VesterBo Bladet by Mette Kjær Larsson

BOLIG FORENINGEN VESTERBO

VesterBo

Beboerblad for boligforeningen VesterBo

Nr. 3 / December 2010

REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2010 ÅRETS AFDELING REJSEGILDE I SABRO MIN HUND BOR I LEJLIGHED

Leder

Boligaftale, fusion og ny direktør – 2010 vil blive husket for mange udfordringer Af Robert Thorsen

Så kom boligaftalen i hus. Vi fik ikke fjernet eller mindsket refusionen fra Landsbyggefonden (25 % til at dække nogle af statens udgifter ved nybyggeri), og renoveringskøen på 8 mia. kr. bliver ikke fuldt afviklet her og nu, men trods dette, er det en fornuftig aftale.

5 mia.kr. i renoveringsramme er ikke tilstrækkeligt til helt at afvikle køen, men jeg hæfter mig ved en målsætning i aftaleteksten om at afvikle køen kombineret med årlige drøftelser mellem forligspartierne om størrelsen af ventelisten. Vi må holde fast i, at disse drøftelser logisk set må føre til en forøgelse af renoveringsrammen, når man opdager, at køen ikke kan afvikles ”inden for en rimelig tid”, som der står i aftalen mellem regeringen, Radikale og Dansk Folkeparti. For Nydamsparken (afd. 8) er der således lys i mørket. Renoveringsprojektet til 140 mio.kr. er sandsynligvis rykket nærmere en afklaring. På den positive side har jeg desuden hæftet mig ved salgsordningerne, udfordringsretten (dispensationsadgangen), effektiviseringen af fogedretten samt energi-garantiordningen. Der kommer en ny salgsordning med salg af boligblokke og grunde, der i højere grad gør det muligt at anvende salg, som et offensivt bypolitisk instrument i udsatte områder, og samtidig er der fundet en pragmatisk løsning på den

Vesterbo / nummer 3 / DECEMBER 2010

individuelle salgsordning. For yderligere oplysninger om boligaftale se www.bk-aarhus.dk og www.bl.dk Fusion I Sydbyen, nærmere bestemt i Alboa, har Viby, Højbjerg og Bo & Liv besluttet at fusionere fra 1/1 2011. Vi følger udviklingen tæt. Det bliver spændende at se, hvorledes Århus’ første større fusion kommer fra start. På Vesterbos repræsentantskabsmøde i september blev nedsat en arbejdsgruppe, som skal udarbejde et beslutningsgrundlag ang. fusion til repræsentantskabet. Gruppen har afsat møder frem til maj måned 2011, hvor vi forventer, at beslutningsgrundlaget er klart. Herefter skal repræsentantskabet beslutte, om Vesterbo skal indgå i fusion med foreningerne bag Boligkontoret Århus. (Højbo, Bo83, Fagbo og Vesterbo) Bestyrelserne i Højbo og Bo83 har med deres repræsentantskabers accept igangsat en proces for afklaring i deres foreninger. Fagbos bestyrelse har i modsætning til dette klart givet udtryk for, at de i deres forening ikke vil debattere

fusion, medmindre deres repræsentantskab udtrykkeligt ønsker dette. Denne udmelding kan jeg kun opfatte sådan, at bestyrelsen i Fagbo ikke vil tage skridt til en debat, hvilket jeg kun kan beklage. Ny direktør til Boligkontoret I september måned opsagde Steen Møller Andersen sin stilling som direktør i Boligkontoret Århus. Vi må konstatere, at opsigelsen kom efter en periode, hvor Steen ikke fik det optimale ud af sit arbejde med at udvikle og tilpasse boligkontoret. Steen er i dag kommet videre i job i Kolding Kommune. Boligkontoret skal også videre. Bestyrelsen i boligkontoret har arbejdet med evaluering af de første ca. 3 år i boligkontorets levetid. Der er nu udarbejdet en ny profil på direktørstillingen og det forventes, at en ny direktør kan være ansat foråret 2011. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at ønske alle beboere, valgte og ansatte i Vesterbo en glædelig jul samt et godt nytår.

VesterBo

BOLIG FORENINGEN VESTERBO

Indhold

LEDEREN Repræsentantskabsmøde 2010

04 06

Velkommen til organisationen

Jubilarer

08 09

Årets afdeling Rejsegilde i Sabro

10 13

Bowling 2011

Min hund bor i lejlighed

Spørg juristen

NYT FRA AFDELINGERNE

Varmemestre, Administrationen og Afdelingsbestyrelser

For 25 år siden

VesterBo nr. 3, DECEMBER 2010 Beboerblad for boligforeningen VesterBo, Brendstrupgårdsvej 7, 8200 Århus N Bladet udkommer 3 gange årligt. Oplag 3150 stk. Redaktion: Robert Thorsen, formand, ansvarshavende, (rt@vesterbo.org) . Berit Jørgensen, bestyrelsesmedlem Luise Zielinski, afd.bestyrelsesmedlem, afd. 1-2 Martin Løvendahl, afd. bestyrelsesmedlem, afd. 3 Ruddy Jensen, redaktør (redaktoer@vesterbo.org) Layout og tryk: Zeuner Grafisk as. Forside: Fra byggepladsen i Sabro (foto Mistral)

Vesterbo / nummer 3 / DECEMBER 2010

REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2010

Repræsentantskabsmøde Formanden kunne i år byde velkommen til 50 stemmeberettigede repræsentanter foruden medarbejdere, afdelingsbestyrelsesmedlemmer og gæster. Mødet, der skulle tage stilling til et helt nyt sæt vedtægter, var præget af stor deltagelse og livlig talelyst med enkelte politiske markeringer, afsluttedes med markant opbakning til bestyrelse og udvalg. Af Ruddy Jensen

I bestyrelsens beretning kom formanden ind på de mange aktiviteter foreningen havde været involveret i. Omtalen af landsforeningens kampagne ”Lidt mere af det hele” fik ord med på vejen. Orienteringen om BLs beslutning om at ophøre med et mere eller mindre fast tilhørsforhold til specielt socialdemokraterne og fremover kontakte alle, der er lydhøre overfor vore problemer, gav anledning til klare politiske markeringer fra salen. Fælles opnotering for ansøgning om lejlighed for samtlige Århus boligorganisationer vil blive en realitet den 1. marts 2011 oplystes der om. I Sabro er 23 lejligheder under opførelse og bestyrelsen vil arbejde for at erhverve yderligere jord i samme område med muligt byggeri i 2012/13. I Lisbjerg området er VesterBo nummer tre i rækken af interesserede. Den efterfølgende debat var centreret omkring tanker om fusioner, Bls kampagne og politiske holdning, udlejningsregler og BKÅ-direktørens fratræden. Efter besvarelse af de mange indlæg blev beretningen enstemmigt godkendt. Regnskab Det samlede regnskab – der er noget af en moppedreng – blev fremlagt af administrationschef Carl Danielsen. Resultatet havde, som han udtrykte det, været fornuftigt. Det havde gjort det muligt, at forrente afdelingernes indestående med 4,5%. Regnskabet blev godkendt uden bemærkninger.

