Bok 02 del 03 by Bergen Public Library

JSrané&n

S9øf

m&é

tSerg&n

—

GtMriRansR*

Gkspropriafion

« 9 -

S m a a p l u k f r a

b r a n d e n .

Øm*. E n SO Men

eskttr

t*e*

s t o r

o g

v i g t i g

s a k .

-hjeL

Formandskapet har anbefalet en- eller eventuelt utbydes t i l salg, vil Under Overskrifter som dt;nu. i ker haand, kan seiladsen foregaa Femti Personer menes •omkonifor. | stemmig det utkast t i l tillægslov for faa et betydningsfuldt og vanskestøtt og med upaaklagelig fart. NaDen norske Regjering er v$sf til j Bergens bygningslov, som vi offentlig arbeide. Det gjælder derfor at Lurligvis maa man være forberedt Ulykkesstedet*', bragte nmenkanliggjorde torsdag og som gir kom- den sammensættes av dygtige, ind- paa baade angstrop og varselsrop i ske B I s e r i M d d e f ø r *n BjJMJ, i . ., r Bergen. 1 . N o r d i s k Hdén | munen ret t i l at ekspropriere samt- sigtsrukre og*uavhængige mænd, som tide og i utide. Ikke mindst i d e " tinder v i følgende netegraA:' lige eiendomme i det brandlidte har rede paa byens økonomiske liv utide. Men disse har vi ogsaa fra " * '' mia 17 laiVttar. K*D»g strøk. Da loven er utarbeidet i og forstand paa de værdier, som skal første stund sterkt fremhævet nød-fck samraad og samarbeide med ved- bedømmes, og dc mange forskjelliguidigheten og betydningen av at med et Extratog, sojn slog ant kommende departementer og i sig irlede interesser, som maa varelages, ha a l l e saklige interesser repræsentidligere Rekorder for i l u r t i g h e t . selv er saare rimelig, gaar vi u t fra, hvis avgjørelserne skal være og virke teret paa ethvert trin av denne vigfor norske Jernbaner. Hans Maat den hurtig og enstemmig v i l bli retfærdige og billige. En forretning ;ige saks behandling. Først derigjenfesteet har persetfi% overtagst Levcdtat i Odelsting og Lagting, for maa aldrig i utrængsmaal løsrives nom kan man føle sig tryg for at delsen af Arbeidet b r at hjxlp-e de. N ø d l i d e n d e i Byen, som wu, dercfter at sanktioneres av kongen. fra sin tomt, fra det sted, hvor den die berettigede hensyn blir tilbørlig foråt der lettere kan yues bistand, Uten ophold b ø r bystyret derfoi er oparbeidet eller som den hat ivaxetat, og at man l<an naa det store éj sat under Kontr.)! 41 røiførbifalde formandskapets forslag om ;kaffet sig, fordi indehaveren har Uiaal; i u m k i og praktisk. inyiuiigfredcrne". at utskrive nordisk konkurranse f m villet sikre sig netop dette sted, fordi Endskjont ingen Menn e®keUv Skjønskommissionens og juryens d k -iabt i Branden er 33 Barn regulering av det avbrændte strøk han har fundet det at være bedst sammensætning er derfor av største 17 ' Mrwul a g K v i n der' frosset og dettes forbindelse med de tilstø- for hans bedrift. Der er mange igtighet. ihfcl eHei omkommet af WtJlcle-, fa* tende bydele og de fremtidige kai- firmaer, som netop er i slikt til— Vi haabtr inderlig, at denne sak de kunde skattes Uasly. 13h anlæg ved Nøstet, Jægteviken og fælde og selvsagt maa der tåges alt skal faa cn løsning, som tilfredsstilmangler Forsyninger af M a d Ktøeder for de lllus vikle, da de He- Dokkeskjærene. Utkast t i l konkur- fornødent hensyn t i l det. ler baade de enkelte borgere og byen ste l.aijerhi^e e l nedbrendt. rance-programmet bør straks forbeSkjønskommissionens sammensæt- —- nu og f o r en uoverskuelig lang redes av stadskonduktørkontoret, for ning gaar vi ut fra, at kommunens fi rmtid. jUge etter " j ^ e l som forte at det kan b l i endelig fastslaatog ut- vedkommende har paa det rene I C o n g ^ t i ! Bergeiu H l g t e s y v jjjføg formet av den bedømmelseskomité, samme dag, loven er vedtat. Opfi a Kristiania, lastet meil M n d -v-som ber vælges umiddelbart efter at nævnelsen maa umiddelbart derefter JCfecfét f >r de Itøjsvildc. bystyret har vedtat beslutning om findc sted og arbeidets første del nordisk konkurrance. Præmierne — ekspropriations taks terne — rask ning av billigere fragter etc. Takmaa sættes saadan, at de kan lokke foregaa, mens reguloringskonkurket være det klarsyn som komiteen T i l de b r a n d l i d t e . fremragende fagfolk t i l at delta. rancens frist løper. Saa kommer av 1901 utviste ved at indstillc^paa Yderligere er i n d k ø m m e t føl- Fra første stund maa her handles det vanskelige juryarbeide, den endebloksystemet undgik vi derfor at gende b i d r a g t i l de b r a n d l i d t e med raskhet og omtanke, saaledes lige behandling av resultaterne og la foirotaingsutvidelsen tilflyte de m. v . : M r s . C. Stewart Menzien som der h i t t i l er gjort. den nye regulerings definitive avkonkurrerende byer. Jeg tør trygt £ 5. F r u Augusta BusChell v . Det gjælder at intet nogensinde gjørelse. Derefter den nye lomte«Bergens Aftenblad» k r . 50. uttale, at uten bloksysteinet i C. inddeling med prisansættelse og tomkommer i stampe. Prc-f. E d . Fischer & frue, B e r l i n , Sundtsgate og uten sjøboderne paa Den skjønskommission, som skai ternes utbud t i l tidligere eiere eller k r . 20. Messrs. H . C. V i v i a n i a & Strandsidon og i Sku teviken vilde Co., C a r d i f f , £ 100. Trondbjems nedsættes f o r at ekspropriere de til mulig offentlig salg. Bergen ef terhaanden ha mistet meget kommune k r . 10,000. J u l i u s B . brandlidte tomter og derefter fastDer er unegtelig mange skjær i mere avQen gamle handel med NordOhlson, Barcelona, k r . 100. N a - sætte priserne f o r dem, naar de atter sjøen. Men styres der fra førsle fand end tilfældet er. Men &aationalteatret, i n d t æ g t av forestil- *kal tilbakeleveres de tidligere eiere stund med fast og kyndig og sikl i n g , k r . 1500. M . L a u n i n g e r , sandt dette er rigtig maa det karakN i i r n b e r g , k r . 100. F r i t z K i l i a n , teriseres som selvmorderisk om man B e r l i n L i c h t e n b e r g v. Kn/ud M a nu ikke skulde ville lytte t i l d e r e s rer, Kb.hiavn M . , k r . 400. raad, som dog selv bedst vet at be.Dels direkte, dels gjennom h r . dømme vilkaarene f o r sdn egen fordr. med. F . Gade, K r i s t i a n i a , er retnings trivsel. der oversendt o r d f ø r e r e n : De som absolut kræver blokplads : Fra «Aftenposten», Kristiania. ' indsamling, k r . 20,219.45. F r a n)aa ogsaa faa saadan! Men det cr «Morgenbladet», Kristiania, indvisselig saa'at ret mange forretninger samling, k r . 73,714.04. F r a « T i slet ikke behøver at holde t i l i blokdens T e g n » , K r i s t i a n i a , indsamtomter eller i sjøboder. De kan l i n g , kT. 28,408.04. F r a « V e r d ens taale en kai foran sit lager, fordi G a n g » , K r i s t i a n i a , indsamling, varerne, selv om de Joommer B J J k r . 25,655.92. Tikammen kr. 147,997.45. veien dog ikke skal sendes ut H e r a v er k r . 9557.11 anvendt igjen sjøveien. Men likesaavisst er H i l b e k l æ d n i n g s g j e n s t a n d e o g sendet, at andie og store forretning»' g e t ø i o. 11, mens resten k r . S r f c r r i n g e r brancher i k k e paa nogon 1138,440.34 efter en mellem d r . n i a a t e kan trives i Bergen uten ; Gade og o r d f ø r e r e n t r u f f e t avtale adgang til den besvemmeste sjøtranser indsat paa s æ r s k i l t konto som o m fcloks^sfcmcf. « K r i s t i a n i a p r e s s e n s f o n d » i anport. Det er derfor efter min menedning av branden at anvende ti) ning av vital interesse for vor bys hjælp for mindre næringsdrivenI anledning av den forestaaende stemme os Kl <i! la dem henligge forretningsliv at disse branchers bede, haandverkere o. 1. f o r atter at rcguleriug av Strandsiden cr jeg av tom og ubenyttet: det var altfor rettigede krav nu tilgodesees. Det komme i virksomhet, t i l arbeidsledige ved branden, gamle o g syke flere interesserte blit spurt om hvor- lungvindt at bringe vareruc frem og kan ikke ske ved at henvise dem t i l m. v . ledes v i eiere av Blok tom terne i C. tilbake over Kaien. V i leiet egsa a Sandviken eller Nøstet — t i der er B a 'Hen umiddelbart efter branSundtsgaten er 'fornøiet med syste- ved Nottet med direkte adgang t i l saavisst alt allerede optat, — det den nedsatte «Hjælpekorr >s arm-t og om v i ut fra vore erfaringer sjøen: det var bedre, men dog svært kan kun ske ved i k k e at frata disse beide n u maa ansees a*v$1 omstændelig, gruudet den lange og forretninger deres gamle sjøret. Den vilde anbefale blokker eller k a i . denne k o m i t e efter eget øn»ke b l i t forholdsvis korte, strandlinje der blir Det svar som jeg har git or føl- ofte av uveir hindrede bugsering opløst. r u n d t Nordnæspynlen. Resultatet lilbako av det brændte strøk efterat Der er av ordføreren nedsat en nv gende: j utstikkerbrygger cr anlagt og Vaags- . k o m i t e t i l behandling av andra For m i t firma gjælder det at % var at en stor del av vor tiafik maatte bundkaien er forlænget noget utover gender f r a brandlidte, som i k k e pct. av omsætningen bestaar i varei overføres t i l de utenbys filialer, indt i l h ø r e r de klasser, som ydes h j æ l p — vil ikke være stor nok t i l 'at avgi som baade kommer sjøveien og gaar til endelig Blok tom ten i Sundtsav de t i d l i g e r e nedsatte speciaTkfcnogen kaiplads av betydning, men sjøveien, og som derhos er vo- gate var færdig. miteer. Denne k o m i t e , som staar den er stor nok t i l at tilfredsstille Saa senere — for nogen aar siden luminøs. Vi vilde derfor under i n under o r d f ø r e r e n s overtilsyn., er de ovenfor nævnte krav. sammensat av sundhetsinspekter gen omstændighet ha kunnet vedbli — stod vi foran det alternativ enten Utne, k j ø b m a n d Ole E i d e o g f u l d For at skaffe kaiplads maa man it drive vor forretning fra Strand- at kjøpe og bebygge endnu 2 tomm æ g t i > ved kredssykekasse.n A M r . sidon om der var blit lagt kai foran ter i Blokken, eller at ia en større aok saa allikevel gaa t i l TyskcbrygMyhrstad. T i l komiteens mimvore pakboder. Bloksystemet er for del av forretningen tilflyte Trond- TCU, Dræggen, loddefjorden bg stanee ved u n d e r s ø k e l s e og beFor sinaafaros det eneste mulige. Som illustra- hjems- og Kristianiafilialerne. Nøi- Lungogaardsvandet. h a n d l i n g av indkomne andragenloier som bringerma tvarer maa desder, u t b e t a l i n g t i l arbeidsledige tion av dette kan anføres at straks igtige beregninger viste da, at form. v. er der i folkeregistret orgaefter branden 1901 leiet v i endei lo- delene ved Blokkene i Bergen op- uten nu den projekterte utstikker .nisert et fast k o n t o r under regi» kaler paa , Tyskebryggen med det veiet de fordele sx>ra^ca*vel Trond- ved Zachariasbryggon kunde titept^ .sterøuef Wieseners ledels©. resultat, at ri kort efter maatte be- !nVm somlfiÉaiJSania hfeat by i ret- \m hel f 4

E n s t ø r r e industriel forretning hadde k o r t før branden faat 3 nye maskiner, hvorav den ene endnu i k k e var utpakket. De ødelagdes samtidig med flere andre maskiner under fabrikbygndngens brand. E t av de b r æ n d t e hoteller hadde netop faat en meget stor, ny komfur for kjøkkenet. Fetevarehandler John Alværs pakhus nedenfor hans eiendom i Veiten var netop opført av mur og endnn ikke helt færdig. D e t samjme var tilfælde med gaarver Michelsens nye murgaard i Veite3muget. Branden hjemsøkte og l a øde en r æ k k e av byens boktrykkerier, av hvilke flere var byens største, saaledes Griegs, Eides, « B e r g e n s Aftenblad»», «Gula Tidend»s, N . Nilssen &søns, firmaet F . Beyer'8, G a r n æ s ' T o r n ø e ' s Wærø'g og Giertsen's b o k t r y k k e r i . Desuten b r æ n d t e flere smaatrykkeriecr. Byens ældste og største boklader strøk likeledes med, saaledes F. Beyers, C. Floors, Ed. B . Giertsena og F r . Nygaards boklader. Samtidig b r æ n d t e Tønnesens bokbade paa Torvalmenningen, en s t ø r r e forretning, som var i rask utvikling. Flere andre bok- og papirhandel er blev 1 uernes bytte. * Av kinematograf teatre brændte 3, nemlig Biograf teatret i Strandgaten ved M u r e n , «Verdensspeilet», Olav Kyrres gate og P a k ds teatret paa Torvalmmenning. Denne kinematograf var < for et par rnaaneder før branden flyttet ind i en nyopfort murbygning med en vakker og tidPmæssig utstyret tilskuerplads. De fleste av byens fotograf atelierer alle bok

ndte. likcsaa nnvtro.nt

Det vældige ildhav og den f ai og kraft, hvormed 1 uerne g i k t i l angrep, ledet av nordenvindskulingen, har etterlatt forskjellige fakta. E n av de <aa! ::• \w ildfaste kjeldere i Strandgaten, levning fra middelalderen, f i k den ene væg ramponert og anden skader den har staat sig i tidligere ildebran'cfe, møb^fin gik den. ikke ram forbi.

mod luidurawioke kjelueu nu ardedning at flytte bort t i l et sted hvor g o d e kjeldere kan faaes. Dor blir nok mange tomter ledig efter branden, t i det samme ureaf som før gav tusen meters gulvflate vil ved høidebebyggeben sikkert gi to tusen, og hvad der før kostet 12 millioner at bygge, turde vel nu koste det tredobbelte - - mindst —. Ogsaa dette sitt to moment turde bidrag* til at der blir mere end nok tomter ledig.

Wfår>* G. C. Ricbeir.

E t godt eksempel paa hvorledes det t i l stadighet v i l lyde her i Bergen i fremtiden, hvis v i i k k e igjen faar bekvem/t beliggende, b r u k e l i ge pakhus istedetfor de ned%rændH T . Johs. Tvedt. ,\ te, tjener nedenfor a v t r y k t e redakDe s t i l l e r i « B e r g e n s T i d e n d e » tionsnotis, som stod i samme numav 16. ds. det ctøreitøe s p ø r s m a a l mer av « B e r g e n s T i d e n d e » som til mig: Deres a r t i k e l . « H v i s De mener, at f j o r d t r a f i De som forretningsmand maa ken f o r t v a r ø n d e v i l u t v i k l e sig, f o r s t å a , at ingen k a i b l i r stor nok. hvor mener De disse skib fremnaar kai erne skal b l i stapelplads over skal faa sin t i l l æ g s p l a d s » . for varerne, som skriket er, iste-/ M i n o p f a t n i n g er den, at fjorddetfor pakhusene: / fcrafiken v i l ø k e og m i t haab er det, at v i f ø l g e r denne t r a f i k s øk«K a i m a n g e 1 e n n i n g med n ø d v e n d i g e utstikkerbrygger, men j e g haaber ogsaa, at g j ø r sig stadig mere gjseiden/ I man v i l indse betids, at langkaier Da pakhusene er sterkt optat, 1 er den mest utilladelige ødsding av man maattet gaa t i l at lagre s saa paa kaierne. Foruten havneplads, hvor der i k k e disponeder ligger sild paa FæstniD res over u b e g r æ n s o t areal. Haandens f o r m med fingrene kaien fra B r a d b æ n k t i l Bonte! v i l danne et godt billede for den har man ogsaa fuldetuvet L u _ bedste utnyttelse av et b e g r æ n s e t bryggen i Sandvigen og tat 1 havneomraade, naar det g j æ l d e r stekaien i b r u k i ' s i n fulde utstrål ning. T i r s d a g morgen maal a n l æ g av kaier. man for at skaffe plads till en la, V i har n y l i g fa at to nye uts t i k k e r b r y g g e r , en ved N y a l m e n - som S ø n d m ø r s k i b e t « G e i r a n g e r * dingen og en ved N y k i r k e a l m e n - kom med, anbringie dette ved N o r d i n g e n ; n u haaber j e g den kom- dre N ø s t e k a i , som i l ø p e t av dagen bare mende r e g u l e r i n g v i l skaffe os to blev optat slik, at d e r er s m a a transportveier nye utstikkere t i l . b e g g e s i d e r av t ø n Y d e r 1 i g fremtidig utvikling paa f c r fjordskibene mener jeg ligger d e r æ k k e r n e».

Reguleringen.

i s t r ø k e t utenfor Nyalmendingen og j e g mener den f o r m o d n i n g er k o r r e k t , som jeg har h ø r t uttalt av s a k k y n d i g leder av dampskibst r a f i k , at denne generation kan komme at opleve, at toldbodkaierne maa avgi plads t i l distriktsbaate og at toldboder da maa lægges n æ r i n d t i l de utenlandske skibes*kaiplads. Dampskibstrafrk og varer hø,$er nøie sammen, og derfor paastaar jeg. at godt beliggende sjøpaKhus og skibenes t i l l æ g s p l a d s e maa følges ad. Det v i l v æ r e l i k e s å a u k l o k t at skille disse to t i n g ad, som det v i l v æ r e l a t t e r l i g at tro sig v e l k l æ d t om man o p t r æ d e r i f i n vest. men mangler bukseme.

E n vakker

Barakkebypittg. • <-•

G r a n d

C a f e .

Qa Bystyret ffjoi Host gav foran sig. Der bliver i denne Granct-Cafe tilbage Retten t i l at P b ds for ca. 30p Mennesker. T d servere i Haven, var der ingen venstre for Indgangen bliver der som anede, at denne Ret skulde en Cigarkiosk o g tilhøire Dametojblive u d ø v e t p a a d e n Maade, som I den modsatte Side af Salen den n u bliver. Hele Grand Cafe bliver der Buffet o g bag den pladytter nemlig nu, naar Ilden bar ceres alle de R u m , som « r n ø d v e n p n i s — ud i H a v e n , Wvor dens dig for en stor C a f é b e d r i l t ; k o l d t Barakke, der u d f ø r e s efter T e g n i n g og varmt K j ø k k e n , A n r e t n i n g m u n v af Arkitekt S c h o u » nu cr under Lagerrum. HerretoiTettet faar Pladsl filhoire for .Buffeten, Bygning. Hefe A n l æ g g e t bliver fuldt moD e t bliver ingen lid en Cafe, den o m iru o p f ø r e s paa Havegrunden. derne — Inventaret t i l • C a f é c n er Alan k o m m e r fra Olaf Kyrresgade allerede bestilt i $tockh olm ind Igjennern en bred D ø r , passerer og hvis- alt gaar efter Beregning v i l under Alusiktribun-en o g saa har C a f é e n kunne aabnes- i Midten man en Sal paa 280 Kvadratmeter af M a r t s . ** ' • ;>

Det personlige i Deres a r t i k e l k r y m p e r jeg m t g f o r at besvare her. Det a v i s l æ s e n d e p u b l i k u m har l i t e n smak for at stumpe op i debatter av personlig k a r a k t e r . D e tvinger m i g dog at f r i m i g for Deres o f f e n t l i g e beskyldning, at j e g i hin « M o r g e n a v i s a a r t i - j kei mente noget h a a n e n d e i det u t t r y k , at D e var « i n d v a n d ret fra l a n d d i s t r i k t e t t i l Bergens handelsstands virkekreds f o r at smede Deres l y k k e » . I n g e n v æ l g e r sine f o r æ l d r e , vet De, heller i k k e hvor éns vugge skal staa. M i n m e n i n g var, at jeg vilde f r i t a g e den k u l t i v e r e d e stedlige bergenske handelsstand fra. at D P re s u t t r y k : « d e e v i n - |

D e t

b r a n d l i d t e

G e n o p s t a n d e B s e

delige ulidelige personlige interesser», utadtil skulde forstaaes som at v æ r e en a l m i n d e l i g mistanke iblandt os m o t hverandre, hver gang standen forhandlet om vigtige han dels anliggender. V i kan selvfølgelig ikke være personlig utenfoT sakerne; k u n i k r a f t av at sitte op i disse, har vi kjendskapen, men dog kan vi se a 1 m e n t paa dem. De har ellers ret i , at jeg l i k e r landsfolk godt og samarbeider meget gjerne med dem. men naar enkelte v i l l æ r e os for meget, formane os og naar de ogsaa v i l diktere os v o r t l e v e s æ t efter trangb r ø s t i g e synspunkter, da «r Rympatien borte. E i n a r Blaauw.

Den En

utesten fnldf^rte midlertidige Barakbebyggelse i Byparken.

driftig Forretningsby som Bergen latier sig selvfølgelig ikke lamme af selv en saa alvorlig Katastrofe

som den store Brand.

Man er allerede i fuld Gang med at udarbejde Planer og føre Forhandlinger om det ned-

brændte Forretningskvarters

Genopførelse.

For i Mellomtiden at skaffe de mange husvilde Forretninger Loka-

ler t i l at fortsætte deres Virksomhed har man imidlertid i Byparken i Hast opført en Bække Barakker, om hvilke der har været stærk Bift.

Det er Hensigten senere yderligere at opføre en endnu mere fuldkommen Barak-

lejr paa Torvet, altsaa midt paa det brændte Strøg. Den berømte bergensiske Folkevittiglied har allerede døbt Barakbebyggelsen:

Brandcnborg.

1 ,-

l - l ^

Justitskonton og Branden. Jeg har i m i n f o r r i g e A r t i k e l oplyst, at Sagen f o r m i t V e d k o m mende er f o r e l a g t den A u t o r i t e t , under hvis A f g j ø r e l s e den h ø r e r i hjemme, og dermed f o r e k o m m e r ! det m i g , at „ O p i n i o n e n " — i a l j P a l d f o r e l ø b i g — burde f ø l e sig betrygget. A t den hermed i k k e er t i l f r e d s s t i l l e t , beklager j e g , ligesom det g j ø r m i g ondt f o r Saavidt at maatte s t i l l e m i g afvisende i i g e o v e r f o r de ved K o n t o r e t s B r a n d ^ F o r u r e t t e d e " og Skadelidende ( t i l h v i l k e sidste j e g i ø v n g selv h ø r e r i l a n g t h ø i e r e Grad end A l m e n h e d e n har Beg r c b om). M e n min. O p f a t n i n g k a n jejg i k k e f o r a n d r e . Og lad <"^ •• nrieForbindelse t i l tJndgaaelse af Misforstaaelse t i i føie, at dette i k k e er noget F o r - ' s ø g paa at k r y b e i S k j u l . Jeg i i a r i n t e t at "skjule, i n t e t at d æ k k e over. Saavel H r . Overretssagf ø r e r N o r s t r a n d som andre Interesserede v i l ved Henvendelse t i l m i g faa A d g a n g » t i l at g j ø r e sig bekjendt med m i n Indberetn i n g t i l Departementet. M e n j e g m o d s æ t t e r m i g bestemt dens Of. fentliggjørelse e l l e r Benyttelse 14il A v i s p o l e m i k . D e r t i l egner den i sig i k k e — a l l e r m i n d s t paa Sagens n u v æ r e n d e Standpunt. ^ K f o r l a n g e af m i g en. Kede-| gjorwseIigeoverfor „svirrende B y g t e r ' , der „ i k k e er naaet f r e m '"til K o n s o l i d e r i n g " , og som j e g , selv i k k e kjender, det er dog v o l formeget forlangt. M e n forsaa' v i d t hermed sigtes t i l en enkelt F u n k t i o n æ r s F o r h o l d under B r a n den, saa er ogsaa detê g j o r t t i l Gjenstand f o r U n d e r s ø g e l s e , hvis Resultat v i l blive Administra| tronen f o r e l a g t . S k u l d e O p i n i o n e n heller i k k e hermed v æ r e t i l f r e d s s t i l l e t oller f o r d r e y d e r l i g e r e A n - j svar g j o r t g j æ l d e n d e m o d h a m ' t e l l e r andre, faar Anmeldelse i n d J sendes med B e g j æ r i n g om T i l t a l e og S t r a f . M e n det f o r e k o m m e r m i g . i n d l y ^ e n r ^ — e £ ê-g nar -ékm Tiltro t i l E r . Overretssagfører N o r d s t r a n d s eget sunde Omdomme, i å t han v i l medgive, at Sager som disse, der i P r o v o k a t i o n s F o r m Y i n s i n u e r é r en g r o v P i i g t f o r s ø m nelse, der k a n drage d e alvor* j .igste F ø l g e r efter eig/ f o r de Paagjæidendes fremtidige L i v , ! i k k e egner sig t i l B e h a n d l i n g og ' A f g j ø r e l s e i Dagspressen m e d . (••Opinionen t i l selvbestaltet A k t o r og h ø i e s t e D o m m e r . j S l u t t e l i g skal j e g bemerke, at. j e g i k k e erkjender, saaledes som \ F o r h o l d e n e n u engang laa an, at have g j o r t m i g s k y l d i g i noget , s b l f o r h o l d " êd at anbringe J u s t i t s k o n t o r c t i en P r i v a t b y g nings 4de Etage. D e t pamme er i ø r r i g T i l f æ l d e med Byrettens L o k a l e r , h v o r det neppe l i g g e r udenfor M i i l i g h e d s G r æ n s e r , at baade F o l k og D o k u m e n t e r k a n b r æ n d e op. M e n „ s l e t F o r h o l d " og „ S k a n d a l e " kaldes det f ø r s t , naar U l y k k e n er skeet. T i l Ben y t t e l s e af saadanne TJdtryk u d f o r d r e s nltsaa efter n o r s k Sprogbriur — I l d d a a b e n .

efter Branden.

S K v i e i ø ^ e i

Ihud vi: Byens Myndigheder

at KallKciraSskukui udvides.

Tor'

gjure i Åntednirig ai at Kam bros l e t første kan nye private Gym-

Skole bliver nedlagt?

nasier ikke faa Exameusret før de

Saa spørger mange ai Hyens har fort frem mindst ét Ku id tii Borgere, iog med rette. 1 denne Ar,ti: m. o; for clct andet har mai) Forbindelse tcenker vi ikke saa mi- ikke den samme Garanti for at ;

get paa Fersk 'len og Middelsko- l : : d u visningen bliver b e s ø r g e t ai lens Elever som paa Gymnasiets. hitter habile L æ r e r e i nye private' ;

kke Gymnasier son:

pørgs

bare l o r de n u v æ r e n d e Elév-eT af. k ;mma i ale •Iste og 2den Klasse paa IT a mb ros Skole, men

ogsaa for dem

til >• mimeren oamen

som

tager Maddelskole-

•; nusker at ga a

ver i

Gymm^ Iptiour,

Kathedralsk".!'!'.

der)

•er este Ski le med Gymnasi.mi. Oet naturligste . og beds te lar

B a r a k k e h y e s i .

De k an ni,:: naie Myndighede.- f det vil da formodentlig sige MaiiA sti at og Formandskab 1. r srrax, Iw^øoit

i offentlige elle!

Skoler.

hvis de

— bøivderf

ikke aller

elet, tr.æfie en Ordning

Katheciralskjlens

Rekt..r j g '

Kirkedepartementet med Sigte pa •

Byen, C9fri tk'!se al det tilstrekkelige An-

F<a.eldiene og l: leverne er derfor

t••>.! Gymria s ieK I assei-.

si-, fens ikividelsc har l.seilge stia t

Katl)edia!sk::!iais

(udvides.

