ISSN 1904-8513
iNtErView
JEG ANDRE UNGE”
UDVIKLING OG HVA' SÅ?
Mød Jean-Batiste fra ADRA-projekt
Shema og Frederikke udfordrer hinanden på viden
Sådan rykker vores hjælp ved verden
FORÅR FORÅ R R 2015 RÅ
Lokal musik, mad og medier Samfund og politik Kampen mod hiv/aids Børnene i Rwanda
fAcTs
FORDOM ELLER SANDHED?
V ænd Vi ændrer rer verden - et liv ad gangen
NR. 07 “NU HJÆLPER
bAtTle
8
vilde dage i
Rwanda DYK NED I 35 GYMNASIEELEVERS BEDSTE OPLEVELSER
vElKoMmen
Udvikling i Rubrik øjenhøjde I
der handler om noget
aviser, på de sociale medier og til de store familiemiddage møder jeg ofte et syn på organisationer som ADRA Danmark, der ikke stemmer overens med mit eget. Mange har desværre et indtryk af, at vi er grådige organisationer, der konstant svinger raslebøssen for at fylde den med penge, som nok ikke gør nogen gavn alligevel … eller som bliver brugt på administration. Det er naturligvis trist, fordi det ikke er sandt, men måske alligevel ikke helt uforståeligt. Det er i hvert fald noget, som vi må tage til efterretning. Jeg tror måske ikke, vi har været gode nok til at fortælle om vores arbejde på en måde, der er relevant for andre end os, der arbejder med udvikling hver dag. Og vi har tydeligvis ikke været gode nok til at fortælle om alle de gode resultater, der kommer ud af udviklingssamarbejdet og ud af de penge, vi får i raslebøsserne. Jeg lover derfor, at vi i dette blad ikke på noget tidspunkt vil bede dig om at tage pungen frem. I stedet vil vi giveikke dig et nuanceret billede af Rwanda ADRAegentlig sker dernede i Har du helt styr på, hvadogder Danmarks arbejde i Rwanda, som det bliver set og oplevet gennem 35 gymnasieAfrika? Og tror du, det er mere fattigdom end udvikling? Så elevers øjne. God fornøjelse! læs med her, og test dine fordomme. Måske bliver du en lille
smule klogere ... Jacob Nue Sønderstrup KOMMUNIKATIONSKOORDINATOR I ADRA DANMARK
Hvad overraskede dig mest i Rwanda?
I oktober 2014 tog to 2. g-klasser fra Vejlefjordskolen med ADRA Danmark til Rwanda for at lære om landet og sprede deres viden til andre skoler. Projektet blev døbt ‘Same-Same but different’. Læs mere på samesame.dk
“
“
Det, der overraskede mig mest, var, at alle var så fantastisk glade hele tiden. Vi blev mødt med smil fra mennesker i alle aldre. Det varmede.
At landet kun er fattigt rent materielt. Landets befolkning besidder en bombastisk mængde af livsglæde, rytmesans og intensitet. Dette fænomen er, hvad jeg vil huske Rwanda for.
Christel
Andreas
“
“
Den enorme glæde og taknemmelighed, vi mødte rundtomkring, på trods af befolkningens meget begrænsede materielle goder.
Den enorme livsglæde, som befolkningen og især børnene udstrålede trods deres levevilkår.
Rebecca
Kasper
“
Alle de mennesker, som næsten ingenting havde, og som alligevel havde et fantastisk positivt livssyn.
Rasmus
2 SAME-SAME but different
“
Den store forskel, der var på levevilkårene, når man gik fra landet til hovedstaden.
Frederikke
Kolofon Udgivet af ADRA Danmark Skribenter: Kasper Struksnes, Rasmus Skov-Hansen, Andreas Canvin, Frederikke Bakke Hansen, Christel Nutzhorn, Rebecca Blomstedt, ADRA Danmark, Aller Client Publishing Foto (hvor intet andet er anført): ADRA, Daniel Urhøj, All Over Press, istockphoto, Pernille Kleding Layout: Aller Client Publishing Oplag: 30.000 styk
oPdAteRiNg I VÆKST
RWANDA HAR EN ØKONOMISK VÆKSTRATE PÅ OTTE PROCENT (2001-2012), HVILKET PRIMÆRT SKYLDES EKSPORT AF KAFFE OG TE SAMT DEN VOKSENDE TURISME.
90%
iNdHold 3
Opdatering Få styr på ADRAs arbejde i Rwanda og landets nutid, fortid og fremtid
5
Interview Andreas har mødt Jean-Batiste, hvis liv tog en drejning, da han joinede ADRA-projekt Youth for Unity
6
Samfund Præsidenten i Rwanda, Paul Kagame, står bag flere nye love og tiltag, som skal sikre fred og fremgang
7
Familie & skole De er søde og glade – og så er der mange af dem! Christel fortæller om børnene i Rwanda
8
Reportage Dyk ned i Kaspers ord og billeder fra en uforglemmelig uge i hjertet af Afrika
10
Kontrast Frederikke udfordrer Shema til en battle på fordomme og sandheder
12
Interview I Birambo er de blevet pænere af kurveflet, og så danser de aids væk. Læs, hvad det går nu ud på
14
Kultur Tag pulsen på musikken, medierne og maden i Rwanda
15
På besøg Frederikke besøgte en familie i deres lerhytte på landet. Hør om familiens dagligdag og drømme
Forsidefoto: Daniel Urhøj Billed behandling: Aller Client Publishing
af Rwandas befolkning arbejder i landbruget. Da landet samtidig er et af Afrikas tættest befolkede, gør det, at al mulig landbrugsjord er udnyttet. Grundet de mange bakker i Rwanda og perioder med meget lidt vand ser man ofte, at markerne ligger i terrasser, så vandet ikke bare render igennem og går til spilde.
