Musikeren jan. 2003

MUSIKEREN Nr. 1. januar 2003

At gengive en fantastisk stemme som Sting’s, kræver en fantastisk mikrofon.

Vi er stolte over at præsentere den nyeste mikrofon i evolution serien: e 865 STING edition. Udviklet sammen med Sting’s produktionshold, og specielt designet til ikke alene at gengive Stings kraftfulde og brede stemme, men også til at gengive den sjæl Sting lægger i sine koncerter. Tænk på hvad den vil gøre for din stemme. Sting har sat sin signatur på mikrofonen, til gengæld bidrager Sennheiser for hver solgt mikrofon til Rainforest Foundation Fund, 270 Lafayette Street, Suite 1107, New York, NY 10012, e-mail: rffund@rffny.org. www.sennheiser.com

Kinovox A/S Marielundvej 29 2730 Herlev Tlf.: + 45 44 53 30 11 Fax: + 45 44 53 30 06

E-mail: kinovox@kinovox.dk www.kinovox.dk

STING SIGNATURE MICROPHONE

MUSIKEREN Januar 2003

INDHOLD 5 DR opsiger overenskomst

12 Harrison Morten Steen Nielsen fra MUSIKEREN er inkarneret Beatlesfan.

Han var til mindekoncert for George Harrison i London.

6 Boykot af Skandinavisk Filmkompagni

16 Ophavsretsindtægterne skematisk oversigt

38 Test Yamaha Silent guitar.

8 Kresten Osgood Trommeslageren Kresten Osgood bringer fornyelse ind i jazzlivet.

37 Ophavsretsloven vedtaget 6 Endelig ungdomskontingent I HVERT NUMMER: Kort Nyt..................................4 Skriv til MUSIKEREN ..............23 Nyudgivelser ........................28 Faglige sider ........................30 Spørgsmål & Svar ................33

Navne ..................................40 Stillingsannoncer ..................41 Medlemsannoncer ................43 Rubrikannoncer ....................44 Redaktøren skriver ................46

20 Konservatorieuddannelserne Ny, engelsk undersøgelse sætter de danske uddannelser i perspektiv.

36 Forholdene i Radiosymfoni- og Underholdningsorkestret

Kort nyt Rock Mod Rynker!

Fynske Spacemakers, der debuterede for 39 år siden afrundede den årlige nostalgiske rockfestival på en udsolgt Rytmeposten i Odense. Her kunne man gense fynske pigtrådshelte fra tresserne. Ikke mindst The Baronets med Frank Lauridsen og Lasse Helner, men også Stringmasters, hvis trommeslager hed Jens Slumstrup, der er velkendt i DMF, hvor han passede jobbet som faglig sekretær i en årrække. Vi Spacemakers afrundede den årkommer tilbage næste år, lovede lige nostalgiske rockfestival på Palle Steen Olsen, formand for Rytmeposten foreningen Rock Mod Rynker. Så det glæder man sig til i Odense og omegn. Rock´n Roll!

Årets steppeulv 2003

Klezmer til Cuba

Foreningen af Danske Musikkritikeres første prisfest, løber af stablen i Store Vega, fredag den 31. januar 2003. De nominerede i de foreløbig ti kategorier, priserne uddeles i, er allerede bekendtgjort. Nomineringerne kan ses på www.steppeulv.dk.

Det økonomiske grundlag for prisfesten udgøres i første omgang af LO, der er trådt til som eventens hovedsponsor. LO stiller endvidere en check på 50.000 til rådighed for vinderen af kategorien Årets Håb, som endvidere er garanteret et spillejob på årets Roskilde Festival.

Fra december måned sidste år og et stykke ind i denne måned står der Cuba i koncertkalenderen for den århusianske Klezmerduo.

BMF-pris til forfatter Forfatter, sanger og sangskriver Elisabeth Gjerluff Nielsen modtog på årets BogForum boghandlermedhjælpernes pris for bogen og Cd'en Dingelings Dansemus.

4

MUSIKEREN

den eneste danske pladeudgivelse i år, er DR Radiosymfoniorkestrets indspilning af Vagn Holmboes Requiem for Nietzsche kommet i det eksklusive selskab blandt de bedste udgivelser i 2002, Gramophones "Critic’s Choice".

Cd'en er udkommet hos det nationale pladeselskab dacapo, og foruden DR Radiosymfoniorkestret og DR Radiokoret medvirker sangerne Johan Reuter og Helge Rønning under ledelse af Michael Schønwandt.

I begrundelsen for valget anføres bl.a., at "Holmboes lysende og visionære Requiem for Nietzsche helt uforståeligt har været overset i mere end 30 år.

Schønwandts fremragende indspilning er værket værdigt. Storslået."

Tidligere på året modtog indspilningen Gramophones fornemme "Editor’s Choice" og har desuden høstet topkarakterer hos musikanmeldere verden over.

Udsolgt til Saybia

Klezmerduo Duoen – Henrik Bredholdt og AnMai-Britt Fjord, er inviteret med i et større kulturudviklingsprojekt, "Artistas del Ryde", arrangeret af skuespillerne fra Odin Teatret.

Dermed kan cubanerne stifte bekendtskab med festmusik fra Østeuropa – balkan, sigøjner og klezmer ( trad. østeuropæisk jødisk musik). Det er nemlig, hvad duoen normalt spiller, men på Cuba bringer de også nordiske toner med.

Hollænderne er særligt glade for danske Saybia. Fire udsolgte koncerter i Amsterdam, Rotterdam, Tilburg og Groningen, hvor salene var totalt fyldte. Samtidig har gruppen solgt "The second you Sleep" i 10.000 eks. i Holland. Flot!

Stor hæder til dansk musik DJ Awards 2003 I det seneste nummer af det ansete musiktidsskrift Gramophone gør bladets musikanmeldere status over det forgangne år. Som

DMF er igen i år med i juryen til Danish DJ Awards 2003. Det er 3. gang DDJA afholdes, og begge de forgående gange har været

en succes med et totalt udsolgt show. De første nominerede 2003 er allerede fundet.

De 3 kategorier er alle beregnet ud fra opnået pointtal via Dancechart.dk. og kan derfor afsløres nu: Safri Duo feat.

Michael McDonald Peter Frödin & Jimmy Jørgensen Junior Senior Nik & Jay (2 gange) Ray Dee Ohh Junior Senior er vs. Musikk nomineret til DJ Shakira Eminem Awards 2003 Sophie Ellis Bextor Juryen mødes 2 gange i december og selve DDJA finder sted søndag d. 9. februar i K.B. Hallen kl. 19.30.

Læs mere om Danish DeeJay Awards og arrangøren, Danish DeeJay Organization på www.ddja.dk og www.ddjo.dk

Mezzoforte på Rytmekons DMF og Rytmisk Musikkonservatoriums studenterforening, Club Conscious, afholdt fredag den 22. november koncert med 80'ernes popjazzband Mezzoforte.

Koncerten var én ud af en række koncerter arrangeret af Forbundet i samarbejde med Københavns afdelingens ungdomsudvalg og de studerendes Club Conscious.

Islandske Mezzoforte lagde - under deres besøg i Danmark - vejen forbi koncertsalen på konservatoriet og gav en koncertoplevelse, der glædede mange studerende. Hits og gamle kendinge, som fx "Gardenparty", blev fyret af, og dansegulvet blev hurtigt fyldt af bandets ekvilibristiske, men også dansevenlige musik; en blanding af instrumentalmusik i genren pop, jazz og rock.

Kort nyt DMFs kontakt til bandet var trommeslageren Gulli Briem, der i øvrigt indspillede trommerne på Madonnas soundtrack "Evita", og han var meget begejstret for at spille på konservatoriet.

Koncert og fest lukkede, da DJ FarFar ved 5-tiden vendte sidste skive. Et "Gardenparty" var slut, og mon ikke DMF og Club Conscious vender tilbage?

Songwriting Contest "USA Songwriting Contest" er verdens største sangskriverkonkurrence.

Dette års "USA Song-

writing Contest" er netop afsluttet, og her i 2002 har Helle Hansen, sanger og komponist, vundet "Honorable Mention" for balladen "These Are The Fall Days".

Det er nu andet år i træk, at Helle Hansen har deltaget i "USA Songwriting Contest", og begge år er det lykkedes hende at få to sange med i finalen, sidste år begge i kategorien "Jazz", og i år i kategorierne "Jazz" og "Latin".

I år har der været omkring 32.000 bidrag til konkurrencen, fra 60 forskellige lande.

Helle Hansen har tidligere modtaget jazzpriserne "Abbedisseprisen" og "Århus Jazzselskabs Gaffelpris.

Rettelse I artiklen med Finn Slumstrup i sidste nummer af MUSIKEREN, var der fejl omkring honorarstøtten.

Efter de gældende retningslinjer er det således, at det er en af betingelserne for at modtage honorarstøtte, at der afholdes mindst 10 koncerter årligt fordelt på mindst 6 måneder. Det er således ikke korrekt, at honorarstøtten udbetales til spillesteder med under 10 årlige arrangementer.

Det fremgår endvidere af faktaboksen, at honorarstøtten skæres væk pr. 1. juli 2003. Dette er ikke korrekt - der er ingen aktuelle planer om helt at fjerne honorarstøtten.

Vi beklager, men understreger, at det stadig er planen, at honorarstøtten beskæres væsentligt i 2003.

Red.

Rettelse I sidste nummer af MUSIKEREN fik vi ved en fejl bragt de forkerte fotos i artiklen om Ishøj Musikskole. Billederne var af børn fra Det Klingende Museum fotograferet af Kurt Larsen og fungerede således som illustration af spillende børn – meningen var altså god nok, de var bare ikke lige fra Ishøj.

Red.

Danmarks Radio opsiger overenskomst Danmarks Radio har opsagt Dansk Musiker Forbunds almindelige overenskomst for musikere (solister og kollektivt medvirkende musikere uden for de faste orkestre), og forhandlinger om en ny er i gang.

Det sker i en tid, hvor alt forandrer sig – også vilkårene for Danmarks Radio. Der er indgået et nyt politisk medieforlig, som tvinger Danmarks Radio til en væsentlig større udlicitering af deres programvirksomhed end ellers planlagt. Kun nyheder og sport forbliver 100% i DRs eget regi.

Hele DRs TV-Underholdningsafdeling er således blevet udliciteret til privat produktionsselskab, hvilket naturligvis betyder, at de fleste og største af DRs TV-underholdningsprogrammer frem-

over ikke bliver produceret af DR selv og dermed heller ikke på sædvanlige DR-overenskomstvilkår.

Dette betyder også, at størstedelen af TV-produktion af musikprogrammer vil finde sted hos private producenter, og det vil fremover blive vigtigt for musikerne, at der skabes ordnede forhold på alle områder.

DR har vedtaget en overordnet musikproduktionsstrategi for 2002 – 2006 (hvis hovedpunkter kan læses andet steds i bladet) som indeholder mange positive ting – men også visse problemer og udfordringer.

DMF er enig i store dele af strategien. Det er positivt, at DRs topledelse nu markerer, at musikproduktionen i DR skal øges

væsentligt, og at andelen af dansk musik skal øges væsentligt. Vi hilser det velkomment.

DMF er indstillet på at indgå en ny moderniseret og forenklet overenskomst med DR, således at produktioner kan udnyttes bedre og administrativt enkelt.

Det betyder, at såvel honorarsystem som rettighedsafgivelse – herunder genudsendelsessystemer, ny teknologi osv. må tilpasses den nye mediesituation.

DMF er til gengæld ikke indstillet på, at det er selve musikerhonoraret for medvirken i DR, der skal betale gildet, når DR-musikproduktion skal øge kvantiteten uden tilsvarende økonomi. Musikerne har også behov for, at kunne betale købmandsregningen og modtage et anstændigt honorar

for deres medvirken. Det er derfor vor opfattelse, at stigende kvantitet også skal medføre en stigende honorarudgift til musikerne.

DMF har også noteret sig, at DR har vist vilje til at rydde op i de problemer, som blev beskrevet i sidste nummer af MUSIKEREN. Der er blevet ryddet noget op i sagsbunken, og det er også med til at forbedre forhandlingsklimaet.

Nu er forhandlingerne i gang, og der skal skabes holdbare løsninger til gavn for medlemmerne og musikken.

Af Steen Jørgensen

MUSIKEREN

5

Nyt kontingent i DMF Hovedbestyrelsen har gennem et stykke tid drøftet mulighederne for at kunne tiltrække flere unge medlemmer til DMF. HB ser det som afgørende, at de unge på et tidligt tidspunkt knyttes til deres fagforening så de ved selvsyn kan overbevise sig om nødvendigheden af og fordelene ved at være organiseret.For at fremme lysten til at være medlem har der været diskussioner med en række unge medlemmer om størrelsen af kontingentet og sammenhængen med medlemskab. HB har derfor besluttet at unge under 23 år skal have et særligt kontingent og en særlig introduktion til DMF. Det nye kontingent bliver på 100 kr. om måneden og skal betales kvartalsvis. Undtaget de der har forsikringer og A-kasse medlemskab, idet det er nemmere at opkræve sammen.

Unge under 23 år tilbydes tre måneders gratis medlemskab og derefter et kontingent på 300 kr. i kvartalet dækkende både Forbund og afdelingskontingent. Ordningen træder i kraft den 1. januar og de, der allerede er medlem og under 23 år har modtaget et brev om det nye kontingent. Når man fylder 24 år overføres man enten til F eller U kontingent afhængig af, om man er studerende eller ej.

Se oversigt side 36.

Anders Laursen

Boykot af Skandinavisk Filmkompagni DMF har forhandlet med Skandinavisk Filmkompagni om en overenskomst gældende både Morgen-TV og de øvrige produktioner, som Skandinavisk Filmkompagni leverer til TVselskaberne.

Disse forhandlinger er sket sideløbende med, at Dansk Artistforbund har forhandlet en aftale.

Det har ikke været muligt for DMF at skabe kontakt til DAF med henblik på fælles forhandlinger, hvad der ville have været det bedste for medlemmerne af de to organisationer.

I dag har vi modtaget en pressemeddelelse fra Dansk Artistforbund, hvoraf det fremgår, at DAF og Skandinavisk Filmkompagni har indgået en aftale alene for Morgen TV. Vi har bedt DAF om en kopi af aftalen, men fået afslag.

Vi beklager, at DAF fortsat ikke ser nødvendigheden af et samarbejde. Derfor, skal du optræde i Morgen TV, så henvend dig til DMF. Det er DMFs opfattelse, at der skal nytænkes på TV-området for, at der igen kan blive en synlighed for musikken, og vi arbejder på at indgå aftaler med producenter på TV-markedet om et samarbejde for at sikre dette.

Med venlig hilsen Anders Laursen og Martin Arnoldsen 6

MUSIKEREN

Godt Nytår

B

helhedstænkning, hvor honorarstøtte og driftsstøttede var ligestillede og parallelle støtteprincipper. Jeg har for god ordens skyld fundet Brian Mikkelsens ord fra denMusikrådet har fået låste instrukser om, gang frem fra arkiverne. De er anbragt på hvor der skal spares. side 27. Ét område er spillestedsområdet, hvor støtNu er man så i gang med at molestere hele ten er delt mellem honorarstøtte, som går området. Forkrøble balancerne og beskære til musikerne og driftsstøtte, som går til honorarstøtten. Hvorfor skære skævt? spillestederne i en bredere forstand.

Man har valgt at spare på honorarstøtten og Årsagen er, at man hænger på driftsaftaler (kontrakter) med spillestederne. i al væsentlighed ikke på spillestedsstøtMan mangler altså penge og kan eller vil ten. Hvorfor dette skæve valg. Har man kun tage dem fra honorarstøtten. glemt historien bag spillestedsstøtten? Lad Jeg vil ikke skyde på spillestederne – de har mig trække håndskrifterne frem: rigeligt at se til, men Vi går nogle år tilbage. hvorfor skal den rytmisTil det tidspunkt da Mu- Besparelserne ke musiks freelancere – sikrådet ved et pressealle musikerne, hænge møde i Kulturministeriet fortsætter på problemerne? Mange afleverede "Forslag til musikere har spurgt mig om spillestedsomspillestedslovgivning" til daværende Kulturrådet. Om alle virkelig er så fattige, at de minister Elsebeth Gerner Nielsen. Rapporbehøver driftsstøtte? Om alle er så veldrevten blev også kaldt gulerodsrapporten.

Arbejdet var i enestående grad et resultat af ne, som de skal være efter deres kontrakter? Jeg har henvist dem til at spørge i Staet unikt samarbejde med musikmiljøet, en lang række af musiklivets institutioner samt tens Musikråd.

Og kære Musikråd - I må med pincetten i enkelte kommuner og amter. For første hånden kunne finde besparelser indenfor gang forelå et samlet, veldokumenteret forhele området og på denne måde samle en slag til, hvordan man endelig kunne blåanseelig bunke midler, som kan hjælpe hostemple den rytmiske musik som en ligenorarstøtten. værdig musikgenre.

For smerten er jo dobbelt - står I af - så står Som udgangspunkt blev spillesteder definekommuner og amter af. ret som kunstscener for den rytmiske muOg de kommer næppe igen. Husk forarbejsik. Begrebet dækker imidlertid over en det! lang række meget forskellige steder fra proHonorarstøtten er ofte gået til de små stefessionelt drevne spillesteder med stort der, til den enkelte musikalske optræden elaktivitetsniveau, hvor funktionen som rytler til musikalsk optræden i mange forskelmisk scene altid er i forgrunden, til spillelige genrer. Til stor gavn for udviklingen i det steder med mellemstort aktivitetsniveau og danske musikliv. spillesteder med et relativt lille aktivitetsniPå med vanten, frem med pincetten og godt veau, hvor der sjældnere, men med en tilnytår. bagevendende konsekvens præsenteres rytmisk musik med offentlig adgang.

Rapporten var udtryk for en samlet løsning for den rytmiske musiks kunstscener.

Ja, sådan var den politiske situation for nogle år siden. Og alle partiers kulturordførere - også Brian Mikkelsen - og musikorganisationerne bakkede op omkring denne Anders Laursen esparelserne på musikområdet fortsætter. Finansloven er vedtaget.

Af Thorbjørn Sjøgren Foto Jan Persson

Osgood Jazztrommeslageren Kresten Osgood bringer initiativ og fornyelse Dansk jazzliv rummer i disse år en talentmasse, der er større end nogensinde før. Der skal ikke meget overblik til for at opdage, at mængden af musikere, der kan noget, vil noget og gør noget, er meget stor. Vi har heldigvis stadig, hvad vi kunne kalde ’60-års generationen’ fuldt ved magt, men i de seneste år er der dukket en lang række musikere op, hos hvem man for alvor kan tale om, at de 8

MUSIKEREN

skaber fornyelse i dansk jazz. Én af dem som både presse og musikerkolleger har bidt godt mærke i, er trommeslageren Kresten Osgood.

Født 1976 i Lemvig, opvokset i Ringkøbing og indvandret til hovedstaden for at frekventere landets førende læreanstalt for rytmisk musik, Rytmekons kaldet. Da det stort set var umuligt at finde en aften (for der er han

nemlig ude og spille) besøgte vi ham en formiddag i lejligheden i Islands Brygge-kvarteret.

Efter fem års studier kan du nu kalde dig konservatorieuddannet jazzmusiker, men hvornår sad du egentlig bag et trommesæt for første gang?

"Det var da jeg var ti eller elleve år, men jeg

havde brugt alt muligt slagtøj og køkkenting længe. Kommunen skulle bruge lidt af vores forhave til en cykelsti, og det fik vi 10.000 kr. for, og så fik jeg et trommesæt. Men det var først midtvejs i gymnasiet, at jeg seriøst fandt ud af, at jeg ville være jazzmusiker. Da jeg var 18, flyttede jeg så til Holstebro og kom på MGK. Jeg boede lige ved siden af, så jeg kunne gå over og øve mig hele tiden, og så gik jeg ned på musikbiblioteket hos Jørgen Bang (mangeårig musikbibliotekar og ildsjæl i byens jazzliv) og lånte tonsvis af jazzplader. Han fodrede mig virkelig, og vi havde mange gode samtaler. Så søgte jeg ind på Rytmekons, for jeg tænkte, at det lige var stedet for mig, og efter et år på pædagoglinien skiftede jeg til musikerlinien. Jeg øvede mig helt vildt meget, seks-otte timer om dagen i det år, inden jeg kom ind…. koncentrerede mig om en enkelt trommeslager ad gangen….. 50 plader med Art Taylor og så sidde og spille til dem og prøve at finde ind til hans sound og hans feeling….. og så en anden og en tredje… og så indimellem tog jeg to-tre uger i vores sommerhus, hvor jeg sad og øvede hele dage ad gangen på den måde…. Philly Joe Jones, Billy Higgins…. Min fætter Søren Kjærgård sad i sommerhuset ved siden af og øvede strideklaver. Så kunne vi mødes om aftenen og snakke om, hvad vi havde nået. Efter sådan et ophold var der virkelig noget, der havde flyttet sig. Grundlæggende er der jo et fælles sprog hos jazztrommeslagerne, uanset hvor gamle de er eller hvilken stil, ligesom ét stort træ med mange grene. Efterhånden opdager du, hvordan tingene hænger sammen, hvordan de unge har taget noget med fra de ældre, og jeg har ingen problemer med at dyrke så mange og så forskellige musikere. Det er jo simpelthen ét stort budskab, der skal afdækkes, det synes jeg gælder alting indenfor jazzen."

På Rytmekons kørte Osgood årene igennem efter bogen, men det afsluttende femte år blev alligevel anderledes.

"Ja, det tog jeg i New York, og dét fik jeg virkelig meget ud af. I stedet for at passe timerne kan man få dem konverteret til et beløb, så jeg opsøgte simpelthen en række af de musikere i New York, som jeg allerhelst ville spille med og sagde, at jeg kunne betale dem så og så meget for, at vi f.eks. gik to timer ind i et studie, som jeg havde lejet, og indspillede det hele. Så kunne jeg lytte til det og lære af det, men selvfølgelig ikke bruge det kommercielt. Dér fik jeg nogle duoindspilninger med hjem, som jeg virkelig har kunnet lære noget af, fordi jeg valgte musikere på et meget højt niveau. Jeg mener, når du spiller med Derek Bailey…. han har improviseret i 50 år, så dér får du klart fornemmelsen, hvis du ikke selv helt har fattet vokabulariet…."

Gennem de seneste år bosat foran på Amager er Osgood tæt på det p.t. ret frodige Christianshavnske jazzmiljø.

"Jamen, jeg tror det er så frodigt, fordi der er nogen steder, hvor folk kan få lov til at skeje lidt ud og afprøve nogen ting og nogen grænser, nogen projekter. Jeg kan godt lave mine egne ting på Sofiekælderen eller Christiania eller Luftkastellet…. ikke fordi dét var noget specielt godt sted at spille, men det var da dér, jeg kunne lave det projekt med ’Hvad er klokken’ og 25 congaspillere."

Men det har aldrig været specielt lukrativt at være (dansk) jazzmusiker, og slet ikke ung, dansk jazzmusiker?

"Nej, det er sandt, mange af de ting jeg laver, tjener jeg stort set ikke noget ved. Men nu spiller jeg efterhånden så meget med de mere ’etablerede’ musikere, at jeg kan få det til at hænge sammen. Og det er enormt vigtigt for mig at holde fast i de dér ’græsrodsbands’, for det er dér jeg udvikler mig mest.

Jeg kan blive fuldstædigt deprim, hvis jeg kan mærke på dem, jeg spiller med, at det bare er noget, der skal overstås. Jeg vil have det sådan, at hvis mit spil tager en eller anden drejning, så er mine medspillere stærke nok til enten at give mig plads eller til virkelig

at holde fast i deres eget. Men selvfølgelig skal loyaliteten gå begge veje og det skal være sådan, at hvis tårnet braser sammen, så er der en gensidig forståelse…… ellers kommer man jo aldrig derud, hvor det spændende sker. Jeg kan mærke, at hvis jeg f.eks. tager ud at spille med Hans Esbjerg og Peter Vuust og deres "Pop’n’jazz" eller med Kristian Jørgensen, der er den dér tolerance, der er plads til, at jeg kan skeje ud. Jeg kan også få meget ud af spille ting, der ikke er mine egne, f.eks. med Søren Nørbos trio. Han har den rigtige energi, så han kan blive farlig.

Han stiller store krav til sin egen præcision, men han kan også godt lide at komme derud, hvor jorden ryster under ham. Jeg får virkelig en energiindsprøjtning fra ham, når vi spiller…."

Ved flere lejligheder har Kresten Osgood selv hentet amerikanske musikere herover og fået turneerne op og stå.

