomiu* bar libt

meft, blir

bjutpti

paa fote igen — ba v i l oi fiaape at

uuberbiingeS I benne i — øfonomitf

£enfcenbe

ben

for bc nærmefte SDage, faa ingen bar

ftorftc Ulpffe, fom i beu nnere £ i b bar

beheoet at fampere unber aapen &im*

ooeioaai oort

met, — faale es fom f. <5ff.

tit bet ® o k for nor biififge oefttanb*

Slfæt*

bel oar unber Slalejunb&branbnn.

Sanb — ntt oenbe ftg

Jfé ftooebftabo forfatte rtfe

Utøifling,

bet bele tat fan man uetbtgois gaa u i

a- bc brænbte

fra, at ber bos» 3000 .branblibte i en

fom jjSrgl f o n l r ao ftn

Sp paa 80,000 Uienneffer iffe nil be*

tiDBmæSftgere og mer tjenlige tor ben fremttbtge Sioerpoot.

itoarialer

Utotfting

fra

fenbt

©ant*

tetsforentngen og fra ^rtnate fra nær* fa'gt alte fanter.

Slngaaenbe Sflbens Opfomft Ijar ^Hpgterne oæret mange og mea/f for* ffjclligc. SDe fom botbet fig meft, gaar bet cné ut paa at bet ffutbe nære gnijjer fra en Sufferbaats ©forfte:; < ler en ©ffptofion paa en 9)cotov.baaf. fom laa oeb Serftabs Sob, bet anbet fier at man babbe oætet lube paa Serftabs Sager, tjoor ber uar mange ,r

I brænbbare ©afcr, meb bart V I J B . SDet oil muligen bit opfiaret oeb 1

Sranbforbør.

©enere melbeS: Om

SranbenS Oofomjt

f)?ter bet

t bcn officierte Rapport, at Den frotbe? at to uirbeibere 2lnb?r6 91 a f e n og Stnbers

S ø r t n es

fom meb

bart

SpS 'for nær nog^n Saller ^iærebreo paa Serftab's 9ager.

SUleD

Slelefonforbhibclieu

frcmbelcs life

n&ptirtbt

ffai tale meb mat

ntan

JUfBtfclefonftattonen. SergenS Selefonfetffap ger

gamle

bet

ben man

5?riftian{ fenber fulbftajnbio Befloeb* n i n g for 50 l>*ffonet?.

bubjeuDe tit

^mtblerttb bar fjopt

Staoan*

Setefortceniralapparat

f ormanbffapet l)ax nebfat en fomite, fom bar .b,°lbt

mote

tirSbag.

beftuttebe at fenbe Sergen

Wan

fulbficenbig

man oil meb bette fe al faa tftanb eu

betlæbnlng for 50 perfoner.

mtblerttblg Sentral for 1000 mbonnen*

blio

er.

firmaer l ftrifitanla og fenbteB meb bet

fra

Slmerifa er b f t i l t et

(Sntrab

Inbfjobt

bos

ftlæberne forffjeltige

orbinære tog tlrsbag aften.

SDe

^ar

en famlet oærbl ao ca. 8000 fr.

oil

futbt oof

fom

SDenjlagB er ogfaa

fjelt rutnevt,

borb t i l 3000 Stbonnenter.

ev gjort beotfer

Og ben tlfe &jætp

SPIabrasfer.

;I)e ftefte minbre forrentinger bttr

ntng benptteS unber ©jenopbpgning ao Spgninger paa

uilaant et

fiort Jlntai tlfbteppcr og

bragt 56,540 éx. og fcatebes \ oeooltt Stbragtne ai fhotume tue og oil fiffert futmue op t JJ(iL ioner, filten bet ter nof ogfaa Læube at uei V i i n g c & ! oen ©tan^ cg tu|ener ao ftomplifattonev, fom oil ypftaa t benn? \cr . SergenS Si) jaa ghmrenOv :panDcls* pertobe, oolDer uberegnelige ^.ap, fom fun De alter tærrcftc tjur as|uvevr ftg mot.

250

u l l opftaa

Slite- « a l i e r

TcorbcnB

forfoarsmtnifter, ©tatBraab ^ o l t * f o b t bar oæret i Sergen og fonfeiert meb SpenS Slutontetev og bet er blit beftemt at ingeniør* og ©apørtropper flat opføre ^obbaraffer ruubt om i Spen tit be føttSutlbe og tit mibter* ttbige kontorer og f orretningSlofaler SDet fan t benne forblnbelfe uæoneS fom et Uuftrerenbe ©ffempet, at iffe miubre en 20 ao SpenB 25 £ a ; blæ* ger bar tmftet fine kontorer. ^ ben famme fatfatning er ogfaa et ftort Slntal Sæger.

Ottraab om ftøttc fra - r a m m e n . Stmtmonb

^tatou,

(Murfiab og orbf^reren fenbte

tlrfibag

borgermefter hornete,

et opraap

ut»

t i l bpens

borgere om at pbe fløtte t i l be branblibte t Sergen.

(Teokningar af G. af Geijerstam.)

J a t t e b r a n d e n

J å t t e b r a n d e n s skador anslås nu till omkring 35 mill. kr. K R I S T I A N I A den 2 0 jan. (Från St. D :s korrespondent.) Enligt Aftenposten sktulle de nåfrmare ofrvenslagen oifver Bergenbranden ge vid handen, att skadan endast skulle beldpa sig t i l l omkring 35 0 0 0 0 0 0 krAldrig tidigare ha Borgenboroa lagt gin eanna k a r a k t å r tydligare i dagen fin niz. Ingenstådes markes någon modlofmet, icke en gång bland dem som drabbate håpdast. Alla tala om framtiden och<alla gripa sig med energi och intresse an att skapa en ny etad. Det har tidigare omtalats hur man skrufvat upp hyrorna for våningar och affarslokaler. Det visar eig nu åfven att huspriserna g å t t enormt i hojden. En liten gård vid Torget, som for ett år sedan såldes for 9 0 0 0 0 kr., har i dagarna sålts for en kdpesumraa af 2 0 0 0 0 0 kr.

O m k r i n g 1 % million kr. i gafvor till de nodlidande. Ailtjåmt mstrbrnma rikligt mod gifvor t i l l de nodlidande i den hårjade staden. Fralsningsarméns chef, general Booth i London, har ofvorlainn&t , ; O O 0 0 Vr TV.n H A T ^ H M I C A kamit*Jn har nu erhållit omkring 1 1 / 2 million kr. i enbart penninggåfvor. Matfrågan har också s å godt som omedolbart ordnats och staden har fullt tillråckligt for den n å r m a s t e tiden. Den allmånna undervisningen bdrjar å t e r någon af de nårmaste dagarne, hvarvid barnen från de branda skolorna komma att fdrdelas på dem, som skonats af elden. Dessutom planeras att 400 barn skola oiverflyttas t i l l Aalesund. Engelske ntrikesaninistern sir Grey har personligen skrifvit ett bref t i l l norske ministern i London Vogt och gifvit uttryck for det djupa beklagande ooh den sympati, hvarmed engelska regeringen mottagit meddelandet om branden i Bergen. Vidare har engelske ikoneuln meddelat, att engelska rege! ringen skall gora allt for att underråtta tillforseln af lifsmedel t i l l de nodlidande. Med anledning af den norska regeringens «var på <*«n franska regeringens anbud att stalla 1 0 0 0 0 0 fr. t i l l diRpesiti on fGr de genom branden nodlidande skrifver Tidens Tegn b l . a., att detta «var har afgifvits efter konferens med bergenska myndigheter och kommer har i landet att mottagas med alimånt g i l lande. I Efter ett forslag från generaldirektør e n for statsbanorna har det beståmts, att gåfvor t i l l de nodlidande få skickas fraktfritt med jårnvågcn.

B e r -

gen. Liflig

verlitnmhet omraden.

alla

Som man kunde vanta af bergensarna, ha de redan arbetet på återuppbyggandet af sin stad i full gång. Telefonen, som genom eldsvådan berofvades sina båda centraler, har nu provisoriskt installerats i Logens hus. Man har skaffat telefonbord från Stavanger och ett par andra stader och inom 1 4 dagar beråknar man att kunna åstadkomma forbindelse med cirka 1 8 0 0 abonnenter. For att något afhjålpa telefonbristen har man organiserat en lokalpost med 8-6re3 porto. Brefven utdelas hvarje timme. Eleverna från de skolor, som blifvit husvilla, ha dels fordelats på de andra skolorna och dels har man åtempptagit undervisningen i hyrda lokaler. Man hjalper hvarandra så godt man kan. Stadens ena hogertidning tryekes sålunda på Socialdemokratens tryekeri. Om några dagar oppnås den icke skadade delen af Grand hotell, och forlåggarfirman Grieg, som forlorade hela sitt tryekeri, har redan fått upp maskiner från Kristiania. Planerna på återuppbyggandet af de hårjade kvarteren behandlas ingående och stortingsman Mowinckel hoppas for sin del pa att få t i l l stand en skandinavisk arkitektkonkurrens. En miingd fråmmande arkitekter ha redan infunnit sig, hvilket våekt stor indignation bland Bergensarkitekterna. Samma forhållande år rådande inom åtskilliga branscher, men bergensarna ha i forstå rummet kommit ofverens om att gynna sina egna. På ledande hall fordrar man att kommunen skall få obegrånsad expropriationsrått inom det hårjade området for att regleringen skall kunna geuomforas på mest praktiska satt. Dock skulle vissa storre firmor ha fSretrådesrått t i l l sina gamla tomter. Hur

t&rniih jobberi

lill

samvelslost ftififjaa.

Vissa jobberier ha naturligtvis icke kunnat nndvikas — aamvetslosa affårs- j man finnas j u ofverallt. Men man kommer helt enkelt att publicera deras namu, och blotta hotet hårom har medio rt, att jobberierna i bog grad ha minskats. Man arbetar nu på barackerna, hvilka upptaga en areal af 4 0 0 0 kvm. ILjålpkommittén fbrfogar ofver mera ån 350 000 kr. och bidrag ha instrommat från alla hall. B l . a. har frålsningsarméns chef, Booth, skånkt 1 0 0 0 0 kr. De många sympatibevis som instrommat från utlandet ha viickt stor tacksamhet. P å en forfrågan från engelskt ball hur man bast kan hjalpa den så hårdt drabbade staden har man svarat, att detta låmpligast sker genom lattnider i den engelska blockaden samt dispens från vissa engelska esportfdrbud, hvilket skulle vara af stor betydelse, nu då staden skall återuppresas.

erkånna.

Det b å d a arbetarne has grctsshandlare Berstad i Bergen, hvilka 6om forut omtalats ha uppgifvits vara orsak t i l l den ohyggliga branden, ha nu infor brandohefen och åfven infor polisen erk å n t att den ene af dem bar ett bart ljus inne i varumagasinet och att detta ljus kommit for n å r a en tjårdrefs-j bal, som dgonblickligen f a t t å t eld. Assuradorerna hollo på onsdagen ettj mote i Bergen. Dårvid konstateradee, i att forsåkringarna for losbre och varu-' lager i>PPgå t i l l 2 1 millioner. Det har, visat sig, att den norska brandkassans reservfond t i l l fulle tåeker brandskaidan å den fasta*ogendomen. Nu sedan'. | man fått t i d att n å r m a r e ofverskåda Iforodelsen, beråknas, enligt från kompetent hall lamnade upplysningar, a t t jden «am-lade skndan knappast nfverstt ger 4 0 miiiioner. BftrnenA 'Hankdo^fer uttala, att. Htadcuaj )

jår b å t t r e ekonomiskt nistad å n någonisin. Bankerna skola kunna mota de betydligaste kraf. Ingen som helst depresj o n kan spårae. Tomtprisen ha g å t t upp å n d a t i l l ICO proc Vårst drabbade å r o kontorspersonal, butiksbitråden och småhandlare, hårvidlag kråfves raycken penninghjålp.

B e r g e n .

Elden nppkommen senom våidslttshet i ett lager. — Atkitekttallan ntlyst f5r restaurer ingen ai det brunna området. — Forslag om ezpropriering. Enligt hvad som nu meddolaa, har man fått klarhet 61'ver orsaken till eldsvådan i Bergen: nu har namligen en hos Berstad anstalld person bekant, att hau och en annan person auvåndt ett oskyddadt tandt ljus under arbete med framtagandet af varor. Harvid kom ljuset f6r nara något lattantandligt, och inoan man rått viaate hur det giok till, slogo flammorna upp rundt omkring, ech alla bomodanden att alacka elden voro fåiiinga. De båda mannen maste slutligen rådda sig genom en skyndsam flykt, Man har vidare konstaterat, att mattillgången vål råeker t i l l . Dåremot råder stort behof af underklåder och sangklåder. Omkring 3,000 personer ha blifvit hemloga, och bristen på logi gor sig i hogre grad gallande. Den komrauuala n5dhjålpBkomitén haller på att uppfSra S00 I baracker, och vidare har stadsfulljjniiktigee ordf. uppmanat allmånheten att anmilla eventuella uppskortniDgar på hyror — vederborand; s namn komma «ut pubhoera^. Efterslåckningen pågår ailtjåmt, och språngningar måate otta Jtøretagas. Den stora och ncklvåndigu reglering af de contral» stad.-jdelarna, som Bergen s)ålft haft svert att genomffira. kommer nu att bli en verklighet Man beslot vid ett m5te i Bergen i onsd. middag att inbjuda till en bela Norden omfattande tiiilan for återuppbyggandet och planeringen af den nedbrunna stadsdelen. Stiftsamtmanden i Bergens stift har sandi statsminister Knudsen ett telegram, hvari påyrkas, att Bergens kommun måtte få oinakrånkt exproprieringsrått Stolder ha fOrekommit i rått stor utstråekning, och sårakildt ha pojkar hållit sig framme, :

Fftrluatern* v i d Bergens bramL

Upphofsmannen till olyekan I

B r a n d e n

Ett nytt Bergen fardigt om

"Endast" cirka 40 millioner. — Nornes brandkaasa har tillrSckligt med pengar inne.

fem år.

(Telegram till Goteborgs MorgonposO.

Ett nytt Borgen fardigt om fem år.

STOCKHOLM den 20 jan. Enligt hvad Dagens Nyheters till Bergen utsånde korrespondent meddelat, torde skadorna vid branden knappast ofverstiga -iO mill. kr. enligt hvad som uppgifves från kompetent hall. Norges brandkassa meddelar nu att dess samlade fOrlust utgor 11,809,000 kr. och att brandkassans reserver uppgå till 12 m i l l , hvarfor det sannolikt icke blir nodvandigt forelaga estra utskrifningar.

Lifvet i Bergen bbrjar å t e r fungera som vanligt. P å tisdagen blefvo da afs p å r r a d e b r å n d a tomterna efter foretagen inspektion å t e r oppnade for huså g a r e och affårsmån. De husvilla anses nu bårgade. Många ha placerats ute p å landet och klåder har man nu något så når tillråckligt. Bristen p å hotell vållar den starka resetrafiken stora svårigheter. De kvarvarande storre hotellen åro blott Hospitzet„ocJL Smeby hotell, som for lange sedan åro npptagna till sista vrå. De mindre hotellen å r o åfven ofverfulla. Hotell Norge hoppas man få oppet om 1 4 dagar. På tisdagen installerades den från Stavanger inkopta telefoncentralen i stadens gamla traditionsrika klubbbyggnad "Logen", eom i sista minuten ji-åddades. For att i någon mån afhjåljpa telefonbristen har postverket uppr å t t a t ilpost med utbåring hvarje timi me. Den med Bergensforhållanden forjtrogne byggnadschefen i Kristiania anser, att Bergens panyttfbdande skall kunna var*', fardigt om fem år.

Xlmt$

a m

aller

tøelt*

« o m JRicfcnDrttttb \n «erflcu. 5E>ic nuninc^c cinfleheubcn a u S f u t j r l i d j e n S e t t db t c iibct t>tc fmtybazz Æwr.bfatafrroplie ih ber ctltzn $anfcfta&t SØcrgcu biefen cinc Weifjc »on feffctnben, aum Xcil merftourbiaru © i n 3 c I i) e i t c n. 3u ?lnf<inft olmtc nicmnnb, tuclc^cu l t m f a n g bie (Sft= faht annefimen fonne. Sicbt tfebraugt [tanbcn bie Sn» Vd>cucr iu bcn ©trafoen ber Stabt unb Midten auf bai fdjaiirtG=grofeortigc ©dmuipief, lute bie glammen bie alten .âufet: in ber Stranbgatc unb bie borttgen oô&cn S5>arcn=lagcc uersehrtcn. ©n"t airmoMtdj begrlff man bcn furdjt» Iiaren Grnft beu ©adjifagc; unb ba loac bas aufcftauenbc SpuMilum mit eincmmnl lute lucrøerent. 2:ie 5(ugit tuar erlnad?t; nientaub lv\i'%ic, db ba5 geucr nid&t aud} fein $ctm exretdjen imtrbe, ntodjtc cå andj ncdj fo fem bclegen fein. Unb min fanten aus ben breronenben îcviettt im ©alopp SSagcn bcrnngeroft mit gcrettcleu 5Tofttarfetien, Mrfuubcn, ardjibcn, ©elbfdjranfcu uftu.; .âfttDag^n bouncrteit bju utrb juritrf, aUc gum SJerftcu bela bcn mit gcrcttctcm âus-rot ursb ^npentat bon afiertet l i r t ê ntfbr bie glanimeu ftd> attébreitctcn, nm fo uuertrdgilid>!r rourbe bie .«otfcc. ûnbert SWeter i>ott beu bwmtcnfcen ©ebaubeu entfernf tnar bie ©fut fo gra>ft, bag felbft bie, bie ntcbi in ber SStnbridtiung ftaubcn, fid) bie $>utc Dore <53eftd)t batten mufeten, ba bie ftitøc fonit'nicbt auSiufialteu mar. £>abei luar ber orfauartigc SBinb ciftg falt; in ben ©oltefdjaxreiv in bet ôftannisfirdje iiutrbe gi-bcijt unb §tét fttitbcu aaMrcidje Obbadrlofe eine erfte fibere unb tuarntc 3uflud)t. S>et SSedjfcI ber (Stimntung fant befonberé fcblageub tu ben ©afthbfen aum auSbrudf. %n Sfrafbtø S>oteI 3 . 93., einem befanutcn, gebicgeneu aften 23crgeuer ©afrbofe, febtcn bie (Mftc aud) nacb bcm Slnabrudje ber Seucta&runft tubig ifjre .iWablacitcn unb trjrc Untevljal» tungen fort. Sann aber, mit einem ScMagc, begrtff man, bag ber ©aiibof tu untnittcfOarcf ©efabc ftanb — et ift auc& totrflid) bcn flammen gana S"'-» Opfet gefafleu —• unb nun ficften bie ©ofte alle?, ©rfjåiffelu uub Stoffer, tm ©ttrfjc unb nxtrcn nur ned) cttf 91 c t i u n g bebad}L iPimtcbe bon t^nen fludjtctcu fid) in bai uafjebclcgcnc Sweater, baé m ber mtic be§ groften «pTafec? C*ngen fte&t gckug, ote]en 25au, obgicid) cr bon einem îanuuennteer um-gebett hxrr, _butd> SBcrwierttng im grbfvtcn røaRftabc j u retten, 'fet 3funfciuvgcn, ben ba§ JHiefenfcuct au?fanbte, mar fo ungebcucr, baft iu beit eutlcgcuften Stabtteikn, ja fcfbfi m i,em mestere .fiirometer Don Størgcn ctttTcrnten Certcbeu 2Rtnbe bie iicuie unansgefc^t auf bie Sofdjung bet uicber=> ftromenben gunfen bebad)t fein nntfeien. @S twtftcbt ftch, baf5 bet bet unenbficben êrmirntng unb Grregung, b:c bie SWcnfdicn ergriff, fid) mandjcrlei iOierfm u r b i g e ? ercigncte. © 0 fab man in ber ©tranbgatc etneu SWann cilig fein $au« octlaffeu, ber iu jeber §anb cinen JHegcnfd>iatt trug — ber alte ^nftiuft ber 23emo&ner piffet 9K'gcnfMbt, beten fttn&e*, mie tmnt fojerjtocife fagt, nut ©untmifebuben an bcn giijjcu geboren merben, mar feKrft tu ber 9tet bcS gfeuerjg nirfjt 311 unterbriiden. ©tn civbcrer Wlcnm, ber fein $au§, mit attcm, luas barin mar, tn flammen aufgeên fab, loarf eine ?htgetfd)ere, bie cr im t" ber ,v>anb biclt, gleid>mutig iu§ fetter unb fagte: Æit bte babe icb jefet teinen CSjebrattd} meljr." gin [vliid>t« ung ixug afs ge tettete £>abe tu ber cinen ioanb einen ©tro'b= hut, tit ber cubern cinen ô^leufaften. din »o^gcna§tter .<5err fd>lcppte iu jeber $anb cinen pcretteten Câmpagnete f orb. Ser Crfofg btefer 9lettung murbe i"ibrigenS baburdi mcitntltdj f?crabgcm:iibcit, bnf^ ottrcldjc ©ttafeenjungen fid) auS ben Sbrbeu mit mefacve.it <Hafcfan bebientcn 2>er Axrr mar burdi bie fdytocwn SV&cbc bebiubert, ibneu au fMgcii unb «rufrtc fid) bdmit bcgniigeu, fid) frciftig iibcr ^ê «ctbcrbtbeit ber moberncu ûgenb au nufjeru. )&c» merfensmert tit, bafe ber fprtdjip6r«idje (Bet gen e t $ u = m o r bte SBiitget ber ©tabt felbft iu biefen føroeriten ©tunbcu nicfc/i ganj oerfieR. 3Kan borte fagen, cS fei nur gut, bag getabo bai ®cfd)a:ft5utettrf beu ^fmnmcu anm £p]ct gefauen fet, benn bann mcrbc man bod) menig,fkn8 md>t fo uiclc nette Xeppidjc branden. 8tn bie 5?rrroN»n, bie. burd) bte Sd)redcn§tTaebrid>t fa^ciger^dt, nad) 9?crgen famen, ridjretcu bie JPutget bie traniféc gragc, ob fte audi t^rc eigcncn Kafterapparatc mitgebraebt natten, benn bte SOarbicte tn Sergen feien gvojjtenteils abgebrannt unb, lomctt fte bas uiebi feten, giiterten ifac i&aube fo, bag eS n:d>t gut fet, fid) ifjnen anautietttauen. SJetatttge ?te'uyc= tungen 3-eugcn jebenfalls baoou, mie gefagt bie iScboIferung bet «oiaftropfa mtgegcutrat; eine ^ i t t i f ift irot* aUcr vpajxeden aud) ntcfft cinru SlugcnMid entftanbett. m

vez un inc e n d i o ha destrufdo ln pintoresca ciudad noruega. Era una cosa que se esperaba siempre, porque Bergen nos da ba toda su impresion de ciudad sin cimientos. tan ligera, que un dia habfa de arder y consumirse; algo asf como esas filas de soldaditos de plomo que colocan los nifios en orden de baialla, y que en tocåndole a uno ruedan lodos. Contribufa a esta impresion la historia de la ciudad, una historia trågica, de luchas y combates desde su fundacion por Olafkyrre, de batallas civiles y revueltas en la aniigliedad y porinccndios que la asolaron mas dc una vez. como sucedid er. 1702. Por eso la preocupacidn del fuego era allf comun a naturalcs y extranjeros. En todos sus museos se vefan multitud de aparatos de extinci on de inctmdios; y liltimamente las grandes obras hechas en el acueduclo que alimentaba el Svarldige, inmenso deposito de agua en el fondo de un valle sombnb, rodeado de altas montanas, que le daban aspecto dc embudo. permitfan creer que en la ciu' fu W Om lu Hiilliluu lu.imo, Pero los extranjeros nos inquietåbamos; nos inquietaba mas la vista del aparato de salvacidn dc incendio que cada uno tema al lado de la cama, que la idea del peligro. Dormir con un aparato de aquellos å la cabecera del lecho, era algo asf como estar en el camarote de un barco amenazado de tempeslad con el salva-vidas å la vista. Mås de una noche di vueltas a aquella larga cuerda sin nudos, en cuyo extremo habia unas argollas de madera. <,C6mo se utilizarfa aqucllo? Parecfa como si hubiese una de dmarrarse a la punta para dejarse caer y estrellarse con cuerda y t. do. y, sin embargo, en la placidez de aquellos dias intcrminables, cn los que un crepusculo se um'a a otro crepusculo, triunfaba la poesfa de las casas de madera y se vefan con cierto enojo los soberbios edificios de piedra, como el Banco y la Bolsa. Bergen antes que nada era pintoresca, por su desigualdad, por su animacion. por su colortan original y tan vivo. Su calle mas animada, Strandgaden, era como la espina dorsal de una peninsula que remataba en el parque de Nordnas,

ESFERA

pegados al cristal no se vefa å nadie nunca; en el bajo un rotulo rezaba que vivfa allf un senor Paterson cualquiera; pero sobre la puerta una låpida nos decfa que allf nacio y vivio mucho tiempo Halber^, el Moliére del Norte, el creador de toda la literaiura escandinava, no ya solo de Noruega. Aquella sugestion parecfa rodear de poesfa la verdosa casa de tablås y lodas las mananas, al abrir el balcon, se daban menialmente

TRA

los buenos dias al vecino.

Vista parcial de Bergen, desde el mar avanzado en el mar frente al bello espectåculo de su fiordo marcando el rumbo de ese misterioso pafs de los hielos que empieza en el Cabo Norte. En el Tover se vefa la sfntesis pintoresca de lostipos noruegos, sus mujeres enérgicas y vivaces; sus pescadores y marinos. de cara sonrosada, alta estatura y aspecto de hombrfa de bien; ese aspecto de los hijos de pafses en los I U I U M L . rn

.1 •

i .1

descnvuelvan las luchas entre los hombres. Bergen debfa su rhueza a la liga alemana de los Hanseålicos, y allf. en el viejo muelle se conservaban su museo y sus casas como una pagina de historia viviente; y hacia el otro lado... mas alla..., mås alla... se iban extendiendo, entre estanques y jardines, casas pobres, lindos hoteles. buenos museos, iglesias y hospitales: la ciudad de las sie te co linas, como por tener esta semejanza con Roma se le ha solido Hamar, presentaba una variedad siempre amena y renovada. que ahora apena en el recuerdo. Los telegramas no dan delalles d:\ siniestro. Por ellos no podemos saber bien la parte que ha sido destrufde y creemos que se ha perdjdo todo. i,Se habrå perdido aquel viejo teatro de madera que dirigio Ole Bull y que fue' cuna del arie nacional porque allf estrenaron unos muchachos desconocidos que se llamaron Ibsen y Bjoerson? i,Se habrå perd'do aquella vieja casa de madera que se alzaba frente å mi hotel en la misma Strandgaden? Era una casita modesta; en sus ventanas con corhnas blancas y tiestos de flores

Pocas ciudades del mundo tan activas, tan honradas, lan trabajad >ras y comerciales como Bergen; m å s inocentes y mås sanas. No la conozeo en esta noche de nieve y obscuridad que ha iluminado su incendio; la veo en sus dfas de sol y en los crepuscuios claros de sti cielo sin estrellas. con su luna tan vertical y tan pålida como una rodaja de limdn. Los ultimos dfas de mi estancia en ella fueron los primeros de esta guerra europea que sufrimos; los telegramas que narraban las primeras batallas se exponfan en la puerta de las redac_ , ... i' ' . ju ;r. n —u gen se agrupaba å leerlos y después hombres y mujeres se retiraban llorando, conmovidos por el dolor de los olros pueblos. En pocos dfas los efectos de la guerra se hicicron sentir en una atroz subida de los vfveres, ya de suyo poco variados y poco abundantes. La situacion de Bergen debfa ser ya ahora bastante triste, y para colmo, como si el soplo de destruccion que pasa por Europa no quisiera perdonarla, viene la destruccion y la miseria de miles de familias sin hogares. Nosotros no podemos dar todo el valor que dan los noruegos å la palabra hogar en medio de una naturaieza tan inclemente y tan dura. V, sin embargo, esa supresion de ciudad flotante, de ciudad fragil, de ciudad marina que nos di6. perdura en nosotros tanto, que se nos aparece como si en vez de quemarse y dcstruirse sus casas no hubieran hecho mås que cambiarse de lugar como una flotilla de barquichuelas que bien pronto se han de ver mås solidamcnte ancladas en el mismo sitio. C A R M E N DU BLIRGOS (Colombine)

Una calle de Bergen

Systemer eller Mænd

1^ v^^N^jj/^

^ ^ ^ ^

l>er £ortælle<* med K r a v Palideldgthed, a t man har Overveielse

skandinavisk

s æ t t e i g a n g en Konkurranse

Reguleringsplaner

ni K ten Bei

Uttryk for sympati

Folkeskolen. 1

Eleverne ved den n e d b - i æ n d t e Fortunen 9kolo har siden branden maattet v æ r e uten skolegang. Det Ordføreren, Bergen. samme er tilfældet for L u n g e Stortingsrepræsentaterne fra gaardens skoles vedkommende da , . . „ .... en del av skolens lokaler har v æ - ; Aalesund og amterne Romsdal og 3]f8nS Ø k O n O m i S k e Stilling anvendt t i l brandtlidte og t i l | Stavanger, u t t r y k k e r herved vor inderlige deltagelse i anleduing i n d k v a r t e r i n g av soldater. Det viser sig heldigvis, at den den store u l y k k e som rammet F r a mandag av v i l i m i d l e r t i d Skade Branden har forvoldt ikke Bergens by. begge skoler s æ t t e s igang, idet er s na stor som fra først af anBarman. Vassbotn. Otterlei. elever fra Fortunens skole v i l faa taget. M e n alligevel v i l det blive R æ stad. Kristvik. Hestnes. sin skolegang paa Nordnes et tungt T a g for Bergens K o m m u Gjedrem. B i aut. A u s t b ø . skole og Lungegaardens skoles ne o g Borgere at faa Gjenreis^ G a i d . Hidle. elever v i l ta sin egen skole i det b r æ n d t e Strog. bruk igjen. V i har igaar havt en Samtale Ordføreren, Bergen, med Hyens F ø r s t e b o r g e r m e s t e r , Upskaka ved meldingi u m den Sjjrængiiijjstørtctoct Olaj O l s e n , om den financjelle fæle branden i Bergen maa t i n g Stilling efter Branden. Borgerme- paagaar meb fulb fraft op, igaar i Tn^nna--ryr nore og søru Beryuusteren udtalte hia m i t . a n d e t : ftorre utftræfftng enb ttoltgere. 9(0* bus, Stavanger og Haugesund „ B e r g e n s K o m i m i n ^ - v i l ikke [bærringen bulber ^ubltfum en bel b æ r a fram si djupa medkjensla i lide noget s t ø r r e direkte Tab ved ulciligbet, men i bet fjeletaget tar den store ulukka, Branden. Den eneste kommunale man fttuotiouen mob T O og ftnber Næss. T r æ d a l . Bakke. Indrehus, Bygning som b r æ n d t e var F o r t Li- jig i bet iiunbgaaeltgc. Rosenlund. Huglen. Myklebust. nens» Skole o g den var ass.ireret. Sgantformtbbag oar næften Ijcle L i d . Seim Mjelde. Skaar Derimod v i l Brandens Indfly- branotomten aofbærret i flere gaters N æ s h e i m . Gjøstein. L i n d ø . delse paa Skattef lndamenterne abftaitb. ^>aa enfclte Dclb bleo ber Idet v i uttaler vor dype sym>aa adskillig Betydning. M e n no- jremsat frtrif ooer aø|>ærringerne» pati i anledning den store u l y k k e gen Oversigt herover kan selvføl- utftræfftng, fom bteo obfartct fom som er overgaat Bergen, stiller gelig endnu ikke haves . M e n hel- unøbbenbigc jtfferbeb$roraiiétaItiuu v i titusen kroner t i l disposition digvis Kar Skatteborgernes Ind- ger. som De bedes utbetale for vor taegtér det sidste Aar v æ r e t saa 9It bette iffe er imøboenbig beoiregning t i l rette vedkommende. betydelige, at det ialfald for det fer be uhtffeertlfaTbcr, font er inbOtto Thoresens linje. første neppe vil blive Tale o m -truffet beb flnoenbe murften, faale» al hæve Skntteprocenten. De be£ bleo en liten gut bræpt iforgaaré Fremfør godhet sfuldt paa Hoik mj-uikturer v i havde ifjor, og flere anbre bar ]aat mere eller Amerikalinjens direktions vegne i - l i g for Skibsfartens Vedkom- minbre ffabe. 9J?an gjør bcbft i for Bergens magistrat og ordfører rrtende, v i l komme tilgode flere at fjolbc ftg paa aoftanb. vor oprigtige medfølelse i anledAar -fremover. M e n det er ind(Sn rreffe ao tmgnuiger tøna.3 ning av den store ulykke, som lysende, at skal Kommunen gaa frranbftben, oeb (sugen og i Olaf er overgaat byen. V i har anmotil Expropriatfon af det b r æ n d t e £t;rerågate er a lerede (feilet igni». det Bergens K r e d i t b a n k om at S t r ø g Por åt formidle Regulering, utbetale hjælpekomiteen titusen vil dette k i æ v e store U d l æ g for kroner. Kommunen. Rigtignok er det endBang. nu endel igjen af de 5 Millioner, Det svenske konsulat har idag Hven laante i Begyndelsen af har jraat foi sig uavbrutt siden overbragt den svenske legations l j l b , men dette er langtfra t i l - brand-n og har gjort meget t i l dypeste medfølelse. s t r æ k k e l i g , naar de mange nye at l.ndre noden, branJlndte har s æ r l i g gjort Den amerikanske konsul har Opgaver under Byens Regulering idag overbragt sin d y p f ø l t e konmelder sig. S p ø r g s m a a l e t om T i l - bruk av de fremsendte u n d e r k l æ r , dolance i anledning av brandveiebringelse af dc f o r n ø d n e M i d - uldto;, - k o t ø i , som alt er kommet utykken. ler er endnu ikke optaget t i l Be- ; anvendelse; o u er delt ut :<kj el 1 i ge b ekl æd ni ng sg j e n st i ri d t handling. .Trods alt er det dog ingen til ca. }'A>Q personer. Ogsaa 'aa . U i u n d t i l at se m ø r k t paa Situa- er b l i t utdelt i stor u t s t r æ k m n g ; n n n 1 i r miumiet om at mat nar tionen. Tvertimod, Borgernes Mant a a " æ n g s uten at b l i foHe'.", raske Initiativ o g M o d giver Haab at <] m er l l i t f u r i æ r v e t . M e n i f t un at Kommunen forholdsvis let te forholder sig i k k e s a a ; ma^ har vil klare de finaneielle Vanskeligli.it L-e.-t b r u k for al den fromheder Branden har affodt og at --ndte ~>:>$x. det skal lykkes at gjenreise Brand" s t r ø g e t storre o g vakrere end det var. ft

•ai gi c

med Bergen.

paa

under

for

l a n g t 'bedre Betingelser t i l a fylde

Opgaverne, end nye .

som k a m m e r udenifira.

Det

oan

n e m l i g f o r u d s æ t t e s , at vore «

af-

v i l ha en dybere

det

Forstaaels

bu-ændte S t r ø g her i Bergen. D e r

'hvorledes de

fbrtælliee videre at d-er ogeaa skail

Miotiver i B y g n i n g s k u n s t er

aviieddea en ArHtaktikcKkurranise,

staat, og hvorledes de nai 'bør

—

vendes undetr de nye F o r h e l d

F^aieadekonkairraai^se.

enkelte v i l enidogisaa vade at cfik ?e Forh-oldsregler e r beeikittetForihaaibenJijg sandit. god

dette

Kjonkurrentser

ikke

ban v æ r e

t i l manige T i n g ; rnien i det

forelaggende neppe

TiHædde

føre

tii

vil

nogiet

det.

bestemt

M a a l , og det engeste sikre Resul-

speoifik berge

For det er giredt, art; hvis vx ke nai allesaimmen skal bJi hj løse i vor egen B y , saa maa t å g e s H e n s y n t i l vore Trade ner. et

D e t k a n i k k e gaa a n a'

S t y k k e K r i s t i a n i a eller h

kenaomlhelst

anden

Madlandsiby og

Mgegy]

overfore t i l

t a t &oan k a n paiaregnes er Tids-

Det v i l v æ r e B a r b a r i .

fitpdide. —

det

F o r r e t n i m g s s t r ø g kan v æ r e vel

Bergen n u har minds.t raad t i l af

bra nok f o r s i g ; men de er f n

alt.

vokset a f

O g T i d s b i l d e er

Kirietia

(

ir a

nu e enba Mi omen till ri Den

att • lesu Ei Viar de c

koru rina

gen anb

(

;

i vi»

g a a r saa er den V e i A n n a n ceti-

s æ t n i n g e r end Bergen,

Bergen, som n u skal skaibes.

gaar saa er den V e i Annoncetddendie paaipegte allerede

ganske andre F o r

I<ad vore egne M æ n d faa sl

Mandag

pe t i l , og fremfora!t lad det va

efter B r a n d e n , den eneste r i g t i g e .

M æ n d e n e og i k k e et eller an<

Det

vi n u t r æ n g e r er i k k e Be-

d^mimelsesikommiteer

Pa pi r-

betsekninger i det uendelige; men

System, som nai a æ t t e r sit Pr; paa v o r B y . Pnis paa

V i har a l t i d her f

det i n d i v i d u e l l e

Pra

en mest m u l i g eom kan b l i over-

som har grj<ort Bergen t i l den 1

draget Ledelsen, og som i k k e maa

Lige venlige afvekslende

hindras i sit Arbeide a f aile4agB

har v æ r e t .

BdJheTjiSyn og

fremdeles maa

Pirkerier.

Denne

V e i er saa meget n a t u r l i g e r e , som Byen i

sin

Maind ©om nemlig

Tjeneste

ihar

kan Hare

den

Braserne,

Stadsdngeniiøren,

Selv-

Det

By, d

dette,

holdes i A g t t

Ære. D e t er sandt. at derne har begaat marLge Syåd" mod

vor Bys

Udseende,

f ø l g e l i g maa man læsee a i han*

mange H e n s y n eT b l i t sat tih^id

Sikuldre endel

men

sc£ de Plagier og

trods

a l t , har B y e n i <

B y r d e r ban n u b æ r e r , og selvføl-

store og 'hele be varet sit ei end' I

g e l i g mtaa der stilles tal hanre D i s -

melige P r æ g .

positioai a l den

n i n g t i l at g j ø r e mange T i n g

fagkyndige A r -

N u har v i A n

Utdeling av mat og klær

berg i lan land

H v a d ReguLeringis.planeirne an-

ibeidsfhjællp han f o r l a n g e r ;

men

igjen af det v i har

naar han faar den, aaa

ham

os saa ikke f o r s ø m m e

M a n d e n t i l at lede

det hele, o g

syndet, Anled;

gen, og l a d os ikke begynde

der er ingen G r u n d tål at gaa paa

den S y n d , at indfbyde f r e m r

V i d d e r n e og lede efter ledige Ge-

og f o r s t a a e l s e s l ø s e Menneskf

nier.

at bygige os en l i g e g y l d i g F

I n g e n a f dem m a n k a n f i n -

de er saa inde i Forholdene aotm han, ingen v i l huxtigere og sikre-

ter t i l f æ l d i g e Det

Mønsterblade

er nai de g r u n d l æ g ^ e ^ u

re kunne skaffe sig O v e r b l i k k e t ,

Arbeider skal s æ t t e s igang, fo

eom er den f ø r s t e Betingelse f o r

lange, lange T i d e r , ja kanske fo

att Opgaven skal kunne løses ta-1-

Aartbundreder fremover.

frede© tillende.

v i l det s p ø r r e s , o m v i svigter o

S k a l v i n u i n d i de maaige Bet æ n k n i n g e T og

IndstaUinger og

Orrusvøb o g p u l v e r å s e r e t

Ansvar,

saa k a n det komme t i l at b l i B y en kostbarere

A f f æ r e end selve

den d y r e Braind.

Og d

selv, eHer oan v i f o r m a a r at skab en B y , som S l æ g t e r n e

kan bl

wl^d i <<yg f*»le -«g^nj^mtrné i — bo i . Det

er et stort Ansvar, son

saaledes h v i l e r paa os alle, det ei

— Og Kvad Facadekonkjurran-

d e r f o r om at gj«øre, at Ansvare!

oen angaar, saa er den endnu me-

t å g e s op i f u l d Bevidsthed a f mo-

r e malplaoeret

end den amden;

dige M)ænd. De bedste af vore eg-

f o r hvorledes v i l man kunne b i n -

ne maa n u f r e m i f ø r s t e R æ k k e .

de Huseierne t i l en s l i g K o n t u r -

og v i andre maa l y s t r e .

nance.

alle eie den D i s c i p l i n , at v i unde',

Det er en T i n g , og en an-

V i mta

den er at en slig Kionkurramoe er

ordner os en Ledelse, og stole,

det sikreste M i d d e l t i l at skaibe

paa Ledelsen.

B r u d paa alle de T r a d i t i o n e r =fom

som O f f e r f o r de a n s v a r s l ø s e S y

ihører ved B y tal.

stemer, som f o r k v a k l e r alt,

Netop nu har

m a n en Ghanise t i l i nogen Grad

Ellers

s æ t t e r den graa

falder

0 og

Ligegyldigheds

at h æ v d e det bedste i denne Ret-

P r æ g paa vor B y . — O g det maa

ning., og med f u l d F o r s t å a else a f

vi bede alle gode M a g t e r beskyt-

denne Sags B e t y d n i n g , h a r Ber-

te os m o d .

gens A k r i t e k t f o r e n i n g a t alle

herværende

besluttet Arkitekter

v i har M æ n d e n e ?

en stor oe

Aaja,

vanskelig- Situation

skal arbeide samimen, netop med

finde r a l t i d sine M æ n d i et livs-

H e n b l i k paa at skabe et harmo-

k r a f t i g Samfund. — O g Bergen

n i s k Hele u d

er vel endnu l i v s k r a f t i g .

