Bikubenfonden Årsrapport 2014

Page 1

ÅRSRAPPORT

2014 Sociale formål Kunst & kultur SVANNINGE BJERGE NØGLETAL

1


i n dh ol ds f o rt eg n els e

Ledelsesberetning

side 3

side 7

side 9

Sociale formĂĽl, programmer

side 9

Kunst & kultur, programmer

side 16

Bikubenfondens almennyttige virke Programmer

Svanninge Bjerge

side 20

Uddelinger 2014

side 22

Ă˜konomi

side 23

Nøgletal

side 26

Bevillinger 2014

side 28

Baggrund

side 31

side 35

Anbefalinger for god fondsledelse

2


Ledelsesberetning 2014

De danske fonde er under forandring. Bikuben­

at donere penge. Vores fokusområder er kunst

fonden bevæger sig i disse år i stigende grad

og kultur samt socialt udsatte børn og unge og

væk fra rollen som klassisk donor for også at

deres familier. Inden for disse områder findes

indtage en position som aktiv og faciliterende

komplekse problemstillinger, som ikke kan

fond for samfundsforandringer. Formålet er at

løses med enkeltstående indsatser. De skal

skabe forandring i nært samarbejde og dialog

angribes fra mange sider i en koordineret

med andre aktører i det kulturelle og sociale

kollektiv indsats på tværs af aktører. Siloer skal

felt.

nedbrydes, viden skal deles og aktører med forskellige kompetencer skal løfte i flok. Dette

Fonde har en unik mulighed for at gøre en reel

er vi særdeles opmærksomme på i Bikuben­

forskel i stedet for blot at lappe huller eller

fonden. Alene når vi ikke langt. Men sammen

bidrage til at holde hjulene i gang i kulturinsti­

med et omfattende netværk af aktører kan vi

tu­tioner og sociale organisationer. Fonde kan i

skabe reel forandring i samfundet, der hvor der

langt højere grad end både det offentlige og

er behov for det.

det private marked tillade sig at være risiko­ villige og afprøve nye metoder for på den

Eksempelvis har vi i 2014 indgået et samarbej­de

måde at agere katalysatorer for positiv for­

med andre fonde og Københavns Kommunes

andring. Fondene har en unik mulighed for at

Socialforvaltning med henblik på en fælles

indtage rollen som facilitatorer med fokus på

indsats for unge hjemløse i Danmark. Den

at bringe aktører sammen på tværs af fag­skel

seneste kortlægning af hjemløshed fra august

og på tværs af det offentlige, den private

2013 viser, at antallet af hjemløse unge mellem

sektor og civilsamfundet med henblik på et

18 og 24 år er støt stigende. Tallet er næsten

tæt samarbejde om at nå fælles mål til gavn

fordoblet siden 2009 – fra 633 til 1.138

for samfundet.

personer i 2013. Disse tal dækker blot de registrerede tilfælde af hjemløshed – hertil

Forandring skal skabes

kalkulerer man med et mørketal. Desværre er

i fællesskab

der tilmed stor sandsynlighed for, at antallet af

I Bikubenfonden påtager vi os i stadig stigende

unge hjemløse fortsat vil stige markant i de

grad rollen som risikovillig forandringsagent,

kommende år. Denne udvikling ønsker vi at

hvor vi engagerer os aktivt i en problemstilling

være med til at bremse, og vi ønsker at hjælpe

i samspil med andre og stiller os til rådighed

de unge hjemløse videre til et meningsfuldt og

som faciliterende fond og ressource for kvali­

velfungerende liv i egen bolig.

ficering i forandringsprocesser i stedet for blot

3


I Bikubenfonden bevæger vi os i stigende grad væk fra den traditionelle ansøgerdrevne donor­rolle Første skridt i processen er en foranalyse og

socialøkonomisk virksomhed i tæt samarbejde

interessentinddragelse, der skal afdække pro­

med C:NTACTs ledelse og bestyrelse.

blemets omfang, interessentfelt og udvikling af

Også Morgencafé for Hjemløse, som hjælper

fem til otte relevante spor for en videre indsats.

hjemløse i København, har vi støttet og fulgt på sidelinjen i mange år. Det seneste år har vi

Også på det kulturelle område arbejder vi i

involveret os direkte i at få udviklet selve

stigende grad som faciliterende fond. Eksem­

organisationens administration. Filosofien bag

pel­vis har vi i 2014 indledt et samarbejde med

dette arbejde er, at hjælp til kompetence­

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for

udvikling og hensigtsmæssig ledelse af en

Scenekunst med henblik på at samle aktørerne

organisation ofte viser sig at være en mere

i scenekunstbranchen for at identificere tiltag

bæredygtig, stabil og langsigtet investering

til udvikling af produktionsvilkår for uafhæn­gi­

end blot og bar økonomisk støtte i form af en

ge scenekunstnere. Det første skridt var afhold­

uforpligtende donation. For når rammerne om

el­se af et seminar i oktober 2014 med cirka 90

en organisation er stabile, og ledelsen fungerer

særligt inviterede deltagere. Målet med semi­

hensigtsmæssigt, kan ildsjælene bedre koncen­

naret var at inspirere såvel branchen selv som

trere sig om det, de brænder for, nemlig at

det politiske niveau.

fokusere på at hjælpe det enkelte menneske – eller når det gælder kunst og kultur, fokusere

Faciliterer

på det kunstneriske arbejde.

forandringsprocesser I Bikubenfonden bevæger vi os i stigende grad

Opgør med vanetænkningen

væk fra den traditionelle ansøgerdrevne donor­

I Bikubenfonden opsøger vi i høj grad selv de

rolle for i stedet at påtage os en udviklings­præ­

områder, hvor vi mener, at vi kan være med til

get og mere forpligtende rolle. Det gør vi blandt

at gøre en forskel med de ressourcer og

andet ved at engagere os aktivt i for­andrings­

kompetencer, vi besidder. Og vi løber gerne en

processer og kompetenceudvikling i de organi­

risiko ved at gribe til nye måder at gøre det på

sa­tioner, der søger støtte hos Biku­benfonden.

for at bryde med vanetænkningen og under­ søge, hvad der virker.

Et eksempel på dette er vores engagement i C:NTACT, som bl.a. arbejder med integration,

Vi er i vores tilgang meget opmærksomme på,

konflikthåndtering og interkulturelle møder ved

at vi hele tiden agerer i et tæt samarbejde og

hjælp af teaterprojekter for og med unge. I det

dialog med aktørerne inden for såvel det soci­

forgangne år har vi involveret os aktivt i at

ale som kulturelle område.

videreudvikle organisationen til at blive en 4


Også vores prisuddelinger er løbende under udvikling, så vi sikrer, at de til stadighed har relevans. Eksempelvis har vi i dialog med det Kongelige

kræfter til at stå for at skabe og sammensætte

Danske Kunstakademi udviklet et forløb, der

Årets Reumert. Dels har Bikubenfonden

kan imødekomme den vanskelige situation

indgået et samarbejde med teaterfestivalen

nyuddannede kunstnere står i efter endt

CPH Stage, som blandt andet betyder, at Årets

studie­­forløb. Her oplever mange kunstnere

Reumert fremover er placeret på festivalens

udfordringen ved at skulle etablere sig som

sidste aften som den festlige finale. På denne

kunstner, herunder at finde en atelierplads.

måde vil prisuddelingen være en integreret del

Derfor har vi taget initiativ til at etablere tre

af festivalens fejring af dansk scenekunst i

atelierpladser for særligt talentfulde nyuddan­

stedet for at være en selvstændig satellit. Sidst

nede kunstnere i kælderetagen af Fondenes

men ikke mindst har vi et ønske om, at Årets

Hus, hvor Bikubenfonden har til huse. Udover

Reumert ikke blot skal være en begivenhed,

at vi stiller atelierpladser til rådighed i 11 måne­

der finder sted en enkelt aften om året. Det

der, har vi engageret kunstkonsulent Christina

skal være en helårsbegivenhed, hvor der

Wilson til at forestå individuel rådgivning for

løbende vil være aktiviteter i form af Reumert-

yderligere at støtte op om kunstnernes over­

saloner, der sætter spot på dansk scenekunst.

gang fra studieliv til ar­bejdsliv. Vi har ladet os

Reumert-salonerne fokuserer på at skabe en

inspirere af lignende atelierinitiativer, som vi

aktuel og samfundsrelevant teaterdebat.

har besøgt i USA, dog er Bikubenfondens

Forskellige fagfolk, herunder medlemmer af

initiativ den første af sin art, der har et

Reumert-juryen, stiller op til debataftener med

individuelt rådgivningsforløb. Ønsket er at

skiftende temaer på skiftende teatre rundt om i

tilføre værdi til kunstnernes fremtidige karriere

landet.

ved at de på tærsklen til deres arbejds­liv får stillet såvel fysiske rammer som profes­sionel

I samarbejde og dialog med en række aktører

rådgivning til rådighed.

fra museumsbranchen, kunsthaller, kunstnere og kunstformidlere har vi også revideret

Også vores prisuddelinger er løbende under

Bikubenfondens Museumspriser, som blev

udvikling, så vi sikrer, at de til stadighed har

uddelt i 2001-2012 med henblik på en udvikling

relevans. Årets Reumert, scenekunstens pris,

af dette indsatsområde. I udviklingsarbejdet

blev i 2014 relanceret i et nyt format med

har vi taget udgangspunkt i, at det kulturelle

henblik på at puste nyt liv i prisuddelingen og

landskab og særligt museernes virkelighed har

give ejerskab til scenekunstbranchen. Det

ændret sig de seneste ti år. Og vi har ladet os

betyder dels, at vi frem over hvert år vil

inspirere af prisuddelinger i udlandet. Resultat­

engagere en af dansk scenekunsts førende

et af dette arbejde er Udstillingsprisen Vision,

5


Uddelinger 2014 Kunst & kultur: 28 mio. kr. Sociale formål: 31,8 mio. kr. Svanninge Bjerge & andre formål: 6,3 mio. kr. som vi lancerede i 2014. Denne pris har til hen­

I forbindelse med revidering af uddelings­stra­

sigt at skabe et incitament til nytænkning og

te­gien har vi struktureret fondens almennyttige

udvikling frem for at hædre noget, der allerede

indsatser i ni programmer – seks på det sociale

er sket. Med Udstillingsprisen Vision indbyder

område og tre på det kulturelle område. Dette

Bikubenfonden hvert år museer og udstillings­

er sket med henblik på at fokusere indsatserne

steder inden for det kunst- og kulturhistoriske

og sikre, at de skaber de ønskede resultater.

felt til at deltage i konkurrencen om at få reali­

Hvert program er dedikeret til et område eller

seret et visionært og nyskabende udstillings­

problemfelt på en særlig måde og med et

koncept. Prisvinderen modtager 3 mio. kr. til

særligt mål for øje. Læs om de i alt ni program­

realisering af udstillingen.

mer og indsatser under afsnittet Bikuben­fon­ dens almennyttige virke.

