Evaluering af Udstillingsprisen Vision by Bikubenfonden

Evaluering af U dstillingsprisen Vi

sion

Evaluering af U dstillingsprisen Vi

sion

”Man mærker tydeligt fonde ns interesse i det innovative.”

Indledning

Metode og undersøgelsesdesign

Hovedkonklusioner

Interviewgruppe 1: uafhængige, kuratorer, kunstnere

Interviewgruppe 2: kunsthallerne

Interviewgruppe 3: de statsanerkendte museer

Anbefalinger til udviklings- og forbedringspotentiale

1 Indledning Bikubenfondens Udstillingsprisen Vision er en pris for fremadskuende kuratorisk praksis. Prisen bidrager til udviklingen af udstillingsformatet ved at præmiere visionære og nytænkende forslag til udstillinger.    Bikubenfonden inviterer hvert år uafhængige kuratorer, museer, kunsthaller og andre udstillingsaktører til at deltage i konkurrencen om at få realiseret en visionær udstillingsidé, der tager afsæt i billedkunsten og har nutidig relevans. En jury bestående af fagfolk fra relevante brancher vurderer alle indkomne idéoplæg i fortrolighed. Tre til fem idéer bliver udvalgt til at deltage i en kvalificeringsrunde, hvor deltagerne modtager 20.000 kroner til videreudvikling af deres idéer. Herefter udpeger juryen den endelige vinder. Vinderen af Visionsprisen modtager op mod 5 millioner kroner til at realisere sin idé. Der er i august 2020 udpeget seks vindere, hvoraf tre udstillinger er realiseret. De resterende tre realiseres i de kommende år, da der er en logisk tidsforskydning forbundet med, at prisen gives til et idekoncept. Hensigten med prisen har været at skabe rum for nytænkning af udstillingen som formidlingsformat. For at undersøge, om dette formål bliver opfyldt, har Bikubenfonden igangsat nærværende evaluering. I evalueringen er der rettet henvendelse til faglige aktører inden for følgende tre interviewgrupper: Uafhængige kuratorer, kunstnere og kunstkritikere Kunsthaller Statsanerkendte kunstmuseer Respondenterne er blevet spurgt om deres indsigt i og holdning til, hvorvidt Udstillingsprisen Vision bidrager til at nytænke muligheder og til at realisere potentiale inden for udstillingsfeltet. På de følgende sider udfoldes respondenternes betragtninger, ønsker og idéer. Svarene afdækker blandt andet den rolle, Udstillingsprisen Vision spiller i udstillingsmiljøet, hvorvidt den anses for at bidrage til nytænkning samt hvordan prisen potentielt kan få en endnu større betydning. Evalueringen konkluderer ikke, hvordan fremtiden for Udstillingsprisen Vision skal tegne sig. Den giver et dybdegående øjebliksbillede af den nuværende situation.

2 Metode og undersøgelsesdesign Denne evaluering er gennemført på baggrund af en række kvalitative interviews. Den kvalitative metode er valgt, da det anerkendes, at hver respondent har sin egen opfattelse af virkeligheden – og i dette konkrete tilfælde sin egen opfattelse af Udstillingsprisen Vision. De kvalitative interviews giver en mulighed for at komme i dybden med respondenternes opfattelse af og oplevelse med Udstillingsprisen. De giver indsigt i, hvad der kan motivere interessenter, hvad de tænker, og hvilke holdninger de har. Metodevalget giver flere detaljer og mere dybde og dermed en bedre analyse og forståelse af det samlede billede. Det er konkret blevet testet, om aktørerne oplever, at Udstillingsprisen Vision bidrager til at skabe visionære udstillinger, og hvordan prisens virke opfattes af kerneinteressenter. Der er gennemført 28 interviews fordelt på tre overordnede grupper. Normalt påregner man validitet, hvis der gennemføres seks til otte interviews inden for hver gruppe. Der er derfor gennemført mindst syv interviews i hver interviewgruppe. Samlet set giver de 28 personlige interviews et validt og retvisende billede i denne evaluering. Konklusioner og anbefalinger i rapporten er baseret på udsagn fra et flertal af respondenterne, om end der enkelte steder vil være udsagn baseret på relativt få respondenter. Disse er medtaget, hvis de er vurderet til at have stor betydning. Det angives, såfremt en pointe er fremført af et fåtal. Rapporten kan sammenlignes med et hard case study, hvor enkeltudsagn kan indeholde værdifuld viden og derfor anvendes, selv om det kan diskuteres, hvorvidt der er statistisk opbakning blandt alle respondenter. De 28 interviews er fordelt på tre overordnede interviewgrupper med følgende fordeling:

Interviewgruppe 1: De uafhængige Gruppen består af freelancere, kuratorer, kunstnere og kunstkritikere. Der er gennemført ti interviews.   Interviewgruppe 2: Kunsthaller Gruppen består af et udsnit af de danske kunsthaller. Der er gennemført syv interviews.   Interviewgruppe 3: Statsanerkendte museer Gruppen består af et udsnit af de danske statsanerkendte museer. Der er gennemført 11 interviews. Inden for de tre interviewgrupper er der yderligere benyttet en metodiskanalytisk tilgang, hvor respondenterne er fordelt indenfor fire felter: Har aldrig søgt. Har søgt, men er ikke gået videre fra første runde. Har søgt og er gået videre til anden runde. Har vundet. Alle interviews er gennemført indenfor den samme semistrukturerede spørgeramme med seks overordnede tematikker: Kendskab til prisen og prisens betydning. Nytænkning – bidrager prisen til at skabe nytænkning? Format på konkurrencen – er det relevant? Jury og juryens sammensætning. Kommunikation af Udstillingsprisen Vision. Prisens fremtid – hvilke ideer kan man arbejde videre med? Alle interviewpersoner er udvalgt i samarbejde med Bikubenfonden, dog har White Cloud forbeholdt sig retten til at spørge andre respondenter for at sikre uafhængighed. Alle interviews er gennemført uden honorering af respondenten ligeledes for at sikre uafhængighed.

Hovedkonklusioner

3 Hovedkonklusioner På baggrund af de gennemførte interviews kan det konkluderes, at Visionsprisen er kendt og anerkendt. Stort set alle respondenter var meget interesserede i at deltage. Samtalerne bekræftede engagement og stor lyst til at reflektere, diskutere og bidrage til yderligere udvikling af Visionsprisen. Endvidere kan det overordnet og på tværs af alle interviewgrupper konkluderes, at: Konkurrenceformatet fungerer godt Kommunikation og samarbejde fungerer okay Juryen er kompetent Prisen kan få endnu større betydning I interviewgruppe 1 - De uafhængige - var respondenterne med enkelte undtagelser meget positive over for Visionsprisen. Det er en pris, der bliver lagt mærke til og det store beløb, der følger med prisen, giver arbejdsro og mulighed for at teste ideer og formater af. Visionsprisen bliver af denne interviewgruppe opfattet som en pris, de relevante aktører i kunstbranchen gerne vil vinde. I interviewgruppe 2 - Kunsthaller - deltog alle de kontaktede kunsthaller, selv om flere var travlt optaget af at forberede nye udstillinger. Langt størstedelen af de adspurgte er meget positivt indstillede over for Visionsprisen. Det beløb, der følger med prisen, giver arbejdsro og fokus samt mulighed for, at kunsthallerne kan koncentrere sig om et enkelt projekt, der arbejdes i dybden med. Endelig er langt størstedelen af de adspurgte i interviewgruppe 3 – Statsanerkendte museer - meget positivt indstillede over for Visionsprisen. Flere kommenterer ligeledes den ændring, prisen har gennemgået og bifalder udviklingen. De fem millioner kroner, der følger med prisen, kan bidrage til at skabe spændende udstillinger. Det anføres, at prisen har en større effekt på de mindre museer med mindre budgetter. De større museer er dog fortsat interesserede i at vinde prisen.

Nedenfor følger findings og konklusioner, som deles af de tre interviewgrupper inden for de fem overordnede tematikker: Kendskab og betydning Nytænkning Format Jury Kommunikation For alle fem tematikker gennemgås først de anerkendende og positive kommentarer, dernæst gennemgås de konstruktivt-kritiske udviklingspunkter.

Hovedkonklusioner

Kendskab og betydning

Nytænkning

Det bekræftes på tværs af alle interviewgrupper, at prisen har stor betydning for hele kunstmiljøet. ”Det er den eneste pris, som gives til kuratorer eller kuratoriske projekter, og derfor er den meget vigtig i Danmark.” Prisen skaber bevægelse og udvikling i kunstmiljøet i Danmark. Flere respondenter anerkender og peger på, at budgettet er stort. Det giver rum for at allokere ressourcer til udvikling. At vinde prisen giver arbejdsro til potentielt at skabe noget markant. ”Den har en stor betydning. Det kan være ekstremt afgørende at kunne få den saltvandsindsprøjtning. Det er virkelig vildt at få den. Det bliver hørt og lagt mærke til. Der er mange, der søger. Man holder øje med, hvem der vinder.” Blandt flere respondenter er der en oplevelse af, at det er nemmere at vinde prisen, hvis man er en mellemstor institution. Det skaber en bekymring og et ønske om, at der skal mere opmærksomhed på, at mindre institutioner skal kunne vinde. Derudover udtrykker flere respondenter, at de oplever, at tværfaglige projekter udviklet i samspil med aktører uden for kunstverdenen opnår en særlig opmærksomhed, hvilket de finder afspejlet i vinderprojekterne. Når det handler om prisens betydning og indflydelse på udstillinger og kunstverdenen, bliver det fra flere sider nævnt, at det er mange penge at bruge på én udstilling. En anden mulighed kunne være at støtte helårsprogrammer med flere udstillinger, da det vil skabe større betydning og indflydelse samt skabe større gavn for hele kunstverdenen. ”Det med at fyre fem millioner af på et projekt kan godt virke lidt vanvittigt. Det er mange penge. Har ikke indtryk af, projekterne som sådan har være en game-changer.”

