Fuglene i Svanninge Bjerge by Bikubenfonden

Fuglene i Svanninge Bjerge 2016

Fuglene i Svanninge Bjerge 2016 2. reviderede udgave af publikationen fra Ornitologisk Artsdiversitet i Svanninge Bjerge Udarbejdet for Bikubenfonden af Jan Drachmann Feltarbejde: Jacob Sterup og Jan Drachmann Tekst: Jan Drachmann og Jacob Sterup Forside: Lille lappedykker © Søren Kristoffersen Fuglebillederne er taget af Christian A. Jensen, Eva Foss Henriksen, Jacob Damborg, Jacob Sterup, Jan Drachmann, Johnny Laursen, Kent Olsen, Klaus Dichmann, Kim Aaen, Kim Biledgaard, Kim Jensen, Lars S. Madsen og Søren Kristoffersen. Design og sats: Maja Bundgaard Hjorth Grafisk produktion: Baskerville&Co — Vejle Læs mere på www.svanningebjerge.dk © Bikubenfonden

Fuglene i Svanninge Bjerge 2016

INDHOLD Forord til den 2. reviderede udgave 5 PĂĽ vinger over et unikt naturomrĂĽde 7 Fuglene i Svanninge Bjerge 10 Fugleregister 134 Kort over Svanninge Bjerge 136

FORORD TIL DEN 2. REVIDEREDE UDGAVE I forbindelse med projektet Ornitologisk artsdiversitet i Svanninge Bjerge blev der i 2013 foretaget en detaljeret feltundersøgelse af fugleforekomsterne i Svanninge Bjerge. Siden feltundersøgelsen i 2013 er der kommet en del nye arter af yngle- og rastefugle til området. I denne 2. reviderede udgave af bogen om Svanninge Bjerges fugle er disse nye arter beskrevet, og teksten til alle hidtil registrerede arter er opdateret, således at bogen afspejler fuglenes forekomster i Svanninge Bjerge 2016. Det skal bemærkes, at der sagtens kan forekomme andre arter i området end dem, som er omtalt her i bogen. Almindelige arter som husskade og tyrkerdue er således ikke blevet registreret under vores feltundersøgelser, men burde kunne ses fra f.eks. Lerbjerg og andre steder i skoven. I forhold til den første udgave af bogen er der også lavet lidt om på rækkefølgen af de enkelte artspræsentationer, således at de nu følger den nyeste fuglesystematik. De mest markante ændringer i den nye fuglesystematik er, at falkene er mere beslægtede med papegøjer end rovfugle, som høge og ørne, og halemejse og svaler placeres nu sammen med sangerne.

PÅ VINGER OVER ET UNIKT NATUROMRÅDE På Sydfyn ligger et historisk og unikt naturområde, formet af trykket fra de enorme mængder af is under den sidste istid. Området kaldes de Fynske Alper og består af det statsejede naturområde Svanninge Bakker og Svanninge Bjerge, som ejes og drives af Bikubenfonden. Fonden ønsker at sikre et bredt udvalg af dyr og planter de bedste muligheder for at udvikle sig og dermed skabe og sikre et mangfoldigt naturområde, som gæster og både firbenede og flyvende beboere kan nyde godt af. En sådan vision kræver en balancegang mellem benyttelse og beskyttelse af det knap 600 hektar store naturareal. En væsentlig opgave er derfor at formidle områdets betydning, bl.a. for besøgende gæster, og samtidig bevare bjergenes unikke karakter med udvikling af sårbare naturtyper, landskabets ro og storhed samt de mange relativt uforstyrrede yngleområder. Hvis du som gæst lytter efter, er området præget af særegne lyde fra de mange fugle, der yngler, fouragerer

og raster i Svanninge Bjerge. Et fokusområde er at sikre en stor diversitet i de arter, der findes i det enestående naturområde. I 2013 blev der gennemført en omfangsrig registrering af, hvilke fuglearter der er i området. Formålet var at undersøge mulighederne for at udvide bestanden af fugle i Svanninge Bjerge samt antallet af arter ved hjælp af naturmæssige forbedringer/forandringer. Resultaterne er formuleret i en rapport ved navn ’Ornitologisk artsdiversitet i Svanninge Bjerge’, som nærværende fugleguide er en del af. Udredningen er udarbejdet for Bikubenfonden af ph.d. Jan Drachmann. I rapporten gennemgår han de registrerede arter og forklarer nogle af de muligheder, der er for forbedringer og forandringer i naturen, så fuglebestanden og artsdiversiteten kan udvides og Svanninge Bjerge også i fremtiden vil genlyde af kald og kvidren. Det med småt: For hver fugleart er der angivet dens hyppighed, hvor, hvornår og hvordan man kan se arten, samt om det er en ynglefugl (Y) i Svanninge Bjerge. Ynglefuglene er opdelt i standfugle (S), der kan ses året rundt, og trækfugle (T), som forlader området om vinteren. De arter, som ikke er fundet ynglende, er opdelt i

rastefugle (R), som benytter området til rast og fouragering, samt overflyvende fugle (OF), som ikke er set benytte Svanninge Bjerge til rast eller fouragering. Forekomsttidspunkter for trækfuglene er angivet som primo (pri. = 1.-10.), medio (med. = 11.-20.) og ultimo (ult. = 21.-30./31.) i en given måned. Under artsbeskrivelserne angives det, når de to køn kan adskilles i felten. Hvis der ikke står noget om kønsforskelle, skyldes det, at de to køn er mere eller mindre identiske og normalt ikke kan skelnes i felten. Mange af de beskrevne arter kan bedst kendes eller opdages på deres kald eller sang. I disse tilfælde er fuglenes stemmer forsøgt beskrevet med ord, hvilket for de fleste arters vedkommende er meget svært. Det anbefales derfor at opsøge egnede optagelser af de relevante arters stemmer. Alle de beskrevne arter kan f.eks. høres på www.xeno-canto.org

GOD FORNØJELSE!

KNOPSVANE Cygnus olor (YT) Forekomst: Et par ynglede i Hejredam ved Høbbet i 2014-15. Rastende fugle ses af og til i søerne ved Høbbet, og overflyvende fugle kan ses i hele området. Hvordan kendes arten: Knopsvanen kendes på sit rød-orange næb med stor sort knop ved næbbasis. Hannen er lidt større end hunnen og har større næbknop. I modsætning til sang- og pibesvane frembringer knopsvanens vinger en karakteristisk susende lyd, når den flyver. De voksne fugle er rent hvide, mens ungfuglene er grå.

SANGSVANE Cygnus cygnus (OF) Forekomst: Set overflyvende ved enkelte lejligheder, vil potentielt kunne raste på de omkringliggende marker. Arten ses i vintermånederne ofte raste i større tal i og omkring Arreskov Sø lidt nord for Svanninge Bjerge. Hvordan kendes arten: Sangsvanen kendes fra knopsvanen på sit gule næb med sort næbspids. Når den svømmer eller går har den typisk strakt hals, mens knopsvanens ofte holder halsen i en typisk S-form. Sangsvanen kan forveksles med pibesvane, som er mindre og har mindre gult på næbbet end sangsvane. Pibesvane er dog ikke almindelig på Sydfyn. Unge sangsvaner er grålige, som det ses hos ungfuglene af knopsvane.

BRAMGÅS Branta leucopsis (OF) Forekomst: Bramgåsen er ikke truffet rastende i området, men trækkende flokke kan ses i træktiderne (aprilmaj og september-oktober). Arten ses jævnligt i forbindelse med trækobservationer fra Lerbjerg i efteråret. Hvordan kendes arten: Bramgåsen er en mindre gås, som let kendes på sit hvide ansigt i kontrast til sort hals og bryst. Bramgåsen giver overordnet et sort-hvidt-gråligt indtryk, og optræder ofte i store flokke.

GRÅGÅS Anser anser (YT) Forekomst: Fåtallig yngletrækfugl. De fleste år ruger 4-5 par på øen i Brænde Lung, og arten kan også ses ved flere af de andre søer i området. Udenfor yngletiden ses grågåsen også regelmæssigt på træk over Svanninge Bjerge. Hvordan kendes og ses arten: Grågåsen er en kraftig grå gås med lyst hoved og lyserødt til orange næb. De to køn er ens af udseende, men hannen er lidt større end hunnen. Grågåsen kan ses i områdets vådområder, samt i flugt hen over området. I flugten kendes den især på sine meget lyse forvinger.

STOR SKALLESLUGER Mergus merganser (OF) Forekomst: Tre hanner sås på træk over Høbbet 26. maj 2013. Arten raster om vinteren i større tal i Arreskov Sø nord for området, så overflyvende fugle herfra vil kunne ses i vinterhalvåret. Hvordan kendes arten: Stor skallesluger har en langstrakt og strømlinet krop og et langt, tyndt rødt næb. Hannen kendes let på sit sort-grønne hoved og de hvide kropssider, som om vinteren har et laksefarvet skær. Hunnen er grå med rødbrunt hoved og kan minde om hunnen af toppet skallesluger, hvorfra den bedst kendes på dens tydeligt afsatte hvide hage og det skarpt aftegnede rødbrune hoved mod det hvide bryst.

HAN OG HUN

GRAVAND Tadorna tadorna (R) Forekomst: Gravænder ses af og til rastende i søerne. Arten er blandt andet set ved Brænde Lung og Lergrav i Knagelbjerg Skov og ved Høbbet. Hvordan kendes arten: Gravanden er en stor gåseagtig and, som med sine markante farver ikke kan forveksles med andre arter. Det røde næb, grønsorte hoved og den overvejende hvide krop med rustrødt bånd om forkroppen gør den meget let at kende. Hannen er noget større end hunnen og kan i yngletiden også kendes på sin knop over næbbet.

HAN OG HUN

TROLDAND Aythya fuligula (R) Forekomst: Rastende fugle kan ses i mindre tal. De fleste observationer er fra Brænde Lung i perioden april-juni. Hvordan kendes arten: En mindre dykand, hvor hannen i pragtdragt let kendes på sin sorte fjerdragt med hvide kropssider og de lange nakkefjer, som danner en karakteristisk top. Hunnen er brun med lidt lysere kropssider og har en kort nakketop og gult øje. I flugten ses et tydeligt hvidt vingebånd hos begge køn.

HAN OG HUN

Øverst © NatureEyes / Kent Olsen, nederst © Søren Kristoffersen

SKEAND Anas clypeata (R) Forekomst: Op til fire fugle rastede i Mariedam ved Høbbet i juni 2014. Hvordan kendes arten: Skeanden kendes let på sit store, skeformede næb. Hannen har grønt hoved, kontrastrig hvid og rødbrun krop og lyseblå overvingedækfjer, som tydeligt ses i flugten. Hunnen ligner gråandhun i farverne, men kendes også let på næbformen.

HAN OG HUN

KNARAND Anas strepera (R) Forekomst: Rastende fugle ses af og til i Mariedam og Hejredam ved Høbbet samt i Åkandesøen i Stensgård Skov. Op til otte er set ved Høbbet i maj og op til 11 i Åkandesøen i september. Hvordan kendes arten: Hannen kan i pragtdragt kendes på grå krop, gråsort næb, tydeligt sort bagparti og hvidt vingespejl. Hunnen kan minde om gråanden, hvorfra den bl.a. kan genkendes på næbbet, som har en orange stribe langs kanten. Hunnen har ligesom hannen hvidt vingespejl, som tydeligst ses i flugten.

HAN OG HUN

PIBEAND Anas penelope (R) Forekomst: En enkelt observation af to rastende fugle i Åkandesøen i Stensgård Skov i september 2015. Hvordan kendes arten: Hannen i pragtdragt kendetegnes ved sit kastanjebrune hoved, gule isse og store hvide felter på forvingerne. Hunnen er diskret rødbrun og kendes bedst på sit lille blågrå næb med sort spids og i flugten ses dens hvide bug.

