Bok 02 del 04

Page 1

Enstemmig og uden Debat ølev Tillægget t i l Bergens Bygningslov vedtaget

af

Indstillingen.

Dette er skikket t i l at

Odelsthinget

v

^9A-^AA4

\ C C U V J J U

(

efter

forundre, naar man erindrer de kraf-

\- t i W

tige Indvendinger, som er rettet med Lovens Bestemmelser

om Skjønsret-

tens Sammensetning.

Der skal alt-

saa virkelig ikke være nogen Adgang til nogen Appel til OverRkjøn, og Tomteeierne paa

Bkal

ingen

Skjønsretteus

Indflydelse faa Sammensætning.

Det synes underlig, at Norges Storming enstemmig og uden Debat kan vedtage

saadanne

Lovregler.

kau

de

ansees som fyldestgjørende

ved

disse

maa

de ogsaa kunne anvendes ved

Ekspropriation88kjøn,. saa

alle andre 3kjøn om Afstaaelse eller Erstatning. Hvad angaar den af Magistraten foreslaaede Sammensætning af Skjønsretten har v i hørt sterke Tvil reises overfor den foreslaaede Formand. Assessor K. F. Dahl, idet han efter sin offentlige ges

Optræden

ikke vil modta-

med Tillid af Grundeierne, naar

det gjælder ved Skjøn at veie private og offeotlige Interesser. Dernæst har der været anket over, at der i Skjensretten

er

medtaget

en

Mand, som

maa siges at være en speciel Repræsentant for de kommunale Interesser. Vi

peger paa

dette,

foråt

E n henvendelse

til Odelstinget.

Thi

der ved

det endelige ForBlag fra Byens Side og ved Regjeringens Opnævnelse kan tåges rimelige Hensyn ogsaa t i l de brandlidtea Synsmaader og Interesser.

JJergsns Tidende f l y t t e r idag sit trykkersted fra K r i s t i a n i a tilbake t i l Bergen, saaledes at vort blads ! ø r d a g s n u r n e r og etterfølgende nu mere blir t r y k t her. Dem forløpne periode efter branden 16. januar har været vanskelig nok paa mange vis; men det bar hjulpet godt over at «Bergens T i d e n d e » er b l i t møtt med velvilje og h j æ l p s o m h e t paa alle boldt i Kristiania under det midlertidige ophold der. S æ r l i g maa "NI vi faa lov t i l at takke vor k o l - ^ V ^ / ^ lega « N o r s k e Intelligenssedler» for al i m ø t e k o m m e n h e t og hjælpsomthet, dets r e d a k t ø r og sekretærer, dets disponent, faktor, s æ t t e r p e r s o n a l e og trykkeripersonale. Videre maa vi takke Statsbanerne for sikker transport over fjeldet og den velvilje, som derved er lagt for dagen, K r i s t i ania, b o k t r y k k e r f o r e n i n g ved dens g e n e r a l s e k r e t æ r , som b l . a. har stillet et lokale t i l raadigfeet, kolleger i Kristiania pressen, alt medarfoeiderskap i am a att og atort. i en road sum alle som har bidraget t i l at lette os vanskeligbeterne ved den mraddelbare b r a n d n ø d . Videre maa vi takke p u b l i k u m for den o v e r b æ r e n h e t , som er blit vi** vort blad og den sympati, som vi bar merket under vort intense arbeide for at gjemoprette skaden. « B e r g e n s T i d e n d e » v i l fra nu av trykkes i barakken ved den nye jernfoanestation, og fra dette vendepunkt haaper vi at skulle kunne gaa stadig fremover med forbedringer, indt&L «Bergens T i d e n d e » paa erihvert omraade

D e n i v o r t torsdagsnummer omtalte henvendelse f r a b r a n d l i d t e t i l Odelstinget i anledning av ekspropriationsbestemmelserne om det b r æ n d t e s t r ø k l y d e r i sin helhet saaledes: T i l Odelstinget. Undertegnede k o m i t e blev nedsat i m ø t e den 24de ds., h v o r der avgaves r e d e g j ø r e l s e f r a den deput al ion, som hadde faat i opdrag at fremholde de b r a n d l i d t e g r u n d eieres b e t æ n k e l i g h e t e r og henstill i n g e r i a n l e d n i n g av forslaget om t i l l æ g s l o v t i l Bergens bygningslov. Paa det samme m ø t e var det m u l i g at k u n n e skissere f o r de t a l r i k f r e m m ø t t e grundeiere, h v i l k e f o r a n d r i n g e r i forslaget n æ r i n g s k o m i t é n r . 2 hadde i n d s t i l l e t paa. M a n bemyndigedes t i l at f o r t s æ t t e deputationens arbeid og forø v r i g t i l at vareta grundeiernes f æ l l e s interesser i f o r h o l d e t t i l de o f f e n t l i g e myndigheter. K o m i t e m ø t e blev avholdt den n æ s t e dag, hvor b l . a. besluttedes, at man l i k e o v e r f o r Odelstinget skulde fremholde, at om man end erkjender, at næringskomiteens i n d s t i l l i n g saavel i reel som f o r m e l henseende k a n betegnes som en f o r b e d r i n g av Bergens bystyres og den k g l . propositions u t k a s t t i l t i l l æ g s l o v , forsaavidt som den har g i t grundeierne medhold i flere av disses anker f andt man dog at der ved den v æ s e n t l i g s t e av disse neml i g anken over den maate, hvorpaa s k j ø n s n æ v n d e n sammensattes og anken over mangelen paa bestemmelser om o v e r s k j ø n fremdeles i k ke er tat det hensyn, som man mente at ha ret t i l at kunne vente overfor grundeiernes interesser — saavel ved det forestaaende store antal ekspropriationer som den m i n d s t likesaa v i g t i g e v æ r d i a n s æ t telse av de f o r a n s t a l t i n g e r t i l de enkelte tomters « f o r b e d r e d e * beliggenhet, som den p r o j e k t e r t t reg u l e r i n g er forutsat at skulle gjøre n ø d v e n d i g . D e t fremgaar ogsaa av n æ r i n g s k o m i t é nr. 2's m o t i v e r i n g , at komiteen i v i r k e l i g h e t e n medgir, at grundeiernes interesser er gaat f o r n æ r ved Bergens bystyres og den k g l . propositions f o r s l a g t i l o p n æ v n e l s e av s k j ø n s m æ n d , og komiteen s ø k e r at lempe paa dette ved at foreslaa, at magistrat og formandskap istedetfor 10 skal n æ v n e 15 m æ n d , b l . h v i l k e kongen skal o p n æ v n e 5 t a k s t m æ n d og 5 v a r a m æ n d , idet komiteen f r e m h o l der, at det « m e d nogen føie k a n i n d v e n d e s » , at kongen ved bare 1 0 foreslaaede m æ n d « b l i r sterkt bundet ved sin a v c i ø r e l s e » . For vor part skjønner vi ikke andet end, at kongen realiter set b l i r o m t r e n t l i k e bundet, hvadenten der er bragt i f o r s l a g 10 eller 15 mand, al den s t u n d det bare er I de k o m m u n a l e m y n d i g h e t e r og i k ke t i l l i k e disses « k o n t r a p a r t e r » i saken, i n casu de b r a n d l i d t e g r u n d eiere, som har forslagsret. D e r er jo i n t e t i veien f o r , at de 15 mand, som de k o m m u n a l e m y n d i g h e t e r skal n æ v n e , bringes i f o r s l a g av disse u t f r a de samme p r i n c i p e r som bare 10, eller med andre o r d , at den ene p a r t i saken i k k e veier hensynet t i l den anden s t ø r r e opmerksomhet ved forslag av 15 end ved f o r s l a g av 10. N

F o r ø v r i g t i l l a t e r v i oe at henlede opmerksomheten paa, at n æ r i n g s k o m i t é n r . 2 synes at ha misforstaat den k g l . proposition derhen, at kongen skal v æ r e absolut bundet t i l at o p n æ v n e de 10, som magistrat og formandskap i n d s t i l ler, respektive t i l t a k s t m æ n d og v a r a m æ n d . D e t maa v æ r e av denne g r u n d , at komiteen n u i den fora n d r i n g , som den har ment som en f o r b e d r i n g , g i r bestemmelsen den o r d l y d , at kongen b l a n d t disse 15 skal o p n æ v n e s k j ø n s m æ n d og varamænd. K o m i t e e n er herved kommet i skade f o r at g j ø r e be- j stemmelsen end mere i d i s f a v ø r av j grundeierne, idet kongen efter komiteene-..forslag b l i r absolut b u n det t i l at f ø l g e de kommunale myndigheters i n d s t i l i n g , mens der efter det oprindelige f o r s l a g k u n de v æ r e adgang f o r kongen t i l at i m ø t e k o m m e en h e n s t i l l i n g f r a grundeierne ved at gaa utenom indstilingen. Undertegnede k o m i t e v i l utt r y k k e l i g reservere sig mot, at den f o r sit vedkommende mener, at de n u v æ r e n d e kommunale m y n digheter i Bergen ved sit f o r s l a g om m æ n d bevisst bare tar hensyn t i l kommunens — den ene parts interesse; men n ø k t e r n t set er det n u engang saa, at hvor det g j æ l d e r et m o t s æ t n i n g s f o r h o l d av ø k o n o m i s k n a t u r som det, at k o m m u n e n skal kunne ekspropriere private eieres b y g n i n g e r eller tomter og end mere med loven i haand k u n ne t v i n g e dem t i l at g j e n k j ø p e tomter efter den v æ r d i , som skjønnet s æ t e r paa disse, v i l enhver mand, der som p r i v a t eiendomsbesidder k a n rammes av et saadant f o r h o l d , maatte f ø l e sig b r ø s t h o l den ved, at det er hans kontrapart, som i realiteten o p n æ v n e r de m æ n d , som skal s k j ø n n e , hvad der er ret o g b i l i g m e l l e m ham og kontraparten, og ved at det s k j ø n , som kontrapartens t a k s t m æ n d avgir, end i k k e skal k u r n e paaankes. N a a r n æ r i n g s k o m i t e e n uttaler, at « d e t maa i sin a l m i n d e l i g h e t kunne sigels, a*t en kommune i k k e kan betragtes som k o n t r a p a r t i f o r h o l d e t t i l den enkelte b o r g e r » , v i l man t i l a t e sig at bemerke, at dette v i s t n o k i sin a l m i n d e l i g h e t kan s i g e s : men det f o r h i n d r e r i k k e , at der visselig i k k e findes den kommune i landet, h v o r man i k k e i praksis baade ved den ene og anden l e i l i g h e t har maatteih ø s t e e r f a r i n g e r om det motsatte. V i er s e l v f ø l g e l i g enig i , at et b y s t y r e skulde r e p r æ s e n t e r e borgernes interesser, ogsaa de i n casu b r a n d l i d t e s ; men m a n faar u n e g t e l i g et eiendommelig i n d t r y k av denne « i n t e r e s s e » , naar man av referatet f r a det bystyrem ø t e , h v o r utkastet t i l t i l l æ g V lov t i l Bergens b y g n i n g s l o v behandledes, ser, at den eneste som av de t i l s t e d e v æ r e n d e brandl i d t e grundeiere t o k ordet mot i n d s t i l i n g e n , blev betegnet som den der hadde s æ r i n t e r e s e r — og det paa en saadan maate, at han f a n d t at burde avholde sig f r a v i dere deltagelse i o r d s k i f t e t og — sammen med en anden brandl i d t grunderer — f r a t r æ under voteringen*. V i ser os ogsaa n ø d t t i l i denne forbindelse at peke paa, at lovutkastet er b l i t utarbeidet uten at grundeierne har faat a n l e d n i n g t i l at b l i h ø r t , og at endog offentligheten i k k e f i k anledning t i l at )li bckjendt med det, f ø r utkastet et par dage, f ø r formandskapet behandlet saken, saa at si blev tvunget frem t i l offentliggjørelse i pressen. D e t forekommer os, at denne maate at ta saken paa, i k k e er egnet t i l at bestyrke som u f r a v i k e l i g o p f a t n i n g av, a,t k o m m u .jifinJtkke-Jkan betragtes ss^m kont r a p a r t i f o r h o l d e t t i l den enkelte borger. \ Og v i l man endvidere erindre, at forslaget om en saadan s k j ø n s kommission skal g j æ l d e f o r « a l f r e m t i d » og i k k e bare f o r det foreliggende t i l f æ l d e , vokser b e t æ n keligheterne. D e t b l i r under disse f o r h o l d de p r i n c i p i e l l e synsmaater, som t i l enhver t i d beher sker de k o m m u n a l e m y n d i g h e t e r , som v i l kunne k o m m e t i l at faa sit u t t r y k ved o p n æ v n e l s e n av m æ n d t i l saa ansvarsfulde s k j ø n som de her omhandlede. V i k a n i k k e være i t v i l om, at odelstingets medlemmer v i l v æ r e f u l d t opmerksomme paa de konsekvenser, som en saa ensidig o p n æ v n e l s e k a n iøre t i l .

Undertegnede k o m i t e finder, at loven av 3dje j u l i 1914 (om forandringer i lagretteloven) byr borgerne en l a n g t s t ø r r e b e t r y g gelse f o r , at et skjøn, som skal skifte ret om v æ r d i og tvistemaal mellem en kommune og en eller flere av dens borgere, b l i r sammensat under t i l s t r æ k k e l i g hensytagen t i l begge parter. V i skjønner heller i k k e hvad det er, som n ø d v e n d i g g j ø r , at man n u skal avv i k e f r a bestemmelserne i en saa n y l i g av S t o r t i n g e t vedtat l o v . Alene av den g r u n d , at man har en fast s k j ø n s k o m m i s s i o n baade i K r i s t i a n i a og T r o n d h j e m uten appel t i l o v e r s k j ø n , k a n det i k k e være. Loven f o r T r o n d h j e m er t i l b l i t med TCristianialoven Bom f o r b i l l e d e ; men alene den t i n g , at man har fHndet for godt at i n d - : f ø r e f u s æ r l i g praksis i en lov f o r I K r i s t i a n i a , k a n v e l i k k e godt anf ø r e s som g r u n d f o r , at man g j ø r b r u d d paa, hvad der er praksis i landet f o r ø v r i g , saa meget m i n dre som m a n har brå*gt i e r f a r i n g , at den i K r i s t i a n i a l o v e n k n æ s a t t e s k j ø n s o r d n i n g i k k e er s æ r l i g pop u l æ r endog i sin egen b y . F o r øvrig^ har denne faste kommission i k k e v i r k e t i de n æ v n t e byer u n der f o r h o l d , som t i l n æ r m e l s e s v i s kan sammenlignes med dem, h v o r u n d e r den for første g a n g skal p r ø v e s i Bergen, og alene det maa i n d b y t i l store bet æ n k e l i g h e t e r , skulde man t r o . K o m m e r saa d e r t i l , at adgangen t i l appel ved forslaget er avskaaret, b l i r betænkeligheterne i k k e m i n d r e . V i mener at overs k j ø n s i n s t i t u t i o n e n i k k e b ø r sløifes. Saavidt v i har forstaat er det f r y g t e n f o r forsinkelse, som er den eneste g r u n d t i l , at man i denne l o v har v i l l e t sløife adgangen t i l o v e r s k j ø n . V i t ø r overf o r dette fremholde,at ved en f o r kortelse av ankefristen t i l f. eks. 2 uker og ved en p r a k t i s k o r d n i n g av o v e r s k j ø n n e t s arbeid — f r a gate t i l gate i u m i d d e l b a r t i l s l u t n i n g t i l u n d e r s k j ø n n e t s — v i l efter v o r m e n i n g forsinkelsen b l i av saa l i t e t n æ v n e v æ r d i g art, at det i n t e t v i l ha at si i f o r h o l d t i l den betryggelse, m a n v i l føle ved, at der her som ellers b l i r adgang t i l overskjøn. D e n o m s t æ n d i g h e t , at hvervet som s k j ø n s m æ n d skal v æ r e f r i v i l l i g og i k k e et o f f e n t l i g ombud synes h ø i s t u h e l d i g . V i r k e l i g k y n dige f o l k , som i m e d f ø r av s t ø r r e v i r k s o m h e t har erhvervet sig stor e r f a r i n g , b l i r det v a n s k e l i g eller n æ r sagt u m u l i g , at faa f r i v i l l i g at pata sig et saadant hverv. U n d e r disse f o r h o l d b l i r det mere n ø d v e n d i g , at der aapnes adg a n g t i l p r ø v e l s e ved o v e r s k j ø t .

