BÆREDYGTIGHED PÅ THORAVEJ 29
EN BYGNING DER
GENANVENDER SIG
SELV
Bygningen på Thoravej 29 har gennemgået en stor transformation og stod klar i begyndelsen af 2025. Sammen med et team bestående af Pihlmann Architects, entreprenørvirksomheden Hoffmann A/S og ABC Rådgivende Ingeniører har Bikubenfonden omdannet den gamle industribygning til lokaler og faciliteter, der er skabt til at bryde med vanetænkning.
Der har været et grundlæggende ønske om at agere så ansvarligt som muligt. Derfor er hele ombygningen tænkt ud fra et princip om, at bygningen skal genanvende sig selv.
Eksempler på genanvendelse i byggeprocessen
Loftet på Thoravej 29 er blevet til trapper og inventar. Det gamle loft - et TT-dæk - er skåret op og sænket til en trappe. Det har givet lys til bygningen, og betonelementerne er derved genanvendt i bygningen.
De fleste byggehold vil ikke tøve med at udskifte vinduer, hvis de er lavet af plastik, men da levetiden på plastikvinduerne på Thoravej 29 stadig vurderes til at være ca. 15 år, bliver de først skiftet ud, når der er behov.
Overskydende facademursten er blevet til gulv, tidligere ovenlyslamper er blevet til trappetrin, og døre er blevet makuleret og støbt til bordplader til huset.
Tal fra DTU - Op mod 88 % CO2-reduktion
I forbindelse med byggeriet har DTU-lektor Kristoffer Negeldahl udarbejdet en analyse over, hvad det gennemgribende princip om genanvendelse har betydet for CO2-belastningen sammenlignet med nybyggeri. Analysen viser blandt andet, at byggeriet på
Thoravej 29 sammenlignet med nybyg har reduceret CO2-udledningerne med op til 88 %, genbrugt 95 % af materialerne og minimeret 90 % af affaldet.
Bygningen har modtaget en DGNB Guld præcertificering fra Rådet for Bæredygtigt Byggeri i efteråret 2023 og en Building Award af Licitationen for Årets Bygning i efteråret 2024.
Valg af beliggenhed, arkitekter og byggehold
Bikubenfonden købte i sin tid bygningen i Nordvest, fordi fonden ville tættere på dem, de vil være noget for og arbejde sammen med om positive samfundsforandringer.
De tog fra begyndelsen et bevidst valg om at engagere yngre arkitekter til opgaven. I en indledende proces satte de yngre arkitekttegnestuer på ’speeddates’ med erfarne entreprenører og ingeniører og valgte i sidste ende Pihlmann Architects i forening med entreprenørvirksomheden Hoffmann A/S og ABC Rådgivende Ingeniører. Tilsammen har de udgjort et hold med mod, nytænkning og ansvarlighed for omverden.
Bikubenfonden har under hele processen allieret sig med eksperter inden for bæredygtighed og byggeri, der har været med til at guide og træffe beslutninger, og de har inddraget og lyttet til kommende brugere af huset undervejs.
Bikubenfondens initiativ
Thoravej 29 er en helt ny vej at gå i Bikubenfondens filantropiske arbejde. De fysiske rammer er skabt til at udvikle, inspirere og bryde med vanetænkning. Og initiativet til communitiet er taget i troen på, at foreningen af mennesker og organisationer kan give nye perspektiver, viden og læring, samt være en måde at samskabe løsninger på tværs af fagligheder, interesser og magtpositioner. Det er dermed et vigtigt element i arbejdet med at skabe positive forandringer i samfundet.
INVENTAR
Indretningen af Thoravej 29 har ligesom byggeprojektet været med genanvendelse og bæredygtighed som vejledende princip. En del af inventaret er udviklet af materialer fra den eksisterende bygning. Der er en del møbler, der er specialdesignet til bygningen og produceret af træ fra Svanninge Bjerge på Sydfyn. Desuden er en del af inventaret indkøbt ud fra principper om blandt andet genbrug og energieffektivitet. Indretningen har været drevet med designer Sara Martinsen som hovedrådgiver på materiale og inventar i tæt samarbejde med Pihlmann Architects.