Gymnasium

Dette kan Porrføbig ale- paa

ne ske ved at der b v ^ o s k t r.

Mén

I' .'

Kathcdraiskjkai

Hags-ordenen liidcu at det

bréVet til noget. :

n:a i

;

K a li ed i a I ^

Tiden er ti.:' huie

af iverksatte Planen.

f\:rnr>-

kunne udvid-es saa den tilfredsstil- (*!'•'.iiig vil Byen maatte b;ere Storlcr

B elt vet

visning fremover.

f-jr

i. Byen

Oymnasi-under- sa.c!e'e!i af I.klgifterne ved en saai

hengere l i d

dat: U d vi deise. Men ders^an K>m-

V i ser rigtignok at en-

u: a.<.'n er villig til at paatage siy

deel foretag^omme Skolerniætnd å g - do puede få rn.an.iske

F >r|;ligtel-

rer at igangsette baade 3- og 2- S! r, kan vi vanskelig tro at Storaarige Gymnasiekorser.

M e n cjtes

j ' i i • c -v

Dta^attcmejitet vil irttiw

bedste O r d n i n g vil allikevel \ a Ré ..åtte sig en slig Ordning.

Ærbødigst u FabrieJii».

Torvbarakkerne. Med opf(>relsen av barakkerne langs vestre dg nordre side av Torvet gaar det ogsaa nu raskt, idet man allerede er begyndt mod takl æ g n i n g e n paa enkelte av dom. Indredningen for de store harak> ker v i l dog komme t i l at ta >in t i d , og de v i l saaledes neppe b l i fuldt f æ r d i g f ø r i sidste halvdel av mar.-.

Paa tomterne ved Strandgaten er der under op* førelse foruten en storrc ogsaa eti par m i n d r e barakker og des utett cr der paa brandtomterne rieet flere skur og overbygninger for de forretninger som for horte hjemme der. Likeledes er dor anbragf tak paa flere av ruinerne, som ma^ | har faat filladelse t i l m i d l e r t i d i g i at ta ibruk.

Bøligbarakkerne. Paa .\i\ r-tadvolden PV fiuida» lenteringen av boligbarakkorue i fuld gang. Oruuden er overalt M i t padet for at der kon sikres den bedste fiijidameivteving. Da dér selvfølgelig maa gjnres alt m u l i g for av disse barakker at s-kape be tryggende boligforhold, er dor vol Uten sahd>ynlighet for at. do blirf æ r d j g f«r henimot f l y t t c f i d , j

I d e t j e g t a k k e r D e m , H r . Red a k t ø r , f o r det m i g i n d r ø m m e d e P p a l t e r u m , a f s l u t t e r j e g hermed kaine B e m e r k n i n g e r i A n l e d n i n g 'af den t i l m i g rettede P r o v o k a t i o n .

I flere av barakkerne er inJ-* redningen n u saa langt fremskreden, at i n d f l y t n i n g ialfald i en< kolte v i l kunne foregaa i lopet av næsto uke. Derefter kommer f u k l foicksen t i l at gaa slag i slag, og iuden 14 dager er gaat v i l sand«ynligvis do fleste forretninger h.v tat.sine lokaler i barakhyen i b r u k . T i l den t i d v i l ogsaa arbeidet med t r æ f o r t a u g e n e være faualig. 'Man hadde ventet at Parken mest m u l i g vilde b l i skaanet for i n d s k r æ u k n i n g , men .det ser det deaværre i k k e ut t i l . M a n har neml i g lagt beslag paa den ovre del mot. •Starvhusgaten, hvor opføvel-» se av en ba rukke for handekgartnere ev p t abegyridt.

beter en ny stor barakke, *om v i l bli tat ibruk i den nærmeste fremtid. Den bygges paa privat initiativ efter tegning av arkitekt Georg G r e v e og blir placeret paa grunden fra Holdts hotel op t i l Vei ten. Som man av ovenstaaende skisse vil se, blir det en vakker barakke og i arkitektonisk henseende overmaade aeldig forsaavidt som den lykkelig har undgaat det midlertidige kasse-

imæssige utseende, som de kommunale barakker vanskelig har kunnet undgaa. Det er saa meget g!sedeligere, at de centrale barakker faar et vellykket drnamentalt utseende, da de endelige nybygninger j o nok lar \ente paa sig en stund endnu. „Torvbarakken", som Hen allerede er blit døpt, kommer t i l at buse en hel del av de kjendte firmaer. Griegs hanskeforrftning vil bli i n -

stalleret dor, likeledes Brødrene Magnus, Høegs glasmagasin, Hansens konditori, Jørgen Eeg, Emil Barca, Fotomagosinot, Heimers og søn, barber Rasmussen, Graarud.-, parfumeri, paraplymaker Eriksen, iiokhandler Nygaard, overretssakførerne Magnus, Freuchen og Friele, tandlæge Martine Magnus og fotograf K . \yblin.

n av . t i l 71 «1 ken ovei M fcraf det, nin^ bry; mai er c hav

vil bed hav onl stil di-rj din me nyi f CI i a og ko av : tra

i:..ura metei: djupa sfiotunfielSj raialade man rakt in i den elcktriskt uppFrån en av Handelsiidningens mcdarbefare. lysta hotellkorridoren, och det drojde nog n&gra sekunder innan man hunnit komnjasig t i l l ratta med deft hasN å r den god» ångaren "Jupiter" en stråekt som nu, lider av gamma svag tiga metamorfosen. I Finse hotell kånde man sig snart dag i forrå veckan lopte ut ur vår het for fyllandet av sin uppgift son hemmastadd, mottagen som man blev hamn efter att ha genomgått "leve- befåstningarna utanfor vår stad, nåm icke blott med den storsta vånlighet ransturens" akårseld och sade adjd på ligen att ligga for nåra den plata den av det norska vårdfolket utan ock ailvar t i l l sin fodelseplats — Lindhol- år åmnad att forsvara. med stormande munterhet av en hel mens varv —, for att avgå t i l l sin bliA l l t nårmare man kom t i l l Bergen, flock goteborgare, damer och herrar, vande hemort — Bergen, medfoljde ett desto t å t a r e lågo de sommarboståder, mindre sållskap goteborgare densamma stadens fnluftsålskande innebyggare leder gå t v å r s i genom de avbråndn med t v å unga goteborgsfruar, som som f. n. bilcktde majoritet bland i akt ocb mening icke blott att se den uppfort å t sig på fjållsidorna, som områdena. funnit skiljsmåssan från sina man for- gåsterna. Alla voro iforda mer eller mindre Ltora områden voro emellertid avlang och dårfor pr jårnvåg rest dem forodelscna atyggelse «om nyligen begrånsade fjorden. Karakteristiskt egendomliga, men all praktiska och overgått Norges fornåmsta handelsstad for dessa villor var i allmånhet deL s t å n g d a for all trafik och forbudets t i l l motes redan i Bergen. och det Sex timmars jårnvågsresa forde oss klådsamma friluftsdråkter p å Vestlandet, utan också for att skå fria utsikten mot fjorden, over vilken gallande kraft uppeholls av militåra Ingenjorstrupper voro sys- hastigt från kustlandskapets dimmor drojde icke lange innan nykomlingar da de storartade naturscenerier hog forbindelsen med yttervårlden går, vakter. na också ekiperat sig efter omstånfjållen maste erbjuda under en snovin under det att inåt land blicken hastigt selsatta med att underminera och och våta in i fjållregionernas hoga digheterna for att deltåga i en utter sådan som den innevarande, då stotte mot den hårda klippvåggen, spranga stenbygnadernas ruiner, och luft och snovita vidder. Bergensbanan år en egendomlig ba- marsch, som påyrkades så myeket iricddeiandena från olika platser langs som ty ektes saga stopp mot all fram- man fick då och då se huru en kedja av soldater med s t r å e k t a tåg emellan na. Den å r 492 km. lang; den drog livligare som Finseborna varit så gott banan Bergen—Kristiania hade att komlighet. mannarne foste undan folket for att 15 å r s byggnadstid och den kostade som arresterade av y r v å d e r under fh»omtala snomassor som i måktighet sak Samma intryck fick man, n&r kon- få bort månniskorna från någon plats over CO mil. kronor. Den slingrar re dagar. nat motatyeke under åtskilliga årtion turerna av staden och dess hamn forst Ja, nog kornmo v i ut, det gick nog, d å r språngning skulle foretagas. En hig fram i dc skarpaste kur vor m/dia: den, om man undantager snbåret 1913. upprullades for ogat. Oppen u t å t stund dårefter forråde dova smal lar branta fjållsidor, foljer ena stunden men att komma vidare gick dåligt. Når "Jupiter" stack nåsan utanfor stångd i n å t och våldiga uppstigandc moln av rok stranden av en insjo eller ål v for att Visserligen låg snon packad av vinNabben, mottes den ar friska vindar Bergen år j u Våstlandets stora sta- och sondersmulat murbruk, att dyna strax d å r p å lopa fram utetter det den så att den bar någorlunda, men från sjdn. P å Rivofjord lågo också pelplats och dess rykte som Eådan går n..^en gjort sin verkan. salta vattnet i en havsfjord som skåt t i l l magen sjonk man j u alltid ned f l f a ångare och segelfartyg for ankar tillbaka t i l l den grå medeltiden, då Man må icke tro att den fruktana- milslångt in i landet. Den går fram och att gå fram i motvind gick inte i våntan på b å t t r e våder och det på den var en av Hansans fornåmligaste v å r d a olyekan pressat ned bergenser- genom odlad mark, genom lov- och alis. Alltså helt om och kurs mot Kråkskår utanfor Langedrag iland stodjepunkter. nas t i l l i t t i l l sin stads framtid. Langt barrskogstrakter; den k l å t t r a r slut skridskobanan, som anordnats i en drivna skonertskeppet stod med ak Man såg inga tecken til) ligen uppåt over fjållen in i den eviga stor bastant byggd hall av I S x 54 Minnena från denna t i d voro också dårifrån. tem bogt upp på dot torra och nåsan de som mest faste uppmårksamhetin nod eller brist. O v e r a l l intensivt snons och isens rike. D å r fjållet år meters areal. H i t kornmo vi lyckligt i vattenbrynet och utgjorde ett tyst vid sig når "Jupiter" inlopte i den arbete. Hamnen och kajcrna én myr- omojligt att gå over, skar CJU iutrff«i- och vål efter att ha ramlat eller å k t men våltaligt vittne om foregående da- av fartyg av olika slag ocb storlek till stack av fartyg, b å t a r , p r å m a r , hås- genom berget, och sådana stallen åro utfor en flera meter hog snodriva ned • t i l l jngången t i l l hallen, som holle gai*s våldsarnma stormar. tar, vagnar och arbetere. Kranarne många. trångsel fyllda hamnbassinen. F r å n kupens fonster hinner den re- oppen genom flitigt ikottande Men jor_ "Jupiters" befålhavare gnisslade, vagnshjulen skramlade mot T i l l vånster hojde eig tinnarne av I skridskohallen erbjods en god isgatornas stenlåggning och trångseln sande se huru skogen forsvinner då kapten ffcflPBen var det just ett vålBergenhus med befåstningarna dårom- stundom obeskrivlig, a l l t under det glansen for dess livsvillkor overskri- ban?, som ofta rensopad och^ overkomruct tillfåile att prova sitt nya far kring, stammande dels från hanseti- att varupackorna forslades dit de d i t s ; huru b a r r t r å d e n b l i a l l t glesare apolad med vatten erbjod goda mojtygs egenskaper i ajon under hårda den, då tyskarna uppforde ett hogt skulle. Uppe i staden fortgick gatu- och slutligen e r s å t t e s med bjorken, lirheter for skridskoåkning — en villkor, ocb for passagerarna, en gang fyikantigt torn av gråsten for att dår trafiken som vanligt på de oppnå ga- som sjålv så småningom reduceras måstare i konståkning skulle myeket ombord, fanns det ingen å t e r v å n d o , ifrån kunna behårska staden och korn* t o r n a ; på de avstångda kvarteren ar- från t r å d t i l l buske for att slutligen vål ha kunnat u p p t r å d a d å r — och så de togo genast sitt parti och satte mendera dess borgare efter sin vilja. betades med rojning eller upptim- åven den stannar bakom det uppåt, utefter ena langvaggen var en cursig ned kring frukostbordet i den ryrn dels utgoras av vallar, uppforda under ring av baracker for att skaffa okat alltjåmt u p p å t framrusande tåget. lingbana a v s p å r r a d med rep från den liga forstå klassens matsal, som inden tid då Norge var forenat med antal bostadslågenheter. Fortfarande kan man dock t v å r s over ovriga isbanan. P å Hotell redd med sittplatser for ett 80-tal Danmark. Men platsen har nog ånnu Norge, som fått sin ena gavel av- någon d a l g å n g på den motsatta fjåll- i Finse sanatorium år avsett att kunkring småbord, nu fick noja sig med aldre anor som faste, dårom talar bl. a. brånd, var det endast med svårighet sidan se den nåstan v å g r å t a linjen av na motta,gå ett stort antal gaster ocb ett halft dussin matgåster. den a. k. Haakons-hallcn som på ^OO- man kunde få en plats i matsalen och de morka bjornbuskarne mot den j&r.ayrinerligen hemtrevligt in rett med Utanfor Vinga sattes kursen rakt talet uppfordes for att tjåna Norges vart enda resanderum var upptaget. vita snon — en linje som sager " h i t rymliga sållskapsrum och matsalar mot Skagens fyrskepp. Vinden blåste konung t i l l boning, då han vistadea i biljard m. m. Platsens hojd over från nordvåst, så dpt blev a t t stava Bergen. havet — 1,222 meter, — och dess beMen bakom den ganska nåstan rakt mot sjon, som emellertid smala bebyggda strandremsan hojde Overallt resonnerdes om affårer och i n t i l l skall du gå men icke vidare", lågenhet mitt inne i de vildaste hogdet låg liksom i luften att fortjånster- men så vidtager snon, ingenting annat fjållsregionerna giver j u å t densamma, bar inne på Kattegat icke hade vidare sig den branta morka fjållsidan. na voro goda. P å Borsen — Bergen ån sno. Det enda avbrott i detta vita sin aårskilda k a r a k t å r . verkan på ångaren, som lugnt och sta Den mest p å t a g h g a hansestadsbild har nåmligen en Bors, som besokcs enahanda å r någon kalblåst klippHbgfjållsklimatet år ombytlig^./ digt holl sin fart på c :a 15 knop. av stadens affårsmån — fylldes den spets och, n å r solen skiner, de blåa I allmånhet å r j u luften hog,f Våster på Skagen kom sjon in något gavs av den byggnadsordning som till stora borslokalen vid middagstiden skuggor hojdpartierna kasta framfor T å t t Hg ren ooh klar d å r u p p e , men stund mcra på sidan och fartygets gang blev låmpats omkring hamnen. Något sig over den lagre marken. om rasa håftiga ovåder, som ge mera orolig, for somliga rent av obe gande affårshus med gavlarne utåt, så gott som t i l l Bistå plats. nom sin våldsamhet gora djupt De sista tecknen på tillvaron av orhaglig. Det varade emellertid icke så skiljda från varandra av blott meter- utropande av valutor forekom icke, intryck på den vid fjållforlilsårdeles lange innan det boga norska breda gator, och inrymmande såvål men det syntes vara on vana hoa Ber ganiskt liv forsvinna, men snon okar landena ovande låglandsbon. Aar landet borjade inverka lugnande på kontors- som lager-lokaler kantade den gens affårsmån att h å r motas och i måktighet, och det å r endast de me uppgora om sina transaktioner. vi anlånde t i l l platsen var just en sikaniska krafter månniskosnillet *åt sjon, så lange fården gick langs det- 8. k. Tyske-bryggen. Visserligen voro byggnaderna av trå, men underhållna Den rådande hogkonjunkturcn i allt ter i verksamhet, som icke l å t a sig dan dår overvåldigande ovådersdag Bamma bort emot Listers fyr. och anvånda under århundraden enligt som hor inom sjofartens område har besegras av den a l l t d v e r t å e k a n d e j — når vi påfoljande dag klevo ut geUnder vågen over Kattegat och Skasamma plan, leda de sin hårstamning givetvis ic.-e gått redarostaden Bergen snon. Tåget rusar fram mellan två nom " r å t t h å l c t " på i snon nyuppgerack stannade tanken nog ibland vid i r å t t nedstigande led från den gamla spårlost forbi. Det talades allmånt huggna trappsteg, moLtes våra blickar den fara for drivande minor som onek- Hansetiden och det forefoll, som man om nybildade formogenheter av bety- hoga vallar av sno, som bildats geav snovita, solbelysta fjållsidor och ligen forefanns, men det var forst efter vål kunde antaga, att det myllrande denhet, och man har kanske att soka nom den rastlost arbetande roterande snoplogen, som under sin framfart snoiga vidder s t r å e k a n d e sig ut i det ankomsten till Bergen vi fingo vetskap liv som rådde på den av gods belam- en god del av orsakerna t i l l , att den vraker undan drivor av vilken måkoåndli.i?a. ora den mångd minor som just då dri- råde kajen, i de trånga passagerna stora eldsolyckan tåges med så jåm- tighet scm hål st ocb kastar dess snovit in mot svenska våstkusten och som mellan de ålderdomliga lagerlokalerna forelsevis kallt blod, i de goda for- massor i hoga virvlande kaskader Jamt ett dygn hunno vi stanna dår vi maste ha passerat på storre eller och den t å t a båttrafiken i hamnen tjånster såvål aldre som yngre fir- langt utom banvallens kanter. uppe i fjållkonungens residens, innan mindre nårhet innan vi hunno utanfor mellan de t å t t liggande handelsfarty- mor haft formanen at rakna med. Stationshusen d å r uppe i hogfjållen v i å t e r sutto i jårnvågsvagnen for att Jådcrn, som sy^dyjj^tr^jjglen «v "orpka gen icke, som bild betraktad, *å sårBergena teater har lyckligtvis icke nu rulla utfor, alltjåmt utfor ånda MUstch^kaTTast Har vrakte Atlant- deles skiljde sig från det liv som dår kommit inom o m r å d e t for det hårjan- åro byggda av gråsten — det tarvas ned t i l l Kristianiafjordens vattennivd. vAgorna i n och det blev under natten rådde, når de gamla hanse-skutorna de elementets rasande framfart, men solida murar for att motstå tryeket av de allt jamt fornyade snomassor vin•Utfor gick resan fort. Stationerna (t^t våldsaint ttampande i sjon. 6tund lossade eller intogo sina laster, helst den ligger icke langt utanfor. Tea- tern består och som så småningom ligga på langa avstand i fjålltrakterom satte fartyget så hårt mot motande belysningen i den skumma vinterkvål tern har for sin tillkomst att tacka forvandlas t i l l is, och man undrar na. De enda tecknen på månsklig odvågor att farten alldeles avstannade len ej var ågnart att"Sknrpå~skuggorna. den r å d a n d e kårlek t i l l konstens storligen huru do langa snotunnlarling som forekommer på mellanstracoch hela skrovet darrade konvulsiviskt uppehållande inom stadens råmårken ne av timmer kunna stå kvar når korna å r o de t a l r i k a jagthyddor som P å motsatta sidan av hamnen lågo -octa den ©tferviiiighet, som Bergens snostormen vraker ned utfor fjålls: Under det våldiga vattentryeket. Men d å r och var uppforta av innehavarne borgare visat sig måktiga av, éjk de dorna. «Uting har en ånde, så aven de mil aven en mångd lagerhus, men av nyav j a g t r å t t e n på dessa extra ordinåra genom frivilliga teckningar mojligsom skiljde den oppnå kusten utanfor are utseende, med sina gavlar alldeles N å r v i hunnit Myrdals station c:a ripmarker, som dessutom genomsWgjorde den pråktiga teaterbyggnadens Jådern med sin svara sjosåttning och ute vid kajkanten, men h å r rådde noo meter over havsylan hade det sno- j ras av laxforande vattendrag. uppforande och sedan vidtogo anordlugnvattnet innanfor Karmon, dårifrån icke samma trångsel mellan byggnafWfj KrrnrooTjarmagon.Bxuna tiaignTw-, Naturen å n d r a r småningom utseningar for uppehållande av fast av fården gick inomskårs forbi rederi- ocb derna som på Tyskebryggan, och d å r utartat t i l l våldsam snostorm, och det ende allt långre osterut man hinnerlonad teaterpersonal, vilken dårigefiskeristaden Haugesund fram t i l l Ber- dylik trångsel mojligen hade rått, Man passerar bjork- ocb videregionernom kommit att intaga helt annan borjade allvarligen talas om mojligdår hade elden dragit forsorg om att gen. na. einstaka bar r trau loijat^ av he\* stållning t i l l stadsinnevånarno ån vad heten for tåget att nå fram t i l l Finse, Navigationen i den våstnorska skår- gora platsen oppen. dungar som så småningom overgå till det å r mojligt for ambulerande teater- då det vore fara att det fastnade på Det var nåmligen i n å r h ; t e n av gårdeu underlåttas av det från unders a m m a n h å n g a n d e skogsmark. Men sållskap att uppnå. Under vår vistel vågen. Men "den roterande" gav eig vattensgrund ganska rena farvattnet, hamnen på denna sidan som den for snomassorna folja ttadigt med genora so i Bergen gick skådespelet Ouo Va- i våg forut, och for t å g e t som foljde fårliga eldsvådan tog sin borjan och men forsvaras stundom av tjocka som hela den vackra Hallingdalen och dis— ? over tiljan med sådana skade efter om en stund yppade sig icke nå gon 8vårighet att k l å t t i a ytterligare kommer in dels från sjon, dels bildas spred sig t i l l stora kvarter, som fullå n n u långre ned mot den norska buspelare i huvudrollerna som Johar. ståndigt hårjades. mel ' de boga fjållsidorna ocb ganvudstaden, d i t t å g e t a n l å n d e r sent Fahlstrom som Petronius och Poppea 322 meter i hojden for att nå upp t i l l Det har redan skrivits så myeket tka ifullt rullar ned mot vatteopå kvallen. Sabinas roll uppehållen av fru Magda Finse, som år belaget i b j å r t a t av ytanr Under vår fård upp gcnoin om denna olyeka som drabbat Bergen, Blanc, som bekant Norges kanske hogfjållet på 1,222 meters hojd over havsytan. Under uppehållet i Kristiania befjprdarne rådde vackert våder, stund att skildringar hår icke behova uppmest frejdade skådespelerska. gagnades å t e r tillfållct att njuta UT Men det var i ett "Herrans v å d e r " o|a solsken. Men rått som det var repas. Så myeket må dock sågas, att F u l l t hus och odelat intresse visadc hog scenisk konst. P å Nationalteakunde man lagga marke till huru dim- inga illustrationer eller beskrivningar publikens uppfattning av det utmårk- vi kornmo fram t i l l vår resas mål. trct gavs " D r Bcrnbardi", det oster morna borjade dansa ringdans omkring formå att gi va en verklig bild av den ta samspej som presterades, och som Vid framkomsten t i l l Finse station rarikiska akådespel d å r u t i DonaumoBågon fjålltopp for att dårpå sanka forodelsens styggelse som h å r å r att gotebo.gare kunde vi icke frigora oss sade y r v å d r e t så våldsamt, att det se. Elden hårjade icke blott den n&rkiens svårlosta nationella och relivar forenat med en viss avårighet att sig ned och insvepa stora delar av från cn slang av avundsjuka vid tan giosa aporsmål foras fram i rampen» ken på att Bergen, en stad av på hitta den korta vågbiten från t å g e t farvattnet i sin våta sloja. Men det massa- tråbyggnader som lågo hopade i nårhet^n av uppkomstplatsen utan skarpa belysning. Huvudrollen utforbi stationen in t i l l det tre våningar langt når icke Gbteborgs storlek for gava alltid något landmåj for långlot spreds åven t i l l med stenhus bebyggda mådde uppehålla en acen, sådan man hoga sanatorie-hotel let, aom var så ferdes av Egil Eide och apelet motsen att halla på till dess dimmorna kvarter. Men åven dessa forstprdes svarade på ett glånsande aått de forforgåves under många å r forsokt att oversnoat, att det knappast kunde hastigt cog skingrats, och vågen ge Den orkan som rar-.ade under olycksskiljaa från en våldig snodiiva.. dringa r scm maste stallas på skådeforskaffa Goleborg. nom de stundom myeket trånga passa- natten forde elden vidare från hus t i l l spelarne i ett atyeke sådant som Men man sprang i rad bort emot gerna åter låg fullt klar. hus, från kvarter t i l l kvarter. Efter att ha uppehållit oss i Bergen detta. anodrivan" på vars m i t t man otydE t t styeke utanfor Bergen bevakas I Kristiania ttpplostes det lilla resNu stå d å r massor av nakna murar dygnet over, gjordes avresan med ett ! ligt kunde ekonja ett morkt hål iik eegelleden av en bergsbet astri ing, som, tidigt morgontåg på den bekanta hog nande nedgangen t i l l ett gruvschackt sållskapet som hållit troget ihop unoch jrangliga sko raten sp ipor, vilka inneanl&gd redan på en tid då rayon r--,. fiållsbanan Bergen—Kristiania t i l ' : eller kanske h å l l r e ett j å t t e s t o r t råttder den intressanta turen. b å r a stor fara, ty de å r o mer eller Finse; station d å r meningen vaf aå&. hål. mindre fallfårdiara. d.-.l- +»ofii-stanna over på sanatoriet av aarama " R å t t b å l e t ' ^ var emellertid i n ^ k namn. Sål skapet var nu forstårkt ;

bru riten.

andelsbyen Bergen Det psykologiske øieblik. m»

og lagerplads, lagerplads og kai — det er omkvædet, naar man vil arbeide for, at Bergen skai beholde og yderligere befæste og utrikle sin stilling som handelsby. Ytere kai, mere lagerplads er det imcllge krav idag; det vil gjøre sig •rjældonde med stigende styrke, efter hvert, som byens omsætning vokser. Lar man endog de bcskedne krav bli liggende, vil man ikke alene hemme byens vekst og dens handels trivsel, men man tvinger handelen til at gaa byen forbi og t i l konkurrerende byer. Det psykologiske øieblik er inde. Selv om de.t likefrem skal anstrenge kommunens økonomiske evne, maa der handles r u . Stortænkt og omtænkt. V i har tat ii i ibr en blokJbebyggelse langs det nedbrændte strøk ved Vaagen. T i l fremme av byens handelsliv, til styrkelse av Bergens stilling som handelsby. De store engros-forretninger, som føler hvor skoen trykker, er saa vidt vi vet, enstemmig av don mening, at for byens stilling som handelsby maa vi faa bloksystemet utviklet paa det avbrændte strøk. Store, praktiske pakhus vil hjælpe don sørgelige nød for pakbod-rum. De vil bidrage meget til at byen kan hævde sin stilling i konkurransen og skape gunstige vilkaar for sbor-handolens videre vekst og trivsel.

I. Forhaabentlig k a n man vel gaa ud fra, art

sen deai rette M a n d t i l at f o r e l æ g -

Forudsætnangen «kun

ge em Reguleringsplan.

Overlad

det. nedste er godt nok», kommer

mu t i l ham at fremlægige Plan for

at ske fylde&t ved Reguleringen

nævnte

aif de b r æ n d t e Srtrøg, etterat

det

T i l f æ l d e kommae t i l at staa f u l d -

er •bestemt, at der skal b l i skandi-

s t æ n d i g f r i , aldeles u a f h æ n g i g a t

navisk K ø n k u r r a n c e .

Sta dskondoi ktø rko ntoret.

Det

gjæl-

der om, at den Sommel, som des-

Strøg.

M e n lad ham i

D e r maa j o

tåges

æstetiske

v æ r r e ofte g j ø r sig g j æ M e u d e ved

Hensyn, og det staar for m i g , som

offentlige Anliggenders

Stad skondu ktø ren ikke netop

Behand-

l i n g , banly&es.

rette M a n d en t i l B e d ø m m e l s e af

F o r de B r a n d l i d t e ,

mindst f o r selve Byen.

ikke

gjælder

dette S p ø r s m a a l .

