Bok 03 del 02

t V

V

v x

*

Reguleringen detaWiandelen.

Flere

torv.

E n av de t i n g som v æ k k e r • ijunerksomhet, i en by paa Bergens s t ø r r e l s e er at byen i k k e har mere end et t o r v .

Selv et stort a r e a l ' a v det sted man k a l der torvet, er i v i r k e l i g h e t e n et gateparti. Paa en egte t o r v d a g etter bergenske f o r h o l d , er t r æ n g selen s t ø r r e end stor, hvor handelen og den alm i tidelige gatetrafik delvis k o l l i d e r e r .

V e d den n u paagauede regul e r i n g b ø r t o r v s p ø r s m a a l e t vies al m u l i g opmerksomhet.

Bergen b ø r i alfald faa et t o r v t i l . saaledet at endel av t o r v handelen k a n fjernes f r a fisketorvet.

B y e n savner ogsaa et t o r v ell e r et sted som kan opta en s t ø r r e f o l k e m æ n g d e , f o r eksemdel ved enkelte festdage hvor der arrangeres f o l k e t o g i forbindelse med f r i l u t^j^oTedra^T"^. ^ - ^ V e d at f y l d e i g j e n L i l l e L u n gegaardsvand vilde man faa baade t o r v og i d r æ t s p l a d s og maaske enda r u m f o r l i t t p a r k a n l æ g .

E l l e r v i l man spendere et av k v a r t a l e r n e i det b r æ n d t e s t r ø k desto bedre.

D e n l i l l e m j ø ^ b y H a m a r , Hedemarken, har 3 store t o r v , neml i g : S t o r t o r v e t , S k o l e t o r v e t og Hestetorvet.

O l e Hogness.

Meget har v æ r e t skrevet og meget t a l t om den nye regulering, saa forsaavidt er der i k k e saa meget n y t at bringe frem.

Era detail handler-synspunkt t r o r j e g dog i k k e der kan protesteres k r a f t i g nok mot endel av de nye planer.

H v o r d a n v i l det b l i om det sidste omarbeidede forslag vedtages ?

T o r v e t som en beplantet, fredet plads kan bare g i et resultat.

E t meget d a a r l i g s t r ø k hvad detailhandelen angaar.

H v e m har nogensinde set et p a r k a n l æ g med l i v l i g e forretningsgater paa begge sider? Jeg t æ n k e r ingen.

Og slik v i l det ogsaa gaa paa Torvet.

— D e U i l h a n d l e r n e y l søke bort fra T o r v e t over t i l livligere s t r ø k og de tomter, som før var de mest v æ r d i f u l d e i byen som forretningstomter v i l falde sterkt i værdi. i ) e kan nok faa sin v æ r d i som hotel- og restaurationstomtcr.men da maa det ogsaa ordnes slik, at disse f o r r e t n i n g e r kan bygge paa sikrere g r u n d end t i l f æ l d e t er i ø i e b l i k k e t i Bergen.

Som f o r r e t n i n g s s t r ø k for detailhaudeleu derimot v i l Torvet ha set sin bedste t i d , i k k e at tale om hvis ogsaa Veitens store traf i k skal unddrages T o r v e t og ledes t i l Strandgaten. t

Het et hus etagen kroner etager etage.

er butikkerne, som b æ r e r i centruin, t i mens butikkan ind bringe 12-15,000 i leie, svarer de ø v r i g e bare 3 a 4000 kroner pr.

A v denne g r u n d v i l derfor ogsaa den g j c n k j ø p s v æ r d i som v i l kunne s æ t t e s paa Torvets tomter efter den nye r e g u l e r i n g maatte reduccres ganske betydelig, hvis man skal lua dem omsat.

1

PMttVtøg heller ikke grundeierne nogeu bestemt bebyggelse, men overlat forretningsmanden bygge f o r r e t n i n g s m æ s s i g , selvf ø l g e l i g indeu en viss ramme. i l t

Eorretningsmandeii i samarbeid med sin a r k i t e k t forstaar bedre at u t n y t t e sin tomt end vore vise fædre.

H e n v i s arkadebebyggelsen t i l Nordnesparken eller IMygaardsparken saa folk kan gaa t ø r s k o d uten paraply naar der avholdes konsert i ø s r e g n , men forskaan forretningsmanden f o r disse svinestier, som de s i k k e r l i g v i l b l i i en f a r t , naar v o r t spyttende publ i k u m skal faa lov at stille sig op her og sende sine brunstraaler r u n d t alle sted.

H e r v i l ogsaa b l i et Eldorado for n a t t r a f i k k e n .

Man kan v æ r e ganske sikker paa, at fandt forretningsmanden arkader f o r d c l a g t i g , vilde disse allerede v æ r e t i u d f ø r t , og naar n u forretningsmanden paa det kraftigste protesterer, er det fordi hau slet i k k e v i l ha dem, og h v o r f o r saa paatvinge dem?

Saa skal v i faa Stadsporten og Murhvælvingen opført paany m i d t i de planlagte b u t i k s t r ø k .

Viser i k k e dette fremsyn? Forhaabentlig b l i r de ogsaa forsynt med g i t t e r p o r t e , som holdes laaset om dagen i forretningstiden, t i det v i l v æ r e i stilen.

P u b l i k u m elsker en .lys ren gate t i l sine i n d k j ø p .

Det v i l kunne gaa fra forretn i n g t i l f o r r e t n i n g uten avbrytelser av p o r t r u m og skumle k r o k e .

Det elsker at se en l a n g vel oplyst gate, hvor lyset fra alle but i k k e r straaler en imøte.

Skulde disse porte b l i vedtat v i l f o r h a a b c n t l i g v o r t d y g t i g e sundhetsvæsen forståa hvortil disse vil bli benyttet og paa det kraftigste m o t s æ t t e sig dem.

De som kan stemme for arkader og g a t e s t æ n g s l c r i f o r m av nye stadsporter, maa enten ha set l i tet av de store f o r r e t n i n g s s t r ø k rundt om i verden, eller saa maa de i k k e kunne s æ t t e sig i n d i detailhandclens k r a v .

E r det i k k e et f e i l g r e p at oml æ g g e V ei ten med u t m i i n d i n g i Strandgaten ?

Strandshjørnet

blir

et

farlig

hjørne.

Det skal s v æ l g e to sporvognslinjer. Det skal ta det v æ s e n t l i g ste av t r a f i k k e n t i l Toldboden og Strandgaten, og det skal ta den v æ l d i g e t r a f i k , som allerede n u er t i l N ø s t e t og s i k k e r l i g v i l vokse ganske betydelig naar de nye kaia n l æ g efterhvert b l i r f æ r d i g .

Enten Torvet eller de ø v r i g e gater ø d e l æ g g e s som forretningss t r ø k interesserer m i g l i tet, men j e g t r o r at tale paa manges vegj i e , f o r u t e n at anse det som en p l i g t at fremkomme med indsigelscr, da j e g kanske har studert detail forretningen mere end de fleste, baade i de s t ø r r e e u r o p æ l ske byer og i A m e r i k a .

M i t sidste raad e r : L a i k k e det arkitektoniske løpe av med alle følelser. I t æ s o n ner f o r r e t n i n g s m æ s s i g i første r æ k k e , t i det er av handelen byens v e l f æ r d a v h æ n g e r .

G.

-

>1

A l l e v i , som holder av vor b y — og hvilken bergenser gjør i k ke det? — v i holder paa at traditionerne skal opretholdes i den utstrækning det er m u l i g uten at skade andre berettigede interesser.

Men det vilde v æ r e daarskap at t i l s i d e s æ t t e alle andre hensyn bare f o r at holde paa traditionerne ogsaa der, hvor de har overle-* vet sig selv.

B e t t r o r j e g de fleste er k l a r •over. Jeg kan f. eks. ikke t æ n k e mig at nogen nu v i l k r æ v e de trange smug og s j ø g a a r d e indf ø r t igjen i.det bræudte strok, f o r d i der var smug og s j ø g a a r d e før. V i er alle k l a r over, at den by, som b r æ n d t e , faar v i ikke igjen. Det som nu skal reises er en by, som tar sigte paa n u t i dens og fremtidens behov. Mest det sidste.

:

Men naar det er t i l f æ l d e t , da maa v i se vor by i et helt n y t perspektiv. V i maa s p ø r r e , hvad der i det lange l ø p v i l tjene byen bedst. D e t er selvsagt, at man derved kan komme t i l at t r æ enkelte privatinteresser temmelig n æ r ; men.det er og«aa Har> at hvor det g j æ l d e r det heles vel, maa dette gaa først, og m å n faar finde en utvei t i l at g o d t g j ø r e de private for de indgrep, som maa g j ø r e s i deres interesser. ;

Det s p ø r s m a a l , som i denne forbindelse synes at t r æ n g e sig mest frem i forgrunden, er spørsmaalet kai elle blokker langs Strandsiden av Vaagen.

Der har allerede før reguleringskonkurransen v æ r e t ført en heftig avisstrid om det spørsmaal uten at man er kommet løsningen synderlig mere n æ r ad den vei.

M e n i n g staar fremdeles skarpt imot mening, og parterne har ikke let f o r at overbevise hinanden. Bare saa meget synes k l a r t , at eierne av de gamle sjøgaarde uten undtagelse synes at holde paa blokkerne, mens de fleste andre mener at kaier v i l v æ r e det gunstigste.

M a n kan si, at s j ø g a a r d s e i e r ne selvfølgelig ser tingene ut fra egeninteressernes standpunkt.

Men netop derfor b ø r deres synsmaater t i l l æ g g e s en betydelig vegt.

Det er utvilsomt sandt, hvad de a n f ø r e r , n e m l i g at det v i l bi.ty on meget— v æ s e n t l i g gene tor deres handel, om de ikke faar adgang direkte t i l sjøen.

I m i d l e r t i d er dette netop av de ulemper, som man maa regne med, naar man her staar over for en saa stor nydannelse av vor by, som den nu gaar i m ø t e .

Det er ganske r i m e l i g at en anden frakt ion ser sjøgaardenes forsvinden fra Strandsiden, som en uundgaaelig konsekvens av den nye tids u t v i k l i n g , likesom Tyskebryggen har maattet skifte karakter.

Der er bare en besynderlighet ved d e t t e , og det er at ingen fors ø k t e paa at forsvare T y s k e b r y g gen i sin^ gamle skikkelse, man var helt ut klar over, at den var d ø d s d ø m t . Det viste s g ogsaa at bryiigckjobmændene forstod at ;

M a n kan vel gaa ut fra, _M Bergens dygtige forrtrr^hTugs=_ stand paa Strandsiden nok ogsaa vil forståa at lempe sig efter forholdene, naar den er nødt t i l det. M a n har fra enkelte hol«l søkt at h æ v d e at blokker er en livsbetingelse for en del av vor handel; men allerede nu, mindre end et aar efter branden, trives den del av byens handel ganske bra, s k j ø n t den maa hjælpe sig med mangehaanrle provisoriske forholdsregler og uten blokker.

Den har allerede fundet sig nogenlunde t i l r e t t e selv under de nuværende yderst ustabile forhold,saa den finder sig nok ogsaa t i l r e t t e senerehen.

S p ø r s m a a l e t b l i r da om kaierne v i l by saa store fordele ikke bare for denne handel, men for hele byens trivsel, at man av den g r u n d bør gaa t i l forandringen.

Det sees at rcguleringskommissionens flertal holder paa kaier.

Det synes r i m e l i g , selv om den maa døie haarde ord for det; for k a i n ø d e n er stor og skrikende, og det er at forutse, at v i ogsaa. i. fremtiden v i l faa bruk for hver eneste meter k a i , v i bare kan opdrive. Det kan forutsees. at det efterhaanden v i l være n ø d v e n d i g at omgi Vaagen med en s a m m e n h æ n g e n d e r æ k k e kaier — helt rundt, og at man desforuten v i l faa bruk for al den kaiplads som ellers kan skaffes i n den havncomrand"»*:——Mnn—hu» man øine f o r dette, saa v i l det v æ r e en kostbar dumhet at fors ø m m e anledningen nu t i l at lægge kai f r a Muren t i l T o r v e t . » E n m e n i g « i » B e r g e n s Tidende« forleden f r e m h æ v e r at blokkerne i C. Sundts gate fordrer som en n a t u r l i g konsekvens at blokkerne ogsaa føres helt ind i Vaagsbunden.

Det forekommer m i g at v æ r e en noget f o r u n d e r l i g logik. Blokkerne i C. Sundts gate er en bommert; men derfor af paastaa, at det er n ø d v e n d i g at fortsætte at g j ø r e bommerter endnu storre det er et stivt stykke.

F ø r eller siden b l i r byen nødt t i l at fjerne blokkerne derute igjen.

Det b l i r ingen b i l l i g foruøielse; men naar engang

hele havnen maa s æ t t e s i forbindelse med jernbanen, da maa blokkerne demte bort. Man kau si at den t i d ligger endnu saa fjern, at man ikke behøver al regne med den m u l i g h e t ; men det er et f a r l i g r æ s u n u o i n e n t . Utviklingen gaar t i l sine tider fortere end man forutser, og det som nu er byens pligt, er at tilrett el æ g g e alt saaledes, at man ikke s t æ n g e r mulighetcrne ute.

A t byens saintrafik med sit opland, baade det n æ r m e r e og det fjernere maa vokse, det er sikkert nok, og det maa man altsaa først og fremst ta hensyn t i l .

Selv om man gaar ut fra, at der efter krigen v i l komme en længere stagnationsperiode i alslags forretningsforbindelse, maa maa ogsaa regne med at en slik periode faar slut engang.

Den s t ø r s t e vanskelighet b l i r naturligvis at anvise den handel, som tidligere har hat lågere i sjogaardene høvelig plads.

Det skulde ikke v æ r e uoverkommelig.

Mange sted i vor havn utenom selve Vaagen f i rides der smaa og gammeldagse sjøboder, som, hvis de blir ombygget og modernieeret v i l avgi t i l s t r æ k k e l i g e arealer t i l den mangedobeltc t r a f i k mot nu.

De gamle s j ø g a a r d e paa Strandsiden var ikke saaledes" utnyttet, at der ikke andetsteds ind en byens havneomraade kunde skaffes plads f o r tilsvarende v a r e m æ n g der.

Enkelte slags t r a f i k av den art, som nu er t r æ n g t ut i byens utkanter, maa kunne vike endnu hengere ut og ha fordel av det.

Skal bare minde om siloplanerne ved Elsero.

Derved indvimles plads som kan n y t t i g g j ø r e s for andre hehov, og her maa jo regnes med, at vor t i d raader over tekniske h j æ l p e m i d l e r som var ukjendt dengang sjogaardene var en uavviselig n ø d v e n d i g h e t .

1

-

K a i eller b l o k k e r .

Av

J. E .Mowinckel.

Det n æ r m e r sig sterkt tiden for a v g j ø r e l s e n av dette spørsm - a a l . . . D e n v i l falde inden det !nu sittende bystyre avløses av et nyt, og da den f o r e l ø b i g vedtagne reguleringsplan f o r u t s æ t t e r | t o r v h a l og k a i , men ingen blokker, finder j e g at burde be om plads for f l ø l g e n d e bemerkinger.

Foranledningen t i l at jeg gjør dette er en l æ n g e r e artikel, som hr. Burchard J e s s e n har faat plads for i » B e r g e n s T i d e n d e » forrige uke. Med al agtelse for hr.

Jessens interesse for saken v æ r e det m i g t i l l a t t at peke paa, at hr.

Jessen efter indholdct av dim ne a r t i k e l at d ø m m e i k k e kan ha indgaaende kjendskap t i l de forhold, som skulde betinge nødvendigiheten av at g i r u m for a n l æ g i v blokker.

Jeg vet i k k e om hr. Jessen har rede paa v æ r d i e r n e av pakboder efter branden, men hr. Jessen peker paa at der mangesteds » u t e n f o r Vaagen findes smaa og gammeldagse sjøboder, som hvis de b l i r ombygget og moderniseret vilde avgi t i l s t r æ k k e l i g e arealer t i l den mangedobbelte t r a f i k mot n u « . Det er ganske visst saa, men ingen av disse ligger saa bes k y t t e t at de som boderne i Vaagen er l i k e t j e n l i g for den daglige vareekspeditionstrafik. Og de priser som forlanges for disse »smaa og gammeldagse sjøbod e r « , som hviler paa et mere eller mindre defekt bolverk, indbyr i k ke fortiden t i l en kostbar fundamentering og modernisering. Den t i d v i l nok komme, hvor de nuværende pakboder i Sandviken f.

1

H r . Jessen uttaler b l . a.: »Det eke. avlese* av «tore, moderne våer utvilsomt sandt, hvad de (sjø- rernaga^iner, men det b l i r ikke gaardseierne) a n f ø r e r , nemlig at paa i«ng tid endn-u. det v i l bety en meget v æ s e n t l i g Og»»» hr. Jaasco r i l indrwmgene for deres handel, om at det bar orermnade roegot de i k k e faar adgang direkte t i l *« <" •om kandclwby, sjøen«. Derefter t r æ k k e r hr. Jes- ** de» tflørode#*r aica kj#jbm»ndR sen en paralel mellem den herligIzi^r+m^' men det ma». r

(

het at ha adgang direkte t i l sjøen - . , , , , s e l v i ø l g e l i g ogsaa i n d r ø m m e s , at fra s j ø b o d e r n e — og med de g a m , . , . . . .

Y | . hvor byens almene interesser ubele forhold paa Tyskebryggen. E n . . . , . , , V, , , , tinget k r æ v e r at hine maa komme saadan paralel kan alene t r æ k k e s , ,, , ., . . . . . i anden r æ k k e , faar de vike. Jeg av en usakkyndig paa omraadet. , . . , . , ., , , . , _ , , . , , kan i m i d l e r t i d ikke erkjonde, at For Tyskebryggee.erne med dere, ^ . ^ ^ ^ b e d r i i t var overflytning t i l Sand- . . , , , .. , , . * . g j æ l d e r , og jeg skal paavise hvorviksboderne med direkte adgang £ t i l sjøen, mot tidligere den 1 a n gt -n x v • i .

Der foreljgger ingen oplyskostbarere t r a n sp o r t , ,_. , I ninger om omkostnmgerne ved over r y g g e o g g a e og ervervelse grunden t i l den langt o p i g a a r d e n e , føi . , . ; . , „ .,, . . f . . , ' projekterte k a i , heller ikke om de varerne endelig uknde lagres, e n . , , . , . ,. . , . vistnok betydelige ulempeserstats t oipnvcjrntd .

-, , . . _ . . ninger og a n l æ g s o m k o s t n m g e r .

Det var netop dette hr. -n, • i . „ ,-\IIKV,.!

•* - • , Derimot ser man av reguleringsS a l w g * W» k r a f t , g u t t r y k ^ ^ . for paa H a n d ^ f o r e n . n g e n s mate i sin t i d . — H r . Jessen uttaler , . , . . ,X i i , i , aen projekterte k a i , og at endvidere at »den del av byens , , ,._•.>, , . den k a i s t u m p in a n v i nhandel vder før dreves fra sjø- , , . . , , . , , der, er ytterst beskeboderne ) trives nu ganske bra, . ^ . ,. . . . . , a e ii.

Det tremgaar nemlig skiønt den maa hjælpe sig med . . , , , : • • ^ r av planen, at den n u v æ r e n d e Muaiangehaande provisoriske tor- , . . , ,° . ,, ,. rebrygge inddrages i kaien. B r y g holdsregler og uten b l o k k e r « osv. ° .

J o n S nordlige l æ n g d e falder samHvorav vet hr. Jessen dette? H a r . . i . , - . men med kaiens nordlige. Dens hr. Jessen faat en saadan opiat... . , , , , sydlige derimot danner en saa ^ . . . , n m g s t a d f æ s t e t ved henvendelse stor del av kaiens l æ n g d e r e t n i n g . firmaer, som , ° til de . . , . , . at der som n v t i l l æ g s p l a d s for hadde sine sjøboder i det av.., , , . ° ... , o -rr i •> ^ T dampskib hare indvindes Uke lite b r æ n d t e s t r ø k ? Hadde hr. Jes, .. . , ^ ^. ^ « som den e n e side av den nyeste aen enven sig i ^ ' u t s t i k k e r fra H o l b e r g s a l m e n n i n g vilde ieg ha g i t ham f ø l g e n d e , . ° . jeg 5 , Jeg tror, at j e g maa ha alle forsvar: » O m k o s t n i n g e r n e og ube° , , , . , atandige mennesker med m i g , hageligheterne ved de n u v æ r e n d e , r . , , , , naar j e g karakteriserer dette « p r o v i s o r i s k e f o r h o l d s r e g l e n er " . . . . , k a i p r o j e k t som det slettest besaa store, at v i for vor part kan . . , i grundede, v i h i t t i l har v æ r e t v i d u m u l i g holde det u t i l æ n g d e n . ne t i l . M a n indvinder vistnok i k V i anser det som absolut ulønke en ubetydelig oplagsplads for nende i normale tider at drive vor varer, men er dette en ø k o n o m i s k f o r r e t n i n g under saadanne lager anvendelse av denne kostbare forhold.« grund?

M o n ikke byens interesser er vel saa godt tjent med, at denne kostbare g r u n d istedetfor at tjene t i l e t g u l v , ved placement av moderne varehus paa den kan benyttes f o r 6 a 7 u

t

8

t

e

e

r

fåfMe

i

m

Q r

a

&

r

a

v

b

v

Vaagen er saa liten, at den under ingen o m s t æ n d i g h e t e r kan opta hele byens sjøverts t r a f i k for al fremtid.

Allerede nu eiden saa stor at Vaagen er for trang.

D e r f o r maa trafikken fordeles, og da v i l det falde helt n a t u r l i g at forbeholde Vaagen for r u t e t r a f i k k e n . ' Men da maa man ha kaier — kaier — kaier.

Naar bystyret i den n æ r m e s t e fremtid skal a v g j ø r e reguleringsplanernes endelige s k j æ b u e , bør det ha k l i r t for sig, hvad det gjælder.

Det bør ha evne t i l at se ut over dagens snevreste krav og nøie veie de fremtidsmuligheter som her staar paa spil.

&

r j

x D

g

B

y

d

n

i

M

?

n

æ

v

r

C

v

o

b

m

]

a

n

d

o

n

J

r

a

m ( j r e

a

m

J

1 , 0 0

J

h

e n s

R

&

b

6

0 1

A

m

m 1

B l o k k e r kan man faa i fremtiden, hvis det skulde vise sig, at kaien er et misgrep; men det v i l koste det mangedobbelte at faa blokkene omgjort t i l kai. om misgrepet ligger den vei Der kan være andre t i n g det foreliggende reguleringsutkast som kan være vel værd at drøfte.

H r . D . A n t . Brynildsen har pekt paa nogen av dem. Torvhallens beliggenhet er et andet s p ø r s m a a l , som ikke er tilfredsstillende lost. Meil høit over alle de andre sider av saken raker s p ø r s m a a l e t om blokker eller kai.

Og

løsenet

bør v æ r e :

Kaier

Vaagen rundt.

Burchard Jessen.

b

b

&

1

J

2"U

Og e n d e l i g : Den k a i man v i l a n l æ g g e derinde, den v i l i k k e væ re t j e n l i g f o r selv vore s t ø r r e f] ordd ampere og f ø l g e l i g l i tet i n d t æ g b s b r i n g e n d e f o r havnekassen. — I forhold t i l de diverse m i l l i o n e r , som denne kaistump v i l sluke, og som kan finde en langt, l a n g t bedre anvendelse andetsteds gir den et saa y n k e l i g t utbytte i t r a f i k i e l og ø k o n o m i s k henseende, at jeg vanskelig kan t æ n k e m i g muligheten av, at der inden bystyret v i l findes majoritet for et saadant projekt.

H r . Peter J e s s e n har i en senere artikel i » B e r g e n s Tidende« paany fremholdt, at man b ø r ha kai i hele l æ n g d e n fra Torvet t i l M u r e n . Jeg finder, at der er mere mening deri end torvhal og den projekterte kaistump, men hr. Peter Jessen gaar da formod e n t l i g ut fra, at torvhallen bør placeres, hvor man f ø r s t t æ n k t e sig den anbragt.

F o r m i n del t r o r j e g , at en u t s t i k k e r fra Vaagsbunden og torvhal -f- 2 blokker v i l vise sig at v æ r e det, som rammer baade publikums og forretningsstandens tarv bedst, naar man nu engang i k k e v i l g i plads for blokker langs hele vestsiden.

Paa hr. Peter Jessens tanke om kai i form av et sagblad skal jeg i k k e spilde mange ord.

Jeg peker blot paa, at ved et saadant arrangement kan dampskibene under sin henliggen ved kai i k ke motta eller levere varer fra, resp. t i l baat eller skute.

Jeg haaper for det bergenske forretningslivs skyld, at bystyret i k k e gaar paa kaiprojektef.

Selv om m i t f i r m a nu har t r u f f e t disjKnit ioner, som m u l i g g j ø r forts»»tt<*lfle av at drive vor hovedf o r e n i n g fra Bergen, om der ikke g ; \ ° s adgang t i l b l o k a n l æ g 1 det a v b r æ n d t e s t r ø k , er der adi k i i l i g e andre s t ø r r e firmaer, som her den storste interesse av at saiidnt jpivc*, og da iesr anser disses interesser i i k k e l i t e n grad identisk med Bprgens bys, har j g ved dette m i t i n d l æ g f o r sidste g a n g v i l l e t ta ordet f o r blokanlæg. e

23de november 191G.

Delte

meninger,

Svar t i l herr I . E. Mowinckel fra

Peter Jessen.

Det g l æ d e r m i g at se i » B e r g ns Tidendes* for 24de nov, at hr. J . E . M o w i n c k e l uforbeholdent erkjendcr: » a t hvor byens ; ncne interesser ubetinget k r æ ver • ^ n s k j o b m æ n d s vitale i u -\>.••• r mata komme i anden ra;kfaar de vike«, men her deles gsaa vore anskuelser, t i i mots æ t n i n g t i l hr. Mowinckel, som mener at dette i k k e »er t i l f æ l d e t i den sak det her g j æ l d e r « finder jeg at netop i s p ø r s m a a l e t »Kai eller b l o k k e r « i det avbrændte s t r ø k fra Muren t i l Torvet langs Vaagen k r æ ve r b y e ns a l m e ne i n t e r e s s e r ubetinget, at kaisystemet u b r u t t kommer t i l anvendelse.

H r . M o w i n c k e l i n d r ø m m e r at » m a n vistnok indvinder en i k k e ubetydelig oplagsplads for var e r ^ men han undres paa om «ikke byens interesser er vel saa godt tj^nt med at denne kostbare g r u n d istedetfor at tjene t i l e t t g u l v , ved placement av moderne varehus paa den kan benyttes for 6 a 7 g u l v ? « , men han er i k k e opmerksom paa at saken dreier sig om 6 a 7 gulv utelukkende i den private eiers favør og a b s o lut intet g u l v for byens i n t e r e s s e r . Forholdet er i k ke 6 a 7 mot 1, men 6 a 7 mot 0. ,:

E n d e l i g a n f ø r e r hr. M o w i n c k e l : » D e n k a i man v i l a n l æ g g e deri l i de, den v i l i k k e v æ r e tjenlig for selv vore s t ø r r e fjorddampere og f ø l g e l i g l i t e t indbringende for •havnekassen«.

H v o r f o r skulde den ikke v æ r e t j e n l i g f o r s t ø r r e fjorddampere?

H v a d dybdeforholdene angaar er de paa den kant av Vaagen, saav i d t j e g vet, a d s k i l l i g fordel agligere end paa den østlige side og man risikerer neppe der den samme skandale, som i sin t i d ved den inderste k r o k av Tyskebrvgcekaien. »I forhold t i l de diverse m i l l i o ner, som denne kaistump v i l sluke, g i r den et saa y n k e l i g utbytte i t r a f i k i e l og i ø k o n o m i s k henseende, at hr. M o w i n c k e l vanskelig kan t æ n k e sig muligheten av, at der inden bystyret v i l f i n des majoritet for et saadant projekt«.

V i l blokker sluke m i n d r e b e l ø p end tilsvarende k a i , og hvad utbytte i t r a f i k i e l henseende kan havnekassen vente sig av dem?

H v i l k e ofre har de n æ v n t e kasser i sin t i d maattet yde t i l blokkerne i C. Sundtsgate, ene og alene t i l f o r d e l f o r de private blokeiere og t i l stor gene f o r havneforholdene?

D e t er ganske besynderlig at j mens man f. eks. i K r i s t i a n i a har g j o r t alle anstrengelser f o r at faa en u b r u t t k a i l i n j e inden det nærmeste havneomraade og fttndet sig vel derved, skal det her i B e r gen v æ r e absolut p a a k r æ v e t at nogen faa enkelte firmaer faar \ pakhusplads direkte t i l sjøen | m i d t inde i den vitale del av hav- I neomraadet.

I Kristiania har man med store omkostinger og dels med fjernelse av, dels ved indebygging av sjøboder langs Langbryggen, faat en u b r u t t k a i fra Bispebroen over Jernbane1 ryggen og L a n g b r y g g e n , r u n d t t B j ø r v i k e n , o m k r i n g Vippetangen \ rundt P i p e r v i k e n og t i l Vestba- \ nestationen og i k k e et menneske ' taler om n ø d v e n d i g h e t e n eller ønskeligheten av nogle faa pakhus paa denne lange s t r æ k n i n g direkte ved s j ø k a n t e n , men i Bergen skal slike v æ r e et livsspørsmaal f o r de kommercielle interesser, som om K r i s t i a n i a i k k e var likesaa koukurransedygtig og kanske vel saa det paa de felt av det kommercielle omraade, som der kan b l i tale om paa stræk•lingen mellem M u r e n og T o r v e t .

•?akn er nok inderst inde den at nan her er bl i t f o r g a m m e l i t i d ligere tilvante f o r h o l d og i k k e formaar at imøtese ny t i d og nye u t v i k l i n g s m u l i g h e t e r . I det store og hele set var forholdene for en t r e d i v e - f i r t i aar siden i k k e det spor ainderledes i B j ø r v i k e n i K r i s t i a n i a end her paa vestsiden av Vaagen for branden.

1

!

1

Det later t i l at hr. Mowinckel kke er ganske sikker paa, at j e g » g a a r ut fra, at torvhallen bør placeres, hvor man f ø r s t t æ n k t e sig den a n b r a g t « . F o r at bortdrage enhver t v i l om m i n mening om torvhallen skal j e g t i l l a t e m i g at g j ø r e opmerksom paa, at jeg allerede i » B e r g e n s T i d e n d e « f o r 18. mars uttalte f ø l g e n d e : » D e r har v æ r e t foreslaat en t o r v h a l , hovedsageligst paa Zachanasgaardens g r u n d , men forlitsætningen for denue torvhal forsvandt for en ganske væsentl i g de. hin brandnat i januar.Der maa b l i andre maater at greie sig paa nu end før, t i torvhallen i og for sig var jo bare et t a r v e l i g surrogat for mere t o r v p l a d s « .

Endvidere skrev jeg i samme blad 12te november iaar: » H v a d der absolut i k k e b ø r ved t å g e s e r at l æ g g e en eventuel t o r v h a l der hvor Greve og L i l j e n b e r g har projekteret den. H e l e s t r æ k n i n gen f r a M u r e n r u n d t Vaagsbunden t i l Zachariasbryggen bør v æ r e en u b r u t t k a i og netop den plads, hvor n æ v n t e herrer har t æ n k t sig t o r v h a l l e n , har man saa i n d e r l i g vel b r u k for som appendiks t i l T o r v e t « .

•

» S k a l man absolut ha en torvhal, er det bedre at anbringe ilen paa Zachariasbryggen, hvor man fra f ø r s t av har t æ n k t sig den: men o p r i g t i g t a l t var det visst det bedste at opgi hele torvhallen. — .Man v i l s i k k e r l i g faa s v æ r t liten g l æ d e av den. Den v i l bare bli et y p p e r l i g drivhus f o r o p k j ø p e r u v æ s n e t og et u a p p e t i t l i g utsalgssted paa T o r v e t ser i k k e opmuntrende u t « . ' F o r yderligere at p r æ c i s e r e m i t standpunkt skal j e g tilføie at dersom jeg hadde adgang t i l at f r e m s æ t t e noget forslag i formandskap eller bystyre i sakens anledning, vilde jeg foreslaa følgende: 1. B y s t y r e t vedtar at der paa s t r æ k n i n g e n mellem M u r e n og T o r v e t skal a n l æ g g e s en u b r u t t aapen k a i uten t o r v h a l .

2. D e n t i d l i g e r e givne bevilg i n g t i l en t o r v h a l paa Zachari asbryggen inddrages og det bevilgede b e l ø p t å g e s t i l i n d t æ g t for at anvendes som h j æ l p t i l utg i f t e r n e f o r den i post 1 besluttede aapne k a i .

3. M a g i s t r a t e n anmodes om gjennom havnestyre og reguleringskommission at crhverve n y reguleringsplan f o r den i post 1 n æ v n t e k a i i forbindelse med forslag t i l f o r l æ n g e l s e av Zachariasbryggen og eventuelt to utstikk e r b r y g g e r ved M u r e n .

Dersom noget medlem av forBtftndskapet eller bystyre vilde opta dette forslag og kjærnpc det frem til rette tid og paa rette sted, vilde j e g og mange til m i g v æ r e overmaade taknemmelig, ti for Bergens bys vels skyld v i l j e g haape at k a i p r o j e k t e t vedtages og at ingens s æ r i n t e r e s s e r gives fortrinet.

Tl *\ i t -

4,

Blokker paa Strandsiden.

U -

L U ,

nkeltmandseie eller allemannseie.

Blokker eller kai.

Det kan s e l v f ø l g e l i g i k k e nytte for m i g at v i l l e i n d v i r k e paa en mand med saa avgjorte meninger som Dem, hr. Jessen i denne sak. N æ r v æ r e n d e y t r i n g e r er da heller i k k e t æ n k t saaledes; men da der paa det a v g j ø r e n d e sted kan t æ n k e s at v æ r e adskillige individer, hvis v i r k e og erfaringer ligger like fjernt fra havneforholdene som om jeg skulde v æ r e med paa at bestemme, h v i l ke instrumenter man b ø r ha paa den k i r u r g i s k e avdeling ved syklmset, v i l jeg likeoverfor disse tillate m i g at komme m e d n o g l e bemerkinger.

H r . Jessen har indtat en platf o r m , som ligger baade for h ø i t og for lavt. H a n ser forholdet i et u n a t u r l i g og snevert perspektiv fra børsens læseværelses vindu i 3die etage. H a n b ø r snarest m u l i g forlate vinduet i b ø r s e n s l æ s e v æ r e l s e og begi sig ut paa toldboden og f o r s ø k e at s æ t t e sig ind i importens forhold og virkemaate.

H a n maa ofre l a n g t i d herpaa og ikke holde sig for god t i l at søke oplysning hos de mennesker som har sin b e s k j æ f t i g e l s e med disse t i n g , om han skal kunne faa et helt og k l a r t billede av de bergenske handelsforhold, som har v æ r e t , er og b ø r v æ r e « n a a k ke for seg sjøl«, om positionen skal kunne opretholdes. H a n v i l da komme efter, at hemmeligheten i den o m s t æ n d i g h e t , at der paa Strandsiden l i k e t i l brandnatten har v æ r e t drevet landets største i m p o r t f o r r e t n i n g e r i for eks. s k i b s k j æ t t i n g e r og sirup netop ligger i hopesystemet, hvorved omkostningerne har v æ r e t s a a minimale, at hverken K r i s t i a n i a eller Trondhjem har kunnet konkurrere.

H a r Bergen hat skade av det*te? I^ei, tvertimot. Og for forbTufcerhc bnr den skarpe ifldbyrdes konkurranse mellem firmaerne v æ r e t av s æ r d e l e s stor og nytt i g betydning. Det er saaledes et f a k t u m , at f. eks. grove jernvarer har v æ r e t a d s k i l l i g billigere fra lager i Bergen end fra lager i K r i s t i a n i a .

De store i m p o r t f i r m a e r har i omstændighets medfør maattet borge ut sine importvarer i n d t i l distrikternes produkter kunde bringes paa markedet.

Derfor er her en saa nøie og intim veksel virk ing mellem import- og eksportgrupperne i Bergen. Gau r det tungt og smaat for den ene, kan man v æ r e viss paa, at der er depress i v , ogsaa hos den anden.

Det nytter i k k e at sammenlig ne to saa forskjellige handelsbyer som Bergen og K r i s t i a n i a . M a n maa her i Bergen ta forholdene som de er og efter et gammelt ord ta skoen efter foten. Hovedtanken mot Skoltegrundskaien er netop, at den ligger som en klamp om foten og har hemmet, u t v i k l i n g e n . V i , som med «Bergens T i d e n d e « ivrede for, at utv i k l i n g e n skulde ske paa Puddefjorden giennem S t r ø m m e n og videre langs F l o r i d a t i l nye jernbanestation, v i harmedes "clengang denne Skoltegrundskai skjøves i forgrunden, mens endogTyskebryggekaien fremdeles ligger h a l v f æ r d i g . Og v i protesterer nu, om man ved at slaa bort sjøboderne paa Strandsiden v i l komme t i l at g i Bergens handel et ulivssaar, f o r d i den v i l miste sine n ø d v e n d i g s t e organer for en b i l l i g og h e n s i g t s m æ s s i g distribution av importvarerne t i l landdistrikterne og t i l nordlandet.

H r . J . E . M o w i n c k e l mener, at der i Sandviken med tiden v i l b l i store importvaremagasiner.

Jeg vilde meget beklage, om dette sker i saa stor grad, at det fort r æ n g e r den handel og de bedrifter, som har sit naturlige og heldige t i l h o l d der.Naar Bergen sikrer sig mest m u l i g av strandlinjen med n ø d v e n d i g e arealer fra D o k k e s k j æ r s k a i e n laugs M ø h l e n pris og F l o r i d a like t i l den nye jernbanestation, saa har man der stedet for kaiene med bølgeblikskurene for vareoplag, og derfra kan man n a t u r l i g v i s ogsaa ta • varerne fra skibssiden i l æ g t e r n e t i l blokkene i Vaagen, hvorfra de igjen utgaar i opdelte portioner med skibene fra kaiene i Vaagen.

H e r blev skrevet av en borger at motstanden mot kai paa Strandsiden var som det geinytlige t u l l i anledning av mellemrikslovcns ophævelse. Jeg skal svare med et andet eksempel.Lesseps bygget Suezkanalen ,og det blev en sukces, men saa tok han fat paa Panamakanalcn, og der var forholdene saaledes, at trods mesterens store dyghgbet blev han dog centrumsfiguren i Pauamaskandalen.

Præsident Mowinckel uttalte n y l i g , at han ansaa indvendmgerne mot kai bare som s æ r i n t e r e s sernes h o s v æ r i n g e r , som ikke kunde t i l l æ g g e s a v gjø Hui le vegt eller betydning. Just denslags argumenter anvendtes mot ham selv, da han i Stortinget gav sin forstandige paatale av s æ r s k a t t e n paa den opjohbede tonnage. Dengang tal ? ban ut Fra personlig 1

e r f a r i n g og kyndighet, og han v i l g j ø r e vel i nu at se paa forholdet som dengang og holde sig t i l realiteten som livet og erfaringen viser. Da han under sterk oppositon f i k g j e n n e m f ø r t at teatret hyggedes paa Engen, hadde han de unges tilslutt i ng-, for der skedde ingen molest men tvertimot en f o r b e d r i n g og forsk iønnelse; men i sti iden om kai eller blokker paa Strandsiden kan jeg d e s v æ r r e i k k e følge ham men maa sie som Runebergs M u n t e r : Pass "rs >kta. :

I anledning av hr I . E. M o w i n ckels i n d l æ g i « B e r g e n s Tidende« fredag om dette emne t ø r jeg endnu engang be om spalterum for et par bemerkninger.

Jeg skal dog ikke indlate m i g paa at t v æ r e denne polemik ut l æ n g e r .

Baade hr. Mowinckel og jeg har sagt det meste av, hvad v i har at si om den ting og det later ikke t i l at v i kan komme t i l enighet.

Men jeg v i l hefte mig ved et enkelt av hr. Mowinckels argumenter, fordi han ø i e n s y n l i g bar glemt eller med vilje har undlatt at ta med et efter min mening meget v t g t i g moment, som ikke bør tapes av syne.

H r . Mowinckel sier: Mon ikke byens interesser er vel saa godt tjent med at denne kostbare grund istedetfor at tjene t i l et gulv ved placement av moderne varehus paa den kan benyttes for 6 a 7 gulv.

H e r t i l er at bemerke, at hvert av de 6 a 7 gulv blir ikke saa store som hele kaien og følgelig blir de indvundne arealer ikke 6 a 7 gange saa store, men høist 2 a 3 gange saa store.

Men det er ikke det væsentligste. Hovedsaken er, at ved kai b l i r » g u l v e t « allemandseie, mens varehusene b l i r enkeHmandseie — hvilket i denne forbindelse er det a v g j ø r e n d e .

Det er nemlig det som hele striden staar o m : Skal Bergen nu erhverve sig denne kailinje t i l Vaagen og derved holde sig muligheterne aapne t i l med tiden at faa kaier Vaa gen rundt, eller skal man holde paa det gamle forhold, at Vaagen skal v æ r e adkomstvei t i l nogle faa pakhuseieres boder — pakhus som kan placeres andet steds. Der er det ved det, at pakhusene ogsaa paa en maate betinger at Vaagen ogrsaa blir n æ r m e s t p r i vateie ialfald i mange meten; bredde utenfor pakliusene.

H r . Mowinckel p r æ c i s e r e r saa sterkt, at erhvervelsen av « d e n n e k a i s t u m p « blir saa kostbar. — Ja b i l l i g blir det i k k e ; men det kan bli byen meget kostbarere, hvis leiligheten nu forsømmes, for da s t æ n g e r man for en overskuelig fremtid muligheten for overhodet at faa kaier paa vestsiden av Vaagen.

Det er det, man efter min mening bar miudst av alt raad t i l . Lar man nu de private eiere opføre pakhus paa blokker, saa skal der f ø r s t for o f f e n t l i g regning bygges blokker, som vel omtrent kommer t i l at koste det samme i bygningsomkostninger som en kai, og deretter skal man for al fremtid overlate disse tomter t i l private. Senere kan det offentlige ikke ta disse tomter igjen uten umaadelige omkostninger.

Hvad det v i l si, faar man nok engang føle, naar man maa ha fat i blokkerne i C.Sundts gate.

F o r ø v r i g g l æ r det mig, at hr. f M o w i n c k e l nu har t r u f f e t dispositiotier, som m u l i g g j ø r , at han fremdeles kan drive sin hovedforretning fra Bergen.

Det er m i t haap, at andre forretninger i samme strøk av brandtomterne likeledes v i l fiude utveie samme retning, selv ora vi faar kaier paa vestsiden av Vaagen.

Men jeg v i l faa lov at pointere, at hvis hr. Mowinckel eller andre har faat det i n d t r y k , at jeg s v æ r m e r for *orvhal, da er Je ganske og aldeles paa vildspor.

M i n artikel forleden dag om « F l e r e torv«, burde ha godtgjort det. En torvhal blir efter min mening bare en slags gjentagelse av k j ø t b a s a r e u , hvor de faste opkjopcre faar b i l l i g butikplads; men uten at hverken arrangementet hverken skaffer mere mat t i l byen eller sæt ter producenten og forbrukeren i direkte forbindelse med hi tin nden Naar j e g ikke direkte har nævnt torvhallen i forbindelse med kaispørsmaalet, saa er grunden den, at jeg synes vi først maa faa avgjort spørsmaalet kai eller blokker; senere blir der nok anledning t i l at opta s p ø r s m a a l e t torvbal eller ikke torvhal, og dens eventuelle beliggenhet.

Skal v i absolut ha den, tror jeg den bør ligge paa Zachariasbryggen; men adskillige av de indvendinger som kan gjøres mot blokkerne, blir ogsaa g j æ l d e n d e for torvhallen, hvor man saa end placerer den i Vaagsbuuden. Den halve million den skal koste, er man kanske glad t i l man kan spare t i l andre ting, naar det kommer t i l stykket.

Den t i d , den sorg. Det kan vi altid slaas om siden. N u gjælder det blokker eller kai. Enkeltmandseie eller allemandseie. Jeg har vanskelig for at t æ n k e m i g , at bystyret skulde ville bestemme sig for det første mot det sidstuævute.

Men. hvorledes, bestemmelsen blir, bør den vel overveies, for det gjælder intet mindre end havnens u t v i k l i n g gjennem lange, lange tider. Man maa være fuldt opmerksom paa at avgjørelsen v i l t r æ k k e konsekvenser efter sig som ikke kan omgjøres senere.

Det er havnens fremtid, det gjælder.

Havnen er vor forbindelse med distrikterne, med hele landet og med hele verden.

Det er vor fornemste livsbetingelse, saa det er ikke s p ø r s m a a l , som kan avgjøres letsindig.

Meningerue har staat skarpt imot hinanden i denne sak.

La os haape de har formaadd at belyse saken fra alle sider og la saa bystyret t r æ f f e sin avgjørelse som bedst det kan. Det har ansvaret.

Enkeltmandseie

eller

alle-

mandseie.

Burchard Jessen..

K a i eller B l o k k e r ?

Det n æ r m e r sig sterkt Tiden for A f g j ø r e l s e af dette S p ø r g s maal. D e n v i l falde inden det nusiddende B y s t y r e afløses af et nyt, og da den f o r e l ø b i g vedtagne Reguleringsplan f o r u d s æ t t e r T o r v h a l og K a i , men ingen Blokker, finder jeg at burde be om Plads f o r f ø l g e n d e B e m e r k n i n Foranledningen t i l at jeg g j ø r dette er en l æ n g e r e A r t i k e l , som H r . B u r c h a r d Jessen har faat Plads f o r i « B e r g e n s T i d e n d e » forrige Qga JVLed_aJLA£telfte for r i r . J essens Interesse for Sagen v æ r e det m i g t i l l a d t at pege paa, at H r . J., efter Indholdet af denne A r t i k e l at d ø m m e , i k k e kan ba iudgaaeude Kjendskab t i l de F o r h o l d der skulde betinge N ø d vendigheden af at g i R u m f o r A n l æ g af B l o k k e r .

H r . J . udtaler bl. a.: « D e er utvilsomt sandt, hvad de (Sjøgaardseierne) a n f ø r e r , n e m l i g at det v i l bety en meget v æ s e n t l i g Gene f o r deres Handel, om de i k ke faar Adgang direkte t i l Sjøen.» Deretter t r æ k k e r H r . J . en Paralel melle;n den H e r l i g h e d at ha A d g a n g direkte t i l S j ø e n fxft, S j ø b o d e r n e — og med de gamle Forholde paa T y s k e b r y g g e n . E n saadan Paralel kan alene t r æ k kes af en usagkyndiff paa Omraa1

det. F o r Tyskebryggeeierne med deres B e d r i f t var O v e r f l y t n i n g t i l Sandviksboderne med direkte A d gang t i l S j ø e n , mod tidligere den langt kostbarere Transport oveBrygge og Gade og langt op i Gaardene, før Varerne end d i g kunde lagres, en stor V i n d i n g .

