Bibliotek og Medier 2010:3 by Styrelsen for Bibliotek og Medier

BIBLIOTEK OG MEDIER N R .

•

O K T O B E R

2 0 1 0

Danskernes Digitale Bibliotek PARTNERSKAB

BOGENS FREMTIDER

LEDERMØDE 2010

Pallesgavebod.dk fik premiere med stor mediebevågenhed

Interview med Stig Andersen, adm. direktør i Gyldendal

Program og temamøder

Få nyheder fra www.bibliotekogmedier.dk som email: www.bibliotekogmedier.dk/ nyheder/abonnement/ RSS-feeds: www.bibliotekogmedier.dk/ nyheder/rss/

INDHOLD KOMMENTAR

Pallesgavebod.dk peger fremad

INTERVIEW

Stig Andersen: Bogens fremtider

LEDERMØDE 2010

Biblioteksledermøde 2010. 9.-10. november

Telefon 33 73 33 73

BIBLIOTEKSUDVIKLING

Hvad skal borgeren med et digitalt bibliotek?

post@bibliotekogmedier.dk www.bibliotekogmedier.dk

BØRN OG UNGE

Kæmpe fødselsdagsfest for Palle

STATISTIK

Folke- og forskningsbiblioteksstatistik 2009

Kulturstatistikken samles i Danmarks Statistik

BØRN OG UNGE

Evaluering af børnebibliotekskurser

BIBLIOTEKSUDVIKLING

Rundt om fleksibel biblioteksbetjening

DEFF

Strategiarbejdet i DEFF

Tryk: C.S. Grafisk A/S Oplag 3.000

BIBLIOTEKSUDVIKLING

Hvornår er brugeren godt tilfreds?

ISSN 1903-7368 Elektronisk ISSN 1903-7376

UDVIKLINGSPULJEN

Nye indsatsområder under Udviklingspuljen for folkeog skolebiblioteker

Internationalt

Info

Publikationer

Personnyt

BIBLIOTEK OG MEDIER Nr. 3. 2010 • 20. årgang Styrelsen for Bibliotek og Medier H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V

Redaktion Jens Thorhauge (ansv.) Anna Christine Rasch (red.) Kristine Rude (red. sekr.) Susanne Mahler Jakob Heide Petersen Grafisk produktion Stæhr Grafisk

Foto: Claus Bjørn Larsen Redaktionen er afsluttet 23.9. Publikationen kan hentes på www.bibliotekogmedier.dk

Bliv abonnent på Bibliotek og Medier www.bibliotekogmedier.dk Bladet er gratis og udkommer hvert kvartal

HUSK: LEDERMØDE DEN 9.-10. NOVEMBER PÅ HOTEL NYBORG STRAND. INVITATION ER UDSENDT MEDIO SEPTEMBER

BILLEDTEMA Gentofte Bibliotekernes hovedbibliotek i Hellerup genåbnede med ny indretning i januar 2010 efter en alvorlig vandskade i foråret 2009. Vandskaden gik især ud over børnebiblioteket, der nu har fået en ny indretning. Læs mere side 27.

KOMMENTAR

Jens Thorhauge

Pallesgavebod.dk peger fremad

Den 16. august åbnede vi for alfaversionen af pallesgavebod.dk, de danske fol-

ler og produktionsselskabet Copenhagen Bombay, der har skabt den ‘wrapping’ af

skulle nye boller på suppen i den digitale børnebiblioteksformidling. Det gjorde

kebibliotekers fælles børnewebsted. Det blev nydeligt registreret og omtalt i såvel den trykte som den æterbårne presse, måske fordi vi i markedsføringen for en gangs skyld tog munden fuld og annoncerede gaveboden som verdens første virtuelle børnebibliotek. Karakteristikken holder i princippet, fordi man nu både kan tilgå alle de digitale medier og downloade dem på sitet, man kan chatte, og

indholdet, som forhåbentlig vil få sitet til at brænde igennem til brugergruppen 8-12 år med fortællingen om Palle og hans medarbejdere; de seks figurer, der har en sådan balance mellem stereotyper og selvstændige karakterer, at de kan bære historier uden at tage luften fra det egentlige: formidlingen af bibliotekets fantastiske og uendelige indhold.

vi i forlængelse af en anbefaling i rapporten Fremtidens Biblioteksbetjening af Børn. Det er værd at markere!

man kan selv spille med på flere forskellige måder. Problemet med at tale om et virtuelt børnebibliotek er bare, at børnebibliotekets hovedindhold, bøgerne, endnu kun er analoge. Men der kommer

Den stil og det niveau, der er lagt for formidlingen af indholdet er også nybrydende og sætter ganske enkelt en ny standard for biblioteksformidling på internettet. Brugen af trailere, billeder, om-

Mange spørger, hvordan DDB skal udformes. De endelige svar lader vente på sig, fordi der lige nu er en politisk beslutningsproces i gang. Men med udgangspunkt i gaveboden tør jeg sige: Dansker-

sikkert snart gang i e-bogsproduktionen – også af børnebøger – i Danmark. Og så er Palle parat. Indtil da finder man nogle flotte bogpræsentationer på sitet, og man kan naturligvis søge og bestille ma-

tale, tags osv. er realiseringen af en gammel drøm, der i årevis har ytret sig i fantasifulde visioner om at ændre bibliotek.dk fra at være katalog til at blive en formidlingsportal. Nu begynder det at

nes Digitale Bibliotek vil bygge på samarbejdet mellem staten og kommunerne. Brugerne vil opleve et sammenhængende bibliotekssystem, hvor man kan downloade alle typer digitale materialer,

terialer til afhentning på sit bibliotek.

ske, og læg mærke til, at der her er en stor og spændende arbejdsmark for bibliotekarer helt i tråd med fagets bedste for-

chatte, tilgå onlineservices, søge, bestille, reservere, indgå i ‘communities’. Alle disse services skal fremtræde som en del af

midlingsunivers, der gør at Palles Gavebod er et meget stort skridt fremad. Og

midlingstradition.

det lokale folkebiblioteks services. Derfor må vi arbejde mod en serviceorienteret

det, at det er lykkedes at integrere de mange funktionaliteter i webstedet. Det er opmuntrende, for det er først og fremmest den sammenhængende funktiona-

I Palles Gavebod er der både en ny og skelsættende formidlingspraksis og en konsolidering og udvikling af en kendt arbejdsmodel, nemlig samarbejdet mel-

arkitektur og fælles åbne standarder. Trelagsarkitekturen med et lokalt præsentationslag øverst vil være den mest oplagte løsning og i overensstemmelse med sta-

litet for brugeren, der er visionen for

lem stat og kommuner, som også er for-

tens udmeldte politik på området. DDB

Danskerne Digitale Bibliotek, den næste store udfordring for Danmarks biblioteker.

udsætningen for Biblioteksvagten, Litteratursiden og de mange andre gode bibliotekssites.

vil være en portal – et ombygget bibliotek.dk - men samtidig en motor for mange services, der er integreret i andre websites. Konturerne for det fremtidige virtu-

Vi skal holde fast i, at Palles Gavebod er

Det er Koordinationsgruppen for Netbib-

elle bibliotek er tydelige - herunder, at de

en meget vigtig milesten, fordi det er lykkedes at skabe et samarbejde mellem bibliotekarerne som indholdsproducenter og rammefortælleren Anders Morgentha-

liotekerne, der satte arbejdet med Palles Gavebod i gang, og jeg mener, at vi i gruppen tog et rigtigt skridt, da vi for mere end to år siden besluttede, at der

virtuelle ydelser vil spille tæt sammen med det lokale folkebibliotek. Det er en vigtig forudsætning for den fremtid, vi bygger lige nu.

Det er også det sammenhængende for-

Den gode modtagelse, Palles Gavebod har fået, er så meget desto mere glædelig, da den som sagt peger frem mod den næste store udfordring: Danskernes Digitale Bibliotek (DDB).

Bibliotek og Medier 2010:3

>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/netbiblioteker

INTERVIEW

Christina Nielsen

Interview med Stig Andersen

Bogens fremtider

Den danske forlagsbranche bliver i

Hvordan forholder Gyldendal sig til den digitale udvikling?

- I sin tid købte 35.000 mennesker den i fysisk form – endda før den var trykt.

hed for, hvilken kurs eller hastighed

- Jeg var på Island sidste år, og der var der en meget klog mand, der sagde, at vi kan gætte os til mange ting omkring den digitale udvikling, f.eks. hvilke ‘devices’ – altså teknologiske enheder – der bliver udviklet. Men vi ved reelt kun én ting, sagde han: Den digitale udvikling “kills existing business models”. Det skrev jeg ned, for det er sådan set det eneste, vi

Den var nærmest en folkeaktie. Så solgte den fint som både cd-rom og dvd. Så mistede den sin fysiske form og kom på nettet. Først var den betalingsbelagt, så man skulle betale et abonnement, men det fungerede overhovedet ikke. Så forsøgte man sig med en annoncemodel. Det fungerede heller ikke – der var ingen indtægt. Nu har vi altså dette kæmpestore videns-

udviklingen har.

ved.

disse år udfordret af den digitale udvikling: Den forandrer eksisterende forretningsmodeller. Den tvinger de forskellige led i værdikæden til at kæmpe for deres position. Den appellerer til platformsuafhængigt indhold. Og den betyder satsninger på nye digitale materialer uden vis-

Encyklopædien er jo kongeeksemplet. Nu har Gyldendal i 120 år – og jeg mener 120 år – udgivet leksika. Men i papirud-

projekt, danskernes største vidensbase, gratis på nettet. Det koster os mange penge hvert år. Men vi tror på, at vi nok skal finde en løsning, så den i det mindste hviler i sig selv. Vi har bare ikke fun-

rammer for samarbejdet i den digi-

gave er det nu stendødt! Der kommer aldrig mere noget, der ligner et papirbåret nationalleksikon. Den digitale udvikling er ligesom sådan en maskine, der går hen over marken og brænder den af – den ødelægger de forretningsmodeller, vi

det den endnu. Det skyldes, at tanken om forlaget som ‘gatekeeper’ – og for den sags skyld også bibliotekerne – er problematisk. For der er ikke længere nogen låge at åbne ind til, efter at Google blev verdens største leksikon.

tale tidsalder.

kender til. Når det handler om leksika i

Stig Andersen har siden 1999 været

Vil vi se udvikling af flere af denne type koncepter hos Gyldendal?

adm. direktør for Gyldendal. Blandt

trykt form, så er marken brændt af – der er ikke mere at komme efter. Til gengæld åbner der sig nye muligheder, som ikke fandtes i den gamle, analoge verden, og

Gyldendals digitale satsninger er, at

dem arbejder vi på højtryk på at udnytte.

mange steder i forlagsgruppen: E-nøgler

forlaget sammen med Lindhardt og

Det gælder både indholdsmæssigt og måden, hvorpå vi kan nå vore læsere og kunder.

(uddybes senere i interviewet, red.), ebøger, iBøger, indhold til undervisningswhiteboards, onlineordbøger og applikationer til mobile tjenester. Alt det her er

blizon. Det ser dermed ud til, at der

Nu nævner du selv encyklopædien,

research og produktudvikling på noget,

er ved at ske et teknologisk skred i

hvor Gyldendal jo har satset med onlineudgaven Den Store Danske. Hvilken strategi har Gyldendal fremadrettet til at gøre Den Store Danske økonomisk

som vi tror på, kommer. Det er ligesom når en masse mennesker i Novo sidder og udvikler ny insulin. Man kan sige, at Gyldendal Digital er blevet vores store

bæredygtig?

forskningsafdeling, men også Systime forlaget er langt fremme her.