Jeg har

hørt,

iStadskouduktøren

ofte

har

f u l d t ud det gamle O r d : «Tid er

g j o r t Bemerkninger ved fremlag-

Penge».

te Tegninger t i l

Om det dog ei heidrig at

private

Huse

ta med S t r ø g e t sondenfor T o r v a l -

«af æstetiske

menning synes tvilsom/t.

nieppe Bemerkningerne har v æ r e t

Og for

Grunde»

vor Forretningsstand maa det v æ -

saa heldige, og det

re af stor B e t y d n i n g , at Bebyg-

S t a d s k o n d u k t ø r e n har

gelsen af

—

tror

Minde, som sat

sig i

K v a r t a l e r i k k e ud-

sky dies for l æ n g e — at Bebyggel-

hold svis

sen kunde paabegyndes i L ø b e t af

som ligger paa

Sommeren.

mindre

B y g n i n g , men et

af de mest

f r e m t r æ d e n d e Punikter i vor By

Selvsagt ber ogsaa dette S t r ø g

og hvor netop det æ s t e t i s k e H e n -

gaa i n d under den store Regule-

syn skulde

ringsplan, dersom T r a f i k f o r h o l d e ,

glir ikke j»ust noget smigrende Be-

spille

Hovedrollen,

Stigningsforthølde o. 1. tilsiger det

vis paa hans æ s t e t i s k e Smag. jleg—

— store

henviser t i l den

dog ikke

F o r a n d r i n g e r kan bli

her.

der

og ..idvides

Smaastrandgaden o g

Starvhusga-

å e n t i l 20 Meters Bredde synes T r a f i k f o r h o l d e n e at

ske i y Idest,

og ved S l ø i f n i n g af V a l k e n d o r f f s gaden opnaar man j o at faa s t ø r re K v a r t a l e r , som nok v i l ha sin store F o r d e l . Vd har j o hos os i H ø v e d s t r ø g , hvor k u n Murbebyggelse maa f i n de Sted, ailtfor

smaa K v a r t a l e r .

Og Vedligehold art u u ø d i g e

Ga-

de r er sandelig en kogtbar A f f æ re for en

Kommune.

Valken-

dorffsgaden v i l nok a l d r i g b l i no' gein stor Trafikgjenniemgang, oan den bibeholdes liggende n æ r ap t i l o g i m e l l e m de bredere H o v e d gader.

Og for Grundeierne i dis-

se K v a r t a l e r v i l det j o i flere Retn i n g e r v æ r e en Fordel, snarest- kan

faa

bebygge

Grunde i g j e n efter den

sine

nødven-

digste Regulering- og i k k e mindst ved at Bebyggelsen kan ske noget t i d l i g e r e end

Bebyggelse

af de

andre S t r ø g k a n finde Sted.

•b-ai-e hen til,, bvad der nu bebudes pjm Priser paa Miursten og de andre

Bygniugsmaterial T.

Kom-

dre

Bygningsmaterialer.

Kom-

Inlerosser

ogsaa ta Hensyn t i l |

Borgernes, og skulde det saa i k k e med dett* for Ø i e v æ r e f o r n u f t i g at

Reguleringsplan

sondenfor

foj»-^trogew

Torvalmenning

slaaes snarest

fast»

og u a f h æ r . g i g

Konkurraneen. E f t e r Byens A n u t e k t e r s Men i n g har ma j o i H r . Schuman O l -

Bygning,

En kaigate og endnu mere en virkelig kai vil koste urimelig meget for at vinde forholdsvis meget li tet. Dens fundamentering og opbygging, ekspropriationon av den vigtige og kostbare sjøret, vil kræve svære summer, som paa dette sted ikke vil skaffe handelen større hjælp men haardt tynge budgettet, og derved vil utviklingen paa andre steder i vor havn stoppe op. T i l stor skade for byens handel og derigjennem direkte og indirekte f o r byen selv, dVns økonomi og fremgang.

som

kan sees fra store Dele af B y e n : «Skandsens Brandstation». Jeg l æ s t e f o r en T i d aiden H r . Koren-Wibergs A r t i k e l i « M o r g e n a v i s e n » om æ s t e t i s k e Hensyn, som bør gjettTatfmiføres i en B y , og jeg maa g i h a a n X e t i mangt og meget, o i m e n d s k j ø n t f a n d t TTdtalelserne

noget

meg^f

bygget

paa. teoretiske Grunde. Alen hvor •har han sine Ø i n e han n æ v n e r TOuTMfftn

henne^naar

P l a n k e g j æ r d e t bag

diustrimuseet. og ikke

hen t i l dien

gamle

tionstomt, hver netop Byens æ s t e Hvorle-

des har T o m t e n ikke l'gget hen i A a r og Dag, Jerngntteret faldefærdig,

delvis

Plankegjærdet

op-

f e r t af Kassebord o. 1. M a t e r i a l e r x

osv., og det

netop i et arf vore

mest b e f æ r d e d e

Strøg

Hvilket-

I n d t r y k maa i k k e Tilreisende faa af vor Skjønhedssans? Jeg skal a n f ø r e

lers T i d . — Det ymted^s paa Scenen paa det gamle K r i s t i a n i a Teater stnaks før en Foresiillings Begyndelse om, at han var uvel og Forestillingen blev l i g e j v e r f n r det f r e m m ø d t e paa

Grund

P u b l i k u m aflys-

Upasseligned.

Vedkommendes Imidlertid

da han f i k høre

om Forestillin-

gens AfTysruing og Grunden. blev A t der vovedes no-

get saadant mod ham, «s^m før Eder alle».

Saa f i k han Oie paa

g j æ l d e r en henliggende

holdsvis

et af H o v e d s t r ø g e n e . I Stortingsgaden omtrent ret overfor Nationalteatrets Soenehus

ligger

ubebygget

Bedstefars-

tomten kaldet. T o m t e n ligger adr skiTlig under

liden

Mand — og det

g i k saa u d over ham, og Striden endte med, at han sl og D i r--ktø ren •paa Hodet, sigende:

«Aa,

hjem ag l æ g d i g , du

din

gaa smaa,

æstetiske Tærtit». Jeg t r o r at disse Ord i alle

Gadens Niveaiu og

Norbeck f i k for uogle A a r siden

Fald indtil

Lov t i l at

anvendes paa Byens Stadskonduk-

opføre en Corkuabyg-

n i n g af T r æ , malet og vel-telt og rundt T o m t e n et almindehg, men velstelt P l a n k e g j æ r d e .

dog

blev hans A n s ø g m i n g efter nogle Aars F o i i ø b om Tilladelse t i l at lade Girkuset endnu bibeholdes et A a r eller to afslaaet — Sagen var fore i Formandskabet

—

Afsla-

get bagrundedes ene og alene af de æ s t e t i s k e Grunde, maatte Strø2.

Hensyn

som man t i l i detie

han straks efter selv tilstede, og

den artistiske D i r e k t ø r — en for-

Grund i

kom

t a r ganske andeiiedes H e n s y n t i l den æ s t e t i s k e Smag, hvor det

—

orde I heter faa lov t i l at b l i raadende rw

dragelse fra vor s t ø r s t e Skuespil-

han rasende.

et Eksempel

paa, hvorledes man i K r i s t i a n i a

Tomt

;

sw ;

Jernbanesta-

tiske V o g t e r residerer

Jeg kommaeT at mimies en T i l -

avgjørende. Der kræves energi og handledygtighet. De millioner, som maa t i l for at sætte vor navn i ønskelig stand, er vel anvendte penger, som vil gi renter paa mange maater og løfte byen ut av det uføre, som truet os alle, fordi havneforholdene og sjøbodsforholdene er 1 mislige. Vore handelsstand, vore oversjøiske linjer, vore importører og eksportører, vor kommune er alle paa det sterkeste interesseret i en forholdsvis hurtig og omsynsfuld ordning av de her berørte forhold. | Her spørges ikke bare om koldt overlæg og erfarings forsigtighet. men om tiltak, initiativ, om tro og mod. Her skulde man kunne vente ; samarbeide fra alle sider; det er, ikke smaa egeninteresser, det gjælder, men store fællesinteresser, som berører os alle. Selvsagt er der dem, som det mest direkte vedgaar. Men stort set gjælder det Bergens stilling som handelsby, og det er vor alles vclfærd. Jo større og rikere byens handel or, j o mere indtægter tilflyter der a l l e byens indbyggere og j o bedre blir forholdene for os Havnen er byens hjerte. Det er allesammen — for kommunen og sjøveien, som f øver t i l byens opfor hver enkelt borger. land. Slik har nu en gang naturen indretlet det. De store industrianlæg, som vokser op i fjordene nær Bergen, vil tilfore byen øket forretning og omsætning, hvis vi ruster os og sættes istand t i l fordelagtig at formidle den nye trafik. Men øieblikket maa nyttes og utnyttes. Det nytter ikke at spare paa orene og la krenerno gaa. Det er ikke skillings-synet, som maa faa være det raadende. Alle rimelige økonomiske hensyn maa selvfølgelig iagttages, men bekymringsfuldhet er en daarlig veileder, hvor der k r æ ves forutseenhet, tiltak og mod. Nu k a n Bergen sikre sig en ledende stilling som handelsby. Men da maa ikke smaa mænds evige betænkelig-

vi utførlig for de nye planer for et stort silo- og kaianlæg ved Elsero. Planen har vakt en levende interesse paa alle hold. V i haaber, at den ved indgaaende drøftelse mcllem de nærmest interesserte og byens vedkommende maa vinde en form, som er akceptabel for alle parter, fordi den vil vise sig gunstig for de store interesser, det her gjælder. Overveielser maa t i l . Men de maa ledes ut fra samfundsmæssige hensyn. Bergen m a a faa sin havn og sine havneforhold ganske anderledes paa stel end nu. Dokkeskjærsne, Iægtcviken og Nøstet har Iænge ventet paa at b l i tat i rationelt bruk. Mer er betydelige utviklingsmuligheter. Lar man dem vedblivende ligge unyttet, betyr det tap for byen og dens fremtid. Tar man opgaverne op og løser dem uten for megen sommel, vil det styrke Bergens position som handelsby, som omladingssted, som transithavn og gi byen et kraftig støt fremover. Det vil trygge vor stilling i konkurransen og la nye, store indtægter t i l flyte kommunen og dens borgere.

tør.

Byen

videre passende kan trængte,

ikke

mindst. i denne T i d , dte dygtigste Fagohefer

vedk. Regulering ,Be-

byggelse. Gade- og V e i a n l æ g m. m. — j e g t r o r ikke, at mon kan sige, at man har dem.

Og derfor

kommer det maaske at skorte paa den r i g t i g e F o r s t å a else naar U d talelser om

Reguleringsplanernt

skal undergives

UdtaleLer

fra

6<røe fra

fil

brandlidte

utlandet.

l i l stiftamtmanden i Bergen er gjennom k j ø p m a n d G. C. Rieber indkommet som gave t i l de brandlidte i Bergen kr. 700 fra N . N . i Basel og k r . 200 fra H . C. i Paris. Beløpet v i l b l i disponert av stiftamtmanden paa, samme maasom f o r h o l d t med hensyn t i l kongens og dronningens f Videre er t i l s t i f t a m t n ^ n d e n indkommet HO som bidrag t i l de brandlidte indsamlet i London efter et oprop i pressen fra The Norwegian Club ved dens H o n . Sccretary Rev. dr. W i l l s o n . Beløpet er indsendt t i l stiftamtmanden fra Clubbens H o n . Treasurer .Mr. A l g e r n o n Bathurst og skriver sigsaavel fra medlemmer av klubben som fra andre. . Det heromiiandlede b e l ø p er av stiftamtmanden oversendt Bergens magistrat t i l forføiniiie-.

ckel oiterer en f o r en 5—-6 A a r siden u d t æ n k t H a v n e p l a n , hvorved -Strandsiden skulde bib holdes med Pakhiuse. Gad vide, ora denne P l a n vilde fremholdt, tænkt t u t *

være

saa

dersom

sig

den

sterk;

man

hadd?

Udviking

Transporten t i l l a n d s , som i de senere A a r har fundet Sted --g ikke mindst ved U d v i k l i n g e n af A u t o mobilsystemet.

K a i

c o n t r a

B l o k k e r .

ster S p ø r s m a a l e t . E. Mowinckel ht

Kunde H r . I .

doiigang ha t æ n k t

Fabrikefr,

Semørfabriker, n u fra S j ø e n .

Saa kommer jeg t i l S p ø r s m a a -

Jeg bane fremka-

særlig lægges

re det. j a , saa t r o r j e g i k l e B y e n

ogsaa Udtaleisen

o m Plan

let K a i kontra Bloksystemet.

bnr drage et t u n g t Suk, og er L y k -

I n d ° h a v e r n e a f de b r æ n d t e

Sjø-

ken dem god, saa daler de kanske

li der L j æ m p e r for sine Interes-< :

ned i en B y ,

dersom i k k e

er silvsagt.

fbregaar

M e n naar deres før-

h v o r al T r a n s p o r t

land v æ r t s — hvor Sku.-

langt

Og vilde maaske i k k e

Boder langs Strandsiden

verre

U d t a l else i anden

Retning,

Bloksystemet

sidste store B r a n d

med

na faat efter

hadde t r æ n g t

ste M a n i , H r . I . E . Mowincke"-,

desystemet, som her f r a de I n -

sig f r e m .

vil frakjende dem, som har afvi-

rerre3sertes Side

te S t r ø g v i l a f h j æ l p e noget af den

gende Meiinger Berettigelsen t i l ,

eneste s a l i g g j ø r e n d e

som der anføres, at udtale sig ora

en a f l æ g s H i s t o r i e .

ansees s>m det Sys*.em, er Va

har

K a i langs det a l b r æ n d -

T r a n g f o r Kaiplads, som nu eksisterer, og i k k e mindst f c r

vore

usagk.,

gammelt O r d som siger, at « m a n

Fjordibaade — U d v i k l i n g e n gaar

saa skyder han over Maalet, B y -

skal h ø r e meget, f ø r Ø r e n e falder

jo n æ r s a g t med S t o r m s k r i t t . Fle-

ens Interesser gaar foran enkelre

af e n » , og j e g t r o r . at det kan faa

re U d s t i k k e r b r y g g e r

end v i nu

Privates, og der kan ogsaa tin-

Anvendelse paa noget af.det, som

har er neppe heldig.

De kan j o

des gyldne K o r n i Udtale] ser fra

jeg nedenfor

a l d r i g b l i saa brede, som Liehovet

for Byens Trivsel varmt

mig staar det som ubetinget det

•Spørsmaalet, idet

serte

de er

interes-

(heldigste

Borgere, selv om de ikke

kommer med.

for

Byens

For

Udvikiing.

' t i l s i g e r , ag kan man i k l >

Vaagen bredere, saa maa man ik-

horeT til H r . Mowinckels i dette

at Kaisystemet foret n æ k k r s , der

ke paa no gen

Stykke priviligerede

som man vil ha ' F r e m t i d e n for

den.

Stand..

faar nu af vente Konkurrancens

Øie.

H v a d vi mangler er brede

TJdfald — godt vilde det være, om

K a i e r , saaledes at Varerne t i l al-

der blir forelagt hegge Alternativer — det for Byens Udvikiing

| le Rutedampere,

fordelagtigste Alternativ vil nok vide at slaa sig igjennem. denstund

ge ved vor F æ s t n i n g s k a i , at den

at det tilslut dog blir som

har Afgj(orelsen i sin Haand og Stænder, saa har

ordentlig

Grund a f F æ s t -

trafiken og ikke mindst ved den

Jeg hadde

Udvikiing,

som

Autømobilerne

faar, vil foretrækkes — man faar

førte

henstilledes

videre.

ningen i Kaiens hele Længde. og

tænkt at delta i den for 14 Dage Men da det

indtil

bibeholdes

jeg tviler da ikke paa, at Kjøre-

bare kommer fra det i selve Strø-

Debat.

maa

Ta<g for at faa

esse at høre Meninger, som ikke

3iden i Handelsforeningen

Skudesvstemet

da der maa tåges

det

ogsaa for dem den største Inter-

get interesserte Hold.

e r ' f o r smal, saa

Men den Dag er vel ikke fjern,-

dette be3taar af Mænd a f de forskjelligste

levere*

paa K a i . Det er j o det beklageli-

Og a l -

det samlede Kommunestyre

saavel ti.1 I n d -

land som t i l U d l a n d kan

(

da i Lighed med, hvad man har

f r a Formandens Side til de frem-

i andre B y e r og for at n æ v n e en,

modte Referenter at undlade R e -

K r i s t i a n i a , straks

levere

Varer-

ferat og jeg ikke vilde binde mine j

ne.

Meninger, iandt jeg det riktigst i

derne o g

N u maa man l i g g e med S k u -

at undlade Deltagelse. — H r . I .

Natten med, f ø r man b l i r a f med

E . Mowinckel har gjort Brud paa

V a i e r n e . Selv ved s t ø r r e M e l p a r -

vente i t i m e v i s og ofte

Henstillingen, og det v i l derfor

t i e r v i l det stille sig tvilsomt, om

tillades mig, at jeg supplerer hans

Tilførselen

Gjengivelser

Udtalelser-

værts blir den billigste. — G r u n -

ne fra ham og fra en anden Kolo-

dene paa Strandsiden blir nok for

nialgrossiat, H r . Henrik Magnus,

kostbare til at huse store Lågere

om, at de i Tilfælde af, a-„ deres

arf almindelige

Ønske om Bloksystem

Kolonial og lign.

noget.

gik

dem

til

Damperne

sjø-

Varer som M e l . Man kan vel

imod, maaske saa sig nødt til at

ikke g j ø r e Regning paa, a'; Byen"

henlægge sin Virksomhed til en

nu ved Blokstystem vil ofre ca. 1

anden By, lar jeg rolig ligge. Tihi

Million K r o n e r .

disse kan kun være fremkommet

skaffede

i Stridens Hede — jeg bemerket

Byen en

-nok, at H r . I . E . M . har gjentat

800,000

Saa vidt jeg .ved

Blokkene i Sund tsga eie Ekstraudgift Kroner.

rør

-Grøssa-terne i

dein i en Avisartikel, men det be-

det afbrændte

viser kun, at hans Stridsbølge gik

gen vil nok tilslut finde det for-

heit i forh. hengere T i d — tihi jeg

delaktigst at ha sine L å g e r e paa

anser Herrerne, og ikke mindst

Pakboder.

H r . I . E . M., for at være for gode

viken eller ved Puddefjorden om-

Borgere og for gode Bergensere

kring N ø s t e t og J æ g t e v i k e n , naar

tgl med. rolig

der haves let Adgang fra Landsi-

Overtlæg at iverk

-Sætte Trudselen.

Skulde de / n ø -

'Strøg langs V a a -

Det være sig i Sand-

den. ,Je£ ser, at H r . I . E . Mowin-

gjøre

Maade

indsnevre

J e g skal nu ta for m i g de U d j talelser, som faldt i H a n lelsforeningen, og som j e g mer-er b ø r komme f r e m , naar H r . 1 E. M . har eiteret andre. — H r . H e n r i k Magnus k j æ m p e t storligen for sine S æ r i n t e r e s s e r i som Kolonialgrosserer i det ^ r f ø r j d t e S ^ r ø g ; det var oninirg at eksistere uden at faa bibehold • Pakhus t i l Vaagen, o g Sa.idviken kunde der i k k e t æ n k e s paa — man leverte j o ud f or/volds vi? Smaapartier t i l m i n d r e H a n d l e n de, og det vilde j o da b l i kostbarere at bringe ad derfra f. Ék$. en Ordre paa 30 K i l o Kaf^e og 1 vSæk Rosiner. Ja, saa f alert v i r k e l i g H r . H e n r i k Magnus Udt filel se. H a n s B r o r , H r . Tacob M a g nus, o r k l æ r e d e sig at v.* re saa k j æ t t e r s k , at han hpldt psa K a i systemet, og det var en Ot livelse i Debatten, at o v e r v æ r e d«-m Mile B r o d e r k r i g om dette S p ø " s m a å l . Jeg for m i n Del oplyser bare. at vi har et K o l o n i a l f i r m a i v r egen B y , som skal ha en O m s æ t n i n g , som i k k e skal staa tilbage for det F i r m a , som T i r . Magnus t i l h ø r e r . Og t æ n k , at dette F i r m a l i g g e r inde i Byen og al Transport fDregaar med K j ø r i n g . B e h ø es mere Bevis behov. H r . Lenmkuh! stottede Forslaget om Bloksystemet, og enhver faar jo ha sin berettigede M e n i n g . Men naar U r . M o w i n c k e l i et af sine O p s æ t n æ v n e r H r . L e h m k u h l sftm den sagkyndige f o r , at K y s t s k v ene i k k e kan Iregge til en K a i mell-em f l u r e n og T o r v e t , saa maa j e g I stuelse. — A t Bergenske Damp- I skibssolskab ikke har B r a g for I en K a i ved Bunden af Vaagen er j en Sag for sig selv. A t H r L e h m - I kuhl er en d.ygtig og f o r Byens i Udvikiing varmt. interesseret j M a n d er u t v i l s o m t . Men j e g har I <log a l d r i g vidst. at hau og<aa var sagkyndig som Chef paa et Skibsd.:TsW.

Jeg v i l n ø d i g v æ r e Sp<tamand. Det skulde dog i k k e undre m i g . >m vore E f t e r komme re v i l fordumme det S k r i d t , som blev tat i 1916—17. med A n l æ g a f B l o k k e og Pakhuse t i l S j ø e n is^edetfor K a i . — O g gaar U d v i k l i n g e n af Byen i den R e t n i n g , som j e g som I gammel Bergenser saa inderlig ø n s k e r og haaber, saa er Jet kanske i k k e udelukket, at de^ om 25 '—30 A a r opstaar F o r s l a g cm K a i langs hele Vestsiden a f Vaagen, trods de sva^.re O m k o s t n i n g e r som ved efter m i n M e n i n g K o H s y n t hed i 1902 og 1916 p a a f ø r e s Byen og dens Borgere. L a d de: derfor v æ r e nok med Bloksystemet mell e m "Muren og Holbergsalmenn i n g — det b l i r saamen nok for E t t e r k o m m e r n e at rette raa begaat F e i l g r e b — og lad Kaien fra M u r e n t i l T o r v e t komme at gaa i n d i de Styrendes Bevidsthed som det ene rette.

Sagkyndigkeden vedk. et D a m p skibs T i l l æ g g e n t i l K a i b ø r vel u d l u k k e n d e regnes at l i g g e u n der vore Skibsofficerers Omraade, og v i l n r . Mowinckel f o r h ø r e sig paa rette Steder, saa v i l han nok faa b e k r æ f t e t , at er d t ^ D y b de nok ved K a i e n og er Vaagen l æ n g e r ude bred nok t i l a ^ v o n d ^ Skibet. ja saa kan man ve.' ITja-l;• af Taoigbaad komime sig m d } n æ r s a g t et t r a n g t Hiul. U g j e g maa formode, at baade H r . L e h m k u h l og H r . Mowinckel ofte har set Dampere ad Agterenden bli slætbt a f T a u g b a å d f r a eller t i l Kai. I I r . Campbell Andersen støttede ogsaa Forslaget cm Bloksy-' stemet. M e n forsaavidt jeg forstaar H r . Campbell Andersen saa har dette sin G r u n d , v æ s e n t l i g i at dette System er b r a g t i A n v e n delse udenfor M u r e n og han v i l d e r f o r ingen A f v i g é l s e ha med K a i indenfr.r M u r e n .

O g saa v i l j e g t i l s l u t komme med en a l v o r l i g H e n s t i l l e n , D e r blev i 1905 sagt, at nu stod Norge foran en ny A r b - d s d a g . Det g i k dog saa ymse me^ dette gode. og fromme Ø n s k e . Men jeg v i l nu si, at Bergen efter B i anden b ø r staa'foran e n n y Aibeids-

Ogsaa H r . A g n a r Salvesm støttede Forslaget owi Bloksystemet, idet han som tidligere h^dde sit F i r m a s F i s k i m p o r t og E x p o r t f o r r e t n i n g paa T y s k e b r y g g e i i a n f ø r te de Lettelser, som man nu hadde ved at ha f o r l a g t ; F o r r é t t t i n g c h t i l Skudevigcn. M e n her maa det erindres, at T y s k e b r y g g e n naar N o r d l a n d s f o r r e t n i n g e n som den dreves t i d l i g e r e opbørt<\ med s i n ° lange Gaarde op imod Ø v r e g a d e n c\g med sin t u n g v i n d t e og lange T r a n s p o r t v e i blev de uh-ns.. • -miæssigste Pakhus i - n æ r s a g t V e r den. O g med den T r a f i k , <om iør e*r ^aver T y s k e b r y g g e n , s>m nu er bleven en novedfærds-dsaar*-' t i l vore K a i e r , b l i r det j*> offsaa rent ud u m u l i g t at ba en stadig gaaende Trafilv med T r a n - p o r t nf V a r e r n e tvers over Gaden. Naar [ I r , S a l v e - n saa s t - r k t f r e m h o l der F o r d e l e n : ved den sjøvært* T r a i & n o r t saa t r o r nu ieg. at Grunden netop l i g g e r i Mangelen paa K a i e r . -4^

;

Kunde man t i l enhver' l i d gjøre Regning paa, at de i vo Fiskeeksport anvendte Dampet • haddsin taste Kaiplads. speciel' de\paa T y s k l a n d og U d l a n d gaae; de. saa meher j e g . at vore E k s p o r t e r e r l i d t offer l i d t vilde k o i n m - t i l Frk jon deise af, at K j e r e t • anspor ten med B i l dog i k k e b l i r at foragte — T i d er Fenge, og det ikke l i d e t at si straks ar b i a f med V a r e r n e istedenfor at l i g g timevis mecl sine Skuder og vente paa B ø r t . — ?

Tilslut k u n - et Spor^maal . Naar H r . I . E . M o w i n c k e l i eu

A r t i k k e l fremholder, at I I - M æ g l e r . C . A n t h o n i s s e n e r Fanebu, det v i l vel si at hans Udtale Iser derf o r i k k e b ø r ha s l u r t at si, selv om han n u , som H r . M . ved, har sit V i r k e i B y e n og hans I n t e r e ser v i st nok ogsaa gaar i den Retning-, som Byens Udviki.ng t i l sier for enhver god Bergender, hvorledes kan saa H r I . E. Mowinckel finde sig i, at vi nu har en konstitueret B o r s k o m m i s s æ r , som i aarevis har været tanebu og sidder i Fane Kommunestyre. Og saavidt jeg ved er denr.e H e r re Medlem a f Komite, som i en eller anden Retning har Belatning med Brand ul vkken.

