De smarte mobiler kommer - derfor vil smartphones bevæge virksomheder

De smarte mobiler kommer Derfor vil smartphones bevæge virksomheder

Navn: Birger Morgenstjerne Mail: bmorgenstjerne@gmail.com

Dato: 1. september 2009 Antal tegn = 121.593 (55,3 NS) Vejleder: Andreas Kjær Thomsen Institution: Aarhus School of Business Opgave: Speciale

1 / 85

Abstract During the last couple of years we have been witnesses to a dramatically change of the mobile phones – technologically as well as culturally. Along this development we have seen the rise of the smartphones. Today, you can connect to the internet on the move like you have never been able to do before. With your smartphone in your pocket you are now able to truly take advantages of being mobile in a whole new way. Obviously, this will affect the communication of today’s business by opening up new possibilities as well as challenges, which will be the focus of this paper.

This thesis – Smart phones emerging – consequently smartphones will move business – examine and explain through a theoretic approach which new, unique and communicative advantages and potentials the smartphone brings to business. Due to the lack of resources of the topic, the thesis is based on my own subjective presentation of the most important possibilities and advantages of the smartphone as a new media channel, tool or way of doing corporate communication by looking at the few, relevant and current studies, articles and other sources. The findings should therefore neither be seen as definitive nor comprehensive, because the field of smartphones is in an early stage of development, new ways of utilising them are not yet revealed.

Initially, I examine how mobility and being mobile can be described, because it is essential to how we deal with the potential of smartphones. Based on existing empirical studies and relevant theory I suggest that we live in a more globalised world, where mobility can be seen as a central player that changes the way we live, think and interact fundamentally. I describe this through a ‘mobility paradigm’1 on the basis on three motilities: physical, virtual and social mobility.

Next, I argue for focusing on smartphones versus other mobile medias because the smartphone is hand‐held, personal, always on, always with you and containing numerous of advanced functions and user‐generated content as a new concept. I consider the smartphone as the new ‘seventh mass media’2 and as the main player in the new mobile era of mobile 2.0 characterised by large penetration of mobile phones, mobile web 2.0 services, openness, co‐creation, wide range of options and advanced technological development.

1 2

Sheller et al., 2006.

Ahonen, 2008.

2 / 85

To answer the thesis statement I divide the advantages and potentials of the smartphone into the categories characteristics and features. Within the category of characteristics of the smartphone I emphasise the following potentials and advantages: •

Anyone because the smartphone can reach nearly the same penetration as the mobile phone as a common household item.

•

Anywhere because several studies indicate that it is carried with you everywhere.

•

Anytime because the smartphone is used often (frequency), 24/7 (time) and more and more (time consumption).

•

Anything because the smartphone contains almost everything regarding content and functions.

•

Personal because the smartphone is a truly personal media in contrary to other mass media.

Within the category of features of the smartphone I emphasise the following potentials and advantages: •

Location based services because the communication will be more relevant and targeted through the user’s location/context and her personalisation.

•

Real time communication because the smartphone are able to connect information/communication to the situation and context of the user.

•

Mobile tags because the smartphone creates a link and synergy between the context (anywhere) and the content (anything) of the user.

As a final perspectival point, I question these advantages and potentials of the smartphone by outlining the challenges. Based on a technology constructivist point of view I underline the importance of sociocultural adaption to smartphones. It is therefore a complicated matter to verify the findings of the thesis because of the uncertainty towards the predictions and demography such as age, gender, nation and adaption. In other words, it is difficult generalise the advantages and potentials of the smartphone, because they may vary significantly dependent on product, target group, object, culture, etc. As a result, this thesis focus exclusively on the most significant advantages and potentials of the smartphones.

 Smart phones emerging – consequently smartphones will move business Thesis Birger Morgenstjerne  Aarhus School of Business  September 2009 

smartphones  mobile 2.0 mobility  mobile tags  location based services  advantages  possibilities new media challenges  7th mass media 

3 / 85

Indholdsfortegnelse Indledning .............................................................................................7 Problemformulering og opbygning................................................................................................. 8 Afgrænsning.................................................................................................................................. 11 Kilder............................................................................................................................................. 11 Metode ......................................................................................................................................... 13

Hvad betyder mobil? ........................................................................ 15 Mobilitet og dens betydning................................................................................... 15 Mobilitet på vej frem .................................................................................................................... 17 En ny sociologisk anskuelse .......................................................................................................... 17 Mobilitetsparadigmet ................................................................................................................... 19 Forskellige mobiliteter .................................................................................................................. 21

Den mobile udvikling .............................................................................................. 25 Fra mobile enheder til mobile medier .......................................................................................... 26 De smarte mobiler ........................................................................................................................ 29 Mobil 2.0....................................................................................................................................... 31 Mobilen som det syvende massemedie ....................................................................................... 34 Teknologiske forudsætninger ....................................................................................................... 37

Opsummering ......................................................................................................... 39

Hvilke nye, unikke, kommunikative fordele og potentialer indeholder smartphones for virksomheder? ............................. 40 Egenskaber.............................................................................................................. 42 Hvem som helst ............................................................................................................................ 42 Hvor som helst.............................................................................................................................. 44 Når som helst................................................................................................................................ 47 Hvad som helst ............................................................................................................................. 50 Personlig ....................................................................................................................................... 52

Funktioner............................................................................................................... 55 Lokationsbaserede tjenester ........................................................................................................ 55 Realtidskommunikation................................................................................................................ 59 Mobile tags ................................................................................................................................... 60

Opsummering ......................................................................................................... 66

4 / 85

Smartphonens udfordringer .......................................................... 67 Menneskets samspil med teknologien ......................................................................................... 67 Undersøgelsernes forskelligheder ................................................................................................ 68 Parathed ....................................................................................................................................... 69 Demografisk spredning................................................................................................................. 71

Konklusion.......................................................................................... 74 Mobil på ny ................................................................................................................................... 74 Smartphonens fordele og potentialer .......................................................................................... 75 En række spørgsmålstegn ............................................................................................................. 76 Refleksioner .................................................................................................................................. 77

Litteraturliste .................................................................................... 78 Bilag ..................................................................................................... 83 Bilag 1: Forklaring af begreber...................................................................................................... 83

5 / 85

Liste over figurer Figur 1. Opbygning og lag i opgaven. ......................................................................................10 Figur 2. Fra A til B. ...................................................................................................................15 Figur 3. Forskellige mobiliteter................................................................................................16 Figur 4. Betegnelser for mobile enheder. ...............................................................................26 Figur 5. Kategorisering af mobile enheder. ............................................................................27 Figur 6. Forskellige smartphone modeller...............................................................................30 Figur 7. De syv massemedier. .................................................................................................35 Figur 8. Mobilen som suverænt massemedie. .......................................................................36 Figur 9. Kategorisering af smartphonens fordele og potentialer. ...........................................40 Figur 10. Mobilen brugt hvor som helst. .................................................................................46 Figur 11. Mobil hele dagen......................................................................................................48 Figur 12. Fordelingen i procent af datatrafik i mobile netværk...............................................49 Figur 13. Screenshots fra den lokationsbaserede tjeneste SitOrSquat. ..................................57 Figur 14. Screenshots fra 7‐eleven lokationsbaserede tjeneste i Sverige. ..............................57 Figur 15. Screenshots fra Boligas lokationsbaserede tjeneste i Danmark...............................58 Figur 16. Screenshots af mobile tagging applikationen SnapTell. ...........................................61 Figur 17. Eksempler på mobile tags.........................................................................................61 Figur 18. Eksempel på egen mobil tag.....................................................................................62 Figur 19. Guide til Just Fairs initiativ med mobile tags. ...........................................................65 Figur 20. Rogers diffusionskurve. ............................................................................................70

6 / 85

Indledning Hvem kender ikke fornemmelsen af, at alt føles forkert, hvis man en dag kommer ud af døren uden mobilen? Mange af os tager endda turen hjem igen efter mobilen, da den er næsten uundværlig for at få dagen til at fungere. Og dette skal ses i lyset af, at mobilen rent faktisk ikke bruges til andet end snak, sms og måske mail i dag. Prøv så at forestille dig, at mobilen i fremtiden kan alt det, som computeren kan, hvor som helst og når som helst – og endda meget mere til.

Det er blandt andet dette afhængighedsforhold til mobilen og de nye enorme muligheder, som har fanget min interesse og motiveret mig til at skrive denne opgave. Med mere end fire milliarder mobiler og et salg på over en milliard om året på verdensplan er mobilen næsten et allemandseje med et enormt tilhørsforhold, brug og afhængighed.3 Samtidig med dens store udbredelse, ser vi nu et kæmpe fremskridt inden for den teknologiske udvikling på det mobile område, som vil gøre den mobile enhed til objekt for meget mere end sms og snak.

Vi oplever i disse år en helt ny og revolutionerende udvikling inden for mobile enheder, som mange steder har fået betegnelsen mobil 2.0 med smartphonen4 som katalysator. For eksempel forudsiger et af de største institutter inden for internet‐forskning, Pew Research Center, i en ny omfattende rapport, at den mobile enhed vil være den primære adgang til internettet for flest mennesker i 2020.5 Samtidig fastslår en analyse af it‐analysehuset IDC, at 70 procent af mere end 700 virksomheder i Europa mener, at mobilen vil være den mest udbredte kommunikationskanal om to år.6 Jeg er overbevidst om, at denne mobile udvikling vil påvirke virksomhedernes kommunikationsstrategier og åbne nye døre såvel som at stille nye udfordringer.

Virksomheder er med andre ord nødt til at rette fokus mod mobilens udvikling og forholde sig til den på den ene eller anden måde i fremtiden, når vi begynder at se forbrugerne tage de nye mobile muligheder til sig.

3

Vækstfonden, 2008, s. 2.

Beskrivelse og begrundelse for smartphone bliver behandlet i afsnittene Fra mobile enheder til mobile medier og De smarte mobiler.

5 Anderson et al, 2008, s. 2.

6 Sand, 2008a.

4

7 / 85

Herudover har min beskæftigelse med emnet i arbejdsøjemed inspireret mig til gå i dybden med emnet. Ved siden af studiet arbejder jeg i rådgivningsvirksomheden Wemind A/S7, hvor vi blandt andet hjælper virksomheder inden for områder som teknologi, konceptudvikling og innovation med internettet som omdrejningspunkt. Her beskæftiger vi os også med mobilens udvikling og det nye medfølgende potentiale. I min research og beskæftigelse med emnet i Wemind er det bemærkelsesværdigt at bide mærke i, hvor lovprisende der bliver talt om dette mobile fremskridt. På den anden side skal lede langt og længe efter omfattende fremstillinger af, hvori potentialet og fordelene rent faktisk ligger samt finde reelle eksempler herpå. Denne undren og savnede behandling af emnet har i høj grad også motiveret mig til at give mig i kast med opgaven med håbet om, at den således kan være med til at kaste et mere gennemarbejdet og nuanceret lys på emnet.

Problemformulering og opbygning Med udgangspunkt i ovenstående tanker, betragtninger og motivation vil mit overordnede mål med denne opgave være at finde ud af, hvori de kommunikative potentialer og fordele rent faktisk ligger. Dette har ført mig til følgende problemformulering for opgaven:

Hvilke nye, unikke og kommunikative fordele og potentialer indeholder smartphones for virksomheder?

Til denne problemformulering hører selvfølgelig en række begrundelser og forklaringer til valget af ord. For det første har jeg inkluderet ordet nye, fordi jeg ikke vil fokusere på tidligere behandlede områder inden for mobile enheder som for eksempel reklamekampagner eller nyheder på sms’er. Mit fokus vil altså være på de nye muligheder, som smartphones bringer. For det andet har jeg valgt unikke i problemformuleringen for at understrege vigtigheden i, at der skal være tale om særlige og enestående fordele og potentialer, som ikke findes i samme grad hos andre mobile medier. Kommunikative er tilføjet for at påpege, at der udelukkende vil være tale om kommunikative aspekter, da denne opgave skrives under uddannelsen Virksomhedskommunikation på Aarhus Handelshøjskole, derfor vil andre praktiske, tekniske eller forretningsmæssige muligheder ikke blive inddraget i denne sammenhæng.

7

Mere info på www.wemind.dk.