Også bibliotekerne står over for en række udfordringer. Bibliotekerne har været en af forlagenes ikke kun største, men også vigtigste kunder, og det skal de gerne blive ved med at være. Men der skal defineres nye

Ringhof og DBC A/S har købt den

Bibliotek og Medier 2010:3

digitale distributionsvirksomhed Pu-

branchen.

>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/kultur

- Der arbejdes med det digitale område

Hvad betyder den uvisse fremtid for udviklingen af nye strategier og forretningsmodeller? - Institut for fremtidsforskning bruger begrebet ‘anarconomy’, dvs. en anarkistisk økonomi. Vi ser f.eks., at de funktioner, som de forskellige institutioner plejer at have, migrerer mod hinanden. Man kan også se det på detailmarkedet. Pludselig sælger posthuset cykellygter, fordi deres traditionelle forretningsområde eroderer. Det gælder også for vores branche, hvor der er nogle led i værdi-

inden for musikken. Forbrugeren behøver ikke længere at købe eller låne mere, end han har brug for eller lyst til. Så man kan sige, at magten flytter sig fra producenten til konsumenten. For den demokratiske udvikling og den folkelige oplysning er den digitale udvikling en kæmpe gave. Der er bare nogen, der undervejs har nogle udfordringer, som de må løse. Hvis man vil sikre kvalitet og mangfoldighed, bliver man nødt til at finde en ordentlig honorering for de led i værdikæden, som frembringer det.

vedregel er det, der finansierer det andet. Det er branchens ‘bread and butter’. Det, der holder mig vågen, er, hvad der skal ske med alt det non-lineære, det kundskabsbaserede, alt det, der egner sig frygtelig godt til nettet og derfor er truet på sin forretningsmodel. Jeg er optaget af at finde en forretningsmodel for, hvordan hele vores materiale – herunder romaner, men navnlig den anden del, har en fremtid. Og der synes jeg, at bogens fremtider er et godt udtryk. For det giver ikke mening at tale om bogen i bestemt form. Gyldendal, Lindhardt og Ringhof og

Bibliotekerne er også et sted i den her værdikæde, og de er også udfordret. Hvis ikke hvert led tillægger værdi, så dør det

- For mange år siden holdt den tyske filosof Hans Magnus Enzensberger et fore-

DBC A/S har købt distributionsvirksomheden Publizon med ambitioner om at udgive 1.000 danske e-bogstitler i år.

på sigt, fordi bevægelsen fra afsender til modtager i dag er så nem.

drag på Louisiana, som senere er blevet trykt. Han kaldte det “Bøgernes fremtid

Hvor langt er Gyldendal med satsningen på e-bøger?

Hvad betyder det for litteraturen?

eller bogens fremtider”. Og det har beskæftiget mig i 20 år, for det var meget klogt sagt. I vores verden skelner vi mel-

- Forlag over hele verden er i gang med det, vi også er i gang med – nemlig at di-

- Når forbrugeren i gamle dage købte

lem den lineære bog, f.eks. romanen, og

gitalisere backlisten. I praksis betyder

Gyldendals store fuglebog, så var man nødt til at tage den struktur, som producenten havde vedtaget. I dag kan man sige: Jeg interesserer mig kun for fugle på

den non-lineære bog, f.eks. leksika, ordbøger, håndbøger og undervisningsbøger. Den lineære bog – som offentligheden og medierne er meget optagede af –

det, at alle materialer skal opmærkes i XML, som er en standard, der muliggør formidling i de oprindelige enheder eller i mindre enheder. Inden man går i gang

Bornholm, så det beder jeg om og vil ikke betale for mere. Så salg af delmængder

udgør kun toppen af et stort isbjerg. Forlag over hele verden er meget fokuserede

med det, skal rettighederne indhentes, og en betalingsmodel findes.

vil vinde frem, ligesom man også ser det

på resten af isbjerget, fordi det som ho-

>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/kultur

Bibliotek og Medier 2010:3

Hvordan vil Gyldendal forsøge at løse disse udfordringer?

kæden – bl.a. forlag, trykkeri og boghandel – der skal kæmpe for deres position.

INTERVIEW

“

... jeg tror, at en national branding af bibliotekerne vil styrke deres fortsatte placering i værdikæden

”

I den digitale verden har du ikke et salg ligesom i den analoge verden, hvor du

Hvad vil der ske med efterspørgslen på den trykte bog, efterhånden som flere

skal være platforms-uafhængigt. Dvs. at uanset hvilken teknologi du vælger, skal

trykker en bog og får en indtægt ‘up front’, når du sælger den til forhandleren eller direkte til forbrugeren. I den digitale verden investerer vi som forlag i at få et indhold over i et digitalt format, men der er ingen initialindtjening at dele. Derfor skal der findes en model, hvor der afregnes efter det konstaterede salg, dvs. når en læser har købt et digitalt indhold og lagt det over på sin e-bogslæser eller et

og flere danskere køber e-bøger og får smag for og lettere adgang til mobile platforme?

vi selvfølgelig kunne levere indhold i et standarformat. Så vores e-bogslæser er mest tænkt som en gimmick, der skulle skabe opmærksomhed, og det, skal jeg da lige love for, er lykkedes. De e-bøger, vi udgiver i dag, kan læses på alle de kendte devices.

andet ‘device’. I første omgang vil der komme tusindvis af e-bøger – som egentlig blot er en flad tekst. Noget andet er iBøgerne, de interaktive bøger, hvor du kan se video, høre noget eller gøre noget

ingen tvivl om, hvilken vej det går. Det, man kan være uenige om, er hastigheden, og hvor det ender. Det vil gå hurtigst for de non-lineære boggenrer, mens mit bud er, at de lineære i mange år frem-

terialer som i de fysiske materialer?

– det er et andet vigtigt spor i Gyldendalforlagenes digitale udvikling og på længere sigt måske det mest udfordrende.

over også vil findes i trykt form. Kloge mennesker gætter på, at omkring 20 % af alle bøger i 2015 vil være ikke-fysiske. Det, synes jeg, lyder som en rimelig antagelse.

skiftende ledelser forsøgt at definere Gyldendals målsætning, men hvis man skal undgå indskrænkninger eller de værste floskler, kan den koges ind til kvalitet og mangfoldighed. Det har altid været van-

- I de kommende år vil iBøger formentlig

Gyldendal har foretaget en satsning med lanceringen af e-bogslæseren

skeligt at tjene penge på forlagsdrift i dette lille land – ikke mindst, hvis udgivelsespolitikken er så bredspektret som

primært være rettet mod undervisningssektoren, og i princippet skal betalingen

Cybook Opus. Hvad viser de første spæde erfaringer i forhold til kunder-

Gyldendals er. Fokus og niche er nøgleord for indtjening, så det skal vi have på

herfor være den samme som for de trykte bøger. Vores undervisningsforlag Systime har netop indgået aftale med en række ungdomsuddannelser om den bogløse

nes efterspørgsel og forventninger – især efter lanceringen af iPad’en?

nøje definerede delområder. Læg mærke til, at de dagblade, der herhjemme har det bedst og er mindst påvirket af de digitale udfordringer, er aviser som Infor-

klasse, hvor eleverne på det gymnasiale

bogsmarkedet i gang, ligesom vi for nog-

mation, Børsen og Kristeligt Dagblad. Alle

område ikke har bøger, men udelukkende arbejder med digitale læremidler. Systime har også med stor succes introduceret begrebet e-nøgler, hvor skoler og ele-

le år siden var med til at sparke lydbogsmarkedet i gang. Det er vores netboghandel, g.dk, der har lanceret dette device. Jeg ved ikke, hvor mange e-boglæsere

med et klart fokus og en veldefineret målgruppe. Men overordnet skal Gyldendal have samme krav til alsidighed og kvalitet i den nye verden, som vi har

ver køber en begrænset adgang til et digi-

vi har solgt, og det er heller ikke interes-

i den gamle. Bibliotekerne har vel samme

talt materiale. Jeg er overbevist om, at det vil lykkes at finde brugbare forretningsmodeller for alle parter på dette område.

sant. Det er mere for at få opmærksomhed og skubbe markedet i gang. Hovedopgaven for forlag er at skabe platformsuafhængigt indhold. Alt vores indhold

dilemma. Hvis de kun satser på bestsellerne og det sikre, kan de sagtens få folk til at stå i kø. Men også de skal tænke langsigtet for at sikre, at der også er no-

Og hvordan laver Gyldendal forretning

- Endnu er kun en mikroskopisk del af Gyldendal-gruppens omsætning digital – og det gælder for forlag over hele verden. Der er altså en total disproportionalitet mellem optagetheden af det og virkeligheden. Men når det så er sagt, så er der jo

Bibliotek og Medier 2010:3

ud af iBøgerne?

>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/kultur

- Vi vil gerne være med til at sparke e-

Vil Gyldendal kunne sikre den samme alsidighed og kvalitet i de digitale ma-

- Det skal vi kunne, for det er vores rolle i værdikæden. Så enkelt og så svært er det i virkeligheden. Igennem årene har

INTERVIEW

gen om tre år, der står i køen. Derfor må man også satse og vise noget af det, som

nyt spændende tiltag fra bibliotekerne, og det vil givet spille en central rolle i de

oteket er tidsbegrænset til to dage, men at brugeren forud for lånet får tilbud om

der ikke umiddelbart er nogen, der vil have. Så Gyldendal og andre forlag har altid satset uden garanti for, at det ville slå igennem og blive en forretning. Nu er satsningen bare så meget større pga. den digitale udvikling. Men kvalitet og mangfoldighed er også fundamentet for den fremtidige virksomhed.

kommende år.

at downloade et enkelt kapitel uden tidsbegrænsning eller ved udlånets udløb via links – ligesom når man søger efter en titel på bibliotek.dk – bliver sendt videre til et websted, hvor det fulde værk kan købes.

Bibliotekerne følger udviklingen af ebogsmarkedet på tæt hold. Hvilke muligheder ser Gyldendal for at udvikle samarbejdet om udlån af e-bøger med bibliotekerne?

Kan man blot overføre samme model som for udlån af fysiske bøger? Nej, det er indlysende, at der skal findes nye modeller, og jeg ved også, at der arbejdes med det. Essensen er, at de primære og de sekundære rettighedshavere, altså forfattere og forlag, skal tilgodeses. Hidtil er det altid lykkedes at finde en model – det vil nok også lykkes denne gang. Kunne man forestille sig, at udviklingen

Hvordan ser bibliotekernes position i værdikæden ud fremover? - En af bibliotekernes store udfordringer er vel, at brugerne sidder derhjemme og henter informationer og underholdning uden om det mellemled, der hedder biblioteket, og uden om den vejledning, en

af e-bogsmarkedet baner vejen for nye samarbejdsmodeller mellem forlag og biblioteker? Det er jo i spil det hele. Hidtil har det jo

bibliotekar kan bidrage med. Biblioteket som en bogsamling i et fysisk rum er oplagt under pres, og ligesom andre led skal man på mange måder genopfinde sig selv. Det går ikke så stærkt som teknolo-

i Danmark, og sådan skal det blive ved med at være. Men vi skal finde ud af, hvad rammerne er for det – hvordan vi

været sådan, at det er os, der fremstiller og sælger, mens bibliotekerne udlåner. Situationen ændrer sig, når materialerne

gi-freaks forestiller sig, for man får lidt hjælp og lidt tid af den kendsgerning, at vi mennesker jo ikke kun er rationelle

overlever migrationen. Vi er tøvende over for downlån – altså køb af materia-

ikke skal afleveres, og jeg kan sagtens forestille mig, at udviklingen på e-bogs-

størrelser. Biblioteksrummet dækker også et socialt behov, og derfor vil der altid

ler til download – fordi downlån er eksemplarfremstilling og ikke udlån. At fremstille eksemplarer af værker er forlagenes opgave, ikke bibliotekernes. I øv-

markedet kan bane vejen for nye samarbejdsmuligheder med bibliotekerne. Bibliotekerne har en vigtig rolle i værdikæden som et af de sidste led i kæden, der

være kunder i den fysiske butik. Men jeg tror, bibliotekerne skal optræde mere som én enhed. Der har jo været nogle diskussioner om behovet for en national

rigt kan downlån af digitale tekster jo og-

formidler produktet til kunden. Her har

branding af biblioteksvæsnet, og jeg kan

så være et fremtidigt forretningsområde for forlagene. Migrationen in mente. Også på dette område var forholdene lettere i den analoge verden. Der er nogle

bibliotekerne en glimrende mulighed for at bidrage til at skabe øget kundeværdi og revitalisere sig selv i takt med udviklingen af nye forretningsmodeller. Et ek-

forstå, at der også her er nogle modsatrettede interesser, der gør det vanskeligt. Jeg synes, det er synd, for jeg tror, at en national branding af bibliotekerne vil

umiddelbart modsatrettede interesser

sempel kunne være princippet om

styrke deres fortsatte placering i værdi-

her, nogle brudflader, der ikke lige kan tales væk, men der vil naturligvis findes en løsning, for det er i alle parters interesse. Danskernes Digitale Bibliotek er et

’chunking’, dvs. at formidle eller sælge bidder af et produkt. Man kunne måske forestille sig en model, hvor tilbuddet om udlån af en populær roman via bibli-

kæden.