Det bekræftes på tværs af alle interviewgrupper, at prisen bidrager til at skabe nytænkning inden for udstillingsområdet. ”Der er kommet rigtigt mange gode udstillinger. Den nye vinder ser utroligt spændende ud. Vinderne er nogle udstillingsprojekter, som vi aldrig havde set, hvis ikke der havde været penge. På tværs af discipliner er der flot udvikling.” Prisen anerkendes for at have et klart fokus på visioner og nytænkning af udstillingsformatet. På samme vis peges der på, at vinderprojekternes tværfaglige perspektiver fordrer nytænkning på området. Og at Visionsprisen ansporer til at tænke ud af boksen. ”Man mærker tydeligt fondens interesse i det innovative. De projekter, som har fået prisen, har allesammen haft et klart nytænkende perspektiv.” Samlet har det den effekt, at der udvikles flere ambitiøse og eksperimenterede udstillingsformater. Der er en klar opfattelse af, at de levende og eksperimenterende udstillinger honoreres. Undersøgelsen har dog også vist, at der eksisterer en uklarhed blandt flere respondenter i forhold til, hvorvidt prisen medfører blivende nytænkning. ”Helt grundlæggende kan jeg ikke se, at prisen har ændret meget. Institutionerne har ikke udviklet sig. Har nok svært ved at se de enkelte projekter skabe mere forandring.” Det opleves uklart, om tværfaglighed er et krav, hvis man vil komme i betragtning til prisen. Respondenterne er generelt af den opfattelse, at det er et krav, også selv om det ikke står nævnt nogen steder. Alle opfatter det mere eller mindre som præcedens, at man skal have tværfaglighed med i projektet. Tværfaglighed forstået som fagligheder udenfor kunstverdenen. På tværs af alle interviewgrupper er der en opfattelse af, at prisen favoriserer de mellemstore institutioner, og derfor primært er med til at skabe nytænkning inden for ret faste rammer. Flere respondenter peger på, at der måske mangler en kobling til det historiske og de historiske samlinger. Det er en generel opfattelse, at de historiske samlinger har svært ved at komme i betragtning, selv om deres projekter tager udgangspunkt i samtiden – men perspektiveres via det historiske.

Hovedkonklusioner

Format på konkurrencen

Kommunikation

På tværs af de tre interviewgrupper er der bred anerkendelse af og enighed om, at konkurrenceformatet er velfungerende og relevant. Respondenterne er glade for den åbne og relativt frie første runde, hvor man principielt kan indsende én idé. Dog nævnes det paradoksale i, at ansøgerne i en åben og fri runde skal aflevere et skriftligt dokument med overvejelser om eksempelvis PR og kommunikation, når projektet kun er i idéfasen. Alle peger på det fornuftige i at honorere de ansøgere, som går videre til anden runde. Denne økonomiske honorering giver arbejdsro – særligt for mindre og mellemstore institutioner. ”Det er et rigtigt godt format. Sådan nogle som os har jo ikke løn til at skrive ansøgninger. Det kunne være så godt for branchen, at man kan få støtte på den måde.” Fondens sekretariat anerkendes for imødekommende dialog og sparring, men respondenterne udtrykker ønske om endnu mere transparens og tættere forløb fra første runde, og flere ønsker, at muligheden for mere indgående dialog forbedres i slutfasen. Flere respondenter – på tværs af alle interviewgrupper – udtrykker ønske om, at man appellerer endnu mere til de uafhængige og institutions-løse projekter. Det vil for alvor skabe nytænkning på hele området. Juryen

Kommunikationsindsatsen vurderes til at være solid. Langt størstedelen af respondenterne orienterer sig om prisen, de følger med i kommunikationen og føler sig velorienterede.

For flere respondenter på tværs af interviewgrupperne er det uklart, hvem der sidder i juryen. ”Det er primært bredden, der er vigtig. Det er meget vigtigt, at juryen er sammensat, så medlemmerne kan supplere hinanden. Det er vigtigt, at folk kan bidrage med forskellige ting.” Der udtrykkes generel stor tillid til juryen. Medlemmerne anerkendes som dygtige, tunge profiler. Det opleves, at mange perspektiver bliver tilgodeset i den nuværende sammensætning. Fra alle interviewgrupper kan der konstateres et generelt ønske om, at juryen er bredt sammensat, og at Bikubenfonden skal være opmærksomme på at få spredning på faglighed, alder, køn og etnicitet – samt vigtigheden af at have praktikere med i juryen.

”Den bliver kommunikeret relativt klart og med en vis gennemslagskraft. Man får fornemmelsen af, at her er der noget med tyngde og højt ambitionsniveau. Man mærker, at fonden virkeligt gerne vil have nytænkende projekter.” Vinderne er blevet specifikt adspurgt om kommunikationen og samarbejdet forbundet hermed. Alle vindere udtrykker tilfredshed med samarbejdet og glæde over at få omtale i medierne. Respondenter pegede også over en bred kam på en række områder, hvor der er rum til at gøre tingene anderledes. Særligt opleves kommunikationen som traditionel og meget baseret på pressemeddelelser. Den kunne godt være mere moderne og visuel samt have mere gennemslagskraft på de sociale medier. Flere nævner i den forbindelser et ønske om, at kommunikationen tænkes bedre sammen med vinderudstillingens udtryk. På tværs af interviewgrupper udtrykkes et ønske om mere systematisk støtte til at skabe en mere markant kommunikation: ”Man kunne overveje at sætte en kommunikationsperson på hele vejen, som kan kommunikere løbende. Eller koble vinderprojekterne med kommunikationsfolk og lade dem systematisk arbejde med kommunikation omkring prisen” Endeligt er der en oplevelse af, at Bikubenfonden kunne være bedre til at formidle formål, ambitionsniveau og kriterier til potentielle ansøgere, når konkurrencen skydes i gang. Dertil kommer et ønske om, at Bikubenfonden bliver bedre til at kommunikere efter konkurrencen er afgjort – eksempelvis med vægt på læring og resultater.

Interviewgruppe 1

4 Interviewgruppe 1: Uafhængige, kuratorer, kunstnere Respondenterne i denne gruppe er freelancere, kuratorer, kunstnere og kunstkritikere, der har deres virke i Danmark. Der er gennemført ti interviews, og respondenterne er udvalgt, så de repræsenterer en jævn geografisk fordeling i hele landet og en jævn fordeling af fagligheder. Ud af de 12 respondenter, som blev kontaktet, takkede to nej til at deltage i interviewet grundet manglende honorar. De øvrige var positivt stemt overfor at deltage og fandt den nødvendige tid, desuagtet at nogle var travlt optaget af igangværende projekter. Gennemgående var respondenterne med enkelte undtagelser meget positive over for Visionsprisen. Det er en pris, der bliver lagt mærke til og det store beløb, der følger med prisen, giver arbejdsro og mulighed for at teste ideer og formater af. Visionsprisen bliver af denne interviewgruppe opfattet som en pris, de relevante aktører i kunstbranchen gerne vil vinde. Samtidig vurderes det, at Visionsprisen har visse slagsider, der gør, at den er mindre attraktiv at søge for uafhængige kulturaktører. På de følgende sider uddybes respondenternes svar inden for analysens fem fokusområder.

Interviewgruppe 1

Kendskab og betydning

Nytænkning

Respondenterne vurderer, at Visionsprisen har stor betydning for kunstverdenen, og at den er kendt og anerkendt i kunstmiljøet. At vinde prisen giver kulturinstitutioner og kulturaktører mulighed for at udvikle og afvikle ambitiøse og eksperimenterende udstillingsformater, som de ellers ville have udfordringer med at finde finansiering til.

Visionsprisen anerkendes for at have fokus på visioner og nytænkning af udstillingsformatet, og for at den honorerer levende og eksperimenterende udstillinger. Da prisen blev indstiftet, var der blandt respondenterne kritiske røster og bekymring om, at Bikubenfonden ville styre for meget. Den skepsis er afløst af en anerkendelse af, at der er kommet udstillinger, som ellers ikke var blevet til noget.

”Man får jo meget frie hænder – med en generøs ramme.” De udstillinger, som har vundet prisen, får alle pæne ord med på vejen. På samme vis er der bred anerkendelse af, at udstillingerne ikke var blevet til noget, hvis ikke de havde vundet Visionsprisen.

”Man får jo me get frie hænde r– med en generø s ramme.”