Strøg.

Denne

brandlidte

B e s l u t n i n g gj-ør

Foreningen Æ r e ,

og ogsaa her

g j æ l d e r det a t vore egne v i l ba

D e t er

der vel ingen T v i l om. B u r c h a r d t Jessen.

n v a i r Drancren l æ r e r En

s a m t a l e

m e d

os.

brandchefen.

Den uhyggelige brand er fremdeles gen av byggemaaten, saa at man nu Uet slaaende «Hntflleemne i byen. Men, under nybyggingen kunde vente, at uiuii—maa tidligere utelukkende be- betonhuse vilde bli almindelig. Dette vilde, efter brandchefens skjæftiget sig med selve branden og den forfærdelige ødelæggelse, begyn- mening, ikke alene ha stor betydning der man nu at interessere sig mere for selve ildsikkerheten, men ogsaa for de fremtidige opgaver: regulerin- bli en væsentlig faktor til at lette begrænsningen av eventuelle storgen og gjenopbyggelsen. Herunder maa der selvfølgelig tas brande. V i kunde saaledes for en sterkt hensyn t i l brandfaren, og for væsentlig del takke „Hygea"s solide at faa denne side av spørsmaalet bygning for at branden blev stanset sakkyndig utredet, har vi henvendt der og ikke fik bre sig t i l Marken. os til brandchef Rolland. En anden fordel ved betonhussnc Vi fandt det saa meget mere ønske- var den, at "gjenopførelsen av slike lig at faa høre hr. brandchefens me- hus efter en brand kunde gaa meget ning, som brandchef Dybwad i Kristi- hurtigere for sig end ved almindelige ania i et intervju har uttalt at assu- murhus. Til bekræftelse herpaa viste ranceselskaper og andre i mange aar brandchefen os et billede av et brændt hadde ventet paa en slik katastrofe i betonhus fra Baltimorebranden. MurBergen, likesom hr. Dybwad bebuder, verket var styrtet ned, men jernkonat næste gang gaar det vel ut over struktionerne og gulvene var allikevel Nordnes, „hvor bebyggelsen er like like god. Det tok bare 3 uker at gammel og kroket, som den var i de restaurere huset. herjede strøk." I et andet intervju En anden aarsak t i l murhusenes gir formelig hr. Dybwad bergenserne mindre motstandsdygtighet fandt selv skylden for branden, idet han brandchefen deri, at de vanlig blev uttaler at det beste middel mot brand klædt med panel eller strie indvendig. er reguleringer, samtidig som han Derved finder ilden saa meget mere antyder, at vi har kviet os for at næring, varmen blir saa meget stærregulere, fordi det vilde koste byen kcre og ødelæggelsen følgelig meget nogen millioner, og nu maa vi svi større. Folks uvilje mot de nøkne for denne smaaskaarenhet ved det vægger, mente brandchefen man mangedobbelte brandtap. .maatte sake- «t overvmde. I jlemperne Vi fandt denne beskyldning saa ved at man ikkcTdmctc slaa. spiker i alvorlig, at vi ogsaa ønsket at høre væggen, lot sig f: eks. overvinde ved brandschcf Rollands mening om den. at fælde ind trælister i muren. Tiltrods for at brandchefen selvDenne byggemetode var anvendt i følgelig for tiden sitter overlæsset de kommunale bygninger paa Aarstad med arbeide og endnu er overan- og det var ønskelig, at den vilde bli strengt paa grund av den sidste ukes mere almindelig end nu. strabadser, var han saa elskværdig at Den værste brandfare hadde v i tilstaa os en samtale. dog i takene og de krumme taksten, Paa vor forespørsel om hvilke er- bemerket brandchefen, Under branden faringer brandvæsenet hadde gjort, nu var det saaledes over takene svarte han, at branden fuldt ut hadde branden bredte sig. Gnisterne føk bekræftet de erfaringer, man specielt fra det ene hus til det andet, trængte i Amerika har gjort under de senere sig ind gjennem aapningerne mellem storbrande. Den store brand i Balti- takstenerne og forplantet sig. Hadde more i 1904 viste saaledes paafal- vi ikke hat de krumme taksten, vilde dende likhet med branden her. Der ilden aldrig ha faat ct saa stort omsom her hadde træhusene og de fang. Vi maatte derfor se at komme gamle murhus vist liten motstands- bort fra de krumme taksten og faa dygtighet, mens de moderne skyskra- lætte tak med skifer eller lignende. pere av mur med jernbeton og be- Desværre hadde arkitekterne hittil tongulv hadde trodset ilden. ikke hat øinene op for dette, men Brandchefen viste os en række av æstetiske hensyn holdt paa de fotografier fra brandtomten i Balti- krumme taksten. Brandchefen haapet more, som nærmere belyste dette. dog, at branden vilde gjøre arkitekBillederne viste en slaaende likhet terne lydhør overfor dette krav, med brandtomten her. De fleste Allerhelst burde man som i Stockhus var saagodtsom nedbrændt til holm bygge hele husets øvre etage grunden, men hist og her raket en ildfast, Støpe loftsgulvet av beton næsten uskadt skyskraper op over og klæ loftetagen med jern eller ruinerne, akkurat som den nye tele- kobberplater. ftøt v*»r kflbbcitnku. foncentral, Wallendahls og Hygeas som reddet privatbanken og saaledes mange gange betalte de økede omhus her i Bergen. kostninger ved taktækningen. Ogsaa Aarsaken til dette er, forklarte assuransepræmien baade for eiendombrandchefen, at disse hus er lavet av jern og cement. Jernkonstruktionerne men og indboet vilde for et hus med er helt indstøpt i cement og gulvene kobber eller jerntak bli saa betydelig bestaar av jernnet indi den støpte mindre, at man paa den maate hadde cement. Naar denne slags bygninger fuld valuta for de økede bygningser saa motstandsdyglig, beror det ikke omkostninger. bare paa at jernet og cementen er ildfast, forklarte brandchefen. Men det kommer av at jernet og cementcn har samme utvidelseskoefficient, saa begge dele utvider sig like sterkt, naar det utsættes for den sterke varme, mens jernkonstruktionerne i de vanlige murhus utvider sig meget sterkere end teglstenene og derfor formelig virker som brekjern. Av den grund styrter murhusene som regel sammen. I de senere aar var man giædeligvis gaat mer og mer over til betonbygging her i byen, fortalte brandchefen. Tyskebryggekomplekset og byr/gekomplekset vis a vis Katedralskolen var saaledes uuørt i beton, foruten en rtekke «nkeltgaarde. Vi stod i saa henseende meget bedre stillet end f. eks. Kristiania- Brandchefen hadde ogsaa det glædt frvk at branden hadde skiæ

Reguleringen Vi.-V.-v

oa bebyggelsen

en slik brand her i Bergen end i Kristiania, da v i har ca. 10 gange saa mange stormdage som de, men ellers staar vi mindst like saa godt rustet som kristianenserne. Selv om vi har flere træhus end Kristiania, er deres murgaarde ikke stort ildsikrere end vore træhus, og er ulykken ute, kan den mindst likesaagodt ramme Kristiania som os. Derfor: Likesaa vigtig som reguleringen er det at ha et godt brandvæsen, godt vandtryk og rikelig brandmateriel. Med hensyn t i l brandvæsenet, har vi her i byen 1 maiid paa hver 900 indbygger og det skulde efter erfaringerne fra andre havnebyer med nogenlunde lignende forhold være fuldt tilfredsstillende. Omkostningerne paa brandvæsenet er her kr. 2.54 pr. indbygger. Dette svarer saa nogenlunde til hvad de tyske havnebyer anvender, ja ligger snarere litt over, idet de anvender der samme beløp i mark, som v i i kroner. Det har saaledes ikke manglet paa, at byen har kostet paa sit brandvæsen. Ogsaa materielutstyret er rikelig. Vi hadde saaledes 92 straaler i virksomhet, men hadde allikevel 1500 mester slange til over. Apropos, vandtrykket hr. brandchef 1 Har De set at stadsfysikus Wyller i Stavanger slaar til lyd for at hvert hus skal forsynes med en brandslange, saa at beboerne selv kan foreta det; første slukningsforsøk. Nei! Brandchefen hadde ikke seet det, men han maatte bestemt avvise en slik tanke. Hvis beboerne ikke selv magtet at slukke branden, vilde dette bare medføre, at de løp fra slangerne uten at stenge av for våndet. Under en storbrand, vilde da saa meget vand løpe ut, at vandtrykket blev væsentlig svekket og brandvæsenet lemmet i sit arbeide., Saa vidt brandchefen. Vi tror, at baade det offentlige og de private bygherrer gjør ret i at lægge sig brandchefens ord paa hjertet. Tar man tilbørlig hensyn t i l de raad og vink, brandchefen her er kommet med, saavel med hensyn til opbygningen av de nedbrændte strøk som ved nybygninger i de øvrige bydele, vil vi litt efter litt ha haap om at bli en temmelig brandsikker by. Faren for slike katastrofer som den vi oplevet den 15de januar v i l bli mindre • og mindre, for tilslut helt at forsvinde. Men tillates det at bygge videre paa den gamle maate, vil kanske den dag komme, da orkan ag iidebrand igjen forener sig og lægger vor kjære by i grus. 1

Maatte v i gjøre alt, hvad der staar ! i vor magt for at forebygge dette.

Til brandlidte arbeidersker. Alle arbeidersker, som bodde eller

Med hensyn t i l reguleringsspørs- hadde arbeide i de brandlidte strøk, | maalet heldet brandchefen nærmest til maa være opmerksom paa møtet i den anskuelse, at folk tilla dette en Latinskolens gymnastiksal mandag overdreven betydning, og han mente at ha faat bekræftelse for det under eftermiddag k l . .6. Hensigten med møtet er at faa branden. Torvet, som er 60 meter bredt, hadde saaledes ikke evnet at | optat cn fortegnelse over de industristanse ilden, mens man i Raadstu- i {eller hjemmearbeidersker som er smuget, som paa sine steder bare er jbrandlidt eller arbeidsløs paa grund 2 meter bredt, hadde magtet at forj av branden. hindre branden i at springe over til Faa grundlag av det indkomne brandstationen og fængslet, tiltrods for at begge disse bygninger hadde |materiel er det hensigten snarest at inange vinduer ut til brandsiden. gaa igang med en hjælpeaktion t i l Nei — reguleringen hadde ikke den de nødlidende arbeidersker. betydning som brandchef Dybwad i Alle interesserte maa derfor gi Kristiania tilla den. V i behøvet dermøte. for ikke bebrekle os, at vi ikke hadde Se forøvrig avertissementet paa ofret millioner paa at regulere de brændte tætbebyggede strøk, likesaa- bladets 10de side. litt som v i gjennem en regulering vil kunne trygge Nordnes eller Marken,1 hvis ilden oj? stormen slaar sitr sam-

de brændte

strøk 1 Bergen. gnister ved en eventuel brand i V i har hverken t i d eller plads nabokvartaler. H v i s der skulde t i l at gaa n æ r m e r e ind paa alle dc opstaa i l d i et saadant kompleks forskjellige

projegter

og planer, av kontorer 02 b u j j k k e r kumle som har været d r ø f t e t angauende denne samtidig bekjempes fra alreguleringen og bebyggelsen av le fire steder ute fra g å t e r n e samt

de b r æ n d t e

strøk.

S p ø r s m a a l e t fra den store plads i midten. Gjeti? l e f i n d e r sig ogsaa i den grad paa nem portalernc v i l nemlig vogne forberedelsens stadium at der end- kunde kjore i n d og ut — man benu i k k e er nogen g r u n d t i l at gaa r ø v e t i k k e saapa's som at vende in. detaljer. V i v i l derfor idag kun •Ir paa pladsen, men kjøre ind fra n æ v n e det p r i n c i p , som efter den ene gate og ut mot den anden. ;

v or mening b ø r l æ g g e s t i l g r u n d baade for r e g u l e r i n g og

bebyg-

gelse:

Naar v i har den dristighet, at bringe frem for p u b l i k u m et bestemt princip, som efter

vor me-

Kommunen b ø r exproprierc ning b ø r l æ g g e s t i l g r u n d for re

enten alle de b r æ n d t e arealer el-* gulering og bebyggelse

saa

'er ialfald en stor del derav.

bestemte)

D e r b ø r søkes

aktieselskaper

(lette f o r d i v i har den

organisere! "•pfatning, at det er u m u l i g ,

eller

konsortier skape en blot t i l n æ r m e l s e s v i s an

*em kan bygge store

centralhuse. s t æ n d i g bebyggelse

paa

hvilke huse faar r u m m e l i g aapen hvis s t ø r r e l s e f o r ekspl. plads i m i d t p a r t i e t og t i l denne fra plads b ø r der fra f i r e

00 t i l 120 meter.

tomter varierer

Større

forskjelli- nemlig ikke en hel del tomter i

ge sider føre aapne porttaler fra S1 n a a s t r a n d g a t e n, gaten. Den

sker

Walkendorffc-

gaten, Starvhusgaten

Olav

sl ore aapne plads i midten K y r r e s gate.

av komplekset kan gjerne b v é r d æ k k e t med et

være

glastak

Lat

os tilføie før v i slutter den-

— hQ l i l l e a r t i k e l , at det liar ikke væ

•;'tsaa noget i r e t n i n g av Raadhu- ret vor mening at

det

overføl

s'>t i K j ø b e n h a v n

eller Folkete n æ v n t e p r i n c i p med store central*

hus i Stockholm.

(Ilas t i l dette hu.se skulde gjores g j æ l d e n d e f o i

bruk taaler optil 900 gr. varme oa Strandgaten,

Markcveien og om-

v*il saaledes danne beskvttelse mot eggende s t r ø k .

O m s æ t n i n g e n paa , ^cAW>£> "jyW^ 11 ~ , v ^ -

V i . * i-v

Efter branden, T r a f i k k e n m e l l e m de og

indre

y t t r e bydele.

Der v i l endnu komme t i l at ga# nogen dager f ø r T o r v e t kan bli aapnet f o r a l m i n d e l i g f æ r d s e l . Murresterne i do n æ r m e s t l i g g e n d e s t r ø k maa n e m l i g u e d s p r æ n g e s før passagen over Torvet kan ansees t r y g . Det v i l ogsaa ta flere dager før man kan faa opsat sperringen. P u b l k i k u m faar i a d t i l videre slaa sig tilfreds med den f æ r d s e l s a a r e sorn i n d t i l videre er aapnet og specielt efter at ogsaa Musegaten igaar blev f r i gjort. A u t o r i t e t e r n e har handlet raskt med at faa ryddet op f o r den f ø r s t e f æ r d s e l . Trafikken over K a l m a r g j æ r d e t , Engen og Logegaten var igaar meget betydelig. Det var som om man skulde ha trafikken i Strandgaten for sig. Igaaraftes var det ikke uten vanskeligheter baade for gaaende og k j ø r e n d e at passere stykket langs K a l m a r g j æ r d e t , som ligger i f u l d s t æ n d i g m ø r k e . Der forefaldt å e r e s a m m e n s t ø t mellem k j ø r e U i e r , og det var noksaa a l m i n d e l i g at gaaende i m ø r k e t t ø r n e t mot hverandre. Der maa straks foretages noget for belysning langs denne gate. Meget vilde forelebig kunne avhjæipes ved at der paa eller langs K a l m a r g j æ r d e t anbragtes et passende antal Lanterner.

Torvet

O m s æ t n i n g e n paa T o r v - t var idag Hk med intet. V i er saa vant med knap t i l f ø r s e l av fi«k, at det snart sagt i k k e er noget savn. M e n derimot føltes det noksaa m e r k b a r t at der i k k e var stort at faa k j ø p t av andre landa- \ produkter, som f o l k flest er vant at regne med f o r sine lørdagaforsyninger. Dette v i l dog snart rette paa sig maar b ø n d e r n * i f j o r d d i s t r i k t e r n ø faar greie paa I at torvhandelen v i l kunne fortsæ tte som a l m i n d e l i g . Den knajgoe tilførsel idag skyldes f o r en i k k e u v æ s e n t l i g del avbrytelsen av telefonforbindelsen med d i s t r i k terne. Utsalgsbarakker

paa

Torvet

I den nedre del av den gamle basarbyguing ovenfor fisketorvet er man i f u l d beskjeftigelse med provisorisk i s t a n d s æ t t e l s e og i n d redning for de utsalgssteder som! t i d l i g e r e hadde t i l h o l d der. N o get lignende maa antagelig ogsaa kunne la sig arrangere f o r den | ø v r i g e del av basaren, som bestod i av fetevarebutikker. ;

Dampveivalsen som

nmrbrækker.

I formiddag skulde dampveivalsen forsøke at faa bragt ned ruinerne av Grand kafé. Først blev der forsøkt paa søndre side. En svær kjetting blev fæstet til kafeens pilarer og deretter fastgjort til veivalsen. Ved første ryk fra denne brækket kjettingen som om den skulde været et tyndt taug og samme skjæbne hadde man da der blev byttet om til østsiden. Ruinerne viste ikke tegn til at ville gi efter. Det var derefter tanken at forsøke mel staalvirer.

3 en forfamltng an branblibte foanb» lenbe fammenfalbt ab formanben i finn; belSforeningen og børéfcmmiSfæren, er følgenbe refolution oebtaget: (Sn repræfentatio forfcmltg ao be i Sranben intercSfercbe banbknbe ffal til» att fig at henftiEe t i l SergenS orbfører B e r g e n e f t e r » b r a n d e n . at faa utoirfet, at ber fan faa b l i opført prooifortfle forretningSlofaler, hoori en SSt bttfætter efter be anfomne S8ergen§s Vandklosetsystemet skal indføres. Der er mibiertioig oirffomfiet fun paabe.bubeS. ablfer : mursten nok. êrnæfl at branbtomlerne buitigft ^Saa ben flart oplnfte oaag ptlet bug; Arkitekterne protesterer mulig blir rt)bbiggjorte. 500.000 kroner indkommet ferbampere frem og tilbafe, førenbe meb m o t en skandinavisk ftg brænbenbe ffuter, font man føfte at faa Fra ror egen korregpondeflfc konkurranse. « k a f f e alt hvad: der- trænjce» A T bjerget, før be helt bleo abelagt. 9Jlen B e r g e n , 3 1 . januar. rarmsten. B e r g e n , 21. januar. heten fra flammetiarjet bejoærliggjorbe i Et, ar de s p ø r s m a a l som melDe ingeniørtropper, som har bi B e r g e n , $ 1 . j a n u a r / V staat under branden, reiser imorgorj høi grab bette arbeibe. @f§empebt§ fan der sig t i l l ø s n i n g ved gjenepDe i n g e n i ø r t r o p p e r , som kar tilbake og avløses av sappørkom- næone§, at oarmen en tib oar faa oolb< byggelsen av b r a n d s t r ø i k e t er fom, at en ao 2tmerifaltnjen§ bampere, j istandbringelsen av et vandklo- bistaat under branden, reiser imor- paniet, som skal fortsætte sprængninfom laa foranfret f laget paa ben tnbre setriystem over det hele. D e r bar gen. tilbake og avløses av sapper- gcn. Der indkomtner stadig gaver og baag, maatte f)a fprøiterne igang foråt bet Sitt ooer V» 12 manbag nat fom Ser» l æ n g e foreEggei, f u l d t utarbeide- kompaniet. som skal f o r t s æ t t e sympati telegrammer; bl. a. har den iffe ffulbe fatte ilb t ffibet. (gfterbbert genStoget brufenbe inb paa ftationen. £ e t s p r æ n g n i n g e n . Der indkommer de kloakplanea.* for hele Bergen svenske og den amerikanske konfom efåploRonerne tnbtraf, nef§lebe§ flam= gif fra Sergen oeb 8=tiben om morgenen, stadig gaver og sympatitelegram o-.? beæparel&en ved at iriennemføsul bevidnet sin medfølelse. Der er merneS faroefptl, mens flerre og minbre ba tiben aUerebe forlængft rar hegrnmfet *e ha>ade hovedkloakikerne -og • de U»:A\ blandt andet, ihar dem svenske nu ialt indkommet 500,000 kr. i og be retfenbe oar falbt t i l ro efter ræbs dmttrl stva ranri£.JLaJ.<egî rk;. eaiikflL og deri amerikanske kon»?} hervid- gaver. Trafikken pa,% Bergensbanen brubftbffer ao be fprcengte gjenftanbc finn' gebes op i luften. felSnatten. S)er oar faa reifenbe meb, nei sin medfølelse. Der er nu tjø frøfer s a m t i d i g mod regulering stiger stadig. ialt in-lkomrnet oOO.OOO kroner i ben oigtigfte fontingent ulgjorbe be 30 a og ^ncnoipoyggelse er san indiry* Bergens arkitekter har idag i en 7'rafikken paa "Ber-gon*40 utlænbtnger fom oar oanbret fra be gaa gaver. skrivelse protestert mot, at der avholar j sende at man vistnok kan &ele tornet ligger t mørfe, ga? og brænbenbe hoteller meb fine fufferter t i l Hrt fra at de kommunale myn- banen stiger stadig. de»' en skandinavisk konkurranse, sont eleftricitet er abftængt, ^fun ben eleftrlffe 20 digheter v i * v<eisre denne vei. fernbaneftattonen. g t ! SDe alt meb SDem ? Bergens arkitekter har i d a g i de anser overflødig. fporuei âr enbnu fraft. Drfanen &ar nu fpurte oi en ab bem. „9to", oat foaret, Der foar ogsaa v æ r e t n æ r e t f r y g t on .-'krrvelse protestert mot, at der Eiendommene stiger i pris, og naaet fit bøtefte. 51aar bngerne fommer, men fjan tilføiet beroligenbe: $eg oar f o r at man iikke skulde faa den avnolifles en fdkancRinavisk konkux- ider betales svimlende leio for contralt fan fein ben fraftigfte manb iffe ftaa for ute t bnen, mibt oppe t ben ubeffrtoelige n ø d v e n d i g e mursten t i l oipfÆrrekse ranso. som de anser o v e r f l ø d i g . beliggende kontorer og butikker. Efter ben. ©nifter og filbels ftore brænbenbe tragebie fom utfptlteS og glemte mig felo av bygningerne i deit b r a n d l i d t e Eiendommene efciger i pris, og hvad de kommunale myndigheter uttræflafer falber trettere enb bet tættefte fue; der betales svimlende leie for sens t r ø k . T den anledning meddeler rent. ^ a jeg fom tilbafe tit hotellet oar taler, vU branden ikke i væsentlig t>etr, og bet begnnber at bit u l a g e l i g de vestlandske teglverker at de t r a l t beliggende kontorer og bu- grad paavirko skatteprocenten. bet fot fent. Slfle Pi talte meb par bnpt tikker. narmt. SDa flaar et blaat Ibn fra fpors f u l d t ut v i l kunne dwkike behogrepet, branben trobfet alt, §oab fantafien Efter 'hvad de kommunale mynbetens luftlinje meb et fnalb i goten, en vet. Selv under al m i n delige omfan utmåle. 5>e oar ogfaa forbaufet ooer digheter uttaler, vil branden i k k e beft blir reoet omfulb og ligger bjælpeløft «Mftttdi^jheter kan her vester paa i v æ s e n t l i g grad pa å v i r k e skatteben rent uhnggeltge ro fom be branblibte fprellenfce meb benene i luften, ©et fbneS produceres 20 m i l l i o n e r mursten prbcertten. Pifte. ©et Par fom al forftanb ftob ftiHe, at bære gnifiregnen, fom beoirfer btéfe aarldg og det. er i n t e t iveien f o r meb en ftol, et teppe, en nlpsfigur fom eleftrtffe utlabninger. Sfteuueffer rammes H e 1 s i n g h o r g. 21. Januar at. p r o d u k t i o n e n kan* økes me- ] mange træffenbe, bet oar alt, be rebbet. Sulitjelma a.ktie.bola«g har igaar D< get b e t y d e l i g . M e d en foruteat og falber omfulb, ret fom bet er. (Sfter føeten Par faa Polbfom, at felo langt fra ått paa konsul X i l s Perssone SO-aars en ftnub^ forløp faar man imiblerttb fraf= byggeperiode av 'i-—5 aar v i l man btanbtomtene følte man fom om man f ø d s e l s d a g skj;enket. 10,000 kroner ten t i l fporoeien aoftcengt. derfor uten vun*kelijphet k u n n e t i l de n ø d l i d e n d e i Benren. ftefteS leoenbe. 3 ben flaffenbe bnfterrøbe belnsning faa bet hele fantaftiff ut)aggeltg at ut, og røfen la fig utooer natten foælenbe 2)a fængfelSbngningen en Ub oar ooer bpen. êg har fet mange ftorbranbe haarbt truet, bien bet befluttet at oberføre tl2 fa en, men jeg har albrig fet en bn paa bt beroarrenbe ca. 50 fanger t i l ben nne faa øiebltffe foroanblet t i l en fræfenbe, polittfammerbngning. 3 fanger faa betoeb fofenbe befSegrnte. Doer bet hele ulte fntttet t i l at flngte. SDen ene oar bømt re orfanen og foære branbere fetlet gløbenbe b! til 18 maaneberS tugtbuS, ben anben gjennem luften, nei orb fan iffe førtætle ffulbe i bISfe bage lnblægge§ paa Stenen* om ben angft og ræbfel, forbaufetfe og gaarben t i l obferbation, og ben trtbje, en beunbring fom elementerneS rafen frem= foinbe, føfte at flippe fra at fone et bom falbte. ©et er faa uforftaaelig, ujorflars paa 100 bage. Itg bet hele. a; Dar bet ferS mange forretningar fo @n 2lalefunbSgro§ferer fom Par blanbt letb. 9Jce femn t. b. nemna 6oan pasfagererne fortalte, at fjan habbe bæret $Paa føbfelSfitftelfen begnnbte man apotefet (ôban Sotbe), 93rtonilbfen, ® meb beb 3la!efunbS branb, men t)an habbe noffaa tibltg at regne meb be oærfie pecom o. fl baferi, 3 bagblob meb eigt along nt>cjtt ftftt Vov.\ { ^ « ^ ^ O ^ muligheter, âtienterne bleo beifor flottet prenteoetf og bu* („Serg. SUHenbl.* be gen. 2lo t)otel 91orge oar ben øore^rW frtBtrg. Xib." og „©ula Sibrnb"), man{ ut ab bbgningerne. (Snbel bleb fenbt t i l brænbt. ©erimot b.ir tjolel Souleoarb helt anbre prcntet»?tf og bofbiubert, 12 — 1. Setanien, anbre t i l føaufelanbø fnfeûS og uffab!. OJcert hele foartalet er anfpærret, bof> og papitforretningar o. I . Silt nogen enfelte bleo inbbragt i lofaler paa faa begge hoteller allifeoel er fat ut ao øen* papirlager, ft. Sener, (S. gtooi iernbaneftationen. êlbigots leb ingen aD funftion. (Sft. S. ©letlfen, Cunbe k co., g i patienterne nogen ffabe. Stgpoarb m. f l , bet flore oa oerbmO forretningarne t i l Sranbi oa SjJrobfx, ~ 23lanbt be oærbier, fom er brænbt, forretning! t i l Srnnbt bar ein ao b< oUermefi uetbfuUe fom brann, — jam er ber ogfaa nogen, fom er ganffe mrftatte-$>e biet» paa fitt pott. ©er mebbare», oaapn oq fportSforretnlugar f. f lige — faalebeS bele arfioet i btjteiteuS beles forffjeEtge eføempler paa baabe pligf» 4taa S t r a n o ø a t o i Berfett etter branben. b. 3. 81 Xenben, OTilne ©rira m. M |uftitsfontor betle fontor oar i ,.SergenS opfntbelfe og ufelPi|7l)et unber branben. Îftenblab^S bngaing t SBaltfenborffSgatcn. (iin fer forteia bei morfe murarne fteub att etter murbnaningarue. Silt flore folonialiorretningar f. t. b. 3 @ Slo fonftabler, fom ftob oagt men§ il&en 5ltle bnrettenS, fførettens, ooerrettens breuuanbe er uobelagt. ©atotne cr gonmbe ao tafflein, nmrftnffe, gru§ og anbre SJioinU-cfel, SBjørnefeth, Kroepelien herjet, forlot iffe fine pjfter HltrobS \ot branbleioningar. ©rung, S^)r. ©run, ©llingfen, mjøl og mebbomSrettenS protofofler fra tibligere at bet bleo mebbelt bem, at bereS egne tiber t i l nu er ftrøfet meb. hjem ftob t flammer. £>ele bereS inb6o forretningarnc t i l 3 ban Stogge,' 21lb f i l b e l s er oeb branben bele familier ftrøf meb, f o r f o r fotlegerne iganflfaite inb3Jio6n8 fønner w. f l . , flore ttj> og blit fplittet. 3togen fif tilôlb ljoS flægt fjntlinger t i l forbel for bem. S)et famme flæbeforretningar: S3roegelmann, 3 ' etler nenner t ben ene fant ao bnea og har ogfaa gjætbt flere branbfoif. Wtn& rf^rmann, 21tne fa6tifar, ©lorjobann anbre igjen t ben motfatte fant. ©nbel tjunbreber ao tiljTuere iffe rørte fig ® o. p. Dg fo ei tnengb forretningar fanbt boeranbre igjen, men enbnu fønbag pletten for at ube en hjælpenbe ânb, for gullfmebar, f!otd og letutfal, (i formibbag gif forceibre og føfte efter barn bar ber enfelte folf fom aéfifierte branb^ eleflrifle forretningar, fotogcufiforretnin» og paarørenbe. ©n nngre manb font neb folfene paa utfatte fteber og tiltroa f" gar o. J. b i bet oibe og breibe. êr» paa polittfammeret og fpurte efter fin ben ftore refifo be habbe hpn aojlcg til fjern fo oUe bei fom mifte fontori gamle far, fom trobS ibærbtge efterføfntn» hoer belønning, fom bleo tilbubt bem. fine, tit)er 20 læljarar, el mengb faf« ger iffe Par InfteS barn at finbe. ffrarar, meft alle brano» cg lioitrugbe» îelfen nubiubt. lag, fleire at) bei flore botedi og el bvmtbt. g t brubepar ftob lørbag ^ mengb minbre. Sjogen ooerftgt ooer be arbeibSføfeS ^ Særarane uiifle bolfamlingl fl, — antal er bet enbnu umulig at faa, men mtbbag for preften og ffulbe oie*. btxtiWP 6o uar paa 3 a 4000 fcanb. Sifeeitil antallet gaar fiffert op i flere tufett. Sær» ntelfen bleb bet oplpff at 2)carfeoeJeu brænbte. Sielfen M W pjeff boffamlingi etter aolibne fTulefltjtar lig er bet fontor» og butifperfonatet og fremffreben, men bleo firafS o t)^^ âmbro meb m, a. mange berbfufle fnerfferne, fom er rammet; men ogfaa en banbffrifter. 3uRit*fefreta»ren mtfie ar- mængbe lager? og paft}u§arbetbere er blit brubtparret pbitet hjem. ©er ft* %\tlp\ t i l Beroeit, floet fitt og © u l a Xibenb" mange ao arbeibSløfe. 2lo tjaanbberfSfagene er bet tjufet brænbt t t l grunben. :occofalen paa ©ra.» « M e t er fraa ôcoccofalen paa ©tanb hotel i Sriftiania og fnnex ^ . ©et førgeltgfte oeb fafen ww* jnnfamlin i ao o, a. t i l bei branblibne i «ergen færltg ffomalerne, tnpografeme, møbelfnefs gommen habbe 2000 fr. t fontanieitøP ,250 ef«pl. ao #ro6mjzri}terne. ferne og ffrcebberne fom rammes. S L i om a ftrøf meb,

Bergensbranden.

En halv million i gaver,

Set førftc toc| fra Hett fir<?m>etu>e b \ i

^eb iJranben i fergen

b e i

b ø f c r n c

6 I a & e t

r c n t f l >

fl>

ert

Stockholms brandchef om e l d s v å d a n .

Tegeltaken

och

dåliga

koiistrukfien

fitff^de

•eldens s p n d n i A g , ,

underlåttade

23 k m . från

staden.

Bergen

och

dess insats i

norskt Bref

till

A f

lit

Stockholms

redaktor

Dagblad.

NILS

VOGT.

KRISTIANIA den 20 ian.

så stor duktighet och takt, att hans medrepresentanter till tack skånkte honom den vackra guldpokal, som nu kan 6es på Bergens museum. C h r i s t i a n "Mic h e l s e n ar en typisk borgensare, W e T h a v e n med sin bitande tunga och lyriska ståmningar, O l e B u l l med sitt geni och sina fantastiska planer, E dv a r d G r i e g i sin musik, så fin och For ett rent utvårtes betraktande år så full af kånsla, vid andra tider så H— eller var — också denna motsats lått delsefullt patetisk och dramatiska rbrd nog att påvisa. Nu bår Bergen icke mer — ala gifva de hvar sitt bidrag till been sådan sårskild prågel, som staden ha- lysande af folklynnet i Norges egendomlide ånnu under eista hålften af fbrra år- gaste stad, dår H o l b e r g i sin ungdom hundradet. Inflyttande från andra delar har hort mangen fyndig replik, som seaf ilandet ha gi f vit befolkningen en del- nare lefde upp igen hos Henrik och Pervis ny fysionomi; lifligare kommunikatio- nille. Låt mig till sist nåmna, att båraner och i synnerhet Bergenbanan, som ren af norsk scenkonste y.ppersta namn, ofver hogfjållet forbinder den forr så iso- J o h a n n e s B r u n , vann sina forstå ler? dt liggande staden med hufvudstaden, lagrar på Bergens scen, och att Nationalha* ytterligaro bidragit till att utjamna teatrets talangfullast© 6kådespelare sårprågeln. Men ånnu stå de åkta ber- S t u b W i b e r g år från Bergen, så ska!l gensarne af de familjer, som genom år- man kanske af de hår nåmnda namnen hundraden hårskat i staden, med sitt lif- -mer ån af den korta kommentaren kunna liga temperament, ein raska uppfattning gora sig en forestållning om Bergens sårooh sina konstnårliga intressen i betyd- prågel och speciella insats i norskt andligt lig motsats till Ostandsbbns trbga och lif. Men bilden skulle icke blifva riktig, lugna vasen, till Sbrlandsbons pietistiska om man icke till densamma fogadé också allvar, till Tronderenbefolkningens envisa det draget, att ingen annan stad i Norge fasthållande vid egen r å t t och egna me- i fbrhållande till ein storlek har gjort så ningar. mycket for att skapa och stodja vetenskapliga forskningar ooh fbretag. Det år Dar ha funnits motsåttnmgar i tempe- dår.for blott en tidsfråga, når Bergen får rament, och dår ha funnits motsåttningar sitt eget universitet — i anslutning till i intressen. Men aldrig ha vi i Norge museet och den biologiska institution, mårkt, hur betydelselbsa dessa motsått- hvars lårare redan ha kungligt utnåmnanningar dock åro i forhå lande till det, som de till professorer — och det år icke utebinder samman, som just nu i dessa da- slutet, att den handelshbgskola som nu gar. Det å r som om den stora olyekan planlagges i Norge också får sitt Bate i nåstan vore vålkommen, så till vida 6om Bergen. den har gifvit d«t- ofriga landet ett osbkt « tillfålle att lagga sin sympati i dagen. Ooh denna sympati har vuxit till beund- I den utlandska pressen ha uttryekts ran, efteråt har man sett, med huru stor sympatiska beklaganden dfver de stora duktighet, lugn och snarrådig ofverblick kulturvården, som skulle gått fbrlorade Bergens ledande man ha formatt att mo- vid branden. Detta beror på ett missfbrta vanekligheterna ooh planlagg a fram- stand. Blott ett enda hus från medeltitiden. den har blifvit brandt. Såvål de gamla minnena från Bergens' åldsta tider och AUtifrin gamla tider år det nåringsliffrån Hansatiden, som också de egendomvetB mån, som ha rådt i Bergen och satt sin prågel på staden och dess sociala lif. ligaste gatupartierna från tråbyggnadspeI en tid, då åmbetsmannaståndet vat ton- rioden ligga utanfor brandområdet, likagifvande på de fiesta andra hall, ha Ber- så den modema tidens vårdefulla samlin-

ET har i Norge varit en sedvana att lagga fol j ande rep lik i nmnilen på den akta bergensaren: "Eg e'kje fra Norge, eg e fra Bergen". Man har dår med velat imderstryka Bergen-invånarnas utpråglade iokalpatriotism och deras motdatfi till landets dfriga befolkning.

»t iwtoe» QH )Må

Sjbbodarna

i Bergen*.

Med r^stianiaÆaget anlånde p å tis- och tegelstenarne yrde i luften. Trots dagskviiH«n Stockholms stads brand- att området var afsparr ad t, hade en en chef, kapten A. Svinbnfvud, trån den olyck-shåndelso ^tnåffat, hvarvid jos&e blef ihjålslagen af en tegelsten. nesa till Borgen, som ban på, uppdrag Brandkåren hade utfort ett jåbtearaf dråteelnånmden fbrebagit i ooh fbr bete och under eina chefer B. Boll and studie? * f eten stora eådfivåxian. Trobs ooh G. Aarnæs gjort allt hvad som lattforkl årlig t r ø t t h e t efter den langa ;tod i månsklig makt att gora for att och p å grund af storm och regn anbegrånsa katastrofen. Kåren består f. strangande resan, stållde han sig gen. af chefen och hans assistent, ofvernasl vid ankomsten med sedvanligt tillbrandimåstare, 3 under d :o, 3 maskimdtesgående t i l l Stockholms Dagblads nister, 16 fo/mån, 59 brandsoldater och forfogande. . 3 aspiranter. Den å r fordelad p å en Resan hade, forklarade kapten Svin'mfvudstation ooh 3 bistationer och jhufvud, varit mycket intressant ur disponerar 20 håstar. Af storre matebrands-ynpunkt, alven ara den icke gifnel finn-as 3 flodsprntor, J J i W * ^ vit nåscra dirokta låndomår. A t t elds,J nwik.HiiiJc-a stega-r. Éeeerven be=tår «f undi rofficeraskolans 100 elever, oh en frivillig kår, bestående af 22? oeh dels j>-'i d< synnerlhjen låtbantåndaf stadens arbetare. liga hnsen, hvilka lågo sammangyttrade Liings de t ranga gatorna. Och sa En sak, som sårskildt frapperat kap fr«m.ior allt tegeltaken, som p å många ten Svinhufvud, var 'det stora» lugn,, dallen voro trasdga. De låmna intet ^>m rådde i staden. Ingen nervositet som hetøt skydd mot de kringfarande eller oro var rådunde, uban man hjålpunistorna, utan fmararc hjdlpa elden be sig fram på basta «ått. De låkare att sprada, sig. Hade tåken i likhet t. ex., hvilkas boståder brunnit, a,nnon0$d hvad fallet år hår i Stockholm va- senade sina mobbagningar hos kollegerrit plfttbeslagna, hade såkerligen el- na, m. m. Baracker och andra providen icke kunnat gripa så omkring sig. soriska hus w r o under uppforande, och PÅ fråga om staden inom broaraa, hvil- snart troddea allt skola gå sin iugna trang igen. Det rådde egentligen in^en sårskild ?org ofver, att stadsdelen ken ] i i a mycket påminner om de tran- brunnit, ty lange hade man onskat den ga Bergensgatorna, kunde vid stark bort ooh ombyggd, fast j u naturligtstorm bin utsatt for saimma risk, for- vis mediet hårvid varit en smula ovånklarade kapten S.. att så alts icke vo- tadt ooh kraftigb i re fallet. Hus-en åro h å r helt olika Kapten Svinhnfvud ånade åfven haft Jjysr^da odh åro som sagdt forsedda for afsikt att besok-a 'det likalcdes jmed plåttak. nybrunna Molde, men en håfbig snoOfvan åter gif na fotografi af n å g r a storm hade iindrat hans plan, så mycjhammnagasin, som stålite till vårt for- ket mer som intet sårskildt af rntresfogande af brandchefen, visar ursprunse skulle vara att ee d å r i staden. aet till cld.svådian. Hår bmt elden ee-l Besoket i Bergen, det forstå for ofiom ovarsamhet ut oeh hade inom kort. rigt* hade varit af stort intresse, likPifyen kasbat sig ofver nårliggande med| som' åfven Jæmresan, hvarvid kapten |tjåra, tågvijrke m. m. fulJproppade hus.! Svinhufvud haft sålkkap med ebt flerDen sbarka blåsten hjåJpte t i l l och' tal af "Stockholms" paesagerare, hvilr.emotståndiigt b m t elden fram. Trå-' ka hade en mångd beratbelseT om sin busen brunno som fnoske och åfven de! jifventvrliga resa att underhålla honom af sten voro snart, tack vare bristen! med. pa brandmurav och etøfasta trossbottKrick. nar. tiTl<5piPogifna. Endast fyra betonghus brotsade olden, ehuru natur-' ligtvds allt innanrede forstordes. Mot en sådan makt- var brandkårens arbe-l te matiirHgtvds hopploet, och den maste slntliigen koncent.rera- sitt arbete' till a<bfc forhindra elden att bita sig fast på, nya stallen. Men detta var på grund af stormen ingen lått sak. Gnisftor och eldbrånder f yl Ide luften och ouppborligen anlånde rapporter om nya eMsvådor. Som exompel på, huru langt hrånderna flogo omfering, kan nåmnas, att- dy lika hittats på ett a,fstand af 23 km. från staden. Brandkårems egen station var svart ho tad, men blef råddad liksom det nårbolågna i;insrelsei. Hlir hade man vidtagit Atg(H«ier aft fora fS.mr-a-rne -i såkeirhet hvarvid nngra styeken t>ass,ade p å a t t rymrma sin våg. Vid ikapten iSvinhufVuds bessok ~T Bergen var man som b å s t sysselsatt med ^ rojningsarbeten och hade man dårvid fått god bjålp a f ett kompani ingemwesoMater. De hus, gom ånnu sted» kvar, fepra.ngoW helt enkelt i luften mod dypamit. Det låt precis, som om staden boenbarderades, eade kapten 8., ty ofver aHt knailade sfcottea, djqpa hait>r tippst^do i mxsium (

;

a r

8 ,

a n

v l

gens kopmanstånd och handtverkare ve- g f, , * "Bergenhus tat att håfda sig som de ledande också "Haakonsha len", de gamla kyrkorutanfor affårslifvet. Bergen har i stor-,*». "Tyskebryggen" och det x sitt slag r« antal ont.ol ån or, någon r,o«ror, annan » ™ norsk stad *+. A åzert.. re „ enastående hanseatiska museet, på andra ildiga samlingar, raerkantila patriciertfamiljer, hrilkas! Bergens m 8§P^WWWff!B8å IllbLitutlonen, Konstinduuseéts SkåTEeF*ocTi *'Ma»erigiTIorioV', led ha varit knutna ^If^v^th^m^etT^htu^ vudstad. Det år betecknande, att Bergen — allt detta år oberordt af branden. Om den branda stadsdelen bygges up.p med år den enda stad i Norge, dår grosshandsmak och i samklang med det åkta Ber'aretiteln icke står i kurs, t. o. m. milgens stil och pragel, kan det blifva en lionårer kalla sig med stolthet "kopman", vinst också rent kulturellt sedt. Ty såsom deras far och farfar gjort fore dår ha .blifvit branda många hus utan vadem. « re sig arkitektoniskt el'«r kulturellt varDen Iokalpatriotism. som nåmnes som de och icke få, som fbrskrifva sig från ett kånnetecken fbr Bergen, har gifvit skråekperioden mot slutet af fbrra årsig många och vackra vittneebbrd, och i| . dradet. Mest kommer man att sakna sitt resultat har den måktigt bidragit till trånga "Strandgade" med det brokiatt oka landets k*--pi tal, andligt och ma- ga lifvet på de smala gångbanorna, med teriellt. Den år också i verkligheten en de trefliga svalgångarna ocb irrgåugarna utlbpare af och en sårskild form fbr en i de gamla bjiilkhusen, dår Btorkbpmånvacker landspatriotism, som i Bergen kan nen togo in sina varor från kajen. Men finna mer klingande uttryck ån på de många af dessa lagerhus voro redan nyfiesta andra stallen. Ingenstådes firas uppfbrda i jårn och betong, och om det nu nationaldagen den 17:de maj så stem- kan planlåggas en allmån byggnad lange ningsfullt som i Bergen, hår var det som Vågen, skulle det kunna lyekas att skafnorsk skådespelarekonst forst fann sin fa "Tyskebryggen" en vårdig ooh stilfull giltiga form, den af Ole Bull uppråttade granne. • ,•••*«. "nationale Scene" — på en tid, då danDet arbete som de bergenska myndig: ska konstnårer rådde ofver marken i hufheterna och borgarna stå ansikte mot anvudstaden ooh danska trupper behårskasikte med skall icke endast bli mycket de landsorten. Det var representanten från Bergen, C h r i s t i e , som hosten svart utan åfven mycket intressant. m

s i d a n

Det

nedbrunna

b e r g e n s

Bmaatvcct i

reglering. Bergenarkitekterna vflja «jalfv* ta

Katastrofen

saken om hand.