8 / 85

Herudover har jeg både inkluderet fordele og potentialer, da de begge er væsentlige og betegner noget forskelligt. Fordele er et udtryk for de favorable egenskaber, som sætter smartphones i en gunstigere position i forhold til andre mobile enheder, kanaler og medier, som virksomheder benytter sig af i sine kommunikative aktiviteter. Potentialer er derimod et udtryk for muligheder eller evner for udvikling eller udfoldelse, som endnu ikke er kommet til udtryk.8 Endeligt har jeg inkluderet ordet smartphones i problemformuleringen, da det vil være denne mobile enhed, hvorpå opgavens fokus vil ligge. Der henvises desuden til næste afsnit Afgrænsning og Fra mobile enheder til mobile medier for yderligere forklaring af smartphones og begrundelse for valget.

Formålet med denne opgave er med andre ord at redegøre, beskrive og diskutere potentialer og fordeler ved smartphones for virksomheder og på den måde bidrage til den sparsomme eksisterende litteratur på området. Der rejser sig i midlertidig også andre spørgsmål i forbindelse med denne problemformulering, som er nødvendige at inddrage i opgaven. Så for at besvare hovedproblemformuleringen har jeg valgt at dele opgaven op i tre hovedafsnit, som tilsammen vil svare på problemformuleringen på hver sin vis og samtidig strukturere opgaven: 1) Hvad betyder mobil?

Formålet med dette afsnit er at sætte rammen for, hvorfor det overhovedet er interessant, relevant og aktuelt at snakke om mobile medier og smartphones. Her vil jeg komme med en større teoretisk diskussion og beskrivelse af, hvordan man kan anskueliggøre dét at være mobil ud fra forskellige teoretiske tilgange, da det er helt centralt i forhold til opgavens omdrejningspunkt. Afsnittet vil være delt op i to dele, som henholdsvis vil omhandle mobilitet som begreb og betydning samt en diskussion og beskrivelse af mobile enheder, medier og smartphones og deres udvikling.

8

Politikens Store Nye Nudansk Ordbog, 1996.

9 / 85

2) Hvilke nye, unikke og kommunikative fordele og potentialer indeholder smartphones for virksomheder?

Som overskriften afslører, er dette afsnit det vigtigste og største i opgaven, da det er her problemformuleringen vil blive behandlet. Som tidligere nævnt er det her, hvor jeg blandt andet vil forsøge at teoretisere, karakterisere og klassificere de fordele og potentialer, som findes ved smartphones. Afsnittet vil være delt op i to dele, som vil kategorisere fordele og potentialer i henholdsvis egenskaber og funktioner.

3) Smartphonens udfordringer Dette afsnit skal ses som et modstykke til forrige afsnit, hvor der her vil blive fokuseret på de udfordringer og problemstillinger, som muligvis vil stå i vejen for udbredelsen af smartphones og dens muligheder. Afsnittet skal betragtes som en perspektivering af opgaven, hvor jeg vil åbne op for de udfordringer, der ligger forud for smartphonens fordele og potentialer.

En af årsagerne til denne opbygning af opgaven skal findes i struktureringen af indholdet, hvor jeg ønsker at starte med en beskrivelse af mobilitet, som kan betegnes som det yderste lag opgavens problemstilling, og den danner derved den overordnede ramme. Herefter vil jeg lag for lag bevæge mig tættere på sagens kerne, som omhandler smartphonens fordele og potentialer. Opgavens opbygning kan dermed illustreres på følgende måde:

Mobilitet

Mobile medier

Mobil 2.0

Smartphones

Fordele og potenCaler

Figur 1. Opbygning og lag i opgaven.

10 / 85

Afgrænsning Opgavens problemformulering lægger op til en række emner og problemstillinger, som er relevante og oplagte at inddrage, men som jeg har været nødsaget til at afgrænse mig fra enten på grund af opgavens omfang, fokus eller fagområde.

Da opgaven er skrevet under uddannelsen Virksomhedskommunikation med fokus på de strategiske kommunikationsdiscipliner, vil det være disse, som jeg vil have i centrum her i opgaven ‐ både interne og eksterne forhold. Da det ofte kan være svært at bedømme, hvornår der er tale om tekniske, praktiske eller kommunikative fordele og potentialer, kan det ikke udelukkes, at alle vil blive inddraget i større eller mindre omfang. Det er dog vigtigt at understrege, at jeg vil bestræbe mig på at afgrænse mig fra alle tekniske og praktiske forhold, hvis ikke det knyttes til kommunikative og strategiske muligheder.

Som nævnt indledningsvis i problemformuleringen vil det være smartphones, som denne opgave vil rette fokus mod, fordi den indeholder en række nye unikke muligheder, som andre mobile medier ikke besidder. For at forstå smartphonens unikke muligheder og den udvikling, som den repræsenterer, vil jeg kort gennemgå mobile mediers karakteristika i afsnittet Fra mobile enheder til mobile medier. For yderligere begrundelse af valg og beskrivelse af smartphones, henvises der til afsnittet De smarte mobiler. I forlængelse af dette vil jeg desuden afgrænse mig fra, hvordan man tidligere har brugt mobile medier i kommunikationsstrategien, da smartphonens nye og unikke muligheder ikke er blevet udnyttet her. Jeg vil kun i lille omfang benævne tidligere og nutidige marketingsinitiativer for at holde de nye muligheder op mod de tidligere tiltag.

Endeligt er det vigtigt at understrege, at opgavens fordele og potentialer på ingen måde kan ses som udtømmende og fyldestgørende. Derimod ønsker jeg med denne opgave at komme et bud på, hvordan smartphonens særlige og unikke fordele og potentialer kan beskrives og kategoriseres på en ny, mere omfattende og nuanceret måde, end det er tilfældet i den eksisterende litteratur.

Kilder Som nævnt i problemformuleringen vil opgaven være delt op i tre hoveddele, som hver især vil bidrage til besvarelsen af problemformuleringen. Opgaven er et overvejende teoretisk projekt, som både vil hente inspiration fra eksisterende litteratur, praksis, artikler samt undersøgelser.

11 / 85

I det første afsnit, Hvad betyder mobil?, vil min primære kilde til forståelsen af mobilitet være i bogen Mobilities af John Urry (2007). Netop Urry synes at være en af de vigtigste og nuancerede kilder til at beskrive, hvordan mobilitet kan anskues som grundlæggende struktur i modernitetsopfattelsen. I John Urrys seneste værker (2000, 2007) redegør han for bevægelsen af mennesker, objekter og information og deres roller i det sociale liv. Han revurderer i den forbindelse sociologiens formål og redefinerer mobilitetsbegrebet i en globaliseret verden, hvilket er interessant og relevant i denne opgaves sammenhæng. John Urrys betragtninger vil blive suppleret og diskuteret med Canzler, Kaufmann og Kesselring (2008) og relevante kilder, som kan bidrage og give modstykke hertil.

Herudover vil jeg benytte mig af Mobile Technologies – From Telecommunications to Media med Gerard Goggin og Larissa Hjorth (red., 2009) til at beskrive, hvorfor vi kan snakke om mobile medier i dag. Her har man samlet en række af de mest betydningsfulde tekster omring skiftet fra telekommunikation til mobile medier i et samlet værk.

Det andet afsnit, Hvilke nye, unikke og kommunikative fordele og potentialer indeholder smartphones for virksomheder?, vil som nævnt være en subjektiv præsentation af emnet og vil derfor ikke være baseret på omfattende værker eller teorier, da de ganske enkelt ikke eksisterer i dag. Indholdet til afsnittet vil derfor være håndplukket fra mange kilder og relevante nyhedsmedier, som beskæftiger sig med denne udvikling. Jeg har dog hentet særlig inspiration fra bogen Mobile as 7th of the Mass Media af medieguruen Tomi T. Ahonen (2008), fordi den synes at indeholde et af de mest nuancerede, aktuelle, omfattende og anerkendte syn på mobilen og især smartphonen og dens muligheder og fordele.

Herudover varierer kilderne til dette afsnit en del og spænder over alt fra blogs, magasiner til nyhedsmedier. Dog synes størstedelen af inspirationen at stamme fra de danske nyhedsmedier ComputerWorld og Erhvervsbladet, som henholdsvis leverer teknologiske perspektiver og forretningsmæssige tilgange til emnet.

Det tredje afsnit, Smartphonens udfordringer, vil trække på en lang række inspirationskilder, hvor der især vil blive lagt vægt på egne erfaringer og betragtninger samt research og ekspert‐forudsigelser på området. Det er igen aktuelle og relevante artikler fra blandt andet ComputerWorld og Erhvervsbladet, som vil blive taget i brug.

12 / 85

Metode Opgavens videnskabsteoretiske fundament er en socialkonstruktivistisk indfaldsvinkel, fordi den hjælper mig med at besvare min problemformulering på en måde, hvor mine faglige emner og opgavens opbygning kan kobles sammen. Uddannelsen i Virksomhedskommunikation bygger grundlæggende på to traditioner. Den humanistiske tradition der beskæftiger sig med, hvad det vil sige at være menneske,9 og den samfundsvidenskabelige tradition der beskæftiger sig med viden om samfundet. De to traditioner kan sammentænkes i socialkonstruktivismen, fordi mennesker her formes af det samfund de er i, samtidig med at de også selv former samfundet gennem deres fællesskab med hinanden.

Den socialkonstruktivistiske indfaldsvinkel betyder, at teorien om emnerne mobil, mobilitet, medier og teknologi ikke er statiske. De er i stadig forandring gennem diskussion, forhandling og fortolkning og ændrer sig efter den sammenhæng, de er i. Af den grund vil analysen af smartphones’ potentialer ikke være entydige og generelle. Grundtanken er, at et fænomen som mobilitet ikke kan isoleres fra konteksten.10 Mobilitet skal ses som en del af en større sammenhæng, som den er med til at skabe, samtidig med at den selv udgøres af den. Det er den dobbelthed, der danner baggrund for, at man kan handle og beskæftige sig med noget, samtidig med at man også omformer det gennem vurdering, fortolkning og diskussion. På samme måde er jeg blevet interesseret i opgavens emner ud fra vores faglige undervisning og påvirkning samtidig med, at jeg ønsker at bidrage til teori om emnerne.

Hermed kommer min faglige baggrund i spil, idet jeg forstår mig selv og mit fag ud fra nogle faglige traditioner og normer.

I forlængelse af min socialkonstruktivistiske tilgang og min beskæftigelse med teknologier og medier som smartphones, vil jeg ligeledes tage et teknologi‐konstruktivistisk udgangspunkt, hvor medieteknologier skal ses som ressourcer for menneskelig handling.11 I denne socialkonstruktivistiske tilgang til teknologi (SCOT = social construction of technology12), opstår mediers samfundsmæssige eller forretningsmæssige konsekvenser først, når socialt situerede individer tager disse teknologiske muligheder i brug inden for rammerne af deres allerede eksisterende livsverden. Sagt med andre ord så har teknologi ingen mening i sig selv

9

Lübcke, 2001, s. 193.

Fuglsang et al., 2007, s. 351.

11 Jensen, 2000.

12 Pinch et al., 1984.

10

13 / 85

– det får den derimod igennem social interaktion og meninger, som forskellige aktører knytter til teknologien og brugen af den.

Det socialkonstruktivistiske teknologiperspektiv vil i høj grad skinne igennem under tredje afsnit, Smartphonens udfordringer, hvor det ikke er nok at se på de teknologiske og kommunikative muligheder som statiske størrelser, men derimod at teknologien er socialt konstrueret gennem interaktion mellem relevante sociale aktører og kræver en større sociokulturel parathed blandt andet.

14 / 85

Hvad betyder mobil?

Formålet med dette afsnit er at beskrive og diskutere begreberne mobilitet, mobile medier og især smartphones og deres betydning, da de er helt centrale i forhold til problemformuleringen. Det følgende afsnit danner således opgavens ramme for, hvorfor der overhovedet er interessant at snakke om smartphonens muligheder for virksomheder.

Det er vigtigt i denne forbindelse at nævne, at der ikke findes endegyldige definitioner på begreberne, da er i stadig forandring ‐ både i litteraturen såvel som og i praksis. Derfor vil dette afsnit dels fungere som en afklaring af begreberne, men også som en diskussion af de mange forskelligere synspunkter, der findes på nuværende tidspunkt. Afsnittet vil være delt op i to dele, hvor jeg vil starte med en bred diskussion af, hvordan mobilitet kan forstås med udgangspunkt i sociologien. Herefter vil jeg snævre mobilitet ind til at handle om mobile medier og endeligt smartphones ved at give et bud på deres betydning og udvikling.