V i k o n k l u d e r e r med paa det mest i n d t r æ n g e n d e at henstille t i l Odelstinget i k k e at vedta lovforslagets § 2 i den foreliggende f o r m , men at l a s k j ø n n e t opnævnes mest m u l i g i overensstemmelse med reglerne i l o v av 3dje j u l i 1914 saaledes som fremholdt ved v o r d e p u t a t i o n h e r f r a — j f r . d o k u m e n t n r . 15. Ved at imøtekomme — i al fald paa de paapekte vigtigste punkt — grundeiernes ø n s k e , v i l man skape t i l fredshet og t r y g h e t hos alle paag j æ l d e n d e , og en saadan indrømmelse v i l — det f ø l e r v i os forvisset om — avvende tvistigheter og processer, som t i l l a n g t høiere g r a d v i l d e v i r k e sinkende, end om man f. eks. gav adgang t i l overskjøn., B e r g e n d. 28de mars 1916. J. E. Mowinckel. H.

Mordhausen.

J. Kroepelien. H.

C. B . Bugge. Hans Harbitz. S. M . Giertsen.

Namtvedt. L e i f M . Michelsen.


Brand katastrofen.

M

bergenske Aumer.

Det retslige efterspil. SUOVAZK

De t o a r b e i d e r e

on Bojaren.

1 en Flerhed af Barakkerne fryser Butikbetjeningen i disse koldc Dage. efter hvad der blev t,-3 meddelt igaar under et B e s ø g uer nede. D e t var paatoudt a f j Bi-cindchefen, at Gasledningen! e i".uelobig skulde stæriges p. G . a. Biandtare. Der k r æ v e s nemlig ete Skjayrrjfe loran Gasovnerne. Gasovnerne i Barakkerne er to Slags, engelske o g tyske. De engelske varmer med Blus de*/ kan v æ r e brandfarlig, hvis et ict a u t æ n d e l i g t . Stof skulde kain-, mc poi\ i Flammen, derfor maa inan have •ForsigligTiedsanordnin[gef med Skjærme. De tyske cr dcrim-od •ufailjge, da Blusset c f saaledes plfe-iu.l, at det ikke kan komme i direkte. B e r ø r i n g med l i t a n t æ n d e l i g e Hager; derfor k n i ves der heller ikke nogen S k j æ n n V i hai i Sagens Anledm henvendt os t i l Brandehefen, som meddelte,' at han var n ø d t t i l at v a: re mest mulig forsigtig. Afstiv.ngning.ieu gjaldt kun de engelske Ovne. D e t var forøvrig Gas\au-kcts Sog at rødne paa Forholdet. Direktør

Schciderop - Lid ta! v

paa v o r Henvendelse, at A r b e i d e t , med • S k j æ r m e n e « r i fald G a i i £ , !• og

at de fleste

engelske

Ovne'

ida£ \ i ! w i r e forsynet med Skjærme.

Resten v i l v æ r e

i

Ordei

imorgen eller Fredag. Der har v æ r e t en Del Misstemning blandt Butikfolkene i Barak kebyen over Opvarmningsforho!dere o g Brandehefen eller Gasverket har gjerne faaet Skylden. Imidlertid er der gjort og (Tjores alt hvad g j ø r e s kan. A t der ud\<A es den s t ø r s t e Forsigtighed er naturligvis r i m e l i g ; og i de T i i mer, der gaar f ø r Opvarmningen kommer helt i Orden, faar man s m ø r e sig med Taalmodighed o g I holde Varmen saa godt man kan.

hos Berstad

f

i d ø m t 90 d a g e s f æ n g s e l . Komponisten O l e O l s e n , som i de sidste dage har været i Bergen, blev slaat av det gode humør, som fremdeles hersket i byen tiltrods for den store brand, som har bra gt >aa megen forstyrrelse og som man rundt i landet mente vilde lamme Bergen og dens borgere. Det inspirerte ham til følgende digt, som han elskværdigst har 3endt «Bergens Tidende»:

1 forhørsretten igaar blev der avsagt dom over de to arbeider hos Berstad, som blev skyld i den store Bergensbrand den 1 5de januar da saa store værdier blev ødelagt og et menneskeliv gik tapt.

med eiendom let kan foraarsakes eller som medvitker dertil. Videre rammes forholdet av paragraf 293 (jevnf. 292, 3die led) som sætter bøter eller fængsel indtil 6 maaneder for den der ved uforsigtighet medvirker t i l Arbeiderne Andreas Larsen Aasen ødelæggelse, hvorved nogen omkomog Andreas Berentsen Bertnes var mer eller faar betydelig skade paa tiltalt efter straffelovens paragraf 151 legeme og helbred eller fremmed volog 293 (jvnf. 292, 3die ledj. des skade der overstiger 50,000 kr. Lørdag den 15de januar var de to Begge de tiltalte var saaledes kvaarbeidere, som begge var fast ansatte lificeret til fængselsstraf. Ved straffei firmaet Berstads tjeneste, beskjæf- utmaalingen blev i skjærpende retning tiget med vareoptælliug nede paa tat hensyn t i l at de brukte bart lys Berstads sjøbod. rifter at det var i en trækfuld gang og i umiddelbar blit mørkt om eftei middagen, vilde nærhet av saa ildsfarlige varer som [ Aasen gjerne fortsætte arbeidet og tjæredrev. Videre at det skedde i faa det fra sig, da de bare hadde et træhus i et særlig ildsfarlig strøk. igjen optællingen av nogen blyrør i Under saadanne forhold var den viste svalgangen i sjøbodenes anden etage. mangel paa tilbørlig agtsomhet og Aasen hendte et starinlys og ga det tilbørlig omtanke særlig samfunds- j til kameraten for at faa ham t i l at farlig. Videre blæste der en sterk lyse sig, mens han undersøkte vegt- storm som forhøiet trækken i svaleangivelsen, som var stemplet paa gangen. Endelig tokes ogsaa hensyn I blyrørene. Bertnes stillet sig saa til de ydre følger denne uforsigtighet med lyset i venstre haand ved siden hadde forvoldt. Begge de tiltalte indav en stabel paa ca. 20 baller tjære- rømmet at der var god anledning til drev i det sydøstre hjørne av sval- i forretningen at hente tætte lygter, gangen, mens den anden undersøkte om man hadde bruk, for det. Hor og trak frem blyrørene, hvis andre tiltalte Aasen virket ogsaa i skjærende strakte sig henimot det mot- pende retning, at han hadde hørt i satte hjørne av svalgangen, Børtnes, avdøde kiøbmand J. Berstad paalægge som holdt lyset, bøiet sig ogsaa ned sine folk aldrig at bruke bart lys, for at hjælpe t i l . Derunder kom han men tætte lygter. Dertil kom at med lyset bort i tjæredrevet, som Aasen som gesel i forretningen var

Det gnistret og det det flammet

tændte,

og det brændte

og nøden slog leir for mangen borgers der; én ting den ikke det gjennem

tid opsparte,

det sekelkjendie

I

klarte,

lyse, —

— tdet

bergenske

hwmtir*.

bronze,

bjørgvinsbrede,

staar tre paa sokkclsæde og stirrer

over staden, som støtt de gjorde

Et baal kan ikke

før.

skræmme

og vand kan ikke tcemme det sunde, sande, lyse, — —

tdet

bergenske

humør*,

• /. sus av sagaminder om gjæve mænd og kvinder, som tok hvert skjæbneskift,

øieblikkelig fænget og snart stod i | særlig betrodd og hadde med at føre lys lue. Det lykkedes de to arbei- opsyn med folkene paa boden. Den dere, assistert av en leiemand, som anden tiltalte, Børtnæs, var den divar tilstede, at faa kastet paa sjøen rekte ildspaasætter, mens Aasen efter et par av de brændende baller. De lovens forstand bare hadde været I kastet ballerne gjennem den nærmeste medvirkende ved ildspaasættelsen. vindedør, som de aapnet. Imidlertid 1 formildende retning tokes hensyn var ogsaa de øvrige baller antændt til deres uforbeholdne tilstaaelse. Vi- \ og ilden og røken tvang snart alle dere at de var tidligere ustraffet, at tre mænd til hurtig retræt for at redde de av forretningens disponent hadde livet. Aasen aapnet døren til lage- faat det bedste lov som paalitelige ret og ropte brand, og derfra blev folk — den ene har været i firmaet der saa varskud videre. Berstads tjeneste i 45 aar, den anRetten fandt at de tiltaltes forhold den i 9 aar — og til at de efter rammes av straffelovens paragraf 151, bedste evne hadde søkt at hindre i som fastsætter en straf av bøter eller ildebranden. {fængsel paa optil 3 aar for den der Under disse hensyn idømte retten j ved uagtsomhet volder saadan ilde- dem 90 dages fængsel hver. Begge brand, hvorved tap av menneskeliv de tiltalte har paaanket dommen til eller utstrakt ødelæggelse av frem- høiesteret. 1

som

det sig hør og bør; i i torg, i savn, i glæde, de odlet arv, — at sprede det utsynslette, — tdet

lyse, —

bergenske

humør*.

For del skal stemple staden paa f remtids-front-f anoden og rvnensUt

flamme, paa gaard, paa

gavl og dør;

\ fra skuten skal det komme, \fra

*FJøien*

skal det flomme,

det amevarme — tdet Og fremst

kjære,

bergenske i

humør*.

skutebaugen

staar han pan *Qamlehaugen*, som sendte langftugtssvaner

til

baade nor og sør. — *Hvu

vinden skulde leie

og f rag terne bli sløié, <aa starter jeg som «ny-eksport* — idet

1-4- v

O l e Bergen,

Barakkebygningen. Der fortsættes fremdeles med opførelse av barakker paa brandstrøket mellem Torvet og Muren. Flere barakker er i den sidste tid kommet under tak, og standerverk reises t i l nye. I Saltødegaarden er gu Ids med Aases barakke, hvor han skai ha butik og verksted, snart færdig. Denne barakke er tækket med rød pandesten. Paa nedre ende av Smørsalmenningen har handelsman d Sæt veid t reist en barakke. Paa ø^re side av Strandgaten mellem Torvet og Smørsalmenningen er arbeidet begyndt paa en barakke for Grindslads vaabenforretning, og længere ute, mellem Smørsalmenn ingen og M u ren, sker det samme med. en barakke f o r papirhandklor Magnussen.

B a r a k k e b y g n i n g e n. De 5 barakker, som er under opførelse paa Meiermarken, nærmer sig sterkt sin fkildførelse. Disse baikker er bare beregnet paa hus,i'.d'; folk. Barakkerne er opført v iræ. Den nødvendige sten t i l •korstener er hentet fra brandtomi ved Hambros skole. Av de 5 eller 6 barakker, som er under opførelse paa Aarstadvolden, «r 2 kommet under tak. Paa de øvrige er taket delvis lagt.

bergenske

humør*. O l s e n ,

8. mars 1916.


u

.

ti

Wallendal kom i en kjælder,

Stender paa et loft.

Kroepelien, han sælger vin i vasken; det var grovt — Oppe i en skorstenspipe sitter Zuckermann og sælger buksetøi omkap med stakkars Storjohann. Og hver en jobber fælt sig snobber; lever høit i sus og dus;

J

Mol.:

mel og kaffe skal de skaffe

It' is a lonu way to Tipperary.

ly og læ i store hus.

obbing har der vær't i by n. aa. Gud bevare os.

Kun op med fillepungen,

folk har penger tjent iflæng som bare sand og boss.

hus De faar til næste døgn ;

Den som var en liten trave løpergut (fjor,

selv Missionsluiset tok Hr. Broegelniann,

faar er han en reder stor, med bil og flot kontor.

men det er vistnok løgn.

Og saa kom jo Bergensbranden; huser brændte som papir; i hver jobber da for fanden,

Slik hotetnød

og de fik en ekstra svir.

allesammen er jo brændt. og resten, — de er solgt. —

har ei før vel nogen brand forvoldt,

Byd over. om du vover;

Byens piker deler sine kott. saa elskovs-from med hver en handelsreisende, som hit med banen kom.

_hundred tusen, skidt la gaa. — der er nok mynt i Sparebanken,

Folk sig spjælker til hanebjælker,

det er flere at faa!

iblandt rotter og blandt mus: man sig nøier med hængekøier inde i de «grønne hus"

„Metropol",

„ Victoria" og „Skogen",

Holdt" og „ Grand'

Kommunen os bevare;

Zuckermann og Broegelmannn og gande Storjohann.

— kaa ska de' os gaa ikvell?

Blingsen og Kroepelin og fl er som sælger vin.

Aak. vi alle zu sammen

saa sine huser fluksens som en rykende ruin.

salig Sti gams hotel!

Husvild rendte de iundt i staden. som om livet stod paa spil; — vi kan ikke bo paa gaten. skaf os ly, saa er de snil. Ondt vi døiet; — er fornøiet med det tarveligste læ, vi skal greie os med et kjøkken, eller blot et — W. C!

Ekspropriationsloven for Bergen. Lagtinget vedtar odelstingets beslutning. Lagtinget behandlet igaar odelstingets beslutning til lov om bygningsvæsenets ordning i Bergen. Thallaug fandt bestemmelsen om skjønsnævnden litet heldig. Det var i prp. foreslaat, at nævnden skulde beståa av 5 medlemmer og 5 varamænd, som opnævnes av kongen efter indstilling fra magistrat og fori mandskap. Komiteen hadde misforIstaat dette, idet den har opfattet det slik, at kongen er bundet t i l at opi nævne de indstillede, og for at lempe paa det og stille kongen friere, har komiteen foreslaat et utvidet utvalg paa 15 medlemmer, hvorav kongen skal utvælge 5. Saken var av saa stor principiel betydning, at han vilde opta forslag overensstemmende med propositionen. Myklebust talte for odelstingets beslutning, idet han betonet, at komiteens forslag hadde villet ta større hensyn t i l grundeiernes interesse. Geelmuyden anbefalte likeledes odelstingets beslutning. En forsinkelse av saken vilde være til stor skade, selv om den av Thallaug foreslaadde ordning teoretisk var rigtigere. Statsraad Urbye støttet odelstingets beslutning, mens Hovdan og Rustad vilde stemme for Thallaugs forslag. Odelstingets beslutning blev vedtat jnot f> stemmer ...

vS v a n , a p o t e k e t . Som kjendft blev det historiske hua i Strandgaten, hvor «Svan-a p o t e k e t » hadde sin. f o r r e t n i n g , et r o v focr luerae bramdaftenen detn 15. januar. I « S v a n a p o t e k e t » r a r b l . a. Ole B u l l født. Apotekets mdebaver Johan L o the bar leiet Gordt Meyers t i d l i gere m e l b u t i k paa Vaagsalm e n n i n g og m a n er nu i f n i d gang med i n d r e d n j n g og u t s t y r av apoteket, og saa l æ n g e t i l b l i r det i k ke f ø r f o r r e t n i n g e n a å p n e r . « S v a n a p o t e k e t » er som kjendt et av Bergens æ l d s t e apoteker. I 1.595 f i k to herrer i Bergen, Friis og F r e i m d t , p r i v i l e g i u m paa at holde apotek. I den f ø l g e n d e tid hadde m a n sotm regel to apotek i byen. D e f i k navnene « L ø v e n » og « S v a n e n » og g i k i arv inden visse apotekerfamiljer som de Besche, B u l l . D y n n e r og M o n r a d . V e d begyndeLsen av det 19. aarhundred var der i Bergen fremdeles bare 2 apotek. « S v a n a p o t e k e t » eides ' a v Ole Bornemann B u l l i hvis familrje det var t i l Johan O l a i Lothe i 1848 k j ø p t e det av e n k e f r u B u l l . Hane s«n, den n u v æ r e n d e apoteker Johan Lotho, k j ø p t e det i 1882 av sin m o r f o r 200,000 k r o n e r .

;

savner


Su

|a>

lat overfor Tanks Skole.

iseiere "illspforsikring vor

brandfaksten

paa

bygninger,

er for lav, overtages.

ikeledes forsikringer paa den hele bygingsværdi samt husleie.