Vidste du, at …
ADRA all over the world
ADRA Danmark er blandt de største humanitære organisationer i Danmark. Internationalt har vi mere end 6.000 medarbejdere fordelt på kontorer i 120 lande.
ADRA Danmark hjælper mennesker i nød – uanset race, køn, seksualitet, politisk eller religiøs overbevisning. Ud fra en tro på at alle har ret til indflydelse på deres eget liv, arbejder vi for at skabe en bæredygtig udvikling for fattige og udsatte mennesker i hele verden. ADRA Danmark støtter mennesker til at få en stemme – så de kan blive hørt og få indflydelse på deres eget liv. Vi giver dem værktøjer til at skabe deres egen fremtid.
Ud af Vestens kløer Både Tyskland og Belgien har haft Rwanda som koloni. Siden 1962 har Rwanda været en selvstændig republik. Præsidenten hedder Paul Kagame.
ADRA Danmark styrker udsatte befolkningsgrupper – dér, hvor de er, så de bliver deres egne forandringsagenter. Udvikling er et samarbejde, hvor vi møder de mennesker, vi hjælper. Vi lytter til deres problemer og forslag til mulige løsninger, og vi støtter dem i den proces, de ofte allerede selv er i gang med. I mange tilfælde flytter vores lokale medarbejdere også ud i de samfund, hvor de mennesker, vi støtter, bor. På den måde får vi den bedste forståelse for de problemer, vi skal hjælpe med at løse.
SAME-SAME but different 3
oPdAteRiNg
Do you speak english? Rwanda har tre officielle sprog: kinyarwanda, fransk og engelsk. Engelsk blev indført som et officielt sprog efter Folkemordet, fordi man ville starte på en frisk. 20 år senere er det dog fortsat begrænset, hvor mange der kan engelsk. Blandt den yngre generation er niveauet dog højere, da der undervises på engelsk i alle skoler.
Tjek på 2015-målene
Dyre vaner?
Man kan hurtigt få et femcifret beløb på sin restaurantregning, men da 1.000 rwandafranc svarer til cirka 8,50 kroner, går man rundt med store summer på lommen.
2$ om dAgEn
44 procent af Rwandas befolkning lever under fattigdomsgrænsen og lever for under to US-dollar om dagen. Det positive er dog, at omkring en million rwandere gennem de seneste fem år er kommet ud af deres fattigdom. Kilde: http://borgenproject.org/10-thingsyou-didnt-know-about-poverty-in-rwanda/
I 2000 skrev verden under på otte mål for 2015, som skal give mennesker i udviklingslande bedre liv og muligheder. Tjek dem ud her, og find ud af, hvordan det egentlig går: 1. Halvere fattigdom og sult i verden Målet er nået. Andelen af verdens fattige er mere end halveret. 2. Opnå grundskole til alle Vi er tæt på. 9 ud af 10 børn i ulandene kommer nu i skole 3. Fremme ligestilling mellem mænd og kvinder og styrke kvinders rettigheder Vigtig fremgang – lige mange piger og drenge starter nu i skole 4. Reducere børnedødeligheden med to tredjedele Desværre er vi ikke helt i mål, men tallene er bedre nu end dengang. I dag dør 17.000 færre børn per dag 5. Reducere dødeligheden blandt gravide og fødende kvinder Vi er halvt på vej. Dødeligheden blandt gravide og fødende er nemlig halveret 6. Bekæmpe udbredelsen af hiv/aids, malaria og andre sygdomme Flotte resultater. Både aids-epidemien og malaria er bremset, og færre smittes hvert år 7. Sikre en miljøvenlig og bæredygtig udvikling Her er resultaterne også rigtig flotte. 2,3 milliarder mennesker har nu adgang til rent drikkevand 8. Opbygge et globalt partnerskab for udvikling Dette mål har ingen deadline, så det gode partnerskab skal blot fortsætte
5 områder, hvor ADRA Danmark gør en forskel
Uddannelse – Det gør vi: Udvikler lærebøger og børnevenlig pædagogik, træner lærere, skoleledere og skolebestyrelser. Vi underviser også voksne i sundhed og hygiejne, hiv/aids, havedyrkning, opsparing og lånemuligheder plus opstart af små virksomheder, som kan forbedre familiens økonomi.
Fødevaresikkerhed – Det gør vi: Arbejder for at sikre, at alle har adgang til mad. Vi hjælper med bedre dyrkningsmetoder af jorden, udvikling af produkter, træplantning og miljøbevaring, og så underviser vi i ernæring og økonomi, så udsatte mennesker kan blive selvkørende og forsørge sig selv og deres familier.
Sundhed – Det gør vi: Sikrer sårbare gruppers rettigheder og forebygger sygdomme og ungdomsgraviditeter. For eksempel gennem oplysningskampagner, uddannelse af sundhedspersonale, udstyr til hospitaler, oprettelse af klinikker og vaccination af børn.
Civilsamfundet – Det gør vi: Arbejder for at give stemme til befolkningen og holde regeringen ansvarlig for de problemstillinger, der er i de lokalsamfund, vi er i. Blandt andet ved at støtte foreninger, borgergrupper og interesseorganisationer og hjælpe dem med at etablere og organisere sig. Ejerskab og personlig værdighed – Det gør vi: Styrker de udsatte befolkningsgrupper dér, hvor de er, og hjælper dem til at tage ejerskab for egen udvikling og fremtid.