Eksempler på genanvendte materialer fra den eksisterende bygning
Træ
Materialer fra den oprindelige bygning er blevet sendt til virksomheden Convert i Jylland. Her er alle træprodukter såsom døre, gulve og dørrammer blevet makuleret og presset til nye plader. Af disse plader er der produceret mødeborde, sofaborde, bænke og reoler.
Metal
Diverse metaldele, primært gamle udluftningskanaler, er blevet samlet fra bygningen inden transformationen. Disse metaldele er blevet sammenpresset til kuber, sandblæst og fungerer nu som bordben på et syv meter langt mødebord.
Beton
Etagedæk er skåret op, og udvalgte TT-dæk er benyttet til lange borde til henholdsvis møderum og café, samt til bænke i lobbyen og biblioteket.
Specialdesignede møbler af træ fra Svanninge Bjerge
På Sydfyn driver Bikubenfonden naturområdet Svanninge Bjerge med formålet om at øge biodiversiteten. Nogle af de træer, som i forvejen skulle fældes for at give lys til skovbunden, er blevet transformeret til møbler, der nu findes på Thoravej 29.
Den normale proces ved møbelproduktion er at bestille træ fra en trælast, hvor træet kommer hjem i rå planker, som man derefter kan bearbejde. Men i denne proces gik Pihlmann Architects, Bikubenfonden og indretningsrådgiver Sara Martinsen i skoven og udvalgte de træer, der skulle fældes.
Når der arbejdes med træ fra en skov drevet med biodiversitet for øje, bliver processen og tidsplanen nogle gange lidt anderledes end planlagt – for eksempel måtte en fældning udsættes i forhold til den oprindelige tidsplan, da man ellers ville forstyrre fuglenes yngleperiode.
Design- og snedkerstudiet Archival Studies blev udvalgt af Pihlmann Architects og Sara Martinsen til at designe og producere udendørsmøbler til tagterrassen, samt højstole til cafeen i stueetagen. Samtidig har de udforsket potentialet i at bruge utørret ”grønt” træ til produktion af møbler. At arbejde i det våde træ direkte fra skoven giver et mindre energiforbrug, da man undgår tørring og efterbehandling. Samtidig giver det mulighed for at udnytte en større del af træstammen, end man ser ved almindelig møbelproduktion.
Der er blevet udvalgt nordiske træsorter såsom fyr, grandis, lærk, douglas, bøg og ahorn, samt enkelte stammer af cypress. Den lidt finere træsort egetræ blev fravalgt af Archival Studies og Sara Martinsen, da de ønskede at vise, at man kan få et æstetisk og vedkommende produkt ud af de hurtigtvoksende og lidt billigere træsorter.
Samtidig ønskede de et varieret udvalg af træ, da et meget snævert forbrugsmønster inden for træsorter giver en monokultur i produktionsskovene. Forhåbentlig kan dette
inspirere til at bruge andre træsorter end eg, som har været den mest eftertragtet træsort i mange år.
Designerne bag møblerne
Foruden Archival Studies’ møbler har udstillingsplatformen og det kreative fællesskab Ukurant udvalgt unge talentfulde designere til at lave specialdesignede møbler til Thoravej 29:
Designerduoen Christian + Jade 12 taburetter
I den bæredygtige ånd er tre bjælker af træsorten grandis fra Svanninge Bjerge (15 x 15 x 400 cm) skåret i skiver for at skabe den nøjagtige mængde til 12 taburetter, hverken mere eller mindre. Taburetterne bevarer bjælkernes naturlige tyngde og volumen, samtidig med, at de henter inspiration fra den synlige konstruktion og snedkerarbejdet i arkitekturen på Thoravej 29. I erkendelse af det ”grønne” træs vitalitet er hver skammel designet til at give plads til, at træet kan bevæge sig naturligt, og revnerne er stabiliseret og fremhævet med metalbeslag, der både omfavner og fremhæver materialets levende natur.
for overfladens prægning - hvor tallet ’29’ fra bygningens adresse træder frem gennem stempeltryk. Den rå og kaotiske stempling er inspireret af den nummerering, der foregår ved fældning af tømmer. Prægningen skaber en fordybning i træets overflade og en ny dimension til dets struktur. På den måde inviterer designet, beskueren til at opleve træets naturlige detaljer på ny.
