VI SKAL BLIVE BEDRE TIL AT FORSTÅ HESTENS MENTALE TILSTAND

Denstørsteudfordringerenmanglendeforståelse af hestensmentaletilstand.

Sådan lyder en af mange spændende og interessante konklusioner fra Anne Sofie Nielsen – mest kendt som bare Fie.

Fie er en dygtig rytter og underviser og meget optaget af hestevelfærd, som hun har brugt meget tid på at sætte sig ind i. Både som rytter, hesteejer og underviser.

Spænd den mentale ridehjelm – og læs!

Hvor længe har du redet islandske heste?

-Siden jeg var barn – så i cirka 40 år.

Hvor mange heste har du i dag?

-Vi har otte heste i dag?

Hvad gør du for at sikre dine heste god hestevelfærd?

-Jeg fokuserer især på fem områder:

Opstaldningsforholdene: l Der skal være plads nok på foldene, så alle heste kan være i fred og få lov til at slappe af og hvile sig, uden de kommer i klemme mellem mere dominerende foldkammerater l Hopper og vallakker går i løsdrift. Er der én, som ikke kan komme ind og hvile i løsdriften, kommer den på boks om natten, så den kan få lov at hvile og sove ordentligt. l Hingstene har en vallak imellem sig og kun et enkelt hegn imellem, så de kan snakke sammen over hegnet og få socialiseret. Det er ikke lige så godt som at have en foldkammerat, men bedre end slet ingen kontakt. Jeg overvejer, om jeg skal forsøge at lukke hver hingst sammen med en vallak-ven. Vi har nemlig to hingste, men jeg er lidt tøvende, fordi jeg er bange for, at de kommer til skade.

Fodring: l Jeg forsøger at give hestene så meget tyggetid som muligt. Både for at forebygge mavesår, men også for at tilgodese hestenes mentale behov for at spise. Jeg mener at have læst, at heste har behov for at fouragere cirka 13 timer i døgnet.

Det er en udfordring, fordi de jo heller ikke skal være for fede og blive syge af det. Derfor har jeg de sidste par år suppleret wrappen/græsset med halm af bedste kvalitet og så givet roepiller og et fuldfoder med lav energi eller vitaminer ved siden af.

Sveder hestene meget, får de elektrolytter. De heste, som skal præstere lidt ekstra, får også et skvæt olie i maden. Det er både godt for pelsen og præstationerne. Derudover har de en saltsten, det er jo også er beskæftigelse, udover at de har behov for ekstra salt.

Sundhed: l Jeg gør alt, hvad jeg kan for at holde hestene raske og fri af skader. Jeg rider eksempelvis meget varieret. De fleste træninger rider jeg udendørs og på varieret underlag. Jeg rider både på græs, grusvej og lidt asfalt på hver tur. Det er godt for hestenes proprioception (led-sans, der informerer hjernen om de enkelte kropsdeles stilling, red.) og dermed skadesforebyggende. Cirka én gang om ugen løsspringer vi alle hestene. Så bliver de varmet op med longering over bomme i skridt og trav, og derefter får de lov at løbe frit og springe. l Derudover tror jeg på, at en afspændt hest får færre skader. Hvis hesten forstår opgaven og de signaler, vi giver den for at få den til at gå den gangart eller øvelse eller samlingsgrad, vi ønsker, så får vi mindre stress og færre konflikter med hestene. Det tror jeg giver øget holdbarhed og bedre mental sundhed for hestene. Altså bedre hestevelfærd.

Træning: l Jeg tænker ret meget over, hvordan jeg kan træne hestene, så de forstår mig enklest og bedst muligt. Forskningen inden for adfærd og træning er ret langt og har nogle helt klare anbefalinger for, hvordan heste lærer nemmest og dermed skånes for forvirring, stress og ubehag.