\ i skai ha Ivoitniniunovalg til r r W t e n . Og l æ g g e r enhver, saui har varm Interesse f o r , at Byen skal h æ v d « gamle Traditu.ner og sin K u l t u r . R y g g e n t i l , saa bør Valget vise, at B y e n c*og blir « B e r g e n for B e r g e n s e r e » . V i vil ha sund og frisk U d v i k i i n g , og _hilser med G l æ d e alle gode Indn y t t e re, og de skal sel v! øl gelÉi a l t i d faa sin RepræstMitaticn i Byens Styre. M e n det kan vel ikke n æ g t e s . at F o l k som har --in Rod i Bergen.dog bar en ganske anden-. Forstaaels? a f Byens fortsatteB y g n i n g paa sin tradat nsrige B a g g r u n d , end Ind.flytf.tne,6g ikke mindst end dem fra Lanrldistrikterne. Som det ' i senere Aar har gaat er j o I n d f l y t t e r ne paa Vei t i l at faa O vert aget i vor Bys Styre, cg herfor maa der sættes ir. Stopper. Og kan saa <m god og kraft!» V i n d b l æ s e Ligegyldighedr-n borf og alle og enhver faa Øiaene op •for, hvad der tjener Byen og dens Borgere bedst, saa kan det ogsaa ske. Der maa dog arbeide* for at v æ k k e de Ligeglades Interesser, saa de alle forståa r, hvad ae skylder B y e n , so-m de le-, «r i og som de nok o g s a å er glad i V i i h ' det iJkke v æ r e hyggeligt, Oiii vi en i D a g for Eks. i et Kcmrmu^estyrem ø d é f i k hore M-a joriteteiis Mcd>lem'imer i de forskjellige LandsdTilekter udtale sig som «vi Ber gensere». — V i v i l alle H o< en æ d r u e l i g B y — og i det tore og •helotaget kan v i heller ikke si andet, end vi har det — mm fnds k r æ n k n i n g e r a f den personlig-F r i h e d , som faktisk dri-er ' 1 L o v b r u d og som med fakt-ke Erf a r i n g e r for Øie snarere oker end hemmer D r i k k e t r a f i k k e n . ran slaaes ned.' A l l e ,i»anue Alhancer af P a r t i e r er af det i . d e , — H o r har. vi en grei Prog-ani^g Qg med den nye Regulering staa . n d e f o r D ø r e n og med 'fdib:vg b l i k paa den forrige Aar toretflg* ne R e g u l e r i n g af en stor J rafikaare i vor B y som ingen retvder. at K o n g Ø s e a r s g a d e vil h\l hvorved man i k k e g i k t i l $ men kan t i l 1 2 V Meters Bredde a f Gaden. " i - ' hvad maa W 2

ftQ

vente af Kommunestyrer med _

S a m i m e n s æ t n i n g soim det nu har. Og i en udtfikl ingldygtig By vil nye Reguleringer a l t i d skille en stor R o l l e . Og S k r i d t i S k r i d : med U d v i k l i n g e n maa der ogsaa gaa, a t der s ø r g e s godt • r de Fremmede, som b e s ø g e r lloteller maa skaffes levedygtige Vdlkaar. Og deute er v e i heller ikke mindst n ø d v e n d i g at t æ n k e paa nu efter Branden. Disciplinen har a l d r i g staat I hei K u r s hos os. Men.saa elendig slet, som den nu e r , kunde jeg dug a l d r i g t æ n k e m i g , at den kunde b l i . M a n har n æ r s a g t ikke Respekt for noget. Ser man hen t i l hvorledes offentlige A n l æ g som Parker o. 1. i Odlandet behandle-; og betragtes af alle Saimfundslag og a f l i g e f i l de mindste B a r n , saa rorstaar man, hvor langt, langt tLhage v i l l i g g e r . i ForstaaWsen af, hvad god gammel K u l t u r forpligter t i l . Giennem Skolerte kan ogsaa et godt og k r a f t i g sammen sat Kommunestyre v i r k e t i l Forbedring. Jeg erindrer f r a ,mir,e unge Dage. da jeg ret som det var fik del t å g e i gamle mandlige S l æ g t ningers Selskaber for deres K a merater. D e r herskede altid en utvungen glad og f r e i d i g Stemn i n g , soim man kunde ø n d , e eksisterede den D a g idag. O g det hadde nok sin G r u n d i , at der var, om j e g saa skal kalde «let, en V e k s e l v i r k n i n g mellem H j e r n e og H j e r t e . De kunde nok bruge sin H j e r n e disse M æ n d ; men tog de i k k e Hensyn ogsaa t i l H j e r t e laget, saa var det. som om H j e i n.uis Arbeide ikke hadde den r g tipe G l æ d e f o r dem. c E n Skaal var almindeJig. <cOs vel og ingen ilde». Jeg t r o r . at Bergenserne den D a g idag gjerne kan l æ g g e sig Ordene paa H j e r t e t og ogsaa handle derefter i Arbeidet f o r Byens T r i v s e l og kommunale sunde Stel. F i l e r h v ø r l e a e s t r o r m a n Ordene v i l k l i n g e i Bergen-*e£j^»:Ørai,,. d e r s o m ^ a n ..lar J f t ^ f l y t t e r n e f a a Overtaget v>g f o r t s æ t t e det Arbeide, som de saa godt har f o r s t a a é t at paabegynde i de sidste Aar. E r ikke en a l v o r l i g Overveielse og Arbeide derefter saa n ø l vendig? Herman von Tangen.

F æ s t e t ø r m e n

f o r k a s t e t .

Nbtl 33 morf 3 2 St. vedtag&s et Forslag, saM giver Adyang til Fæste af enkelte gjenværende Tomter. Bystyrei behandlede igaa; i-.nslagct t i f Exprcpriationsiov, som vi tidligere har offentliggjort. Det gik scm det v i ! erindres i K u f lied lid paa, at Kommunen gives A d geug t i i at expropriere det b r æ n d te S t r ø g , m o d at Griunclstykkerne efter Reguleringen s æ l g e s til de Eiere,, som maatte ø n s k e dette. 1VI aaimedes af B a - , r mester D . A u d i . B r y n r i d s e rn, scm i k k e ag lede at føreslåa uogen Fcraudrin»; i i. ~>yf.uslaget, tiltroas tor at cl ei ved dette cr givel Fonnandskabei o g denne Taxtkommisiu-ui en 'ganske stor Magt over de brandlidte Borgere. Naa; der staar i IV.euYissenie, at dei er r o r u d s æ t n i n g e n at den samlede Pris fe r -det heie A r e t l ikke maa cVcrstige KVm mimens Udgifter til 1 ly.p«.cpriatloneme ' o g Regulering tillavt Værdicn af Kommunens egne Lieud-nmie i Strøget, saa er det et stivt Stykke at paalæ&ge de brandlidte Forretningsfolk. Hette vil Lunne g j ø r e det ulonsomt i i r -•GrøiKleierne at bygge Husene åjj igjen. Ved den nye Regulering tilgodesees almene interesse; i saa stor I J d s t r æ k n i n g , at ogsaa A l menhcden - altsaa Byen — i ' n r b æ r e Udgifterhe jfreritiedL Særlig naar man gm id f r i Losener: „Ktui det bedsic er g c d i nek", er det urimelig, at de Brandlidte skal betale i r d,tte. lian henstillede, at man ikke skulde fortolke Loven saaledes son: gjorl i lndstillingeu Berge?mester B a n g Log A i stand tin Bryiiifdsens Synspunkt. Fen s , i n huver den mest Nødlidende ved Branden cr Bergens. Kommune, o g der vii af Bykass n i gaa Millioner til Vand* K l o a k a u l æ g , Opaibeidclss af en cvenvitel Kai u\. v. i de brandlidte S t r ø g , og da 2j det ikke mere end rimelig at Gi'.nu!eieren bærer Udgifterne med Reguleringen. Ir.genior S e i p op tog S p ø r g s mealet o m Salg eller F æ s t e . Der t u r d e aabnes Adgoug fik at ihdføre FSstéformen-. Han fremsatte Forslag t i l en Redaktionsforandring, som aaboede Adgang hertil.

O v e r l æ r e r L a b e r g : j e g har stor "Svmpadii for F æ s t e f o r m e n , men får Kan ikke faa ind i mit t l o v c d , at denne Ferm kau passe her. V i luer bare Sagen tilbage fra Departementet S e i p me.uie, ai de fiuaucielle Vanskeliglieder ikke skulde være liogen 1'indrir-g; de blev ikke uclr t d e i ved en fem 'Minutters Tale af OrdfSi«i\ a fl vad Gr indiovstriciiiibeden angik var d e r ' S t r i d mellem de L æ r d e om den og mit Forslag binder ikke Kommunen. 0 \ e; rcissagforer It a g e i s t een var mod Seips Forslag paa Grund af de praktiske Vansksligheder, • ni Gr.Jiorcuer, og Laberg har i:eviit. En anden Sag er det, hvis Kommunen Oliver hrengende med i j e i i L ontei. at man da wl;> ei F.cruefonnen. Kuumanens Sae;t:-rer har ydtal r.t man staar irit Dverfur Åfhæt -!ses!';umen i detle Tilfælde. erkjendte O v e r l æ r e r K :• p p u!dt l i d de Vanskeligheder som Uillcdc sig iveieu for Fæsteforue;i, men man har ikke Oversigt !i\erken over hvad detre v i l k eil^r over Bykassens Stiliiie.,. fan r i k l e derfor st. unne for Seips r. rslag. Borgermester B a n g : Det er mia bestemte Overbevisning, at h\ is S^-ips Forslag vedtages, saa ,'il den liele Luv blive bragt i Fare eiet er nemlig imod alle Retsregler, at man tager Grunden fra e.i AYand ved Lxpropriation ikg uui tvinger bum til ut tuge den it;;eu som F æ s t e g r u n d .

F ø r Bystyret igaar gik ø v e r i i Behandlingen af de paa Kartet opførte Sager udtalte . Q r d ^ a r f f i r e n omtrent folgcnde; Det er nu omtrent 5 Ugei siden den store Ulykke, som lu; ue den største Del af Byens Centrum i Aske, rammede vor By. Jeg tror det v i l v æ r e paa sin PlacU M r f r a at minde om den store Deltagelse som er vist os fra mane l Kanter o g vi t ø r sige fra mange Land ianledning af Ulykken, Den har givet sig Udslag ved Sympafhiudtalelser og ved Hjælp, Kongen viste sin Deltagelse ved at personlig aflægge et B e s ø g her i Byen o g ved sammen med Hendes M a j e s t æ t Dronningen at yde pekuniær Støtte, De fremmede Suver æ n e r har udtalt sin Sympathi og Landets Kommuner med Stavanger o g Kristiania i Spidsen har ydet Stette o g Hjælp, Institutioner bg Enkeltpersoner har i rigt Mom ydet sin H j æ l p o g der er givet Bidrag af Enkeltpersoner, hoie og lave — store o g smaa Gaver, hvoraf alle selvfølgelig er lige kjærkomne. Ogsaa indenbys Institutioner har ydet store Bidrag. Jeg tror, at jeg har Forsamlingen med rnig, naar vi til alle disse udtaler vor dybfedte T:ik. (Forsamlingen reiser sig). 1

;

\ ' e d Y teringen blev Seips • pib.cipale Forslag forkastet med 40 u.oc' 25 Stemmer. I ; ^ulvidi-ert Forslag fra Sein

Bo i p enn ester Olaj Olsen ij irde .pmerksom paa den finauueiie Side ai Forslagets Vediuu s det, sau betyder det, at Komr . u en maa hegge ud d e AAiili•:ILT, som Expropriationssummen K i ;•, o.ei v i l blive fra 10 t i l 40 ~--rxr •Mtfii.:;;et. Forslaget ér i l i naiKiel Henseende ganske uhyrlig. S c f p mente, at hans Forslag intet foregreb. De private Grundeiere stnat frit, de kau vælge F æ ^teionuen eller ikke gjore det.

€

;

O r d f ø l u r t n : Seip bar noie U.iiKie Paragraf 1 i L yven, san vil ban se, at hans forslag ikke •Q x (i f o r e r e ri advarede belader sig forene med. hvad der stemt mud Seips Forslag. Lover ttdta.lt forslaget er fremkom met ^ofter mei /verrctKsagiorer G r a n B ø g h get nuic Fr rhandling'er med Deirembolui, at Seips principale F n • partementet. Bystyret staur selvjslag var umulig. Derimod vikle følgelig i Formen helt frit, men | hau. anbefale,'at der i Afsnittet ;u vedtagcr v; noget, som. ikke Dede g j e n v æ r e n d e .Tomter sættes partementet kau aiicepiere. faar vi , a i h æ n d e s istedetfor sælges. Sagen ti'lbage og vi spilder d:i en fa! en om Værdistigningen er kostbar T i d . V i maa huske paa, svært overdrevet. ; at ved dette Lov forslag ga a es dor Konsul Joachim G r i e g : Vedmlertdk betydelig l æ n g e r e end efUhelse ai Seips Forslag betyder ter Piif-r."."priaTTTTn^ki^u o f siculti-e man i .: endnu lu-nge^T^WL, F< : - i t kelse, og det vil jeg ikke kunne være med paa. man hianctcr ind ei Spørgsrriaal, Sein Selv o m det skulde mm 'ikk-• bar med Reguleringen bevirke nogen Foisinkelse, saa vil$ gjbre, saa s t ø d c r man meget an ur å C U ;n;a!oveu. Det har j e ikke dette atskrække mig; du det er af sior Værdi for Bven at holdt baaVdt nok at k unme san. langt s .rn vi her er kommet. Jeg; dette bliver vedlaget. vil derior paa det bestemteste fraraade vedtagelsen af Forslaget, mer: skulde det allige\e! blive vedtagct, saa Ivan man t'enke paa, hverkoe:- det skulde n: ak i i:se res. Dette vil kieeve en meget stor Suim, sou: oet ikke vii veeie mujo* r c i-*' Tti lij {lOti' f"*** r n i i i i l ivti v

O r d f ø r e r e n : Dette S p ø r g s maal cr slet ikke af iiogen storre Betydning. Det er n æ r m e s t Papu visd.un, eller slet funderet Theori. Byens tinancielle Stilling va.nskelig der er ingen Grund til at tro at det bliver bedre der cr tvertmiod Udsigt til åt det bliver v n r e . Kristiania K o t m n u ' . ' har nylig opta£et,i.a3tfi tii en Kurs af ^2 Pie.eent y g nréd en Rente af D Frovent. Den effektive Rente bliver eiuu dette n æ r m e r e 5'-. Pro-' cent. O g de samme Herrer, som nu b i e r D r F æ s t e f o r m e n var for en T i d siden i n n d at vi skulde optage Lauu tii 5 Proecnt. Hovedhersuyfe;: med Forslaget e r jo, at de roligere Grundeiere skal faa sine Grunde igjen. Luten man I siger , s æ l g e eller „nfhænde- e> i a.bso^tt ligegyddig.

blev v e d t a g e t med 33 m o d 32 Sterr.mer. Ordføreren: De faar tage Ansvaret for det, de som gjør det Vedkommende Passus lyder efter Vedtagelsen af Seips subsidiæ r e Forslag saaledes: „ T o r n t e r hvortil ingen åf dem som ved Branden var Grundeiere i S i r ø g e t bar meldt *sig inden o v e n n æ v n t e Frist kan Formandskabet sæige e i i e r b o r t f æ s t e til andre u d være bundet af den ov? • .nevnte T a x t " , r

Ted-er Aks ei I r g e n s tipHUftfRWfli paa, at denne Bestemmelse maatte praktiseres med Lempe, Han var nemlig ikke i T v i l om, at den! ikke stod i Overensstemmelse i med Orundloven; der staar, at | naar der exprepriéresf, saa skal E i - , eren faa fald Erstatning. Det gaar ikke an at expropriere en Eiendom paa Smc.astrandgaden c g saa glve Eieren en Grund igjen paa Smørsalmending o g kanske tvinge ham til at tage en s t ø r r e Gruncl, saa' at han t\\ og med maa betale et kontant Belob t i l Kommunen. O r d f ø r e r e n mente, at Paragrafen var lovlig o g henviste vii § 17 i den gamle Bygningslov. I r g e n s paapegte, at dette var en anden Sag. Bygningsloven talte kun o m Bygninger i samme Kvartal. A l l e Paragrafer blev derefter

Alle her ved hvilke Foranstaltninger der er truffet fra Kommunens Side ianledning Branden. Det har ikke været noget let Arbeide for Kommunen o g det har været vanskelig aitid at træffe der Rette, men det er gjort bedst mulig og Byens Borgere skylder dem, som har delfaget i Arbeidet Tak herfor. Den Tak rettes til den tekniske. Administrations F u n k t o n æ r e r , de, som gik i Ilden o g de som holdt Orden under Branden og fik en værdifuid Assistaricé f Militæret og Marinefolkene. \ ' i Jt IngeniørvæsenetS F u n k t i o n æ rer, som under sin Chef Stadsinge^ uiøren, har gjort et udmerkct Arbeide med Rydning af Brandtomterne m. v. j e g udtaler t i l den heie Stab af Byens Funktionæ.rer ei: Tak for deres Arbeide. (Forsamlingen reiser sig.) Jeg v i l tilslut udtale det Haab', * denne By vil bevare den Elasli4

r e

enstemmig ved tåget. cttet, hvormed den tidligere har O r d f ø r e r e n bad o m o g fik gjennemgaaet gode o g onde Dage Bemyndigelse t i l at gaa med paa g ^ , g nulndre redakticnelle Æ n d r i n g e r , den Aand, som er n ø d v e n d i g for et sorxi Departementet kunde finde energisk Arbeide t i l Byens Gjent?øav€ndig. 1 -reisning maa v æ r e tilstede hos 0

v i ( l e r e

H a a f a

Byens Borgere og ligeledes at de sfore private Interesser, som «indes her, maa forliges med de store By interesser, I fælies Tro p a ^ Fremtiden o g i fælies Vilje tit at afhjælpe Ulykken skal vi forsøge at komme over det Slag, som By|en har faaet og v i haaber, at den vil reise sig igjen o g forståa at hæv- j de sin Stilling- Det ske!

it*

0-v

Reguleringen av byens centrutn. Fæsteformen

V 3 -

^ - I W

forkastet.

Debatten i b y sty ret fredag. F r e d a g erftermiddag behandledes i bystyret, som t i d l i g e r e meddelt, forslag om t i l l æ g s l o v t i l Bergens bygnnng.^ov i anledning av kommunens ekspropriering av brandstrøkene. V i har tidligere i sin helhet o f f e n t l i g g j o r t forslaget..- t • -; 1 Debatten aapnedes av bakermester B r y n i l d s e n , som uttalte, at han i k k e vilde komme t i l at s t i l l e noget avvikende forslag; mem der "kunde a l l i k e v e l v æ r e meget at si paa den magt, som ifølge forslaget er t i l l a g t k o m m u n e n — et f o r h o l d , som var u h e l d i g overfor de b r a n d l i d t e n æ r i n g s d r i v e n de. E n altfor stor b y rd e v a r forh o l d s m æ s s i g l a g t paa de brandl i d t e f o r r e t n i n g s f o l k derved, at den samlede pris for det hele areal i k k e maa overstige kommunens u t g i f t e r t i l ekopropriationerne og regulerin g , t i l l a g t v æ r d i e n av kommunens egne eiendomme i itnøket, V e d den nye reguler i n g var jo Itøsenet, at bare det bedste er godt nok, men da burde man i k k e l æ g g e f o r store byrder paa de m i n d r e huseiere. Taleren sluttet med' at. henstille, a t loven i k k e blev f o r t o l k e t som i forsla-

JHBHBHBWpB

Borgermester Bang fanidt h e n s t i l l i n g e n umotivert*, f o r den s t ø r s t e b r a n d l i d t e var dog Bergens by salv. G r a n d eierne faar desuten saa m^get s t ø r r e fordele, at de i k k e maatte beklage sig, naar de bar sin andel av byrden ved reguleringen» I n g e n i ø r S e i p feadd* ventet art f æ s t e f ormen v a r b l i t f o r e s l å t t I under behandlingen av denne «uk.! da det v i l d e v æ r e skadelig om. kommunen skulde g i disse cent råle tomter fra sig i g j e n n u da de var kommet i kommunens besiddelse. D e t foreliggende lovforslag burde s t i l l e kommunen f r i t i dette s p ø r s m a a l . Taleren fremsatte saadant forslag. O r d f ø r e r e n vilde fraraade vedtagelsen av et slikt forslag, dels av hensyn t i l sakens reelle side og dele av formelle hensyn, j i t - . r ' j ^ i ^ . ^ L ^ t o r t arbeid bak forklaget, som v a r ~ £ o m ^ m * r - ^ der stadige underhandlinger m e c r - departementet. T a l e r e n var ban-j <r for nye forslag, som v æ s e n t l i g vilde fere t i l en frem- og tilbakesendelse av lovforslaget og deryed foraarsake en kostbar forsinkelse. H v i s man f o r ø v r i g vilde gaa endnu videre i forslaget -— som allerede var eaa-t sterkt utover den g j æ l d e n d e ekspropriationalov — var der fare for, at man s t ø t t e an imot grundloven. Forøvriig var den egentlige hensigt med lovfor- j slaget frie h æ n d e r for kommunen i reguleringseiemed, og intet andet. A t ind føre i loven andre forhold, som har med byens økonomiske tarv vilde v æ r e h t e t reg-l ningssvarende; desuten hadde. byen ikke raad t i l de u t g i f t e r en æ n d r i n g vil do m e d f ø r e . S e i p p r æ c i s e r t e , at hans for5lag i k k e bandt kommunen. Hensigten var at sikre kommunen a d g a n g t i l f æ s t e f o r m e n , som. man saa senere kunde faa fyldeetg j ø r e n d e utredet. L a b e r g var p r i n c i p i e l t enig i fæstef ormen, men han forstod ikke, at der kunde b l i tale om oet ber. ~—-— 0 v err etssakf ø r e r Hagel3 t e e n var i m o t Seips forslag av praktiske grunde, skjønt kommunen nok kunde anvende fæsteformen for enkelte usalgbare tomters vedkommende. Taleren oplyste, at der ved ordet «sælge» i lovens tekst k a n forstaae» aHe 1

O v e r l æ r e r H o p p mente man burde vedta Seips forslag, da det i v i r k e l i g h e t e n bare g i k ut paa, at s t i l l e k o m m u n e n f r i t , s k j ø n t han forstod de h e r t i l k n y t t e d e betænkeligheter. Borgermester B a n g mente, at den hele l o v vilde stilles i fare ved vedtagelsen av Seips forslag, idet det er i m o t alle retsprinciper at ekspropriere en mands g r u n d for saa eiden at g i ham den tilbake i fæste. Borgermester 0 1sen vilde f r e m h æ v e den finansielle side av forslaget og uttalte, at k o m m u nen isaafald sand s y n l i g vis maatte betale fra 10 o p t i l 40—50 m i l lioner. S e i p mente at det stod de p r i vate g r i m d p j r a s L ^ i . t ^ f t de. vilde b r u k e fæstef ormen eller ei. O r d f ø r e r e n uttalte, at hr. Seip da burde .studere lovens par a g r a f 1. I f ø l g e denne l a r Seips forslag sig i k k e realisere. Overretssakfører Gran B e g h maatte ta avstand f r a Seips forslag, men vilde s t ø t t e , at der i loven blev eat «avlhænde» isted.etfor at «sælge». Joachim G r i e g vilde stemme ii. , da han i k k e v i l d e risikere at tape en hel del v æ r d i f u l d t i d : forretningsstanden haddo ret 1*1 at f o r d r e en l i v l i g f o r t g a n g . S e i p v i l d e i k k e la sic a v e k r æ k ke av en forsinkelse, da dette var av v æ r d i for byen. O r d f ø r e r e n v i l d e bestemt ta i v st and fra forslaget, som han fandt n æ r m e s t v a r papirvisdom, samtidig som byens finansielle - t i l l i n g snarere v i l d e b l i v æ r r c end bedre i den n æ r m e s t e f r e m t i d . K r i s t i a n i a k o m m u n e har n y l i g op-

Havneforholdene i vor By. Hr. Der

er en S a g , som

skrevet

om,

i denne

Tanker

ret

som

Som

En- .æret Kollega skrev forleden, at det psykologiske Ø i e b l i k nu er inde for Bergen t i l at g j ø r e nye Fremstod paa Handelens O m raade. M e n der maa Offerviljq til, Initiativ, T r o o g Alod.

Tid som

det

gammel

Dåsens

Aviser.

Ber

genser,

der h o l d e r at s i n B y , v i l j e g

g j e r n e f a a lov til at f r e m k o m m e m e d mine

Tanker

nemlig maa

ora

Samme.

Havnefoiholdene

skal

Seielfige

Redaktorl

b e s k j r e t t i g e r rna g e s blir

Ufrat

forholde

Det

sig

hvorledes

med

R e t n i n g af U d v i d e l s e .

disse

At Bloksyste-

Bladet har ganske sikkert RetD e t beleilige .Øieblik skulde nu synes ai;^*?e.;i-»$k;^j. ,;•• Men

rrtan-nraa heller i k k t g l é m a. Slatsuiyud. hw<Ac*MC hur benyttet dette beleilige Øieblik t i l at forpurre den U d v i k i i n g , s o m eHe;. vilde v æ r e mulig, ved at aabne et Skattete!ttog, netop m o d de N æ r i n g e r , som for Bergen er de vigtrgste og hvis T r i v s e l i første Raekke betinger 3yens Fremfekridt.'; fe

met p a a i ' r a n d t o m t e r n e bor b i b e h o l d e s kan

der

vel

ikke

Mennesker v æ r e

blandt

delte

l a l f a l d i k k e blandt

fornuftige

Meninger

F ilk

der

inde

[iaa A r b e i d s t o r h o l d e o g

else

at,

udnytte og

hvad

det v i l

lidt

Forstaa-

sige

Havueomraadet

om.

faa

mest

mulig

l a a T i l k o m s t tor s a a m a u g e

lrans-

portfartoier

som

mulig.

Dette

kau

blot opua.-ies v e d Bloksy.stemet og i k k e ved

retlinjet

Torvet.

Det

k).et,

plads

derved

kan

kunne Form

gamle til

trum,

Promeuade-

Kaigade,

men

Havueominatet

benåder

Dag har h æ v J e t

bli maa

i dea

Plads

Haudebeen-

a h h v a d der kau

at s t a g n e r e

maa

storste

at v i m a a suge m e s t m u l i g i

l< oi n o l o e n e -"Vi

Hande.en.

Yerlaudeta

at l o i h i u d i e til

for

a n e r k j e n d t e H a u s a s t a d s o m op

denue

som

til

smukt

vil o g s a a

paa,

Mureu

syueti

faa af

u m u l i g g j o r t fur hu

K a i fra

s> ge

k>tedetfor Det at

forbedre

bidiage forbedre

H a n d e , sby og

iugen

t a t laan t i l en k u r e av 92 pot. og Proinetiadeby. med en rente av 5 pct. D e n efDei skiives saameget om at f e k t i v e rente b l i r efter dette n æ r mere bVi pct. — og f o r en t i d s k u l l e h e u v i s e F o r r e t u i n g e m e tii P u d siden var de samme, som a<u taler difjoidens O m r a de, m e n vedkomfor f æ s t e f ormen imiot optageLse av m e n d e h a r nok ik,;e l e g n e t m e d d e n et laan t i l 6 pct. D e t var komstore F a r e der l i g g e r i at a r b e i d e munens u t t r y k k e l i g e haap, at alle paa t uddefjorden, n a a r dei b l æ r e r on tomter blev g i t grundeierne t i l bake i bedre stand, saavidt m u l i g , j med uordve^tlige og m r d . i g e V i n d e H v i s k o m m u n e n blev sittende J H e l e K j o i d e n s t a a r r a i et eneste igjen, med for mange tomter, vilde j R a a k og alt h v a d s o m tindes a f S i n i a dette bety et ø k o n o m i s k minus. J a n o i e r gjur g j e u n o m g a a e u d a H a v r i . Ved voteringen forkastedes At boitod.-le P e u g e p a a store kostSeips pnincipale forslag, som t i d bare K a i a o i æ g v e d P u d d - d j o i d e u tore ligere med «leit, med 40 mot 25 stemmer. . E t s u b s i d i æ r t forslag k o m m e r m i g a t v æ r e u u y u i g , a l den om at der i loven istedeafor «sæl- o i u . . d m a u u a r g a n s k e a n d r e , nedre ge» stod « s æ l g e eller b o r t f æ s t é » S l e d e r , at xy h e n . V i hat a f N a u lolev vedtat med 33 mot 32 stemi e u d e u h e l l i g s t e H a v n , som U L U V 1 mer. kan ønsk i ; , nemlig- Stote L u n g e Ved § 4 gjorde skibsreder I r-1 ttaarubva..'d, h v o r e n stor Fiaude. v i g e n s den. indvending, at k o m lags v'tir, munens tomteanvisninger kunde . k u n n e Huge b e s k y t t e i f c i a virke uheldig f o r eieren. E n og s o m i.ndre B y e r k a u m i s u . d e Oo mand^~-*©m^Jia dde en eiendom i Det k o s t e r O ^ m u d d r m . . o_ en ny Smaastrandgaten, var i k k a - l j e n j ^ i i r ^ m u r o , s o m v e . i k k e k a n v æ ; e med at faa en igjen — og kanske uovei k o m m e l i g at beknste Det ei s t ø r r e — ute ved M u r e n . L i k e lede* mento han, at det kunde n l d e l e s ufattelig at i.ette h e r l i g e Havneb a s i n op til D a t o h a r ligget u p a a a a t e i . være grundlovsstridig. O r d f ø r e r e n mente, det var i U d l a det vilde m a n h a v e betalt f u l d t l o v l i g og henviste t i l byg- M n n o n e i . o r at k u d u e o, n a a nogei ningslovens § 17. hgne.ide. D e r s o m De Hr. Redaktør Samtlige paragrafer bifaldtes og e n liver dei har I n t e r e s s e for b e r g e n ved den endelige v o t e r i n g . O r d f ø r e r e n fremsatte for- og d e u s F i e m t i d v i i d e a r b e i d e for a i Luugegaardsvandet udiybet og slag om, at der f o r å t opnaa en taa tidsbesparelse gives o r d f ø r e r e n a.j vendt s o m Havn, vilde vistnot bemyndigelse t i l at ta bestemmelser om mindre redaktionelle æng e . nu og i Freintidtii blive yder^t dringer under forhandlinger ne t a k u e u n i g . med deT*artementet. Enstemmig ^ , , ; , vedtat. Ærbødigst 1

Dette kan kun have den Virkningt, at Initiativet lidt efter lidt k n æ k k e s , at M o d l ø s h e d og Lede breder sig, o g hvordan skal man da vente o g k r æ v e nye Fremstod , nye okononiisl:e Erobringer? 1

'D*t er forresten ikke bare Bervgen 3orn i disse T i d e r har ;en Hefe- Landet staar foran ny. o g " r i g Udvikiing. -

Dv ydre Betingelser synes iallefald at v æ r e tilstede. Desto beklageligere er det, at der er in-

' dre. Kræfter. som J IJkvnc Som bekjendt er det i v æ - k l i e r af P a r t i h c ^ n , Irindrw ., sentlig Grad Exporthandelen o g idet fra at udnytte'.'Giianeeftife^V Skibs'arten, som i de senere A a r Dei k o m m e r ganske vist en har bragt Bergen den nødvendige* . B e g r æ d e l s e r n e s T i d , men da er Hydende Kapital, uden h v i ken i n - det muligens forsent at reise, Imid gen s t ø r r e Fremskridt er muMg., i iiurivést, »og kanske har dette v æ r e t s æ r l i g Tiffgeldet det sid, te Aar. Netop ved at anvende d:sse optjente M i d l e r i selve Byen t i l M o d e r n b e . i n g af Havnen, Ganerne, Husene, Jernbaneforbindelsen med Havnen osv, o g udenfor Byen i Distrikterne ved at arbeide for bedre K o m m u n i k a t o n e r , a n l æ ^ e nye. Fabriker osv. kunde Be:gen ha"ve Ha ab o m . at .?aa en s t ø n e

mm inu'iiiauonatg-^.4ii si? ^ive H a n d e l s f o r ø n

ter i'or. ø-koiioini^k Netop

som

Vuk-amhed.

dette Arbeide

begvndt, k o m m e r Branden o g sinker selvfølgelig i nogen G r a d Planernes anden

Udførelse, Side

moderne der

men

v i l ogsaa

Bydel paa

lette

Arbeidet

Hvad

der

udelukkende

paa en

politik,

mange Maai

Fremtiden.

ikke

letter,

tynger paa

men

Velstan-

Regjeringen

Skattenu

har

fundet for g o d t at slaa i n d

paa.

som

den

den o g Initiativet, er den

m a n

V i skal ikke atter t r æ t t e nogen med at opregne alle disse mærkelige Skatter, men kun m"nde om, at de ved Siden af alle de gamle Skatter sandsynligyis v i l tappe Byen for 20—30 M i l l i o n e r pr. Aar og at en R æ k k e Bedrifter maa betale ca. 50 p C t af sine Indtægter i Skat.

