GÆÐINGAKEPPNI: JAGTEN PÅ DEN ULTIMATIVE RIDEHEST

CecilieLangvadsports-ogGæðingarytter,samtdommeriGæðingakeppni.

Målet med Gæðingakeppni er at finde den ultimative ridehest. En hest, der arbejder med stor glæde og samarbejdsvilje med sin rytter, og som med lethed bærer sig med en god takt, smuk form, store bevægelser og god fremadtænkende energi. Den hest, som alle drømmer om at ride en tur på, og som kan bære en tværs over Island.

-I Gæðingakeppni ser man på de gode ting først, i stedet for at fokusere på fejlene.

Ordene kommer fra Cecilie Langvad Guðjohnsen, der skynder sig at pointere, at det er en meget forenklet forklaring på forskellen mellem Gæðingakeppni og Sporten i islænderverdenen.

Cecilie blev i 2019 uddannet Gæðingakeppni-dommer.

Selv rider hun både Gæðingakeppni og Sportsklasser og er en dygtig og erfaren rytter i begge konkurrenceformer. Hun har derfor også et indgående kendskab til både Gæðingakeppni og til Sporten.

-Hver ting har sin charme. Gæðingakeppni kan lære meget af sporten og omvendt. I mange henseender kigger man på de samme ting: Takt, tempo, form og bevægelse.

-Men i Gæðingakeppni vil man gerne se, at hesten har kapacitet til at kunne vise gangarterne med mere energi og fremadtænkning, hvor takten stadig er god, formen er smuk og bevægelserne store.

-Min oplevelse med Gæðingakeppni er, at man er dygtig til at lægge mærke til de gode ting først. Derudover anser man Gæðingakeppni som værende hestens stævne. Derfor nævner man også hestens navn først, når ekvipagen skal på banen. Det kan jeg godt lide.

-Det betyder også, at har du to heste med, og de begge kommer i finalen, kan du lade en anden rytter ride den ene i finalen, fordi det er hestens stævne.

Cecilie er stor fortaler for Gæðingakeppni

-I børneflokk får man for hver vist gangart også en karakter for sæde og indvirkning. Jeg synes, det er en fed måde at kunne belønne dygtige, unge ryttere på, selv om de måske ikke lige har råd til en dyr, talentfuld hest, forklarer Cecilie Langvad.

I børneflokk, teenageflokk og voksenflokk må der rides med pisk, men ikke i voksen A og B-flok.

-Det er ud fra en betragtning om, at det kan give et falsk billede af hestens vilje og sind, som er en af de vigtigste karakterer i Gæðingakeppni. Da målet er at finde den ultimative ridehest, som arbejder med stor samarbejdsvilje og fremadtænkning, bedømmer vi netop også vilje og sind, som er en karakter, der tæller dobbelt.

-Vi ønsker at se en stolt og glad hest. Den skal have god vilje uden at være for følsom.

-Mange stævneryttere hælder til Sporten, som man måske kan sige er mere præget af dressuren. Her kan man måske opleve, at de ryttere, der kommer fra storhesteverdenen, føler sig bedre hjemme.

-Når de så rider Gæðingakeppni, er problemet ofte, at mange ikke tør ride frem og give lidt slip.

-Min oplevelse er, at vi som ryttere i Danmark føler os mest komfortable i et kontrolleret middeltempo. Ofte er vi ikke lige så gode til at ride hestene frem, som man ser det på Island.

-Vi er sjældent helt oppe og virkelig gi’ den gas i et højere tempo, og det mener jeg er en vigtig del af hestens træning, uanset om man rider Sport eller Gæðingakeppni. I Gæðingakeppni vil vi netop gerne se acceleration. At hesten er i stand til og har kapacitet til at gå med en højere fartkapacitet. -I Island er de, som nævnt, dygtigere til at ride fremad. Sidste år blev der lavet et interview med to topryttere og Landsmót-vindere, som fortalte om deres oplevelse af Gæðingakeppni. -Den ene rytter, GlódísRún Si- gurðardóttir, som nu gør sig godt i mesterligaen på Island, lagde stor vægt på, hvordan Gæðingakeppni havde formet hende som rytter i en ung alder. Kravet om at ride øgninger i børneflokkhavde givet hende mod til at turde at ride fremad, og det ser hun i dag som en positiv effekt af i sin træning.