"Der er altså nogen, som det simpelthen er vigtigt for mig at komme til at spille med, og så kan jeg ikke bare sidde og vente. Sådan var det med Lonnie Smith. Jeg er fuldstændig vild med orglet, alle udgaver af det. For mig har det altid stået som det mest menneskeligt lydende af alle instrumenter, og Lonnie Smith har betydet enormt meget for min udvikling. Han er i dén grad den komplette musiker, forfalder aldrig til de klicheer, som ellers hænger over orglet. Han har flere facetter end alle de andre, men han er også linket til den klassiske orgeltradition. Jeg lærte hans musik at kende på de gamle plader med Lou Donaldson, det var også noget jeg fik oppe hos Jørgen Bang (griner). Og så har han jo holdt sig selv frisk… vegetar og hverken ryger eller drikker, og turbanen, nåja, det er fordi, han synes, det ser godt ud. Han har virkelig en meget stærk zone omkring sig, og han var meget fin at arbejde sammen med. Da vi mødtes i Newark lufthavn, havde vi aldrig spillet sammen eller noget, men efter en halv time snakkede vi sammen som Fortsætter på næste side

MUSIKEREN

9

om, vi havde kendt hinanden altid. Med den turban gennemgår han jo et helvede hver gang, han skal flyve, men vi connectede menneskeligt med det samme. Jeg havde lånt Jeppe Tuxens B3 til ham, det er simpelthen det bedste, og så Jeppe med som tekniker, så havde han sin personlige assistent, Det var meget vigtigt for mig, at tingene skulle være i orden, og at han skulle respekteres.

Han læser ikke noder, så jeg havde sendt ham kassettebånd, hvor jeg havde spillet melodierne på klaver og sunget dem for ham, og allerede ved vores første koncert spillede han bare det hele på øret".

I dag aktiv i en meget bred vifte af sammenhænge, så det var nærliggende at spørge om det også var sådan i studietiden?

"Jaaae, de første år zoomede jeg også meget ind. Jeg havde Flemming Agerskov til hørelære, han er en fantastisk pædagog. Han lærte mig meget om, at øret er en muskel, som du kan træne…. huske lange melodiske forløb. Du kan jo træne dit øre til at huske intervaller og til at huske det centrum, som melodien er hængt op på, og så kan du flytte dit fokus en kvart eller en kvint, så får melodien en helt anden karakter. Jeg spillede meget på La Fontaine til jamsessions, og så oplevede jeg en aften med Doug Raney, at jeg gjorde nogle ting, så han ikke kunne få sit flow i gang. Ligesådan med Tomas Franck, der kunne jeg mærke, at noget af det jeg gjorde, forhindrede ham i at gå i en bestemt retning. Så jeg gjorde meget ud af at ’pace’ mit spil, sådan i retning af Billy Higgins og Ed Blackwell, de mere lineære trommeslagere.

Et eller andet sted er det jo basis, at du kan tage et standardnummer og spille det helt uden svinkeærinder, men sådan at det stadig bliver interessant, og der er liv i det. Hvis du tager Dexter Gordons ’Our man in Paris’ med Kenny Clarke på trommer, det er jo helt konventionelt, men de udtrykker sig så fuldstændigt indenfor den ramme. Det synes jeg også, man skal være i stand til at gøre. Det er et krav, jeg stiller til mig selv."

"Men jeg synes også, det er trist, når nogle af de ældre musikere, som jo sidder inde med et kæmpe vokabularium og mange års erfaring, ikke er helt vilde for at dele ud af det, give det videre til os unge. Derfor er jeg så glad for at være sammen med musikere som Bent Jædig og Hugo Rasmussen – de kan det dér med at være glade og dele ud af det, de har lært og samlet op gennem et langt liv. Dét synes jeg hører med."

"Jeg er ikke blandet ind i noget egentlig organisatorisk, jeg opfatter ikke mig selv som en del af nogen jazzmafia, men jeg har et godt forhold til stederne og de folk, der booker herude. Klubberne ved, hvem jeg er, så jeg 10

MUSIKEREN

har ikke så svært ved at komme igennem.

Og jeg har en computer og kan komme i gang om morgenen, såå… hvis det er ting, jeg selv sætter i gang, er det vel også meget naturligt, at jeg selv prøver at booke dem. Jeg vil gerne spille meget og prøve mine forskellige projekter af, og lige nu er der meget gang i den, det næste halve år spiller jeg næsten hver dag. Jeg skal to uger til Italien og spille med Michael Blake og Jonas Westergaard og fætter Søren (Kjærgaard), så kommer jeg hjem og så er der Tys Tys og koncerter med Butch (Lacy) og så er der mine egne ting…. Jeg prøver at sætte noget op med Oliver Lake og John Tchicai, og så har jeg en koncert med Derek Bailey, som jeg glæder mig vildt meget til. Så skal jeg på en turné med Hugos sekstet, vi skal simpelthen have lavet en plade…. og der er meget med Jædig, det er bare så fedt, og så er der Vildnis, som jeg er så glad for at spille med…."

Hér ligner intervieweren et spørgsmålstegn og tilstår, at han aldrig i vildnisset af unge grupper aldrig har hørt om Vildnis….

"Jo, kan du huske bassisten Niels Dahl?

Ham og så Morten Nørby, som er skuespiller, de skriver sådan nogen danske sange med sådan lidt dansk 50’er-jazz over sig - "København by night…begynder nu" (synger og knipser med fingrene) og med Gustaf Ljunggren på alle mulige instrumenter (griner igen)" Flere gange i samtalens løb er navnet Billy Higgins dukket op. Har mon den nylig afdøde ’smiling Billy’ lidt gurustatus i Osgoods musikalske univers?

"Ja, det må jeg sige. Ed Thigpen er en guru, men Higgins er det også. Jeg nåede desværre aldrig at få hørt ham live, men bare hans indspilninger. Dér er altså virkelig noget…."

Hvis du skulle pege på en enkelt musiker hvor der i dag sker noget helt specielt, én som også peger fremad?

"Kurt Rosenwinkel, guitaristen. Han er nok den store vejviser lige nu. Man mærker, at der er direkte kontakt helt ind til hans inderste, han giver virkelig sig selv. Han er så komplet, og det han spiller er virkelig en videreudvikling af hans følelser. Han har vist, at man godt kan slippe væk fra den dér Scofield/Frisell/Metheny-verden. Man skal finde sin historie og bruge den, men ikke bevidstløst eller hovedløst. Du sagde før dét med Roy Eldridge og fire slag i takten på stortrommen, ja, men ligesåvel som jeg bruger stortrommen meget, når jeg spiller med Hugo, det er jo også noget med den musik, der er hans tradition og baggrund, så er der jo også sammenhænge, hvor det ikke passer. Det kan være fedt at gøre det, men alt hvad der bliver til en regel, sådan "så swinger det bedre"… hvis man får noget ind i hovedet så det bliver sådan… dogme-agtigt, det tager jeg lidt afstand fra, ligesom det med at bækkener skal sige ’ting-tingeling-tingeling’…. noget andet er så, at når man har spillet dét i lang tid, så finder man jo ud af, at det netop er den kombination af fjerdedele og ottendedele, der giver det mest naturlige flow i spillet og gør det mest lineært…. Jeg skal for resten lige spille noget for dig med Idris Muhammad og Joe Lovano, det er bare helt vildt fedt."

Og at Kresten Osgood fra en velforsynet cdreol netop tog en cd frem med de to nævnte, siger måske også lidt om hans egen holdning til det at være jazzmusiker. Det handler om at kende traditionen og bruge den med en kombination af historisk bevidsthed og frimodighed. Det er jo netop dét, han selv gør, og som gør ham til en så spændende musiker at følge.

MUSIKEREN 11

Af Morten Steen Nielsen

En aften med George År et efter George Harrisons død havde hans enke Olivia, sønnen Dhani og vennen Eric Clapton samlet et imponerende hold musikere til at mindes deres fælles ven gennem hans egen musik. Det blev ikke den patetiske opstyltede forestilling, som nogen havde frygtet. Det blev en humoristisk og varm aften med guitaren og George Harrison i centrum.

Den storslående Royal Albert Hall var rammen om et alligevel ganske uformelt arrangement, hvor den røde løber i dagens anledning var skiftet ud med røgelsespinde, duftlys og blomster. Uden for salen havde de mange fans taget opstilling i et stort virvar side om side med Hare Krishna tilhængere, der chantede og uddelte søde kager. TV-hold og fotografer var på udkig efter bare den mindste beatlesrelaterede fotomulighed, da salen var forbudt område for al fotografering og filmoptagelse. Så i mangel af den røde løber til kendisserne, susede fotograferne rundt ved de mest cen12

MUSIKEREN

trale indgange og prøvede at få et glimt af folk som Sir Bob Geldof, tidligere Formel 1 kører

Jackie Stewart (Harrison hang ofte ud med kørerne ved Formel 1 stævnerne, da han var besat af

en livslang fascination af hurtige biler) og Tom Hanks, der ligesom alle os andre dødelige måtte vente i køen til salen. Det var i George Harrisons ånd.

Jeg var blevet udvalgt til at tage med Danmarks Radios Søndagsmagasinet til London for at overvære koncerten, da de gerne ville følge en entusiastisk beatlesfan på pilgrimsfærd til sit livs beatlesoplevelse i Royal Albert Hall. Og den rolle var ikke svær at påtage sig, når man fra 5-års alderen og 23 år frem er blevet mere og mere bidt af en gal beatle for hver eneste dag, der er gået. Og hvordan kunne man undgå at blive både begejstret og rørt, når anledningen var at mindes George Harrison – eller for mit vedkommende, at tage afsked med den mand, jeg igennem hele livet har følt en form for venskab med, uden dog nogensinde at have mødt ham. Det var derfor overvældende at komme ind i salen og se George’s berømte Rickenbacker 360-12 guitar placeret i sit guitarstativ ensomt midt på scenen oplyst af blot et enkel spot. Det var det, vi alle kendte George for, og som George ville kendes for: "Didn’t

wanna be star, wanted just to play guitar" (fra sangen Cockamamie Business, 1989).

Min engelske kammerat Richard, som jeg ikke havde set, siden vi spillede sammen i Cavern Club for fem år siden, var endnu ikke kommet. Han havde en time tidligere lagt en panisk besked om, at bilen var brudt sammen på vejen, og at han var på vej til London med toget. Der var nu få minutter til koncerten skulle gå i gang, så jeg spejdede omkring i den store runde sal efter ham. De 5000 tilskuere var på pladserne, ingen Richard, men på balkonen oppe bagved mig fik jeg til gengæld øje på en anden gammel bekendt, Sir George Martin (Beatles’ producer), som var ved at sætte sig til rette. Hyggeligt, så var man blandt venner. Jeg selv sad lidt oppe til venstre for mixerpultene i hovedhøjde med den scene, der nu hurtigt blev befolket med et større indisk ensemble på 30 musikere. De satte sig i en halvcirkel på et podium langs bagvæggen, der var dekoreret i indiske mønstre og pyntet med blomster og blomstergrene. Over dem hang et gigantisk indrammet portræt af dagens ikke fysisk tilstedeværende hovedper-

son, George Harrison, som med sit intense blik og en velvoksen moustache anno 1980, kiggede alle i

ind på scenen, hvor hun i tavshed tændte 4 røgelsespinde og satte sig hen på en stol i højre side af scenen. Eric Clapton dukkede herefter op i jeans og kortærmet skjorte og lignede bag sine briller mest af alt en dansklærer, der netop kom fra en vikartime.

Men det var Clapton – George’s nære ven, som i ’68 indspillede guitarsoloen på "While My Guitar Gently Wheeps" og som efterfølgende ’overtog’ George’s første kone (no hard feelings de to imellem). Den Clapton, som Harrison turnerede og indspillede med gennem hele sin musikalske karriere. Han virkede rørt af situationen efter at have omfavnet Olivia, men fortalte at musikerne havde øvet i de seneste tre uger, og han håbede, at det i aften gik ligeså godt som til prøverne. Ved et uheld kom han til at kalde George’s søn Dhani for George’s kone: "George’s wife Dhani", hvilket opløste en eventuel begyndende klump i halsen og markerede startskuddet til en uformel og humoristisk aften i Georges ånd.

salen i øjnene. En kortere indisk instrumental intro fyldte salen med varme, og enken Olivia kom

Efter en eventyrlig indisk afdeling med legendariske Ravi Shankar på sidelinjen, hans datter Anoushka i centrum, som imponerende Fortsætter på næste side

MUSIKEREN 13

sitar-solist og orkesterleder, og Clapton med på en indisk/blues improvisation på sin akustiske guitar var det tid til en lille pause. I den indiske afdeling må et af højdepunkterne dog ikke forglemmes: "The Inner Light" (bside til Lady Madonna). Hvem skulle have forestillet sig nogensinde at høre dette nummer live med den komplette indiske besætning, Dhani Harrison på kor og Jeff Lynne i front?

Efter pausen fortsatte programmet med et andet af Georges hjertebørn, Monty Python.

Harrison finansierede og producerede Life Of Brian, da ingen ville røre ved den blasfemiske film i 1979. Pythonerne (minus Cleese) kvitterede denne aften med klassikeren "Sit On My Face" og saluterede derefter respektfuldt i et dybt buk op mod det store Harrison portræt og blottede herved deres nøgne engelske bagdele for publikum, som gav aftenens største latterbrøl til gengæld. "The Lumberjack Song" var prikken over i’et og George skraldgrinede i sin himmel på Cloud Nine.

herefter klar med den sejeste og tungeste udgave af "Taxman". Måske en lille hilsen til skattevæsenet, som samme dag var blevet ’snydt’ for 40 mio. pund i arveafgift fra Harrisons 100 mio. punds formue, der i stedet indgik i en fond med de tilhørende skattefordele. Den der ler sidst...

"Halleluja, Hare Krishna" inden aftenens sidste rocknummer "Wah Wah", hvor selv gamle Ravi Shankar dukkede op bag Ringo, ivrigt svingende en tamburin. Det var i sandhed en aften i Georges ånd.

Dhani introducerede sig selv som ingen ringAftenens næste højdepunkt var Traveling Wilere end "George’s Wife" og takkede alle muburys’ monsterhit "Handle With Care" med sikerne. Flere end programmet nævnte havHeartbreakers, Petty og Dhani samt Jeff de sneget sig med i aftenens løb. Jimmy Lynne i rollen som salige Roy Orbison. Det Page (eller hans dobbeltgænger) havde sålestående bifald stod ganske længe, da Ringo Nu var der kun en ting tilbage: Rockkoncerdes gemt sig blandt the Heartbreakers og Starr i næste sekund blev introduceret, ten! Harrison-fotostaten over scenen var skifTom Hanks var sprang ind fra højtet til en ung George årgang ’64 live og iført godt kamufleret re og ganske kort sin sorte Gretsch guitar, som en fjerdedel af Now my advice for those who die som lumberjack i opsummerede: "I det firehovedede monster, hvilket Mick JagDeclare the pennies on your eyes loved George, ger i sin tid kaldte dem. "I Want To Tell You" selskab med Mon'Cause I'm the taxman, yeah, George loved me" udsat for en mur af guitarister med 25-årige ty Python. Men afI'm the taxman og sang deres Dhani Harrison i midten, åbnede halvlegen And you're working for no one but me tenens stjernebefælles komposimed manér. Dhani iført en hvid kjortelagtig sætning og indTaxman! tion "Photograph" skjorte og lilla jeans spillede på George’s sats for at genskaog Perkins’ "Honey Don’t" inden han bød store akustiske guitar, som var han en ny udbe Harrisons kompositioner ned til mindste Paul McCartney velkommen. Nu var ekstasen detalje i arrangementerne viste, at Harrison gave af gode gamle George. Hvor hurtig er snart for meget, og vi var mange, der måtte reinkarnation om at virke? besad en enorm respekt som musiker blandt knibe os selv i armen: Hey, det er Ringo, der kollegerne. Koncertens repertoire vidnede sidder og hamrer i trommerne, mens Paul om, at Harrison udelukkende skrev musik for Først Jeff Lynne dernæst Clapton i front på synger Harrisons "For You Blue" fra Let It Be sin egen skyld og ingen andres. Ikke for at "If I Needed Someone", Gary Brooker overalbummet. Gudskelov lykkedes det McCarttog på "Old Brown Shoe" inden Harrisons please anmeldere, fans eller hitlisten. Via sin ney selv at hive os ud af trancen med aftebedste solomateriale "Give Me Love (Give tro opnåede han et afklaret forhold til tilvænens stående joke – en tak til "George’s wife relsen. Det gav ham en ro, som kombineret Me Peace On Earth)" og "Beware Of DarkDhani". "Something" i ukulele-version lod ness" blev taget op af skuffen, og sådan med den stadige søgen efter Gud, kom til udkunne man være blevet ved med 6-8 guitaris- ikke et øje tørt, og "While My Guitar Gently tryk gennem hans musik lige til det sidste, Weeps"-duetten ter, bas, 2-3 tromikke mindst på den netop udgivne "Brainwasmellem Clapton og mesæt (Jim Kelthed", som blev færdiggjort af Jeff Lynne og Give me love, give me love McCartney og ner bag det ene), Dhani efter Georges død.

Give me peace on earth Claptons perfekte Ray Cooper på Jeg fandt ikke min kammerat Richard den Give me light, give me life guitarsolo var toppen af percusaften, men fik i stedet taget en værdig afKeep me free from birth sion-bjerget, 2 sked med George, som jeg aldrig fik fornøjelGive me hope, help me cope with this alene hele turen værd. Ringo klapkeyboards, et par sen af at møde i levende live. Georges tilsteheavy load pede med stikkerkorpiger, 10 strydeværelse fyldte denne aften hele Royal AlTrying to touch and reach you ne ned til Paul i gere, to saxofobert Hall, og Dhani vækkede så mange minwith heart and soul mellem sangene ner og en fed lyd. der om sin far, at selv hans mor Olivia (den og de varme følelser de to imellem lagde Men et lynhurtigt sceneskift gjorde Harrisons rigtige George’s wife) måtte fortælle McCartfornyet ved på enhver fans indre Beatles-bål. ven og nabo, Joe Brown med band klar til ney dét, som alle tænkte. McCartney fortalte Billy Preston, som i ’69 skrev sig ind i Beat"Here Comes The Sun" i en udgave lige så hendes tanker videre til os andre: "At se leshistorien ved at optræde med de fire på tro mod originalen, som alle medvirkende Dhani her på scenen, får George til taget i London, tog sig kærligt af "My Sweet denne aften i øvrigt gjorde deres ypperste at se yngre ud og vi andre til at se Lord", som fik alle i salen til at istemme for. Tom Petty And The Heartbreakers var ældre ud".

14

MUSIKEREN

Karsten Vogel

Af Thorbjørn Sjøgren

Én af den danske scenes originale og spændende musikere fylder 60 år

Han er ikke manden, der render pressen på dørene med reklame for sine aktiviteter. Man kunne måske undertiden ønske sig, at han gjorde mere ud af at sælge sig selv. Ikke at han sidder og kigger på sine skosnuder eller mumler undskyldende, når man taler med ham. Han ved, hvad han vil, hvad han kan, hvad han gør. Og han udtrykker sig roligt og stringent, ofte med en stilfærdig humor, på kanten af det underspillede eller selvironiske. Siden han som 14-årig fik sin første altsax og undervisning af Emil Krag Møller og Hans Pendrup, har han været involveret i en lang række grupper af den art, som nogen kalder ’sære’ eller ’skæve’, og jeg tilstår gerne, at jeg i mange år har anset Vogel for at være én af den danske scenes mest originale og spændende musikere. Et ord som ’karriereforløb’ vil nok få ham til at smile skævt, men en opremsning af de mere synlige rammer omkring hans musikalske udtryk igennem 40 år er vel i orden: Avantgardejazz sammen med den trommespillende bror Henrik i kvartet- og sekstetform i starten og midten af 60’erne, senere Burnin’ Red Ivanhoe, som jo stadig med mellemrum kan høres ("Vi har jævnligt haft kontakt med hinanden siden da, og det var musik, som vi havde stor glæde af at spille…. Det har vi stadig, og vi syntes ikke, at det var nok, at musikken eksisterede som vores fælles erindring. Og vi var jo ret tæt på at få et rigtigt gennembrud, men det blev kun til et lille gennembrud i England"), Secret Oyster ("Det var et meget ambitiøst orkester…. Vi var faktisk på en månedlang turné i USA som support for Captain Beefheart, og vi var tæt på at være kommet med på en turné med Weather Report, men så fandt pladeselskabet, som skulle betale for det, ud af, at de syntes, vi mindede for meget om Weather Report…."), Birds of

Beauty, samarbejde med Frits Helmuth ("en samarbejdspartner gennem 20 år. Det startede med, at jeg havde skrevet en suite med udgangspunkt i H.C.Andersens ’Vinden fortæller om Valdemar Daae og hans døtre’, som jeg gerne ville have fremført med den bedst tænkelige skuespiller. Frits Helmuth ville gerne være med, og så har det jo senere udviklet sig med viser og ting, hvor min rolle nogle steder er mindre. Men også dér er min rolle jo ’jazzmusikerens fills’…."), egen kvartet med bl.a. Jørgen Emborg, duoer med Kenneth Knudsen og Niels Thybo, mere end en snes besøg på Færøerne ("Mit andet hjem. Jeg var der første gang i 1971 med Burnin’ Red Ivanhoe, og jeg tænkte med det samme; ’hér skal jeg op igen’: naturen, det sociale liv, sammenhængen mellem intimitet og dramatik, du er meget tæt på liv og død. Dér skal jeg helst op en gang om året, og jeg har jo arbejdet sammen med mange af musikerne deroppe og lavet en 10-15 plader sammen med dem...").

Jazzmusiker?

Men opfatter - med så forskellige referencer Karsten Vogel sig selv som jazzmusiker?

"Ja. Hvis vi skal ind i båsene, så ja. Det der gør, at folk med rette kan komme i tvivl om, hvem jeg er, er at jeg har flyttet min musikalske identitet rundt i forskellige stilretninger.

Ikke fordi det var noget, jeg syntes, at jeg ’burde’, men det har været naturligt for mig på den måde. Med Burnin’ Red Ivanhoe, som jo nok har været det mest synlige, fordi jeg følte mig tiltrukket af den energi og det anarki, der var i rockmusikken…. The Who, Zappa, Stones…. men jeg har altid følt, at det var jazzen, jeg bragte med rundt i forskellige sammenhænge."

Egensindighed "Dét er ikke noget, jeg er gået efter, men jeg er altid gået mine egne veje….. jeg er blevet klar over, at mange betragter mig som en ener, og jeg er kommet til at spille anderledes end andre, men det er ikke noget, jeg direkte er gået efter… når jeg har fulgt mine egne intentioner, er jeg kommet til at lyde, som jeg lyder…."

Charlie Parker, Albert Ayler, Eric Dolphy, John Tchicai "Ja, præcis de fire du nævner, og så John Coltrane, men mest Parker….. den dér vold-

somme emotionelle kraft som Albert Ayler kom med, det var en fantastisk inspirationskilde, han var jo 75 % udtryk - hos mange saxofonister i dag, er det teknik og skalaer der udgør 75 % af det, de gør."

Adskillige af Vogels plader er aldrig overført til Cd. "Ja, det er jo underligt. Jeg har prøvet at ringe til selskaberne for at høre, om jeg så kunne overtage rettighederne, hvis de ikke…. men nej. De vil vel nødigt risikere, at musikken skulle gå hen og sælge, så er det bedre slet ingenting at gøre. Bortset fra seks års ansættelse i Danmarks Radio i 90’erne har det for Vogel altid været musikken, der fyldte mest: "Ja, bortset fra de år har musikken altid været min hovedindtægtskilde, mit hovederhverv. Tidsmæssigt har den også altid været det væsentligste i mit liv at spille, at skrive musik. Jeg gjorde faktisk mit danskstudium færdigt i 1968, men på det tidspunkt havde vi jo så meget at lave med Burnin’ Red Ivanhoe, så…."

Robin Taylor Ja, han er jo kommet ind i de senere år, og jeg har i høj grad skubbet på for at få ham til at gøre noget mere ved de mange interessante og originale ideer, han har.

Det du spiller sammen med ham, er det noget, hvor man kan snakke om en slags ’full circle’, en slags blik på den avantgardemusik, du startede med?

"Ja, det er det nok. Men det sker vistnok ofte, at når man kommer lidt op i årene, så tør man mere, så tør man sige, at ’nu gør du lige den enkelte ting, du har lyst til’, så jeg spiller nok mere frit og mere fabulerende, end jeg f.eks. gjorde for ti år siden…. det, jeg kalder ’det episke’. Selvfølgelig tænker man også på, at man skal overleve, men nu har jeg da været musiker i 40 år, og jeg klarer mig da meget godt. Så når det er gået godt i så mange år, på trods af alle odds, så vil det nok blive ved med det…. sådan tænker man. Og jeg havde jo håbet på, at jeg kunne have fået indspillet en Cd, der kunne ligge færdig her til fødselsdagen. Jeg har skrevet en del musik i de seneste år, men der har faktisk været så meget arbejde, at jeg har måttet skubbe det, bl.a. har jeg været et par gange i Indien, og jeg skal til Berlin og spille en solokoncert, som jeg sidder og skriver musik til. Men så må det blive til foråret…."

-Se iøvrigt nyudgivelser side 27

MUSIKEREN 15

Ophavsretsindtægterne - hvor kommer de fra?

Af Morten Steen Nielsen Illustration Peder Bundgaard

Hvorfra kommer vederlaget? Hvordan er det beregnet? Nogle af midlerne fordeles til kollektive formål, hvilket er værd at være opmærksom på. Her kan man nemlig søge om støtte til sine projekter.

De væsentligste for en musiker er KODA, Gramex, NCB, COPY-DAN (BÅNDKOPI og KABEL-TV) samt Biblioteksstyrelsen. Biblioteksstyrelsen forvalter

dog ikke rettigheder, men er alligevel taget med, da du som musiker eller komponist kan søge om andel i "biblioteks-pengene", der er en kunststøtte.

