2020/2021
205
sociale
Find
fĂŚllesskab i HUSRUM Danmark
indsatser
Selvejende institutioner
KAN ALT
i samarbejde
Tema: Seksualitet Udgives af Jysk Børneforsorg/Fredehjem En non-profit-organisation
Jens Maibom & Lene Tanggard
DET NYE
frivillige formandsskab
1
Basen Thisted
13 Holmstrupgård
2
Birkeskolen
Bo & Job Uddannelsen Horsens
Bo/Skole/Job
Fabrikvej 11A, 1., 8700 Horsens Tlf.: 7560 1402 Mail: adm@udebo.dk www.udebo.dk
16 Opholdsstedet Fjorden Ravndalvej 2, Nørlem, 7620 Lemvig Tlf.: 9781 0933 Mail: administration@opholdsstedetfjorden.dk www.opholdsstedetfjorden.dk
Borgmesterbakken
17 STRØMMEN Strømmen 5c, 8960 Randers SØ Tlf.: 8640 5544 Mail: info@stroemmen.nu www.stroemmen.nu
Bostedet Ellengården Bethesdavej 81, 8200 Aarhus N Tlf.: 8940 1050 Mail: kae@aarhus.dk
7
20 Ude-Bo
Hejredalsvej 144, 8220 Brabrand Tlf.: 5371 6026 Mail: mks@birkebakken.eu www.birkebakken.nu
Borgmesterbakken 24, 8700 Horsens Tlf.: 4445 1525 Mail: hp@borgmesterbakken.dk www.borgmesterbakken.dk
6
Gunnar Clausens Vej 68, 8260 Viby J Tlf.: 8739 6400 Mail: sr@solbakkensnet.dk www.solbakken.dk
15 Opholdsstedet Birkebakken
Stavangervej 9, 8600 Silkeborg Tlf.: 8680 4522 Mail: kontakt@boskolejob.dk www.boskolejob.dk
5
19 Solbakkens Rådgivningscenter
Skovbakkevej 51, 8220 Brabrand Tlf.: 3023 7560 Mail: sanne@jobkollegiet.dk www.jobkollegiet.dk
Kildegade 27, 8700 Horsens Tlf.: 7560 1020 Mail: jh@boogjobuddannelsen.dk www.boogjobuddannelsen.dk
4
Gunnar Clausens Vej 68, 8260 Viby J/ Hejredalsvej 144, 8220 Brabrand Tlf.: 8739 6400 / 8713 3310 Mail: fll@aarhus.dk www.solbakkensnet.dk
14 Jobkollegiet
Hejredalsvej 144, 8220 Brabrand Tlf.: 4222 5994 Mail: aeb@birkeskolen.eu www.birkeskolen.nu
3
18 Solbakken
Holmstrupgårdvej 39, 8220 Brabrand Tlf.: 7847 8600 Mail: holmstrupgaard@ps.rm.dk www.holmstrupgaard.dk
Institutioner
Kastet 21, 7700 Thisted Tlf.: 9618 3300 Mail: lise@basen-thisted.dk www.basen-thisted.dk
9 1 9 9 10
Dagtilbuddet Riisvangen Afd. Ellengården Bethesdavej 81, 8200 Aarhus N Tlf.: 2459 3984 Mail: anlee@aarhus.dk Afd. Riisvangen Risvang Allé 27A, 8200 Århus N Tlf. : 2459 6263 Mail: bive@aarhus.dk
8
ElevKollegiet Høvej 35-37, Elev, 8200 Aarhus N Tlf.: 8622 9008 Mail: birgit@elevkollegiet.dk www.elevkollegiet.dk
12 12 4 7 8
1
7 1
4 11 11 14
Hanstholmvej 32, 7700 Thisted Tlf. 9791 2423 Mail: elmelund@mail.tele.dk www.elmelund-jbf.dk
5
11 Gødvad Efterskole Stavangervej 2, 8600 Silkeborg Tlf.: 8682 0811 Mail: info@goed.dk www.goed.dk
12 Havredal Praktiske Uddannelser Ulvedalsvej 30-34, 7470 Karup Tlf.: 8666 2268 Mail: havredal@havredal.dk www.havredal.dk
6
3 5 20
10 Familiebo 10
8 2
3
4
5 19 18 8 7 6 6 15 14 13 2
Elmelund
Jellingvej 4, 7100 Vejle Tlf. 7582 1646 Mail: post@familiebo.dk www.familiebo.dk
13 17 2 3
HUSRUM 1 • Frivilligcenter · Aarhus C 2 • Sct. Pauls Kirke · Aarhus C 3 • Gellerup Kirke · Brabrand 4 • Skjoldhøj Kirke · Brabrand 5 • Getsemane Kirke · Horsens 6 • Sund By · Horsens CAFÉ OG KLUBTILBUD 7 • Café Cool · Aarhus C 8 • Klub Glad · Aarhus C 9 • Café Basen · Thisted 10 • Klubben Elmelund · Thisted 11• Klubben Steen Blichers gade Silkeborg UFL 12 • UFL · Viborg 13 • UFL · Randers 14 • UFL · Silkeborg
Frivillige tilbud
9
16
I alt
205
Specialinstitutioner • Birkebakken · Brabrand • Solbakkens Rådgivningscenter
sociale
Solbakken · Aarhus • Egebæksvej • Karetmagertoften • Absalonsgade • Pottemagertoften • Birkelunden • Birkebo • Birkedalen
indsatser i Jylland
Bofællesskaber – midlertidig botræning og længerevarende botilbud
• • • • • • • • • • •
ElevKollegiet · 3 enheder · Aarhus N Elmelund · 7 enheder · Thisted Havredal Praktiske Uddannelser · 8 enheder Viborg Jobkollegiet · 4 enheder · Brabrand + Viby Bo & Job Uddannelsen · 2 enheder · Horsens Bo/Skole/Job · 3 enheder · Silkeborg Ude-Bo · 13 boliger · Horsens Holmstrupgård · 8 enheder · Brabrand Solbakken · 7 enheder · Aarhus Basen · 2 enheder · Thisted STRØMMEN · 2 enheder · Randers
Døgntilbud til børn og unge
• • • • • •
Birkebakken · Brabrand Borgmesterbakken · Horsens Fjorden · Lemvig Havredal Praktiske Uddannelser · Viborg Holmstrupgård · Brabrand ElevKollegiet · Aarhus N
Socialpsykiatrisk behandlingsinstitution og rådgivning
Praktiske uddannelser • Havredal Praktiske Uddannelser · Viborg • Elmelund · Thisted • STRØMMEN · Randers • Bo/Skole/Job · Silkeborg
STU-tilbud • Birkeskolen · Brabrand • Bo & Job Uddannelsen · Horsens • Bo/Skole/Job · Silkeborg • Elmelund · Thisted • ElevKollegiet · Aarhus N • Gødvad Efterskole · Silkeborg • Havredal Praktiske Uddannelser · Viborg • STRØMMEN · Randers • Holmstrupgård · Brabrand
Beskæftigelsesforløb/LAB
Holmstrupgård · Brabrand • Engen • Æblevangen • Lunden • Fyrretoppen • Pilen • Bjergtoppen • Kvisten • Bogruppen
• • • • • • • •
ElevKollegiet · Aarhus N Elmelund · Thisted Havredal Praktiske Uddannelser · Viborg STRØMMEN · Randers Ude-Bo · Horsens Bo & Job Uddannelsen · Horsens Bo/Skole/Job · Silkeborg Basen · Thisted
• Familier og spiseforstyrrelser (FoS) ambulant • Familier og selvskade (FoSS) Ambulant • Daghuset Enggården ambulant
Dagtilbud efter Servicelovens § 103 og § 104
Socialøkonomiske virksomheder 1• 2•
GOGGS Fonden Randers (STRØMMEN) Finderiet Randers (STRØMMEN)
• Café MAD&MAD 3 Randers (STRØMMEN)
Socialøkonomi 4• Skelhøje Købmandsgård Karup (Havredal) • Videoproduktionsselskab 5 Brabrand (Jobkollegiet) 6• Førstehjælpskurser til mennesker med særlige behov Brabrand (Jobkollegiet) 7• Havredal Gårdbutik Viborg (Havredal) 8• Havredal Have og Anlæg Viborg (Havredal) 9• Thy Naturkraft Thisted (Elmelund)
Konsulentydelse og støttepersonsordning • Familiebo · Vejle
• STRØMMEN · 22 boliger · Randers • Ude-Bo · 11 boliger · Horsens
• Solbakkens CFA (Center for Arbejdsliv) · Viby J • Solbakken KopiTryk · Viby J • Thy Skovservice · Thisted • Elmelund · Thisted
Akutinstitutioner
Ressourceforløb
Rådgivningscenter
• Borgmesterbakken · Horsens • Bostedet Ellengården · Aarhus N • Holmstrupgård · Brabrand
• Holmstrupgård · Brabrand
• Gødvad Efterskole · Silkeborg
• Elmelund · Thisted • Havredal Praktiske Uddannelser · Viborg • Jobkollegiet · Brabrand • Bo/Skole/Job · Silkeborg • Ude-Bo · Horsens • STRØMMEN · Randers • Bo & Job Uddannelsen · Horsens
Børnehave
Forløb for ledige fleksjobbere
Boligselskaber
• Dagtilbuddet Riisvangen · Aarhus N
• Bogruppen Adelgade · Randers C • Birkebo · Brabrand • Birkedalen · Brabrand • Birkelunden · Brabrand • Egebæksvej · Højbjerg • Ellenbo · Aarhus N • Nørre Allé 22 · Thisted • STARTBO · Randers SØ
Startboliger
Specialefterskole
Familieinstitutioner og udslusningsboliger • Bostedet Ellengården · Aarhus N • Bostedet Ellengården, Ellenbo · Aarhus N • Familiebo · Vejle
• • • •
Bo & Job Uddannelsen · Horsens Havredal Praktiske Uddannelser · Viborg STRØMMEN · Randers Bo/Skole/Job · Silkeborg
• • • •
Basen · Thisted Bo/Skole/Job · Silkeborg Elmelund · Thisted ElevKollegiet, Aarhus N
VISO-leverandører på voksen- og børneområdet • Holmstrupgård · Brabrand
GOD RÅDGIVNING GØR EN FORSKEL Jesper og hans kolleger står klar til at give dig gode råd om økonomiske forhold i virksomheder, foreninger og institutioner med sociale formål. Hos BDO har vi mange års erfaring med revision og rådgivning af boog opholdssteder. Kontakt Jesper og hør mere om, hvordan vi kan gøre en forskel for dig og din virksomhed.