Mobilitet og dens betydning Det er umiddelbart fristende at tage Wikipedia’s enkle definition af mobilitet for gode varer og lade det være ved det: Mobility is the state of being in motion.13 Og egentlig kunne man vel godt bare definere mobilitet som bevægelighed i al almindelighed. Oprindeligt er mobilitet i en klassisk sociologisk forstand en betegnelse for, at individer eller grupper bevæger sig mellem forskellige positioner i et statussystem. Men i en mere bred forstand er mobilitet altså et udtryk for, at vi fysisk bevæger os mellem forskellige steder eller økonomiske sektorer.14 Med andre ord kan man sige, at mobilitet handler om at komme fra A til B.

B

A

15

Figur 2. Fra A til B.

Med inspiration fra professor i geografi Tim Cresswells simple figur ovenfor omhandler mobilitet i bred forstand om at komme fra A til B – men også indholdet af linjen imellem A

13 14 15

Wikipedia, 2009a.

Opslag i online‐udgaven af Den Store Danske Encyklopædi (Gyldendal), http://www.denstoredanske.dk/ (d. 10. marts 2009).

Cresswell, 2006, s. 2.

15 / 85

og B. Mobilitet er altså ikke kun det at bevæge sig fra A til B, men det er også indholdet i linjen mellem og især midlerne til at nå fra A til B, som kan være materielle midler såsom transport eller mere abstrakte befordringsmidler som penge eller kommunikation. Derfor kan mobilitet også anskues som værende en social produceret bevægelse. Disse midler til at nå fra A til B dækker i denne opgaves sammenhæng over mobile medier herunder smartphones.

Til trods for denne simple beskrivelse af mobilitet, er der dog meget, som peger i retning af et mere komplekst begreb, der kræver en større gennemgang. Ved en hurtig Google‐søgning finder man for det første ud af, at der eksisterer en lang række forskellige mobiliteter, som nedenstående er et eksempel på:

16

Figur 3. Forskellige mobiliteter.

Jeg vil senere i dette afsnit diskutere nogle af disse forskellige mobiliteter og forsøge at komme med en opdeling. Men her indledningsvis vil jeg beskrive, hvorfor begrebet mobilitet i grunden er blevet så komplekst, aktuelt og relevant.

16

Egen tilvirkning med udgangspunkt i en Google‐søgning.

16 / 85

Mobilitet på vej frem Mobilitet synes at vinde frem overalt i takt med globaliseringen. Vi rejser mere globalt, vi kommunikerer mere globalt, vi transporterer mere globalt. Alene i rejsebranchen regner man med, at der vil være mindst en milliard registrerede, internationale rejsende hvert år i 2010 mod blot 25 millioner i 1950.17 I dag bevæger en gennemsnitlig verdensborger sig 23 milliarder kilometer igennem hele livet, hvor man regner med, at dette tal vil firedobles til 106 milliarder i 2050.18 Disse tal indikerer i sig selv en mere global verden, hvor mobilitet indgår som en hel central faktor.

Ifølge en lang række teoretikere og empiriske analyser har denne stigende globalisering gjort, at man nu kan tale om et såkaldt mobilitetsskift.19 Et mobilitetsskift, som ændrer måden, hvorpå vi tænker, handler og interagerer socialt, økonomisk, politisk og så videre.

Det giver derfor ikke længere mening at tale om mobilitet som et isoleret begreb indenfor eksempelvis transport eller kommunikation; man er nødt til at se på mobilitet som en tendens eller et skift, som ændrer måden, hvorpå alting fungerer.

En ny sociologisk anskuelse Det er især inden for sociologien, at vi har set en øget interesse og fokus på mobilitet, hvor en lang række teoretikere har kastet sig over begrebet. En af forgangsmændene indenfor området, John Urry, har blandt andre benyttet en stor del af sin karriere med at beskæftige sig med, hvad det betyder for samfundet, at vi er gået hen og blevet mere og mere mobile.

Han bemærkede blandt andet i 2000 i Sociology Beyond Societies et manglende led mellem mobilitet, bil og menneske.20 Hans argument var, at til trods for at bilen havde transformeret de sociale relationer og kulturer siden 1950’erne, så har sociologistudierne ikke beskæftiget sig med det. Man skrev kun om bilejerne, men ikke om det som gjorde, at man levede, arbejdede og interagerede på en ny måde.

17

Urry, 2007, s. 3.

Schafer et al., 2000, s 171.

19 Urry, 2007, s. 6.

20 Urry, 2000.

18

17 / 85

Ifølge Urry skal en række af mobilitetens kendetegn især findes inden for transportmidlernes, internettets og mobiltelefonens hastige udvikling: These converging mobile technologies appear to be transforming many aspects of economic and social life that are in some sense on the ’move’ or away from ’home’. In a mobile world there are extensive and intricate connections between psychical travel and modes of communication and these form new fluidities and are often difficult to stabilize.21 Også mange andre teoretikere synes at inkludere mobilitet i hver deres modernitetsopfattelse, hvoraf nedenstående er en liste over de mest iøjnefaldende og betydningsfulde i denne sammenhæng: •

Second modernity (Beck, 1995)

•

The mobile age (Simmel, 1997)

•

Liquid modernity (Bauman, 2000)

•

Movement‐space (Thrift, 2004)

Fælles for alle disse betegnelser og teoretikere er, at de er et udtryk for, at vi bevæger os imod en verden og virkelighed, som synes styret af den øgede mobilitet. Tidligere mobiliseringsanalyser har efter deres mening været for statiske og undladt at fokusere på, at denne mobilitet har konsekvenser og påvirker andre forhold. Det er især vigtigt at kigge på mobilitetens påvirkning af de sociokulturelle forhold, som har ændret sig betydeligt i takt med den stigende mobilitet.

Vi kan derfor konkludere, at begrebet mobilitet kræver en interdisciplinær tilgang, som revurderer sociologiens rækkevidde, eller som Urry her uddyber og beskriver sin motivation og udgangspunkt for at begynde arbejdet med mobilitet: Most social research focuses upon one or other of these separate mobilities, such as passenger transport or goods transport or the internet. The ambition of Sociology Beyond Societies and some of my later work is to examine the profoundly important interconnections between these mobilities that are central to making and maintaining complex connections in a ‘networked society’.22

21 22

Urry, 2007, s. 5.

Urry, 2002.

18 / 85

Mobilitetsparadigmet Med udgangspunkt i ovenstående handler det med andre ord om at betragte begrebet mobilitet på en ny måde i en bredere forstand og tillægge den en langt større rolle end førhen. Med John Urry og hans faglige kollega Mimi Sheller som de helt centrale aktører har en række sociologer udnævnt mobilitet til det næste postmoderne paradigme, som kommer til at præge vores verdensanskuelse. Her har man udviklet et mobilitetsparadigme inden for samfundsvidenskaben gennem teoretiske og empiriske studier, hvor man har inddraget perspektiver fra så forskellige områder som antropologi, geografi, migration, turisme, transport, kulturelle, teknologiske, sociologiske og naturvidenskabelige studier.

Argumenterne for at tale om et nyt mobilitetsparadigme skal blandt andet findes i den enorme betydning, mobilitet har for vores samfund og levemåde, eller som Urry selv beskriver det: The starting point is that the analysis of mobilities transforms social science.

Mobilities make it different. They are not merely to be added to static or structural analysis. They require a wholesale revision of the ways in which social phenomena have been historically examined. As we have seen all social science needs to reflect, capture, simulate and interrogate movements across variable distances that are how social relations are performed, organized and mobilized.23 Det altovervejende argument for at snakke om et nyt mobilitetsparadigme skal derfor findes i, at den stigende mobilitet i samfundet kræver en revidering af samfundsvidenskaben.

Ifølge Urry og Sheller handler mobilitet ikke længere om at flytte noget fra A til B og forsøge at minimere omkostningerne; mobilitet udvisker i stedet grænserne mellem steder, aktiviteter og mennesker.24 Med andre ord har man i lang tid taget mange forhold og faktorer for givet uden at tænke over de konsekvenser, som mobiliteten har forårsaget.

Et af de mest sigende og tydelige eksempel på mobilitetens konsekvenser kan ses i, hvordan mobil kommunikation har haft indflydelse på vores forståelse af tid, rum og koordination med hinanden. Mobil kommunikation gør det muligt for os at ringe til specifikke personer og ikke bestemte steder. Uanset hvor man opholder sig, kan man komme i kontakt med næsten alle ‐ næsten hvor som helst. Det kan godt være, at det lyder en smule banalt og som en selvfølge den dag i dag, men det er faktisk kun noget, vi har kunnet siden mobiltelefonens kommercielle gennembrud i slutningen af 1990’erne i Danmark. Denne mobile og

23 24

Urry, 2007, s. 44.

Ling et al, 2009, s. 18.

19 / 85

kommunikative udvikling har således ændret vores hidtidige og statiske mønstre til nye former for sociale interaktioner og kulturer. Vi er nu et mobilt samfund på farten, hvor alt fra mennesker til information til materialer er i bevægelse, men som dog ligeledes sker på bekostning af immobilisering af andre eller andet: Issues of movement, of too little movement or too much, or of the wrong sort or at the wrong time, are central to many lives and many organizations (…) And partly as an effect a ‘mobility turn’ is spreading into and transforming the social sciences, transcending the dichotomy between transport research and social research (…) It seems that a new paradigm is being formed within the social sciences, the ‘new mobilities’ paradigm.25 Vi kan derfor tage udgangspunkt i følgende for at komme tættere på en definition af mobilitetsparadigmet: The mobility paradigm is an interdisciplinary collective of researchers attempting to reconfigure the social sciences through placing movement and mobility at the centre of the social science’s definition of society.26 Det er klart, at et sådan nyt paradigme vil møde modstand og kritik blandt andre sociologer.

En del af kritikken går blandt andet på, at der ikke er noget nyt i mobilitetsparadigmet udover et øget akademisk fokus. Mobiliteten er for så vidt ikke ny i sig selv, udover at den synes at accelerere hurtigere og hurtigere. Nogle sociologer anser endda ligeledes mobilitetsparadigmet for at opstille en alt for flydende diskurs, hvor man tilbeder alt der har med mobilitet at gøre, eller som det bliver udtrykt af sociologerne Canzler, Kaufmann og Kesselring i Tracing Mobilities: The ‘new mobilities paradigm’ (Sheller and Urry) is sometimes harshly criticized.

One could say that it celebrates a kind of ‘mobility fetishism’ and a way of ‘anything flows’ discourse.27 Til denne kritik skal det også tilføjes, at det er vigtigt at forholde sig kritisk til de til tider idealiserende og romantiske træk, som beskrives i mobilitetsparadigmet. Det er for eksempel ikke alle, som er i bevægelse eller har samme mobile frihed eller mobil teknologi til rådighed. Der findes altså grænser inden for mobilitet i form af enten nationale rum, sociale lag, kulturer og fysiske begrænsninger. Betydningen af de disse begrænsninger for mobilitet inden for medieteknologier vil blive berørt i opgavens perspektiverende afsnit.

25 26 27

Sheller & Urry, 2006, s. 208.

Latham, 2008, s. 35.

Canzler et al., 2008, s. 2.

20 / 85

Det er dog mit overordnede indtryk, at mobilitetsparadigmet anerkendes som værende en ny og tiltrængt måde at anskue vores verden på. Om ikke andet vil mobilitetsparadigmet være med til at underbygge og forklare dette speciales studie af smartphones muligheder ved at inddrage perspektivet om, at man ikke udelukkende kan fokusere på teknologien alene. Teknologien og det sociokulturelle aspekt hænger i høj grad sammen, som det også gør sig gældende i mobilitetsparadigmet.

Forskellige mobiliteter For at kunne kategorisere smartphonens fordele og potentialer senere i opgaven, finder jeg det nødvendigt at uddybe de forskellige dimensioner i mobiliteten. Jeg vil derfor med følgende afsnit forsøge at anskueliggøre en form for kategorisering af mobiliteter, der vil gøre definitionen af smartphonens egenskaber og funktioner mere forståelige.

