De ti bud, som de står i Bibelen

livsforståelse. De ti bud er en tekst, der ikke blot er givet Israels folk på et bestemt tidspunkt og med en bestemt betydning i denne sammenhæng, men jeg vil hævde at de også er et koncentreret udtryk for Guds vilje, som stadig er gældende for os. Det er den nutidige mening med De ti bud, som er afgørende for en teologisk læsning, og det er denne tilgang, som vil bære denne bog. Bogens centrale spørgsmål er altså: Hvad betyder De ti bud for for den nutidige læser? Jeg vil i en teologisk læsning forsøge at vise, hvor centrale og afgørende De ti bud også er for det kristne menneske i 2020’erne, og hvordan buddene udtrykker noget helt centralt i, hvordan Gud ønsker at knytte os til sig igennem denne åbenbaring af sin vilje.

Den teologiske læsning indebærer, at de bibelske tekster kan læses i lyset af hinanden. Teksterne kaster lys ind over hinanden. Det er for så vidt en anden formulering af det velkendte princip om, at skriften er sin egen fortolker, som spillede en central rolle for Luther. Men samtidig åbner en teologisk læsning for, at andre tekster og kilder kan spille ind i en tolkning og udlægning af de bibelske tekster. Det kan for eksempel være teologiske tekster, der udlægger De ti bud eller diskuterer andre spørgsmål, der er umiddelbart afgørende for en dybere forståelse af de bibelske tekster. Eller det kan være litteratur eller kunst, der kan kaste nyt lys over teksterne. Ligesom det naturligvis kan være indsigter fra filosofiske tekster, der kan hjælpe med en dybere forståelse af de bibelske tekster. Den teologiske læsning åbner på den måde op for, at indsigter fra en række forskellige

18

kilder kan bidrage til at trænge dybere ind i forståelsen af, hvad teksterne betyder for os i dag. I min teologiske læsning af De ti bud vil jeg derfor benytte sådanne eksempler for både at bringe de bibelske tekster tæt på en nutidig erfaringsverden, men også for herigennem at se nye dybder i disse tekster.

Ligesom den historiske læsning har også den teologiske både sin berettigelse og begrænsning. Den har en berettigelse med sit fokus på teksternes mening. Samtidig har den sin begrænsning i, at de forskellige kilder også kan kaste et uklart lys over teksterne og dermed risikerer den at fordreje deres mening. Den teologiske læsning er derfor nødt til at være sig meget bevidst, hvordan disse forskellige kilder præger læsningen. Denne tilgang hænger derfor også tæt sammen med spørgsmålet om fortolkning, og hvilke forudsætninger vi har for vores læsning. Vi har alle vores egne briller på næsen, når vi læser. Forfatteren til denne bog er for eksempel kristen og særlig optaget af etik, og hvordan den kristne livsforståelse kan bidrage til at løse nogle af de udfordringer, vi aktuelt står med – som for eksempel klimakrisen og migration. Det afgørende er ikke at lægge disse briller væk, for det kan vi slet ikke, men derimod at blive bevidst om, hvilke briller vi læser med, og hvordan vores læsning kan åbne teksternes mening, så de taler til os i dag.

Gud talte alle disse ord: ”Jeg er Herren din Gud, som førte dig ud af Egypten, af trællehuset.

Du må ikke have andre guder end mig.

Du må ikke lave dig noget gudebillede i form af noget som helst oppe i himlen eller nede på jorden eller i vandet under jorden. Du må ikke tilbede dem og dyrke dem, for jeg, Herren din Gud, er en lidenskabelig Gud. Jeg straffer fædres skyld på børn, børnebørn og oldebørn af dem, der hader mig; men dem, der elsker mig og holder mine befalinger, vil jeg vise godhed i tusind slægtled.

Du må ikke bruge Herren din Guds navn til løgn, for Herren vil aldrig lade den ustraffet, der bruger hans navn til løgn.

20