Jesper Dahl Jepsen
Senior Partner, statsautoriseret revisor Tlf.: 40 62 52 72, e-mail: jpe@bdo.dk
RÅDGIVNING, REVISION OG REGNSKAB BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, danskejet rådgivnings- og revisionsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer.
indhold
7
30
23
34
7
Generalsekretæren har ordet
8
Formandens beretning
11
Næstformandens beretning
12
Alle har en SEKSUALITET
14
Elmelund skaber mening
16
Digitale platforme om seksualitet
20
Foreningen i TAL
23
Find fællesskab i HUSRUM
24
En livsfortælling MED STYRKE
29
OPSKRIFT: Charlottes MEGA HIT
30
ALLE har ret til ferie
33
Vi mener om BARNETS LOV
34
På besøg hos Finderiet
37
Det selvejende kan alt i samarbejde
39
MØD bestyrelsen
kolofon UDGIVER Jysk Børneforsorg/Fredehjem Bethesdavej 81, 8200 Aarhus N Tlf. 8616 7699 mail@jyskborneforsorg.dk REDAKTION Heidi Reippurt Didde Christine Toft
DESIGN BITSCH and pieces Malene Bitsch
PRODUKTION Reklame-avisen.dk
ANNNONCESALG Reklame-avisen.dk Søren Villadsen Tlf. 6155 7962 sv@reklame-avisen.dk
Magasinet er produceret i Danmark med strøm fra danske vindmøller. Trykt på FSC certificeret papir, Trykt på Amber Graphic.
2020/2021 · JYSKBORNEFORSORG.DK
5
www.stroemmen.nu
ERHVERVSRETTET STU OG BOLIGER TIL UNGE I CENTRUM AF RANDERS Butik | Lager og transport | Køkken og café Foto, video & medieproduktion | Pedel og håndværk Børn og dagtilbud | Genbrug og produktion | Randers FC
ET NATURLIGT FORLØB
Tekst Poul Erik Clausen, generalsekretær i JBF
GENERALSEKRETÆREN HAR ORDET
Velkommen
til denne første udgave af
vores nye magasin! Vi har glædet os utrolig meget til at præsentere magasinet og samtidig komme mere bredt ud med fortællingen om Jysk Børneforsorg/Fredehjem (JBF). JBF er en non-profit-organisation, som arbejder for at sikre gode levevilkår for udsatte og sårbare børn, unge og familier. Det er en gammel forening, der udspringer af folkekirkens diakoni, og som går tilbage til år 1906, hvor de første sociale indsatser så dagens lys. Vi har således mere end 100 års erfaring og har i dag flere end 200 sociale indsatser tilknyttet foreningen, både via de selvejende institutioner og via vores frivillige tilbud.
Et udviklende fællesskab med selvejet som organiseringsform Foreningen har en lang tradition for at organisere store dele af sit sociale arbejde i form af selvejende institutioner. Det er en måde at organisere sig på, der sikrer klare og gennemsigtige retningslinjer for økonomi og beslutningsret, ligesom det giver gode muligheder for lokal forankring og samarbejde. De selvejende institutioner er den bærende del af foreningen. At de er selvejende betyder, at institutionerne ejer og driver sig selv i henhold til de formål, der er beskrevet i vedtægterne for hver enkelt institution. Dette er essentielt, fordi det medfører, at der ikke er private personer, der ejer institutionerne. De økonomiske midler er altså øremærkede institutionernes formål, og det er de nedsatte bestyrelser, der har det overordnede ansvar for driften.
samt gribe nye muligheder for at understøtte vores formål, når dette giver mening. I den kommende tid vil vi derfor fokusere på dels at fortsætte understøttelsen og udviklingen af de selvejende institutioner og deres projekter, dels at afsøge muligheden for nye samarbejder, når dette byder sig, og dels at udbrede vores frivilligkoncept, HUSRUM Danmark. Netop HUSRUM Danmark har vist sig at have et potentiale ift. at afhjælpe ensomhed blandt unge – en udfordring, der desværre er i eksplosiv vækst i disse år, og som vi derfor ser et behov for at målrette en indsats imod. Du kan læse mere om HUSRUM Danmark på s. 23. Udover at understøtte drift og udvikling vil vi også blande os i de socialpolitiske debatter. Det vil vi gøre ift. de emner, hvor vi mener, vi har nogle gode bud på mulige løsninger. Et højaktuelt emne er Barnets Lov, som vi netop har kommenteret i medierne med et budskab om, at der bør fokuseres på tillids- og relationsarbejde i sagsbehandlingen. Dette kan du også læse mere om længere inde i bladet.
VORES
FOKUS Vi skal værne om foreningens historie og grundlag, og samtidig skal vi udvikle på de gode idéer, der er sat i søen samt gribe nye muligheder for at understøtte vores formål, når dette giver mening.
Jeg ønsker dig rigtig god læsning! Tusind tak for ordet!
JBFs rolle som paraplyorganisation er at være sparringspartner, levere back-office og dermed hjælpe med faglig sparring, administration, jura og økonomi på de tilknyttede institutioner. Foreningen er derfor ikke en ren interesseorganisation, og sekretariatet er ikke kun et serviceorgan for de enkelte institutioner, men har også en vigtig opgave med at understøtte og udvikle fællesskabet på tværs. Dette tværgående fællesskab er en vigtig faktor i foreningens evne til at møde nye udfordringer og løse de opgaver, som trænger sig på. Hele foreningen bygger på at være et levende og udviklende fællesskab med fælles værdigrundlag, fælles historie og et fælles engagement i at kunne hjælpe samfundets udsatte børn, unge og familier.
Vores fokus i den kommende tid Vi skal værne om foreningens historie og grundlag, og samtidig skal vi udvikle på de gode idéer, der er sat i søen
2020/2021 · JYSKBORNEFORSORG.DK
7
FORMANDENS BERETNING
Tekst Didde Christine Toft, udviklingskonsulent, Jysk Børneforsorg/Fredehjem Foto Unsplash
Optaget af liv og tilværelse,
frivillighed
og fællesskab “Jeg bærer en vis tømrersvend i hjertekulen – og kan fuldt ud identificere mig med det kristne livs- og menneskesyn”.
Sådan præsenterer Jens Maibom Pedersen sin livsanskuelse og smøger i samme ærinde sine ærmer op i rollen som ny formand for Jysk Børneforsorg/Fredehjem. Jens blev valgt til ny formand ved Hovedbestyrelsens konstituering den 8. september 2020. Jeg spørger til den mening, det giver ham at sætte sig frivilligt i formandsstolen og at besidde en helt særlig post, hvilken er til stor gavn for udsatte og sårbare børn, unge og familier. For Jens findes meningen ikke i stolen, men i sagen: “Man får altid meget ud af at engagere sig. Formandskasketten gør hverken fra eller til – for mig er det JBF-sagen, det handler om!” Men hvad er det for en sag, der ifølge den nye formand findes i foreningen? Hvad kendetegner Jysk Børneforsorg/ Fredehjem som organisation? “Jysk Børneforsorg/Fredehjem repræsenterer et langt sejt træk i forhold til at forbedre børn og unges livsmuligheder. Det er en forening, som bærer et særligt menneskesyn og værdisæt med sig, som sætter en helt afgørende dagsorden og bidrager til værn mod forråelse i forhold til mennesker i udsathed”. Jens påpeger, at mange kommuner kender Jysk Børneforsorg/Fredehjem for et godt og gedigent socialt arbejde, men at foreningen står over for en ny og spændende dagsorden: “Vi kan blive bedre til at fortælle om os selv, og hvad vi står for. Non-profit tilgangen er i sig selv en god historie – og den skal bringes videre. Det handler ikke om, hvad du selv får ud af det – men om det, du kan bringe ind i det”. Hermed sætter den nye formand igen – og meget tydeligt – en streg under dét, som etablerer det meningsfulde i det frivillige arbejde: “Vi er her ikke for vores egen skyld, men for de børn, unge og familier som foreningen er sat i verden for at støtte. JBF er en dejlig forening med vigtige og væsent-
8
lige traditioner. Dem skal vi værne om og evne at tilpasse de udfordringer, vi netop står i nu. Tradition må aldrig blive til traditionalisme”. Jens vil som formand vedkende sig foreningens udgangspunkt, men har en væsentlig pointe. Han kan ikke alene, for ingen kan alene, så Jysk Børneforsorg/Fredehjem står og falder med, at vi i fællesskab vedkender os foreningens udgangspunkt: “Foreningens diakonale sigte er med til at sikre medmenneskelighed i synet på barnet og den unge. Et godt diakonalt og socialt arbejde står og falder med såvel faglighed som forankring. Man må ha’ et sted at stå for at kunne dreje verden!”
Jens Maibom Pedersen • Cand.theol., Forstander på Diakonhøjskolen. • Tidligere højskolelærer på Silkeborg Højskole. • Formand for Diakonirådet og KFUM’s Sociale Arbejde samt en række andre sociale og diakonale organisationer.
2020/2021 · JYSKBORNEFORSORG.DK
2020/2021 · JYSKBORNEFORSORG.DK
9
VIDSTE DU, AT…
Vidste du, at
irkens diakon i. r afsæt i Folkek ge ta em hj de rg /F re rn inger for si ne Jysk Børneforso at gøre gode ge om r le s nd ha ni Dia ko else for ki rken uges som betegn br t de or æt, is og , rd er sæt i det væ med men nesk t, at vi tager af de r de ty be os For Folkek irke. sociale arbejde. af den Danske satte der udspri nger r så rbare og ud e leveforhold fo dr be e kr ta lerør si re at Vi ønsker kaber og væ erende fælless ud kl in e ab sk , itioner. med men nesker i udsatte livspos for men nesker
at e du, r t s d i V gå ingen n e r o f ilbage helt t 1906. t il år r e d ha D er m 0 0 å r s er 1 ed vi ov i ng m e. r a f r e ejd lt arb s oc i a
hvad betyderi? diakon
Vidste du, at de to foreninger Jysk Børneforsorg og Fredehjem, gik sammen i 1984 og dannede den nuværende forening Jysk Børneforsorg/Fredehjem.
vigtig info
Vidst
e du ,
at
du k a n k on ta du vi l v i d e k t e J BF, h vi s m ere a r be j d e , f.e om vor e s ks. t st u di e opg a i l e n ve ! ”
Din LOKALE forsikringsrådgiver Vi skaber den forsikringsløsning, som passer til DIN virksomhed.