Brand- & Livsforsikringsselskape S k a a n e ^ a g e n t u r

i Bergel

A x e l Holtermann.

i e m æ g l e r Anton Berge a g s a l m e n n i n g e n 2.

T e l e f o n 1926.

Omsætning av.

Hval,- Industri- og Bankakti Daglig Forbindelse med Kristiania.

g Forretning (før

i SUrandgaden 32)

er nu aapnet i k

No. 27 ?, Christies Gate ved

Barneparken.

n . s t a t l e v b

i

B o ?

Skrabjern, Bjælker, Malm og Maller fra Brandtomterne kjøbes af undertegnede til Dagens holeste Priser. Kontant Betaling

Ml. Anda, Nøstegaten 46.

C.

Datai

Tyskebryggen — Bergen Lager af:

Ealv. & sorte Vandledningsrer og Rørdele Al les laps Rekviaiter fer Dampskibe, Fabriker & mek. Værksteder Pakninger & Olier Todelte Remskiver, Staalaxler, Lågere, Condenseret Fedt, Gummislanger & Seildugeslanger med altTilbehør lesa Læderrenime & Bomuldsremme, Balata Bemme og: Syremme

100

3arbcrsaIoncr) 'apirforrefning. cin- 6; Sføbcferdin- & Maoner. del. Ider.

iforretning. del. 'retning, nudslyrsfor-

r og K j e d e l r e r , K o b b e r r ø r , M e s s i n g r ø r , S n u e r e . , >rikatorer, K r a n e r , V e n t i l e r , Venlglas. S k r u e r * M u t t e r e , B o l t e , N a g l e r etc. L e p a r a t i o n s v æ r k s t e d udfører hurtigt og godt Arbeide til lave Priser. >rer f o r B a a d e leveres fra 2 E.K. til 6 fl.K. Telegramadresse: .Dahm", — Beraren. Vægpap*

Min

PølseforL

Papii-

ff„

Papir-

Drrefning. lastik og orrelning..

tilflyttet egen Eiendom e

K o r s k i r k e a l m . 12, 2 d e n E t a g

råfisk For-

No. 2 9 A I I Adams Express. 36 A Dagmar Amundsen, Stenløiforrcfning 37 A J H . Andersen, Uhrmager. 38 A \ Andreassens Magasin, GaianferiI og 111 varer.. Bufik i begge Etager. 32 A A / S Babymagasinet, Spccialforrcfning i Børncudsfyr. 39 A Johan Koren D a h l , Guid- & SølvI vareforretning. 34 A Ekviperingsmagasinef (Karl Johannessen). 31 B Othinc Hansen, A4ode- & Manufakturforretning. 34 B J . Hess ev C o Herrcckviperingsforrefning. 38 B O . A . Holt, Tobaksforrcining. 37 B E. Kahrs. Frugtforretning. 30 B ; C h r . C . Krohn, Skotøiforremjng. 39 B i B r ø d r . Lie, Hcneekviperingsforrefning 31 A | M . Mefhlie, Kurvmager. 33 A K. M i n d e (Holdte Eflf.), Konditori. 29 A l Gofiieb Moe's Annoncebureau. 29 A F. Møller, Kurvmager. 3 5 A Joh. Nielsen, Uhrmager. 33 B R. Nymann, Modeforretning, 29 B C. Olsen, Modeforrefning. 3 6 B J . Høilund Olsen, Begravelsesbureau. 32 B A. O . Reistad, Skomagerforretning. 30 A J . R. Tenden, Vaabenforretning. M . Tonnings Enke, Glas- & 35 B W . M

40 B L.

Sfenføiforreming. Wiencke, Possementforrefning.

No 71 67 61 57 56 59 55 62 63 69 68 65 53 60 58 72 54 66 64 70

L. H . Aal, Guldsmed. Bergens Indusfriforreming. E. J . Bergesen, Paraplyfabrikanf. | S. Bolstad, Paraplyfabrikani. j Sverre Drevelin, Inslrumenfmagcr. j Anders Flølo, Paraplyfabrikanf.. i Frantz Franfzen jnr., Skrædder. Johan Hansen, Guldsmed. Ragna Hansen, Sfrikkeiorrelning, J . G . J ø r g e n s e n , Parlumeri. Frk. Lufh-Larsen, Jacob C. Mehn, Giasmager. Lucie Mohr, Darncfrisersalon. E. v. d. Fehr Mortensen, Possemenfforreming. E. v. d. Fehr Mortensen, Possementforrefning. Anna Olsen. Anton M . Olsen, Uhrmager. Josefine Pedersen, Modeforrefning. Oskar Pedersen, Uhrmager. Mathias R æ m i s t h , Paraplyfabrikanf.


u

Wallendal kom i en k/æ/der.

Stender paa et loft,

Kroepelien, han sælger vin i vasken; det var grovt — Oppe i en skorstenspipe sitter Zuckermann og sælger buksetøi omkap med stakkars Storjohann. Og hver en jobber fælt sig snobber; lever høit i sus og dus;

J

Mel.:

mel og kaffe skal de skaffe

It' is a loiif; vvay R) Tipperary.

ly og læ i store hus.

obbing har der vær't i by'n. aa. Gud bevare os.

Kun op med

folk har penger tjent iflæng som bare sand og boss.

filleptingen,

hus De faar til næste døgn ;

Den som var en liten trave løpergut ifjor,

selv Missionshuset tok Hr. Broegelmann,

iaar er han en reder stor, med bil og flot kontor.

men det er vistnok løgn.

Og saa kom jo Bergensbranden; huser brændte som papir; i hver jobber da for fanden,

Slik hotelnød

og de fik en ekstra svir.

allesammen er jo brændt. og resten, — de er solgt. —

har ei før vel nogen brand forvoldt,

Byd over. om du vover;

Byens piker deler sine kott. saa elskovs-from

hnndrcd lusen, skidt la gaa.

med hver en handelsreisende, som hit med banen kom.

— der er nok mynt i Sparebanken,

Folk sig spjælker til hanebjælker.

det er flere at faa!

iblandt rotter og blandt mus; man sig nøier med hængekøier inde i de «grønne hus"

„Metropol",

„ Victoria" og „Skogen",

Holdt" og

„Grand*

Zuckermann og Broegelmannn og gande Storjohann. Blingsen og Kroepelin og fler som sælger vin.

Kommunen os bevare; — kaa ska de' os gaa ikvell? Aak, vi alle zu sammen

saa sine huser fluksens som en rykende ruin.

salig Stigums hotel!

Husvild rendte de rundt i staden. som om livet stod paa spil; — vi kan ikke bo paa gaten, skaf os ly, saa er de snil. Ondt vi døiet;

er fornøiet

med det tarveligste læ, vi skal greie os med et kjøkken, eller blot et

-

W. C!

Ekspropriationsloven for Bergen. Lagtinget vedtar odelstingets beslutmng.

^7

Lagtinget behandlet igaar odelstingets beslutning til lev om bygningsvæsenets ordning i Bergen. Thallaug fandt bestemmelsen orn skjønsnævnden litet heldig. Det var i prp. foreslaat, at nævnden skulde beståa av 5 medlemmer og 5 varamænd, som opnævnes av kongen efter indstilling fra magistrat og fori mandskap. Komiteen hadde misforstaat dette, idet den har opfattet det i slik, at kongen er bundet t i l at op| nævne de indstillede, og for at lempe paa det og stille kongen friere, har komiteen foreslaat et utvidet utvalg paa 15 medlemmer, hvorav kongen skal utvælge 5. Saken var av saa stor principiel betydning, at han vilde opta forslag overensstemmende med propositionen. 1

Myklebust talte for odelstingets beslutning, idet han betonet, at komiteens forslag hadde villet ta større hensyn t i l grundeiernes interesse. Geelmuyden anbefalte likeledes odelstingets beslutning. En forsinkelse av saken vilde være til stor skade, selv om den av Thallaug foreslaadde ordning teoretisk var rigtigere. Statsraad Urbye støttet odelstingets beslutning, mens Hovdan og Rustad vilde stemme for Thallaugs forslag. Odelstingets beslutning blev vedtat mot fLj^mmfir_L_^.

.

S L A JWkp o t e k e t. ^ S o m k j e n d / t blev det historiske hua i Strandgaten, hvor «Svan-a p o t e k e t » hadde san. f o r r e t n i n g , et r o v f o r luerae brandaftenen den 15. j a n u a r . I « S v a n a p o t e k e t » var b l . a. Ole B u l l født. Apotekets indehaver Johan L o t t e bar leiet G e r d t M e y e r s t i d l i gere melboitik paa Vaagsalm e n n i n g og m a n er n u i f u l d gang med i n d r e d n i n g og u t s t y r av apoteket, og saa l æ n g e t i l b l i r det i k ke f ø r f o r r e t n i n g e n aapner. « S v a n a p o t e k e t » er som k j e n d t et av Bergens æ l d s t e apoteker. I 1.595 f i k to h e r r e r i Bergen, F r i i s o g F r e i m d t , p r i v i l e g i u m paa at holde apotek. I den f ø l g e n d e tid hadde man. sotm. regel to apotek i byen. De f i k navnene « L ø v e n » og « S v a n e n » og g i k i arv i n d e n visse a p o t e k c r f a m i l j e r som de Besche. B u l l . D y n n e r og M o n r a d . V e d begyndelsen av det 19. aarhundred var der i Bergen fremdeles bare 2 apotek. « S v a n a p o t e k e t » eides av O l e B o r n e m a n n B u l l i hvis familrje dot r a r t i l Johan, O l a i L o t h e i 1848 k j ø p t e det av e n k e f r u B u l l . Hans sen, den n u v æ r e n d e apoteker Johan L o t h e , k j ø p t e det i 1882 av sin m o r f o r 200,000 k r o n e r . 1

savner


iat overfor Tanks Skole.

iseiere illspforsikriny

paa

bygninger,

vor brandtaksten er for lav, overlages, .ikeledes forsikringer paa den hele bygingsværdi samt husleie. .

Brand- & Livsforsikringsselskape S k a a n e ^ a g e n t u r

NI. Anda,

i Berge

Nøstegaten 46

C. D a h Tyskebryggen * Bergen Lager af:

Sal». & sorte Vandledningsrør og Rørdele

100

Alleslaps Bekvisiter for Dampskibe, Fabriker A mek. Værksteder Pakninger A Olier Todelte RemBkiver, Staalazler, Lågere, Condenseret Fedt, Gummislanger & SeildugsslangeT med altTilbenør lesa Lsderrenime & Bomuldsremme, Balata Bemme og" Syremme

r og K j e d e l r e r , K o b b e r r ø r , M e s s i n g r ø r , S m ø r e . , >rikatorer, K r a n e r , V e n t i l e r , Venlglas, Skruer-* M u t t e r e , B o l t e , N a g l e r etc. L e p a r a t i o n s v æ r k s t e d ud fører hurtdgt og godt Arbeide til lave Priser. >rer f o r B a a d e leveres fra 2 H.K. t i l 6 EX. Telegramadresse: .Uahm", — Bergen. Vægpap'

3arbersaloncr) apirforrefning. fin- cv SføbeOruin- & MaOncr. del. der.

iforrefning. tel •retning, iiudsiyrsforPølsefor» (.,

Papir-

ft,

Papir-

retning,

MQto

astik

og

Drrctning.

tilflyttet egen Eiendom pdpe

afisk For-

K o r s k i v k e a S m . 12, 2den E t a g e irretning.

2 9 A N Adams Express. 3 6 A Dagmar Amundsen, Stcnløiforrefning 37 A | H . Andersen, Uhrmager. 38 A ' Andreassens Magasin, Galanterilo? 11! varer.. Butik i begge Etager. 32 A A / S Babymagasinef, Specialforrclning i Børneudslyr. 39 A i Johan Koren D a h l , Guid- & SølvI vare forretning. 34 A Ekviperingsmagasinef (Karl Johannessen). 31 B Ofhine Hansen, AAode- & Manufakturforretning. 34 B J . Hess cv Co., Herrcckviperingsforrctning. 38 B O . A . Holt, Tobaksforrcining. 37 B Kahrs. Frugtforretning. 30 B Chr. C . Krohn, Skotøiforretning. 39 B : B r ø d r . Lie, Hcrreckviperingsforrelning 31 A ! M . Mefhlie, Kurvmager. 33 A K . Minde (Holdts Efff.), Konditori. 2 9 A I I Goflieb Moe's Annoncebureau. 29 A F. Møller, Kurvmager. 35 A 33B 29 B 36 B 32 B

Joh. Nielsen, Uhrmager. R. Nymann, Modeforretning, C Olsen, Modeforrefning. J . Høilund Olsen, Begravclsesbureau. A . O . Reistad, Skomagerforretning.

30 A J . R. Tenden, Vaabenforretning. 35 B W . M . Tonnings Enke, Glas- & Sfentøiforretning. 40 B L . Wiencke, Possementforrefning.

No. 71 67 61 57 56 59 55 62 63 69 68 65 53 60 58 72 54 66 64 70

L. H . Aal, Guldsmed. Bergens Indusiriforrefning. E. J . Bergesen, Paraplyfabrikanf. S. Bolstad, Paraplyfabrikanf Sverre Drcvelin, Inslrumentmagcr Anders Flølo, Paraplyfabrikanf Franfz Franken jnr., Skrædder. Johan Hansen, Guldsmed. Ragna Hansen, Sfrikkclorrelning, J . G . J ø r g e n s e n , Parfumeri. Frk. Lulh-Larsen, Jacob C. Mehn, Giasmager, Lucie Mohr, Damefrisersalon. E. v. d. Fehr Mortensen, Possementforretning. E. v. d. Fehr Mortensen, Possementforretning. Anna Olsen. Anton M . Olsen, Uhrmager. Josefine Pedersen, Modeforrefning. Oskar Pedersen, Uhrmager. Mathias R æ m i s t h , Paraplyfabrikant


/pr

u

Wallendal kom i en kjælder,

Stender

Kroepelien, han sælger vin i vasken', i Oppe i en skorstenspipe sitter Zuckern og

sælger buksetøi omkap med stakke Og

hver en jobber fælt sig a

lever høit i sus og dus; mel

J

Mel.:

ly og læ i store hus.

obbing har der v æ r t i by'n, aa. Gud bevare os.

Den

og kaffe skal de skaffe

I f is a long way lo Tipperary.

Kun

folk har penger tjent iflæng som bare sand og boss. som var en liten trave løpergut (fjor,

selv Missionshuset tok Hr. Bf

iaar er han en reder stor, med bil og flot kontor. Og

op med fillepungen.

hus De faar til næste døgn ;

men det er vistnok løgn.

saa kom jo Bergensbranden;

huser brændte som papir; i hver jobber da for fanden,

Slik hotelnod har ei før vel nogen bré

og

allesammen er jo brændt. og resten.

Byd

de fik en ekstra svir. over, om du vover;

med hver en handelsreisende,

hundred tusen, skidt la gaa. —

-

Byens piker deler sine kott. saa elskov som hit.

Folk sig spjælker til hanebjæ

der er nok mynt i Sparebanken,

iblandt rotter og blandt mus;

det er flere at faa!

man sig nøier med hængekø inde i de «grønne hus" „Metropol",

„Victoria"

og „ Skogen", Holdt" og

„Grand'

Kommunen os bevare;

Zuckermann og Broegelmannn og gande Storjohann.

Ellingsen og Kroepelin og fler som sælger vin.

