Ny bog

Sigrids UdeStue med arbejde på Sten, sti, dige. Juni 2020, Gellerupparken, Aarhus. FOTO Birgit Eriksson

HVAD GAVN HAR KUNST I BOLIGOMRÅDER?

Det er en udbredt antagelse, at kunstprojekter kan bidrage til positive forbedringer af boligområder. Det kan være ved at skabe attraktive byrum eller kulturelle oplevelser, der kan være med til at tiltrække ressourcestærke familier. Eller det kan være som instrument i byudviklingen, som kan give nyt liv til nedslidte kvarterer og udsatte områder i udkanten af de større byer, hvoraf mange nu optræder på den omstridte ’ghettoliste’. Men kan kunsten i virkeligheden indgå i by- og områdeudvikling og løse konkrete sociale problemer og parallelsamfunds-problematikker? Det er omdrejningspunktet i en ny bog, ’Kunst i almene boligområder. Mellem udsathed, inddragelse og forandring’. Generelt ved man meget lidt om, hvorvidt og hvordan kunst virker, eller om hvad offentlige kunstprojekter i ’udsatte’ boligområder kan og gør. Bogens forfattere har i det forskningsprojekt, der ligger til grund for bogen, derfor stillet sig selv spørgsmål om, hvilke muligheder kunstprojekter har for at skabe møder omkring kunst, hvordan de arbejder med og mod de aktuelle politiske dagsordner, samt hvordan de håndterer områdernes ’udsatheder’ og tilbyder alternativer til disse.

Kunst og kultur inddrages i stigende grad i by- og områdeudvikling. Men hvad kan og gør forskellige typer af kunstprojekter egentlig? Og hvad er kunstnerens rolle?

Svært, men væsentligt

Bogen præsenterer fire cases, henholdsvis Stengårdsvej i Esbjerg, Værebro Park i Gladsaxe, Gelleruparken i Aarhus og Vollsmose i Odense, hvor de identificerer fire typer af kunstprojekter. Den første type har karakter af fysiske installationer og interventioner i boligområdet. En anden type intervenerer i nabolaget som socialt rum gennem forskellige former for fællesskabende aktiviteter og begivenheder. En tredje type af kunstprojekter er dem, der har karakter af kunstneriske og kreative workshops, mens den fjerde og sidste type er baseret på et længerevarende engagement gennem mere permanent tilstedeværelse i området. De fire forfattere konkluderer, at det både er svært, men også væsentligt at arbejde med kunstprojekter i boligområder, der betegnes som udsatte, og de betegner inddragelsen af kunstneriske processer i det seneste årtis bolig-, social- og integrationspolitik, som et potentielt nybrud i forhold til demokratiseringsformålet i dansk kulturpolitik.

”Men projekterne kan også have utilsigtede konsekvenser og forstærke ulighed og give en falsk fornemmelse af indflydelse. Vi ser eksempler på, at projekter kan være engagerende og mobiliserende, men vi ser også eksempler på, at det kan gå skævt. Man kan ikke lave kunstprojekter ud fra den abstrakte ide om, at kunsten altid gør godt, hvis man ikke tager højde for konteksten. Det vil være misforstået solidaritet at gå ind og sige, at her er vi alle lige, for det er vi ikke. Der skal være en forståelse for de forskelle og ligheder, der faktisk er en betingelse for de her projekter,” siger Anne Scott Sørensen, der er professor emerita ved Syddansk Universitet og en af forfatterne til bogen.

Forskellige kunstnerroller

En af udfordringerne ved kunstprojekterne er, at de forskellige aktører har forskellige succeskriterier: ”Kommunen, Statens Kunstfond og beboerne har alle succeskriterier, og de er ikke hundred procent overlappende. Og det skal man som kunstner gøre sig klart, når man siger ja til at gå ind i sådan et projekt, selvom det kan være svært at sige nej,” siger Anne Scott Sørensen. ”At gennemføre et kunstprojekt er et kæmpearbejde, og kunstneren bliver slet ikke honoreret i forhold til det reelle arbejde, der ligger i det. Der bliver trukket meget store veksler på deres arbejde. Det forventes, at kunstnerne både er professionelle og ildsjæle. Og nogen af dem bliver nødt til at skyde et lag ind af professionelle kunstformidlere, som hjælper dem med presse og med samarbejdet med de mange forskellige instanser, der er med i projektet,” siger hun. ”I kunstprojekterne kan kunstnerne typisk enten påtage sig rollen som social worker eller fastholde, at det er kunsten, der er det vigtigste. De kunstnere vi har mødt, arbejder i forskellige ender af den skala. Nogen trækker en skarp grænse mellem det kunstneriske og det sociale, mens andre er villige til at eksperimentere med den grænse. Men man taler også om, at kunstneren kan påtage sig rollen som social wanker, en der stiller spørgsmål og provokerer, og som måske ikke står til rådighed her og nu, men måske er desto vigtigere på længere sigt,” siger hun. Selvom der er masser af gode grunde til at glæde sig over at kunst og kultur inddrages i stigende grad i by- og områdeudvikling, så er tendensen til at anvende kunst og kultur som løftestang for sociale forbedringer også en udfordring for kunstnerrollen. ”Måden at (mis)bruge kunstnere på i offentlige programmer er et underbelyst felt, der først for nylig er gjort til genstand for mere kritiske undersøgelser,” skriver de fire forfattere således i bogen.

Kunst i almene boligområder. Mellem udsathed, inddragelse og forandring.

Aalborg Universitetsforlag Birgitte Eriksson, Anne Mette Winneche Nielsen, Anne Scott Sørensen & Mia Falch Yates (2022).

Åben adgang via forlagets hjemmeside: aauforlag.dk

Plantesanatoriet af Lars Henningsen, som har indsamlet og fået forskellige kasserede og skrantende planter og træer, Gellerupparken, Aarhus. FOTO Birgit Eriksson

NETVÆRK FOR KUNST I DET OFFENTLIGE RUM

KL og BKF har oprettet og faciliterer et netværk for at styrke arbejdet med den professionelle billedkunst i kommunerne. Det kommunale netværk skal bistå kommunerne med erfaring, viden og inspiration, der kan højne kvaliteten og smidigheden i gennemførelsen af kunstprojekter i det offentlige rum, herunder både innovativ byudvikling, midlertidige kunstneriske projekter og permanente værker. Første netværksmøde fandt sted i marts og havde ’Det strategiske arbejde med kunst’ som tema. Næste møde i netværket er i november, hvor emnet er ’Operationaliseringen af kunstprojekterne’, mens tredje og sidste møde afholdes februar 2023, hvor det handler om ’Værdisættelse af kunst’.