>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/kultur

Bibliotek og Medier 2010:3

- I de 30 år, jeg har været i branchen, har bibliotekerne været en af forlagenes største og vigtigste kunder. Det er der ikke nogen grund til at lave om på, for bibliotekerne er en af de vigtigste kulturbærere

BIBLIOTEKSLEDERMØDE

Erik Thorlund Jepsen

BIBLIOTEKSLEDERMØDE 9.-10. november 2010 Biblioteker i forandring – nytænkning af institutionsbegrebet

netværksøvelse, hvor deltagernes synspunkter og ønsker kommer i fokus. Sam-

Igen i år vil vi have en paneldebat. Temaet for paneldebatten vil være: Bibliote-

Den digitale udvikling og borgernes forventninger til – og brug af – fysiske og di-

tidig har vi sat mere tid af til temamøderne, så deltagerne får mulighed for at

ket i vidensamfundet: Strategiske pejlemærker. Panelet vil bestå af udviklingsdirek-

gitale kultur- og læringstilbud vil fremadrettet øge kravene til de services, bibliotekerne udvikler samt hvor og hvordan

dykke dybere ned i diskussioner af muligheder og udfordringer for bibliotekerne.

tør hos DTU, ViTiS, Annette WinkelSchwarz, og bibliotekschef i Roskilde, Mogens Vestergaard, samt direktør Jens

disse services tilbydes borgerne. Derfor skal vi møde borgerne med relevante ydelser. Det kræver, at vi tænker i dekonstruktion og øget samarbejde med hinanden og andre, der kan bidrage til at kvalificere vores tilbud eller at vi bedre når ud til bestemte segmenter.

PROGRAM Ledermødet indledes af kulturminister Per Stig Møller, der giver sit bud på biblioteket som kulturinstitution og bibliotekernes muligheder og udfordringer i vidensamfundet. Herefter vil deltagerne få mulighed for at drøfte synspunkter og ønsker til fremtidens bibliotek.

Vi må derfor også overveje, hvilke konsekvenser nye services, formidlingsformer og samarbejdsmodeller får for måden, vi anskuer og organiserer bibliotekerne på.

Bibliotek og Medier 2010:3

Årets biblioteksledermøde har to sammenhængende hovedtemaer: • Behovet for nytænkning af bibliotekets roller og bibliotekets organisering. Et centralt spørgsmål er, hvordan vi fastholder en identitet og en position i vores egen og borgernes bevidsthed,

Hovedindlægget om bibliotekernes identitet og organisering leveres af vicepræsident for OCLC Lorcan Dempsey, som bl.a. vil komme ind på scenarier for fremtidens biblioteker, om der er en fremtid for det traditionelle bibliotek samt om det fremtidige forhold mellem folkeog forskningsbiblioteker.

Thorhauge fra Styrelsen for Bibliotek og Medier. Direktør for Danmarks Biblioteksforening, Michel Steen-Hansen, vil være moderator for debatten. Som noget nyt har vi i år valgt at have en postersession mellem første dagens program og middagen. Posterne vil præsentere nye relevante udviklingsprojekter fra både forsknings- og folkebiblioteker. Anden dagen af ledermødet indledes med to-timers temamøder, hvorefter vi har to oplæg:

I rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet anbefales det, at der etableres et

Digitaliseringschef i Finansministeriet, Lars Frelle-Petersen, vil fortælle om fælles digitale løsninger til brugeren og skatteyderen. Herunder om visionerne for en digital offentlig sektor, rationalet for brugere og institutioner, sammenhængen

samtidig med at vi inkorporerer helt

Danskernes Digitale Bibliotek. Vi oplever

mellem vores institutionelle organise-

nye ydelser (f.eks. borgerservice) og dekonstruerer dele af – eller måske hele – biblioteket. • Bibliotekernes muligheder og udfor-

en stor interesse fra sektoren for at følge med i – og få indflydelse på, hvordan Danskernes Digitale Bibliotek udvikles. Derfor har vi inviteret Minna Karvonen,

ring og digitale løsninger med udgangspunkt i borgerens behov samt udfordringer i arbejdet med en digital offentlig sektor.

dringer ift. en stadig mere digital of-

generalsekretær for det finske digitale

fentlig forvaltning og dagligdag for borgerne. Herunder input og idéer i forhold til etableringen af Danskernes Digitale Bibliotek.

bibliotek, til at fortælle om deres produkt og erfaringer med udvikling og drift af National Digital Library, Finland. Minna Karvonen vil bl.a. komme ind på part-

I takt med, at der skal opfindes nye forretningsmodeller for at imødekomme nye markeds- og brugerkrav, er der behov for at gentænke ledelse, læring og foran-

I 2009 var det en succes at inddrage del-

nerskaber, vægtning mellem digitalt indhold og andre services (f.eks. netværk, e-

dring. Steen Hildebrandt, professor i organisations- og ledelsesteori ved Han-

tagerne på ledermødet i højere grad end tidligere. Bl.a. fokuserede vi mere på deltagernes beretning og forventninger til

læring, sociale services m.m.), forholdet til strategier som f.eks. livslang læring samt erfaringer med og muligheder i

delshøjskolen, Aarhus Universitet, vil i sit oplæg komme med et bud på, hvilke aktuelle ledelsesmæssige udfordringer

fremtiden end på styrelsens rolle og resultater. Igen i år vil der blive holdt en

samarbejdet mellem folkeog forskningsbiblioteker.

denne udvikling fører med sig bl.a. inspireret af grundtankerne i Teori U: Le-

>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/ledermode

BIBLIOTEKSLEDERMØDE

derskab der åbner fremtiden, udviklet af ledelses- og innovationsforskeren C. Ot-

sender et bevidst budskab. Hvordan får man i højere grad integreret de digitale

der vil blive drøftet på dette temamøde. Bibliotekernes traditionelle organisering

to Scharmer.

ressourcer i den daglige formidling i det fysiske rum? Hvad virker og hvad virker

er under pres. Eksisterende kerneopgaver forandres, og bibliotekerne skal varetage

Som sædvane afrundes ledermødet af Jens Thorhauge, der konkluderer på mødets drøftelser og kommer med et bud på

slet ikke? E-bøger – konsekvenser for folkebiblio-

nye opgaver. På forskningsbibliotekerne blev bibliotekets traditionelle organisering omkring samlingen for alvor udfor-

fremtidige muligheder og udfordringer for bibliotekerne.

TEMAMØDER

tekerne E-bøger er i over ti år spået et snarligt gennembrud. Siden Amazon lancerede Kindlen i slutningen af 2007 er der sket meget i udlandet, og i år har de danske

dret i slutningen af 1990erne med digitalisering af tidsskrifter og nye opgaver i forhold moderinstitutionen. På folkebiblioteksområdet opstår nye institutionstyper, hvor biblioteket fusionerer med

Vi har i år seks temamøder. Vi har valgt at lægge temamøderne som det første programpunkt på andendagen af ledermødet, samtidig med at de tidsmæssigt er udvidet til to timer.

forlag også besluttet for alvor at satse på e-bøger. Mødets formål er at drøfte spørgsmål som: Hvad er fremtiden for ebøgerne? Hvad er forlagenes planer? Og hvilken betydning kan e-bøger få for bib-

f.eks. kulturhuset. Alle folkebiblioteker møder desuden krav om øget brugerfokus og om frigørelse af ressourcer til det digitale område samtidig med, at der satses på nye opgaver som borgerservice, in-

liotekerne (specielt folkebibliotekerne)?

tegration, it-læring mv.

Borgerservice – gøgeunge eller relevant biblioteksopgave? Borgerserviceopgaver i biblioteket breder sig i disse år i landets kommuner. I mere end 40 kommuner løser bibliotekerne borgerserviceopgaver i en eller anden form. Enten ved at påtage sig udvalgte opgaver, ved at borgerservicepersonale er rykket ind i biblioteket eller ved en egentlig integration af de to kommunale

Informationskompetence på dagsordenen Gymnasiereformen peger på styrkelse af de studerendes informationskompetence: “udvikle evne til at fungere i et studiemiljø, hvor kravene til selvstændighed, samarbejde og sans for at opsøge viden er central”. Til trods for det findes der ingen lovkrav om biblioteksfunktion/faci-

Open Access – bibliotekernes rolle? Formålet med mødet er at få henholdsvis et universitets og en forskers bud på, hvad bibliotekernes rolle, styrker og svagheder er i forhold til Open Access. Hvordan ser et stort dansk universitets ledelse bibliotekernes rolle omkring Open Access, og hvordan kan bibliotekerne bidrage til udviklingen?

institutioner. På mødet ønskes en diskus-

liteter. Gymnasierne, Sosu-skolerne og

sion af om det er en naturlig forlængelse af bibliotekets kerneopgave som vejleder i offentlig information og et relevant rationale for kommunen eller om det sæt-

VUC’erne er nu kommet med i DEFFsamarbejdet, så der er rigtig gode betingelser for at fortsætte det gode arbejde med udgangspunkt i et fælles forum og

Yderligere oplysninger På www.bibliotekogmedier.dk/genvej/ledermode finder du oplysninger om pro-

ter bibliotekets status som ideologisk fri-

med den naturlige progression i uddan-

gram, deltagere, tilmelding mv.

rum under pres.

nelsesniveau til stede. Mødet vil bl.a. sætte fokus på spørgsmålet om, hvorfor informationskompetence ikke står højere på dagsordenen i debatten om ung-

Invitationer er udsendt til alle biblioteksledere medio september. Fristen for tilmelding er den 26. oktober

Det digitale univers i det fysiske rum Temamødet skal give inspiration og red-

domsuddannelserne og universiteterne?

Hvordan skaber man et nyt oplevelsesdesign for det virtuelle bibliotek i det fysiske bibliotek? Oplevelsesdesign forstået

Nye organisations- og institutionsmodeller Skal en moderne biblioteksorganisation

som rumlige oplevelser, der understøtter et brand (f.eks. en digital ressource) og

først og fremmest være fleksibel eller driftssikker? Det er et af de spørgsmål,

Bibliotek og Medier 2010:3

skaber til at skabe en bedre formidling af de digitale ressourcer i det fysiske rum.