Ovenstående eksempler på Bikubenfondens arbejde som aktivt engageret og risikovillig

Uddelinger i 2014

fond i det forgangne år følger den reviderede

Bikubenfonden har i 2014 uddelt godt 66,1 mio.

uddelingsstrategi, som blev vedtaget i 2014.

kr. til ambitiøse og nyskabende tiltag på

Formålet med den reviderede strategi er at

henholdsvis det sociale og kulturelle område.

sikre, at der skabes en reel forandring og

Herunder blev 31,8 mio. kr. uddelt til sociale

positiv udvikling. Vi er opmærksomme på, at

formål og 28,0 mio. kr. gik til kunst og kultur.

vores tilgang vil kunne forstås som en politisk

6,3 mio. kr. blev uddelt til fondens naturområde

ageren; men dette er bestemt ikke tilfældet. Vi

Svanninge Bjerge og andre formål.

arbejder og agerer alene ud fra et fagligt udgangspunkt.

Eventministeriet opfører - her Susanne Grinder og Nikolaj Hansen fra Den Kongelige Ballet - Velcro Balletten fra Balletstafet ved uddelingen af Årets Reumert 2013

6


BIKUBENFONDENS ALMENNYTTIGE VIRKE

Fondens overordnede mission og vision er for­

teres for, vurderes individuelt ud fra faglige

tolket på følgende vis for det almennyttige

kriterier. Projekterne skal leve op til et eller

virke:

flere af følgende kriterier for at komme i betragtning:

Bikubenfonden arbejder for at fremme indsigt og udsyn ved at støtte og udvikle nyskabende projekter af høj kvalitet inden for kultur og det sociale område.

• være nyskabende • være udviklende • være engagerende og involverende • forandre og sætte sig spor • have en plan for forankring • have en plan for skalering og udbredelse Bikubenfonden ønsker at sikre, at fondens mid­ ler forvaltes forsvarligt og udnyttes bedst muligt til gavn for samfundet. Derfor stiller fonden til sine samarbejdspartnere og støtte­modtagere

Strategi

krav om høj faglig kvalitet, nytænk­ning, sam­

Bikubenfondens strategi for det almennyttige

funds­nytte samt synliggørelse, her­under for­

virke tilgodeser projekter inden for kulturelle

mid­ling af resultater. Den specifikke dosering

og sociale formål. Hertil kommer fondens eget

af kravene tilpasses de enkelte pro­jekters natur.

naturprojekt. Fonden tilstræber en fordeling med 40-60 pct. af de samlede uddelinger til

Bikubenfondens strategi for det almennyttige

kulturelle projekter og 30-50 pct. til sociale

virke er tilgængelig på www.bikubenfonden.dk

projekter i gennemsnit over en årrække. Den Procedure for udvikling af

procentuelle fordeling kan variere fra år til år.

projekter Bikubenfonden tilgodeser både tidsbegræn­se­

Bikubenfonden kan i sit almennyttige virke

de projekter og flerårige udviklingsorienterede

både involvere sig i korte tidsbegrænsede

projekter, der rækker ind i fremtiden og har en

projekter og flerårige udviklingsorienterede

langsigtet virkning med vedvarende betydning

projekter, såvel projekter efter ansøgning som

for samfundet og den enkelte.

projekter skabt gennem fondens eget udvik­ lingsarbejde eller i samarbejde med andre. Det vil sige, at fonden i sit almennyttige virke både

Ethvert projekt, som Bikubenfonden præsen­

7


Bikubenfonden kan i sit almennyttige virke både involvere sig i korte tidsbegrænsede projekter og flerårige udviklingsorienterede projekter arbejder som driver, partner og donor alt efter,

mål, løbende udvikling og dialog samt fælles

hvad der er relevant i de enkelte tilfælde.

evaluering og ejerskab til indsatsen. Fonden kan også bidrage til at sikre kapacitetsopbyg­

Driver: Bikubenfonden indkredser de områder i

ning af partnerorganisationen.

samfundet, som fonden via almennyttigt ar­

Donor: Bikubenfonden giver en donation til et

bej­de kan bidrage til at udvikle. Fonden lægger

projekt på baggrund af en ansøgning. Be­vil­lings­

den overordnede strategi og opstiller selv

modtageren organiserer og driver projektet. I

målene for sin indsats. Fonden gennemfører

relevante tilfælde indgår fonden i en dialog

selv sine projekter eller samarbejder med

om projekternes mål, metoder og forankring.

andre organisationer eller det offentlige på

An­søg­ninger behandles løbende via et elek­

måder, der kan være med til at nå disse mål.

tronisk ansøgningssystem, som ansøgere tilgår på hjemmesiden. Alle ansøgninger behandles

Partner: Bikubenfonden indgår et partnerskab

af fagpersoner inden for de relevante områder.

med en eller flere partnerorganisationer. Et

Fondsbestyrelsen træffer den endelige be­

partnerskab består typisk af fælles definerede

slutning om alle bevillinger over 150.000 kr.

Billedkunstner Malene Landgren har udsmykket Fondenes Hus. Fotograf: Anders Sune Berg

8


PROGRAMMER For at kommunikere en klar profil for fondens virke, skabe synergieffekt og videndeling på tværs af de prioriterede projekter, har Bikuben­fonden valgt at organisere største­delen af ind­satserne på henholdsvis det sociale og det kulturelle område i programmer.

sociale formål Bikubenfonden arbejder for at skabe indsigt og udsyn for socialt udsatte børn, unge og deres • Program for den udsatte

familier. Udgangspunktet er at mobilisere det

familie

enkelte menneskes egen modstandskraft og empowerment. Med empowerment forstås

• Program for børn og unge

evnen til at opnå medansvar for sit eget liv og

i udsatte boligområder

at mobilisere egne ressourcer. Bikubenfonden arbejder for, at flere udsatte børn og unge kan

• Program for hjemløse

opnå succesoplevelser, der kan overføres til andre sammenhænge af deres liv.

• Program Kultur til et godt liv

Bikubenfondens sociale engagement rækker tilbage til fondens rødder i Sparekassen Biku­

• Program Natur til et

ben. Som fundament for Bikubenfondens virke

godt liv

på det sociale område støtter fonden den til­ bagevendende forskningsrapport Børn og Unge

• Program for børn og unge

i Danmark gennemført af SFI- Det Nationale

i Grønland

Forskningsinstitut for Velfærd. Inden for det sociale uddelingsområde arbejder Bikubenfonden med seks hovedprogrammer:

9


PROGRAM FOR DEN UDSATTE FAMILIE

Hvordan? Bikubenfonden støtter de udsatte familier gen­ nem donationer og partnerskaber. Blandt Biku­

En barndom i en udsat familie er forbundet

benfondens indsatser på området er støtte til

med en række afsavn, der giver børnene en

projektet Bydelsmødre og det lokale Familie­

øget risiko for marginalisering og mistrivsel.

stuen i Frederikshavn, hvor der afprøves nye

Med udgangspunkt i en helhedsorienteret og

metoder til dialog med de udsatte familier.

forebyggende tilgang ønsker Bikubenfonden, at familierne får opbygget deres egen mod­

Fonden støtter også tværgående initiativer,

standskraft og at yde hjælp til selvhjælp for

hvor frivillige og erhvervslivet mobiliseres til at

hele familien.

støtte og hjælpe de socialt udsatte familier. Biku­benfonden er desuden optaget af, hvordan

Hvorfor?

socialt udsatte kan få en egen stemme i debat­

Den socialt udsatte familie er oftest karakteri­

ten om social udsathed, og at familierne får ad­

seret ved at være ramt af en eller flere sociale

gang til fritidsaktiviteter og kultur på lige fod

problemstillinger, som fx arbejdsløshed,

med andre familier.

psykiske lidelser og fysisk sygdom, dårlige boliger, manglende uddannelse, kriminalitet,

De udsatte familier er også blandt de priorite­

rusmiddelmisbrug, vold eller seksuelle over­

rede grupper for fondens julehjælp og ferie­

greb. I yderste konsekvens kan disse faktorer

hjælp.

føre til anbringelse af et eller flere af familiens børn. Derfor prioriterer Bikubenfonden også

PROGRAM FOR BØRN OG UNGE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER

støtte til børn og unge anbragt uden for hjem­ met. I en tid hvor andelen af langtidsfat­tige familier i Danmark er vokset, er fattigdom et andet udbredt problem i mange udsatte famil­ ier. Fattigdommen har store konsekvenser, fx i

Bikubenfonden arbejder med indsatser målret­

forhold til stigmatisering og marginalisering i

tet udsatte børn og unge i udsatte boligom­rå­

de sociale sammenhænge barnet eller den

der. Indsatserne skal styrke børnene og de

unge indgår i.

unges modstandskraft og give dem troen på egne styrker.

Hvad? Programmet indeholder en række initiativer,

Hvorfor?

som skal forbedre vilkårene for udsatte børn,

Mere end hver tredje unge under 18 år i udsatte

unge og deres familier på både kort og lang

boligområder er i særlig risiko for at komme ind

sigt. Dertil kommer initiativer og projektind­

i en negativ spiral. I de sociale boligområ­der er

satser med en 360 graders tilgang til fondens

børn og unge med anden etnisk baggrund rigt

prioriterede målgrupper såsom familier ramt af

repræsenteret, og derfor er indsatser i disse

vold, anbringelse, fattigdom, misbrug, fængs­

områder en mulighed for direkte adgang til en

ling og anden form for udsathed.

gruppe børn og unge, der fx statistisk set klarer sig markant dårligere i folkeskolen end de

10


jævnaldrende med dansk bagrund. Andelen,

Projekt Helhed i Vollsmose, som i tæt sam­

der får afsluttet en erhvervskompetence­given­de

arbejde mellem fodboldklubben B1909 og to

uddannelse er derfor for denne gruppe også

skoler arbejder for at styrke børnenes læring

mindre end andelen, der har en dansk bag­

gennem fodbold og bevægelse, samt Bydels­

grund. Det er faktorer, der er medvirkende til,

mødre.

at de risikerer at ende som en isoleret gruppe adskilt fra det øvrige samfund, på overførsels­ indkomst og i værste fald i kriminalitet.

PROGRAM FOR HJEMLØSE

Hvad? Bikubenfonden arbejder for at give børn og unge i udsatte boligområder modstandskraft

Hjemløse i Danmark udgør en af samfundets

og styrke dem i et mønsterbrud. Indsatserne

svageste og mest udsatte grupper. Hjemløshed

forebygger på længere sigt problemer i de ud­

er ofte resultatet af sammensatte sociale pro­b­

satte boligområder og resten af det danske

lemer, såsom fx psykisk sygdom og misbrug.

samfund. Bikubenfonden støtter med både

Bikubenfonden har et særligt fokus på det

donationer og katalytiske indsatser på området.

stigende antal af unge hjemløse.

Hvordan?

Hvorfor?

Bikubenfonden iværksætter indsatser, der skal

Forskningen på hjemløseområdet dokumen­

sikre vidensopbygning, sociale netværk og

terer en række væsentlige konsekvenser af et

sammenhold i familien, samt at opbygge bør­

liv i hjemløshed. Livet som hjemløs er voldsomt

nene og de unges kompetencer, netværk,

belastende for i forvejen svage individer og

selvværd og modstandskraft. Bikubenfonden

familier. En stor gruppe hjemløse modtager fx

støtter fx gadeidrætsforeningen GAME og

ikke behandling for alvorlig psykisk og fysisk

Billedet er fra projektet Bydelsmødre. Fotograf: Egon Langhorn

11


Bikubenfonden iværksætter indsatser, der skal sikre vidensopbygning, sociale netværk og sammenhold i familien sygdom samt misbrug. Antallet af unge hjem­

Hjemløseområdet prioriteres også højt i uddel­

løse er steget markant de seneste år.

ingen af den årlige julehjælp.

Hjemløshed har desuden et internationalt per­

PROGRAM: KULTUR TIL ET GODT LIV

spek­tiv, da der i Danmark findes et stigende antal udenlandske hjemløse uden fast eller legalt ophold i landet.

Med programmet Kultur til et godt liv støtter

Hvad?

Bikubenfonden kunst- og kulturindsatser for

Bikubenfonden har et særligt fokus på de unge

socialt udsatte børn og unge. Formålet er at

hjemløse, men støtter fortsat hjemløse gene­

give dem øget modstandskraft og at støtte

relt. Bikubenfonden støtter fx Morgencafeen

dem i at finde styrken og troen på, at de rum­

for Hjemløse og Ombolds hjemløselandshold i

mer potentialet til at udvikle sig og skabe det

fodbold for kvinder.

liv og den fremtid, de selv ønsker.

Hvordan?

Hvorfor?

Bikubenfonden støtter hjemløseområdet gen­

Alt for mange unge i Danmark står uden for

nem donationer, partnerskaber og ved egne

samfundets fællesskab og er i risiko for et liv

driver-indsatser. I 2014 har Bikubenfonden

på kanten. De lykkes ikke med at få en uddan­

sam­men med Realdania, Helsefonden og Kø­

nelse eller et job. Det har både personlige og

ben­havns Kommune analyseret og afdækket

samfundsmæssige konsekvenser. Med Kultur

mulig­heder og behov for iværksættelse af en

til et godt liv ønsker Bikubenfonden at under­

større fælles indsats på området for hjemløs­

støtte og mobilisere socialt udsatte børn og

hed blandt unge. Problemstillingen omkring

unges egen modstandskraft ved at involvere

det stigende antal unge hjemløse er så kom­

dem i kulturproduktion. Bikubenfonden

pleks, at opgaven bør angribes fra mange for­

ønsker med indsatsen at bidrage til, at flere

skellige vinkler og i samarbejde med mange

udsatte børn og unge kan opnå succes­

aktører på tværs af den offentlige sektor,

oplevelser, der kan overføres til andre sam­

erhvervslivet og civilsamfundet. Inden for den

menhænge af deres liv og potentielt støtte

internationale filantropi kaldes denne tilgang til

dem i et mønsterbrud.

at løse problemer på for collective impact – eller på dansk: kollektiv effekt.

12


Alt for mange unge i Danmark står uden for samfundets fællesskab og er i risiko for et liv på kanten Hvad?

sig og skabe det liv og den fremtid, de selv

Omdrejningspunktet for indsatser under Kultur

ønsker.

til et godt liv er at mobilisere de unges egen modstandskraft gennem kunst og kultur. Ind­

Hvorfor?

satserne skal tilbyde en alternativ arena, som

Børn og unge, der er traumatiserede eller

kan hjælpe børnene og de unge til at opnå

understimulerede, stopper i yderste konse­kvens

succesoplevelser, der kan understøtte deres

med at socialisere, lege og udvikle sig som

positive udvikling.

normalt. Det gør det sværere for den enkelte at se nye perspektiver og retninger for tilværel­sen.

Hvordan?

Det gælder fx en betydelig andel af landets

Bikubenfonden har indgået partnerskaber

12.500 anbragte børn, de ca. 120.000 børn af

med fx C:NTACT og Musikstarter om indsatser

alkoholikere og misbrugere samt børn fra famil­

under Kultur til et godt liv og støtter desuden

ier med vold i hjemmet.

Op­gang2. Indsatserne er alle karakteriseret ved, at de inddrager professionelle kunstnere

Naturen er et unikt sted for både socialt sam­

og frivil­lige i opbygningen af projektet, at de

vær, kropslig udfoldelse, stimulering af nys­ger­

er debat­skabende og sætter sociale temaer på

righed og kreativitet. Naturen er et helende rum,

agenda­en. For at dokumentere virkningen af

hvor man kan afstresse kroppen og finde ro.

indsatser under Kultur til et godt liv har Biku­

Oplevelser i naturen og niveauet for fysisk akti­

benfonden bevilget midler til CEFU – Center

vi­tet blandt socialt udsatte børn og unge er

for Ungdoms­forskning – til at undersøge

generelt set lavt og fortsat nedadgående.

virkningen af kultur som driver på det sociale

Forsk­­ning tyder dog på, at især denne mål­

område.

grup­pe har stor gavn af ophold og aktivi­teter i naturen.

PROGRAM: NATUR TIL ET GODT LIV

Hvad? Bikubenfondens natursociale indsats afgrænser sig til fondens eget naturområde, Svanninge

Natur til et godt liv tilbyder camps, retreats og

Bjerge, som danner rammen for Natur til et godt

oplevelsesture i naturen for socialt udsatte børn

liv. Bikubenfonden har siden 2011 stillet natur­

og unge fra hele Danmark. Formålet er at give

om­rådet Svanninge Bjerge til rådighed for en

socialt udsatte børn og unge øget modstands­

natursocial indsats for udsatte børn og unge.

kraft og at støtte dem i at finde styrken og

Fondens egne naturvejledere afholder årligt

troen på, at de rummer potentialet til at udvikle

godt 40 camps og 100 oplevelsesture i Svan­

13


ninge Bjerge. Ophold og ture bliver gennem­

son­er. Ud over de fysiske rammer stiller Biku­

ført i partnerskaber med Red Barnet, Børne­

ben­fonden viden og kompetencer til rådig­hed i

hjælpsdagen, Askovfonden og TUBA.

forbindelse med hver enkelt grup­pes camp-

Bikubenfonden tilbyder desuden hvert år en

ophold i Svanninge Bjerge.

frivilligguideuddannelse for de fire partner­ organisationer. Dermed sikres det, at ny viden

PROGRAM FOR BØRN OG UNGE I GRØNLAND

og erfaringer fra Svanninge Bjerge bliver op­ samlet og videreformidlet. Formålet er at skabe ny viden om, hvordan naturen kan have en positiv indvirkning på socialt udsatte børn og

Mange børn og unge i Grønland har et godt og

unge. Bikubenfonden ønsker desuden at sætte

velfungerende liv. Men et markant antal børn og

det natursociale område på agendaen, så de

unge oplever alvorlige trivselsproblemer.

gode erfaringer fra Natur til et godt liv kan

Des­uden har et betydeligt antal børn det svært

spredes til andre organisationer, som arbejder

på grund af alkoholproblemer eller vold i fami­

med naturen som driver på det sociale område.

lien.