Det var netop dette H r . Salvesen ga saa k r a f t i g U d t r y k f o r paa Handelsforeningens . .øde i sin T i d . — H r . J . udtaler endvidere at «den Del at Byens H a n d e l (der før dreves fra S j ø b o d e r n e ) trives «iv gauaWlDWflKJBBf i e n m a i h j æ l p e sig med mangehaande provisoriske Forholdsregler og uden B l o k k e r osv. H v o r a f ved H r . J . dette? H a r H r . J . faat en saadan O p f a t n i n g s t a d f æ s t e t ved Henvendelse t i l de s t ø r r e F i r m a er, der hadde sine S j ø b o d e r i det af b r æ n d t e S t r ø g ? Hadde H r . J . henvendt sig t i l m i g , vilde j e g ha git ham f ø l g e n d e Svar: « O m kostningerne og Ubehagelighederne ved de n u v æ r e n d e «provisoriske F o r h o l d s r e g l e r » er saa store at v i for vor P a r t kan u m u l i g holde det ud i L æ n g d e n . V i anser det som absolut u l ø n n e n d e i normale T i d e r at drive vor Forr e t n i n g under saadanne Lagerforhold.»

Dens sydlige derimod danner en saa stor D e l af Kaiens L æ n g d e r e t n i n g , at dei som n y Tillægf*plads f o r Dampskibe k u n i n d v i n des lige lidet som den ene Side af den nyeste U d s t i k k e r fra Ffolbergsalmenning Jeg t r o r , at jeg maa ha alle forstandige Mennesker med m i g , naar jeg karakteriserer dette K a i p r o j e k t som det slettest begrundedc v i h i d t i l har v æ r e t V i d n e t i l . M a n i n d v i n der vistnok en i k k e ubetydelig Oplagsplads f o r V a r e r , men er dette en ø k o n o m i s k Anvendelse (if denne kostbare Grund? M o n i k k e Byens Interesser er vel saa godt tjent med, at denne kostbare G r u n d istedetfor at tjene t i l et Gulv, ved Placement af moderne \ arehuse paa den kan benyttes for6a7Gulv?

Og endelig: D e n K a i man v i l a n l æ g g e d é r i n d e , den v i l i k k e v æ r e t j e n l i g f o r selv vore s t ø r r e Fjorddampere og f ø l g e l i g lidet I n d t æ g t s b r i n g e n d e for Havnekassen. — I F o r h o l d t i l de diverse M i l l i o n e r , som denne K a i stump v i l sluge, og som k a n f i n de langt, langt bedre Anvendelse iindetsteds, g i r den et saa ynkel i g Uffltylie 1 L M l l k l e l o g ' fekonomisk Henseende, at j e g vanskelig kan t æ n k e m i g M u l i g h e d e n af, at der inden B y s t y r e t v i l findes Maj o r i t e t f o r et saadant P r o j e k t .

Reguleringen.

Kai og ny Post- og Telegraibygning.

At Herman

Saa er mar da kommet saa langt, at Reguleringen af det : æ n d t e Strø^, skal s ' aes fast af det n u v æ r e n d e Kommunestyre.

Planen ser j o tiltalende ud — maatte nu bare K o m m u n e s t y r e t ogsaa v æ r e kommet bort f r a det s n æ v r e Syn, som det udviste, da det v e d F a s t s æ t t e l s e n of den frem tidige UdvideLse af en vordende Trafikaare, som K o n g Oscarsgafre^fTtlTomtTnir. ikke engang g i k med paa 15 Meters Bredde, men k u n 1 2 ^ — at Kommunestyret med sin n u v æ r e n d e Sammensætning ogsaa v i l gjøre a j æ i d e n d e det ofte iaar udtalte Slagord, at « k u n det bedste er godt n o k » — det g j æ l d e r saamen ikke mindst Bredden af Hovedgader i en u d v i k l i n g & d y g t i g B y .

Der har v æ r e t n æ r e t Frygt 1

H r . Peter Jessen har i en senere A r t i k e l i « B e r g e n s T i d e n d e » paa r y ^emiholdt at n r Kad i hele L æ u g d e n fra Torvet t i l M u r e n . Jeg under, at der er mere M e n i n g der' end Torvhal . • den Iprojekterte Kaistruimp, men P. J. gaar da f o r m e n t l i g ud fra. at Torvhallen ber placeres, hvoT Jeg ved i k k e om H r . Jessen man f ø r s t t æ n k t e sig den anhar rede paa V æ r d i e r n e af Pak- bragt. F\>r mrin D e l t r o r jeg, at for, at man ved,at afslaste endel en H d s t i k k e r fra Vaagts-bunden boder efter Branden, men H r . J . af T u n g t r a f i k e n og delvis Sporog T o r v h a l + 2 B l o k k e r r i l vidt peger paa at der mangesteds vognslinjerne f r a T o r v e t skulde eig at v æ r e diet, som rammer baa« u d e n f o r Vaagen findes smaa og vilde g j ø r e detteSted t i l en fredede Puiblikiums og Forretningsgammeldagse S j ø b o d e r , som hvis l i g Plads imod det Liv,- &oux v i alstandens T a r v bedet, na^r tf&ri de b l i r ombygget og modernise<id h i d t i l har set paa v o r t T o r v . nu engang i k k e v i l g i Pia dk f o r ret v i l afgi t i l s t r æ k k e l i g e AreaDenne F r y g t er vistnok helt Blokker langs hele v est<s'dem. — ler t i l den mangedobbelte T r a f i k ugrundet.

Torvpladsen er i sig : Paa H r . P. J.e Tanke om K a i i mod n u . » Det er ganske vist saa, selv l i d e n nok, som den n u er, og F o r m af et Sogeblad skal jeg i k men ingen af disse ligger saa beselv om der o m l æ g g e s Torvpladse ke spilde mange O r d . Jeg peg^r skyttet, at de som Boderne i Vaai andre Bydele, saa er der dog saa blot paa, at ved et saadant A r gen er lige tjenlige f o r den daglistore Bydele, som s ø g e r t i l H o rangement k a n Damipskdihen^ unge Vareekspeditionstrafik.

Og vedtorvet, at nogen A f l a s t n i n g af der sin jnlLsrøen e" K a i e de Priser, der forlanges f o r disselve T o r v t r a f i k e n neppe v i l f i n V a r e r fra de Sted — t v e r t o m maa man gjøse « s m a a og gammeldagse Sjøbo- modta eller levere raspt i l Baad eller Skude. re R e g n i n g paa Ø g n i n g . Og den der», der hviler paa et mere eller Jeg haaber f o r det bergenske store T r a f i k paa nedre T o r v e t v i l mindre defekt B o l v e r k , i n d b y r Forretningslivs S k y l d , at Bystyikke f o r T i d e n t i l en kostnok ogeaa udvikle L i v overselve ret i k k e gaar paa Kaiprojekte*bar Fundamentering og ModerniTorvalmenningen, selv om SporSelv om m i t F i r m a r u h ° r • sering. Den T i d v i l nok komme, vognslinjerne f l y t t e s over i anfet DLspositioner, der mtuliggjør hvor de n u v æ r e n d e Pakboder i dre Gader. — K u n d e man saaF o r t s æ t t e l s e af at drive vor H o sandt ogsaa faa aflaste den store Sandvigen f. Eks. afløses af stovedforretning f r a Bergen, om Gjennemgangstrafik, som gaar re, moderne Varemagasiner, men der i k k e gives A d g a n g t i l Blokover selve Torvpladsen og som det b l i r i k k e paa l a n g T i d endnu. a n l æ g i det a f b r æ n d t e S t r ø g , er især er generende paa Torvdage Ogsaa H r . Jessen v i l i n d r ø m der a dir k i l lige andre s t ø r r e F i r som Onsdag og L ø r d a g , v i l d e meme, at det har overmaade meget miaer, som har den s t ø r s t e I n t e r sket vindes. at si f o r Bergen som Handelsby, esse af at saadan gives, o g da jeg Torvhallens Beliggenhed er at den tilgodeser sine K j ø b m æ n d s anser disses Interesser i ikke } i et k i l d e n t Punkt. D e r synes dog vitale Interesser, men det maa den Grad identisk "ied B e r g e n meget at tale i o r , at den o l i r - l i g selvfølgelig ogsaa i n d r ø m m e s ^ * * ^ Bys, har jeg ved dette m i t I n d gende saa omtrent der, hvor det hvor Byens ahaene interesser læig f o r sidete Gang villet ta Orer bestemt. H a r man k u n Byens ubetinget k r æ v e r at hine maa j det f o r B l e k " n i Tarv for fc)ie og s æ t t e r alle p r i komme i anden R æ k k e , faar de j tte S æ r i n t e r e s s e r u d af Bevige. Jeg kan i m i d l e r t i d i k k e erJ . E. M o w i n c k e l , i r a g t n i n g , saa synes det m i g , at kjende, at dette er T i l f æ l d e i den dor k u n kan b l i Tale om K a i og Sag det her g j æ l d e r , og j e g skal ikke Bloksystem. Ser man hen paavise h v o r f o r . j j U deu, mer sagt, rivende U d v i k D e r foreligger ingen Oplysling>«oui F j o r d t r a f i k e n har udninger om Omkostningerne ved vist i de :idste A a r og som der Erhvervelse af Grundon t i l den vistnok maa «L^es at v æ r e alle projekterte K a i , heller i k k e om de Udsigter t i l v i l "vedvare — i k k e vistnok betydelige UlempecrstatCy$ i B a r a k t ø b y e i u mindst paa G r u n d af alle de I n ninger bg Anleggsomkostninger. dustribyer, som vokser op i vore Rette Vedkommenee vilde gj»re D e r i m o d ser man af ReguleringsF j o r d d i s t r i k t e r — saa har man Beboerne af de opførte Barakkebyer planen, at Vaagens Vandomraaikke L o v t i l at belemre Vaagens en stor Tjeneste ved at Børge for de i n d s n æ v r e s endmere ved den S j ø l i n j e r med Pakhuse, som v i l lidt udendørs Belysning.

Nu i Mørkeprojekterte K a i , og at den K a i s t æ n g e f o r U d v i k l i n g e n . — Lotiden er det slemt at famle sig frem stump man vinder er yderst beskek a l t r a f i k e n maa ha sin Plads ved i Merke mellem Barakkerne, hvor den. Det fremgaar n e m l i g af Vaagen og der maa s ø r g e s for, at Adkomstveiene ofte er saa som saa.

Planen, at den n u v æ r e n d e Mureder langs K a i erne b l i r en god og Da Barakkerne jo har elektrisk Lys, brygge inddrages i K a i e n . Bryg-v bred Plads. V i faar t æ n k e paa skulde Anbringelsen af nogle udendørs gens n o r d l i g e L æ n g d e falder E f t e r k o m m e r n e ogsaa. O g som sammen med K a i e n s . n o r d l i g e . Lamper neppe koste røt meget.

1

7

1

j

v.

Tangen.

jeg paapegte i en A r t i k e l i Vaar, idet jeg a n f ø r t e , at jeg n ø d i g v i l være Spaamanu, saa er maske ikke den Jb emtid saa t j e r n , at man b l i r n ø d t t i l at faaPakhiusene paa, Blokkene knel lem M u r e n og Holbergsalmenning fjernet t i l F e : del f o r K a i .

K r a v e t om liloksystem peger a l t f o r aeget hen paa S æ r i n t e r e s s e r end paa v i r k e l i g interesse f o r selve B y en. Ja, sr. a forekommer det m i g ialfald. Og j e g t r o r med rette at kunne ta H r . J . E. M o w i n ckels O p t r æ d e n t i l S t ø t t e f o r denne min Formening.

H r - B u r c h a r d Jessen har i en A r t i k e l i « B e r g e n s T i d e n d e » under A n b e f a l i n g af K a i fremholdt, at S æ r i n t e r e s s e r b ø r og maa vige f o r F æ l lesinter esser. Og nu ser jeg, at H r . <.. E . M o v i n c k c tar t i G j e m n æ l e og igjen fremheider Bloksystemets F ' o r t r æ f elighc-d. M e n h v o r f o r i Alvc-den v i l en saa k l o g M a n d som H r . y o w i n c k e l g j ø r e dette nu igj^n?

T h i det er vistnok i k k e glemt, at H r . M o w i n c k e l t i d l i g e r e ~ied stor S t y r l - fremholdt, vt b i r Kaisysten. >aljt og de i Strøget v æ r e n d e Grossister i k k e f i k sine B l o k k e , ja, saa blev deres fJandelsomkostninger saa store i m o d K o n k u r r e n t e r s andetste=ls at de maatte ta under a. v r l i g Overve: Ise, om de ikke maatte h e n l æ g g e sin V i r k s o m h e d t i l andre Byer. a er var i k k e fc)rer l y d at faa f o r M e n i n g e r om, at for Byons f r e m t i d i g e l i d v i k l ing var K a i ubetinget at f o r e t r æ k k e og at 1 I v i k l i n g e n af Au^omobil1

e

i.yye med

sig,

at

I agere kunde ligge, hvor det saa sl ulde v æ r e i B y e n . Der henvistes og xt, , t i udets s t ø r s t e B y foregaar alt ved K j ø r e t r a i J t .

U r . Mowxnckels og hans Men i n g s f æ l l e r s Paastand fremholde- som, n æ r sagt, den _nesie saliggjørendeOg deres Pakhuse — Forretninger — ma itte ligge Laa do i . f b r æ n d t e s Plads og i n gen andre Steder. — N u faar v i i m i d l e r t i d af H r . M o v 'nekels O p s æ t h ø r e at H r . Mowinckels Finma har t r u f f e t Dispoeitanmer. som i n u . ^ j ø i F ^ r t s æ t t e l s e af at drivp dets x i o v e d f o r r e t n i n g f r Bergen, selv om der i k k e £ivhé A n l e d n i n g t i l B l o k a n l æ g i det a f b r æ n d t e S t r ø g , men at han forsvrrer Blok3ystemet for anure s t ø r r e F i r m i e r , hvis s t ø r s t e I n teresse det er, at Blok "steinet v æ l g e s og hvis Interesse han i ikke l i d j n Grad gjør identisk med Berg2ns J5ys. Det er H r .

Mowinckels forandrede Mening om at hans h i n n a nu kan vedbli med sin H o v e d f o r r e t n i n j i vor gamle B y uden Bloksystemet som j e g saHe Fangeren paa — J Vaar var det, sum a æ v n t umulig.

>» 4

Og er H r . Mowinckel komme' paa bedre Tanker, som j e g >gsaa fcrmodede vilde ske, st i ban ikke v i l vende sin F ø d e b y R y g g e n , men \ ' e sin J . o v e d f o r r e t r i n g herfra som u i u t i l , selv om let i k ke" kan sic: ira en B l o k ved Vaagsbunden, ja hvorfor sl ulde s„a ikke dt. andre Gros8is>'firnv • ei ogs:a komme paa de sam * Tanker. — Maaske har den forløbne T i d fra i Vaar af, d K a m - i pens Bølger om Blok eller K a i - • system gik høit, ovjrbevist c'em i om, at de dog -reier sig uden j Pakhus paa gammel T o m t og j uden slige svære Omkostninger, som da tod 1c dem, og at de bøier sig for Byens Interesser fremfor egne . v

L ^ r er dog endnu A r l e u n i n g i Berge.i . faa Sjøboder, dersom de Firmaer, som tidligere drev sine Forretninger i ctct alb i æ n d t e S t r ø g , absolut foretrakker saadanne. Og at det skulde bli saa meget kostbarere for Le v e r a n d ø r af nogle Colly Koloniah-.rer.-til en Detalj landler at kjøre dem f r . Pakhus i Sandvigén eller fra Puddel'jorden, som ogsaa blev fremholdt, kan man vel nu k u n karakterisere som en. . munter Spr~. — H i . M o v i n o k e l mener, at vore s t ø r r e F j o r d ' a m pere ik e kan læ g g e t i den eventuelle nye K a i . E r de. Dybde nok ved Kaien og der i selve Vaagen er Bredde nok t i l Skibets M a n ø v r e r i n g , — og der er vel ingen som kan tvile paa at saa blir Tilfælde — saa b e h ø v e r man saa men ikke at n æ r e samme F r y g t som H r . Mowinckel.

1

Jeg kommer nu t i l en Sag, som netop ikke vedkommer selve Reguleringen, men som dog kan sees i S a m m e n h æ n g med den, og som mee i - . a f t b ø r i p ' ):' ommunestyre, B ø r s k o m i t e og Pvens forskjellige Foreningen, som hver for sig og i de forskjellige virene af N æ r i n g s l i v e t virker t i l dettes Trivsel og Fremgang. Jeg mener den : .

Hr. P rekter L e h m k u h l udkastede T r u k e om ny Post- og Teiegrafbygndn i Kvartalet mellem !°maastr£indgaden, Olav 'Cyrresgf.de, d <n nye Gade, som kommer at ligge noget vestenfor den tidlige-e Walkendorfsg ide og Ghristiesg ' .

Om endskjønt Pladsen er aldeles ideel saa kunde man jo i første Øieblik steile ved Tanken baade paa G r u n d af Kvartalets S t ø r r e l s e og de s v æ r e Omkostninger, som en slig B y g ning vilde k r æ v e . Og havende for ø i det Sparesystem, som ofte deaværre af den bevilgendMyndighed gjør eig g j æ l d e n d e og ikke miftdef ligeoverfor Byer. som ligger udenfor K r i s t i a n i a — den har jo d>et store Gode, ar nævnte Myndiighed ved Selvsyn ser Forholdene paa n æ r t H o l d — kunde man frygte for. at Bergen vilde komme med et uberettiget Krav, et Kr,av som k u n kunde tenkes fyldestgjort i en fjern Fremtid. Sa.a er ikke T i l f æ l d e t .

Bergen har berettiget K r a v til en slig Post- og Telegrafbygning og det netop nu. hvor P U slig Anledkan bydes, og i k k e i en :

e

Fremtid som selv maatte ugge oe n æ r . — Og j e g skal soge at bevise dette.

Det nuværende Posthus's Ramme er forhengs* a p r æ n g t — der arbeides i enkelte A f d e l i n ger uader F o r h o l d , som vistnok maa karakteriseres som uholdlbare — u t i l l adelige. O g en U d v i delse maa ske og staar nok ogsaa for D ø r e n . Det n u v æ r e n d e Posthus har ifølge Bergens M a t r i k e l , et Fladeindhold af 1852 K v m . en Udvidelse kan k u n ske ved Eksproprdation af Allehelgensgade G (Morgenavisens Hoie) 323 K v m - Men h v o r i ede6 man end steller edg efter en slig Eksprop r i a t i o n saa b l i r en O r d n i n g med Post/buset kain som en m i d l e r t i dig. M a n hiaT i k k e L o v at regne med andet end en f r e m t i d i g jevn U d v i k l i n g , og saa v i l et ud videt Posthus i Ramme meget snart igjen b l i e p r æ n g t .

H r . Postmester Maalstad,meneT at det fremtidige Posthus mindst mtaa ha et FLadenndihold af 3000, helst 4000 K v m . M a n miaa i k k e glemme, at et Posthus t r æ n g e r en stor G-aardapHads t i l Postvogne, formentldg val snart A u t o m o b i l e r afLøse de alm. Vogne. Rigstelegrarf og Rikstelefon t r æ n g e r en 10O0 K v m . G r u n d — den i n d kjøibte G r u n d — F r u Griegs forrige Pigeskole — er 8270Kvm. Er den paapegede Tomt ideel saa maa man ogsaa sige, at de ne S t ø r r e l s e er det — den b l i r efter Reguleringsforslaget 4900 K v m . S e l v f ø l g e l i g vdl en sjig B y g n i n g ikke fra første D a g af k r æ v e alle R u m i Huiset.

Der kan forelobdg udleies en D e l t i l Kontorer, men der v i l ved Bygn i n g e n t å g e s Hensyn t i l disse* fremtidige Benyttelse, saa de eft é r h v e r t det t r æ n g e s t å g e s i n d t i l sit f o r u d bestemt Øiemed* — Sammenholder man V æ r d i e n a'f det n u v æ r e n d e Posthus, Teleg r a f vsesenete T o m t med den opf ø r e n d e s B y g n i n g , som for en T i d siden er k a l k u l eret til 260,000 K r o n e r — kan vel nu anslaaes t i l at ville koste 25—33 p O t mere — og med de Omfcost»ndnger, som en rent m i d l e r t i d i g Udvidelse af P ø : thuset ved Bfeflpropriatdon af Allpbelgenisgd. ^ o g dens Tndæedning v i l sluge men hvad den nye Poet- og Telegrafb y g n i n g v i l koste — en B y g n i n g , J som i et og alt b l i r p r a k t i s k og J fyldestgjorende f o r en l æ n g e r e Fremtdd — saa v i l Sumimeu om vistnok stor dog l a n g t f r a b l i støTre end en B y . som • snart v i : overskride et Indvaanerantal af 100,000 og med en U d v i k l i n g som Bergens k a n og b ø r forlange. — Og h v i l k e n P r y d — æetetisk seet — v i l i k k e en s l i g Bygndng b l i for Byens central este Strøg.

Bygges den i den ved det gamle Raadhus og Hagerupsgaarder. givne S t i l saa faar v i en Perle i vor B y , som neppe nogen anden B y kan opvise Magen t i l Staar maaske Planen om en saadan Post og T e l e g r a f b y g n i n g nu f o r mange som uopnaaelig, -aa kan vel ingen bestride- at den er ø n s k e l i g . O g frø ø n s k e l i g t i l absolut n ø d v e n d i g er dog i k k e S k r i d t e t f o r stort, naar man s æ t * ter siig i n d i Sagen og man maa da komme t i l , at det er et fuldf ud berettiget K r a v fra Bergen* Side. D e l v i l o g ma.a komme om man end m i d l e r t i d i g k u n le h j æ l p e sig f o r en k o r t e r e A a r r æ k ke med foran n æ v n t e Udvidelse af det nu v æ r e n d e Posthus.

X u er det, som om Tilfældet har tilrettelagt, den bed ste Plan paa f o r m e n t l i g billigste Maadeog saa staar det t i l vor Bys Autoriteter at • faa den bevilgende Myndighed t i l at, f o r s t å a , at den ikke b ø r straffe dens inden en ikke for fjern F r e m t i d kommende E f t e r f ø l g e r for, hvad den mi forsømnner ved ikke at gaa med maa Planen om ny Post- og Telegrafbygning f o r Bergen ,i de' Aar 1917.

VW,

snu enden t i l , faar se at kornmo sig paa land l i t t fortere end forI anledning av at De igaar. test. Va rder tilsjøs ingen vær27de november, har indtat hr. J . re situationer at klare, stod det E. Mowinckels artikel »Kai eller • ikke paa«. b l o k k e r « , som blev t r y k t i »BerJeg skal faa lov t i l at tilføie, gens T i d e n d e « allerede 24de noat det i »Delte m e n i n g e r « i slutvember, tillater jeg m i g at henten av citatet av hvad jeg skrev i stille t i l Dem ogsaa at indta mit »B. T.« 12te november, er indløsvar t i l hr. forfatteren, betitlet pet en meningsløs t r y k f e i l . Der » Delte m e n i n g e r « i »B. T.« for staar: »Den vil bare bli et yp20de november d. a. og at tilføie perlig drivhus for opkjøperuvædet, hvad en av vore mest erfarne senet og t uapputitliji u^»%»8WJ. og alvorlige s k i b s f ø r e r e sa t i l mig paa Torvet ser ikke opmuntrende i anledning av hr. Mowinckels ut«. I originalen stod: paapeken av at dampskibene uny>Den vil bare bli et ypperlig drivder sin fcenliggen ved en sagblahus for opkjøperuvæsenett og et uapdet kai ikke skulde kunne motta pcliflig utsalgssted for slimet, ildelug lande fisk. De kommunale utsalgssted eller levere varer fra, resp t i l baat paa Torvet ser ikke opmuntrende ut.* eller skute. Hans bemerkiug lød: Ærbødigst » D e n styrmand, som ikke kan slakke paa en trosse og hale i en Peter Jessen. f o r t ø r n i n g eller, naar det kniper. I Be r >ren. mber 1916.

Til

»Bergens

5

AnnonGet rtende.«

e

1> 0 ' w < ^

Kai A v alle s p ø r s m a a l vedkommende den store regulering har intet v æ r e t ivrigere diskuteret end: k a i e l l e r b l o k k e r . Det t ø r derfor kanske ha sin interesse at søke at samle i en k o r t oversigt > hvad der synes at tale for b y g g i n g av kai. D e t sker ut f r a 1 æ gm a n d e n s standpunkt, saa faaT da de som mener sig at v æ r e s a k kyndige nærmere paavise, hvad der i det l æ g m a n d s m æ s s i g e syn raaatte v æ r e u r i g t i g eller ufuldstændig.

Skulde det n u v æ r e n d e bystyre endelig a v g j ø r e s p ø r s m a a l e t , hvad der vistnok er tanken, er det paa høie t i d at man faar en k o r t oversigt. Skulde derimot det nye bystyre, hvad der kanske ikke er helt utelukket, faa a v g j ø r e l s e n , vilde j e g gjerne av personlige grunde faa fremlagt m i n opfatning. Trods m i n i n d t r æ n g e n d e henstilling er j e g nemlig sat op paa valglisten, og det er da ikke utelukket at j e g kan bli valgt. I dette t i l f æ l d e vilde j e g gjerne faa m i n mening underkastet k r i t i k , og skulde denne føre t i l at j e g ikke blev valgt, vilde dette for m i g personlig v æ r e mest tilfredsstillende.

De grunde som synes at tale for b y g g i n g av k a i er v æ s e n t l i g følgende: 1. E r f a r i n g f r a andre sted.

Jeg har reist en smule, men kjender i k k e t i l at der ved nyreguleringer av lignende art som her nu i Bergen bygges b l o k k e r istedetfor k a i . Jeg henvendte m i g t i l en av byens k j ø b m æ n d , om hvem j e g visste, at han hadde reist s æ r d e l e s meget i fremmede land, og utbad m i g hans uttalelse. H a n -kjtyndec -Lu-t~e-t _sJ_e-d~ -hvor der ved en slik regulering, som ber var planlagt, var blokker istedetfor kai.

Dette synes m i g at indeholde en pekepind for os. E r det saa at man andre sted bygger kai istedetfor blokker, naar man d e r t i l har anledning, saa er det r i m e l i g at dette ogsaa b ø r g j ø r e s hos os.

2. E r f a r i n g e r n e f r a v o r egen b l o k b y g g i n g .

De blokker, som man i sin tid utbygget efter forrige brand paa Strandsiden, har bragt kommunen ct stort direkte tap. De laa meget t æ n g e ubenyttet flere av dem, og har maattet sælges for en b r ø k d e l av hvad de kostet byen.

Dette tyder paa at heller ikke her i Bergen er b y g g i n g av blokker i dette s t r ø k saa fordelagtig at de forrenter den deri nedlagte kapital. . - - r——, 3. E i e n d o m s p r i s e r n e i det nu b r æ n d t e strandp a r t i synes heller ikke at vise blokbygningers ø k o n o m i s k e fordelagtighet, slik som dette systems f o r k j æ m p e r e fremholdei.

Der har i det b r æ n d t e s t r a n d s t r ø k v æ r e t en del eiendomme tilsalgs i de senere aar, men disse har dog ikke opnaadd nogen svimlende priser. De har tildels staat t i l salgs i meget lang t i d før salg har fundet sted, og differensen mellem hvad der er b l i t betalt for sjøhustomt her og f o r landtomter i andre centrale s t r ø k berettiger ikke t i l at anse bloktomterne i og for sig som saa v æ s e n t l i g meget mere v æ r d i f u l d e .

H v i s d e t h a d d e v æ r e t en livsbetingelse f o r engrosfirmaer i .Bergen at eie sjøhustomt paa S t r a n d s i d e n , saa er d e t r i m e l i g at d i s s e s j ø h u s t o m t e r v e d s a l g v i l d e ha c p n a a d d f o r h o l d s v i s meget h ø i e r e priser.

4. A t d e t i k k e er en livsbetingelse for en'grosfirmaer i Bergen at ha sjøhustomt paa S t r a n d s i d e n synes at bevises ogsaa derav at der e r e n g r o s firmaer, som ikke har s l i k s j ø h u s t o m t , men som d o g er k o n k u r r a n c e d y g t i g e.

6. L a n g t s t ø r r e e f f e k tiv laste- og l o s s e p l a d s synes ogsaa at maatte vindes ved k a i end ved blokker. Gaar m a n ned og ser paa hoperne, v i l man f inde at de f o r en stor del er optat av tomme skuter. E n av dem kar end«% i lai^g tié ret b r u k t som t i l l æ g s p l a d s for et iitet frugtutsalg.

Dette synes kommunalt set at v æ r e u ø k o n o m i s k . E n av forsvarerne for blok i m o t s æ t n i n g t i l k a i har h æ v d e t , at man ved kai faar bare 1 g u l v , men ved blok 6 a 7 g u l v som o p 1 a g sp l a d s for varer. Saavidt j e g for&taar, skal kaien ikke v æ r e oplagsplads for varer, men v æ r e lasteog losseplads, hvorfra varerne hurtigst m u l i g skal fjernes. Lagerhusene skal derimot v æ r e oplagsplads.

Naar j e g ø n s k e r s t r a n d s t r æ k ningen anvendt t i l k a i istedetfyr t i l blokker med lagerhus, er det fordi 7. l a g e r h u s kan b y g g g e s andre sted e n d l angsen beskyttet strandlinje, kai kan. ikke bygges and r e s t ed.

E r det saa at det netop er godt beliggende, beskyttede strandlinj e r som v i har vanskelig for at finde her i Bergen, saa synes det m i g vigtigere at anvende en slik strandlinje t i l det, som ikke kan h e n l æ g g e s andre sted end t i l slike bygninger, som dog k a n ligge andetsteds.

8.

Skjønhetshensyn synesmigendeligattale Tørttaudskaim w m t t t Regu!<?ina$Kctøii$iicsKtit B & U M f o r at v i b y g g e r k a i og ikke blokker.

Jeg mener saaledes, at der er m * a 17 m:4 i $umt mbtMtt Kai-WttrBftttøtf. overveiende grunde for at bygge kai, men vilde meget beklage, om f Formandskabcts M ø d e igaar- g c r , dog med den Æ n d r i n c dette skulde skaffe enkelte f i r - altes behandledes Regulerings- Stiandgaden o g Smaasirandg maer f o r store vanskeligheter. I sporgsmaalet. Overensstemmende innenfor Strømningen mellem den. henseende er j e g dog b l i t n e ^ c d Magistratens derom afgivne c';;:->nalgaden o g Olaf Kyrres X m

get beroliget ved hr. I . £ . Mowinckels sidste artikel om emnet.

Mens man av hans tidligere ops f i k det i n d t r y k at det ikke g i k at drive en slik f o r r e t n i n g i med b l o k b y g n i n g paa Stra; , den, og mens han ogsaa i sin s ste a r t i k e l t i l at begynde med t 5. D e k o m m u n a l e t o m k l æ r e r at »vi anser det som abs* tekjøp o m k r i n g Vaagen lut u l ø n n e n d e i normale tider pekerlikeledes i retning drive vor f o r r e t n i n g under saadan av, at man ikke anser ne l a g e r f o r h o l d « , saa erklære blokbygg ingen for det han nu tilslut, at »mit f i r m a D heldigste. har t r u f f e t dispositioner som m Baade da man k j ø p t e i n d liggjør f o r t s æ t t e l s e av at d r i D ø s c h e r g a a r d e n 3 og .5 og da man vor hovedforretning i Bergen, c k j ø p t e i n d gaardene iSlotsgaten | der ikke gives adgang t i l bh g i k man enstemmig u t f r a at 'det, i\vggfrrg-i det a v b r æ n d t e strø var for at skaffe kaipla<L&.

Det er v æ s e n t l i g » a n d r e stø man k j ø p t e disse eiendomme, ja f i r m a e r « hvis interesser hr. 5 det blev endog enstemmig beslutwinckel nu hævder. Jeg haa tet at m u r e i g j e n h o p e n i i m i d l e r t i d at ogsaa disse an Slotsgaten.

Nogen b l o k b y g g i n g s t ø r r e firmaer v i l forståa at dr var der ikke tale om. sin f o r r e t n i n g i Bergen, selv Og da kommunen i 1912 kjøpder ikke b l i r b l o k b y g g i n g te Jansongaarden nr. 4, avslog Strandsiden. Saa kanske bere den at kjøpe Jansongaarden nr. 9, gede offentlige og private i n t s k j ø n t den laa ytterst mot Vaaesser kunde forsones.

Det v i gen, og skjønt man kunde faa den være det hyggeligste, under skattetaksten.

Formands t ø r r e f i r m a e r v i l t r æ f f e dispo skapet uttalte dengang om deUe tioner t i l at drive sin f o r r e t n i n g s t r ø k : »de eiendomssalg som i i Bergen, selv om der ikke bl. de senere aar har fundet sted blokbygging paa Strandsiden her, har vist at værdierne Saa kan kanske berettigede ofl i g g e r n e d e saa l a v t at f e n t l i g og private interesser kund e t s k u l d e s y n e s u t æ n k e de forsones.

Det vilde v æ r e det i i g for eiendomme i centrum av hyggeligste. b y § n s mest u t p r æ g e d e forretningsLars O. Jensen. strøk — med Torvet, Strandgaten, M u r a l m e n n i n g og Vaagen som grænser.« Det er forstaaelig at de som nu har eiendomme i det n æ v n t e s t r ø k finder at v æ r d i e r n e bør s æ t t e s meget høit, og at de bor faa s v æ r ulempeerstatning fordi deres ulempe ved ikke at faa sjøhustomt b l i r s v æ r t stor, men det tidligere eiendomsmarked bekræfetop. dette. ter 1

Indstdling besluttede FormanclskdiL* et at iridoydc Bystyret t i l at Tatte saadan T3eslutning: „ B y s t y r e t bifalder Rcguleringsk./mmissionens Beslutning af 17.

November d. A., jfr. Beslutning at 26. O k t o b e r næsfTør, hvoretter det ved Branden den 15. Januar 1016 ø d e l a g t e Strog af Bergen — saaledes som dette er n æ r m e r e angivet "og b e g r æ u s e t i sidstnævnt.* Beslutning — reguleres overensstemmende med det af 'Stadsi n g e n i ø r Lilienbcrg o g Arkitekt Greve udarbeidede Reguleringsudkast af 23. Oktober 1Q16; H o vedalternativer med Kai mod Vaa!

u d v i d c i mod Vest. t i l 22 M< IWdde."

Med Forbehold om senere skilt at votere over b p ø r g s r m „Kai m o d V a a g e n " eller ,.E t o m t e r " bifaldtes Indstillingen o v r i g enstemmig.

Et Forslag om at S p ø r g s m : „ K a i " eller „ B l o k k e r " skulde staa, indtil der forelaa næri: Omkostningsoverslag for disse teniativer, forkastedes mod 3S' mer, o g ved derpaa foretager ternativ V o t e r i n g mellem „Kai' „Blok'* bifaldtes Alternativet i med 17 mod 1 Stemme.

mm nmm iktør! * ovenstaapaa alle de

enue na væieu nu mange i n d l æ g i de maal » B l o k k e r eller k a i « l Gammeldagse greier, hoper med r ø n i i e b e b y g g e l s e , vindetoug efter effektivitetsprincipet (en røk idag, en imorgen). Skute- og robaatstrafik med ropinder, som under sneglefart favner hele Vaagen. K o n t r a k a i a n l æ g med elektrisk drevne kraner med grei t i l komst for moderne transportmidler.

Det forekommer ialfald m i g at denne debat har meget tilfælles med de vanlige rivinger v i saa ofte er vidne t i l , naar n y t og gammelt m ø t e s . Den har f æ l i e s s k a p med den strid, som opstod dengang pvostroerne i fjordene blev avløst av dampskibene, fordi disse ødela roernes levevei.

D e n har f æ l i e s s k a p med fløtm æ a d e n e s lignende strid dengang de elektriske f æ r g e r blev sat igang paa Vaagen, og deh har f æ l i e s s k a p med den strid som opstod dengang da teatret skulde bygges.

Engen burde eiter de gamles men i n g fikke bebygges, men l i g g e hen t i l evig t i d som den ^andørken den dengang var. Eksempler om lignende stridigheter kan mange gange forfleres. Likesom der kunde gives eksempler paa t i l f æ l d e hvor det b,ar lykkedes vore baks t r æ v r r e at s æ t t e sine antikverte meninger ig\ennem. Et.eksempel herpaa har v i i ~ong Oscarsgatens regulering.

Denne sterkt t r a f i kerte hovedaare mellem jernbanestationen og Vaagen. » Denne viktige gatestump i en av byens s t ø r s t e t r a f i k aarer: F æ s t n i n g s J p y n t e n — Aar-, stad. Den greiet et k o r t s y n t flertal, trangvikianerne, at faa reguleret t i l 12 meters bredde. H e r r e gud hvor l i t e t de evner at se fremover disse mænd!'

Disse levende bremmer for al u t v i k l i n g og alt fremskridt, som gaar o m k r i n g s p r æ k k e f æ r u i g av ø k o n o m i s k e be-; t æ n k r l i g h e t e r og private hensyn: N u er de atter ute igjen, n u gjælder det at f o r p u r r e et kaianlæg i den mest n ø d l i d e n d e del av havnen, i vor by, som er verdensberygtet for sin kaimangel. N u g j æ l d e r det for dem at f o r k v a k l e en cnestaaende anledning, som neppe kommer igjen paa aarhundred, og, som i t i l f æ l d e det l y k k e s dem, v i l koste byen mangfoldige millioner at faa bøtet paa. Men v i faar i det l æ n g s t e haape at den sunde f o r n u f t seirer. A t forretn i n g s m æ n d utenfor de faa hopeiere kan g i sin stemme t i l denne blokbebyggelse er uforstaaelig, for det maa da v æ r e indlysende at den s t ø r s t e v i n d i n g for alle er at faa kaier med grei tilkomst i byens centrum, fremfor dette bloksystem, der som en kinesisk mur v i l v i r k e s t æ n g e n d e og f o r d y r e n de for enhver t r a f i k f o r vor samfærdsel saavel ind ad eora utad.

I n d e k l e m t som byen ligger med sme fjeld, og med de store m u l i g heter den rummcr, b ø r maalet v æ r e k a i a n l æ g paa hver eneste tomme av v o r t havneomraade, og r s æ r d e l e s h e t da for dette vort prægtige, centrale havnebasin Vaagen. A t naa det v i l v æ r e en bydende n ø d v e n d i g h e t , og bety en ø k o n o m i s k v i n d i n g for hver eneste forretningsmand.

Nogle enkeltes privatinteresser, om de menes at v æ r e a l d r i g saa betydningsfulde, faar her vike.

Det har i denne debat gjentagne gange v æ r e t fremholdt at en helst b ø r være^JxozPeie-r__fpr , at kunne forT

Ok

staa sig paa dette s p ø r s m a a l om ^ j V y ^ i ^ A vor havns frie benyttelse eller i k ke, men beri k a n neppe mange v æ r e enig. Jeg t r o r hver eneste av byens indvaanere er interesseret her, likesaa ogsaa landsbefolkingen. S p ø r f o r eksempel en landmand, hvad han mener om vore k a i f o r h o l d , helst umiddelbart efter at han er kommet t i l byen med sine varer, og efter at han har s l æ p t disse "over 3 t i l 4 skib for at faa dem frem t i l en over fy ld t bryggekant.

H a n v i l sikkert kunne svare med at f u l d t saa primitive forhold findes der ikke engang hjemme i den vesle bygden hans, og for den møie byen bereder ham, inden han naar t i l utsalgsstedet Torvet, k r æ v e r han vederlag i klingende m y n t sammesteds.

S p ø r saa alle dem, som dag u t og dag ind s l æ p e r paa varer, reisegods etc. t i l og fra vore brygger, om de ikke likesaa godt kunde gaa t i l S t o r e m ø l l e n istedetfor t i l byens centrum. For v i b l i r vel nødt til at bygge vore fremHdige kaier derute, hvis v i nu gaar med paa at indmure Vaagen.

S p ø r alle land liggere, hvad de mener om alt det s t r æ v e t de har hat med at faa ombord alt sit flyttegods og for at faa det fra borde igjen.

S p ø r dem, hvad de mener, naar de for eksempel som det ofte h æ n d ^ r . kommer tilbake t i l byen m i t d t paa natten i ø s e n d e regnveir og finder at al kaiplads er optat, saaledes at skibet maa ligge t i l paa utsiden av et andet, og naar kaien er overfyldt med varer f o r utgaaende ekspidition.

Spør dem, hvad.de mener, naar de har faat sine m ø b l e r og s e n g k l æ r i ø d e l a g t stand s l æ n g t henover skitne s i l d e t ø n d e r etc. og naar de jjer sine barn hutre fryse i den legnfulde h ø s t n a t , mens de selv timevis har fuld hyre med at faa samle op renterne av sit ø d e l a g t e habengut, og faa det bragt. paa vognen som staar og venter et par hundred meter borte paa g r u n d av .den elendige tilkomst.

Svaret kan j e g av personlig erf a r i n g se v g i : V i har interese nogen hver av en h e l d i g l ø s n i n g av dete s p ø r s m a a l , og forholdene nu er en slik skandale, som en b y som Bergen ikke skulde kunne by s i t ' p u b l i k u m , og a l d r i g v i l her ve bli anderledes, hvis m æ n d med c saa fremsynt b l i k som blokforsvs rerne faar raade grunden. S k i i alt, naar j e g bare faar m i l varer velbjerget i hus, det er p. rolen. M e n den er dog v i r k e l i alle os andre noget for kostbar t i at følge. ]

Den store konkurranse~ef—av^ holdt, resultaterne foreligger, regulcringskoinmissionen har kastet sit lod og den endelige avgjørelse n æ r m e r sig.

D e r n æ s t v i l j e g si, at bygningen oppe paa M u r h ø i d e n foreDer har efter planernes offentkommer m i g ilde tilbragt.

Det liggjørelse ogsaa v æ r e t skrevet en minder m i g om k æ m n e r k o n t o r e t hel del, specielt om Strandsideremidt paa Torvalmenningen, Den guleringen, hvorom der endnu ; hadde ogsaa sine forsvarere, men hersker diametralt motsatte opi opinionen d ø m t e den, og den fatninger. Under disse omstænmaatte j æ v n e s med jorden. digheter skulde et i n d l æ g fra A t utstyre Torvalmenningen min haand synes ganske' overflødig, men da s p ø r s m a a l e t i høi efter planerne staar for m i g som g r a d interesserer m i g og for at at f o r g r i p e sig paa opgaven og efterkomme de mange anmodninger t i l m i g om endnu engang at si m i n mening, v i l jeg med Deres tillatelse, hr. r e d a k t ø r , lægge beslag paa det mindst mulige spalte * * ' Ift^ttHiÉiMtori^ For det første v i l j e g si, at det har skuffet m i g , at der ikke blandt de mange foredrag og lysbilleder o m . og av den planlagte regulering, ogsaa er ofret et p a a den m e n i g e mand.

Saavidt jeg har set, har alle uten undtayelse hat en p r i v a t karakter, t i l trods for, at man har set sig i stand t i l at ofre baade t i d og k r æ f t e r paa utenbys anskueliggjørelse. D e r f o r hr. r e d a k t ø r er jeg en av de mange, som har maattet nøie m i g med de mindre orienterende reproduktionsgjengivelser aviserne har skaffet os.

Det kan derfor let h æ n d e , at j e g paa et eller flere p u n k t har faat et falskt billede av meningen, og isaafald faar man holde m i g undskyldt.

1

111

1

Saalangt jeg har kunnet tilegne m i g fremtidsbilledet efter det mdelige utkast v i l jeg si, at det forekommer m i g , at det rent arkitektoniske — eller f o r at si det med et mere dagligdags u t t r y k — det smukke er kommet temmel i g sterkt i forgrunden paa bekost ing av det mere praktiske. Med andre ord, det arkitektoniske spiller første v i o l i n , det praktiske kommer i anden r æ k k e .

En

smuk b y v i l v i alle ha, men en p r a k t i s k b y b ø r vi f r e m f o r a l t faa.

Mon v i faar det efter den foreliggende plan Naar jeg har mine t v i l , hr. r e d a k t ø r , saa er det f o r d i j e g synes forbindelsen mellem Puddef jorden og Vaagen er g j o r t altfor tungvindt. Der er saavidt jegkan se planlagt stiginger og omveier, som paa den s v æ r e s t e lanlevei, og det nye later, t i l JLtJlH adskillig v æ r r e end det v i har.

r

Men la os s p ø r r e hvemsomhelst, hvad han mene kan v æ r e t i l hinder for at drive en engros f o r r e i n i n g i kolonial i et moderne lagerhus 20 meter fra en kai i en av landets heldigst beliggende byer, saa t r o r j e g vedkommende vilde b l i en svaret skyldig.

S p ø r ogsaa for eksempel Hansa b r y g g e r i hvorav det kommer at dette som ligger paa toppen av K a l f a r h ø i d e n , med sin-tungvindte t l k o m s t og svære t r a f i k , dog har formaadd at t r æ n g e sine produkter ind i de fjerneste egne paa vor klode, under s v æ r konkurranse med mange, mange meget heldigere b e l l g e n d e bryggerier ute som hjemme. Ja, j e g vet ikke — spør Hansa — . M e n det kan ialfald nogen hver slutte sig t i l — det gaar an at eksistere inde i r i n gen ogsaa. Ærbødigst.

T m. :

0

Naar man tar i betragtning den i ældige transport av bygg i n g materialer m . m. m. som maa rem den vei, saa skuffer det mig -erordentlig at den fra først av v >lanlagte transporttunnel gjennom M u r h ø i d e n er sløifet.

Man bør i k k e ovcrse,at saaatsi alt t i l N . B . A . og størstedelen t i l S. B . A . maa den vei, og dampskibsekspeditionerne kan nok fortælle ,at det ikke er smaatterier.

Hvilken lette, indspa r utgav t i d og gateavlasting, vilde det ikke v æ r e at kunue faa dirigeret al denne tunge og voluminøse transport den vei ?

Av saakaldte « k r i t i s k e hjørner« v i l en bys centrum altid faa nok allikevel, om man ikke paa forVvud planlægger transportv a n e s«ia,jan at de blir u n ø d i g - .mange.

Det synes j e g man har g j o r t her.

Bare det bedete er godt nok, ogsaa naar det gjælder at g j ø r e le almene færdselsveie lette og bekvemme.

I det lange l ø p har det umaadelig betydning.

smaker n æ s t e n av anstaltmakeri.

En by i vekst med et av naturen saa i n d s k r æ n k e t centrum, har neppe raad t i l at l æ g g e det bedste v i har under et f o r r e t n i n g a mæsigt spørsmaalstegn.

Det « s t i n k e n d e øie« med omgivelser kan vistnok efter forslaget b l i tiltalende — helst set i fugleperspektiv. — Men naar man skal spendere saa mange penger paa det, som det vil koste at. faa det i den stand, saa er det vel et stort s p ø r s m a a l , om det ikke er likesaa r i g t i g at l u k k e hele øiet, og man faar et betragtelig t i l l æg t i l det ellers i flere maater beskaarne centrum.

Sikkert er det, at dersom man gaar frem efter planerne, saa kan man godt anbringe et stort skilt i øiets midte »Blot t i l l y ^ U .

Hvordan man vender og snur paa det, saa har jeg ikke nogen tro paa, at det b l i r andet end en »skidtpøl«, og da bir det, nærmest t i l ulyst.

Saa var det Strandsiden og hvad dermed staar i forbindelse.

Man sløifet altsaa blokker, hvad j e g efter m i t syn selvsagt finder r i g t i g og ret, men saa kommer man med en klump av en kai, som efter m i n opfatning t i l det stedlige bruk, ikke gjør halv nytte for sig.

L a os faa et utkast t i l flest mulige utstikkere (med god n o r d l i g retning) fra Muren t i l Torvet og forskjellen skal b l i ganske stor. X utid og fremtid v i l i tilfælde velsigne os for de mange heldige tillægspladser for damp- og motorbaater.

