BEDRE VELFÆRD FOR HESTE MED SLIDGIGT

- ET INDBLIK I EN TALENTFULD FORSKERS ARBEJDE INDENFOR VIGTIG HESTEFORSKNING

Bedre velfærd for heste med slidgigt -et indblik i en talentfuld forskers arbejde indenfor vigtig hesteforskning

Før Slàine Freja Chaimbeul kunne gå, tog hendes mor hende med ud på alverdens rideture. Senere fik familien deres første islandske hoppe, som med tiden blev til en hel lille mindre flok som de jo ofte gør. Hjemmets mange forskelligartede dyr vakte Slàines interesse for sygdomme hos dyr. Helt tidligt, vidste Slàine derfor, at hun skulle være dyrlæge. I dag handler 30-årige Slàines Ph.d. om et stort velfærdsproblem hos mange af vores heste, nemlig slidgigt.

Når Slàine tænker tilbage på sin barndom, er det især de mange dyr, og selvfølgelig hestene som har gjort stort indtryk på hende. Hendes første utilredne pony-hingst fik hun som som syvårig, og senere fik hun en ældre islænder-hoppe,som igen førte til flere islandske heste på matriklen. Hendes unikke navn har hun fået fra sin skotske far som er af gælisk oprindelse og det udtales ”Slanje”.

Slàine fortæller at hun begyndte at arbejde på et islænderstutteri på Fyn i sine tidlige teenagerår, hvor hun underviste, red og tilred flere islandske heste. Interessen for islandske heste har holdt ved og i dag har hun 2 gående, Magni og Skvetta.

-Som barn var jeg allerede interesseret i, hvordan sygdomme hos dyr opstår og hvordan man kan helbrede det. Jeg tog i folkeskolepraktik hos den lokale dyrlæge Søren Andersen i Stenstrup, og der kom jeg mange somre og praktikperioder gennem gymnasie- og studietiden.

Interessen for heste og sygdomme har nok været en rød tråd i Slàines liv helt frem til i dag, for efter gymnasiet blev Slàineoptaget direkte på dyrlægestudiet samtidig med at hun tog et job ved Dyrehaven, hvor hun trænede islandske heste for et firma.

Hun valgte at tage en alternativ hestedifferentiering ved Ghent Universitet i Belgien på den afsluttende del af studiet.Dette ledte hende på sporet af led og slidgigt hos heste. Hun afsluttede nemlig studiet med et specialeprojekt omhandlede en receptor i ledmembranen hos heste, der fik foretaget en kikkertoperation i et eller flere led, som følge af slidgigt, osteochondrose eller osteochondrosisdissecans (ledmus), fortæller hun.

-Jeg har nok altid været særligt betaget af sygdomme i bevægeapparatet hos især heste, og en af de mest udbredte problemer i bevægeapparatet er netop slidgigt.

Interessen i netop dette emne blev hurtigt fulgt op med et seks måneders internship på et hestehospital i Kildare, Irland, straks efter Slàine blev færdig med dyrlægestudiet. Hestehospitalet lå lige ved siden af The Curragh væddeløbsbane, og 80% af alle indlagte heste var fuldblodsvæddeløbsheste, forklarer hun.

-Her så jeg rigtig mange heste med led-problemer, og mange forandringer på både ultralyd, røntgen og ved led-operationer.

Efter de 6 måneder fik Slàine tilbudt en Ph.d.med fokus på slidgigt og stamceller hos lektor Lise Berg, professor Casper Lindegaard og lektor Gabriel Cuevas på Københavns Universitet, som hun takkede ja til, fortæller Slàine, for det var en kæmpe mulighed for at fordybe sig i forskning og hvordan man kan forbedre hestevelfærden heste med slidgigt. Netop denne Ph.d. har banet mulighed for at kunne tage til Gluck Equine Research Center i fuldblodsstaten Kentucky i USA, hvor der er stor ekspertise indenfor dette felt, og hesteforskning i det hele taget.

-Lige nu arbejder jeg kort fortalt på at finde virkningsmekanismerne bag stamcelleterapi til behandling af slidgigt hos heste.

Over 60% af haltheder skyldes slidgigt

Slidgigt er et kæmpe velfærdsproblem hos heste i dag, pointerer Slàine. Et ældre britisk studie peger på at slidgigt menes at være årsagen til over 60% af haltheder, som dyrlæger kaldes ud til. Det er alt fra den mest atletiske sportshest til den inaktive fold-makker, der kan udvikle slidgigt.

-Hos vores islandske heste ses ofte spat, som er lægmandsbetegnelse for slidgigt i et eller to af hasens nederste glideled. Her er der et studie, der viser, at det er hasens vinkel, der nok har stor indflydelse på dette, så det taler ind i anormal vægtbelastning på et ellers sundt led.

Slàine forklarer, at det er den betændte ledmembran, somudsender signalstoffer, der giver smerter, øger nedbrydelsen af brusk - og nedsætter leddets funktion over tid. Led-injektio- ner med stamceller bliver således anvendt i stigende grad til behandling af slidgigt. Der er efterhånden flere stamcellepræparater til ledbehandlinger på markedet, og det ser ud til at de har en positiv virkning på smerte og hævelse, siger hun.

Stamcelleproducenter skriver, at deres præparater kan anvendes ved mild-moderat halthed. De studier, der er lavet på heste, synes at tyde på at nedsætte haltheder, men ikke at fjerne dem helt. Man ved dog ikke helt hvordan stamceller præcist virker, påpeger Slàine. Hun gør klart, at nogle forskere mener, at stamcellerne erstatter tabt væv, mens andre peger på, at de påvirker cellerne i leddet, der nedsætter betændelsestilstanden og danner bedre arvæv.

I behandling af sener, ses det at helingen ikke er hurtigere, men at kvaliteten af det arvæv, der dannes, er bedre og ligner mere det normale senevæv. Som følge af prisen, vælger hesteejere ofte at behandle med stamceller, når alt andet har slået fejl. Dette gør at stamcellerne bliver brugt på led og sener, der er mere ødelagte, hvilket gør det sværere at opnå og se en god virkning.

Prognosen er derfor helt afhængig af den enkelte hest, dog er prognosen ikke god, hvis hesten er meget halt, og leddet har mange forandringer i forvejen.

-Der skal helt sikkert laves flere og større studier, før man kan udtale sig 100% om stamcellers behandlingseffekt, påpeger Slàine.

-En del studier tyder dog på at stamceller virker på immunsystemet, og dette vil jeg blandt andet efterprøve i cellekulturer, hvor jeg dyrker stamceller, ledceller og immunceller. Jeg vil herigennem undersøge om døde og levende stamceller påvirker immuncellerne i positiv eller negativ retning i forhold til at fremme heling. Jeg vil blandt andet undersøge om immunceller der ”spiser” stamceller udsender signalstoffer, der hjælper med at dæmpe betændelsestilstanden og få leddet til at hele.