Hvordan?

Hvorfor?

Det tidligere skovløberhus Knagelbjerghus er

Tallene for social udsathed blandt børn og unge

udgangspunktet for Bikubenfondens natur­soci­

i Grønland taler deres eget tydelige sprog: Et

ale aktiviteter i Svanninge Bjerge. Huset er ny­

ud af fire børn i Grønland lever i en familie med

reno­veret og indrettet med moderne facili­teter

alkoholmisbrug. Andelen af børn og unge i

og overnatningsmuligheder for op til 30 per­

Grøn­land, der er anbragt uden for deres hjem

Knagelbjerghus i Svanninge Bjerge danner rammen om programmet ”Natur til et godt liv

14


er 8-10 pct., mens 70 pct. af børn og unge i

ser og udviklingsprojekter, hvor børnene og de

Grønland har haft alvorlige selvmordstanker, og

unge i Grønland selv inddrages hele vejen gen­

omkring 40 pct. har forsøgt at begå selv­mord.

nem processen.

Hvad?

Hvordan?

Bikubenfondens sociale indsatser i Grønland er

Bikubenfonden støtter initiativer, hvor børnene

rettet mod at skabe empowerment og mod­

og de unges stemme bliver hørt i debatten og

standskraft hos børn, unge og deres familier.

initiativer, der kan skabe viden og opmærk­som­

Fonden ønsker at støtte nye måder at løse hid­

hed på børn og unges basale rettigheder.

til uløste problemer gennem samarbejde på

Bikubenfonden støtter fx UNICEFS’s børne­

tværs af de relevante aktører omkring det ud­

panel i Nuuk, hvor børn og unges stemme kan

satte barn eller den udsatte unge. Bikuben­

blive hørt i Landstinget og resten af samfundet.

fonden ønsker desuden at understøtte indsat­

Billede venligst udlånt af Nakuusa. Fotograf: Simon Mouritz

15


KUNST OG KULTUR

Bikubenfonden arbejder for at styrke kvalitet

historien findes potentialet til nye erkendelser.

og nytænkning af kunst og kultur i Danmark.

Udstillinger og andre formidlingsformer kan

Udgangspunktet er, at kunst og kultur kan

sætte samfundsrelevante temaer på dagsorde­

skabe et rum for nye erkendelser, sansning og

nen, fremvise ny viden eller give flere perspek­

refleksion over eget liv. Den indsigt, kunsten

tiver på historien.

tilbyder sit publikum, kan samtidig skabe et bredere og mere nuanceret udsyn mod nye

Hvad?

aspekter i tilværelsen og verden omkring os.

Bikubenfonden arbejder for at styrke det kunstog kulturhistoriske felt. Programmet spænder

Inden for uddelingsområdet kunst og kultur

over alle typer af formidling af billed­kunst og

har Bikubenfonden etableret tre programmer:

kulturhistorie, med et særligt fokus på udstil­ linger. Indsatserne udvikles ofte i tværgående samarbejder og dialog med andre fagligheder, fordi det ofte er i brydningen med det vante, at

• Program for kunst- og

nyskabelsen sker.

kulturhistorie • Program for scenekunst

Fonden støtter udelukkende den professionelle

• Program for talent

del af det kunst- og kulturhistoriske felt.

Hvordan? Bikubenfonden arbejder proaktivt på formid­ lings­området og skaber nye dagsordener ved

PROGRAM FOR KUNSTOG KULTURHISTORIE

selv at udvikle indsatser i dialog med branchen. Seneste eksempel på nye indsatser er Udstil­ lingsprisen Vision.

Bikubenfonden har fokus på at styrke kvalite­ten af det kunst-og kulturhistoriske felt og at skabe

Bikubenfonden har gennem mange år arbejdet

relevant og betydningsfuld formidling.

med formidlingen af kunst- og kulturhistorie. Det betyder, at fonden har opbygget stærke

Hvorfor?

faglige kompetencer på området og er i løben­

Kunst- og kulturhistorie er af central betydning

de dialog om projektudviklingen med museer,

for refleksion og forståelse af vores liv og fælles

kunsthaller, freelance kuratorer, kunstnere og

historie. I vores møde med kunsten- og kultur­

resten af det kunst- og kulturhistoriske miljø.

16


Scenekunsten kan gøre os klogere på os selv og verden omkring os Bikubenfonden bidrager også med donationer

Hvorfor?

til mindre udstillinger og udviklingsstøtte til

Scenekunst udmærker sig ved at blive opført

andre nyskabende kunst- og kulturhistoriske

live af kunstnere foran et publikum. Bikuben­

projekter.

fondens program for scenekunst tager udgangs­ punkt i, at scenekunsten grundet det fysiske møde mellem kunstner og publikum har poten­

PROGRAM FOR SCENEKUNST

tiale til at skabe et særligt rum for nye erkend­ elser, sansninger og refleksion over eget liv.

Bikubenfondens særlige fokus inden for scene­

Scenekunsten kan gøre os klogere på os selv

kunsten er at støtte og udvikle initiativer, der

og verden omkring os. Målet med programmet

styrker kvaliteten af den professionelle scene­

er at styrke scenekunstmiljøet, bidrage til ny­

kunst, så de kunstneriske udtryk får fornyet

skabelse og højne den kunstneriske kvalitet.

relevans og betydning.

Karen-Lise Mynster i ’9x9x9’ på Statens Museum for Kunst. Foto: Nicolai Linares / Scanpix

17


Hvad?

udviklingen af projekter og ofte i dialog både

Fælles for Bikubenfondens indsatser på scene­

med teatre, producenter og den øvrige del af

kunstområdet er, at initiativerne skal være ny­

scenekunstmiljøet. Der er desuden afsat spe­ci­

tænkende og udviklende. Indsatsen spænder

fikke midler til produktionsstøtte til mindre

over alle scenekunstens kunstarter lige fra dans

forestillinger eller udviklingsstøtte til nyska­ben­

og opera til skuespil. Bikubenfonden støtter

de scenekunstprojekter.

også udviklingsarbejde, der kan fremme for­ midling af scenekunst. Programmet fokuserer

PROGRAM FOR TALENT

desuden specifikt på at understøtte udvikling af det kulturelle vækstlag.

Bikubenfonden har fokus på udvikling af det

Hvordan?

kulturelle vækstlag og arbejder for at styrke

Fonden arbejder proaktivt med scenekunsten.

kunstneriske talenter inden for alle kunstarter.

Fx gennem egne indsatser såsom Årets Reumert og i faciliteringen af debatter på

Hvorfor?

scenekunstområdet i kraft af arrangementerne,

Kunstneriske talenter er med til at skabe frem­

Reumert-saloner. Derudover er fonden med til

tidens kunstscene. Formålet med Bikuben­

at sætte nye dagsordener ved at udvikle nye

fondens talentprogram er derfor at bidrage til

indsatser i dialog med branchen. Bikubenfon­

at understøtte og udvikle kunstneriske talenter

den har en lang tradition for at støtte scene­

og kulturelle vækstlag.

kunsten. Det betyder, at fonden er aktiv aktør i

Bikubenfonden har etableret et kunstneratelier i Fondenes Hus med plads til tre kunstnere af gangen. Fotograf: Natascha Thiara Rydvald

18


Det er centralt for Bikubenfondens talentpro­gram, at fonden yder økonomisk støtte til både projekter og til rådgivning Hvad?

fx med atelierpladser og rådgivningsforløb i

Fælles for Bikubenfondens indsatser på talent­

Fondenes Hus. Her tilbydes årligt tre nyuddan­

området er, at initiativerne skal være udviklen­de

nede billedkunstnere 11 måneders atelierplads

og bidrage til at styrke det enkelte talent eller

og et længerevarende rådgivningsforløb ved

højne et kunstnerisk område. Indsatsen spæn­

en kunstkonsulent.

der over alle kunstarter – arkitektur og design, film, litteratur og musik – men med et særligt

Talentprogrammet indeholder også initiativer,

fokus på de områder, fonden i øvrigt har som

der er en del af fondens øvrige indsatser:

kerneområder, nemlig billedkunst og scene­ kunst.

Kronprinsparrets Priser har årligt to talentpris­ er, Stjernedryspriserne. Derudover udvælger

Hvordan?

Reumert-juryen hvert år op til ti talenter, der

Det er centralt for Bikubenfondens talentpro­

modtager Årets Reumert Talentpriser. For dis­se

gram, at fonden yder økonomisk støtte til både

priser gælder det, at fonden ud over den øko­

projekter og til rådgivning fx i form af presse-

nomiske anerkendelse assisterer med at skabe

og kommunikationsarbejde. Bikubenfonden

størst mulig synlighed af prismodtagerne gen­

arbejder også med talentudvikling i eget regi

nem bl.a. presse- og kommunikationsarbejde.

Singer-songwriter Nive Nielsen og violinist Rune Tonsgaard, som begge har modtaget Kronprinsparrets Stjernedryspriser, optrådte sammen til Kronprinsparrets Priser 2014. Fotograf: Jakob Boserup .

19


svanninge bjerge

I perioden 2005-2013 erhvervede Bikubenfon­

skabelige værdier med henblik på at opnå de

den i alt ca. 586 hektar i de Fynske Alper på

bedst mulige betingelser for områdets dyre-

Sydfyn, som nu er samlet under navnet Svan­

og planteliv samtidig med at nuværende og

ninge Bjerge.

kommende generationer kan nyde naturen og studere skiftende tiders landskab fra istid til

Naturområdet Svanninge Bjerge er formet

nutid.

under sidste istid og rummer unikke naturmæs­ sige og landskabelige værdier med en spænd­

Der lægges vægt på professionel formidling af

en­de geologi skabt af isens frem- og tilbage­

områdets kvaliteter on site og via hjemme­si­den,

vandring samt en naturhistorie, der går direkte

og Svanninge Bjerge er tilgængeligt for alle,

fra istiden til nutiden. Landskabet har ligeledes

der har lyst til at opleve områdets mang­fol­dig­

en høj kulturhistorisk værdi.

hed. Samtidig skal stedets unikke karak­ter bi­ be­holdes med relativt uforstyrrede yngle­om­

Formålet med Bikubenfondens erhvervelse og

råder, udvikling af sårbare naturtyper og en

drift af Svanninge Bjerge er at bevare og ud­

autentisk fornemmelse af landskabets ro og

vik­le områdets unikke naturmæssige og land­

storhed.