Med respekt for tidligere definitioner af mobilitet, synes de at være begrænsede og utilstrækkelige til netop dette speciales formål. Den gennemgående opfattelse af mobilitet er bevægelse af objekter eller mennesker i fysiske eller virtuelle rum, som jeg visualiserede med Cresswells simple A til B‐figur. Det første stridspunkt, som denne definition løber ind i er, at mobilitet ikke udelukkende findes i bevægelse, men også i et system af potentialer, som er karakteriseret ved intentioner, strategier og beslutninger.28 Den anden kritik, man kan rejse mod definitionen, og som i høj grad er relevant for at forstå smartphonens potentialer, er, at mobilitet ikke kun er et spørgsmål om geografisk sted. Dét at være mobil handler måske i højere grad om et socialt rum eller sted – som det blandt andet ses ved interpersonel kommunikation via mobile medier, såsom smartphonen.

En måde at komme udover disse begrænsninger i definitionen af mobilitet er at kaste et blik på måden, hvorpå en række sociologer indenfor feltet skelner mellem de forskellige former for mobiliteter. Hvis vi først ser på Canzler, Kaufmann og Kesselrings udlægning af begrebet, handler det om at dele mobilitet op i tre dimensioner, som jeg har forsøgt at sammenfatte til følgende:29

28 29

Canzler et al, 2008, s. 2.

Canzler et al, 2008, s. 2‐3.

21 / 85

1) Bevægelser Bevægelser refererer udelukkende til den geografiske dimension. Det er bevægelser, som er karakteriseret ved at flytte noget fra A til B, som er identificerbare på et kort, og som kan måles. Der kan være tale om personer, transport og forskellige objekter.

Det minder derfor på mange måder om den tidligere nævnte gængse opfattelse af mobilitet.

2) Netværk Netværk kan defineres som en struktur af bevægelser. Der kan være tale om tekniske netværk (transport, telekommunikation, mail osv.), som er karakteriseret ved infrastrukturens kvalitet og tjenesternes tilgængelighed. Samtidigt kan der være tale om sociale netværk, som kan defineres som en gruppe af institutionaliseret relationer. Overordnet kan man sige, at netværk skildrer området indenfor konceptualiserede muligheder.

3) Bevægelighed I modsætning til bevægelse handler bevægelighed om evnen til at flytte sig socialt eller spatialt. Man kan derfor sige, at det er forstærket af netværksdimensionen (teknologisk og socialt) ved at være defineret som alle former for tilgængelighed og de færdigheder, som man besidder til at udnytte disse tilgængeligheder. Alt i alt kan beskrive bevægelighed som måden, hvorpå en person eller gruppe udnytter og bruger mulighederne indenfor bevægelse og netværk.

Canzler, Kaufmann og Kesselring er dog ikke de eneste, som har kritiseret den forenklede definition af mobilitet og forslået et alternativ. Efter min mening har John Urry ligeledes et interessant synspunkt omkring mobilitetens bestanddele. I bogen Mobilities opstiller han fire betydninger af mobilitet, det drejer sig om følgende: 30 1) Bevægelse Urry argumenterer som det første for, at brugen af ordet mobil betyder noget, der bevæger sig eller er i stand til en eller anden form for bevægelse ligesom for eksempel mobiltelefonen, den mobile person, hjemmet, hospitalet, køkkenet og så videre. Mobilitet skal i denne sammenhæng ses som et positivt ladet term.

30

Urry, 2007, s. 7‐8.

22 / 85

2) Masse For det andet mener Urry, at man kan se mobilitet som værende en slags hob eller masse. Denne masse skal ses som kaotisk og uordentlig, fordi den er mobil og ikke fuldstændigt fastsat indenfor grænser; massen er med andre ord nød til at blive sporet og reguleret socialt.

3) Vertikal Som den tredje betydning af mobilitet peger Urry på forbindelsen til sociologien og samfundsvidenskaben. Der er tale om opad‐ og nedadgående social mobilitet, som kan karakteriseres som vertikal. Vertikal fordi man kan snakke om et socialt hierarki, hvor personer kan være placeret for eksempel i forhold til deres forældres position, som er et almindeligt kendt antagelse i sociologien. En af grundene til at snakke vertikal mobilitet skal findes i den øgede sociale bevægelighed, som synes at gøre sig gældende i dagens samfund, hvor hierarkierne er mere mobile og ikke så statiske som førhen.

4) Horisontal Den fjerde og sidste betydning af mobilitet ifølge Urry, drejer sig om migration eller andre former for semi‐permanente geografiske bevægelser. Det er med andre ord en horisontal betydning af dét at være i bevægelse.

Jeg mener, at Urry med disse fire betydninger af mobilitet inddrager en række interessante og væsentlige pointer i forhold til diskussionen af begrebet, ligesom det er tilfældet med Canzler, Kaufmann og Kesselrings sondring. Selvom de ikke har samme opdeling af mobilitetens dimensioner, synes der dog at være en vis form for enighed. Fælles for begge udlægninger af mobilitetsbegrebet er, at man ikke blot kan se mobilitet som noget, der udelukkende bevæger sig i fysisk og virtuel tid og rum. På hver deres måde tilføjer de et tredje og yderst centralt aspekt, som ligger i naturlig forlængelse af det nye mobilitetsparadigme. Det drejer sig om den sociale betydning, som hverken har noget med fysisk, geografisk eller virtuel bevægelse at gøre. En tilgang, som tillægger en helt ny og større mening til begrebet mobilitet, der ligeledes gør sig gældende, når vi i afsnittet Hvilke nye, unikke, kommunikative fordele og potentialer indeholder smartphones for virksomheder? skal se nærmere på smartphonens mobile egenskaber og funktioner.

23 / 85

Ud fra ovenstående betragtninger vil jeg fremhæve min egen måde at skelne mellem de forskellige dimensioner af mobilitet: 1) Fysisk mobilitet Fysisk mobilitet skal som tidligere nævnt ses som et udtryk for individets evne til fysisk, horisontalt eller geografisk at bevæge sig fra A til B, som det for eksempel er tilfældet ved gang, cykling, flyvning, bil‐ og buskørsel og så videre.

2) Virtuel mobilitet Virtuel mobilitet handler om individets evne til virtuelt at kunne bevæge sig i tid og rum. Der kunne for eksempel være tale om internettet, SMS, mobiltelefoner, GPS og så videre.

3) Social mobilitet Social mobilitet drejer sig om individets evne til at skifte den sociale position i samfundet og tager derfor direkte udgangspunkt i Urrys tredje mobilitetsbetydning, vertikal. Et eksempel på dette kunne være bistandsklienten som bevæger sig op ad det sociale hierarki til en bankassistent.

24 / 85

Den mobile udvikling Det er i dag et faktum, at vi medtager flere og flere mobile enheder, når vi bevæger os rundt, hvad enten det er for at underholde os selv, holde os opdateret med omverdenen eller vores netværk, forevige øjeblikke eller noget helt femte. Disse mobile enheder får større og større betydning i vores hverdag, og udviklingen synes accelerere hurtigere og hurtigere ‐ både teknologisk og kulturelt. Hvad der derimod ikke kan betegnes som et faktum, er de termer vi bruger til at beskrive denne udvikling.

Efter at have behandlet dét at være mobil på et teoretisk plan i tidligere afsnit, vil jeg med følgende afsnit forsøge at beskrive, hvad de mobile kommunikationsteknologier og især smartphones står for. Det er her igen vigtigt at understrege, at min gennemgang af begreberne skal på ingen måde ses som endegyldige svar.

Indledningsvis vil jeg forsøge at differentiere de forskellige mobile enheder og mobile medier i en begrebsafklaring samt begrunde mit fokus på smartphones. Dernæst vil jeg komme med et bud på, hvordan en smartphone kan defineres, og hvad der gør denne mobil så smart, hvorefter jeg skildrer mobilens udvikling igennem begrebet mobil 2.0 og betegnelsen mobilen som det syvende massemedie. Endeligt vil jeg kort som det sidste afsnit berette om de teknologiske forudsætninger for, at vi i det hele taget kan snakke om mobile medier, mobil 2.0 og smartphones.

25 / 85

Fra mobile enheder til mobile medier Mobile enheder kan groft sagt defineres som alle elektroniske og digitale enheder, der er databærende og mobile. På denne front har vi indenfor det sidste årti været vidne til en enorm udvikling både teknologisk, funktionelt, designmæssigt og kulturelt. Kaster vi eksempelvis et blik på verdens mest udbredte mobile enhed, mobiltelefonen, har den udviklet sig til at være mere end blot en telefon med samtale på farten som eneste formål.

Samtidig har vi set fremkomsten af hybrider mellem computere og mobiltelefoner, som synes funktionelt og teknologisk at indeholde dele fra begge enheder. Følgende illustration kan ses som et lille udpluk af de utallige betegnelser over mobile enheder, hvor nye opfindelser ser lyset hver dag:

31

Figur 4. Betegnelser for mobile enheder.

En række af disse betegnelser er enten en underkategori, et brand eller synonym for det samme som en mobiltelefon, eller også beskriver betegnelsen den funktion enheden har.

Jeg vil i denne opgave indsnævre de mobile enheder til kun at omhandle kommunikerende

31

Egen tilvirkning.

26 / 85

enheder, fordi de har mulighed for interaktion og at hente medierelateret indhold via internettet. Muligheden for at udveksle data mobilt åbner selvsagt op for nye, unikke muligheder og fordele for virksomheder.

Jeg vil i denne opgave argumentere for, at paraplybegrebet for disse mobile enheder med adgang til internettet kan kaldes for mobile medier. I litteraturen synes der dog at være stor uenighed om, hvad netop begrebet mobile medier står for. Nogle steder er det ene og alene et udtryk for avancerede mobiler eller smartphones, hvor begrebet andre steder dækker over alle tænkelige mobile enheder med medierelateret indhold. Jeg vil i denne opgave definere mobile medier som værende bærbare enheder med adgang til internettet. Jeg har med følgende figur delt de mest udbredte, internetopkoblede mobile medier ind i seks hovedkategorier, som skal ses i forhold til, hvor mobile de er:

Bærbar computer

Ultrabærbar computer (netbook)

Tablet PC

PDA

Smartphone

Mobiltelefon

Mobil

32

Figur 5. Kategorisering af mobile enheder.

Det er dog vigtigt at pointere, at det kan være problematisk med en sådan skarp opdeling mellem ovenstående enheder, og grænserne skal derfor ses som mere flydende, da teknologien og betegnelserne udvikler sig konstant. For eksempel kan en ny mobiltelefon have samme funktioner som en ældre smartphone, og en ny smartphone kan være mere avanceret end en lidt ældre PDA og så videre. I bilag 1 findes en begrebsafklaring af de nævnte mobile medier. Som den fede streg i figur 5 indikerer, ligger mit fokus på smartphonen. Overordnet ligger der tre hensigter til grund for mit fokus og interesse for smartphones i forhold til de andre mobile medier.

For det første vil jeg afgrænse mig fra mobiltelefoner, fordi mobiltelefonens primære funktioner som samtale og sms ikke bidrager med noget nyt til området og ikke indeholder

32

Egen tilvirkning.

27 / 85

samme muligheder, som de andre mobile medier. Jeg ser begrebet mobiltelefon som et udtryk for mobiler, hvis brug og funktionalitet er begrænset og ikke beregnet til at få det optimale ud af at have adgang til internettet. Mobiltelefonen blev opfundet som en personlig måde at kommunikere på – altså telekommunikation. Mobilen indeholder ikke tilnærmelsesvis de samme avancerede funktioner og muligheder som en smartphone. En smartphones formål er derimod at kunne behandle mere avancerede dataprogrammer mobilt udover at fungere som mobiltelefon. En smartphones medieegenskaber minder på mange måder mere om computeren. Med andre ord åbner smartphones op for nye muligheder som medie og platform, som mobiltelefonen ikke indeholder.