Visionsprisen anses for at være en opfordring til at tænke alternativt og visionært inden for udstillingsformat og kunstneriske praksisser. Dette blandt andet, fordi der sjældent afsættes et så stort beløb til eksperimenterende formater. Det betones derfor, at Visionsprisen skaber muligheder på et område, der kun kan søge støtte få steder, og hvor midlerne normalt er begrænsede. ”Det er den eneste pris, som gives til kuratorer eller kuratoriske projekter, og derfor er den meget vigtig i Danmark.” For vindere af Visionsprisen er der udsigt til arbejdsro. Med prisen følger en økonomisk ramme, som er en forudsætning for at bruge tiden på en anden måde, end vinderne gør til daglig. Det betyder, at der kan dykkes ned over en længere periode, samt at personale kan aflønnes. Samlet set giver det tid til fordybelse og mulighed for at skabe et endnu bedre projekt. ”Den har en vis størrelse i stedet for de små poser penge, vi normalt får. Det gør, at vi kan gå hele vejen, og trække den helt ud i alle kroge.” Fra kunstnere, freelancere og de uafhængige udtrykkes et ønske om at få mere fokus på kunst og kunstnere fremfor det mere konceptuelle i udstillingsprojekterne. For eksempel ved at der skabes en ramme, som kunsten slippes fri indenfor. ”Jeg kan bedre lide fed kunst frem for et fedt udstillingskoncept. Man søger efter sjove koncepter, men det er ikke noget, der rigtig manifesterer sig, for det kommer ikke rigtig nedefra.”

”Der er kommet rigtigt mange gode udstillinger. Den nye vinder ser utroligt spændende ud. Vinderne er nogle udstillingsprojekter, som vi aldrig havde set, hvis ikke der har været penge. På tværs af discipliner er der flot udvikling.” De vindende udstillinger har for fleres vedkommende haft tværfaglige perspektiver, hvilket vurderes at være med til at skabe nytænkning og udfordre billedkunsten. Samtidig lyder kritikken, at der også kan være udfordringer forbundet med det tværfaglige, fordi det kan have slagside i forhold til kunsten, da det vurderes svært at løfte kunstfagligt. Generelt vurderes tværfagligheden dog interessant og nyskabende: ”Jeg synes især godt om perspektivet at lade billedkunst og naturvidenskaben spille sammen. Det har været rigtigt spændende. Tværfagligheden er svær, og det er relativt nyt.” Samlet set vurderes det, at Visionsprisen opfordrer til nytænkning af udstillingsformatet og kurateringen - men enkelte respondenter peger dog på, at det ikke nødvendigvis er med til at pege samtidskunstnere og kunsten i ny retning. Visionsprisens fokus på format og i mindre grad på kunst anses af flere respondenter som en svaghed ved prisen, da de udstillinger, der bliver skabt, siger mere om, hvor kuratorisk praksis befinder sig, fremfor hvor kunsten befinder sig. De præsenterer ikke nødvendigvis den nye og interessante kunst. Men snarere institutionernes forsøg på at gentænke deres egen praksis. ”Har man meget fokus ikke på indhold, men måden det bliver fremført på, kan der gå noget tabt i den proces. Lidt mit indtryk, at der er for meget fokus på, at prisen gør noget nyt, men ikke hvad det nye gør.”

Interviewgruppe 1

Format

Kommunikation

Det praktiske ansøgningsformat er bredt anerkendt som velfungerende og relevant blandt respondenterne. Det fremhæves positivt, at der følger en økonomisk honorering med, hvis man går videre til anden runde, da det er et stort stykke arbejde at skrive ansøgningen. Udover den konkrete aflønning, anses det som gunstigt, befordrende og anerkendende, at man får lidt frirum og arbejdsro.

Kommunikationsindsatsen relateret til Visionsprisen vurderes af respondenterne til at være solid, men til den traditionelle side (pressemeddelelser) og ikke særlig moderne eller nytænkt (sociale medier og visuelt indhold). Dette gælder både i forhold til selve konkurrencen, og når vinderen annonceres. Respondenterne har begrænset erindring om konkrete kommunikationsprodukter, og den samlede kommunikationsindsats har ikke sat noget markant præg på dem.

”Det er et rigtigt godt format. Sådan nogle som os har jo ikke løn til at skrive ansøgninger. Det kunne være så godt for branchen, at man kan få støtte på den måde.”

Det efterspørges, at Bikubenfonden i højere grad træder i karakter i forbindelse med formidlingen af Visionsprisens formål, ambitionsniveau, kriterier og potentielle ansøgere, når konkurrencen skydes i gang.

Det nævnes ligeledes som positivt, at det er muligt at kontakte sekretariatet og modtage kvalificeret og personlig rådgivning.

”Noget, som kunne være rigtigt godt at have, var mindre videoer, hvor Bikubenfonden selv kommunikerer klart om deres ambition og om hvem, der kan søge.”

Respondenterne ser dog nogle potentielle, strukturelle udfordringer ved Visionsprisens fokus og format, hvis Bikubenfonden ønsker at appellere til de uafhængige aktører i kunstverdenen. Alle vindere har til dato været koblet op på en institution, hvilket kan virke afskrækkende og uoverkommeligt for enkeltpersoner. Der er derfor en potentiel risiko for, at Bikubenfonden ikke når ud til alle de aktører, de har intentioner om. ”De arbejder med nogle meget traditionelle institutioner. De fleste er jo velkendte navne. Hvis ambitionen er at finde nye talenter frem, så lykkes det ikke.” Jury Prisens jury har ikke denne gruppes store bevågenhed, og respondenterne har generelt et begrænset kendskab til juryen. Det tilkendegives dog, at såfremt respondenterne ville ansøge om prisen, ville de sætte sig ind i, hvem der sad i juryen. Det anses for en første test af, hvorvidt deres idé ville have en chance samt en indikation af hvilken type projekter, der kan fange beslutningstagernes interesse.

Der fremsættes endvidere et ønske om at tænke kommunikationen mere sammen med vinderudstillingens udtryk, så det kunstneriske værk og kunstnerne bag bliver en del af kommunikationen omkring vinderprojektet. For eksempel kunne plakater, videoer, kunstnerisk materiale med videre bringes i spil som en forlængelse af den kunstneriske vision. Endelig efterspørges det, at der kommunikeres om vinderprojekterne, efter de er gennemført, særligt rettet mod branchen og fremtidige potentielle ansøgere. Der er blandt respondenterne stor interesse i at lære af vinderprojekterne, herunder hvad der lykkedes og hvilke indsigter, der er opnået undervejs. ”Man kunne samle lidt op og lave en status eller et symposium om, hvad man kan med prisen, og hvad der er sket med vindere og så videre. Det kunne være fedt med en lidt mere grundig samtale om det her.”

Generelt udtrykker respondenterne ønske om, at juryer er bredt sammensatte. Både i forhold til faglighed, alder, køn og etnicitet. Der er særlig opmærksomhed på, at juryen ikke må blive for akademisk, og det efterspørges, at der i juryen sidder unge praktikere. Ved en gennemgang af jurymedlemmerne udtrykker flere en undren over, at der ikke sidder en billedkunstner, en kunstkritiker og en kunstner i juryen. 21

Interviewgruppe 1

Udvikling af Visionsprisen – forslag til fremtiden Stort set alle respondenter i denne gruppe var positivt indstillet over for Visionsprisen og anerkender nødvendigheden af prisen. Samtidig var de kritiske overfor Visionsprisens format, fokus og konstruktion og har en række forslag til, hvordan disse kan gentænkes. Nedenfor følger forslag til udvikling af Visionsprisen: Format – fokus på kunst og ikke udstilling Mange respondenter er af den overbevisning, at formatets fokus på kuratering bliver for styrende i forhold til indholdet – selve kunsten. Når man vælger at prioritere det kuratoriske format – altså formen – risikerer man, at det bliver på bekostning af indholdet.

Det nævnes dog, at i en tid, hvor der har været så mange nedskæringer, er det meget positivt, at der findes midler at søge. Institutioner – et udstillingsrum kan begrænse udfoldelsesmulighederne Flere respondenter nævner muligheden for at droppe det institutionsnære, så der i stedet åbnes op for at være til stede på andre lokationer, hvor rammen skabes, men hvor det er op til kunstmiljøet at skabe det progressive indhold. Her nævnes for eksempel Art Angel (England) og Statista (Berlin) som inspiration til andre typer af organisationer. Statista er en form for stipendiater, der gives til progressive kræfter, som skal udvikle et nyt projekt i den gamle statistikbygning i Østberlin.

Retter man i stedet fokus mod det nytænkende i indholdet, vil det anspore flere kunstnere til at ansøge og skabe projekter. Skal fokus på kunsten og kunstnerne øges, foreslås det, at den enkelte kunstner præmieres. Helt konkret efterspørges muligheden for at give prisen til en kunstner med et vildt og innovativt projekt. Flere respondenter efterspørger muligheden for at vende formatet om, så formen opstår af det gode indhold. Det vil betyde, at man skal give prisen for en god indsats og støtte op om initiativer, der er løbende. Derudover savnes en åbenhed overfor det mere gammeldags format – den tematiske gruppeudstilling. Her er formatet ikke nyt, men det er fortsat ifølge respondenten det mest velfungerede af de kendte formater. Det kan skabe en nytænkning af kunstnerisk praksis og diskurs og kan bringe kunsten fremfor formatet i spil. Endelig er der et ønske om, at der appelleres bedre til den nye generation. Som eksempel nævnes det tyske biennale-bud til Venedig, hvor en meget ung kunstner er sat sammen med erfaren kurator.