Aak.

saa sine huser fluksens som en rykende ruin.

salig Stigums hotel!

kaa ska de' os gaa ikvel vi alle zu sammen savj

Husvild rendte de lundt i staden. som om livet stod paa spil; —

vi kan ikke bo paa gaten,

skaf os ly, saa er de snil. Ondt vi døiet;

er fornoict

med det tarveligste læ, vi skal greie os med et kjøkken, eller blot et — W. C! —

Ekspropriationsloven for Bergen. Lagtinget vedtar odelstingets beslutning. Lagtinget behandlet igaar odelstingets beslutning til lov om bygningsvæsenefs ordning i Bergen. Thallaug fandt bestemmelsen om skjønsnævnden litet heldig. Det var i prp. foreslaat, at nævnden skulde beståa av 5 medlemmer og 5 varamænd, som opnævnes av kongen efter indstilling fra magistrat og formandskap. Komiteen hadde misforstaat dette, idet den har opfattet det slik, at kongen er bundet t i l at opnævne de indstillede, og for at lempe paa det og stille kongen friere, har komiteen foreslaat et utvidet utvalg paa 15 medlemmer, hvorav kongen skal utvælge 5. Saken var av saa stor principiel betydning, at han vilde opta forslag overensstemmende med propositionen. Myklebust talte for odelstingets beslutning, idet han betonet, at komiteens forslag hadde villet ta større hensyn t i l grundeiernes interesse. Geelmuyden anbefalte likeledes j odelstingets beslutning. En forsinkelse av saken vilde være til stor skade, selv om den av Thallaug foreslaadde ordning teoretisk var rigtigere. Statsraad Urbye støttet odelstingets beslutning, mens Hovdan og Rustad vilde stemme for Thallaugs forslag. Odelstingets beslutning blev vedtat mot n

S vAn^p oteket. S o m k j e n d t blev det historiske hua i Strandgaten, hvor «Svan^a p o t e k e t » hadde sin. f o r r e t n i n g , et r o v f o r luerae bramdaftenen den 15. j a n u a r . I « S v a n a p o t e k e t » r a r b l . a. Ole B u l l født. Apotekets indehaver Johan L o the bar leiet G e r d t Meyers t i d l i gere m e l b u t i k paa Vaagsalm e n n i n g og m a n er n u i f nid gang med i n d r e d n i n g og u t s t y r av apoteket, og saa l æ n g e t i l b l i r det i k ko f ø r f o r r e t n i n g e n aapner. « S v a n a p o t e k e t » er som k j e n d t et av Bergens æ l d s t e apoteker. I J.595 f i k to h e r r e r i Bergen, F r i i s og F r e i m d t , p r i v i l e g i u m paa at bolde apotek. I den f ø l g e n d e tid hadde m a n som regel to apotek i byen. D e f i k navnene « L ø v e n » og « S v a n e n » og gdk i arv i n d e n visse a p o t e k e r f a i n i l j e r som de Besche, B u l l , D y n n e r og M o n r a d . Ved begyndelsen av det 19. aarhundred var der i Bergen fremdeles bare 2 apotek. « S v a n a p o t e k e t » eides a v O l e B o r n e m a n n B u l l i bvie familrje det var t i l Johan O l a i L o t h e i 1848 k j ø p t e det av e n k e f r u B u l l . H a n s sen, den n u v æ r e n d e apoteker Johan L o t h e , k j ø p t e det i 1882 av f i n m o r f o r 200,000 k r o n e r . x

No. _ No. 21 A 4 j Finanda Bjellan, Modeforrclning. 23 i Å / S Elektrisk Bureau. 15 A l 27 A ! Gulbrandsen & C o , . Manufektur2Å n i forretnirfg. 10 B l 20 A / S Irgens & Schuman. n B l 26 A | K . Larsen, Vinforretning. 25 A I. C . Lund A / S , Klædehandel 2 B ( 25 B P. M ø b e r g , Tricolageforrefning. 26 B W . Pleym, Uhrmager 12 A le 22 J Singer C o . Symaskin A S . 3 24 Ferd. Sforjohanns S ø n n e r . 16 A c 28 Vestlandsk Elektrisk Åkfiesclskap. 27 B L . Waage, Lamper, Eleklrisk Udslyr cv Glasvcrer. 21 B

Wesfend Skotøietablissemerif.

8A c A 14 9A P 15 B E C 7 il A Iv 2 A J. 16 B J. 5 |G 19 B j K 9 B j Fi

19 A H, 8B

Tl 0

13 B Pa l B Tr lA 17

H.

13 A Sc 4 18


ler. Stender \ i vasken; i sitter Zuckern med stakke er fælt sig s. Dg dus: 1 de skaffe hus. pungen, læste døgn ; >t tok Hr. Bi ok løgn.

^el nogen bvé og resten, tt, saa elsko> nde, som hit, til hanebjæ blandt mus; ed hængekøi le hus" evare; os gaa i kvel sammen savl tel!

20 26 A 25 A 25 B 26 B 22 24 28 27 B

Finanda Bjellan, Modeforrclning. | Å / S Elektrisk Bureau. Gulbrandsen & C o , Manufekturforremirrg. A / S Irgens & Schuman. K . Larsen, Yinforrefning. I. C . Lund A / S , Klædehandel P . M ø b e r g , Tricolageforretning. W . Pleym, Uhrmager Singer C o . Symaskin A ' S . Ferd. Storjohonns S ø n n e r . Vestlandsk Elektrisk Aktiesclskap. L . Waage, Lamper, Eleklrisk Udstyr 6; Glasvcrer. Westend Skoløietablsssemenf.

21 5

4 15 A 2A 10 B 11 B

Ei Ånkmssen (Symaskinkompagniel Arneseis EM, Modeforr. Telf. 3141. „Aux Petits Fours", Konditorforreln. Elisa Bjørnstad, Modeforrclning. H. Browns Ef{., F g t - & Delikatesseforretning. ru

2 B C. Elltffsen, Guldsmed- & JuvelerJ forretning. 12 A i Chr. Eilertsen, Manufaldurlorrefning. 3 Johan Fleischer, Manu/akfurforreln. 16 A C. Floor, Boghandel. 8 A Olga Folgere, Modeforrelning. 14 Milne Grieg, Konlorinventar. 9 A P. Ai Rensen, Manufakturforretning. 15 B Dina Hansen, Modeforrefning. 7 | Olaf Irgens cv C o . , Sfentøi- cv Glasforrefoing.

11 A Iversen & Co., Uhrmagerforrelning. 2 A Jens 0, Jensen, Konditor. 16 B J.Chr.Johannessen, Herrcekvipering 5 iGoHlieb Jiirgensen, Glasvarer og Galanlerivarer. 19 B {KniplingsHuset. 9 B Finn de Lange, Sportsforretning. 19 A H. Løksfad, Linsømforretning. 8 B Thora Mohr, Handsker & Modevarer. 6 Olsen & Rasmussen, Manufakturforrdning. 13 B Pariser Modemagazin. 1 B Trygve Reimers, Konditori. 1 A A. Secher, Frugfforrefning. 17

fr

P. Seierstad, Isenkram- & Korte vareibrretning.

13 A Solensleens Efff., Legetøiforretning. 4 18

SymW^kompagnieL L W. Tornøe, Papirforrelning. « r M ^ W a z i n e f , Specialforretning

No. 49 B 1! Barberer (Dc locncdc Barbcrsaloner) 49 B | B . Bergesen, B<g- & Papirforrelning. 45 j Gunnar Bradle, Maskin- & SføbcI Og 11 godsferretning;. 48 A | R. O . Bratland Rullegardin- & Malerforretning. 4 9 B l l i D e forenede Barbersaloner. 41 A j P. A . Eyde, Fogyldcr. 47 B j Bernt Grinde, Jarvehandel. 44 A C h r . Gundersei, Skrædder. I 48 B | Hansen cv Trunpy. 50 B l A . Holter, Bogfander. 49 A Anna Johnsen, Kondiforiforretning. 43 A ! Einar Kaland, Musikhandel. 47 A | G . Kellestad, Knlonialforrefning. 41 B : Henrik Larsen, Kjøkkenudslyrsforretning. 43 B I Markeveiens Kjød- & Pølseforretning. 44 B J o h . B . Martens' EfL, Papirforrelning. ;

52 A Joh.

B.

Martens'

Eff.,

Papir-

forrelning. 46 A ! Alvilda Michelsen, Kjødforrefning. 52 B j Signe Mohr, Sygegymnasfik og Massagc. 42 B A . Nceven & Co., Papirforrelning.. 5 1 B ; 0 . Olsen, Læderforretning. 51 A j B . Ottesen, Kjødforretning. 46 B Elisa Paasche. Friscrsalon. 42 A | C . Rabe, Musikhandel. 41 B l i Stamsvigs Atelier, Fotografisk Forretning. 4 6 B H Telefonkompagniet. 50 A E . Togstad, Delikatesseforretning.

No^ 29 AII 36 A Dagmar Amundsen, Stcntøiforrctning 37 A H . Andersen, Uhrmager. 38 A j Andreassens Magasin, GalanteriI og llj varer.. Butik i begge Etager. 32 A A / S Babymagasinet, Spccialforretning i Børncudslyr. 39 A Johan Koren Dahl, Guid- & Sølvvareforretning. Ekviperingsmagasinet (Karl Johannessen). 31 B Oihine Hansen, Mode- & Manufakturforretning. 34 B J . Hess cv Co., Herreekvipcrings38 37 30 39

B B B B

31 A 33 A 29A11 29 A 35 A 33 B 29 B 36 B 32 B 30 A 35 B 40 B

forrelning. O . A . Holt, Tobaksforreining. E. Kahrs, Frugtforretning. Chr. C . Krohn, Skotøiforretning. i B r ø d r . Lie, Hcrrcekviperingsforrctning M . Methlie, Kurvmager. K . Minde (Holdts Eftf.), Konditori. Goflieb Moe's Annoncebureau. F. Møller, Kurvmager. Joh. Nielsen, Uhrmager. R. Nymann, Modeforrelning, C . Olsen, Modeforrelning. J . Høilund Olsen, Begravelsesbureau. A. O . Reistad, Skomagerforretning. J . R. Tenden, Vaabenforretning. W . M . Tonnings Enke, Glas- & Stentøiforreming. L . Wiencke, Possementforretning.

No 71 67 61 57 56 59 55 62 63 69 68 65 53 60

L. H. Aal, Guldsmed. Bergens Industriforrefning. E. J . Bergesen, Paraplyfabrikant. i S. Bolstad, Paraplyfabrikant. j Sverre Dreveiin, Instrumenfmagcr. J Anders Flølo, Paraplyfabrikanf. Frantz Franizen jnr., Skrædder. Johan Hansen, Guldsmed. Ragna Hansen, Slrikkeforretning, J . G . J ø r g e n s e n , Parfumeri. Frk. Luth-Larsen, Jacob C . Mehn, Giasmager. Lucie Mohr, Darncfriscrsalon. E. v. d. Fehr Mortensen, Possemenf-

72 54 66 64 70

forretning. E. v. d. Fehr Mortensen, Possementforretning. Anna Olsen. Anton M . Olsen, Uhrmager. Josefine Pedersen, Modeforrefning. Oskar Pedersen, Uhrmager. Mathias Ræmisdh, Paraplyfabrikant


Byparken. Man sier enkelte gange om et menneske, som er skrumpet ind --• enten paa g r u n d av sygdom elta r av andro aarsaker — at det kun er en skygge av sig selv, og r n saadan betegnelse kan i mange tiWælde v æ r e noksaa r i g t i g . Om Byparken kunde man fristes t i l ai bruke dotte billede, at den k u n var on skygge av sig selv, men et saadant billede v i k l e neppe v æ r e belt r i g t i g . Parken er ikke saapas som en skygge av sig selv — den er et. ribbet l i k , som s t r æ k k e r Sine avhiMrno lem mor op mot himlon som om den ropte om hevn over sine ø d e l æ g g e r e . Parken er n e m l i g ø d e l a g t for lange tider — av do deilige t r æ e r or der k u n stammcrne og de avhugne grene tilbake—. N a t u r l i g v i s blev t r æ e r iic beskadiget ved branden, det Ci k l a r t nok. Grene blev svidd for i k k e at si b r æ n d t av. O g doe or •dor man&e som har den <føl<

Forenings-

«A

Regjeringen

Utkastct foreslaar, at Bergens kommune efter b e s l u t n i n g av magistrat og f o r m a n d s k a p f r a april l l y t t e t i d 1916 m o t e r s t a t n i n g kan k r æ v e avstaat b r u k e n av forenings- og f o r s a m l i n g s l o k a l e r lmren byons g r æ n s e r f o r at anvende dem t i l herberge f o r husvilde. De kommunale myndigheter skal om f o r n ø d e n t v æ r e berettiget t i l ved p o l i t i e t s b i s t a n d at b l i sat i besiddelse av de l o -

i B e r g e n efter B r a n d e n . Et MillionforetagsnrJo. Kristiania igaar. Ho(o]iuilliontor(M;iii^:idet i Bergen startede* paa B ø r s e n hor igaar. I V m a a l e t er at byggs H o t e l l e r og drive Uotelvirksunilierj i Bergen. 1 Spidsea for Foretagendet staar cfe H o r r o r O e rI V , v v r o k e rH L iinn. inr il u mann og Skipsreder M o r t e n Jacobsen, l e d e r o g administrerende D i r e k t ø r f o r Foretagendet bliver O '-nr F . D a h l , B o r g e n .

husvikle.

k a l e r , som forlanges avstaat, selv om e r s t a t n i n g e n f o r avstaaelsen. endnu i k k e er fastsat. Bruksretten o p h ø r e r t i l den t i d k o n g e n bestemmer. K o m m u n e n k a n i m i d lertid forinden bringe forholdet t i l o p h ø r m e d opsigelse med 14 dages varsel. K o m m u n e n er pligtig t i l inden forholdets ophør at b r i n g e l o k a l e r n e i samme stand som de var ved avstaaelsen. E r s t a t n i n g e n f o r avstaaelsen bestemmes i m a n g e l av overensk o m s t ved s k j ø n og f a s t s æ t t e s t i l et bestemt b e l ø p p r . maanod. V e d siden herav p l i g t e r k o m m u n e n i t i l f æ l d e betale erstatn i n g f o r skade paa l o k a l e r n o og f o r ulemper, som or f o r b u n d e t ved avstaaelsen. Kongen kan bestemme, at l o v e n k o m m e r t i l anvendelse ogsaa i andro byer.

Barakkerne. Frabrandterrænget. D e t er ikke alene steinhellerne, som er kunst flere sted i den nedb r æ n d t e bydels gater, men ogsaa bardunsteinen viser betydelig skade, idet den ytterste del av steinen som er gran it, er helt avrevet.Skal fortaugene ved den b i æ n d t e bydels gjenreising komme i o r d e n t l i g stand — og det maa de selvfølgel i g — v i l v c i v æ s n e t faa et betydel i g arbeid.

D e t har v æ r e t v a n s k e l i g at skaffe plads t i l den b r a n d l i d t e f o r r e t ningsstand; alle aapne pladser i c e n t r u m er belagt og man har v æ ret n ø d t t i l i stor u t s t r æ k n i n g ogsaa at t i l l a t e bygge b a r a k k e r paa selve b r a n d t o m t c r n e . N u ser det dog u t t i l at den v æ r s t e s t r ø m er ove»; byggeanmeldelserne blir f æ r e og v i l v e l snart o p h ø r e , F o r r e t n i n g e r n e t a r n u med k r a f t f a t paa den i k k e lette opgave at i n d aibeide sig under de nye f o r h o l d .

paa

maa

f r e m s æ t t e r proposition.

\

m

for

I statsraad i d a g er besluttet fremsat p r o p . tril S t o r t i n g e t t i l en l o v o m e k s p r o p r i a t i o n av b r u k s r e t t i l forenings- og f o r samlingslokaler. P r o p . er f o r a n lediget ved den s æ r l i g som f ø l g e av den store b r a n d i j a n u a r iaar opstaaede b o l i g n ø d og er besluttet fremsat i h e n h o l d t i l a n m o d n i n g f r a Bergens k o m m u n a l e m y n -

Barakkerne

q

forsamlingslokaler i Bergen

avgirum

at de « v æ s e n e r » , som b a r foretat fimputeringen, har v æ r e t noget for liaarohændt. E n k i r u r g sager ikke hele ha anden av et menneske i"< n l i om en eller to f i n g r e er ødel a g t Og man tar heller ikke folen av t i l langt ovenfor k n æ e t fordi om et par t æ e r er maset. M i n e betragtninger or dog kanske l æ g n,an ds-resonnement, ;som i k k e v i l .and ovefor de kommunale Inldi f o r s t m æ n d . Men saart er det i alle t i l f æ l d e r at maatte savne iparkon saadan somxlen hadde v æ r e t i t u l a n g r æ k k e av aar helt t i l den u l y k k e l i g e brand i vinter. For r.iange av byens borgere — damerne s e l v f ø l g e l i g iberegnet — var Byparken et k j æ r t minde. Her spadserte man i sin ungdom med venner og bekjendte. Og hist henne i bjornot paa b æ u k e n under det store t r æ sat man som et ungt i ar og f i k h i n anden k j æ r f o r første gang. Siden "har man spadseret her s(om et l y k k e l i g g i f t par efterhaaivden ledsaget av flere Og flore poder, der t i l s l u t or b l i t voksne og har fortsat i f æ d r e n e s og m ø d r e n e s fotspor —. Og nu n dor intet andet igjen av parken (lid nogen avhug-gede kjæ.mpefingre, dor s t r æ k k e r sine stumper op i lufioi). V i er alle b l i t fattigere ved O'lolæggolson av Byparken.

og

Muren.