For det andet vil jeg se bort fra bærbare, ultrabærbare og tablet computere33 med det enkle argument, at de ikke er mobile nok. Selvom vi har oplevet et boom af salg af bærbare mini‐ computere, hvor mange bruger dem på farten, er de stadigvæk ikke kendetegnet ved at være ’always on, always with you’, som den anerkendte japanske mobilforsker, Mizuko, udtrykker det.34 Ligeledes kan man sige, at vi ikke har samme tilhørsforhold og afhængighed til den bærbare computer som til mobilen, hvilket tydeligvis skyldes størrelsen, som gør dem praktisk umulige at have på sig hele tiden. Bærbare computere er ganske enkelt ikke bygget som håndholdte enheder, men de kræver derimod et fast underlag, som umuliggør brug af dem hvor som helst og når som helst.

For det tredje har jeg valgt at se bort fra PDA’er35, til trods for at design, koncept, funktioner og brug minder meget om smartphonen samtidig med at den er håndholdt og dermed lige så mobil. Der findes dog en række væsentlige forskelle mellem PDA’er og smartphones, som gør, at man kan adskille de to mobile enheder. For det første indeholder PDA’er ikke altid telefonfunktioner, da dens primære funktion er at fungere som en håndholdt mini‐pc, og derfor kaldes den også for lomme‐ eller den håndholdte computer. Den er ligeledes beregnet til mere professionel brug, og den er ikke nær så udbredt på privatmarkedet, hvilket tydeligt ses både på indholdssiden, hvor der ikke er gjort megen plads til applikationer og funktioner, som er henvendt til det private marked. Sammen med en række andre faktorer er det medvirkende til, at PDA’er ikke kan betragtes som et lige så personligt mobilt medie som smartphonen og mobiltelefonen, som man har på sig hvor som helst og når som helst.

33 34 35

Se bilag 1 for ordforklaring.

Mizuko, 2005, s. 6.

Se bilag 1 for ordforklaring.

28 / 85

De smarte mobiler Efter at have beskrevet de grundlæggende forskelligheder i ovenstående med mobile medier og smartphones, giver det imidlertid anledning til at forklare nærmere, hvordan en smartphone kan beskrives, da der også her findes forskellige opfattelser af denne. Du har muligvis hørt udtrykket smartphone før, men hvis du stadig er i tvivl om, hvad det i grunden står for, er du ikke alene. Hvordan er en smartphone anderledes end en mobiltelefon og andre mobile medier ‐ og hvad er det, der gør den så smart?

Den korte og enkle version af en smartphone‐defintion kan beskrives med udgangspunkt Wikipedia: A smartphone is a mobile phone offering advanced capabilities, often with PC‐like functionality.36 Men lige efter denne brede definition påpeges det også, at der på ingen måde findes en standard‐definition af smartphone, fordi det blandt andet afhænger af, hvordan den tages i brug. For nogle er en smartphone blot en mobil enhed, der lader dig foretage opkald samtidig med at indeholde en række avancerede funktioner. For andre er en smartphone et udtryk for et helt nyt koncept inden for mobiler foruden de mange avancerede funktioner.

Jeg vil tage udgangspunkt i sidstnævnte anskuelse, da den synes at beskrive smartphonens unikke træk bedst samtidig med, at man på den måde kan adskille smartphonen fra de mange andre mobile enheder og fremhæve netop dens unikke træk.

Overordnet set skiller en smartphone sig ud på to grundlæggende måder, der kan beskrives ud fra, hvordan den er bygget (teknologisk, design, funktioner), og hvordan den bruges (koncept, praksis, software).

På den ene side er smartphonen et multimedie, som integrerer adskillige medier og funktioner såsom video, radio, kamera, GPS, mail, telefon, spil, internet‐browser, musikafspiller, etc. Herudover kan en smartphone betjenes i håndholdt tilstand på en yderst brugervenlig måde. Skærmen er typisk 2‐4 tommer, da denne størrelse gør det muligt at benytte sig af for eksempel internet‐surf samtidigt med, at den ikke bliver for stor til at have i lommen. På denne måde kan man have den på sig når som helst og hvor som helst ligesom den traditionelle mobiltelefon. Herudover findes der en række andre design‐kendetegn som for eksempel berøringsfølsom skræm (touch screen) og fuld tastatur indbygget (fysisk eller

36

Wikipedia, 2009b.

29 / 85

touch), som synes at vinde mere og mere frem. Men disse kendetegn er dog langt fra standard på en smartphone, som nedenstående udpluk af populære smartphones bevidner:

37

Figur 6. Forskellige smartphone modeller.

På den anden side skiller smartphonen sig også ud fra de andre mobile medier ved at være kendetegnet ved et nyt koncept omkring styresystem og indhold. Samtlige smartphones har et avanceret og letbetjeneligt styresystem ligesom en computer, som selvfølgelig er tilpasset smartphonens størrelse og brug. Men noget af det mest unikke og revolutionerede ved smartphonen er muligheden for at tilføje nye programmer og funktioner, der integrerer den eksisterende software. Hidtil har traditionelle mobiltelefoner været udstyret med en række programmer og funktioner, som har været forudbestemt fra producentens side. Derimod har man med smartphonens koncept nu ikke blot muligheden for at installere nye programmer, men alle har også mulighed for selv at udvikle programmer til det åbne styresystem. Det kan måske lyde en smule indlysende og banalt, men det har og vil have stor betydning for udviklingen og vores brug af smartphones. Jeg vil komme nærmere ind på, hvilken betydning og fordele denne særlige egenskab ved smartphonen har i afsnittet Hvilke nye, unikke og kommunikative fordele og potentialer indeholder smartphones for virksomheder?.

Så for at opsummere denne diskussion af mobile enheder, medier og smartphones, har jeg valgt at se på smartphonens muligheder i denne opgave, fordi den er kendetegnet ved at være håndholdt, personlig, always on, always with you og indeholde avancerede funktioner og programmer, som brugerne selv kan være med til at udvikle, som kan forstås som et nyt koncept. Det er altså denne særlige og unikke kombination af egenskaber, funktioner og koncepter, som ingen af de andre mobile medier indeholder.

37

Billedet er hentet fra http://blogs.zdnet.com/gadgetreviews/?p=3910 d. 1. august 2009.

30 / 85

Mobil 2.0 I det følgende afsnit vil jeg forsøge at beskrive den mobile udvikling, som har gjort, at vi overhovedet kan snakke om smartphones i dag. Egentlig er jeg stor modstander af de mange buzz‐words og smarte begreber, som gang på gang dukker op i takt med teknologiens udvikling og vores kulturelle adaption af denne. Alligevel mener jeg, at de senere års enorme udvikling på det mobile område kalder på en fællesbetegnelse, som kan fungere som et paraplybegreb for denne udvikling og sætte ord bag. Denne nye epoke inden for mobile medier er i midlertidig blevet døbt mobil 2.0, som jeg med følgende vil diskutere.

Når man først hører begrebet mobil 2.0, leder de fleste nok hurtigt tankerne hen på det mere udbredte fænomen web 2.0. Mange vil endda argumentere for, at mobil 2.0 er et udtryk for nøjagtigt det samme som web 2.0 – bare mobilt. Men før vi kan diskutere dette, er vi dog nødt til at kigge på, hvad web 2.0‐betegnelsen dækker over.

Begrebet web 2.0 vandt for alvor frem igennem blogindlæg38 og Web 2.0 Conference39 af internet‐guruen Tim O’Reilly, som i dag krediteres for at stå bag termet. Han erfarede, at vi befandt os midt i et skifte af internettet – både teknologisk, kulturelt og konceptuelt.

O’Reilly beskriver således web 2.0 som et nyt paradigme af brugsmønstre, som har vundet frem i takt med, at internettet er blevet både teknologisk og kulturelt modnet. Et af de vigtigste aspekter ved denne udvikling er, at internettet er gået fra at være et envejsdistribuerende og statisk medie, hvor man bare modtager eller afsender information, til at være et dynamisk og social internet, som understøtter social interaktion og netværk i langt højre grad. Web 2.0 handler med andre ord om at gøre internettet socialt, hvor deling, medskabelse, kollektiv intelligens, åbenhed, magtdemokratisering og relationer er særligt væsentlige at fremhæve.

Med denne korte beskrivelse af web 2.0 giver det dermed anledning til at stille spørgsmålet: er mobil 2.0 så bare en mobil udgave af web 2.0? Det umiddelbare svar hertil vil være både ja og nej. Ja, fordi mobil 2.0 ligeledes betegner en ny fase inden for mobile medier både teknologisk, kulturelt og konceptuelt. Nej, fordi det ikke indeholder de samme kendetegn og aspekter, og fordi mobil 2.0 tilføjer en række nye tendenser og funktioner i forhold web 2.0.

Ifølge Wikipedias definition af mobile 2.0, kan mobil 2.0 ses som en mobil udgave af web 2.0’s mange sociale services og applikationer:

38 39

O’Reilly, 2005. www.web2con.com.

31 / 85

Mobile 2.0, refers to a perceived next generation of mobile internet services that leverage the social web, or what some call Web 2.0.40 Jeg vil dog mene, at der ligger meget mere gemt bag begrebet mobil 2.0, som ikke kun henviser til de nye mobile og sociale services og applikationer, hvilket også kritiseres her: Mobile 2.0 is not just a mobile version of web 2.0, but actually more than that.

It involves a new way to interact among different actors in any context.41 Ordene stammer fra Fabrizio Capobianco, som er direktør for mobilservice‐virksomheden Funambol, som regnes for en af de helt store aktører inden for området. Han efterlyser ligeledes en beskrivelse af mobil 2.0, som rækker ud over web 2.0’s kendetegn, selvom han også påpeger, at mobil 2.0 låner en række egenskaber derfra. Men hvis mobil 2.0 ikke kan beskrives som en mobil version af web 2.0, hvad er det så?

Selve begrebet har især vundet frem gennem den store årlige Mobile 2.0 konference i San Francisco, ligesom eksperten og pioneren Rudy de Waele42 har gjort sig bemærket med adskillige blogindlæg om emnet og særligt med artiklen Understanding Mobile 2.0.43 Her definerer Rudy De Waele mobile 2.0 således: What we mean by 'mobile 2.0' is another (r)evolution, already started, that will dramatically change the web and the mobility landscape that we currently know.44 De Waele hæfter sig derfor for det første ved, at mobil 2.0 er en ny betydningsfuld teknologisk fase, som blandt andet vil betyde større tilgængelighed til internettet. For det andet vil denne større tilgængelighed have stor betydning for ’det mobile landskab’, som er et udtryk for vores kulturelle omgang med mobiler på farten. Siden har De Waele dog kritiseret sin egen definition for at være for upræcis og uselvstændig45, og han har derfor forsøgt sig med en ny og forbedret beskrivelse af mobil 2.0: Mobile 2.0 is about creating value thanks to the ubiquitous nature of the mobile devices and the user’s choice to mash personal and social content (address book, calendar, social networks) with personal context, such as location, and the ability to communicate and sync with other devices in an open environment.46

40

Wikipedia, 2009c.

Capobianco, 2006.

42 Rudy De Waele blogger på http://m‐trends.org/. Han har blandt andet været med til at starte Mobile 2.0 Europe op (http://mobile20.eu/).

43 De Waele, 2006.

44 Ibid.

45 Garcia San Roman, 2008, s. 19.

46 Ibid.

41

32 / 85

Med denne definition tilføjer De Waele en række nye træk, som gør mobil 2.0 unik i forhold til web 2.0. For det første er det vigtigt, at den mobile enhed skaber værdi igennem sin allestedsnærværende særegenhed. Herudover fremhæver han egenskaben, at man i mobil 2.0 har mulighed for selv at styre personlig og socialt indhold og på den måde tilpasse og individualisere indholdet til den kontekst man befinder sig i – fysisk, virtuelt og socialt (jævnfør afsnittet Forskellige mobiliteter). Endeligt tilføjer han, at udviklingen af dette indhold skal ske i et åbent miljø, hvilket handler om, at alle har mulighed for at udvikle softwaren og indhold til de mobile enheder uden producenten og andre kommercielle interesserer blander sig.

Sidstnævnte definition af mobil 2.0 indrammer efter min mening sagens kerne godt og præcist, da den netop beskriver de unikke og karakteristiske egenskaber ved mobil 2.0.

Derfor vil jeg slutteligt karakterisere mobil 2.0 gennem følgende kendetegn: •

Udbredelse er et udtryk for, at mobilen er på vej til at blive et allemandseje, som ikke kun er forbeholdt den vestlige verden eller unge mennesker.