Farvel til Inger Garde Inger havde forud for mødet meddelt at hun ikke ønskede at genopstille til bestyrelsesposten, som hun har beklædt i 16 år. Fra foreningen rettede formanden en varm tak til Inger for hendes store mangeårige indsats som bestyrelsens sekretær og i kursusudvalg. Nyvalgt til bestyrelsen Henrik Autzen opnåede nyvalg som medlem af organisationsbestyrelsen. Henrik har været medlem af afdelingsbestyrelsen i afdeling 6, Kongsvang siden 2005 og blev i januar 2007 valgt som formand i afdelingen

Forslag Et nyt sæt vedtægter blev vedtaget med 48 stemmer for og en enkelt imod. Læse mere om vedtægterne andetsteds i bladet. >

Vesterbo / nummer 3 / DECEMBER 2010

2010 Valg til bestyrelsen Formand Bestyrelsesmedlemmer Suppleanter

Robert W. Thorsen, genvalgt Hans-Jørgen Krickhahn og Heidi Bindløv genvalgt Henrik Autzen nyvalgt Peter Lykke Nielsen genvalgt Tom Thyrring nyvalgt

Valg af udvalgsposter: Råderetsudvalg

Tom Thyrring (afd.25), Dan Hjorth Hansen (afd.6) og Malte Nielsen (afd.15) valgt

Fritidsudvalg

Tom Thyrring (afd.25), Inger Garde (afd. 12) og Jakob Dahmlos (afd. 5) valgt

Redaktionsudvalg

Luise Zielinski (afd.1-2) og Martin Westy Løvendahl (afd.3) valgt

Multimedieudvalg

Jakob Dahmlos (afd. 5) og Connie Olsen afd. 11) valgt uden

Værdiudvalg

Peter Lykke Nielsen (afd. 1-2) og Tina Damgaard Madsen (afd. 6) genvalgt

Kursusudvalg

Inger Garde (afd. 12) og Tina Damgaard Madsen (afd. 6) valgt.

Undersøgelsesudvalg Joan Christiansen (afd. 23), Leon Wagtmann (afd. 15) og Johnny Eriksen (afd. 9) valgt.

Vesterbo / nummer 3 / DECEMBER 2010

Velkommen til organisationen

- og farvel til foreningen VesterBo vedtog på repræsentantskabsmødet den 23. september 2010 den største revidering af vedtægterne nogensinde i organisationens historie.

Af Martin Westy Løvendahl

Grunden til, at jeg skriver i organisationens historie og ikke i boligforeningens historie er, at VesterBo har ændret navn. Vi hedder nu kort og godt ”VesterBo” og ikke længere Boligforeningen Vesterbo, ligesom ordet ”forening” er blevet til ”organisation” i de nye vedtægter. Ord som ”formål” er blevet til ”kerneaktiviteter” ligesom ”beretning” er blevet til ”referat”. Foruden den mere ordmæssige polering af vedtægterne, er der også sket nogle radikale ændringer. Grunden herfor og selve de vigtigste ændringer vil i det følgende blive fremhævet. Grunden VesterBo’s vedtægter er blevet ændret på baggrund af en ny bekendtgørelse om normalvedtægten fastsat i december sidste år af Indenrigs- og Socialministeriet. Dermed er vedtægten blevet støvet grundigt af og tilpasset et mere moderne sprog og organisationsformer, som afspejler 2010’erne. Medlemskab Det traditionelle medlemskab af boligforeningerne, hvor medlemmerne fik et medlemsnummer er nu fjernet. Det var førhen det medlemsnummer, som bestemte éns placering på ventelisten, således at lave numre kom forrest i køen.

Vesterbo / nummer 3 / december 2010

Med de nye regler er det nu fra den dag, man meldte sig ind i VesterBo, der er det overordnede princip for éns ventelisteplacering. Dermed bliver medlemsnumrene konverteret til datoen for beboernes indmeldelse i VesterBo. I den forbindelse er der blevet taget højde for de beboere med lang anciennitet, som inden den 1. juni 2010 har meldt ud, at de ønsker at stå som aktive eller passive ventelistemedlemmer. Det betyder, at nyere beboers placering på en venteliste til en bestemt boligtype i en bestemt afdeling kan svinge lidt op og ned. Om du står nummer 8 på ventelisten den ene dag og noget tid efter nummer 12 er afhængigt af, om nogle af dem med lang anciennitet har meldt sig som aktivt søgende til den pågældende bolig. Du kan altid spørge Boligkontoret om din placering. Repræsentantskabet En naturlig forlængelse af medlemskabets fjernelse er også, at medlemmerne ikke længere er organisationens øverste myndighed. Det er nu repræsentantskabet der er boligorganisationens øverste myndighed. Praktisk betyder det ikke rigtigt noget, da det i forvejen er afdelingernes beboere eller bestyrelse, som vælger hvem, der skal være repræsentantsskabsmedlemmer. Hver afdeling har forsat minimum et medlem, og ellers endnu et repræsentantsskabsmedlem for hvert påbegyndt 60 lejligheder, dog

kan ingen afdeling have over 7 repræsentantskabsmedlemmer. Alle boliglejere eller deres myndige husstandsmedlemmer kan i afdelingen vælges til repræsentantskabsmedlemmer. Afdelingsbestyrelsen Her bør det fremhæves, at boliglejere i afdelingen og disses myndige husstandsmedlemmer er valgbare. Førhen var det alene bolighavende medlemmer og disses ægtefæller, der havde adgang til afdelingsmødet. En demokratisk udvidelse som betyder, at hvis familiens ældste søn eller datter, som er myndig, gerne ville deltage i afdelingsbestyrelsesarbejdet, så har han/hun nu muligheden for at stille op. I den forbindelse kan det varmt anbefales, alt alle uanset køn, race, seksualitet eller religion stiller op til afdelingsbestyrelsen. Vedligeholdelsesordningen Med de nye vedtægter er det nu de enkelte afdelinger, som bestemmer hvilken vedligeholdelsesordning man ønsker. Dvs., at lejere på afdelingsmødet kan stemme om, hvilken vedligeholdelsesmetode man ønsker at benytte i afdelingen. Det var førhen alene repræsentantskabet, som traf beslutninger herom. VesterBo’s afdelinger anvender i dag alle A-ordningen. Foruden A-ordningen findes der også flere varianter af A-ordningen samt en B-ordning og M-

ordning. Hvis du gerne vil vide mere om disse vedligeholdelsesordninger, kan der henvises til augustnummeret af VesterBo Bladet, hvor undertegnede har beskrevet forskellen mellem disse ordninger. Bliver der ikke på det kommende afdelingsmøde i jeres afdeling fremsat forslag til ændringer af afdelingens vedligeholdelsesordning, fortsætter alt som før. Dagsordner og referater En stor nyhed er, at alle dagsordner og referater fra afdelingens bestyrelsesmøder skal være tilgængelige for alle afdelingens beboere, dette fremgår af den nye vedtægts § 19, stk. 4, 3. og 4. punktum. I den forbindelse kan det anbefales, at de enkelte afdelingsbestyrelser laver en forretningsorden for afdelingsbestyrelsesmøderne, hvor der tages stilling til disse vedtægtskrav. Selve idéen med bestemmelsen er rigtig god, men det er undertegnedes mening, at den er lidt uheldigt formuleret. Af bestemmelsen fremgår det, at der skal udarbejdes mødereferater fra bestyrelsesmøderne, og at disse skal være tilgængelige for afdelingens beboere senest 4 uger efter mødets afholdelse. Vedtægterne undtager ikke direkte offentliggørelse af oplysninger om beboeres og medarbejders personlige og private forhold fra at skulle fremgå af dette mødereferat. Jeg kan her oplyse om, at videregivelse af personfølsomme

oplysninger kan være strafsanktioneret efter straffeloven, jfr. § 152 ff. På Boligselskabernes Landsforenings hjemmeside, oplyses der ”Det er BL’s opfattelse at bestemmelserne om at gøre dagsordener og referater tilgængelige for beboerne indebærer, at de skal lægges på hjemmesiden. I tilfælde af personfølsomme oplysninger (omfattet af tavshedspligt) gælder kravet om tilgængelighed ikke. Således kan man blot anføre dagsordenemnet og tilføje ”lukket dagsorden” – ligesom man gør i kommunalbestyrelser og disses udvalg – som også offentliggør alle dagsordner og referater.” Er du i en afdelingsbestyrelse, og skulle I komme i tvivl om noget må komme med i referatet, er I altid velkomne til at kontakte Boligkontoret Århus for råd og vejledning.

til dagsordenen og et referatet i papirformat. Afdelingsbestyrelsen kan ud over at benytte afdelingens hjemmeside hos VesterBo også hænge et papireksemplar af dagsordenen og referater op i eks. foreningens vaskekælder eller på et andet sted, hvor alle har adgang til det.