I god forstand bør vor havn med r i k e l i g tilgang paa t i l l æ g s p l a d s e r være og virke som s u g e r ø t t e r , fangearme, som paa mange direkte og indirekte maater nok v i l g i byen og dens indvaanere gode renter. Som t i l standen nu er, v i r k e r det just ilcJke t i l t r a k k e n d e at komme ind t i l Bergen med et fartøi. .Man vet v i r k e l i g ikke hvor man skal gjøre av sig, for paa en nogenlundc s k i k k e l i g maate at v æ r e beskyt-' tet og komme sine veie frem.

Saa b ø r det ikke v æ r e og saaledes kan det i I æ n g d e n u m u l i g gaa.

Derfor b ø r alt vike for en god og h e h s i g t s m æ s s i g havn.

Skal v i endelig ha torvhal. hvad j e g a l d r i g har v æ r e t nogen beundrer av, saa heller over paa Zachariasbryggens plads med den.

PaaStrandsiden mener j e g den i k ke h ø r e r hjemme. F r c m f o r a 1 t den bedst m u l i g e havn, og de f l e s t m u l i g e k a i p l a d s e. Det er fremdeles m i t urokkelige syn paa disse ting.

T i l s l u t v i l j e g bare si, at jeg hadde ventet m i g en ganske anderledes grei og praktisk »ringlinje« for sporveien.

A t ofre ord paa det sidst offentliggjort utkast t i l to bloktomter med gateundergange, er forhaapentlig ganske o v e r f l ø d i g .

Bergen den 25de novbr. 191G. I ærbødighet Johs. Tvedt.

titra sture rcyuicriui)5|jiciii Magistratens Oet er m e n i n g e n

og formandskapets

at o p r e t t e et s k j ø n l i e t s r a a d en h a r m o n i s k

de va

SC Ir a' rc d k h s; \j s b c

indstilling.

o g formandskapets i n d s t i l l i n g i reguleringssaken f o r e l i g g e r i d a g t r y k t . M a g i straten uttaler b l . a.: Det utkast t i l b r a n d s t r ø k c t s reg u l e r i n g som man ved n æ r v æ r e n de f r e m l æ g g e r t i l behandling av b; ' y r e t , er efter magistratsavdelingens o p f a t n i n g et f o r t r i n l i g arbeide. I k k e " alene r u m m e r det greie og tjenlige t r a f i k l i n j e r , — noget det kanske i f ø r s t e r æ k k e var om at g j ø r e at opnaa hvor det som her g j æ l d e r et bycentrums r e g u l e r i n g — , men ved gatelinjeraes f r e m f ø r i n g , u t f o r m n i n g av pladse m . v . er s t r ø k e t derhos sikr e t en s k j ø n h e t s v i r k n i n g , som v i l h æ v e det f r a at v æ r e et blot og b a r t t r a f i k c e n t r u m t i l at b l i byens hjerte. O g samtidig hermed b y r planen en l ø s n i n g av den vanskel i g e opgave at t i l v e i e b r i n g e en t i d s m æ s s i g r e g u l e r i n g , som i k k e f o r sterkt b r y t e r med det karakteristisk bergenske, og som harmonerer med og n a t u r l i g k n y t t e r sig t i l de t i l s t ø t e n d e bypartier, i D e t maa f o r m e n t l i g ha staat k l a r t f o r enhver, at g j e n n e m f ø relsen av en t i d s m æ s s i g reguler i n g av b r a n d s t r ø k e t maa b l i meget kostbar.

f o r at

sikre

l i n g e n som h e l t utvilsomt, I planen er indtegnet forskjellige overbyg over g å t e r n e og endet kollonnader

bebyggelse. ta i r i k e boringer l o r ai bringe paa det rene i h v i l k e n dybde man støter paa f j e l d og fjeldets beskaffenhet. D e av reguleringsprojektets forfattere angivne masser er k u n t i l n æ r m e l s e s v i s e , og da deres konsistens i k k e kjendes, k a n der fort i don ikke bygges noget omkostningsovorslag paa disse.

H v a d planens detaljer angaar, kan magistratsavdelingen i alt v æ s e n t l i g i n d s k r æ n k e sig t i l at henvise t i l forfatternes beskrivelser og de t i l planen knyttede bemerkninger f r a de kommunale fagchefer. K u n enkelte punkter nkal man t i l l a t e sig n æ r m e r e at berøre.

Torvhallen — h v o r t i l der som bekjendt i sin t i d blev g i t en b e v i l g n i n g av bystyret — var før branden projekt e r t opført paa en u t s t i k k e r k a i i Vaagsbunden. N u da leilighet d e r t i l gives, b ø r dette placement opgives og bygningen saaledes som i reguleringsplanen forutsat, henlagges t i l Vaagens vestside i n derst ved Torvet. M a n qpnaar herigjennem v æ s e n t l i g e fordele. Saaledes v i l t o r y t r a f i k k e n der naturl i g k n y t t e r sig t i l torvhallen efter det nye placement kunne avg r æ n s e s , saaledes at den i k k e generes av den gjennemgaaende traf i k , et forhold som betegner en væsentlig ulempe ved den n u v æ rende markedsplads, og som yderligere v i l f r e m t r æ , dersom man placerte T o r v h a l l e n paa Zachariasbryggen, idet man f o r at faa t i l s t r æ k k e l i g e dimensioner vilde b l i n ø d t t i l at t r æ k k e bygningen temmelig langt f r e m paa Torvet.

T e r r æ n g e t s n a t u r og n ø d v e n digheten av at der under enhver o m s t æ d i g h e t . med nutidens og fremtidens f æ r d s e l f o r øie beslagl a g g e s et s t ø r r e areal av s t r ø k e t t i l gater og pladse end hvad der f ø r branden var t i l f æ l d e t , tilsiger dette. Naar man derfor v i l bed ø m m e den foreliggende plans kostbarhet er det s e l v f ø l g e l i g i k k e h o l d b a r t at ta utgangspunkt i nvad dens g j e n n o m f ø r e l s e absolut K a i eller b l o k k e r . set v i l m e d f ø r e av u t g i f t e r , men Utenfor torvhalskomplekset hvad den maa antages at v i l l e koreguleringsplanen, ste i r c l a t i o n t i l andre m u l i g e f o r u t s æ t t e r projekter. O g her t r o r magistrats- saaledes som denne er b i f a l d t av avdelingen at kunne uttale, at regulering8kommissionen, a n l æ g av k a i , t i l a v v i k l i n g av den mere planen lokale t r a f i k . i k k e er s t ø r r e og flottere anlagt A t et k a i a n l æ g paa dette sted i end det med fremtidens t a r v f o r æ s t e t i s k henseende er l a n g t at foøie er n ø d v e n d i g . M a n maa erin- r e t r æ k k e f o r b l o k k e r med h ø i e dre, at saaledes som byens cen- magasinbygninger, synes efter t r u m n u skal gjenreises v i l det magistratsavdelingens o p f a t n i n g , gjennem mange slegtled fremover neppe tvilsomt. U t f r a et k o m m u b l i staaende. I n t e t vilde derfor nalt synspunkt b ø r det heller i k v æ r e mer s k j æ b n e s v a n g e r t end ke f o r b l i ubemerket, h v i l k e vanom man saa for smaat paa opga- skeligheter ordningen av blokkeven og l ø s t e denne utelukkende ut ne ved C. Sundtsgate m e d f ø r t e og f r a hensynet t i l de behov som paa h v i l k e overraskelser i ø k o n o m i s k byens n u v æ r e n d e u t v i k l i n g s t r i n henseende disse beredte de komforeligger. D e r maa regnes med munale myndigheter. byens vekst og sterke t r a f i k u t Hvad vikling.

Torvalmenningen D e t vilde selvsagt i flere henongaar, saa har det v æ r e t f r e m seender ha v æ r e t ø n s k e l i g om der holdt, at dennes u t f o r m n i n g efter i forbindelse med n æ r v æ r e n d e planen v i l danne et b r u d d paa saks fremme hadde kunnet foretraditionerne efter h v i l k e pladsen ligge skal v æ r e byens hovedtrafikaare. et overslag H e r t i l er at bemerke, at naar forw e r de med reguleringsplanens fatterne siger at T o r v e t skal v æ £ j e n n e m f ø r e l s e forbundne u t g i f - re en » f r e d c t p l a d s « , saa d æ k k e r ter. F o r at kunne avgi et nogen- dette forsaavidt i k k e meningen, mnde holdbart overslag — hvad som det i k k e er f o r u t s æ t n i n g e n at der \ sin almindelighet set i den- pladsen ikke skal trafikeres. ne t i d b y r pai. overveiende van H v a d man har v i l l e t u t e l u k k e cr skeligheter — inau man i m i d l e r sporveislinjerne og den tunge tid f ø r s t ha paa det rene skjøns- gjennemgaaende t r a f i k (lasteaukc mminsionena ekspropriations tomobilerne). Pladsens beliggentekster — derunder ulempeerstai- het tilsiger, at den b l i r b u t i k s t r ø ninger.

D e r n æ s t de n ø i a g t i g e kets b r æ n d p u n k t , og den v i l derfyld- og sprængningsmasser, og f o r a l d r i g b l i nogen ø d e plads. disse sidste v i l efter de senest mot- T i l at opta den gjennemgaaende tagne o f t e r r e t n i n g é r f r a i n g e n i ø r - t r a f i k er T o r v a l m e n n i n g e n i k k e fæsenet ikke kunne fikseres uten skikket, idet den mot vest l u k k e r et omfattende arbeide, idet der sig som en sakkegate. A t pladforuten optagelae av lamgde - og sen i r e n t æ s t e s l i s k henseende v i l . tverprofiler også a..maa foretages vinde ved det •par»'!ankte arrange-

samt etpar o f f e n t l i g e b y g n i n g e r paa t i d l i g e r e o f f e n t l i g e pladse, saaledes en b y g n i n g paa toppen av M u r a l m e n n i n g e n og en bygn i n g f o r a n biblioteket, begge placert u t fra a r k i t e k t o n i s k e hensyn. I n g e n av disse a n l æ g eller bygninger, hvis g j e n n o m f ø r e l s e s e l v f ø l g e l i g er a v h æ n g i g av given b e v i l g n i n g , indgaar i hvad der fastslaaes ved planens vedtagelse. I det hele tat maa man holde sig f o r øie at isentiige i planen der nu undergives vedtagelse, mens det maa v æ r e forbeholdt med formandskapets samtykke at foreta æ n d r i n g e r i detaljerne, om saa skulde vise sig p a a k r æ v e t eller h e n s i g t s m æ s s i g .

•Heller i k k e indgaar i hvad der nu skal undergives a v g j ø r e l s e de i planen paa forskjellige steder antydede arkader. H v o r v i d t saadanne b ø r komme t i l anvendelse — h v o r o m der kan g j ø r e sig ber e t t i g e t meniiigsforskjel g j æ l d e n de — b l i at a v g j ø r e i forbindelse med de d i r e k t i v e r f o r bebyggelsen der maa u t f æ r d i g e s ved tomterncs a v h æ n d e l s e , idet der da i t i l f æ l d e paabindes vedkommende eiendomme de f o r n ø d n e f o r p l l g telser.

Forniandskapets uttalelse.

Med hensyn t i l sa/ken i s i n almindelighet f i n d e r forman dska pet at kunne i n d s k r æ n k e sig t i l at henvise t i l magistratens indtstillinig, som man finder f y l d i g og alI s i d i g at belyse alle v æ s e n t l i g e si• deo.* av den foreliggende sak. | Under beihnnd«I i n gen av srpøramaalet om T ø r v i i a l l e i ^ placement fremkom der f r a enkelte hold uttalelser om, at denne sak burde komme op t i l f o r n y e t behandling som s æ r s k i l t sak, idet der b l . a. kunde v æ r e t v i l om berettigelsen av et saadant a n l æ g overhodet eller iatføld om det under hensyn t i l de mange f o r e s t å e n d e bygge arbeider av mere presserende art burde søkes fremmet i den. nærmeste f r e m t i d . Dog mente man, at der i ethvert fald rnaatte s k a f fes nye lokaler for tøhdbruksauktionen. Ved saadan f o r n y e t be-1 h a n d l i n g forutsatte man, at by- j

l

5 - \v- w

2

styret matte b l i s t i l l e t f r i t saavel med hensyn t i l sporsmaalet om te, \11 allens op rettelse overhodet som med hensyn t i l dens placement.

F\>rsaavidt den foreliggende reguleringsplan for dette punkts vedkommende maatte b l i fraveget forutsattes at det f o r hallen revir \ erte areal b l i r at t i l l a g g e torvet og kaien. M a n fandt derfor for tiden i kike g r u n d t i l at foreslaa nogtn a n d r i n g i ordlyden av T i l s l u t n i n g f i n d e r magietrat^- magistratens forslag, idet man avdlingen at burde citere følgen- ansaa det her tagne forbehold for de av j u r y e n ved reguleringskon- f i k t rak kei i g . kuiTansen avgivne uttalelse med hensyn t i l den videre freragang-smaate: » V e d den stedbundne k o n k u r ranoe ansees et f u l d t u t b r u k b a r t underlag for s t r ø k e t s r e g u l e r i n g at v æ r e .tilveiebragt. M e n for at den nye bydel ogsaa 1 a r k i t e k t o n i s k henseende skal b l i tilfredsstillende, v i l det v æ r e n ø d v e n d i g at der søkes t i l veiebragt — om saa p a a k r æ v e s gjennem a r k i t e k t k o n k u r r a n s e r — planer f o r saavel de mere fremt r å d e n d e deles vedkornende som f. eks. Torvalmenningen og andre offentlige pladser, samt omraaderne ved Vaagen o. 1., som sikrer cn harmonisk og efter de stedlige forhold vel avveiet bebyggelse.

H e r u n d e r burde ogsaa komme under overveielso s p ø r s m a a l om branstationens f l y t n i n g o. 1.

Likesom det maa ansees paak r æ v e t at den videre bearbeidelse av regulerings>planerne søke? g j e n n e m f ø r t under ledelse av en k u n med dette mandat utstyret f a g k y n d i g mand (om m u l i g førstepristager, f ø r s t e s t a d s i n g e n i ø r L i l i e n b e r g ) , saaledes v i l det ogsaa v æ r e ø n s k e l i g at der enten ved en enkelt a r k i t e k t eller ved et sakkyndig k o l l e g i u m i samarbeide med regn Teringsledelisen skapes en ledende instans, hvem alle byggeprojekter maa passere og hvis opgave det b l i r at..overvaake s t r ø k e t s gjenreisning, organisere eventuelle konkurranser samt med r a ad og v e i l e d n i n g at bistaa de byggende. K o m m u n e n bør i k k e sky de u t g i f t e r av forbigaaende varighet som kraves rfbr at organisere gjenreisningsarbeidet efter de her givne d i r e k t i v e r og mod utnyttelse av die anvisninger bygningslovene g i r . D e t or juryens o p f a t n i n g at k u n saaledes v i l sa a vel de almene hensyn som de enkelte eieres t a r v stort set kunne tilfredsstilles.« Magistraten henholder sig for ali

vedkommende

til denne

nt-

6~

Reguleringen.

Det har vakt Forbauselse hos mange af vor Bys Borgere at Formandskabet vedtog Reguleringsplanen med Kaialternativet uden at ha noget Kjendskab t i l Omkostningerriii F.t Forslag om Udsattelse blev nedstemt."

Spiller Omkostningeine ingen "'"olle? Vilde det ikke ha været otsvarligere at vedta. Udsættelsesforslaget og vente de ca. 14 Dage det vilde ta t i l de nødvendige Beregninger kunde foreligge?

Det pludflelige Hastværk er ikke i Samklaug men den Sendiagtighed der ellers har været udvist i Arbeidet med den brandlidte Bydels Gjenf eisning.

Det har sandelig gaat med amerikansk Fartl (

Forretningsmand.

W

Reguleringen.

Af Magl-dtatens I u d s t i l l l n g . > Forn

tidligere

meddelt

ska at et sikkert O v e r s b g p i a det nn-

";-ørgsmaa!et om Reguleringe i a v æ r e n d e

Tidspunkt

kan

skaffes

cl. a f b r æ n d t e Sttog behandles ogrTilveie. aiejores i Bystyret forstkommen Jt Magistraten gjennemgaar de-e Mandag. Formand?kabet har som ter (len foreliggende Plans Enkeftbekjendt tiliraadt Magistratens lieder o g knytter sine Bemerknmk u b t i l l i r g , som anbefaler at L i l - g e r t i l dem. Dette g j æ l d e r sp2cic.it jenbergs o g Greves Pittti begges "Spcigsmaalet om Torvhallens P!abl Grand med Hovedalternativet i n g og Spnrgsmaalct Kai eller (ned Kai mod Vaagen; Blok. Sorri n æ v n t er Magistraten 1 sin Indstilling g j c i m e m g - r r r b l e v e t staaende ved KaialternatiMng\Stråten Regulerings: agens Hi-'vet. stotie 'udforbg o g udtaler tier- "Foimandskabet finder m. H . t. etter bl. a.: Sagen i sin Almintlclighcd at kunn e t nu foreliggende Resultat af ne i n d s k r æ n k e sig t i l at henvise Reguleringsarbeidet maa forment- t i l Magistratens Indstilling som l g kunne siges tilfulde at godt- rr.au finder f y l d i g og alsidig at gjøre åt den Frcmgnngstnaade, beiyse alle v æ s e n t l i g e Sider af som de kommunale Mynd'gheder Sagen. 'l:ar valgt med S g t e paa at opnaa • Under Formandskabets Behandden bedst mulige Regulering ,-.'f l i r g af S p ø r g s m a a l e t o m TorvlialBrandstrrget har v æ r e t den retic. lend Placement fremkom der fra Ved den almindelige Konkuriance enkelte H o l d Udtalclscr om, ?t mellem Nordens F a g m æ n d paa <*en:ie *>zg burde komme op ril Omraadet blev R e g u l e r i n g s s p ø t g s - fornyet Behandling som særskilt mailene alsid*g belyst og der blev Sug, idet der bl. a. k j n d e væ*c he r,gjennem tilveiebragt et rigt [Tvil o m Bercttgelscn af et saadant Materiale t i l Benyttelse ve.I S i - A n l æ g oveihovedet eller ialfald om gens videre Bchandlmg, uden hvil- det '.inder Hensyn t i l de mange ket man vikle have staaet fam- iorestaaende Byggearbeider af tende overlor Cpgaven o g neppe mere presserende A r t barde scges have naaet saa langt som t i l de fremmet i den n æ r m e r e 'Fremtid, k e v i t a t e r der idag foreligger.

D o g mente man, at der i ethvert Det Udkast t i BrandstrogetsRe- h { d maatte skaffes nye Lokaler g u l e j n g som man ved n æ r v æ r e n d e for Landbrugsauktioncn. Ved saui u ml.egge r t i Behandling af B \ - ('an fornyet Behandling forudsatte $ty.iet er e l t . r 7\lag*stratsa'fdelin nimi, at B)'styrct mtiatte blive stilg..r.s Opfatning et fortrinlig A r * let frit saavel med Hensyn ti!

Leide. Ikke alene rammer é& S p ø r g s m a a l e t o m Torvbals Oprei g e i e og tjenlige Trafiklinjer, — tclse overhovcdet som med Hen i ^ e t det kanske i fersie R æ k k e j&yri t i l dens Placement. va. om at gjore at opnaa, J orsaavidt den foreliggende Reh v r : det som her gjælder et g : i k r i n g s p l a n for dette Punkts Bycuitrums Regulering — , men Vedkommende maatte blive fravev.d Qadelinjernes F r e m f ø r i n g , ger, f o r u d s æ t t c s at det for Hallen Udvormning af Pladse in. v. er rcseiver.c Areal bliver at U l æ g g e S t r ø g e t derhos sikret en Skjon- J . - r v e t og Kaien. Man fandt derbcdsvirkning, som vil h æ v e det fra for for T i d e n ikke. Cr.fnd t i l at at være et blot o g bart Trafikcent- foreslaa nogen Æ n d r i n g i Ord;'.:m til at blive Byens Hjerte. O g lyden at Magistratens Forslag, ide. samtidig hermed byder Planen en man am- ta det her tagne l •rbeL ø s n i n g af den vanskelige Opgave \\< ;d for tilsti-ækkelig. åt t i l v e i d e hige en t d s m æ s s i g Regulering, som ikke for sterkt bryde r med det karakteristisk bergenske o g som harmonerer med o g naurl?g knytter r i g til de tilsjøs dende Bypartier." :

Magistraten b e m æ r k e r at det Selvsagt vilde have \;e:et ø n s k e l g o m eler samtidig med denne -i.es Fremme bavde kunnet foreI g g : Omko^tni-igcoversla;^. Men lor .it d e l e kunde ske m a i t . e man iorei have Rede paa Skj.onskomn :isai;,neus Exproprialionstakster runder Ulempe.-erstatningerne. Der er dcsuderi andre O u i slauidigheder, som staar iveien for

0

Kaier contra blokker, Denne sak er saa indgaaende diskuteret i dagspressen og fordele og mangler ved begge alternativer er saa g r u n d i g belyst, at noget n y t av s æ r l i g interesse kan vanskelig føres i marken. D o g k a n det maaske ha sin betydning, at en, som ikke er ø k o n o m i s k i n teresseret ei heller bergenser, men som god nordmand ø n s k e r at sjøfartsbyen Bergen skal utnytte sine naturlige fordele bedst m u l i g , fremholder sin mening.

Særinteressernes forkjæmpere — bloksystemets — som er dygtige og indflydelsesrike m æ n d f r m k o m m j s r med de mest u t r o l i ge argumenter, f o r at r e t f æ r d i g g j ø r e sine egeninteresser. E t av de mest almindelige er, at transporten av varer l a n d v æ r t s v i l b l i 'saa kostbar og besværlig, at den v i l v i r k e h æ m m e n d e paa forretningslivet.

Noget mere uholdbart kan l l e p p e fremføres.

Bloksystemets f o r k j æ m p e r e burde ta sig en t u r for eks. t i l Trondhjem, Kristiania, Kristianssand eller Stavanger og se de volumiøse g o d s m æ n g d e r som b l i r k j ø r t t i l skibssiden paa almindelige vogne og Insteautomobiler.

K j ø r i n g e n synes ikke at v i r k e h æ m m e n d e , tvertimot holder disse byer paa at ta luven helt f r a Bergen. Men det er vel blokm æ n d e n e i k k e opmerksom paa.

Saken er i virkeligheten den, at kaimangelen og delvis prammetrafiken hviler som en død haand over mange grene av Bergens f o r r e t n i n g s l i v . D e t havneomraade som utelukkende burde v æ r e reserveret l o k a l og rute-

gaaende kystskib er saa overfyldt med prammer, at det ofte er forbundet med vanskelighet og fare at m a n ø v r e r e skibene u t og i n d havnen.

Som mangeaarig befalhavende paa kystruteskib, kjender j e g øie t i l alle gjenvordigheter som er forbundet med at losse og laste i Bergen. T i l t r o d s for at de bergenske lastearbeidere som helhet betragtet maa regnes blandt de dyg tigste i landet, er der faa byer. hvor lastingen foregaar saa sent som netop i Bergen. Og det har sin grund i prammetrafikken.

L æ n g e før skibene er lasteklar sender de respektive vareavsendere sine skuter avsted, saa naar lastingen begynder, ligger der tæt i tæt med skuter i skjøn uorden langs skibssiden. Lasten i skuterne skal t i l forskjellige sted lang kysten.

For at faa den ombord i ruteorden, b l i r der forhaling med tidsspilde, i det uendelige. Skuter med ubetydelig last maa ofte vente 12—16 timer paa « t ø r n » .

Det b l i r kostbart f o r avsenderen at betale 2 mand saa l a n g t i d .

Som følge av o v e n n æ v n t e besværlige losse- og lasteforhold, b l i r der tat mest m u l i g last i og t i l byer med bekvemme og ordnede kaiforhold, hvor arbeidet kan gaa fra haanden g r e i t og h u r t i g .

Det skibsrum, som b l i r reserveret ind- og utgaaende bergenslast, er som regel mindre end det burde være. A t det er t i l stor skade for Bergens forretningsstand kan enhver indse. F o l k sender n ø d i g sine ordrer t i l Bergen, hvor effektueringen b l i r forsinket paa g r u n d av tonnagemangel.

Skal Bergen h æ v d e sig som handels- og s j ø f a r t s b y blandt i n den og utenlandsk konkurrenter, maa der bygges kaier og atter kaier.

Paa mine reiser som sjømand, har j e g v æ r e t i noksaa mange havnebyer i forskjellige land, og har set baade naturlige og kunstige havne-dockcr. -Men noget som ligner bloksystemct har j e g i k k e set endnu.

Sjømand.

0

"

j

—

y

j

>

'

"

u

Taksterne over Brandslreget Ål hjemling idag.

U n d e r Ledelse af Assessor K . $ V j D . u h 1 blev i i d r i n i d d a g sat Ret paa Baadhuset af S k j ø n s n æ v n d e n , som har hat i Opdrag at afsige Takster over det den 15de og IGde Januar brændte Strøg.

K r . 250 pr. m T o r v a l m . 31 » 300 — T o r v a l m . 33 » 240 — V e i t e n 10 » 340 — T o r v a l m . 29 a » 150 — T o r v a l m . 29 b » 290 — T o r v a l m . 27 » 420 — T o r v a l m . 27 a » 290 — Veiten 4 » 370 — Veiten 6 » 350 — Veiten 8 * 240 — V e i t e n 13 » 80 — Stokkebægsm. 5 » 340 — V e i t e n 7, 11, 9 » 340 — Veitesm. 2 » 80 — Veitesm. .4 » 110 — Veitesm. 1 » 110 — S t o k k e b æ k s m . 15 » 60 — Veitesm. 6 » 150 — Stokkebæksm. 1 » 130 — Stokkebæksm. 3 » 80 — Stokkebæksm. 7 » 80 — Stokkebæksm. 9 » 50 — S t o k k e b æ k s m . 11 » 85 — S t o k k e b æ k s m . .13 » 450 — T o r v a l m . 25 » 120 — T o r v a l m . 23 » 525 — T o r v a l m . 21 a » 700 — St. M a r k e vei 2 » 270 — St. M arkevei 4 » 215 — St. M a r k e v e i t » 170 — St. M a r k e v e i 8 » 210 — St. M a r k e v e i 10 » 190 — St. M a r k e v e i 12 » 180 — St. Markevei 14 » 130 — St. M a r k e v e i 16 » 200 — St. M a r k e v e i 18 » 65 — S t o k k e b æ k s m . 17 » 100 — St. M a r k e v e i 20 » 75 — Stokkebæksm. 8 » 140 — St, M a r k e v e i 22 » 140 — St. M a r k e v e i 24 » 120 — St. M a r k e v e i 26 » 120 — F o r t u n e n 13 » 120 — St. M a r k e v e i 30 » 135 — St. M a r k e v e i 28 » 120 — St. M a r k e v e i 32 » 190 — St. Markevei 34 » 100 — S t o k k e b æ k s m . 12 » 60 — S t o k k e b æ k s m . 10 » 80 — Stokkebæksm. 6 » 80 — Stokkebæksm. 4 » 80 — Stokkebaiksm. 2 » 170 — Engen 12 » 130 — Engen 11 » 110 — JF.ngen 10 » 100 — Engen 9 » 140 — langen 6 » 120 — Fortunen 3 » 110 — Fortunen 6 » 110 — Fortunen 7 » 110 — Fortunen 9 » 140 — F o r t u n e n 16 » 190 — St. M a r k e v e i 36 » 120 — St. M a r k e v e i 38 » 115 — St. M a r k e v e i 40 » 80 — Langerækken 5 » 110 — St. M a r k e v e i 42 » 100 — St. M a r k e v e i 44 » 115 — St. M a r k e v e i 46 » 80 — St. M a r k e v e i 48 » 135 — St. M a r k e v e i 50

2

g t . M a r k e v e i 52 L a n g e r æ k k e n 13 L a n g e r æ k k e n 11 Langerækken 9 Langerækken 7 Langerækken 3 Langerækken 1 Langerækken 2 langerækken 8 Langerækken 6 Langerækken 4 F o r t u n e n 14 F o r t u n e n 12 F o r t u n e n 10 Fortunen 8 Fortunen 6 F o r t u n e n 4 ;i Fortunen 2 Engen 4 .

Engen 3 Engen 2 E n g e n 1 a og 1 b K a l m a r g j æ r d e 1« •Kalmargjærde 3 Kalmargjærde 5 Kalmargjærde 7 Kalmargjærde 9 Torvalm. 1 b T o r v a l m . 15 T o r v a l m . 17 T o r v a l m . 19 Strandgaden 2 Apotekersmuget 1 Apotekersmuget 2 Apotekersmuget 4 Apotekersmuget 5 Strandgaden 4 Strandgaden 6 Strandgaden 8 St. M a r k e v e i 3 St. M a r k e v e i 5 S t . M a r k e v e i 7 '.

Dampesmuget 4 Dampesmuget 10 Dampesmuget 12 Dampesmuget 6 Dampesmuget 8 St. Markevei 9 St. M a r k e v e i 11 Pundersmuget 3 St. M a r k e v e i 13 St. M a r k e v e i 15 St. M a r k e v e i 17 St. M a r k e v e i 19 St. M a r k e v e i 21 St. M a r k e v e i 23 St. M a r k e v e i 25 St. M a r k e v e i 27 Pundersmuget 2 Pundersmuget 4 a Pundersmuget 5 Pundersmuget 7 Taarnsmuget 1 Taarnsmuget 2 Taarnsmuget 4 Taarnsmuget 5 Strandgaden 24 Taarnsmuget 6 Taarnsmuget 7 I Taarnsmuget 8 Taarnsmuget 9 Strandgaden 10 Strandgaden 12 Saltødegaarden 1 Saltødegaarden 6 S a l t ø d e g a a r d e n 10 S a l t ø d e g a a r d e n 14 Strandstaden 14 %

Strandgaden 16 Strandgaden 20 Strandgaden 22 • Strandgaden 26 Strandgaden 28 Strandgaden 30 Strandgaden 32 Sukkerbagersmug Strandgaden 34 Strandgaden 36 Sukkerbagersmug Sukkerbagersmug Sukkerbagersmug Sukkerbagersmug Smørsalm. 7 Smørsalm. 1 Smørsalm. 3 Smørsalm. 5 Strandgaden 18 Pundersmug 6 Taarnsmuget 3 St. M a r k e v e i 29 Smørsalm. 2 St. M a r k e v e i 31 St. M a r k e v e i 33 St. M a r k e v e i 35 St. M a r k e v e i 37 St. M a r k e v e i 39 St. M a r k e v e i 41 Muralm. 1 Muralm. 3 Muralm. 5 Muralm. 7 Rentesmiug 8 Rentesmug 8 Muralm. 9 M u r a l m . 11 Strandgaden 50 a Strandgaden 50 Strandgaden 48 Strandgaden 46 Strandgaden 44 Strandgaden 42 Rentesmug 1 Rentesmug 2 j i e n t e s m u g 4 a og tlentesmug 6 Strandgaden 40 Strandgaden 38 Strandgaden 36 S m ø r s a l m . 14 S m ø r s a l m . 12 S m ø r s a l m . 10 Smørsalm. 3 Smørsalm. 8 Smørsalm. 6 Smørsalm. 4 Rentesmuget 1 Rentesmuget 2 Rentesmuget 4 Rentesmuget 6 Strandgaden 39 Rosendalsgaarden K a l m a r g j æ r d e t 11 Strandgaden 1 Strandgaden 3 og Strandgaden 7 Strandgaden 11 Saltødegaarden 7 Saltødegaarden 9 Strandgaden 13 Strandgaden 15 Strandgaden 17 Strandgaden 19 Strandgaden 25 Strandgaden 27 Jansongaarden 9 Strandgaden 29 Strandgaden 35 Strandgaden 37 Strandgaden 41 S m ø r s a l m . 11 S m ø r s a l m . 13 S m ø r s a l m . 18 S m ø r s a l m . 22 Strandgaden 43 Bjørnegaarden 2 Bjørnegaarden 7 Bjørnegaarden 9 Strandgaden 45 Strandgaden 47 Strandgaden 49 Strandgaden 51 Strandgaden 5 1 b Muregaard 1 Muregaard 2 Muregaard 5 M u r a l m . 15 Ø s t r e M u r a l m . 19 Østre Muralm. 21

» » » »

»

350 300 215 290 360 390 250 250 530 470 80 70 80 i5 120 110 115

»

ioo

» » » 6 » » » 1 » 2 » 3 » 4 » » »

» 330 » 70 » 55 » 160 » 190 » 80 » 125 » 130 » 115 » 110 » 90 » 135 » 100 » 110 » 80 « 60 » 80 » 110 » 140 » 500 » 190 » 190 » 270 » 270 » 260 » 65 » 50 b » 60 » 50 » 190 » 180 » 260 » 500 » 130 » 125 » 90 » 95 » 110 » 105 » 60 .; 50 »

» » »

8 » » »

5 » » » » » » » » »

» » » » » »

» » » » » » » »

— — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — .— — — — — — — — — — — — — — — — —• — jj — — — — — — — — — — — — —

55 — 50 — 200 — ; 170 — 140 — 750 — 700 — 600 — 560 — 180 — 210 — .

500 — 320 — 360 — 320 — 340 —: 320 — 240 — 310 — 500 — 335 — 190 — 150 — 150 — 200 — 200 — 175 . — 75 — 160 —

» 160 » 280 » 260 270 » 300 » 600 » 80 » 200 » 300 » 400 » 425 500

— — — — — — — — — — —• —

Torvalm. 3 '00 Torvegaarden 3 Torvalm. 5 Torvegaarden 1 » 270 T o r v a l m . 7 og 9 » 750 T o r v a l m . 11 »1200 Torvegaarden 2 » 200 Jægersgaarden 2 » 90 Strandgaden 9 33!

Saltødegaarden 2 90 Saltødegaarden 3 120 Saltødegaarden 4 90 Saltødegaarden 5 170 Smørsalm. 9 » 150 Saltødegaarden 8 » 100 S a l t ø d e g a a r d e n 12 » 160 -Blaamvgaarden 1 » 180 Movvinckelgaarden 3 » 120 M o w i n c k e l g . 1 a, 1 b » 120 Mowinckelg. 4 » 180 S m ø r s g a a r d e n 11 100 S i m ø r s g a a r d e n 13 210 S u n ø r s g a a r d e n 21 300 Strandgaden 41 320 RosendaLsgaard. 2 130 Rosendalsgaand» 4 130 S m ø r s a l m . 15 230 S m ø r s a l m. 17 « 200 S m ø r s a l m . 19 « 270 B j ø r n e g a a r d e n 4 a « 100 Bjørnegaarden 6 « 125 B j ø r n e g a r d é n 10 « 170 M/uregaarden. d 250 Bjørnegaarden 8 150 •Smørsgaarden 3 100 Torvalm. 6 800 Torvalm. 8 « 600 Walckendorfgd. 4 « 300 Torva k n . 10 « 750 Walckendorfsgd- 2 « 500 •Sma ast rand gd. 1 « 550 Smaastrandgd- 3 « 550 Olaf Kyrresgade 3 « 650 Olaf Kyrresgade 5 « 400 Olaf Kyrresgade 7 « 360 Walckendorfsgd. 6 « 260 Walckendorfsgd. 8 « 550 Olaf Kyrresgade 4 « 650 Olaf Kyrresgade 6 « 380 Olaf Kyrresgade 8 « 380 Olaf Kyrresgade 10 « 500 Olaf Kyrresgade 16 « 360 Smaastrandgaden 5 « 450 Smaastrandgaden 7 « 260 Sinaastrandgaden 9 « 220 Smaastrandgd. 11 « 280 RaadstupiadiS 10 « 400 Walckendorfsgd- 14 « 385 Walckendorfsgd- 12 « 275 Walckendorfsgd. 11 « 300 Walckendorfsgd- 9 « 350 Walckendorfsgd. 7 « 570 Walckendorfsgd. 10 « 250 O l a f Kyrresgade 9 « 300 O l a f Kyrresgade 11 « 380 Størvhusgadeh 4 « 360 Starvbusgade/; 2 « 360 O l a f Kyrresgade 15 « 540 Starvbusgaden 6 « 540 T o r v a l m . 18 « 540 T o r v a l m . 16 « 360 T o r v a l m . 14 « 530 T o r v a l m . 12 « 700 Starvihiusgaden 3 « 320 Walckendorfsgd. 3 « 320 Walckend-gd.13—15 « 325 O l a f Kyrresgade 12 « 340 O l a f Kyrresgade 14 « 330 Ohristiesgade 1 « 260 Qhriistiiesgade 3 300 Starvbusgaden 10 425 Ohristiesgade 2 130 Raadstusrnug 3 90 Ohriatiesgade 4 120 Obristiesgade 10325 Raadstusmug 1 140 Raadstusmiug 5 90 Ra ad stu smug 7 70 M/usegaden 1 130 Miusegaden 3 < 110 A! usec;aden 5 220 Miusegaden 7 310 Starvbusgaden 1 570 Starvbusgaden 3 225 Starvbusgaden 5 « 570 Olarf Kyrresgade 17 « 430 O l a f Kyrresgade 19 « 430 Olaf Kyrresgade 21 « 520 T o r v a l m . 2-6 « 420 T o r v a l m . 24 « 400 T o r v a l m . 22 « 370 Starvbusgaden 8 « 300

R e g u l e r i n g e n .

T i l Bergens ReguleringskDimr mdssion er der idag oversendt f r a en R æ k k e Grunneiere følgende Skrivelse: » Undertegnede Grundeiere paa Torvalmening tillader s i g i . , Æ r bødighed at protestere mod 1) Anbringelse a f Arkader . p a a Torvialm. og 2) O v e r b y g n i n g af flere t i l T o r v a k n . f ø r e n d e GaderD a det er os, som i T i l f æ l d e maa ta Resikoen ved o v e n n æ v n t e Arrangement, finder v i , at det er vor P l i g t at fremfoæve vore BetænkeligbederA d . 1. Vd f i n d e r at det vilde være et stort og s k j æ b n e s v a n g e r t Fedlgreib, om der opføres A r k a der som antydet i de foreliggende Planer.

A l l e er visselig enig om, at Torvet bør bibeholdes som Byens Forretningscentrum.

M e n dsts K a r a k t e r v i l helt f o r r y k k e s , om disse Arkade-Arrangements gjeanemiføree.

I de kostbare Eiendomme, som vil b l i opført paa T o r v a l m . v i l det b l i B u t i k e r n e , som maa b æ r e den v æ s e n t l i g s t e D e l a f Ø k o n o mien. D e t grjælder derfor at gjøre Butikerne saa tiltalende og rordelagtåge som m u l i g , hvis de skal korne t i l at sta a paa H ø i d e medButdkerne i de andre ceetrale S t r ø g . Lysforholdene spiller helden a l l e r s t ø r s t e Rolle.

De f i r e Meter dybe A r k a d e r v i l , selv om de føres op over 2den Etage, v i r k e saa generende, at Baitikerne b l i r henvist t i l . elektrisk Belysning som eneste Lyskilde- Ounkostningerne hermed skulde det v æ r e u n ø d v e n d i g at fremhæve. A f s t ø r s t B e t y d n i n g •blir dog af generende V i r K n i n g , som Mangelen af Dagslys v i l øve paa Ekspeddtionen a f mange V a resorter; v i skal i denne F o r b i n delse k u n n æ v n e M a n u f a k t u r branchen, f o r h v i l k e n Dagslyset er en N ø d v e n di gih edArkaderne v i l ogsaa skygge for og tildels forhindre, at V i n dusudsfillingerne kommaer t i l sin Ret. Der ofres store B e l ø b ' paa Vindusudstdllingerne, da det er Butikhandelens v æ s e n t l i g s t e Reklame- M a n betaler gjerne en høi Leie f o r et Lokale, som har fordel agti ge U d s t i l l i n g s v i n d u er t i l et b e f æ r d e t S t r ø g .

F o r at kunne forrente de betydelige Krritnler, som disse E i endomme v i l koste, maa ogsaa 2den Etage n y t t i g g j ø r e s som Ekspeditionslokaler i Forbindelse med B u t i k e r n e , og k r æ v e r derfor store VindneT, som k a n g i de bedst moilige Lysforholde. Det v i l være indlysende, at Arkaderne v i l u m u l i g g j ø r e en saadan A n vendelse af 2den Etage. som i Tilfælde redaiceres saa meget i V æ r d i , at de k u n kan tjene t i l Lagerlokaler, og det v i l v æ r e en slet Ø k o n o m i at behandle den mest vændifulde Etage paa dennp Maade.

Folk, som h i n d r e r T r a f i k e n . D e t kan vel ogsaa befrygtes, at der om N a t t e n v i l b l i T i l h o l d for alskens tvilsomme Eksistenser.

A d . 2. Overbygningerne er vel helst t æ n k t at bidra t i l at g i et H e l h e d s i n d t r y k af Arkadearrangementet, saa i e er muligvis afh æ n g i g af dette; men v i v i l i k k e uudlade at b e r ø r e dette S p ø r g s maal f o r det T i l f æ l d e , at man skulde ø n s k e Overbygningernv aleneH j ø r n e c i e n d o m m e n e ved de overbyggede Gader, og tilstedende Eiendomme i disse Gader, v i l efter vor M e n i n g tabe b e t r a g t e l i g i V æ r d i , idet Lysforholdene maa b l i da å r l i g e , S t r ø g e t kommer t i l at v i r k e dystert og lidet i n d b y dende; dette v i l ikke alene ramme B u t i k e r n e . -men ogsaa de øvr i g e EtagerH v a d vd har set a f A r k a d e r i Udlandets ByeT, kan i k k e andet end bestyrke vor O p f a t n i n g af dette S p ø r g s m a a l , o g de S t r ø g , hvor v i har set O v e r b y g n i n g anbragt, har overbevist os om det uheldige ved et saadant Arrangement i de oentrale B u t i k s t r ø g . selv om de i k k e fores h ø i e r e op end i Hioide med 2den Etage.

Lungegaardsvandet

Brandsfrøgefs V i har tidligere pegt paa Ønskeligheden af at kunne anvende

Grusmasser.

Tømning

paa

Strandsidekaien

uden Behov for D r i v k r a f t ; og og-

V o r oprigtige M e n i n g er derfor, at G j e n n o m f ø r e l s e n af A r k a der og Overbygninger paa Torvalm. kan komme t i l at virke r u i nerende f o r dem, som b l i r n ø d t t i l at ta sin T o m t igjen her med slige Betingelser f o r Gjenopbyggelse. F o r en Flerhed a f os U n dertegnede vilde det v æ r e en saa a l v o r l i g Sag. at vi heppe vilde i vove at g j e n o p f ø r e vore E i e n domme paa dette Sted.

Udtalelser f r a F o r r e t n i n g s m æ n d ogsaa udenfor det omhandlede S t r ø g har enstemimig bestyrket den O p f a t n i n g , at A r k a d e r og Overbygninger v i l øve en generende V i r k n i n g paa T o r v a l m . og t i l s t ø d e n d e Gader som Butikstrøg.

^Brandstrøgets

og

banen at kunne f o r t s æ t t e s heltned

V i bar den s t ø r s t e Interesse af at T o r v a l m . faar en vakker Bebyggelse, og v i t v i l e r i k k e paa. at de H e r r e r A r k i t e k t e r forma a r at g i B y e n et Centrum, som er den v æ r d i g uden A r k a d e r og Overbygninger.

I Henihold t i l foranstaaende t ø r v i forvente, at der v i l b l i tat s k y l d i g Hensyn t i l de her fremholdte Betænkeligfoeder saaledes at saavel Arkaderne som de overbygigede Passager bortfalder ved den endelige F a s t s æ t t l s e af Planerne f o r B r a n d s t r ø g e t s Gjenopfbyggelse-

K o m m u n e n v i l paa sin Side vinde

t i l Lungegaardsvandet af Hensyn

Bergen den 7 Deobr. 191G. :

Ærbødigst C. B r a n d t .

F e r d . Storjohann,

A-S W e r n ø e & Gulbrandsen, Wilih. Gulbrandsen.

Jacob Magnus- A u g . D- Michelsen E. E l l i n g s e n . Benj. Johannessen.

I . C Hansen.

H v a d Benyttelsen a f F o r t a u gene, selve Gangene under A r k a derne, angaar, v i l Forholdet sikk e r l i g b l i det, at P u b l i k u m i Godveir v i l sky disse og helleT bolde sig ude i Gaden, h v o r der er l y sere og friere, mens deT i Regnvear val b l i Sa/mjenatimling af

a - N*

I v a r Rasmussen-

M . F . Zuckermanns Magazin A-S Hans H a r b i t z .

Fotomagasinet, Christopher B r u n R a n d i Olsen.

Tthorvald Beyer.

M a t h i l d e de Lange

Fyldmasser

til

saa t i l Lungegaardsvandet

synes

U d f y l d n i n g i L i l l e Lungegaards-

denne

vand efter en

store Dele af B r a n d s t r ø g e t .

systematisk

Plan.

Selv om man ser bort fra den betydelige D e l

af

Methode

anvendelig

Uden at ville indlade

fra

os

paa

Murstenrester,

Detaljer ved S p ø r g s m a a l e t s tekni-

som v i l b l i anvendt t i l B e t o n s t ø b -

ske L ø s n i n g skal v i blot pege paa,

ning, v i l der alligevel b l i Tale om

at Overgangen

overordentlig

store

Fyldmasser,

der maa skaffes bort fra tomterne. alene

Brand-

D e t gjælder

M u r g r u s , men

jo ikke ogsaa de

Masser, som v i l b l i opgravet b o r t s p r æ n g t ved moderne

og

Kjæl-

over

Torvalmen-

dingen let synes at kunne

iverk-

sættes uden H i n d e r af Gadetrafiken ved en n e d s p r æ n g t

Udskjæ-

r i n g , tvertover, omtrent ved Markeveiens U d l ø b , hvor efter Den alligevel

videre

Pla-

Udspræng-

d e r a n l æ g og Gadernes S æ n k n i n g .

n i n g senere skal

F o r Grundeierne v i l det ha

stor

S æ n k n i n g af Almenningens K u p -

B e t y d n i n g at faa b o r t k j ø r t

disse

Fyldmasser

billigst

store Fordele ved at

mulig, kunne

an-

pel.

Vistnok

finde

Sted

til

synes ikke Tralle-

t i l Trafiken i Christies

Gade og

vende disse Masser t i l U d f y l d n i n -

over K a i e n ; men det skulde synes

ger, som n u eller senere staar for

m u l i g at arrangere en T ø m n i n g s -

lur.

plads paa H o t e l Victorias

E n samlet kommunal Fore-

gamle

t&.gsomhed synes at byde den for

Tomt

8Ile

Vogne, som ved Hestekraft eller

Parter

fordelagtigste

Løs-

n i n g her.

direkte

Elektricitet fører

Kommunen har 2 Steder, hvor betydelige Fyldmasser v i l t i l t r æ n ges,

med

Tømning

Gruset

t i l K a i k a n t e n ved

i

videre

Lungegaards-

vandet.

og h v o r t i l de ikke v i l kunne

V i tillader os i al

Beskeden-

skaffes paa nogen billigere Maa-

hed at pege paa, at dette Spørgs-

de end fra

maal bør optages t i l s æ r s k i l t P r ø -

Brandstrøgene.

Det

ene g j æ l d e r det nye K a i a n l æ g paa

velse snarest m u l i g og

Vestsiden

med de

af

det andet er vand.

Begge

Vaagsbunden, Lille

og

Lungegaards-

Tømningssteder

andre

Byens Gjenreisning.

