Felix Mendelssohn-Bartholdy
Violinkoncert (1845)
Tema Marts 2024
Månedens tema
Mendelssohn: Violinkoncert Lys af sind, klar som kildevand og solbeskinnet som en skøn sommerdag, er Mendelssohns violinkoncert i e-mol op. 64. Den er et hovedværk for alle violinister, og generation efter generation bliver musikken ved med at fortrylle nye lyttere.
Koncerthuset den 14/3 - 16/3
Redaktion:
Niels Mark
Tekst: Mik Stegger
Fakta
Jakob Ludwig Felix Mendelssohn Bartholdy
Tysk komponist og dirigent
3. februar 1809 4. november 1847
Violinkoncert
Komponeret 1838-1844
Periode/stilart:
Romantik
Links og litteraturhenvisninger
Links & litteratur er udvalgt specielt til brug i bibliotekernes lytteklubber. Listen er ikke udtømmende - der findes andet, som man selv kan opsøge, hvis man vil.
Den mageløst melodiske Mendelssohn
Da Felix Mendelssohn-Bartholdy i 1838 satte sig til skrivebordet i Leipzig og nedskrev de første linjer til et af sine mest kendte værker, violinkoncerten i e-mol, så han to ting for sig. For det første, at vennen Ferdinand David, der var koncertmester i byens Gewandhausorchester, skulle uropføre værket, og for det andet, at det ville ligge færdigt i løbet af et halvt års tid. Dets indledning brændte nemlig praktisk taget i hjernen på ham og gav ham, som han skrev i et brev til David, ”ingen fred”.
Af de to forudsigelser fik han ret i den ene.
Vejen frem til at færdiggøre koncerten blev nemlig adskilligt længere end forventet af flere årsager. Dels blev han undervejs plaget af tvivl vedrørende værket, dels var han personligt præget af et konfliktfyldt ansættelsesforhold hos kong Frederik Wilhelm den 4. af Preussen, og endelig kom skabelsen af hans tredje symfoni til at tage fokus i en del af perioden. Han var dog i løbende udveksling med Ferdinand David i forhold til de tekniske aspekter af violinspillet, og i 1845 lå værket endelig klar til at blive uropført.
Som værktype betragtet har koncerten for soloinstrument ændret sig meget gennem tiden, både i længde og tyngde. Barokkens måske ti minutter lange koncerter var vokset stille og roligt i Wienerklassikkens periode, og som med så meget andet i romantikken fik komponisternes kunstneriske ambitioner også i denne sammenhæng luft under vingerne. Således også for Mendelssohn, der over de knap syv år skrev en koncert af knap en halv times varighed, der samtidig gav en dygtig solist lejlighed til virkelig at vise sig frem.
Men hvor den romantiske periodes begejstring over solistisk virtuositet bestemt blev tilfredsstillet i værket, skiller det sig samtidig ud fra mange af periodens andre violinkoncerter ved også at have en mere tænksom og lyrisk side. At netop Mendelssohn var leveringsdygtig her, er mindre overraskende: titlen på den velkendte samling af små klaverværker, “Lieder ohne Worte” (altså “Sange uden ord”), som han også skrev på i denne periode, kunne på mange måder stå som overskrift for hans måde at komponere på.
Mendelssohn var simpelthen mester i at skrive mindeværdige sangbare melodilinjer, og det høres tydeligt i violinkoncerten. Ikke mindst i den langsomme anden sats, hvor slægtskabet med netop “Lieder ohne Worte” står tydeligt, men også ydersatserne er fulde af melodier, hvis kvaliteter viser, hvorfor han blev set som logisk arvtager til Mozart i sin samtid.
Samtidig rummer værket også indikationer på, hvorfor Mendelssohn i eftertiden lejlighedsvis er blevet set lidt ned på. Med sin placering på den konservative fløj i den “Romantikerkrig”, der udspillede sig blandt toneangivende mellemeuropæiske komponister fra midt i det 19. århundrede, holdt Mendelssohn igen med de virkemidler, som f.eks. Richard Wagner og Franz Liszt med stor ildhu eksperimenterede med på dette tidspunkt.
Mendelssohn styrede udenom den eksperimenterende brug af f.eks. kromatik og voldsomme dynamiske udsving, som de progressive kræfter elskede, og hvor Beethoven længe forinden have taget hul på at bruge tredje sats af et værk til, både i musikalsk og potentielt set i overført betydning, at konkludere og levere en mere vægtig morale, orienterede Mendelssohn sig mod klassikkens lette, dansende fornemmelse som afrunding.
Man skal dog ikke tage fejl af ham - og slet ikke af hans violinkoncert. Nybruddene i forhold til hans musikalske forgængere ligger mere på det strukturelle plan i værket, men de er der. At solisten er i vælten praktisk taget fra starten i første sats, at solopartiet i samme - den solistiske kadence - kommer allerede lidt over halvvejs, og at der ikke var tid til at applaudere mellem satserne, som man ellers var vant til, er alt sammen eksempler på greb, der har fået datidens publikum til at rette sig op i sædet og følge opmærksomt med.