Dette var det vigtigste om foreningens nye vedtægter, som kan ses på VesterBo’s hjemmeside under reglementer.

Afdelingernes hjemmeside Offentliggørelsen af referater og dagsordner kan med fordel ske på VesterBo’s hjemmeside under den pågældende afdeling, da der er lavet et specielt forum for dette. Anvendelsen af afdelingens hjemmeside skulle gerne skabe et større indblik i, hvad der sker i din afdeling. Alle afdelingsbestyrelser opfordres derfor til, at benytte afdelingens hjemmeside til offentliggørelse af dagsordner og referater. Af hensyn til personer uden internet adgang, bør der også være en adgang

Vesterbo / nummer 3 / december 2010

JUBILÆUM

Jubilarer I forbindelse med repræsentantskabsmødet blev følgende jubilæer markeret 5 års jubilæum

5 års jubilæum

15 års jubilæum

Luise Zielinski (afd. 1-2)

Henrik Autzen (afd. 6) Jørn Holm Bendtsen (afd. 16) Ikke tilstede

Heidi Bindløv (org.best)

20 års jubilæum

25 års jubilæum

Bente Nielsen (afd. 13)

Robert Thorsen (org.best)

Alle jubilarer fik overrakt en vingave

Vesterbo / nummer 3 / DECEMBER 2010

ÅRETS AFDELING

afdeling Årets

På repræsentantskabsmødet blev vandrepokalen ”Årets afdeling ” for 2010 tildelt afdeling 20, Hjelmagerparken med følgende begrundelse: ”Afdelingen har gennemgået en væsentlig beboerdemokratisk forvandling, fra tidligere at have et minimalt fungerende demokrati til i dag, hvor afdelingen har et udviklet og bredt favnene demokrati og mange aktiviteter. Både beboerne og afdelingsbestyrelsen deltager i de møder der indkaldes til, både de traditionelle møder og de mere festlige tiltag. Afdelingsbestyrelsen arbejder meget på at beboerne skal føle sig godt tilpas i afdelingen i forhold til bomiljøet. Afdelingen fremstår i dag som et eksempel til efterlevelse, hvor også den digitale verden har vundet indpas i afdelingens hverdag.” Afdelingsbestyrelsen med pokal og diplom

læserbrevE

Læserbreve, indlæg og idéer efterlyses Er der efter din mening en artikel der bør skrives, en person der bør interviewes eller et emne der bør behandles, vil redaktionen gerne høre fra dig, og så kan det være vi tager dit emne op. Du kan også bidrage med din egen artikel, et læserbrev eller andet du finder relevant for bladet. Skriv eller send dit indlæg til VesterBo, Brendstrupgårdsvej 7, 8200 Århus N Eller mail det til: redaktoer@vesterbo.org Indlæg til næste blad som udkommer i april 2011 skal være os i hænde senest den 22. februar

Vesterbo / nummer 3 / DECEMBER 2010

Rejsegilde

i Sabro

Vesterbo / nummer 3 / DECEMBER 2010

VesterBos næste afdeling tager hastigt form og forventes klar til indflytning juni 2011

Af Mogens Bøgh Vindbjerg

Efterårssolen bryder igennem lidt over middag og fortrænger udtømte regnskyer over Østjylland. Bilerne begynder så småt at trille ned mod byggepladsen for enden af Rønnevangen. Under rejsegildekransen slæber Projektchef Kurt Kjeldgaard varm

skipperlapskovs ind i en halvfærdig bolig, mens byggeudvalget tager imod de første gæster. Det er 28 oktober 2010 og der er rejsegilde for VesterBos23 lavenergiboliger i Sabro.

> Så er der serveret! Lun gammeldaws skipperlabskovs med rødbeder og frisk krydderurter glider let ned på en kølig efterårsdag.

Vesterbo / nummer 3 / DECEMBER 2010

Det bliver virkelig godt. Her skal vi da bo, siger Elsebeth Nielsen til sin mand, der ikke er svær at overtale.

Flere gæster er allerede i gang med drøfte indretningsmuligheder.

Bemærk isoleringen, der er vokset markant med de nye energikrav.

Stor interesse I alt 40 personer møder op for at fejre projektets milepæl og for at danne sig et realistisk indtryk af de nye boliger. Her er både ældre og yngre par, som nysgerrigt studerer boligerne. Arkitekten er også mødt frem og fortæller interesserede om de sociale potentialer i bl.a. det lille strøg som binder afdelingens fuldmurede gavlhuse sammen. I et andet hjørne står en lille forsamling og studerer en plantegning, mens man udveksler ideer til indretningen og fordeling af værelser. Mange er især fascineret af rummeligheden i boligerne – en kombineret effekt af loft til kip og store ovenlysvinduer, der åbner op og lader lys og varme strømme ned midt i boligen. Formandens ord Med et par slag på en ølflaske forstummer de ivrige samtalers summen og formanden i VesterBo indleder sin tale. - Det er rart, at stå her ved et rejsegilde efter mange års tørke i det almene boligbyggeri. Til gengæld er det nu lykkedes, at få rigtig meget for pengene. For 840 kr. pr. m2 kan kommende beboere finde sig tilrette i en bolig fra 70115 m2– og i en energiklasse som skulle holde udgifterne til varme nede på et noget lavere niveau end i tilsvarende boliger, fortæller en stolt Robert Thorsen. Han fremhæver desuden den veldisponerede indretning, et godt indeklima, gedigne materialer, nærheden til Århus, det blandede boligområde samt den flotte udsigt ned over åbne marker. Afslutningsvis løfter formanden sløret for, at han selv stiller sig i kø til en bolig på Rønnevangen. Vi er voldsom begejstret! … lyder det fra Elsebeth Nielsen, der sammen med manden Knud er på visit i det halvfærdige huse. - Vi har med tiden fået nye behov til vores bolig. Så nu sælger vi vores hus i Brabrand og håber på at komme ind her på vejen. Vi er voldsom begejstret for husene: Indretningen er perfekt til os, der er valgt fine materialer, og så er det meget positivt med lavt varmeforbrug og det gode indeklima. Ja, og så er det jo altid dejligt at komme i noget helt nyt, fortæller Elsebeth. Parret har et boligbrev fra 1965, og glæder sig til at de med den fælles opnotering kan komme på venteliste til VesterBos nye afdeling.