Kilde: verdensbedstenyheder.dk
Folkemordet i Rwanda – en tidslinje 1916 1932 19591990 1993 RWANDA BLIVER BELGIERNE 1. oktober FREDSFOR 1973 EN BELGISK LAVER IDKORT BORGERKRIG HANDLINGER KOLONI OVER 700.000 Førhen var Rwanda en tysk koloni, men da de tabte 1. Verdenskrig, overgik kolonien til Belgien.
4 SAME-SAME but different
Belgien laver en opdeling mellem hutuer og tutsier. Enhver, der havde over 10 køer på det givne tidspunkt, var tutsi. Havde man mindre, var man hutu.
TUTSIER BLEV SENDT UD AF LANDET
Grundet den etniske opdeling, som belgierne havde lavet, var befolkningen splittet. Mange tutsier blev sendt ud af landet og forhindret i at vende tilbage.
Mange af de tutsier, som var blevet sendt ud af landet, gik ind i RPF (Rwandan Patriotic Front). De invaderede Rwanda for at få noget af deres land tilbage.
Grundet pres fra nabolandene gik de to befolkningsgrupper i gang med at forhandle. Den 4. august 1993 blev fredsaftalen underskrevet.
“My name is Jean-Batiste” Tekst
Andreas Canvin
Når man har oplevet Folkemordet på tæt hold og måske mistet op til flere familiemedlemmer, kan det være svært at tro på fremtiden eller have tillid til andre mennesker. Derfor iværksatte ADRA for et par år siden projektet Youth for Unity, som arbejder med fred og forsoning blandt landets unge. En af deltagerne fortæller om projektet.
S
tort set alle i Rwanda blev berørt af Folkemordet i 1994, og især i landets sydlige provins gik det voldsomt for sig mellem hutuer og tutsier. Naboer og venner blev pludselig hinandens fjender. Familiemedlemmer blev på blodigste vis myrdet. Og da Folkemordet efter tre måneder endelig sluttede, havde det krævet næsten en million ofre. Det siger sig selv, at tiden efter Folkemordet var svær for de overlevende. Ikke alene var der sorgen, savnet, frustrationen og en mistet tro på fremtiden, men mange har også skullet lære at acceptere at bo og leve side om side med fjenden. For at hjælpe de unge mennesker i Rwandas sydlige provins til fred og forsoning har ADRA startet projektet Youth for Unity, som er støttet af Danida. Her lærer de unge fra lokalsamfundet at samarbejde med hinanden, genvinde tilliden og ikke mindst genfinde troen på fremtiden. Samtidig lærer de om bæredygtig dyrkning af jord og afgrøder, økonomi, sundhed m.m.
Fra projekt til lokalsamfund
En af de unge mænd på projektet er Jean-Batiste. Han er en høj, slank, rolig og velovervejet mand, som har deltaget på projektet i et par år. Her har han lært om landbrug, men nu arbejder han også med de andre unge i projektet. “Jeg står for forskellige øvelser, som træner de unge i at arbejde sammen,” fortæller han og forklarer præmissen bag nogle af de øvelser,
“ Youth for Unity fokuserer på teambuilding, hvilket blev tydeliggjort igennem de forskellige samarbejdsøvelser, vi deltog i sammen med de unge rwandere. ANDREAS
ADRA-projekt Youth for Unity ligger afsides på en bjergtop, isoleret fra storbyen. Solens intense stråler bager ned på Andreas’ nakke, mens han interviewer Jean-Batiste.
han laver med de unge: “De skal lære at kommunikere og samarbejde med hinanden. Når de har lært det, kan de gå hjem til deres lokalsamfund og hjælpe befolkningen der.” Jean-Batiste fortæller, at han er meget dedikeret til projektet, da han er meget opsat på at hjælpe andre i sit lokalsamfund. Det ville ikke have været muligt uden ADRA. “Vi er meget glade for den støtte, vi
har fået fra ADRA og andre mennesker,” siger han.
Det vigtige samarbejde
Samarbejde og teambuildingøvelser er centralt i Youth for Unity-projektet, fordi det er medvirkende til, at de unge får en følelse af fællesskab. Ifølge Jean-Batiste er dette et af de klare mål med projektet, som også gerne skulle resultere i, at de unge i projektet en
dag selv kan tage ud til andre lokalsamfund og hjælpe andre mennesker. Allerede i dag tager de unge i projektet sammen ud en gang om ugen og taler med andre unge, som også er berørt af Folkemordet. Dette har hjulpet de unge meget; at møde andre, som har det ligesom dem. “Også for mig selv har projektet gjort en stor forskel. Det har ændret mit liv,” slutter Jean-Batiste.
Tekst: Rasmus Skov-Hansen
PROPAGANDA
Befolkningen var ikke tilfreds. Derfor blev der spredt en masse propaganda, som skulle få hutuerne til at hade tutsierne.
1994 6. april
FLYET MED RWANDAS OG BURUNDIS PRÆ SIDENTER BLIVER SKUDT NED
På vej til Kigali klokken 20.23 bliver flyet med Rwandas og Burundis præsident skudt ned. Allerede klokken 21.15 er der vejspærringer, og en time efter begynder skyderierne.
