Bok 02 del 02

tyvJC

z

-

5

Saavidt imuilig b ø r de Forretninger, som i A a r r æ k k e r h a r været drevet i de a f b r æ n d t e S t r ø g , faa A n l e d n i n g t i l under akceptable Betingelser at faa f o r t s æ t t e D r i f t e n der, s e l v f ø l g e l i g iikke paa samme G r u n d Tomme f o r Toanime, men saa nogenUinde i samime B e l a-f S t n ø g e t som f ø r . H v a d Bakholdene angaar, saa maa iman erindre, at disse som Regel var piaa 3 Rtager.

Nye. moderne PaMmse k a n b l i paa 6 a 7 Etager og fiøOgelig k a n det samime Lagerareal indvindes paa et anene fceg n æ n s e t Omraade. T i l s i e r derfor Byene Interesser N ø d v e n d i g h e d e n af en Markeds- elter Oplagsplads i den inderste D e l af Vaagen, saa kam m a n anaaske af se Plads d e r t i l uden a t gaa Pakhuadirieffesserne f o r nær» I>er er smere end et A l ternativ at t a under Overveielse, i' faortset f r a K ) a i g a d e s * « 3 e k ^ I

Deres Tirsdagsmi mimer ser jeg, at H r . B u r c h a r d Jessen er ude og fremholder de æ s t e t i s k e H e n s y n . .For a l t i Verdien i n g e n . slige b æ s l i g e B l o k k e r som l æ n g e r ' ude, mener lian. M e r k e l i g at man i M d t i l a l d r i g ibar set et O r d o m denne H a æ l i g h e d . F o l k som H r .

B . J., hvis Vinke i k k e egentlig kan siges at l i g g e paa N æ r i n g s l i vets Gmraade, har saa l e t f o r at overse det praktiske l a v s K r a v , htvis Opfyldelse betinger Sukcessen og dertmed Byens Faemgiang materielt o g k u l t u r e l t .

Jeg fæster mdg derfor i k k e s y n d e r l i g ^ed TJdtalelser f r a slige Hold uagtet de nok k a n øve en vis I n d fflydelse paa endel Mennesker, men mener, at de H e n s y n , som betinger N æ r i n g s l i v e t s T r i v s e l og Vekst, m/aa koimnie foran de rent æstetiske.

K a n begge forenes, saa desto bedre. ;

K a r d i n a l s p ø r s m a a l e t : en K a i gade f o r F æ r d s e l s v e i er uipaakrævet. E n bred nok Strandgade kan ta al F æ r d s e l , oig en Kaigade som v æ e e n t l i g tilsigtende at by en T i l lægsptliads f o r m i n d r e Daanfpskibe og Motorbaade v i l d s t ø r r e G r a d beleanre Gnaden med V a r e r . Den niaa i T i l f æ l d e g j ø r e s meget bred og b l i r f ø l g e l i g desto dyrere. H a d de man i 1901 t r u k k e t L i n j e n f o r Blokhusene i C. Sundtsgade 10— 15 M e t e r i æ n g e r i n d v i k l e man hat diet tilsvarende A r e a l G r u n d m i n d r e at sælge.

Behovet for Pakhus har senere vist, a t man t r æ a i g e r det A r e a l «om man disponerte f o r det B r u g . A t det dengang blev s æ r l i g d y r t f o r K o m munen skyldes andre Forhold, som. j e g i k k e skal komme i n d paa her.

A t henvise de F o r r e t n i n g e r , hvis daglige D r i f t staar i den mest i n t i m e S a m k l a n g med den paa Vaagen foregaaende Daanpskibstrafik, t i l N ø s t e t er at b y Stene f o r B r ø d . A t bringe landv æ r t s tal Dampsfubene 5—600 Touders Gods t i l et enkelt a f disse kan s e l v f ø l g e l i g g j ø r e s , men falder uendelig meget kostbarere GT:ad~%e*errr^^ for smale K a i t o m t e r . A t benytte Sjøveien r u n d t Nordnes 1 « T sig g j ø r e , men den b y r paa G r u n d af diet, ofte stormfulde V e i r l i g hos os stor Risiko og Usikkerhed.

Derom kan v i tale, som har E r f a r i n g herfor.

L æ n g d e n a f Streget f r a Torvet t i l M u r e n er ca. 250 Meter og den gjennemsnitlige Bredde f r a Strandgaiden t i l Vaagen ca. 90 Meter. — De 3 B l o k k e r s L æ n g d e t i l C. Sundtsgade — i n c l . mellemliggende H o p e r — er ca. 140 Meter, og deres Bredde fra Gadien t i l den ydre S j ø l i n j e er ca. 47 Meter.

Som man heraf v i l se er der R u i m f o r at i u d s k r æ n k e Bredden fra en ny Strandgades østre L i n j e t i l Vaagen endel og alldigevel at kunne faa Plads t i l en s a m m e nh æ n g e n d e Facadebebyggelse t i l Strandgaden, t i l Pakihusblokker n e d e n f o r med H o p e r og — en TJdvidelse a f Vaagen ved at J r æ k k e Bebyggelsen moget i n d .

Det rnaa vel erindres at ved den projekterte Forliængelse a f C. Sundtsgade var Basisen den, at de melleimliggende m i n d r e værdiifulde B y g n i n g e r m e i l em Strandgaden o g Vaagen skulde m u l i g g j ø r e f o r Komtmunen at kunne gjen• neimføre en saadan R e g u l e r i n g uden a l t f o r uriimelige Ofre. Det er dette, som ogsaa n u maa haves for Øie, o m Kojmmunen skal kunne overkoimime det ø k o n o m i ske ved Sagen. „ iKlniiber m a n a f paa den 90 Meters Bredde f r a Strandgaden t i l Vaagen 20—25 Meter, h a r man deraf H a l v p a r t e n t i l Udvidelse a f Strandgaden 'Og H a l v p a r t e n t i l I n d v i n d i n g a f Vandareal. De g j e n v æ r e n d e 65-^-70 M e t e r t i l l a der baade Facadebebyggelse t i l Huse for K o n t o r e r , Pensiornater og anden Belboelse, R e i s n i n g a f p r a k t i s k e Pakhuse med meleanliggende H o p e r o g TålJkoanst tfl. disse H u s e r ved brede nok Gjennemganger f o r K j ø r e t ø i e r fra StaTaiid«aden til 4e oeautxtaie Gaard s/pladser inden hver Paikhmsfbloik.

Reguleringen a/f det afbrsendte S t r ø g melleojl Strandgaden og Engen v i l b y paa s t ø r r e Vanskeligheder. H e r er S t i g n i n g s f orholde, som saajvddt i n u i i g maa udlbedres, imens S t n ø g e t søndenfor H o r v e t v e l neppe v i l nndergaa s y n d e r l i g F o r a n d r i n g . H v a d den D e l angaar, som l i g g e r ø s t e n f o r Strandigaden — mod Vaagen — b r i n g e r j e g i E r i n d r i n g Havneplianbomiiteens P r o j e k t om en bredere U d s t i k k e r f r a T o r v e t og som skulde opta Zadhariasbryggén.

Jeg mener i k k e hermed at vilte si, at der b ø r fremgaaes efter den P l a n — j e g n æ v n e r den k u n som i n d e b æ r e n d e visse M u l i g h e d e r f o r at afhjæUpe T d l l æ g s p l a d s f o r m i n dre Farteder i Forbindelse med en T o r v h a l . Maaske man ogsaa uden a t genere de mere vitale Forretn i n g s f o r h o l d — den saakaldte MassetraÆik — kan n d l æ g g e en m i n d r e D e l .af den imderste o.ii ø s t l i g e D e l af det lafbræn Stro-g ved' Vaagsbunden tal aaben Plads, d i e r ibebygget — hvis B y en t r æ n g e r det og har Raad dert i l . D e n veesentligste D e l a f dette ø s t r e S t r ø g maa reserveredes Forretninger, som h a r hørt. hjemim der, og paa en saadan Maade. a: disses T a r v sker F y l d e s t efter deres E r f a r i n g og i k k e efter mere og m i n d r e nsagkyndige Projektmageres ideelle Syn. Endei B l o k k e r — m e d H o p e r imellem — og efter m i n O p f a t n i n g de; mest praktiske. — D e t er ingen Nedvendighed at g i disse Blokpakhuse det samime Udseende som dem u d e n f o r M u r e n .

Hensynet til det æ s t e t i s k e k a n ske fyldest ved a t g i d e m en noget anden K a r a k t e r t i l S j ø e n , saa at de ikke v i r k e r f o r t u n g t i Ensemblet. ,i

D e r onaa gives Plads f o r mindst 3 PaMmsbloikke t i l Sjiøen med Hoiper mellem disse, og iigesaxi H o p t i l den nordligste som t i l den sydligste Facade a f dem. T i l l a der saa Forholdene en Udstikkerbrygge N r . 2 f r a M u r e n og P k u k for en k o m m u n a l Torvhail i flere Etager i Vaagsbunden, saa desto bedre.

V i l man overveie at udlbygge fra Torvets n u v æ r e n d e Sjolinje 2 ca. 12 Meter brede Udstikkere a f en 50 Meters L æ n g d e , faar man en i k k e saa l i d e n T i l l æ g s p l a d s f o r mindre Dampskibe og Miot^orbaader. M a n har ca. 70 Meter" Bredde t i l sin Disposition herfor.

Med aaibent V a n d af ca. 40 Meters Bredde m e l l e m disse og et l i ge stort paa Øst- og Vestsiden har man Runn tål M a n ø v r e r i n g af mindre F a r b ø i e r . — M a n opnaar paa denne Maade ca. 200 Meter K a i l i n j e eller n æ r det samime som ved at leegge Kaigade f r a Torvet til Muren.

H r . R e d a k t ø r , jeg pretenderer ingenlunde paia at de af m i g her fremhioldte Ideer er die eneste, som kan bruges eller b ø r komme t i l TJdførelse, men naar jeg har t i l l a d t m i g at bringe dem f r e m f o r Offentligheden, saa sker det foråt yde ogsaa m i n Skjerv t i l Løsningen og for at bevare for vor B y den O m s æ t n i n g og I n d t æ g t . som følger de store F o r r e t n i n g e r E n Realisation a f den Slags, som nu har fundet Sted, kunde maaske friste mange t i l L i k v i d a t i o n og O p h ø r , eller at forkegge sia Virksomihed andetsteds. men Trad i t i o n e n binder, og de mange, som m a n i aarevis har kunnet gi Beskjæftigelse og L e v e b r ø d , f o r p l i g ter till en vis Grad. D e r f o r ser ogsaa jeg helst, a t det gamle kan gjenreises paa de gamle Steder i en n y og moderne Skikkelse, t i l CMæde f o r dem, som v i l l æ g g e Arbeidsevnen i det nye og ta R i sikoen ved det kostbare Nybygge, forhaabentlog t i l H æ d e r f o r den B y , hvis bankende Hgerte er N æ ringslivets Vekst. c

Doran^$tr!riken

t

hvis Fravær i den siden Branden forløbne Tid er blit dybt beklacet baade af Nordnæsbeboerne og Folk, som har sine Forretninger i Strandgaden, vil snart atter komme igang.

Man holder nu paa at lægge aidste Haand paa Udbedring af Skaden paa Ledningsnettet over Kalmargjærdet.

Søndag ihvertfald haaber man at ha Linjen trafikbar.

tak.

I Anledning vor Indsamling t i l de Brandlidte har v i fra Ordfører Geelmuyden modtaget følgende Skrivelse: Man erkjender herved Modtagelsen af Kr. 2190 — , som ved det ærede Blads Ekspedition er indsamlet t i l de Brandlidte i Bergen.

Man ber den ærede Redaktion modtage Kommunens bedste Tak for Indsamlingen, ligesom man tør bede saadan Tak overbragt de ubekjendte Givere.

Boligahvisn nrskoitoret begyndte idag sin Virksomhed. Alle rede iformiddag var der meget stor Tilstrømning af leiesøgende. Derimod er Tilgangen af ledige Leiligheder minimal. Det henstilles indstændig til Huseiere og Fremleiere i Byen og Omegn, at melde ledige Værelser og Bekvemmeligheder sna rest mulig t i l Boliganvisning^konto ret, som paa «bedste Maade vil søge at varetage alle Parters Interesse.

Ærbjødigst J. E.

Mowinckel.

Bergen

efter

branden.

H u sv ildekomiteen, n e d hvem v i talte i middagsstunden oplyste at der nu var ydet hjælp t i l ca. 2000 hovedpersoner. .Mange av disse har i m i d l e r t i d faat u n d e r s t ø t t e l s e flere gange, saa antallet av ekspeditioner løper op t i l flere tusen. Det daglige antal ekspeditioner k a n sættes t i l ca.

300 gjennemsnitlig. — Den egentlige nød blev d æ k k e t allerede i den f ø r s t e uke, saa ko| miteen nu k a n anse sin opgave i paa det n æ r m e s t e avsluttet. D o g jmaa den endnu arbeide med en 'del personer som ikke har fundet beskjæftigelse, og saaledes fremdeles maa u n d e r s t ø t t e s .

Komiteen t i l fordeling av kommunens barakker for forretningsfolk meddeler at der ialt er indkommet £30 a n s ø k n i n g e r om barakkerum.

I a l t b l i r der indredet 100 b u t i ker. Imorgen — tirsdag — v i l der utgaa rekommanderte breve t i l dem som har faat plads — og svar — om de v i l ha eller ei — maa v æ r e komiteen i h æ n d e inden l ø r d a g den Ste februar.

Hæren

og

flaaten

i ilden og r ø k e n

lagde den vakreste manddoin f o r dag, ei der b e h ø v t e s den ringeste s ø k e n —

gasterne fandtes i forreste l a g :

k l a t r e t som e k o r n paa bratteste tage, hugget og s p r ø i t e t mot ildsluers magt, :,: D e r f o r I takkes t i l seneste dage, r i k t f o r det offer I B e r g e n har b r a g t ! :.

Mel.: landskapet

Gud,

Havet er skjønt.

U l y k k e n g r u s o m t og ondt, har d i g rammet.

l ø d : H e l e B e r g e n i Hammer,

f o l k e n e flyglet, mens ra.-dselen

steg,

f o r en u l y k k e , ( i n d , f o r e n

jamme

Horgen, vor deilige, elskede b y . i Likesaa sandt som du slag har

annammet,

braveste t>rand*ua-mt'"Thu—iuerne veg.

nki'.-;i;i M.«>it s K TI i H'i r c i « p s

I l d e n den s p r a n g i f r a gate t i l gate,

Reises i h e r l i g h e t , r i g d o m og vadde,

for

vokse i k j æ r l i g h e t , ma-gtig og g l a d :

som en fiende s e i e r r i k

f a t t i g f a m i l i e maatte

frem;

paany.

N o r r i g e s d a t t e r ! — i m e l l e m syv fjelde —

forlate

a t t e r skal herske, du d e i l i g e stad! :,:

reden, sit d y r b a r e , k j æ r e s t e hjem. :,:

Stakkar!

I )e sat u t i vinterens k u l d e ;

stormen, den raste og g n i s t e r n é f ø k , visste ei l y eller hvorhen de skulde, angste og t r æ t t e og h a l v k v a l t av rok.

Luerue danste paa randselens t i l j e , s k r æ m t e det modigste menneske v æ k .

K r y g t dog ei b o r g e r ! — X al ionen sin v i l j e \ ist har, saa b r o d e r l i g , k j æ r l i g og kja-k.

Mel.:

O ve, o vc. hvad skal jeg sige.

0 griifuldhed naar ilden raader og lægger alt i aske ned.

Ei skaansel er i nogen maader. det gives navn av hvad man ved.

Det

vistes ogsaa her i Bergen

En lørdag alle var paa

:,

I haabet nu man ventet stille at Torvet skulde grænse bli. at ikke mer angripes vilde av ildens vilde raseri.

Men

ak. hvad skuffelse og rædsel

paany opstod i folkets bryst, naar ilden over Torvet slyngtes.

1 januar den femtende. ferden,

Det

var som der ei gaves trøst.

paa Muren ilden lod sig te.

Hvor ilden nu begrænses vilde, Og

grundet den gen'rale kuling

for ingen var en avgjort sak.

i hastighed den om sig greb.

Om

Og

at muligt ilden der tok tak.

snart det vistes rent umulig

Nygaard var der spaaet ilde.

at stanse ilden paa det sted

Men

trods brandchef, mandskab, mange flere

civile folks deltagelse,

frembragte vand i strømmevis.

brandchefens handling og vedbliven

Det

man kan begrænselse nu se.

var som ilden ei genertes,

ved de tapre brandfolks iver,

men paa sit rov den satte pris.

Kvarlalerne langs Vaagens grænse og Strandgaten til Torvet var det" strøg, som ilden vilde rense for alt hvad det nu indehar.

Samtidig op ad Murens side med

Kalmargate. Markevei.

ned Engen, Veiten maatte lide. til Torvet ilden sparer ei.

Det

:

luehav som nu fremvistes,

Ja Metropol og Hambro skole, ret op av Lille Lungegaardsvand, paa dem man heller ei fik stole, for Men

begge to gik op i brand. saa var ogsaa tiden inde

for rædslemes grusomhed. nu stilnet ogsaa storm og vinde, ei ilden bliver længer ved.

Om

rædslerne ved katastrofen

enhver til hjertet maatte gaa.

ei lader sig avmaie her,

Millioners værd af ilden pristes

av tap og savn er mange

og magtesløs man stod og saa

som ikke alle vet og ser.

truffen,

at eiendele. hus og varer

Dog

av alle slags, som intet var

at menskeliv mest skaanet er.

lykke er det i ulykken.

for ildens luer at fortære.

kun

Ei spørsmaal var om hvad man har.

at være død og savnet her.

tre av brandens grund opgives

Og det Og ved S K i l s e n

t i l

5 f t a r a ( z k e 6 y e n

Mel.: Ship ohoi!

Dcrnede ved det gamle grunde Lungegaardens vand har smart forretningsmand en bydel faat istand.

Derinde installerer sig hver tyk og slank person og greier sig patent foruten telefon.

Businessvognen flittig ruller.

Alfred S/ursen kommer først, efter ham en masse Juller", Londons-„Julle" han er størst.

Paasche-Hånsen svinger svansen ingen er for prisen sky alle vil de bygge, hvor fremtidsguldet for dem bor.

Barakkers by. evig ny!

Hr. og Nu og

Rasmussen fik fort en flot kafé fra himlen sendt, Gjellestad omtrent juridisk konsulent. kan der gjøres det i haven, som ei gjordes før, nu kan haven holde stor og aapen gjestfri dør.

Trygve Reimers lager kaker og Jens Jensen — kjærligst tak, ingen deres saker vraker. for de bor i en barak.

To kolleger tar et bæger, gir hverandre venskapsord. vi skal endnu paa vort bord lave kransekaken stor.

tusen blomsters ypperlige og rike gyldne flor drysser ned i kor fra Berles bryllupsbord.

Hammer og hr. Aase, som gjør i det røde guid. branden fik et hul, men faar dog favnen fuld.

Av de livsens gode gaver som dem branden kjærlig gav.

Paradisets gyldne haver strømmer mot dem som et hav.

Byen lystrer. naar de plystrer efter mynten for sit guid.

Og har nokken stolle litt. faar de kun en kort kredit.

Hammer frit bjerger sit!

Og Uriksen, det var for dig en liten billig spøk om varelagret strøk og alt gik op i røk.

Saavist vi vet. saa faar du paraplyer snart igjen, du Wilhelms gamle ven, vor gjæve Briksen.

Stolte Beyer saken greier. han har Nordens litratur.

G/ertsen eier ogsaa seier, naar han faar sit nye bur.

Aller søker eders bøker vær ei sorgfuld eller stur.

Hilset vær i jer barak.

Bergen sender jer sin tak.

Mange tak. tusen tak!

Hver især brandlidt er!

Sild fra nøter og fra garn Tyskland kan fordøie, det vet lille Isebarn. det vet ogsaa Troye. „Aalesund de stoppet fuld av den blanke masse, ante alt det tykke guid i sin pengekasse. :,: „Vi gir os pokker i al dum kontrol; kaptein vil ikke Di gaa Fan' ivold".

Den nye chef holdt mund og snek sig ud, men fik i Haugesund arrestens bud! :,: H

Mel.:

K

;

Det var paa I rcdriksberf>.

napt er brændte huser sprængt førend man sig skynder med at faa hinanden hængt for de gamle synder; over Bergens havn — hurra uiredsflaget vaier.

Mowinckel vil ..blokker" ha.

— andre vil ha kaier. :,: Hip! Hip! for Mowinckel, hans kjæft er snau, skjønt den allikevel ei biter B/auw; Thi Blauwcn sitter lei. sur paa sin svans, fordi det brændte ei i „Muren" hans. :,:

Alle vil ha — gram i hu — hver sin regulering, allesammen er de kitt i sin egen næring. „Hver tar sit, og jeg tar mit!" sier hver grosserer, „skidt om imot bare skidt Bergens fremtid bærer!" :,: Saa sopes Veiten væk og Markevei. selv gamle Stokkebæk det skaanes ei.

Snart Langerækken eten saga blot; ja eier hus du der faar du det godt! :.:

Byen rundt forleden dag bruste jubelflommcn, alle heiste sine flag: „Tibaaten er kommeri!

Langvand, Lovaas, Ommedal.

Mæland, Olsen, Nielsen fik en ekstra festkoral i hurraers hilsen: :,: „Velmøtt i fryd igjen, hver ven saa kjær, hvor end vi vandrer hen du staar os nær."

Det tryktes slik at — ak en rute sprak, mens Laberg taarevaat med Vevle graat! :.: u

Oen

e x i r a o r d i n æ r e . . . ~ . fenstog maatte f)aøe boBbett faa mange be rige S ø i w f f a B , er og maa bæie en øpioftcnbc zvolclic, at øet uben læriip ^ ^ » ^ ^er j Trcmmeb fciælp'fet*.fait og m l raabc S ø b $ J « paa Sfabcn. Oa f bab man p itfe maa ^ ^ ^ tjente, om krigen og ooerje bet cr Gtft,, bor r øbelagt Mon. sp | ^ orerrre^ oe n g c ^ r o s c r e r c s o f l belbaw ^ . ^ ^ > penbe ^ c i a i U t i ers Sobel. | o n Borte ^ ^ ^ ^ | & » tftc i,er om t a f t e n men a r b e ^ e j c r ^ ^ ^ b f a g e n er at ben poagæ b ( 4 i un om i a o e n Sergen bar .100,000 ^to^ enfamoffe^eqerin^, fra h b i k a n b mart bpggere, en ^rcbjcbcl af Snerte o b e l a g Æ ^ ^ ^inabelfe ber oar oen tætt tt b e ^ g c u ^ ( a 3 i ) e n $ « W l l Seb, og ber er jffc «fbt oOOO [n.mfbe. ^ b s m i b t e r for mange I M K o m t droner, ^ , e r ^ ^ ^ « Serqem men ogfaa bet ,rtrr Sranben og unber ben nogen ^ o r ^ ^ ^ » J mrrtng tjSrosicrerncs: og be m r r m g . o n ^ ^ ^ l ^ ^ ^ . ^ fifxliC^^ '- !' \ l l - ? ' ^ r i f a enbmt Seberanbør af Cebneb§= bbab ber ifulbe Buoc_a Hær S c r ^ M ^ ^ ^ y fer ber yar rænate lamnten beb f t r a n b , ^ ^ ^ ^ {f gabe og mornet. ^ n , e ailerebc t o ^ a f t e ^ ^ ^ ^ ^ erter Sranben ntbreffebe en ftor <TcI a ^ ^ c t a r i t e t itnber berme ®rig er bern pci uben etmnbgabc og £ o r b , t a n ^ % mjottale ©mnaftater Sibet bre mibtcrtibiflc fcum,;øa om ent» e a m ^ « ^ ^ ^ | æ r b . l c u gcmtein b i t n or lona * i b cr a J ^ . ^ ' ^ biubt ar ti,f!c m og nrrcmfoimnehge. ^ ^ ^ » ^ | u m g ^ e r faa gaar bet paa een Ø a n g . | ^ ^ ^ . uben at man bar aaet 2 t b t i l at ! i m b ^ ^ ^ ^ ftg rtg tg, gennem anbre ©aber ber t t l i » J ^ ' \ ^ r

R e g u l e r i n g s l o v .

B o g i t e

Forslaget

til

en

extraordin^r

f

o

m

f

æ

Bergen skal et af

Reguleringen

eft sr Forlydende

sine Hovedpunkter

i

Bestemmelse om,

at

n

%

0

e

C

o I i

q e n

?

i I b

9

som

) e n

b

æ

m

b i § f e

indeholde Eierne

a

}

: i I

en

b

{

m

Lov til Fremme af

b

af

m

S

i

e

b

R

e

i

J

r

i f

i f f e

f f

b

a

t

H r

f

m

Q

t

e

r

0

de

exproprierede Grunde skal være

forpligtet

til istedet at

faa

ib

t

anvist

:

andre Grunde som ved Bkjøn antages

efter

m

^Bfrtitb^tt

den

nu

i

« i

g j æ l d e n d e ^ - CJJ

~

m

-

c

H

r

g o t t e r t „3rant'furter Scitung".)

s

b

h c

abc>

U

aa

Q

b e r

n

i

n

m

e

r

n

c

æ r b

r

være

nødvendig,

hvkffaanc.

SS>et bar

fjenøeb

400 .ftufe,

man vil forsøge at Kommunen skal

(

e b e

o

p

n c ,

H

I

fHW

r

gaa den Vei, J É M ^ S ^ ff ^ «^ ^fiBsfarts og be norffe $oIømaTbarc= expropiere det fjelejanbfcregi forretninger gøreø.

m

/

T

$

f

a

T

n

b e c b

rf

m c

{

flt

(

b

e

n

0

e m

t f t n b <

f t b f t e

i b

@

t

bcr

K

b

b

{

| o

f

a r

{ j

g { f f

I

b

e

a T

c

f

t

T

n

e

f

-

e

f o T

T

Q t

ber

2 r T n e r i f f l

C

e

f f c

, c U

f f i e n

vistnok

e r

H

o m f r i n

Q t t e

n r

m

a

den

f

m

T

f' " ^ ? ^ r f e n , *c unge bergenffc Samer og berrere film?

Bestemmelsen vil visselig m ø d » g f ^ p rr ttøiibitorier, ber mante Betæukeligheder og Indvenuia her, føB biberc førbi ber brebc Sanb^ .. .Basfin foran f a r t e n , intet bien jfaanct, dinger, men paa den anden Side v i ^ . ,, „ Q b

r

y

Bygningslov for Bergen er Grundeierae pligtig at finde sig i ModifiS r t f t i o i t i a . i januar, i . . . , . ., : %ia ©iranbjjabc fproncr Srormbinbcn kationer i sine Gruadstykker; m e n ^ Zcaiaplabkn, fprang otfa bet mere den extraordmæie Lov gaar altsaaenb 50 $?etcr brebc Sorb, reb nllc §ufe her langt videre.

Q

> 1 { 1

r

ai tilsvareude Værdi.

Ogsaa

f

0

s

f

g f c

f

,

n

t

f l r e

f

^ w ^ i ^ T t ^ ^ ^ 9 ^ a r srnnbfløieliei fjooii f j a n b r e n b c , ^ U x m l d \ n bere, barberer, Sæger, S o r g e r e . ^ o n b t t o f ^

r

m

e

t

T

ø

e t

r

t

e

t

e

r

t

t m l fitte egne ffrt£f$ bbab ^ , ^

ogfaa i ^ ^

% x

e

q

T

a

n

b

1

Brandstrøg eller en væsentlig Del af

2 t o fønt øm Suernc Ijobbc tmtt 3fø pert for rebc ^cngc og enbnu mere for dette for at kunne foretage en g j e n - , j gj^ninger, ffaanebc be irfrfift

m

u

f

f

o n ( m

ml S i H t f ? ^ ^ ^ ^ npe .^ufc t ^tranbgabc og ueb l o r b t

er

be amerifanffe SebnebSmibter ^ ^ ^

f

b

t

t

^

U

f o t s

c

nemgribende Regulering. Hvis Kom-iMc Santer, ber ligger ntibt i Sranb= •ii <• i uM a o tMmHi d id e l ^^ ^ " ^' munen ikke faar dette ^ °c 3 — i {jmuffc^ Snantngcr, 1 ] a r

1

r

0

{ n b

til at fiemkalde etslaga tvungenVamlc Dtaabbus meb bctv- jorte flobc Maaeskifte af Eiendomme, vil nerohgMørncpiuer og beis Joibf.Wfcbc Seglffcn>æg$e og bets lune jorte eptbsta<i, jaaKommunens Ri?iko ved at expro- g gttfiamtmanbens £ l t S , STmtsftuen, pnere alle Grundeue for deretter at He ttg hinonben, om om be uar erobre udbyde dem til Salg kunne m< dføiTJlcr § æ t^r c i en pæn ^gammel^ ^arricicr* ^ nær uberegnelige Tab for Kommunen ogrj ubbøb t Sergen. l i n n b e n r)elt ufattelig:, at lettf-lia ogsaa føre t i l Forsinkelse af, . ^ isje og Sanferne er bfeonc Bebarcbe, tl)i Uranditrøgets Gjenopbygning tammcorfanen bfusfebe omfring bern og _ _ Ven ober bern, runbt om bern SRuin beb ingen Uaskrivnlng af tk$tra-lutn, og alte igen Itg binanben, meb T i ^ Kontingent Wl BrandkaSSCn. lenftoncr, Der f,ar noget tiføtt: tfii be Drbtrrcbc SDhirrefter, ber t bet trijtc Stnos K r i s t i a n i a , 31te. ,te mere beeb, beb f)btlfe ®aber og paa Direktionen for Norges $1*™* ot ligger, gør et Snbtrbf.

Bmndlkafise b e f a t t e d e i T ^ e ™ ° \ ^ ^ i . . . . i ^ o m f i r f e r . (St nnfettgt Stliebe. ©om jfl»»kg8 i k k e at gaa t i l U d s W ^ j

meb

nirjre ^remBrtnetelfer t i t anbre enb be aUterebek' ^bab 9?orge ^arfen, om*r;Tv,JSL-w-, »u« a tfi,i bels

O m et $ a r liger b i l bet enbog ubmærfet.

®aa bit ber oeb

er bnggef op igen, Sfrnoer træffe ub, føbc S r ø b , forfijne ftgJSf L S $bab Bftber ber oTtfno af be meb ftrjfomatbarer, fpefulere i <Bt'ir»s= « ' «JLc aftier, fabe fit ^aar fftppe og t t f f t ^ f o r " ^ ^ ^ ^ £ M b e e be 300 Susinlbc^amifters ^cbfomuKnbc, . ™ ^ ^ l ^ Æ ^ er bet fan Bo Sulene i Siri) er bøbe. (Sitt, ® ^ W ^ ' - ^ . ^ : bar fun tit før be fcanMenbeft ©fblb, jøm g ? ^ ^ ***** ^ flo^ebcs ber, men bc Ijanbfcnbc iffe for rK M* «s benne k m ®tx er fun Brænbt $ufe og l ± # S å r e r , men ingen banbfenbe. O g U * & f T , t ^ l ^ J l ^ ^ ren forbliber i bet fonferbatibe I)albftørc ® gft» %U\°t Sergen tro mob [åfittMfow fm ^ J ^ - ^ ^ Æ ^ B S Seege og fin Sager, føoerert B o l e i o ^ ^ ^ ^ f c Ule i (£itb, Ban føbte fun ber. * * * * * * W * e ® r ; b pmligt Berørt af, 2)enne 9(fbri,beife for CStti), ber er f t&Jfom % ^ J ^ . ^ ^ fplittet ab tit atle Serbenshjørner t S e r ^ ^ e n b e Itbfanb btl B,)cefpe bet rige Ser* gen, b i l fnap bare to 2Iar Saa o i l b e » frmmcm mener er Bragt t t l digger* fjanblcnbe igen føge jammen i ben fnnif. fa ^ ^, fere Brebe Stranbgabc og omfring bet 1 % ^ ^ m u g af E k s t r a k o n t i n g e i i t t i l t r o d s f f ^ i g t Verben, ber f)ar mange, fmulfere Sorb og Morfen, jaa Oif ftø.

W e b e t 9?otge t t l be Branbftbte S p for de store Taib, Brandkassen tange øbelagtc Sl)er paa (Bambitttg^ Bernc i bc forfte 4aqc bære lieft u p a n t e ^ ' * ' ®& man øm enb enXrebie. har l i d t ved Bergensbranden ogeben, Oilbc man føle fig frtftet t i l at gobmeb at ffuffc fpanfufcre t i l Stranbgabc j f Sergen er Brænb faa er ber a l t og S ø t t e t før at gørc ^nbføb, figefom ^ ? ' " J ^ " r - r r ^ Mcld«branden. £e be ©uperltttioer, nogle Be -D J I „^i^ To.t^bebc kolleger har telegrareret ub t be i bisfe førftc Sage enbnu maa bære ^ ' ^ ' Brandkassen samlede T a b ^ ^ ^ ^ ^ ^ ^ uoantc meb at gaa t i t beres ^.øbinrcnbs H * . ., , . ved de 2 Brai.de udgjar m e l l e m ; | JRuincrne af Æøbftæber og nbc miblertibigc ?fbrcsfer.

Sc t r æ n b t c ® t er ba ogfaa gobt at forftaa at 13 og 14 Mild., hvonaf vel 12 M i l l . anb^&i)er beb SSeftfronten, oeeb, at bet Opiag bit fmniqf Bliøe ubfi)fbtc igen, éi " « ^ a n b e n tf e bar ben rmgefte diækkes af Besea-vefondet. Re-Hftebe, Seraene (feitt) frembhber, finbcs man bar $enqe'ttt at føbc nti? S å r e r for. ^ f * ?! ^ - W ^ J ^ ^ J J sten v i l b l i d æ k k e t af Brandkas- )rfærbeligcre og nwmgfolbtgcre tteb j Og bet bar et muntert £ i b , fom g*Pfl , . f . , « » ^ l P r ø _ i rehe t o ^ ^ f i e efter ^ r a n V n - f 3*«rcn Jjc* ^ S ^ ©rben. .Qun et enefte seais A a r s i n d t æ g t , som udgjøi ^rjgifronterjte..

Og ber ~cr (Sfcnbigfjcbcn nenbelig gbfføTe at ttofolbe fio. .sbauMsvcifenør ^ermiefte omforn unber Sranbeu. Og heimimod 4 M i l l . K r o n e r . utgt [tørre. Zi)i i Sergen, f)0or Sran^ fra S b W o n i a og 3 t a ø a n g c f øg Gøteborg ^ ^ letfmbig fom en ©olbttt i en birfelig r)or gjort grunbigt Strbcjbc, øg Sfofbølm og ^øbcu()aim fraørebc meb © t ø t e g r a b e n , ber af ren Setftnbt^eb Kunstnernes 6ave til Dør 95ærbicr før 50 2fttu*tøtter er gaaebc tunge hofferter omfring i be (noebtt 6b* Wig f5 i §obebet. ae Branaiidte 1 Bergen p i £ e r , f)er i Sergen bar man faa ber "i bet mibferttbtgc étti). § g o r a o a t é ^5 unbrebe mtg berfor felter flet tange >$cngc og tjent jaa meget uubcr fom ber f e r t i l faa'mange thffc r e j j e n b c , °* > ^JP" bergen, Kristiania, 3ite. .rtgen, at bet for Snen, bet bit fige for ber oilbe t i t Sergen, at bet fccrbigc Sej> ^ i 5 ^ ^ ^^anben, ftrafs Komi+ie^tt' f o1 1Cunstnernes og fortalte mig fyfttge (Scener fra flamme* FrrffaTlernes A u k t i o n har i flaget.

Sen ene I)abbe tjort om en anben, oversendt følgende Skrivelse tit!

Bbis .<pu§ Brænbfe i Ibs Sue, at f)an, ba O r d f ø r e r e n for Bergens B y : bet gjatbt om at Bjcerge bet nøbbenbtgfte, t K o m i t e e n for Kunstnernes og tog en ^araptr) unber r)ber Strm og ftaf Forfiatbernes A u k t i o n i Paladsaf meb bern. ^arabfben er nemlig bet fceatret den lTdie d. M . t i l Indnøbbenbtgfte ®Iæbmng§jrrjffe i Sergen. t æ g t for F a t t i g e og N-ødlddende @n anben SergensføBmanb fom ftn* btgt ub af ftt Brænbenbe $ u § og faftebe har -he ran ed den Æ r e at oversendte fxi tijffe ^øgtefnippe inb i ^tammepoftr)* H a l v p a r t e n af Nettoudtbyttet. K r . ret: Sem r)ar jeg iffe mere S r u g for!

20,000 — tyvefeusiiwl K r o n e r — Og faa gif fjan btbere. t i l fattige B r a n d l i d t e i Bergen. ©n nerbø§ Same føb opfjibfet ober ^orbet; f)im f}abbe faftet ftn Satfjote Kiristdiania. 3 1 . Januar 191G. ober ben ene 2trm; i benftre $aonb Bar 11 f-a r i k L u n d .

H . Nobei Roede. f)un fmuffe 5t«nft6Iomfter af (Sttfe og i Jens Tthiis.

Oskar W a mer. ben anben en $rrjftatbafe — meb Sanb. ^oget mere tragijl It)ber $iftorien Ved Aotktionen i n d k o m over øm en msftff Same, ber IøB ub af „£>otel 40,500. K r o n e r , hvoraf den anden 9?orge", fom bar beffabiget noeret beb H<altvpaæt uddeltes i Kristajama.

E f t c Branden Bergen.

Sranben øg mere enbnu beb Sanb, Be* 1

ebc

^

b

e i

z

e t

e t

b e t

e

e

r

r

1

e

r

{

I m T !

i f t t f l t t i Q

H

I

e

0

U

s

1

m

l f

e

;

:

l

m

m

r

e

n

b

e

m b

c r

m

t

&

l

M

1

DCn

e e b

f

a b

T T J

m

d

g

c

n

U Q r

@ f t j I b

b

c

h

0 f l

m

n

b e r

m a

n

r

c

D Q r

n

r

e

b e I

n b c

m g

tt

v

e n

B r a

b I t b t e

T

8

f

b

r

c

a a

m

a

n

a r

b e r

!

a

n

m

<

m

m

f

h

U

a

h

t

m

a

f r f

e

r o

c n

e

o q

t

b e r

;

n

b

1

1

S

T

m

n

t c

e

n

h

0

T

I

0

n

P

!f

b

a

1

6 e

t

x

t c

a

e t

U

iffe

e

r

tx

n

t

e

a t

m

u r

i

n

e

f

æ

t c

u

b

t

e

o

1

m

n

bæBnet ubetuffenbe meb — en H ^pun tatte fun Dtusftff og forftob m Sranff, ©prog, man iffe" forftaor fgj gobt t Sergen. Urnen bar tung. ^ fenen funbe iffe rtgtig fomme fre; Ser bar faa mange SKenneffer pm ben. ,£un gab Urnen tit en I)jæf£ ung 30?anb. § u n geftifulerebe pa« 5 jtjl og $ranff, og ben unge Wlanb for ingenting og fagbe ^ a og Bleb Q \taaznbt og tnBte (Sjerinben af (Sbne. tre fanbt førft jammen igen beb 31 funbgøretfer. Og ben rusftffe Same c af ©tcebe, tr)i i Urnen gabbe ljun I af ftn ©øfter, Bbem r)un f)abbe 1 Brærtbe i ^ 1 3 3 0 .

Sften ben uncre i bar forfærbet, f | t % n f}abbe fom rn Sogter af benne Særbigenftanb om \ ten ftilTet Urnm unber fin Seng.

Seo; fbnes, bet er gobt, at man i 1 tunge £ i b e r , i en faa førgefig Opfe: fom Sranben i Sergen, fetter iffe g mer be morfomme Scener; tfji om man fmifer af bern, ibet man fjører og fortauer bern bibere, faa er bette @ bog fun bet milbe .«otiffter for førgmo ^anfer. Sab os mtsunbe Sergenf for bette morfomme .fthlfters Sfrjfb, be tjar for alte %xnc\ og alte Hftenneffe al Opfebetfe. %ft ljote bere§ San! f}abbe bæret et anbet enb betle fmtli muntre, faa bitbe be i benne frbgte Sranbnat iffe ^abe r)aft een, men Si breber af bøbe, og næppe bitbe ben ub tige Sfæfm§mefter bære Bteben føbt r tBIanbt bern, ober fjbts ^øbfetsftunb faa en ftor SergensBranb lufte: § Berg.

Branden fra et typografstandpunkt.

\ rV-

Kaigate

-

eller

H r . <T. E . M o w i n c k e l har her i

les de P r i v a t e , v i l l ø n n e sig f o r

Bladet leveret et u d f ø r l i g I n d l æ g

Kommunen

t i l B'ordel for,

for

fra

at

Vaagsbunden

Strandlinjen

t i l Muren ikke

bor anvendes t i l K a i ,

men

B lo kimse for Engroshand-len, Stråndsiden,

som

Repræsentant.

Byens fælles Interesser at re-

gulere

T r a f i k e n paa

tål

Del

—

Maade end h i d t i l .

i udrettet efter gammelt 'bergensk Mjønster paa

med

den

indre

af Strand si den paa en ander.

Bergens o r d f ø r e r rektor G e e l - sit

N a a r det g j æ l d e r d e t t e Formåa!,

'hør

Byens

muyden

besluttendo

Miænd ha M o d t i l at se bort f r a d-*:

tingsarbeidet.

("for

saare F ø l e l s e r , som n a t u r l i g man

Ordføreren

al I m p o r t og E k s p o r t t r a f i k .

i l i - . M o w i n c k e l bar vist

en

Dygtighed

baade

som Ska ber af sin egeri B e d r i f t , som Leder ai' foreningen og som

saa

og massivt, benytte Anledningen

t i l mod f u l d E r s t a t n i n g at skabe

at

de Traifikfonhold

i

den

Vaag, som de selv

tillægge.s megen Vegt.

Byens T r i v s e l og U d v i k l i n g bedst.

tillige

som

betydelig interesse-

Det

enkelte

tror

Firmas

b r æ n d t e Strøg- a l Ret t i l ait udtale

med som K r o n e m y n t , h v o r t i l der

sig.

tåges tilbørlig Hensyn.

Henseende

V i ser, at der allerede imorgeu

en M a u d i hans A l d e r at so sig

skal afholdes et M ø d e i Bergens

stillet overfor

Handelsforening

t i l Diskussion

tvinges t i l at o m l æ g g e og onvbe-

" • i i df F o r h o l d , som Branden har

regne • vigtige Sider af sin stort'

skant.

Bedrift.

Dette

gjadder ham og

Dette

t ø r maaske

væte

n y t t i g i mango Henseender; men

hans F i r m a ; og det g j æ l d e r flere

hvad

med ham, som rammes paa lignen-

Vaagen indibilder v i os at t r o , at

de Maade.

en Diskussion i

Hr.

angaar

Kaispørsinaalet i Handelsforenin-

M o w i n c k e l synes dog u n -

gen n u v i l v æ r e t e m m e l i g spildt

der P a a v i r k n i n g af de l e t f o r k l a r -

M ø i e . D e r t i l er S p ø r s m a a > t s tek-

l i g e Folelser,

niske og ø k o n o m i s k e Sider

som foran er iien-

pegt paa, at overse et Hovedpunkt:

afgjorende

D e r fhides i n -

endnu

a l t f o r l i d et ud redet. ' Hr.

J . E . M o w i n c k e l appelle-

gen inden denne K o m m u n e , som

rer i sit I n d l æ g

sit

intime

hverken v i l eller

Kjendskab t i l T r a f i k f o r h

Idene '

sig

kan

private V æ r d i e r .

tilegn?

Der or i n -

til

Bergens V a a g og t i l andras Ubo

gen, som v i l eller k a n b e r ø v e nø-

kjendtskab med disse.

gen hans Eiendom t i l bedste f o r

dog vide. at der fin des an ire By-

det O f f e n t l i g e

er i Verden og endog i Norge,

uden

paaviselig

N ø d v e n d i g h e d og uden

fuld

Er-

endom

Disse

F a k t u m ane, at der findes andre

Tab v i l b l i b e d ø m t ved S k j ø n og

Former for Forretning^dygtighed

Overskjøn

end dem, som har g j o r t g j æ l d e n

Driftsvilkaar. og

tvilsomme

s p ø r s m a a l v i l kunne

Rets-

p r ø v e s ved

B y r e t og Rigets Hoiesteret. gen anden og bedre

N-9-

Med

fuld

Anerkjend^lse

Vegne, i n d s k r æ n k e r v i os t i l disse

v i l ruineres ved K a i paa

Strand-

Bemerkninger

siden, k a n derfor l i g e t i l

afvises.

føielse af, at v i har Kjendskab t i

Den

horer

intetsteds

hjemme.

med en k o r t T i l 1

andre B y e r , endog her i Norge

S p ø r s m a a l e t b l i r alene, o m det \

h v o r de samme

F o r h o l d t i l de E r s t a t n i n g e r ,

v æ r e t under Diskussion og er Løst.

som

efter Lov og B i l l i g h e d maa beta-

Spørsmaal

G y r a n s m m a v i n d f o r h a l l a side» hindra en n y katastrofe

af

af E k s p r o p r i a t i o n truede Parter?

Firmaer

Å t e r en farlig eldsvida i Bergen.

de her i Bergen. hans d y g t i g e PartsinSlsfog paa d "

at

—

1

Retsbeskyt-

Tankegang,

D e r k a n dog ikfke siges noget flere og flere k r a v , som k r æ v e r bestemt om dette f o r h o l d ; meget, sin avgjørelse, jo mere m a n fordyper sig i emnet. M e d hensyn t i l kan æ n d r e eig inden saken» beden nye etkspropriationslov som handling.

detEe enk '

telse k a n vort Samfund i k k e give.

Den

Overfor spørsrnaalet regulering j uttalte o r d f ø r e r e n at man nu paa \ n æ r s a g t alle hold bøier sig for I ri.avgjørelse at der maa konkurranse t i l . F o r e l ø b i g foregaar maalinger og adskillig forberedende arbeide; man maa ha nøiagtige tegninger av b r a n d s t r ø k e t og tilliggende egne med opgaver

som arbeider uden Skuder osr H o per, og han

og

saaledee at flere og

H a n maa

statning for lians Tab i G r u n d ei-

b ø r af

t i l midler-1

over beliggenheten i t e r r æ n g e t , av maa i st a adb ringes, k a n derom I l kloak-, vand-, gas-, elektriske- og tet siges paa dette tidspunkt. D e r arbeides i departementet (paa uttelefonledninger.

Der v i l b l i nedsat en k o m i t é , formingen t i l utkast og en burefor at som faar at utarbeide grundlaget auchef er reist t i l Rer<> for den forestaaende k o n k u r r a n - ^etfo sig i n d i de lokale f o r h o l d ; se. Dette er i sig selv et vidtløf- der er nemlig no gen punkter, fig arbeide som f o r u t s æ t t e s at v i l - hvorom der f o r e l ø b i g hersker le tilveiebringe en fylde av oplys- uoverensstemmelser mellem deog Bergene komninger og at sikitsere k o n k u r r a n - partementet mune; det v i l forhaapentlig l y k sens k r a v og ottnrfang. Herunder indgaar i k k e bare r e g u l e r i n g av kes at. komme t i l fuld k l a r h e t og selve de brandlidte kvartaler, men enighet. Utkastet v i l f o r m e n t l i g ogsaa mangeartede spørsmaal'«birr ' W f l S s e r f * paa a"t kommunen ekst r æ r f r e m i forbindelse dermed, proprierer det hele b r a n d s t r ø k trafiikaareernes net, stigniugsfor- efter takst, og atter ««eriger efter hold, den gamle tanike om tunnel principer som i det v æ s e n t l i g e er mellem J æ g t e v i k e n og Vaagen, overensstemmende med g j æ l d e n havneforhold, havnesporet m . m . de lov og praksis, hvorefter bort det hele er saken ingenlunde saa gerne har ikike alene ret, men og-, enkel og l i k e t i l , som fra enkelte saa en p l i g t t i l at bygge op igjen hold f r e m h æ v e t .

D e r reiser sig de b r æ n d t e bygninger.

kun

mes, at det kau falde haa.rdt for M u l i g h e d at

villig,

flere forretninger nu n æ r m e r sig

Interesser

spiller i denne

den

sig

gagner

ret G r u n d - og Strandeier i det af Det maa ogsaa f u l d t i n d r o m -

fore-

indre

Bergens B y s t y r e , at hans Ord bør H a u hur

paa

F i r m a e r : Ispørsel at arbeidet med det midde bor, for art sige Sagen g r o v t og lertidige og det nye Bergen er i fuld g j æ n g e .

Barakkerne reiser

private

Medlem

uttalte

stor-

beherske de brandlidte

Handels-

maal med hensyn

er nu kommet tilbake t i d i g indretning.

t i l K r i s t i a n i a for at overta

I Hoper f o r S j ø t r a n s p o r t i Skude;-

fremragende

V lo

har

Inattstid under natte»' ' Omkriwc sipsoktes Bergen ånyo till idrdage av en farlig eldsvåda, som dess b å t t r e begrånsades i t i d . Elden utbrot i ett lipplag av tunnor, tillhorigt en ttinnbindare Arnfinsen ute vid Sfcrandgatan på * Nordnås. I.agerbyggnaden, som var av t r å , hig omgiven av flera små 'tråhus, o f i ; brandplatsenerbjodisjålV;L verket stora fonitsåttnincrar fof 11

; hr»rtHr»n. - Tflt r? lyeka var vinden s.ydlig, så att lågorna slogo ut over vattnet.

Når brandkåren • anlånde hadc hela/ tunnlagret ano:ripits av elden och det vu r ett iormligt eldhav som rasade t:"d emofc stranden. I>e't starka ljugfiken"t syn I es tåhgfc utover staden, och' man sk^ndatie S I R overallt att gora eig berodd på det vareta. Ute på Nor ri r;as ilyti.ade man t. o. m. at sina moblér på gåtan.

Emoilertid lyekades brandkåren i:)OU3 on halvtimme bli herre ov-er elden oel) begrånsa den t i l l sjålva lagerhuset, som nu ar on enda asklicig.

Man beraknar att. skadorna uppgå (ill 30- a 40,000 kr. Omkring 2,000 tom1

Lnte k a n t

„Hvad gjør man i Bergen naar det regner?" — „Man far det regne."

Jeg mindtes dette ordspil naar jeg kom tiJ,,,Bergen like efter branden og saa hvor resignert folket var derborte. Allerede mandag morgen mens det endnu brændte i flere tomter begyndte man at skyte ned resterne av de brændte gaarde og gaa igang med rydningsarbeide, hvor dette lot sig gjøre.

Men usedvanlig travlhet hersket selvfølgelig i byen. Det gjaldt især for forretningsfolkene at skaffe sig nye lokaler og nye varer paa lagrene. Og trangen til husrum bevirket naturligvis at eiendomspriserne gik op i svimlende høide. Det like før branden saa aktuelle spørsmaal: dampskibsaktiernes kurs, var saagodtsom forstummet. Nu gjaldt det for hr. Job at faa eiendomme paa nåanden. Og avslutning av kjøpekon- i trakter gik forbausende fort. De som | var tilfældig i byen og indlosjert paa hotellerne^ fik især en føling av dette.

Der var jo ikke mange hoteller igjen, naar branden var over, men flere av disse, deriblandt «Boulevard" og „Augustin", hadde paa ganske kort tid skiftet eier. Og formentlig faar .kommunen det i første række travlt med at skaffe j de tilreisende hus.

Av dem er der nemlig mange i disse dage. F. eks. i vort fag. De store I Kristianiafirmaer lnr leverirtg av bok' trykmateriel var gjerne repræsentert ! med 2—3 repræsentanter hver, og I jamen hadde de det travlt allesam! men. Det gjaldt jo for trykkenerne at komme igang igjen hurtigst mul i g ; især var det for aviserne nogetnær en livsbetingelse at komme ut regelmæssig. Alen det var jo ingen let sak naar man tar hensyn til at kravet baade paa læsestof og annonceplads pludselig steg enormt. Følgen blev at de gjenværende trykkerier heller ikke paa en tilfredsstillende maate kunde greie at faa alle aviser ut — og en av dem („Berg.