M a n er b e g y n d t at r i v e ned de b a r a k k e r som er b l i t o p f ø r t paa nordsiden av nedre M u r almenning. Det paastaaes, at det er huseierne bent over b a r a k k e r n e som har f o r l a n g t dem f j e r n e t . B a r a k k e r n e l i g g e r n e m l i g temm e l i g n æ r husene og generer disse i b e t y d e l i g g r a d . M a n er b e g y n d t m e d n e d r i vingen paa den nederste b a r a k f ø r s t og t a k e t er h e l t f j e r n e t .


Afhjælp af BoHgnøden.

Grandkafe. D e n store b r a n d i Bergen hjems ø k t e ogsaa Grand kafes b y g n i n g og l a den i grus. V e d i m ø t e k o m menhet f r a byens autoriteters side f i k man i m i d l e r t i d h u r t i g t i l l a telse t i l at o p f ø r e en bai akke f o r kafeen og denne toges i b r u k idag vel to og en halv maaned efter branden. B a r a k k e n er o p f ø r t paa Grand kafes havetomt. K a f e r u m m e t er en eneste stor sal med b u f f e t paa den ene k o r t v æ g og i n d g a n g s d ø r og m u s i k t r i b u n e paa den anden. Salen har et gulvareal paa 280 kvardatmeter og der b l i r p l a d s t i l ca. 300 mennesker. Grand kafe b l i r derfor n u byens s t ø r s t e kafeetablisement. Salens tak og v æ g ger er d æ k k e t med gibs f o r at mindske brandfaren. I barakkens n o r d r e del l i g g e r de r u i n , som er n ø d v e n d i g e f o r enhver veldrevet k a f e : koldt- og v a r m t k j e k k e n , vaske- o g skyll er u m , l a g e r r u m m . v. A l k o k i n g foregaar med gas og i k j ø k k e n e t er byens s t ø r s t e gaskomfur i n s t a l l e r e t . G r a n d kafe har den eneste bar a k k e med centralopvarming i byen. A n l æ g g e t f o r dette findes i barakkens n o r d ø s t r e h j ø r n e . B a r a k k e n er o p f ø r t av bygmester Gjellestad efter t e g n i n g av a r k i t e k t E i n a r Ose. Schou.

Exproprktion af Forenings- 05 Forsamlingsloka er. i ' ' 1

^ ) J M 4 * < J -

h

i\. V

|

:

i * '"

I astitsdepartcmenlets Betenkning. Som bekjendt er der udfærdiget Lov om Adgang til Expropriation af Foreningslekaler o g Forsarn-1 lingslokaler til Afhjælp af Bolignøden i Bergen. 1 sin Indstilling b e m æ r k e r Justisdepartementet, efter at have anført di fra Bergens Myndigheder stammende Oplysninger om Bolignøden, bl. a.:

:

<5\

i

Iv.

„Efter de foran gjengivne Oplysninger maa Departementet anage, at der for Tiden — for en væsentlig D e l ' som F ø l g e af den store Brand, som overgik Byen i Januar — hersker en betydelig 3o!ignød i Bergen, o g at Tilstanden v i l blive adskillig v æ r r e fra April Flyttetid den n æ r m e s t e T i d udover, i n u t i l de af Kommunen igangsatte provisoriske Byggear | beider bliver færdig. A t Lovgiv' ningen saavidt mulig b ø r yde de kommunale Myndigheder sin Støtte i deres B e s t r æ b e l s e r for gjennem e x s t r a o r d i n æ r e Foranstaltninger at afhjælpe den v æ r s t e Bolignod, anser man klart. O g efter Departementets Opfatning synes der i det store o g hele ikke at kunne reises nogen afgjørende Indv^nding mod, at der aabnes Kommunen Adgang t i l i .dette ø i e m e d at l æ g g e Beslag paa Forenings- og Forsamlingslokaler i Byen. Skal en saadan Adgang faa den tilsigtede Nytte, v i l det imidlertid v æ r e p a a k r æ v e t at de nødvendige Lovbestemmelser udfærdiges snarest mulig. Skjønt Departementet i l obet af den korte Tid, som frd i ' har staaet til Raadighed, ikke har havt Anledning I til lat gjøre Sagen t i l Gjenstand 'or en saa indgaaende Behandling som ønskelig kunde være, v i l man derfor anbefale, at der nu forelægges Storthinget Proposition t i ! en Lov om Expropriation af Brugsj et t i l Forenings- og Forsamlingslokaler i Bergen overensstemmende med vedlagte af Departementet udarbeidede Udkast. Med Hensyn t i l Indholdet ni dette Udkast skal Departementet bemærke folgend:: Udtrykket Forenings- og Forsamlingslokaler cr vistnok noget ubestemt, og Departementet tor ikke benegtc, at der herunder ogsaa kan indgaa Lokaler, som det vil v æ r e mindre rimelig at lægge beslag paa selv i det Øicmed, 4

oy

Barakhygninyen.

U n g d o m m e n paa N o r d n æ s bar i lange T i d e r savnet en o r d e n t l i g I d r æ t s p l a n s . og de I d r æ t s p l a d s r , v i f o r ø v r i g t har i B y e n , er iangt f r a brugbare, om e n d s k j ø n t de er i en betydelig bedre F o r f a t n i n g end Legepladsen paa N o r d n æ s . D e r er n o k endel, som har t å get t i l o r d e f o r at faa en O r d n i n g i vor Bys mildest t a l t slette S t i l l i n g med H e n s y n t i l moderne | d r æ t s p l a d s e , og saavidt j e g ved, har der ogsaa v æ r e t n e d s å t en K o m i t e f o r b l . a. at faa Legepladsen paa N o r d n æ s reguleret, men det ser i k k e u d t i l at have i c s u l t e r e t i noget. M e n var Forholdene ude paa N o r d n æ s f o r slette, saa er de n u • t r ø s t e s l ø s c . N o r d n æ s Legeplads cxistcrer snart i k k e mere. Den ene B a r a k efter den anden d u k k e r i v e i r c t , og der er snart i k k e et aabent Sted paa hele Pladsen. M e n var det n ø d v e n d i g t , at h e l e Pladsen skulde f r a s t j æ l e s ^Nordnæsgutterne? .Vistnok er B o l i g f o r h o l d e n e e i t e r den store B r a n d r e n t h a a b l ø s e , men derfor skulde man vel i k k e b e h ø v e helt at bebygge en Legeplads, saameget mere som man j o i k k e har no! gen O v e r f l o d | Byen.

a f denslags her

i

K u n d e man i k k e have anbragt endel af Barakkerne paa Ø v r e Toldbodalmending og udenfor Fredriksbcrgs F æ s t n i n g for E x empel? Og skal der blive saameget som en « P l a d s » igjen derudc, saa k a n det k u n ske paa den Maadc, at man flyttede de n y l i g paabegyndte B a r a k k e r i den vestlige D e l af Legepladsen t i l et andet Sted. M e d l i d t god V i l j o mener j e g dette maattc kunne gjøres. Jeg synes, at denne Totalbeb y g n i n g er den rene Hjerteloshed mod N o r d n æ s g u t t e r n e , og j e g forstaar i k k e , at det har kunnet passere. D e t er t r i s t at se, hvadslags haablose Forholde det gamle, t r a ditionsrige Guttekorps « N o r d n æ s B a t a l j o n » n u maa cxercere under, og snart maa det vel helt vige Pladsen. Jeg v i l rette en i n d s t æ n d i g A p pel t i l rette Vedkommende om at lade N o r d n æ s u n g d o m m e n faa beholde i a l f a l d endel af Legepladsen. N o r d n æ s g u t t e r n e bar, naar det g j æ l d e r en o r d e n t l i g Legeplads, kavt det ondt n o k f ø r .

H . M. H .

Olav

| det her gjælder. T Loven at anjgive en mere bestemt Begrensning af de Lokaler, som b ø r kunne v æ r e Gjenstand for Expropriafion, er imidlertid efter Departe-i tti-enféts Opfatning meget vanskelig. O g paa den anden Side har man troet at kunne gaa tid fra, at Magistrat og Formandskab ved sin Bestemmelse om, hvilke Lokaler skal k r æ v e s afstaact, vil tåge rimelige Bstrsyn til Indehavernes berettigede Interesser. Skal den heromliandlede Foranstaltning gjøre den tilsigtede I Nytte, >er det selvfølgelig p a a k r æ vet. at_ Kommunen faar Adgang til at tage Lokalernc i Besiddelse uden at oppebie Erstatningens Fastsettelse, som jo v i l kunne tage en forholdsvis lang T i d . For Foreningerne kan det imidlertid iænkes at virke haardt uden videre at blive sat ud af Raadighedc over sine lokaler. Man har der, for optaget én Bestemmelse om' at Kommunen saavidt mulig boi i^ive Lokalets Indehaver Varsel. Saaledes som Bestemmelsen er afiiattet, er det imidlertid klart, at Expropriation ens Fremme i fitlet Tilfælde er betinget af, at Varsel er gi vet. ITvorlænge Kommunen vil trænge de afstaaede Lokaler er det vistnok umulig åt afgjore med Sikkerhed paa Forhaand. Forholdet v i l formen Hig kunne stille sig saa, at endel Lokaler krm opgV ves før, andre senere. Udkastet aabner derfor Kommunen Adgang dl at bringe Brugsforholdet til Ophør ved Gpsigelsc med 14 Dages Vai sel. .Til Betryggelse for Indehavdne af Lokalerne har man imidlertid oplaget en Bestemmelse, som bemyndiger Kongen (il at fastsætte et Tidspunkt, da Forholdet for alle de afstaaetle Lokalers vedkommende i ethvert Fald skal ophore. Det er vistnok alene fra Bergen, a t der er vakt Motion om at aabne Adgang til at lægge Beuag paa Forenings- og Forsamlingslokaler for at bruge dem t i ' herberge for Husvilde. Ogsaa fra forskjellige ondre Byer har der dog- i den senere T i d været ført Klager Over Bolignød, og Departementet anser det ikke udelukkd, it der ogsaa i nogen af disse andre Byer kan indtræffe Onistæiidigheder, som kan gjøre det paakrævet at træffe lignende extraordinær-é. 'Foranstaltninger t i ! Afhjælp af Bolignøden. Departementet har derfor fundet at burde toreslaa, at der tillægges Kongen iVlyndighed til at gjøre Lovens Regler anvendelige ogsaa i andre Byer. Iovrig antages Udkastets Bestemmelser ikke at t r æ n g e nogen særlig Begrimdelse.

Kyrresgate

var før branden en av de mest frafikerte gater i centrum, s æ r l i g av f o t g j æ n g e r e . Den ligger fremdeles s p æ r r e t . V i er klar over, at der er meget at utrette inden b r a n d s t r ø k e t ; men ved l i t t praktisk ordning maatte man kunne ha bragt det derhen at ogsaaOlav j Kyrresgate allerede var b l i t aapnet for publikum. M a n b ø r i k k e l æ n g e r e tvinge al t r a f i k fra nedre Torvet av og de norden- og østenfor] iggendc bydele over Torvet. L a Olav Kyrresgate b l i aapnet og vi har atter vundet et stykke frem i forsøkene paa at avhjælpe ulemperne, som branden kastet aver eentrum av vor by.

bergensbrandens

€r/aringen

Brandehef Rolland vil holde Foredrag i KristianiaaideJingen af den norske Ingeniørforening om de Erfaringer, man ved Bergensbranden har gjort med Hensyn t i l ildssikker Bygningsteknik.


X X

Sc

,

r*

„tiergens iSratt(Ts Skade ved den store Brand.

Skolenøden. Som det v i l erindres nedsattes i Anledning af Hambros Skoles Nedlæggelse en Komite, der DU har afgivet sin Indstilling. Overensstemmende hermed fattede Formandskabet igaar følgende Beslutning: ,1) Det henstilles t i l Bergens Katedralskole at overtage og fore frem t i l Artium de Gymnasieklasser, som ved Hambros Skoles Brand er blevet uden Skole. Bergens Kommune erklærer sig villig t i l at bygge Skolebarakker for 2 Klasser paa Katedralskolens Tomt, forsyne disse med luventar og i det hele bære de Udgifter, som ialmindelighed paahviler vedkommende Kommune for de i samme værende offentlige hoiere Almenskoler samt bære Halvdelen af Driftsunderskuddet for disse Klassers Vedkommend. 2) Sporsmaalet om en fremtidig og varig Udvidelse af Gymnasieklasser ne optages t i l Drøftelse og Afgjørel9e snarest mulig. 3) Bergens Kommune skaffer 4 Middelskoleklasser fra Hambros Skole Plad3 i De kommunale Middelklasser og henstiller t i l disse Klassers Bestyrer at overtage Ledelsen af denne Skole, der soges sikret Eksamensret t i l næste Aars Middelskoleeksamen. 4) For at skaffe disse Elever Plads bemyndiges Magistraten t i l at leie det fornødue Lokale i Domkirkens Menighedshus. 5) De med Driften af forannævnte Gymnasie- og Middelskoleklasser forbundne Udgifter opføres paa de aarlige Budgetter respektive for Katedralskolen og De kommunale Middelklasser".

Ye!

;

600,000 Kr. for egen Regning.

.Fra Borgous B r a n d f o r s i k r i n g s -

T c r r æ n g e t omkring byparken saa under o p f ø r e l s e n av barakkerne f æ l t u t , m a n vadet i s k i t og søle, saa det var en g r u . V e i v æ s net maatte ber faa meget at g j ø r e og det t o k senere f a t f o r alvor, saa n u er s t ø r s t e d e l e n av t e r r æ n get puksat, planeret og gruset. I Olav K y r r e s g a t e , et længere s t y k k e f o r b i b y p a r k e n , er gaten b l i t utbedret, saa passagen paa denne sterkt b e f æ r d e d e gate er b l i t lettere.

selskab l i a r v i m o d t a g e t : Da

der i Pressen

.sin T i d

blev g i v e t en forelwbjg TIcitalelse om

^vort Selbkabs antagelige Skade

ved

Bergonsbrand^n 15de Januar

1916 fmdor v i for

det

af

Ln te. fes se

P u b l i k u m at in--.i-.hu.\ at Bka-

dorne er n u opgjort Qg viser al

sig

w.Igjøre : Tofalskaur Kv. L\ i-sO/2-iU. k v o r -

af for egen R e g n i n g K r . 004.783 s o m fordeler sig saaledes: 1) til Bar

akkerne

Paa K v a r t a l e r n e "fra M u r e n

T o r v e t begivn.-,."

Vaagon K r . LSteTJy^.

paa Nordnes.

Depothusene paa Nordnes er nu t ø m t f o r sit i n d h o l d av b e k l æ d ningsgjenstande og k r u d t og effekterne er Wragt over t i l de nye hus paa F æ s t n i n g e n . Depothusene paa Nornes v i l n u b l i indredet t i l beboelsesrum saaledes som v i før har medt. De nye b a r a k k e r paa Nordnes er n u n æ s t e n samtlige k o m m e t under t a k o g indredingsarbendet er i f u l d gang. T o m t e r n e o m k r i n g barakkerne or opgravet paa k r y d s o g tvers f o r v a n d l e d n i n g , k l o a k og gasledning.

2) .Kr.

631.896, .lrvoraf for egen R e g -

n i n g 152.407. Bortoforsikringor og K s g r a t i a l .OEstatningor K r . 20,820.oo. Ved 22de Kr.

M o l d ebr an dem Januar

R e g n i n g ' K r . 17;700.oo.