I Island er Gæðingakeppni meget større end i Danmark, og islændingene er meget dygtigere til at sætte pris på begge konkurrenceformer.

Cecilie er selv kvart islænding og har, måske af den grund, aldrig redet andet end islandske heste. Men det har hun så til gengæld også gjort, siden hun var fire år.

-Det var så faktisk ikke en islænder, men en shetlænder. Min mor beskrev, hvordan jeg blev placeret på ryggen af ham, og helt naturligt lagde jeg benene omkring hesten og sad limet til sadlen, som om jeg aldrig havde gjort andet. Sådan har det været lige siden. Så det er efterhånden blevet til knap 28 år.

Cecilie Langvad har opnået mange flotte resultater både i Gæðingakeppni og i Sporten.

I 2005 blev hun som teenager Danmarksmester i juniorflokk (nu kendt som teenageflokk GDT). I 2021 blev hun uofficiel Danmarksmesteri GæðingaTölt på sin hingst Grani. Danmarksmesterskabet var officielt, men klassen var ikke rangliste godkendt og derfor kunne man ikke blive officiel Danmarksmester.

-Min allerførste stævne var i 2001, hvor vores lille lokalklub Hrafn afholdt nogle af de første Gæðingakeppni stævner herhjemme. Her konkurrerede jeg netop i børneflokk. I Sporten klarer Cecilie Langvad sig også godt.

-Jeg holder af begge konkurrenceformer, og jeg vil gerne klare mig godt både i Gæðingakeppni og i Sporten. Det er heller ikke fordi, den ene konkurrenceform er bedre end den anden, præciserer Cecilie Langvad.

-Jeg kan bare blive lidt trist over den holdning, der nogle gange er til Gæðingakeppniherhjemme. Her lyder det ofte: ”Hvis du ikke klarer dig godt i Sporten, så kan du jo bare ride Gæðingakeppni”.

-Der er en tendens til, at man ikke anser Gæðingakeppni for at være noget særligt, og at heste, der ikke passer godt ind i sportens rammer, bare kan ’forvises’ til Gæðingakeppni. -Men man skal ikke underkende Gæðingakeppni. Selvom vi har en mere positiv tilgang, end jeg oplever i sporten, og man kan opnå en ganske fin karaktermed en hest, der endnu ikke laver en fejlfri performance, skal man ikke negligere Gæðingakeppni.

-Man skal ikke underkende, hvor meget mod det kræver at turde at afgive lidt kontrol og ride hesten fremad, og samtidig hvor meget styrke og balance det faktisk kræver af hesten at kunne arbejde i et højere tempo, hvor man ikke går på kompromis med takt, bæring og form.

I Cecilies verden er begge dele lige ”fint” og kan inspirere hinanden.

-Men må jo forstå begge konkurrenceformer. Og forstå, at Gæðingakeppni ikke bare handler om, at hesten skal spæne afsted i de forskellige gangarter uden god bæring og flot form. Det er lige så svært og nørdet at ride, som det er i Sporten. Kravene er på nogle punkter bare lidt anderledes.

-Man kan med fordel tage noget fra Gæðingakeppni med over i Sporten. Jeg føler ofte, at man i sporten kan stirre sig meget blind på fejlene for at se, hvor hestene passer i guidelines’ene, hvilket kan det føre til en mere negativ måde at kigge på hestene på. Der er ikke plads til på samme måde atse på hestens potentiale.

At ride sport og Gæðingakeppnier ikke mere forskelligt, end man sagtens kan ride begge dele på samme hest. Har du en rigtig ’Gæðingur’, vil den kunne klare sig godt i begge konkurrenceformer - helt uproblematisk.

-Træningen er ikke anderledes, når man stræber efter at ride Gæðingakeppni. Jeg mener, at man i sin træning skal være dygtig til - uanset hvad ens mål er -at kunne ride frem og op i tempo.