HAN OG HUN

GRÅAND Anas platyrhynchos (YS) Forekomst: Fåtallig ynglestandfugl som optræder i mange af områdets vådområder, blandt andet i Brænde Lung og søerne ved Høbbet. I Hejredam ved Høbbet kan større tal ses i efterårs- og vintermånederne. Gråanden kan ses året rundt i Svanninge Bjerge, og er lettest at finde, når den raster eller fouragerer i områdets søer og vandhuller. Hvordan kendes og ses arten: Hannen i pragttragt kendes på sit grønne hoved, hvide halsring og krølle på halen. Hunnen er brunplettet. Begge køn kan i flugten kendes på et mørkeblåt, hvidkantet spejl på vingen. Gråanden kan ses raste i områdets søer og vandhuller, samt overflyvende området året rundt.

HAN OG HUN

KRIKAND Anas crecca (R) Forekomst: Rastende fugle kan ses af og til i mindre antal (op til fire sammen), bl.a. i Brændelung og ved Høbbet. Hvordan kendes arten: Krikanden er Danmarks mindste svømmeand. Hannen i pragtdragt kendes på det rødbrune hoved med bred grøn øjenstribe, samt den gule gump med sorte kanter. Hunnen er brunplettet og mere uanselig, men har, ligesom hannen, grønt vingespejl med bredt hvidt bånd, som tydeligt ses i flugten.

HANNER OG HUNNER

FASAN Phasianus colchicus (YS) Forekomst: Fåtallig ynglestandfugl som kan ses året rundt i Svanninge Bjerge. Fasanen blev registreret i de fleste habitattyper under punkttællingerne, og kan således findes overalt i Svanninge Bjerge. Hvordan kendes og ses arten: Hannen kendes let på sin lange tværstribede hale og det grønsorte hoved med røde sider. Hunnen er brun med mørke pletter, men har også den karakteristiske lange hale. Når hannen ‘spiller’ i yngletiden, opdages han let på sit korte, kraftige umelodiske ‘korrk-kok’, som efterfølges af kraftigt vingebask. Ellers ses fasanen oftest, når man tilfældigt skræmmer den op, hvor den så typisk flyver larmende væk. HAN

FASAN, HUN

Â© NatureEyes / Jacob Damborg

LILLE LAPPEDYKKER Tachybaptus ruficollis (YT) Forekomst: Fåtallig yngletrækfugl (marts-oktober). Yngler i flere af områdets søer og vandhuller med flest par ved Høbbet og i Åkandesøen i Stensgaard Skov. Hvordan kendes og ses arten: Lille lappedykker kan på grund af størrelsen tages for at være en ælling. Den kendes dog let i yngletiden på sine rødbrune kinder og den gule mundvig. Den færdes ret skjult i yngletiden, og opdages derfor ofte lettest på sin stemme, som er en høj, langtrukken trille ‘bibibibibibibi.......’.

GRÅSTRUBET LAPPEDYKKER Podiceps grisegena (YT) Forekomst: Fåtallig yngletrækfugl (ult. februar-oktober). Enkelte par yngler i søerne ved Høbbet, og arten har også ynglet i Lergrav i Knagelbjerg Skov. Hvordan kendes og ses arten: Gråstrubet lappedykker kendes let på sin fjerdragt med grå strube i tydelig kontrast til den sorte hætte og den rødbrune hals. Arten ses typisk på den åbne vandflade eller i kanten af vegetationen, og er således let at observere.

NORDISK LAPPEDYKKER Podiceps auritus (YT) Forekomst: Et par sås i maj-juni 2014 i Brænde Lung. De gjorde yngleforsøg, men der sås aldrig unger. Fuglene forsvandt fra lokaliteten i slutningen af juni og kom ikke igen året efter. Arten er meget sjælden ynglefugl i Danmark med færre end ti ynglefund i landet siden 1800-tallet. Hvordan kendes og ses arten: Relativt lille lappedykker cirka på størrelse med en krikand. I sommerdragt er nordisk lappedykker meget let at kende på sin kastanjebrune krop og det sorte hoved med de gyldne fjer, som går fra næbbet gennem det røde øje og ender i tydelige fjertoppe. Arten blev, som nævnt, set i Brænde Lung i 2014, hvilket var en stor sjældenhed.

HULDUE Columba oenas (R) Forekomst: Arten er set en enkelt gang ved Høbbet i juni 2015. Hulduen vil kunne etablere sig som ynglefugl i området, hvis der med tiden bliver flere gamle løvtræer med huller, hvor hulduen kan ruge. Hvordan kendes og ses arten: Hulduen er en gråblå due uden markante kendetegn, og den er tydeligt mindre end ringduen. I flugten adskiller den sig fra ringduen ved hurtigere vingeslag og manglen på det for ringduen karakteristiske brede hvide tværbånd på vingen. Hulduen kan også minde om visse tamduer, men disse har ofte hvidt i dragten og to tydelige sorte vingebånd. Hulduens sang er en monoton række af to-leddede og dybe “ooue, oo-ue....”, som kun høres på relativt tæt hold.

RINGDUE Columba palumbus (YST) Forekomst: Almindelig ynglestandfugl og regelmæssig trækgæst. Ringduen kan ses overalt i Svanninge Bjerge. Hvordan kendes og ses arten: Ringduen er vores største due, som kendes på den hvide halsplet og bredt hvidt tværbånd på overvingen. Ringduen ses typisk, når den flyver rundt i området. I yngletiden kan dens karakteristiske parringsflugt ses, hvor fuglen klapper med vingerne på toppen af en kort og kraftigt stigende flugt, hvorefter den daler med udbredte vinger. Skræmmes ringduen op, høres også ofte klappende vingeslag. I yngletiden kan den opdages på stemmen, som er en gentagen kurren bestående af fem lyde ‘ku-kuu-ku, ku-ku’ med tryk på anden stavelse. På træk kan den ses i større flokke over området.

MURSEJLER Apus apus (OF) Forekomst: Overflyvende/fouragerende fugle ses af og til over området. Hvordan kendes arten: Mursejleren har i flugten en karakteristisk form med lange, smalle og spidse vinger, samt en smal krop og kort kløftet hale. Fjerdragten er brunsort med lys strube. I modsætning til svaler flyver mursejleren med stive, hurtige vingeslag, hvor vingerne ikke føres ind mod kroppen, men blot op og ned.

GØG Cuculus canorus (YT) Forekomst: Fåtallig yngletrækfugl udenfor undersøgelsesområdet (ult. april-med. september). Gøge der opholdt sig i naboområderne, blev hørt flere gange. Hvordan kendes og ses arten: Med den grå overside og tværstribede bug kan gøgen umiddelbart ligne en spurvehøg, men den har f.eks. et meget anderledes og lige næb. Gøgens bedste kendetegn er dens velkendte stemme, som er den to-tonede kukken med tryk på første tone.

GRØNBENET RØRHØNE Gallinula chloropus (YT) Forekomst: Fåtallig yngletrækfugl, som godt kan overvintre i milde vintre. Grønbenet rørhøne er tilknyttet småsøer, moser og vandhuller, og i Svanninge Bjerge skal den findes i tilgroede småsøer. I de seneste år har den blandt andet ynglet i Åkandesøen og i Peter Nielsens Sø. Hvordan kendes og ses arten: Grønbenet rørhøne kendes let på de lange grønne ben og det røde næb med gul spids. Den færdes ret skjult, men kan med lidt tålmodighed let ses i de vandhuller den lever i.

BLISHØNE Fulica atra (YS) Forekomst: Fåtallig ynglestandfugl, som normalt overvintrer langs de danske kyster. Blishønen kan i forårs- og sommermånederne ses i flere af småsøerne i området. De fleste par yngler i søerne ved Høbbet og i Brænde Lung. Hvordan kendes og ses arten: Blishønen er mørk og kompakt med rundt hoved og hvidt næb og pandeblis. Den ses ofte svømme rundt med nikkende hovedbevægelser. Den dykker normalt kun i kortere perioder.

TRANE Grus grus (OF) Forekomst: Sjælden gæst. Ni trækkende traner blev set fra Lerbjerg den 26. september 2013. Hvordan kendes arten: Tranen er en stor grålig fugl med lange ben og hals. Øverste del af halsen og hovedet er sort, og hovedet har iøjnefaldende røde og hvide tegninger. I flugten ses de sorte svingfjer, og i modsætning til fiskehejre, som også er en stor, grålig fugl, flyver tranen altid med strakt hals, og ofte i større flokke.

ÂŠ NatureEyes / Christian A. Jensen

FISKEHEJRE Ardea cinerea (R) Forekomst: Enkelte fiskehejrer ses nu og da ved søerne ved Høbbet, i Brænde Lung og ved Rislebækken. Hvordan kendes arten: Fiskehejren er en stor hejre med en karakteristisk fjerdragt; hvid og grålig hals, hvidt hoved med sort øjenbrynstribe og nakketop og kraftigt, langt, gulligt næb. Kendes i flugten på, at den flyver med hvælvede vinger og halsen trukket ind i en tydelig S-form.

SKARV Phalacrocorax carbo (OF) Forekomst: Skarv ses hyppigt over området på fourageringstræk mellem Helnæsbugten og kolonierne ved Brændegård Sø og Nørresø. Enkeltindivider kan ses raste/ fouragere i områdets søer, især i Hejredam ved Høbbet. Hvordan kendes arten: Skarven har mørk og metalglinsende fjerdragt. Den lange hals, det aflange og kantede hoved, det lange kraftige næb med krog og den lange hale, giver skarven et karakteristisk udseende. Kan i flugten ligne en gås, men kendes på den aktive flugt med korte glidemomenter, længere hale og løftet hoved for enden af den let bugtede hals. Ungfuglene er brunlige med lys strube og hals.

VIBE Vanellus vanellus (YT) Forekomst: Siden 2014 har enkelte par viber ynglet ved Høbbet og ved Brænde Lung. Tidligere har der ikke været passende ynglebiotoper for arten i området. Hvordan kendes og ses arten: Viben har en karakteristisk lang nakketop, og dens fjerdragt er kontrastrig med hvid bug, sort bryst og strube og metalskinnende mørkegrøn overside. I flugten ses de brede, runde vingespidser tydeligt. Viben gør sig særligt bemærket om foråret (marts-april), hvor hannens parringsflugt med flaskende, dykkende og tumlende flugt kan ses over ynglepladsen. Under parringsflugten høres de brummende vingeslag og vibens markante stemme “kiiiuvit-vit-vit, kiiuuvit...”.

SKOVSNEPPE Scolopax rusticula (YT) Forekomst: Fåtallig yngletrækfugl og regelmæssig trækog vintergæst. Skovsneppe ses lettest på forårsaftener fra lysninger og andre åbne steder i skoven, hvor man kan iagttage hannernes territorieflugt. Der er størst chance for at se arten i Knagelbjerg Skov. Ynglebestanden er vanskelig at gøre op, men anslås at tælle to-fire par. Hvordan kendes og ses arten: Skovsneppen er en stor, tyk og dueagtig vadefugl med langt næb. Den ses lettest på stille forårsaftener, når den hævder territorium, hvor den flyver i langsom flugt over trætoppene i faste ruter. Under denne territorieflugt udstøder hannen regelmæssigt lave knurrelyde efterfulgt af et eksplosivt og skarpt piftende kald. Skovsneppen kan også ses om dagen, hvis man tilfældigt skræmmer den op.

