1 minute read

5 HURTIGE

Next Article
NYHEDER

NYHEDER

Til Icehorse Festival Deltager Anna Ulb K

Hvor mange år har du redet?

Advertisement

Jeg har redet, siden jeg var syv år, og jeg fik min første islandshest, da jeg var 11 år.

Hvad vil du helst være kendt for?

Træning og undervisning på hestens præmisser, der tager udgangspunkt i viden om hestens psyke, anatomi og biomekanik. Og for ikke være bange for at lære noget nyt og gå alternative veje.

Hvem er dit største forbillede?

Jeg ser op til ryttere, der formår at fremvise heste, der er veltilpasse, løsgjorte og kan rides med lethed.

Hvilken sejr betyder mest for dig?

De største øjeblikke og glæder for mig er i den daglige træning med hestene, når enten jeg eller hestene lærer noget nyt, som vi kan bruge i vores udvikling som ekvipage.

Hvad er dit bedste tip – du vil give til andre ryttere?

Bevar lysten til at lære og bliv ved med at søge ny viden og rådgivning. Hesten er aldrig dum eller fræk, så hvis noget ikke lykkedes, har hesten ikke forstået opgaven - måske fordi rytteren giver en masse modsatrettede signaler samtidigt.

Eller også er belønningen for den ønskede adfærd måske ikke tydelig nok.

Eller hesten er ikke fysisk i stand til at udføre opgaven - den er måske ikke stærk nok – eller har eventuelt låsninger i kroppen -eller rides måske i en holdning, hvor det er fysisk umuligt for den at honorere rytterens ønsker.

TIL ICEHORSE FESTIVAL DELTAGER NILS-CHRISTIAN LARSEN

Hvor mange år har du redet?

-Siden jeg kan huske, så jeg er vel startet ved femårs alderen.

Hvad vil du helst være kendt for?

-Hm, godt spørgsmål. For at behandle andre mennesker, som jeg selv ønsker at blive behandlet. Det er god stil –never fades, but fashion does.

Hvem er dit største forbillede?

-Mine største forbilleder er mine nærmeste venner. Vi står sammen i tykt og tyndt og skaber den vej, livet bringer – i business &pleasure.

Hvilken sejr betyder mest for dig?

-Der er mange sejre på mange forskellige niveauer, jeg er happy med.

-Min første store internationale sejr, Europamester i 5-gang på is, Berlin 2006, var magisk.

-Men også de små sejre, som er en del af målsætningen med at udvikle min gård Kronholt og små sejre i ridningen under træning af forskellige heste, er også betydningsfulde.

Hvad er dit bedste tip – du vil give til andre ryttere?

-Det du vil, får du – og det du ikke vil, får du ikke.

"Mine største forbilleder er mine nærmeste venner. Vi står sammen i tykt og tyndt og skaber den vej, livet bringer – i business & pleasure"

This article is from: