Guadeloupe

RUNDT PĂ… GUADELOUPE med Lis Roger og Henning Andersen

TURFORSLAG: Af Lis Roger og Henning Andersen Som ferierende med lejet bil på Guadeloupe er det ingen sag at besøge hele øen og få opfyldt sine ønsker om både at se de turistseværdigheder, som omtales i guider og endog visse, som ikke er omtalt nogen steder, samt at ligge og dase ved stranden og nyde det lune og salte vand ved de mange og smukke strande og vende hjem med en særdeles lækker kulør.

Vi vil fortælle lidt om de seværdige steder som findes, og som kan nås inden for en dag i bil, også så man ikke behøver at jage.

Lidt gode råd: Sørg for at tage et par flasker vand med i bagagerummet, gerne de store 1.5 l samt et par små, så man kan fylde på dem, hvis man skal en lille spadseretur eller til stranden og ikke orker slæbe så meget. Ligeledes er det ærgerligt at tage på tur uden sit badetøj, for der er næsten altid en strand, hvor man så end begiver sig hen. Og husk endelig solcremen, den er nødvendig, for solen brænder hårdt.

For øvrigt er det uhøfligt at fotografere folk uden at spørge om lov først!

Udflugter på Guadeloupe med udgangspunkt i Lamarre: Det første sted man vil opsøge, når man har skaffet sig en bil er Sainte-Anne, som er en lille by, beliggende ved en af de mest vidunderlige strande på Guadeloupe. Her er det spændende at komme tidligt om morgenen, så vil man kunne opleve fiskerne komme ind med deres fangst og straks sælge den til bl.a. turister. Landingspladsen, Le Galbas ligger lige overfor Villige Artisanat de Sainte-Anne.

Strandpromenaden er et dejligt sted at slentre, her er et vældigt folkeliv, og i den modsatte ende er der livlig torvehandel hver formiddag. Jeg vil især anbefale lørdag formiddagsmarkedet, for da kommer folk fra oplandet med de mest eksotiske hjemmelavede ting, fra blodpølser til dukker i folkedragt.

Stranden er lækker og meget børnevenlig. Et rev beskytter mod de voldsomme bølger, og der er ikke særlig dybt. Her foregår også mange ting, der handles med alt lige fra bikinier til varme nybagte kager, læskedrikke samt is.

Der er mange små steder man kan sætte sig og se på folkelivet, vort foretrukne sted er hos Madame Jeanne, Boulevard Mandel, lige før man drejer op til torvet, hun er også i stand til at lave en frokost/ aftensmenu. Hun har i sine unge dage rejst verden rundt som ”danseuse” i varieteer, og bl.a. optrådt som solist hos Stig Lommer i ABC-revyen.

Torvet er ved at blive renoveret ( forår 2001). Her findes posthus, kirke og rådhus, samt bank med pengeautomat og en god lille boghandel. Om aftenen udfolder der sig her et rigt folkeliv. Da det bliver mørkt kl. ca. 19, er aftnerne lange, og derfor samles man her for at sludre og hygge sig sammen. Find en bænk, slå dig ned, og lad sanserne nyde stemningen.. og så er børnene ubeskriveligt dejlige.

GRANDE TERRE:

Lamarre - St. Francois, Pointe des Chateau - le Moule - Morne a l’Eau Bouliqui - Deshauteur – Lamarre

Fra Lamarre køres til højre ad landevejen. I Fouche køres ligeud i stedet for at dreje til højre mod St. Anne. Man undgår derved at skulle turen igennem St. Anne, som kan være en langsommelig affære på grund af megen trafik.

Den sydlige kyst af Grande Terre er beskyttet af koralrev, hvilket gør strandene ret attraktive, derfor er den gamle fiskerby St. Francois nu blevet et særdeles fashionabelt sted for turister, som herfra kan sejle, surfe, dykke og spille golf. Der er en fin marina og en smukt anlagt international golfbane samt mange hoteller, restauranter, barer samt butikker. Fra marinaen er der mulighed for at tage færge til Desirade, Marie Galante og Les Saintes.