M i t t under vapendånet avledes for ett ogonblick den allmånna uppmårksamheten från den stora ofreden genom budskapet om den fruktansvårda olycka, som drabbat Norges andra stad. En eldsvåda, som alltsedan Gavlebranden 1860 soker sitt motstycke l de nordiska stådernas tidebocker, aar ddelagt de fornamsta handelskvarteven i den gamla sjc- och hamnstaden Bergen. En våg av varmt och allmant deltagande genomstrommar hela vårt folk, och for en kort stund vånda v i os* bort från krigstelegram och riksdagsnyheter for att agna vår tanke åt den stora olycka, som drabbat vårt broderfolk i våster,

r e s e r

sig

r u i n e r n a . En

Hf Hff resandesir&m lill hårjade staden.

den

Alla under rå ttelser frau Bergen skildra den energi, med hvilken mac arbetar p i Att så fort ake kan åstadkomma forhållanden, som någorlunda narina sig de nurinala. En af de brandskadade firmorna har sålunda redan på onsdagen borjat med att lagga gruuden till eo nybyggnad på en af firmaufl tomter, som bitintillg legat obe.gagnad. Genom språngningar har man na åstadkonimit åtskilliga trafikleder ifenom det hårjade området, och spårvågetrafiken har återupptagits i de kvar, ter, som icke blifvit hårjade af elden. Egendomspriserna ha «tigit oerhordt, det uppges till ofver 80 proc. mot de priser, som gållde for två år sedan. Otnsåttnin.sen af egendomar och tomter år syn ne ri igen liflig. En mangd affarsmån ha «kyndat t i l l sraden från alla hall, och som ett bevis -r*-att Tygfcwrtrots krtgiTTelic »HrrK deles ur konkurrensen kan nåm rias, att många af affarsmånnen anlandt direkt från Tyskland. Bergensbanans kvållståg har dubbelt så många sofvagnar som annars och anda år hvarje plate upptagen. Emellertid kan man icke gora tågen långre på grund af beetåmmelserna rorande etnrleken på de tåg, som gå ofver hogfjallet. Man har nu tiftg&fig på någorlunda :.ill orlitliga siffror angående den forlust, som tillfogats Nore-es brandkaesa. Man befarade till en bdrjan, att kassan ekulle bli så hårdt anlitad, att dess reservfomler inte skulle racka. Det uppges, att forsåkringssumman for de 342 i kafison forsiikrade egendomarna uppcår till 11803 370 kr., under det att f reservfondén nppgår t i l l c:a 12 mil j o ner kr. Inalles ha, enligt hvad som nu ;ippges, ofver 2 200 våningar forsto rts. I Af bidrag ha hitintills inkommit c:a 100 000 kr., medan endast c:a 5 000 kr. behoft ntdelae till nodlidande. f

;

Sulitalma

akfiebofag JO UOO kr.

Bergen.

K R I S T I A N I A den 22 januari. (Trau St. D:s korresp.) Mod anledning ai att en af Bergene kommunala myndigheter tilteatt komite foresJagit att frågan om ordnandet ai Boi gens bhfj vande stodsplan skulle understellas en | nordisk stadrplanekomité ha Bergens 1 arkitekter aflåtifc en protestakrrfvelse, i hvilken de hemstéultø- at* st&dspte-neringsirågan måtte bli en uteslutande bergen«sk ak. De uttala vidare som ett onskemai, att ett stadspiaue legleringsforslag snarast m ^ w p t l P P gores, och att en jury bestående af en svenek, en dansk och fcvå norska arkitekter (från Knetianoft och Bergen) tillsåttas for att afge uUåtande ofver framlagda forslag.

B e r g e n

fta

tkdnker

HELSINGBORG,. freda*. TtiU dc af branden i Bergen drabbade har Sulitålma ftktiebolag pa konsul Perssons 80-ånsdag ekankt 10 000 kr. ;

Staden Bergen har en lang oo£ iysande historia bakom sig, men denna ligger mera inom det ekononxiska ån inom det politiska området. Som bekant råknar den sina anor «å langt tillbaka som t i l l tiden omkring "år 1070, från konung Olof Kyrres fridsålla dagar, då Norge andades ut efter de flerhundraåriga vikingafårdernas dagar och redde sig t i l l att intaga ett rum bland de fredliga handek- och sjomakterna. TJtvecklingens forlopp blev emellertid snart sådant, att Norge i sittr inre sonderslets av de blodiga, mer ån hundraåriga partifejder, som for kommando tider avsatte så djupn marken i dess historia, och for dessa tider blev det under flera århundraatm ^den tyska hansan, som från Bergen ' tog ledningen av Norges handels- och 'sjoforbindelser med den yttre vårlden. Under hansans tidsalder var Bergen t i l l hålften en tysk stat, ett slag6 mot|Svarikhet i våster t i l l vad Visby var i oster, och aven efter hansans fall gållde det ånda t i l l mitten av forrå århundradet for Norges storsta stad, som t i l l folkmångd och ekonomisk betydenhet låmnade det mycket yngre Kristiania ett gott 6tycke bakom sig. 1

(

I detta nu torde staden aga omkring 80,000 invånare, eller vid pass en tredjedel av Kristianias folkmångd, och i Norges ekonomiska liv intager den en stållning, som icke så litet påminner om Goteborgs i Sverge. Inom den betydande norska ejofarten har den intagit en ledande stållning, och dess vinning av denna sjofart har under det pågående storkriget varit storre ån någonsin. Så mycket tyngre maste det fSrfårliga slag kannas, som nu SA plStsligt drabbat den idoga handelsstaden och som for en god tid torde fwrsåtta den utanfor den ekonomiska tåviingskampen. Men bergenserna hava gammalt vikingablod i sina ådror, och aven en olycka av så «tora mått torde ej så lått nedslå deras levnadsmod. V i draga ose t i l l minnes en gammal ; historia från jattebranden i Chicago, som 1871 odekde nastan hela den valdiga «taden vid Michigans 6trSnder. På en av de forbrinda tomterna, dår några dagar forut ett av stadens fornamsta affirspalats rest eig, syntes på en brandmur ett anslag med firmane aamn onder och ar fdljande lydelee: All

l*st, save life,

Business

reoponcd

health

and

energi,

ta morrow.

Lå tom

oss tåga detta aåsom ett gott omen aven for den norska sjo- och handelsstaden, och låtom oss hoppas, att den, liksom jattestaden vid Michigan, inom kort skall resa sig liksom Fågel Fenix ur sina lågor.

©tangen

<Bcrgctt

„TrCotionflltibcrtbc'?." !07cborheibcr i .<!ti. ftiav.ia fertællcr: lylerc of 33ergcn§ ftørrc, branblibte ^øbw.ttxh Bor flTTcrcbc fcBt nt)t (Siertbomme t i l «eget fiøje brifer. C?n S3^gning, føm i gjor hetoIteS meb 90,000 droner, er nu følgt før 250,000. ^ørretrtingSfoIfcne mener, at Sranben ttfffrpe bil mebtørc nogen ftørre ©tartb§ning i 53k)en5 ^)anbel§lib. (Smaaforretningerne er bog banffcligt ftittebc. 3 DnSbagS melbte pfi 2200 Itjfthabcnbr t i l bc fcroøiforiffe f?ørretiitng5-53araffer. $et førtælle§ naturiigbiS nu en iftæffe Ztæl fta ^æmpebranben. SKangc, ber boebc lige beb Stanbftebct, tog t i l en 25egt)nbel[e ©ogett meb en fniifenbe 9?ø og mente iffe, at fribert bilbe naa beteS ^ « 8 . 2)er bar faaletn % amilic, føm f f u l b e habe S e l f f o b ; ben fetefønctebe t i l bc inbhubte, ot be feløfølgeltg ffulbe fommc — „man bar aWcctbt øeb at ftege ??r.perne". %\mt efter øor tfttjpernc — og £>ufet — Breenbt. v ? i r e S e r g e n S f r u c r âb pg fbillebc ©ftetmibbagsbribge i en Cicnbøin beb Xorbet beb Sranben? Cpfomft. 55a ©færet, trob5 b,e nebruHebc ®arbine:\ f-egbnbte at btrfe ftoerft inbe i ©tuen, giuvbe be en ^5abfe øg tiggebe ub of SSinbuet. — 51a, bet er hare i ©tranbgabr, bet ^tættber, fagbe be or ritffebe neb igen, faa f*r bt ganffe roligt fortfætte (Spillet. Xtme efter maatte be ftrjrte ub af bet fcreenbertbe ">u? — be fif iffe ennang £ i b tii at tage Dbertøjet paa — og fforterie meo". Xtbligere (S5tat5raab »^r. ^ ø n ø t ø 5abbe i fir btiøate kontor en £ e t gamle §amilie« arøeftijffer, fom bet Ii;ffcbe§ ham at rebbe, a'ftjtcret af i n f a t t e t og en 33t)bteng. !0?cn et ftort (Slagur bat tilbage, ba 3fben foengebe i ân§ £>u«. Stot§raaben traf ba proffen af og Be- f (tøttbte at ffrue Urct5 forffellige 2:ele fra j høeroKbre. 5?nbrengen fif ben lange STaSfe )»ao JH^ggev, fyrøfen ^ønol» llrffiben. og felb fbfbte <5fQt§taaben Sommerne meb Sob«erne m. m. og forlob .«ojemmet meb bet foftbare 55ærf t .ânbcrne, meben5 (^niftcrnc regttebe neb ober ham. $>an fif bog Ittjfeiig øg bel Bragt fine ©fotte i ©tfferheb, men 23t)brengen Babbe iffe gibet Bære Æa§fen Iænger enb t i l ,,®ranb". 'Der Bleb ben onBragt t et 53æ» relfe Jjoa anben ©«! 2)a (Stat?roabe« fif bet at btbe, Begaø han fig Bcn t i l føoteuet. SDet bar bo beg^nbt at Breenbc; men ben iljeetbige ©amter bilbc iffe øbgibe fin fære ttrfaSfe, øg bet føffebcS ham enbelig at faa fat baa ben Dg felb ftæfie ben ub af Signingen. $ r a n b f 1 a n g e x: n c 5Ieb i SIftcnen? i'i«tten§ 2ø6 ubftijrebc paa ben ejenbom» mc-igfte ?0âabc. SKange af bem fprang, og S^ranbæaabene grcB betfør, Sbab be funbe r

faa fat paa for at furre §abarificrne. eaaiebe-i funbe man ftnbe Baabe ©ilfetøjcr øg ^elsfaaBer fbøBt om ©langerne. y$aa S3ergen§Banen Bar Srafifien bæret ganffe øoerbafbenbe t bc ftbffe ^tagc. !JJaSfagererne er bcefcniltgt Bergcnftffc fjørrctntngSfolf, fom ff al t i l ©berige, Tanmar? øg Xtfttcmb for at gøre ftore ^nbføB. - t i l „^am6urger 3?acfiricf)len" melbel fta .^øBcnBabn, at Sranbffnbcn i Sergen er Ble» Ben ftærft øberbrcben. CDen turbc nebbe obetftige 35 SKiffioner 5ranet.

^ U n d e r

e l d r e g n e t

£tø

o g o n v i t t n e

B e r g e n .

B e r g e n s b r a n d e n .

En £n

svensk

resenåv

skildjrar

sina

intvyck

från

o m

stockholmares

olycksnatten.

oden

åfventyr

och

brandnatten.

Intrycket af den så nyllgen tlmade eldavåd an 1 Bergen har redan något fbrblek nat 1 fSljd af en likn&nde brand som, om viæerligen Inte så stor Ull omfang, dock drabbar det mindre samhållet Molde ån nu hardåre an jattebranden drabbade Ber gen. Det kan emellertid ha sitt Intressc att ta del at, hvad ett svenskt ogonvittne till Bergenbranden har att ber&tta om den fasansfulla natt, då Bergens city lades i aska. En medarbetare 1 Svenska Dagbladet uppsokte dårfbr I går IngenJ6r John Wetterwik, hvilken samma morgon återv&ndt från den hftrjade staden. — Man bar fått ett minne for lifvet, sade han, ett minne som outplånllgt har inristat sig, och har gammal man ån blir. så skall man aldrig glomma det, som man upplefde. brandnatten. Jag hade kommit till Bergen rør att deltaga som kyl teknisk I expert 1 några bfverlåggningar rorand* det under byggnad vårande nya slakthu »i rulade* k l . 5 1 stadsingeniørs kontoret, som år inrymdt i den gamle jfirnv&gBBfatlonen och sedan konferenser pågått någon liten stund, kom en tjån steman in och meddelade, att eldsyåda ut br uti t. VI gingo till fon stren och sågr då, hur hela himlen var rbd, medan stor? r51<massor våltrade fram. Branden var emellertid langt borta från oss, så vi fort satte Banrmantradet, tllls stadsarkitekten j erholl underråttelse om, att ett hua, tillhorigt en af hans kolleger, var starkt hotadt. Stadsarkitekten ilade genast till sin nodstållda kollegas bistand och vi upplbste samman tradet. Då jag kom ut, rasade en orkanartad storm — for endast någon halftlmme sedan hade vadret varit jkaflugnt. Stormen hade kommit på en 3 i gång och det var den, som gjorde den duktiga biandkårens arbete fullstandigt fåfångt. Jag gick nu uppåt staden och det var en hemsk syn, som mStte mig. Det var, som regnade det eld från himlen. Stora stockar flogo, bu rna af vinden genom luften stevna af ett hdrjadt kvarter i Bergen. Rohmolnet pd bilden harrbr af — de Hknade kometer och deras svans utmilitdrernas språngningar under det med all makt bedrifna rbdjningsgjordes af gnistorna, som flbgo omkring arbetet. Hur stark stormen var, kan man gora sig en forest&llning om, når man h6r, att Vid femtiden p å lord ag efteTmiddaglstråcka sig anda hit, hadie man icke, armtjocka tråbitar hittats ånda ute vid 1 ingenior W. g å t t for att I och hotellet hade också blifvit en tiU-J svista ett kamitésamma-ntråde a flyktsort for en mangd husvilla per„ j ] } adsarkitektens åmbetelokal, men soner med deras råddade lasor*. Un- ^ ^ 0 ^ , ^ pa t mm ankomsten d å r hade knappast der det man från hotellets vestibul bemn it taga sin bor jan, forrån ett med- traktaue eldhafvet, kom emeillertid i n i n g , som den verkligen jilande kom att eld utbrutit. Man bud, att afven hotellet fattat eld i Atmlnstone trodde man, att Torv g bill en borjan saken r å t t hignt, vinds<våningen genom eldbrånder, som afcnenningen skulle sp&rra elden. Men en efter hand blef det klart att elds- slungabs i n genom brandfonetren, hvilade, så att man knappast kunrokan var af all varlig k a r a k t å r , och fca man glomt stanga. Nu blef det g mmankoms-ten afbrote dårfbr. D å helt naturlagt stor uppsbåndelse bland f t t arbeta sig emot den. genior W. kom ned på gåtan hade hotellets gaster, och alla rusade t i l l jp»d ens kastade sig lågorna bfver Ali den mest våldstamma oTkan utbru- sina rum for att rådda sina tillhong- menningen — det brann redan i stenhusen och det var enidast med s tors ta' heter. Åfven ing. W., som bodde i på andra sldan tack vare de gnistor och righet man kunde plo-ja fram i blå-j vindfivåaiingen, d å r elden borjat, skyn- brinnande tråstycken, som hamnat på taofyer de af r6gn och is glatta ga-jdade upp for brapporna, men motades ken, >*u grep elden nytt tag — det var Elden hade genast från borjan bort dåri f rån. D å han emHh^rrid harl« som hade en kvast sopat staden. Elden jftTen rasvinde fart: den kastade "sig en del vård -fulla saker, sorn i»a.n'âi våltrade sig formligen fram, men ingen fch hus biil hus, svepte fram ofver skade rådda, t r å n g d e han sig resolut tankte på, att den skulle hinna fram till ken som en lavin ooh sande u p p j n i snbt rum och borjade packa ner hotelt Norge, dår jag. bodde. Mellan hoantliiga mångder af gnis.tor och eid- sima grejor. Innan han visste ordet af,tellet och den punkt, dit eden nått, låg ju fder, som sedan sdlade ned ofver hade han emellertid af starka arm ar Bergens city, en mangd nya sten bus. >n som e t t t å t t snofall. Det var lyfts ut ur rammet och omildt ekjut-MSi-ga månniskor togo dårf5r sin tHlflykt skades pel som var enastående i sats ned for trapporna, antagligen tlll hotellet, dår snart en mangd raadade eaker samrådes 1 festsalen, trappuppgånå r a n d e kraft och skonhet, man stod sista minnten. Den del af hotellet, gen, vestibulen — ja, ofverallt dår man blåndad och hån'ryckt, glomsk af han bodde, nedbrann tiU grunden un- kunde finna en plata, togs den i anspråk Tlllsammaus med en del andra stod jag odelsen som spridde sig i allt vi- der det a t t den ofrdg-a delen råddades. 1 hotellets ingång och såg dårifrån lågoroch vidare kretsar. Infor detta For den semske ingenioren åter stod att af elennenternas raseri stod^ ingenting annat ån att sålla såg t i l l nas fram fart. Men hettan blef mer och mer odrågllg. så vi drogo oss inåt hoteliniskornas formåga lamslagen; jden mangd af månrii&kor, soni &lagit let. PlolsMgl jppskråmdes man af ropet: idsoldatema arbetade i sitt anletes sig ned i jårnvågsstationens matsal Hotellet brinner! vattnct ostes ut ofver brandhår-|ooh våntsalar. Han blef sirttande--ehåTr Det brann redan i takvaningen — åtla, men forgåfves. Ju storre vat- till k l . 2 på nai/ten och maste sedan skilliga brinnande tråstycken hade ramlat nassor man 6lungade mot eldhaf- med tåget fara till det t v å mil från ned genom de oppnå takfonstren och tåndt desto våldsummare tyektes lågor- Bergen belågna Nesttun, d å r han, eld på en del foremål, som voro placerade kasta sig ofver sima offer. Orkanen' ehufu forgåfves, sokte få plate på ett g £ ^ ^ . 'pa^mitt! rum var belaget iSfoch båndie i de brinnande husen, pensionat. Hur det var, anskaffades j j ] f byggnaden. «de elden ailtjåmt framåt och,dock ett rum p å annat hall. g j ^ lden borjat rasa. rusade jag uppfSr f lade upp eildbrånderna och kasta- j Som sagdt, tillbrimgade ing. Wetter- ^ , for t t sd :a rådda, hvad jag kunm ut ofver staden. Som exempel vik flera dagar efter branden i Bergen ^ j j t komma fram. Slanden våldsamhet med hvilken stor- ooh hade dårvid godt tillfålle att se ^ ntlagda och brandkarlicrna gick fram, omtalade ingenior Wet- forodelsens styggelse i all dess nakenf u g slåekningsarbetet. nvik, att man funnit armslånga edd- het. A t t gå bland dessa tomma gaf-laT ^ \ t , vet jag egentligen inander en half mil utanfor staden. ooh pyrande ruiner, d å r dagen foiYt i r t stod jag dock i mitt rum, Och midt i denna forodelee bibehbllo varit en rikt pnlserande stadsdel, gJor-i| g j t e mårkte mycket till elden, rgen«arne ett hign och en besinning, de ett beklåmmande vemodigt intryck, j|jag borjade dårfor lugnt T>acka ihop mina m voro beundransvåirda. Ingen pa- yttnade imgenior W. Dock, mådt i 6de- saker. Men med en gång rusade en brand k, inga ohejdade' utbrott af fdrtvif- låggeksen mårktes dock från foreta karl in, grep mig i armen och fbste mig a kunde markas. N«/buirligtvis rådde '•itund sparen af månsklig energi och amnska omlidt ut nr mmmet. Jag lyekaj sina hall åtskiTlig fdrvirring, och tnînslaiig vilja a t t genast bygga upp des dock få med mig min pils och några en del personer tappade koncej hvad TOTO så obarmihårbigt raserats. andra plagg - - allt det andra blef lågorimfoT hvad som ekedde, mårktesj Hvart man gick p å do hårjade gatorna, nas rof. Urkommen på trappan såg jag. a. p å de saker man funnit for godt| herda rnan 6tarka detonationer, som hur Sfverhångande faran var. Det brann b r å d d a i sisba minuten. Sålunda|r;lot mångfaldigade mellan fjållen: en Sfverallt och roken var nåstan ogonom5 man en husvill man komma dra-1 nur foll med ©bt våldigt brak, en en- trånglig nde med en kalke, p å hvilken hanârn stående skorsten 6Jonk ned t i l l TTusvill som jag var, gick jag till 1åmIgrus R>r dynamitskotbet, som b r å n d t s ' vajrsstatlonen, d»r vårtsalama erbjodo sanrma anblick som Hotell Norges festsal af. Sd ha bergensarae utan bvekan bor- for någon stund sedan. Hår hade man jat roja på sina branda tomter for nya hopat en del af det, som man lycka^ byggskader och nya gator. Man har rådda och det var de nnderbaraste saker. tagit branden med resignafcion och be- En man drog gålunda hela natten omkring slutit att sjålf klara fol idern a af den- med en eldgaffel på en kalke — det rar samma. A t t det åfven skall lyekas allt, som han hunnit rådda undan forodel for do duktiga bergensame att snart sens styggelse. På jårnyågsstationen samskapa något n y t t och b å t t r e i stallet lades så småningom en mångd af de hua for det garnfa. forstorda, dårp.-' tvifl.tr villa och i restaurangen hade personalen I fullt npp att gora. Den var oppen til) inte ingenaor Wettervik. 1 langt Ut På natten.

" E t t skadespel af oforliknelig skom lagt det som han r å d d a t undan fortet och prakt, men ett sådant, som odelsen — en eldgaffel, en annan hade oan ej g å r a a vill bevifcbaa en gång ryckt en hårbonste undan lågornas rof o. s. v. Men detta år, som bekant, en El." Så ungefår saminanfatbar ett svenskt allmångiltig foreteelse vid eldsolyckor mvittne, ingenior K. Wettervik, och år vid en e l i s v å d a af sådana projina intryok från jattebranden i Ber-! portioner som den i Bergen helt nalen vid ett samtal med en a i Stock turlig. to Ims Dagblads medarbetare. Inge- Det parti af Bergen, som ddelagts, lior W. hade rest t i l l Bergen forrå fre- år stadens city, platsen for kontor och Jagen i egenskap af kyltekniskt sak- och varahus, hvilket ock&å i viss mån cunnigbitråide å t det under byggnad forklarar att så pass få personer blifnde slakthuset i Bergen och kom'vit husvilla. EMen hade, som kåndt, den branda staden jåmnt en g å t t från sjobodama vid Vaagen moji 'ecioa sena e. Han har såledee fått Lille Lungegaardsvand, och i nårheten >evit<bna både prologen t i l l jåttebran- af denna lilla sjo bodde ingenior W. len, dess kuiim och åfven en del af å hobell Norge vid Byparken. Någon anledning att formoda aitt elden skulle pilogen. r

: 6

från

h a l f

t i m m e s

l c k

j a r n v a g s n e 6 a

e n

k u n d e

d r o m n i a

o m >

o e r h 5 r d

8 p r

a t t

e l d e n

] e r t l d

v a l

8 k u 1 l e

u s n l

k n a p

f &

8 å

f l c k >

0 r k a n e n d e

s t a

0 r

raS

u t a n

b a d e

r e

T a n i n g e n

U B t

d e n

r a i

p a n

t e > d

v o r o

y o r o

}

D a r

8 n a

r e d a n

g m

g a i l

d e

a l l

d a

uden. — Från spriingningarna bland ruinerna. J5 ;\ ud : tsk adarn < 1 branden i Ber-J Man maste hasa sig fram efter hus^ ;n bofiann sie av< aven ingenjbr Hugo "VVet- garna» Det hade regnat de senaste c 4$»"Vik från Stockholm, gom sjalva braåd garna, och plotsligt frosit till, så att t dåsen <tnlåndo till don nu hUrjade staden' var olidli^t hatt på gatorna. -*^*-^. ._t..cg<rrrd;ap av sakkunnig på kyl- Ingenjor Wettervik nådde emellertid teknikeng område overvara ett samman-. småningom hotell Norge, dår hon tagl trådø om anordningarna for Bergens nya in, och hår hade flyktinger fran andr slakthus. j hotell samlats tillsammans med husvill Ingenjor Wettervik har for e» medtar- [ från de ha v jade delarna. Hotellets all kjtare i Stodkhoims-Tidmingen beråttat j rum och fbrstugor voro fullstoppad© m: en del om sitt ofrivilliga åventyr. Når J mobler och reseffokter. Plotsligt ko han gick t i l l sammantråd**, som hblls i j budet, att det brann i hotellet. Inger ^'stådskonduktbrskoiitoK-t'' i gamla jam-! Wettervik, som bodde i ovr* våning våg^stationen, rådde det 1 ullkorn li gast? | >Uddade sitt gepack mod elden i bverroo lugn; inte en vindil formåTktes. Man | ken, alldeles i sista minuten, och iick hade emellertid knappast borjat forhand- j dan midt i natten flytta till ett perjsiona iitignrna, foi-rån ett bud kom in och'om-! två mil utanfor Staden, talade, att det- b5rjat brinna i sjbbodarl>agen yfter branden motte fbrodeLsen na och att elden genom hård vind hotado styggelse hr Wetterviks ogon. %kaa« flera byggnader, som intressorade några' miner och dodstrbtta brandsoldater va~ av motets deltagarc. jman såg. Men befolkningen var, so* Man skyndade ut på gåtan och mbttes. forut omtalats, lugn och sansad. ay on lika hemsk røm storslagen syn. Or- j Ingenjbr Wettervik stannade linna kanen svepte genom gatorna, och over gra dagar — han måsto vanta ty,» da staden foll ett regn av gnistor. Innan fbr att komma mod tasrot! — och blev man visste hur det gått tall, hade eldon ' diirvid vittne til!, Lrur man språngd» nedi bredt ut sig till e.n omfattning, som man , murarna i do branda husen. Det dunad inte knnde vanta. Luften var full av:'och ekade mellan fjållvåggama, och de gnistor och hriinder, "det var som ett . hehovdes inte n.ycken fantasi fbr att rna rodt regn i luften", sager ingenjbr Wct- • i-kulle inbilla sig vara midt i eh holiigrad t-eivik. Och det var ingja. små brander.' och grundligt bombarderad stad Brinnande stockar, tjoeka och stora som var inte bara ingenjbr Wettervik, som artnar, kastades .genom luften med on \ hoppade i luften vid do ofta lika våldsvans av gnistor cftor sig. Orkanen tjot. ' Rftmm som plotsliga knallarixa nar STOd-Jag^nu meo en Titen vasKa | basta dår under de båda dagar jag stan och visste egentligen inte. hvart jag skul-! ^ Det var nåmllgen omojllg. le ta vågen. Elden rasade ailtjåmt ocb komma från staden. Alla bfitar bade nu hunnit kvarteret vid Lungegaards våndet. Den gick i riktning mot jårn upptagna. En mångd månnikor reste till Stavanger, dit iag egentligen också skul vås^stationen — skulle jårnvagsstatiouen o<-h forst efter två dagar var det mojligt också vara hotad? Nu hade den fatta» att få plats i tåget till Stockholm, fastan tag i några stenhus En smal gata man hade gjort så stora tågsått som man så ett kvarter med tråhus och dfirpå en- enligt trafikbeståmmelserna hade råttigdast «3 Uten plata mellan dem och jårn- het till. våesstatlonen ! Jag gick uppflt och — Och dagen efter branden? tråffade en kvinna från ett af de nu ho— Det var en hemsk syn, som m5tte tade husen. Hon kom bort till mig och en, når man kom in till staden. Offratråde helt luamt, om hennes hus var ho- verallt slogo lågorna fram på den stotadt Hon hade samma beundransvårda ra brandtomten, dår endast svedda vaglugn, som alla bergensare utvisade denna gar stodo kvar. Gång på gång blossade natt, då den rlkaste delen af deras stad elden upp, och brandkarlar och soldalades i aska. Jag visste inte, hvad Jag ter, som varit j — nhHfitot—trelo—«rttc-, skulle svara, men hon skulle garna vilja maste fort8åtta sitt hårda arbete for veta det, ty om elden hotade, åmnade att elden inte åter skulle blussa upp. hon packa ihop några saker.... Det brann sålunda ånnu en gång på Elden fbrtårde stenhusen. Men vinden Hotell Norge. Men bergensarnas stembedarradc — den var borta med en gång. ning var utomordentligt statlig. Man precis som den hade .kommit. Och eldon tog undergifvet det- som drabbat saminsiTankte sig nu till stenhusen, medan hållet och man borjade genast på med tråhusen sluppo undan. Men på det hår- att roja upp så godt sig gora låt. Men jade området slogo lågorna fortfarandc hela dagen horde man dånet från mot den rbda brandhimlen och mot norr språngningarna. Man bade intryck af låg IHbifjeldet i en trolsk belysning, me- krig, af ett bombardemang, som gick dan eld regn et fortfarande pågick: en syn, bfver staden, når man såg, hur de återSOTO i storslagenhot och vemod sbker sin stående murarna sjbnko samman samt like.... horde dånet och ekot, som kastades ut -rr Och hur tillbringades uatten? från fjåll till fjåll... Man tog genast •w Jo, jag jitervande till jånivagssta itu med planerna på regleringen af tlonen, dår våntsalarna nu voro allde — Strandgatan, som ju lånjge varit en nafulisatta. Men 1 réStaurangen hadeTeder- gel i ogat på bergensarna, och icke Såna glesnat, och jag visete minsann inte, minst brandforsåkringsbolagen. hvart jag skulle ta vågen. Det år inte så lunda hade Norges brandkassa langt latt i en stad dår alla hotell på en gång fore branden erbjudit sig att bidraga laggas 1 aska. Jag vånde mig då till stin- till regleringsarbetena med en summa sen, som rådde mig att resa med ett lo- på 200 000 kr. Lifsmedel funnos t i l l kal tåg, som st r ax dårpå skulle afgå til) råckligt, och jårnvågsrestaurangen samt Nestun strax utanfor staden. Hår skulle- kafeet på Boulevard hade fullt upp att det finnas ett hotell. Jag hann med tåget, g a hela dagen. Man hade visst oeV 3 vandrade 5 mbrkret till hotellet — men bppnat en restaurang borta vid Tyske allting upptaget. Inga mbjligheter att bryggen. Vid Bypo^^n, hvar» tråd vo. få rum. Så maste jag vandra tillbaka till rørfårligtjj illa åtgångna, och dår Ole statlonen igen. Men det stata tåget till Bull fortfarande gned sin vfoljn niidt j staden bade-- redan gått — och dar stod fbrbdolsens styggelse, borjade man stajafj. Men nu fick jag ett bevis på den p baracker. n nu skola hjalpsambetens anda, som var rådande bf- uppforas. . . >ian fann sig i sitt ode och verallt. En af tjånstemånnen på statiovisste", att det enda man kunde nen tog hand om mig, fbljde med mig-till 5 mojligt låta ett annat hotell, som emellertid endam | g pa pn gamina n i i brukar vara oppet £ «wnmaren De båda ^ ^ „ Hickorna vågade inte ta emot några ga- ^ ^ ^ ullåndska forsåkHncrester, då innehafvannnan ^ ^ ^ ^ bolagens formåga att nu under kriget Hon var i Bergen Men ^ ^ ™ " forsåkringarna. Det år fbrklarade kort och godt att man vid ett 1

(

n a d e

a t t

r 0

n t

d e

u i a n g

r a

v a r

a t t

s t a d

s a

f o r t

r e s a

tillfålle som detta l-^ek-nde ™*^J*

åe

tillbaka ^ J

m f t Q

h a d e

b e k y m

sande gå fram och ^ a I T - J S orvaoch eii«ikvåll, w «då dag AtAd nå några få S L raTMrigt

e n d

u t b e t a l a

! d e r

d e s 8 a

^ k u r s e n står så lågt, gora storre ^ U i u t - b o t a t n i n g a , Men tyskarna ha ^ «tolttalat ut, afven om. de ha haft.en extrajag sett hur en stol» timmar kan laggas i forlust pa kantre 15 procent genom omholdades jag på detien mindre formånliga kursen... d

m a r k

o i Mimi paa denne Maade og snarest m u l i g tage Standpunkt dertil, saa vildC Statsministerens 0 n s 1c e pm fremgangsrik Udvik!ing a f Bycns N æ ri ng sn art gaa i O p f y l d e i s e , o g man lik straKS greie o g klare Linjer Hr. R e d a k t ø r ! En stor Ulykke som den, der it gaa efter for Fremtidens mariliar overgaaet Bergen den 15. ds., time o g kommerciclle Opgaver. Ø n s k e r nogle af de brandlidte vil naturligvis t r æ k k e adskillige F ø l g e r efter sig. Blandt saadan- Siobodciere ikke at benytte sig af ne vil a v æ g e r l i g c n blive, at ikke sin Prioritet, v i l der sandsynligandre blandt 'Byens alle Huseiere kan faa sine gamle vis v æ r e nok Forretningsfolk, der vikle kappes T o m t e r igjen. S t r ø g e t mellem Muren—Tor- om at sikre sig Plads. F r a æ r e t H o l d l u r vi modtaget følgende Interessante I n d l æ g o m de b r æ n d t e S t r ø g s Gjenreisning hg nogle af de Sp.orgsmaal, SDm staar i Forbindelse d e r m e d :

M e r e ideel Beliggenhed end vet Engen t r æ n g e r absolut cn Omregulering. Strandgaden og med dyh Sjø paa den ene Side o g Store Markevei maa jo udvides, Jernbanespor paa den anden Side — Tvergader saasom S t o k k e b æ k - i en godt beskyttet HaVn kan vel smuget o g Pundersmuget ligesaa. ikke for moderne Lagerbygninger "C. Sundts Gade bor selvfølgelig tænkes. f o r l æ n g e s indover t i l Torvet. M i d l e r t i d i g f i k der gives de Vanskeligere bliver S p ø r s m a a - brandlidte I m p o r t ø r e r .Tilladelse t i l ^ let om Kai eller Blokker o g Hoper Opførelsle af provisoriske Lager- ^ ^ ^ f ^ langs Vaagen. Det skulde synes j>odcr paa de gamle Sjøtomier naturlig, ai man snarere udvidcr ved Vaagen, saa de kunde forti end indkniber Vaagen. Kaianlæg >ætte Virksomheden dersteds, indvilde derfor blive at f o r e t r æ k k e til Jernbanesporet o g D o k k e . - k æ r i LighJed med Tyskebryggen. Kom» udstikkeren v"a.r i";crdig.

er l n Størst smitø Tart i HoiBite tilfl*$bfaucjfor brandlidte næring J I M å t t

Tim

Grør

SvfflpatitelÉgraæaw,

Filial af Toldboden f:>rudA U C S o p f ø r t af Staten i Forbin3els é med Jernbanesporet i D o k - i •cen omtrent der, bivOr den even-' c.ielle J æ g t e v i g s u d s t i k k e r tænkes begyndt, hvorved intet vilde fore>ribes med Hensyn t i l S p ø r g s m a a et o m Frilager o g F r i h a v n adenor Byens Eiendom J æ g t e v i g e n .

xDiooncre

mulig Fart j Arbeide».

somlied e'ler skaf.e sig fornødent Utistyr for sit Erhverv in. v. Tre .-ds al prisværdig Iver oj Komiteen benytter BørskiomVi.kelyst har Arbeidet i Ruinerne T.issærens Kontor i Borsbygnin ' g paa T interne hidtil hvilet om ;cn, hvortil alle Henvendelser ka; Natten o g om S ø n d a g e n . ;ke fra Fr n< t :i igsdrlvende, Kon Under \:o m.Tc F r r l i o M karr orfolk, Batikbetjeuiiig, Haand dette v æ r e rimcligt nok; men éi erksmestre etc. Sporgsrnaal er det, o m det ikke Komiteens Formand er Stats under de n u v æ r e n d e O m s t æ n d i g aad Fr. Konow. heder kunde være nodvendigt a Kcniitecn modtager ligelede. arbeide om Natten og muligens 'irekte eller gjennem O r d f ø r e r e n ogsaa om S ø n d a g e n . Jo hurtigere ^ngebidrag, som nogen Borge: forretningslivet kan restitueres, uaatte ønske at stille t i l Raadig jo snarere Eyen kan gjenreises, icd for Øiemedet. desto bedre. F r andre Grupper af Brand Det gjælder derfor fra førstcStund at fsjætte alle Kræfter ind saa de foreliggende stare Opgaver kan blive løst hurtigst muli».

icfte, vil der blive draget Omsor ;1. a. ved IIjæ'p af de tidligere opcttedc Komiteer.

Selvfølgelig kan ikke samme Mantiskab arbeide D ø g n e t rund Man maatte i Tiifælde arbeide mec flere Skift, men saavidt v i kan forståa, vil dette kunne lade sig ar rangere luien større Vanskeli^hed

I n d k o ni n e G a v e r. J..C. Tuxen, D i r e k t ø r ved Or ogsveritef, Kjobenhavn Kr. 50, •irmact Burger & Soon, Rotter'.am Kr. 1500, Fiimurerlogen Ola Cyn.£ t. d. g. k. Kristania Kr. 20-3, JC Herrer Blydt, Paus £ Pace Manchester Kr. 730, Ueiiirich Fi du r, j ^ J d i r i g Kr. 1W, Skibsrcde. e t e r TleTTaTuT Kr. rwOp-tTrg^ioi l M. Bnuun, T ø n s b e r g Kr. 1000, jeneral Morgenstierne Kr. luoo.

Bergens Borgere har m\éi Branden gjort sig fordelaglig bemerk Et B e?i mn--v**4-4£a^ii sorahed Vilje til at tage J a paany. ;aa liar t v i l e n t i l at b æ r e Virknin gerne af Ulykken og t i l at gjeni t i i e de brændte Strøg paa lime Hg T d . San Francisco blev gjenP^ygget paa ca. 1 Aar, og Aale sand blev reist af Asken paa omknug 2 Aar. f

Vi man ikke staa tilba

Kom!t>} til A s staren for brand lidte Næ•••injsdrivsrde.

;

iteierne,om AfstaåeTse af S*ø grunden. Ved M a g e s - k / i ^ t e maatte Kommunen kunne skaffe s t ø r r e og bedre Plads for Sjøboder o g L å g e r e andetsteds, nemlig paa dens egne kommunale Eiendom me ved P Lidd cf jord en. En ,,Borger" var nylig udc i Deres æ r e d e Blad o g skrev noget nm Frihavn o g Frilagcr. Skulde ikke nu Tiden v æ r e inde t i l at realisere ialfald en D e l af den store Havneplankomitees Forslag t i Udnytteise af J æ g t e v i g e n o g Dokken? Jeg kunde t æ n k e mig, *at Staten vilde gjøre noget t i 1 v a r i g G a v n f o r B y e n s G j e nr G i s n i n g o g vilde paa egen Bekostning forlætige Havnesporet fra Nygaards tangen o g didud. hvis Kommunen bestemte sig for at bygge den tidligere projekterte. D o k k e s k j æ r u d s t i k k e r o g gav de af de brandlidte I m p o r t ø r f i r m a e r , $3in i tisfefe det, Plads dersteds t i l Opførelse af Lagerbygninger paa

l v e r t

L i l I e

Bergen

den

s t o t t c

21; Januar 1016. Ærbødigst Eq I d e n Borger.