Vi håndterer bla. Jysk Børneforsorg’s forsikringer. KONTAKT Carsten Worch Forsikringsmægler 27 15 13 42 caw@danskforsikring.dk www.danskforsikring.dk
10
2020/2021 · JYSKBORNEFORSORG.DK
Tekst Didde Christine Toft, udviklingskonsulent, Jysk Børneforsorg/Fredehjem Foto Unsplash
NÆSTFORMANDENS BERETNING
Vores handlinger har
betydning for andre
“Jeg tror på værdien af små forandringer og ‘det at holde døren for en anden’, og at vores eventuelle fejlbarlighed kan tilgives”. Med denne sætning stadfæster Jysk Børneforsorg/Fredehjems nyvalgte næstformand, Lene Tanggaard, sit lyse sind og beretter: “Vores handlinger har betydning for det liv, vi kan leve sammen.” Lene blev valgt som næstformand ved Hovedbestyrelsens konstituering efter generalforsamlingen den 8. september 2020. Den nye formand, Jens Maibom Pedersen, og Lene vil i fællesskab etablere et tæt parløb, hvor de sammen fortsætter det gode arbejde i Jysk Børneforsorg/Fredehjem. Ifølge Lene er Jysk Børneforsorg/Fredehjem kendetegnet ved: “at være en stærk værdibåret organisation med dybe historiske rødder i den kristne diakoni”, hvilket for hende betyder, at organisationen varetager en vigtig civilsamfundsmæssig opgave, der handler om at give udsatte børn og unge et værdigt og godt liv i samarbejde med det omkringliggende samfund.
kald, hvor jeg ydmygt ser det som min opgave at bidrage med de indsigter, kompetencer og det netværk, jeg har. Jeg opfatter det som vigtigt at være med til at skabe bedre liv for dem, der har behov for det”.
Lene er brobygger. Hun har en ambition om at bygge bro mellem forskellige aktører. Forskningsbaserede indsatser og den stærke værdibasering, som kendetegner Jysk Børneforsorg/Fredehjem, skal være to sider af samme mønt. Vi skal i organisationen turde bringe forskellige aktører i spil; vi skal belyse en række iboende dilemmaer, som aktuelt findes i vores samfund; varetage de udsatte og sårbare børn, unge og familiers interesser og tale højt herom: “Ambitionen om mere tydelighed og kant i foreningens profilering i offentligheden er vigtig, fordi vi kan skabe nye muligheder for udsatte børn og unge, men det er også en knivsæg, fordi det i sidste ende handler om de børn og unge og de familier, vi hjælper”. Næstformandshvervet i Jysk Børneforsorg/Fredehjem er ganske vist nyt for Lene, men hun har været med ombord i flere år. Hun lærte foreningen at kende gennem et Ph.d.-forløb på Havredal Praktiske Uddannelser. Lene har bidraget med sit engagement i Hovedbestyrelsen gennem en årrække, og nu var tiden moden til at træde ind i formandskabet: “Jeg opfatter formandshvervet lidt som et
Lene Tanggaard • Cand.psych., Ph.d., Rektor på Designskolen i Kolding og professor på Aalborg Universitet. • Udgivet flere bøger om kreativitet og læring, og er forfatter til en lang række artikler i danske og internationale tidsskrifter.
2020/2021 · JYSKBORNEFORSORG.DK
11
TEMA Seksualitet Anne Svalgaard Pretzmann, 39 år, bosat i Thisted, Thy. Til daglig ansat som bostøttepædagog på Elmelund i Thisted. Uddannet seksualvejleder, november 2020.
Alle har en seksualitet, men
hvordan taler vi om det? 12
2020/2021 · JYSKBORNEFORSORG.DK
Tekst Anne Svalgaard Pretzmann, pædagog og seksualvejleder på Elmelund
Som pædagog for unge med særlige behov står jeg ofte med spørgsmål, der vedrører den unges seksualitet, parforhold, prævention, sexliv, følelsesliv og kærestesorger. Jeg har ofte manglet svar!
Denne podcast er hørt mange gange og har da også kastet en del arbejde af sig – dels har jeg været ude som underviser på bosteder for sårbare og udsatte unge, og jeg har ageret informant gennem artikler i diverse fagblade.
Helt konkret stod jeg på et tidspunkt med et kærestepar, der havde desperat brug for hjælp til at lære, hvordan man er gode kærester for hinanden. Jeg havde som pædagog svært ved at støtte dem i netop denne proces, og jeg kunne heller ikke finde en fagperson med kendskab til denne specifikke målgruppe, som kunne hjælpe parret ud fra deres forudsætninger. Vi manglede altså viden på flere niveauer, både i form af støtte og vejledning til parret samt et kendskab til konkrete vejledningsmuligheder, som vi – det pædagogiske fagpersonale – kunne etablere en pædagogisk praksis ud fra.
På Elmelund afholder jeg temadage for de unge, hvor vi taler om relevante emner: Grænser, personlig hygiejne, sanser, påklædning, prævention, parforhold og seksualitet. Jeg oplever, at de unge lytter, åbner op og virkelig nyder at kunne tale om de mere intime emner. Med kyndig vejledning og et fortroligt rum har de muligheden for at stille de spørgsmål, som de måske ikke får stillet deres forældre eller de tilknyttede pædagoger til daglig.
Jeg blev efter pågældende hændelse og en række lignende scenarier tilbudt uddannelsen som seksualvejleder. Dette er lidt over 2 år siden, og her i november 2020 er jeg netop blevet færdiguddannet som seksualvejleder.
Et alsidigt arbejde og en vigtig stemme Mit arbejde som seksualvejleder er indtil videre ret alsidigt. Ud over den daglige sparring med mine kollegaer og samtalerne med de unge har jeg udarbejdet en seksualpolitik til brug for Elmelunds personale. Næste skridt er en seksualpolitik til brug for de unge. Jeg har desuden medvirket i podcasten “Lige værd at vide”, hvor jeg fortalte om mit arbejde som seksualvejleder.
Alle mennesker har en seksualitet, og det har de ret til! Vi skal huske på, at alle mennesker har en seksualitet! Det er altså ikke kun de unge og raske mennesker, der ejer en seksualitet. Seksualiteten er selvfølgelig også en del af livet hos unge med særlige behov, de udviklingshæmmede og de ældre på plejehjemmet. Seksualiteten hører alle til, den udebliver ikke, trods du er født med et handicap eller erhverver det senere i livet, bliver syg eller mister en partner. Lysten til kærtegn, berøring og sex forsvinder ikke – så vi bliver nødt til at tale om det, sammen med dem. Vi har som fagfolk pligt til at hjælpe den borger, vi står med, og kan vi ikke hjælpe eller besvare deres spørgsmål, må vi søge efter hjælp. I dette tilfælde er det oplagt at kontakte en seksualvejleder.
2020/2021 · JYSKBORNEFORSORG.DK
TEMA-
DAG
MED NOGLE UNGE PÅ ELMELUND Der er velkomstdrinks, tapas til at hygge og skabe en god stemning. Ellers er der goodiebags med relevante produkter som intimsæbe, kondomer, deodoranter, glidecreme.
13
På Elmelund handler det om
at skabe
14
2020/2021 · JYSKBORNEFORSORG.DK
mening De unge mennesker, der er tilknyttet Elmelund, skal opleve at lykkes. Elmelund tilbyder bl.a. bostøtte, botræning, erhvervsafklaring, særligt tilrettelagte uddannelsesforløb (STU) og aktivitets- og samværstilbud.
Elmelund Hanstholmvej 32 7700 Thisted Se mere på www.elmelund-jbf.dk
2020/2021 · JYSKBORNEFORSORG.DK
15
TEMA Seksualitet Ligelyst findes på: app.ligelyst.dk Os Online findes på: osonline.dk Begge web-apps er gratis, og hvis du vil vide mere, så skriv til sumh@sumh.dk
Digitale platforme skal lære unge med handicap om sex, krop og grænser 16
2020/2021 · JYSKBORNEFORSORG.DK
Tekst Zenia Søjberg, SUMH
Unge med kognitive funktionsnedsættelser har større risiko for at blive udsat for seksuelle overgreb og krænkelser. De ved for lidt om sex, grænser, dating og sikker adfærd på nettet, så nu vil to nye digitale platforme fra SUMH gøre det lettere for dem at navigere i seksualitetens verden og gøre det nemmere for fagpersoner at tage snakken med de unge om seksualitet og brugen af sociale medier. I år kan Danmark fejre 50-året for seksualundervisning i grundskolen, men for tusindvis af unge med en kognitiv funktionsnedsættelse er det ikke en obligatorisk del af undervisningen på specialtilbud. Erfaringer fra landets bosteder viser, at denne gruppe af unge savner viden om seksualitet, følelser og kærlighedsliv, og en undersøgelse fra SFI viser da også, at de har markant større risiko for at blive udsat for et seksuelt overgreb end jævnaldrende uden et handicap. Unge med ADHD har 90 procent større risiko for at blive udsat for et seksuelt overgreb, og unge med autisme er i 40 procent forhøjet risiko. Ifølge SUMH kan det blandt andet tilskrives, at de unge ved for lidt om, hvordan man udlever sin seksualitet for sig selv og sammen med andre på en sund og forsvarlig måde. Ligeledes er det svært for dem at begå sig på nettet. “Informationer om krop og seksualitet på nettet og TV er typisk målrettet unge uden handicap. Men mange unge med en kognitiv funktionsnedsættelse har svært ved at aflæse sociale koder og mærke egne og andres grænser, så det er uhyre vigtigt, at der også findes information med særligt fokus på deres handicap. Det har vi nu udviklet”, siger Marie My Warborg Larsen, der er projektleder på SUMHs projekt Sund Seksualitet. SUMH er en interesseorganisation, der repræsenterer unge med kognitive, fysiske eller psykiske handicap.
