Bok 03 del 03

BranMrøp! vil vært om un

X. t N

Byggereglerne for strøget.

Brand-

!.)er har været rettet gjentagne F o r e s p ø r s l e r tiL. .os, om ikke snart l.'\•ggereglérne for de afbrændte Strøg kunde ior*li^ge. Det er let lorstaac,g, at Utaalujodigheden griner de Brandlidte, som roaa vente — mil dest talt Aar og Dag — for at faa K'c*i!enjo

af

Rine

Pantelaau

til

at

srare til Brandkassens Godtgjørelse • or Udsættelse med at afgjøre Eritainuigérne. :-ftlv om Ldsigterne t i l at knnue hygge, .uetop. i Oieblikket er yderst s/'iaa. ec det forklarlig, at de Brandlidte ra «Vi Liaaimodigheri venter paa Jaa «se Byggereglerae lor Brandstmgot for .ihvertlald. at kunne beny!<> Ventetiden t i i > Beregninger, og Overveielser. Kjendekab t i l Byggejoglenie. vilde ogsaa lette de indvikiéde .sporgsmaal om Omsætning af Byggegr linden og Sammenslutning af Kapital til sterr» Byggeforetagender. f

Vi bringer i Erfaring, at Forslaget til Byggeregler nu foreligger udarbeidet.

W

Brandstrøgats R-guler ing og Bebyggelse.

Expropriationens Gj»nnamføreIsB vil koste 2J Miiiioner Kr. Der skal sørges for en i æsthetisk Henseende tilfredsstillende Bebyggelse.

1) Overensstemmende med Majgistratens Forslag besluttet Forma udskabet Onsdag enstemmig nt indgaa til Bystyret med saadan Indstill i : '

„I Henhold t i l Lov af % A p r i l 3916 o g paa Grundlag af foreliggende Ekspropriationstakster BlJ* ver samtlige private Eiendomme :— herfra indtil videre undtaget J e l e f ø n k o m p a g n i e t s Eiendom Verten M i , 1 — i det den 15.16. Januar 1916 afbrændte S t r ø g (se forsaavidt mgaar flette S t r ø g s B e g r æ n s n i n g aiævnte Lovs § 1) at. erh verve a f Bergens Kommune. P a hermed forbundne Udgifter udredes af Bykassens Laanefo.nd."

Etter de videst gaaende Alternativer for de af S k j ø n s k o m m i s sicnen afgivne F o r s ø g s e k s p r o p r i a timstakster o g under F o m d s æ t ning af at der bliver at udbetale vedkommende Grundeiere Ulempelerstatninger — idet disse Eiere Jkke erhverver eller anvises ny T o m t i S t r ø g e t — v i l Ekspropriatiønens Gjennemforelsc koste ca.

20 Millioner Kroner.

2) Formandskabet nedsatte vu ,.T o m t e f o r d e l i n g s k o m i te?' med Mandat at forberede T m n t e fordelingen til Behandling i R.eguIciingskommiss.onen o g Formundskabet.

T i l Medlemmer af dsmts Komite cpnævnteS d ' H r r . Kammer L i c , Re guleringschef Madsen og K i ø b mand Thorolf Sundt.

—.

3) Ligeledcs nedsatte Formandskabet en Komite, bl. a. med det Mandat at fore Indscende med en i astetisk Henseende tilfredsstillen-byggelse Medl:

i Braiuistrøget. if (\

Kommunen iSil

Brandstenen som Bygningsmateriale.

al feilen 1,1.

Den strenge K u M e f f i n t e t h&r medført, lat Udgravrrrngsarbeldct paa Brandtomterneharraaattet stilles i Bero. Imidlertid. >er lAribeidet n u gjenoptaget, o g Rytlnkigrai vil efter hvad ,,'Morgenavisen" erfarer v æ r e tilendebragt om en iMaan t d s [Tid. Stea godt som ak hvad der fahdtes a l V æ r d i e r er m t fjern e t Helel Mark^eveien, Strandgaden o g Christies Gade ar færdigryddet, tilbiage staar k u n lidt i O i a f Kyrres Gade og y a l k ^ d o r f s g a d a Brandstenen har i stor Udstrætømug fundet 'Anvendelse udover Llanddistrikterne, saaVtes» paa?

Minde, hvor flere Huse bl. & Minde Chokbladefabrik er opført udelukItemde af Mursten fra Brandtomterne.

Flere af de nye Huse i Fjeldveien ier ligeledes oirføTt af BraUdsten.

Paa Brandtomterne k ' ^ e r der etidnu Millioner i»'a M i l lioner af halve Mursten d?r sandsynligvis ogsaa v i l blive anvendt \ som Bygningsmateriale

En Udgift paa 20 Millioner?

Under 1. Mai d. A. har Magistratens 2. Afdeling aigivet taadan Indstilling t i l Bystyret: ,,Hoslagt tillader man sig at f i e m : endeUdsk' Ut :nf de a f Skjonslcommissionen under 9. *Dec^mb*er 1916 med Hjemmel i Lov af 4.

Aprd 1916 afgivne F o r s ø g s e x p r o priationstaxter over de [.rivdtz Eiendomme i Brandstrøget, samt en paa Forai^edning heraf af Opm r a i i n g s v æ s e n e t .foretaget Beregning over Udgifterne ved disse Eie ;i dom m es Frh ver velse paa Grundlag' af Taxterne.

Titer de videstgaaende Alter-' nativer og under Fornds.utning af, at d r bliver at udbetale vedkommemie Grundeiere Ulempeer.stitninger'— idet disse Siere ikke erhveiver eller anvises ny ,Tomt i Stroget — vil Expropriationens Gjennemførelse koste ca. Kr. 20 Milli.mer. © e t v i l b e m æ r k e s , at der k k e er holdt Taxt over Taleprisen paa Brandsten er nu meFiendom. Sporgsget hoi, idet den ier oppe i Kr. 83:- maalet — om hvorvidt dunne Ei-en:

{

pr. 1000.

Det Jernskrab som forefindes paa Brandtomterne finder ogsaa sin A n vendelse, idet det gaar t i l forskjellige Spigerfabriker paa Ø s t l a n d a Prisen er 8 Ø r e pr. Kg., medens i M a l m er oppe i 20 Ø r e pr. Kg..

o

r

k

o

r

n

p

a

g

r

l

i

e

t

s

dom b ø r indgaa i den almind?.lige Expropriation af privai: (jntnd i Brandstvøget er "tinder B-hand^ ^ Hvorvidt det riævnte Beløb vil m

A

b j i v e

f

d

e

g

æ

n

e

j

ø

k

k

r

c

e

l

t

s

n

d

n

u

j

k

k

e

e

v

e

d

a f

d

a

j i y e

Tomter i Stroget, er det selvsagt ^helt umulig paa n æ r v æ r e n d e Tidspiinkt at have nogen begrundet Mcniag om, men man skulde anTelefonen. tage at dette ialfald tilnairmelsiisvis v i l blive Tilfældet. Alan har C-Centtalen aabnes i Jnni. i det hele tåget indtrykket af, at 4e foreliggende Taxter giver et r*'I A n l e d n i n g af stadige Klager rneig og korrekt Udtryk for E;enover Jelefoiien i sin AlraiudeligdornsDriserne i Strøket. I ethvert hed o g Sendrægtighed«3n med Insstallationen af de 900 nye Tlebfbnapparater, har v i henvendt cs t i l LTelefonkompagniets Bestyrer for at faa rede paa S a m m e n h æ n g e n .

Bestyreren meddelte os, at de nye halvautomatiske Apparater kom hertil i S u t t e n af A p r i l , men forst 7. M;ai blev de udleveret fra Tcldboden.

Toldfunktionærerne synes saaledes at b æ r e .noget af Skylden for at det har gaaet saa sent. M e n 1. Juni haaber man at ai fald 500 Abonnenter sl«al faa benytte sine nye Apparater r— de øvrige 400 efterhvart som de bliver tilkoblet.

Apparaterne er som n æ v n t halvautomatiske, men de maa indtil vrdcre benyttes som almindelige Apparater, da c\e er tilkoblet et N^dhjælpscentralapparat.

Bestyreren m^eddelte os at det nu yderligere er kommet et Par Tus*,u t i l af disse Appara er. Saasnart derfor de halvautomatiske Centralborde kommer, er det Men i n p i n at tidskifte Saavel de gamle Ccntr.alborde som de gamle Abonnentapparater. f

Ef*tr Planen skulde Ovisrgangen til det nye System .— an fCombinaticn af hel og halvautomausk: ,Tel:efon — have v æ r e t tilendebragt i Begyndelsen af n æ s t e Aar. Men som Forholdene nu l gger an, er d t usikkert naar derte kan ske. ;

Sp^rgsmaalet om Telefonkompagniets Gaard skal blive staaende er jo o^saa endnu uløst, og vil i hoi Grad mdfluere paa naar Byen kan faa sit Telefonnet fuldt o g tilfredsstillende ordnet.

borde er høist generende og uheldig f j r talle som maa bruge den u u r d v æ r l i g e Telefon. Det Hf derfor at haabe at saavel Telefonkompagniet som Byens Autoriteter gjør sit Yderste for at faa dette

Die n u v æ r e n d e Tilstand t med tre f&r vor By saa vlgHgQ Spørgsmaal Centraler p g gamle slitre General- hurtig o g heldig l ø s t

Fald gaar man ud fra som givet, at der ikke nu kau blive Spotgsmaal om andet end at iyærksæite Expropriation paa Grundlag af Forsøgsiaxterne. ' D disse ifølge B v g . ningslovens § 17, 2, Ikke er bindende for Grundeierne med mindre Kommunestyrets Bestemmelse om Grundens Erhvervelse er fattet renest inden 6 Maaneder fra den endelige Taxt, maa imidlertid indhentes fornøden formal Beslutning herom fra Kommunestyret i betimelig TJd. Det bedes bemerket, at Erstatningsbeløbene efter Loven først forfalder t i l Betaling, naar Sporgsmaalene vedkommende Afhændelse .eller Anvisning af de nye Tomter i Strøget er afgjort (14. April 1916, $ 5 , jfr. § § 3 og 4). a

Under Henvisning til det anførte, til de medfølgende Bilag samt tii de forelagende Forudsætningufor Brandstrøgets Regulering, tillader man sig at nenstilic til éøk ærede Formandskab at bevirke ; i f Bystyret fartet saadan Beslutning: I Henhold til Lov af 4. April 1916 og paa Grundlag af i o r J i g gende Expropriationstaxter bliver samtlige private Eiéncbnurcjj herf a indtil videre m i d t i ^ . t Telefon kompagniets Eiendom. Veilen Nr. 1 ,— i det den 13,-16. j a nuar afb.ændte Strøg (se forsaavidt irigaar dette S k ø g s Pegfxivjnmg nævnte Lovs § 1) .at e r i v e ve af Bergens Kommune. De hermed forbundne Udgifter udredes af Bykassens Laanelond. s

Formandskabet har behand'et Sagin og enstemmig tiltraad'. ! i dstiihngeu.

-Os

x-

yens

w- vy.

Gjenreisingen av brandstrøket.

Regaleringskommissionen har fastsat byggeregler.

Regulcringskommissionen har i moter iforgaars og idag behandlet b r a n d s t r ø k e t s r e g u l e r i n g . D e r er vedtat byggeregler som tar sigte paa at sikre en i æ s t e t i s k og s a n i t æ r henseende tilfredsstillende bebyggelse. Som k j e n d t . er der idligere besluttet nedsat en fasadekomite som skal overvaake de estetiske hensyn.

E f t e r a t formandskapct har behandlet byggereglerne, gaar reguleringssaken t i l skjøns kommissionen, som skal f a s t s æ t t e prisen paa de nye tomter. v ;

Gjenreisning.

K o m i t e e n t i l Varetagelse af de brandlidte Grundeieres Interesser har under den 14de M a i afsendt f ø l g e n d e Henvendelse, stilet t i l Byens O r d f ø r e r : Der er n u hengaat over ° / A a r siden Bergen h j e m s ø g t e s af den store B r a n d u l y k k e , efter h v i l k e n s&a mange Huseiere blev n ø d t t i l at ta t i l t a k k e med Lokaler, som i s t ø r r e og m i n d r e G r a d v i r k e r generende f o r Deres V i r k 8cmhed. D e t v i l v æ r e k l a r t , at de fleste af disse l æ n g e s efter at k u n ne faa installere sig under F o r hold, der passer for deres B e d r i f t , og som er egnet t i l under de k o m mende, mere normale, T i d e r at s æ t t e dem istand t i l at drive en regningssvarende Forretning.

I De f r y g t e r for, at det under saa ktiebne lokale F o r h o l d , hvorunder de fleste n u v i r k e r i B a r a k k e r og andre i n t e r i m i s t i s k e , leiede H u m , v i l b l i vanskelig, naar den normale T i d kommer, at d r i v e l ø n n e n d e F o r r e t n i n g i disse.

4

Bergens K o m m u n e har selvf ø l g e l i g Interesse af at orduecfe F o r h o l d snarest i n d t r æ r , og v i t v i ler derfor i k k e paa, at dens M y n digheder har v i l l e t s ø g e snarest at fremme det store Arbeide, som maa gaa f o r u d f o r Gjenreisningen af det a f b r æ n d t e S t r ø g . $d"en de brandlidte Grundeiere har vanskelig f o r at f o r s t å a , at man, selv / A a r efter at U l y k k e n fandt Sted, i k k e er r u k k e t l æ n g e r , end at der endnu v i l hengaa formentl i g et h a l v t A a r , f ø r de af dem, der maa ta T o m t igjen som Betal i n g f o r de exproprierede, kan faa rede paa, h v i l k e n T o m t de skal faa og t i l h v i l k e n P r i s . D e t er selvsagt, at det f o r denne K a t e g o r i af Grundeiere er af stor B e t y d n i n g snarest m u l i g at kunne foreta de forberedende A r b e i d e r (enkeltvis oller i F æ l l e s s k a b ved nystiftende Aktieselskabcr) med H e n s y n t i l Planlæggelso (Utarbeidelse af T e g n i n g e r og Omkostningsoverslag. E n r u i n T i d maa regnes, f ø r man er f æ r d i g dermed, og t i l en B y g n i n g k a n paabegyndes. V i n æ v n e r i denne Forbindelse at det v i l v æ r e i h ø i G r a d ø n s k e l i g • om Grundarbeiderne kan paabegyndes senest ved N y t a a r s t i d e r 1918.

6

4

Den i Aviserne n y l i g indtagne Meddelelse om, at P l a n l æ g g e l s e n a* Faeadetegninger og U d s t y r n u med det f ø r s t e er f æ r d i g f r a d ' H r r . L i l j e n b e r g ' s og Greves Side, og at derefter S t a d s k o n d u k t ø ren og kanske endnu flere skal ha sit O r d at si, forekommer os at t y de paa en Arbeidsmaade, som er s k i k k e t t i l at f o r s i n k e Sagen. V i mener, at hvor det paa nogeu Maade er m u l i g , maa der om en og samme T i n g samarbeides i den F o r s t a n d m e l l e m de f o r s k j e l l i g e Instanser, at Forsendelser f r e m og tilbage i Forbindelse med deraf flydende B e t æ n k e l i g h e d e r maa i t . d s k r æ n k e s t i l det mindst m u l i ge. D e t er store ø k o n o m i s k e I n teresser f o r denne K a t e g o r i af Gi undeiere, som det her dreier sig om, og K o m m u n e n t ø r derfor ha scm en moralsk F o r p l i g t e l s e at gj&re a l m u l i g F o r t g a n g , for a t

Skaden i disse Interesser i k k e b l i r mere generende end heist n ø d v e n dig.

E n anden K a t e g o r i af G r u n d eiere er de, hvis G r u n d er saa l i den, at de b l i r at u d l ø s e af K o m munen ved k o n t a n t B e t a l i n g istedetfor ved ny T o m t . F o r disse er det selvsagt af stor B e t y d n i n g snarest? at b l i paa det rene med, om deres T o m t kommer under eller over M i n i m u m s g r æ n s e n f o r de nye T o m t e r ; t h i f ø r de har K j e n d skab d e r t i l , v i l de fleste af dem b c t æ n k e sig paa at arrangere sig andetsteds med Eiendom, ligesom dt ogsaa forhindres f r a at kunne slutte sig sammen i Grupper med det f o r Ø i e at i n d k j ø b e og bebygge en s t ø r r e T o m t i F æ l l e s s k a b .

Dette maa f o r m e n t l i g v æ r e i K o m munens Interesse som stor G r u n d eier i det a f b r æ n d t e S t r ø g , om dette M i n i m u m s a r e a l f o r de nye T o m t e r n u bestemmes og de m i n dre Tomteeiere derved l e t t e l i g g j ø res at arbeide paa Sammenslutn i n g med K j ø b f o r Ø i e af eventuel \c(Wc? s t ø r r e T o m t hos K o m m u n e n .

Og s l u t t e l i g n æ v n e r v i denne Gruppe af b r a n d l i d t e Grundeiere, som ved R e g u l e r i n g e n af K a i t i l Vaagen er i den S æ r s t i l l i n g , at de er paa det rene med, at der uniuL't. kan anvises dem l i g e g o d og b i l l i g T o m t i g j e n inden sc-mme K v a r t a l eller det t i l g r æ n sende, og som derfor maa faa k o n t i n t B e t a l i n g f o r sine exproprierede Eiendommo. K o m m u n e n skal ved Reguleringen t i l K a i disponere over deres Eiendomme og har i flere T i l f æ l d e r allerede f o r e t a t Dispositioner, som om de var overtat, men uden at foreta Opgjør. Disse Grundeiere har maattet h j æ l p e sig saa godt, de har kunnet, i denne paa Lager — og K o n t o r r u m saa trange T i d , og flere af dem har visselig T r a n g f o r ved de Penge, do skal ha af K o m munen, at erhverve sig anden Eiendom. Disse Grundeiere b ø r nu k u n n e , faa O p g j ø r . al den S t u n d at § 4's Bestemmelse om A n v i s n i n g af l i g e god og b e l e i l i g T o m t p r a k t i s k t a l t i k k e kan komme i B e t r a g t n i n g .

V i t r o r at turde udtale som don almindelige O p f a t n i n g blandt Byens Borgere, og de Bruja.dUdto, i S æ r d e l e s h e d , at K o m m u n e n har F o r p l i g t e l s e t i l at paaskynde A r beiderne, som maa gaa f o r u d f o r : Gjenreisningen, uden H e n s y n t i l ' de. med disse A r b e i d e r forbundne Omkostninger, og at den i s t ø r r e Grad, end den h i d t i l b æ r e r P r æ g af, b ø r ha Ø i e f o r de brandlidte Grundeieres store U l e m p e r under den i n t e r i m i s t i s k e T i l s t a n d . V i ø n s k e r ikke at komme n æ r m e r e ind paa de Veie, som K o m m u n e n bar fundet at burde befølge f o r at opnaa det p r æ s u m p t i v t bedste Resultat af R e g u l e r i n g e n , men v i kiiV i k k e tilbageholde den Bem æ r k n i n g , a t de brandlidte og skadelidte Grundeieres Interesser i s æ r d e l e s h ø i G r a d synes at v æ r e skudt i B a g g r u n d e n f o r H e n s y n t i l de mere æ s t i s k e — o f f e n t l i g e Interesser.

H a r man i m i d l e r t i d fundet det n ø d v e n d i g at la disse

sidste komme saa sterkt i F o r g r u n d e n og som en F ø l g e deraf cpholde Gjenreisningen, maa Kommunen t i l Gjengjæld være desto mer k u l a n t ligeoverfor de B r a n d l i d t e og i k k e h æ n g e sig i en m u l i g R e t efter Lovparagraferne t i l at la G r u n d é i e r n e uden Spor a f Nødvendighed for offentlige I n teresser vente paa endelig O p g j ø r .

Den T i l l æ g s l o v , som S t o r t i n g e t gav efter I n i t i a t i v f r a Borgens K o m m u n e , viser sig mere og mere ot gaa u d over Grundeiernes I n teresser. O p r e t h o l d t efter B o g staven g i r den K o m m u n e n en A n l e d n i n g t i l at forhale det endelige O p g j ø r , som v i i k k e t r o r at Bergens K o m m u n e v i l ha O r d paa sig for at benytte sig af, uden at v i tale k o m m u n a l e Interesser nødv e n d i g g j ø r det. 'Ærbødigst K o m i t e e n t i l Varetagelse af de b r a n d l i d t e Grundeieres Interesser.

Brandstrøgets

Gjenopbyggelse.

U n d e r B e h a n d l i n g e n af I n d . stillingen om*Komnvunens E r hvervelse af samtlige private Eiendomme i B r a n d s t r ø g e t undtagenVeiten 1 opfordret A m e l n Borgermesteren t i l at g j ø r e rede for h v ø r l a n g t de forberedende A r b e i d e r n u var kommet.

Borgermester Bang: Der arbeides f o r t i d e n med en Generalplan f o r Bebyggelsen og denne P l a n . h a r allerede v æ r e t underkastet sagkyndig Bedømmelse.

Skjønskommissionen v i l derfor meget snart kunne paabegynde sit A r b e i d e .

O r d f ø r e r e n k u n d e ' i den A n l e d n i n g oplyse at Arbeidet med de nye B y g g e r e g l e r n u var kommet saa l a n g t at Sagen førstkommende Onsdag kunde forelagges Formandskabet.

A m e l n henstillet, at de T o m ter, som man kunde se, at man må å t t e beholde, blev k j ø b t og bet a l t snarest. Dette g j a l d t i f ø r s t e R æ k k e endel smaa Tomter.

Borgermester B a n g udtaJte, at det hadde m a n t æ n k t at g j ø r e .

H a n fandt f o r ø v r i g at biirde oplyse, at Sagen var b l i t ca. P» Maanecler f o r s i n k e t paa G r u n d af endel Tomtooioros V r a n g v i l j e , idet de ha$de n æ g t e t K o m m u n e n A d gang t i l sine T o m t e r f ø r disse var betalt.

Forudsætningon var i m l d l e r t u ] i k k e at K o m m u n e n skulde hot ale k o n t a n t de oa.

M i l l i o n e r som det b r æ n d t e S t r ø g var taksorot t i l , men at do fleste T o m t e r skulde mageskiftos. D e r var derfor ingen A n l e d n i n g t i l at udbetalo t i l onkolto f do vrange) og la de v e l v i l l i g e Tomteeiere vonte.

•••••••••• let nye Bergen.

K o m m u n e n og

brandlidte

I sidste B y s t y r e n i ø d e udtalte 3orgermester Bang, -at R y d n i n gen af Brandtomterne var bilt "orhalet i 6 Maaneder, f o r d i endel Brandlidte ikke vilde tillade Kommunen at r ø r e ved Tomterne før Pengene var lagt paa Bordet.

E r ikke dette noget af en Overdrivelse, H r . Borgermester?

Under en Konferance som j é g qva Formand i « K o m i t e e n t i l Varetagelsen af de brandlidte Grundeieres I n t e r e s s e r » hadde med H r . Borgermesteren i M a r t s dette A a r slog j e g paa, at K o m munen maattc kunne begynde Rydningsarbeidet f o r de nye Gader og i den A n l e d n i n g rette en H e n s t i l l i n g t i l Grundeierne.. E n saadan H e n s t i l l i n g blev ogsaa rettet t i l hver enkelt af disse — ikke gjennem den af Grundeierne valgte Komite. Det var en FeiL Komiteens Eksistens var vel kjendt af H r . Borgermesteren, og. naar dens Formand hadde u d t a l t sig som ovenfor n æ v n t , t u r d e dennes M e d v i r k n i n g som saadan kunne paaregnes f o r at opnaa et for Kommunen tilfredsstillende Resultat. Det t ø r dog h æ n d e at Komiteen vilde ha sikret sig mere bestemte Udtalelser end T i l l æ g s lægsloven g i r A n v i s n i n g paa om naar Grundeierne kunde vente at faa enten en ny T o m t eller Penge for sine beslaglagte Tomter, i n den den /ilde anbefale Grundeierne at vise K o m m u n e n den forønskede I m ø d e k o m m e n h e d . Sagen er nemlig den, at K o m m u n e n ikke paa noget P u n k t , i k k e ved nogen Leilighed har vist sig imødekommende ligeoverfor de brandlidte Grundeieres A n m o d ninger. D n har s ø r g e t f o r en Lov som har g i t den en overmaade stor Magt. Loven g i r h e l l e r i k k e nogen B e g r æ n s n i n g hvad angaar Tiden for den kommunale Befatn i n g med Brandtomterne inden U d l ø s n i n g i en eller anden F o r m skal finde Sted. K o m m u n e n har sørget for, at Renteydelsen under Ventetiden sker efter en Procent sats, som ikke d æ k k e r G r u n d eiernes Renteudgifter, den har afslaat at refundere eller i k k e beregne Eiendomsskat fra B r a n d dagen for de a f b r æ n d t e Eiendomme som ingen I n d t . har g i t siden den T i d , og den har af æ s t e t i s k e Srunde og af H e n s y n t i l det alnene foranlediget en R e g u l e r i n g »aa Grundlag af en skandinavisk 'onkurranee, uagtet denne i høi rad maatte forhale Gjenreisninm. (Hermed v i l j e g dog i k k e ha

— i l

De Facadetegninger som S t a d s i n g e n i ø r Liljenberg og A r k i tekterne Greve og Landmark ha^ under Udarbeidelse v i l den l.4de ds. b l i endelig overrakt Bergens Kommune.

3 - fe* 1 1

e

O

Borgermester Bang udtab.r i-aa F o r e s p ø r g s e l , at man da kau tegne med at de umiddelbart efter vil b l i t i l g j æ n g e l i g for Offenthgi. eden.

cfcd mener, at der gjennem en saadan Fremgangsmaade muligens ki>rrde være opnaaet et for Kommunen mere tilfredsstillende Resultat

G r u n d e i e r e .

udtalt nogen K r i t i k over Beslutningen om denne Regulering.)

Den' har h e l l e r i k k e h i d t i l v i l let f a s t s æ t t e en M i n i m u m s s t ø r r e l se f o r de nye Tomter, derved at kunne aabne A d g a n g t i l U d l ø s n i n g af de Tomteeiere, hvh Grnndaroal laa under en saadan Størrelse.

A t disse her riævfite F o r h o l d i f ø r s t e R æ k k o gaar m l over de brandt. Grundeiere Og paaforer dem Tab er der vel neppe nogen Meningsforskjel om. Naar derfor K o m m u n e n uden nogensomhelst n æ r m e r e O p l y s n i n g , der var egnet t i l at kunne gi Grundeierne en vis Sikkerhed for at Opgjoret i Forholdet mellem den og Grundeierne vilde finde Sted i n den en bestemt T i d , anmodet om Tilladelse t i l R y d n i n g , saa b ø r det i k k e forundre at endel af disse stiller sig « v r a n g » , som H r . Borgermesteren behaget at k a r a k t e r i sere dem. Jeg forstaar f o r ø v r i g ikke, at der af den G r u n d ikke skulde kunne arbeides paa de «Velvillige?» T o m t e r .

Det er en bekjendt Sag, at K o m m u n e n altid staar envist paa De b r æ n d t e S t r ø g s sin f o r m e n t l i g e Ret og er yderst lidet t i l b ø i e l i g t i l at lage sig uden Gjenreisning.

Vederlag. De.ns R e p r æ s e n t a n t e r synds at ha yderst vanskelig for at f o r s t å a , at Borgerne som F ø l Da Byggereglerne for ftrandge deraf b l i r lidet t i l b ø i e l i g t i l .sfiøget ikke blev behandlet i sidat imødekomme K o m m u n e n . ste F o r m a n d s k a b s m ø d e — ialleDenne har i B r a n d s t r ø g e t tilladt, fald ikke endelig — men blev udsig, udenfor al L o v og Ret, at an- sat, antagelig for at Grundeiemes gr ibe T o m t e r og Eiendom, som Komite kunde faa Anledning t i l i&t den i k k e har erhvervet, men G u d itdtale sig om Regi erne. før de naade den Borger, som vilde for- fastslaa.es, kunde det lumske ogsaa søge sig paa noget lignende ligev æ r e paakrævet, a<t de racadetegoverfor K o m m u n e n . H a n f i k nok nnigcr og Planer, som vedkommer snart g j ø r e Bekjendtskab med denne Sag, offentlig bliver udstilStraffeloven. — Og dog t r o r jeg, jtet, saa Byens Borgere faar A n at om H r . Borgermesteren hadde ledning til at se de Planer, som v æ r d i g e d e s at benytte sig af skal l æ g g e s t i l Grand ved GjenGrunde] erkomiteens Mellomreisningen af Byens Con tru ra. komst, vilde R y d n i n g e n f o r l æ n g s t Oet gjælder her cn stor Sag af kunne ha v æ r e t begyndt — forvidtrækkemle Betydning, og - v i haabentlig i et raskere Tempo tror derfor, man skal vogte sig for end det vanlige. hat binde sig t i Planer, 5<om jkke S l u t t e l i g den faktiske Oplysn i n g , at H e n s t i l l i n g e n fra K o m - Byens Borgere kjender og som munen t i l Grundeierne innled- man ikke ved hvorledes v i l blive n i n g af den f o r a n n æ v n t e T i l l a - modtaget.

Byens Gjenreisning er allerede delse t i l R y d n i n g var dateret den 26de M a r t s d. A . Hvorledes H r . roksaa s t æ r k t forsinket, og man Borgermesteren derefter kan ta kan muligens anføre, at det derfor A n l e d n i n g t i l at tale om 6 Maane- gjælder at handle h u r t i g ; men noders F o r h a l i n g v i l det v æ r e inter- get stort Tidstab kan det vel nepessant at faa han- n æ r m e r e For- pe betyde, at man ;m giver den ahendelige sunde Opinion Anledk l a r i n g paa. ning t i l at ytre sig, før man træffet I . E. Mowinckel. drn endelige Beslutning oni Bygo regi erne.

Naar Hr. Mowinckel vil tænke sig om, vil han vistnok komm» til det Resultat, at den af Magistrat™ anvendte Fremgangsmaade var den rigtige. Hvad det v.%r Kommunen om at gjore var nemlig at faa hver enkelt Orundeiers Samtykke til Paabegyndelse af RyddiggJÉsrelsesarbeidet i fuldt bindende Form. Derfor blev ogsaa Henvendelsen sendt hver enkelt Grundeier 'ckommanderet for \ at det i Tilfælde k u n d ^ o n s t a t e - ( res at vedkommende Ctffulærskri-1 velse var kommet ham ihænde. Et! Svar fra den af Grundeierne valgte Komite var i dette Tilfælde Jk-1 ke nok. Det var altsaa ingen For-! bigaaelse af Komiteen, men et reelt.

Moment, som laa t i l Grund for Anvendelsen af denne Fremgangsmaade Saafremt GrandeierneS Komite havde havt noget Ønske om at medvirke t i l en heldig Løsning af Spø-rgsmaalet, skjønner jeg imidlertid ikke rettere end at de havde havt fuld Foranledning dertii, idet hvert af Komiteens Medlemmer, saaledes ogsaa Hr. Mowinckel, fik sig Cirkulærskrivelsen tilstille!.

tannen

Naar H r . Mowinckel ikke forstaar, hvorfor Kommunen, selvom en R æ k k e af Grundeiere bestemt protesterte mod at RyddiggpreTsesarbeidet paabegyndtes før de havde faaet sin Erstatning udbetalt. saa ikke begyndte Arbeidet paa de „Velvillige"s Tomter, har hans praktiske Greb paa rationel Arbeidsdrift i dette Tilfælde slaaet Klik. Selvom en Arbeidsplan som den af Hr. Mowinckel oaapegt*' ovcrhovedet var praktisk Lrjtnnemføirar, hvad den ikke er paa Grund af alle de Vanskeligheder, som er forbundet med de Ledninger, som skal have sin Plads under Gadelegemet, vilde de økonomiske Hensyn tilsige, at cn saadan Arbeids-

09 de brandlidte

Grundeiere.

Af Borgermester Bang.

I sidste Bystyremøde * udtalte jeg under Besvarelsen af Interpellationen om, hvor langt de forbeiedende Arbeider ved Brandstrøgets Gjenreisning var kommet, at disse desværre vat forsinket først dcTved at Arkitektemes Udarbeidelse af generelle Bebyggelsesplaner havtie vist sig at kræve læjnger *Tid rnd forudsat og dernæst fordi

adskillige brandlidte Grundeiere plan ikke kunde komme t l Udfobestemt havde modsat sig at Kom- relse. m u n m fik Adgang til deres BrandSluttelig skal jeg kun nævne, tom^c.r for at igangsætte Ryddig- at naar jeg i mit Svar i Bystyret gjør else og eventuelt Planering før røuynie 6 Maaneder som det Tfdsp g _ Erstatningssummene ntm, hvori Arbeidet er blevet for_ Bordet. Det sidstnævnte sinket paa Grund af enkelte Gnmdj _ vistnok forsinkei Sagen i eieres Protest, er jeg tilbøielig til Maaneder. at tto, a* jeg her ikke har tåget Af denne Odtaleise finder Hr. tilstrekkelig i , Tallet er altsaa j Mowinckel Anledning til i langtfra en Overdrivelse. Det vil ^Morgenavisenes Toisdagsnum» vv,tn.ok ogsaa enhver kunne indt gjenopfriske sine gamle c, naar han vil tage i BetragtBebreidelser mod Kommunen ror i n g , a t e n overveiende Pel af den jkke at have tåget tilbørlig Hen- bedste Arl>eidstid i indeværende tø Grundeierne under de for- Aar maa lades ubenyttet og at adskjellige Stadier i denne Sag. skmige Grene af Arbeidsdriften, j - j Mowinckels Hovedindven- a a r den engang kan iværksættes, dmg i Artikelen er den at Magij d e n ret længe formentlig straten har begaaef en Feil, naar j g j > indstilles naa Grund af den i sin Anmodning til Grund- j.-.dtrædende Frost. Jeg har her ei?rne — Magistratens Cirkulær- <j tekniske Arbeidsledere paa min skrivelse af 26. Marts d. A . r - S;de. jpaakalder disses Velvilje gjennem j vil indskrænke mig hertil, direkte Henvendelse istedetfor at ^ jjd altfor optaget t i l at gaa gjennem den af Grundeierne ,>g k indlade mig i en Pressev % t e Komite, hvis Formand er f ^ .

Hr? j . E. FAowJuckel. Hr. M o w i n c. Bang. :

e r )

e n i e

l a a

n

a

p

a

a

v

6

n i e T

a

S

n

s

v

n

r>

n

s

a

a

n

n

m

a

a

e

e

g

n

e r

a n

c l £

maade lidet tilfredsstillende. — Hverken De, Hr. Borgermester, eller nogen anden som har fulgt Forholdene kan være i Tvil om, at hvis Kommunen havde havt Øie for at gjøre hvad gjøres kunde, skulde den for meget længere T i d siden have rettet en Henvendelse t i l Grundeierne og appelleret t i l Komiteens Assistance for at kunne iverksætte Rydning. Jeg er overbevist om, at der isaafald vilde have seet mere »ryddet« ud i Brandstrøget end der nu gjør, og jeg tror at Hr. Borgermesteren da vilde have seet mere Glæde af det Arbeide, De nu har nedlagt i Anledning Brandens Følger end De kanske gjør nu.

D e t er v e l og b r a nok at der tåges Hensyn til det æ s t e tiske baade her og der, De brandlidte Grundeiere men ogsaa det kan overdrives. Henvendelsen t i l de Herrer og Kommunen.

Liljenberg, Greve og Landmark om Forslag r i l Planer for Facader etc.

Af Kjøbmand J. E. Mowinckel. synes ikke at have baaret Frugter som bliver af Værdi, men jeg ser at Hr. Borgermester Bang.

Hr. Borgermesteren fortæller, at detDeres ærede Tilsvar den 9. ds. nø- te har forsinket Gjenreisningen. Ja, der mig t i i et Par Bemerkninger. der tør nok være meget andet end Efter Avisreferaterne fra sidste By- dette som har bidraget t i l Forsin styre var det »endel« Grundeiere som kelsen uden at Grundeierne har noDe havde fundet » vrang*. I Deres getsomhelst Ansvar derfor. o v e n n æ v n t e I n d l æ g er dette bl i t Oghvora f k o m m e r det sig, a t til » adskillige* Grundeiere.

Vilde medens somme Medarbeidere har det i k k e ha v æ r e t r i g t i g s t om De faaet n æ r sagt ubegrænset T i d u l at nu havde oplyst, hvor mange Grund- afgive Indstilling, er andre saadanne. eiere der var tilspurgt og hvor man- hvis velvilhge Medvirken Kommunen ge deraf havde stillet sig afvisende har appelleret o l , tvunget t i l at tage eller »vrang* ? Hvorom alt er kan Standpunkt t i ! v i g i g e Spørgsmaal jeg ikke være enig med Dem -^«tf-ffc* ! af en ikke Eden æstetisk og økonoikke skulde kunne ryddes paa de >vel-1 misk Betydning med kun faa Dages villiges* Tomter, fordi om Kcwnmth] Varsel. Der kunde være adskilligt nen foreløbig blev afskaaref fra at at omtale i denne Forbindelse, men rydde de »vranges*. Lægning af for- jeg antager det* gjøres t i l Gjenstand skjellige Ledninger kan først ske ef- lor saadan fra andre og Sagen nærtera* der er ryddet og gravet. A t merestaaende H o l d Jeg nævner detGrundeierkomitéen upaakaldet skulte her kun for at antyde, at Gjenreisde blande sig i Kommunens Henven- ningsarbeidet har budt paa meget delse t i l de enkelte Grundeiere har r a r t og t i l d e l s l i d e t h e l d i g t f o r A r De visselig ikke regnet med, saa me beidets hurtige og gode fremme. get mindre som De ikke har rettet Skulde Hr. Borgermesteren vide nogen Henvendelse t i l Komiteen om om noget Tilfælde i den vide Verdennes Assistance saasnart De blev den, hvor et Forretningscentrum i vis med at der var »endel« eller >ad- en større By er lagt i Aske, og hvor skillige* »vrange« Grundeiere. — de kommunale Myndigheder har Kommunen har tidligere ikke rettet trængt saa meget som et og et halvt nogen Henvendelse t i l Komiteen som £ _ hos os iormentiig ialt 2 Aar Pepræsentant for Grundeierne, hvad — for at kunne si t i l de brandlidte der f o r m e n t l i g h a r sin Aarsag i , Grundeiere: »Nu kan I bygge op at Kommunen ikke har fundet nogen i£,jen«, vil mange med mig være Dem Grund t i l at lære Grundeiemes Me- taknemlig. T h i da v i l man maaske n i n g a t kjende om nogen af de v i g være tilbøielig t i l at ændre sin Metige Sager, der har været t i l Behand- n i n g om, at i v o r K o m m u n e maa ling vedr. det afbrændte Strøg, og dog M a s k i n e r i e t v æ r e saa gambeklageligvis har derfor Samarbeidet meldags og l i d e t h ø v e l i g f o r N u mellem K o m m u n e n og Grundeier- tidens b e r e t t i g e d e K r a v , ne n æ r m e s t faat K a r a k t e r e n af et Bergen, 9—6—17.

Oppositionsforhold. M e n dette er Ærb. i k k e Grundeiemes S k y l d .

I .

E. Mowinckel.

Dores F o r k l a r i n g om Aarsagen a r

t i l , at « a d s k i l l i g e » Grundeieres Vranghed skulde f ø r e til 6 Maaneders Forsinkelse, forekommer m i g at v æ r e over-

Bedes optaget i de Blade som har gjengivet H r . Borgermester Bangs Indlæg i »Morgenavisen* for 9. ds.

D. s.

De brandlidte Grundeiere og Kommunen.

Af

Borgermester Bang.

H r . K j ø b m a n d J. K . Mowinckel.

De ø n s k e r i Deres i Dagens « M o r g e n a v i s » indtagne Bemerkn i n g e r t i l m i t Tilsvar af 9. ds. oplyst, hvor mange Grundeiere, der var t i l s p u r g t , om de samtykkede i, at K o m m u n e n snarest m u l i g igangsatte R y d d i g g j ø r e l s e og Plan e r i n g af B r a n d t o m t e r n e . Jeg skal i den A n l e d n i n g meddele at der, saavidt j e g k a n se, b l e v r e t t e t Henvendelse t i l 257 Personer, hvoraf i m i d l e r t i d a d s k i l l i g e rep r æ s e n t e r e r mere end 1 E i e n dom.

A f de gjorf.e Optegnelser f r e m gaar, at R e p r æ s e n t a n t e r f o r 56 Eiendomme har svaret u b e t i n g e t «nei», 30 u b e t i n g e t «ja», medens 22, h v o r i b l a n d t Deres F i r m a H r .

M o w i n c k e l , h a r g j o r t s i t Samtykke a f h æ n g i g af Betingelser eller n æ r m e r e Overenskomst. E t bet r a k t e l i g A n t a l af de T i l s p u r g t e bar saaledes intetsomhelst Svar gi vet. E n h v e r v i l i m i d l e r t i d k u n ne f o r s t å a , at naar der l æ g g e s Kommunen Hindringer iverien for T i l k o m s t e n t i l 56 Eiendomme, beliggende paa de f o r s k j e l l i g s t e Steder kkden B r a n d s t r ø g e t , er derm e d enhver r a t i o n e l Arbeidsordning umuliggjort.

Naar de a t t e r bebreider m i g , a t j e g i k k e h a r appelleret t i l G r u n d eierkomiteens Assistance f o r a t k u n n e i v e r k s æ t t e R y d n i n g , skal j e g henlede Deres O ø m e r k s o m h e d paa, h v a d D e v i s t n o k ogsaa v i l e r i n d r e , a t D e u n d e r v o r Samtale om disse T i n g paa M a g i s t r a t s k o n toret ikke med et Ord b e r ø r t e , at Henvendelsen b u r d e ske g j e n n e m Grundeierforeningerrs Bestyrelse etler g j e n n e m D e m som B e s t y r e l sens F o r m a n d .

E n Frerngangsmaade j e g dog i T i l f æ l d e alligev e l v i l d e have modsat 7/nig som ukorrekt* A t det i k k e har rykJsedes m i g i m i t Tilsvar at overbevise D e m , Hv. .Mowinckel, beklager jeg, men det beredte m i g , e f t e r de E r f a ringer j e g har g j o r t , sandt at sige ingen Overraskelse.

H v e m der b æ r e r S k y l d e n for det M o d s æ t n i n g s f o r h o l d , som beklageligvis e f t e r Deres Udsagn er opstaaet m e l l e m Gvundeierforer-ingen og K o m m u n e n , skal j e g i k ke komme n æ r m e r e i n d paa. Deres O p f a t n i n g heraf, H r . M o w i n ckel, falder i k k e sammen m e d m i n . M e n da v i begge er P a r t i Sagen, b ø r v i s t n o k dette S p ø r g s maal helst h v i l e .

Bergen, den 12. J u n i 1917. Ærbødigst C. B a n g .

fm

V i g j e n g i r idag endel av de utkast, som a r k i t e k t e r n e L i l i e n b e r g , Greve og L a n d m a r k har utarbeidet t i l fasadeskemaer f o r Bergeus centrum. H e n s i g t e n med disse 8kemaer er, at de skal tjene n i v e i l e d n i n g f o r de a r k i t e k t e r , som faar med byens gjenreisning at g j ø r e . E t s k j ø n h e t s r a a d paa tre medlemmer er allerede v a l g t av formandskapet med det mandat at b e d ø m m e de utkast som senere fremkommer. E f t e r hvad v i har forstaat, skal dette raad i k k e alene a v g j ø r e om h v e r t enkelt utkast f y l d e r r i m e l i g æ s t e t i s k e k r a v , det skal ogsaa paase, at i n t e t b y g verk v i r k e r forstyrrende paa det samlede bybillede.

H v i s dette er opgaven, og det b ø r det i a l f a l d v æ r e , v i l skjønhetsraadet faa et overmaate stort ansvar. O g saa er det n æ s t e s p ø r s maal, om de t r e m æ n d , som har faat dette æ r e f u l d e hverv, k a n sies at v æ r e i besiddelse av den indsigt og de knudskaper som k r æ v e s . V i er i k k e sikker paa at de g j ø r det. De herrer K o r e n W i b erg, a r k i t e k t Hassel og i n g e n i ø r I r g e n s r e p r æ s e n t e r e r neppe en saadan sum av æstetisk sans, at de k a n o p t r æ med den n ø d v e n d i g e autoritet overfor arkitektstanden. V i har i sakens anl e d n i n g f o r h ø r t os hos endel av de mest ansete a r k i t e k t e r i Bergen, og det er en a l m i n d e l i g men i n g b l a n d t dem. at med sin nuværende sammensætning v i l ikke s k j ø n h e t s r a a d e t k u n » e magte sin opgave. V i har g r u n d t i l at t r o at denne o p f a t n i n g snart v i l komme t e m m e l i g t y d e l i g t i l o r d e .

De kommunale m y n d i g h e t e r v i l d e g j ø r e vel i at ta hensyn t i l denne opinion. Selv om i k k e formandskapet synes det gaar an at v æ l g e en helt n y komite, b ø r det i a l f a l d t å g e s under overveielse at supplere raadet.

Særlig skulde v i anse det f o r h e l d i g nm a r k i t e k t Greve kunde b l i indvalgt.

Byens Gjenreisning.

Norsk Forening for Boligref o r m e r , Vestenfj. K r e d s , arrangerer M a n d a g den 18de J u n i i L o g e n et F o r e d r a g s m ø d e , h v o r A r k i t e k terne L a n d m a r k og Greve v i l demonstrere de af dem udarbeidede Facadeplaner f o r Byens Gjenreisn i n g . D e m o n s t r a t i o n e n v i l bli rigt illustreret med Lysbilleder.

-

L

\ fe

A v

E i n a r

L

e

x

o

w

.

sikkert tro, at myndigheterne denne gang v i l være sig sit ansvar bevisst. Naar reguleringssaken været

reist

har

og h i t t i l er kommet

vel igjennem alle vanskeligheter, naa v i l den sikkert ogsaa b l i ført frem t i l en l y k k e l i g avslutning.