Voss

heipadsatype

hadde m ø t e maandag fvremi Møtet rar samankalla t i l aa dryfhi kva ein kunde gjern til a.a hjelpa dei brandlidne i Bergen. Ørdførnren upplyste, at del var sendt spursmaal t i l Berg«n u m kya maate hjelpi helst turvtest paa. .Vidare npplystp i han at det srnndag var sendt tilbod til Bergen u m aa skaffa husrom for fleire hundrad husvilde um det trongst. Paa dette var korne svar fraa ^Htisyiidekoiaiteen'' at „den foreløbig haaper at greie indkvarteringen i kommunens egne bygninger" og at videre over^igt kan først .skaffes senere". Heradestyret vedtok enar«yste3 aa vel ja ei nemd t i l aa ordna med innsamling aY gaayor t i l dei *>m er i naud etter branden. Til aa vera med i nemdi rart valde ordfører rinne, varaordfører Bjørgum, lensmann Lilegi-aven, f r u aoknepres Eiesland og fru distrikteføkjar 4

Froet.

Strandgaden nærmere Vaagen. Istedet derfor v i l visselig reises Kravet paa en Kaigade langs Vaagsbunden, og

V i

a t

t i l l o Q

( i e u

0 8

f o r s t e

undxaa vidtleftige

v i har

liden Tvil om, at dette

veVsrvvr-V^^'" .NAV***] Krav v i l vinde sterkere og sterkere frem, jo mere det studeres. Herbør vel haves for ø i e , at

inde i Vaagsbunden maa ikke byg-

det ikke først og fremst er Vuer og

ges Biokhuse mod Sjøen, her maa

Prospekter,

v æ r e Kai.

xMen det

Gesimser

Pacader og Taarue og der

spørges om men Bo

trale

Denne Byens mest cen-

Kailinje

kan

ikke ofres for

liger for Menneskers praktiske Virke

Ma3setrafikken-,

Kommissioners Omsvob for at paa-

og Formidling at

værdifuld.

Den maa vies til Om-

skyude Reguleringen og Byens Gjen

Interesser.

sætningen.

Her v i l de Hundreder at

reisning.

l r

Byggctonitcrne paa den gamle fernbanestations G r u n d er vistnolc æ r d i f u l d e t i l at lade o p f ø r e Skolebygninger paa. D e r t r æ n g e s j | Fald sin uk Bebyggelse I.ungegaardsvand tii F o r s k j ø n n e l s e af Byens C e n t r u m .

l Haugesund Kr. 500, F. Wiese, .issabon Kr 500, Stavanger faste Cv i;.-, I n d t æ g t af en Forestilling. Cr. 721.73, Rederi:ikt'e!:olaget Re;. berede Dagen etter SL ckh)!in Kr. 1000, August Paa- Branden, at gi Udtryk for deu Tanke, chc-, Royau Kr. 50. Qpgave var at samle

Ordføreren har igaar konferere! Amsrika b v'd.a2r 1 Herrerne J o a c h i m Q r i e g , m D I ayelse. tan R o g g e , Fr. K o n o w . Stiftamtmanden rnodtog L ø r d a g E m i l J es s e u, G eo r g S i v e r tagende Skrivelse fra det ameris e n og Jiu l i us M o e N i l s s o n , :anske Konsulat: hvoref.er man .er b e . e t enige Om, I vyish bø offer my since.e eonat nævnte Herrer træder sammcr •olence and sympathy in the i en Komite under Benævnelsen; f a s t e r which lias betailen y ^ Komiteen' til Assistanct dy. Thai it may scon be restored far brandlidte Nærings o i-s former beå'u% and properity my earnest wish and hope. Denne Kcmites Opgave blivei Very respecttully ynars at træffe AfgjorelseV om AnC har1 es Fo vendelse af de Midler, som staaAmerican fil Raadighed eller yderligere maaStiftamtmanden har sen< te mdkomme til Hjelp for Enkel, ;ende Svar: personer og Familier, som pa. I thank you very mach f j r youi Qrund af Brandens Virkning pa: eep s)mpatiiy and for yoyrs gooti Forretnings i vet er i Nød, træ

a a

Udstlkkeren. V e s t s i den er forbeholdt store Ocean- j dampskibe. Vilde Staten !

Fra cn tidligere, dmavngiv-en irandmand er indkommet K r . loe om Gave til Braudvæsnot, idet :au udta^r sin SyinpalTii for Korpet og dets Arbeide.

For de mange andre Brandlidte, M I I mister sine Hustomter, maatte rei Kommunen ved Mageskifte cunne skaffe gode T o m t e r i S t r ø ket Ved de projekterte Gader over len gamle Jernbanetomt o g * p Vygaardstangea. Forretn'ngsst:ørtt har vist en Tendens t i l Forkyvning sydover for at kancen.rere s i g /om den nye Jernbanestatiou og den vordende Fiskc.iavn i Store Lungegaardsvand.

Branden i Bergen.

;

f o r

V X

Bergensanuene.

F C{tars! i

store økonomiske

dertil er

den fyr

Deuue Tauke har faat en

V i tror, at der bør lægges adskil-

saa sterk Tilslutning, at dens Gjen-

lig Vægt paa, at de ingeniørmæssige,

ger Byen og møisommelig soger etter

praktiske og fiDancielle Hensyn stil

en Landingsplads,

les i tørste Række.

denne Kailinje fra Torvet til Muren

nemforelse tør ansees sikret. Den

næste Opgave er selve Pla-

nerne for deu nye Regulering. glæder

Det

os, at Tanken om en tids-

spildende

og antagelig lidet

frugt-

bringende skandinavisk Arkitektkon- j kurre nee

og paaskynde Løsningen og behøver

vil

ikke

Bergens

Torv.

forøvrig

slet ikke, at ogsaa Masse

udelukke rimelige Hensyn

til Arkitekturen. Hvad selve Reguleringsplanen an-

udvikle sig t i l en Udvidelee af Herved

ndclukkes

trafikken kan bydes Vilkaar her; de

gaar synes det at være Enstemmighed om, at Anledningen bør benyt-

Elektriciteten muliggjør, behover in-

tes t i l at sænke Kuppelen paa Torv-

gen Hoper.

planer et

ikke

Protester.

finde sin Kai, og

udtale,

vakt

som i stigende Tal so-

vil vove at gaa et akridt videre ved at

har

Dette v i l lette

Motorbaade,

disse

første

ÅTkitektspørsmaal.

Dpgave paaligger end Arkitekten. tremst

ReguleringsRække Den

første

Ingeniøren

Det er Tørst og~

Ingeniørens

Finansman

dens Indsigter, som maa paakaldes for at forbinde og planlægge Grnndridsene.

Paa denne Maade faar og-

saa Arkitekten i sin Tur det frieste rum

for sm Fantasi eg Kunst.

moderne

Lossearrangements,

som

Kaigrundens Værdifuld

hed for andre Formaal vil være den almendingen, Christies

Olaf

Gade.

Kyrres Gade og Stigningen

fra

Strandshjørnet op t i l Christie-Støtteu er jo ligesaa sterk som Stigningen i Kalfarbakkon. Dernæst

til

Hindring

for

BJasee-

trafikken kan tinde Plads her iuderst i Vaagen. Spørsmaalet

Strandkål

eller Pakhus er saa stort og vigtig, er der Euighed om, at

Marke veien og Strandgaden maa re guleres

største

fuld

Bredde.

Derved

ligesaa meget kommercielt som teknisk, at det

bør reises og løses i

første Række

?ed den forestaaende

Regulering.

strøket bør

mot være

Vaag^bunden, som «aa

aapen

m u l i g for færdselen. Torvet D e r

s t a k

med

g u l e r i n g . Bare t i l u t l æ g , gom i k ke kan paaregnes at ville b l i dækket ved senere salg av tomter v i l medgaa a d s k i l l i g over m i l l i o n e n .

Det v i l koste Bergen

denne re-

ffy

arl?iW

inf

De liar i Ccrcs Maudagsnumej en indsértdt Artikel af ,,En Ilden B o r g e r - s o q i f r ; er Reguleringen af det b r æ n d t e Str-jg op t ' l Drof* telse. Da denne Sag nok' ligger og trykker paa hiver Jg én, som har Bergen k ; æ r o g e t æ n g i t c l i g e for de u l ø s t e O p g i v e r , saa er det^saa m i u r i i g t , at Sagen kammer frem i Pressen, m a r man bare ikke derved t r e t t e r den Komite, som i n ; Sagen t i l Bearbeidelse. !.Maillcr bor man iallefald hiOlI

de sig fta. Som Bergens A i k tekhtand forleden i ø r f æ g t e t : Spar Bergen for at faa Indblanding af fremmede Kollegaer, som ikke l u r Kjeudsk ib t i l 1 raditionerne, saa fa-ir, nok Strandgadens æ l d r e Forret ningsstand v æ r e aarvaagen &^fforhindre, at der ikke paa nogen Maade rives i stykker Forholde paa denne Side „ V a a g e n " , som i Aarhundreder har vundet H æ v J og netop skabt de Handelsv^lkaar. s on er blev et de eneste naturlige Og som l n r vist deres store V æ r d i . .Vaagen" er Bergens Hand Lystan ds H j e r t e ; det har eler \ æ r e t sagt saa otte, og intet cr mere Sandhed, og henra tad.gaar da ogsaa den store Flaade af Ds t r i k t s d a m p e r e, som er Befmgelsen for vor indenhudske «findel. r

H e r cr ogsaa enorme Kapitaler .nedlagt for at gi ve denne. Flaade >cjfvarmt Stød. ' J - .

M e n der er ogsaå saa

temmelig

H v i l k e n betydning en 'kaigate etor enighet om at alle planer først v i l faa ogsaa for den almindelige og fremst maa bygges paa at skaf- t r a f i k , behøver v i her i k k e at, fe byen den s t ø r s t mulige nytte pa a peke. av reguleringen, uanset alle andre hensyn. Der er ogsaa baade blandt fag-

Lungegaardens

skole

ffolk og andre

f u l d s t æ n d i g sam- er det eneste 'loikale h j æ l p e k o m i stemmighet om at anledningen n u teen i ø i e b l i k k e t disponerer over maa benyttes t i l anlæg av en mo- for de brandlidte husvilde. I den derne k a i f r a Torvet t i l M u r e n . gamle b y g n i n g , det tidligere tugthus, er 6 værelser tat i b r u k for D e t v i l komme tiil at vælkke en de husvilde — 4 for kvinderne meget sterk epposition, saafremt og 2 for m æ n d e n e — og man 'har Ider b l i r g j o r t forsøk paa f o r k l u - endnu et 7de værelse i reserve. d r i n g av dette k r a v . N u er an- I a l t er dei nu i n d k v a r t e r t ca. 50 ledningen der t i l at faa avhjulpet personer der. M a n g j ø r regning endel av den herskende kainød, paa at maatte bruke Lunggaarden for de Ihusvi-lde i ca. 6 uker, t i l og der kan i k k e være spersmaal barakkerne er f æ r d i g e . om andet end at denne anledning Efter o m s t æ n d i g h e t e r n e har de maa benyttes. Saa sikker er ogsaa husvilde det i k k e været i Lungstørstedelen av p u b l i k u m paa at gaarden. Det var ialfald det f l y g ilen første f r u g t av reguleringen tige i n d t r y k v i f i k ved on rande ml b l i bestemmelsen av k a i eller gjennem værelserne. Der er saaom det saa maa kaldes kaigate, at vidt g j ø r l i g s ø r g e t for at den enkelte f a m i l i e faar b l i sammen. m a n allerede e r begyndt at drøfte E n f a m i l i e med flere smaabann den bedste og h e n s i g t e m æ s s i g s t e har faat et «tort lyst værelse alene. utnyttelse av pladsen. I to andre værelser er der to mødre med deres barn — i a l t 6 persoDette faar selvfølgelig gjøres t i l ner i hvert værelse. Rummelige gjenste.nd for senere drøftelser; vauælser, gode feltsenge, notk t æ p men v i skal i k k e undlate at oplyse. per, h v i t e lakener. I et fjerde væat det blandt dampskibsfolk og relse er der sengeplads t i l 'hele 12 blandt folk som i det hele har me- kvinder.

.,Fn liden B o r g e r " mener nu troas alt, at det er Tidspunktet at flytte S j ø b o d e r n e over t i l Puddefjorden, bort fra D l s t i k t s d a m p e m e og giver sont' Vederlag i Udsigt derborte en Kai p g et J e r n b a n e S' p o r! Strandgadens hiævdvundne H o pesystem o g den fra QJ-Aarene i samme S t r ø g fornyede Bløkreg u l e i i n g skul efter sainmes Mening o p g i \ c 5 o g overgives t i l Butikintercsser med Kai f o r a n . F r der noget Bergen selvfølgelig i k k e maa u d s æ t t e s for, er det en slig Regulering. Det skulde, v æ r e en saa udisputcrlig Sandhed -det, at kun veil at ligge bekvemt op t i l Distriktsflaaden o g kun ved at have de allerbilligste Arbeidsudgifter, som alene opnaaes ved B l Asystemet, kau Bero en fremdeles h e v d e ste

get med havnen at bestilile er den almindelige opfatning, at man v i l ifaa

B e r g e n li ar s i t C p 1 a n d og sit U d 11 n d S j o v.æ r t s, det er en Kjendsgjerning, som ikke n n a tabcs afsyne under den i ornycde Regulering. V o r F n g r o s I n n d e l maa gives • len bedste Plads, som er pinlig , .hi Engroshandelen er Rygraden i moderne H a i u L L v i r k s o m h e d . 1

H v a d forøvrigt og i Almindelighcd ventes af Reguleringen cr, it der ikke maa s'oses med unådige Arealer t i l Gadcr. *" Selvfølgelig una der tåges skyldige Hensyn til meget, men Bergen er en Handelsby og lever af, | j flest mulige Borgere faar A n fedninjéf til bekvem Handel og N æ lingslivels Interesser ni a a ikke : kv v es tilside, hverken a f formeget Skjcnliedstrang, heller ikke af >r n n u g e andre kostbare Krav. Bergen maa faa f o r t s æ t t e i det Spor, som l n r vist iilialde at iudeba re Liysvilkaarene, og d a maa k j æ m p e s for at holde al Exper'.mentering med Vore vitale Interesser borte -

Blaauw.

den

største nytte av kaien

naar den anlægges som en almin-

i om en e n g r o s Handelsby, at nogen gjentagende Kamp herfor skulde v æ r e u n ø d i g .

Einar

t i l

de private interesser nogenlunde saa let forbindelse for de ruteskib k a n b l i tilgodaset i den nt&træk- som v æ s e n t l i g har med transporn i n g som byens torv t i l l a t e r det. ten av landsprodukter at bestille.

Bergen m ø t e r overalt stor imøtekommenihet. . Bergens o r d f ø r e r reiser idag tilbake t i l Bergen f o r at delta i det v i g t i g e forrn an ds a p s m ø t e onsdag.

H r . Redaktor.

T o r v e t

n a t u r l i g v i s forskjellige meninger pladsen inde ved Torvet. Og, for om hvorledes reguleringen skal torvtrafikken v i l det faa særdeles gripes an paa bedste maate for at meget at ei, naar der kommer en

K o m m u n e n har n u b r u k for en utvidelse av laanefondet; dette strækfker nok t i l f o r det f ø r s t e aar, der er ingen øieiblikkelig n ø d ; men man maa se videre frem. O r d f ø r e r e n har konfereret med stfftsraad 0 m h o 11 om den finansielle situation.

mange

e at g j e n n o m f ø r e

n u v æ r e n d e nt&tiklker-

e t r ø k drøftes allerede meget i v r i g dertil ogsaa f o r størstedelen av de mand og mand imellem. Der er s m a a f a r t ø i e r som n u t r æ n g e s om

Bergens borgere har vist stor handlekraft i ulykkens time. M e n der fordres mere. D e r k r æ v e s den a l d r i g svigtende energi i det lange løp. I de mange maaneder og aar, hvor detaljerne p l a n l æ g g e s og skal s æ t t e s ut i livet. D e r t i l k r æ ves seig styrke, som maaske staar det bergenske folkelynne i k k e saa n æ r som ø i e b l i k k e t s heltemod.

den nye ekspropriationslov al kunne g j e n e m f ø r e s , uten at mme grundloven for n æ r . Saa kommer regulerings- og adekonkurrancen i anden

kai

t i l M u r e n v i l med eller den

M u r e n . f jordselskaper som n u har tilhold ved Murebryggen, Tyskebryggen Eeguleringen . av det b r æ n d t e og delvis Holbergsbryggen, og

fra

bli

Kaien f r a '

brygge kunne g i plads for alle de

B e r g e n s

,J2/n vanskeligere periode har 1 Bergen neppe hat. set fra komunalt standpunkt end i disse rand dage. Et u f o r h o l d s m æ s s i g o r t arbeide maa avvikles paa pt t i d og paa bedste maate. Byens o r d f ø r e r maatte ta den rideste t ø r n og det skal siges tt, at rektor G e e l m u y d e n ke har spa ret sig. N a t og dag r han arbeidet i denne tunge d for at a v b ø t e den v æ r s t e a n d n ø d og g r u n d l æ s r e e bvens isninff O D av u l y k k e n . "feterer kui r«apouden I• h;i di 1'! IgTrår a -amta le med o r d f ø r e r e n . Rek>r G e e l m u y d e n hadde netop feret hos statsraad U r b y e for i konferere om den nye ekspro^ ria^ionslov. Bygningslovens adtug t i l at ekspropriere t i l gater fekker nemlig i k k e byens behov a, hvor det g j æ l d e r at eksproiere et helt stort b r a n d s t r ø k t i l >d?fe for en omfattende reguleng. Der maa en ny lov t i l , ette er Bergens f ø r s t e og støre sak. Der er begrundet haab o, uttalte rektor Geelmuyden.

m a a

uten

eom '

n e l i g kaigate. Det vi'1 ogsaa herved undgaaes at Vaagens omraa!de b l i r mere inrlsnevret end det allerede er. Pladsen maa nemlig vindes indad og i k k e utad. iFjemes

utstikkeren paa M u -

ren, v i l man kunne faa sammen-

Paa mandsavdelingen har de det i k k e saa godt. Der ligger de temmelig sammenstuvet, hode ved hode paa h a l m paa gulvet. 16 sengepladser var der i hvert værelse her. I øieblikket var der bare 10 i hvert. Det var meningen at man ogsaa ekulde faat senger t i l den mandlige avdeling. De var kommet fra K r i s t i a n i a , men saa blev de sendt videre t i l Molde. Og det var jo ogsaa det eneste rimelige.

b æ n g e n d e k a i t i l fletm and*trapHusmor for de. husvilde er f r u pen. Skai. derimot utstikkerbryg- Pi us t en. k j ø k ke n ?>kol el æ rer inde gen paa M u r e n bibeholdes, maa ved Limggaardens skole. F r a hensien b l i ombygget t i l stenbrygge des kjotkken b l i r der — med assistanse av to brandlidte unge piker, og modernisert i « a m k l a n g med som n u t j e n s t g j ø r pom p i k e r her Ben nye k a i . — vsorget for frokost og aftens for •Der er flere som holder paa nt- beboerne. Frokost og aften* Spiser stikkersystemet, men v i tror iWke hver paa eit værcl.-o. Likeså a midHet v i l være heldig for den del av dag, som mnn henter paa Folke k j ø k k e n e t l i k e ved. Kavnen som det her g j æ l d e r , selv F r u Rusten f ø r g e r ogsaa for i m der v i l kunne vindes pilads for beboernes k l æ r . Under don travelbogen flere skib. H v a d som kan het eom var ved utdelingen i beipasse for den y t r e del, f. eks. ved gyndelsen, opstod der naturligvis N v k i r k e k a i e n , v i l i k k e nasse for l i t t forvirrirur. oa: derjvar;jnaange om f i k k l æ r som i k k e passet. De: er jo tildels f æ r d i g e k l æ r som b l i r utdelt, og i farten tar man det man faar uten at u n d e r s ø k e om man kan bruke det. H u n hair derfor overfor njælpekomiteeti paatat sig at s ø r g e f o r beboernes utstyr, at faa byttet igjen det som i k k e passer og sørge for at hvar enkelt faar hvad de t r æ n g e r . E t sæt skal de faa av alt, eier hun, Ogsaa el: lers Berger f r u Rue ten for beboernes ve og vel og.optrau- ogsaa som formidler mellem de b r a n d l i d t e .

Comtaenninfl

scct f r a

fiMtuuføiieit

cfur

Branden.

stort

kunstverd

Ved

strøket

et t i i f æ l d e er

med

1 eksemplar

branden.

reddet. Brandchefen

( P r i v a t t i l «Arbeidet».) b e t y d n i n g og betegnet en v æ r d i Inder branden i Bergen blev f u l d f o r ø k e l s e av vor k u l t u r h i s t o O m k r i n g 800 et verk av r i k s a n t i k v a r H a r r y riske l i t e r a t u r . eksemplarer laa f u ldt færdige t i l F e t t luernes rov, et verk som utgivelse paa Griegs f o r l a g , da r i k s a n t i k v a r e n i mange aar har holdt paa med og h v o r t i l han har branden k o m og ødela h v e r t eneg j o r t indgaaende forstudier. Det ste b i n d . Bare et nummer lindes behandlet norsk malerkunst un- t i l b a k e . Det er i forfatterens perder S v e r r e æ t t e n og var g i t et sonlige besiddelse, idet han agtet kostbart u t s t y r og r i k t i l l u s t r e r t at u t g i et resume av indholdet med plancher og fotografier osv paa fransk, og av den g r u n d Sakkyndige og interesserte i m ø t e . hadde han t i l alt held faat et av saa verket med stor interesse, og de f ø r s t e f æ r d i g t r y k t e b i n d t i l det vilde b l i av g r u n d l æ g g e n d e sendt sig. Kristiania.

'j^syru,

Fsåthy.

T i l m i n Altid var for

du elsket

men

aldrig som

den Nat, da for L i v e t

imod Stormvindens bruste

Den og

nu,

stred

l æ n g e r e endda fandt

Gru,

Skred.

aabnet alle H j e r t e r over hele

Norges

Land,

den V e i .

Og K o n g e n k o m m e d Trost og m e d Hilsener paa først K o n g Gustafs;

Men

v i glemmer

a l d r i g d u d r u i n t e ~ o H T saa

s o m d e t d u fik b e s e g l e t d e n da d i n i l d r ø d e B a u n e og

Europa

den

for dig s æ n k e t

Stand,

ei.

lysende^eTlvyT"

Dag,

flammet

från

Bergen. En liknande kataslrof skufle aldrig kunna intraffa i Stockholm, sager han. På tisd a gsk vallen återkom brandchefen I Svinhufvud från sitt studiebesbk- i det. ; odelagda Bergen. Han «r laddad med in; tryck och ron från den fruktansvårda katastrofen och vid ett «amtal med en ' medarbetare i Stookholms-Tidningen meddelade han ett och annat da rom. Det mest uppmimtrande ar att hora brandchefens visshet att något dylikt, aldrig skulle kunna intraffa hos ess. Icke ens staden mellan broarna, som ju annars utgor vår Akilleshål i fråga om brandsåkerhet, ar på langt når så far, lig, som de nu hårjade delarna av Bergen. Dar elden borjade vid baMnven lågo idel varumagasin av trå, vilka dartill voro fyllda med så farliga saker som tjiira, petroleum, drev o. dyl. I kvarteren bakom funnos aven en mangd tråhus och aven i stenhusen voro bottnar, innervaggar och bverhuvud all inredning av trå. I Kndast nvidt i det hårjade offirao&^fann.s i några hus mwl bet«j«gboi' rs' • och dr- st--i do också då allt annat. gk-Tc fHT^Bpittttr ! I en sådan stadsdel och med en så-' dan orkan, som rådde vid tillfållet, hjalper det icke hur goda don brandkåren har till sitt forfogande.' Annars år Ber-! g>en ingalunda dåligt utrustad i detta avseende— brandchefen hade sårskiit med stort gillande beskådat bergensarnas storslå flodspruta, en sjogaendc koloss, som giver icke mindre iin 11,000 Iiber vattsn i i minuten eller i det nårmaste dubbeltl så mycket som våra flodsprutor. Men! man k n n helt enkelt icke få ut sina j redskap forriin elden var over hela stads-' delen. Lågorna slogo over oppnå pint ser, som voro ånda t i l l 60 meter breda och man såg; brander falla ned från himlen så langt bort som 23 km. från brandstållet. Sådana brander slogo utan svårighet igenom tab''n av buktigt tegel. Brandchefen påpekar att i Stockholm har man j u i rege! phufc?k, vilka åro betyuligt såkrare. 1

Rasen og Flaminernes

m o d d i g et K j æ r l i g h e d s

H a k a

gjennem

Sky

Flag.

Jvapten Svinhufvud vit^rdar att ber-, gorisama burit sin olycka på ett «torar-! tat satt. .Man tager det hela med stoisk t lugn och det lider intet tvivel att staden skall reda sig med egna resurser. Och dock ar det, enligt senaste beråkningar varden for minst 40 millioner kr. soih gått forlorade. Dett* år den summa, som brandforsiikringsmanuen redan komj mit t i l l , men dessutom får man ju tanka • pa allt 3om icke varit fdrsåkrat och scm -

d i n e K l o k k e r k l e m t e t , de l y t t e t e n

selv derude blandt Sverdenes og i

du samlet en

dem

Altid var

Sekund

og varm.

du raadsnar men

dine Son ner har h æ d r e t for

Larm;

a l l e i et h e l l i g

Vennehilsen fredsæl

Stund

sin

aldrig som

nu,

Æt;

m e l l e m dine Fjelde, m i t stolte B e r g e n ,

bor der

M æ n d , som t i l Navnet har

du!

ret.

l i o inn Jjørset.

D<et cr rrøkfeaa rimeLigt, ai Bergens Arkitekter f inder en K ^ r kuirance. om Reguleringen overflødig. Dc v i l beist have Sagen behandlet som et indre lrnsligt Famil eanliggende, og de h i r allerede udpegt Manden. Jeg tror ogsaa, at åen n æ v n t e Artritetø hai gode Betingelser i * idigt For fremkomme med cl •e k'iæ;cr. i l a g og intet skulde i n d ere* nd -ait se ham som cd cn eventuel Kon! ,,Auncncetidende inod Konkarrance; P'adet belt uenig ni

B r a n d e n og 6 j e n o p f ø r

.ers i

ne. B'adct Tale des, Sag Regulerings Ari or Ingeniø Plekter. lsandsynligt, at Det er nt6gén Ret i det frådet kan og 'henlede Opte; men jeg 1a, at ' Bergen? merksomlH ReguTeringsV^seji ikke er henlagt under S t a d s i n g e n i ø r e n ; m e i Utider S .a iskondnktoren, og I n n er som bek;endt Arkitekt. Cen tidligere S t a d s k o n d u k t ø r var ogsaa Arkitekt, hvilket jo er det almindelige. Det er anført, at Gjenopforelsen vilde blive saa meget forsinket ved en Konkarrance. Men den I udv ending har liden V æ g t i dette Tilfælde. Det gjælder nemlig en saa vigtig Del a L B y e n , •a kun det. bedste er godt nok, >• desudejn vil det jo tagCadskillig T i d at faa ordnet med alle Expropriationer. Braadstroget sondenior Torvet ro holdes udenfor K o n k u r r a n eeu, thi der er der antagelig intet andet at g j ø r e end en UdVidelse af Smaastrandgadcn og Starvh.isgaden l i l 15 Meter, o g saa en IMvidelse af Raadstuesmuget. M e n for S t r ø g e t nordenfor T o r vet kan der b'ive mange Altenr.itiver. A t Markeveien og Strandgaden ndvides cficr sit gande L ø b er cn Selvfølge of ligesaa selvfølg e l i g maa det v æ r e , at man nu e n d <: l g f a a r , Ko m 111 n ni ka t "0 n s i n!en" ordnet. .Men dermed ophorer Vel ogs&a Enigheden? H \ ul skal der g j ø r e s med Ve*m? Den danner jo en meget svem Forbindelse mellem T o r t og Engen o. v., saa den b ø r vei oprethoides o g S t r ø g e t de.om Mive nivellerer. Saa er del Fortunen og Smorsalmenningcn? Skal man oprctliolde dette G a d e l ø b o g i n d s k r æ n k e sig t i l en Pnrallelgade mellem orvet, og Smorsalmenungen ? E r er det at foret r æ k k e , at d e l j e Stroget mel le ni M u r e n og i T~ jevnstore D o r '•: Man b ø r Være varsom med at stykke S t r ø g e t u d i formange Gade r. — V i kan gj>crne gaa ovet til at bygg* lidt s t ø r r e Kvartaler, end f. Ex. paa Tyskebryggen. Ser man paa Lodin Lepsgade, maa man beklage, at den kan er 12,5 itralc Sti Meter bred, 0 2 " i di f

derfor

B e r g e n s

bygges hoie, burde helst G a d é r v æ r e 15 M . brede, aa er det S p ø r g s m a a l e t om Kaigacle eller Fortsettelse . af Snndtsgaden. / ^Anmoncctidende-' s t ø t e " Tanken om Kaigade ved Vaagen, o g det er efter min M e n i n g lidet tvilsomt, at for det fremtidige Bergen vil cn Kaigade v æ r e langt si: f j f e t r æ k k e for en Gjenoplorelse Tf Pakhnse i dette S t r ø g . - K \

e i s e n .

V i bar modtaget følgende, s irrr i disse Dage v i l læses med I n teresse: D e t er ofte saa, at d e f kan synes overflodigt f or ,,Uden) >rstaaende" at tale eller skrive o m .,hvad der bor g j ø r e s " . De som har med Tingen at gjore er nok selv fuldt o p m e r k s ø m paa alt o g b e h ø v e r aldeles ingen Paamindelse. Imidlertid har v i adskillige Beviser for, at de ,,gode Raad" helst kommer for sent, de kommer naar der ikke. l æ n g e r kafl t å g e s Hensyn til dem. H e r skal bare n æ v n e s det ene Tilfælde med Tyskebryggen. — l i e r var. drevet Underhandlinger i lange. Baner med T \ sive bry ggekonsortict, der var skrevet 0111 den Stilart de nye Bygninger maatte have og ni. ni. Men ingen havde n æ v n t et O r d om den senere saa meget omskrevne „ b u e d e L i n j e " . Den blev ikke* n æ v n t før det var forsent. — O g paa samme Maade I har det gaaei san ofte. Åf den G r u n d vil vi allerede [idag omtale noget af det som nu •burde overveies. Baade Cbristiesgade, Olaf Kyrresgade o g Torvalmenning har en temmelig generende Stigning fra Smaastrandgadcn. — V i l det være forbundet med uoverkommelige UJgifter nu at foretagc en Sænkning? N u er Anledningen der. N u og aldrig senere. Smaastrandgaden vil formentlig altid blive en Trafikaare. Og Trafikaarer b ø r neppe reguleres mindre end 15 Meter brede. Det samme g j æ l d e r Strandgaden. Maaskc ogsaa Markcveien na burde reguleres 15 Meter bred. Man vinder j o noget paa at kassere alle Smugene. O g saa maa vel nu endelig „Kommunikations'linj e n " blive gjennemført. Tanken cm en n o r d i s k Konkarrance maa vinde Bifald o g Stolte hos alle som n u ø n s k e r en smak, hyggelig o g stilfald Bye Den beslattcde F o r t s æ t t e l s e af Sundst Gade til Torvet maa naturligvis na opgives o g istedet anl æ g g e s en ordentlig bred Kaigade langs Vaagen. Tomterne maa anste altfor kostbare paa dette S t r ø g t i l at de na kan an v end ea til aimindclige Pakboder. O g saa endnu en T i n g . Da der efter den forrige Brand paa Strandsiden skulde holdes Takst paa Brandtomterne, blev Takstcrne sat saa hoit, at der var mange, som fandt dem urimelige. Det sna ud s m i om der intet Hensyn blev t å g e t t i l , at det va; gamle raadne Bplyærkstomter, som var absolat ubrugelige til alv'ags Bebyggelse. O g seK om Tomten var af M u r , var den dog iitjenlig som Fundament for n r derne Pakhase, uanseet hvem som slodde fcrtige den.

R e g u l e r i n g .

Ordfører Geelmuyden om Stillingens Krav. Bergen, 27de J a n u a r . — ..Morgenavisen" har ioterviewdt Ordfører Geeimiiyden, som opbdider sig her for et Pai' Dages T i d "or at faa Rede paa de Spørsauaail, .-om n.u liigger n æ r m e s t for Haanden, — neinlig S p ø r s m a a l e t orn Adgangen t i l Eksproprialion av de b r æ n d t e Strøk* O r d f ø r e r e n utta,]te, at han holdt paa at .utarbeide Forslag t i l en Ek^propriaUonsiov, ,soim diet var Morningen, skulde b l i Tillæg t i l Bygnangsiioven for Bergen. Detio Forslag vilde b l i indsendt t i l Arbeia<depaifementet, som jgjen vvklv ia det beliaudile a v en Komite. DeUe Forslag vilde saa gjerne bli sendt | t i l Bystyret: Bergen, og det endelige Forslag v i l derefter gaa v i dere den vaniige .Vei gjennem Stor- j tinget. Naar Stortingets Avgjørelse ! er truiTet, skal Bergens Bystyre træffe Bestemmelse om, i hvilken U t s t e k n i n g Bergen skai, benytte sig av Kkspropriationsreffen. Der v i ! b l i gjort a i mulig Fortgang med Saken. Paa Spøranuiai om, hvorvidt der er nye Pianer oppe o m Regutering av do b r æ n d t e Strøk- uttalte, O r d f ø r e r e n at .der for Tiden u t f ø i e s en R æ k k e forberedende Arbeider. | Han ansaa det nogen!lunde gnvet, at Oia v K y r r e s Gaie vide biu" sænr ket, og at Smaasfraudgaten og Stai-vhusgaten vilde bli utvidet. Det heldigste v i l være, at man bygger i Avdelinger eller Perioder. I første Periode de fire gamle Kvartaler s ø n d e n f o r Torvet, idet Reguleringen her ikke s t ø t e r paa s t ø r r e Vanskeligheter. De Barakker, som n u bygges ved Bypairken, v i ! gi Plads for ca. 150 Butfiker o g - K o n torer, Sandsynligvis v i l der bygges endmu fiere Forretmiigsbarakker, likesom man er gaait. igang med at reise Beboeisesbarakker. Sidsln æ v n t e Barakker ska!] lægges paa ^ordnes, Meyermarken og Raastad og niidigens andre Steder. Det er vanskelig for Tiden at -kaffe det n ø d v e n d i g e T r æ m a 10 f i. 1 i e; men Ordføreren har spaadd i,"Oe om. at. 1.Salen v i ' >.til!e Materiale t i l Raadighet i den Utslrækning det e-r m u l i g . • j Bergens

Tak.

* B e r g e n , 27de Januar. — Borgermester Ola: Olsen og Ordfører Geeimnyden bar tilskrevet Generai Morgenstiierne oe paa Kommunens Vegre takket for deu værdi fu i de A-o.-la nee som de >H[itære hro yde! Byen. Ogsaa Brandcheren har takket i o r .de M i litæres As si stan oe.

H o t e l n ø d e n

B e r g e n ,

Jernbanevogner tat i bruk. Fr» ror egen korrespondent. B e r g e n , 27. januar. F o r at i m ø t e k o m m e de reisendes emeker om opholdssted f01 natten under den n u v æ r e n d e hot c l n ø d har man faat indrettet dtt alilc, at en del jernbanevogner ei b l i t t a t i b r u k f o r reisende, som ær kommet med toget 0^ skal v i ' dere.

fin

Trods den Energi som udfoldes paa alle Hold for at faa Omsætningen og Næringslivets mest mulig ind i de vante Folder efter Branden hersker der dog ikke saa lidet arbeid8loshed i flere Brancher, saaledes f. Eks. i Hotel- og Restaurationsfaget, hvor en Række af de større Forretninger blev rammet. Fire af vore Hoteller foruden Grand Cafe brændte t i l Grunden, og hele den Stab af mandelig og kvindelig Betjening som var engageret i disse Etablissementer er nu arbeidsløse. Mange af d.em var Famili<>for<?nrgoro og det v i l ikke bli let for dem at skaffe sig andet erhverv. Et andet Fag som er haardt rammet er Bogtrykkerfaget idet ikke mindre end et halvt Dusin af Byens største Bogtrykkerier strøg med. Imidlertid er der paa de gjenstaaende Trykkerier et Pres af arbeide som kræver adskillige Ekstrahjælp, og flere af de brandlidte Bogtrykkere haaber at komme igang i bobel uf nogen Maaneder, saa Arbeidsløsbeden i dette Fag forhaabentlig blir af mere forbigaaende Art. Ikke mindre haardt rammet er Bogbinderfaget, liYoraf næsten alle og ialfald de sforste Forretninger f and tes netop i Brandstrøget. Ogsaa blandt Forretningsdamerne er der en hel Del blevet ledige ved Branden. Det var jo altid adskillige hundreder af dem som var beskjæftiget . i Brandstrøget, og selv om mange af dem faar beholde siue 1'ladser saa vil det en Tid lang bli umulig at beskjættige dem alle. Derimod kan man vel gaa ud fra, at der vil bli nok at gjore for mesteparten af den maskuline underordnede Handelsstand, baade Butiks Kontor- og Lagerfolk. Af mindre Haandværksbedrifter fandtes der ogsaa endel i Brandstrøget, smaa Forretninger som beskjæftiget fra to t i l fem seks Mand hver. Disse Forretninger maa antages at komme igang igjen forholds vis snart, ja mange af dem bar allerede ejenoptaget Driften, saa i disse Fag vil Arbeidslosheden næppe bli af længere Varighed. Alt i alt tør man vel gaa ud fra at selv om der i Øieblikket hersker endel Arheidsloshed, saa er der endnu ikke tale om nogen egentlig Nød af den Grund. Og meget vil rette paa sig etterhvert. For Folk som ikke er bange for at tage fat paa hvad som byder sig vil der være Beskjæftigelse nok at linde.

nye

ergen. af

K o r e n

- W i b e r g

branden i Bergen m e d f ø r e r , f tøen bliver Hjemmet i saa Fald at det store cctitrale Rybillede b l i - andet end én Filial af Lageret? ver totalt forandret. Siden de fr personligt P r æ g faar det ikke, nu a f b r æ n d t e Centrumskvartalei num ct siadant kan derimod op•opfortes mellem Aarene 1853 o g naies nden Penge Nei, Stilfølelsen kommer ikke TSfJ), har Synet paa Gnelearkitektar og Regulering udviklet sig I I;I én Dag, og den er ikke t i l Sterkt og ajvigende fra æ k l r e kjøbs: Den maa vokse sig frem The o ri er og Principer, o g disse lidt efter lidt, den maa pleies og Der skal U n d e r v s Forholde v i l selvfølgelig i ho understettes. ung o g Kundskaber til. Grad gjore sig g j æ l d e n d c , naai Lad os haabe paa et godt \ icit- trakte Arealer bebyg es. Man eeuitat. Dette opnaaes for vor kan derfor godt tale om , Det nye >el bcelst, naar vi ikke lukker Fergen". sene igjen for Feilene. Hvorledes skal dette Berger !