Bikubenfonden har fokus på at sikre biodiversitet i Svanninge Bjerge. Blandt andet ved at udvikle vigtige vådområder til glæde for bl.a. frøer. Fotograf Casper Tybjerg.

20


Svanninge Bjerge er formet under sidste istid og rummer unikke naturmæs­sige og landskabelige værdier Ovenstående formål stiller store krav til om­

udsigtsmøblerne er et resultat af en arkitekt­

rådets daglige drift, der skal balancere mellem

konkurrence, som blev afholdt i 2013.

benyttelse og beskyttelse af området. Bikuben­ fonden har fortsat fokus på udvikling og ved­

Ejendommen Høbbet, som fonden erhvervede i

ligehold af naturværdierne i Svanninge Bjerge.

2013, er blevet integreret i Svanninge Bjerge, både hvad angår formidling, forskning og

Aktiviteter i Svanninge Bjerge

kvæghold.

i årets løb Naturens udvikling og årets gang er blevet

Den store ornitologiske rapport Ornitologisk

foreviget gennem naturfotograf Casper Ty­

Artsdiversitet i Svanninge Bjerge udkom i 2014

bjergs billeder i perioden 2012-2014. Billederne

og var resultatet af et systematisk studie, der

indgår som en central del af formidlingen via

blev gennemført i 2013.

Svanninge Bjerges hjemmeside og udgør et unikt fundament for at dokumentere områdets

Etableringen af en forsknings- og feltstation til

udvikling i et større tidsperspektiv.

Syddansk Universitet (SDU) blev igangsat i 2014 og forventes tilendebragt ultimo 2015.

Fem udsigtsposter har siden foråret 2014 be­

Indtil forsknings- og feltstationen står klar,

riget Svanninge Bjerge. Den arkitektoniske

afholder SDU kurser i Svanninge Bjerge med

udformning og landskabsmæssige placering af

udgangspunkt fra Knagelbjerghus.

Elever fra Syddansk Universitet på feltarbejde i Svanninge Bjerge. Fotograf: Casper Tybjerg

21


UDDELINGER 2014

Årets uddelinger på 61,5 mio. kr. fordeler sig

tilbage­før­sel af uddelinger foretaget i tidligere

med 31,8 mio. kr. til sociale formål, 28,0 mio. kr.

år for 4,7 mio. kr. For en nærmere specifikation

til kulturelle formål og 6,3 mio. kr. til Svanninge

af årets uddelinger henvises til listen på side

Bjerge og andre formål. Endvidere er der sket

28-30.

Bikubenfonden har et samarbejde med AskovFonden om Kbh+

22


økonomi

Investeringer

Formuefordeling

Bikubenfondens investeringsstrategi skal sikre,

Fonden har siden 2004 som en væsentlig

at fonden opnår det størst mulige afkast i for­

investeringsaktivitet investeret i Private Equity

hold til den fastlagte risikoprofil. Forvaltningen

Fonde, hvor Bikubenfonden nu er med i seks

skal udføres professionelt, betryggende og

fonde. Denne aktivitet er Bikubenfonden gået

omkostningseffektivt.

ind i for at kunne investere i mindre og mellem­ store virksomheder, der ikke er børsnoteret, og

Bikubenfonden investerer i såvel noterede som

hvor der er god vækst og indtjening. Det passer

unoterede aktier og obligationer, ejendomme,

desuden godt til den børsnoterede aktiebe­hol­

skov, industri, Private Equity samt i ringe grad

dning, der primært er placeret i Blue Chip virk­

afledte finansielle instrumenter. Investeringerne

somheder. Disse er karakteriseret ved større

udfører fonden dels selv, dels i samarbejde

markedsudsving og en konjunktur, der er lidt

med banker og børsmæglere og via mandater

faseforskudt i forhold til Private Equity virk­

til større og mindre forvaltere.

somhederne.

Fonden investerer langsigtet og lader sig ikke

På obligationssiden er der over de seneste år

påvirke væsentligt af kortvarige kursudsving.

sket en bevægelse mod papirer med et kredit­

Investeringerne spredes både geografisk og på

element tilknyttet. Dette er gjort for at komme

brancher for at begrænse investeringsrisikoen.

fri af den traditionelle beholdning af stats- og

Hovedparten af investeringerne finder sted i

realkreditobligationer, der ud fra et afkastmæs­

Norden, Nordeuropa og USA. Emerging

sigt synspunkt er uinteressante for fonden.

markets. Sydeuropa, og Asien indgår kun i

Inden for de seneste år har ejendomme over­

mindre grad. Investering i ejendomme sker

taget en del af de dårligst performende ob­li­ga­

alene i det danske marked.

tioners plads på fondens investeringsside.

Investeringsprofil

Forvaltning

Bikubenfondens investeringsprofil indeholder

Forvaltningen af midler sker gennem eksterne

en bred formuesammensætning med flere

forvaltere og via egne kræfter. I nedenstående

aktier, højrenteobligationer og Private Equity

figur er fordelingen skitseret. Fonden har p.t. to

m.v. samt færre danske obligationer end tid­

eksterne forvaltere tilknyttet: BankInvest og

ligere.

Danske Capital, der præsterede henholdsvis 12,56 og 7,20 pct. i 2014. Benchmark var 12,47 pct.

23


Egen Investering

Forvaltere

Banker og børsmægl.

Direkte og fonde

BankInvest

Danske Capital

14%

45%

25%

16%

Private equity og egne virk.

Ejendomme

Kontanter og andet

31%

14%

Aktivfordeling: Børsnoterede Aktier Obligationer

Særlige obligationer

25%

2%

28%

>1%

Investeringsafkast

før. Af resultatet blev der uddelt 66,1 mio. kr. til

Bikubenfonden opnåede et samlet investerings­

fondsformål. Uddelingsniveauet var i 2014 stort

resultat på 99,5 mio. kr. i 2014. Dette modsvarer

set det samme som året før, og fonden vil også

et afkast på 10,74 pct. I dette resultat indgår

fremover uddele midler i denne størrelsesorden.

ENKOTEC A/S, hvoraf Bikubenfonden har en ejerandel på 100 pct.

Omkostningerne i moderfonden androg 10,1 mio. kr. mod 12,3 mio. kr. året før. Der var gen­

Porteføljeafkastene er opgjort efter internatio­

nemsnitligt 18 fuldtidsansatte personer i fon­

nal gældende standard (GIPS). Lidt under en

den. I forbindelse med en række uddelinger

fjerdedel af indtjeningen stammer fra Private

arbejder fondens egne medarbejdere aktivt

Equity. Det skal bemærkes, at der i de to store

med at udvikle og drive projekterne, hvorfor

Private Equity Fonde i størstedelen af året ikke

omkostningerne hertil er indeholdt i de pågæl­

har været exits. Opgørelsen er sket til det, der

dende projektbevillinger. Denne medarbejder­

går under betegnelsen Fair Market Value ud fra

involvering gør sig især gældende i fondens

en meget konservativ betragtning. De sande

egne store projekter på det sociale og kulturelle

værdier kommer først frem ved exits. Det viser

område samt i naturprojektet Svanninge Bjerge.

fondens eget erfaringsgrundlag gennem ni år meget tydeligt.

Indtægterne, der er beskrevet ovenfor, stammer fra investeringsafkast og overskud af egentlig

Pr. 31.12.2014 var der 950 mio. kr. til investe­

virksomhed, industrivirksomheden ENKOTEC

rings­mæssig disposition.

A/S.

Fondens økonomi

Fonden har en balance på koncernniveau på

I 2014 opnåede fonden et resultat på koncern­

1.166,9 mio. kr. Egenkapitalen er på 985,2 mio. kr.

niveau på 81,2 mio. kr. mod 62,2 mio. kr. året

24


Af moderfondens aktiver er 979,9 mio. kr.

balance på 30,4 mio. kr. og en egenkapital på

finansielle anlægsaktiver og 135,7 mio. kr. er

12,6 mio. kr. I december 2013 indgik Høbbet

materielle anlægsaktiver. Det er de finansielle

A/S en aftale med Syddansk Universitet om at

anlægsaktiver, der er grundlaget for fondens

opføre en Forsknings- og Feltstation. Denne

fremtidige indtjeningskraft.

skal på kommercielle vilkår udlejes til Syddansk Universitet på en langtidskontrakt. Byggeriet

Datterselskaber og erhvervelse af ejendom

forventes tilendebragt ultimo 2015.

Bikubenfonden ejer 100 pct. af industrivirksom­ heden ENKOTEC A/S. Virksomheden har en

Fonden erhvervede per 1. januar 2013 ejen­dom­

balance på 77,5 mio. kr. og en egenkapital på

men Otto Mønsteds Gade 3-5, København V.