1994 FOLKEMORDET
Folkemordet skete meget pludseligt. Hutuer identificerede og dræbte tutsier ved vejspærringer, og folk gik fra hus til hus for at slå tutsier ihjel. Kvinder blev voldtaget, og børnene så deres forældre blive dræbt. Naboer og venner begyndte at slå hinanden ihjel.
DE ANDRE LANDE KIGGEDE PÅ
Det var estimeret, at 5.000 tropper med en form for autoritet kunne have stoppet Folkemordet, men der blev dog ikke gjort noget. I stedet måtte RPF ind og påvirke regeringshæren til at få kontrol over situationen.
KONSEKVENSERNE
Mange kvinder var blevet smittet med aids/hiv, da de blev voldtaget. Mange mennesker led under alvorlige traumer efter de grusomme handlinger. Massegrave mange steder. Folk ville gerne have, at deres afdøde venner og familiemedlemmer fik en ærefuld begravelse. I Kigali er der i dag et mindested, hvor cirka 250.000 mennesker fra folkedrabet ligger begravet.
SAME-SAME but different 5
Tekst
sAmFund
Fra parlament og præsident til hverdag Andreas Canvin
Rwanda er blandt de lande i Afrika, der rykker mest. Det skyldes ikke mindst de politiske love og udviklingsinitiativer, præsident Paul Kagame har gennemført. Andreas fortæller ...
Kønsroller i politik – og praksis
Når man befinder sig blandt Rwandas lokalbefolkning, får man hurtigt indtrykket af, at kønsrollerne i Rwanda er influeret af konservatisme, og at der er langt til ligestilling mellem kønnene. På trods af dette er Rwanda den eneste nation i verden, hvor majoriteten af medlemmerne i det nationale parlament udgøres af kvinder!
Korrupt valg
Paul Kagame vandt præsidentvalget i Rwanda i 2007 med en jordskredssejr. Dog anser blandt andet Amnesty International præsidentvalget og den generelle politiske proces i Rwanda som værende præget af invaliditet og korruption.
Populær præsident
Præsidenten Paul Kagame er enormt respekteret og vellidt blandt Rwandas befolkning. Overalt ser man plakater og billeder af ham. Ikke bare i byerne, men også i folks private hjem.
To markante love
Siden Folkemordet i 1994 har præsidenten Paul Kagame vedtaget love, der blandt andet betyder, at det er ulovligt at benægte Folkemordet, og at raceideologiske ytringer er forbudt. Blandt andet må man ikke omtale sig selv eller andre som henholdsvis hutu eller tutsi. Disse love har i høj grad været medvirkende til Paul Kagames anseelige popularitet blandt befolkningen. Min egen oplevelse var – med emnets grusomhed in mente – at Rwandas befolkning var utrolig åbne og afklarede, når jeg spurgte ind til deres relation og holdning til Folkemordet.
Frygten for nyt folkemord
Størstedelen af de personer, jeg snakkede politik med, mente, at Kagame personligt er ansvarlig for, at der ikke er opstået mærkbart had mellem etniske grupper eller andre befolkningsgrupper i Rwanda. En af de første dage i Rwanda aflagde vi visit på et gymnasium i hovedstaden Kigali. Her fortalte eleverne mig, at de frygter et nyt massemord, fordi Paul Kagame har deklareret, at han ikke har intentioner om at stille op til det kommende præsidentvalg.
Det drømmer jeg om …
“
“
“
ANASTASE, 17 ÅR
DOMINIQUE, 15 ÅR
JEAN-PAUL, 16 ÅR
Jeg vil meget gerne læse til læge på et universitet i USA og derefter bosætte mig i udlandet.
6 SAME-SAME but different
Min drøm er at få en god tilværelse og et godt arbejde, så jeg kan tage mig af min familie.
Jeg vil gerne opleve andre lande end Rwanda. Min drøm er at blive ingeniør og rejse rundt i verden med mit arbejde.
Tekst
Christel Nutzhorn
fAmIlie & sKoLe
Uddannelse er vejen frem Velfungerende skoler sikrer, at børn ikke bliver voksne analfabeter med få ressourcer. Uddannelse ruster mennesker til at kunne deltage i demokrati, forlange god regeringsførelse, tage del i udviklingsprocesser og bekæmpe fattigdom både lokalt, nationalt og globalt. Derfor er fri adgang til uddannelse et gennemgående tema i ADRA Danmarks arbejde i udsatte områder.
Børnene i Rwanda Alle, der besøger Rwanda, rejser hjem med et uforglemmeligt minde om alle de glade og nysgerrige børn. Det skete også for Christel, som her fortæller om en helt særlig oplevelse.
E
n af de oplevelser, jeg husker bedst, er fra en dag med rigtig dårligt vejr. Vi havde kørt længe gennem Rwandas smukke landskab og set alverdens mennesker i færd med dagligdagens gøremål. Det havde styrtregnet et godt stykke tid, og himlen blev gang på gang oplyst af store røde lyn efterfulgt af torden. Da bussen stoppede, besluttede vi os for at vente med at gå ud, til uvejret var stilnet af. Det viste sig dog, at vi var stoppet lige uden for en lille landsbyskole med en masse børn. De søgte ly under et halvtag, og lidt efter løb flere af os ud af bussen og over til børnene. Vi stod som sild i en tønde under det lille halvtag, og vi blev kigget på med stor undren og interesse fra alle sider. Ingen af børnene var særlig gode til engelsk, men de var vældig glade og imødekommende. Et par af pigerne fra klassen begyndte at danse ude i regnen, og et par modige sjæle gik ud til dem for at være med. Humøret var højt, og alle havde det helt fantastisk, selv om tøjet og håret var drivvådt.