E. L — w .

U t k a s t

t i l

Det utkast t i l det b r æ n d t e strøks den nøier sig som oftest med gode bebyggelse,

r a a d h u s .

Noget av det bedste er partiet ut; taarnet; er b r i l l a n t placert pa?

som idag overleveres og beskedne materialer. H e r staar ved

havnen, specielt Torvhallens tomten, baade i forhold t i l de om

t i l magistraten, er vel det betyde- v i overfor noget, som har saa let u t f o r m n i n g ; her er den gamle Ber- liggende gater og ikke mindst i ligste arkitektoniske arbeide, som for at b l i glemt i vor t i d , det fak- genstone t r u f f e t med sjelden for- forhold t i l selve nogensinde er g j o r t her i Bergen. tum,

at s k j ø n n e t og kostbarhet staaelse. Udmerket virker

ogsaa

bygningsmassen.

Spiret er i sin g r u n d f o r m i slægt

F o r første gang i byens historie ikke har noget med hverandre at h u s r æ k k e n bakenfor; her er del- med Domkirkespiret, men er selvfremlægges der her en samlet plan g j ø r e . E n enkel b y g n i n g k a n like- vis anvendt gavlmotiver som paa følgelig langt rikere og overdaafor

bebyggelsen, for første

gang o.aa£odi, j £ xuaagen gang bcd>e b l i den nye Tyskebrygge, men -h-t ^ diyere utbtyrt. Det skal jo ogsaa

søker man utover den enkelte byg- en vakker b y g n i n g , end den, som her

ganske ander- en gang i fremtiden

gjennemført

være byens

n i n g t i l det langt vigtigere, t i l sel- koster det dobbelte. T i i arkitek- ledes f r i t , idet gavlhusene veksler m i d t p u n k t . ve bybilledet.

Med

turen er det fremfor noget andet med andre. Dette p a r t i maa faa en

Det bedste av alt tror jeg dog er

rette er der stillet store de velaweiede forhold, det kom- ualmindelig vakker og vekslende utformningen

forventninger t i l dette utkast, og mer an paa. E r de i orden, kan silhouet. resultatet viser, at forventninger- bygningen v æ r e saa spaftansk den

ved

statens

H u s r æ k k e n mot M u r a l m e n n i n - ning,

med

av den l i l l e plad; administrationsbygdet fornøielige l a v t

ne er opfyldt og mere t i l . Det v i - r i l , — den eier allikevel sin skjøn- gen v i r k e r ogsaa sjelden tiltalen- taarn, den enkle, l i t t gammeldagse ser ikke bare, som man turde ven- net. te, en smakfuld og s i k k e r t gjennemført

bebyggelse

Bergenskarakter;

de; den vanskelige avtrapning- av h u s r æ k k e paa den motsatte

Men

selvfølgelig kan ikke hele husene er her løst paa den bedste med den utmerket placerte fontæ-

av u t p r æ g e t det centrale s t r ø k i en by b l i veks- og igrunden eneste tilfredsstillende ne og det vakre perspektiv norddet viser sam- lende og morsomt, hvis der ikke maate, idet taket altid er ført helt over .gaten, som fører t i l M u r e n .

t i d i g en r i g d o m og en v a r i a t i o n , paa nogen punkter ofres l i t t mere. ind paa det ovenfor liggende, saaen

side.

individualisering

av de for- Og her har man de offentlige byg- ledes at man undgaar alle skjærn

skjellige gater og bygninger, som ninger at gripe t i l , i dette tilfælde mende brandgavler. v i r k e r rent overvældende. Det er det vordende raadhus og statens

Men

alle disse detaljer haaper

jeg som sagt at kunne komme t i l bake t i l senere.

Meget tiltalende er ogsaa Torv-

H v a d som først og fremst bør

netop dette, som er vanskeligheten administrationsbygning, samt en- almenningen med sin diskrete og sies idag, er, at v i her staar over- j ved en slik opgave; det p l a n m æ s - kelte hotelkomplekser og lignende fornemme pilasterarkitektur. Ro- for

et .utkast,

som fortjener en-

sige har ellers saa sørgelig let for f r e m t r æ d e n d e bygninger. Dette er l i g og ensartet g j e n n e m f ø r t v i r k e r stemmig og begeistret tilslutning.! at b l i kjedelig. M e n her er det l y k - de punkter, hvor det rikere utstyr den som en velberegnet og velgjø- Det maa h u være bystyrets opgave kedes at folene utkastet

eier

m o t s æ t n i n g e r n e ; med rette b ø r koncentreres; her er

det lykkelige grep stedet,

rende m o t s æ t n i n g

hvor man k a n sætte i n d mere maleriske

paa tingen, paa en gang sammen- med taarner og spir, med karnap- Den h æ n g e n d e og avvekslende som det per, monumentale er. O g med al variation er det dog arkitektonisk

arkaderække

er ved

at vedta planen uten avkort-

vindusgrupper, her sløifet, undtagen for de smale n i n g .

skulptur

og

l i g - fremspringende

enkelt i sine v i r k e m i d l e r ; som of- nende. test v i r k e r bygningerne bare ved

paatænkte

t i l . de øvrige at benytte denne enestaaende lei-

gateperspektiver. lighet t i l at skape en vakker by

Det gjælder for alle, som

partiers vedkom- har med saken at gjøre, at se bort

mende, som paa begge sider i n d - fra,

om de paa enkelte punkter

Ogsaa paa dette p u n k t har ut- fatter pladsen. Paa disse punkter kan finde en eller anden t i n g , som

sine forhojd, ved vinduernes

for- kastet t r u f f e t det rigtige. Selv om deling paa muren, ved takets reia mai; tvi' J.koci lutø>^jjfri »nifi"<vs ved Komn i n g og ved portalens placering. mende s i k k e r l i g b ø r gaa t i l konA l dekoration er koncentrert paa kurranse, naar de i sin t i d b l i r ak-

virker arkader

e helt n a t u r l i g og de hadde t æ n k t sig anderledes> Det

har fremforalt sin store betydning gjælder nu at søke at undgaa al for

trafikkens naturlige reguler- u n ø d i g strid,

som bare kan være

ing. Ogsaa arkader er jo et godt t i l fare for utkastets skjæbne, og

de v æ s e n t l i g e punkter, paa porta- tuelle, saa er nu g r u n r j l a g é l lagt. gammelt Bergensmotiv, yelkjendt istedenfor at samle sig om utkastet ler og arker. F o r det første g i r Og det kan godt h æ n d e , det v i l fra partierne ved havnen ; jeg tæn- som det er, i bevisstheten om, at dette et l a n g t morsommere billede vise sig, at dét forslag t i l raadhus ker her paa Torvegaarden og den det v i l være t i l lykke for Bergen. end

de overdekorerte

bygninger og administrationsbygning, som gamle lagerbygning ved Told- Saavidt m u l i g bør man nu fastfra 1890-aarene. F o r det andet er nu er fremlagt, er bedre end noget boden. slaa, at planen skal følges i alle utkastet netop paa dette p u n k t man k a n opnaa ved konkurrance.

D i s k r e t og tilbakeholden er og- detaljer, og ikke overlate t i l skjøni

pakt med den bedste Bergens- Naar man ser, hvor b r i l l a n t disse saa a r k i t e k t u r e n ved Raadbus- hetsraad og bygherrer og arkitekt r a d i t i o n . Ser v i paa de gamle byg- bygninger v i r k e r i bybilledet, hvor pladsen. Det har her været om at ter at forkvakle det hele. I denre ninger f r a 1700-aarene, t r æ f f e r v i vakkert og n a t u r l i g de bygger sig gjøre at la det nye t r æ tilbake for sak har bystyret magten og ansvanetop

den

samme

koncentration;

kunstneriske op, har man ialfald vanskelig for Raadhusct og Stiftsgaarden, ikke ret overfor al fremtid. Og her den er det, som at t æ n k e sig en bedre l ø s n i n g . at gjenta disse motiver. T i derved gjælder det i virkeligheten enten

sammen med de gode forhold gil-

Jeg kan idag bare fremhæve vikle man k u n opnaa at ødelægge — eller. de gamle Bergenshuser sin særeg- enkelte av de vigtigste t r æ k ved deres v i r k n i n g . Den nye bebyggelEnten at redta utkastet og faa ne charme. F o r u t e n i rent æstetisk utkastet, Senere haaper j e g at faa se skal her utelukkende være en en enestaaende vakker og hyggehenseende har dette ogsaa en an-

leilighet t i l at gaa mere i detail, nøitral i n d f a t n i n g , som f r e m h æ v e r l i g by, — eller at overlate alt t i l

den og v æ s e n t l i g fordel: den nye I naar by b l i r forholdsvis b i l l i g at bygge. | ~" JJen ødsler i k k e med effekterne

utkastet

foreligger i gode de

to

ærværdige

bygningers tilfældi^heten,

«jivelser, saa man k a n studere skjønnet.

-o og ma

Det

nye Raa 3rm* attr p r æ g t i g

og da skal man

nok faa se smakløsheten florere!

Men

det maa i k k e ake. V i tør

mtidens B e r g e n .

T e g n i n g e r n e

til Brandsfrøgets Fasader.

Der skrives t i l os: F o r T i d e n er o f f e n t l i g g j o r t en R æ k k e Fasadetegninger f o r dop a f b r æ n d t e B y d e l . A r b e i d e r n e er bestilt af 'Byens A u t o r i t e t e r og u d f o r t af A r k i t e k t e r n e L i l j e n b e r g , Greve og L a n d m a r k .

D e fleste v i l v i s t n o k medgi, at Opgaven i og f o r sig er noget vov e l i g a n l a g t ; t h i det at skabe eu ny B y g j ø r e s i k k e i en F a r t af nogen A r k i t e k t e r , selv om de sainar' beider a l d r i g saa godt og med ald r i g svigtende I v e r . K r a v e n e er jo store, omfattende og forskjellige, og det i n d i v i d u e l l e skal ogsaa p r æ g e sig i bver enkelt B y g n i n g .

D e n uundgaaelige F ø l g e maatto derfor b l i , at der k o m et monot o n t P r æ g over Faeadetegningerne som H e l h e d betragtet og saaledes er det ogsaa b l i t .

S æ r l i g g j æ l d e r dette A r k i t e k tc-rnes B e h a n d l i n g af Torvets Perspektiver, hvor ogsaa en ensart e t Byggemaade d i r e k t e er t i l s i g tet. I og f o r sig er der selvfølg e l i g i n t e t at si paa, at man s ø g e r at skabe en f æ l l e s G r u n d t o n e f o r et S t r ø g s Bebyggelse, men Ensartetheden maa i k k e g j e n n o m f ø r e s slig, at Resultatet b l i r kjedelig, og ..det er netop et Snev af K j e d e l i g hed der efter v o r F o r m e n i n g er k o m m e t over T o r v e t s Facadeperspektiver.

N a a r v i b e s k j æ f t i g e r os med T o r v e t , maa det ogsaa i forbigaaende v æ r e t i l l a d t at si, at v i i k k e med G l æ d e f ø l g e r A r k i t e k t e r n e

paa deres underjordiske G a n g f r a T o r v e t t i l M a r k e v e i e n og Starvhusgadeh.

Ogsaa . oppe yed T e a t r e t i en af de nye Gader paat r æ f f e r v i en saadan K r y p t . F o r os smager det af Teateref f e k t ; det v i r k e r sundhedsfarlig og k a n neppe b l i t i l P r y d . - M o n t r o om det er M u r h v æ l v i n g e n som har forledet A r k i t e k t e r n e t i l at lave nyere TJdgaver af d é h s l a g s P a p i rer? Ogsaa de l ø n l i g e Buegange, hvormed m a n beriger T o r v e t , maa v i haabe a l d r i g b l i r t i l V i r k e l i g hed. Som Stamkneiper f o r Gadens løse F u g l e kunde de n o k ha F r e m t i d f o r sig, men i Byens F o r r e t n i n g s c e n t r i u n og paa vore F o r retningsgaarde har de i n t e t at skaffe.

Det som efter vor M e n i n g har Interesse ved de udstillede Tegninger, er dette, at det gjennem mange D e t a l j e r er l y k k e s A r k i tekterne at bevise, at m a n v i l kunne faa en bergensk Stiltone f r e m , naar m a n med Varsomhed behandler de gamle M o t i v e r . S æ r l i g v e l l y k k e t er enkelte S t r ø g paa Strandsiden.

Ved

Siden af disse a r k i t e k t o -

niske H e n s y n melder sig i m i d l e r t i d ogsraa a l v o r l i g e p r a k t i s k e H e n syn,

der b ø r k o m m e t i l sin Ret.

Facadetegningerne

kan

faa

sin

store B e t y d n i n g t i l at

opmuntre

Skjonhedssansen

stimulere

Borgeraanden

og

til

at

skabe

en

smuk B y . M e n det Skjonhedsraad som i T i l f æ l d e skal passe paa disse T i n g , b ø r

faa

et

begrænset

M a n d a t , saa deres M y n d i g h e d v æ sentlig i u d s k r æ n k e s t i l at

si

sin

M e n i n g og g j ø r e denne g j æ l d e n d e gjennem Opinionens T r y k . E l l e r s kan Baandene b l i saa stramme, at de n e d s æ t t e r

Byggelysten.

samme g j æ l d e r i

endnu

G r a d Byggereglerne.

Det høiere

Paabud om

huggen Sten i Facaderne k a n t.

E x . f o r d y r e B y g n i n g e r n e saa meget, at mange.

Grundeiere

ikke

rnagter det; og man b ø r i k k e overse B y g n i n g s l o v e n s hvorefter

Bestemmelser,

Skjønskommissionen

ved Tomternes V æ r d s æ t t e l s e s k å l t a H e n s y n t i l , om B y g g e - og Fa cadepaabud bar saadan ø k o n o m i s k B e t y d n i n g , at de n e d s æ t t e r T o m ternes V æ r d i .

Skjønhedem

kan

paa denne Maade- b l i f o r kostbar f o r -\Byen, hvis i k k e F o r s i g t i g K e d og S k j ø n s o m b e d anvendes.

Red.

E f t e r a t A r k i t e k t e r n e Greve og l a l i e n b e r g har udarbeidet den vedtagne Reguleringsplan f o r det fcræ»dte.

S t r ø g , har de n u samm e n m e d A r k i t e k t Oie L a n d m a r k ogsaa t e g n e t Facader og Perspekt i v e r f o r hele S t r ø g e t . T e g n i n gerne er udstillede i K u n s t i n d u strimusæet.

V i gaar selvsagt u d fra, at disse Fasadetegninger k u n forstaaes •Fnm Forsftg rfrferi bindende B e t y d n i n g f o r Tomteeierne. Som Fors ø g h a r de Interesse, medens de som bindende Tegninger v i l d e savne sin Berettigelse af flere Grunde.

H v a d v i med en Gang v i l tage A f s t a n d f r a er den Maade, hvorpaa G a d e s k j æ r i n g e r n e paa ø v r e T o r v e t er løst. Baade M a r k e v e i en og Starvhusgaden sees n e m l i g at v æ r e overbygget ved T o r v e t , et e f t e r v o r M e n i n g u h e l d i g t A r rangement.

D e t v i l d e have v æ ret t i l Facadeforslagenes store F o r d e l , om A r k i t e k t e r n e i k k e havde b e n y t t e t disse h v æ l v e d e Gademundinger, ligesom deres F o r s l a g om A r k a d e r h e l l e r i k k e synes g u n s t i g t .

I a r k i t e k t o n i s k Henseende har A r k i t e k t e r n e v æ r e t n æ r i n d paa at faa en god L ø s n i n g af T o r v e t .

Der er baade noget s t o r l i n j e t , m o n u m e n t a l t og v a k k e r t over det.

M e n dermed er det ogsaa blevet.

Det essentielle ved Kravet t i l Torvfacaderne synes at v æ r e gaaet A r k i t e k t e r n e f o r b i . D e t kan n e m l i g i k k e bestrides, at e t T o r v , ligesom et Hus, har K r a v paa at faa sine bestemte s æ r p r æ g e d e L i n j e r — B r u g s k a r a k t e r e n — respekteret.

Og det er « T o r v e t » man d e s v æ r r e savner i de u d s t i l lede Torvfacader . V i savner « M a r k e d s p l a d s e n » , H j e r t e t i Forr e t n i n g s s t r ø k e t , denne p r a k t i s k anlagte Plads, som m e d aabne D ø r e u d t i l alle Sider- er skabt af d e n . jevne b o r g e r l i g e Bebyggelse i P a g t med gammel bergensk Borgeraand.

Totalpræget a f det- optegnede T o r v , som v i her faar* se, er d e r i m o d i Slegt m e d Palads- og P a l æ a r k i t e k t u reh.

D e r f o r v i r k e r det hele noget t ø r t , k o n s t r u e r e t , i k k e l i v f u l d t og malerisk. Naar det ovenfor er sagt, a t A r k i t e k t e r n e har v æ r e t n æ r i n d paa en god Løsn i n g , saa v i l v i dermed have poi n t e r e t , a t deres* U d g a n g s p u n k t for Torvets A n l æ g ikke var det r i g t i g e . Havde det b y g gende ' R æ s o n n e m e n t v æ r e t r i g r t i g , da v i l d e v i maaske have faaet sc netop det r i g t i g e T o r v .

Er saaledes T o r v e t m i s l y k k e t maa det paa den anden Side erkjendes, a t A r k i t e k t e r n e har opnaaet meget interessante L ø s n i n ger af enkelte Facader, L ø s n i n g e r som der staar Respekt af, f o r d i de er tegnet med et æ r l i g t og a r t i s t i s k Syn. Der er paa enkelte P u n k t e r k o m m e n en god bergensk Tone i n d i Facaderne. M e n det kommer som spredte G l i m t .

Dur or ingen samlet G a d e / n v c r man ligesom standser og siger, at her f a n d t man noget mere f r e m ragende. ' U d f ø r e l s e n af Tegningerne g j ø r A r k i t e k t e r n e megen Æ r e . E n k e l t e af Plancherne er y p p e r l i g tegnet.

D e t

n y e

B e r g e n .

A r k i t e k t Greve demonstrerer Fasadeudkastet.

A r k i t e k t Georg G r e v e h o l d t igaar efter Indbydelse af Norsk F o r e n i n g f o r B o l i g r e f o r m e r For e d r a g om A r k i t e k t e r n e L i l i e n berg og Greves Facadeudkast, ledsaget a f Lysbil!eder. Logens Festsal var f y l d t t i l sidste Plads og i Forsamlingen saaes en R æ k - 1 ke af Byens A u t o r i t e t e r , O r d f ø r e r Greve og flere Medlemmer a f Formandskab og B y s t y r e .

Overretssagfører G r a n B ø g h ø n s k e d e paa Norsk F o r e n i n g for B o l i g r e f ormers Vegne, v e l k o m men, og gav Ordet t i l A r k i t e k t G r e v e , som h o l d t s i t Foredrag der t i d l i g e r e har v æ r e t r e f e r e r e t i «Morgenavisen». Han udtalte, at han og S t a d s i n g e n i ø r L i l i e n berg havde s ø g t at fordybe sig i det bergenske F o l k e l y n n e , og a t de var k o m m e t t i l det Resultat, at det nye C e n t r u m som skulde reises i k k e kunde b r u g é det gamle med dets i m p o r t e r e d e Stilear-! t e r som M ø n s t e r . D e t nye B e r gen maatte reises h e l t i gammel j Aand. Torvalmenningen havde; v æ r e t det centrale i R e g u l e r i n - j gen . Den maatte faa en ensart e t A r k i t e k t u r og b l i v e l u k k e t t i l Plads. ' A r k i t e k t e n u d t a l t e t i l s l u t Haab e t om at M y n d i g h e d e r n e og A r k i t e k t e r n e v i l d e se s t o r t paa Sagen og give Bergen en v æ r d i g Gjenreisning.

Foredraget, som b l e v p a a h ø r t 1

!

med den s t ø r s t e Interesse, l ø n n e des med l a n g v a r i g t og i n t e n s t Bifald.

Nye gatenavne.

Reguleringskommissionen slaar

fore-

at den nye diagonalgate i

brandstrøket

skal

hete Chr. Mi-

chelsens gate. Det er i overensstemmelse med s t a d s k o n d u k t ø r e n s forslag.

Den

nye

gate

indenfor

Strandgaten foreslog stadskondukt ø r e n g i t navnet » B ø r s g a t e n « .

Et

f l e r t a l i reguleringskommissionen, 6* medlemmer,

foreslaar

Vaags-

gaten, et m i n d r e t a l , 2 medlemmer, stemte for » G a b e l s g a t e « . » K a i g a t a n * mente stadskondnktøren

burde

omdøpes t i l » R a a d

h u s g a t e n « , dog først

naar

raad

huset engang er bygget. — Reguleringskommissionen v i l imidlert i d ha den n u v æ r e n d e betegnelse bibeholdt.

a r k i t e k t o n i s k henseende. D e n b l i r i k k e kjedelig paa den

maaten:

der v i l t v e r t i m o t v æ r e en velgjørende ro over den, som v i l virke som en udmerket m o t s æ t n i n g t i l de vekslende og mangfoldige ga-

Oa-

teperspektiver. Men fjerner man

Professor Nordhagen

fremspringene paa begge sider av pladsen, da b l i r den kjedelig, baade de og overbygningen over et

om

par av de gater,

Greve og Landmarks plan, Blandt t i l h ø r e r n e ved a r k i t e k t Greves foredrag igaaraftes jeg

professor

opda-

Nordhagens

kjendte skikkelse. Jeg s ø k t e ham straks

efter

foredraget

for

at

s p ø r r e ham, hvad han mente om de fremlagte planer t i l bebyggelse av b r a n d s t r ø k e t .

f i k leilighet t i l at o v e r v æ r e foredl

sens v i r k n i n g .

eke at se hvor r i g t i g det hele er lagt an. S æ r l i g synes j e g den bergenske tone er udmerket

truffet.

Det viser sig, at den forsigtige t i l k n y t n i n g t i l de gamle former g j ø r bybilledet langt mere h j e m l i g og hyggelig. Det er nu ogsaa i dette tilfælde g j o r t med sjelden t a k t og forstaaelse. mellem

Og

somt at se,

de forskjellige gater og det hele g i r

vakre og avvekslende gateperspek-

—

Ja, i alle h o v e d t r æ k : sil-

houetvirkning, g e s i m s h ø i d e , bygningsmasserncs sterkere betoning paa enkelte vigtige punkter lignende.

og

Og eventuelle avvikel-

ser b ø r f ø r s t ske, efterat de har v æ r e t nøie overveiet av et

sak-

k y n d i g raad. E n anden sak er det med detaljeringen; den b ø r u t v i l somt overlates helt t i l de u t f ø r e n de arkitekter. Jeg tviler i k k e paa at Bergens arkitektstand v i l forståa at stemme sine hus i n d i det nye bybillede; det k r æ v e r naturligvis en viss resignation, de

mindre

at det her kommer

er selve reguleringen sjelden vel-

hensyn

blir

benyttet, v i l alle dens bedste t r æ k komme f u l d t ut t i l sin ret.

— T r o r De, det vilde v æ r e heldig at avholde nogen konkurranser om fasaderne i den nye bydel?

— Ja, om 4—-5 bygherrer

slog

sig sammen, vilde man nok kunne opnaa gode t i n g paa den maaten.

Men

det er en selvfølge, at man

ogsaa da maatte holde sig indenfor rammen av bebyggelsesplanen.

— Kunde De t æ n k e Dem at f. eks. Torvalmenningens bebyggelse kunde b l i gjenstand for konkurranse?

—

bør vedtages som det e r ? '

Jeg er ikke ganske sikker

paa det; det er jo saa mange bygninger, og det kunde vel v æ r e r i melig,

at man her brukte flere

arkitekter. pladsen

Men

ensartet

maa

gjøres i alle tilfælde, i

streng og r o l i g arkitektur. — Men nu

maa De undskylde, jeg ikke

har t i d l æ n g e r ; konferanse

jeg skal ha en

med bibliotekar K i l -

dal om den nye biblioteksbygning.

— N u saa sent paa aftenen 1 — Ja, det er meget, v i skal ha snakket om i de faa dagene, jeg er her, og da faar man ikke ta det saa nøie med dagstiden.

R T—w.

E. L -TV.

men

maa

her

vike for de s t ø r r e . Selv med de i n d s k r æ n k n i n g e r , jeg netop nævnte, maa det b l i en lokkende opgave at bygge i det nye centrum.

— Var

det

nogen

specielle

punkter ved forslaget,

som De

fæstet Dem ved som s æ r l i g vellykkede?

— Jo, først og fremst pladsen med statens tionsbygning,

taarn-

administra-

et sjeldent i n t i m t

og velformet stykke bykunst, malerisk i grupperingen og smidig i l i n j e f ø r i n g e n . D o r n æ s t den r o l i ge og monumentale

I en redaktionel A r t i k e l i «Morgenavisen» for Tirsdag den 19. ds. rettes en skarp K r i t i k mod A r k i tekterne Lilienberg, Greve og Landmarks Udformning af Torvalmenningen. E t v æ s c n t l i g P u n k t i denne K r i t i k er følgende Passus: «Det essen t i el le ved Kravet t i l Torvfacadcrne synes at v æ r e gaaet A r k i t e k t e r n e forbi. Det kan nemlig i k k e bestrides, at et Torv, ligesom et Hus, har K r a v paa at faa sine bestemte s æ r p r æ g e d e L i n j e r — Brugskarakteren — respekteret. Og det er «Torvet» man d e s v æ r r e savner i de udstillede Torvfacader.

V i savner «Markedspladsen», H j e r t e t i Forr e t n i n g s s t r ø g e t , denne praktisk anlagte Plads, som» o. s. v.

Jeg tillader m i g i den Anledning at gjøre opmerksom paa, at denne Udtalelse maa bero paa en Misforstaaelse og derfor er egn^t t i l - a t bibringe vor Bys Publikum et feiagtig Jndtryk af Sagen.

Det forholder sig nemlig ikke saa at Torvalmenningen paa den S t r æ k n i n g , som det her er Tale om, S'r," 1;ningen fra Smaastrandgaden t i l 01c Bulls Plads, er planlagt som «Torv» eller •«Markedsplads». Ligesom h i d t i l er det Meningen, at Torvhandelen for Fremtiden skal foregaa paa nedre Torvet, hvor ogsaa den nye Torvchal har faaet sin Plads. Den h ø i e r e Del af Torvalmenningen derimod ii;ir a l d r i g v æ r e t , er i k k e og skal ikke blive nogen «Markedsplads», og det vilde véefé helt misvisende, om den arkitektonisk blev udformet som en saadan. Torvalmenningen er planlagt som en «Plads», i k k e som et «Torv», og Udgangspimktet for den n æ v n t e K r i t i k er derfor .paa dette P u n k t feilagtig, Navnet «Torvalmenningen» b ø r ikke her give Anledning t i l F o r v i r r i n g i Begreberne.

hyoji^jidmorket det

paa sin rette plads. I det hele tat

tiver.

— De mener altsaa, at utkastet

Hr. R e d a k t ø r .

er sat ind i bybilledet; det er i n gen t v i l om,

samvirkningen

huser er udmerket;

Men la m i g ikke

glemme Raadhuset! Det var mor-

3t her iaften, sa professoren,

det har v i r k e l i g v æ r e t en f o r n ø i -

Bergen.

betydning for plad-

lykket, og om dette utkast

— Jeg er s v æ r t glad over, at j e g

Fremtidens

som munder ut

paa Torvalmenningen, er t r æ k av avgjørende

get

fe-11

Torvalmen-

ning. Netop slik maa den l æ g g e s an for at v i r k e ; saa l u k k e t som mulig og ensartet g j e n n e m f ø r t i

Arkitekt 6 r m $ foredrag.

Det Foredrag som A r k i t e k t Greve holdt i Logeu igaar om Bergens nye C e n t r u m hadde f y l d t Salen med et forventningsfuldt. og overmaade intere^seret P u b l i kum.

Det var let at merke i hvor høi Grad Emnet b e s k j æ f t i g e r Sindene.

Greve viste efter en Indledn i n g en R æ k k e karakteristiske Lysbilleder f ø r s t f r a det b r æ n d t e S t r ø g f o r Branden, g i k derpaa over t i l at. f r e m f ø r e B i l l e d e r fra det æ l d r e Bergen og søgte at paapege hvorledes M o t i v e r n e fra denne Bebyggelse kunde o v e r f ø r e s p a a den nye Bebyggelse som skulde komme.

Endelig demonstrerte han hvorledes han selv og H o r rerne L i l j e n b e r g og L a n d m a r k hadde t æ n k t sig Opgaverne løst.

Foredraget saavelsom Billederne var s æ r d e l e s i n s t r u k t i v e og blev f u l g t med s p æ n d t Opmerksomhed af T i l h ø r e r n e som t i l S l u t n i n g l ø n n e t Foredragsholderen med sterk Applaus.

Herr E. L — w har vistnok Ret i , at selve Torvhandelen skal foregaa som h i d t i l paa nedre Torvet; men dette forhindrer dog i k ke, saavidt v i kan forståa, at S t r æ k n i n g e n øpover Torvalmenningen staar i i n t i m Forbindelse med Torvet og bliver H j e r t e t i F o r r o t n i n g s s t r ø g c t — en Markedsplads (om Betegnelsen kan der muligens disputeres), hvor iTrafiken koncentreres, hvor Handel og Vandel kulminerer.

V i har ment, at Udkastet svarer ikke t i l disse F o r u d s æ t n i n g e r , og v i har vanskelig f o r at forandre denne Opfatning, netop fordi v i fremdeles tror, å t Torvalmenningen i folge sin Beliggeillird v i l blive et Handels- og TrafikGentrum temmleig nøie forbundet med det egentlige Torv og den v i l derved ogsaa i V i r k e l i g heden mere eller mindre aritage Karakteren af en Markedsplads. lted. ;

D e r v i l b l i u t f æ r d i g e t specielb bestemmelser og f o r s k r i f t e r foi a n l æ g av kloak-, vand og gaslen ninger, telefonindtak, elektriske ledninger etc.

K o m m u n e n har ret t i l at l a dis se a n l æ g u t f ø r e m o t refusion a\ vedkommende grundeiere i forhold t i l vedkommende eiendoms are al.«

Saadanne f u n d skal uopholdelig avgives t i l museet. Museets konservator og bestyreren av D e t hanseatiske museum samt deres befuldmægtigede skal ha ret t i l u h i n d r e t at g j ø r e igattagelser og foreta i n d s a m l i n g under paagaaende gravningsarbeider.

15. Tomternes bebyggelse maa u t s æ t t e s i n d t i l der efter reguleringskommissionens skjøn er adgang t i l byggepladsen ad ny opar| beidet gate, og bebyggelse av gammel gategrund maa i k k e finde sted f ø r den t r a f i k den gamle gate optar, k a n ledes gjennem ny gate.

Saken blev behandlet i reguleringskommissionen

1

Ad p u n k t 8. Kommissionen fandt enstemmig at dette avsnit b ø r gives f ø l g e n d e o r d l y d :

» B y g n i n g e r n e skal o p f ø r e s t i l saadan gesims- og t a k h ø i d e og med saadan t a k f o r m , som av k o m munen bestemmes. Likesaa skal a r k i t e k t u r , facadematerialer og utstyr, herunder f i r m a s k i l t e og | den Iste j u n i . Tilstede var kst. m a l i n g av bygningsdele, godkjenborgermester Eyde, stadskonduk- des i h v e r t enkelt t i l f æ l d e . | t ø r e n , s t a d s i n g e n i ø r e n , stadsfysiA d . p u n k t 9. 4 av kommiskus, politimesteren, skibsreder i sionens medlemmer, politimesteog Halvorsen og f o r r e t n i n g s f ø r e r ren, stadsfysikus, Halvorsen M y h r s t a d , voterte f o r at denne Myhrstad. bestemmelse helt utgaar. StadsReguleringskommissionen vedi n g e n i ø r e n voterte f o r at den omtok at anbefale s t a d s k o n d u k t ø r e n s handlede servitut k u n b ø r paaforslag dog med f ø l g e n d e æ n d r i n - heftet tomterne C I I I og C I V (Torvalmenningens ø s t r e ende). ger og b e m e r k n i n g e r : K s t . borgermester Eyde og stadsA d punk 1. Stadsfysikus ø n s k e t k o n d u k t ø r e n voterte f o r bibehold at det her skulde t å g e s u t t r y k k e - av bestemmelsen i stadskondukl i g forbehold om, at bygningslo- t ø r k o n t o r e t s forslag av 29. f. m., vens bestemmelser om gaards- idet de dog s u b s i d i æ r t voterte for pladse skal komme t i l anvendelse s t a d s i n g e n i ø r e n s forslag. ved bebyggelsen av de kvartaler, A d p u n k t 10.

Stadsingeniøsom er forutsat solgt under ett. De ren fremsatte her forslag om at ø v r i g e av kommissionens medlem- den av stadskonduktørkontoret mer g i k u t f r a , at en saadan t i l - foreslaatte bestemmelse erstattes føielse var o v e r f l ø d i g . av en saalydende bestemmelse: H v i s grundeieren i k k e v i l an- indhegninger skal u t f ø r e s ensartet A d p u n k t 6. Skibsreder Halbringe k j æ l d e r under i n d k j ø r s e l for det hele k v a r t a l efter kommu« K o m m u n e n skal ha ret t i l at vorsen fremsatte f ø l g e n d e foreller fælles gaardsplads, skal han, nens n æ r m e r e bestemmelse. I n d forbinde tomterne D I og E I I I slag t i l uttalelse: før han begynder at bygge, pla- k j ø r s e l og fælles gaardspladse ma;i og liteesaa tomterne H V I og nere i n d k j ø r s e l og gaardsplads t i l i k k e belemres saa den f r i e passa» K o m m i s s i o n e n finder at der i I V I I med p o r t a l e r . « det av kommunen foreskrevne n i - ge hindres. H v i s alle grundeiere byggeregler b ø r indtages bestemVed den foretagne v o t e r i n g vovåa.

Hvis paafyldningsarbeide er enige, k a n i n d h e g n i n g av melse om at kommunen skal k u n terte den kst. borgermester og derunder b l i r n ø d v e n d i g , skal gaardspladsen bortfalde. K o m m u ne forlange at alt, hvad der l i g s t a d s k o n d u k t ø r e n f o r bibehold av grundeierne o p f ø r e forsvarlige nen overtar isaafald renhold og ger indenfor de paa k a r t e t opden i s t a d s k o n d u k t ø r k o n t o r e ts vedlikehold av hele den gaardsforstøtningsmure. trukne p r i k k e d e l i n j e r skal utforslag av 29. f. m. foreslaatte beplads, som er u t l a g t t i l fælles beK o m m u n e n forsyner i n d k j ø r s e l l æ g g e s t i l fælles gaardsplads, dog stemmelse, idet de dog s u b s i d i æ r t og fælles gaardsplads med passen- nyttelse. saaledes, at der hvor forholdene sluttet sig t i l s t a d s i n g e n i ø r e n s 7. Grundeierne kan i k k e motde d æ k k e , s t e n s æ t n i n g , asfalt- eler t i l hinder f o r en saadan ora» forslag. ler t r æ b r o l æ g n i n g eller lignende s æ t t c sig at ledninger f o r vand, n i n g , skal kunne dispenseres f r a S t a d s i n g e n i ø r e n og Halvorsen mot refusion av grundeierne i kloak, gas, e l e k t r i c i t e t eller teledenne b e s t e m m e l s e . « voterte f o r s t a d s i n g e n i ø r e n s forfon føres gjennem hans eiendom kvartalet i f o r h o l d t i l vedk. eienS t a d s i n g e n i ø r e n fremsatte saa- slag. doms areal, fælles i n d k j ø r s e l , men og under bygningen. H v i s g r u n d dant forslag t i l u t t i e l s e : Politimesteren, M y h r s t a d og i k k e fælles gaardsplads medreg- eierne derved nogetsteds hindres i stadsfysikus voterte f o r at enhver » K o m m i s s i o n e n finder at komnet. Grundeierne i kvartalet har at føre sin k j æ l d e r ned t i l en dybbestemmelse om overbygning elmunen b ø r t i l s t r æ b e t i l og at den, de av 2.50 meter under t i l s t ø t e n , bestemmelsesretten angaaende hvor vedkommende myndigheter ler p o r t a l utgaar. Politimesteren valget av d æ k k e f o r gaardsplads de gates nivåa, t i l k o m m e r ham eri k k e antar at s æ r l i g e f o r h o l d er dog under s u b s i d i æ r t bibeholdelog i n d k j ø r s e l , dog saaledes, at statning efter overenskomst eller t i l hinder derfor, b ø r kunne for- se av s t a d s i n g e n i ø r e n s forslag, kommunen t r æ f f e r a v g j ø r e l s e n , takst. lange, at alt hvad der l i g g e r I n - Myhrstad med forbehold at, hvis hvis i k k e alle grundeiere er enige.

8. B y g n i n g e r n e skal o p f ø r e s t i l foretages, denfor de paa k a r t e t optrukne ••verhygn ingen skal Refusionen f o r f a l d e r efterhvert saadan h ø i d e og med saadanne det fra a r k i t e k t e n foreliggende prikkede l i n j e r u t l æ g g e s t i l fælsom vedkommende b y g n i n g er e t a g e h ø i d e r som av kommunen beforslng befolo-es ( j f r . k a r t av 27. les g a a r d s p l a d s . « stemmes. Likesaa skal den hele kommet under tak. april 1917).

H v i s kommunen skulde finde at byggemaate, a r k i t e k t u r , materiaV e d den derefter stedfundne _ A d p u n k t 11. E f t e r regulefælles i n d k j ø r s e l eller fælles ler og u t s t y r godkj endes i hvert v o t e r i n g voterte de herrer H a l - ringskommi'-»sionens forslag til gaardsplads b ø r oparbeides, f ø r enkel t i l f æ l d e . vorsen og M y h r s t a d for H a l v o r - redn.ktion av p u n k t 8 utgaar denSalgsprisen f o r tomterne fastvedkommende grundeier bygger, sens forslag, s t a d s i n g e n i ø r e n og ne bestemmelse. kan kommunen la arbeidet u t f ø r e s æ t t e s med den f o r u t s æ t n i n g for stadskonduktøren f o r stadsingemot refusion, som forfalder, saa- øie, at der overalt i s t r ø k e t b l i r n i ø r e n s forslag, mens de ø v r i g e 3 snart byggearbeidet paabegyndes. adgang t i l at o p f ø r e b y g n i n g med medlemmer (kst. borgermester Naar kommunen paatar sig saa- 5 etager.

Eyde, stadsfysikus og politimeste9. F o r tomterne 0 I I I og G I V , dant arbeide, skal der, f ø r arbeiren) voterte f o r bibehold av de i det paabegyndes, stilles f o r e s p ø r - I V I I og E I I I g j æ l d e r at kjøpe- s t a d s k o n d u k t ø r k o n t o r e t s forslag sel t i l den som eier granden, om ren maa v æ r e forberedt, paa at foreslaatte bestemmelser. han ø n s k e r kj ad ri er under fælles bygningen skal opføres med en Der hersket i m i d l e r t i d enstemgaardsplads eller fælles i n n k j ø r - a v k a d e r æ k k e frem mot T o r v a l mighet i kommissionen om at det sel. K o m m u n e n er p l i g t i g t i l at menningen. vilde v æ r e ø n s k e l i g om det som rette sig efter grundeierens ønske, 10. I forbindelse med tomterne regel kunde opnaaes at kvartamen foreligger dor i k k e inden o D I , H V I f ø l g e r ret og p l i g t t i l lernes indre, ubebyggede del b l i r maaneder oftorat han cr spurt at byggo over gaten.

Understøtu t l a g t t i l fælles gaardspladse. s k r i f t l i g svar om hvad han ø n s k e r , telse av bygningen op t i l 2den etaM o t en stemme — M y h r s t a t d t r æ f f e r kommunen selv valget og ges g u l v og b j æ l k e l a g e t i denne — besluttet kommissionen at uttahar i alle t i l f æ l d e ret t i l f u l d re- g u l v h ø i d e u t f ø r e s av kommunen. le, at kommunen i k k e b ø r ha forfusion.

11. Bygningsdele som holdes pligtelse t i l at anbringe d æ k k e | vindussprøiser, F æ l l e s indkjorsel skal fore malet, derunder paa fælles i n d k j ø r s e l og fælles rotliojet gjennom'.» huset, ha en skal t i l enhver t i d ha den farve gaardsplads og heller i k k e ha forbredde av mindst 3.50 m. me'! som bestemmes av kommunen. pligtelse t i l v e d l i k e h o l d og renportaapninger av mindst 3 m. F i r m a s k i l t e skal alene anbringes hold, — men bare ret t i l at overbredde og fuld ctagehoide. I gjen- paa bestemte steder paa b y g n i n - ta disse arbeider m o t refusion. nemkjørsiGn skal der i k k e kunne gerne i henhold t i l approbert faH r . M y h r s t a d voterte for bibeanbringes aapning i n d mot b y g - eadetegning, og er med hensyn t i l hold av de p a a g j æ l d e n d e bestemningen og heller i k k e u t b y g g av s t ø r r e l s e , farve og u t s t y r undermelser i s t a d s k o n d u k t ø r k o n t o r e t s norren art. Den skal o v e r h v æ l v e s lagt kommunens k o n t r o l . forslag. og utstyre" prtn solid og tiltalende 12. ' Grundeierne er p l i g t i g e t i l Ad punkt 7. Kommissionen mante, som godkjondes av kom- at finde sig i at der paa deres fandt enstemmig at dette avsnlt munens vedkommende. Tndkjørse- bygninger anbringes in dreininger bør gives f ø l g e n d e o r d l y d : len skal lukknq t gaten ved for- for den offentlige belysning, for «Grundeieren k a n i k k e motsvarlig og godkjendt port. Ved- telefon, sporvei og lignende. sætte sig, at ledninger f o r vand, kommende grunnleier har at paase 13. I hver b y g n i n g s\wl der Inkloak, gas og e l e k t r i c i t e t eller teat porten heldes l u k k e t t i l tirler. stalleres det n ø d v e n d i g e antal lefon efter vedkommende myns6tt av p o l i t i e t bestemme*. vandklosetter, an den slags klosetdigheters n æ r m e r e bestemmelse K o m m u n e n renholder og ved- ter eller priveter tillates ikke. føres gjennem hans eiendom og F o r opsamling av bos og andre likeholder f roll es ga&rdspi&ds og under bygningen. H v i s grundrivfnhlsstoffo skol der t r æ f f e s fælles indkjorsel mot r r A i s i n n av eieren derved nogetsteds hindres samtlige grunneiere i k v a r t a l e t ef- saadanne foranstaltninger, som av i at f ø r e -sin k j æ l d e r ned t i l en ter samme f o r d e l i n g som f o r ftn- kommunens vedkommende maatte dybde av 2.5 meter under tilstøb l i krævet. l æ g g o t beskrevet. tende g å t e s n i v å a , t i l k o m m e r han 11. Bergens m u s æ u m skal uten Indhegninef av fællesgåardserstatning efter overenskomst elpladse d ø n n e s av lndhetrningGrne g o d t g j ø r e l s e ha retten t i l alle antiler takst. * f o r de t i l s t ø t e n d e pladse. Disse kvariske f u n d paa eiendommen. !

D e n 20de mai fremla statsk o n d u k t ø r e n forslag t i l byggeregler for b r a n d s t r ø k e t . Forslaget er inddelt i 15 p u n k t e r : 1. G r æ n s e r n e f o r de enkelte i, i <T> bebyggelighet er paa kartet angit med prikkede l i n j e r .

G r æ n s e r n e er i k k e at opfatte som byggelinjer, som skal b e f ø l g e s ; men de byggende har adgang t i l ander t i l b ø r l i g hensyntagen t i l iu-byggelse paa naboeiendommen at t r æ k k e sin b y g n i n g tilbake.

Det bemerkes ogsaa at det spectelt før h j ø m e b y g n i n g e r s vedkommende v i l kunne h æ n d e at bygningsmyndigheterne i medhold av bygningslovens paragraf 43^ v i l k n w e en t i l b a k e t r æ k n i n g av b y g ningen forsaavidt dette maatte v æ r e p a a k r æ v e t for at skaffe den n ø d v e n d i g e t i l g a n g av lys og l u f t t i l bygningen.

2. De arealer som l i g g e r indenfor de paa k a r t e t optrukne p r i k kede linjer, er ubebyggelige. I kvartaler beliggende i skraaterr æ n g kan dog de arealer, som l i g ger lavere end den fælles gaarrlsplads (se passus C), "bebygges t i l 1 h ø i d e med denne, forsaavidt der i k k e opstaar forhpld, som er 1 s t r i d med g j æ l d e n d e bygningslov.

Saadan bebyggelse skal avsluttes med massiv o v e r d æ k n i n g i n i v å a med fælles-sraardspladsen.

I K v a r t a l e r n e A , K , Q, S o g T f o r u t s æ t t e s solgt under et, likesaa b l i r den del av b r a n d s t r ø k e t , som ligger mellem Christiesgate, K a i gaten og Peter Motzfeldts gate at betragte som en tomt.

4. Telefonkompaniets eiendom er i k k e ekspropriert av kommuaoa.-Gruudstyk-kerne V I I I , X I , X og X I i k v a r t a l H , som i k k e ev egnet t i l s e l v s t æ n d i g bebyggelse, forutsættes tillagt teloionbygningen.

5. F o r det tilfælde at der syd for telefonbygningen skulde b l i anlagt en l i t e n trekantet plads, forutsættes avholdt alternative takster.

6. P p kvartaler som er avdelt i flere tomter, l-ørsynes med fælles gaarlsplads og fælles i n d k j ø r s e l .

Disse ér beliggende paa p r i v a t grunrk men skal kunne benyttes av samtlige grundeiere i kvartalet som adkomst, t i l deres tomter.