Tid.") maa derfor midlertidig trykkes i Kristiania. Med de kommunikationer vi nu har lar jo dette sig ogsaa gjøre, idet avisen trykkes her om aftenen og læses i Bergen om formiddagen, kl. 11.

For Bergens vedkommende vil branden bety en høist paakrævet regulering og for byens trykkerier vil den formentlig bety lyse, rummelige og godt ventilerte trykkerilokaler.

Og dette er hoist paakrævet. Der findes jo trykkerilokaler i byen som forlængst burde været kondemnert.

Forhaapentlig vil saa de nye trykkerier ha en gagnlig indflydelse paa de gjenværende. Raad og veiledning git av fabriktiisynet vil antagelig etterkommes i størst mulig utstrækning Og saa tør vi „typcr" trods ødelæggelsen av værdier — naar byen paany er opbygget komme til at si: det er aldrig saa galt at det ikke er godt for noget.

Arbeidsledigheten inden vort fag blir neppe saa stor som vi fra først av antok at den vilde bli. Det skorter jo ikke paa arbeide, idet jo store oplag av skolebøker og merkantile tryksaker m. m. gik op i røk. Men det var husrum og især hokirykmateriel som mangler. Men det et, forbausende hvad dMierrer agenter kunde garantere av saadant paa ganske kort leveringstid — trods de vanskeligheter krigen medfører. Bare de nu ikke har lovet nictc end de kan holde!

Hvorom alting er: man reiste ikke egentlig fra Bergen im<uoget synderlig trist indtryk. ^ - . ^ Kristiania, 25* januar 1016.

forslag HI regulering av

v So

det brændte strøk.

H r . redaktør!

T i l l a t m i g at fremkomme med f ø l g e n d e forslag t i l r e g u l e r i n g av det b r æ n d t e s t r ø k : S t r ø k e t mellem Ø » t r e M u r a l m e n d i n g , Vaaen, S m ø r e a l r n e n n i n gen, Fortomen og K a l m a r g j e r d e t u t l æ g g e s t i l park og i k k e t i l husbebyggeL&e. gjerdet utlaaggee t i l park og ikke t i l hushebyggelise.

Det viser sig nemlig, at der maa bredere almendinger t i l end T o r v aknendingen for at hindre at en ild unoV'- Bterasftrftit veir spreder sig t i l andre k v a r t a l e r og bydele Det strøk som ligger nord ix, Muralmendingen med *ine mang^ smaahus av t r æ er nemlig saa b r a n d f a r l i g , at der maa g j ø r e s alt m n l i g for at hindre en lignende katastrofe som den der fandt sted natten mellem 15. og 16. januar og for opnaaelfce herav mener j e g ' at en meget bred park vilde v æ r e det bedste.

Strøket mellem S m ø r a l m e u d i n g og T o r v e t samt Engen reguleres paa bedste maate. med brede gater og kaigate langs Vaagen tiil M u rebrvgngen. Ærbødigst

1

B e r g e n

og

B e r g e n s e r n e .

O m Bergen og Bergenserne I Sten, rin Gaardeme eir upfort .af bringer et tysk B l a d i A n l e d n i n g I T r æ , —'- men hver Bjelke, hver af Branden en kengere meget symdlisse gamle S t u e r det røerede patisk skrevet A r t i k e l .

I gamle T ø m m e r , de lange remD e n dybeste Deltagelse, heb r a n d t m ø r k e Gange, G a l l e r i e n e der det, v æ k k e r overalt den f r y g med sine sortbrune Balustrader, telige S k j æ b n e , som har rammet de sohaktlignende Gaarde med siBergen, denne Norges smukkene gaunlie krogede S n i r k l e r — sit ste B y , hvis karakteristiske P r æ g eget Sporog. H v e r a f disse Gaarog kunstneriske og historiske de danner et helt lidet K v a r t a l Ynde o v e r t r æ f f e r alle Landets f o r sig med Gader og Smug, ovrige Byer, og hvis vakre BeGaardspladser o g smaa H a v e r , og liggenhed kan maa le sig baade overalt lugter det a f T ø r f i s k . De Aalesunds hjælpekomité med Salzburg og I n s t e r b u r g . F r a hanseatiske Gaarde paa TyakeNaturens Side er dette Sted paa bryggen er vel forsaavidt kjendt sender nær 3000 kroner Jorden b l i t r i g e l i g udstyret. B y af hver Beisende, som har hat A n F r a h j æ l p e k o m i t e e n i Aaleeunc en er helt omringet af en K r a n s l e d n i n g t i l at bese den saakaldte Ar dor oversendt k r . 29,325 med af krarftfuldie Fjelde, som beFinnegaard med det hanseatiske følgende skrivelse t i l Bergens skytter den mod Nabodistrikterne Museum, men hvad de allerfleste magitstrat og formandeikap: og lader b l æ s e i n d over den den i k k e kjender t i l , er, at det gamle Undertegnede, eom under 17. milde, fmgtige Sjøbrds, som l a r j a n . av magistrat og formandskap Bergen har en R i g d o m a f denbli ned-sat som formandskapsTræirne vokse sig store og sterke, slags maleriske B y g n i n g e r og i ^ ^ ' e d n i n g a r v d e n store og o m Sommeren v æ k k e r t i l l i v e Smug. Og dog l i g g e r k u n i nogle u l y k k e , som rammet. Eders by, det. yppigste B l o m s t e r f l o r ; men faa S k r i d t s A f s t a n d f r a T o r v e t , har b er ved den æ r e at oversende f r c m f o r a l t har N a t u r e n her dan omend nokk a godt skjult, H o l D e m i oheok gjennem Bergene net h i n fiskeformede H a l v ø , der l æ n d e r g a d e n , engang i T i d e n et p r i v a t b a n k k r . 29,325 som efter stikker u d mod Havet og derved f i n t B y k v a r t e r , nru k u n et smaabeslutning stilles t i l Bergens madanner en y p p e r l i g Dobbelthavn, borgerldg K v a r t e r , men trod^ a l t g i s t r å te og formandftfkaps disposition t i l fordel f o r de brandlidte. der beskyttes mod JLavstoranene i Besiddelse a f en saa kostbar o g eiendommelig B y r o m a n t i k , som P. J u l . Haus/vig.

O l a f Borgen.; a f den f onanliggende 0 A s k ø e n . m a n intetsteds i Verden ellers v.'

A n t o n Alvestad.

Paa denne H a l v ø er det gamle kan fdnde Mage t i l . Gaar man Bergen b l i t o p f ø r t . Dets R y g r a d fra Byens I n d r e t i l dens U d k a n er Strandgaden. — hvor den f r y g ter, da fimder m a n f o r n e m t bort1 Strandgaten er rydningsarbeidex telige Brand opstod — denne det gjemt gamle, smukke, beliagelige langt fremskredet. Paa strækningen gamle Bergens Hovedgade, en Bor^erthjem, V i d n e s b y r d om en fra Muren til Smørsalmending er ikke prægtig, humiørf^dt livlig solid B o r g e r k u l t u r , som s æ r l i g alene gaten, men ogsaa fortaugem Gade nled gamle B y g n i n g e r og udvikledes i det 18de Aarhundireklar bg om etpar dager vil man likehulveislignende U d s y n mod Havde o g hadde faat sine H o v e d t r æ k ledes være færdig med hele stræk* nen og dens brogede L i v . Paa f r a D a n m a r k . Det, som s æ r p r æ ningen fra Smørsalmending til Torvet. <leu mndsatte Side a f H a v n e n , ger diss eBygniinger er, at de er Samtidig med rydningen er der ogsaa hvor Handelsskibene seiler i n d , bygget af T r æ , og blandt disse er har Landets K o n g e r hat sit H o paa etpar steder i Strandgaten foretat maaske Damsgaard den oimukkevedtilholdssfced og Op rettet sin , nogen mindre gateutbeuringer. Der ste, — den Gaard har v æ r e t i FaB o r g . og der slog ogsaa Hanseer videre ryddet op saavel over m i l j e n Jan sons Besiddelse helt Smørsalmending som i Fortunen og aterne sig t i l , da de gjorde Bersiden det 13de A a m u n d r e d e . gen t i l sit C e n t r u m f o r N o r d ogsaa disse gater vil bli aapnet fot Byen har for lang T i d siden landshandelen.

Der o p f ø r t e de færdsel saasnart man har faat brandfra H a v n e n a f udvidet sig -<ydover sit eget af M u r e beskyttede K v a r tomterne indgjerdet. Det samme blii over Landet. Bindeleddet melter, hyggede sin <*:>en K i r k e og tilfældet med Melkeveien, naar man l e m det æ l d r e og det nyere Berforte sit eget Lav som et F o l k i kommer saa langt. Gasverket er paa gen danner de store aabne Pladse Folket, en B y i B y e n , med mange det nærmeste fcerdig med avslængTorvet og T o r v a l m e n d i n g , som ning av { ^ t é f e t a f f t r ø i brandstroket. forskjellige Slags baade t i i l a d t og steder umiddelbart t i Havnen, ikke t i i l a d t U n d e r h o l d n i n g De Der har v^y £j sysseJsat en ekstra arByens H j e r t e , hvor B ø r s e n er og gamle Hanseatengaarde paa T y beidsstyrke med dette arbeide. hvor det store Fiskemarked afsjkebryggen er, i det mindste f o r Der foregaar nu ogsaa forskjellig holdes. H e r kan man faa et r i g t endel, b l i t bibeholdt. — H e r ta. gravning og ettersøkning paa en hel ler, — man kan i k k e sige hver I I n d t r y k baade a f Havets os a f i del av brandtomterne, idet eierne av endel av disse søker at finde frem hvad der kan være værd at faa berrøummn fra K u t e r n e . get. Fra kiældcrne under KroeneDer har været pegt paa, at ; liens eiendom er der bortkjørt en he!

Gru^masserne tra Brandtomterne j del vin som fandtes ub§^wdiget. burde anvende» til Udfylduing i Kjælderne viser sig der helt at ha Lille l.unaeeaardsvanH. Det tor motslaat ildens paavirkning, men saa imidlertid være et Spøramaal, om er ogsaa flere av hvælvene av meget gammel dato og derved ogsaa av ikke Mnrstenen fra de af brændte det solide slags.

Bygninger i stor Udstrækning kan Med fremgravningen av pengeanvendes t i l Gjenopførelsen af de i skapene er man paa det nærmeste nye Bygninger. Under de nuværende færdig. Det er neppe stort mere end hoie Murstenspriaer taler mesiet for, en halvpart av skapene som helt eller at dette vilde være lønsomt, især delvis har greiet sig fra branden, I hviR Stetienes Afpudsning kunde forede øvrige er indholdet mere eller ;

Efter branden?

Rydningsarbesdef.

1

!

!

mindre forkullet og tildels helt ødelagt. Sikkerhetshvælvene har heller ikke i alle tilfælde vist sig at være saa ganske sikre som forutsetningen

Menneskenes H i s t o r i e Og Byen har s t r a k t sine A r m e n n d t den maleriske I n d s j ø , som Havet har efterladt, Husene er skudt op langs Fjeldsiden og har tirængt videre op gjennem Dalen. D e n smale S t r æ k r n i n g m e l l o m S j ø og F j e l d er det, som u d g j ø r den egentlige nyere B y h a l v d e l . o g her er det Branden har raset v æ r s t .

T i l t r o d s f o r gammel i sit A n l æ g er B y g n i n g e r n e i denne B y d e l for S t ø r s t e d e l e n helt moderne.

Nat u r l i g v i s mangler det heller ikke her paa Træfouse, paa trange halvm ø r k e S m u g — men f o r det meste er T r æ h u s e n e b l i t erstattet a f høde, moderne Beboelses- øg K o n t o r b y g n i n g e r , som viser en uvenldg Bygningsskolestil. Ja, det u f o r l i g n e l i g e henrive nde gamle Bergen h a r i den nyere T i d an t a t et l i d e t tiltalende moderne A n t r æ k o g f o r s t i det sidste T i a a r er den rette O p f a t n i n g af den forgangne T i d s Sjtønhed og Goder atter begyndt at gjore sig gjældende. M u l i g e n s v i l den a f den f r y g telige K a t a s t r o f e r ø d e l a g t e B y d e l atter fremstaa i en smukkere Skikkelse end før.

gaa ad mekanisk Vei gjenuem dertil eguede Maskiner.

er nu Dagens Løsen.

Nærværende Indsender er ikke Bergenser; men da jeg er ganske vel kjendt i Bergen, kau gsaa en Fremmeds Opfatning ha nogen Interesse.

Hvad Reguleringen aneaar, v i l jeg paapoge en Ting, som straks maatte slaa en Fremmed: Mellem P j o r d g a d e n — Strandg a d e n — o g de h ø i e r e l i g gende Dele eksisterer praktisk t a l t ingen Færds e l s v e i udenfor Torvet.

Man hadde — ^or at ta det afbrændte Strøg — Smorsa'mendiuaen og Østre Muralmendiug Men in»en af dem var praktisk talt brugbare til Kjorsei.

For den, som ikke er sagkyndig, ser det ogsaa ud, som om Hoideforholdene her maa umuliggjøre praktiske Kjøreveie, hvis man ikke vil forlade det gamle System at Forbindelsesgaderne ligger i omtrent ret Vinkel t i l Strandgaden.

Men lægder man dem paa skråa, staar Sagen ganske anderledes. Og Kvartaler med skråa Vinkel er der jo ~ n y g tor sig intet i Veien for, ligesom det ikke er ukjendt i Bergen.

M e n omend meget gammelt er sunket i Grus, saa har dog det nordiske Vestlands D r o n n i n g a l ligevel bevar et sin u f o r g j æ n g e l i g e Y n d e , Naturens T r y l k i r i og det bergenske Borgerskabs L i v s k r a f t .

Det heder, at Bergenseren er i n Hvad særlig Nybygningen angaar, gen N o r d m a n d . Bergenseren et maa denne vistnok først og fremst en Race f o r sig. H e r har fundet anlægges med Nutidens Krav for megen Samaneniblanding af Blod Øie. Men det vilde; samtidig være Sted, af H o l l æ n d e r e , a f Dansker en stor Syud, om man ikke i den og iikke miindst a f Tyskere. OverGrad, hvor dette lar sig gjøre forraskende mange gamle bergenske loger at bevare det gamle P r æ g .

P a t r i c i e r s l æ g t e r b æ r e r tyske NavBergens Bebyggelse har nemlig sit ne; sfaar man b l a n d t Gravsterene Særpræg, og det vilde være et stort paa ]\ljariakirkeigaai*den skulde kulturhistorisk Tab, om dette ikke, man t r o sig hensat t i l Liibeck elsaavidt gjørlig blev bibeholdt. ler Wisimar, og f ø r s t i S l u t t e n at ' Netop Bergen har i saa Eensedet 18de Aarhundrede bar det onde e-t Eksempel at paa vise, som, norske S p r o g k l a r e t a t f o r t r æ m g e om der end kanske kan gjøres Inddet tyske. Saaledes er ogsaa det vendinger mod Udførelsen i Enkelt bergenske Borgerskab b l i t noget hederne, dog i sin Grundtauke forf o r sig selv. Det er Norges tjener Tilslutning.

Jeg sigter t i l KunstneTfolk.

Bergenserne elsker M u s i k , BlomsteT, Solskin — Babyggelsen af den indre Del af og engang i b l a n d t et g o d t M Å & J ~ Tyskebryggen, hvor netop det gamle t i d . H o 1 ib e r g , hvis Statue staar Præg er sog: bevaret, med Tiilemppaa T o r v e t o g b e b æ n k s o m t ser paa ! ning efter Tidens Fordringer.

L i v e t der, var Bergenser, G r i e g Ber v i l Bercens Arkitekter nu var Bergenser, Bj-ørnson og I b kunne ha en smuk Oppave.

Og sen har t i l b r a g t en A a r r æ k k e der; jeg trok ikke, at Stof mangler.

Vi f r a Bergen har det norske Teater har en Riekke at Billeder fra det faat sjn Fornyelse, og Landets gamle Bergen (bl. a. Dreyers og diygtigste Skuespillere er kommet Lostings Billeder.) Og i Strøg, som herfra.

Bergenserne er livsglaer uberørt af Branden, har man ogde, m u n t r e , b e v æ g e l i g e og mosaa en rig Skat, naar det gjælder kante. D e ex ladet med L i v . Og Studier af Bergens ældre Arkitekde elsker sin B y over a k .

For ter Jeg vil eksempelvis nævne endel A a r t i e r siden truedes Bergen med Stagnatiou; man le ve de Strøgene omkring Korskirken og ud ganske behagelig i den srnjjLtkke. over Kong Oscars Gade. moi-somime gamle B y og det laa Og saa tilslut dett*: Man taler n æ r at lade sig forlede t i l at hennu allerede om en ensartet Bebygfalde t i l en anagelig T i l v æ r e l s a . gelse. Er det saa sikkert at dette M e n i rette T i d vaktes atter Byer ønskelig.

Hvad der giver Berens Livsaander t i l l i v e . Bergensgens Bebyggelse dens egen Charme, banen t i l f ø r t e den gamle Hansaer elter min Meninr snarere det, stad n y t B l o d o g der brod i n d som jeg kan kalde det individuelle over B y e n en Fornyelsens Opved Bebyggelsen. Karakteristisk for blornstringsperiode.

Da blev Bergen er vel netop det særlig — Bergen rammet a f den f r y g t e l i g e kanske lidt for lidet af Regler bundne U l y k k e , den v æ r s t e a f alle Brand— L i v , og jeg tror ikke, det viido u l y k k e r , som L i s t e n over Byens være t i l Skade for Bergens UdseBrandikatastrofer k a n opvise. Men ende, ora dette iremdeles blev bibe'Hansastaden v i l liaesaajidt lade holdt ved Bebyggelsen. sig kue a f denne U l y k k e , som engang H a m b u r g — . D e t uforM. l i .V. gjaMigelige Bergen v i l atter paan y fremstaa af A s k e n efter disse Ulykkesdage.

Under disse F o r h o l d i n d t r æ -

V

a

a

g

e

n

.

Af

Oberst Sverre Bergh.

retninger ha, om de etablerer sig

der den sidste voldsomme B r a n d

med

og raserer den lange R æ k k e S j ø -

centrale Steder a f

boder aneldem T o r v e t og M u r e n .

for

N a t u r l i g reiser sig da K r a v paa

med

at denne D e l arf Stavnen f o r a l t i d

arf

b l i r f r i g j o r t t i l F o r d e l f-xr den al-

sine Pakbcder

Vaagen.

Havnen uden-

Og

Adgang

t i l mindre

i

vor

til

Telefon,

Tid

Benyttelse

Automobil

og

her Uiundgaaelig. te, at Byens

Skal .man ven-

naturlige Oplanu

k n y t t e r sig t i l Byen i øget Grad og skaffer B y e n , hvad den store Skare a f Borgere, der er k n y t t e t , tid dens H o v e d n æ r i n g s v e i e ,

har

Motorbaad spiller en noget s t ø r r e

Behov f o r t i l sit Underhold og

mindelige store T r a f i k o g S a m f æ r -

Distanee •melilem K o n t o r og Pak-

lette Samtrafiken med

sel med A n l æ g a f K a i , hvor de af-

boder ingen stor R o l l e . Jeg t r o r at

denen, da maa man gjore Forhol-

b r æ n d t e Boder stod.

de

s t ø r r e Indehavere

arf Boder

dene i alle Dele saa

Udenver bekvemme

D e t er Vaagen me "d sin hel-

stikkere, fovor der har v æ r e t Aab-

dige Beliggeiihed som H a v n , der

ning.er i R æ k k e n a f Boder; men

A t Bodernes Eiere paa sin S i -

har grk A n l e d n i n g t i l A n l æ g g e t ,

Udetiikkerne har v i r k e t t i l y d e r l i -

de søgier a t v æ r g e sig mod at be-

egen

arf

gere a t indsnevre Havnens B r e d -

røves

benyt-

E n e r g i , naar de vid t i l l æ g g e de-

tede S t r a n d l i n j e er k u n helt r i -

res H o p e r i Vaagen den alt over-

Man kan være sikker paa

m e l i g ; men naar der som A r g u -

veiende G r u n d t i l * t de har knn-

Erfterslægben a l d r i g v i l bebreid"

ment f o r Bibehold af det gamle

ruet

Byens n u v æ r e n d e Styre, om det

System med Boder

D e r i m o d k a n det nok h ren de, at

nru skaff er dens H a v n mer K a i -

disse garmde a f T r æ let

plads og udvidet

Bergen

og

som har

skabt

de o g derved v a n s k e l i g g j ø r e T r a -

Byen.

F r a en r i n g e l ^ g y n d e l s e blev

fiken.

'Samtidig har den stadig øge-

Bergen bygget op o m k r i n g Vaagen.

O m t r e n t udeLukkende gjen-

de Skare ad: Rutebaade paa Tfd-

nem den 'har den staat i F o r b i n -

land og eget L a n d maattet

delse med TJdenverdenen o g med

fes Kaipflads o g k r æ v e t udvudede

det Opland,

Tra/fikaarer

fra

D e n stadig

voksende

h v o r f r a den henter

sine L i v s t f o r n ø d e n h e d e r .

M e d sin heldige Beliggenhed er i m i d l e r t i d i k k e Vaagen melig.

skaf-

o g tid H a v n e n .

Trafak er

t i l sine T i d e r bleven saa o v e r v e l -

rum-

dende, a t den mu k u n med V a n -

men

skelighed k a n f ormidiles. I m i d l e r -

T r a f i k k e n er ø g e t :

sin i A a r s r æ k k e r

fremholdes

at

og

Hoper,

de Forretninger,

undervurderer

for

stærkt

sin

Forretningsdygtighed

hævde

og

sig i Konkurranoen.

opførte

hed at maatte stanse sin V i r k s o m -

seende har havt Fordele fremrfor

derne og man

hed, hvds de mister sine

mange K o n k u r r e n t e r ;

saa omaa dette

betegnes

Boder mildest

talt som en Overdrivelse. ,

men om

der nru, naar de gamle Boder er væk, skal o p f ø r e s massive

Byg-

ninger a f M u r og Jern med solide

byder i k k e l æ n g e r e de B e t i n g e l -

til Sjøen,

t i l Havnen.

ser f o r gode H a v n e f o r h o l d som

føres direkte t i l og f r a L æ g t e r n e

formid-

B y e n b ø r kunne byde det Opland

har

Opland

som det er

maa f ø r e Varerne over K a i , meo

hoie

den samme F o r d e l v i l disse For-

M a g t b u d ; men Magtbudet synes

øget.

Forot

le T r a f i k e n med Byens har

man

tvet t i ! Anlærr af U d

til

saa TWP

v i g t i g at k n y t -

n.

hvorved Varerne kan

Fordele fremfor dem,

B e r g e n ooog

Branden.

r a n d e n .

Offentfligiheden — og ikke andnd'st de interesserte B a r t e r o^ Sagd"<rr<...... },ar forment-U-' et :

Ti«t••berettiget K r a y paa en Bedeg j ø r e l s e ' f m . . Jusiitskonturot' for, h v o r d a n det er -a at t i l o g bar -kiumrct giaffii t i ! , ar intet er reddet aff dette K o n i o r s store, v æ r d l f tilde •og u e r s t å t t e i ^ f e i),oCumeiit- o g iProt dkolsaml i n g . , %* Etøtef den Oipmi r k s ; „ ; j m t d . detI© F o r h o l d har v a k t baade i og udeftfior vor B y , turde ^ek-eventuielt v æ r e i JustitskontoiT-ts egen Interesse at levere en K e o e g j ø r e l se o v e r f o r Almenheden — f o r i k ke at tale o m de mange P a r t e r o g Ret&fuldma^gtiger, som ved det passerte voldes okonomsik Tab Og Ulemper, hvis R a ? k l æ v i d d é endnu eir 'Uoverskruelig.

H v o r d a n det end maaite forholde sig i ovennæivnte Henseen de, maa det i alle F a l d stemples som i n t e t m i n d r e end en Skandale, at man i n d l o g ^ r e r et o f f ent ldg K o n t o r , hvis « J u r i s d i k t i o n » storsekker sig f r a S-ørlanaet tål Trondhjems S t i f t , og hvis Arkiv-?

"Eksistens i n d e b æ r e r vitale I n t e r esser f o r saa mange Mennesker, oppe i en P r i v a t b y g n i n g s ø v e r s t e Etage o g uden at gardere det værdifulde «Ind.bo» med saameget som et « i l d s i k k e r t » Jernssab, F ø l g e r man Ansvarsrækken neit u d , havner mian maaske hos Komtriolimyn.dn giheden eller den bevilgende M y n d i g h e d .

D e t er vel o g bra, at Sta<tdb sparer. M e n var det ikke bedre' at spare paa f o r s k j e l l i g e andre, upraktiske Interessers K o n t o end paa K o n s e r v e r i n g af det p r a k t i ske L i v s kostbare V æ r d i e r .

H . E. N .

Havneomraadc

gen

en M u r h i n d r e r den f r i A d g a n g er

at

hfusruim, og at Eierne i saa H e n -

i n d s k r æ n k e t ved Bodene, der som

gen

holdene paa Havnen.

vuil staa overfar den N ø d v e n d i g -

retninger ved sin lette Adikomst

Tempoet i Udvikldn-

Trafikfor-

for den almindelige T r a f i k i Vaa

paa T i l f ø r s l e r oges; men Vaagen

t i d vokser stadig B y 3 n .

og

Boder har arfgivet et bilfligt Pak-

V e l er det saa, at disse For-

t i l A n l æ g arf K a i er

Havneforholdene

der haT sit T i l h o l d her muligens

Kravet

Adgangen

som m u l i g og da f ø r s t og ^fremst

—o— I « M o r g e n b i . » l æ s e s : D e t forst? jeg blev Jiiiødt med da j e ^ nogen Dage efter den forfæi-delige Bmnunnt kom t i l Bergen var: —• v; Jamen A viserne har jo o vor drevet gresselig da». — Neiman om j e g svntes, de hadde: f o r det som va>ret v æ r r e , naar da i k k e hele Byen skulde ha ligget i A s k e , , De gabende rygende Ruiner.

Oaderne i de b r æ n d t e S t r o g som bogstavelig var f y l d t m e l M u r ate-n og Grus, de skarpe uhygge lij^e D y n a m i t s k u d som stadig d r ø n n et over B y e n og M u r g a v lerr.o o m f o r m e l i g sank i K n æ og k n æ k k e t sammen naar M i n e n eksploderte; d e r t i l det m i l i t æ r e V a g t h o l d t æ t i t æ t r u n d t hele Blandarealet, og endelig en forrygende Storm med piskende Kuj-n —- alt gav on Uhyggesfø-lelse s n m u v i l k a a r l i g bragte Tanken hen paa de af K r i g e n herjede B y er ude i Europa.

Q

A t den s k r æ k k e l i g e N a t a l d r i g v i l gaa den n u v æ r e n d e beTgenske Generarion a f M i n d e er r i m e l i g n o k ; t h i efter Beskrivelsen maa det n æ r m e s t ha g i t I n d t r y k af, at Ragnar ok var sluppet løs. I Løbet af nogen T i m e r at se Ildett o m s p æ n d e K v a i t a l efter K v a r t a l : f o r m e l i g at maatte flygte fra H u s og H j e m med Ildsluerne i H æ l e ne paa sig og at gaa gjennem en G n i s t r e g n som det t æ t te ste Snef o k , det er vel noget a f det uhyggeligste som t æ n k e s k a n ; men det er ogsaa hvad Bergenserne oplevet N a t t e n t i l 16de Januar; og at E d e n idetheletat — med det Omf a n g , den hadde faat — kunde stanses — er vel n æ r m e s t et U t -

der

Fundamenter,

saa gaar alligeve!

istedenfor at gjenreise Bokan være sikker

paa at E f t e r s l æ g t e n v i l bebreid? det samme Styre om det skulde-. beslutte

atter paa dette Sted

at

s t æ n g e Byen ude f r a f r i og let Adgang t i l dens H a v n o g ikkf; benytte Anledningen t i l at lette

den F o r d e l tabt.

den A l l e v i l i n d r ø m m e at det

er

almindelige

Vaagen.

haardt for den enkelte at maatte sig f o r en Expropriations

Det var ganske eiendommelig at vandie gjennom Strandgaden fiia M u r e n t i T o r v e t ; alt hvad b r æ n d e kunde var f o r t æ r e t , ikke en T r æ b i d . fandtes igjen, bøiede J e r a b j æ l k e r , forvredne Gas- og V a n d r ø r hang l ø s t ud f m M u r v æ r k e t , Pengeskaber stod og vippet paa Grushaugene; deq enestf Biutik som kunde identificere3 var Wallendahls; der laa Jernlodder, K o m f y r e r , Ovnø, V æ g t e r , Ziukbaljer i et eneste Kaos. H e r og der sendte B r a n d v æ s e n e t s k r a f t i g e Slange en S t r ø m af Vand ned i Undergrunden og det syde; og kogte og stod en sur t y k R-øg op af K j æ l d e r n e .

1

A t Byens B e f o l k n i n g bare tre Dage efter U l y k k e n kunde gaa saa r o l i g og energisk t i l sine G j ø r e m a a l som de gjorde — var mere end b e u n d r i n g s v æ r d i g : del var som U l y k k e n bare hadde g i t dem pye K r æ f t e r t i l at ta fat 02 bygge op, o g som om de vilde v i se Uden v ordenen, at der var baade Evne, M o d og K r a f t tdJ at begyude paa N y t .

Med Branden v i l det gamle historiske P r æ g som laa over Bergen i S t r ø g e t Muren~—Torvet f o r altid v æ r e borte. Der tales om hel P l a n e r i n g a f S t r ø g e t . en P l a n e r i n g som vel selvsaat maa ske terresseformig.

E n Sjøgade langs Vaagen var. en given Sag. hvorimod M;eningerne var delte med Hensyn t i l om der skulde byggf? K a i eller om der skulde gives Plads t i l Lagerhuse helt ud til Sjø on. A l t dott? var T i n g som l o d t i l at ha været d.skrutert under en Reguleringsplan som allerede f o r l æ n g e r e T i d sider, var udarbeidet f o r det nu n e d brændte Strøg. :

Og i m i d l e r t i d staar S t r ø g e l M u r e n — N o r d n æ s igjen som et Vidne om hvordan Bergen aaa ud før den store Bdebrand i Aaret 1916. i. p.

a

H a v n e t r a f i k .'

. i

QAr<

F t p t i t a

Berges e i r

«f D e t

Skabdne af bergensk Fabrikat har besUaet Ildprøven med Held.

I m k

n y e

B e r g e n .

Tonnageaafgiften til Byens Nyregulering?

Privat t i l Bergens

Under Branden har det vist sig, at de ildfaste Skabe af indenbys Fabrikat har været de udenhvs og ucienhndske gjennemgaaende overlegen.

Y

sdji fs Fiendom. Det er af nyeste K o n s t r u k t i o n o g er ogsaa e ø a f H a a n d v æ r k e r f o r e n i n g e n s Gevinster. Det blev iicHoddet i V i n ter.

Ind holdet Var f u l d s t æ n d i g Alle de Skabe,. som t i l D a t o uskadt her ogsaa. e r aahnci og det or de fleste ~ • Destuden hovde v i *et Skab

Situatianen drattes i Handelsforeningen.

! (andeisf or eningen h >ldt igaar"tt-s sit forstc M ø d e elter Brande,i i F r i m u r e r l ø g c n s Lokaler.

— f o r f æ r d i g e t Sal Vorc to indenbyo rornianden Statsraad K o n o w Skabfobriker, S a m t t e l s e n s Sme" . h k c t Forsamlingen velkommen feforretuing o g IVngeskabfabrik <4 mindei >m den s ø r g e l i g e Brand 3g ti I . 1. a ps e n s S m e d e v æ j k . ^ e . l som l m de herjet Byens Centrum og Staalskabsfabrik, hor bestaaet -iden Foreningen sidst var samlet. Ildprøven med afgljort H e ' d . DetVed Biandmaiulskahets Dygtig- to kan bekTageligvjs ikke sigeshec! og Heltemodighed o g ved de om a l l e de udenbys o g ndenmilitære Afdelingers H j æ l p lykke- landske Fafr rikers Skabe.

Ved des det at b e g r æ n s e Ilden, o g de Aabningen af en stor D e l af disse store Gaver som er indkommet bt>r man n e m l i g m o d i den mindre ii'-r ogsaa bidraget til at mildne beWagefige OverrtfsVols^ a l so i 'h kli. u, j...;,a heldigvis ikke er j 7 T ^ ^ e T T T r - , m t .

A i flere '.i s a å stor og omfattende som fra Skatene var af en æ l d r e o g m n forst af antaget og heller ikke saa , dre modstandsdygtig .Konstrukt i on k murende For vort Næringsliv-, B 3tn ber imidlertid regnes med. fetan travde frygtet, om end selvVlstnok l i t r den Prove, som følgelig Sk iden VAr meget stor. Ska bene i 'det intense Vadd af Formanden gav deretter en Ud er b l e v d udsat for, v æ r e t haartl, kort Oversigt over de Foranstait- ligesOm adskillige Skabe har v æ nimrer, B<•>: var truffet e j e r Bran-1 ret fritstaaencle o g manglet Beden for at afhjæfpe N ø d o g f ) r skyttelse af ildfast H v æ l v . M e n igjen at bringe Byens Næringsliv» skai et ildfast Skab svare t i l Hentilt) sige til normale Former. sigten, da bor alle Eventualiteter I l \ : u l tier videre foreligger er ~- selv c r ^ v æ r s t e — kunne g j ø i den endelige Qjje.n pbysgning, hvad' res g j æ l d c n d e .

Ligeoverfor en i s*h følgelig øigsaa er den vnn- Sikkeriiedsloraostartniiig som et j s l ohojste O pga ve.

1 :et k ræv ei Pengeskab fordres en ab:o!itt Befoi d ' t i< rste eu >m:attende Rt*g -'-' tryggelse i ethvert B i indtilfækh lering af de b r æ n d t e S t r ø g , o g /or de V æ r d i e r , som er g i v c t Ska denne Regulering maa i alle H e n - bet i V o l d . seender f j ø r e s saa moderne, saa V i har lien vendt osi t i l de tc prafrtisk g fremsynt som mulig. o æ v n t e Skabfabrikanter for at faImidlertid \ i ! de Opgaver som n æ r m e r e Rede paa, hvorledes de Jjer foreligger k r æ v e store U d - res Fabrikata har skilt s i g fra sir gifter for Kommunen, og det maa T i l v æ r e l s e i 1 Uthavet.

'Jer ••!;s:>-i toges Hensyn t i l .

— U t l m x r k e t , svarede H r . He! l ; " t viser sig netop i disse T i ge?en, den ene af Indtlravernc a der, at Skotterne har en sterk TenSamuelscns Smedeforretniug o; dens t i l at stige og der er saale•Pengeskabfabrik-, uddannet Spcdes nylag an ty elet at der skal ai, ia!ist i Pengeskabsfabrikation k t æ \ c s en Tonnageakuft som l o r Ud landet.

Bergens Vedkommende i Til— Her kan De selv se! føyde vil uclgjøre ca. 4 Millioner Fabrikanieu aabncde Doren t i l el Kroner. af de ildprovede Skabe o g dro Taleren ansaa det lidet henefi Skuffe tid. T i l Bunden af Skui •synsfuldt, om Staten vikle paal<eggpe Bergen en snadan Skat under ophedede Maling Resten af Indde n u v æ r e n d e Forhold, som var holdet, en V^rselscddel.

Dei af den Besk ofl en lied at de fuldt ,ar ikke det Spor gulnet cn^am 1

KRISTIANIA I "LL

en

<C

Artikel

,Naar

aar

det

nye

efter et lost Oversl&g dreTd

cjg

J^M-^s „s3xfåAq [Bfljs uoSj^>g

m

0

en 3. t i l 4 Millioner, rX

den Tanke er saa

dens T e g n " k l a g : Nyreguleringen

at nyere Konstnikfion hos K o n s u l Joachim G r i e g i .^Bergenskes" gamle Bygning paa T o r v e t . Det indc-holdc en Masse værdifulde Papirer, kan D e t r o o g alt var selvfølgelig uskadt. M e n det stod i Hvrelv, saa at eiet Skabet greiede det hnr mkidrc at sige. Der var forresten adskillig Spaonding ved Aabningen af disse Skabene. O g eu sf Eierne var ikke f r i for at

Aftenblad.

dette Pclob hor gaa

o g ait den fører med sig v i l koste

nen

Kommunen

Gjenreisning.

saa

svære

reist, om ikko

Sufflmer,

t i l Byens

t i l Komma-

Nyregulering Det

er

og

mulig,

at

at der kræVes e x t r a o r d i n æ r e I n d - Forslag vil fremkomme herom. t æ g t e r , hvis ikke dens ?>kal blive for sterkt

Økonomi

trykket

et l æ n g e r e T i d s r o m .

Ved Siden af ø k o n o m i s k Stolte

lor

lirt Statens Side * b e h ø v e r Bergon

Under N å t i -

ogsaa

ex fra o r d i n æ r

Lovgivning.

y

dens H ø i k o n ^ u n k t u r e r

bl. a.

pai

For at opnaa

Skibsfartens Omraade er rigtignok

Skatte evne «i s æ r l i g god, men det bckjendt siger sig selv, at

den

bedst

i Lobet af faa

brændte

expropriere.

re .forandret.

r

Nedgangen

maa

som

hode

det

Areal for derefter

Aar vil f l o gunstige Forn >ld væ- at fordele Tomterne. komme.

muKgq

Regulering v i l K o m mon en

igjen

P e : m : For-

deling v i l uaturligTis volde mange

O g ved Siden af Forret- Og store

V inskclighedcr, da

der

1

;

!

;

ker, at alt er u s k a d t " . slog t i l .

Og

sna

Beslag paa

de Midler, j

Havnens

hoist

p a a k r æ v e d e saa

hnarclhændt ind

— H v a d tilnorcr den Skabdor, som er udstillet i Klostergaden ? gad en?

Forbedring o g I k l v i k l i n g

— D e n tilhorcr et Skab forsynet med en af os konstruere^ S p r æ n g e m e k n n i s m e , som v i i sin T i d demonstrerede for P o l i t i e t o g Pressen paa B r a n d v æ s e n e t s Ø v e l Vestomt. Der blev lagt en god Ladning D y n a m i t i Skabdorcu, Lunten tænclt o g det k n i k l c t los Tom et K a n o m k u d , men Sikringsn d r é t n i n s e n den stod sin Prove len. . -

j:e F o r h o k i er det k l i r i , at Bergene

ler 1

ledende

nye

meget store Summer.

k r æ v e ! Eicndrmsferhold.

i

de

For

gamle

it

letts

Under dis- Totntefordeliijgen er det derfor c'(

Myndigheder for T i len

lende Meningen, at don ;v s k i l bcstemtuc, at Biére

har sin Opinaoksomhcd henvendt af tie exproprierede Grunde ikk;* paa,

hvordan

man

ved

Statens skai kunne k r æ v e

H j æ l p kau skaffe sig de dige [ndtasgier. herbrn

er,

n ø d v e n - netop

Under D r o l t e l s é n

efter

hvad

vi

hører^

hvor ina

at faa tilbage.

dc

Tomter,

dette

viser

sig.

l^tedet

de

for

sig

eie'i

uhensigts-

v i l der

ved

et

O p m æ t k s o i t i l K c l e n ogsaa henvendt Flngs M.igeskifte blive n«lvist anpfrfi den

'— Deres Fabrik lader saaledes ti! at v æ r e bande ildens o g Ugjcrlingsmændenes Ovcrmand.

— A a --- hvad det forste angaar, saa. skal det blive endnxi! icdre. iJct bar Branden forleden æ r t os. De Skabe, v i nu tage: at paa, skat blive af en endnu ikrcre K o n s t n t k t i o n .

nve Tonnngeaigi.it, som

eitr blev fremsnt

Forslag

sidste

Man

Statsraad.

li t , at den Krone pr. fnk! et Par

med

en Sats af

i

Millioner

;

1 .1

Kroner pri

i Forhold

til den nye Regulering maa ansees

ud ! at voire lige

I >n vil incibringc i i l -

Maaned ¥or hele Bergen

om

gaai

dre lyvggetomter, som

værdifukl.

Man vd f o r s t å a , , a t det cr store

og

gens

\auskeiige K unniune

Opgaver, nu har

at

Berloic,"

Landet.

For

rn en : >a energisk o g fremsynt rti^A

alene k . r Bel;;bet

i or el

straks har grebet Tingene an, v.I

~ 3 c t J : )k lv!;!a^ it faa \o^rdige Rcsultater.

Efter v o r t Besog i Samueisens "abrik, henvendte v i os* t i l H r .

-arsen.

— De lia r j o adskillige i l d rodsende Skabe paa Deres Sam iiligbed, H r . Larsen?

— A a — t i l Dato bar j é g . a a b et '() af m i t eget Fabrikat mei r

— D e r i n d l ø b e r v el adskillige Bestillinger t i l . D e m nti efter det-, te heldige U d f a l d ?

^•jen.

O g de har alle scierrijgi estaaef Prov en ?

•— Flere end j e g kan over-t — - Indholdct har v æ r e t uskad: komme.

Jeg arbeider j o under dem alle. V æ r s a a g o d , v i l D ; knebne F o r h o l d o g med knapt •elv tage dem i Ø i e n s y n . He;' Mandskab. En g o d M a h d er vantaar en D e l . Dette ber, s o n s k t i i g ^ iaa. A L uau ku^tei' 7—S 'od i Bergens kommunale Pen Kroner Dagen har intet at sige, onsindretning i „ V c s t a " s Eien- naar ban bare er g o d . om, greiedc sig ogsaa pent. Det r— A g t e r D e at forandre. K o n og sig tilslut en Luftfart fra 4de' stniktionen a f de nve Skabe, De Itage i . I Kjældercn. O g , som Dé n u s^kal f o r f æ r d i g e ? er, Farten har ikke andet end \ A Ja. ekommet det vel.

— M e n den forrige Konstntk-

— O g dette er tilmed et Ska. j nt den æ l d r e Konsxruktion, f D I Bergens Borgere kan raade over. færdiget for 15 Aar siden.

O, .: > •: *,.... det var ikke indmuret, men sbc De forskjellige S p ø r g s m a a l vedf rit i (X" ertets ,-agf orer Bottelsen: r ø r e n d e Branden o g G j e n ø p b y g Kontor i K j ø b m a n d SchAings' slingen blev deretter underkastet Eiendom. I et voldsomt Ildhav j Diskussion, idet man først diskutsom De Ved. M e n Indhoklet va teret Forholdene som de arter sig fuldstændlg uskadt.

Skabet va i Øieblikket o g derefter Planerne forresten en af Gcvinsternc vsc f j r Fremtiden.

U cl lodn ingen KC1 i Bergen Der opstod et meget livligt H n a n d v æ r k s - og Jndustrjorenirr O g Indhokict var uskadt efOrdskifte, som vi imidlertid er af" Men del Skab, støm staa ' br at Skabet havde v æ r e t u i sjcaaret fra at referere. udstjiiet oppe i j O o s i b r g a i e r ? i nt rot den x.ddsomme Hede, — Det stod ogsaa irit og i« om der v a r ei iksc mindre I l d i n v . Det t l h o Sporg Direktor H . c i , om rer Den norske N itionalforenin^ ' >e har lyst Han var ihvertfald lor Tuberkulosen, som hovde s:: ocget vel fornu:et efter Aabninjen af Skabet. ud lagde

ning.-^strogcts Gjenreisning v i l o;- paa flere Mander maa gribe^ nok-

d'et

v

0

:

tion har jo vist sig at v æ r e sikker nok.

— D e t har den. M e n intet bliver g o d t nok, ved De.

i

— Saa har da ihvertfald Branden v æ r e t en Seiersgang for vor indenbys Jernskabsindustri.

— - Det kan ikke

benefites.

fianfros Skole tudtøaøe*.

Enkefru Hambro har tilskrevet Bergens Magistrat, at Skolen vi! blive

nedlagt

fra H o s t e n .

Ham bres Eiendom me

i

Fru

Musega-

de-i 5 o g 7 med samlet Areal 103b K v . m . c r solgt t i l Brandforsikriugs seiskabet „ S t o r e b r a n d ;

(<

i

Kristia-

nia fc-r Kjobesum 360,000 Kroner.

I Kjobesummen er indbefaltet den ntøværende Braiulassjrar.cjstiiU Kr. 110,000.

t

Naar

B a r a k k e b y g s i l n g e n .

Det udvider sig mere og men tiltrods viser sia uemlig stadig at der til for de Huse som blir omdannet Foiretningsbiuk, fremdeles el de Forretninger, som ikke har noget Sted de kan laa loitsætte sin Viiksomhed.

Nu er man begyndt paa en at Barakkerække pari Nordsiden Muren. Det er Kjobmaad Blaauw som bygger.

Ved Veitcn og Engen skai der ogsaa bygges en Del Barakker.

1 Veiten er allerede en omtrent lærdig. Veiten skal aapriea tor Trafik. i Strandgaden har num forudeu Nicolai M. Nielsens store Barakkekompleks ogsaa en Barakke under Bygning mvileni Muren og buiøis-

aapnes

gåterne

for

BnMaraklicr.

K a f é l i v e t Flere

færdselen,

I Strandgaten holder man nu i l u M k j j p til t i ill paa med a t . s æ t t e op stolper f o r , den elektriske belysning, som provisorisk skal anbringes der. 'Gasbelysning kan der selvfølgelig i k ke v æ r e tale om. Der v i l Langs fortaugene paa begge sider av gaten bli anbragt et rækverik med sprinkler. H e l t l u k k e t p&té&étk som paa Torvet og ved de øvrige dele av b r a n d s t r ø k e t v i l falde for kostbart, og man mener at kunne greie s i g med en m i d l e r t i d i g foranstaltning som den f o r a n n æ v n t e .

Som v i t i d l i g e r e har omtalt, er å e t

a

hm%kt.

Som tidligere anbefalet i v o r t B l a d , bar Kommunen besluttet aig t i l a-t gaa igang med B y g n i n g ^ Nodbarakker.

Barakkeru» bygges paa 3 forskjellige Steder, paa Meyermarken, paa N o r d n æ s og paa Aarstad volden. Det er Meningen at de skal være t i l brandlidte Husvilde. A f disse har der meldt sig 200, som 'ikke har Hus til Flyttetid. \ Der bygges 6 Barakker paa hvert Sted af en mindre Typo/o"g;

1

a

f

e

n

n < )

e t

meningen at faa Strandgaten aapg s t ø r r e . Tegningernet baade f o r k j ø r e n d e og gaaenudfert a f A r k i t e k t H a s * de i b e g y n d e l æ n av næste uke. ^ Starvhusgaten og Olav Kvrres-/ ^ Værelse 1 5 X 4 gate er n u aapnet f o r færdselen t i l ' ^ Sp^Icfakindhegningerne av brandtomter°$ " ne. Der er saaledes n u f r i passage " > ^ " " ° ' * r u n d t Parken. ' ^ °S Vaskerum, som er telles for 2 slige Leiligtheder.

almeuding.

Eudeiig er der flauer oppe om Barakkeby gn ag paa den nedie Del at Markeveieu og deu ovre.Del at

n

e

3

e

e

D

r

e

r

M

k

Muralmendingeu.

I tJkostrædet skal „Gu!a Tidend*

e

n

b

D

e

2

8

e r e

Y

bygge Burak paa Tomten bak „ Vestmauualitimen".

Ved By pai ken er nu det første Udsalg aapuet. Det var hr. Secher soin var den heldige, enkelte andre er begyudt at pakke ud. Meu i de tleste Kum holder mau endnu paa med lndieduiugeu og Maiingen, i Lubet at de kummeude tørste Dage vil mau dog ioiuaaoeniiig ha rukke* t i l at iaa aabnet de fleste Udsalg.

e

r

l

i

5

o

e n

1

ø

r

e

r

h

r

e

å

e t

t

l æ n

E n t r é

d

e

b

M i d l e r t i d i g plads f o r b r a n d l i d t e .

s

h

U

e

h

l

W

K j k 9

o

g

t

v

] f* K ^ T ^ ^ Z er der 4 slige Lealigheder. 1 de De bygninger som Nordenf jeldBarakker er der d e r t i l 0 ske dampskipsselskap kjøpte i r ^ Enlige.

D r æ g g e n og Slotsgaten, er nu tat p ^ver af disse Steder b l i r i m i d l e r t i d i g b r u k av brandlidte. fø l e d e s H u s r u m for 28 FaHusene var delvis under nedrivjlj r d e r t i l for 14 Enkeltn i n g , og det har forvoldt a d s k i l l i g personer. S æ t t e r man hver Fabesvær og bekostning at faa dem i i l j e t i l gjennemsnithg 4 Menbrukbar stand igjen. Der har saa- nesker, skulde man saaledes k u n ledes delvis maattet opsættes prog.j H u s l y for 126 Mennesker visoriske vsejgge og anskaffes nye p hvert af de 3 Steder, hvor ovne osv., likesom der er i n d l a g t nu bygger, elektrisk belysning. D e t var p?a J ) r er desuden reist Forslag i n i t i a t i v av kjobrnand Ole Eide af B y g n i n g af flere Barakker Nordeufjeldsfkes h e r v æ r e n d e re- paa Aarstad, p r æ s e n t a n t skibsieder Thorvald Paa Meyermarken har man nu ' I l a l v o i v e n lot nedrivningsarbeidet, faat alle Barakker under Tag og i n d s t i l l e for at b r a n d l i d t e forret- holder paa med I n d redningen, ninger og andre kunde faa midler- Det er Hensigten at alle skal staa tidig tøly.

Dette g j æ l d e r dbg f æ r d i g e tdl F l y t t e t i d os endel foreløbig i k k e for længeTe t i d s r u m b l i r f æ r d i g e allerede f ø r den T i d . end 3 maaneder.

• I komplekset har 4 eller 5 bu. ^ t i k f o r r e t n i n g e r og flere syforrett t e er en ninger o. 1. faat plads. Desuten er f de direkte der indredct t i l flere kontorer og F o r h o l d n e med t i l 2 a 3 beboelsesbekvemmelighel H u s r u m er i k k - bedr* ter. Endvidere har nogen forret^ ninger faat l a g e r r u m der og en- : Brandlidte. Manire H u dolig er der g i t staldrum t i l c a . ^ , ^ ;| ]i 20 hester. Talt er der ca. 100 men, i ] Forretndmrsbrug. nesker,,som i dette kompleks k a n , p j{ drives en M æ n g f o r t s æ t t e s i n virksomhet. • Mennesker ud. TT v o r 8 k a 1 disse faa Hus? Forretningsbarakker.

V i kan ikke indse an-let end 1 )er skal efter forlydende være at Komumunen kommeT t i l at nooit tillatelse for f i r m a e t Beret adj des # ta sig af enkelte af disse t i l at o p f ø r e endol barakker paa/ ogsaa. De fleste klarer <ug vel firmaets tomter ved Strandgaten selv. H e n nogen b l i r der igien. dels for utsalg og del* som lager| som ikke kan faa Tag over HoSom igaar n æ v n t har k j ø b m W det i denne T i d . Forholdrne nu Blaauw faat tillatelse t i l at op-| er saa e k s t r a o r d i n æ r e , ^ J é sette barakker paa M u r e n . D e t ret tiger e k s t r a o r d i n æ r e S k n d t . b l i r i a l t 8 lokaler t i l b r u k for brandlidte forretningsfolk i streket d e r o m k r i n g . Det er meningen at bar akk erne .«kal opføres paa nordsiden f r a Strandgaten og medover. s

1

9 t ø r s t e

f

o

a

r

a

s a a

ra

er

OS

m

n

e

a a

i n a n

e

o

^"l^iW

fiusnøden efter branden.

m

y

Ved henvendelse t i l det kommunale boliganvisningskontor fik vi følgende oplysninger om antallet av brandlidte, husvilde. familier.

e t

F

o

B

H

Av de brandlidte som har meldt sig t i l barakkerum, or der 106 lamilier med et eller flere barn.