-Gæðingakepppni og Sport stræber grundlæggende efter de samme elementer: God bæring, flot overlinje, god takt, flotte bevægelser og et pænt ridt.

Derudover er det vigtigt for mig at aflive nogle af de myter, der er om Gæðingakeppni. Jeg hører for eksempel ofte, at folk tror,vi er ligeglade med om hesten har en god form i Gæðingakeppni, og at det udelukkende handler om, at det skal gå stærkt.

-Det er vigtigt at understrege, at det er vi absolut ikke. Vi bedømmer netop også form under rytter, og denne karakter tæller dobbelt. Det er rigtigt observeret, at man, fordi vi har et mere positivt syn på hesten og dens potentiale, kan man opnå en udmærket karakter, hvis hesten har holdningsproblemer, og den ellers opfylder alle andre krav.

-Men man vil dog aldrig se en hest med en grim form eller en dårlig bæring komme helt op i de høje karakterlag og være den, der vinder de store stævner.

-Det er også rigtigt, at vi gerne vil kunne se en større fartkapacitet, men vi ønsker ikke, at det skal gå på kompromis med hestens bæring og form, eller at det betyder, hesten ruller på hver en kortside, fordi rytteren hele tiden rider den til grænsen.

-Vi hører også tit, at vi lukker øjnene for grim ridning. Og dette kunne ikke være mere forkert. De senere år er fokusblevet større og større på dette område. Vi er begyndt at dømme de ryttere, der rider hesten grimt, rider over evne eller andet af usportslig karakter, meget hårdere. Vi kan som dommere trække ned på karakteren form under rytter, hvis vi ser nogle grimme overgange. En karakter som i øvrigt tæller dobbelt.

-Jeg håber, at Gæðingakeppni med tiden vil vokse i Danmark, og at man får øjnene op for, hvor mange gode kvaliteter der er ved denne konkurrenceform, så den endelig kan få den anerkendelse, den fortjener.

-Jeg anbefaler, at man sætter sig grundigt ind i guidelines’ene, inden man rider stævne. Her er en kort opridsning af, hvad vi kigger på, når vi er ude og dømme.

-Først og fremmest er det vigtigt at pointere, at de to helt store forskelle på Sport og Gæðingakeppnier, at vi kun bedømmer langsiderne, og at karaktererne, enkelt sagt går fra 5-10 til forskel fra Sporten, hvor der dømmes fra 0-10.

-Dernæst skal det tilføjes, at vi i Gæðingakeppniikke lukker øjnene for kortsiderne. Hvis vi ser grim ridning her, tæller det stadig med i bedømmelserne.

I forhold til måden, vi dømmer på, er Guidelines’ene bygget op således, at der er forskellige kategorier, hvor der er et karakterspænd på 5 – 6 karakterer. Hver kategori har en overskrift, og der er opskrevet en række forskellige krav, som hesten skal opfylde, for at ligge i denne kategori.

Når hesten kommer på banen, går vi ind og vurderer takt, form, tempo, bevægelser osv. Præcis ligesom man gør i sporten. Herefter finder vi ud af, hvilken kategori hesten passer ind i. Her vurderer vi så, om den er på grænsen til at være i kategorien under og derfor skal ligge i den lave ende, eller på grænsen til at være i kategorien over, men måske lige mangler det sidste for at kunne komme op i den næste kategori og derfor bliver placeret i den høje ende af kategorien.

Herudover skal man være opmærksom på, at vi har forskellige firewalls, ligesom i sporten.

Eksempelvis:

Vurderer en dommer, at man er på grænsen til at ride for hurtigt i langsom tølt, vil man max kunne opnå 8.0. Rider man for hurtigt hedder karakteren i stedet 7.4, uanset hvor flot opgavedelen ellers er.

Vurderer dommeren, at takten er uacceptabel, altså den er for meget mod trav eller pas, hedder karakteren også max 7.4.

Fuldfører hesten ikke langsiden i den pågældende gangart, hedder karakteren også 7.4

I år bliver DM i Gæðingakeppni holdt i september på Hedeland.

Vil lære mere om Gæðingakeppni kan det anbefales at tage til Landsmót, som næste år, som bliver afholdt i Vídidalur i Reykjavik.