Aarrækker

ret

af de

har

Bergen

haardest

væ-

beskatte-

de Kommuner, hvad der igjen har havt

sin Aarsag

i den

kommu-

nale Skattepolitik. Nu Lov

havde

endelig

den

nye

om Skatteprocenters B e g r æ m -

nfng h ' d ! ø : t nogen Bedring i disse

F o r h o l d , o g man

haabede

faa et haardt tiltrsengt en k j æ r k o m m e n samle nye Men gjøre

Pnsterum!,

A n l e d n i n g t i l at

Kræfter.

dette passede ikke

Peg e ingens P o i ik. noget,

udskrive

med

D . n mact e

o g h v o r f o r d a ikke

Skatte»

Særafgi.ter?

•MHHRMi

Indbydelsen til Reguleringskonkurrance. Spredte Bemerkninger. Indbydelsen t i l Reguleringskon- taber de Penge ; og derfor spiller kurraneen af det brændte Strøg er det en betydelig Rolle for dem, at sikkert læst med den allerstørste denne Tid blir kortest mulig. Opmerksomhed af alle ByenR interDerfor cr Indbydelsen slig som esserede Borgere. den er blit formet, sikkert en dyb Konkurrancen skal som tidligere Skuffelse for de fleste af de Brandnævnt omfatte hele Brandstrøget, lidte. Man kan ikke frigjøre sig fra ogsaa det sondenfor Torvet. det Indtryk, at det eneste KonkurUnder disse Omstændigheder er rancen v i l bety er en Udsættelse af der sikkert mange som hadde ventet Gjenopbygningeu, som paa mange i Indbydelsen at finde nærmere Mo- Maader kan komme t i l at fremkalde tiver for at ogsaa denne Del af en Stagnation i Forretningslivet, som Brandtomterne er tat med. Men det kan bli Bkjæbnesvanger. Og jo læner ikke let, ialfald for Lægfolk, at ger det varer før man kommer ignng rinde noget i det udstedte Program med Bebyggelsen, jo mindre modsom gjør det nødvendig. Og medens standsdygtig blir alle de Firmaer, Programmet ofrer en særlig Afdeling som ikke netop har de store Kapit i l Beskyttelse af Telefoncentralen taler i Ryggen. Rorn syneB at være det eneste faste Der er endnu en Ting, som man Punkt indenfor Brandstrøgets Græn- maa erindre i denne Forbindelse. ser som nødig maa røres, saa tåges Nu er det gode Tider. Der tjenes der intet Hensyn tal den store For- Penge og der er Penge at faa fat i . del det kan være, at faa ialfald en Men hvem garanterer hvorlænge | Del af Brandstrøget hurtigst mulig Pengemarkedet herhjemme v i l holde færdig t i l Bebyggelse. sig saapas rummelig som nu. Hvem De Argumenter som har været ved hvorledes „Tiderne" vil arte sig fremfort for en saadan Opfattelse, om nogen Aar. Med andre Ord: har altsaa Myndighederne ikke fuuSommel kan her bli overmaade det at burde ta Hensyn t i l , uagtet skjæbnesvangert. man jo meget vel kjender til hvilken Netop paa Grund af de gode Tiuhyre Betydning det kunde ha bl. a. der har mange holdt Modet oppe for Athjælp af den permanente Bolig- og ment at Ulykkens Omfang kan nød, om disse Kvartaler straks kunde begrænses. frigives t i l Bebyggelse. Men Forudsætningeu maatte da I det beletat faar man det Ind- være, at man nyttet de gode Tider, tryk naar man gjennemlæser Pro- medens vi har dem. — Men eftergrammet, at det har været mindre hvert som man har seet, hvorledes om at gjøre at faa en praktisk brug- Autoriteterne har grebet denne Sag bar Plan, som kan iverksættes med an, saa taber man mere og mere kort Varsel, end at faa en Samling Troen paa at Ulykken kan afværges. vidtrækkende Projekter, Rom tar Tvertimod faar man en bestemt Føsigte paa mange andre Ting end lelse af, at alle de offentlige Papirnetop Brandstrøgets Gjenopbyggelse. møller plus endel for Anledningen ekstra konstruerte v i l komme til at Naturligvis er der Momenter som male og male t i l der, naar de endetaler for Ønskeligheden af at faa en Ønskeplan for Regulering af alle lig engang blir færdig, ikke er mere at male paa, fordi alle Chauser da Byens Hovedtrafikaarer; men med Nødvendigheden af at der handles er pulveriseret. Det er dette som gjør det hele hurtig for Øie hadde vistnok de flesaa trøstesløst, og det er bl. a. ogste ventet at Indbydelsen skulde hat saa dette som gjør at Tilliden t i l særskilte Bestemmelser netop om De Ønskeligheden af at lette Bebyg- Idékonkurrancen er minimal. Ideer, man muligens kan faa gjengelsen. Men om det staar der ingenting nem Konkurrancen, blir saa altfor dyrekjøbte. Man taber i Tid, hvad i Indbydelsen. Tvertimod gir man Konkurrancen en saa vid Ramme man muligens kan vinde i praktiske Forholdsregler. — Og man ved at som mulig og indretter sig «om om man taber, men man ved ikke, hvad Tid var en ligegyldig Faktor. Det man kan vinde. er bra at man v i l se stort paa TinOg specielt ved man ikke, om gen • men oprigtig talt er det neppe der overhodet kan vindes noget ved hensigtsmæssig om man mi ser saa at ta med den Del af Brandstrøget stort paa det, at det blir umulig tor det private Initiativ at løfte Gjeu- som allerede i Forveien hadde en opbygningen naar Tiden kommer. tilfredsstillende moderne Regulering. Der er nemlig en Ting som Myndig- Men at der tabes kostbar Tid derved, det er sikkert. hederne synes at glemme eller at Der kunde ogeaa siges ikke saa sætte ud af Betragtning i denne Forlidet om Bedømmelseskomiteens Sambindelse, og det er at Branden for mensætning, hvor man har fundet de aller fleste Forretningsfolk i Strøget betyr store materielle Tab. Og Rum for hele 8 Bergensere, men bare 1 fra selve Brandstrøget. disse Tab kan vel formiudskes ved Men det faar nu være for det, det de provisoriske Foranstaltninger med er. Man tør vel gaa ud fra at KoBarakker ete. som er iverksat; men miteen ialfald v i l gjøre sit t i l at de kan ikke helt bortskaffea. For hver Dag de Brandlidte maa nøie Reguleringen ikke forhales mere end sig med provisoriske Forholdsregler heist nødvendig. :

Oberst Sverre Bergh. Den meget interessante Jamstilling fra den kommunale Havneko mite er i disse Dage offentliggjort i Pressen. Etterat ha git en Fremstilling af den herskende Kainød, konkluderer Komiteen med at anbefale snarest Udbygning af Dokkeskjærene og videre Udbygning af Tyskebryggekaien t i l Drægsalmenuingen. I en Slutbemerkning fremholder Komiteen, at den efter afgivne Indstilling indtrufne store Brand ,ikke gir Aarsag t i l Forandring af ind-: stillingen. I Anledning denne Slutbemerkning vit jeg ikke undlade at fremholde, at den store Brand ialfald i betydeligGradharforandretde Forhold, der fandt Sted, da Indstillingen blev affattet, fordi Branden i endyderligere Grad v i l forøge Kainoden paa Grund af den store Kaiplads, der vil udkræves i Anledning Tilførselen af den svære Mængde Bygningsmateriel som Nyopbygningen af det brændte Strøg vil nodvendiggjore, og fordi Sporsmaalet om Opforelse af Kai i det at brændte Strøg er blit aktuelt.

Beslutter Byen sig t i l at optøre Kai paa den atbrændte Side at Vaagen, og det er visselig det fornuftigste Paiti den kan ta, taler alle Hensyn for at dette Kaiarbeide paabegyndes ufortøvet, drives med saadan Kraft, at den paa kortest mulig Tid kan bli færdig og tat i Brug. Selve Kaiarbeidets Kostende vil komme t i l at dreie sig om 400,000 Kr., iberegnet de forberedende Grundarbeider og beregnet efter en Kaibredde af 33 M. Hvis Havneingeuiorkontoret — forsaavidt som ikke allerede er skeet — straks gaar i vei med at planlægge Arbeidet, og man inden et Par Maaneder træffer Afgjørelse i Sagen og beslutter sig for Kai, vil ILivne-

ingeniørkontoret ved egen Hjælp kunne drive Arbeidet saa hurtig at en betragtelig Del af Kaien vil være færd g t i l Brug allerede til Nytaarstider og Resten af Arbeidet' være tilendebragt i Lø bet a f 1917. :

Fordelene ved at erholde dette Anlæg udført som ovenfor anviBt er paatagelig, idet denne Kai vil komme t i l at ligge midt oppe i de afbrændte Strøg, hvorved alle Transporter af Bygningsmateriel ved Be nyttelsen af denne Kai vil bh betydelig lettere og billigere. Naar Kaien er fuldført kan Trafiken formidles i to Retninger, saavel over Torvet som over Muralmenningen gjennem Strandgaden. 1

Hertil kommer at man under Udførelsen af denne Kai ikke kommer t i l at lægge Beslag paa allerede eksisterende om end ufuldkommen Kaiplads som den ved Tyskebryggen t i l Dræg?en, hvor man under Arbe'det maa bortvise — paa et meget uheldig Tidspunkt — den eksisterende Trafik. Denne sidste Kai vil jo derhos komme t i l at ligge betydelig fjernere fra det afbrændte Strøg. Al Trafik maa udmunde i Retning af Torvet og Trafiken med Bygningsmateriel maa ophobes I en Passage, der alt er sterkt belastet med Trafik fra Bradbænken og Fæstningskaien. * Vistnok er det saa, at man delvis kan afse Kaiplads t i l Losning af Bygningsmateriel andetsteds; men do* blir kun delvis og overalt med en Forøgelse af Transportlængderne. Jeg mener at der er al mulig Grund t i l at handle og bestemme , sig suart — at benytte det psykologiske Øieblik — og Kaianlægget paa Strandsiden vil bli det førBte Storanlæg, der v i l fuldføres i det afbrændre Strog t i l Gavn baade for Nutid og Fremtid.

VERDENOGVI

BERGEN UNDER F O R V A N D L I N G E N

Den store Torvebarak bag Holdts Hotel efter Architektcns Tegning.

L ø b e t af 10 T i m e r blev hele C e n *

barakken«.

trum i Bergen lagt i G r u s ved den

chitekt G e o r g G r e v e , k o m m e r til at huse

D e n n e , som bygges af Ars

store B r a n d . D e t v i l tage 2, maaske 5

en R æ k k e T o r v e * og

A a r , f ø r den

lende som

efter Reguleringen

atter

skaffe

Strandgadehand*

Handskeforretning,

B r ø d r e n e Magnus, F r . H ø e g s Glasmaga*

v i l staa f æ r d i g opbygget. For

Griegs

midlertidig

Plads

sin

(Lampehøeg),

Hansens

K o m m u n e n med en p r i s v æ r d i g H u r t i g *

forretning,

hed

Fotomagasinet,

til

mers 6*. S ø n ( S m a a b ø r s e n ) ,

E n e r g i gaaet i G a n g

bebygge

sine

Anlæg

med

Pladser

Forretningsbrug, og en hel B a r a k k e b y ,

Graarud

eller som Bergenserne

Jørgen

Eeg,

Sev.

Konfect*

Emil

Barca,

Rasmussen,

Rei*

Parfumeri

Paraplymager

Erichsen

p o p u l æ r t kalder

( » K e j s e r e n s V e n « ) , ligesom ogsaa » V e r *

den

» F l i s e b y e n « eller » B r a n d e n b o r g « ,

d e n og V i « faar sit H j e m her, idet dets

har

Hovedkommissær,

rejst sig, ikke

ulig

Teltbyen

paa D y r e h a v s b a k k e n .

er t å g e t

Bok*

kan

s a g f ø r e r n e Magnus, F r e u c h e n og Friele,

i B r u g til B u t i k e r

T a n d l æ g e Magnus og Fotograf N y b l i n

M e n de forslaar ikke. A l t , som benyttes,

Fr. Nygaards

handel, er med i Komplekset. Overrets*

og K o n t o r e r — S k u r , S t a l d r u m o. s. v.,

kommer

ja selv B y e n s H e l l i g d o m ,

men

i de

øvre

Tilsam* kom*

Teater*, er blevet o m d a n n e t til T r y k *

plet Magasin, som Bergensviddet

alle*

k e r i , og

rede har d ø b t » M a g a s i n d u T o r v « .

i Ibsens

og B j ø r n s o n s gamle

C h e f s k o n t o r residerer Grieg.

Bergens

gamle

Bogtrykker

Aftenblad,

Bergens

T i d e n d e og K o n d i t o r M i c h e l s e n rer

P r i v a t b a r a k k e r ved

gaard,

paa

Torvet

den

opfø*

n y Bane*

foran

Holdts

det

hele

denne

Regioner.

B a r a k k e et

»Det

danner

tåget

har

Bergenserne

h v e r k e n tabt N æ s e eller M u n d og heller ikke deres gode H u m ø r . B y e n er mest af alt at ligne med

en M y r e t u e ,

D e r er T r a v l h e d

blevet forstyrret.

som

n e d b r æ n d t e H o t e l bliver ligeledes op*

som aldrig før. D e n gamle H a n s a n a t u r

sat

er vaagnet.

større

Privatbarakke,

»Torv*

De kommunale Barakker.

I n g e n

B a r a k k e r tii

Omkring

H a n d e l s r e i s e n d e .

« D e n norske H a n d e l s r e i s e n d e » meddeler, at Handelsreisendes F o r e n i n g i Bergen har faaet A f slag paa en Henvendelse t i l J ø r gens M a g i s t r a t om T o m t t i l Ope a f en B a r a k k e t i l B r u g i o r Handelsreisende . t i l Udipakningsruini. Bladet skriver i den Am,l edining: .,, :

Forsaavidt A f visningen i k k e (har sin G r u n d i , at der i k k e paa nogen m u l i g Maade k a n skaffes Tomt. (men det sier S k r i v e l sen altsaa i k k e ) , da er M a g i s t r . i tenis A f v i s n i n g baade b e d r ø v e l i g og h a r m e l i g . E n stor B y b r æ n der. F l e r t a l l e t a f Byeais H o t e l ler stryger med. og der b l i r eli H o t e l n ø d , som f r a alle H o l d e t indrømrmet at v æ r e f o r t v i l e t . T)z. Handelsreisende, P i o n æ r e r a e for Handelen. Handelens Livsnerve er dem. som det ka-nske mest al. alle gaar udover. De staa* som det n ø d v e n d i g e Mellemled m e l l e m F a b r i k a n t e r og Grossere» re og det store konsumerende Bniblikroim. Die sogeT om B a r a k ker f o r a t kunne vi.se den b r æ n d t e Bys Handelsstand, h v a d de h a r art s æ l g e , hvad de har af'3Tytheder, •og hvad de k a n supplere de t i d ligere Beholdninger med. De b l i r afvist. D e henvender sig t i l M a g i s t r a t e n f o r at faa. anvist en T o m t , h v o r de eventuelt k a n faa bygge e i n egen B a r a k k e , paa eigen B e k o s t n i n g . De g j ø r det indlysende med -rndtrængende Ord, hvad det. g j æ l d e r . M a g i s t r a ten arfviser dem. H ø f l i g selvfølgelig, m e d et beklagende B u k , «desrværre». M e n a l l i g e v e l et Afslaig. F o r s t å a r m a n da i k k e , at det i h o i Grad gaar ud over den brændrte B y s egen Handelsstand, at den i k k e k a n f au A n l e d n i n g t i l at g j ø r e sig bckjondt m e d d e H a n delsreisendes Tilbud ? A t det b l i r et Skaar i den b r æ n d t e By ! H a n d e l s m æ n d s IndJkjføbssfære. at de i k k e henger k a n faa den Oversigt over Tilbudene som f « r ? At det er den b r æ n d t e B y s HamdeJsmiænids som kcxmimer t i l art l i d e u n der det. at de nu k u n k a n faa f o revist sig et lidet P a r t i ad Gangen, mens de ved H j æ l p *tf pakningsrniini kunde faa et sikk e r t O y e r b l i k over den hele %3b lek t i on? 1

A-frvisningem. er et n y t Udsla^r 2&

Mangel

Handelen ping.

paa F o r s t å a else

Tillægsloven

Bergens

f <

m\m&.

Tuaen større

Den Arbeidsledigtied som i forrige Maaned foranledigedes af Branden er efterhaanden o p h ø r t ; dog er her fremdeles nogen ledige Handelsfolk, væsentlig Expeditører. Saasnart her begyndte aTTndt r æ d e normale Forhold, tilskrev man Landets Arbeidskontorer med Anmodning o m at fjerne det i forrige Beretning tilsendte Opslag med Advarsel mod al s ø g e A r beide i Bergen. I Forholdet mellem T i l b u d og Efterspørgsel er nogenhindc Biallance; kun har det ved den kvindelige Afdeling" v æ r e t vanskelig at tilfredsstille Efterspørgsef efter Tjenestepiger saave! t i l Byen som Landet.

Bygningslov.

Der har af direkte Interesserede •>g andre været diskutetet meget i dagbladene om den forestaaende Regulering og Bebyg2elsen af det ltbrændte Strøg. Særlig f or. og imod Bloksystemet. Men om det Udkast t i l Tillægstov t i l Bygningsloven som den 15. Februar d. A. af Magistrateus 2den Afdeling indstilledes t i l Bystyrets Vedtagelse og som behandledes og enstemmig vedtoges af Forma ndskabet i Møde den 16. Februar for derefter paa vanlig Maade at oversendes Repræsentantskabet med Indbydelse til at fatte samme Beslutning som af Magistrateu foreslaaet, har der været diskuteret lidet i Pressen. Denne Sag, der vedrører leringen for en uoverskuelig tid af Bergeus Bys centrale og Hovedfærdselsaarerne fra

ReguFremStrøg Nord-

næshalvøen, Toldboden og Bryggerne langs Vaagens Vestside t i l den øvrige By og som oieblikkelig berører over 350 Eieudomsbesidderes økonomiske Velfærd, mens den er af interesse for alle Bergens Borgere i Nutid og Fremtid — stod opført paa Kartet sammen med 22 andre Sager til Behandling i Bergens Repræsentantskabsmode den 25. Februar d. A. Af Referaterue i Dagbladene sees at alle de opførte Sager, ogsaa dette Lovudkast, færdigbehandledes i dette ene Møde. Beslutningen blev enstemmig vedtaget. Endog et i Medet af Ingeniør Seip tremsat Forslag faudt man Tid t i l at debattere. Forslaget vedtoges med 83 mod 32 Stpimner. *Er nu denne Sas ogsaa hermed undergaat den alvorlige og alsidige Behandling, som en Sag af saa vidtrækkende Betydning for Byen og de anajældende Borgere har Krav paa 2 Hvor ofte har ikke mindre vigtige Sager end denne optaget baade et og flere Møder i saavel Forniands-

som Repræsentantskab, hvorved Taleflommen har antaget store Dimeusioner aom har sat Sindene i voldsom Bevægelse. Lovud kastets §§ 2, 3 og 4 auto kratiske Tendens synes mig at maatte indeholde Stot nok for et Bystyre i vort demokratiske Samfund til at afføde en indgaaeude Debat, f, E. om disse §§s rette Fortolkning og deres Anvendelse i Praksis. Hvorfor denne summariske og forcerede Behandling som denne for Borgerne aaa vigtige Sak t i k i oveunævute Bystyremøde. Var det Hensynet t i l de Borgeres Vel hvem denne Lova Vedtagelse direkte be* rører ? b.

9>- V I lo

m ga a

med ExprcpnaticnslovBn. D*

brgndHdte Huspie'e

tosemøda

for

luk*ede

holder D^re,

Efter Indbydelse af en anonym Komite, hvis Formand igaaraites viste sig at v æ r e Konditor P. M i c h e l s e ri, åfboldtes der igaarafte& et Massemode af de brandlidte Huseiere i Bergens Haandv ; iks- o g Industriforenings Fesrsa|. Der var f r e m m ø d t ca. et Par Hundrede. F ø r Medet bcgyndtc sine Forhandlinger æ:ke:le F o r m a n d e n 1

vidt Pressen burde v æ r e t i stedt'. Liter at H r . I . E. M o w i n e k ed havde fraraadet dette, blev det vedtaget, at Mod et skulde holdes I >r lukkede D o r e .

0 £ Handelens B ? t y d Det, som i særlig G r a d barvakt de interesserede Huseieres Misnøie med Expropiiations oven, er den Bestemmelse, som gaar ud paa, at Huseierne skal betale O m kostningerne ved Regine, ingen. Lovforslaget bestemmer nemlig, at ler ved Taxeringen ai de T o m ter, som Huseierne efter Reguleringen skal kjobe af Kommunen

skal t å g e s Hensyn t i l Reguleringens Kostende. Man finder det ogsaa lidet betryggende^ at Kommunen skal kuanu anvise Grunde!erne Tomter, som d e n n e fineler at v æ r e Hge gode som Huseiernes tidligere Tomter, o g der klages over, at ved O p n æ v n e l s e af S k j ø n s m æ n d er det bare Kommunen — den ene interesserede Part i Sagen —?'.)m faar Indstillingsmyudighed. Videre finder Huseierne, at Skjønsk. mmissionens Afgjørelser ikke bør v æ r e inappelable o g at derstprn de interesserede Brandlidie ikke kan faa den Toint, s n u de selv finder sig tjent med, saa harde Krav paa Expropriations^beløbet uden nogensomhelst Pligt t i l at overtage anden Tomt.

Pr.a Modet blev de forskjellige Interesser fremholdt under en liv* ig Diskussion. Resultatet var, at ler blev besluttet valgt en Demtation, &om skal overbiinge itatsmagterne en Protest mod det foreliggende Forslag t i l Tilbeg i cxpropriationsloven. Som Medlemmer af Deputati.)ien valgtes' d ' H r r . J. E. M o w i rik e l , C. B. B u g g e og Sigurd i i e r t s en med Konsul K r o e p e I i e n som Suppleant. Overr c t s s a g . ø . e r N o r d s t r a n d iungerer som jtiridi:-k Konsulent.

BåtåkUtnt I Barakkerne ved Byparken aabnes nu den ene Forretning efter den anden, De fleste har ikke naaet saa langt, men holder endnu paa med Udpakningen. Imidlertid er det nu saa mange som har aabnet at man kan finde nogen i hver Branohe dernede, aaa Folk kan faa hvad de vfl.

D e n

s k r i g e n d e

B y e n og

B o l i g n o d .

M i s n ø i e

Omkring: 600 Familier blir husvilde til Paaske. Straks nedsat Hen

efter

Branden

Komite

blev

bestaaende

der

De direkte brandlidte skaffer Kom

munen Husly, men de indirekte kan

erne Tjønneland, Hassel og Stads-

fysikus,

som fik i Opdrag at

skaffe

Hus t i l de Brandlidte, som meldte sig.

fra den ene

aom

meldte sig, og

ingen har „noget med det". Der

har været optaget en Bolig-

tælling og den viser ganske uhyaigelige

20V

Barakker t i l dem.

Slige Barakker

direkte brandlidte, som altsaa

faar

pa*

Nordnæs,

Resultater.

Foruden

Husly i de nyopførede Barakker, har

Meyermarken, Møhlenpris og Grønne-

der som husvilde t i l April

stølen og er paa det nærmeste færdig

meldt sig ikke mindre end G05 Fa-

milier.

bestaar af

Leiligheder

paa

A f disse er de

Flyttetid

199 fordelt

Værelse med Kjøkken, paa 2 Værelser

paa

med Kjøkken samt

2 Værelser, 79 paa 3 Værelser__Qg

Det

enkle Værelser.

hele er praktisk og solid indrettet. Men

1 Vætelsesleiligheder, 293 paa

34 paa 4 og derover.

medena der saaledes er gjoit

alle disse husvilde er der kun

nvad der gjøres kan for de direkte

22 Familier som senere har

brandlidte, saa har Omstændighederne

Leilighed.

Selv om man

faaet

gaar ud

efter Branden skaffet en hel Del in-

fra,

direkte

Dette

viser sig at v æ r e „dobbelte*, det v i l

kommer sig af, at en hel Del Leilig-

sige være anmeldt 2 Ganger eller at

heder er blevet omdannet t i l Konto-

der i nogen Udstrækning v i l foreligge

rer

som

Ombytning af Leiligheder, saa blir dor

Følge derav er en Mængde Folk blevet

alligevel adskillige hundrede Familier

sagt op t i l Fraflytning nu t i l Paaske.

som nu t i l Paaske staar fnldstændig

Disae indirekte brandlidtes Antal er

uden Husly,

brandlidte

Familier.