Derav er dor 5 ensligstillede personer samt (3 familier uten barn.

Ialt er der 117 familier som s ø k e r plads i barakkerum.

T i l kontoret strømmer der ogsaa daglig ind forespørsler om leiligheter fra familier som paa grund av den almindelige boliguød ikke kan erhverve sig leiligheter.

Dette er altsaa ikke brandlidte.

u

M

m

i

n

n

e

d

n

9

d

i

r

e q

a

m

d

e

d

r a

!

a

l

l

l

d

t

n

A

t

o

n

U

i

e

e

n

a

i

d

l

h e r <

n

g

M

e

a

d

e

a t

p

e

g

e

D e

k

t

ø

e

o

h

t

t

d i g g e

t

Det er glædelig at se den Fart og det Initiative «om hersker for at afhjælpe det første

Stød for Byens

Næringsdrivende, og det P r » g vor Bys Detailhandel vil faa nu en Tid fremover vil bli baade eiendommelig og karakteristisk.

Vi ønsker alle Flise-

byens Handlende Lykke til.

n

m

m

a

n

k

a

r

U

]

å

e

e

u

m

g

Det har vist aig at Barakkebyen i Barneparken og omliggende Strøg ikke -paa langt uær vil være istand til dække Behovet for midlertidige Forretningslokaler, idet Barakkekomiteeu kun har kunnet anvise ca. trediedeleu af de ansegende husvilde Forretninger Pladt der.

Formandskabet har derfor igaaraftes besluttet at der skal bygges Barakker ogsaa laugs hele Torvet helt ned til Kfødbasaren. Mellem Ellingsens Hjørne og Store Markevei har et privat Byggeselskab faaet Tilladelse til at opføre en støire Privatbarak, men fra Markeveien til Veiten og ligelede8 paa Nedre Torvet blir det altsammen kommunalt og v i l disse Rum blive tildelt ausøgerne af Barakkekomiteen efter lignende Principer soui de i Barneparken og omliggende Strøg.

Paa Tomten hvor Fortunens Folkeskole laa og paa Skolens store Lege[ilads vil der bli reist en Række Barakker med særlig Hensyn paa at skafte Værkstedsrum og Lokaler for brandlidte Haandværkere og Industridrivende.

Med disse Foretagenders igangsættelse haaber mau at deu værste Husnød skal være afværget idet der alt i alt hidtil har meldt sig mellem tre a lire hundrede brandlidte, som ønsker Barakkerum.

Arkitekt Luude som har tdrestaat Arbeiderne med Opførelseu af Flisebyen ved Lille Lungegaurdsvand, er allerede gaaet igang med Udkast og og Planer t i l den nye Bebyggelse som her er nævnt.

o r

t i

å

u

Saaledes er der anmeldt 151 som søker 2-værelsesleilighoter, 81 familier søker 1-værelsesloiligheter, 41 søker 3-værelsesleiligheter og 22 søker leiligheter paa 4 værelser og derover.

Av disse mange anmeldelser har kontoret bare kunnet formidle 1, 2 værelsesleilighet, og det bare midlertidig. Der er ikke anmeldt en eneste leilighet t i l utleie.

o

t

y

f

1

F

s

n

t i ]

Q

g

e T

e

e r

b

r

Mens vi nævner Fliaebyen vil vi benytte Anledningen til atter at henstille til rette Vedkommende at ha sin Opmterkgorahed henvendt paa det bundløse Søle som hersker i Strøget

n&e

omkring

Lungegaardsvaadet.

Lidt

improviserede Fortoug her vilde bli hilset med Taknemlighed af de mange som nu maa vade i Mudder t i l langt cpover Anklema.

efter

Barakker.

Bergensbranden.

Fra vor egen korrespondent B e r g e n , 4. februar.

Mangelen paa førsteklasses hoteller og kafeer har som bekjendt g j o r t sig sterkt gjæ-ldende efter branden. Det noksaa store taafépublikum har io nu bare været henvist t i l bodegaen osr Boulevard. F o r at skaffe en bedring ogsaa i denne henseende, bar formandskapet paa forespørsel av Grand k a f é ' s tidligere indehaver, hr. Rasmussen, u t t a l t , at der i n tet kan v æ r e t i l hinder for, at der opføres en barakke i Grand k a f é ' s tidligere have, hvor der kan foregaa servering i henhold till den •utskjænkningsbevilgnimg.

Grand k a f é har erholdt. Da Smeby hotel er soigt og der..deu anves forhandling om salg av hotel Norge, har indehaverne av et par andre av byens kafeer, eom tidligere i k k e hadde s k j æ n k e r e t . a n s ø k t om aaaden ret. helst med førsteklasses dispeneatiou

B e r g e n m a a vente.

Fra vor egen korrespondent B e r g e n , 4. februar.

Kksprop ri ati o ns takst erne e f ter branden maa antages at ville ta 'arur t i d , idet den foreskiate særlov f n r Bergen forutsætber, at der skal opnævnefien *ærskiflft takstkommission, som g i r inappellabelt -kjøn. .Man er derved avskaaret fra at la flere t a k s t n æ v n d e r arbeide samtidig.

fremmen G j æ s t kan gjore os <npmærksom

paa det.

Han ser

del

straks fordi han ikke ser det stadig.

„

W

e

f

n y e

d & e r c j e n " .

a Desdaidike

Branden

truede

Korcn-Wibeigs Artikel i „Morgenaviscn" for L ø r d a g sidstleden b ø r l æ s e s og lruskes af alle som med Interesse o g S p æ n d i n g ser hei: mod det Stykke Bergen som nn skat b y g g e n d e vor Slegt — alle v i som lever i Byen idag — maa b æ r e Ansvaret f o r eller v i l faa Æ r e n af den nve Skikkelse, Bergen nti faar. Det er ct stort Ansvar som er lagt paa v ø r e Skuldre o g ingen bergensk Berger skal eller kan ryste del af sig.

Kunstindustrimuseum*

Af ct Privalbrc*\ s j m D i r e k t ø r Johan Bøgh har sendt eu V t n af sig gjengtver v i efter „Tideus Tegn'* f ø l g e n d e : > i j % sy/i es det er ct Under, at jeg virkelig sidder her paa mit K, •;:{••!• med Museet frelst, thi nu der Nattens Oplevelser var jeg jgjéhtaglfe Gange ganske |)aa det rene med at Museets S k j æ b n c var afgjorf.

Hvad der var en permanent Fare var den ustanselige Ildregn, om hvis V;e'de o g diabolske Frygteiighed du ikke i din \ i l d t s t e Fantasi kan g j ø r e d i g Begreb. Museet var som omgivet af

h v i r v l e i m o d Vindue*, M u r e sg Tag. Oet sklstc var det v æ r s t e , for paa Tage! er der j > store Overiysvhiduer, o g jeg begriber endnu ikke at ingen af disse blev rammet.

For det var ikke G n i ster maa du tro, men s t ø r r e o g mindre g l ø d e n d e T r e s t y k k e r . Jeg kan k::n forklare m i g det deraf, at Stormen var saa rasende, 'it intet fik T i d til at ligge saa t æ n g e at det b r ø d R tid erne. ! ' . i jeg skjønte at Katastrofen blev tøberegnelig, elter at Ilden var mod F o r m o d n i n g sprunget •over Torvet o g med rivende i t u r t i g h e u utibredte sig nedover m o d Parken, maatte jeg v:ete forberedt paa Jet v æ r s t e . Det første jeg gjorde var at s t æ n g e enhver A d g a n g tii Museet, for at holde ude de suakaldte \ elviliige Riddere, der jo altid haner sig ad som gale M e n nesker og ø d e l æ g g e r mere end de redcler. Jeg var 'udvendig aldeles rolig — det er gjerne saa naar manTiar Ansvaret alene, — o g jeg lagde m i i ! Plan. Enten havde jeg det V a l g at f ø r s ø g e paa en U d «ykning af hele Museets Indhold, Dg i saa Fald maatte j e g have havt en hel Stab af tilfældige Reduitigsmænd, cg Resultatet vilde blevet, nt jeg Dagen efter vilde k'jnne konstatere, at mindst Halvdelen var knust o g ø d e l a g t (samt eu bel Del Gald og Sølv stjaaiet), - eller jeg maatte tage Chansen, stole paa Lykken o g redde det heie. j e g valgte det sidste, men gik straks igang med at bringe i Sikkerhet! saådarinc T i n g , som jeg vidste aldrig kunde skaftes igjen. Jeg tog f oi sl alt det gamle Bergcus-olv og derpaa den •ule Sølv- o g Guldsamling o g pakket i Kurve, samt forskjellige andre uerstattelige T i n g , hvilket jeg sammen med Pengeskrin og Pro-

og da jeg saa fik Melding om at I Kei Norge stod i Brand, Ventede [eg inden kort T i d at have heie l l d h a v e L m c d mig fra Kvartalel Lgeovcrfor mit Museum. Jeg pjemiemlevede nu 1'.- Time, som i r g vanskelig kau beskrive d i g . jeg var ikke i T v i l om at m i l kjære Livsverk havde v æ r e t forgjæves, og hvor j e g herdedes i : iieien niodte mit Ø i e Gjenstå».:, ir • g Grupper, som det havde v æ r e t mig usigelig kjært at have erhvervet, o g hver Kamp pg uvei Seier gik gjennem hiin Erindring, og jeg sagde Farvel t i l

Det er et nyt Hjem v i skal bygge os paa Ruinerne af det v i Lavde c g klarer vi ikke nu at bygge dette Hjem vakkert, praktisk og godt, da er vi daarlige Borpraktiske cgade æ s t e t i s k e K r a v rna?, indordnes lunder hia* ai.den. Det er ikke saa at de æ s t e tiske krav' skal komme i første R æ k k e , ligesaalidt som de praktiske. Idealet er jo at der t å g e s lige stort Hensyn t i l begge ,Dele.

tein med 50 Maud fra Nøjtralitcts\agten og meldte sig til min I j e aéstt.

Det var p r æ g t i g e M a n d skabet.

Da nu „ r e d d e r e vilde storme i n d i Museet, blev først sat en sterk Vagt ved Jernporten.

Saa blev T å g e t belagt med vaade Seil og Soldater stod V a g t deroppe hele Natten.

Det t æ n d t e flere Ganger i Presenningerne deroppe, ni en det blev slukket med [Taandsprøiter, som Soldaterue havde bragt derop. Deretter be• rdrede jeg vaade Seil Haengt l •>:an alle Vinduerne i Samlingerne, for, o m Ruderrle sprang, at kunne holde Ildregn en 'ude.

Under alt dette gik jeg, fulgt af {fline Vag tines tre, der bar K u r v e med Sponuld, fra Monter til M o n t e r og ;-.lukket ud s æ r l i g kostbare o g uerstattelige T i n g (de æ l d s t e Meisseiier] -oeellæner, et par Sevres •). s. v.) o g ryddede deretter alle de Montrer, som indehoklt de kost! are Gulu- og EtualjTdaa^cf, \ re.

Mir.iaturer tu. in., og lagde dem i smaa Kasser, som blev bragt i n d paa mit Kontor, hvorfra de med Lethed kunde bringes ud. jeg* var i fremdeles h a a b l ø s , s a a l æ n g e del b r æ n d t e i .."Hotel N o r g e " , og navnlig da det meldtes m i g , at nu b r æ n d t e det ogsaa i Vuskerelven (hvilket ikke var sandt).

Men da jeg saa endelig fik M e l ding o m , at det Mirakel var ske-

Der er foreslaaet o g det har v æ r e t - n * æ v n t i Pressen at ludeuJbys c g (udenlandske Arkitekter o g '•^reniører b ø r -udelukkes fra at

u

r

!

seirel, og da samtidig Stormen blev in eie vestlig, fik jeg Tlaab, og det viste sig efterhaauden som Tiden gik. at Sand>ynlighedcn for MtDseets Redning blev sikrere. ljvalt jeg nu frygtet iqg som holdt mi;. S i n d i n g levende var at Vinden pludselig skulde gaa over til Ost, h \ n d ofte sker med slig. orloiuagtig S t o i m . men heldigvis sketokoller fik brag! op til Bergens de det ikke. og ved .-3-Tidca Museum, linder alt dette gik jeg begyr.dte Vinden at loie al. Klokl

guleringen, ligescm v i "^gsaa ved Gjem eisuingen b ø r benytte vore egne Arkitekter fordi disse bedst forstaar o g er mest f o r t r o l i g med den traditionsrige bergenske Stil.

Paa denne Maade skulde v i fåa en By hvor v i følte os hjemme og skulde blive skaanet fra at faa Bygninger o p f ø r t e efter ,,MonsterTfade"; Den Tanke s!5'm ligger t i l G r u n d fot en saadan Bestemmelse er meget god foisaavidt som dens Hensigt er at Bergen ikke maa miste sin O r i g i n a l i t e t o g sit S æ r p r æ g , tuen fremdeles forblive den By hvor v i kan finde os tilrette log fele os paa hjemlig G r u n d .

M e n opnaar v i denne llensigt ved at frabede os fremmed Assistence ? Klarer vi selv at l ø s e den store Opgave paa en god o g t i l fredsstillende Maade? Æ r e v æ r e vore egne! A f v o re Arkitekter er der endel som synes \ii forene den praktiske Sans med Sansen for S k j ø n h e d o g Harmoni. Ligcsom v i ogsaa har nogen som har et ganske g o d t Greb paa o g Forstaaelse af det vi vil kalde den bergenske Tone.

Netop a f denne G r u n d bor vi ikke overse det friske Pust som en d y g t i g f. Fks. svensk eller finsk Arkitekt kunde tilføre vore egne dygtig(' Kræfter, hvis der kom iftand et Samarbeide mellem 'dem.

A t der i Tilfælde blev et Samarbeide 'maatte ansees som eu s elvfølgel ig F \ i n i d s ætn ing.

Det synes at v æ r e e t meget (verfladisk >g kortsynt Argtuinent at .Tiden v i l s ø l e s b o r t Og Arbeidet med Gjenreisningen sinkes, hvis v i tilkalder fremmed Assistance. Et halvt A a r mere eller mindre i det store Arbeide som forestaar maa der ikke regnes med.

Det er et Arbeide af saa vital Interesse ikke bare for vor B y n en for det hele Land at vi i dette J i l f æ l d e m a a t æ n k e stoTt. i e l v em vi alle saa inderlig ø n sker at den nye B y maa vokse frem med amerikansk Fart, saa skal vi ikke glemme Ordsproget s o u siger at „ H a s t v æ r k er Last\ærk .

Lad os ikke v æ r e r æ d for god i remm ed Indflvdelse i en saa v i g tig Sag som denne. Bergen be h ø v e r ikke miste noget af sit S,ær p r æ g , men vil sandsynligvis b l i ve beriger.

Hvis vi ailigevel absolnt s k a kloic os selv, saa maa vi i elhver Tilfælde v æ r n e os mod eu altfo: vilksarlig Byggemaade.

Dette a to Bygninger - s æ t t e s op ved Si den af hinanden uden at der fors ø g e s paa at faa dem t i l at „sta; -aihmen", har vi saa ofte seet kai o d e l æ g g e et Kvartal eller en Gade selv o m de enkelte B y g v æ r k e r se iscleret kan- være- bra.

V i er o p m æ r k s o m paa at de financielle Sporgsmaal som reiser sig er meget, meget store o g \ i l stille s i g som en B o i g iveien for •defgfjode Resultat. M e n de ø k o nomiske Vanskeligheder maa overvindes de m a a ikke laa g j ø r e s i g saa sterkt g j æ l d e u d e at de e d e l æ g g e r Byen for os.

D e t var at ø n s k e at vi dennegang maatte ie stort o g samlet paa Opgaven, at der ikke blev rogen smaaskaaren Given-efter for Privatinteresser, som kan skade det Hele. Lad os t r æ k k e store Linjer med Perspektiv langt fremover o g have aabent Blik for at det* som nu g j ø r e s b æ r e r ind i Fremtiden.

u

Kom der derfor istand et Sam arbeide mellem vore Arkitekte saaledes at f. Fks. mindst 3—4 Stykker samarbeidede om hver Kvartals Facader kunde der pa; denne Maade formodentlig skabe; s t ø r r e Harmoni over de enkelte StvGg, lu den at det derfor maatb ' v i r k e kjedelig o g ensformig.

V i havde for ikke saa ret mange A a r siden en stor B r a n d i Bergen. Det b r æ n d t e S t r ø g ble\ ogsaa den Gang reguleret o g v: fik en Gade som heder C. Sundts gade. Den Gade er d e s v æ r r e ingen P r y d for vor By o g d o g ei (\c\) bygget i vor T i d !

Lad os tage L æ r d o m af det!

Elle; se f. Eks. paa Ø v r e g a d e n .

Kvad kunde den ikke have værei og hvad er den blevet?

En ba- ! nal o g kjedelig R æ k k e MurpudsI :se uden A n t y d n i n g af Karakter..

Men den er ogsaa en Gade b y g - | get i vor T i d .

I kelighedsbilleder Grund

for Ø i e bar

vi

t i ! at n æ r e F r y g t for det |

,,nye Bergen".

Selvom der er blevet opført j endel gode Bygninger enkelte i Sleder er dette ailigevel ikke me get betrvg;-•••n'e, hvis de f skal bygges paa det b r æ n d t e S t r ø g ai der. første bedste Arkitekt som den private Grund eier f inder akcepta* bel.

Alen det nytter j o saa lidet at en af vore gode Arkitekter bygger et praktisk og vakkert Hus hvis Byen ellers skal ø d e l æ g g e s ved dcarlige B y g v æ r k e r . V i maa Vore b e d s t e F a g m æ n d maa derfor af aile Kræfter s ø g e a t b 1 i v e f r i f o r e n s a a d a n V i 1- mobiliseres at der kan blive Plan j og Mefhode. hvis ikke Bergen skal | k a r- r l i g h e d . ø delægges!

Fr det ikke ofte saa at en fremmed just ser o g forstaar det Lad os faa gode Ideen fra dygrrcrfi er egenartet ved eu By og tige M æ n d enten de kakler sig oet netop af den G r u n d at han Bergensere eller ikke. Da kan det ikke lever i den t i l Hverdags? nye Bergen blive vakkert.

V i sc ni ulle Aar ets Dage gaar i Byens Gader leber meget let Fa- Tænlv hvad eu Avenue fra Klostret re for at overse og glemme det tii den nve Jernbanestation kan iscm s æ r p r ^ f f e r JB en iog skaber ^blive o. s i ' ^ o ; ^ f ^ ^ » Æ l H f e v

G r u n d vi frygter for at „ d e t nve B e r g e n " v i l blive ludeu Karakter og 'uden Stil selv om v i k i n s k e faar en bra Regulering.

Efterslegten v i l rose eller laste, nyde godt af eller lide for det •:oiii nu skal g j ø r e s o g den vil kke glemme at v i efter Branden i 191b h a v d e A n l e d n i n g t i l at j j ø r e Byen til en Perle blandt 3yer.

Bergen, den

31. Januar

1916

Bernhard Tvedt.

Sto;

U m

ti! ils iraidimte \ Berpn KRISTIANIA,

4.

Fra den norske Generalkonsul; i

Wien,

Carl

N e u f e l d t;

Udenrigsdepartementet

tiar

modtaget

5000 M a r k , bestemt t i l F o r d e l folde Brandlidte i Bergen. cr

oversendt

Bergen.

Beløbet

Stiftamtmanden

i

—

altid v æ r e borte. Der tales nu hel Planering af S t r ø g e t , en Planering som vei selvsagt maa skr iVra-M.iormig. En S j ø g a d e laugs Vaagen var en given Sag, hvoride n æ r m e s t e Dage e f t e r iiynd Meningcrne var delte med Hensyn tii om der skulde byg] Branden.

Kei eller o m der skulde gives Plads til Lagerhuse» helt ud til lin Bergenserinde. sont l i p ' Sjøen. A l t dette var T i n g som efter Bruuden kom til bergen? iod tii at have v æ r e t diskuteret og opholdt sig her nogle Dage. under en Reguleringsplan som alhål" sendt os følgende Skildring lerede foi hengere T i d siden var af si nr Indtryk. oclarbeidet for det nu n e d b r æ n d t e Det første jeg blev m ø d t e m e d , Strog. da jeg høgle Dage efter den forO g imidlertid sfaar Stroget herdelige Brandhat k >m til BerM u r e n — N o r d n æ s igjen som et gen van: .Jamen A viserne har Vidnc om hvordan Bergen saa jo overdrevet gresselig da". — ud før den store lldebrand i AaNeimen om jeg syntes, de havde; ret PHO for det Syn, som visle sig for en; J. F.hj. kunde neppe have v æ r e t v æ r r e , naar da ikke hele Bvcn skuldei have ligget i As'ke.

Bergen

1

De gabende rvgeude Ruiner, (Cderne i det b r æ n d t e S t r ø g , som' bogstaveiig var fyldt med M u r sten og (irus, tie skarpe uhyggelige | Dynamitskud, som stadig d r ø n n e d e over Byen og Murgavlerne som

dertil det niilitæfc Vagffiftld tæl i t;et runcft hele Brandarealet 6> endelig en forrvgende Storm med piskende Regn alt gav en l IhvgBarakkerne. jesfølelse som uvilkaårjlg bragte, D a det viser sig, at forretningsfanken hen paa de af Krigen lier-' standen i k k e k a n greie eig med de ede Byer ude i Europa. barakker, som blev planlagt fra At den skrækkejige N i ! aldrig begyndelsen av, v i l der m i ogsaa AY gaa den n u v æ r e n d e bergenske b l i reist baraikker fra Kalmaroencration af Minde er rimelig g j æ r d e t t i l V e i t e n langs Engene østside, og muligens fra V e i t e n op l o k ; thi efter Beskrivelsen maa Tarvet. Som tidligere m^dd^lt let u a i i n e O h i v e g i vet Indtryk blev det i f o r m and skapets m ø t e if, at Ragnarok» var sluppet los. onsdag besluttet at bygge baraki T o b e i af n >gle Timer at se Ilden ker f r a Strands-njornet t i l Holdte >mspænde Kvartal eiter Kvarta^' hotel. H i t t i l har man i k k e k u n net i m ø t e k o m m e mere end to treormelig at maatte flvgte fra Htiis diedele av de indkomne andragenog K j e m med iklshicrne i H æ l e n e der. )aa sig og at gaa igjennem en j n i s t r e g n som d e t t æ t t e s t e Snefok, let er vel noget af det nhyggelig ;te som t æ n k e s kan ; men det er >gslaa hvad Bergenserne Oplev :l Flere av de større brandlidte forN atten t i l den 16. Januar; o g at retninger begynder allerede at gjenIden i det hele t å g e t - med det Omfang den havde faaet, kunde opta sin virksomhet i midlertidige lokaler, hvorved en flerhet av deres Handses er vel n æ r m e s t et arbeidere atter kan gjenopta den saa Under. sørgelige og saa pludselig avbrutte Det var ganske eiendommelig sysselsættelse. En av disse forretninit vandre gjennem Strandgaden ger, firmaet F. Beyer, har erhvervet ra Muren tii Torvet. A l t hvad r-t større lokale i en gaard utenfor )r,ændc kunde var f o r b r æ n d t , ikke Nykirken. Her gjøres nu lokalet ir, T r æ b i t fandtes igjen; boiede ryddig og her "indstalleres nye majernbjtlker, fervredne Gas- b g \ skiner av forskjellig slags. Herska/ /andror hang lose ud fra M ; i r drives boktrykkeri, bokbinderi i for.•ærkel. Pengiskabe stod o g vipbindelse med linjeranstalt. set! paa Grushaugene; den eneste Bo.tik som kunde identiliceres 1 forsikringsselskapet „Vesta"s /ar V-allendahls — der laa Jern nye tilbygning, som led adskillig odder, Komfyrer, O v n e / Vægtei* skade under branden, drives der f l i t £inkbaljer i et eneste Kaos. iler tig paa med rydding m. v. Der 3g der sendte Brandvæsenetslægges nyt tak og indsættes nye vin.craftige Slange eu Strøm af V a n J duskarmer. Ogsaa denne bygning ied i Wnd erg nm den o g det syviser, hvor tunefuld ilden kan være, nde • kogte o g stod en sur tyk selv om den brænder livligst. Den 3 ø g op af Kjælderue. vakre portal med „Vesta" i graA t Byens Befolkning bare 3 | nitbokstaver over staar omtrent Dcge efter Ulykken kunde gaa saa | ganske u r ø r t og den ytre maling rolig og energisk til sine Gjøre- i paa bygningens nedre del er omtrent frisk, ja selv speilglasset i ,naal som de gjorde var mere end loitedøren har harr- lidt ubetydelig. b e u n d r i n g s v æ r d i g ; elet var som • Ulykken bare havde givet dem nve 1

Omkring branden.

T

;

1

Udenverdenen. at der iiviic. M o d -\g Krafi tii p*aa nyt.

Meb! Branden vil historiske Prx-g som la;

indgjerding paabegyndtes torsdag middag omkring hotel „Norge"s nordre bygning. Det viser sig, at denne er sterkt ramponeret av i l d og vand og at det vil ta hengere l i d , før den kan være i brukbar stand.

Det er særlig de øvre etager, som ilden har angrepet med styrke.

Ø y e n s

—

_

i r ø u l < j n n $ .

Det er timelig at der i disse )age tales o g skrives meget om .•vens Regulering, da dette ligger alle Byens Borgere paa Hjerte.

Hovedinteressen synes d o g kun lat fæste sig ved Stroget nordenfor .Torvalmendingen, den gamle Sfrandgade.

Markeveien og Sporgsmaaiet om ny Strandgade med Kaiet eller en Forts.ættelsc af C Sundts Gade med PakIinse til Sjøen -Sporgsmaal om Kai eller Blokker med Sjøhuse interesserer igriinden mest de Forretningsimend, hvis S j ø h u s e er afbrændt o g de som har med Fjordtrafikcn og Ferskfiskhandelen at gjøre. De-t^V' '''fnterio ser sfaar i dette Si (ogsmaal i Strid, o g det ei derfor rimelig at der h æ v d e s forskjellig;.- Synsmaader.

S p ø r g s m a a l e t har efter min Menitig ikke nogen æ s t h e t i s k Side; thi al den Stund vi til Vaagens Vestside allerede har faaet de s v æ r e Pakhuse paa det afb r æ n d t e S t r ø g nordenfor Muren, vil det ikke spille nogen Rolle for Byens U d seende om man faar nogen f i ere af disse mindre smukke, me-i ikke destomindre n ø d v e n d i g e Murkolosser mod Sjøen. Paa den ca. -^OO Meter lange Stnekning fra T o r v e t t i l M u r e n kan man ikke '-faå skabt nogen moderne Strandgade, der i nogen væsentlig Grad vilde kunne forskjønne Byen eller gjøre denne Del til Byens centrale o g smukke Hjerte.

Den er og blir en Forretningsgade for 'Engrosforretninger o g for Forretninger der har s i n K u u d e k r e d i i Distrikterne. Den bor Éom -oobo! SfiVes clén beusigtsmæEsig-

ste Beliggenhed o g Form, hvilke det praktiske l i v s M æ n d nok vil findel ^ B y e n s C e n t r u i n derimod bar været lidet behandlet i Pressen. M e d Centrum mener j e g den eentrale Del hvor Byens s t ø r s t e Hoteller, Turistforretninger, Cafeei, Konditorier, de fineste Manufaktui- o g Pelsvareforretninger m. v. v i l reise sig a f Ruinerne.

Det S t r ø g o g de Gader, hvori disse bedst vil. kunne trives, bor faa et saa snrukt Pr.æg som mulig.

Bergen har nu ca. 100,000 Indbyggere o g . b c s ø g e s under normale Forhold af hundred Tosinciv af Turister og Reisende, der hegger lr.r-nge Penge igjen i Hven*» rj Mai. bør ved Reguleringen t:euke paa <\t give Centrum, hvor disse Tilreisende v æ s e n t l i g færdes, et ooukt cg koselig Prre.fj;.

Rigtignok er Pladsen k n a p ; ; men tidt niere af Alleer, smaa Parker . g 'Beplantninger b ø r der kunne, gives Plads for.

Tioudhjem har v æ r e t fremliævet som en By, hvor Reguleringen er ideel; men saa brede Gader o g eu saadan Beplantning i Gaderne kau vi i k k e afse Plads t i l i Bergen.

Jeg Jvil dog pege paa den M u l i g hed som nu er tilstede for at faa en bred F æ r d s e 1 s a a r e fra | den nye Bibliotheksbygning i Syd tii ..Corps de Garde" i N o r d .

I Uer. nve Bibliothek, der synes at blive en af vore vakreste Bygninger, v i ! danne en snvuk Afs'ut! ning paa. e u vordende bred Ave; ivue fra Syd til N o r d , idet den nylig paabegyudte AHe" fra Biblio;

;

thek ei og nordover langs Lille Lungegaardsvand og B>parkeu maa • blive fortsat i nogeulunde ret Linje over Borneparken lige til Klostret ved „ O o r p s de Garde" fcrelobig, men med ,Tankc paa senere Udvidelse helt t i l N o r d n æ s parken.

Alleen v i l komme t i l at danne det' fremtidige S p a d s c r s t r ø g , som Bergen saa høilig tr.ænger t i l . Der maa des uden a u l æ g g e s brede Kjørebaner med brede Fortunge paa begge Sider af denne Allé.

Denne brede beplantede F æ r d selsaåre vil foruden at v æ r e en Pryd for Byens centrale Dele ogsaa v æ r e h e n s i g t s m æ s s i g i Brandiilfælder, ligesoin den vil erstatte mindre Parker.

Bergen er vistnok væsentlig en Forreiningsby; men der arbeides j - r r v u TVTTg--f*t-- a4 aknifc lXy^-> sit Universitet i Forbindelse med M^usect cg med sine Lokaler i AVuseet i en udvidet Skikkelse.

D e r n æ s t haaber vi at Norges Hand e k h ø i s k c l e skal blive oprettet iier. Passende T o m t til denne har vi paa Lungegaardens Skoleform med Facade mod den foreslaaedt nye Avenue. Her vil — omend Tomten er liden — kunne reises et smukt Bygningskomplex til Bnig for Høibkolen.

Fremtiden hører de Unge t i l , som det heder, o g Byen b ø r deifor egsaa tage Hensyn til at de mange uiige jStudenter faar o g kan bevare et vakkert Minde om sin Universitetsby. Byens Ry vil o e o g Sogningen v i l ø g e .

D e r n æ s t maa de tversgaaende Gader 'udsmykkcs. Speeielt Torvalmendingen o g Christiesgade.

Paa Tcrvahnendi.ugen maa Tr.tfiken reguleres, det er utilladelig at Biler o g Kjøretoier som nu har A.d^ano t i ! a' k i ø r e naa Krvds 0 2 1

Q

Barakkrene Udlevering af Leiekontrakter for de af Barakkomiteen allerede dispoiieredc Lokaler i Forretningsbarakkerne foregaar nu daglig paa Vedligeholdsafdelingen i deu gamle Jernbanestation under Ledelse af I n g e n i ø r Alex. I B r o w n. Det er travle Dage for det raatallige Personale. u

w

Der er udgaaet Meddelelse om Dispositionen af Barakkerne og Fristen for Afhentning af K o n - , trakterne er fastsat t i l Mandag 7de < Februar K l . 7 Aften.

•Man vil da have faaet en fore•øbig Cversigt o g Komiteen v i l straks forelage videre Fordeling, hvorved man haaber at kunne hjælpe en stor Del af de anmeldte Forretninger, der d e s v æ r r e paa Grund af Pladsmangel endnu ikke har kunnet placeresl ;Som bekjendt vokser der i Barneparken adskil ige T r æ r , som det under Opførel&en af Forret-1 ningsba:-akkerne gjaldt at skaane mest mulig. Man er af den G r u n d blevHin r ø d t t i ! at indebygge et af disse T r æ r i en Butikvæg, o g man kan hu se. T r æ ets sortet Silhouet tegne sig skarpt med Stamme o g Grene mod den hV.de.

V«eg, o g Grenene har fundet Vei udigje-nncm T å g e t .

T r e e t skaffer jo en overordentlig virksom Gratisreklame o g ^Butikken med T r æ e t " har v æ r e t s t æ r k t efterspurgt, v i ved imidlertid endnu ikke, hvem der cr bleven den lykkelige Leier,

tveis med Fare f;,r eje Spadserendes Liv. Torvalmendingcn vest for Fiskctorvet maa beplantes.

Christiesgade der bliver ver !oi\ersitetsgade maa ca kyndig KVg-ilenngsarkitekt behandle for al passe ind i og sættes i Forniudelse med den brede Avenue.

Sporgsmaalet Lille Lungegaardsvand synes mig ikke tvil.> out. Det maa fremfor alt beke'des, men renses, Våndet sættes i Cirkolation og Omgi vels erne ' i d smykkes.

Da vil det lille Vand midt i Byen være t i l s t ø r r e F r y d for Øie , end det tru er til Gene iforNæsen.

En Gjenfyldning vilde visselig blive lige saa kostbar som eu O m lægning af Kloakernc.. ^ +

f

ErstatalBgs&elobci V' tillader os æ r b ø d i g at rette en Forespefgsel til Norges BranJ!,;-es R e p r æ s e n t a n t hersteds — ;o: mendig Byfogden — o m Brandl i s s e n betaler Renter af ErstaiuuigsbCo! ;o: • for de n e d b r æ n d t e Bygninger, som var forsikrede i Landets almindelige Brandkasse, o g i saa hald om Renterne lom iænkes ndbeta^ terminvis, førend de n e d b r æ n d t e Hogninger er g'eu' pført.

Stavel i or Panthaver som Eier har S n ø r g s m a a l e U fyldige Besvaoeise stor Interesse.

Udbetales Renter vil nemlig i mange T i l iaode Iste Prioritet v æ r e d/ekket ;g ingen Ufo b e h ø v e r at oostaa paa Grund af Frygt for manofende Borgere

alle

skulde faa sine tap d æ k k e t ,

vilde

H j æ l p e n

til

Det

ikke

pengene s t r æ k k e t i l .

er behovet

Der

maa

som maa dækkes.

i første r æ k k e b l i tat

hensyn t i l , hvor meget en f a m i l i e b r a n d l i d t e . trænger for at skaffe sig det nød-

d e E n

n y

k o m i t e .

vendige indibo. O m en f a m i l i e da

V i har mott at endel b e s v æ r i n - faar l i t t mer eller l i t t m i n d r e end jger f r a f o l k , «om mener at de er den hadde før branden, er i k k e saa b l i t ilde behandlet av don kommu- f a r l i g . D e t 6temmer baade med alnale h j æ l p e k o m i t e . Selv om de mindelige r e t f æ r d i g h e t s h e n s y n og har mistet alt det de eiet og staar s i k k e r t ogsaa med givernes ønske, paa bar bakke, har de faat utle- at der f ø r s t og f romst ydes h j æ l p v e r t bare l i t t klæ-r og m a t og 10— t i l de fattige b r a n d l i d t e . Saa kom20 kroner i kontanter. D e t k a n de mer t u r e n t i l dom, som har l i d t j o i k k e k l a r e s i g med, sier de. »•» Disse

besv æ r i n g e r

skyldes en

tap uten dog at v æ r e stedt i nød.

Det g j æ l d e r om at fornaand*k&-

m i s f o r s t å a e l s e . D e n n u v æ r e n d e ko- pet er h e l d i g i valget av den nye m i t e , som blev nedfcat endnu for komite. D e n faar et vanskelig og branden var slukket, bar bare i ansvarsfuldt hverv og v i l s i k k e r t op drag Den

hjælp. b l i

at yde midlertidig

utsat

for megen uberettiget

har delt u t de k l æ r og føde- k r i t i k f r a f o l k , som synes de er

m i d l e r som er indsamlet, og des- b l i t

avspist

med utilstrækikelig

uten ca. 30 000 kroner i kontan- h j æ l p . ter.

Endelig

har den b r u k t ca.

50 000 av de indsamlede

Maatte der bare i k k e b l i g r u n d

penger t i l a t reise berettiget

kritik.

t i l at k j ø p e i n d forskjellige varer, eom der i k k e var kommet i n d t i l 6træk"kélige m æ n g d e r av.

N u mener komiteen, at den øieb l i k k e l i g e nød er avhjulpet i saapas u t s t r æ k n i n g , at den n u v æ r e n de f o r m for u t d e l i n g

bør o p h ø r e

og at der b ø r nedsættes en n y kom i t e , som faar i opdrag at forestaa

en

mere

p l a n m æ s s i g utde-

l i n g . Denne k o m i t e maa antagel i g 'ba l ø n n e t h j æ l p , saa der k a n 'bli foretat u n d e r s ø k e l s e r , i k k e bar e om hvad den eller den har m i stet ved branden, men ogsaa om

Strandøadeus

ffabniwg

som skulde ha fun det Sted i dag. er udsat t i l M a n d a g paa G r u n d at f o r s k j e l l i g e Arbeider, som ikke blev f æ r d i g .

«Men Mandag v i ' Gadten b l i a-abnet under alle Oras t æ n d i g h e d e r » , sa P o l i t i i n s p e k t ø -

hvor stor h j æ l p de t r æ n g e r . H v i s

ti!

de B r a n d l i d t e .

Firmiaet 'Mowinckel <fc Co., icr>teds, har gjennem B r and forakrings-Aktiebolaget « F e n i x » i Stockholm fra « Feuer versieh•ungs Aktiegesellschaft B h e i n & d o s e l » i Strassburg mod tat K r .

000 t i l Dis-positiøn f o r eie, 3om kke hadde assureret og 9' m der or under Branden har l i d t et føe-Tig Tab. Mowinckel & ^o. har iladt sig at overbringe Sel skabet

« ' I A

V

B a r a k k e r n e og B r a t i d f a r e n

are

Jeg formoder at "My nd j-hedertøe* Øgsaa har t æ n k t o v e r ^ p o r s maal<et om mest mmlig at sikre Barakkerne mod B r a n d fa ie. For en stor Del staar diss< teman el i a meget for sig selv. men paa sin» Steder g r æ n s e r de noksaa n æ r op t i l andre B y g n i n g e r . F - r Sikkerheds S k y l d tillader jeg m i g at n æ v n e dette. E t ekstra V a e t t i l syn. saa l æ n g e B a r a k k e r m staar. vil utvilsomt v æ r e paa sin PladDisse T i l s y n s m æ n d . .«om maattv æ r e fordelt i et passende A n t a l . skulde først og fremst, mente jea. patruljere og stadig v æ i e oppmerksom paa om der udb ød! l i d des. A s s u r a n c e s p r ø i t e r t?l øieb l i k k e l i g B r u g , samt h æ n d i g e lette Stiger burde være forhaanden. saa at opstaaende Tidløs kundek v æ l e s i F ø d s e l e n . Telefon maat te Op sy net ogsaa ha Adgang t i l Selvsagt kunde Vagteu o:rsaa bistaa P o l i t i e t s-om « G a r d ° » mod

B e r g e n s - B r a n d e n .

En

Kritik

og en

,,Noi>k T i d s s k i i t t tor llaandvérk og Industri-' anstiller i sit, sidsle Numer nogen benierkelsesv æ t d i g c B e l i a f l o i n g e r over Bergensbranden.

Vi hntsætter:

Advarsel.

foreligger synes der i k k e at v æ a e Grund f i l at rette nogen Kritik. mot Bergens B r a n d v æ s e n s tekniske Utstyr — for i k k e at b r o m dets Arbeide der j o anerkjendes som glimrende, og opofrende i enhver Henseende. D e r i m o t maa det sterkt freinhaoves, at deiTmannrcifiOdp J i c g i i i » r m g a-v det hrændte Sftrøkmere eml uoget andet er G n • i d e n til Brandens h u r t i g e Utbredelse og v æ l d i g e Omfang. Dette blir saa meget mere bemerkelsesvæ-.rdig naar n;an vel, at derme h ø i s t braindfarligé Bebvue-^so t i l dels laa midl. in de i Bergens tetteste F o r r e t n i n g s s t r ø k , et Omraade h v o r der efter Statsminister M.i c h e l s e n s Ulla]else var samlet s t ø r r e V æ r d i e r e n d paa. noget tilsvarende Area! i Norges L a n d .

Bor er ikke Stedet t i l a l gaa n æ r m e r e ind paa denne ulykkelige Brand og dens F ø l g e r . Naar vi idethele uttaler os herom; saa. oker «tel for ab paapeke ct Forhold . - - M U r i findcr bor komme frem l i l Diskussion, nemlig Grunde», t i l at denne Brand kunde faa et saadant Omfang m i d t i on stor Bys Forrctningsæentrum. Mau v i l naturligvis henvise t i l Elomenternes Raseri, den sterke Storm, den usædvanlige Ophobning av meget b r æ n d b a r e Saker paa et litetQtnraade m .v. — j a , alt dette er medvirkende Aarsaker oe kan selvfølgelig egne sig god t i l at benytDet meddeles nu, at der forelaa tes som umtskyklende Momenter; Planer o m e n Regulerio#«<<w^i«l5men mere er det heller ikke. ne Bydel — o g v i kommer her Vi fi nder åé sainme Omstent i l K j e r n e n : det maa i vor T i d heter tilstede ved den forrige store kunne forlanges saa meget FremBybrand i Norge, Aalesundsbran-vn, saa megen Forstaaelse a v den 1904, f o r f o r der i det forSamfr.ud.sværdierne, at der ikke lopne Decennium burde v æ r e t al skal en B y b r a n d t i l for a t fremGrund for vore .Autoriteter t i l at tvinge en forsvarlig Bebyggelse i ta Advarsel, om man ikke tidligere vo.e Byer. Der fremholdes i Tide | h a d d " gjort det. Begivenheter som og Utide de ø k o n o m i s k e -Beten.» di-sse bor ikke i ame Virkninger keligheter, b u d g e f m æ s s i g e Hensyn i n d s k r æ n k e s l i l en kortvarig Seoetc.; men h v a d koster selv en jffifriou. hvoretter man paany synmeget kostbar Regulering samker b e n T " gammel S l e n d r i a n ' o g menlignet med en B r a n d sorn BerSluvhet — eller om dette er T i l fælde med A boenheten, saa maa, g j ø r e s V r (Vær. «nm v i l betale UtT det, iallald ikke kunne siges o m lægget; mangedobbelt tilbako r>aa Kommunernes og Statens Mvndjgmange Moater — ved en Brand heter. \ ' i félér os overbevist o m , t i l i n t e t g j ø r e s V æ r d i e r som aldrig at det ute i de freinskredne Samfund v i k bli anset som n é g e t av Vi fremh-iIder ikke dette fon* eu Skam. at en Brand kau finat begge Sten t i l B y r d e n for Berde saa gunstige Omstendigheter gen.; haardt rammede Befolkning at virke under i vor n æ s t s t ø r '• let for dens Myndigheter, hvis sfc By, uten at der er truffet efI n i t i a t i v og Handlekraft i disse fektive f oran.-lal friinger til ai Dage v æ k k e r Landets Beundring. m ø t e Faren. Endnu sterkere t r æ S k j ø n t Forholdet vislnok er det, dcr dotte frem, naar man bir i Bcat det sandsynligvis mere end nofragtning Nabobyens totale Ødeget andet ei- den manglende nye læggelse for 1*2 Aar siden. llcau Vrina Auret 1.0 . . s-oin har ; ( V

Codfish Destroyed in Bergen Fire.

While there is no authentic information available which gives more than a general summary, the 830,000,000 fire whioh swept over part of the city of Bergen, Norway, d*stroyed fish stores and warehouses in tbe area of its devastation and piobably wrought other disasters to the industry there. Tbe fact that a considerable quantity of codfish and cured fish of various kinds was stored in or near the area described in reports as having been burned is koown among the importers in New York and it is the general belief that it was destroyed in tbe flauie?.

I t is not likely ihat the effeot of the fire will be felt in the tish trade in New York or elsewhere on this side of the Atlantic, for the trade has been exceptionally small since the British blockade went into efiect. Fish comnaodities that have been coming from there have brought the highest prices in the history of the trade, but practically no codfish has been imported during; the past six montbs beoaase of the prohibr tive prices at which it is held.

I vor T i d med dens hoie tekniske U t v i k l i n g paa alle Omraader og med deu sterke S-uulundsaand, som skulde betinge en t i l svarende s a m f u m l s i n æ s s i g Forstajbelse, burde del; nemlig kunne hi •.'••J. aj.nr» bedre al f o r e b y g g e Kataslrofer >om Branden i Bergen. I sin i ur lers te Grund b l i r den k in ni iflg, enten f o r d i B r u n d væseuet ikke er tilstrækkelig og godt nok uhn.o med al e Qjoderne i • k 11 i < k I I r r pciiud.er, ell-^r fordi By ens Be bygge i.-e og Heg a leiing ei av en saadan Beskaffenhet ai a le AnOiengelser og a! Teknik staar magtesiøs.

Efter å* nn^,,;...... ' 1

foraarsakct. Bergensbranden i 191G, likesom det er den gamle Regulering av 1702 som b a r h i n d r e t den i ar. faa et endnu s t ø r r e Omfang, sa,-; er det ikke vor r t é n s i g t h e r i gjennem at. rette Bebreidelser m o t noceii i den Anledning; men der fim b-s en dua mange gamle T r æ byes* i vort L a n d , hvor Forholdene ikke er betryggende i denne Henseende, og v i v i l d e s t ø saa iud{.vtengeiide vi formaar undersfreke den Advarsel som her er git.

Der maa uopboldelig lages tat paa de forebyggende A r b e i d s som me,•«• end noget andel, s i k r e é vore Byer mol, Bergens S k j æ b n e og vort Land m o l eu ny Natio* nal ulykke.

i

0\

X v ^ l/A.

YT

•

I * '

I

Frimodige Ytringer.

Justislcontoret og branden. et K u l t u r m i n d e s m æ r k e som sporges Naar man k o m m e r u d fra Byparken f. E x . o g gaar over m o d Lille Lungegaardsvand. — Er det ikke da,, som ligger det der o g s t æ n g e r . Gaa tilfioire, eller gaa tilvenstre, udenom ihvertfald. D e n samme F ø l e l s e opstaar hos m i g — o g visselig hos mange andre ogsaa — naar j e g kommer fra den nye Jernbanestation.

Basinet ligger der som en stor uskj.øn Gaasedam, t o m o g i n d h o l d s l ø s .

Jeg synes aldeles ikke, at Lille Lungegaardsvand virker tiltalende.

Det er Omgivelserne, som er kraftige, tildels skjønne c g maleriske. É>et er dern, man gribcs af, ikke 1

HvJtd s H I d é r t j ø ^ s Lungeuaard

m<d L i l l e

ya^tt?

Hr. Redaktør.

Tillad m i g at komme med et Par B o m æ r k n i n g e r angaaerde. L i l le Lungegaardsvand, som nu igjen bcskjæftiger Sindene i Anledning • af den forestaaende Regulering.

Nogen holder paa, at det vilde v æ r e Synd at fylde t i l V å n d e t , saa idyllisk og malerisk, det l i ger der, o g desuiden er det jo kun et T i d s s p ø r g s m a a l , naar Byen faar ordnet Kloakhustorien, øg den fæle Stanken forsvinder.

1

Andre igjen foreslaar Tilfyldning a i .,det onde Ø i e " o g t i l føier, nu har v i j o Grus nok o g lad os saa faa en I d r æ t s p l a d s med det samme.

A t t e r andre siger nu efter Brand e n : Lille Lungegaardsvand reddede Nygaard. Er ikke det tils t r e k k e l i g Grund for Bibehold eiste af V å n d e t ?

Det b r æ n d t e nu paa Nygaard ailigevel, ja endogsaa paa to forskjellige Steder o g s p ø g e t ogsaa meget stygt forøvrigt derude; — aa nei — det var nok Brandfoi< kenes o g andres Agtpaagivenh v i kan takke for at Nygaard ikke s t r ø g med denne Gang, o g ik L i l e Lunf/.e aardsvand, saa for den Sags Skyld kan v i gjerne fylde de: t i l , men ikke t i l Spekulations øiemed.

Der har ogsaa v æ r e t Tanke oppe om O p f ø r i n g a f store Eta blissemeuter, saasom Hoteller, R sjauranter, *Mu-ikpa\il'oner p a ; r^ordre Enden af Vandel. Ur-e^tIig iudtormgen-de Foretagender.

N u vel, det ene Forslag afiø^es. af det andet o g der snakkes og debatteres for o g imrxl i det uendelige c g lige laugt kommer v i denne 'Sag. N u er der e:i Ahfefdnirig fo Bergenserne t i l at tage et ordeni fig Løft t i l Pryd for Bj,en og t i G l a d e for os selv og de Generationer, som kommer efter os. Jeg mener — og i s æ r d e ' e . h ; d nu, cl: Byen ska! h i v e sit nye Raadhtus — fvld Lille Lungeruard vand t i : med det samme, helst delvis som vist i m i t Ideudkast af l l :. f

Det nye Raadhus har v æ r . t foreslaaet opbygget omtrent hrvo nu Kaigadens Skole ligger; altsaa paa et noksaa brandfarligt Sted efter sidste Brand at d ø m m e . ' K j æ re, hvorfor skal v i klistre eu sjlig offentlig B y g n i n g i n d mellem andre Murfacader. N e i , lad os faa Raadhuset midt paa det t i l f y l i L * Lille Lunggegaardsvand.

Der er Plads nok.' L a d det hele blive 1

1

Offentligheten og ikke mindst: de interesserte parter og sakførerre har f o r m e n t l i g et vist berettiget krav paa en r e d e g j ø r e l s e f r a justiskontoret f o r , hvordan det er gaat t i l — og har kunnet gaa t i l , at intet er reddet av dette kontors store og uerstatelige dokumentog protokolsamling.

E f t e r den opmerksomhet dette forhold har vakt baade i og utenfor vor by, turde det eventuelt v æ r e i justisk on forets egen interesse at levere en r e d e g j ø r e l s e overfor almenheten — f o r i k k e at tale om de mange parter og retsfuldm æ g t i g e r , som ved det passerte voldes økonomisk tap og ulemrpe, hvis r æ k k e v i d d e endnu er uoverskuelig.

H v o r d a n det end maatte forholde sig i o v e n n æ v n f e henseende, maa det i alle fald stemples som intet mindre end en skandale, at

Der er foreslaaet én Kanal fra Vaagen t i l Lille Lungegaardsvand man indlosjerer ert; offewftlig & m i g videre t i i det vordende Havne- tor, hvis «jurJsdiktion» s t r æ k k e r basin i Store Lungegaardsvand. sig f r a S ø r l a n d e t t i l Trondhjems stift, og hvis arkivs eksistens i n Javel, det er ogsaa en I d e , o g d e b æ r e r vitale interesser f o r saa denne Kanal kunde saa staa i mange mennesker, i en privatbygForbindelse med Kanalen omfcring nings øverste etage, og uten at den tdfyfdte Plads med Raa-dhuset man garderer det v æ r d i f u l d e «indpaa Midten. (Knfr. m i t Ideudkast bo» med saa meget som et ildsikk e r t jernsikap. F ø l g e r mtan anaf 101 i ) . s v a r e r æ k k e n helt ut, havner man Jeg kommer uvilkaarlig t i l at kanske hos kontrolmyndi^gheterne iær.ke paa „ N o t r e Dames" Belig- eller hoe den bevilgende myndiggenhed. Det kan ikke beskrives. het. D e t er v e l og bra, at staten sparer, men var det i k k e bedre at Det maa sees — opleves — . spare paa forskjellige andre Det som ikke maa opelskes upraktiske interessers konto, end cr den fysiognomiske P i a n l ø s h e d , paa konserveringen av det praksom har floreret i lange Tider | tiske livs kostbare v æ r d i e r ? her i Bergen. Det er s ø ' g e ' i g t H . E. N . at t æ u k e paa, at n æ s t e n enhver saagodtsom har faaet ordne sig som de selv har villet.