Ligelyst er seksualundervisning i øjenhøjde
Os Online skaber tryghed på nettet Store dele af unges liv udspiller sig på nettet og på sociale medier, så det er også her, de søger nye venner og kærester. Men det er ekstra svært at begå sig i den digitale verden med et kognitivt handicap. Dobbelt så mange i målgruppen oplever mobning, ondskabsfuld adfærd og trusler på nettet sammenlignet med andre unge, viser en svensk undersøgelse. Det vil SUMHs læringsunivers ‘Os Online’ gerne ændre på. Med ‘Os Online’ kan unge med en kognitiv funktionsnedsættelse lære at begå sig trygt og sikkert på sociale medier gennem digitale og interaktive cases, hvor de skal diskutere og stemme om, hvordan personen i casen skal reagere. Bagefter ser de, hvordan reaktionerne påvirker handlingen – uden at det får konsekvenser i virkeligheden. Casene handler blandt andet om, hvad man gør, når man har lyst til at mødes med en date, eller hvad man kan gøre, hvis kæresten beder om et nøgenbillede, men den handler også helt grundlæggende om at have gode relationer via nettet. “Det er ikke smart, hvis unge med en kognitiv funktionsnedsættelse helt vælger sociale medier fra, for det er en vigtig vej til inklusion. De skal i stedet lære at bruge dem på en god måde - både for sig selv og for andre”, siger Mads. ‘Os Online’ kan både bruges i undervisningen på STU, på bosteder og af unge på egen hånd eller sammen med en pædagog, kontaktperson eller forælder. En undervisningsvejledning og en dialogguide hjælper fagpersoner til at tale med unge om deres egne digitale erfaringer. I aftentimerne kan unge mellem klokken 19 og 22 desuden skrive anonymt til Os Online’s chatrådgivning og få hjælp til alt det, der er mærkeligt, svært eller pinligt på nettet.
SUMH og Udviklingshæmmedes Landsråd (ULF) har netop offentliggjort web-appen ‘Ligelyst’ om krop, seksualitet, kærlighedsliv, grænser og seksuel adfærd. Den er særligt udviklet til unge med kommunikationsmæssige og kognitive handicap med en ambition om at vejlede dem i seksualitet for at gøre deres ungdomsliv lettere. Bestyrelsesformand i SUMH, Mads Edelvang-Pejrup understreger, at unge med kognitive funktionsnedsættelser også har ret til at dyrke deres krop og seksualitet: “Det første skridt mod at udvikle en sund seksualitet er, at unge med kognitive funktionsnedsættelser får viden om sex, krop og grænser, som de kan forstå. Vi har udviklet en app i et sprog og med et visuelt udtryk, der passer til målgruppen”, siger han. ‘Ligelyst’ er udviklet til, at de unge selv kan gå til emnet og blive klogere på egen hånd, men personalet på de sociale tilbud kan også bruge app.ligelyst.dk som et redskab til at starte snakken om kærester, sex, krop og krænkelse med de unge én til én eller i grupper. 2020/2021 · JYSKBORNEFORSORG.DK
17
FRIVILLIG AKTIV FÆLLESSKAB Er du ung med en funktionsnedsættelse og drømmer du om at være en del af et aktivt fællesskab? Sammenslutningen Unge Med Handicap (SUMH) er for unge mellem 18 og 35 år, der har lyst til at indgå i frivillige fællesskaber, få nye venner og gøre en forskel for andre. I SUMH kan man blandt andet: Deltage i aktiviteter i SUMH Aktiv — nu også online, hvor vi blandt andet spiser og spiller sammen.
Få fede naturoplevelser gennem SUMH’s naturfællesskab og være med til at sikre bedre tilgængelighed i naturen for alle.
Blive en del af SUMH’s seksualitets udvalg, der arbejder for bedre seksual undervisning og vejledning til unge med funktionsnedsættelser.
Opnå erfaring med internationalt arbejde via vores projekt i Uganda, hvor vi er med til at sikre lige muligheder for unge med funktionsnedsættelse.
Deltage i spændende kurser, som er tilgængelige for unge med fysiske og kognitive funktionsnedsættelser.
Hvis du vil vide mere om at være frivillig i SUMH, så skriv til os på sumh@sumh.dk eller via vores Face bookside Sammenslutningen Unge Med Handicap.
Læs mere på sumh.dk
Ikoner af Olena Panasovska, Dimas Surya Anom, iconsmind.com, Laymik, monkik fra Noun Project
Vil du undervise unge med funktionsnedsættelser i dét, der betyder mest for dem? Sammenslutningen Unge Med Handicap arbejder for, at unge med funktionsnedsættelser kan leve det ungdomsliv, de ønsker. Derfor udvikler vi inspirationsmateriale og undervisningsplatforme til unge på STU’er og specialtilbud. Vores materialer er udarbejdet i samarbejde med unge med funktionsnedsættelser med henblik på at skabe mest relevans for de unge. Hos os kan du finde materialer og inspiration til undervisning indenfor emnerne: • • •
Seksualitet Sociale medier og digital dannelse Medborgerskab og frivillige fællesskaber
Skriv til Ditte Rudolfsen på ditte@sumh.dk for mere information om undervisningsmaterialer.
stort genbrugsvarehus
i hjertet af Jylland
socialøkonomi
til glæde og gavn for miljø og beskæftigelse
Kommuner som vi samarbejder med lige nu!
NORDFYN
Kommuneliste • Aabenraa • Aalborg • Aarhus • Assens • Brøndby • Brønderslev • Esbjerg • Faaborg-Midtfyn • Favrskov
20
• Fredericia • Frederikshavn • Gribskov • Haderslev • Hedensted • Herning • Hjørring • Holstebro • Horsens
• Ikast-Brande • Jammerbugt • Kalundborg • Kolding • København • Lejre • Lemvig • Mariagerfjord • Middelfart
• Morsø • Norddjurs • Nordfyns • Næstved • Odder • Odense • Randers • Ringkøbing-Skjern • Samsø
2020/2021 · JYSKBORNEFORSORG.DK
• Silkeborg • Skanderborg • Skive • Slagelse • Struer • Svendborg • Syddjurs • Sønderborg
• Thisted • Tønder • Varde • Vejle • Vesthimmerland • Viborg
Foreningen
flere end
i tal
1000 børn, unge og familier
Vi samarbejder med 50 kommuner
hjælpes hvert år på de selvejende institutioner tilknyttet JBF
ca.
280 med de selvejende institutioner
om praktikker
700 lønnede medarbejdere
over
50% af landets kommuner
virksomheder
samarbejder
Vi har mere end
25
i foreningen og på de tilknyttede selvejende institutioner.
Heraf er ca.
100 i fleks- eller
skånejob
bestyrelser
mere end
flere end
800 200 er tilknyttet foreningen, og flere end
hænder
hjælper frivilligt i vores tilbud
200 sociale indsatser i
bestyrelsesmedlemmer yder en frivillig indsats
2020/2021 · JYSKBORNEFORSORG.DK
21
22
2020/2021 · JYSKBORNEFORSORG.DK
Tekst Marie Hougaard, projektmedarbejder i Jysk Børneforsorg/Fredehjem
FRIVILLIGHED OG FÆLLESSKAB
Find
fællesskab i HUSRUM Danmark
Stadig flere unge oplever ensomhed og mangler et sted at høre til. I HUSRUM Danmark har vi sammen med vores frivillige stor erfaring med at støtte unge i at bryde ensomheden gennem trygge fællesskaber, hvor man kan udvikle sig og få nye venskaber. Emmeli på 25 år er én af dem, der har været meget alene, efter COVID-19 kom til Danmark i foråret 2020. Hun har tre kroniske sygdomme og var derfor tvunget til at blive hjemme i sin lejlighed i København i fire måneder. Da ensomheden en dag for alvor bankede på hendes dør, vidste hun, at hun måtte gøre noget aktivt, for at den ikke skulle tage overhånd. Hun meldte sig derfor som frivillig arrangør til online-arrangementer i HUSRUM Danmark: “Jeg var begyndt at blive ret ensom, så da jeg startede som frivillig i HUSRUM, følte jeg, at det – udover at hjælpe de unge – også hjalp mig helt vildt meget, at jeg havde noget at lave”.
Sociale arrangementer, samtalegrupper og venskabsordning HUSRUM Danmark tilbyder fællesskab, samtalegrupper og en venskabsordning for ensomme og sårbare unge i alderen 12-30 år. Frivillige inviterer hver uge til et socialt arrangement, hvor man kan møde andre unge og øve sig i at være social i et trygt fællesskab. Mange af deltagerne kommer med en tung bagage af dårlige oplevelser, og en stor del kæmper med angst eller depression. Derfor tilbyder HUSRUM Danmark også samtalegrupper, hvor de unge har mulighed for at tale med andre om det at føle sig udenfor. For unge, som mangler en god relation til en stabil voksen, er der mulighed for at blive matchet med en frivillig voksen – en ‘hjerteven’.
Nærvær, tryghed og et ligeværdigt fællesskab er en afgørende del af tankerne bag HUSRUM Danmark, som ønsker at give de unge redskaber til at gå ud i verden og være sociale i helt almindelige fællesskaber: “Da jeg kom ind i HUSRUM, var det bare virkelig rart, fordi jeg fandt ud af, at der var mange unge, som også havde det lidt, som jeg har det”, siger Emmeli.
Alle har noget at bidrage med Selvom det var en svær tid for Emmeli, havde hun overskud til at være noget for andre. Det var ikke svært for hende at møde helt nye bekendtskaber online, fordi hun generelt er en meget åben person. Emmeli ser sin åbenhed som en styrke i mødet med de unge. Hun har nemlig oplevet, at mange af de unge har haft svært ved at åbne sig og sige noget. Men det, at de frivillige i HUSRUM Danmark inviterer og møder op hver gang til arrangementerne, skaber grobund for dybere samtaler og tryghed.
HUSRUM DANMARK Hver uge inviterer frivillige til et socialt arrangement, hvor man kan møde andre unge og øve sig i at være social i et trygt fællesskab.