VA/

1

age

Fordringer.

ned

Raskhed

Den 'blev reist

som

holder t i l der

og

Præcision, er under

iorhaandenværende heder

meget

beg$rtder sine

gamfe

Publikum

at finde frem t i l

Forbindelser

r et stadig pulserende i

og

den lilie graamalte Bys i Byen. A/len h v o r f o r

har man

veret — de forskjellige saa bagvendt. sin

Nu

har

nogXmlunde

men

saa

numebogsta-

Barakker

De burde i o g ved

Beliggenhed

denen. C.

iler

L i v nede

rcret — eller rettere sagt

P o l i t i e t meddeler paa v o r fores p ø r s e l , at der fremdeles er ads k i l l i g e uavhentede gjenstande, som p o l i t i e t maatte ta under forv a r i n g efter branden den 15de j a nuar. D e t meste er dog forholdsvis v æ r d i l ø s e saker.

cl?

(Jmstændig-

fornøiét.

igjen

ff?

lolge A l l a b e t o r man

A . , B. Dg

i n a t u r l i g Orden,

kommer D

og

E

belt

paa en anden Kant, F o g G ganske for sig selv o g H langt derfra

igjen helt udenior* O r d e n . Det

havde

lettet baade P u b l i k u m

Forretningen!e

om

t æ n k t paa dette itide.

man

og

havde

__jLli_i_

den

var vor Totalskade

71,227.31 h v o r a v for

t.hrcdsstiller vistnok alE rime-

branden.

b v o r a i for

K v a r talerne Syd for T o r v e t

Barakkeby^n

Efter

af E n g e n -

egen R e g n i n g K r . 431:554.

og-

Fra brandtomterne. Der er allerede renset en betydelig masse teglstein paa de forskjellige brandtomter. Alene t i l barakkers underlag er der anvendt meget. M e n forraadet av brukbar teglstein paa brandtomterne er stort og v i l f o r m e n t l i g bli benyttet i den s t ø r s t m u l i g e u s t r æ k k i n g , da den nye teglstein er dyr.

i

engen


Fra Formandskabets Møde igaar. Sk fon sko HI m iss i on en i Anledning af Branden ra. v. I Henhold til § 2 i Lov aj -!. A p r i l d. A. om T i l l æ g t i l Bergens . Bygningslov al 19. April 1300 skal der t i l at afgive bl. a. de i denne L o v n æ v n t e Taxter anordnes en Kommission, som skal beståa af 5 Medlemmer og 5 Varamænd. Mindst 1 af Kommi-ssionens Medlemmer og 1 af V a r a m æ n d e u e sKal v æ r e i Besiddelse a f de for Dommere foreskrevne Egenskapers Komjmissioneu med V a r a m æ n d opn æ v n e s af.-Kongen blandt et U d valg paa 15 dertil skikkede Personer, som bringes i Forslag af Magistrat og Formandskab. F ø r dette Forslag e n d e 1 i g vedtnges, skal det v æ r e offentlig kekjendtg j o r t o g u d l a g t til Ettersyn i mindst 2 Liger. Op n æ v n e is en sker første Gang for et Tidsrum, som nærmere bestemmes af Konglen og senere for 3 Aar ad Gangen. 1

t

Som elet vil erindres, blev der i k o m b i n e r c t Aløde af M a g i strat og Formandskab "den 7. cl. M, foreslaaet foldende M æ n d ; M e d ti e f o r f ores

Dommere

k r e v w e F. g e rfs k a b e r :

Fvrctsassessor K. F. Dahl. ( ) \ e r - e t s s a g f ø r e r O. Friele. Bj r\ tsassesror Fr i: t J li rine • A n d r e :>^^-.' JVI.,1 rnuster

Kristen

B.kke.

Ingcnior Joachim, Beyer, i abrikoier Gerdt Alever B r u m

ee

Arkitekt Sch ak Bull. ur mester C a t o Bøe. Murmester Ernst Hansen. Kjøbmand Baillie Knudtzørr. Kjobmand Samuel M i c h e l s ^ Kjøbmand Johan Petersen. Kst. B o r s k o m m i s s æ r Georg Si •sen. Al regler Oluf Sørvlg. Disponent Amund Utne.

Bergens Bygningslov. Da det har vist sig, at der efter Branden; ikke fin des noget Oplag igjen af Bygningsloven, besluttede Formandskahet at bevilge det fornddne Beløb t i l Optrykuiug af det fornødne Antal F\einplarer.

(Navnene er opfnrt i i.l.ab

Kjendtgjort i Byens Dagbiade og udlagt t i l Ettersyn paa Magistratens 2. Afdelings Kontor i lovbestemt T i d . Der er ikke fra nogen Kant indkommet Ffofest mod Fo. slaget • K t i a n 11 æ v i < i c i _. i kombineret Mode /igaar enstemmig e n d e 1 i g \ ed t å g e t idet dog d ' H r r . Magnus og Moe Niissen Iratraadte under Voteringen. Kcmmisslonen foreslaaes Tor •denne Gang o p n æ v u t for Resten Saf 1 ;16 samt for Aarene 1°17 og" 1918 og senere for 3 Aar ad Ganv

(

G o d t g j ø r c b e n for det s r e V L l e Arbeide: „ T a x ' e n : e vedkommende Brandstroget" bor fastsættes, naar Arbeidet er Ferdig-. For andre Taxt- eller Sk>;:sionet:i.iger foreslaaes Godtgjørelse pr. Dag fastsat til Kr. 12 som bestemt i bvroiinsrsioven for Kristiania.

ftratialer i Anledning al Branden i Jannar. Man bevilget Kr. 25 til alle i lldslukningsarbtidet deltagende tTnderbéFalingsmænd og Menige i ens faste*B:andkorps, Aarstad Brandvæsen 'og Bergens Politikorps, samt Kr. 10 til alle i s a m me Arbeide deltagende Undernefalingsmænd og Menige ved Undcrofficersskolen i Braudvæscncts Reservekorps.


E n

n y

Det var et ciendommeligt Syn, som modte mig og on underlig Fwlelse, som betog mi?, da jeg forleden i den aarle Morgenstund vandrede op orer Torvet efter at have været borte fra min By i etpar Maaneder. Var jeg virkelig hjemme i min egen By? Og jeg blev staaende og gabe midt paa Torvet under salig Christies grønne Broneenæver om Pergamentrullen. «Haakon Tønnesens Boghandel» læste jeg paa en hvid Træbygning. Og jeg blev var etpar smaa Vinduer med nogen Bøger i , som hensatte mig t i l en liden Bogsjap i Flekkefjord eller Egersund. Men kjære da, var jeg paa min Reise blevet kjævhændt? Havde ikke Tønnesen sin Residens paa den anden Side af Torvet? Og var det ikke Ellingsens store Hjørnebygning med Hermetik og Kaffe, Cigarer og V i n bag blanke Speil glas r ud er, som kneiste ber paa lag? Var jeg blevet synkvervet ogsaa? Havde ikke Tønnesen store Speilglasruder fyldto af alverdoas brogede

utvilsomt været den bedste. Selvfølgelig svarer det Indre t i l det Yd ro, hvad Sjeldeulied angaar, hvorfor Bcsøgot tor haabes at blivo sjelden talrigt. Sagførernes forolobii^ gale "Kaserne paa don gamle Jernbanetomt med Facacle mod Fille Fuugegaardsvandet giver et «lovlig» værdigt Indtryk. — Formodentlig et Tegn paa on vis Harmoni med Ka.nornens respektive Indohavere. Er Bygningen kamcleoni.sk og agter at skifte over i den hvide Farve, vil den utvilsomt kornmo t i l at gjøre et mere herskaboii^t for ikke at sige vcnskabeligt Indtryk. Det v i l mausko ikke staa i Kontakt med Paragrafer, Inkassovarsler og Forligskjendelser, saa jeg vil heller anbefale at holde don i de graa Toner. Helst most mulig morkograa.

Lilcralur og ikke smaa r lekkeijorusrudor? Yiitcre jog mit Blik. !.-.:, Magazin» læste jeg ved Siden a i Tønnesen. «London Magasin»! Var Byen skruet ihop? Det Ma?azin havde aldrig i Verden ligget paa Torvet og i Tønnesens Naboskab. Drømte jeg eller var jeg vaagen? For dette v a r jo ikke min gamle By. Det var jo ikke Torvet med sine store Bygninger og Magaziner med blanke Speilglasruder. Og alle de gamle kjendte Firmaer var omkalfatret. Drysset udover her og der paa nye Pladse som af en Kjæmpehaands Lune. En ny By var pluuselig voxet op i min egen gamle. En Eventyrby mod Rader af nette, hvide T r æ b y g uinger med sort Listverk og Tag, smaa Vinduer fulde af alslags prangende Salgsvarer, og Skildter med gam melk jendte Firmaer raabende ud alle sine Rariteter. En morsom By forresten var skudt op. En Dukkeby med en Række nette Legehus.

ste Naboer har det en lrøandfast Smed og en solid Blikmager. Som fjernere den nyopforondes Bibliothekbygning, Jernbancstationen, Konditor Michelsen og — ikke at forglemme — sin høitærcdc og høitelskode radikale Kollega. Godt Naboskab er et hclligt Bud. Og «Aftenbladet» kan fryde sig over i høirød Glorie at kunne straale sin himmelhlaa Kollega i Teknikens Skjod imod. Konditor Michelsens søde Kageduft som Mellomværende v i l formentlig ydcrligcre befordre Naboskabets Sødme mellem de to Kolleger. Nu var jeg paa,min stille Morgenvandring kommet saa langt mod Syd, at her intet mere af det nye var at gjøre Reflektioner over. Og resolut tog jeg en Razzia gjennem Pulsaaren af Brandstrøget — Strandgaden. Ogsaa her skjød den ene eiter den «Den Lykkelige Vinder- havde jeg anden Legebygning frodig op af Ruinær sagt, som or kommet i Besiddelse nernes og Ødelæggelsens grinende af Bygningen «under Træet» i BørneVedcrstyggelighed. Mellom Grushauparken. har utvilsomt erobret «det store Lod». Det tør absolut spaaes, ger og. forkullede Mure, Jornskrammel, defekte Gasrør og alt af saa staat hans Forretning vil komme til at bil Substans, at Flammehavet ik'ke gaa strygendc. Da «Træet? reklamehavde vundet Bugt med at udslettc etrer tihtrækkelig og af Hensyn t i l at hvert Spor af, hvad det engang havde forebygde Jalousi af hans ærede K o l tegejp, skal Navns Nævnelse undgaaes. været, lyste det ene og det andet af vi giver ham ret og slet det finge- de gamle Finnaers Skildter. redo nmend en Smule plebeiiske Navn Men Herregud, hvor var de gamle <-Klaus i Træet». Haaber don ærede Smug og Smitter, og hvor var den Herre undskylder Fristelsen og F r i traditionelle og bykarakteriserende heden. Strandgade?! «Korgens Aftenblad» svinger sine En smal Ronde var den blevet i brede Koiil-vvinger paa en fortrinlig sine nye Uhyggens Omgivelser. Og PlufeoJKa •• V!-i:Migei'"»»i • Som « w m e - ' Ahnendingerne syntes som Smnsr. og

Men slet ikke utækkelig forekom den nye Dukkeby mig. Maaskc en Smule mere af Stil paa Bygningcrne, og Hclkedsindtrykket vilde have virket noget bedre. Men lad saa det være. Man skal jo ogsaa' botænke, at det er Hastverksarbeide. Helt karakterløs var ikke Lcgebycn. Gartnernes nette tofløiede Miniaturslot i hvid Murpuds med rødt Tag og Facade mod al Parkens grønne Løvkroner og blomstrende Flora er i al sin Enkelthed ikke uden Stil. — Bygningen har faaet en glimrende Plads ved Parkens østre Ende midt i «Promenaden», som saavel de skjønno Blomsterpiger som Blomsterherrcrne har al Grund t i l at være særdeles tilfreds med. Naar Vaarsolens gyldno Straalehav staar over Parkens grønne Træor og spirende Flora, «Promcnaden»8 Strøm bølger t i l «Brigadcn»a Toner, og Goinnæs' taktfaste Taktstok, og Gartnernes prunkende Blomsterstaå_ lyser fra det hvide Slots Vinduer, vil utvilsomt 8-Kløverets kooperative Krans ^vide at reklamere sig. Grand Cafe er den eneste Nyfødning, som er gjenopstaaet paa sin «egen eigendcs Grund». Bygningen med sit Bryst i hvid Murpuds mod «Strøget» og rødtækt Tag er ikke n^top saa smuk, som den er sjelden. Den hoitærede Arkitekt bar sandsynligvis havt sin Fautasi svævende over noget som bayersk Weinstubo, Bierhali oller lignende. Det er forresten ikke saa ueffent. Og Meningen har.

Jeg vandrede videre. Og gabte — bare gabte. Tog mig en Runde nedover «Strøgct». Parken — nei, hvor ialverden var Parken da! Den smukke Parken vor. Jovisfc v a r den der. Og den var der i k k e . I Ramme af Legehus var den der. Lysegraa Dukkobodcr med sort Tag og Listverk", (i Parenthes sagt: hvorfor ikke ogsaa heller holdt disse Bygninger i Hvidt end i den skiddengraa Vassblanding?) Smaa Ruder fulde af alslags Salgsvarer. Prangende Skildter for gammelkjendte Firmaer, som plndselig var blevet nye i sine ukjendte Omgivelser. Maleriudstillinger og Fotografer, Manufaktur og Fedevarer, Kjødforretninger og Mtfdehandlere — sidstnævnto karakteristisk nok i ikke ringe Majoritet — Skomagere, Boghandlere, Musikforretninger og Blomsterhandlere, alt Side om Side efter Socialdeniokraternes paradisiske L i g hedsprincip. Sandelig: en tilreisende Probenreuter har faaet sig sit Virke lagt sig bekvemt forhaanden. Og det kommer vel med i disse Hoteluødens sorte Dage. Bare spadsere fra Bod t i l Bod. Og en Uges Forretninger i Byen er expederet paa høist en Dags Tid. En ligefrem morsom Marked splads foi.-eatcu, l * * * * alene Udraaberen, Gjøgleren og Sjornetrækkeren manglede for at fuldbyrdc Ensemblet.

Smugene som Rendestene. Ja, selv de Ici end te Ansikter blandt Folkestrømmen, som bølgede omkring, syntes formelig fremmede i de uvante Omgivelser. Og fremdeles gabte jeg. Bare gabte. Da tog jeg mig med ett sammen. ' Hvad ialverden gik jeg og gabte over. Og hvad ialverden var det for en Følelse, som havde lammet mig? Sandelig var jeg ikke fremmed i min egen By. Jeg gik og ledte eiter de gamle kjendte Gader, som jeg tusenvis af Gange havde bctraadt. Efter kjendte Navne, kjendte Ansigter. Tutet orkede jeg at finde. Alt syntes mig fremmed. Men nede i Parkbyon var Dagens yrende Liv vaagnet t i l fuld Rørelse. I den nye Bys nye Boder dyrkede Folket sit Kjobmandsskab. Og Publikum vrimlede om og gjorde sine Tndkjøb og — glodde. Glodde med spændt Nyfigenhed paa den ene eiter den anden af de gamle velkjendte Forretninger, som nyfødte steg ai Asken. Glodde paa sin nye By, som voxto op i den gamle. Sandelig, man skal ikke fristes længere t i l at istemme: I Bergens By > aldrig ny. Og har man for snakket om den «snurrige By» mellem de syv Fjelde, saa har man i end høiere Grad Grand t i l det nu. Folkevittigheden hviler sjelden. — lethvertfald ikke i vor By. Den er paa i ;

1

rastløs Farrd som sine Brødre Sladder og Bagtalclse. Og den nye By har selvsagt for længe siden faaet sin Daab. Baade «Fliseby» og «Fjæleby» og «B r a n (1 e n b u r g» har den været døbt. D» to førstnævnte Navner træffer neppe Blikken. Legehusene har hverken noget med Flisespikkeri eller Fjæler at gjøre. De giver et altfor solid og not Indtryk t i l det. «Brandenburg» kan maaske være bedre. Hvis man ikke v i l vælge det baade velklingende og karakteristiske riavn «Fønlx». Et Bud har den nye By iethvertfald at b æ r e Landet over. Og det er Hovedsagen. Budet om, at Bergenserne ikke er et Folkefærd, som taber Hovedet og giver sig hen i Sclvopgivelse, naar en stor Ulykke rammer deres kjære gamle By. Sandelig, det er et godt Stykke Arbeide, som er udfort, ved at reise denne nye By af Gru3 i Løbet af etpar Maaneder. Der staar Æ r e og Respekt af sligt. Det h æ v d e r den gode Traditiou og Bergensernes gamle Ry for don Driftigheds og Foretagsomhedens Aand, som altid har bcsjælet Borgerne i gamle Bjørgvins Stad. Aldrig har Bergen og Bergenserne hævdet sin Æ r e i den Grad, som efter den store Brandulykke, som hin skjæbncsvangre Januaruat hjeinsøgte Byen mellem de syv Fjeide.