Vidste du, at …
børn i Rwanda har ret til 12 års gratis skolegang? Det er dog ikke alle familier, der sender deres børn i skole. I de små landsbysamfund er der stadig nogle, der holder børnene hjemme, fordi der er brug for dem i huset eller marken.
Family planning – or not Rwanda er et af Afrikas tættest befolkede lande. Det skaber udfordringer i forhold til at kunne sikre undervisning og lægehjælp til alle. Derfor har landets regering i mange år arbejdet med såkaldt “family planning” i et forsøg på at begrænse antallet af fødsler. Det er dog endnu ikke lykkedes. Rwanda er stadig blandt de lande i verden, hvor der fødes flest
børn per kvinde – helt præcist 4,62 barn per kvinde i 2014. Et af problemerne er gamle traditioner i de små landsbysamfund, hvor mange børn er et symbol på velstand. Et andet problem er præventionsmidlerne. For den fattigste del af befolkningen er det ikke så nemt at få fat i præventionsmidler. Samtidig har de ofte så mange negative bivirkninger, at kvinderne fravælger dem.
Kilde: CIA Factbook
Sang på bordene
Efter lidt tid bevægede vi os ind i et af skolens klasseværelser, hvor der var helt mørkt. Her stod børnene og sang for os. Der var ingen lærer, der havde bedt dem om det, de gjorde det helt frivilligt. Efterhånden som flere og flere søgte ly i klasseværelset, blev sangen højere og højere. Til sidst måtte børnene stå på bordene for at kunne være der. Der var også nogle meget små børn, som ikke har været mere end tre til fire år gamle. Jeg kan huske en lille dreng, som stod et lille stykke bag mig, med en alt for stor og drivvåd hættetrøje på. Man kunne se, at han gerne ville være med, men turde ikke rigtig bevæge sig hen til den større flok. Jeg gik hen og satte mig på hug for at hilse på ham. Han kunne ikke engelsk, så der var ikke rigtig nogen samtale, men jeg tog hans hånd og gik med ham over til de andre. Det var så vildt at stå der mellem alle børnene, der sang for os. Det var en helt ubeskrivelig oplevelse, som jeg aldrig vil glemme.
SAME-SAME but different 7
Her har en gruppe elever netop besteget et lille bjerg på øen Napoleon Island i Rwandas største sø, Kivusøen. Naturen omkring søen er fantastisk smuk, og en sejltur på søen var en umådelig flot naturoplevelse.
Tekst & foto
Kasper Falk Struksnes
rEpOrTage På en enkelt uge fik vi gymnasieelever bunkevis af fantastiske oplevelser hjem i rygsækken. Oplevelserne spændte vidt: fra at snakke med lokalbefolkningen, både i små, primitive landsbyer og i den moderne hovedstad, til imponerende naturoplevelser og vilde dyr.
Der blev taget godt hånd om os – særligt de lyshårede piger, som her får skygge for solen.
En uforglemmelig uge i hjertet af Afrika
Da vi første gang drejede ind på en grusvej, tænkte jeg ved mig selv: Nu er vi nok snart fremme. Det var dog langtfra tilfældet. Vi brugte timevis på hullede grusveje, men vi blev altid mødt af glade og vinkende folk overalt, som var henrykte over at se hvide mennesker.
8 SAME-SAME but different
Denne flodhest følte lige, at den skulle vise, hvem der bestemmer. Den nærmede os og viste tænder, men lagde sig derefter tilbage og tog endnu en slapper.
En lille flok drenge spiller på et hjemmelavet musikinstrument for at få nogle penge. Der kom dog ikke vitterlig meget lyd ud af det, men sjovt havde de det bestemt.
Velkomstdans ved et ADRA-projekt. Ved alle de projekter, vi besøgte, blev vi mødt af sang og dans af forskellig art. Folk var tydeligvis glade for at se os, og man kunne ikke brokke sig over ikke at blive budt varmt velkommen nogen steder.
Udsigten kunne vel være værre! Her ses et eksempel på den måde, jorden ofte bliver dyrket på i Rwanda. På grund af det meget bakkede terræn inddeler de ofte markerne i terrasser, så vandet bliver liggende og ikke bare løber nedad.
Vil du læse mere om Vejlefjordskolens tur til Rwanda, så tjek sitet same-same.dk. Her ligger der masser af billeder, blogindlæg, video, lydoptagelser og meget mere, som eleverne fra to 2. g-klasser har produceret både før, under og efter turen. Rejsen var en del af elevernes AT-projekt, og deres oplevelser skal indgå i deres opgaver i Danmark. Eleverne skal også ud på andre skoler og gymnasier og holde foredrag om Rwanda. Formålet med turen er også at skabe et større kendskab til Rwanda herhjemme i Danmark. Det sker i tæt samarbejde med ADRA Danmark.
Trods begrænsede økonomiske midler viste børnene altid en enorm glæde, som ikke kunne andet end at varme ens eget hjerte.
SAME-SAME but different 9
kOnTrast
Fordom eller sandhed? Fordomme er åbenbart ikke kun noget, der opstår i vores lille, snæversynede kartoffelland. Faktisk er fordomme et mindst lige så velkendt begreb i et land så eksotisk som Rwanda.