•

Mobile web 2.0 services betyder som tidligere beskrevet, at det sociale internet (web 2.0) rykker ind på mobilen.

•

Åbenhed i forhold til at udvikle software og indhold til den mobile enhed i modsætning til tidligere kontrol og begrænsninger fra producenternes side.

•

Medskabelse henviser både til brugergenereret udvikling af applikationer og indhold som f.eks. til sociale netværk.

•

Valgmuligheder skal ses i forlængelse af medskabelse, hvor man nu for alvor har mulighed for at individualisere sin mobile enhed.

•

Teknologisk fremskridt er et udtryk for de nye tekniske muligheder, som har stormet frem de seneste år på det mobile område (vil blive uddybet i afsnittet: Teknologiske forudsætninger)

•

Mobilens åbenlyse fordele betegner mobilens egenskaber (f.eks. lokation og altid på sig) som for alvor kommer i spil social kontekst.

Med disse karakteristika af begrebet mobil 2.0, kan der ses en stor tilknytning til den tidligere beskrivelse af smartphone. Forskellen skal dog findes i, at mobil 2.0 henviser til en evolution inden for mobile medier, hvor smartphonen kan ses som midlet eller den mobile enhed, som muliggør denne udvikling.

33 / 85

Mobilen som det syvende massemedie I forlængelse af at forstå smartphonen som en del af begrebet mobil 2.0, har transformationen af mobiltelefonen fra telekommunikation til mobilt medie åbnet op for interdisciplinære tilgange til området mobile medier. Mobilens skift fra at være en mobiltelefon til et mobilt medie har imidlertid tiltrukket mange eksperter fra så forskellige fagområder som mediestudier, kønsforskning, kulturelle studier, medie sociologi, virtuel etnografi og nye medier, som hver især bringer deres respektive traditioner, metodologier og tilgange på banen og på den måde beriger diskussionen.47 Men diskussionen er ikke desto mindre en kompleks sag, netop fordi den indeholder mange perspektiver, eller som professor Larissa Hjorth fra Royal Melbourne Institude of Technology beskriver det: Mobile media is a strange animal to tame. Part domestic technology, part new media, the phenomenon has attached much stargazing and posturing about the future. Through the portal of mobile media, we have witnessed mobility becoming conflated with futurism. The rise of the mobile phone has been marked by its shifting symbolism, usages and adaptations.48 Med disse ord beretter hun altså om et skifte for mobiltelefonen til en ny teknologi som et multimedie. Det giver dog stadig mening at snakke om mobile enheder som telekommunikation, da de mobile enheder i størst grad benyttes som telefoner på nuværende tidspunkt. Men i takt med de mobile enheders udvikling som multimedie vil telefon ikke længere være en rammende fælleskategori, da den mobile enhed ikke længere kun understøtter den telefoniske samtale.

Jeg vil pege på 1998 som et afgørende år for, hvornår den mobile enhed skiftede fra at være telekommunikation til at være et medie; radiostationen Radiolinja i Finland tilbød det første mulige indhold (ringetoner), som man kunne downloade.49 Selvom det i dag er selvfølgeligt, vil jeg argumentere for, at mobilen i denne anekdote ikke længere udelukkende betragtes som telekommunikation, men nu også ses som medieudbyder og muligheden for konsumption på en mobil platform. Det er ligeledes vigtigt at bide mærke i 2001, hvor mobiludbyderen J‐Phone (nu Softbank) udbyggede den mobile medieoplevelse ved at tilføje muligheden for brugergeneret medieindhold, da man introducerede kameramobilen i Japan.50 Brugergeneret indhold er i dag en vigtigt faktor for førende mobile medieudbyders

47

Goggin et al., 2009, s. 143.

Goggin et al., 2009, s. 144.

49 Wikipedia, 2009a.

50 Ibid.

48

34 / 85

aktiviteter som for eksempel SeeMeTV, App Store, Flirtomatic og som er en væsentlig faktor i beskrivelsen af mobil 2.0.

Udover at snakke om skiftet fra telekommunikation til mobile medier, har den seneste teknologiske udvikling og brugsadfærd samtidigt givet anledning til at fremstille dem som et nyt massemedie. Dette ses blandt andet i bogen Mobile as 7th of the Mass Media, hvor forfatter og konsulent Tomi Ahonen Almanac argumenterer for den mobile enhed som det syvende massemedie. Indtil videre har vi været vidne til seks massemedier, som kan illustreres her i kronologisk orden:

Print • ca. 1400 -> • bøger, aviser, magasiner etc.

Optagelse

Biograf

• ca. 1800 -> • plader, kasette, CD, DVD etc.

• ca. 1900 ->

Radio • ca. 1910 ->

TV • ca. 1950 ->

Internet

Mobil

• ca. 1990 ->

• ca. 2000

51

Figur 7. De syv massemedier.

Disse massemedier har hver deres kendetegn med hver deres kommunikative forretningsmodel. Ofte kalder man det fjerde og femte massemedie, radio og TV, for transmissionsmedier, hvor internettet og mobilen bliver refereret til som digitale medier.

Når Tomi Ahonen omtaler de nye mobile medier i hans bog Mobile as 7th of the Mass Media bliver der ikke sparet på superlativerne, når han nærmest lovpriser det som det frelsende syvende massemedie: Yes, the cell phone is small, but it has attributes that make it a superior medium in many ways and a dominating media channel in the three most important factors ‐ reach, audience accuracy and money.52 Forstår man at forholde sig kritisk til hans prisende ord om de nye mobile mediers fremtid, kan man hente mange spændende perspektiver på mobilen som det syvende massemedie.

For eksempel mener han, at vi vil se mobilen overtage internettets dominerende rolle, ligesom det var tilfældet med tv’et, som i dag fylder langt mere end radioen. Med henvisning til tv’ets dominans i forhold til radioen forklarer han:

51 52

Egen tilvirkning med udgangspunkt i Wikipedia, 2009.

Ahonen, 2008, s. 9.

35 / 85

TV screen, but all movies ever released have managed the transition to the TV screen. The experience need not be as good, only that it is technically possible and commercially feasible for migration to the newer medium. Radio could not show movies, but TV could. Radio cannot technically cannibalize movies, but TV can.

Now let me return to the cellphone. So yes, any web content can be consumed on the phone, and the phone easily supercedes the interactivity of the web, because e-mail and IM Instant Messaging are already available on cellphones, but SMS text messaging and MMS picture messaging are unique to mobile. In 2007 with over 2.5 billion active users of SMS text messaging, there are over twice as many people using messaging on cellphones worldwide, than are using any kinds of messaging on the Now we face a similar situation with mobile taking over from the internet ‐ and internet. Similarly, search already exists on cellphones and is used by over 10% of all cellphone users very shortly will become the predominant interactive media, replicating most worldwide. In addition, as to social networking or digital communities as the third innovation of the that exists on the internet, and creating already today numerous media formats internet, yes those already exist on cellphones as well, as I will illustrate in a whole chapter dedicated 53 to mobile social networking later in this book. that cannot be replicated on the internet.

En af hans mange pointer er, at mobilen kan erstatte samtlige af de andre seks massemedier D MOBILE HAS SEVEN UNIQUE BENEFITS og på den måde fungere som et mobilt multimedie. Omvendt er det ikke muligt for de andre The power of the cellphone as a mass media channel starts from its reach, which I discussed in the numbers chapter. That is only the beginning. The cellphone is also very versatile as a media channel -

massemedier at gøre dét, som mobilen er i stand til, som han har illustreret på følgende being digital, multimedia and interactive; with the ability to deliver broadcast content. Mobile is also only the second inherent threat media, capable of replicating all that the previous six media can do -

måde: even inherently threatening to the internet. It should be noted that the opposite is not true that the

Cannibalization Threat by Media Channel Ability to cannibalize other media content Threat to be cannibalized

Print

Record'g Cinema Radio Some

Print

TV

Internet Mobile

No

No

No

Yes

Yes

No

Some

No

Yes

Yes

No

Yes

Yes

Yes

Yes

Yes

Yes

Yes

Yes

Recording

No

Cinema

No

Yes

Radio

No

Yes

No

TV

No

Yes

Some

No

Internet

No

No

No

No

No

Mobile

No

No

No

No

No

Yes No

54

Figur 8. Mobilen som suverænt massemedie.

Lige så interessante som Ahonens pointer og tanker er, lige så kritisk mener jeg, at man er nødt at være. Det er for det første vigtigt at understrege, at der er tale om formodninger og ikke noget som gør sig gældende på nuværende tidspunkt, hvilket han til tider forglemmer.

Herudover mener jeg også, at det er problematisk kun at snakke om mobile enheder som et massemedie både på nuværende tidspunkt og i fremtiden. Man må ikke ignorere eller undervurdere mobilens oprindelse som interpersonelt medie, hvor formålet har været at understøtte den menneskelige kommunikation. Mobilen fungerer stadigvæk i dag i høj grad

53 54

Ibid.

Ahonen, 2008, s. 20.

36 / 85

som interpersonel medie og vil formentlig blive ved med det i fremtiden, selvom mobilen bliver et multimedieret massemedie.

Men når alt dette så er sagt, anerkender jeg den mobile enhed og smartphones som et nyt massemedie med en lang række potentialer og fordele, som også vil være mit fokus senere i opgaven.

Teknologiske forudsætninger Som sidste del i dette afsnit vil jeg kort beskrive et par af de teknologier, som har været medvirkende til, at vi overhovedet kan snakke om fremkomsten af mobil 2.0 og smartphones. Med andre ord vil jeg kort ridse op, hvilke teknologiske udviklinger, som har og vil muliggøre smartphonens fordele og potentialer. Selvom det mobile internet fik en mildt sagt knudret fødsel med WAP55, ustabile mobiler og elendige netværk, har de nye smarte mobiler imidlertid meldt sin ankomst endnu en gang – men denne gang for fuldt drøn. Jeg vil med følgende pege på to fundamentale teknologiske faktorer, som for alvor har sat gang i denne såkaldte mobil 2.0 evolution.

For det første ser vi, hvordan smartphones begynder at vælte ind på markedet med nye og innovative designs. Mobilen bliver nu kaldt den nye svejserkniv, og med smartphonens seneste års skelsættende skridt, kan vi i dag begynde at omfavne de nye teknologiske funktioner. Vi ser i dag, at andre medieformer bliver integreret i mobilen som for eksempel kamera, video, tv, bøger, spil, musik, internet og så videre med brugeren i centrum.

For nylig (16. – 19. Februar 2009) løb verdens største mobilmesse af stablen i Barcelona, hvor alle store mobilproducenter selvfølgelig præsenterede deres bud på en mobil fremtid.

Der var stor enighed blandt de store producenter som Nokia, HTC Apple, Samsung og RIM om, at 2009 vil blive året, hvor smartphonen for alvor vil gøre sit indtog og få kommerciel succes som mobilt medie. Samtlige mobilproducenter præsenterede alle smartphones, som er tidligere mobiler overlegne i forhold til både funktioner og design, og man kan nu for alvor snakke om smarte mobiler både teknologisk og brugervenlighedsmæssigt.

For det andet drejer det sig om det mobile 3. generationsnetværk (3G), som giver muligheden for en mere direkte mobil adgang til indholdet på internettet. 3G‐netværket muliggør trådløs adgang alle steder (som løbende ekspanderes) med høje datahastigheder.

55

Se bilag 1 for ordforklaring.

37 / 85

Det er nu muligt for brugerne at benytte mobilen til det samme indhold, som de anvender fra deres computere. Ifølge rådgivningsvirksomheden Nielsen Company, giver 3G‐netværket op til seks gange hurtigere datagennemgang på det mobile internet end det eksisterende 2 eller 2,5G‐netværk.56 Selvom vi stadig kun kan se 3G‐netværket udfolde sig i Danmark, banker næste udviklingstrin (4. generationsnetværk/4G) allerede på døren. For eksempel er 4G allerede udbredt i et af frontløberlandene for mobile medier, Japan, hvor man kan opnå hastigheder, som er 100 gange så hurtige som 3G‐netværket. Men indtil da vil vi i Danmark stifte bekendtskab med det hurtigt ekspanderende 3G mobile bredbånd, som på mange måder er limen, der skal binde et væld af tjenester og applikationer sammen og gøre dem tilgængelige, når som helst, hvor som helst.57 Det mobile net har givet øget fleksibilitet i forhold til fastnettets storhedstid, og med 3G‐nettets indtog sættes der yderligere turbo på udbredelsen af mobile medier og smartphones.