Vesterbo / nummer 3 / DECEMBER 2010

Kommende beboere kan glæde sig til flotte gavlhuse med store glaspartier ud mod naturen og formiddagssolen

bowling noget for dig ?

VesterBos bowlingturnering har længe været en fast tradition, der i gennem mange år har samlet deltagere fra hele foreningen til en hyggelig dag i bowlinghallen. For det kommende år er dagen nu fastsat til den 12. marts 2011.

Arrangementet er placeret så det kan danne en naturlig afslutning på vinteraktiviteter i afdelingerne, og der er afsat plads så alle afdelinger kan deltage med hold. Fra foreningens Fritidsudvalg er udsendt indbydelser til afdelingerne i december måned.

Har i ikke allerede en lokal aktivitet i gang i din afdeling, er det måske en ide at kontakte din afdelingsbestyrelse og høre om muligheden for at deltage.

Redaktionen ønsker alle læsere Glædelig jul og Godt Nytår

Vesterbo / nummer 3 / DECEMBER 2010

Min hund

bor i lejlighed

I nogle afdelinger i VesterBo er det tilladt at holde hund og/eller kat. Redaktionen har modtaget dette bidrag, som fortæller lidt om, hvordan det er at holde hund, når man bor til leje.

Af J. Malte Nielsen

Min hund hedder Tintin. Han burde måske hedde Terry så jeg kunne være Tintin men sådan skulle det ikke være. Jeg fik ham fra et dyreinternat som 1-årig – altså

det var hunden som var 1 år. Han er en blanding af Border Collie og Jack Russell terrier, vejer ca. 20 kg og er bestemt en livlig fyr, der kræver sin motion. Dengang

boede jeg i lejlighed på første sal og havde ikke adgang til have. At få hunden (og mig) motioneret var dog ikke noget problem, da der lå en stor park fem

Malte og Tintin tager en slapper i naturen. Hunde har brug for motion, uanset om de bor i lejlighed eller i hus med have.

Vesterbo / nummer 3 / DECEMBER 2010

minutters gang derfra og en skov ca. ti minutters bilkørsel derfra. Og det er det, der er kernen i at have hund – uanset boligform: Hunden skal aktiveres dagligt. Også små hunde skal motioneres I dag bor jeg så i lejlighed med have, og det er da skønt lige at kunne lukke hunden ud søndag morgen i badekåbe. Men om man bor i hus eller i lejlighed med eller uden have, er for mig at se ikke afgørende. Selv om man har egen have, så bliver den jo aldrig nogen erstatning for, at hunden skal ud at gå tur og snuse til alle de indtryk, der er undervejs. I hundens egen have sker der jo ikke den store forandring i duftindtrykkene. Kodeordet når man har hund er, at den skal aktiveres dagligt, både fysisk og mentalt. Dette gælder lige meget hvor og hvordan man bor. Nogle hunderacer kræver mere aktivering end andre, men det er en skrøne at f.eks. små hunde behøver mindre aktivering. Transportproblemer Min erfaring siger mig, at det største problem ved at have hund ikke er om man bor i hus eller lejlighed, men transporten. F.eks. må man kun have hund med i busser hvis den kan være i en taske, og det sætter jo unægtelig sine begrænsninger for, hvor stor en race man kan vælge! Hvis man har bil giver det nogle flere valgmuligheder – også mht. at komme til skov og strand med hunden hvis ikke man har disse i umiddelbar nærhed.

Vær opmærksom på… Med hensyn til at have hund i lejlighed er det naturligvis også afgørende, om man har haft hunden fra hvalp eller har overtaget en voksen hund. En voksen hund der har været vant til at kunne løbe rundt på store arealer f.eks. på en gård kan have vanskeligt ved at affinde sig med at være lukket inde i en lejlighed. En anden ting til overvejelse mht. hund i lejlighed er at flere store hunderacer har hofteproblemer og for dem vil det ikke være godt dagligt at skulle gå op og ned af mange trapper. Naboerne En anden vigtig ting, når man snakker hund i lejlighed, er naboerne. Man kunne måske forestille sig, at der vil være mange gener med hunde, der gør eller larmer på anden måde. Her er der heldigvis klagemulighed, hvilket i sidste instans kan føre til, at husdyret må fjernes fra bopælen. Der skal ikke herske tvivl om, at det er 100% op til ejeren at sørge for, at husdyret har det godt og opfører sig ordentligt. Her må jeg dog sige, at hos os i afdeling 15 har det ikke været noget stort problem. På de seneste 10 år har vi haft to klagesager mht. husdyr, og de er begge blevet løst i fordragelighed. Når vejret er hundekoldt Er det aldrig træls at have hund? F.eks. når det regner eller sner og er – ja – hundekoldt? Jo, det kan være trælst.

Din hund skal ud i al slags vejr. Når jeg har det sådan har jeg vænnet mig til at tænke, at jeg jo selv har lige så godt af den gåtur – motion og frisk luft. Havde jeg ikke hunden, så var jeg garanteret ikke kommet uden for en dør i det herrens vejr. Så jeg er taknemmelig for, at hunden får mig ud at gå hver dag. Er du selv glad og har det godt med din hund så kan du være sikker på, at din hund også er glad og har det godt med dig. Uanset hvilken boligform dig og hunden har. Jeg bilder mig i hvert fald ind at min hund er fuldstændig ligeglad med, at vi bor i lejlighed – men den er bestemt ikke ligeglad med sine daglige lufteture! Læs mere: www.dyrlaegevagten.dk og http://www.hundeeksperten.dk/enhund-i-en-lejlighed.html

Hunde har godt af at blive socialiseret med andre hunde. Her viser Tintin, at den kan være sammen med både børn og andre hunde

Maltes 10 gode råd til folk med hund: 1. Før anskaffelse: Sæt dig ind i hvilken hunderace der passer til dig og dit liv. 2. Gør op med dig selv om du har tid, overskud og ikke mindst lyst til det som hunden kræver. 3. Bor du et sted med grønne arealer eller kræves der transport hver gang hunden skal luftes? 4. Brug tid sammen med din hund hver dag udover gåturene. 5. Socialisering: Sørg for at din hund jævnligt møder andre hunde. 6. Sørg for at din hund får den rigtige kost – god menneskemad er ikke nødvendigvis god hundemad 7. Hunde er vanedyr – sørg for at have et fast dagligt mønster mht. luftning, fodring, osv.

8. Læg mærke til ændringer i hundens adfærd – begynder den f.eks. at klø sig meget, skyldes det ikke nødvendigvis utøj, men kan også skyldes ændringer i kosten, allergi el.lign. 9. Væn tidligt hunden til, at det er ok med larm – tag den med på bytur, tab et grydelåg ind imellem – og få en hund der ikke synes nytårsaften er den værste dag i året! 10. Væn din hund – og din omgangskreds – til at den altid er med dig. Du har (forhåbentlig) ikke fået en hund for at den altid skal ligge der hjemme og kukkelure

Vesterbo / nummer 3 / DECEMBER 2010

SPØRG JURISTEN

Spørg

Juristen

Det er ikke ualmindeligt, at vi alle fra tid til anden stopper op og undrer os over et eller andet, som vi ikke umiddelbart kan finde et fornuftigt svar på. I den forbindelse er spørgsmål af juridisk karakter ofte dem, som volder de største problemer. En stor del af disse spørgsmål er du ikke den eneste, som sidder inde med. Derfor har du nu mulighed for at skrive ind og få svar på disse spørgsmål i denne læserbrevkasse. Du må gerne være anonym, blot redaktionen er bekendt med, hvem du er.