SVALEKLIRE Tringa ochropus (R) Forekomst: Rastende svaleklirer kan jævnligt ses ved Høbbet og i Brænde Lung, hyppigst i juni-juli. Muligvis yngler arten nogle år i skoven nær Brænde Lung. Hvordan kendes arten: Svalekliren er en typisk klire med lange ben og langt næb. Den kan lettest forveksles med en tinksmed, hvorfra den kendes på de lidt kortere ben og længere næb, men frem for alt på dens mørkere og mere kontrastrige fjerdragt. I flugten kan den med sine sorte vinger og hvide overgump minde om en stor bysvale. Svaleklirens flugtkald er et blødt og velklingende “duit-vit-vit” som, modsat tinksmedens flugtkald “jiff, jiff, jiff....”, starter med en lyd med to stavelser.

HVIDKLIRE Tringa nebularia (OF) Forekomst: En enkelt observation af to trækkende hvidklirer over Brillesø den 25. august 2013. Hvordan kendes arten: Hvidklire er en stor klire med lange ben og langt, svagt opadbuet næb. I flugten kendes den på sin størrelse, de mørke vinger og en hvid overgump, som går langt op ad ryggen i en smal kile. Hvidkliren har også et karakteristisk kraftigt og tretonet kald “tju-tju-tju”.

HÆTTEMÅGE Larus ridibundus (R) Forekomst: Ses hyppigt overflyvende eller på træk året rundt. Er enkelte gange set rastende i søerne ved Høbbet. Hvordan kendes arten: I yngletiden kendes hættemågen let på sin brune hætte, mens den udenfor yngletiden bedst kendes på de hvide vingeforkanter på hånden. Om vinteren har hættemågen mørk øreplet og mørke bånd over isse og nakken.

STORMMÅGE Larus canus (OF) Forekomst: Ses hyppigt overflyvende eller på træk året rundt. Hvordan kendes arten: Ligner med sine grå vingeoversider og sorte vingespidser en mindre udgave af sølvmåge. Stormmågen har dog mindre, slankere næb og rundere hoved med relativt stort øje og mangler sølvmågens røde plet på undernæbbet.

SØLVMÅGE Larus argentatus (R) Forekomst: Ses hyppigst overflyvende eller på træk over området, men er også set ved Brænde Lung i maj, hvor den formodentlig var på udkig efter små gæslinger fra de ynglende grågæs i søen. Hvordan kendes arten: Sølvmågen er en stor måge med grå vingeundersider og sort-hvide vingespidser. Den har kraftigt gult næb med rød plet, og er meget større og mere bredvinget end stormmågen. Ungfuglene er mørke og kan være svære at skelne fra sildemåges og svartbags, men disse to arter blev ikke registreret i Svanninge Bjerge, da de begge er mere udprægede kystfugle.

FJORDTERNE Sterna hirundo (OF) Forekomst: Er kun set en enkelt gang, idet to fugle fløj over Høbbet den 27. maj 2015. Fuglene kom i retning fra Arreskov Sø, hvor rastende fjordterner ses regelmæssigt. Hvordan kendes arten: Fjordternen ligner havternen, men har kraftigere krop og hoved, længere og kraftigere næb samt længere ben. Derudover har fjordternen orangerødt næb med sort spids, hvor havternens næb er blodrødt normalt uden sort spids.

FISKEØRN Pandion haliaetus (OF) Forekomst: Fiskeørn blev set en enkelt gang i 2013, da en trækkende fugl blev set den 4. maj. Der er dog gode muligheder for at se fiskeørn fra Lerbjerg i træktiden forår (april-maj) og efterår (august-september). Hvordan kendes arten: Fiskeørn er en mellemstor og langvinget rovfugl, som på grund af sin lyse underside og lange vinger kan minde om en stor måge på afstand. Hovedet er hvidt med en bred, sort øjenstribe. Hunnen har mørkt brystbånd, mens dette er svagt hos hannen eller helt manglende.

HVEPSEVÅGE Pernis apivorus (OF) Forekomst: Hvepsevåge er ikke konstateret ynglende i Svanninge Bjerges løvskove de seneste år. Der er dog af og til set rastende fugle der indikerer, at arten muligvis yngler i eller nær området. Arten ses jævnligt på træk i maj. Derimod er den er en ret fåtallig trækfugl på Sydfyn om efteråret. Hvordan kendes arten: Hvepsevågen kan være svær at skelne fra den mere almindelige musvåge. Lidt længere vinger, mindre og dueagtigt hoved, samt plane vinger med hængende hånd adskiller dog hvepsevågen på afstand. I modsætning hertil, har musvågen typisk vingerne løftet over vandret, når den kredser. Tæt på lægger man mærke til de tydeligt stribede vingeundersider (hos udvoksede hvepsevåger) og en hale med tre tydelige, brede bånd, hvor musvågen har flere, smalle tværbånd på halen.

RØRHØG Circus aeroginosus (OF) Forekomst: To rørhøge sås på træk over Lerbjerg den 14. juni 2014. Arten kan formentlig ses regelmæssigt på træk fra Lerbjerg, især i august. Hvordan kendes arten: Rørhøgen er på størrelse med en musvåge. Hunnen er mørkebrun med lys vingeforkant, strube og isse. Hannen er mere varieret med brun krop, sorte vingespidser, grålige svingfjer og hale. Ligesom de fleste andre kærhøge, holder rørhøgen vingerne højt løftet i glideflugt, hvilket tydeligt ses, når den fouragerer lavt over landskabet. HAN

BLÅ KÆRHØG Circus cyaneus (OF) Forekomst: Blå kærhøg blev set den 29. september 2013, da en trækkende fugl blev set fra Lerbjerg. Blå kærhøg antages at kunne ses regelmæssigt på træk fra Lerbjerg. Hvordan kendes arten: Blå kærhøg er en typisk kærhøg med lange, smalle vinger og lang hale, som under glideflugt holder vingerne løftet i høj V-form. Hunnerne og ungfuglene er brunlige med stribet underside og næsten ensfarvet mørkebrun overside. Hannen (ikke afbilledet) har blågrå fjerdragt med hvid bug og sorte vingespidser. Begge køn har tydelig hvid overgump, som let ses i flugten. HUN

SPURVEHØG Accipiter nisus (YST) Forekomst: Fåtallig ynglestandfugl og regelmæssig trækfugl. Et par med udfløjne unger blev registreret i en granbevoksning i Knagelbjerg Skov i 2013. Foretrækker oftest granbevoksninger til redested, men kan ses overalt, når den kommer flyvende gennem skoven. Under trækket forår og efterår er der gode muligheder for at se trækkende spurvehøge fra Lerbjerg. Hvordan kendes og ses arten: Spurvehøgen er en lille rovfugl med lang hale, korte, afrundede vinger og stribet bryst og vingeundersider. Hannen er mindre end hunnen og har, i modsætning til hunnen, rødbrune kinder og rødbrune tværstriber på undersiden. Spurvehøgen ses typisk når den kommer flyvende gennem skoven, men kan også opdages på dens stemme, et højt og kraftigt “ki-ki-ki-kik, kiij.....”, når den kalder i yngletiden. Trækfugle kan også ses, når de trækker henover området forår og efterår.

DUEHØG Accipiter gentilis (R) Forekomst: Duehøg blev set tre gange i løbet af 2013; en gammel fugl ved Høbbet i februar, en ungfugl i Stensgård Skov i april samt en fugl over Knagelbjerg Skov i september. Arten yngler formentlig i de skovområder, der grænser op til Høbbet. Hvordan kendes arten: Duehøgen er større end spurvehøgen, som den ellers ligner meget. Karakteristisk for duehøgen er dens mørke isse og kind, som giver duehøgen en tydeligere øjenstribe end spurvehøgen. Ellers kendes duehøgen bedst på sin store størrelse, den brede halebasis og bred hvid undergump. I kredsflugt ligner duehøgens profil et kors på grund af det relativt store hoved, mens spurvehøgens profil mere minder om et T. Hunnen er på størrelse med en musvåge og betydeligt større end hannen, som i størrelse minder om en stor spurvehøghun.

HAVØRN Haliaeetus albicilla (R) Forekomst: Havørn yngler ved den nærliggende Brændegård Sø, og der er herudover ofte rastende havørne ved både Brændegård Sø og Arreskov Sø. Arten ses derfor jævnligt flyvende over Svanninge Bjerge. Rastende havørne er ved enkelte lejligheder set sidde i træer i området. Havørnen yngler også i Løgismose ved Helnæsbugten. Hvordan kendes arten: Havørn er en meget stor rovfugl med lange, brede vinger og en karakteristisk kort og kileformet hale. Den korte hale giver, sammen med en relativ lang hals, et kraftigt næb og de brede vinger, havørnen en karakteristisk flugtprofil. Flyver aktivt med rolige, stive vingeslag og kredser på plane vinger. De fuldvoksne havørne har en helt hvid hale, mens halen er mere eller mindre brunlig hos yngre individer.

RØD GLENTE Milvus milvus (OF) Forekomst: Rød glente er jævnligt observeret på træk over området både forår og efterår (f.eks. blev der set syv trækkende røde glenter fra Lerbjerg den 26. september 2013). Rød Glente har i flere år ynglet ved Holstenshuus få kilometer fra Svanninge Bjerge. Hvordan kendes arten: Rød glente er en mellemstor rovfugle med lange vinger og en lang, dybt kløftet rødbrun hale, hvilket giver rød glente en umiskendelig flugtprofil. Under den lette og afslappede flugt drejes halen ofte konstant, og de markante hvide vingefelter på håndsvingfjerene ses tydeligt.

MUSVÅGE Buteo buteo (YST) Forekomst: Fåtallig ynglestandfugl og regelmæssig trækfugl. Der blev ikke registreret nogle sikre ynglefund i 2013, men arten formodes at yngle regelmæssigt i Svanninge Bjerge med få par. Musvågen kan ses overalt i Svanninge Bjerge, og under trækket forår og især efterår er der gode muligheder for at se trækkende musvåger i store antal fra Lerbjerg. Hvordan kendes og ses arten: Musvågen er en mellemstor, bredvinget og kompakt rovfugl med kort tykt hoved og halvlang hale. Musvågen optræder i mange farvevarianter fra helt lyse til meget mørke individer. Arten ses typisk overflyvende eller kredsende over skoven, men kan også opdages, når den sidder stille inde i skoven. I yngletiden kan dens mjavende og langtrukne kald ‘hiiææh’ ofte høres.

NATUGLE Strix aluco (YS) Forekomst: Fåtallig ynglestandfugl. Natuglen skal findes i områder med gamle træer, da den yngler i hule træer og andre hulheder. Der er størst sandsynlighed for at finde Natugler i Knagelbjerg Skov, hvor der er enkelte ynglepar, men arten kan også træffes i Stensgård Skov. Hvordan kendes og ses arten: Natuglen er en mellemstor ugle med stort rundt hoved, som findes i både en grå og en rødbrun farvevariant. Natuglen er overvejende nataktiv, og opdages lettest på dens stemme. Natuglens to almindeligste stemmer er kaldet, et skarpt ‘ki-vik’, og sangen ‘hooouh.....hu hu hu hoooouh’. Det bedste tidspunkt at høre natuglen er i yngletiden (ult. januar-med. april). Man kan også være heldig at finde en dagrastende ugle, som sidder helt stille og hviler sig i f.eks. et hult træ.

GRØNSPÆTTE Picus viridis (YS) Forekomst: Fåtallig ynglestandfugl. Yngler højst sandsynligt med et ynglepar i Stensgård Skov de fleste år, men ingen sikre ynglebeviser. Grønspætten kan ses over det meste af Svanninge Bjerge, især fordi den overvejende lever af myrer, som kan findes over det meste af området. Hvordan kendes og ses arten: Grønspætten kendes let på sin grønne farve og røde isse. Den flyver i store dybe buer, og i flugten ses også den gulgrønne overgump. Hannen kendes på rød midte i den sorte skægstribe. Grønspætten opdages også ofte på stemmen, som er et skarpt vidtlydende kjyk-kjyk-kjyk. Grønspætten trommer sjældent, i modsætning til stor flagspætte.