>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/ledermode

BIBLIOTEKSUDVIKLING

Jakob Heide Petersen

Hvad skal borgeren med et digitalt bibliotek? Siden offentliggørelsen af rapporten om folkebibliotekerne i vidensamfundet og

ture and science at everyone’s fingertips.” (www.kdk2011.fi/en).

lanceringen af idéen om Danskernes Digitale Bibliotek har der været en impone-

Der lægges altså vægt på adgang for alle

rende opbakning blandt folkebibliotekerne. Mange steder er man også gået i gang med at diskutere både formålet med og indholdet af et sådant fælles digitalt initiativ.

Bibliotek og Medier 2010:3

lægge mærke til. og på, at det er nemt for brugeren. Man kan også hæfte sig ved, at der i høj grad fokuseres på kulturarv, der gennem digitalisering bliver lettere tilgængelig.

Et fælles initiativ kan bidrage til at løse en række konkrete udfordringer med at

Netop kulturarv er omdrejningspunktet for det fælles europæiske digitale bibliotek, Europeana. Det udvikles under over-

synliggøre og formidle licensbelagte informationsressourcer og kan forhåbentligt også resultere i bedre og billigere digitale tilbud. Som beskrevet i sidste nummer af Bibliotek og Medier giver fælles

skriften: Think Culture eller “Indtænk kulturarv”. Der er udarbejdet en forretningsplan for Europeana, som indeholder en såkaldt ‘value proposition’, hvor det bl.a. hedder:

løsninger bibliotekerne en række fordele, men hvorfor er det så vigtigt for borgerne, at folkebibliotekerne udvikler et digitalt bibliotek?

services. Endelig er begreberne ‘semantic operators’ og ‘super-aggregator’ værd at

Semantik handler om at skabe mening og kendes i denne sammenhæng bl.a. fra betegnelsen ‘semantic web’. Det er en slags udvidet brug af metadata, der giver it-systemer mulighed for at tilføje yderligere information til præsentation af materialer og skabe forbindelser mellem materialer på helt nye måder. It-systemer kan altså udnytte data til at skabe mere meningsfyldte og relevante præsentationer af materialerne. Begrebet super-aggregator dækker over en form for databrønd, hvor man i kraft af en stor mængde data skaber værdi gennem mængden af data og koblingen mellem dem.

Det umiddelbare svar er, at borgeren på sigt får lettere adgang til de materialer, som i dag findes i det fysiske bibliotek,

“Europeana will enable citizens across Europe to access this valuable material in ways unimaginable before; through a well designed portal but also at places where they are already active, such as social networks. The reuse of this material in turn will foster a true dialogue and

hvad enten det er musik, litteratur, film eller spil. På internettet er der imidlertid

create new value through mash-ups and companies able to create new business

titlen Knowledge = Information in Context, hvor han mere detaljeret beskriver idéen

ikke den samme knaphed på digitale medier, som borgeren oplever i det mere traditionelle medielandskab. Det er hård konkurrence og det rejser spørgsmålet

out of the aggregation of this material, such as semantic operators... The challenge for Europeana is to deliver the cultural value it aims to represent while cre-

om, hvordan selve koblingen mellem data og mellem materialer kan skabe værdi for brugeren.

om, hvad der er det særlige og unikke

ating sufficient added value as a super-

Både det finske og det europæiske digita-

ved bibliotekernes tilbud? Det er et spørgsmål, som man har forsøgt at adressere i både det finske og det europæiske digitale bibliotek.

aggregator” (Europeana Business Plan, November 2008, side 9). Formålet med et digitalt bibliotek

le bibliotek lægger i forskelligt omfang vægt på traditionelle nøgleord inden for internetformidling: content, context and convenience. Det er væsentligt at give

Den tyske professor i informationsvidenskab, Stefan Gradmann, har udarbejdet et såkaldt Europeana Whitepaper med

Man kan hæfte sig ved, at der også her

adgang til materialer, det skal være let for

Europæiske initiativer I Finland omfatter det finske digitale bibliotek også arkiver og museer og her er visionen, at: “The National Digital Libra-

tales om adgang og om, at denne finder sted både gennem en portal og andre steder på internettet. Desuden lægges der vægt på, at tilgængeliggørelsen giver an-

brugeren, og materialerne skal indgå i en relevant sammenhæng.

ry project puts the achievements of cul-

dre aktører mulighed for at skabe nye

ge initiativer, at det ikke eksplicit udtryk-

>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/biblioteksudvikling

Det er imidlertid kendetegnende for beg-

BIBLIOTEKSUDVIKLING

kes, hvordan de adskiller sig fra andre tilbud på internettet, eller hvad tilbuddene

ter utallige meget forskellige tilbud, kan formålet måske kun beskrives meget

sering af kulturarven. Rapporterne fra dette arbejde indeholder eksempler på

ønsker at tilføre slutbrugeren. Forklaringen er nok i høj grad, at der er tale om in-

overordnet eller gennem udvalgte eksempler.

værdien af at digitalisere udvalgte samlinger og på nytten af forskellige formid-

frastruktur, som kan udnyttes af mange forskellige tjenester. Hvis det digitale bibliotek er en infrastruktur, der understøt-

Man nåede en tilsvarende konklusion i Kulturministeriets arbejde med digitali-

lingsaktiviteter, men der er ikke en sammenhængende detaljeret vision for formidlingen af kulturarven. Hvis man forestiller sig en sammenhængende infrastruktur, der kan levere materialer og værdiberigende data til eksempelvis Litteratursiden, Palles Gavebod, og Danskkulturarv.dk er det måske også vanskeligt at formulere en samlet formidlingsvision. Hvis man tilføjer Wikipedia, Facebook og YouTube bliver det givetvis endnu sværere at finde en formidlingsmæssig fællesnævner. Det udelukker dog ikke, at et fælles dansk digitalt bibliotek kan være en rigtig god idé, og at bibliotekerne kan tilføre borgeren noget meget værdifuldt på internettet. Det er meget nyttigt med en diskussion om formålet med et fælles digitalt bibliotek, og det er helt afgørende at kunne formulere et præcist formål for enkeltstående tjenester. Hvis mangfoldigheden i det digitale bibliotek bliver ligeså stor som på det fysiske bibliotek, kan borgerens udbytte af et digitalt biblioteksbesøg måske blive ligeså individuelt som det er fra et fysisk besøg, og så bliver det svært at finde en bedre fællesnævner end bibliotekernes formålsparagraf.

Bibliotek og Medier 2010:3

>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/biblioteksudvikling

BØRN&UNGE

Åbningen af Palles Gavebod blev fejret rundt om på landets biblioteker

Gitte Smed

Kæmpe fødselsdagsfest for Palle Åbningen af Palles Gavebod trak nysgerrige børn på biblioteket over hele landet

Bibliotek og Medier 2010:3

Graviditeten varede kun 416 dage, og da barnet så dagens lys fulgte mere end 12.000 nysgerrige børn og unge med. Fejringen af den lille ny blandt netbibliotekerne tog fart, mens lille Palle endnu var våd bag ørene, da to nye medieindgange for internet og mobil samtidig åbnede på pallesgavebod.dk

Fed fest på landets børnebiblioteker Landets børnebiblioteker havde inviteret til fødselsdagsfest, og kreativiteten i de mange tilbud var helt i top. I Horsens lavede de parkour, i Roskilde dystede bord-

Brugerne og Palle Målgruppen på pallesgavebod.dk er de 812-årige børn og unge. Dem er der ifølge Danmarks statistik 319.000 af. Ved august måneds udgang ramte antallet af besøgende på pallesgavebod.dk 100.000 og det er, sammen med en plads i top 10 på Biblioteks Indexet, et ganske flot resultat.

den 26. august, hvor et dommerpanel havde udvalgt de ti bedste tegneserier til afstemning bland seerne. Alle temaer i Palles Gavebod inkluderer en række forslag til aktiviteter og materialer afstemt mod målgruppen. Kunsten i brugen af temaer og medieindgang som kobling til det fysiske bibliotek er at fokusere skarpt på målgruppens ønsker, behov og medievaner. Sidstnævnte ændrer sig konstant med den teknologiske udvikling, hvilket stiller store krav til den fortsatte udvikling af både universet pallesgavebod.dk og af børnebiblioteket.

tennisspilleren Finn Tugwell mod de modigste, og på pallesgavebod.dk kunne

Opgaven er nu at sikre en højere daglig besøgsrate. I skrivende stund besøges pal-

Palle året ud

man chatte med forfatteren René Toft Simonsen. De mange fester landet over trakterede børnene med smarte drinks og

lesgavebod.dk dagligt af mellem 3500 og 5000 brugere.

Resten af 2010 vil pallesgavebod.dk blive testet med to kvalitative tests samt en overdragelsesprøve, der skal sikre, at alle

lækre fødselsdagskager. Der blev spist et hav af sjove kagevariationer over Palle-

Bibliotekernes største udfordring er naturligvis at sikre koblingen mellem det

krav til system og driftsmiljø er overholdt. Desuden skal driften af pallesgave-

temaet, fra røde Ophelia mazariner til kæmpe store logopyntede chokoladekager. Lysten til at bruge det idékatalog, der

fysiske og det digitale bibliotek. Det kan blandt andet gøres ved at bruge de forskellige temaer, der publiceres på sitet 6-

bod.dk konsolideres, og der skal defineres en række udviklingsområder, som det fremtidige ejerskab af pallesgavebod.dk

var sendt ud i forbindelse med åbningen

7 gange om året. Sommerens tema Gri-

skal arbejde videre med. Processen for

var meget stor og nem adgang til tryksager og brug af pressemateriale gav en enorm effekt i pressedækningen. Hoved-

neflip havde inkluderet en tegnekonkurrence som landsdækkende aktivitet. Vinderen blev kåret i DR Ramasjang LIVE

det fremtidige ejerskab er sat i gang, og den endelige overdragelse vil finde sted den 1. juli 2011.

>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/netbiblioteker

parten af de landsdækkende medier bragte nyheden om åbningen af verden første digitale bibliotek for børn og det samme gjaldt den lokale dækning af bibliotekernes arrangementer.

BILLEDTEMA

STATISTIK

Ulla Kvist

Bibliotek og Medier 2010:3

Folke- og forskningsbiblioteksstatik 2009

Hovedtendensen for året 2009 er et samlet biblioteksvæsen i fortsat vækst og en

25,7 mio. registrerede besøg på folkebibliotekernes hjemmesider og bibliotek.dk

og antallet af deltagere stiger fortsat. Det er et meget tydeligt eksempel på en op-

stabilisering i benyttelsen af både folkeog forskningsbibliotekerne.

i 2009 viser således, at bibliotekerne også bliver flittigt benyttet på nettet. Stignin-

gave, der i løbet af få år er vokset fra at have en lidt marginal position til at blive

gen er på 1,8 mio. i forhold til 2008.

en aktivitet, der fylder meget i den samlede opgaveportefølje og som også tiltrækker brugere.

Besøg Syv gange i løbet af 2009. Så mange gange besøgte danskerne i gennemsnit folkebibliotekerne i 2009. I alt blev det til 36 millioner besøg på bibliotekerne. Dermed er folkebibliotekerne uden sammenligning den kulturinstitution, som bru-

Udlån og digitale medier På folkebiblioteket er bogen stadig det centrale medie. Bogen udgør således ca. 82,3 % af folkebibliotekernes materialer og mere end 68 % af udlån og fornyelser. Men den fysiske samling kan heller ikke

ges hyppigst og af flest borgere. Stigningen var på hele 5 % fra 2008 til 2009. På de 16 største forskningsbiblioteker steg besøgstallet med 2 % til 3,5 mio. besøg. På forskningsbibliotekerne er det

i folkebibliotekssammenhæng længere betragtes uafhængigt af de digitale medier. Der sker i disse år en kraftig udbygning af betalingsbelagte licensaftaler og andre netressourcer i alle folkebibliote-

og kontakt med brugerne. Dette skyldes bl.a. en række særlige træk ved det samarbejdende biblioteksvæsen, f.eks. infrastrukturen med kørselsordningen, som betyder, at det interurbane lånesystem

høje antal fysiske besøg imponerende, fordi adgangen til og udvalget af elektroniske ressourcer i stigende omfang gør det muligt at benytte bibliotekerne digitalt som alternativ til det fysiske besøg.

kerne. Antallet af downloads fra digitale medier fra folkebibliotekerne er således fordoblet i 2009 i forhold til året før.

fungerer mere gnidningsfrit end tidligere. På samme måde bidrager de såkaldt automatiserede bestillinger i bibliotek.dk til en effektivisering af hele låneprocessen.