Den grundcier, paa hvis tomt indkjørselen eller fælles gaardsplads ligger, skal, naar han bygger, overbygge i n d k j ø r s e t e n , og han har ret t i l at anbririge k j æ l d e r Utider saavel i n d k j ø r s e l som fælle* gaardsplads. G j ø r han det, har han-at o v e r h v æ l v e k j æ l d e r e n nied massivt tak, t i l s t r æ k k e l i g aoljd t i l t u n g kjørsel, og paa saadan maate som f o r e s k r i v s å V kdmtntin.éns vedkommende.

m

o

- lr-\.-,v3.C.

«a

W

1*

Brandstrøgets arkitektonske Udformning.

Brandstrøgets Udformniiig.

Formandskabet har i en U d t a Ielse igaar

knæsat Arkitekterne

Formandskabet vedtog følgende Udtalelse:

Stadsingeniør

Landmark

Albert Liljen-

berg sin Anerkjendeise for de af dem

afgivne Planer for Brand-

strøgets

og L i -

arkitektoniske

Udform-

ning, finder Formandskabet

at

burde udtale, at man f i n d e r Pla-

Planer

for

det

ende. D e t har saaledes ogsaa godkjendt Tanken

om

Torvalmen-

n i n g som en l u k k e t monumental Plads og k u n g j o r t en mindre væsentlig F o r a n d r i n g med

Hensyn

t i l Buegangene paa Torvets H j ø r ner.

Planen f o r Torvets a r k i t e k t o -

at lægge t i l G r u n d som Veiled-

niske U d f o r m n i n g omfattet imid-

n i n g ved S t r ø g e t s G i e n o p f ø r e l s e » .

l e r t i d ogsaa en smal O v e r b y g n i n g

Hensyn t i l Planernes De-

af

Starvhusgaden

og Store Mar-

taljer, vedtoges bk a., at de pro-

kevei, der hvor disse Gader mun-

jekterede A f kader

der ud i Torvet.

Hjørner

ved

bibeholdes,

Torvets forsaavidt

ninger er

Disse Overbyg-

et aldeles

nødvendig ft

angaar de paa Vestsiden, dog k u n for

2 Buers vedkommende, i k k e

som planlagt for 4 Buer.

Den projekterede Overbygning af Gaden i Krydset mellem Torvet og Starvhusgaden

samt Tor-

vet og Store Markevei, besluttedes sløifet.

o

m

m

m

e

n

H

v

a

a

d

e

d

n

e

l k k

n

b

f

o

r

s

t

e

e

m

t

0v

1

d

e

V 1 S

d

a

m

e

n

t

h

a

a

r

d

Led i hele Planen, da den binder Musmassene sammen t i l et Hele.

U d e n disse v i l Pladsen f u l d s t e n dig miste sin K a r a k t e r , Fladerne b l i r ophugget, og og

Starvhusgaden

dens F o r t s æ t t e l s e Store Mar-

kevei v i l v i r k e som en T r æ k l u g e

d

P

n

V

e

n

d

e

S

S e l

1

d

e

m

&

n

r e s

s

v i l

e

f a t n i n

f

r

t

B

i

e

e

1

G D

a

t

m

t l ]

e

f

g

a

a

e

t

a

t

l

s v i e

f

æ

a

f o r

N

a

a

r

a

e

?

e

G

a

d

e

n

G

a

d

e

u

n

d

e

r

mn

a

U S e t s

0 f f

e

n

s

l o f r i s k e

B e

n

? e

n

v

e n

v

e

d

s t o r e

som b e r ø v e r Pladsen det lukkede

Derimod besluttedes Overbygningen over

k

1

nerne i sine H o v e d t r æ k egnet t i l

Med

t i s k e

g

:

lienbergs

b r æ n d t e S t r ø g s f r e m t i d i g e Udse-

«Idet man yder A r k i t e k t e r n e og

i

V e r f o r

Greve, L a n d m a r k

og Ole

(

p r a k

Formandskabet anerkjender Planerne i deres Hovedtræk.

Georg Greve

en alvorlig Anke. Den moderne M i t s* orslag vilde i HonhoVl A r k i t e k t u r k r æ v e r , som bekjendt, r # * ! r ø p t s ' t i l det anførte gaa ud paa: i første Linje, at enhver Bygning 1) Man sloifer de 4 proicktcskal skabcs i Overensstemmelse a r k i t e k t o n i s k e med den praktiske Brug. Man rede Udbyg eller Fremspring j Torvets østlige og vestlige Ende. v i l derfor med rette forlange, at Hermed bortfalder Arkaderne.

Utformning. der under vore klimatiske Fori) Man sløifer de 2 projektehold t å g e s tilsvarende Hensyn t i l rede Overbygninger over StarvHerr Koren-Wibergs Forslag.

Lysforholdene i Torvets Butiklohusgaden og Markeveien ved Torkaler. Og Kravet bliver saa mev e t . Ligeledes den 3. OverbygSom Medlem af S k j ø n - • get mere passende, som Arkade: ning, hvor Markeveien fører over h e d s r a a d e t f o r d e t b r . e n d - s y s t é m e t med sine Fremspring i •fon Smøre Gade. t e S r ø g h a r H e r r K o r e n - æ s t e t i s k Retning ikke er cn nødi 3) Man f a s t s æ t t e r ingen dekoWiberg a f g w e t f ø l g e n d e i vendig og afgjørende Faktor. Derativ Udsmyknjng af Torvets C i Udtaielse: j rimod kan jeg t æ n k e mig Arkadelegeme ( h e r i i n d b e f a t t c t FlytTil j d e r anvendt ved Udstillingsbygning af Christie-Statuen og OnRegulering&kommissionen I ninger, ved Sanatorier og Som- |fdrelse af en isoleret Bygning) i Bergen!

I merhoteller, hvor de faar sin før Skjønhedsraadet har havt SaSom Medlem af S k j ø n h e d s r a a - ' » b e t y d n i n g og Funktion, gen t i l Udtaelse og indsendt sin det for det b r æ n d t e S t r ø g har ?

• B e n i n g e n s ved. Beta-n kning t i l Magistrat og jeg v æ r e t t i l k a l d t t i l et Møde paa e har Forpligtelser S t a d s k o n d u k t ø r k o n t o r e t , hvor U d - ° Stiltone. b.s dr her i niiamilede Spørgfc kast t i l Regler for Bebyggelsen' e r b y g n i n g e r n e angaar, maal kan :\«a ? .n æ W n d f ; Beskulde foreslaaet og affattes K o - f . °P g at de — t j dr in fr for sor Tv, har jeg t i i miteen for Tomternes Fordelinga °P ^ ~ v i l blive Expeladt riMg at oversende di.'se lÅXi var ogsaa tilstede. j > ° n i Byens Borgere ,'ei t i l den ær:rie Kommi.\sioi\.

Blandt de Ting, som blev fore-' Be gon ier, 31. Ma. 1917. lagt Herrerne t i l Udtalelse, v a r ! ™ " Tilfælder v i l Æ-.v.:digst ogsaa S p ø r g s m a a l e t om AnvendelKore,-Wiborg. se af Arkader paa Torvet samt ™ Z> da maa dette Brud om Overbygning af Starvhusga" den og Markeveien ved disse Ga- stemmeise v æ r e Konsekvensen af ders Udmunding paa Torvet. L i - rent praktiske og vanskelige Byggeledes en Overbygning paa det geforhold. Jeg kan ogsaa t æ n k e Sted. hvor Markeveien f ø r e r over mig, at man ved en eller anden Jon S m ø r s Gade. A l t efter For- Landsudstilling lager et T o r v og si O in slag af A r k i t e k t e r n e L i l j e n b e r g u d f ø r e r Experimentet, og at detog Greve, saavel paa deres Grund- te — som en licentia poetica — planor som paa deres Facadeteg- kan v i r k e «morsomt», for at bruge dette farlige Jargonudtryk. ninger.

Men paa Bergens Torv bliver E f t e r m i t Skjøn b ø r ArkadeOverbygningerne — Unatur. I / n æ r v æ r e n d e Tilfælde foreslaaes reducerede F o r m , som n u forelig- Overbygningerne over Gaderne r . A r k a d e r er fremmede B y g - for at bevare Torvets Facadelin?eled i v o r t Lands A r k i t e k t u r , og ^ r e s Anvendelse strider mod den ^ a m m e n h æ n g e n d e . Det bliver altsaa en Kulissevirknmg, man hjemlige og borgerlige Bebygge!- tilsigter, og en saadan har sjelden se, som baade Undertegnede og ° £ Betingelse, i A r k i t e k t u r . andre Interesserede i - A a r r æ k k e r Torvet v i l overalt, som før sagt, har k j æ m p e t for at h æ v d e . OgH j æ l p v i r k e som den saa A r k i t e k t e r n e Greve og Landcentrale Plads.

Overbygmark har i sin Beskrivelse af Fa- ningerne er ikke alene ulogiske i cadetegningerne u d t a l t , at der dette Tilfælde, de er ogsaa — l i maa l æ g g e s Vegt paa den hjemli gesom Arkaderne — udenfor den ge Karakter, men deres Tegnin- hjemlige A r k i t e k t u r .

Fremdeles ger gaar m æ r k e l i g nok paa enkel- kommer endnu dette meget v i g t i te Punkter i en anden Retning. fif« Punkt, at de foreslaaede OverDer er gode Enkeltheder i deres bygninger v i l opstykke og ødeBygninger, men T o t a l p r æ g e t af £ g e et af de vakreste PerspekTorvet, for Exempel, med den t i v e r i den foreliggende ReguieDe nye Gadenavne uniformerede P i l a r k i t e k t u r , med ringsplan.Det storslagne og i Brandstrøget.

Arkader, overbyggede Gader, vakre Udsyn gjennem StarvhusF l y t n i n g af Christiestatuen mod gaden og Markeveien — en SolFormandskabet indstiller i en isoleret dekorativ Bygning gade fra Ende t i l anden — v i l vei det væsentlige paa Vedtagelse af m i d t paa Torvet, — a l t dette Overbygningerne gaa tabt. lieguleringskommissionens ForDe staar i sit V æ s e n n æ r m e r e Sieges- n æ v n t e Gader med F o r t s æ t t e l s e slag t i l Gadenavne i S t r ø g e t .

Allee og B e r l i n , end det staar || og nord vilde tilsammen Saaledes foreslaaes Gaden den hjemlige, jevne bergenske kunne danne Bergens store Ave- langs den nye K a i fra Torvet t i l Borgertone. . ; nue eller Boulevard. Og denne Muren kaldt «Vaagsgaden».

Naar A r k i t e k t e r n e har fore-! Gade v i l man bygge t i l og k n æ k Gaden vestenfor Smaastrandslaaet Arkader, er sandsynligvis; k paa 2 Stederl Det er merkegaden og Strandgaden foreslaaes Aarsagen den, at disse Bygnings- Hg-, t A r k i t e k t e r n e for at opnaa' i hele sin S t r æ k n m g fra Chriled skal lede Persontrafiken un- sit eftertragtede lukkede Torv v i l stiesgaden t i l Muren kaldt Walder de 4 Fremspring, som er pro- begaa Selvmord mod sin Reguleckendorfsgaden. j e k t e r e t i Torvets østlige og vest- ringsplan i de n æ r m e s t e SidegaDen vestenfor liggende Gade lige Ende med den Hensigt at der. Sidst men ikke mindst t r i s t foreslaaes kaldt «Starvhusgaden» markere Torvet som l u k k e t Plads. v i l det v æ r e , at Overbygningerne paa iStrækningen fra Christies Ogsaa Arkadernes f r e m t r æ d e n d e kommer t i l at s t æ n g e for Lys og Gade t i l Torvalmenningen og Stilform har man vel ment skul- L u f t og danne m ø r k e Gadekro«Store M a r k e v e i » fra Torvalmenker — det Lys man sukker efter de v i r k e i samme Retning. ningen nordover.

I M o d s æ t n i n g t i l A r k i t e k t e r - i v o r t regnfulde og graatriste Diagonalgaden fra Strandgane mener jeg, at det er unødven- Veir. dig at benytte saadanne H j æ l p e Samtidig v i l jeg gjerne faa den om Engen t i l Vestre M u r a l tnidler for at betegne Torvets >sagt, at jeg er helt uenig i F l y t menning foreslaaes kaldt «Chfi pladslignende Karakter. Den g i s n i n g e n af Christie-Statuen og A n - stian Michelsens Gade». ver sig nemlig selv. Man behø- bringelsen af en mindre Bygning Kaigaden foreslaaes ombyttet ver ikke gaa over B æ k k e n efter midt paa Torvet. Hvorfor dette med « R a a d h u s g a d e n » , dog forst Vand. Baade paa Grund af Tor- Smaapluk?

Hvorfor ogsaa her naar det nye Raadhus er bygget. vets Bredde i Forhold t i l de langt ødelægge Synslinjen ?

Hvorfor De to Tvergader nordenfor smalere Sidegader og paa Grund pynte Torvet med arkitektoniske «Chr. Michelsens Gade» foreslår af den monui/»nta?c Karakter, Detaljer, som mangler Funktion? es kaldt henholdsvis «Fortncien» som T o r y e t s y / S a d e r æ k k e forud- Var det ikke bedre at arbeide og « J o n Smørs Gade». s æ t t e s a t ^ a T v i l Torvet altid med Helhedsvirkningen og med m a r k e r e / som Bergens domine- T o : . e l s store Byggelinjer, aabne r e n d e / r ø n t r a l e g store Plads. — Vuerne, .skaffe Lys og L u f t i H e r j d - v i l ogsaa Nivelleringen af Krogene og tilstræbe den SkjønSidgningsforholdfMie i høi Grad fød, som godt kan skabes ved

Øvre

Smørsgade i

Krydset af Store M a r k e v e i bibeholdt — lagt paa

den

nordlige

P r æ g som var t i l s i g t e t .

Saavidt

v i k a n se foreligger

der heller ingen tvingende G r u n d t i l en saadan S ø n d e r l e m m e l s e af

Side. —

et Udkast, som man selv e r k l æ r e r Byggereglerne

for B r a n d s t r ø g e t

vedtoges i det v æ s e n t l i g e ensstemmende med

over-

Regulerings-

planens Forslag.

l æ

sig f o r n ø i e t med.

Trafiken

vil

uhindret enten er

der

eller

foregaa

lige

Overbygningerne ikke

og

sanitære

Grunde k a n vel vanskelig res.

anfø-

D e t eneste skulde v æ r e H e n -

synet t i l Lysforholdene.

Dette

m

k&n j o i k k e g j æ l d e

Overbygnin-

gen over Starvhusgaden da denne bare v i l skygge l i d t f o r det store Torv, men kan t æ n k e s a n f ø r t mod

o

d

s

y

d

e

a

Lukningen

af

H e r maa man

Store M a r k e v e i . dog erindre,

at

klenne Gade-s H o v e d r e t n i n g

er

' slig, .at det her p r a k t i s k t a l t k u n b l i r S p ø r g s m a a l om at s t æ n g e for Morgensolen.

Desuden

stiger

denne Gade noksaa sterkt opover mod

enter af Ekspropriationssummerne Ul Brandstrøgets Grundeiere.

K l o s t e r e t , og S k y g g e v i r k n i n -

gen ved dens Begyndelse er modv i r k e t ved en liden Udvidelse af Gaden l i g e

ovenfor overbygget.

D e r er saaledes tat alle m u l i g e Ifølge den for Brandstrøgetg EkgH e n s y n ogsaa t i l Lysforholdene. propriation vedtagne Lov forfalder V i mener derfor at Bystyret, Renterne for Kommunens vedkommende først ved det endelige Opgjør Ikke b ø r opretholde dette For» e d Grundeierne.

Formandskabet jmandskabets haltende Standindstiller alligevel paa Renterne for p u n k t , men vedta Forslaget slig HaWaaret 9de December 1916— som det foreligger.

Juni 1917 blir at udarbeide.

1

0

Ved Udregningen, som viser ea Totalsum, «tor Kr. 465,108.87, har man regnet med de Erstatningstakster, soar i ethvert Tilfælde vil tilfalde Grundeieren. Udbetalingen betragtes som Forskud og man forbeholder sig Ret til at foraudre mulige Feil ved endelig Opgjør.

iidrage. Ingen har h i d t i l t å g e t enkle Midler ? __^Z_.

F e i l af Raadstuepladsens og Endens Karakter som Plads, ends k j ø n t der her aldrig har v æ r e t anvendt kunstige Midler, Sluttel i g skal sterkt f r c m h æ v e s , at A r - 1 kadcrne v i l g j ø r e de indenforj ; Uggende B u t i k k e r m ø r k e r e og.

°^0^

<x^t%^-

3 - V v"\

gjenreising ai E n av byens aviser — « A r b e i - gaat. D e t har sandelig k r a v paa at faa bes-ked, u t f ø r l i g og k l a r dets — meddelte l ø r d a g , at det t i l sin overraskelse hadde h ø r t , besked.

Formandskapets uttalelse, at den fremlagte plan av a r k i t e k er o f f e n t l i g g j o r t , er i k k e terne Greve, L a n d m a r k og L i l - som meget oplysende og cTvælte nærj e n b e r g angaaende byens gjenreimest bare ved u t f o r m i n g e n a/ sing i k k e skulde f r e m i bystyret, T o r v e t .

D e t er selvsagt et memen det skulde b l i med den uttalelse av formandskapet, som get v i g t i g s p ø r s m a a l , men det er i k k e alt.

O m v i f o r v o r del er » B e r g e n s T i d e n d e « gjengav fore n i g eller uenig i hvad der cr utleden dag. t a l t i dette ene s p ø r s m a a l , h ø r e r V i har i k k e faat dette hverM e n skulde det hele ken b e k r æ f t e t eller benegtet og i k k e h i t . stanse ved den uttalelse, vilde haaper at det maa bero paa en man — med rette — f ø l e sig memisforstaaelse.

Vi mener, at get skuffet.

A r k i t e k t e r n e s pla^ l e t er en a l m i n d e l i g t r o , som v i ner b e r ø r e r j o mange andre o g gjerne bekjender at ogsaa v i har s æ r d e l e s v i g t i g é t i n g , som under-cbJLV at saken skal f r e m f o r bystyret, belyst ved uttalelser f r a haanden er l i v l i g diskuteret efter a r k i t e k t Greves foredrag, »skjønhetsraad«, reguleringssom var i l l u s t r e r e t med talrike kommission, magistrat og foxlysDifleder og vakte stor intermandskap.

D e r maa v æ r e f u l d V i gaar u t « f f e n t l i g u t r e d i n g av denne esse i vide kredee. f r a at planerne er u n d e r g i t en sak, som er av stor b e t y d n i n g f o r a l v o r l i g og indgaaende diskusbyen saa at si f o r al f r e m t i d .

F o r vor del har v i ventet paa of- sion av alle interesserte k o m m u f e n t l i g g j ø r e l s e n av de f o r s k j e l l i - nale m y n d i g h e t e r og at disse har avgit begrundede uttalelser, sorn ge kommunale myndigheters uter s k i k k e t t i l at veilede den oftalelser f o r at g i en r e d e g j ø r e l s e f o r hvem_g«kf o r m u l i g t avvikende synspunk- f e n t l i g e oppinion. ken er av stor b e t ydning.

Vi ter og faa den u n d e r g i t aapen gaar u t f r a som en s e l v f ø l g e "*t • diskussion.

V i har vanskeligt f o r at t æ n k e os, at en saa v i g t i g b y s t y r e t , som er borgernes valgte t i l l i d s i n æ n d , ikke kan forbisak s k a l unddrages den offentgaaes i denne sak.

F ø r s t ved hi lige k r i t i k og d r ø f t e l s e , men avden f r e m l æ g g e s f u l d t belyst f o r gjøres bak formandskapets l u k offentligheten den kede d ø r e . D e t v i l d e v æ r e noget i dette, faar r e d e g j ø r e l s e og ir.-^ige ' . yr e t n i n g av en f ø d s e l i d ø l g s m a a l . telse, som man maa f o r l a n g e , som Det store p u b l i k u m er j o h o l d t i uvidenhet om, h v a d der er fore- et r i m e l i g t beskedent k r a v . .

I «Morgenavisenes A r t i k e l Lørdag « R e g u l e r i n g e n og Bebyggelsen af det b r æ n d t e Strøgs», staar f ø l g e n d e Passus: « K o m m u n e n har Ret t i l at t r æ f f e specielle Bestemmelser angaaende Tomternes B e b y g g e l s e » .

I A n i e d n i n g h e r a f meddeles os f r a s a g k y n d i g t H o l d , a t denne Passus er saaledes at f o r s t å a , a t hvis disse Regler k a n a r i t å g e s at have nogen ø k o n o m i s k B e t y d n i n g for Grandens U d n y t t e l s e , skal disse Regler v æ r e S k j ø n s k o m m i s sionen b e k j e n d t inden T a x t e n f a s t s æ t t e s af denne. Byggereglerne er saa elastiske, a t det kan blive vanskeligt for Skjønskommissionen at v æ r d s æ t t e deres Bet y d n i n g . H v i s K o m m u n e n v i l have noget e x t r a g j o r t , belægge Granden med Servi t u t e r , maa K o m m u n e n selv betale for det f o r m e n t l i g derved, a t Grandens V æ r d i b l i v e r reduceret i F o r h o l d .

I p t p t fastsetter k Umm

t

- -\-\-\

Det

regulerte strøk med

i Ovenfor b r i n g e r v i et k a r t over

de

nye

dorfsgatens f o r t s æ t t e l s e f r a

gatenavne.

Tor- stemmelsen

om dens navn i n d t i l

det regulerte s t r ø k med de gate- vet og nordover t i l M u r o n . I by- videre. Der er altsaa adgang f o r navne som b y s t y r e t mandag be- styret foreslog Molstad at den hvem som kan, t i l at finde » d e t stemte. Som man ser av kartet, skulde kaldes St. Joknsgate, men eneste rette n a v n « . mangler

der navn paa Walckel-

det b'

u t t e t at u t s æ t t e

be-

Dye

i Brandstrøget.

B y s t y r e t behandlede igaar S p ø r g s m a a l e t om F a s t s æ t t e l s e af Navnene paa de regulerede Gader i Brandstrøget.

E f t e r at en R æ k k e Talere havde h a v t Ordet, og Maalstad havde r e t t e t en skarp K r i t i k mod ; Reguleringskommissionen for klens forbereder .-te A r b e i d e r ^ o d jGadenavnene, g i k man t i l Votering.

D e t forcslaaede N a v n « B ø r s r å d e n » b l e v e n s t e m m i g forkastet, e t F o r s l a g o m at kalde Gaden « V a a g s g a d e n » forkastedes med stor Majoritet, hvorefter Navnet «Strandkaien» blev enstemmig vedtaget.

Navnene « S t r a n d g a d e n ^ og j ^ S T n a a s t r a n d g a d e n » b l e v enstemmig vedtaget, ligesaa « S t o r e Mar-kevei» f r a M u r e n t i l T o r v e t . « S t a r v h u s g a d e n » b l e v vedtaget Trred 41 mod 25 Stemmer.

M e d Hensyn t i l « V a J e k e n d o r f s g a d e n » foreslog D i r e k t ø r H o e l , a t Gaden b l e v k a l d t saa f r a Torv e t og sydover. D e t t e b l e v . ens t e m m i g vedtaget. V i d e r e foreslog D i r e k t ø r Hoel, at F a s t s æ t t e l se af Gadens N a v n nordenfor Torv e t udstaar. D e t t e b l e v vedtaget m o d 9 Stemmer.

N a v n e t « R a a d h u s g a d e n » blev i k k e antaget. Gaden b e s ^ t t e d e s k a l d t «K a i g a d e n» t i l Christies Gade.

Navnet «Jon Smørs Gade» blev v e d t a g e t m o d en M i n o r i t e t der stemte for «Jon Smørs Almenriing».

N a v n e t « C h r . Michelsens Gade» blev v e d t a g e t mod 2 Stemmer, som blev a f g i v e t f o r a t Gaden skulde hede « V e l t e n » .

D e t gamle S t o k k e b æ k besluttedes e n s t e m m i g k a l d t * «>n» eft e r at F o r s l a g om «Stifw- -?* æ k g a de> og « S t o k k e b æ k s m u g » v a r forkastet. l

1

n - -\ - i v- B ø r s e n

o m

skiMige Penge i en T i d , hvor al Slags Byggearbeide er enestaaende kostbart.

Ogsaa paa anden Maade t r æ o g te adskillige af de brandlidte Forretningsdrivende H j æ l p for at komme sig i V i r k s o m h e d igjen og paa Foranledning af O r d f ø r e r e n blev under 22. Januar en « K o m i t e t i i Assistance f o r brandlidte N æ r i n g s d r i v e n d e » nedsat med følgende S a m m e n s æ t n i n g : Herrerne F . L . Konow (Formand), Joachim Grieg, Johan R. Rogge, E m i l Jessen, Julius Moe Nilssen samt den konstituerede B o r s k o m m i s s æ r H r .

Georg Sivertsen, der overtog Ledelsen af Komiteens K o n t o r paa • Børskontoret.

Endel betydelige Gaver var f r a bergenske Givere stiftet t i l Dis•position for at komme de brandl i d t e N æ r i n g s d n vonde t i l H j æ l p f og disse Penge blev f oruden endel andre Gaver i mme Ø i e m e d fors a l t e t af rlenjne Komite. K o m i t e en f i k et betj delig Arbeide at udføre, da A n s ø g n i n g e r om H j æ l p s t r ø m m e d e ind i stor U d s t r æ k ning. A f P r o t ø k o l l e r n é sees i a l t 4S9 Andragender at v æ r e behandlet, hvoraf dog endel 'blev af slaget, men t i l de indvilgede Unders t ø t t e l s e r og Laan var i a l t medgaat t i l 6. Mars 1917 K r . 121066.64.

H j æ l p e n bnr v æ r e t y d c t dels som rentefrie Laan, men det v æ s e n t ligste som Gaver t i l m i d l e r t i d i g Livsophold, t i l Anskaffelse af n y t V e r k t ø i , Maskiner, Materialer f o r at paabegynde Virksomheden igjen, t i l Garderobe, Inventar, Indbo, t i l I n d r e d n i n g af nye B u tiklokaier, t i l s k y l d i g Husleie, E r s t a t n i n g f o r Tab under Branden og delvis t i l Reise og F l y t m n g s o m kostninger t i l andre Byer.

B e r g e n s b r a n d e n

l a d e n a v n .

Hr.

I Børsens Aarsberetning for 1916 findes f ø l g e n d e T i i b a g e b l i k og Overblik- over Bergensbrandden, seet f r a Forretningsstandpunkt: Den store Ildsvaade, som N a t t e n mellem 15. og 16. Januar lagde Bergens centrale og mest v æ r difulde F o r r e t n i n g s s t r ø g i Grus, er en Begivenhed, som sent v i l glemmes af dem som overvar dette f r y g t e l i g e Skuespil. A f Dagspressen v i l man faa j e t levende I n d t r y k af denne 'Katastrofes F o r l ø b ; men naar m a n n a r fundet at burde omhandle Begivenheden i denne B e r e t n i n g , er det f o r at n æ v n e nogen F o r h o l d af f o r r e t n i n g s m æ s s i g Interesse, og f o r at samle enkelte Detaljer ved den bergenske Forretningsstands Forhold ved den A n l e d n i n g , som det kan v æ r e af en vis Interesse at d v æ l e ved.

Naar Begivenheden løb af uden Panik — j a det maa v e l snarere siges at Befolkningen t o g dennt Tilskikkelse med stor Ro og K o l d blodighed — og naar det lykkedes Saa s æ r d e l e s h u r t i g at faa de stansede H j u l t i l at komme igang i g j e n , maa dette f ø r s t og fremst skyldes, at de Husvildes A n t a l var forholdsvis lidet, ca. 2700 Mennesker eller ca. 3 pCt. af Byens Bef o l k n i n g , h v o r a f det overveiende A n tal forholdsvis f o r t f i k sig et m i d l e r t i d i g Opbold hos den ø v r i g e Befolkning, t i l t r o d s f o r den store Bolignød, Byen l e d under paa den Tid. E t andet F o r h o l d , som strax v i r k e d e beroligende, var den l y k kelige O m s t æ n d i g h e d , at ingen off e n t l i g e B y g n i n g e r s t r ø g med, naar undtages Telefonbygnmgen, saaledes at Post og Telegraf kunde v i r k e som f ø r , alle Bankerne var u b e r ø r t af Branden, ligeledes alle offentlige K o n t o r e r , Jernbanestationen og Dampskibsexpeditionerne samt B ø r s e n * ) , der strax

Redaktør!

E f t e r A f g j ø r e l s e n i sidste B y s t y r e m ø d e skal der findes et N a v n paa en Gade mellem T o r v e t og M u r e n . D e t k a n t æ n k e e , at man v i l s ø g e at finde enten et histor i s k N a v n eller et Personnavn.

Jeg er i k k e sikker paa om j e g ved alle N a v n paa de Gader, v i har faat efter Aarstads Indlemmelse i B y e n , men j e g v i l b r i n g e i Forslag et N a v n , hvis det i k k e er benyttet tidligere, nemlig « P . G. Halvorsens G a d e » .

P. G. Halvorsen gjorde i k k e . liare Bergen men hele Landet store Tjenester og ofret meget derpaa. D e t var saaledes ham s o m begyndte Englandsruten og pegte paa, at der var Bergens V e l udad.

H v i l k e n B e t y d n i n g den har hat f o r v o r t Lands Samkvem med Udenverdenen b e h ø v e r j e g i k k e at pege paa. D e t var ogsaa P. G. Halvorsen som anlagde Telefonen t i l V i g a ø , h v o r v e d v i k a n faa U n d e r r e t n i n g om naar Skibene passerer og andet af Interesse derudenfra.

J ø g synes at Hans M i n d e fortjener at h æ d r e s ved at m a n k a l der en Gade efter ham. K a l d derfor den nye Gade i B r a n d s t r ø g e t ! « F . G. Halvorsens Gade*.

Den nedbrændfe centrale

*)

Naar vil gjenreisingen begynde?

Stort ryddingsarbeid efter branden.

Børsbyga2nge*

var !

ved

Aftenen

ottetiden

om

M e n s der baade tales og skrives ned

1916

nedbrændte

gjenreising, snart skal

og den i j a n u a r

den

centrale

spør

snart

anden,

naar

paabegydnes.

den

om

bydels ene

og

gjenreisingen

M a n synes

at

det

gaar i langdrag.

Naar Ingen

gjenreisingen skal

kan

svare

spørsmaalet. særlig saa

noget

begyndcs?

sikkert,

paa

A t enkelte i brandstrøket

interesserte gjerne v i l

begynde

s n a r t det l a r s i g g j ø r e , det e r v i s t -

nok

s a a t e m m e l i g p a a det

dre

rene.

An-

v i l d e r i m o t , p a a g r u n d a v de

svære

m a t e r i a l - o g a r b e i d s p r i s e r , se t i d e n

an

og i a l f a l d i n d t i l v i d e r e t a det m e d ro.

• Imidlertid tomterne

paagaar

der p a a

fremdeles

Umiddelbart

efter

branden

rensingen av murstein har

senere v æ r e t

get

stor

nu

masse

brand-

ryddingsarbeid. begyndte

og dette

arbeid

forsåt. Det e r en memurstein,

som

indtil

er blit renset og er k o m m e r t i l a n -

vendelse

baade ved

nybygging

i

byen

og ute i f j o r d d i s t r i k t e r n e — s t e i n e n e r jo

f u l d s t æ n d i g god og g j ø r s a m m e tje-

neste som n y stein. den

D a den no for t i -

holdes i e n p r i s a v 170 k r o n e r p r .

1000 e l l e r m a n g e g a n g e s a a m e g e t

som

for

e n d e l a a r s i d e n , f a l d e r det s a a at s i

av

s i g selv, at b r a n d s t r ø k e t a

som

for en

ikke

murstein

s a a g a n s k e li+en

skriver sig f r a forholdsvis nyere verk

del

mur-

i den senere t i d h a r h a t god å v -

sætting

til

en

pris

av

omkring

kr.

90 p r . 1000.

Der

er e n d n u i k k , s a a v i d t det k a n ,

sees, s a t e n s p a d e i j o r d e n

for paabe-

gyndelsen av gjenreisingen av den nedbrændte som

er

centrale blit

mudringen

bydel.

gjort

i

langs

eneste, er

havnestykket

søndre

Muregaard

vet —

den s t r æ k n i n g ,

for

Det

anledningen,

og

indover til s o m er

Tor-

bestemt

straks tælen

s p r a n g og K o n t o r e r n c blev ryddet for

Dokumenter, Bøger

tar

og d i s s e place-ret I

var

det

Men

meningen at

begynde

grundeiere

har

f o r b u d t a t dei-es t o m t e r s k a l

røres Der-

før

de h a r f a a t b e t a l i n g f o r d e m !

ved

g a g n e r de a b s o l u t i n g e n , m e n

ker

alt og alle.

sin-

Red.

ikke led

hvis

den

skulde

Bygningen

Inven-

nævnevgerdig

blive

blRv skadet.

an-

forøvrig I>en

f o r ø v r i g S k a d e o g s a a den p a a -

tølgende »f

og

ROrshaHon

Udflytning ad den sydlige I n d -

tændt.

gik av jorden

gateoparbeidelsen.

^ -

gane.

* vet

L

ti!

Obs.

vidt vi

J

Vinduerned

• blev et C e n t r u m for cn hel D e l af de brandlidte B u t i k h a n d l e r e , som eUcrs a l d r i g pleiede a t besøge Børsen.

A l l e r e d e Dagen efter Branden blev der a-f Handelsforeningens Formand og B ø r s k o m m i s s æ r e n sammenkaldt et M ø d e f o r at de B r a n d l i d t e kunde d r ø f t e S t i l l i n gen. M ø d e t holdtes i Den gode Hensigts Spisesal og var s æ r d e l e s godt b e s ø g t Man besluttede strax at oprette et Oplysningskontor paa B ø r s k o n t o r e t for a t assistere og veilede de Handlende om Leie af Kontorer, Pakhusrum og B u t i k ker.

K o n t o r e t vilde samle de brandlidte Forretningsdrivendes gamle cg nye Adresser, samt modtage V æ r d i o p g a v c r over brandlidte Varelagre o ^ Indbo for Forretningsdrivende samt Opgaver over de Selskaber, h v o r i Assurance var tegnet.

K o n t o r e t blev strax igangsat i B ø r s v æ r e l s e N r . 7 og Avertissementer om dets Virksomhed udf æ r d i g e t . K o n t o r e t blev ledet af Handelsforeningens Sekretær, O.R.Sagfører Hagelsteen.

De kommunale Myndigheder optraadte m e d Raskhed og Energi for at skaffe den brandlidte Bcf o i k n i n g Forretningslokaler og Husrum, og der blev i en F a r t opf ø r t en R æ k k e Forretningsbarakker i den centrale Bydel og Boligbarakker i Byens P e r i f e r i , s e e des i Aarstad, ved Møll enda i . ven, i Sandviken, med flere der, Foranstaltninger som seh o-elig liar kostet Kommunen ad-

fra

den vordende S t r a n d k a i .

Saa

O \^y^0^r ^ ^

da ret

Bygninger brænd-1

jJ»_jBed«__Jtoj5e_j^

maa-

de

r

e

^' -

Ruinerne

g e r e t-ndel

«iT>/wi<;

,

3

a

Nedskydningen

b e v i r k e d e , at

yderli-

Vinduer sprang i Byg-

nordre Fløi.

Totalskaden

f ø r s t e T i d , i d e t ledige K r æ f t e r kunde faa ~Beskjæft%elsc i andre B e d r i f t e r . Dog var der i B e g y n deisen emJel Ledighed b å a n d t ^ B u tikdamer, o g olandt B o g t r y k k e r e , Bogbindere og Opvartere, i d e t der under Branden s t r ø g med urange T r y k k e r i e r , Hotetler og B e s t å a rauter.

Den sidste store.Brand, son: c v e r g i k B y e n var i 1855 i dels de samme S t r ø g som nu, hvorved 182 Huser blev l a g t i Aske. Deres T a x t var ca. 600 000 Kroner. Gan•ske andre store V æ r d i e r • strøg med den 15. Januar 1916. Antallet af Eiendommer dreiede skr om 380, h v o r a f 342 var assurere* i

ner, h v o r t i l kom p r i v a t assurere de Eiendommer, Varer og Indb< til en V æ r d i af ca. 22 Mityioné Kroner. Som man v i l se, va Tyngden af Eiendommene as sure r e t i Norges Brandkasse, som net op n u var i den gunstige økorrø naske S t i l l i n g , at den kunde taah denne s v æ r e T a p n i n g af dens Re server uden a t maatte gaa t i i no gen E x t r a k o n t i g e n t . Ogsaa d< p r i v a t e Assuranceselskaber klare de denne sterke Paakjerttfing en u d m e r k e t Maade, men ikka mindst de bergenske Brandforsik ringsselskaber led saa store Tafo at det v æ s e n t l i g s t e af deres stort Fonds, opsparet ved mange Aar.: Virksomhed, s t r ø g m e d ved detHK Anledning.

D e t b r æ n d t e Strøg nord for T o r v e t har i Assuranse henseende a i t i d vær-et beftragteei som f a r l i g e Risikoer, saa Setete» bernes Interesser i derme Byde" var forholdsvis beskeden. Ander ledes sti Hede Sageme sig i Strøcet syd for Torvet, hvor den forholdsvis tidsnwessige Regulering fra Branden i 1855 og de mange velbyggcde Murhuser bevirkede at S t r ø g e t ansaaes som en g o d R i siko, og hvor Selskaberne derfca \'ar ganske bet,ydeffg engageret for egen Regning.

Det var gjennemgaaende k u n ganske smaa F o r r e t n i n g s d r i v e n de, Haaverkere og Handelsfunkt i o n æ r e r , H j æ l p e n kom tilgode, og f o r en F l e r h e d af disse var den ø k o n o m i s k e S t ø t t e , K o m i t e e n kunde yde, en overmaade paak r æ v e t og k j æ r k o m m e n Hjælp over de f ø r s t e Vanskeligheder og t i l Gjenoptagelse af Virksomheden. Men i det heie og store t å Den f ø r s t e F ø l g e af Branden get viste det sig- g&edeligvis, at Assuranceforholdene var i u d - var, a t F o r r e t n i n g s m æ n d e n e maat merket Orden, og i k k e en eneste te skaffe sig nye Kontorer, B u t i k F o r r e t n i n g af nogen B e t y d n i n g v i des at v æ r e . bie vet n ø d l k l e n d o som

sterke-

meget truet,

overforliggende •det n y e B e r g e n

den

Kordenvindsstorm

en

f F ø l g e a f manglende etter jjXkh-' Forretmngseiendtammer fandt s t r æ k k e l i g Assurance.

Sted t i l raskt stigende Priser — Under samme Dato, 22, Januar, det g j a l d t at sikre sig h u r t i g s t nedsattes, ligeledes paa Foran- | r n » % — og Huspriserne uaaede s t a l t n i n g af O r d f ø r e r e n , en «Ba- en H ø i d e , som var aldeles u k j e n J t r a k k e k o m i t e » , bestaaende af Far- a vor B y , naar hensees t i l H u ver Jens Jensen, K j ø b m æ n d e n e fsenes Beåiggen hed. E n k e l t e a f Thorvald K j e r l a n d og E. A n t o n i - Byens g j e n v æ r e n d e H o t e l l e r g i k sen med korist. B ø r s k o n r m i s s æ r o v e r t i l Fori-etnmgseiendorrrmer, Georg Sivertsen som F o r m a n d og hvorved b o t e l n ø d e n blev end memed Formaal at fordele F o r r e t - re følelig, et F o r h o l d , som i det ningsbarakkerne mellem A n s ø g e r - foriøbne A a r med den store ^5enne. Ogsaa denne K o m i t e h o l d t nemgangstrafik over Bergesnsbasine M ø d e r paa B ø r s k o n t o r e t . A l - nen har v;oret t i l stor Gene-og M lerede i L ø b e t af et Par Maane- Skade for vor By. A l t ledig B u m der kunde de f ø r s t e Barakker t å - blev t å g e t i B r u g t i l s t e r k t s t i ges i B r u g ; de sidste blev f æ r d i g gende Leiepriser, og der h v o r den henimod Midtsommer. De afgi- fungerende Inssleienævnd ikk» ver Lokaler for B u t i k k e r , V e r k - kunde naa med sin reduserende steder, K o n t o r e r for Forretnings- Haand, nemlig ved Udleie af Pak> folk, S a g f ø r e r e , L æ g e r e t c , i a l t huser, blev Lagerplads b a r t i e i e t 206 Leiere. Foruden disse er en r.ii t i d l i g e r e ukjendte h ø i e P r r é e r ' Hel Del o p f ø r t for p r i v a t Reg. De o v e n n æ v n t e ca. 12 og 22 ning, dels paa p r i v a t , dels paa of - j M i l l i o n e r Kroner er store Kiapdiar f e n t l i g Grund. ler, som Branden ved denne Lafc* Selv om Branden bragte bety- lighed t i l i n t e t g j o r d e ; men noget delige Forstyrrelser i Byens dag- Biifede af hvad Tab Bergen led bge L i v derved, a t det var Byens ved Branden giver i k k e disse Tak livligste F o r r e t n i n g s s t r ø g som var blevet Luernes Rov, saa viste det sig dog at Befolkningen hurt i g forstod at i n d r e t t e sig i de et r a o r d i n æ r e F o r h o l d . S æ r l i g var gmmg v i l koste iske det Telefonmangeten meget følelig; mc af det vanlige, Byens ] men Byposten blev strax t å g e t t i l l e r t i l der. nye Regn* gu*ering H j æ l p i stor U d s t r æ k n i n g ved at r ganske betydefig, I K j ø b m æ n d e n e oversendte sine fat a r og Garderobe maa ste Kunder B r e v k o r t t i l U d f y l d s t i l Priser, som rigger n i n g af deres Ordres. Selyføjjge- | ') pCt. over det n o r m a l lig var det en T i d vanskelig at finde ud, hvor de brandlidte Forretninger m i d l e r t i d i g havde faaet ; end de T a l som Opholdssted, men ved H j æ l p af Paa Pressen lykkedes det forholdsvis :ken h u r t i g at faa dette Savn afhjulpet. V æ r r e v a r det med 'l.Yans• p o r t v æ s e n e t i B y e n , som for nok- f saa lang T i d kom r e n t i U'.ave, og siee nu\ ojia, s»a aet vxi nos •-.vor Automobiler, Droscher og vise ai S - - , - v f ikke paa nogen ,Jjæfreidsvogner var yderst vanske- • Maade har v æ r e t lammende. M a n •Titf at opdrive-setv mod god Beta- ler vel snarere b e r e t t i g e t t i l a t i ?>lig. Dette var e i F o r h o l d som ' t r o , at Byen v e d den n u vodifcagna v a r yderst generende f o r Be- moderne Pieguiering, og de mmm» folk i rinden og f o r de mange T i l - p-o Fordele denne byder, a t t e r tdH reisende. reise sig med et s m u k t ve! a t » Men Handelen kom snart i istemt C i t y p a r t i t i l G l æ d e bacatfs Sving igjen, og de B u t i k k e r som for den nulevende S l æ g t og "Eftervai komrnerne, og at Branden i ISS6 Pli kun f o r b l i v e r et u h y g g e ! i g t M k i d e .

1

(

os

de

J7^

cx

hele Strandgaden et D æ k k e af t y k Røg, saa m a n allerede da s k j ø n t e at I l d e n hadde grebet adskillig om sig, og at m a n i den o r k a n a g t i ge N o r d e n v i n d vilde faa et mere end a k n i n d e l i g haardt A r b e ' d e .

Bergens

Brandvæsen

Ildebrande 1915—1916.

Storebranden.

B r a n d v æ s e n e t har udsendt sin B e r e t n i n g omfattende T i d s r u m met Iste J u l i 1915 t i l 30te J u n i 1916. I denne T i d har B r a n d v æ senet v æ r e t allarmeret 71 Gange, h v o r i m o d 16 m i n d r e Brande i k k e har v æ r e t anmeldt f ø r efter Ilden3 Slukning.

A f s t ø r r e B r a n d e med betydel i g T a b af V æ r d i e r har der været 1, n e m l i g Branden den 15de J a n u a r 19T6, h v o r 380 Huse b r æ n d t e . F o l k e m æ n g d e n i det a f b r æ n d t e S t r ø g udgjorde 2706 og Forsikringssummen af fast og lø* E i e n d o m v å r ca. 35 M i l l i o n e r Kroner.

T i d e n f r a K l . 3—6 E m . viser det s t ø r s t e A n t a l Brande ligesom i 1911 og 1914—15. I 1909, 1910 og 1912—13 var det T i d e n fra 6 —9 Em» Der er iaar Nedgang i Brandenes A n t a l om end der er foretat flere U d r y k n i n g e r t i l b l i n d A l a r m end i H914—15. A n t a l l e t af M i s b r u g af Apparaterne er det samme som ifjor.

Af s t ø r r e Brande nævnes B r a n d e n i Martensgaard, ovenfor Fjeldveien, B r a n d e n i N o r d n æ s -

boder 15 og 16, Branden i S ø n d r e M u r g a a r d 5(Storebranden), B r a n den i Wulfsgaarden 12 og B r a n den i Slotsgaden N r . 6.

A f Menneskeliv k r æ v e d e A a rets Brande 2 S t y k k e r .

Under Storebranden 15de Januar o m k o m en der h j a l p t i l med Slukningsarbeidet, idet han blev begravet under en M u r der s t y r t e t sammen.

Han blev i b e v i d s t l ø s T i l s t a n d t r u k k e t f r e m af Ruinerne og b r a g t t i l Haukelands Sykehus, hvor han døde Dagen efter. V e d samme B r a n d omkom ligeledes en de forlade sit H j e m . H a n blev med forlade sit H j e m . H a n blev med M a g t f ø r t ud, men har senere seet sit S n i t t i l at l ø b e i n d i sit H u s igjen.

Om Storebranden meddeles følgende: , K l . 5.15 E m . meldtes gjennem Signalapparatet i Strandgaden N r . 50 samt fra U d k i g s v a k t e n paa Skansens B r a n d s t a t i o n B r a n d i Strandgaten.