STOR FLAGSPÆTTE Dendrocopus major (YS) Forekomst: Almindelig ynglestandfugl. Stor flagspætte kan mødes overalt i skoven, på nær i de helt unge beplantninger, hvor træerne stadig er for små til fouragering og redebygning. Ynglebestanden anslås til at være 20-25 par og er jævnt fordelt i området. Hvordan kendes og ses arten: Stor flagspætte er mindre end grønspætten og kendes let på dens sorte, hvide og røde fjerdragt. Hunnen har helt sort nakke, mens hannen har en rød nakkeplet. Flugten er målrettet og i store buer. Den ses ofte klatre rundt på træstammer og grene for at søge føde, og opdages tit på dens kald, der er et kort, skarpt skrig ‘tjik’. Både han og hun trommer hyppigt om foråret på udgåede grene, der er hule og giver god genlyd.

HUN

Â© NatureEyes / Jacob Damborg

TÅRNFALK Falco tinnunculus (R) Forekomst: Fouragerende fugle ses jævnligt over de åbne områder omkring Lerbjerg. Muligvis yngler den nogle år i området. Hvordan kendes arten: Tårnfalken er en typisk falk med lang hale og lange, smalle, spidse vinger. Kendes let på sin karakteristiske fødesøgningsadfærd, hvor den står stille på svirrende vinger og ‘muser’, mens den kigger efter gnavere og andre byttedyr. Hunnen har brunlig tværstribet hale, mens hannen (ikke afbilledet) har grå hale med sort endebånd.

HUN

AFTENFALK Falco vespertinus (R) Forekomst: Sjælden gæst. To fouragerende fugle sås ved Lerbjerg den 5. september 2015. Dette efterår sås mange aftenfalke i Danmark. Hvordan kendes arten: Den voksne aftenfalkhan er let at kende med sin gråsorte fjerdragt og de orangerøde undergumpsfjer, ben og vokshud. Den gamle hun har blågrå, stribet overside, lyst hoved og gullig mere eller mindre ustribet underside.

HAN OG HUN

DVÆRGFALK Falco columbarius (OF) Forekomst: En enkelt sås på træk over Lerbjerg den 11. oktober 2015. Hvordan kendes arten: Dværgfalken er, som navnet siger, en lille falk, hvor hannen cirka er på størrelse med en solsort, mens hunnen er lidt større. Hannens overside er blågrå, brystet rustgult med mørke længdestriber og halen har et bredt sort endebånd, som tydeligt ses i flugten. Hunnen har en gråbrun overside og en hale med fem brede, lyse bånd.

LÆRKEFALK Falco subbuteo (R) Forekomst: En enkelt sås på træk over Lerbjerg den 23. september 2014 (fulgtes med en vandrefalk). Hvordan kendes arten: Lærkefalkens overside er mørkegrå og dens underside er lys med kraftige længdestriber. De voksne fugle har karakteristiske orangerøde underhaledækfjer og tydelig sort skægstribe på en hvid kind.

VANDREFALK Falco peregrinus (OF) Forekomst: En enkelt sås på træk over den Lerbjerg 23. september 2014. Hvordan kendes arten: Vandrefalken er en stor og kraftig bygget falk, hvor hunnen er klart større end hannen. Den voksne vandrefalk har mørk, grå overside, lys underside med tydelig tværstribning og en bred sort skægstribe mod en hvid kind og strube. Ungfuglene har brunlig overside og mørkstribet underside.

RØDRYGGET TORNSKADE Lanius collurio (YT) Forekomst: Fåtallig yngletrækfugl (pri. maj-pri. september). Yngler i tørre, lune, åbne områder med mange insekter, såsom overdrev, skovbryn og -lysninger, og helst i forbindelse med tornet krat. Der er størst chancer for at se arten i det åbne område nord for Lerbjerg. Der blev registreret tre-fire ynglepar i 2013; et par i en ryddet remise ved Høbbet og to-tre par i Stensgård Skov. Hvordan kendes og ses arten: Hannen af rødrygget tornskade er let at kende med sin grå isse og nakke, sort ansigtsmaske, rosa bryst og rødbrun ryg. Hunnen er en mere brunlig fugl som lettest kendes på sin vatrede underside, brune ansigtsmaske og rødbrune ryg. Fuglene er lette at se, når de sidder i opret stilling i toppen af en busk og spejder efter insekter og andet bytte. Forstyrres en rødrygget tornskade vipper den ofte med halen eller svinger den fra side til side, inden den flyver lavt hen over jorden til en anden busk.

HAN OG HUN

STOR TORNSKADE Lanius excubitor (R) Forekomst: Stor tornskade kan af og til ses i området nord for Lerbjerg. Blandt andet sås en overvintrende fugl i januar og februar 2013, og arten er også set her i træktiden om efteråret (oktober). Hvordan kendes arten: En større og kraftigere tornskade end rødrygget tornskade, som let kendes på sin grå-hvide fjerdragt, sorte ansigtsmaske og lange hale. Som rødrygget tornskade er den store tornskade ofte let at observere, hvis den er i området, da den typisk sidder frit fremme i træer og buske på udkig efter bytte.

SKOVSKADE Garrulus glandarius (YS) Forekomst: Almindelig ynglestandfugl, som yngler i de fleste skovtyper, og kan således ses overalt i området. Hvordan kendes og ses arten: Skovskadens karakteristiske rødbrune fjerdragt, mørkstribet isse, hvide overgump og lysende blå vingedækfjer gør, at den ikke kan forveksles med andre arter. Skovskaden er relativt sky, og ofte hører man blot dens kraftige og hæse kald “kræææh”, inden den flygter. Den er meget glad for agern, og kan om efteråret ses flyve i fast rutefart til og fra egebevoksningerne for at samle agern, som den gemmer i skovbunden til senere brug.

ALLIKE Corvus monedula (YS) Forekomst: Fåtallig ynglestandfugl, som yngler i løvskov med egnede hule redetræer. Den kan også yngle i hulheder i forbindelse med bebyggelse (f.eks. skorstene). I 2013 blev der registreret ét ynglepar ved Sandbjerggård. Hvordan kendes og ses arten: Alliken er den mindste af de ‘sorte’ kragefugle. Tæt på kan man se at fjerdragten er mørkegrå med lysere grå nakke og halssider. I skoven er alliken for det meste en sky fugl, mens den er mere tillidsfuld, der hvor den yngler nær menneskelig bebyggelse. Alliken søger ofte føde i flok på marker, og her gerne sammen med andre kragefugle. I vinterhalvåret overnatter allikerne i store flokke på bestemte steder, hvilket også ofte foregår sammen med råger og krager.

RÅGE Corvus frugilegus (OF) Forekomst: Råger sås hyppigt over området på fourageringstræk til/fra ynglekolonierne. I vintermånederne er der en større overnatningsplads i Svanninge Bakker. Hvordan kendes arten: Rågen har glinsende, metallisk, sort fjerdragt, og de voksne råger kendes let på det store, nøgne, hvide parti ved næbbets basis. I flugten kendes den lettest fra ravn på sin mindre størrelse, og at den ikke har kileformet hale, som ravnen. I Svanninge Bjerge er rågen let at kende fra krage, da der her kun findes gråkrage, som har grå krop.

RAVN Corvus corax (YS) Forekomst: Sjælden ynglestandfugl, som har ynglet med ét par i Knagelbjerg Skov i 2013-15. Hvordan kendes og ses arten: Ravnen er Europas største spurvefugl, og den kendes bedst på størrelsen, en helt sort og glinsende fjerdragt, et meget kraftigt næb og en kileformet hale. Ravnen er en relativt sky fugl, som kan ses flyve i stor højde med rolige, dybe vingeslag eller kredse som ‘et sort kors’ på plane vinger. Man bliver ofte opmærksom på ravnen på grund af dens stemme, som er et dybt og kraftigt “krooap, krooap”, der kan høres vidt omkring.

KRAGE Corvus cornix (YS) Forekomst: Almindelig ynglestandfugl, som yngler i åben skov, hvor den kan bygge rede i både løv- og nåletræer. Kragen er også meget almindelig i det åbne, dyrkede land, hvor der er egnede redetræer i nærheden. Hvordan kendes og ses arten: I Danmark findes kragen i to underarter, grå- og sortkrage. I Svanninge Bjerge er gråkragen dominerende, og den kendes let på den tofarvede fjerdragt med grå krop og sorte vinger, hale, hoved og hagesmæk. I modsætning til gråkragen, er sortkragen helt ensfarvet sort. Denne underart kendes fra ravnen på sin mindre størrelse og jævnt afrundet hale, og fra en ung råge på et kraftigere næb med tydeligt buet overnæb. Gråkragen ses let, når den går rundt på marker og enge for at søge føde, og i vinterhalvåret sker dette ofte i større flokke. På denne årstid overnatter kragerne også ofte i større flokke sammen med andre kragefuglearter. Sortkragen er kun set enkelte gange i området.

SORTMEJSE Periparus ater (YS) Forekomst: Meget almindelig ynglestandfugl som yngler i nåleskov. Sortmejsen ses dog også i andre af naturtyperne i Svanninge Bjerge, såsom overdrev, ege- og bøgeskov, hvor den bl.a. kan ses søge føde. Hvordan kendes og ses arten: Sortmejsen er en lille mejse, som bedst kendes på det sorte hoved med hvide kinder og en karakteristisk hvid nakkeplet. Sortmejsen opholder sig ofte højt oppe i nåletræernes kroner, hvor den tager granfrø, insekter og edderkopper. Den ses ofte hænge i det yderste af en grangren under fødesøgningen.

TOPMEJSE Lophophanes cristatus (YS) Forekomst: Almindelig ynglestandfugl som normalt yngler i granskov. Topmejsen kan dog også mødes i løv- og blandskov, samt lysåbne habitater under dens fødesøgning. Hvordan kendes og ses arten: Topmejsen kendes let på sit sort-hvide hoved med den karakteristiske trekantede top. Man oplever lettest arten ved at opsøge den ude i granskoven, hvor den lever året rundt. Her bliver man ofte opmærksom på topmejsen på grund af dens karakteristiske, trillende kald. Kan også ofte ses søge føde på jorden eller i vegetationens lave grene.

SUMPMEJSE Poecile palustris (YS) Forekomst: Almindelig ynglestandfugl som yngler i løvskov. Sumpmejsen kan findes i fugtig skov, men er ikke nødvendigvis tilknyttet denne habitattype, som navnet ellers antyder. Sumpmejsen er den mest fåtallige af de mejser, der optræder i området. Hvordan kendes og ses arten: Sumpmejsen er en lille grå mejse med sort hætte og sort hagesmæk. Den kan være svær at skelne fra den lidt større fyrremejse, som den lettest kendes fra på stemmen, men fyrremejsen er ikke truffet i Svanninge Bjerge. Sumpmejsen er livlig og i evig bevægelse rundt i træernes grene i dens jagt på insekter og andre egnede fødeemner. Om vinteren kan den hamstre føde, som den gemmer i træer og buske.

BLÅMEJSE Cyanistes caeruleus (YS) Forekomst: Meget almindelig ynglestandfugl som især yngler i løv- eller blandskov, men blåmejsen kan mødes i de fleste naturtyper under dens jagt efter føde. Hvordan kendes og ses arten: Den blå kalot, gule underside og blålige vinger er karakteristiske for blåmejsen. Hunnen er lidt mattere i farverne end hannen, ellers er de to køn ens. Blåmejsen kan ses overalt i Svanninge Bjerge, hvor den ofte ses, når den aktivt søger føde i vegetationen eller høres syngende i yngletiden.