Johan C. W. Juuhl.


IA* Barakbyen paa

Barstad.

saa utstukket plads for 8 andre. Hersaaat der blir en formelig barakkeby

I en Meddelelse fra Pormnn Iskabet stod nylig, at Magistratens og Formandskabets Indstilling t i l Skjønsmænd ved Ekspropriationstaksterue efter Branden hadde ligget t i l Ettersyn i de lovbefalte 14 Dage uden at der var indkommet nogen Protest. Dette er forsaavidt rigtig. Meu det kan let misforstaaes der hen, at der ingen Henvendelse er skeet fra noget Hold i Anledning dette Forslag. Men det er der. Fra de Brandlidtes Komité er der nemlig rettet en Henvendelse t i l Departementet angaaende denne Opnævnelse af Skjønsmænd. En Gjenpart at denne Skrivelse er sendt Magistraten. Henvendelsen gaar, etter hvad v i har : faret, ud paa, at man ber om bestemte Navne blandt de af Formandskabet foreslaaede samt at man an; moder om at etpar af dem, som er bragt i Forslag, ikke blir opnævnt.

deroppe. Det gaar imidlertid sent med fuldidet bare etpar av bygnin-

gerne paa

det

nærmeste er færdig,

uagtet det er noksaa længe siden-de blev. paabegyndt.

Det sinker jo en-

del at der haand i haand med bygningernes opførelse maa foregaa gravninger for kloak og for indlægning av gas osv., men ved litt ihærdighet fra

alle rette

vedkommende

maatte

arbeidet kunne været fremskyndet endel.

Saaledes

som

det

endnu

ser

ut, v i l det ta adskillig tid før barakkerne blir færdig t i l indflytning. Det

gaar forøvrig heller ikke fort

med de barakker som skal

opsættes

b r a n d t o ni t e r n e.

• I byens centrum v i l j o intet vaJBg byggeforetagendc i i n d e sted, før efter endt ré^jalerigag, Anderr lédtes er det paa Nygaard, hvor 4 hus b r æ n d t e ned paa S t r ø m g a t c n s nordside. Slagter Bye, som var blandt de brandlidte der, er bg y n d t opførelse av en murbygn i n g i den vestre ende av brandfacaden like ved den østligste del av de ikke-brandlidte bygninger. Paa østre side av det under opførelse v æ r e n d e hus r y d d i g g j ø r hr. Bye en tomt, hvor sandsynligvis b l i r opført en m u r b y g n i n g nr. 2. Endviderc er anmeldt en tredje bygning. A n t a g e l i g b l i r o p f ø r t 4 bygninger i den b r æ n d t e del av. S t r ø m g a t c n uten at det f r e m t i d i ge gatearrangcment mellem Chri-: stiesgatc og Nygaardskaien forulempes.

De Brandldtes Komite fraber sig enkelte af de foreslaaede.

omtrent hele volden optat,

førelsen,

Fra

og de Brandlidte.

rindelig bestemte 7 barakker, nu ogbiir

U

Sljenskommissionen

Paa Aarstad er der, foruten de op-

ved

V

;

paa de andre kanter av byen.

N y b a r a k. . E n ny stor t r æ h a r a k er under o p f ø r e l s e paa en av brandtomterne paa Markeveien mellem Stokkebæksraugct og Torvet. Den o p f ø r e s f o r regning ^ ae skovareforretningen „S*>lid som sammen med en mannfakturvarcf o r r o t n i n g v i l ha utsalg i barakken. ~ ' . _ 1—

Bergensbranden. Brandkassens

opgjør.

Den norske Kreditkasse

(Privat t i ! «Arbeidet»).

vedtog paa Generalforsamling igaar enstemmig det tidligere offentliggjorte Forslag om Tilskrivning t i l de ældre Aktier og Udvidelse af Aktikapitalen. j

Kristiania. Det foreløbige opgjør t i l brandkas* sen viser at den samlede brandskadft vedBergens-branden utgjør 1 i',800,000 kroner.

_ —

Å -

Justitiarius Bessesen uader Branden I

en

Artikel

i

justitiarius Bessesens 70 Aars Fødselsdag skriver , . M o r g e n b l a d a " hl.

a.

f r a Brandiomfeme.

Brandtakstkomiteen.

Anledning a

iEagdstrateaous 2. Af-deling

otp-

lysier os oan,, at dier i k k e er k o m -

følgende:

„ S c m -et typisk T r æ k

lor }u-

met nogen M a k r i f t tål Magiist/na-

stitiarius Bessesen, hvem nøiagtig

t e u af dien F o r e s t i l l i n g , de B r a n d -

! ligttroskab kan

er. en

anden

Natur,

navnes den lille Episode fra

Pc: g e n s t a n d e n som dengaug var cmtaÉ

i Avise nu-.

Byrettens Lo-

lidtes K o m i t e har sendt Departementet i AnOedning af S j ø n s k a n i rnissdonjens

iSaaramensætniing.

Vi

kaler var truet, o g Bessesen var

Ladde Qply-sninigen

paa Pletten for at passe Dokumen-

dlaat Hold* at vd badde M d G r u n d

ter og Protokoller; b e l æ s s e t

med

tdl

hvad

li tn

syiåigthedeai skulde jo ogsaa tale

han

iaottaget

kunde paa

bære

V e i fra

blev

-Byrettens

Lokaler, men Hatten, han bar paa Hovedet, stod al Gnister.

i lys Lue, a n t æ u d t

En velvillig Mand file

a t t r o dien v,ar r i k t i g .

for,

ikke havde T i d til at t æ n k e

ogisaa mtulige

Embedspapir-ern^

hindret derved Anledning

at uer ved denne

samlet

sig belt

t;ente g l ø d e n d e Knl paa sesens H o v e d . "

ufor-

Hr. Bes-

Saaaid-

tdl

FoxLov«n

sendes

Olaf Kyrresgade og ttlalkendorfsgade

Protester og Fore-

er nu endelig blit aaboet for alminde-

udiLæg-g^r adt F o r s l a g i 14 Dage trifl. o f f e n t l i g

andet end

saa-

at naar M a g i s t r a t og

miandekab a H e n h o l d

Platten slaaet af Justitiarius, som paa

f r a et

Der er hidtil ryddet bra op paa Brandtomterne. Under Rydningsar-i beidet er en stor Mænide Tealsten blit renset og det meste af den rensede Sten er anvendt bl. a. t i l Underlag for Barakker. Men der er selvfølgelig svære Masser af brugbar Teglsten tilbage. Da den nye Teglsten er steget i Pris og saaledes falder meget dyr, kan det antages, at den brugbare Teglsten paa Brandtomterne v i l bli benyttet i den størst mulige Udstrækning.

Kirdtrik,

aaia

s t i l l i n g e r til de saimtmie MyndrigJhecber og i k k e ibaig deres R y g -

lig

Færdsel i Arbeidstiden.

længe saa

været

maatte

Det har

et

ud bredt ønske at

ske.

Nu gjenstaar at

faa Gaderae saapas ryddet, ogsaa kan tillade Kjørsel.

at man Dette er

høist paakrævet for at man kan faa fordelt

endel

af

den svære Trafik

over Torvalmeuding.

Brandtakstkomiteen. Hr. Redaktør! DereB Udtalelser om hvad de brandlidies Komité har gjort iaaledning af de berg. Myndigheders Opnævnelse af de 15 Mænd blandt hvilke Kongen fkal vælge de 5 Skjønsmænd med 5 Varamænd, der skal fungere aom Takst- og Skjønskommission," foranlediger mig til at meddele Dem, at Komiteen har samarbeidet med 2. Magistrat om Suppleringen af de oprindelte 10 nævnte Mænd med de 5, der ydeiligere krævedes. Endvidere at Komiteen iblandt de 15 har udpegt 10, som fortrin8vis ønskedes valgt til Skjønsmænd, resp. Varamænd, og sendt en Skrivelse desangaaende; til Arbeidsdepartementet og sluttelig at undertegnede, Komiteens Formand, straks gjorde 2don Magistrat bekjendt med hvilke disse 10 Mænd var. Ærb.

J. E. Mowinckel.


Det provisoriske nye forretn i n g s s t r ø k i Bergen er nu omtrent f æ r d i g b y g g e t . I byens centrum skjuler de avertissciruiitsskraalende f c . .'etningsbarakker ruinhaugene, grusmasserne og det triste syn av gjenstaaende m u r b r o k k e r i de brnndlicfte kvartaler.

Man gaar inellem alle disse barakker, gjenlindende sine t i d l i gere forretningsforbindelser og k n y t t e r traaden paany; men i n d imellom barakhjovnerne skimter man ruinhopene. I m i d l e r t i d er der i barakke: et l i v og en~rørelse, som t i l en viss grad erstatter og u t f y l d e r savnet av de b r æ n d t e bydele. M e d den de fleste menneskei eiendommelige vanemtessighet har mnn vfpnnrt s i ^ t i ' don nve t i n -

denes iw.staiid; m a n s e r neppe hva-ger p ) * n k e g j æ r d e n e og de r u Lmanger, de d æ k k e r . M a n har set />arakk<-,-n'e b l i t i l — f r a de første planker blev l a g t t i l r e t t e og t i l de fleste av dem n u staar f u l d fn-rdige. De er u m e r k e l i g g l i d d ind i bevisstheten og f o l k bevæger sig n u m e l l e m barakkerne som om der al t i d hadde v æ r e t barakker netop paa de sted. De er allerede f æ s t n e t i gatebilledet og i folks bevissthet.

S k i ø n s k o m t n i s s i o n for Bergen.

Barakke paa Torvet, I de fleste barakker er de forretningsdrivende f t y t t e t i n d og skilter og vindusutstillinger straaler i de mest uensartede farver og former. D e t v i r k e r i k k e i alle tilfældcr l i k e v a k k e r t , men det er et l i v l i g gatebillede. M e l l e m byparken og Lungegaardsvandct er der paa k o r t t i d vokset op en ny b y — en by, som i de dominerende arkitektoniske l i n j e r nu og da minder om Flekkefjord eller Tvedestrand — eller en hyilkensomhelst smaabys storgate. Men t r a f i k k e n og den ubrudle r æ k k e av f o r r e t n i n g s v i n duer bryter illusionen. E n aftenstund, naar solen holder paa at gaa ned h v i l e r der dog et kosel i g , i n t i m t p r æ g over barakkebyen. v

T i l t r å d s for at de fleste barakker er samlet i byens centrum, hvor de endog har dannet gater og pladser, saa b ø r dog ingenlunde barakkerne paa Torvet, Strand galen og F o r t u n en glemmes. U t

over Strandgaten er der kommet en m æ n g d e barakker og b y g g i n gen f o r t s æ t t e r fremdeles — sta d i g d u k k e r nye barakker op og alle t i l f o r r e t n i n g s b r u k . I Fortunen har en bel del i n d u s t r i e l l e bedrifter slaat sig sammen og o p f ø r e r et s t ø r e kompleks bestaaende av flere barakker. I det hele tat har der under o p f ø r e l s e n av det provisoriske forretningsk var ter v æ r e t en tendens t i l at samle flere forretningsdrivende i samme branchc sammen i en barak. V i har j o f. eks. s a k f ø r e r n e s hus, p o p u l æ r t kaldet »justitsp a l æ e t « eller, m i n d r e h ø i t i d e l i g » k r a n g l . e k r o k e n « , der er gartnernes hus eller » b l o m s t e r h u s e t « — en b y g n i n g som tar sig godt u t og staar i h a r m o n i med » G r a n d kafe«, o p f ø r t i samme s t i l , der er » D e forenede b a r b e r s a l o n e r « osv. osv. K o n k u r r e n t e r n e er kommet t æ t i n d paa l i v e t av hinanden og li ar l i t e n anledning t i l at b r i l iicre over hverandre i r e t n i n g av

Den nye Christiesgate.

averterende prydelser; men det ser ut t i l at de f o r l i k e s og d r i v e r sin f o r r e t n i n g i fred og ro. H e r t i l bidrager n a t u r l i g v i s meget, at enhver av dem har sit eget, vel indarbeidede p u b l i k u m og at kuudekredsen i k k e har svigtet. I den senere t i d har man r y d d i g g j o r t g å t e r n e ; de var l i k e efter byggevirksomheten og den sterke t r a f i k f o r f æ r d e l i g sølet og k l u m p e t . N u har m a n som sagt s ø k t at utbedre dem ved at helde en masse p u k s t e i n og sand paa. D e t har h j u l p e t , men f r e m byr nu flere steds en truende fare for s k o t ø i e t . Dampveivalsen holder paa at faa s k i k paa g å t e r n e . I m i d l e r t i d henligger g å t e r n e , og s æ r l i g gaten f o r a n barakkerne, som vender mot Lungegaardens skole, en regnveirsdag å _ _ e n s ø l e , h v o r f r a t r æ f o r t a u g e t er den eneste redning. B a r a k k e b y e u kommer t i l at b l i staaende en l æ n g e r e t i d fremover, kanske to, kanske f i r e aar. D e t

Som i bladene g j e n g i t , har komiteen for brandlidte grundeiere i B e r g e n indsendt direkte t i l arbeidsdepartementet en fores t i l l i n g , b v o r i der henstilles t i l departementet f o r t r i n s v i s at bes k i k k e specielt n æ v n t e s k j ø n s m æ n d og v a r a m æ n d . Forestillingen er oversendt k o m m u n e n t i l uttalelse. Overensstemmende med magistratens forslag besluttet formandskapet at u t t a l e , at f o r e s t i l l i n g e n i k k e foranlediget nogen b e m e r k n i n g f r a k o m m u u e n s side.

Ba

rakkerne

paa M e y e r m a r k e n er n u f o r en stor del t a t i b r u k og mange fam i l i e r har her f u n d e t husly. D e fleste av b a r a k k e r n e er i n d redet med et v æ r e l s e og k j ø k k e n f o r bver f a m i l i e , men der findes ogsaa en barak som har bekvemm e l i g h e t e r med to v æ r e l s e r og k j ø k k e n t i l hver f a m i l i e . B a r a k k e r n e er u t v e n d i g malet med en slags b r u n m a l i n g , d ø r e n e er grønne og vinduskarmene hvite.


$f

H a m b r o

[b-s*

S k a k s

E l e v e r . Skohbarakker p*a skolens Blandt

Katedral-

Taxfkomniissf

Tomt,

bygninger

som ramponertes under branden d. 15de og 16de j a n u a r var ogsaa bokhandler F . Beyers fabrikbygning i Apotekersmuget. Ben u n d g i k at b l i s ø n d e r s p r æ n g t Som k j e n d t har det v æ r e t og er fremdeles o v e r o r d e n t l i g vanskelig efter branden at skaffe hensigtssvarende l o k a l e r f o r s t ø r r e haandverks- og i n d u s t r i b e d r i f t e r og man har maattet ta . t i l t a k k e med, hvad der 8*511 n ø d h j æ l p i n d til videre kunde erholdes. F i r m a e t F . Beyers f a b r i k b y g n i u g i Apotekersmuget var ganske n y , moderne og b e l t igjennom reist av i l d f a s t materiale, stein og j e r n b e t o n . M e n maskiner og i k k e i l d s i k r e inventariesakcr ramponertes eller brændte sorti h a l m . I l æ n g e r e t i d har bygningen v æ r e t under u t b e d r i n g og a l t i n ventar er b l i t monteret f r a n y t av med s v æ r e arbeidsbord m . v . D r i f t e n v i l b l i gjenoptat med det f ø r s t e og f o r t s æ t t e s der i n d t i l den nye f a b r i k b y g n i n g paa h j ø r n e t av L o d i n Leppsgate og Eosenkrantzgate paa den i n d r e del av T y s k e b r y g g e n er fuldt f æ r d i g t i l at t å g e s i b r u k .