Der foretoges straks Udrykning til «stor» Brand.

Da Vognene passerte Smaastrandgaden—Torvet, laa der over

Der blev ø i e b l i k k e l i g f r a ø s t r e M u r a l m e n n i n g t i l Berstads Boder, hvor B r a n d e n var opstaaet samt gjennem S ø n d r e M u r e g a a r d og B j ø r n e g a a r d e n udlagt i alt 6 Slanger, saa Brandstedet paa m i n dre end 3 M i n u t t e r var omringet af en Vanddusch fra 6 Straalespidser.

I l d e n f o r p l a n t e t sig i m i d l e r t i d med rasende H u r t i g h e d og naadde snart S m ø r s a l m e n n i n g .

Her hadde m a n allerede l a g t u d 5 Slanger f o r at byde Luerne Trods, men det lykkedes d e s v æ r r e i k k e .

S j ø d a m p s p r ø i t e N r . 3 var l a g t i S m ø r s g a a r d e n og var snart i V i r k somhed.

Vandkanonen, samt de fra S p r ø i t e n udlagte Slanger h i n dret I l d e n fra at f o r p l a n t e sig t i l de modsatte Boder, men efter eu Stunds F o r l ø b merket m a n , at en S j ø g a a r d i B l a u w g a a r d e n var ant æ n d t , saaledes at T å g e t meget h u r t i g stod i f u l d B r a n d .

Paa G r u n d af den n u s æ d v a n l i g sterke S t o r m hadde man t i l at begynde med k u n den ene S j ø d a m p s p r ø i t e i B r u g , da saavel S p r ø i t e n v e i Nestet som i Sandviken i k k e k u n de forlade sine Ankerpladse paa G r u n d af den voldsomme Sjøgang. S a n d v i k s s p r ø i t e n k o m dog noget senere og deltog i Slukningsarbeidet i Vaagen.

Imidlertid, trodset I l d e n i S m ø r s a l m e n n i n g alle A n s t r e n g e l ser. D e n aad sig opover mod Strandgaden. V a r m e og Gnistregn blev rent uudholdelig, og B r a n d f o l k e n e maatte opgi sine S t i l l i n g e r . Selv den gamle Stengaard paa det s y d - ø s t r e H j ø r n e af S m ø r s a l m e n n i n g og Strandgaden h o l d t i k k e Stand. I l d e n angreb H j ø r n e h u s e n e paa den ø v r e Side af Strandgaden og f o r p l a n t e t sig nu opover m o d M a r k e v e i e n , hvor Slangerne allerede var udlagt, og B r a n d v æ s e n e t atter parat t i l at opta K a m p e n . L æ n g e r e inde i K v a r t a l e t mod T o r v e t arbeidet S j ø d a m p s p r ø i t e n , og en Masse Slanger fra Strandgaden b e s p r ø i tet H u s r æ k k e n paa denne Gade" nedre Side f o r om m u l i g at h i n dre I l d e n fra at slaa over, men det lykkedes d e s v æ r r e i k k e .

Luerne hadde f o r god N æ r i n g i den t æ t sammenpakkede Træbebyggelse, og den sterke G n i s t r e g n a n t æ n d t e snart Huse beliggende m i d t i K v a r t a l e t m e l l e m Strandgaden og Markeveien. D e r var ingen anden Raad, Strandgaden maatte opgives og F o r s ø g paa at stanse Branden i M a r k e v e i e n iverksattes med f u l d K r a f t . Brandstedet var i m i d l e r t i d b l i t saa stort, at S t y r ken n u var t e m m e l i g f o r d e l t . Saavel Reservekorpset med sine 200 M a n d og U n d e r o f f i c e r s k o l e n var t i l k a l d t i f ø r s t e Ø i e b l i k og gjorde megen N y t t e f o r sig, men Mangelen paa s a g k y n d i g B e f a l , som kunde veilede denne S t y r k e gjorde sig ret følelig.

Mens der af f u l d K r a f t blev k j æ m p e t for at stanse I l d e n i M a r keveien, maatte man n u ogsaa ha sin Opmerksomhed paa T o r v e t , o g hvis Forseget i M a r k e v e i e n i k k e skulde l y k k e s , saa maatte m a n v æ r e forberedt paa at opta K a m pen i V e i t e n , h v o r specielt Loger.

Teatret og T r æ b e b y g g e l s e n lang?

vestre Side af K a l m a r g j æ r d e t let kunde b l i t r u e t .

I l d e n sprang over Markeveien.

Den sprang ogsaa over Veiten, og man trodde n u s i k k e r t at den skulde ha naaet s i n G r æ n s e , idet m a n i k k e kunde t æ n k e s i g M u l i g heden af, at den skulde springe over T o r v e t . Langs Torvets Syd side var der udlagt en Række Slanger, som skulde b e s p r ø i t e T a ger og Husfacader.

D a Torvets n o r d r e Side b r æ n d t e , hele H u s r æ k k e n stod i f u l d B r a n d paa en Gang, var Stormen paa sit h ø i e s t e Den var da saa sterk, at F o l k had de vanskelig f o r at staa, den ene efter den anden blev blaast overende, og Gnister f r a de b r æ n d e n de K v a r t a l e r blev baaret l a n g t udover. Trods alle Anstrengelser lykkedes det I l d e n at s æ t t e sig fast i T å g e t paa Toralmenning N r . 14. E n liden S t u n d efter b r æ n d t e T å g e t paa Torvalmenn i n g N r . 30. — H o t e l N o r g e og deretter blev T o r a l m e n n i n g N r . 6 a n t æ n d t , og m a n hadde n u lidet H a a b om, at kunne faa stanse I l d e n f ø r den hadde naaet B y parken. .Ved H o t e l N o r g e maatte der voves en a l v o r l i g D y s t . F i k man i k k e den B r a n d slukket, saa vilde dette K v a r t a l ogsaa stryge med, I l d e n f o r p l a n t e t sig opover m o d Nygaardsgaden og ingen kunde l æ n g e r si, h v o r den vilde stanse.

Slukningsarbeidet maatte foret å g e s indenfra, Stiger var det u m u l i g at s æ t t e op mod den h ø i e B y g n i n g , da disse straks vilde b l æ s e overende. E n D e l af H o telkomplekset s t r ø g med,men heldigvis f i k m a n I l d e n stanset her.

Saa hadde man en K a m p at b e s t å a f o r at redde D e n gode H e n sigt f r a at a n t æ n d e s , dette l y k k e des ogsaa.

Teatret var flere Gange a n t æ n d t , men Uden blev slukket. I K a l m a r g j æ r d e t l y k k e des det f ø r s t efter store A n s t r æ n gelser at faa I l d e n b e g r æ n s e t .

T r æ h u s e n e i Gartnergaden vilde ha ydet L u e r n e r i g e l i g N æ r i n g .

Man gjorde i Olav Kyrresgade fortvilede F o r s ø g paa at holde Stand, men L u e r n e og Vindens S t y r k e trodset alle Anstrengelser.

Man bestemte sig da for at g j ø r e de s t ø r s t e Anstrengelser f o r at h i n d r e I l d e n f r a at slaa over Raadstuepladsen, k l a r t e man i k k e dette vilde hele M a r k e n ha v æ r e t fortabt.

Husene i Christiesgado er paa begge Sider forholdsvis lave, og m a n bestemte sig derfor t i l at vove F o r s ø g e t . Mens Forberedelserne blev t r u f n e h e r t i l , i n d løb der i m i d l e r t i d M e l d i n g om, at S t r ø m g a d e n N r . 27 — Sunde & Hansens Reberbane — var ant æ n d t af Gnister og stod i f u l d B r a n d . H e r er et meget f a r l i g S t r ø g og specielt f a r l i g kunde denne B r a n d b l i , hvis den f i k L o v at forplante sig t i l de s ø n d e n f o r liggende K v a r t a l e r , som da vilde ha v æ r e t fortabte. Skandsen B i station, som i n d t i l da hadde l i g g e t i Reserve, blev ø i e b l i k k e l i g sendt udover, og saa mange Hjælpemandskaber som m u l i g m e d f u l g te. I l d e n hadde faaet god N æ r i n g i den t æ t t e T r æ b e b y g g e l s e , som desuden yar o p f y l d t med en Masse b r æ n d b a r e Sager, saa Folkene hadde n o k at stride med.

Eftér et meget anstrengende A r b e i d e , lykkedes det at faa I l d e n slukket, saaledes at S t r ø m g a d e n N r . 27, 29, 31 og 33 samt et l i d e t S k u r ,

som m i d l e r t i d i g var o p f ø r t paa den gamle Gaardsplads, strøg med.

Overbrandmester Dale skal specielt n æ v n e s f o r det udmerkede Arbeide, han h e r . u d f ø r t e .

Men det skulde ikk© bli nok hermed.

Gnister a n t æ n d t e T å g e t paa Skandinavisk AktieT y l g a r d i n f a b r i k , Ø s t r e Jernbanegade N r . 7, og fra Slukning&mandskabet i S t r ø m g a d e n maatte da afsees en A f d e l i n g t i l dette nye Brandsted. Meget M a t e r i e l og mange F o l k kunde j o i k k e sendes, men det var i a l f a l d nok t i l at faa I l d e n slukket, saaledes at Skaden paa denne B y g n i n g k u n blev inds k r æ n k e t t i l T å g e t og t i l øverste Etage. S l u k n i n g e n t o g T i d , men Mandskabet h o l d t tappert Stand, saaledes at I l d e n i k k e f i k udbrede sig.

S a n d v i k s s p r ø i t e n beordredes i n d i Lungegaardsvandet, h v o r den f o r Sikkerheds S k y l d blev liggende t i l n æ s t e Dag. I Christiesgade skulde n u sidste A k t af Tragedien udspilles.

I K v a r t a l e t nedenfor .Walkendorfsgaden slog I l d e n trods alle Anstrengelser over Gaden og satte sig fast i H o t e l Metropole, og m a n saa straks at dette K v a r t a l var d ø m t t i l U n d e r g a n g . Der blev derfor straks beordret Slanger u d f o r a n Lungegaardena Skole, saaledes at denne B y g n i n g kunde reddes og derved Ilden stanses i at f o r p l a n t e sig indover Kaigaden. Gnistregnet var stort nok, m e n heldigvis lykkedes det at h i n d r e I l d e n f r a at s æ t t e sig fast og hermed var BrandstedetB sydlige G r æ n s e f o r e l ø b i g fastslaaet. N u g j a l d t det at bevare Hagerupsgaarden og Brandstationen, og i den H e n s i g t blev saa meget M a t e r i e l som m u l i g samlet foran disse B y g n i n g e r .

T r e Slanger blev draget op paa Hagerupsgaardens T a g . I Raadstuesmuget anbragtes 6 Slanger f o r at hindre L u e r n e fra at slaa over i F æ n g selsbygningen og i Brandstationen, som begge hadde Vinduer t i l Smuget, der paa sine Steder i k k e er mere end 2 Meter bredt.

F r a Brandstationens Snedkerverksted sendtes 3 Slanger ud mod de lige ovenfor liggende Tage, og n u maatte det enten bære eller briste. Gnistregnet var saa tæt som det t æ t t e s t e Snefok, men efter en Times Anstrengelse kunde m a n endelig se, at Brandstedets G r æ n s e r var fastslaaet.

Skaden paa Eiendomme kan efter et l ø s e l i g S k j ø n a n s æ t t e s t i i ca. 12—13 M i l l i o n e r K r o n e r . Skaden paa L ø s ø r e og V a r e r ansees ganske betragtelig.

Aarsagen t i l Ildens Opkomst var, at der af 2 M a n d der arbeidet i en af Berstads S j ø b o d e r , blev ben y t t e t bart L y s . D e t t e k o m for nær nogen B a l l e r med T j æ r e d r e v , saaledes at disse a n t æ n d t e s . Der opstod straks en saa sterk Varme, at de to n æ v n t e Personer ikke kunde faa den slukket.

B r a n d e n har d e s v æ r r e medf ø r t Tab af Menneskeliv, om det end maa ansees som en L y k k e , at kun en M a n d har sat L i v e t t i l under Slukningsarbeidet. H a n omkom idet en F r o n t m u r i Olav K y r resgade f a l d t over ham. Det t i l s t e d e v æ r e n d e B e f a l hadde gjentagne Gange advaret ham mod at gaa b o r t under M u r e n . H a n blev t r u k k e t f r e m ilive, blev foreløbig tilseet a f D o k t o r Pettersen gaa

v Fødselsstiftelsen og dereftei bragt t i l Haukelands Sygehus. hvor hans Ben maatte amputeres.

H a n døde S ø n d a g F o r m i d d a g .

For at i n t e t skulde v æ r e ugjort blev der telegraferet t i l K r i s t i a n i a med A n m o d n i n g om Udlaan af endel Slanger og S t r a a l e r ø r . D e r v a r endnu 1000 M e t e r i Behold af Slanger, men for Sikkerheds S k y l d mente man, at ha Adgangen aaben t i l mere.

Kristiania Brandvæsen sendte Slangerne med f ø r s t e T o g . D e n B r a n d f o r m a n d , som skulde overbringe dem, kunde i m i d l e r t i d reise tilbage samme D a g .

Ogsaa f r a Haugesund blev der sendt Slanger, m e n disse blev heller i k k e benyttet.

I En Gade i Opkomst.

Branden den 15de—16de Januar 1916 fremkaldte b l . a. et s t ø r r e A n t a l K o n t o r e r s og B u t i kers Husmangel og de med denne forbundne Ulemper.

Hvor skulde m a n f l y t t e hen i en T i d da der raadet f u l d s t æ n d i g B o l i g n ø d over hel Byen, j a endog udenfor dennes Enemerker. H v o r skulde man f l y t t e hen?

D e t var det staaende S p ø r g s m a a l .

Men man stod i k k e raadvild, man tabte i k k e Kontenancen m i d t oppe i en overordentlig vanskelig Situation f o r nogen hver af dem, som pludselig var b l i t saa følelig h j e m s ø g t under Iden f o r f æ r d e l i ge Katastrofe.

Der b l i r a l t i d en U d v e i , a l t i d en Raad, heder det, og det slog jo ogsaa t i l ved denne L e i l i g h e d .

De store F o r r e t n i n g s k o n t o r e r f i k passelige L o k a l e r og B u t i k f o r r e t ningerne, r i g t i g n o k efter adskillige n ø d v e n d i g e Forberedelser, lykkedes det ved E i e n d o m s k j ø b eller ved at erholde fornødent Lokale t i l l e i e at f o r t s æ t t e F o r r e t ningen.

Der ulev t i l en "Begyndelse lagt Beslag paa Eiendomme r> Marken, i Kaigaten, i Skostrædet, i K o n g Oscarsgade og andre Steder, hvor der kunde v æ r e Tale om en nogenlunde heldig B e l i g genhed f o r A f s æ t n i n g e n .

A f disse Steder var ogsaa V a skerelvsgaden. I n d t i l f o r en god Menneskealder siden hadde denne gamle rjfrgenske Gade v æ r e t forholdsvis stille. D e r var en t i d l i g e r e p r i v i l e g e r e t Bagergaard med B r ø d u d s a l g og nogen faa andre B u t i k e r . Beliggenheden n æ r Engen, N y g a a r d og Gaderne ved Byens P a r k syntes at skulle pege paa Fremgang, og denne k o m i Virkeligheden lidt efter lidt, Trafiken tog Yækst, der blev s t ø r r e og s t ø r r e L i v l i g h e d og B u tikernes A n t a l ø g e d e s i F o r h o l d .

Men der stod endnu meget tilbage f o r at U d v i k l i n g e n kunde siges at v æ r e fyldestgjort, T i l f æ l d e t har af og t i l vist sig at kunne fremkalde noget uventet, og T i l f æ l d e t var denne Gang Branden den 15de—16de Januar 1916, som gav Vaskerelvsgaden, hvad den behovet: Mere L i v og -Rørelse.

1

N a a r man nu passerer .Vaskerelvsgaden, b l i r man straks slaaet af den F o r v a n d l i n g , »om den har gjennemgaaet siden den n u saa velkjendte « S t o r e b r a n d » .

Gaden hadde allerede f o r endel A a r siden paa den syd-vestlige Side ligesom paa den mods. Side og l æ n g e r e n o r d faaet Begyndelsen i et moderne Sving i Reisnin-r gen af s t ø r r e , t i d s m æ s s i g e M u r bygninger. M e n det var forbeholdt den en mere omfattende « M o d e r n i s e r i n g » . Omtrent hele Ø s t s i d e n indeholder n u B u t i k e r , efterat disse er b l i t indredet i t i l dels gamle og n u omhyggede E i endomme, h v o r a f en paa H j ø r n e t af Engen o g Vaskerelvsgaden i den sidste T i d har faaet B u t i k e r med store Speilglasruder, hvad der og3aa er T i l f æ l d e t i en s t ø r r e M u r g a a r d i N æ r h e d e n . H e r har tidligere i en A a r r æ k k e været drevet Vognmandsforretning, som n u heldigvis er ophøDt. E t lidet S t y k k e fra denne M u r g a a r d drives der f o r Tiden paa med O m b y g n i n g af H j ø r n e h u s e t mellem Torvgaden og Vaskerelven, en æ l d r e B y g n i n g , h v o r i der i n d redes B u t i k e r . T i l denne Eiendom s t ø d e r umiddelbart en Stald og Vognremisse. Denne a f l æ g s n e T r æ b y g n i n g staar i k k e heldig i M i l l i e u e t hverken naar det gjælder Torvgaden eiier Vaskerelvsgaden. Paa begge de her n æ v n te Huses Grundarealer kunde der v æ r e t reist en s t ø r r e moderne M u r g a a r d . D e r maa j o kunne gaaes u d f r a det F a k t u m , at Bergens B y befinder sig i rask Fremgang. D e t er i a l f a l d i k k e fet at t æ n k e sig denne Fremgang stagneret, selv om det fremtidige Perspektiv med Verdenskrigen for Ø i e i k k e netop k a n siges at ligge k l a r t nok t i l at vise os alt det, som v i l og maa komme i forskjellige sociale og ø k o n o m i s k e Retninger.

Ogsaa paa Vaskerelvsgaden?

Vestside har « F o r v a n d l i n g e n » været merkbar. H e l t mod syd er to Huse bygget sammen, hvorved der er fremkommet en større, t i d s m æ s s i g Foretningsgaard med ; B u t i k e r overalt i f ø r s t e Etage. | Halvveis bag denne Gaard reises der f o r T i d e n en h ø i M u r b y g n i n g , som med et noksaa stort Spillerum fremfor i k k e v i l komme t i l at mangle L u f t og Dagslys. Omt r e n t i Gadens Vestside er en æ l d r e Eiendom under Ombygn i n g . Ogsaa her er Ombygningen baseret paa at skaffe B u t i k e r Gadens Vestside har endnu endel Huse uden B u t i k e r og en Vognmandsforretning i en æ l d r e T r æ eiendom.

Naar Tidens F y l d e kommer, v i l der v e l ogsaa melde sig « F o r v a n d l i n g » med disse Eiendomme. Og først da v i l V a skerelvsgaden v æ r e « k o m p l e t » .

Men allerede nu raader der betydelig L i v og R ø r e l s e . D e r er store, moderneButiker f o r elektr.

Forretninger, Manufakturer, Moden, lithografiske Anstalter, B o g t r y k k e r i , Jern- og Staalvarer og andre d e r t i l knyttede A r t i k ler, Tobak- og Cigarforretning, Konditori-, Portefølje-, Sadeimager- og Tapetser-, Kronometer- og Uhrmager-, Slagter-, Barber- og F r i s ø r - , Kolonial-, Assurance-, B r o d e r i og Tegne- og flere F o r r e t n i n g e r . O g der v i l i en i k ke f j e r n F r e m t i d komme flere og flere.

Gateoparbeidelsen begynder.

I g a a r begyndte arbeidet med oparbeidelsen av g å t e r n e i brands t r ø k e t . Begyndelsen er beskeden og arbeidet kommer saa sent igang, at vinteren staar f o r døren; nogen stor styrke v i l derfor i k k e b l i b e s k j æ f t i g e t i de n æ r meste maaneder. K u l d e n og andre t i l s t ø t e n d e forhold kan ogsaa komme t i l at hindre arbeidet i vinterens l ø p , saa det v i l sikk e r t gaa en t i d før man ser store resultater av arbeidet.

Begyndelsen g j ø r e s i Olav Kyrresgate og der v i l b l i f o r t sat s ø n d e n f o r torvet i de t i l s t ø t e n d e gater.

cxJucaA - 1 . 6 - o- i"\

Avhjemling av takst over de nye tomter i brandstrøket.

Den av skjønskommissionen i henhold til § 3 i lov av 4de april 1916 om tillæg til' Bergens bygningslov foretagne taksering av de nye tomter i brandstrøket ifølge reguleringskommissionens foreløbige tomteinddeling vil bli avhjemlet i offentlig retsmøte, som berammes avholdt paa raadhuset fredag den 26de ds. kl. 10 form.

Bergens skjønskommission den 18. oktober 1917.

(BAE)

Til magistrat og formandskap.

Her er nu flere maaneder siden jeg læste i aviserne at der forelaa forslag om at de grundeiere, hvis- areal ikke oversteg 200 kv.mtr. skulde faa opgjør for sine tomter.

Jeg har gjentagne ^ange tTenvendt m i g t i l magistratens 2rfeo avdeling i anledning av gpørsmaalet og faat det svar, at saken var sendt det ærede formandskap t i l ^ behandling, men at der endnu ingen bestemmelse var truffet angaaende opgjor for rie smaa grundeiere.

Det skulde synes nok det tap grundeiere i b r a n d s t r ø k e t led, hvis eiendomme ikke opnaaddc cn nogen)*unde tidsmæssig takst, — om de ikke ogsaa skal hære y d e r 11 g e r e rentetap som følge av sakens sene behandling. — For de flestes. vedkommende var sikker! rentetapet følelig nok i f iden fra 16de jan. 1916 t i l 9de 'i " i .

'—. d,'i vi bare hadde den støtte hrandkassen ydet.

Det er klart, at mange smaa grundeiere maa betale en høiere rente for sine laan end de 5 pct. som kommunen og hrandkassen betaler.

Jeg vil derfor henstille t i l ovennævnte myndigheter at gjøre fortgang mod saken, sa al erle* * t p

1

vi grundeiere som nar tomter under det fastsatte minimumsareal kan faa vore opgjor snarest mulig og senest inden I l t e decem beldette aar. !tj.

Johan ^Magnussen. :>

Ignotus.

!

Gjenreisning.

Nogen Byggevirksomhed fer tii Vaaren kan neppe paaregnes i det brændte Streg.

Med

Offentliggjørelsen

af

S k j ø n k o m m i s s i o n e n s - Takster vi passeret et n y t

er

Merkepunkt

i

Arbeidet for Byens Gjenreisning men der er l a n g t frem, saa langt, a t j i l l e som ikke er fulde. af T r o o^ Tillid

tii

Byens

Livs kra f:

og

T a k s t e r

f r e m t i d i g e U d v i k l i n g v i l begynde at inistviie om at de

nogensinde

o v e r

d en y e

faar se den vakre B y , som fremragende

;

M æ n d kar opbygget

H j e r n e og paa Papiret.

Bin

V i deler

i k k e det mismodige Syn paa Fremtiden, men er paa den anden Side

Drandstrøkets tomter, seet fra Engen.

i u l d t k l a r over a: de Egenskaber, som der v i l bli B r u g for, er Taalmodighed. T r o og sterk V i l j e .

|

V j h a r (éiuiu-H- i k k e gJOXt OS Op

nogen M e n i n g

om

Takster som v i

hvorvidt

igda,?

de

offentlig-

gjorde et U d d r a g af kan siges at v æ r e rimelige eller ikke. ftygtig

Gjennemsjn

Ved

ec

virker

de

ialfald i k k e a f s k r æ k k e n d e ,

værra

er det n a t u r l i g v i s , at det for Øieb l i k k e t er saa d y r t at bygge. Materialpriserne har vist

en

svag

Tendens t i l F a l d , men Prisfaldet er endda i a l f a l d i k k e saa stort at det i v æ s e n t l i g G r a d v i l lette B y g gevirksomheden. rig

I Byen

forøv

er Byggevirksomheden i den

senere T i d dog

kjendelig

aftat,

Materiallagrene er rige og

rent

u m u l i g skulde det i k k e v æ r e at bygge i B r a n d s t r ø g e t .

F o r e l ø b i g kan der dog ikko b l i Tale om nogen B y g n i n g

før

til

Vaaren, f ø r s t skal S k j ø n s k o m m i s sionens Takster Uger, deretter

ligge

ude

i

4

skal Regulerings-

kommissionen fatte sin B e s l u t n i n g med H e n s y n

til

T o m t e f o r d i l in-

gen og a f g j ø r e

Prioriteten

der

Ansøgere

er

flere

hvor blandt

Grundeierne og t i l s l u t har

For

mandskabet det a f g j ø r e n d e

O

Regner man saa at

de

t r æ u g e r en T i d f o r at vsine Byggeplaner, roarj

Private udarbeide

kommer

man

til det Resultat, at f ø r t i l

VtfSreh' Kan a e f t a l f a l r l i k k e

bli

A v b j e . m l i n g e n av den i henhold t i l lov av ide a p r i l 1916 om t i l lær TCereene bygningslov § 3

t e é i e r n e ø n s k e r helt eller delvis at disponere tomten, før byggetillatelse gives, og saaledes at mmunen, s a a l æ n g e renter beget i n d t i l de i a r k i t e k t e r n e 'Gre tes, ha» adgang t i l at disponere mterne . geniof r n f S ; ^ p f a ^ f f b - k r i v e i s e av 4. Grundeierens rettigheter 1 at anbringe trapper, kjelderket i 72 P , . brandstra-

nogen B y g n i n g og t i l den T i d kan.

Forholdene v æ r e meget forandret.

1 b 1

t o

S l i g som It-t. n u .ser u d tor v i gaa ud fra, at de som har en spe-

a

*j l c l

n

d

a

r

k

r

s

s

f

o

a

m

t

r

ciel G r u n d t i l at bygge saa ?nart siira m u l i g v i l gaa igang med at opføre sine B y g n i n g e r , men at al-

maatte bestemmen simskøide,

le de andre f o r e l ø b i g v i l holde pig tilbage.

Byens Gjenreisning v i l

saaledes neppe komme t i l at f reaa raskt, men k a n man ffn

er-

er det vel ogsaa af in ringe G r .

dig K u n .

V i har ialJald den Tro t i «ns

Livskraft

og

vore.

Mænds

Fremsyn, at det b r æ n d t e S t r ø g ad Aare v i l reise sig, saaledes som y i har haabet det, og saaledos som v i

e

n

I

en o

h

v p r o e r e

e

S"

v

l o i c ' oia ^ tillmø. \ t f f*i l r? av 4de a-nril 1-)1Q P -ngslov i X j ^ * * de e r t s t a t t i n g s b e l o p T o m 1

H

m e r

de nye

grundåe£l ?£

—

av^SS^

ei mn i ^ « ^ i n ^ f e o m m i w i o n e n LI<l* » " l ^ e l s e f o r le y

ende e d b v g g e r ^ l § jg dog saaledes at renterne helt ^ f c b o r t f a l d e r , h v i ? tomm

2

0

dem avstaaede to ^er o#saa efter at d-e* - o g 4 omhandlede

b

nedgange, aapninger f o r l y s og l u f t etc. utenfor de paa tomteinddelingskartet optrukne r ø d e l i n jer b e g r æ n s e s paa samme maate som i bygningslovens § 50 for gater av mindst 12V meters bredde bestemt, idet der dog skal v æ r e adgang t i l at anbringe l u k e r ror

e r n e s

ned- og optagning av varer paa den fælles gaardsplads med f r e m s p r i n g i n d t i l 1,5 meter f r a den paa k a r t e t med r ø d farve angivne linje, naar der s ø r g e s f o r forsvarlig t æ t s l u t t e n d e o v e r d æ k n m g n ø i a g t i g i gaardspladsena plan

efter reguleringskommissiønens n æ r m e r e bestemmelse.

5. Kommunens ret t i l godkjennelse av facademateriale og facadeutstyr skal i k k e kunne ha t i l f ø l g e at bygningerne b l i r for» d y r e t ved paabud f r a kommunens side om anvendelse av kostbarere materialier end de almindelige brukbare. b. T o m t e r n e overtages av k j ø p e r n e i den stand h v o r i de ved takstens ' avhjemling forefindes med paahvilende fyldmasser og paastaaende k j æ l d e r m u r e og bygningslevninger. — D o g saaledes at kommunen forbeholdes ret t i l at erhverve bygningsrester efter takst. c. Flateindholdet av tomternes bebyggelige og ubebyggelige g r u n d (fælles gaardsplads) maa i k k e avvike mere f r a de av stadsk o n d u k t ø r k o n t o r e t opgivne arealer, end at de efter n æ r v æ r e n d e takst fremkommende priser pr. bebyggelig kvadratmeter f o r r y k kes mere end 2 /2 % • T

Kvartal B.

Yrer**

'

Til nærmere forklaring av taksterne fandt kommisionen at burde f o r u t s k i k k e at det av forarbeiderne t i l lov av 4. a p r i l 1916 om t i l l æ g t i l Bergens bygningslov fremgaar som, lovens f o r u t s æ t n i a g , at taksterne over de nye tomter * i b r a n d s t r ø k e t sammenlagt ikke maa overskride kommunens utgifter ved reguleringen.

Kom/missionen har derfor fundet det n ø d v e n d i g at utarbeide den som dok. 33 fremlaigte beregning, utvisende hvad der efter kommissionens skjøn kan antages som kommunens paaregnelige utgifter ved reguleringen, forsaavidt disse paa det nuværende tidspunkt kan opgjøres.

Man undlater i denne forbindelse ikke at bemerke, at det efter k m i m i s sionens mening ikke v i l v æ r e herettiget i kommunens u t g i f t e r t i l regulerings-foranstaltninger at medta omkostningerne ved oml æ g n i n g av kloak-, vand-, gas- og elektriske ledninger i b r a n d s t r ø ket, idet disse u t g i f t e r formenes rettelig at burde h e n f ø r e s t i l gateoparbeidelsen. D a det ved for e l ø b i g takserimg av tomternes værdi under hensyn t i l de fordele som de har opnaad v e t den nye regulering og under iagttagelse av at taksteine i k k e for nogen, tomt kommer i misforhold t i l den v æ r d i f o r ø k e l s e som tomten antages at ha faat ved de av kommunen foretagne reguleringsforanstaltninger, har vist sig, at taksterne sammenlagt ikke u v æ s e n t l i g vilde overstige kommunens utgifter t i l reguleringsforanstaltningerne, efter den av kommissionen foretagne beregning, har kommissionen d e r n æ s t maatte gjenn o m f ø r e en red-uktion av taksterne for at holde disse indenfor den i lovens forarbeider angivne maksimalgrænse. .Som f#lge av denne redukUon~er de dissenser som ved den f o r e l ø b i g e taksering har v æ r e t tilstede ved vurderingen av en del tomter bortfaldt, idet kommissionens samtlige medlemmer anser de saaledes reduserte takster >for ikke at ligge over tomternes reelle t a k s t v æ r d i .

M a n har derfor fundet det uforn ø d e n t at r e d e g j ø r e for de omhandlede dissenser.

I henhold h e r t i l avgives i medlhold t i l § 3 i lov av 4. a p r i l 1916 om t i l l æ g t i l Bergens bygningslov saadant enstemmig

skjøn: De ved reguleringskommissionens foreløbige tomteinddeling regulerte tomter i b r a n d s t r ø k e t takseres som f ø l g e r : Kvartal A. ca. 1553 kvadratmeter (bebyggel i g efter bygningslovens gaardspladsbestemmelser).

Under f o r u t s æ t n i n g av at tomten tillates bebygget i 5 etager: 424 kroner pr. kvadratmeter. U n der f o r u t s æ t n i n g av at den i de foreliggende bebyggelsesplaner for detfe k v a r t a l forutsatte lavere b y g n i n g s h ø i d e bringes t i l anvendelse: 379 kroner pr. k v . m

Tomt I . ca. 445 kv.m. (hvorav bebyggelig ca. 376 kv.m) 482 kr. pr. kvadratmeter.

Tomt I I . ca. 355 kv.m. (hvorav bebyggelig ca. 342 kv.m.) 402 k r . pr. kv.m.

Tomt I I I . ca. 610 kv.m. (hvorav bebyggelig ca. 231 kv.m.). A l ternativ med indkjørsel over tomten: 201 k r . pr. kv.m. A l ternativ uten indkjørsel over tomten 223 k r . pr. kv.m.

Tomt I V . ca. 425 kv.m.( hvorav bebyggelig ca. 387 kv.m.). Under foruf.SæTning av at tomten tillates bebygget i 5 etager 696 k r . pr. kv.m.

Under f o r u t s æ t n i n g av at den i de foreliggende bebyggelsesplaner for denne tomt forutsatte lavere b y g n i n g s h ø i d e bringes t i l anvendelse 625 kr. pr., kv.m.

Tomt V . ca. 340 kv.m. (hvorav bebyggelig ca. 245 kv.m.). U n der f o r u t s æ t n i n g av at tomten tillates bebygget i 5 etager 295 k r . pr. kv.m. Under forutsætn i n g av at den i de foreliggende bebyggelsesplaner for denne tomt forutsatte lavere bygn i n g s h ø i d e bringes t i l anvendelse 259 k r . pr. kv.m.

T o m t V I . ca. 878 kv.m. (hvorav bebyggelig ca. 663 kv.m.) Under f o r u t s æ t n i n g av at tomten tillates bebygget i 5 etager 339 k r . pr. kv.m. Under forutsætn i n g av at den i de foreliggende bebyggelsesplaner for denne tomt forutsatte lavere byg• n i n g s h ø i d e bringes t i l anvendelse 308 kr. pr. kv.m.

T o m t V I I . ca. 930 kv.m. (hvorav bebyggelig ca. 740 kv.m.) Under f o r u t s æ t n i n g av at tomten tillates bebygget i 5 etager 241 k r . pr. kv.m. Under forutsætn i n g av at den i de foreliggende bebyggelsesplaner for denne tomt forutsatte lavere bygn i n g s h ø i d e bringes t i l anvendelse 223 k r . pr. kv.m.

Tomt V I I I . ca. 490 kv.m. (hvorav bebyggelig ca. 442 kv.m.) Under f o r u t s æ t n i n g av at tomten tillates bebygget i 5 etager 357 k r . pr. kv.m.. Under forutsætning av at den i de foreliggende bebyggelsesplaner for denne tomt forutsatte lavere bygn i n g s h ø i d e bringes t i l anvendelse 321 kr. pr. kv.m.

Tomt I X . ca. 475 kv.m. (hvorav bebyggelig ca. 317 kv.-m.). A l ternativ med indkjørsel over tomten: U n d e r * f o m f s æ t n i n g av •at tomten tillates bebygget i 5 etager: 223 k r . pr. kv.-m. Under f o r u t s æ t n i n g av at den i de foliggende bebyggetsesplanax for denne tomt forutsatte lavere b y g n i n g s h ø i d e bringes t i k anvendelse: 196 k r . pr. kv.-m. A l ternativ uten indkjørsel over t o m t e n : Under f o r u t s æ t n i n g ay at tomten tillates bebygget i 5 etager: 268 k r . pr. kv.-m. Under f o r u t s æ t n i n g av at den i de forel iggcnde b e b y gge 1 s es p 1 a n é r f o r denne tomt forutsatte lavere b y g n i n g s h ø i d e bringes t i l an(

vendelse: 241 k r . pr. kv.-m.

K v a r t a l C. T o m t I . ca. 370 kv.-m (hvorav behyggelig ca. 344 kv.-m.) 652 kr. pr. kv.-m.

T o m t I I . ca. 470 kv.-m (hvorav behyggelig ca. 306 kv. -m.) 473 kr. pr. kv.-m.

T o m t 111. ca. 745 kv. -m. (hvorav bebyggelig ca. 645 kv.-m.) 763 k r . pr. kv.-m.

Tomt

I V . ca.

400

kv. -m.

(hvofTV

bebyggelig ca. 370 kv.-m.) 714 kr. pr. kv.-m.

Tomt V. ca. 505 kv. -m. (hvorav bebyggelig ca. 300 kv.-m.) 321 kroner pr. kv.-m.

T o m t V I . ca. 360 kv. -in. (hvorav bebyggelig ca. 218 kv,-m.) 312 kroner pr. kv.-m.

Tomt V I I . ca. 485 kv. -m. (hvorav bebyggelig ca. 442 kv.-m) 571 k r . or. kv.-m.

Kvartal D .

Tomt I . ca. 375 kv.-m. [hvorav bebyggelig ca. 361 kv.m.) 589 kr. pr. kv.-m.

Tomt I I . ca. 550 kv.-m. (hvurav bebyggelig ca. 470 kv.-m.) 602 k r . pr. kv.-m.

Tomt I I I . ca. 395 kv.m. (hvorav bebyggelig ca. 370 kv.-m.) A l ternativ med indkjørsel over Tomten: 580 kroner pr. kv.-m.

Alternativ uten indkjørsel over tomten: 607 k r . pr. kv.-m.

Tomt I V . ca. 450 kv.-m. (hvorav bebyggelig ca. 411 kv.-m.) 544 k r . pr. kv.-m.

Kvartal

H.

Tomt I . ca. 420 kv.-m. (hvorav bebyggelig ca. 394 kv.-m.) 402 kr. pr. kv.-m.

Tomt I I . ca. 230 kv.-m. (hvorav bebyggelig ca. 200 kv.-m.) 458 kr. pr. kv.-m.

Tomt I I I . ca. 315 kv.-m. (hvorav bebyggelig ca. 205 kv.-m.). A l ternativ med indkjørsel over tomten: 268 kr. pr. kv.-m. A l ternativ uten indkjørsel over tomten: 295 kr. pr. kv.-m.

Tomt V . ca. 460 kv.-m. (hvorav bebyggelig ca; 384 kv.-m.). A l ternativ uten indkjørsel over Kvartal E. tomten: 589 kr. pr. kv.-m. A l Tomt I . ca. 351 kv.-m. (hvorav ternativ med indkjørsel over bebyggelig ca. 311 kv.-m.) 437 tomten langs grænsen mot tomt kr. pr. kv.-m.

I X og telefonkompaniets eienTomt I I . ca. 265 kv.-m. (hvorav dom: 558 kr. pr. kv.-m. bebyggelig ca. 170 kv.-m.) 286 Tomt V I . ca. 335 kv.-m. (hvorav kr. pr. kv.m.). bebyggelig ca. 299 kv.-m.). UnTomt I I I . ca. 420 kv.m. (hvorav der f o r u t s æ t n i n g av at tomten bebyggelig ca. 382 kv.-m'.) 49? reguleres overensstemmende kr. pr. kv.-m. med kart dat. 28. mart 1917: Tomt I V . ca. 584 kv.-m. (hvorav 544 kr. pr. kv.-m. bebyggelig ca. 325 kv.-m.) 241 Under F o r u d s æ t n i n g åf at kr. pr. kv.-m.

Tomten reguleres overensstemmende med K a r t dat.

Tomt V . ca. 289 kv.-m. (hvorav 27de A p r i l 1917*. 491 Kroner bebyggebg ca. 284 kv.-m.) 553 pr. K v m . kr. pr. kv.-m.

Tomt V I . ca. 297 kv.-m. (hvorav Tomt V I I , ca. 360 K v m . (hvoraf bebyggelig ca. 251 K v m . ) : 259 bebyggelig ca. 263 kv.-m.) 464 Kroner pr. K v m . kr. pr. kv.-m.

Tomt V I I I , ca. 74 K v m . (alt beTomt V I I . ca. 272 kv.-m. (hvj.-av byggelig): 112 Kroner pr. bebyggelig ca. 267 kv.-m.) 509 Kvm. k r . pr. kv.-m.

Tomt I X , ca. 30 K v m . (alt bebygTomt V I I I . ca. 477 kv.-m. (hvorav gelig). bebyggelig ca. 288 kv.-m.). A l Alternativ med Indkjørsel ternativ med indkjørsel over over Tomten: 13 Kroner pr.

Comten: 250 kr. pr. kv.-m. A l Kvm. ternativ uten indkjørsel over Alternativ uden Indkjørsel tomten: 277 k r . pr. kv.-m. over Tomten: 36 Kroner pr.

Kvm. Kvartal F. Tomt X , ca. 120 K v m . (alt beTomt I . ca. 475 kv.-m. (hvorav byggelig) : 161 Kroner pr. bebyggelig ca. 4?2 kv.-m.) 544 Kvm. kr. pr. kv.-m.

Tomt X I , ca. 68 K v m . (alt beTomt I I . ca. 484 kv.-m. (hvorav byggelig) : 54 Kroner pr. K v m . bebyggelig ca. 436 kv.-m.) 518 Under F o r u d s æ t n i n g af at kr. pr. kv.-m.

Tomten udlægges t i l Gade Tomt I I I . ca. 305 kv.-m. (hvorav^ alene med Undtagelse af^et bebyggelig ca. 275 kv.-m.) 437 ca. 4 K v m . t r i a n g u l æ r t Grundk r . pr. kv.-m. stykke ved Indgangen t i l TeTomt I V . ca. 361 kv.-m. (hvorav lefonkompagniets Bygning, bebyggelig ca. 284 kv.-m.) 334 fastsættes samme Taxt for kr. pr. kv.-m. sidstnævnte Grund.

Tomt V . ca. 360 kv.-m. (hvorav Kvartal I . bebyggelig ca. 296 kv.-m.) 419 Tomt I , ca. 306 K v m . (hvoraf bek r . pr. kv.-m. byggelig ca. 295 K v m . ) UnTomt V I . ca. 547 kv.-m. (hvorav der F o r u d s æ t n i n g af at den over Veiten projekterede Overbebyggelig ca. 460 kv.-m.) 571 bygning falder bort: 232 K r o k r . pr. kv.-m. ner pr. K v m . Samme Taxt T o m t V I I . ca. 455 kv.m. (hvorav under F o r u d s æ t n i n g af at bebyggelig ca. 410 kv.m.) 866 Kjøberen af Tomten har Ret k r . pr. kv.-m. og P l i g t t i l at bygge over GaTomt V I I I . ca. 397 kv.-m. (hvorav • den — dog kun i en Etage over bebyggelig ca. 367 kv.-m.). A l Gjennemkjørselen, idet Unternativ uten indkjørsel over | derstøttelse af Bygningen op tomten: 1062 kr. pr. kv.-m. A l t i l Etagens Gulv og Bjelkelaternativ med indkjørsel over get i denne Gulvhøide forudtomten: 1009 kr. pr. kv.-rm sættes udført af Kommunen.

Tomt I X . ca. 513 kv.-m. (hvorav bebyggelig ca. 450 kv.-m.) 732 ""Tomt I I , ca. 243 K v m . (hvoraf k r . pr. kv.-m. bebyggelig ca. 189 K v m . ) : 116 Kroner pr. K v m .

Tomt X . ca. 361 kv.-m. (hvorav bebyggelig ca. 308 kv.-m.). A l - Tomt I I I , ca. 296 K v m . (hvoraf bebyggelig ca. 288 K v m ) : 268 ternativ uten indkjørsel over Kroner pr. K v m . tomten: 652 kr. pr. kv.-m. A l ternativ med indkjørsel over Tomt I V , ca. 370 H v i n . (hvoraf. bebyggelig ca. 223 K v m . ) : tomten:. 625 kr. pr. kv.-m.

161 Kroner pr. K v m .

Tomt X I . ca. 320 kv.-m. (hvorav bebyggelig ca. 257 kv.-m.) 482 Tomt V , ca. 375 K v m . (hvoraf bebyggelig ca. 294 K v m . ) ; kr. pr. kv.-m.

214 Kroner pr. K v m .

Tomt X I I . ca. 388 kv.m. (hvorav Tomt V I , ca. 435 K v m . (hvoraf bebyggelig ca. 335 kv.-m.) 482 bebyggelig ca. 328 K v m . ) : kr. pr. kv.-m.

250 Kroner pr. K v m .

Kvartal

G.

Tomt V I I , ca. 305 K v m . (hvoraf bebyggelig ca. 290 K v m . ) : 455 Kroner pr. K v m .

Tomt V I I I , ca. 240 K v m . (hvoraf bebyggelig ca. 160 K v m . ) : 259 Kroner pr. K v m .

Tomt I X , ' c a . 350 K v m . (hvoraf bebyggelig ca. 329 K v m . ) : 384 Kroner pr. K v m .

Tomt X , ca. 410 K v m . (hvoraf bebyggelig ca. 305 I£vm.): Alternativ med Indkjørsel over Tomten: 214 Kroner pr. K v m .

Alternativ uden Indkjørsel over Tomten: 232 Kroner pr.

Tomt I . ca. 645 kv.-m. (hvorav bebyggelig ca. 595 kv.-m.) 473 kr. pr. kv.-m.

Tomt I I . ca. 580 kv.-m. (hvorav bebyggelig ca. 452 kv.-m-). Under f o r u t s æ t n i n g av at indkjørselen lægges langs g r æ n s e n av tomt T H : 384 kr. pr. kv.-m (hvorav Tomt I I I . ca. 510 Kv.-m. k bebyggelig ca. 06 kv.-m.) 696 kr. pr. kv.-m.

Tomt I V . ca. 445 kv.-m. (alt bebyggelig) 848 kr. pr. kv.m.

Tomt V . ca. 500 kv.-m." (hvorav bebyggelig ca. 4 0 0 j k v ^ m j ^ l Tomt X I , ca. 355 K v m . (hvoraf kr. pr. kv.-m. ^^ff»^ bebyggelig ca. 266 K v m . ) : Tomt V I . ca. 613Hfcv^niV {hvorav 223 Kroner pr. K v m . bebvfffi-elisr ca. 437 kv.-m.) 626 Tomt X I I , ca. 400 K v m . (hvoraf • bebyggelig ca. 237 K v m . ) : Alternativ med Indkjørsel Tomt V I I . ca. 380 kv.-m. (hvorav over Tomten: 170 Kroner pr. bebyggelig ca. 256 kv.-m.) 330 Kvm. Alternativ uden I n d kr. pr. kv.-m. kjørsel over Tomten: 178 Kroner pr.. K v m .