MUSVIT Parus major (YS) Forekomst: Meget almindelig ynglestandfugl som kan ses i alle naturtyperne i Svanninge Bjerge året rundt. Hvordan kendes og ses arten: Musvitten er vores største mejse og kendes let på dens gule underside med sort midterstribe. Hannen har en kraftigere gule underside med en bredere sort midterstribe end hunnen. Man opdager ofte musvitten, når den alene eller i blandede mejseflokke aktivt søger føde i vegetationen, eller når man bliver opmærksom på syngende hanner, som allerede kan starte med at synge sidst i januar.

HEDELÆRKE Lullula arborea (YT) Forekomst: I 2015 ynglede der sandsynligvis et par hedelærker i det åbne område nord for Lerbjerg. Hedelærken er ikke en meget almindelig ynglefugl i Danmark, idet den samlede bestand anslås til at være omkring 400 par. Størsteparten yngler på sandede jorder i Jylland og Nordsjælland, og arten er sjælden på Fyn. Hvordan kendes og ses arten: Hedelærken kendes bedst fra andre danske lærker på sin korte hale uden hvide yderfjer, en markant øjenbrynsstribe, som går helt om i nakken, og en sort plet på vingens forkant. Hedelærken opdages ofte på dens melodiske sang, som består af korte strofer med bløde, fløjtende “ly-ly-ly-ly...”, som enten synges fra et træ, på jorden eller under sangflugt. Hedelærken kan også ofte høres synge om natten.

SANGLÆRKE Alauda arvensis (YT) Forekomst: Fåtallig yngletrækfugl og regelmæssig trækgæst (februar-november). Sanglærken yngler med nogle få par i det åbne agerland omkring Høbbet. Hvordan kendes og ses arten: Sanglærken har gråbrun overside med mørke striber og hvid bug. Den kendes let på dens velkendte lærkesang, og ses ofte hænge i luften og synge på svirrende vinger. Sanglærken ses også på træk om foråret og efteråret, hvor den i store antal passerer hen over Svanninge Bjerge.

KÆRSANGER Acrocephalus palustris (YT) Forekomst: Fåtallig yngletrækfugl (med. maj-september). Kærsangeren holder til i kraftig urtevegetation i fugtige områder gerne nær søer og moser. I 2013 ynglede et par sandsynligvis ved Høbbet, hvor en syngende fugl blev hørt i en passende ynglebiotop for arten. Hvordan kendes og ses arten: Kærsangeren er en typisk Acrocephalus-sanger med flad pande og langt, slankt næb, som giver den et spidst hoved. Kærsangeren er en brunlig sanger, som næsten er identisk med en rørsanger, som dog ikke blev registreret i Svanninge Bjerge i 2013. Kærsangeren kendes bedst på dens sang, som er meget melodisk og afvekslende, med høje triller og et rigt repertoire af efterligninger af andre fuglestemmer. Sangen afbrydes hyppigt af det karakteristiske kald ‘tsæ-bi, tsæ-bi’. Udover at give sig til kende på stemmen, lever kærsangeren en meget skjult tilværelse. I starten af yngletiden kan den dog også ses synge frit fremme i toppen af en busk eller anden vegetation.

BYSVALE Delichon urbicum (OF/R) Forekomst: Der er en ynglekoloni på en bygning ved Høbbet, umiddelbart udenfor Bikubenfondens område, og overflyvende/fouragerende fugle kan gennem forårsog sommermånederne ses i området. Hvordan kendes arten: En lille buttet svale, som let kendes på sin hvide overgump i skarp kontrast til den sorte overside. Undersiden er hvid og halen kort og kun med svag kløft.

LANDSVALE Hirundo rustica (YT) Forekomst: Fåtallig yngletrækfugl og almindelig trækgæst (april-med. oktober). Landsvalen ses ofte i luften over Svanninge Bjerge både i yngle- og træktiden. I 2013 ynglede der ét par på Sandbjerggård. Hvordan kendes og ses arten: Landsvalen kendes på blåsort overside og brystbånd, rød strube og pande, og dybt kløftet hale med forlængede yderhalefjer. Den ses ofte overflyvende eller fouragerende efter insekter.

DIGESVALE Riparia riparia (OF/R) Forekomst: Overflyvende og fouragerende fugle ses hyppigt, især over søerne ved Høbbet. Hvordan kendes arten: Digesvalen er den mindste af de danske svaler, og har en karakteristisk brun fjerdragt, hvid underside med brunt brystbånd og en svagt kløftet hale.

SKOVSANGER Phylloscopus sibilatrix (YT) Forekomst: Almindelig yngletrækfugl (ult. april-pri. september). Skovsangeren yngler i ældre løvskov og træffes derfor lettest i de gamle bøge- og egeskove i Svanninge Bjerge. Der blev i 2013 kortlagt 11 territorier med syngende fugle, de fleste i den nordøstlige halvdel af Knagelbjerg Skov. Dette tyder på, at Svanninge Bjerge rummer en af de største bestande af skovsangere på Fyn. Hvordan kendes og ses arten: Skovsangeren har samme størrelse og form som en løvsanger. Den kendes bedst på dens gulgrønne overside og den svovlgule brystfarve, samt renhvide bug. Derudover har skovsangeren en meget karakteristisk sang bestående af en række accelererende toner. Sangen sammenlignes ofte med en mønt, der snurres rundt på en glasplade, og så ‘svirrer’ i stigende tempo mod pladen, når den falder til ro. Skovsangeren tilbringer det meste af tiden med at fouragere i træernes kroner, men har rede på jorden. Den kan være svær at få øje på højt oppe i trækronerne, men er den først lokaliseret på stemmen, kan den med lidt tålmodighed godt observeres.

LØVSANGER Phylloscopus trochilus (YT) Forekomst: Meget almindelig yngletrækfugl (pri. aprilseptember). Løvsangeren yngler i alle skovtyper, der er så lysåbne, at der kan vokse urter og buske i skovbunden. Den kan således træffes over det meste af Svanninge Bjerge og er den almindeligste sanger i området. Hvordan kendes og ses arten: Løvsangeren er en lille spinkelt bygget grøn sanger, som meget ligner gransangeren. Løvsangeren har normalt lysebrune ben, mens gransangerens er mørke, men de to arter kendes lettest på deres sang. Løvsangeren synger en lille afsluttet strofe bestående af nogle, næsten vemodige, bløde og klare toner, som aftager i hastighed og styrke hen mod slutningen. Løvsangeren bruger det meste af dagen på at fange insekter i bladhanget på buske og træer. Den lever dog ikke helt så skjult som andre sangere, da den ofte viser sig frit fremme under fourageringen.

GRANSANGER Phylloscopus collybita (YT) Forekomst: Meget almindelig yngletrækfugl (ult. martspri. oktober). Gransangeren kan dog overvintre i milde vintre. Gransangeren blev registreret i alle habitattyper på nær ‘ung bøg’, og kan således findes overalt i Svanninge Bjerge. Hvordan kendes og ses arten: Gransangeren ligner meget løvsangeren, men kendes bedst fra denne art på sin karakteristiske sang, som består af to(-tre) toner, der stadig gentages i tilfældig rækkefølge, som tjif-tjaftjaf-tjif-tjaf-tjif-tjif..... Det er således lettest at opdage gransangeren på dens sang.

HALEMEJSE Aegithalos caudatus (YS) Forekomst: Almindelig ynglestandfugl som yngler i løv- og blandskov med rig undervegetation, og gerne i fugtige skovpartier med indslag af døde træer. Hvordan kendes og ses arten: Halemejsen kendes let på dens lille størrelse, den runde kropsform og den meget lange hale. I Danmark findes både en sydlig variant med sort bånd over øjet (afbilledet) og en nordlig med helt hvidt hoved. Uden for yngletiden optræder halemejsen ofte i flok, og her kan man se individerne bevæge sig ustandselig rundt i træerne. Når de flyver fra træ til træ, sker det typisk én efter én under livlig kalden. I yngletiden lever halemejsen mere skjult.

MUNK Sylvia atricapilla (YT) Forekomst: Meget almindelig yngletrækfugl (med. apriloktober). I milde vintre kan få individer godt overvintre i Danmark. Munken træffes i løvskov med krat, ældre haver med buskadser, men kan også yngle i nåleskov med indslag af løvtræer. Munken blev derfor også set i alle de undersøgte habitattyper under de månedlige punkttællinger. Hvordan kendes og ses arten: Munken kendes let på sin hætte, som er sort hos hannen og brun hos hunnen (ikke afbilledet), mens resten af fjerdragten er grålig. Sumpmejsen har større sort hætte, samt sort hagesmæk, så munken er let genkendelig i skoven. Munken færdes skjult inde mellem grenene i træer og buske, og opdages normalt lettest på sangen. Starten af sangen kan minde om havesangerens sang, men afsluttes med en række høje klare fløjtetoner. HAN

HAVESANGER Sylvia borin (YT) Forekomst: Almindelig yngletrækfugl (ult. april-september), som fortrinsvis holder til i løvskov, samt parker og haver. Havesangeren blev under de månedlige punkttællinger registreret i ege- og bøgeskov, samt i lysåbne habitater i tilknytning til brunvandede søer. Hvordan kendes og ses arten: Havesangeren er en uanselig fugl uden markante kendetegn, som har kort tykt næb. Den brunlige karakterløse fjerdragt er i sig selv havesangerens vigtigste kendetegn. Den færdes skjult inde mellem grenene i træer og buske, og opdages derfor ofte på sangen. Sangen er en jævn rislende strøm af toner, som minder om munkens sang, men mangler denne arts afsluttende høje fløjtetoner. Havesangerens sang sammenlignes ofte med lyden af en rislende bæk.

GÆRDESANGER Sylvia curruca (YT) Forekomst: Fåtallig yngletrækfugl (ult. april-september). Foretrækker lysåbne områder, hvor den holder til i hegn og buske. I Svanninge Bjerge er der størst chancer for at finde arten ved Høbbet, men den er også registreret i området nord for Lerbjerg. Hvordan kendes og ses arten: Gærdesangeren er en lille, men kraftig sanger. Kendes bedst på sit grå hoved med mørke øredækfjer. Oversiden er brungrå og uden rustrødt på vingefjerene som hos tornsangeren. Gærdesangeren har en middelkraftig sang, som indledes med en ganske svag pludrende del, som efterfølgende går over i nogle karakteristiske klaprende slag (otte-11) i samme tonehøjde. Gærdesangeren lever en diskret tilværelse inde i buske og mindre træer, og man opdager den derfor oftest på stemmen.

TORNSANGER Sylvia communis (YT) Forekomst: Almindelig yngletrækfugl (ult. april-september). Yngler i det åbne landskab med buskadser, og træffes derfor bl.a. på overdrev og i græsningsskove, samt i agerlandet med krat omkring Høbbet. Hvordan kendes og ses arten: Tornsangeren er en mellemstor og ret kraftig sanger, som har karakteristiske rødbrune kanter på de store vingedækfjer. Om foråret har hannen grå hætte, hvid strube og lys underside med rosafarvet bryst. Dette ses stort set ikke hos hunnen, som også har brunlig hætte. Tornsangeren synger ofte fra toppen af en busk, hvorfra den også ofte udfører sin korte hoppende sangflugt. Den fouragerer også mere frit fremme end mange andre sangere, så den er relativt let at få at se.