Det hjalp at hjælpe andre Emmeli har også haft mulighed for at deltage i HUSRUM Danmarks sommerhustur. Her oplevede hun et fællesskab, hvor der var plads til, at hun som frivillig også har noget at kæmpe med. Samtidig oplevede hun, at fællesskabet også havde en andet positiv effekt: “Jeg følte, at mit humør blev meget bedre, fordi det jo var super hyggeligt, når vi snakkede sammen alle sammen”. Find HUSRUM Danmark på www.husrum.dk Følg Husrum på:
2020/2021 · JYSKBORNEFORSORG.DK
husrumdanmark
husrumaarhus
23
OMSORG I ARBEJDET
En livsfortælling
med
styrke “Der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget.” Sådan lyder J.’s motto, og han mener, at alt på hans vej lærer ham noget om det næste skridt. Han rejser sig altid, når livet spænder ben. Netop derfor er han så godt på vej i dag. Jeg ankommer til Ude-Bo et kvarter tidligere end planlagt. Går op ad trapperne, husker håndspritten inden jeg træder ind og tager mundbindet på. Med et smil gemt i masken møder jeg en ung mand med mørkebrune, rolige øjne. Han er iført en nystrøget mørkeblå skjorte og byder mig venligt velkommen. J. sidder klar med friskbrygget kaffe. Han har sagt ja til at fortælle sin historie og er i god tid. ! J. flyttede ind på Ude-Bo, da han var 17 år. Han var faret vild i ungdomslivet. Havde boet i en ungdomshybel sammen med en kammerat, men det blev for vildt. En kort stund boede han på Borgmesterbakken, et opholdssted for børn og unge, men der kunne han ikke blive. Med støtte fra en fritidsklubpædagog, som han havde et nært forhold til, blev han henvist til Ude-Bo: “Jeg har altid bare været her, også efter jeg ikke var tilknyttet længere. Jeg er en del af det her. Jeg kan være mig selv, og jeg føler mig tryg her!”
To kulturer, en stor forvirring Det var svært at vokse op hjemme hos J. Med vietnamesiske forældre hørte en vietnamesisk opdragelse til. I Danmark må man ikke slå børn, men trods dette oplevede J. at blive slået: “På et tidspunkt, da jeg var yngre og havde idræt i folkeskolen. Der havde jeg mange blå mærker, rigtig mange
24
2020/2021 · JYSKBORNEFORSORG.DK
Tekst Didde Christine Toft, udviklingskonsulent, Jysk Børneforsorg/Fredehjem Foto Istock
• J. er en ung mand på 24 år, der ønsker at være anonym. • Han er født i Danmark af vietnamesiske forældre. • Bor til dagligt i Fredericia med sin kæreste, men er vokset op i Horsens.
gule og lilla mærker, det var voldsomt. Derfor var jeg flov over at gå i bad, men jeg skulle jo i bad. Min lærer kunne selvfølgelig ikke undgå at se det, så hun sagde til mig, at jeg skulle fortælle min mor, at hun ikke måtte slå mig.” Splittelsen mellem en vietnamesisk hård opdragelsesstil i hjemmet og de bløde danske værdier udenfor hjemmet har forvirret J. Han beskriver selv, at det var det, der var med til at skubbe ham i den forkerte retning: “Jeg har haft en dårlig opvækst, eller i hvert fald en forvirret kulturel opvækst. I Danmark er det ikke okay at gøre nogle ting. Det er anderledes i Vietnam. Men jeg hader ikke min mor og min far, de har også haft det træls gennem deres liv. I starten – der hadede jeg dem. Jeg vidste ikke, hvad jeg havde gjort for at fortjene det der, men nu er jeg blevet klogere, ældre. Jeg er klar over, at de har set det som almindelig opdragelse, ikke af ond mening, men det var det, de kendte til – det de vidste hørte med i opdragelsen.”
Jeg er ikke mig selv Da J. mistrivedes i hjemmet, kom han på efterskole. Det var på efterskolen, tingene for alvor væltede for ham, og her stiftede han bekendtskab med psykiatrien for første gang: “Efter et halvt år begyndte det hele at vælte. Så jeg blev sendt på psykiatrisk afdeling.” Man havde indtil da troet, at J. var en ballademager, som kom fra et dårligt miljø. Han havde indlæringsvanskeligheder og stødte ofte på problemer. Men historien skulle vise sig at være en ganske anden.
ikke, hvordan jeg skulle forholde mig til det – og så har jeg udviklet det her for at kunne være i smerten.”
En lampe bliver tændt Forestil dig en lampe. Den lampe kan både være tændt og slukket, men aldrig begge dele på én gang. Sådan beskriver J. så malerisk sin diagnose. Når lampen er tændt, er han sig selv – intet mere, intet mindre. Han er en ung mand på 24 år, der har de helt samme interesser og udfordringer som mange andre unge mænd på 24 år. Når lyset er slukket, kan han hverken se eller huske, for alt bliver mørkt. Heldigvis slukker lampen efterhånden sjældent. J. er nemlig kommet langt i sin udvikling, i sin forståelse af sine livsbetingelser. Han er gået fra at have 62 anfald på 63 døgn til i dag at have et til to anfald om året: “Der er rigtig mange, der spørger, om jeg er velmedicineret, men jeg er slet ikke på medicin. Jeg er ikke på noget som helst. Er hverken tilknyttet psykiatrien eller afhængig af medicin. Jeg er kommet dertil i mit liv, i min udvikling, hvor jeg er videre. Jeg har siddet fast. I den tid har jeg dog altid haft en drivkraft til at rejse mig, selvom jeg faldt – førhen faldt jeg ofte.”
“man troede at J. var en ballademager, som kom fra et dårligt miljø.”
Efter flere indlæggelser fandt man ud af, at J. lider af diagnosen paranoid skizofreni. Han får et anfald og kan intet huske: “Det er det, der er så mærkeligt med min diagnose, jeg ved slet ikke, at tingene går dårligt. Tingene går bare dårligt. Jeg opfanger slet ikke noget, men man kan se det på mine øjne, de mister livsglæde. De bliver dybe, og jeg har ingen mimik. Det er i hvert fald det, jeg har fået at vide, for jeg har ikke selv oplevet det.” Splittelsen mellem to kulturer og en hård opdragelse gjorde ikke J. til en ballademager med indlæringsvanskeligheder, men gav ham en strategi, en diagnose: “Man tror, det er en forsvarsmekanisme. Så når jeg bliver presset eller har det skidt, så kommer det. Det tror man, fordi jeg har haft en så dårlig opvækst, jeg har jo bare været en lille dreng og vidste
J. har tydeligvis en viljestyrke, som kommer ham til gode. Det er en livsbetingelse at have diagnosen som følgesvend, for han kan ikke kureres. Men d. 3. november 2016 skete der en ændring: “Der kigger jeg mig selv i spejlet og siger: Det her, det skal ikke ske mere! Dagen efter skete det ikke. Heller ikke næste dag. Og sådan gik det – pludselig var der gået et halvt år, hvor det ikke var sket. Så jeg skyndte mig at ringe til en studievejleder og sagde: Jeg skal meldes ind på en skole. Så tog jeg 9. og 10. klasse på et halvt år, og efter det læste jeg videre på en EUX. Se, nu er jeg så her.”
2020/2021 · JYSKBORNEFORSORG.DK
UDE-BO er et selvejende socialpædagogisk ungdomsprojekt under foreningen JBF med egen bestyrelse og ledelse. I 2004 blev UdeBo et selvejende ungeprojekt og er i dag godkendt til anbringelse efter Servicelovens § 142 stk. 5 og § 107. Ude-Bo’s målgruppe er borgere mellem 18-30 år med psykosociale problemstillinger – herunder unge, der er tidligt skadede, har psykiatriske problemstillinger, begyndende misbrug og/eller udviklingsforstyrrelser.
25
OMSORG I ARBEJDET
Et voksent liv i balance
At give noget tilbage
J. fortæller, at livet har vendt sig. Han kan ikke sætte en finger på, hvad det er, der er anderledes, men tingene fungerer, og han trives i livet: “De sagde, at jeg aldrig ville blive rask. Jeg fik på et tidspunkt at vide, at det ville blive bedre med medicin, men det var jeg ikke tilfreds med! Nu står jeg her uden medicin, uden tilknytning til psykiatrien.”
J. er startet som frivillig i Move, som i dag har skiftet navn til HUSRUM Danmark. Han mødte engang en pædagog, som hjalp ham i sin fritid, i sit privatliv: “Jeg spurgte ham så: Hvorfor gider du bruge tid og ressourcer på, at jeg har det godt? Han fik jo ikke en krone for det. Ved du hvad han sagde?”:
Til daglig bor han med sin kæreste i Fredericia. Hun er i gang med at uddanne sig til sygeplejerske, og selv synes han, at den nye uddannelse i Aarhus, IT-arkitektur lyder spændende. Faktisk så interessant, at han er i gang med at undersøge, om det er den vej, han skal. De har sammen bygget et godt hjem op, et trygt hjem: “Jeg ved ikke, hvad jeg har gjort for at fortjene hende. Hun accepterer mig for den jeg er, og det er altså ikke alle jeg møder, der kan det. Jeg har brug for én, der er lidt stabil, forstår du! Hun er bare… Der er ikke noget pjat der. Hun er fantastisk!”
“Jeg håber på, at du en gang vil hjælpe en anden, der har behov for det. Så kan vedkommende hjælpe en anden, og til sidst har vi så hjulpet hele verden!” Den sætning har sat sig fast i J., og han er draget på en livsmission. Han vil hjælpe andre, så de også kan få det godt – præcis som han har det nu.
HUSRUM Danmark Tilbud om fællesskab, forståelse, anerkendelse, hjerterum og udvikling til unge, som føler sig ensomme. Konkret tilbyder HUSRUM samtale- og netværksgrupper, sociale arrangementer og hjertevenner. HUSRUM er drevet af frivillige kræfter og er en af Jysk Børneforsorg/Fredehjems frivillige koncepter. HUSRUM prioriterer at møde de unge i øjenhøjde, og derfor har HUSRUMs frivillige alle en personlig eller faglig erfaring med psykisk sårbarhed. HUSRUM er desuden baseret på ung-til-ung-princippet, og derfor er de frivillige i samme alder som målgruppen.