E n praktisk

Løsning

kunne

synes

at

frembyder den Fordel, at de l i g -

baade Grundeierne

ger saa meget lavere.end den stør-

nen store Fordele

ste D e l af B r a n d s t r ø g e t , synes noksaa let at

at

jevnsides

Forberedelser t i l

og saavel

byde

Kommuøkono-

det'. misk som med Hensyn t i l Arbei-

transportere

dets

Fortgang.

Dette

Arbeide

Gruset ved H j æ l p af Skinnevog-

synes at kunne paabegyndes saa-

ne paa ner.

provisoriske

Arbeidsba-

atsige

F r a en stor B e l

af Brand-

Gjenopbygningsplanernes

s t r ø g e t kan saadanne Baner føres over

Strandgaden

t i l direkte

straks

uden

at

oppebie endeli-

ge Vedtagelse eller I v e r k s æ t t e l s e .

H r Hagelsteen t o g i sit Reen e s t y k b ikke Hensyn fil*at' B y : en*formlen Tvaier for de a n f ø r t e fdore Summer ogsaa f i k G r u n d t i l andet o f f e n t l i g B r u g . Beknstningeme « k r æ m m o t han forovrio- iklo-. I V var ikke storfe end ^ ^ T>et gaar ikke an at saniimenligne tTdgiften med T y skebrygcron da Overenskomsten her spillet i n d som en D e l a f Prisen 1

v

r r T m r

-

R e g u l e r i n g e n Fra Bystyremedet igaar. h> Uttalende

11 :v v \ u v C

^leiingpforslag',

0<©0

som nu forelig

ger t i B y r t v r C s Afg/jrelse, er den l^iagonalgade,

der

omtrent

... r . „.

O r d f ø r e r e n meddelte f e n t , at

fru

Strfindgadens U d l c b i T o r v e t fares roixLnom T' «li i:i s'g:s

1

,

,

h >i.-vis af A i k i t - k t H æ d i n g o g a1 é n *de:-\æ.;e anonym Po:b.even FcifaUvr, der havde m a v k c t "søt Udkast , Se j e s s i n d " . Paa begge; 'di s.

Konkjrra.ncéudkast maa inn liertid d m r æ v n c, \ i g ige Ten- j fikaare riges bedre anlagt end p a i del n i forelggende, offrciéTe F o r - ' slag, hvor baade Gadebredde, St'gii bgsiorholde o g Trace - der l"iu- j $ • et Par for en Hovedtraf.kaare !i:ii.-dre heldige, skarpe K u i k - lader tilbage at enskc.

'Der

HUQIS

kunde

Ingen Ordet om

f'ge

Hold

allerede

eui

er fremdeles

maalet K a i eller B l o k k e r .

forskjél-

fremkommet GrUn-

for opstykket i

ikke lagt V.V.M1 t i l l : ttjlige \" e g. m at ville forandre

tiieiidfng

Torvd-

til e i b c p l a i f e ! , a kad -

i u i a U e t blad.-; m i a mermest betegnes som en bel Misforstaaelse af Opgaven, om 1

D e t samme kan s ' g e §

Bibeholdet af det uskjouue og i Udnyftelsen af Byens Centrum

uheldige Det

Lille

Lungégaardsvand.

u i valgte Placement f o r T o r v af Bebyggelse

deu af Strandgaden.

p i a Ne l.-iD e n n i \ a-

rer.de Mnralme-ndng skulde neppe have Hjemme! i moderne B \ v •::.!tering. 'flere

Der

kunde n æ v h e s endda

Ind vendinger;

l n : aden

A i kader

o g T o r v be-

plantninger har Forslaget

mens;-

;

M ! Stenbi ' a gning m. v. M e d faa ( rd kan det kanske

rgtigST k i -

I.VUU riveres saaledes, at dets v*»scntifjje Feil er mindre g o d Skjefijii

mellem Hpvedsag

e

ø

v

r

i

Borgermester B a n g sig t i l O r d f ø r e r e n .

g

e

F

o

r

sluttet

H a n fandt, at

det v i l d e v æ r e en u t i l g i v e l i g F e i l om m a n l a store Magasiner m i d t inde i Byens H j e r t e .

U d g i f t e r n e t i l Grunderhvervelse, ca. 1,340,000 K r . , vilde i væs e n t l i g G r a d forsvinde ved at K a i e n aabner A d g a n g t i l en gan. ske anden U d n y t t e l s e a f de oven-

de regnet ud, hvor stor denne ForBørskoimunis&ær B 1y d t del er o g dette hadde fundet U d - hadde i k k e et Ø i e b l i k v æ r e t i T v i l t r y k i den store S u m (ca. I /* om at m a n burde gaa t i l K a i .

Mill.

K r . ) , som Kommissionen Der h a r v æ r e t en sterk Stahed hadde t i l k j e n d t Grundeierne i den len bergenske O p f a t n i n g a f i ( indre D e l a f Vaagen i Ulempeer- Havneforholdene.

V i som har satning. arbeidet f o r K a i e r langs PuddeT a l . hadde anstillet en Bereg- fjorden har n o k faat føle dette. n i n g over hvad det efter Taksten Det er b r a at der luftes l i d t op.

N ilde koste at erhverve G r u n d t i l A n d r e Steder ekspropierer m a n og ved den projekterte T o r v h a l .

G r u n d t i l K a i e r f o r a n eksisterenGrunderhvervelse ca. 1,2 M i l l . de S j ø b o d e r , men her indbydes v i Ulempeerstatning ca. 0,7 M i l l . t i l at bygge B l o k k e r i et raseret Kroner.

Strøg.

Altsaa bare G r u n d e n vilde Vilhelm J e b s e n var Tilkoste ca. 2 M i l l . K r . og det synes h æ n g e r a f Blokkene- S a a l æ n g e jo s v æ r t f o r en K a i l i n j e paa 80 hele Tyskebryggen i k k e v a r udM . I V i r k e l i g h e d e n vinder man bygget kunde m a n i k k e paaberaadog ved at f l y t t e T o r v h a l l e n fra be sig den store T r a n g t i l K a i e r Zakariasbryggen ca. 120 M . K a i . for ellers vilde v e l TysketbrygU d e n f o r T o r v h a l l e n og i n d t i l gen f o r l æ n g e siden v æ r e t aidM u r a l m . faar m a n t i l Grunder- bygget. hvervelse K r . 800.000 og t i l Jdh. Ludvv.

"Mowinckel Ulempeerstan/ing 600,000 K r . skulde v i l l i g ind r ø m m e , a t der var 1

hailvu levne,- k a n Plads for en sm d Ty«m

r

H r . Hagelsteen v a r T i l h æ n g e r af B l o k k e n e . T a l . henviste t i l for liggende A r e a l e r .

Den Sum den store H a v n e p l a n k o m i t e a f i som r e p r æ s e n t e r e s a f selve Gaden 1902, som b l . a. holdt paa det da har m a n j o desuden i begge T i l bestaaende F o r h o l d med private f æ l d e r . F a n d t i k k e Summene afB l o k k e r langs Vestsiden a f Vaa- s k r æ k k e n d e store.

D e r er stor gen. Bergen er u g u n s t i g s t i l l e t T r a n g t i l K a i e r . A l l e Fjordbaai Fragthenseende. N a a r Bergen der f . E k s . er n u meget u h e l d i g t i l t r o d s h e r f o r har k u n n e t holde s t i l l e t med H e n s y n t i l K a i p l a d s . sig i K o n k u r r a n s e n med K r i s t i - Komlbinationen K a i o g 2 B l o k k e r ania og T r o n d h j e m , saa var det var u m u l i g med m i n d r e m a n g i k paa G r u n d a f de billige Havne- i n d paa den G r u n d som var forbef o r h o l d . Takstkommissionen had- h o l d t T o r v h a l l e n .

paa gode SHgrtin^sWboldis. T : n ken

aabnet

derefter Diskussionen om S p ø r g s -

i S n i a a k v a r f å l c r , o g der er fremelsks

Sagen i s i n A l m i n d e -

Sagf. H a g e l s t e e n

[nil v endinger at g j re t i l Forslaget,

i K r ' t i k af d . h Finkel heder*

forlangte

lighed.

v æ r . ' m&i.Jgy

g der er j o fra mange

Taler

a

d

der t i l B y s t y r e t var i n d k o m m e t en Skrivelse f r a W a l l e n d a h l & S ø n o g f r a endel Grundeiere i de brændte S t r ø g omkring Torvet.

Den f ø r s t e o p l æ s t e s .

O r d f ø r e r e n anmodet om, at man vilde holde endel B i s p ø r g s maal som Torvalmenningens U d styr, fritstaaende Bygninger, overbyggede Gader m . v. udenfor Diskussionen, da disse Sager i k ke forelaa t i l B e h a n d l i n g .

' HPH ra v æ r e adoptere >• T;P •.•> ^csv- erd!ge

det i© d e i l i g f o r de faa som £ « P * ^ . f i k Plads der, m e n de ø v r i g e F o r r e t n i n g s m æ n d k o m t i l at staa udenfor dette M o n o p o l .

Han trodde desnden, at det var noget af en Overdrivelse at de n æ v n t e F o r r e t n i n g e r s R e n t a b i l i t e t , j a Bestaaen, skulde v æ r e a f h æ n g i g a f B l o k k e n e . M a n burde derfor i k ke l a s i g s k r æ m m e a f de Omkostninger, som H r . Hagelsteen hadde n æ v n t .

T

o g Bis^.g

v sd l'v regulering.

Bystyret bar, f o r engang at faa c i ! •.. r iling p i a Sigen, neppe andet at gj..re end at vedlage Forslaget. ( m v i dermed ikke har regale.vt 8 y , i : • L e i i t r a m i al'e Henseender g o d t saa h i r v i r e g u k r e t det saa godt. r o m v i l o r T i d e n kmu!e. ,.YeJ c!.u steeffatidne Konkurrance am sees e i fufd. ud hregbart Underlag for S i r ø g e l s Regulering at v æ r e tdveiel-ragt," iidlallcs det i sin T i d .

Det samme kau kanske s'ges om åiå n f..reb'ggende Forslag. Selvorø det nu vedlages med sine ' r \ iea l i d e r det s i g fremdeles» forbedre o g v i l sikkerlig inden an ( - r i i a i i i n i else v æ r e i v æ s e n t l i : ; r ' séendcr forbedret V i nærer i Jeies T r o paa en e n d e l g g o d iierijig o g Bebyggelse af \ " M Centrum.

1

l

105 M . K a i v i l altsaa

koste '

store Interesser som k n y t t e t si£ t i l S p ø r g e m a a l e t K a i , m e n Hensynet t i l de enkelte F o r r e t n i n g e r H e r t i l kommer selve Oparkunde dog i k k e veie saa sterkt beidelsen a f K a i e n , men paa den anden Side ogsaa det B e l ø b , hvor- at man derved a f skar sig den M u med man antar at den ovenforlig- lighed f o r videre U d v i k l i n g soan l i g g e r e O p f ø r e l s e n af en o£i utgende G r u n d v i l stige, f o r d i den l i g K a i . F o r 14—15 A a r siden faar Facade t i l K a i . K a i e n blev desuden saa a l t f o r smal, bare 40 b r æ n d t e den ydre D e l af Strandsiden, o g efter en A g i t a t i o n som | Meter. l i g n e r den n u v æ r e n d e opførte Ordføreren: M a n var i man B l o k k e r f o r Byens RegningPdrmandskabet f u l d t o p m æ r k s o m Byen tabte mange Penge og blev paa at K a i r e g u l e r i n g e n vilde b l i h æ n g e n d e med en 3—4udimerked-f» dyr o g man var ogsaa o p m æ r k s o m paa at Grunderhvervelsen t i l den S j ø t o m t e r i flere Aar- Bebovet var altsaa ikke saa stort, og T a l . hele R e g u l e r i n g vilde b l i d y r . j miente at. det var en a f de s t ø r s t e M a n har endog anslaat U d g i f t e r F e i l som v a r begaaet i v o r Rene h ø i e r e end de T a k s t k o m m i s •Tulerings H i s t r . r i e . at ma- da i k sionen er kommet t i l . F o r T a l . ke udla Strandsiden til Kai. hadde det v æ r e t a f g j ø r e n d e , at (

Byen 4,4 M i l l . K r .

1

han hadde den T i l l i d t i l Byens U d v i k l i n g , at han trodde at K a i erne v i l d e l ø n n e sig i d e t l a n g e Løb.

G i k m a n t i l B l o k k e r , saa

Torvhallens nye Plads fandt han udmerket baade f o r d i Zakaria'sbryggen derved b l i r f r i . og f o r d i T o r v h a l l e n paa sin nye PladiS vilde saa at si faa sin egen K a i udover mod M u r e n . Opførelsen a f denne T o r v h a l var efter Talerene M e n i n g en a f de mest n æ r l i g g e n d e . Opgaver f o r Bven. i *. V H a g c 1 8 t e e n replioerte og t r a k f r e m M o w i n c k e l i 1901 som Medl eim af den store Havneplankornite og M o w i n c k e l som idag gjorde et B r u d paa denne Komites b æ r e n d e Principer-Hvis v i n u faar Kai', udtalte T a l videre, saa v i l de ø v r i g e K a i e r b l i sterkere belastet, idet de b l i r belemret ogsaa med den n u v æ r e n d e Skutetrafik.

Ordføreren: Havneplankomiteen a ¥ 1902 bygget paa det bestaaende o g hadde f o r m e n t l i g ingen F o r m o d n i n g om at saa store Dele a f Strandsiden saa snart efter skulde b l i raseret af I l d e n .

Joachim Grieg kritiserte KaLplancme. K a i e n var f o r smal selv om man s p æ r r e t den t i l s t e dende Gade f o r . gjennemgaaende Plads. D e n gav de&uden k u n T i l l æ g s p l a d s f o r 2 Skiber og kunde altsaa i k k e siges at v i l l e a f h j æ l p e noget Savn. H a n vilde stmme f o r Blokker.

Borgermester Bang replicerte t i l H r - Jebsen. F o r l æ n g e l se af T y s k e b r y g g e n staar o gs a a paa Tapetet, m e n som man ved h a r Havnekasscn v æ r e t t o m .

B 1 y d t. H r . Grieg nævner. at de n y e K a i e r k u n v i l g i Pia de for 2 Skiber.

D e t komaner a n i paa hvordan m a n a n l æ g g e r K a i e n og det Sporgsonaal foreligger i k ke idag.

G- C R i e b e r f o r t a l t e om sine E r f a r i n g e r som B l o k e i e r oa gav et l æ n g e r c I n d l æ g t i l Fordel for Blokkene.

Mowinckel hævdet at de Forretninger det her gjaldt maatte ha andre Tilknytningspunkter t i l Bergen end Bloksystemet. Offentlige Hensyn maatte gaa foran private Interesser. Byen maa kunne by de Forretninger som rammes bedre Betingelser andetsteds.

Kjebmand G i e r t s e n udtalte at de smaa Dampskibe, Motorfartøierne etc., som tilhører vort sjøverts Opland vilde faa for liden Plads hvis Kaiproiektet vedtoges. flopp talte for Kai, idet han mindet om, hvor vanskelig det hadde været at faa omsat Blokkerne efter den forrige Brandulykke. Han præciserte Betydningen af at forcere Bygningen af Torvhallen.

L a b e r g motiverte Stemmegivning for Kai med de æstetiske Hensyn. Han vilde ikke ha gjentat Bloksystemets Kuytnæver.

Kjøbmand R i e b e r tog atter sterkt tilorde mod Kaiplanen.

Ole E i d e var for Kai, men vilde reservere sig mod at Torvet blev en fredet Plads Konsul Dan. H u u n paapegte et Par «vage Punkter i det foreliggende Reguleringsudkast, specielt Kommunikationsliujerne Laksevaag, Dams gaard. Taleren hævdet Betydningen af en Tunnel under Johanneskirken.

Efteiat et Par Talere yderligeie hadde hat Oidet, blev lndstillingen ensiemraie bifaldt. Derefter vedtoges Kaiplanen med r»r, mod V St. v

-

Resylfiilsiiisle!

med

Et YSfitig iIndlæo a» 3ofi. i i g aY

i t .

( 9

Lndw. MowlncHeJ for

M a n maa ikke fra et bystyrestandpunkt la sig s k r æ m m e av de store omkostninger, men se paa u t v i k l i n g e n i lange linjer.

Selv absolut set er omkostningerne i k k e saa svære. E n stor racering som denne brand har m e d f ø r t kan b l i et held for byen i fremtiden, f o r d i der kan skapes bedre og h e n s i g t s m æ s s i g e r e forhold end tidligere. Men da maa v i ta skridtet f u l d t ut og danne et fremsynt underlag for byens utvikling.

r.

M a l .

» B y s t y r e t b i f a l d e r reguleringskommissionens beslutning av 17de november d. a., j f r . beslutning av 26de oktober n æ s t f ø r , hvorefter det ved branden den 15de januar 1916 ø d e l a g t e s t r ø k av Bergen — saaledes som dette er n æ r m e r e angit og b e g r æ n s e t i s i d s t n æ v n t e beslutning—reguleres' overensstemmende med det av s t a d s i n g e n i ø r L i l l i e n b e r g og a r k i t e k t Greve u t arbeidede reguleringsutkast av 23de oktober 1916; hovedalternativet med k a i mot Vaagen, dog med den æ n d r i n g , at Strandgate* og Smaastrandgaten indenfor s t r æ k n i n g e n mellem diagonalgaten og Olaf K y r r e s g a t e utvides mot vest t i l 22 meters b r e d d e . «

maa i k k e b e r ø v e s aen chanse som l i g g e r i s j ø b o d s y s t e i n e t . D e t er et enkelt regnestykke, at det er bill i g s t at bruke den s j ø v æ r t s trans- < p o r t f r a skib t i l boder istedetfor | k a i med b i l t r a n s p o r t f r a skib t i l lager.

Kommissionen har omsat den ulemDeerstatning som vedkommende s j ø g r u n d s e i e r e t i l k o m m e r t i l l /2 m i l l i o n , hvis de mister sin pakhusret. M a n kan i k k e isolere tingen og si dette er den rene p r i vatinteresse.

F o r hvis de enkelte forretninger rammes forringes derved byens konkurranceevne.

T a k s t b e l ø p e n e er n u o f f e n t l i g gjort.

D e t v i l koste en betydelig sum at a n l æ g g e k a i utover Strandsiden.

D e t stykke i Vaagsbunden, hvorpaa man har t æ n k t T o r v h a l l e n bygget, v i l koste 1.2 m i l l i o n kroner f o r tomten og ca. 700,000 kroner i ulempeerstatning.

Stykket er ca. 80 meter saa det b l i r overmaade d y r t , og dog vilde taleren i k k e m o t s æ t t e sig denne plads for t o r v h a l l e n ; t i man vinder derved en kaiplads av ca. 150 meter, hvis Zackariasbryggen blir f r i Torvhallen. Tomteerhvervelsen videre utover t i l M u r e n v i l koste ca.

800,000 i g i u n d og Kr.600,000 i ulempe. D e t b l i r tilsammen at betale 3Vii m i l l i o n kroner for en saadan kailinje i indre Vaagen. * H v a d vinder man saa ved dette?

M a n mister den indre del av M u rebryggen 55 m . og faar igjen 145 m. i kaiens yderlinje.

Ved. blokalternativ beholder man 40 m. kai og der gaar bort 105 m . i k a i i forhold t i l kaialternativet, det er alt. Og dette skal betales saa d y r t ! D e t er sikkert nok at importvanskeligketerne v i l ø k e s f o r eh. betydelig del av handelsstanden.

Firmaerne Hogge og I . E . Mow i n c k e l i den i n d r e V a a g faar i t i l f æ l d e den s t ø r s t e ulempeersatn i n g , n e m l i g k r . G00,000; hvis man kunde anvise disse firmaer s j ø g r u n d ved ialfald delvis at vælge bloksystemet, vilde denne sum kunne spares. Taleren ansaa det for giVet, at de private maatte bet a l , fundamenterne f o r blokkerne.

Taleren syntes at de eventuelle kaier vilde b l i altfor smal, bare ca. 40 m., og det vilde derfor antag e l i g v æ r e utelukket at faa noget vareskur der.

Taleren ø n s k e t s æ r s k i l t avstemning f o r blok eller k a i og taleren vilde stemme mot alternativet k a i og for underalternativet to b l o k k e r mot Vaagen.

O r d f ø r e r e n antok at reguleringskgmmissionens formand vilde besvare hr. Hagelsteens i n d vending mot k a i . Man var opmerksom paa at denne r e g u l e r i n g vilde koste mange penge. Der blev i sip tid gjort et raat overslag vedkommende den hele regul e r i n g t i l 25 millioner kroner i g r u n d v æ r d i ; nogen hævdet 20 m i l l . ; den samlede erstatnii pr. k v . i n . dreier sig i samlet sum dm 17.5 m i l l . efter taksterne og dette viser, at man ikke har gaat med tilbundne øine, men tvertom 0 v er v u r d*e r e t v a n s k e 1 i gh e t e r n e noget.

Taleren var gaat med paa alternativ kai i t i l l i d t i l byens utviklingsevne, og fra det synsp u n k t maa man se l æ n g e r e frem end efter dagens k r a v . D e t v i i r i g t i g n o k b l i en privatinteresse av stort v æ r d at ligge m i t t i byens hjerte med pakhus og s j ø g r u n d .

M e n er det r i m e l i g at s æ t t e denne f o r d e l over byens t a r v ? _ . . Og kan man si at disse forretningers eksistens beror i a v g j ø r e n d e grad paa dette s p ø r s m a a l ?

Det synes som om vedkommende f i r m a har stor nok ø k o n o m i s k k r a f t og elastieitet t i l at h æ v d e sin position 1 nllp t i l fa»! d p r . i . "'•' L

#

Ordføreren rektor Carl Geelmuyden meddelte, at der var indkommet t i l Bergens bystyre en skrivelse fra f i r m a e t A/S W a l l e n dahl & søn v/ K a r l L . Johannesen, hvori det blev f r e m h æ v e t , at det var vanskelig f o r f i r m a e t at opretholde den i r e m t r æ d e n d e s t i l l i n g inden jernvarebranchen, som f i r maet nu indehar, hvis der v æ l g e s kai istedetfor b l o k k e r med pakhus. Skrivelsen f r e m h o l d t endel momenter som viste hvad v æ r d i det hadde f o r vedkommende f i r m a at f a å ' b e h o l d e r i n s j ø g r u n d .

Videre var der oversendt en sklriweteo- f r a endel b r a n d l i d t e ei ere av f i r m a e r ved T o r v e t med protest mot at der bygges arkader paa Torvet. Protesten har v æ r e t offentliggjort.

O r d f ø r e r e n u t t a l t e de^ef ter at formandskapet hadde slut tet sig t i l magistratens i n d s t i l l i n g .

Man var enstemmig i formandskapet om at utkastet egnet sig t i l at bli lagt t i l g r u n d f o r den endelige regulering i sine h o v e d t r æ k .

B i s p ø r s m a a l som arkader, upførelse av fritstaaende b y g n i n g e r hist og her, kolonadebygninger m . v. foreligger i k k e t i l a v g j ø r e l se iaften og maa holdes u t e n f o r debatten.

S a k f ø r e r H a g e l s t e e n hadde deltat i reguleringskommissionens forhandlinger og hans standpunkt var derfor a v g j o r t ; han v i l de derfor i denne f o r s a m l i n g bare ta op sit forslag t i l s p ø r s m a a l e t kai eller blok og forespurte om dette s p ø r s m a a l skulde behandles i eller utenfor den aTmiudelige debat.

Ordføreren ansaa det heldigst at diskutere dette s p ø r s maal efter den almindelige debat.

Der opstod i m i d l e r t i d ingen almindelig debat, h v i l k e t o r d f ø r e ren f o r t o l k e t som at forsamlingen var enig i reguleringsutkastet i dets h o v e d t r æ k og han gav derefter ordet t i l s a k f ø r e r Hagelsteen.

H a g e l s t e e n u t t a l t e at han fra f ø r s t av hadde hat den opfatn i n g at n u burde anledningen n y t tes t i l at bygge k a i r u n d t Vaagen.

D o g hadde taleren efter g r u n d i g at ha studert saken bestemt sig for at tilraadc b l o k k e r .

Følgende grunde vai* b l i t bestemmende for ham: H a v n e n var f i l fælles bedste f o r vor hele b y og maa indrettes t i l h u r t i g s t og bedst. mulig at opta og sluke den transport som skal avvikles.

Man har t i d l i g e r e h æ v d e t som princip, at den ø s t r e del av havnen skulde v æ r e forbeholdt kaier og den vestre de private interesser.

Dete gjaldtVaagen ogPuddefjortlen, og burde i k k e n u omstyrtes.

Bergener en u>_ stig haynenlads f or saavidt som de r e g u l æ r e l i n j e fragter er dyrere her end andetsteds. Fragterne fra tyske havne er l i k e dyr t i l Bergen som f. eks. til Trondhjem.

Trønderne har saaledes i f ragthenseende. det stykke k y s t mellem Bergen "g Trondhjem gratis. Dette spiller i h ø i grad i n d i k o n k u r r a n sen mellem disse to bver i handeJSLJBSa N o r d l a n d . O g B e r g e n

i den indre Vaag, i centrum av bvens havn. Taleren trodde at vedkommende firmaer ogsaa ellers vilde kunne hævde s i g - i konkurransen og være sterkt levedygtig.

T den sidste tid har man jo set. at firmaet J . E. Mowinckel har skaffet sig sjøret andetsteds og for sit vedkommende avblaast kamnen.

Det kan jo v æ r e ondt for en forretning som forbinder en«?r*ft»*>an del med detaljutsalg t i l gater- a; maatte gi avkald paa e i saa em tral sjøbod; men en.enkelt forretn i n g b ø r dog ikke for al t i d spærre en bys u t v i k l i n g og k r a v paa kaiplads. v

1

Indstillingen lyder:

V

Borgermester B a n*g, reguleringskommissionens formand, uttalte, at reguleringsplanen i store t r æ k ikke hadde m ø t t motstand.

Med hensyn t i l s p ø r s m a a l e t k a i eller blok paapeket borgermesteren, at det vilde være e,n utilgivel i g f e i l at l æ g g e store pakhus i Dyens hjerte ved Vaagen.

H v i s v i vilde tillate at opføre store blokker i den indre Vaag, med dens s t æ n g s e l for al fremtid, vilde man høste liten tak av vore etterkommere. Det er nok saa, at ulempeserstattingen v i l gaa op t i l store beløp, 1,340,000 kroner, fra V a a g e n s _ b m i d _ t i l M u r e n , men ulempeselrøtåttingen v i l l vfjBWBrt* l i g grad forsvinde f o r d i de grundarealer, som faar kai foran sig v i l stige enormt i v æ r d i .

Bystyret maa ikke la sig a v s k r æ k k e fra at vedta kaialternativet, Der er et saa stort kaibehov i Bergen, at man m a a tilfredsstille kravene, naar det kan g j ø r e s . E n kombination av kai og to blokker vilde taleren fraraade.

B ø r s k o m m i s s æ r B 1 y d t fremh æ v e t , at byens handelsstand hadde fra først av vistnok v æ r e t overbevist om, at man maatte vælge bloksystemet for at opretholde traditionen. Men der er skeet en kursændring.

F r a først av har taleren v æ r e t overbevist om at vi maatte vælge kai og ikke blok.

V i maa skaffe os k a i , naar en saadan anledning som denne har frembudt sig.

Hagelsteen bruker et altfor sterkt skyts, naar han f r e m f ø r e r , at rutefragterne k r æ v e r bloksystem. De enkelte private'firmaer maa kunne skaffe sig sjøbbder andetsteds end der, hvor de offentlige hensyn k r æ v e r k a i i byens centrum.

Det maa sies, at der har v æ r e t en viss stahet over forretningsstanden paa dette punkt.

V i som har v æ r e t for nye kaier har altid - æ r e t m ø d t med at alt maatte utføres t i l fordel for østsid:•• •. Slik gik det da havnesporet blev avgjurt.

3

Taleren vilde stille sig reserveret overfor at bytte tomt for * Torvhallen.

I forbindelse med s p ø r s m a a l e t om sjøboder, maa man dra frem at andre byer har hat aapent øie fornt skaffe kailinjer i dat sentrale havneterritorium.

Her i Bergen t i l t r æ n g e r vi hver meter kai v i kan skaffs og jeg v i l anse det som en stor feil, hvis der blev t i l l a d t at opføre store private pakhus i et saa centralt strøk som Vaag sbunden.

Skibsreder W i l h . J e b s e n uttalte, at det. kostet vedkommende firma 50,000 kroner om aaret. at gi slip paa sjøbod; dette ^skulde vel va»re en v æ s e n t l i g interesse for en forretning. Taleren sammenlignet forholdet paa Tyskebrvfrgrn med dette: det hadde været billigere at f o r t s æ t t e kaien naa Tyskébrvggen.

Taleren vilde stemme for blokker. Det gjælder ikke offentlige interesser mot private interesser, for hvis disse forretninger, som berøres av denne avgiørelse, ikke kan drives regningssvarende, vil vi nok merke, at den hele bys interesser lider derunder.

J o h . li u d w. M 0 w i n e k e 1 skulde v i l l i g indromme, at der stod store interesser paa spil for vedkommende firmaer: men man maatte fortrinsvis se frem t i l de offentlige interesser. Man maatte foret» en g r u n d i g avveien av de forsk i el lige hensyn og vælge kai. hvis det viser sig. at de private hensyn ikke opveier det store almene gode, som ligger i utvidet kaiplads paa et saa centralt strøk, som den indre Vaag. Det er r i g t i g nok at der er skarp konkurranse mellem Bergen og de andre j byer; men det er et ubevist krav j at åé private firmaer maa ha sine j

V i saa efer branden paaStrandsiden, hvorledes agiationen for blokker blev drevet, og byen g i k igang med dette arbeid og indrettet blokker med store omkostninger.

Det viste sig, at det ikke var mul i g at faa avsat alle bloktomterne og byen blev sittende tilbake med endel aldeles f o r t r i n l i g e tomter t i l sjøsiden; dette skulde tyde paa at behovet ikke var saa o v e r v æ l d e n d e stort. Taleren mente, at det vilde b l i en av de s t ø r s t e feil byen kunne begaa, at a n l æ g g e blokker istedetfor kai.

Bygger man blok sker det praktisk talt bare for et enkelt eller etpar firmaers skyld.

Kostbart v i l det b l i at bygge kai, det kan ikke negtes, o m e n d s k j ø n t den beregning hr. Hagelsteen har opstillet er ugunstig, tilballast for for kaien; han regner bare med kailinje og ikke med det indvundne kaiareal, som ogsaa maa værdsættes efter fortjeneste.

Særlig maa det tåges i betragtning, at man faar en r æ k k e f o r t r i n l i g beliggende forretningsgaarde bak kaien. E t 40 meter bredt kaiareal er ikke meget, men man maa erindre, at den smaatrafik, som her skal avvikles, v i l antagelig greie sig med denne plads.

Taleren hadde for sit vedkommende a l d r i g været i t v i l ; han hadde ikke tællet paa knapperne. men fra første øieblik været for offentlig kai.

Omkostningerne bør ikke s k r æ m m e ; de b l i r ikke s t ø r r e end formodet og v i l opveies r i k e l i g ved gunstige tomter bak kaiarealet.

Det er ikke r e t f ø r d i g at sammen ligne dette kaistykke med T y s k é brvggen; kjøpet av Tyskebryggens kailinie maa sees i samm e n h æ n g med den hele plan som t i l l o t bebyggelse av Tyskebryggen.

Med hensyn t i l T o r v h a l 1 e n hadde taleren v æ r e t i t v i l , dog ikke om Torvhallens berettigelse i og for sig, men om det sted hvorpaa den burde ligge. A t Torvhallen maa og bør komme snart er givet. Taleren kunde ikke begripe, at der var kommet nogen t v i l om den ting.

Oplandet har k r æ v e t , at Bergen maa by rimelige salgsvilkaar for landbruksartikler og dette er uomgjængelig! n ø d v e n d i g . Men hvor Torvhallen skal ligge, kan der være t v i l om.

Taleren var kommet t i l den overbevisning, at tomten ved bunden av .Vaagen paa vestsiden var den ubetinget bedste. Torvhallen vilde ligge aldeles y p p e r l i g t i l der og faa sin egen kai t i l eget behov, hvilket vilde utvide Torvhallens virkeomraade.

En Torvhal paa Zakariasbryggen vilde bringe torvtrafiken i kollisien med bytrafiken i et paa forhaand sterkt belastet strøk. N u faar torvtrafiken en forholdsvis fredet plads der ved bunden av Vaagen, paa Vestsiden. Torvhal er et av de n æ r m e s t l i g g e n d e offentlige byggearbeider, som byen snarest bør gaa igang med.

Naar der er avgit hoie takster paa sjoret i den indre Vaagsbund, maa vi erindre, at ogsaa andre byer har anstrengt sig for at faa •eentrale sjøboder bort t i l fordel før k a i . I Stavanger har grundeiere avstadt sjoyrund gratis for at faa en offentlig kai foran sin (den dom.

Det er en misforstaaelse, naar endel borgere opfatter u t t r y k k e t en fredet plads som en død plads.

Torvet skal bli n l i v l i g plads som n u : men deu larmende t r a f i k av tungt gods maa vike plads for l'vli.gere p e r s o n f æ r d s e j og lettere varetrafikk-. _ ~ e

-fl

rd f ø r e r e n kunde i k k e I B mrlig stillet i uttale som nogen f o r u t s æ t n i n g at » i n d i i . med hensyn reguleringen av k a i k v a r t a l e r n e l t i l igter, at man bort den store forsinkes. ikk< J o h . L u (3 w. M o w i n c k e l for sak. T)et v i l v ' r o n v c v m n n - V onh æ v d e t overfor Hagelsteen, at rer. skolig, af faa T o r v h a l . men bvstvK j ø b m a n d Ole E i d e haddp væhavneplankomitcens opfatning j ret maa sta a f r i t . ret for blok, men vilde nu stem1 9 0 1 var bundet ay, da bestaaendl» JT a g e 1 s t e e n følte det l i t t me for k a i . Det burde rettes paa forhold.

Den b y " vi har i 1917 haardt at .-kulle argumentere mot at T o r v h a l l e n f i k en »fredet« er i k k e den samme som i 1901 og kaier, men man mnat+e stille sig plads; og t å g e s hensyn t i l perv i maa v æ r e f r i for at ofr.? t i l gamdet s p ø r s m a a l : hvad gagner man s o n t r a f i k k e n ; passagen der blir le guder. byen bedst med, enten ved at opnemlig t r a n g , slik som det nu saa Det holder i k k e stik at samrette en kaistump, eller lette vareut t i l at b l i ordnet, og kan der menligne Tyskebryggen med detformidlingen. rettes paa dette b ø r det g j ø r e s . te k a i a n l æ g ; Tyskebryggen er den H e r er i k k e tale om et enkelt H e r m e d avsluttedes debatten e n e s t e trafikaare, dette ikke. f i r m a , men om en lettere varefor- i om k a i eller blok.

Den t r a f i k , som her skal avvikm i d l i n g for byen. I m p o r t e n sker Verkseier D a n . H u n n ydet les, b l i r ingen massetrafik og bei stort t i l Bergen og fordeles derp r æ m i e t agerne ane r k j e n d else, h ø v e r i k k e store arealer. efter t i l bygderne. Det var i sin men paapcket endel efter taleStavanger bygger kai paa begtid et k n æ s a t p r i n c i p av havnerens mening svake p u n k t ved rege sider av sin vaag og det er et plankomiteen i 1 0 0 1 , ogsaa av hr. guleringsplanen.

Han ønsket f a k t u m , at grundeierne, med eller Mowinckel, at vestsiden av Vaafastholdt den oprindelige plan mot sin vilie, avstod s j ø r e t vedergen skulde v æ r e forbeholdt de priom tunnel under Johanneskirken, lagsfrit bytte for k a i : det skulvate og østsiden kaier.

Det er Trafikforbindelsen med jernbade da ogsaa v æ r e en stor fordel en stor lette at i m p o r t e n kan ske nen f r a D o k k e s k j æ r s k a i e r n e med at ha en kai foran sin f o r r e t n i n g ; direkte t i l s j ø b o d e r n e og derfra tunnel um'er Nygaard sr yggen en kai er j o i k k e nogen barriere, distribueres over Vaagen t i l l o kunde visst, ikke forbedres. som h i n d r e r t r a f i k , t v e r t o m . De kalbaatene. Taleren pointerte, at Hans S e i p fremha>vet etpar private interesser g j æ l d e r her et ' <t var en stor mangel ved kaier, ; uheldige forhold ved regulerinfaatal av f o r r e t n i n g e r ; det er ik-it .-Yt var kn«mt med kaiaveal. gen, n e m l i g b l . a. en stiging paa ke alle engrosforrctninger, som '•*<•"• •".» bfidle man gjennem1 : 30 i Strandgaten. har s j ø p l a d s t i l Vaagen. Der er i' t ri t '-^o-a-e kai paa den ene H a n optok forslag om at utviengrosforretninger som lever uten - i le o"- nak^us paa den anden side gaten f r a Diagonalgaten • t i l s j ø p l a d s og lever godt.

E r der Vaagen, og naar giundeierO l a f Kyrresgate fra 22 m. t i l 25 ikke andre t i n g som binder disse [e maattet avstaa sine sjø meter. klagende engrosforretninger t i l Borgermester B a n g uttalte, at Bergen end s j ø p l a d s e n t i l Vaagen, boder var det i h ø i grad skedd denne gate var f o r ø k e t fra 20 t i l saa h j æ l p e r det visst i k k e at bygge tvunget.

22 m t r . av reguleringskommi^siob l o k k e r ; de vilde nok t i d l i g eller O r d f ø r e r e n uttalte, at nen: dette skulde v æ r e f u l cl t t i l sent f l y t t e t allikevel da.

Man Jiavneplankomiteen i 1901 i k k e s t r æ k k e l i g ; grunden cr meget faar haape at Bergen binder med hadde k n æ s a t noget p r i n c i p , men d y r her. bedre b,aand end som saa. Det er bygget paa det da bestaaende Votering. i k k e mange forretninger, det her f a k t u m , at der var boder paaVaag j æ l d e r , 4 f o r r e t n i n g e r , og visst ' Derefter skedde voteringen. gens vestside. i k k e flere faar plads på disse blokM a n voterte f ø r s t over formandJoachim G r i e g var medlem ker. E n enkelt av disse forretskapets i n d s t i l l i n g med forbehold av havneplankomiteen i 1901 og ninger v i l for sig alene l æ g g e beav at stemme s æ r s k i l t over H a g e l hadde nu som da den mening, at slag paa en hel blok. U t e ved C. steens æ n d r i n g s f o r s l a g med henman burde bygge paa det bestaaSundtsgaten blev der bare plads syn t i l blok og Seips forslag om ende. Der b l i r bare plads t i l to f o r 11 f o r r e t n i n g e r . gatebredden. skib mere end nu ved kaialternaFormandskapets indstilling tivet og man taper et vandareal av D e n traditionsbundne skutetrablev enstemmig b i f a l d t under 4000 k v . m . Taleren vilde derfor f i k har i k k e f r e m t i d e n f o r s i g ; taholde paa det bestaaende pakhus n æ v n t e forbehold. leren kjendte store f o r r e t n i n g e r system.

E n k a i vilde b l i a l t f o r H a g e l steen s ænd r i n gsf nrsl ag som var gaat over t i l automobiler smal og den vilde i k k e kunne avblev forkastet med 66 m o t 9 st. f r a k a i , istedetfor s k u t e t r a f i k k e n , g i plads for vareskur engang, og Seips forslag blev forkastet' H v i s der var saa o v e r v æ l d e n d e bedog er vareskur n ø d v e n d i g ; i k k e med 67 mot 8 st. hov for s j ø p l a d s , saa var det r a r t , en nat engang kan varerne l i g g e De foreløbige avstemminger ute i v o r t k l i m a . at man hadde raad t i l at fylde hoblev derefter vedtat som endelige. perne op med tomme skuter, s l i k F j o r d t r a f i k k e n maa allikevel engang f l y t t e s t i l N ø s t e k a i e r n e som mange f o r r e t n i n g e r nu g j ø r . og det kan i k k e h j æ l p e paa fjordE f t e r b e m e r k n i n g av k j ø b m a n d t r a f i k k e n at bygge denne stump E i n a r G i e r t s e n uttalte H o p p kai. at det hadde vist sig vanskelig at Taleren vilde stemme for blokfaa avsat bloktomterne i C.Sundts alternativet. gale. M a n h o l d t paa at forkaste Ordføreren gjorde opden hele blokplan, f o r d i man i k merksom paa, at der i k k e i forke f i k grundeierne t at f o r p l i g mandskapet hadde v æ r e t t i d t i l at te sig t i l at bestii.e b l o k t o m t . utarbeide længere begrundede F ø r s t i de senere aar blev den i n d - t i l l i n g e r for de forskjellige sidste b l o k t o m t solgt.

Taleren standpunkt. u t t a l t e tak t i l Joh. L u d w . M o w i n ckel f o r den varme u . L han holdt Bang replieerte t i l W i l h . for T o r v h a l l e n , som er et av de Jebsen.

En f o r l æ n g e l s e av T y mest presserende byggeforetagenskebryggekaieu har i a a r r æ k k e r dre i Bergen, i k k e alene for opstaat paa dagsordenen, men havlandet, men f ø r s t og fremst f o r nekassen har v æ r e t t o m ; nu v i l byens egne borgere. Denne sak der ske fortgang med n y b y g g i n g , maa saa snart som m u l i g fremmes. efter at bykassen har bevilget en m i l l i o n kroner t i l dette ø i e m e d .

Ordføreren: .RegulerinB 1 y d t mente i k k e at det var gen idag f a s t s æ t t e r intet med h e l d i g at et enkelt f i r m a , a.s.Walhensyn t i l Torvhallens plads og lendahl & søn, d r o g sin økonomi der b e h ø v e s ingen æ n d r i n g e r i frem t i l s t ø t t e f o r b l o k ; der maatreguleringen, hvadenten den te t å g e s bare offentlige hensyn. kommer t i l at ligge paa det ene Taleren var enig med M o w i n eller andet sted. ckel i , at man nu maatte s ø r g e for L a b e r g hadde hat en sjelden at faa en T o r v h a l o p f ø r t .

Det stor g l æ d e av denne saks f o r l ø p . var vistnok ikke givet, at der baTaleren vilde av al k r a f t v æ r e re blev plads t i l to s k i b ; der bør mot blok. I k k e f o r d i han visste gives fjordbaatene bedst m u l i g om hvor stor b e t y d n i n g det hadplads. Denne beslutning idag blev de for de private at faa blok med et valg mellem k a i eller blok og lagerhus.

M e n f o r d i byen maatdet heldigste arrangement for kait e reddes f r a det utseende byen arealerne og T o r v h a l blev et senevilde faa ved at der bygges slike re s p ø r s m a a l . knytnæver som pakhus ut i Vaagen.

De æ s t e t i s k e hensyn G. C. R i e b e r vilde som sakvar for ham de v æ s e n t l i g e i denk y n d i g forsvare blokkerne.

Enne sak. groshandlerne er bedre tjent med ikke ,kai — taleren hadde erfaTaleren vilde ø n s k e saa hurr i n g . H v i s taleren ikke hadde faat t i g som m u l i g en torvhal t i l bedblok og hadde maatte f l y t t e t i l ste for en o m s æ t t i n g av landproK r i s t i a n i a med sin f o r r e t n i n g , saa dukter fra producenterne selv. hailde byen v æ r e t 30.000 kroner G. C. R i e b e r forbauset sig fattigere om -aarct for skat. over Joh. L u d w .

Mowinckels mangel paa l o g i k . K a i e n er i n A t skaffe to fjordbaater plads gen barriere, sier Mowinckel; veier i k k e saameget som at opsild- og fiskeforretninger kan kjædpe engroshandelen i dens tradog ikke trives uten pakhus. Men d i t i o n s m æ s s i g e omfang.

T o r v h a l l e n mener J o h . L u d w .

Vaagen bor ikke fvldes op M o w i n c k e l skal bygges paa^føjck med 4000 k v . m . kaiareal. Vaagen som en k n y t n æ v e ut i sjøen, en bør heller graves ut for at skaffe t o r v h a l , som b l i r ikke engang t i l mere sjøplads.

Skal man g j ø r e beds.te for byen, men for opkjøkai, maa der ialfald skaffes en pere. A t .der skulde ligge 10—10 brukbar, en stor nok k a i . E n 40 skuter tomme i hopcrne maa hr. m. bred kai nytter ikke.

Han M o w i n c k e l ha t æ n k t i d r ø m m e ; vilde i t i l f æ l d e stille forslag om man slaas om skuter, man begaar at kaikvartalet i k k e n ø i a g t i g beforbrvdclser for at faa skuter. stemmes i f o r m , for kailinjens for m er bestemt.

O r ri f n r e r c n hadde i k k e villet, ta s p ø r s m a a l e t T o r v h a l op i debatten, da den med n ø d v e n d i g het maa komme frem som egen r

]

T

J

W

1

-

-

^vcrA^^-c^"""" i

Kaien paa Strandsiden.

Det v i l vække Tilfredshed at se, at Formandskabet allerede har truffet Foranstaltning t i l Paabegyndelse af Kaiarbeidet paa Strandsiden gjennem Leie af et førsteklasses Mudderapparat t i l Udførelse Murfoden.

af Mudringen

for

Det leiede Apparat skal

være det sterBte i Skandinavien.

Opbygningen af

den

besluttede

Strandsidekai hører ubetinget

t i l de

Arbeider, som mest bør paaskyndeB, efterat Reguleringen nu er vedtaget.

Derved aabnes nemlig Anledning t i l hurtig og billig Bortskaffelse af Brandstrøgets overflødige Fyldmasser, ligesom denne Kai vil by den Adkomst

for Tilførselen

letteste

t i l Brand-

strøget af Bygningsmaterialer, der jo for den største Del v i l komme Sjøveien.

det Offentliges Interesse at 1 private Forretninger fik s ne Pa hiisq i Blokke lud t i l Vaagen. D< te trocde Taleren maatte besv res med nei. De Forretning* det ber gjaldt, vikle sikkert triv 5;clv o m de blev henvist t i l a den Pakhasplads. ;

11*

V W >

R e g u l e r i n g e n

a f

d e

b r æ n d t e

S t r ø g .

Liiiienbergs og Grevøs Reguleringsforslag vedtaget i Bystyret Kaiahernatlvet vedlaget m o d 9 Stemmer.

Efter Talerens Mening var tj den s t ø r s t e Feil man havde t gaaet, da man i sin T i d var ga; t i i Bygning af Blokke i C ornats Gade. Man burde ikke r cr.ore den samme Feil o p igjen. Valgte man Kaialternativet, vilde Byen Taa en R æ k k e fortrinlige Tom|é;i til Forretningsganrde.

Omkostmngerne s k r æ m t e ikke Taleren, han vilde tiltrodsfor disse O m kostninger anbefale Anlæg af offentlig Kai. Taleren havde været i stærk (Tvil angaaende Sporgsmaalet o m Torvhallens Placering'. Fra først af havde han holdt paa Zacknnasbryggen, men efterat han havde svet den fuldt .udarbeidedc Reguleringsplan var han kommet til cbet Resultat, - at Torvhallen bårete Iægges i den inderste Del af Strandgaden.

Man vilde derveti indvinde meget stor Kaiplads i den inderste Havn.

Op!orelscn af en T o r v h a l p n a det i Planen projekterede S t e d T r i r en af de allcrførste kommunale Bygg'op gaver, Byen havde.

• Ordføreren gjorde opm æ r k s o m paa, at Sporgsmaalet :>m ,T>rvhallens Placering' under alle Omstændighecier maatte komme frem som en egen Sag. Man kunde ikke uden videre flytte deri fra Zackariasbryggen.