VærsHvorfor Afgiften fra Bergens Skibsgod, der er P:ad~<, b y g som du flaade kan anvendes t i l Nyreguselv ø n s k e r . Det g i ø r ikke noget, leringen. om du klemmer d i g sei v og anSamtidig som Regjeringens Fordre in de, bare det" opfyldér Ø i e slag tremkommer om en ToDnageblikkc.ts Krav, saa er det bra. afgift, som antagelig v i l indbringe Den store digtende Trang, som Landet nu get over 20 Milliouer paa udf ildede sig o g bares oppe at et Aar, oplyses det, at der kan venHolberg, Wc.haven, Nordal B u m tes Forslag om, at den Atgitt, som j . C. Dahl, Ole B u l l , G r i e g o g vil falde paa Bergen, skal anvendes mange andre i vor By, den sytit Fordel tor Byens Gjenreisning, særlig dens Regulering. Det dreier nes ikke at trives saa godt n u .

Gode Borgere. B y g Eders Sy | sig om et Beløb paa antagelig en 3-—4 Milliouer. Selve den ekstiamed Fremtiden for Ø i e . A n l æ g ordinære Tonuageaigift har abeiede Pladser med Udsyn. Smyk disse vukt heftig Modstand paa enkelte tit Minde o m gammel T i d , idet riold, ogsaa i beigen. Og Tanken Hensyn t å g e s t i l den nye o g taal om, at deu lor emiel skai gaa ul ikke at smaalige Hensyn og SelvRegulermgtoruiaal syues kanske i godhed faar Plads i Olav Kyrførste Øiehhk Jidt underlig, 3kiiver res gamle H o i s æ d e . „T. T." Bladet hai derfoi søgt OpApropos — lysuiug om den Begruudelse, faukeu Jeg ser, at der cr Planer opiij ^,1,, nr iuui lui^eude forklaring: ;>e om at s æ n k e T o r v e t o g Olav ^aar Staten skrider t i l Tonuay r r e s g å d e b l . a. H v a d skal nu geafgift, er det for ved deus Hjælp .lette tjene til? Disse smaa Stigat Kunue hiudie uoget at den eks inger er j o nogen af de Eiendom traordiuæie Dy i lid, som Krigen har :.Kligheder, som er karakteristiske ført med sig. For Bergens vedkom for Byen, som h æ n g e r sammen meude har man etter Branden at med det gamle Bergen, det Bertegue med ikke bare selve Dyrtiden en, som v i holder af, fordi d d som i det øvrige Land, men ogsaa de vældige Udgitter, som paalægges r noget for sig selv.

Kommunen og dermed alle dens Sofus M a d s e n Boigere t i l Byens Gjenreisning.

Det er aldeles sikkert — alle er enige om det — at gjennem almiudelig Skat kan ikke disse Udgitter bli dækket uden at lamme Byens Stwåetstllstanden Udvikhng. Der maa Statshjælp t i l i Bergen har siden branden væTet i eu eller anden Form og man tinmindre god. S æ r l i g har hmgebe- der det derfor rimelig, at under saa t æ n d e l s e gjort sig g j æ l d e n d e . B e heit ekstraordinære Forhold, bør den l æ g g e t paa sykehusene er meget, Tonnageafgift som flyder ind fra stort, og det viser sig, at f o r l u n - Byens egne Skatteborgere, direkte g e b e t æ n d e l s e n s vedkommende er komme Byen selv tilgode. Det sker mest effektivt ved at la Afgiften gaa t i l d ø d e l i g h e t e n s t ø r r e end vanlig. at gjenreise de brændte Bydeler paa «n Maade, som gagner alle, ogsaa Staten, bvdsL

ToiinajrealfiLilteii of Berpn.

D e t

n

y

e

B e r g e n .

Husmødrene maa faa et Ord at si.

T i d l i g e r e h a r j e g hovedsakel i g holdt m i g t i l de b i l l i g e F ø d e varer 'øg deres Anvendelse i A l aniindelighed.

Denne Gang v i l j e g

gaa over t i l selve K j ø k k e n e t og ovrige U d r u m o g anmode K v i n derno paa et t i d l i g S t a d i u m a f den store Byggeperiode, som n u forestaar, at ha Ø i n e n e

med sig og

faa sine H j e m p r a k t i s k indredet.

Bergen iuar ganske skiftet LTds-»endo efter den store Katastrofe sam Branden foraarsaiget.

Arkitekter

og Bygni ngsm i ænd v i l faa et m æ g t i g Arbeide

at

udføre,

o g det

g j æ l d e r , at man arbeider i Dællessfoah f o r å t forene saavel det ydre siam det indre a f de nye B y g v e r k paa en baade Maade.

sm/uk og praktisk

D e t er K v i n d e r n e , som

s t a l u d f ø r e a l t Husarbeide o g som f ø l e r hvor Skoen

t r y k k a r , niaar

H j e m m e t er t u n g v i n d t indredet.

Det er K v i n d e r n e , som maa gaa saa mangt et u n ø d i g S k r i d t fordi der paa .Eonhaand i k k e har været, noget Sanianbeide

mellem J\yg

herrerne og praktiske H u s m ø d r e , men n u b ø r der

tåges

dygtige

Tvrvinder med paa Raad, saa der ogsaa k a n lempes l i d t paa Hus-

dem, som har sit V i r k e i Byens Centrum, o g ailigevel i k k e k a n faa bo n ø g e u s t e d e r ?

Skulde ikke T i d e n være indo her ti Bergen i Lighed med i Kjøbenhavn, Stockholm og forsøgsvi-j i K r i s t i a n i a , a t opføre et fælles K j ø k k e n h u s med B u t i k e r i Iste Etage, Restaurant med Udsalg af f æ r d i g M i d dagsmad i 2den. De ovrige Etager maatte indeholcle ganske smaa. vetlindredede Leiligheder, hvor Leieboerne kunde ha sit Koireskab, saa de selrv kunde tilberede Frokost og Aftens og hente ZVT id dagsmaden f r a Restauranten. Res t a u r a t ø r e n / e l l e r event eu Pedel maatte b e s ø r g e Vask af H u s e t ' Trapper o g K o r r i d o r e r samt f o r en fastsat P r i s t i l bestemte Tider paata sig Gulvvask f o r de Leieboere som maatte ønske det og maaske ogsaa K l æ v a s k . Det hele Foretagende er et stort Apparat, som maa v e l overveies og nøie udarbeides i alle Enkeltheder.

Leieiboernc maatte selv være i n leresseret i Eiendommen, og ledet af rette Vedkommende maatte et ta a daut Foretagende være en re i Velsignelse f o r mange af diss? arbeidende-Damer og Herrer, som maa leve et K u f f e r t l i v og aldr ir ngiiig kan skabe sig et hygge ig lidet H j e m .

1

m ø d r e n e s ofte slitsomme Arbeide T æ n k paa alle de elendige y d r é Bekvemmeligheder, som man har maattet nøie sig med.

Rigtignok

har der i de senere A a r v a r e t adskillige Forbedringer, som f. Eks. ordentlige P i g e v æ r e l s e r og lysere Kjøkkener;

men der er mange

Enkeltheder, hvor K v i n d e r s Baad gjerne k a n l y t t e s t i l , og som A r kitekterne b ø r ta i B e t r a g t n i n g .

E t a f de Huse i Bergen, hvor saavel indre som ydre K u m er bedst udnyttet o g mest praktisk indredet, er nok « K v b j d e r n e s H u s » paa Hoffmannsgaarden.

H e r har A r k i t e k t e n i Samarbeide med dygtige Damer naaet et udmerket Resultat, som mangen H u s m o r vilde misunde de lykkelige Leieboere i dette velordnede Iste Klasses H u s . R i g t i g n o k g j æ l d e r det her ganske smaa Bekvemmeligheder, beregnet paa ene Damer; men der er mange praktiske Foranstaltninger, som kunde anvendes med Fordel baadp lIot-qjleT, Pen%ionater o g i stør» Leiligheder. :

K o m m u n e n er n u heldigvis -£aat igang med B y g n i n g af gode H j e m f o r Familjer m e d Barn, ue forskjellige Korporationer bygger sine e g n e H j e m ; men h v o r skal der b l i i^ads f o r alle

1 gude Pensionater har de pfi* ikke Raad at bo, saa blir det et K v i s t v æ r e l s e , et tilfældig Værelse i en s t ø r r e Leilighed. hvor D enten kan b l i opsagt paa 14 L>ages Varsel eller faa et 3aa st-jrt P a a l æ g i Leien, at det blir .mu l i g f o r dem at bo nogenlunde anstændig.

F o r s t ø r r e Huse med flere L e i ligheder, maa der ogsaa b l i tat mere Hensyn t i l Va^kekjælder, T ø r k e l o f t samt Rulle- og Strygeværelse. Det er rent at slide sig ud naar de tunge, vaade Klrerjdcal^ b æ r e s opover 4—5 trange Bagtrapper f r a Kjæl der t i l L o f t o g saa ned igjen f o r å t rulles og stryges. Jeg er sikker paa a t dersom A r k i t e k t e n eller Bygherren sele, maatte gjøre det etpar Gange vilde de a l d r i g mere bygge paa den Maade. N u naar K l æ r n e kan koges med Gas eller E l e k t r i c i t e t , saa m a n undgaar Transport a f Ved, K u l og Aske, b ø r dette fore-, gaa i Loftsetagen. Faste Vaskebaljer paa cementeret eller stobt Gulv o g saa t ø r r e s , rulles o g stryges EHærne i samme Etage og derved spares meget baade T i d og Kræfter.

H u s m ø d r e maa selv gjøre sin Indflydeise g j æ l d e n d e paa et t i d l i g Tidspunkt.

V

;

A s t r i d Wesenberg.

V

a

a

g

e

n

.

His var til Hr. Oberst Sverre Bergh.

D e t e r ganske r i m e l i g , at der «ffter det s t æ r k e Raafo paa K a i e r og* ine re K a i p l a d s , som har l y d t i flere A a r , -og med f u l d B e r e t t i gelse, nu t æ n k e s som saa at i&trjandliiLJen f r a T o r v e t t i l Mur e n maa kunne tjene tTTdeTvTs A f h j æ l p a f denne N<ød ved at der b l i r anlagt en K a i . E n d e l af vore Presser og nogen faa Personer udenfor de s t ø r r e F o r r e t n i u g s m æ n d s Kreds bar t a t Ordet herf o r , og nu senest ogsaa De, H r .

Oberst. — -Selvfølgelig har De som B o r g e r af B y e n l i g e megen R e t t i l at udtal-e D e m om dette Spørsmaal som enhver anden, men De v i l visselig medgi, at l i gesom De u t v i l s o m t sidder inde med ganske andre Betingelser f o r at kunne bed omme m i l i t æ r e Forhold end j e g g j ø r , t ø r det saonme- ikke siges h v o r det gjs&lder F o r r e t n i n g s l i v e t s F o r h o l d og specielt de i n casu b e t r æ f f e n d e .

D e t er jnegel beklagelig, al i k ke den Disikussion. som 1'andt Sted i Handelsforeningen forleden D a g , har kunnet r e f e r e r e » .

Kttar først Regu-leringsspørsmaal e t blev sat undeT Deibat, og dette i n d s k r æ n k e d e sig v æ s e n t l i g t i l iSpsørsmaalet K,- eve- eller Pakhuse direkte t i l Vaagen, burde Aluienheden lia faat, A n l e d n i n g t i l at b l i bekjeudt uied hvad der kom f r e m derom. D e n vilde da ha faat vide, at en saa fremsynt og f r e m ragende M a u d som Lirektør ujehmkuhl paa det k r a i t igvfte und e r s t ø t t e d e den Mening, ut en K a i gade i k k e bor l æ g g e - paa Strandsiden t i l F o r t r æ n g s e l for de i k k e alene personlige, men ogsaa almene H e n s y n , soan k n y t t e r s i g t i l A n l æ g at' Pakhusblokke XkLtoi^i^ii-'"1 •lede H r . C^amipbeLl Anderson sig.

D e t v i l visselig ogsaa være a f I n teresse at vide at H r . A g n a r Salvesen, AUbert M o h n . Ki-ø»bmand i Handelen med norske Produk4?er o g som n u har s i n B e d r i f t i iJSkudevigen niod t i d l i g e r e paa Tyskebryggen, udtalte, at det f o r ham var k o m p l e t uforstaaelig at nogen nu kunde t æ n k e sig Pakhuse for s t ø r r e Bedrifter b a g0 rn eu Kaigade. H a n fr^miholdc de u h y r e Omkostninger dengang han hotldt t i l paa Ty-s-kebryggen, o g han l a t i l , at ved den direkte A d g a n g t r i Sjeen fra Pakhusene, soan saagodtsom alle de betydeligere bergenske E x p o r t f ø r r e t i i i n drer nu har f o r al siu Forsende! st

i hiøi G r a d . — S o m EVwrøvarexe for en Kaiga.de optraadte en D e t a i l Jisi og en Miægler. — De tre o v e n n æ v n t e F o r r e t n i n g s i n æ n d er i ,k k e 'personlig intesseret i det a t f b r æ n d t e P a k h u s s t r ø g . .Disses Udtalefser maa derfor tees i et -andet L y . end « E g e n i n t e r e s s e n s » .

Jeg skal n u saa k o r t f a t t e t soni m u l i g paavisc at D e er paa V i l d s p o r i hvad De a n f ø r e r o m disse -større forandlidte Pakhusbedrifters F o r h o l d og Chanser ;paa andre Steder.

D e udtaler at vi Pakhuiseiere v i l ha « d e n samime F o r d e l » som h i d t i l , am v i « e t a b l e r e r os paa m i n d r e centrale Steder af H a v nen udenfor V a a g e n » . — Ved De, H r . Oberst, hvad der er at faa « u d e n f o r V a a g e n » , hvormed D e f o r m e n t l i g mener Sandvigen eller Xtøstet, t i saa l a n g t som t i i La s-e va ag o g A s k ø e n v i l De dog i k k e henvise os, t r o r j e g . Og ved De hvad v i isaafald niaa betale for den&lags H e r l i g h e d e r ? H v i s i k k e . saa k a - n De i k k e godt bed ø m m e Forholdet. , Og har D e tilsiræk-kelig Kjendsk-aib t i l disse B e d r i f t e r f o r at kunne -u, at de v i l ha « d e n samme F o r d e l » udenf o r Vaagen som i Pakhuse inden denne 2 Jeg mener a b •« o 1 u t n e i . D e r skal n e m l i g et Specialkjendlskflh t i l disse B e d r i f t e r , H r .

G b e r £ t . D e k a n i k k e dreves ofte r e n « P ro v La nte r i ugsk om m is sions b e d r ø v e l i g e M o n s t e r » eller efter theoretisk optrukne Schemaer. — D e t er l i g t i g ar N u t i dens H j æ i p e u n i d l e r letteliggj-ør for K o n t o r e t a t ligge fjernere f r a Lagerne eller E x p e d i t i o n e n , men hvorledes kan De som u s a g k y n d i g paa dette O m r å a de s i at «en no;

R o l l e » s p i l l e r i denne Hen^eoude?

H v o r f o r har man i Hamiburgs i Frihavn indredet K •ontoret sa m m e B y g a i n g som L å g e r e t ? Mange and re end iej? v i l kum ne si D e n * at overalt i Verden, hvor d e r t i l er A n l e d n i n g , anser man det som en ove-rm a a d e s t o r F a r l e i — altsaa f o r at spille en stor R olle — A t ha K o n t o r e r n e n æ r m e s t m u l i g F a b r i k eller Lagerbedriften.

Videre, mener De, at F ard cd en ved de b i l l i g e Boder, v i hadde, v i l gaa taht a i l i g e v e l , naar v i n u i . 1 fu?Ule kau o'pføre massive B y g n i n g e r a f M u r erg J e r n o. s. v.

M o n i k k e det er en K a l k u l a t i o n s sag. H r . Oberst, soma. v i Porretningsaniæntdi i g r u n d e n karPresump-

t i o n f o r a t f o r s t å a bedre end Det S e l v f ø l g e l i g b l i r de dyrere, de nye Boder, m e n saa 'blir de ogsaa l a n g t mere p r a k t i s k og v i l kunne ihjuse -paa samme Grundareal m i n d s t det tredobbelte K v a n t u m , f o r d i de b l i r mere massive o g ford i de k a n bygges i 5—-6 Etager o g i h v e r a f disse taale en s t ø r r e B e l a s t n i n g end de gamle T r æ b o dcr kunde. L a d os F o r r e t n i n g s follk oini den Kalkulafcion, H r .

Ofberst.

H v e r k e n Die elder nogen anden skal ta et t u n g t S u k f o r det « h a a r d e » i at expTopriere os bort f r a det S t r ø g . V i skal b æ r e n d e n Skjælbne o m det k o m m e r d e r t i l , men v i t r o r a t ha Ret t i l at frabe es den I n n b l a n d i n g i vore personlige A f f æ r e r som saadan Tale at « d e t maa betegnes som m i l dest t a l t en O v e r d r i v e l s e » at enkelte e l l e r flere a f oe i saadant T i l f æ l d e « m a a stand>e sin V i r k scwnhed her i B y e n » . — F o r at kunne a f g j ø r e , h v o r v i d t et s l i g t S k r i d t iblir n ø d v e n d i g , faar deu enkelte a f os B r a n d l i d t e ta op t i l V u r d e r i n g Forholdene, som de formenes at ville l i g g e t i l her, Iwis v i exproprieres h o r t f r a S t r ø k e t og f. Eks., i k k . o k a n f a a passende E i en d ø m m e inden H a v ne omraadet uden t i l faney P r i ser,, og ligesaa om en Ei'uulo<m i Sandviiieu ell f-r ved _\uictet soiiT i Grad be7 Lov trdyre v o r svænfaggQj D r i f t at denne b l i r ukmnende.

De ibegynder D e i ^ A r t i k e l med at si. at «det er Vaagen m e i t,iu heldige Beliggenhel som H a v n , der har g i t A n l e d n i n g t i l A n l æ g g e t a f Bergen, og éorm har -:ka'i)t B y e n » . "Men da v i l De og-aa indro.umn- at det er ikke V a n d e t i Vaagen Som h å r ^kaibt Bergen, m e n de Bed vi f i er. som g r æ n s e d e - t i l dette V a n d . Og indrømvmes dert, forekommer det m i g -x>m at netop dette er skikket til at oge B e t æ n k e l i g h e d e r n e ved at omskalbe F o r h o l d e t t i l del. modsatte af det dfe « h a r skaibt B y e n » .

H ^ i s JJe. H r . Oberst, hadde idladt at in"crtfT5Cre " p é n r paa en BedlTmarreTse a f de- brandlidt? s t ø r r e Bedrifters Rentabilitetschanser oller paa Xodvendigheden eller ikke af deres V i r k e i nd e n Vaagens Ramme, men h o l d t D e m alene t i l at argumentere f or del p a a k r æ v e d e af en Kaigade, vilde ei Tndlag fra Deres Side ha v æ r e t af s t ø r r e Imeresse. Dette dog k u n oan De n å d d e f r e m f ø r t A r g u m e n t e r a f Y æ r d i . iDirektor L e h m k u h l udtalte som e a ^ k y n d i g paa Omraadet at en K a i derind'-> ikke kundeibenyttes af Dampskibc i don s t ø r r e K y s t t r a f i k , og seir for m i n d r e Dampskibe maatte den g j ø r e s saa bred at der blev god nok Plads t i l -tore og brede Varer s k u r paa den. H v e r k e n De eller

det, h v i l k e n Bredde K a i e n m i n i m a l t maatte ha o g -hvilke uafviseli-ge Fonmaal den skulde tjene, der i k k e k a n aÆhjælpes paa en anden og f o r K o an m u n e n l a n g t,, b i l l i g e r e M a a d e . Jeg undt a r en T a l e r i Handelsforeningen,som u d t a l t e , a t den skulde tjene 1iI Jernbanespor f o r T r a n s p o r t a f V a r e r f r a Toldlboden.

Hvorledes dette Spor skulde f ø r e s v i dere f r a M u r e n t r i Toldlboden urøevnte han i k k e med et Ord,, men han satte maasko s i t Haab til at Resten a f Strandsiden snart skulde lide samme S k j æ b n e som deu mi aflbrændte Del. D e t t r i s t e ved den Di-ikussion, som h a r v æ r e t f e r t angaaende S p ø r s m a i a l e t Kaigade e l l e r Pakhuse t i l Vaagen, er igruniden det. a t T i l i b æ n g e r n e a f en Kaigade h i d t i l v æ s e n t l i g har i n d s t k r æ n k e t s i g t i l at b e s k j æ f tige s i g med Pakhuseiernes F o r h o l d og uden at f r e m holde h v i l k e T a r v en saadan K a i gade skal fyl-destgjøre.

Heller i k k e h a r disse H e r r e r med et eneste O r d "ruaevnt noget om de enorme ø k o n o m i sko O f r e den v i l panlægge B y - og Havneka^sen. — D e r i m e d h a r de visst at f o r t æ l D at med die run erholdelige « m o derue L o s s e a r n a n g e m e n t s » kan Paikhuseme ligesaa. godt liggi bag on Kaigade soan t i l S j ø e n . Jeg pfoW9U^rm9^^^evr^r t i l u«ær mere at skizzere, hvorledes disrso « m o d e r n e L o s s e a r r a n g e m e t s » sknl se u d f o r at tjene de s t ø r r e Bed r i f t e r s besked neste K r a v . D e maa. j o vide mere disse F o l k om «im ode rue LossearraTigemen ts» end om deres angivelige Existens Hvarf d o t - g j æ l d e r er snarest mn l i g at faa a f g j o r t , h v o r v i d t B y ens vitale Interesser k r æ v e r . at den. selv med ø v o n n a a d e store ekuiiomiske O f r e , maa a n l æ g g e <lvaigad'0» . langs denne Side af Vaagen eller i k k e . Jeg gjentar atter, at de m i n d r e H e n s y n maa vige for de s t ø r r e . De brandlidte B e d r i f t e r s Eiere faar i T i l f æ l d e arrangere sig undotsteds som de bedst kau — i eller udenfor Bergen. — :

Afgjiø reil sen af denne Regul(unugssag liggier i Bergens B y styres H ^ a n d , men det er k l a r t , at foran denne Afgj-ørelse b ø r O r d skifte- « n d e t s t e d s finde Sted.

Dette Ordskifte b ø r dog helst føres m e l l e m saadarme M æ n d af begge L e i r e , der har g r u n d i g Kjendskaib t i l F o r r e t n i n g s - og For-s. • n(h 1 sesf.orlholdene i v-or B y .

Det v i l ogsaa ha sin B e t y d n i n g a'f disse "Mænd sidder inde med en vis kommunal E i n t t r f n g og Forstaaeilse a i at on K a l o<gsaa kan •bli f o r dyr.

De.1 v i l v æ r e m i g en G i æ d é at f o r t s æ t t e Diskussionen om dette store Sr.m-smaal saalangt m i n T i d Og l i v n - r æ k k e r. men j e g beklager a-t maatte s i , at j e g i k k e ser m i g isfiaud t i l heretter at f e r ° den med andre end saa danne M æ n d , som h a r et mere indgaa ende Kjendskaib t i l Bergens F o r retnings- &g Forsendelsesferhold i og udenfor Vaagens Ramane '-ml del er af vente, at F o l k -u d o ri i u r N æ r i n g s l i v e t s K r e d se pin ha.I. E.

Mowinckel.

H e

f

u

t

s

e

n

r

ø b

d r

a

e

n

n

d

e

n

handles baade h u r t i g og bestemt i denne sak ved

f o r eksempel at

beslutte sig f o r o p f ø r e l s e av 40 eller 50 barakker. Endda v i l det j-ikkert b l i knapt — . D e n -Som bekjendt har vi her i Ber gen hat

permanent

mange aar.

bolignød

O g vc4 hver

lang-

somhet, hvormed s p ø r s m a a l e t om •boligb a rakker har v æ r e t behand-

flytte

let har vakt stor og p i n l i g opsigt

dag har som regel et b e t y d e l i g an

- - især sammenholdt med den be-

tal f a m i l i e r staat u t e n hus — o

slutsomhet og raskhet, hvormed dentlige f a m i l i e r , der baade hadde autoriteterne l ø s t e s p ø r s m a a l e t om evne o g vilje t i l at betale for sig handelisbarakker — , N u maa man

Kvinderne

Tilstanden h a r — som alle vet ikke misforstaa os derhen, at v i — ofte v æ r e t rent f o r t v i l e t har naget imot at man f o r k o m F o r h o l d e t har da ogsaa i l ø p e t av munens r e g n i n g straks g i k igang de senere aar v æ r e t belyst og be med opførelse av handelsbarak-

maa tåges paa Raad.

I Tilslutning til Frk. Astrid WeRenbergs igjen

Artikel igaar vil vi

iremhæve hvor vigtig det er

handlet i u t a l l i g e avisartikler — ker.

at erfarne Kvinder tåges med paa

dels ledsaget av illustrationer.

Raad naar de brændte Strøg nu skal gjenopbygges.

Det er en gammel

den for-

for Beboelse,

1-000 individer.

gende nødvendig at Kvindernes Med-

K i g t i g n o k tok dc

Den anden Del af Frk. Wesen-

g i k ganske n a t u r l i g

vanskelig at reise den nødvendige gjælder

og

forøv-

det

hur-

H u s n ø d e n er skrikende

og

en t i d før b e h ø v e r n æ r m e r e at paapekes.

man r a k saalangt som t i l selve det

Vi har ogsaa

Indtryk af, at det ikke skulde være det

mangle?

den opstaaede nød, men der hen- gehaande andre ulemper, som ikke

modtat Beviser for at et saadant

Kapital, og

som

ven

a f f æ r e f o r at l i n d r e den ved bran- den foraarsaker sygdom og man-

Vi har fra flere Hold

Hus virkelig trænges.

ter i k k e alene de

kommunole hus, men ogsaa p u b l i k u m

I dygtige m æ n d og kvinder — strax l i g .

for enslig stil-

like

og s a a p a a k r æ v e t, derfor

autoriteter — s t ø t t e t av en r æ k k e r i g at der handles

om BygDing af et

lede Mennesker, fortjener ogsaa at realiseres.

naturligvis,

mere skrikende end nogensinde.

Opnævnelse af et fagkyndig Udvalg

Kjøkkenhus

M e n h u s n ø d e n cr nc er i m i d l e r t i d m i n d s t

tilstede allikevel

virkning organiseres formentlig ved

fælles

E n by paa hen

k r æ v e t — derfor vilde enhver nø imot 100,000 indbyggere kan, ial- len v æ r e hjemfalden t i l en meget t a l d f o r en 'kort t i d , « o p s u g e » ca berettiget k r i t i k . B o l i g b a r a k k e r

som mi forestaar, gjør det paatraen-

bergs Artikel,

husvilde.

— i neit il videre.

Den Masse Opbyggelse af

Huse, ogsaa bestemt

handledygtig

het og den raskhet, hvormed den N a t u r l i g v i s ne sak blev grepet an. Ilandelsba f i k vel allesammen tak over hodet rakkerne var n ø d v e n d i g og paa selig stod

Tanke som aldrig er blit virkelig" tjener.

livende at se den

ved flere hundrede f a m i l i e r plud

Tanke som her gjenoptages, men en gjort i den Udstrækning

T v e r t i m o t — det v i r k e t rent op-

Saa k o m den store brand, hvor

Personlig har v i den opfatning.

s p ø r s m a a l at skaffe

hus t i l

brandlidte.

skulde der sak at g j ø r e , er i besiddelse av den

Desuten

de at komiteen, som har med

denne j

ogsaa indsamles opgaver over an- allerbedste vilje t i l at fremme og

saaledes

tallet av f a m i l i e r , som nødvendig- paaskynde bygningen av boligba-

bare at nogen, vel helst en For-

vis maatte ha hus.

ening, tar sig af Sagen og sørger

H e r t i l medgik

akker.

M e n saken

er

likesom

ogsaa nogen dage — blandt andet kommet i n d i den meget indvikle-

for Dannelse af et Aktieselskab med

maatte vedkommende k o m i t e f ø r s t de kommunale administrationsma-

begrsenset Udbytte.

skaffe sig k o n t o r l o k a l e r t i l dette .'kine, og denne arbeider som be» kjendt i k k e h u r t i g .

bruk.

I denne for-

A l t dette er forstaaelig og na- bindelse v i l v i tilføie, at det har -\ - v

i

^

t u r l i g , men

allikevel

kan

flest i k k e f r i g j ø r e sig følelse, at har tat

Arbeidsmarkedet og branden.

Den brandulykke som i midten av januar overgik byen, medførte for enkelte fags vedkommende stor arbeidsledighet. Særlig rarnmedes skomakere, skofabrikarbeidtre og konditorer, og av kvinder «idel handelsfolk, væsentlig ekspedittÉcer.

Foråt forebygge en Hiasseindvandring av arbeidere blev der paa foranledning av magistraten og politiet indrykket i endel utenbys, væsentlig arbeiderblad, en advarsi mot at søke arbeide i Bergen, og esa lignende advarsel blev herfra sendt samtlige arbeidskontorer i landet t i l opslag.

Denne foranstaltning har efter kontorets skjøn i nogen grad medført at endel arbeidere, der paagrund av branden ikke har kunnet utøve sit fag, har erholdt sys<=elsættelse med andet forefaldende arbeide.

er

lang

man

paatale

tid.

den pet i s i t sidste

m ø t e har fundet

Desuten tige sak t i l drøftelse

berettiget det

orbauset os at i k k e formandska-

forberedelse det n ø d v e n d i g at opta denne vig-

sakens

for

for

folk

til

ringe

at elt fatte beslutning

an t a l

v flere barakker.

og eventuom b y g n i n g Saken

skal.

barakker, som dc kommunale ap- efter hvad der er os meddelt, væ- j toriteter bestemte sig for a t byg- e n æ v n t i sidste formandskaps- I ge. O p r i n d e l i g blev der besluttet m ø t e , men dette var ogsaa det he- j kt bygge 23 barakker — saavidt e. Der maa dog findes repræsen- ! v i erindrer paa 4 leiligheter i hver anter inden formandskapet, som mau forstaar at av alle s p ø r s m a a l maatte opgi at bygge paa M ø h l e n - som staar i forbindelse me4 pris er antallet reduceret t i l 13 den s ø r g e l i g e b r a n d og t r æ n g e r sig frem t i l l ø s n i n g er intet saf' eller 11. barakke — men efter

at

og Disse faa b a r a k k e r er naturlig- v i g t i g , saa magtpaaliggende saa a l v o r l i g som dette, at kundt vis u t i l s t r æ k k e l i g t i l at d æ k k e det store behov for huserum som er a v h j æ l p e noget av den v æ r s t e hus skrevet og opstaat efter branden. Allerede nød. D e r har v æ r e t fredag hadde der t i l boliganvis- skreket i det uendelige om den ningskontoret meldt sig 117 ? 1 m i n d e 1 i g e b o l i g n ø d — og søkte det med rette — nu er det paa tid* r u m i barakkerne og senere er der bi der slaaes a l v o r l i g t i l l y d angaaendc den h u s n ø d , som er oj> f o r m e n t l i g k o m m e t flere t i l . stast efter branden.

V i mener d e r f o r at der b ø r brandlidte

familier,

som

Barakkebyen.

Det gaar n u fort med barakkebyen i p a r k s t r ø k e t , som antagelig for størstedelen v i l staa f æ r d i g t i l i n d f l y t n i n g i løpet av kommende uke. Det b l i r ialt o m k r i n g 120 forretninger og bedrifter som v i l faa plads her, og indehaverne er t r a v l t beskjæftiget med forberedelserne t i l at kunne aapne sine forretninger igjen med det samme de er kommet i n d i sine nye, lokaler.

Det b l i r nok trangt for de fleste i forhold t i i hvad de har været vant t i l , men man t r ø s t e r sig med at det nok skal gaa. » B a r a k k e b y e n « , som er b l i t strøkets p o p u l æ r e navn, v i l komme at øve sin store t i l t r æ k n i n g , og forretningerne behøver i k k e at f r y g te for mangel paa s ø k n i n g , naar de bare forstaar f l i t t i g at holde sit k j ø p e n d e p u b l i k u m underrettet om hvor de er at finde. Der er fra enkelte hold g j o r t forsøk p å a at faa s t r ø k e t døpt efter en Østlandsvits, men man bør helst holde dette borte.

Det gaar fort ogsaa med den provisoriske gjenreisning av gamlebasaren paa Torvet, hvor det er meningen at fetevarehandleme n u som t i d l i g e r e skal faa Sit tilhold.

Dette b l i r selvfølgelig ikke hengere end reguleringen og gjenopbyggelsen av den b r æ n d t e bydel tillater.

Paa tomterne i Fortunens skole er man paa det n æ r m e s t e f æ r d i g mod rydningsarbeidet og opførelsen av de der bestemte barakker v i l derfor med det første kunncpaabegyndes.

Trafikken i g å t e r n e

fordeles.

Det har lettet en god del for trafikken over Torvet at ogsaa Starvhusgaten nu er b l i t aapnet for færdselen. Det v i l sandsynligvis hcrefter ikke ta saa l a n g t i d før ogsaa Olav Kyrresgate kan b l i , gjort farbar paa strøket fra Smaastrandgaten t i l .Starvhusgaten. L i keledes maa det kunne gaa an at faa ryddet Markeveicn og faa aapnet for færdselen ogsaa gjennem Fortunen og Smørsalmending. Anbringelse av m i d l e r t i d i g fortaug fra Parken langs Ohristiesgatee nordre side t i l Smaa-Irandgaten er av publikum nmttat med takknemlighet.

Dy*

Det v i l vistnok kunne indvendcs at paa denne Maade opbygges ikke Byen saa hurtigt som ellers m*ulig< P den anden Side é» det sikkert, at» man herved v i l opnaa at skabe mere stabile For;;*p<kl pa? Arbeidsmarkedet o g i I folge den Ovcrsigt det koin* rivens Ø k o n o m i idetheletaget. nrunale Arbeidskontor har adsendt Det har vist sig i Byer og for Januar var der ved Kontoret ved A n l æ g , hvor der pfudselig er i denne Maaned 624 A r b e i d s s ø kommet fremmede Forretningsfolk geude t i l 508 ledige Pladse mod stor.

536 t i l 471 i Decernber.

Saavidt o g fremmede Arbeidere i man af dette kan se var Arbeids- U d s t r æ k n i n g , at der har ogsaa >pstaaet mange Vanskeligheder, o g forholdene noget vanskeligere i de* Fordele som man rhiuligéas ' Januar end Maaneden fbrud, uden i at man dog: af denne Statistik kaji kunde opnaa i Ø i c b l i k k e t — har slutte noget absoiut bestemt med man senere d y r t faaet betale.

Hensyn t i l Arbeidsmarkedet i sin Selvfølgelig maa i k k e HensyiHhed. net t i l egne Forretninger og A r A f Arbeidskontorets Statistik beidere drives saavidt, atdisse faar fremgaar ellers, at der synes at . t virkeligt M o n o p o l paa at lev « r e Overflod paa Arbeidere t i l vere alt hvad Byen t r æ n g e r af Mcfal- o g MaskfnimtrjstrTCTi, til ttyarcr eller A r b e i d e ; t h i en safaBygtt ingsindftstri en o g Beklæddan U d v i k l i n g i n d e b æ r e r en stor ffingsindustnen. Des uden var der Fare. ogsaa Overskud paa Folk t i l HanHvad man derimod maa fordels- o g F o r r e t n i n g s f ø r s e l , ligelange er, at Byens egne gaar først, som paa Malere, Skorrtagere o g hvor de viser sig konkurrancedygSketubrikarbeidere. tige.

D e t er et sundt Princip, O m B r a n d e n s Jndvirknmg som alle v i l staa sig j>aa at folge. paa Arbeidsmarkedet b e r n æ r k e s i

orhøldene

efter

Branden.

m

e

n

<ia

„ D e n Brandulykke, som< i M i d t len a f Hyen overgik Byen, medfarte for enkelte Fags vedkommende stor Arbeidsledighed, særlig rammedes Sko mage re, Skofabrikå r h e t d e r e o g Konditorer o g af Kvinder endel Handelsfolk, væsentlig Ekspedetricer.

;

For at forebygge en Masseindvandring af Arbeidere blev der paa Foranledning af Magistraten og Politiet ind rykket i endel udenbys, v æ s e n t l i g Arbcidcrblade, en Advarsel mod at soge Arbeide i Hérgen. o g en lignende Advarsel blev herfra sendt samtlige Arbeidskontorer i Landet, til Opslag. — Denne Foranstaltning har tftci.

Kontorets Skjon i nogxu ( i rad UKuTwfi at wlUlM A r h e i o e r T v o e i paa G n m d af Branden ikke har kunnet u d ø v e sit Fag har erhold . ; Syssehættelse med andet fore- ] faldende A r b e i d e " .

Kontoret har sikkert gjort rig# g i at soge hindret en Iuvasi it$ af fremmede Arbeidere m lafter Branden; thi en saadan vil- I de p g j ø r e Arbeidsforholdene I langt usikrere for de Arbeidere I som allerede er i Byen o g bringe dc nyankomne Skuffelser.

-

M a n maa nemlig huske paa j at der her i Byen ogsaa er et 1 p r æ g et Bolignød, o g en pLudlig c g sterk Tilgang paa frem med Arbeidskraft vilde utvilsom fremkalde en endnu mere skrigen| é Misere paa dette Omraade. ^ ' M i v a d U d s i g t e r n c paa Bergens Arbeidsmarked angaar, ei disse, saavidt vi kan se, n u forholdsvis gode. Der er meget A r beide med Reisningen af Barakker, o g dette Arbeide vil Sandsynligvis vedvare en T i d fremover.

Lidt efter lidt vil Forretningslivet atter begynde at pulse re som for o g l æ g g e bcslag-^tja s t ø r r e og s t ø r r e Arbeidskraft, og endelig v i l Rydningen af Tomterne, A n l æ g af Gader o g Bygning af de nye Huse skabe ø g e t Virksomhed o g stigende Travelhed.

Selvfølgelig b ø r man ogsaa Under det egentlige Gjenreisningsarbeide først o g fremst benytte Byens egne Firmaer o g Byens eg? | £ Arbeidere o g kun t y wlenbvs

Reguleringen, Det kan for mange fremstille s i ^ som aldeles o v c r f l ø d i g t at gaa t i l ' skandinavisk Konkurrance o m Reguleringen af B r a n d s t r ø g e t Kvartalerue syd for .Torvet er }o intet at gjore ved, naar kuvltoges on Smule Udvidclse af Smaa-itranépzd-en o g Starvh>usgadcn. O g hvad Stroget nordenfor T o r v e t angaar, sna er }^ Reguleringen der ogsaa forholdsvis enkel o g ligetil, saa noget mere end indenbyes Konkunance skulde v æ r e aldeles overflod igt. , - M e n , RegHileringsspørgsmaal er nu en G a n g ikke saa ligetil, naar man for A l v o r skal tage fat paa Opgavetts L ø s n i n g , o g derfor v i l en skandinavisk Konkorrance være ldngt at f o r e t r æ k k e .

Arkitekter, som lever og virke; "inder s t ø r r e F o r h o l d , hvor man er kommet adskillig l æ n g e r e i U d vikling end her hos os, — vi har desvæ-rre ikke meget at skrede af, — v i l lm ve et friere Syn o g se mere stort paa denne Slags Sporgs- j måai, o g maa derfor ogsaa for-1 •udrettes at komme mod Forslag j som, om de end ikke helt ^ e f ø l g e s , dog vil i hoi Grad bidrage t i l ensmilde o g s k j ø n s o m Regulering.

Det er sagt, at \i kunde g j ø r e nu. som det blev g j o r t forrige p a n g Stroget s ø n d e n f o r jTiorvet b r æ n d t e . !>en G a n g fik Bankchef Faye og etpar 'jVlænd med ham i O p el rag at ordne heie Affæren, Og i Lo bet a f ganske k o r t T i d var d e t hele ordnet og Regjeringen j Ja, det var den G a n g ; men itec I b h j ^ i » ^ ikke saa ligetil nu.

Det Area!, som nu skal reguleI r^s>••• p: jo saa meget s t ø r r e end det der den Gang var T a l e om, 1

Og Forhold ene er antagelig iheieta.?et n u adskillig mere fød v i k l e t Hvis der mt findcs nogen V æ r o u i u s æ t t e l s e paa T o m t e r n e i det den Gang b r æ n d t e Strog, saaledes at man kan sammenligne i — T o m t for T o m t i — hvad V æ r d i de var sat t i l den G a n g o g hvad de koster nu, saa kan j o det paa én Maade illustrere Forskjellen i Forholdene da o g nu.

M e n selv c m Forholdene den Gang var s m a a , maa man i n d r ø m m e , at M æ n d e n e ikke var det.

Den Regulering, som den G a n g blev g j e n n e m f ø r t , var n e m l i g efter de d a v æ r e n d e JForhold saavidt storslaajt, at et tilsvarende Forslag nu vil nave liden Udsigt t i l at blive vedtaget o g g j e n n e m f ø r t af de kommun.ile Myndigheder.

Hvis man forsoger at forestille sig Forholdene, som de var den Gang, v i l man snart se den kolossale U d v i k l i n g .

Den Gang foregik al VarctransI • it til Vands.

UeivJKiingen gaacr en anoen »ei, o g at "elet ia"?ald i Vaagens o g Byens bedste S t r ø g ikke var fidsm æ s s i g t at bibeholde Pakhus- Og Hops} stemet. M e n , naar en saa fremragende Forretningsmand som Hr. J. E. Ålovyinckel med siuetmangeaarigc Erfaringer e g > i t indgaa ende Kjcndskab t i l Forholdene saa s t e r k t som skeet fremholder N ø d vendigheden af at have H ø p e m e , o g dette Standpunkt faar .Tilslutning fra Forretningsstanden, saa maa man j o gaa u d fra at det faktisk er saaledes, o g handler deretter.

Det cr d o g v æ r d at l æ g g e m æ r ke t i l , at Hr. Blaauws Boder, som jo hvad Hoper angaar har en !deel Beliggenhed, ialfald de sidste 40 Aar har v æ r e t bnugt t i l U d s a l g o g ikke t i l Pakhus.

O g i de nye Pakhuse paa B l o k tomterne er j o indredet adskillige K'..« nto r er, ikke bare for dem som har sine Pakhus i Blokken, men ogsaa t i i Udleie. — i D e r er ogsaa L/en indenbyes Varetransport indredet endel private Familiebekvemmeligheder, og" man kan anb e s ø r g e d e s fo r d etmt^s te af Dragere tagelig gaa ud fra, at hverken Ned(Bærere).

Heste var der neppe kommene i"• r F a m i l i i mange a f. — Jrgens Transport har bekvemmelighederne in e^» N ø d v e n nu antagelig flere Heste end der dighed maa ligge t i l en Hop. i — den Gang fandtes i hele Byen. — Der ligger j o fremdeles gode B y g Indbyggerautallet var i 1855 — getomter efter Branden paa den 26000. ~ - Husene i det b r æ n d t e anden Side af Sundtsgade. .—i Strog blev kun 2 E t å g e s .

Der er ogsaa i Blokkerne en Naar alt t å g e s i Betragtning hel Del Butikker o g lignende (Kafmaa man k o m u j ^ ^ ^ t e | ^ ^ M | É É f r [ fistaaver?) som maa kunne klare at d i r neppe var nogen overdresig g o d t uden Hopernc. ven Trafik i Gaderne, o g d o g gik Jeg n æ v n e r dette, fordi j e g syBystyret . m e d paa at regulere 2d nes det peger i den Retning at Alen brede Gader.

Betydningen af Hopernc kanske er N u har vi Hester o g K j o r e t ø i e r i n æ r s a g t tusindvis. Automobiler lidt overdrevet — fraregnet enkelte suser gjennem Gaderne, Sporvog- store Firmaer — thi ellers maatte nene snegler sig frem o g skal have j o alle Rum, som k u n d e gives a d Plads, o g Jernbanetog gaar gjen- gang t i l Hopen, v æ r e fuldt Optaget nem Gaderne sent o g tidlig. Hu- som Pakhusrum.

Imidlertid faar man j o mere sene bygges 4 a 5 Etage r hoie Pakhusrum i moderne 6 Etagcs o g Byen har ca. 100 000 I n d b y g Bygninger end i de smaa Fillebøgiere. der som b r æ n d t e , o g der t ø r saaHvis vi mr b r i n k e r Forskjelledes blive nok Pakhusrum, selv len mellem den G a n g o g n u f , g tar om der baade tåges r u m m e l i g i Betraglniug Udsigternc for Byens Pla'ds for en Udstikker N o . 2 ved videre Udvikling, hvor brede GaM u r e n o g en aaben Kaigade et der skulde v i nu regulere for at Stykke udover fra T o r v e t , i — Kan v æ r e paa H ø i d e med dem, som j man saa samtidig u d v i d - e Vaareguler et for 60 A a r siden?. gen lidt langs B r a n d s t r ø g e t , v i l det Sandt at sige er ikke U d s i g ssikkert komme vel med. terne netop de bedste n'u i „KaffiBergen, 4. Februar 1916. staaverne"s .Tidsalder. r

1

Der er bare cå. 1 A a r siden Kong Oskarsgade blev foreslaaet regulerel 15 M e t e r bred. Det blev forkastet, o g Bredden blev fastsat T2.5 Meter. ,— Det er nøiagtig^O A l e n , altsaa det samme som Byens F æ d r e ansaa nodvendigt for 60 Aar siden i forholdsvis trafikl ø s e Gader.

Uagtet Beslutningen angaaende Kong Oskarsgade i k k e er nioget godt Varsel, faar v i d o g haabe at alle Gader n u reguleres' ca. 15 Meter brede, og Tratikaarer ca. 20 Meter.

M e d 4 a 5 Etage r hoie Huser vil Gader som er smalere end 15 1 Meter g i ve et skummelt o g u h y g i gcligt Indtryk. I L æ n g d c n v i l a l l e staa sig paa at "Gaderne bliver forrige,, lyse o g luftige.

Saa ei det Sporgsmaalet om Pakhoder o g Hoper eller S j ø g a d e ?

--- Den, Gang, det havde b r æ n d t u d e n f o r M u r e n, var v i mange som "holdt paa, at der burde bygges K a i ; men v i maatte opgive den Tanke fordi Kjobniænde-ne saa bestemt Hævdet, at r^akboder med Hoper var absoliut p a a k r æ v e t — Overfor denne bestemle Paastand af de mest sag kyndige o g stæ,rkest iuteresserede maatte j o de andre give o p . — _ *Xa Viavde J M

treet, at t r f a r i n vhf-, iojo-

Oluf Edv. Kriudsen.

705,600.

til da Braftditdte Der ei videre i n d k o m m e t : Kunstnernes og forfatternes Auktion, Kristiania, K r . 20 000. Si-rrZ T ~ t i ^ m s ^ ^ L i s 5 a i j ' o < r ~ ^ : ' T00O. Stavanger Aftenblad, Indsamling, 2536,17: Indsamling v-ed Molde Frrmandskab Kr. 405,00. Givere i Liverpool ved Sigurd B ø e £ 70.0. Kirkekonsert i Johanneskirken ved Sogneprest M o h r 355,08.

M ø g s t e r Ungdomslag ved Bergens Tidende Kr. 60.00. Indsamling i • Kjel viks Sogn ved J. O. U l vatne ! >5.15. Officerer cg Mandskab paa Dampskib „ N a n n a ^ af Kopervik ved R e d a k t ø r Scheflo, Arbeidet, 78.30. i

r

Dc paa Liste i Lillehammer Tilskuer indkomne Bidrag u d g j ø r tilsammen Kr. 2287, ikke som tidligere feilagtig angivet Kr. 22.87.

De t i l O r d f ø r e r e n nu indkomne Bidrag Udgjø Isammen ca 705,600.

Forslag n i reguleringen.

En gammel ide paa en ny ma&te.

Med interesse har jeg læst de artikler, som er frem kom men i pressen angaaende reguleringen av det avbrændte strøk. Det var klart, at der vilde fremkomme skarpe skud fra de forskjellige sider, for at kunne fremme sine interesser og sine ideer. Og j - - ; kunde godt forståa, at mango blev bitende i sin diskussion i Handelsforeningen. For det maa indrømHios, at on letvint forbindelse sjøverts mellem loldbod og pakhus, og niollom pakhus og skib er en livsbetingelse for den bergenske forretningsstand. Jeg viJ ikke fæste m i g ved nytten av dette, men alle som er kjendt med hvorledes trafikforhtdslene er her f byen maa være enig heri.

Men enhver sora ogsaa er Tcjencfi med kaiforholueno, og dampskib* trafikkens ø k n i n g paa Vaagen i <k eldste 20 aar, vet at lokaltrafikkei har øket mindst dobbelt, og nu « her absoiut kainod. Ser vi fremover i 20 aar, saa anser jeg det meget rimelig, at denne lokal trafik vil yderligere fordoble sig, og da er det utelukket, at Vaagen kan greie trafikken, hvis der bygges pakbuse mellem Muren og Torvet.

Hvilke tap som v i l opstaa av delte, baade f o r byen og byens forretningsstand, overlater jog t i l andre i t avgjøre, men jeg tror det vil bli en større ulykke i n d branden.

Vi staar saaledes overfor et meget vanskelig fo: hold, og jeg synes at det spørsmaal maa drøftes mest mulig indgaaende. „ K a u tøergens havneomraade utvides paa en prak tisk maate?"

Jeg mener j a .

Projektet, en kanal mellem Vaagen og Lungego:ards våndet, er jo gammelt, men skaffer saa mange vanskeligheter for landtrafikken, naar kanalen skri være aapen, at den r umulig. Men, kan denne kana) lægges under jorden, v i l den ingen 'undringer bevirke for trafikken paa land, og den v i l da skaffe en fortrinlig og letvint forbindelse mellem Vaagen og Skandinaviens l>edste havncbassin (Lungc-gaardsvandot) og skaffe os en utvidelse av vort havneomraade og plads for pakhuse, som v i l være tiLlrækkelig for mange aar, uten at hindre lokaltrafikken.

Efter m i n mening er der ingen større tekniske vanskeligheter til* -;tcde med de f te. YerT et indslag omkring Smørsalmenriing, vil de største skuter kunne passere under Strandgaten og under Torvet og først komme ut i da^en et stykke bakenfor Hotel Victoria. Over kanalen bygges der saa en hvælving, ir.dtil man naar Lillelungegaardsvandet, og kanalon er færdig.

Hr. redaktør, jeg vet vel, at mange vil t r æ k k e paa smilebaandet a> delte.

Men blir denne idé drøftet og noiere under»økt v i l den vise W£ baade realisabel og praktisk, og mir bensigt ved muligens al kunne g cl fingerpek i retning av utvideta av vor beskyttede havn, er derve( opnaacld.

Jog henstiller tilslut t i l Dere vor ledende m æ n d , at ofre denne id noiere efterlankc og konferere me< cn dvgtig ingeniør, som har studere xanalfOTndTrTene, f. eks. i l>kland og jeg er forvisset om, at P )<?saa vd kommcj t i l det resultat, * '^'éen kan og b ø r utfores, og virk lil fordel for vor bys f r e m t i ^ W k-an den utfores, senere aldrig. r

r

;

e P

Ærbødig**

i I r . J. K M o w i n c k e l har hfer '*-atlet leveret etpar d y g r g e I n l feg for den O p f a t n i n g , at der ved y Reguleringen af B r a n d s t r ø g e t aa a n l æ g g e s B l o k k e r og i k k e V i mellom Torvet og M u r a l m e n ng.

