GRÆS OG FODRING

Græsningkanværerigtiggodtfor deheste,derkantåledet,dagræs stimulererhestenesnaturligefødesøgningsadfærdogselektionoger dervedogsågodtforhestensmentale helbred.Allehesteelskergræs,men græserensværstørrelse,ogdet kommerviindpåher.

Skal hesten have foder ved siden af græs?

Græs har et højt indhold af de fleste vitaminer, og hestens får fint dækket sit behov fra græs alene. Desværre er mineral- og kaloriebehovet ikke afstemt i græs, når det drejer sig om islandske heste. De får hurtigere dækket deres behov for kalorier end mineraler. Så for de små sejlivede heste er et vitamin/ mineraltilskud næsten altid nødvendigt, når græs indgår i deres foderplan, da de ellers ville blive alt for tykke.

I tabel 1 vises forsyningen af næringsstoffer for en islandsk hest, der rides normalt og går på varigt græs (græs, som ikke omlægges eller gødes) hele døgnet om sommeren. Kalorieindtaget (energi) er over hestens behov, og den vil derfor tage på, hvorimod mineralerne kobber, zink, mangan og selen m.m. underforsynes, og hesten kommer i underskud af disse.

Nogle heste klarer underforsyningen fint og kommer efter det, når de begynder at få foder igen i efteråret, men andre kan få udfordringer med pels, hud, hove, energi under ridning og immunforsvaret ved underforsyning.

Tabel 1: Viser næringsindtag for en Islandsk Hest i nomalt arbejde ved 24 timers græs om sommeren og mineraler på den ene eller anden måde, så du sikrer dig de bedste muligheder for at holde din hest sund og rask gennem sommeren.

Begrænses tiden hesten får græs, som mange er nødt til for at undgå at hesten bliver for tyk, falder kalorieindtaget, og det bliver nemmere at holde hestene i en passende foderstand.

Men ligeledes falder mineralindtaget og underforsyningen øges. Det er illustreret i Tabel 2, hvor tiden på græs er reduceret til 6 timer per døgn, da mange enten lader hestene græsse om natten eller lukker hestene på græs 2-3 timer morgen og aften.

Disse heste har af gode grunde yderligere behov for mineraler hver dag.

Græs som eneste foder om sommeren men, men også faktorer som manglende motion, stress, EMS (EquivntMetabolsk Syndrom) og Cushing´s Syndrom spiller ind.

De heste, som godt kan tåle græs, kan indgræsses og lever af græs hele sommeren, uden de skal have hø eller wrap ved siden af (dog suppleret med et vitamin/mineraltilskud).

Her vil jeg anbefale at følge en indgræsningsplan, som den i tabel 3.

Dette skema er derfor til sunde og raske heste, som går på græs hele sommeren uden at blive for tykke f.eks. avlshopper- og hingste, samt føl og ungheste. Disse heste har ofte et større behov for næring herunder energi/ kalorier og protein og kan derfor tåle at gå på græs hele døgnet. Igen er der forskel på heste og græs, så bliver din avlshoppe, dit føl eller unghest for tyk, skal mængden af græs begrænses.

Heste, som går på den samme fold hele året behøver ikke at blive indgræsset, da det sker naturligt i takt med, at græsset vokser frem. Men skal hestene skifte til en anden fold med markant mere græs, så anbefales indgræsning.

"Derfor er vores anbefaling at have en god strategi for at give vitaminer og mineralerpå den ene eller anden måde, så du sikrer dig de bedste muligheder for at holde din hest sund og rask gennem sommeren"

Man kan øge mineralindholdet i græsset ved at gøde jorden. Gødes jorden har græsset mulighed for at suge næringsstoffer/mineralerne op og bruge til vækst og give mineralerne videre til hesten, som spiser græsset. Velplejede græsmarker, som gødes og omlægges efter behov, kan udgøre en stor del af hestens foderplan i sommermånederne, men kan desværre aldrig komme til at indeholde nok mineraler.

Derfor er vores anbefaling at have en god strategi for at give vitaminer

Dermed tilvænnes tarmfloraen græssets fibre langsomt og undgår store ændringer, som kan skabe ubalance med diarré og kolik til følge.

Har du en hest med en ekstra sart tarmflora, så brug længere tid på at indgræsse. Indgræsningsplanen mindsker ikke risikoen for forfangenhed, da der er mange flere faktorer i spil end ubalance i tarmen.

Heste kan godt blive forfangne af hurtige skift og deraf ubalance i tar-

Græs som en del af foderplanen om sommeren

Tidsbegrænsetafgræsning

Her lukkes hestene på græs i en tidsbestemt periode én eller flere gange om dagen og opholder sig ellers på en nedbidt- eller jordfold. Er græs hestens eneste foder (udover vitamin/ mineraltilskud), skal de på græs flere gange om dagen/natten for at undgå for lange perioder uden noget at spise. Det anbefales, at hestene ikke står længere end 4-6 timer uden græs, hø eller wrap for at minimere risikoen for mavesår.

Perioden kan måske være længere tid om natten. Afgræsning på denne måde får hestene til at bruge lidt tid på at vælge det bedste græs og bevæge sig rundt efter det. På den anden side, så har de også mulighed for at vælge lige præcis det bedste græs og på denne måde indtager lidt flere kalorier.

Denne måde at bruge græs er god, da tiden kan skrues op og ned efter hestens vægt, men det kan være svært at overholde tidsintervallerne, uden det bliver et stort arbejde at lukke heste ind og ud på græs hele tiden. Her kan man begrænse det til én græsperiode om dagen og så give hø eller wrap fordelt resten af døgnet.

