Tema Oktober 2024
Benjamin Britten
Sinfonia da requiem
Månedens tema
Benjamin Britten: Sinfonia da requiem Brittens Sinfonia da requiem er et musikalsk værk, der inviterer til eftertanke. Symfonien er inspireret af den katolske rekviemmesse, og er den største og mest omfattende af Brittens orkesterværker.
Koncerthuset den 10/10 2024
Fakta
Edward Benjamin Britten
Engelsk komponist, pianist og dirigent.
Født: 22. november 1913, Lowestoft, Storbritannien
Død: 4. december 1976, Aldeburgh, Storbritannien
Sinfonia da Requiem, op. 20
Komponeret i 1940
Periode/stilart: Moderne klassisk
Links og litteraturhenvisninger
Links & litteratur er udvalgt specielt til brug i bibliotekernes lytteklubber. Listen er ikke udtømmende - der findes andet, som man selv kan opsøge, hvis man vil.
Benjamin Britten
Benjamin Britten (1913-1976) var en af det 20. århundredes mest fremtrædende britiske komponister og en central figur i moderne klassisk musik. Født i Lowestoft, Suffolk, udviste han tidligt musikalsk talent og begyndte at komponere i en ung alder. Britten blev uddannet ved Royal College of Music i London, hvor han hurtigt skabte sig et navn som en lovende komponist.
Brittens værker spænder over en bred vifte af genrer, inklusive operaer, orkesterværker, kammermusik og vokalværker. Han er måske bedst kendt for sine operaer, som "Peter Grimes" og "The Turn of the Screw", der introducerede en ny æra af britisk opera med deres innovative brug af musikalsk sprog og dramatiske intensitet.
En vigtig del af Brittens musikalske filosofi var hans tro på, at musik skulle være tilgængelig for alle. Dette afspejledes i hans engagement i uddannelsesprojekter og samfundsinitiativer, samt hans arbejde med at fremme unge musikere og komponister.
Brittens musik er karakteriseret ved sin klare struktur, dybe følelsesmæssige udtryk og ofte subtile brug af traditionelle engelske musikformer. Han samarbejdede ofte med sin livspartner, tenoren Peter Pears, og mange af hans vokalværker blev skrevet specielt til Pears’ stemme.
Benjamin Britten efterlod sig en varig arv, der stadig har en betydelig indflydelse på både britisk og international musik i dag. Hans evne til at kombinere teknisk mestring med dyb menneskelig indsigt gør ham til en uomgængelig skikkelse i musikverdenen.
Benjamin Brittens "Sinfonia da Requiem"
Benjamin Brittens "Sinfonia da Requiem," Op. 20, er et af komponistens mest bemærkelsesværdige orkesterværker, komponeret i 1940 under anden verdenskrig. Værket, som består af tre satser, var en personlig og følelsesladet reaktion på de tiders tumultariske begivenheder.
Baggrund
"Sinfonia da Requiem" blev bestilt af den japanske regering til ære for 2600-års jubilæet for det japanske imperium. Britten, som var en pacifist og stærkt påvirket af krigens ødelæggelser, accepterede opgaven, men valgte at komponere et værk, der reflekterede hans egne følelser omkring krig og død. Dette resulterede i en musikalsk klage, der i sidste ende blev afvist af de japanske myndigheder på grund af dens dystre og religiøse undertoner. På trods af dette fik værket sin premiere i Carnegie Hall i New York i marts 1941, dirigeret af John Barbirolli, og har siden etableret sig som en vigtig del af det 20. århundredes klassiske repertoire.
Værkstrukturen
Værket består af tre satser, der tilsammen danner en dramatisk og følelsesladet rejse:
Lacrymosa
Den første sats, der betyder "tårer" på latin, begynder med en sørgmodig og klagende melodi. Musikken er fyldt med smerte og tab, og Britten bruger langsomme, tunge strygere til at skabe en atmosfære af dyb sorg.
Dies irae
Den anden sats, opkaldt efter den traditionelle gregorianske dødsmessetekst, er voldsom og kaotisk. Her bruger Britten hurtige rytmer og dissonante harmonier til at skildre krigens raseri og ødelæggelse. Denne sats er præget af en uophørlig fremdrift og intensitet, der kontrasterer skarpt med den første sats’ sorgfulde tone.
Requiem aeternam
Den tredje og sidste sats bringer en følelse af fred og forløsning. Efter den voldsomme midtersats’ tumult, vender Britten tilbage til en mere stille og reflekterende musikalsk stemning. Strengeinstrumenter og blæsere væver en blid og næsten meditativ melodi, som symboliserer en længsel efter evig hvile og forsoning.
Om værket
"Sinfonia da Requiem" er karakteriseret ved Brittens unikke brug af orkesteret. Han formår at skabe komplekse teksturer og dybde ved at kombinere forskellige instrumentgrupper på innovative måder. Værkets harmoniske sprog er både moderne og tilgængeligt, og Brittens evne til at udtrykke dybe følelser gennem musik er tydeligt til stede.
Den første sats’ langsomme opbygning og den anden sats’ hektiske energi viser Brittens evne til at bruge kontraster til at skabe dramatiske effekter. Den tredje sats’ beroligende afslutning giver værket en følelse af afslutning og helhed, på trods af dets mørke temaer.
Brittens Personlige Aftryk
"Sinfonia da Requiem" er også et personligt statement fra Britten. Som pacifist og humanist var han dybt påvirket af de globale konflikter og den menneskelige lidelse, han så omkring sig. Værket kan ses som en musikalsk manifestation af hans håb om fred og hans afsky for krigens brutalitet. Det er en påmindelse om musikens kraft til at reflektere og kommentere på verdens tilstand og menneskelige erfaringer.
Benjamin Brittens "Sinfonia da Requiem" står som et vidnesbyrd om hans mesterskab og hans dybt humanistiske syn på verden. Gennem dette værk formår Britten at kombinere personlig sorg og universelle temaer i en kraftfuld musikalsk erklæring. På trods af dets afvisning ved bestillingen har værket fundet sin plads i musikhistorien som et bevægende og tidløst eksempel på musikalsk refleksion over krig og fred.
Overblik
Om Benjamin Britten og hans musik
Dansk Wikipedia
Til det hurtige overblik. Kort biografi og omfattende værkfortegnelse.
Den Store Danske - Gyldendals åbne encyklopædi
Kort oversigtsartikel om Britten med selektiv værkfortegnelse.
Engelsk Wikipedia om værket
Engelsk Wikipedia om værket
Til det hurtige overblik. Kort biografi og omfattende værkfortegnelse, herunder en alfabetisk titelfortegnelse over Britten med kompositionsår.