Kvartal J. T o m t I , ca. 330 K v m . (hvoraf beb y g g e l i g ca. 306 K v m . ) U n der F o r u d s æ t n i n g af at T o m ten tillades bebygget i 5 Etager: 330 K r o n e r pr. K v m .

Under F o r u d s æ t n i n g af at den i de foreliggende Bebyggelsesplaner for denne T o m t forudsatte lavere Bygningsh ø i d e bringes t i l Anvendelse: 295 K r o n e r pr. K v m .

T o m t I I , ca. 345 K v m . (hvoraf bebebyggelig ca. 204 K v m . ) : 161 K r o n e r pr. K v m .

T o m t ITT., ea. 297 K v m . ( h v o r a j bebyggelig ca. 287 K v m . ) : 518 K r o n e r pr. K v m .

T o m t I V . , ca. 418 K v m . (hvoraf bebyggelig ca. 252 K v m . ) : 321 K r o n e r pr. K v m .

T o m t V . , ca. 299 K v m . (hvoraf beb y g g e l i g ca. 163 K v m . ) : 268 K r o n e r pr. K v m .

T o m t V I . , ca. 480 K v m . (hvoraf bebyggelig ca. 163 K v m . ) : 803 K r o n e r pr. K v m .

T o m t V I I , ca. 372 K v m . (hvoraf "bebyggelig ca. 282 K v m . ) : 428 K r o n e r pr. K v m .

T o m t V I I I , ca. 310 K v m . (hvoraf bebyggelig ca. 290 K v m . ) U n der F o r u d s æ t n i n g af. at Tomten tillades bebygget i 5 Etager: 544 K r o n e r pr. K v m .

Under F o r u d s æ t n i n g af at den i de foreliggende Bebyggelsesplaner f o r denne T o m t forudsatte lavere Bygningsh ø i d e bringes t i l Anvendelse: 491 K r o n e r pr. K v m .

T o m t I X , ca. 368 K v m . (hvoraf bebyggelig ca. 186 K v m . ) . U n der F o r u d s æ t n i n g af at Tomten tillades bebygget i 5 E t a g e r : 165 K r o n e r pr. K v m .

Under F o r u d s æ t n i n g af at den i de foreliggende Bebyggelsesplaner for denne T o m t forudsatte lavere Bygningsh ø i d e bringes t i l Anvendelse: 143 K r o n e r pr. K v m .

K v a r t a l K . , ca. 1660 K v m . (bebyggelig efter Bygningslovens Gaardspladsbestemmelser): 295 K r o n e r pr. K v m .

Kvartal M T o m t I , ca. 384 K v m . (hvoraf beb y g g e l i g ca. 376 K v m . ) . U n der F o r u d s æ t n i n g af at T o m ten tillades bebygget i 5 Etager: 125 K r o n e r pr. K v m .

Under F o r u d s æ t n i n g af at den i de foreliggende Bebyggelsesplaner for denne T o m t forudsatte lavere Bygningsh ø i d e bringes t i l Anvendelse: 112 K r o n e r pr. K v m .

T o m t I I , ca. 267 K v m (hvoraf bebyggelig ca. 194 K v m . ) : 45 K r o n e r pr. K v m .

T o m t I I I , ca. 282 K v i n . (hvoraf bebyggelig ca. 277 K v m . ) : 161 K r o n e r pr. K v m .

T o m t I V , ca. 352 K v m . (hvoraf bebyggelig ca. 246 K v m . ) : 134 K r o n e r pr. K v m .

T o m t V , ca. 393 K v m (hvoraf bebyggelig ca. 285 K v m . ) : 134 K r o n e r pr. K v m .

T o m t V I , ca. 630 K v m . (hvoraf bebyggelig ca. 599 K v m . ) . U n der Forndsrptning af at Tomtcn tllTifdc^bebygget i 5"T}tager: 245 K r o n e r pr K v m .

Under F o r u d s æ t n i n g af at den i de foreliggende Bebyggelsesplaner for denne T o m t forudsatte lavere Bygningsh ø i d e bringes t i l Anvendelse: 223 K r o n e r pr. K v m .

T o m t V I I , ca. 204 K v m . (hvoraf. bebyggelig ca. 229 K v m . ) . U n der F o r u d s æ t n i n g af at Tomten tillades bebygget i 5 Etager: 107 K r o n e r pr. K v m .

Under F o r u d s æ t n i n g af at den i de foreliggende Bebyggelsesplaner f o r denne T o m t forudsatte lavere Bygnings. h ø i d e bringes t i l Anvendelse: ^ 94 K r o n e r pr. K v m .

#

T o m t V I I I , ca. 323 K v m . (hvoraf bebyggelig ca. 232 K v m . ) . U n der F o r u d s æ t n i n g af at Tomten tillades bebygget i 5 Etager: 80 K r o n e r pr. K v m .

Under F o r u d s æ t u i n g af at den i de foreliggende Bebyggelsesplaner for denne T o m t forudsatte lavere Bygningsh ø i d e bringes t i l Anvendelse: 67 K r o n e r pr. K v m .

I } Kvartal N .

T o m t I , ca. 217 K v m . (alt bebyggelig). A l t e r n a t i v uden Trappeforbindelse mellem Jon Smørsgade og Markeveien: ITfr K r o n e r pr. K v m .

A l t e r n a t i v med Trappeforbindelse over Tomten mellem Jon S m ø r s g a d e og Markeveien som paa Liljenbergs Greves og Landmarks Planer af M a i 1917 i Maalestok 1:200 vist, idet K j ø b e r e n f o r u d s æ t t e s at bygge Passagens V æ g g e og Overh v æ l v i n g , mens T r a p p e a n l æ g get og Passagens U d s t y r (derunder A f p u d s n i n g af V æ g g e og Tag) u d f ø r e s af K o m m u n e n : 147 K r o n e r pr. K v m .

T o m t I I , ca. 310 K v m . (hvoraf beb y g g e l i g ca. 230 K v m . ) . A l ternativ uden Trappeforbindelse mellem Jon S m ø r s g a d e og M a r k e v e i e n : 45 K r o n e r pr.

Kvm.

K v a r t a l P. T o m t 1, ca. 385 K v m . bebyggelig ca. 339 634 K r o n e r pr. K v m .

T o m t I I , ca. 415 K v m . (hvoraf bebyggelig ca. 369 K v m . ) : 607 K r o n e r pr. K v m .

T o m t I I I , ca. 502 K v m . (hvoraf bebyggelig ca. 426 K v m . ) : 424 K r o n e r pr. K v m .

T o m t I V , ca. 515 K v m . (hvoraf bebyggelig ca. 452 K v m . ) : 428 K r o n e r pr. K v m .

T o m t V , ca. 399 K v m . ( h v o r a f bebyggelig ca. 291 321 Kroner pr. K v m .

T o m t V I , oa. 384 K v m . (h bebyggelig ea. 351 K v m . ) : 535 K r o n e r pr. K v m .

T o m t V I I , ca. 377 K v m . (hvoraf bebyggelig ca. 351 K v m . ) : 580 K r o n e r pr. K v m .

T o m t V I I I , ca. 403 K v m . ' (hvoraf bebyggelig ca. 317 K v m . ) : 384 K r o n e r pr. K v m .

T o m t I X , ca. 487 K v m . (hvoraf bebyggelig ca. 437 K v m . ) : 437 Kroner pr. K v m . f T o m t X , ca. 473 K v m . (hvoraf bebyggelig ca. 405 K v m . ) Alternativ uden Indkjørsel over Tomten:. 402 K r o n e r pr.

Kvm. A l t e r n a t i v med Indk j ø r s e l over T o m t e n : 384 K r o ner pr. K v m .

K v a r t a l Q., ca. 985 K v m . (beb y g g e l i g efter Bygningslovens A l t e r n a t i v med TrappeforGaardspladsbestemmelser): bindelse som f o r T o m t T an469 K r o n e r pr. K v m . ført: 27 K r o n e r pr. K v m .

K v a r t a l R. T o m t I1T, ca. 328 K v m «hvoraf be- T o m t I , ca. 360 K v m . (alt bebygg e l i g ) . A l t e r n a t i v uden Trapb y g g e l i g ca. 231 K v m . ) : 54 peforbindelse mellem Jon K r o n e r pr. K v m .

S m ø r s g a d e og K l o s t e r e t : 196 T o m t I V , ca. 414 K v m (hvoraf beK r o n e r pr. K v m . A l t e r n a t i v b y g g e l i g ca. 404 K v m . ) : 263 med Trappeforbindelse mellem K r o n e r pr. K v m .

Jon S m ø r s g a d e og Klosteret T o m t V , ca. 344 K v m . (hvoraf besom angi vet i L i l j e n b e r g , Greb y g g e l i g ca. 251 K v m . ) : 223 ves og Landmarks Projekt, K r o n e r pr. K v m . fremstillet paa K a r t i Maalestok I : 200 dateret M a i 1917, T o m t V I , ca. 24*6 K v m . ( h v o r a V og n æ r m e r e beskrevet i S j ø n s bebyggelig ca. 288 K v m . ) : 277 kommissionens Skrivelse t i l K r o n e r pr. K v m .

S t a d s k o n d u k t ø r k o n t o r e t s PaaT o m t V I T , ca. 472 K v m . (hvoraf tegning af 2dcn Oktober sambebyggelig ca. 230 K v m . ) : 89 me A a r (Dok. 2 9 ) : 19-2 X*o K r o n e r pr. K v m . ner pr. K v m .

T o m t V I I I , ca. 313 K v m . (hvoraf T o m t I I , ca. 322 K v m . (hvoraf bebyggelig ca. 298 K v m . ) : 214 bebyggelig ca. 217 K v m . ) K r o n e r pr. K v m .

A l t e r n a t i v uden TrappeforT o m t I X , ca. 272 K v m . (hvoraf bebindelse mellem Jon S m ø r s byggelig ca. 199 K v m . ) : 161 gade og K l o s t e r e t : 103 K r o n e r K r o n e r pr. K v m . pr. K v m .

A l t e r n a t i v med K v a r t a l O. Trappeforbindelse som a n f ø r t l o m t I , ca. 317 K v « i . (hvoraf befor l o m t T: 90 K r o n e r pr. byggelig ca. 285 K v m . ) . - A l Kvm. I'-ruativ . med I n d k j ø r s e l over T o m t e n : 303 K r o n e r pr. K v m . T o m t I I I , ca. 332 K v m . (hvoraf bebyggelig ca. 248 K v m . ) A l t e r n a t i v uden Tndkjør3el A l t e r n a t i v uden Trappeforover T o m t e n : 321 Kroner pr. bindelse mellem Jon SmørsKvm. T o m t I I , ca. 340 K v m (hvoraf begade og K l o s t e r e t : 98 K r o n e r byggelig ca. 301 K v m . ) : 455 pr. K v m .

A l t e r n a t i v med K r o n e r pr. K v m .

Trappeforbindelse som f o r T o m t I I I , ca. 276 K v m . (hvoraf T o m t I . a n f ø r t : 94 K r o n e r bebyggelig ca. 3 80 K v m . ) : 277 pr. K v m .

K r o n e r pr. K v m .

T o m t I V , ca. 335 K v m . (hvoraf T o m t I V , ca. 318 K v m . (hvoraf bebebyggelig ca. 251 Kvm.): byggelig ca. 177 K v m . ) : 232 98 K r o n e r pr. K v m .

K r o n e r pr. K v m .

T o m t V . ca. 307 K v m . (hvoraf Tomt V , ca. 360 K v m . (hvoraf bebebyggelig ca. 202 K v m . ) : byggelig ca. 345 K v m . ) : 482 98 K r o n e r pr. K v m .

K r o n e r pr. K v m .

T o m t V I , ca. 310 K v m . (alt beT o m t V I , ca. 254 K v m . (hvoraf be339 K r o n e r pr. hyggelig) byggelig ca. 188 K v m . ) : 223 • K v m . "' K r o n e r pr. K v m .

T o m t V I I , ca. 360 K v m (hvoraf bebyggelig ca. 352 K v m ) A l t e r n a t i v uden Forpliktelse for K j ø b e r e n t i l O p f ø r e l s e af B y g n i n g med de paa Tomteinddelingsplan dateret 28de Marts 1917 angivne A r k a d e r .

Under F o r u d s æ t n i n g af at Tomten tillades bebygget i 5 Etager: 375 K r o n e r pr. K v m .

Under F o r u d s æ t n i n g af at den i de foreliggende Bebyggelsesplaner lor Tomten forudsatte lavere B y g n i n g s h ø i d e bringes t i l Anvendelse: 330 K r o n e r pr. K v m . A l t e r n a t i v med Forpligtelse for K j ø b e r e n t i l Gpforelse a f R v o n i n g i n w ^ ; (n Arkim^: fnder Forud ^ f unig ai at Tomten tillades bebygget i 5 Etager: 339 K r o ner pr. K v m . Under Foruds æ t n i n g af at den i de foreliggende Bebyggelsesplaner for Tomten forudsatte lavere B y g n i n g s h ø i d e bringes t i l A n v e n deise: 295 K r o n e r pr. K v m .

T o m t V I I I , ca. 349 K v m . (hvoraf bebyggelig ca. 229 K v m . ) 232 K r o n e r pr. K v m T o m t I X , ca. 308 K v m (hvora: bebyggelig ea. 1$5 K v m . )

T

o

m

t

V

I

c a

^ * bebyggelig

3

1

0

ca

K

v

m

h v o r a f

' ^ 280 K v m . ) :

2

f l m S'« ^ K f T o m t V I I I ca. 238 K v m . (hvoraf bebyggelig ca. 173 K v m . ) : f * JJ % * , l o m t I X , ca. 240 K v m . (hvoraf bebyggelig ca. 226 K v m . ) A l t e r n a t i v uden Trappeforbindelse mellem Jon S m ø r s gade og K l o s t e r e t : 54 K r o n e r pr. K v m .

A l t e r n a t i v med Trappeforbindelse som paa T o m t I . a n f ø r t : 49 K r o n e r pr.

Kvm. T o m t X , ca. 263 K v m . (alt bebyggelig).

A l t e r n a t i v med I n d kjørsel over Tomten og uden T r a p n e f orbindelse mellem Jon

T

B

T

r

o

n

e

r

B L

n

( h

K r o n e r pr. K v m . A l t e r n a t i v uden I n d k j ø r s e l over Tomten med T i l l æ g af ca. 80 Kvm.s G r u n d fra T o m t X I I . som fælles Gaardsplads med Trappeforbindelse som for T o m t I . a n f ø r t : 161 K r o n e r pr. K v m .

T o m t X I . ca. 297 K v m . (alt bebyggelig) : 152 K r o n e r pr.

Kvm.

T o m t X I I , ca. 457 K v m . alternat i v t (med Trappeforbindelse mellem Jon S m ø r s g a d e og Klosteret) ca. 350 K v m . østenfor T r a p p e a n l æ g g e t (alt kun bebyggelig i en Etage). E f t e r begge A l t e r n a t i v e r : 10 K r o n e r pr. K v m . K j ø b e r e n foruds æ t t e s t i l l a d t at bebygge T o m ten med Automobilgarage og fritaget for alle U d g i f t e r vedkommende fælles Gaardsplads og fælles I n d k j ø r s e l .

K v a r t a l S ca. 1487 K v m . (bebyggelig efter Bygningslovens Gaardspladsbestemmelser): 178 K r o n e r pr. K v m .

K v a r t a l T , ca. ,3165 K v m . (bebyggelig efter Bygningslovens Gaardspladsbestemmelser): 562 K r o n e r pr. K v m .

Det projekterede Raadhuskvartal. ?

Ca.

' 1350

Kvm.

Grund

af

Brandstrogct — j f r . Stadekoa, d u k t ø r k o n t o r e t s Situationsrids (Dok. 2 5 ) , bebyggelig efter Bygningslovens Gaardspladsbestemmelser): 250 K r o n e r pr. K v m .

K v a r t a l e t nordenfor Jon S m ø r s gade og vestenfor Store Markevei.

Ca. 170 K v m .

G r u n d af B r a n d s t r ø g e t (bebyggelig efter Bygningslovens Gaardspladsbestemmelser) — j f r . Stadskonduktørkontorets Situationsrids ( D o k . 2 5 ) : 98 K r o ner pr. K v m .

i•

fra magistraten til grundeierne i det den 15.—IB. januar 1816 a v t a d t o strøk, . I medhold av § 3 i lov av 4 a p n l 1916 o m t i l l a g t i l Bergens bygniutftdov b e k j e u d t g j ø r e s herved at Bergens Sb j ø n s k o t n m i - s i o n njjdør— 26 d. m h » r av^ifTaKFt over de nye tomter i do a v b r æ n d te j-trøk saaledes som diaae er reg u l e r t ved den av reguleringa k >mmissionen foretagne foreiøb g e tomteinddeling.

A v t r y k av t a x ^ i f o r r e t n i n g e n v i l fiudes u t l a g t i Kaadhuset ( f ^ r mand-tapets k o m i i e v æ r e l s e , 3 trappe op) og p a a b adskoniuktørkontort>t ( u l 10 - 3) De, der ved branden var g r u n d *-iere i b t r ø k e t epfordre* t i l iudeu 4 uker f r a dato at meddele ma wietrateu, o m de ønt-ker at overta nogen t o m t f o r dan satte takst Bergens m a g i s t i ats 2 avdeling 27 oktober 1917.

C. Bang.

(BAE)

Sverre Eyde

ISTu foreligger taksterne over de nye tomter, og det har vist S„ig, at n æ r i n g s k o m i t e e n t o k g a n s k e f e i l , naar den i sine præmisser t i l loven uttalte, at der neppe var nogen fare for, at taksterne sammenlagt vilde komme f i l at overstige kommunens utgifter ved reguleringen. — Det vil sees av skjonskommissionens fcrutsætninger for taksterne, at kommissionen først har foretat en

Komiteen t i l varetagelse av de brandlidte huseieres interesser har sendt f ø l g e n d e skrivelse: Bergen, d. 10 nov b r . 1917.

Br. ordføreren, Bergen.

Bergens s k j ø n s k o m m i s s i o n s Ad. taksering av de nye tomter i brandstrøket: I f ø l g e § 3 i t i l l æ g s l o v av 4de a p r i l 1916 t i l Bergens bygningslov skulde de ved den f o r e l ø b i g e inddeling fremkomne tomter takseres av skjonskommissionen under hensyntagen t i l kommunens u t g i f t e r ved reguleringen,dog saa ledes, at prisen i k k e f o r nogen tomt maatte staa i misforhold t i l den v æ r d i f o r ø k e l s e , som tomten antoges at ha faat ved de av kommunen foretagne reguleringsforanstaltinger. E n likelydende bestemmelse fandtes allerede i bykomiteen utkast t i l t i l l æ g s l o v e n .

Dengang dette utkast var fremkommet, gjorde de brandlidte grundeiere i en f o r e s t i l l i n g t i l statsm ynd i gh e te rn e i nd ven d i nger mot de heromhandlede regler for takseringen. I denne f o r e s t i l l i n g , som senere er b l i t betegnet som Stortings dokument nr. 15, heter det saaledes: »Med hensyn t i l bestemmelsen om, at takseringen av tomterne for salg skal ske under hensyntagen t i l kommunens u t g i f t e r ved reguleringen, og som man forstå ar derhen ifølge motiverne, at den skal indbefatte samtlige omkostninger, derunder ogsaa eksp r o p r i a t i o n s u t g i f terne, finder man at maatte bemerke, at man anser det høist u r i m e l i g , at samtlige disse u t g i f t e r skal belastes de brandtlidte grundeiere, som overtar tomter i det eksproprierte strøk.

En storregulering som den, det nu g j æ l d e r f o r Bergens vedkommende, er i f ø r s t e r æ k k e en k o mm u n e s a k. K o m m u n e n som saadan har j o ogsaa den s t ø r s t e i n ttresse — saavel ak tu el som fremtidig — i , at der ved en saadan generalregulering t å g e s alle mulige hensyn t i l fordale f o r byen 'sa.mfærdsel ete.).

M e n da maa byen ogsaa ta et. ganske andet løft end det, som forøl aget indeholder.

F o r grundeierne er saken en øieblikssak. F o r byen er den en f r e m t i d s s a k av stor r æ k vidde og- tidsomfang.

Derfor i-ligter ogsaa byen her at ta et loft, et ordentlig l ø f t med Mittæll i n g av sin egen — og ikke av de braridtlidtes — kasse.« Disse bemerkninger f r a de rrfindlidte grundeieres side foranlediget f ø l g e n d e uttalelse i n æ r i n g s k o m i t é nr. 2's motiver t i l tilllægsloven — se indst. 0 V I T 1916 s. 4 : »Den indvend.ing, som er reist mot, at der ved taksterne skal tåges hensyn t i l byens u t g i f t e r ved reguleringen, skyldes en n æ r liggende m i s f o r s t å a el se. D e t e r k l a r t , at s a m t l i g e u t g i f ter ved denne o m f a t t e n de r e g u 1 e r i n g i k k e kan b e l a s t e s d e b r a n d l i d te.*) Den h e l e b y h a r jo stor interesse av, at der i disse sterkt trafikerte strak skaffes gode trafikaarer. Der l i g g e r heller i k k e roere i bestemmelsen, end, at tomterne hver f o r sig skal takseres under hensyn t i l de fordele, de har ppnaadd ved den nye regulering, derfor ogsaa tilføielsen om, at taksten ikke skal staa i noget misforhold t i l v æ r d i f o r ø k e l sen. E f t e r hy komiteens p r æ m i s ser fremgaar det.' at hensynet t i l kommunens u t g i f t e r spiller i n d , tor sa a vidt som taksterne sammenlagt ikke maa overstige disse utgifter, hvad uer neppe er fare

*) Uthævet av os.

Men ikke nok hermed: Blandt kommunens u t g i f t e r t i l regifléringen er o p f ø r t anslagsvis kroner ! .lOO.OOO, som kommunen formenes v i r k e l i g at maatte betale av de betingede ulempeerstattinger.

Som kjenrlt k n y t t e t de største >* ulempeerstattinger sig t i l s t r ø k e t * langs Vaagen, og det lar sig ikke * negtc, at naar k # l m u n e n faktisk maa betale d i s s e ulempeerstattinger i m o t s æ t t i n g t i l de fleste ' andre, saa skvides det for den væsentligste del den o m s t æ n d i g h e t , ' at,kommunen ved at beslutte anlæg av kai istedenfor at vælge blok alternativet avskar sig fra at kunne anvise vedkommende erstatningsberettigede like gode og beleilige tomter. I k k e desto mindre reparteres nu disse 1,200,000 kroner naa samtlige nve tomter i b r a n d s t r ø k e t . Man kan om lovligheten herav mene, hvad man vil. "Rimelig og r e t f æ r d i g synes '' ' ':ke at kunne være.

Noget tils varende som for den eksnroprierte del av kaigrunden gjælder den nve plndsdannelse vestenfor Kaadhuskvartailet. Denne plnds anlegges naturligvis i hele bvens, ikke bare i grundciernes i-ntnves-se: men ogsna plafUvm*

i

i?

11Brand * \f

Det v i l herav sees, at de nye tomter i b r a n d s t r ø k e t — trods n æ r i n g s k o m i t e e n s ovenciterte uttalelser i lovens p r æ m i s s e r — b l i r belastet, med kommunens samlede u t g i f t e r ved reguleringen.

Undertegnede komite finder, at dette er u r i g t i g og stridende mot lovens f o r u t s æ t n i n g e r , idet man henviser t i l næringskomitees n y s n æ v n t e p r æ m i s s e r t i l love, som avgaves netop som en folge av vore bemerkninger — kfr. stortingsdokument nr. 15 — om det m e n i n g s l ø s e i , at de nye tomter skulde b æ r e samtlige omkostninger ved reguleringen.

I I ]

K

r

K o m m u n e n f a a r f ø l g e!ig den eksproprierte del av S t r a n d k a i e n . s o m vel a t m e r k e v i l b l i e t i n d tægtsgivende aktivum, g a n s k e g r a t i s p a a de n y e grundeieres b e k o s t i ng.

Det er indlysendc, at den heromhandlede k a i i k k e er t æ n k t at skulle tjene grundeiemes særinteresser, men a n l æ g g e s i den li eie bys fælles interesse.

Det synes da u r i m e l i g , at grundeierne skal betale den og urimeligheten b l i r i dette t i l f æ l d e saa meget s t ø r r e som grundeierne hadde sluppet denne u t g i f t , hvis byen hadde valgt blokaltcrnativct istedetfor at gaa t i l a n l æ g av k a i . Isaafald vilde neml i g bloktomterne v æ r e b l i t behandlet som de andre nye tomter og ha bidraget t i l at reducere taksterne paa samtlige tomter. — V i mener, at disse kaigrundtomter maa belastes kommunekassen l i k e f u l d t som eks. Kaadhuskvartalerne.

0 t f

nye tomter i b r a n d s t r ø k e t , saa kommunen faar den gratis. A t elet ingen b i l l i g grund er, som medgaar t i l denne plads, v i l fremgaa derav, at tomterne under det tidligere hotel Metropol og Musegaten nr. 7 (Hambros skoles hovedbygning) — under ekspropriaTio^rierne takseret for ca. 325,000 kroner — bare u t g j ø r endel av pladsen.

Undertegnede komite har fundet de ovenbehandlede omstænd.igheter av saa v æ s e n t l i g betydning, at der maatte gjøres oppa erksom paa dem. Komiteen v i l v æ r e forbunden f o r at faa de kommunale myndrgheters uttalelse om s p ø r s m a a l e n e .

Det bemerkes, at man agter at beramme et m ø t e av de brandlidte grundeiere t i l kommende fredag.

,

T i l yderligere belysing av det u r e t f æ r d i g e og urimelige i , at grundeierne skal b æ r e alle disse omkostinger, skal komiteen t i l l a te sig at n æ v n e f ø l g e n d e : De gamle pakboder i gaarden mot Vaagen med deres t i l h ø r e n de hoper blev som kjendt eksproprieret av byeru i henhold t i l t i l l æ g s l o v e n . De belø^p, som ifølge ekspropriationstaksterne medgaar t i l erhvervelse av disse eiendomme, er medtat under kommunens u t g i f t e r t i l reguleringen; -men disse eiendmome ellef de dele av i lem, som ifølge kommunens^, beslutning skal anvendes t i l k a i , er i k k e takse ret paa samme maa te som de andre nye tomter i henhold t i l t i l l æ g s l o v e n s § 3. De er i k k e o p f ø r t med nogen somhelst v æ r d i , og de deltar heller ikke i utgifterne ved reguleringen.

1

i l l i v" l i

M agistr atsa fd eli ngen sk u 1 de anse det ønskelig om Grundeierne å B r a n d s t r ø g e t kunde blive gjort bekjendt med følgende: Ved Avertissement i Byens Dagblade er de, der ved Branden var Grundeiere i Strøget, opfordret t i l inden 4 Uger fra 27de f.

M . at meddele Magistraten om de ønsker at overtage ny Tomt for den af Skjønskomniissionen under 26de næstfor satte Taxt.

Taxtresul tåtet med fornødent Kartmateriale er udlagt i Kaad, huset (Forinandskapets Komiteværelse) og paa Stad^koruluktørkontoret.

Efterat den nævnte Frist er udløbet overgi ves de indkomne Begjæringer om ny Tomt t.il den nedsatte Tomtefordelingskomite, som afgiver Iudstilling t i l de kommunale Myndigheder angaaende Fordeling af Tomterne mellem vedkommende Liebhabere.

Det bedes herunder bemerket, at "rie afgivne Taxter er hygget paa en foreløbig Tomteinddeling som kan gjøres t i l Gjenstand for Æ n dringer under de Forhandlinger, som forudsættes at maatte finde Sted mellem nævnte Komite og Grundeierne. Foretages væsentlig Forandring med nogen enkelt Tomt kan ny Taxt for Tomten kræves afgivet.

Tomter, hvortil ingen af dem, som ved Branden var Grundeiere i Strøget, har meldt sig inden den ovennævnte 4 Ugers Frist, kan Formandskabet sælge eller bortfæste t i l andre uden at være bundet af de af Skjønskommissiooen satte Taxter.

Specielt v i l man — foranlediget ved derom fremkomne Forespørgsler — gjøre opmerksom paa' at de f o r e l ø b i g e helt uforliindende Begjæringer om ny Tomt i Strøget, som Grundeierne efter Opfordring fra Reguleringsog Bebyggelsesplanens Forfattere iudgav sidstleden Vaar og den l i geledes for begge Parter uforbindende Tomteinddeling, der hygge* des paa disse Begjæring ' ke tillægges Betydning nu. Enhver der ønsker at komme i Betragtning ved den nu forestaaende endelige Tomteinddeling maa indgive ny Begjæring om Tomt.

I ø v r i g henviser man t i i Speciailoven for ' B r a n d s t r ø g e t af 4de A p r i l 1916, særlig dens § § 3—7.

Bergens Magistrats 2den Afdeling.

C. Ban ff.

<;

f o r e l ø b i g taksering av de nye tomter, og at summen av disse f o r e l ø b i g e takster viste sig at overstige ikke u v æ s e n t l i g kommunens u t g i f t e r t i l reguleringsforanstalti.ngerne. Kommissionen har derfor maattet g j e n e m f ø r e en reduktion av disse sine foreløbige takster, og de takster, som n u er avhjemlet, er altsaa resultatet av reduktionen.

I m i d l e r t i d utg j ø r de endelige takster sammenlagt omtrent n ø i a g t i g det samme beløp, som skjøn&kommissionen op gi r at v æ r e kommunens samlede u t g i f t e r ved reguleringen.

f

Taxterne i Brandstrøget.

Den Komite, som varetager de brandlidte Grundeieres Interesser i B r a n d s t r ø g e t , har sendt Ordføreren en F o r e s t i l l i n g om Taxterne paa de nye Tomter. Det viser sig, at Taxterne paa de nye Tomter t i Isammen omtrent n ø i a g t i g dækker det Beløb, som u d g j ø r K o m munens samlede Udgifter ved Reguleringen. Komiteen fremholder videre, at blandt Kommunens Udgifter t i l Reguleringen er medtaget de Eiendomme t i l Vaagen med t i l h ø r e n d e Hoper, blev exproprieret af Byen. De Dele af disse Eiendomme, som anvendes t i l K a i , er ikke medtaget i Taxten. Paa den Maade faar Kommunen den exproprierede Del af f-jtraiidkaien. som vel at merke v i l blive et indtægtsgivende A k t i v u m , ganske gratis paa de nye Grundeieres Bekostning.

Men denne K a i skal ikke tjene Grundeiemes Særinteresser, men den anlægges i den hele Bys fælles I n teresse. Det er derfor urimeligt, at de brandlidte Grundeiere skal betale det. Blandt Udgifterne er ogsaa 1,200,000 Kroner, som Kommunen formenes v i r k e l i g at maatte betale af de betingede Ulempeerstatninger. En Grund t i l , at Erstatningerne b l i r saa hoie. er, at Kommunen ved Beslutning om K a i iatedetfor Blok afskar sig fra at kunne anvise vedkommende Erstatningsberettigede lige gode og beleilige Tomter. I k k e desto mindre reparteres nu disse 1,200,000 Kroner paa samtlige nye Tomter i B r a n d s t r ø g e t . Man kan om Lovligheden heraf mene, hvad man v i l . R i m e l i g og retfærdig synes det ikke at kunne være.

^3

6 0 1 0 1

L

Noget tilsvarende som for den exproprierede Del af Kaigrunden gjælder den nye Pladsdannelse vestenfor Eaadhuskvartalet. Denne Plads anlægges naturligvis i hele Byens, ikke hare i Grundeiemes Interesse; men ogsaa PladsensKostende reparteres paa samtlige nye Tomter i B r a n d s t r ø g e t , saa Kommunen faar den gratis.

A t det ingen b i l l i g Grund er, som medgaar t i l denne Plads, v i l fremgaa deraf, at Tomterne under det tidligere H o t e l Metropol og Musegaden N r . 7 (Hambro'8 Skoles Hovedbygning) — under Expropriationerne taxeret for ca. K r .

325,000 — bare udgjør endel af Pladsen.

Komiteen beder om at faa de kommunale Myndigheders Udtalelse om Sagen og v i l Fredag arrangere Møde af de Brandlidte.

randstr økets bebyggelse Grundeierne drøfter ivaretagelsen av sine interesser* S k j ø n s k o m i s s i o n e h s takster skal p r ø v e s ved høiesteret En

overenskomst

skal s ø k e s med

110 b r a n d l i d t e grundeiere f r a det den 15de januar 1916 skapte brandstrøk avholdt m ø t e , sammenkaldt av den i 3in t i d valgte grundeierkomite, paa Børsen igaaraftes.

Kjøbmand I . E. Mowinc k e l , komiteens formand, gav oversigt over, hvad der var utrettet av komiteen siden m ø t e t den 7de januar iaar og over de dispositioner, som var t r u f f e t av de kommunale myndigheter.

Derefter omtalte formanden de f o r h o l d som laa t i l g r u n d for den skrivelse av 12te november, som komiteen ogsaa hadde l a t t o f f e n t l i g g j ø r e gjennem en del av byens aviser. H a n u t t a l t e i denne forbindelse, at den hele by og i k k e mindst da de b r s r ø d s t r o k e t n æ r m e s t l i g g e n d e eiendomme hadde stor v i n d i n g ved, at byens cent r u m hlev.jgjenopbygget med de besluttede moderne trafikaarer og kommunale a n l æ g . O g da burde det i k k e v æ r e de brandlidte grundeiere alene, som skulde betale h e l é leken. imidlertid utløper appelf r i sten den 22de og ni an hadde ikke stor t i d t i l sin raadighet.

Han vilde tilraade, at grundeierne i n den fristens u t l ø p konfererte med sine j u r i d i s k e konsulenter og at der saa blev u t t a t appelstevning enkeltvis eller samlet alt eftersom grundeierne eller deres j u r i d i ske konsulenter blev enige om.

Det har v æ r e t sagt mand og mand imellem, at taksterne gjennem gaaende var rimelige, og dette skal ogsaa i n d r ø m m e s , i f o r h o l d t i l de fordele, som indvindes;

kommunen.

men man maa regne med at pengene faar en anden v æ r d i end nu og det b l i r dog saa kostbart at bygge, at man med tak maa motta enhver lettelse.

I m i d l e r t i d spiller interesserne her saa f o r s k j e l l i g i n d , at g r u n d eierne i dette s t y k k e faar o p t r æ enkeltvis eller gruppevis t i l ivaretagelse av de forskjellige interesser inden b r a n d s t r ø k e t .

Komiteen ansaa sit arbeid b r a g t saavidt, at den skulde k u n ne n e d l æ g g e sit mandat ved aarsskiftet.

Jacob M a g n u s var enig med komiteen i det ulovlige i , at byen skulde tjene paa tomterne og i det haarreisende i , at de brandlidte grundeiere skulde betale utgifterne ved reguleringen og dert i l den nye S t r a n d k a i . K o m i t e e n burde i k k e n e d l æ g g e arbeidet allerede ved aarsskiftet.

F o r h o l d e r det sig desuten saaledes, at kommunen skal indløs e alle tomter, som er under 200 kvadratmeter?

Mowinckel: Sekretæren oplyser, at saavidt han har forstaat, kan kommunen i n d l ø s e saadanne tomter, saafremt man ikkeJ melder sig som liebhabere t i l d<| nye projekterte tomter.

Fabrikeier Johan S v e n cl s e n : Loven hjemler i k k e kommunen adgang t i l at i n d l ø s e uten videre tomter under 200 k v m . , heller i k k e t i l at paatvinge eiere av saadanne tomter at bebygge en s t ø r r e projektert t o m t paa det sted, han hadde eiendom f ø r branden.

D e r maa i n t e t v æ r e iveien f o r eiere av m i n d r e tomter

t i l at slutte sig sammen om en større tomt.

Kommunens f o l k synes at ha ret t i l at skalte og valte som de v i l . R i g t i g n o k hjemler loven kommunen adgang t i l at l æ g g e beslag paa de tomter, den har b r u k for, men der er intet n æ v n t i "loven cm staten og endnu fjernere er vel noget saadant som folkehotel.

Det er ogsaa et s p ø r s m a a l om loven hjemler adgang t i l at piasere torvhallen, h v o r denne nu er projektert.

Taleren var meget m i s f n m ø i et med de oplysninger grundeierne f i k om s k j ø n s k o m m i s s i o n e n s fundament f o r de forskjellige takster.

Der var ingen veiledn i n g at s t ø t t e sig t i l , vaar man skulde g j ø r e sine beregninger av fundamentering av n y eiendom eller planeringer ved denne.

M o w i n c k e l var enig i at der maatte v æ r e samme adgang for de m i n d r e grundeiere t i l at erhverve sig t o m t som for de andre, saafremt de i k k e f o r e t r a k at la si,g u t l ø s e . H a n var ogsaa enig i det ø n s k e l i g e ved, at der-hadde ' v æ r e t t i l r e t t e l a g t s t ø r r e veiledn i n g . I m i d l e r t i d kunde han i k k e t æ n k e sig, at i k k e komiteen hadde hat forhaanden det t i l s t r æ k kelige materiale ved b e d ø m m e l sen av de forskjellige tomter.

C. B . B u g g e : D e t er u t v i l somt, at kommunen i k k e kan paatvinge en eier av m i n d r e t o m t at bebygge en s t ø r r e . D e r i m o t har enhver grundeier adgang t i l at melde sig som liebhaber t i l ny tomt. " R. O. B r a t l a n d anket ogsaa'over den mangel paa veiledn i n g som forelaa.

Kartene gir ingen oplysninger og s k j ø n s k o m niissionen har i n t e t anmerket.

Taleren t æ n k t e at skaffe sig en tomt oppe ved Engen. H a n k u n | de regne u t efter taksten og kvadratindholdet, hvad den vilde komme paa; men han kunde ikke g j ø r e stabil beregning over, hvad det vilde koste at bebygge den, al den stund han i k k e kjendte forufsætningerne.

Denne u k l a r het gaar s æ r l i g ut over de m i n , dre grundeiere.

Appelfristens u t l ø p var f o r rær foréstaaende.

D e r maa t i l veiebringes mere klarhet og derfor burde appel fristen i a l f a l d uts æ t t e s t i l Iste, december.

M o w i n c k e l : D e r er i n t e t iveien f o r at komiteen kan søke u t v i r k e t u t e æ t t e l s e ; men loven bestemmer 4 uker og kommunen kan henholde sig d e r t i l . T rlette t i l f æ l d e risikerer man at komme for sent med sin appelstevning.

Johan S v e n d s e n : Skal det materiale utarbeides som n u i k k e foreligger v i l der gaa flere maaneder med stort mandskap. Dette burde ha v æ r e t g j o r t før. D e t er beklagelig, at s k j ø n s k o m m i s sionen er gaat saa l e t v i n d t over sit arbeid.

Mowinckel kunde ikke slutte sig t i l Svendsens skarpe uttalelser om kommissionen, da han i k k e hadde k j endskap t i l hvorledes den var gaat frem, men man maatte anta, at den hadde t r u f f e t sine a v g j ø r e l s e r paa g r u n d l a g av n ø i e b e t r a g t n i n g av hver t o m t .

H a n var derimot omrr i a t det mpst h n n w n s f u Me

hadde v æ r e t at mer materiale var blit f r e m l a g t f o r grundeierne Kjøbmand Beyer-Olsen kritiserte de belastinger som de brandlidte grundeiere var b l i t gjenstand f o r ved at skulle bekoste k a i , tunnelgate med meget mere. H a n foreslog at grund eierne vedtok at indanke skjøns kommissionens a v g j ø r e l s e f o r retten og at man samtidig protester te mot, at der blev solgt tomter, før h ø i e s t e r e t s a v g j ø r e l s e fore laa.

Protesten burde vedtages, f o r d i det kunde h æ n d e , at der var grundeiere, som saa en t o m t i n æ r h e t e n av den, de hadde t i d ligere, som de fandt at v æ r e for delagtig f o r sig og saa k j ø p t e d* den t i l den takserte pris. D e t t e vilde gripe forstyrrende i n d f o r de ø v r i g e eiere, som ventet paa høiesterets avgjørelse.

M o w i n c k e l gav f o r t o l k i n g av betalingsvilkaarene f o r t o m terne.- De, som blev tvunget t i l at bebygge en t o m t , skulde beta le det overskytende b e l ø p mellem den f o r r i g e tomt og den n u v æ tefltlte 1 tb iTåTvaarTige terminer De f r i v i l l i g e hadde derimot i k k e k r a v paa saadan betalingsfrist, men han hadde forstaat det saaledes, at kommunen vilde s t r æ k ke sig v e l v i l l i g .

Taeren hadde t v i l om, at man kunde opnaa enighet om BeyerOlsens forslag. M a n maatte erindre, at det var vanskelig at faa alle under en hat, og d e r t i l kom, at denne grundeiersammenslutn i n g i k k e omfatter alle brandlidte grundeiere.

Det mest praktiske var, at enhver konfererte med sin s a k f ø r e r og at s a k f ø r e r n e saa blev enige om en fælles o p t r æ d e n .

Advokat W i i g trodde, at grundeierne hadde saa mange fælles interesser, at de kunde opt r æ samlet. I f ø l g e magistratens avertissement utløper appelfristen f ø r s t den 24de november.

H v i s en grundeier overtar en tomt uten reservation, og saa høiesteret sier, at taksterne var f o r h ø i e , de maa o m g j ø r e s , hvorledes gaar det saa den, som ingen reservation gjorde?

Og hvorledes b l i r forholdene grundeierne indbyrdee, hvis der i k k e skal v æ r e fælles o p t r æ d e n ? D e r melder sig flere t i l en og samme tomt, men mens nogle sier » t a k s t e n er dog for h ø i , j e g tar "mine f o r b e h o l d « , sier andre, »jeg tar tomten uten forbehold«.

Hvad blir følgen?

A t kommunen avgir tomten t i l Hen, som" tar den uteri reservation.

M o w i n c k e l var enig i , at dette forhold var mindre smakelig.

Det maatte i denne f o r b i n delse ansees som givet, at underkjendte høiesteret taksterne, maatte nye og lavere takster komme ogsaa den, som ingen reservation hadde gjort, tilgode ved senere u t l i g n i n g . Ø n s k e r forsamlingen det, kan jo komiteen underhanefle med kommunen og faa istandbragt en saadan o r d n i n g , at man l a r takJaksterne p r ø v e ved h ø i e s t e r e t , men at saa enhver sam maatte ha overtat t o m t blev delagtig i eventuelle lettelser.

Peder K o c h var enig med advokat, W i i ff «i" a t rrmn rmtrnqrl+o 1

kollektivf.

De b r a n d l i d t e har l i d t nok under interimsforholdene, saa den ø v r i g e by faar være med om at b æ r e u t g i f t e r n e ved de nye goder. M a n burde undertegne samlet en p e t i t i o n t i l kommunens autoriteter.

M o w i n c k e l f r y g t e t for at en saadan p e t i t i o n vilde ha liten vegt. K o m i t e e n kunde i k k e opt r æ som en generalappellant for samtlige grundeiere.

Johan S v e n d s e n : H e r er meget at uttænjve for grundeierne f ø r den fastsatte f r i s t utløper.

K o m i t e e n f i k meget at arbeide med ved det som er fremkommet iaften.

Forsamlingen b ø r gjennem komiteen faa u t v i r k e t uts æ t t e l s e t i l aarsskiftet.

I . C. L u n d var f o r en samlet o p t r æ d e n .

K o n d i t o r M i c h e l s e n : Paa 5 dage k a n man i k k e f ø r s t konferere med sin s a k f ø r e r og saa efterpaa faa en samlet o p t r æ d e n ordnet mellem alle sakførere.

Man faar enten engagere en fælles j u r i s t eller skride t i l fælles h a n d l i n g gjennem s e k r e t æ r e n , for at opnaa h ø i e s t e r e t s avgjørelse.

I dette t i l f æ l d e vilde det neppe ta saa l a n g t i d at faa denne avg j ø r e l s e , at det forsinket-saken.

C. B . B u g g e trodde, det var ø r k e s l ø s t at søke fristen forlænget. F r i s t e n er l o v f æ s t e t og kan ''ikke æ n d r e s .

M a n f i k indrette sig med de 5 dage f o r øie og da bør komiteen søke paa eiernes vegne at opnaa en overenskomst med kommunen saalede3 at man b l i r enig om at p r ø v e taksterne ved h ø i e s t e r e t , og h ø i e s t e r e t s avg j ø r e l s e b l i r saa bindende for alle enten man har g j o r t reservat i o n eller ei.

Man b ø r v æ r e varsom med, at ta alle slags anker med. Alle er enig i det urimelige ved, at kaien og reguleringsutgifterne skal belastes de brandlidte grundeiere; men man maatte heller ikke gaa l æ n g e r i sine anker end dertil.

M o w i n c k e l : D e r er intet i veien for, at komiteen utfører dette arbeid, naar forsamlingen ø n s k e r det. I m i d l e r t i d maa det henstilles t i l grundeierne, at de samtidig hver for sig eller samlet hos s e k r e t æ r e n , s a k f ø r e r Leif Michelsen, ved henvendelse paa hans k o n t o r i barak H , undertegner et av ham u t f æ r d i g e t dokument u t t a r appelstevning inden appelfristens u t l ø p i kommende uke.

L f t c r a t Svendoéik hadde. tal sit forslag om appelfristens forl æ n g e l s e og endel yderligere meningsutvekslinger hadde fundet sted vedtokes enstemmig: »De tilstedeværende brandl i d t e grundeiere ø n s k e r , at komiteen skal pleie forhandlinger med kommunen og søke utvirket, at denne gaar i n d paa, at ta hensyn t i l ind vendinger, komiteen har g-jort sig t i l talsmand for i sin skrivelse av 12te november 1917 t i l o r d f ø r e r e n .