Designer Anna Søgaard Bordbukke
Med inspiration fra den traditionelle tømrerbuk har Anna Søgaard designet en fleksibel og stabelbar bordbuk. Bukkene er fremstillet i ahorn og bøg fra Svanninge Bjerge. Den øverste del af bukken er udformet som en I-profil, hvilket skaber styrke og stabilitet til konstruktionen. Bukken har tre ben, hvilket ikke kun giver mere siddeplads, men også en besparelse på materiale og vægt. Alle elementer i konstruktionen har samme dimensioner og er samlet med undersænkede skruer, samt en lille sadling fra ben til bjælke. Når bordbukkene ikke er i brug, kan de stables og dermed danne en skulpturel installation i rummet, hvor funktion, bæredygtighed og forankring i naturen forenes.
Designer Anne Skaarup Jaedicke 12 taburetter
’Taburet 29’ er fremstillet i træsorten grandis fra Svanninge Bjerge. Taburettens enkle, geometriske form fungerer som et lærred
Foto: Samuel Causse
Foto: Samuel Causse
Foto: Samuel Causse
Brugte møbler
Gennemsnitslevetiden på et møbel er 10-15 år. Men når vi indkøber møbler fra 70’erne eller 80’erne forlænger vi levetiden på møbler gevaldigt.
Tusindfryds Loppeland har indkøbt brugte møbler over en periode på ca. otte måneder ud fra en specifik liste fra indretningsrådgiver Sara Martinsen. Udover at samle til pulje har de også håndteret ompolstring, hvor der var brug for det.
At købe brugt inventar og komme i mål med et ensartet udtryk er en svær øvelse. Bikubenfonden har ønsket at indkøbe brugte polstringsmøbler, da de er ret klimatunge grundet mængden af skumgummi. Polstringsmøbler kan dog være meget slidte, så her er det vigtigt at være i tæt dialog med indkøberen og lave løbende kvalitetstjek, og ompolstring kan være nødvendig. Hvis slutresultatet ikke skal være for spraglet, er det også vigtigt at kunne finde 30-50 af den samme stol, med samme farve stel, samme farve sæde etc. Her er der en del forarbejde med at specificere møblerne, så indkøberen kan lave en målrettet søgning og begynde at opkøbe sæt af fire til seks stk. for til slut at have en samlet mængde ensartede stole eller borde.
Kategorien ’Brugte møbler’ inkluderer også de møbler, der er medtaget fra Enigheden, hvor Bikubenfonden og communitiet havde til huse, mens ombygningen var i gang. For eksempel er mange bordstel flyttet med og har fået udskiftet bordplader, hvis de har været slidte. De møbler, der ikke er flyttet med, er blevet solgt igennem Daarbak BOP.
Nye møbler
En lille mængde af inventaret er nyindkøbte møbler. Her er der primært tale om møbler med specifikke funktionskrav såsom hæve-sænkeborde. Derudover er der indkøbt flere af de stabelstole, som Bikubenfonden havde i forvejen, men hvor der var behov for flere af samme stol. Nyt inventar er blevet indkøbt hos Daarbak.
Husets telefonbokse er også blandt de nyindkøbte møbler, men på markedet var det vanskeligt at finde producenter, der levede op til de krav, der blev stillet til miljøvenlige materialer. Sara Martinsen rakte derfor ud til virksomheden PhoneAlone, der kunne se fordelen i et udviklingssamarbejde mod en mere ansvarlig telefonboks, der kunne matche Thoravej 29, både hvad angår ansvarlighed og æstetik. På de ydre flader er alle ekstra lag skrællet af og tilbage står de rå spånplader med en transparent lak. Som erstatning til opskummede plader i den indre kerne af boksene, er der benyttet kork. Den absorberende overflade inderst i boksene er fremstillet af en PET-filt, hvor 80 % er fra genanvendte plastikflasker. Samtidig er boksene konstrueret med et click-system, der muliggør nedtagning, opsætning og reparationer uden at beskadige spånpladerne - noget der ofte sker ved skruesamlinger.