Hej Martin Løvendahl

Hej Anne

Hvad gør man, hvis man bor i en opgang og har en nabo, som ikke gider vaske trapper? Jeg vasker altid trappen, når det er min tur, men jeg har ikke lyst til at vaske trapper for andre. Jeg har prøvet at tale med naboen, som siger, at der nok skal blive vasket trapper, men intet sker. Jeg har talt med afdelingsbestyrelsen flere gange, og de har også talt med naboen, uden at det hjalp. Kan det være rigtigt, at man bare sådan kan løbe fra ansvaret, og hvad gør man i sådan en situation? Med venlig hilsen Anne Jensen (navnet er opdigtet)

Jeg kan berolige dig med, at ingen får lov til at løbe fra sit ansvar. Og jeg kan sagtens forstå din frustration over denne mere end almindeligt glemsomme nabo. Forløbet i sådan en situation er netop, at en lejer henvender sig til afdelingsbestyrelsen, der undersøger om klagen er berettiget. Spørgsmålet er derfor, hvad er det næste skridt, når det åbenbart ser ud til, at afdelingsbestyrelsen ikke kan komme igennem med ord. Det vil ikke være rart, hverken for dig eller afdelingsbestyrelsen, hvis det blev til en personlig sag mellem dig og afdelingsbestyrelsen på den ene side og beboeren på den anden. Dette vil i andre forhold kunne være med til at skabe en dårlig stemning i afdelingen, da et konfliktspørgsmål på et område

Vesterbo / nummer 3 / DECEMBER 2010

hurtigt kan brede sig som ringe i vandet til andre områder. Derfor der det vigtigt, at sagen nu overdrages til VesterBo’s administration, Boligkontoret Århus, således at sagen løftes ud af din afdeling og i stedet bliver et forhold mellem den usamarbejdsvillige lejer og boligorganisationen. Dit og afdelingsbestyrelsens job er egentligt kun at sikre, at der ikke er tale om en forglemmelse, men i stedet et bevidst brud på afdelingens ordensregler. Det er disse ordensregler, som VesterBo nu konfronterer denne beboer med. I VesterBo er der op til 3 trappevaskskrivelser som afdelingsbestyrelsen kan benytte, hvis der ikke vaskes trapper. Der gives først en frist til at vaske trapperne. Hvis det ikke sker smides en

Stud jur. Martin Westy Løvendahl svarer på spørgsmål om lejeret, der er af almen interesse for alle beboere i VesterBo. Send dit spørgsmål til VesterBo bladet.

seddel ind med, at der bestilles trappevask på lejerens regning. Alternativt kan afdelingsbestyrelsen smide en seddel ind til beboeren med konsekvenserne af manglende trappevask. Hvis afdelingsbestyrelsen ikke vil behandle klager over trappevask inddrages administrationen. Det er i den forbindelse vigtigt, at boligorganisationen har det bedst mulige oplysningsgrundlag, gerne med oplysninger om i hvilke perioder beboeren ikke har vasket trapper trods han er blevet gjort opmærksom på denne pligt. At disse oplysninger kommer fra afdelingsbestyrelsen gør dem mere troværdige, da afdelingsbestyrelsen er neutral i forhold til en beboer, som på dette tidspunkt ofte har set sig meget sur på den forsømmende nabo.

Fra Boligorganisationens side vil blive oplyst om, at det nu er dem, som behandler sagen. Naboen vil få mulighed for at fortælle sin side af sagen. Ligeledes vil naboen blive formanet om, at han skal overholde afdelingens ordensreglement. Ofte vil det også i brevet fra boligorganisationen fremgå, at hvis vedkommende ikke vasker trapper, når det er dennes tur, så vil boligorganisationen hyre et rengøringsselskab til at gøre det. Regningen herfor vil blive tillagt vedkommendes huslejeopkrævning næste gang. og fortsætter indtil lejeren meddeler, at vedkommende igen selv vasker trapper. Så gives besked til administrationen og rengøringen slettes Hvis trappevask er et større problem, kunne du fremsætte forslag på

afdelingsmødet om, at afdelingen står for trappevasken i alle opgange. Og at trappevasken finansieres over huslejen. Dermed bliver der sat fokus på problemet, og det er nu op til din afdeling at bestemme, hvad der videre skal ske. For yderligere information kan der henvises til VesterBo’s Generelle ordensregler på VesterBo’s hjemmeside eller til Boligkontoret Århus’ hjemmeside, hvor der under fanen ”selvbetjening” er en klagevejledning.

Vesterbo / nummer 3 / DECEMBER 2010

nyt fra afdelingerne

Storskraldplads

Så fik vi bygget vores storskraldplads op igen efter at der havde været en større brand i overdækningen. Det må siges at være ærgerligt når en sådan hændelse sker, da det jo altid vil koste penge for afdelingen. Nu skulle den snart være færdig så må vi håbe, at den kan få fred i rigtig mange år. Billedet viser det nyopførte skraldehus.

Afd. 9, Reginehøj

Varme i lejlighederne Der har i de senere år været problemer med varme i nogle af de øverste lejemål flere steder på Reginehøj. Disse problemer vil der snart være en løsning på da eksperter har undersøgt vores varmesystem. Efter dette, og sammenholdt med at kommunen har sænket trykket på fjernvarmen, er man kommet frem til at vi igen efter mere end 15 år skal have gang i vores pumper, så varmen kan blive trykket helt op til de øverste lejemål. Vi håber at varmen vil være tilfredsstillende inden vinteren for alvor sætter ind. Legepladsen Svævebanen på legepladsen er desværre ude af drift og vil værre det frem til foråret da tyve 2 gange har fjernet det nyindkøbte sæde til en pris af ca. 1500 kr. Det er kedeligt at vi ikke kan have udstyret i fred, men nu leder vi efter en løsning som skal være sværere at ødelægge eller fjerne.

Rørsprængning Onsdag d. 20.10 blev flere fra bestyrelsen kimet ned da der var store problemer med et brud på vores vandledning, som skulle vise sig svær at få lokaliseret. Først hen på natten blev man færdig med arbejdet. Problemet blev fundet i hækken mellem blok C og blok D, hvor det træ som stod midt i hækken havde gnavet et lille hul i vandledningen. Som billedet viser, kan man se at området er reetableret så det næsten ikke er at se.

Biler uden nummerplader På Reginehøj er vi glade for vores parkeringspladser, selv om det til tider kan knibe med pladser. Afdelingsbestyrelsen vil derfor gerne minde beboerne om, at parkeringspladserne kun er til brug for lovlige og indregistrerede køretøjer. Biler uden nummerplader er således ikke velkomne på vores parkeringspladser. Fremover vil Afdelingsbestyrelsen lægge sig i selen for at få fjernet biler uden nummerplader og finde ud af hvem de tilhører, så regningen kan sendes til rette vedkommende.

Vesterbo / nummer 3 / DECEMBER 2010

nyt fra afdelingerne

Selskabslokalet Så har vi fået en ny rengøringsansvarlig til selskabslokalet pr. 1.november. Bestyrelsen vil gerne byde Susanne Sletting velkommen til det nye hverv og håber vi må få et godt og konstruktivt sammarbejde til glæde for alle som skal leje lokalet. Vi vil også i samtidig sige tak til Jørn Lykke for samarbejdet i den årrække han har haft hvervet.