DMF er repræsenteret i de fleste organisationer af Formand Anders Laursen og Direktør Martin Arnoldsen, som sidder i bestyrelserne og herigennem øver indflydelse på beslutningerne om musikernes rettighedsbetaling.

KODA • Hvem repræsenterer de?

KOmponistrettigheder i DAnmark forvalter danske og internationale ophavsrettigheder til offentlig fremførelse af musikværker for komponister, sangskrivere og musikforlæggere.

• Hvilken type ophavsretspenge?

KODA administrerer medlemmernes rettigheder til offentlig fremførelse af deres værker f.eks. via radio, TV, Internet, koncerter og baggrundsmusik i forretninger. KODA indkasserer og fordeler vederlag til ophavsmændene.

• Samlede indtægt 2001 Kr. 399,1 mio.

• Administrationsomkostninger 2001 Kr. 40,3 mio. = 10,1%

(andel af årlige indtægter ex. renter)

• Antal rettighedshavere Ca. 26.500 rettighedshavere er medlemmer i KODA, men det er under halvdelen, der rent faktisk får udbetalt vederlag, og af disse får halvdelen udbetalt mindre end 1.000 kr. årligt.

• Fordeling Fordelingen sker på baggrund af rapporteringer fra musikbrugerne, f.eks. TV- og radiostationer, koncertarrangører mfl. Når musikere spiller værker, de ikke selv har skrevet, har de pligt til at anmelde de fremførte musikstykker til KODA, så de retmæssige ophavsmænd sikres betaling efter KODAs afregning med de pågældende arrangører. Betalingens størrelse afhænger af den konkrete musikbrug - således findes der tariffer for stort set alle typer musikbrug. Tarifferne kan ses på www.koda.dk

16

MUSIKEREN

• Udbetaling Individuelle vederlag: Udbetaling af individuelle vederlag sker direkte fra KODA til det enkelte medlem. Afregningerne sker i marts, juni, oktober og december, hvoraf det største antal områder afregnes i juni måned.

Se nærmere detaljer på www.koda.dk - søg på ordet "Udbetalingskalender".

Kollektive midler: Ydermere uddeles en vis del af KODAs indtægter som støtte til diverse projekter.

KODA's Kollektive Båndmidler: I lighed med en række andre organisationer modtager KODA vederlag for uindspillede bånd og blanke Cd’er mv. (blankbåndsvederlag) fra COPY-DAN Båndkopi. En tredjedel af pengene skal ifølge loven bruges til kollektive formål som f.eks. støtte til enkelte ophavsmænd og kunstnere, musik- og filmindspilninger samt andre kulturelle projekter.

KODA's nationale midler for tilsluttede medlemmer: KODA fratrækker hvert år 10 pct. af nettoindtægten til sociale og kulturelle formål, de såkaldte nationale midler. Pengene fordeles først og fremmest til KODAs medlemsorganisationer, som herefter foretager den videre fordeling til deres medlemmer.

• Online services På www.koda.dk kan man via personligt login få adgang til en oversigt med alle de værker, man selv er ophavsmand til og har anmeldt til KODA. Yderligere kan man online anmelde nye værker, som efterfølgende føjes til listen.

• Info www.koda.dk, medlem@koda.dk eller tlf.: 33 30 63 20

• Hvem repræsenterer de?

Gramex’s medlemmer tæller danske og udenlandske udøvende kunstnere samt danske og udenlandske pladeselskaber.

• Hvem repræsenterer de?

NCB (Nordisk Copyright Bureau) repræsenterer komponister, tekstforfattere og musikforlæggere i Danmark, Finland, Norge, Sverige, Island, Estland, Letland og Litauen. Medlemmerne overdrager kollektivt via KODA, TEOSTO, TONO, STIM, STEF, samt de tre baltiske selskaber LATGA-A i Litauen, AKKA/LAA i Letland og EAÜ i Estland deres indspilnings- og kopieringsrettigheder til NCBs forvaltning.

• Hvilken type ophavsretspenge?

Gramex opkræver vederlag på vegne af alle rettighedshaverne, når musik-Cd’er, som de medvirker på eller ejer rettighederne til, afspilles i radio, TV eller ved anden offentlig fremførelse.

Baggrunden for vederlaget er ophavsretslovens § 68, der omhandler tvangslicens – at man ikke kan forhindre offentlig fremførelse af de fonogrammer, man har rettigheder til, men skal kompenseres herfor gennem en brugerafgift, betalt til Gramex.

• Hvilken type ophavsretspenge?

I det øjeblik et medlems værk indspilles og udgives på f.eks. Cd, faktureres producenten for indspilningen ud fra NCBs tariffer og et vederlag udbetales til komponisten. NCB-rettighederne - også kaldet "mekaniske rettigheder" - omfatter retten til at indspille musik, fremstille eksemplarer og sprede eksemplarer.

• Samlede indtægt 2001 Kr. 117,6 mio.

• Samlede indtægt 2001 Kr. 71 mio.

• Administrationsomkostninger 2001 Kr. 15,5 mio. = 13,5%

(andel af årlige indtægter ex. renter)

• Administrationsomkostninger 2001 10,9%

(andel af årlige indtægter ex. renter)

• Antal rettighedshavere Vederlagene fordeles til cirka 25.000 danske og udenlandske rettighedshavere. Heraf er ca. 10.000 direkte medlem af Gramex og de resterende 15.000 er medlem gennem en tilsvarende udenlandsk organisation.

• Antal rettighedshavere Ca. 170.000 fra hele Norden og de baltiske lande (se ovenfor).

• Fordeling Afregning og fordeling sker på baggrund af rapporteringer fra Danmarks Radio, DR-TV og TV 2. Fordelingen er 50% til de udøvende kunstnere og 50% til pladeselskaberne/producenterne.

• Fordeling NCBs tariffer er normalt en procentdel af produktets salgspris eller omsætning. Beløbet udbetales (efter fradrag af NCBs provision) til rettighedshaveren. Du får betaling, hvis du er medlem af NCB, hvis dine værker er anmeldt, og hvis din musik er indspillet på CD eller andet medie, samt naturligvis hvis producenten har betalt efter de gældende aftaler.

• Udbetaling Individuelle vederlag: Der tilstræbes en individuel fordeling, idet også popgrupper, store orkestre og kor som hovedregel registreres individuelt. De indkomne vederlag fordeles efter aktuel spilletid og et pointsystem. Vederlaget udbetales hvert år i juni direkte til medlemmerne.

Kollektive midler: Gramex uddeler ikke selv nogen former for støtte til kunstnere, men alle medlemmer af Fællesrådet for Udøvende Kunstnere (som tæller de forskellige kunstnerorganisationer, herunder DMF) får hvert år et beløb fra Gramex. Disse penge skal fordeles til musikfremmende formål. Her kan man søge om støtte, også selv om man ikke er medlem af den pågældende organisation.

• Udbetaling NCB udsender afregning til medlemmerne to gange årligt - i midten af juni (for salg i det foregående andet halvår) og midten af december (for salg i det foregående første halvår).

• Online services På www.gramex.dk kan man logge sig ind og se hvilke indspilninger, man har registreret og foretage adresseændringer, ændre bankkontooplysninger mv.

• Info www.gramex.dk eller tlf.: 33 85 32 00

• Info www.ncb.dk, ncb@ncb.dk eller tlf.: 33 36 87 00 Fortsætter på næste side

MUSIKEREN 17

COPY-DAN er en sammenslutning af følgende foreninger, der forvalter ophavsret inden for en række specialiserede områder: BÅNDKOPI, KABEL-TV, AVU-KOPIER, ERHVERVS-KOPIER, BILLEDKUNST og UNDERVISNINGS-KOPIER.

I alt fordeler COPY-DAN vederlag for kr. 400 mio. til mere end 30.000 rettighedshavere, men de mest interessante foreninger for musikere er BÅNDKOPI og KABEL-TV.

BÅNDKOPI • Hvem repræsenterer de?

Autorer og udøvere, udgivere, forlag og producenter.

KABEL-TV • Hvem repræsenterer de?

Forfattere, dramatikere, skuespillere, journalister, instruktører og udøvende musikere mfl.

• Hvilken type ophavsretspenge?

Foreningen BÅNDKOPI opkræver og fordeler vederlag for kopiering til privatbrug - i dag via en afgift på blankbånd, blanke Cd’er og andre medier - tilsammen kaldet blank-medier.

• Hvilken type ophavsretspenge?

Foreningen KABEL-TVs formål er at opkræve vederlag fra ejere af fællesantenneanlæg for viderespredning af radio- og TV-programmer via fællesantenneanlæg samt at viderefordele de indkomne vederlag til KABEL-TVs medlemsorganisationer, der fordeler midlerne til rettighedshavere i ind- og udland.

• Samlede indtægt 2001 Kr. 38.6 mio.

• Samlede indtægt 2001 Kr. 232,4 mio.

• Administrationsomkostninger 2001 Kr. 4,8 mio. = 12,8%

(andel af årlige indtægter ex. renter)

• Administrationsomkostninger 2001 Kr. 7 mio. = 3,1%

(andel af årlige indtægter ex. renter)

• Antal rettighedshavere I alt mere end 30.000 rettighedshavere og et større antal udenlandske.

• Antal rettighedshavere Mere end 30.000 rettighedshavere og et større antal udenlandske.

• Fordeling To tredjedele af de såkaldte blankbåndsvederlag fordeles via BÅNDKOPIs medlemsorganisationer til de enkelte rettighedshavere. Fordelingen foregår ud fra et kompliceret net af aftaler de forskellige kunstnerorganisationer imellem. Cirka 30% af dette beløb tilfalder de udøvende kunstnere, eksempelvis musikere, dels via Gramex (lydmedier) på basis af salgstal og afspilning og dels via Filmex (videomedier), som fordeler vederlag på baggrund af TV-optræden, hvilket i sidste ende beror på den enkelte musikers honorar for sin medvirken i en given udsendelse. Hvis man som musiker og DMF-medlem optræder på TV, er det derfor nødvendigt at indsende dokumentation for sin medvirken til DMF for at få del i blankbåndsvederlaget.

• Fordeling Da Dansk Musiker Forbund er en af de organisationer, som er medlem af KABEL-TV, er DMF med til at fordele de såkaldte kabelvederlag, der er afsat til udøvende musikere (0,99% = kr. 2,2 mio.), mens også KODA og IFPI fordeler hhv. 18% (ca. kr. 49 mio.) og 1 % (kr. 2,3 mio.) af de samlede vederlag.

Her skal man ved optræden på TV igen huske at indsende dokumentation for sin medvirken til DMF for at få del i kabelvederlaget.

• Udbetaling Individuelle vederlag: Vederlagene for lydmedier udbetales via Gramex (med Fællesrådet for Udøvende Kunstnere som afsender) i september på basis af solgte eksemplarer og afspilning, mens Filmex administrerer hovedparten af vederlagene for videobånd og udbetaler rettighedspengene en gang årligt i november måned. DMF fordeler en mindre del af vederlagene for videobånd til kollektivt medvirkende musikere (bands og orkestre).

Kollektive midler: Den sidste tredjedel af BÅNDKOPI-vederlagene – den kollektive tredjedel– fordeles gennem medlemsorganisationerne (f.eks. KODA og DMF) som støtte til kulturelle og kunstneriske projekter efter ansøgning.

• Udbetaling Individuelle vederlag: Udbetaling af individuelle vederlag til udøvende musikere sker fra vedkommendes medlemsorganisation via check en gang årligt - i DMFs tilfælde i juni.

KODA udbetaler sine KABEL-TV vederlag sammen med de øvrige primære afregninger, der oftest vil ligge i juni eller oktober afhængigt af hvilken TV-station, der er tale om. Se nærmere detaljer på www.koda.dk - søg på ordet "Udbetalingskalender".

• Info www.copydan.dk eller tlf. 35 44 14 00

• Info www.copydan.dk eller tlf. 35 44 14 00

18

MUSIKEREN

Biblioteksstyrelsen Biblioteksstyrelsen er en styrelse under Kulturministeriet og dermed ministeriets sagkyndige organ for hele det offentlige biblioteksvæsen.

Biblioteksstyrelsen varetager en række administrative og forvaltningsmæssige opgaver på vegne af Kulturministeriet bl.a. "Biblioteksafgiften".

• Hvem kan søge "bibliotekspenge"?

Skabende og udøvende kunstnere, hvis Cd'er, grammofonplader, lydbånd og andre lydbærende materialer er udgivet i Danmark og benyttes på bibliotekerne har mulighed for at søge "Rådighedsbeløb for grammofonplader m.v.".

Hvis man har materialer i bogform på bibliotekerne er det "Biblioteksafgiften" for bøger, der er relevant. Komponister, der har noder i udlån, skal derfor tilmelde sig Biblioteksafgiften for at få andel i disse penge.

skæringer). 1.930 har fået beløb mellem 100 og 49.300 kr., 130 ansøgninger har ikke kunnet imødekommes.

• Hvilke bevillinger?

Samlet set benævnes bevillingerne ofte "bibliotekspenge". Det er en kulturstøtteordning, der skal kompensere for det mindre salg, som biblioteksudlånet tænkes at påføre kunstnerne.

Bibliotekspengene omfatter følgende tre forskellige finanslovsbevillinger: Biblioteksafgift, Rådighedsbeløb for grammofonplader mv. og Rådighedsbeløb for billedkunst.

• Fordeling Et syv-personers udvalg (nedsat af Kulturministeren) foretager fordelingen af rådighedsbeløb for grammofonplader på grundlag af bestemmelserne i lovgivningen og retningslinier fastsat af udvalget selv.

En del af grundlaget for fordelingen er et skøn over, hvor udbredt fonogrammer med ansøgernes værker er i folke- og skolebibliotekerne, foretaget af Biblioteksstyrelsen med hjælp fra bibliotekarer, der arbejder med disse materialer til daglig.

Man skal udfylde en ansøgning for at komme i betragtning ved fordeling af Rådighedsbeløb for grammofonplader. Fristen er her 1. december, hvilket også er tilfældet med billedkunst-rådighedsbeløbet, mens biblioteksafgiften for bøger kræver tilmelding inden 15. oktober.

• De tre bevillingers størrelse (finanslovsforslag for 2003) Almindelig biblioteksafgift: Kr. 129,9 mio.

Rådighedsbeløb for grammofonplader mv.: Kr. 4,7 mio.

Rådighedsbeløb for billedkunst: Kr. 0,09 mio.

• Udbetaling Almindelig biblioteksafgift: Juni Rådighedsbeløb for grammofonplader mv.: Oktober

• Administrationsomkostninger 2002 Administrationsomkostninger afholdes over Biblioteksstyrelsens driftsbevilling. Biblioteksafgiftsbevillingen udbetales således fuldt ud til de berettigede, uden fradrag for administration.

• Online services Hvis du ønsker et overblik over, hvilke af dine udgivelser, der er opstillet på landets biblioteker kan en søgning på www.bibliotek.dk give dig en liste over titlerne.

• Antal ansøgere I 2002 har der været 2.062 ansøgere til Rådighedsbeløbet for grammofonplader med i alt 37.931 titler (dvs. fonogramtitler, ikke titler på

• Info www.bs.dk (søgeord: Biblioteksafgift), her kan du også finde tilmeldings- og ansøgningsskemaer. Tlf.: 33 73 33 73

MUSIKEREN 19

Det sku’ være så skidt, men så er det faktisk godt Af Jacob Christensen

Selvom der er ris, så er der også ros i ny rapport til konservatorierne om niveauet af de klassiske uddannelser. Specielt de mindre konservatorier glæder sig over rapporten, som man i Aalborg og Esbjerg mener bør medføre genoprettelsen af orkestermusikeruddannelse. Kulturministeriet ikke enig.

Hører man til dem, der troede, at de danske konservatoriers uddannelser af klassiske musikere stille, men roligt og sikkert, var ved at blive sejlet godt og grundigt agterud af konservatorier i udlandet, er man nok blevet skuffet over resultatet af en såkaldt international benchmarking af de klassiske uddannelser. Den peger nemlig på, at dette ikke er tilfældet. Tværtimod klarer de danske konservatorier sig udmærket i den internationale konkurrence, og rapporten konkluderer, at niveauet er klart tilfredsstillende, i særdeleshed på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium med et uddannelsesniveau på internationalt niveau.

Rapporten, der er på engelsk, er udarbejdet på bestilling af Kulturministeriet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og består i en sammenligning med uddannelserne på Kungliga Musikhögskolan i Stockholm, Sibelius-Akademiet i Helsinki og Universität der Künste i Berlin. Et panel bestående af repræsentanter fra ledelsen af disse institutioner har ansvar for de rent musikfaglige vurderinger.

Brug for alle konservatorier En af hovedkonklusionerne er, at samtlige konservatorier, hvor der udbydes klassiske uddannelser, dvs. Det Nordjyske Musikkonservatorium, Det Vestjyske Musikkonservatorium, Det Fynske Musikkonservatorium, Det Jyske Musikkonservatorium og det Kgl. Danske Musikkonservatorium, alle er velfungerende og har stor betydning for kulturliv og musikalsk udvikling regionalt såvel som nationalt. Ikke mindst de mindre konservatorier har afgørende betydning for det regionale musikliv, selvom det ifølge rapporten er vanskeligt for de små institutioner at skabe et tilstrækkeligt dynamisk studiemiljø. Ifølge rapporten kan afgangsniveauet formelt sammenlignes med niveauet på andre europæiske uddannelsesinstitutioner, og samtlige danske konservatorier kan melde om tidligere elever med karrieremæssig succes.

Så langt så godt – ifølge denne benchmar20

MUSIKEREN

king er de danske konservatorier slet ikke så ringe endda. Og det har man da også med tydelig tilfredshed noteret sig i Kulturministeriet. Til gengæld er ministeriet, efter alt at dømme ikke enig i rapportens anbefalinger om, at konservatorierne principielt bør tilbyde samme uddannelser.

Usikre signaler fra ministeriet Siden orkestermusikeruddannelsen blev nedlagt i 95 uden for Århus og København, har det været et kardinalpunkt for konservatorierne i Aalborg og Esbjerg at forsøge at få den genindført. Det skyldes, at det siden nedlæggelsen har været vanskeligt for landets to mindste konservatorier at tiltrække studerende med traditionelle orkesterinstrumenter. Baggrunden er, at de fleste unge håber på en karriere primært som musikere og ikke som pædagoger. Oprettelsen af performerlinien på det Fynske Musikkonservatorium har rådet bod på problemet her, og det i en grad, at rektor Bertel Krarup kan melde om lige så stor søgning til de klassiske uddannelser som før orkesteruddannelsens nedlæggelse. Men der er problemer med rekrutteringen i Aalborg og Esbjerg, hvor de studerende generelt kun har mulighed for at følge den pædagogiske linie. De to konservatorier kan dispensere herfra og tilbyde en ren musikerlinie til specielt talentfulde elever.

Disse må dog maksimalt udgøre 5 % af studerende på orkesterinstrumenter på det enkelte konservatorium, og afhjælper ikke rekrutteringsproblemet.

Kulturministeriet skriver på sin hjemmeside om undersøgelsens hovedkonklusioner, at de små konservatorier ikke har en størrelse, der muliggør en orkesteruddannelse, og at problemet bør løses ved et intensiveret samarbejde. Som mulig løsning på problemet skriver ministeriet: "De små konservatoriers rekrutteringsproblemer løses ikke ved, at alle konservatorier får mulighed for at udbyde orkestermusikeruddannelsen, som er en meget eftertragtet uddannelse hos ansøgerne.

I stedet bør der etableres et forpligtende samarbejde mellem de store og små konservatorier om et forpligtende samarbejde om fælles ensemblespil, masterclasses mv.".

Forpligtende eller ej – ministeriet udelukker tilsyneladende muligheden for en genindføre en orkestermusikeruddannelse på konservatorierne i Aalborg og Esbjerg.

Hvis dette står til troende følger ministeriet ikke rapportens anbefalinger om at konservatorierne udbyder samme slags uddannelser.

På side 12 i rapporten står der rigtigt nok, at det urealistisk at tro, de små konservatorier pga. deres størrelse, kan have egen orkesterskole, og at det er væsentligt at konservatorierne udvider deres samarbejde. Men umiddelbart efter står der også - citat: "In order to break the negative spiral described above, the division of labour among the academies must be reconsidered. If the decision is that it is relevant to have five academies in Denmark that all offer classical degrees at diploma level, then these academies must share the same basic conditions". På dansk må det kunne oversættes til, at panelet er af den opfattelse, at det er nødvendigt at revurdere den nuværende arbejdsfordeling på landets konservatorier. Hvis konklusionen herefter stadig er den, at man ønsker at bevare en klassisk uddannelse på diplom niveau på alle institutioner, mener panelet, at samtlige konservatorier skal udbyde samme type uddannelser. Da rapporten anser, at alle konservatorier har deres berettigelse, kan dette kun betyde en ting: at man bør genindføre muligheden for, at de studerende, også i Aalborg og Esbjerg, kan søge optagelse på en orkesteruddannelse. Dette altså under forudsætning af, at man fortsat ønsker at opretholde en klassisk uddannelse på diplom niveau her. Gør man ikke det, må rapportens konklusion forstås sådan, at det ikke længere vil være muligt at opretholde en uddannelse på et tilfredsstillende niveau.

Denne ikke helt uvæsentlige, og i Aalborg og Esbjerg helt afgørende, pointe undlader Kulturministeriet at kommentere på ministeriets egen hjemmeside.

Dette står i kontrast til de foreløbige meldinger, som man i Aalborg opfatter, ministeriet har givet udtryk for.

Rektor for Det Nordjyske Musikkonservatorium, Jens Ole Blak, siger: - Vi er meget tilfredse med benchmarksrapporten, ikke mindst fordi den siger, vi uddanner musikere på et klart tilfredsstillende niveau. Vi har i gennem 10 år sagt til ministeriet, at det var en rigtig dårlig ide at nedlægge orkesteruddannelsen, og det giver rapporten os medhold i. Jeg mener ikke, vi er store nok til at have egen orkesterskole i Aalborg, men det udelukker efter min mening ikke, at vi har en orkesteruddannelse og dermed en ren musikerlinie. Sådan forstår jeg rapportens anbefalinger. Vi forestiller os et samarbejde om en fælles jysk orkesterskole og har allerede nu, sammen med Vestjysk Musikkonservatorium, en mundtlig aftale med konservatoriet i Århus

om et udvidet samarbejde omkring deres orkesterskole. Hvad orkesterskolen skal hedde er ligegyldigt, det væsentlige er, at vi alle 3 steder kan uddanne orkestermusikere. Det er mit klare indtryk, at ministeriet er interesseret i en sådan model. Og når vores forhandlinger om resultatkontrakter med Nordjysk Musikkonservatorium begynder januar (2003, red.), sætter jeg min lid til, at det også ender sådan. Modellen betyder samtidig, at man også i Århus får en bedre orkesterskole, siger Jens Ole Blak.

I Kulturministeriet er man tilsyneladende ikke enig. Annette Kornerup siger: - Rapporten er efter ministeriets opfattelse ikke så tydelig i sine konklusioner på dette punkt. Problemerne med den manglende søgning på de mindre konservatorier, mener ministeriet skal løses med et udvidet samarbejde mellem konservatorierne. I forbindelse med forhandling af resultatkontrakterne forventer vi, at den nuværende arbejdsfordeling mellem konservatorierne bliver diskuteret, men det ligger ikke lige for, at der oprettes egentlige orkesteruddannelser på de små konservatorier.

Men musiklæreruddannelsen skal udvides, og i den forbindelse er ministeriet positivt indstillet overfor en fælles jysk orkesterskole, siger Anette Kornerup.

Men en egentlig orkestermusikeruddannelse endsige ren musikerlinie i Aalborg og Esbjerg er der ifølge Kulturministeriet ikke udsigt til.

Til gengæld lægger ministeriet op til, at der i forbindelse med etablering af bachelorgrad på konservatorierne indføres obligatoriske fag i pædagogik, så alle studerende, uanset institution og linie, kommer til at beskæftige sig med faget. Dette stemmer til gengæld fint overens med rapportens anbefalinger.

slår man, at pædagogikken generelt opprioriteres således, at hovedparten af alle studerende får en form for pædagogisk uddannelse. De fleste ender under alle omstændigheder med at undervise på den ene eller anden måde. Samtidig så man gerne, at konservatorieuddannede får mulighed for at fungere i folkeskolen og på landets gymnasier, som det er tilfældet i f.eks. Finland og Tyskland.

For at det kan lade sig gøre, bør de pædagogiske linier tilpasses dette formål.

Pædagogikken opprioriteres Til trods for at rapporten fremhæver det væsentlige i, at musikstuderende har tæt relation til det professionelle musikliv, er man samtidig kritisk overfor det pædagogiske niveau. Ifølge rapporten er et af de væsentligste kriterier ved ansættelse af lærere, at man har lærerkapaciteter, der er i stand til at tilrække mange ansøgere. Men samtidig undrer man sig over, at man anvender undervisere uden pædagogisk uddannelse til at forestå undervisning på de pædagogiske linier.

Det ser rapporten som et tegn på at pædagogikken er nedprioriteret, ikke kun af de studerende, men også af institutionerne selv.