I dag er værket en af de mest spillede violinkoncerter i verden. Det er en publikumsfavorit og tæller samtidig som en hjørnesten i solorepertoiret for aspirerende koncertviolinister, måske netop på grund af den balancekunst, som det fordrer. Det er selvfølgelig krævende nok i sig selv at lære at spille det med den hurtighed og præcision, som en violinkoncert kræver. At gøre Mendelssohns solostemme varm og levende og give den det rigtige syngende præg med vibrato, glassandi og hvad violinisten ellers skal hive op af værktøjskassen, er imidlertid den helt store test i denne sammenhæng.
Værket fra start til slut
Første sats - Allegro molto appassionato (e-mol)
I stedet for en længere orkestral introduktion, præsenterer soloviolinen første tema allerede fra anden takt. Efter bl.a. hurtige formindskede løb opad og i oktaver tager orkestret temaet op. Der holdes et godt tempo i udvekslingen mellem violin og orkester, indtil tingene falder til ro op mod introduktionen af det mere afdæmpede andet tema - det høres først i træblæserne og siden hos solisten. Med en kort overgang afrundes ekspositionsdelen, hvorefter de to temaer kombineres i gennemføringsdelen. Med dramatiske indsatser i orkesteret vekslende med det både inderligt afdæmpede og fremadskridende bygges op til den solistiske kadence. Mendelssohn lavede en række passager i kadencen relativt afdæmpede og lyriske set i forhold til andre violinkoncerter fra det 19. århundrede, men bl.a. takket være anvendelsen af såkaldt spiccatobueteknik, hvor buen skal lave hurtige spring fra streng til streng, er sværhedsgraden stadig virkelig høj her, hvor violinen står alene. Det er netop brudte spiccato-akkorder, der markerer overgangen, hvor kadencen glider over i satsens reprise. Her høres begge temaer igen - andet tema denne gang i E-dur - før musikken går over i e-mol ved satsens afrunding, og tempoet sættes op frem mod satsens coda.
Anden sats - Andante (C-dur)
Fagotten holder tonen H fra første sats’ afsluttende akkord og bevæger sig derefter op til C som markering af skiftet til anden sats’ tonale center, C-dur. Satsen er langsom, i ternær ABA-form, og med skiftet til a-mol introducerer orkesteret det lidt mere mørktonede andet tema, hvor solisten desuden får sig sag for ved både at akkompagnere og spille melodi samtidig(!). Musikken vender herefter tilbage til første tema C-dur, og satsen kommer til en rolig afslutning.
Gewandhaus i Leipzig omkring år 1900 med statue af Felix Mendelssohn udenfor. Koncerthuset blev totalskadet af allierede luftbombardementer under anden verdenskrig. Erstatningen, det nuværende Gewandhaus, åbnede i 1981.
Tredje sats - Allegretto non troppo – Allegro molto vivace (E-dur)
Soloviolinen og strygerne står alene i en rolig overgangspassage, hvorefter en fanfare i messingblæserne sender violinen af sted med sidste sats’ hurtige, dansante første tema. Satsen har rondo-form, hvor der løbende vendes tilbage til det markante førstetema. Stemningen i den livlige sats bliver ofte kaldt alfe-agtig med reference til den musik til “En skærsommernats drøm”, som Mendelssohn havde skrevet tyve år tidligere, men kan dog samtidig også høres som beslægtet til jødisk folkemusik. Solisten opretholder det høje tempo indtil andet tema i H-dur præsenteres - først i strygerne, indtil soloviolinen tager det op og fletter det med første tema, hvorefter den indgår i løbende udveksling med orkesterets stemmer, til dels i heftigt tempo. Reprisen lægger sig tæt op ad ekspositionen, dog med tilføjelsen af en melodisk modstemme i strygerne. Soloviolinen spiller lange triller over satsens første tema i orkestreret, hvorefter koncerten afsluttes klimaktisk med hurtige løb hos solisten understøttet af tutti orkester.
Løst og fast om koncerten
• Når man taler om “Mendelssohns violinkoncert", er det månedens værk, man refererer til, men komponisten skrev faktisk en violinkoncert før denne. Det er et ungdomsværk, der trods ihærdig advokeren fra bl.a. mesterviolinisten Yehudi Menuhin, dog ikke har vundet indpas i det klassiske repertoire på nær samme niveau.
• At både anden og tredje sats i violinkoncerten starter attacca, dvs. lige i halen af den foregående sats, var et bevidst valg, som Mendelssohn traf for at undgå, at koncerten blev afbrudt af applaus. Koncertkulturen på Felix Mendelssohns tid var meget anderledes end nutidens, og bl.a. publikums vane med at klappe mellem satserne, irriterede komponisten voldsomt.
• Da violinkoncerten skulle uropføres i 1845, var Mendelssohn syg af overanstrengelse. Han skulle egentlig have dirigeret fremførelsen, men kunne ikke engang være til stede som publikum i salen på grund af sin dårlige tilstand. Heldigvis trådte hans gode ven, Niels W. Gade til, og ledte Gewandhausorchester Leipzig og solisten Ferdinand David succesfuldt gennem værket.