Komiteen skal derhos søke at opnaa en overenskomst med kommunen om, at en del av de samlede utgifter som skjønskommissionen har o v e r f ø r t paa de nye tomter, bæres av b y e n « .

SU - l i - i - ]

Gatenavnene i

b r a n d s t r ø k e t Flere nye f o r s l a g .

Da bystyret isommer fastsatte gatenavnene i brandstrøket, blev en av gåterne mellem Christies gate og Torvalmenningen kaldt Walckendorfsgate, mens fastsættelsen av navn paa denne gates fortsættelse nordenfor Torvalmenningen til Muren blev utsat. Formandskapet hadde indstillet paa at ogsaa denne gate skulde hete Walckendorfsgaten, men dette vilde altsaa ikke bystyret.

Professor Schetelig er ganske uenig med hr. Bing. Jeg synes, skriver han, at stadskonduktørens forslag er meget godt. Langerækken erindividuel og har lokalfarve, som er en saa stor fordel ved et navn. Det er den henseende utvilsomt megei bedre end dr. Bings forslag „ Lange strædet". Jeg holder paa Taarnplad ° g < Matti? Storson indtar sik fremtrådende plads g " s historie og hans navn for J mindes; men jeg synes e det bør vike for Taarn pladsen, som har tradition fra Taarn smuget og er et meget greit navn uttalelser blev saken

s

e

n

s a a

k e r t

n

B e r

f

o

k

e n

e

e n e r

a t

d e t t e

M

t i l f æ l d

e

d

d i s s e

f o r e

Saken blev tilbakesendt de kom^ g t reguleringskommissionen, som munale myndigheter til nye overJordiske knute paa følgende veielser. maate: Gateløpet nordenfor TorvalStadskonduktøren uttaler at åii i "«nningen blir kaldt Walckendorffsdette strøk er vanskelig at finde noget S - Gateløpet søndenfor, som ved gammelt navn, som kan passe paa tystets beslutning i sommer blev den omstridte gate. Man har følWalckendorffsgaten, blir omdøpt gende navn, som ikke er benyttet foi aadhusgaten. nogen av de nye gater: Taarnsmureguleringskommissionens get, Dampesmuget, Stokkebæksmus æ t n i n g at naar Raadhuset enger, Sukkerbagersmuget, Rentesmu- S g «mtiden er opført, skal Raadget,Apotekersmugetog Langerækken, 2 fortsættelse, den nuværende Taarnsmuget laa nogenlunde ved den ' g . ogsaa kaldes Raadhusgaten. aapne plads i den nye gate og det Forslaget om Taarnpladsen anbevilde være et godt navn at k a l d e kommissionen. denne plads Taarnpladsen.

Som Magistraten indstiller i overens navn paa gaten er taarn ikke s a < anvendelig, men bortset fra Langerækken er de andre navn endnu mindre egnet til benyttelse. Langerækken er et navn som det vilde være gildt at holde paa, skriver stadskonduktøren videre; det uheldige er bare, at den gamle Langerækken laa noksaa langt fra den gate, som det gjælder at skaffe navn. Vil man ikke opretholde Walckendorfsgaten som betegnelse for det hele gateløp, tror jeg dog at betegnelsen Langerækken bør vælges. i alle tilfælder kan pladsen kaldes Taarnpladsen.

I ø s t e

d

e

n

a t e n

k a l d t

t l ]

R

D

e

t

e r

forut

a n

h u s

k a

1

fr

a t e n s

a t e

faIes

a

h e r m e d

Udfaefåling af Erstatningsbeløp t i l «rundeierne 1 Brandstrøget

Overtagelse.

De brandlidte Grundeieres K o mite har averteret, at der for mange nye Tomters Vedkommende maa regnes med betydelige S p r æ n g n i n g s a r h e i d e r for at bringe den eventuelle Tomt ned t i l det nye Gadeniveau, og at Omkostningerne hermed falder paa de Grundeiere, som over tager saadanne Tomter. Samtidig meddeler Komiteen, at der af Skjønskommissionen skal være t å g e t skjønsmæssige Hensyn. Man t i l lader sig at f o r e s p ø r g e den ovenn æ v n t e Komites ærede Formand, H r . J . E. Mowinckel, om ikke K o miteen har sørget for at faa t i l veiebragt det Materiale — M a al i n g e r og Beregninger — som Skjønskommissionen har benyttet ved sin Afgjørelse om Værdien.

Det er jo T i n g , som kan maales og beregnes, og deifor ligger det i Sagens N a t u r , at Skjønskommissionen maa have r.llveiebragt dette Materiale, og det maa derfor

v

s t e m m e I s e

Magistraten har .videre indhentet uttalelser fra herrerne stiftsarkivar Bing og professor Schetelig. Hr. Bing uttaler bl. a.: Naar man vil at gaten skal skifte navn, blir det som av stadskonduktøren foreslaat naturlig at gi særskilt for gaten og den plads som ligger midt i gateløpet.

Principielt bør strøkets gamle navn beholdes, naar de er gode. Men det første passer bedre for et trangt smug, som det gamle Langerækken var, end for en bred hovedgaie, som den nye gate blir. Navnet Taarnpladsen lyder meget godt, men naar et Taarnsmug er blit til en Taarnplads, er det en mægtig forvandling. Man kunde ved en lempeligere forvandling av Langerækken faa et Langestræde.

Langegaten findes alt brukt før, saa at Langegaten, som var ønskelig, ikke kan anvendes. Langestrædet synes bedre som navn paa en hovedgate end Langerækken. Jeg henstiller til dem som billiger dette navn, at avgjøre om det skal brukes i sin norske form, Langestræ/e eller i den tilvante danske form Langestræde. — Navnet Taarnpladsen finder jeg ikke godt brukelig, naar der ikke er noget taarn i nærheten, og at bevare Taarnsmuget i Taarnpladsen, kan vel neppe sies at være nogen bevarelse av det gamle.

Holder vi os til Walckendorfs samtid, er der en betydelig mand, hvis navn bor mindes i en slik plads. Det er lagmand Mattis Storson, som har git den første Norges kronike og som deltok i kampen mot Hanseaterne ved et skrift om tyskernes indkomst i Bergen. Jeg tillater mig derfor at foreslaa navnene Langestræde* y> Mattis Storsons plads. y>

indtomternes

økonomisk Interesserede. Ligesaa n ø d v e n d i g t som saadant Materiale er for Skjønskommissionen, er det for de brandlidte Grundeiere f or V æ r d i b e d ø m m e l s e n . Der kan j o være Tomter, som maa n e d s p r æ n ges 4—G Meter, saaledes som H r .

Maler Bradtland uplyste i Grundeiemes Møde, og som han for sin Iomt.8 Vedkommende mente vilde komme op i Summer som K r .

20,000 eller deromkring.

Man skal dertil v æ r e opmerksom paa den Forskjel, der i økonomisk Henseende er paa at v æ r e i S k j ø n s k o m m i s s i o n e n og f a s t s æ t t e V æ r d i e r — og at være brandlidt Grundeier, som har — efter den rigorøse L o v — Forpligtelse t i l at overtage ny Tomt og betale denne med Summer, som kan andrage t i l flere Hundrede Tusen K r o n e r — i denne fortvilede T i d , hvad B y g n i n g s o p f ø r e l s e angaar.

H v i s ikke saadant Bedømmelsesmateriale kan tilveiebringes fra Skjønskommissionen, er det ikke at erholde. T h i paa Stadskondukt ø r k o n t o r e t e Reguleringsafdeling er intet.

Med hvilken Hjemmel kan saa Borgermester Bang avertere, at den Grundeier, som sætter Forbehold med Overtagelse af ny Tomt, v i l blive sat ud af Betragtning.

Kjender ikke Borgermesteren t i l disse Tilstande?

B r a n d l i d t Grundeier.

Formandskabet aamtykkede i at de Grundeiere, som har havt mindre Tomt i B r a n d s t r ø g e t end -00 K v . m . , og som e r k l æ r e r i k k e at ville have ny Tomt i S t r ø g e t , strax udbetales de dem ved E x propriationen tilkjendte Eretatningsbeløb.

/Vi

Tomterne i Brandstrøget Hvad Kommunen byder Gruudeierno, » M a g i s t r a t e n s 2. Af-deling med deler i et Avertissement idag, «at B e g j æ r i n g om ny Tomt i Brands t r ø g e t som indeholder eller er ledsaget af Forbehold med Hensyn t i l Gyldigheden af de foreliggende Taxter eller lignende ikke v i l komme i B e t r a g t n i n g ven Tomtefordelingen i K o n k u r n . o e med de iøvrig foreliggende Bør gjæringer».

Som man kanske ved, heder det j i den nye L o v som Reguleringskommissionen har faaet frem i Anledning B r a n d s t r ø g e t , at de private Tomteeiere gives en F r i s t af 4 Uger t i l at bestemme sig Jkr ny Tomt. N u er der som man formentlig har h ø r t en R æ k k e af jSpørgsmaal som melder sig t i l 'Overveielse for de brandlidte I Grundeiere, saavel hvad angaar ! Lovligheden af den hele Exproj p r i a t i o n s a f f æ r e af Brandtomter• ne. som af de økonomiske Forhold man kommer op i ved Overtagelse af nye Tomter i denne T i d ro ed de yderst vanskelige Tilstande i alle Henseender og specielt nWtd Hensyn t i l Opførelse af nye Bygninger af moderne Konstruktion, Tomterne andragor j o t i l svære Beløb, flere Hundrede Tusindf Kroner for h v e i , og hvornaar dt kan benyttes, er der ingen -zoa: ved. — I Det er derfor b e m æ r k e l s e s v æ r feigt at l æ s e ovenciterede Avertissement om det Pres, der b l i ^ r sat paa de brandlidte Grundeiere.

Hvis man k n y t t e r noget Forbehold om Lovligheden af Kommunens Fremgar/j.omaade eller Lignende, kommer man i en uheldig Stilling, idet man ikke kommer i Betragtning — efter Borgermester Bangs Avertissement. — Man tillader sig at forespø' ve om Kommunens j u r i d i s k e Ret i denne Sag overfor de brandlidte Grundeiere kan influeres af om der s æ t t e s Forbehold eller iklie ved B e g j æ r i n g af ny Tomt.

Hvis Kommunens retslige S t i l l i n g er i Orden, saa skulde vel Forbehold eller ikke Forbehohl komme ud paa et. Eller er det for at s k r æ m m e Folk, o m t r e n t som naar der i visse Situationer skriges «Hands up !» ?

Hvem er det forøvrig som har AnsVarét for den økonomiske i V i r k n i n g og de Konsekvenser,! som dette Avertissement kan afstemkomme ?

Op med hvilken Hjemmel Bergen. 20. November.

Brandlidt Grundeier. ?

a-1-12 /) 3

Hr.

forskjønnelse. redaktør!

I Deres blad av 5te ds. t a r De ordet f o r

at byens

myndigheter

med

fast haand skal forlange det

av

arkitekterne

Landmark

Greve og i n g e n i ø r bygingerne strøk

i

&

L i l j e n b e r g ut-

arbeidede facadeprojekt det

for

ny-

nedbrændtc

gjenemført.

J e g t i l l a t e r m i g at bemerke, at

jeg

med

ikke

kan

være

enig

D e m heri. — D e t synes m i g

at v æ r e et s t r i d t forlangende, ct alle de ø v r i g e — tildels meget gode — a r k i t e k t e r ,

ste

man De

i byen b l i n d t

har

\

m ^ - A i . . " ^ ! -

[ l

Bergens Gjenreisning.

Det var o m t r e n t 3 A a r efter den store Bergensbrand.

Endnu var der i k k e r ø r t en Sten t i l Byens G j e n r e i s n i n g . M e n — saa en Dag stod det at l æ s e i A v i serne, at „ n u skulde Rydningsarbeide begynde f o r A l v o r .

A l l e Bergensere g l æ d e t sig.

N o g l e Dage efter dette drev j e g ned t i l B y e n f o r at se, hvor A r beidet havde skredet f r e m .

Faa Guldsmed H a m m e r s Ruintomt ser j e g en A r b e i d e r som graver i v r i g . Jeg gaar hen t i l ham og siger: „ N a a , D e er n o k k o m m u nal A r b e i d e r De?" „ J a h a " , sagde han stolt.

Og pirket forlegent med en M u r s t e n . „ S i d d e r De her og hygger op B y e n vor, De da?" „ J a h a , he, he." „ M e n er det bare Dem som arbeider da?" « N e i , han Ole sidder derborte," sagde han, idet han pegte b o r t paa en A r b e i d e r , som grov i Guldsmed Olseus T o m t .

det

ene-

set

ø v r i g e bergenske a r k i t e k -

redaktør;

I anledning av en a r t i k e l med overskrift »Bergens forskjøn,nelse« i » B e r g e n s T i d e n d e « av ote ds. v i l 'styret f o r Bergens arkitektforening, uten at gaa i n d paa de i artikelen fremholdte synsmaater f o r ø v r i g t , g j ø r e opmerksom paa, at det vistnok ikke har v æ r e t f o r u t s æ t n i n g e n f o r den av d'hrr. Greve, L a n d m a r k og Liljenberg utførte utreding for b r a n d s t r ø k e t s arkitektoniske utf o r m i n g , at denne som bindende skulde l æ g g e s t i l g r u n d f o r centrets gjenreising, og at foreningens forslag av supplerende medlem av facadekomiteen i k k e er som a n f ø r t i a r t i k e l e n .

skal underkaste s i g dette utkast, som v e l at merke e r

S^jUgi

Fra Bergens arkitektforening.

Bergens

Hr.

—i .r

I

44

„ E r der i k k e flere?" spurgte jeg forbauset. „ N e i , dom sa, v i kunde ta det med Ro, B y e n s k u b l i f æ r i g om 10 A a r , saa v i har Tia f o r os, veit De," han smilte.

Han p i l l e t l i d t med H a k k e n , og der t r i l l e r en l i d e n sort K l u m p ned paa B u n d e n af G r ø f t e n . „ H v a d er det, M a n d e n m i n , spurgte j e g , da han skyndsomt stak K l u m p e n ned i L o m m e n .

Han saa sig sky o m , saa h v i s k e t

Bergen, 7de januar 1917. styret f o r Bergens a r k i t e k t f o r ening.

Schak B u l l .

ters opgave ved gjenreisingen av den n e d b r æ n d t e bydel v i l b l i me-

44

get l i t e n om den skulde i n d s k r æ n ke sig s i g t i l i n d r e d i n g og adminis t r a t i o n av byggene.

De

vilde

ikke

faa

anh a n : „ J o , det skal j e g si D e m , je er lissom S ø l v g r a v e r je, se her, han pegte paa Lommerne som s t r u t t e t af det æ d l e M e t a l . Jeg aaa anerkjendende paa Manden.

Og F o l k som g i k f o r b i pegte r ø r t paa ham og sagde: „ H e r r e gud, se der bygger han B y e n vor.

10 A a r efter.

Jeg k o m m e r tilbage t i l m i n F ø d e b y Bergen efter en Udenlandsreise, og g l æ der m i g t i l at^se Byen reise sig for m i t B l i k med Taarne og g y l d n e S p i r . Men . . . — , j e g blev skullet.

R u i n e r n e laa der, vaade og graa som f o r . M e n , paa hver af dem stod et S k i l t , malet med R ø d t paa H v i d t med H o f s e t h og S ø n n e r s mest u d s ø g t e K r å k e t æ r , der stod.

l e d n i n g t i l at vise sine evner, og s i k k e r l i g gaa t i l sine arbeider med forholdsvis l i t e n l y s t . vel

44

M a n v i l da

i k k e f o r alvor paastaa,

at de

n æ v n t e tre herrer er ene og alene de k y n d i g e og s a l i g g j ø r e n d e

paa

44

det kunstneriske omraade? — V i har dog andre a r k i t e k t e r i vor by, som har vundet anerkjendelse f o r skjønhetssans

og

arkitektonisk

dygtighet.

Hadde der v æ r e t k o n k u r r a n c e om en plan f o r facaderne vilde det ha v æ r e t n a t u r l i g , at den bedste blev l a g t t i l g r u n d f o r bebyggelsen, men v i har bare set det ene utkast, og det er f o r l i t e t .

Jeg har forstaat de herrer Landmark, Gr-evea & Liljenbergs opgave saaledes, at den plan de f i k i opdrag at utarbeide skulde tjene t i l v e i l e d n i n g f o r saavel s k j ø n h e t s r a a d som bygningskommission og f o r de forskjellige a r k i t e k t e r og bygherrer i saa stor u t s t r æ k n i n g , at disse maatte b ø i e sig f o r byens ø n s k e og forlangende om at faa samstemmighet i facaderne.

Skjønhetsraadets opgave er vel i f ø r s t e r æ k k e at paase, at ingen facade tillates opbygget, som i k k e harmonerer med omgivelserne. D e t b l i r dets sak at fremme eller forkaste de indkomne tegninger.

Jeg er selvfølgelig enig i , at der f r a de kommunale m y n d i g heters side maa stilles bestemte k r a v om en vakker og harmonisk bebyggelse, men la hver u t f ø r e n de a r k i t e k t komme med sit bedste forslag og l a det b l i akcepteret, om det er bedre end planen; er det daarligere, j ^ , saa kan der stilles forlangende om at planen l æ g ges t i l g r u n d f o r bygget. - D r æ p i k k e lysten hos vore andre a r k i t e k t e r t i l at g j ø r e sit bedste t i l byens bebyggelse.

Thorolf Mowinckel.

Grusfyld modtages her.

Barakkerne i Fortunen

og

paa

Engen

Nede ved T o r v e t spreder en stor Menneskeflok sig. „Hvad har I ventet paa 4 spurgte j e g en M a n d , som d i r r e t af Raseri.

-Aa," aagde han, idet han skar Isender, „ d e t var bare F l ø i b a n e n •om skulde aabnes".

W

opsagt

paa

3

Maaneder.

Der vil blive henstillet til Kommunen om at flytte Barakkerne et andet Sted.

De F o r r e t c i n g s d r i v e n d e i Bar a k e k o m p l e x e t i F o r t u n e n og paa E n g e n har modtaget følgende Skrivelse f r a Kommunene Leiek o n t o r , dateret 7de J a n u a r : «I H e n h o l d t i l O r d r e f r a M a gistratens 2den A f d e l i n g opsiges De herved f r a Deres nu benyttede B a r a k t i l F r a f l y f . e l s e 3 Maaneder f r a D a t o . D e t bemerkes, at der ved F r a f l y t n i n g e n v i l blive vist al m u l i g I m ø d e k o m m e n h e d saa l a n g t Forholdene t i l l a d e r . » Der er 30 N æ r i n g s d r i v e n d e i de B a r a k k e r , det g j æ l d e r , og OpSigelsén kommer selvsagt høist u b e l e i l i g f o r dem. D e b e s k j æ f t i ger n e m l i g i a l t over 100 Personer, cg hvis de i k k e k a n skaffe nye L o kaler inden Opsigelsesfristens U d -

løb, kommer det s e l v f ø l g e l i g t i l a i gaa ud over dem, som beekjæfti* ges i F o r r e t n i n g e r n e .

Vedkommende F o r r e t n i n g s d r i v vende v i l d e r f o r iudsende en ind« ti ængende Henstilling t i l K o r n m o nen om at g j ø r e hvad den k a n for, at f o r h i n d r e , at de bliver uden L o k a l e r -— eventuelt ved F l y t n i n g af B a r a k k e r n e et andet Sted.

Ved Henvendelse t i l M a g i s t r a tens anden A f d e l i n g f i k v i b e k r æ f tet, at der f r a Magistratens Side v i l blive vist den I m ø d e k o m m e n * hed overfor vedkommende Forret* ningedrivende, som Forholdene paa nogen Maade t i l l a d e r . H v i s det i k k e er absolut p a a k r æ v e t , v i l F l y t n i n g e n s e l v f ø l g e l i g i k k e komme t i l at foregaa paa D a g e n .

A. G.

v æ r e 2 Veie at vælge imellem: ligere at skaffe de fornødne MaE n t e n arbeides der frem i smaa terialer og Redskaber. I flore T a g ud fra det Standpunkt, at Retninger er Tilførselen helt A n l æ g g e n e i B r a n d s t r ø g e t . der skal tå ge s størst m u l i g Hen- stanset, i andre maa man nøie sig syn t i l alle Kanter og forvoldes med Surrogater. H e r t i l kommer mindst m u l i g Gene; A n l æ g s t i d e n Vanskeligheder med Transportv i l da komme t i l at s t r æ k k e sig f orholdene; Foderrationerne er udover et n æ r s a g t u b e g r æ n s e t snaue og Benzin er snart en Saga Stadsingeniøren udtaler sig.

Tidsrum. — K I l e r man kan be- blot. — De øvrige Etater som slutte eig t i l at gaa frem paa en skal arbeide sammen med IngeV i har henvendt os t i l S t a d 8omtrent, hvor Barakkerne nu mere gevorben Maade f o r at faa niørvæsenet er i lignende Stilstaar.

I n g e n i ø r e n f o r at faa n æ r de vigtigere A n l æ g tilendebragt l i n g . Saaledes er Lyslednings- og mere O p l y s n i n g om de A n l æ g , Arbeidet paa Torvet skal gaa inden en nogenlunde r i m e l i g T i d . Telefonkabler, forskjellige Sorter som I n g e n i ø r v æ s e n e t har fore i f o r sig paa den Maade, at man Der maa da blive s t ø r r e Ulemper Gasrør, Sporveisskinner m. m., B r a n d s t r ø g e t . E f t e r de modtagne f ø r s t oparbeider den sydlige D e l baade for de enkelte og for Tråfl- ikke l æ n g e r at faa.

Meddelelser h i d s æ t t e r v i f ø l g e n d e . og deretter f l y t t e r T r a f i k k e n hid. is ken, men der er neppe nogen T v i l Det kan saaledes stille sig siig, Arbeidet er f ø r s t kommen igang E f t e r a t saa Barakkerne paa Nord> om, at baade Byen og Borgerne at Arbeidet i Gaderne bliver hinBent ihøst. D e t havde v æ r e t I n siden er fjernet, b l i v e r T e r r æ n e t ] er bedst tjent med at vælge denne dret og forsinket i mange Retning e n i ø r v æ s e n e t s P l a n at begynde ogsaa her afplaneret, hvorefter Linje. Og de v i l kunne fremme ger. Desuagtet er det Stadsingeallerede for l æ n g e r e T i d siden, og G r ø f t e a r b e i d e t kan paabegyndes.

Sagen ved at vise nogen Resigalt var indrettet med dette for N o r d f o r Torvet er man allere- nation, medens Plagerne staar n i ø r k o n t o r e t s Opfatning, at man — inden Rimelighedens GramØie. I m i d l e r t i d viste det sig, at de begyndt paa Planeringen af paa. ser — b ø r føre Arbeidet frem saa det hele maatte n d s æ t t e s i PaaC h r i s t i a n Michelsens I m i d l e r t i d er der en Omstænfort, som det under de foreligvente af Ordningen mellem K o m Gade, den nye og rummelige dighed, som man under alle Om- gende Forhold forsvarlig lader munen og Grundeierne.

Diagonalvei mellem Strandgaden s t æ n d i g h e d e r b ø r v æ r e o p m æ r k - sig gjøre, selv om Udgifterne derForuden de Ulemper, som følog Engen. Ligesaa er nedre D e l som paa, nemlig dette, at Inge- ved bliver betydelig større, end ger med Aarstiden, har man s t ø d t af F o r t u n e n t å g e t i Arbeide. niørvæsenet allerede nu arbeider om det Hele udelukkende skulde paa andre Vanskeligheder i TiderH v a d det saa s æ r l i g gjælder, under meget ugunstige Forhold. drives med Sigte paa Anlæggets nes M e d f ø r . S æ r l i g er det en stor er at faa oparbeidet d e n nye Det bliver for hver Dag vanske- direkte Økonomi.

Ulempe, at der i k k e l æ n g e r kan M a r k e v e i , foråt Trafiken t i l skaffes D y n a m i t , men k u n S p r æ n g N o r d n æ s kan føres frem her istestoffe af v æ s e n t l i g m i n d r e E f f e k t . denfor gjennem den gamle LangI m i d l e r t i d er man efter Om- gade og K a l m a r g j æ r d e t , som begOpsigelsen af Barakkerne i Fortunen. s t æ n d i g h e d e r n c kommen godt i ge v i l blive afbrudt ved PlanerinV e i . H e r t i l bidrager den O m s t æ n - gen af de regulerte Adkomstcr i En Henstilling til Kommunen om at skaffe nye Lokaler. dighed, at der anvendes BoremaS t r ø g e t . Arbeidet i Markeveien skiner i s t ø r s t m u l i g U d s t r æ k Leierne af Kommunes Ba- have tilbage efter at Grundene i kan dog i k k e udføres, før Barakn i n g , hvad der i h ø i G r a d har paarakker i Fortunen bar i An- dette S t r ø g er blevet fordelt melkerne er ryddet bort. skyndet Fjeldarbeidet. ledning af Opsigelsen sendt lem de tidligere Grundeiere. V i Strandgaden, Planeringsarbeidet i Strøget Magistraten følgende Fore- ved ikke, om dette lader sig ords ø n d e n f o r T o r v e t kan antagelig hvis Beliggenhed helt og holdent stilling: ne, men nævner det blot som en v æ r e f æ r d i g om 2 a 3 Maaneder, forandres, maa snart komme unDa v i i 1916 leiede i disse Ba- Mulighed for det Tilfælde, at der hvis alt gaar som h i d t i l . 2 af der Oparbeidelse og da antagelig rakker, havde visselig ingen af os skulde være nogen Grunde t i l Gaderne er her allerede planerte, saaledes, at Ledningerne først i t æ n k t , at Byggeforholdene iste- overs. Endvidere v i l v i nævne, at n e m l i g R a a d h u s g a d e n o g n e d l æ g g e s . Medens Planerings- detfor at bedres stadig skulde b l i - v i synes, at Leierne af de komnordre D e l a f S t a r v h u s g a arbeidet her er forholdsvis lidet, ve v æ r r e . Som det nu er har jo munale Forretningsbarakker bild e n . S ø n d r e D e l af Starvhus- v i l ^ T r a f i k f orholdene Vanskelighederne baade med at l i g vis bør staa i en noget anden byde paa gaden falder efter Reguleringen meget store Vanskeligheder un- faa leie og med at bygge stadig S t i l l i n g end de F o r r e t n i n g ^ ! r i inden Byparkens A r e a l e r ; der der Arbeidet med G r ø f t e r n e og tiltaget. Under den n u v æ r e n d e vende, der selv har opført Barakk a n f o r e l ø b i g i n t e t g j ø r e s , før Ledningsanlæggene; * antagelig Nødstilstand med Hensyn t i l ker. Naar Kommunen i 1916 for Gartnerbarakken m . m . er fjer- maa der t r æ f f e s provisoriske For- Hus og stor Mangel paa Bygge- at afhjælpe Boligvanskelighedernet. T i l Vaaren maa man gaa anstaltninger.

— Gjennem materialer, v i l det for os være ne har gaaet t i l Opførelse af i g a n g her.

Strandgaden kommer b l . a. en praktisk talt u m u l i g t at faa leiet Barakker, saa maa jo Konsekvenandet Steds. serne heraf billigvis være, at den I de planerte Gader skal ned- stor Hovedkloak, som foreløbig Forretningslokaler For os selv at bygge Hus nu by- naar de n u v æ r e n d e Boligvanskel æ g g e s dels Cementblokker for skal munde ud ved Vaagsbunden; Telefonen, dels Ledninger for senere v i l den antagelig blive for- der ogsaa paa store Vanskelighe- ligheder er f u l d s t æ n d i g lige store Gas, E l e k t r i c i t e t , V a n d og K l o a k - l æ n g e t frem t i l Koengen og vide- der, og paa Grund af Mangelen ogsaa t r æ d e r støttende t i l , saaleafløb.

G r ø f t e r n e maa have sat re t i l Bontelbo. Ledningen skal paa Byggematerialer, har v i i n - des at den i k k e uden i yderste sig noget f ø r V e i d æ k k e t kan a n l æ g g e s saaledes, at S t r ø g e t kan gen Sikkerhed for, naar v i kunde Nødsfald stanser vore Bedrifter bringes istand. udstyres med Vandklosetter. A n - faa et Byggeforetagende færdigt, ved at sige os op. VanskeligheSporveien skal føres i n d i vendelsen af W . C. b ø r blive ob- hertil kommer ogsaa Vanskelig- derne med at faa Lokaler er jo nu heden med at faa en passende fuldt saa store, om ikke større O l a v K y r r e s G a d e , hvad ligatorisk i B r a n d s t r ø g e t .

Grund. E t saadant Foretagende end da Barakkerne blev opført. der v i l m e d f ø r e adskillige U l e m F r a Strandgaden ved M u r e n vilde i bedste Fald tage meget A t Oparbeidelse af B r a n d s t r ø g e t per og m u l i g Forsinkelser.

F o r ' skal der som bekjendt føres en lang T i d og vilde ogsaa falde saa nødvendiggjør at Barakkerne T i d e n er Sporveisskinner i k k e at f o r s æ n k e t Adkomst ( J o n S m ø r s kostbart, at det for de fleste af maa væk kan nok være saa, men faa, saa der antagelig maa skaffes Gade) frem t i l Engen. H e r os vilde v æ r e Uraad at indlade os da maa det vel kunne lade sig en m i d l e r t i d i g U d v e i ved A n v e n - bliver der svære S p r æ n g n i n g s a r herpaa. A t gaa t i l Opførelse af gjøre at flytte dem andetsteds delse af brugte Jernbaneskinner. beider, idet Gaden bliver liggenForretningslokaler i Fællesskab hen.

— A l l e de n æ v n t e Gader skal bro- de i n d t i l 10 Meter under det nuv i l ogsaa af andre Grunde være V i haaber derfor, at Kommul æ g g e s , hvad der ogsaa b l i v e r T i l - v æ r e n d e T e r r æ n ved L a n g e r æ k ugjennemførligt.

V i mener der- nen v i l hjælpe os t i l at faa andre f æ l d e t med de fleste andre Gader k e n ; den nye Markevei maa saalefor, at det under de n u v æ r e n d e Lokaler enten ved at f l y t t e vor i Brandstrøget. des føres over i V i a d u k t eller Forhqld er u m u l i g for os selv at Barak eller lade opføre nye ForB r o . U d s p r æ n g n i n g e n af Jon gaa t i l B y g n i n g af Forretnings- retningslokaler.

Torvalmendingens Sænkning.

S m ø r s Gade v i l tage lang T i d , lokaler. H v i s Kommunen derfor V i er fuldt o p m æ r k s o m paa, og videre Oparbeidelse v i l skaffe saameget mer som Arheidet k u n fastholder sin Opsigeise, og v i at der ogsaa er store Vanskeligkan drives med en forholdsvis l i betydelige Vanskeligheder. H ø i maa ud af vore Lokaler t i l A p r i l , heder for Kommunen, men saa den Styrke. Det b ø r saaledes -ut deryggen skal i den fulde Bredde v i l dette sige det samme som at fortvilet som Boligforholdene nu s p r æ n g e s ned i n d t i l 2,75 Meter og tes igang inden henge. v i maa nedlægge vore Virksomhe- er, ser en Flerhed af os for Tiden A l m e n d i n g e n s N i v e a u forandres der, ialfald for de flestes Ved- ingen anden Udvei end at ophøre Taarnpladsen over det H e l e . E t N e t af alle mukommende. I vofe Lokaler er ialt med vore Bedrifter, saafremt l i g e Slags Ledninger f ø l g e r eller v i l blive ryddet forholdsvir, beskjæftiget 104 Personer for Kommunen fastholder sin Beslutkrydser T o r v e t saagodtsom over snart i Forbindelse med Christian Tiden. Saa vanskelige som T i ning om Fi-aflytning, og den ikke hele Arealet. T r a f i k e n maa saa- Michelsens Gade. Derimod er det derne nu er, kan man nok gaa ud kan skaffe os andre Lokaler. v i d t m u l i g holdes gaaende og B y sandsynlig, at W a 1 c k e n- fra, at et stort A n t a l af disse Perdelenes F o r s y n i n g med V a n d , d o r f f s G a d e v i l komme se- soner v i l blive arbeidsløse, derGas og E l e k t r i c i t e t opretholdes nere i R æ k k e n . som v i bliver tvunget t i l at fraunder A r b e i d e t . F l e r e L e d n i n Udenom det a n f ø r t e kommer flytte vore Lokaler. ger ligger n u i n d t i l 1,5 M e t e r A n l æ g g e n e ved Byparken og L i l V i v i l derfor i n d t r æ n g e n d e an\ over Gadens f r e m t i d i g e Overfla- le Lungegaardsvand. A l t i alt er mode Kommunen om at den — de. Mange af dem maa f o r e l ø b i g de I n g e n i ø r a r b e i d e r , som foresaafremt Opsigelsen fastholdes — flyttes eller løftes og afstives, an- staar i og ved B r a n d s t r ø g e t , af da skaffer os andre Lokaler, endre erstattes med provisoriske meget betydelig Omfang; for ten ved at flytte den Barak, hvori A n l æ g , eftersom A r b e i d e t skrider -Byen (og H a v n e v æ s e n e t ) v i l U d v i n u bor, andetsteds hen eller ved frem. D e t er Tanken, at H o v e d gifterne iøbe op i adskillige M i l at skaffe os nye Lokaler. I denvandlcdninger, K l o a k k e r og Telelioner K r o n e r . ne Forbindelse v i i v i nævne, om f o n b l o k k e skal samles i et f æ l l e s demperne i Anlægstiden v i i ikke vor Barak kunde flyttes t i l l e i e paa Nordsiden af A l m e n d i n blive store saavel f o r T r a f i k e n en af de Tomter i B r a n d s t r ø g e t , gen, hvor der da maa skydes en som f o r Grundeierne og Byens som Kommunen eventuelt maatte G r ø f t paa i n d t i l 4 Meters Bredde Borgere i det Hele. Der kan her

Pianeringsarbeidet i Strøget søndenfor Torvet antagelig færdig om 2-3 Maaneder.

' I J e g v i l ved en senere L e i l i g h e d (i f o r m e n t l i g faa A n l e d n i n g t i l at g i ei R e s u m é a f Komiteens A r b e i d e i a n l e d n i n g a f T i l l æ g s l o v e n og Kommunens Fremgangsmaade l i geoverfor de b r a n d l i d t e G r u n d e i eie. I d a g skal j e g alene n æ v n e , Brandstrøgets at saavidt j e g har forstaaet det skyldes Grundeiemes Protest ved Gjenreisning. den omhandlede A n l e d n i n g n æ r mest den O p f a t n i n g , at K o m m u H r . S k o l e i n s p e k t ø r Greve. nen hadde vist sig lidet v i l l i g eller l i d e t forstaaelsesfuld overfor Paa m i n P r o v o k a t i o n t i l D e m i Grundeiemes Interesser, en Opdette BJad under 5te ds. har D e i f a t n i n g som visselig er k o r r e k t . ' I . ø r d a g s n u m m e r e t g i t et Svar, som D t r o m vidner ogsaa det n u kjendfalder sammen med hvad jeg' vente F a k t u m , at det b l i r de brandtet. Deres Udtalelse under 4de l i d t e Grundeiere a 1 e n r , som beds. t i l « B e r g e n s Aunonoe-Tidentaler « d e samlede U d g i f t e r » ved dc» om at G r u n d e i e r n e i B r a n d R e g u l e r i n g e n — ogsaa dem der , s t r ø g e t « o f t e » hadde s t i l l e t sig g j æ l d e r U d g i f t e r n e t i l Grundervt-nskelig l i g e o v e r f o r K o m m u n e n hvervelsen f o r A n l æ g g e t a f den, og derved bidraget t i l at sinke kommunale K a i , som er ment at dennes A r b e i d e f o r F r e m m e a f skulle b l i et i n d t æ g t g i vende A k R y d n i n g e n viser sig altsaa h e l t t i v u m f o r K o m m u n e n eller dennes uholdbar. D e har k u n en eneste Havnevæsen.

Leil-ighed at a n f ø r e , h v o r K o m Dette Resultat k o m m e r formunen har r e t t e t en A n m o d n i n g m e n t l i g ligesaa overraskende paa t i l G r u n d e i e r n e og hvor ca. 50 af Mc-dlemmerne af Stortingets N æ de vel 300 b r a n d l i d t e Grundeiere r i n g s k o m i t é N r . 2, der i sine Beefter Deres O p l y s n i n g negtet at m e r k n i n g e r t i l Lovudkastet gav stille sig i m ø d e k o m m e n d e . D e t t e U d t r y k f o r at det maatte ansees berettiger D e m i k k e t i l at b e n y t t e granske u d e l u k k e t at de b r a n d l i d t e U d t r y k k e t G r u n d e i e r n e og endI Grundeiere v i l d e faa at b æ r e nu mindre «ofte».

D e t var ved C i r k u l æ r e a f 26. j samtlige R e g u l e r i n g s u d g i f t e r , — j som det i k k e h a r v æ r e t ukjendt M a r t s at M a g i s t r a t e n r e t t e t den i f o r endel a f Byens Borgere, at de o m t a l t e Henvendelse t i l G r u n d kommunale Koncipister t i l Loven eierne. f r a f ø r s t e S t u n d t o g S i gF r i s t e n f o r Svar paa denne var t e h e r p å a. sat t i l 4. A p r i l , m e n f ø r s t v e d Ærbødigst S k r i v e l s e a f 17. A u g u s t J. E. Mowinckel.

1 9 1 7 anmodet M a g i s t r a t e n on» K<imite«*« Assistsno* i a a l e d n i a f af at 4 — f i r e — Grundeiere opgaves at protestere.

D e t heder i

Skrivelsen: «Forsaavidt angaar Brandstrøget pa;i søndre Side af Torvalmeoning foioligger der Protester mod at Kommunen iverksætter Rydning for A n læg af Adkomster og Veie, blandt andet fra følgende Eiere: Da det er meget magtpaaliggende for Kommunen at Ingeniørvæsenet kan komme igang med sine planlagte Arbeider i dette Strøg, v i l man være den ærede Komite taknemmelig om det kan lykkes den at bevæge de nævnte Eiere t i l at frafalde sin Protest.

Man finder at b r d e gjøre opmerkeom*paa at Udbetaling af Expropriatioussummene ikke v i l kunne finde Sted før Opgjør kan foretages, eventuelt i Forbindelse med Tilstaael90 af ny Tomt.»

H e r a f f ø l g e r , at det var alene dette s ø n d r e S t r ø g , som det da g j a l d t f o r K o m m u n e n at k u n n e f&a raade over. R e a l i t e r er det saaledes k u n 4 Grundeiere, som har beredt K o m m u n e n V a n s k e l i g heder, og da det lykkedes K o m i teen at faa disse 4 t i l at g i sig i n den forholdsvis k o r t T i d , t r o r j e g det maa medgives, at a f Deres P f a s t a n d b l i r der k u n en Fjær igjen.

T i l f ø t e s saa, at hyis K o m m u nens Vedkommende hadde rettet Henvendelsen paa et noget t i d l i ' gere S t a d i u m , hvad den med en god Oversigt burde g j o r t , b l i r det vel egentlig K o m m u n e n selv, som t

fO-**

O^vs-

CW&

Byens Gjenreisning.

En

smak, harmonisk

Bebyggelse.

»B. Tid.« har nylig gaaet løs paa det af Byen ansatte Skjønhedsraad.

Det er formentlig en Skjæbnens Tilskikkelse, at den sidste Artikel af 10.

Januar er kommet ved Siden af Artikelen om » Lutefisk*. > I denne sidste staar blandt andet: »Ved for stærk Ludning strækker Ludens opløsende Virkning ikke bare til Fiskens Fedt, men ogsaa t i l Fiskekjødets Eggehvideholdige Substans.

Denne forlimes, bliver geléagtig og kan ved Kogning i Vand fuldstændig opløses, et Forhold, som ved Kodning af Ludefisk har fremkaldt mangen tragikomisk Situaticn. Situationen har unegtelig ofte været komisk og begynder at bliyjf tragikomisk, naar man nu igjen begynder at drølte Personspørgsmaalet i en allerede ansat Komité.

A t Skjønhedsraadet faar en vanskelig Opgave ved v i , men det er først og fremst et praktisk dygtig og kunstnerisk dannet Menneske som Koren-Wiberg vi trænger og idetheletaget Folk som er fri for Politik c g ikke paa Forhaand vii sværge til de Facadekulisser, som er fabrikeredc paa nogle Maaneder. Man b ø r ikke give Facadeskisserne større Værdi end den de kunstnerisk seet eier, og man bliver nødsaget t i l at tage et aldrig saa lidet Hensyn t i l Tidens Udvikling og Krav.

De unge Forfattere af Facadeskisserne kan være fornøiet med det Opdrag de engang fik; men lad det saa være nok.

Nogen videre extra Dokumentering af Facaderne i Skjønhedsraadet v i l ikke være af det gcde. Der skal mere Erfaring til foråt sidde i »Kongens Raad*.

Vi er hvad Arkitekturen angaar gaaet ind i en ny Face og jeg underskriver af Hjertet hvad >Bergenser« tidligere udtalte om Facadeplanerne 1 et af vore Dagblade: >Den gamle Karakter kan godt bibeholdes, naar man med Følelse og Agtelse for det gamle udarbeider noget helt n y t som har Rødder i det gamle; m e n i k k e n o g e t nyt efter det gamles Mønster.

Det er dette som er det gale. Og der er ber Forfatterne har feilet.* Lad os ikke blive sentimental og gammelmodig. Man kommer heller ! ikke det »skjønne og harmoniske* nærmere ved at lave Pirkerier. Men lad os nu give det ansatte Skjøn< hedsraad og vore Arkitekter den T r o og Tillid som skal t i l for at de kan gaa t i l det store Arbeide med Glæde og BegeistringVLægler,

gienreisin Arkitekt Georg Greve uttaler sig til ..Bergens Tidende".

V o r e a r t i k l e r om byens gjenreising og hvad der staar i forbindelse med det har v a k t levende interesse inden alle kredse.

Det er ogsa agodt at de s p ø r s m a a l som staar i forbindelse med denne sak undergives d r ø f t e l s e baa^ de p r i v a t og o f f e n t l i g . T i de angaar os allesammen. V i har ment, at det vilde v æ r e av megen bet y d n i n g for diskussionen at faa nogle uttalelser av arkitekt Georg Greve, hvis reguleringsutkast vandt baade p r æ m i e og almindelig anerkjendelse, og hvis arkitektoniske u t f o r m i n g i samarbeid med Liljenberg og L a n d m a r k var av en usedvanlig v e l l y k k e t karakter.

vis

V i g i k derfor t i l arkitekten og forela ham nogle bestemt formulerte s p ø r s m a a l og kan gjengi dem og svarene paa følgende maate:

grund av den bergenske arkitek-

1. H v a d t i l s i g t e t den utred i n g for b r a n d s t r ø k e t s a r k i t e k t o niske u t f o r m i n g , som a r k i t e k t e n i samarbeid med a r k i t e k t Landm a r k og s t a d s i n g e n i ø r L i l j e n b e r g har foretat og i h v i l k e n u t s t r æ k n i n g menie forfatterne, at denne skulde v æ r e bindende overfor den kommende bebyggelse?

om

endnu har for enkelte bydeles

vedkommende

— en

som i k k e alene i og for sig selv var

vakker

og

karakteristisk,

men som ogsaa i s æ r l i g grad var karakteristisk

for

stort

k u l t u r t a p , om

arkitektur kom

t i l at karakterisere

at

undersøke,

ler

v i r k e l i g ogsaa kan gjøres at faa det gamle s t i l p r æ g igjen i de nye bygninger i centret, og dette paa turs smidighet,

uten at der

tilsidesat nogej

krav paa

prak-

saadant

krav

tisk 2.

V i l ikke et

en u t f o r m i n g av centret i en

bestemt stiltone virke paa

de

enkelte arkitekters per-

het?

Jo. det er k l a r t , at der k r æ y e s en

god del resignation

fra de

enkelte arkitekters side.

Men er

ikke

den opgave,

at skape Ber-

offer

værd?

Og paa den anden side v i l dette k r a v paa

en bestemt

v æ r e en betryggelse og en lettelse f o r den enkelte a r k i t e k t i hans Han

har

et

sikkert

g r u n d l a g at gaa ut fra og é n gar a n t i for, at hans bygninger ikke skal s k j æ m m e s av naboskapet.

V i er ogsaa av den opfatning. at kravet om en bestemt stiltone v i l bevirke , at

de enkelte arki-

tekter tvinges t i l at fordype wjr i den opgave at la sine bygninger mere v i r k e ved gode proportioner og k o r r e k t og f o r n u f t i g materialbehandling

end ved

mere eller

mindre fantasifulue -'paafund

og

ornamenteringer, og t i l l i k e t i l ' e n fordypelse i studiet av den gamle r i k e bergenske a r k i t e k t u r , noget som bare v i l v æ r e t i l fordel for den enkelte a r k i t e k t og for byens utseende i det hele tat. Som riksa n t i k v a r H a r r y F e t t sier, v i l det at skape

stedegen arkitektur

i

Bergen, v æ r e : »at bygge paa r i keste kunstneriske Det

traditioner«.

skal desuten erindres, at

det endnu i k k e moderne

er lykkedes den

individuelle

arkitek-

at skape et smukt og harmobybillede,

uten

paa

sted,

enkelt b y g n i n g

paa forhaand har v æ r e t planlagt

tilsig-

i sine store t r æ k , som et led i det. hele bybillede og hvor de enkelte

nye

bygninger

Den

stiltone

tet at g i et bestemt m i l l i ø , h v o r i de

lokaltone.

bergensk

saa betydningsfuld, at den er et

hvor ogsaa hver

bergensk

hemmende

sonlige og kunstneriske virksom-

nisk

i en bestemt

blir

brukbarhet.

at Bergens nye c e n t r u m med siog kunde løses

utre-

i k k e kunde v æ r e det, at det

ne store de

skjønt

kommen paa nogen maate, og hel-

tur

bur-

det nye

dingen n a t u r l i g v i s ikke var fuld-

om der i k k e fandtes m u l i g h e t f o r , bygningskompleks

som

V i mener ogsaa, at det ved utredingen er bevist,

arbeid.

sigtet utredingen

denne

centrum?