Tekst
Frederikke Bakke Hansen
“
Shemas gyldne fordomme om en “mzungu” (hvid)
Alle europæere drikker alkohol og går på klubber hver weekend De har mange flere penge end nødvendigt Alle europæere er racister inderst inde De har alle Pitbull som deres yndlingsmusiker Facebook er deres identitet
Shema Prince Gymnasieelev fra Rwanda
Få sandheden her ... Faktisk viste det sig, at Shema var meget mere medieopdateret end jeg selv. Og det overraskede mig virkelig, da han grinede af mine ironifyldte jokes. Han talte endda bedre engelsk end nogen af dem fra min egen årgang. Fordomme kommer man åbenbart ikke særlig langt med – selv ikke når det handler om noget, der ligger så langt fra Danmark.
10 SAME-SAME but different
SAME-SAME ... OR DIFFERENT? different Rwandas areal er 26.338 km2, mens Danmarks areal er på 43.094 km2. Rwanda er altså omkring samme størrelse som Jylland. different Rwanda har 11,78 millioner indbyggere, hvor Danmark har 5,614 millioner. Så selv om Rwandas areal er næsten halvt så
stort som Danmarks, har landet alligevel en dobbelt så stor befolkning.
different I Rwanda har man en præsident.
different I Rwanda går eleverne i skoleuniformer, så man ikke kan se forskel på rige og fattige.
same Hos bageren i Rwanda kan man købe rugbrød (… og faktisk blev vi alle enige om, at deres var meget bedre end vores).
same / different Næsten alle biler, vi så i Rwanda, var af mærket Toyota.
different På det kostgymnasium, vi besøgte, stod eleverne
different Eleverne på det kostgymnasium, vi besøgte,
same I Rwanda er undervisningen på folkeskolerne gratis.
op klokken fem om morgenen på alle hverdage – blandt andet for at nå deres morgenandagt, som varede en hel time.
må ikke have kærester eller besøge bygningen, hvor det modsatte køn bor. same Deres humor var sprængfyldt af ironi, selv om vi danskere prøver at bilde os selv ind, at det kun er os, der gør brug af det.
different I Rwanda er plastikposer forbudt, da befolkningen er meget miljøbevidste. different På næsten hvert gadehjørne i hovedstaden Kigali står der en militærmand med en AK74, hvilket befolkningen mener har en betryggende effekt.
“
Frederikkes uvidende fordomme om en rwander
Alle i Rwanda sulter De kender intet til medier De bor alle i lerhytter uden nogen kontakt til omverdenen Deres humor er meget langt fra vores De har alle et had til hvide
Frederikke Bakke Hansen Gymnasieelev fra Danmark
SAME-SAME but different 11
iNtErView
Vi kan selv! Tekst & foto
Kernen i ADRAs udviklingshjælp går ud på at hjælpe befolkningen til i fremtiden at kunne hjælpe sig selv. Og det virker. Det forandrer liv. Et projekt i den vestlige provins er i dag hundrede procent selvforsynende og har samtidig kastet en række sidegevinster af sig for lokalsamfundet og dets befolkning.
Kasper Falk Struksnes
12 SAME-SAME but different
M
ange har måske den forestilling, at udviklingshjælp ikke nytter. At afrikanerne passivt står med armene over kors og venter på, at vi giver dem penge. At vores penge til Afrika udmønter sig i vandflasker, som bliver kastet ned fra et fly, eller at pengene simpelthen ikke når frem. Men sådan foregår det ikke. Vi besøgte et af ADRAs ASC-projekter, hvor kvinderne i en landsby har lært at flette kurve af bananpalmeblade. Det har forandret deres liv. Og mere til. Lederen af kooperativet fortæller, at hendes liv er blevet ændret på tre punkter: “For det første er vi en fast gruppe, der mødes, lærer hinanden at kende og oparbejder et fællesskab. Det har været vigtigt for mig,” siger hun. Dette fællesskab og sammenhold går igen ved mange af ADRAs projekter og er en værdi, man ikke bør undervurdere. Især ikke set i lyset af Folkemordet i 1994, som splittede befolkningen og såede had. “Den anden ting handler om hygiejne. Når vi mødes et offentligt sted, bliver vi nødt til at komme rene og se pæne ud, og det har mange af os ikke været vant til fra før,” fortsætter hun. Egentlig er hygiejne ikke et særligt fokusområde fra ADRAs side, men er blevet en lidt uventet sidegevinst. Ikke desto mindre er hygiejnen et problem i mange landsbyer; dog ikke længere i denne. “Sidst men ikke mindst kan vi nu i kooperativet få opfyldt alle vores basale behov. Vi kan købe sæbe, og vi kan købe de mest nødvendige madvarer grundet de indtægter, vi får ved salget af de kurve, vi fletter,” slutter lederen af kooperativet.
Selvstændig succes
ADRAs ASC-projekt begyndte med, at organisationen gav lokalbefolkningen mulighed for selv at vælge det, som ADRA skulle hjælpe dem i gang med. Resultatet blev, at en gruppe på 28 kvinder lærte at flette blandt andet kurve og tæpper af bananpalmens blade. ADRA stod bag kurset, og ud over at lære flette- og produktionsteknikken fik deltagerne også et diplom, som gav dem tilladelse til at sælge deres produkter lovligt. ADRA giver i dag ikke længere økonomisk støtte til projektet. På grund af de indtægter, kvinderne får ved at sælge deres produkter på det lokale marked, er projektet nu hundrede procent selvforsynende.