Siden jeg var på Equitationscience kongres for første gang i 2008 i Holland, har jeg været meget optaget af al den forskning og alle de undersøgelser, der hele tiden laves inden for træning af heste. Det er meget interessant og giver bare så god mening. Jeg har været på flere kongresser efterfølgende og prøver at følge med i de undersøgelser og resultater, der hele tiden kommer frem. Og så forsøger jeg, efter bedste evne, at implementere det i min egen træning og formidle det i min undervisning.

Hestensmentaletilstand: l Hestens adfærd - og hvordan den opfører sig –afspejler, hvordan hesten har det. Nogle heste er meget tydelige at aflæse, andre går lidt mere stille med dørene, og man opdager måske først, når det er rigtig slemt, at den ikke er tilpas.

Hvordan hesten har det, bestemmes jo i høj grad af de ovenfor nævnte områder. Er der noget galt på ét område, mistrives hesten.

Derudover tror jeg, vi skal til at fokusere mere på hestenes temperament/sind, end vi har gjort tidligere - i forhold til det, vi skal bruge dem til. Hvilke typer temperament passer til sportsheste? Skovtursheste? Er der god kemi mellem hest og rytter etc. Så vi får heste, der har nemmere ved at trives med det, vi skal bruge dem til. Tiden er inde til også at fokusere på hestenes mentale velbefindende.

Hvordan mener du, man kan kombinere hestevelfærd med stævneridning på topniveau?

-Jeg mener, de to ting går hånd i hånd. Jo bedre hesten har det, jo bedre kan den præstere. Tidligere har der måske først og fremmest været fokus på at optimere hestens fysiske velbefindende. Der er vi langt med god støtte fra andre fagfolk, som for eksempel dyrlæger, smede, fodereksperter m.v., omkring hestene. Der, hvor vi kan gøre det bedre, er for hestenes mentale velbefindende, og her spiller træningen af dyrene også en stor rolle.

Hvordan bringer du hestevelfærd ind i din undervisning?

-Jeg forsøger at hjælpe både rytter og hest, når jeg underviser. Men først og fremmest er jeg hestenes ambassadør. Jeg forsøger at uddanne ryttere, så de kan ride deres heste med forståelse og empati for dyret, samtidig med at de udvikler hestene til eksempelvis konkurrencebrug eller andet.

-Jeg synes, det er vigtigt at lære rytterne at forstå, hvorfor hesten, gør som den gør og give rytteren værktøjerne til at træne hesten på den mest skånsomme måde. Skånsom træning kan sagtens være effektiv og målrettet træning.

Hvordan vurderer du udviklingen i islandshesteverdenen i forhold til hestevelfærd?

-Heldigvis synes jeg, vi har været på forkant med en del ting. For eksempel kontrol af sår på kroppen og i munden i forbindelse med konkurrencer. Vi har jo regler for blandt andet hvilke bid, der er tilladt, fokus på at næsebånd ikke må være stramme og form placering af sadlen. Der har længe været regler for hove og skoning og brug af boots, klokker m.m. Vi har også tradition for at holde heste i flokke, så de får deres sociale behov dækket. Så vi er godt med på mange områder.

-Når det er sagt, synes jeg stadig, der er en del ting, vi kan forbedre. Et større kendskab til hestenes væsen og natur, forståelse for hvordan de lærer og hvilke træningsmetoder der sikrer den bedste hestevelfærd, burde være noget alle med heste kender til.

Og så er det jo ikke kun i stævne situationer, at man skal sørge for at hesten har det godt. Det gælder i al brug af heste, at vi skal gøre hvad vi kan for at undgå mistrivsel og konfliktadfærd. I træningen derhjemme, på skovturen, under transport etc.

Hvad mener du, der skal ske fremadrettet, så vi sikrer hestevelfærden i vores måde at holde islandske heste på?

-For det første skal vi blive bedre til at forstå og aflæse hestene, så vi kan træne dem så skånsomt som muligt - og træne dem, så de forstår, hvad vi vil have dem til.