Fra St. Francois kører vi mod Pointe des Chateaux, som er det østligste punkt på Grande Terre. For enden af vejen kan man parkere og foretage et par småture til fods. Fra toppen af bakken med korset har man en enestående udsigt til bl.a. Desirade. Ved Anse de la Gourde er der en dejlig strand, men vær forsigtig for korallerne er skarpe at træde på. Her har vi set masser af sjove fisk i mange flotte farver.

I St. Francois køres nu ad N5 mod le Moule. På højre side af vejen, ca. 9 km ude ligger la Maison coloniale de Zevalos, som er en meget smuk bygning fra kolonitiden, og hvis arkitekt var Eiffel.

Le Moule har været et vigtigt sted før kolonitiden. På torvet er der få historiske bygninger f.eks., rådhuset og kirken i nyklassicistisk stil. Bugten på byens vestlige side er et meget populært sted blandt surfere på grund af de usædvanligt lange og høje Atlanterhavsbølger.

På klippekysten lidt uden for le Moule, i vestlig retning i la Rosette ligger Edgar Clercs arkæologiske museum. Her er udstillet mange ting fundet i udgravninger omkring le Moule.

Fundene stammer fra den præ-colombianske tid. Lidt uden for le Moule ad D 101 ligger en romfabrik, som virkelig er et besøg værd. Her kan man følge sukkerrørene, fra de ankommer på ladet af bondens traktor eller oksekærre, tog til rommen er færdiggæret i kæmpestore kar. En meget gammel dampmaskine fra 1700-tallet med kæmpestore svinghjul er stadig i brug i fabrikken.

I forretningen, som ligger på stedet ved siden af en restaureret gammel sukkermølle, kan man købe Damoiseaurommen på flasker à 1 liter til en rørende lav pris.

Hvis man stadig har mere tid til sin rådighed denne dag kan man køre tilbage ad N5 og køre imod vest til Morne a l'Eau, hvor kirkegården er den store turistattraktion. Den er opbygget som et amfiteater, og strækker sig langt bagud i landskabet. De fleste grave er dekorerede med sort/hvide kakler i bedste badeværelsesstil. For øvrigt vil jeg i den anledning foreslå, at man også i andre byer giver sig tid til at se kirkegårde, de er nemlig ikke ens. Allehelgensaften er kirkegården nærmest som et helt eventyrrige, oplyst af tusinder af levende lys, tændt for de sjæle der er gået bort. Hjemvejen er hurtigst via les Abymes, men smukkere gennem les Grand Fonds.

Lamarre – Deshauteur - Grands Fonds - Morne a l'Eau - Petit-Canal - PortLouis - Anse-Bertrand - Pointe de la Grande Vigie - Porte d'Enfer

Fra Lamarre køres til venstre ad landevejen til Deshauteurs.

Gør stop ved vandværket og nyd den flotte udsigt ud over landskabet. Man er nemlig nu på øens højeste punkt.

Et sted på D 102 findes en lille sti ned til et 300 år gammelt Baobabtræ, som man mener, slaver har bragt til øen, som frø, altså. Det er meget imponerende af størrelse, men man må påregne at skulle betale for synet af træet, for ejerne er træet nemlig en indtjeningskilde, hvis turisterne er heldige at finde frem hertil.

Turen går nu videre til Morne a l´Eau med den enorme kirkegård, og har man ikke set den i første omgang, kan man passende indlægge et besøg nu. Man kan nu vælge to ruter for den videre tur, som går nordpå til Anse Bertrand ad N8, eller ad N6 til Petit-Canal, som er beliggende i mangroven, og videre til Port-Louis, som er en dejlig lille fiskerby med mange gamle træhuse fra begyndelsen af det forrige århundrede.

Byen er kendt for den enestående sandstrand, Anse de Souffleur. Her er et rigt folkeliv især i weekenderne, hvor man kan se sorte familier komme med store gryder, potter og pander. Herovre bruger man altså ikke det der med en flad rugbrød samt hårdkogt æg og tomat, når man er på udflugt.