Resultatet er mangel på kvalificeret arbejdskraft ikke mindst til landets musikskoler. På dette område mener panelet med andre ord, at den er gal med fødekæden. Derfor fore-

LE

Spørgsmål ved fødekædeproblem Rapporten diskuterer et andet hot emne, der har været diskuteret gang på gang: nemlig den påståede mangel på uddannelse af kvalificerede orkestermusikere. Resultatet er, ifølge denne påstand, at danske musikere har svært ved af konkurrere sig til en fast stilling i de danske symfoniorkestre. Desuden har flere orkestre i årevis beklaget sig over antallet af danske ansøgere; angiveligt et andet tegn på en utilstrækkelig fødekæde.

Rapporten ser noget mere nuanceret på denne problematik, der i første omgang har været fokuseret på strygere. Som nævnt konkluderer rapporten, at niveauet af uddannelsesinstitutionerne er tilfredsstillende, hvilket afFortsætter på næste side

Prof. systemer til budgetpriser - til PC & Mac

Med ProTools LE arbejder du som man gør i professionelle studier verden over og alle ProTools sessions er naturligvis kompatible ProTools LE findes i varianter som alle fås til både Mac og Windows XP:

digi002

digi001

Digii ASIO driver (t WaveLab

Cubase etc ) U till NU WinXP !

Mbox www newm

MUSIKEREN 21

spejles af en gennemsnitskarakterer for afgangseksamen på over 9. Det vil sige, at de, der er nyuddannede alt andet lige burde være kvalificerede til at spille i orkester. At der skulle være for få unge strygere stiller rapporten også spørgsmålstegn ved, da der ifølge rapporten er danske ansøgere til alle typer af stillingsopslag i de danske orkestre.

Rapporten vedgår, at danske ansøgere ofte klarer sig dårligt i konkurrencen med udlændinge, men fremhæver, at dette bør ses som et kvalitativt snarere end et kvantitativt problem. Ifølge rapporten er det ikke kun et dansk fænomen, men også velkendt i de tre lande, der danner grundlaget for rapporten, dvs. Sverige, Tyskland og Finland, og problemet må anskues fra en mere kompleks vinkel. Der angives fire mulige årsager til problemet.

For det første; en mulig forklaring er selvsagt, at niveauet af musikerne ikke er højt nok. Men som det fremgår af ovenstående, kan det ikke alene være årsagen.

For det andet; ifølge rapporten må det tages med i vurderingen, at der i de tidligere såkaldte østeuropæiske lande frem til murens fald i 1989 var en høj prioritet af klassisk musik, resulterende i et generelt højt niveau.

Efter 1989 er en lang række orkestre i disse lande enten nedlagt eller kraftigt nedprioriteret, og en stor gruppe højt kvalificerede musikere har været nødsaget til at forlade deres land og søge til udlandet, typisk til Vesteuropa. Denne gruppe vil muligvis aftage i de kommende år, da de samme lande i dag ikke prioriterer den klassiske musik så højt som tidligere. Men samtidig afspejler det øgede antal udenlandske ansøgere, fra bl.a. EUlande, en stigende mobilitet over landegrænserne og deraf følgende forøget international konkurrence.

For det tredje nævner rapporten, at der blandt yngre musikere ikke nødvendigvis er den store lyst til at være fastansat i et orkester. I særdeleshed de mest talentfulde vælger at rejse udenlands for at udvikle sig.

Derudover fremhæver rapporten, at danske musikere ikke er særlig mobile indenfor landets grænser, men ofte foretrækker at blive boende tæt på den uddannelsesinstitution, hvor de har taget afgang.

For det fjerde; ansættelsesformen, dvs. konkurrencebetingelserne bl.a. med anonyme auditions, forhindrer muligvis de mest talentfulde i at søge orkesterjobs. Rapporten forklarer dette med, at man som studerende kommer fra et relativt beskyttet miljø, hvor der – pga. af det relativt lave antal elever – 22

MUSIKEREN

mangler intern konkurrence. Panelet gør opmærksom på det tankevækkende i, at antallet af klassisk studerende på de 5 danske konservatorier tilsammen er lavere end det samlede antal alene på Sibelius Akademiet og Universität der Künste i Berlin! Den manglende interne konkurrence kan være årsag til, at unge musikere oplever anonyme forespilninger, som noget meget negativt. Desuden melder rapporten om meldinger fra studerende, panelet har været i kontakt med, at en manglende succes ved en konkurrence kan skade en fremtidig karriere, da Danmark er et lille land!

Rapporten minder om, at konkurrencer om stillinger til symfoniorkestre afholdes på samme måde overalt i Europa, og foreslår derfor, at danske orkestre og konservatorier igangsætter initiativer med henblik på en tilnærmelse af uddannelsernes eksamensformer og konkurrencesituationen ved ansættelser i symfoniorkestre.

Skal man være lidt fræk, må sidstnævnte forstås i retning af, at panelet på en pæn måde forsøger at sige, at unge danske klassiske musikere er overbeskyttede og måske ligefrem forkælede.

Sammenfattende siger rapporten, at de danske konservatorier klarer sig udmærket i internationale sammenhænge, og at alle konservatorier har deres eksistensberettigelse.

Men den siger også, at problemet med den manglende søgning på de mindre konservatorier bør løses, lige såvel som de pædagogiske fag bør opprioriteres således, at alle konservatorier principielt udbyder samme typer uddannelser. Endelig anbefaler rapporten, at samarbejdet mellem konservatorierne og landets symfoniorkestre udvides med henblik på, at tiltrække og forberede de klassisk musikstuderende til at søge et job i landets orkestre. Af andre områder, der ikke omtales nærmere i denne artikel kan nævnes forslag

til et koordineret optagelsessystem, så ansøgere har mulighed for at søge ind på flere konservatorier samtidig, i lighed med optagelsessystemet til universiteterne.

I hvilket omfang Kulturministeriet, der selv har bestilt rapporten, har til hensigt at følge dens anbefalinger må fremtiden vise. Foreløbig ser det ikke ud til, at opfordringen til at revurdere arbejdsfordelingen mellem landets konservatorier mht. orkestermusikeruddannelsen, bliver fulgt. Man kan ved selvsyn læse mere om Kulturministeriets kommentarer og studere rapportens fulde ordlyd ved at gå ind på kulturministeriets hjemmeside www.kum.dk., (downloading af rapport: http://www.kum.dk/sw5096.asp.)

Rapporten konkluderer bl.a.: - At de danske klassiske musikuddannelser på konservatorierne er på et klart tilfredsstillende niveau - At den nuværende arbejdsfordeling mellem konservatorierne med orkestermusikeruddannelse kun i Århus og København har en meget negativ indflydelse på uddannelser i Esbjerg og Aalborg. Konservatorierne bør fungere under samme vilkår - At pædagogiske fag bør opprioriteres, så alle studerende får undervisning i pædagogik - At der bør oprettes et koordineret optagelsessystem, så man som studerende søger ind på flere konservatorier samtidig - At konservatoriernes bifag opprioriteres og FOKU-systemet (lovfæstet forpligtelse til forskning) revideres

Lidt til baggrunden Benchmarking – fra engelsk, benchmark, der betyder sammenligningsgrundlag Klassisk orkestermusikeruddannelse – findes på konservatorierne i Århus og København, som ren musikerlinie, hvor studerende ikke modtager undervisning i pædagogik Performeruddannelse – findes kun i Odense. Det er en 5-årig diplomuddannelse som musikperformer indenfor for klassisk musik, med speciel vægt på ny musik

kort • kontant • relevant

Skriv til MUSIKEREN Disketter eller e-mail, TAK! Red. forbeholder sig ret til at redigere i læserbreve.

Det letter vores arbejde meget, hvis du vedlægger diskette til dit indlæg.

Almindelige PC- eller Mac typer. e-mail: musikeren@dmf.dk Venligst redaktionen

Bassistens farmor er dansk Undertegnede har selvfølgelig modtaget et skema ang. bladet MUSIKEREN som alle andre, men så ryger man jo bare i en eller anden form for statistik, og hvis den frie livsform som musiker af alle skal være målt af statistik så er det hele jo ligesom lige meget.

Jeg læste artiklen i MUSIKEREN d.11-11-02 Det’ Dansk og kunne godt tænke mig at stille et par spørgsmål?

Kurt Baage og Søren Rebbe siger de ikke spiller Dansktop Hardcore, hvordan kan de to i det hele taget have et sådan et program når de ikke engang selv

kan tale/skrive på et ordentlig dansk (der er ikke noget ord i den danske ordbog der betegner Dansk populærmusik som hardcore!).

Det er selvfølgelig i orden hvis man kan skrige lidt uforståelig engelsk og så bassisten har en farmor der er dansk, så er det utrolig velkommen i Det’ Dansk.

Hvorfor er der ikke spillet danske kunstnere der synger og skriver (deres eget materiale, det er der dog nogle der gør, prøver at lytte til dansktoppen/413) i programmet. Dansktoppen altså ægte dansk ikke de gamle svenske hits der fylder 8 ud af 10 melodier på dansktoppen, men

Adgangskort til Musikernes Computer Center (MCC) i København for alle DMF-medlemmer Vil du have adgangskort til MCC’s faciliteter? De 9 PC’er og en enkelt Macintosh er bl.a. udstyret med Finale, Logic, Musicator, Cubase, Band In a Box, Acid, ReBirth, Earobics og Microsofts Officepakke. Desuden er der hurtig Internetadgang, keyboards, mixere, lydkort, cd-brænder, printer og scanner og kaffemaskine…

På 3 timer får du en introduktion til lokalets brug og sikkerhedssystemer. Herefter får du din egen nøgle. Kurset koster 50 kr. og nøgledepositum 200 kr.

Hold derudover øje med DMF’s kursuskataloger, hvis du har lyst til at lære (mere) om de enkelte musikprogrammers muligheder.

navne som (forgæves prøver at forny den danske populærmusik)er det det I kalder hardcore.

Jeg kunne godt tænke mig at bladet lavede en undersøgelse af hvor mange lyttere der hørte f.eks. dansktoppen - giro 413 i forhold til Det’ Dansk.

Der er ingen der stønner og gisper 2,05 sek. af en sang på dansktoppen, men derfor kan den vel godt lyttes til?

Det ville da være dejligt let at kunne skrive sine tekster på engelsk, for så behøver den jo sådan set ikke have nogen støre mening, bare lidt støn og en bar mave, omvendt er det selvfølgelig også pinligt at dansktoppen mest er fyldt med laller oversættelser fra svensktoppen, men der er dog nogle der forsøger at få lidt mening smuglet ind.

Så lige til sidst en bøn til alle jer der synes I spiller rock musik der ikke kan undværes. Stop dog jeres klage sang, i næsten hvert eneste blad bliver der klaget over der ingen støtteordninger er for (nævnes i flæng) transport -

Lørdag Lørdag Søndag Mandag Tirsdag

øvelokale- støtte til spillesteder osv. det er simpelthen til at blive dårlig af at læse, hvis I ikke kan leve af den musik I spiller så lav dog noget andet (jeg ved de søger en elev i vores lokale brugs).

Til sidst tak fordi I ødelagde den sidste mulighed for os almindelig dødelige (vi er jo kun dansktoppere) til at få vores sange i tv (Morgen tv) Under tegnede giver gerne 100 kr. til strøm hvis morgen tv ta'r musikken op igen (selvfølgelig dem fra dansktoppen) Kære MUSIKEREN: sæt dog lidt fokus på den danske populærmusik som folk kan li’ uden at få støtte i hoved og r..

Skulle man ikke synge på dansk i Danmark, hvor så?

Bitter hilsen til rock forbundet DMF, Søren Elsig, Fredericia

d. 26. januar 19 - 22 d. 8. februar 12 - 15 d. 9. februar 12 - 15 d. 22. februar 12 - 15 d. 23. februar 12 - 15

MCC ligger i ARTLAB, DMF’s kursuslokaler på Nørrebrogade 66D, 2.sal.

Værkstedstider: Alle hverdage, hvor der ikke er kurser: 16.00 - 23.30 Weekend, hvor der ikke er kurser: 9.00 - 23.30 Tilmelding til kørekort og værkstedsbrug: ring til Suzanne Darmer, DMF/ARTLAB: 70 221 525.

Lørdag d. 4. januar 12 - 15 Lørdag d. 5. januar 12 - 15 Fredag d. 19. januar 16 - 22

Fortsætter på næste side

MUSIKEREN 23

Nye bøger

Jubilæumsskrift om kammermusikforeningen Brage

Kærlige forårsbølger i Carl Nielsens liv

Af Katrine Hertz Østergaard

Erindringsbog af og om Carl Nielsens ungdomskærlighed, Emilie Demant Hatt

Brage Musikforening i Randers fylder 150 år, og det har man valgt at markere bl.a. ved at udgive en bog om disse 150 aktive år.

Bogen indleder med at fortælle, hvordan musikforeningen opstod. Dernæst ridses op, hvorledes den har udviklet sig gennem årene med både kriser og succes’er. Samtidig med at det er en kronologisk beskrivelse af musikforeningens betydning for musiklivet, bliver det et fint stykke byhistorie og kulturhistorie, idet man får indblik i, hvilke personligheder der har præget det musikalske miljø de sidste 150 år.

Fagfolk og foreningens øvrige beundrere vil desuden kunne drage nytte af samlingen af koncertprogrammer samt diverse registre, der udgør anden del af jubilæumsbogen. Her kan man følge, hvilket imponerende persongalleri af kunstnere der har været med til at udmærke Brage Musikforening og give randersborgerne utallige, strålende kammermusikalske oplevelser.

Bogen kan bestilles hos: Byen’s Boghandel, Houmeden 13, 8900 Randers, tlf. 86 42 01 90 e-mail: bb@ byens-bog.dk Arnold Busck Boghandel, Rådhusstræde 2, 8900 Randers, tlf. 86 42 01 13 e-mail: 7090@bogpost.dk Kirsten Klitgård og Børge Mørk: Brage 1852-2002; Sats, repro og tryk: Buch’s Grafiske A/S, Randers, 183 s., 227,50 kr.

24

MUSIKEREN

Af Katrine Hertz Østergaard "Det er den gamle Historie – en Pakke Breve bliver taget frem… og Minderne vælder op som Gækker i Februar" – ikke en hvilken som helst pakke breve, men breve fra Carl Nielsen til sin ungdomskæreste Emilie. En ny klassisk kærlighedshistorie knyttet til et berømt menneske kan tage sin begyndelse.

Hvad ville Kierkegaards historie have været uden Regine eller Ewalds uden Arendse, spørges der i forordet til bogen. Således lægges kimen til den tanke, at hvad man sidder med nu, er den lige så epokegørende historie om Carl Nielsen og Emilie.

John Fellow er redaktør for Carl Nielsen Brevudgaven, der skal omfatte alle komponistens breve, og som er planlagt til udgivelse i løbet af de kommende år. I dette arbejde er John Fellow stødt på Emilie Demant Hatts efterladte manuskript til en erindringsbog skrevet i 1949 om sin ungdomstid i selskab med Carl Nielsen. Det er denne bog, som nu er udgivet med et oplysende forord af Fellow.

Titlen Foraarsbølger har Emilie Demant Hatt fra Turgenjevs roman af samme navn. Carl Nielsen sendte denne til hende, da hele deres fælles ’historie’ var overstået. Romanens hovedperson, Ssanin, er en ung person, der ledes af øjeblikkets indskydelser og drifter. Han forelsker sig hovedkulds i en ung pige, og da forelskelsen er gensidig, giver han sig i kast med den praktiske planlægning af deres forlovelse.

Imidlertid falder han for endnu en kvinde og vender først tilbage til sin oprindeligt udkårne tredive år senere, hvor hun lever et lykkeligt ægteskabsliv. Hun tilgiver ham, selvom tiden efter hans tavse forsvinden var belagt med

megen smerte. Deres forelskelse var nemlig af den slags som så mange andre og heriblandt Carl Nielsen og Emilies, hvor "det hidtidige Livs ensartede, regelmæssige Orden ødelægges og tilintetgøres paa et Øieblik".

Med disse ord fra Turgenjev kan læsningen af Emilies egne oplevelser begynde. Hendes Foraarsbølger er ikke en skønlitterær novelle, men erindringer, hvad det bringer med sig af mere eller mindre betydningsfulde iagttagelser fra nogle unge menneskers liv.

Vi følger de to unges møde, den 14-årige købmandsdatter og den 22-årige musiker, da han kommer på besøg hos hendes forældre sammen med sine plejeforældre, der er Emilies rige tante og onkel fra København. Her indledes deres venskab, der udvikler sig til en kærlighedsaffære, og med udgangspunkt i denne får man et indblik i en hidtil ukendt periode i Carl Nielsens liv. Man oplever her Carl Nielsen som fritænker, som I.P Jacobsen- og Holbergbeundrer, som spasmager og får hans egen beskrivelse af optagelsen til Det Kgl. Kapel, ligesom man får ny viden om hans virke som komponist, dirigent og violinist. Desuden har Emilie bevaret fotos og originale manuskripter samt en ny I.P. Jacobsen-sang, Alle de voksende Skygger, og tidlige versioner af klaverstykkerne.

Carl Nielsen-forskningen har skrevet ikke så få hyldemeter om komponistens før- og uægteska-

belige eskapader. Med Emilie Demant Hatts bog får man yderligere stof til slibrigheder, hvis man skulle ønske det. Carl Nielsen fortæller hende om sine forhold til andre kvinder, sågar om sit barn med et tjenestepige.

Hun bryder ikke med ham, men forstår ham, som John Fellow siger, som en jævnbyrdig. Deres historie bliver øjenåbner for den unge pige, mens den fører Carl Nielsen ud i en åndelig krise, hvor han må erkende det, han kalder en "grundfejl" i sin karakter. Den grundfejl, at han har så svært ved at forene krop og ånd, og som først overvindes, da han møder Anne Marie Brodersen, som skulle blive hans hustru.

Fuldstændig overvindes den ikke, disharmonien bliver ved at genlyde i løbet af hans liv, som et ekko fra fortiden, og det er denne disharmoni, som man får beskrevet krystalklart af ham selv i brevene til Emilie Demant Hatt, eller således lyder Fellows tolkning.

For John Fellow er der ingen tvivl, at dette skisma i Carl Nielsens liv får en længe ventet forklaring i Emilie Demant Hatts erindringsbog. Hvad Ewald ville have været uden Arendse, ved vi ikke, men hvad Carl Nielsen var uden Emilie, ved vi, for det er den Carl Nielsen, vi hidtil har kendt. "Med Emilies beretning får vi det kig ind i den unge Carl Nielsens liv og sjæl som vi har savnet." skriver Fellow og forklarer, hvorfor han har ment, at Foraarsbølger måtte udgives.

For alle, der interesserer sig for ikke blot Carl Nielsens musik, men også hans liv og levned er erindringsbogen en uundværlig kilde. Her kan man læse beskrivelsen af ham fra en, der havde hans fortrolighed, ligesom man kan læse hans egne tanker, som han har udtrykt det i sine breve til hende. Det kan synes, at det er for tæt at gå på et menneske, at læse vedkommendes dybt personlige breve til en anden. Men det er en anden diskussion, om det overhovedet er forsvarligt at få så indgående et kendskab til et menneskes sjæleliv, blot fordi dette menneske er blevet en be-

Emilie Demant Hatt: Foraarsbølger. Erindringer om Carl Nielsen Udgivet af John Fellow; Multivers Forlag 2002 192 sider, ill., 248 kr.

Musikken som kulturfaktor i det danske samfund 75 års jubilæumsskrift for Det Jyske Musikkonservatorium er et bidrag til den danske musikdebat Af Katrine Hertz Østergaard Det Jyske Musikkonservatorium fylder 75 år. Det fejrer man bl.a. ved at udgive et festskrift, men ikke et af de sædvanlige, der bliver til for at samle hyldestøv. Her begaver man læseren med en buket af essays, der kan opfattes som et bidrag til konservatoriets historie såvel som til den almene diskussion om musikkens betydning som kulturfaktor.

Netop musikkens særlige betyd-

ning som kulturfaktor i det danske samfund er det overordnede tema for bogen. Dette har været udgangspunktet for bogen, hvis bidragsydere tæller fire rektorer for konservatoriet, musikkritikere og –historikere, og som har komponist, skribent og professor Karl Aage Rasmussen samt docent Steen Brandt Nielsen som redaktører.

Jubilæumsbogen har som sigte at belyse almene sider af den danske musikkultur og kan som sådan ses som et bidrag til den nutidige debat om musikkens placering i samfundet samtidig med, at den giver et historisk tilbageblik på Det Jyske Musikkonservatoriums virke i dets 75årige levetid fra 1927-2002.

Den historiske gennemgang har man overladt til historikeren Claus Møller Jørgensen samt til de fire rektorer siden 1963, Tage Nielsen, Elisabeth Sigurdsson, Erik Bach og Henrik Svane, der alle giver deres bud på konservatoriets dagligdag og forhold i de perioder, de har siddet i rektorstolen. Forskellige aldersgrupper har forskellige opfattelser og indtryk af musik, og nogle af disse reflekterer Karsten Tuft, Jakob Levinsen og Jens Brincker over i deres essays. Sven Holm, Jørgen I. Jensen og Per Nørgård giver betragtninger over musikkens betydning som fysisk og åndelig faktor i vores liv. Hertil må indskydes, at Per Nørgårds bidrag stammer fra 50 års jubilæet, men ikke desto mindre er så aktuelt, at det har kunnet få en endog vedkommende plads også i 75 års-skriftet.

Netop det generelle og dermed måske evigt aktuelle aspekt ved bogen gør den værd at læse for alle, der interesserer sig for musik og musikkens plads i samfundet. Musikken er en uundværlig del af den kulturelle skueplads i ethvert samfund, og derfor er det også nødvendigt, at den er en del af den daglige, kulturelle debat. Dette bidrager Det Jyske Musikkonservatorium med sit jubilæumsskrift til og lader hermed på fornemste vis sit jubilæum få mere end blot historisk festivitas-betydning. En bedre

måde at gøre opmærksom på sin eksistensberettigelse kan man ikke forestille sig.

Karl Aage Rasmussen og Steen Brandt Nielsen (red.): Musik til tiden 75 år. Det Jyske Musikkonservatorium.

Det Jyske Musikkonservatorium 2002. 165 sider, kr. 200,-

Rock med fynske rynker Af Katrine Hertz Østergaard Hvert år den sidste søndag i november sker der noget i Odense!

Da samles 1960’ernes pigtrådsgrupper og giver en 6-8 timer lang koncert, hvor alle fra dengang optræder, som var det dengang.

I år 2000 blev en forening til genoptagelse af rock-rynkernes feststemte optræden dannet.

Foreningen med navnet "Rock med Rynker" har som formål at samle 60’ernes pigtrådsgrupper fra Fyn og omegn til mindst én årlig koncert. I en morsom bog med selvironien intakt redegør Boris F. Blinoff for oprindelsen til foreningen og opruller historien bag de mange bands, der foldede deres musikalske talenter ud til rock ’n’ roll-, beat- og poptoner.

Indledningen kommer rundt om USA's "sorte musik", Englands strithårede Tommy Steele samt de unge håbefulde musikerspirers evige diskussion, om man

var til Cliff eller Elvis. Vi er næsten med nede i kældrene og kan leve os ind i de svære valg af instrumenter og forstærkere. Her opstår den oprørske pigtrådsgeneration, som samtidens ældre mener vil nedbryde samfundet med den dekadente musik.

Hurtigt bevæger man sig væk fra det forkælede københavneri, hvor man som de eneste havde mulighed for at finde sig et spillested, til Fyns hovedstad, hvor der var langt imellem villige koncertarrangører. Men de fandtes, om end blot som klubledere, og takket være dem kunne der opstå en fynsk pigtrådskultur.

Bands’ene fik efterhånden lov til at spille rundt omkring og blev mere eller mindre legendariske i lokalområdet. Om alle disse handler resten af bogen, der er en biografi over pigtrådsgrupperne, som gjorde sig bemærket i et rystet Odense og omegn i 1960’erne.

De unge er nu blevet advokater, læger, musikere, rørlæggere og virksomhedsansatte, men her kan de genopleve deres fynske tresser-ungdom under et muntert fortegn. "Rock på Fyn" er jo en niche, der nok ikke sigter på at blive et bidrag til verdenslitteraturen! Heldigvis er bogen sig sin begrænsede målgruppe bevidst og bliver båret frem af sin humor og ustoppelige glæde ved den festlige epoke, den beskriver.

Der er masser af skægge og kuriøse illustrationer, som må kunne få mangen et grin frem hos dem, der var med dengang i de fynske pigtråds-60’ere.

En grå januardag ovenpå julens traditionsrige overflodsborde vil det være befriende at læse denne morsomme historie om nogle unge menneskers oprørske pigtrådsliv, inden uddannelser, karriere og andre voksenlivsbekymringer fik overtaget.

Boris F. Blinoff: Rock på Fyn. Rock and Roll. Beat og Pop. Pigtrådsgrupperne 1960-70 Forlaget Ergotek 130 sider, ill., indb., 198 kr.

Kan bestilles på boris.b@cool.dk

MUSIKEREN 25

Nye bøger

rømthed. Carl Nielsen er blevet en sådan berømthed og derfor forskes der i hans liv og musik.

Snart kan man læse alle hans breve og dermed udvide sit kendskab til ham. Med Emilie Demant Hatts bog har vi fået udfyldt et hul i Carl Nielsens ellers så tæt udforskede liv, men vi har også fået en beretning om to almindelige menneskers kærlighedshistorie på godt og ondt.

Nye bøger

Fra Ain’t Misbehavin’ til Whistle Down the Wind En guide til musicalens verden Af Katrine Hertz Østergaard Musicals er publikumsforestillinger. Nu har publikum fået et dansksproget opslagsværk om de forestillinger, som det strømmer til både på grund og på trods af mangt et anmelder-ord.