-For det andet skal vi blive bedre til at udvælge heste med rette personlighed (temperament/sind) til de opgaver, vi skal bruge dem til, så vi har heste, der er kan trives med det, vi forlanger af dem.

Hvor ser du den største udfordring i sikringen af god hestevelfærd?

-Den største udfordring, synes jeg, er en manglende forståelse for hestenes mentale tilstand – eller manglende registrering af, hvordan hesten har det. Og det kan jeg godt forstå er svært, for det er heller ikke nemt at opfange det. Det skal vi hele tiden blive bedre til.

-For nogle år siden læste jeg en undersøgelse, der havde kigget på heste-fagfolks evne til at aflæse hestenes sindstilstand. Det var både dyrlæger, smede, trænere, instruktører og andre professionelle omkring hestene. Mange af dem missede hestenes signaler, som for eksempel tegn på stress eller ubehag. Det siger jo noget om, hvor svært det kan være. Så det er noget, vi alle skal blive bedre til.

-En bedre forståelse af hestens væsen og den enkelte hests personlighed kan forbedre velfærden for den enkelte hest, fordi vi så kan træne den bedre. Herudover er der også en sikkerhedsmæssig gevinst for rytteren. For en tryg og rolig hest er en mere sikker ridehest.

-Jeg tror, vi har den hestevelfærdsmæssige udfordring, at islandske heste generelt er ret flinke og er gode til at bide ubehag og smerte i sig.

-De er enormt hårdføre – både fysisk, men også psykisk, så mange af dem finder sig ofte i at blive behandlet forkert eller misforstået – uden at folk rigtig opdager det. I modsætning til andre typer heste, der meget hurtigt gør det tydeligt, hvis de ikke bliver forstået.

-Det skal vi som islandshesteryttere være mere opmærksomme på.Jeg beundrer virkelig mange heste. De er enormt løsningsorienterede og prøver virkelig at gætte og forstå, hvad vi vil have dem til. Også selvom vi i mange tilfælde ikke får det kommunikeret til dem på en klar og tydelig måde.

Hvad kan du selv gøre for at være med til at sætte fokus på bedre hestevelfærd?

-Jeg kan være med til at oplyse og uddanne ryttere og formidle viden om forskningsbaseret træning og hestehold. Være med til at omsætte teori til praksis.

-Sidste år havde jeg et oplæg sammen med Dyrlæge Sigrid Hyldahl om netop hestevelfærd for rideheste, hvor vi tog udgangspunkt i ”5-domæne modellen for dyrevelfærd” og fortalte om de tiltag, vi har gjort inden for de fagområder, vi hver især beskæftiger os med.

-Desuden er jeg tilknyttet DIs uddannelsesafdeling. Vi arbejder p.t. på højtryk med en række online kurser om forskellige områder indenfor hestevelfærd.

-Disse kurser skulle gerne blive færdige i løbet af 2023. Derudover holder jeg kurser og foredrag om hestens adfærd og om, hvordan heste lærer. Det er et super spændende emne!

-Og så prøver jeg hele tiden at dygtiggøre mig. Blive bedre til at ride og træne heste og holde mig opdateret om den nyeste viden, så jeg kan implementere det i mit eget hestehold – og formidle det til mine elever. Man kan altid blive dygtigere!

Hvad er optimal hestevelfærd for dig, og kan det kombineres med at have heste som rideheste/ konkurrenceheste/ avlsheste?

-Optimal hestevelfærd er, når man kan se, at hesten har det godt. For mig består det af en kombination af træning og management. Jeg mener godt, hestevelfærd kan forenes med brug af hestene på mange forskellige måder, men vi er nødt til hele tiden at vurdere og optimere vores træningsmetoder og den måde, vi holder/har heste på. Så det også er ordentligt for dyrene.

"Jeg kan være med til at oplyse og uddanne ryttere og formidle viden om forskningsbaseret træning og hestehold.

Være med til at omsætte teori til praksis"