Hvis man ikke er for sart, og har fået overstået sit sol-strandbad, kan man tage sig en spadseretur på kirkegården, som ligger for enden af stranden mod nord. Lugten er ikke god, men det er da meget interessant at se, at zinkbadekar kan bruges til andet end at bade i..

Turen går videre nordpå til Anse Bertrand Her er også mulighed for at dyppe legemet i det caribiske hav. Alle steder, hvor der er strande, er der mulighed for at få et måltid varm mad bestående af fisk, skaldyr eller hummer. Maden smager bestemt ikke som hjemme, men man skal prøve den caribiske mad, den smager himmelsk, men er meget krydret. Prøv endelig foruden de ovennævnte retter : Boudin creole, accras de morue,og poulet de colombo.

Nu køres atter nordpå ad D 122 til den yderste spids på Grande Terre, Pointe de la Grande Vigie.

Der er mulighed for at spadsere ud på klipperne helt ude på spidsen, men man kan også nyde synet på afstand, hvis man lider af højdeskræk. Køb en kokosis hos de handlende på parkeringspladsen. Isen laver de på stedet i en gammeldags ismaskine.

Vi kører nu tilbage ad vejen og ved første kryds drejes til venstre, retning sydøst. Næste stop er Porte d´Enfer. Gør endelig stop undervejs ved udsigtspunkterne. Vandet er ubeskriveligt blåt, og det er en fordel at se havet i blæsevejr, for så slår bølgerne flot og spektakulært mod de stejle klipper, som går omkring 40-50 m lodret ned. Vel nede besøger man den lille lagune indenfor "porten til Helvede". Her kan man tage sig en kop kaffe eller en lille svømmetur. Blot skal man ikke vove sig for langt ud, for som man kunne se ovenfra, ja så drøner bølgerne mod klipperne ved indgangen til lagunen og skaber et voldsomt røre med masser af strømhvirvler her. Man kan spadsere en tur langs lagunen og gå næsten ud til "porten" på samme side som landevejen. På den modsatte side af lagunen er der også mulighed for spadsereture, og her er også et dejligt "pic-nic"område.

Pointe á Pitre - le Gosier - Fort Fleur d´Epée St.Felix - le Petit Havre.

Pointe-à-Pitre er den største by på Guadeloupe, grundlagt i 1654 af en hollandsk købmand ved navn Peter/Pieter. Læs mere om byen i turistbrochurer eller her på hjemmesiden.

Der er et livligt handelsliv i byen, især ved havnen, men også andre steder i byen. Sørg for at komme tidligt derind, for det er meget svært ellers at finde en parkeringsplads. Ligeledes pakker de handlende sammen klokken 12, og så ligger byen totalt udslukt de næste 3 timer, og det er surt og meget varmt at gå i en tropisk storby midt på dagen.

Udenfor P.a.P ligger Gosier, som er kendt for sin marina og akvariet. Begge dele er særdeles seværdige. Byen er noget turistet, men der er nogle søde forretninger, nogle gode spisesteder og en dejlig badestrand.

På hjemvejen er der et par nævneværdige strande, som f.eks. st. Felix og le Petit Havre. Inden man når Petit Havre, ligger der en internetcafé på højre side af vejen, hold øje med skiltningen. Meget flinke mennesker hjælper én med computeren, hvis man har behov for det.

Fra Petit Havre kører man til højre ad landevejen og drejer kort tid efter til venstre ved det store, flotte hus. På landevejen efter skolen (D 105) gør man så holdt ved Estase, som har en lille "lolo" (den lokale købmand). Han er vældig flink, og han har et stort udvalg af spændende sager. Står man lige og mangler et stueur med pendul eller en ny balkjole, grovfoder til grisen, vin eller frugt og grønt, ja så kan det altså lade sig gøre at købe det her. Men, man kan ikke få kredit, hvilket skiltningen tydeliggør. Ved siden af Estases forretning, som en yndig niece for øvrigt bestyrer ind imellem, ligger den stedlige "grillbar", som Estases søster står for. Hun griller halve kyllinger hver aften, så gider man en dag ikke lige at kokkerere, ja, så er det altså nemt at få hentet aftensmenuen hjem.