Det var en g o d Begyndeise, men dermed blev det. Imidlertid opbvggedes store Dele af Bergen ved Bygmestre o g T e m m e r m æ n d , som m m gl ed de n ø d v e n d i g e Fo: u d s æ t n i n g c r . ~ M a n skulde have o m f o rm c t Laugene efter Tidens Krav. saaledes som man gjorde i andre Lande. M a n skulde fremforalt v æ r n e t om den æsthetisk-tekniske Cpdragelsc. D e t cr j o d e n, som bevirkede, at v i nu gaar rundt o g beundrer de mange vakre Ting og de stiliuide Bygninger fra Bed-

har der i Aarenes L ø b v æ r e t tusener med A n l x g i æ s t h e l i s k - t e k n i s k Retning, Begavelser som g i k i Vasken, ferdi vor k j æ r e By manglede :le n ø d v e n d i g e Organer f er videre Udvikliug. Det h ø r e s kanske l i d t krast dette, men der cr det med let, a t d e t e r s a n d t. — Fra Ifaaridverkershuden har Slappelsen < verter den esthetiskrekniske Dannelse fcrplantet sig e i d e r e ' t i l Publikum o g Autoriteerne. Lad os tage et typisk F x ompel. I en A a r r æ k k e har nu Bergens Autoriteter anvendt en aaben ° l a d s i Centrum ved £ L o g e t " os imiddclbart op til den offentlige . Jdstillingsbygning for Kunst om pukstenslager. Her tager Byen sit Veifyld. O g Lageret om;ive? af et h:esligt P l a n k e v æ r k . Oet le F o r h o l d b'ev for en T i d siden paatalt i „ M : r g e n a v i s c n " og ned rette betegnet som offentlig Grise i . Men I n d s e n d é r e n gjorde il, at han henvendte sig til .en era-eii. Nei, irrjl I H . v e t ' eT ifred, han skal ikke have es

steforældrenes o g Oldeforældrebli\ c ? Ligesom Kunstnerne er de le- nes T i d . Spergsmaalet cr det mest akT a g en T u r gjennem Byen i tuelle, o g det an ga a r ikke bar. iende o g ska bende paa Aandens enhver Bergenser, det b c : ø r e r og- Jmraadc, saaledes v i l den dyg- de gamle S t r ø g , besog de brede saa de mange udenfra, som l ige Kunsthandverker i ethvert Almenninger, dc trange Gadcr og Aa eres L ø b har b e s ø g t Byen o. .vultursamfund faa sl or og gavnlig rie endnu trangere S m u g ! Læg ndfiydelse paa Publikums Smag niærkc faaet den kjær. til Gadedøre, Portaler, Svaret v i l a i h æ n g c af de Be- og virke ansporende ])aa Inieres- Vandbord o g Pilastre! S é hvor eme. I Overensstemmelse h'e> ait er vakkert! V æ r opmerksom tingelser, der cr tilstede hos Pu ned v i l det forstaaes at Fersom- paa-; at Æ r b ø d i g h e d e n for deu blikum, hJots V k i i e k t e r n e o g B y : n nelsen af den æsthetisk-tekniske klassiske Kunst aander ud af «He Styre. C g kun \ed et harmonia J: a ni arbeid P miilierø d i s s e Mflgb.r Usse Detaljer i r a „ E m p i r e n s Da^ elger for en Bys Smagsretning ge, eutemde,.findes paa R i p T æ n d s ' k.m det bedste Resaltat naaes. tøl bliver smaat med Synet fo •!'use e'ler i de trange S m u g l IagtT i l en Begyndelse v i l jeg b o ^kylGen. akre Former, enten det g elder tag hvor konsekvent det gamle marke, at jeg for min Del ikke Ansvaret ligg r ande'stcds. Folkl Stol eller et Bykvartall O g Udstyr gaar ever fra Rokoko t i fea er t i l dem, som tror, at mai A å r r e k k e r fore t har r/ien i olk lærer ikke at uuderordie sig, ,Lo:as X V I " o g fra denne Stil t i : kan bygge en hjemlig og vakke ø m t sin : ^heiisk-lekniskc O p d r a By alene ved Koakurrancer o«. Je gaar ofte ud fra, at i kunst- „ E m p i r e n " ! •else. Sk jonhedssanscu strekke; eriske S p ø r g s m a a l be hoves ingen Bestillinger hos inden- og udenby O g lad os æ r l i g erkjende, at v; ag bare saa langt forelobig, at orudsafninger, intet Arbeide. Ev- paa Smagens Omraade i det store Kapaciteter, — paa samme Maade som man bestiller Kager hjo; veri t i l at f o r s t å a , sig paa disse og hele ikke staar saa godt rustet aan ikke benytter Bedstestucn f i n g \ okser frem, tror man, ai •om vore F o r f æ d r e gjorde, dr de ijemnu. t i l Lager for Koks, K u i n Konditor; Byen er at bctragli ig Ved. Der b i u g e r man Ved<ig selv — som Haar og Sk jæg. som et stort Hjem, o g dens Ud byggede Byen op efert forholdsvi. ^oden. Men g j e l d e r det derimod Hvorledes har vi stelt os he. iige st" r..* Brande. seende maa derfor A æ r e person h e n selv — v o r t alles Hjem —• i jern nu ? lig og i Pag i: med Fortiden. Fo — Det typisk norske T r æ k : a H \ a d er der paa Undervisnin- kassere det bestaaende, for v i ev- aa gaar det saa glat at bruge at naa det Maal nJkreves de. Saa adskillige Forudsetninger hos P L - gens Cmraade gjort i de sidste ner at s æ t l c noget bedre i Stedet, ,Strcget" *til Pukstenslager. enge gaar man kanske forbi det, emti Aar for at skabe et æsthe- har v i egsaa i dette Tilfælde dyrt blikam, og forst og fremst hoi it man vilde savne det, o m dei Huseierne. O g Eelingelserne k r æ - isk Grundlag for teknisk Arbeide. iaaet svie for. vom v e k ! ves ikke mindst i dette Tilfælde det gnelder I i a a n d v æ r k , Ind i Den æ s t h e t i s k tekniske UddanMen t r e k engang en Sammenlhvor der skal bygges over vidt ;tri og A r k i t e k t u r ? er et Faatal blandt Mesterne, som igning. T r e r man, Kristiania strakte Arealer. Svaret v i l blive, at man bare ansporer sine L æ r e g u t t e r t i l at søCcmmunc o g P u b l i k u m A a r efter Arkitekter, Bygningsinspektø an pege paa Oprettelsen af Berge Skeien. Sveudeae helder sig i Vai vilde taale et sligt Lager mee rer, Komiteer, Forordninger o. eus K a n s t h a a n d v æ r k s s k o l c , som Regelen for god. De cr a d l æ r t i hc.rendc P l a n k e v e r k ved Mnsee Papirbestemmelser — ait dett a efter et Vanskeligt Arbeide som det heder. O g saa greier aa TLillinløkkcn? Saa langt er kan vaere bra nok, men det e; ar kjæmpet sig igjennem de for :le sig saa godt de kan med trykte ie e n d n u ikke kommen, selv o m deg P u b f i k u m s Føle ls e og Syn te b Aar i nogle elendige Tagfortegninger. le f.cmdees beholder M u s i k p a v i l som t i l syvende og sidst er de ærelser oppe ved Skivcbakken. Sogei man at slaa t i l L y d for o r e r paa „ C a r l Johan". V i kan atgjørende. Fr Publikums Syr cr denne Skole efter m i t Forat Ungdemmen skal l æ g g e sig efgsaa i Fantasien se Lageret i Kjødet rette, har T o m t e e i e r n e lag oprettedes, kunde man i Berter I i a a n d v æ r k o g I n d u s t r i og eiehavu i N æ r h e d e n af Kunstmuden rigtige Følelse, saa fungere] *en - en By paa 70,000 Mennefremme sin æst het i sk- t ekni ske U d eet ved Srdvtorvct. Eller mar det ø v r i g e Maskineri lettere — ker — bare yde H a a n d v æ r k e i eannclse, faar man i Regekai det baade Komiteer, Arkitekter 0: tanden en Undervisning; som rak au t e n k e sig det aubragt vee vvar, at Ungdommen hellere „ g a a " F-ordninger. O g t i l Publikum rem t i l en L æ r e g a t s N i v e a u." '.Les Museum i Berlin. Eller ved ii Handelen". O g Svaret maa ofte regner jeg ogsaa den store Sta! vuseet i Central Park i New Jeg laster ikke Byens n u v æ r e n - blive slig, fordi Fagsko'crne cr foraf F l a a n d v æ r k e r e og tekniske Ar- fe Styre. Det har hidtil støttet '/ork, t i l G l e d e for Folket, naar ;ømt. Derimod liar v i M i d d e l s k j beidere, som faar IndHydelse paa (unsthnandverksskolen, og eie. :er, Handelsikoler, Handelsgymna- let S ø n d a g F o r m i d d a g er paa dei Sagen. Jeg skal i det ft>!gcnd< .raditionelle Promenade. Ofte. •kal snart faa Anledning t i l at v i sium, o g snart faar v i ogsaa cv blandt andet paavise, at F o n d •aar j e g ser det h e s l i g e Plankec sin Stilling til Sagen, naar Skjiiandclshøiskclo. A l t er vel og i • tningerne hos os t ø r v æ r e nok- en na liar k r æ v e t egen Bygning -.ærk ved Udstillingsbygningen. ora, o g det viser bare, hvor clensaa tvilsomme, f o r d i v i i en og t i d s m æ s s i g t LkDtyr. Ligeledes naa jeg t e n k e paa et Planke iig den tekniske Stand er stillet uhyggelig G r a d h a r f o i - • faar Skolen først o g fremst i eærk, j e g engang saa paa .,Jungmed Hensyn t i l Undervisning. s ø m t d e n a l m e n e æ s t c t i s k- vior Taknemmeiighe:lsg;,æid t i i JoMen da man havde faaet 'Livet crnstleg" i H a m b u r g . D e t var sa t e K u i s k e C p d r a g e l s e. t a n T h c s e n s L e g a t , o g den p f aan cn T o m t , som skulde beif Lau^vesenet c g lagt Veien r ogsaa blevea s t ø t t e t af S k i l Mangelen paa en saadan Opygges. Her var det altsaa n ø d taben med al ø n s k e l i g Demokrai n g s b a n i. c a. dragelse er en af de alvorligste dsmc, saaledes at enhver Stym- venelig,'. M e n f o r å t det ikke sku' • i I ved vor Samfundsudvikling. Men hvor har H a a n d v æ r k e r n e æ r kunde faa L,ov at søle, som !e s k j e m m e Gadeu, havde man Fea aahenbarer sig riguguok ik- ?e!v vaeret j ^ a j l é , d i s s e Aa*-?-han vilde, i sit Fag tøden Kund- malet Vineloer paa det, sat A i k e r k e - t i l daglig som s t ø r r e Katastro Ulykken ligger dybere! M n skaber, .'uden Ansvar -—hvad da? paa ji|et og fudstyrét det som en u r , derfor andgaar den kansfla makkede i sin T i d brutalt det Gaar Skaalen ned paa den ene F a c a d é . Det gjerde de Foik, ferd: ! e mar.ks e.. e ie i. M e . i M a n •(- eamlc Laugs\-æ.-en i ct Anfald ai ide, gaar den op paa den anden. de - - som v i senere skal se — len er tilstede, og den p r e g e r ofte Demokratisme, o g man er t a t t é d e M a n blev f o l k e l i g . M a n a k h i g har f o r s ø m t sin æ s t h e t i s k baade Bcslatninger og Forhold i .ke engang ekt gamle b r u g b a r é agde al V æ g t paa Folkeskolerne. tekniske Opdragelse^ vor kjære By. ajm med en kunstig Fod. O - Det blev nesten et Slagord i sin n å a n d e n , paa Hjertet! Har Tror man — for at tage en .ed Laugenes Begravelse var ekt l i d , at v i havde dc bedsic Falkeman ikke Lo V t i l at >opf ordre t i ; Sammenligning — at en Familie, H a a n d v æ r k e r n e selv som kastede ;lo k r i L upc pa. Det var nu forF . r s i g t i g h e d , naar deu samme By, livls hele T æ n k e s æ c er inatcrial- ferd r a a ! Senere ind.aa mcsteu ikke sahdt. M e n lige meget r a n i A a r r e k k e r har s k j e m t ne btUk, nogensindc v i l kunne skabe reilen. Pukstenslage.. ei en A I a nø, som h.rr - man trodde det os var f o r n ø i e t . sit Cer.lrian med ct harmonisk Hjem, som yiver Æ r e n .r skei udstede S k j ø n h c d s k o n k a r were den første, der O g snart blev dis.-e >k;.'er U d t i y k for Personlig bed!, Kultur •aabtc V: a ev I . r BelHggeise af C e n t i - m i : arslkOj via det heie ram- Jet lieder i Cirkussprogct osg « å n d e l i g e V æ r d i e r ? Neppe. lede, \ . ^ a l l e e l i t e N u m m e r " paa Nei, der er npget galt fat. Og i af Bergens RepresenP Selv o m Pengene er tilstede i a nier lad CL, v e r c æ r l i g e nok tit at t i l ^tortlnget, H e d e r i m a n - T i s k e Plakat. °'*erf!od, kan niån nok fylde sit k li s K r o b n . Han Man g-emte imidler.id det v i g - staa det neiop n<2 naar v i skal tiHjem fra kunsthandlerens Laset j v u n g e n Syendeprove. tigste Bomene. B l a n d t dem m e d det store V e r k , Gjenreisniuu

;

(

;

o l.K!Si%cne a f deu P ^ ^ g S f e t a n g e l paa æ •thetisk-tcknisk Op. gen ai

Verk amstneriskc kan lægg:-

Finfølelse for

i n e t i s k e og æ r d i e r, som Arkitektur sin saaledes pege le og dog \v\ hi •orgeriige P r æ g , s o n vi tinder i Je fleste M u r - o g fJjørnegaarcie >a iiden I <02—1750. Ligeledes San pege- paa den io ble Maade, M rpaa dc gamle fordelte Vindug Vægfade. Der kunde n æ v n e s mange flere llksempor til Benyttel-e, men det Mf i or lan ikel. Kun kal tilfoic lor Dc1

Arkitektcrne m i a I ,valt arbcile sammen og ikke trumfe igjenem S æ r m e n i n g e r , som kan skade Hclhedsplancn.

Dage Hvcrledes har man stelt sig an-

co : Steder? Forst i R æ k k c u blandt Verdens Nationer staar Tyskerne, naar det J gjælder den æ s t h e t i s k e Basis for Arkitektur, Haandverk og Industri. Ikke saa at forståa, at der i Frankr i g e Hallen o g ' E n g l a n d lever mindre dygtige Folk, hvis Produktion ikke holder Maal i kunstnerisk Retning. Men Tyskerne har gjort - - hvad ingen andre Nation er har greiet sua godt — de har organiserct sig i Kampen t i l V æ r u om den æ s t h e t i s k - t e k n i s k e Opdragelse. Hele den svulmende tyske N y rcnaissance, som f o r t e i ind i tysk Arkitektur og Kunsihaandverk efter 1870 og som var en Konsekvens af Patriotismen efter Krigen, lenne Hastverkssiil bar Tyskerne elv kjent paa Perten, da de vaaglede igjen. De gjorde F r o n t mod sine Overdrivelser < g var kloge u.k til ikke at foragte de V æ r d i e r , 30m den tirolerne engelske A r k i ieklur havde vundet ind. (Hamle eltjente L æ r e r e rundt < rn i Kunstig Fagskolerne fik Afsked i Naade •g god Pension, bg friske Kræfte; ra Kunstnernes R æ k k e r blev sal md i Skolerne. Det var et Sy• tembytie som gjaldt hele Keiseriget fra „é2 W a t e r k a n t " t i l A l ;erne. 1 Ferlin tog B r u i n P a u l \nsva;et. Hamburgerskolen blev vertaget af Professor M e y e r, ivis f. ie og personlige Synsmaa•cr har sat dybe Ma?rker. Proessar Hocgb f.k Bremen. :

F o V e n i e af'den v æ l d i g e Energi, om Tyskland 'udviklede t i l bedste r F o l k e s æ s t h e u s k - t e k n i s k e OpIragelse, iudeblcv ikke. En proiiisk Kultusminister udtalte cnnng\ at t y s k l a n d skyldte FagUvolcrnc sin nye Lederstilling paa lue' .'striens D i n raa de, o g Ministe en havde sikkerlig Ret. O g han .mnde godt have føiet t i l , at den iye tyske Arkitek lur ogsaa er en ø l g c af den Almenforstuaelse, ,om Skolerne har vakt i Folket. 1

Her hjemme hos os holdt .,Be:- ! inerstilen" ogsaa sit I n d t ø g . Store leie af Bergen blev p r æ g c t a, len. I Kristiania dominerede den - der har de blandt andet su •ygdø Alle. Vore Arkitekter hav ie sin Kandskab fra Tyskland, o . te lorte den tyske Rcnaissancc :

,ned sig hjem o g plantede der m i Forhold, h \ o r den ikke terte hjemme o g hvor de p a t r i o t ke Foruds;ctninger, som skulek il for at fordoie den, manglede oen iad os ikke klandre Arkitek erne vor det. De havde sim; dealer. O g \ i er jo alle* i slorrt Her mindre Grad Slaver af Dåens Mode. Dertil kommer og aa, at Arkitckterne dengang k u - ! d é sine Ting, de b y g ^ e d r T o g i ; k elv om det, de hyggede, ikke assede for noioke boi holde, i ore Dage derimod har vi - ia ald i Fergen — sect triste Bevisej or, at enkelte, som tegner Has acader, ikke havde b a v l ondt ai it oge sine Kuudskaber endnivogle Aar. Men iad os, alligevel v æ r e enige m, at der sidenhen i det st >r< g hele har v æ r e t bvgget eftej >aade gode og sande Principer djt lia:' ikke v æ r e t af det gode na u r i i g \ k . Men Viljen er cler, del er man n )k. Naar na den storppgave foreligger, er ete r s æ r l i s

O g de man ~ for manges V c d mmcnde — i tførre Uelstvæki i n g end ftidtil s æ t t e sig ind i eldre Po rgcnsnrkilcktur. Det jee ugtcr til her, vil sees senere i tenne Artila*! H v a d B y em s~Aoi io i i i e te r agtTer at forelage i A n l e d n i n g af den nye Bebyggelse, kjender jeg iker M o t i ke tit. M e n alle kan vi v æ r e er ri. k. er typss Pi oliier, enige o m , at den nulevende Geist verk c Vki.ratik.or neraiion — og ikke mindst Byens I Qvék nsskinmelse med dette F æ d r e maa v æ r e sig sit tunge il det falde af sig selv, at alt Ans\ ar bevidst. De Pesie ved vel • okt Cemcntgoes og al ornamenaf egen Erfaring, hvilke Vanskeal C v e r l æ s s e l s e forøvrig holdes' ligheder Arrangementet af et •orle. Ligeledes elt Pirkeri med Hjems Ueisiyr kan byde paa, endVubrimgcl.se af Smaasten paa Fao>nt man har frie H æ n d e r tir-at : a d e v æ g g e n . V æ k med ekcentriacere ait i Overensstemmelse »kc Vindusionner. O g Forelommed pei>oulig Smag og Følelse. H v o r meget alvorligere bliver ik- meise over alle ulogiske Slutninke Forholdet, naar man skal ska- S i enhver Retning, be et Hjem — ogsaa for andre, Tilslut som en Generaianvisog t i l og med far cn Efterslegt. n i n g : ifent ikke Motiverne fra Et'Rygtc_siger, at man t æ n k c r freinméde illustrerede Verker! j paa en skandinavisk Konkarrance ^ ^ Bergen! D e findes for Reguleringen. Byens ArkLek> - ' "Paalmodighedcn og den ' ter h i r skrevet irhod dette, idet ^ ' - ' J ^ - er tilstede, de fremholder, at stedkjendte Folk Maade v i l vi faa et bør lose Opgaven. De b e m æ r - - Bergen,, som vi alligevel føler 'WipiiiLsmpiHi l«l Cenirum er greit l'jemme i . placeret, og at Hovedlinjernc er aste og bestemte. Jeg slutter K o r e n - W i b e r g . m i g helt ud til dette o g v i l for" egen Regning fole t i l , at stedA endte b o l k kan arbeide med hiee Pietet. Delen tvingende N ø d .endigh .cl s'.a; ?nan ikke regeilere -;lig, alt Pyen bliver os fremmed.

disses f o r r e t n i n g s m æ s s i g e U d s i g - i ter saa usikre, at Hoteleierne nu " finder det klogest o g mest reg-1 ningssvarende at lukke o g sælge til andre Forretninger, som arbci der under friere og sikrere For- * bold.

en uåen dPofeller.

e r

I I e n t

n o k

T l r

r a

a i

Vil

v t

;

I aeadeco-. ungerne v i l derimod oyde paa langt slorre Vnnskeligiieder. Stod alt t i l , som det skulde, maatte det p blive Byens cg* ie Arkitekter, som fik det s t ø r s t e Ord med i Laget, for de s k l i d e o ]) æeaintivt v æ r e bcdst inde paa er.eask Byggemaade. Mea mr.n aar tage det bed-te der man kan ,'aa

Hambros Skoles S p r æ n g n i n g . D e n bev r k e r en m i n d r a Br*nd.

det. at man

til en enkelt i S p r æ n g n i n g e n af Hambra Sko Itoncn for alle i ' fercgik ved 3-Ti.ien igaar EfRvgtet v æ r e h ^^ S^ det var et stort d ø m m e s . Maie''?. Nanskeligt Arbeide havde man mkelt M a u d et truffet alle Sikkerheds oraiistalf;au overla lorre F v g v æ r k , zom T r o , : d h > m v ^ til Beskyttelse af Publi^omkirke, men det passer ikke ' °S Lemmer. Det var et cr. b/ieadefcoiin en til de a > . U ' eiendommciigt Syn at se M u r v æ g g e styrte samr-æidende M r ø g er tidige iii N a - * f høj3t t>et skeede med et vold,ur ikke ea men tu ange

it de A a nei raead

(

e r m

, l i n

> a

a n s k e

m e n

o r £ k ' e l l i g a r t e d e (p.pg&\ r !, r> [s^rnt Brag og var ledsaget af et Bygningen] es Bel i gc; bed ] Lufttryk,«som bevirkede at en god tyttelse. Som F ø l g e heraf er d e t ] Del Vin du es ru el er sprang. flindre sandsynligt, at man t i n d e r } S p r æ n g n i n g e n foranlediget ogo ; u d s æ t an .e:ne fo: I ø n i u ^ c a saa en mindre B r a n d i EienQ

oieuet hos ea enkelt M a u d . Jeg j ncner ogsaa at det vikle v æ r e . o B:u:l p t a dett k.uutne-nske F r i K O øø l u k t hcns\aisiaklt mod Arkitckterne. Derimod bor disse om tidlige:e b e m æ r k e t , arbeide ammea e.ter bcoieiute Hoved later i o- at skabe HelhedsbilleJer. M a n maa ogsaa lorlange, at Bebyggelsen blir g j r r t med s æ r l i g e eusyu til bergensk Karakter. Herned menes ikke, at A r k i t e k t e r n e kal kopiere Valk end arfstaaru ets oler Hnakonshallens Tagformer o g ade saadanne typiske Detaljer oge rundt paa i I us t å g e n e i det nod erne Bergen, i feller ikke er Jei—Mon ing en, at man skal tage Jdgangs; unkt fra æ l d r é monuidt, at der kan v æ r e specielle aa vidt; at der kan v æ r e specielle jrunek f..r en saadan M o t i v b e n y i else. Med andre O r d : Ingen Mødig K . p i af vore æ i d r e B y g inger, som vi helst v i l se somi Jriuinalcr. •'-. t<;

i n s t a l

e r e t

, | Lokale, P a r a p l y f o r r é t n i n g er Branden. Indene

c t

e f t e r

for Vinduet stod efter hvad der meddeles os et Kogeapparat og da Rudcn sprang væltet Apparatet med den F ø l g e , at det tog Fyr i endel Paraplyer. En ung Mand, som var i N æ r h e d e n , sprang resolut t i l og uden at bryde sig om Glasskaarene stak han H æ n derne ind gjennem Vindue: aabuingen, fik Tag i Kogeapparatet og kastet det ud paa G a d é h . B r a n d v æ s e n e t foretog nlng og slukket hurtig

UdrykBranden

uden at den havde anrettet 'Større Skade. Det kan n æ v n e s , at cn Række

Rudcr

i Brandstationen.

Lungcgaardens der

Skole knustes un-

Sprængningen.

Bergens

F ø l g e r n e ser v i allerede nu og langt v æ r r e vil det blive ste-' uere, hvis a l l e H o t e l l e r for >vinder, o g kun Kaffestuerne staa igjen. . S p ø r g s m a a l e t er o m Byens Bor L :ere skal være n ø d t at finde sir denne Situation eller man ska oge paa en eller anden Maadt tt f r e m t v i n g e en rimelig og ' utryggende O r d n i n g for Hotel , erne, saaledes at dc kan beståa Der er kanske ikke store UdigtCr til at Afholdsgruppen i By-., tyret vil v æ r e modtagelig foi|\rgumente.r, men naar Gruppen ^olitik bliver saa kostbar for Byeril om det nu synes at skulle blivelt filfælde, saa maa det vel iailefaldtadc sig gjøre at isolere den, saar 'en ikke faar afgjorende Indilydel-h e paa de Bestemmelser, soit^ erefter træffe?. Bystyret hør faai t utvetydigt Indtryk at, h-vordai en almindelige Opinion ligger a n g det 'kan da vtære interessant a r e, o m det ogsaa under den nu r æ r e n d e Situation vil trodse d e n Men det haster; thi her staaif .fore Interesser paa Spil.

Hvad man tidligere ved enkelte Anledninger har frygtet, synes nu at skulle blive t i l Virke l i g h e d : Bergen er snart en By uden H o t e l l e r : Under Branden blev" flere a Byens Hoteller ø d e ' a g t , andre e solgt eller skal s æ l g e s . Der e snart ikke flere igjen, og der e liden eller ingen Udsigt t i l at vi skal faa nye. Selvfølgelig er den Siruation som herved opstaar, meget pinl i g v o g i mange Henseender ø d e l æ g g ende for Byens Ren om é. Byen lider store Tab, Reisetrafiken m ø d e r a - g ' ø r e n d e H n d r i i . ger o g stagnerer kanske lidt elter lidt, og det er heller ikke ijmjulig, at v i eiferhaanden blive ^^T^rsa^fP^Tor^C^ r liggjorelse. Selvfølgelig cr det forstaaeligi for alle, at Branden har medfør enkelte Vanskeligheder o g inger vilde have forundret sig over det Hvad der er paafaidende er at ogsaa de ikke brandlidte Hoteller benytter Anledningen t i l at ned l æ g g e Driften; thi dette viser bedre end mange Bystyredebatter hviike Vilkaar Hotellerne arbeidet under. Flavde Hotellerne her i Bye; arbeidet under tilfredsstillende For bold, kan man v æ r e overbevids om, at man paa k o r t T i d havd kunnet bringe Hoteldrilten i no : • aiuncle normalt Gjænge, o Cjenopførelsen af de gamk Hoteller vilde snarest blive paabegyndt. om Men nu er Forholdet sam be kjendt det, at Hotellerne i lær: gere T i d har været udsat for e; høist malplaeeret Afholdspolitilo Kaptein Svinbufvud, Chiefen k. Luner. Stockholms Brandvæsen, er k ar Der har været, o g der er, e; met lijem fra Bergen, hvor ha - l e i k Frakken i Bystyret, som m som før fortalt har ophoklt si faaet den eiendommelige Vran for at gjøre Studier. Flan har g I o v stilling, at skal noget gjore vet Svenska Dagbladet" endi "Tor Ædrueligheelen, saa maa H . Oplysninger om Reisen o g der tellerne bort eller iatlefald t v i n g i Ke-uMater o g blandt andet udtal ind 'under saadanne Bestemme at Reisen for ham personlig ha\ ser. at de har vanskelig for a de været meget interessant 6 eksistere. Det heder saa smukt y^erst lærerig. Det som slog h ; ; at man v i l fremme Æ d r u c l i g h c d c i in;i Grad var var Bergensernes stoi hervedj men enhver som v i l gjø >g den H :.elp»omlieci lrtede re sig den Umage at tænke o v t jde la. cit. Har Bran Forholdet, vil uden VanskeJigbe tien r; Satnfundet friardt forståa, at det Anrunlent er fo |saa har den alligevel løst de letvindt; t i Spol-gsmaal, som længe har bei i ^ e Hotellerne, og o v e n i k ø b e t d k æ . t g e t B>*tn, nem ig Regn enin'-te, sorn frémkalder Misbru gen af de brandfarlige Bydele. af berusende Drikke -og hvad de. Brand - heien havde forresten konmed staar i Forbindelse. stateret det samme som andre Mei Aarsagen maa soges ar Besøgende i Bergen efter Bran^etsteds, og de Herrer, som e den, nemlig at Indbyggerne med saa varmt interesseret for Æ d r : u al Sin Energi soger at gjenretsi ligiiedcn og saa ivrig efter at be sin Bv a f Aske l :empe Drikk n i et, burde først 0 { mulii Han havde ikke gjort s:erfremst soge Aarsagcrne t i l Onde lige Erfaringer, som kunde ;

;

at fin.de, saa kundi k > e s paa Stockholm. Derti liv de rgxau have Haab .-om at op p ,holdene altfor fo:skjell naa noget posetivt med sit Ar Stockholm har ingen sige By beide, hvad de ikke nu gjør. Bergen, og Bygningsman Derimod bar de ved sin Fø; gsaa en ganske anden. emr

Farvehandel,

ret

over

Eldorado,

e r

faidt Retorter og Flasker ned og: knusteSill-

-"-

{

V e n Ogsaa

ora

B e r e t n i n g

i ^ s i s t ^ g r a n d e n

Branden*

Of Hvad der kan

fortælJes.

Cn Danske, som skulde have delfaget i en Boksekamp 'her i Byen samme Aften Branden b r ø d ud har ladet sig underkaste ct Interview al en Medarbeider i det Kjobenhavnske Boulevardblad i ,,1 k s t r e b l a d é i ' ' o m Begivenheder-! ne Brandnatten. For Kuriositetens Skyld g j e n - j giver vi en Smagebid af rien Tanta- j Sirige Boksers Skildring. Han for

;

,,uamle M æ n d flygtede g r æ dende med smaa Bont paa sine Arme, og fattige Mennesker, der b<Wde mistet sin sidste T r æ v l bar en stum Sorg t i l Skue, som Tik En til at forståa at dette, pragtruide Skuespi! var en Katastrofe af et vældigt Omfang, hvis Veie vil være tnærket med Odelaoggclsc af Dundrede smaa H j e m , der var [bygget cp gjennem F l i d o g N o i fsbmhed. V i boede ca. 1 Kilometer fra det Sted hvor Ilden brod ud, I paa „llctel National", men vi bh v \ j-fc: gstaveiig talt r ø g e t od o g maatte i o-er Hals o g H o v e d bjerge vore i Kofferter. Der var ikke en Krumme M n d I at opdrive i Byen. Alle de af I l den ob. rotte Kafeer var folkeiommc. Tjenere og K j ø k k e n p e r s o n a l e havde smidt Servietterne og K n i ve*» e for at bringe sine Fiendele j i Sikkeihco. L:~ .y° fortvilede V æ r t i n d e fulgte D S i flere- T i m e r gjennem Byen. Det vai umulig at opdrive en " o vi var d ø d t r æ t t e af at slæbc omkring med vor Bagage. Men Fridthji f (en anden B o x e r ) omdt paa Udvei. lian aflæssede en Soia o g noget andet Habenfc!$ s< m var anbragt paa en T r æ k • ogn o g stjal Vognen o g medens hatt trak o g jeg skjøv paa, gik Turen ud af Byen c g vi var efter et Par Timers Kjørsel sa; heldige at st ode paa et gammelt, forfaldent Lysthus, hvor vi slumrede ind et Par Timers T i d o g fik en velfortjent Hvile . . . "

Hr. Redaktør! I et I n d i æ g L ø r d a g des b l . a. f ø l g e n d e :

fremhol-

,.Den besluttede F o r t s æ t t e l s e ; a f Sundts- Gade t i l T o r v e t man j naturligvis nu opgives, —- o g iste- i det a n l æ g g e s en ordentlig bred j Kaigade langs- Vaagen. — T o m - j terne maa ansees altfor kostbare paa dette S t : ø g t i l at de kan anvendes t i l almindelige Pakocder.'- j Ja, — at en Kaigade v i l virke j frit og pent som PromeeadcpLds v i l vistnok alle v æ r e e n i g i , — I men jeg mener, at man skal tage j sig ivare for at se Sagen kan fra denne ene Side; -— man bor se den i Forbindelse med Pakhasforholdene, — slig som disse , na engang er, — altsaa n æ r m e s t I P a k b u s n ø d . — O g maa T o m - J terne ansees for kostbar at! anvendes 11 a l m n d e l i g e Pakk oder, 1

— h v a d dog T o m t e k j ø b e r n e selv fear afgjøre — saa synes j e g da sandelig, at dette kan siges i langt h ø i e r e Grad o m Tomterne som Promenadeplads.

v\ Kommunen

RB?**?''' •

i o * '

V i I n v d e igaar Anledning til at se et Pengeskab forfærdiget af Smed L. J. L a r s c n. Dette havde staat i et af de b r æ n d t e T r æ Iruse ved M u r e n o g det havde anact ganske frit. Skabet bar! synlige Merker efter at have været odsat for en s v æ r Hede. Indluildet viste sig imidlertid at v æ re aldeles 'uskadt — kun eh en- j keit Papirpakke, som havde l i g g e t n æ r m e s t S k a b d ø r e n var noget forkullet. I Skabet var der ogsaa cn Miudetckrone o g en ny 10 Ø r e . De var ligesaa blanke nu, som da •dc blev lagt i n d før Branden. Det er det 6te af Hr. Larsens Pcngcskabe, som er aabnet og hvori Indeholdet viser sig at v æ re uskadt. ;

Bmkkebyen

breder sig stadig mere utover de offentlige plad-ser i byen. Man er nu gaat t i l . at l æ g g e en gate paa den gamle jernbanestations

tomt

mellem S t r ø m s g a t e n og jernbanestationen. Likeledes er det sandsynlig at der b l i r o p f ø r t

et ba-

raikkekvartal ved det nye bibliotek og den

nye

jernbanestation.

Man mener i det hele at kunne opføre over 200 barakker i løpet av forholdsvis k o r t t i d . Det

viser sig. at der er dem

som spekulerer i b a r a k k e ø r d n i n gen. idet de leier ut sine h i t t i l benyttede bu t i k -

og kontorlokaler

t i l heie priser og selv abonnerer paa barakker.

Det er ogsaa med-

delt at der er dem som har forsøkt at leie barakker og derefter dl il f ø l e r e

De b r æ n d e n d e boder ved Vaagen. B e allerfleste aviser i d© t r e viser et av dem idag. "Billedet er som snart v i l b l i k i é r n e s bytn«r<Keke lande har b r a g t gode b i l - t a t fra Fiskebrygigen mot de te. E t dampsfcib' arbeider med leder av brandstedet i Bergen, b r æ n d e n d e boder nedenfor S m ø r s at s l æ p e ut fiskesk eiter fra Vaaa-ssom det saa ut dagene efter bran- almenning. M a n ser flanwneha bunden. Paa det tidspunkt av den. « B e r g e n s T i d e n d e » l o t em vet, som stormen d r i v e r sydbranden da dette billede blev tat, kodafe med Seiszlinee opta etpar over, gjenskinnet i sjøen, eilvar ilden endnu ikike sprunget billeder f r a selve brandnatten og buetterne.. , av , høie boder, over den smale Strandgate.

T h i som Dampskibskai tror jeg ikke denne Kaigade v i l a d i j æ l p e noget s t ø r r e Savn. — En Udsbkker Vil her g j ø r e samme Nytte. Der var netop i dette S t r ø g

t a k k e r for

afdeiinaancs

H$$i$tance.

Første-Borcermester æ

Ordføreren

militær-

Olai

Olsen

Geelmuyden har unB r a n d l i d t e

der 2P>. ds. tilskrevet General Mor_. 0

mange

Engrosforretninger,

som

har vanskelig for at klare sig uden direkte A d g a n g t i l Sjøen, — ja tildels slet ikke kan klare s i g uden. — 'Og h v o r disse for Tilfælde skal g j ø r e af sig, b l i r vist meget vanskcligt at anvise. N u er det i k k e saa, at alles I n men jeg tror ikke, at KaigadensGoder kan veie op mod en Pakhusmangels Ulemper. De, der kun kan brugc Sjøb-oder, v i l for Tilfælde Kaigade ikke kunne reflektere paa K o m m u nens Grunde der, o g det k o m mer da an paa, o m denne v i l v æ r e saa g o d t tjent med det. O g naar der tales o m at nytte Tomterne, saa kan disse j o ikke nyttes bedre end ved at bebygges helt ud, — samt desuden op til Gaden, saa den brede o g planlagte F o r t s æ t t e l s e af Suncltsgade til T o r v e t faar Bebyggelse paa begge Sider. En Indsender i Mandagsavisen f. oc-oaar Plads for Pakbodernc i jregtcvigen, men et hver der har personlig Erfaring v i l vide, hvor h ø i s t upraktisk denne O r d n i n g v i l v æ r e — s a a l æ n g e alle Kyst- o g Flordbaader har sin Plads i Vaagen. — T u r e n r u n d t N o r d n æ s er sandelig ikke altid naadig for lastede Skuder o g Baader.

O g menes, at man faar i n d r e t t r sig paa l a n d v æ r t s Transport fra J æ g t e v i g e n o g r u n d t fra N \ k i . k , kaieu til F æ s t n i n g s p i r e n med smaa og store Partier, der skal afgaa til alle Tider paa D ø g n e t , saa katt ogsaa deUe kun k o m m e fra Folk, eler ikke har personlig Erfaring i det foreliggende Forhold. Der n æ v n e s i Inseralcrne ,;.rnH l u r l i g v i s " Kaigade, — o g „selv- j o i g e l i g " Kaigade, men man faar] it a abc, at de avgjørende M y n d i g - 1 heder paa Forhaaud hverken siger naturligvis eller selvfølgelig men veier o g vrager g r u n d i g t i l alle Sider før Beslutning i et saa j v i g t i - t Skridt t å g e s . Ærbødigst

genstierne Raa'edes: **f **'^ ,Paa Bergens Kommunes Veene tillader man sig * herved at overbringe Hr. Generalen en varm Tak tor den raske OJ; værdifulde Assistauce, som under Branden den 10. d. M. hlev ydet at de militære Afdelinger. Man føler. sig forvisset om, at denne Assistance i væsentlig mon liar bidraget t i l at indskrænke Ulykkens Omfang. Man tør be Hr. Generalen bringe denne Kommunens Tak videre t i l det Befal og Mandskab, som assisterte." Samtidig har Brandchefen i Bergen tilskrevet Generalen saaledes: , 1 Anledning den*yderst værdifulde Assistance, som frå den ærede Distriktskommandos Side, blev ydet Bergens Brandvæsen under den Btore Brand, tillader man sig at trembære sin varmeste Tak." Kommunalt Boliganpi$ning$kontor. , Efter Initiativ af ^adstysikus Geirsvold og Overretssagfører Uran Bjgli aabnes Mandag et provisorisk Boliganvisniiig-^kontor t i l t o r m i d l i u g a t l e d i g e L e i l i gheder.

a r b e i d e r s k e r . Paa grundlag av de ved metet i Latinskolens gymnastiksal den 24de ds. optagne skemacr er nodonstaaende oversigt istandbragt. Der meldte sig ialt 244 arbeiderskes. fordelt

over

følgende

grup-

per: 65 34 8

Skræddersem Kjolesøm Linsom Handskor,

possement,

modo-

som Paraplyarbeidersker Bundtmakerarheidersker Gardinfabrikarbeidersker Notlersker 14

Lagerarbeidersker

Ekspeditricer og kassorersker Bokbinderi- og trykkeriarbeidersker Vask- og rengjeringsarbeider-

49 14

skejr i Strikk ersker i Forskjellige arbeidersker, fille-

sortering o. a. Herav

Kontoret faar torelobig sit Lokale i E b e u e z e r , Nordahl B r u u n s g a d e og vil være aabent lra Mandag den 3 1 , K l . 10 Form.

den.

Man anmoder alle. som i Byen o°- dens nærmeste O m e g n har .omvei e n k e l t e V æ r e l s e r — mobleret eller umøbleret — t i l L e i e tor fastboende som L e i 1 i gh e d e r at alle Størrelser t i l u dl e i e n u e l l e r s e n e r e at anmelde disse t i l dette Kontor, som da vTl -søge at ordne med Bortleien af vedkommende Bekvemmeligheder.

fru

er 223 ledige efter bran-

4 har faaet midlortidigt

arbeide.

16 har faaet fast arbeide. Den

kvindelige

Kjelsberg,

fabrikinspektor,

paa

hvis

initiativ

nævnte møte blev avholdt, har idag meddelt

den

komito dette

kommunale

hjælpe-

resultat. — Samtidig

har hun underrettet om, at der ved undersøkelse er bragt. paa det rene, at

flere

vil

brandlidte firmaer snarest

kunne

skaffe sine tidligere ar-

beidersker

beskjæftigelse,

der

ellers

ogsaa

likesom

adskillig

til-

Leiesøgende vil kunne meide sig til Kontoret med Oplysning om, hvilke Sorter Leiliglæder man ønsker, Betalingsevne m. v. og vil enten straks kuune anvises passende Bekvemmeligheder, eller indtores i Register for senere Anvisning.

: deles b l i nogen ledighet blandt ar-

Samtidig v i l b r a n d l i d t e H u s v i l d e kunde melde sig paa Kontoret t i l Leiligheder i de B o l i g barakker, som af Kommunen

den kommunale hjælpekomite sam-

gang paa arbeide; noget er allerede søkt formidlet undcrhaanden. Imidlertid vil der antagelig frembeiderskerne,' og fru Kjelsberg har anmodet komiteen om at yde disse støtte. Desuten arbeider

har med

hun foreslaaet.

arbeidskontoret ved

den videre formidling av arbeide.

liernes stigning

efter

kolossale

branden. N o r g e s

Det sterkt at

faa

s t ø r s t e

l i t e r æ r e

s j e l d e n h e t

reisende p u b l i k u m klager i n d r e d n i n g av b u t i k k e r eller konover vanskeligiheterne ved l o g i naar de kommer t i i

torer.