44,3 mio. kr. Overskuddet i 2014 var på 25,7

Ejendommen blev i 2013 renoveret for 11,6 mio.

mio. kr. ENKOTEC A/S, der er beliggende i

kr., hvorefter syv fonde flyttede ind i ejendom­

Skanderborg, udvikler og producerer højkvali­

men. Der er nu ti fonde, der har domicil i ejen­

tetsmaskiner til fremstilling af præcisionssøm

dommen.

til byggeindustrien på globalt plan. I slutningen af 2014 indgik Bikubenfonden en Fonden erhvervede i foråret 2013 landbruget

aftale med Core IV og V om at investere 75

Høbbet, der er beliggende i tilknytning til Biku­

mio. kr. i boligejendomme med god beliggen­

benfondens naturområde Svanninge Bjerge.

hed og stort udviklingspotentiale som følge af

Denne ejendom, tillige med en eksisterende

den igangværende urbanisering og det lave

mindre landejendom, indgår i landbrugsaktie­

renteniveaus gunstige indflydelse på ejen­doms­

selskabet Høbbet A/S. Dette selskab har en

markedet.

Billedkunstner Malene Landgren har udsmykket Fondenes Hus. Fotograf: Anders Sune Berg

25


Ledelsesberetning

Økonomiske nøgletal, mio. kr.

Økonomiske nøgletal, mio. kr. Fondens hoved- og nøgletal Finansielle poster Generelle omkostninger Egenkapital Balancesum

Omkostninger i % af egenkapital Omkostninger i % af bevillinger, total Antal medarbejdere heraf vedrørende projekter og andre fonde

Koncernens hovedtal

Årets resultat Årets driftsresultat Årets resultat af finansielle poster Balancesum Heraf aktivposter disponeret til fondsformål

Koncernens nøgletal

Egenkapitalens forrentning Egenkapitalens forrentning excl. aktiver disponeret til fondsformål Soliditetsgrad Bevillinger i % af egenkapitalen Bevillinger i % af egenkapital excl. aktiver disponeret til fondsformål Bevillinger i % af årets resultat Antal medarbejdere

Fondsformål

Bevillinger til sociale formål, mio. kr. Bevillinger til kulturelle formål, mio. kr. Bevillinger til andre formål, mio. kr. Tilbageførte bevillinger, mio. kr. Hensættelse til senere uddeling, mio. kr.

Bevillinger til sociale formål, antal Bevillinger til kulturelle formål, antal Bevillinger til andre formål, antal

2014

2013

2012

91,3 10,1 985,2 1.128,0

74,4 12,3 914,9 1.098,3

136,4 12,5 914,7 1.116,3

1,0% 6,3%

1,3% 19,7%

18 11

2011

2010

2009

-94,7 14,1 856,1 997,3

195,3 11,9 1.021,1 1.180,7

128,8 12,0 889,6 1.069,6

1,4% 19,1%

1,6% 23,3%

1,2% 22,7%

1,3% 11,5%

15 8

14 6

12 5

12 3

13 6

81,2 9,5 71,6 1.166,9 71,0

62,2 8,2 60,3 1.149,4 71,0

123,9 0,5 128,3 1.155,6 79,5

-108,8 -6,7 -99,5 1.053,1 83,8

183,4 -1,9 188,7 1.236,0 94,5

116,7 -20,1 134,2 1.139,2 114,7

8,5% 9,2%

6,8% 7,4%

14,0% 15,4%

-11,6% -12,7%

19,2% 21,3%

13,1% 15,4%

84,4% 16,4% 17,7%

79,6% 6,8% 7,4%

79,2% 7,2% 7,8%

81,3% 7,1% 7,8%

82,6% 5,1% 5,7%

78,1% 11,7% 13,5%

198,8%

100,1%

52,9%

-55,6%

28,6%

63,7%

52

48

45

48

48

47

31,8 28,0 6,3 -4,7 100,0 161,4

26,1 33,2 6,0 -3,1 0,0 62,2

13,4 47,2 7,0 -2,2 0,0 65,5

26,8 25,7 8,5 -0,5 0,0 60,5

23,2 14,5 2,9 -8,2 20,0 52,4

27,6 44,0 3,6 -0,8 30,0 104,4

70 89 4 163

158 55 6 219

176 92 14 282

183 154 11 348

185 124 6 315

191 135 5 331

Bikubenfonden har i 2014 modtaget 999 ansøgninger, hvoraf der er givet afslag til de 836.

26


Nøgletal

Nøgletallene er defineret og beregnet således: Nø gl e tal

Nøgletallene er defineret og beregnet således: Nøgletal:

Beregningsformel:

Nøgletallet udtrykker:

Omkostninger i % af egenkapital =

Fondens generelle omkostninger x 100 Fondens egenkapital

Fondens omkostninger i % af egenkapitalen

Fondens generelle omkostninger x 100 Bevillinger, total

Fondens omkostniner i % af de totale bevillinger

Omkostninger i % af bevillinger, total =

Egenkapitalens forrentning, koncern (%) =

Egenkapitalens forrentning, koncern, excl. aktiver disponeret til fondsformål (%) =

Soliditetsgrad (%) =

Bevillinger i % af koncernens egenkapital =

Bevillinger i % af koncernens egenkapital = excl. aktiver disponeret til fondsformål

Bevillinger i % af årets resultat =

Årets resultat x 100 Koncernens gennemsnitlige egenkapital

Koncernens forrentning af egenkapitalen

Årets resultat x 100

Koncernens forrentning af den kapital, som den har til rådighed til investeringsformål

Koncernens gennemsnitlige egenkapital excl. aktiver disponeret til fondsformål

Koncernens egenkapital ultimo x 100 Koncernens samlede aktiver

Koncernens finansielle styrke

Bevillinger x 100 Koncernens egenkapital ultimo

Hvor stor en del af koncernens egenkapital, der bevilges i året

Bevillinger x 100

Hvor stor en del af koncernens egenkapital excl. aktiver disponeret til fondsformål, der bevilges i året

Koncernens egenkapital ultimo excl. aktiver disponeret til fondsformål

Bevillinger x 100 Årets resultat

27

Hvor stor en del af årets resultat, der bevilges i året


BIKUBENFONDENS BEVILLINGER 201 4 KUNST & KULTUR

28


BIKUBENFONDENS BEVILLINGER 201 4 SOCIALE FORMÃ…L

29


BIKUBENFONDENS BEVILLINGER 201 4 SOCIALE FORMÃ…L

30


BAGGRUND

Historisk baggrund

væsentlige større enkeltbeholdninger i bank­

Bikubenfonden har sine historiske rødder i

aktier. I stedet investeres fondens kapital bredt

sparekassebevægelsens idégrundlag, idet

ud fra et ønske om at skabe så stort et afkast

fonden udspringer fra Sparekassen Bikuben.

som muligt, der kan benyttes til fondens almennyttige formål. Der investeres således

Den selvejende institution Sparekassen Bikuben

både i aktier og kreditobligationer, med skyldig

blev stiftet i 1857. Bikuben var den første spare­

hensyntagen til fondens risikoprofil.

kasse, der både drev pengeinstitut og forsør­ gel­seskasse. Den blev stiftet på et socialt motiv

Den aktive investeringsvirksomhed i børs­

som en reaktion på samfundets behov for øget

noterede værdipapirer er pt. outsourcet til to

velfærd til den voksende arbejderklasse i

eksterne porteføljeforvaltere, nemlig Danske

Køben­havn. Bikubenfonden uddeler i dag mid­

Capital og BankInvest i to enslydende man­

ler fra fondens afkast og formue primært til

dater, således at Bikubenfonden kan måle

kultur og sociale formål ud fra sparekassens

afkastet fra de to parter op mod hinanden.

grundtanker om samfundsengagement, nytænk­ ning og hjælp til selvhjælp.

Bikubenfonden investerer desuden direkte i virksomheder via Private Equity investeringer.

I tidens løb er der sket sammenlægninger,

Sidst men ikke mindst ejer fonden ENKOTEC

fusioner, overtagelse af anden pengeinstitut­

A/S. Virksomheden, der er beliggende i Skan­

virksomhed mv., som har ændret Sparekassen

der­borg, udvikler og producerer maskiner til

Bikubens forhold og ejerskab. Mindre almen­

fremstilling af præcisionssøm til bygge­indus­

nyttige fonde er udsprunget af disse aktiviteter

trien på globalt plan.

og senere sammenlagt med andre lignende fonde. Senest er BG Fonden i 2010 sammen­

Koncernregnskabet omfatter Bikubenfondens

lagt med Bikuben Fonden af 1989 med sidst­

aktiviteter og aktiviteter i ENKOTEC A/S samt

nævnte som fortsættende fond under navnet

Høbbet A/S.

Bikubenfonden. Formål Fondens midler stammer fra

Fonden har følgende formål:

Sparekassen Bikuben

• at udøve finansiel virksomhed gennem

Bikubenfondens kapital stammer fra fondens

investeringer i aktiver eller andre kapital­

ejerandel i Sparekassen Bikuben og efterfølg­

andele og konvertible obligationer i erhvervs­­

en­de BG Bank. I dag har Bikubenfonden ikke

drivende virksomheder af enhver art,

31


• at yde tilskud, lån eller på anden måde at

Via prisuddelingerne Årets Reumert, Udstil­

fremme driften af danske håndværks­

lings­prisen Vision og Kronprinsparrets Priser

virksomheder og mindre industrivirksom­

hædrer Bikubenfonden den ekstraordinære

heder og derved medvirke ved etablering af

indsats inden for de fokusområder, som fonden

nye virksomheder inden for håndværk og

arbejder med i sit daglige almennyttige virke.

mindre industri, og at bidrage til udviklings­ projekter inden for sådanne virksomheder,

Som et led i visionen om at være aktivt enga­

• at virke til gavn for almennyttige og

geret i pleje og bevaring af den danske natur

velgørende formål efter bestyrelsens frie

ejer og driver fonden naturområdet Svanninge

skøn, herunder formål, som det ville have

Bjerge på Fyn.

været naturligt for Bikuben ifølge spare­ kassens historie og egenart at støtte.