H a g e l s t e e n pointerede, at hvad der her var Tale om, v m hvad man "avnet Byen qg deus.

Opland bedst med, og da mente Taleren, at Vareforrnidlingen v;PU blive tilgodeseet paa bedste Maa-: de Ved at Blokaltemativet blev valgt. Efter Talerens .Mening vilde man, hvis man valgte Kaialternativet, ikke vinde storre K;m arealer.

-

Liliienbeigs og Greves Ke^uiedagsjdan bpwgsmaalet om Reguleringen bedst, hvad det v i l koste at <gaa man i Formandskabet ikke havde ikke et Oieblik v æ r e t i T v i l o m , af de b r æ n d t e S t r ø g behandledes i l Bygning af K a i . Taleren hav- v æ r e t o p m æ r k s o m paa den øko- fett man maatte benytte Anlednini Bystyrets Mode igaar. de regnet ud, at alene det Styk- nomiske Side af Sagen. Man var gen t i l at skaffe sig mere KaiOm Sagen i sin Almindelighcd ke af Strandgaden, som var pro- ikke gaaet t i l Afgjorelsen med t i l - plads. Der havde etter Talerens blev der ingen Debat. j t k t e r e t t i l Torvhal, vilde koste ca. bundne Ø i n e . Naar Flertallet hav- Mening v æ r e t en stor Kons<"vaAngaaende S p ø r g s m a a . e t K a i 1,2 M i l l i o n e r for Grunderhvervel- de besluttet sig for Kaialternativet tismc i den bergenske Forrete l l e r B l o k udtalte Overretssng- se iog i Ulempeserstatning Kr. \ar det fordi man havd* ment i t ningsstancis Syn paa v-,r Havns» forer H a g e l s t e e n at han et- 7-00,000. Stykket udenfor vifde i dette i det lange L o b vilde vise Udvikling. I vore kønkuircrencle terhvert var kommet t i l det Re- Grunderhvervelse koste ca. 800,000 sig at v æ r e det heldigste for/, Byer, f. Ex. Kristiania o g Stavansultat, at Blokaltemativet var de! »g ca. Kr. 600,000 i Ulempeser- Byen, selv o m det var kostbart ger havde man maattet gaa tif bedste. Taleren h æ v d e d c , at det statning. Hvis man besluttet sig at gjennemfore det. Ordføreren Fxpropriation af Sjoboder o g Pakvar.en ganske feilagtig Opiaiumg, for Kaiafrerrtativet vilde man vin- tr >cde ikke at man burde lade sig huse for at skaffe sig Kaiplads. naar man mente, at de der hol- de ca. 90 Meter Kailængde. Ved s k r æ m m e af Omlcostningerrie, som V i burde ny stelle os saa at ikke der paa Blokker forsvarer de pri- Biokaltcrnativet vilde man faa be- iiar. ikke fandt saa uhyre, alt tåget vore Etterkommere skulde blive vate Interesser kontra Kommu- holde -10 Meter Kailængde (Mure? i Bctragtning. ;icjdt t i l i dyre Dom me at g j ø r e nens. Ved den store Havnekon- bryggen). Taleren var ikke blind Borgermester B a ri g kunde an- det samme. kvrrance 'blev der t å g e t det Stand- for, at Tomterne vilde blive me- gaaende Sporgsmaalet Kai eller Skibsreder J e b s e n nævnte, at punkt, at det østlige Havneomraa- re værdifuld, hvis man valgte Blok helt innholde sig t i l de l / d - naar Talen var om den store Kaide skulde forbeholdes de priva- Kaialternativet, idet de der op- ialeléer, som var kommet fra O r d - m/mgcl, saa burde man kaste sine te Forretninger.

Forholdene var forte Bygninger vilde faa Facade forerpladsen.

Efter Borgermeste- ( i n e paa den gamle Del af Tysk^nu slig, at Fragterne fra Udlan- ogsaa mod Kaien. Det ø k o n o m i - rens M e n i n g vilde det være eu bryggen, som Kommunen kunde oct var gjennemgaaende storre end ske Moment spillede en stor Rol-J utilgivelig Feil at læ gge store Ma- !aa erhvervct for et Belob, som til andre norske Havne. Det havde le i dette Tilfælde Taleren gaziner, Pakhuse i den indre Del i.-.;;ald ikke overskred TJ0,000 Krointet med de private Interesser trocde, at mange vilde sige, a l af Vaagen. Der var andre Steder, i:er. Taleren anbefålede Biokal•kontra Kommunens at gjore enten li vis de havde vidst, hvad det vil- hvor man kunde læ gge Magazi- tcrnativet, som han mente bød de man bestemte sig for Kai efife? de koste at gaa t i l Kaibygning, nerne. Der var i Bergen eu saa rlorste Fordele. ||*>k. Sporgsmaalet var kun, hvad saa havde de ikke gaaet med paa t -r T r a n g for mere Kaiplads i S i o i l h i n g s p r æ s i d c n t M o w i ngavner Byen o g Havnen bedst? det. Taleren vj/de stemme for at den indre Del af Byen at man e k e l poiftterede, at naar man Den enorme Ulcmpeserstatnir.g, denne Del af B r a n d s t r ø g e t regu- havde en Pligt t i l at gfjøre, hvad skulde bestemnte s'.g for Kai eller som vedkommende Forretnings- leres med Bbkker. juan kunde for at afhjælpe en I ) , l BlOk maatve man kun tage Henfolk skal tildeles i Tilfælde af at syn bl de offentlige Interesser.

O r d f ø i e r e n udtalte, at det a,. Mangelen. de mister sin Paklmsret, viser var en FcL, hvis man troede at Borskommiss.c.r B ! v cl t Kavde Spørgsniaalet var om det var i 4

c

Konsul Joachim ( i r i c ^ var efter megeu T v i ! kommet til det Resultat, at man burde vælge Bfokalternativet. Kunde man l i a et Kaiarrangement, som ttlfredsstillede de Krav, man stilfede, vi! de, det nok v æ r e det rigiip;su- n gaa t i l Bygning af Kai, men Taleren troede ikke man vilde opnaa dette. M a n vilde faa en daar(»£ Kai som ikke n^ne var for sYnal, men ogsaa vilde formindske Vandarealet ganske betydelig» Det var ikke, som fra enkelte H o l d fremført, bare ei Par f i r maer, som vilde komme til at Hyde p,'-dt af Blokkerne. Det \ n r ea Række Firmaer, som her var intcresscret.

Bl-y-dt fremholdt Nødvendigheden af Opførelse af en Torvhal o g udtalte, at han var enig med Mowinckel i at den burde pi.aceres som forcslaaet i den l o r '.ip^encie Reguleringsplan.

Kjobmand G. C. I* i e b e r m*at* te ml fra sin Erfaring anbefale Valget af Biokaltcrnativet.

Hau skildrede de mange Vansk Jighede. der var .forbundet med at ba-

v : Lagrene i Byens U dk ant og lremh'e\ edet, at det ikke var m l " u

Interesse for Bycji at de

iftore

Forretninger kunde trives lier. E i ter Talerens M e n i n g var det tmvut

Bystyredebatten

\ k

o m K a i s p ø r g s m a a l e t . dg at anvise Pladse flpr Lagerhuse som kunde bruges.

M o w i n c k e 1 udtalte, at han •Tjone sagde lor meget eller for ildet, naar han anslag Antallet af de Forretninger, som vilde beslaglegge de eventuelle Blokke, til -\ eller 5. Naar man falte o m , at K a i a m æ g g c t vilde optage saa stort Areal af Vaagen, vilde Taleren pege paa, at Bloksystemet vilde oprage akkurat samme Plads, naar undtagcs de trange inds'km!te Hoper.

Kjobmand Fiuar G i c r t s e n nevnte, at det vilde blive meget vanskelig at placere de mange Muaafartøier, hvis nian gik t i l Bygning af Kai. O v e r l æ r e r H o p p var af den Mening, at man med engang burde fastslaa Torvhallens Placement.

Det var om at g j ø r e at Byen snarest mulig gik til Rygning ' af T o r v h a l . Befolkningen havde efter Talerens M e n i n g v æ r e t l a n g t heldigere stillet i denne vanskelige T i d , hvis man havde havt LU: moderne Torvhal.

O v e r l æ r e r L a b e r g var af gjort (mod Blokaltemativet.

Bergen var da ikke saa fattig at den ikke kunde betale de forholdsvis mange Penge for at redde Byen ra at laa et L'dseende, som flel .len vilde faa, hvis man gik t i l !• ,pi i no; af Blokke.

Efter en B e m æ r k n i n g af Kjob mand Ole E i d e afsluttedes r a batten angaaende Sporgsmaalet Kai eller Blok.

Konsul Dan. Ho. o n paapegjd; derefter endel Punkter, som efter hans Mening var de svage i den l beliggende Plan. Hau n æ v n t r ;.!. a. de store Kommuuikation-s unier, s n u skulde forbinde Dams gaard merl de indre Bydele, soir mindre heldige. Det havde været bedre om man havde fastholdt Planen o m en Tunnel 'under *obanneskirken.

Trafikforbindelsen m r d J e r n b a n e s t a t i o r t é n fra Puddefjorden var heller ikke s v æ r t heldig, men den kunde vel neppe gjores auderledes.

Ingeniør S e i n n æ v n t e endel Detaljer, specielt enkelte Stigoing«fbrKold, sum ban fandt mindre heldig.

H a n o p t o g Reguler i ugsk ommissi o n e ns M iridr e tals Forslag om, at Strandgaden og Smaastrandgaden indenfor Strækuingen mellem Diagoualgaden og ;>laf Kyrres Gade udvidcs t i l '2o Meter.

H å g e l s t e ? n f rem satte Fors'ag o m , at der istedetfor ,,Hovedalternativet med Kai mod Vaagen" skulde staa „ U n d e r a l t e r n a t i v e t med td Blokke mod Vaagen".

Dette Forslag blev forkastet med 66 mod 9 Stemmer.

S e i p s Forslag' forkastedes med 67 mod 8 Stemmer.

F o r ø v r i g blev Indstillingen enstemmig v cd t å g e t :

1

1

Hr. Redaktør!

-

Jeg agter ^aavist i k k e , f o r t i den i a l f a l d , at skrive mere om S p ø r g s m a a l e t « K a i ekler Blokk e r » . D e vise F æ d r e har f a t t e t sin B e s l u t n i n g , og B y e n faar K a i ; men naar jeg har 'grebet t i l I Pennen idag, saa sker det f o r at n e d l æ g g e en Protest m o d den -Mraatte, !hv.ørpa«-~Byen<5 t i d l i g e r e O r d f ø r e r , n u v æ r e n d e S t o r t ingsp r æ s i d e n t Joh. L u d w . M o w i n c k e l , i Debatten omtaler f r a v æ r e n d e Personer. — D e r levet f o r faa A a r siden en h ø i t dannet M a n d , som en Gang sa tid m i g : « D e t at v æ r e P o l i t i k e r det er et skidt Levebrød, og desuden f o r s i m p l e r det saa l e t K a r a k t e r e n » .

Hr. P r æ s i d e n t L u d w . M o w i n c k e l har v æ r e t nokså a l æ n g c P o l i t i k e r niu og bor l æ g g e sig den sidste D e l af ovenstaaende Udtalelse paa Mdn-^ de. D e t er i k k e f i n t , H r . P r æ s i dent at f o r s ø g e at omtale en frav æ r e n d e Mand slig, at det vækker « M n n t e r h e d » i Forsamlingen.

H r . Joh. L u d w . M o w i n c k e l omtnlto. at jeg n y l i g hadde skrevet i en A v i s , at nm kunde j e g leve ber i B y e n alligevel, selv o m det i k k e blev B l o k a n l æ g ! — Jeg skrev i k k e dette!

D e t k a n i k k e falde m i g i n d at redegjøre nærmere for mit Firmas forskjellige Transaktioner med H e n s y n t i l dets Eiendomskj.øb efter Branden, det vedkommer i k k e Offentligheden.

Jeg ø n s k e r d e r i m o d at si, at m i t A r beide f o r at B y s t y r e t skulde beslutte sig f o r B l o k a n l æ g f r a første S t u n d har v æ r e t d i k t e r e t af Interesse f o r . hvad j e g mpnte tjente Byens T a r v bedst. o g at m i t sidste I n d l æ g o m Sporgsmaal e t var ment at skulle v æ r e t i l Gavn f o r det samme Forma ab A t j e g sidsteGang oplyste. at m i t F i r m a nai hadde t r u f f e t Dispositioner, som anailiggjorde f o r det at d r i v e sin H o v e d i f o r r c t n i n g f r a Borgen, selv o m der besluttedes K a i a n l æ g i Vaagen, skede alene f o r at afbøde F o r t s æ t t e l s e n af de utækkelige B e s k y l d n i n g e r om S æ r i n t e r e s s e r ete- A t denne Opl y s n i n g e r er t a t t i l Indt-ægt af do H e r r e r B u r c h a r d Jessen, Peter Jessen, L a r s O. Jensen og H e r m a n v o n Tangen i deres senere I n d l æ g paa den Maade, at n u maatte det v æ r e k l a r t f o r a l V e r den, at Savnet af B l o k k e r kunde i k k e b l i saa stort, har kanske g j o r t et vist Ind-tryk, og naar m i t

F i r m a hadde fundet UdVeLsmaatte vel ogsaa de andre kunne l ø s e K n u d e n ! R æ s o n n e m e n t e t er letvindt, men kanske godtt nok for den K v a l i t e t af Borgere, h v o r a f B y styrets M a j o r i t e t nu v æ s e n t l i g b« si aar. A l ogsaa H r . Joh. L u d w .

M o w i n c k e l fandt at burde ta denne O p l y s n i n g t i l I n d t æ g t og ben y t t e d^n som ArgTirnent f o i Kaialternativet.- viser k u n ~ V t hans Evne t i l k o r r e k t B e d ø m m e l se af Forholdet i k k e er s t ø r r e end de o v e n n æ v n t e 4 Herrers.

Og h v o r f r a skulde han vel ha den?

H a n har j o a l d r i g v æ r e t Forretningsmand, men derimod gjentagende vist, hvor liden Forstaaelse han har af de vanskelige Forhold, hvorunder Bergen d r i v e r sin F o r m i d l i n g s t r a f i k . — D e r tales om Konservatisme hos den bergenske Forretningsstand i Forbindelse med dette S p ø r g s m a a l .

H v a d er nu det f o r V r ø v l ? H v a d mener m a n med dette? Jeg provocerer saavel H r . S t o r t i n g s p r æ sidenten som H r . B o r s k o m m i s s æ r B l y d t t i l n æ r m e r e at. r e d e g j ø r e for, hvad de mener med Konservatisme hos de F o r r e t n i n g s d r i vende, der har f ø r t sine F o r r e t r i n g e r fra Strandsidens Pakhuse frem fra forholdsvis smaa B e d r i f ter t i l landskonkurrerende, store, Virksomheder. D e r i m o d kjender jeg B e d r i f t e r paa den anden Side af Vaagen, om h v i l k e det nok med god G r u n d k a n siges, at «de hadde Champagne, men r ø r t e den ei.»

H r . Joh. L u d w . Mowinckels Udtalelser om den Periode, h v o r i B l o k k e r n e udenfor M u r e n skabtes, skal j e g i k k e f æ s t e mig videre ved. Jeg kjender meget vel disses H i s t o r i e ; j e g var F o r m a n d i den kommunale Reguleringskomite, som hadde med denne Sag at g j ø r e f r a f ø r s t e Stund. D e r var i k k e mange T a l s m æ n d , om nogen, f o r K a i den Gang. A t det blev d y r t f o r B y e n skyldtes i k k e Bloksystemet, m e n daarlige kommunale F u n k t i o n æ r c r , og at i k k e alle T o m t e r blev solgt h u r t i g laa n æ r m e s t i den Depressionsperiode, som B y e n gjennem g i k efter den store ø k o n o m i s k e K r i s e o m k r i n g 1900. M i n F u n k t i o n s t i d som M e d l e m af Formandskabet o p h ø r t e før B y s t y r e t f a t t e t sin endelige B e s l u t n i n g .

H r . P r æ s i d e n t Joh. L u d w .

M o w i n c k e l ! E n Sund Konservatisme tjener: oftest Landets I n t e i esser bedre end en Radikalisme, der er saa f o r b l i n d e t , at den i k k e evner at se V i r k n i n g e r n e af de Reformer, som den paa D ø d og L i v v i l ha i n d f ø r t . O m D e er kommet saa l a n g t i Erkjendelse, ved j e g i k k e , men der er visselig tusenvis af V e n s t r e m æ n d , som nu har faat Ø i n e n e op for, at den almindelige Stemmerets Velsignelse er af temmelig tveegget N a t u r . D e t netop stcdfundne K o m munevalg i K r i s t i a n i a og Bergen taler et t y d e l i g Sprog for V e n stre. D e n sunde Konservatisme holder sig i Sandhed bedre end den Radikalisme, h v o r t i l De har sognet; t h i denne er i sin u t r o l i g e Selvgodhed og Egoisme i sit i n derste V æ s e n af en usund konser-

Grundeiere i b r a n d s t r e k e t som efter strøkets omregulering ønsker at faa byggetomt tilbake, anmodes om i skrivelse t i l stadskonduktørkontoret inden 23. d. m, at opgi, hvor stort areal de antar at de i tilfælde behøver for sin nye bygn ng.

Opcaven er helt uten forbindtlighet saavel for grundtierne som for kommunen og skal kun tjene t i l oiiemeriug ved utarbeidelsen av den forelobige tomteiiiddeling.

Arealet opgives for selve bygningen uten gftardsplads og med den fbrutsætning for øie at beboelsesrum og forretningslokaler kan indredes i 5 etagehøider over kjelder.

Bergens reguleringskommissiou, (Bil) den 10. december 1916.

EfisproDrlafionstahstorno S k j ø n s r e t t e n s m ø t e idag.

Paa raadhuset holdtes idag f o r t s æ t t e n d e m ø t e av s k j ø n s r e t en i a n l e d n i n g av ekspropriaionstaksterne f o r de b r æ n d t e s t r ø k .

S a k f ø r e r L . Michelsen fremsatte paa samtlige s a k f ø r e r e s vegne beg j æ r i n g om at m ø t e t maatte b l i utsat t i l over nytaar for at man bedre kunde faa t i d t i l at forberede sig t i l procedyren om de kelte saker. Retten besluttet derefter at u t s æ t t e motet t i l Sde januar.

I m i d l e r t i d blev der i m ø t e t idag fremsat etpar spørsmaal.

Kommunens s a k f ø r e r , hr. Torjussen, forespurte om ulempeerstattingen t i l G r a ^ d cafe, k r . 60,000. var fastsat f ø r s k j æ n k e r e t t i g h e ten var b l i t negtet, da den vel i saa fald nu kunde bortfalde. A d vokat W i i g procederte herunder paa motpartens vegne. E r s t a t t i n gen blev oplyst at v æ r e fastsat før negtelsen. S k j ø n s r e t t e n skal senere behandle dette s p ø r s m a a l .

A d v o k a t W i i g spurte med t i l s l u t t i n g av s a k f ø r e r Michelsen om det var saa at ulempeerstattingen, som skal bortfalde hvis den b r a n d l i d t e erhverver eller anvises en anden t o m t i b r a n d s t r ø k e t , ogsaa .skulde bortfalde hvis den nye tomt var f. eks. en l i t e n t o m t t i l privathus medens den gamle hadde v æ r e t f. eks. en stor f o r r e t ningshustomt.

Retten besvarte s p ø r s m a a l e t med j a .

Den nye By.

c

l i t h e r v æ r e n d e B l a d har søgi at g j ø r e et N u m m e r af det Mandat, som er meddelt S t a d s i n g e n i ø r Liljenberg samt A r k i t e k t e r n e Greve og Landmark t i l L e v e r i n g af arkitektoniske Skisser for TTdnyttelse og Bebyggelse af det brændte Strøg. Efter vort Skjøn er der ingensomhelst G r u n d t i l at n æ r e ./Engstelse for at Byens Gjenreisning i nogen Maade skal t r æ n e r e s herved, ligesom man heller i k k e b e h ø v e r at f r y g t e f o r

Det nye Bergen.

Man l æ s e r med forbauselse at formandskapet bar antat overensstemmende med regulerings(l kommission og magistrat et t i l - V\~^} '^*%£ bud av s t a t s i n g e n i ø r L i l i e n b e r g samt a r k i t e k t e r n e Greve og L a n d m a r k o m y d e r l i g e r e at bearbeide s>c»^ik. vv< (J s den vedtagno reguleringsplan gjennem skitser t i l s t r ø k e t s bebyggelse.

V i bar i dette øieblik dette skrives i k k e hat anledning t i l at se sakens dokumenter og forslagets o r d l y d og vet saaledes i k k e , hvad det egentlig mener, men finder dog at burde g i et varselsord.

D e t synes i k k e at kunne gaa officielt at t i l l a t e en u t l æ n ding at medvirke i Bergens a r k i tektoniske bebyggelse.

I l v i s en p r i v a t m a n d v æ l g e r en utenlandsk a r k i t e k t eller bygger efter utenlandsk a r k i t e k t u r faar det gaa paa hans ansvar. M e n naar Bergens p r æ g officielt skal bestemmes som i dette t i l f æ l d e maa enhver u t l æ n d i n g s m e d v i r k e n omh y g g e l i g fjernes. y

fJ>

9w ^ ,. T

I k k e en gang i den k r i t i s k e b e d ø m m e l s e av skitserne b ø r nogen u t l æ n d i n g kunne m e d v i r k e .

Det er r i m e l i g og sandsynlig at s t a d s i n g e n i ø r L i l i e n b e r g v i l gi v æ r d i f u l d e b i d r a g t i l Bergens p r æ g . M e n det ø n s k e r v i i k k e .

N o r s k og helst bergensk a r k i t e k t u r faar ta ansvaret f o r at Bergens bebyggelse b l i r bra. Og det ansvar skal i k k e deles.

Vi faar ta de norske a r k i t e k t e r med deres f o r t r i n og f e i l .

Tyskebryggen var a r k i t e k t o n i s k vakker og s t i l f u l d nok, men dog et m i n d e om egen uformuenhet og Hanseaternes v æ l d e . S k a l v i s æ t t e et v a r i g minde i byens c e n t r u m om at norsk a r k i t e k t u r i k k e bygget det nye Bergen i Det bør ikke ske.

Brandstrøget.

Overensstemmende med Reguieringskommisslonens af Magistraten tiltraadte Forslag autog Formandskabet et af S t a d s i n g e n i ø r Lilienberg samt Arkitekterne Greve og Landmark fremsat T i l b u d om yderligere at bearbeide den v é d (agne Regukuingsplan gjennem Skitser til Strogets Bebyggelse-

t. den O m s t æ n d i g h e d , at Stadsing e n i ø r L i l j e n b e r g er svensk, skal bringe det bergenske M i l i e u i Fare. a

V i har hat en Samtale med begge de bergenske A r k i t e k t e r , , hvis Navne et Bergensblad v i l reducere t i l at, v æ r e «forholdsvis u k j e n d t e » , og v i har efter deres TJdtalelse det I n d t r y k , at det her g j æ l d e r blot og bart Udarbeidelse af f o r e l ø b i g e Skisser som selvsagt i k k e v i l b l i bindende hverken for B y g h e r r e eller A r k i t e k ter. A r k i t e k t Greve og L i l j e n berg har ment at deres Opgave i g r u n d e n i k k e var tilfredsstillende løst, f ø r de hadde faat A n l e d n i n g ogsaa a r k i t e k t o n i s k at, vise hvordan de hadde t æ n k t sig de mange Detailles S p ø r g s m a a l løst Denne B e t r a g t n i n g b ø r alle i n tersserte Parter respektere, og man burde langt, heller v æ r e taknemmelig f o r d i den store Reguleringsplan f o r e l ø b i g i k k e er overgit den store F l o k af A r k i t e k t e r , hvis Interesser det saa vist i k k e skorter paa, men om hvis svage Stilfølelse vor B y d e s v æ r r e b æ r e r saa mange s k j æ m m e n d e Beviser.

Saa v i d t v i kan f o r s t å a er det af den s t ø r s t e B e t y d n i n g at vore A r k i t e k t e r n u tvinges t i l at ofre Milieustudiet en s t ø r r e Omtanke, saaledes at den monumentale og maleriske H e l h e d s v i r k n i n g , som der n u skulde v æ r e saa god A n l e d n i n g at g j e n n e m f ø r e i v o r t C i t y , i k k e b l i r ødelagt.

At f r y g t e for at disse foreløbige Udkast skulde skaffe os et Centrum a la London, B e r l i n eller Stockholm h ø r e r ingensteds hjemme.

Stadsingeniør. Liljenberg har under de Demonstrationer han har foretat af sin P l a n lagt for Dagen baade K j æ r l i g h e d t i l og Forstaaelse af den specefik bergenske A r k i t e k t u r s Charme, og man kan s i k k e r t regne med at han under den videre U d f o r m n i n g v i l l y t t e t i l sine bergenske Medarbeideres Meninger.

Af, disse er A r k i t e k t Greve i Besiddelse af et betydelig, gjennem Aars Studier erhvervet teoretisk Kjendskab t i l den gammelbergenske A r k i t e k t u r s Finesser, mens A r k i t e k t Landmark vel er den af vore Bygningskunstnere, som har vist den s t ø r s t e Forstaaelse af det s æ r e g n e i vor hjemlige A r k i t e k t u r og hvis mange smukke B y g v e r k e r rober at han her evnet at bygge videre paa god gammel Grund.

At, raabc, i G - a v æ r J ^ g e o v c r l o r disse Herrers Arbeide og paa dette T i d s p u n k t paakalde Assistance af et mere eller mindre gågkyndig Skjønhcdsraads Indgriben, r ø b e r bare en sørgelig manglende Forstaaelse af hvad det her gjælder. I den F o r m A n grebet er fremkommet er det t i l lige en F o r n æ r m e l s e mod Stadsi n g e n i ø r L i l j e n b e r g , en F o r n æ r melse som v i v i l ha tat bestemt, A f s t a n d fra, f o r d i det vidner om et Sneversyn, som v i blues ved at se f r e m f ø r t i fet bergensk Dagblads Spalter efter det udmerkede Arbeide S t a d s i n g e n i ø r e n alle-

Hr.

Det b l i r sandsynligvis nødvendig for den nye ordfører at holde regelmessige moter med magistrat og avdelingschefer for at sikre at nyoparbeidelsen og nybyggingen av byen kommer t i l at foregaa p l a n m æ s s i g og saa h u r t i g som o m s t æ n d i g h e t e r n e kan tillate.

Men da maa o r d f ø r e r e n ha en mand, helst en med kommunal administration kjendt mand, som utelukkende staar t i l o r d f ø r e r e n s disposition.

redaktør!

Det. t ø r være en kjendt ik det arbeid som paaligg/er formandskapet, er vokset adskillig i de senere aar. Med byens gjenopbyggelse for øie, er det selvsagt, at der v i l bli lagt beslag paa ordførerens arbeidskraft og tid i en u t s t r æ k n i n g som v i l g j ø r e det ønskelig at skaffe ham en assistauUansct hvem som maatte b l i ee utover hvad der h i t t i l har staat valgt t i l o r d f ø r e r v i l dotte efter t i l disposition. min opfatning nu være n ø d v e n d i g Efter m i n opfatning sker dette og jeg bar trodd det heldig, hr. bedst ved at skaffe den vordende r e d a k t ø r , at henlede opmerksomo r d f ø r e r en p r i v a t s e k r e t æ r som heten herpaa før o r d f ø r e r v a l g e t vil sortere under formandskapets sker. kontor, men som helt og holdent 28de decembcr 1010. staar t i l f o r f ø i n i n g for ordføreÆrbødigst ren personlig. Lønnen bør være Wilh. Jebsen. noget høiere end en magistratss c k r c t æ r s , for at kunne skaffe en kvalificeret mand.

Naar byen nn skal gjenopbygges, maa der sørges for at sakerne ikke blir liggende dg b l i r forsinket paa noget kommunalt kontor. — Der maa passes paa og purres og gives bestemte tidsfrister for behandlingen av hver enn i n g ogsaa a r k i t e k t o n i s k at vise'; kelt sak — likesom der maa sørhvordan de hadde t æ n k t sig de ges for at de forskjellige »væsmange Detailles S p ø r g s m a a l løst ner« Samarbeider — og u t f ø r e r Denne Betragtnirig bør alle i n sine arbeid i den n ø d v e n d i g e ræktersserte Parter respektere, og kefølge — saaledes at man>ikke man burde langt heller v æ r e tako pl ever, at b r o l æ g g i n g maa brynemmelig f o r d i den store Reguletes op paany eller at der maa venringsplan f o r e l ø b i g i k k e er overtes i det uendelige paa et eller git den store F l o k af A r k i t e k t e r , andet »væsen«, før en gate kan hvis Interesser det saa vist i k k e bli gjort f æ r d i g . skorter paa, men om hvis svage Stilfølelse vor B y d e s v æ r r e b æ r e r saa mange s k j æ m m e n d e Beviser.

2o-

tV

Den nye By. Et h e r v æ r e n d e B l a d har søgt at gjøre et Nummer a f d é t M a n d a t , som er meddelt S t a d s i n g e n i ø r Liljenberg samt A r k i t e k t e r n e Greve og Landmark t i l Levering af arkitektoniske Skisser for U d n y t t é l s e og Bebyggelse af det b r æ n d t e S t r ø g . E f t e r vort Skjøn er der ingensomhelst G r u n d t i l at n æ r e Æ n g s t e l s e for at Byens Gjenreisning i nogen Maade skal t r æ n e r e s herved, ligesom man heller i k k e behøver at f r y g t e for at den O m s t æ n d i g h e d , at Stadsing e n i ø r Liljenberg er svensk, skal bringe det bergenske M i l i e u i Fare.

V i har hat en Samtale med begge de bergenske A r k i t e k t e r ; , hvis Navne et Bergensblad v i l reducere t i l at v æ r e «forholdsvis u k j e n d t e » , og v i har efter deres Udtalelse det l u d t r y k , at det her gjælder blot og bart Udarbeidelse af foreløbige Skisser som selvsagt ikke v i l b l i bindende hverken for Bygherre eller A r k i t e k ter. A r k i t e k t Greve og L i l j e n berg har ment at deres Opgave igrunden i k k e var tilfredsstillende løst, før de hadde faat A n l e d -

Saa v i d t v i kan f o r s t å a er det af den s t ø r s t e B e t y d n i n g at vore A r k i t e k t e r n u tvinges t i l at ofre Milieustudiet en s t ø r r e Omtanke, saaledes at den monumentale og maleriske Helhedsvirkning, som der nu skulde v æ r e saa god Anledn i n g at g j e n n e m f ø r e i vort City, ikke b l i r ødelagt.

A t f r y g t e f o r at disse foreløbige Udkast skulde skaffe os et Centrum a la London, B e r l i n eller Stockholm h ø r e r ingensteds hjemme.' S t a d s i n g e n i ø r L i l j e n berg har under de Demonstrationer han har foretat af sin Plan lagt f o r Dagen baade K j æ r l i g h e d t i l og Forstaaelse af den specefik bergenske A r k i t e k t u r s Charme, og man kan sikkert regne med at han under den videre U d f o r m n i n g v i l l y t t e t i l sine bergenske Medarbeideres Meninger.

A f disse er A r k i t e k t Greve i Besiddelse af et betydelig, gjennem Aars Studier erhvervet teoretisk Kjendskab t i l den gammelbergenske A r k i t e k t u r s Finesser, mens A r k i t e k t Landmark vel er den af vore Bygningskunstnere, som har vist den s t ø r s t e Forstaaelse af d e t \ s æ r e g n e i vor hjemlige A r k i t e k t u r og hvis mange smukke B y g v e r k e r r ø b e r at han her evnet at bygge videre paa god gammel Grund.

A t raabe. i G e v æ r ligeoverfor disse Herrers Arbeide ^ o £ paa dette Tidspunkt paakalde Assistance af et mere eller mindre sagkyndig S k j ø n h c d s r a a d s I n d griben, r ø b e r bare en s ø r g e l i g manglende Forstaaelse af hvad det her gjælder. I den F o r m A n grebet er fremkommet er det t i l lige en F o r n æ r m e l s e mod Stadsi n g e n i ø r L i l j e n b e r g , en F o r n æ r melse som v i v i l ha tat bestemt A f s t a n d fra, f o r d i det vidner om et Sneversyn, som v i blues ved at se f r e m f ø r t i et bergensk Dagblads Spalter efter det udmerkcde Arbeide S t a d s i n g e n i ø r e n allerede har levcret.

\ *<As—o\l

Overretss-akforer C. Daae Olsen, o v e r l æ r e r R. Lorentzen, f u l d m æ g t i g Ghistav H a l v o r s e n , skibsr e d é r TBav. Halvorsen, forretn i n g s f ø r e r A l f r . Myihrstad og in" g e n i ø r I v a r Vaksdal.

Faste medlemmer av reguleringskommissionen* er som be* kjendt chefen f o r magistratens 2.

I v d e i i n g , politimesterov., stadsfysikus, s t a d s i n g e n i ø r e n o g stads-

V

^

geas §j Hrusalng.

Et latcrvlew med Stafo ken dukt or Toimcscn ( Korb-iiideise med v o r t forleden offentliggjorte Intcrview mod Asiéssor D o b l bar vi henvendt os iil Studs:konduktør T o n n e s e i a rigaaende Tomteinddqlingen.

StadskoMuk ty ren

m e d d el te

bl.

a.: „ D e t forholder sig saaledes, som .,Morgenavisen - har meddelt efter Samtalen med Assessor Dahl, at vi er gaaet igang med eu ioretøfci" Inddeling af Tomterne » B r u m b t t r g d . Iuddelingen finder Sted efter den a f Bystyret' vedtagne Reguleringsplan.

Ittddelingsarbeidet er overlas A rkj t ék tem e C j r e v e o g L a n d m a r k og; (dviliugeuior I.. i l j - c - n b e rg. I k r r e m e bar arbeidet tftéd Imldelingen og gjør naturligvis sit bedste for at faa Arbeidet fra N å a n d e n . J*-'g kan d o g ikke udtale noget om hvor langt de er kommet eller naar de bliver færJi •,.

Naar denne forelegge Ir.ddcHng har famlet Sted oversendes'* I n d d Jr.gsforslaget t i l Skjøiiskominis» s i o n i n , s i m saa s'etter Pris paa hver enkelt T o m t . Efter at ogsa dette er :n!i;,rl mi begges Inddelin:;'.-!'. o g Priserue til offentlig M.-sigStigelse, o g Liebhaberne kommer via med sine A n b u d . Der v i l da iiatiirligyis fremkomme Forslag om lindringer af den foreløbige L i d deling, o g da v i l den endelige h i d deling blive at f a s t s æ t t e af Formand^kabet etterat Regulering slkommissionens Indstillinger har i _ _ J e t Sted. . Reg^dcriugskommission :ns fas-e jMeJleium*^-er- Chefen for (.lag*» s u i t e n s anden Af deling, Politimestere.'!, Stadsfysikus, S'adsingenior t i i o g Stadskonduktorcn.

Fbrhiandskabsvitlgtc Medlemnn-r er eiter det af Formaudskabet Onsdag foretagtte Valg-: Overrelssagfoier C. Daae Olsen, O v e r l æ r e r R. Lorentzen, F a l d m æ g t i g - Gustav lialvorsen, Skibsreder T h v . H a l voi>en, Forretningsfører Alfr.

Myhrstad og I u g e n i ø r Ivar V a r dal.

Jeg kan intet Svar give paa Sporgsmaalet o m , naar jeg' antager at Sagen er bragt saa langt, 4

r

l

Bargens Gjenreisning.

Et I itervuw mad Assessor Dahl

W egu teri ti gskom missionen.

_>

^ *

r

at Formandskabet kan bcgynde Behandlingen af den endelige Ind-

„Jeg frygter det blir længe" i Li.

_____

§,

i • V i henvendte os igaar t i l Assesjor K- F. D a h l , Formanden i den S k j ø n s k o m m i s s l o n , som blev o p n æ v n t for at afsige To x tei over det b r æ n d t e Centnirns forskjellige Grunde.. Hensigten var. at faa Assessorens Opiysninger om, h v ø r l a n g t man er kommet, o g hvojledes Sagen i Fremtiden vil begges au.

Assessoren gav omtrent [jigende U d r c d n i n g : „ S o m det v i l erindres, o p h s i e jeg paa Afhjemlingsmodet, at der gjenstod endnu en Af hjemling, Veiten il', Tele!•jncentralen.

V i er endne ikke færdig med den- M e d alle de andre Grunde o g Bygningsrester i det brandlidte S v o g er vi derimod færdig, forsuavirit Afhiemling af Taxten angaar. Imidlertid gjenstaar en M æ n g d e Kjer deiser. Under Taxtforrelningerne modte Eieren ved Behandlingen af hans Eiendom enten selv eller ved Sagiorcr eller ogsaa modte begge. Der blev da fra disse gjort' I n d l æ g til Fordel lor Eierens Syrn? maader, o g disse I n d l æ g er det, Vå skal behandle og afsige Kjendelsc over- Det vil tage lang T i d , for v i er færdig med den sidste.

V o r Kjendelse kan indbringes for Hoiesteret, saafremt Vedkomencnde er misfornoiet med denPaa Alhjemiiugsmodet blev det bestemt at afholde et nyt A .ode for Jul for at S a g f ø r e r n e eller Grundeierne kiunde fremkomme med Sp->rgsmaal af formel eller juridisk Art- Skjønsnævnde:i skal besvare d:s_e i M ø d e den 8. Januar. Der bliver paa dette M o de (Anledning- t i l at fremkomme med nve SporgsmaalSaaledes ligger Sagen for T i den an.

H v a d Fremtiden angaar hn\ eidet n æ s t e Skridt at ttdpareeiere BrandstrøgetDet v i l sige, Reg..ileriugskommissionen skal, b y g gende paa den vedtagne Reguleringsplan bestemme de forskjellige 'Tomters S t ø r r e l s e i de fork j e l l i g e Kvartaler. M e d dette A i beide er man i fuld Gang.

Naar Reguleringskommissioe.eu er færdig', kommer dens Arbeide til os i Sk|Oi!Su:e\nden, o g vi skal saa fastsalte Prisen paa .hver enkelt TomtDeretter u d f æ g g e s Planen over B r a n d s t r ø g e t s Gjenreisning til o l fehtfigt Gjennemsyn.

Offentlig!);:den iaar Anledning til at gji&re sig kjendt med Tomtearrangemeoterne o g Priserne paa de forskjellige Tomter. Interesserede faar fire ilfger t i l at b e t æ n k e sig iInden den T i d maa man have iudgivet sit A n b u d paa denne eller hin T o m t - Det nytter ikke at komme med Overbud. Prisen er o g bliver den, som Skionsnævud.u bar sat*.> * * Naar Anbudsfristen er iidloben faar Formandsk-abet Sagen til Bebandiing-. Man gjenuemgaar A i l -

,

som er fortrinsberettiget i Tilfælde at der bar meldt sig- flere brandlidte Grundeiere til samme Tomt.

Skulde der efter at de brandlidte Grundeiere er blcvet tilfredsstillede v a r e T o m t e r tilbagc, som ikke brandlidte Grundeiere iiar overtaget, bliver disse at afhænde til ikke-brandlidte Liebhabere og Formandckabet er da ikke bundet til den af S k j ø n s n æ v n d e n fastsatte Pris paa en T o m t FfterhVert som man er blevet enig med Formandskabet om en T o m t o g man da er blevet Eier af sin T o m t , har man naturligvis Ret tii at begynde at n y t t i g g j ø r e sig idenDette er i store T r æ k Sagens forskjellige Stadier." ,,Det synes efter dette at skulde 'blive lang- T i d , før man kan begvnde at gjenreise Byen?'.' „ J a — j e g frygter, det bliver iæime."

Ekspropriationsskjannet

for

brandstrøket.

I d a g fortsatte s k j ø n s r e t t e n s m ø t e , som var utsat siden f ø r j u l . D e r blev s t i l l e t en r æ k k e s p ø r s m a a l f r a s a k f ø r e r n e s side, som v i l b l i besvaret i m ø t e n æ s t e mandag. E n d v i d e r e blev avhjemlet takst f o r Engen n r . 55, hvor erstatningen sattes a l t e r n a t i v t t i l k r . 14,50J f o r det hele og t i l k r .

11,000 f o r den del som er repeteret u t l a g t t i l utvidelse av E u gen.

v

81cd$tyrt.t Ruin.

Ruinen

paa

Torvalmenning

ved

Grand Café har ikke taalt den sterke

Et

urimeligt

forhold.

Fredag utlop den egentlige appelfrlst f o r s k j ø u s k o m m i s s i o u e n a v g j ø r e l s e r i j u r i d i s k og -Iprmrd, heneende. Selve skjoibstak.oteTne er som bekjendt inappellable. i e n fristen er b l i t f o r l æ n g e t for at byen og de brandlidte kan faa tid I i l at forhandle.

Jit forhold har n e m l i g skjøns" komrnissioneu l o r i n e n t l i g avgjort paa u r i g t i g vis, baade j u r i d i s k og reelt eeet.

Forutsætningen fra kommunens side. h æ v d e t av dens s a k f ø r e r under proceduren. var tor ulcmpeerstatuingernes ved* kommende, at disse skulde bort" falde, hvis vedk ømm «TKIP. "-mmleier f i k anvist en l i k e god og b r u k e l i g t o m t i den nye regule" r i n g . S k j ø n n e t er gaat videre og har u t v e t y d i g avgjort at ulempe* erstatning skal bortfalde i hvevl tilfælde, naar en grundeier kjoper tilbake en tomt i brands trø* ket.

Dette er s i k k e r t baade en u r i g t i g og en f a r l i g a v g j ø r e l s e .

Det er ikke r i m e l i g at en grundeier skal tape ulempecrstatningen, om han f. eks. kjoper en ganske anden t o m t og maaske m i i r " drc end sin tidligere.

Avgjørelsen er videre f a r l i g , f o r d i den s k r æ m m e r grundeiere f r a at kjøpe tomter i b r a n d s t r ø k e t .

Skjonskomniissionen har her bru gt byen op i ét u f ø r e , som man rhaa *oke at komme ut av* ;

A

Det e r j o at vente at grund" priserne efter reguleringen v i l stige saaledes at k o m m u n e n deiigjennem delvis faar ulempeser _tatuingerne d æ k k e t ; men kom* munen kan a n s t æ n d i g v i s ikke putte baade i pose og sæk, for hoie gru nd priser ne betragtelig og negte enhver ulehipeserstHtning.

V i kan ikke t æ n k e os, at høiesteret v i l g i det sit bifald. N æ g ie< det kan man komme op i nye, langvarige skjønsforretningeR' Man maa se t i l at undgaa det og h u r t i g komme t i l et forstandig resultat. V i t r o r byens s a k f ø r e r e , indtok det rette standpunkt og s k j ons ko mm i s s i o n ens syue.< at

Kulde.

Murverket

Frosten,

og

i

er

Nattens

sprængt Løb

er

af et

større Parti faldt ud lige i Nærheden af Grands Kjekkenbygning.

Politiet

har øieblikkelig henstillet til Bygniugsi n s p e k t ø r e n at ta Affære, og Pladsen vil kan

nu

bli

afspærret,

saa

Ulykker

undgaaeg.

ti

Brandbtiøgets Taxeriug".

S k j ø n s k c m m i s s i o n c n holdt Møde igaar paa Raadhuset. Der blev fra de m ø d e n de S ag i orer es Side freinsat en R æ k k e Spørgsmaal, som senere v i l blive besVarei af l<ommi£s'onen.

Overretssagf ø r e r Leif .Micrielsen fremsatte ved en R æ k k e T a x t c i S p « r g s m a a l c m , hvorvidt Skjør.skom miss ionen ved Fastsettelsen af Taxten for de mindste Tomters Vedkommende havde t å g e t Hen: vn til at disse i k k e kunde bebygges hver for sig i Fremtiden.

Efter Forlydende agter et Par Grundeiere at p r ø v e S k j ø n n e t s Lov!i^lied ved H ø i e s t e r e t . _>er blev afhjemlet T a x t for Engen N r . 55?, hvor Erstatningen - å t t e s alternativt t i l K r . 14,500 for det beie eg t i l K r . 11,000 for den | Del som er p-roj ekter et udlagt til Udvidelsc af Engen. :

V

Bergens

Gienreisninø.

Twn BvMcolrksoilxd før Rrigw $!ut?

IMtalelser til , Morgenavisen" Der er hu gaaet et Aar siden Bergens Centrum b r æ n d t e ned.

Endnu iigger de trøstesløs e Ruiner som lor. En o g anden T r æ b a r a k er bygget op for at gjore R a n g e l e n paa Butikrum mindre følelig. A l t dette er dog provisorisk. Det eneste man bar kunnet se af Ryd u innarbeide paa Brandtomterne er, at der fra T i d t i l anden kjøres \;ek iMursten, som- benyttes ande tsteds.

Sltuatibnen ser mncgtelig tro? stesiøs ud, o g man øiner d e s v æ r re beiler ingen Bedring- i nogen u æ r Fremtid.

I denne Anledning bar vi henvendt os t i l en af Bergers mest anseede Bygmcstre for at faa et saavidt mulig klart Overblik over den n u v æ r e n d e Situation.

Her er for Tiden nok at gjør?, udtalte Bygmesfercn; men det vanskelige S p ø r g s m a a l er at skaffe Alaterialer. Mursten er det saaledes saa godt som unrulig at faa Tag b °S Friserne er ligeledcs steget med mines: det tredobbelte.

T r æ m a t e r i a i e r og Tommer er det lettere at faa Tag i, men ogsaa ner er Prisen steget ca. 100 Procent. Videre er Prisstigningen paa Ciias følelig. Spiger og Jern bolter o.s.v. er steget mindst 500 Proceut, cg disse Priser er fremdeles stadig i sagende.

Paa Grund neraf lader det sig ikke gjore for nogen Murme-ter eller Bygirusier at giv.e eller tage paa sig noget b i n d e n d e A n b u d ; det vikle v æ r e et altfor resikabelt Fxperiment.

Det allervauskeligste Sporgsmaal er dog, udtalte vor M e d deler, de n u v æ r e n d e 'ttWyggelfge og rent mudholdelige Arbeidsforhold.

Daelige o g b é v a n t e Arbeidsfolk er der stor Mange! paa, o g uvante delvis tuhielige Folk kræver i o p l ø n , og for at holde det gaaendc maa man oft ebetale det forlangte.

Særlig vanskelig er det i Bygningsfaget. M a n gaar ikke nu den almindelige Vei fra Læregut og Haandlanger og opover; men man fordrer straks man t r æ der ind i Arbeidet at bctragtes som „fuldbefaren" Mand og kne ver den bøieste Daglon som de bedste Arbeidet e.

Tiderne .og- Foiholdene fader ogsaa citer alt at d ø m m e t i l at klive stadig v æ r r e og v æ r r e , udtalte vor Meddeler, og under de n u v æ r e n d e Forholde er det en Dmaligiied at paabegynde noget ^ygP|dngsarbei|e; i Bergen. Det der nu bvgges, er v æ s e n t l i g s t V i l laer i Byens Omegn, som Haukeland, Kronstad, Aarstad o g delvis, Momenpris.

Videre bar der m Tid — _g delvis endnu bygget en R æ k k e Barak

Vedkommende Bygmester udtalte videre, at det der nu var mest n ø d v e n d i g , tvingende nødvendig, var O p f ø r e l s e n af t i 1s t r æ k k e 1 i g m a n g e A r b e id e r b a r a k k e r for enslige A r beidere. Boligmangelen i Bergen r k r æ i n m e r Arbeidsfolk v æ k herfra.