Feri-

Somme

forlanger

Bergen. Dels er alt op tat og dels saa meget,

naturligvis

p o m e

at de s k r æ m m e r selv

forlanges der saa h ø i e priser, at dristige k j ø p e r e f r a sig. D e t for5de reisende i k k e ser sig istand t i l tælles

saaledes

a t betale dem. F o r iderhele at faa s t r ø k e t

en huseier i

Vaskerelven—Eldorado-

»tak over hodet for natten b a r der- kvartalet forlangte 220 000 kroner for mange reisende maattet t y t i l for en eiendom, «om han selv hadirutjeskibene, hvor man har stillet de k j ø p t for etpar aar siden for eig

meget v e l v i l l i g overfor dem. TO 000. Den b r a n d l i d t e liebhaber

K l a g e r n e g j æ l d e r s æ r l i g de b i l l i - bød' 200 000,

men huseieren

for-

ge hoteller og peneionater, som der langte haardnakket 220 000. Liebn u i k k e er mange i g j e n av. D e har haberen skaffet sig da en Herfor

faat

evær s ø k n i n g . F o l k eiendom,

gom ellers er vant t i l at bo i de huseier itore hoteller, 'har jo n u v æ r e t n ø d t

anden

og n u har den graadige ingen

uteigt t i l at faa

solgt.

at ta t i l t a k k e med de mindre, og

E n mand i Nygaardsgaten fordette har n a t u r l i g v i s b i d r a t t i l at langte 60 000 kroner for en bujpri rne" er gaat op. .tikeiendom, som i k k e ansees værd D e t fortælles ogsaa at flere av over 20 000 kroner. Flan v i l d e i k Øta pensionater, som baade huser ke motta et b u d jpaa 45 000. N u faste logerende og tilreisende, skal faarr han sitte med huset. lia benyttet anledningen t i l at stille de Iførstnævnte valget

F o r en eiendom nedenfor Engen

mellem er der f o r l a n g t 40 000 kroner, uag-

enten at f l y t t e eller at finde eig i tet det i k k e er v æ r d over 15 000 at betale betydelig h ø i e r e pris.

t i l 16 000. D e r k a n fortælles man-

Jobbingen i skibe og aktder er ge saadanne eksempler paa det efter branden b l i t avløst av den raaeste o p t r æ k k e r i . end au mere uhyggelige j o b b i n g i

Ogsaa

ved kontorleie har op-

fast eiendom og spek ul at i on i op- t r æ k k e r i foregaat i en uhyggelig skala. F o r etpar almindelige væ& r u i n g av leie. relser betales der optil 14 a 1500 Findel av de store forretninger kroner, og i mange tilfælde er jom b r æ n d t e , blev selvfølgelig nødt kontorprisen naadd t i l mere end til snarest m u l i g at skaffe sig lohele huset kastet av sig i leie. kale for at kunne f o r t s æ t t e sin Fm mand som leiet en l i t e n bu virksomhet, og for enkelte av dist i k , blev t i l b u d t 4000 kroner f o te forretninger spiller det egentlig straks at f r a f l y t t e lokalet. H a i ikke nogen rolle om de spenderer skulde allikevel f l y t t e t i l paask€ tOO 000 kroner mer eller m i n d r e 4000 kroner syntes -han var forli)aa en nogenlunde fordelagtig betet, han maatte rnind st ha 5000 liggende eiendom. F ø l g e n er at N u faar han i m i d l e r t i d sitte i r< uere eiendomme or b l i t solgt t i l t i l f l y t t e t i d og gruble over sir >riser, som ligger langt over hvad dumhet. »ierne ellers under de gunstigste Ghefen for en av de store b :oriio»ld kunde ha ventet at faa for t i k f or retninger, som har k j ø p t hu lem. E n r æ k k e huseiere i de cent i l svær overpris, uttalte -rale s t r ø k har s t i r r e t sig ganske handelens a v s l u t n i n g t i l s æ l g e r e ) l i n d paa disse priser, og der forat om etpar aar kunde denne fa an ges ofte mer end det dobbelte k j ø p e eiendommen tilbake fo iv normal v æ r d i for huse, som halvparten i v det som nu blev b g e n t l i g ,slet i k k e egner -sig t i l l

hadde v i anledning t i l at se igaar. Det er hverken Kristian den tredjes danske bibel eller Landstads folkeviser «Iler nogen av de verker, som samlere slaas om paa auktioner. Det var et tykt, elegant hefte i gra at omslag, som bar titelen: Harry Fett: Malerkunsten i Norge under Svorreætten. Som meddelt igaar, er dette eksemplar de eneste, som eksisterer a>v dette store, endnu ikke utkomne verk. Resten er gaat tapt ved branden i Bergen. Vi betjragtei boken med større ærefrygt end vi hittil har ofret noget verk, serv av en saa udanerket forfatter. Som den laa der i sit enkle graa

E f t e r

s t o r e

bind, kostet den forlæggeren noget slikt som scke tusen kroner. V i har hørt, at man har brændt raderinger for at øke veerdien av de gjenværende eskemplarer; men saa vidt som i dette tilfælde er sikkert raffinementet aldrvg gaat. En bokkunstens Nere vilde ikke kunnet drive det længere. Der er ogsaa al utsikt t i l , at det blir med dette ene eksemplar. Det er ikke spøk at utgi verker av denne art i et li/tet land, og i Bergen faaT man foreløbig nok med mere nærliggende opgaver. Det er synd med boken. Forfatteren er det mindre «ynd paa; — han blir eier av en skat, som alle samlere vil mi sunde ham.

b r a n d .

;

Fra Muralmenningen, i nærheten ar, hvor ilden brøt ut

Hotel Metropol, som nu er brændt.

Parti fra Strandgaten.

nye

ergen. j r

K o r e n

- W i b e r g

Det var en god Begyndeføe, men dermed blev det. Imidlertid opbyggedes st-e Dele af Bergen ved Bygmestre o g T e m m e r m æ n d , som m-m gl cd de n ø d v e n d i g e F o u d s i æ t n i n g e r . — M a n skulde have o m f o rm e t Laugene efter Tidens Krav. saaledes som man gjorde i andre Lande. M a n skulde fremforalt v æ r n e t om den æsthetisk-tekniLad os baabe paa et g o d t ske Cpdragelse. Det er jo d e n. t i ! tat. Dette opnaaes for vor som bevirkede, at v i nu gaar rundt >el bedst, naar v i ikke lukker og beundrer de. mange vakre T i n g inene igjen ir: Feilene. og de stibuide Bygninger fra Bed?tefora?Mrénes og Olderorældrc Ligesom Kunstnerne er de le- ues T i d . Tag en T u r gjennem Byen > iende og skabende paa Aandcns Jmiaade, saaledes v i l den dyg." de gamle Strag, besog de bred ige K u n s t h a n d v æ r k e r i ethvert Almenninger, de trange Gadcr og lultursamlund faa s l ø r og gavnlig rie endnu trangere S m u g ! Læg t i l Gaeledøre, Portaler. ndfiydelse paa Publikums Smag ruærke og virke ansporende paa I n . e , e i - Vandbord ©g Pilastre! Se bvos erne. I Overensstemmelse her- alt er vakkert! V æ r opmerksom ned v i l det forstå a es at Fcrsom- paa, at Æ r b ø d i g h e d e n for deu nelsen af den æsthetisk-tekniske klassiske Kunst aander ud af a!k disse Detaljer,ira „ E m p i r e n s D æ elger for en Bys Smagsretning. 4C euteu.de tindes paa R i g m æ n d i ot bliver smaat med Synet fur :''use e'ler i eie trange S m u g ! Iagiakre Former, enten det gjælder tag hvor konsekvent det gamle n Stol eller et Bykvartal. O g Udstyr gaar ever fra Rokoko ni . olk l æ r e r ikke at nnderord ie sig, ,L;e.is X V I " og fra denne Stil ti le gaar ofte ud fra, at i kunst- , , E m p i r e n " ! eriske Sporgsmaal b e h ø v e s ingen O g lad cs æ r l i g erkjende, at vi ' o r u d s æ t n i n g e r , intet Arbeide. Ev- paa S-magens Omraade i det store veii t i l at f o r s t å a , sig paa disse og hele ikke staar saa godt rustet f i n g \okser frem, tror man, al som Vore F o r f æ d r e gjorde, du de i g selv — som Huar og Skpeg. byggcde Byen op efert forholdsvis Hvorledes har vi stelt os hei iige strre Brande. — Det typisk norske T r æ k : a Tjernme? Hvad er der paa Undervisnin- kassere det bestaaende, før v i evgens Cmraade gjort i de sidste ner at s æ t l e noget bedre i Stedet, emti Aar for at skabe et æsthc- har v i ogsaa i dette Tilfælde dyrt isk Grundlag for teknisk Arbeide. laact svie for. Den æ s t h e t i s k tekniske Uddari— det g j æ l d e r H a a n d v æ r k , Ind i er et Faatal blandt Mesterne, som ;tri o g A r k i t e k t u r ? Svaret v i l blive, at man bare ansporet sine L æ r e g u t t e r t i l at soan pege paa Oprettelsen af Ber- ve Skeien. Svendeuc holder sig i ens K u n s t h a a n d v æ r k s s k o l e , som Regelen for god. De cr iudlært u efter ct vanslkeligt Arbeide som det heder. O g saa greier car kjæmpet sig igjennem de for de sig san godt de kan med trykte 'te 6 Aar i nogle elendige T a g Fortegninger. Sogei man at slaa t i l L y d for a reis L T oppe ved Skivcbakken. 'or denne Skole efter m i t For- at Ungdommen skal l æ g g e sig eflag oprettcdes, kunde man i Ber- ter I i a a n d v æ r k og inelustri o g gen - en By paa 7-0,000 Menne- fremme sin æ s t h e t i s k - t e k n i s k e U d ker — bare yde H a a n d v æ r k e r - dannelse, faar man i Regelen det anden en U n d e n isning, som rak vvar, at Ungdommen hellere „gaarem t i l en L æ r e g u ts' N i v e a u. ii Handelen". O g Svaret maa ofte Jeg laster ikke Byens n u v æ r e n - blive slig, ferdi Fagsko'erne cr for\é Styre. Det har bidtil stoltet sømt. D e r i m o d har v i Middelsko•lunsthnandværksskolen, og dei ler, I l a n d e s . k o k r , Handelsgymnakal snart faa A n l e d n i n g t i l at v i - sium, c g snart faar v i ogsaa cn A l t er vel 'Dg ^e sin Stilling t i l Sagen, naar S k > i iandclshøiskole. bra, o g det viser bare, hvor clenen nu har k r æ v e t egen Bygning ;g t i d s m æ s s i g t U d . t y r . Ligeledes lig den tekniske Stand er stillet taar Skolen forst o g fremst i med Hensyn t i l Undervisning.

branden i Bergen m e d f ø r e r , ! men bliver Hjemmet i saa Fald at det store centrale BybilleJe bli- andet end cn Filial af Lageret? ver totalt forandret. Siden de Et personligt P r æ g faar det ikke, nu a f b r æ n d t c Centrumskvartalei j mon et saadant kan d e r i m o d opop-førtes mellem Aarene 1853 øg n.t" s uden Penge. Nei, Stilfolelsen kommer ikke K , J , l n r Synet paa Gaelearkitekftir og Regulering udviklet sig paa én Dag, og den er ikke t i l sterkt og afvigende fra æ l d r e kjøbsl Den maa vokse sig frem Thcorier og Principer, o g disse lidt eiter lidt, den maa pleies o g Kei holde v i l selvfølgelig i ho unders tettes. Der skal Undervisning o g Kundskaber t i l . G r a d g j ø r e sig g j æ l d e n d e , naai \ id t i trakte Arealer bcltvg es. M a i : kan derfor godt t:de pm ,,Dot nyt Fergen". Hvorledes

skal dette

Berger

blive? Spjcrgsmaalet er det mest aktuelle, o g det angaar ikke b a n enhver Bergenser, det be: orer ogsaa de mange udenfra, sum S Aa fertes L ø b har besogt Byen o. faaet den kjær. tingelser, der er tilstede hos Pu blikum, bes A r k i i e k t e m e o g Byen Styre. O g kun ^ ed et harmonia! .•Snnia.rke.dp meliem disse M a g t c r kan det bedste Resultat naaes. T i l en Begyndetøe v i l j e ^ bem a r k e , at jeg fbr min Del \kki iu rer t i l dem, som tror, at rna* kan bygge en hjemlig og Vakke By alene \ e d Konkurrancer oj. Bestillinger I D S inden- og udenby Kapaciteter, — paa samme Maade som man bestiller Kager bk*s i. n Konditor. Byen er at betragtt s m i et stort Hjem, og dens U d neende maa derfor ^ æ r e person lig >g i Pagt med Fortiden. Fo at naa det Maal n d k r æ x e s de adskillige F o r u e l s æ t n i n g e r bos P t blikum, og først og fremst hoi Huseierne. O g Belingelserne k r æ ves ikke mindst i dette Tilfælde hiyor der skal bygges over vidt strakte Arealer.

< f

Arkitekter, Bygningsinspektø rer, Komiteer, Forordninger Papirbestemmelser — alt dett kan Være bra nok, men det e; dog P u b f i k u m s F ø l e l s e 03; Syn som t i l syvende og sidst er de atg;orende. F r Publikums Svi tkt rette, har T 0 m t e e j e r n e den rigtige Følelse, saa fungere; det ovrige Maskineri lettere baade Komiteer, Arkitekter oj F e:ordninge:. O g t i l Publikum regner jeg ogsaa den store S t a l af F l a a n d v æ r k e r e Og tekniske Arbeidere, som Faar Indtlvdelsc paa Sagen. Jeg skal i det fulgend blandt andet paa\ise, at F ø r a d ; ; tuingerne h-s o's tor v æ r e noksaa tvilsomme, f o r d i v i i en uhyggelig G r a d har f o is o m t d ' é n a l m e n e æ s t e t i s ko r T a k n e m m e l i g h e d s g l æ l d tii J o t e k n i s k e O p d r a g e 1 s e. 'i a n T h e 9 e n s L e g a t, o g den Mangelen paa en saadan Opr ogsaa b l e v m s t ø t t e t af S k i l diagelse cr en af de alvorligste i n g s b a n l.c u. Feil ved vor Samfundsudviklifig. Men hvor Far H a a n d v æ i k e r n e E-en aabenbarer sig rigiignok ik- • elv været i alle disse A a r ? ke t i l daglig som storre Katastro Ulykken lige er dybere! M n f er, derfor undgaar den knusk, m a k k e d e i sin T i d brutalt det p p m æ i k s nthede i M e i Man p - eamle L a u g s v æ s e n i et Aufald ai 'len er tilstede, og den p r æ g e r ofte Demokrat sme, o g man er fallede baade Beslutninger og Forhold i ke engang d^t gamle brukbare \ o r kjære By. Lem med en kunstig Fod. O g Tror man -— for at tage cn .ed Laugenes Begravelse var det Sammenligning — at en Familie, laandvarkernc selv som kastede hvis hele T æ n k e s æ t er material- 'ord paa! Senere indsaa man i tek, nogensiricle v i l kunne skabe reilen. O g den Mand, som l n r et barmonisik Hjem, som giver Æ r e n af at v a r e den første, der >v ,•'.>". ;, . • ' ;, '1 . Udtryk for Personlighal, Kultur inabte Varsko, da det hele ram|g aandelige Va-rdier? Neppe. Selv ent Pengene er tilstede i lede, var en af Bergens R e p r æ s e n Overflod, kau niån nok fylde sit antcr paa Stortinget, H æ d e r s i n a n Fl an H j e m [ra Kunsthandlerens Lager, deu O p t i k ti s K r t> h u. nil* b t 4 l p r t ^ | ! T O g c n Syendeprove. 4

;

Men da man havde faaet Livet \i L a n ^ v æ s e n e t c g lagt Veien laben med al ø n s k e l i g Demokransme, saaledes at enhver Stymper kunde faa L p v at søle, s»om nau vilde, i sit Fag Hiden Kund•;kaber, uden Ansvar — hvad da? Gaar Skaalen ned paa den ene '•ide, gaar den op paa den anden. Man blev f o l k e l i g . Man lagde al V æ g t paa Folkeskolerne. Oet blev n æ s t e n et Slagord i sin l i d , at v i havde dc bedste Folke» skJ.er i Europa. Det var nu forresten ikke sandt Men lige meget —- man trodde dei eg var fornøiet. Og snart blev disse Skoler — som Jet lieder i Cirkussprrgct — et ,,Galk-clite--Nummer"' paa den p :.-

tigsb

har der i Aarcnes L ø b v æ r e t tusener med A n l æ g i æsthelisk-leknisk Retning, Begavelser som gik i Valken, ferdi Vor kjære By manglede :ie n ø d v e n d i g e Organer f er videre Udvjkling. Det hores kanske l i d t krast dette, men der cr det med let, a t d e t e r s a n d t . — Fra Haandverkerst:iudeu bar Slappelsen overfor den æsthetiskrekniske Dannelse forplantet sig .iderc ' t i l Publikum o g Autoriteerne. Lad os tage et typisk Fx•^mpcl. I en A a r r æ k k e bar nu Bergens 'Vutoritetei anvendt en aaben Plåds i Centrum ved ^ S t r ø g e t " ba; imicldclbart r p til den offentlige Jdstillingsbygning for Kunst — o m .Pukstenslager. Her tager Byen sit Veifyld. O g Lageret om,ive? af et hæsligt P i a n k e v æ r k . ct e Forhold b'cv for en T i d siden paatalt i „ M : r g e n a v i s e n " og ned rette betegnet som offentlig o r i s c i . Men Indsenderen gjorde ÅQU Feil, at ban henvendte sig t i "-.•ehnffetilor sn. N.ej, Trq3 i n . v e t es e n ifred, han skal ikke have Skylden. Ansvaret ligger ande'stcds. Fol* <ét bar gjennem A a r r æ k k e r for•ømt sin æ hetiik-lekniske Opdra ;else. Skionhedssnuscn s t r æ k k e ; •ig bare saa langt ferelobig, ai iau ikke benytter Bedstestucn vjemmc t i ! Lager f.jr Koks, K'u* pg Ved. Der b i n g e r man Ved; clen. A^en g j æ l d e r elet derimoc iveu selv — v o r t alles Hjem — aa gaar det saa gint at bruge , S t r c £ e t " *til Pukstenslager. Saa æ n g e gaar man kanske forbi deu it man vilde savne det, om de, vom v æ k ! Men træk engang en Sammenigniug. T r e r man, Kristiania Ccmmune o g Publikum Aar eTtci \a: vilde taale et s'igt Lager mec i h ø f é n d e P i a n k e v æ r k ved M'usee aa T i d l i n l ø k k e n ? Saa langt ei 'e endnu ikke kommen, selv o m le f.cmdees beholder Musikpavil or.cn paa „ C a r l Johan". V i kan gsaa i Fantasien se Lageret i Kjøe.ehavu i N æ r h e d e n af Kunstmueet ved Sølvtorvct. Filer m u au tauike sig det auhnigt \ ee Altes Museum i Berlin. Eller ved 'vesc et i Central Park i New '•'ork, t i l G l æ d e for Folket, naar et S ø n d a g Formiddag er paa den '.raditionellc Promenade. Ofte. !aar jeg ser det h æ s l i g e Planke.ærk ved Udstillingsbygningen. naa jec, t æ n k e paa et Planke - ærk, j e g engang saa paa ,,Jung e r n s t k g ' i Hamburg. Det var sa» p foran cn T o m t , som skulde bebygges. Her var det altsaa noe vendig!. M e n f. rat elet ikke skul le s k j æ m m c Gaden, havde man malet Vineleer paa det, sat A l k e r paa }fet og fudstyrét det som en IFacadc. Det g j : r d e de Folk, ferd: de - - som v i senere ska! se — aldrig har forsømt sin æsthetisktekniske Cpdragelse. -

[laanden paa Hjertet! Har man ikke L v til at op fordre tii Forsigtigbed, naar den samme By, 3'.un i A a r r æ k k e r har skjæmt ud ut Cer.tnun med Pukstenslager. ru skei udstede S k j ø n h e d s k o n k u r .arce for Bebyggelse af C e n t r i i n ' ;

Nei, der er noget galt hit. Og lad OS v æ r e i e r W nok t i l at t i l p nu, naar v i skal ticmtc uniQier.iet elet v i g e Verk, GjenrtusniuBornene. Blandt dem meu

re [•••;! v

isJcal derimod ta;

en, et Verk kunstneriske ;an

læggz

iivr.rieues nai num M C U

an-

i æ r(

fragelsol

som

Arkit:

dre Steder? Forst i R æ k k c n blandt Verdens ; Nation er staar Tyskerne, naar det I gjælder den æ s t h e t i s k e Basis f o r ! Arkitektur, TIaandverk og Industri. | Ikke saa at forståa, at der i Frankrike, Italicn o g "England lever mindre dygtige Folk, hvis Proel.ik tien ikke holder M a a l i kunstnerisk Retning. Men Tyskerne bar gjort — hvad ingen andre Nation er har greiet saa godt — de har nrganiseret sig i Kampen t i l V,ærn o m di n æsthetisk-tekniske Opdragelse. I Hele den svulmende tyske N y rcnaissance, som fortes ind i tysk Arkiicki!!r o g Kunsihaandverk efter ISTfi ; g som var en Konsekvens af Patriotismen efter Krigen, lenne Hastverksstil bar Tyskerne elv kjørt paa Perten, da de vaaglede igjen. De gjorde F r o n t mod une . Overdrivelser o g var kloge lok til ikke at foragte de V æ r d i e r , rri den moderne engelske A r k i ek.ur havde vundet ind. Gamle eUjente L æ r e r e r u n d t o m i Kurist\<r Fasskolerne fik Afsked i Naade •g gotf Pensioo, bg i riske Kræfte: ra Kunstnernes R æ k k e r blev samd i Skolerne. Det var et Sy••tembytie. som gjaldt hele Keiseriget fra „ d e W a t e r k a n t " t i l A l err.e. I Berlin t: g B r u n o P a u l Vnsvaret. Hamburgerskolen blev vertaget af Professor Meyer, lvis f.ie og personlige Synsmaaler har sat dy be Ma-rker. Pro;or Ilocgh fik Bremen. o'gerne af den v æ l d i g e Energi, o m Tyskland 'udviklede tllbedste r Folke s æ s t h e . i s k - t e k n k k c Opiragelsc, udeblcv ikke. En prøinsk kjttltusminister udtalte enang.. at t y s k l a n d skyldte Fag.koierne sin nye Lederstilling paa Inc e.-friens Omraaeic, o g Ministe en havde sikkerlig "Ret. O g han .unde godt have foiet t i l , at den iye tyske Arkitek lur ogsaa er en olge af den Almeuf erst.iaclse, o m Skolerne har vakt i Folket. :

Arkitckterne maa loyalt arbei charme >e ramme l ikke trumfe igjen ">aa elet rum ental e og dog jev em SærmeniiK jger, som kan skad< orrjerii Præg, <o m v i tinder Helhedsplanen. fleste M:tr'H jornegaarde t>g de maa - - f ø r manges V c d ' : mm ende — i s t ø r r e U d s t æ k san pcges paa den noble Maade, ring end hiclti ! s æ t t e sig ind i IXt .paa dc gamle fordelte V i n d u eldre P rgensa rkilcktur. Det, jee g Vægfladc. igtcr til her. vil sees senere Der kunde n æ v n e s mange flere tenne A r t j k ^ l I k r e m p k r til Ben vi k l e, men det H v a d Bye'ni~^Autoiiictcr agtoer eir f o r langt j en Avisartikel. Kun at forelage i A n l e d n i n g af den kal tilWoics, at der Ogsaa for Dcnye Bebyggcke, kjeneler jeg ikaljernes Vedkemmeneie er M e t i ke t i l . Men alle kan vi v æ r e er n k. Her er typiske Profiler, enige om, at den nulevende Geisiverk o g M:urankere. neration — og ikke mindst Byens I Ovcieusskinmelse med dekte Faclrc maa v æ r e sig sit tunge il det falde af s/g selv, at alt Anx\ ir bevidst. De fles Le ved vel ijøbt Cementgoes og al ornamenaf egen Erfaring, hvilke Vanskeal G v c k æ s s e l s e forøvrig boldes ligheder Arrangementet af et >or!e. Ligeledes alt Pirkeri med Hjems Udstyr kan byde paa, end- anbringelse af Smaasten paa Faskjont man har frie H æ n d e r t i l * at oodevæggen. V æ k med ekcentriplacere ait i Overensstemmelse <dve Vindusiurmer. O g Fordommed pen-oulig Sinag og Følelse. melse over alle Obgiske SlutninH v o r incget alvorligere bliver ikger i enhver Retning. ke F o r h o k k t , naar man skal skaTilslut som en Geucralanvisbe et Hjem — ogsaa for andre, n i n g : Hent ikke Motivernc fra og til og med for cn Efterslegt. enker fremmede illustrerede Verker! | Et 'Rygte,siger, a irrance * b e r g e n ! De findes aa cn skandinavisk i for Reguleringen. Byens Arkkek' Taalmodighedcn og deu icr h i r skrevet irnod dette, idet fe' i ^ cr tilstede Paa den .Maade vil vi faa et de fremholder, at siedl n y t Bergen,- som vi alligevel foler bør ! C pgavefli os hjemme i. greit ''ttfg^-pipwi^ C en i r

disses f o r r e t n i n g s m æ s s i g e U d s i g - j ter saa usikre, at Hoteleierne nu finder det kloge^st o g mest reg-1 ningssvarende at lukke o g sælge til andre Forretninger, som arbei der under friere o g sikrere Forhold. F ø l g e r n e ser v i allerede nu ' og langt v æ r r e vil det blive seid man tidligere ved enicre, hvis a l l e H o t e l l e r for-} 1k'élte Anledninger har frygtet, syvinder, o g kun Kaffestuerne staa ne» nu at skulle blive t i l Virke gjen. l i g h c d : Bergen er snart en By S p ø r g s m a a l e t er o m Byens Bor uden H o t e l l e r : ;ere skal v æ r e n ø d t at finde sir Under Branden blev' flere a denne Situation eller man ska Byens Hoteller ø d e ' a g t , andre e oge paa en eller anden Maade Svkgt eller skal s æ l g e s . Der e it f r e m t v i n g e en rimelig or; j snart ikke flere igjen, o g der e betryggende O r d n i n g for Hotelliden eller ingen Udsigt t i l at vi erne, saaledes at de kan b e s t å a skal faa nye. Der er kanske ikke store U d - j Selvfølgelig er den Situation igtcr til at Afholdsgruppen i Bysom herved opstaar, meget pintvrct v i ! v æ r e modtagelig 1 oi 1 l i g , og i mange Henseender ø d e Vrgumenter, men naar G r u p p e n . l æ g g e n d e for Byens Ren om é. kkitik bliver saa kostbar for Byer; Byen lider store Tab, Reisetrao m det nu synes at skulle blive; fiken m ø d e r a " g ø r e n d e Hindrinfikælde, saa maa det vel iallefaldi ger o g stagnerer kanske lidt efade sig gjore at isolere den, saat ter lidt. og det er heller ikke len ikke. faar afgjorende Jndilv.lcle paa de Bestemmelser, SfQxti ærefter t r æ k c s . Bystyret bor fae •t irtvetydigt Indtryk af, hA-ordai Selvfølgelig e r det iorstaaeli^ en almindelige Opinion l i r g e r an] for alle, at Branden har medfør g det 'kan da v æ r e interessant a( enkelte Vanskeligheder o g inger e, o m det ogsaa under den nu vilde have forundret sig over det æ r e n d e Situation vil trodse den fl Hvad der er paafaldende er Men det haster; t h i her staaif at ogsaa cle ikke brandlidte Hotel,tore Interesser paa Spil. ler benytter Anledningen t i l at ned l æ g g e Driften; thi dette viser bedre end mange Bystyredebatter hV/lke ViHoKir I kfellerne arbeielei •under.

&y@n uéen

;

I I e n t

cde

r a

V i l

placeret, og at Hoved lin jerne er "aste og bestemte. Jeg slutter m i g helt o d t i ! dette og vil for egen Regning fole t i l , at stcdA.endte Folk kan arbeide med rriéé Pietet. Delen tvingende N o d ehdighctl s' i : man ikke regulere . -;lig, it Ryen bliver os fremmed. Faeade'o.-.:iingerne v i l derimod \vcie paa langt s t ø r r e VanskeligI lieder. S.od alt t i , som elet skolde, mo at te det jo blive Byens ege Arkitekter, som fik det s t ø r s t e >rd meil i Laget, for de sk.iu.le o p æsuintivt v æ r e bcdst inde paa .orge,isk Byggcmaade. Meu man aar tage elet bedste der man kan a a det.

K o r e n - W i b e r g .

Hambros Skoles S p r æ n g n i n g ,

Havde Hotellerne her i Byei arbeidet under tilfredsstillende For bold, kan man v æ r e overbevids om, at man paa k o r t T i d havd kunnet bringe Hoteldriftcn i no g< blunde normalt G j æ n g e , o Gjcnopførelsen af de gamle Hoteller vilde snarest blive paahegvndt.

D e n bev r k e r en m i n d r e l i r . nd.

Et andet Rygle vil vide, at mon kal konkurrere paa den Maade, i a f H a m b r o Sk.y it det oAcriades t i l em enkelt vi and at erive Stiltoncn for allel** foregik ved 3-Tiuen igaar ,Efkaeadcr. ' s k u l d e Rvgtet rej g- ^ ^ var et stort andt, b ø r eiet f o r d ø m m e s . M a i i n g vanskeiigt Arbeide havde man o n overlade en enkelt M a u d et ^ t alle Sikkerheds.oranstaltlørre P v ^ . æ r k , eom T r o - d h o m ; ^ Beskyttelse af Publi1 nnkirke, meu det panser V k k c | ^ # L i v og Lemmer. Det var et u:\ føcadetegningen til de - . - ^ ' eiendommeligt Syn at se éf i.'.i!;-e r i n N a M u r v æ g g e styrte sam:d et voldiantre o-r h ø i s t skeedé

;

t e i m i d d a

v æ

t : n

inerbtilen" ogsaa sit Indtog. Store leie af Bergen blev p r æ g r t a, len. I Kristiania dominerede ,den - der liar de blandt andet s r. •ygdø Alle. Vore A i k i i e k t e r hov !e sin Kundskab fra Tyskland, os ie ierte den tyske Renaissance. .ned sig hjem o g plantede der rn. i f orh old, hvor den ikke icrte hjemme og hvor de patriotiske Foruelsætninger, som skulde il for at fordele den, manglede Aen lad os ikke klandre Arkitek erne for det. De havde sim dealer. O g \ i er jo alle" i slør. Ri miridrc Grad Slaver af Da;æ.nst Mode. Dertil kommer ogaa, at Arkito kt. rue deugang ta røle sine T i mf, de b v t i l e d e ;O**ITSK. :

æ l v o m det, ete byggcile, ikke assede for n 3r.ke b Oi bolde. : •u-e Mage deu del i \ ergen • scct triste Bevis, or, at enkelte isom tegner Hosaeadcr, ikke havde havt ondt aj it ø g e sine Kundskaber endnu røgle Aar. M e u lad os. alligevel v æ r e enige un, at der sidenhen i det stor» • g bele l n r v æ r e t b y g g e l eftej ^aade gode o g sunde Principer .It hor ikke vaeret af det gode na u r l i g \ h . M e u Viljen er ei r, d.. i er man nok. Naar nu den stolte k . ave eugger, er ciei Ire Punkter, mon efter m Ldng bor [vefte si^; v e d :

l l i n

e r

n I

a n s k e

d e

m c n

Bygningernes Beli o' h o l og Belyttelse. Som Fø Ige hei of er det iligt, at man rinder mindre sandsynlig ne for l o ningen o; u d s æ t lingerhe enkelt M a u d . Jeg on nef hos' c ncner ogsaa at elet vilde v æ r e k I k o . l paa deu kunstneriske F r i icd og l k k t bcnsnisfuldt mod Arkitckterne. IDcrimod bor disse om tidlige:e b e m æ r k e t , arbeide ammen c.ter bestemte Hoveclloier f )r at skabe FlelhedsbiHeder. Man maa ogsaa forlange, at Bebyggelsen blir gjort med s æ r l i g e ensyn til bergensk Karakter. Heried menes ikke, at Arkitckterne kal kopiere Valkene!orfstaarnets iler Haakonshalkos Tagformer o g ade... saadanne typiske Detaljer i oge iitndt paa II us tågene i ekt nod erne Bergen. Heller ikke er _]ei.Jv1oningen, at mon skal tage klgongspnnkt frå ældré monuidt, at eier kau v æ r e specielle aa v k t, åt eler kan v æ r e specielle jrunek f r en saadan Motivbenytelse. M e el a ridre O r d : In g e n m ø d i g K . p i af vore :eldre B y g inr/er, som vi helst v i l se som

somt Brag og var ledsaget at et Lufttryk,-som bevirkede at en god Del Vinduesruder sprang. S p r æ n g n i n g e n foranlediget ogsaa en mindre B r a n d i Eiendommen Marken 4, i et Lokale, hvor Flamers P a r a p l y f o r r é t n i n g er installeret efter Branden. Indeufor Vinduet stod efter hvad der meddeles os et Kogeapparat o g da Ruden sprang væltet Apparatet med den F ø l g e , at det tog Fyr i endel Paraplyer. En ung Mand, som var i N æ r h e d e n , sprang resolut t i l og uden at bryde sig om Olasskaarene stak han H æ n derne ind g k n n e m Vinduesaabningen, fik Tag i Kogeapparatet og kastet det ud paa Gaden. B r a n d v æ s e n e t foretog Udrykning og slukket hurtig Branden uden at den havde anrettet større Skade. Det kan n æ v n e s , at en Række Rueler i Brandstationen, "og Lungcgaardens Skole knustes under Sprængningen. I Bergens ! Farvchandel, ret over Eldorado, faldt Retorter og Flasker ned o g knustes^. — -' M

Men nu er Forholdet som be kjendt det, at Hotellerne i Iæn g é r e T i d har været udsat for e hoist malplaeerct Afholdspolitik.' Kaptein Svinfmfvud, Cheferi Luner. Stockholms B r a n d v æ s e n , er ko Der har været, o g der er, e; met hjem fra Bergen, h v o r n sterk Fraktion i Bystyret, som Ir som før fortalt bar opholdt i k a e t den eiendommelige Vraii; for at gjøre Studier. Han iiar I restilling, at skal noget gjore vet ,.Svenska Dagbladet" en: Tor Æ d r u e l i g h e d e n , sa.a maa H . Oplysninger om Reisen og dens tellerne bort eller iailefald t v i n g : ; ind under saadanne Bestemme ser, at de har vanskelig for a eksisteret Det heder saa smukt at man v i l fremme Æ d r u c l i g h c d e herved; men enhver som v i l gjø re sig den Umage at t æ n k e ovc Forholdet, v i l uden VanskeJigbe forståa, at det Argument er fo letvindt; t h i det er da sandeli ikke Hotellerne, og ovenikjøbet d d^fe, som f r e m k o k k r Misbru nf eerusende. Drikke o g hvad de. iv.ed staar i Forbindelse. T

?\ ei Aarsagen maa soges an cl etsteds, og de Herrer, som e eaa varmt interesseret for Æ d r : u ligheden og saa ivrig efter at be k æ m p e Drikkcriet, burde forst 0{ frcnist soge Aarsagerne tit Onde hvor de at finde, saa kund. de

ave H a a b . o m a t op posetivt med sit A r dc ikke nu gjør. hor de ved sin k o : H o tei be d rift erne glore :

I Resultater og blandt andet udtalt ' personlig i n n a t

f o r

de været meget interessant ~oH 3 deo st lærerig. Oet som slog ham i I K U Grad var Bergensernes stor-!

psaa har den alligevel løst d S p ø r g s m a a l , som længe har b k æ l t g e t Byen, nem i r Rekuerii gen af de brandfarlige Bydeh Brand.heien havde forresten kor stateret det samme som andre t k ogende i Bergen efter Branden, nemlig at Innbyggerne med al sin Energi soger ai gjenreise sin By af Asken saa fort som mulig. Hau havde ikke gjort særilige Erfaringer, som kunde tilL Stockholm. Dertil ev t ktene altfor f oi skjellige, Stockholm har ingen s i g e Bydele Bergen, og Bygningsmaaden m

o r h K )

ogsaa en ganske

« svensfi cSfngenior cm cBranåen. En svensk Ingeniør, som ophoidt sig her i Byen under Bran•dert, har fortalt en Medarbeider i* - «Svenska Dagbladet* om sine mdfryk Brandnatten.

at Keie Himmelen var rod, mena store Rogmasser v æ ' t e d e frem. Brande nvar imidlertid langt h i r te fra os, saa v i fortsatte Modet indtil Stadsarkitekten fik UnderMan liar faner et M i n d e retning em, at ct Hus t i l h o , v ; i : k Do Livet, siger han bl. a., ei M i n - cn af hans K .Heger ar sterkt: d<, - mi uiidslettelig har ristet sig tinet. S n.ls: rid elde i d i st aks ind og hvor gammel man end bli- sin K o i k g i til H j æ l p og g vi >pver vil man aldrig gjemme det loste Medet. Da jeg kom ranoau oplevet P.audnattcn. j e g sede en orl.anagtig Ctortn fof var kommet t i l Bergen for som I .m en Time siden havde det vækjøleteknisk Sagkyndig at deltjge ret hlikstillc. S ormen var komi endel M o l e r ved o ende B v o i s j r n c t p k u k e l i g og det var deu som Sla-tchks. V i k o m sammen Kl , gjorde det dyyt'ge B r a u l v æ s ens aa S t a d s i n g e n i ø r e n s Kontor i | Arbeide faafaengi gamle Jernlerier.vgning og e i Jeg gik nu op n yen og id efter -il M " k i var begyndt |<det Var et s ø r g e l i g S\ m nrnk i en F u n k t i o n æ r ind og med-! te m i g . Det var s mi det r, at der var udbrudt Brand, regnede Ild fra Himmelen. Slodk til Vinduerne o g sau da, re T r æ s tykker floi, baarct af V i n 1

KV<WJ^,

VM-

$ ) e t

A , A , V)

s t r ø k .

den. Med éi kaslt le Ilden sig < Almenningen -- det b r æ n d t e

deu Side — Ilden fik nyt T a g , det \ ar som en Kost sopede Byen. Ingen t æ n k t e sig dog, at I.den skulde naa H o t e l Norge. Mange M c r n c s k c r tog de .for s'n T i i l u - , ! til Hotellet, h v o r snart c.i M æ n g cle hjergede Sager samledes i Fc:f aien, Trappeopgan c i . Vcst'balen — o v e r i l t h v o r der fandtes en Plads blev den faget i B r ; n . Sammen med cn De! andre sto|l j e g i Hotellets Indgang o g saa derfra Luernes Fremgang. Men Varmen blev mere og m e n uici Ir; Idelig, saa v i frak os ind Hotellet. Pludsclk- lad Paa-

\ har ogsaa h ø r t forslag om, at .•'iarvlinsgaten burde 1'ortsaUle over W ilcsmnget, hvor den nye lelelbnbygning i saa fald maatte fjernes, og lope ut i en ny, bred gale, gom skulde, komme fra Engen, følge neka.sle del av Stokkebæksmuget og svinger mot nord-øst, idel den lulgtc lorrænget over Markeveien, Smørsalmenningen t i l Muren. Den skulde npnaa meget rimelige stigningsfor11 old og bli en bekvem forbindelse mellem Vaagen og Nygaard og Pud-

at faa med n k g min Pek? o g en- detegnede alle Bergensere den del andre K l æ d e r alt det øv- Nat, Ha den rigeste Del af de/es rige blev Luernci Udc paa Ey blev lagt i Aske . . . Trapp cn saa jeg, overhæn—• — geude f iren \ a j brændte I n g e n i ø r e n tilbragte Naflcu paa overalt og Rog Nesttun. Han fortæller. at I n n ugj e n.n e m t r æ n g e 1 i: af en J e r n b a n e f u i i k k m æ r blev Husvik! s o n raadet til at reke derop, da der tii anestationen, hvor Ven- skulde fin des ct H o t e l der. je ta rnc frcmbod samme Syn_ »Ji'g koni med LJkaltogctf, vandret i MørkeT~m~n->u-.iici men alt optagct. Saa maatte jeg vandre tilbage t i l Stationen igjen. Men det sidste T o g t i l Byen var allerede gaaet — o g der stod jeg. Men nu fik jeg Bevis paa den H ' æ l p s o m h e d e o s Aarok som raadede o v o r k t . En af F u n k t l o n æ rerrte raa Stationen t o g sig la| mig, fulgte m i g t i l et andet H•>tel, som" imidl-.rtid kun pleier at v æ r e aabent om Sommeren. De j , Pio-er vovet ikke at' tage imod

r . un vui t ikke vor Igeinmc. TJ Jergen. Men Jernbstnemanden erk!ærede, k ut og godt, at m o ; i et Tiiiælde som dette i k k e . k u n de tade en Reisende gaa frem o g tlieuge paa Landeveien o m N u t eft» Og saa fik jeg endelig sove citer i me bcgivehhe.d.-• r i E f t e r m t d dag og Aften, da jeg hovde soct^ hvordan stolt By paa nogen on T i m e r kan l æ g g e s i R.ile er. defjorden, det fremtidige Møslet og I>et synes mer og mer at drifeg fik f o r ø v r i g den atifrbédsjte Dokken. Andre mener, at slik forve i E e t n i n g a f at der f o r KegU behandling de to Dage jeg var bindelse bedst vil naaes ved en tun- j l e r i n g af de b r æ n d t e S t r ø g skai nei under hoiden ved Kalmargjærindbydes t i l en skandinavisk K^ooidet, hvorved reguleringen av strøket ku2rra.nce. V i cr i k k e meget ftw mellem Engen og Strandgaten skulloliginvisBliigskeator. de lettes. De mener, at iYostet og en saadan P l a n , f o r d i v i mener

Re&aiélingeai av det brændte strøk stancien er der dem, som bestemt konkurranse-bensynene og dets nye bebyggelse er i alles hævder, at til andre byer gjør det t i l et a av visetank* og tale for tiden. Vi har ikke hørt en eneste, som mener at spørs- lig krav, at omkosliiingernc ved 4ftaåiet er saa enkelt og likefremt, varernes import og eksport maa søm bergensarkitekternes skrivelse ære saa smaa som mulig, og at Ul fermandskap og magistrat vilde det alene kan naaes, naar man kan cri det utseende av. Der er først og ta varerne sjøverts i skuter fra og Dokken, hvor kommunen er slot eiendomsbesidder, vil gaa en stor fremst tale om at faa en lov, «om til skibsside fra sjøbodens heis. Andre holder paa kaigate, hvor fremtid i møte, hvis byen tar sig 1 tillater byen at ekspropriere hele den brændte bydel. Derefter regu- ijordbaate skal kunne klappe t i l , av denne bydel. Raadbus paa den U^kttskonkurranse inden kort tid. og finder det bedst at indrette bu- gamle sykhustomt med aapen plad^ Naar den er færdTgr>d f>jk ^ tikker langs gaten for at betjene til Puddefjorden vil med et slag til salg byggetom terne, idet man har ktm^kkio M U U l-.miuier med ski hæve hele strøket baade i utseende til henslgt at la de tidligere eiere bene. Ion gros-handelen og konkiir"" og — ikke mindst — i værdi. Spørsmaalet om sænking av Tormest muhg faa sine eiendommc ransekensynene vil de ikke lillæcgc vets holdepunkt og Christies gates igjen hvor disse kan formodes at nogen vegt. pille en rolle for dem. Selvsagt Foruten kægaten har man den \ed hrandslationcn har \ i tidligere vil da peiserne sattes mest mulig ældre plan om en ny gate mellom nævnt. k hvad eksprøpriationerue hm r ko- Strandgaten og Vaagen. Andre avT i l bedømmelse av den nye regustet. T i kommunen skal ikke gjøre viser den nu, da forholdene er blit lering maa der ikke alene fagfolk nogen forretning paa borgernes be- mderlede-o rie vil foretrække en til av arkitekter og ingeniører, mer kostning. L8 l ^ ihéter Bred Strandgate i det pgsaå av kyndige, fremsynte forretvaBsentlige med det* løp, som den ningsfolk. Løsenet maa være: praklen betydelig utvidelse av gaten gande hadde, og dype kvartaler ned tisk og smukt. Der maa ikke bare k i l e r anlæg 8V nye vil kunne bringe til Vaagen, saaledes at butik oller lages skjønhelsbensyn, men ogsaa -n va?.rdiføri>kels for eieren, som kontor, lager og sjo staar i nbrutt okonomiske. Næringsinteresserne der maa lages hensyn t i l i prisen. forbindelse med hverandre. — 1 tilgodesees, Irafikbensynene maa ' - k f r i g e l i g maa man dog være forforbindelse med Strandgatens regu- varelages. Man maa gaa ut fra, at rtig me-d at rive en forretning los lering tales • der naturligvis meget den regulering, som nu blir fastÉte dep tomt, hvor han har oparum Markeveiens. Hvis den skal slaat, skal gjælde for hundrede aar. -idet åin virkftomhet. beholdes i forlsaUlelse a\ Valckeri- Derfor gjælder del at være fore var. Hvad nu f-.;b < reguleringen andorfsgakn, maa dens midle, ligge., Der kræves et modig tiltak ved sifear^ saa v i l der strake opsiaa strid hvor den for (aa, Stfvsagt vil den den av om lanke baade for fremm '-n kaigate fra Torvet til Muren bli flere, ganger saa bred, som den tiden og for de privaie bedi i flors o£ en biokbebvggclse som i \ar. Begge galer maa nndgaa at bvens økonomi. RR-.fe H P I ' ør r k r «iikkA» f I H A trækkes i like linje efter en lineal. n

som Hote! Norges Fests il i k r en e i e i T å g e t Stund siden. H e r havde man samide Træslylc- let cn D e l af det, som var reddet, gjennem de og det var de forunderligste T i n g . sat F y r paa En M a n d drog saaledes hele Natvar anbragt ten o m k r i n g med en Udrager pan paa Loftet. Da mit V æ r e l s e laa en Kjæike - - det var alt, ban i ø v e r s t e Etao-c nct i ) i den Del ha vek bjergch Paa Juobane?taiden var be- fronen famledes e t e i n å a n d e n -en gyndt at ra so, sp ra Trappen far at so at redde, ion hovde ^etjenirfgei op hvad j e g kunde. D re oe ai gjore net u d k g t Slanger o g paa Nat. .. r i fuldt Arbeid Her stod j e g n u o g vidste EMY h -ir \rt skålde unaen egentlig ikke, h v o r j e g ikke, meu sniirt stod j e g dog i gjore ' a f .mig. Ilden rasede stamit V æ r e l s e , hvor jeg ikke meerr dig o g havde naael et Kvartal ved kct meget t i l Ilden. Jeg b e g v . i d k Lungcga ards vand ct. Jeg gik bortderfor r o l i g at pakke mine So: er over Goden o g traf en Kviude sammen. Men phjdsélfg k o m en fra ct af de nu truede Huse. H u n Brandmand ind, greb m i g i A r - spurgtc ganske rolig, o m hendes men og forte mia- noks m ublidt • Hus vor truet. H u n viste samme ud af Værelset. Det lykkedcs n k g | beundrin -Ug£værc'i;c Ro, som kjen-

K emeter o g deres des af Gnisterne som fo kring. A l t gik rolk for Beflikningen d r ø n n e vel pm at Ilden skulde faa eti voldsom Udbredehe, som d e i v i kelig l i k . I det mindsfe troed man, at Torvahneon'figen skukl s t a n d s é Ilden. M e i Orkanen ra sede, saa man neppe kunde sku uden S t ø t t e oo- man havde a

Regulerinyskonkurrance.