Med andre ord så er 3G‐netværket en forudsætning for at smartphones og mobilt indhold vinder frem de kommende år, hvor internet, mobilt tv, video, spil og musik vil være de store trækplastre, eller som CEO for Omnicom Media Group (Nordic), Peter Gottfredsen, udtrykker det: Når vi som medie‐ og marketingfolk er så optagede af, hvornår vi får et velfungerende mobilt bredbåndsnet, er det selvfølgelig, fordi det vil kolossal betydning for vores arbejde med kommunikation, afsætning og produktudvikling. 58 Også IBMs nøglemedarbejder på området med titlen Telecommunication Research Executive, Paul Bloom, som forsker i, hvordan erhvervslivet kan udnytte den mobile platform til at optimere forretningerne, peger på, at mobilt bredbånd er blandt de største drivkræfter til den mobile fremtid og udtaler: 59 Jeg tror, at virksomhederne vil begynde at ændre mange af deres forretningsprocesser, når de indser, at både deres medarbejdere, partnere og kunder har adgang til informationer på en helt anden måde, end det er tilfældet i dag.60 Derfor har udbredelsen af det mobile netværk stor betydning for, at smartphones vil vinde frem i fremtiden samtidig med, at deres flere forbedrede og mere avancerede funktioner, teknologier og designs kan ses som en af de helt afgørende drivkræfter.

56

Vækstfonden, 2008, s. 7.

Stensdal, 2008, s. 14.

58 Gottfredsen, 2008, s.11.

59 Stensdal, 2008, s. 14.

60 Ibid.

57

38 / 85

Opsummering Formålet med dette afsnit har været at beskrive og diskutere begreberne mobilitet, mobile medier, smartphones og den tilsvarende udvikling heriblandt for at skabe den overordnede ramme for opgaven samt argumentere for, hvorfor der overhovedet er interessant at snakke om smartphonens muligheder.

For det første fandt jeg frem til, at en lang række teoretikere og empiriske analyser bevidner et skifte mod en globaliseret verden, som i højere grad synes styret af øget mobilitet.

Samtidig argumenterede jeg for, at man ikke kunne se på mobilitet isoleret set, da et mobilitetsskifte ændrer måden, hvorpå vi lever fundamentalt. Jeg argumenterede ligefrem for, at et sådan skifte har så omfattende virke, at man kan snakke om et mobilitetsparadigme, som kræver en revidering af samfundsvidenskaben. Herefter diskuterede jeg mobilitetens forskellige dimensioner, hvor jeg fandt frem til følgende tredeling: fysisk, virtuel og social mobilitet, hvor sidstnævnte bringer et nyt perspektiv af forståelsen af mobilitet.

For det andet diskuterede jeg udviklingen inden for de mobile medier og de mange begreber og betegnelser, hvor jeg argumenterede for mit valg af smartphone ved kort at sammenligne den med de andre mobile medier. Jeg fravalgte først mobiltelefonen på grund af manglende avancerede funktioner og muligheder; dernæst bærbare computere grundet deres uegnede størrelse til at have dem med sig, hvor og når som helst; og endeligt PDA’er med begrundelsen, at de er forbeholdt forholdsvis det professionelle marked med ringe udbredelse, manglende telefonfunktion og personlig brug blandt andet. Hernæst definerede jeg smartphonen som værende kendetegnet som håndholdt, personlig, always on, always with you og indeholdende mange avancerede funktioner og brugergenereret indhold som et nyt koncept.

Jeg anførte endvidere smartphonen som kilden til, at vi nu kan snakke om den mobile æra, mobil 2.0, som jeg blandt andet karakteriserede ved stor udbredelse af mobiler, mobile web 2.0 services, åbenhed, medskabelse, større valgmuligheder, teknologisk fremskridt og endelig udfoldelse af mobilens åbenlyse fordele. Jeg berettede desuden om et skifte for mobilen fra telekommunikation til et nyt syvende massemedie og pegede kort på de muligheder og fordele forbundet med dette. Slutteligt pegede jeg på udbredelsen af det mobile netværk og det mange forbedrede smartphones som særlige teknologiske forudsætninger for, at vi overhovedet kan snakke om smartphonens potentialer og fordele.

39 / 85

Hvilke nye, unikke, kommunikative fordele og potentialer indeholder smartphones for virksomheder?

Jeg har allerede med foregående afsnit været inde på en række kendetegn ved smartphonen. Det er min hensigt med følgende at uddybe udvalgte kendetegn ved kigge på, hvilke nye, unikke, kommunikative fordele og potentialer indeholder smartphones for virksomheder.

Som tidligere nævnt findes der på nuværende tidspunkt intet samlede eller omfattende litteratur, som netop beskæftiger sig med smartphonens potentiale og fordele på samme måde som min opgaves fokus . Det er derfor vigtigt at understrege, at der med følgende vil blive tale om min subjektive vurdering og vægtning af disse muligheder.

Jeg har valgt at dele afsnittet op i to dele, som tilsammen vil fungere som de to hovedkategorier for smartphonens fordele og potentialer. Ved hjælp af denne todeling vil jeg behandle en række underkategorier, som udgør afsnittets struktur:

Egenskaber

Funktioner

Hvem som helst

Lokationsbaserede tjenester

Hvor som helst Når som helst

Realtidskommunikation

Hvad som helst Mobile tags

Personlig

61

Figur 9. Kategorisering af smartphonens fordele og potentialer.

61

Egen tilvirkning.

40 / 85

Årsagen til denne inddeling i to hovedkategorier skal findes i, at de tilsammen indkapsler smartphonens fordele og potentialer i forhold opgavens problemformulering, samtidig med at de hver især repræsenterer noget forskelligt.

Egenskaber henviser til smartphonens unikke karaktertræk, som er en væsentlig faktor for dens måde at fungere på. Egenskaber er altså her især et udtryk for forhold omkring og brug af smartphonen, og de vil trække på undersøgelser og research inden for området.

Funktioner er derimod et udtryk for de teknologiske og konceptuelle fordele og potentialer, som smartphonen giver virksomheder. Jeg vil især understrege ordet potentialer i denne sammenhæng, da vi på nuværende tidspunkt ikke har oplevet mange eksempler på disse funktioner. Jeg vil dog inddrage de få cases, som eksisterer og klargøre perspektiverne heri.

Der vil selvfølgelig forekomme gange, hvor egenskaber kan tolkes som funktioner og omvendt. Egenskaber og funktioner vil lappe ind over hinanden, og opdelingen skal dermed ses som vejledende for større overskuelighed. Ligeledes vil hver beskrivelse af egenskaber og funktioner variere i omfang, da nogle kræver større forklaring end andre, ligesom nogle er mere indlysende. De følgende oprids af egenskaber og funktioner har altså til formål at besvare problemformuleringen.

41 / 85

Egenskaber Hvem som helst Vi har indenfor for den seneste årrække været vidne til en eksplosiv udvikling inden for mobile teknologier. Siden verdens første kommercielle mobiltelefon blev testet tilbage i slutningen af 1970’erne i Chicago, synes udviklingen at have accelereret med større og større hastighed.62 For blot ti år siden var det kun ganske få af os, som rendte rundt med en mobiltelefon i lommen; i dag er mobilen nærmest et allemandseje, som tæller alt fra skolebørn til pensionister. Den første egenskab, jeg derfor vil fremhæve i forhold til smartphonens potentiale og fordele, er dens udbredelse, som jeg her betegner hvem som helst.

I dag findes der globalt set tre gange så mange mobilabonnenter som internetbrugere, fire gange så mange mobiler som computere, fem gange så mange mobilabonnementer som biler, dobbelt så mange mobiler som kreditkort, dobbelt så mange mobiler som tv’er i brug og 2,5 gange så mange mobiler som fastnettelefoner.63 Som denne række af statistiske sammenligninger viser, har mobilen vokset sig til at være verdens suverænt mest udbredte gadget eller som Ahonen beskriver: There is no other gadget that is even remotely as widely adopted and spread across the planet as the cellphone. Anyone with a job and disposable income has a cellphone, so if you want to sell anything, anyone who is ”economically viable” on the planet carries a cellphone.64 Mange store og omfattende undersøgelser om mobilens udbredelse viser da også, at mobilen ikke blot er forbeholdt visse vestlige eller rige lande. Set i et globalt perspektiv kan man sige, at mobilen i højeste grad er blevet hvermandseje. Ifølge IT‐analysehuset IDC fandtes der over fire milliarder mobiltelefoner på verdensplan i 2007, hvor man tilmed skønner, at omkring én milliard bliver langet over disken hvert år.65 En ny undersøgelse, fortaget for FN (Forenede Nationer) i år har endvidere vist, at omkring 4,1 millioner af verdens befolkning nu har deres egen mobil – svarende til hele 60 procent af alle

62

Ventzel, 2007, s. 4.

Ahonen, 2008, s. 1.

64 Ahonen, 2008, s. 1‐2.

65 Vækstfonden, 2008, s. 2.

63

42 / 85

verdensborgerne.66 Det er især udviklingslandende såsom Pakistan, som har været med til at firedoble antallet af mobiler siden 2002.

Også i Danmark synes mobilen for alvor at have gjort dens indtog. Kaster vi et blik på seneste halvårsopgørelse med udgangen af 2008 fra IT‐ og Telestyrelsen, viser den, at der findes 6,9 millioner mobilabonnementer i Danmark – det svarer til hele 124,4 pr. 100 indbyggere.67 Til trods for at der findes flere mobilabonnementer end indbyggere, synes mobiltelefoner at have vundet indpas hos alle danskere – ung som gammel. For eksempel viser en ny undersøgelse fra Gallup, at hele 99,5 procent af danskere over 70 år har en mobiltelefon, hvoraf hele 90 procent af de ældre bruger den jævnligt.68 Men hvorfor vælger jeg nu at berette om mobiltelefonens udbredelse, når jeg nu kun beskæftiger mig med smartphonens potentiale? Dette svar skal ganske enkelt findes i, at smartphonen har potentialet til at overtage mobiltelefonens position i forhold til udbredelse. Flere og flere opgørelser og forudsigelser peger i retning af, at smartphonen vinder større og større markedsandele i forhold til mobiltelefonen i takt med at brugere udskifter deres mobil med en ny.

I dag sidder smartphonen på cirka 15 procent af mobilmarkedet ifølge analysehuset Gartner.69 Men mere interessant ser vi nu, at det globale salg af mobiltelefoner falder, samtidigt med at smartphonen er i kraftigt vækst. Ifølge en ny stor undersøgelse fra analyseinstituttet Juniper Research vil der blive langet omkring 300 millioner smartphones over disken globalt set hvert år frem mod år 2013.70 Dermed vil salget af smartphonens være fordoblet på blot fire år, hvor hver fjerde solgte mobil vil være en smartphone på basis af disse forudsigelser. Denne prognose bakkes op af en lignende global undersøgelse, foretaget af Samsung Mobile Display, hvor man forventer, at hele 29 procent af mobilsalget vil være udgjort af smartphones inden for blot tre år – hvilket endda er pessimistisk sat ifølge Samsung selv.71 Til trods for at der ikke findes tilsvarende opgørelser eller prognoser for udbredelsen af smartphones i Danmark72, synes der alligevel at være stor efterspørgsel på smartphones herhjemme. I en undersøgelse blandt 500 respondenter, foretaget af Synovate for

66

Birkeslund, 2009.

Breinstrup, 2009.

68 Responsfabrikken, 2008.

69 Reinhardt, 2009.

70 Ibid.

71 Eaton, 2009.

72 I hvert fald ikke, hvad jeg har kunnet finde frem til.

67

43 / 85

Telenor/Sonofon, køber 64 procent af danskerne nye mobiler med henblik på at prøve nye tjenester som for eksempel 3G‐funktionalitet, musik‐download, mobilt internet, e‐mails, som alle kendertegner en smartphone.73 Markedsdirektør i Sonofon, Peter Berg, forklarer dette med: Indhold på mobiltelefonen er noget af det, der lige nu er i fokus blandt danskerne. Undersøgelsen viser tydeligt, at der er en trend blandt danskerne med at læse e‐mails på farten og surfe på nettet via mobilen. Vore trafiktal på Sonofons mobilportal e‐go viser da også, at over 200.000 kunder regelmæssigt bruger mobilt indhold aktivt i dagligdagen.74 Kombinerer man denne smartphone‐købelyst med det faktum, at gennemsnitlig 49 procent af danskerne skifter mobil en gang om året, findes der ligeledes et stort potentiale for smartphone‐udbredelsen i Danmark.