Våben - Leg med softguns I perioder over sommeren har det desværre været trendy blandt en del af vores yngre beboere – sågar børn i skolealderen – at lege med softguns i vores anlæg. Dette har forståeligt nok givet anledning til en del nervøsitet, blandt beboerne, da disse våben ikke er til at skelne fra rigtige våben. Desuden er vildtflyvende kugler fra disse våben særdeles farlige. For en god ordens skyld vil vi fra afdelingsbestyrelsen lige referere, hvad våbenloven siger om softguns og hardballvåben. - Softguns og hardballvåben må kun anvendes på politigodkendte baner! - Softguns og hardballvåben må ikke under nogen omstændigheder anvendes af personer under 16 år! - Softguns og hardballvåben må med forældrenes skriftlige samtykke og under overvågning af personer over 18 år anvendes af personer mellem 16 og 18 år på politigodkendte baner! - Softguns og hardballvåben må ikke ejes af personer under 18 år! - Softguns og hardballvåben må ikke transporteres af personer under 18 år! Våbenloven og diverse cirkulærer kan findes i hele sin ordlyd på www.retsinformation.dk

Som man kan se på billedet er der blevet bygget et halvtag på terrassen ved lokalet til glæde for dem som ønsker et røgfrit lokale, så nu kan rygere stå i tørvejr, ligesopm man kan stille en grill eller lign. op uden at tænke på vejret

Afdelingsbestyrelsen vil på det kraftigste opfordre alle forældre på Reginehøj til at være sig deres ansvar bevidst og ikke anskaffe softguns eller andre våben til deres børn. Forældre, som er bekendt med, at deres børn er i besiddelse af en softgun bør ligeledes inddrage denne og få den bortskaffet. Træffes børn og unge mennesker med softguns eller lignende våben på Reginehøj vil de og deres forældre uden videre blive meldt til politiet. Venlig hilsen Afdelingsbestyrelsen Reginehøj.

Vesterbo / nummer 3 / DECEMBER 2010

nyt fra afdelingerne

Afd. 6, Kongsvang

Jeg synes lige at jeg ville dele mine oplysninger om vores haveanlæg. Jeg har observeret en del ændringer i vores område. Nye stativer

Buske der ”blev væk”

Nymalede hoveddøre

Her er det herligt at se stativer godt plantet i jorden. Og så endda med fliser under.

De fleste af os, kan godt lide duften af frisk vasket tøj. Især hvis det har været tørret udenfor.

Her har været store buske. Fugle og smådyr kunne gemme sig her og finde lidt føde. Nu ser her temmelig bart ud.

Her var der store træer, som fyldte godt i landskabet. Sikke lyst der pludselig blev.

Jeg har spurgt vores varmemester om hvad der sker: Det var dog dejligt med nogle faste udendørsstativer, så vores egne ikke ruster i kulden. Kommer der flere end dem der er p.t.? Ja, det tror jeg. Hvis de bliver brugt, er det ikke umuligt at det kommer flere. Sikke mange buske der forsvinder. Kommer der nye/andre? Jeg kan oplyse, at der kommer Spiraea “little princess” Med venlig hilsen En beboer på Uffesvej

En dag var der temmelig meget larm i opgangen. Det var såmænd en håndværker der gjorde et godt stykke arbejde og fik dørene i fin stand igen.

Vesterbo / nummer 3 / december 2010

LÆSERBREV

Kære medbeboer i afdeling 23 På beboermødet i januar 2011 skal vi formodenligt diskutere en fusion med vores samarbejdspartnere i Boligkontoret Århus. En ting der vel et eller andet sted lå i tankerne da man besluttede at oprette den fælles administration, selvom det ikke blev sagt højt. Da jeg selv var med i disskusionen som oganisationsbestyrelsesmedlem, havde jeg i starten det rigtig skidt med at skulle sælge vores VesterBo hjerte til et fællesskab. Men som tiden er gået er jeg blevet fuldt overbevist om, at det var det rigtige, der blev besluttet. I sådanne nye tiltag vil der altid være ting, der skal ændres og tilpasses, da det var 4 foreninger, der kom med hver deres holdning til hvordan man løser de forskellige arbejdsopgaver. Fx var vores forening godt fremme i skoen med en lille ting som IT området og med den frie råderet var vi et stor skridt foran. Tiden er nu gået godt og man har fået mange ting på plads mellem de 4 foreninger i fællesskabet. Måske er tiden inde til at tage næste skridt: en egentlig fusion mellem foreningerne. Hvad opnår man så ved det. På sigt formodentlig en billigere måde at administrere på, sådan at det beløb man som beboer betaler i bidrag til administration på sigt kan blive billigere. Og ikke mindst undgå, at hver beboer skal betale 500.00 kr i moms for at få administreret lejemålet, som er en af vores nuværende

regering måde at opkræve skjult skat på. De 500 Kr. skal betales fordi vi bliver administreret af en fællesadministration, hvor vi køber den ydelse. Ved en fusion undgår man dette. Hvis jeg sådan lige husker rigtig er vi bare i VesterBo ca. 2800 lejemål og det betyder 1,4 mill. Her i vores lille afdeling med 50 lejemål betyder det 25000 kr. om året! Flere tætliggende afdelinger kan blive til en og igen bedre økonmi bedre service over for beboerne. Mulighed for at ansætte egne håndværkere, der efter min bedste overbevisning er billigere end købte ydelser. Jeg kender ikke vores afdelingsbetyrelsesmedlemmers holdning til dette, men jeg mener, at dette er så stor en beslutning, at alle skal have mulighed for at afgive sin stemme. Derfor vil jeg foreslå afdelingsbestyrelsen, at man fremsætter et forslg om at dette skal udsendes til en uafstemning blandt alle beboere. Ja ja nu jeg kan godt høre, at der bliver sagt man da bare kan møde frem, men det er jo ikke altid man kan det, det kan være sygdom, det kan være arbejde - det kan være af mange andre grunde, også fordi man måske ikke har interesse for beboermøder i almindelighed. Dette er så vigtig en beslutning at alle skal have mulighed for at afgive sin stemme. Jeg stemmer JA hvad stemmer du? Gert Keller, Vistoftparken 58

Fakta om fugle og fuglefodring • Er du først begyndt at fodre fugle op til efteråret/ vinteren, skal du blive ved indtil og med april. Fuglene holder sig til de områder, hvor de har fundet føde, også selvom der ikke kommer mere. På den måde kan de komme til at dø af sult, hvis du ikke fortsætter med at være godhjertet hele vinteren. • Af samme grund, bør du ikke fodre i områder, hvor du ikke vil fortsætte hele vinteren. • Det allerbedste du kan gøre, hvis du vil redde fugle og dyreliv i naturen: Lad dem være, lad være med at gå for tæt på. En fugl som hele tiden skal flyve af sted, fordi nysgerrige og ”hjælpsomme” mennesker vil tæt på dem, skal bruge meget mere energi og dermed finde mere føde, som er svær at få fat i om vinteren.

bare at sprede det hele i ét stort felt. På den måde kan de bruge deres energi på at spise og ikke på at slås om ét stort territorium. • Når der er hård frost kan mejsekugler blive hårde som sten og bundfrossen jord. Træd forsigtigt på dem med en skosål inden ophængning. Så bliver kuglen smuldret i nettet og er lige til at gå til (pas på: nettet går nemt i stykker). De kan også tages helt ud af nettet og smuldres på et fuglebræt eller på plænen til de større fugle. • Overfodr ikke! Læg mærke til om det rent faktisk bliver spist (er skallen hakket op?) Hvis ikke, så vent med at fodre lige dér igen, til de har spist op.