Idékonkurrance.

JComoiunalt

at dem v i l forsinke Byens Gjenreisning og i sig selv ganske overfiLødig.

Reguleringen

her

nemlig saa bundel a f lokale H e n syn,

at v i i k k e k a n f o r s t å a at de

mere almene E e t r a g t n i n g e r en

Udenforstaaende

kan

som gjøre

s:j.ældendie k a n faa n>gen særlijr B e t y d n i n g f o r den endelige Pltan. D^t

g j æ l d e r ogsaa her, forekom-

mer det

cs, at forandre

mralig pasa det scm er.

mindst Do store

F e i l i Trafikkenseende maa mian n a t u r l i g v i s benytte

Anledningen

t i l at faa r e t t e t : men der er i n gen Opfoi-dring t i l at ouiikalfatro

hele

By^ns C e n t r u m f o r at t i l -

fredsstille

en T r a n g t i l Foran-

dringer. Skal der i m i d l e r t i d v æ r e IKonfcurrance

saa v i l v i haabe at den

u d s t r æ k k s tål det mindst mnil%3 —

en I d é k o n k u r r a n c e o m hvor-

ledes Gaderne skal gaa m . v. men

Etter Initiativ af Stadsfysikus Geirsvold o g Overretssagfører Gran Bøgb. a a b n é s M a n d a g et provisorisk Boliganvisningskontor til f"ormid!ing af ledige Leiligheder. Kontoret faar forelobig sit L o kale i Ebenezer, N o r d a h l Brunsgade, og vii v æ r e aabent fra M a n dag den 31. K l . 10 Dorm. I M e n anmoder alle, som i ByI en o g dens n æ r m e s t e O m e g n har saavet enkelte V æ r e l s e r r - møbl. elter umobl. — t i l Leie for Fastboende, som Leiligheder al alle S t ø r r e l s e r t i l Udleie nu. eller senere at anmelde disse t i l dette Kontor, som da v i l soge at ordne med bortleien af vedk. Bekvemmeligheder. L e i e s ø g e n d e v i l kunne melde sjg til Kontoret med Oplysning om, hvilke Sorter Leiligheder man ønsker, Betalingsevne m. v. o g vil enten straks kunne novises passen," bekvcmmcligheder, .eller indføres i Ree ist er for senere 'Av-' 1

uden de Detailer som v i l forsinke selve Konkurraneein

g den sene• UO.

* M P >-,i'" n.oa

•

Bedrift indstille Virksomheden.

?•

En-

kelte har vi ogsaa hørt Tale om v i l flytte

andre Steder hen og der be08

gynde fra nyt af. Hvis saa sker i større Udstræke

første

præget atrang n

Dage at

etter

Branden

en rastløs Virksom-

og en fortættet

virket imponerende.

Energi, Der blev

)eidet som i en Feber og lidt efter t optoges de gamle Virksomheder er blev Orden i Kaos. Saa

kom Jobbingen med de t i l -

rsblevne Værdier, Opskruning af iepriser og Eiendomsværdier, >det begyndte d

en.

at synke hos mere

Under

den

rent

fysiske

>aktion, som gjorde sig gjældende ter

første

Dages svære An-

ændelse, begyndte

man at regne

hvordan

man

Vei den

ulde faa det hele t i l at svare sig ider de forandrede sr.

Omstændighe-

Og fandt at det

v < i r

liiUihlf^i

Drretningen hadde ikke før mere id lønnet sin Mand, det som skulde i været til Kapitaldannelse og som ;ulde ha dannet et solid Rygstød, >t hadde al Verdens offentlige Foraal lagt Beslag paa, og selv hadde an hvert Aar saa at si levet fraHaand i Mund.

Og nu?

Nu daEiendoms-

iserne var steget t i l det dobbelte og >t samme var Tilfælde med Leiepri>rne.

Nu da Tabene og Træthedeu

d en se mere af

Medmenneskenes

avesyge end af deres Hjælpsomhed, 5 da Mistroen t i l det Offentlige, dels elvilje

mod den

)mhed

paany

private Foretag-

reiste

Hodet.

Var

et Umagen værd at begynde paany g sætte sig i Skyld og Gjæld op ver Ørene

i den Tro at man nok

kulde klare det. aa

godt at

Var det ikke lige-

realisere

uing,

v i l Bergen først faa føle den

hele

Skade

længe paa

Storbraudeu.

hver Mand er fast

at fortsætte

likket

ved øget Anspændelse og ved øget Sammenslutning.

Men lar v i mod-

ien,

som æ r e s b ø r .

løst Arbeidet ligge, saa gaar Bergen en Stagnationens Tid imøde. Vi

tror det

ikke.

hvile ud, paany

V i tror at

vil reise

Hodet i

Tro og Fortrøstning og at de vil finde Midler t i l at uskadeliggjøre Anslagene fra de Snyltere, som vil kjøre paa over

det

Læs, som andre drar op

Bakken.

at? de,

som

Men v i tror ogsaa styrer med Byens og

Statens Anllgp-pnrior og som w vnni^ til at se skjævt t i l deu private Foretagsomhed,

nu bør være varsomme

At døt er paa denne Samfundet maa bygges, Btaar formentlig i dette Øieblik klart for de fleste.

Lige klart

maa det være at den, som arbeider anspændt, Støtte.

ogsaa trænger Hjælp og

V i har ikke læuger Raad t i l

bekjæmpe

har

hinaiideu

indbyrdes.

ikke Raad t i l at la Speku-

lanterne ta Modet fra dem, som arbeider paa at gjenopbygge sit Hus, og derved lægge en død Haand over v Byens

fremtidige Udvikliug.

Det,

som un skal føre os frem, er ikke Kjævlet

og Egeuinteresserue,

men

det endrægtige Arbeide, Skulder mod Skulder, enhver paa sin Plads, alle med Retning mod det store Maal: Byens snarlige Gjenreisning.

sine Smuler

aande Rygter om at baade denne og skal slutte for

odt og baade den ene og den anden

set mellem ø v e r s t e og næ stø verste Etage, lykkodes det tils:.i ; O p t r a d t n Bratt<ittaiicn. L ø i t n a n t e n helt at slukke. Ilden. Forst ved 3-Taden om Morgenen, Da « N o r g e s begyndte" da H o t e l l e t vai ganske 'Adenf<;>•<• b r æ n d e , saa det truende ud for Fare, forled L ø i t n a n t e n ^iu au hele N y g a a r d . H v i s ikke Ilden s t r æ n g e n d e og faiefulde Pest. her blev begTænset, skjønte alle Ligiesaa truende, som det ved at Kunstindustrimuseet var Luer10—11-Tiden om Aftenen var nes sikre R ø v , og at Ilden herfra ved « N o r g e » , var det senere paa vikle f o r t s æ t t e sit herjende T o g N a t t e n ved H j ø r n e t ved Vesta. nedover Nygaardsgaden. — Man Da Brancthefens A,djutaut, frytet det væTste. — Eden Kaptein A a r n æ s , paa det mest maatte b e g r æ n s e s ved «N ork r i t i s k e T i d s p u n k t , k o m on i der: ge». — I l e r var al den HjæJip. brændende Assurancebygning, søm kunde skaffes, n ø d v e n d i g . saa han gjennem R e g og I l d en E n Officer af F æ s t n i n g s a r t i l l e M a n d ved en Slangespids, spyriet, L ø i t n a n t G a r s t a d , som endie V a n d t i l alle Kanter. Brand aftenen var permitteret fra «JTJvem d e r » blev raaibt. «LøitK v a r v e n t i l Byen, k o m ved VfclO' nant V e f l e s e n a f F l y veko^o; Tiden tilstede ved « N o r g e » . H a n set» var Svaret. « H e r g j æ l d e r ! sikjtønte straks, at her g j a l d t det det at holde u d raabte A d j u t a n at gribe i n d . Uden N ø i e n tog ten. « J e g skal staa t i l jeg maa i han ogsaa fat. E f t e r KoLferanf l y ve n e d » blev raabt tilibage. oe_ua.ed Bramifolkene tosr ban LeL ø i t n a n t Vetlesen var Branddelsen og med delvis H j æ l p at dagen om Formiddagen kommet Soldater blev flere Slanger bragt fra K r i s t i a n i a , l i d e t anende ø m i Vdrksomhed mod H o t e l l e t . Det at han o m N a t t e n skulde kommae viste sig i m i d l e r t i d snart, at t i l at op t r æ de som .den mest ufiorSlanger udenfra hadde lu den f æ r d e d e Brand sold at. V i r k n i n g , h v o r f o r Laiitnanten f i k Foranstaaende Eksempler t r u k k e t en Slange >p i øverst* paa, hvor resoluf og u f e ^ f æ r d e t Etage ad en Trappe, sotm endnu v ø r e Mdlitere optraadte Brandi k k e b r æ n d t e . T å g e t , var da natten, har v i f undet at burde lastyrtet ned o g Resterne a f dette de kornmoe t i l Offentlighedens dannet med Gulvet i ø v e r s t e EtaKundskeb. Der er vistnek mange en eneste gledende Masse. ge andre Tdlfælder, som kunde og A n v e n d t paa n æ r t H o l d hadde burde n æ v n e s , naar man erfarer, Brandslangen meget god V i r k ;it n æ r e end halvparten af Brandn i n g og ved ustanselig Arbeide slanigerne h i n f r y g t e l i g e N a t blev blev man i L ø b e t af et Pax T i betjent h e l t eller delvis a f vert mer H e r r e over I l d e n i ø v e r s t e N ø ihraJltets vern. -Et^ge — I m i d l e r t i d hadde det 92 S t r a a l e r ø r var i Ildien. begyndt at b r æ n d e k r a f t i g i E t å H v e r t R-ør k r æ ^ e r naindst 2 gen under. B r a n d slangen blev M a n d . Byens Brandkonps stillet bragt ned og I l d e n slukket i det b i n N a t 78 M a n d ene V æ r e l s e efter det andet. — V e d at f l y t t e Slangen inde i H u € t Par

Flertallet af vore Folk, naar de faar

og der gaar alle

in Forretningsmand

^Eres

de tabte Værdier kunne vindes ind

saaledes resonnerer for Oie mange,

Saa bestemt

sit Virke, saa v i l

led en Gang? Ja

Assurandører.

Officmrs

resolute

0 i u H 0 » 0 I H liSfKl C • I g a a r blev man f æ r d i g med r y d ningen av fortauget paa sydsiden av Ø s t r e M u r a l m e n d i n g , saa n u er det f r i passage der ogsaa. L i k e saa er fortauget paa Ø s t s i d e n av K a l m a r g j e r d e t b l i t ryddet. Dette b a r lettet ganske betydelig for fotg j æ n g e r n e i den n u saa sterkt-bef æ r d e d e gate. Der mangler i m i d l e r t i d belysning, men den v i l forhaapentlig snart komme. Det er heist p a a k r æ v e t . K o l l i s i o n i n d t r æ f f e r ret som det er, naar t r a f i k ken om aftenen er paa det sterkeste, og det er mange som av denne ; g r u n d er r æ d for at f æ r d e s ute. Ogsaa i Strandgaten er man delvis begyndt med r y d n i n g av fortaugene. N a a r s p r æ n g n i n g s a r b e i det i dette s t r ø k i sin helhet er , f ærdig, maa det f o r m o d e n t l i g i n d t i l videre k u n n e la sig g j ø r e ' at aapne gaten for endel av trafikken. Det. vil antagelig heller i k k e forvolde saa s æ r l i g store vanskeligheter at skaffe mere pl ada paa Torvet. Fortauget f r a Ole Hulls plads t i l Smaastrandgaten maa-kunne ryddes ved b o r t k j ø r i n g i gruset o g det. er n ø d v e n d i g at I der b l i r s ø r g e t for mere alburum. ! R e g u l e r i n g av t r a f i k k e n v i l nem| l i g i l æ n g d e n i k k e nytte stort, saa i trangt' OG: knepent som det n u er. ;

I g a a r ef termiddag gilk Hambros skole igrus. B e l æ r t av erfaringen f r a Metropoles s p r æ n g n i n g varder lagt. i n d saa meget s p r æ n g s t o f og f o r ø v r i g t r u f f e t slike forholdsregler at det i k k e kunde v æ r e tale om andet end at bygningen maatte falde. S p r æ n g n i n g e n var ledsaget av en rystelse som et l i t e t jordhkjælv og l u f t t r y k k e t var saa sterkt, at vindusruter ""gik iknas i k k e alene i naboskapet, men ogr saa h e l t bortover i kvartalerne o m k r i n g Eldorado. Igaar f a l d t ogsaa resterne av Grand café, efterat man i flere \ j r e har arbeidet med kaandmagt for at faa rrfinerne jevnet med jorden. Det var taarnet søm ydet den l æ n g s t e motstand. I Olav Kyrresgate, Starvhusgaten o g Walkendorffsgaten er n u alt rasert. Forhaapontlig v i l snart det samme v æ r e tilfældet i Smaastrandgaten, hvor murene endnu raker truende mot himmelen.

for

assistanse onder branden i

Bergen.

Brandchefen har tilskrevet chefen

for Vestlandseskadren

saale-

des: » J e g tillater m i g herved at f r e m b æ r e m i n hjerteligste tak for den yderst v æ r d i f u l d e assi* side blev stanse som f r a ydet Bergens ri o-n Rtore bram

Dagens b r æ n d e n d e Sipørsmaal er u t v i l s o m t O p g j ø r e n e . Kraven s t r ø m m e r i n d paa Selskalbtrne og ekspederes vistnok baade raskt o< kulant, men P u b l i k u m er ikke fr. for at k n u r r e over, at Opgjørene b l i r heftet ved Formalisme. Fra en Puibli ku mimers Side synes det f. Eks. saa greit, i i t iiaar hele hans Indbo er b r æ n d t . saa har han kun at k r æ v e Assuraneesum,men, ag naar Selskaberne k r æ v e r For begnelse ever det som han har m i stet, saa fortoner dette sig let 9om den rene U r i m e l i g h e d . Da vi derfor forleden Dag t r a f en <jendt Assurancemand benyttet vi Anledningen t i l at forelægge barn. endel af Publikums Klager. «•Ta. vi har nok og3aa F ø l e l s e n af, at de Forsikrede tildels er f o r n æ r m e t paa os, men l-aktum er at der a l d r i g før har været levi.net saa raske Opgjor her i Ber gen, som nu. Principet for a! B ra nd fors i k r i n g e r i ui id 1 -. - * t i d a t ingen skal ha E r s t a t n i n g i o r andre Tab end de han v i r k e l i g har l i d t . V i maa derfor forlange en Fortegnelse over disso. Assuranoesummen er bare at b e t r a » i o som et Maksimumsbeleb, inden denne skal E r s t a t n i n g ydes for oet som e i r h r æ n d t og ikke for and<u. V i gaax ofte meget vidt i at godta u f u l d s t æ n d i g e Opgaver. men kan i k k e op g i K r a v e t paa at saadanne skal fremlæ^gses. Det er e: K o n trolmdddel som v i t r æ n g e r >g som den offentlige M o r a l t r æ n g e r \ ligesaa h ø i G r a d . Ved rit opgi K r a v e t paa en Fortegnelse over Taibet vilde v i aabne Adgangen f o r en M æ n g d e Assurancesvinde! t i l Skade baade for os og f o r d-e Forsikrede. « M e n kunde ikke en saadan Fortegnelse ha v æ r e t kra?vet, da F o r s i k r i n g e n blev t e g n e t ? » «For Huses Vedkommende kan det n a t u r l i g v i s gjøres skjønt der er mange som f o r e t r æ k k e r en r u m m e l i g Assurance af Hensyn t i l de stadig stigende Arb-Ids- ø g Materialip riser. F o r I n db os Vedkommende er det v æ r r e , da dette jo undergaar F o r a n d r i n g e i / men det l a r sig naturligvis gjøTe her ogsaa, med endel ekstra St ræv saavel for Selskaberne som for de Forsikrede. Saavidt j e g ved er der Planer oppe om ett slig Forbaandstaksering af Indbo. 11 varl Varelagre an gaar, saa si uer det sig selv, a t en Taksering samtidig med at Assuranee tegnes i de fleste T i l f æ l d e r vil være ganske vamklos naar U l y k k e n msuder. H v a d som i m i d l e r t i d som sagt miaa forlanges er, at der f ø r eller efter Branden har f undet en Taksering eller V u r d e r i n g Sted.» « M e n det v i l da i de fleste. • T i l f æ l d e r være meget vanskelig f o r en B r a n d l i d t at skaffe tilveie en Fortegnelse over det som er brændt». « J a . det kan saa være, men der rrives da ogsaa mange forsigtlge j Folk. som har udarbeide* slige Fortegnelser paa Forhaand. Desuden er v i som sagt i k k f meget j strenge i vore K r a v — slet ikke nu. Det er bare naar deu * y ° £ % at foreligge aabenbare Livme-logheder, at vi ikke uden videre betaler efter den Opgave, som den Forsikrede fremlægger. Men Konitrol maa der som sagt t i k og det svnes j e g o p r i g t i g t ^ l t at; Priblikui!^^ Udstrækning

Bergens

Yaag.

•^V) D e r skrives mange pene O r ø yéfa Bergens T r a d i t i o n e r i denne Tad. Allerede f e r man er begyndt paa Kegule ringen af Brandstreget, synes hver eg en at ta de merbemeldfe Trådd t u n e r t i l i m f t æ g t f o r sine 9pecielile Ideer og forsaavidt opretholder man en arf de vigtigste Overleveringer v i har, n e m l i g den, i k k e at kunne tala emig oun nogen Verdens T i n g . D e t er derfor i k k e u n d e r l i g , at m a n allerede er begyndt at disputere aga Busten fyger om S p ø r s m a a l e t K a i eller lELoper paa Strand siden. F ø x man disputerer videre ex der dog etpar smaa Pakta, som man burde gjore sig k l a r . F ø r s t dette: Vaagen hai' alle Dage, s a a l æ n g e B y e n har bestaat, v æ r e t Haivn for alle F a r t ø i e r som fra ByenB Opland har s ø g t i a d t i l Bergen, h vade uten dette Opland var D i s t r i k t e r n e syd og nord, ell e r ' d e t var N o r d l a n d og Finmarken. Og Bergens T r i v s e l v i l fremdeles v æ r e a f h æ n g i g af Byens Opland, selv om Nordlandshandelen nai har antat andre Former end før. Det v i l sige, at h v o r d a n v i i udrette r os, saa maa v i i Vaagen forst e g fremst skaffe Plads t i l Lokaltrafikken. Passagerbaader og M o t o r f a r t ø i e r som kommer med Tisk og Poteter og andre Madvan r, maa kunne l æ g g e t i l i Vaagen. D e n T r a f i k k a n ikke vises b o r t t i l Byens Udkanter. Derimod kan, naar H a v n e n faar sine projekterte Ud-videlser, en s t ø r r e eller mindre D e l af T r a m p t r a f i ken henvises t i l Puddefjorden og Lungegaardsvandet. Men den lokale Passagertraf i k og Byens daglige Madforsynang fra Distrikterne^ kræver først og fremst Kaiplads. Det er et F a k t u m ,som man ikke kan komme forbi, at hverken ~~lySkeb ryggfrkaien ellex d e t r nye Udstikker ved Holbergsalmendingen har kunnet afhjælpe Savnet. A l l e K a i e r er overfyldte med Varer, og Smaadaanperne maa ofte , ligge to og tre udfor hverandre, uden ai kunne komme t i l K a i . Dengang Vippeibo>inmerae og T r æ b r y g g e r n e paa Tyskebryggesklen blev fjernet manglet det i k ke paa R ø s t e r , søm skreg op om Traditione.rne og paayiste, hvor o d e l æ g g e n d e det vilde viere før Byens F ø j T ø t n i n g s l i v , at der blev Kai paa Tyskebryggen. Meu merkelig nok, Byens Forretningsl i v har overlevet Katastrofen. Og dia en hel D e l af Smaaba&dc-neblev di rige ret ind i Vaagsbunden manglet heller i k k e advarende Stemmer som f o r k y n d t e , at denne Forholdsregel vilde øde l æ g g e al Handel i M u r e n og S t r ø g e t deromkring. Men Kjebmiændene i S t r ø g e t om M.uren trivedes noksaia godt alligevel. N u konnmer enkelte af de samme K]øbTr:n*mi paa d«Frr4frxm: og f o r t æ l l e r , at de er d ø d s d ø m t , hvis de ikke faar beholde sine Hoper. Det skal nu v æ r e saa rent galt at faa en Kad med A n l o b af Lokaldampere ogsaa paa Strandsiden. Det v i l forhaabentlig vise sig, at Byens N æ r i n g s l i v v i l taale den Stoøit ogsaa. Derimod v i l det visselig v æ r e b e t æ n k e l i g , hvis man nu lager H o p e r og gjør L o k a l t r a fiken h j e m l ø s i Byens Centrum. De sidste Par Decennier bar ud. vdiklet den saa raskt, at der ikke sikail nogen s æ r l i g Spaadomsevne stal at se, at den enten maa skaffes mere Plads, elliex ogsaa v i l den kvæles.

I1II«|A1T#° E n eller t o nye Udstakkere v i l ikke a f h j æ l p e Savnet f o r l æ n g e r e T i d , og at Damperne i k k e kau l æ g g e t i l i Hoperne er vel i n n l y sende nek. •Det som g j ø r , at mar. hex i Bergen ex saa forelsket i Hoperne er S k u d e t r a f i k e n . M e n selv den faax vige f o r Hensynet tal Passagerfonbttndelsexne med D i stxikterne. Naar de udvidede Havneplaner engang b l i r gjenn o m f ø r t v i l Sjeboderne ganske n a t u r l i g l æ g g e s t i l andre Dele af Hlavneomraadet, og der er i og fer sig i n g e n t i n g iveien f e r , at det kan ske den D a g idag. M e n hvis v i n u afskjæxer os Aidgangen t i l F o r ø g e l s e a f L o k a l t r a f i k e n , saa ø d e l æ g g e x v i uberegnelige V æ r dner baade f e r os selv og f o r B ø n d e x n e . Med det meget Snak om Forholdet mellem Land og B y skulde v i helst vegte • >s f ø r det.

Plan over handelsbarakkerne eller

Bergens

,Utarbeidet

nye

hr. arkitekt Sigurd

Olaf

City. Lunde.

Kyrresgate

A t en og anden K j ø b m a n d synes det er bekvemt f e r sig at ha L a g e r r u m med A d g a n g t i l S j ø e n m i d t inde i Byens livligste Centrum er ferstaaelig n o k ; men Hensynet t i l den enkelte faar her vige f o r Hensynet t i l det hele; og desuden med Nutidens tekniske H j æ l p e m i d l e x er der i n g e n t i n g i veien fox, at man kan ba slige L å g e r e fremdeles, hvis man har Raad t i l at benytte Byens kostbareste Tomtearealer t i l det, selv e m der b l i r K a i . M e n hvad B y e n i k k e har Raad t i l , er at vise B ø n d e r n e over til Puddefjorden eller Skudevigstorvet eller andre Udkanjter. Naar de kommer t i l Byen er deres T i d kostbar, de har M.asser a f Smaaæ r i n d at b e s ø r g e i dte k o r t t T i m e r fra Baaden kommer ind om M o r genen og t i l den gaar igjen omk r i n g Middagstider. D e t ex a f (Lille Lungegaardsvand) stor B e t y d n i n g for dem at b l i fæxdig saanme D a g og slippe at overnatte i B y e n . D e r f o r m a a V i leverer ovenfor en skitse av handelsbarakkerne ved B y p a r k e n , Christies gate og BarneSmaatbaadene l æ g g e t i l i Vaagsparken. E n k e l t e barakker er paa 2 etager, men dette k a n man n a t u r l i g v i s i k k e se av planen. — bunden. V i har alt maattet ofre Triangelen af Hensyn t i l M o t o r - Naar barakkerne er f æ r d i g og samtlige f o r r e t n i n g s d r i v e n d e er f l y t t e t i n d i sine respektive r u m , v i l baadene som blev talrigere og s i k k e r t denne k o l o n i av handelsbarakker b l i som et C i t y i m i n i a t u r . tal rige re. V i faar nok ogsaia ofre F o r u t e n a l m i n d e l i g e f o r r e t n i n g s d r i v e n d e b l i r der i denne f j æ l e b o d s b y l æ g e r , t a n d l æ g e r og Hopene. V i faar ogsaa huske paa barberer — desuten en stor c a f é . at Hopene var fremvokset af ganM e r e vet v i i k k e f o r e l e b i g . Det eneste v i kan t i l f ø i e er dette, at der er mere end dobbelt doe <uwxTe andre Forholde end Nutidens. SKe r o r u u m e eu'u iiuiitfeiis, TT, , • . -r) ^„ saa mange a n s ø k e r e , som der kan skaffes b u t i k k e r t i l . Hiøpene hadde sin Berettigelse,. 5_ » dengaug Strilene k o m i sine Fær i n g e r og Seksæriiruger og lagde saaledes g i t H o l d t s hotels t i d l i g e ind i dem, ligesom T r æ b r y g g e r n o r© portier tilladelse t i l at v i r k e f o r Og Vippebonmmene vax betinget a f privat indkvartering. X o n l l a n d s j æ g t e r n e . Men den T i d Den i reiselivet saa kjendte d i er borte, og vørt Bergen faar Truende fremtidsutsigter. — En fare for transitlrafiken. ~ r e k t ø r Tvøeaseo sier b l a n d t andet: vokse op fra; de F o r u d s æ t n i n g e r Maa de reisende bo i skiber paa havnen? — Politiet H i t t i l har m a n k l a r e t sig som nu g j æ l d e r . Det er godt og hjælper til med privat indkvartering. saa nogenlunde, p r i v a t s t r æ k k e r vel ruthoklepaaTradiitionerne; men Bergens fornemste Tradntion er jo fork sig l æ n g s t m u l i g . M e n Det er i k k e mere end et par Pattereon sier, st han er a l v o r l i g at v æ r e Handel scen t r u m for hele snart eker reisetrafiken og da kjømaaneder siden, at Bergen truedes b e t æ n k t paa at motta et av de h ø i e Vestlandet. D e n T r a d i t i o n maa res v i fast. D e n utenlandske gjenraed at komme i den e t i l i i n g , st bud paa eiendommen, som han har vi ikke svigte; men det er det vi nemgangwtrafik har man k l a r t t i l forretninjfrfiold. For, sier Hyen i k k e hadde et eneste f ø r s t e - fra gjer, hvis v i lader os altfor sterkt dels ved at ?ende de reisende omklasses hotel st by pas. B e r g e n , han, det er j o nmuHpr at vite, binde af gamle F o r d ø m m e , *a--t vi bord i skibene og l a dem overnatte \ orges f ø r s t e t u r i s t b y , 6om ogsaa h v o r l æ n g e man nogenlnnde t r y g t af den G r u n d negter at gi Plads der. M e n forholden* v i l b l i v » r siden k r i g s u t b r u d d e t er b l i t en sv kan d r i v e ert f ø r s t e k l a s s e s hotel. for det som skal vokse f r e m a f rs og v æ r r e . M a n har blancK anEuropas vigtigste steder fox gjen- Kanske er det bewt at ta den eievor egen T i d . det sekt at faa leiet den store t y og s æ l g e rtømganirsfart. Faren skyldte* av- b l i k k e l i g e f o r t j e n e s t » Bergens V a a g er ikke bare ske fcuri&tdamper, som l i g g e r i Odholdsfolkets "Miderrep l i k éo ver for det hele. vox egen. Den t i l h ø r e r ligesaame da, for at anvende den t i l hotel, h o t e l n æ r i n g e n , men den blov av- rjf. RetsestrBrnmem tf! og gjennem get Byens Opland. Det har Aarmen selskapet har svaret n e i , da v æ r g e t i b y s t y r e t med saavitt v i Bergen er s v æ r om dagen, blandt hundreders H æ v d paa den, og det der rkke i Bergen f i n * en t r y g g undet har branden t i l k a l d t mange buciker o r d f ø r e r e n s stemme. har Ret tal at krceve at Bergen nok ankerplass. D s t i d l i g e r e hehusker det og i n d r e t t e r sig deref • Ssa k o m den f r y g t e i i g e brand forretningsfolk. Den lokale preateleiere er alle i den s t i l l i n g , at ter. Det kan godt ske uden i forleden uke, som ogsaa herjet ho- *e kan d a g l i g f o r t æ l l e , om de vandet k a n v » r e et stort spe r* maa! mindste Maade at genexe vor tellerne. Og atter staar Bergen skeligheter, som m ø t e r de reisende om de overhodet v i l bygge hotelUdenrigahandel. foran on v i d t r æ k k e n d e h o t e l n ø d og de foranstaltninger, aom gj«>lerne op igjen som saadanne. N a a r og atter skyldes det f r y g t e n f o r re», for at h j æ l p e dem. E t pensjoB u r c h a r d Jessen. ds f r a aar t i l aax i k k e vet, om de a v h o l d s f a n a t æ m e n s indgrep. T o nat har 8aaiede» forandret sine enkan faa eine bevilgninger iorden, hoteller er allerede utslettet, de k e l t v æ r e l s e r t i l dobbelte. Ben3aa er det r i m e l i g , at de i k k e v i l cr solgt t i l forretningsgaarder, netts r e i s e b y r å a har sat aig i spisgaa igang med m i l l i o n f o r e t a g e n nemlig B o u l e v a r d og A u g u s t i n , sen for at faa i n d l o g e r t reisende der ganske paa det lese. K u n d e Andre gaar muligens samme v e i . privat. Det har avertert efter vssde enda b l i s i k r e t f o r l a os ei fem Der er fare endog f o r det b e r ø m t e reiser, men i k k e faat mange t i l aar ad g a n g e n ; men med g j æ l d e n P o l i t i e t yder ogsaa «im i'hotel N o r g e , s a i a å b a r e for endel bud. de det har de l o v "kan b y s t y r e t neppe b i a o j rraa 7 1

H o t e l n ø d

B e r g e n .

Efter

Branden

Bergen.

Dago, siden brand

den frygtelige

herjet

Dele av

som skal gjenoprettes

11de-

Centrum

over

i Ask<\

foriængst

og Gas og

Elektricitet som atter skal fordeles

Bergen, og .la store

løyens

Dramaet

skal ryddes, sua er det Telefonen

akkurat 1.4

heie

Familier

forbi,

Byen. skal

skaffes

brandlidte Hus, Mal,

Spæiidaøgen er over, og L i v e t be-

Klær og hvad de ellers

gynder atter at s ø k e

Forretningerne

tilbake

li-l

normale/ Former.

Butiker.

skal

bclinvn-.

Kontoror

Men samtidig

maa

man ogsaa træffe .Bestemmelser om

Skj*•.••rit det som nu sker saa-

netop

sandsynligvis

Byen, Tak over 11 odel.

rakker.

Arbeidet nu og Fremtidsopgaverne. Der er n u hengaal

flere som t r æ n g e r Plads, og der v i l b l i reist flere

Ba-

veielse fra

a l indføre

Danmark.

færdige

Over-

Forøvrig har

de '-oge Maal for Ø i c . G j en redningsarbeidet og

skal

organiseres

icrne,

transaUiqn.er

færre og f an-re og meie og mere

t i l stadig

sfigjjnde

beide , I d é r i g d o m og Fremsyn.

stilles i Virkeligheten Byens Evne paa,

den

haardeste P r ø v e . . F ø r s t

er det G å t e r n e og Tomterne

* Bergen, Ved

28de Januar.

Branden er ca. 250 Fabrik-

arbeidersker

blit uten

gelse.

kvindelige Fabrikin-

Den

spektør,.

Fru

dres

en .Rcaktion

nere. Et S p ø r s m a a l , som paa eil

den

kommunale

m a ;i 1 e t .

Fleie

Hoi .Ul T

te, 2 er solgt, et tre die averteres

Komnvunen .gjore?

gen paa

vil.

B ø r s e n og ellers 'Ma

otr Mand ime'!em e r folier, 02 11

Vi! den lempe

sende maa naturligvis skaffes Tal-, over

Hodiet paa, en

eller

anden

Men ber gjæfdel

M-at

SkiMarfn:

s t ø r r e og Større

som F r å g t ern s slig

ges, er det ikke godt at forståa,

kommet under

Tak,

m a n haaber her iiiden k o r t - T i d at

h v o r d a n man paa ea

kanne

lende

skaffe

Plads for

ca.

150 åe>vj&

Maatjp

skal

ningsfolk og andre

tilfredsstil-

skaffe

Forret-

Reisende,'som

bergensbranden bringer

dagen.

Smørgaardens historie. — En nyfunden renæssancedekoration.

Der er n u oprettct et k o m m u n a l t Bergen. paa

andre

bevilgningerne slik. I l d e er dette for Bergen. A l l e r e d e for nogen aar siden riser Btatistiken, at 50,000 reisende har passert vor by. Ojf flere er det b l i t . D e t ser nu saa ild-© u t , at hvis i k k e bystyret viser en crarwke anden i m ø t e k o m menhet end h i t t i l , saa t r o r jeg, at alt det reiseliv, Bom har v æ r e t oparbeidet, er omsonst.

Dea nyfuodne dekoratwo. Den g^mle S m » r s g a a r d paa [ h j ø r n e t a r Strandgaten o g S i o ø r s j almenningen ar en av de heldigvis i faa b y g n i n g ø r av kulirarhistoriak [interesse, «om branden har ødei k g t . Dens k r a f t i g e m a r e r bar [stast sig m o t mange t i d l i g e r e i l Idebrande; men dennegang h o l d t j da Jkke stand. D e t g i r os et beIgrøjp om, h v o r r o ! døom branden 'har v æ r e t . &

de Dér$

ingen Mange: pa::- P n<>o. Si ann

sia in Inger.

som

Det g j æ l d e r natn r l i g r i t ) ogsaa i f ø r s t e r æ k k e t u r i s t t r a f i k e n , og da r i igsarsftes talte med direktør H e i b e r g i reiseforen ingen, utt r y k t e han aapent f o r os sit m ø r ke syn paa fremtiden. D e t v i l f o r <>W»<rvn<»l b l ; ganske s k j æ ø n e s r a a gert, sier han, hvis alkohoDtommissionen* m i n d r e t a l s i n d s t i l l i n g skulde M i ophøiet t i l lov. D e t v i l f ø r s t fremst ramme Bergen som det store tariatcentruncL D e t v i l ogsaa ramme jernbanerue. D e maa kanske f o r t u r i s t t r a f i k e n s s k y l d oprette nye gjennemgangstog, saa folk i k k e b e h ø v e r noget ophold i Bergen. Overhodet er f ø l g e r n e ar, at Bergen og andre byer i k k e ser sig iBtand t i l at underholde dø n ø d v e n d i g e h o t e l l e r saa r i d t r æ k k e n d e , at de i k k e kan orensldi. es i ø i e b l i k k e t . ?Æ

gaar

synes

nniticut n o r .' •.

med S p æ n d i n g Kommune,:,-; E ornn-

mæa b l i ydet Fabrikarbeiderskerne

Brandlidte som paa

være

n ø d , og skai flere Hoteller n e d l æ g -

ut un-

Hoteleicrne

okou-.jmiske - F o ^ g angaar

ovcr Kaien.

lfi:elpefe -

beregnet saavel

ikke

skai der v æ r e Tale p m a l s æ l g e .

s t ø t t e , t i l de atter kan faa Aa-beide. Boliganvisningskontor

over,

cr det

Sporsmanlof er nai: i l v a d

brænd-

mite dette og anmodet om, at der

Kontoret er

Hvad

idcili-elclai.

som i det sidste er bi it ubyg- j paa sin &Q itik oller v i l .den selv d ri ve Hotel virksomhet? Ti dø Reigeiig aktuell, er H o l e l s p o r s -

ophohler sig her i Byen, har meddelt,

Tilgang paa frem nu- I A r b e i d ^ ^

træt og gir op.

Beskjæfti-

Kjelsberg,

slændigimier

•Allerede n u er der .utprægøt Hotel-

H v a d 250 arbeidsløse Fabrikarbeidersker

blit

parken", langs Byparkon og ind-

Butiker og Kontorer; m e u

som

Her i

ogsaa al ska;!-' bt; a i k l

handle

allerede

Rettigheter

li)(l::krænkcl, og under disse ()m-

D e l t e er ikke nog^t. belt

re Regning paa

deres

uvslntm borreinlngor.

n u tl salgs, og se. v Hotel „Xorge"'

Enkelte av disse Barakker

det kra&ver baade intenst Ar-

K '•• i ; •ænd, <T

l o r al - •: • Imlkjnp •

Maate.

for B u l i k e r og Kontorer i „ B a u i e -

derimot arbeider man med

Det or

re EiendomsomsætniTiger og jlæie-

sidste.

nos

det paa den Mante som er

skjæftiget med at opfurc Barakker

i det

Maate staar i Forbindelse herøned,

drevet

b it niere og mere utrygt for l b t H -

H u s n ø d e n i disse Dage før: :.' sto-

m a n v æ l g e r det rette og 'utfører

'"- lBj§|

l.uiambu

har

l l n . - r u m v æ r e over,

d l ; r rien.

kcf.

Uække ber-n-k

fortvilede Forhold er at søke

'É

paa den nmhm' Side er dor m a i

trav 1L be-

111

•utenlandske -Agenter i il-rgea-ljj

Tider, og det gjælder derfor,

Tiden er m a n

Aarsak

M. • •<! sl ad'

v e r ! ... fr -mo-.-vr.

.iilk, Avboldsfraktioneii i Bystyret

den <>g de allerførsle Begivenheter

For

du—

væsentiigsfe

som med Bergensban

v i l saaledes det v æ r s t e Run efter

sit P r æ g paa. Bergen i lange, lange

heldigste.

il^l

den ensidige og l:*.a:*dhændte Po-

ske Jangt interessantere end Bran-

Øiebiik-

Den

Huse

Det

gerne og Katastrofen, i

koummr d.-r

Om ikke laug l i d

dre s æ r d e l e s interessant, j a kan-

lxude ulk kun uf paa at. m i l d n a F ø l - '

Forøvrig

T;!fnrs!<»r

har ogsaa været', under

sundt F æ n o m e n , og man mau gjø-

den

;

del

delse.