Der er fokus på vedligehold, levetid, samt ansvarligt materialevalg, når der indkøbes nyt inventar. Desuden bliver der indkøbt ud fra et nærhedsprincip, så møbler/producenter, der er fremstillet uden for Europa, er fravalgt.
Ca. 25-30 % af det samlede inventarprojekt, er nye møbler.
Siddehynder
Siddehynderne er lavet i algeskum fra Agoprene i Norge. Algeskum er et godt alternativ til skumgummi (polyurethan).
Til kantinen er der desuden fremstillet hynder med vaskbart betræk. Her er der benyttet hairlock (naturgummi og dyre-børster), samt et betræk af uld.
Betrækket laves som en konvolut, man folder omkring hairlock-puden. Man undgår dermed syninger, lynlåse etc. For at undgå skridsikkert gummiunderlag er der indsyet en magnetlukning. Denne løsning binder både konvolut-betrækket sammen samtidig med at puden ligger fast på stolen, hvor sædet er af metal.
SKILTE OG WEBSITE
Skilte
Bygningens wayfinding (skilteprogram) er også tænkt ud fra genanvendelige principper. Der er blandt andet valgt selvklæbende folio til de store facadeskilte og på bygningens glaspartier både inde og ude. På den måde kan man let ændre tekst og logoer uden at skulle udskifte skiltene. Lysboksene på facaden er i øvrigt lavet af genanvendt plast og aluminium.
Website
Fokus på bæredygtighed skinner også igennem i Thoravej 29s digitale univers med en ECO-funktion på websitet. Vi har gjort os umage med at lave et low impact website, som producerer ca. 65 % mindre CO2 pr. sidevisning end det gennemsnitlige website.
MAD
Forplejning og værtskab med en social dagsorden
Meyers har været med til at udvikle husets medlemsrestaurant, café og eventprogram, og virksomheden driver en række forplejningsløsninger i tæt samskabelse med husets medlemmer.
Samarbejdet med Meyers tager afsæt i et stærkt værdifællesskab med alle Thoravej 29s medlemmer. Samtidig vil de sætte deres forskellige fagligheder i spil med kantine, restaurant og events.
Meyers har erfaringer med at løfte sociale dagsordener gennem mad og måltider.
Blandt andet tilbyder de unge uden for job og uddannelse en mulighed for at indgå i nye fællesskaber gennem projekter som ’Højskole uden mure’ og ’Måltid, fritid, fremtid’.
Måltidet som inkluderende samlingspunkt
Som omdrejningspunkt for partnerskabet har Thoravej 29 og Meyers i samarbejde udviklet et nyt koncept for husets medlemsrestaurant: Langar. Langar er østligt inspireret, og målet er, at køkkenet danner rum for tværfaglige møder og skaber grundlag for inklusion. I praksis betyder det, at alle husets medlemmer bliver engageret til at deltage i madoplevelserne og dermed bliver medskabere af både kultur og måltider.
Måltidsoplevelsen bliver skabt ud fra en række grundprincipper: Måltidet tager udgangspunkt i årstiden, har et grønt fundament og bruger mange ingredienser fra eget forrådskøkken. Det betyder, at frokosten er skabt med flest mulige lokale råvarer og overvejende grøntsager og bælgfrugter, der krydres og forædles med hjemmesyltede- og fermenterede råvarer og spises i samvær ved langborde.
RENGØRING
Rengøringen udføres af rengøringsfirmaet Service by Larsen, der har særligt fokus på bæredygtighed.