Flere respondenter foreslår, at støttemodellen tilrettelægges anderledes, så man går bort fra at give en stor pris én gang om året: Man skal støtte udstillinger, men måske mere ad hoc. Så Bikubenfonden bliver en understøttende fond fremfor at være styrende for den retning udviklingen går i. Fokus på programmer fremfor udstillinger kan få fokus på kunsten og ikke på format og en enkelt begivenhed.

Styring – miljøet sætter retningen og ikke fondene

Et program kunne bidrage til at skabe en mere dybdegående forandring i institutionens arbejde.

Blandt flere respondenter anses det som en bekymrende udvikling, at fondene gerne vil bestemme mere. Det opleves som styring, der bliver taget fra kunstnere og kuratorer.

Skab en talentpris.

”De vil styre alt for meget selv. Det er en forkert måde at støtte på. Man burde i stedet støtte indkomne ansøgninger. Fonden skal ikke definere, hvad der skal skabes og hvilke rammer, der skal skabes inden for. De bruger mange penge på det administrative” 22

Støtte – støtteformatet kan udvides

Støt de kunstnerdrevne initiativer.

Drop open call og prik til folk.

Interviewgruppe 2

5 Interviewgruppe 2: Kunsthallerne Interviewgruppen består af et udsnit af de danske kunsthaller. Der er gennemført syv interviews fordelt geografisk over hele Danmark. Alle de adspurgte kunsthaller har udtrykt stor interesse i at deltage, selv om flere var travlt optaget af at forberede nye udstillinger. Langt størstedelen af de adspurgte er meget positivt indstillede over for Visionsprisen. Det er en pris, som respondenterne lægger mærke til og en pris, som de gerne vil vinde. Det beløb, der følger med prisen, kan give arbejdsro og fokus og giver mulighed for, at man kan koncentrere sig om et enkelt projekt, der arbejdes i dybden med. På de følgende sider uddybes respondenternes svar inden for de fem fokusområder.

Interviewgruppe 2

Kendskab og betydning

”Der er et elle r andet, hvor j eg tænker, at det ikke er, som det skal v ære. Den glider lidt hen over hoved et på mig.”

Alle de adspurgte kunsthaller kender Visionsprisen, og flertallet mener, at den er meget betydningsfuld for kunstverdenen og kunsthallerne.

“Der er et eller andet, hvor jeg tænker at det ikke helt er som det skal være. Den glider lidt hen over hovedet på mig/os. En gang om året kommer det her åbne call. Og lige pludselig er der en vinder. Men så hører man bare ikke så meget mere.”

”Det er fantastisk, at der er sådan en pris. Den kan noget som almindelig fondsansøgning ikke kan. Der bliver investeret massivt i det her, som ellers ikke ville blive gjort.”

Derudover udtrykker enkelte respondenter en vis form for skepsis over for prisen. Visionsprisen er en stor pris, men tvivlen går på, om flere mindre institutioner kunne bruge penge løbende og bedre på et helårsprogram.

Det anerkendes særligt, at Visionsprisen giver institutionerne mulighed for at arbejde specifikt med et projekt, hvilket i en travl hverdag med stram økonomi anses som en kæmpe luksus. Derudover er Visionsprisen med til at give de mindre institutioner en mulighed for at lave noget større og noget mere visionært, end de ellers ville kunne inden for vante rammer. Det anses som værdifuldt og giver de mindre institutioner chancen for at operere i stor skala.

”Det med at fyre fem millioner af på et projekt kan godt virke lidt vanvittigt. Det er mange penge. Jeg har ikke indtryk af, projekterne som sådan har være en game-changer.”

”Det er fantastisk at have en pris, der giver plads til at drømme. Og plads til at skabe visioner.” Visionsprisens betydning rækker ud over den enkelte institution ifølge en af de tidligere vindere. Der peges på betydningen for hele kunstscenen. Kunsthallen ønskede at skabe det første store projekt i regi mellem kunst og scenekunst. Projektet var kun realiserbart, fordi de vandt Visionsprisen. Kunsthallen udviklede et program og en udstilling, der opererede i krydsfeltet mellem kunst og scenekunst. ”På branding-siden har det også givet et kæmpe boost. Vi er blevet mere attraktive. Det har også været drivkraft for hele kunstscenen på det her område. Det krydsfelt har virkeligt fået et boost.” Flere respondenter bekræfter, at Visionsprisen er med til at skabe bevægelse i kunstmiljøet i Danmark. Visionsprisen omtales som en pris, hvor man tør tage chancer og vil noget mere end alene æstetikken i sig selv. Man kan udfordre det faglige niveau og tænke tværfagligt, hvilket medfører, at der tænkes bredere end de traditionelle opfattelser af kunstarter. Det nævnes som noget unikt, at man med Visionsprisen kan tænke på tværs af faggrænser og udfordre den mere konventionelle tankegang, som ellers kan præge kulturinstitutioner. En udvikling der har været i gang i England i flere årtier, men hvor Danmark ifølge en respondent er bagefter. Blandt respondenterne italesættes en bekymring for, at Visionsprisen ikke realiserer sit fulde potentiale i forhold til at skabe udvikling i kunstverdenen, og om kendskabet er godt nok for en pris af denne størrelse. Også selv om Visionsprisen opfattes som rigtigt tænkt og ambitiøs. 29

Interviewgruppe 2

Nytænkning Der er generel enighed om, at Visionsprisen er med til at skabe nytænkning, og at den udfordrer kunsthallerne til at tænke nyt og anderledes: ”Som kunsthaller søger vi jo hvert år om et etårigt kunstprogram fra Statens Kunstråd. Visionsprisen tvinger mig til at tænke nyt.” Derudover understreger flertallet af respondenterne, at Visionsprisen ansporer til, at de nytænker deres udstillingsmæssige format, og at institutionerne skal indgå i tværfaglige fællesskaber for derigennem at bruge billedkunsten som løftestang for eksperimenter. Det store beløb, der følger med prisen, har stor betydning. En fælles betragtning blandt respondenterne er, at det er vanskeligt at finde tid og penge til at skabe noget helt nytænkende, hvis ikke man har ressourcerne til det.

”Visionsprisen

tvinger mig til

”Det kræver ret meget at trække sig tilbage og lave noget helt nyt. Det er nemmere at gøre som man plejer.”

at tænke nyt.”

og langsigtet udvikling af den institution, der støttes og dermed også udvikle kunstområdet. Derudover nævnes udfordringer for de mindre og uafhængige aktører. Flere peger på ressourcemangel som en hæmsko for at især de uafhængige kuratorer og de mindre institutioner kan skabe udvikling. “I England var der en fireårig rammeaftale med Arts Council England, der gav ro til at udvikle og skabe. Det kan være svært for den selvorganiserede scene at søge en udstillingspris, fordi de er ved at bygge sig op og ikke har kapaciteten.” Flere respondenter reflekterer over, om formatet på udstillinger styrer for meget. Og om det overhovedet kan lade sig gøre at bestille nytænkning. Fx spørges der, om det er muligt at gentænke den institutionelle ramme, så det ikke kun handler om udstillingen, men også om tiden bagefter. Lykkes det, kan det potentielt skabe yderligere bæredygtighed for indsatsen, hvis der også skete noget efter udstillingen.

Blandt flere respondenter var der dog også uklarhed og usikkerhed at spore. Flere kunne ikke med sikkerhed sige, om Visionsprisen havde skabt mere nytænkning. Flere pegede på, at de ikke har indsigt i de erfaringer, som de tidligere vindere har gjort, og at der ikke bliver vidensdelt nok. Det kan betyde, at vigtige erfaringer bliver på de enkelte institutioner fremfor at befrugte en større del af det kunstneriske miljø. En enkelt respondent mener ikke, Visionsprisen har ansporet til at der tænkes nye tanker. “Helt grundlæggende kan jeg ikke se, at prisen har ændret meget. Institutionerne har ikke udviklet sig. Jeg har nok svært at se de enkelte projekter skabe gennemgående forandring.” Flere respondenter peger også på, at det primært er de mellemstore institutioner, der har vundet prisen indtil nu, men at det også er her, at der virkelig kan rykke noget. Det er derfor et godt sted at ramme ned i den kunstneriske fødekæde. Det nævnes fra flere sider, at det bør overvejes at præmiere et samlet udstillingsprogram i stedet for en enkelt udstilling. Hvis man kunne vinde en pris, der ville støtte skabelsen af et flerårigt program, ville de enkelte institutioner være i stand til at måle på, hvad de har sat i gang, og hvilken betydning det har for brugerne og institutionerne. Det kunne potentielt skabe en bæredygtig 31

Interviewgruppe 2

Format

Jury

Stort set alle respondenter mener, at det er et godt format, konkurrencen har. Det anerkendes, at man udvælger en håndfuld projekter, der går videre til anden runde, og at de får penge til udvikle deres idé.