Forretningslokaler og

meget stort

og noget m a a

gjøres

at endel af disse Anmeldelser

Det

siger sig selv

at noget maa

Ira

Kommunens Side ogsaa for dem.

gjøres under slige extraordinære Om

Der

er imidlertid det underlige her i

stændigheder og det maa gjøres snart

Verden at disse

husvilde

ikke kan

siges at sortere under nogen

eller rettere sagt straks.

der at skynde sig.

ske

nærmest

syg, j a da er det i

Sunhedsvæsenets Pligt at ind

Tilfælde skaffe det

paa et Sygehus, begaar et Men-

menneske en Forbrydelse, ja det

ogsaa

det

sætte ham ind.

offentliges Men et

da er

Pligt

er lovlydig ham

er der ingen som

har Pligt t i l at skaffe er

Plads.

bestemte Væsener for

indlæg,

Der

Sykehus-

Vand, Kloak og Belysning,

henligge

Denne Sag maa under

Formand-

skabet, son bar af holde et Møde fcaa hurtig som mulig for at

Kan

vilde. Men hurtigt.

det gjælder

at der

handles

6 Uger.

udrettes

om 7

i Løbet

Barakkebygningen rundt

Parken har vist

€t

at der kan bygges

meget i kort Tid.

forslag som Hm

rimelig ut

Det syntes i det heie ordføreren temmelig ubesindig av huseierne at reise nogen avgjort motstand mot ekspropriationslovfor-j slaget, som man ikke kunde kom-», me forbi, hvis man overhodet v i j | d e en samlet regulering, de* store .gode for byen.

2/w

moderne central for 5—0000 abonnenter og t i l en pris av 322 000. l i f t e r h r . Petersens plan skulde saa dette artlæg installeres i en m i d l e r t i d i g b y g n i n g , som han angaar t i l at koste 28 000 kroner. Del h e l e atiflæg kommer al t -aa . paa 350 000 kroner. Gaar man videre ut f r a at den nye • •vu!rail»\filingen b l i r f æ r d i g (mi •"> aar, maa altsaa det midjer t i d i g e a n l æ g amortiseres uied 7u 000 krorjler on? aaret. Men det u t g j ø r ik ke mer end 10 kroners forhoielse av aårskontingenten for hver abonnent, en prisJk>i»h#iel«é som ingenlunde kan ansees Ifor av-. j

Bestyrelsen for B e r g e n teiefon- ! kornpani sendte for en tid siden en skrivelse t i l o r d f ø r e r e n , hvori det forlanges uopboldelig avgjort,, om kampnaicts b y g n i n g i Velten kan b l i st a å e n d e eller i k k e , idet det fremholdes, at Western Elect r i c har lovet, at dersom L y s n i n gen tillates reparert, v i l den nye eentrafl kunne være f æ r d i g om et aar. og af dette er den eneste maate. fivorpaa Bergens Ly inden r i m e l i g tid v i l kunne faa en tilfreds-t illende telefonkommunikation. 1 mot-at fald v i l der hengaa 4 a 8 aar, hvis der skal bygges ny t e l e fonbygning. 5

men ikke for Bolignød.

vi faa brunlig

Gaar man igang med engang

saa kan jo meget

som fVyri$aget. viser, og As hensyn, t i l alle sider. Hvite det var meningen at reise agitation mot. ekspropriationsforslaget v a r dette en "betsenkeltg sak. Kommunen hadde gaat saa langt, som det store ø k o n o m i s k e a n-s var kunde tillate den. M a n maatte avvise disse anker, som hvis de blev k r æ v e t avhjulpet, kunde bringe den hele sak til « t strande. Det at huseierne kunde anvises an anden tomt end sin oprindelige stod ogisaa i den gamle lov og var saaledes bare en gjentagelse i noget utvidet form. H v a d angaar utbetalingen av ekspro-, priationsbeløpet. var det en selvf ø l g e at kommunen ikke s t r a k s kunde utbetale saa store summer, 3 5 — 4 0 millioner, mene det stod svævende, hvorvidt borgerne vilde bygge paany. D e n eneste mulige form for at kommunen turde gaa paa et saa stort foretagende som ekspropriation og regulering var at avviklingen av det økonomiske ansvar kunde ske i et samlet opgjør hvad der ogsaa er den naturligste fremgangsmaate. og sikreste.

bestemme

Opførelse af Barakker t i l disse Hus-

Menneske

som er frisk eller et Menneske som

Der er kun

m o t s t a n d .

betænfeelifl vending.

U n d e r en samtale med k o r r e spondenten uttalte ordfører G e e l m u y d e n i Stortinget bl. a., at samtlige disse indvendinger var behandlet og o m h y g g e l i g drøftet under utarbeidelsen av l o v f o r slaget. M a n k o m t i l det resultat,

6 Uger igjen til Paaske saa det gjæl-

kommunale Væsener. Blir et Menne-

o g

« B e r g e n s T i d e n d e » har t i d l i gere g j e n g i t forslaget t i l ekspropTiationslov, som n u er f æ r d i g b e handlet av de k o m m u n a l e m y n digtheter og tilbakesendt t i l departementet. D e r var i m i d l e r t i d sam, m e n k a l d t et m a s s e m ø t e av de I b r a n d l i d t e huseiere tal f r e d a g aften f o r at d r ø f t e f o r s k j e l l i g e ank e p u n k t e r , som hus- & tomteeierne har f u n d et at burde fremsætte. Ankepunkterne gaar saavidt vites u t paa, at der ved behandlingen å v de t o m t e r som huseierne efter reguleringen skal k j ø p e av k o m m u n e n , t å g e s hensyn t i l reguleringens kostende, hvorved huseierne antages at maatte betale alle kommunens utg i f t e r . V i d e r e ankes over at k o m munen skal k u n n e anvise en huseier en kvilkensomhelst tomt, som den f i n d e r l i k e saa skikket, som huseierens f o r r i g e ; endelig f i n d e r m a n at k o m m u n e n ved at f a s t s æ t t e utbetal ingen saa sent som ved det endelige o p g j ø r v æ l t e r en uforholdsmessig rentebyrde over paa huseierne. U t e n at k u n n e angi bestemt f o r m og r æ k k e v i d d e for klagerne har vor korrespondent i K r i s t i a n i a forelagt disse for Bergens ordfører rektor Geelmuyden.

man gik straks igang med at bygge

ander Opførelse

t i l den anden af

de forskjellige Væseners Chefer

Der var ialt 20P> Familier eller

Hovedpersoner,

gaa

reguleringen.

rakkende under de forhaandeuv æ r e n d e om-bendigheter. Særlig naar det sei - i forbindelse med. det dobbelte av hvad den var for

branden. Vi synes som sa^t at fors!auet le.ros meget r i m e l i g ut, og hvis "Medlem av tclefonkompaniets der i k k e - t i l l e r sig tekniske vanr e p r æ s e n t a n r v k a p , f a b r i k e i e r Chr: skeligheter iveren, Lor forslaget T'cierscn, er trenig i dette cYg har bli viet al m u l i g opmerksomhet. sendt bestyrelsen et forslag, som unegtelig synes at ha meget for sig. H r . Petersen oplysef at han h a r henvendt sig t i l E l e k t r i s k byråa i K r i s t i a n i a , som t i l b y r at l e v e r e inden 7 maa noder en f u l d t

Al cv

Større Fart.

BarakKebyen.

Reguleringen

grunneierne.

under denne Overskrift oplyser Borgermester B a n g , at der ofte moder med de mange An-

dragender om Tilladeise t i l at opfore Vi udtalte i en Artikel Onsdag

Barakker

egen

Grund,

Vanskeligheder som ikke let lar sig overvinde.

at der bor gi tea de Brandlidte rime

paa

Naar der t. Eks. andra-

lig Indflydelse paa Skjenskommiasio-

; ges

om Tilladeise t i l at reise Ba-

nens Sammensætning.

! rakker inde paa en Brandtomt eller i ved Smugene, forlanger Politiet forst,

nu Magistraten» Indstilling t i l denne

at Adkomsten skal farbargjores og

Skjenskommission.

dfen ovrigo Brandtomt indgjærdes af

1 nærmeste Frem-

tid akal jo Sagen op i Formand-

Hensyn t i l Ordensvæsenet. forlanges,

ikabet. Man har anmodet os om at fremholde at netop da er Tiden inde t i l

Det kan bedst ske

•ed at Magistraten» Forslag offentliggjøres,

før det

Formandskabet.

skal bringes iorden.

er behandlet af

Foreligger der forst

det tor sent

imidlertid er

Gassen endnu afstængt

i ' Smugene,

lige Lækager; og Usikkerhedeu med Hensyn t i l den fremtidige Regulering

For at sikre sig

sdør

det

utilraadelig at

otre

Penge paa nye Ledninger nu.

enenstemmigFormandskabsindstilling, er

Dernæst

atGadebelysningen

da man ikke bar Rede paa de mu-

at ta Kommisaionens Samuiwu.. op t i l Drøftelse.

Videre forlanger væsenet

ryddet

ogsaa BrandAdkomst

at Sagen blir belyst fra de forskjel- j

lige Sider, hm de baade de brandlidte

iorden;

Grundeiere,

Handelsforeningen

kræver Sikkerhéd for, at K l oa k e n

Haandveiks-

odtak» sig.

Industriforeningen

Begge disse Foreninger

Vandledningen medens

fungerer.

skal være

Sundhedsvæsenet

Dette skal i mange Smug

ikke være

Tilfældet.

idet

nedstyr ,

rtpræsenterer jo en betydelig Indsigt

tede Murmasser mangesteds skal ha

i det Spøramaal det her gjælder.

skadet Ledningerne.

L a os isa denne Indstilling frem!

Vi meddeler disse Oplysninger,

Dar har været nok af Hemmeligheds-

for

fuldhed, og jo længer den tortsætter,

kan være opmerksom paa disse Van-

des

skeligheder.

mero eger Misnøien.

bekjendt har en Deputation fra de brandlidte Huseiere v æ r e t i Kristiania for at protestere mod Forslaget t i l Expropriationslov o g for at fremholde G r u n d e i é r n e s Krav. Pressen har ikke havt Anledning t i l at o v e r v æ r e Huseiernes M ø d e r og kjender saaledes ikke i Detaljer deres Ankepunkter, hvad der selvfølgelig ogsaa forhindrer os fra at raffe Standpunkt til Sagen i dens Enkeltheder. Imid]ertid fremgaar det af de Oplysninger, som er tilflvdt Offentligheden, at man b l . a. er misfornøiet med, at Huseierne skal b æ r e Udgifterne ved Reguleringen. H

Efter hvad der forlyder foreligger

Ingen og

de Brandlidte hver

for sig

Vi skulde dog tro, at

katet skulde bli akadet ved en Offent-

ikke de nævnte Forhold er de eneste,

liggjørelse.

som bevirker at det tager Tid at faa

Men ved fortsat Hemme-

ligholdelse v i l Misnoiea og Mistroen

Besked og Tilladelser.

faa f æ r i n g .

De offentlige Kontorer er selvfølgelig i denne Tid sterkt overlastet rjned Arbeide; og de mange forskjellige

Instanser,

gjør

Veien lang og besværlig for

ethvert

Væsener, og Styrer

Andragende

om Bygnings-

tilladelse.

Imidlertid maa det kunne

forlanges,

at der gives det nødven-

dige Svar,

saaat de Brandlidte kan

vide, hvad de har at holde sig t i l og otdue sig deretter. De brandlidte grundeieres protest. Arbeidsdepartementet har indstillet paa utfærdigelse av en tillægslov t i l lov om bygningsvæsenet i Bergen av 19. april 1899 og propositionen foreligger trykt. Der blev som meddelt nedsat en komité for ot fremføre grundeiérnes klage for statsmyndigheterne. Denne komité «kal idag ha foretræde for arbeidsdepartementets chef statsraad Urbye.

• i

I Anledning af vor Artikel igaar

Vanskeligheder

Ligeledes er man misfornøiet med, at k m den ene Part, Kommunen, gives Indflydelse paa Skønskcmmssionens Sammensæt ning osv. ligesom man principielt m o d s æ t t e r sig den Mulighed der er aabnet for Tndførelse af F æ s t e ionnen. Uden som sagt i Detaljer at kjende Huseiernes A r g u m . n t a f o n forekommer det os, at disse A n ker er berettiget. Selv om enkelte Huseiere kani visse Tilfælde har Fordel al Reguleringen, saa er der muligens andre, som vil lide Tab. Hertil kommer jo ogsaa, at det ikke bare er det b r æ n d t e S t r ø g som eventuelt v i l have Fordel af en h e n s i g t s m æ s s i g Regulering, men den h e l-e By. Det er saaledes naturlig, at Udgifterne ved Reguleringen b æ res af Kommunen, hvorved de kau fordeles paa bedste Maade og eventuelt ogsaa delvis skyves over paa Fremtiden, som selvfølgelig ogsaa v i l nyde godt af de Foranstaltninger, der nu træffes. (

H v a d G r u n d e i é r n e s Krav om at blive rimelig r e p r æ s e n t e r e t i Skjønskommissionen angaar, « r dette sikkert berettiget, og v i anser det som en Selvfølge at det bliver i m ø d e k o m m e t . Endelig b ø r der aabnes Adgang t i l Overskjøn. Hvad F æ s t e f o r m e n angaar skal jo denne kun anvendes i det T i l fælde at Kommunen ikke kan faa Eiendommene afsat t i l de tidligere Eiere; men det siger sig selv, at der her alligevel aabnes ten Mulighed for dette Systems I n d førelse, o g det er af mange Grunde betenkelig. Naturligvis v i l det ved Arbeider eller Opgaver, som de der nu foreligger, v æ r e n ø d v e n d i g for Kommunen at gaa frem med en viss S t r æ n g h e d , o g det kan da ikke godt undgaaes, at de Privates Interesser kan blive følelig ber ø r t ; men det siger sig selv, at de kommunale o g offentlige M y n digheder b ø r g j ø r e sit bedste for at Ulemperne kan blive saa smaa og saa lidet følelige som mulig.

Paa enkelte undtagelser n æ r er barakkdbyen n u t i l f lyttet av deforretninger, som for nogen aar skal (holde tilhuse der. Naar ailt kommer i god g j æ n g e , er der vel ikke t v i l bm at besøket i dette s t r ø k v i l b l i meget l i v l i g . Allerede n u faar man et noksaa bestemt i n d t r y k av dette. Det v i l ogsaa bedres naar g å t e r ne i og o m k r i n g barakkobyen kan b l i sat i farbar stand, saa man i k ke ved den f ø r s t e regnskur skal r i s i k e r e at gaa i søle t i l langt op-1 over støvlerne. Begyndelsen t i l en forbedring er under utførelse av veivæsenet, som har l a t t gruse den v æ r s t e del av sølen i Kaigaten. Der t r æ n g e s imidlertid ogsaa o r d e n t l i g g n i s n i n g i g å t e r n e mellem barakkerne.

BaraRRcrne pa<) Ccruct og i fortunen. Arbeidet med barakkerne paa Torvet og i Fortunen er allerede skredet saa langt frem, at de kan f o r u t s æ t t e s at v æ r e f æ r d i g t i l i n d f l y t n i n g ialfald t i l paaske. Ende! av dem menes at b l i f æ r d i g før den t i d . I Strandgaten, paa M a r keveien og ved K a l m a r g j æ r d e t er der nu likeledes barakker under opførelse for forretningsbruk.

BøltøbarakRerne. Med boligbarakkerne paa Meyermarken og Aarstad er man likeledes kommet godt paa vei. For de f ø r s t n æ v n t e kan man vel med sikkerhet si at de v i l staa fuidt f æ r d i g for i n d f l y t n i n g t i l fly tret i d . Taa Aarstad har det derimot gaat noget senere og der maa nok, visselig endel f o r æ r i n g t i l , dersom man skal b l i færdig i ret t i d . B o ligiharahkerne kraner selvfølgelig fuldt solid utiWeflse for at de skal kunne tjene t i l herisigten.

De avstænate gater aaptus* Igaar blev Markeveien aapnet for trafik efter at de arbeider, eom v i for nogen dage Bidra omtalte, var b l i t f u l l f ø r t , I Fortunen er fortauget paa søndre side b l i t ryddiggjort, saa færdselen fra Engen av nn ogsaa r i l kunne fører gaa denne vor. M a n venter at ISme>'sa;lmennin« gen snarest maa b i i ryddet, saa at ider b l i r f r i gjennomgang fra Engen t i l Strandgaten. Med r y d d i g g j ø r e ' s e n av Olaf Kyrre-gate gaar det noget fent.

tror, at idetmindste dyrebeskyttelsesh e t b ø r se u t , f o r å t d e n n u venner her maa ha en taknemmelig og i al f r e m t i d k a n b l i i opgave. den b e d s t m u l i g e k o n t a k t Hvad jeg isaamaate la merke t i l med s i n e f o r b i n d e l s e r og ute paa Toldbodalmenning forleden de landdistrikter, som dag, forskrækket m i g . h v e r k e n De, j e g e l l e r b y e n K o m dette gjennembrud har det kan u n d v æ r e . -—' (V. ogsaa den fordel, at de sjøbod tomD e t t e er m i n e m o t i v e r og ler, som findes paa denne strækning, ingen andre. ganske anderlcdes kan b l i utnyttet Naar j e g har hævdet m i t syn paa, end n u . hvad der i den anledning for tiden Nu maa jeg be Dem undskylde bør gjøres, eller hvordan den nuvæavstikkeren, hr. Blaauw, men igrunrende situation b ø r utnyttes, da vet den gjælder det j o samme vigtige jeg saa inderlig vel, at jeg først og fremst kolliderer med en hel del sak. sterke personlige interesser, som jeg t r i v e s paa torvet. Folk k o n t r o l )eres høitravende beregninger om mener denne^ang ikke gaar i byens l e r e s og k o n t r o l l e r e r ,,Karavaner" og transport av de paa interesse, som by betragtet. mangfoldige tusen sække mel Jand- ' torvet. i Videre er jeg blit overtydet om, Med hensyn t i l ,,jernbanedansen" værts h ø r e r ingensteds hjemme at ha en motstander i Dem, hvilket saa tror jeg paa den, hvormeget denne forbindelse. i gru n den har overrasket m i g noksaa De end g j ø r nar av den. V i har j o heldigvis mange meget. Det turde kanske ikke være bloktomter her i byen Naar De mener, at jernbaneskin- m a n g e ubeskedent av m i g at minde om den nerne skal væk fra vore kaier, naar mdnu, om vi ikke skal b l i belemret en mening og trænger saavist ingen svare staahei, da Indre Nordhord- 1'loifjeldstunnelen er færdig, saa mod saadanne — og alt hvad dermed Hr. Einar Blaauw. nødvendigvis følger — m i d t oppe i Det er en feiltagelse, naar De anbefalinger hverken fra Dem eller lands dampskib maatte over t i l Ty- er det næsten en naivitet. likestillede. skebryggen, f o r d i ingen plads kunde Hvis jeg lever og faar virke, v i l hjertet av de allerbedste færdselsopstiller m i g som demonstrant mot opdrives paa strandsiden. Det har derfor saa langt fra væjeg be om dobbeltspor paa kaierne. aarer tilsjøs og tillands. Er det denhenaigtsmaessige gode pakhus f o r en ret m i n mening, at ville motarbeide S æ t a t s t r ø k e t M u r e n — Hvad skal v i ellers med hele tun- slags varepartier bloktomterne skal gros handelen her i byen. de bedst mulige pakhus for de T o r v e t h a d d e h e n l i g g e t p a a nelen? benyttes t i l , saa velbekomme havnen. Jeg har uttrykkelig sagt, at saabrandlidte engrosforretninger, men i e n m a a t e s o m n u , d e n g a n g . La tomteeierne derncdc faa ordanne t r æ n g e r v i mange av. Det er selvfølgelig gatelinjernc og jeg har heftet m i g ved en anden V i l d e D e , h r . B l a a u w , h a dentlig betaling for sine.eiendomme, Naar De nu ikke er blit opmerkkehrspaidsen ved Lungegaardsvandct, side av dette spørsmaal, som efter s t e m t f o r p a k h u s e l l e r m e n v æ k m e d b l o k k e r n e , det som paa det, saa v i l jeg endog frem-;om da har gjort sin tjeneste. k a i e r d a ? hæve, at moderne pakhus f o r en gros min opfatning er l a n g t v i g t i I denne forbindelse v i l De gi mig b ø r være byens løsen paa dette g e r e , og det er, h v o r v i d t d e t Hvormange aar tror De der gaar handelen med bekvem adkomst saalov t i l at si, at den sidste havne- punkt. Det i ,,Bergens Tidende'' r e n t b y m æ s s i g e l l e r s a m i l næstebryggepladsforskyving, dervel fra land- som sjøsiden er on komités indstilling skuffet m i g paa omskrevne anlæg ved Elsero eier f u n d s m æ s s i g s e t e r f o r som strøket Muren—Torvet benyttes el par punkter. Jeg kan delvis for- fremtiden paa dette punkt. Det er berlighet, som vanskelig kan vurs v a r l i g i g j e n a t b e n y t t e d e t til pakhusblokker? deres heit nok. sone m i g med den før branden. en løsning, bergenserne væxdig. a v b r æ n d t e s t r ø k t i l o p f ø 1 >er er mange maater at faa et Det har sin fordel for forretning t ø . t a t ø i t c r . Jeg" vil ikke gaa Mangt vilde allerede fortonet sig r e l s e av s j ø p a k h u 3 e l l e r strøk t i l at visne hen paa, det v i l den i sømmene, men bare peke paa anderledes her i byen, om det allegens indehavcr, f er de folk som s L d rede var virkelighet. utføre det manueilo arbeide og der- i k k e ? H e r o m e r d e t d o g v e l De iethvertfald maatte g i mig ret i . et par ting. s t r i d e n s t a a r o g b ø r s t a a ? Deres hip t i l de fabriker, som Jeg for m i n del er overtydet om, for f o r forretningens ledelse i det Saa vidt jeg har forstaat, er det De mener det. er fuldt forsvarlig og for en slik og ingenting benytter at dersom Deres anskuelser angaa- meningen, at Amerikalinjens skib hele. jeg hævder, at det er helt uforsvarbyens kaier t i l oplag og omlading, ende reguleringen av dette strøk skal benytte Skoltegrundskaien. Hvorvidt det spiller saa særdeles lig, idet byen efter m i n opfatning vinder frem, saa v i l De kort t g b ø r De g i anden adresse; jeg føler stor rolle for byen og saadanne f o r Jog v i l ikke si mere om den, end trænger disse tomter t i l andre og godt opnaa, at tilfoie Bergens indre mig ikke truffen. Apropos. Jeg retniiurers kunder, som det forekomal m i g forekommer den at b l i et ganske anderlcdes vigtige fællesfor- avn og strandsideforholdene merker det paa tonen i hele Deres et smertens barn. Hermed faar det nu mer mig, at mange v i l ha det t i l , maal. Begge kan umulig ha ret — ulivssaar, s o m d e n i k k e v i l kan der maaske sættes et spørsmaalsvære, som det kan — den er det tilsvar, og har set noget lignende en maa ta feil — og begge skulde f o r v i n d e . hos anonyme skriblere i andre avitegn ved. i midlertid. dog vel ha saa nogenlunde de samme ser, at De har en uimotstaaelig Endel privatinteresser v i l være Li 1— Altsaa, folk som kommer og reiser Min erfaring gaar i et hvert fald forutsætninger foråt bedømme disse godeset, men byen som by, vil ha trang, at være personlig mot m i g . med disse skib skal være henvist ut paa, at jog t i l stadighet kjøper forhold? M i t borgerskap skriver sig kam og skade t i l tak for det hele. I den anledning vil jeg si Dem, a t : til, at maatte arbeide sig frem i like b i l l i g i de forretninger, som fra 1882 og stort længer har vel det klør m i g i fingrene, at opta den Saadan fortoner tingene sig for „skit og l o r t " t i l langt opover hegmaa transportere alle sine varer ikke De staat ved roret heller? halvt tilkastede hanske, og for fuldt mit blik, naar jeg hegger fremtidens gene, mellem lossende og lastende landeveien, som hos de firmaer som Der er et forhold, De kjender maalestok paa forholdene og snikker skib og alskens mer og mindre rens- galleri diskutere-personer og forhold bar kunnet tilgodese sig med saa med Dem, i den forfølgelsosfærd, i lige varestabler i mer end en mandsdanne pakhus som ovenfor nævnt meget bedre end jeg, og det er, rent u t av leveren. f o r m av daarlig hukommelse, brud Forskjellen kan derfor ikke ligge hvilken lukrativ historie det er, at At Tyskebryggen er en fadæse, boide? paa avtale, kastanjerakeri, høiti noget andet, end at den sidslo tje- ligge heldig t i l midt imellem endei bar jeg aldrig sagt eller tænkt. HadEr der ingen anden utvei? ravende koncessionsforedrag og mener saa meget bedre end den første dampskibsbrygger med .sine forret- de jeg faat m i n vilje i sin t i d , saa Maa v i ty t i l et saa uheldig arranget, meget mere, som har raset over Det forundrer mig var bebyggelsen trukket endda endel gement f o r den linjes tillæg i Berog vedkommendes skatteevne derved ningslokaler. mit livs virke. imidlertid, at dette Deres intime meter tilbake, samtidig som der var gen, som baade her og ellers i lanblir forholdsvis forhøiet. Denne gang faldt jeg ikke for f r i kjendskap t i l dampskibsbryggernc blit bygget efter den ,,svungne" l i n - det omfattes med saa stor interesse? Hvorvidt denne formodning holstelsen, men jeg kan ingenting love for fjorddampskib har hat den virkFormodentlig er det komiteens je (som fra gammelt) og ikke efter der stile, kan der maaske tvistes cm, for fremtiden. ning paa Dem, at De paa sæt og mening, at forlægge disse skibs t i l den rette. idet det ikke er utænkelig, at en En ting vil jeg dog si Dem, og vis ikke kan forsone Dem med at forretning som har indrettet sig Heri synes jeg endnu, at jeg bar læg t i l Jægtevigen og derfor pro det er, a't jeg i tilfælde kommer t i l der kommer flere saadanne kaier, ponerer tunnel under Sydneshøiden bare for den landværts transport vil at tale som en dypt krænket rnand, selvono De maa bekj ende Dem ti ret. Jeg sy anta uclle or al «aa over hævde, a<t hans omkostninger gjenHvi.-' i l i j . , skulde bli kaier paa som" med aapnc øine og koldt hode den anskuelse, at denne trafik utvilbækken efter vand. nemsnitlig ikke er større end den vestsiden, vil jeg inderlig haabe og har set ret og retfærdighet trædes somt vil utvikle sig betydelig ad Hvorfor ikke opta det gamle proandens, og saaledes ikke nedsætler ønske, at utgaven ikke maa f o r under føtter — med eller mot vilje aare. vedkommendes konkurranseevne, krøbles, trods den hoie tale om m i l - jekt ora gjennembrud av iiaakons- lilkommer det ikke m i g at avgjøre. Naar v i to — nogenlunde jevngate? Rasere kommunens dertil som der har været skrevet saa meionrulling. Jeg har trods alt tiet og taalt, og byrdig sakkyndige — ser saken saa get om. Man faar sandelig ikke godernc indkjøpte eiendomme i Nøstegaten agter foreløbig ialfald at gjøre det, forskjellig, saa kan det hos m i g uten offer og her i dette tilfælde kan og bygge en anstendig utstikker^ H v o r d a n disse forhold fortoner bare fremhæve ønskeligheten av, at man sikkerlig med rolig samvittighet b;ygge for Amerikalinjen i Nøste- saa jeg v i l være Dem taknemmelig, sig bak kulis&erno hos den enkelte, om De avholder Dem fra personlige, menigmand maa vite at træffe det vælte en god del av byrderne over bugten? skal jeg ikke kunne si med nogen slikkende bemerkninger. rette valg, og ikke sakkyndigheten, Passagerer og alle følgesvende bar paa fremtiden. bestemthet, da man nødvendighet F r a v æ r paa reise og andre omsom De fremhæver. maa ha været med paa begge dele, Slegterne som kommer, vil sik- jo da et par minutters slagen landestendigheter har hindret m i g at At De har mange med Dem i kerlig uten-knurr baade takke og vei fra og t i l bryggen? om man skal kunne ha en oe.^runkomme tilbake t i l Deres tilsvar for o Deres opfatning er nok saa, men at tale. Istedetfor tunnel gjennom Sydidag. det mening om cHssc mere indre for- der likesaavist er mange av min Jeg kjender Deres gamle tank* ne.-hoiden slaar man en rigtig r u m Bergen den 17. mars 1916. hold. anskuelse, derom taler de mantrc tale og arbeide for mange torv. melig tunnel gjennem høidedraget Ærbødigst Jog har imidlertid været i de om- lakkckort sit tydelige sprog. Jeg har aldrig hat noget tilovers Muren t i l Halvkandcbakken og bestendigheter, at ha maattet konkurJohs. Tvedt. Naar jeg har hævdet den opfat for dette arbeide og har det heller nytter al fyldmasse paa vestsiden t i l rere med bare landværtstransportening, at det avbrændte strøks neder- ikke. Jeg tror det er dødfødte ideer, denne kai og fyldmassen paa østrende forretninger, og det viste sig ste del b ø r r e s e r v e r e s f j o r d som trods alt arbeide, ikke har ut- siden t i l mine kjære kaier i Vaagsad aare, at omkostningerne for vedbunden? t r a f i k k e n , saa har jeg gjort det viklingens livsspire i sig. kommende var lavere end l o r os, ut f r a m i t s y n p a a b y e n s o g Ligger ikke forholdene t i l rette Det er saa rart med det, utviksom raadet over saavel lands- som havnens nuværende s t i l - lingen trodscr mange gange ideer ne for et saadant arrangement som alsjøtransporten. l i n g o g f r e m t i d i g e u t v i k og skaper sig selv former, ofte fra drig f ø r ? . Hvordan d<>t end forholder sig l i n g , og u t f r a m i n e r f a - en høist beskeden begyndelse uten Jeg synes det har overordentlig med disse ting eller ei, sikkert er r i n g s - og f o r s t a n d s m æ s s i stort arbeide. meget f o r sig. det, at der selvfølgelig er store forge o p f a t n i n g om, h v o r d a n Naar j e g har nævnt et eventuelt Utvid torvets horisont istedenfor dele med at ligge saadan t i l , med en b y m e d B e r g e n s b e l i g at indsnevre det. Det bærer frem. gjennembrud t i l Toldboden, saa er sine pakhus, som baade De og andre g e n h e t og eiendommelig ie<? Folk v i l være paa torvet. Folk det i samme forbindelse os

teringen.

akhusnøden Ben

sidste Storbrand bar som

bekjendt

.berøvet

den

indre

Strandside en E æ k k e Pakboder, hvorved

meget følelig. for. l æ n g e

Men l æ n g e ,

Expropriationen

alt

brændte

før Storbranden bar

det

Reguleringens

Strøg.