A v denne u t r e d i n g mente v i fremdeles, at man skulde kunne utdrage de bestemmelser, som kommunen maatte p a a l æ g g e de enkelte t o m t e r ved deres a v h æ n delse t i l de private. Saaledes maat te herav kunne bestemmes: takh ø i d e r , t a k f a l d , t a k m a t e r i e l , gesimshøider og vinduernes omf a n g s h ø i d e r , altsaa en hel r æ k k e tekniske bestemmelser f o r de nye bygninger.

t i l s i d s t og i k k e mindst t i l -

ikke

ogsaa blev den,

gens nye centrum

Og

befolkingens

lynne, vilde det ikke da v æ r e ct

Utredingen for brandstrøkets arkitektoniske u t f o r m i n g t i l s i g tet at vise i store t r æ k , h v i l k e k r a v der maatte stilles t i l bebyggelsen f o r at den ved reguleringen tilsigtede arkitektoniske v i r k i n g skulde opnaaes.

Endvidere t i l s i g t e t utredingen at vise arkitekturens k a r a k t e r i de forskjellige s t r ø k , om den skulde v æ r e m o n u m e n t a l eller malerisk, u n i f o r m eller avvekslende, om bygningerne skulde utformes med en h o r i z o n t a l eller vertikal akcentueret arkitektur og hvilke strøk, som specielt skulde u t h æ v e s ved den arkitektoniske behandling og hvilke ikke.

arkitektur

skulde i n d -

a r k i t e k t e r har maattet

underord-

stemmes og f o r f a t t e r n e mente, at

ne

om det lykkedes, maatte dette og-

stemmelser.

saa v æ r e bindende

paa dette kan vises i det uendeli-

f o r den

nye

e

k °yggelse.

Denne del av opgaven har l i g get f o r f a t t e r n e av utredingen s æ r l i g paa hjertet, da jo Bergens centrum med tiden b l i r den del av byen, som f o r en v æ s e n t l i g grad v i l karakterisere og r e p r æ sentere den.

Og naar man som her i Bergen i æ l d r e tider hadde oe heldig-

sig visse g r u n d l æ g g e n d e

be-

Bevis og eksempler

ge og er her o v e r f l ø d i g t .

Man

v i l kanske peke paa man-

ge æ l d r e klassiske eller middelalderske bydannelser og si,

at her

var i n t e t saadant indgrep i de enkelte arkitekters frihet gjort, og resultate! var alikevel udmerket.

H e r t i l er at bemerke, at i de t i der, da de gamle byer blev bygrrpf

v n r stilfølel^on

bv^cetradi-

tionen og den lokale stiltone saa sterk, at noget yderligere baand var u n ø d v e n d i g t . Og jeg undres paa om ikke ogsaa dengang de enkelte arkitekters rent intuitive stilfolelse var betydelig sterkere end nu-

;t f IT

19

*'an maa se det faktum i øiuene, at vor moderne t i d ikke har skapt sig sin egen universale stil. og man faar « n d r e t t e sig dereftor.

0-

,il >g ellg. m

Her i Bergen har v i ingen grund t i l at tro. at v i skal gjøre det bedro end andetsteds. Tvertimot! V o r arkitektstand her er kanske mere uensartet end forøvrigt. i vort land.

H e r er mange indflyttere og arkitekternes utdannelse er hentet allesteds ifra. likesom det kunstneriske nivåa er meget ujevnt.

i t

m eet de an angrer isk

3. Hvad v i l facadekomiteens arbeid beståa i og i hvilket forhold v i l komiteens arbeid staa t i l det allerede u t f ø r t e arbeid?

sier

Uten det allerede utforte arbeid vilde facadekomiteens arbeid være næsten uginrligt. Hvorledes skulde dV* ellers v * r o - m u : l i g t for denne komite at bedømme, ikke alene facaderne i og for sig selv, men ogsaa hvorledes de kommer t i l at staa t i l det samlede kvartal og kvartalet t i l det samlede bybillede, hvis der ikke fra første færd av fandtes en samlet oversigt over hele bydelen?

ilds

edærkke ?lse om lige pomaden det :sertore Ides

Den utreding, som er foretat, tar netop derfor sigte pas at skaffe denne oversigt.

Naar nu tomterne forandres og de forskjellige krav fremkommer faar faeadekomiteen t i l at begynde med søke de nye bygninger indarbeidet i den samlede oversigt, saa v i l de allerede antagne eller opførte bygninger efterhvert danne den platform, hvorfra der senere kan bygges v i dere.

Selvfølgelig maa det staa komiteen f r i t a t la utarbeide yderligere forprojekter og oversigtsplaner, hvor det t r æ n g e s , og for Torvalmenningens vedkommende en helt ny plan, da forutsætningen for den utarbeidede plan paa dette punkt er kuldkastet ved de foretagne amputationer, og saaledes er helt falsk.

4.

H v a d mener arkitekten om den .opnævnte facadekomitea sammensætting?

Uten at ville gaa ind paa personspørsmaal v i l jeg faa lov t i l at fremholde, at for os arkitekter v i l en saadan komite ikke være tilfredsstillende, uten at ogsaa den faglige indsigt er i majoritet inden komiteen.

5. Hvorledes stiller arkitekten sig t i l et eventuelt indvalg i faeadekomiteen ?

Selv om forfatterne til den reguleringsplan og den arkitektoniske utreding, som i sin hovedsagelige motivering og utforming nu er forkastet av Bergens formandskap, er jeg ikke v i l l i g at t i l t r æ en saadan komite. Det maa b l i de mamd* sak, som har foraarsaket den samlede plans forkastelse og amputation ogsaa at gi Bergens centrum dens utseende. A t ta del i

phyggelscn efter finder ung

pnnciper, som jeg synes jeg i k k grund t i i .

lik gen af Dem bygget nogen større For

retningsgaard eller MonumentalbygBrandstrøgets ning; medens andre Arkitekter er stillet fordi der foreligger Gjenreisning. uheldigere Resultater — gode og slette.

Det er rigtig af Hr. Greve at citere Harry Fett: »at bygge paa rigeste kunstneriske Traditioner*. Men jeg fre-^ver j j g cjterte i

»Bergens Tidende* lortsætfer fremdeles med at irække frem de vedtagne Facadeskemaer t i l Diskussion.

•Det er ogsaa godt at de Spørgsmaal som staar i Forbindelse med denne Sag undergives Drøftelse baade privat og offentlig«, siger »Berg. Tid.* Men er ikke disse Spørgsmaal afgjort og havde det ikke været bedre at drøfte disse Ting da de forelaa? Eller underkjender »Berg. Tid.« de af Bergens Kommune og dens Autoriteter vedtagne Dispositioner.

a t t e r

n v a c

e

min forrige Artikel, »at der maa utarbeides noget helt nyt s o m - 4 v a r R ø d d e r i det gamle.

Har ^Arkader* Rødder i det gamle Bergen? Man »maa« være meget el '"sk og lidt af en Jonglør foråt kunne paastaa det; men derfor kan tr ' j o paa Papiret tale om god rammel bergensk Tradition og -praktisk Brugbarhed*.

Jeg kan være enig i at Diskussion Klistrer man en Portal efter -gamog saglig Kritik burde være fremkom- melt Mønster* paa en Facade, saa met tidligere og det har forundret bliver det strax »god gammel bermig at saa ikke er skeet gensk Tradition«.

Jeg henvendte mig derfor pr. TeleLige fra Begyndelsen af er de.ine fon t i l en af Byens Arkitekter med Sag sat paa Stylter. Lige fra den Forespørgsel o m hvordan Arkitekter- skjæbnesvangre Dag man -— formentne havde stillet sig t i l disse ømtaa- lig gjennem Suggestion — fik Ideen: lelige Spørgsmaal.

At fjøre >Torvalmenning« t i l en fre>Saavidt Vedkommende bekjendt det Plads (Liljenbergs Plan) og lægge havde Kommunen saameget som mu- Tungtrafiken fra Nøstet bag Theatret lig undgaaet Bergens Arkitektfore- c:er den fredede Plac/ (Greves Plan) har man forsøgt at binde Ideerne ning.* Isammen t i l et ^bergensk Bybillede*.

Det naturlige og ønskelige SamMen en »fredet Plads* i Centrum arbeide med Arkitektstanden var |har intet med »gamle Bergen« at beundgaaet. En Kommune som i dette | stills.

Det var Liv, Virksomhed, Tilfælde spiller paa saakaldte >tradi«Kjøbmandskab*. tionelle Strenge*, vilde selvfølgelig Saa søgt som denne Opgave var KHr den nærsagt umulig at løse; og Tiden vil vise hvilken Nytte Planerne kommer t i l at faa.

Arkitekt Greve siger: >Men er ikke den Opgave, at skabe Bergens nye Centrum b e r g e n s k saa betydningsfuld, at den er et OBer Værd«? Jo — det mener v i vistnok alle, — det er kun Spørgsmaalet om hvem — foruden Grundeierne —som skal ofre og hvad der skal ofres som endnu staar noget uklart. Kanske »Berg. Tid.* kunne finde paa noget nyt — et nyt Skjønhedsraad f.

Ex. eller en ny international KonkurSligt kan præsteres i en Smaaly rance.

Mægler. som regjeres af Iste Generations Autoriteter; men ikke i en By for hvem »det bedste kun er godt nok «

— om Forstaaelse havde været tilstede — optaget et intimt Samarbeide med Arkitektforeningen, som sikkert kunde have givet et vægtig Bidrag t i l en betryggende Ordning —muligvis en helt tilfredsstillende.

Blandt andet burde de foreliggende Facadeskisser været Gjenstand for saglig Kritik i Berg. Arkitektforening.

Saavidt Arkitekten, og jeg maa erklære mg helt enig i Vedkommendes Opfatning. Det er j o Arkitekterne som faar med Byens Opbygning at gjøre og da maa det være særdeles vægtige Grunde for at holde Arkitektstanden udenfor.

»Berg. Tid.« siger fremdeles at Reguleringsudkastet og Facadeplanerne var af en usædvanlig vellykket Ka* «Ister. Ja hvad er det da »Berg. TU.« egentlig mener med at reise Diskussion igjen. Der er ingen som bar reist nogen Protest af nogensomhelst A r t . Den var ikke fornøiet med Skjønhedsraadets Sammensætning; men fra andet Hold — selv fra Arkitekthold — har v i hørt udtalt, at naar Kommunen ikke vilde have Arkitekters med, saa fandt man at den valgte Komité uden Tvivl var den bedste man kunde faa.

Spørgsmaalet forøvrig giald* f o Facadeplanernes Vedkommende Sloifning af nogle Overbygninger paa Torvalmenning — t i l Held for Eutikstrøget.

Arkitekt Greve udtaler i den Anledning: • ^Selvfølgelig maa det staa Komiteen h i t at lade udarbeide yderligere Forprojekter og Oversigtsplaner, hvor det trænges, og for Torvalmenningen» Vedkc-nmende en helt i.y Plan, da Forudsætningen for den udarbe'dede Plan paa dette Punkt er kuldkastet ved de foretagne Amputat i c e r , cg saaledes er helt falsk.* (Hr. Greve vil heller ikke nu »tage Del i Ansvarets for Opbyggelsen efter Principer som han finder urtgtig) Delvis Sløifning af disse Overbygninger ødelægger altsaa Helhed>indtrykket — Karakteren. Saa ømliadter altsaa Planen, at Stilformen i Torvaim.'s Schema bliver værdiløs Der kan blive >mange Omarbeidelser* tilslut; men der kan være Tvivl om ikke disse bør udaibeides af Fagfolk med Erfaring. Forfatterne har nemlig den store Fordel, at man endnu ikke har seet hvad De duer t i l i Praxis; saavidt mig bekjendt har inr

Barakkerne paa Torvet opsagt til Fraflytning den Iste August.

Blomsterbarakken og Barakkerne i

den nyregulerte Starvhusgade til Udgangen af Mai. K o m m u n e n har meddelt Indehaverne af Barakkerne paa Torvet, at de maa f l y t t e f r a disse Iste A u g u s t af H e n s y n t i l Byens Gjenreisning. Leierne af Barakker, som l i g g e r i den nyregulerede Starvhusgade, er opsagt t i l Udgangen af M a i .

De, som har B a r a k k e r nedenfor Strandgaden, har endnu i k k e Æe.aet nogen Opsigelse.

J9. / f / r

Fra Formandskabets Mede igaar.

Brandstrøgets Gjenreisning Tomtefordel ngen snart tilendebragt

Telefonkompagniets Bygning bliver staaende.

Omlegning af Telefonnettet i Brandstrøget m. v,

Efter hvad vi erfarer er Komiteen for Fordelingen at Biandstrøgete Tomter færdig med sit vidløftige Arbeide, og IndstiIlingen er oversendt til Reguleringskommissionen, som antagelig allerede i næste Uge vil ha tilendebragt sin Behaudling af Sagen.

Beretter skal Dokumenterne formelt oversendes Magistraten; men da Magistraten» Borgermester B a n g , ogsar-' er Reguleringskommissioneu8 h or va mai m«ii Lrntinu nau. ud fra. é

Formandskabet vedtog at fremme Forslag t i l Kongen om, at Expropriation i Medhold af Specialloven for Brandstrøget af Telefonkompagniets Eiendom Veiten Nr. 1 i k k e bliver at iværksætte.

Derhos vedtog man en Overenskomst med Telefonkompagniet ang.

Omlægningen af Telefonnettet i Brandstrøget, hvoreffer Kommunen bl. a. samtykker i , at Omkostningerne ved Omlægningen søges amortiseret i Løbet af de første 5 Aar fra Omlagningens Fuldførelse, hvorhos det tillades Kompagniet allerede fra nu . af at atsætte passende Beløb t i l Omj lægningen.

har tat sit Standpunkt, saaledes at Dokumenterne kan oversendes Formandskabet med en Gang. Her faar Sagen saa sin endelige Afgjørelse, og om Lykken er god kan de første private Gruudarbeider begynde . paa Vaarparten.

En Rwkke Arkitekter hai allerede faat i Opdrag at levere foreløbige Tegninger og Overslag.

Tclefonrønoen i Veiten.

Skal den virkelig blive staaende?

Det sees, at Formandskabet har vedtaget at fremme t i l Kongen Forslag om, at Expropriation i Medhold af Specialloven for Brandstrøget af Telefonkompagniets Eiendom, Veiten No. 1 ikke bliver at iværksætte.

Dette maa beklages, om Resultatet deraf bliver, at den hæslige Telefonbygning bliver staaende uforandret, saadan som den nu er, eller endog om den soigneres, saa den faar sit oprindelige Udseende tilbage.

Den vil i alle Tilfælde virke skjæmmende paa Strøget og den nye Bebyggelse. Den har et ganske skjævt Placement inden den nye, forøvrig! efter vor Mening ikke saa særdeles heldige Reguleringsplan. Den lave Bygning med blot 4 Etager v i l ikke passe ved Siden af den nye Bebyggelse, der • forhaabentlig bliver paa mindst 5 Etager eller helst mere, idet man vel sørger for gjennem Bygning i Høiden at udnytte bedst mulig det begrænsede Areal i vor Bys Centrum.

Skal nu Telefonrønnen blive staaende, saa vil den i alle Tilfælde blive et Monument for den lidet planmæssige og lidet overlegne Ledelse af vor Bys Regulerings- og Bygnin^s-Væsen gjennem en lang Aarrække.

Og Telefonkompagniet, blandt hvis Bedrifter det maa optegnes, at endnu | mange af Byens Borgere maa være uden Telefon efter Branden, uagtet at favorabelt Tilbud om et nvt Apnaratanlæef har forelior*ret, vil have føiet et nyt Kapitel af lignende Art til sin Saga.

Den eneste Maade, hvornaa den camle Bygnings fortsatte Existense muligens kunde akcepteres, var en *aa fuld*tændig Om- og Til-Bygning. at den baade med Hensyn paa Hø«dc og Grundplan helt passede ind i den nye Bebyggelse og den nye Regale •ingsplan Bonrere-

/j/

Facadekomite

7/2

for

Brandstrøget,

Som n y t M e d l e m af denne K o mite valgtes H r . A r k i t e k t Georg Greve.

Komiteens ø v r i g e Medlemmer er som bekjendt d ' H r r . A r k i t e k t Hassel, I n g e n i ø r Joh. F r . Irgens og D i r e k t o r K o r e n - W i b e r g .

Elektrisk Opvarmning.

V i henleder vore L æ s e r e s særl i g e Opmerksomhed lysninger,

vi

idag

Elektricitetsverkets elektrisk

paa de Opbringer

om

Planer

om

Opvarmning

Brandstrøget.

af

hele

PJanernes Bealisa-

t i o n f o r u d s æ t t e r et i n t i m t og forstaaelsesfuldt de

Samarbeide mellem

kommunale M y n d i g h e d e r

og

Huseierne i B r a n d s t r ø g e t .

I n g e n i ø r M o h r v i l Mandag i I n g e n i ø r - og A r k i t e k t - F o r e n i n g e n redegjøre

for

Planens tekniske

Forudsætninger.

Senere t æ n k e s h o l d t et M ø d e efter Konferance med Gruncleierforeningens F o r m a n d .

H e r v i l da

blive behandlet mere u d t ø m m e n d e de Sider ved Sagen, som s æ r l i g interesserer menheden.

Grundeierne og A l -

lektrisk Opvarmning Brandstrøget.

a

Et Forslag fra Elektricitetsverket

2,3

a/n?.

Elektrisk Opvarmningsanlæg.

Elektricitetsverket har t i l Disposition en hel D e l S p i l d k r a f t , «om Forbrugerne af elektrisk L y s og K r a f t i k k e udnytter og sikkerl i g a l d r i g v i l udnytte af den simple G r u n d , at man a l t i d v i l soge at ipare sine Lamper og Motorer, Btrygejern o. a. ved at koble dem ud, naar de i k k e brugen, og man v i l spare JKogeplader og Ovner etc. ved i k k e at koble mere K r a f t paa dem, end hvad man t i l enhver T i d t r æ n g e r . Paa den Maade kan man faa sit U d s t y r t i l at vare meget l æ n g e r e , end om man havde f u l d K r a f t paa uafbrudt.

Det er v æ s e n t l i g om Dagen, at der forbruges E l e k t r i c i t e t og s æ r l i g u d paa Eftermiddagen. — O m k r i n g Middagstider bruges forholdsvis lidet, og N a t t e n igjennem er Forbruget et M i n i m u m .

Da staar mange af E l e k t r i c i t e t s Yerkets store T u r b i n e r stille eller de f o r t s æ t t c r at rotere med f u l d F a r t , men uden at levere noget s t ø r r e nyttet Arbeide. Der f lyder meget V a n d k r a f t v æ k , som i disse Nattetimer kunde v æ r e t leveret t i l B y e n og anvendt t i l nyttigt Brug.

Der har fra Elektricitetsverkets Side (ligesom ved alle Elcktricitetsverker Landet over) v æ r e t g j o r t mange F o r s ø g paa U d n y t telse af Spildkraften, b l . a. har

man faaet endel af Industrien t i l at benytte S p i l d k r a f t . Men det har h i d t i l vist sig vanskelig at udnytte selv en Uden B r ø k d e l af den M æ n g d e S p i l d k r a i t , man har t i l Disposition.

Bergene E l c k t r i c i t o t s v e r k g i k for etpar A a r siden ivei med et v i g t i g F o r s ø g , idet man arrangcrcue elektrisk Opvarmning af r» nfral-Yarmtvandsanlæggefc i Elektricitet sverkcts nye A d m i n i strationsbygning. Som E k s p r r i ment har dette A n l æ g ledet t i l E&eget v æ r d i t n l d e Resultater.

F ø r dette A n l æ g blev t å g e t i D r i f t , fremkom 2den Driftsiugcnior ved Elektricitetsverket, E r i k Berg, med Forslag- om elektrisk Opvarmning af hele B r a n d s ! r ø g e t ved H j æ l p af Varmtvands-Ccnt r a l a n l æ g i Forbindelse med store Vandmagasiner, som kunde opsamle S p i l d k r a f t i de Tider af D ø g n e t , den er t i l Disposition.

Denne P l a n blev t å g e t med i Udarbeidelscn af den fremtidige elektriske E n e r g i f o r s y n i n g af Brandstrøget.

• T i l Udarbeidelse af disse Planer og U d r e d n i n g af de S p ø r g s maal, som staar i Forbindelse holmed, engagerede Elektricitetsverket I n g e n i o r Mohr, som nu har arbeidet ca. 4 Maaneder med Sagen. I n g e n i ø r M o h r v i l endnu

t r æ n g e etpar Maaneder for at b l i ve f æ r d i g med denne Udredning.

Paa G r u n d af Forholdenes U d v i k l i n g , s æ r l i g den paabegyndte A f h æ n d e l s e af Tomter i Brand-strøget, har man i m i d l e r t i d fundet det heldig ullerede nu at freml æ g g e nogle Resultater for Offentligheden, f o r å t man ud fra dem kan afgjøre, hvorvidt man nu mrdens Anledningen endnu er god v i l reservere den n ø d v e n d i g e Plads for de Stationsaiilæg, som v i l trænges. i Brandstrøget. ! *en øverste T e g n i n g viser en skej iati.sk F r a m s t i l i n g af de Opv a r m n i n g s a n l æ g , som v i l blive fores! aaet. Skjult under B r o l æ g niniron i Gaardsrummet er Elektrisitetsverkets Varmestation anbragt. A . er en stor Vandbeholder, som b l i r holdt opvarmet af den elektriske Spildkraft. F r a denne Beholder flyder det varme Vand t i l en Pumpe B . , som niecl et T r y k af 2.5 A t m o s f æ r e r driver V å n d e t videre t i l en Fordelingsbeholder C. D e r f r a afgrenes flere 'Tilførselsrør D . , et t i l hver af de omliggende Bygninger. F r a et eaadant T i f o r s c l s r ø r gaar det varme V a n d igjennem en Bygnings Kadiotorer E,', og saa leder et Ret u r r o r F . det afkjolede Vand t i l bage t i l Beholderen. i t paaregnes, at Elektricifetsverket bygger Varmestationen og l æ g g e r et Tilførsels- og et Returrør i n d t i l hver Huseiers K j æ l d e r .

Saa b e s ø r g e r Huseierne selv alt Udstyr inden sine eguo B y g n i n ger.

Som man ser v i l Huseierne herved k u n behøve at bekoste meget enkle og billige A n l æ g . — Det store T r y k , hvormed V å n d e t drives, v i l m u l i g g j ø r e Benyttelse af meget smaa B ø r . Huseiernesparer fine egne O p f y r i n g s a n l æ g og alt det R u m , som t r æ n g e s derfor samt f o r O p l a g af B r æ n d s e l .

fyr ing.

Saadanne A n l æ g v i l kunne blive arrangeret for T i l k o b l i n g eller F r a k o b l i n g fra Elektrioitctsverkets Station.

Enhver Huseier v i l blive afk r æ v e t B e t a l i n g for k u n den Varm e m æ n g d e , spm Vedkommende selv forbruger. Elektricitetsverket v i l f o r Beregning af Varmeforbrugene benytte de mest korrekte Methoder og Apparater, som man i Tidens L ø b faar t i l Disposition.

Seet fra et national-økonomisk { Standpunkt maa denne Anvendelse af Landets Spildkraft ansees at v æ r e overmaade lovende.

Denne Spildkraftopvarmning er s æ r l i g skikket for A n l æ g i stor Stil. M a n maa regne med hele K v a r t a l e r som Enheder.

Netop n u før Nybygningen a f B r a n d s t r ø g e t , har Bergen en usædvanlig god A n l e d n i n g t i l at arrangere sig f o r denne Slags A n l æ g .

Allerede i V i n t e r har der v æ r e t nok S p i l d k r a f t t i l Opvarmning af saagodtsom hele B r a n d s t r ø g e t . — Der v i l endda hengaa etpar A a r eller mere, førend der t r æ n g e s Centralopvarmning i B r a n d s t r ø get. M a n har derfor god T i d t i l Behandling og Udarbeidelse og B y g n i n g af de eventuelle Varmestationer samt t i l flere Materialp r ø v i n g e r , som b l i r nødvendig.

Der or k u n e n T i n g , som m a a a f g j ø r e s nu, og det er S p ø r g s m a a l e t om P l a d s f o r d i s s e Varmestationer.

Elektricitetsverket v i l i sine Varmestationer varetage alle mulige Sikkerhedshensyn, saa at Huseiernes A n l æ g k u n behøver at beståa af Radiatorer med Reguleringsvcntiler samt Tilførsels- og Returrør.

Der er u d f ø r t Overslag over A n l æ g s o m k o s t n i n g e r n e , men med Tidens uhyre Prisstigninger b l i r saadanne Overslag upaalidelige.

Det er beregnet, at den elektriske E n e r g i kan leveres som Varme i enhver Huseiers Tilførselsrør t i l en Pris, som v i l v æ r e Den nederste Tegning viser et regningssvarende for ham, selv K a r t over B r a n d s t r ø g e t med de med meget, lave Kokspriser. projekterede Anlæg. Som man Friserne paa den « e l e i f t m k ^ ser er alle Varmestationer anVarme v i l komme t i l at rette sig bragt i Gaardsrum under Brolægefter Tidens Priser paa B r æ n d s e l . ningen. T æ t ved Siden af hver Elektricitetsverket v i l t i l enhver Varmestation er en elektrisk T i d v æ r e istand t i l at holde saaTransformatorstation. pas fordelagtige Priser, at ForElektricitetsverket maa under brugere af Varmeenergi stadig v i l enhver O m s t æ n d i g h e d have Plads søge at vedligeholde sit Abonnefor de elektriske Stationer. ment.

S a a l æ n g e den endelige UdredDen elektriske Opvarmning v i l n i n g af Sagen ikke foreligger færbidrage t i l at bevare den omhygdig, v i l Autoriteterne vistnok i k k e gelig planlagte og meget værdit r æ f f e nogen endelig Afgjørelse fulde Bydel, som kommer t i l at af Sagen. M e n S p ø r g s m a a l e t om d æ k k e det b r æ n d t e S t r ø g . B y g Resoryation af den nødvendige ningsfacaderne v i l skaanes f o r Plads b ø r afgjøres, før noget pomeget Støv og Sod, hvilket de flesitivt kan udføres for Sagens Reaste Slags B r æ n d s e l foraarsager. lisation. Det er Plads af saa liden Mange Skorstene v i l undgaaes. — V æ r d i , det her dreier sig om,at det Mange Bygninger v i l istedet k u n synes rimelig, at den b l i r reserfaa Ventilationsschakter.

Den veret i Betragtning af de store elektriske Opvarmning fremkalMuligheder, som derved holdes der ingeu Gasarter eller Syrer aabne. etc, som t æ r e r paa Metalgjen 'stande. Generende Støv og Forstyrrelser, som følger med Transport af B r æ n d s e l s m a t e r i a l e , undgaaes. Ildelugtende Gasarter undgaaes. Ved det foreslaaede System er der praktisk talt (ja, saagodtsom ahsolut) ingen Brandt'are.

Eksplosive 'Muligheder eksisterer ikke. ,

Der kan være Huseiere, soip ikke helt og holdent ø n s k e r at give sig Elektricitetsverket ivold Man t ø r . r e g n e paa, at Bergens og derfor v i l indrede sine A n l æ g Bys Trivsel v i l blive heldig stimumed f u l d s t æ n d i g Udstyr t i l Op- leret ved denne udvidede Benyttelse af E l e k t r i c i t e t .

'f/z -

/fT

Reguleringen.

Hvad neies der efter?

Det

meddeles os, at mens Tomte

fordel'ngskomiteen

for

Brandturøget

allerede den 31te Deebr. var færdig med sit Forslag, saa har Reguleringskommissionen endnu nu den

18de

Febr. ikke tilendebragt sin Behandling at Sagen, saa denne kan forelægges Formandskabet.

Det er rime-

lig,

at denne Langsomhed

vækker

dyb

Misstemning blandt de Hundre-

der eller rettere Tusinder, hvis øko uomiske Interesser berøres saa sterkt at denne Sags Afgjørelse,

og som

hindres i sine Planlæggelser ved Sagens Forkaliug.

Brandstrøget med elektriske Kabler og Opvarmningsanlæg.

Som det v i l sees skal alle O p v a r m n i n g s a n l æ g tagges under Gaardsrumraene, saa r Plads. '

de ikke

/?t<2^2

a^/t^,^/^^

<<ék

Oadebelysningen i Brandstrøget.

rende Vedtægter, at en Lysabonnent skal kunne nægte Værket at benyte hans Husvæg til Fæste eller

for Ledning

at fare hans privat iudlagte

Ledning videre over hans Grund til

Der er udarbeidet Planer med det

Naboer, som ikke paa nogen anden

Formaal for Øie at soge løst Spørs-

praktisk Maade kan skaffes den Elek-

maalet om elektrisk Opvarmning af

tricitet, som de træager.

Huseue i Brandstrøget,

Telefonvæsenets

Opgaven er

Her synes

Regler naturligere,

interessant, og hvis den kan løses

nemlig at enhver, som vil ha Tele-

paa

fon, maa finde sig i Ledningers An-

en for alle Paiter økonomisk

tilfredsstillende Maade vil et vigtig

bringelse medFjtstepaa hans Hus mod

Skridt være target henimod det ly-

Ei8tatnmg af den Ulempe som voldes

sende .Maal at gjøre os uafhængig af dit udenlandske Brændsel.

M-:a

endnu nærmere skulde den

Op ^*ve ligge at ordne bøle Gadebe'y.»uingen i de Strøg, som etterhvert skal gienopbygges, ad elektrisk Vei

og uden at ty til Gasverket.

Det er jo giver, at hvert eneste Hus i Brandstrøget vil faa elektrisk Oplysning

indendørs.

Ledningsnettet

v'l altsaa, baade hvad Hovedledninger og Biledninger angaar, fordele sig over hele dette centrale Strøg.

Det skulde da ligge nær at søge Gadebelysningen tilfredsstillet gjen-

Det nye (ergen.

nenr-éét samme Ledningsnet og uden de trafikgenerende

Lygtepæle, idet

man anbragte det nødvendige Antal Glødelamper paa Husvægeene, fortrinsvis da over Port- og Døraabnin-

H v a d der k o m m e r senere, ved. vi ikke.. V i ved dog, at den nedb r æ n d t e B y d e l skal reises, og mere endda: v i ved, at Bergen i Løbet af den kommende Menneskealder v i l ha s k i f t e t F y s i o g n o m i — det gamle maa engang falde og det nye reise sig.

ger med det Supplement paa Murvæsaene

som maatte vise sig paa-

krævet.

Det skulle synes som om et saadant Anlæg af Belysningen, naar det iverksettes samtidig- med Bydelene

De centraleste Bydele — Gam? lebyen — har bare i L ø b e t af noHge9aa billig i Aniægsudgifter som gen faa A a r faat sin moderne Beet eget Gadebelysningsnet paa Stolbyggelse. Havearealer og gamle per, hvad enten man bruger Gas Eiendomme med fordelagtige B y g g e t o m t e r h a r v æ r e t gefundeeller Elektricitet.

Og vi tror, at nes Fressen f o r Byggespekulandet ved nærmere Studium af et saater. V i ser det i K o n g Oscarsdant Bølysningssystem vil vise sig, j gade, i O l a f Kyrresgade, i N y at man ved disse miudie Glødelamper gaardsgaden, i Haakonsgaden og mnd korte Afstande vil kunne opnaa andre Steder i Gamlebyen, h v o r en l e d i g T o m t er b l i t godt betalt en i Drift økonomisk og med Hensyn og en tddsmæssdg B y g n i n g opsat til Lysvirkning bedre Ordning end paa T o m t e n . ved Anbringelse af Lygtepæle. Vi A f Hordalands Meieris store har jo allerede Erfaring for at RueB y g n i n g s k o m p l e k s skal H o v e d lamperne gir en ujævn og lidet tilb y g n i n g e n i K o n g Oscarsgade. fredsstillende Belysning. reist i 6 Etager, naar Kjelderen. regnes med, paa engang afgive Beregningen og Planlægnelsen af betydelige Butiker i to R u m , en suadaci Ordning al GadebelysninK a f é gjennem hele 2den Etage og gen, som etterhvert kuude bli et de ø v r i g e Etager^skal v æ r e et F o l Mønster for UdvidHse (ra Bystrøg til kehotel o m t r e n t som i « F o l k e t s By strøg, efter hvert som man faar H u s » i K r i s t i a n i a . B u t i k e r n e er allerede f o r k o r t T i d siden t a t dsponibel Kraft og magter Omlægi b r u g , den nordre af en stor Snedningen maa naturligvis overlades Fagk e r f o r r e t n i n g , den anden af selve folk. Men det forekommer os, at den Meieriet, som her har faat et foran nævnte Belysning af Gaderne p r æ g t a g L o k a l e f o r Melkeudsalg, uden Lyatepæle er nærliggende etteridet det k a n ramme et s t ø r r e A n tal K j ø b e r e s a m t i d i g og er meget hvert som hvert eneste Hus faar heldig beliggende. M a n holder indendørs Ledninger for elektrisk Benu paa at montere de f o r Kafeen lysning og Kratt.

Ved nogle enkle og H o t e l ru mm ene bestem t-e Loka/Eldringer i Resleme for Byens Elekler.

D e t er vistnok en vanskelig <r C'tetsv«*.k burde Pligten for HusT i d med Hensyn t i l Anskaffelsen eierne til at maatie taale Anbringelaf K a f f e og a/ndre A r t i k l e r f o r et saa stort F o r b r u g , som D r i f t e n s«n af Lamper til Godebelysnng paa her er beregnet paa. M e n m a n Husenes Facader let kunne ordnes, og maa ha de bedste Forhaabninger ordnes paa en saadan Maade at man t i l , at det hele Stel v i l ga-a iorden. saa lanat fra at krænke Eiernes InterI Kafeen v i l i k k e bil serveret beesser tvertimod mødtes i fælles Interrusende Drikkesager, hvad Meieriets Generalforsamling forrige esser. Det er vel tvertimod en ManAar vedtog som en N ø d v endigjtjej. ved Elektricitetsvæiketa nuvæhet Gjenreisning,

skulde

falde

mindst '

:

Hotel Norges Sidebygning mod N o r d blev som det v i l erindres meget sterkt molestcret af Tid o g V a n d under K j æ m p e branden heri B y e n 15de—16de Januar 1916. D e r blev senere ca at igang med Bygningens Omb y g n i n g . Denne er au paa det a l l e m æ r m es te f æ r d i g og f o r den væsentligste D e l t a t i b r u g . i k k e f o r den egentlige H o t e l d r i f t . hvorved H o t e l n ø d e n f o r endel kunde afh j æ l p e s , men a f F o r r e t n i n g e r , som her har faaet s æ r d e l e s centralt beliggende K o n t o r l e i l i g h e der og idethele t i d s m æ a s i g e Lokaler. D e r har fundet Sted Tndflytn i n g i etpar af de ø v r e Etager og de ø v r i g e L o k a l e r v i l snart v æ r e beslaglagte af F o r r e t n i n g s f o l k . I Underetagen er der anbragt Speilglas-ruder, saa der kanske ogsaa, om i k k e netop n u , b l i r T a l e om Udleie af B u ti k r u m .

Paa H j ø r n e t af O l a f K y r r o * gade og Haakonsgade h a r der i den senere T i d reist sig en s t ø r r e Murgaard, hvis hele Underetagu. u d g j ø r e s aT B u t i k e r . H e r skal G r ø n d a h l s F l y g e l - og Pianolager ha s i t store F o r r e t n i n g s l o k a l e .

Der drives pa.a med F æ r d i g g j ø r e l sen af denne betydelige Forretn.ingsgaard, og der v i l neppe gaa mere end et kortere T i d s r u m , f ø r ait er k l a r t f o r I n d f l y t n i n g i de ledige B u t i k e r og Eiendommene andre Leiligbeder.

T r a f i k e n og F æ r d s e l e n har i de 3idste A a r vokset i den ve3tligs Del a f . O l a f Kyrre3gade og de n æ r l i g g e n d e Gader.

«Strøget» har u d v i k l e t sit T e r r i t o r i u m i en U d i s t r æ k n i n g , hvorom man f o r m i n d r e end en Menneskealder siden i k k e hadde den fjerneste Anelse. « S t r ø g e t » er vokset med F o l k e m æ n g d e n s og Byens egen V æ k s t . O g den T i d er kanske i k ke saa s æ r l i g langt borte, at « S t r ø g e t » v i j ba sin Passage l a n g t mere opover mod Vest endnu.

B. R.

Replerinparteidet

trint

at En

Række

nye Opsigelser.

Som for en T i d siden meddelt, er de Forretningsdrivende som leier Barakker paa Torvet og i Fortunen blevet opsagt t i l Fraflytning inden en bestemt Frist, idet Reguleringsarbeidet i Brandstrøget krævede, at Barakkerne blev fjernet. Vedkommende Forretningsdrivende kom herved i en meget vanskelig Situation, idet nye lokaler ikke vilde være at opdrive. og man rettede derfor en Henstilling til Kommunen om at der maatte blive truffet en tilfredsstillende Ordning.

Som en Udvei tænkte man sig dengang, at Barakkerne paa Torvet kunde flyttes over paa den anden Side.

For at høre hvorledes Sagen nu ligger an, har vi henvendt os t i l Afdelingsingeniør for Brandstrøget, H r .

Ingeniør S e i p , som oplvser, at Spørgsmaalet for Tiden er under Behandling . Kommunen v i l selvfølgelig strække sig saa langt som muligt, og man haaber at faa truffet en Ordning, hvorved Udflytningen fra Barakkerne kan udsættes en T i d . Man har saaledes tænkt at oparbeide den Del af Torvet som ligger mellem Brandtomterne paa den ene Side og

Barakkerne først, og saa tage fat | paa det Areal, som nu optages af Barakkerne. Tanken om at flytte Barakkerne over har maattet opgives, da der vil blive altfor liden Plads paa den anden Side.

Imidlertid kræver Reguleringsarbei; det at Barakkerne fjernes, o g Op\ sigelse har derfor maattet udgaa ikke bare til de Forretningsdrivende i Barakkerne paa Torvet og i Fortunen, men ogsaa til en Række andre. Barakkerne i Jan Smørs Gade og i Store Markevei maa saaledes flyttes, ligesaa Gartnerbarakkeme i Byparken, alt i Løbet af Sommeren.

/

j

ty/2

-

/

f f .

B e r g e n s

r e s t a u r e r i n g .

Gåterne.

Byens gjenreising. — D e t er et emne, som har v æ r e t a k t u e l t i over 2 aar. D e r har s æ r l i g i den sidste t i d v æ r e t skrevet meget om dette i byens aviser, h v i l k e t t y d e r paa at der antagelig i k k e er l a n g t i d igjen f ø r e n d det endelige r e i siugsarbeid t a r sin begyndelse.

Og hvem er det i k k e her i Bergen, som i k k e med interesse og kanske med l i t t s p æ n d i n g f ø l g e r dette f o r v o r b y saa v i g t i g e emne? N a a r p u b l i k u m opdager et inperat eller en a r t i k e l som b æ r e r » B y e n s gjenreisinga eller » B y e n s f o r s k j ø n n e l s e « t i l t i t e l , g r i p e r det b e g j æ r l i g efter avisen og dets øine leter efter et svar paa det store, b r æ n d e n d e s p ø r s m a a l : Naar skal arbeidet begynde? — N a a r skal man begynde at oygge?

Byens gjenreising beter det '•— eller den b r æ n d t e bydels gjenreising. D e t er i k k e bare det avb r æ n d t e s t r ø k som t r æ n g e r bystyrets opmerksomhet — hele byen t r æ n g e r at gjennemgaa en g r u n dig reviøion. .— K o r t sagt: Ber» gen maa restaureres. E n stor del ay p u b l i k u m har dannet sig den mening, at i forbindelse med b r a n d s t r ø k e t s gjenreising b ø r hele byen moderniseres og f o r s k j ø n nes, og det er ret. Gatelegemerne, havnen, sporveien, belysningen samt f o r s k j ø n n e l s e n , a l t dette b ø r komme under e n p l a n : Bergens restaurering. Sammen med denne h ø r e r b r a n d s t r ø k e t s gjenreising.

T i d e n t i l at begynde det store restaureringsarbeid er n u kommet. H i n nat, da den store b r a n d herjet Bergen og saa godt som hele dens f o r r e t n i n g s c e n t r u m blev l a g t i aske — g i k byen i n d i en n y periode, som v i l vare helt t i l byen staar gjenopbygget, moderniseret, f o r s k j ø n n e t , l y s o g vakker, smilende som et nyvasket b a r n i rene k l æ r . D e t er Bergens restaureringsperiode, som er kommet. O g naar denne periode er endt og a l t er som det b ø r og skal v æ r e paa alle omraader, da v i l en n y æ r a i n d t r æ i Bergens historie. D e r v i l dannes n y t r a d it ion f o r vore efterkommere. — T i «len er nr* inde, n u maa slaget 8laae.Si ikJEaftøg o g h u r t i g , saaledes at Bergen med en gang k a n r y k ke op t i l det maal den k a n naa: Skandinaviens vakreste b y . Bergen har gode cha neer f o r a t naa dette maal. ;

Mange store opgaver l i g g e r o g venter paa sin l ø s i n g . E n av de s t ø r s t e o g v i g t i g s t e er f o r b e d r i n gen av byens gater utenfor brands t r ø k e t . H v o r meget s k r i v i n g h a r der i k k e v æ r e t i l}yens aviser angaacnde dette? O g hvor meget er dnr Vdit. ennrt 3

B y s t y r e t maa snart g j ø r e alvor av saken. D e t er en ren skandale baade for byen og folket at gåterne skal vedbli at v æ r e i en saadan s ø r g e l i g tilstand som nu. Det maa v æ r e slut. H v a d skulde der v æ r e i veien f o r at bystyret n u — nu . t i l vaaren g i k igang med gåterne, og utarbeidet en plan, BOTJQ omfattet samtlige byens trafikerte s t ø r r e gater, — en plan, som gik u t paa b r o l æ g g i n g og cement e r i n g i de gater, hvor der bare er makadamisert; samt f o r b e d r i n g av alle daarlige f o r t a u g og anskaffelse av nye, hvor det t r æ n ges? Dette b l i r en fremgangsmetode for bystyret, og en meget b i l l i g e r e end den h i t t i l brukte.

Det v i l det snart komme at faa ø i n e n e op f o r . H i t t i l er bystyret gaat lappevis tilverks, et stykke her- og et stykke der. M a n har faat saa mange beviser paa denne — man kan godt kalde det smaalighet, at det er i k k e nødvendig at n æ v n e dem her. D o g ett maa frem, da dette er av nyere datum. , B y s t y r e t bevilget ifjor de nødvendige penger t i l u t f ø r e l s e av et b r o l æ g g i n g s a r b e i d foran Raadstuen. Arbeidet blev sat igang umiddelbart efter, og arealet blev h u r t i g pent brosat og cementert. H v o r f o r k u n d e ' I k k e bystyret bevilge de nødvendige penger, saaledes at ogsaa det l i l l e stykke foran Fødselsstiftelsen kunde, faat sin b r o l æ g g i n g , samtidig som gatestykket foran Baadstuen f i k sin? I regnveir er dette l i l l e gatestykke i en s ø r g e l i g t i l stand, D e t er knapt 12 m t r . langt og 5 m t r . bredt, men der er dog saa meget søle at det. er t i l s t r æ k k e l i g t i l at svine ut et par tusen kvadratmeter brolægging.

Det viser sig at automobiler og andre k j ø r e t ø i e r drager denne sølen utover b r o l æ g g i n g , som kanske kunde ha v æ r e t helt ren efterat regnet (hadde vasket den. B r o l æ g gingen skal i k k e bare v æ r e fordi at det er et solid og behagelig t r a , fikfundament, men ogsaa for renhetens s k y l d .

B y s t y r e t maa n u ta en beslutn i n g , og p l a n l æ g g e et b r o l æ g cingsarbeid i stor s t i l samt oparbeidelse av alle daarlige f o r t a u g og anskaffelse'av nye. Det v i l koste meget — 1 m i l l i o n er i k k e t i l s t r æ k k e l i g , men bystyret maa i k k e se paa pengene nu, aller mindst naar det g j æ l d e r vore gater, som er i en saadan s ø r g e l i g f o r f a t n i n g . 1 m i l l i o n er en temmelig stor sum, og for en by av Bergens s t ø r r e l s e er den svær, naar man tar hensyn t i l arbeidets art.

M e n la p l a n l æ g g e l s e n begynde; det skal snart vise sig at denne store sum er altfor l i t e n .

S e l v f ø l g e l i g kan man med 1 m i l l i o n komme^langt paa vei, selv i tider som disse. De gater, som staar først paa listen og hvis legeme absollit t r æ n g e r en snarlig u t b e d r i n g er: Haakonsgaten og S t r ø m g a t e n fra Nygaardsgateu t i l Jernbanestationen. Veien foran biblioteket b ø r h æ v e s og forden vakre bygnings skyld bør her a n l æ g g e s et asfaltfortaug. S. N o n n e s æ t e r g a t e , Vinsent Lungesgate :iamt den sydlige r g nordlige del av K a i g a t c n . Gatestykket f o r q n den tekniske skole og gatestykjket foran K a t e d r a l skolen. D e n resterende del av K a l f a r e t , samt de n ø d v e n d i g e utvidelser f o r et eventuelt dobbeltspor for t r i k k e n . N o r d og aydøstsideu av L i l ) e Lungegaardsvandet sanit Vestre Torvgate, Foreningsgaten, den s y d l i g e ^ og vestlige del av Engen, Baneveien, Sukkerhiisbryggen, Klostergaten og K l o s t e r e t helt ut t i l begyndelsen av X-mines alle eller Hauge-" veien. Paa tyskesiden er det Bodin Lepp<>gate og hele N y e Sandviksvei fjca Ø v r e g a t e n t i l Eøtj haugen sflmt ^begge sider av M u nakirkerjf. F r a Ridehuset t i l Ny-, gaardsbrocn er gatelegemet meget d a a r l i g . Da dette er et l i t e t og vakfcert gatestykke, b ø r man bringe gaa meget ut av det . som | m u l i g . Gaten b ø r og kan let b l i { utvidet* t i l det dobelte, og to bre-

Da ^er kanske i n æ r h e t e n av dette gatestykke v i l bli opbygget utstillilgshus for Rasmus Meyers samlinger, bor bystyret ha sin opmerkscmhet henledet paa dette s t r ø k jamt veien forbi Marineholme*.