FUGLEKONGE Regulus regulus (YS) Forekomst: Meget almindelig ynglestandfugl. Fuglekongen yngler primært i nåleskov, men holder også til i blandskov med indslag af nåletræer. Hvordan kendes og ses arten: Fuglekongen er Danmarks mindste fugl, og kendes let på sin lille størrelse, den grønne overside og det lille spinkle næb. Hannen har orange fjer i den ellers gule isse, mens hunnen har helt gul isse. Hannens orange issefjer kan dog være svære at se i felten. Udenfor yngletiden bevæger fuglekongerne sig ofte rundt i flok, og gerne sammen med mejseflokke, mens de holder kontakt med hinanden ved hjælp af deres spinkle, fine kald, som i tonehøjde ligger nær den menneskelige høregrænse. Under fødesøgningen bevæger fuglekongen sig meget aktivt rundt, gerne i de yderste grene, og indimellem med hovedet nedad eller i svirreflugt på jagt efter insekter. Udenfor yngletiden er fuglekongen således let at få at se, mens man ser mindre til den i yngletiden, hvor den ofte opholder sig i de øvre dele af nåletræerne.

KORTTÅET TRÆLØBER Certhia brachydactyla (YS) Forekomst: Fåtallig ynglestandfugl. Yngler i skove og parker og foretrækker ældre, åben løvskov med gamle træer. Er mere en løvskovsfugl end almindelig træløber. Der blev i 2013 registreret syngende korttået træløber fire steder i området, blandt andet i ellemosen ved Høbbet og i egeskoven ved Owaihi i Knagelbjerg Skov. Hvordan kendes og ses arten: Korttået træløber har mere grålig underside end træløberen, hvilket kan give en kontrast til hvidere strube, og så har den lidt længere næb og svagere hvidt øjenbryn. De to træløberarter kendes bedst på deres sang. Korttået træløbers er noget kraftigere, skarpere i klangen og kortere (ca. 1-1,5 sekunder) end den almindelige træløbers sang, og mangler dennes fine, høje toner. Kan gengives som “sit-sit-sittere-uitt”, men kan let overhøres i et kor af fuglestemmer, da sangen er så kort. Korttået træløberen benytter samme karakteristisk fødesøgningsadfærd som den almindelige træløber.

TRÆLØBER Certhia familiaris (YS) Forekomst: Fåtallig til almindelig ynglestandfugl. Træffes typisk i ældre løvskov, men kan også forekomme i både blandskov og ældre, ret åben nåleskov. Træløber yngler spredt i området med anslået 10-15 par og er dermed den almindeligste af de to træløberarter. Hvordan kendes og ses arten: Træløberen kende lettest fra korttået træløber på stemmen, men kan være svær at kende på udseendet alene. Den almindelige træløber har lidt kortere næb, hvidere underside og bredere hvidt øjenbryn end korttået træløber. Træløberens sang er en svag to-tre sekunder lang, højtliggende sang (næsten som fuglekonge), og temaet består ofte af to identiske halvdele. Træløberen har en karakteristisk fødesøgningsadfærd, når den søger efter insekter på træernes stammer. Den starter ofte nederst på stammen og bevæger sig opad i små ryk, mens den afsøger alle sider af stammen. Når et træ er afsøgt, flyver den videre til næste træ og starter forfra.

TRÆLØBER

SPÆTMEJSE Sitta europaea (YS) Forekomst: Fåtallig til almindelig ynglestandfugl. Spætmejsen er tilknyttet bland- og løvskov med indslag af ældre træer. I Svanninge Bjerge forekommer arten især i den nordlige og østlige del af skovområdet, og bestanden er på 10-15 par. Hvordan kendes og ses arten: Spætmejsen kendes på den blågrå overside, hvid til orange underside og den tydelige sorte øjenstribe. Kønnene er næsten ens, men hannen har kraftigere orange flanke. Spætmejsen er en livlig, korthalet og træklatrende fugl, som ofte bevæger sig i ryk, når den klatre rundt. Det er den eneste danske fugleart, som kan klatre med hovedet nedad. Spætmejsen er hulruger, og tilpasser ofte indgangshullets størrelse med ler.

GÆRDESMUTTE Troglodytes troglodytes (YS) Forekomst: Almindelig ynglestandfugl som yngler både i nåle- og løvskov, markhegn, parker og haver, da den blot kræver tæt krat eller kvasbunker for at kunne bygge rede. Gærdesmutten kan således ses overalt i Svanninge Bjerge. Hvordan kendes og ses arten: Gærdesmutten er en meget lille brun og tværstibet fugl, som let kendes på sin korte, strittende hale. Den ses ofte flyve eller hoppe lavt rundt i vegetationen. Oftest bliver man opmærksom på gærdesmutten på grund af dens høje sang, som stort set kan høres året rundt. Sangen er meget kraftig og lang bestående af en række metalliske toner og triller, hvor man især bemærker en kraftigt betonet slagrække i noget lavere toneleje.

STÆR Sturnus vulgaris (YT) Forekomst: Fåtallig yngletrækfugl (februar-med. november), som yngler i agerland, haver og løvskove, hvor der er hule træer eller redekasser til dens rede. Kan overvintre i landet i milde vintre. Ynglede med ca. fem par i området i 2013. Hvordan kendes og ses arten: Stæren har en sort, metalglinsende fjerdragt med lyse pletter, og gult næb. Hannen har blågrå basis på undernæbbet, mens hunnen har gullig næbbasis. Stæren ses hyppigt i de områder, hvor den yngler i redekasser, mens den kan være svær at se, når den yngler i naturlige hulheder i skoven. Uden for yngletiden samles stærene i store flokke for at søge føde sammen på især marker.

GRÅ FLUESNAPPER Muscicapa striata (YT) Forekomst: Fåtallig yngletrækfugl og trækgæst (pri. majult. september), som foretrækker åben løvskov eller ældre haver som ynglelokalitet. Den grå fluesnapper blev i 2013 registreret i den gamle ellesump ved Høbbet, samt i både Stensgård Skov og Knagelbjerg, og ynglebestanden vurderes til omkring tre par. Arten kan dog være svær at registrere på grund af dens meget diskrete sang. Især i maj kan den grå fluesnapper opleves i Svanninge Bjerge, når der på visse dage kan raste flere trækkende individer i området. Hvordan kendes og ses arten: Den grå fluesnapper er en lille grålig fugl uden særlige kendetegn. Det bedste kendetegn er dens adfærd kombineret med den lyse underside med svage længdestriber på brystet. Arten udviser typisk fluesnapperadfærd, hvor den fra en udsigtspost i et åbent område kaster sig ud efter et flyvende insekt, eller står kortvarigt stille i luften på svirrende vinger for at fange insekter, hvorefter den sætter sig igen i en meget opret stilling.

100

RØDHALS Erithacus rubecula (YS) Forekomst: Almindelig ynglestandfugl. Rødhalsen findes i de fleste skovtyper, samt buskadser og haver, og kan således ses over det meste af Svanninge Bjerge. Hvordan kendes og ses arten: Rødhalsen kendes let på den orangerøde halsplet og de tynde og relativt lange ben. I yngletiden er rødhalsen ofte sky og forsigtig, og her opdager man den lettest, når den synger fra trækronerne. Udenfor yngletiden ser man mere til den, når den livligt hopper rundt efter føde.

101

LILLE FLUESNAPPER Ficedula parva (R) Forekomst: Sjælden gæst. En syngende gammel han holdt til i en ældre pyntegrøntbevoksning i Knagelbjerg Skov fra 20. maj til 5. juni 2013. Hvordan kendes arten: Lille fluesnapper kendes bedst på sine haletegninger med tydelige hvide felter på kanterne. Oversiden er ensfarvet gråbrun og den lyse øjenring ofte meget tydelig. Gamle hanner har orange strube og gråt hoved. Den er urolig og rastløs, som de andre fluesnappere, og bevæger sig konstant fra sted til sted.

102

BROGET FLUESNAPPER Ficedula hypoleuca (YT) Forekomst: Fåtallig yngletrækfugl og trækgæst (med. april-ult. september). Broget fluesnapper foretrækker åben løvskov og gamle haver og parker med større løvtræer. I 2013 blev der registreret to par i Knagelbjerg Skov i henholdsvis Tyttebær Lung og egeskoven ved Owaihi. Ligesom med den grå fluesnapper, kan der på nogle majdage raste flere trækkende broget fluesnappere i området, når de er på vej videre nordpå. Hvordan kendes og ses arten: Hannen er meget karakteristisk med sin sort-hvide fjerdragt. Hunnen er en brun udgave af hannen, dog uden hvid pande og med mindre hvidt på vingerne. Broget fluesnapper opdages ofte når den, ligesom den grå fluesnapper, aktivt fanger insekter fra en egnet udkigspost. Som de andre fluesnappere er broget fluesnapper en rastløs fugl, der konstant er i bevægelse og jævnligt ‘knikser’ med vinger og hale. Man kan ofte finde den i solbeskinnede skovkanter med mange insekter.

103

BROGET FLUESNAPPER, HAN OG HUN

104

Øverst © Johnny Laursen, nederst © NatureEyes / Kim Aaen

RØDSTJERT Phoenicurus phoenicurus (YT) Forekomst: Fåtallig yngletrækfugl (med. april-september). Rødstjerten er tilknyttet ældre parkagtig løv- og blandskov. I 2013 ynglede der ca. fem par i området, bl.a. i den gamle ellemose ved Høbbet, samt omkring Knagelbjerghytten i Knagelbjerg Skov. Hvordan kendes og ses arten: Både hannen og hunnen har, som navnet antyder, en rødbrun hale. Hannen er meget karakteristisk med orangerødt bryst, sort hage og kinder, samt hvid pande. Hunnen er en mere anonym brunlig fugl, som bedst kendes på dens rødbrune hale og relativt oprejste silhuet. Hannen ses i yngletiden ofte synge fra toppen af et træ. Ellers ses rødstjerten ofte, når den jager insekter, hvor den fra en gren eller lignende gør et udfald mod jorden for så at forsvinde tilbage i skjul. Når den lander kan man se dens typiske rysten med halen.

105

RØDSTJERT, HAN OG HUN

106

MISTELDROSSEL Turdus viscivorus (YT) Forekomst: Fåtallig yngletrækfugl (marts-oktober). Misteldroslen ynglede med to par i Stensgård Skov i 2013. Hvordan kendes og ses arten: Misteldroslen er vores største drossel, og kendes bedst fra sangdrossel på størrelsen, de store sorte pletter på den hvide underside og hvide halehjørner. Har en langsom og let bølgende flugt, hvor dens hvide vingeundersider kan ses. Misteldroslen er sky og tilbageholdende, og man ser således ikke meget til den på ynglepladsen. Tidligt på foråret kan man dog være heldig at høre dens sang, som minder om solsortens, men er mere monoton og har ikke solsortens kvidren mellem stroferne.

107

SANGDROSSEL Turdus philomelos (YT) Forekomst: Almindelig yngletrækfugl (pri. marts-november). Sangdrossel kan findes i stort set alle habitattyper i Svanninge Bjerge. Hvordan kendes og ses arten: Sangdrossel er en lille drossel med brun overside og en mørkplettet hvid underside. I flugten kan dens gulbrune undervinger ses. Man bliver oftest opmærksom på sangdrosselen, når den sidder i toppen af en høj gran og synger, hvilket den mest gør morgen og aften. Sangen er vidtlydende og består af gentagne lyde, som gentages to-fire gange, inden der synges nye toner. Man kan dog også jævnligt jage sangdrosselen op fra skovbunden.

108

VINDROSSEL Turdus iliacus (R) Forekomst: Rastende vindrosler er ved enkelte lejligheder observeret i området i træktiden forår og efterår. Hvordan kendes arten: Vindrossel er en lille drossel med artstypiske rustrøde vingeundersider og flanker, samt en markant lang, hvid øjenbrynsstribe og tydelig hvid skægstribe. Især den markante hovedtegning er synlig på lang afstand.