Juryen anses som godt sammensat. Dog efterlyses mere diversitet – både geografisk, fagligt, kønsmæssigt og etnisk.

Flertallet er ligeledes positive overfor vægtningen af den rene idé i første runde. Det ses som udtryk for, at Bikubenfonden tager konceptet seriøst og lader selve idéen og idégrundlaget bane vejen. Enkelte respondenter nævner, at to-siders ansøgningen er svær, og at de uddybende spørgsmål er ret omfattende. Det har dog samtidig den positive effekt, at de, som kommer videre til anden runde, får rigtigt meget ud af det. Blandt flere respondenter nævnes ønsket om at kunne lave andre typer ansøgninger i nye og anderledes formater. Det kunne være et videoindlæg eller en kort film, hvor projektet bliver præsentereret. Generelt eksisterer i denne interviewgruppe et ønske om at præsentere idéerne mundtligt også. ”Det ville gøre det mere levende, og Bikubenfonden ville få et bedre indtryk af de mennesker, der står bag ansøgningen og de projekter, der bliver ansøgt om støtte til.”

Juryen opleves som en meget kunstfaglig og noget akademisk tung jury, men samtidig anerkendes det, at juryen ligeledes består af folk fra scenekunst og arkitektur. Derudover konstateres det, at det er godt, at Bikubenfonden er involveret og engageret selv. Det påpeges af flere respondenter, at juryen mangler praktikere og medlemmer, der selv har lavet en udstilling. På samme vis er der også et ønske om at se flere kunstnere i juryen. Gerne en udøvende kunstner, som har erfaring inden for større samarbejdsprojekter. Der efterlyses et jurymedlem, der kan bidrage med at vurdere lyd og lydmæssige udtryk i udstillinger. Det samme gælder nye medier som eksempelvis Virtual Reality og Augmented Reality. Dertil kommer et stort ønske om, at der skal gives plads til unge talenter i juryen. Generelt udtales det, at mangfoldighed løfter kvaliteten.

Derudover nævnes den gennemgribende ændring, at man kunne gå fra open call til at udpege institutioner til at søge. Det ville give en ro til at gå dybere ned i en ansøgning. ”For at få visioner skal man have tid og ro. Vi har otte udstillinger om året. Vi er to kunstfaglige medarbejdere. Det er svært at finde tiden. Hvis man får prisen, så får man den tid og ro”. En respondent nævner udfordringen med, at ét projekt skal have al opmærksomheden. Det kan få den konsekvens, at alle andre projekter på vinderinstitutionen bliver underprioriteret. Det anses som vanskeligt at dybdefokusere på kun ét projekt, når der er flere igangværende projekter samtidig. Derfor efterspørges støtte, der bliver givet, fordi der er tillid og tro på, at institutionerne gør det godt og anerkendes for, hvad de står for. Fx via programstøtte eller støtte til institutionen og ikke til en udstilling.

Interviewgruppe 2

Kommunikation Der er generel tilfredshed med kommunikationen, og blandt vinderne opleves det konkrete samarbejde med sekretariatet positivt. ”Folk taler virkelig godt om prisen. Har intet negativt hørt om den.” De fleste vindere udtrykker ligeledes tilfredshed og glæde over at få anmeldelser i alle de vigtige medier. Det nævnes, at man modtog god hjælp på det strategiske niveau, og at der var en fin balance i forhold til, hvad man selv kunne løfte som institution.

”Folk taler virk elig godt om p risen. Har intet nega tivt hørt om de n.”

”Det har været rigtig fint. Vi fik fin dækning i P1 og i regionale medier. Et fint mix af medier. Jeg er overrasket over, at de store dagblade ikke dækkede det. Læren er, at de skal have noget meget konkret, før de vil dække prisen. Det er flot, at vi ryddede forsiden af Sjællandske Medier. Det var vores politikere også glade for. Det betyder noget lokalt.” En enkelt respondent fremhæver særligt Visions-salonerne, som er blevet et bedre og bedre format. Der udtrykkes endvidere et fortsat et ønske om, at Bikubenfondens sekretariat kan hjælpe med at løfte kommunikationsindsatsen på de enkelte institutioner lidt mere. Enkelte respondenter efterspørger mulighed for at få et bureau, der kun skal hjælpe med presse og kommunikation.

Interviewgruppe 2

Udvikling af Visionsprisen – forslag til fremtiden Evalueringen har vist, at der er stor tilfredshed og opbakning til Visionsprisen i denne interviewgruppe. Ingen vil undvære den, og alle vil gerne vinde prisen. Respondenterne har peget på forskellige forbedringsforslag, som de mener, kan gøre Visionsprisen endnu mere interessant, eftertragtet og nytænkende: Bred indsigten ud – evaluering ude i landet Det bliver foreslået at lave en dybtgående evaluering af vinderprojekterne. For eksempel kan der gennemføres fem workshops med de fem tidligere vindere, hvor der bliver gået i dybden med betydning af udstillingen og arbejdet samt samarbejdet med vinderne. Dette ville udvide kendskabet til prisen og bidrage til, at flere end kun den vindende institution får glæde af nyudviklede praksisser og tankesæt.

Beløb og format – lad flere få glæde af midlerne Gentænke formatet ved at give pengene som udviklingsmidler – eksempelvis en million kroner om året. Udvælge enkelte institutioner og give dem plads og ro (via ressourcer). Der kan etableres en mindre pris, så flere små og uafhængige aktører kan opnå støtte. Man kunne skabe en hovedpris og lidt mindre priser til mindre projekter og runners up. Processen kunne vendes om, så aktørerne i stedet blev inviteret ind og fortalte, hvad de har brug for fremfor konkurrenceformatet. Prisen kunne altid gives til en freelancer. Det ville rykke undergrunden og talenterne. Man giver til platforme, som allerede eksisterer.

Kommunikation – mere moderne, projektnært og større outreach Satse endnu mere på sociale medier. Mere fokus på det debatskabende. Mere løbende kommunikation om udstillingen i perioden fra prisen vindes, til udstillingen åbnes. Mere levende kommunikation. Tag udgangspunkt i udstillingernes tematikker, så det bliver dagsordensættende og skaber debat om samfundsstrukturer etc. Arbejde mere systematisk med at få københavner-pressen ud. Brug flere kræfter på at kommunikere, hvad der kom ud af vinderprojektet. Invitere til en pressefrokost i København, når prisen bliver annonceret.

Nedlæg prisen og give flere frie midler man kan søge. Støtte en strategi frem for et projekt. Det vil være en mere fokuseret anvendelse af udviklingsmidler. Udvide ansøgerfeltet, hvilket ville give mulighed for, at ikkekunstinstitutioner kan søge. Det kunne være et hospital med en visionær leder, der vil undersøge, hvilken virkning kunsten kunne have på patienter. Indarbejde at en kunstfaglig rådgiver følger institutionen og projektet fra start til slut. Det kunne være meget godt for freelancerne. Overveje om Visionsprisen bør kobles mere til uddannelse eller forskning. For eksempel inden for det kuratoriske felt. Man kunne for eksempel eksperimentere med, hvad en udstilling kunne være. Tættere forbundethed med kunstnerne. For nuværende arbejder man meget tæt med kuratorerne. 36

Interviewgruppe 3

6 Interviewgruppe 3: De statsanerkendte museer Interviewgruppen består af et udsnit af de statsanerkendte museer. Der er gennemført 11 interviews fordelt geografisk over hele Danmark. Alle museer har udtrykt stor interesse i at deltage og har især mange synspunkter på kendskab, betydning og formatet på konkurrencen. Langt størstedelen af de adspurgte er meget positivt indstillede over for Visionsprisen. Det er en pris, som der bliver lagt mærke til, og som aktørerne gerne vil vinde. Flere kommenterer ligeledes på den ændring, som prisen har gennemgået, og bifalder udviklingen. De fem millioner kroner, der følger med prisen, kan give arbejdsro og fokus. Det er klart, at prisen har en større effekt på de mindre museer med mindre budgetter. De større museer er dog fortsat interesserede i at vinde prisen. På de følgende sider uddybes respondenternes svar inden for de fem fokusområder.

Interviewgruppe 3

Kendskab og betydning Stort set alle museer fortæller, at Visionsprisen er en pris, man lægger mærke til, og som man som institution gerne vil vinde. Prisens kendskabsgrad i museumsmiljøet er høj. ”Den har en stor betydning. Det kan være ekstremt afgørende at kunne få den saltvandsindsprøjtning. Det er virkelig vildt at få den. Det bliver hørt og lagt mærke til. Der er mange, der søger. Man holder øje med, hvem der vinder.”

”Vi holder øje med, hvem de r vinder prisen, og hvor dan de gør. De t g ø r, at vi tænker os mer e om.”