Stribegræs

Stribegræs er en metode, hvor hestene gives en afmålt stribe græs én eller flere gange i døgnet. Det mindsker håndteringen af hesten, da de ikke skal lukkes til og fra græs, men hegnet flyttes i stedet. Her er udfordringen at finde den mængde græs, hesten skal have om dagen for ikke at tage på, men samtidig får nok for at dække fiberbehovet.

Her kan man også give en stribe græs én gang om dagen og så give hø eller wrap ved siden af fordelt over resten af døgnet. Ved stribegræs vil hesten ofte spise alt det græs, de får tildelt og derved ikke sorterer i det, som ved tidsbegrænset afgræsning. Det kan dog have sin fordel, da de derved spiser noget af det ”stride” og ”stængelrige” græs, som fylder og giver mere tyggetid.

Nedbidtgræsfold+høellerwrap

Her er der flere gode måder at bruge græs på om sommeren, men samtidig undgå at hestene får så meget, at de bliver for tykke. Det kan være ved at holde hesten på en nedbidt fold og supplere med wrap ved siden af. Her er det nemt at mindske mængden af wrap, hvis hestene bliver for tykke. Nogle vil opleve, at der kommer mere græs op end ventet og mængden af wrap skal begrænses væsentligt. Det er fordi hestene bider græsset af flere gange i løbet af dagen og natten, så vi når ikke at se, at det faktisk vokser. Vær opmærksom på at denne fodringsmetode kan give sultne heste, da kort græs giver lavt fylde og tyggetid, hvilket sammen med en lille mængde hø eller wrap samlet set giver kort ædetid. Vurder derfor løbende hestens humør og velfærd. Udover dette er det en rigtig god måde at styre vægten på hesten.

Kig på din hest også på hestens humør, generelle velfærd og præstationsevne, når du vurderer, om fodringsmetoden passer til din hest eller dit hestehold, da ikke alle heste er ens og kan passe ind i rammerne.

Hvordan er det nu med sukker i græs

Græs gror, når der er sollys, vand, mineraler og lune temperaturer til stede. Ved lave temperaturer gror græsset ikke, og derfor har vi ingen vækst om vinteren i Danmark. Når temperaturen sniger sig op på 5 grader, begynder de første græssorter at vokse, hvor nogle kræver nattetemperatur på 10 grader, før de kan gro.

Græsset danner sukkerstoffer, når solen rammer planten og vil lagre dem, til solen går ned, og fotosyntesen begynder. Fotosyntesen forløber primært om natten, hvor sukkerstoffer og vand omdannes til vækst af planten. Det er dog en forenklet forklaring, da andre næringsstoffer også er til stede eller dannes i processen - f.eks. protein og mineraler, og hvis de mangler, vil græsset ikke gro og sukker ophobes.

Helt enkelt betyder det, at sukkerindholdet bygges op, så længe solen skinner, og det falder så om natten, frem til solen står op. Græsser hestene derfor tidligt om morgenen og ud på formiddagen, vil de indtage mindst sukker på en almindelig sommerdag.

Sukker i græs forår og efterår

Desværre opfører græs sig ikke ens over året. I foråret, hvor der kan være høj sol og kolde nætter, lagres sukkeret fortsat, når solen skinner, men bruges ikke om natten, da det er for koldt til, at planten kan vokse.

Det betyder at sukkeret lagres, til planten ikke kan indeholde mere, og indtil det bliver så varmt om natten, at planten kan gro. Derfor vil sukkerindholdet i planten være højt hele

REFERENCER (I UDVALG):

*Jansson A, Harris P, Davey SL, Luthersson N, Ragnarsson S, Ringmark S. Straw as an Alternative to Grass Forage in Horses—Effects on Post-PrandialMetabolicProfile, Energy Intake, Behaviour and GastricUlceration. Animals. 2021; 11(8):2197. https://doi.org/10.3390/ ani11082197 døgnet, og det giver problemer for sarte heste.

*Thøfner, MB, Danscher, AM, Luthersson, N, Brøkner, C, Hansen, HH, Andersen, L, Fielden, J, Schmidt, L, Larsen, M & Lintrup, R 2007, Den store forfangenheds guide: fodring, forebyggelse og behandling. Magasinet Hest.

*Luthersson, N., 2013. Den Store Foderbog, 3. Udgave. Brogaardens Forlag, Gentofte, Danmark.

*Luthersson, N., Hou Nielsen, K., Harris, P., et al., 2009a. The prevalence and anatomical distribution of equinegastriculcerationsyndrome (EGUS) in 201 horses in Denmark. Vet J 41, 619-625.

*Luthersson, N., Hou Nielsen, K., Harris, P., et al., 2009b. Risk factors associated with equinegastriculcerationsyndrome (EGUS) in 201 horses in Denmark Vet J 41, 625-630.

Det samme gør sig gældende i efteråret, hvor hestene har været vant til lavt sukkerindtag om morgenen og mere om eftermiddagen/aftenen, og nogle kan reagere på, at der pludselig er højt indhold om morgenen efter en kold nat.

Man skal dog huske på, at det i mange tilfælde er mængden af græs, der er til stede, som oftest er det farligste for hesten.

En nedbidt fold med meget lidt græs vil selvfølgelig ikke medføre lige så stort indtag af sukker, som en fold med mere græs og deraf potentielt indtag af flere kilo græs på trods af lavere sukker i det lange græs.