![](https://assets.isu.pub/document-structure/230327110745-6ee50a25b812e8d8472efb8e8a4dd4f1/v1/890c49326040c72aacda77feee906221.jpeg?width=720&quality=85%2C50)
2 minute read
EASYFOAL
- DEN SIKRE
Tiden nærmer sig og spændingen stiger – der er føl på vej. Med glæden og spændingen følger også bekymringen for, at alt nu går som det skal.
Advertisement
Med Folingsalarmen Easy Foal bliver du sikker på, at du kan være der for din hoppe uden at skulle ligge søvnløs nat efter nat.
FOLINGSALARM
Undersøgelser har vist, at 66 % af alle folinger kræver assistance.
EasyFoal er en fantastisk pålidelig folingsalarm – et rigtigt kvalitetsprodukt, baseret på nyeste teknolog
![](https://assets.isu.pub/document-structure/230327110745-6ee50a25b812e8d8472efb8e8a4dd4f1/v1/fa2b6f19bbc7e5a737c86c5222a596c6.jpeg?width=720&quality=85%2C50)
Læs mere om Easy Foal på www.jemotrading.dk 91% som enten kan vanskeliggøre eller umuliggøre fødslen.
Målet er en godt og sundt føl, der overlever, og hoppen ligeså.
Det er her meget vigtigt at reagere hurtigt og søge assistance hos kyndige folk eller dyrlæge - alt efter hvem, der kan være først tilstede. Tid er kostbar, og uddrivingsfaser, der strækker sig ud over de 45 minutter, vil typisk give problemer for føllets levedygtighed.
Efterbyrd
Den sidste af fødslens tre faser er efterbyrds-fasen, hvor hoppen skal “føde” efterbyrden, eller moderkagen, som det kaldes hos mennesker. Dette skal være overstået indenfor tre-seks timer efter foling. Hvis efterbyrden ikke er gået inden denne periode, så bør dyrlæge tilkaldes. Du bør ikke selv forsøge at trække eller hive i efterbyrden, da denne kan være skør og gå i stykker og dermed efterlade et stykke efterbyrd i livmoderen. Dette kan gøre hoppen overordentlig syg, og bør derfor undgås.
Efter foling
Efter folingen er det vigtigt at lade føl og hoppe være i fred, således at føllet kan ligge med navlestrengen intakt i 10-20 minutter efter foling. Herved får føllet den sidste mængde blod fra hoppen.
Efter 30 minutter vil vi i reglen gerne se føllet lægge sig i brystleje og efter en time, bør det være i gang med at komme op at stå, og to timer efter folingen, bør føllet have fået den første tår råmælk. Hvis dette ikke er sket, bør du kontakte din dyrlæge, da det er uhyre vigtigt, at føllet får råmælken med de livsvigtige antistoffer.
![](https://assets.isu.pub/document-structure/230327110745-6ee50a25b812e8d8472efb8e8a4dd4f1/v1/6e425cb75fec8caa8e1e019896b3b26b.jpeg?width=720&quality=85%2C50)
![](https://assets.isu.pub/document-structure/230327110745-6ee50a25b812e8d8472efb8e8a4dd4f1/v1/890c49326040c72aacda77feee906221.jpeg?width=720&quality=85%2C50)
Føllets benstilling
Føl fødes fra tid til anden med skæve lemmer, både forben og bagben kan berøres. Medfødt skæve lemmer skyldes i reglen fejllejring i livmoderen, og de vil som regel rette sig indenfor to-tre uger efter foling. Føl kan også fødes med senekontrakturer, hvor bøjesenerne er for stramme, og føllets ben ikke kan rettes ordentligt ud. Sommetider kan det være så udtalt, at føllet ikke kan komme op stå, og det kan blive nødvendigt at tilkalde en dyrlæge.
Modsvarende kan bøjesenerne på nyfødte føl også være for slappe, og føllet står helt nede på bagsiden af koderne. Dette skyldes som regel manglende spænding i de til bøjesenerne hørende muskler og vil i reglen rette sig med motion. Dog kan det være nødvendigt at forbinde koderne, således at huden på kodernes bagside beskyttes mod beskadigelse.
Når føllet er omtrent 4 uger gammelt, kan det være en god idé at få din dyrlæge og beslagsmed til at vurdere, om benstilling og hove på dit føl ser korrekt ud. Skævvækst i lemmernes knogler kan fint korrigeres med forholdsvist simple indgreb, når blot du handler rettidigt. Derfor er det vigtigt at vurdere tå-akser og benstillinger tidligt i føllets tilværelse, således at korrektioner kan foretages mens vækstlinierne,navnligt i tæerne, fortsat er aktive.
Vil du have en kopi af dyrlægens fulde tjekliste kan den hentes her:
Fakta
Hestedyrlæge gennem 30 år og stifter af Horsedoc Hestehospital og Hestetandklinik ved Århus.
![](https://assets.isu.pub/document-structure/230327110745-6ee50a25b812e8d8472efb8e8a4dd4f1/v1/cb53187f40d43f7dc848a47c7ccbf0b1.jpeg?width=720&quality=85%2C50)
![](https://assets.isu.pub/document-structure/230327110745-6ee50a25b812e8d8472efb8e8a4dd4f1/v1/59a6d75cf81b9ba53b9605def894bc63.jpeg?width=720&quality=85%2C50)
Videreuddannet indenfor hestesygdomme og haltheder ved Liverpool Universitet. Medlem af DDD, BEVA og AAEP, som er sammenslutningen af hestedyrlæger i henholdsvis Danmark, Storbritanien og USA.
![](https://assets.isu.pub/document-structure/230327110745-6ee50a25b812e8d8472efb8e8a4dd4f1/v1/9e8f4ca306f59cd57c5b0f5582899706.jpeg?width=720&quality=85%2C50)