Omfang.

der været Mangel paa Påk ;» asrum. Dette

hidrorer fra den Kjends-

gjerning,

der

Skjø støtendene oprævnes af

Beputationens

Kongen.

i Løbet af de

Siden vi sidst

sidste 50 A a r eller mere bare er kommet

til et utilstrekkelig nyt

Pakhusrum. paa

De brandlidte Huseiere og Ekspropriationsloven.

Pakbusruinimet i Byen

er blit meget redfliceret og derfor

• en

nye Pakhius,

som

tilfredsstillende Maade

kundie. af vikle den altad voksende

Trafik findes ikke. F a k t u m er jo, at Udiviklingen med Hensyn, til Import og Eks^-jrt bar vokse* Folk over Hodet. Man faar et bestemt og paalldelig Indtryk heraf ved Bttragtningen af Byens K a i e r og B r y g - ' gef. De er alle overlæs et meu Fatgods. T ø n d e g o d s og Varer. Lige fra Toldbodkaien og ti! Møhlenpriskaien nac denne Overlæsselse fundet Sted. Paa Toldbodkaien haa* det være: Fategods og paa MøhLenpjr skaien Stenknil og: mere, sotm har lag<t Beslag paa Pladsen. F a a de øvrige K a i e r og. Brygger har. S i l den spillet førse V.w>kn i Optageisen af Pladsen, for den h a i smoet og.'bredt sig i T ø n d e r .og allevegne paa en iigetil frapr perende Maadfe. M a n . har faaet Indtryk af. at de kommunalp K a i e r og Brygger benyttes som PakhuiS og at I n d h a v e m e a f aJ. denne Sild ikke netop 'har fo rbfi stet sig med at afhtnte S ldeu : rimelig Tad, saa Brygger,. 4Jg.. K a i e r kunde vise sig mindre belemret end de i Virkeåisuheden l æ n g e har været. Bergen har l æ n g e været I rask Udvikiing, det viser den? Import og Eksport ligeoom dene Skibsfart. O g U v i k l i n g e n , v i i fortsætte, det kan man væore sja-a nogenlunde f o r v i k t om. Detrfor maa P a k h u s n ø d e n afk;j seipes. Selv om der bl*r Blokker med Pakhus paa den afbrændte indre Strandside — vil dette ikk* kunne a f h j æ l p e Mangelen, Der maa mere, meget mere tat. D e r maa bygges nye Pakhus 'idenfor Byens n^emerke*r. og her, ikke synderlig langt fra B y e n , vil der kunne f ildes Byggegrunde nok til en forhold avis rimelig P r i s . Naar Skuterne skal vedbli at gjere T j e i neste ved Modtageise og Afien• telse af Varepartier eller hva* det nu kan væree. maa der anvesn de9 S l æ b n i n g , hvis Pai.husene l æ g g e s paa et passelig Steo i den indre Skjsergaard. vil d?rbe ha mindre at si end den G e r e , som den sterke Belastning af ByenK a i e r og Brygger fremkaldere Der maa jo i mange T i l f æ l d e r slæbes Sku teer fra Vaagen og hel' udo<ver t i l Sandvikens ytter«t* Boder. Som sagt, der maa ny?, store. Pakhuse til, og disse Pakbufc? bør bygges ofp et passelig Stykka fra B y e n ude i S k j æ r g a r d e n .

Stortingets N æ r i n g s k o m i t é Nr. 2 har igaar afgivet Indsliiling om Tilkeg til Bygningslbven for Bergen. Der indstilles i det vesentligste overensstemmende med For e l æ g g e t ; dog foreslaaes, at itk.ønsm æ n d e n e skal o p n æ v n e s af Kongen i et Antal af 5 blandt et Ikivalg paa 15, som bringes i Forslag af Bergens kommunale Myndigheder. Efter Prop. skulde de 5 S k j ø n s m æ n d o p n æ v n e s efter direkte Indstilling fra Bergens Magistrat og Formandskab. EndVideré p r æ u s e r j r Komiteen, at Kommunen skal betale efter almindelig T a \ t lor de Eiendomme, som den maatte ø n s k e at overtage inden det b r æ n d t e O m raade, o g at disse kommunale Eiendomme derved v i l faa at b æ re sin Del &f Reguleriiigsomkostningerue.

denne

Sag, har Hr. Overretssagfører Kristen Faye skrevet i „Berg. Aftbl." i Til1

slutning til de af os fremholdte Synsmaader at

den indre Del af Brand-

strøaet ikke bør medtas i Reguleringskonkurrancen.

„Gula Tidend" har

gjentagne Gange og senest idag udtalt sig 1 samme Retning. Vi

kan nok forståa den Tanke-

gang som ligger til Grund for at hele Brandstrøget skal tas med i Konkurancen.

Men vi kan ikke gi den vor

Tilslutning. At hele

lægge den døde Haand over Byens Centrum saa længe, er

at nedsætte

Byens Skatteevne flere

Aar fremover.

Trods alle Foranstalt-

ninger med Barakker o. s. v. saa er det jo soleklart at der kan ikke skabes de Indtægter paa den Maade som det kan

ske i de gjenopbyggede Kvar-

taler. Samtidig ikal vi ogsaa pege paa en anden Ting. nu

Husnøden hænger

som en Forbandelse over Byen.

Forretningerne kjøber sig ind og driver

Folk ud af Husene.

Hvad der

bygges af Beboelseshuse i Udkanterne

;

behandlet

holder ikke Skridt med, hvad omindredes

t i l Forretningsgaarde

der i

Centrum. — Jo længere Udsigter det har med Gjenreisningen af det brændte Strøg, des sig.

Taksterne

mere vil dette gribe om

Des mere vilde Husnøden alt-

saa stige fra Aar t i l andet.

over Brandtomterne-

Kommunen har allerede maattet

Næringskomiteen indstiller paa, at ud med betydelige Summer til ForTakstkommiesionen skal sammen- anstaltninger mod Bolignøden. sættes paa den Maade, at Kommunen

Inddragningeu af hele Brandstrøget i 15 Mand, hvoraf Regjerin- Konkurrancen øger Bolignøden, og gen, opnævner 6. De brandlidte faar kommer til at koste Kommunen ganforeslaar

altsaa hverken Forslagsret, Udskydel- ske betydelige Summer. sesret eller Adgang t i l Overskjøn. Grundeierne har al Interesse af Det synes at være et stivt Stykke. at Arbeidet kommer igang jo før jo Er Storthingets Medlemmer fuldt op- heller. De har ingen Fordel af at merksomme paa, at hvis denne Taxe- det skaber sig nye Forretningskvartaringsmaade knæsættes i det ene Til- ler, nye Centra, som trækker Trafifælde, kan den ligesaa godt brede ken og Omsætningen til sig. sig

til

andre

Montro om vore

Skjøn Bønder

Takster.

vilde

føle

sig tilfreds med saadanne Expropriahonsskjøn.

Hvad Grundeierne de gjøre snart.

v i l gjøre, bør

Formaud redegjør

Som man ved blev der paa et Mode af brandlidte Huseiere valgt en Komite, der skulde soge Foretræde bos Statsmyndighederne lor at fremholde de brandlidte Huseieres lndvendinger mod det af Bergens Bystyre vedtagne Tillægsforslag t i l Bergens Bygningslov, som takket være Ordfører Geelmuydens energiske Optr^den under Behandlingen blev ved tat. enstemmig." Denne Komite, hvis Formand var Hr. Kjobmand J. E. M o w i n c k e l . redegjorde paa et nyt Mode af de Brandlidte, som alholdtes i Haandværks- og Industriforeningen igaaraftes, for Resultatet af Bine Besværinger, Komi een hadde først havt Foretiæde hos Statsraaden og dernæst lor Næringskomité No. 2, som budde faaet Lovforslaget t i l Behandling. De Punkter, <*om de Brandlidte specielt anket over, har vi tidligere referere! udforlig. Det viste Eig nu, at Næringskomiteen hadde ;at paa rlere Maader Hemyn t i l de af Deputationen fremførte Besværinger, om man end ikke helt ud hadde sluttet sig t i l Peputationeus Synsraaader. Komiteen hadde saaledes ikke villet gaa med paa, at der skulde være Adgang til Appel til Overskjønnet af Taksterne. Mau hadde opuaaet, at de Tomter, som Kommunen vilde beholde skulde takseres under de samme Viikaar som Grundeierne fik og at de kommunale Tomter skulde bidra sin Del i Omkostningerne ved Reguleringen. Etter det af Bystyret vedtagne Lovudkast skulde de Grundeiere, som. ikke fik sin Tomj igjen, kunne anvises lige gode og beleilige Tomter hvorsomhel3t i det brændte Sfrøg. Dette fandt de Brandlidte ubilligt og Komiteeu hadde ændret det t i l , at de Tomter, som anvises, skal være i samme Kvartal eller det fiigrænsende. De Brandlidte hadde specielt anket over Udkastets § 8. Ifølge dette kunde Kommunen stille særlige Betingelser ved en Tomts Udnytteise efterat Kjobet forøvrig var petfect. Komiteen var gaaet med paa at rie Betingelser der maatte være, skulde fastsættes for Taksationen t i l Salg af Tomten blev sat, hvis Betingelsen autages at være af Betydning med Hensyn t i l Tomtens økonomiske Udnyt telse. Formanden uroede at kunne drage

for

dess

Arbeide.

den Slutning, at Komiteen hadde fundet det af Bergens Bystyre enstemmig vedtagne Lovudkast saapas dunkelt, at det har fundet, at det bør gjøres klarere. Formanden hadde ogsaa aflagt en Visit hos Braudkasseus Direktor og forespurgt ham om hvorvidt Branderstatningen kunde udbetales straks — selvfolgelig under Hensyntagen t i l Pantekreditorerne, al den Stund do Brandlidte ikke kan nyttiggjøre sig Tomterne. Efter Direktorens Mening kunde der ikke væie Adgang t i l dette; han udtalte dog at Brandkassen vilde stille sig saa velvillig scm paa nogen Maade mu-" lig. Formandeu hadde gjort gjælriende, at selv ora Brandkassen godtgjorde de Brandlidte almindelig Sparebauksrente 4 /* pCt. fra Branddagen t i l Udbetalingen skeede, saa betod dette nlligevel et stnrre Tab for de Brandlidte, hvoraf dø fleste maatte betaleJi_.pCt.. Hler^ 171 fr" ff de Penge, som stod i Panteheftelser. Direktøren mente at det kanske kunde la sig gjøre at Brandkassen indsatte de forsikrede Beløb i Bank paa 6 Maaneders Opsigelse og saaledes faa 5 pCt. at dem og da godtejore de Brandlidte 5 pCt. Formanden henstillet til den Komite, som skulde nedsættes paa Mødet at ta ogsaa dette Spørsmaal under Overveielse. 1

Konditor M i c h e l s e n udtalte paa de Brandlidtes Vegne en Tak til Deputationen for dens Arbeide. Forsaml ngen gav sin Tilslutning t i l dette ved at reise sig. Man skulde derefter gaa t i l Valg af enf Komite. Man var enig om at depne Komite skulde ha en vis Myudighed t i l at optræ paa de brandlidte Huseieres Vegne, men ikke i'^nere vitale Spergsmaal som Reguleringssporasmaal og lignende. Naar man kom saa langt at deuslags ekulde drøftes, maatte der sammenkaldes et nyt Møde af de Brandlidte. Til Medlem af Komiteen valgtes Kjobmændene Sigurd Giertsen, I . E. Mowinckel og Nordhausen, Direktor C. B. Bugge, Disponent Harbitz og Bygmester Namtvedt samt Konsul Jacob Kroepelien. Til Varamæud val»tes Herrerne Konditor Michehem Kjobmand Gottlieb Jtbgensen og Bygmester Ødtevold.

Reguleringsloven og

Det

det

Ved den store Brand tabte det offentlige Bibliotek emiol Bøgei snm dels vur til Indbindinjr, dels paa Uulaan og desuden var der to Klassebogkasser tom Ham* ros og Fortuueus Skoler hadde ti Udlaan. Tabet au slaaes t i l 1320 Kr.

brændte Strøg. Næringskomité No. 2 har nu behandlet det af Bergens Bystyre vedtagne Forslag t i l Tillægslov for Bergens Bygningslov ianledning Regulering af det brændte Strøg. Komiteen bemærket til de forskjellige .Paragrafer følgende: Ad. § 1. Komiteen slutter sig til Departementets Bemærkninger. Der vil bli afholdt skandinavisk Konkurranceianl. Reguleringen af det brændte Strøg, og det tør derfor v æ r e rigtig atr Forslaget hjemler Adgang t i l at ekspropriere saavel de ældre som de nyere regulerte Strøg. Ad. § 2. Under Henvisning til Propositionen og t i l hvad ovenfor er anført om Skjønskommissionen v i l Komiteen b e m æ r k e : For at præcisere at Opnævnelsen skal ligge hos Kongen, v i l man foreslaa en Forandring saaledes at Opnævnelsen sker blandt et Udvalg paa 15 dertil skikkede Personer som bringes i Forslag af Magistrat og Formandskab. Det er da Forudsætningeu at de faglige Indsigter og særlige Egenskaber som kræves skal være repræsenterte i nævnte Udvalg i samme Forhold som de søgea repræsenteret i den endelige Sammensætning af Kommissionen. For at tydeliggjøre Hensigten med ""forslagets Offentliggjørelse, "Vfl uiau foreslaa den Forandring i Teksten at Forslaget skal offentlig bekjendtgjøres mindst 2 Uger før det endelig vedtages. -

Da man af praktiske Grunde Ander at 6 Aar er for lang Tid, v i l man foreslaa at Kommissionen i Almiudeiighed skal opnævnes for 3 Aar ad Gangen. Ad. § 3. Idet man henviser til Bykomiteens præmisser og Departementets Bemærkninger, skal Komi teen b e m æ r k e : De Indveudinger som er rettet af de brandlidte mod denne Paragraf, beror for en stor Del paa Misforstaaeluer. Angaaende den første Passus gat r man ud fra som en Selvfølge at den toreslaaede Tomteinddeline v i l ske under Konferance med Eierne i Stroget. •Det blir derfor efter Komiteens Mening en praktisk Ordning som her forealaaee. Angaaende anden Passus kan det indrømrnes at saadan som den er formet kau den misforstaaes. Komiteen v i l derfor foreslaa at den faar følgende Ordlyd: ^Tomterne takseres derefter af den i § 2 omhandlede Kommission under Hensyntagen t i l " osv. t i l og med „Taksten afgives pr. M . * . Og som ny Tiltoielse f o r e s l å e s : „De Tomter, som Bystyret finder at Byen selv bør beholde t i l offentlig Brug, skal deu være berettiget t i l at overta efter den satte Takst." Komiteen har her forandret Formandskabet t i l Bystyret, da den mener at denne Slags Avtgjørelser maa ligge i Bystyrets Haand. Den Indvendjng som er reiet mod at der ved Taksterne skal tåges iiensvn til Byens Udgifter ved Reguleringen, skyldes en nærliggende Misforstaaeise, Det er klart at samt2

Reguleringen af

Regulering ikke kan belastes de Brandlidte. Den hele By har jo stor Interesse af at der i disse sterkt frankerte Strøg skaffes gode Trafikaarer. Der ligger heller ikke mere i dette end at Tomterne hver for sig skal takseres under Hensyn t i l de Fordele de har opnaaet. ved den nye Regulering. Derfor ogsaa T i l foielsen om at Taksterne ikke skal staa i noget Misforhold t i l Værdiforøgelsen. Efter Bykomiteens P r æ misser fremgaar det at Hensynet t i l Kommunens Udgifter spiller ind forsaavidt som Taksterne sammenlagt ikke maa overstige disse Udgifter, hvad der neppe er Fare for.

afbrændte Der er nu udstedt Indbydelse t i l Stortingets 2 ind

sentlige slaaes,

ler

Ad § 8 og y. Komiteen indstiloverensstemmede med Forslaget.

D o g fore-

ydderste Grænse for hvor langt man

den

15de

Januar

brændte Strøg.

Linjen maa betragtes som den

kan gaa

Ifølge Programmet skal Koukurran

blir

med Udbygninz, enten der

opfort Pakhus eller bygget Kai.

cen oralatte hele det afbrænite Strøg,

Kaikanteu

Normal vandstand.

dettes Forbindelser med de tilstedende

o p n æ v n e s av Kongen i et

antal

Bydele, samt de Arealer søndetitor Brandstrøget,

som

bringes i forslag av Borgens kom-

Raadighcd over.

munale myndigbeter.

Opgaven

skjøns-

Byggelinjen for Pakhuse ud mod Vaagen.

lldebrandeu

«kal

positionen skulde de fem

Strøg.

ved

skjønsmændeno

E f t e r pro-

Kommuneu

har

Ligeledes ir.dgaar i

Omregulering af Orrener-

lor den

nordvestre

Del af Lille

Eu paa

skal

Udstikker

Vaagen.

det endnu er paabeayndt.

Luugegaardsvaud.

brændte Strøg.

disse

Forslag t i l saadan Omregulering af Byparken og dens Omg velser at dit samlede ubebyggede Areal indskrænkes, ma:i paarepnes ikke at vinde Bifald 02; det samme gjælder Forslå;: som medfø^r noeen væsenilig Indskrænkuing af Torvalmendingen.

I kommunale eiendomme derved vil

Telefonstationen i Veiteu er i sin

serer

komiteen,

kommunen

skal betale efter almindelig takst for dc eiendommer, som den maatte

ønske

brændte faa

overta

omraade,

inden og

det

at bære sin del av regulering^-

' Omkostninger ne.

Helhed i saadan

Stand at den kan

Reguleriogahensyn

paakrævet,

vil de Dele af Bygrives og ersiatte3

hvis

Dog bør heller

t i at kunne bibeholde være

afgjørende,

henstet.--mæssig

Regulering

nødvendiggjøre at denne Del

mel

fritligeende

Bygning

paa

Den

Passage

for

gaaende.

For

Reguleriug

Strøget mod

Vaagen mellem Torvet og Østre Murternativer.

Det

ene

forudsætter

mer med i Konkurrancen og E k s -

andet Alternativ skal pTojekteres Pak-

propriationen, er at man kan ikke

huse,

bestemme

gen og adskilles ved Hoper.

Torvalmenningen for Reguleringen er bestemt i sin Helbud.

formaar ikke a/t bla overbevist af den Grund. holdene

V i troT at H o do for-

langs

sondre Side

Torvalmenningen.

maa

kunne

fastsattes, for Resultatet af R e gulerigen Men

foreligger.

selv om dette Argument

oprethøldes, ajælde andet

*>aa kan ikke dete end

Byggelinjen

mod Almenningen.

Man kan da

ikke af den Grund udsætte B y g ningen af alle K v a r t a l erne mellem Olav Kyrresgade Stiesgade f. E k s .

Chri-

anvendt i Forretniugsøiemed,

Tomter,

som

blir

hggende mellen

som

ningsbygui(i2.er med Lager og Kontorer og med Butikker mod Gaden. De indkomno Projekter bedømmes af

nævute geude

som det

Civilingeniør Niels Gellerstedt, Stockholm. Ordfører

ved

Carl Geelmuyden,

Bergen.

tadsingeniør 0 . Ingstad, Bergen. Professor

Hack Kampmann, Kjøben-

Stortingspræsident

Joh.

Ludw. Mo-

winckel, Bergen. Apoteker J. Lothe. Bergen. Arkitekt Eyill Reimers, Bergen. Arkitekt

Eiiel

Saarinen, Helsingfors,

Stadskonduktor Rich. Tennessen, Bergen.

Et lig-

1 Tilfælde af at nogen af Juryens

sidst-

Fagmænd skulde faa Forfald vil Sup-

er udført i det noidenforligStrøg

en Komité bestaaende af:

Borgermester C. Bang, Bergen.

stader direkte ud i Vaa-

nende Arrangement

og deu nærmest oveoforlig-

havn.

A n l æ g a f K a i , mens der efter det

paa

største Del af Strøget forud-

Efter Alternativet uden Kai vil de

skal bli staaende.

ført f o r å t hele B r a n d s t r ø g e t kom-

Høideforbol&ere.

.sættes

Bygning („Muren"), som har en

almeuding skal der iudieveres to A l Grunde som er an-

Den

Muralmeuding, hvor Strandga-

overhvælvet

af de

Kaigaden.

Bør8kommissær Jørgen Blydt, Bergen,

eller hele Bygningen rives.

den krydser Almendingen, er en gam-

ceude Gade, bli anvendt som Forret-

kunne

enstemmig, men vi kjender til at

se ud til.

helgens Gade. Peter Motzfeldts Gade

ningen, som ligger udenfor Automat-

Østre

kan

udset,

Mu^égaden, Alle-

cenralen,

get skal m»editaiges i Reguleringen

er saaledes ikke saa sterk som den

Kvartal været

Vaagen

Den

Formandskabets Enstemmighed

det

som bogrænsas af

gjøre

stillingen otm at h e 1 e B r a n d s t r ø -

Forslag.

hus har

for et fremtidig Raad-

Huse for almindelig Bebyggelse.

skulde

afv..gende

Tomt

ste, maa antages at bli b e b y g g

vanskelig kunne røres.

Automatcentraien

var antydet

Til

vil

ikke Hensynet

der dog

Den bør ha direkte

Adgang fra Kai.

hvor Automatcentraien er stationeret

med ny Tilbygning.

Vistnok er Fonmand&kahsind-

Bygningen

ogsaa tæuken anbragt i det af-

repareres; og den Del at Bygningen,

det

Torvalmendingen.

Torvet ud i

meu en mindre Del sneciellrifm vestlig-

Skulde

Reguleringen og

fra

denne Torvhal, uden at Byggearbei-

s t i l l i n g f r a Bergens magistrat og præci-

1.90 M. over

Der foreligger Bevilgning til

kan

Endvidore

ligge

Torvhal er projektert anbragt en

m æ n d o p n æ v n e s efter d i r e k t e I n d formand-kap.

det

Konkurance om Reguleringen af det

med

av 5 blandt et utvalg paa 15, som

Ad § 7. Komiteen slutter sig til Forslag og Premisser. De at Brandlidte antydede Forandringer finder man ikke at kunne anbefale.

for Bergen i det væ-

overensstemmende

regjeringens f o r e l æ g .

Ad § 4. Denne Paragraf gir Kommunen Ret t i l at anvise Tomt istedetfor Penger, som Erstatning for Ekspropriationen, idet Forudsætningeu er at „den nye Tomt skjonnes at være lige god og beleilig som haus tidligere Eiendom." Komiteen vil t i l de anførte Indveudinger bem e r k e T ^ D g y m.ta' aTBgeT" absolrrtr : nødvendig at Kommunen har denne Anvisningsret med den Begrænsning som ovenfor fastsat, ogsaa af Hensyn t i l Kommunens Økonomi og fordi de tidligere Eiere i Strøget | dernied har al Opfordring t i l at melde sig som Liebhabere t i l Tomter efter Paragraf 3. For at bortta endel Frygt for „at der kan bli anvist Tomt paa ganske aodeu Kant", vil Komiteen foreslaa at der i første Pasus, mellem Ordene „anvise Tomt* og ,som Refusion* indskydes „i samme Kvartal eller Nabokvartalet". Frygten for at nogen skal tilpligtes at overta Tomt t i l en. Pris som overstiger hans økonomiske Evne kan man ikke tillægge nogen Vegt, da Kommunen i selvtorstaat Interesse ikke v i l betale med større Tomt end den som er eksproprieret. Deu har kun Krav paa den Merværdi som Tomten har faat ved Reguleringen.

Ad § 6. De speeielle Bestemmelser som efter denne Paragraf kan træffes angaaende Bebyggelsen maa, hvis de har Indflydelse paa Tomtens økonomiske Udnyttelse, være truffet før Takstens Afholdelse. Dette har selvfølgelig været Bystyrets Hensigt. Men da det er nævnt i Skrivelsen fra de Brandlidte, finder Komiteen det ønskelig ved sine Bemerkninger at præcisere Men ngen med Paragrafen, idet man forøvrig tiltræder Bykomiteens Præmisser.

N æ r i n g s k o m i t é nr.

stiller fo rand ringerne i byg-

ningsloven

Angaaende Tilføielsen „skal bortfæstes" i Paragrafens sidste Puuktum finder Komiteen at maatte slutte sig til Departementet og Bystyrets Flertal, uagtet der inden Komiteen er delte Meninger om Tilføielsens Nødvendighed.

Ad § 5. Komiteen slutter sig t i l Bykomiteens Bemerkninger.

offentlige Bibliotek ca Branden.

pleanter tor disse bli opnævut. Umiddelbart

C. Sundts Gade.

efter

Bedømmelsen

Det

staar ogsaa de konkurrerende frit

vil

ved

Siden heraf at foreslaa en delvis

samtlige Udkast offentlig udstillet.

Anvendelse

begge Alternativer.