• Solsorte og sjaggere er territoriale og samler typisk foder op fra jorden. Fordel derfor foder på jorden i små felter i sneen eller i hver sit hjørne af haven i stedet for

Vesterbo / nummer 3 / DECEMBER 2010

Sne på

skærmen?

Stofa informerer om, at der indtil januar 2012 kan komme driftsforstyrrelser og afbrydelser på grund af en større ombygning af fællesantenne-anlægget

Af Berit Jørgensen Ombygningen kan betyde forstyrrelser som, at forbindelsen til internettet pludselig smutter, eller at filmen bliver afløst af flimmer. Stofa forsøger at sikre, at egentlige afbrydelser kun kommer til at vare få minutter ad gangen og om natten. I begyndelsen af 2012, altså cirka et år fra nu, skulle det hele være overstået. Til den tid er antenneanlæggets kapacitet til gengæld firedoblet. Der kommer flere HD-kanaler og Stofa

lover desuden hurtigere bredbånd og telefoni uden abonnement. Du kan få mere at vide på hjemmesiderne eller ved at ringe til hovedvagten, hvis der sker pludselige udfald uden grund. Måske de kan hjælpe, og ellers kan de komme med en forklaring på, hvad der er sket. Og det kan vel altid lune lidt, at man trods alt ved, hvorfor man går glip af slutningen af en film eller en kvalifikationskamp til EM.

Læs mere på siderne: antenneforeningaarhus.dk og stofa.dk – klik på ”Driftsinformation” Her kan du også tilmelde dig en sms- og mail-service, som informerer om, hvornår der er forstyrrelser i dit område. Stofas hovedvagts telefonnummer uden for almindelig åbningstid: 88 13 18 18.

Vesterbo / nummer 3 / december 2010

Træffetider

Afdelingsbestyrelsen Afdeling 1-2 Kålunds- og Molbechs Vej Formand: Luise Zielinski. Første tirsdag i hver måned kl. 19.0019.30 i kld., Chr. Molbechs Vej 7-9. Afdeling 3 Helge Rodes Vej Formand: Elsebeth Nielsen. Første tirsdag i hver måned kl. 19.0019.30 i kld., Helge Rodes Vej 25 tv. hen mod gavlen. Afdeling 4 Charlottehøj Formand: Vita Jensen. Første mandag i hver måned kl. 18.30-19 i kælderen ved nr. 52 (følg skiltet ved beboerlokalet) Afdeling 5 Charlottehøj Formand: Leif Nielsen E-mail: afdeling5@vesterbo.org Første mandag i hver måned kl. 18.30-19 i bestyrelseslokalet under nr. 68. Afdeling 6 Kongsvang Formand: Henrik Autzen. E-mail: afdeling6@vesterbo.org Første tirsdag i måneden kl. 18.00-18.30 i best.lokalet, Uffesvej 1, kld. Afdeling 8 Nydamsparken Formand: Michael Frederiksen. Første mandag i måneden kl. 18.30-19.00 i bestyrelseslokalet, der ligger i kældergangen mellem Nydamsvej 4 og Nydamsparken. Afdeling 9 Reginehøj Formand: Torben Andersen. E-mail: afdeling9@vesterbo.org Første mandag i måneden kl. 18.00-19.00 i mødelokalet i blok C (indgang gennem vaskeriet mellem nr. 25 og 27) Afdeling 10 Frydenlund Formand: Stefan Jensen. E-mail: afdeling10@vesterbo.org Første tirsdag i hver måned kl. 18.3019.00 i afdelingsbestyrelseslokalet, Fuglebakkevej 74, kælderen. Afdeling 11 Lindholmparken Formand: Tage Pedersen. E-mail: afdeling11@vesterbo.org Første mandag i hver måned kl. 19.0019.30 i afdelingsbestyrelseslokalet i nr. 19C, ud mod P-pladsen. Afdeling 12 Ådalsparken, Hinnerup Formand: Inger Garde. Første tirsdag i måneden kl. 19-19.30 i lokalet i nr. 7. Afdeling 13 Rydevænget Formand.: Inge-Lise Andersen. E-mail: afdeling13@vesterbo.org Første torsdag i hver måned kl. 18.3019.00 i kld., Rydevænget 65.

Afdeling 14 Ådalsparken, Hinnerup Formand: Chistopher Nielsen. Første mandag i hver måned kl. 19.0019.30 i udvalgslokalet i gård 5. Afdeling 15 Skelagervej Formand: Leon Wagtmann. E-mail: afdeling15@vesterbo.org Første torsdag i hver måned kl. 19.0019.30 i Fælleshuset. Træffes på adressen, pr. tlf. eller e-mail. Afdeling 16 Hallssti Formand: Jørn Holm Bendtsen. Træffetid ikke fast, henvendelse kan ske til formanden på tlf. 8619 6570 Afdeling 17 Istedgade Formand: Mette Bjerre Direkte henvendelse Afdeling 18 Fredensgade, Hinnerup Kontaktperson: Inger Garde. Tlf. 8698 5375. Afdeling 19 Viruplund, Hjortshøj Formand: Kathrine Wichmann Henv. direkte til formanden. Afdeling 20 Tinghøjen, Løgten Formand: Hans Jørgen Krickhahn Første onsdag i hver måned kl. 19.00 til 19.30 i Fælleshuset, Hjelmagerparken 410. Afdeling 21 Mosevænget, Hammel Formand: Jette Møller. Første torsdag i hver måned kl. 20.0020.30 i Fælleshuset Afdeling 22 Torpe- og Kappelvænget Formand: Andreas Langvad. Henv. direkte til formanden. Afdeling 23 Vistoftparken, Sabro Formand: Joan Christensen. Afdeling23@vesterbo.org Direkte henvendelse Afdeling 24 Ranunkelvej, Sabro Formand: Gert Düring. Første tirsdag i måneden kl. 19.00-19.30 på Den Pædagogiske Legeplads, Vistoftevej 30. Afdeling 25 Skejbyparken Formand: Tom Thyrring. E-mail: afdeling25@vesterbo.org Første mandag i hver måned kl. 19.0019.30 i mødelokalet i kælderen. Afdeling 26 Østergade, Hinnerup Kontaktperson: Henning Lindhof. Henv. direkte til kontaktperson Afdeling 27 Ryttervej, Hammel Formand: Karin Margrethe Andersen. Direkte henvendelse Afdeling 28 Ranunkelvej, Sabro Kontaktperson: Anne Olesen Henv. direkte til kontaktperson

Varmemestrene

Administrationen

Alle varmemestre har træffetid mandag til fredag kl. 9.00-9.30. De vil desuden kunne træffes på telefon i samme tidsrum.