Fra banan til bordskåner
Aids danser man da væk I den lille bjerglandsby Birambo i det vestlige Rwanda bruger man skuespil, poesi og dans til at lære befolkningen om hiv/aids. Og det ser ud til at fungere …
AIDS ER EN UDBREDT SYGDOM I FLERE AFRIKANSKE LANDE, OGSÅ I RWANDA. Derfor er det vigtigt, at befolkningen ved, hvordan de forebygger aids, og hvordan de håndterer det, når der er en, som er hiv-smittet. Dette hjælper den lokale afdeling af ADRA lokalbefolkningen med. Måden, de gør det på, er hovedsageligt igennem skuespil, digte og sange, som alle har en pointe, befolkningen kan bruge i det virkelige liv. Det smitter – på den gode måde Vi fik lov at besøge ADRAs projekt og se, hvordan det foregik. Og sjældent har jeg set så mange glade mennesker på ét sted. Alle – både børn og voksne – var helt enormt engagerede og optaget af det, som foregik, og det virkede, som om de virkelig lærte noget. I stedet for at skulle terpe læren om aids fik de visualiseret den, så selv de mindste kunne være med. Selv kunne man ikke undgå at blive glad, når man var i forsamlingen, fordi man blev revet med af stemningen og grinene. Men selvfølgelig også fordi alle børnene syntes, at det var vildt spændende med “mzungu” (hvide mennesker). De ville alle sammen have taget et billede af dem selv og bagefter se det på kameraet. Det var storartet at se, hvordan de kunne blive helt vilde over noget, som vi ville kalde “småting”. Tekst
ADRAs program mod hiv/aids Rasmus Skov-Hansen Foto ASC-projektet er en smart måde at udnytte de tilgængelige ressourcer på. Kurvene laves nemlig af blade fra bananpalmer. Bladene bliver splittet til små fibre og bliver derefter vævet til kurve, bordskånere, øreringe, eller hvad det nu kunne være. Tænk, at bananblade på den måde kan gøre en gruppe mennesker selvforsynende. Det er da genialt!
Hiv/aids-programmet med dans og skuespil hører under ADRAs ASC-program ASC står for Action for Social Change ADRA Danmark har i mange år drevet projekter, der sætter fokus på hiv/aids Antallet af hiv-smittede i Rwanda er faldet, men sygdommen er stadig tabu
Kasper Falk Struksnes
SAME-SAME but different 13
kUlTur
Afrika rykker mod vest Tekst
Andreas har taget pulsen på Rwandas musik, mad og mediekultur.
Altid på menuen Når der står lokal mad på menuen, kan man næsten altid være sikker på, at den også står på buffet. Og stort set med de samme retter hver gang.
Andreas Canvin
Pomfritter. En fast ingrediens i buffeten sammen med ris og pasta. Madbananer. De kommer enten i brun sovs, som stegte eller tørrede.
“Min sangvinske kammerat Lucas og jeg havde slået os ned på en café i den centrale del af Kigali. Caféen var Musik befolket med lokale, som så ud til at nyde de farverigt indrettede vægge. Vi satte os til rette og fik bestilt mad og drikke. Lucas og jeg havde ikke spenderet mange minut-
M
ter på den alt andet end spartansk indrettede café, før Rihannas sang ‘Diamonds’ og den dertilhørende musikvideo blev vist på tv-skærmene på væggen. Efter den vestlige musik havde gjort sin indtræden, fortsatte adskillige musikvideoer med at afbilde rytmiske kvinder iført et fåtal af beklædningsgenstande.”
Bønner. De dyrkes overalt i Rwanda og er noget af det, der bliver spist allermest af – også af lokalbefolkningen.
Spinat. Sådan lidt stuvet-agtigt. Smager faktisk ret godt. Kylling. Gerne i en rødbrun sovs. Kyllingen er tit meget mager i forhold til de kyllinger, vi spiser i Danmark. Meget ofte serveres der også oksekød, som smager godt, men er en smule sejt.
Kassavas, som er en hvid rod, man lægger til tørre i solen. Kassavas tilberedes enten som kartofler eller laves til en sej mos, som mest af alt minder om dej, og som man dypper i sovs Salat med avocado Små søde bananer eller ananas til dessert Fanta eller Coca-Cola
“Den vestlige kultur i form af musikstykker var Mad bestemt ikke kun forbeholdt den visuelt æstetiske café, Lucas og jeg havde placeret os på. Der var utallige steder, hvor vestlig musik og kultur i øvrigt var til stede. For eksempel havde også kostscenen i Rwanda hentet sin inspiration fra den vestlige del af kloden. Ved de talrige restaurantbesøg, vi foretog, oplevede vi med meget få undtagelser, at det altid var muligt at bestille pizza, pastaretter og andre vestligt inspirerede retter. Der var endda en del restauranter, hvor det slet ikke var muligt at få en lokal ret ...”
M
“Jeg fik afkræftet et omfangsrigt antal kulturelle fordomme under vores besøg på et af de mere velstillede Medier gymnasier i Rwanda. Min årgang og jeg fik på dette gymnasium mulighed for at snakke med nogle af de mange gymnasieelever. Min samtale med de unge gymnasieelever kom hurtigt til at omhandle kultur, i dette tilfælde tv og musik. Før min samtale med gymnasieeleverne havde ordene “ung afrikaner” altid frembragt billeder i mit hoved af nogle kulturelt isolerede og upåvirkede mennesker. Den formodning skulle
M
14 SAME-SAME but different
senere vise sig at være dybt illusorisk. De unge gymnasieelever fortalte mig energisk, hvor “awesome” de mente, at ‘Vampire Diaries’ og Chris Brown var. De fulgte med i flere amerikanske tv-serier, og det var kun et fåtal af de unge, hvis musikalske præferencer kunne relateres til Rwanda. Som om disse overraskelser ikke var fyldestgørende med hensyn til at destruere mine fordomsfulde antagelser, så fik jeg også at vide, at jeg var kedelig, da jeg fortalte, at min primære interesse ligger inden for studier af marxisme og antiracisme. What? Mig + kedelig? Hvad man da også skal lægge øre til nu om dage.”