Dette er hans Standpunkt. : a n hegminder det stort set med, t lians intinne Kjendskab t r i B y - ' ns Engroshandel bar. biibragt-* iaan den E r f a r i n g , at bekvomime fjorbindeiser baade sjoværtra o g andiværts scwn Hopsystenaet medianer, bringer denne H a n d e l ei aa stort P r æ f r e m f o r k o n k u r reiende F o r r e t n i n g e r i andre B y e r . k Bergenserne i k r a f t af dette forrniaar. ut i n d t a e n fremskudt S å i l i n g . Fordelene ved dette ansen* han f o r saa store, at alle andre H e n s y n faar vige. Noget andet Bevis for K i g t i g h e d e n a f sin Paastand, end H e n v i s n i n g e n t i l sin E r f a r i n g b r i n g e r han i k k e , o g noget andet Bevis k a n han vel heller i k k e føne i M a r k e n ; men da er det unegt.elig l i d t u n d e r l i g , at h a n i sit andet I n d l æ g beklager sig over M a n g e l paa Argum e n t e r hos « B e r g e n s A n n o n c e - T i d e n d e » , som i k k e deler hans Opfatning.

D e t e r ilske l e t at diskutere trned H r . M o w i n c k e l , f o r hans S t a n d p u n k t er g i v c t paa F ø r haand, o g a l t hvad der k a n anføres om od det affeier han med H e n v i s n i n g t i l sine personlige E r f a ringer.

Ikke destomindre skal jeg t i l l a d e m i g at fremføre etpar A r g u m e n t e r f o r den O p f a t n i n g , som b l . a. j e g har f orftægtet, neml i g at K a i maa b l i at f o r e t r a k k e .

Jeg h a r i k k e noget H a a b o m at Argumenterne v i l tilfredsstille h a m ; anen. dc k a n l i g e g o d t komme firem.

Tog skal da h e l t springe over det estetiske M o m e n t , som han saa h a a n l i g karakteriserer som underordnet, uagtet der er saare mange hea* i B y e n , som i k k e synes det ex en Sag af andenrangs B e t y d n i n g enten den B y v i skal bo i er t r i v e l i g op vakker, eller om den er s t y g og lidet tiltalende.

M e n nok om det. L a d os h o l de os t i l det « p r a k t i s k e » . O g det praktiske S p ø r s m a a l som da f ø r s t yg freanst melder sig er: hvorielies skal Bergen k u n n e skaffe sig •ødvendig Kaipliads, hvis B y e n u forstømmer at gribe den A n d n i n g som byder sig?

Fak,m er at den K a i p l a d s v i har er r l i d e n , og at der er Ka.inød f o r le F j o r d t r a f i k e n . V i l man ha uvieer l e r dette, k a n m a n h v i l nsomhelst H v e r d a g ta sig $ttl r f. Eks. paa Tyskebryggekaicn se hvad der l i g g e r oppstablet a f mulige Slags Sty-kgiods, og u v i l v æ r e k l a r ø v e r , at hver *te I W r w éi*p-*w4w>> • temds er i k k e aieue udnyttej, men.

I rhed er vanskelig • at komme km baade f o r F o l k og K j ø r e t ø i D e t t e er l a n d v æ r t s . Sjøværtts , F o r h o l d t det., at baade der o g d U d s t i k k e r k a i e n e paa Strand3en l i g g e r Baadene ofte udenfor j rerandre, t i l stor Gene t o r I n d ; r TJdlosningen.

Denne U d v i k l i n g af Havnerafrken cr vokset s i g saa stor som e n er i Løibet a f ca. to Decennier. .)et k a n med Sikkerhed f o r u d s i I keé, at den v i l vokse og vokse j fremdeles.

N u mener H r . M o w i n c k e l , at K a i n ø d e n k a n afhjælHpos ved af regulere ud. to nye Uclstikkere paa Strandsiden. som skal ta det væ.rste T r y k i n n t i l engang Tyskebryggekaien. b l i r færd i g i hele s i n L æ n g d e .

H a n pa

a t diss*

stikkere k a n bygges saadan, at de byder mosten lige saa lang K a i Jffhijfi som den, man v i l i n d v i n d e yejd é n K a i f r a T o r v e t t i l M u r e n .

M e j i han glemmer et meget væ-

nent o$ det er, a t dgfå * f o r er ikke

bare

or

or Sniiaadamperne kan klappe t i l , m e n Kaiplads. A r e aler, hvor hele Lastetrafiken kan f inde B u m . Og under deu Synsv i n k e l -blir nok LTdstikk :\rne ads k i l l i g mindre end en eventuel K a i . E r dette f A r g u m e n t . Tl r.

Vfn winckel ?

A

'Som S t ø t t e ior sin O p f a t h i n » af Bløksystemots Xodvendighed a n f ø r e r han Forholdene som de n u er i C.. Sundtsgade. M e n samtidig peger H r . M o w i n c k e l paa, a t det kostet K o m m u n e n adskillige Tab for den f i k a f h æ n d e t T o m t e r n e derude. r i a n nTeVherT" samane Forbindelse, at det slet i\ke g i k g l a t med at b l i k v i t T o m terne. TVertiiraiod, der g i k temmel i g l a n g T i d føl* anian kunde bestemime sig t i l at gaa i l a g med de d y r e T o m t e r (som altsaa maatte siælges med T a b ) . K a n H r . M o w i n c k e l mu garantere, at ikke det samme v i l gjenta "sig, hvis v i faar Blokker indonfor Muren l T?<$ . o p r i g t i g t a l t , som Finansoperat i o n f oa." K ø m i m u n c n var nojc B l o k kerne denude en t e m m e l i g t v i l som A f f æ r e . O g hvad f i k K o m munen som saadan i g j e n f o r sine Udliægr? — Jo, en Gade og e n U d s t i k k e r som h v e r k e n er h a l v t ell e r alt.

Paa den anden Side n æ v n e r han selv. at f o r T i l f æ l d e K o m m u nen a n l æ g g e r K a i , saa v i l ' T o m terne p&é. ovre Side af K a i e n b l i de kostbareste og hieet etterspurte i hele ijrandstroget. M e d andi-e O r d , K a i e n v i l f o r ø g e disse Tiamters Veerrdi, o g K o m m u n e n v i l altsaa faa en v æ r d i f u l d D æ k r

ul'

ninn

g

u

Kai

H r . M o w i n c k e l s p ø r i sit i n d læg- etsteds, om BloW-deirh&ndlerne og G i b s f i g u r s æ l g e m e p'aa T o r vet har mere B e t y d a , f o r B y e n end Engroshandelen. — N e i , kanske har de i k k e det, naar S p ø r s n M a let stilles saadan; men hvis H r .

M o w i n c k e l mener red sit S p ø r s m a a l a n s t i l l e hele Torghandelen op mod Grossererinteresserne, saa •maa Svaret f r a Byens Side b l i , at det e r dens P l i g t a t tilg.x-e.se de •flest muliges Interesser, hvadenten det er 'Smaafolk eller andre; og da b l i r der vel neppe T v i l om a t Torvhaudelen i Vaa'gVøunden kan B y e n u n d e r ingen Omrctænd i gik eder hen v. t i l ^ e r n e r e l i g g e n de Dele a f H a m ^ i d r a a u e t ; medens det nok kan lade sig forsvar e a t anvise de store Varelagere Plads paa dertil, egnede Steder, i h>.i er neget isaadant B y e n allerede f ø r har maa 1 fet g j ø r e , da den anlagde Tyskebryagekaicn. G nossisterne paa Tyskesiden har dog fiundet sig t i l r e t t e . — ivr dette et Aigument?

^

r

IT.rll»--^

| s a m t i d i g som den sikrer sig et va| r i g Gode, siam en K a i er iot Dyens Forbindelser udad t i L — Jeg v i l i k k e sporge, emi dette er et Argument; f o r det er ITr. Mo-> winckels eget. H a n udtaier samt i d i g F r y g t f o r at Eftersporselen efter disse T o m t e r v i l f o r r i n g a Eftersporselen efter T o m t e r i de oven forliggende Gader. M e n m o n det. D e t er og b l i r dog Byens C e n t r u m det g j æ l d e r .

H r . M o w i n c k e l antyder a-t enkelte F i r m a e r v i L hvis uer ikke •blir B l o k k e r , R O sig F o r d e l i at fomaekke t i l andre Byer.

Ja. hvis, dette cr tme<re end en Tr.iKlsel. saa kan ué1 j<> v æ r e sutmt nok. — M e n endnu uhyre .meget sleirumere v i l det. v æ r e . hvis man nu ved kortsynte K n i h e r i e r Legger H i n drin-gea" iveien for den frie U d vikling- af Bergens Forbindelse med sit n a t u r i i g c O.pi.an!- A l l e rede læntge har vi set at K r i s t i ania f. Eks. P t r æ k b c r sine A r m e u d felter Vestlandets Produkter, og a t Byens Madtf or s y n i n g har

m

e

eller

n

t

e

r

« | 4

r

Blokker.

l i d t under det, — tai sine T i d e r temmelig sterkt. 3fod det f o r Øie faar m a n f ø r s t og fremst t æ n k e paa Hensynet t i l Byens Opland. V i faar gjore hvad v i kan f o r at k n y t t e det t i l os og i k ke .stede det f r a os. Det. er dog det, som i det lange L ø b ibetigagex Byens Eksistens o g dens Handelsstands Indflydelse. .og i k k e L-uuei i iiVitaer tremme a r at lempe sag- efter de hye F o r h o l d .

E n d n u en T i n g v i l j e g faa Lov at n æ v n e . H v i s man gaar tid de U d s t i k k e i e . som H r . M o w i n ckel n æ v n e r , — det er m i g dog i k k e r i g t i g k l a r t , hvor de skal ligge — saa v i l der b l i endnu meget trangere Manøvreplad"* for Damipere i Vaagen end der allerede er. Det v i l A a r om andet resultere i adski^ige KolHsioner. som ogsaa koster adskillige Penger. -Man maa jo hu^ke paa, at Z a k a r i a s b r y g g é n ogsaa skal forlæiuies. Men dette er kanske-et A r g u m e n t , som i k k e tæl ler, o g hellet i k k e hvorledes det skal jjaa onetd :Strømforholdene i Vaagen.

Allerede nu er V å n d e t ikke s æ r l i g ; frisk o g a p p e t i t l i g der, saa kanske i ogsaa Suhdhedfftvæsenei hå el O r d med i Laget.

E n d e l i g t i l S l u t n i n g dette: Xaar engang Bergen* Vaag blir udnyttet i sin Helhed^nied K a-ii e r h e l t - r u n a t, da maa der vel ogsaa regnes med for>'lobende Jernbanespor i hele Havnens L æ n g d e paa begge 'Sider og rundt T o r v e t . Det kan b l i et kostbart Spor under alle Qm-stændigheder; men det b l i r ikke billigere, hvis m a n n u a f s k j æ r e r sig den Mjulighed. Penge kommer det at koste, naar man nu skal ekspropriere Temfeiernes Rettigheder; men de. lom da løses. Q m Jl/fterkommeri pe k a n løse de Summer som skal t i l , hivis vi nu rorsummer Leilig-heden, er et andet SpørsmaaJ; men lidl Can r vi ogsaa t æ n k e pan de som kommer efter ns.

Det v i b ø r g j ø r e er At holde Mjulighederne aabén. V i lua r i'k-

0 ^

CWvvVovvca.x

l^cljU^ofjU

irakkebyen.

De forste raskt

frem,

Barakker skrider nu og de

100 Butikker i

disse er nu dispoueret,

dels i En-

keltbutikker

b M., dels

paa

8 X

enkelte

2-Etages t i l større

Forret-

ninger.

.Man er ifærd med at skaffe

Ledninger for Vand, Kloak, Lys, Gas. — Saavidt nelseu

v i kunde se at Forteg

over de tegnede Leieboere,

blir der tildels hele Butikstrog, som man kjender igjen fra de afbrændte Gadestrøg. parken

Barakkerne nærmest By-

og Iudgang fra

denne vil

saaledes væsentlig bli en Olaf Kyrres Gade, mod nogle Gjæster fra Starvhusgaden. et

Bag Butikkerne indredes

lidet Rum med Udgang t i l Chri-

sties Gade for Indbringelse af Varer.

1 Barneparken har man ud mod Kaien en

noget kroget Markevei med For-

retninger væsentlig fra denne Gade

Ret imod fhv. Metropole blir der en liden

Haandverkerby.

Den

lange

Barakkenekkér fra den gamle Jernbanestation

opover

Ch isties

Gade

vil romme en Række Forretninger, forhaabentlig smukt og festlig oplyst af

et Par

større elektriske Forret-

ninger, som faar Plads her.

Ende-

lig er under Opførelse paa Jernbanetomten en stor 2-Etages Kontorbyg-

, det k a n se ud t i l at b r i n g f e i e hlikketige Fordele.

Og den l i e g u l e r i n g som. n/u skal foreg-aa, den er i k k e f o r id<ag og imior^en; men kanske f o r m a n ge A a r t i e r fremover. Det niaa vi huske, hvis vi .-Ilers b r y r 06 øm

ning, der næimest var tiltænkt Lægerue; men da disse efter Forlydende skal foretrække at indrette sig paa anden Maade, vil der i denne Bygning for

formodentlig b l i ' Kontorplads en

Række Sagførere,

Agenter

o. lign.

Qg i de nuv Forbrndeisc ber •ogsaa de estetiske Mensyn veie noget t y n g r e end H r . J. E . Mewinekel v i l ind r ø m m e . Det er B y e n som skal ligge o m k r i n g Vaagen. I k k e bare saa og saa mange F o r r e t n i n g e r med sine S;cubehov.

Som nævnt

er

der endnu kuu

skaffet Plads til ca. J00 Forretninger, sig.

medens ca.

Man

Bygninger.

350 har anmeldt

planlægger

derfor

nye

Formodentlig blir disse

først og fremst lagt paa begge Sider af Torvalmenningen samt paa For-

Burchard Jessen. tunens Skoles E t t e r at ovenstaaende er skrevet h a r jeg hat A n l e d n i n g t i l at se H r . L E . Mowinckels tredje 1 ndbea-, i hvilket ogsaa H r . Oberst Berk b l i r puttet i Skamnnekrogeu.

Nye Argumenter f inder j e g de rimod ikke ancdinindr..- det er et Argument at foreta Mandjevning mellem de Personer som er f o r TT.r. Mowinekeds M e n i n g og de soui cr mod?

De første blir navngit og p r i s t f o r sin D y g t i g hed. De sidste f o r b l i r inkognito og- ubetydelige.

Men Oldenborger ismen vokser.

V i alene vide er allerede biet Superlativ. — A r gumente]-. H i - , Mowinckel'?

B. J.

Tomt og Legeplads.

Leien for Butikker paa 8 X

0

Me-

ters Gulvareal er sat til gjennemsnitlig 850 Kr. aarlig, bindende for to Aar.

Det er jo ikke saa let i en

Fart at opstille nogen neiagtig Kalkule for Oplørelsen af Bygniugerne, Vedligehold, Ekstravagthold o. s. v.; men

Leien er

beregnet

med

det

Hensyn for øie, at Udgifterne skal amortiseres

i Løbet af to Aar og

selvfølgelig ud fra den Forudsætning at Kommunen kun skal ha sine Udlæg dækket.

•kulde der ikke o l i nogen, som netop t r æ f f e r b l i n k e n og skaffer os direkte, hvad v i b e h ø v e r , saa maa man dog kunne g j ø r e sikker W regning paa gjennom k o n k u r r a n s e at faa et stort og v æ r d i f u l d t materiale for den endelige bearD a der har vist sig motstand mere bebyggelsens anordning. beidelse, som da, naar saa mange fra visse h o l d mot en nordisk kon- Denne ,pfres nu den s t ø r s t e omhu. alternativer foreligger, let og hurkurranse vedkommende regulerin- Og det med rette* A v kvartaler-, t i g v i l kunne tilendebringes. .\'aar a p ø r s m a a l e t er om h v i l k e n gen, har v i søkt utredet denne sak, nes f o r m og tomternes i n d d e l i u j i fremgangsmaate der b ø r vælges, hvis momenter i alt overveiende a v h æ n g e r det for en stor del om* maa der selvsagt l ægges væsentlig grad taler f o r en konkurranse. eiendommene skal kunne godt U t i E f t e r henvendelse t i l stadskon- nyttes qg bebygges paa saadar vegt paa at et endeligt resultat d u k t ø r T ø n n e s e n har v i søkt om rnaate, at man faar lya og l u f t * kan foreligge saa h u r t i g som m u - , og faat tilladelse t i l at offentlig- kvartalerues indre og undgaar sa- l i g . M e n ogsaa i saa henseende 1 O g man mao' g j ø r e hans i n d s t i l l i n g t i l magistrat n i t æ r e ulemper. trpr jeg man opnaar fordele ved og f ø r m a n d s k a p orn dette emne. igSfta ha for øie at det 6r reguleat gaa t i l konkurranse — forutsat ringsplanen, som i f ø r s t e r æ k k ( lndstillingen lyder: da at kommunen gjennem eksproA r k i t e k t e r n e begynder sin hen- v i l b l i bestemmende for, om v! prifltion kan b l i herre over det vendelse med deu bemerkning, skal opnaa at faa et n y t smukt bele areal. Ved bearbeidelse gj<**«al de har følelse av at man t r o r centralt s t r ø k , v æ r d i g den herlige* nem enkeltmand v i l man vanskee-pgaven s t ø r r e end den i v i r k e l i g - ramme byens omgivelser byder.' l i g i det samme tidsrum kunne heten e r » . I m o t s æ t n i n g h e r t i l A r k i t e k t e r n e v i l i k k e ved en dygkomme saa langt med hensyn t i l antar jeg, at man vanskelig kan t i g fagadebeliandling kunne redde' opgavens bearbeidelse som gjens t r ø k e t , hvis reguleringen mislyk>o f o r stort paa opgaven. nem en konkurranse, som efter Det er vistnok saa, at det i k k e kes. V a r den b r æ n d t e b y d e l i k k e fristens u t l ø p med engang skaffer netop er saa stor b r ø k d e l av byens egentlig vakker, saa var der dog tilveie en r æ k k e alternativer, areal, som er lagt ø d e ; men det l i v over den. M e n naar v i n/u v i l gjennomarbeidede av dygtige fager dog den a l l e r v æ s e n t l i g s t e del sløife al den f o r l o r n e stas og unmænd.

Stadskonduktørkontoret, av f o r r e t n i n g s s t r ø k e t og desuten der anvendelse av enkle og natureller hvem arbeidet i t i l f æ l d e v i l betydelige arealer, som paa g r u n d lige f o r m e r søke at bringe mere de b l i overdraget, k a n nok i l ø p e t av u t i d s m æ s s i g e eiendoms- og be- harmoni i n d i bybilledet, er det en byggelsesforhold h i t t i l i k k e har n ø d v e n d i g betingelse for et godtj av k o r t t i d t i l v e i e b r i n g e en plan kunnet helt utnyttes, men som resultat, at hovedanordningen av!

M e n hvor b r u k b a r denne end efter sin beliggenhet n a t u r l i g hørrundb over- maatto b l i , v i l s i k k e r t en r æ k k e rer med t i i I o n a ' t r å k e t og v e i e l mere eller m i n d r e r i m e l i g e forslag nu v i l b l i n y t t e t som en meget j ^ u j ^ r m - f a g e t er i m i d l e r t i d fremkomme og tvinge sig frem t i l p a a k r æ v e t utvidelse av dette.

I ' ' ^ r o g j V t e t dyrket dyrke hos os. bearbeidelse, forskjellige alternaH e r skal reises det nye c i t y for u t e n f o r v o r t kommunale k o n t o r tiver v i l maatte optages og undervor b y , som befinder sig i sterk er der neppe'mange i Bergen, som søkes. M a n v i l maatte t r i n v i s aru t v i k l i n g og snart v i l ha overskre- har. befattet sig synderlig dermed. beide sig f r e m t i l den oversigt det et indbyggerantal paa 100,000. Det synes da at v æ r e r i m e l i g st over opgaven, som ganske anderD e t nye f o r r e t n i n g s s t r ø k v i l — man f -r l ø s n i n g av en saa v i g t i g ledes r a t i o n e l t og f u l d s t æ n d i g t i l antagelig med u t s t r a k t anvendelse opgave a den foreliggende sø- veiebringes gjennem en k o n k u r av jernbeton — b l i bebygget saa- •]••. • hj utenfra. ranse. ledes, at det maa f o r u t s æ t t e s at O m h v o r v i d t denne h j æ l p b ø r Bergens g t a d s k o n d u k t ø r k o n t o r b l i staaende omtrent uforandret i søkes gjennem a l m i n d e l i g skandiden 26. j a n u a r 1916. aarhundreder; o*g h v o r meget end navisk konkurranse v i l efter m i n Rich. Tønnesen. byen vokser, v i l neppe nogensinde mening a v h æ n g e av o m v i faar dette centrum f o r r y k k e s . den foreslaaede lov istand, hvorV i har her uten sammenligning etter kommunen faar anledning den s t ø r s t e b y g n i n g s t e k n i s k © op- t i l ' a t ekspropriere det hele s t r ø k . gave, som nogensinde h a r forelig- H v i s man maa k l a r e sig med den get i landet, en opgave, som og- n u g j æ l d e n d o lov, v i l der b l i saa,* saa efter e u r o p æ i s k maalestok v i l mange hensyn at ta t i l bestaaende betragtes som meget stor. eiendomsforhold m. v., at opgave» i « S e r v i paa k a r t e t » , siger a r k i - v i l v æ r e mindre egnet for en saaI tekterne, « m a a man i n d r ø m m e at dan konkurranse.

B l i r derimo. c e n t r u m er g r e i t placert og der lovutkastet vodtat, hvad man vel gives saa mange faste og bestem- kan regne med. saa man faar frie mende hovedlinjer, saa at en regu- h æ u d e r t i l at regulere som det l e r i n g burde overlates en sted- maatte findes heldigst, v i l j e g paa kjendt og interessert f a g m a n d . » det bedste anbefale at konkurF ø r j e g kommer i n d paa spørs- rause utskrives.

Jes; t r o r ikke maalet om hvorledes saken b ø r man skal v æ r e saa æ n g s t e l i g f oi gripes au, v i l j e g faa g j ø r e nogen at la fremmede fagfolk faa vise bemerkninger om selve opgaven. hvorledes de t æ n k e r sig at vor ;

9 ^

J u s t i t s k o n t o r c t o g

B r a n d e n .

1 Anledning af den indsendte Artikel i ,>M~rgenavise.n for Lørdag den els. undertegnet H .

T . T^.^pm JusfJs^fckretærcns- ved Branden ø d e l a g t e A r k i v s*kal je? oplyse, at jeg kort elter Branden afkrævet J u s t i s s e k r e t æ r e n en Ret k g j t reise for, fu ul der af ham var foretaget for at redde A r k i vet. Denne R e d e g j ø r e l s e er afgiyét ø g med mine B e m æ r k n i n g e i il Justisdepartementet Hs-enrl u

løen oe fenderen betragter det som en Skandale, at man indlogerer et Kontor so rn |ustisseki'ct:rrens oppe i en PriVatbygnirigs overste euueren udtaler v ' d > flian <\nsvarsrækken ner man maas ke hos Kontrolmyndighcden eller den be.yilgeuele M y n d i g t ø e d " .

Forsaavidt Artikelens Forfatter ved ,,KonUclmvndigheden" har siktet ti> mig, skal jeg paapege — Hvad indsenderen eiter flere Avisartikler burde vide —•, at jeg for flei re Aar siden har foreslaaet, at alle offentlige Kontorer i Bergen samles i é n Rygning, som Stålen i dette Ø i e m e d maatte opit Forslag er blevet forføre i justisdepartementet og' kast Sorenskriver Julius Olhen Eør flere Aar siden sam•an, 1 mig apt g denne Tanii!! paanyi i en A r t i k q h ir 'ende" slaaet t i l i ,. Pergens Tidende' v

;

Lyd for den. j e g v i l for mit Vedkommende atter bringe denne Sag frem for Justisdepartementet, men om dette nu v i l se mere velvillig paa Sagen - end før, kan jeg for

Be rgen s St i f ta m t m a n d s e m b ed e den 8. Februar l U b .

Hroar Ol

-

;

M e r k e l i g nok synes arkitektevila efter aen avgivne uttalelse at se r e g u l e r i n g s s p ø r s m a a l e t blot og bart som et s p ø r s m a a l om reguler i n g av t r a f i k l i n j e r n e .

Selv ut fra dette synspunkt er opgaven l a n g t f r a enkel. A t nye t r a f i k a l t e r n a t i v e r v i l maatte tåges under overveielse, er givet. og terrengforholdene f r e m b y r adskillige vanskeligheter.

I m i d l e r t i d skulde man vel nu ogsaa hos os v æ r e kommet 1 æ n g e r end t i l en saa snever b e t r a g t n i n g av en reguleringsplans b e t y d n i n g , som at anse det t i l s t r æ k k e l i g , naar trafikkens k r a v er tilgodeset. — R u n d t o m k r i n g i alle lande er man nu k l a r ov.er, hvor g a l t man har baaret sig ad ved under byernes store vekst i den sidste halvdel av f o r r i g e aarhundrede i k k e at ha ofret p l a n l æ g g e l s e n tilbørl i g e hensyn. D e t er i saa henseende i k k e t r a f i k l i n j e r n e , det i

centrale bydel bør reguleres. Der er neppe nogen fare for at der derved v i l foregripes noget med hensyn t i l at faa a r k i t e k t u r e n t i ! passet efter vore hjemlige forhob 6g byens traditioner.

I arkitekternes skrivelse sec? det at v æ r e fremholdt, at «resultatet av en konkurranse for dette forholdsvis mindre s t r ø k vistnok' v i l faa den avslutning, at man b l i r i n ø d s a g e t t i l at avpasse den endelige plan efter den maalestok, som' vore enkle forhold og naturlige behov t i l s i g e r » , og det kan nok h æ n d e at flere v i l skyte overmaalet.

Eiendomsforholdene andetsteds i Norden er dog i k k e saa meget s t ø r r e end hos os, at det skulde kunne forutsies at i k k e de konkurrerende f a g f o l k v i l f o r s t å a at b e g r æ n s e opgaven t i l hvad den gjælder. Den omstændighet at konkurransen b l i r skandinavisk, kan- vel heller i k k e a v s k r æ k k e oe f a g f o l k fra at delta. O g

ID

V

Æranden.

<2/fer £ n

svans/t

cfournatisfo

En af ^ G ø t e b o r g s Handelsoch Sjøførtetidrting^S Medarbeidere f»il<rtp med Bergenskes nye Skib » J u p i t e r " paa Ture'ri fra "OWtas" b o r g hertil.

Han har sendt sit Blad f ø l g e n d e I n d t r y k fra vor B y efter Branden: — D e r cr allerede skrevet saa meget o m den Ulykke, som har rammet Bergen, at man ikke beh ø v e r at komme med Gjentagelser.

Saa meget maa dog siges, at ingen Hlustraibner eller Beskrivelser form aar at gave et virkel i g t Billede af den O d c l æ g g e l s e n s Vedersfyggeiigfoed, som her er at se. Ihlen herjede ikke alene den ' M æ n g d e T r æ b y g n i n g e r , som laa •hobede op i N æ r h e d e n af O p komststedet, men spredte sig ogsiaa til (le med St en huse bebvu-

?rgensernes Tilln sin Bys Fremtid. Langtfra. Man saa i n gen Tegn paa N ø d eller Mangel.

Overalt intensivt Arbeide. Havnen o g Kaierne en M y r e t u e af | Skibe, Baade, Prammer, Fleste, . V vivne o g Arbeidere.

Kranerne I raslede, Vognhjulene skramlede [ mod Gadernes Stensaetning og | T r æ n g s e l e n var undertiden ubes k r i v e l i g . Inde i "Byen foregik Gadetrafiken som v a n l i g ; i de afstængte Kvartaler arbeidedes med R y d n i n g eller O p f ø r e l s e af Barakker for at skafie Rum før Forretningsfolk. Paa H o t e l Norge, hvis ene GavJL_ex ncdbramdt,' i v;tr det kun med Vanskelighet*, man kunde faa Plads- i Spisesalen o g hvert eneste V æ r e l s e var op tager. Overalt talte man o m 1 ureininger og det k a ligesom i Luften at Indtacgterne var gode.

Paa Børsen fyldtes den store Sal ved Middagstid saagodtsom tit sidste Plads. Noget Opraab af Valuta forekom ikke, men det syntes 3t v æ r e en Vane hos de bergenske F o r r e m j n g s m æ n d at modes her o g forhandle om sine Transaktioncr. f

Den alt,

raadende H o i k o n j u k t u r i

som h ø r e r t i l paa

Otnraade,

har

Skibsfartens

selvfølgelig

ikke

a

a

g

gede Kvartaler. Ogsaa disse blev ødelagt.

Den Orkan, som rasede D l v k k é s n a t t c n . førte Ilden v i dere fra Hus (.! Mus, fra Kvartal

Da H r . M o w i n c k e l i sit Tilsvair t i i H r . Oberst Bergh gjentagne Gauge kommer tilbage t i l Debatten med m i g i Handelsforeningen, den j e g f o r ø v r i g t er enig med ham i at beklage ikke blev refereret, maa det være m i g t i i ladt endnu at svare med nogle Ord. Uden at n æ v n e m i t N a v n f o r t s æ t t e r H r . M o w i n c k e l , dog saa at enhver der var tilstede i Handelsforeningen maa vide hvem det g j æ l d e r , paa samme t æ k kelige overlegne Maade og t i l l æ g ger m i g Tanker og Meninger som kun fostres i H r . Mowinckel:: Fantasi. Jeg kan f o r ø v n g t forsikre H r . M o w i n c k e l O B L at j e g slet i k k e var b l i t s t ø d t . om H r .

M . idet han n æ v n t e sine Bundsforvandtes Navne ogsaa hadde n æ v n t M æ g l e r Antonisen istedet1

H U staar der tilbage M æ u g d e r al uogne M u r e o g vaklende Skorstenspiber, som i n d e b æ r c r en stoi^ i -'are. Store Om.raader var imidlertid a f s p æ r r e t for al Trafik og Forbudet opretholdtes- af MilitærVngt.

Ingeniørtropper var beskjeftiget med at underminere og spraenge Stenbygningernes Ruiner Qg man fik imellem se, hvorledes en Kjede af Soldater med strakte l a u g e r mellem sig drev Folk bort fra det Sted,, hvor S p r æ n g n i n g e n skulde foretages. maa ikke tro, at den fof-

færdelige U l y k k e har presset ned

••HllnHHKiBssisflHflMMMHHHttflBMHHiMHi gaaet Rederbyen Bergen s p o r l ø s t forbi.

Der taltes jevnlig om nydannede Formuer af Betydning og man har kanske at soge en god D e l af Aarsagerne t i l at den store Brandulykke t å g e s med saa forholdsvis k o l d t Blod i de gode Fortjenester, som baade æ l d r e og yngre Forretninger kan regne med.

Bergens Teater er heldigvis ikke kommet indenfor Omraadet for.

Ildens Herjinger, men det ligger ikke langt udenfor: Under m i t O p hold i Bergen . il .< >uo Y a u i s - ? " . . H-cneii"me<l saadanne Skuespillere som Johan F a h l s t r ø m som Pr tronhus og Poppea Sabinas Rolle udfort af Fru- Magda Blanc, som bekjendt Norges kanske m e s f feirede Skuespillerimle.

Fuldt H u s 6g udelt Interesse viste Publikums Opfatning af det u d m æ r k c d e Samspil som p r æ s t c rcdes og som (ioteborger kunde "eg ikke frigjøre m i g for el Snev' af Misundelse ved Tanken paa at Bergen, en By af paa langt n e r ikke G ø t e b o r g s Størrelse, formanede at hoiele oppe en Scene som man i mange Aar forgjæves har f o r s ø g t at skaffe G ø t e b o r g , -'o' ;: .;.,. •. • '• — > • — r - - — v

n

.

Tilsvar til Hr. I. E. Mowinckel.

dnéiryfi.

Mau

e

'

:

.:

...

fnv

an

ATM.O-IPV

F ø r j e g aar videre i m i t T i l svar t i l H i M. maa jeg faa Lov tiL f o r at undgaa videre M i ^ f o r staaelse, at p r æ c i s e r e m i t Standpunkt t i l Kaispørsmaalet.

Det kan gjerne h æ u d e at H r .

Mowinckel8 B l o k - og Hope-System er det rette, men jeg t r o r det i k k e ; ialfald er j e g ikke saa sikker paa det som han. — Da H r .

Statsraad L e h m k u h l paa den anden Side hadde holdt en meget god Tale om at hvis v i skulde faa K a i udover maatte den b l i saa bred, med Vareskur og saa kostbar og at den da ailigevel i k ke vilde svare t i l Hensigten. da ingen, hverken s t ø r r e Rutebaade eller Fjordbaade vilde kunne b i n ge den; idethele havde umuliggjort den, blev jeg bange f o r at H r . M . med sin Paagaaenhed før vi hadde faaet Suk f o r os kunde taaet istand eu Resolution i Handelsforeningen t i l Fordel for Blokkene, og siden vifte med den og øve Pres paa Kommunestyret.

Dette var Aarsagen t i l at jeg bad om Ordet og mindet om, at der kunde være andre A l t e r n a t i ver. Jeg n æ v n t e da en smalere K a i . med Pakhuse paa øvre Side. og især mindet j e g om. at der n u kanske var en enestaaende Anled n i n g t i l at faa Havnespor udover, der saa siden ved eveutuel Regulering kunde f o r t s æ t t e s t i l Toldboden. Personlig synes jeg Sagen er saa a l v o r l i g og har saa stor B e t y d n i n g for m i n F ø d e b y ?

F r e m t i d , at k u n de bedste Planer af uhildede F a g f o l k er m i g gode nok.

Det Resultat disse maatte komme t i l ' v i l for m i g være t i l fredsstillende, enten det nu b l i r det ene eller det andet eller noget n y t , men jeg gjentar at jeg vilde b l i y d e r l i g skuffet, hvis den enestaaende A n l e d n i n g v i nu har t i l at sikre os.den h e n s i g t s m æ s aigste R e g u l e r i n g skulde f o r k l u d res ved Paagaaenhed fra ensidigt Hold.

H r . M o w i n c k e l har n a t u r l i g vis Ret t i l at agitere f o r sine I n teresser, men han maa f o r s t å a at her g j æ l d e r det i første R æ k k e Byens Tarv som maa tilgodesees.

Jeg har a l d r i g undervurde/et H r .

M o w i n c k e l , men han har heller a l d r i g undervurderet sig selv og har stedse forstaaet at fremholde sine K r a v . I den Diskussion, som han nu baade s k r i f t l i g og m u n d t l i g har ført, er han imidlertid gaaet over Stregen. A t H r .

M . baade blev overrasket og glad over at faa S t ø t t e af M æ n d som H r . Statsraad L e h m k u l h og H r .

Ganxpbell Andersen finder jeg ganske r i m e l i g t , men dette berettiger ham ikke t i l at haane og drive G-jøn med anderiedes tsenkende og reducere dem t i l intet.

JYaar jeg saaledes fremkom med mit Havnesporprojekt, saa var det ikke f o r at k j ø r e Varer med Jernbanen fra H r . Mowinckels Forr e t n i n g ud t i l Toldboden heller ikke f o r at k j ø r e dem fra Toldboden t i l Nesttun, erheller satte jeg ' m i t Haab t i l at Resten af Strandsiden snart skunlde lide samme Skjæfone som den n u afbrændte Del. Det k a n n u kanske begynde at dæmre for H r . Mowinckel hvorfor saa faa F o r r e t n i n g - m æ n d , omend af modsat Anskuelse, kaster sig i n d i Kampen De l i k e r ikke, kanske de heller ikke har Mod t i l at u d s æ t t e sig f o r H r .

Mowinckels grove Skyts.

Jeg v i l endnu engang faa L o v t i l at minde om at den alt overveiende D e l af Bergens S j ø p a k huse er gamle og u t i d s m æ s s i g e .

Naar de efterhvert b l i r ombygge^ r i l moderne Pakhuae v i l de kunne gi Plads tia mange flere baade Export- og I m p c r t f o r r e t n i n g e r , og med de S a m f æ r d s e l s m i d l e r v i nu har, Motorbaade og Automobiler, skulde det spille en mindre Rolle, enten Pakhusene laa i Sandvigen eller inde ved Torvet. R i gt i «nok er jeg o p m æ r k s o m paa at der for Ø i e b l i k k e t overalt er B r a n d p r i ser, men dette er noget der jevner sig med Tiden. Dette er n > get v i har set før.

Skulde Bergens Kommunestyre finde. at H r . Mowinckels F o r r e t n i n g ikke er af den vitale B e t y d n i n g for Bergens Fremsid som han selv tililægger den og af den G r u n d regulere ande riddes, v i l jeg, hvis han. efterat ha regnet ud at han ikke k l a r e r at k o n k u r rere l æ n g e r i B e r ^ n , skulde gjøre A l v o r af sin Trudsel og f l y t t e andet steds hen, faa t o v at l æ g g e et godt Ord ind for F l o r ø . Der er gode Pakhuse t i l Sjoen og vistnok t i l en r i m e l i g P i is. )s tvil«r jeg ikke paa at H r . M >winak^ i n den k o r t T i d v i l f o r s t å a at g j ø r e sig gjæildende.

Claus

S. A n t h o n i s e n .

Jfrøærininger Bergslis

om fl/,*

6jenopbyggelse.

F o r å t opuaa et U d v a l g af g i d e o g vakre L ø s n i n g e r for Gjenopbyg geisen af Bergens a f b r æ n d t e Bydele er den bedste Fremgangsmaade den, at udskrive en Konkurrance lunaer Landets Arkitekter ø g I n geniører.

En Kcnkurrance belyser Opgaven fra flere Sider og er (ubetinget at anbefale. Den eneste Feil den har er at den fordrer saa lang ,Tid ø g netop Tiden er kostbar i 'oettc Tilfælde.

k o u d u k t ø r k o n t o r e t maa forvaltes af cn M a n d , som har u d p r æ g e d e Kuudskaber c g I s æ r d e l e s h e d Erfaringer i denne Retning. Institutionen skal v æ r e raadgivende o g arbeide sammen med Arkitekterne og fremforalt forhindre, at den sk ræ k k e! ige M u r m es te r a rk i t ek t u r som har grasseret i Byen i de sidste A årtier og som allerede har ø d e l a g t saa mange vakre Bybilleder, griber videre o m sig.

Jeg tror at Byens Arkitekter S k r e Fordele vilde det have vilde.hilse en slig Kontrol velkomvié man kunde op rette et eget nen o g i enhver Henseende vilde Byggekontor under Stadsingeniømderstotte S t a d s k o n d u k t ø r k a n t o rens eller Stadskond aktorens Leet i denne Retning. delse.

V i har endnu cn hel Del vakre Dette Byggekontor maatte ude? amle Bygninger som kau danne at vente paa Udfaldet af K o n k u r Irundlaget for en g o d o g vakker rancen s e l v s t æ n d i g udarbeide Re Jybyggelse o g elet er Arkitekterguleringsplaner, som opbygged es Opgave o g pligt at bygge paa paa de i Aarenes L ø b samlede Er :n Maade, som samtidig med al fariuger m. 11. t. Forbedringer pai aretage det mcdcrne Livs For- j trafikteknisk o g hygienisk O m r å a 'ringer gjengiver Byens gamle Kade vilde kunde danne et Grundlar akter c g Traditioner. Denne Opfor den videre Udarbeidelse af dc ;ave kan rigtigiick kun løses vis beds te Ko n k u r r a n ceu d k as t. uan kan g j ø r e sig f r i fra alle de M a n vilde desforuden paa Fororskjellige Stile og istedetfor disse i haand faa Klarhed over hvilke Forenytte en Arkitektur, der udvikdringer man har at stille t i l Nyre es af det f c r h a a n d e n v æ r e n d e . guleringen. Den A r k i t e k t eller In Evnen at u d v i k l e en Byggemaageuior, som man efter Konkurran !e videre m. R. t. Tidens o g Folcens F c r l ø b vilde kunde overdrage :elivet? Krav er iigfigno-k, for en Ledelsen af de a f b r æ n d t e Bydele Del, gaaet tabt i dc sidste I Gienopbvggelse, forelinder et ind,tu:bei.dei_JIrj^j2JiaJ.. Jx2U) ' ennye_ Retning kan bidrage til en h u n i ; iyggekiunstens U d v i k l i n g o g de < g vellykket L ø s n i n g af de stilledt orskjelligc Stilers Forhold l i l hinOpgaver. mden cg at en Stillære ikke er (|

F o r å t forhindre en ensidig Be arbeidelsc af Opgaven, maa Byggekoutoret a n s æ t t e M æ n d , som i ludland o g Udland har havt A n le^fling t i l at studere A n l æ g og Omregulering af s t ø r r e Byer.

Samtidig med Delarbeielelsen a Byplanernc maa en Omarbeidelse af den n u v æ r e n d e Bygningslov finde Sted.

Dette Arbeide kali ogsaa kai føre t i l et godt Resultat, vis rna; m u l i g g j ø r et Samarbeide af A r k i tekter, som i denne Retning ha san: let E i fariuger, ikke bare i hjemlige, men ogsaa i udeulnndsk.

Forhold.

Det vil I s æ r d e l e s h e d v æ r e ønskelig at tage Hensyn til moelern; utenlandske Synspunkter og An sl-.uelser i denne Retning, idet Er l å r i n g e r i Benyttelsen af de for skjellige moderne Byggemateriale: vil have en st r Indflydelse pa.* Bestemmelserne for U d f ø r e l s e n a en hel Del forskjellige Byg ninger smsom Lagerhuse, K o n t o r bygninger, Vaaningshuse og V i l Den nye Bygningslov maa i denne Henseende, i Mcdsæ.tning ti den n u v æ r e n d e , udarbeides m e IJens\n t i l alle nyere Udviklings mulighcder. Den n u v æ r e n d e Byg ningslov som cr alle Gruneiercre.

S k r æ k tillader ingen rentabel Udny Helse af Grundstykkerne og e.

Soaledes for en stor Del Aarsa gen t i l den herskende Bolignød samtidig som den m. 11. 1 ildfas Byggemaade o g i hygienisk Ret iling paa langt n æ r er filfredsstil lende.

I disse begge Retuinge; maa man gaa ud fra ganske andre Synspunkter end hidlil.

Med Hensyn t i l en vakker hjemlig Bebyggelse vii det ogsaa være ø n s k e l i g at faa indsat eu kunstnerisk Myndighet! under Stadskond u k t ø r e n , som har al vaage over, at alle t i l P r ø v n i n g indsendte U d kast, i arkitektonisk Henseende besidder e t , vist D d t r y k o g en v ^ Værdi. Ufeuue Afdehin? \ i Statk-

m Samling af Forbilleder, som aarscmhelst kan bruges t i l at jengive Folkets n u v æ r e n d e Opatning af Byggekunsten.

Eu Stilart er cpstaaet o g udiklet af Folkets Skjonhedssaus o g lets Krav t i l Bekvcmmolighcd i let daglige L i v . Derfor har de rianske og Renaissaucens Byggeaaade, inuført i Nutldens Folkeliv, I d r i g ført t i l andet end Kopiareide, som tvangsvis er tilpasset cr Tids Fordringer til et Hjems lekvemmelighed.

Disse Stile, som saa helt o g icldent giver os et Billede af Folenes Tanker, S æ d er o g Skikke Oif hundreder af Aar siden, kan 'og ikke den D a g idag tilfrcdstillc v o r e Skjønhedsicfoaler o g / o r e Krav t i l det daglige Liv. Vi maa derfor, ligesom i U d andet, begynde en ny U d v i k l i n g f Arkitekturen og s ø g c tilbage t i l en T i d , da den- naturlige Udviking blev afbmdt, nemlig o m k r i n g .850. De gamle Bygninger I ru 'enne T i d op vis er alle en enkel, len i Forholdene god Arkitektur, om tilsvarer Biedenneyertidens ;pfatning af en vakker Byggemaae. Denne A r k i t e k t u r er især anagt paa al bringe gode Forhold nellem Murflader o g Vindusaabunger ag afsluttcr Bygiiingci. «ventil med et enkelt, vakkert Tag. ln Pilaster — eller Licene - f ) ; ing holdt temmelig beskeden, oplelei de s t ø r r e Murflader, deler "acaden i M i d t p a r t i o g Sidefløier.

Denne A r k i t e k t u r passer t i l vort nuværende moderne Liv o g viser j ;.a hel Del Udviklingsmuligheder, < ;om en moderne Arkitekt maa , canne udnytte. , . - • • • 4 ^ ; ^ Ved cn Udvikling ul' denne A i - i atektur finder vi en Tilknv-tuin^ ! al vor Bys sidste gamle Ttaditio- ' ler paa Byggekunstens Omraade.

Paa et lignende G r u n d l a g Jiar nau i Udlandet oprettet en hel D e l 1

som dc passer t i l Tidens Opfatning f har en vakker A r k i t e k t u r .

Men man maa vogte sig for at om g j ø r e de s a m m e ^ ' i l scm ved T y skebryggen liv:.r m a n ikke har farstaaet det v æ s e n t l i g s t e ved den gamle Bebyggelse.

Den gamle Brygge virket trods Det norsk-amerikanskc Blad de c p a d s t r æ v e n d e Gavle ved horisontale Linier, o g den nye Bebyg „ N o r n i a n d e n " leverer i det sidst ankomne N u m m e r en s t ø r r e Beg e l e har man for-største Delen Bergensbranden. Blauddannet i en, n g t i g n o k ikke alt det meddeler sine L æ s e r e o m 2000 b r u d p r æ g e t , vertikal Retning. husvilde Mennesker, der u d s æ t t e s Desforuden har man ikke t å g e t $' ' gf K u l d e i d e t barske det Sfaor Hensyn til at de gamle > % ^ Husvilde bor i Telte, D • i i i M j h f æ r v æ s e i i c t har skaffe! t i l Bygmngcr viser u d p r æ g e d e Flade, '

Barakkerne og d m ^ f o . deling.

fcrgcnsbrasagr^trgcwbancn

s

k

r

f

c

r

V

(

i

s

o

i

v

i

r

e

l

s

e

a f

u l t

0

jUnder en Samtale v i igaar havde med A r k i t e k t L u n d e om Barakkerne udtalte han, at de antagelig v i l blive f æ r d i g t i l Indflytn i n g o m ca. S Dage.

Det af* h æ n g e r f o r ø v r i g af o m Gasfcdniugerne kan blive lagt ind t i l den T i d . D e t elektrisike Lyse y a n d ledningerne o g Kloaltkeme er allerede i Orden. M a n holder n u paa at male Barakkerne udveneiig og har valgt en blaa-graa Farve for at de* eventuelle V æ g r e k l a m e r kan k o m m e bedre t i l sin Ret.

m

5

d

f

l

u

1 , 1

v c i <

virkninger. Istedetfor disse har 'ildens H e i , i n g s t r æ k k e r sig over man forctagct en temmelig v i l k a a r - e t A i cal fra Tyskebrvggcn t i l Bylig Fladedeling og f o r s ø g t at optkc

b

l

a

n

d

t

a , l d r e

naa V i r k n i n g e r ved Anvendelsen af l* *> °8 i , . „. . . , . . , , b r æ n d t e Bygninger n æ v n e r Biadet f o r s j e l l i g e Materialer. L.geledes Latinskolen samt Kreditbanken o g har man fornt forbedre den daar- to anare Banker. lige Fiadevirkning plantet GementL æ n g e r e nede i Artikleu giver blomster paa Fladerne. Disse Feil Bladet en n æ r m e r e Beskrivelse, ai ssammen med den Grundfeil, a« , " 6 ' M n d e r osv. Snnj ... , ' ledes faar L æ s e r n e vide, at paa man i M o d s æ t m n g t i l de gamlej Huse har f o r s ø m t at f r e m h æ v e Ind-j Ruinerne af M u n k e l i v Kloster. -angene som var dc gamle B y g - F i a Slotsparken, dei ligger lidt rftjgeTS s t ø r s t e P r v d , viser liden bagenfor Domkirken, s t r æ k k e r det •cunstnerisk Evne til at opfatte A r - j J g Kalfaret sig- hel! op til det , golde, triste Svartceligct. _ l a s t hut not least n æ v h e s der V i har i denne 1 d A n l e d n i n g , , Bergens Kommunikatiouer nul l at lede vor Bys Bebyggelse ind] get, der sikkerlig slaar Rekorden i et, saavel i kunstnerisk, som „ F j o r d d i s t r i k t e r n e er ved deu praktisk Henseende sundt Spor, f o r ø g e d e Dampskibsfart bragt i eu van h æ u d e for første o g for sidste endnu livligere Forbindelse med 3ang.

Stiftets Centralpunkt, end ds noB

e n

d

e

For at m ø d e Brandfaren er der truffet alle Sikkerhedsioranstaltninger.

Der v i l stadig blive holdt Vagt o m Natten o g i Husene er der anbragt Brandslanger o g Assurancesprøiter.

I Barakkebyen ved Parken o g Lungcgaardsvandet v i l der blive Plads for 82 Forretninger. D e fleste faar h e i e Barakkerum o g kun et mindre A n t a i maa n ø i e s med h a l v e . Arbeidet med Indredningen drives energisk.

S

t

h

e

i

t J e

m

e

K

t

r

c

S

I

i

d

e

a f

V

a

a

g

e

n

S

£

e

s

€

n

d

n

j

e

U

r n

Det vilde v æ r e sørgelig

F o r 15 husvilde B r a n d m æ n d o p f ø r e s der en Barakke~ved det' tidligere H o t e l Metropole. I de Barakker, som skal o p f ø r e s i Forhvis gensinde tilforn har v æ r e t , og >da tunen bliver der Plads for 30 Bu..„ ^

Eftertiden skulde kunde sige, at n ikke har udnyttet Anledningen ag ikke har havt Evne til at udnytte den.

Derfor maa vi vogte os for, at en forkjært anbragt Spars ommeighed forhindrer cn vidtskuende 3g storstilet L ø s n i n g af dc Opga/er, soiti^en moderne Bebyggelse stiller.

De Feil som nu begaaes kan i kommende Dage ko ste -Byen K æ pitoler og forhindre dens videre Udvikling.

•

,

4

Bergen 10. Februar 1916.

Sverre

Madsen.

.

'TT—

Tanken om en Jernbaneforbindelse mellem Bergen o g ø s t l a n d e t var udkastet, viste Bergenserne ved Bidrag, som de lode storartede Bidrag, vede å t udrede t i l denne, at de havde aaberit Ø i e ogsaa for Bejydningen af et saadant A n l æ g .

Det første Skridt er er n u allerede t å g e t t i l at v i r k e l i g g j ø r e detie Arbeieie, i d e t Storthinget i 1875 bevilgede de f o r n ø d n e M i d l e r t i l at paabegynde A n l æ g g e t af eu Jernbane fra Voss t i l B e r g e n ; naar tlette skal f o r t s æ t t e over Fjeldei, \ i l det blive Fremtidens Sag al

V»,-»

V.»..

I 1.11.1 -. I ^» J

UH~

tiker o g V æ r k s t e d e r . De bygges Kommunens Regning, nmedens , som vvil bhve reist ^ som i l bhvu Markeveien nedover t i l Logen o g s>om skal give F lads for 16 Forretninger, er private .J

f

o

r

v

,J

T

ua <e :

t

5

a

r

a

k

k

f r a

Uger

idag siden den store Brand erjcde vor Bys C e n t r u m . Dc fire ,Jger er vel de mest begivenhedshge i v )r Bys nyere Historie. Begivenhederne Ugger os endnu s:ui r , at det er fortidlig at faa nor

1 ! : c

get samlet Overblik over. M a n busker den frygtelige Brand, den store. R3 hvormed P u b l i k u m t o g Katastrofen, Rydningen af Brand[Unnterne.