Plage de Petit- Havre

BASSE-TERRE Lamarre – Abymes – Sainte-Rose – Pointe Noire – Route de la Traversee – Pointe-a- Pitre – Lamarre

Vil man til Basse-Terre, kører man ad motorvejen forbi lufthavnen, og kommer derved over broen, der forbinder de to øer. Den fører gennem et meget smukt og afvekslende landskab, helt forskelligt fra hvad man ser på Grande Terre. Her er der mange sukkerrørsmarker, og man ser også store græsmarker med køer, der ligner malkekvæg, og i baggrunden mod vest ser man de smukke grønne bjerge. Efter ca. 10 km viser et skilt på venstre hånd ind til Domaine de Severin.

Det er en romfabrik, hvor saften presses ud af sukkerrørene ved hjælp fra øens sidste vanddrevne sukkerrørsmølle. Fabrikken er omgivet af et smukt haveanlæg. Længere fremme, helt ved SainteRose, ligger, også på venstre hånd Musee du Rhum, der bestemt er et besøg værd, ikke mindst på grund af den store samling af tropiske insekter, der findes på museet.

Nu er vi ved Sainte Rose, som er en lille perle med velholdte gamle huse og en interessant kirkegård, der er præget af at mange fiskere ligger begravet her. Lige neden for kirkegården ligger fiskerihavnen, hvor der formiddagen igennem landes friskfangede fisk, som bliver solgt på stedet , eller renset i strandkanten, mens pelikanerne sidder forventningsfulde og venter på at der skal falde godbidder af til dem. Ovenover giver fregatfugle opvisning i elegant flyvning. Også de venter på fiskernes affald, som de så i et hurtigt dyk snupper fra vandet.

Længere ude af N2 kører man forbi flere smukke strande. Den mest spændende er nok plage de Cluny, der har udsigt til øen Ilet de Kahouanne, og i klart vejr til vulkanøen, den engelske Montserrat, hvor vulkanen Soufriere var i udbrud i 1996.

Plage de Cluny ligger længst mod nord, og nu er vi ved det Caribiske Hav. Bølgerne kan være lidt voldsommere, men der er en flot sandstrand og nogle spændende klippeformationer, hvor det vrimler med krabber og småfisk. Desuden ligger der en eksotisk lille restaurant lige ned til vandet.

Der kan man sidde og nyde deres grillstegte fisk med et glas rosé til, inden man kører videre.

Forbi Fort Roya hedder næste strand Plage de la Perle. Også her er der gode bølger, men en klippeformation et stykke fra bredden virker som bølgebryder. Her er der også en god lille restaurant. Kører man herfra mod syd passerer man den ene smukke strand efter den anden. Hele vejen har man en storslået udsigt. Til den ene side det Caribiske hav, og til den anden side de grønne bjerge. På turen passerer man den lille fiskerby Deshaies. Er man interesseret i træ, er et besøg i Maison du Bois spændende. Det ligger ved byen Pointe Noire.

Ca. 3 km sydligere findes stranden Anse Caraibe. Stranden er måske ikke noget særligt, men her finder man et yderst seværdigt konkyliemuseum, og selvom ejeren kun taler fransk, får man rigtig meget ud af hans rundvisning. Han har middagslukning.

Efter et par kilometer kommer man til den lille by Mahaut. Herfra går der en vej: Route de la Traversee ind over bjergene, gennem naturreservatet. Ad den kan man komme tilbage til Grande terre, og Lamarre.

Lamarre – Abymes – Route de la Traversee – Pigeon – Vieux Fort – Trois RivieresCapesterre – Pointe-a-Pitre – Lamarre

Vil man se den sydlige del af Basse Terre, kører man, efter at have passeret motorvejsbroen , ad N1 mod byen Basse Terre. Efter ca. 8 km kommer man til Route de la Traversee. Den fører gennem et meget smukt og afvekslende landskab. Efter endnu 12 km kommer man til ionalparken.