Dr. Dingelings Dansemus Af Henrik Strube Elisabeth Gjerluff Nielsen har skrevet nr. to Dr. Dingelingbog, denne gang med dansemus. Igen er der tale om et stykke velskrevet, opfindsomt børnelitteratur.

Det er indlevet, og man mærker, at Elisabeth har erfaring fra sine egne store døtre. Bogen henvender sig til aldersgruppen 7-11 år.

Gennem 10 kapitler (med tilhørende sange på Cd’en Dingelings Dansemus, Kick Music) får vi historien om Dr. Dingeling, der går og keder sig, indtil han får en lysende ide: Hans lille datter Duddi skal være popstjerne med eget orkester! Gruppen skal hedde Dingelings Dansemus og blive verdensberømte som tidens store navn, Pølse Pop Pigerne.

Først skal de lige vinde en popsang-konkurrence, så der skal 26

MUSIKEREN

Musical er et resultat af den kulturelle smeltedigel, som USA tilbyder og er. Dens rødder kan spores tilbage til den europæiske operette, hvor publikum var sikret livsglæde og sanselighed samt den uundværlige happy end. Den romantiske kærlighedshistorie tilsat en god portion problemer og prøvelser for det udkårne par er det, der bærer musicalen. Problemerne opstår, fordi de to aldrig kommer fra samme sociale og kulturelle kår. På denne måde afspejler musicalen det amerikanske samfund, hvor kulturel mangfoldighed fører både smerte og lykke med sig.

Hele denne begyndelse for musicalen og dens grundform redegør Michael Eigtved for i sin informative indledning. Han følger musicalens udvikling videre over de nye slags helte i Hair og Evita, der ikke nødvendigvis oplever en happy end. Ulykkelig kærlighed og umulige forhold bliver nu det gennemgående tema: "Musicalen havde for alvor tabt uskylden". Musical kan nu blive en genre, der tager temperaturen på sin samtid, såsom West Side Story,

der i følge Michael Eigtved stadfæster genren som en moden teaterform, der ikke blot harmfuldt kan kaldes tandløs underholdning, men kan være seriøs.

Herfra kan musicalen udvikle sig til megaforestillinger, der går deres dekadente sejrsgang over hele den begejstrede klode. Hvor musicalen bevæger sig hen nu, tør forfatteren ikke spå om.

Nogle af de store succes’er er holdt op med at kunne trække fulde huse og er stoppet, så Eigtved må konkludere, at musicalen kunne trænge til en foryngelseskur. Genrens overlevelse må ligge i balancegangen mellem at tilbyde både bred familieunderholdning og en enkel, eksperimenterende og ikke så forudsigelig type musical. Befriende modigt, at forfatteren i sin indledning til et opslagsværk om musicals tør forholde sig kritisk til selvsamme genre og herigennem konkludere, at den gisper efter fornyelse.

Musicalguide medtager 60 forskellige udenlandske og danske musicals. Hver musical får opregnet de vanlige facts om ophavsmænd og premieredato, og for-

øves og sminkes. Men hvor skal musikken komme fra?

Med denne bog når Elisabeth endnu et skridt videre til at etablere sig som et navn som børnebogsforfatter. Det har de fattet, de danske boghandlere, for på årets bogmesse blev Elisabeth tildelt prisen som Årets Børnebogsforfatter.

Til bogen kan købes en CD, udsendt på Kick Music, med sange

over de ti kapitler i bogen, så man kan altså læse kapitlerne for ungerne og i samme periode høre Elisabeths glade sange med humør og gang i.

Elisabeth Gjerluff Nielsen: Dr. Dingelings Dansemus, illustreret af Rasmus Bregnhøi, 56 sider, Høst & Søn, 199 kr. incl. Cd.

fatteren Michael Eigtved indleder hver beskrivelse med en generel karakteristik af pågældende værk. Dernæst det gængse handlingsreferat, og endelig placeres forestillingen i sin samtid, ligesom dens betydning og virkning skildres.

Omtalerne af de enkelte musicals er præget af opslagsværkets knaphed og kunne være mere detaljeret beskrevet, ligesom det ville have klædt bogen at have flere fotos, især nogle i farver, når nu den omhandler noget så farverigt som musicals.

Men som opslagsværk virker den, bl.a. takket være et grundigt register. Er man på vej til en musicalforestilling, vil man hurtigt kunne orientere sig i, hvad der venter én af drama om kærlighedskvaler med eller uden happy end tilsat rockende rytmer.

Michael Eigtved: Musicalguide.

Alt om 60 udenlandske og danske musicals Rosinante 2002 339 sider, 249 kr.

Fortsat fra side 6 Følgende citat er uddrag fra Folketingets første behandling af "Forslag til lov om ændring af musikloven" 2/2 2000. De følgende indsigtsfulde ord er sagt af daværende Konservativ kulturpolitisk ordfører Brian Mikkelsen.

"Den rytmiske musik har brug for anstændige vilkår på lige fod med alle andre selvstændige kulturarter, og med det fremsatte forslag fra regeringen har den rytmiske musik mulighed for at få de samme spilleregler og økonomiske støtte som den etablerede finkultur. Med det her lovforslag er vi således endelig på vej mod den statsanerkendelse, som den rytmiske musikbranche har sukket efter i årevis.

Der har været behov for en spillestedslovgivning, der tager udgangspunkt i den rytmiske musiks behov, og som medvirker til at sikre de danske musikere inden for den rytmiske musik. Vi ser således gerne, at der etable-

res langsigtede støtteordninger, der kan være med til at sikre høj kvalitet, flere arrangementer og ro til den enkelte musiker til at udvikle sig.

Når man i lovforslaget retter den umiddelbare økonomiske støtte mod spillestederne, så bunder det jo i branchens egenart. Det er meget vigtigt, at man er sig bevidst, at den rytmiske musik vokser ud af spillestederne. Det er her, udviklingen sker, og her talenterne findes.

At man arbejder med en todeling af tilskudsordningen, finder vi egentlig ganske naturlig. På denne måde opnår man på den ene side en bred støtte til de udformende kunstnere i form af honorarstøtte, mens man på den anden side støtter udvalgte regionale spillesteder for dermed at skabe kraftcentre, hvorfra udviklingen og fornyelsen i musikken kan udgå. På denne måde får man, om jeg så må sige, både støttet bredden og eliten, og som i sportens verden, så er

begge dele jo nødvendige, hvis man ønsker at skabe de bedste muligheder for udvikling, kvalitet og international klasse.

På baggrund af de positive resultater fra den hidtidige forsøgsordning kan vi fra konservativ side fuldt ud støtte, at den kommende ordning administreres af Statens Musikråd. Rådet har hidtil formået at skabe rammer, der har været forholdsvis enkle at administrere og håndtere, og det er af stor betydning, at ordningen medfører så lidt bureaukrati og papirnusseri som muligt.

I Det Konservative Folkeparti støtter vi fuldt ud, at spillestederne får deres berettigede plads på finansloven i lighed med andre selvstændige kunstarter, og vi er tilfredse med den altgivende støtteordning. Jeg vil samtidig også benytte lejligheden til at give en cadeau til SF for den store indsats i forbindelse med lovgivningen, til kulturministeren, til Statens Musikråd og

til de utrættelige spillestedsmedlemmer, som har kæmpet for denne her løsning. Jeg syntes godt, at man kan ønske tillykke med den. Jeg synes, det er blevet en tilfredsstillende lov, som alle kan være tilfredse med".

(Kulturpolitisk ordfører Brian Mikkelsen)

PS: TAK for de flotte anmeldelser!

- til koncerter, Open air, teatre etc., nu også til musikmarkedet: Midas Venice med 16, 24 eller 32 kanaler.

Prøv den - der er bare hul igennem, så meget at også Venice serien bruges af lyd-udlejningsfirmaerne, kongres centre, teatre, musikere.

PS 20 Nærmeste forhandler oplyses på: Tlf.: 44 53 30 11

www.kinovox.dk

V 240 . . . . . . . .kr. 30.995,00 16 mono + 4 stereo line/mono input V 320 . . . . . . . .kr. 37.695,00 24 mono + 4 stereo line/mono input - det kan du være sikker på!

Hvad hjælper det at have et godt lydanlæg hvis ikke mikseren lever op dertil?

ASCON henviser til nærmeste forhandler. Lad dig ikke overbevise om andet, prøv dem dér- skulle der være udsolgt, kontakt os evt. direkte og vi vil sørge for at du får en demonstration via din forhandler, hos Ascon, hos dig eller hos din forhandler.

ASCON Trading a/s · Hobrovej 355 · 9200 Aalborg SV Tlf. 98 18 50 66 · Fax 98 18 88 32 ascon@image.dk · www.ascon.dk

Europa Kontant Pris

STYLE PIANO

V 160 . . . . . . . .kr. 21.695,00 8 mono + 4 stereo line/mono input (incl. 19"kit)

MUSIKEREN 27

NYE udgivelser ANDERS ROLAND & FINN OLAFSSON Tilbage til nutiden (13 kompositioner) Efter 11 års pause er Anders Roland & Finn Olafsson tilbage med et opsamlingsalbum, der dog indeholder to helt nye numre. Albummet giver også et genhør med gamle sange, inklusive radiohittet "Himlen over dig" fra 1998, der indtil nu kun har været tilgængelig på vinyl. Et spændende genhør, der lover godt for fremtidens samarbejde.

Musikere: Anders Roland – Guitar, keyboards, violin, kor Finn Olafsson – Guitar, percussion Jacob Andersen – Percussion Torsten Olafsson – Shakuhachi, tablas Poul Halberg – Keyboards Bent Lundgård – Keyboards Billy Biboul – Congas, bata Jytte Piloni - Vokal Ib Tranø – Steel Guitar, kor Michael Friis – Bas Gert Smedegård – Trommer Louise Albeck – Kor Tekst & musik: Anders Roland, Finn Olafsson Produceret af Finn Olafsson Info: Olafssongs (tlf. 48 39 22 59) www.olafssongs.dk

DANMARKS RADIO Karrierekanonen (12 bands/solister – 24 sange) Karrierekanonen er DRs bud på aktive antistoffer til den megen snak om krise i dansk musikliv. Gennem en længere udvælgelsesproces har man fundet frem til disse 12 kunstnere, der er garanteret massivt airplay. Du har sikkert allerede stiftet bekendtskab med de fleste af dem, og nu har du muligheden for at få dem alle samlet på to Cd’er. Der er mange gode bud på ny dansk rock, fx Klondyke (hvis Cd tidligere er

28

MUSIKEREN

omtalt her i bladet), samt Monopol med deres ærlige, ligefremme pop.

Medvirkende: Monopol Ligusterlogik Janne Mark Sterling Leif E. Osman Slot Klondyke Ørenlyd Popfilter Martin Høybye Eskild Dohn Thomas Heide Info: Maria Theessink (tlf. 26 22 67 11) maria.theessink@sri.dk

DET BRUNE PUNKTUM Far brugte ikke noget (12 sange) Det Brune Punktums succes på Bellevue følges selvfølgelig op af en Cdudgivelse med sangene fra forestillingen. Du kender helt sikkert sommer-hittet "Kom lad os gå", der allerede er blevet voldspillet i radioen, og Cd’en indeholder flere hits i den kaliber tilsat deres umiskendelige, kitschede humor.

Musikere: Hella Joof – Vokal Peter Frödin – Vokal Martin Brygmann – Vokal Jon Bruland – Bas Aske Jacoby – Guitar Nikolaj Steen – Trommer, keyboards, bas Jacob Andersen – Percussion Nis Toxværd – Saxofon Steen Nikolaj Hansen – Trombone Jonas Krag – Guitar Peter Biker – Diverse Susanne Carstensen – Kor The Shack – Programmering m.m.

Thomas Andersson – Guitar Mikkel Damgård – Rhodes Jesper Riis – Trompet Tine Bjerggaard – Kor Christina Undhjem – Kor Stig Kreutzfeldt – Kor, diverse Thorbjørn Appehl - Bas Peter Michael Jensen – Keyboards

Ole Kibsggard – Guitar, baby sitar Tekst & Musik: Hella Joof, Martin Brygmann, Peter Frödin.

Produceret af Nikolaj Steen, Peter Biker, The Schack, Stig Kreutzfeldt, Martin Brygmann & Peter Michael Jensen Info: www.detbrunepunktum.dk

SØREN POPPE Hvert minut (12 sange) Den ene halvdel af Rollo & King – Søren Poppe – er nu ude med sit første solo-album. Det er et lettilgængeligt pop-album med masser af tidens moderne latin-rytmer og ligefremme tekster.

Musikere: Søren Poppe – Vokal Aske Jacoby – Guitar Jon Bruland – Bas Jesper Nordenström – Rhodes, piano Rune H. Olesen – Congas, percussion Pia Trøjgaard – Kor Christina Boelskifte – Kor Jan Lysdahl – Programmering, guitar, keyboards, percussion, bas Lars Bjørnkjær – Violin Flemming Patrick-Andersen – Violin Stine Hasbirk – Viola Henrik Dam Thomsen – Cello Peter Hellemann – Rhodes Lars Hartwig – Saxofon Michael Mølhede – Trompet Sofie Lassen-Kahlke – Vokal Tekst & musik: Søren Poppe Produceret af Jan Lysdahl i Lynjazzdahl Studio, Grape House, Sweet Silence & Medley Studio.

Info: Edel-Mega Records A/S (tlf. 33 32 33 42)

YGGDRASILL Bornholms Musikskoles Symfoniorkester På mange musikskoler landet over er de traditionelle forårskoncerter normalt årets store højdepunk. I

Af Troels Skjærbæk/ Jacob Christensen/ stigende bliver disse koncerter foreviget og udgivet på CD, som en markering af at musikskolernes aktiviteter er blevet mere og mere "professionaliseret" siden Musiklovens vedtagelse for et kvart århundrede siden. Dette er et godt eksempel med Bornholms Musikskoles Symfoniorkester bestående af 66 unge fra 10 år og opefter. Der er ikke tale om et symfoniorkester i traditionel forstand men et orkester bestående af 40 symfoniske instrumenter, 8 blokfløjter og 18 accordeoner. Men spille det gør de, og det på livet løs i arrangementer og værker af bla. Grieg, Scarlatti, Lumbye m.fl. Som solist medvirker den kun 15 årrige Bjarke Mogensen, der er noget af en virtuos på sin accordeon og som tidligere er tildelt Jacob Gade Prisen. Her, hvor man bl.a. kan høre ham i Ole Smidts Toccata nr.

2 for accordeon, kan man høre hvorfor.

Medvirkende: Dirigent/arrangør: Gregor Siegler Solister: Bjarke Mogensen og Martin Noordegraaf Bornholms Musikskoles Symfoniorkester Musik: Charpentier, Scarlatti, Grieg, Lundquist, Kühmstedt, Hoc, Schultz, Schmidt, Rossini, Lumbye mfl.

Pro-Records, Pro CD 007, Natural Sound Recording, Nøragervej 10, 2720 Vanløse

GIRL IN THE MOON Purple Afternoon (13 sange) Der er gået fire år siden Emotions hittede med sange som fx "Olivia". Siden har de skiftet navn, turneret, indspillet nyt album, kasseret det og til sidst indspillet dette. Det nye album er væsentligt mere hårdtslående end det gamle, men Michael Kolster’s ferme, melodiske sangskrivning skinner tydeligt igennem, og Cd’en indeholder indtil flere potentielle radiohits.

Musikere: Kristina Holgersen – Vokal Morten Elley – Bas, kor

Michael Kolster – Guitar, kor Søren Lund – Guitar Carsten Kolster – Trommer, percussion Tekst & musik: Michael Kolster, Kristina Holgersen, David Steward, Marcy Levy, Siobhan Fahey Produceret af Christian Fleps & Per Sunding Info: Iceberg Records A/S (tlf. 87 20 66 00)

HERMAN D. KOPPEL NIELS VIGGO BENTZON Chamber Music Nikolaj Bentzon, Radiosymfoniorkestrets Blæserkvintet Herman D. Koppel og Niels Viggo Bentzon er to af det 20.århundredes mest markante danske komponistpersonligheder. Fra begyndelsen af 40´erne samarbejdede de med jævne mellemrum om opførelser af begges musik, og havde livet igennem en gensidig respekt for hinanden. Begge var aktive som såvel komponister, pianister og undervisere, begge på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København. Denne CD præsenterer Sekstet fra klaver og blæserkvintet af Koppel, og Blæserkvintet nr. 5 samt Sekstet for klaver og blæserkvintet af Bentzon. De medvirkende er Nikolaj Bentzon, søn af Niels Viggo B., og Radiosymfoniorkestrets Blæserkvintet, der i et frugtbart samarbejde har foreviget de tre centrale værker af de to danske "klassikere".

Dacapo, 8.224208, www.dacapo-records.dk

CALABASH Jakob Mygind – saxophone Kai Stensgaard – marimba Jazzmusikeren Jakob Mygind og den klassisk uddannede marimbaspiller Jakob Stensgaard sætter hinan-

den musikalsk stævne i værker af bla. Mozart, Bach, Satie og Stensgaard. Og det er der kommet en dejlig CD ud af, og det skyldes ikke mindst at de to tydeligvis nyder hinandes musikalske selskab, samtidig med at de ikke gør musikken unødigt kompliceret. De 11 skæringer er lige til at "gå til " med en umiddelbarhed, der er forfriskende.

Musik: Mozart, Ramire, Bach, Stensgaard, Satie, Bartok, Ibrahim.

MAPE-CD 102, www.newnetmusic.com

RUED LANGGAARD Violin Sonatas Vol. 1 Sergej Azizian – violin Anne Øland – klaver Rued Langgard (18931952) blev efter mange år i "skyggen", og som nærmest ukendt i brede kredse, først for alvor accepteret og anerkendt som en af Danmarks markante komponister i det 20 århundrede i begyndelsen af 90´erne, små 40 år efter sin død.

Til gengæld er der i dag ikke større diskussion om hans kvaliteter som komponist, og hans værker, fra symfonier til kammermusik, høres nu ofte. Sergej Azizian og Anne Øland har her indspillet violinsonate nr. 1 og 2.

Der er tale om 2 væsentligt forskellige sonater; den første med udgangspunkt i den klassiske tradition og den anden med et tonesprog, der leder tanker i retning af det typiske Langgaardske klangunivers, som man oplever i et af hans kendte hovedværker Antikrist. Den første sonate, der her er indspillet for første gang, er såvel som den anden, i de bedste hænder hos Azizian og Øland, der med indsigt og vanligt overskud formidler Langgards 2 første violinsonater på smukkeste vis.

Dacapo.8.224153. www.dacapo-records.dk

LOUISE HART Louise Hart (11 sange) Husker du titelnummeret fra filmen „Okay", så har du allerede stiftet bekendtskab med Louise Hart – et godt bud på en ny dansk rockbabe. På sin nye Cd får hun

hjælp fra e lang række prominente personer, men musikken er primært hendes egen. En solid blanding af pop/rock, der nok skal gøre sig godt på radiostationerne landet rundt.

Musikere: Boe Larsen – Programmering, keyboards Niels Brinck – Programmering, keyboards, guitar Claus Kilpatrick – Programmering, keyboards Louise Hart – Vokal, mundharpe Tim Christensen – Guitar, bas, Mellotron Kristoffer Sonne – Trommer Jesper Nordenström – Piano, keyboards, Moog Christer Tybjerg – Guitar, kor, ukulele, banjo, Glockenspiel Rolf Hansen – Guitar, Pedal Steel Assi Roar – Bas Rune Kjeldsen – Guitar Rune Westberg – Guitar, bas, programmering Johan Lei Gellet – Trommer Sune Bahr - Trommer Tekst & musik: Lousie Hart, Christer Tybjerg. Jesper Winge Leisner Produceret af Tim Christensen, Louise Hart, Claus Kilpatrick, Christer Tybjerg & Rune Westberg.

Info: Edel-Mega Records A/S (tlf. 33 32 33 42) www.edel-mega.com

LEGEND Per Dalsgaard Knudsen, kontrabas Karsten Munk, klaver At kontrabassen kan mere og andet en lægge "bund" i akkorderne har været kendt længe.

Ikke desto mindre bliver man til stadighed overrasket over hvad det store instrument er i stand til – eller måske rettere, hvad de rigtige hænder er i stand til at frembringe på det ellers noget gumpetunge soloinstrument.

Helt fri for at lyde som et cello med lidt for mange tommelfingre er man dog ikke – men har man først lyttet sig lidt ind på det særegne ved kontrabassen, så glemmer man alt om cello eller noget andet. Kontrabassen har nemlig som soloinstrument sin egen lille verden, det er både spændende og charmerende at træde ind i. Det er denne CD et godt eksempel på med indspilning af danske senromantiske kompositioner, heriblandt en række værker af Ludvig Hegner

(1851-1923) der var datidens store kontrabasvirtuos og som har haft stor betydning for de senere generationer af kontrabassister.

Musik: Hegner, Neruda, Glass Danacord, CACOCD 593, www.danacord.dk

FJERNE RUDER Danske salmer og sange Mogens Øberg Bent Lundgaard Morten Øberg (saxofon, basklarinet, klarinet) og Bent Lundgaard (klaver, keyboard) indspillede på sit forrige album "Gør døren høj" arrangementer af danske salmer og sange. Det følges nu op af "Fjerne Ruder" med nybearbejdelser af andre perler fra den danske salme- og sangskat. Øberg og Lundgaard interesserer sig for "den gode melodi", samtidig med at de "vrider armen om på de danske sange og salmer". Hvad de to mere præcis mener med sidste formulering skal være usagt, det synes ikke just at foregå nogen form for overgreb, når Øberg/Lundgaard giver sig i kast med klassikerne. Tværtimod klinger det både dejligt og forfriskende i sange som "Stille, hjerte, sol går ned" (Aakjær og Laub), hvorfra titlen til albummet er hentet. Det er jazz med klare undertoner af noget dansk, man har det godt at være sammen med.

Intermusic, INTCD 104, www.intermusic.dk intermusic@intermusic.dk

KLAUS IB JØRGENSEN …and the lotos rose, quietly, quietly…

Geir Draugsvoll, Athelas Sinfonietta Copenhagen, Jean Thorel Klaus Ib Jørgensen har en slags forkærlighed for akkordeon, hvortil han har komponeret solosåvel som duoværker, kammermusik og koncert. Akkordeonvirtuosen Geir Draugsvoll, der til daglig underviser på Det Kgl. Danske Musikkoservatorium, er altid en oplevelse af lytte til, og de 4 indspillede værker af Klaus Ib Jørgensen er ingen undtagelse. Jørgensen har en beundrings-

værdig evne til at udnytte akkordeonets klanglige muligheder til det yderste, en evne der får sit højdepunkt i akkordeonkoncerten Temperature fra 1993, der betragtes som gennembrudsværket for komponisten.

Medvirkende: Geir Dragsvoll (acc.); James Crabb (acc.), Frode Haltli (acc.); Frode Andersen (acc.); Anna Klett (cl); Frans Hansen (perc); Deborah Wood (pn); Hege Waldeland (cello); Jean Thorel (dir); Athelas Sinfonietta Copenhagen Dacapo, 8.224201 www.dacapo-records.dk

SVEND SKIPPER/ NIELS BERNHART 21 Kompositioner Det er ikke de kendte schlagere, der findes på denne Cd med tilhørende nodebog, men dejlige iørefaldende musikalske melodistykker komponeret i varierende musikgenrer – viser, dansktop, easy listening/underholdningsmusik.

Musikere: Svend Skipper – Piano Musik: Niels Bernhart Produceret af Svend Skipper & Niels Bernhart i Holte Wood Studio Stardust Musikproduktion (tlf. 46 36 85 28) www.stardust-musik.dk

TAYLOR’S FREE UNIVERSE File Under Extreme (9 kompositioner) Komponisten og multiinstrumentalisten Robin Taylor samlede i foråret sit første "rigtige" orkester, og nu lidt mere end to år senere er bandet ude med debut-Cd’en "File under Extreme". Som forventet en avantgardistisk omgang, hovedsageligt bestående af spontane improvisationer i studiet og svingende fra minimalistiske lyd-collager til avantgarde jazz.

Musikere: Karsten Vogel – Saxofon Pierre Tassone – Bearbejdet violin Robin Taylor – Guitar, elektronics Johan Segerberg – Kontrabas, electronics Kalle Mathiesen – Trommer,

sampler Musik: Taylor’s Free Universe Produceret af Robin Taylor i Soundscape Studio.

Info: Marvel of beauty (tlf. 32 50 85 99) marvelofbeauty@hotmail.com

PAUL VON KLENAU ORKESTERVÆRKER Odense Symfoniorkester Paul von Klenau blev født i Danmark 1883, men flyttede allerede i 1902 til udlandet for at studere og arbejde i Tyskland og Østrig.

Det betød at han efter bla. Carl Nielsens opfattelse blev præget af den tyske tradition i en grad der gjorde ham udansk, og som betød at han aldrig for alvor brød igennem på dansk jord. Dette til trods for at han i Tyskland og Østrig gjorde karriere på højt niveau, og var bla. dirigent i Konzerthuasgesellschaft i Wien. Et andet forhold der muligvis har spillet en rolle for den manglende succes i hjemlandet er det faktum at Klenau var virksom i 30´ernes Tyskland, hvor han opholdt sig frem til 1940, hvorefter han atter bosatte permanent sig i Danmark frem til sin død i 1946. Jan Wagner og Odense Symfoniorekster har her indspillet 4 af hans værker. Her skal fremhæves Symfoni nr. 7 "Die Sturmsymphonie" fra 1941 og "Gespräche mit dem Tod" fra 1916, hvor Klenau viser sit "store" register, der gør ham til en meget hørværdig og yderst interessant komponist.