M a n husker ogsaa den livlige yirksomlved sum fulgte etter. N , « jmgslivets M.ænd fandt sig med en enestaaende FJastieitet tilrette i F .rh)ldene slig, s.am eie nu engang var. og de kommunale Anturiteter safte for engangs Skyld Papirmollen ud af V i r k s o m h e d og t o g fat paa de foreliggende Opgaver med en b e u n d r i n g s v e r d i g Energi. k l a g - - fire Uger efter Katastrofen er en ny B y d e l under O p forelse — Barakkebyen. O g A r beidet er skredet raskt fremover, p e n f ø r s t e toetages T r æ b a r a k k e er allerede k o m m e t saa langt, at den har faaet V i n d u e r indsat o g man maler dua graablaa. D e andre Barakker i Borneparken lolger snart eftcao Brandtomterne er irtdgjærtlet, alle gjenstaaende M u r e paa er nogen faa Undtagelser n æ r e Gader liedskudt 6g de v i g t i g i de b r æ n d t e Strog aabnet for fo Traliken.

B)-en har reist sig h u r t i g c:fter Slaget, men endnu gjenstaar de :'~iÉ&i\r* rvTvcraver Ikanslce de s t ø r s t e

J

Reguleringen SorlirølfiDiett--IeleIonl)jpiiiii«ii.

Ser man udovcr det' forfærdelige Kaos fra .Torvet t i l Mura!Wi'endingen hvor St. Johns Kloster* r u i n o g Renaissajiceorr.amenterne pca Auduuagaardens H v æ l v sender os en sidste Hilsen fra d e t , addste Bergen, der nu gaar i Grus., moder Blikket Murhvæjviagcus hvide Flade.

Den staar nu alene tilbage af ide gamle historiske B y g n i n g e r o g dens Eeliggenhed synes at g j ø r e den t i l ct af de t o faste Punkter hvormed den nye Regulering maa regne.

J æ n k e r man s-ig IStrandgaeleu rcgulerct i 15 Metero J3rcdde, hvad der formentlig v i l v æ r e tilstrækkclig, naar der kaminer en Parallelgadc enten som K a i gade eller foran ct Bloksystem, v i l Murivvælvingen med s':n solide Aiasse o g eiendommelige Port give den nye Straneigade en perspektivi.sk A b l u i n i u g m o d N o r d , saa; effektfuld at man skal soge laugtl f o r å t finde Magen.

Det andet faste Punkt maa b l i v i den nye Telefoustat. >n. Detme: P y g n i n g h^r trodset de v aids.)u^ m e Flammer, den er allerede tag; delvis i B m g o g Lysene fra den V i n d u e r sldnner festlig i K v . d d e f Udover det ø d e M o r k e . Dens h th moderne Bvggcmaade, af J-ernkonstiuktioner o g Beton kar med Glans b e s t å a ct I l d p r ø v e n og vi' viiituok blive g j e n n e m f ø r t i alU N y b y g n i n g e r . Dens boiecle f a t a dclinie føier sig naturlig i n d i et Gade der under Hensyntagen t i Stigningsforliolelene V e i t e u - - H a h kandebakken i en let Slyng fore top mod Klostcrgaden.

Bo ger.

J y s t i t s l ø i t s r e !

Deto lille Artikel, jeg for h igle !'.:-:; siden tillod m i g at becje Mn Pføds fcr i vor Bys føågbiade, en r intet more og intet mindre ond en Opinionsytring. C)pinioÉføn i o g udenfor Bergen ventede co R e d e g j ø r e l s e fra rette Vedk mimen de.

Hen kom ikke, o g sia bf ev den,forlangt i Prov okaiions From — uden bestemt Sigtelse ptod nogensomhelst. j e g vii ril Uudgaaelse af MBsietstoaelsc med en Gang have sagt. at jeg for mit p e r s o n l i g e ftøbdkommende har gaaet ud l i a sohi s e l v s a g t , at en saa samivnliglieelstuld cg i alle Henseender udmerket M a u d som Hr. Ja%t*1ssekretær Fabricius for sin Del nkr g j c r l alt, hvad g j ø r e s kunde, Brandaftcnen. O g for hans K o n torbetp ning:-: Vedkommende har jeg gjerne villet tro og haabe det sanone.

Naget positivt forelaa imidlertid ikke. Rygterne svitfe:1c raudt i Byen som en Hamle • Alidts-:onmerdag uden at naa il Konsolidering. O g saa kom V i o v i u d i g h e d e n af cg Kravet paa u autentisk R e d e g j ø r e l s e af Forloldet. , Fr Opinionen nu tilfredsstillet? s*eppe!

Det nWa erindres, at Opinionen'*" ogsaa bestaar af fp'lk. s o n ( r direkte skadet — BcelS i meget hoi Grad — ved ir- titsk - tit !-ets Arkivs Bors vi tien. At disse ,,BfandHd#* skulle 'følt sig tilfredsstillet deinvecj, t Justih-.sekreheren „i eu l æ n g e r e etulleret Indberetniug til D ca r t e m b n i et har redegjort for E Omst:ei;uiglreder, s.au hindrede a m fra at IV.! ctaue h aget til Redjftg ar Josfitsk: ut fets ProtMcolr og Dokumenter", tror jeg er >get vel meget iorlangt. M e d iiicir. da Hr. J u s t i l s s e k r e t æ r e u s jojberetning til Departementet ev forelagt Offenttøgheden.

O g desuden: den n æ v n t e Ind: niger p blot J u >ekret æ r e n s eget old Bianddagen.

Alen •jmenen k r a v e r Redegjørelse kontorets Forhold 'dugere Artikel', hvori vs tits s e k r e ( a' r e n " ikke ei ivnt, men biet ,,Justits k o n t o «").

I Relation ti! Departementet rn J o s ti t s se k i \: tæ r e n s Over ? rd ti eer naturligvis Departementet bir± forum'*' f ~r h a m qua F m:dsmand.

Alen de skadelidte i u-ulcmp ed-e Procesparter o g . erviuldmæ.gtigi-r vil visselig :e betragte. dette Forum som t. Jeg tror, de betragter Dag[dets Spalter som ,,rette F o r u m ' ' , r de maa vistnuk ogsaa have av paa en direkte cg naturlig utakt med justitskemte^et J denS -r ry ,

rue! Dato, og selvom den aldrig såa l æ n g e har v æ r e t „vitterlig for Bergens Sagførere o g Ahncnhed e n , saa kan da vel et s l e t Forhold aldrig paatales f c r s e u t.

Forresten troede jeg virkelig, at den slette Sag var i saa gode Ræntler, naar H r . J u s t i t s s e k r e t æ r Fabricius var deu, hvem Skoen a

Aliuenhedcn" kom ham til Assi.star.ee. jf. Jeg er grimduenig med Hr. JuItitssekretæVén deri, at „ d c t havde været heldigere, om Hr. H . E. N . i Undertegnede) havde fremsatsinc Bemerkninger herom f o r Branden, ikke e f t e r " .

Det cr nemlig min absolute Overbevisning, at hviikensomhelst „Bemerkning" i ø r B i a n d e n havde v æ r e t spildé Um.ag, medens jeg n u - e f t e r B r a u d e n — virkelig er saa c p t i kfétiSft at tro, at mine ,,Bemerkninger'* maaske kan blive af effektiv V æ r d eller med andre O r d til Nytte f' r de kommende Slegter.

Hr. Justitssekretæpens videre U d i e d n i n g skal jeg ikke gaa nærmere ind paa. Kun v i l jeg notere, åt denne Udredning tydelig og klart konstaterer det veibefoiede i følgende I d t a l e l s e i min f rrige Artikel: ,,Følge~r mau Ansvarslovkkeu helt ud, havner man hraaske hos K o n t r o I m y n d i g h eJ i ii eller den bevilgende M\ d i g l i e d " . Der er imidlertid n i l . — efter J .;s ti tssek reke rens Udredning — Føie t i l fuldstændig at sloife Ordet „ m a a s k e i min Artikel.

11 etpar af Byens Aviser for klag fæser jeg ogsaa et Tilsvar fra Hr. Stiftaintmand Hroar Olsen.

1 den Anledning kan i alt væsentlig henvises t i l foranstaaende, hvorhos skal bemerkes f ø l g e n d e : Ved Orde-t v K o n t r o i m y n d i g tibl) ' i min tidligere Artikel har jeg kun Siglet t i l vedkommende D ep a r t e m e n t ----- altsaa ikke t i l il r.

Stiftamtmauden. Maaske jeg burkj •..uttrykkelig have udtalt dotte.

Af fiensyh t i l , at min forrige A r t i :•—.som vo\enfor noteret — kan i-a r et P r o v o k a t i o n s-5krift, invia jeg det imicileiOid rigtigst kke at gaa t i l nogen ^pecialadforIriug — noget, jeg ogsaa efter de dengaug f o r l i g g e n d e faktiske Op ~ ysmnger ansaa mig 'ubereHiget t i l .

Ai en saa udmerket Tanke som deri, at „alle offentlige Bygninger i Bergen burde samles, i é n Bygning, sein Staten i dette Øiemeti tuaatie ' p f o r e " , har r æ r e t Under saave . offentlig som privat Diskusdilfti, er mig selvlolgelig ikke i n g e t nvt.

Men Jeg maa erkjunde, at jeg ikke u co p kau erindre, a ('det er o ! i . S i i ! t a m t m an d e n, som har v æ r e t primus M o t o r t i l detl pæVhte Ide 0% bragt rorsVåg frem

til deus Realisation. Ideen er selvsagt saa god, at det høilig maa beklages, at „ F o r s I a g e t blev forkastet af Justitsdcpartementct og h erlagt*'. bor j e g slutter dette Modsvar, Vil jeg gjerne faa sagt noget, sum forresten enhver Bergenser saa inderlig vel ved, nemlig, at ingenscmhelst nogen T i d har tvilct om, åt en Åland med Hr. Stiftamtmand Hroar Olsens Dygtighed, Ai*beidskiatt og lnteress"e for sin Embedsit F h.-vrlcU fore elet bedsf mulige i alle de f o r h o l d , der horer under haus Ressort. M e n det er ikke g m t at kjæmpc mod Bøigeu og nf stille Krav overfor eu slunken* Statskasse.

Det, som i deu her umhaudlede Sag er det v æ s e n 11 i ge , et selvsagt ikke, h v a d ' d e r c r p a s se r elj i denne t i d , men hvad der n u k a n g j ø r e s , for at det passerede i k k e s k a l g j e n t a g e s lg.

Derfiir mener jeg, at vi alle skal v æ r e Stiftamtnianden forbunden for hans Løfte om, atter at v i l l : bringe denne Sag frem for justitsdcpartementct.

Alaatte hans Arbeide b æ r e positive Frugter!

Justitsdepartemcutet eller Bevilgningsmyndigheden b i r forresten efter det. s a n nu ,M hauidt, intet Valg saavidt jeg kan skjonue. De: maa nu va.* rn es ogsaa nu ,,Pi )\iusens interesser paa det f e l t , det her gjælder.

Efter det siden min ici rige A r t i kel passerede er det vel riktigst, at jeg istcdetfor „H. L . N . " nu skriver -ii 1

H Ed w Norstrand.

a

:

s

I en Philadclfiaavis læser v i , at 33 Børn o g 17 A\æud og Kvinder fros ihjel eller dode af udstaaede Lidelser under Bergensbranden.

Kong.Haakon reiste tii Bergen o g ledede Redningsarbeidet, slaar der, o g lige efter K Migens 1 >g iiulgte 7 T o g fulde af Levnetsmidler o g Kke r.

Ai!

rOtoe-a-grt

S v e r ? e

•Det tor nok væTe aaa, at dei Mdt eiter l i d t or gaaet op for n å gen hver at det var en Fei! at der i k k e blev bygget K a i paa det forrige Gang a f b r æ n d t e S t r ø g . Opføredsen af Blokkeneder har medf ø r t et direkte Tab for K o m m u nen og den indirekte N y t t e «Byen har hat a f Foretagendet er vissel i g høist problematisk. S æ r l i g naar man ser hen t i l de kummerlige V i i k a a r Byen har at by Fjordskibpne i de tilstedende U d stikkere med liden Plads cg uden Vareskur, faar man Ø r n e n e op for, h v i l k e betydelige direkte o g i n d i r e k t e Fordele et Kaianlæg vel udstyret vilde v æ r e . Ved dette BLokanlæg g i k Vaagen g l i p a f en a f de bedste Pladse for K a i , som kan opdrives i den.

E n B y a f Bergens S t ø r r e l s e , der er under stadig U d v i k l i n g .

•bør heller ha o v e r f l ø d i g Kaiplads t i l Disposition end den knebne. den nm har at byde de stadig ø g e n d e Behov f o r gode og hypipige FonbindeL?er med sit n æ r m e s t e Opland.

Det gaiar i k k e i L æ n g d e n som det n u er, at man soger at f l i k k e l i d t her og l i d t der f o r å t imødekomme de stadig ø g e n d e K r a v .

D e r maa l æ g g e s en bestemt Plan, der t a r Sigte paa en l æ n g e r e F r e m t i d . H v e r Sort T r a f i k maa faa sig anvist sit Omrnadn af H a v n e n og det eaa r i g e l i g , at aUe UdviklingsmuHgheder kan imødekømmies, og i ethvert Fald i k k e hindres ved feilagtige D i s pø-sitioner.

k

F ø l g e n d e Historie fra Braudttåtten har vi fra fuldt trovaydfg Kilde: Eu Mand, som hoede i et Hus ved Engen, skyndte sig, da I l den n æ r m e d e sig Huset, med at rive til sig nogle (Snipper o g Manscb.etier, t é g en I rukke- paa Armen — Vinteufrak var han iført — 'Og fog' Turen over til Balustraden foran Tbeatret, hvor han placeredc sig, t æ n d t c sig en. Cigai og n o d i R; .g A\ag Synet af Baalet, som ogsaa f rterede hans Pauluner. ftoligneden

i

t a l .

I l a n g t i d har der v æ r e t skrikende bolignød i B e r g ø n , og den er b l i t v æ r r e f r a aav t i l aar. I Bin"' aansberetning for 1914 uttalte «sundhetsva»enet: » H v ad der er uttalt om bol igfoxhoddene og boJignøden i Bea-gen i eundhotsvæ^enete 5 usufete aarsberetninger, gjælder fremdeles i f u l d u l s t r æ k n i n g . T i l standen er om mulig b l i t endnu værre. og maalet synes n u at maatte v æ r e paa d K n æ r m e s t e f u l d t « V a r maafet Jbr bc4ignfc>den f y l d t i 1914, eaa var det overfyldt i 1915. Menb der i 1914 blev bygget 258 nye leiligheter fordelt paa 66 .bygninger, er nybygningen i 1915 256 leiligheter fordelt paa 110 bygninger. M e n denne tilbygning skulde ogsaa tilfredsstille de 530 personer folkernængden er c-ket med ved indvandringen i 1915.

Disse innvandrede er naturli' qrri<s før en - m r del enslige personer, som k r æ v e r fprhoktevrø mere husrum. I hu.^vil dca r reiten har bel æ g g e t i 1915 været saa stort eom a l d r i g før. Mens det i 1914 var 2154, var det i 1915 2966. Og fle ;

De n a t u r l i g e Forholde og selve U d v i k l i n g e n har ført det med sig, at de store Buteskibe og Fjordskibene har faat sit T i l h o l d i Vaagen itøge&om den daglige T i l førsel a f Madvarer, hvoraf Bef o l k n i n g e n kan leve. 1 n æ v n e v æ r d i g U d s t r æ k n i n g at omforandre dette, l a r sig i k k e g j ø r e . Saa l a n g t fra, at der n u er t i l s t r æ k k e l i g Kiaiplads og gode V i l k a a r f o r denne T r a f i k . l y d e r K r a v e t over-

re har maattet væro der i m-aaned'svis, da d'e i k k e har kunnet skaffe sig hus. I husviiMeavdelingen for kvinder, eom disponerer over to værelser og 4 feltsenger, har man enkelte nættør hat 12 personer, j a i selve flyttetiden laa der 25. Hert i l kommer alle de husvilde famil i e r som ved fattigvæsenets mellomkomst er b l i t imbnaivet i pleiehjem, anstalter osv.

;

I B e r g l a -

alt paa flere Kaier o g r u m m e l i gere P k d s .

Naar FonhVfdet er som nu, hvorledes skal det da gaa kenger frem i Tiden, h v i * man ikke ordner sig med^ Fremtiden for Øie, o g det snart.

Jeg skal i denne Dorfcindeké n æ v n e , at de stcrøe industrielle A n l æ g , som er under Dannelse baade norde-nfor ^.adenfar Bergen, vil .skabe Industricentrer, der v i l k r æve store T i l f ø r s l e r og stille store K r a v t i l en refielmæssig og sikker Transport.

Det g j æ l d e r da at man har ordnet sig saaledes, at man kan ofverta at lede og formidle denne T r a f i k . hvilket ikke kan gjøres uden gode Havneforhold, med gode K a i ankog og r u m m e l i g Pl a d ' Paa den anden Side yU Sidelinjerue fra Eide og A u r l a n d t i l Bergensbanen bevirke, at der pa^i disse to Steder v i l dannes T r a l i k centniin, der vil tendere at t r æ k ke T r a f i k fra Bunden af Fjordene østover. .Det gjælder da atman ordner sia «an af diss* indre D i s t r i k t e r bydes saadannc !• urhold, at de f inder ^i<; t) r-n t med at sende sine Produkter hi.1 og at ta. hvael de t r æ n g e r herfra.

FerhoIdene i Vaagen er nu saadanne, at hver Al eier øgéd Kailinje v i l betyde on stor V a i d i n g .

Alan maa betauike sig- vel paa at Porscrrhmé noget i den Retning.

I Anledndng- l i r . Kj»bmahd 1.

E . Mowinckels Tilsvar t i i mig i denne Avis den 7de ds. «ka-1 jeg k u n bemerke, at den g i r ikke A n ledning t i l noget Svar fra m i g .

H r . Kjflbmand Alowinckel har, omend med nogle Oms v øb. ? h m i g Ret i ailJle mine A n f ø r s l e r om «Overdrivelserne». hver Gang med Tilføielse af, a1 han er den Sagkyndige. Denne T i l t r e eise er ikke noget Argument. A t H r .

Kjobm-aoid Mowinckel ikke vil f o r t s æ t t e Debatten far.r bli Kans Sag. Det er ikke m i g , som har søgt H r . K j ø b m a n d Mowinckel, det er ham. som .har søgt mig.

paa et- og toværelsesleiligheter i 1915 bare vax 122. D e r t i l kommer ( at efter branden er naturligvi-s flere beboelsosleiligheter b l i t tat t i l for retn i-nge-b r uk.

A v nybygningerne i 1915 er baH v o r fortvdet forholdet er, f i k re 19 etværelsssleillgheter (mot 2 vi et levende i n d t r y k av, ved en i foregaaende aar), 113 t o v æ v c l ' ^ t r i p in dom i det kommunale bo(137 i 1914), 70 treværelses (54 i liganvisningckontor. I det eieblfk1914) og 21 treværelics incd kjøkket v i stod der, var 10 mennesker ken (25 i 1914). inde som forgjæves bad om ta leiS l i k var forholdet i 1915. lighet. Som bekjendt b l i r der bare Saa kom branden og ca. 2700 164 leiligheter — paa 1 og 2 r ura mennesker eHer over 300 familier og 2 værelser med k j ø k k e n — i d* blev hsvildc. Over 300 familier n ø d b a r a k k e r kommunen har bemister sine leiligheter. D a nybygsluttet at opføre, og disse leiligheningen i hele 1915 bare utgjorde ter er f o r l æ n g e s i d e n disponert.Dee 250 leiligheter, v i l det si at byen uten er der t i l boligkontoret komnu har over 50 leiligheter mindre met følgende krav eom de rkke har end i 1914, da bolignøden var paa kunnet til.fed«srt'lle: 222 2-værelskrikende. Ja, i virkeligheten stilsesleiligheter, 124 1-være^esleidigler forholdet eig meget v æ r r e , da heter, 67 3-væreLsesleilagheter. 29 de fleste av de brandlidte var leiligheter D A * 4 v æ r e i e r og dersmaakaarsfoilk som bebodde smaaover le High eter og den samlede t i l g a n g

•v

B N a a r

k o m m e r

T e l e f o n e n

r

a

n

d

e

n

o

g

d e

h ø i e r e

S k o l e r .

l o r d e n ?

Llbefryggende Porho-d.

F o r Tusinder af Byene I n d vaanere er dette S p ø r * m a a l v i g r

°S rø

f°" mangfoldige

'ndebæ-

det store ø k o n o m i s k e i n t e r e -

ser.

V o r t F o r r e t n i n g s l i v og dets

Personale i Fonhold t i l Anbeids-

være

Bergens

Da

Telefonselskabs

Hambros

Skol

brændte.

t i at op-

fere en

Virksomihed t i l Feiderne, var d">r

ndril

nye Skole

M a n g l e r ved en m i d l e r t i d i g Ord-

mange F o r æ l d r e , som var meget

blir færdig — »

ning.

bekymret for sine Bare* fortsatte

den

Handlekraft, hvormed den strak-» søgte at afbøde

de

allerværste

De gamle, andet sttds kas-

gen af Telefonen; de private H u s

ne var j o allerede før saner d t - o m

holdningers Tjenerhoid er i stor

fnedstillende; men det v æ r s t e er,

overfyldte, og det var ofte en ren

U d s t r æ k n i n g i udrettet deretter. 1

at der i k k e kan skaffes

K a m p f o r at faa Ba rn en? i n d i

M a n g e l a f Telefon maa man gaa

til

selv elder skrive,

ter, mens Selskabets A b o n n e n t t a l

I m i d l e r t i d v i r k e t det meg^t bero-

var ca. 4500.

ligende

spild.

H v a d disse

Forstyrrelser

mere end ca. 2200

kunde

Adgang

de

Abonnen-

Nogen Udvidel&e

private at

Forberedelse v k ler M y n d i ghed er n e

har*at sige, ved k u n de, som i dis-

ra>kt nedsatte

se Uger har

gang t i l , f ø r man kan faa den nye

som skulde ta s i g a f Ordjninu-en

Central i ord en.

a-f

spilde

prøvet

det

Forretningernt

Ivjø-UiiiAÆd*

Kundeki-''ds

Vi

foran--

^ ^ W É ^ , - , - -

erfarer, at X o r t h

de r y e F o r h o l d

lidt

Western

o r ole «om jg lil*

i te

elter

"log F o r æ l d r e n e ' - i g TiPaal*

som

skal være v i l l i g t i l at opfylde sin

med at B y e n nok vilde ordne alt

kan telefonere efter V a r e r og

t i d l i g e r e K o n t r a k t om Le ver a nee

paa det bedste.

dres, f o r d i Kunderne før

Tids-

irnellena,

en

fkke

faa dem hjemsendt, istedetfor

og

derfor

at gaa t u .uiie gamle

af

den

Sagr>n har i m i d k r t M saa -tor

n e d b r æ n d t e , hvis f

B e t y n i n g for mange I D e m . at vi

de være f æ r d i g

n æ s t ° S urner,

men endnu er jo intet gjor: — » « H v o r hadde De ta-nkt at en Skolebarakke

eventuelt

«Først

hadde,

vi tænkt

men D i r e k t ø r e n røtr r e d .'or den !>randfare

c

det v i b k m d - r e for

Museet og nu er jo den •ortat a

r

Tandlægrrne.

tionen.

kom-.munale

nen er i hoi Grad vanskeliggjort.

g e l i g v æ r e m u l i g at fan den ny*

Bestem-

O v e r l æ r e r Lars O

Enhver ved, hvad det t i l daglig-

Central iorden o m et Aars T i d .

at faa n æ r m e r e Rede paa hvordan

dags v i l si at segefen Rigstelefon-

Dette f o r u d s æ t t e r

Sagen laa an.

samtale f r a en o f f e n t l i g

Talesta-

man reparerer den skadede B y g -

t i o n , h v o r man ofte maa vente i

n i n g og i k k e tvinges t i l a- opbyg-

sen, at Byen nu v i l pa a ta sig at

kjendt jo før des hellet

timevis, o v e r l æ s s e t

ge en ny. E r k l a u æ r derunod M y n

s ø r g e f o r den

nasiet faar

Isaafald skulde? 6\H anta-

i m i d l e r t i d , at

den

nye

Veiten uskikket t i l Reparation el-

ken Fare dette F o r h o l d i n d e b æ r e r

ler

for,

at Bergetl kan tabc endel a f

guleringshensyn, har vi h ø r t eige,

-it

Opland, der let v i l fristes t i l

at man i k k e kan venta at faa Te-

de

farbareste

Publikum

har

G r u n d t i l at

En

syn t i l de ø m f i n d t l i g e

gyndes.

Det

%

bør

kan paabeikke

findes samlet.

mer d e r t i l ,

at

Ko-nceseion

udiøber

t r a l kunde komime i V i r k s o m h e d :

tror,

merkninger

foranstaaende

Be-

er t i l s t r e k k e l i g e t i l

og der reiser sig da

det

maal, om Selskabets

AkFonærer

l i n d e r sig tjent

Spørs-

med at ^Øge ny

Koncession paa en

saa

usikker

at vise Sporsmaaletc- Aivorlierhed.

F r e m t i d eller f o r e t r æ k k e ; at l i -

H v i s man ikke hurtis*?': letoer U d -

kvidere.

bedring af

glemmes, at Telefous^lskahet k u n

Centralen

i Veiten.

risikerer man flere Aars Ventetid

for Tusinder af

Abonnenter

gir

Det maa

nemlig

U d b y t t e , 6 pCt. for å* æ i d r s og 5 pCt. f o r de nye A k t i e r .

ror

t i d i g er man bundet t i l

dem, som faar T e l e f o n ; mens kan

overs

ikke

sine A k t i o n æ r e r et b e g r æ n s e t

dobbelt K o n t i n g e n t i Ventetid*»: man samtidig i k k e

Sam-

s æ t t e K o n t i n g e n t e n h ø i e r e end at den - d æ k k e r

b l i r n ø d t t i l at overta Te W o n e n

D r i f t s u d g i f t e r n e . Der er saalede,

med et U d l æ g af etpar M J l i o n e r ,

ingen Reserve t i l at bær~ et Tab

eller b l i r n ø d t t i l at andrajre

Sta-

eller t i l N y a n l æ g ,

om dette s k u l -

m om at overta T e l e f o m v æ s e n e t i

de b l i kostbarere

end d*t =id=»t

h v i l k e t sidste F r f a r i n -

ge rue fra andre Byer ikke skulde

planlagte.

denne

den

maattet

er

for-^øbiff

det vistnol

bedst at.

Gymnasiet

F o r æ l d r e n e ikke er for fast i sin

soge anbragt

T i l l i d t i l at B y e n nok vi i klare Braserne. \— D e b ø r i a l f a l d k r æ -

n u v æ r e n d e ate

ve at Opforelsen

af Skolen paa

Klasse j Fasting*; M i n d e sker uden

middel.

De andre 4 Klasser maa

len

vi

henvise t i l Folkeskolen,

f æ r d i g om vel et A a i

nok

hus-

allfor

Skal Sko-

efter F o r a d s æ t n i n g e n

rtaa

saa

maa

hvis det da i k k e l y k k e - F o r æ l d r e -

der handles raskt, men g j ø r man

n-

det saa

at faa Barnene i n d paa en af Skoler». b l i r det med H u s -

f o r de Klasser som B y e n v i l ?»

« D e t er endnu i k k e eaat i o r -

v i l man ogsaa opnaa at

ha Sko-len med

færdig

før Arbeidet

Gjen opforelsen

brændte Strøg

har

at lagt

det Be-dag

jaa al A r b e i d s k r a f t og alle Materialer.

Sta!s?»8

Urbys

i

|irgei?.

Statsraad U r b y e o g Odelsi h n g s p r æ s i d e n t M j w i n c k e 1 ankom h e r t i l med Nattoget iformiddag. Ledsaget af O r d f ø r e r O e e 1m u y d e n o g Borgermester B a n g tog Herrerne iformidclag en T u r gjennem Pa-okkebvon og Braudi u æ g e n e . Statsraad F r h v e skai uffer Forlydende have Konferancnr med de kommunale Mvodigheder au forskjellige Forhold, som er cpstaaet ved Branden.

Rente

og

€xpropriatlo*slov«i er fortiden under forberedende Behandling af de kommunale M v a tligheder. i d a g bciiaudlos deri i Regaulcringskommissioncn.

D e r f o r har man og-

saa nu for de paa

heder

er

ikke at

den M u l i e h e d . at Kommunen eelp

;rgen,

paa

allerede

1918, altsaa f o r i n d e n e n ' n y Cen-

Vi

— Gym-

muligvns Plad*

mange F o r h i n d r i n g e r .

rum

Telefonselskabets

at udfolde sig b ø r Situationei bl*

konimer jo fra H o s t e n i n d i Iste

ta • sig af

af Stationens I s t a n d s æ t t e l s e k o m -

serne b l i r overladt t i l ilet private

v i l d . — Under dis-»e Om&tændig

sa H r . uensen. det er i ni -

«Hvordan

Forhaling

F o r b e n - i e l sesklas-

«Ja.

T i l de ø v r i g e B é -

t æ n k e l i g b e d e r ved en

lyse.

Katedraii-kolen. muligens ikke og

de private

Jordlednmgerne

Skolebarnene fra H«^st»-n "kke

Middelskolen

«Den

lefoncentral er stertet buuaet t i i hvor

videre Undervis-

«Men fortiden da?»

Apparater'

for

meget

I n i t i a t i v , og ska" dette laa T i d t i i

paa K a t e d r a l s k o l e » .

glemmes, at Placementet a f en.Tedet Sted,

Hr. n for

B r a n d e n , b l i r uden S k o l e ? »

Hen-

heller

r

det saa. spurgte vi H r . l e n -

deltskoleklasserne.

maa den derpaa staa et A a r , f o r inden I n s t a l l a t i o n e n

J e n s

n i n g f o r de B a r n som paa G r u n d

ooført

paa m i n d r e end to A a r . ~Aii

M i d d . l k i isser.

hadde v i t æ n k t at

ny B y g n . n g kan tænkes

*or d •

fald Meningen at s-ønr-; f o r M i d -

lefonen istand paa mindre- end 4 neimlur i k k e ved

Bestyrern

af

beslutter den nedrevet af Re

—5 A a r .

Veie.

«Er

Central i

d i s t r i k t e r n e at g j ø r e , indscr h v i l -

at soge f r e m ad

men

L o r d a g opsogte et*.øf K o m i t - e n -

gjennem Rigstelefon t i l Om ver de

dighederne

S i i e n har

den gamle J e r n b a n e - t i o n .

Medlemmer,

A l l e som har m e l Land-

°lalsen

der er j o i n g e n t i n g afg.iort».

melse og gaa i g a n g m-ad F a b r i k a -

nen er.

paa

Tomten bag K u n s t i n d u •trimuseet

ste

eom Telefo-

skuldr;

ligge ?»

man srtraks kan

Konimunikatiunen

den

gs M.nde

Forbindelser let s ø g e r t i l n æ r m e Butik.

faa en

Fa

vi fæ^tet os ved en T o m t ^yd for

Tel°foncentral I

en automatisk

istedetfor

-

paa

« D e t var Meningen a: d-n skul-

saa

udover de 2200 b l i r der i k k e A d -

Skolebarakl

« X a a r v i l det »k<_ d,. ?»

Middelskjleki-a* ei-

er s e l v f ø l g e l i g l k i e t t i l -

t i l stor* Tids-

apm

-.Skolegang.

Apparater,

Bru

f den Op-

at Skolen k u n vilde f o r t s æ t t e sin

takneimmelig f o r

skaffes,

er i n d s t i l l e t paa

Personlig er j<

f a t n i n g at v i g j ø r r*

Direktion

serede

mængden

den.

og man senere f i k Meddelelse om,

2200

Aboenent-r

midlertidig fordoble

Central

K o n t i , jenten

til 40 K r o n e r pr. K v a r t a ! for at amortisere dette N øda ni æg,

der

35,008

Bin)

p e r

h t m l l

Under Branden inis.ede l i u k nernc R ibe el N tc!>ib'i:)fh'ek paa '35,00'J Bind. i B i b l i j i l ^ k e t vor der eu R æ k k e gatule Wienerudgaver af Belhovens Kompositiouer samt en Masse « a m l e K l a v e r u d t o g

E n

It

reguleringen D e r Kar v æ r e t strevet og t a l t saa meget om den nye r e g u l e r i n g i Bergen, at m a n skulde t r o der i k k e kunde v æ r e noget mer at diskutere om. M e n allikevel v i l j e g t i l l a t e m i g at paapeke ende ved reguleringen, som j e g t r o r ogsaa v i l v æ r e av interesse.

linje med K a i g a t e n og med i k k e for stor sving i V e i t e n . D e n nye telefoncentral b ø r danne h j ø r n e hus t i l T o r v e t og « B e r g e n s Tid.»s n y b y g n i n g danne det samme paa Engen. H e r v e d v i l man fra høiden paa Engen, naar man kommer fra SukkeThushryggen, faa et f r i e r e u t s y n over Ø v r e T o r v e t med Ohristie-statuen i fronten.

K u n d e saa det vordende E d v a r d Griegs monument plaseres saa langt f r e m foran plataaet ved det nye teater, at der blev det samme forhold mellem dette monument og Chriatie-statuen som mellem Ohristie-statuen og Holberg-statuen, vilde meget v æ r e vundet.

Og saa s æ n k i n g av T o r v e t saa l a v t som m u l i g . Ohristie-statuen burde maaske flyttes l i t t l æ n g e r e mot vest, saa at den k o m t i l at staa m i d t i den direkte gatelinje fra brandetationen t i l K o l s t r e t .

Skal begynde med l i n j e n M a r ken. Denne b ø r , som antagelig meningen er, følges i l i k e l i n j e f r a posthuset t i l tvers gjennem tekniske skoles have, og fra den anden side følges i l i k e l i n j e f r a raadstuen forbi folkekjøkkenet tvers gjennem M a r k e n t i l haand verkernes aldershjems bygning paa baksiden. D e r v e d slap; man at r ø r e denne b y g n i n g . V i d e r e burde gaten f o r t s æ t t e i l i n j e fra Raadstuen forbi Stiftsgaarden ut F r a Grand k a f é t i l M u r a l m e n gjennem Smaastrandgaten og n i n g gjennem K a l m a r g j æ r d e t bør Strandgaten t i l M u r e n med M u r - der t r æ k k e s en ret l i n j e med en h vel vingen som 3kille mellem den svak b e i n i n g fra F o r t u n e n i gamle og nye bydel.

Hermed n o r d ø s t l i g r e t n i n g mot Markevilde man faa et utsyn fra jern- veien og ende i en h j ø r n e b y g n i n g banestationen direkte t i l M u r e n med h j ø r n e f r o n t m o t Klostergamed det gamle æ r v æ r d i g e raadlhu ten og fasader baade t i l Markem i d t i gatelinjen (som n u mellem veien og K a l m a r g j æ r d e t . Herved Raadstuen og Landsbanken) sam- vilde man fra Klesterfhaugen faa t i d i g som h ø i d e r y g g e n i M a r k e n et friere utsyn nedover Markemaa s æ n k e s i tilsvarende grad. veien t i l brandstationen og omDenne linje, den nye jernbanesta- vendt, likesom man fra Klostert i o n t i l M u r e n , kunde da, som haugen vilde faa direkte utsyn n æ v n t forleden dag i on redak- t i l Ole B u l l s plass gjennem K a l tions:: :ikel i « B e r g . T i d » . , t r æ k - m a r g j æ r d e t . Samtidig burde de kes mot vest, men i k k e paa be- n y o p f ø r t e hus i det a v b r æ n d t e k o s t n i n g av Valcken dor f f agaten s t r ø k paa Engen forsynes med hapaa g r u n d av u t k j ø r s e l e n f ; a ver foran.

H e r v e d vilde dette br ar. ' - ' r . ionen t i l K l o s t r e t . Den- s t r ø k h æ v e sig t i l fordel for det ne gate b ø r gaa i en ret l i n j e t i l nye teater.

Klostret, i Hugfc med Corps de K a i eller bloksyatem f r a TorGard v og f o r t s æ t e videre t i l TXovet t i l M u r e n v i l j e g helst oversterhaugen. late t i l mere sakkyndige at beJeg er enig i , at der fra K a i - d ø m m e . E r dog helst f o r k a i . gaten b ø r gaa en bred gate gjenSaa gaar j e g ut fra, at alle smit vStarvli ; n den b ø r og smug i de a v b r æ n d t e s t r ø k helt f o r t s æ t t e i samme bredde gjennom og holdent fjernes.

Jeg forutdet niye Veiten, aa b ø r utire ~~ ->s sætfter da, at der mellem Torvet ved mm -...•ning av S t o k k ebækog S m ø r s a l m e n n i n g e n a n l æ g g e s smuget. A n t a g e l i g maa vel gruaen bred f l a t gate m i t t i Stranddene, h v o r A l v i l d a Michelsen og gaten med u t m u n d i n g paa Engen Probet pelsvareforretning var, utved foten av det nye teater. corps t i l "aten f o r at komme i Fra Smørsalmen/ning under f

n <

m

«|

fra

Omkring

1

Fjordgade

1'4

e

1

F o r t u n e n a n l æ g g e s tunnel med u t m u n d i n g bakom det nye teater og Kalmarhagen.

Gjennem den b ø r a l den t y n g r e transport fra J æ g t e v iken, Sukke rh u sbryggen og N ø s t e t dirigeres ned enter : i l den n y e k a i eller gjennem Strandgaten, som da mindst maa faa samme bredde som 1* I adstueplas3en med br !c f o r t a u g p. i begge sider.

Altsaa summa sumarum: E n flat, bred moderne hovedgate fra jeroJbanestationen t i l M u r e n , i direkte linje med den gamle murh v æ l v i n g som midtfront, Valekendorffs gaten direkte t i l Klostret.

Kaigaten—Engen, ny gate St ran a gaten—Engen, tunnel Smørsalmennin g—Engen.

K. A.

I

Torvet

fil

Forslag

Nyalmenningen.

fra

1686

I denne Reguleringssidens Dage kan det ha sin Interesse at friske opigjen, hvad der h æ n d t e efter den store B r å n 1 i Bergen 1702. Ogsaa dengang g i k B ø i g e r ne h ø i t , og det endte med at den Reguleringsplan, som M y n d i g h c derne hadde foreslaaet, og Enevoldskongen approberte, maatte frafaldes. Grunden t i l dette var, at den store B r a n d , i en T i d hvor Assurance var ukjeudt, bragte mange af Byens lndbyggere t i l Riuin, i iaa man ikke mente, at kunde magte at ta det store Løft, Reguleringsplanen k r æ v e t . Saameget er i m i d l e r t i d sikkert, at hadde Planen gaat igjennem trods Borgerskabets Protest vikle v i E t t e r kommere hat god G r u n d t i i at velsigne de myndige H e r r e r , som u d kastet Planen, t h i isaafald hadde neppe den store B r a n d u l y k k e nu i Januar fundet Sted.

E f t e r Branden 1636, da Stroget f r a N y k i r k e n t i l M u r e n b r æ n d t e ned, blev der a f M y n d i g hederne foreslaaet en Paralilelgade t i l Strandgaden for at faa et aabent R u m mellem Vaaning-shusene og Pakboderne a f Hensyn t i l Brandfaren. Byens Borgere som hadde sine Eiendomme der, .satte sig med I v e r i m o d dette o g Gaden blev f r a f a l d t . E t t e r a t samme S t r ø g b r æ n d t e i 1901 f i k vi endelig den Gade, som ,ar projekteret i 168fl. i d-en n u v æ r e n d e «G. Sundts G a u e » .

M e n som bekjendt efterfulgtes Branden i 168G af den langt større og frygteligeTe i . 1702, da p r a k t i s k talt hele B y e n b r æ n d t e f r a N y k i r k e n og indover. Vicestatholderen von Gabet k o m hert i l fra K r i s t i a n i a og sendte R a n gen, F r e d r i k I V , en B e t æ n k n i n g , dateret H o p -paa A s k ø e n ) 2den Juni samme A a r . I denne Bet æ n k n i n g foreslaar von Gabel af Hensyn t i l f r e m t i d i g Brandfaro og efter de E r f a r i n g e r man har faaet ved den frygtelige B r a n d , at alle Almenninger gjøres for Fremtiden 100 A l e n bred og at der dannes en lige bred K o m m u nikationslinje fra Fredr.ikshorg t i l L i l l e Lungegaardsvand samt at alle Huse, som vender ud i r p d Almenningerne skal være stenmuret paa den Side som vender u d og staa paa en lige L i n j e .

I Sagens A n l e d n i n g blev der_ i Kjebenhavn nedsat en K o m i t e best.aaende af Reventlau, V . Lente, D . Wi-be, C. Sehestedt. E .

Dose og H . Rosencreutz for at fremkomme med Forslag hvad der skulde gjøres. Komimissionen hadde faat oversendt en S u p p l i k t i l Kongen fra Bergens Magistrat og Formandskab («de 10 elegerede M æ n d » ) , som andrager om forskjellige Lettelser, saasoni Fritagelse for A f g i f t e r , Toldfrihed for alle Bygningsmaterialer og K o r n v a r e r samt direkte P e n g e u n d e r s t ø t t e l s e etc.

1 denne Supplik andrager Bore r n e ogsaa om at enhver af de Ifbrændte maatte tillades at bebygde sine Grunde af T r æ eller M u r efter enhvers Leilighed, Evne og Formue. Pengene foreslaaes tat af Konsumptkmsopbeborselen i Bergen, Troudhjem og andre Steder i Norge.

Kommissionen foreslaar at

o g

1702.

« i n g e n burde nyde denne kongelige Naade uden de alene, som ville bygge grundmurede Huse ettersom Eders Majest. ikke kunde v æ r e tjent med at give dem noget, som i k k u n ville bygge T r æ huse, der altid igjen var lige Fare o g U l y k k e undergiven, som de forrige».

Kommissionen f o r t s æ t e r senere: «Angaaemhs deres underdanigste B e g j æ r i n g om TilLadelse at maatte bygge med T r æ eller M u r , ligesom enhvers Leilighed var t i l , da kan v i ingenlunde dennem derudi bifalde, ettersom det i k k u n skulde give A n l e d n i n g t i l mere Skade og R u i n ved paakomimende Udsvaade, og som det er den andre Hovedpart, som nu ved dette u l y k k e l i g e T i l f æ l d e bor at iagttages t i l Byens Konservation heretter, neml. hvorledes A l menningerne og Gaderne bedst kan fonvides, grundmurede Hus-e bygges og b e h ø r i g Anstalt g j ø r e s t i l videre U l y k k e at p r æ c a v e r e det meste m u l i g er, saa skulle v i t i l den Ende paa samme Maade som det efter forrige Ildebrand haver v æ r e t i Forslag og ordineret. h v i l k e t og P r æ s i d e n t e n af Bergen, senn v i derover har h ø r t . selv maa bifalde at v æ r e n y t t i g t , a l lerunderdanigst bolde hei nødvendig!, at der sker en Separation og Skilsmisse langs Stranden i mel lem de nederste Vaanhuse og S ø b o d e r n e eller Pakhuserne ved en Gade paa 14 A l e n bred, som skulde tage sin Begyndelse fra Nyalmenningen t i l Muralmenningen og gaa derfra t i l T o r v a l menningen saalangt som Søboderne sig s t r æ k k e » .

Kommissionen foreslog at dekkings denne nye Parallelgade t i l Strandgaden, skulde o p s æ t t e * t i l den Side hvor Vaamngshusene stod, en 12 A l e n hei B r a n d m u r f r i for al T i l b y g n i n g , «paa det den ved paakomimende lidsvaade a l t i d kunde være t i l Separation og Frelse f o r S ø b o d e r n e , hvor deres ster6te V e l v æ r d bestaar udi».

Kommissionen!?

Betænkning blev approbert af Kongen 15de September 1702 og 3dle O k t aber sender han B r e v t i l Bergens P r æ sident. Borgermestere og Raad i Sagens A n l e d n i n g . «Thi er vores allernaadigste V i l j e og Befal i n g i alle sine O r d og Indho-ld. uden nogen Exception eller Forskjel af Pensen, fuldkonwnen i v æ r k s æ t t e s og punctuel efterleves, saasom I os dertil ville ansvarlig være, om imod Formodn i n g anderledes b e f i n n æ skulde».

M e n en T i n g var at befale en anden T i n g at faa gjennemført/ Befalingen selv for en Enevolds-I herre. Byens Borgermester og Raad klaget b i t t e r l i g og Majes t æ t e n feiet sig. Den 4de Septbr.

1704 sendte Statholderen v. Ga/bel fra K r i s t a n i a en Skrivelse t i l Bergene Borgere, h v o r i han meddelte at Kongen hadde t i i l a d t «at Almenningerne samtKommunikationslinjen skulde være 75 A l e n bred. Nede ved Vaagen skulde Almenningerne mellem S j ø b o d e r ne dog v æ r e 100 A l e n . « I Strandgaden o g paa alle de øvrige Steder i Bergen have hans H s . k g l .

Majst. allemaadigst t i i l a d t , at enhver efter Evne os Formue raa*

bygge af T r æ eller Sten 1- elle" 2-Etager h ø i . Iligemaade haver Hs. k g l . Majest. tiiladt Sudtagene» «det Project om en ny Gade mellem Vaanhueene og Søboderne samt Grundm.uren sammesteds har Hs. k g l . Majest. allemaadigst opUævet, saa enhver kan bygge der som forhen efter egen Evne og Vilje».

Og derved var alle de ^torstilede Planer tilintetgjort. Enhver bygget som han hadde Fvm t i l og Lyst og den B y som re<ste sig efter Branden blev i emiuu høiere Grad en T r æ b y , end den som var sunken igrus.

En n y t t i g Forans.taltnin.1» blev dog g j e n n e m f ø r t . Man plan tet T r æ r æ k k e r langt? Almenin gernes Sider.

Dette blev gjor; ikke forst og fremst fordi det var et smukt og oplivende Syn, men fordi man herved hadde god Beskyttelse mod Brandfaren.

E n ny T i d har som bekjend for ikke saa s v æ r t mange Aar siden hugget ned for Føde disse samle Alleer, som hindrende far Trafiken.

4

$)ef

n^e

f e r g e n .

Reguleringen drøftes fremdeles ivrig baade offentlig og privat. Men i tigerne er mange og meget forskjellige. V i tror det er heldigt, at de alle faar komme t i l orde. Derfor har v i ogsaa beredvillig gjort rede for de forskjellige tanker og har g i t plads f o r dem, som direkte har ønsket at uttale sig. Paa den • juiaaie kan de mange synsmaater naa i r em t i l offentligheten, bli drøftet øg overveiet. Men de mange avvikende meninger viser ogsaa, at her kan være flere veie at gaa f o r at naa (yl heldig resultat. Som regel hefter i-vor enkelt, sig ved særlig cn enkelt ting, f. eks. kaigate eller blokker tangs Vaagens østside; forbindelse f: a jornbanætationen t i l torvet, eller !'r;i jernbanestationen t i l Nordnes;

I li

j u r y av faglig indsigt paa alle omraader maa dercfter vælgc og vrake, peke paa mangler og fordele, for a l det bedte kan b l i Tiltrukket nom det en gunstig løsning i kommende endelige resultat. aarhundreder. A t v i maa faa breds Naar reguferingen er fasl.slaat, gater, er vel alle enig om. Hvad tomterne angit, kommer bebyggelman taper av byggetomter paa den sen. Men da maa der — som nu maate vil man vinde igjen ved høiere i Kristiania — være en uavhængig hus og bedre utnyttelse av arealerne. myndighet, som kan vareta visse Paa det vis vil der bli mere husrum æstetiske hensyn. Arkitekterne maa i det brændte strøk end der har fcr en gangs skyld lære at ta henværet. Det vil være en vinding, syn t i l hinanden og ikke i sykelig ikke mindst i det strøk, del her trang for at vise sin individualitet gjælder. Her spørges om rum for lage ,,selvstændighcler", som ved lågere, butiker, kontorer, pensjona- siden av hinanden blir like saa ter, hoteller, beboelse. mange hæslighetcr. Harmoni, samEn stor opgave. Tin vanskelig opgave. Bare en konkurranse kan gi tankerne fast utforming. Der cr saa mange hensyn at ta. T i l lemenet, t i l trafikeu, bebyggelsens gruppering, bybilledet, t i l allerede eksisterende kloaker, vandledninger, gasledninger, elektriske kabler og lelefonerne; t i l omkostningerne, t i l fremtidige behov. Meget i byens fremtid kan bli avhængig av de beslutninger, som nu fattes. Erst wagen, dann wagen. Og samtidig maa her handles ulen unødig nølen. T i hver uke er kostbar. Men det kostbareste av alt er at gaa igang uten en saa vidt mulig praktisk og stortænkt plan.

stemthet maa kraøves. Indenfor den ramme faar arkiteklernes personlighet utfolde sig. Det er et krav, 6om ikke maa fravikes. Ser vi paa den bebyggelse, som vi har hat i de sidste tiaar, skal ingen beskylde vore arkitekter for at ha tat hensyn t i l nabo og gjenbo. Hadde vi hat p r æ 'ratens placement eller Markemie f o r smukke hus, var den neppe voiens l ø p ; Veitens retning og bredde, utdelt mange gange. N u blir her Marvhusgatens forlængelse paa vakre opgaver for vore arkitekter.

Torvnlmenningcns nordside; ValMaatlo de ogsaa selv forståa det og ndorffsgatens 6løifning eller b i vite at skape tiltalende løsninger. behold osv. osv.

Maatlo ogsaa bygherrerne være vaakliver enkelt idé kan være god og ne og forlange samstemthet og praklei at forsvare. Men hvad det gjæltiskhct og skjønhet. Tntet v i l være der, er ut faa et samlet hele, en bedre td reklame og økonomisk vinsamlet plan for hele det brændte ding f o r dem selv og deres leiestrøk med aaj>ent øie for det prakDen or del cn konkurranse blandt boere. tiske, det smukke, det karakteristiske, som t i l glæde for kommunen do kyndigste skal skaffe. ' D e skal og borgerne kan b l i staaende som ircttelægge de bedste løsninger. En

S j e n n e m JSlcmdf I

i

den

Fuinerne

1 niaaned

fra

b r æ n d t e

b^.

og forbi barakkerne. aske t i l n y

F i r e uker var det. l ø r d a g siden vor by blev hjemsøkt av den ildebrand, som bragte saa mange forstyrrelser og forandringer i de vanlige forhold.

Den, som er glad i byen, har gjeme paa en t u r i Fjeldveien eller t i l F l ø i e n følt det som turens s t ø r s t e adspredelse at betragte byen. Badet i solskiu, vasket av regn eller valleslette, dukkende f r e m av morgendisen eller gjemmende sig i t u s m ø r k e t , likemeget man maatte se ut over den og g l æ des ved den travle, venlige og vakre by.

H i n l ø r d a g j o g nordenvindstormen vallesletten i stride s t r ø m m e over byen. men likemeget, de titusener av lys blinket, op t i l beundreren paa Fjeldveien.

I k k e mindst alle dc sterkest l y sende* f r a centrum av den by. røm i forheld t i l sin u t ø r r e W i r en av Nordeuropas livligste fofretningsbyer. Det var lys som fortalte, at netop da var der l i v l i g t i centrum. * L ø r d a g s i n d k j ø p e n e foregik og de d r i f t i g e forret| n i n g s m æ n d kappedes i k k e mindst j ved bjælp av lys f o r at bolde konkurrenten stangen»; ;.:

drift.

rent uigjenikjendelig.

Man fandt

ikke frem.

Saaledes er det. ved h ø i l y s d*ag ogsaa, naar m a n gaar gjennem den b r æ n d t e by. M a n f i n d e r eig vanskelig eller slet i k k e t i l r e t t e .

M a n er kommet i n d i en fremmed by. M a n f i n d e r enkelte holdepunkter, men staar straks efter som den s ø k e n d e reisende med holdepunkt erne paa. k a r t e t .

Der stod d e t hus, men h v o r er san d e t ? H v a d har de resterne, som rager op av ruinerne der henne verl L a n g e r æ k k e n eller O l a f K y r resgate, tilhørt? H v i l k e n v æ l d i g ruinhop er dette? Saaledes v i l man k u n n e gaa omk r i n g i det uendelige uten at man t r æ f f e r paa et t i d l i g e r e behandlet" problem.