Havde vi eu R æ k k e Arbeiderbarakker i Byen. saa kunde vi tage i mod sv er ske o g danske A r beidsfolk baade i Bygnings- og Murerfaget.

Disse Arbeidere arbeider — Erfaringen g o d t g j ø r det — mere tilfredsstillende end vor? egne, — i sin Almindeliglied gjør dc Arbeidet med et g a n s k e a ud e t T e m p o , som lader t i l at v æ r e fremmed for vore egne.

Vor Meddeler udtalte, at Iran mente, at Vilkaarcne for Byggevirksomheden ber i Byen vikle bedre sig — i alle. Fald noget - naar K r i g e n sluttede. 'Man vilde faa s t ø r r e Foisyninger af K a i , Tonnagcvanskeiigbcderne vik! e lempes, o g en bel Del T ø m m e r , som nu ligger lagret i Rusland og Finland, vikle kunne iadsklbcs o g k o m m e Markedet tilgode.

Q u O U

Paa aarsdagen-for Bergensbranden E$ i n & e r e j u s n e o »

føoSigraadets

( P r i v a t til « A r b e i d e t » ) .

Kristiania:

Idag, paa aarsdagen for den store brand i Bergen, bringer >.Tidem> T e g n « et i n t e r v j u med s e k r e t æ r e n i Bergens boligraad, lir. Enger, Bladet skriver b l . a,: Allerede før den store brand i Bergen for et aar siden, var bolignøden temmelig stor i byen. Efter branden f o i v æ r r e d e s husnøden selvfølgelig i betydelig grad.

I Bergen bar man, paa samme maate som i K r i s t i a n i a , oprettet et speciclt boligkontor. H e r forberedes og p l a n l æ g g e s kommunal bebyggelse t i l avhjælp av bolignøDisse Meddelelser er ikke netop den, videre fremme* dette kontor meget opmuntrende o g lover ikde byggeprojekter, som realiseres ke g o d t for en snarlig Gjenreisning med kommunal garanti.

Ikke a f Byen. desto mindre, frembæver a r k i t e k t Enger, finder han det korrekt og I har ved a n s æ t t e l s e av grunder- heldig iox den samlede oversigts • statningen tat hensyn t i l at og koi A ' d<yld, a i al kommunal grundeus forholdsvis ringe areal bygges. i het ferberedet og leefter kommissionens mening t i l des f r a kommunens eget kontor, en viss grad er t i l hinder for en som j o er oprettet. i dette øiemed. regningssvarende bebyggelse ef Selve boligmangelen karakteriter den n u g j æ l d e n d e bygningsserer han som « k r i k e n d e . Der gjølov. res alt, hvad gjøres kan for at S k j ø n s k o m m i s s i o n e n fortsatte A v andre besvarelser som blev hindre husnøden. Der opføics dels i f o r m i d d a g sit m ø t e t i l behandgit, n æ v n e s her de v æ s e n t l i g s t e . permanente dels halvpermanente ling av forsøksekspropriationsTakstnr. 208, Sondre Muregaard og helt provisoriske komplekser, taksterue.

D e r blev i møtet git nr. 3, hadde s k j ø n s k o m m i s s i o n e n de halvpermanente og provisoriske svar paa en r æ k k e f o r e s p ø r s l e r overset at der av ekspropriatus er n æ r m e s t ment som en h u r t i g vedkommende enkelte takstnum var nedlagt paastand om eien- nodhjælp efter branden. re. domsret t i l den halve hop saa Der er n u , da halvparten av Det s p ø r s m a a l som har mest langt hans eiendom r æ k k e r . Der vinteren er gaat, skaffet erfaring almen interesse var et som i forblev derfor avgit t i l l æ g s t a k s t . for, hvorledes de provisoriske og rige mote var fremsat a:\gaacnde bvoreftecpksprof>rtntn<>, ^PPPP halvpermanente hus v i r k e r i den "ft r æ k k e tomter: Har koiiiiiils ban har saadan eiendomsret, t i l koldc aarstid. Besultaterne er helsionon gaat ut fra at denne tomt lægges k r . 2500. x, var for liten t i l regningssvarendigvis over forventning gode. Saade bebyggelse efter den nugjælAngaaende en forespørsel om vel provisoriske som halvpermadende bygningslov og har dette taksterne for M u s æ g a t c n nr 5 nente hus viser sig tætte og lune bevirket eu reduktion av takstog 7 uttalte kommissionen: Da og helt tilfredsstillende t i l vinterbeløpct ? ''et er kommissionen kjendt. ai bruk. Der er jo gjennemgaaende S p ø r s m a a l e t blev av kommisder efter takstens avhjemling er meget m i l d vinter i Bergen. En sionen besvaret med n e i t o r følved tat en regulering av det hel del saadanne mer eller mindre gende taksthumres vedkommenforeløbige hus er opført. b r æ n d t e s t r ø k , hvorefter det maa de: Takstnr. 37, 58, 59. 68, 00, V i kom i samtalens løp ind paa ansees utelukket at ekspropria 73, 74, 09, 120, 127, 131, 154, 100. spørsmaalet om bruken av offentt i v i l faa sine n u v æ r e n d e grun308, 173, 193, 220, 228, 229, 230, lige forsamlingslokaler for husvilde igicn og da de for samme- be207, 208, 209, 274, 275, 281, 282. de, idet v i paa andet hold i Berbvggelse utarbeidede tegninger gen hadde hørt at eksperimentet 292, 293, 295, 29G, 297, ,300, 301 ikke kan f o r u t s æ t t e s benvttet ved var f a l d t mindre tilfredsstillende og 302. eventuel bebvcrgelse av saabm ut. Saaledes viste enkelte forældre F o r takstnr. 70, 87, 201 og 283 besvarte de samme s p ø r s m a a l tomt. saaledes at ekspronrinti en mindre heldig o p t r æ d e n , og med j a. e t l æ g t i l omhandlede tegninger man har fundet at burde fjerne F o r takstnr. 55, 03, 122, 134 vil v æ r e Sp tidt. anfages han her barnene ved enkelte tilfælder. og 136 besvartes de samme spørsA r k i t e k t Enger bemerket h e r t i l , for at burde holdes skadesløs, jmaal saaledes: Kommissionen hvorfor kommissionen avgir saa- at ogsaa han var av den opfatning

over ti\ M t e

sekretær.

sfrti

masseindlogering d e s v æ r r e var alt andet end lys.

Saken hadde i m i d l e r t i d ogsaa en pralctizk, rent bygrjclelcnish uheldig side, som heller ikke indbyr t i l nogen fortsættelse eller utvidelse av raasseindlogeringer i store forsamlingssale. For det første falder det hele uforholdsmæssig kostbart. Leien for de store forsamlingshus er meget h&i. For det andet kommer opsætningen av de midlertidige vægge, en hel del andet n ø d v e n d i g indredningsarbeide, vakthold, lys, varme osv. med i betragtning og vanskeliggjor forsamlingshusenes anvendelse.

F o r der. største lokale, Bergens kommune leier, Missionshuset, betales saaledes 15 000 kroner aarl i g . Med de øvrige utgifter kommer beløpet mindst op i 20 000 kroner aarlig. F o r denne sum ydes tak over hodet for 25 familier, og hver familie disponerer over et enkelt r u m .

Folkets hus, kinematografen (»Den gode hensigt«s festsal) og andre hus b l i r endda dyrere.

Under 1200 kroner pr. aar pr. enJcellrum v i l neppe kommunen komme fra denne affære.

Arkitektens mening vaT at byen for fremtiden bør søke at undgaa at ty t i l deo. sk:g3 avhjælp av boJ^nøueoi. lailt er 10—12 efcare foraimi lingiyliokalior disponert i lieronnbandilio tø øi^nuød. De gir pfk/d? t i l ca, 160 famiOljer.

Pa*a spørHmaiall om, hvorle»tk.: arkitekten amtflcuet bygge- og b > l'i^piv,*blomet i Bergon lor fremttidtøn, uttailte bon, at dier, efter har.s op/ftetnrng og erfaring, gives bare en utvei t r i paa en effektiv innate.at avhjælpe bøligno km, og det cr g-j onn em kommunal bygge virileSoinhet Det private in.rtti&tiv er for tidlen ittdke saa sterkt paa byggeindustriens omraade, at det paa ncJgron maate v i l kunne tlifrcdMstitiiie det svære behov for flere Itøilkiglheter. Paa grund av tildeme nued sine svære prif5er, leveraJiBer vains-kdlligneiBT, mangel p*a »rlæidshjæil^) o. e. v. er prxvaibe bygherrer meget tiilibakeholldine — som r i m e l i g er. Saimtidiilg øker bbat den moralske side ved denne l i g n ø d e n , Lue maa skaftfes» og der 1

dan

tillægstakst:

Ulempeerstnt

uing k r . 3420.

I anledning av de av sakførerne W a age, Leif Michelsen og Norstrand fremsatte b e g j æ r i n g e r om tilkjendelse av tillægssalærei bemerker kommissionen at man ved ansættelsen av de grundeierne tilkjendte g o d t g j ø r e l s e r for juridisk bistand bnr tat hensyn ril s a k f ø r e r n e s m ø t e "ved avhjemlingen. TTvad der senere er passort i saken, an tåges ikke at g i de grundeiere som derom har frem sat b e g j æ r i n g , begrundct krav paa tilkiendelse av yderligere sal ;o rer, likerom de paastaaede tillægssnlærcr saavidt kommis .-ionen kjendt er uten s t ø t t e i

or dia bare kommunen, enentnelt nrød stølte f r a statene side, sotu kan og maa ta affære.

Dot er alleslags leLLiY/dieter kenimunan maa skd.lfe, ooLv store, i ' e t private byo&ierrer foTok»big ikke Cdigang vid kutrae groie at skaffe saadanne, langt mindre hus for smaa og mi:Vdie]ir»tx>pe fauniljer.

En statitstifk s>am er fiffitart i B e r gtan over bojiiwfoiiholdene vieer, at der av £TOaaføi"JL"fhotor i>aa 2 a 3 , væro^or, m a l etuier n>ten pikeværefce k u n findes ca. 15 pet., m^nr I bclhwet I c r ø w r mimdl t 40 pet. I Av 8roaa'loi']ngneter paa 1 a 2 væreJeer findfce ca, 75 tir! HO pct.,' mena der av storo l e i l i ^ e t e r kan finde-5 en »ibety^H'i>ghet, ca.

10 prooent.

T

:

1

T Det. *r i o f t c r m i d d a g et aar siden den store brand • begyndte som i lopet av kvelden og natten t i l d. IGde januar la 303 bus i byens f o r r e l n i n g s c c n t r u m og om giveiscr i aske og ødela v æ r d i c r for et h a l v t hundred millioner.

Selve branden er der ingen g r u n d t i l i T u at d v æ l e ved. Byens egen b e f o l k i n g tok den med ro og prisv æ r d i g beherskelse. D e r i m o t blev utenverdenen proppet med sensations-telegrammer, som virket rent hysterisk. D e s v æ r r e strok ogsaa flere aviser med saaledes at der ikke med en gang kunde slaaes en k r a f t i g pæl gjennem alle de u h y r l i g h e t e r , som utenbys og utenlands blev serveret et æret publikum.

0

De brandlidte s ø k t e h u r t i g s t m u l i g at komme i virksomhet igjen. Under borgermester Ba ngs energiske og k o n d u i t e m æ s s i g e ledelse k o m man i sving med arbeidet allerede mandagen som branden hadde v æ r e t l ø r d a g og nat t i l s ø n d a g . Byens egne borgere tok fat og drev paa med iver. M a n fik m i l i t æ r e utenbysfra t i l at overta vaktholdet i b r a n d s t r ø k e t . Snart reiste forrctningsbarakkcrne sig og de handlende aapnet med velforsynte lågere t i l trods for de mange vanskeligheter, som krigens t i d har skapt for vareleveranser.

De hadde b r u k t telegrafen og skrivemaskiner f l i t t i g og med held.

K o n t o r m ø b l e r og andre rekvi^i ter maatte faaes fra andre byer og land, da e f t e r s p ø r s e l e n langt oversteg, hvad der i ø i e b l i k k e t kunde skaffes indenbys. En bet y d e l i g hemsko var telefonens ø d e l æ g g e l s e . M e n ogsaa don t r a f h u r t i g e forholdsregler saa godt som det lot sig g j ø r e og man blev elter hvert hjulpet, oin end ordningen s e l v f ø l g e l i g endnu lar meget tilbake at ø n s k e . Men det eide vanskelige forholds skyld og i k k e elefoukompaniets.

A

Det y æ r s t e var at v i var m i d t i en b o l i g n ø d c n s t i d og nu blev en hel m æ n g d e mennesker ved brande© g j o r t husvilde. Med beund r i n g s v æ r d i g elasticitet blev dog alle hjulpet. Sandelig ikke ideelt, men dog hjulpet. Byen g i k igang med at o p f ø r e de mange boligbarakker, som v i n y l i g utførlig gjorde rede for. Deres s v æ r e kustende var en n ø d v e n d i g u t g i f t .

Barakkerne v i l maatte b l i stasende endnu i mange aar, t i byens gjenopbygging v i l k r æ v e m e g e t lang t i d , selv om byen maa drive en energisk byggevirksomhet av permanente boliger.

Der har v æ r e t avholdt en nordisk rcguleringskonkurranse og reguleringen er vedtat. Der er med p r i s v æ r d i g råseilet avsagt skjøn over de brandlidte eiendomsgrunde, som er e k p r o p r i c ret av kommunen. N u skal den nye tomteinddeling foregaa og takst f o r tomterne skal avhjemles og de skal stilles t i l de byggendes disposition. ' Men saa kommer yderligere vanskeligheter. A l l e byggematerialer er i en u r i m e l i g høi pris. ' « t e d e t f o r 25—30 kroner pr. tu sen murstein er de nu i en pris av 80 kroner! F o r en v æ s e n t l i g del skyldes det k u l p r i s c r n e og de voldsomme fragtcr. D e r n æ s t er arbeidspriserne drevet op i en tidligere u h ø r t høide, mens arbeidstempoet er det motsatte av amerikansk. Man kunde n y l i g fortællo om en k i r k e i U . S., som var b y g get paa 24 — fire og tyve — t i mer og f æ r d i g t i l b r u k ! Og her —? M a n kan se paa Bergens offentlige bibliotek. Det er baade t i l at le og graate over. c

I l v i s ikke nybygginger skal b l i saa dyre, at de ø k o n o m i s k d r æ p e r de byggende, maa v i faa mange og dygtige arbeidere t i l byen. Der er heldigvis allerede bevilget t i l to arbeiderbarakker og t i l et f o l kehotel og f o l k e k j ø k k e n . Men de maa ogsaa snart b l i f æ r d i g t i ! b r u k . T i de blir en betingelse for en r i m e l i g fremgang med centrums g j e n o p f ø r e l s e .

Barakkerne er•••nigén pryd men et n ø d v e n d i g onde. Selvsagt v i l ogsaa kommunen stille sig meget liberalt med at la dem faa b l i staaende Men j ° før de kan b l i avløst j o bedre baade for byen og de n æ r i n g s d r i v e n de. Det er alle parter opmerksom paa. Men krigen l æ g g e r sin d ø d e haand ogsaa over dette. T i v i faar ikke eu hei del av de t i n g , som t r æ n g e s , saa l æ n g e k r i g e n varer.

Jcrnbeton v i l k r æ v e s i stor uts trælen ing. Der v i l fordres taalmoflighet og varlighet, om ikke borgerne skal faa en altfor alvorlig smæk av brandens følger.

Kommunekassen, d. e. alle borge re, maa ta sit tunge løft t i l den

hele bys vel og for dens fremtid og u t v i k l i n g . F r a statens side kan man neppe vente synderbg hjælp og forstaaelse. Det gjældei jo bare B e r g e n !

Som vore læsere vet blev »Bergens T i d e n d e « haardere rammet end kanske nogen anden. Bladet er det s t ø r s t e norske utenfor de tre s t ø r s t e i K r a . V i kunde ikke faa t r y k k e s og utkomme i Bergen, men maatte holde redaktion og eksp*edition og s æ t t e r p e r s o n a l e baade her og i K r i s t i a n i a .

Vi maatte faa n y t s æ t f e m a t c r i e l , stor ny t r y k m a s k i n e , som kan . t r y k k e i n d t i l 32 sider paa én gang, uy stereotypianstalt osv. Samtidig maatte v i bygge vor store ba rak for alle vore forskjellige avdelinger. Da den allikevel viste sig for kuap maatte den utvides. Dernæst maatte v i o p f ø r e en ny for vore "bud, for at de kunde ha et opholdsstcd t i l o r d n i n g og fordel i n g av sine pakker og et lunt sted, hvor de kunde t i l b r i n g e t i den, mens de* ventet paa bladet.

Da det var gjort, maatte v i gaa t i l at opføre en tredie barak - t i l papirlager. Vanskeligheten med papir, som desuten er steget ganske u r i m e l i g i pris, har v æ r e t og er s t ø r r e end p u b l i k u m aner.

5de

januar

1 9 1 6 - 1 9 1 7 .

I m i d l e r t i d er v i nu kommet i orden. Det er sandt, at det har v æ r e t baade b e s v æ r l i g t og kostbart. M e n v i mente at burde gjø re alt for at tilfredsstille publik u m , som selvfølgelig vanskelig kunde u n d v æ r e byens og Vestlandets s t ø r s t e , mest læste avis og det bedste avertissementsblad.

B u b l i k u m har forstaat og sat pris paa det. D e t er vor bedste beløuuing.

V i haaper det kommende aar vil tillate byens borgere saa smaat at begynde gjenreising^arbcidet. Byens mange » v æ n e i « ' maa energisk, i neie samarlvi i snarest m u l i g og p l a n m æ s s i g lægge alt rede t i l at saa kan ske. Der v i l k r æ v e s omtanke og hurtighet fra de ø v e r s t e — o r d f ø r e r , formandskap og magistrat — t i l avdelingschefcrne og arbeiderne, for at det kan b l i t i l f æ l d e . D.i v i l hin m i n d e v æ r d i g e nats r ø d e f Inni mer vise sig ikke at ha v æ r e t bare t i l u l y k k e , men ogsaa t i l l u t r i n g av viljerne. w

;

H v o r det synes l æ n g e siden, d a t t e n med det flammende m i n de, da den r ø d e ræcksel d r o g herjende over vor by.

Hvor tielen gaar, hvor ind" frykkene skifter. V i t æ n k t e dengang at flammenatten altid vilde komme t i l at v æ r e i vore tanker, saa o v e r v æ l d e n d e forekom det hele os da, i nuet. Saa gripende var dens g r u , at v i mente den nat hadde merket os f o r l i v e t .

N u er der gaaet et aar — et vueste aar, og der har alt vænet utallige smil paa vore l æ b e r og mangen glad stund i v o r t sind.

H æ d s e l e n er t r æ n g t i bakgrunden, v i husker den neppe. V o r e hjerner er fulde av nye planer nye haap, nye beregninger.

V >ier harvt f o r u n d r e t t i l os selv T æ n k er det bare et aar siden D e t synes at v æ r e saa l æ n g e l æ n ge siden.

M e n hvor t y d e l i g billederne f r a brandnatten allikevel staar f o r vor e r i n d r i n g .

M i n d r e helhelhetsbilledet som dengang var det alt o v e r v æ l d e n d e . N u har det likesom mere f æ s t e t sig i detaljer.

J)e mange smaa t i n g v i saa. Menneskene v i m ø t t e og talte med.

Forfærdel&en i deres øine, den resignerte fortvilelse i deres ord, virvaret, slapsesølet, de mange mennesker, som for os f o r b i . A l t b l i r saa ganske auderledes t y d e l i g nu, naar det hele er kommet os paa avstand og i n d t r y k k e i i e rør avlei aret.

J e g mindes s æ r l i g to barn j e g m ø t t e oppe ved K a l m a r g j æ r d e t .

Den ene k o m dragende pa& « A vaitkevandsmugge den a n d < » paa noget endda u n y t t i g e r e , som hun

De « k u l d e utover t i l Nordnes t i l en slegtning; men de kunde slet ikke orientere sig for de var fremmede i byim. De graat og de s k j æ n d t e . De var vaate langt opover l æ g g e n e av sneslapse og visste ikke ut eller i n d . M e n r æ d d e var de ikke, bare f o r v i r r e d e og sinte og saa rent hjælpeløse. Deres voksne p a a r ø r e n d e hadde vel andet at ta vare paa og j e n t u n g e r ne var syv t i l t i aar gamle, saa de k o m nok altid engang tilrette.

Men hele brandnatten saa j e g ikke noget, som i h ø i e r e grad gav m i g i n d t r y k av begivenhetens oprivende karakter end disse to barn, som s t r æ v e t med sit, og i n gen hadde t i d t i l at ta sig av dem.

Hundreder av mennesker passerte, men ikke en gav dem en retledning. Bakefter' har j e g ofte spurt m i g selv, h v o r f o r ikke j e g ofret nogen m i n u t t e r paa dem.

Jeg hadde i n g e n t i n g s æ r l i g som skulde utfores, j e g var bare ute for at se; men j e g som andre lot de to barn gaa.

Jeg husker et andet billede: Det var utenfor teatret. Der stod nogen handelsreisende. Deres va' rekufferter stod opstablet i en haug. Det var mange.

De handl 1 -reisende var godt k l æ d t , saa de hadde det i k k e v æ r r e end alle andre folk. De stod og saa paa H o l d t s hotel som flammet vældig op. Probenreuterne tok det med ro.

Det var fokk som var rwat med at klare en s i t u a t i o n . Foreløb i g hadde de reddet sit og siden blev der vel altid en raad.

Bare en av dem var rent forstyrret. H a n rendte frem og til* bake og f æ g t e t med arraene og

ckew

g)

"1

tak notis av ham, i k k e engang hans kolleger. De bare t r å k paa ^kuldren eog smilte l i t t foragtelio-. Men j e g husker t y d e l i g , hvor icg syntes den fyren var l a t t e r l i g med sine forvirrede grima=er.

Kjære, at voksne mennesker kan bære sig slik, fordi de maa gaa paa gaten en nat mens en hel by brænder.

reddes; men med en stemme som j e g gjorde morsk og selvsikker sagde j e g : »N e i l a n g t f r a . Bare gaa hjem og ta det med ro, De frue. U t e paa M ø h l e n p r i s er De sikker n o k . « Det merkelige hænd* te, at hun blev meget roligere.

Hun trodde paa m i g , f o r d i j e g syntes saa skraasikker.

Jeg mindes et optog j e g m ø d t e i Vaskerelven. To mandfolk kom dragende paa en haandikjærre fuld av kister og s e n g k l æ r . E t kvindfollk skjøv bakpaa. H u n var umaadelig opkavet og munden gik som en k v æ r n ; men de lo og

S l i k kunde j e g f o r t s æ t t e at n æ v n e s m a a t r æ k fra brandnatten som har sat sig fast i m i n hukom meise, og som nu staar klarere for m i n bevissthet end selve f l a n r mernes h e r j i n g og larmen og gnistregnen.

M e n hvorfor forts æ t t e . Det er s i k k e r t gaat de fleste av mine læsere, som det er gaat m i g : det er de smaa og ubetydelige t i n g , som mindes bedst; enhver kan supplere dem med andre snapshots.

i de fjaset og sa vitser alle t r e ; man skulde tro det var noget av de morsomste de nogensinde had" | de v æ r e t med paa, e n d s k j ø n t de var slik k l æ d t , at man kunde se de var r y k k e t ut i sidste øieblik med den smule indbo de hadde bjerget.

Siden t r a f j e g en mor, j e g kjendte godt. H u n kom med sine to barn og en liten byIdt i nåanden. Det var alt, hun hadde faat med sig.

Stakkar, det var saa fatfigsligt. "Hun hadde et g>'dt, pent hjem, og dette hun bar i \ aanden var alt hun hadde igjen av det. Det var saa saart, selv om jeg visste, at hun hadde assurert og hadde snille folk at gaa t i l .

H u n hadde taarer i ø i n e n e , men f o r s ø k t e at smile tappetr. — Jeg fandt ingen t r ø s t e n s ord at gi bende. — Det var saart.

1

U t paa kvelden, da flammehavet raset paa det v æ r s t e , da ilden var sprunget over T o r v a l m e n n i n gen og det b r æ n d t e helt ute i S t r ø n i g a t e n m ø t t e j e g en dame.

H u n bodde ute paa M ø h l e n p r i s .

H u n kom bort t i l m i g som hun slet ikke kjendte og spurte m i g g r æ t e f æ r d i g , om j e g trodde Møhlenpris ogsaa vilde stryke med.

Hvor kunde j e g vite det?

Der var ikke nogen i hele byen som netop da kund. si, hvad som v i l e

* Sandt at si.

Selve

folk, hvis forretninger var b r æ n d t t i l grunden, var alvorlige; men de var i k k e fortviled.

Somme var forhaapningsfulde. — A a der blev vel en raad. — Enkelte var allerede i travl virksomhet paa jagt efter brukelige kontorlokaler. Der var ikke tegn t i l den lammelse, J so mman skulde ha ventet.

Likesom man gjorde sig op et overblik over. det som var gaat tapt, begyndtc man ogsaa at ta overblik over, hvad der var red" det. M a n søkte efter lyspunk t e r , ne.

Bankerne, børsen, telegrafkontor og posthus, ra adb us osr brandstation. Man n æ v n t e det et for et. Ja der var endnu mange t i n g i behold, mange muligheter Ulykkens omfang var betydelig, men ingenlunde absolut tilintetgjørende. Der var endnu mange liaap og mange muligheter.

F ø r middag var motet vokset i betydelig.

brandnat

ste. Da var v i saa midt oppe i det, at v i f i k Ikke t i d t i l at samle helhetsindtrykket.

Men s ø n d a g morgen, den var f o r f æ r d e l i g . D a v i k o m ut i det klare dagslys, og r ø k e n f r a den umaadelige brandtomt laa graasvart og t r ø s t e s l ø s over byen, og vi f i k overblik over, hvad det var, som var s t r ø k e t med, da f ø r s t syntes jeg, j e g følte sorgen og gruen ved det hele, som en klam rædsel, ! og de rykende r u i n e r gjorde aT t i n g saa ukjendt og ukjendelig, ' og alle mennesker g i k o m k r i n g s ø n d a g s p u s s e t , nysgjerrige — men saa alvorlige. — Ja, s ø n d a g syntes j e g var v æ r r e . D e t var som man kunde s æ t t e sig ned og grar te ved synet og tanken.

M e n allikevel var der et i n d t r y k , som slog m i g sterkere end alt andet. Det var den forbausende ro, som h v i l t e over f o l k . Der var ikke a n t y d n i n g t i l panik. Man g i k der saa s i n d i g og a l v o r l i g og f o r s ø k t e hver paa sit vis at maale -

Allerede mandag morgen var alting i rastløs og feberagtig virksomhet. Byen, den b r æ n d t e , den herjede by var alt vaaknet t i l n y t l i v . Saaret var ganske visst forf æ r d e l i g ; men det kunne læges og maatte læges., og j o før man lok fat, j o før kunde man komme i folderne igjen.

Mandag morgen var j e g stolt ; av m i n by. A l d r i g hverken før i feller d l p r siden a i d o n har Trio*,

j e g -tfølt det sterkere, hvor l i v s k r a f t i g byen er.

E n by, som tar en slik ulykke paa den maate, klarer sig nok.

L i t t febrilsk var man ganske vi^sst, l i t t nervøs, l i t t famlende og usikker; men forbausende h u r t i g blev man herre over situationen.

N u er det aar og dag siden det h æ n d t e . Byen har fundet sig tilrette. Ganske visst er man end nu ikke begyndt at lægge stein paa stein t i l byens gjenreising; men byen er ikke lammet. A l l e virksomheter er i flor, her er mere enel nogensinde arbeid for alle

t i n g er s t ø r r e end før og troen paa byens fremtid er ikke rokket paa noget punkt.

V i skimte allerede k o n t u r e r ne av den gjenreiste by, hvis grundplan er fastslaaet, og vi har allerede i mange maaneder slaas og k j æ g l e t om, hvordan v i v i l ha den. Det retter sig nok, selv om det b l i r dyrt. — F o r d y r t b l i r det., Men ingen har vel t æ n k t sig, at brandnattens baal ikke kostet noget'. Tvertimot. Det var vel det første, man blev k l a r over; men hovedsaken er jo ikke om tapet er stort; men om byen har evnen t i l at b æ r e det, uten at den faar et k n æ k , som den ikke forvinder.

Naar v i idag, a årsdagen efter ulykken, ser paa forhold og folk og t i n g og planer, er det det trø* stefulde syn, som t r æ n g e r sig frem i forgrunden, at trods alt tror v i alle: Det retter sig nok.

V i faar nok en by igjen som v i kan v æ r e tjent med, og v i skal nok evne at reise den. Her er penge nok; her er det, som er vigtigere. H e r er arbeidsmøt, tiltak, lyst t i l at ta fat. H e r er ogsaa vanskeligheter nok, store og mangeartet; men ikke s t ø r r e end at vi skal greie dem.

Det er saa, at somme synes det gaar langsomt.

Det kommer avåt mange er utaakmodige efter at' faa gaa igang.

Men stort seet maa elet vel indrømmes, at det som allereele er utrettet er betydelig. Der kan strides om, hvorvidt man paa alle p u n k t har grebet tingene rigtig an, og meningerue v i l være delte. Men alt ialt er man godt begyndt — hvilket som kjendt er halvt fuldendt. Selv om det nærmest er en løgn, saa vet vi jo i det mind<ste i hvilken retning det b æ r e r . Det styrker straks virkelysten.

Aa, det retter sig nok.

Burchard Jessen.

^0^~ Der B y e n s

var

nat:

G j e n r e i s n i n g . ro letsprserne. i:arntiu:g er disse vilde komme frem 1 Diskus- j bcidsintersileien sunket. Ti • K l u n . Det gjaldt paa F o r b i m c l i n æ v n t e et F.xemr el paa, af v at \ æ r o enige o m Midlerne, naar i kitckt .havde beskjicfliget euidef man skulde n.aa det felles Mani: Afbeidere, som lagde 350 M M s eu en \ akker og praktisk B v ! om Dagen. Da de fik AkkordarForedraget lonnedes med liv beide lagde de 1000. Dette ForHet Bifald. hold er en Fare b r Bvens Gjen-

Modet i socialokononiiske Forening igaar.

I Bergens sodaløkenomi,4ke ForUnder disse Omstauidighe ie. lening afhcldt Mode p i a Børgéri var let naturligt at de vanskelige I igaar.* Formanden, p i i ekta r H å ; i -IMJrgiun.aal disk attertes. Det gjalo*" [ udtalte sin G l æ d e over, at man hei' aa\ el o 1 f e i i t i i g e som p r i navde laaet G v e r r e t s s a g f ø r e r G i é u v a t e H e u r v u . De vordende Bvg Bogb som Foredragsholder, da herrer maatte have Krav p a denne havde viet Boiigspo%smaa- grei, h ir ig 04 k.;udui.em.æcS g Be Met b a a d é inden- o g mi eu lan ds s.or i i u d l i n g af. Bygningsanmeldelse«j interesse. ue. 1-'disse Tider var H u r d g o e Formanden gav derefter Ordet tø af særlig Vigtigbed.

Dette til Overretssagiorer G r a n B e , h, k.mde efter Taks M e n i n g bare op.om var Indledcr af Aftenens Dis- Maaes gjennem en s æ r s k i l t B y g k uss ion semne: „ B y e n s G j e n - a i . i g s k o m m i s j o n for Branelstrøgei. reis n i ng Mid1 er om ha\de M y u d g h e d t i at tiæfb M ?. a 1". il'e Afgjørelser for dette Streg o. \Z te: eu k :rt Indledmng mi,idet pligiet at t i æ i f e Afgjorelserne in> al ren om, at det Areal som be- den kort T i d .

Kommissionei ror tes af Branden adgjorde talt maatte ogsaa have Magt til at op142,000 Kv.m., deraf som (jader, tr.iuv som „ S k j ø n h e d s r a a d " . Kra emijg, Almenninger o. lign. o3,500 vet herom maaf.e fremsættes med Kv.m., Byggegrund 7(),St)0 Kv.m. megen Styrke af de interesserte, Den nve Regulering gav t i l Ga- ' l a i . aflagele derefter en lideu V i der o. lign. 73,200 K v . m . o g tii •it bos Bvguiugsk munissioncn 0.<ggeg;'und 03.5::0. Reduktion n . ' ' i i nu lod de fleste Sager gaa viltre dog opveics af den bedre ,,i e.ukulation" istedetfor at træt'}\ Adgang t i l at 'itdnyttc Tomterne hurtig Afgjørelse, hvorved mege : gjennem den nye Regulering . Pc j : i : : d i g Tidsspilde opstod. afsagle' E x p r o p r i a t i ø n s t a x t e r be 'øl De herskende høie Materialprisig til eu. 18 Millioner Kroner. Her- sei jg Mangelen paa A r b e x h l o u i t til kom den senere Værdi: il; geise, vilde utvilsomt virke a f s k r æ k k e m sei ni anslagsvis af Tal. sittes ti! de paa mange Grundeiere. Man -a 10 pCt. Den gjeuncmsniili.;'e v>!d. betttjnicé sig p a a . a t presse ( : - " H l v ; e r d i vikle elter dette blive sin Bvggekredit under saa resiomkring 300 Kr. pr. Kv.m. Det kai le Forhold, idet elet ikke var effektive B y g g é a r e a l ludgjorde ea. givét at de f o r n ø d n e hoie Leieo MO Kv.m. - elte,- Daffens Pris prise over ilt vilde holde sig over

F 0 r m a n el e n takkedi Iragsnoideien og udtalte, u: ^et ai det vigtigste i denne mg naatte v æ r e at ordne det Ofient 'iges Forhold til den. Tanken om >ut faa et Di rek !o ri at er bemær: celsesværdig. Det vilde gaa s-rhaai >m man under disse extraordinæ| -e Forhold benytter de gam!- lntituiioncr. Det er eu Feil i vor >fi'entiige Liv, at -mi en Mano lar vist sig J.udi^ paa et Om aade, saa skal han straks bruge paa andre.

Dette System ha. ikviden, naar elet er gaaet sai •ent med Byens Gjenreisning. De jr ikke Folkestyre, men Folkestv ets Karikatur. \i bar taact heriiijemnu'. Taleren n æ v n t e Brander, t Sau Lraneisko, hv >r ^ 0 0 0 H : s >g V æ r d i e r for 1400 Millioner blev agt i Aske. Byen blev gjenreis inrtigt, det er sagt paa et Aar f æ n k e r man faa dette, er dv.rist, naar man horer dei er spaaet it Bergens Gjenreis i i n g vil tag'0 Aar. V i maatte kunne faa er Tillempning efter de amerikansk•.

Metboder.

:

r

;

f

1

B

r e omkostuingerne i idta. 45 Milii.uier Kroner.

Ibandtaxterne androg t:l ea. 10 '_.

Miibon - altsaa ea. 30 pC4 ai deii n svarende G r u n d v æ r d i .

Oe gande Skattetaxter androg til vel 17 Millioner Kroiier.

Det nye S|rpg vilde formentlig k r æ v e eu Forrentning (Leie) al ca. 5 Millioner Kroner mod tidligere an;

en henge;e Tidsperiode. Hvis man Leiv kunde bestemme sine Priser: kme!_ man soge en høiere Leie i åu\ f.uvte T i d for derigjeunem at faa nedskrevet BVgningsværdien. men man st. elte ber paa Hus!/e'>veu. M a n burde lage Spergs/'.« et om Forrentuingspnoreutens i b ide ved B y g opfort under H ø i koujinktrur under Overveielse, l ø r I H i? e'e'ovene n u stedde, behandles f --.orihinget. Ligeledes b i r d e \ex v æ r e Adgang t i l s k a t t e m æ s s i g siedskrivning paa dcnslags Byg. ved Siden hcraf maatte man soge To:mer for Byggerelskaber, hv«>.v u i elet ø k o n o m i s k e Ansvar før | delt enkelte b e g r æ n s e d e s . T d . havde her n æ r m e s t t æ n k t sig storre Anvendelse af B y g g e a k t i 2 s e l s k a b e r . SrJrn Aktionerr-r mdtoges, forkitisvfe E n k e l t m æ n d o g Firnia er, som selv havde B r a g i o r r l u s r u m . Aktieindsknddet og den aariige YJelsc bestemtes efter euhvers Interesse.

Kapitalen burde

O.R.Saglorer F a y e sluttede sig t i l Gran Bogh og Formanden. *og klandrede den alminelelige Senr ' drægtighed.

Sporgsmaalet on tomtcrnes S t ø r r e l s e er meget v i g tig. Taleren mente, at T o m t e r m kke maatte være storre end -10C Kvadratmeter.

Samkninge.u ai det be!e ?iTØg kan muligens v æ •re onskeiig, rneri da maa man og3.aa have Reael til at gjore T o m terne store nok. Taleren s illoclc sig tviiencle med Hensvn tii l orgstuaaicT o m en Hvpo:kek .orening for Bergen o g troede ikke at Bankerne viide garantere ii endehaverobiigatiooer. Det gjelder at skabe rimelige A r b e i d s b f i lijlei, man maa bvgge m o l e ' , : , og paa hurtigste Muade nemlig i Beton. S,'!mhed<bei synene maa ikke blive overveiende.

4

:

v

P 0 rg ermester B a n g 1 ra v é i vanskelig lor at tro man viide >'aa eu anden O r d n i n g for Bergen end for andre Byer. Taleren kunde ikke indromme. at det liavde gaaet sent med de forberedende Arbeisom M i n i m u m udgjore 25 pCt. af . t i l ^ r til Bvens G i jnre.s nug. Det Det lie.-eis Værdi og søg2S førrfllet W > ° * , , m i d 5 pCt Tal. T a l . redeouorde redegjord_ , æ r - i v a r en gamme, By, som o r æ n d t , , for en Del Detaljer i den- 'oK eler skal bygges en hel ny. ( M a n kan ikke laste Bygm u s.-eomngs Selskaber.

Det demokratiske S yBttsstone Ved Siden heraf maatte man re er olte vanrkeligt. saa have sin Opmerksomhed henI. F. M & w i n e k . 1: Ta.xtr.vn;'! . vendt r^fa evu stabilere O r d n i n g al er nu allijemlet, men den Vei vi Pantelaan - specieit for La an meinu skak gaa er lang, og det L*r l e n 60 73 pCt. af Skatteuixieu. vel tvilzomt, om vi faar se det 1 al. n æ v n t e Den norske Hypothekt ø r s t e Spadestik i j o r d e n Un til L,: ening for anden Prioiitets PanPaaske 1918. Lysten t i l at bygge tedaan, som imidlertid af forskjelop igjen er elikteret af Forholdene. lige paaviste (ir.inele endnu ikke I DQ er far Tiden alt andet end havde faaet nogen Udbredelse i trivelige for Bvens ForretningsBergen. Han antydet tilslut Opstand. Den lider bl. a. s.ore T a b rettelsen af et kapitalsterkt CeniralVed den T i d , r o m gaar tilspild :. institjt for Eiertdomsforhold, som liTT ren m e n t : det ikke kur.ele bueventuelt kunde udgive Ibændetiaste at les slaa nye Former, men ve:olTga!ioner, muligens med va man bøt alligevel snar.st m u l i g iranter •-.tage Arbeidet lor at faa gjen:ade n ø d v e n d i g e Reformer. ta ne ogsaa overlage geseiskaber, BygDannelse af 7t.reguskabe: K i nirol med N y b y g .

Ise m. v. Fn saa Fieudomsbe.; v Ide taa Be velt u

+

mg la Ojenop:

r

Rr.-Mid

e

e n

reisning og vi burde overveie . ^porgsmaai.-t -rn at iudfore ame1 rikanske Arbeidere under en amerikansk Konduktor. H d e Samundet vilde profitere ved at se amerikansk Arbeidskraft i vor By. Fabrikeier C a m p b e l l A n J e r s e n • troede elet vilde gaa eieDdigt, hvis man forisrdc i d ui gamle Slendrian. Endel af Stads:id.ikt:-iens Arbeide maa aflæscs. Det rigtigsle vilde efter Talerens Mening v æ r e at man fik •?n.'Mand i p i d s e n tor det hele c

Arbeide, en ,V >'cre det hei-

cm Kunde o i n drive Arbeidet

rem.

F or man mltalie, at det .ar en byden idv^ielighed at 'aa trulfet e x t r u o r d i u æ r e Fcu.aii•taltningér. M a n hor i;ie'o<,.skrive Vrbeielerc, men nia;! maa skaffe lem gode Bolig- og Kostfoibohl. >g 'holde et s t æ r k t Politi. I den Konkurranee, som nu kommer, v i l Bergens Forretningsstand neppe kunne folge med, hvis den ikke • ar Hus, og det kan derfor blivetvilsomt o m det lonuer s g at vente med at bvgge.

Bergen b ø r :ygge.s fort op igjen selv om det ulver dvrt.

Und Arkitekt L 1. u d de nve Arbeidet rsvruemer, s >m m proves her i Hven, har man ndkaidt svenske Arbeidere bl. a. or at -.»plære vore egne. Tateren nente, at \kkordsys.emet viid.e være det naturlige. Arbeidet bor ægges i Pvgningsinspckforeus .daa ml.

Cverretssagiorer B r o n ! u 11 d v e r s e n troede det var vanskeigt at i a s s æ t t e nogen bestemt 011 eiitning at de liendomme, om skal bygges. H u s l e i e n æ v n d e i i lar nu gaaet m e l paa 12 pCt. ler i Fergen. D e t v i 1 b em m c f3 y g ^evirksomheden at man er afheu>ig af en L eieregtdcring paa denne Vlaade. Der vil blive Konkurranee •aa ulige Vilkaeo* mellem den. jamle og den nye Betnggelse. Re(uleringen burde bortfalde for rorrctningslokalcr. Taleren omalte elernæst Komrnunikationerne.

Vanskeuigii d r . u med Tilfø.sel f l Byen er saa s'.ore at det hvmmer : ii:ii Grad. Bergensbanen er m t >et belemret og har for lidet M a feriel, o g man bor henstille til ^tatsmyneligbederne at Forholdet b e-d res.

C a ni p b e 11 A n d e r s e n <uibefalte at man arbeidede f.rr at Kommunen l i k Situationsmvndig-bed, saa den kunde gfive D speesationer.

Disponent O d d u e r troede at iien yngre Forretningsstand er u rLitret o/ver ai Arbeidet gaar sne. sent. K numunen burde garantere for s e k u n d æ r e Prioriteter o g tage Offeret selv o m det bliver stort. :

:

Hermed afshuttedes nen.

Diskassio-

De brandlidte grundeiere og kommunen.

Der søkes om ettergivelse av eiendomsskatten, lettere adgang tii iaan, kommunal laanegaranti, iastsættelse av minimurasareaier, lettelser i indtægtsskatten og raskere ekspedition hos de kommunaie væsener.

E t m ø t e av brandlidte grund eiere blev holdt i'Jdaandverker -jÉtWtoiiiugeu igaaraftes t i i behandl i n g av spørsmaal av fælles l n i e r esse. Møtet lededes av kjøbnmnd J . E . Mowinckel, formand i den komite som grundeierne før har nedsat. Der var f r e m m ø t t 70—80 personer.

F ø r s t behandledes s p ø r s m a a l e t om eftergivelse av eiendomsskatten for de brandlidte grundeiere for terminen 1915—16. Det fællesandragende herom, som før var sendt byens myndigheter, har ikke fundet s t ø t t e hverken hos l i g ningschefen eller magistraten.

Ligningschefen har b l . a. u t t a l t : »Det er vistnok saa at grundeierne ved kommunens indgripen er blft hindret fra at kunne nyttiggjøre sig eiendommene i tidsrummet fra branden t i l Iste j u l i 1916 — elter denne t i d og indtil videre opkræves eiendomsskatten ikke. Men selv om kommunen ikke hadde grepet ind som tilfældet er blit, og forholdene saaledes hadde været normale, vilde formentlig grund*eierne allikevel ha maattet betale aarets eiendomsskat og senere, i n d t i l eiendommen igjen var bebygget, av grundones værdi efter senere om taksering 1 ethvert fald vilde der neppe ha været grund t i l at indromme skattefrihet en bloc Det har heller ikke været almindelig at eftergi eiendomsskat, fordi om et hus cr nedbrændt eller et hus har staat helt-eller delvis ledig i længere tid og saaledes ingen i n d t æ g t har kastet av sig. Naar der da her paa den ene side bare er spørsmaal om betal i n g av et halvt aars skat og det paa den anden side tagos hensyn t i l , at en frafaldelse av dette halve aars skat vil bety et tap for kommunen- av 72.000 kr., synes overveiende grunde at tale for at det faar ha sit forblivende med at dette halvaars skat betales — som, hvis kommunen ikke hadde grepet ind, ogsaa hadde maattet betales av grundeierne, uagtet eiendommene ikke hadde kastet noget av sig.«

eierkomiteen nu hadde koncipert en ny skrivelse som det var meningen at sende i n d t i l formandskapet.

1 skrivelsen uttales det bl. a. at grundeierne er ubekjendt med, hvilken r æ k k e foranstaltninger magistraten sigter t i l , og man er forbauset over uttalelsen om at forretningslivet har arbeidet under en h ø i k o n j u n k t u r siden branden. Der gjøres videre opmerksom paa at en hel del.av de brandlidtes eiendommes brandtakst laa v æ s e n t l i g under skattetaksten, et moment som er av adskillig be tyding. — Videre henvises det t i l , at 5 pct. av 18 millioner kroner -— det beløp ekspropriationssummen adrar t i l — b l i . ca. 900,000 kroner, et ganske anderledes talende tal end de 72,000 kroner i eiendomsskat ?om ved en eftergivelse vilde gaa tapt for kommunen.

der, s a a l æ n g e disse forhold ikke er bragt i orden.

Grundeierkomiteen hadde v i dere hat under overveielse hvad der kunde gjøres for at opnaa adgang t i l lettere amortisation av de forretningseiendomme som v i l b l i bygget under de n u v æ r e n d e h ø i k o n j u n k t u r e r . Der vedtoges i den anledning forslag t i l en henvendelse t i l formandskapet om at indgaa t i l statsmyndigheterne. med andragende om dispensation fra skattelovene, saaledes at der av den i n d t æ g t de nye bygninger vil g i i de første aar b l i r anledn i n g t i l at unddrage en viss procent — f. eks. 4 pct. — som man slap at betale i n d t æ g t s s k a t av.

Endvidere besluttet man at anmode kommunen om, at der søkes tilført vor by endel av de laanemidler som er ledige i landet, og som h i t t i l i mindre grad er kommet Bergen tilgode. — Der søkes samtidig om at kommunen yder garanti for andenprioritetj

_

Forslaget blev uten rndvendim ger vedtat av de f r e m m ø t t e , hvoretter komiteen n æ r m e r e skal utforme diet og sende skrivelsen ind.