Dirigent: Jan Wagner Solister: Susanne Resmark, alt; Sidsel Abel, alt Odense Symforniorkester Dacapo 8.224183, www.dacapo-records.dk

30 SECONDS TO MARS 30 Seconds to Mars (11 sange) Nyt rockband fra Californien, der placerer sig i den hårde ende af den amerikanske nyrock i selskab med bands som Puddle of Mud og System of a Down. En gedigen blanding af hårde beats og brede guitarflader.

Info:www.thirtysecondstomars.com

MUSIKEREN 29

F

A

G

L

I

G

T

N

Y

T

Ved Morten Steen Nielsen · e-mail: msn@dmf.dk

Nye regler om selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse Pr. 4. november 2002 bliver det mere fleksibelt at starte selvstændig virksomhed op som bibeskæftigelse (de nye regler gælder også for virksomheder, som er startet før den 4. november 2002).

Læs og besvar nedennævnte 10 spørgsmål: Sæt X

JA

NEJ

1) Spiller du på DØREN? 2) Udfylder du en udvidet selvangivelse?

3) Opgiver du under-/overskud af selvstændig virksomhed?

4) Spiller du i en forening, hvor du også er medlem af?

5) Arbejder du i din ægtefælle eller i nærmeste families virksomhed?

6) Er du med i et ApS ?

7) Er du med i et A/S 8) Er du med i et interessentskab?

9) Har du selv udgivet en CD? 10) Udbetaler du løn til andre?

Hvis du kan svare JA til blot 1 af ovennævnte 10 spørgsmål, så er du måske omfattet af reglerne omkring det, at blive betragtet som selvstændig erhvervsdrivende.

Derfor ring til os i A-kasse servicen, så vi kan vurdere hvorvidt du er omfattet af de særlige regler i A-kasselovningen på dette område.

Se artiklen om selvstændig virksomhed her på siden.

Med venlig hilsen A-kasseservice V/Gitte Hansen og Ann-Mari Nostrup

Gamle regler: Før den 4. november fik man en begrænset dagpengeret på 78 uger, som blev lagt helt fast fra den dato, hvor virksomheden startede, hvis man samtidig fik en ydelse fra Akassen. Hvis man startede sin virksomhed/ og fik dagpenge den 1. januar 2001 vil 78 ugers perioden udløbe den 30. juni 2002 uanset, hvor meget/eller hvor lidt man havde fået i ydelser fra sin A-kasse.

For igen at få ret til en ny 78-ugers periode kræves det, at man i selv samme 78-ugers periode (1.8.00 – 31.1.02) har haft 962 lønarbejdstimer. Timer i virksomheden tæller ikke med i opgørelsen af arbejdskravet.

Hvis man ikke opfylder arbejdskravet, har man 3 muligheder: 1) drive virksomheden som en hovedbeskæftigelse uden mulighed for supplerende dagpenge.

2) lukke virksomheden, sælge inventar mv. og være omfattet af de almindelige regler i dagpengesystemet.

3) fortsætte driften af virksomheden som en bibeskæftigelse uden ret til supplerende dagpenge. Så snart man opfylder beskæftigelseskravet på 962 lønarbejdstimer inden for en 78-ugers periode, får man igen ret til supplerende dagpenge, igen i en ny 78-ugers periode.

Nye regler: Ved de nye regler får man også en begrænset dagpengeret på 78 uger regnet fra den dato, hvor virksomheden er startet, samtidig

A-KASSE

med at man får en ydelse fra A-kassen.

Det nye er måden, hvorpå forbruget af de 78 ugers opgøres. Det betyder, at 78-ugers perioden ikke nødvendigvis udløber præcis 78 uger efter at perioden er startet.

Dette kan illustreres i nedennævnte eksempel: AKTIVITET

FORBRUG AF DE 78 UGER

Fuldtidsarbejde: til og med den 31.01.03 .................................................... 0 uger Feriedagpenge: fra den 16.12.02 til og med den 20.12.02 ............................................................1 uge(*) Arbejdsløs: fra den 03.02.03..............................................................13 uger Fuldtidsarbejde: fra den 01.05.03 til og med den 30.06.03. ............................................................0 uger Arbejdsløs: fra den 01.07.03 til og med den 28.12.03 ..........................................................26 uger. * = dato for start af retten til 78 ugers ydelser samtidig med, at man har selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse.

Pr. 29.12.03 vil der være brugt 40 uger af de 78 uger efter de nye regler. Hvis det havde været efter de gamle regler, ville 78-ugers perioden også være startet den 16.12.02, men ville automatisk være udløbet 78 uger efter; nemlig den 13. juni 2004, uanset om der var blevet udbetalt ydelser i de 78 uger eller ej.

Ergo, kan man trække de 78 uger i meget længere tid. Man skal dog hele tiden være dagpengeberettiget efter de alm. dagpengeregler.

Beskæftigelseskravet for at opnå en ny ret til 78 uger, er stadig gældende. Dog på en lidt anden måde, idet beskæftigelseskravet stadig er 962 lønarbejdstimer. Nu ser man kun på de seneste 18 måneder før perioden på de 78 uger udløber. Det vil sige, at hvis du har haft selvstændig virksomhed i 3 år inden du har brugt de 78 uger, vil det kun være de seneste 18 mdr. A-kassen kigger på – det betyder, at selvom du på et andet tidspunkt har haft mange arbejdstimer, vil dette ikke tælle med mindre de ligger inden for 18 mdr.’s perioden.

Til sidst, vil jeg lige nævne, at hvis man får

Dagpengekort

DMF’s Sekretariat i Århus

DMF’s A-kasseService Hovedforbundet

Dagpengekort for perioden uge 51 - 03/03 skal være A-kasseService i hænde mandag den 20. januar 2003

Århus, Grenå, Randers og Silkeborg Tlf.: 86 18 45 99 v/Esben Bøgh Laursen og Kjartan Rud Møller

København og det øvrige land: Tlf.: 35 240 240 v/ Gitte Hansen og Ann-Mari Nostrup

Træffetid: Mandag kl. 10-18 · Tirsdag-fredag kl.10-14

Træffetid: Mandag kl. 10-18 · Tirsdag-fredag kl. 10-14

30

MUSIKEREN

supplerende dagpenge, tæller det med som ydelser i forhold til forbrug af 78-ugers perioden. A-kassen skal altså tælle alle uger med, uanset arten og omfanget af ydelsen.

Hvis man ikke opfylder beskæftigelseskravet ved udløbet af 78-ugers perioden, skal man, som efter de gamle regler, ind og vurdere hvorvidt virksomheden skal lukke, om du skal blive selvstændig/hovedbeskæftigelse eller fortsætte driften af virksomheden (uden ret til dagpenge) indtil du opfylder kravet om 962 timer inden for de seneste 18 måneder.

Overgangsregel Hvis du har startet din virksomhed som bibeskæftigelse før den 4. november 2002, vil du blive omfattet af de nye regler. Det vil sige, at du fra din A-kasse vil modtage et brev om, hvor lang tid du fortsat kan have selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse.

Det betyder, at hvis du er startet den 7. januar 2002 og har fået dagpenge frem til og med den 3. november (forbrug = 43 uger) vil du have 35 uger tilbage efter de nye regler, dvs. hvor du skal have udbetalt dagpenge – før det tæller som forbrug.

Hvis du vil høre mere om reglerne om, hvordan der skal fradrages mm. i dine dagpenge, så er du velkommen til at kontakte os i Akasse servicen.

A-kasse service v/Gitte Hansen og Ann-Mari Nostrup

Flere sager mod guitarbyggeren Christian Celinder Kontakt DMF inden du indgår aftale med Christian Celinder. Baggrunden er følgende: I 1999 blev DMF første gang involveret i en sag mod The Bass Shop v/Christian Celinder.

Et par medlemmer havde indleveret deres instrumenter med henblik på salg. Første år var gået uden salg af instrumenterne.

I den ene sag måtte DMF’s advokat på banen inden instrumentet blev tilbageleveret.

Siden er flere sager kommet til.

I 2001 blev 2 sager afsluttet. Medlemmerne havde henvendt sig til DMF, fordi de havde bestilt en guitar, som ikke var blevet leveret inden for den aftalte tid. Leveringstiden var overskredet med mere end 1 år.

Der var blevet betalt et depositum på henholdsvis kr. 10.000 og kr. 16.000, som trods krav om tilbagebetaling ikke var blevet refunderet.

DMF kunne hjælpe begge medlemmer med henholdsvis en leveret bas og et tilbagebetalt depositum.

I 2002 var den gal igen. Et medlem som har spinket og sparet for at få opfyldt drømmen om en håndbygget bas har måtte se i øjnene, at pengene er gået tabt. Han betalte et depositum på kr. 10.000,- og har hverken set bas eller fået pengene retur.

Et andet medlem har orienteret os om, at

Økonomisk støtte fra de kollektive rettighedsmidler Du kan søge økonomisk støtte til udgivelse, faglig dygtiggørelse, studieophold i udlandet og andre musikfremmende foranstaltninger.

Der er ansøgningsfrist 2 gange årligt. Næste frist for indlevering af ansøgning er: mandag, den 3. februar 2003 (Herefter er ansøgningsfristen den 1. august) Husk at rekvirere ansøgningsskema enten i din lokale afdeling eller hos hovedforbundet på tlf. 35 240 240.

Bemærk, at der ikke kan opnås støtte til allerede realiserede projekter!

Vedr. økonomisk støtte til udgivelser: Vær opmærksom på, at der SKAL vedlægges lyddokumentation (bånd eller Cd’er) i 5 enslydende eksemplarer samt et specificeret budget.

Ansøgningsskema returneres i udfyldt stand til : DANSK MUSIKER FORBUND Sankt Hans Torv 26 2200 København N mrk. støtte til udgivelse eller støtte til faglig dygtiggørelse

han havde indleveret en el-guitar med henblik på salg.

Christian Celinder solgte instrumentet, men har ikke videreafregnet beløbet til vort medlem.

Der blev afsagt dom i denne sag den 29. maj 2002. Den 4. marts og igen i august måned har Christian Celinder afgivet insolvenserklæring i Fogedretten. Det vil sige, at han ikke har haft økonomi til at betale beløbet endsige indgå en afdragsordning.

Da en insolvenserklæring er gældende i 6 måneder, vil det ikke være muligt at sende Christian Celinder i Fogedretten før i februar måned..... og som det fremgår af denne omtale, står flere kreditorer i kø for at få deres penge.

Pia Obel Hansen, sagsbehandler

Musikeraftener på Skråen DMF Aalborg, Frederikshavn og Hjørring har indgået et samarbejde med SKRÅEN, som både vi og SKRÅEN er glade for. I første omgang bliver det til fire aftener under overskriften: "Musikeraftener – alle genrer", som afholdes på SKRÅEN den første tirsdag i månederne februar, marts, april og maj. Altså: 4. februar, 4. marts, 1. april og 6. maj 2003. Alle dage kl. 19 Hvorfor gør vi så det? Jo, det er der flere grunde til. Først og fremmest pga. det sociale samvær - et sted at mødes og tale med kolleger. Alle slags kolleger! Ikke nødvendigvis kun musikere, men i det hele taget folk inden for branchen. Dernæst ved vi, at mødes kreative mennesker, så opstår kreative idéer hurtigt, hvilket forhåbentligt med tiden vil afspejle en synergieffekt i det kreative miljø, måske endda på det tværfaglige plan.

Samtidig er det vores plan at skabe en scene for nordjyske musikere. En scene, som kan virke for afprøvning, afpudsning, scenetilvænning mm. Kun fantasien sætter grænser.

Indholdet af disse aftener skaber vi selv.

DMF Aalborg står for koordineringen af de optrædende, som bliver på tilmelding efter først til mølle princippet.

I denne sammenhæng er der ophængt en kalender på DMF Aalborgs kontor, hvor man kan skrive sig på. Naturligvis også pr. tlf. eller mail. Denne fremgangsmåde betyder, at aftenerne kan blive meget broget i deres sammensætning, hvilket vi mener, blot er en fordel. Alle, uanset alder, køn, instrument, genre, kendt som ukendt skal have chancen for at spille, hvis de lyster. Man kunne fristes til at betragte det som en slags præsentationsshow, bare ikke kun for selskabsmusikere, men for alle. Tilmelding starter nu, så det Fortsætter på næste side

MUSIKEREN 31

er bare om at komme ud af busken!

Går du med en konferencier i maven, får du her chancen for også at melde dig til det.

Nogen skal jo holde sammen på trådene de pågældende aftener.

Bliver arrangementerne en succes vil vi naturligvis fortsætte det gode samarbejde med SKRÅEN fremover.

Hanne Elkjær Praktisk: DMF Aalborg Borgergade 29, 9000 Aalborg dmf_aalborg@post.tele.dk, tlf. 98 12 36 59 Kontortid: Mandag 14 – 17 & onsdag 11 – 14 SKRÅEN, Strandvejen 19, 9000 Aalborg Åbent for alle. Entré kr. 20,-

Ulykkesforsikring Du har mulighed for at forhøje din dækning på den kollektive Ulykkesforsikring Prisen er 200,- kr. om året for hver 250.000,- kr.

Der kan dog maksimalt forhøjes til 1.000.000,- kr. (600,- kr. p.a.)

Hvis du ønsker en højere dækning, skal du kontakte DMF/Lone Aurdal (tlf.: 35 240 240 eller la@dmf.dk)

SKIVEREN Jens Otto Krags hus - en perle ved Vesterhavet.

DMF har i foråret og sommeren 2003 rådighed over huset i nogle uger, som medlemmerne kan søge om ophold i. Et ophold strækker sig fra fredag (i ugen "op til") til fredag og koster 2.000 kr. DMFs forretningsudvalg kan dog søges om støtte til opholdet, hvilket skal ske samtidig med opholdsansøgningen.

Der kan i denne omgang søges om en uges ophold i en af flg. uger:

OBS! Læs også om kunstnerboligerne Klitgården side 40 og Gammel Have side 37

uge 11 = uge 13 = uge 14 = uge 15 = uge 16 = uge 17 = uge 19 = uge 30 = uge 31 = uge 34 = uge 35 =

7. mar. - 14. mar. 2003 21. mar. - 28. mar.

28. mar. - 4. apr.

4. apr. - 11. apr.

11. apr. - 18. apr. (OBS: Fredag d. 18. april er Langfredag) 18. apr. - 25. apr.

2. maj - 9. maj 18. juli - 25. juli 25. juli - 1. aug.

15. aug. - 22. aug.

22. aug. - 29. aug.

Skriv hvilken uge, du søger (anfør evt. en 2. og 3. prioritet), oplys dit navn, cpr-nr samt adresse til:

DANSK MUSIKER FORBUND att: Susan Hindborg, Skt. Hans Torv 26, 2200 København N.

Ansøgningen skal være DMF i hænde senest d. 29/1 2003 og svar kan forventes primo/medio februar.

Bemærk, medlemmer som endnu IKKE har haft ophold i Lille Skiveren prioriteres fremfor medlemmer som tidligere er bevilget ophold.

32

MUSIKEREN

S

P

Ø

R

Trine Budtz, skatterådgiver i DMF

Har du spørgsmål til DMF, så skriv til MUSIKEREN på musikeren@dmf.dk, mærket Spørgsmål og svar

?Revisorudgifter Sidste år brugte jeg over 10.000,- i revisorudgifter for at overbevise skattevæsenet i en sag om fradrag. Det endte med at væsenet indrømmede mig mine fradrag, altså at jeg fik ret.

Er der mulighed for at få refunderet sine udgifter til revisor, ligesom inden for det almindelige retsvæsen, hvis man vinder tvisten?

Svar Der blev for nogle år siden indført mulighed for at en skatteyder, som har udgifter til sagkyndig bistand i en klagesag om skat, delvist kunne få dækket sine omkostninger til rådgiveren i anledning af klagesagen. Dette er senere blevet udvidet til at skatteyder kan få fuld udgiftsdækning i sag, hvor der gives fuldt eller i overvejende grad medhold i klagen.

De nuværende regler findes i skattestyrelseslovens kapitel 3 A og de nedenfor nævnte procentsatser er gældende fra den 17. januar 2002. Der er mange detaljer i reglerne, men jeg kan da lige nævne kerneområdet: Der kan ydes godtgørelse ved klage til skatteankenævnet eller til Landsskatteretten, men også andre typer sager, samt domstolsprøvelse. Hvis klagen helt afvises, bortfalder muligheden for omkostningsgodtgørelse.

Der ydes under alle omstændigheder en omkostningsgodtgørelse med 50 % af udgifterne, uan-

G

S

M

Å

A-kasse service, ved Ann-Mari Nostrup, DMF

set om klageren (normalt den godtgørelsesberettigede) får medhold i klagen eller ej. Hvis klageren får fuldt eller i overvejende grad medhold i klagen, gives der en omkostningsgodtgørelse på 100 %. Der kan også gives 100 % dækning i visse andre specielle situationer, bl.a. hvis Skatteministeriet indbringer en landsskatteretskendelse for landsretten eller anker en landsretsdom til Højesteret, og det uanset udfaldet.

De udgifter der kan komme på tale er først og fremmest udgifter til advokat og statsautoriseret eller registreret revisor. Desuden retsafgifter, bortset fra klagegebyr til Landsskatteretten, udgifter til syn og skøn og andre sagkyndige erklæringer. Udgifterne skal dokumenteres og være betalt, og der skal indsendes specielt ansøgningsskema, som fås ved henvendelse i Told- og Skatteregionen.

Sidst, men ikke mindst, bør det vel nævnes, at omkostningsgodtgørelsen er skattefri.

Spørgsmålsstilleren er ikke omfattet af de nye, gunstigere regler, men vil ved ansøgning kunne få dækket sine omkostninger med 50 %.

Trine Budtz

?Ny frigørelsesattest Jeg har lige fået et brev fra FTF-A, hvor de nu vil have en ny frigørelsesattest fra min arbejdsgiver.

Kan det virkelig være rigtigt? Min nuværende ansættelseskontrakt slutter den 13. december, og jeg starter igen den 2. januar 2003.

Jeg syntes, at det er meget bureaukratisk, at jeg igen skal ulejlige min arbejdsgiver – fik sidst

L

&

Pia Obel Hansen sagsbehandler i DMF

udfyldt en frigørelsesattest i august 2002.

Svar Frigørelsesattesten gælder desværre kun til udløbet af din ansættelse. Så du skal have en ny attest fra arbejdsgiveren, når der starter en ny ansættelse. Husk at FTF-A skal have den senest 10 hverdage efter du starter dvs. den 15. januar 2003 skal frigørelsesattesten være FTF-A i hænde, når du er ansat fra den 2. januar 2003.

Lidt bureaukratisk er det jo, men sådan er spillereglerne desværre.

Ann-Mari Nostrup

?Kan jeg kræve erstatning I maj måned blev mit 4-mandsorkester og jeg bestilt til et job den 8. november 2002.

Jeg sendte en kontrakt med det samme til spillestedet.

Jeg plejer altid at kontakte arrangøren et par dage før jobbet, og det gjorde jeg også i dette tilfælde. Men arrangøren påstod, at de ikke havde bestilt os. De havde ingen kontrakt på os, og det var ikke noteret i bookingkalenderen – spillestedet havde booket et andet orkester.

Jeg er sikker på, at jeg allerede i maj måned fik kontrakten retur med underskrift, men jeg kan ikke finde den. Kan jeg kræve erstatning?

Svar Desværre er det dig der har bevisbyrden. Hvis aftalen hverken kan bevises eller sandsynliggøres kan en retssag ikke vindes.

Så juridisk set har du desværre ikke krav på erstatning.

Pia Obel Hansen

S

V

A

R

Lone Aurdal, forsikringsrådgiver i DMF

?

Hvor dækker instrumentforsikringen

Grete Søndergaard, kursussek., artlab

Dækker forsikringen instrumenter, der opbevares i hjemmet?

Svar Forsikringen dækker over hele verden i musikerens bolig, øvelokaler, arbejdspladser og øvrige opbevaringsrum.

Forsikringen dækker også transportskader, samt indbrud i biler eller trailer.

Derudover dækker den også simpelt tyveri.

Lone Aurdal

?Artlab og fagforbund Skal jeg være medlem af Dansk Musikerforbund (DMF) eller Dansk Skuespillerforbund (DSF) for at gå på kursus på artlab?

Svar Vi skeler ikke til organisationsforhold på aktiveringskurserne, her går udover musikere, sangere, skuespillere og dansere jo også scenografer, instruktører, billedkunstnere, arkitekter, filmfolk etc. Alle der går på artlab er dog velkommen til at melde sig ind i DMF eller DSF. Blandt efteruddannelseskurser for musikere er størstedelen kun for DMF-medlemmer, mens de kurser der støttes af Statens Musikråd er for alle professionelle musikudøvere.

Grethe Søndergaard

MUSIKEREN 33

Afdelingerne GRENÅ Afdelingen ønsker hjertelig tillykke med de 40 år til Frank Højland Larsen, d. 20.1

KØBENHAVN Københavns afdeling ønsker tillykke med fødselsdagen til: Kristian Arnholtz, 50 år den 25.01.03 Svend Rasmussen, 80 år den 28.01.03 Carina Medici, 65 år den 03.02.03 Hugh Steinmetz, 60 år den 15.02.03

Thygesen tillykke med de 75 års fødselsdag den 28.10.2002 samt tillykke til Henrik Olsen med 60 års fødselsdagen den 28.10.2002 og Flemming Andersen med 50 års fødselsdagen den 23.10.2002.

Med venlig hilsen Sønderborg afdeling, Verner Schrøder

Thisted afdeling afholder generalforsamling søndag den 9-3-2003 kl. 14.00, Basses Kro Thisted. Dagsorden iflg. vedtægter.

Claus Nielsen, 25 år den 01.02.03 Jørgen Jensen, 50 år den 02.02.03 Til alle seniorer Husk vi har møde i seniorklubben den første onsdag i hver måned kl. 12.30 til 14.30.

ROSKILDE

SYDVESTJYLLAND 50 års Fødselsdag: Afdelingen ønsker Jørgen Bjørslev Schøtt hjertelig tillykke med den runde dag den 18.01.03 Hip, hip, hurra...

P.B.V. Torben Schrøder

GallaShow 2003: Så er det igen blevet tid til et nyt gallashow.

Det sker søndag den 2. februar kl. 16-21, på Hotel Hanstholm. Vi håber naturligvis at der kommer lige så mange som i 2001. Vi har hørt, nogen vil arrangere tur herop til det fjerne hjørne, det synes vi selvfølgelig er en god ide.

Der kan opleves 8 orkestre og 2 solister, endvidere serveres et stort ta’selv bord.

Billetter kan købes i alle Sparekassen Thy’s afdelinger fra d. 1/12 2002.

Alt dette for kun kr. 150,- + gebyr.

Der udtrækkes 2 rejser samt 1 weekend-ophold på billetterne, der er skænket af Thy Rejser, Fjordline og Hotel Harmonien, Haderslev.

SØNDERBORG DMF Sønderborg kan med stor glæde ønske følgende medlemmer tillykke med deres jubilæum i det forgangne år:

Indkaldelse til generalforsamling d. 3-2-03, Stensved kasserne kl. 19.00.

Dagsorden iflg. lovene.

Tilmelding til Ole Heden 5460 8555 eller e-mail: hedenmusik@vip.cybercity.dk

THISTED

og med jubilæet i DMF til:

Ordinær generalforsamling afholdes lørdag d. 22. marts kl. 11:00 Nærmere om sted senere.

Bestyrelsen

VORDINGBORG Tillykke med de 50 år: John "Danmark" Nielsen d. 21-1 03

Hilsen Thisted afd.

Michael Møller

AALBORG Aalborg afdelingen ønsker tillykke med fødselsdagen til: Zitta Jensen 65 år d. 14. januar 2003 og med 25 års jubilæum til Mogens Meyer d. 1. februar 2003 Datoer til kalenderen : 16.01 A-kasse åbent kl.11 - 14 04.02 Musiker aften (se andet sted i bladet) 06.02 A-kasse åbent 04.03 Musiker aften 17.03 Generalforsamling 20.03 A-kasse åbent 01.04 Musiker aften 10.04 A-kasse åbent 06.05 Musiker aften 15.05 A-kasse åbent 19.06 A-kasse åbent

Med venlig hilsen Hanne Elkjær

AARHUS Aarhus afdelingen ønsker tillykke med fødselsdagen til: Peter Fenger, 40 år den 9. januar Carsten Kolster, 40 år den 21. januar Jan Helmer Flindt, 50 år den 22. januar Jan Bertil Edlund, 50 år den 27. januar Ole Lolk Espensen, 60 år den 22. januar Ivar Emil Sørensen, 60 år den 26. januar Ligeså tillykke med jubilæet til:

Eric Williuam Kirschner kunne fejre hele 65 års jubilæum i 2002. Boie Schmidt fejrede 60 års jubilæum og Niels Johansen og Henrik Olsen havde 40 års jubilæum. Alle har modtaget besøg samt jubilæumsgave fra afdelingen.