Prisen omtales meget positivt og ses som en vigtig og stor satsning. Særligt fordi prisen har fokus på udvikling og innovation, og fordi den er en af de eneste af sin slags. Den prestige, der er forbundet med at vinde prisen, anerkendes fra alle geografiske hjørner af Danmark og af alle de adspurgte museer desuagtet deres størrelse. Den forandring og udvikling, som prisen har gennemgået, siden den blev indstiftet, anser respondenterne for positiv. Især i relation til at ansøgere, der går videre til anden runde, honoreres for arbejdet med at uddybe og udvikle deres idé. Ifølge respondenterne afspejler prisen også en fond, som har en vision og vil skabe vedvarende forbedring og udvikling. Flere mener, at prisen er en fornem afspejling af det, som Bikubenfonden står for. Flere museer understreger, at Visionsprisen ansporer til at yde en ekstra indsats. Og at man lige anstrenger sig lidt mere, når man søger. Konkurrenceelementet skaber incitament til at lave noget nyt: ”Når der går konkurrence i arbejdet, så kan der ske noget spændende, fordi man stræber efter at vinde.” Andre institutioner peger på, at prisen er med til at inspirere til at arbejde på nye måder, og bidrager til at trække vanemennesker ud af de faste rammer. Flere respondenter mener, at det på sigt kan være med til at skabe nye veje for billedkunsten og få flere i tale. Det nævnes også, at arbejdet frem mod konkurrencen giver plads til, at museer og kulturinstitutioner kan tænke ud af boksen og tænke større end det, som institutionerne ellers har ressourcer til. Det understreges af flere museer, at man skal være kreativ for at finde støtte til de projekter og udstillinger, man ønsker at søsætte. Derfor opfattes det som prisværdigt, at Visionsprisen bifalder kreativitet, visionære udstillingsforslag og udfordrer det kuratoriske. ”Vi holder øje med, hvem der vinder prisen, og hvordan de gør. Det gør, at vi tænker os mere om.”

Det høster bred anerkendelse, at man får penge til at realisere en idé. At alle kan byde ind – principielt på en serviet. ”Vi har aldrig oplevet at få en pris for noget, der ikke er realiseret. Det er en særlig anerkendelse. Det at få så stort et beløb giver en vigtig ro til at arbejde. Man skal ikke ud og søge en masse penge.” Flere respondenter nævner, at de institutioner, som vinder, får mulighed for at tænke stort, anderledes og ud af boksen. Prisen opfordrer de institutioner, der vil i betragtning til at tænke innovativt og nyt. En respondent peger ydermere på, at det giver mulighed for at eksperimentere med udstillingsmediet, fordi budgettet er så stort. Hvis man vinder prisen, så er den direkte effekt ressourcer til udvikling og nytænking. Det kan skabe mere rum og give kræfter til at få nye idéer realiseret. Der er også flere respondenter, der peger på, at der forekommer at være et klart fokus på projekter, hvor kunst bliver krydsbefrugtet med andre typer af fagligheder. Der eksisterer blandt respondenterne en oplevelse af, at projekter, der indeholder flere fagligheder – helst uden for kunstverdenen – opnår en særlig opmærksomhed. Den konklusion drages særligt, når der skeles til de tidligere vindere. ”Bare se på de projekter, der har vundet. Det virker som en meget klar markør. Og det bliver deraf så styrende, at det bliver krydsningen, der kommer i fokus.” Flere respondenter har en fornemmelse af, at det er nemmere at vinde, hvis man er en institution, der søger. Den uafhængige kurator uden en institution i ryggen har det markant sværere. Inden for samme tema understreges det, at det er vigtigt, at de mindre institutioner kan vinde, da det sender meget positive signaler ud i kunstverdenen. Flere kommenterer en oplevelse af manglende erfaringsopsamling og vidensdeling. Dette behandles ligeledes i afsnittet om kommunikation. Flere nævner, at de ikke har været til eller har hørt om arrangementer om prisen, og hvad der er kommet ud af projekterne. Eksempelvis hvilke erfaringer har institutioner gjort sig omkring proces og projektdannelse. Det bemærkes endvidere, at det er vigtigt for at udstillinger bedømmes som visionære eller eksperimenterede, at de krydser ind over fagligheder. Det vurderes at kunne få konsekvenser for nytænkningen og udviklingen, hvis denne krydsbefrugtning kommer for meget i fokus. Argumentet hviler på en antagelse om, at det med det nuværende fokus ikke er kunsten, der skal være visionær. ”Kan der ligge et lille signal om, at kunsten ikke er nok i sig selv? Det er ikke, fordi det er dårligt, men det er værd at tænke over.”

Interviewgruppe 3

Nytænkning Prisen anerkendes bredt i interviewgruppen for at bidrage til at skabe nytænkning inden for kunstområdet. Særligt fremhæves de vinderprojekter, hvor der er opnået et fagligt udviklende samarbejde på tværs af flere faggrænser. Det er med til at udfordre udstillingsformaterne og til at skabe nytænkende og anderledes udstillinger. ”Når man tænker på, at Medicinsk Museion vandt prisen ved at inddrage kunst i udstilling og formidling, synes jeg, det er enormt nytænkende, at man kan sammenblande områder på den måde. Det åbner op for, at der kan tænkes tværfaglig og på tværs af institutioner. Det samme med Sisters Hope med Sisters Academy heller ikke er en traditionel billedkunstmæssig udstilling.” Flere respondenter kan bekræfte, at kvaliteten af de idéer, som fører til de konkrete vinderudstillinger, er høj. Derudover mener de, at den åbne form i konkurrencens første runde er en stor styrke og en god motor for at skabe projekter baseret på nye idéer. Flere respondenter føler sig frie til at komme med helt nye og egne idéer i en konkurrence, hvor der ikke er et øvre loft eller en meget stram ramme. Det betyder, at ansøgerne kan tænke så vildt og kreativt som muligt. Respondenterne finder det endvidere inspirerende, at der ikke er flere rammer eller begrænsninger for forslag eller deltagelse. Det er en stor styrke ved Visionsprisen. ”Man mærker tydeligt fondens interesse i det innovative. De projekter som har fået prisen, har alle sammen haft et klart nytænkende perspektiv. I hvert fald i et dansk perspektiv. I det internationale perspektiv er det måske en større udfordring”. Det betones af enkelte respondenter, at det metodisk har været meget forskellige vinderprojekter. Fra de kuratorisk udfordrende over næsten forskningsagtige projekter til rent kunstnerisk drevne projekter. ”Den bidrager til, at vi kan realisere vores nytænkning. Og den blåstempler vores nytænkning. Vi sidder ikke og tænker nyt, fordi vi kan få en pris. Jeg tror helt generelt, at prisen bidrager til udvikling. Fuldstændig overbevist om, at det bidrager. Det er ikke det samme som at nytænkning ikke ville ske, hvis ikke der var en pris.” I diskussionen omkring nytænkning af udstillingerne kan der spores lidt bekymring vedrørende oplevelsen af, at nytænkning er lig med, at kunsten skal krydses eller krydres med andre fagligheder. Det opleves fra nogle sider som ret dominerende til trods for, at det ikke bliver officielt omtalt som et krav. Fra anden side bliver det mere som en udfordring: 44

”Der er et ønske om, at man ser ud til andre fagligheder. Vi er ikke så bange for at det udvander kunsten. Kunsten har jo altid arbejdet for at rejse sig som bannerfører for nye tanker. Det er måske en tendens til, at vi går tilbage til et mere renæssance-betonet kunstbegreb”. Flere respondenter fra museerne bemærker, at det er udfordrende for kunstnere at tænke på tværs af fagligheder. Prisen anerkendes grundlæggende for at være med til at skabe nytænkning. Men det bemærkes, at der ses bias i forhold til samtidskunsten, og at projekter skal have afsætning i nutiden og billedkunst. Det opleves af flere respondenter, som om at det er en sammensmeltning mellem samtidskunst og nutidskunst. Og det får betydning for dem, der søger. Det bemærkes, at meget andet kan være relevant i nutiden, også selv om det ikke er samtidskunst. Flere respondenter nævner, at prisen ’favoriserer’ de mellemstore institutioner. Samtidig bekræfter alle respondenter, at hvis man vil vinde prisen, kræver det meget planlægning og meget arbejde. Det kan potentielt have den effekt, at der bliver en indirekte prioritering af de lidt større institutioner. Institutioner, der er i stand til at tænke i nutid såvel som i fremtid. Betragtningen kobles sammen med den potentielle slagside mod samtidskunst. Det betyder, at der er en oplevelse af, at de uafhængige kuratorer og freelancer har endog meget svært ved at vinde prisen med mindre, de allerede fra begyndelsen er koblet til en institution. ”Det er ikke nogle nemme ansøgninger at lave. Og sådan skal det jo være. Jeg håber virkeligt, at der kommer nogen af de uafhængige. Man skal jo nok alliere sig med en institution. De selvstændige skal alliere sig med nogen.” Fra en institution bemærkes det, at det kan være vanskeligt at gennemskue hvilke kriterier, ansøgninger bliver bedømt på. Det er uklart, om det er temaet, processen, vinkling, narrativet eller andet, der er afgørende. Dette udsagn suppleres med, at selve ansøgningsprocessen kræver rigtigt meget. Det benævnes som et stort benspænd – særligt for de lidt mindre institutioner. ”Det er risky business, hvis man ikke vinder. Det kan blive alt for krævende. Det er klart en af de hårdeste fonde at søge.” Nytænkning som begreb diskuteres også af respondenterne. Nytænkning kan i respondenternes optik være mange ting, og der opleves en uklarhed om, hvad nytænkning defineres som i forbindelse med Visionsprisen. Ifølge respondenterne kan nytænkning for eksempel være et konkret fysiske format, såvel som et operationelt eller mentalt plan, og det er uklart, hvad der ønskes fokus på fra Bikubenfondens side. 45

Interviewgruppe 3

Det bemærkes, at nytænkning i Visionsprisens optik ofte korresponderer med institutioner, som har fokus på samtidskunst, hvilket har givet de historiske samlinger lidt at tænke over. Flere udtrykker en bekymring over udfordringen i at være nytænkende uden at være for elitær og akademisk og tabe publikum på gulvet. Direkte adspurgt om hvad der kan skabe mere nytænkning, pegede respondenterne blandt andet på, at Bikubenfonden kunne arrangere eller give støtte til rejser (studieture), hvor ansøgere og potentielle ansøgere tog til udlandet for at se nye og innovative udstillinger.