Det promcnadercnde p u b l i k u m har l«jnge nyttet s t r ø k e t ved bypnrket t i l p r o m e n a d e s t r ø k . Helt. t i l delne t i d har dette stykke av Olav j y r r e s g a t e n hat en ussel og ruskev tilværelse — t i l at v æ r e byens fornemste promenade da. I de lyse^sommer- og h ø s t a f t e n e r , naar mhsikken spiller i paviljongen 'eÉ^dette l i l l e gatestykke besøkt ar titusener mennesker, og disse Jromenerer op og ned ved parkert baade tyve og tredive gange om aftenen. T æ n k nu om bystyret jtunde bevilge t i l en asfalt kjorebøne og et n y t cementfortaug, V det for meget? — Det blev sikkert mange som blev glad hvis saa var tilfælde, og dette kom I md. E t s å d a n t arrangement ved parken vilde sikkert g l æ alle dem, sbm i de lyse aftener ynder at ta ^sig en spasertur i s t r ø k e t med musikken.

Hvemsomhelst kan en regnveirsdag ta sig en t u r i en av :ls o v e n n æ v n t e gater og se — men vær forsigtig med k l æ r n e , og gaa \ ikke for n æ r de forbiilende kjø- j retoier hvad enten det nu er en automobil eller en haandvogn.

I tider som disse da der trues med a r b e i d s l ø s h e t paa n æ s t e n alle omraader vilde bystyret kunne g j ø r e et samfundsgagnlig arbeid ved at bevilge en rund sum penger, samt engagere en stab arbeidere og straks g i sig ikast med dette for vo"r by saa haardt paakrrovede arbeid. I sommer maa det ske — j a n u t i l vaaren maa det begynde.

H v o r lang t i d vilde vel dette arbeid ta?

T i l høsten kunde ovennævnte gater v æ r e brolagt og cemcntert og a n s t æ n d i g e f o r t a u g anskaffet overalt — forutsat at kommunen engagerte det n ø d v e n d i g e antal arbeidere. I den lyse sommertid kunde kommunen gaa t i l s t e r k forcering av a r b e i d s u t ø v e l s e n ;der kunde arbeides dag som nat, for merk — j o h u r t i g e r e , jo b i l ligere, j o t i d l i g e r e , jo b i l l i gere. Det er tidens store ordsprog. H a r v i et ø k o n o m i s k bystyre saa retter det sig efter det.

Lar bystyret dette vigtige arbeid ligge hen i et eller to aar, v i l det for samme pris faa u t f ø r t det samme arbeid da som nu?

Det kan v æ r e tvilsomt. Derfor gjælder det for bystyret at handle raskt. V i er helt u a v h æ n g i g c av utlandet paa dette omraade: k r i gen kan ikke s æ t t e nogen h i n d r i n g for dette arbeids utførelse. a r

1

I f j o r kom et bystyremedlem med et forslag, som g i k ut paa en bevilging av 500,000 kroner t i l utbedrelse av g å t e r n e utenfor b r a n d s t r ø k e t . Forslaget blev forkastet. Hadde alle inden bystyret hat den samme indsigtsfuldhet som vedkommende medlem vilde de straks ha forstaat, åt forkaster y i dette forslag g j ø r vi. en stor bommert. Var hans forslag blit akccptert, harjde bystyret uten t v i l faat utfort dette arbeid 10 ja kanske 15'pct. billigere end! det nu lar sig gjøre. Det v i l si, hvis arbeidet var b l i t p a a b é g y n d t umiddelbart efter at bevilgingen fandt sted.

Det planlagte arbeid kunde ha v æ r e t f æ r d i g og vedkommende arbeidere kunde være blit overf l y t t e t t i l b r a n d s t r ø k e t og faat sin beskjæftigelse der. Det er et ubestridelig faktum at priserne har v æ r e t i jevn stiging helt siden krigens begyndelse, og de v i l vedbli at stige saa længe krigen varer. A l t s a a : bystyret gjorde en bommert forrige aar ved at det forkastet det da fremsatte forslag. H v i s n u dette forslag atter kommer op, hvilket det nikkert gjør, vil da bystyret gaa hen og gjøre den samme bommert ved at forkaste det endnu engang, og la det ligge hen til der kommer t i -

Bergens gater i en ordentlig stand ? ? V i faar se.

Det er ikke bare de ovennævnte! gater, som t r æ n g e r en g r u u d i g revision. Fosswinckelsgaten, Rosenberggaten. Teatergaten og Engen ved det gamle teater, Sverrpsgate, Magnus Barfotsgate, Sigurdsgaten, Neumannsgaten.Olnv Ryes vei, Helgesensgate, Ladegaardsgate samt Sandviksveien.

A l l e disse gater er i en næsten l i ke miserabel . tilstand som de førstnrovnte. Disse gater er bare makadamiserte, og makadamiserte gater er kostbare at vedlikeholde samt i høi grad urenslige.

Saa har v i endel b r o l æ g g i n g e r som sikkert er av gammel datum • — ja den er kanske ogsaa traditionel, men det faar vaage sig.

Den er humpet, saa humpet at man n æ s t e n kunde faa hjernerystelse, naar man k j ø r e r over dep.

Det er Torvet, Vaagsalmenningen, nedre Korskirkealmonning, Mræggen og den nedre del av Ø s t r e Muralmenning. I den sene-, re t i d er. kommunen gaat over t i l cementering av den nysatte brol æ g g i n g . E t saadant l i t e t stykke har v i f. eks. ved Holbergsstat.u- en. Det er en ren nydelse at komme gaaende over Torvets eller Vaagsalmenningens skyttergrav e og over paa dette cementerte stykke. I alle gater burde dette system indføres. Det er for det første rensligere, for det andet solidere og for det tredie er det i l æ n g d e n meget billigere.

G j e n r e i s

Sundtsgaten er jo en forholdsvis ny gate og dens b r o l æ g g i n g likesaa. Da denne blev sat var steinene like flate og fine som Kjerulfsgatens er nu. Men nu er kantene brukket, vognhjulene har slidt dem runde. Sanden, som var f v i d t imellemrer sunket ned.

Var denne gate b l i t cemcntert med det samme brosættingen fandt sted, hadde den sikkert været like god som Kjerulfsgaten er nu.

Dette gjælder ikke bare Sundtsgaten men alle de øvrige ogsaa. E t godt cementeret mell c m l æ g mellem hver brostein er. et udmerket middel mot slitage' av steinene. Cementen er som et isoleringsmiddel mot vognhjulene og v å n d e t , og den beskytter steinens ømmeste p u n k t : kantene.

A l b r o l æ g g i n g — gammel saavelsom ny — burde cementeres.

V i har nu et l i t e t gatestykke i Bergen som har faat et næsten

»atorstadsmsBSsig« p r ø g

0 V P r

ai

s-

Det er Vaagsalmenningen. Gaten mirde v æ r e t d æ k k e t med asfalt, drite vil .le sikkert komme Hotbergsstatiien og de stilfulde bygninger tilgode. Om kanske ikke saa'lang rid begynder det store arbeid i b ø r s b y g n i n g e n . Det er b ø r s h a l l e n som skal utsmykkes.

&4 ) /7

/s

" '

Ul

Li—--;—.-1. t3É|

i n g e n Komiteen for tomteinddelingen i b r a n d s t r ø k e t hadde baade mange og lange m ø t e r for at gjennemarbeide saken og komme t i l et resultat, som kunde være t i l fredsstillende. Efter de grundigste overveielser blev arbeidet slutlei og inastillingen underskrevet den 31te decem berMen endnu idag skai saken >kKe v æ r e kommet l æ n g e r end t i l reguleringskommissionen. V i v i l ikke hefte os ved grundene t i l dette, men man sier, at det er fordi t-llehaande privatinteresser søker forsvarere i reguleringskommissionen, hvor man har et v i l l i g t øre for de forskjellige krav.

Er det d e r n æ s t sandt, at reguleringskommissionen stykker tomterne op i smaat for at flest mulige skal faa et stykke grund er v i kommet op i karikaturen. Det heter at den nedre side av Strandgaten skal være opstykket i korte facader paa 12—14 meter og nogenlunde dype — altsaa rene » t a r m e r « . A v den kostbare bygge- og forrretningsgrund gaar paa eten vis usømmeligt og uøkononv.sk meget bort i sidevæggeues iiiurtykkelser. Det har byen «det ikke raad t i l . Skal der b l i en r i melig pen bebyggelse maa husene gives en passende bredde — høiden b l i r vel fem eller seks etager.

Man maa ikke tomte-inddele slik at. v i faar nogle høie smale bygninger, som kommer t i l at se ut

(

som en r æ k k e skap, som er stillet ved siden av hverandre.

Tomteinddelingen skal ikke være et fornøielsesobjekt for private liebhavere eller for reguleringskommissionens medlemmer.

Byens og forretningsfolkenes i n teresser k r æ v e r rimeligt store tom Ler,, som kan utnyttes i praktisk bruk, og ikke smaa, hvor en uforLoldsmæssig del gaar bort i murtykkeisen og i ganger og trapper* Begynder man først at rokke paa en god og gjenneinarbeidet plan kan man aldrig vite, hvor man ender. F i r e r man snart paa et punkt og snart paa et andet, kommer man h u r t i g t op i uløselige vanskeligheter. Løses de a l l i kevel er det f o r d i man lager rote cg urimeligheter.

Byens borgere er s p æ n d t paa at se det resultat, man kommer ' t i l . T i det er vor alles interesse.

Lang overveielse kan være grundig overveielse. Det kan ogsaa tyde paa evneløshet og uklarhet.

H v o r o m al t i n g er: n u maa man faa saken fra haanden og planerne fra komite og reguleringskommission maa offentliggjøres, før formandskapet avgjør saken bak lukkede døre. F u l d offen-tbghet er det eneste, som duger.

Men tomteinddelingen maa fremskyndes. Der er store interesser oet dreier sig ora for mange mett-' k e r — indirekte vedrører det n e s

>

y

af Foranlediget ved «Bergens Tidendens a r t i k e l angaaende bestemmelsen av tomternes facades t ø r r e l s e , f i n d e r v i , at den i k k e b ø r staa ganske uimotsagt.

F r a t o r v h j ø r n e t t i l den nye J o n S m ø r s g a t e var der t i d l i g e r e 14 forretningshus f o r u t e n 6 sjøgaardjsaarxninger hvorav 4 blev t r a f i k e r e t a v - v o ^ e r e d s k a p e r ; disse 6 a a p n i n g e r _ u t g j ø r s i k k e r t mere end den plads som efter forfatterens m e n i n g b l i r optat av de nye hus's s i d e v æ g g e .

Efter reguler i nigiskommissionens i n d s t i l l i n g b l i r der 8 hus, det v i l si o m t r e n t halvdelen i den samme giatelæ-ngde.

D e r staar, at husene b l i r fra 12 t i l 14 meter bred, det er ikke r i g t i g , der er paa 21, 18, 16, og i n g e n under 15, dybden er forholdsvis. . „ I n g e n v i l kalde et hus med 15 meters facade (24 alen) i 5 etager f o r et skap.

D e r staar, at husene b l i r 6 a 6 etager, v i skal holde os t i l det r i g t i g e n e m l i g 5.

Strandgaten v i l sandsyuligvis b l i optat av de samme forretningsbranoher som t i d l i g e r e var der, og b ø r faa samme k a r a k t e r og samme avveksling i gatebillodet som f ø r .

D e n finere f o r r e t n i n g s t r a f i k kommer paa T o r v e t og i Olav Kyrresgate, A r t i k e l e n s f o r f a t t e r synes at ha t æ n k t paa det monumentale: det er vistnok v æ s e n t l i g forbeholdt den indre del av brandstrøket, og der faar han finde trøst for noget av det, som muligens efter hans mening skulde mangle i Strandgaten.

Forfatteren kan være rolig for at planerne for strøkets gjenreising og facadernes utstyr er i de bedste hænder.

BebyiggeJsen i Strandgaten vil nok bk stilfuld, og de ældre veik j end-ie firmaer, som faar disse tomter vil nok sørge for, at saavft bygningens stil som utstyr vil bli værdig denne vor ældste oi mest trafikerede forretningsgate i vor by.

Keguleringskommissionen og tomtekomiteen bør ha tak for sit samvittighetsfulde og udmerket utførte, men ogsaa ganske sikkert utaknemmelige arbeid.

Grundeier.

Morgenavisens Redaktion, Bergen.

I Deres Referat imorges af mit Foredra? i Bergens Ingeniørforening fandt jeg et Sted som var feilagtigt.

Der staar paa 27de og 28de Linje fra C . ^ : »Der maa ved hvert Anlæg installeres 10,000 Kilowatt* Der skulde have staaet: »Den maximale Belastning for alle A n l æ g tilsammen vil neppe o v e r s t i g e 10,000 K i lowatt.* Forøvrig var Deres Referat helt igjennem rigtig. ~ Jeg vilde ogsaa med det samme gjerne faa Lov til at berigtige et af mine egne Udtryk: Jeg bemærket at Minimaltemperaturen for ifjor Vinter gik ned fal ca.

— 5 Gr. C . Jeg mente da (i Forbindelse med den forancaaende Del af Foredraget) den mindste Gjennc-sniLtemperatur for Tidsrumm:t mellem 6 Morgen og 8 Aften.

Den mindste aflæste Temperatur for ifjor Vinter (som jeg har hørt flere troede var ment) gik ved Bergens Meteorologiske Observatorium ned til 8.4 G r . C , Ærbødigst Carl Mohr.

Under en Samtale vi har havt med en Fagmand paa Omraadet som er varmt interesseret for Bergens Regulering, fremsatte Vedkommende et Pai- Ideer, som turde have Krav paa Opmærksomhed.

I Beskrivelsen af Regulcringsplanernc heder det om Byparken med Festplads: Parkanlægget dannes af Byparken \ i Forbindelse med Terrænnet t i l Lille Lungegaardsvandet. Byparkens mid-| tre Del gjennembrydes i Tilslutning til den ud videde Logegades Fremdragning og flankeres af dobbelte Trærækker. Den udstyrcs med grøn-1 ne Plæner og lave Hække og i dens Midtaxe tænkes anbragt et større og arkitektonisk begrændset Bassin. Den vestre og østre Del af Byparken udlægges med Plæner og Blomsterbede og beskyttes mod Gaderne med Trærækker.

I deres Midte er der rcserveret Plads for Monument. Byparken er søgt mest muligt knyttet sammen med Festpladsens to flankerende Parkpartier. Festpladsen, hvis j Størrelse er 55 X 60 Meter, er tænkt stensat i forskjellig formet Sten i \ I Memster som Kartet af den b r æ n d t e ' i Vestibule. Der mener jeg det maa Bydel før Branden. Mod Lille Lungegaardsvandet flankeres Festpladsen af to andre ornamentalt udformede metalbeslaaede eller helt af Metal udførte Flagstænger. De t r i angelformede Parkdele lige indtil Lille Lungegaardsvandet tænkes udformet: den østre med Plæner og stensatte Gange, den vestre som Legeplads omgivet med Trærækker.

De to Parkdele tilknyttes den doble Trærække rundt Lille Lungegaardsvandet.

Lille Lungegaardsvandets Begrændsning tænkes dannet ved Kai anlæg, der mod Nord og Syd forsynes med Stenrækværk.* Man har altsaa tænkt, udtater vor i Ijemmelsmand, ved Lille Lungegaardsvand at anlægge en Kartlægning i Mosaik af den brændte By. Nu mener jeg imidlertid, at Mosaik hører hjemme i Italien, det forudsæiter Sol og Lys. Under de Veirforholde, vi har her, passer det ikke.

Men naar nu Byen faar sit store, monumentale Raadhus — kunde det da ikke være en Idé, at lægge et saadant Mosaikgulv i dets Forhal eller

J -

///jr

høfe hjemme, i d d det der faar den rigtige Ramme.

W. H . t. Byparken vil det desværre ikke være muligt at gjøre noget med den foreløbig, da man jo ikke godt kan lade Barakkerne med de mange Forretningsdrivende rive, for at gaa igang med Parkregulering. Ethvert Bi! \;!:cdshcnsyn tilsiger, at Barakkerne faar blive staaende indtil de Forretningsdrivende kan skaffes an? drc Lokaler. • !

*

Hvad Lille Lungegaardsvand am gaar mener jeg, at det helt bør omlægges t i l Park.

Det vilde være meningsløst at omlægge det til Byggegrund og derved bl. a. tage bort Udsigten til den nye Bibliotheksbygning.

Byen trænger ogsaa i høi Grad en central Park, og her hav man Anledning t i l at faa en saadan, som ogsaa har de største Betingelser for at blive vakker. Man tænke sig hvilket imponerende Syn det vilde blive, naar man staar oppe ved Theatret og ser over Parken gjennem en bred beplantet Avenue og med Ulriken som Baggrund.

Vil man bibeholde et Bassin, maa man sørge for at det ikke som Lille Lungegaardsvandet nu, bliver et Cisterne for Bakterier. Det var jo Meningen, at der fra Bunden af Store lungegaardsvand skulde pumpes rent Vand ind i Lille Lungegaarden.

Men nu skal jo Store Lungegegaarden omlægges t i l Havn. Derved kommer der mere Saltvand ind, og dette v i l , pumpet ind i et Bassin i den eventuelle Park, ødelægge Vegttatiencn. Skal man kave et Bassin, maa man sørge for at det kommer t i l at indchokk' Ferskvand.

Uden paa det nuværende tidspunkt at ville tage Standpunkt t i l de Svnsmaader som ovenfor gjøres gjæb dende, finder v i dog at de er af betydelig Interesse, og at de bør tåges op til nærmere Drøftelse, fanken om at udlægge Lille Lungegaards vndet t i l Park synes at være/meget I tiltalende, og det skulde syrtøs klart. at dette i væsentlig Grad vilde bidrage t i l ogsaa at skabe c | v a k k e r By ved Keguleringen.

Et P a r I d e e r ved R e g u l e r i n g e n , Festpladsen i det nye Raadans' Vestibnle. — Lille Lunaegaardsvand som Park

^

1

^

a

^

C

omfefordelmgeii • i

Bergensbranden i 1916.

Hvorledes lignende Brandkatastrofer skal kunne forebygges.

Utilbørlig ForhaKirø.

En Utredning av en departemental Komite.

I f ø l g e Loven om Gjenreisning

de fleste av dem søkt et føie sig

av det av b r æ n d t e S t r ø k er det Re-

saalangt som de overhodet syntes

guleringskommissionen, som skal

de kunde, f o r dog at komme t i l et

gi I n d s t i l l i n g t i l Formandskapet

Resultat, selv om dette i og for

om Fordelingen av de nye T o m -

sig i k k e var helt tilfredsstillende

*er.

Formandskapet skal derefter i for den

t r æ f f e den endelige A v g j ø r e l s e .

a

a

y

ker, som laa t i l G r u n d for Regu- i Forslag

i

sin T i d om, at der av F o r m a n d - j "skapet burde opnsevnes en mandskomite

til

at

Tomtefordelingen.

Tre- i

forberede

"Det

Bet

maa

da

fremstille sig som ganske urime-

D e t var u t v i l s o m t r i g t i g e Tanleringskommissionens

enkelte.

maatte

e

t

d

i

e

m

d

e

f t t

a

e

m

s

k

a

l

t n

e r 8

P

™&

f o r h a n d l i n g e r under en

I n s t a D S

Ø

e

l

* r

i

k e

M

e

a

u

ny

* d d i k e E r f a r i n g e r for

d

e

d

u

i° u

e r

e

m

n

e

I

n

d

8

t

Q

r

a

n

u

s

e

s

»»øte, tøl»,

* Formandskapet, som kan-

k u l d k a

jo f o r u t s æ t t e s , at der vilde b l i ad-

* s t e t ogaaa de Resultater, hvortil Reguleringskommis-

skillige Forhandlinger

sionen maatte være kommet.

med

de

F ø l g e r n e av en slik Behandt o m t e s ø k e n d e Grundeiere. Og t i l , i? t J V ~ liagsinaate er, at Tiden, den kostat pleie saadanne F o r h a n d l i n g e r vilde en saavidt maudsterk I n s t i - - « « « • - « • M ^ %*ittdsMs*x ft*r , . , . u t s æ t n i n g e r f o r de indsendte A n t u t i o n som _Reguleringskommissionen v æ r e mindre skikket. D e t s ø k n i n g e r om nye T o m t e r tildels vilde vel ogsaa vanskelig k u n n e ganske f o r r y k k e s , og — at en alventes, at Kommis3ionens enkelte mindelig M i s f o r n ø i e l s e b l i r raaMedlemmer skulde kunne avse til_

dende.

Enhver Borger av denne B y

s t r æ k k e l i g T i d t i l fra Grunden av at behandle en saa v i d t l ø f t i g Sak.

føler

O g skulde dette allikevel ske, saa

stesløse Syn av de endnu øde hen-

vilde det ikke kunne undgaaes, at

liggende B r a n d t o m t e r og undres

Sakens Behandling inden K u n .

over, dt der ikke endelig engang

missionen maatte

ta

uforholds-

sig nedslaaet ved det t r ø -

skal t å g e s fat.

Hvor

trykkende

maa da i k k e denne T i l s t a n d virke

m æ s s i g lang T i d .

paa dem, der som tidligere G r u n d D e t er os bekjendt, at det var den

nedsatte

Tremandskomite

meget om at g j ø r e at

paaskynde

Behandlingen av Saken. trods f o r det meget

Og t i l ;

omfattende

eiere og Liebhabere t i l nye Tomter gaar og venter.

Det

er

nok

saa, at det f o r flere av disse kanske i k k e v i l passe

at

begynde

straks — paa G r u n d av de ekstra-

Materiale og de t a l r i k e og ganske

o r d i n æ r e Tider.

v i d t l ø f t i g e Forhandlinger med de

av dem vites det dog, at de er re-

interesserte Grundeiere, lykkedes

de

det K o m i t e e n at tilendebringe sin

hvert F a l d er

Behandling og avgi sin

interesseret i snarest at

Indstil-

ling i Løpet av en Maaneds T i d .

Man skulde nu ventet at Reguleringskommissionen ogsaa for sit

vedkommende

vilde

sat

al

K r a f t i n d paa at paaskynde S a ken.

Saa har i m i d l e r t i d , saavidt

skjønnes, fældet,

ingenlunde været T i l idet

Tremandskomiteens

I n d s t i l l i n g , som f ø r e l a a

trykt i

M i d t e n av Januar, endnu i k k e nu i Midten av Mars er kommet til Formandskapet.

M e n om mange

t i l straks at bygge. alle

Og i et-

Tomtesøkere

A v g j ø r e l s e , saa de vet,

faa

en

hvad

de

har at holde sig t i l .

Slik

som

Tomtefordelingens

Fremme h i t t i l har artet sig, maa det beklages, at der i k k e i Loven blev indtat Bestemmelser, sigtende t i l at fremtvinge en h u r t i g og rationel Behandling.

Der burde

saaledes b l . a. ha v æ r e t

sat

en

F r i s t , i n d e n h v i l k e n Myndigheterne hadde at t r æ f f e sin Avgjørelse.

K u faar de t o m t e s ø k e n d e Grund-

D e t ser unegtelig ut, som Regulering^skommissionan

ganske

har glemt de Grunde,

som maa

eiere en f o r hver

Dag

voksende

F ø l e l s e av at v æ r e B o l d for M y n digheternes

v i l k a a r i i g e Forgodt-

antages at ha bevæget den t i l i sin

befindende med Hensyn t i l baade

T i d at foreslaa nedsat en særskilt

h v a d de faar og n a a r de faar

Komite.

f

Komiteens

andat gik

det.

Og dette stemmer langtfra

bl. a. uttrykkelig ut u u , at den

med deres eller med

skulde

teresser.

t

forhandle

Grundeierne. forhindret,

direkte

med

Men dette har i k k e at

Reguleringskom-

missionen tildels ganske har slaat Benene under Komiteens

Resultaterne

Forhandlinger.

kan ikke undgaaes, Fremgangsmaate

at

en

av Det slik

hos Grundeier-

ne maa ©fterlate det Indtryk,

at

de blir holdt for Nar. Under sine Forhandlinger med Komiteen har

Byens

In-

mente I l d e n i k k e skulde springe over dem.

Denne Regulering med de for Byen karakteristiske AlmenBebyggelse. ninger bestaar for en v æ s e n t l i g I den Bydel, hvor Branden b r ø t D e l den Dag idag. ut, bestod Bebyggelsen langs VaaT i l yderligere V e r n mot Bdegen av en R æ k k e store Sjøboder brande blev der paa forskjellige av T r æ . Disse var med Hensyn av Almenin.gerne plantet T r æ r æ k t i l Brannfare at anse omtrent ker. Disse Plantninger har dog som en s a m m e n i i æ n g e n d e T r æ b e - i k k e været g j e n n o m f ø r t konsebyggelse, idet de. m ed.UadfcAge4se kvent, likesom det h y p p i g har væav S m ø r s a l m e n n i n g k u n var ad- ret forsømt at holde T r æ r æ k k e n e s k i l t ved Hoper og Smug, der var vedlike. saa trange at de under en Storm Torvalmenningen har saaledé" ikke dannet nogen H i n d r i n g for aldrig i sin Helhet været forsynt Ildens direkte F o r p l a n t n i n g . Fle- med T r æ r æ k k e r . Og n u før re av Smugene hadde en Bredde Branden 191G var de helt væk. av ca. 2 Meter og derunder. Sjø- E t Forhold som maa tillægges no-' bodene kan antages at ha hat en gein B e t y d n i n g t i l F o r k l a r i n g for j H ø i d e av 9 a 10 Meter f r a B o l at det ikke lykkedes at b e g r æ n s e verket t i l Gesimsen og de var saa- Branden her. vel mot Sjøen som langs Sidene mot Hopene forsynt med Vinde- De før Branden gjældende Forutsætninger for at møte en større arker og Gavlspidser, der raket Ildsvaade. op i en betydelig H ø i d e og paa Forholdene før Branden.

t

mange Steder ns-sten- s t ø t t e - • a m t men. Disse dannet naturligvis gode Gnistfangere for den Gnistregn, som Stormen jaget indover Træbodexne.

Samtlige T r æ b o d e r var t æ k k e t med k r u m Taksten. I disse Sjøboder forefandtes store Oplag av tildels meget b r æ n d b a r e Saker, og da Bygningerne selv var opført av T ø m m e r av store Dimensjoner, var der her langs Vaagen samlet t i l s t r æ k k e l i g Materiale t i l et vældig Baal, naar der her u t b r ø t I l d løs under uheldige Omstendigheter.

Dette Bygningskompleks, der fra M u r e n t i l Torvet hadde en L æ n g d e av ca. 250 M . og en Bredde fra Vaagen av ca. 80 t i l 100 M . , b e g r æ n s e d e s paa sin sydvestre Side av Strandgaten, som tildel kun hadde en Bredde av 6 a 1 M .

Bebyggelsen langs Strandgatens s ø n d r e Side bestod dels av ?-Etages T r æ b y g n i n g e r og dels av 3-Etages og 4-Etages M u r b y g ninger.

F r a Strandgaten h æ v e r Terr æ n e t sig sterkt op mot Markeveien saaledes at Bygningerne i Kvartalerne mellem Strandgaten og Markeveien laa betydelig høiere end paa nedre Side av Strandgaten. Bebyggelsen in de i K v a r talrene bestod for det meste av æ l d r e T r æ b y g n i n g e r med spidse • Tak, t æ k k e t med k r u m Taksten, der dannet gode Angrepspunkter for Gnistregnet.

B r a n of v æ s e n.

Bergen hadde paa det Tidsp u n k t Branden indtraadte et meget godt og sterkt Brandkorp?. der i Henhold t i l den Dokumentene vedlagte Rapport fra Brandchef Rolland 'av 4dc November d. A . . t æ l l e t følgende Avdelinger: 1. Det faste Brandkonps. .

Chefer 2 Brandmestre 5 Maskinister 3 Formænd 16 Brandkonstabler 62

R e g u l e r i n g.

B e g r æ n s e d e Almenninger.

Bergen har som bekjendt ned gjenenm Tiderne ret ofte

været

h j e m s ø k t av mange og store ITdebrande.

Som V e r n mot disse grep man allerede meget t i d l i g t i l det M i d del at danne Aapninger i Bebyggelsesstrøkene. S æ r l i g efter den store B r a n d i 1702 blev der foretat betydelige Forbedringer i Byens Regulering, idet der blev utlagt brede Aapninger — de saakaldte Almenninger, hvorved Byen blev opdelt i forskjellige « B r a n d a v s n i t » . Disse Almenning w gjordes saa brede, at man

Tilsammen

88 Mand

2. Aarstads Brand40 korps v 3. Arbeidkorpsetv, de kommunale Arbeidere under sine 200 Ingeniører t

Tilsammen 328 Mand H e r t i l kommer desuten Underofficersskole

90

Samlet 418 M a n d O r d i n æ r t skulde derfor Bergens B r a n d v æ s e n under meg-t store Brande kunne disponere over en Mandskapsstyrke av ca.

420 Mand Officererne medregnet.

Det er en saa betydelig Styrke, at ingen anden norsk B y kan stille den saa stor — og den maa ansees f u l d t t i l s t r æ k k e l i g ogsaa for en B y av Bergens S t ø r r e l s e . Skulde man ha noget at bemerke ved den ovenfor opsatte Organisation av Bergens B r a n d v æ s e n , eaa er det, at der synes at være for l i t e sakkyndig Befal ved et saa mandsterkt Korps. Dette viste sig efter Brandchefens Uttalelse ogsaa at ha v æ r e t en følelig Mangel under Branden i 1916.

Med Hensyn t i l M a t e r i e l og U t r u s t n i n g f o r ø v r i g maa ogsaa Bergens B r a n d v æ s e n sies at staa fuldt paa H o i de med hvad Tiden krævcr, likesom det ogsaa disponerer over et f o r S h i k n i n g s ø i e m e d meget godt Va-ndverk samt Sjød a m p s p r ø i t e r , hvorav den største CXr. 3) er for 1 1 , 0 0 0 M i a u t i b ^ o g er plassert i Byens Centrum»

ni.

Sjødampsprøiternes

H j ø r n e t av M u n k s Gate og K a i gaten, — der t ø r den O m s t æ n d i g het, at denne B y g n i n g var be skyttel? av en R æ k k e temmelig h ø i e L i n d e t r æ r , ha v æ r e t medvirkende t i l , at I l d e n kunde stanseher.

IV. Rolle

under

Aarsakene til at Branden fik saa

Bracden.

stort Omfang.

Oooa S j ø d a m p s p r ø i t e n s Virksomhet under Branden gives detaljerte O p l y s n i n g e r i B r a n d c h e f Hollands B e r e t n i n g av 4de November 1916 Side 4 og 5.

N a a r v i efter det foreliggende M a t e r i e l og de under v o r t N æ r vær i Bergen g j o r t e Iagttagelser skal uttale os om Aarsakene t i l at Branden i Bergen i Januar 1916 f i k saa stort O m f a n g trods det gode B r a n d v æ s e n B y e n u t v i l s o m t har, 'saa maa main s e l v f ø l g e l i g si, at det f ø r s t cg fremst skyldes den orkanagtige S t o r m , som raste u n der Branden. U n d e r slike V e i r f o r h o l d h j æ l p e r alle menneskelige M o t f o r h o l d s r e g l e r s v æ r t l i t e , naar

H e r a v v i l fremgaa, at samtlige tre D a m p s p r ø i t e r blev . bemandet o g g j o r t k l a r ved f ø r s t e i B r a n d <ignal. * S j ø d a m p s p r ø i t e N r . 3, den 3 t ø r s t e av dem, der ogsaa laa n æ r mest, har s t ø r s t Interesse i denne Forbindelse.

A l l e r e d e før Sjod a m p s p r ø i t e n selv var o p f y r t hadde H a v n e v æ s e n e t s Bugserbaat <iæ.pt den u t f o r at den h u r t i g s t m u l i g skulde komme t i l Brandstedet.

Alen den, som har noget K j e n d -kap t i l hvordan F o r h o l d e t paa Havnene i vore K y s t b y e r arter /tg under o r k a n a g t i g S t o r m v i i vite, at det er en meget vanskel i g Sak da at m a n ø v r e r e sig frem.

Og i k k e mindst i dette T i l f æ l d e paa Bergens H a v n , Vaagen, hvor den disponible Havneplads ' Forhold f i l det store A n t a l F a r t o i e r maa ansees meget l i t e n .

A t det derfor under de d a v æ rende F o r h o l d var en meget vanskelig Sak f o r S j ø d a m p s p r ø i t e N r .

3 at komme h u r t i g f r e m t i l Brandstedet, s k j ø n t dette i k k e laa mere end ca. 150 M e t e r f r a S j ø d a m p s p r ø i t e n s L i g g e p l a d s — samt at det da ogsaa k u n n e v æ r e l e t g j o r t at faa T a u v e r k r u n d t Propellerne saa det h e l t stanset — vilde v æ r e l e t forstaaelig.

Sjodampsprøiten kom derfor heller ikke i V i r k s o m h e t paa Brandstedet før 50 M i n u t t e r efter at Brandsignalet var g i t . D e t t e ""var s e l v f ø l g e l i g en beklagelig Forsinkelse, der t ø r ha hat B e t y d n i n g for Brandens F o r l ø p . Hadde S j o d a m p s p r ø i t e n k o m m e t f r e m og i V i r k s o m h e t straks efter B r a n dens U t b r u d d , hadde man j o hat en Chance mere f o r at k u n n e faa b e g r æ n s e t I l d e n i N æ r h e t e n av dens Ophav.

M e n h v o r v i d t Resultatet i V i r k e l i g h e t e n vilde ha b l i t anderledes end det blev er det dog u m u l i g at u t t a l e noget be- I stemt om.

N a a r S j o d a m p s p r ø i t e n saa end e l i g k o m f r e m og i V i r k s o m h e t paa sin f ø r s t e Plads straks syd f o r Smorsalmenningen, da viste den *ig meget v i r k n i n g s f u l d . O g naar det trods dette i k k e lykkedes at stanse I l d e n her, h v o i Sjodamps p r ø i t e n opererte, saa k o m det som •veufor f r e m h o l d t v æ s e n t l i g deriv at Gnister og « f l y v e n d e I l d » n t æ u d t e Takene paa H u s e som ui bak S j ø d a m p s p r ø i t e n s Operaonsfelt.

Naar saa S j ø d a m p s p r ø i t e N r .

3 ^sammen med S j ø d a m p s p r ø i t e Nr. 1 tok sin Liggeplads ved T o r vet saa gjorde begge S p r o i t e r herfra ifølge Brandchefehs R a p p o r t god Tjeneste ved B e g r æ n . s n i n g av Branden i Smaastrandgaten og Christies Gate og b i d r o g v æ s e n t l i g t i l at disse H u s b l o k k e r blev reddet.

H d e n f ø r s t f o r alvor har t r æ n g t ut og S t o r m e n sender G n i s t e r og I l d bortover Bebyggelsen.

D e r f o r maa det ogsaa ansees saa s k j æ b n e s v a n g e r t at B r a n d e n i n æ r v æ r e n d e T i l f æ l d e blev meldt saa forholdsvis sent, saa Ilden hadde faat saa god A n l e d n i n g t i l at brede sig og b r y t e ut for B r a n d v æ s e n e t k o m paa Stedet.

. i ; i

M a n f i n d e r derfor med de hei puapekte K j e n d s g j e r n i n g e r fo. Øie at burde uttale, at hvis Be byggelsen paa Sydsiden av 7Corv almenningen hadde v æ r e t forsyn med f l a t , i k l s i k k e r Takta;-kninj — og hvis d e r t i l ogsaa selve T o r v almenningen h a i l e v æ r e t fornya med en dobbelt R æ k k e av k r a f t i ge T r æ r , saa vilde der ha være; stor Sandsynlighet f o r , at Branden hadde l a t t sig stan*? ved T o r v a l m e n n i n g , saaledes a; den nedenfor liggende Bebyggel?e v i l de kunnet v æ r e t spart f o r Ildens Ødelæggelser.

Det maa derhos ansees sands y n l i g , at Vandstraalerne under den sterke S t o r m i k k e med f u l d Virkning naadde f r e m t i l I l d e n og i k k e op over Takene, idet de a v b ø i e d e s av Stormen.

Og s æ r l i g man den Omstændighet at de allerfleste B y g n i n g e r i B r a n d s t r ø k e t var t æ k k e t med k r u m T a k s t e n n æ v n e s som den v æ s e n t l i g s t e A a r s a k t i l at Ilden bredte sig saa voldsomt.

H e r b ø r man s æ r l i g merke sig hvad B r a n d c h e f R o l l a n d sier i sin B e r e t n i n g av 4de November 1916.

Side 8: « — — — Saa godt som a l m i n d e l i g f o r hele Bebyggelsen kan a n f ø r e s at Takene var av T r æ og T a k t æ k n i n g e n k r u m Taksten som var lagt paa T r æ t a k e n e .

Det eiendommelige ved denne T a k b p k l æ d n i n g ér, at der i hele Takets H ø i d e dannes v e r t i k a l e K a n a l e r , og en G n i s t som er faldt ned paa T a k e t har let f o r at k o m me i n d i disse K a n a l e r og derved a n t æ n d e T r æ t a k e t . I de fleste T i l f æ l d e r f o r p l a n t e t I l d e n sig paa denne Maate fra T a k t i l T a k . » D e t t e er n ø i a g t i g den samme E r f a r i n g som man gjorde under den store B r a n d i Aalesund i 1904.

Ogsaa der var det f ø r s t og fremst Takene, som t o k F y r . Det spilte n æ r sagt m i n d r e R o l l e , enten H u sene var T r æ h u s e eller M u r h u s e .

Qff i denne Forbindelse bør det bemerkes f ø l g e n d e E n k e l t h e ter f r a Bergensbranden i 3:9IC: Bergens P r i v a t b a n k , som er en av de B y g n i n g e r , ved hvilken B r a n d e n blev b e g r æ n s e t paa Ø s t siden, hadde T æ k n i n g med f l a t l i g gende M a t e r i e l , Jern- eller Kobberplater.

B r a n d s t a t i o n e n , som var den anden B y g n i n g paa Ø s t s i d e n , V e d ' h v i l k e n I l d e n begrænsede.?, har ogsaa f l a t T a k t æ k n i n g , S k i f e r .

Og H o t e l N o r g e , ved h v i l k e n B r a n d e n b e g r æ n s e d e s paa Vestsiden, der hadde den D e l av B y g ningen, som b r æ n d t e . k r u m T a k sten, mens den D e l , som ikke b r æ n d t e , hadde f l a t T a k t æ k n i n g , Skifer.

1 denne Forbindelse bør der ogsaa g j ø r e s opmerksom paa, at det tredje Sted paa Østsiden av B r a n d s t r ø k e t . hvor det lykkedes at b e g r æ n s e Ilden, nemlig den Skolebygning, som ligger paa

y.

H v a d k a n og bør der foretages for om mulig at forebygge

lignende

Katastrofer.

N a a r m a n med de ovenfor omtalte E r f a r i n g e r f r a Bergensbranden i 1916 f o r Ø i e skal uttale noget om, med h v i l k e

Midler

man

skulde kunne ha H a a p om at forebygge saadanne store

Bybrande,

saa v i l m a n i den A n l e d n i n g ha bemerket: 1. P a a

Reguleringsvæsenet8

En

Omraade.

h e l d i g R e g u l e r i n g med t i l -

s t r æ k k e l i g brede Gater og A v b r y telse av Bebyggelsen paa passende Steder ved aapne Pladser eller Brandbælter,

særlig

i

Retning

t v e r t paa de V i n d r e t n i n g e r , som er de mest fremherskende paa det b e t r æ f f e n d e Sted, v i l v æ r e ø n s k e Den

Bredde

av

saadanne

B r a n d b æ l t e r , der skulde v æ r e f o r nøden

for Øiemedets

Opnaaelse,

v i l være f o r s k j e l l i g efter A r t e n av Bebyggelsen paa Stedet, B y g n i n gernes H ø i d e , T r æ l a s t o p l a g 9 eller andre i l d s f a r l i g e

Oplags

Belig-

genhet, $amt om Stedet er utsat for

sterke Storme.

Sona allerede

tidligere anført

v i l disse B r a n d b æ l t e r eller aapne Pladser ha o p f y l d t

flin

Hensigt,

naar de er t i l s t r æ k k e l i g brede til at h i n d r e , at F l a m m e r n e slaar over,

paa begge Sider er saa —

direkte

og naar Bebyggelsen ildsikker

« æ r l i g med H e n s y n til Takene

— at A n t æ n d e l s e ved Gnister ikke kan

finde Sted.

E n Bredde av 40

a 50 M e t e r tør da for

almindelig

Bebyggelse v i s t n o k ansees f o r t i l s t r æ k k e l i g , mens den f o r T r æ l a s t t o m t e r og s æ r l i g i l d s f a r l i g e O p l a g lør

være større.

Det viste sig imidlertid i Ber-

gen, at B r a n d e n g i k

frem

ikke

felene i V i n d r e t n i n g e n , men at den aat sig ut til Siden for denne, og at det kostet B r a n d v æ s e n e t ikke liten M ø i e at b e k j æ m p e den ogsaa

Det er derfor at anbefale, at der ogsaa p a r a l l e l t med de fremherskende V i n d r e t n i n g e r i passende Avstande anordnes Gater av noget s t ø r r e Bredde end sædv a n l i g f o r ogsaa i disse Retninger at g i bedre V i l k a a r f o r B e k j æ m pelse av en eventuelt s t ø r r e Ildeb and.

S k a l m a n i m i d l e r t i d ha den tilsigtede N y t t e av disse B r a n d badter, b ø r de absolut beplantes med en dobbelt R æ k k e k r a f t i g e L ø v t r æ r , og der maa s a m v i t t i g hetsfuldt s ø r g e s f o r , at disse T r æ r æ k k e r vedlikeholdes.

2.

Paa

Bebyggelsens Omraade.

B r a n d c h e f R o l l a n d har ganske s i k k e r t ret i , at den v æ s e n t l i g s t e Betingelse f o r at k u n n e forebygge B y b r a n d e er at man s ø r g e r for en god og mest m u l i g ildsikker Bebyggelse. T r æ b e b y g g e l s e bør i n d s k r æ n k e s t i l det mindst m u l i ge, og s æ r l i g b ø r der selv utenfor M u r t v a n g s l o v e n i k k e forefindes samlet store K o m p l e k s e r av T r æ hygninger, hvorved I l d e n paa k o r t T i d kan faa Overhaand og derved t r u e ogsaa M u r b e b y g g e l sen.

Man maa derhos s ø r g e for en absolut i l d s i k k e r T a k t æ k n i n g , t h i g j ø r man i k k e det, saa er jo ogsaa don s t ø r r e B r a n d s i k k e r h e t , som man « k u l d e ha i M u r b y g n i n g e r f r e m f o r T r æ h u s e r , rent illusorisk.

Det har ved alle Bybrande vist sig, at Gnisterne av V i n d e n er baaret flere hundrede M e t e r bort og har a n t æ n d t Takene fjernt fra det Sted, h v o r B r a n d f o l k e n e arbeider, og inden Brandvæsenet har k u n n e t opta K a m p e n paa det nye Brandsted, er I l d e n allerede sprunget videre.

U n d e r B r a n d e n at t r æ f f e Foranstaltninger t i l at h i n d r e dette v i l ved en d a a r l i g T a k t æ k n i n g i Regelen v æ r e u m u l i g , da man i k ke k a n vite, hvor det naste Angrep v i l f i n d e Sted, og Fettet v i l derfor b l i saa stort, at intet B r a n d v æ s e n v i l raade over t i l s t r æ k k e l i g Mandskapsstyrke t i l dets Beskyttelse. Botemidlet maa derfor v æ r e at konstruere Takene saa i l d s i k r e . at en F o r p l a n t n i n g av I l d e n ved Gnister i k k e kan f i n de Sted, eller at M u l i g h e t e n herfor dog b e t y d e l i g i n d s k r æ n k e s .

Det b ø r da t å g e s i B e t r a g t n i n g , at Vanskeligheterne for Brardvæsenets B e k j æ m p e l s e av I l d e n vokser i b é t r a g t e l i g G r a d med H ø i d e n av B y g n i n g e r n e , idet Ildens Intensitet og dermed Gnistregnens Styrke og B æ r e v i d d e vokser med B y g ningernes H ø i d e , hvorhos det under en sterk S t o r m kan v æ r e omt r e n t u m u l i g at b e k j æ m p e Uden paa T a k e t av en høi B y g n i n g . En D æ k n i n g med Seil f. Eks. v i l være et l i v s f a r l i g A r b e i d e , der allikevel i de fleste T i l f æ l d e i k k e v i l fere t i l noget Resultat.

Det er d e r f o r av s t ø r s t e .Vigtighet, at T a k t æ k n i n g e n paa alle P u n k t e r er saa t æ t , at Gnister ikk e paa noget P u n k t k a n faa A n l e d n i n g t i l at s æ t t e sig fast. I Forbindelse hermed skal man fæste Opmerksomheten ved et svakt P u n k t , som selv den bedste Takt æ k n i n g i Regelen har ved Takets A v s l u t n i n g m o t Takrenden. T i l trods f o r at d e t ' i Bygningsloven