Bikubenfonden har gennem en årrække uddelt midler til Kollegiefonden Bikuben og Bikuben­

Hovedaktivitet

foundation New York, Inc. Disse midler er

Bikubenfonden udvikler og støtter projekter i

anvendt til opførelse og drift af tre kollegier i

hele Danmark og til dels Grønland, hoved­sage­

Danmark, nemlig i Odense, Aalborg og Køben­

lig kulturprojekter og projekter inden for det

havn, samt Academic Guest House i New York.

sociale område. På det sociale uddelings­om­ råde har fonden fokus på socialt udsatte børn og unge og deres familier. Inden for kunst og kultur tilgodeses primært scenekunst, billed­ kunst og kulturhistorie.

BIKUBeNfONDeN AKTIVeR TIl INVeSTeRINGSfORMål · · · ·

enkotec Høbbet A/S fast ejendom Værdipapirer

AKTIVeR TIl fONDSfORMål · Tre kollegier i DK (Kollegiefonden Bikuben) · Academic Guest House, New york (Bikuben Foundation, New York Inc.) · Svanninge Bjerge

UDDelINGeR TIl AlMeNNyTTIGe fORMål · Kunst og kultur · Sociale formål

ADMINISTRATION OG KOMMUNIKATION

32


Det er Bikubenfondens vision at skabe varige forbedringer til gavn for det danske samfund Bestyrelse og direktion

I 2014 er næstformand Johannes Due trådt ud

Bestyrelsen består af seks-otte medlemmer, pt.

af bestyrelsen. Ny næstformand er Niels

syv, der vælges af bestyrelsen ved simpelt

Smede­gaard, adm. direktør i DFDS A/S. Louise

flertal for to år ad gangen. Medlemmerne af

Gade, Vicedirektør på Aarhus Universitet, er

bestyrelsen vælger selv deres formand og kan

indtrådt i bestyrelsen. Bikubenfondens be­

vælge en næstformand. Hvert bestyrelses­med­

styrelse består således for nærværende af syv

lem kan genvælges fire gange. Hertil kan

medlemmer.

besty­rel­sesmedlemmerne vælges til og med det år, hvori de fylder 67 år og skal afgå senest

Der har ikke været ændringer i fondens daglige

den 1. maj i det år, i hvilket de fylder 68 år.

ledelse i 2014.

Udvælgelsen af nye bestyrelsesmedlemmer

Bestyrelsesmedlemmer modtager for det

foretages med udgangspunkt i, at der skal være

løbende bestyrelsesarbejde et fast grundhono­

de fornødne kompetencer i bestyrelsen inden

rar på 150.000 kr. Formanden modtager tre

for ledelse, investering, erhvervsdrift, kultur og

gange grundhonoraret og næstformanden to

sociale forhold. Ved udvælgelse af nye besty­

gange grundhonoraret.

relsesmedlemmer anvendes ekstern uvildig assistance. Bestyrelsen arbejder ud fra prin­

Bikubenfondens direktør Søren Kaare-Andersen

cipperne om god fondsledelse og varetager

modtager en årlig løn og pension på 2.184.091

den overordnede ledelse af fonden. Bestyrelsen

kr., hvoraf Bikubenfondens andel udgør

godkender strategier for såvel fonds- som

2.049.289 kr.

investerings-virksomheden, den udarbejder rammerne for direktionens virke og kontrol­

Bikubenfonden har i 2014 beskæftiget gen­nem­

lerer, at disse overholdes, ligesom den virker

snitligt 18 fuldtidsansatte medarbejdere, heraf

som sparringspartner for direktionen. Bestyrel­

er i gennemsnit 12 medarbejdere til­knyt­tet hen­

sen foretager en årlig evaluering af sit arbejde.

holdsvis projekter, Kollegiefonden Bikuben, Bi­ kubenfoundation New York Inc eller Høbbet

Bikubenfondens bestyrelse har i 2014 afholdt

A/S.

fire bestyrelsesmøder og et strategiseminar. Herudover har formanden og næstformanden

Værdigrundlaget

deltaget i møder forud for hvert bestyrelses­

Det er Bikubenfondens vision at skabe varige

møde.

forbedringer til gavn for det danske samfund ved aktivt at bidrage til løsning af væsentlige

33


Bikubenfonden agerer uafhængigt af partipolitiske hensyn

samfundsmæssige opgaver via almennyttigt

Partipolitisk neutral

arbejde.

Bikubenfonden agerer uafhængigt af parti­ politiske hensyn og er ikke partipolitisk i sin

Det er Bikubenfondens mission at fremme de

adfærd. Fonden kan tage faglige standpunkter

formål, der defineres af bestyrelsen i overens­

inden for sine virkeområder.

stemmelse med vedtægterne på en samfunds­ mæssig god og nyttig måde i respekt for

Fokus og samarbejde

fondens oprindelige idégrundlag.

Bikubenfonden agerer med fokus på sine kerneområder, og fonden inddrager ofte

Transparens og åbenhed

eksterne parter. Fonden samarbejder også

Bikubenfonden agerer med åbenhed, imøde­

med andre fonde og andre organisationer med

kom­menhed og transparens. Fonden stiller så

henblik på at skabe synergi, mere effektiv

mange oplysninger som muligt om fonden og

administration og øget effekt. Fondenes Hus er

dens arbejde til rådighed for offentligheden på

etableret med udgangspunkt i dette idégrund­

en måde, så flest mulig har lettest mulig ad­

lag. Bikubenfonden vil aktivt søge at indgå

gang hertil.

flere samarbejder og stiller også gerne fysiske og administrative ressourcer til rådighed i denne sammenhæng.

34


Anbefalinger for god fondsledelse Fonden er omfattet af Anbefalingerne for god Fondsledelse, som er tilgængelige på Komitéen for god Fondsledelses hjemmeside www.godfondsledelse.dk.

Anbefaling

Fonden følger

1.1. Det anbefales, at bestyrelsen vedtager retningslinjer for ekstern kommunikation, herunder hvem, der kan, og skal udtale sig til offentligheden på den erhvervs­driven­ de fonds vegne, og om hvilke forhold. Retningslinjerne skal imødekomme behovet for åbenhed og interessen­ ternes behov og mulighed for at opnå relevant opdate­ ret information om fondens forhold.

Det fremgår af Bikubenfondens forretningsorden §22 at: ” Formanden og den administrerende direktør repræsen­terer fonden udadtil. Et medlem af bestyrelsen må ikke uden formandens tilladelse udtale sig til medier eller rette henvendelse til offentligheden om selskabets forhold. Herudover kan bestyrelsen fastsætte retnings­ linjer for information til fondens ansatte og offentlig­ heden om fondens forhold.” På hjemmesiden skriver fonden: ”Bikubenfonden kommunikerer åbent om sit arbejde af hensyn til omverdenens indsigt i og forståelse for fondens aktiviteter.” Nøgleordene i fondens kommunikation med omverdenen er åbenhed, imødekommenhed og transparens. Med transparens menes, at fonden stiller så mange oplysninger som muligt om fonden og dens arbejde til rådighed for offentligheden på en måde, så flest mulig har lettest mulig adgang hertil.”

2.1.1 Det anbefales, at bestyrelsen med henblik på at sikre den erhvervsdrivende fonds virke i overensstem­ melse med fondens formål og interesser mindst en gang årligt tager stilling til fondens overordnede strategi og uddelingspolitik med udgangspunkt i vedtægten.

Det fremgår af Bikubenfondens forretningsorden, §16 at: ” Bestyrelsen fastsætter en gang årligt fondens over­ ordnede strategi og uddelingspolitik med henblik på at sikre fondens virke i overensstemmelse med fondens formål og interesser.”

2.2.1 Det anbefales, at bestyrelsesformanden organiserer, indkalder og leder bestyrelsesmøderne med henblik på at sikre et effektivt bestyrelsesarbejde og skabe de bedst mulige forudsætninger for bestyrelsesmed­lem­mernes arbejde enkeltvis og samlet.

Det fremgår af Bikubenfondens forretningsorden § 9 og 10 at: ”Bestyrelsesmøde indkaldes med mindst en uges varsel, medmindre særlige forhold efter formandens skøn gør det nødvendigt at afholde møde med kortere varsel.” ”Formanden sørger for, at der udarbejdes dagsorden for mødet, og at den med de fornødne bilag så vidt muligt udsendes mindst en uge før mødet.” ”Formanden, og i dennes forfald næstformanden, leder møderne.”

35


Anbefaling

Fonden følger

2.2.2 Det anbefales, at hvis bestyrelsen – ud over for­mands­­hvervet – undtagelsesvis anmoder bestyrelses­ formanden om at udføre særlige driftsopgaver for den erhvervsdrivende fond, bør der foreligge en bestyrelses­ beslutning, der sikrer, at bestyrelsen bevarer den uaf­hæn­gige overordnede ledelse og kontrolfunktion. Der bør sikres en forsvarlig arbejdsdeling mellem formanden, næst­formanden, den øvrige bestyrelse og en eventuel direktion.

Det fremgår af Bikubenfondens forretningsorden § 14, at: ”Såfremt bestyrelsen undtagelsesvist – ud over formandshvervet – undtagelsesvis anmoder bestyrelsesformanden om at udføre særlige driftsopgaver for den erhvervsdrivende fond, bør der foreligge en bestyrelsesbeslutning, der sikrer, at bestyrelsen bevarer den uafhængige overordnede ledelse og kontrolfunktion. Der bør sikres en forsvarlig arbejdsdeling mellem formanden, næstformanden, den øvrige bestyrelse og en eventuel direktion.

2.3.1 Det anbefales, at bestyrelsen løbende vurderer og fastlægger, hvilke kompetencer bestyrelsen skal råde over for bedst muligt at kunne udføre de opgaver, der påhviler bestyrelsen.