Vidste du, at …
i Rwanda går man kun én gang til buffeten? Til gengæld laver de lokale et bjerg af mad på deres tallerkener. Skulle man alligevel forvilde sig til buffeten flere gange, risikerer man at få at vide, at man spiser som en mzungu – altså som en hvid!
PÅ besØg
Drømme i udvikling
Tekst
Foto
Frederikke Bakke Hansen
Kasper Falk Struksnes
I 2002 startede ADRA ‘Ipfondu ry’lterambere Youth Group’, som er et projekt, hvor en landsby på over 1.000 indbyggere har lånt penge af ADRA for at starte deres egen økonomi og udvikling. Frederikke har besøgt en familie i landsbyen
F
redag den 3. oktober tog min klasse og jeg ud til landsbyen, hvor vi blev inddelt i hold, som besøgte hver vores familie. Alle familierne bor i små lerhytter, som er omgivet af landbrug, hvilket de fleste har som erhverv. Familien, min gruppe og jeg besøgte, bestod af et ægtepar og deres femårige søn. De fortalte lidt om deres dagligdag. “Min kone, Angelic, går hjemme, mens jeg selv arbejder hver dag fra klokken seks om morgenen til seks om aftenen. Min eneste fridag er søndag, som jeg bruger på at gå i kirke og bede til Gud,” siger manden Nanifaris og fortsætter: “Mit job er at arbejde ude ved vores dyr og dyrke afgrøder. Den ene halvdel af min høst går til at brødføde min familie, og den anden halvdel sælger jeg på markedet.” Nanifaris fortalte også, at han sætter indtjeningen ind på en konto, hvor han sparer op til sin drøm om at kunne starte sin egen butik.
Det spreder sig Under vores besøg i den lille landsby fortalte indbyggerne også, hvordan de før gik rundt og bad om penge. Nu er de selv nogle af dem, der hjælper andre i nød. ADRAs projekt har på den måde ikke blot resulteret i en landsbys start på udvikling, men også i noget, der viser sig at brede sig ud til befolkningen omkring landsbyen. Familierne opnår altså ikke bare at realisere deres egne drømme, hvilket virker inspirerende for andre, men også at sætte en udvikling i gang i landsbyen, som kan vare ved i flere generationer.
SAME-SAME but different 15
“
Før jeg tog til Rwanda, troede jeg nærmest, at nød hjælpsarbejde var hvide mennesker, som i et Herkules-fly flyver ind over Afrika og kaster paller med vand ned til fattige sorte mennesker. Nu ved jeg, at nødhjælpsarbejde er både langsigtede og kort sigtede projekter, der ved hjælp af ildsjæle redder adskillige menneskers liv og giver dem en værdig tilværelse.
I oktober 2014 tog to 2. g-klasser fra Vejlefjordskolen med ADRA Danmark til Rwanda for at lære om landet og sprede deres viden til andre skoler. Læs mere på same-same.dk
Andreas
“
Det, der gjorde størst indtryk dernede, og som også hænger mest fast bagefter, er bør nene. Alle de gange, hvor de små børn om ringede enten bussen eller os og var virkelig glade, selv om det ikke var alle, der havde det lige godt dernede. I det hele taget virker de fleste i Rwanda meget gladere, end vi gør herhjemme, som om de har meget mere livs glæde på trods af vilkårene. Derudover var maden ret anderledes, end den er her ... Maria
“
Det, der hænger mest fast, er dyrene i Rwanda, især i nationalparken. Jeg har selv planer om at arbejde med dyr engang, så det var det bed ste ved turen. Det, der gjorde størst indtryk på mig, var, da vi besøgte en stamme ude på lan det. Det var virkelig autentisk, og det var godt, at vi fik set den store forskel på Danmark og Rwanda. I Danmark værdsætter vi virkelig ikke det, vi har. I Rwanda er der for eksempel nogle, der kun får ét måltid om dagen. Hygiejnen var bestemt også noget, man lagde mærke til.
“
Selv om Rwanda ikke er som Danmark, så er Rwandas befolkning ikke underernæret, og de har næsten alle sammen fodtøj på. Det, der gjorde størst indtryk på mig, er, at befolkningen er meget gæst fri, hjælpsom og smilende over for turister. Jeg er taknemmelig for, at det herhjemme er muligt at drikke frisk og velsmagende vand fra hanen uden at skulle drikke klorvand på flaske. Lucas
Emma
“
Det mest uhyggelige var egentlig at komme hjem igen og pludselig skulle forholde sig til kontrasterne. I Rwanda kunne et otteårigt barn i tøj, der næsten var slidt væk, bryde ud i glædessang over modtagelsen af en enkelt mariekiks, mens jeg tilbage i Danmark støder på min lille søster på samme alder, der skråler klagesange over uretfærdigheden ved, at min far er for egoistisk til at forære hende en splinterny iPad. Frederikke
TLF. 45587700 / WWW.ADRA.DK / INFO@ADRA.DK