Det kan konstateres, at både folkebibliotekerne og forskningsbibliotekerne inden for uændrede økonomiske rammer har øget porteføljen af ydelser, materialer

Folkebibliotekerne har styrket deres centrale placering i kommunernes kulturliv

På forskningsbibliotekerne er udlånet af trykte bøger faldet en smule. Men det stadigt voksende antal fornyelser, der langt overgår antallet af førstegangslån,

ved i stigende grad at have påtaget sig nye opgaver, som giver mulighed for at

viser, at der stadig er stor interesse for disse.

sourcer på forskningsbibliotekerne lånes der stadig meget fra andre biblioteker.

tilbyde biblioteksbrugerne nye typer ydelser. Arrangementsvirksomheden, samarbejdet med andre institutioner og andre typer af samarbejde med kommu-

Forskningsbibliotekerne har satset meget kraftigt på at skaffe adgang til elektroniske ressourcer, og bestanden og brugen af

Samtidig er forskningsbibliotekerne storleverandører til folkebibliotekernes brugere, bl.a. fordi flere og flere borgere anvender bibliotek.dk og derved bliver op-

ner om blandt andet borgerservice spiller

de digitale medier udbygges således sta-

mærksomme på forskningsbiblioteker-

en stadig større rolle i forhold til bibliotekernes samlede tilbud. Denne stigning er i særdeleshed bemærkelsesværdig, når bibliotekerne samtidig

dig på både interne og eksterne servere. Således er antallet af downloads i stadig stigning og udgør nu 16 mio. i 2009.

nes mange ressourcer. Tallene viser tydeligt, at forskningsbibliotekernes materialer indgår som et supplement til folkebibliotekernes bestand, hvilket indikerer,

lancerer flere og flere onlinetjenester,

Brugerundervisning

at nogle af vigtigste mål for det sammen-

som bevirker, at man ikke behøver besøge biblioteket: f.eks. netmusik, netlydbog, hjemmesider og bibliotek.dk.

I begge typer biblioteker er der de seneste år sket en ganske stor stigning i antallet af gennemførte undervisningssessioner,

hængende biblioteksvæsen er opfyldt.

>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/biblioteksstatistik

Interurbanlån På trods af de mange elektroniske res-

STATISTIK

Leif Andresen

Kulturstatistikken samles i Danmarks Statistik Kulturstatistikken samles nu i Danmarks Statistik efter en aftale mellem Kulturmi-

bat, herunder til beslutninger og planlægningsformål samt forskning og ud-

For Styrelsen for Bibliotek og Medier (BM) gælder omlægningen i første om-

nisteriet og Danmarks Statistik. Det sker i henhold til Mulighedernes samfund, Rege-

vikling. Kulturstatistik skal forstås meget bredt og

gang radio/tv og biblioteksområdet, hvor der begge steder sker en overførsel af ak-

ringsgrundlag, november 2007, initiativ 17: “Regeringen vil i højere grad samle den officielle statistikproduktion i Danmarks Statistik, herunder innovationsog forskningsstatistikken og landbrugsstatistikken. Formålet vil blandt andet være forbedret statistikkvalitet, bedre tilgængelighed og administrative besparel-

ikke som afgrænset til Kulturministeriets institutioner, selvom denne formelle ramme naturligvis også spiller ind. Den kulturelle sektor består af en subsidieret og en ikke-subsidieret del. Kulturstatistikken vil omfatte begge dele, og de vil kunne adskilles.

tiviteter. Men også statistikker for f.eks. bladområdet vil indgå i kulturstatikken fremover.

ser.”

Ved en samling af statistikken forventes en effektivisering af dataindsamlingen og nye muligheder for samkøring mellem Kulturministeriets administrative systemer og Danmarks Statistiks registre

ministeriet. Som særligt punkt er der fokus på belysning af ‘børnevinkler’ i alle dele af projektet.

samt andre statistiker, f.eks. arbejdsmarkedsstatistik.

Fremadrettet er der brug for en bredt dækkende kulturstatistik, som præsente-

Den samlede formidling kommer til at bestå af: • En webside, der kan tjene som indgangsportal til kulturstatistikken • Tabeller i Statistikbanken

2010 blive indsamlet af Danmarks Statistik. I Bibliotek og Medier 2010/4 vil der følge en artikel med yderligere oplysninger om bl.a. den fremtidige publicering. Der vil eksempelvis være en strammere opdeling i stamdata (f.eks. om betjeningssteder), statusinformation som indsamles i Biblioteksbarometeret – som

res på en overskuelig måde. Samtidig skal der tages højde for kulturens sammen-

• Nyt fra Danmarks Statistik – aktuelt om nye tal

fortsat varetages af BM – og af egentlig statistik, som overtages af Danmarks Sta-

sathed og foranderlighed.

• Publicering i tværgående publikationer.

tistik. Det kan nævnes at SBS (Sammenlignende BiblioteksStatistik) også overføres og fremover vil være en del af Statistikbanken.

Kulturstatistik har traditionelt været koncentreret om befolkningens kulturforbrug og -aktiviteter samt udvalgte kulturvirksomheders ydelser som teaterforestillinger, bogudlån etc. I de senere år er der lejlighedsvis suppleret med bl.a. statistik om økonomien i visse dele af kulturlivet.

Kulturministeriet og Danmarks Statistik har sammen denne vision for kulturstati-

Statistikkerne skal publiceres i Danmarks

stikken:

Statistiks statistikbank på www.statistik-

Kulturstatistikken anerkendes som bredt dækkende, troværdig og aktuel og formidles elektronisk på et upartisk grundlag. Statistikken anvendes af nationale

banken.dk, hvortil der er gratis adgang. Statistikbanken er fleksibel og giver mulighed for download og for at se resultatet direkte. Offentliggørelse vil følge

og internationale aktører til kvalifice-

Danmarks Statistiks almindelige princip-

ring, nuancering og understøttelse af den kulturpolitiske og erhvervspolitiske de-

per, hvorefter alle interessenter får samtidig adgang til tallene.

Der har ikke tidligere været publiceret en tilskudsstatistik fra BM i større omfang. Det bliver tilfældet nu – efter fælles normer for alle tilskudsgivere under Kultur-

Biblioteksstatistikken vil allerede for

Det samlede projekt løber 2010 og 2011 og i efteråret 2010 sker den første publicering med 2009 tal for bl.a. radio/tv.

Bibliotek og Medier 2010:3

>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/statistik

BILLEDTEMA

BØRN & UNGE

Lisbet Vestergaard

Evaluering af børnebibliotekskurser

Nye kompetencer skaber nye aktiviteter i børnebiblioteket! Sådan lød det første

derfor muligt at tage kurserne i Odense, Kolding, København eller Aalborg. I alt

procent valgte svarene: “Jeg er kommet i kontakt med andre brugergrupper”, “Jeg

bud i udvalgsrapporten Fremtidens biblioteksbetjening af børn fra 2008. Derfor satte

135 personer deltog i kurserne. Skolebibliotekarerne tegnede sig for blot fem

laver nye typer af læringsaktiviteter” og “Jeg laver generelt nye typer af aktivite-

Bibliotek og Medier gang i et nyt kompetenceudviklingsprogram for børne- og skolebibliotekarer. Programmet blev gennemført i 2009-2010 og er nu blevet evalueret.

ter i det fysiske rum”.

Det modulopbyggede forløb blev udviklet og gennemført i samarbejde med Syd-

pladser. Deltagerne kom fra 60 forskellige kommuner. Der var lagt op til, at kursisterne med fordel kunne deltage i alle tre moduler til 2.000 kr. pr. modul. 58 personer valgte alle tre moduler, mens 21 deltog i to moduler og 56 i et. Styrelsen gav tilskud til dækning af de udgifter, der lå ud over deltagerprisen.

dansk Universitet, Det Informationsvidenskabelige Akademi og Center for Børnelitteratur ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Syddansk Universitets Efteruddannelse fik opgaven med at ko-

Det faglige udbytte Kursisterne udfyldte lige efter kurserne et skema med spørgsmål til fagligt udbytte, kursets form og formidling. Som et sup-

ordinere alle kurserne. De tre moduler var:

Evalueringen giver også et fingerpeg om, hvilken slags efteruddannelse kursisterne skønner, der er behov for fremover. 50 % svarede, at kursusforløb fordelt på tre eller fire korte moduler er en god model, mens 27 % angav korte, enkeltstående kurser som vejen frem. 10 % mente, at der er behov for videregående deltidsuddannelser, der varer to-tre år. Blandt kommentarerne var også gode råd til lignende tiltag i fremtiden. De gik bl.a. på

1. Børns biblioteker med fokus på børns biblioteker som komplekse senmoderne institutioner og skabelsen af nye fortællinger om børnebiblioteker.

plement udsendte styrelsen i foråret et spørgeskema, der fokuserede på kurserne betydning for bibliotekarernes daglige formidlingspraksis og deres forslag til efteruddannelsestilbud i fremtiden. Knap 70 % af de 135 kursister besvarede skemaet.

at lave et opfølgningsmodul, at gøre uddannelsen pointgivende og at lægge mere vægt på at afprøve konkrete aktiviteter.

2. Børnelitteratur og litteraturformidling om aktuel børnelitteratur, ny forsk-

Et af spørgsmålene var: Hvad har kurserne betydet for din daglige formidlings-

res formidling i børnebiblioteket. Det giver dog anledning til undren, at så rela-

ning i børns læsevaner og nye formidlerroller. 3. Børn og digitale medier om børns me-

praksis? Kursisterne kunne vælge mellem ti udsagn, og hele 45 % svarede: “Jeg bruger i højere grad min person og mine egne er-

tivt få har valgt at tilmelde sig kurserne. Der var fra Bibliotek og Mediers side et klart ønske om, at cirka tre gange så mange ville deltage i kurserne. Under al-

diebrug, medierne som uformelle lege-

faringer i formidlingen”. En tredjedel

le omstændigheder er arbejdet med nye

og læringsredskaber og incitamenter for den enkelte bibliotekar til at udvikle sin mediekompetence og styrke dialogen med børnene.

satte også kryds ved henholdsvis: “Jeg formidler børnelitteratur på nye måder” og “Jeg arbejder mere strategisk med at synliggøre børnebibliotekets tilbud”.

kompetencer i børnebiblioteket en opgave, der bestemt ikke er løst én gang for alle og som kan angribes fra mange vinkler. Et synspunkt, der også præger anbe-

28 % valgte også: “Jeg arbejder i højere

falingerne om metakompetencer og ud-

grad med formidling af nye medier” og “Jeg er mere opsøgende i forhold til børnebibliotekets brugere”. Kun ganske få

valgte medarbejderkompetencer i rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet.