Det fremgår af Bikubenfondens forretningsorden, §8 at: ”Bestyrelsen skal løbende sikre, at bestyrelsen besidder relevant og fornøden viden og kompetence til at kunne udføre de opgaver, der påhviler bestyrelsen ved valg af kandidater til fondens bestyrelse. ”

2.3.2 Det anbefales, at bestyrelsen med respekt af en eventuel udpegningsret i vedtægten sikrer en struktureret, grundig og gennemskuelig proces for udvælgelse og indstilling af kandidater til bestyrelsen.

Det fremgår af Bikubenfondens forretningsorden, § 7, at: ”Bestyrelsen skal ved udvælgelse af kandidater til bestyrelsen sikre en struktureret, grundig og gennemskuelig proces”.

2.3.3 Det anbefales, at bestyrelsesmedlemmer udpeges på baggrund af deres personlige egenskaber og kompetencer under hensyn til bestyrelsens samlede kompetencer, samt at der ved sammensætning og indstilling af nye bestyrelsesmedlemmer tages hensyn til behovet for fornyelse – sammenholdt med behovet for kontinuitet – og til behovet for mangfoldighed i relation til bl.a. erhvervs- og uddelingserfaring, alder og køn.

Det fremgår af Bikubenfondens forretningsorden, § 8, at: ”Bestyrelsen skal løbende sikre, at bestyrelsen besidder relevant og fornøden viden og kompetence til at kunne udføre de opgaver, der påhviler bestyrelsen ved valg af kandidater til fondens bestyrelse.” Det fremgår af fondens hjemmeside, at: ”Udvælgelsen af nye bestyrelsesmedlemmer tager ud­ gangspunkt i, at der skal være de fornødne kompe­tencer i bestyrelsen inden for ledelse, investering, erhvervs­drift, kultur og sociale forhold. Ved udvælgelsen af nye bestyrelsesmedlemmer igangsættes en grundig proces med anvendelse af ekstern uvildig assistance”.

2.3.4 Det anbefales, at der årligt i ledelsesberetningen, og på den erhvervsdrivende fonds eventuelle hjemme­ side, redegøres for sammensætningen af bestyrelsen, herunder for mangfoldighed, samt at der gives følgende oplysninger om hvert af bestyrelsens medlemmer: • den pågældendes navn og stilling, • den pågældendes alder og køn, • dato for indtræden i bestyrelsen, hvorvidt genvalg af medlemmet har fundet sted, og udløb af den aktuelle valgperiode, • medlemmets eventuelle særlige kompetencer, • den pågældendes øvrige ledelseshverv, herunder poster i direktioner, bestyrelser og tilsynsråd, inklusive ledelsesudvalg, i danske og udenlandske fonde, virk­som­ heder, institutioner samt krævende organisationsopgaver, • hvilke medlemmer, der er udpeget af myndigheder/ tilskudsyder m.v., og • om medlemmet anses for uafhængigt.

Bestyrelsen præsenteres i Årsberetning og på fondens hjemmeside.

36


Anbefaling

Fonden følger

2.3.5 Det anbefales, at flertallet af bestyrelses­medlem­ merne i den erhvervsdrivende fond ikke samtidig er medlemmer af bestyrelsen eller direktionen i fondens dattervirksomhed(-er), medmindre der er tale om et helejet egentligt holdingselskab.

Der er ingen sammenfald mellem medlemmer af Bikubenfondens bestyrelse og bestyrelser eller direktioner i fondens dattervirksomheder Enkotec A/S og Høbbet A/S.

2.4.1 Det anbefales, at en passende del af bestyrelsens medlemmer er uafhængige. Består bestyrelsen (eksklu­ siv medarbejdervalgte medlemmer) af op til fire med­ lemmer, bør mindst ét medlem være uafhængigt. Består bestyrelsen af mellem fem til otte medlemmer, bør mindst to medlemmer være uafhængige. Består bestyrelsen af ni til elleve medlemmer, bør mindst tre medlemmer være uafhængige og så fremdeles. Et bestyrelsesmedlem anses i denne sammenhæng ikke for uafhængig, hvis den pågældende: • er, eller inden for de seneste tre år har været, medlem af direktionen eller ledende medarbejder i fonden eller en væsentlig dattervirksomhed eller associeret virksomhed til fonden, • inden for de seneste fem år har modtaget større veder-­ lag, herunder uddelinger eller andre ydelser, fra fonden/ koncernen eller en dattervirksomhed eller associeret virksomhed til fonden i anden egenskab end som medlem af fondens bestyrelse eller direktion, • inden for det seneste år har haft en væsentlig forret-­ ningsrelation (f.eks. personlig eller indirekte som part­ ner eller ansat, aktionær, kunde, leverandør eller ledel­ sesmedlem i selskaber med tilsvarende forbindelse) med fonden/koncernen eller en dattervirksomhed eller associeret virksomhed til fonden, • er, eller inden for de seneste tre år har været, ansat eller partner hos ekstern revisor, • har været medlem af fondens bestyrelse eller direktion i mere end 12 år, • er i nær familie med eller på anden måde står personer, som ikke betragtes som uafhængige, særligt nær, • er stifter eller væsentlig gavegiver, hvis fonden har til formål at yde støtte til disses familie eller andre, som står disse særligt nær, eller • er ledelsesmedlem i en organisation, en anden fond eller lignende, der modtager eller gentagne gange inden for de seneste fem år har modtaget væsentlige donationer fra fonden.

Formanden for Bikubenfonden har siddet i bestyrelsen for hhv. BG Fonden, Bikubenfonden af 1989 og Bikuben­ fonden i en periode på mere end 12 år, hvorfor han ikke kan anses som uafhængig.

2.5.1 Det anbefales, at bestyrelsens medlemmer som minimum udpeges for en periode på to år, og maksimalt for en periode på fire år.

Det fremgår af Bikubenfondens vedtægter §6, at: ”Medlemmer af bestyrelsen vælges af bestyrelsen ved simpelt flertal for 2 år af gangen. (...) Alle medlemmer kan højst genvælges fire gange”.

2.5.2 Det anbefales, at der for medlemmerne af bestyrelsen fastsættes en aldersgrænse, som offentliggøres i ledelsesberetningen eller på fondens hjemmeside.

Det fremgår af Bikubenfondens vedtægter §6, at: ”Hertil kan bestyrelsesmedlemmerne vælges til og med det år, hvori de fylder 67 år og skal afgå senest den 1. maj det år, i hvilket de fylder 68 år”.

De resterende medlemmer af fondens bestyrelse er uafhængige i henhold til nærværende definition.

37


Anbefaling

Fonden følger

2.6.1 Det anbefales, at bestyrelsen fastlægger en evalueringsprocedure, hvor bestyrelsen, formanden og de individuelle medlemmers bidrag og resultater årligt evalueres, og at resultatet drøftes i bestyrelsen.

Det fremgår af Bikubenfondens forretningsorden §22, at: ”Bestyrelsen fastlægger en evalueringsprocedure, hvor bestyrelsen, formanden og de individuelle medlemmers bidrag og resultater årligt evalueres, hvorefter resultatet drøftes i bestyrelsen.”

2.6.2 Det anbefales, at bestyrelsen én gang årligt evaluerer en eventuel direktions og/eller administrators arbejde og resultater efter forud fastsatte klare kriterier.

Det fremgår af Bikubenfondens forretningsorden §22, at: ” Bestyrelsen fastlægger ligeledes en evaluerings­ procedure for fondens direktion, hvor direktionens arbejde og resultater én gang årligt evalueres af bestyrelsen. ”

3.1.1 Det anbefales, at medlemmer af bestyrelsen i erhvervsdrivende fonde aflønnes med et fast vederlag, samt at medlemmer af en eventuel direktion aflønnes med et fast vederlag, eventuelt kombineret med bonus, der ikke bør være afhængig af regnskabsmæssige resul­ tater. Vederlaget bør afspejle det arbejde og ansvar, der følger af hvervet.

Det fremgår af Bikubenfondens vedtægter §7, at: ”Det enkelte bestyrelsesmedlem kan modtage et hono­ rar fastsat af bestyrelsen. Honoraret må ikke overstige, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang”.

3.1.2 Det anbefales, at der i årsregnskabet gives oplysning om det samlede vederlag, hvert medlem af bestyrelsen og en eventuel direktion modtager fra den erhvervsdrivende fond og fra andre virksomheder i koncernen. Endvidere bør der oplyses om eventuelle andre vederlag som bestyrelsesmedlemmer, bortset fra medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen, modtager for varetagelsen af opgaver for fonden, dattervirksomheder af fonden eller tilknyttede virksomheder til fonden.

Omfanget af vederlag fremgår af årsregnskabet.

Herudover fremgår det af fondens hjemmeside, at: ”Bikubenfondens bestyrelsesmedlemmer modtager for det løbende bestyrelsesarbejde et fast grundhonorar på 150.000 kr. Formanden modtager 3 gange grund­ honoraret og næstformanden 2 gange grundhonoraret. Ingen bestyrelsesmedlemmer modtager herudover ekstra honorar.”

38


Bikubenfonden Otto Mønsteds Gade 5 1571 København V www.bikubenfonden.dk CVR-nr.: 13 29 06 44 Bestyrelse: Bestyrelsesformand Peter Højland Næstformand, adm. direktør DFDS A/S Niels Smedegaard Vicedirektør Aarhus Universitet Louise Gade Direktør Anne Broeng Højesteretsdommer Jon Stokholm Advokat, partner Lett Advokatfirma Søren Jenstrup CEO, Senior Partner KPMG Thomas Hofman-Bang

Redaktion: Trine Gammelgaard Forsidefoto: Anders Sune Berg Lay-out: Sigrún Gudbrandsdóttir Copyright: Bikubenfonden


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.