• Da LP-formatet skulle markedsføres i årene efter anden verdenskrig, var det selvfølgelig smart at lave indspilninger med kendte og elskede værker for at sikre markedsandele. I den sammenhæng er det et fint eksempel på den status, som Mendelssohns violinkoncert har nydt gennem tiden, at den var et af de allerførste værker, der blev indspillet og udgivet dengang.
• På grund af værkets status i repertoiret for klassiske violinister, er det indspillet utrolig mange gange gennem tiden. Der er ikke noget samlet tal tilgængeligt, men et godt gæt ligger på mellem 700 og 800 forskellige versioner.
Yderligere læsning
Den engelske Wikipedia-artikel, som værkgennemgangen her i lytteguiden baserer sig på, er god, men findes desværre ikke i dansk version. https://en.wikipedia.org/wiki/Violin_Concerto_(Mendelssohn)
Til gengæld findes der en fyldig biografi om Felix Mendelssohn på dansk Wikipedia. https://da.wikipedia.org/wiki/ Felix_Mendelssohn
Adskillige symfoniorkestre fra den engelsktalende verden har publiceret udmærkede programnoter, fra når de har opført koncerten, f.eks. amerikanske Houston Symphony. https://houstonsymphony.org/mendelssohn-violin-concerto/
I Bibzoom-sammenhæng har Jens Laigaard tidligere anbefalet 10 violinkoncerter, du skal høre. Månedens værk er selvfølgelig på listen. https://bibzoom.dk/musikartikler/10-violinkoncerter-du-skal-h%C3%B8re
I trykt form er vi så heldige at have Mogens Wenzel Andreasens Mendelssohn-biografi som solidt læsestof om månedens komponist: ”Felix Mendelssohn-Bartholdy: en klassisk romantiker”, Olufsen, 2017 https://bibliotek.dk/materiale/felixmendelssohn-bartholdy_mogens-wenzel-andreasen/work-of%3A870970-basis%3A53071600?type=bog
På video
Der ligger både koncertoptagelser i stort tal samt både dokumentarer og masterclasses om Mendelssohns violinkoncert på video-streamingtjenesten medici.tv, heriblandt findes to fine koncerter med nordisk islæt. Det drejer sig om optagelserne med hhv. Nikolaj Szeps-Znaider og Gewandhausorchester Leipzig under ledelse af Riccardo Chailly, og med Vilde Frang, der optræder i den store trækirke i Røros i Norge akkompagneret af Berlinerfilharmonikerne under ledelse af Sir Simon Rattle.
Overblik
Om Mendelssohn og hans musik
Dansk Wikipedia
Til det hurtige overblik. Kort biografi og omfattende værkfortegnelse, herunder en alfabetisk titelfortegnelse over Mendelssohns med kompositionsår.
Den Store Danske - Gyldendals åbne encyklopædi Kort oversigtsartikel om Carl Nielsen med selektiv værkfortegnelse.
Engelsk Wikipedia om værket
Til det hurtige overblik. Kort biografi og omfattende værkfortegnelse, herunder en alfabetisk titelfortegnelse over Mendelssohns med kompositionsår.
En hårsbredde fra de allerstørste God artikel om Mendelssohn på parnasssos.dk
Mendelssohn som 12-årig, dvs. cirka på den tid, hvor han skrev sit første, knap så kendte bud på en violinkoncert (se ”Løst og fast om koncerten” på foregående side).
Uddybende læsning
Litteratur
Mogens Wenzel Andreasen
Felix Mendelssohn-Bartholdy : en klassisk romantiker
Kbh., Olufsen, 2017, 133 sider, illustreret
Peter Dürrfeld
Gud i musikken
København, Kristeligt Dagblads forlag, 2011 1 bd., 256 s.
Sys Matthiesen
Fanny og Felix (børnebog)
Fanny og Felix Mendelssohn Bartholdy var et musikalsk søskendepar i begyndelse af 1800-tallet med mange muligheder. Bedst går det for Felix, der er en dreng og derfor støttes af familien, men hvordan gik det Fanny?
Kbh., Net-Bog-Klubben, 2002, 75 sider, illustreret
Carsten Lindegaard
Musik og eksistens : 27 musikkronikker
Books on Demand, 2008, København 1 bd., 140 s.
DVD
Koncert for violin og orkester, e-mol, opus 64
Felix Mendelssohn-Bartholdy: Violin concerto in E minor
Koncert for violin og orkester, e-mol, opus 64 (Erben) S.l., EuroArts Music International, Medici Arts, 2007
1 dvd-video (30 min. (koncert)) (26 min. (dokumentar)) + 1 kommentarhæfte
Af indholdet: Documentary / written and directed by Angelika Stiehler ; produced by Paul Smaczny & Günther Atteln
Youtube
Great Composers: Felix Mendelssohn <link>
Mendelssohn Unknown – Portrait of composer, pianist and conductor Felix Mendelssohn (2009) <link>