Juryens KriMk bli offentliggjort og

Den

store Der

maa

ekspropriation. bli

adgang

til

Brandchef

appel.

om Det er ganske naturlig, at der er blit uro i folk. Den store brand la et vardifuldt forretningsstrøk og mange hjem i aske. Man var hurtig klar over, at man maatte nytte leiligheten t i l at gjenreise den brændte bydel i cn nyregulert skikkelse. Bystyret vedtok hurtig og enstemmig det forslag til tillæg i byggeloven, som gir kommunen ekspropriationsret over bole strøket. Men desuten blev del git et i'ndhold, som kan b l i cn fare for de brandlidte borgere, hvis skjønsmændeno, som blir opnævnt, steller sig uveltigt og enøiet i ly av bestemmelsen om, at deres avgjørelser er inåppelable. Det er selvsagt en farlig paragraf. F ø r s t efter at saken var behandlet, summet brandlidte sig saa meget, at de f i k et protestmøte istand. Men saa fortumlet, var de, at de negtet pressen adgang, efter at den først var i n d budt. Man frabad sig pressens vaerdifulde hjælp og nu sitter man i stille anger og tygger paa fingrene i anledningen. Nu forstaar man, hvor rent galt det var. Det er et gammelt visdomsord, at som man reder, saa ligger man. Imidlertid fegter man spredt og planløst. Brandlidte syd for Torvet er bcgyndl en kamp for, at de maa faa være f r i for at b l i underkastet regulering. A l t var saa deiligt paa den kant, at man like saa gjerne straks kan faa gaa i gang med at bygge igjen. Ja, naturligvis maa man utside Smaastrandga-

Rolland

ten og Starvhusgaten litt, siger man, men det kan ordnes uten hensyn t i l gateløpene paa nordsiden av Torvalmenning; Valckendorffsgaten maa beholdes; om man sænker ryggen paa Torvet, kanske endog i C h r i stieigate (som skal unddragcs reguleringen!), saa skal man beholde den i Olav Kyrresgate, for det var et saa „ m o r s o m t " bybillede. Sæt nu at Smaastrandgaten utvides med retning paa den nye Strandgate, hvis løp endnu ingen vet; sæt at Starvhusgaten maa svinges mot ost i sit nordre utløp og fortsættes i en ny Markevei adskilligt mere vestliggendc ond den gamle; sæt at Valckendorffsgaten biirsløifet trods alt; sæt at brandstationen beholdes paa det gamle sted men utvides mot vest, idet Raadstusmuget sløifes, og utkjørselsporten b l i r lagt i det vestlige h j ø r n e ; sæt at Iiagerupsgaarden blir formandskapets forsamlingssted med arkiv for kommunen og kontor for ordforeren; sæt at den øvrige del av brandstationcn bygges t i l kommunale kontorer; sæt at ny brandstation blir lagt ved den gamle jernbanestation; sæt at, sæt at, sæt at — Der er nok av ideer oppe baade i den ene og den anden retning. Men allesammen viser, at det er rigtig, at ogsaa det sydlige brandstrøk blir tat med i den fælies regulering. Naturligvis cr det kjedeligt for Strøkets tomtecierc. Men alle vi brandlidte har det kjedeligt. Ikke mindst nu, mens alt er paa det

uvisse. Man" faar i det længste tro, at lømtctaksten, naar eiendommene igjen skal bydes do gamle eiere, blir sat rimelig — ikke mindst i betragtning av at det sandelig ikke blir nogen billig fornoielse at bygge. Byen faar paata sig endel av nyreguleringens utgifter, fordi den blir t i l alle borgeres gagn og blir indtægtgivende for bykassen ved de sterkt stigende skatteobjekter, som indvindes. Men planmæs:%het tilsiger at reguleringen maa omfatte det hele strøk. 1

Vi synes at det, som er skikket til at vække betænkeligheter er at skjønnet skal være inappelabelt. Det kan ikke negles, at det gir en vældig magt i skjønsmændenes h æ n der. Det er altid et moralsk tryk paa en instans, at den vet, nt dens avgjørelser kan indankes for en ny myndighet. Det g i r unegtelig alle parter cn større tryghctsfolelse og lilsiger større forsigtighet i den første rcts avgjørelse. La appellen maatte ske inden en kort tidsfrist, for at der ikke skal bli noget større hefte. Er den satte tekst rimelig, blir der neppe appel. T i alle forretninger længler efter snarest m u lig at kunne faa komme igang igjen paa sin gamle tomt, hvor forretningen er oparbeidet eller .jfcivør man har søkt hen, fordi man har lundet netop det sted heldig, for sin virksomhet. Kommunen har forbeholdt sig eneret t i l at opnævne skjønsmænd. i

--j-jW*»**

i.n a i h\ Instans før nogenlunde at berolige sindene og gi det hele prarg av semmelighet. og ret færdig^" bet.

Bergensbranden.

Kan klandrer sterkt Byggemaaden ig den krumme Tagsten. I Ingeniør- 02 Arkitektforeningen holdt biandchef R o l l a n d igaaraftes Foredrag om Bergensbranden. Forst gav han en historisk Oversigt over forskjellige Bergensbrande. Næsten hvert Aar hundrede har Byen hat en Storbrand, som er blit hulket længe og som har sat sine Merker paa Byens Udvikiing og Byens Udseendé. Han nævnte særlig Branden i 1705 og den i 1855, Ved Branden nu gik mange prægtige Bybilleder tabt. Om vi faar dem igjen i forhoiet Skjonhed, faar da Tiden vise. Han noterte med Qlæde at vi dennegang vidste, hvor le es Branden kom op. Det er sjelden man faar vide det ved saa store Brande. De som foraarsaget den, var saapas Mandlolk at de kom og sa det saaledes som det var. Ved Branden i 1901 arbeidet Politiet længe med Sagen, men Aarsagen blev u op klaret. Tal. gav en Oversigt over det bergenske Brandvæseu. Bergen har 88 Mand og 20 Heste i sit Brand korps. At de 88 var et Par syge. Nogen maatte være igjen i Vakterne osv., saa den Styrke, som arbeidet ved Biandstedet udenfor Torvalmeuning, var omtrent 75 Mand. Byen har 3 Sjødampsprøiter. Den ene, den største, ligger i Vaagen, den ene ved Nøstet og den tredie i Sandviken. Den i Vaagen kan levere 11,000 Liter i Minuttet. Besætnmgeu er 4 Mand. Den har en Forvarmer t i l Kjelen, saa Våndet er t i l enhver Tid paa fiO—70 Gr. Op?yTingen Bkulde ta omkring 12 Mitt. Under normale Forhold skulde der gaa 15 Min. til den var fullt aktionsdygtig. Brandaitenen var det im dlertid ikko normale Forhold. Stormen var saa sterk at det varyderst vanskelig at faa varpet Sprøiten ud af Skuret. Opfyiingen voldte Raa sterk Gnistregn, at det tændte i Træhusene nede paa Znchariasbryggen. Naar den saa endelig var kommen paa Fart, var der saa fuldt af Fartøier paa Vaagen at det var omtrent umulig at komme frem. Stormen hadde drevet alle Skuter og Smaafartoier ind i den indre og luneste Del af Havnen. SjødampsprøitentogStillingiSmor8-

gaarden. Her rykkedes det den og saa virkelig at stanse Ilden, men saa sprang den over Hodet paa den, og den maatte retirere. Den ved Nestet kunde ikke gaa rundt Nordnæs. Den har bare 80 Cm. Fnboid, og det var halsløs Gjer-

ning at hegge uupaa, slig som f e i ret var. Den i Sandviken kunde heller ikke komme den lige Vei. Den gik med en meget dygtig Manovre op til Hegrernæs mod Veiret og lænset saa mod Vaagen. Da Ilden hadde banet sig Vei indover, saa det var haabløst udenfor Torvalrnenningeu, la begge disse Sproiter sig ved Torvet. De har en stor Del af Æren tor at det lykkedes at bjerge Børsen og Privatbanken, uagtet Forholdene ogsaa her var dem imod. Der vrir rumlig m< get lav Vandsfaud den Kveld. Bundslam kom op i Silkassen. Deu miudste Sproite ly kked< s det paa et eller andet Vis at faa dette bort, mén den storste naadde ikke op i fuld Ydeevne. Tal. gav derpaa en Oversigt over Udviklingen af Branden og "paavfste for hvert Tilfælde, hvorledes man maatte forlade den ene Posinon efter den anden. Ikke i noget Tilfælde tråk man sig bort fra en St db rig uden at man hadde forberedt sig t i l en ny. Naar Brandirontea bl r saa stor som den snart blev her, saa blir 7o Mand iorlidet. Tal. omtalte Aarstad Brnndvæsen og ydet dette fuld Aneikjeudelse. Det var væsentlig disse Folk attakke at det gik saa godt i Hotel Norge. Brandchefen omtalte saa de Lierdomme man kunde drage at Branden. Han paapegte den Nytte de faa Bygninger gjorde, som var ppført med ild'ast Skille mellem Etagerne. Bergens Bygnmgsmaade var idethele for gammeldags. Jernbetoneu maa komme til at spille en større Rolle ved Bygning end den hidtll har gjort I os os. De fleste af vore . Murhuse var jo ikke stort bedre end Træbygriinger. En stor Svaghed var vore krumme Tagsten. Han vidste at Arkitekterne holdt paa dem. Men det fik ikke hjælpe. De maa bort. Skiferen.er langt bedre. Skal man bruge den krumme Tagsten, faar man stobo den fast. Man skal hu bruge flad Tagsten, men det er ikke stort bedre. Heller ikke Natursten er noget særlig mod.-tandsdygtig Byggemateriale. Man kan se hvorledes det er skallet at Naturstenen paa den nye Teletonsiation. Under denne Brand har man ogsaa gjort daarlige Erfaringer med ildsikker Puds. Foredraget var ledsaget af; en Række udmerkede Lysbitleder og blev modtat med Bifald. ]

Hr IL i!

Udst:kkér

ud i spee vestligste v^i ges at blive bebygget i u n , ai ner ikke vea rvonkurrance* Vaagen. .Uer, loreiigge planernes tTqarbei^lelse bor tåges ning t i l denne Torvhal, uden a for almindelig Bebygge "efter Alternativet, Hensyn til disse. Derimod man Byggearbeidet endnu er paabe de Konkurrerende tago 1 L n •. •• gyndt. Bygningen kan ogsaa tæu vil de Tomter, som Mit. t i l , at, der fra Krydset, a f Mur

Brandsirøaef. Den

ikaadlaauiske

tokiitMwMimm

©p ja w .

kos . anbragt,

ledning med Fald 1 : 450 t i l Torv-

T i l Tomt

llh

Bygningen,

ringen'af det brær

som

Jigger uden for

afbrændl»

for

mellem Vaagen og d o n oven lo ria ggende G adc, vendt, som Forretnings!

fremtidig i

Lagcr og Kontorer og mori

almcudingen, saaledes at Lednin- Raadhua har det Kvartal været Butiker mod Gaden. gens Bund i Torvalmendingen udseet, som. bcgrænses • af Muse Koukurrauccplanerne. Peter kommer t i l at ligge 1.07 over gaden, Allehelgensgade, Koukurranocplanevne skal ind X ormal vandstand Led niriffsrøre- Motzfeldfci og Kniga. lognes paa et K a r t i MaalestoL Sftogets Forbindelse med øvrige

Stroget langs Vaagen. naviske Ivonkurra i

det

almendingon og Slrandgadon skal Sl reg. Deu bør have direkte A.d anlæggcs en afskjæ^rende Kloak- gang fra K a i .

ne har en fiojde

ro eiet paaKrtcvot, vii cic, ueie ai.

Bydele.

For Regulering a f Strøget mo, i

nuværende

l : 1000, som er t r y k t i cn Farve paa Tegnepnpir.

1'orudon (Lader,

Pladse og Anlæg skal Planen vise Hovedtrafik-

hvorledes Kvartalernc er

tænkf

Vaagen uiellem Torvet, og Østro Jinjers Bcliggcnhed i Forhold ( i l

inddelt i Tomter. Muralmcuding skal dor indleve- det Strøg, som skal reguleres, v i l Ved Tal, tndskrevne i Planen, erstattes nied ny Tilbygning. —()vorsigtskartcrne. res to Alternativet. Del ene for- frehig.aa af koniiiiis^ionon. skjij samtlige Gadcrs og Pladsers I )og bor heller ikke Hensynet t i l •dsætter Anlæg af Kai, medens I)et bcmeikes, at der er ^'Programmet gaar ml paa 1 løideforhohl og Stigning klarai, ktinno bibeholde Automatcen«ler efter det andet Alternat iv skal planlagt sforre Kat anlæg mod Ir •alen være afgjor læggesi, idet Tallene betegner Beon Liiddotjorden. Fra disse A n l æ g liggenhedcn over NormalvandOpgaveifs Omfang. ia der paarognos at blive stor I do nødvendiggjøre, af denne T)el ! a i rek to i '• .' ".'.• -jf: . 'ff 6tand. Ligeledes skal der vedr • "v Konkurrancen omfatter hele cd n . iene oller hele Bygningen rives. Trafik gjonuem fsøstegaden og Legges Længdeprofiler over samtdet afbrændte Strøg, dettes For gement, Som det sidstnævnte, er Don fritliggende Bygning paa Thcatergaden; og det blir en>Op-! lige nye eller forandrede Gadeløb bindelscr med do f i Isiodende Dy udført i det iiofdenforiiggcnde Østre Muraluionding, hvorSfrandgave for' de Konkurrerende al ' med Angivelse af nuværende Tor dele, samt do A roa b-r, sonden for gaden krydser Almondingon, or Strog ved C. Sundts Gade. I V I j skaffe god Forbindelse fra disse jram. Jirandstrogel, !-oin Kommunen éii gammel Bygning («Muren».), For Længdeprofiler benyttes staar ogsaa cle Konkurrerende fri I ;.] (i ader t i l Strandsiden vedVaagou. | har Rnadighed over ' k f r . Bilag daa Den paa Kartet indsom h.ir en overhvælvet Passage ved' Siden hora f Maalestokkcn 1 : 1000 for Læng 2)'. Lige,saa iudgaar i Opgnvon rninkteredc Tunnel fra Ve1'ot Oaaeude. Den skal blive delvis Anvendelse doniaal og 1 : 500 for Høidemaal. Omregulering af ClTænsorny. for tiativcr. Paa Kartet er ved punk- Istre TøfVgadé til Moblctist anende. Tverprofiler og faeadooprids, don nordvo.st.ro Del a f Lille I.unterede Linjer angiver, hvorledes 'f^ris og Broaitbegget over Padde som don Konkurrorenolc finder at. goganrdsvand. Ledninger. man for Branden havde tænkt sig fjorden er ikke udfort, og Planen burde vedlægge for at klarcrørc Forslag t i l .saadan Omreguleer heller ikke fastslaaet*paa anI'ra TeieiVuislaj ionen udg&af Byggelinjen for Pakhuse ud mod sit Projekt, skal ml fores i Maa lo ring al Byparken og dons Omgiden Maade, end at Reguleringen undorjordiske Ledninger vestover Vangen. Linjen maa botragles, slok 1 : 500. velser, al Jol samlede ubehyggodo af N'ordre Møhlcnpris cr vedtaget som deu ytterste Grænsc for, hvor gjennom Veilen i il I.ogogndeu og Saafremt der vedlæggcs For Areal indskrænkes, maa pnarogmed. den F o r u d s æ l n i n g for Øie. langt man kan gaa med tldbygøstover gjennom Ve i ten I il Torvspekfiver, skal Standpunktet an nm ikke at vinde Utfald, og det at disse Anlæg kommer t i l Utføning, enten der blir opfort Phkalmondingon bg "gjennoni denne merkes paa Kartet, ligosom Øiesamme gjælder forslag, som medrelse. De paa samme K n r t nied hiis oller bygget K a i . Kai kanton til Va 1 ekenåorf fsgaden. Det vil punktets Heide maa angiver. fører nogqn væsentlig I n d s k r æ n k punkterede Linjer augivne Jernskal ligge 1.00 .Meier over Norhave økonomisk Betydning helt De Ixonkurrerende er ikke ning af Torvalmendingen. bånespor or heller ikke endnu udmnlvamb i aud; nlmindelig EEøiol!or delvis al kunne bibeholde bundet a f Bestemmelserne i BorføTt. i vand er LOO Meter over 0. Gjcnstaaendc Bygninger. disse Ledninger, men disse Ilen* gens Bygiiingslov om K va ri aler Strogets Bebyggelse. Tel e f o n s t a f i o j i e n i Veilen or ! syn maa ikke faa nfgjørende Be nes Siorr*'lsc og om, at (laderne Offentlige Bygninger. A nfoniaf;cetii rajen, ktmno rives og

ligger i.w f æ r d i g f...

i) jRelhed i saadan Stand, al de m repareres.

tydning for Reguleringen. Andre

Paa

Kartet

vises,

I Ledninger (for Vand, l l l o n k , Gas lede; cn Torvhal er ' og Elektricitet) er ikke indtegnet jekteret anbragt paa

hvor

..ffVi-n Btétsté

nro- forndsættes ahvondf, en ningsoiemod, iiién

avneregtilsringen. Bet, er baade rimelig og forklarlig at spørsmaalet om havnereguleringen fremkalder meningsutvekslinger. Det er ogsaa forklarlig, at, spørsmaalet interesserer mange utenfor de faa, som] var hopeeiere. Derfor ogsaa de j mange indlæg, hvor omtrent alt | scm kan sies er sagt. Der er le-, vert mange og gode argumenter for kairegulering, men det kan jo ikke forhindre, at strandsideejerne kjæmper og bekjæmper alt og alle, de møter paa sin vei 6elv om de bare er bevæbnet med en træsaibel. T i argument erne for det «bestaaende» — i dette tilfælde for bibeholdelsen av hoperne — har det tilfælles med alt forsvar for de s o m h a r v æ r e t , at det bekjæmper forandringer, nydannelser, — utviklingen. Og dette kan vel kanske ikke være anderledes. Men dermed er vel ikke approberet at disse kræfter skulde ha magtens .ret t i l evige tider og at slik som det al har været, slik skal de

Del

=>ns fremtid i sin alminnelighet, som for rlisse er det avgjørende. At bygge sine eiendomme ut i sjøen, og ta sig til-j rette der, lave sig en privat havn | paa bekostning av selve havnen, som saa vist ikke er for stor i forveien, og paany etablere disse r en't lit sagt svinske og stinkenc? hoper, hVis uterlighc-f er en protest mot al sund sans, det er kauske egte bergensk, men noget som burde tilhøre fortiden. Det er forøvrigt ogsaa et stort spørsmaal om skutetra fiken f?" den heldigste form for varetransport, naar talen er om det bygienisk forsvarlige. At laste aapent ;

gods ned i disse skuter, sqm ikke altid har været saa rene som de skulde, er vistnok en tvilsom affære og neppe forsvarlig. Det er j jo ikke bare .ulde- og trantønder i som er blit .istet og losset eller pljetønder, ug -jeg tror aldeles I ikke at denne form for transport . er det ene saliggjørende, jeg tror tvertimot at den lider av alder-

Slrogel. skal være saavidl mulig rolle. Forrct-

idre Dei lieskrivch

JtiLer tales som om tiopene og skutetrafikken er det enestP middel, hvorved der kan tjenes penge og at denne form for de interesserte er et livss ørsmå al. Men hvis saa er tilfælde, hvordan kan saa de byer, som har kaitransport, drive sine næringer? Og er det virkelig nogen økonomisk fordel at laste i en skute, heise varen op, fire den ned igjen, ha bugseringsutgifter fra. og t i l , og være henvist t i l skibssiden i alt slags veir og under alle omstændigheter? Jeg har mine tvil. Her er ikke bare kainød; det er skandaløse forhold at det er slik som det er. Og endda vil ban bygge op nogen private sjøboder i det avbrændte strøk, lave nogen deilige hoper og ødelægge hele kaispørsmaalet. Det er næsten utrolig, hvis man ikke saa de paa prent. -

End om '"a "^guleringen var gaat åt paa gt lage kai rundt hele br\ og logisk og konse***** '• ' ntov forbi Sknv devvkem • <••• tiloven ? ad vi ken niea en god, bred Høgate til? Det hadde været t i l gagn for I byen. Det hadde heller ikke! s eant havnen ut hverken æste-1 '"k eller h y g ^ i i s k . iivem hadde tapt paa det? ;

Præmierne. P r o m i o b l i r paa K r . 80.00, •æhiio paa K r . 5000, 3dio paa K r . 8000 og 4de F r æ Kr.

2000.

D e t i l P r æ m i e r o p f ø r t é Be-løb efter

Juryens

Bestemmelse

fordeles paa anden Maade. Desudén teet

til

forbeholder man sig

at indkjohc i k k e præmi-

\erede F d k a s t

I )e

f o r K r . 1000

pr.

Det nye Bergens cen

praMnierndc og eventuelt,

ilndkjoblc

Udkast

blir

Konkurranceplanerne. Konkurranceplanerne ekal indtegnes paa et kart i maalestak 1:1000, som er trykt i en farve paa tegnepapir. Foruten gater, pladse og anlæg skal planen vise, hvorledes kvartalerne er tænkt inddelt i tomter.

Hammen for den nordiske konkurranse.

Bergens

'Kommunes Eiendom med Ret, t i l fri

Benyttelse for

Øiemedet.

Bedømmelseskomiteen. De

indkomne

Projektor

ili.iiiincs af on K o m i t e , bcsfaaende af:

Borgermester

Bergen,

Børskon

B 1 y d t, Mols

Bergen,

Bang,

^sær

i ergen

Civilingeniør

G e 1 l c r s t e d t,

Stock-

holm, O r d f ø r e r C a r l G e e l m u y den,

Borgen,

1 n g s t a d,

Stadsingeniør

Bergen,

Professor

Hook

K a m p m a n n,

Kjøbcn-

bavn,

Storthingspræsident

I.udw.

M o w i nek cl,

Joh.

Borgen.

! A p o t h é k e r "Joh. I o t h e, B o r g e n , Arkitekt Fgill 1

gon, A r k i t e k t F.iicl Helsingfors,

, n

Saarincn,

Stadskonduktør

B i r l i . T o n n e s s c n , Bergen. 1 T i l f æ l d e af, at nogen af J u ryens F a g m æ n d fald,

skulde faa F o r -

v i l Suppleanter

for

disse

: b l i v e opna-vnt. 1' middclbart,' efter B e d ø m m e l • i IL. v i l J u r y e n s K r i t i k blive ofj lent l i g g j o r t i offentlig

og samt lige

udstilloL

Fdkast,

Programmet for den skandina- gammel bygning («Muren»), som viske konkurrance om regulerin- har en overbvælvet passage for gen av det brændte strøk forelig- gaaende. Den skal bli staaende. ger nu færdig fra reguleringsLedninger. kommissionon. Fra telefonstationen utga: inProgrammet gaar titt paa følgende: der jordiske ledninger vestover gjennem Veiten til Logegaten og Opgavens omfang. østover gjenne Veiten til TorvalKonkurancen omfatter hele det mendingen og gjennem denne til avbrændte strøk, dettes forbindel- Valokendorffsgaten. Det vil ha økonomisk betydning helt eller ser med de tilstøtende bydele, delvis at kunne bibeholde disse samt de arealer, søndenfor brandledninger, men disse hensyn maa strøket, som komimunen har raaikke faa avgjørende betydning for dighet over (kfr. bilag 2). Likereguleringen. Andre ledninger saa indgaar i opgaven omregule(for vand, kloak, gas og elektriring av grænserne for den nordcitet) er ikke indtegnet paa karvestre del av Lille Lungegaardstene, idet man gaar ut fra, at der vand. ikke ved konkurranseplanernes Forslag til saadan omreguleutarbeidelse bør tåges hensyn til ring av byparken og dens omgidisse. Derimot maa de konkurrevelser, at det samlede ubebyggede rende ta hensyn til, at der fra areal indskrænkes, maa paaregkrydset av Muralmendingen og nes ikke at vinde bifald, og det Strandgaten skal anlægges en avsamme gjælder forslag, som medskjærende kloakledning med fald fører nogen væsentlig indskrænk1:450 til Torvalmendingen, saalening av Torvalmendingen. des at ledningens bund i Torvalmendingen kommer til at ligge Gjenstaaende bygninger. 1,07 over normalvandstand. LedTelefonstationen i Veiten er i ningsrørene har en høide av 120 ; sin helhet i saadan stand, at den cm. kan repareres. Skulde reguleringshensyn gjøre det paakrævet, vil de dele av j bygningen, som ligger utenfor | automatcentraien, kunne rives og j erstattes med ny tilbygning. — Dog bør heller ikke hensynet til at kunne bibeholde automatcentraien være avgjørende, hvis en hensigtsmæssig regulering skulde nødvendiggjøre, at denne del eller hele bygningen rives.

Strøket langs Vaagen. Vaagen.

F o r regulering av strøket mot Vaagen mellem Torvet og Østre Mnralmending skal der indleveres to alternativer. Det ene forutsætter anlæg av kai, mens der efter det anden alternativ skal projekteres' pakhuse, som støter direkte ut i Vaagen og adskilles ved Hoper. E t lignende arrangement, som det sidstnævnte, er Den fritliggende bygning paa utført i det nordenforliggende Østre Muralmending, hvor Strandstrøk ved C . Sundts gate. Det gaten krydser almendingen, er en

staar ogsaa de konkurrerende frit ved siden herav at foreslaa en delvis anvendelse av begge alternativer. Paa kartet er ved punkterede linjer angit, hvorledes man før branden hadde tænkt sig byggelinjen for pakhuse ut mot Vaagen. Linjen maa betragtes som den ytterste grænse for, hvor langt man k a n gaa med utbygning, enten der blir opført pakhus eller bygget kai. Kaikanten skal ligge 1,90 meter over normalvandstand; almindelig høivand er 1,60 meter over 0. Offentlige

bygninger.

Paa kartet vises, hvorledes en torvhal er projekteret anbragt paa en utstikker fra Torvet ut i Vaagen. Der foreligger bevilgning til denne torvhal, uten at byggearbeidet endnu er paabegyndt. Bygningen kan ogsaa tænkes anbragt i det avbrændte strøk. Den bør ha direkte adgang fra kai.

Ved tal, indskrevne i planen, skal samtlige gaters og pladsers høideforhold og stigning klarlægges,, idet tallene betegner beliggenheten over normalvandstand. Likeledes skal der vedlægges længdeprofiler over samtlige nye eller forandrede gateløp med angivelse av nuværende terræn. For længdeprofiler benyttes maalestOkken 1:1000 for længdemaal og 1:500 for høidemaal. Tverprofiler og facadeoprids. j som den konkurrerende finder at 'burde vedlægge for at klargjøre | sit projekt, skal utføres i rnaale .stek 1:500. Saafremt der vedlægges per spektiver, skaJ standpunktet anmerkes paa kartet, likesom øie punktets høide maa angives. De konkurrerende er ikke bundet av bestemmelser ne i Bergens bygningslov om kvartalernes størrelse og om, at gåterne skal være saavidt mulig rette.

Til tomt for et fremtidig raadbu8 har det kvartal været utset, som begrænses av Muségaten, Allehelgensgate, Peter Motzfeldts gate og Kaigaten.

Utkastene skal ledsages av en beskrivelse. Præmierne. Iste præmie blir paa kr. 8000, 2den præmie paa kr. 5000, 3die præmie paa kr. 3000 og 4de præmie paa kr. 2000.

Strøkets forbindelse med øvrige bydele. De nuværende hovedtrafiklinjers beliggenhet i forhold til det strøk, som skal reguleres,, vil fremg å s av oversigtskarterne. — Det bemerkes, at der er planlagt større kaianlæg mot Puddefjorden. Fra disse anlæg maa der paaregnes at bli stor trafik gjennem N ø stegaten og Theatergaten; og det blir en opgave for de køntku r reiende at skaffe god forbindelse fra disse gater til Strandsiden ved VaaffenDen paa kartet indpunkterede tunnel fra Vestre Torvgate til Møhlenpris og broanlægget over Puddefjorden er ikke utført, og planen er heller ikke fastslaat paa anden maate, end at reguleringen av Nordre Møhlenpris er vedtat med den forutsætning for øie, at disse anlæg kommer til utførelse. De paa samme kart med punkterede linjer angivne jernbanespor er heller ikke endnu utført.

Strøkets bebyggelse. Den største del av strøket forutsættes anvendt i forretningsøiemed, men en mindre del, specielt den vestligste, maa antages at bli bebygget med huse for almindelig bebyggelse. Efter alternativet uten kai vil de tomter, som blir liggende mellem Vaagen og den nærmest ovenforliggende gate, bli anvendt som forretningsbygninger med lager og kontorer og mod butiker mot

De til præmier opførte beløp kan efter juryens bestemmelse fordeles paa anden maate. Desuten forbeholder man sig ret til at indkjøpe ikke præmierte utkast for kr. 1000 pr. stykke. De præmierte og eventuelt indkjøpte utkast blir Bergens kommunes eiendom med ret til fri bej nyttelse for øiemedet. \

Bedømmelseskomiteen. l ) De indkomne projekter bedømjme8 av en komite, bestaaende av: Borgermester C. Bang, Bergen, • børskommissær Jørgen Blydt, Bergen, civilingeniør Niels Geiler stedt, Stockholm, ordfører Oarl Geelmuyden, Bergen, stadsingeniør O. Ingstad, Bergen, professor Hock Kampmann, Kjøbenhavn, stortingspræsident Joh. Lud-w. Mowinckel, Bergen, apoteker Joh. Lothe, Bergen, arkitekt Egill Reimers, Bergen, arkitekt Eliel Saarinen, HeleingfOTS, og stadskonduktør Rioh. Tønnessen, Bergen. I tilfælde av, at nogen a/v j u ryens fagmænd skulde faa forfald, vil varamænd for disse bli opnævnt. Umiddelbart efter beåjeraamelseii vil juryens kritik bdi offentliggjort og samtlige utkast offentlig utstillet.