I Februar blev der af Formandskabet nedsat en Komite i Anledning' af Hambro Skoles Netliæggclsc. Denne Komite afgav 2S. Marts en Indstilling, hvori det enstemmig foresloges at der opr::cs en Skolebarakke paa Katedralskolens Legeplads, hvis O y m uasieklasserne fra H a m b r o Sko'e knyttes t i l Katedralskolen. H v a d Skolerttm t i l Middclskolei klasserne angaar har Komite én delt sig i to Fraktioner, idet Flertallet holder paa Leie af Dornp kirkens Menighedslv.is, medens Mindretallet holder paa Opførel1 se af en Skclcbarakke paa Fastings I Minde. Formandskabet har afuivet føl-

1

aad Klag er f ø l g e n d e Aaro.no 1917 og 1918 nit som Medlemmer og V a r a m æ n d for den i § 2 i Loven af 4de A p r i l 191G om Tillæg t i l Loven om i n ^ n i i n g s v æ s e net i Bergen af 19de A p r i l 1899 anordnede S k j ø n s k o m m i s s i o n f o r Bygningssager i nævhjfce B y : Mæn

Som Medlemmer: Assessor K. F . D a h l , Fprniand, K j ø b m a n d Joh: P e t e r s c n, F a b r i keier Gerdt Meyer B r u n n Murmester Ernst H a n s e n , I n g e n i ø r Joachim B e y e r. Varamænd: Ovcrretssagforer O. Friele, K j ø b m a n d B a i l y K n u d t zon, K j ø b m a n d Samuel Michelsen, A r k i t e k t Sch ak B u l l og Mægler Oluf Sørvig.

ldstiliii ;dning: i.

11.

111.

iV.

V.

tiiies A n m o d n i n g t i l Der s Katedralskole om at Ben overlage og føre frem t i l Artium de Gymriasi-klasser, s n u vied Hambro Skoles Brand er blevet uden Skole. Bergens Kommune e r k l æ r e r sig villig til at bygge Skolebarakkej (pr 3 Klasser paa Katedralskolens Temt, forsyne disse mod Inventar og i det hele b æ r e de Udgifter, som i Almhid-dighed paahviler vedkmimende Kommune for de i samme \ a • tende otientlige hoiere Almenskoler samt b æ r e Halvdelen af Driitsunderskuddet ior disse Klassers Vedkommende. Sporgsmaalct om en fremtidig og varig Udvidelse af Gymnasieklasserne optages t i l Drøftelse o g Atgjorelse snarest mulig. Bergens Kommune skaft'-r 4 Middelskoleklasser fra H a m bro Skole Plads i De kommunale Middelklasser og henstiller t i l disse Klassers Bestyrer at overtoge Ledelsen af denne Skole, der soges siklet Examensret til n æ s t e Aars Middclskokæxameii. For at skafte disse Elever Plads bemyndiges M a g i s t r i 1 til at leie det fornødne Lokale i Domkirkens Menighedshas. De med Dritten af loran omhandlede Gymnasie- og M i d delskoleklasser f o r b u n d t æ U d gifter onfores paa de aarlige Bitdgetter respektive ior Katt dialskoien og De kommunale Middelklasser.

Sagen vil b)kH behandl irste Bvstvrcmode.

for Brandstrøgfene

lii

m Fra

Møalef

9

ågaa* *

De brandlidte Grundeiere afholdt et t a l r i g t besogt Møde i Haandverks- og I n d u s t r i f o r e n i n gen igaaraftes. D e r er som bekjendt fldligete nedsat en K o mite t i l Varetagclse af Grundeiernes Interesser, og Komiteens Formaud, Kjobmand . ] . \\. \ I <>w i n c k e l redegjorde for, hvad f*repf v)fr i d r e t t e t siden sidste Møde. Komiteen havde samarbeidet med Magistraten om Forslaget t i l O p n æ v n e l s e af S k j ø n s m æ n d . og efter at Formandskabet var fremkommet med sit foreløbige Forslag paa 15 Mand havde Komiteen sendt en H e n s t i l l i n g til Arbeidsdepartementet om at man af de 15 skulde faa f ø l g e n d e til T a k s t m æ n d : Assessor Ernst Johannessen, K j ø b m a n d Joh. Petersen. Disponent A m u n d l i t n e , Mægler Oluf Sørvig, Murmester E r n s t Hansen. Varamænd: Overretssagfører 0 . Friele, K j ø b m a n d Bai 1 ly Knudtzon, Fabrikeior Gerdt Meyer Bruun, K j ø b m a n d Sam, Michelsen, Kst. B ø r s k o m m . Georg Sivertsen. Taxtmamdene bliver antagelig o p n æ v n t i f ø r s t k o m m e n d e Statsraad. Taleren gjorde videre Bede for den L i n j e man burde følge under Expropriationstaxterne, og K o m i t e e n raadet Grundeierne t i l at lade sig r e p r æ s e n t e r e ved Sagf ø r e r under S k j ø n s f o r r e t n i n g e r n e . Paa M ø d e t blev det vedtaget at sende en A n s ø g n i n g t i l Norges

Brandkasse om at Grundeierne maa faa Renten pr. I l t e J u n i af Brandskadesummerne udbetalt t i l H j æ l p t i l Henterne, som de skal betale den I l t e J u n i . Ligeledes blev det vedtaget at sende Magistrat og Formandskab en H e n s t i l l i n g om at blive f r i Eiendomsskat fra 15de Januar af de brandlidte Eieudomme.


i ^ ^ ^ ^

rafikaarerne Takstkommissionen.

gjennem Byens Centrum.

Takstkommissionen.

Gadebredden.

Hr. Redaktør!

Det viser sig, at Regjeringen ved Opnævnelse

De centrale Gade.sf m g er i denne

ikke

har

af

Xaar De

Takstkommissionen

i Gaarsavisen

at Regjeringen

tat nogetsomhelst Hensyn

somhelst

ikke

Hensyn

udtaler,

har tat noget-

til

den

fra

de

T i d t i l d e l s -indisn.pT.rfrt og lelerauret

til

med Rn i ner. T r a f i k e a e r sa tn t i d :»g

Forestilling.

muligens srtiørre end

ved

lukket, at Forestillingen kunde faaet

de

sterkt øden-

større Virkning, hvis den hadde v æ -

Komite ønskede valgt blandt de 15

ret indsendt den naturlige Vei gjen-

at

nem Magistrat og Formandskab med

nævnte,

samtidig Offentliggjørelse i Pressen,

Skjønsmænd,

saa at Spørgsmaalet kunde været un-

Jeg kan saaledes ikke godt forståa,

dergit offentlig Diskussion.

at De har fundet ud, at Regjeringen

vanlig

megen K j ø r s e l . D e n

de Ahitamiobiidtrafik gjør

sig her-

under merkbart siaTden.de. I man d e r t i l

tenker

I I^ybyigniiig

X.aar

paa den sterke

i A'ar>tnd

og Byens

den Ira de Brandlidte indkomne

forhaabentlig a l m i adelige UuVik; l i n g i T i d er ne fremover) maa

Naar

Loven

paabyder,

at

første Forslag skal udlægges offentlig

'pnnge i Øinenp, ai man maa v-og-

i 14 Dage, før det endelig behandles

være altfor sparsom

med

af Formandskabet,

at

været,

skjellige Bydele. N a v n l i g g j æ l d e r

ling, istedetfor som nu skeet at sende

er

har

6

Formandskab valgt,

dels

tat

brandlidtes

som

op-

dels

som

Varamænd!

nogetsomhelst

ior Regjeringen at fremholde, hvilke af de 15 Mænd den fortrinsvis ønskede valgt,

for Henvendelser t i l For-

mandskabet før den endelige Behand-

og

de

valgte Fremgangsmaade for ligeover-

Forslaget skal kunne un-

Gjenstand

Magistrat

som

Med Hensyn t i l den af Komiteen

maa j o , som v i

for-

Mænd,

Hensyn t i l Forestillingen.

derkastes offentlig Diskussion og være

t i l at lormudleGjen-

nemgiangsftrafiken m e l l e m de

at

10

ikke

tidligere har paapeget, Meningen ha

Gade-

brediden i de centrale Bys-trøg, der er bestemt

det v æ r e mig tilladt at oplyse, at af

det

det

te sig ved- Xyregrnlprinser f o r

Brandlidte indkomne Forestilling, maa

V i anser det ikke ude-

gOde

saa

har

Orunde

i som befulgtes.

Komiteen hat for at

gaa

sine

den

Vei

Jeg rinder ikke for-

dette nogle bestemte Tmfdkaarer,

en n æ r s a g t hemmelig Forestilling t i l

tiden at burde komme n æ r m e r e ind

som det er temmelig

Regjeringen.

paa denne Side ai' Stf*en^

let at

paa-

vise. En slug A i g j ø r e l s e som

dera-

J. E. Mowinckel.

gang da main satte Oscars Gade* Bredde tiil k u n 12 .Meter maa

^

Ærbødigst

ik-

ke gjenta sig. A l l e b ø r mu. f o r s t å a , at det var et Mdsgreb. F o r selve Tiafdkens 'Skyld, v i l mtan

nødvendigvis

kommip t i l at

i

Fremtiden

t ne nee

f<or.»varUff

Bredde for de f Jade r, som f o r b i n rl°r Arøhxsfcad m e r l

frk

Jernibanestationeii gjennem M a r ken

ogSmaastrundga-den

nem Kaigaden og Det

og gjen-

Starvbusgaden.

samme g j æ k l r r

Forbindelsen

fra

•Solheims v i k e n

fra

Nygaard t i l Centrum og

t i l Oenttruim.

D o k k e n og Nfvstet D e r t i l kewnmer

askerelvsgaten

er efter branden b l i t et ganske l i v l i g f o r r e t n i n g s s t r ø k med nye b u t i k k e r og s t ø r r e forretningsutvalg. F o r tiden er f l e r e eiendomme under b e t y d e l i g " forand r i n g . I underetagerne skal der indredes b u t i k k e r , saa disses antal ogsaa i denne gate v i l b l i bra , øket.

Byens Centralm-

ad .Kalfaret cg Oscar? Gacfe.

V

„Den sidste Takstkommissionen. Naar vi anforle,

fra

ikke hadde t å g e t de

t i l Centrium.

liovedaaren

i i V < $ . ta.

ikke

ril Sandviken.

noget Hensyn t i l

Brandlidtes Forestilling, sigtede

ønskede.

nævnelse tdl f o r

Den

samlede Op-

er derved,

saavidt

sees,

Trafikens

kommet t i l at omfatte netop de samme

•Skyldt; thd det er aksamimen H o -

5 Mænd, som oprindelig var bragt i

vedftraiikaarer, som paa G r u n d a f

Forslag af Magistraten, forinden Loven

'væsentilig

kan

eller omigaaes ved

undgaaes

Erøropriationen af

bela-

Formandskabet Det blev allige-

vel de 5 oprindelig foreslaaede.

Brandstrøgene. Textiorretningerne

M e n ogsaa af en anden v æ s e n t liig G r u nd 'ber disse Gader og idet-

begynder Iste Juni

hele A I l e de Gader, som n u omog

at

skulde opnævne 5.

stet, erifterb<vert som Byen vokser.

i Centnum,

ændredes derhen,

skulde nævne I B , hvoraf Regjeringen

nye S i d e l i n j e r

og derfor a l t i d v i l b l i mere

reguleres

Vo

CX

Bergens eiendommelige Geografi •aldrig

Kristianiabladcne pleier af.og t i l at forlyste sit Publikum med de merkeligste Beretninger. fra Vestlandet, særlig fra Bergen. Det sidste Nye, de smarte Kristianiajournabster har fundet paa, er at forherlige den Barakkeby, som er voxet op efter Bergensbranden. For disse Herrers Ørne synes de raat tømrede Barakker at fremtræde som rene Eventyrslotte, noget a la Verdens syvende Vidunder. Et Kristianiablad, «Tidens Tegn», beskriver endog Barakkerne som Bergensernes «sidste Glæde». Læs og skjælv: . «Det forsikres os - heder det i nævnto Blad - at Bergenserne er blevet overmaade glade i sin nye Træby med de kjæmpemæssige Keklamer paa de smaa rare Huse. Det er noget europæisk markskngersk, som gjør det hele saa tiltrækkende. og der er lunt og kosebgt og prakti?t

at Regjeringen

Medlemmer, som de Brandlidte specielt

Toldboden indovcv cg f r a T o r v e t

Dette maa

Bergenserne og Barakkebyen.

vi t i l , at man hadde medaaget etpar

fra

Der

bvor

blev som bekjendt i sidste

Grunden nu er r y d d i g , g j ø r e s bre-

Statsraad nedsat en K o m m i s s i o n

dere end tvi r. n e m l i g a i H e n s y n t i l

med Assessor

sel ve Bob ygjgel se n ogE n y tteleen a f

mand

G runden. Det. er u h y g g e l i g at t æ n -

mene i B r a n d s t r ø g e n e , som K o m -

Meters Bredde o.n>gjiærdet af Hu^e

munen n u skal e x p r o p r i e r e ,

Dahl

som

te&fe

" i Fjæleboderne. Og saa er Barak„ , fcl i bygget, at de skjuler kerne saa klo^c u j - b t . » » do hæsltge Buinor. Kort sa . Vol „,Ldlcrtidi o Borgon or b ovet Bm en vukolig Glædo. B a r ^ k b , - . mm kanske staa der en 2 - 4 Aar. M e r a n . 0 naar den skal det sko med Vo.nod. Do!, v 1 T « e «noget overmaade kjært, som forsen der. Saadan er Livet!» Eftor dette venter w i £ W « * .»« v e „ hvor Dag at faa Medde ol fra Kristiania om, at man i Bcigcn nu tmnkor „aa at svie af ogsaa den „ s t a a o n d o Do. af Byen for a kon ne opfore de .Inne.. . k « d . ^ , ro,m,ke» - f ^ europæisKe Tomterne. i

For-

J

otr

t i l Taxering af Eiendom-

S

paa 4—5 E t ager. Bebyggelsen

og

Dat 'blir m ø r k t U dny tfcisen

Taxtkommissionen

af

sig regningssvarende t i l at

tæuke

er

for Grund-

eierne. Mange er saa, a l t f o r

sig Gaderne i deres • es

Hluse med mogle enkelte 3-Ebages eller 4-Etages

saa kostbar som Grrunden i Byens Gjenapførelsen

at

diet sdg ved i bygge

begynder

svært

Arbeidsstof,

beidet

kan

som

F o r at A r -

4—5- |

Gadebredder, end der t r ø n g t e s tdl

av Bergens

nye

bat k o n s t i t u e r e n d e l i g e de

fem

regulering møte.

opnævnte

har

Samtherrer

fremmøtte nemlig ingeniør B e y e r assessor K . F . D a b l , k j ø b m a n d

h o l d t r e g e l m æ s s i g e M ø d e r 4 Dage

Joh. P e t e r s e n

og

i Ugen, og disse p a g e v i l K o m -

Ernst H a n s e n .

D e r bar v æ r e t

missionen

sidde

T i m e r daglig.

sammus

0 a 1

A l l i g e v e l antages

kunne tilendebringe

skaffe

avgi

fabrikeier Gerdt Meyer B r u u n ,

ke paa begge Gadecsider; m e n

Lys o g Lfuift og T r r w l i g i h e d s t ø r r e

t i l at

m u l i g f r a Haanden, v i l der blive

det,, at K o m m i s s i o n e n neppe v i l

t r æ n g e s d>er ogsaa i o r at

opnævnt

ekspropriationstakster i anledning

gaa saa h u r t i g t som

Etages B y g n i n g e r i B a d og R æ k dta

blev

S

;

inddimellem. M e n

Ceautriuni er l ø n n e r

et

f o r e l i g g e r f o r den.

vant

t i d l i g e r e Skikkelse m e d 2-Et?

som

sit A r b e i d e den I s t e J u n i , og det

og stygt og viil nepipe engang vise

Skjønskommissionen

før

t i l Nytaar.

sit A r b e i d e

ført forhandlinger om lokale.

murmester at

vælge

T i l administrator

valgte

s k j ø n s k o m m i s s i o n e n assessorDabl.

S

m

K

B æ

g j c

l s k e

r




Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.