– i bilbyen Silkeborg
NYHED
MEKANIKER STU Individuelt tilrettelagt forløb på et autoværksted hvor eleven tilknyttes og uddannes efter mesterlæreprincippet. 3 årig plan med kompetencebeviser for de fagområder eleven er oplært indenfor. Der udarbejdes beskrivelser af forløbet til brug ved rehabiliteringsmøde afklaring til fleksjob. Der er mulighed for at tage kørekort under uddannelsen. Afklaring af passende timetal og skånehensyn. Afklaring til fleksjob etableres fleksjob frem mod afslutningen af uddannelsen. Se mere om vores bo-kollegie og andre forløb på:
www.boskolejob.dk
Diakonhøjskolen · Lyseng Allé 15H · 8270 Højbjerg · www.diakonhojskolen.dk
Alle har en plads i livet - vi hjælper dig med at finde din
Vi arbejder indenfor
Bostøtte og botræning
Job og uddannelse
Fritid og socialt samvær
Husk vores værdier
JBF’s Værdier Værdighed Fællesskab
Livsudfoldelse T illidsfulde relationer
Vidste du, at der er ca. 8.700 danskere over 18 år, der bor i botilbud. Herudover er der ca. 9.500 danskere over 18 år, der bor i botilbudslignende tilbud. Dette svarer til i alt 18.200 danskere. (Danmarks Statistik)
Vidste du,
ca. 31.500 v
o
at
ksne med ha udsatte vok ndicap eller sne får socia lpædagog is efter ser vic k støtte i eg elovens § 85 et hjem . Det er den ty pe støtte, visiteres til. flest F lere a f inst it utionerne Jysk Børne ti lk n y tt et forsorg /F re dehjem udb y d e r o g så dette til kom munerne. (Dan marks
2020/2021 · JYSKBORNEFORSORG.DK
St at istik)
27
VIDSTE DU, AT…
Stemningsfoto fra HUSRUM
Vidste du, at Jysk Børneforsorg/Fredehjem’s første frivillige tilbud blev startet i 1994. Det var Café Lytten, der i dag kaldes HUSRUM Danmark.
Vidste d
at e du, t s d i V 2019 der i
alle inst
vigtig viden
600
3. var 1 børn og e dansk ellem m unge er 2 år, d 0 og 2 brag t n var a or f uden met . hjem sti k) ( Da n
m a rk
u , at
itut ioner t ilk ny tte t JBF er s elvejend e Det bety … der, a
t instituti o g at d e r oner n er nedsa at institu t en besty e ejer sig selv, tioner ne d r ives i h relse, som sik re Fordelen r, en hold ti her ved e l vedtæg r, at de ø ter ne. ku n k a n k o n o m iske m a nvende id ler s ti l for m å l b e sk r e i vedtæg vet ter ne.
in vigtig
s Stati
Hvad lærer man?
3 års oversigt NY UDD
HAVE/ANLÆG
LANDBRUG
BEPLANTNING OG BESK ÆRING
KVÆG
HÆKKLIPNING GRÆSSLÅNING BELÆGNINGSARBEJDE PLANTEKENDSK AB SKOV OG LÆHEGN
MARK
MASKINER
SE
KØKKEN
VAREOPFYLDNING
VEDLIGEHOLD OG RENOVERING AF BYGNINGER
GRUNDTILBEREDNING
TRÆVÆRKSTED
HYGIEJNE, RENGØRING OG EGENKONTROL
MATERIALEKENDSK AB
RÅVAREKENDSK AB
VAREBESTILLING
GRØNTSAGER
ANNEL
MURER/TØMRER
KUNDESERVICE
GRISE
SE
BUTIK
K ASSEBETJENING
HESTE
NY UDD
ANNEL
KLOG OG SUND KOST
ÅBNING OG LUKNING AF BUTIK
STØBEARBEJDE
ERNÆRING
SKILTNING OG DEKORATION
HÅND- OG ELVÆRKTØJ
KOMMUNIK ATION OG SAMARBEJDE
90 %
går direkte i job efter uddannelse på skolen
BO-UNDERVISNING INCL. RENGØRING, KØKKEN OG MADLAVNING KOMPETENCEGIVENDE KURSER Arbejdsmiljø og ergonomi Førstehjælp og brandkursus Værkstedskurser og håndværktøj Dansk Biologi Kost og sundhed Medicinhåndtering Malkekursus Økologi og bæredygtighed Mindre gartnerimaskiner Motorsav Svejsekursus Truck certifikat (AMU) Stilladskursus (AMU)
FRITIDSAKTIVITETER/-UNDERVISNING Jagt & Natur
Fodbold
Musik & Drama
Mountainbike
Ridning
Svømning
Krop & Motion
Kærestekursus
It
Kreativ
Motorlære
UDSLUSNING DIREKTE TIL JOB OG BOLIG
Ulvedalsvej 30-34 | 7470 Karup J. | havredal@havredal.dk | havredal.dk
22 28
VINTER 2020/2021 2020/2021 · JYSKBORNEFORSORG.DK · JYSKBORNEFORSORG.DK
fo
Tekst Heidi Reippurt, udviklingskonsulent, Jysk Børneforsorg/Fredehjem Foto David Marston
Uhmm...
OPSKRIFT
Charlottes
kanelsnegle
er et mega hit
Disse kanelsnegle er så populære, at Charlotte Stenmann Søndergaard har bagt dem et utal af gange. Opskriften er hendes egen, men Havredal har fået en kopi, så elever og medarbejdere kan blive ved med at nyde dem – også selvom Charlotte snart skal videre i livet.
Charlottes
kanelsnegle Ingredienser: Dej • 50 gr. gær • 3 dl. vand • ½ dl. olie • 30 gr. sukker • 600 gr. mel • ½ tsk. salt
Remonce • 100 gr. blødt smør • 40 gr. sukker • 6 tsk. kanel Glasur • 100 gr. flormelis • Vand • Kakao
Fremgangsmåde:
Charlotte bor på Havredal Praktiske Uddannelser og er ved at uddanne sig til køkkenmedhjælper. Hun startede på skolens butikslinje, men fandt ud af at det er i køkkenet, hun trives. Her har hun fundet dét, hun brænder for; men spørger man Charlotte, hvad det bedste ved Havredal er, er det faktisk ikke det faglige, der trænger sig på, men derimod det sociale samvær med de andre: “Det allerbedste ved at være på Havredal er, at man bliver en del af fællesskabet!” Charlotte overgik til Havredals udslusningsteam i sommeren 2020, og efter nytår flytter hun i egen bolig og starter samtidig i sin afsluttende praktik. Dette er sidste skridt inden et job.
1. Sukker, mel og salt blandes sammen.
Bag selv
2. Vand, olie og gær blandes sammen, til gæren er opløst. 3. Bland melblandingen sammen med gærblandingen og ælt til en smidig dej. 4. Dejen dækkes over med et viskestykke og sættes til hævning i ca. 30 min. 5. Remoncen røres godt sammen. 6. Rul dejen ud til et stort rektangel på et meldrysset bord. 7. Smør godt med remonce på hele fladen, med undtagelse af den yderste kant på 4 cm på den lange del af rektanglet. 8. Rul dejen sammen til en rulle og luk den sammen med den yderste del, der er uden remonce. 9. Skær 2 cm tykke skiver og sæt dem på en bageplade med bagepapir. 10. Bøj evt. den yderste kant ind under kanelsneglen og luk bunden. 11. Lad kanelsneglene hæve på køkkenbordet i 45 minutter. 12. Bag i forvarmet ovn ved 180 grader i 13-18 minutter. 13. Afkøl kanelsneglene – pisk glasur imens – og pynt de afkølede kanelsnegle.
Velbekomme!
Havredal Praktiske Uddannelser “Havredal er et helhedsorienteret og arbejdsmarkedsrettet tilbud for unge mellem 16 og 25 år. De fleste får en STU og uddannes indenfor landbrug, have/anlæg, køkken eller butik. Alle elever modtager også bo- og socialtræning. Udslusning fra skole til fremtid er en integreret del af den unges forløb, og efter endt uddannelse overgår ca. 90% direkte til egen bolig og job.”
29
ALLE HAR RET TIL FERIE
Lad dem lege i livstræets krone,
lad dem føle at
livet er stort!
30 22
2020/2021 · JYSKBORNEFORSORG.DK
Tekst Didde Christine Toft, udviklingskonsulent, Jysk Børneforsorg/Fredehjem
En række af landets kommuner bevilger ikke længere midler til, at mennesker med en udviklingshæmning kan komme på ferie med deres bosted. Så hvor går ferien hen, når man har behov for nære og forudsigelige rammer? Søren er en livsglad ung mand på 22 år, som bor i et bofællesskab sammen med andre unge, der ligesom Søren har en udviklingshæmning. I år var Søren hos sine forældre sommeren over. Det bofællesskab, som Søren bor i, bevilges nemlig ikke længere midler til at holde ferie i fællesskab. Ferierne var førhen et samlingspunkt, hvor de unge mødtes omkring planlægning, afholdelse og efterfølgende de gode historier, som sprudlende blev delt omkring aftensmaden. Det var et årligt højdepunkt og en begivenhed, der samlede de unge. Nu tager Søren i stedet hjem til sine forældre sommeren over. Han er heldig, for han har en familie at tage hjem til. Det har Anne – Sørens nabo – ikke! Hun bliver derfor i bofællesskabet og fortæller Søren, at det er vildt kedeligt, når han og de andre tager hjem til deres familier.
Tilkøb og brugerbetaling ‘Lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie’ trådte i kraft den 1. januar 2018. Det har haft den konsekvens, at mennesker med en udviklingshæmning, fysisk såvel som psykisk, er nødsaget til at betale for socialpædagogisk støtte ved afholdelse af ferie. Med dette følger en risiko for, at tilkøbet i praksis vil udhule den eksisterende rettighed til ledsagelse – en konsekvens, der skaber store ulige muligheder. Det betyder desværre i praksis, at en stor del af de mennesker, der har et udviklingshandicap, ikke kommer på ferie, fordi de ikke har råd og/eller kendskab til, hvordan en socialpædagogisk ledsagelse kan tilkøbes og etableres. Uden ledsagelse til ferier kan konsekvensen være ensomhed og social isolation.