D e t er faa murrester, som n u rage." op over grusbopene, 2Q eller 27 i a l t . Og ogsaa de, eller i alfa l d alle paa et par n æ r v i l nok komme t i l at b l i revne, selv om de f o r ø i e b l i k k e t viser sig stabile nok t i l ved m i d l e r t i d i g indredning at k u n n e a v h j æ l p e h u s n ø d e n en del.

Telefonsentralen er kommet I l æ n g s t med sin provisoriske i n d Anderiedea denne l ø r d a g . F r a i e dn in ff. M a n er f l v t t e t i n d i 16 Vaagen t i l Engen, f r a K l o s t r e t t i l rum i anden og tredie etage.

S t r ø m b r o e n et s a m m e n h æ n g e n d e j'<Vesta» er snart f æ r d i g t i l at m ø r k e . Det var som om Vassen f l y t t e i n d , Schwings, Stender, j W allenda!> Berstad og eid^elte asur*

dre driver pa-a med sine huse.

Wallendahl o p f ø r e r desuten et • d t s t r a k t gjerde om det av ham disponerte areal, h v o r t i l det lønner sig at a v l æ g g c en tur, hvis man faar lov. Det er interessant at f æ r d e s mellem de aller forr-kjelligste gjenstande.

Det viser hvor f<u\-kjelligartet en saadan f o r r e t n i n g er. U t r o l i g meget har holdt sig godt. ;

M e n g i æ r d e t maa t i l . Og naan%é g j æ r d e r og meget vagthold maa t i l ; t i mange er tyvene og opnndsomheten er stor, naar det g j æ l d e r at naa det forbudne eple.

Etør arbeides'meget energisk i dc i'o:>kjelligste tomter. Det er . forretnings m æ n d som med sine arbeidsstokker undersøker, om der er noget t i l b a k e av varebeholdningen.

D e t er assuranceagenter som driver sine betragttringer. Det or haand verk ore eller p r i v a t m æ n d . som i k k e hadde assureret eller hadde sig f o r l i t e t beskyttet ved assurance. D e r l i g ger resterne av hvad de eiet. Med m ø r k e m i n e r og stirrende ø i n e graver de i haap om at finde i a l fald n o g e t t i l minde om det hjem eller det smaa verksted som de hadde i n d t i l den 15. j a n u a r 1^1 fl. Ofte er hustru og barn med. F o r unge m æ n d og f o r gutter er den b r æ n d t e by et sterkt t i l t r æ k u i n g s s t e d . D e s ø k e r at entre g j æ r d e r og narre vagter, og ofte, meget ofte 1 vikkes det nok, at d ø m m e efter de saker og den m æ n g d e som i sidste uke g i k i handelen.

Chefen for detektivavdelingen, politifuldmægtig Andersen, uttaler i m i d l e r t i d , at naar hensyn tas t i l det store og r i k e fangstfelt, er forbrydelsernes antal og størrelser i k k e a v s k r æ k k e n d e .

Det meste synes at v æ r e u v æ s e n t l i g hpfpr og politiet har i k k e hat med en eneste sensationel a f f æ r e at bestille. M a n har dog f u l d t bp, mere end f u l d t op; t i byen har faat l i v l i g t besøk av andre byers forbryderc i de forskjelligste genre.

S a m t i d i g som der graves og brytes* spikres og sages der i den b r æ n d t e by, saa at si overalt.

3I*n kan f æ r d e s ute sent paa fejseld f l i e r t i d l i g i morgentimerne, man v i l finde tilstede den i n tense k a p p i n g om at overvinde de vuerste f ø l g e r av branden.

række lepende fra fortunen ind paa piadsen og fra Engen. Vi beregner denne barakkeby nærmest for haandverkcre.

Her vil disse kunne faa verksteder i den størrelse de ønsker. Jeg tror ogsaa, at n skal ha plads nok t i l samtlige, som i r brandlidte haandverkere og ønsker at komme i barak. buidvidcre skal opføres 14 å 16 barakkebutikker fra Strandshjørnet nedover mot Fisketorvet. Der, hvor De vet, at bloms ter torvet har været.

Einar Blaauw har git os dispositionsret over otte butikker, som indredes i en barakke langs Nedre Murens søndre side t i l henimot Murebryggen, altsaa ret overfor Blaauws bazarbygning. De skal fortrinsvis overlates brandlidte forretninger, som hadde sine butikker, hvor barakkerne nu reises.

V i reiser et pai* forretningsbarakker inde ved det ny bibliotek. Alt, jeg har nævnt, er vækleiet.

Som kjendt gik det mandat, autoriteterne gav os i barakkekomitéen ut påa, at v i var tøverdrat al befatning med barakkerne.

Imidlertid utvirket et av formandskapsmedlemmerne, at han personlig og iiogle andre f i k plads t i l selv at opføre barakker fra Holdts hotel opover Torvet. Senere er git ogsaa endel andre vel t i l at fortsætte barakkeraekken opover t.il Marke veien. V i dere har vi g i t Berstad lov t i l en barakke ut mot Nedre Muralmenning overfor Blaauwrækken og fetevarehandler Prost ril en bak Markens kaffehus.

Jeg tror jeg med sikkerhet kau besvare Deres spørsmaal o m i. hvilket forhold antallet av barakker staar t i l barakkesøkende brandlidte næringsdrivende med, at der neppe er nogen brandlidt næringsdrivende, som ikke kan fortsætte sin virksomhet enten i barak eller i§eget leiet eller kjøpt lokale.

Videre maa næynes den toetages barakke, som opføres ved siden av den gande jerrubanestation mellem denne og den gamle maskiuhal eller rettere, hvor logene i sin tid kjørte ind og u l . Her var oprindelig lænkt kontorer for læger; men de bar allerede ordnet sig rundt om i byen paa egen haand.

Vi har nu leiet ul til sakførere i anden og l i l agenter j fors te etage.

I det hele lat tror jeg, man maa si, at vi cr kommet langt i vor by i denne forste maaned efter den frygtelige brand.

Bare cuergien heldes vedvarende like spændt, saa V i har henvendt os t i l medlem \ i snart kan komme os over det av barakkekomiteeu. farver J e n - værste av de skader, som branden s e n , f o r at faa u t f ø r l i g besked tilføiet særlig byens næringsliv.

->m.. h v n d i r i i i - ^ o t gaar med at -tsaffe de b r a n d l i d t e n æ n h g i d r i ^ vende hus og frk foldende greie oversigt: Der er nu reist og i n æ r fremtid færdig til indflytning av leierne ialt 130 barakker i strøket Barneparken, Byparken og den gamle jernbanertation. Alle disse er optat. Den •tørste gulvflate er 8 ],: $ meter.

De mindste i v i.

Der cr bare disse to størrelser. Leien er 2000 kroner og leietiden 2 aar. Der kau vei bli de storr | V T H , , ; , _ ^ ^ M

B

O

I

N

b_2_JjH.li iini I fffi iininj^ -dlf»r.

T l é s l e h a d d e ikke mere albuerui5\T hvor de var før. Og de fleste hadde nok ikke mindre leie.

Det andet større barakkepro jekt er planlagt paa Fortunens skoles, r u m melige $a&rdsplads. n©E b l i r låkt

Den l i l l e A r t i k e l , j o g f o r nogle Dage siden t i l l od m i g at be tø o,ai Plads for i vor Bys Dagblade. var intet mere og i n t e t m i n d r e Liid en O p i n i o n s y t r i n g .

Opinionen i og udenfor Bergen ventet en flede" iwrelae r ra rette Vedmmende. 1 kom ikke og saa ble\ den forlangt i Provo k a n o n 6 Fortn — uden bestemt s i g t e b e mod n o g e n s ø m h e l s t .

Jeg y i l t i l Undgaaelse a i Alisforstaaeise med engang ba sagt. at jeg lor m i t personlige Vedkommende bar gaat ud fra som *elvsa.gt, at en saa s a m v i t t i g h d s f u l 1 og i alle Henseender udmerket Åland som H r . Justatse k r e t æ i Fahricius for s i n De-, har g j o r t alt. kvad gjøres kunde. B r a n d aftenen. Og for hans'Kontorbetjenings Vedkommende har j - g gjerne villet tro og haabe det tamme.

Noget positivt forelaa i m i d l e r t i d > , p n

v

ell sOIll n rjuiinin ineildag uden at naa t i l KJnsolide ring. Og saa kom X ø d v e n d i g h e den a f og Kravet paa en autentisk R e d e g j ø r e l s e af Forholdet Er Opinionen nu cilf .-edsstil let? Neppe! Det maa erindres, at « O p i n i o n e n » ogsaa be-taar at F o l k . som er direkte skade' — t i l dels i meget høi Grad — ved Ju s t i t s k ø n t o r e t ? A r k i v s Forsvinden.

At disse « B r a n d l i d t e » sku.de f ø k 6ig tilfredsstillet derved, at J u s t i t s s e k r e t æ r e n i en l æ n g e r e detaljeret Indbe retning t i l Departe mentet har redegjurt for de Om stændig»héder. som hindret aam fra af foreta noget t i l Eed ing af Justitskontorets Protokober og Dokumenter, tror j e g er noget ve: inejret forlangt. M e d m i n o r e da , H r . : J u s t i t s s e k r e t æ r e n s Indberetning t i l De pa r tem en te: bit v fore1

Oy de^uu ?n : den n æ v n t e i n d beretndng g j æ l d e r jo blot Justitss c k r e t æ r e n s eget F o r h a l d B r a n d daeen.

M e n Opinionen k r æ v e r Iiedegjorclse for Justitsk ntor-1 • Forhold f kfr. m i n tidligere A r t i kel hvor: « J u s t i t c s e k r i t æ ^ e n » i k ke er n æ v n t , men blot « J u s t i t kontoret»).

I Belation t i l Departementet søm J u s t i t s s e k r e t æ r e n s Overordnede er n a t u r l i g v i s Depa-ternen tet «rette f o r u m » for ham qua Emhedsmand. M e n da skadelidte og forulempede Procesparter og ,Procesfuldm,ægti.ge.- v i l visse l i g ikke betragte dette F o r u m som sit.

Jeg t r o r . de betrugter Dagbladets Spalter som « r e t t e F o r u m » . Og de maa vistnok ogsaa ha Krav paa en direkte JJ naturlig K o n t a k t med Justitskontoret J denne Sag. Selvom « S k a n d a l e n » er af gammel Dato, og stivern den ald r i g saa l æ n g e har været « v i t t e r l i g for Bergens S a g f ø r e r e og A l m e n h e d e n » . saa kan da ve et slet Forhold aldrig paatales fornent.

Forresten trodde jeg v i r k e l i g , at den elette Sag var i <*aa gode H æ n der, naar H r . J u s t i t s s e k r e æ r Fabricius var den. hvem Skoen t r y k ket, at det skulde være ganske u p a a k r æ v e t at « S a g f ø r e r n e » og A l m e n h e d e n » k o m ham t i l A3sistance.

Jeg er grund uenig med H r .

Just i {.-sekretæren deri. at «det hadde været heldigere, om H r . H .

E. N . (Undertegnede) hadd*» fremsat sine Bemerkniuger herom før Branden, ikke e f t e r » . Det er nemlig m i n absolute Overbevisning, at hvilkensomhel^t « B e i r . e r k n m g » før Branden hadde været spildt U m a g . mens jeg nu — efter Branden — v i r k e l i g er . ^ . O p t i m i s t i s k at .tro, at mine B e m e r k n i n g e r » maaske kan b l i T

Ord t i l N y t t e for de kommende Slægter.

H r . J u s t i t s s e k r e t æ r e n s videre U d r e d n i n g skal jeg ikke gaa n æ r mere i n d paa. K u n v i l j e g notere, at denne U d r e d n i n g t y d e l i g og k l a r t konstaterer det velbefoiedi f ø l g e n d e Udtalelse i m i n f o r r i ge A r t i k e l : « F ø l g e r man Ansvarsr æ k k e n helt ud, havner man maaske hos Kiontrolmyndigheden eller den bevilgende M y n d i g h e d » Der «r i m i d l e r t i d nu — «fter Juetitssekretæreni Udredning — f ø k t i l fuldstændiii at sk>?fe Ordet «maaski min A r t i k e l .

I etpar a f Byens Aviser for idag l æ s e r j e g ogsaa et Tilsvar fra H r . S t i f t a m t m a n d H r o a r O l sen.

I den A n l e d n i n g kan i alt væsentlig henvises t i l foranstaaende. hvorhos 6kal bemerkes følgende Ved Ordet « K e n t r o l m y n d i g h e d » i m i n tidligere . A r t i k e l har jeg k u n sig tet t i l vedkommende Departement — alt saa kkp l i l Hr. Stiftamtmand en.

Maaske jeg burde u d t r y k k e l i g ha udtak dette. A f Hensyn t i l , at m i n forrige A r t i k e l — som ovenfor noteret — k u n var et Provokations6'krift, ansaa jeg det i m i d l e r t i d rigti.gst ikke at gaa t i l nosen Spec i a l u d f o r d r i n g — noget, jeg o g - , saa efter de dengang foreliggende faktiske Oplysninger ansaa mig uberettiget t i l .

A t en saa udmerket Tanke som den. at «alle offentlige Bygninger i Bergen burde samie i én B y g n i g , som Staten i de*te Øierfrod maatte o p f ø r e » . h a r vadret under saavel o f f e n t l i g som privat Oi-kussion. er m i g °-el'vtølgeli<i ikke noget n y t . Men jeg maa erkjende. at j e g ikke netr/p kan w*indi;.e, at det or H r . Stiftamtmanden. som har været pr.mus M o t o r t i l den n æ v n t e Ide og brag.: Forslag frem t i l dens Keansation Ideen er selvsagt saa god. a de' hoi l i ' / maa beklages, at «Forklaget blev forkastet af Justusde partc-mentet og h e n l a g t » .

F ø r jeg slutter dette Mød<var vil jeg gjern#fa-a sagt noget. som forresten enhver Bergenser saa i n d e r l i g vel ved. nemlig at ingensombekt nogen T i d hai t v i k t om. at en Marid med t i i . Stitamtmand H r o a r Olsens D y g t i g h e d Arbeidskraft og I n t e r e ^ e for 6in Dmlbedsg jérninyj og sit Fmhedsd i s t r i k t s 'Ve og V e i bar sat all ind paa at h i d f ø r e det bedst m u k ge i alle de F o r h o l d dei horer under hans ResSort. Men det er i k ke g r e i t at k j æ m p e mod Bøigen og at -tille K r a v ovérfVjf en sinn ken Statskasse. m ;

5

+

:

Det, som i den her omlianl'-de" S n / er det væs+mtl.ge, er selvsagt ikke. hvad der er passere: i denne T i d , men hvad der nu kan gjorep. for at det passerte- ikke skal gjenta 6ig. ' D e r f o r mener jeg. at vi all-skal v æ r e Stiftamtmannen forb a n d e n for hans L ø f t e om atter at ville bringe denne Sa^ frem for Just i ts depa rte mentet.

Maatte hans Arbeide b æ r e positive F r u g t e r !

Justitsdeparte mentet eller B e v i l g n i n g s m y n d i g heden har forresten efter det, eom nn er h æ n d t , intet V a l g — saavidt jeg k a n s k j ø n n e .

Der maa . nu v æ rn es ogsaa om « P r o v i n s e n s » Interesser .paa det F e l t , det heT gjælder.

E f t e r det siden m i n forrige A r t i k e l passerte er det vel rigtigst, at jeg istedetfor « H . E . N . » nn s k r i v e r H . E d v, Nørstrand.

v

Bergen, 9de Februari 1916.

I d a g er det Maanedsdagen efter Branden. Bare en Maa ned siden, og det synes ailigevel at være ©aa lang, lang T i d siden vi hadde Strandgaden og Markeveien og alt. det andet. Det er næsten som der ligger Aar og • a g mellem dengang og idag. :

luer er jo udrettet noget i denne Maaned. Der er s r r æ n g t ° g ryddet. Somme af de store F æ r d selslinjer er aabnet ig.ien, og vi gaar om/kring og holder paa at finde os t i l r e t t e i de nye Fo-rhold.

Men u n d e r l i g er det. V i gaar og ser paa Brandtomterne hver Dag og t æ n k e r med sig selv: « H v a d var det for et H u s is nn laa d e r ? » — «Aajo, det var det. og der var det, og derb orre var den Bu t i ken: me-ii det den:, hvad i A l ver den va/r d e t ? » — Og ret som det er t æ n k e r v i : « J a , doi faar gaa indom der, idet du gaar forbi og kjebe dit eller dat; men saa h u sker v i paa: «Uf nei det er j o b r a n d t » . Og v i stopper op og t æ n k e r : « J a , hvor mon d*m Forretningen er kommet hen, er den begyndt i g j e n ? » Det hele er saa ufysent, saa sørgelig, og v i har saa ondt for at v æ n n e os t i l det.

Men det er merkelig, hvor F o l k tar det med godt H u m ø r .

Klager h ø r e r v i 6ivært lidet af. — Og dog ved jeg miange som k u n de ha G r u n d t i l at klage, fordi de har mistet saa meget.

Ass-ureret? Ja, de fleste hadde j o assuireret; men ailigevel, det er ikke det samme, at faa nyt igjen for det man har mistet, s æ r l i g ikke for de mange, som hair mistet sine H j e m . — Og det er r i g t i g som en af de B r a n d ldte sa t i l m i g . Jo, v i haddie assureret, men siden v i giftet os har v i a l d r i g fonhøiet Asaurancesumimien. og nm naar v i skal kjøbe igjen, saa faar v i i k k e det samme for Pengene som dengang, for a k i n g er jo b l i t saa meget meget dyrere.

Saa Tabet b l i r saa langt s t ø r r e , end v i først hadde t æ n k t V i synes v i var vel bjerget os.

1

som hadde assureret; men v i faar føle noget andet nu. Og sagde Vedkommende: « J a g ligger og g r æ d e r hver eneste N a t . naar jeg t æ n k e r paa alt det, soni jeg kunde ha reddet; men som ikke blev baairet ud, for hvem kunde vel t æ n k e sig, at Branden skulde faa et sligt O m f a n g . » Mert det er s æ r l i g en T i n g som F o l k taler om», og det er. hvordan de indkomne H j æ l p e m i d l e r sk/al fordeles. Jeg h ø r e r den ene og den anden nævno, at den H j æ l p de har faat er forsvrndende liden. F o l k , som lidet hadde og som mu staar blottet for alt. de hair ventet at b l i hjulpet saa nogenlunde; men det b l i r de ikke. siger de. Andre som foreta ar at gaa paa faar baade dit og dat, siges der: miens de som er mere beskedne faar ingenting ell er mæsten ingenting. — N u , det er vel i k k e saa greit at være. i H j æ l p e koaniteerne heller, og somme af de som eøger H j æ l p misforstaar vel Situationen, skjønn.-r ikke, at det som kan ydes. det er en N ø d hj æl p og ikke andet. Mer. man h ø r e r om alle de Gaver som s t r ø m m e r i n d . de løber jo niu op i over syv hundrede tusen Kroner, og man synes diet maa r æ k k e t i l A l verden. Saa b l i r der Misfornoiolse iblandt. Slig gaar det jo altid. M e n somimie er taiknemmielige for det de faar, og synes Folk er enilde.

den der overgik os, iTckf skal - å t te Spor og ikke efterlade Bitterhed i -Sindene paa mange H o l d .

— A i l i g e v e l maa det siges at i det store og hele tar Folk det pent. H e r er Virksomhet strang og M o d at merke overalt Folk tar fat. Det er jo forbausende at t æ n k e paa, hvorledes mange a l lerede er kommet sig i Farten, har skaffet sig nye Varer og H a n delen gaar, kanske ikke lige saa godt som før ;inen den gaar og noget retter Sig for hver Dag. Og det er bare akkurat en MJaaned siden femti M i l l i o n e r svidde a f l Sandt art sige er det imponehende, naar v i selv skal sige det.

Men slig er Kampen .for Tilværelsen. Der er ikke T i d t i l at st a n-e op og ofre T i d paa Beklagelser^ Det gjælder art haste videre og Livets baarde Lov tvinger hver og en t i l at op ta K a m p - n for det daglige Brød igjen uden et Øiebliks Stans. Men ogsaa det kan være godt for noget: for hvorledes skulde v i ellers kommet aver en U l y k k e som den. som rammet os idag for en Maaned siden.

Og Dagene blir lysere efter* hvert. Det hjælper noiret paa» H u m ø r e t ogsaa. Og Barakkeby-; en reiser sig mellem Levet i Byparken. • Bert som dert er opdnger vi, at selv den kan b l i koselig paa sin Maade. Bare vent V i skal nek finde os tilrette. Det er rent merkelig hvilken Elasticitet denne Bys Befolkning har

Jovist var det. en Ulykke: men t æ n k hvor meget værre den kunde været, hvis Folk hadde taibt Miodert. T æ n k . hvor ganske anderledes m ø r k t det da vilde. været.

Aanei, det er ikike «aa greit.

Den Maaned, som er gaat. hat Som nai med Barakkerne Og- været l æ r e r i g paa mange Maader. saa med Ud del ingen af dem er Og den L æ r d o m den har bragt os åer Misfornøfielse. De som ikke er værd at eie. Lad os være tak•har faat ^ynes de maatte være l i - nemmelig for det. Den har-viet ge saa 'berettiget som de som har os, at der endnu er M a r g og L i v faat, og man spørger hvilke P r i n - i vor gamle By. —*Det har vi jo cipper 6iom har v æ r e t de ledende ! igrunden a l d r i g t v i l t paa nogen ved Uddelingen. M a n s p ø r g e r aif os; men nu ved vi elet." og det ogsaa hvorfor enkelte faar Lov art er t r y g t og godt at vide. opføre P r i v a t b a r a k k e r m^ns anSaa retter det sig nok. serf dre ikke faar Lov. Vilde det i k - om det tar sin T i d V i behøver' ke være bedre o m a k var kom- ikke at b l i m i s t r ø s t i g e Det é¥ munalt?

Hovedindtrykket, naar vi Hag ser Som sagt, der siges saa meget. tilbage over den Maaned soma er Som r i m e l i g er. D e t er jo i k - gaat siden Branden. ke at vente at en U l y k k e som Burchard Jessen.

De

første Barakker aabnet.

I Gamlebasaren ovenfor Fisketorvet er idag de første Butik^r aabnet altsaa paa Maanedsdagen eiter Branden. Man gik som bekjendt strax igang med at faa ryddet op-den ned^roti Del af Basar-n, hvor der stod saa meget t i h a g e af Murene å t Restaureringen væ.-.. sentlig kom t i l at omfatte T a g og Vægge. D e r drives' nu med Kraft paa Opførelse af B a g b y g ningen paa den ovre Dei af T o m ten, hvor Fedeva.eband.erne, som var der før, v i l faa sit midlertidige; Tilhold. Butikerne der vil sa:.dsynligvis blive lige snart færdige, til at t å g e s ibrug, s ø m Fonetningerne i selve Barakby*en.

a

1

da r uldt Grumdareal i n c . Sjeret sam m/aa enhver ves, samt f o r Fundam e n t e m e t i l Gaden og K a i e n -fæ r e d e Hl ad ora detre a k t u e l l e E m U d s t y r paa denne. Ved en L æ n g ne har D ' H r r . Claus Anthonisen de arf 250 M e t e r og en Bredde a f af Fane Sogn og B u r c h a r d Je«een 30 M e t e r udik røves 7500 Kvjrm b e æ r e t m i g med en G j e n v i n t . Jeg Herarf er der endel H o p e g r u n d , fciaia/ber, at de H e r r e r dermed har hvis Eiendomsret er omtvistet, r u n d e t t i l s t r æ J c k e l i g Arfiøh f o r sin m/en hvis BiTugsret er uomtvisteT r a n g t i l at vise Høfligihed. l i g . .Skal L i n j e n benkes, og i s æ r knd-\ idere har H r . Oberst o m den skal inddrages f >r at gi Bea-gr . et I n d l æ g i l ø r d a g s paany Plads f o r mere Vand areal j Vaaf o r s a g t at paa/vise, hvor n ø d v e n gen, udikræves endnu mere G r u n d d i g det er at benytte S t r a n d l i n j e n e/keproiprieret.

M a n kan nek M o i r e n — T o r v e t t i l K a i . Ggeaa t r y g l regne meé 7500 K v . m . P r i i!.r. B e r g l i har en liden V i s it sit sen .o-r dette naiaj enhver Læser flfflægjge mi «r. so-m efter hans Me0'pgj.øre s i g en M e n i n g om. F u Tin i n g , nmrend med nogle Omsvob, da unente ringen f o r Anlæg af •s-kal ha g i t luum Ret i a l l e hans A n f ø r sier oi n « O v er dr: ve 1 se r ine ». Bakhun- paa å&seé G r u n d e beregnedes for vel lVi> A a r siden f o r K r denne Pa ustand ikte mere ir. i ne Bakhoder i ca. 10 .Meters r i g t i g end den er beskeden, tar D y b d e iudover fra Vaagen t i l ca.

D P * idcfiil H-k,.

AJ ad Ti 100 K r o n e r pr. Kiv.rn. D e t b l i r ifiere ingen ' b i l l i g K a i . u m éw v i l væ«verfor h æ re a f t i hva r ende N y t t e faar .Auder røber lignende Evne t o r i t e t er n-e af gjøne. Hen/syn t e r 11! at opfatte der. soan jeg har kanske t å g e s t i l , at Anlæ,g 'baade «•krevet e m Emnet, paa en baad^ a t denne 6 g F u l <1 f e r e i s e a f ]>w m i g o g manige flere ganske ' i ' y es k e b r y g g e k a i e n uiJ O'1'Orstaaelig Maade.

B r a n d b æ n k e n skal der s t ø n e K a Og s l u t t e l i g bar B e , H r . K e p i t a l t i l , end j e g t r o r Bergens d k k t ø r , i en A r t i k e l betitlet « T r a I^mniaiine k a n afse t i . H a v n e a r f i k k r a v » paany u d t a i t D^rrn f o r beider og K a i a n l æ g i de f ø r e t e 5 en Kaigade med den B( g r u n d else.

A a r , naar der ogsaa skal b l i l i d t at en saadan maa v i ba ist-detrfor tilovers f o r andre Steder i I l a v- j en F o r t s æ t t e ! s e a f C. Sundtsgade. nen. hvor Ksii og Molobe.dxyttelse f o r d i denne, der den n u l i g g e r eir p a a k r æ v e t . E n d n u venter M o oned Bl/akkerne nedenfor, r a p r æ loen f r a Kristiansholan i Sandvisenterer ca. 60 Meters Bredde og ken paa sin Fuldendelse, og med -saaledes k u n v i l d e levne Ca. 30 ø g e n d e S t y r k e v i l nok den af M e t e r t i l B y g n i n g e r m o d StrandHavneplaiLkomdteen p r o j e i t e r te e d e n , om C. Sundtsgade skulde P i r f r a Nordjnæs mod aordiøst f o r t s æ t t e inde ver. k r æ v e s anlagt t i l Beskyttelse af Jeg synes D e s t i l l e r ev æ r e dien indcnaVir liggende « R h e d » og Dordriniger tål Husenes Dybde, Toldbod.

H r . R e d a k t ø r , naar De f i n d e r 30 M e n paa den anden Side er — treda ve — M e t e r f o r l i d e t . Sandet givet, a t udlægge«s ikke d e l i g var j e g naiv nok t i l at bro.

Strarudsidelinjen t i l K a i n u , v i l at 30 M e t e r skolde v æ r - nok t i l at det neppe ake nogensinde Lad g i 2 lTiusTækker Plads — en t i l as saa faa Afgj>øreJsen raskt Strandgaden og en t i l C. Sundt;fremmat. M a n b ø r kunne ha gade, men k a n h æ n d e det er mdg, K r a v paa i k k e at sed^gpdnes. L a d som i k k e haT V e t paa lette. I m i d os Palkhuseiere faa vor S k j æ b n e l e r t i d v i l De nok ved nærmere a' ejort ret snart. Jeg er l a n g t f r a .Dftertaaike i n d r ø m m e , at 30 M e alene om dien Q p f a t n i u g , at dette ter ar mere end r i g e l i g t i l é n H u s Sporsmaial maa kunne a f g j ø r e s kokke med Faoade t i l Strandgaaf B y s t y r e t som helt i sole ret f r a t e n s Ø s t s i d e og med en enkelt den ø v r i g e R e g u l e r i n g : t h i hvad I C o n t o r v æ i e l s e s r æ k k e t i l en f o r t enten Sitra ndgiaden udvides 10 , i?$tat C. Sundtsg/ades Vestside M t e r nuod øst e l l e r vest, k a n det>andsynligheden taler dog f o r . at te ingen I n d f l y d e l s e u d ø v e paa der k u n b l i r S p ø r s m a a l o m et af S p ø r e m a a l e t K a i eller Pakhus t i l folgende to A l t e r n a t i v e r : Sjoen.

Jo h u r t i g e r e det S p ø r s Enten 20 M e t e r bred Strandmjaal aifgjøres, jo t i d l i g e r e kan gade med Butikbygnanger paa Fun daonenter i n,g paabeg yndes. Ø s t - og Vestsiden og Blokker Det v i l sandelig ta langnok T i d i med H o p e r nedenfor t i l Vaagen, ailigevel f ø r Kiaa k a n v æ r e f æ r .eller en 13 Meters Strandgade d i g eller Pakhus v æ r e reist. ''^>ti Maters Kaigade nued ?

1

muaid&t l - ' u MeteiTdybe Skur Otadens halve L æ n g d e , og paa dennes Vestside Be boel *eshuee med K o n t o r e r og B u t l k e r , samt L å g e r e i Baggaardene.

A t tænke' paa en Kaigade af f. Eks. heist 15 Meters Bredde, som j e g har hort at endel anser f o r t i l s t r æ k k-elig, og uden Vareekur, forefocrøener m i g at vær* saa lidet r æ s o u r . a b e l t . at det neppe fortjener nogen indigaaende Behandl i n g , bin saadan Gad", n æ r m e s t ' beregnet som Færdiselsvei. o g mett en K a i l i n j e som T i l l æ g s p l a d s for v æ s e n t l i g p a s s a g e r f ø r e n d e Da-mipskibe og Moterbaader vilde staa i et 'saa sk rigende M i s f o r h o l d t i l Oankostaangerne ved Grunderhveevelsen og Fundamenteringen, at den neppe kan komme i Betraigtninig. D e t maa vel erindres, at hele Grunden for dVnne 15, alternativt 30. M.eter brede K a i for . d,ep.' a l l er va dentligste D e l b e s t å a r a f B o l v e r k , som maa f jernet og ierstattes med Stenfundamenter fcller stebte Blokker og F > l d . A t ogsaa en 30 Meter bred Kai b l i r ar er g i vet. men den lds-vis niere for PenIS&tte i F o r m af s t ø r r e a a r h g I n d 1

5

O m en saadan K a i s N y t t e i F o r h o l d t i l den Skade den v i l f o r volde ved at jage de forskjellige B e d r i f t e r b o r t — mere og m i n d r e langt — «ønsker j e g i k k e at ud tale m i g mere i Pressen. Jeg har det Haab, at andre F o r r e t n i n g s m æ n d m e d - n d g a ae n d e K j e n d s k a b t i l Oms æ t n i n g s f o r h o l d e n e i Bergen v i l g j ø r e det pre o g contra.

Som et U d t r y k lior hvad H a vnekomiteen mente o m Benyttelsen atf Vaagens Sider refererer j e g f ø l g e n d e fra dens I n d be ret ni mg af 1903 t i l Bergens Koimnmune: « T o l d b o d e n f o r u d s æ t t e r , over". v+tet tal V a a g é n s Ø s t s i d e .

Den T r a f i k , som nu f i n d e r Sted ved den gamlie Told'b-.)dbTygge. forudisættes saaledes afviklet paa Va<ageiiis Ø s t s i d e , eom f ø r s t oig fremst komiiuier t i l at opta alle Slviibe, t o m skal undiergive- T o l d 'behanidling. Paa Vaagens Ø s t s i de tauik.es y d e i l i g e r e g i l Plads f o r de (større K y s t r u t e r , mens de mindre Kystskiibe. >oin nu ekspederes her. tienkes o v e r f ø r t t i l det nye Brygigeankftg ved den gamle Toldbod. fqrsaa vidl u<>d v-er di g.

a

^

e

15

n

og R e e u l e r i n g : e n .

sude n/u paag:aaen-oe N o r o i a n d s t r a f i k ovenfert t i l Sandviken, o g den T r a f i k m e d Ved og B y g n i n g s irna teria ler, -som rwi f i n d e r Sted paa S t r æ l : n i n g e n fra D r æ g g e n t i l T o r v e t , overfort t i l i m n d i e U d s t i k k e r b r y g g e r ved Xøstæt og l i l <k-i\ under tJdførelee varer:de K a i ved M ^ h l e n p r i s . ;

1 r a fi ke n p aa Vaagens \ . r i > i d e f o r u «U s æ t t e s 1) i • b e h o l d t i a l t v æ s e n 11 i g u f o r a n d r e >i.

O m nodvnejidjig, tamkes åe s t ø r i-e F j o r d r u t e r dog fremtidig o v e r f e r t t i l KaLanlæggenc omk r i n g Ntøstebugten.

De K o r n - og Saltsikibe, som nai 1 >ssee i L æ g t e r paa Vaagen, f o r u d saittes f o r den v æ s e n t l i g s t e D e l o v r i f o r t t i l Sandviken, t i l det arf Chritståansholms M o l o beskyttede A r e a l . D o g t æ n k e s ogsaa i f o r n ø d e n t F a l d i F r e m t i d e n etpa*K o r n - og Saltekibe anbragt bag X o r d n æ s M o l o , hvis beskyttede A r e a l f o r ø v r i g f o r u d s æ t t e s benyttet som Rhed, f o r at ^ k i b e , som anløibeT H a v n e n f o r K n l f o r s y n i n g og Pa-oviantermg, skal kunne bcwr-

T^lads k a n pipnaaes, tamkes dog Vaagen som h i d t i l bibeholdt som Lo-sseplads for K o r n - og SaltiskLbe. De med K o r n - og S a l t t r a f i ken f ø l g e n d e S k u t e r ta?nkes med denne T r a f i k o v e r f ø r t t i l Sandviken.

De evri^ge Skuter, 6om nødv e n d i g g j ø r e s af H e n s y n t i l K u l * t r a f i k etc., t æ n k e s anbragt dels bag X o r d n æ s o g Sikoltegrundsinoloen, dels indenfor T o l d h ode us B r ygigeanlsag.

Du gse.rbsia.de tænkes givet Plad^ dels inde n/for de nye K a i a n l æ g ved den gamle T o l d b o d , dels ved det projekterte A n l æ g paa Bontelbo.

V e d T o r v e t t æ n k e s paa den der projekterte -Udbt&kiker u d f ø r t en T o r v h a l , hvis K a i e r del u s ogsaa 'bør vsare tilffiænceli-o-r» "Por 1' i-iki.UaTl.oier osv.»

Sam bekjendt blev der i n t e t arf en F l y t n i n g a f Toldlboden t i l Østsiden.

E n s p e c i e 1 K o m i t e blev ne de at f o r at afgi I n d ^ t i l i i n g af Told»bodiforholdene. Den bestod af følgende Herrer: Stiftamtmanden. Iste Borgermester, T o l d i n sjpektiøren, T o l d s k r i v e r e n , B ø r s komandssæren, V i l h . Behrens og Oluf Bjørneseth.

Denne K o m i t e i n d s t i l l e t paa Bibehold arf Toldboden paa Vestsiden og udtaler i M a r t s 1910, S i de 48 i I n d s t i l l i n g e n , f ø l g e n d e : «.Som bekjendt spiller Sikutet r a f i k e n en ganstke b e t y d e l i g R o l le i Vaagen, og den odllige og bek\omime « S j e t r a n s p o r t er f o r den bergenske Forretningsstand et stort G<ode, som m a n ved U d v i d e l sen a f Toldfbodika-ieme i k k e b ø r læggie H i n d r i n g e r iveaen f o r .

For Toldboderus V e d k o m m e n de rnaia der skjelnes mellem den i n d ga a en de og den udgtaaende Skuteti-afik. D e n f ø r e t e best aar arf toldbaife Vairer i r a Newcastle-

res aver Vaagen f o r at indheigge* paa Toklbodtens Pakhuse, camt .i Gods under Toldipas. som over a.ndre i-ndeiiri^>k" lta.vne a.nk'>mm<er h e r t i l o g giom l i gele des lot-ses ved festnings/kaien og derfra transporteres over t i l Toldpakhusene.

Af New east les k i bene anJcoanim^r h e r t i l 3 hver l g e eller 156 pr.

A a r , og arf Tokl^pasvarer blev i 1908 34,136 K o l l i f o r t ovea Va a gen i Skuter. Herfail kommer n Gods f r a Skiber, «om paa Grumd a f Pladsmangel ved Toldbod<enKader henvises t i l SkibsLag og som derfra ^ossfer sine Vairer i Skuter.

T

L æ g t eime med V a r e r f r a N e w castlabaadene l æ g g e r t i l ved søndre Side af s ø n d r e Udistikker, mens de ø v r i g e Skuter har sit T i l læg i Hapen.

H e r t i l henvises ogsæ den Mcengde Skuter, hvoraned I m p o r tererne afhenter sine Toldvarer.

S æ r l i g denne D e l arf Sk?utetrarfiken ved Toldlboden er a f en betydelig Størrelse.

N a a r undtages Ma r g a r i n f a b r i k e r n e og- M;anufakturhandlerne loan det uiuuii-sr Pgt. overvea* ende D e l arf de i n d f ø r t e t o l d p l i g tige V a r e r a f'hen tes f r a Toldboden s j e v æ r t s . Saaledes blev der i 1908 af K a f f e , Sukker og S i r u p tilsanmien i mlporteret hertil 11,590,000 K g . ag af Appelsiner og andre Sydrfrugter lVo M i l l i o n K g . Næ.sten aVt dettt er hentet f r a Toldboden i S k u t e r A f Uld og Shoddy, hvoraf o m t r e n t H a l v parten afhentes s j e v æ r t s . i m p o r tertes i «aamjme Ajar 805,700 K g .

Ogsaa Isenkraan og Maskingods samt B y g g r y n -og H a v r e g r y n spiller en stor R o l l e i S k u t e t r a f i k e n . endvidere Hvedeanel og R u g m e l , som diog nu arf Mangel pari overbygget Kaiplads ved Toldboden loseee direkte fra Skib i Skuter.

Konumier saa h e r t i l alle de ø v r i g e A r t i k l e r , som hovedsagelig hentes i Skuter, og hvoraf alene en Post som Olivenolje i 1908 opføres med 257,000 K g . og L i n o l j e . B o m uklsfroolje og ligh^nde Oljer med tilsamonen 1.3S9.00O K g . yg man saa erindrer, at der e a m t i d i g med denne store udgaaende T r a f i k skal skaffes T i l l æ g i H o p e n ogsaa f o r a l l e de Skuter, som fragter T o l d v a r e r over fra F æ s t n i n g s k a i en, er det i k k e at undres paa, at der klages over Mang->"' paa S k u te/plads — t?aa meget mere som det jo k u n vanskelig lar sig gjere at fordele Trarfiken j e v n t over a l le Ugens Dage.

I

B e t r a g t n i n g af, hvad der her er f r e m h o l d t , er derfor K o m i teen visselig i Oveifnjistemiuiifclee mod den a l m i n d e l i g e M e n i n g i n den F W retn i ngssta nden og Eksp e d i t ø r e r n e , naar man h æ v d e r , at der ved den forestaaende U d v i d e l se saavidt m u l i g b ø r skaffes s t ø r re Tillaigspladi; for Skat erne end •Selvoim man forbedrer A d k o m sten Land v æ r t s t i l Toldfovien og sel v om Sbutet ra f i k e n med V a r e r fra F æ s t i u n g s k a i e n kaneke kan sdøorfes. har dog den sjoværts T r a n s p o r t saa store Fordele f r e m f o r A f h e n t n i n g e n t i l l a n d s at den har Krav paa, at man ogsaa i

F r e m t i d e n tar

særlig Hensyn t i l

den.*) K o m i t e e n har d e r f o r fundet at maatte renoncere paa den i og f o r sig s æ r d e l e s ø n s k e l i g e la age K a i l i n j e tal F o r d e l for den fereshiade O r d n i n g , hvorved der foruden som h i d t i l i H o p e n ogsaa paa Sydsiden a f sondre Hdstikker v i l b l i Plads for T i l l æ g arf Skuder osv.»

Sona man he r a f v i l se tillæggéfe den b i l l i g e T r a n s p o r t s j e v æ r t s ved S k u t e r en overmaade stor B e t y d n i n g f o r Bergens F o r r e t n i n g s f o r h o l d . Siden 1908 har disse F o r h o l d i k k e f o r a n d r e t s i g til Fordelf o r den k n d v æ r t e T r a n s p o r t .

1

») Udhævet af nxii?.

T V e r t o m har ved den enormt <>iiede Imrport den eiøværts Ti ansport ved S k u t e r v æ r e t af em B e t y d n i n g , som h v e r k e n den em eller anden af de H e r r e r , der lsidtil er traadt f r e m med Krav paa F o r t r æ n g s e l a f S j ø h u s e n e paa Vaagens Vestside tal Fordel i K a i , har Begreb o m . A»t* *en ligeeaa stor B--tydning har Pakhusenes forholdsvise N æ r h e d ved Toldboden og i en beskyttet Ha^-n v æ r e t .

S l u t t e l i g bemerkes, at ]P r o v o k a t i o n e r , som jeg offenti:'/ h a r s t i l l e t t i l mine H a r r e r «Opp o n e n t e r » , har jeg -kiv?

Svar. S k a l j e g o p f e t t e dette som et.^hevis f o r at de, i k k e . f r n e r det(

a/W L i k e efter branden ble dor >dsat en 'komite, overretssakfører trjusserij s t a d s k o n d u k t ø r Tønnen og m a g i s t r å 18 sek re tær Eide, m f i k i opdrag at dstandbringe Jitkast t i l en tiliægslov t i l den seidende bygningslov for Bergen id sigte paa at opnaa en h u r t i g \ •tidsmæssig r e g u l e r i n g av det '1 b r æ n d t e s t r ø k .

Efterat taksten er avholdt, i&drykkes bekjendtgjørelse herom i a«iserne med opiordring t i l dem, som ved branden var grundeiere i,strøket, t i l inden 4 uker at meddele magistraten om de ønsker at overta nogen tomt for den satte takst.

Efter denne frist avgir reguleringskommissionen indstilling t i l formandskapet om hvem der bør gives forKomiteen bar n u avgit sin i n d - trinsret, saafremt flere ønsker at overl l i n g og den er t i l t r a a d t av ma- ta samme tomt. ferat og reguleTingskommiesio- . Formandskapet træffer derefter av| . Imorgen aften skal saken be- gjørelse om tomternes størrelse og til ldles i formandskapet, for der- hvem de skal overdrages. Foretages te: at sendes t i l statsmyndighe- væsentlig forandring med nogen enne.

Inds t i l l ingen er saaly- kelt tomt, kan h{ takst for tomten ide: kræves avgit. Tomter hvortil ingen av [agistrat og formandskap anmodes dem som ved branden var grundeiere Sat indgi underdanigst andragende i strøket, har meldt.sig inden ovent a t der saa snart som overhodet nævnte frist, kan formandskapet sælig maa bli fremsat kgl. proposi- ge t i l andre uten at være bundet av til saadan tiliægslov til Bergens den ovennævnte takst. ningslov: 1. I det i Bergen 15de —16de jar 101G avbrændte strøk mellem 'almenningen, kommunikationsBn, Christiesgate, SmaastrandgaTorvalmenningen og Vaagen t kvartalet mellem Christiesgate, ?aten, Muségaten og Raadstueget er grundeierne av hensyn t i l ',- og tomteroguleringen i strøket fcig til at avstaa sin grund, begret eller ubebygget, t i l kommunen erstatning efter overenskomst eltakst. Erstatningen erlæggcs i jrer medmindre den likvideres ved dragelse av tomt i strøket overtemmende med §§ 3 og 4. it strøk, hvor lovens §§ 1, 3 og ande paragraffer kommer t i l anlelse, kan efter forslag av fordskapet indskrænkes efter beimelse av kongen.

2. Til at avgi de i kap. 2 i Bergens lingslov av 19 april 1899 og de i (•ærende lov nævnte takster anes en kommission, som skal beav 5 medlemmer, der tillikemed ramænd efter indstilling av maat og formandskap opnævnes av fen. Kommissionen opnævnes føri n g for ct tidsrum som nærmere immes av kongen og senere for ad gangen. Indstillingen skal ofg bekjendtgjøres mindst 2 uker i opnævnclsen sker. Mindst 1 av lissionens 'medlemmer samt 1 avhændene skal være i besiddelse i for dommere foreskrevne egen[r.

D U S kommissionen s godtgjørelse ettes av kongen og utredes av jns bykasse. Alle tvistemaal anldc hvad der er gjenstand for opriation eller for erstatning elignende avgjøres under forretn av kommissionen. Disse avgjø• kan paaankes t i l huiesteret saken foretages ved varslets utten hensyn t i l høiesterets sescefristen er 4 uker. De av kom)nen avgivne skjøn og takster er ot upaaankeligc. Enhver forliksing bortfalder. Forøvrig kommer iov av 10. mai 1860 om tvungen lelse av grund, dens § 1, inde\ regler ogsaa t i l anvendelse paa forretninger, forsaavidt ikke ledes er bestemt i nærværende ,'Saasnart den nye regulering av fcsproprierte strøk er endelig t og stadfæstet av kongen, fore[guleringskommissioneti en foretoiiiteinddelin?. tomter, som formandskapet ikke r ;:t byen Sétv hør beholde t i l Hig bruk, takseres derefter av § 2 omhandlede kommission, unbensyntagen til kommunens ut| ved reguleringen, dog saaledes, risen for nogen tomt ikke maa i misforhold (il don værdiforokeli.m tomten antages at ha faat ved f kommunen foretagne foranstalter. Taksten avgives pr. ro*

§ 4. Grundeier som ikke overtar nogen tomt overensstemmende med § 3 kan av formandskapet efter indstilling fra rcguleringskommissionen i det brændte strøk anvises tomt som refusion for grundavstaaelsen,naar det ved skjøn av den i§2omhandledekommission avgjøres at tomten er likesaa god og beleilig som hans Tidligere eiendom.

Grundeieren er i saa fald pligtig t i l at tilsvare kommunen den værdiforøkelse som eiendommen ved skjøn av den i § 2 omhandlede kommission antages at ha opnaadd ved at faa fasade til offentlig kai, plads eller gate med større bredde eller bedre stigningsforhold end der var ved eierens tidligere grund.

M a n har herunder lagt de gjæl den de bestemmelser om en tilsva rende i n s t i t u t i o n i K r i s t i a n i a bygningslov (§ 12) t i l g r u n d

Men av M Drit s i

Saavidt os bekjendt har skjønskommissionen der v i r k e t f uldt t i l redsstiIlende, og det har ogsaa været p a a t æ n k t her i Bergen at indføre en saadan fast kommission t i l avløsing av de n u v æ r e n d e skjon av m æ n d o p n æ v n t for de specielle tilfælder.

M a n mener derved at opnaa s t ø r r e ensartethet i bedømmelsen.

enkle opgjøret av disse refusioner. M a n er f Uldt opmerksom paa, at en refusion av 24 kroner pr. løpende meter bare v i l dække en mindre del av kommunens u t l æ g t i l gateoparbeidelsen, men man finder det r i m e l i g at merutgiften hermed bæres av kommunen.

I n æ r v æ r e n d e tilfælde er det i allerhoieste grad magtpaaliggonde at s k j ø n s r e s u l t a t e r n e k a n foreligge saasnart som overhodet m u l i g , og det er derfor s æ r l i g p a a k r æ v e t at faa etablert en enklere eg hurtigere rettergangsmaate end den i deii gjældende bygningslov fastsatte. ad 3. Komiteen har forutsat at det normale v i l b l i , at grundeierne 1 størst mulig utstrækning blir t i l delt tomt. under hensyntagen t i l de tidligere forhold, men ved at lægge avgjørelsen i formandskapets haand har man tilsigtet at fastslaa at de almene hensyn dog 'bør v æ r e de a v g j ø r e n d e . Grundeiernes s t i l l i n g v i l i det væsentlige bli som efter den g j æ l d e n d e »lov.

Enten denne eller en lov efter nærv æ r e n d e forslag kommer t i l at gjældc, naar reguleringen skal g j e n n e m f ø r e s , v i l der b l i mange grundeiere, som v i l maatte g i slip ! paa sin tomt, da en Tegulering for moderne bebyggelse n ø d v e n d i g v i s v i l k r æ v e en væsentlig reduktion av tomternes an tal. Eiendomsg r æ n s e r v i l i ikke ringe utstrækn i n g matte omlæggos og grundeier e n kan anvises anden g r u n d end den, han før hadde. Dette vilde ogsaa sike efter n u g j æ l d e n d e lov likesaavéx som efter lovutkastet, om det vedtages. I m i d l e r t i d v i l man efter det foreslaaede faa friere hændor t i l at kunne tilveiebringe en plan hvorafter alle tomter b l i r tilfredsstillende og n æ r sagt l i k e gode, mens praktiske vanskeligheter ved at benytte den nugjældende lov v i l føre t i l at man ikke paa l a n g t n æ r v i l opnaa en f o r grundeierne saa gunstig tomtinddeling, samtidig med at man b l i r sterkt bunden med hensyn t i l gatereguleringen. A t forholdene efter den foreslaaede lov v i l kunne b r i n ges t i l en endelig o r d n i n g i b<j delig kortere t i d end efter T g j æ l d e n d e lov er indlysendc.

ad 6. I medhold av denne bestemmelse v i l kommunen b l . a. kunne s ø r g e for at der b l i r t i l s t r æ k k e l i g adgang for lys og l u f t t i l kvartalernes i n d r e og at de ubebyggede r u m b l i r mest m u l i g

samlet. E n hovedhensigt med bestemmelsen er det ogsaa at g i kommunen uhindret adgang t i l at gw re, hvad gjeres kan for at skaffa god a r k i t e k t u r og eksteriører, paa passende maate slutter eig gatebiTledet. ad 7. Ved at faa opgjøret samt i d i g for alle, v i l undgaaes at kommunen kommer t i l at staa iforskud for beløp av saadan størrelse, at det kan tænkes at l æ g g e uoverstigelige h i n d r i n g e r i veien for den hele plans gjennomførelse.

!

§ 5. Tomterne overdrages fri for refusion for gategrund, men kommunen kan kræve refusion for gateoparbeidelse efter en pris av indtil 24 kroner pr. løpende meter fasadelinjc. § 6. Kommunen har ret t i l at træffe specielle bestemmelser angaaende tomternes bebyggelse. § 7. Erstatningsbeløpene forfalder til betaling naar de i §§ 3 og 4 omhandlede avgjørelser av formandskapet foreligger og forrentes imidlertid med 5 procent fra takstens avhjemling.

For de beløp, grundeiere skal t i l svare kommunen i værdiforøkclse efter § 4 samt i refusion for gateoparbeidelse efter §5gjælder de betalingsvilkaar, som er fastsat i para graf ferne 20 og 26 i Bergens bygningslov av 19. april 1899. § 8. Dokumenter vedrørende overdragelse t i l og fra kommunen av eiondomme i det brændte strøk er indtil utgangen av 1920 fritat for stempel- Den foreløbige taksering av sa^g avgift og tinglæsningsgebyr. lige tomter skal ske under hens j § 9. Nærværende lov træder i kraft tågen t i l kommunens u t g i f t e r straks. reg ule r i n gen, ek s p r op r i a t io n iberegnT i l de forskjellige paragrafer girHterne selvfølgelig \ knytter komiteen følgende be- Det er f o r u t s æ t n i n g e n at den lede pris for det helte areal i k \ merkninger: ad. 1. Komiteen er opmerksom maa overstige kommunens u t g i : paa at det i f ø r s t e r æ k k e er strøket ter t i l ekspropritioner og regulemellem Muralmenningen og Torv- r i n g t i l l a g t v æ r d i e n av kommualmenningen, som n ø d v e n d i g v i s nens egne eiendommer i streket.