”Vi har selv ra kt ud til tidlige re vindere. Der er et stort ønske om netv ærk. Den dialog, vi har haft med t idligere prisvindere, ha r været givtig. ”

Derudover anbefaler en respondent, at Bikubenfonden efterspørger utraditionelle partnerskaber for derigennem at nedbryde nogle barrierer. Respondenten nævner deres eget samarbejde med et lokalt shoppingcenter som et projekt, der har givet stor eksponering og ført til, at institutionen har ramt et nyt publikum. Af afledte, længerevarende effekter fremhæves det, at man har oprettet en erhvervs-ph.d. om, hvordan man kan formidle kunst i det offentlige rum. Et par respondenter oplever, at prisen mangler en kobling til det historiske og de historiske samlinger. Det opleves som en uudnyttet mulighed at perspektivere samtiden i de historiske samlinger.

Interviewgruppe 3

Format på konkurrencen Stort set alle respondenter bifalder, at formatet virker nemt og overskueligt. Formatet er en arbejdsgang, de fleste kender godt. Det giver god mening, at der er to runder, og det anerkendes bredt, at man udvælger nogen, som får tid til at lave en ordentlig ansøgning. Der er ligeledes tilslutning til en åben og relativt fri første runde, hvor der kan indsendes en idé eller et format, uden at man har brugt flere måneder på det. “Formatet virkede godt. Og selvfølgelig skal der være konkurrence. Der var en fantastisk mulighed at få de 20.000 til at færdiggøre en ansøgning.” Det anses på tværs af alle respondenter som generøst, at der honoreres undervejs. Det giver mulighed for, at ansøgerne kan fokusere og eventuelt få hjælp undervejs. Flere peger ligeledes på, at de spørgsmål, som skal besvares i anden runde, er med til at skærpe projektet. Det udfordrer og giver stof til eftertanke, at man skal kunne argumentere for sin sag. Det nævnes dog, at tidsfristen mellem første runde og anden runde er relativt kort. Det kræver, at ansøgere skal være på forkant og har forberedt projektet inden første runde, hvilket stiller store krav til institutionen. Fristerne giver udfordringer ift. at lave flere og dybere partnerskaber, da der er relativt meget arbejde forbundet hermed. En enkelt røst er mere kritisk omkring manglende transparens. ”Vi var lidt i tvivl om, hvem der var med i slutspurten. Det er lidt mærkeligt, at det er fordækt. Hvorfor ikke have fuld transparens? Man giver jo en masse idéer og knowhow væk.”

Det kan konstateres, at der er et udbredt ønske om mere feedback og tættere dialog med Bikubenfonden i processen. Det ville ifølge respondenterne for eksempel fordre endnu mere metodeudvikling. Flere peger på, at det særligt kunne være nyttigt i anden runde. Her kunne man eventuelt få mulighed for at deltage i nogle workshops, inden man sender sin ansøgning endeligt afsted. Ligeledes ønsker respondenterne, at de samles op efter konkurrencen har fundet en vinder. “Og den manglende feedback, når man dumper, er rigtig ærgerlig. Kan godt forstå dilemmaet, hvis man gerne vil søge igen. Altså at man derfor ikke kan få dybere feedback. Men jeg ville vildt gerne høre, hvad juryen hver og især mener om vores projekt.” Dette synspunkt bekræftes også af en anden institution, som var med i opløbet til at vinde. De var meget kede af, at de ikke kunne få lidt mere feedback om, hvorfor de endte med ikke at vinde. Flere respondenter har et ønske om, at de endelige ansøgninger kunne være i andre formater såsom podcast eller performance. ”Så skulle man blive opfordret til at tænke sin indlevering som noget andet. Man skal kunne ansøge i andre formater.” Der er stor opbakning til, at man burde få mulighed for at pitche/præsentere idéen - særligt i anden runde. ”Det ville betyde meget, hvis man fik lov til at møde folk. Så får juryen også mulighed for at stille nogle spørgsmål til det konkrete projekt.”

Flere udtrykker interesse for faciliterede workshop- eller netværksforløb. På disse seancer kan der blive afholdt oplæg om konkurrencens mål, formål og vilkår. Derudover kan tidligere vindere fortælle om deres forløb. Det kan være med til at skabe endnu bedre transparens. Der er også flere respondenter, der udtrykker interesse i at deltage i et fagligt netværk og peger på, at det muligvis også kunne udvide ansøgerfeltet. ”Vi har selv rakt ud til tidligere vindere. Der er et stort ønske om netværk. Den dialog, vi har haft med tidligere prisvindere, har været givtig.” Der henvises til den type af workshops, som man kører i Nordea-fonden, og at deltagelse i denne type af forløb har hjulpet meget.

Interviewgruppe 3

Jury Der er generel stor tillid til juryen i denne respondentgruppe. Sammenfattende kan det konkluderes, at juryen gør et godt stykke arbejde, at der er tillid til vurderingerne, og at juryen tilgodeser mange perspektiver. De profiler, som sidder i juryen nu, anerkendes som dygtige, tunge fagligheder. Juryen har en bred horisont i forhold til, hvad der ellers foregår. Det anerkendes, at scenografer og arkitekter blandt andet er medtaget som et godt tegn på, at der også er lidt fokus på det sanselige i udstillingen. “Det er primært bredden, der er vigtig. Det er meget vigtigt, at man er sammensat, så man kan supplere hinanden. Det er vigtigt, at folk kan bidrage med forskellige ting”.

“De fleste af o s mangler mus kler til at markedsfør e. Det er svært o g k ostbart at trænge igen nem.”

Helt generelt er der et ønske om, at man sikrer mest mulig diversitet – det skaber den bedste jury. Som en respondent opsummerer. ”Det er nok lidt tunge drenge. Det er meget akademisk. Universitetsverdenen er noget overrepræsenteret. Der er ikke mange museumspraktikere. Der kunne godt være flere unge. Der er slagside til den ældre side. Kunne de unge også repræsentere nogle forskellige fagligheder? Det er en faldgrube, at der kan blive noget akademisk/tungt kunstfagligt. Man behøver ikke at være så angst for, at jurymedlemmerne skal være fag-faglige i tredje potens.” Kommunikation Der er relativt stor forskel på respondenternes oplevelse af kommunikationen. Flere respondenter udtrykker, at kommunikationen kommer godt og bredt ud. Mens andre respondenter fortæller, at de er efterladt med et indtryk af en lidt uklar kommunikationsstrategi og kommunikationsplan.

Et par af de tidligere vindere omtaler salonerne, som en ny måde at kommunikere på. Det nævnes, at ’Visions-salonen’ var meget arbejdskrævende, og at man stod lidt alene med en stor arbejdsopgave. En relativt stor del af respondenterne mener ikke, at kommunikationen kommer nok udover rampen. Der efterlyses mere systematik og mere samarbejde med Bikubenfondens kommunikationsteam. ”Set udefra: Det er en stor pris, og det er et stort beløb. Det kunne man godt tænke sig noget mere synlighed omkring. Er helt med på, at der er en tidslapsus. Man kunne overveje at sætte en kommunikationsperson på hele vejen, og som kan kommunikere løbende og systematisk omkring prisen” I tråd med ovenstående konstaterer en tidligere vinder, at det var dem selv, der fik projektet bedst udover rampen. Det tilføjes fra flere sider, at det er vanskeligt at lokke københavnerpressen ud af hovedstaden, og det kunne flere institutioner godt tænke sig hjælp til at gøre. En enkelt respondent nævner, at der bliver kommunikeret mere ud om teaterpriserne. ”Der bliver måske ikke truttet nok, når prisen bliver uddelt.” En anden respondent supplerer den oplevelse. “Fonden slipper den lidt og lader institutionerne om at kommunikere. De fleste af os mangler jo muskler til at markedsføre. Det er svært og kostbart at trænge igennem. Er sikker på, at man kunne have løftet besøgstal og opmærksomhed omkring projekter ved at hjælpe vinderne.”