>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/boernogunge

Bibliotek og Medier 2010:3

Facts om kurserne Styrelsen stillede krav om, at tilbuddet skulle være geografisk spredt. Det var

Det er positivt, at så mange vurderer, at kurserne har givet dem et fagligt udbytte i form af inspiration og redskaber til de-

BIBLIOTEKSUDVIKLING

Eva Sønderstrup-Andersen

Rundt om fleksibel biblioteksbetjening På et seminar i Middelfart den 24. august 2010 blev fleksibel biblioteksbetjening diskuteret – både ud fra biblioteks- og brugervinkler

Kommunalreformens mål om større og bæredygtige enheder har haft konsekvenser for biblioteksstrukturen rundt om i landet. Der er færre bibli-

En af fremgangsmåderne er etablering af fleksible betjeningsformer. Men hvad be-

et ønske fra de unge om at kunne besøge biblioteket i forlængelse af skoletiden.

tyder disse ændringer for de enkelte biblioteker, for borgerne og lokalsamfunde-

Disse statements blev fulgt op med tre cases.

ne?

oteker, infrastrukturen er forandret, og flere steder er kommuner og dermed også biblioteker presset økonomisk. Det har betydet, at bibliotekerne har ændret det vante bibliotekskoncept og har skullet sikre sig

Seminaret tog fat på disse emner med afsæt i tre former for fleksibel biblioteksbetjening: Åbne biblioteker, booking af bogbus samt partnerskaber, hvor biblioteket integreres og bliver en del af et kulturhus.

Åbne biblioteker Første case omhandlede “åbne biblioteker” i Sønderborg Kommune ved souschef Carsten Nicolaisen, Biblioteket Sønderborg. I Sønderborg Kommune lukkede man efter kommunalreformen de med Carsten Nicolaisens ord “selvdøde

MF og kulturordfører fra Venstre, Troels Christensen, indledte dagen med en generel hyldest til bibliotekerne og til alle de nye spændende initiativer, der sker på

filialer” for at genåbne fem biblioteker som åbne biblioteker med udvidet åbningstid og delvis selvbetjening. Beliggenhed, lokaleegnethed, selvstændighed og flest mulige åbningstimer var vigtige

området. Troels Christensens hovedpointe var, at “jo mere man får ind i butikken, jo flere kunder kan man få”. Eller sagt med andre ord: Jo mere diversitet der er i biblioteksbetjeningen, jo flere borgere kan man nå, og jo flere tilfredse brugere kan man få.

kriterier i vurderingen. Udbyttet har været øget benyttelse, øget profilering af biblioteket, og borgerne har fået en anden form for ejerskab til lokalbiblioteket. Input til dagens workshop i forbindelse med denne case var forholdet mellem “samling og service/formidling.

Netop tilfredsheden med de ændrede bibliotekstilbud blev forelagt af professor

Bogbusbooking Bibliotekschef Bente Kristoffersen fra

Gunnar Lins Haase Svendsen og forskningsassistent Dorthe Salling Kromann, Syddansk Universitet. Haase Svendsen og Salling Kromann har forsket i biblioteks-

Brønderslev Bibliotek fremlagde en case om bogbusbooking. Temaet her var “livstråden”, som betegner livscyklus og de forskellige stadier i livet. Tesen var “bib-

service i de danske landdistrikter. En af

lioteket hele livet” og dermed fokus på

konklusionerne var, at både de adspurgte biblioteksledere og borgere fandt den nye biblioteksstruktur og de nye tilbud endog meget tilfredsstillende. Det blev

brugernes behov og ikke mindst ændring i behov, alt efter hvor man befinder sig i livet. Brugerne har taget godt imod bogbussen, og bookinger fylder mere og me-

især fremhævet, at materialeudvalget var

re i driften. I den forbindelse kan organi-

større, at personaleressourcerne blev udnyttet bedre, og at biblioteksbetjeningen blev mere ensartet i de respektive kommuner. Nødvendigheden af biblioteker

sering være problematisk, og workshoppen satte fokus på netop dette emne. Bogbusbooking kræver stram styring og stor fleksibilitet. Bibliotekspersonalet

som mødesteder i lokalområderne blev fremhævet. Særligt viste undersøgelsen

skal besidde særlige kompetencer for at kunne udføre disse opgaver.

Bibliotek og Medier 2010:3

indflydelse i forandringsprocessen.

>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/biblioteksudvikling

BIBLIOTEKSUDVIKLING

Mere kultur for pengene Den tredje case, præsenteret af Ole

• Biblioteksmæssigt er det også en succes. Man skal dog passe på med at undervur-

markedsføring. Det er vigtigt at holde sig for øje, at der

Jensen, chef på Kulturstationen i Vanløse, havde som hovedbudskab, at bibli-

dere det tidsforbrug, de biblioteksansatte bruger på at holde åbne biblioteker kø-

stadig er befolkningsgrupper, der ikke af sig selv kommer på bibliotekerne, og

otekerne skal rumme flere arrangementer, at der skal være “mere kultur for pengene” og dermed mere kulturhus i biblioteket og mere bibliotek i kulturhuset. På den måde opnås en større faglig diversitet, mere gennemslagskraft og større mangfoldighed. Det store spørgsmål her var de organisatoriske ændringer, der

rende. Det kræver en anden form for styring af samlinger, bestillinger m.m.

som der skal tages særligt vare på.

uvilkårligt følger dette og de bibliotekariske kompetencer.

er internetforbindelserne ofte så dårlige og begrænsede, at der er tekniske problemer i forbindelse med anvendelsen af pc’ere. Konceptet omkring bookning af bogbus er derimod et tilbud, som mange

tre. Bibliotekerne tilbyder pr. tradition ofte brugerne mere end de efterspørger, og sådan forholder det sig ikke i borgerservicecentrene.

otekets betydning i Sinding og om, hvorledes biblioteket og de lokale aktiviteter styrker hinanden og dermed bliver arnested for “social kapital” og om hvordan frivillige borgere inddrages og kommer til at fungere som lokale kulturambassadører. Hovedbudskabet for Hanne Marie Knudsen og Mette Elkjær Hede, projekt-

brugergrupper kan have glæde af, fordi bogbussen indretter sortiment og holdeplads/tid i forhold til de arrangementer, de kører ud til.

• Brug af frivillige er en berigelse for bibliotekerne. De frivillige fungerer som biblioteksambassadører og styrker på den måde bibliotekerne lokalt.

• Fleksibel biblioteksbetjening breder sig som en steppebrand, og rigtig mange steder er den praktiske fase med planlæg-

• Der findes ikke kun én måde at ændre og tilpasse biblioteksbetjeningen i kommunerne på. Bibliotekstilbud skal mål-

leder på Randers Bibliotek, som stod for det sidste oplæg var, at det er nødven-

ning og implementering overstået. Næste trin er at kompetenceudvikle og facili-

rettes og tilpasses lokale demografiske forhold, herunder befolkningens sam-

digt, at biblioteket kommer tæt på borgeren, ved dels at få biblioteket ud af det fysiske rum, dels at bringe biblioteksydelserne tæt på brugerne.

tere en holdningsændring hos personalet. Hos nogle biblioteksansatte kan det være svært at følge med udviklingen, og udviklingen af nye tiltag kan afstedkom-

mensætning, alder og uddannelsesniveau. Desuden skal der tages hensyn til geografiske forhold. Ligeledes gælder det, at jo flere og forskelligartede tilbud bibli-

me en sorg over det tabte. Det er noget,

oteket kan tilbyde, jo flere brugere er det

der ofte ikke tales så meget om, men håndteringen af dette bør indgå i processen for ændringer i biblioteksbetjeningen.

muligt at nå.

Som borger i et mindre lokalsamfund fortalte Hanne Marie Knudsen om bibli-

Hovedkonklusionerne fra workshoppen er følgende: • Fleksible betjeningsformer er et aktiv i

• Bogbussen, som den har fungeret de sidste årtier, er ikke et tidssvarende bibliotekstilbud. Dels er dens ‘holdetid’ en begrænsning for brugen og indbyder ikke til, at man som bruger bliver der. Dels

den lokale biblioteksbetjening, og det er

• Ca. halvdelen af samtlige folkebiblioteker har erfaring med at indgå partnerskaber. At indgå partnerskaber er dog ikke altid uproblematisk. Et håndgribeligt eksempel er det partnerskab, der mange steder er indgået med borgerservicecen-

Styrelsen for Bibliotek og Medier opfordrer bibliotekerne til at tænke over nye idéer og initiativer, der kan styrke denne

• At der indføres fleksible betjeningsformer betyder ikke, at markedsføring af bibliotekstilbud kan stilles på standby. Det er stadig vigtigt at få udbredt til be-

grad som et ‘socialt’ mødested set i forhold til andre offentlige mødesteder.

folkningen, præcist hvad det er, biblioteket kan tilbyde, gerne gennem central

udvikling, og som initierer projekter under Udviklingspuljen for folkeog skolebiblioteker.

>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/biblioteksudvikling

Bibliotek og Medier 2010:3

en ubetinget succes set i et brugerperspektiv. Biblioteker er blevet mere borgernes bibliotek end bibliotekarernes bibliotek, og biblioteket opfattes i højere

BILLEDTEMA

DEFF

Bo Öhrström

Strategiarbejdet i DEFF

Den nye DEFF-styregruppe med formanden Mai Buch i spidsen besluttede i 2009

offentlige sektor skal også være innovativ og kunne udvikle velfærdsydelser, der

studier, og at de studerende på sigt, når de er færdiguddannede, bibeholder deres

at påbegynde udviklingen af en ny strategi for DEFF. Grundlaget var, at DEFF

kan håndtere, at der bliver flere ældre og færre borgere i den erhvervsaktive alder.

adgang til bibliotekernes services, kan følgende hovedindsatsområder opstilles:

gennem 12 år løbende har leveret gode resultater herunder opbygget en velfungerende biblioteksinfrastruktur gennem et tæt samarbejde med fag- og forskningsbibliotekerne. Herudover blev DEFF i 2009 udvidet til yderligere at omfatte biblioteker på gymnasier, VUC’er og SOSU-skolerne, hvilket skabte mulighed for

Mission og hovedindsatsområder DEFFs strategi 2011-2016 tager udgangspunkt i at sikre og udnytte mulighederne for, at Danmarks kommende arbejdsstyrke kommer til at arbejde innovativt med de services og den forskningsbaserede viden, som DEFF-bibliotekerne råder over.

Hovedindsatsområder DEFFs målgruppe er unge under uddannelse, forskere samt medarbejdere i private virksomheder og offentlige institutioner. Indsatsen vil fokusere på: • At endnu flere får let adgang til viden • At alle kan få gode informationskom-

Ambitionen er at bidrage til regeringens Vækstforums mål om at “fastholde vores position som et af verdens rigeste lande med et udbygget velfærdssamfund” og “sikre en veluddannet arbejdsstyrke og

petencer, så de kan finde og anvende den relevante viden • At alle kan anvende kompetencematchværktøjer, så de kan etablere kontakt med videnspersoner

Biblioteker som katalysator for udviklingen af Danmarks som innovativt samfund, og gennemførelsen af denne strategi forudsætter tilførsel af nye midler til arbejdet i DEFF. Strategien rummer overordnet, at DEFF-bibliotekerne udvider målgruppen med private virksomheder og yderligere offentlige institutioner, samt at DEFF-

en høj beskæftigelse, der opfylder behovene i fremtidens samfund”. Det er baggrunden for DEFFs mission, vision og hovedindsatsområder.

• At services til understøttelse af læring, forskning og innovation udvikles • At den grundlæggende infrastruktur udbygges og udvikles løbende.