109

SOLSORT Turdus merula (YS) Forekomst: Almindelig ynglestandfugl, som kan ses overalt i Svanninge Bjerge. Hvordan kendes og ses arten: Solsorthannen kendes let på den sorte fjerdragt, gule næb og gul øjenring. Hunnen er mørkebrun med lys strube. Solsorten ses ofte hoppe rundt på de åbne græsarealer eller i skovbunden, hvor den roder op mellem bladene under fødesøgningen. Om foråret opdages den også ofte på dens melodiske sang, som tit synges frit fremme fra toppen af et træ.

110

SOLSORT, HAN OG HUN

Øverst © Jan Drachmann, nederst © Søren Kristoffersen

111

SJAGGER Turdus pilaris (R) Forekomst: Flokke af rastende og overflyvende sjaggere kan af og til observeres i området. Hvordan kendes arten: Sjaggeren er en stor, kraftig og langhalet drossel med gråt hoved og overgump, samt kraftigt plettet og orangefarvet bryst. I flugten er kombinationen af hvide vingeundersider og den grå overgump gode kendetegn.

112

JERNSPURV Prunella modularis (YS) Forekomst: Almindelig ynglestandfugl. Jernspurven kan stort set ses overalt i Svanninge Bjerge. Hvordan kendes og ses arten: Jernspurven har tyndt næb, gråt hoved og stribet overside, men giver generelt et ensartet mørkt indtryk, når man ser den. Sidder ofte frit fremme og synger, men ellers er den ret sky i yngletiden.

113

SKOVSPURV Passer montanus (R) Forekomst: Skovspurv er ikke almindelig i området. Den blev i 2013 set en enkelt gang i august ved bebyggelsen omkring det gamle teglværk i Knagelbjerg Skov. Hvordan kendes arten: Skovspurven kendes let på sin rødbrune isse, og den hvide kind med en stor sort plet. Den har også en næsten komplet hvid halsring, som kun brydes lidt i nakken.

114

SKOVPIBER Anthus trivialis (YT) Forekomst: Almindelig yngletrækfugl og trækgæst (med. april-med. oktober). Skovpiberen kan findes over det meste af Svanninge Bjerge, og yngler i lysninger, skovbryn og andre åbne dele af skoven. Der blev i 2013 kortlagt ca. 20 syngende hanner med den tætteste bestand i de åbne områder omkring Lerbjerg. Hvordan kendes og ses arten: Skovpiberen er en typisk piber med stribet ryg og markante bryststriber. Den kendes let fra den lignende engpiber på dens melodiske sang, som indledes med en række korte strofer, der går over i nogle kraftige kanariefugleagtige triller, og afsluttes med nogle langsomme vemodige toner. Sangflugten starter typisk fra et træ, hvorfra den stiger til vejrs for at dale syngende, og på udbredte vinger, ned til det samme eller et andet træ. Ses også ofte raste eller søge føde på jorden. I træktiden, når den passerer henover området, opdages den bedst på kaldet, et stemt og eksplosivt “bzyzz”.

115

ENGPIBER Anthus pratensis (OF/R) Forekomst: Trækkende engpibere observeres af og til, især i efteråret. Arten er ved enkelte lejligheder set raste ved Lerbjerg. Hvordan kendes arten: Engpiberen kan med sin brunlige overside og lyse, plettede underside lettest forveksles med skovpiberen, som den bedst kendes fra på stemmen og dens habitatvalg. Engpiberens flugtkald er et energisk og gentaget “sit-sit-sit”, mens skovpiberens er et mere stemt, eksplosivt og nærmest snurrende “bzyzz”. Engpiberen er tilknyttet åbne områder, som strandenge, moser og enge, og således slet ikke en skovfugl, som skovpiberen.

116

HVID VIPSTJERT Motacilla alba (YT) Forekomst: Fåtallig yngletrækfugl og almindelig trækgæst (ult. februar-med. oktober). Hvid vipstjert ses fåtalligt i de åbne områder af Svanninge Bjerge, især ved områdets søer, samt nær menneskelig bebyggelse. Arten yngler typisk i tilknytning til bebyggelse, og i 2013 registreredes et enkelt par ved Sandbjerggård. Hvordan kendes og ses arten: Hvid vipstjert er let at kende på dens sort-hvide fjerdragt og lange hale. Går med nikkende hovedbevægelser, og ses ofte vippe med den lange hale. Flugten foregår i store buer. Hvid vipstjert ses ofte løbe rundt i åbne områder, som græsplæner, veje og tage, hvor den søger efter insekter.

117

BOGFINKE Fringilla coelebs (YS) Forekomst: Meget almindelig ynglestandfugl, som yngler i al slags skov, samt parker og haver. Bogfinken kan således ses overalt i Svanninge Bjerge. Hvordan kendes og ses arten: Hos bogfinken er hannen og hunnen forskellige, men begge køn kendes let på de karakteristiske dobbelt, hvide vingebånd, hvide halesider og den grågrønne overgump. Bogfinken søger ofte føde på jorden, hvor den kan være svær at se på grund af dens farvetegninger. Man får derfor ofte øje på bogfinken, når den flyver op fra jorden og lander i et nærtstående træ.

118

HAN OG HUN

Â© NatureEyes

119

KVÆKERFINKE Fringilla montifringilla (R) Forekomst: Kvækerfinken observeres hyppigt i Svanninge Bjerge uden for yngletiden. Hvordan kendes arten: Kvækerfinken ligner bogfinken i størrelse, form og adfærd. Den kendes dog let på sin hvide overgump, som er meget tydelig, når kvækerfinken letter. I Danmark ses kvækerfinken hyppigst i vinterdragt, hvor hannen har sort hoved og ryg med brede grå fjerbræmmer, mens hunnen er mere diskret farvet. Det orangefarvede bryst og den hvide overgump er dog et sikkert kendetegn for begge køn året rundt.

120

KERNEBIDER Coccothraustes coccothraustes (YS) Forekomst: Fåtallig ynglestandfugl, der især yngler i ældre løvskov, men kan også yngle i blandskov. Det blev vurderet, at der ynglede omkring tre-fem par i Svanninge Bjerge i 2013. Hvordan kendes og ses arten: Kernebider er en meget stor finke, med meget kraftigt næb, stort hoved, kraftig hals og kort hale. Kønnene er ret ens, men hunnen er mere bleg i farverne. Kernebideren lever diskret i yngletiden. Den har ingen markant sang, opholder sig mest i trækronerne og er ret sky. Man bliver normalt opmærksom på den gennem dens skarpe, korte kald, når den bevæger sig gennem trækronerne, eller kommer flyvende.

121

DOMPAP Pyrrhula pyrrhula (YS) Forekomst: Almindelig ynglestandfugl. Dompap kan yngle i både nåle- og løvskov, men foretrækker frodig blandskov, gerne nær fugtige områder. Hvordan kendes og ses arten: Dompapen er en stor finke, med stort hoved og kraftigt, sort, kort næb. Begge køn har markant sort kalot. Hannen har kraftig rød underside, mens hunnens er gråbrun. I flugten ses den artstypiske hvide overgump. Man ser mest til dompap i vinterhalvåret, hvor de flyver rundt i småflokke på jagt efter føde. I yngletiden er den derimod mere diskret.

122

HAN OG HUN

Øverst © NatureEyes, nederst © Søren Kristoffersen

123

GRØNIRISK Carduelis chloris (YS) Forekomst: Fåtallig ynglestandfugl. Grønirisk er en udpræget have- og parkfugl, der kun yngler fåtalligt i blandskov og yderst sjældent i ren nåle- eller løvskov. I skoven yngler den typisk i skovbryn eller lysninger. I Svanninge Bjerge blev der registreret et enkelt par i Stensgård Skov i 2013. Hvordan kendes og ses arten: Grønirisk er en stor grøn finke med stort hoved og næb, som har karakteristiske gule kanter på håndsvingfjerene og gule felter i halen. Hunnen er mattere i farverne og har mindre gult på vinger og hale. Tidligt forår til langt hen på sommeren kan man hører hannen synge sin hæse strofe fra toppen af et træ. Indimellem letter han og flyver syngende rundt over territoriet med langsomme sommerfugleagtige vingeslag. Ellers ses grønirisken lettest når den søger efter frø i mindre flokke på marker og lignende.

124

TORNIRISK Linaria cannabina (R) Forekomst: Fåtallig yngletrækfugl, som ses i åbent land. Passende ynglebiotop findes ved Høbbet, hvor arten muligvis yngler nogle år. Hvordan kendes og ses arten: Tornirisken er en lille, slank finke, som er tilknyttet det åbne land. Hannen har rødt bryst og pande, gråligt hoved og rødbrun ryg. Hunnen er mere uanselig med brunstribet overside og lysere, stribet underside. Begge køn har et tydeligt hvidt felt på vingen. Sangen er en løst opbygget, kvidrende sang på to-fire sekunder oftest med et karakteristisk “degge-degge-iiiiiiiii” i løbet af sangen. Hannen sidder typisk frit fremme i toppen af en busk eller lignende, når han synger og ind imellem kan han foretage en kortere eller længere sangflugt. Hunnen ses ofte samle føde eller redemateriale på jorden.

125

TORNIRISK, HAN OG HUN

126

Â© NatureEyes / Kim Biledgaard

GRÅSISKEN Carduelis flammea (YS) Forekomst: Almindelig ynglestandfugl, som er meget alsidig i sit valg af ynglehabitat og kan findes bl.a. i nåle-, bland-, birke- og pileskov, samt tilgroede moser. Der er således gode chancer for at se gråsisken mange steder i Svanninge Bjerge. Hvordan kendes og ses arten: Gråsisken er en lille, mørkstribet finke med gulligt næb, lille sort hagesmæk og rød isse. Hannen kan have rødt bryst, men ellers kan de to køn være svære at skelne i naturen. I yngletiden er gråsiskenen ret diskret, så den ses lettest udenfor yngletiden, hvor de samles i kompakte flokke. Typisk opsøger de her elle- og birketræer, hvor de hænger i de yderste grene for at samle frø.

127

LILLE KORSNÆB Loxia curvirostra (R) Forekomst: Lille korsnæb er en invasionsfugl, og forekomsten fluktuerer kraftigt. Der var invasion af arten fra sommeren 2013, og der blev observeret pæne tal i Svanninge Bjerge fra juli og året ud. Lille korsnæb blev ikke set i første halvår. Arten kan begynde at yngle allerede i december, og har sin rede godt skjult højt oppe i nåletræerne. Lille korsnæb yngler formentlig nogle år i Svanninge Bjerge. Hvordan kendes arten: Lille korsnæb er en kraftig, korthalet finke med stort hoved og et karakteristisk buet næb med krydsede spidser. Hannen er teglrød med brunlige vinger, mens hunnen er grågrøn med svage striber.

HAN OG HUN

128

STILLITS Carduelis carduelis (R) Forekomst: Rastende stillits er set ved enkelte lejligheder i de åbne områder omkring Lerbjerg. Kan potentielt have ynglet med få par inden for undersøgelsesområdet i 2013. Hvordan kendes arten: Førstehåndsindtrykket af stillits er en lille, farvestrålende fugl, som let kendes på sit røde, sorte og hvide hoved, samt stærkt kontrastrige sort-gule vinger.

129

GRØNSISKEN Carduelis spinus (R) Forekomst: Grønsisken observeres regelmæssigt i Svanninge Bjerge året rundt, dog kun fåtalligt i sommermånederne. Grønsisken er ret diskret i yngletiden og har typisk sin rede højt oppe i en gran, og kan derfor potentielt være overset som ynglefugl i 2013. Hvordan kendes arten: Grønsisken er en lille, grønlig finke med kort hale og relativt langt, spidst næb. Bedste kendetegn er de gule vingebånd, gule halesider og gul overgump, samt de stribede flanker. Hannen har sort hætte og hageplet, mens hunnen er mere uanselig med stribet, grågrøn fjerdragt. Ses ofte opsøge elle- og birketræer, hvor de hænger i de yderste grene for at samle frø.