Flertallet peger på, at kommunikationen opleves relativ nem og overskuelig. Og flere udtrykker, at de har oplevet stor synlighed om prisen. “Den bliver kommunikeret relativt klart, og med en vis gennemslagskraft. Man får fornemmelsen af, at her er der noget med tyngde og højt ambitionsniveau. Man mærker, at fonden virkeligt gerne vil have nytænkende projekter.” Der er ønsker om, at Bikubenfonden i sin kommunikation satser på at kommunikere bredere og hjælper vinderprojekter ud over kunstverdenens boble. Det beskrives som en af de allerstørste udfordringer at få formidlet den samfundsmæssige relevans også uden for kunstverdenens ekkokammer.

Interviewgruppe 3

Udvikling af Visionsprisen – forslag til fremtiden Evalueringen har vist, at der er stor tilfredshed med og opbakning til Visionsprisen. Ingen vil undvære den – og alle vil gerne vinde prisen. Respondenterne har dog peget på forskellige forbedringsforslag, som de mener, kan gøre Visionsprisen endnu mere interessant, eftertragtet og nytænkende. Fokus på hele branchen - flere faglige seminarer Flere respondenter peger på, at Bikubenfonden kunne udvikle sig selv og branchen ved at køre nogle seminarer med eksperter og interessante internationale mennesker. Det ville udfordre både Bikubenfonden og branchen, hvis eksterne satte fokus på eventuelle huller. Blivende aftryk - fra projekt til samling Det nævnes fra flere sider, at det kunne være interessant at arbejde i dybden med en hel samling. Det vil sige at skifte fokus fra skiftende særudstillinger til den blivende samling, som af flere betegnes som rygraden hos institutionerne.

Interviewgruppe 3

Justering af beløbsstørrelsen - flere modeller

Format og kriterier – flere modeller

Juryen – bred kompetencesammensætning

Kommunikation – tættere samarbejde med Bikubenfonden

Selve beløbet til vinderen bliver ligeledes diskuteret. Får man nok ud af pengene? Eller kunne Bikubenfonden bruge pengene på en bedre måde?

Selve konkurrencens format og kriterier (samt oplevede kriterier) er genstand for en del diskussion. Respondenterne peger på følgende forslag til forbedringer:

Der gives fra respondenterne en række forslag til, hvordan juryens sammensætning kan justeres, så flere kompetencer kommer i spil. Det er især nedenstående områder, respondenterne har fokus på:

Nedenfor følger en række konkrete forslag til forbedringer af kommunikationen. Både i ansøgningsfasen og når vinderen er fundet, og udstillingen er afviklet.

Respondenterne kommer med følgende konkrete forslag: Stille et større beløb til rådighed for frikøb til anden runde. Man kunne for eksempel også have to vindere med en mindre sum. Etablering af 2. præmier – så kan alle få et mindre beløb, så de kan komme videre med deres arbejde. Etablering af en lillebror til den store pris. Et lidt mindre beløb som er lidt mere agilt. Ansøgningsfrist hvert halve år. Det kunne måske skabe lidt mere kontinuerlig opmærksomhed, og det kunne også gøre noget for flere (og måske skabe flere ansøgere).

Mere fokus på den samfundsmæssige relevans kunne få skabt gennemslagskraft ud over kunstmiljøet. Invitere helt andre typer af samarbejdspartnere ind (eksempelvis Medicinsk Museion). Det vil også stimulere ansøgerne til at tænke i nye samarbejdspartnere, nye veje og nye metoder. Når der er en nutidig relevans, kunne man godt tænke et potentielt publikum ind i set-uppet.

det kommunikative

Invitation til deltagelse ud til institutionerne - open call.

det kommercielle (også i outreach)

Internationale seminarer med profiler udefra for inspiration.

det økonomiske

En pressefrokost krydret med en workshop kunne øge mediedækningen og skabe mere opmærksomhed i miljøet.

det formidlingsmæssige bruger/modtager-perspektiv

Mere samarbejde omkring pressearbejdet og generelt mere fælles samarbejde mellem vindere og Bikubenfonden.

En skarp plan for formidling/markedsføring skal kobles på projektet. Målgrupper skal tænkes med ind i projektet, så man ikke lukker sig om sig selv og sin egen verden.

det internationale

Flere seminarer og arrangementer.

museumspraktikere

Man skulle markere sig internationalt – med forskning koblet på og publicere læring.

det sociale outreach

Præsentationer af projekter og sikre vidensdeling i kunst- og kulturmiljøet. Både for at skabe opmærksomhed men også for projekterne, der vil få mere resonans blandt de andre aktører.

Opmærksomhed på om de små har ryg/fundament til at løfte et stort projekt. Og på om der bør være mere støtte omkring økonomi/projektledelse. Alle vinderne har været forankret i en kunstinstitution. Tænk endnu mere visionært – fx flere kunstprojekter ude i det offentlige rum.

7 Anbefalinger til udviklings- og forbedringspotentiale

Format

Betydning

Synlighed

Evalueringen af Udstillingsprisen Vision har brudt på mange forslag og ideer til, hvordan prisen kan udvikles, så den kan få endnu større betydning for nytænkningen i udstillingsmiljøet, end den har i dag.

Evalueringen har afdækket en oplevelse af og en diskussion om, hvorvidt konkurrencen er for låst. Til trods for at det anerkendes, at Bikubenfonden med sit format på konkurrencen afsøger nye tanker og ideer, oplever potentielle ansøgere, at manglen på retningsangivelse er med til at opsætte ”usynlige” men skarpe kriterier. Denne opfattelse skyldes blandet andet, at ansøgere for at finde retning kigger på tidligere vindere af konkurrencen At den trods forsøget på at være åben og fri alligevel opsætter skarpe kriterier. Eksempelvis nævnes det fra flere sider, at det institutionelle ophæng spiller en stor rolle. Opfattelsen er, at man ikke kan vinde, med mindre man har en partner, som er geografisk stedbundet. Helst en institution som er mellemstor. Der spores derfor et behov for, at Bikubenfonden er endnu skarpere i kommunikationen af, hvad der forventes af ansøgerne, også når der ikke forventes andet end en kort beskrivelse af ideen i første runde. Ligeledes skal det være tydeligere for ansøgerne, at de ikke nødvendigvis skal aflevere en skriftlig ide, men har mulighed for at pitche deres ide også i mere kreative og løse formater. Udstillingsprisen Vision har fokus på at udvikle udstillingsformatet og den kuratoriske praksis. I udstillingsmiljøet betyder det for nogle respondenter, at de bliver i tvivl om, hvorvidt måden man formidler på, er vigtigere end selve det indhold, der formidles. Samt om det betyder, at kunsten i sig selv nedprioriteres over for kuratorisk praksis. Det kan vælges, hvorvidt Bikubenfonden ønsker at fastolde fokus på kuratorisk praksis og tydeliggøre dette endnu mere eller ændre prisens fokus.

På baggrund af de gennemførte interviews og den generelle desk research kan det diskuteres, om Udstillingsprisen Vision kan få endnu større betydning for nytænkning af udstillinger. Evalueringen har afdækket en diskussion om, hvorvidt konceptet med én udstilling skaber nok forandring og nok nytænkning. Herunder om der vil skabes en mere varig og bæredygtig forandring, hvis prisen omlægges til at støtte institutionernes programmer frem for konkrete udstillinger. Der står ligeledes klart, at der eksisterer et meget stort ønske om endnu bedre vidensdeling og erfaringsopsamling. Det gør sig gældende i alle faser af konkurrencen.

Interviewene efterlader indtryk af, at prisens synlighed i udstillingsmiljøet kan forbedres. Det bekræftes af respondenter på tværs af interviewgrupper, at en forbedret kommunikation potentielt kan sikre endnu flere ansøgere og endnu bedre idéer. Ligeledes har Bikubenfonden mulighed for at sætte et endnu tydeligere aftryk både i og udenfor udstillingsmiljøet, hvis fonden er klarere i sin fortælling om, hvad man ønsker at opnå med prisen herunder, hvilke blivende indtryk man ønsker at sætte. Udstillingsprisen Vision har også mulighed for at sætte et større internationalt aftryk, hvis der lægges større vægt på samarbejder med eksempelvis internationale kuratorer og udstillingssteder.

Særligt er der tre til dels overlappende områder, som ifølge respondenterne i alle interviewgrupperne, rummer potentiale for yderligere nytænkning. Inden for disse tre områder er der tillige gode muligheder for at gennemføre virkningsfulde ændringer med relativt enkle justeringer. De tre områder er skitseret i nedenstående figur.

Potentialler

Format

Betydning Visionprisen

Bikubenfonden kan for eksempel samarbejde endnu tættere med potentielle ansøgere, end der gøres i dag, ligesom der i højere grad end i dag kan samles op på erfaringerne fra vinderne og formidle disse til hele miljøet. Derved vil flere indirekte få gavn af nye indsigter, praksisser og samarbejdsformer.

Synlighed

Kolofon Udarbejdet af White Cloud for Bikubenfonden September 2020 Layout Howard Wakefield Foto Side 12, 16, 20, 22, 24 ”Mind The Gut” Medicinsk Museion, 2015 Side 8, 26, 32, ”Sisters Academy” Diana Lindhardt, 2016 Side 6, 10, 14, 40, 44, 48, 52, 56 ”Wunderkammer” Torben E. Meyer, 2017 Side 36, 38 ”Go Extreme” Lucian Racocitan, 2019