Mission DEFF er et digitalt mødested med en videnbank, en infrastruktur og interaktive

Det videre arbejde Med udgangspunkt i ovenstående overordnede strategi med mission, vision og

bibliotekerne etablerer nye services bl.a. til disse målgrupper. Hvis det ikke lykkes

services, som understøtter læring, forskning, videndeling og innovation i dan-

hovedindsatområder arbejder DEFF-program- og licensgrupper med at konkreti-

at tiltrække nye midler, vil DEFF under alle omstændigheder fortsætte sine normale kerneaktiviteter med udgangspunkt i den kendte bevilling.

ske uddannelsesinstitutioner, offentlige og private virksomheder i alle dele af landet.

sere og udbygge aktiviteterne i hovedindsatsområderne. Ligeledes vurderes behovet for at udbygge infrastrukturen, så den kan understøtte de nye hovedind-

kontakt til bibliotekernes digitale tilbud for mere end 65 % af den fremtidige arbejdsstyrke i Danmark. Arbejdstitlen for den nye strategi blev

satsområder samtidig med den normale

DEFF skal facilitere, at unge under uddannelse, forskere og medarbejderne i private og offentlige virksomheder arbejder med digital viden i samarbejde med

løbende videreudvikling og konsolidering. DEFF-styregruppen vil på et styregruppemøde i november konkludere på grup-

straordinær og fokuseret indsats for at

andre i ind- og udland, så Danmark bli-

pernes input, og en opdateret strategi vil

styrke innovationen, så Danmark bliver et højinnovativt samfund. Danske virksomheder skal både udvikle produkter, produktionsmetoder og forretningskon-

ver et højinnovativt samfund. Med hovedmålene, at bibliotekerne skal stille forskernes arbejde til rådighed, at

herefter lægges til grund for en række konferencer, seminarer og høringer. På samme møde vil styregruppen godkende handlingsplanen for 2011, således at de

cepter, der gør virksomhederne konkurrencedygtige på det globale marked. Den

alle elever og studerende løbende skal bruge bibliotekernes services under deres

normale kerneaktiviteter fortsættes uden afbrydelse.

>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/deff

Bibliotek og Medier 2010:3

Vision Strategiens afsæt Strategien tager afsæt i en grundtanke om, at hvis den danske velfærd skal bibeholdes, kræver det, at der gøres en ek-

BIBLIOTEKSUDVIKLING

Jakob Heide Petersen

Hvornår er brugeren godt tilfreds? Folkebibliotekernes spørger jævnligt brugerne om, hvorvidt de er tilfredse med

Rambøll. Det er endnu ikke endeligt fastlagt, hvordan anbefalingen kan realise-

Forskningsbibliotekerne har gennem årene i flere projekter samarbejdet om fælles

det lokale biblioteks tilbud. Svaret er ja næsten i alle tilfælde, men det er allige-

res. Et samarbejde vil imidlertid i mange tilfælde være en gevinst for det enkelte

brugerundersøgelser. De har bl.a. gennemført fælles brugerundersøgelser med

vel vanskeligt at danne sig et samlet billede af, præcist hvor godt det går. Det skyldes, at brugerundersøgelser næsten udelukkende er et lokalt anliggende, der gennemføres på forskellige tidspunkter og med forskellige redskaber. Det fremgår således af styrelsens årlige biblioteksbarometer, at stort set alle folkebib-

bibliotek.

anvendelse af European Customer Satisfaction Index (ESCI) og en række forskningsbiblioteker anvender det standardiserede værktøj Libqual i deres brugerundersøgelser. Erfaringen er her, at man i mange tilfælde får mere brugbare resultater end tilfældet er med enkeltstående undersøgelser.

lioteker gennemfører brugerundersøgelser.

har større sikkerhed for, at de indsamlede data resulterer i en brugbar analyse.

Undersøgelserne får større betydning i takt med bibliotekernes øgede brugerfo-

En yderligere fordel høstes i analysefasen, hvor samarbejdet giver mulighed for

Værdien af en bred vifte af tilbud Når biblioteksudvikling ikke længere er “business as usual” bliver det endnu vigtigere end tidligere at anvende en syste-

kus og nye målsætninger om udvikling af det fysiske bibliotek. Når biblioteket anvender metoder som personas, NABC (Need, Approach, Benefit og Competition) og antropologiske studier i udviklingen af nye services bliver det endnu mere interessant at måle, hvorvidt indsat-

at opbygge eller indkøbe mere erfaren eller specialiseret kompetence. Der er endvidere mulighed for at anvende mere standardiserede metoder og dermed få foretaget analyserne til en lavere pris. Et samarbejde giver typisk også adgang til bedre analyseværktøjer, så bibliotekerne

matisk tilgang til udvikling af nye services. Differentierede tilbud til særskilte målgrupper forudsætter mere viden om brugerne og evaluering af, hvad der virker for brugerne. Styrelsen for Bibliotek og Medier ser derfor gerne benchmarking af bibliotekernes digitale tilbud i

sen omsættes i større tilfredshed hos specifikke målgrupper. Det bliver også mere interessant at sammenligne målinger af tilfredshed med andre biblioteker, som

eksempelvis kan få udarbejdet prioriteringskort med angivelse af, hvilke indsatser, der er vigtige for brugerne og dermed har stor betydning for tilfredsheden.

Danmarks Biblioteksindex suppleret af et lignende samarbejde for måling af tilfredsheden med det enkelte biblioteks service. Det vil næppe være relevant at

Der er en række fordele ved at anvende et spørgeskema, som allerede har været anvendt i en tidligere brugerundersøgelse: Der spares tid ved udarbejdelsen af spørgeskemaet. Der er ikke behov for at teste skemaet med en fokusgruppe. Biblioteket

Bibliotek og Medier 2010:3

måske har valgt en anden serviceprofil.

offentliggøre tilfredshedsmålinger for al-

Samarbejde om brugerundersøgelser Det er en del af baggrunden for, at Herning Bibliotekerne i samarbejde med Bib-

Den største fordel er dog, at biblioteket kan sammenligne brugertilfredsheden med tilsvarende målinger på andre biblioteker. Det kan være vanskeligt at vurde-

le biblioteker, men man vil kunne udnytte et samarbejde til at offentliggøre en samlet måling af tilfredsheden med folkebibliotekerne. Samarbejdet kan også

liotekschefforeningen i løbet af 2009 har

re, om biblioteket har opnået et flot re-

udgøre et væsentligt værktøj for det en-

gennemført et pilotprojekt om fælles måling af brugertilfredshed på folkebibliotekerne. Projektet er støttet af Styrelsen for Bibliotek og Medier. Resultatet af pi-

sultat, hvis 67 % af brugerne svarer at de er “meget tilfredse” med bibliotekets tilbud. Det gælder i endnu højere grad for mere detaljerede målinger som brug af

kelte bibliotek i udviklingen af nye services. Det er naturligvis afgørende at supplere med andre metoder. Projekter som “Brug brugerne” og “Slip brugerne løs”

lotprojektet var, at man anbefalede en fælles løsning fra Rambøll, der indebæ-

digitale ydelser eller personalets betjening. Endelig giver standardiserede

har givet gode bud på relevante værktøjer. Der kan desuden hentes inspirati-

rer, at bibliotekerne anvender det samme software til undersøgelser (SurveyXact), bruger en fælles spørgeramme og får mu-

målinger større legitimitet i forhold til omverdenen og de politiske beslutningstagere, fordi biblioteket måles på en me-

on i The Guide to Researching Audiences www.jisc.ac.uk/media/documents/themes/eresources/sca_audiences_guide_v1-

lighed for at få resultaterne analyseret af

re objektiv skala.

03.pdf.

>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/biblioteksudvikling

UDVIKLINGSPULJEN

Jonna Holmgaard Larsen

Nye indsatsområder under Udviklingspuljen for folkeog skolebiblioteker Det er nu, dit bibliotek skal til at forberede ansøgninger til Udviklingspuljen for

Indsatsområderne er primært valgt som opfølgning på rapporten om folkebiblio-

finansåret 2011. De strategiske indsatsområder tilhørende revideret vejledning

tekerne i vidensamfundet. Nedenstående er udpeget som indsatser. Derudover kan

og ansøgningsskema er nu tilgængelige på hjemmesiden.

der søges til Frie forsøg.

Bedre læsefærdigheder hos unge og voksne Folkebibliotekerne fokuserer i mange

færre unge ser biblioteket som en relevant fritidsarena, der styrker deres muligheder for selv at udtrykke sig og samtidig

Formålet med indsatsområdet er således at udvikle og realisere koncepter/modeller for ny formidling af litteratur og an-

sammenhænge på befolkningens læsekompetencer og gør især en stor indsats for børn. I forhold til livslang læring synes der dog også at være behov for en større og mere fokuseret indsats over for

tilbyder gode rammer for interessedrevne fællesskaber.

dre kultur- og kunstformer i biblioteksrummet.

Formålet er at få udviklet modeller til at tiltrække samt fastholde nye og forskelli-

Skolebiblioteket og ressourceteamet – en dynamo for udviklingen

voksne, idet gruppen af læsesvage danskere er på cirka en million.

ge typer af brugere blandt de unge.

Skolebiblioteket ses som en del af den samlede skoleudvikling. Alle projekter må derfor tydeligt vise, hvordan samarbejdet internt i det pædagogiske servicecenter mellem teamets parter og med ledelsen i særdeleshed er med til at fremme lige netop deres udviklingsprojekt.

Formålet er at motivere læsesvage voksne til at styrke deres læseevner, såvel i fritiden som i arbejdsmæssige situationer.

Fleksibel biblioteksbetjening Der er i de seneste år udviklet en række nye fleksible betjeningsformer, men der er ønske om at fortsætte udviklingen af endnu flere nye bibliotekstilbud.

Biblioteksbetjening af børn To år efter offentliggørelse af rapporten Fremtidens biblioteksbetjening af børn er anbefalingerne stadig højaktuelle, og

Formålet er at udvikle nye idéer til biblioteksstrukturer og bibliotekstilbud, der kan komplementere de færre betjenings-

nogle af dem kalder i højere grad end an-

steder i lokalområderne og sikre, at bibli-

dre på endnu flere konkretiseringer og risikovillige eksperimenter.

otekets kultur- og læringstilbud bedst muligt når alle borgere i alle dele af landet.

Se de fulde beskrivelser og vejledningen på www.bibliotekogmedier.dk.

Formålet er at bidrage til udviklingen i de pædagogiske servicecentre.

Formålet er derfor at få afprøvet flere af de mange gode idéer og koncepter, som

Ny formidling i biblioteksrummet

børnerapporten formulerer.

Det er en udfordring for bibliotekerne at sætte medierne i spil på nye måder og udvikle formidlingsformer, som inddrager og aktiverer brugerne.

Biblioteksbetjening af unge Mange unge bruger folkebiblioteket, mens de er under uddannelse. Betydelig

Bibliotek og Medier 2010:3

>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/udviklingspuljen

BILLEDTEMA

INTERNATIONALT Bibliotek og Medier deltog i IFLAkonferencen i Göteborg

som et forfærdende tilbageskridt.

ISO TC46 – international standardmøde

Jeg bruger IFLA konferencen til at registrere udviklinger. Oftest bekræfter de

Innovation i folkebibliotekerne – i hvert

Den årlige mødeuge i ISO TC46 Information and Documentation foregik denne

sessioner, jeg deltager i, den udvikling, vi selv er i gang med (og globalt set oftest

fald de større af slagsen i Europa – er tæt på tænkningen i rapporten om folkebib-

gang den 10.-14. maj 2010 i Sydkorea med Tommy Schomacker, DBC A/S, og

langt fremme med), og ind i mellem er der signaler om nye udviklinger og inspirationer, som man kan tage til sig.

liotekerne i vidensamfundet. Jeg tog til mig, at der udover en indsats for ‘information literacy’ blev talt om

undertegnede fra styrelsen som den danske delegation. Som leder af WG11 RFID in libraries af-

Særlig tydeligt lader udviklingen sig aflæse på det årlige heldagsmøde, der er indlagt for verdens nationalbibliotekarer, hvor jeg deltager som observatør i med-

bibliotekernes muligheder for at styrke både ‘health literacy’ og ‘financial literacy’ – altså borgernes evne til at passe på deres eget helbred og deres penge (ledige fra banksektoren kan måske få ansættel-

lagde jeg en rapport om RFID, som blev positivt modtaget. Der har været nogle formelle forsinkelser pga. stil og sprogbrug. Det blev løst bl.a. via nogle længere møder med en repræsentant for ISO’s

før af styrelsens mange nationale biblioteksopgaver. Dette år deltog et nyt bibliotek, Boris Jeltsin Biblioteket, et russisk digitalt nationalbibliotek. Et sådant findes også i Sydkorea (med en noget hurti-

se som rådgivere i bibliotekerne?).