De har en produktportefølje med fokus på klimatilpasning. Blandt andet bruger de klimavenlige maskinel- og rengøringsmidler, der er certificeret Cradle-to-Cradle. Det betyder blandt andet, at den elektriske strøm, som medgår til produktionen af rengøringsmidlerne, udelukkende fås fra fornybare energikilder, og den nødvendige procesvarme skabes med klimaneutral naturgas. Deres producent doserer selv produkterne, da dette reducerer CO2-udslippet ved at minimere transport af tunge væsker, der allerede er blandet op med vand.
Derudover samarbejder Service by Larsen med deres kunder om at etablere genbrugsstationer, der fremmer korrekt affaldshåndtering og genbrug.
Service by Larsen arbejder for at minimere den negative påvirkning på biodiversiteten ved at vælge produkter, der understøtter dette mål, såsom deres miljøvenlige rengøringsmidler og FSC-certificeret træ.
I deres arbejde med social bæredygtighed har Service By Larsen vedtaget at der som princip ikke udføres natarbejde. Derudover samarbejder de med Glad Mad på udvalgte projekter om at inkludere marginaliserede personer med funktionsnedsættelser.
ANSVARLIGT INDKØB
Bikubenfonden har udarbejdet disse retningslinjer for ansvarligt indkøb, som er brugt i forbindelse med etablering af Thoravej 29:
Vi fremmer cirkulær økonomi:
• Vi køber kun nye produkter, når det er nødvendigt.
• Vi benytter os af genbrug og genanvendelse, når det giver mening ud fra en helhedsbetragtning.
• Vi afsøger muligheder for tilbagetagningsordninger og videresalg af brugt udstyr.
Vi reducerer vores klimaaftryk igennem:
• Brug af mindre klimabelastende transportløsninger; som elbiler, togtransport og samkørsel.
• Prioritering af energieffektive produkter med en god energimærkning.
• Indkøb af elektricitet fra vedvarende energikilder.
Vi foretrækker certificerede produkter, som:
• Økologi.
• Svanemærket og EU-blomsten.
• FSC-certificeret træ.
• Klimamærkninger eller klimadata på produkter.
Vi samarbejder med leverandører, der tager ansvar. På større projekter lægger vi positivt vægt på leverandører der:
• Tager socialt ansvar.
• Støtter lokal produktion.
• Har en målsætning på klima og biodiversitet.
• Kan dokumentere, hvordan de efterlever vores retningslinjer.
BRUGERHÅNDBOG
Energieffektivitet
Bygningen består af en tung bygningskrop med en termisk masse, som passivt vil hjælpe til med at opretholde et godt indeklima.
I forbindelse med renoveringen bliver en stor del af de tunge konstruktioner blotlagt, og det vil gøre det nemmere for varme og kulde at blive ”lageret” i betongulve, vægge og lofter. Dette benyttes aktivt i forbindelse med den natkølingsstrategi, som implementeres i bygningen. Konkret betyder det, at ventilationsanlæggenes ventilatorer tændes om natten i de varmeste uger om sommeren, så den kolde ude-luft kan blæses ind i bygningen, når brugerne ikke er til stede. På denne måde lagres køling i betonkonstruktionerne og møblerne i bygningen, og i løbet af døgnet vil vægge, møbler og lofter lige så stille afgive den lagrede køling til luften, når denne bliver opvarmet af brugerne, solen og den store teknikfacade.
Teknikfacaden er også en del af renoveringen, som udover at føre teknikken rundt i bygningen også bidrager i vintermånederne til passivt at opvarme bygningen via solen.
Dermed benyttes radiatorer m.m. mindre i denne periode.
Derudover er der implementeret flere forskellige aktive tiltag, der hjælper til med at mindske energiforbruget i bygningen:
• Bevægelsesmeldere og dagslysstyring på belysningen i mange af lokalerne tilpasser lysniveauer og energiforbrug efter dagslysforhold og brugerne.
• Ventilationen fungerer som en blanding af områder med konstant luftmængde og variabel luftmængde. Sidstnævnte betyder, at luftmængden og dermed energiforbruget tilpasses i flere lokaler (fx møderum) efter antallet af personer i lokalet. Det tilpasses ift. CO2-niveauet og temperaturen i lokalet.