Brendstrupgårdsvej 7, 8200 Århus N

Afdeling 1-2 og 7: Chr. Molbechs Vej l Jørgen Albertsen �� 8619 3959 Afdeling 3 og 25: Helge Rodes Vej 21, kld Orla List �� 8610 7377 Afdeling 4: Hammershusvej 44, kld. Allan Lund �� 8610 7120 Afdeling 5: Hammershusvej 64, kld. Kjeld Albertsen �� 8616 3477 Afdeling 6: Uffesvej 4, kld. Vagn Jeppesen �� 8611 2843 Afdeling 8: Vorregårds Allé 129, kld. René Wolf �� 8610 7559 Afdeling 9: Reginehøjvej 53 Jens Eriksen �� 8610 6518

Telefon . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8739 3939 Telefax teknisk afdeling . . . . . . 8739 3959 Telefax udlejning . . . . . . . . . . . 8739 3958 Telefax bogh./ledelsessekr.. . . . 8739 3957 www-adresse: . . . . . . . www.bk-aarhus.dk Emailadresser Generel. . . . . . . . . . . . post@bk-aarhus.dk Udlejning. . . . . . . . udlejning@bk-aarhus.dk Bogholderi. . . . . bogholderi@bk-aarhus.dk Teknisk afd.. . . . . tekniskafd@bk-aarhus.dk Telefontider Mandag-onsdag . . . . . . . . . . . 9.00-15.00 Torsdag. . . . . . . . . . . . . . . . . . 9.00-17.00 Fredag . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9.00-12.00 Ekspeditionstider Mandag-onsdag . . . . . . . . . . . 9.30-15.00 Torsdag. . . . . . . . . . . . . . . . . 13.00-17.00 Fredag . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9.30-12.00

Afdeling 10: Høgevej 29, kld. Erik Lund �� 8616 3490 Afdeling 11: Lindholmvej 8B Roger Prindsholm �� 8610 2840 Afdeling 12 og 26: Nørreskovvej 15, st. Kaj Pedersen �� 8698 8221 Afdeling 13: Rydevænget 71, kld. Leo Bro �� 8615 6669 Afdeling 14 og 18: Nørreskovvej 47 Tom Kjøller �� 8698 6228

Tilkaldelse af uopsættelig hjælp uden for normal arbejdstid Skulle der udenfor normal arbejdstid opstå problemer i lejlighederne der kræver uopsættelig hjælp kan følgende håndværksfirmaer kontaktes: El: Hasle El . . . . . . . . . . . . . . . 8615 3900 VVS: Flemming Sørensen VVS. . 8698 8777 Kloak:Risskov Kloak Service. . . 8617 4030

Afdeling 15: Skelagervej 210 Lorens Nielsen �� 8610 9461 Afdeling 16 og 17: Hallsti 19 kld. Morten Andersen �� 2014 5175 Træffes kun man-, ons- og fredag. Tirs- og torsdag, besked på telefonen. Afdeling 19: Viruplund ved vaskekld. Tirsdag kl. 14.15-14.45 Toni Christiansen �� 8697 9030 Afdeling 20: Hjelmagerparken 410 Toni Christiansen �� 8697 9030 Afdeling 21 og 27: Mosevænget 2 Søren Møller Sørensen. . . . . . . 8762 0268 Træffetid for personlig henvendelse tirsdag og torsdag. Afdeling 22: Torpevænget/Kappelvænget Leo Bro. . . . . . . . . . . . . . . . . . 8615 6669 Træffes i Rydevænget 71, kld.

Elevator: Schindler Elevatorer. . 8614 9700 eller det tlf.nr. der er opgivet på elevator. Glas: Århus Glarmesteri. . . . . . 8613 7855 Bemærk: Du skal være opmærksom på, at vagtordningen kun må bruges til uopsættelig hjælp. For at eksempel kan du komme ud for at: • en plade på komfuret ikke virker • køkkenvasken er stoppet • et toilet ikke kan skylle ud • en sikring er sprunget Dette er ikke ting, du skal bruge vagtordningen til, da det ikke er uopsættelige fejl. Du kan stadig bruge komfuret selv om en plade er itu, vand fra køkkenet kan hældes i toilettet, en sikring bør du selv kunne skifte, og toilettet kan skylles ud med en spand vand.

Afdeling 23, 24 og 28: Vistoftparken 106 Jesper Langballe �� 8694 9484 Kl. 9.30-10.00.

Vesterbo / nummer 3 / DECEMBER 2010

For 25 år siden… September 1985: En protest mod en urimelig lav husleje for afdeling 6’s erhvervslejemål blev skæbnesvangert for en dengang ung mands fremtid Af Berit Jørgensen Den unge mand på cirka 24 år blev belært om, at erhvervslejemål ikke havde de samme vilkår som almindelige lejemål. Prisen på huslejen til erhverv blev sat efter udbud og efterspørgsel. Den unge mand hed Robert W. Thorsen. Og dette møde og den første protest blev afsættet til 25 års tro tjeneste som folkevalgt, først i afdelingsbestyrelsen, siden i organisationsbestyrelsen, kredsarbejdet, Boligkontoret og ikke mindst som formand for VesterBo. Thorsen væltede Thorsen Selvom han var blevet sat på plads efter sin første protest, holdt han sig ikke tilbage, da der var risiko for, at en lille grøn oase på Chr. Xs Vej lige ud for afdeling 6 ville blive bebygget. To højhuse ’prydede’ allerede udsigten, når Robert trak gardinet fra om morgenen, men ifølge lokalplanen var der plads til et tredje højhus. Det var der ingen, som tænkte over… lige indtil en anden Thorsen, nemlig Kurt Thorsen, fik øje på den lille grønne plet. Han købte grunden for at bygge det tredje højhus. Og ikke nok med det, for han ville udnytte byggegrunden til det maksimale ved at gå ud over byggelinjerne, så fx altaner skulle hænge ud over gangarealer. Det var ikke tilladt. Men han var pot og pande med rådmanden for området (og nej, her skal ikke nævnes navne!), så han havde allerede dispensationerne klar, selvom byrådet ikke engang havde set ansøgningerne. Det sku’ være løgn, tænkte afdelingsbestyrelsen, hvor den unge Robert var indvalgt. Så de brugte deres aktindsigt og sendte Robert ind på kommunen for at bladre hele sagen igennem. Og her fik de skytset til et møde med det tekniske udvalg, som betød, at kommunen trak Kurts byggetilladelse tilbage og

ændrede lokalplanen. Det kostede kommunen 2,5 mio. kr., men Robert Thorsen og afdelingsbestyrelsen fik ret. Elsket og hadet Og Robert fortsatte! Han gjorde sig snart bemærket i repræsentantskabet ved at gå imod den siddende bestyrelses beslutninger vedrørende trækningsretten. Folk lagde mærke til ham, og dét banede så vejen lige lukt ind i organisationens hovedbestyrelse. Når han i dag ser tilbage på sin tid som folkevalgt i VesterBo er han stolt over sammen med Jørgen Jansen at have været med i det udvalg, som udviklede Kommunikationsmappen. En komplet oversigt over hvordan man skulle og kunne gøre i forskellige situationer i forbindelse med arbejdet i afdelingsbestyrelsen og på administrationen. Når retningslinjer blev ændret eller opdateret blev nye kopier sendt ud til erstatning for de gamle sider. I dag ligger den på hjemmesiden, og det er måske svært for ’nye’ at forstå hvilket kæmpe arbejde, der lå i at udvikle sådan et system. Ellers vil han gerne huskes på at have været frontfiguren i den vanskelige opgave det var at få fællesadministrationen, Boligkontoret Århus, op at køre. Han er klar over, at han både er elsket og hadet, og at nogle måske elsker at hade ham. Han håber, at han trods alt har vundet lidt respekt for sin måde at tackle tingene på. Han har altid arbejdet for decentral styring, total åbenhed og forståelse og brug af beboerdemokratiet. Det vil han gøre to år endnu i VesterBos regi. Han er på valg i 2012, og dér – efter 27 år – siger han nej tak til genvalg.