Ved avgjørelsen av hvem der i maa helt omreguleres. I m i d l e r t i d kan man i k k e se bort f r a at ogsaa konkurranse mellem flere g r u n d de n u v æ r e n d e gater mellem Torv- eiere bør gives f o r t r i n s r e t v i l henalmenning og Christiesgate kan syn s æ r l i g b l i at ta t i l de t i d l i g e r e k r æ v e s utvidet og muligens om- eiendoms- og forretningsiforhold i lagt, og man har derfor f u n det strøket.

V æ s e n t l i g f o r a n d r i n g med noat loven b ø r omfatte det hele avmaa ansees at b r æ n d t e s t r ø k , idet man antar at gen enkelt tomt det muligens v i l vise sig at være foreligge ikke bare naar selve areeller formindskes, praktisk og 1 irbhosparendo at an- alet forøkes vende summarisk ekspropriatiou men ogsaa naar g r æ n s e r n e mellem ogsaa i de sydlige dele av streket. 2 -tomter, som ved den foreløbige bern fen grunden og m u l i g e tøkst or sat i forskjellig pris, i nogjenstaaende dele av bygningerne gen grad æ n d r e s . ad 5. Bestemmelsen om at de for utsæt fés kommunens cksproprinye tomter sælgos f r i f o r gateation.sret ogsaa at omfatte alle beg r æ n s e d e tinglige rettigheter t i l grundsrefnsion er en logisk konsekvens av utkastets foregaaende begrunden. av ad 2. T i l at avgi de forutsatte stemmelser om fastsættelse salgsprisen.

Den i samme paragraf ekspropriationstakster og ø v r i g e f o r n ø d n e skjøn h | r komiteen føre- givne bestemmelse om refusioner slåa t. nedsat en sktøftskommission. for oparbeidelse tilsigter

5"-

S a l g eller f æ s t e .

1

Det kan formentlig ansees som

sikkert

at

Bergens

kommune

.vil faa.anledning t i l at ekspropriere hele b r a n d s t r ø k e t .

Det er en

p r a k t i s k foranstaltning, som delvist nok hersker f u l d enighet om,

n

eg

A

der

skulde i k k e være nogen

g r u n d for regjering eller storting

u n

itil at negte en saadan lov.

Men

i det lovforslag som fore-

m

a

v

ligger

f r a den nedsatte ikomite,

mangler der cn bestemmelse som absoiut bør i n d . Komiteen og magistraten

gaar

ut

fra, at naar

b r a n d s t r ø k e t er reguleret, saa skal tomterne avhændes ved salg.

Vi

mener at loven her stille kommunen f r i t i denne henseende,

saa

den i hvert tilfælde kan vælge malEem salg og fæste. Det vilde være en l y k k e for kommunen, om den ikunde b l i eier av al grund i byens centrum. Det vilde med a arene g i kommunen en indtægt, som aldrig kunde svigte men tvert i mot stadig øke.

Under alle omstændigtheter bør i k k e de kommunale autoriteter anbefale en lov, som binder kommunen t i l at sælge.

x - 1 1

En maaned efter branden, Idag er det niaanedsdagen efter branden. Der er utrettet et betydelig arbeide i denne tid for at faa bøtet paa det værste tryk. I barakkebyen er man allerede kommet saa langt at der nu i flere av bygningerne drives paa med indredningen og der vil vel ikke hengaa mere end en ukes tid før de første indflytninger kan foretages.

Arbeidet med opførelse av barakkerne i Veiten cr naabegyndt og en av dagene kommer man likeledes til at begynde paa tomterne i Portunens skole. Det har gaat raskt ogsaa med I de bygninger som opføres paa plænerne inde ved den nye bibliotekbygning for ikke at tale om den paladsbarakke som opføres paa den gamle jernbanetomt og som skal være forbeholdt sakførere og tandlæger osv.

Paa tomterne ved Strandgaten kommer der sandsynligvis ogsaa at bli reist nogen midlertidige barakker.

Farvehandlcr Nielsen har saaledes faat tilladelsc til at opføre en paa sin gamle tomt og den er allerede kommet langt paa vei.

I den gamle fctevarebasar ved Fisketorvet er de første butikker allerede aapnet og arbeidet med barakbygningen paa den øvre del av denne tomt er ogsaa betydelig fremskredet.

I Grand kafés have drives der paa med den bygning som kafeens indehaver har faat tilladelse til at opsætte.

i R e g u l e r i n g e n .

Hr

Jerjrø Regulering. ^Fagmanci' skriver i „ M o r o i ' n bladet": Reguleringen af de a f b r æ n d t e B y e r Bergen og Molde har vakt ende! Interesse. Aviserne har fra T i d til anden bragt Meddelelser om Sagernes Stilling og „Verdens G a n g " havde endog i sidste i S ø n d a g s m u n e r et Rids at den nye Reguleringsplan for Molde.

Der er enkelte F o r h o l d ved den Maade, hvorpaa disse Sporgsmaal cr grebct an, sum paakalder Opmerksomhed.

hl

For Moldes Vedkommende blev i al Stilhcd og Mast engageret en bergensk A r k i t e k t t i l at udarbeide Rcgidciiugsplauen uden Konkurrante, r g Planen blev p; jmpte leveret i I.obet af 3 Dage. Det kan ikke negtcs, at der i dette Jik gjaalde er handlet med p a a s k j ø n eelsesværdig Raskhed, men Spor^omaalet er om ikke denne Raskhed er opnaaet paa Bekostning af andre o g hoiere Interesser. N u , M o l d e er tilfreds o g der er ikke mer* a t g j ø r e ved den T i n g .

Opgaver. var heller ikke synderlig | stor, o g jeg er tilboielig t i l at mene, at et Krav paa offentlig K;mk'urrance ved denne Leilighed muligens ikke havde v æ r e t fuldt berettiget.

iirt/1 ter

Ar. de ri -des stiller del sig med Bergen. Det g j æ l d e r her en betydelig c g interessant Opgave. hvis Betydning t ø r r æ k k e langt " d e v e r Beigens Bys O r æ n s e r , o g deu-vtKgaiiske vist v æ r e i alle Paners Interesse, at alle, som ar-! b eide r med slige ."'ager, faar væ- • re med paa Opgavens L ø s n i n g . konkurranceprincipet er nu saa a lm i: idelig "a nerk [endt o g har over- ; alt i p".-A boi Grad bevist sin Be- i -ti UijL 'cl.*e, :it det burde v æ r e eu Selvfølge, at (let ogsaa ved denne JBienledning kom til Anvendelse. s

i

Men de bergenske Arkitekter \ i " det anderledes. Ifølge Aviserne har nemlig disse optraadt samlet

•me

in

: tu nu bar udført Moldeplanen, idet de har rettet en Henstilling til Myndighedcrne o m at overdrage Pinnens Udarbeidelse til ham 'uden Konkuriancc.

Denne besynderlige Henvendelse kan' neppe skyldes denne Mauds specielle Kvalifikatiojier for Opgaven. Saavidt mig bekjendt ind/tager bau cn forholdsvis beskeden Plads blandt Fagmænd.

Ihvertfald har haus Navn kun i i d e mmet en enkelt Gang i F >r1'inr^else med en Re^ulerino^koTikunance.

A å r s a g e n maa derfor stikke dybere, o g jeg tager neppe i feil, naar jeg betegner den som f.t UdsTåg af sneversynt Bypatrioftisnie. Man v i l h æ v d e Bergen for Bergenserne. .Tanken er farlig, den glider u m æ r k e l i g ind i Sindeue o j kildrer Forfængeligtieden.

F å r e n ferøges ved, at de bergenske Arkitekters Holdning ifolge Sagens Natur kan blive tillagt en vis autoritativ Vegt ved AfgjøI reisen.

Der maa protesteres mod en saadan Fremgangsmaade.

Hele Meningbløsheden karakteriseres jbedst ved det samtidig fremsatte Forslag om, at den ene Mands : Arbeide skal b e d ø m m e s af en mandsttrk j u r y , hvori b l . a. en s\ensk cg ep dansk Fagmand skul-

H r . Einar Blauwl I et efter min opfatning mere velment end vellykket opsæt i ^Morgenavisen" tar De ogsaa fat paa mig og m i t inserat i „Bergens T i 6. ds., CM? refererer m i t fromme rmske om, at den diskussion, som jeg fomtsaa vilde komme om dette emne, mest mulig maatte befries for personlige interesser.

i Deres L ø r d a g s a v i s skriver H r . Oberst Sverre B e r g h igjen om dette aktuelle Emne.

D e t v æ k k e r altdd en vis Opmiærksoanihed, naaT d e r f r a saadlant H o l d f r e m k o m m e r en U d r e d n i n g ; i dette T i l f æ l d e synes U d r e d n i n g e u i m i d l e r t i d saa l i d e t g r e i og saa l ø s t bevist, at denne beiler i k k e b ø r staa j r i m ø d s a g t .

De gir dette ønske en kommentar og skriver: ,,Dette ekal være et hip t i l tomfbeierne, stort sot den bergenske stedbundne handelsstand."

Jeg hadde ikke egentlig trodd, at det var paa det punkt, De var s«a saarbar eller fol te Dem truffet denne gang. De er j o ikke brandlidt tomteeier saavidt jeg vet?

Si m i g , hr. Blauw, husker jeg feil, naar jeg synes at huske, at De selv har beklaget Dem over do personlige interesser", naar De har kjæmpet drabelsgen for kjøtkontrollen, tempoet o. 8. r . ?

A t det opbygjgede Bloksy^tem mellem M u r e n o g Nyalmennangen l i d t efter l i d t er opfattet som en f o r Bergen u h e l d i g R e g u l e r i n g høro3 først nu.

Tilfredshed h a r hersket, og Ø n s k e t om a t faa det ens andetsteds, h a r v æ r e t et meget udlbredt Ønske.

Obersten f r e m h æ v e r , at K o m imwnem ved Etalblering af dette Bloksystean har hat d i r e k t e Tab, m e n en « h e i s t problematisk i n d i rekte N y t t e f o r Byen.»

D i r e k t e Udilæg t i l nærvute Reg u l e r i n g er k o r r e k t , mien hvis Obersten v i l n æ v n e det a f B y e n udlagte B e l ø h og saa g j ø r e sig den Umage a t s æ t t e op en Sandsynlighedsberegning, hvad det r i l si f o r Komanfunen, at F o r r e t n i n g e r herved har faat L i v s k r a f t at d r i v e op en O m s æ t n i n g a f M i l l i o n e r , dia er det v e l rk.ke t v i l s o m t , at Komuntunen h a r i g j e n baade gode Renter o g Annortieation.

Jeg bekjender ærlig og oprigtig, al jeg livet nedigjennem har truffet paa disse „personlige interesser" i yderst forskjelligartede forklædningetr, og ret ofte særdeles vanskelig at lodde.

Jeg trodde derfor, at vi var skjønt enige om at ønske disse upersonlige interesser" holdt utenfor denne gang ialfald, naar et saa stort og indgripende spørsmaaf for den hele by skal diskuteres.

Heri ser jeg at ha tat feil, men dfifiBiasrtet ønsker J e g og understrcs • ker engang ril, at de p e r s o m r g e interesser

meBt m u l i g

maa

holdes utenfor. Ønsker at dislcussionen maa føres paa den maate, at syn og opfatning boldes op mot hinanden, og paa den maate søke at faa frem nogen av de ideer som hr. Sparre saa rigtig og godt

F o r indentbys Modtagelse losses Varerne ved Distriktjsskibets T i l l æ g s p l a d s e l l e r de aiherotes med L æ g t e r e ifra Skibene f o r at gaa d i r e k t e t i l Pakhaisene.

AJ3C.

D e t er denne D o r m a f B r y g ger, der er det mest okonomiske t or aix • l i a v n.

I Jette kan l i r . Obersten selv overbevise sag om ved at t æ l l e op u." F j or db a ad e og disses Tonnage, .-•om nu har Plads ' ved N v k i r k e X v a l m e n d i n g - og Murexk» U d stikkere m o d dem. som har Plads ved den indre Ty^kebrysges L a n g k a i , og g j ø r e en Samrnenligninjg; da ved j e g , at Kaianl-æg efter Tysvkebryggesystemej *ka>l s æ t t e s i Skyggen.

Er Do i k k e enig i , at naar der nu skal reguleres, saa maa det gjøres i or en l a n g t i d f r e m o v e r ?

Er det Deres mening, at damp-kibstrafikken fra fjordene vil stagnere eller yderligere utvikle sig i do kommende 20—30—DO aar?

Ærbødigst

Dette s-kulde da v æ r e k o m m u -

Om det i k k e k a n bevises, t i l hvad godt tjener da s l i g V r a n g f o r e s t i l l i n g uden t i l at f o r v i r r e 1 ietgrebene!

V e d Sundt skadens R e g u l e r i n g f i k F j o i d s k i b e n e en ny og god ekstra U d s t i k k e r b r y g g e ved N y almendainigen; ved den k o m m e n de R e g u l e r i n g er det Handelsstandens Ø n s k e , at der b l i r f ø r s t en n y U d st ikkeiib rygge t i l ved M u r e n og meget gjerne mere af sairjme Sort inden for. naar PaikImsinteressen er tilgodeset.

Saa var det r e g u l e r i n g e n .

Naar De sier, at det nu avbrændte strøk var et mere samlet engroshandelsstrøk e n d j i l f æ l d e t var med det eom brændte forrige gang, har De. da regnet op de forskjellige firmaer, som hadde tilhuse paa begge kanter? Jeg mener De tar feil.

Synes De Bergen godt og vei kan være bekjendt aY sine bryggeforhold stort henger, eller er Oe ikke enig i, at de er slette?

Bergen den U . februar

D e n Omndlbustraifik er ganske utænikelag.

H v i s Sundtsgade hadde v æ r e t udiliagt t i l o f f e n t l i g L a n g k a i eller hvis n u det b r æ n d t e Strang f r a Mairen t i l T o r v e t SKJUkle Oli eksproprieret af Kommunen t i l L a n g k a i f r a Handelsstanden, v i l da nogen s a m v i t t i g h eds fuld M a n d k u n n e driste sig t i i at fremikamme med den Paastand. at her i k k e maatte b l i ganske andre konum/unale Kaipitaludllæg end det t i d l i gere n æ v n t e ?

Deres spark til mig min der mig forresten saa levende om den tid, da bygutterne ikke kunde dy sig for at rope „strd"I ,,stril" I saasnart de saa en bonde. Jeg trodde den lid rar forbi, men kanske det ligger Dem i blodet, og da holder jeg Dem virkelig undskyldt.

idealet f o r V a r e æ a r s e n d e r e og Vareimodtagere og- i k k e rndndre f o r Skibene selv er at Engrosvar e m e h u r t i g s t og paa den miest direkte Maade k o m m e r paa Pakhusene e l l e r om/bord ringes.

• i k k e a t de l æ g g e e ap paa K a i erne. v

j

H r . Oberst B e r g h nuaa v æ r e ukjendt med den Btore H a v n e plan, som er udiarbeidet f o r Bergen o g over hviliken der h æ n g e r et stort K a r t paa Bergens B ø r s , naar han taler om manglende Plan. iNiu at v i l l e sniu op o g ned paa Forholdene paa dette forholdsvis l i l l e Ilaivneomiraade f r a M u r e n t i l T o r v e t , det er vel det, som n æ r mest maia kaldes at « f l i k k e » .

Havneplanen f o r e l i g g e i sagk y n d i g u d t æ n k t og PtakhusforhoT dene samsitemimet t i l T r a f i k f o r hoildene.

Obersten o m t a l e r ogsaa Traifiken med Storindustriens Varemseiigder, som skal komme f r a H a r d a n g e r og Sogn.

F o r denne skal ogsaia denne Strandstuimp f r a M u r e n t i l T o r vet holde f o r , saasvadt m n kan forståa.

Disse V a r e m i æ n g d e r b l i r da vel enten at eksporteres v i a F3ergen e l l e r optajges paa Lager, T r o r v i r k e l i g H r . B e r g h , at Skibene paa Sogn- og H a r d a n g e r fjordien k a n t æ n k e s at vilLle losse disse paa on Lang»kai i der S t r ø g her er T a l e om, altsaa l a n g t f r a deres faste B r y g g e r , f o r saa at aflh entes sannan^esteds f o r E k s p o r t a f de store udenlandske R u tebaade, S J C W U er placeret ved Fæstningskaien ?

E n R e g u l e r i n g ved H a v n e n er v e l som en R e g u l e r i n g a f Gader: det koster med det saanime, muen Eiendomspriserne stiger o g a l t trives, f o r d i det a f f ø d e r s t ø r r e T n a f i k o g bedre F o r h o l d e i det hele t a t . nal

fkrer~"rjrm forleden dag.

Hvis De tror, jog tar m i g nær av Deres uartigheter om ,,indflytter" og more av cfonslags gatesmuds, saa tar De skammelig feil. Jeg trodde forresten, at De likte indflytlerne svært godt, ti jeg vet ikke, om nogen anden „bymand" som saaledes som De har omgit Dem av iiidflyttere. Jeg tror De sitter i et ,,glashus" i saa maate, Idet det forekommer mig, at De bokstavelig talt er omgit av ,,mdfryttere", baade und«r, over og omkring Dem?

Hvis De mener, at fjordlrafikken fortfarende Y U utvikle sig, hvor mener De disse skibe fremover skal faa sin tillægsplads?

e-llers beleanres de t i l Skuide f o r D e t a i l - og P e r s o n t r a f i k e n .

Redaktør.

V e d gode o g bekvemme P « | : hjaaforiioldje hdir K a i e r n e

E n t e n klalpper Import.-kibene d i r e k t e t i l Bkaport^kibene og losser P a r t i e r n e , eller saa lagres V a r e r n e t i l Tidjen passer i L æ g te re.

JeKubanet r a f i k e n er vel n u engang ogsaa endelig o i d u e t ved T u n n e l e n gjennem F l e i f j e l d e t t i l F æ s t n i n i g e n , saa det er ufattiekig. at S i t r æ k n i n g e n M u r e n — T o r v e t k a n rodes op i v denne IWfik.

F a d e r Hofiberg s>krev enganig om «Niels Klims underjordåsfce R e i s e » , og under denne Reise k o u i den senere bergenske K l o k k e r t i l Landet « P o tu>:. Der var Lovene slig, at enhver P r o j e k t mager, som raadet till at af skaffe gamimel S æ d v a n e , blev f ø r t f r e m paa T o r v e t med en S t r i k k e om Halsen. s

a

j

H e r hadde han at forsvare sit P r o j e k t , Fandtes dette nye Paafund vel u d t æ n k t og n y t t i g f o r Staten, blev Projektmageren baaret bort i Triumif. i mi>dsat, Fald blev han b æ n g t . * .'• Noget T r i u m f t o g ir adel likket, heller inig^u. (.'hanse Ilien.gning. men den LieiHl-un bør m a n dia uddrajge heraf, at der h v i l e r et stort Ansvar pa«a de'ii, soan aguiterer f o r A n s l a g m.od hievdvundne gode Samfundsforholde. « S k o w m g e r b l i v ved d i n L æ s t » ; nogen er sat t i l at bygige Landet, andre t i l at forsvare det.

Vri ved alle f. Eks., at K a n o n e r maa v i ha t i l vort Forsvar, men •de mjaa plaeeres paa rette Sted f o r at v æ r e t i l N y t t e , og- det overlades t i l de m i l i t æ r e Sagkyndige.

Det er da h e l l e r iik'ke formeget fordiret, at Handelsstanden overlades selv at ordne mod alt inden dens B r a n c h e : vore Patknusforholde. vore K a i - og T r a n s p o r t f o r holde.

D e t staaæ Saantfund^t sig ubetin@ei ihed«t' paa.

' ^ ^ 7 4 0 ^ ^ 1 ^

U^l/

l b - X Âť tie

FIRST PHOTOGRAPHS OF THE $20,000,000 FIRE A T BERGEN, NORWAY

LOOKING

DOWN UPON T H E .CITY O F BERGEN

W H I L E MUCH O F I T WAS A B L A Z E

Bergen, Norway's great fishing center and seaport, was almost entirely destroyed by a disastrous conflagration January 15 and 16.

Thousands"oT people were made

homeless and but for the speedy relief expeditions sent there by the Norwegian Government, many would have perished from hunger and lack of shelter. been estimated

at over $?onnnnon

Tjie a^nmpanvinp photos_of the fire a r e t h e first received in this country.

RUINS O F B E R G E N A F T E R T H E CONFLAGRATION

WAS O V E R

The damage has

IV l-t o

1*1- I H b

Hoteinøden.

Byens Hotelrum reduceret med mindst 50 PrQcent Det viser sig, at H o t e l n ø d e n o g dens V i r k n i n g e r b e d ø m m e s SVært forskjellig her i Byen. Dex cr en hel D e l Mennesker , som' synes at mene at det ikke i r saa farlig med Mangelen paa ; H o t e l v æ r e f s e r , medens de som har Kjendskab t i l Forholdene ser meget m o . k t paa Reisetrafikens .Fremt i d her i Byen.

1

For at faa en fuldt saglig Udp redning af Tilstanden paa dette

j.Omraade, har

v i fra

Dag. M a n v i l i m i d l e r t i d se, at H o t e l r u m m e t for de ca. 500 Reisende pr. D a g v e d Branden . e r reduceret med et ganske betraktelig A n ta I V æ r e l s e r . Antallet for d e b r a u i d t e Hoteller stiller s i g saaHoldte Hotel Metropole Angleterre Victoria Norge

>y

En Samtale med Stadskondukter Tennessen.

Vi

henvendte

Stadskonduktor

os

idag

t i l Hr.

Tennessen

for

Tils;

ca. 25%

Sengepladse.

H e r t i l kommer at Hotellerne Boulevard med ca.

25 Senge og Augustin med ca.

50 Senge er solgt. . Byens H o t e l rum er saajedes v e d Branden o g Salg af Hotcleiendomme efter denne reduceret med oa. 350 Senge, Desuden b ø r det erindres, at der i det b r æ n d t e S t r ø g var en hel Del Pensjonater o g mindre P r i vathoteller, som n u ikke har faaet nye Lokaler o g saaledes er ude af Stand t i t a t skaffe Plads for de Reisende som før har pleiet at tage i n d der.

ger: , ' 'Før Branden var der knapt om H o t e l r u m her i Byen. De forskjellige Hoteleierc, som paa G r u n d at de kommunale M y n d i g heders lidet velvillige H o l d n i n g _ verfor Hotefbed riften idetheletaget rucrede Betænkelighieder ved at udvide s»ine Bedrifter, havde de s t ø r s t e Vanskeligheder ved at skaffe t i l s t r e k k e l i g H o t e l r u m for det reisende P u b l i k u m . D e r var som be| kjendt Tale o m , at de s t ø r s t e H o teller vilde fakke, hvis Bystyret jnegtede Dispensation for de F ø r | steklasses Kafeer. Lukningen v i i Det faktiske F o r h o l d er altsaa de i saafald have omfattet 7 H o teller med Rum for ca. 1500 Reisen- dette, 3t Byens H o t e l r u m , som allerede tidligere var knapt nok, nu de j er feduecret med ikke mindre end Efter Branden har HotelforeJiingems Formand, D i r e k t ø r T . A . | 350 Senge eller knapt regnet med H e i b e r g udtalt t i l Bergens Aften- j ca. 50 Procent. Der er saaledes al b l a d ' ^ at der f o r at tilfredsstille: G r u n d t i l for de kommunale A u JReisetrafikens Behov t r æ n g e s H o - j toriteter at have sin Opmerksomtelrum for ca. 1500 Reisende pr. hed henvendt paa dette F o r h o l d .

1

faa

omtalte

ikke bli saa

Reguleringskonkurrance

og

Grandene t i l hvorfor der endnu ikke

1

i S-pecir!ik:)jnitcer.

I eunc Komite, som staar under i Orci-f r c r e u : ; Qvc^jilsyn, er sami raer.sat åf*d*f*rr. %mdfoedsinspekt.

U t n e , KjwbuiruH' O k F i d e og \ M d m æ g t i g ved Krecis. .^cKasseii ; . M y li r s t a cl.

Tii K. m. tic ens Assislanee ved Ljftdcj: . e-o; Behandling af «Ure A-.-ilrai,ender, lirøcfeig til Arbeidsledige m. v. er der i folkeregistret organiseret et fast K fet r lunder l i r K . m m e h e i W i e -

forandre efter

— Af hvilken Art vil Konkurran-

— Sporsmaalet hænger nøie sam-

— Der vil sand^ynligvis bli stillet

men med de foreslaaede Forandringer

Krav om en bearbeidet Plan i Maale-

i Bygningsloven, udtalte Hr. Tennes-

stokken Viooo.

sen.

Hvis ikke Loven kommer istand,

bare en „ldékonkurrance , men Del-

saa

anser jeg det for noksaa tvil-

tagerne vil antagelig bli stillet f rit

somt om det er heldig at iudby t i l

med Hensyn t i l om de v i l levere

Frilager i Bergen? Ør. Redaktorl Under Debatten i Dagbladene om den afbrændte Bydels fremtidige Re gulering er det forekommet mig besynderlig, at Planen om et Frihiger her i Bergen ikke er eller kun forbigaaende er nævnt. Vilde det ikke være opportunt nu, da der er Tale om* en saa omfattende og vel for Aarhundreder afajøreude Omordning af Trafik- og Byggeforhohlene ved Vaaaen og i den centrale Bydel, i Forbindelse dermed at ta Spør-maalet om en eventuel Frihavn i Bergen og dens Beliggenhed op t i l nærmere Overveielse. * Med de Muligheder for Transit handelen, som Bergensbanen og de deraf folgende Udvidelser af Dampskibsruterne baade paa Ind- og Udlandet aabnede for Bergens Engroshandel, synes det at maatte ligge mer nu at opta denne Tanke til nær mere Drøftelse og Reabsation.

Kan ikke De, Hr. Redaktør, for maa nosen af de Forretningstnænd, som tidligere har interesseret sig for P.anen. t i l at udtale sig herom i Deres Blad?

Det blir altsaa ikke h

en Konkurrance.

Skulde mau

gaa

frem efter de nugjældende Bygnings

Oprids

af

Facader

og Peispektiv-

tegninger.

— Der har været reist Krav om

regler, saa vilde man være saa sterkt bundet

af de indviklede Eiendoms-

at Sporsmaalet Hoper eller Kaigate

forhold

og

langs Vaagen skulde afgjøres for sig

det

vilde være

uover-

kommelig for de enkelte Konkurrerende at sætte sig ind i disse. for

har

man ikke kunnet

dette Spørsmaal

afgjøre

før en Særlov var

kerhed blir

for at

uu uogenlunde Sikden

akcepteret

— Dette ikke

foreslaade

af

Lov

Regjeiingen og

om Sagen, og dette

har stillet sig yderst velvillig. derfor

Man

ha gtundet Haab om

at der fra Departementets Side ikke

i en saadan Stand

at det kau tryk-

ringsplan ning.

— V i l ikke eu skandinavisk KonArbeidet

med den

endelige Regulering?

— Efter Opgaven beides

Forhaand,

baade

med

Hensyn paa hvad det gjælder og de mulige Løsniuger. rance faar

Ved en Konkur-

man i Løbet af en be-

Stadskonduktø-

lig Opfatning — iethvertfald blandt dem, som skrev i Aviserne om Reguleringen -— at - Opgaven at skaffe man

gode

maatte

kun var

Trafik linder

Men

erindre at det gjaldt

samtidig med disse Trafiklinjer

at

tilveiebringe de bedst mulige Betingelser for en Hensigtsmæsslg Udnyttelse af Tomterne og for en smuk Reguleringen

bestemmende

ikke

blir, blot

sa for

hvorledes den fremt.dige Trafik s^al ledes, men ogsaa for hvorledes Bebyggelsen vil bli.

min Mening tvertimod.

maa jo iethvertfald bear-

paa

udtalte

ren at det syntes at være en alminde-

han, sinke

En Konkurrance v i l vel

ogsaa her gi gode Ideer t i l en Løs-

Bebyggelse.

kes saa snart Beslutning fattes.

kurrance

paa

Dertil hænger det altfor

Forøvrig

— Komiteen har konfereret med

skulde

mener jeg,

sig t i l Afgjørelse

Forhaand.

vedtat af Stortiuget?

Departementet

Spørsmaal,

egner

nøie sammen med den hele Regule-

udarbeidet og antat.

— Har man

og snarest mulig?

Der-

Kartmateiiellet er saaledes uu bragt

Der er u/ O r d f ø r e r e n nedsot eu ny Komite (il Behandling af A n dre.; ,», . d e r fra Brandlidte, som ik- j kv tilhører de Klass ar, soo» vdes Hjalp af dv tidligere nedsatte

let at

cen komme t i l at bli?

faa Sporsmaalet afgjort.

Konkurranceu saa langt som gjoilig

Da den /umiddelbart efter Brauden nedsatte j j l j æ l p e i v o m i t e ^ s A r beich- u ausees afslutict, -er denu ; Komite efter eget ØasKo bievet eplost.

en ganske anden Autoritet og

Enkeltmandsindskydelse.

var tat noget offentlig Skridt for at

lertid har man naturligvis forberedt

«y Kewile.

lag af en offentlig Konkurrance v i l

at faa nærmere Rede paa den meget

vilde bli reist Indvendinger.—Imid-

tf}tlpckoiUcu ajlwt ai ca

elag som var udarbeidet paa Grund-

K

autorativt

H o l d indhentet f ø l g e n d e Oplysnin-

!

ca. 100 ( 55 30 „ 20 j 50

Omkring Reguleringen.

ringsplan

kan

Med en god Regulevi

faa

en

Bebyg-

gelse efter Nutidens Krav med Lys og Luft med

t i l Kvartalerne8 Indre og

tiltalende

Gadeperspektiver.

Forsømmes det derimod at ta Hensyn til Kvartalernes

Form, og re-

stemt Frist — jeg skulde tro 2 a 3

guleres der uden Blik for den ark-

Maaneder — et meget righoldig Ud-

tektoniske Virkning, vil selv et me-

valg af saadanne Løsninger.

get

Skulde

dygtig Ar'eide fra

Sagen bearbeides af Enkeltmand, er

Arkitekters Side

ikke

de enkelte kunne

hode

det neppe tænkelig at denne i Løbet

paa denne Feil og bringe noget vir-

af samme Tid vil være kommet saa

kelig codt ud af det gjenreiste By-

langt

strøg som Helhed betragtet.

med

Bearbeidelse.

Hensyn

til

Opgavens

En Bearbeidelse

ved

Som man ser er der mange Van-

Enkeltmand v i l ogsaa sinkes derved

skeligheder

at han v i l maatte ta Hensyn til alle

Opgaver som venter sin Løsning og

og mange

interessante

mer eller mindre vel begrundede For-

som nu kalder paa Fagkyudigheden

slag fra interesseret Hold.

i Norden.

Et For-

egfuleringsplan.

I£t

Dette U.dkast er i k k e ment at

de.

hvorved

Forslag.

Teiekmeentralens

skulle tjene t i l andet end som et

B y g n i n g kan b l i staaende.

G r u n d l a g f o r hvad

endelig

3 B l o k k e r nedenfor

Strandgaden

Regule-

b l i r der i n d k j ø r s e l

under 2de n

vedtages soni den

der nye

T i l de

Torvet. for

Der or reserne rei,

Plads

ned i Veiten og o*p paa Torvet.

en T o r v h a l m . m.

Den

De s t ø r r e Kvartalers I n d r e v i l

nye Gade f r a M u r a l m e n -

kunne benyttes

til

industrielle

Strandgaden

Bedrifter ai' ufarligere Karakter.

F o r f a t t e r n e af det har n æ r -

Etage fra Sidegader — ikke fra

med hoieste S t i g n i n g 1 : 16 paa

Aif Hensyn t i l Ledningerae i

mest hat f o r Ø i e ved dette U d -

selve Strandgaden — og saaledes

.skråa t i l Engen tør antage^ at v i l -

kast at g i visse H o l d e p u n k t e r f o r

arrange ret, at der kan k j ø r e s i n d

le g i godt A f l o b for K j o r e t r a i i -

i

en videre Diskussion om Emnet.

t i l Gaardspladsene fra

ken fra de nordvestlige Bydele t i l

kain gjort bredere.

Foretrækker

de .sydvestlige.

_ui«n

Blokker i n -

ring.

Det

v i l bemerkes at Strandga-

den og Smaastrandgaden er g i t 20 Meters

Bredde,"

Starvhusgaden,

Markeveien 15 M . , de nye Gader 12.5 Meters Bredde, og f o r den nye S m ø r s a l m e n n i n g

Dette v i l

ti Isammen

Kjorselsiinje

2

Sider.

danne

en

n ingens Sydside og

lige fra M u r e n t i l *

Torvet, men t æ n k t n æ r m e s t som en eksklusiv Ret f o r Blokkernes Brugene.

Den

——

nye Gade. der fra Engen

fører nordenom

Veiten og mun-

der ud paa ILøiden af Torvet, har en horizontal Trace.

15 M e t e r

D e r er i Udkastet indtegnet en

" e i t e n er bibeholdt paa en Maa-

ny U d s t i k k e r fra M u r e n og en fra

Gaden er Strandgaden nogeiiiunde

det

a v b r æ n d t e

Skissen

nævneværdig

Reguleringen

§ 1. 1 det i Bergen lo.—1G. januar a v b r æ n d t e s t r ø k mellem m u r almenningen, k o m m u n i k a t i o n s l i iljen, Christiesgate, Smaastrandgaten, T o r v a l m e n n i n g e n og Vaagen samt k v a r t a l e t mellem Christiesgate, K a i g a t e n , M u s æ g a t e n og Raadstuesmuget er grundeierne av hensyn t i l gate- og tomtereguloringen i s t r ø k e t p l i g t i g t i l at avstaa sin g r u n d , bebygget eller

Dette er af

Nm gaar denne

strok.

uhebvgget, t i l kommunen mot J erstatning efter overenskomst eller takst. Erstatningen c r l æ g g e s i penger medmindre den likvideres ved overdragelse av tomt i s t r ø k e t overensstemmende med §§ 3 og 4.

Nordisk

reguleringskonkurranse.

Formandskapet besluttet, at indgaa t i l b y s t y r e t med indstill i n g om. at der t i l r e g u l e r i n g av det a v b r æ n d t e strok med dette s t r ø k s forbindelse med de tristetende bydele og med dc f r e m t i d i ge kaia ni æ g ved N ø s t e t og J æ g t e \ i k e n ved reguleringskommissionens foranstaltning b l i r at avhol-

paa

øst oa nord for Strandstaden.

Nordisk reguleriiigskonkurraiise.

Angaacnde ekspropriation de a v b r æ n d t e s t r ø k vedtok f o r mandskapet igaar ettermiddag f ø l g e n d e av reguleringskommissionen og magistrat anbefalte forslag:

Leie,

fluerer dette efter

Reguleringen av

uforandret

K * i i«4fcedetfor

B e t y d n i n g far T r a f i k e n N ø s t e t — Engen—Torvet.

bibeholdt,

de en almindelig nordisk reguleringskonkurranse.

1 denne anledning foreslaaes .-tillet t i l disposition et beløp av i n d t i l kr. 30,000, at utrede av brandregnskapet, og t i l at avgive uttalelse om konkurranseprogrammet og b e d ø m m e de indkomne utkast foreslaaes nedsat en bedøm-

ikke

for Torvet

dar udgaa ar Reguleringskonkurrancen.

l/v

Formandskabet a t foreslaa

vedtog Onsdag

f o r B y s t y r e t , at Re-

g u l e r i n g e n af det L ne ud be S t r ø g og

d S a r a M e r n e .

t i P i g g e n le Bydele b l i r g j o r t

t i l Gjenstand

for

nordisk

Kon-

kurrance.

De

fleste

wfeigs Byparken ogMen

optørt

V i gaar u d f r a , £t Sagen her-

Barneparken.

efter b l i r fremmet med al m u l i g

Barakker er

der er endnu for faa, o g der

er i k k e Plads for flere Barakker i dette S t r ø g .

Det er vel f o r ø v r i g

f ø r e en l a n g v a r i g U d s æ t t e l s e med Byens

retninger stuves sammen inden et

Gjenreisning.

m ø d e skal a f holdes den 25de d?.

t h o i G r a d \ u u s k e l i g g j ø r e Etable-

D e r e f t e r skal der eventuelt udar-

iijig

beides

af

Omraade, normale

Forhold,

\enopbygnihgen er de

og

respektive

Stadskonduktørens

Forretnings-

Før

faar 'man

i k k e en

cen.

det bor

§bél niobet gaar i ^resfen, bar bi enbnu iffe utobtaget uorffe Wbtfcr ubtoiuue efter ©raiiben i bergen, føfgeube aftebbeletfer om 93ranbcn n feubt fro itriftiania t t l fyøUnfydtø, |borfra tu* hor faaet Stoffer.

Slriftiania ben 17be onn. ^fben fuger fjeu ober $tycn. £s cn telegrafiff Sftlbriug fra 33er-

forelig-

J u n i Maaned v i l s i k k e r t gaa

til

Pas^-

rigtignok e n ;

skulde

ge noget Resultat af K o n k u r r a n -

og

sage der og en R æ k k e Barakker?

Der o p f ø r e s

s

i S l u t t e n af M a i

der saaledes i k k e kunne

Sydsiden af I.ille Lun-

gega a rdsvan det. må gÉ) Den store Jernbanetomt der• leds har l æ n g e Ugget ubenyttet.

Hvorfor

Byens meft centrale Strøg i Hinner. Større og fjenbte Bygninger, fom er nebbrambte. XIOQU af Sanitets ftørfte Jorretningsfyufc

Udtalelse t i !

Maa ne de r.

udover mod N o r d n æ s , l i g e s å å !

f. Ex. paa

efter

maatte gives en F r i s t paa 2 a 3

forekommer os, at der er i

god. Plads for Barakker flere Sle- ! dei

og

os v i l Deltagerne i K o n k u r r a n c e n

gaarde.

Det

Konkurrancebetingelser,

disse skal publiceres,

atter skal fordeles

i orretniugerne tii

naar

tilende

Hcerméte (Etterretninger om ben ftore 2Jran& fataftvofc i 23ergen Hatten t i l S ø n b a g ben \6bc j a n u a r .

Bystyre-

t h i det v i l

begræuset

33rcmben i bergen.

^ k ? for-

h i n d r e at Beslutningen v i l med-

heller ikke heldigt, at alle For-

(

!

K r a f t , men dette kai)

Bedømmelse

handling

ikke blive bare en, men

sion,

Ifere.

Udkastene

Udarbeidelse a f den

P l a n , og J u l i

men

af

i

med

endelige

Sagens. Be-

Reguleringskommis-

Fonmandskaib

gen |eber bet: Tet bar beb

og B y s t y r e .

b^Xu

ben . \(ben nbbrøb. Tet begnubtc i SBcrftabv ocrubanbclo SBober, beb SKuralmenmrtgett.

Jonerne inbc* holbt cn Wrengbe braubfarligt ©ref, faalebc* flere tufcu gfaSe £ j æ r e og ftore yagre af ftut "Mt bar Itgefom fngt tifrette for $lben. £>en brebte fig ba ogfaa ntcb forfærbefig .«puriig^ beb i ^obcrne og i bc fet fængeligc v

I

F ø r i A u g u s t Maaned k a n v i saa-

H v i s man benytter den lempe-

, lige Plads, man har, saa k a n man kanske undgaa Sammenstuvning i enkelte S t r ø g o g desuden ogsaa undgaa

Bebyggelse

nogen endelig R e g u l e r i n g , og da er den bedste B y g g e t i d

af Tomter»

som absoiut i k k e passer for te B r u g , o g som

ledes i e t h v e r t f a l d i k k e vente os

det-i

b ø r skaanes for

Bebyggelse. .j£ D e t bliver i k k e altid g j o r t nut og man b e h ø v e r ikke at gaa s æ r l i g langt for at se uheldige Piaceringer af Barakker.

og

naar hele S t r ø g e t foreligger regul e r e t og samtidig aabnes for Bebyggelse v i l der b l i en E t t e r s p o r

1

sel efter

tilstand o g at Barakkerne er p i o - j

vil snart b l i v e fjer-1

v i l g j ø r e det meget dyre at bygge og h i n d r e selve A r b e i d e t .

U n d er disse

Omstændigheder

er det v æ r d den a l v o r l i g s t e Overveielse, om man i k k e

burde

la

het; men hertil er at bemærke>

S t r ø g e t syd f o r T o r v e t udgaa a f

at der

den foreslaaede

Regulering

og

den

Konkurauoe

og

endnu

er mange skikkede |

Tomter, som ikke er i og

med

Hensyn

til

bebygget, Barakkernes

^ L e v e t i d " kan antagelig tes t i l 3—5

den sæt-

saa

l i d t mer

ved

man kanske se place

rede Barakkerne.

egne

godt

f o r s t å a , at

der teoretisk set v i l v æ r e Fordeler

o m før man

Byens

]

Myndigheder.

V i k a n 9aa

ailigevel ikke.

Derfor burde

sig

foreslaaede

denne B y d e l

Aar.

Saa rent provisorisk er det alt-

etoffc Xct Har font om ben føg affteb. w>. ferebe fra førfte Øieblif fif man bet vnibtroF, at ber maatte aft 8fuf» niug-oarbcibe bære fjaabføft.

Ter biæfte en ftib f u l i n g fra 9iorbøft. ^ranbcnB Retning bar bermeb ginet, og ber laa netop i bifje 8 t r ø g af iyneu nof af Murring for Mbcn. g et 9ht ftob cn fflæffe af ^obcrne Iniuiv -angene St)bfibe i flammer, fom boppebe frcmab i bcelbige Bæt, fliffebe op ober dregge, flog ub af Stage, rciftc fig op fom fbingcnbe 3 ø i l e r i ben fuætenbc iliøg, og fprebte cn 9lcgu af ©nifier bibt omfring.

M a t e r i a l e r os Arbeida

h j æ l p , som efter al Sandsynlighec.

Man kan svare, at der er N ø d s visoriske o g

gaat,

ved a t behandle det hele un-

s

2) et bar ct forfærbcfigt i fin ( k u im» ponerenbe 3fue.

deret, men her staar — forekomm e r det os — saa

store V æ r d i e r

?lt færbc§ i be trange tønbcr bar liucuarligt. llbnggen øgebev beb, at ^u<-t'abterne bau brautbt, faa ftore Teie af ihjeu laa i Wørfc. Solbatcr banuebe iWititærforboncr og ipærrc^ bc Wbgangen t t l bc fjerjebe Strøg.

3) c fætfe ?Jicuucffcntavfcr maatte bag ^(ripærrtngen bære ubtrffoniutc SCifffitere tif bet grufulbc Xranta.

-<sortui(clfcu grcb alle, ba ben tafettoe Storm faftebe ^Ibcu f)cuober bet brebe Xovu. Snart bar cn Xrebicbcf ai ^neii ct euefte 51ainntef)ab.

Tru fibftc V £elcfintccutrafcu.

Ten fibftc Stcfefonbaute paa Gcn« trale» fortalte:

£ a a S p i l at m a n faar skyve T e o r i erne tilside og g r i b e Sagen p r a k -

s

tisk.

Det skulde i k k e ^ æ r e noget

H e k s e r i f o r Byens egne M y n d i g heder at regulere Centrum.

der ne D e l a f

M a n kan

finde paa de

naturligvis

største Vanationer

ogsaa her, men T r a f i k l i n j e r n e er i sig selv greie,

cg

Hensyn

nogen

forbyr

Forandring af

økonomiske egentlig

Kvartalsinddelin-

Fordelene i

^•L

SV v

' *'t 1*

KRISTIANIA, 17.

Udenrigsdepariemcntet har -gjehuem Legationen i Petrograd mootaget fra D i r e k t ø r Gustav Nobel, Baku, 5000 Kroner samt fra E. F. Bier ing, norsk Vicekonsul i Baku 50C Rubler, begge B e l ø b t i l bedste for de Brandlidte i Bergen.

B e i ø b e t er af Departementet oversendt Stiftamtmanden i Bergen.

g u l e r i n g af for

ved en h u r t i g ReByens C e n t r u m syd

T o r v e t er

iøinefaldende

skulde i k k e træog«? mere Paavisning.

nogen

og

nær-

Det vilde med-

f ø r e at Byens G j e n r e i s n i n g

blir

paabegyndt h u r t i g s t m u l i g .

Tab

af Renter m. v. vilde b l i m i n d r e .

Mange F o r r e t n i n g e r s n ø d t v u n g n e i Stans kortere, og endelig vilde A r - ; beidsforholdene i h ø i G r a d regu- j leres ved at B y e n paa denne M a a - j de blev gjenopfert i t o Byggepe- , rioder.

|

H e r er saaledes store; V æ r d i e r i

s

,

s

;

1

Xcfcgrafftationcu- i ^ørobbgutngen.

Tc flefte Sfbifcr» dugninger cr brauibt. .spautbrov Sfolc, to ^yolfc' ffofer ofb., men bet npttcr iffe at reg» ne op. Tet er .ouubrcber .oufc. SCu« fiitber ly.enucjtcr cr biKUulbc.

Tog cr ber enbnu fun faa Zab af dertne» ffeliu fjenbte.

-to iHuiibutautb cr Lintfontntct. iHfrbitabet bar mau enbun ingen. Cuerligt ober. Ter nceb^ ue§ 50 iOitffioucr. Ter luvuucv 100. j IWeit bertil fonuucr bc hiftoriff inter» e-Miaute S t r ø g i ben iiuvrfeltgc gamle olbcit rafcrer ®nårier efter ^bar= i^Br), Sijgninger, fom bar 33crgerj§ fcr. ^raubinrfeuct er forfiærfct ntcb Stoltfjeb og Scturrbigbeb. alle be y.'cilita:rftrjrfcr, fom finbel ©ergenfcren, £befvtbiug^pra?|ibent ber, uten nlfc ftaar utagtcvløfe.

BKotoincM, nbtatte i cn Samtale l e t cicftrtffc £no er ff uffet, men mat: ; > g er budt uebbøiet. Tette bet cr luft nof afftgcuel. er bet førfarbeltgfte, ieg bar oplcbet.

XI f "ihigningcr, fom nu cr bræubt, Ter er noget faa iuugenbe beb bencr: 9.tjc ^rtbatbanfeu, ^ergenffe ne lltntre. Tet er ligefom faa ufat"Xaiupifibvicfffaby gamle dugning, teligt bet Sele. Tette er ben ftørfte og uu, SUoffen 1 1 , føringer 9?ubcrne Ufnffc, font bar rammet 9iorge i fan her hov utig. geg er ben enefre, font ge iTtbcr. cr igjen her. din ftaar ^raubcu ret Tet er jo euoba tnvrrc enb ?fa;eniob utig. £ c g bululralt af 'liøg luiibvliraitbeu. og f a n nufteu tlfe jiiaffe. ©niftcrne n n

gen.

^rnubena Cmfnnn.

Srtrer for mange Wiiffionci. bergen bfeb mau ub paa Wto& Orirnbfc. gcuftuubcu, ba Storiucu ftifucbe, Tet S t r ø g , font iubtif nu iit .vierre ober ^fben. Tet S t r ø g , fom melbt opbranibt, S t r ø g e t fra 9)J ba bar bræubt, ftræffcr fig fra SØcur*; menningcu t i l Xorbet og t i l (ii aliucnniugcu, omtrent mibt i gorret- er jo 13crgeu* centrale g-orretit ningvftrøgcbS ^oucbpubSaare, Stranb ftrøg. øX gabcu, ober Xorbct og ®barterernc Ter bar famlet &agre og paa beit anben Stbc, ^ e n § meft ninger t t l Æiillioncr-o og atter centrale og ntobcruc S t r ø g , bcri» Itouer^ 9i>ærbi. ^-or at uæbuc i bfaubt S t r ø g e t beb ^arfen, S8t)en3 Icufclte af bc ^forretninger; fon SPromettabe, og frem t i t Cvljriftiegabe cr lagt i ?(ffc, faa faa ber i og £iftelungcgaarbvoanb. (eiitbnu S t r ø g tre af SaitbctS ftørfte bibcre fjerjebe 93raubcn. SaafebcS alforrctniuger, 'Sjøi nefefr)§, 3 bet gamfe S t r ø g , Diarl'cn, og tambte ilvOiuiucfclv og .s{rocpcliuv. Tc f fere 33t)gningcr fjeft nbe paa 9^b« Pforrctuiugcr, font fjabbe o orgr gaarb, buor mau cn ©tuitb cubog gcr ub ober bele Sanbet heft o frbgtcbc for bet bcfjeubte 33ergen3 ^corbfap. Ter laa flore (Sentral ^iitfaunt ntcb bet§ uerftattcfigc 015- for hele 1'aitbct, og ber bar n famlinger og anbre Samlinger. ?JvCit anbre, iffe blot ar ^ergeiiv, t biSfe ^pbefe optraabtc ^Ibe« fun j 2anbet§ ftørfte forretninger, f lo falt og bcgræufebc§ forf)olb§bi3 j SBerftabs og 5BaffenbaI)I§ ftore \ hurtig. Tette bar ^Ibfiabct? Xhvng* i barebanbeler, 93erjer§ og @)er beretning. § ©rebben ftréffet bet j ftore $8ogbanbcfer og 93og6fitjb< fig fra faunen, Vaagen, t i f Gngen Ter faa obtcfcrniamtv ftore Wi fra Siuaaftraubgabcu fif Cilborabo= i fafturutagafiit. fnarterct. antagelig ubgiør bet 55 bette ,S(uarter faa i bet (jefe brauibte S t r ø g i Ubftræfniug om= uoefteu alle be ftore og utcft uæri: bc forretninger, og Strøget op trent cn Xrebicbel a f "ihjcit, men i mob iWarfeueieu og (ingen bar i u v r b i abifilligt mere. bcbuggct, ct gaiuiuelbng* S S t ø r r e og fjcitbte Munninger, ber er ntcb for bet utcftc fntaa Trælntf ubelagt. trange Wubcr. iVicn ber bar o ?ff bctubclige ih)gutugcr cr afeue ' mange ftore, moberne ^oructni rebbet ^>oftfju'ct, b ø r i e n , Xfjeatrct, gaarbe. ^bartcreto betpbefigfte i Stiftvgaarben, bet gautfe 9hiabfutv bier faa forøurigt iffe i fefbc §M oq S.nnftiubitftrinutfæct. tylte be fb» i men t ftore ^arefagrc og forrci re ^otclfcr, be tilbebo europæift' bc= i ger. (iuter bertif iubløbuc Me) fjenbte Jiitriftliotcllcr er brambt: .$o» gcr ffttlbe bergen ibag bære oml tel „9forgc", „.§olbt* Motel", „^icto= uben .sfofoittafuarcr, ibet be affe ria", Wranb (£afe ofb. Telcfonccn^ | fte af 93r)ett§ ftore f orretitiugi tralen bræubte. ,s>elbiguiv rebbcbev benne 53raucfje er brænbt.

c r

ftaar fom cn Alantuiefloriu ener l h >

;

Git iinubfutfuffe. „?ffteitpoften" ubtrbffer San Stemning faalebc^: Tet er cn ^aubcuiluffc. Store fe af Vanbetv ureftftørftc ^ n , Si fartvbuett, beit Oloiuftreubc, fil freutabftræbeube og briftige .s bel vim er bfebet f lantmcrneS i Tet cr ^ æ r b i t a b , font berører bet 2anb paa bet følcligffe, iffe mi t eu Sub fom beunc. lllnffeit utaucr t i l Watioiiabftt anfpæubelfe, tif nffc§ Samuirfc ; at raabc ^ob paa Zahet.

• fataftrofen er og b i l følee fom ; fæ(fe$ tllnffe. bergen? @jcm ; niug bltuer iffe bare $nci.$, I Xionbetv Opgabe. s