Som bruger har du mulighed for at selv at styre belysningen. Det anbefales dog at følge teknikken, som bedømmer, om mængden af dagslys er tilstrækkeligt til at undlade kunstig belysning. Dette sparer på elforbruget.
Indeklima og brug af bygning
Bygningen er udstyret med et centralt radiatorsystem og balanceret mekanisk ventilation med integreret køling via varmepumper. Anlæggene styres centralt via et CTS-anlæg, som Facility Management har adgang til og styrer.
Ventilation
Ventilationen styres centralt efter en fast temperatur og CO2-niveau i det enkelte lokale. Bygningen er dimensioneret, så der ikke er behov for naturlig ventilation, og i visse tilfælde vil en åbning af vinduerne forværre forholdene i bygningen. Der er indbygget køling i ventilationen, hvor indblæsningstemperaturen styres centralt i ventilationsaggregatet, og behovet i det enkelte rum bliver holdt op imod gennemsnittet. Indblæsningstemperaturen kan variere mellem 17-21 °C.
Som bruger kan du ikke selv regulere ventilationen. Ved større trækgener fra ventilationen, kontakt Facility Manager Michael Dahlmann Pedersen på +45 23 83 08 10 eller mdp@bikubenfonden.dk.
Varme
Varmesystemet i bygningen består af radiatorer. Alle radiatorer er forsynet med termostat, så du som bruger selv har mulighed for at regulere rumtemperaturen i de enkelte rum/zoner. Det må forventes, at temperaturen i bygningen stiger i løbet af dagen blandt andet på grund af varmeafgivelse fra personer og udstyr.
Radiatorer er dimensionerede for at holde rumtemperatur på ca. 21 °C for en kold dag, hvor udetemperaturen kan komme ned på ca. -12 °C.
Der kan forekomme tilfælde, hvor udetemperaturen er koldere end -12 °C, eller hvor fjernvarme og varmesystemet ikke kan følge med. Dermed kan der være særtilfælde, hvor der ikke opvarmes til 21 °C.
Som bruger kan du tilpasse din beklædning i både vinter- og sommerhalvåret. Træk gardiner fra, når der er direkte sol på vinduet, så undgår du unødvendig opvarmning. Du kan også trække gardinerne for, når du går hjem i varme perioder, så er bygningen køligere næste morgen.
Tilpasning af indeklima
Generelt er der flest tilpasningsmuligheder for brugerne af indeklimaet om vinteren, hvor radiatorer og påklædning er de oplagte muligheder for at sikre et behageligt termisk indeklima.
Om sommeren vil varmen generelt blive lukket ned, da der ikke er behov for den, og der er mulighed for at åbne vinduerne i bygningen. Da bygningen er udstyret med mekanisk køling, kan dette dog være energispild, da luften i bygningen i mange tilfælde vil være køligere indendørs end udendørs på varme sommerdage. Derfor anbefales det generelt ikke, rent energimæssigt, at vinduerne åbnes, når solen står på facaderne. Omvendt kan luftudskiftning fra åbne vinduer øge oplevelsen af komfort, da luftbevægelser opleves kølende.
Tilpasning af beklædning er et punkt, hvor du som bruger i huset, kan optimere din egen oplevelse af indeklimaet. I lokaler med gardiner, kan de med stor fordel trækkes for, når solen står ind på vinduerne. Det samme gælder bygningens energiforbrug til køling, der kan reduceres en del på årsbasis, hvis du som bruger husker at trække gardinerne for vinduerne, når du forlader bygningen i varme perioder.
Som bruger har du mulighed for at indstille på radiatorer via termostaten i vinterhalvåret. Termostater er forudindstillet til at opretholde en temperatur på 21 °C. Det frarådes at åbne vinduerne i varmeperioder, hvor udetemperaturen er højere end indendørs. Lad hellere ventilationen styre det. Du må gerne åbne andre dage.