Duges Ar-

kan. apl

store F.o-syu.ngrr sa uvel Siavei

KitionWt, er det ikke desto min-

første

O m s æ t n i n g e n atter

ges.

har n u laut Løfte paa ende! Træ- j ler ikke for Fremtiden er Utsig'materialer fra Statens Lagre, og | terne paa nogen Maate "lysere,

Priser,

Og de

saa

gjenoptar sin Virksomhet, saa hel-

maal, som dermed staar i Forbin-

tastrofe

ler, og Beholdninger er ankornnw

Ile i le r ikke ska! der være stor

Prise m-e er ogsaa hoie, men maii

v æ r e hverken dramatisk eller scn-

T i Branden var en Ka-

besøker

CStsugt tii at de b r æ n d t e Hoteller

Byens Regulering og alle d e S p ø r s -

som nu besluttes v i l sætte

i storl. Anla!

vanskelig at skaffe Materialer, og

ledes ikke lainger kan siges

Det liar vist sig temmelig

V-', '

huri lg.

Hvad

og miui

Gjænge. .Mange b r æ n d t e

paany

mer vei med og v

Forretningslivet

ang.;ar er det aller god

strofen og kun vec

imol.-er

drage meiet t r i a f é

am St Oi

Forståinger

Vai

sted som den gamle AndumarHvad selve R e g u l e r i n g , , ; gaard, den f ø r s t e gaard, der nævs p (i r s m a a.! e i anga a r, staur i nes i middelalderen p « a Stranddette endnu aapent, meji der siden. Og .,stenhiuset" paa j fes selvfølgelig forskjellige S m ø r s a l m e n n i n g e n omtales ogsaa i ledelser. i 1600-aarene. saa det l i g g e r n æ r F ø r s t maa Komimineu skaffe at anta, a t k j æ l d e r n o i Smørsi sig Adgatig t i i ai. ekspropriere de gaarden s k r i v e r s«r belt f r a M a g b r æ n d t e Sttøk, saa maa den benus L a g a b ø t e r s t i d . Dette kan v i Utstrækning, forhaabentlig bringe pa>a det re- stemme i hvilken ne, naar m i n e r n e rives. den vil ekspropriere,, og saa kau A l l e r e d e na er ukiendte t i n g kommet f r e m ; men endnu er det l e v n i n g e r fra r e n a i s ø a n e e n , vi shøtør paa. Over kobberdertin i det h v æ l v e d e ram i 1. etaae har neml i g ilden b r a g t i dagen en særdeles interessant dekoration, malet i b r a n r ø d t paa muren. Det er et typisk renai&sanoedekorat i ø n , vi her staar overfor, med søiler, kugler, obelisker, eherubhoveder og beslagornamenter. Den t i l h ø r e r renaissaneens sene-, re periode, tiden mellem 1C00 og 1640,, og i n t e t ø r da rimeligere end a t s æ t t e den i forbindelse me,d murankernes « å r s t a l , 160i>. D e k o r a t i o n erne fra den t i d , malet paa k a l k e n , er i det hele t a t sjeldne her i landet, og portaldek o r a t i o n e r av denne a r t er praktisk t a i t nkjendt. Støruportaler! nt met gaten eier v i nok fra ' 1600-aaxenes første^ halvdel, o m ' end ifefce mange, men noøw»«-H^let derinoifatmng fra denne . t i d kan j e g i a l f a l d i øieblitkket ikke erindre. De nyfnndne dekoratio-i ner f r a Smersgaarden bar derfor u t v i l s o m t k r a v paa megøn interesse. D© videre u n d e r s ø k e l s e r i S m ø r a g a a r d e n v i l b l i foretat ar Bergens mnseum, og ved seire nedrivningsarbeidet skal der gaaes frem med den s t ø r s t m u l i ge fonsigtighet. Baaxie hosets eier og de i n g e n i ø r e r , eom leder arbeidet, er meget i n t e r e a s ø r e t f o r . at a l t b l i r g r u n d i g andenwkt.

d e r t i l var den fer sterkt ombygget og forandret i tidens l«p. Men enkelte delo a r den, k j æ l deren og don bakerste del a r 1. etage, stod fremdeles i sin gamle skikkelse.. Efter murankeraea aarstal skulde disse dele råere opf ø r t 1609; men man har l æ n g e Og aaa fasT vi da sa, om der antat, «i mwrene og hvselvene findes noget igjen av den gamle her er endnu æ l d r e , og at aarø- Audtu na r ga ard. t a l l ø t 1609 bare betegner en omR L-w. bygning. M a n r a t n e m l i g , at £mMraar«arden lipper -naa samme

hian da ta fat paiJ lleu.iferineen. 1 oi va ii ningen mange Probiemer og store

pna

Vanskeligheter, sau

i Centrum

parken kan mer

nedover

løse.

ogsaa ct

meget

og-

mot

v æ r e mange

By-

Proble-

Hvad man

gjore med lille er

likesom der

skal

Luugegaardsvand,

temmelig vigtig ung

interessant

Sporstnaal.

Mn lea der nu blir skandinavisk Kon ku i ra nee lii

eller

:>!

:>verladest

Byens egne arkitekter eg In-

g e n i ø r e r al regulere

og opbygge

<lo b r æ n d t e Sl r ø k / f a a r man baabe, at.

man

kommer t i l et

Hesnltat,;

som kan v æ r e t i l Æ r e Dor Ryen og t i l G l æ d e for dens Borgere. Bergen, 28de Januar.

Korrespondent*

grunde paaa den ytre del av Tyske-

b r a n d e n .

I D i n d c r

Eiter

bryggen. Endel av de industrielle anlæg, som blev rammet av branden er man allerede begyndt at gjenoprette. Saaledes har J. E , Mowinckel kjøpt lokale t i l gjenoprettelse av sit moderne kaffebrænderi. Dette v i l bli liggende i Sku teviken. Hotel Nordkapp, som var under nedrivning for at gi plads for et stort moderne forretningskompleks, blir foreløbig staaende. Det indredes nu, saa godt man kan, t i l forretningsbruk. Som et eksempel paa, hvordan jobbingen forsøker at drive priserne paa edendomme i veiret, kan nævnes, at der for et hus i Haakons gate, som har en brandtakst paa 32,000 kroner, og som for ikke længe siden blev solgt fbr 48,000 k r o n e r i e r der nu budt 80,000 kroner. I it blev imidlertid t i l en begyndelse forlangt 120,000 kroner for eiendommen, og nu idag 160,000 kr.

Da Hambro skole faldt

« B e r g e n s i'idende»s andet b i l lede fra selve brandnatten 15. januar er fat fra en skytningstøtova naa Nedre t o r v e t og viser flammehavet ved 7-tiden om kvelden, da det strakte sig fra Muralraen-

n i n g og n æ s t e n i n d t i l Vaagsbanden. Som det v i l sees stod dog endnu da nogen boder tilbake med avarte silhuetter mot de r ø d f r æ sende flammer. Keken og ilden blev pisket pydover av den sterke

storm, man ser gjenskinnet i sjøeu av ilden og enkelte havnelampei lyser mat. Billedet blev ekspone ret i to sekunder.

V e d spTænigninjgen av Hambros skole i n d t r a f adskillige uheld. Som det v i l erindres blev der g j o r t foranstaltninger t i l at skolen skulde b l i staaende. I m i d l e r t i d miaatte man e p r æ n g e de omliggende b r æ n d t e bygninger, saa skolebygningen blev staaende helt isoleret. D e t viste sig da, at bygningen var saa skjør, at den umul i g kunde benyttes, og brandkassen gav derefter ordre t i l ' , at den skulltde fjernes. Sappørtropperne anvendte den s t ø r s t e fxKrsigtighet, men kunde heller ikke være for forA v sfcensprængnialger var litet, men luftt r y k k e t og grandene s k j æ l v e n m e d f ø r t e f. eks., at der sprang v i n d u e r saa at sd overalt i den gamle jernbaneetation, endel i Permanenten og adskillige i kvartalet B o u l e v a r d — H o t e l ISTorge, i Et forlydende har meddelt, at hohusene indover ikaien og f o r ø v r i g teleierne > Bergen efter konfer&nce i de b y g n i n g e r som l i g g e r ved simed hoteleierforeningen skal ba beden av Hambros skole. sluttet ikke at gjenopføre (fe nedI M a r k e n ø p r æ n g t e s en speilbrændte hoteller, før man var sikret glaisrute i en p a r a p l y f o r r e t u i n g . skjænkningsret for øl og vin i et TndenfoT r u t e n sted et kokeappafastsat tidsrom eller paa fastsatte rat. D e t t e blev veltet av de i n d vilkaar. ,,Bergens Tidende" har i faldende glasstykker og a n t æ n d t e den anledning idag henvendt sig t i l bn t i k k en. san b r a n d v 7 r « ^ ' # ' maatet par av de større hoteleiere, som te r y k k e t i l brannstedet gjennem dog intet bestemt kunde uttale. De det avsperrede s t r ø k f o r at slukuttalte imidlertid begge, at det var ke. Dette lykkedea efterat endel on selvfølge, at hotpleieroe ikke gik av varebeholdningen og lokalet til opførelse av sine forretninger, før var b l i t endel skadet. de hadde vishet for, at en av de vig~ llgste og betydeligste faktorer i deres økonomiske virksomhet va og bringer daglig nye overraskelser. sikret dem for en viss tid — i all De næringsdrivende forsømmer i n - fald indtil deres kostbare foretager gen leilighet og sparer sig ingen der hadde betalt sig. umake f o r bedst mulig og snarest mulig at komme i drift. Spposngingcrne Opførte bygninger eller under opfortsattes igaar f r a k l . M>3 t i l k l . førelse værende bygninger, brygger, ^ 5 . Under en. r u n d t u r paa brand>tomter o. s. v. gaar raskt i hande- s t r ø k e t sammen med staxisingenilen. Det maa imidlertid i denne ø r e n og bane to assistenter, herforbindelse nævnes, at man ikke bar rerne W i l s o n og Sedp, uttalte kunnet undgaa jobbing i eiendomme s t a d s i n g e n i ø r e n , at man vekselvis — tildels skammelig jobbing. En- v i l skyte en dag nordenfor T o r v e t og en dag s ø n d e n f o r Torvet. I d a g kelte har oplkjøpt bygninger i haab har man tsprængt paa nordsiden om at kunne faa disse avsat med høi av T o r v e t og fortrinevis eiendomprofit. Imidlertid viser der sig nu me, som endnu staar truende i en tendens t i l , at man lar jobberne Strandgaten og i F o r t u n e n . I m o r v i l Hambros Skole b l i sitte med eiendommene og drage føi- gen s p r æ n g t . Som man v i l erindre, gerne av sine forsøk paa at optrække var det f r a f ø r s t av bestemmelsen, medborgere, som ved branden den at denne b y g n i n g skulde b l i staa15. januar blev stedt i nød. ende i n d t i l videre; men dette v i Mango og fornuftige salg forega a r ste sig u m u l i g , da den bar l i d t saa dog daglig. Saaledes vii der nu paa stor skade, at den er en fare for ds ledige tomter paa Tyskebryggen f æ r d e e l e n . Sprængnirjigerne er t i l stor gene — særlig dean, som tilkorer den for t r a f i k k e n i byen i den t i d , den indre del, og som administreres aY staar paa. A v forsigtighetshenTvskebryggens interessentskap, bh syn har m a n maattet s p æ r r e av opført en række moderne bygnin- hele s t r ø k e t f r a E n g e n og Vaskerger. Den første av "disse r i l vistnok elven tril L i l l e Lungegaardisvand, bli reist paa hjørnet av Lodin Lepps og a l f æ r d s e l f r a den ø s t r e t i l den gate og Rosenkrantegaten. Endvi- vestre og s ø n d r e b y d e l maa i den dere er der planer oppe o m at be- t i d foregaa over S t r ø r n b r o e n . M a n v i l f o r s t å a , at belastningen av denbyggede t i l Øvregaten støtende ne komniiunikatioiijsa.a.re derved

Bergens hoteller.

Reis

dig,

mif

JSergen!

To byggeperioder for det b r æ n d t e strøk.

En grusom s k j æ b n e har med haarde h æ n d e r dig herjet, du m i n b a r r ' s skjonne by, og i mit hjerte end jeg smerten kjender ved r æ d s l e n s syn i vintermorgnens g r y . En

haapløs r æ k k e rykende reiner

O r d f ø r e r G e e l m u y d e n uttaler paa vor f o r e s p ø r s e l , at der for n æ r v æ r e n d e er under utarbeidelse forslag t i l en e k s p r ø p r i a tionslov eom det er meningen at faia k n y t t e t som et- tållæg t i l bygningsloven f o r Bergen. Forslaget v i l b l i behandlet av arbeidsdepartementet, hvoretter det sendes t i l bake t i l Bergens bystyre, som avg i r sin uttalelse. Lovforslaget v i l saa b l i sendt t i l sta-tsmyndigheterne: regjeriii^m v i l fremlægge propositron og S t o r H ^ a g ^ a ^ erjoro saken. Derefter v i l Bersrøn* bystyre bestemme, i h v i l k e n utstrækining ekspropriationeretten skal b r u k e » . D e r b l i r g j o r t mest m u l i g fortgang med at faa denne lov g j e n n e m f ø r t .

sit svarte d c M l a g imot himlen slaar; skeletter, som med tomme eine griner tmøte fra en fælslig k i r k e g a a r d . Forsvundne var de gammelkjendte steder; — hver enkelt plet saa dyrebar og kjær, med tusen minder, lyse, varme glæder, laa a v s v M nu i dagens kolde skjær. Bestyrtet stod jeg — ei jeg smerten dulgte, ei graaten, som sig stille t r æ n g t e f r e m ; i bitter vé m i t unge hjerte hulkte ved synet av de mange b r æ n d t e hjem. ?

Men dog, bak taaren h a a p e t steg, og dulmet mit saare sind — din saga, K y r r e s stad, i stolte billeder for tanken svulmet, og gjennem sorgen suste styrkens kva<L Jeg saa det skreket ut med flammetunger: N u er du odelagt og slaat t i l j o r d . jeg saa dig aande ut med friske lunger nyreist magt i dine v o l d s m æ n d s spor. T i du har Samsons k r a f t t d i n e j æ a d e r . der blusser vaarens vselde 1 dm b a r m : ei nogensinde ildens r o v d y r t æ n d e r formaar at lamme styrken I din arm. Om du en stakket stund for fienden viger og r ø d m e r under flammers røde sky, som en fugl F ø n i x du av asken stiger i dobbelt skjønnet, morgenglad paany.

Hvorledes skal arbeidet lægges an?

'^^J

Ja, ogsaa denne gang skal h e r l i g t seire din rappe f l i d ,dit lyse hjertelag, om ikke længe skal v i atter feire i borger fryd din nye fødselsdag. Reis dig, m i t B e r g e n ! — dine s ø n n e r gjæve har viljens staa!, og arbeidskraften sund, og du har livets ret, og du skal leve i daad og drom paa dine minders g r u n d .

Henrik Jansen

O r d f ø r e r e n er personlig av den mening, ait man b ø r dele op gjeno p f ø r e l s e n av det b r æ n d t e s t r ø k i to byggeperioder, idet det sydlige s t r ø k t å g e s først og derefter det nordlige. H a n anser det som git, at Olav K y r r e s gate v i l b l i sænket og Strandgaten utvidet. F o r n æ r v æ r e n d e holder man paa at føre op en r æ k k e beboelsesbarakker, deri blandt i Aarstad, paa USTordnes og Meyermarken. Det er sandsynlig, at der viill b l i o p f ø r t m i d l e r t i d i g e beboelsesbar a k k e r ogsaa andre steder i byen, hvor de kunde b l i staaende t i l senere a v h j æ l p e l s e av inditrædende boliffnød. t

Staten har v æ r e t usedvanlig imøtekønaonende overfor Bergen, idet den bar stillet t i l disposition alle de t r æ m a t e r i a l e r som paa noget s æ t og vis kan tilveiebringes.

Byen skifter stadig udseende,

b l i r ueedvanlig stor. Torsdag og likeledies frediag h æ n d t e det eaaledes, at k j ø r e r n e maatte staa over en t i m e , f ø r de kunde passere broen. M a n Isegger n u an paa mest mul i g at amdjgaa s p r æ n g i n g og isteden rive de gjemstaaende bygninger med tang. I den anledning arbeides der med 8 arbeidslag paa forskjellige steder med nedr i v n i n g av m u r e og skorstener. Der staar nu 36 bower tilbake.

Nogen faa bygninger blir ståande.

Et provisorisk bollgmisninzsksstor.

Som tid legere meddelt, vil endel av de brandherjede bygninger b l i staaende indtil videre. Da det bar Efter initiativ av stadsfysikus vist sig, at de har holdt sig godt, vil Cløirsvold og oYerretssakføTer Gran 6—7 av dem bli tillatt indredet m i d tøøgh er der oprettet et provisorisk lertidig for at avhjælpe nøden paa I.Mll^anvisningskontor, som skal for- forretningslokaler. Saaledes or man midle utleie av ledige leiligheter. idag gaat igang med at indrede Kontoret har foreløbig sit lokale i missionslmset Ebenezer, og v i l b l i Schwings lokaler i Smaastrandgaaapnet mandag den 31. januar k l . ten og ,,Vesta"B ved Raadhnspladsen. 7 f o n n . Man anmoder alle, som har ?.nkelte møblerte eller umøblerte væ-

2>\ •

^i-Jr-iv.

a v

b r a n d e n

ie teurlrøt Hr. Redakt r.

Husnøden

Jeg læs'ér, u der cr skrevet t i l

Dferes Blad, at man ria b n r nytte

AnTedffingen t i l at faa opfyldt L i l le jpUngcgaards v å n d e t ,da der er Fyld nok i de store ( i r ismasser elter Ør%riden —. • Som udenbys Bergenser, som gjerne v i l s-e Hyen smak, v i l |eg ogsaa v æ r e med o g stotte denne

Skoleungdommen Som bekjendt soger tnang< idenbys Elever Skole i Bergen . • rJtsse E l e v e r bor enten hos private eller i Pensionater. Vet Branden er mange Hoteller og Pi 1 sionatcr bl evet odclagt, o g dc : ! n staar igjen i Byens Spentitun lages enten ibrug som K o n t o r e eller bestormes af Reisende. I før ste T d f æ k l e maa alle P c n s i o n æ r e r ne 'iid, i sidste t i l f æ l d e blive* Pjiserbe gjerne forhoiet saa betiagtelig, at det er omtrent (umulig for mindre bemidlede Elever ai betale den høte Pensionspris. n

M o t i o n . - - For hver Gang jeg kommer t i l Bergen, slaar det mig", at V å n d e t ligger der t i l liden Pryd for Byen omgiv et som det ogsaa er af lidet flatterende Bebyggelse. Bergens midtre De!, den som skal v æ r e Byens Pryd, doa s )m sika! give Folk, indenbys som udsflhys, Bevidstb eden om at Byen er cn stor n o r d c u r o p æ i s k B y med ca. 00,000 Mennesker, mangler M-ider. — Da de eneste blader nil cr i S t r ø g e t ved Bypurken med Ole Bulls Plads, kan det ikke n æ g U--, at Tutalindtrykket ogsaa for Byens midtre Del er, at det gaar over ,.Hump o g H a m m a r ' ' . Anledningen er nu inde t i l at i'aa rettet paa dette. Bergen er nu sua stor, at den ikke l æ n g e r e ber noie sig med at v æ r e en By, som U d l æ n d i n g e r og udenbys Folk tinder saare interessant o g malerisk og i saa Henseende v æ c Gjenstand for L o v o r d , som ofte 1 Tinger panegyrisk, naar man ved

at de fleste Hilder det smaat o g ' trangt dei henne 05 ofte g^or SammenHgning med "Landets 3d^e By Tiordbcm o g Samme; 1 gr.i gen ; gjerne, falder -ud t i l J r . m d h j e m s Fordel. leg gaar ud fra, at der i del bræ,ndte Strog bliver regulere': bredere Gader o g jeg kan t æ n k e mig, at en Regulering ogsaa delvis vil ramme B y p a i k u i . Skal man da faa ct s a m m e n h æ n g e n d e storre Parkarrangemsnt eller Bvp; > spekt, kræv er dette den s t o r e F l a d e , og dette kan alene opnaaes ved at Lille Lungegaards- ' v å n d e t fyldes. — E t smukt Park- | arrangement fra En;;c:i t i S t r ; m br :en v i l fore med sig en smuk- ; kere B é p ^ g e l s e o g g*o:e at B : r - ; geii idelmindste kan faa ett St øg, j som h )lder e u r o p æ i s k Maal. — 1 Der bliver sjaa alligevel meget igjen af den ,,snurrige B y " .

Forholdet cr saaledes n'u me; < vanskelig og kan nruligens blive cudivu y æ r r e . Det kan blive saa galt, at mane Fiever maa forlåoe Skolerne ber o g soge t i l andre Byer, og dette kan igjen bidrage t i l at By i u faar liden eller ingen S ø g ning udenbys fra til n æ s t e Skole aar. Da

det

mange

Krslaia

21 — 1—1916.

Cl.

Da branden 15. januar raset f r a M u r e n t i l Vaagsbunden og drog alt berj ende paa stormens vinger ind over de i n d r e bydele slog flamimebavet b ø i t mot b i m l e n og lyste 00 den bele by mellem de

s y fjølde. Gaslygte-rne og elektriske buelamper gtod blek mot ildens eventyrlige pragtfulde flakkende vælde. «Bergens T i dendens t r e d i ø billede fra brandnatten blev t a t av Tyskebryggen,

som laa ret overfor de b r æ n d e n d e boder i r u s t r ø d t lueskjær. Det er karakteristisk, at lyset var eaa sterkt, at der kunde tåges fotografisk billede av motivet. Platen blev eksponeret i tre minuter.

Henseende

er en Fordel, at vore Skoler cr s ø g t , henleder v i O p m æ r k s o m h c den paa Forholdet, saa der itide kan blive truffet de n ø d v e n d i g e Foranstaltninger. V i b ø r n u mere end uogensinde tidligere anstrenge os t i l det Yderste, saa v i ikke paa noget Omraade taber T e r r æ n .

2 w C O

Tyskebryggen i b r a n d s k j æ r e t 15. januar.

Telefoner.

1 den provisoriske Central i Veilen 1 v i l d e r b l i installeret ca. i l i l i i i Abonnent'.! aninger, hvor a f ialvuclcu faar TilknyTnTng 1 n æ rte Lige, Resten ea. 14 Dager seicrc. Fortegnelsen over de første 1000 Abonnenter postsendes Vedkommende Tirsdag — Onsdag, nedens Udgivelse af Katalog først inder Sted senere. Samtlige æ l d i e Telefonnumnere. vil ombyttes; der v i l kun b l i it ekspedere! etter Nr., ikke efler N a v n ; Kontingenten vil indil videre bli beregnet med K r . 0,00 pr. Kalenderkvartal — ogsaa for Iste Kvartal 1916. !

T.elef6nkompaniet vil forelobig kkc v æ r e istaud t i l at skaffe Plads or Privattelefon, og det v i l indil videre kun i ringe U d s t r æ k ing installere Telefon hos Abonenter, som er flyttet.

Arbeidsløshet! og Mangel raa Årbeidsbjælp! N y l i g har man bragt paa det rene, at ca. 200 Arbeidersker er blcvet arbeidsledig ved Branden, og det skal v æ r e vanskelig for disse at klare sig. Der klages ogsaa over at mange andre isavner Arbeide og ikke kan leve uden Støtte. Men samtidig meddeles det, at flere Fabriker har meget vanskelig for at faa Arbeidshjælp, tiltrods for at Fortjenesten ved dis;c Fabriker er nogenlunde god, aptil 30 Kr. Ugen pr. Arbeiderskc. 1

Det gjælder ogsaa ofte, som r. Eks. ved Ilermetikfabrikerne, et Arbeide som saa at sige kan udføres af alle, og Arbeidsforholdene i disse Fabriker er nu idcthelelaget meget gode. Det synes at ligge nær, at man i sterst mulig U d s t r æ k n i n g soger it skaffe de Arbeidsledige Arbei1c istedetfor direkte P e n g e h j æ l p . Man skulde ogsaa tro,, at ArbeiJcrc o g Arbeidersker helst forctrak en saadan Ordning. Hvor de Arbeidsløse selv har for lidet Initiativ eller forlidet Kjendskab t i l forholdene i Byen, b ø r der raates Bod herpaa ved at man d i rekte tilbyder dem Arbeide. Dette er saameget lettere nu jom man vel har Fortegnelse over le Arbeidere o g Arbeidersker, der er blevet arbeidsløs under Bran-

Gasledningen gjennem Strandgaten er nu under fuld reparation. Ledninger, som er paa 10 tommer, maatte brandvakten kappe av, og repa rat ionen vil ta nogen tid, men gasverksdirek toren ai ttalte paa forespørsel av Bergens Tidende", at han haabet at ha samtlige større ledninger t i l Xordneshalvøen paa Strandsiden i orden i løpet av første halvdel av kommende uke.

Det ryker fremdeles paa brandtomterne paa i tfrskje]hf'W~§teder. Særhtg w (ici manufakturlagrene, som ikke har \iIIot. gi slip paa ilden, tiltrods for at de er oversprøitet med store vandmængder. Forøvrig gaar rydningsarbeidet i ruinerne jevnt fremover. De forskjellige forretninger sætter betydelig mandskap ind paa at grave i lijelderne, samtidig som sappørkompaniet og byens kommunale. arbeidere gjør alt for at faa såmltllge gater trafikable. Dette sker for det tilfælde, at brandutrykning skulde finde sted, saa brandvæsenet fra brandstafionen kan komme ad hurtigste vel ti! det even-

Hr. I

Iteclaktør

•:>:•:,

eringren. .N-r. l

ii.ii sajggr e l t e r T U l æ g s -

m A r t i k e l M a n d a g den 24de

ningen, 0 . Sundrtsgade o g de 3 sto-

plads o g længselisfiuldt venter paa

t a r De «bestemt Ordet f o r ; a t

re B l o k h u s med brede H o p e r og

den T i d , da Deres Kaigade skal lø-

n nai b e n y t t e r A n l e d n i n g e n t i l

en r u m m e l i g Gaardsplads

a n l æ g g e en Kaigade f r a Tor-

enkelte Blnks cenrtnaile D e l , gjor-

; t i l Mtøren.

de dette,

De sier,--art « b e r

i k k e bygges

Blokkuse mod

ter mua v æ r e K a i » .

i dien

En Kaigate?

se Savnet. — Jeg maa si, H r . Red a k t ø r , at diette med « H u n d r e d e n I

skede det efter en

af >Lotorba.ade er mildest talrt en

Enquete b l a n d t dedenganjg brand-

betydelig Overdrivelse, men lad

End-

ltodte Eiere, som hadde Interesser

os gaa ud f r a

at denne L i n j e « k a n i k k e

veid Sjtøen, m e d A i n m ø d n i n g a t ud-

fra

fres f o r Mas9etrafiken, d e r t i l er

tale sig om, h v o r v i d t on s a a d a n

saadanne — af foriholdsvis l i d e n

res, men

Dra^grt-iglicxl o g f ø l g e l i g l i d e t ind-

a t si, at aaibner m a n en n y og bred

den f o r v æ r d i f u l d .

D e n maa vies

R e g u l e r i n g ansaaes ø n s k e l i g s t el- "

till O m s æ t n i n g e n » .

D e mener ali

ler

en Kaigade, eller en t æ t sam-

at bele K a i l i n j e n

T o r v e t t i l M u r e n fyldes med

Havnekassen. I

u c u ^ £-}'vende .. f or

l a d mig- f ø r s t faa L o v

Klaigade,

synker

Værdierne

^aajnmvenJ^nTl-: -rrom—7W nnTTT—TV—rmrrrmr^

Strandgaden, selv om denne blar

Srjøen med et Bassin m e l l o m den-

ITidigifter tål

meget bred, t h i Havnegaderne

ger B y e n og niiøi s ø m m e l i g s ø g e r

nes

Vestside o g den nye

disse Gimnde og den

efter Landingsplads,

Som

M e d l e m a f den K o m i t e e r i n -

b e r imaia « d e H u n d r e d e r af -Mo-

oienbængeJidi'

torba&de, som i stigende T a l søfinde

sin

P*tk^^MéLLmmåiå Gade.

j^js^pnøp • • r o nation priati^

værdnfulde

B y e r som Bergen b l i r gjerne de

Sjuøret samit selve Kadi segn in gen.

mest t r a f i k e r t e , Trafiken

fra

Ojg specielt v i l Landdistrikterne

d r e r j e g at samrtilige, eller i a l f a l d

med

viklie sig t i l en Udrvidelse a f Ber-

don

en Kad f o r m i n d r e F a r t ø i e r , t r o r

holde sig der. — L a d os m i gaa ud

gens T o r v » .

De n æ v n e r videre,

se Eiere, skittet sig t i l diet Piro-

jeg

art den H a i v i l d e b l i et sørge-

fra som det r i m e l i g e , at naar B y -

art derved udelukkes i k k e , at og-

j e k t , som (blev Komiteens I n d s t i l -

lig

Smertensbarn

en eksproprierer

saa Masse t r a f iken k a n bydes V i l -

ling.

llavnekasses

Kai,

og .at denne K a i l i n j e vill ud-

l a n g t overveiende D e l af dis-

k a a r der, o g at de moderne Losse-

Denne blev vedtat og u d f ø r t ,

arrangenients, som Elekfericiteten

og saavdidt j e g bar bragt i E r f a -

d'e paa regnelige I n d t æ g t e r at

for

Bergens

det afJbnændte S t r ø g mellem T ø r -

Økonomi.

De mener, H r . R e d a k t ø r , at de moderne

alle G r u n d e i

Viet og Miuren, saa maa det

være

Loesea r range ments v i l

Vtærdien f ø r Branden og f ø r en

m u l i g g j ø r , m e d f ø r e r at m a n ikke

r i n g , er der b l a n d t E i e r n e derude

nnuliiiggjøre, at m a n f r a Pakbus i n -

nye R e g u l e r i n g , som maa laegges

b e h ø v e r Hoiper.

almindelug Tdjlfredshed med P r i u -

denf or K a i e n uden H i n d e r af den-

til

cifperne i denne

ne og de

Die (mener, art dette Sipørsmaal oim S t r a n d k å l e l l e r

Rakhus er

Regulering

Ordning.

ved

denne

ligigende

Grund.

E f t e r disse Takster

i n d l ø s e r B y e n Grandene,

arron-

«I idindreder» a f Motorbaade, k u n -

derer 'Og regulerer, f o r

s æ l g e Grandlene paany — egent-

saa

saa v i g t i g o g saa stort, tat det b ø r

Forholdene f o r Bergen er j o

de miodta, res|p. levøTe de V a r e r ,

reises og l ø s e s i f ø r s t e R æ k k e ved

af en gaihske anden N a t u r end f o r

som skulde op paa o g f r a disse i

l i g i k k e med' det for Ø i e at tjene

de andre s t ø r r e B y e r i Norge. V i

Lægtere.

fpaa A f f æ r e n , m e n f o r at

sender v e i

Dem

den

forestaaende

Regulering.

imriudsrt 9 5 p C t . a f

ønske

saa ondt, H r . R e d a k t ø r , at

hensigtsmæssig

R e g u l e r i n g uden overdreven TJd-

tal

Norges

« H e a i å m a n » f o r det Arbeide. V i l -

'Kai e l l e r Pokihiia.

K y s t , og v i modtar ogsaa 9 9 p C t .

de D e f. Eks. binde de Motorbaa-

e l l e r m e r e a f det Gods v i i m -

de eller Daimipskibe, som iaia ved

kjøbe? Selvfølgelig ikke. Det b l i r

net t i l Byens T a r v b ø r gaa f o r a n

porterer, sjøiværts fra.

K a i e n , tdl a t ' b l i liggende mens

hvers personlige S<ag at

H e n s y n e t t i l de p r i v a t e Grunderie-'

ke slage K a i e r som k a n ramme en

I^Bgterne f i k aflti <oæe

nye Fbtrhold

og derefter at be-

stemme sig.

De som har faat si-

V i bar i k -

være

meai dikke i Deres Standtpunkt t i l

Jeg er ogsaa e n i g i at Hensy-

skulde forpiliigrtes t i l at

gjennomføre

kunne

det, v i l e v e r e r ,

Klunder langs

vilde i k k e

l i g e n i g med D e m H r . R e d a k t ø r ;

vore

Sjøveien

Jeg

re_s_,jn^^r ^

B y e n t v i n g e de tidligere E i e r e at veie

d'e

der b ø r l æ g g e s en ikke saa liden

stk/ulde m&n t æ n k e sig N ø d v e n d d g -

bver Gang et Skilb eller en Mo-

ne Grunde t i l den gamle Strand-

V e g t ogsaa paa de sidstes I n t e r -

beden a f at det overveiende A n -

torbaad skal t i l eller fra Kaien?

gade forholdsvis godt betalt, fore-

esser.

tal a f Bergens limport Enorosfor-

H v i s De badde mere Anelse o m

t r æ k k e r maiaske at stikke Penge-

Jern-

den Virksomihed, De saa let ben-

ne i L o m m e n og g i A f k a l d paa at

uden tvingende N ø d v e n d i g h e d b ø r

varer etc. maatte b r i n g e Varerne

vise^.• t i l at (hjælpe sig ved moder-

oipta sin

fra t å g e s dem f o r at tjene

land-værts t i l Sikibene o g a f l æ s s e

ne Lossearnangements,

Diert er n u engang d i s s e s

Gmndeiendoimrrne,

som ikke andre

retninger i M e l , Kolonial,

vilde

Virksomihed

paa

det

S-t ed eller i den Gade, o g heller

F o r m a a l . Saadanne F o r m a a l som

Varerne paa

ikke ba skrevet slig. — Ned, ber

h e n l æ g g e den t i l K a i g a d e n e l e r

plaiderer f o r v i l u m u l i g g j ø r e

disse b l i i den G r a d belemret, art

g j æ l d e r et

Enten

andet steds, iøg anange af dem som

for mange a f de store F o r r e t n i n -

der v i k l e otpstaa en belt udijælpe-

maa de store

Forsendelse sbedirif-

h a r mistet sin Sjoret, omend mod

l i g Maiujgel paa Plads.

K a i e r n e , saa

vilde

enten—eler...

O g bvor-

ter f o r t r æ k k e f r a dette S t r ø g t i l

en k l æ k k e l i g E r s t a t n i n g , de har

domimie, at dri ves f r a nogenilunde

ledes vilde det arte sig med TSil-

andre Steder anden v o r t Havaue-

i n t e t l æ n g e r e at g j ø r e i det S t r o g ,

de samene Steder afted en bred K a i

fiørselen a f de mangfoldige Uisen

oniraade,

by or de i k k e kan komme direkte

f o r a n . — Jeg t r o r ogsaa, H r . Re-

Tons a f V a r e r t i l de mange E n -

andre

d a k t ø r , at Die v i l m e d g i , art

groslagtere?

T æ n k D e m engang

renoneere paa den problematiske

sumimen og ordner sig andetsteds

som i k k e

— og det er ingen Sjeldenhed —

K a i iøg l a B e d r i f t e r n e under mo-

som ikke t i l s t r æ k k e l i g kjendt med

at et F i r m a bar at medta direktf

dernere

fra

gre, der b%v drevet f r a disse Eienf

Forretningsmand

Forbolde,

hvorunder

netorp

Damipskibene o g v i a Toildbo-

denne Slags E n g r o s v i r k s o m h e t e r

den paa nogle faa Dage

6—700

Tons M e l og K o l o n i a l v a r e r .

Lov

eller

kanske

t i l

B y e r — eller man faar

F o r h o l d end

hidtil

faa

t i l at b l i i det S t r ø g , h v o r de

t i l S j ø e n ; de indkasserer

Takst-

eller udenfor B y e n ; men at Kommunekassens

under

Stilling

saadanne F o r h o l d

bar vokset sig stor, sine Indehave-

trivelig?

ErindreT

tror

v i l bla

hvor

re t i l G l æ d e og Bergens B y som

t r æ g t det i g r u n d e n g i k

ooip L/ejii r o r , a w u de IVLænd me-

faa dase t i l f ø r t l a n d v æ r t s k r æ v e r

Handelsby t i l N y t t e . — Jeg v i l si

sælge

ner o m denne Sag, der bar A a r t i -

et U t a l a f

Hestekjøreredskaber,

et saa stort O r d som det, at takket

Sundtsgade? E r i n d r e r D e . at dis-

ers E r f a r i n g f o r hvad det v i l si.

eller af store Lasteautomobiler et

v æ r e den gode Adigang t i l S j ø e n

se maatte s æ l g e s med

K o m m u n e n , og tror D e , at naar

Bergen drives, i T i l f æ l d e

vil

h v i l k e n enorm, Ja, n æ r sagt.

forbioldsvis stort Antail.

uerstatt etl Lg V æ r d i det bar f o r en

gaa u d f r a art disse

Massetrafik

skaffes,

i Bergen

kunne

L a d os

den dermed forbundne blilig-e

selv

B l ok tomterne i Tab

faa 0. for

eller

T r a n s p o r t t i l og f r a D a m p skibene

der vedtages en

vøre

bar Bergens I m p o r t - og Eksport-

S t r ø g e t tdl Vaagen, som den over-

smkale

ba;ves

im/en erindrer De

Regulering af

f o r r e t n i n g e r trods mange vanske-

veiende D e l o f

Pakihusene

Strandigade f r a Toldboden lijge t i l

lige F o r h o l d

i mod,

ned i L æ g t e r a e t i l

Nyalimendinigen, o g t a r D e i Be-

K o n k u r r a n c e n , j a , i k k e det alene,

finde nok af v i l l i g e Kjobere ? Jeg

Forsendelse med de daglig afgaa-

traktning

men

t r o r det i k k e .

eawle DampskLbe.

der, som v i k l e løpstaa ved en slig

mende ogsaa gaat f r e m ,

ner, at man nu f or f «oier over saa

Massetransport?

set, mere end andre a f die s t ø r r e

moderne

faa store K v a n t a

d i r e k t e f r a

L æ g t e v ne op paa og

f r a disse

Naar

De me-

den

T r a f i k vanskeligheD e ø g e d e Om-

k u n n e t h æ v d e sig i

f o r flere Branchers Vedkomrelativt

kostnimger ved e n saadan kommer

Byers i samme Genre.

meillemliggende K a i i k k e kan

kanske f o r D e m i anden R æ k k e ,

efterhaanden som Leildigibed gives

spille nogen mævneværddg hinder-

mien likke f o r de F i r m a e r , som un-

søge g j e n n e m f ø r t den Arctander-

l i g R o l l e , saa er De paa Vildspor.

der disse nye og b e s v æ r l i g e For-

ske T a n k e om en fortlobende K a i

"Men

borde skal

ogsaa paa Vaagens Vestside, saa

(•n

Lossearran.gements,

ToldJbødforbolde og

t i l dette skid jeg l æ n g e r ne-

de komiine tilbage. Ved s&an bar

med

De a f Selvsyn; hvorledes arrangeret sig i Haru-

burgs F r i h a v n ,

Ha-.

Redaktør*?

oipta

I^onkuri-iLncen

sine heldigere stallede K o n -

kurrenter. M*en a l t dette t i l Trods, v i l De sd, maa B y e n

iha Kaigadte lan^s

dette S t r ø g t i l Vaagen.

at kunne faa Varerne op o g ned

saa maa De ogsaa bevise, at dette

l a n d v æ r t s og sj.o v æ r t s , og l a m i g

er uomgjjængelåg n ø d v e n d i g ,

samtidig fortæile Dem,

naadfvendig, at a l l e andre

V e l , men

«ten ReguleriDgskomite, som v i w

syn tmaa vige.

feet efter B r a n d e n i 1901 i Bergen

mener ned.

og som indstrillet paa den Regtule-

f ø r t er, at Oaneeetnangen

**Qje. der j t g ^ r l t i g ; ^;jSa' Udetakke

t r o r j e g , at den D a g v i l komme, •dia det v i l hede, at mied den Be-

•Der er a l t anlagt med det f o r Ø i e

at naar

V i l man

H a r De det?

s l u t n i n g bandrt Bergen

Strikken

tid sin H a l s som Norges n æ s t s t ø r ste

Vareformidilingsby. Vd t r æ n g e r K a i e r , det er sik-

saa

k e r t , men i k k e paa Bekostning- a f

Hen-

F o r h o l d , der i biøi G r a d h a r f r e m -

Jeg

A l t bvad D e b a r ankraever

a t Æninxtoedjerv ad M o t o r -

m e t Byens

Handelsrøreise.

—

J e g skal nedenfor t i l l a d e m % art skissere, hvorledes j e g mener a t j toqget mod

Vaa&en b ø r rejpuie

Grundeierne

art K o m m u n e n i disse v i l

De n æ v n e r , at T o r v e t b ø r udvtides gjennem en Kaigade. Er dette da nu saa optat? Jeg ser ingen Markedshandel omkring I Lo Lb ergs stø titen og heller i k k e paa det ø v r e T o r v ; men mener D e at det er vigtigere at skaffe Plads f o r Blomsterhandlere, Vdsabandlere og G i b s i i g u r m a g e r e t i l T o r v handel end at soge oprefcboldt d i verse E n g r o s f or retninger med M i l l i o n e r paa M i l l i o n e r s O m s æ t n i n g , j a , saa k a n j e g f o r s t å a Deres A r b e i d e f o r en Udvidelse a f T o r v e t ved en Kaigade.* m e n ellers i k k e . N e i , Hi*. R e d a k t ø r , lad os se p r a k t i s k paa Sagen o g l a d os i a l fald diskutere S p ø r s m a a l e t , f ø r det f r a Pressehold i a l f a l d beder, at saa alene m a a oet v æ r e , alle