130

HAN OG HUN

Øverst © Søren Kristoffersen, nederst © NatureEyes

131

GULSPURV Emberiza citrinella (YS) Forekomst: Almindelig ynglestandfugl, som yngler i agerland, skovbryn, lysninger og andre åbne områder i skoven. Hvordan kendes og ses arten: Gulspurven er en langhalet værling med rødbrun overgump, som tydeligt ses i flugten. Hannen har tydeligt gult hoved og underside, mens hunnen er mere diffust tegnet med mindre gult i fjerdragten. Forår og sommer ser man typisk gulspurvehannen, når han sidder frit fremme og synger, mens hunnen oftere ses på jorden. Udenfor yngletiden lever gulspurvene i flok og ses ofte søge føde på især marker.

132

133

FUGLEREGISTER 62

Grågås

Allike

Gråsisken

Blishøne

Gråstrubet lappedykker

Blå kærhøg

Gulspurv

Blåmejse

Gærdesanger

Bogfinke

118

Gærdesmutte

Bramgås Broget fluesnapper

12 103

127 26 132

Gøg

Halemejse

88 90

Bysvale

Havesanger

Digesvale

Havørn

Dompap

122

Hedelærke

Duehøg

Huldue

Dværgfalk

Hvepsevåge

Engpiber

116

Hvid vipstjert

117

Fasan

Hvidklire

Fiskehejre

Hættemåge

Fiskeørn

Jernspurv

113

Fjordterne

Kernebider

121

Fuglekonge

Knarand

Gransanger

Knopsvane

Gravand

Korttået træløber

Grønbenet rørhøne

Krage

73 22

Grønirisk

124

Krikand

Grønsisken

130

Kvækerfinke

Grønspætte

Grå fluesnapper Gråand

134

Aftenfalk

100 21

120

Kærsanger

Landsvale

Lille fluesnapper

102

128

Skovsanger

Lille lappedykker

Skovskade

Lærkefalk

Skovsneppe

Løvsanger

Skovspurv

114

Solsort

110

Lille korsnæb

Misteldrossel

107

Munk

Sortmejse

Mursejler

Spurvehøg

Musvit

Spætmejse

Musvåge

Stillits

Natugle

Stor flagspætte

Nordisk lappedykker

Stor skallesluger

Pibeand

Stor tornskade

Ravn

Stormmåge

Ringdue

Stær

Rød glente Rødhals Rødrygget tornskade Rødstjert Rørhøg Råge Sangdrossel

97 129 58

Sumpmejse

101

Svaleklire

40 44

Sølvmåge

105

Topmejse

Tornirisk

125

Tornsanger

Trane

108

Sanglærke

Troldand

Sangsvane

Træløber

Sjagger

112

Tårnfalk

Skarv

Vandrefalk

Skeand

Vibe

Skovpiber

115

Vindrossel

38 109

135

Millinge Svanninge 8 Svanninge Bjerge Høbbet

329

Korinth

Horne 8

Faaborg Millinge Svanninge 8 Svanninge Bjerge 44 Høbbet

329

KORT OVER SVANNINGE BJERGE

Horne

Korinth

8 329

Millinge Svanninge 8 Svanninge Faaborg Bjerge Høbbet

Korinth

44 Parkeringsplads

Horne

Udsigtspunkt Faaborg

Færist

se Oden

Låge i kreaturhegn Parkeringsplads Helvedes Hule

SOLLERUP SKOV

se Oden

sevejen emo rv Tø

Oden

Od en se ve j Od en se ve j

Od en se ve j

Ny bo rg ve j

vej

jerg

Ny bo rg ve j

Ler b

vej

jerg

Ler b

bjer gve Ler

org Faab

jen utve n Sm

org

veje Smut

e tv be øb

Bæverdam

Røjle Maen

Hvide Lung

Plyshøj

HØBBET Plyshøj

Høb bet ve j

Høbb etve

Hote l s kovvej

Ellesump Hvide Lung

Mariedam ej j tv Høbb etve Bæverdam Hejredam be øb Firetræs P H

HØBBET

Ellesump Hotel Hvide Lung

s kovv HØBBET

Hjertesø

Mariedam ej tv Bæverdam Firetræsbe Idahøj bakkenFiretræs P øb H

Hote l s kovvej

ej etv bb Hø

Faab

org

veje Smut

Faab

g or

Ellesump

j ve et bb Hø

nt j ve ve Re s / low

Røjle Maenj

j ve et bb Hø

Svanninge Bjerge P

nt j ve ve Re s / low

Firetræsbakken

Hejredam Firetræsbakken

Hjertesø

Hejredam Idahøj Hjertesø Idahøj

jen

nin

0 km

1 km 100

200

300

400

500

600

700

800

900

1000 m

HESBJERG

nin

an Sv

0 km

1 km

0 km100

200

300

400

500

600

700

800

900

1000 m

1 km

s hu

senin huan geSv

I Svanninge Bjerge og på Høbbet er du velkommen fra kl. 06 til solnedgang. rg bo Hunde skal føres i snor. aa F

je Knagelb

ej sV

nt j ve ve Kildemose Re s / low

Mariedam

HESBJERG

gy de

4-stjernen

Ærtedalen

Svanninge Kærulds- Bjerge P mosen

Mose

Plyshøj

Højb b Høbb etve etve j

an Sv ks

je Knagelb

en iels

Privatv e jen

Røjle Maen

Firetræs P

Sø

Direktørvejen

jen

bæ

æ Tv

Ager Mose

g or

Høb bet ve j

Studekær

Ærtedalen Knagelbjerg

SøOverdrev/græs g or

HESBJERG

Sandv e

gy de

a Fa

Direktørvejen

Sandv e

lle

Privatv e jen

Åkande Sø Jagtsø

jen

e rv

Ager Græsningsskov

Brænde Lung

n veje ose jenv em veTør ose Tørv em

ej sV

jen

Sandbjerg

Naturlegepladsen alleb æ Gåsebjergsand ks gy de (Naturstyrelsen) n Naturlegepladsen Gåsebjergsand (Naturstyrelsen) Ra borg lla Fa eb Ra

Direktørvejen

Sandv e

Sand ve

ej ndev Åka

Åkande Sø Jagtsø

Sandbjerg

Naturlegepladsen Gåsebjergsand Bankes Sandvejen Vej (Naturstyrelsen)

Lerbjerg Kæruldsmosen

n veje ose Tørv em

sen iel

Privatv e jen

j deve Åkan

jen

SANDBJERG

BankForskningsstation es Ve j

n eje sv n æ eje etr sv Fir n æ Hes eje tekrog etr s vej sv Fir Hestekr træ eog Fir s vej

ej sV

Sandbjerg

SANDBJERG

Teglværkshusene

Studekær

Kildemose

Åkande Sø Jagtsø

Forskningsstation Sa

SKOV

Stendige Sø Græsningsskov Kvæghegn Mose Overdrev/græs Skov

Brænde Lung

Lergrav

KNAGELBJERG Studekær

Kildemose Knagelbjerg j

Istidsbakken Kæruldsmosen Lerbjerg Svanninge Bjerge P

Åkandevej

j deve Åkan

Bank es Ve

Hass Teglværkselvhusene ejen

Egeskov

Brænde Lung

4-stjernen

ej rv Ærtedalen æ Tv

Lerbjerg Istidsbakken

j rve æ Tv

Lergrav

KNAGELBJERG SKOV

Knagelbjerg

Kamelbakkerne

Åkandevej

BAKKER

vejen træs Fire ejen ræsv Firet

sen iel

ns Ve

Åkandevej

SANDBJERG

æ Tv

STEENSGAARD Tværv ej SKOV

Owaihi

Troldekær

4-stjernen

ej rv

Pe Istidste bakken r Kamelbakkerne N

Tværvej

vej

else

Pe te

j rve æ Tv

SVANNINGE Forskningsstation

ndve

Ravn

STEENSGAARD SKOV

Hestekr og s

r Ni Pete ej ns V

Peter Kamelbakkerne Nielsens

Tværvej eve

KNAGELBJERG Troldekær SKOV

ejen ræsv Firet

else

ete Brillesøerne

Teglværkshusene

Hass elveje n Egeskov

jen ve se

Ni ej Peter ns V

Brillesøerne

Sø

SVANNINGE BAKKER

ve Pouls Troldekrogs Heste Tørvelung kær

eje osev n

Owaihi

Egeskov

Peter Nielsens Sø

eve j

Færist Parkeringsplads Ridesti Låge i kreaturhegn Udsigtspunkt Bebyggelse Skovvej (grusbelagt) Færist Stendige Sti Kvæghegn Låge i kreaturhegn Ridesti Skov Skovvej (grusbelagt) Bebyggelse Græsningsskov Sti Stendige Overdrev/græs Ridesti Kvæghegn Bebyggelse Ager Skov

else j

Heste

sevejen emo rv Tø

Hass elveje n

em Lergrav ørv

jen rvem o ve Tø se

r Ni Pete

Peter Nielsens Sø

Ellemosen Egeskov

gV un Brillesøerne el rv Tø

Egeskov

svej krog

Pouls Rislebæk Tørvelung

Owaihi Helvedes Hule

o Tørvem

Ellemosen gV un el

rv Tø

STEENSGAARD SKOV

SVANNINGE BAKKER

Rislebæk

SOLLERUP SKOV Egeskov

HAMMERDAM

Ravn

Pouls Tørvelung

ej ogsv stekr

jen ve se

gV un el

o Tørvem

rv Tø

HAMMERDAM

j rve æ Tv

Helvedes Hule

SOLLERUP SKOV Ellemosen

Ravneve

Sti

Rislebæk je Knagelb

HAMMERDAM

Skovvej (grusbelagt) Udsigtspunkt

Du må gå på veje og stier, samt afmærkede vandreruter. Du må cykle på veje og anlagte stier egnet til almindelig cykel. Der må ikke cykles på stier anlagt som ride- og vandreruter. I Svanninge Bjerge og på Høbbet er du velkommen fra kl. 06 til solnedgang. Af hensyn til områdets dyr og planter er det ikke tilladt at færdes uden for veje og stier. Hunde skal føres i snor. Til ryttere er der etableret enpå riderute (ridekort købes på riderutesydfyn.dk). I Svanninge Bjerge og Høbbet er du velkommen fra kl. 06 til solnedgang. Du må gå på veje og istier, Hunde skal føres snor.samt afmærkede vandreruter. Du må cykle på veje og anlagte stier egnet til almindelig cykel. Der må ikke cykles på stier anlagt som ride- og vandreruter. Kortnr. B3 2015 Bemærk: Kortet er ikke Du må gå målfast på veje og stier, samt afmærkede vandreruter. Du må cykle på veje og anlagte Af hensyn til områdets dyr og planter er det ikke tilladt at færdes uden for veje og stier. stier egnet til almindelig cykel. Der må ikke cykles på stier anlagt som ride- og vandreruter. Til ryttere er der etableret en riderute (ridekort købes på riderutesydfyn.dk). Af hensyn til områdets dyr og planter er det ikke tilladt at færdes uden for veje og stier. Til ryttere er der etableret en riderute (ridekort købes på riderutesydfyn.dk).

100

200

300

400

500

600

700

800

De fem bedste fuglelokaliteter i Svanninge Bjerge finder man ved: Ellesump ved Høbbet, Egeskov ved Owaihi, Brænde Lung, Egeskov i Steensgaard Skov og Lerbjerg.

Kortnr. B3 2015 Bemærk: Kortet er ikke målfast

136

900

1000 m