Hvis det fortsat er for varmt eller koldt –kontakt Facility Manager Michael Dahlmann Pedersen på +45 23 83 08 10 eller mdp@ bikubenfonden.dk for at kontrollere, at bygningssystemerne kører korrekt.
Tjeklisten til optimering af indeklimaet
Tjeklisten tager udgangspunkt i de fire indeklimakategorier: termisk indeklima, atmosfærisk indeklima, visuelt indeklima og akustisk indeklima.
Optimering af det termiske indeklima
Tjekliste: Vinter
• Er rumtemperaturen imellem 20-24 °C?
• Er der over 18 °C i alle rum?
• Oplever du trækgener fra den mekaniske ventilation? Kontakt driftspersonale.
• Føler du at radiatorkredsene regulerer efter dit behov? Husk at respektere radiatoranlæggets reguleringstid.
Tjekliste: Sommer
• Er der slukket for radiatoranlægget?
• Har du trukket solafskærmning for, når der er direkte sollys?
• Kører det mekaniske ventilationsanlæg? Kontakt driftspersonalet, hvis du er i tvivl.
• Kan du åbne vinduerne uden at skabe træk eller mere varme?
Tjekliste: Optimering af det atmosfæriske indeklima
• Kører det mekaniske ventilationsanlæg? Kontakt driftspersonalet, hvis du er i tvivl.
• Supplerer du med udluftning via vinduerne, hvis du oplever en tung luft?
Tjekliste: Optimering af det visuelle indeklima
• Er der placeret genstande foran vinduerne, som reducerer dagslyset ind til rummet?
• Er solafskærmningen trukket for, selvom der ikke er direkte sollys?
• Er vinduerne vasket?
• Er der tilstrækkeligt kunstig belysning i rummene?
• Er du tilfreds med lyskvaliteten? Ønsker du, at farven skal være varmere eller koldere? Kontakt driftspersonale.
Tjekliste: Optimering af det akustiske indeklima
• Oplever du støj fra den mekaniske ventilation? Kontakt driftspersonale.
• Har du ophængt ting på væggene, som kan være med til at reducere efterklangstiden i rummet?
Vandbesparelse
Bygningens vandinstallationer bibeholdes i stort omfang. Enkelte sanitetsgenstande og armaturer udskiftes, og der tilføjes ligeledes enkelte sanitetsgenstande og armaturer i toiletkernerne.
De steder, hvor der installeres nye armaturer og sanitet, installeres armaturer med vandsparende perlator for at reducere vandforbruget.
Som bruger kan du undgå at lade vandet løbe unødigt. Sluk fx for vandet, mens du sæber dine hæder ind eller lignende. Yderligere, så vælg kun det store toiletskyl, når nødvendigt.
Affaldssortering
Vi følger Københavns Kommunes retningslinjer for optimal affaldssortering. Se et overblik over, hvordan vi sorterer vores affald her:
TRANSPORT
Transport til og fra Thoravej 29, som har en relativ central placering på Nørrebro/Nordvest, kan foregå på mange måder. Der er store forskelle i CO2-udledningerne forbundet med valget af transport . Alt efter hvilken transportform man vælger, kan det have store klimamæssige indvirkninger.
Transport med fossilbrændstofsbil i bykørsel udleder 193 g CO2 pr. km, hvorimod en elbil kun udleder 24 g CO2 pr. km. Der er flere lademuligheder meget tæt på Thoravej 29.
Ved transport af en person med fx S-tog i København udleder man 7 g CO2 pr. km. Offentlig transport er den bedste transportform, men naturligvis er både cykel og gang den mindst klimabelastende måde at transportere sig på.
Som bruger kan du reducere CO2-udledningen af din transport markant ved at cykle. Der er også samfundsmæssige fordele forbundet med at tage cyklen, blandt andet for man ”gratis” motion som leder til et bedre helbred.
Kontakt til Facility Management
Facility Manager Michael Dahlmann Pedersen kan kontaktes på: Telefon: +45 23 83 08 10
Mail: mdp@bikubenfonden.dk.