Central Secretariat. Undertegnede stod også for rapporter om Dublin Core (som ISO 15836) og om den internationale bibliotekskodestandard ISO 15511 ISIL, hvor styrelsen er Regi-

gere digital udviklingstakt end vores). Det er et af de meget iøjnefaldende træk i billedet af nationalbibliotekernes mobilisering på den digitale front. Mest bemærkelsesværdigt for mig var det dog, at nationalbibliotekarerne for første gang (mig bekendt) diskuterede betjening af børn og understøttelse af skolebiblioteker og andre literacy-fremmende bibliotekstiltag.

En case om sammenlægning af skolebibliotek og folkebibliotek i Chicago blev præsenteret med det perspektiv, at de små skolebiblioteker ikke kan håndtere den digitale udvikling alene – og lader deres elever i stikken, hvis de ikke gør noget. Og på et helt andet plan er der ikke tvivl om, at diskussionen om samarbejde mellem biblioteker, arkiver og museer på den digitale front vokser frem mange steder.

ding right’ som smadret og udviklingen

Endelig er der en klar trend, der handler om samarbejde og større enheder – som vi jo også genkender.

stration Authority. Leif Andresen

På forskningsbiblioteksområdet er den fortsatte bestræbelse på at knæsætte Open Access stærk, og en af konferencens to resolutioner handlede om at få IFLA til at gå stærkere ind i dette arbejde, bl.a. med

IFLA er en meget vigtig organisation, og dens årskonference helt central for verdens biblioteker. Det er dermed også et vigtigt sted for netværksdannelse og for

udarbejdelse af et ‘white paper’. I en glo-

samarbejdsaftaler, ligesom der holdes

bal sammenhæng spiller copyright og betaling for adgang til biblioteksressourcer en enorm rolle. I mange lande står bibliotekerne over for en lukket dør uden

mange møder uden for programmet f.eks. deltog jeg i planlægningsmøder i Eblida og Naple om europæiske tiltag. Det, synes jeg, retfærdiggør det ressour-

penge til at åbne den. De ser den i den analoge verden tilkæmpede ‘public len-

ceforbrug, der er i at deltage i konferencen. Jens Thorhauge Bibliotek og Medier 2010:3

>> www.bibliotekogmedier.dk

INFO Biblioteksafgift 2010 Styrelsen for Bibliotek og Medier udbetalte den 30. juni 2010 biblioteksafgift, i alt ca. 160 mio. kr., som blev fordelt til forfattere, oversættere, illustratorer, billedkunstnere, komponister og andre, der er repræsenteret på landets folkeog skolebiblioteker. Biblioteksafgiften deles i år af 8.544 personer. 4 % får mere end 100.000 kr., 30 % får mellem 10.000 og 100.000 kr., 22 % får mellem 5.000 og 10.000 kr., og 44 % får mindre end 5.000 kr. i biblioteksaf-

Konservative og Dansk Folkeparti afsatte fem mio. kr. til i 2005. Bevillingen blev

viklere.dk tricks og tips til, hvordan man laver sine egne computerspil. Læs hele

administreret af Radio- og tv-nævnet efter retningslinjer fastlagt af ordførerne,

programmet på www.kulturnatten.dk. Lisbet Vestergaard

men nævnet valgte forskningsprojekterne uafhængigt. Hovedvægten er på sproget og journalistikken i DR og TV 2, sty-

Danskernes Akademi

ringen af institutionerne og deres fremtidige vilkår på markedet. I bogen offentliggøres for første gang resultaterne af en

Læs om temaerne på www.bibliotekogmedier.dk og på www.dr.dk/danskernesakademi. Danskernes Akademi formidler universiteternes viden til danskerne gennem forelæsninger, reportager og interviews. Bibliotekerne deltager i samarbejdet ved at følge op på emnerne og udstille rele-

Kulturnat med krimi, krokodiller og computere

liggjort i slutningen af november efter

Deadline Spørgetid Samarbejdet med bibliotekerne om op-

Fredag den 15. oktober fra kl. 18-23 hol-

bogmessen i Forum, læses frem til uddeling af DR Romanprisen 2011.

stilling af kamerastationer til Deadline Spørgetid er genoptaget efter sommerfe-

der Bibliotek og Medier sammen med Kunststyrelsen og Kulturarvsstyrelsen

Planen er følgende:

rien og løber året ud. Der vil i løbet af efteråret komme en melding om, hvorvidt samarbejdet vil fortsætte i det nye år, når planerne for den nye Deadline-omstruk-

åbent hus på H.C. Andersens Boulevard 2 i København. Aftenen byder bl.a. på krimicafé med forfatterne Elsebeth Egholm og Sara Blædel, der begge har ro-

turering er på plads.

maner nomineret som årtiets krimi i DRs

værkerne, bibliotekerne har stående. Biblioteksafgift gives både for skønlitteratur og faglitteratur og fordeler sig med ca. halvdelen til hver. Henrik Bang Nielsen

bibliotek.dk udviklingsplan 2011 Høringsperioden for udviklingsplanen for 2011 strækker sig fra den 8. november til den 29. november 2010. Der vil i samme periode være en tilsvarende høring om udviklingsplanen for DanBib 2011. Leif Andresen

Anna Rasch

Bibliotek og Medier 2010:3

som i foråret – spænder vidt: Videnskab, psykologi, kultur, samfund og historie.

undersøgelse af danskernes syn på public service og public service nyheder. Bogen er redigeret af Erik Nordahl Svendsen fra Styrelsen for Bibliotek og Medier, og artiklerne er skrevet af en række danske sprogforskere, journalistikforskere, politologer, jurister og medieforskere: Anker Brink Lund, Roger Buch, Oluf Jørgensen, Frands Mortensen, Henrik Søndergaard, Jonas Nygaard Blom, HansHenrik Holm, Kate Kartveit, Flemming Svith, Erik Albæk, David Nicolas Hopmann, Claes de Vreese. Bogens mål er at formidle relevant forskningsbaseret viden om public service som bidrag til den offentlige debat. Public service – i praksis og i fremtiden er udgivet af forlaget Ajour, 245 sider, kr. 268,20. ISBN 978-87-92241-51-1. Bogen forventes også udgivet som e-bog. Erik Nordahl Svendsen

gift. Biblioteksafgift gives til skabere af dansksprogede, litterære værker i enten bogeller lydform. Beløbets størrelse afhænger bl.a. af, hvor mange eksemplarer af

Efterårssæsonen er nu skudt i gang og byder over 15 uger på programmer, der –

Ny bog: Public service – i praksis og i fremtiden

krimiklub. Krimicafeen er arrangeret i samarbejde med DR, Dansk Forfatterforening og Litteratursiden. På kulturnatten er der også workshop med illustratoren

Bogen formidler resultaterne af syv forskningsprojekter om public service, som de

Hanne Bartholin, der lærer børn at tegne krokodiller. I Palles Gavebods lounge for

mediepolitiske ordførere fra Venstre,

tweens giver to talenter fra ungespilud-

>> www.bibliotekogmedier.dk

vant litteratur, og fra akademiets webside linkes der til Biblioteksvagten. Kristine Rude

DR Romanklub 2010-2011 I august sendte vi indbydelser ud til sæsonen 2010-2011, og 40 biblioteker har nu tilmeldt sig samarbejdet mellem bibliotekerne, DR, Litteratursiden, og Styrelsen for Bibliotek og Medier. Se listen over tilmeldte biblioteker på dr.dk/ roman. Læsningen begynder i december med Bombaygryde af Jens Blendstrup. De efterfølgende romaner, der bliver offent-

• December 2010: Uge 49 • Januar 2011: Uge 2 • Februar 2011: Uge 6 • Marts 2011: Uge 10 • April 2011: Uge 13 og uge 17 • Maj 2011: Uge 21 afholdes FINALEN. Alle tilmeldte biblioteker vil modtage PR materiale, drejebog mv. primo oktober. Læs mere på www.bibliotekogmedier.dk /genvej/romanklub. Anna Rasch

PERSONNYT

PUBLIKATIONER

Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik 2009 er publiceret ultimo juni 2010 i elektronisk udgave. I tilknytning hertil er Danish Library Statistics publiceret primo august 2010.

Mette Bossen er fratrådt sin stilling som økonomimedarbejder i Organisation og ressourcer med udgangen af juli 2010. Inge Lundgrén er ansat som økonomimedarbejder i Organisation og ressourcer i perioden fra 1. august til 31. december 2010. Christian Edelvold Berg er ansat som specialkonsulent i Radio og tv fra 15. august 2010. Lena Gammelgaard Petersen er fratrådt sin stilling som student i Radio og tv med udgangen af juli 2010. Tina Ludvigsen er ansat som sekretariatsmedarbejder i Børnekulturens Netværk i perioden fra 1. juni 2010 til 15. maj 2011. Pernille Grønbech er ansat som konsulent i Børnekulturens Netværk i perioden fra 19. juli 2010 til 18. januar 2011. Michael Anker er ansat som projektleder til udvikling af Danskernes Digitale Bibliotek i perioden fra 1. oktober 2010 til 31. december 2012. Rikke Ranzau er ansat som webredaktør i Børnekulturens Netværk fra 1. oktober 2010.

Nordic Public Libraries 2.0 er publiceret

Scandinavian Public Library Quarterly nr.

ultimo juni i et samarbejde mellem biblioteksstyrelserne i Danmark, Finland, Norge og Sverige. Bogen præsenterer nye udviklingstendenser i de fire nordis-

3 er publiceret og udsendt ultimo juni 2010. Temaet er transformationer i de nordiske folkebiblioteker. www.splq.info.

ke lande. 116 sider. Alle publikationer kan downloades på www.bibliotekogmedier.dk

BILLEDTEMA Gentofte Bibliotekernes hovedbibliotek i Hellerup er tegnet af arkitekt Henning Larsen og bygget i 1985. Hovedbiblioteket genåbnede med ny indretning i januar 2010 efter en alvorlig vandskade i foråret 2009. Vandskaden gik især ud over børnebiblioteket, der nu har fået en ny indretning i cirkulære områder med plads til overraskelser, gemmeleg og fordybelse. Der er desuden etableret en overgangszone for børn og voksne med fælles interesser. Denne zone er sat i værk i stedet for en ungdomsafdeling. Materialer er chippet, og en fælles betjenings-ø for personalet er indrettet i midten af biblioteksrummet. Det er arkitektfirmaet Thora Arkitekter A/S, der har stået for ombygningen af børnebiblioteketet.

Sanne Brasch Kristensen er fratrådt sin stilling som konsulent (barselsvikariat) i Biblioteksudvikling med udgangen af august 2010. Cecilie Lindegaard er ansat som student i Biblioteksudvikling i perioden fra 27. august 2010 til 31. marts 2011. Kommunikationschef Anna Christine Rasch er på barselsorlov fra 27. september 2010. Pernille Bjerrum er ansat som kommunikationschef (barselvikariat) i perioden fra 1. november 2010 til 31. august 2011. Bibliotekskonsulent Poul Reinholdt Nielsen er afgået ved døden 8. september 2010.

Afsender: Styrelsen for Bibliotek og Medier. H. C. Andersens Boulevard 2. 1553 København V UDGIVERADRESSERET MASKINEL MAGASINPOST ID: 42658

H. C. Andersens Boulevard 2 • 1553 København V • Tlf. 33 73 33 73 • post@bibliotekogmedier.dk