D e r n æ s t blev der fremlagt og vedtat utkast t i l en anden henvendelse t i l formandskapet, hvori grundeierne søker om at der snarest m u l i g fastsættes et i r i i n r mumsareal for tomterne i brands t r ø k e t forskjellig for de forskjellige s t r ø k . Kunde man faa en bestemt avgjørelse herom, vilde det være av betyding for mange, idet da de,"hvis eiendomme var uader minimumsarealet, antagelig vilde faa sine erstattinger utbetalt av brandkassen, likesom de formodentlig ogsaa vilde kunne faa kommunens erstatting for tomterne. I samme skrivelse henstilles det t i l overveielse, om ikke arMagistraten har u t t a l t sig enig bcidsordingen inden de kommumed ligningsohefen og uttaler b l nale v æ s e n e r kan ordnes paa en a. at slik mante at sak erne vedkom»de økonomiske vanskeligheter, mende b r a n d s t r ø k e t kan faa en j branden har medført for de brandlidte* l er i væsentlig mon lettet ved den rækhurtigere behandling. f-Jke foranstaltninger som kommunen Det ser ut for, uttalte dirigenhar truffet, og ved den høiknnjunktur, ten b l . a., at man m ø t e r svært l i hvorunder byens forretningsliv har arbeidet siden branden.« ten forstaaelse hos de kommunaie myndigheter av de vaiiskelfsketer D i - i iren ton, kjobmand I . E . le !••• " ' '<-> <_>ruudeiere lever un

V. \ Vv

$kjøn$kemmi$$iOttttt.

I Møde igaar i Skjønskommissionen begjærtes Takst over Telefonbygningen, Veiten, udsat yderligere 5 Uger, da der fremdeles foreligger en Del uafgjorte Spørgsmaal med H e n s y n t i l G a d e h ø i d e r og andet.

H v o r v i d t nogen D e l af Telefonkompagnieta B y g \ o t g kan b l i staaende, v i l derfoi f ø r s t senere b l i afgjort.

Reguleringsplanen

tor

b r a n d s t r ø k e t approbert ( P r i v a t t i l «Arbeidet».)

Kristiania.

1 sidste statsraad cr reguleringsplanen, for brandstrøket i Bergen, apirobert.

^(^v-fV

y

laan i de nyopføruæ hus.

Tilslut henstilles der t i l kommunen at s ø r g e for opbygging av barakker og o r d n i n g med forpleining, saa der kan skaffes hus og kost t i l de mange utenbys og utenlandske arbeidere som maa tilkaldes for at faa gjenreisingsanbeidet utført.

Dirigenten henledet i motet endvidere opmerksomheten paa et spørsmaal som har v æ r e t d r ø f t e t : naar en grundeier om ikke lang tid b l i r anmodet om at melde sig som liebhaber t i l tomterne, b ø r han merke sig om den tomt han vælger er let tilgjængelig, saa han kan gaa t i l byggearbeidet uten for store vanskeligheter. Det maa nemlig erindres at der skal ske store o m v æ l t i n g e r med hensyn t i l aapning av nye gater, sæm k i n g og utvidelse av gater m. v.

Dette v i l medføre at det b l i r vanskelig at begvnde byggingen pa<» enkelte sted, fordi adkomsten b l i r besværlig.

Hotel

Norges

Bjwrene reist j>aa ilen første BygttlBg Herden efter Branden Laug T i d tog det — o g mange Og store Vanskeligheder I v r Ici vx;Ci- at ploie igjen nam, ! r Fia get "kunde vaie fra dc første Srocr påa cii reist Bygning her i Beramm «• ftcr Branden.

Men idag smekier det i Vintervinden, og Jføajgeen er heisi paa Hotel Norges u edbrændte Plei, som nu har reist rug som en i ugl Phcnix af Asken.

Den nyopforte Tilbygning kommer foreløbig at skille sig o d fra den gamle H • v e d b v g u i n s a a v I kvad Inter: r som Exterior augaar, U K u det er Hemigtcn, ai den gamle B\gniug nu i en nxo- Frémtid vil komme t i l at blive resbi.ireicd i samme Stu. Sel v f' l g c l g gaar Hr. P a t t e r SO ri ikke t i denne Resta.uvrings -tore og mange l ' d r i t t e r , u d e l forst saa n Q g e u lu u d e at vid.:, ! i v . t d a n de kommunal.- og el ! e v i 1 g e n d c M; suller pig, Den nve Tilbygning komrtrer til at indeholde ca. 40 V e reiser.

I første Etage bliver den stu-:: 'lall, Røgeviæ el-e, Damesal oi.

Musiktribane og større Toilctruni for Damer og Hener.

Mt

Udstvr bliver førsteklassas. :dkerar,Vi.! kun u d f i t i sedle Triæsorter, saasoni Mahogny, Ek og Teak.

I de øvrige Etoger vil der lom blive O i e - t e v æ r e l s c r med Entré, (ouderobe. W . C , Bad >g Tolle t,um t i hvert enkelt V æ r ils».

Saitedés bli

Bygningen

I W - V - v

De

nye

telefonapparater.

Det gaar unegtelig noget sent med i n d l æ g g i n g av de mange nye telefoner, som telefonkompaniet mottok anmeldelser paa ihøst, og som man da antok vilde v æ r e indlagt t i l nytaar. F o r nogen t i d siden omtalte v i at det var de nye halvautomatiske apparater man ventet paa. V e d henvendelse t i l telefonkompaniets styrer erfarer v i , at man fremdeles venter uten at vite naar apparaterne v i l bl»sendt f r a A m e r i k a . T i l trods f o i gjentagne f o r e s p ø r s l e r har mSnikke engang kunnet faa besked om aarsaken t i l den store forsinkelse.

Forandringerne og utvidelserne paa centralen var f æ r d i g ved nytaarstid, saa det er bare de 800 apparater man venter p p ° .

Fra

brandtomterne.

E f t e r « B e r g e n s T i d e n d e s « omtale av brandtomterne f o r nogen tid siden, har der v æ r e t drevet paa med ryddingen og rensingen av murstein. Ved passeringen av brandtomterne moter man over hele l i n j e n stapel paa stapel av renset murstein, som finder rask anvendelse.

A v graasteinsniure staar der mange igjen, mest kjeb dere og fundamenter.

Sand sigtes, og b l i r straks tat i bruk, e f t e r hvert som den er renset og sigtet

Nybygning

opfc eis i alle

Oiiz

med moderne Konstruktiou pg d t i vd blive tåget al|e mulige Ken sy»: ku at skafte l y d d æ m p e n d e Vtsgg: g Tage, saaledes bliver alle ir.dvendige V æ g g e stobt B c o n og T å g e n e pudses.

Og forst c g fremst cr der - i »nem alle É t å g e r i den nv.ipio i • Tilbygning ta-et Sigtc paa ei g i . Hn e m n r t sanitært System.

Hvert enest. V , i reise 'a-.- sin Altan t i Gaden, o g egen Telj'.; .!, som-faar Forbindelse rnécl I ' o • I'.•\-gningens Cent''a!.

1

Bygningen

erholder Cenf

op-

varmning Hovedi trepren^rer .

N liiirigcn er L\'\-\IT M'urme:ter ( b:istan Hansen, Bygme.ter A . Fo de.

Rorr.rgger Chr. Nielsen, Oiami:.ger Di dr. Andersen l'< Sou, Ma!:rmestcr Zachariassen.

A k t e ,t er H r . E n a r O.c. Scio; i . r

:

\ ' i tuite oo t - i .buk nu d Hr. P a tt er s o n ; som udtalie, at han vdde gjo:e alt, hvad der stud • haus Mag^, at bringe dette B y g v c k ('rem 1 1 buldf rol:c, saa hui ti j- som . m dig. S.erlig, med Henblik (jaa Byens store og stadig stigende Ho xltløé] var det e nu en NoJeendigii.chsig saavel for Bergen sou; for Byens H o i c l r . n u u e i Sævde'csbed.

Som det vil é indres, kjøbts p iikié r 8 3 n for et iialvt Aars i ici jiden H a a k • n s g a d e • o :; u i iiui/c.le; til Anneks

Hr. Tid 1 1. ur

Hotellet.

A i - ! u k / c \ s rn i alyt; '• I:nscend;t ii.e;- li r tekios: os g tip-top mo-

jorc

ventes

at kunne tagos i

Brug o m en fyorten Dages T i d .

Delte vi I bgsa a bidrage til at af hjælpe, en D e l af den hersl6r.de ) ro.eluGd i vor By.

\ pl J ( j ^ 6 ^ ^ < K ^ t ^ «

x

(VW

reisning,

En Tanke Hl Overveielse.

Flere Udtalelser, sum er krot til ,,'Morgenavisen", tyder paa, ai det v i l tage T i d , inden Bergen b l i W ^ f e n r e i s t , i det A a r / som tfu er gaaet siden Branden, har elet v æ r e t meget skrevet o g endnu mere tait om Gjenreisningen, Betenkninger er imlhentet, Kommissioner necsat og Alternativer vrag et o g godkjendt — endnu er ikke et Hus paabegyndt, o g kanske ogsaa dette A a r v i l gaa med Skjøtt'; hedsraad, Kaikulationer, de man* A ut.-, r i teters Udtale.'ser o g V¥b> tegninger, B e m æ r k n i n g e r og' T i u bagcsettdrisci- ^fp etc r ^ u d e n at en H u s m u r bliver paabegyndt. ;

Naar der saa endelig skal til at begyndcs — forhaabentlig i 1013 iallefakl — saa skal de forskjellige Grundeiere spekulere paa, hvordan de skal bygge, og; hvad Slags Materiale der skal bygges af.

En A r k i t e k t faar i Oprirag at bygge et Hus i den Facon, en anden bliver overantvordet Opforclsen a Gaarden ved Siden af elier vis a ^ T e n ga^^ce-^nden Facon, o g bergen v i ! atter blive den snurrige By, v æ r r e end for Branden.

Tempoet vil sikkert blive dei irerTcF te gamie. En v i l mangle Arbeidsl i v , u og kommer sent ivei af den Grund, en anden mangler maasks M y n t og ser sit B y g v æ r k forsinket a f den Aarsag. f

Under disse O m s t æ n d i g h e d j r kunde det v æ r e v æ r d en Overveielse, o m ikke det lod sig g-jøre, at f. Ex. de (3 ru ml eiere, som skal •\\ gge i samme Kvartal, stod sammen g overbod et kapitalsterkt Firma O j o ø r e l s e n af hele Kvarta*let. Med andre O r d * at der blev En bed i Kaos.

Vedkommende Firmas I n g e n i ø r e r o g Arkitekter havde at f r e m l æ g g e Tegninger o g Overslag, og samtidig som der loges mest mulig Hensyn t i l enhvers Ønsker, økonomiske Evne og Smag, vikle der kunne blive En ned : Hnrmoni over det h'elc Kvartal.

Ved Samarbeide Arkitekterne imelieiu ogsaa med-dem, som skulde bygge i N a b o k v a r t a l é r n e . vikle Byen kunne gjenreisas vakker, hurtig og mest ø k o n o m i s k . Jo flere''' Bygninger der kom under Cn Haand — ét K o n t o r — jo bedre, bjiligere og hurtigere vilde det heie kunne «jdfores. Selv Arbeids-, hjælpen vikle ved denne her paapegcde Fre rn gangsmaa de kunne dirigere: mere overensstemmende med det ø n s k e l i g e Tempo, end om. en bygger et Hus her, en anden et ITus dor o g saaledes hele Kvartalet opover, o g at alle skal have sine Paategninger, Betenkninger, S k j ø n h e d s r a a d o g andre tusende T i n g at plages med.

Kort sagt: V i mener, at skal Bergen blive en moderne, praktisk og vakker By, o g hele Gjenreisningen ikke skal ske for sneglemaissig o g blive altfor aforholdsm æ s s i g kostbar — da maa Byen gjenreises mest mulig kvartalsvis.

Her dannes saa mange Slags Aktieseiskabcr i vor T i d , baade nyttige cg 'unyttige, men et kapitalsterkt Firma paa f. Eks. 10—15 Millioner, ledet af en anerkjendt d y g b g Forretningsmand og* med saniar.bsidende dygtige Fagfolk i alle Bygningstekntkens Brancher — det barde her nu blive, saa Bergens Gjenreisning ikke altfor l æ n g e lader vente paa sig, og at naar Byen staar der gjenreist, enhver Bergender med Stolthed kan sige: Bergen

Byens Gjenriisniig.

E i Kritlken nerves".

B\ ens O r d f ø r e r i f o n i g c Periode, Rektor Geelmuyden, har la det sig intervieu e i Anledning af, I at der har v æ r e t anket over, al Gjenreisningsarbeidet gaar sai sent. Rektoren oplyscr, at det ei sandt, at det ikke gaar fort, meu finder alligevel Kritiken n e r v ø s o g ubefoiet.

man- uu, af der ikke tindes A r b e i d e r e t i l at gjenreise Byen f o r s t maa den nu ryddes o g sænKes. Man har ikke Boliger, men det er da vel intet Menneske i denne By, som troede, at Boltgueden skulde blive mindre eller at Boligerne skulde komme af sug selv. Havde det ikke v æ r e t heldigere, at Bohgbarakkerue nu havde staaet færdige, at Arbeiderne havde rykket ind, havde ryddiggjort Braudtomtcr o g Gader, sanif nye kunde paabegyndt den S æ n k (dug af Brandstroget, som Reg h ieringen m e d f ø r e r ?

Der fortelles fra paalideiigi ; Hold, at en s t ø r r e B y g n i n g par. | Brandstroget forst blev sprxng i over 1 Aar eiter Branden • - og forst efter at den blev en truende Fare for S t r ø g e t . Den gamle Te lefonccutral kneiser endnu ØVT Brandstrøget men ingen ved hvorfor det faldefærdigc Bygværk endnu ikke er lvedspo.eugt.

Dei fortelles ogsaa, at paa hole Brands t r ø g e t er praktisk falt ikke er eneste Brandtomt ryddiggjort, a titusener L æ s Mursten, Sand og Kalk ligger belt u r ø r t og d æ k k e i Brandtomtene. Ingen vod hvorfor Der fortelles ogsaa, at en Række Gader, h\o:riblandt Olaf Kyrre: j Gade, Walckendorfs Gade e'c. end nu et Aar elter Branden ikke e: -aapas ryddiggjurt, at de er aabc ior almmdelig Kjørsel. Ingen vec hvorfor. Alle ved imidlertid, a j det gjor et overordentlig lidet til kaiende Indtryk og at det v i l v e r , | tji stor Gene for Trafiken pai B r a n d s t r ø g e t , for Reguleringen <iy Gjenopbygningen, naar den f o : haabentbg en G a n g skal bcgvnde.

B y g g é in a t o r i a I e r n e er saa vanskelig at o p d r i v e ! Ja i n gen havde da ventet, at dette skulde blive lettere 1 Aar eiter Branden, sclvom Krigen, hvad ingen troede, skulde sluttet; thi da skal jo Hundreder af Byer i andre Lande gjenreises. Barde man ikke allerede f u l æ n g s t have t æ n k t paa Tilførsel af Byggematerialer, eventuelt A n l æ g at T e g l v æ r k , sikret sig MUI, Sand, Kalk >g Cenient?

Hvad har Kommunen gjort for at skaffe Byggematerialer til overkommelig Pris?

t

Der fortelles ogsaa, at de forskjellige Komiteer o g I n s t i t i t o n e r : Bygningskommissioncn, Regvjks r i n g i k o m m S i i o n e n , Sj.inclhedskom missionen etc. endnu ikke bar hav et samlet M ø d e for at ti raf to h \ > r ledes man mest praktisk burdv i n d r e t e sig for at fremme en boitig Expedition. De arbeider hvei lov sig og" korresponderer mee' binanden som o m de virket i hye sin Verdensdel • ikke i de i samme By o g med det samme A r belde. Rektor Geelmuyden er m (ommet paa don Tanke, at m o kunde arrangere F;ell es møder, og Tluiigens forenkle vor kommunak Admmistration.

B :)rgermester B a n g har nylig 'udtalt sime T v i om dette var mulig. Juristen sa baie Lovparagrafer, lustitu,ione -

r

og Kommissioncr, som alle Sager m a a t t e passere — o g sandsyn tigvis forsinkes af det kommuuak Tempo.

Borgermester B a n g er fo o rig* sikkerlig en fortjent ' Mand. sorn har u d f ø r t meget o g godt Arbeide siden Branden, antagelig Broderparten.

Sporgsmaalet ei 'or Udenforstauende, om Borger mesteren fremdeles er saa opta >\: med vanlige R u t i n e g j ø r e m a a l , a' han ikke kan vie al sin T i d og Omtanke for Byens hurtige Gjenreisning. Isaafald maa der skaffes Borgermesteren den n ø d v e n d i ge Assistauce.

Det samme gjælrjer Stadskcndaktoren.

A l t Arbeide v e d r ø r e n d e Brandstrogets Regulering Og Byens Gjenreisning maa p a a k l æ b e s ,,h.u s t e r " og e\« .pcderes uden O p h ø l d . Det samme gnelder enhver Kommiss.ou, lnsiiratiou eller Komite, som har nog t u Befatning med Byens Gjenreisning. Dette Arbeide maa ikEfter

et Aars F o r l ø b

opdagci,

Hvilke Skiidt bar Kommunen endelig foretaget for r- i ti a u f r i e r i n g a f B ra n ds t rog ets Bebyggelse'^ T r o r man kanske de private Grundeiere -sidder med saadanne d i s p n i i b l e Kapitaler, at de alene magter clot.e? Eller tror n a u , at vore indenbys Banker, der jo f o r s t og f r e m s t er F o rr e t n i n g s banker, uden Skad ^ kar. binde sine Kapitaler i storre Udslra.knuig i laugsigtige Pantelaau.

H v e m har egentlig' Ledelsen'og" Ansvaret for at alt dnTtcs og plauæ g g c s i t i d e, saa alt er p a r a t, raar det skal brages? Det nytter ikke at raabe efter Arbeidere, naar nau ikke bar Boliger, at se sig em elter Byggematerialer efter at :le vanskelig kan skaffes, a l plaft.ægge T e g l v æ i k , naar Stenen buri e v æ r e ' f æ r d i g , at p l a n l æ g g e Kre.litimtitutioner med eller uden Vfuun.onegaomt!, naar Kapitalen a,de v æ r e disponibel.

Er det sandt, at det er -umulig at paaskynde og forenkle deu .ommunale A d n i i u i o r a t i o n , at Byms Regiulering o g Gjenreisning v i l age 20 - - tyve — Aar (som i et ;Nal have v æ r e t Udtalt fra særdeies kyndig i g paalidelig Hold) 5.aa er det f o r f , æ r d e 1 i g.

Har man ikke Forstaae!. en af, at det her g j æ l d e r ok o nom i ske Vterdier; at Byens U d v i k l i n g ed .•tagnere, at dens p r o d u k t i v ;Borgere ikke v i l faa Albuerum t i l at følge med i den Udvikling og i e (ibancer, som den n u v æ r e n d e Sdtiaaiiott i saa rigt M o n byder.

Det g j x l d e r meget og ganske sne:ielt, at Byen med dens glimren le Utvikiingsmuligheder ikke tilføies :*t Idivssaar netop i deu T i d , da ilie ruster sig til deu Konkn/van:e, s.>m vil komme. H a r mau iivié mere T r o paa disse M u l i g .'leier, end at man sparer og h ø k r e r rtied dens Fremtid, saa maa Jer . æ r e noget galt fat. Vore ehercH-

K j o. b e u h a v u,

ligger

sandelig

kki paa Ladsiden i denne T i d

[\isleriet, Ovcrveiclserne ogfremforalt B e t æ n k e l i g b e d e r u e m a i ikke faa L o v t i l at f ork ro ble Byens U d v i k l i n g o g Fremtid. Magter ikke den n u v æ r e n d e Administrati m Arbeidet, saa maa nve, virkelyst,i og initiativrike Kræftcr komme t i l . Byens. Borgere Og Forretningsstand kan ikke i aarevis virke under de mivorende h æ s > :

[jge

Omgivelser

i Centrum

og

fremforalt under den nuværende /.taalelige Bolig-, Kontor-, Lager-, Kai- o g al anden N ø d . Der er ingen n e r v ø s Kritik, men T i l ; standen er •u udboldbar o g den b l i v : r endnu v æ r r e , hvis der ikke kommer Fart i Arbeidet.

Du kommunaie Tempo maa op - og der maa ogsaa v æ r e T r o paa og Plan i Arbeidet. ,

Bergen, den 21. 1. 1017.

Erling Odner.

"O-l-

isnmg.

Forenklet Behandlingsmaade af Bygningssager.

Rektor G e e l m u y d e n til

har

med Forslaget,

« N o r s k e I n t e l l i g e n s s e d l e r » ud-

Amerikansk System ?

underhaanden var godkjendt Regjering

reisning og de Klager, som nu l y -

som derfra i k k e for nogen

der sterkere og sterkere over hvor

maatte r ø r e s ved for i k k e at for-

sent det gaar.

sinke

og S t o r t i n g s k o m i t é og Pris

Paabegyn-

delse.

E f t e r dette skulde man ventet, at

forgang-

ne A a r

i det f o r l ø b n e A a r — ogsaa hadde

Gang A p p e l t i l Byens O r d f ø r e r ,

en overbevisende

rettede

vi

Gang"

paa

Bygningsingeniør er engugeret for at lede Aibeidet.

Som et

Mode i socialokonomisk Foreuiug lremho'dt

pi ise faa

at han skulde søge sig løst baade

og Arbe dsledere Det

Kjæmpebygning,

ter og sin

i. Kristiania

ikke

terat ha f o r t a l t , at Loven k r æ v e r at hvert enkelt S p ø r g s m a a l behandles af

af

lige Reformer i den

Kom-

Arbeidsmaade.

Departe-

mentet, « a t det er k l a r t ,

at

det

1

dre».

—

med

«Kanske»,

hveran-

det

der

De kommunale K o n t o -

indviklede

Maskineri

maatte

gaa tungt, f o r d i det var for om-

Rektoren, « k u n d e der opnaaes eu

Institutioner

vor A p p e l

rer arbeider under H ø i t r y k ; men

fortsetter

Jr o r e n k l i n g ved at de

Men

evøfeérigt.

forskjellige

med dets splittede

behandlet Sagerne i F æ l l e s m ø d e . -

og Mangel

efte^at de paa Forhoftnd var for-

ningsmyndighed.

paa

Forhold

Vidløftighed

samlet

Beslut-

Og under disse

beredt af et U d v a l g ?if de forskjel

extraordina-re

l'ge I n s t i t u t i o n e r » .

Ulemperne Vise sig mangedobbelt.

Denne E r k l æ r i n g indeholder i

Forhold

Men naar nu

maatte

ivektor

Geel-

Foiesporsel

et

han

mente

billigere vdde

end v i selv

han ikke

bygger

uhensigtsmæssig

baade De

benytter

bygnings: ekniske og

M r . Pawling,

Metoder,

ne

elendige Ledigheder her i K r i s t i -

nia

saa dvue.

ha sia

maatte

en økonomisk Maade.

at

deu

Ekspert

paa

sig i Norge.

Selvsagt me-

er

end

saamen adskillig

Kristianias

kvemme.igheder, har

vi ikke at Bergen i uo.en Hen-

som

jeg nævnte den diarlige U d -

'Da

artet amerikansk P r æ g ; men det kan

at en By m a i tillade et .større Autal

at den nye Bygnings*

neppe

skade

tekuik

underkastes

en

kritisk Prø-

velse.

I har

Etager end mau har lier i Kristnruia.

B>grjiugsoihkostniu-erue reduceres jo bettagtelig j o Hero

en

Samtale

hat

„ Verdens Gang*

med Mr. Pawlini,

fortalte

Jeg

Etager

Skyskrabere

og indveuder, at det ei

denne om, hvordan Indredningeu belt

nogen

igjenoem

selv e n m o d e r n e S k y s k r a b e r k a u

skulde

amerikanske Vil

gjenuemføres efter

Principer:

selvfolselig

Bygningen

rædselstulde

T.ng. —

meget godt være

pen.

a n d r e æstet.iske

en l a v . — L a os n u sé paa en S k y -

Principper

stes op mod Tåget og derfra refiek

s k r a b e r , d e n v i l let v i r k e s o m en

teres ud 1 Værelset.

S ø i l e , o g derfor s k a l m a n

terview g i r U d t r y k for, v i l Uan

og

s k a l ha B a s i s , S k a f f

der, men den f o r l e n d e

Myndigheder endnu kunne

i

denne

. kommunale gjøre

Varmt og koldt

de Telefoner som skal installeres

Den

blir mobile — de kommer vistnok til at

paa Skinner.

lobe

Renhold

Bkal

ske

Bygningens

Forret.ningsgaard

i Kjældereu blir der aubragt en stor

en

Vacuurnpumpe med

overvindes ved paa

ser, som muliggjorde

langt

dringer

de forskjellige Etager og Biieduiuger

Byg

ovenfor er antydet, enten ved en

burtigere Forberedelse

af

i

Bygningsloven,

omgssager m. m., end hvad gja-1-

T i l l æ g s l o v eller

dende Bygningslov g i r A n l e d n i n g

kgl.

Resolution

som

maaske ved af

f o r b i can en de

til

der

dog

Behandlingsmaade

fra

nens Side, end den som har faaet

re Behandling

Bævd.

af Bygningssager.

Som det ser ud t i l . v i l der

endnu hengaa 5—G Maaneder. i n -

pegte n a v n l i g paa, at der maat-

te kunne gives Bemyndigelse t i l , ,

den. Grundeierne faar sig anvist

s a a l æ n g e Kongen

T o m t eller faar O p g j ø r ; og da er (

oprette en F æ l l e s k o m i t e t. Ex. af

lVk

Formændene

Og selv om mange Forhold

de

forskjellige

deiou

A a r h e n l ø b e t siden Branden.

det yderst vanskelig nu

Konunissijner, som bar med B y g i-iiifj.^sagtr at g j ø r e , saaledes

igang

at

med

gjør

at

Byggearbeider,

vilde det dog v æ r e en Fordel,

F æ l l e s k o m i t e gaves beslut-

har

ogsaa

tænkt

at

kunde benytte Tiden

at

Arbeidet

omraade sig og p l a n l æ g g e ; og det

Vi

afla iformiddag en Viait

Telefoncentralen,

hvor vi

paa

med

Be

styreren som Cicerone fik Anledning at sætte os ind i de vanskeliie Arbeidsfoihold,

hvorunder

man

nu

arbeider.

Som

bekjendt

maa

man

hjælpe sig med et gammelt

f. T .

lelefou-

t i l at

Lettelse,

i Stavanger,

ogbedningerne er pa:i detto Boid lappet saa mange Gange, at det ofte er meget vanskelig at hvor muiige

faa Rede

paa,

Fei! stikker.

u l d e derved lettes. P a p i r og T i d

viide do bety en

soaros.

hvis den kommunale Behandlings-

skedne

augaar, at det neppe kau være med

M e n som det v i l erindres

*tor

Telefonnøden.

saa

Kwumm-sieners Vegne.

hvad Plads

maade af Byggesagcr

aaaatsigc

D ø l g s m a a l , og

meret og forenklet, inden det f o r

Stadsfysikus' Biliigelse

Time

A l v o r gaar løs med B y g n i n g s a n »

des i dette Lokale.

Ute

fik

de

og andre Byens Bor-

gere Adgang t i l at bli

bekjendt

1

meldalser.

rcfor-

baade

Bygningsloven*

f ø r s t i den

var

Rurafoihohlene er ogsaa

blev T i l l æ g g e t t i l

Brandlidte

v i l ikk<*

som d ø d e Ø i n e

foreslaa

bord, som i lænaere Tid hadde hen-

man

i

afba

et iudebygget Gaardsrura — alle

Jeg

Konstruktion,

vel

B y g n i n g e n s V i n d u e r s t i r r e paa en

staaet paa "en Sjobod

samtlige

todt

N a a r m a n mn

laneert

gaa

paa

tende Myndighed

kraftig

intet Kontor kommer til at vende

Kommu-

som aabnede Adgang t i l en raske-

i

slig,

eing t i l en enklere og hurtigere

Loven midlertidige Bestemmelser,

at

kræver,

Je Lovs Ramme a d s k i l l i g Anled-

for, at man skulde faa i n d i

beaternmer,

Vinduer

visselig ogsaa inden den gjældon-

var under Forberedelse tog v i Or-

Yj

ar

en

des a f en u d p r æ g e t o g

skal nyde godt af det fulde Dagslys.

Bortseet herfra er

mens T i l l æ g g e t t i l Bygningsloven det

tive i B y g v e r k e t .

Bygningens Grundplan blir

Kapitel.

M a a d e at f r e m h æ v e det k o n s t r n k

alle Komoier.

en

Varighed.

Allerede lige efter Branden og

til

og

ligger i at s k u l l e b y g g e en B y g n .

et F o r s ø g paa at, opnaa de Foran-

Hovedledning ti!

ogsaa

æ s t e t i s k e V a n s k e l i g h e d som

med de h u n d r e d e v i s af

ved StovKiiguing,

end

den S ø i l e n s K o n s D r u k t i o n , den

I i l l æ g s l o v at faa ind Bestemmelen

en

Centralopvarmnine, men Belysningen

L \ a d den burde. Den var. snar n »k

de

Men

Bkal være indirekte — den skal ka-

gi

med

Men

hoi B y g n i n g maa b e h a n d l e s e f t e r

faa elektrisk Lys og

Vand blir der i hvert eneste Komor,

Samraad

der er.

ved, at dete straks tæuker paa

fatning, som han i det n æ v n t e I n -

Grundeierne paa H æ r d e r oa: Fed-

hveiken

nyttolse af Granden, saa mente jeg,

gjort.

forn Stortingsmand for Bergen i

ofte

paaklæbes et fremmed-

ikke

at faa en T i l l æ g s l o v som bandt

bil-

daarlige Be

Bad elter *wa*er closet.

at Kommunen

r»l

Derfor er

Vore Idealleiligheder

muyden er kommet t i l den

fc

forst

paa

en Tostaaelse af. har

og

fremst uduytter de ikke Grundeu

Virkeligheden

Op-

og

ikke do nyeste

som mi skal reises

Bygningsteknikens Omraade, som nu

skal

s g det,

siger

ligere

ner

var istand t i l

ha paatat

Nordmændene

i Amerika

seende

han kunde udføre

Arbeidet baade mere komfortabelt og

stem

opholder

dette

voldsom dyr

indgaaende Studium,

og=na

udredet

om ikke

v i ! bli eu

svarte Mr. Pawliug, at hvis

ikke

Interesse at faa det amerikanske Sy-

Det har vist sig tung-

v i n d t under ulmindelige

traadte sammen og

Paa

Foretagende

dyrt.

t i l at under kable den

det

kgesom

kommunale

blev intet g j o r t i R e t n i n g af For-

• i t u t i o n e r maa sidde og behandle korrespondere

være Grund

Autoritet

var d e s v æ r r e f o r g j æ v e s , og

tfVKJ» *a Tid naar hver af disse I n - e n k l i n g . og

Skole-

paa at faa g j e n n e m f ø r t de ø n s k e -

skal

forskjellige

missioner og tildels

betydelige

sætte Fart

forekommer 03' at der turde

arbeide for at ofre alle sine Kræf-

har

for at

i Gjenreisningen.

gaa raskere, men han

Tvertom siger han, et-

maatte

om man kunde

amerikanske Arbeidere

hjemført

fra

«jort det

at Bergen

sig l y k k e l i g ,

over, hvorfor det i k k e har kunnet

Stortingshverv og sit

l a indrede en Svomtueiiul i Bye:-

uingen f. Eks. paa Taket.

Affære,

det v i l erindres blev det paa

:

Forklaring

at

System i Kristiania, 02. en amerikansk

nylig

Senere i Lo bet a f del

Rektoren — som Byens O r d f ø r e r

git

er f. T. ifærd med at reise

•t Forretniaaspalads efter amerikansk

Lovens Vedtagelse og Ex-

propriationstaxternes

ken soni noget n e r v ø s og u b e f ø i e t .

Mau

-af

talt sig angaaende Bergens Gjen-

Rektoren karakteriserer K r i t i -

TV

som da allerede

Men Love.

Nød

bryder

«aa beog Rum

at der arbeiselvsagt

alle

Telefondamerne er anstrengt, at de bare 5—0 Timer i Dognet, to Va;ter.

Omtrent Dag falder desuden ea

nu saa overkan arbeide fordelt paa hver tiende Nattevagt.

Bestyreren var vel opmerkstim paa de Ubehageligheder som det midlertidige Arrangement byder Publikum, men paa den anden Side onsket han at poientere at Folk flest hadde stillet sig meget e l s k v æ r d u 02; forstaaelsesfulde, naar undtåges enkelte Griuebidere, som altid er raisfornoiet.

I det store og hele bor man være taknemmehg for at vi overhodet har været saa heldig at etablere en provisor: kTelefon hvis nu bare ossaa de 800 længtende Abonnenter kunde bli tilknyttet. Dette afhæn hænger bare at de amerikanske Levaiandorer af Telefonapparater, idet Englændere prompte har opfyldt sin Kontrakt med Hensyn til det nye store Telefoubord, som nu er matalieret.

i l

Byens Gjenreisning.

Bystyret behandler ea Interpellation af Campbell Andersen.

Fabrikeier Campbell Andersen havde t i l B y s t y r e m ø d e t igaar anmeldt følgende Interpellation: ,»Ågter Magistrat o g Formandskab at foretage e x t r a o r d i n æ x e Førføiuinger særlig angaaende K o m m u nens Byggeadministration af Hensyn t i l de b r æ n d t e S t r ø g s hurtigste Gjencpbyggelse og isaafaid hvilke?

Er det foretaget Skridt f m Kommunens Side for hos Statsmyndighcderne at opnaa Adgang til selv at meddele almiudelige Dispensationer?"

C a m p b e l l A n d e r s e n Ud-1 (alte, at Magistrat c g F o r m å r . 1-: sUab burde faa A n l e d n i n g t i l at j svare paa, o m det er m u l i g t at fremme Byggevirksomheden. D e r i er mange H i n d r i n g e r tilstede, men I paa den anden Side er der inden Handelsstanden Mangel paa Plads tii de alm i tidelige Varer.

Det R a m , den har faaet t i l Lager, er altfor i n d s k r æ n k e t , og man maa Soge at faa Forholdet bedret. T a l . gav en Oversigt over hvilke kommunale Instanser en alm in delig Rygningssag maa passere, o g beklagede at Behandlingen skulde lage saa lang T i d . Begynder Bebyggelsen først her i Byen. v i l der komme mange paa en Gang, og' det vilde da v æ r e af Betydn i n g at faa Behandlingen forenklet.

Selv o m man maatte gaa til en ny S æ r l o v vilde det ikke v æ r e u r i meligt V i har endnu meget at qjoie, o g det g j æ l d e r at komme Jtil Arbeidet.

O r d f o r e r e n udtalte, at Magistrat og Formandskab selvfd^el i g vilde tage Sagen op.

Borgermester B a n g gav en t ) d redning af, hvorledes de kommunale Myndigheder arbeider med en Sag som den omhandlede.

J.Tet h æ n d e r at en Sag maa sendes tilbage t i l Arkitekten 1—2—3 Gan ge før den kan behandles. Mei! Hensyn t i l Expedi j o n e r n e kan der muligens skydes en Gjenvei ved F o r e l æ g g e n e for Heiseraadet. Forø v r i g kan man intet gjore -rl-m man faar Lovforandring.

1

Borgermesteren ansaa det Limitligt, at det skulda gives K o m m u nen Ret til at give Dispensationer.

C a m i ^ b e l l A n d e r s e n men te det maatte lade sig gjore at faa en Sag afgjort i et F æ l l e s m o d e de k o m m u n a l : F u n k t i o n æ i s r .

Behandlingen af Dispensa j o n c i har v æ r e t forenklet før o g maatte kunne blive det endnu mere ved Konferance mellem Regjeringer, og Kommunen.

Kjøbmand M a g n u s : Den kommunale Administration i forl é b b e Aar rnaa siges at have v æ ret god. Det er m æ r k e l i g t , at de; kun er de, der ikke er brandlidi, s-m siger fra. — Man kan ikke gaa i g a n g s a a l æ n g e man i k k e f a i r det man t r æ n g e r . Det er halsclos G j e r n i n g at ville tvinge Folk til at bygge. T a l . pointerede, at man havde temmelig g o d Rads til Varelagere.

En Force r ing af Byggearbeidet nu vilde i k k e gavne Byen.

——

L _

Borgermester B a n g Udtalte at d?r siden Brandnatten ikke har v æ ret stoppet o p en eneste Dag, de; er arbeidet uafbrudt.

Men en Sag som denne kan ikke feies af i en Fart. Reguleringen blev v r. dtaget 11. December og siden deu T i d har man havt oppe Forsiag o m Tomteinddeling. Dette er Wt i u r d i g t o g de' brandlidte Grundere; e v i l faa A n l e d n i n g t i l at tage det i Ø i e s y n . T a l . troede man skulde kunne begynde at bygge paa enkelte Punkter af Byen t i l Vaaren. En v i g t i g T i n g er at faa A d k o m s t v e i t i l Byggestrogene, o g det v i l blive s ø r g e t herfor, K o m - , muncn eier ikke Tomterne, og det er ikke Kommunens Sag at tydde dem.

Man har ikke tidligere kunnet r p r æ n g e i Olaf Kyrres Gade, men dette v i l n u blive gjort. Paa Torvet v i l S p r æ n g r J n g e n b'ive paabegyndt saasnart det gaar an at komme t i l . Boiigraadet har allerede k j ø b t 5 M i l l i o n e r M u l t e n , men man kan i k k e forlange ai Kommunen skal o v e r t a g c hele Forsyningen af Byg-gemaf eria'er. Borgermesteren beklagede den K r i tik som var blevet ø v e t , o g ^ d t a J . t e at mange I n g e n i ø r e r i k k e \ d L i u V ~ de sig i den o g forlader Byen.

O v e r l æ r e r H o p p udtalte, M en af de s t ø r s t e Farer for Byen?

Gjenreisning var den Kritik, som b e v ø v e t fra alle Kanfer. Er det •noget, som er fremmet hurttgt, saa er det alt, der h ø r e r samrron med Reguleringen.

Der er i n gen G r u n d t i l Klander. Tale e n troede ikke man kunde faa gjenn e m l ø r t Ret t i l at dispensere for Kommunen.

Kjøbmand Torolf M o w.: ne k e l udtalte Ø n s k e l i g h e d e n af en Forenkling i Administrationen.

Det er f c r f æ r d e l i g Pladsmangel i' Byen f c r Varer. Taleren havde anseef det for absolut nodveodig at Kommunen hyggede Arbeiderbarakkcr. T a l . kunde ikke forståa, hvorJioji-J^arjjdiQinterne ikke var., blevet ryddet. Man maatte kunne have truffet en Ordning mett de private Grundeiere*.

O.R.Sagfcier A m e i n trobvLo, ikke I. osningeti var at Dispensatioi i c n e b'ev paaskyndet. Kommunen o; de Private maa samarbeide b l . a. saaledes, at alt kommunalt A r beide, som i k k e var s t r æ n g t nodvendigt, blev iiKlstillet.

Ledelsen maa centraliseres, c g den Luxus:mvcuid.else af Materialer o g Ai beid^raft, som de gode T i d e r fcar medioot, mau indskrænkes.

Det g j æ l d e r at udnvtte Byens Evner paa den bedste Maade.

D i r e k t e ? H o e l udtaUe, at naar vi stod i Fare for at miste v oe Fagfolk, kom d;-t ikke af Kritiken, men netop det System, de maa arbeide Under, saa de i k ke faar u d l c l d e sit Initiativ o g n e Evner.

Borgermester Bang trocde ikke, at K o m m u n e n vilde kunne bygge Arbeiderbarakker i d:brændte Strøg.

Byens gjenreisning Borgermester Bang gir en redegjørelse i bystyret.

Ef-terat kartet var behandlet i bystyrets niøto igaarafes, fremsatte Gampbell Andersen følgende i n t e r p e l l a t i o n : •Agrter maffHføit

og fonmandiska.p

at foreta ekstraordinære forfaiuinger «æfdigr amgaaende ko-mmiracas bjufgoadiaiiiistrataoji ny heasyn til dc brauudte strøka hurtigste gjeuar^yégels* og Ls-aafaM hvilke?

E r det foretat skridt fra kommuin-ous eide for hos statømyndigheterne at vpnaa adgang til «elv at meddele aflminde&ige dlspenisatiionerPc

Oaimpbell Andersen: D e t er i k ke for at k k n d i r e at j e g har rettet denne interpelilation. Jeg (bar intet «,t klandre mod hensyn t i l reguleringen; j e g har heller i n gen f a g l i g fndsigt i 'bygningsloven. M e n j e g mener art; der maa g j ø r e s alt m u l i g flor at lette bebyggelsen.

Taleren gav en oversigt over do instanser en bygningssak maa passere, for den k a n b l i avg j o r t . H a n hadde t æ n k t s i g dot vilde lette veien og sikaffe h u r tigere avgjørelser, hvis alle disse instanser k u n d e holde fæSlesmøter. H a n ventet i k k e svar straik«= men viLde at formandsekapet skulde t æ n k e over saken.

Selv om en n y særlov er n ø d v e n d i g , vilde det i k k e væ/re u r i m e l i g om v i f i k den.

Ordføreren takket Campibell Anderson for at !ian hadde b r u k t en eaa p y n t e l i g t o n e Det var iktke aJtki dette blev g j o r t av dem som talte og sik rev om disse ting;. O r d f ø r e r e n hadde bedt borgermester B a n g v æ r e tilstede og gav ordet t i l ham.

Bang: E n hel del saker avg j ø r e s dog enklere ond av Campbell Andersen n æ v n t Imidlert i d h æ n d e r det at tegninger maa sendes flere ganger tilbake t i l a tfk i tek terne, f o r d i der er tfeil i dem.

D o t g i k nok an at skyte en gjenvei, ved behandlingen f. eks. av dispensationer. men der maa dia ltovforandidng t i l .

Borgermesteren ansaa det haabtøst at opnaa ret far kommunen att t i l at g i almindelige dispensationer.

J e g vilde bare konupromittere mig em j e g antydet noget s l i k t overfor dietpaTtomen tet.

som S. Francisko, de er ifeke selv b e r ø r t av branden.

Mangel paa t i l g a n g av arbeidskraft og de dyre materialer volder store vanskeligfheter.

D e t er halsløs g j e r n i n g at tvinge dk>lk t i l at bygtge i denne t i d . Det er sund p o l i t i k at ihjælpe dem som bygger byen op igjen, efter k r i g e n , men at f o r æ r e b y g n i n g e n n u , er ulheldig.

Borgermester Bang: Siden branden har der v æ r e t arbeidet stadig og uavbrutt, f ø r s t med hjæljpearfbeidet og siden med reguleringen.

Siden denne blev vodtat den 1 1 . desemlber, har de,været arbeidet med forslag t i l tom teinddeO i n g som i disse dago er fæædig og n u skal u t l æ g g e s t i l oftersyn f o r grundeierne.

Samt i d i g opsættes dtar byggeregler for hele s t r ø k e t . Derefter kommer saa kommunen t i l at utta de tomter, den har b r u k for. A l t dette tar t i d ; det ene g r i p e r i n d i det andet Betegnende f o r den k r i t i k som er f ø r t , er en a r t i k k e l i en av byens aviser, hver hvert avsnit begynder med »Det siges«, og »Det skal være saa og saa«.

D e r klages b l . a. over at tomterne i k k e er ryddet, men det har sin g r u n d i at kommunen slet i k k e har hat h e r r e d ø m m e over tomterne.

Saa klages der i a r t i k k e l e n over at gåterne i k k e er ryddet og over at s æ u k n i n g e n i t e r r æ n g e t i k k e er begyndt.

Enhver teknisk k y n d i g vet at dette i k k e k a n gjøres paa denne aarstid.

Naar her er tale om m a t e r i aler, k a n dot oplyses at b o i i g raadet 'har k j ø p t 5,000 000 moirsten og det d r i v e r «tadtig med at fabrikere rekssten.

Der har ogsaa v æ r e t klaget over at k o m m u nen rk^ke bygder teglverk. H v a d der kunde g j ø r e s var at ekspropriere teglverk, men det maa ske ved Tov. F o r m i g personlig Sfpiklør den løse og uvederheftige kr i tik ingen rolle, men der er fare f o r at den k a n skil/le es av med vore dygtigste f o l k blandt ingeniørerne. D e v i l iScke v æ r e her. naar de g j ø r e s saa smaa eg ubetydelige, og i denne t i d behøver de heller i k k e at f inde aig i hvad som helst.

Gam!pbe31 Andersen beklaget at Ivorgermesrteren saa bestemt uttatte s i g f o r at det i k k e l o t sig e-jøre at faa dispensationer. H a n haapet borgermesteren hadde tat Ordføreren takket f o r den u t Ml redning som borgermesteren Jak. Magnus: M a g i - t r a t e n hadde g i t og trodde det hadde har g j o r t et udimoriket arbeide s i n storo b e t y d n i n g at denne forsiden branden. De som snakker sanding f i k rede paa, hvad! der om at bygge byen op l i k e f o r t var g j o r t .

1

-v* -11

Hopp hadde eftor borgermesterens uttalle-ker i k k e meget at si. Den største fare for byens gjenreisning er den utidige k r i t i k som er fremkommet i pressen og paa moter. V i kan risikere a.t miste hvad v i har av dyktige folk.

D e r er ingen g r u n d t i l klander.

E r der noget som har gaat h u r t i g og godt, saa eidet det, som staar i forbindelse med reguleringen. Der er andre felter som indlbyr t i l k r i t i k . Borgermesteren nævnte saaledes vanskeligheten ved at faa r y d det tomterne.

Der er kommet forbud mot at rydde i havnen utenfor den nye k a i i vaagen, ja der blev endog f o r l a n g t at det som var borttat skulde bringes tilibako.

(Munterhet).

Naar s l i k t kan ske, er det i k k e kommunen so-m skal kritiseres- K r i t i k k e n maa vendes mot andet hold.

Der kan antagelig gjøres noget i refning av fællesmøter. M e n med hensyn t i l at opnaa akmindelig ret t i l dispensa* tion, kommer man antagelig i n gen vei.

1

Tkorolif Mowinckel gjovde opmorksom paa at den protest som H o p p n æ v n t e var kommet fra hans f i r m a . Men det var naturligvis n æ r m e s t en spøik(!). naar det var f o r l a n g t at p æ l e r o e skulde sættes paa plads igjen.

Amoln monte at man burde »ta t y r e n ved h o r n e n e « og sætte byen i en alags beleiringstil-< stand. Der b ø r blandt andet sæt* tes en stopper for a l luksuabygn i n g og al u n ø d i g nr uk av rna-» terialer og arbeidskraft, som de gode tider har avfødt.

Efter endnu nogen bemerk-* ningor heevedes m ø t e t .

Et likfund i brandstrøket.

Farlige ruiner.

I f o r m i d d a g blev der g j o r t et uhyggelig f u n d paa brandtomten.

Eu l ø p e r g u t i 14-aarsalderen hadde v æ r e t inde mellem ruinerne paa gaarden Torvet 8, hvor Paladsteatret hadde sine lokaler, og der var han b l i t opmerksom paa en mand, som tilsynelatende loa død i en trap. Gutten løp straks hen og varslet en p o l i t i mand, sum efterat ha u n d e r s ø k t saken n æ r m e r e , t i l k a l d t e assistanse og f i k læge budsendt. T)r. Sørensen konstaterte at manden var død, og at døden sandsynligvis ^ar indtraadt allerede for flere dager siden. L i k e t er i k k e gjenkjendt, og man har ikke fundet noget som kunde antyde hvem avdøde var. H a n ser ut t i l at ha været mellem 30—40 aar og er sandsynligvis a n l æ g s a r b e i d e r . P o l i t i e t bragte l i k e t t i l Haukelands sykehus, hvor retslig likskue v i l b l i holdt.

B l a n d t ruinerne paa Torvet 8 staar tildels v æ g g e r og tak igjen, likesom svingtrappen op t i l anden etage og ned t i l kjelderen har været forholdsvis u b e r ø r t av ilden.