Første seværdighed er Cascade aux Ecrevisses. Her kan man parkere, hvis man kan komme til for udlejningsvogne og turistbusser, og gå en tur ad en til tider ret fedtet sti ind til et lille vandfald. Trods de mange turister får man allerede her et indtryk af, hvor frodig og mangfoldig urskoven er.

På den anden side af vejen er der et dejligt fredeligt område, som man kan have næsten for sig selv. Man kan gå en dejlig tur langs floden, og er det frokosttid, kan man nyde sin mad ved de små borde, der er stillet op. Er man til mere urskov, er Maison de Foret stedet. Her er der en pavillon med en udstilling, der fortæller om områdets plante og dyreliv, og herfra kan man ad afmærkede stier gå kortere eller længere ture ind i urskoven. Det må stærkt anbefales at iføre sig sko og tøj, der kan tåle lidt af hvert, da stierne er meget opblødte og visse steder ret stejle.

Længere fremme viser et skilt vej til Morne a Louis.

Er vejret klart, er der heroppe en fantastisk udsigt over øen og ud over det Caribiske hav, og herfra kan man se de karakteristiske 700-800 meter høje Les Mamelles. Vejen herop er ret stejl. Langs den gror der flere steder høje bregnetræer.

I nærheden ligger en zoologisk have, som viser nogle af de vilde dyr der findes på Guadeloupe.

Det er i de senere år blevet renoveret, og der er også mulighed for at gå over en vejende hængebro, med line på selvfølgelig. En spændende oplevelse.

Vejen slynger sig nu nedad mod den lille by Mahaut, hvor turen rundt om nord Basse-Terre sluttede.

Kører man herfra sydpå, vil man ud for kysten se en lille øgruppe, Ilets a Goyaves eller Pigeon. Det var omkring disse øer Jacques Cousteau optog sine flotte undervandsfilm. Han foranledigede at området blev fredet, så man ikke på jage fisk der. Det forhindrer dog ikke svømmedykkere og turistbåde med glasbund i at komme der, man må blot ikke fiske eller samle koraller.

Glasbådene sejler ud fra Plage de Malendure, der er en strand med sort vulkansk sand. Herfra og til Basse-Terre slynger vejen sig ud og ind og op og ned, og den ene udsigt flottere end den anden åbenbarer sig. Små pittoreske fiskerbyer, der dog for de flestes vedkommende har været mærket af de sidste års voldsomme orkaner, dukker op og frister til nærmere eftersyn.

Byen Basse Terre kører vi denne gang forbi. Den skal beskrives for sig selv.

Vil man besøge Vieux Fort, og det vil man, så køres der ad den meget særprægede vej langs kysten.

De omtalte orkaner fjernede store dele af den daværende vej. Den er nu istandsat efter bedste evne.

Stormene frilagde imidlertid også meget af bjerget man kører langs med. Man ser tydeligt hvordan lave og aske har lejret sig i mangefarvede lag, og hvordan det velsagtens ved jordskælv har forskubbet sig.

Er man lidt heldig kan man se leguaner ligge og sole sig på klipperne.

Vieux Fort byder naturligvis på et gammelt fort med kanoner, der peger truende ud over havet. I de gamle kasernebygninger er der indrettet et arbejdende håndarbejdsmuseum, og udenfor klatrer gederne rundt på de stejle fæstningsvolde. Kører man lidt videre, fører vejen stejlt ned til en idyllisk lille fiskerihavn med et lille bådværft.

Her er så dejligt, at man let fristes til at sætte sig ned og få en kop kaffe eller en is.

På den anden side af fortet fører en lige så stejl vej ned til fyret, hvor alt også er idyl.

Dog kan man ikke købe is her!

Igen går turen langs en smuk kyststrækning her med udsigt til øgruppen Les Saintes.

Efter 10 km kører man ind i Trois Riveres, men herom senere.