Ligeledes vil vi gerne ønske Emil Thorvald

34

MUSIKEREN

VIBORG Generalforsamling i Viborg afd. søndag d.

16. februar 2003, kl. 13,00 på Hjarbæk Kro.

P.B.V. Jørn Iversen Formand

Torill Hald Nielsen, 25 år den 1. februar

VELKOMMEN I DMF Da der ikke er kommet indsigelser mod ansøgerne i sidste nummer af MUSIKEREN, er alle optaget i DMF. Der er siden kommet ansøgninger om optagelse fra de nedenfor nævnte. Indsigelser mod disse ansøgninger skal være indsendt til DMF’s hovedkontor senest 8 dage efter at bladet er modtaget.

NYE MEDLEMMER København Henrik Schou Kristensen, 95190 Wieselgrensgatan 20 252 48 Helsingborg Sverige (+) 45 40 87 07 65, KBAS f. 1965 Hardeep Jan Dhanja, 97117 Hovedgaden 2 A, 12.

3520 Farum 20 77 75 28, RAP, SANG hardeep55@hotmail.com f. 1977 Pernille Rømer Clausen, 97470 c/o Nowak, K3, 26 68159 Mannheim Tyskland (0049)17 95 488 231, KBAS sukkerkringle@hotmail.com f. 1978 Dea Siggaard Stenbæk, 97475 Ægirsgade 53, st.

2200 København N 35 85 37 82, SANG, PIA thomasfonnesback@mail.t ele.dk f. 1976 Christina Birch Wongskul, 97484

Markskellet 8, 1.th.

2720 Vanløse wongskul@hotmail.com f. 1975 Sanna Ripatti, 97485 Håbets Alle 23 A, 3.th.

2700 Brønshøj 38 89 45 44, BRAT sannaripatti@lycos.com f. 1975 Odense Berit Juul Rasmussen, 95893 Bjørnemosevej 269 5260 Odense S 66 19 28 23, PIA beritjuul@hotmail.com f. 1974 Hans Folsach Kelp, 97477 Sanderumgårdvej 27 5220 Odense SØ 65 97 30 71, JAN, SAX, ELBAS, ORG, MHARP f. 1947 Hjørring Henrik Høj Madsen, 96094 Brønderslevvej 192 9480 Løkken 98 88 93 20, PIA, KORG f. 1959 Tommy Jensen, 97474 Ifversensvej 16 B 9800 Hjørring 20 81 76 48, ELBAS tommy.jensen@stofanet.dk f. 1977 Randers Bent Drejer, 52029 Asser Rigsvej 39 C 8900 Randers 51 51 66 55, GT f. 1941 Århus Joehs Ipsen, 93820 Langenæs Alle 21, 8.-4 8000 Århus C 86 11 04 21, PIA, KBAS

joehsipsen@hotmail.com f. 1943 Sine Gunilla Videbæk, 96966 Bakkehegnet 3 8210 Århus V 28 12 84 78, JAN f. 1975 Sara Saxild, 97448 Vestergade 83, 2.tv.

8600 Silkeborg 87 22 33 46, ELBAS sara_saxild@hotmail.com f. 1974 Matthias Gahl, 97476 Tåsingegade 4 8200 Århus N 86 10 70 68, VIO f. 1968 Johanna Maaria Tolvanen, 97478 Tåsingegade 4, 3.

8200 Århus N 86 75 01 78, VIO f. 1969 UDMELDTE København Jacob Vetter, 93351 Udmeldt, 30-11-2002

Lolland-Falster Søren Poulsen, 12425 Udmeldt, 30-11-2002 Odense Christian Arendt, 8163 Udmeldt, 30-11-2002

Silkeborg Jeanette Petersen, 96830 Udmeldt, 30-11-2002 Fredericia Brian Erik Kaufmann, 51895 Udmeldt, 30-11-2002

Fyns Stift Peter Lund, 96702 Udmeldt, 30-11-2002

Horsens Johan Sølvsteen, 12291 Udmeldt, 30-11-2002

Steen Rosenberg, 96924 Udmeldt, 30-11-2002

Skive Jesper Harring Vammen, 95652 Udmeldt, 30-11-2002

Svendborg Peter Krogh Rasmussen, 93250 Udmeldt, 30-11-2002 Ålborg Christian Asmussen, 95103 Udmeldt, 30-11-2002

Rebecca Ryan Thomsen, 97254 Slettet, 14-11-2002

Grenå Carsten Heine Nielsen, 94951 Udmeldt, 30-11-2002

Holbæk Vagn Sejr Møller, 13258 Slettet, 14-11-2002

Århus Harry Jokumsen, 93837 Udmeldt, 30-11-2002

Charlotte Amalie Størup Rafn, 93566 Udmeldt, 30-11-2002 Majken Christiansen, 95421 Udmeldt, 30-11-2002

Josef Baumgartner, 96499 Udmeldt, 30-11-2002 Kim Munk, 96654 Udmeldt, 30-11-2002 Martin Stensgaard, 96820 Udmeldt, 30-11-2002

Magnus Hannibal, 95715 Udmeldt, 30-11-2002 Francis Nørgaard Jensen, 96663 Udmeldt, 30-11-2002 Næstved Anders Haahr Kristensen, 95662 Udmeldt, 30-11-2002

SLETTEDE København Tanja Birkelund, 50268 Slettet, 14-11-2002

Uffe Dalsgaard Hansen, 97201 Udmeldt, 30-11-2002 Henrik Jørgensen, 97313 Udmeldt, 30-11-2002

Odense Michael Esbensen, 51622 Slettet, 14-11-2002 Randers Jørn Richardt Jensen, 7194 Slettet, 14-11-2002 Sydvest Jylland Erling Marius Nielsen, 4030 Slettet, 14-11-2002 DØDE Ålborg Tom Hovaldt, 10908 november 2002

Mikkel Tønner Nielsen, 97426 Udmeldt, 30-11-2002

DMF mødekalender 2003 Januar

April

August

November

Ti

On

To

Ti

25 10:00 - 17:00 FU

On

26 10:00 - 17:00 HB

To

27 10:00 - 17:00 HB

21 10:00 - 17:00 FU

Februar

23 10:00 - 17:00 FU

Fr Maj

11 10:00 - 17:00 FU (bevillingsmøde) 12 10:00 - 17:00 FU

September

On

05 10:00 - 17:00 FU (bevillingsmøde)

Ti

20 10:00 - 17:00 FU

Ma 22 10:00 - 17:00 FU

To

06 10:00 - 17:00 FU

On

21 10:00 - 17:00 HB

Ti

23 10:00 - 17:00 HB

To

22 10:00 - 17:00 HB

On

24 10:00 - 17:00 HB

Marts Ti

11 10:00 - 17:00 FU

Juni

On

12 10:00 - 17:00 HB

On

To

13 10:00 - 17:00 HB

December Ti

16 10:00 - 17:00 FU

Oktober 18 10:00 - 17:00 FU

To

09 10:00 - 17:00 FU

MUSIKEREN 35

Danmarks Radio Forholdene i Radiosymfoniorkestret og Radiounderholdningsorkestret.

Faste stillinger Som det kunne læses i sidste nummer af MUSIKEREN har Dansk Musiker Forbund med øjeblikkelig virkning etableret en blokade af alle faste stillinger i de to orkestre. Dette er sket som reaktion på Danmarks Radios ensidige meddelelse om, at der med omgående virkning ikke længere vil blive ansat musikere på de hidtigt aftalte tjenestemandsvilkår.

Der er forhandlinger i gang, og vi håber, at der snarest kan opnås enighed om en overenskomst, således at denne blokade kan ophæves.

fremtidige kontraktvilkår for musikerne, og såfremt der ikke forinden er fundet en løsning i form af en ny overenskomst, agter Dansk Musiker Forbund også at etablere blokade for tidsbegrænsede ansættelseskontrakter. Se nærmere herom i næste nummer af MUSIKEREN (februar-nummeret).

enskomster for fremtidige ansættelser i Danmarks Radio’s Symfoni- og Underholdningsorkester er i gang og det er begge parters erklærede målsætning, at der kommer en løsning på alle ansættelsesformer. I dette arbejde samarbejder DMF intenst og indgående med orkestrenes valgte repræsentanter.

Der er tale om et meget stort "systemskifte" og der er således utroligt mange ting, der skal på plads og hænge sammen.

Alle medlemmer, som måtte få tilbudt kontraktansættelse med startstidspunkt efter den 1. februar 2003 skal henvende sig til forbundet tidligst muligt.

Vi håber, at vi meget hurtigt kan nå til enighed om nye overenskomster, således at der igen kommer orden på løn- og ansættelsesvilkårene i disse orkestre og at de nødvendige forbedringer bliver gennemført.

Timelønsansættelse Kontraktansættelse (tidsbegrænset) Danmarks Radio har også opsagt Dansk Musiker Forbunds aftale omkring tidsbegrænset kontraktansættelse med virkning fra 1. februar 2003. Danmarks Radio ønsker således fra dette tidspunkt at ansættelse på tidsbestemte kontrakter enten vil ske på individuelle kontrakter eller efter overenskomst.

Dansk Musiker Forbund kan ikke acceptere, at Danmarks Radio ensidigt vil fastsætte

Danmarks Radio har opsagt Dansk Musiker Forbunds aftaler omkring timelønsansættelse til udløb den 30. april 2003. Såfremt der ikke forinden er indgået nye aftaler, må det forventes at også disse ansættelser rammes af blokade. Se i de kommende numre af MUSIKEREN om udviklingen. Og på DMFs hjemmesider.

Forhandlinger om nye overenskomster Forhandlinger om at indgå en helt nye over-

DMF Kontigentoversigt 2003 KATEGORI A-kasse adm.

Statsbidrag ATP dækn.bidrag

AB

DMF A-kasseService Forbundsktg.

Strejkefond

E

H

O

W

AA

EN

AP

75

75

75

75

75

75

75

75

75

249

249

126

32

32

93

314

249

249

8

8

8

8

8

115

176

397

42

42

84

Efterlønsbidrag I alt FTF-A

AD

F

U

UU

8

363 332

695

201

107

324

332

84

84

249

249

249

124

124

124

249

249

249

249

124

5

5

5

3

3

3

5

5

5

5

3

84 75

Adm.bidrag Samlet DMF ktg. Uden afd.

AB: AD: E: H: O: W: AA:

36

30 670

1033

455

234

284

Fuldtidsforsikrede, ekskl. Efterløn Fuldtidsforsikrede, inkl. Efterløn Efterløn, trin 1, gl. ordning Efterløn, trin 2 - gl. ordning. På efterløn fra overgangsydelse Overgangsydelse Unge under 25 år, der modtager dagpenge efter § 32 a Fyldt 60 år før 01.07.1999 - ikke efterløn - m/u efterlønsbevis

MUSIKEREN

G

345

EN: AP: F: U:

735

578

670

254

127

75

30

Efterløn - ny ordning Fyldt 60 år efter 01.07.1999 - har efterlønsbevis Medlemmerne betaler fuldt kontingent til forbund/afdeling Unge over 23 år under uddannelse. Medlemmerne betaler det halve af et F-medlem til forbund/afdeling UU: Unge under 23 år og under uddannelse G: Medlemmerne betaler administrationskontingent til forbund

Ændring af ophavsretsloven vedtaget Overblikket glippede for Enhedslisten og Dansk Folkeparti Af juridisk konsulent Morten Madsen, DMF

Folketinget vedtog ved 3. behandling den 11. december 2002 de ændringer i ophavsretsloven, hvormed Danmark implementerer EUs direktiv om ophavsretten og beslægtede rettigheder i informationssamfundet.

Gennemførelsen af direktivet i national lovgivning er en betingelse for, at de såkaldte internettraktater WCT og WPPT kan tiltrædes af EU, og som sådan af vital betydning for kunstnernes beskyttelse på globalt plan.

Desværre glippede det store overblik for Dansk Folkeparti og Enhedslisten, som stemte imod, og for Socialistisk Folkeparti, som undlod at stemme. Det var bl.a. spørgsmålene om kopispærreanordninger og parallelimport, der afholdt disse partier fra at stemme for lovforslaget. Partiernes tøven med hensyn til lovgivning om kopispærreanordninger, var ellers imødekommet af kulturministeren med et forslag om en såkaldt revisionsklausul, som betyder, at denne del af lovgivningen skal evalueres om 3 år, når man forhåbentlig har set flere af de pågældende anordninger i praksis.

Pressens ensidige fokus på de to emner har desværre betydet, at mange forbedringer i kunstnernes retsstilling ikke er blevet omtalt.

Det drejer sig bl.a. om:

• En mere tidssvarende definition af reproduktionsretten • Opdatering af beskyttelsen via begreberne overføring til almenheden og offentlig visning.

• Indsnævring i anvendelsesområdet for en række undtagelser fra beskyttelsen • Afskaffelse af undtagelsesreglen om festforestillinger på Det kgl. Teater.

• Ny forbedret beregning af beskyttelsestiden for lydproducenter • Helt ny beskyttelse af kopispærreanordninger og elektronisk adgangskontrol på fx hjemmesider • Helt ny beskyttelse af elektroniske oplysninger til brug for administration af rettigheder • Udvidelse af tilknytningskriterierne for beskyttelse af lydoptagelser, hvilket betyder, at lidt flere danske kunstnere end tidligere opnår beskyttelse i forbindelse med offentlig fremførelse.

imidlertid et punkt, hvor Danmark er kommet i mindretal i EU, selvom skiftende danske regeringer har kæmpet hårdt for at kunne opretholde muligheden for parallelimport af kulturprodukter fra lande uden for EU.

En af ændringerne har som nævnt desværre til tider fået en ret ensidig behandling i den danske presse, som især har fokuseret på de begrænsninger, lovgivningen kommer til at give i adgangen til at parallelimportere fx Cd’er og dvd-film. Netop disse ændringer er

Se det vedtagne lovforslag på http://www.kum.dk/sw5299.asp

Kunstnerboligen "Gammel Have"

der forefindes. Der er telefon, som kan benyttes mod særskilt betaling.

Spring ud med det fynske forår eller hent inspiration i en sommer på landet

Huset har en smuk have, det ligger fredeligt i landlige omgivelser, der indbyder til gå- og cykelture (cykler forefindes). Der er ca. 3 kilometer til tog og butikker, gå-afstand til lokalbus.

I øvrigt henledes opmærksomheden på vores nye hjemmeside, der findes på www.gammelhave.dk Webstedet er under opbygning, men har blandt andet en kalender med optagede/ledige perioder i huset og der vil inden længe være billeder af eksteriører og interiører fra "Gammel Have".

Gammel Have på Fyn - et fristed for nordiske kunstnere I landsbyen Sødinge ved Ringe på Midtfyn ligger huset "Gammel Have", hvor nordiske forfattere og andre kunstnere, der har brug for ro og inspiration, kan søge om ophold.

Opholdets varighed er typisk en måned, eventuelt flere, og prisen er 1700 danske kroner om måneden, dog 2700 kroner i juni, juli og august. Lys og varme er inkluderet i prisen.

Huset ejes af en fond, og det står stort set som det blev beboet af giveren Margrethe Hansen, en usædvanlig kvinde, præget af dansk højskole- og landbokultur. Huset indeholder arbejdsværelse, stor stue, to soveværelser med tre senge, køkken, bryggers og badeværelse. Sengetøj, lagener og håndklæ-

"Gammel Have" er udlejet til og med marts 2003, og der er modtaget enkelte ansøgninger om ophold i senere perioder. Især opfordres ansøgere til den kommende sommer til at henvende sig, men der tages også gerne mod ansøgninger vedrørende næste efterår og vinter.

Spørgsmålet har i pressen været fremstillet som man fra politisk side i Danmark har været eftergivende overfor EU, og dele af oppositionen har ligefrem stillet forslag om, at man skulle undlade at implementere direktivet på de punkter, man var uenig i.

Heldigvis har et flertal i Folketinget valgt at respektere og loyalt implementere direktivet, selvom ingen af de danske partier, så vidt man har kunnet høre, elsker forbudet mod parallelimport på ophavsretsområdet. Det hører med, når man indgår i et forpligtende internationalt samarbejde, at man også respekterer beslutninger, hvor man er kommet i mindretal.

Ansøgning kan løbende sendes til advokat Peter Flint Jensen Centrumpladsen 2 5750 Ringe, som også gerne svarer på praktiske spørgsmål på telefon 62 62 39 00 eller fax 62 62 59 70.

Kunstnerboligen "Gammel Have" Sødingevej 31 5750 Ringe www.gammelhave.dk

MUSIKEREN 37

Vi tester Yamaha SLG100N -Silent Guitar

Af Nils Harbo

Guitaren, der gør dig gode venner med naboen guitarens muligheder. Guitaren er nu på markedet og i Danmark blevet prissat til 6.500 kr.

Mor siger: Skru ned!

Konceptet med Silent instrumenter fra Yamaha vil ikke være nyt for MUSIKERENS læsere.

Ideen er at konstruere et akustisk instrument, så det –nærmest imod akustiske instrumenters originale konstruktionsidé - larmer mindst muligt! Yamaha startede med at producere Silent blæseinstrumenter som trombone og trompet. Man tilslutter hovedtelefoner og kan øve uforstyrret, mens kæresten ser tv eller naboen sover til middag. Et herligt koncept, ikke mindst når man tænker på hvor mange skalaøvelser en nybegynders naboer ofte må trækkes med!

Silent Guitar (også kaldet SLG100N) kan "skilles ad", idet man kan afmontere den ramme, der udgør den øverste del (af den "krop", der ikke er der!). Guitaren er konstrueret meget kompakt, ingen klangkasser og dele, der kan give resonans – thi så er det jo ej en stille guitar!

Første gang jeg prøvede Yamahas Silent Guitar var på Frankfurt Musikmessen i februar.

Her blev jeg meget begejstret og var ret overrasket over den fine sprøde lyd fra det mærkelige instrument. Anden gang jeg prøvede guitaren, var ved en indspilningssession i mit studie, hvor vi skulle bruge en smule solo med akustisk guitar. Vi satte den lynhurtigt op, men guitaren faldt tilsyneladende igennem. På en eller anden måde formåede guitarens klang ikke rigtig at trænge igennem lydfladen på det track, vi var i gang med.

Begejstringen kølnedes derfor en smule. Det var derfor med større spænding, at jeg satte mig ned for at prøve guitaren tredje gang.

Jeg var nu kommet til en decideret testsituation og havde langt bedre tid til at afprøve 38

MUSIKEREN

Samlet har guitaren et harpeagtigt troubadourisk udseende, der leder tanken hen på engler og Asterix-figuren Troubadourix. Kroppen er fremstillet af massiv ahorn, "rammen" er også af ahorn, halsen er lavet af mahogni, mens gribebræt og stol består af rosentræ. Den er udstyret med nylonstrenge, skalalængden er 650mm (25.59") og der er 19 bånd. Guitarens elektronik består af en BBand pickup (piezo) under stolen og preamp (med volume, bas, diskant) og Silent Guitar har indbygget DSP-rumklang, som man kan styre direkte på guitaren. En meget smart ting er en aux-indgang med volumenkontrol, som gør det muligt at tilslutte f.eks. en cdafspiller, hvis man skal øve 'minus-one'. Guitaren har også hovedtelefonudgang (med volume og afbryderknap) og line out, hvor man tilslutter sit kabel til mixer, harddisk recorder el. forstærker. Som standardudstyr medfølger hovedtelefoner, AC-adaptor og en gigbag, der er handy og praktisk, lækkert konstrueret med små rum til alle dele.

Elektronikken i guitaren trækker en del strøm, men heldigvis kan både rumklang og hovedtelefonforstærkeren slås fra. Guitaren tænder selv, når man tilslutter et guitarkabel

i line out og et alkalinebatteri kan ifølge Yamahas oplysninger holde 24 timer, hvis guitaren står uafbrudt tændt (uden brug af rumklang). Tændes effekten, nedsættes brugstiden til 7-8 timer. Det er sikkert en god ide at anvende AC-adapteren.

Den rette stemning Mit tredje møde med Silent Guitar bliver et mere behageligt møde. Umiddelbart er guitaren meget lækker at spille på og klangen er flot. Det er dog nødvendigt at have DSPrumklangen tændt, ellers er der ikke liv nok i lyden. Man kan vælge mellem to indstillinger, noget der for mig lyder som valget mellem Room og Hall (mindre og større rumklangseffekt). Digitalrumklangen klinger udmærket og defineret. Men desværre støjer og suser effekten en del –for ikke at sige meget! Og man kan desværre ikke dosere effektens mængde, det er "take it or leave it"! Niveauet på headphone output kunne også godt være kraftigere. De fleste rockmusikere eller unge musikere vil antagelig give mig ret. Der skal power på i ørerne!

Et andet problem er stemningen af guitaren.

Jeg indrømmer at jeg ikke er verdens største haj på dette område. Og tempererede instrumenter er et af de store mysterier for mig!

Jeg er imponeret af musikere, der kan stemme og spille deres instrument, så det tuner godt. På guitar er det lidt af en kunst og stor respekt for dem, der kan det (så ved I det, kære pianister og trommeslagere). Men Silent Guitar volder lidt problemer og et øretjek viser at testinstrumentet med sin nuværende justering ikke er hel båndren. Jeg connecter en tuner, der bekræfter at d-strengen i 12. bånd afviger minus 5-10 cent, mens g-strengen afviger plus 5-10 cent i forhold til anslag af den løse streng. Men det er et problem, der findes på mange akustiske guitarer og jeg må oplyse, at de øvrige guitarer jeg har i huset, har mindst lige så store problemer. På de fleste elektriske guitarer kan problemet minimeres ved justering af små "slæder" på stolen og de hjælper naturligvis også at have friske strenge.

Silent Guitar stemmer dog fint, når man spiller de gængse lejrbålsakkorder med løse strenge. Problemerne kan opstå, hvis man ønsker at spille barréakkorder over 10 bånd, hvad de færreste jo gør. Guitaren er i øvrigt

nem at spille på helt op til 17. bånd, da designet er "cut-away".

Klangen i hovedtelefoner og fra line out er fin. Det er dog nødvendigt at hæve lidt top på den indbyggede eq, der giver strengene mere fin og åben lyd, uden at være skarp. Lyden er dog stadig karakteriseret af en lidt indelukket, lidt steril "linelyd", som mange lydteknikere ofte søger at undgå ved optagelser og på livejobs. Der mangler så at sige lidt klang af natur, træ og skov. Men det skal man nu ikke kimse af. Den nyeste trend er nemlig, at sådan må guitarer godt lyde! Den kan man f.eks. høre når man lytter på amerikanske og engelske popproduktioner (som f.eks. Pink).

Silent Studioguitar

så være fremragende, da der kan spilles højt uden der vil opstå nogen akustisk feedback og hyl.

Kort sagt er Silent Guitar en speciel guitarmodel, til specielle formål. Man skal vænne sig til, at kassen ikke larmer og fysisk vibrer mod maven, som de fleste guitarister (ofte ubevidst) er vant til. Det kontroversielle moderne udseende skal nok også forhindre de normalt puritanske og konservative guitarister i at hive pengepungen frem ved første øjekast. Jeg tror nu heller ikke Oasis eller Metallica vil synes om guitaren, men for de musikere, der har brug for ro til at natteøve med en god klang, er Silent Guitar et anbefalelsesværdigt alternativ. Og som bonus ødelægger det ikke skønhedssøvnen for kæresten!

Som afslutningen på min test, laver jeg nogle indspilninger. Konklusionen bliver, at jeg ikke synes lyden holder, hvis guitaren skal være soloinstrument. Heller ikke helt, hvis man vil lave John Williams-agtige produktioner á la "The Deerhunter". Her bør man nok anvende en ægte akustisk guitar med masser af historie, resonans og ælde i træet. Men som "flavour" i et pop eller rocknummer holder Silent Guitar helt fint. Eller som akkordinstrument. Og den er dejlig nem og behagelig at have med at gøre. I livesituationer vil den og-

Second Opinion: Svær at få noget ud af Den danske guitarist Kasper Søeborg, som både spiller flamenco og klassisk, har lige stået i den situation at skulle øve op til en solokoncert på Ny Carlsberg Glyptotek i forbindelse med release på sin nyeste cd "Realization". Med en nyfødt datter, kender han alt til problemet med at "larme under øvning". Så vi lånte Silent Guitar ud til Kasper Søeborg i et par dage, for at høre hans umiddelbare mening om det specielle instrument.

Kasper var dog langt fra tilfreds med instrumentet: - På trods af et flot og modigt design er det svært at sidde almindeligt, p.g.a. formen.

-Ideen med støtte til højrearmen er god, men fordybningen er forkert placeret i forhold til normal klassisk, den burde være tykkere, der hvor armen hviler, nu får man ingen reel støtte.

- Guitaren er umulig til flamencomusik pga. manglende plade til golpe (rytmeslag) og støtte til højrehånden. Dette er meget ærgerligt fordi flamenco-øvelser virkelig larmer!

- Klangligt ikke til at bruge til koncert, som

Vores tester Nils Harbo prøver, om han kan gennemskue Silent Guitar ved det første møde på Frankfurt Musikmessen.

soloinstrument, fordi der er dykket unaturligt meget i top-området. Basområdet lyder unaturligt med en underlig sustain; og det på begge rumklange.

- Strengene er samlet lidt for meget oppe ved halsen og guitaren virker svært spillelig, selvom action ikke er unormalt høj, måske fordi man ikke får den "klanglige bonus", man normalt får på en rigtig guitar.