Den nære Dag- og Sommerhøjskole På baggrund af Jysk Børneforsorg/Fredehjems værdisæt: ‘Værdighed, fællesskab, livsudfoldelse og tillidsfulde relationer’ vil organisationen etablere et højskoleophold for mennesker med et udviklingshandicap. Foruden foreningens værdibårne arbejde vil også højskolebevægelsens dannelsesperspektiv være rettesnor for det grundlag, der skal danne rammen om Den nære Dag- og Sommerhøjskole. Højskoleopholdet skal være med til at danne og myndiggøre mennesker med en udviklingshæmning, så de får muligheden for at deltage og etablere sig i et fællesskab – også i sommerferien! Højskoleopholdet bygger på en ambition om livsoplysning til alle i form af fællesskab, højskolesang, bevægelse og kreativ udfoldelse. Dette skal være med til at danne det enkelte individ som et helt menneske i fællesskabets ånd!
FÆLLESSKAB
STYRKER Jysk Børneforsorg/ Fredehjem etablerer et højskoleophold for mennesker med et udviklingshandicap, der ikke har mulighed for at komme på ferie.
Den nære Dag- og Sommerhøjskole etableres fra sommeren 2021. Jysk Børneforsorg/Fredehjem udbyder både daghøjskoleophold samt ugeophold med overnatning til en minimal brugerbetaling, for vi mener, at alle har ret til ferie og fællesskab.
For mere information, ta’ et kig på vores hjemmeside: www.jyskborneforsorg.dk/find-et-faellesskab Eller kontakt Didde Christine Toft på: didde@jyskborneforsorg.dk
• Lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie (Tilkøbsloven) blev offentliggjort tilbage i 2018. • Bl.a. stiller LEV sig kritisk over for Tilkøbsloven. • 2 ud af 10 mennesker med en udviklingshæmning har ikke en familie at tage hjem til.
2020/2021 · JYSKBORNEFORSORG.DK
31
VIDSTE DU, AT…
, at llen Schepelern, u d e t s d Vi fr ue E er, præste lægger,
s g r u nd u nd lægg redehjem rsorgs g r F fo t e a n r g ø o , B s r tede en rhu J ys k lpen i Aa boøre, sta r jæ a h H e d a in fr v K en ne elsen sta r tede old for m a n Ber th h ti r is fo r e h r C d be rg en at skabe r 19 0 6. pastor Jø gelse for be g ge i å æ e v d e e b d r e d jo ken tte g la ndsdæk n ing. De n g s h æm li ik v d u sker med
Vidste du, at kommunerne modtog
137.986 underretninger om børn og unge i 2019. (Danmarks Statistik)
Foto af El len Schepeler n
Vids te du , at det v urde r es , at de re 50.00 r k nap 0 ud satt bø r n og un e ge unde r 22 å r i Dan mark . ( Da n ma r k s St
at ist i
k)
Foto fra ehjemmet Sp Mød re- og ædbørn Riisvangen, 1952.
vigtig info
Jobkollegiet – et ungdomsfællesskab med plads til forskelligheder
Botræning så du kan lære at bo selv Erhvervstræning så du kan lære at klare et arbejde
KOM OG B O MED OS!
Fritidstræning så du kan gøre det, du synes er sjovt i din fritid Socialtræning til at styrke personlige og sociale kompetencer
Jobkollegiet · Skovbakkevej 51 · 8220 Brabrand · Tlf. 30 23 75 60 · www.jobkollegiet.dk
32
2020/2021 · JYSKBORNEFORSORG.DK
Tekst Aarhus Stiftstidende fredag den 13. november 2020
MEDIERNE & AVISERNE SKREV
2020/2021 · JYSKBORNEFORSORG.DK
33
Tekst Heidi Reippurt, udviklingskonsulent, Jysk Børneforsorg/Fredehjem.
STRØMMENs STU-linjer: • Butik • Lager og Transport • Medielinjen • Produktion og Genbrug • Køkken og Café • Pedel, Håndværk og Naturpleje • Børn og Dagtilbud • Randers FC
Caroline Schmidt sorterer tøjet – butikslinjen
Hos Finderiet handler man
med hjertet I Randers finder man en unik genbrugsbutik, hvor visionen om den fleksible arbejdsplads kobles med miljømæssig ansvarlighed. Samtidig danner butikken rammen for et autentisk læringsrum, hvor STRØMMENs STU-elever oplever daglig succes. Her er mange opgaver, der skal løses. Der skal fyldes varer på hylderne, kunderne skal have en god oplevelse, genbrugsting skal sorteres og repareres, lageret skal styres, og varer skal transporteres; og endelig skal der produceres billeder og video til Finderiets Facebook-opslag.
Rigtige opgaver giver læring Alt dette hjælper STRØMMENs STU-elever med. Fire af STRØMMENs otte STU-linjer er direkte bundet op på det læringsrum, der findes i Finderiet. Læringen foregår derfor ikke på en skolebænk, men ude i virkeligheden med rigtige opgaver på en rigtig arbejdsplads. Her betyder det noget, hvordan opgaverne bliver løst. Det er ikke bare et øverum, hvor man gør ‘som om’, men en rigtig arbejdsplads, hvor andre er afhængige af, at eleverne løser deres arbejdsopgaver. Netop dette er ifølge STRØMMENs viceforstander, Annette Bærnholdt altafgørende for elevernes læring: “Det er vigtigt, at læringen har et dobbelt fokus. Det skal have en funktion udover selve læringen”, siger hun. “Derfor har alle de praktiske opgaver en funktion for Finderiet”.
34
Et anderledes klasserum På den måde tilegner STU-eleverne sig læring om netop deres felt ved at løse opgaverne i praksis. De læser ikke meget i bøger, men lærer deres fag ved at udføre virkelige opgaver i tæt kontakt med faglærere og øvrige ansatte. “Man skal huske, at læring ikke kun foregår i skoleregi, og mange af vores unge har meget dårlige erfaringer med at træde ind i et traditionelt klasserum”, siger Annette. På STRØMMEN er der også klasserumsundervisning, men det foregår på en anderledes måde, end hvad de unge er vant til fra det traditionelle skolearbejde. “Vi laver kortvarige kursusforløb, hvor eleverne tilegner sig viden af mere teoretisk karakter; og der laves praksisnær undervisning, hvor lærerne tager ud i praksis sammen med eleverne”, siger Annette. Skal man f.eks. bygge et bord ud af genbrugsmaterialer, har man brug for at lave nogle matematiske udregninger, sådan at man saver brædderne rigtigt. På den måde kan eleverne lære at regne, men med udgangspunkt i en virkelig opgave.
Læring er mere end tilegnelse af færdigheder STRØMMENs grundantagelser om læring bygger bl.a. på læringsteorier som mesterlære og situeret læring, og de argumenterer for, at det er vigtigt, at: • Eleven får lov at iagttage, efterprøve og justere sin opgave løsning i et rigtigt praksisfællesskab.
2020/2021 · JYSKBORNEFORSORG.DK
Finderiets genbrugsbutik er på 1200 kvm, og adressen er Grenåvej 19, 8960 Randers SØ.
• Opgaverne er funktionelle: dvs. virkelige, meningsfulde og nødvendige for nogle andre. • Læringen foregår i et trygt miljø, og at der arbejdes side løbende med de unges sociale og personlige kompeten cer. Dette er lige så vigtigt ift. en kommende tilknyt ning til arbejdsmarkedet som de faglige kompetencer. “Herved bliver eleverne til hele individer, og læringen bliver mere end tilegnelse af læring og færdigheder. Den bliver også identitetsskabende”, siger Annette. “Det bliver en læring frem mod ‘en selvstændig voksentilværelse’ med udgangspunkt i et job”.
Et cykelprojekt i Edinburgh banede vejen Idéen til Finderiet opstod på en studietur til Edinburgh, hvor STRØMMENs forstander, Kim Blach Pedersen, deltog. Kim besøgte bl.a. et cykelprojekt, hvor gamle cykler blev repareret, istandsat og solgt videre: “Hele den genbrugstanke, der lå i det projekt, gav mening”, siger Kim. “Det er bare vigtigt at medtænke miljø og klima. Man skal sørge for, at produkter ikke bare bliver smidt ud – helt hovedløst”.
Rikke Holl Toft ordner hylderne – butikslinjen.
For Kim var det oplagt at gå endnu længere end til et cykelværksted. Idéen til Finderiet blev født, og visionen udviklede sig hurtigt til ikke kun at omhandle genbrug og miljø, men også at skabe en fleksibel arbejdsplads med plads til alle.
Et omsorgsfuldt arbejdsmiljø Derfor er Finderiet i dag en registreret socialøkonomisk virksomhed, der blandt andet beskæftiger 33 i fleks- og skånejobs. Deres udfordringer er meget forskellige. Nogle har fysiske udfordringer, mens andre har kognitive eller psykiske udfordringer. Men fælles for dem alle er, at de har en masse forskellige kompetencer at byde ind med, og denne bevidsthed kan spores i arbejdsmiljøet på Finderiet: “Man er meget omsorgsfulde overfor hinanden og hinandens forskelligheder. Alle synes, der er brug for alle. Der er ikke nogen kompetencer, der ikke er brug for”, slutter Kim.
Affaldssortering Finderiet har en aftale med Randers Kommune om, at butikkens ansatte kan sortere affald indleveret på Randers Genbrugsplads. Finderiet håndterer i alt 1000 tons affald hvert år, hvoraf en stor del bliver til genbrugsguld i Finderiet. Dermed undgår man, at det sendes til forbrænding.
Finderiet Finderiet ejes af den erhvervsdrivende socialøkonomiske fond, GOGGS Fonden Randers, hvis formål er at skabe flere arbejdspladser til borgere med nedsat arbejdsevne. GOGGS er stiftet af den selvejende institution STRØMMEN, Foreningen Jysk Børneforsorg/Fredehjem og transportvirksomheden Thortrans. GOGGS står for Guld og Grønne Skove. Niclas Faurbye Pedersen i gang med affaldssortering – butikslinjen.