Trois Rivieres

Lamarre – Abymes – Sainte-Marie – Capesterre – Chutes du Carbet – La Soufriere

Vi starter igen efter motorvejsbroen over Rivere Salée, som sundet mellem Grande Terre og Basse Terre hedder, og kører igen ad N1 mod basse Terre, men fortsætter denne gang forbi Route de la Traversee.

Den ny hurtige vej er ført uden om mange af byerne, som ligger langs østkysten. En fin oplevelse får man, hvis man kører fra hovedvejen i Blonzak ind til Le Jardin d’Eau, et velholdt parklandskab, der grænser op til nationalparken. Lukket om tirsdagen.

Langs denne del af kysten findes der enkelte gode badestrande, men flere strande har her vulkansk sort sand.

Længere fremme kommer man til Sainte-Marie, hvor Christoffer Columbus i året 1493 gik i land på Guadeloupe. På et lille torv foran posthuset er der en buste af ham. Gå evt. en tur rundt i byen.

Der er en del bølgeblikhuse, der nok ser fattige ud, men inden døre er der rent og pænt, og da der er indlagt el kan det ikke undre at folk både har TV og forskellige elektriske husholdningsmaskiner.

Næste mål kan være Plantation Grand Café, hvor man kan få en del at vide om banandyrkning, ligesom man kan få en tur ud i bananplantagen i traktorvogn. Desuden er der en lille park med bananplanter fra hele verden.

Efter nogle få kilometer ser man på højre side et stort hindutempel. Herefter kører man gennem Capesterre-Belle-eau, der er en større by med flere store forretninger.

Umiddelbart efter kommer man gennem den flere hundrede år gamle kejserpalmeallé Allée Dumanoir.

I byen St. Sauveur fører en vej til højre op til en af øens største seværdigheder, Chutes du Carbet, som er 3 store vandfald. Vandet kommer fra vulkanen Soufriere, hvor der ifølge meteorologer falder ca. 12 meter regn om året. Ikke så sært at man ikke ser meget til regnen i Lamarre.

Efter en lang stejl opkørsel kommer man til en stor parkeringsplads. Derfra går man ad en forholdsvis god sti gennem urskoven til det mellemste af faldene. Det er en både smuk og interessant tur, hvor man kan give sig god tid til at nyde synet af de mange forskellige planter. Ser man godt efter, finder man også en del blomster.

Turene til de to andre fald går ad ret opblødte stier, hvis man skal dømme efter udseendet af fodtøjet på de turister, der prøvede dem.

Ved St. Sauveur findes der på venstre hånd et lille skilt, der viser vej til en gammel slavekirkegård.

Den ligger tæt på havet. Gravene er markerede med konkylier.

Et par km længere fremme ligger fiskerbyen Bananier. Kør ned til havnen, hvor bådene ligger inde i en lille vig beskyttet af klipperne ved indsejlingen. Her oplever man en helt speciel stemning. Turen herfra til Trois-Rivieres er meget smuk men med en voldsom trafik og kun få rastepladser.

Lidt uden for byen ligger Parc Archeologique, hvor man kan se de oprindelige beboere, arawakindianernes helleristninger på store sten, der ligger i en smuk park.

Nu kommer turens, på mange måder, højdepunkt, vulkanen Soufriere, 1467 m. hvis det er muligt, så vælg en dag med forholdsvis klart vejr, og selv om der kan være meget varmt ved foden af bjerget, kan der være ret køligt på toppen, ligesom man også kan blive udsat for regn her.

Det går ganske vist stejlt opad, men ikke værre end at man, måske lidt forpustet, kan nå toppen, hvor en tydelig afmærket sti fører hen til krateret, hvorfra en ubehagelig lugtende damp stiger op .

Har man ikke mod på at kravle til tops, kan man køre videre ad vejen til La Citerne, som er en gammel, tilsyneladende udslukt vulkan, hvorfra der er en enestående udsigt over øen og de nærliggende øgrupper.

La Soufriere Flere oplysninger på www.lamarre.dk