- Som begynder-øveguitar er den ok, men umulig for mig som koncertguitarist, da Silent Guitar ikke reagerer klangligt som de koncertguitarer, jeg ellers bruger (en Contreras og en Esteso, håndbyggede). De hører selvfølgelig også hjemme i en anden prisklasse, men selv f.eks. en Alhambra til ca. 6000 eller en af Yamahas udmærkede spanske guitarer ville fungere bedre til mit behov.

og folk. Han har også prøvet Silent Guitar.

- Ideen er ellers god, men det er umuligt for mig at få noget brugbart ud af instrumentet.

Guitaristen Kasper Søeborg er aktuel med sin tredie solo-cd "Realization", en cd, hvor han igen fusionerer klassisk, flamenco, jazz

MUSIKEREN 39

Mindeord Legatophold på Klitgården i 2003 Klitgården har fået nye midler stillet til rådighed til ca. 8 legater til kunstnere af Aase og Ejnar Danielsens Fond.

Legaterne dækker opholdsudgifterne på Klitgården i 2 uger, på nær en egenbetaling på 100 kr./dag. Egenbetalingen er blevet indført af Fondens bestyrelse for at få de forholdsvis begrænsede legatmidler til at strække længere.

Klitgården er et refugium for videnskabsmænd, forskningsmedarbejdere og kunstnere, som har brug for at kunne koncentrere sig om et projekt eller et værk. Der er i alt plads til 15 personer.

Den enkelte gæst får et værelse med arbejdsbord og adgang til fælles rum. Derudover er der tre atelierer. Tre daglige måltider bliver serveret.

Der er ikke indrettet et lydisoleret musikrum. Derfor kan Klitgården kun tage imod musikere og komponister, som bruger instrumenter med høretelefoner.

Yderligere oplysninger om forholdene på Klitgården kan fås ved henvendelse til Lotte Rohde, tlf. 96 79 19 99.

Legatopholdene skal finde sted i 2003. Medlemmer af Dansk Kunstnerråds medlemsorganisationer kan ansøge ved at indsende en kort beskrivelse af deres planer for opholdet samt relevante personoplysninger til Dansk Kunstnerråd, Rosenvængets Allé 37, 1, 2100 København Ø.

Ansøgningerne skal være Dansk Kunstnerråd i hænde senest onsdag d. 15. januar 2003 og vil blive behandlet hurtigst muligt herefter.

40

MUSIKEREN

Tom Hovaldt, 45 år Tom Hovaldt var født i en musikalsk familie i Hjørring. Familien Hovaldt talte allerede to musikere nemlig farbrødrene Knud Hovaldt (solotrompetist i Det Kongelige Kapel) og Erik Hovaldt (oboist i Danmarks Radiosymfoniorkester). Tom Hovaldts fader, Gorm Hovaldt, valgte dog at blive malermester, men var samtidig en habil musiker både på cello og tuba.

Tom Hovaldt startede sin musikalske karriere på tubaen i forskellige ungdomsorkestre. Senere kom fagotten til og i 1980 blev Tom Hovaldt optaget på Nordjysk Musikkonservatorium med Erik Carstensen som lærer.

Endvidere modtog Tom Hovaldt undervisning af Hagbart Knudsen i Odense.

I 1983 blev Tom Hovaldt ansat i Aalborg Symfoniorkester som fagottist og kontrafagottist.

Tom Hovaldt var en ivrig kammermusiker i Pro Musica og samtidigt medlem af Nordjysk Blæserkvintet, Herregårdstrioen og Trio Nord. Tom Hovaldt spillede en central rolle i Aalborg Symfoniorkester som medlem af orkestrets bestyrelse i 10 år og medlem af programudvalget i 8 år.

I 1990–1991 studerede Tom Hovaldt på Sibelius Akademiet i Helsingfors. Tom Hovaldt, som ved flere lejligheder var solist med Aalborg Symfoniorkester,

var en højt skattet instruktør blandt andet ved Danske Amatørorkestres Samvirkes sommerstævner på Askov Højskole. Ved sommerstævnet i 1994 mødte Tom Hovaldt sin hustru Karen Kirk, der deltog i stævnet som oboist. I 1997 etablerede Karen og Tom Hovaldt deres hjem i Aalborg og giftede sig året efter.

Tom var et aktivt menneske med mange interesser blandt andet veteranbiler og Nimbus motorcykler. Fritiden blev brugt sammen med familien i sommerhuset i Lønstrup eller hjemme i Aalborg.

Ved Tom Hovaldts død har Aalborg Symfoniorkester alt for tidligt mistet et af sine mest aktive, livsglade og engagerede medlemmer. Tom Hovaldt efterlader sin kone Karen samt to døtre. Æret være Tom Hovaldts minde.

Palle Kjeldgaard Aalborg Symfoniorkester.

Peter Busk, 46 år Musikbranchen har mistet én af sine mest farverige personer.

Musikhuset Aage Jensens ejer og direktør, Peter Busk, er død kun 46 år gammel. Peter var et farverigt og optimistisk menneske, og de ansatte hos AAGE opfattede ham som ven og kollega, mere end som chef. Peter gjorde det at arbejde i Musikhuset, til en livsstil og fik som følge deraf et loyalt og godt personale.

Det er i høj grad hans fortjeneste, at AAGE i dag har en så fremherskende rolle i den danske musikbranche, hvor Peter Busks ideer om markedsføring og fremdrift har været en inspiration for alt og alle.

Han kom til Musikhuset som ganske ung, og har taget hele turen fra diskenspringer til direktør i de 28 år, han har tilbragt i forretningen, der blev hans livsværk.

Alle der kendte Peter, hvilket man ret hurtigt kom til, vil huske ham for hans smilende facon, og evnen til altid at vende en problemstilling til noget positivt.

Peter havde et stort engagement

i sine medmenneskers ve og vel, og hans menneskelige facon brændte igennem hos alle, han mødte på sin vej gennem et alt for kort liv. Han elskede at hygge omkring folk, og i det hele taget være tilstede blandt personale og venner.

Peter var familiemenneske og far med stort F, og planlagde det hektiske forretningsliv således, at der var god plads til familien.

Og også i den forbindelse var han manden der kunne arrangere en fest på rekordtid, skovture, klassefester og hyggeligt samvær for alt og alle. Peter lagde i det hele taget vægt på, at livet skal leves, og at det samtidig skal være sjovt.

Rigtig mange mennesker har mistet en god ven, og verden blev fattigere om aftenen d. 30. november, hvor Peter Busk døde af et hjertestop.

Peter Busk efterlader kone og to børn.

Morten Larsen Musikhuset Aage Jensen

Bjarne "Benilo" Nielsen, 69 år Bjarne var udlært typograf, men viede sit liv til musikken. I starten i orkestersammenhæng i Rødvig i blandt andet "Brians Orkester", senere i trio, duo og solo på både piano og orgel.

Bjarne ville have haft 50 års jubilæum i DMF næste år, og i alle disse mange år nåede Bjarne at både at underholde det meste af Sjælland til mange slags fester med sin store musikalitet, men også at spille flere gange i Norge og Grønland.

Bjarne havde en fremragende evne til både at få det enkle til at lyde godt, og at harmonisere selv gamle numre på en ny og endnu bedre og spændende måde.

Og så var Bjarne en god kammerat, og en god kollega. Man kunne regne med ham og stole på ham.

Bjarne vil blive husket og savnet.

Tommy Jo, Østsjælland

MUSIKEREN 41

Sveriges Radio

Sveriges Radio Symfoniorkester Chefdirigent: Manfred Honeck Sveriges Radio Symfoniorkester har idag drygt 100 medlemmar.

Orkestern har sin dagliga verksamhet i Berwaldhallen och turnerar regelbundet såväl i Sverige som utomlands.

söker

en stämledare, viola för anställning fr o m 1 juli 2003 eller enligt överenskommelse.

Obligatoriska uppgifter: Karl Stamitz: Violakonsert i D-dur, sats 1 med Klengels kadens samt sats 2 Bela Bartok: Violakonsert sats 1 Den provspelande skall även vara beredd att spela utdrag ur orkesterlilleraturen och ensembleprov kan bli aktuellt. Noter kommer att skickas till de provspelande tillsammans med personlig kallelse senast två veckor innan provspelningen.

Sista ansökningsdag är den 21 februari 2003.

Provspelning efter personlig kallelse äger rum i Berwaldhallen, Dag Hammarskjölds väg 3, Stockholm den 17 mars 2003.

Närmare upplysningar om tjänsten lämnas av orkesterinspicient Are Karlstedt, tel. 08-784 5110.

Fackliga frågor besvaras av Bo Söderström, tel. 08-784 51 09, 0708-242 262 Ansökan med kortfattad beskrivning av Din bakgrund och eventuella övriga handlingar sökanden önskar åberopa, skall vara oss tillhanda senast ovan angivna datum på följande adress: Sveriges Radio AB Berwaldhallen att.: Are Karlstedt 105 10 Stockholm Sverige

42

MUSIKEREN

MUSIKERE SØGER MUSIKERE Rutineret trommeslager søger: Etableret danseband el. 60/70´er orkester ej blues! jeg har mange års erfaring med forskellige stilarter.

Seriøs indstilling og proff grej samt egen bil.

Afløsning og assistance har også interesse gerne Midt-og vestjylland

MEDLEMSANNONCER

Internationalt navn søger agent Inden for performance, dans/sang, film/sangtekster og design.

Opnå Opn å 25% webrabat!

Indtast selv din annonce og spar 25%.

Annoncen er herved også på Internettet med det samme - GRATIS! Klik dig ind på www.musikinfo.dk og log ind i "medlemsregistret".

Kirstine Gerstrøm Termansen 26 84 16 81 termansenkirstine@hotmail.com

Preben Fløe 97 12 77 27 40 16 45 03 phf12@hotmail.com

MusikerPR

Annoncetype

Pris: 1 md.

Pris: 3 mdr.

Pris: 6 mdr.

Webrabat

Køb-/Salgannonce

75 kr.

ikke mulig

ikke mulig

25%

- Musikere søger musikere

75 kr.

150 kr.

250 kr.

25%

Grafisk annonce - MusikerPR*

6,25 kr./mm

20% rabat

30% rabat

25%

Efterlysninger/stjålne instr.

Gratis

ikke mulig

ikke mulig

-

- Undervisning - MusikerPR (profiler dig selv)

Alle priser inkl. moms

1 Medlemsrubrikannoncer forudbestilles og forudbetales.

2 Det er kun muligt at indrykke medlemsannoncer ud fra ovenstående retningslinier vedr. tidsperioder.

SALG

3 Annonceteksten skal være os i hænde senest den 15. i måneden før 4

Selmer Mark 6 Sopran Sax Selmer Mark 6 Sopran Sax, perfekt stand m. flot orig. lak, serie n.248220 (1975) kr. 18.750 26 25 52 08

Violin Velklingende violin, "Johan Ulrich Ficht. Mittelwald", sælges, pris: 8.000 kr.

Hammondorgel A-100 med tilbehør Hammondorgel A-100 med tilhørende Leslie 251, originale baspedaler og bænk sælges i perfekt og aldeles velholdt stand. Lyden af Jimmy Smith, Billy Preston og Medeski, Martin & Wood ligger for dine fødder.

Pris: 46.000 kr.

David Mader 40 95 19 35

tes medlemsskab af Dansk Musiker Forbund ved

5 Ved indrykning af annonce i MUSIKEREN vises annoncen tilmed via MUSIKERENS e-NYT (vores elektroniske nyhedsbrev, som udkommer 2 gange månedligt) uden ekstra beregning.

*

ætter levering af fæ færdig trykkeklart materiale leveret ud fra fø Pris: Beregnes pr. spalte ud fra højden i mm.

Filformat: EPS, PDF eller TIF Farver: 4 farver CMYK Dimensioner: Spaltebredde = 47 mm. , 2 spalter = 99 mm., 3 spalter = 147 mm.

Opløsning: 300 dpi

45 87 97 82 Kan udfyldes og indsendes til MUSIKEREN, Skt.Hans Torv 26, 2200 Kbh. N (Spar 25% - indtast på web)

Navn:________________________________________________________ Vej:__________________________________________________________ Postnr.:_______By:_____________________________________________ Tlf.:_________________Email:____________________________________ Tekst:________________________________________________________ _____________________________________________________________ _____________________________________________________________ _____________________________________________________________ _____________________________________________________________ Ja, tak Indrykkes 1 md.

Køb Salg Efterlysninger/ stjålne instr.

Grafisk annonce - MusikerPR*

Første indryk. md.:_______

Er Indsat på Giro 792-0571

Beløb kr._______________

Er vedlagt på check

ndervisning usikere søger musikere

MUSIKEREN 43

Diverse TYVEKOSTER?

Du kan gratis efterlyse stjålne instrumenter i MUSIKEREN. Vi bringer også medfølgende fotos.

Vh redaktionen

OPHØRS UDSALG Fra violinbygmester Karl Heinels forretning ønsker Enkefruen nu

CD-kopiering

at sælge ud af restlagret: Violinstrenge, cellostrenge, guitarstrenge, mestervioliner og et par fine cellobuer, samt en "Lothar Herman Violin-

CD-PRODUKTION

bue" af fineste kvalitet.

Danmarks laveste priser, hurtigste levering og bedste service?

Venligst ring hurtigst muligt på telefon 38 28 48 28 og aftal tid samt giv et tilbud vi kan tale om!

F.eks.

500 stk. CD-Maxi fra kr. 6.000,500 stk. CD-Albums fra kr. 6.300,Excl. moms, ncb & evt. lev. omk.

Incl. tryksager og levering på kun 7 arbejdsdage!

Ring og få et godt tilbud!

CoverSignStudio

Vi tilbyder også assistance til udarbejdelse af det grafiske design og til filmudkørsler!

Verdens største CD-fabrik!

European Network Partner, Denmark:

Sundance - the Scandinavian Music Company

Tel. 33 33 87 10 44

MUSIKEREN

Musikudrustning og instrumenter

Internet sider

john godtfredsen aps Odensevej 57 - 5750 Ringe tlf. 6262 2022

s på n go

tet et

Bes ø

w w w. j o h n g o d t f r e d s e n m u s i k . d k

.d

k

ww

w. ki

novo

x

Kinovox A/S • Marielundvej 29 • 2730 Herlev.

Når tanken falder på guitarer...

www.akustikken.dk

www.ascon.dk Violinbygger Medl. Mesterlauget

• Reparation • Nybygning • Køb • Salg

Lydstudier

Erik Hoffmann

Hyltebjerg Allé 87 2720 Vanløse tlf. 38 71 83 96 vioeh@post.tele.dk

Georg L’s, Nashville, Tennessee * Varme- og kuldehærdede guitar- og basstrenge med ekstra trækstyrke. * Støjfrie instrumentkabler med loddefrie stik (Testvinder USA 1997). * Zumsteel pedal steel guitar.

- Kun salg til musikforretninger www.henningkmusic.subnet.dk Læs om steel guitar på www.steelguitardanmark.subnet.dk og lyt på www.steelradio.com

.elhvor lipsdndu i tahar lit råd dår til rahatuindspille. d rovh ,teidutsdyL Lydstudiet, .ky rt-/på gnicd-kopiering/-tryk. reipok-dc åp dublit tdog te åF Få et godt tilbud .enredu g gmusikere, id iv replæsåjh hjælper ås ,erekviisudig m ugerne. d relgnaM Mangler .edjebårs raeierfaring duts i gniirstudiearbejde. afre srå egnam rah iV Vi har mange

Kærvej 18 · DK-6670 Holsted · 75 39 18 00 them@dolphinstudio.dk · www.dolphinstudio.dk

MUSIKEREN 45

MUSIKEREN Nr. 1. januar 2003

Forsidefoto: Kresten Osgood fotograferet af Morten Langkilde

Medlemsblad for Dansk Musiker Forbund Sankt Hans Torv 26 2200 København N Forbund tlf.: 35 240 240 Forbund fax: 35 240 250 Forbund E-mail: dmf@dmf.dk Red.tlf.: 35 240 264 Red. fax: 35 240 266 Red. E-mail: musikeren@dmf.dk Udgiver: Dansk Musiker Tidende Aps Redaktion: Henrik Strube, (ansv. red.)

Bettina Graae, (red. sekr.)

I redaktionen: Morten Steen Nielsen (msn@dmf.dk), Jacob Christensen, Thomas Valter, Troels Skjærbæk Annoncer & Marketing: Torben Kruse, tk@dmf.dk Tlf: 35 240 265 Mobil: 20 24 73 70 Medarbejdere, skribenter & fotografer ved dette nr.: Henrik Strube, Torben Kruse, Bettina Graae, Morten Steen Nielsen, Jacob Christensen, Troels Skjærbæk, Lasse Fischer, Nils Harbo, Katrine Hertz Østergaard, Thorbjørn Sjøgren, Peder Bundgaard, Morten Langkilde, Jan Persson Dead-lines: Læserbreve den 10.12.2002 (e-mail eller diskette) Abonnement: Indland (11 numre) 348,Betaling af abonnement og annoncer skal ske på giro 7 92 05 71.

Layout: Graphic Guts Tryk: Silkeborg Bogtrykkeri A/S Trykmetode: Offset.

Trykt på miljøvenligt papir.

Redaktionen påtager sig intet ansvar for manuskripter og materiale, der indsendes uopfordret. Holdninger, meninger og ytringer der fremkommer i bladet, er ikke nødvendigvis udtryk for redaktionens holdning.

Artikler eller dele deraf, må kun offentliggøres med redaktionens skriftlige samtykke.

Medlem af: Dansk Fagpresse Forening ISSN 0905 9962

46

MUSIKEREN

Nytårsønsker H vorfor afspejles så mange borgeres interesse sig ikke på det kraftigste medie af alle – Tv? Er det virkelig lykkedes pop-producere, multinationale pladeselskaber og Tv-chefer at opdrage befolkningen til, at musik er det samme som Popstars og Hit med Sangen?

Hvor er der modige chefer, der tør sende deres dygtige medarbejdere på at dække vores rige og talentfulde, klassiske musikliv? De store, dejlige orkestre? Vores komponister?

Eller vores jazzliv, der summer af ungt, fremadrettet talent?

Eller rockscenen, der fylder koncerthuse og spillesteder både hjemme og i udlandet?

Eller den stærkt stigende interesse for dansk folkemusik og den spændende konservatorieuddannelse i folkemusik, som de tilbyder i Odense? Og hvad med de andre genrer?

som muligt. Langt væk fra prime-time, bedste sendetid.

Cheferne i DR-Tv og TV2 har for længst givet sig hen til en næsten fundamentalistisk dyrkelse af SeertalsGuden. Man mener ikke, at seriøse musikudsendelser er noget for familien Danmark. Drivkraften bag at skabe udsendelser ligger i at opnå store seertal. Det betyder kvalitet, mener ledelsen og svigter derved sin forpligtelse til at gå i front og skabe kvalitet og udvikling på musikkens område, vise seerne god kvalitet, svigter seerne til fordel for den salige glæde at have ramt lige midt på vejen med en udsendelse som ALLE (seertal) kan lide. Lige meget om fællesnævneren er ulidelig lav, og lige meget om konceptet er købt og afprøvet i udlandet.

H

D

vis man ellers tør tro på de fine målsætninger, der formuleres på DRs hjemmeside, så lysner det! DR har nemlig for første gang udarbejdet en samlet strategi for produktion af både klassisk og rytmisk musik, og her hedder det: DR skal være den væsentligste og mest innovative højkvalitets musikproducent og formidler ved at skabe, støtte, spejle og udfordre dansk musikliv i et nationalt og internationalt perspektiv. Endvidere -- DR vil øge produktionen af musik med dansk sprog med mindst ti procent om året … og – at DR i Ørestaden skal tilbyde mindst tre-fem ugentlige DR musikbegivenheder – dvs. 200 arrangementer om året…– Det lyder fint. Hold fast i det! For det er da ikke kun radiopolitik?

Brian Mikkelsen er også sportens minister – det er der vist ingen, der kan være i tvivl om. Vi tilbydes Tv i timevis, hvor de kyler rundt med bolde, svømmer, banker hinanden, og det medfører nærmest national undtagelsestilstand, når en stor fodboldkamp finder sted på Tv. Selv Tv-avisen må flyttes. USA og allierede er på kanten til at starte en uoverskuelig krig i Irak, der trækkes alvorlige religiøse fronter op hver dag, kvinder stenes, EU står foran afgørende udvidelsesproblematik. Det mener Tv-cheferne må vente, når der er fodbold.

Sportsjournalister opnår national stjernestatus ved at læse håndboldresultater op, og færdes hjemmevant til premierer, receptioner i ugeblade og talkshows, hvor dygtige musikere får lov til at spille jingles, små musikalske citater.

Hvor andre lande, vi normalt sammenligner os med, har lange og seriøse udsendelser, der går til og om bag musikken, så holder de sig på Tv langt væk fra den slags. Skulle der endelig komme nogle gode forsøg, bliver de sendt så langt over midnat

et ønsker jeg, at vi får lavet om i det nye år.

Og som skrevet på DRs hjemmeside, (helt præcist: www.dr.dk/baggrund/papirer/musik_strategi.htm) så skulle der være håb forude for musikken.

Jeg kan fuldt ud tilslutte mig en klog kollegas ønske om, at DR med fremsynethed øger sin musikproduktion for at kunne udfylde sendetiderne med egenproduktion og EBU-optagelser, hvis de store multinationale pladeselskaber (der sidder på 85% af salget) forbyder DR at sende deres produkter.

Et andet ønske: Der er spændende ideer i gang i området – erhvervsliv/kulturliv og al fremtidsforskning peger på, at vi vil se mere. Hvorfor ikke begynde med at ligestille musiklivet med billedkunstnerne. En virksomhed kan trække indkøb af billedkunst fra. Hvorfor ikke musikoplevelser?

Så ønsker jeg en virkelig afklaring på ophavsrets-/ kopiområdet – og det bliver svært, for området står ikke stille et kvart sekund – udviklingen fløjter hurtigere af sted end dette skrives. Men der må kunne findes en måde, hvor musiklivet bliver blandt vinderne, så den øgede omsætning kommer tilbage til musiklivet og gør det muligt at fortsætte med at skabe og udøve musik. Og endelig – så ønsker jeg mig sammenhold i musiklivet. At musiklivets forskellige foreninger og interesseorganisationer trods modsætninger og historie - finder tryllestaven frem og finder sammen.

Godt nyt på vej?

K

un ved at stå sammen kan vi kæmpe for vores musikliv og vilkårene for at spille og skabe musik.

Godt nytår.

Henrik Strube redaktør

HIMMELSK STUDIEVÆRKTØJ Studio Package Pro, det bedste fra to verdener: Time-testet Roland Hardware og pris-vindende Emagic Software.

Start med SI-24 Studio Interface, en kontrol enhed med 13 motoriserede fadere og 24-bit/96kHz analog indgange. Tilføj så et 8-kanals PCI-kort og Logic RPC Pro software - 24 spor, Emagic plug-ins og meget mere - og så har du det ultimative produktionsudstyr til både Mac og PC. SI-24 Studio Interface Flexiblet 8 ind/8 ud design med 24-bit convertere, XLR og digitalt I/O 13 motoriserede fadere, 12 knapper og 5.1 joystick til “hands-on” surroundmixing • Kontrol templates til Logic, Cubase og ProTools, plus User Templates •

•

Logic RPC Pro 24 spor med 24-bit recording og MIDI sequencing • 5.1 surround mixing med automatisering Inkluderer Emagic plug-ins og softsynths, plus tilgang til VST plug-ins •

•

R P C -1 R - B U S I n t e r f a c e C a r d 8-kanalers audio og MIDI data mellem PC og SI-24 • Simpel tilslutning via et R-BUS kabel (inkluderet) Kompatibelt med Windows 98/SE/Me/2000/XP, Mac OS 9.1, 9.2.2 •

•

Roland Scandinavia as • Nordhavnsvej 7 • Box 880 • 2100 København Ø • info@roland.dk • www.roland.dk ALLE PRISER ER INKL. MOMS OG DER TAGES FORBEHOLD FOR FEJL OG PRISÆNDRINGER

•

© 2002 ROLAND SCANDINAVIA

ET RIGTIGT STAGE-PIANO

KORG SP-200 DIGITAL STAGE-PIANO

Korg SP-200 er den perfekte løsning for dig, som leder efter et rigtigt godt stage-piano. ➔ Supergode digitale stereosamplinger giver fantastisk, naturtro lyd ➔ Anslagsfølsomme tangenter giver den rette, naturlige fornemmelse ➔ Totalt 30 forskellige lyde inklusiv harpsichord, strygere og kor.

Alle lyde kan spilles individuelt eller i forskellige kombinationer ➔ Reverb- og choruseffekter giver et luftigt og fyldigt lydbillede ➔ Kompakt og transportabelt. Vægt: 18,5 kg.

SP200 tager du let med dig til øvning, i studiet eller på job ➔ Indbygget metronom og hovedtelefonudgang ➔ Findes i to farver: sort og silver

00 -2 P S

RS 0/ 0 -2 SP

Danmark: Englund Musik, Øresundsvej 148, 2300 København S. Finland: Englund Music, Robert Huberin tie 2, 01510 Vantaa Norge: Englund Musikk, Postboks 150, 1319 Bekkestua Sverige: Englund Musik, Box 3050, 127 03 Skärholmen