Følg Finderiet på:
finderiet.dk
finderiet
35
Holmstrupgård
Nyt tilbud til selvskadende unge og deres familier Holmstrupgård med FoSS – Familier og unge med selvskadende adfærd, LMS - Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade - og Metodecentret vil sammen udvikle og afprøve et nyt tilbud, som retter sig mod unge med selvskadende adfærd og deres familier. Selvskade er et stigende problem i Danmark, og både Holmstrupgård og LMS har gode erfaringer med indsatser, der inkluderer hele familien. Med FoSS vil vi lave et ambulant tilbud i forhold til selvskade, hvor hele familien inddrages. Et tilbud, der også indeholder forældre- og søskendegrupper. I slutningen af indsatsen på Holmstrupgård tilknyttes der en frivillig mentor via LMS for at hjælpe den unge videre. Med en ny type samarbejde med Holmstrupgård som et specialiseret tilbud og LMS som frivilligt tilbud, vil vi skabe bedre overgange mellem behandlingstilbud og civilsamfundet. Metodecentret varetager evalueringen, og det er håbet, at andre kommuner vil tage tilbuddet til sig. LMS og Holmstrupgård glæder sig til samarbejdet mellem region, kommune og civilsamfund, et samarbejde, som kan være model for fremtidige samarbejder og er enige om, at et helhedssyn på familien skaber de bedste muligheder for varig bedring for de ramte og bedre trivsel i familien. FOSS ligger i Aarhus og henvender sig primært til unge i alderen 12-18 år og deres familier. Forløbet er 12 måneder. Projektet er støttet af VELUX FONDEN og kører over 3 år. Holmstrupgård er et højt specialiseret socialpsykiatrisk dag- og døgntilbud til unge med psykiatriske vanskeligheder.
Læs mere: www.holmstrupgård.dk
Holmstrupgårdvej 39 | 8220 Brabrand Tlf.: 7847 8600 | www.holmstrupgård.dk
Tekst Rasmus Ladefoged Dinnesen, forstander på Holmstrupgård
Selvejende institutioner
men alt i samarbejde!
Selvejet kan og vil noget andet end det kommunale, som ud fra en politisk styring arbejder efter serviceniveauer og politiske målsætninger. Selvejet kan også noget andet end de regionale specialiseringer, som skal sikre tilbud til borgere med sjældne og komplekse problemstillinger. Endvidere kan selvejet noget andet end det private, hvor virksomhedsmodellen har til formål at tjene penge til ejeren eller ejerkredsen.
Værdierne bærer arbejdet Da der hverken er profit eller politisk styring, bliver den fremherskende styringsform værdibåret. For os er det værdien om at hjælpe og understøtte mennesker i sårbare positioner til at mestre livet bedst muligt. Vores værdier tager afsæt i det enkelte menneskes værdi i sig selv, men også i at tage ansvar. Ansvar for at skabe stærke tilbud, ansvar for at insistere på det bedste samt ansvar for dialogen og samarbejdet med forvaltninger, borgere, pårørende og andre samarbejdspartnere. På den måde er der noget fint og ydmygt i selvejekonstruktionen, for selvejet skal konstant bejle til omgivelserne og samarbejdspartnerne, og dermed sikres koordinering og transparens.
Selvejet kan kombinere det bedste af ovenstående tre logikker og driftsmodeller, lave tilbud af høj kvalitet samt sikre, at et eventuelt overskud geninvesteres til udvikling, hvilket gavner borgerne, målgrupperne og den danske sociale sektor.
stafetten
Selvejende institutioner har gennem mange årtier været en vigtig del af driften samt udviklingen af sociale tilbud i Danmark. Tilbuddene kan være af forskellig art og med varierende målgrupper, og de kan løse helt forskellige opgaver, men ens for dem er selvejet – en helt unik konstruktion.
Forstander
Kan intet selv,
Ved at være båret og drevet af værdier er der i selvejet også mulighed for at gå andre veje, prøve noget af, være utraditionel og til tider lidt fræk. Alt dette med høj hastighed, da beslutningsvejene er korte og ubureaukratiske - til glæde for de mange borgere, som får en bedre hverdag takket være selvejende institutioners arbejde.
Systemer med høj kompleksitet har en evne til at lukke sig om sig selv, men DNA’et i selvejet er, at man som selvejende institution intet kan selv, hvorimod man kan alt i samarbejde med andre! Dermed er der i konstruktionen indlejret åbenhed, transparens og et højt niveau af samarbejde.
Jeg har en enorm arbejdsglæde og stolthed i at være forstander på Holmstrupgård, og en stor del af det bunder i selvejet. Korte beslutningsveje sikrer, at organisationen hele tiden kan lave faglige vurderinger og trække fra. På den måde har vi som organisation fokus på at gøre det rigtige, frem for at gøre det rigtigt.
Om Holmstrupgård • Holmstrupgård er et pædagogisk og miljøterapeu tisk døgn- og dagtilbud til unge mellem 14 og 23 år med psykiatriske lidelser og organisk betingede vanskeligheder. • Tilbuddet er et helhedstilbud bestående af bo afdeling, skole/dagtilbud, efterværn, psykoterapi og medicinsk behandling.
• Holmstrupgård arbejder med følgende målgrupper: Unge med spiseforstyrrelser, psykoser og skizofreni, personlighedsforstyrrelser, opmærksomhedsforstyr relser (f.eks. ADHD), autismespektrumforstyrrelser, selvskadende adfærd samt tourettes syndrom, angst og OCD.
2020/2021 · JYSKBORNEFORSORG.DK
37
Tag din socialpædagogiske uddannelse på Diakonhøjskolen i Aarhus Tjek www.diakonhojskolen.dk eller ring på 86 27 41 22
Diakonhøjskolen · Lyseng Allé 15H · 8270 Højbjerg · www.diakonhojskolen.dk
Ønsker du at komme med i vores næste magasin?
Donationer “Støt udsatte børn, unge og familier – vær med til at skabe solide levevilkår for sårbare mennesker i Danmark”.
2020 /2 021
21 2020 /20
20 5
s oc i a indsa ts
For at beholde vores godkendelse som almennyttig forening skal vi hvert år have 100 donationer á 200 kr. Du kan hjælpe os ved at sende 200 kr. via:
le
F
fælle ind s
er
i HU skab SRUM Danm a rk
Find
ab fællesskUM i HUSRark m n Da
20 5
socdsiataselre
Selve inst it jende ution er
in
MobilePay: 244 559
Tem Seksu Sealv:ejende ainlstiitu tetiotner T AL
Bankoverførsel til Konto: 3643-4815438450
K AN rbejde i sama
Udgiv es En no af Jysk Børn n-profi eforso rg/Fre t-orga nisati dehjem on
Husk at skrive dit cpr- eller cvr-nummer i en kommentar. Det skal vi nemlig oplyse til Skat.
Tema : t lite Seksua neforsor af Jysk Bør tion Udgives fit-organisa En non-pro
& aibom Jens M ggard an Lene T
KAN
i s am
ALT
arbe
jde
Jens M Lene aibom & Tang gard
DET
frivilN Y E lige form andss k ab
YE DET N ge
frivanildsliskab form
m g/Fredehje
Kontakt
Kontakt Jysk Børneforsorg/Fredehjem på tlf.: 8616 7699 eller på mail: mail@jyskborneforsorg.dk
38
2020/2021 · JYSKBORNEFORSORG.DK
Mød
Næstformand
Jens Maibom Pedersen
Lene Tanggaard
Aksel Holst Nielsen
Cand.theol. Forstander for Diakonhøjskolen, Aarhus
Cand.psych., Ph.d. Rektor på Designskolen, Kolding Professor på Aalborg Universitet
Cand.jur. og advokat
Mathias Kamp Lasgaard
Mette Marie Gocht-Jensen
Hans Skou
Cand.psych., Ph.d. og seniorforsker ved DEFACTUM
Cand.theol. Sognepræst i Harridslev, Albæk og Støvring sogne
Seniorinvesteringsrådgiver Medlem af Aarhus Byråd
Karen Brix Roed
Knud-Erik Bager Jensen
Poul Hegelund Jørgensen
Uddannelseschef på SOSU Østjylland
Cand.theol. Fhv. provst for Aarhus Søndre Provsti, Skåde
Erhvervskundechef Erhverv Mariagerfjord
Mette Lindhardt
Susanne Kristophersen
Jesper Bønning
Cand.jur. og advokat
Cand.pæd.psych. Uddannelsesleder ved Diakonhøjskolen, Aarhus
Bestyrelsesrepræsentant for de selvejende institutioner
Britta Schmidt
Jane Eggers Hørving
Isak Pedersen
Forstanderrepræsentant
Medarbejderrepræsentant
Medarbejderrepræsentant
2020/2021 · JYSKBORNEFORSORG.DK
hovedbestyrelsen
Formand
39
uppen. samtalegr i e g ta el d d for at er og med meg et gla å min ald p r e a v r d n eg a “J jeg selv. mødes med ødes. tikker som Dejligt at a m le ob r p i skulle m v or v h samme , til onsdag hjemme. meg et der ltid frem Jeg så a eg et alene og går ammen med t være s a ig Jeg er m m r til”. r rart fo t se frem a et Så det va og n have nog en og tidlig ere
år Julie 24 uppe i Horsens
deltag er
”Før Husrum var jeg meg et når jeg snak nervøs og usik kede med men ker, nesker jeg ik hvilket hæmm ke kendte, ede mig og g jorde mig enso Jeg føler nu, m til tider. at jeg kan ov erføre succes fra Husrum oplevelserne til mit liv g en erelt, hvor je mere “ground g føler mig ed” når je Virkelig et kæ g lærer nye at kende. mpe skridt fo r mig”.
Ung kvinde 2 6 år
tidlig ere delta ger i Aarhus , nu frivillig.
r i samtaleg
1 ud af 16 d føler sig anskere ensomme
Ingen unge skal føle sig ensomme
HUSRUM Danmark er et frivilligbaseret tilbud til ensomme unge. Vi skaber lokale ligeværdige fællesskaber, hvor ensomme og sårbare unge møder andre unge, de kan spejle sig i og udvikle sig sammen med.
ung e e d f a 12% jylland t d i M n i Regio me t ensom r æ v s er
Vi rækker ud, så ensomhed og psykisk sårbarhed ikke sætter en stopper for det gode ungdomsliv.
Samtalegrupper
Venskabsordning
Kontakt os: www.husrum.dk · Følg os på:
Arrangementer
16-34-år ig e er den gruppe, hvor fle st op svær en lever somhed
Netværksgrupper
Husrumdanmark
husrumdanmark