R æ k v e r k e t er helt borte og trappen er f u l d av grus og smaasten, og aapningen ned t i l kjelderen danner saaledes en f a r l i g faldgrube for folk, som f ær des derinde i m ø r k e t . Gulvene i de forskjellige r u m er fulde av spon og halm f r a pakkasser. Disse ruiner har i l æ n g e r e t i d v æ r e t et fast t i l holdssted for alle slags løse eksistenser, der har v æ r e t holdt kalas om dagen, og rummenc cr benyttet som nattekvarter. Stedet har faat den p o p u l æ r e betegnelse »svenskeleiren«, f o r d i en hel del tilreisende svensker har hat saagodjWom fast tilhold der. * Da konstable.n iformiddag ved 10-tiden blev k a l d t d i t , fandt Kan den døde mand liggende næsegrus i trappen ned t i l kjelderen.

L i k e ved nederste t r i n ligger der en fustasje og mellem denne og t r i n n e t var mandens hode k l e m t aldeles fast. D e t k a n synes som om mandcn er styrtet hodekuls utfor trappen og i faldet har faat hodet k l e m t fast. Paa den dødes hode laa en sten, som enten kan være ramlet efter i faldet, eller muligens ogsaa k a n være sparket utfor trappen senere av folk, som har færdes der i m ø r k e t .

Den døde var saa fastklemt, at konstablen maatte ha h j æ l p for at faa ham frem, og der var et dypt merke i panden paa liket, •om ogsaa hadde hat blodavsondringer gjennem næse og m u n d . U n d e r undersøkel8erne av lokaliteterne kom man i et av rummene over et selskap som holdt d r i k k e l a g der, uten at ha kjcndskap t i l at der laa en død mand i kjeldertrappev i Skulde det n u ikke v æ r e paa tide at adgangen t i l disse ruiner b l i r sperret? D e t har visselig i k ke v æ r e t nogen hemmelighet hverken for politiet eller andre myndigheter at ruinerne har v æ r e t et søkt tilholdssted baade nat og dag i l æ n g e r e t i d .

Forjøgstaxter over de afbrændte Sirøg.

Bergens S k j ø n s k o m m i s s i o n har igaar afsagt en R æ k k e Kjendeiser: Expropriatus Ingolf Ellingsen har b e g j æ r e t Kjendelse for

Takstnr. 100.

To r v almen ni ng

X r. 13.

T) at der ved F a s t s æ t t e l s e n at E r s t a t n i n g skal t å g e s Hensyn t i l det. Tab Expropriatus lider ved at K j æ l d e r e n b e r ø v e s ham og hans djenopbygning af Eiendommen derved forsinkes.

2) at der videre skal t å g e s Hensyn t i l i k k e alene Tomtens V æ r l i i Handel og Vandel, rneri ogsaa t i l det s æ r l i g e Tab E x p r o p r i itus l i d e r ved at hans f o r r e t n i n g Tyttes fra Stedet.

3) at der t i l k o m m e r E x p r o p r i -

F o r u d s æ t n i n g v i l der efter Kom missionens M e n i n g ikke kumr. foreligge noget berettiget K r a v paa Ulenipcserstalning.

A d 3) A f Besteramelserne i Bergens Bygningslov synes at fremgaa at Grundeierne i et a f b t æ n d t S t r ø g p l i g t e r at afvente vedkommende Myndigheders Beslutninger om S t r ø g e t s Omregulering saavelsom om E x p r o p r i a t i o n som Temteanvisning, uden at det t i l kommer dem K r a v paa Erstatning for I n d s k r æ n k n i n g é r n e i Adgangen t i l at nyttigg.jore siv. deres Eiendomme.

Grundeierne synes heller i k k e a t kunne g j ø r e F o r d r i n g paa - Afsavnsgodtgjorei • se for denne V e n t e t i d .

Konklusionen refererer sig kil det ovenfor anførte.

1

itus E r s t a t n i n g for Indtægtstab som F ø l g e af den u s æ d v a n l i g e forsinkelse med Gjenopbyggel- Takstar. 58 Engen 0 og Tak stu r i sen af den a f b r æ n d t e Eiendom. od Fortunen >.

-'- E x p r o p r i a n t e n som bestrider Konklusionen for SkjOnskonile under o v e n n æ v n t e Post 1 rig 3 missionens Kjendelse lyder: De omhandlede Erstatningskrav, har af Expropriatus K r i s t i a n Nammgaaende K r a v e t under Post 2 tvedt fremsatte 1'aastande om 'reinholdt, at forsaavidt Expro- Til kjendelse af Afsavnsgddtgjøiriatus af Kommissionen findes relse for det Tab som maatte f i n \t have berettiget Krav paa Er- des at v æ r e ham paa fort. derved ;tatning for eventuelt Tab af at han ved den foretagne Omreforretningssted kan saadan Er- gulering af B r a n d s t r ø g e t er blestatning alene f a s t s æ t t e s under vet hindret fra sfcrax at gjenopo r u d s æ t n i n g af at Expropria- føre den paa hans Eiendom afus ikke faar samme eller anden b r æ n d t e Bygning, samt om særige saa god og beleilig Tomt skilt A fhjemling af Taksten f o r gjen.

Eiendommene, tåges ikke tilfølKommissionen skal b e m æ r k e re. id 1) at der under de foretagne ^ å s t e d s b e f a r i n g e r er paavist en T k s l n r . 10 Store Markvei Nr. Z'i VEtages G r a a s t e n s k j æ l d e r , som og Takstnr. t i Nr. :21. naa ansees for i b e t r å g t é l i g Grad Konklusionen gaar ud paa at [vis Expropriatus skal blive Eiendommene bliver at taxere midt f u l d t skadesløs f o r Tabet under 2 forskjel i i.t-e Ta xtum mef h a n s - n u v æ r e n d e K j æ l d e r man re, men under Hensigt t i l at do van ikke alene tilkjendes Erslat- befinder sig paa samme Eier Faung for dens V æ r d i men ogsaa brikeier- H . Nordhausens Haand. 'or de Tab som v i l blive ham paaPaastanden om Erstatning for 'ørt derved at de a f b r æ n d t e Byg- Rentetab udover den fastsatte lingers Gjenopførelse v i l blive R e n t e g o d t g j ø r e l s e tåges ikke t i l orsinket Danv Exproprmtm-. paa følge. . i t andet Sted skal u d s p r æ n g e l i Forsaavidt Expropriatus skjønresaa dybe og for hans B r u g s k i k - nes at lide permanent Ska.de pa.i cede K j æ l dere som paa hans nu- sin F o r r e t n i n g som ikke d æ k k é s værende Eiendom. af den ansatte Erstatning bliver A d 2) Kommissionen finder del han at* t i l k j e m l c s æ r s k i l t Ulemd a r t at Expropriatus ikke v i l ha peserstatning. æ n o g é t berettiget K r a v paa U Paastanden om E r s t a t n i n g for 'empeserstatning f o r Tab af For midlertidig; Skade paa Forret•etningssted saafremt ban bliver ningsdrift t å g e s i k k e tilfplgc. uivist anden efter Kommissiolens Skjpn lige saa god og bclei Takstnr. 90 Fortunen 2, " tg T o m t i B r a n d s t r ø g e t . KqmKonklusionen gaar ud paa at nissipnen finder saa meget m i n - de af Expropriatus. P. M . Hauser, Ire B e t æ n k e l i g h e d ved at blive fremsatte Paastande om Erstatitaaende ved det her indtagnc ning for m i d l e r t i d i g I n d t æ g t s t a b standpunkt som ingen E x p r o p r i - som F ø l g e af den ved S t r ø g e t s i t derved v i l kunne blive økono- Omregulering forhindrede A d nisk skadelidende, idet de som gang t i l Tomtens Bebyggelse samt kke erholder Tomt igjen v i l er- om E r s t a t n i n g for Rentetab ud\olcle kontant udbetalt Erstat- over den fastsatte Rentegodtgjol i n g ikke blot f o r det afstaaedes relse, lages i k k e t i l følge. ' Værdi men ogsaa for den mulige Jlempe ved Tab åf tidligere For- Takstnr. 70 Store H a r k vei .Nr. 10.

•etningsstcd. Kommissionen gaar Konklusionen gaar ud paa at id fra Forn d s æ t n ingen om at i n den af Expropriatus, lfredr. .Joren E x p r o p r i a t v i l melde sig som hannesen, fremsatte Paastand om Viebhaber t i l ny T o m t som ikke E r s t a t n i n g for A f savn af den afd t e r hans egen Mening maa anb r æ n d t e T o m t samt om Renter sees ligesaa god og beleilig som udover den fastsatte Godtgjørellen tidligere, og under denne se, ikke tagcs t i Ifølge. :

?

I

W \ A ,

Avsagte kjendelser av

Bergens skjønskommission

Byens

sidste

Bang

Bystyremøde,

udtalte

i

de

paa der

at Byens Inge-

besluttende

paa dette

Omraade

alene

ha

niører holdt paa at b l i saa trætte af

Magten t i l at søge indført Reformer

den

Vi

megen K r i t i k over den Langsom-

hed hvormed Byens Gjenreisning blev

Paa foranledning av eksproprialus, Ingolf Ellingsen, for Torvalmenning nr. 13.

forberedt, at de v a r tilbøielige t i l at

Reformer,

forlade Byens Tjeneste.

tåges

nok at

v i l falde

vanskelig

atter

Instanser,

alt

mange

Bom i første Række

og gjør

Bygningsarbeide tungvindt. Kri-

II. Under forutsætning av at ekspropriatus ikke i det avbrændte strøk overtar anden tomt overensstemmende med § 3 i lov av 4de april 1916 eller anvises likesaa god og beleilig tomt, blir der for tap av tidligere forretningssted attilkjendeham ulempeerstatning, forsaavidt ekspropriatu3 skjønnes ikke at ville bli holdt skadesløs for dette tap ved de for den avstaaede grund og kjelder ansatte erstatningsbeløp.

III. Den av ekspropriatus fremsatte paastand om erstatning for midlertidig indtægtstap som følge av usædvanlig forsinkelse i adgangen t i l gjenopførelse av den avbrpndte bygning tåges ikke tilfølge.

for

Paa foranledning av P. Nordhausen Store Markevei 22 og 24:

I. De ekspropriatus, fabrikeier H .

Nordhausen, tilhørende eiendomme Store Markevei 22 og 24 b i r at taksere under 2 forskj. takstnumre, men under hensyn til at eiendommene befinder sig paa samme eiers haand.

og hvor

Oparbeblelse af Gader in. v. i det afbrændte &tiØ& 1)

T i l den

ledige midle.tidige

Stilling ved V e i v æ s e n e t deiiaofschef

som

Af-

fcr Brandst.o^et

var

der i n d k o m m e t 7 A n s ø k n i n g e r .

Da

i m i d l e r t d i gen af A n s ø g ^ r n e

unsaaes kvaiificeret for Stillingen, \ e d t o g l Formand.kabet den af V e i -

lunn ligeiedes" midlertidig konsti-

gistraten

foreslaaede

Crdtung, at

lnere.i r Hans Seip m d l e r t i d i g antages

som

Afdelingsingenior for

B r a n d s t r ø g e t , o g at Ingenior ;T> tueres i I n g e n i ø r

Seips

ujværiui-

de Stilling.

2)

tyverensst.

med itud^inge.ni-

CTkontorets af Veibestyrelseu

Og

Magistraten tiltraadte Forslag samtykk et Formandskabct

i , ai uer i

Anledning af de b e t y d d oe Arbeider, som fcrestaar Kloakvæsenet

i

for Vanddet

afbrændte

Sårø& m i d l e r t i d i g

opreites ct

eget K o n t o r mc:l eu

e^n

Afde-

Ihg.chef, sort r r.d • u de; C h : t n [tov

Vand-

og

Kloakvæ.^enet, og

' ni ed ø v r i g f o r n ø d e n

teknisk . o g

k-_uvtormæssig Ass s a n c e . o j bev 1uet det i dea A l e i i n i n g - o / s t 1 z '2 >

U u n i n g s b e t ø b K r . 14 000.

Nils Bm il Aal, Kristian Nam-

tvedt, Fredrik Johannesen og P. M . var

der

for

eiendommene

Store Markevei nr. 36, Engen 6 og Fortunen 3, Store Markevei nr. 46 og Fortunen 2, fremsat paastand ora erstatning for avsavn av de avbrændte strøk samt av renter av ekspropriationsbeløpet utover den i loven fastsatte rentegodtgjørelse av 5 procent Samtlige disse paastande avvistes.

faa for

Bergen b r æ n d e r !

Ul. Forsaavidt ekspropriatus ved ekspropriation og det herved forbundne tap av forretningssted skjønnes at lide permanent skade paa sin forretning, som ikke dækkes ved den for den avstaaede grund m. v. ansatte erstatning blir han, forsaavidt han ikke anvises cn anden tilsvarende tomt, for saadant tap at tilkjende særskildt ulempeerstatning.

IV. Den av ekspropriator fremsatte paastand om erstatning for midlertidig skade paa forretningsdrift tåges ikke tilfølge.

Hansen

at

N a t t e n m e l l e m den 15de og IGde J a n u a r 191G stod Bergen i B r a n d . Baaret af Nordenvindsstormens gigantiske Mage stod Flammehavet t i l v e i r s , spredende sin s k j æ b n e s v a n g r e Regn af G n i ster og I l d i milevid opover Da-

er ikke Ingeniører- len,

saa ikke sker

bestyfjjlsen, med T i l t r æ d e j e af M a -

Av

ikke

faar m a n søge Stats-

II. Den av ekspropriatus fremsatte paastand om erstatning for rentetap under den i loven forutsatte rentegodtgjørelse av 5 procent fra taksternes avhjemling tåges ikke tilfølge.

Forsaavidt ekspropriatus Chr. Jacobsen og hustru, som eier av Store Markevei 28 i det avbrændte strøk ikke overtar anden tomt eller anvises likesaa god og beleilig tomt blir de at tilkjende ulempeerstatning, saafremt ekspropriatus ved ekspropriation skjønnes at lide tap for hvilke de ikke holdes skadesløs ved den paa den avbrændte gaard og kjelder tilkjendte erstatning.

fore

hvor hvide s k r æ k s i a g n e A n sigter k o m t i l s y n e i V i n t e r n a a en, nes, men falder paa Magistrat, Forv æ k k e t ved Elementer nes tøilesmandskab og Bystyre. løse Ras. M e n gjennem Telefonen og Telegrafens tusinde Traade spredtes Budskabet udover Landet, udover Verden. A u t o m a terne k l a p r e t , M i k r o f o n e r n e sitret, K l o k k e n e k i m e t , Stemmerne skalv — at

været pegt

Komiteer

Stein Bugge.

I.

den nu

ændret Lovgivningen. Ansvaret

system med dets Vidløftighed og Fordets

af

myndighederne8 Bistand t i l

at det er det kommunale Arbeids-

malisme,

inden Rammen

dette slaar t i l ,

paavise,

Tvertimod har det under

K r i t i k e n atter og

ea D e l k a n vistnok

værende Lovgivning,

denne K r i t i k er rettet mod Byens

Ingeniører.

paa,

at

Af

Artikler.

har for vor Del gjentagne Gang»

pegt paa Ønskeligheden af saadanm

Hertil bør beinerkea, at det v i s t -

To

Myndigheder

I Bergens skjønskommission er idag avsagt følgende kjendelser:

I. Forsaavidt ekspropriatus, Ingolf Ellingsen, som eier av Torvalmenning 13 ikke efter §§ 3 eller 4 i lov av 4de april 1912 om tillæg t i l lov om bygningsvæsenet i Bergen erholder samme tomt igjen, blir erstatning at tilkjende ham for den ved tap av de paa hans nuværende eiendom utsprængte kjelder bevirkede forsinkelse av den avbrændte bygnings gjenopførelse.

fl

tiken falder derfor her først og frems

Ingeniører.

Borgermester

fil f;

Tyveri fra brandtomten.

2 mand som forsøkte at s æ l g e no-* gen jembjolker til en skraphtmllor bliev iiraaraJtes indbra-gt tiil poHtistatioBon. ITer op gav de at en maail hadde git dem besiked oon at kjøre bj eik erne fm Starvhusgaten o# til skrakliaiutloiv.il. Da poiitiet saa skulde ha fat i deres arbeidsgiver forsvaaidt han-.

Men «enere blev hanj

Som et Uroens V a r s k o skar det f r e m gjennem V e i r e t , opigjennem Gaderne, i n d i Menneskst u m m e l e n ; og f o r et eneste Øieb l i k vendtes hele Verdens > >: v . mod den l i l l e K y s t b y oppe i det fjerne N o r g e hvor L u e r n e en hel og f o r f æ r d e l i g N a t drev sit g r u somme S p i l mod Menneskenes f o r g j æ v e s Anstrengelser. — F o r et eneste Ø i e b l i k maatte selv V e r d e n s k r i g e n t r æ i Baggrunden, for paa f ø r s t e Side i alle Blade at gi Plads f o r Nattens frygtelige Budskab: Bergen i F l a m m e r !

Men Ilden blev bekjæmpet, Journalisterne hadde g j o r t sit.

Aviserne blev solgt. N y e M e l dinger f r a F r o n t e n presset paa.

V e r d e n s b l i k k e t gled bort. — Bergen laa atter alene. Som før.

Men op mod den blaa J a n u a r h i m melen steg den gule og g i f t i g e Høg f r a de endnu glødende Ruiner Byens p r i s v æ r d i g e og h u r t i g e A r b e i d e f o r ved provisoriske A r rangementer atter at bringe sig paa Benene, skal her i k k e omtales. H e l l e r i k k e det d y g t i g e og o f f e r v i l l i g e A r b e i d e der allerede fra f ø r s t e D a g blev igangsat med Planer f o r Byens endelige Opreisning.

B a r e dette skal bekræftes: N a t t e n m e l l e m den l o d e og IGde Januar 1916 v i l gjennem alle Dage staa som den store M i l e p æ l i Bergens H i s t o r i e . I denne g i k en gammel B y under, men f r a de osende I l d m ø r j e r steg en n y F u g l F ø n i x t i l v e i r s , spilende sine V i n ger m o d en n y og blaanende V a a r f o r det gamle Bergen. — :

'At g i en udfyldende o t r o v æ r d i g Beskrivelse af Berger k u l t u r e l l e U d v i k l i n g i de senest Aar vilde her f ø r e £or langt. D ( yder m i n A r t i k e l f u l d Motivi r i n g , bare at si, at uden enhve Tanke paa den i n d t r u f n e U l y k k ( maa det allerede l æ n g e ha være indlysende f o r alle at Bergen i d sidste A a r har gjennemgaaet ei U d v i k l i n g der f ø r eller sener maatte ha m e d f ø r t en f u l d s t æ n d i j O m v æ l t n i n g af hele dens Fysio nomi og Existens. A t Brander kom, har bare f o r r y k k e t Perspek tiverne, og med en ubønhorlig M a g t stillet F o l k overfor den n a k n e K j e n d s g j e r n i n g , der kanske endnu l æ n g e vilde ha slumret i gammel og t i l v a n d t Opfatning, den, at B e r g e n med sterke Skridt er om at marschere op i Niveauet af en Storby, og af den Grund har Ret t i l at forlange en i alle Dele tilfredsstillende Behandling som saadan. Jeg maa paa dette Sted indskyde en liden Bemerkn i n g : — Jeg t v i l e r saaledes aldeles i k k e paa at der speeielt fra ældre og mere konservativt Bergenserhold v i l reises den mest latterlige Modstand mod disse mine Ord. A t mange v i l forholde mig det u t æ n k e l i g e i at Bergen nogensinde skulde b l i noget andet end « d e n snurrige l i l l e B y » her borte mellem vore syv Fjelde. Andre vil kanske m e d g i at Bergen har gjennemgaaet en s t ø r r e U d v i k l i n g rent f o r r e t n i n g s m æ s s i g seet. Men at B y e n derfor nogensinde skulde bli andet end hvad den a l t i d har været: Hansastaden, med sin strengt materielle H a n d e l og V a n d e l , nei det skal ingen faa dem t i l at t r o . O g enkelte v i l kanske korse sig med et o p r i g t i g : Det maatte da ogsaa Gud forbyde.

T i l alle disse kan j e g bare sige — Forsent, forsent.

V i er allerede l a n g t paa V e i ! . . . . S e r man n ø g t e r n t paa v o r t Lands k u l t u r e l l e S t i l l i n g v i l ingen kunne undgaa at medgi at Norge, F j e l d l a n d e t f r a Lindesnes t i l N o r d k a p k u n har ett — et eneste C e n t r u m f o r u d ø v e n d e K u l turvirksomhed — Kristiania.

Dette g j æ l d e r saavel p o l i t i s k som socialt. Saavel for Videnskab som f o r K u n s t .

Ved m i n n æ r v æ r e n d e Propaganda f o r Bergen som et nyt K u l t u r c e n t r u m kunde derfor det for alle F o r h o l d saa skjæbnesvangre S p ø r g s m a a l om Decent r a l i s a t i o n vise sig.

Jeg maa derfor dvæle lidt u d f ø r l i g e r e ved deite.

I n g e n skal v æ r e villigere end jeg t i l at iudromme at al gold og nivellerende V i r k s o m h e d er af det onde, og at en. Splittelse, en Opstykken af et saa lidet Lands Kræfter som Norges bestandig maa f o r s ø g e s medarbeidet.

Ntø* jeg alligevel har den Fripostighed at forregte hvad j e g gjøi\ saa er det f o r d i j e g staar i den fasteog u r o k k e l i g e F o r m e n i n g at et Kul-

I 0

J^Sr; ^

^ w .

turccntrum, fæstnet og g r u n d lagt i Bergen, saa l a n g t f r a vilde gaa i R e t n i n g af nogen Decentralisation som det t v e r t i m o d i en uoverskuelig Grad vilde bidrage t i l den Samling og Enhed i A r beide og F r e m g a n g vort L a n d saa saart har behov.

Jeg skal f o r k l a r e m i g .

Det t ø r v æ r e en almen E r kjcndelse at N o r d u i æ n d e n e s største F e i l er den i n d æ d t e og uforsonlige Bygdepatriotisme, der saagodt som overalt er at finde i dette Land. Smaasindet, M i s u n delsen, den i smaa K a a r fremelskede Selvforgudelse.

Ondet er t y p i s k saavidt som det har sin Oprindelse i selve Landets N a t u r . D e trange Dale med de stænge.nde F j e l d o m k r i n g Smaakongeværdigheden florerer fuldgodt den D a g idag i v o r t Land. D o g i n t e t Sted mere frodig end i vor egen k j æ r e B y .

I n g e n B y , intet Sted i hele vort L a n d har opigjennem l i d e r ne som Bergen, k r a m p a g t i g holdt fast ved sig selv og sit eget. I Aarhundreder har den l i g g e t her, tilknappet og steil overfor al T i l gjængelse.

Spids og u f o r s o n l i g overfor ethvert fremmed Element der t i l d e vove sig indenfor dens trygga M u r e , hvor de gode, gamle Borgere i S a m d r æ g t i g h e d og Aarvaagenhed sad V a g t over sine dyrebare P r i v i l e g i e r og T r a ditioner.

Det vilde selvfølge bare v æ r e at fare med Snak at underkjende de s k j ø n n e og dybe V æ r d i e r denne Bergens Isolation har fostret i vor B y . A l d r i g maa det glemmes at i vor Histories 400 Aars lange I n t e r e g n u m var Bergen, den gamle Hansastad, den eneste der holdt sit Hode løftet. D e n eneste som bevarte sin Selvfølelse, sin S t i l . Sit F y s i o n o m i . V e l , det kunde v æ r e tysk Paavirkning. L i g e g y l d i g ! Da Tyskerne blev forjaget var det Bergenserne som tog Ledelsen.

Og mens Landet i det store og hele laa hen som V r a g , var det de gode Borgere af Bergens B y der holdt Landet N a v n i A g t og Æ r e , idet de gjennem sin Skibsfart og Forbindelse med Udenverdenen bragte L i v e t t i l at florere i sin By. D o g atter k o m Landet paa Fote, og de øvrige B y e r skjød frem med hele Opkomlingens B r u t a l i t e t og u v ø r n e L i v s k r a f t .

M e n Bergen vilde intet merke.

V i l d e intet vide uden det, at bare d é n var N u m m e r én, og langsomt med sikkert trykkedes Fascinationens bitre Stempel mod dens før saa frie og h æ v e d e Pande.

D o g L i v e t g i k sin Gang, og i alle B y e r og Steder skjød A r b e i det og F æ r d s e l e n F a r t .

Bare Bergen vilde i k k e v æ r e med —- og saa k o m den da, den bitre D a g , da den i k k e l æ n g e r kuude undgaa at se, at den i k k e var alene i sin Suv e r æ n i t e t , men t v e i l i m o d allerede i en ganske betragtelig G r a d var b l i t agterudseilet a l Landets unge, men i n i t i a t i v r i g e Hovedstad.

Det maa ha v æ r e t en t u n g D a g for de gamle Pat.rieiero. M e n

loet var snarere som om Harme over den Ting at de ganske uforskammet var b l i t overileiet af en hvilkonsomhelst j

Te Iffoncen tralen.

Spret af en O p k o m l i n g , saadde et stygt og i n d æ d t H a t i deres Sind.

D e blev mere og mere bitter. Mere og mere i n d e l u k k e t og t i l k n a p pet. Stagnationen var i n d t r a a d t !

F o r at bruge det gamle O r d : Bergen var i k k o l æ n g e r sig selv. Den var i n d t i l B i t t e r h e d og Styggedom b l i t sig selv nok.

D e t er denne B i t t e r h e d , denne for alle fribaarne Mennesker saa modbydelige Selvgodhed der indt i l de allersidste A a r har sat sit P r æ g paa vor B y i en n æ r m e s t u h y g g e l i g U d s t r æ k n i n g , og endn u er at finde hos en i k k e saa ganske liden D e l af Byens Befolkning.

L a d det derfor med engang v æ r e sagt: H e r ligger Bergensernes D ø d s s y n d . H e r ligger H e m skoen for al Byens fremtidige U d v i k l i n g og L i v . F ø r d e n er fjernet, f ø r hver eneste o p r i g t i g Bergenser har seet sig selv i Øinene og erkjendt sin egen S k j æ r v af L ø g n e n , f ø r k a n i n t e t ske.

T h i som det endnu delvis er, er det Bygdepatriotismen som regjerer.

Smaasindet.

Misundelsen i Ø s t l a n d mod Vestland, i stad i g og nedbrydende A n t i p a t i og Strid. . . . . . . D e t v i l efter dette v æ r e indlysende at en O m l æ g n i n g og Udvidelse af Bergens k u l t u r e l l e V æ r d i e r i F o r m af u d ø v e n d e Realiteter, i k k e paa nogen Maade v i l v i r k e som en Splittelse af Hovedstadens aandelige L i v , men tvertimod bare k n y t t e det l i v s k r a f t i g e og velsignelsesrige . Sambaand mellem Landets to s t ø r s t e B y e r som disse d e s v æ r r e saa altfor l æ n ge har savnet i hel og f u l d U d s t r æ k n i n g . Realt og forretningsm æ s s i g er allerede meget u d f ø r t .

M e n endnu staar det v æ s e n t l i g s t e tilbage.

Et Centralbord for 800 Abonnenter ventes i denne Maaned.

En Samtale med Bestvrer Meinich.

De nye telefoner kommer.

•«Morgenavis-en" gjengav tidligere i Vinter .-- ved Aarsskifteti — Indholdet af len Samtale v i havde med Telefonbestyrer M e i u i c h angaaende vor Bys Telefonnet og Telefoncentral. tTelefonbcstyreren kunde da intet bestemt! sige om naar dien ventede U d v i delse kunde finde Sted.

De 800 halvautomatiske telefonapparater, som alle telefonvæsnets nye abonnenter har ventet utaalmodig siden før j u l , cr glædeligvis nu underveis hertil.

Apparaterne som v i før har meldt var bestilt i A m e r i k a , er nu underveis hertil og kommer antagel i g i slutten av denne maaned, hvorefter installationerne kan foregaa i april.

S a k f ø r e r Daae Olsen, som for tiden er i Kristiania, har t i l vor korrespondent oplyst at Bergens telefon kompani var forsynet med broncetraad for luftledninger t i l s t r æ k k e l i g for l / 2 aar. Man hadde ogsaa haap om at faa realjseret overgangen t i l halvautomatisk system i Bergen endog før staten kunde fremme sine nye telefona n l æ g . Der var allerede sendt over t i l England kompepsationskpbber og maskineriet t i l det halvautomatiske system v i l kunne faa fragtleilighet saa h u r t i g i<om m u l i g .

Den nye regulering foraarsskcr forandringer i det underjordiske ledningsnet. S a k f ø r e r e n nævnte at ved Torvets s æ n k i n g v i l nu de underjordiske ledninger komme op i dagen og ledninger, som var ni nee rot i gatprfgemr-t komme paa,

V i havde igaar atter en Samtale med Bestyreren, og v i kan idag g l æ d e de mange ventende Abonnenter med, at nu er Udsigteme langt lysere end i Januar*, Der ler nemlig nu indløbet Meddelelse fra London o m , at Tilladede er givet t i l at vor Telefoncentral kan faa overfore fra New Mork t i l Bergen et Centralbord foi ea. 800 Abonnenter. Bordet blev bestilt lige efter Branden 16. Januar 1916; men først nu er Øvertøringstilladelse opnaaet. j

l

Bordet kan ventes til Bergen inden Udgangen af denne Maa-' ned, o g man gaar straks igang med Opsætningien. Hvis alt yaai efter Beregning, skal samtlige 80C, Abonnenter, som er lovet at k o m m'e i Betragtning ved denne Udvidelse, have sin Telefon i Orden inden Udgangen af A p r i l .

}

1

Har de 800 maattet s m ø r e sig med Taalmodighed, saa faar de fil Ojengjæld den Fordel fremfor de æ l J r e Abonnenter, at de kommer paa et moderne Centralbord, medens de andre vedbliver i sin noget aflægse Tilværelse paa A-t-ord o g B-Rord.

grund av reguleringen ind i kvartalerne. Der er i m i d l e r t i d , fundet en l ø s i n g paa d'^se vanskeligheter, saa de ikke v i l forsinke nyanlæggene.

De Borde, som nu gjør Tjeneste, .— o g v i l vedblive at .^jcre Tjeneste t i l vi engang i 1918 forhaabentlig « r kommet ind i den endelige G j æ n g e — tilhører den æ l d r e Type af det saakaldte manuelle/System. Det Bord, som ei underveis, er af den nyeste Type af det manuelle System.

Forskjellen er blandt andet den. at vi nu har Batterier hjemme hos.

Det, med k r a f t i g Haand og fribaarent Syn at gjenreise Bergens aandelige K u l t a s , og i vor B y reise de k u l t u r e l l e Monumenter, der i k k e alene skal komme dens egen S l æ g t tilgode, men ogsaa g j ø r e B y e n istand t i l at opfylde dens store og ufravigelige P l i g t e r mod det ø v r i g e L a n d og F o l k , hvis T a r v den i k r a f t af sin S t ø r r e l s e og Rigdom er forpligtet t i l at vareta!

Oy^/^

(

W v \A Fra

Strandsiden.

M a n er nu begyndt at rive paa den store b y g n i n g t i l h ø r e n d e J. E . Mowinckels kaffebrænderi.

Bygningen b l i r i k k e som de tidligere hus paa brandtomterne s p r æ n g t ned, men steinen b l i r fjernet med haandkraft.

hver enkelt Abonnent o g at denne maa ringe op d i e r af eftersom main skal have ;eller er færdig med en Forbindelse. De 800 b e h ø v e r ikke Batterier hos sig. Batteri erne j er paa Centralen i selve Bordet, i Man slipper at sveive for at komjme t i l Centralen eller Abonnenten. Man løfter kim paa H.orerøfét, o g Centralen er blevet ringet, saa forlanger man Abonnenten og faar denne uden yderligere at umage sig.

Dette bliver dog, som man \edi ikke den endelige Ordning. TU i*aeste Aar er det Meningen at have gjennemført det i 1015 bclstemte System, det automatiske, hvorved den ene Abonnent ved cg?n Hjælp, naar den anden.

Naar det nye Bord er kommet i Virksomhed v i l over 3000 Abonnenter v æ r e tilknyttet Centralen.

Hermed er j o ikke alle blevet t i l fredsstillcde i sine Krav paa Telefon; men naar Hensyn tåges t i i de Forhold, som opstod ved Bran. den for let Aar siden, maa der siges,, at vi ler kommet glædebg langt. Fra n æ s t e A a r af v i l al!ei Krav kunne tilfredsstilles.

Den n æ s t e Telefonkatalog v i l ikke blive uddelt t i Abonnenterne, før efter at det underveis v æ r e n de Bord er kommet i Virksomhed, altsaa saadan o m k r i n g Maar eds skiftet April—-Mai.

Orv,

Telefonkompagni i 19!6.

r-^—

(XA^A^ ,

Slorc Vanskeligheder at k j æ m p e

Naar kan man vente tilfredsstillende Telefon? har netop faaet os tilsendt :s Telefonkompagnis og og

V

AåfS-

Regnskab fra

ifjor

^

^

i

^

tv v

11

faar derigjennem et g o d t I n d -

trvk

af baade

Vanskelighedene,

Selskabef har k j æ m p e t med siden som har væ*et nedlagt for at kunne

afhjælpe Som

Telefonnoden.

bekjendt

kompagniet

mistet

under

B r a n d e n den 15de—16de j a n u -

Telefon-

ar 1916 b e r ø v e t byen to store ho-

Bergensbran-

teller, H o l d t s hotel og hotel Me-

de^ baade den gamle og nve Telefoncentral, o g hele B \ e n iugen end at

anden

for

paa

at

f o r h o l d . Desuten blev

det d i r e k t e tap under

Dage efter aabne Tele-

somme brand.

ifdnforhindelsc med ca. 121) Aboi:-

Den

av barnehjemmet

vold-

en

vateiendomme

likeledes salget av ma C. B r a n d t .

der

Imidlertid maa

regnes med Forsinkelser,

branden

flere hundred

H o t e l n ø d e n meldte sig da ogsaa straks.

Det h j a l p

rigtignok

litt

paa situationcn, at byen hadde flere tildels store pensionater, hvor reisende i yderste n ø d s f a l d optages i n d t i l videre.

kunde

M e n hotel-

nøden var der og g j ø r sig fremdeles i høi grad g j æ l d e n d e .

Heldig

vis var en hel del av de i f j o r

fra

Newcastle ankomne reisende bare

:

begav sig ind t i l Bergeasbanestationcn f o r med h ø i f j e l d s b a n e n befordres

vente ordnede T e k f o n f o r h o l d h:r lun

Grad

afhænger

af de

m.

I I . t. A n l æ g

kom-

af

nor-

dre b y g n i n g hur i den cddste t i d v æ r e t under

munale Autoriteter, deres Bestemmelser

ramponerte

gjenreising

kommet uuder tak.

og

er

M e n der

vil

ii>c

under de n u v æ r e n d e byggings- og jfHokruter og om, hvorvidt Veiie.i ! arbeidskonjunkturer være et 1 skal eksproprieres ei'er ikke. langt sprang herfra og t i l at byg-

He Centralapparater, man k j o b . e l ningen v i l staa f u l d t f æ r d i g og fra Stavanger o g T ø n s b e r g v a r i monteret, parat t i l at motta reibaade daarlige o g gammeldagse; sende og dermed -bidra l i t t t i l avmen de var alligevel e i Nodhjælj".

Og

h j æ l p av h o t e l n ø d e n .

selven! man i det f o r l ø b n e A a r

bar

forbedret

•0}*,

dem

ganske

Byen

bety-

cr det dog umulig at kunne

•uyikle

Trafiken paa en heit

fredsstillende

til-

vokser

og

inden

den

b r æ n d t e centrale bydel b l i r

reist

1908

24,300 ifølge

kroner,

samme k i l d e

rene

;

ser.

av stein og

vistnok a d s k i l l i g t i l -

aars, h ø r e r

en stor have, vognrc-

misse og andre b y g n i n g e r .

Eiendommen tid

av

indehaddes i sin

provst

og sogneprest t i l

D o m k i r k e n , Debes,

og efter den-

nes f r a t r æ d e n av s t i f t a m t m a n d P. Smit,

efter

hvis

død den blev

k j ø p t av f a b r i k e i e r P. Jebsen t i l hjem f o r » A n n a Jebsens M i n d e c .

D e t t e hjem f i k her

Da for

K a l f a r v e i n r . 87 er bestemt opførelse

av en b y g n i n g f o r

barnehjemmet

»Anna

flytter

gate n r . 7 1 , er denne eiendom b l i t solgt.

D e t har j o ogsaa f o r læn-

ge siden

været offentliggjort,

er solgt t i l et kon-

sortium

et h o t e l a n l æ g

for

v i l b l i reist klasses

hotel

grundareal.

et stort f ø r s t e -

paa

imidlertid

virkelighet, kan

\: g•.

til Pensions- o g

der neppe t æ n -

t y d e l i g paa sin vekst.

være

et hotel end netop paa » A n n a

slut,

Jebsens M i n d e « s g r u n d a r e a l . Det-

og

te b y r n e m l i g en r u m m e l i g plads

vokse

t

kjendte store interna-

bake f o r å t sommeren Det

Reservefon-

tilbringe

endel

mæesig

av

ligger

er saaledes k l a r t , at Ber-

gen maa ha nye store hoteller, og

Kr.

60C0.

det er v i s t n o k likesaa s i k k e r t ,

i

' a n l æ g i Veiten var ikke Over-

tegei al Kompagniet ved Branden, men var assureret for L e v e r a n d ø rens Regning.

Eiendommen \ ei-

lén 1 var assureret i Norges Brandkarse for Kr. 344,700.

Ved O

skion blev Bygningen takseret -ii

disse ogsaa for

v i l komme,

grundarealerne

inden byen kostbare skib og Bergensbanen.

Rcdskaber

e Tab led Kompaguie;

i

et ø i e b l i k

og hoteller

ne rampe v i l d e komme til»at virke s y n d e r l i g generende.

april

skapet om b e v i l g i n g t i l a n l æ g av kai

paa Strandsiden

f r a og med

M u r e b r y g g e n i n o r d o g t i l den efter

reguleringsplanen,

utpekte

temt f o r t o r v h a l l e n i syd.

D e r foreslaaes bevilget i n d t i l 440,000 k r o n e r .

V i h i t s æ t t e r ef-

ter h a v n e i n g e n i ø r e n : Torvhallens mot

kaier

faar

Vaagen en l æ n g d e av 87 m . og

mot

hopen

en l æ n g d e av 32 m .

D y b d e n ved m u r f o t e n s æ t t e s t i l 5 m.

under

0 vand.

Kaiens

kron-

s k i f t e faar en h ø i d e av 3 m . over 0 vand. lik

Denne h ø i d e maa

være

g a t e h ø i d e n , da g u l v e t i T o r v

ballen maa ha samme h ø i d e , som saavel kaien som gaten.

Gulvet

1 T o r v h a l l e n s kjelder b l i r da l i g gende 0.4 m . over 0.

K a i e n r u n d t T o r v h a l l e n foreslaaes bjgget

paa a l m i n d e l i g vis

av m u r med fundament fyld.

K a i e n samt

under

denne anbringes

av.etein-

steinfylden paa

den

maa te, at de i k k e generer r a m m i n gen

av

pælene

for

1 orvhallem?

T o r v h a l l e n s k a i koster kr.

135,000. K j e l d e r e n og fundamenterne under denne koster kr.

140,000. G u l v e t i Iste etage koster k r . 110,000 eller tilsammen kr. 250,000.

Rampemur-en, av d æ k k i n g av k a i p l a n e t samt Torvhallen f o r ø v r i g er i k k e inkluderet i disse priser.

S t r a n d k a i e n faar en længde mot den østl. hop av 27 m., mot Vaagen 142 m . og mot den vestlige hop 40 m . Den sidste kailinje f ø l g e r kanten av den nuværende Murebrygges vestlige side. Derved b l i r hopens b u n d bredere inde end ute og dette er nødvendig av hensyn t i l f æ r g e n s landingspiads, naar et skib ogsaa skal ligge ved kaien.

Den gjennemsnitlige bredde av k a i p l a n e t utenfor selve «gaten blir 27 m . M a n faar da 10 m. f rit kai. plan mellem k a i k a n t og skur, 10 m. bredt vareskur og en passende a v og paalastingsplads mellem vareskuret og den egentlige gate.

K a i e n er forutsat at bli brolagt

fundament.

K a i e r n e i Vaagsbunden l i g g e r

og

der anbringes to skur 10X40

mens T o r v h a l l e n s k a i l i g g e r paa

meter.

Strandkaien

3.0 meter.-

400,000.

i

en h ø i d e av o m t r e n t F o r paa

1.50

en

m.

;

bekvem

forskjel planet

ganske

svakt

over

bli

mot

f æ r d i g i 1918.

bestemme sig for at sløife Torv-

igjen

hallen bør ogsaa hopen sløifes og

ca. 1:50 ved den n u v æ r e n d e k a i -

kaien bygges efter de punkterte

H e r f r a falder saa gaten

kaien i . Vaagsbunden.

l i n

mot

J

e r

- _ i

Mellem

disse to plan a n l æ g g e s en

rampe

og i k a i h j ø r n e t anbringes et t r a p ' peanlæg.

M a n faar

paa

denne

maate to g r e i t avdelte torv, som kan

anvendes h v e r t t i l sit b r u k

fisketorv eller g r ø n s a k e t o r v . D e t har i k k e v æ r e t meningen skulde b l i nogen s t ø r r e

at her

kjøretra-

f i k , bare personer o g h a a n d t r a l l e r J2ff da skulde man i k k e t r o at den-

l i g g e r vis a vis

have.

De nye telefonapparater 1

Hotelprojek-

tet styrkes y d e r l i g e r e ved at « H o tel

Augustin«

i

-at

nærheten

av

haaper m a n n u s k a l

ophørt,

met

der saaledes v i l v æ r e god

bar

mening' i

er

at bygge et stort, mo-

derne hotel-paa

eiendommen.

l i g g e bekvemt t i l f o r damp-

hertil. i

være

kom-

Telefonkompaniel

hvertfald

faat

følgebrev

paa den l æ n g e e f t e r l æ n g t e d e forsendelse, o g f o r h a a p e n t l i g er der dennegang irfgen feiltagelse

R.

Skulde mau

/

Torvets g a t e p a r t i .

da denne (bare

gatelinjen)

eiendommens

koete kr.

efter Torvhallens kaianlæg og vil

har man t æ n k t sig k a i falde

vil

U t f ø r e l s e n v i l ske umiddelbart

maate at overvinde denne h ø i d e -

kan . v æ r e inde paa

jernbanestationen,

og

er

23de

get i veien f o r , at man f r a hotellet

Bergensbanestationen

Rigtignok

Stedet

n æ r Bergensbane-

teller i k k e mangle.

nlc

;t for Kr. 123,000. s a |

tiltrods

den n e d b r æ n d t e store by-

maa

Lateriel og

hovedbygning. ganske

dels g j e n r e i s i n g maa moderne ho-

i skadelidt Stand. SelCentralapparater,

at

alle vanskeligheter.

Ved

stor og tids-

stationen, j a j i e r v i l i k k e v æ r e no-

i v o r t vakre l a n d .

med henholdsvis Kr. 10,000 og Te!e-

alle n ø d v e n d i g e arrangements

til-

dei

Det automatiske

hotellet b l i r

kes en mere bekvem og god plads

I n d e n den

bystyremøtet

h ø i d e eller 1 : 86 f r e m t i d i g

endnu i det blaa.

Hvis

Til

foreligger indstilling fra formand-

eiendommens

Naar det v i l ske, er

tionale r e i s e s t r ø m v i l vende

16,000, først som I n d t æ g t p ? a

paa

stedet og det f o r l y d e r f o r ø v r i g , at

Følge deraf kommer Kr.

at

eiendommen

og selv f o r en meget

i n d e v æ r e n d e Aars Regnskab o g cr

Jebsens

sin b o l i g i K o n g Oscars-

denskrigen

Fortjenesten,

sjeldent

l i g lokale.

oye;tages\ ved Fratlytningen. Som

skulde fci.-t

et

smukt, h e n s i g t s m æ s s i g og rumme-

for

i 1912, men

bagateller

T i l hovedbygningen, som er

den fra. t u r i s t s æ s o n g e r n e f ø r ver-

solgtes

kroner og

for

de reisendes antal v i l

Eiendommen Torvalmenning 15

av

og f æ r d i g , v i l Bergen ha ø k e t betid v i l verdenskrigen

Maade.

Brand-

M i n d e « , senest naar hjemmet fra-

videre t i l K r i s t i a n i a .

H o t e l Norges

Byen, maa man svare, at det i

at

kvadratmeter.

altsaa efter nutidens eiendomspri-

hotelvæ- j

følelig f o r r e i s e t r a f i k k e n .

Den

er ifølge Bergens m a t r i -

60,000

reiser m . m., hvad der maatte b l i j meget

største pri-

her i byen.

skattetaksten

i a l t mistet byen ved og k o r t efter

kan

:

kel

forholdsvis nyere eiendomme. A l t

og

S piørges der, naar m a n atter

taksten

disse

automatiske

Januar n æ s t e Aar.

i

begge

Telefoncentral i gjennemgangsreisende, som efter efter Kontrakten v æ r e færckg ] landstigingeu her i byen straks

ska!

end 2344

Augu-

H e r m e d sluttedes

hotelvirksomheten i

» A n n a Jebsens

te og et grundareal av i k k e m i n d r e

stin t i l det bergenske pelsvarefir-

17. Mai afsluttedcs Kontrakt me 1 ViestLTii FlecLic Co., L t J . ', L o d< n om Levering o g Installering at en kombineret he!- o g halva i p ø m a t i s k Teiefonstation i V e l . n f; i 5640 Abonnenter t i l eu P r s :-.f •S I56;500 samt n ø d v e n d i g e Apparater for en midlertidig Cemralbatte isla ion sammesteds for 1* :) Abonnenter; P i k e n var ".C 25';').

Desuden afsluttedes Kontrakt om Lcvcrance af 5500 Abonnentapj arater.

Pen

hotel

som eiedes

har nummer 71 i K o n g Oscarsga-

større

f o r r e t n i n g av h o t e l Boulevard og Den 4. Februar udsendtes Aboiv ttentfortegnelse Nr. 2 over ca. 1000 Abonnenter, som alle havde faaet nve Telefonnummer.

O g i Loke; af et Par Dage Ynvde de fleste ai dispe faaet Forbindelse.

rette

Regulering av brandstrøket ved Vaagsbunden.

eiendom i K o n g Oscarsgn-

M i n d e « , er en av de

I n d i r e k t e foranle-

diget denne salget t i l

N e t o p her v i l d e et stort

te n æ r Stadsporten,

var

den

umiddelbare

plads.

av

sat ut av virksomhet. Dette

hotel A u g u s t i n

moderne hotel v æ r e paa sin

hotel Norge f o r lamgere t i d blev

v-

nedlagte

carsgate.

i l d og vand, hvorved denne del av

itral i Veiten o g kunde allerede rcogle faa

efter

hotel N o r g e stygt ramponeret

man

en provisorisk Te!

betydelige

Det

laa i Bergensbanens

n æ r h e t paa ø s t s i d e n av K o n g Os-

den nordre del av A l b . Pattersons

ror

Forholdet g i k

begge

vestlandske

Telefonfo:biryj|ls?

øieblikkelig igang med

(allere

tropol,

havde

g j e n n e m ' Rigstelef on en. rette

Bergen.

Mi

Branden, c g det i h æ r d i g e Arbeide,

stede.

I

tilfælde

til-

v i l opsættin-

gen begynde snarest m u l g , o g de 8 0 0 , n y e abonnenter b l i r t i l b o b l e t ce:

i s l u t t e n av m a i .

— - ^ ~