Derfor kan vi opsummerende sammenfatte, at smartphonen har et stort potentiale, når den med tiden vil vinde frem svarende til mobiltelefonens status og udbredelse til hvem som helst i dag.

Hvor som helst I midten af 2008 spurgte en indisk blogger sine læsere, om de nogensinde kunne undvære deres mobil ‐ ni ud af ti svarede nej.75 Det lyder måske som en selvfølge den dag i dag, men for blot ti år siden var det de færreste af os, som rente rundt med en mobil i lommen. I dag er billedet vendt fuldstændig rundt, og vi synes at have mobilen på os, lige meget hvor vi befinder os – kun begrænset af ringe netværksdækning eller mobilforbud.

Den japanske kulturantropolog Mizuko Ito (2005) har gennem en lang årrække foretaget udførlige studier af mobilens særegenheder i Japan, hvor mobilkulturen synes at være særdeles fremskreden.76 Hun har valgt at beskrive mobilens karakteristika som ’personal, portable, pedestrian’.77 Begreberne er blevet til gennem observationer af mobilbrug i Japan og udspringer af begrebet ’keitai’, som er det japanske udtryk for mobil og betyder

73

Mobil‐forum.dk, 2008.

Ibid.

75 Unite, 2009, s. 28.

76 Jensen, 2008a, s. 4.

77 Mizuko, 2005.

74

44 / 85

’something you carry with you’.78 Både portable og pedestrian dækker over dette afsnit om smartphonens potentiale hvor som helst.

Portable hænger i høj grad sammen med det japanske udtryk for mobil, keitai. Mizuko har blandt andet observeret, at mobilen ikke opfattes som en teknisk kapabilitet men snarere som en personlig understøttende enhed, som er karakteriserede ved at være konstant, let og med stort nærvær i hverdagen. Den er med andre ord blevet en naturlig følgesvend på vores færden og har udviklet sig til at være ’always on, always with you’ fra blot at være en telefon, eller som hun selv udtrykker det: …the mobile phone is almost always with them, a constant presence that accompanies them even as they move about the house. It is less about the ability to communicate “on the go” and more the fact that social relations are always close at hand.79 Pedestrian beskriver Mizuko som en tvetydig begreb, som på den ene side forstås som allestedsnærværende eller ’uanset hvor man går’.80 På den anden side er det et udtryk for ’muligt at bruge simultant med noget andet’. Fælles for begge betydninger er, at undersøgelser har vist, at man bruger mobilen, mens man foretager sig noget andet. Sagt på en anden måde er multitasking et begreb, som er tæt knyttet med mobilen, hvor man for eksempel kan køre i tog, spise og cykle samtidigt med brug af mobilen. Mizuko peger på, at mobilen og især sms‐funktionen er blevet populær, fordi den tillader at kommunikere i situationer, som normalt ikke ville være muligt. Samtidigt pointerer hun mobilens fleksibilitet som en af mobilens forcer i forhold til selv at kunne bestemme, hvor tilstedeværende og aktiv, man ønsker at være i en given situation.

Også Tomi Ahonen fremhæver fordelen hvor som helst ved mobilen og henviser til en amerikansk undersøgelse fra 2007 foretaget af analyse‐ og konsulenthuset Unisys for den finansielle branche.81 Her viste det sig, at 91 procent af den amerikanske befolkning altid har mobiltelefonen inden for bogstavelig rækkevidde alle 24 timer i døgnet, alle ugens syv dage, hele året rundt. Rent faktisk har det vist sig, at 60 procent af os tager mobilen fysisk med os i seng.82 Nyere undersøgelser har endda vist, at 84 procent af alle amerikanske forbrugere aldrig forlader hjemmet uden at have mobilen med sig.83 Ahonen forklarer også denne

78

Mizuko, 2005, s. 1.

Mizuko, 2005, s. 6.

80 Jensen, 2008a, s. 4.

81 Ahonen, 2008, s. 2.

82 Ibid.

83 Bentz, 2007.

79

45 / 85

afhængighed af den allestedsnærværende mobil ud fra, at det tager os gennemsnitlig 26 timer at melde vores pung stjålet mod kun 68 minutter for mobilen.

Vi er med andre ord dybt afhængige af mobilen, og den følger os derfor alle vegne, hvilket også synes at gøre sig gældende i Danmark. Kommunikationsbureauet Kofoed & Co har foretaget en mindre markedsundersøgelse på Syddansk Universitet med knap 3.000 respondenter. Her viste det sig, at hele 99 procent af de adspurgte har mobilen på sig altid eller for det meste. Det er dog vigtigt at tage disse tal med et gran salt, da de adspurgte er en forholdsvis homogen gruppe af unge personer med højt digitalt forbrug.

Lige så banal og åbenlys som denne fordel ved smartphonen kan forekomme, lige så vigtig er den. Mobilen er på sin vis det kommunikationsværktøj, som muliggør både fysisk, virtuel og social mobilitet på samme tid (jævnfør afsnittet Forskellige mobiliteter). Det er dog vigtigt at understrege, at der kan forekomme store kulturelle udsving i vores omgang med smartphonen, som kan variere i forhold til nationalitet, alder, beskæftigelse etc.

Afslutningsvis vil jeg fremhæve smartphonens store fordel i form af, at den kan tilgås hvor som helst, hvad enten det drejer sig om badeværelset, arbejdet, ferien, skolen, koncerten, bilen eller sengen. Selv steder, hvor mobiler ikke er tilladt eller velanset, bliver de benyttet i stor omfang, som nedenstående tal fra en stor amerikansk undersøgelse af Osterman Research i 2008 vidner om:

80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Brugt mobilen Brugt mobilen i Brugt mobilen i Brugt mobilen Brugt mobilen i på kørende bilen fly til begravelse en romantisk badeværelset som chaffør stund

84

Figur 10. Mobilen brugt hvor som helst.

84

Osterman Research, 2008.

46 / 85

Selvom der i overstående undersøgelser og betragtninger bliver henvist til mobiltelefonen, mener jeg, at man kan overføre disse resultater til smartphonen, da den har samme størrelse og mulighed for at blive medbragt overalt. Man kunne endda argumentere for, at smartphones vil blive mere uundværlig i fremtiden, efterhånden, som de supplerer og erstatter flere værdifulde funktioner, som gør vores hverdag, arbejdsliv og sociale liv lettere.

Når som helst Smartphonens fordel når som helst minder på mange måder om det netop behandlede hvor som helst; alligevel har jeg valgt at fremhæve dette potentiale i et særskilt afsnit, fordi det indeholder sine specifikke og unikke muligheder. Hvor hvor som helst henviser til et sted, henviser når som helst til tid. Èt er dermed at vi medbringer mobilen, noget andet er, om vi rent faktisk bruger den eller har den tændt – eller som Ahonen forklarer ud fra udtrykkene ’permantly carried’ (hvor som helst) og ’always‐on’ (når som helst): Note that this is not the same benefit as permantly carried. We can can carry our iPod permantly, but it is not always connected. In addition, we can leave our home PC on, permantly 24 hours a day on our broadband connection (”always‐ on”), but that PC is not permantly carried. Only the cellphone is both permantly carried, and always‐on.Thus these are two distinct benefits.85 Der er dermed to forskellige fordele ved mobilen, som tilsammen gør dem til helt centrale og unikke karaktertræk. Smartphonens fordel når som helst henviser til tid og vores mobilvaner på flere måder, som jeg har valgt at opdele i henholdsvis frekvens, tidspunkt og tidsforbrug.

Frekvens er et udtryk for, hvor ofte vi hiver vores smartphone op af lommen og besvarer, tjekker, søger, fotograferer eller bruger den til noget helt femte. Der findes på nuværende tidspunkt ikke mange undersøgelser om denne form for mobilvaner og adfærd. Den tidligere nævnte store amerikanske undersøgelse af Osterman Research fra 2008 viser dog, at 47 procent af alle mobilejere tjekker mobilen mere end ti gange om dagen, mens de er på arbejde mod 10 procent tjekker mere end 40 gange på arbejdet.86 Efter arbejde kigger 37 procent af amerikanerne gennemsnitlig på mobilen mere end ti gange, hvilket også gør sig gældende i weekenden. Herudover har det amerikanske konsulentbureau Gravity Tank foretaget en helt ny undersøgelse blandt 804 smartphone‐brugere om deres mobilvaner.87

85 86 87

Ahonen, 2008, s. 63.

Osterman Research, 2008.

Gravity Tank, 2009.

47 / 85

Mobile life is pervasive. It shadows our “real life” in ways that traditional media cannot.

Den har blandt andet vist, at smartphone‐brugeres tidsforbrug udgøres af små sprint og ikke lange seancer, hvormed de gennemsnitligt interagerer med mobilen 30 gange om dagen i gennemsnit.

Tidspunkt er et udtryk for, at smartphonen bliver brugt alle timer i døgnet. I modsætning til andre medier, som er mere tidsbestemte og følger en mere normal døgnrytme, bliver en smartphone brugt hele tiden, som nedenstående eksempel kan illustrere:

Copyright ©2008 Fallon Worldwide. All rights reserved.

Mobile Use, All Day—Every Day

28

88

Figur 11. Mobil hele dagen.

Som tidligere nævnt viser undersøgelser, at mobilen er vores faste følgesvend, hvor end vi bevæger os. En stor undersøgelse af Telia om danskerne mobilvaner, ‐ønsker og behov fra 2007 bekræfter dette ved at påpege, at hver tredje dansker har mobilen tændt 24 timer i døgnet året rundt.89 Faktisk er det kun hver tredje dansker, som slukker den om natten, og knap halvdelen, som ikke slukker den i biografen. Dertil kan det desuden nævnes, at mange af os også ligefrem vågner med mobilen, idet vi benytter os af dens alarmfunktion.

Tidsforbrug henviser som den tredje faktor til vores stigende tidsforbrug i selskab med smartphonen. Tidligere omtalte undersøgelse af Gravity Tank fra 2009 blandt 804 smartphone‐brugere viser, de gennemsnitligt bruger to timer om dagen i selskab med deres smartphone.90 Ligeledes viser en undersøgelse fra medieanalysehuset M:Metrics blandt 3.500 engelske og amerikanske smartphone‐brugere fra 2008, at de ene og alene browser

88 89 90

Spicer, 2008, s. 28.

Tarp, 2007.

Gravity Tank, 2009.

48 / 85

fire en halv time om måneden på smartphonens browser, hvilket er en stigning i mobil internetbrowsing på hele 89 procent på blot et år.

Der er dog god grund til at antage, at vores smartphone‐tidsforbrug vil stige en i løbet af de næste år, efterhånden som brugerne vil begynde at omfavne de nye muligheder og bruge mobilen til andet end sms og snak. Hvis vi for eksempel kigger på vores nationale medieforbrug, brugte hver dansker i 2008 i gennemsnit 2 timer og 47 minutter foran tv’et, 2 timer og 11 minutter ved radioen og 55 minutter på internettet hver dag.91 Disse medievaner er dog i opbrud med smartphonen. Tager vi for eksempel internettet, tilgår vi det stadig mest fra computeren i hjemmet eller på arbejdet, men flere og flere er nu begyndt at tage det mobile bredbånd i brug. Det er dog fortsat de bærbare computere, som står for langt det meste aktivitet, hvor smartphonen kun har en andel på 5,4 procent i DR | MEDIEUDVIKLINGEN | 35

Danmark: FORDELINGEN I PROCENT AF DATATRAFIK I DE MOBILE NETVÆRK

5,4

elingen af data på det mobile internet mellem putere med mobilt bredbånd, og mobiltelefoner, år på det mobile internet.

Telestyrelsens telestatistik for 1. halvår 2008 at væksten i mobildata primært skyldes, at anvender det mobile internet til deres compuog ikke på deres mobiltelefoner.

blev 562.000 mobilabonnementer anvendt til trafik. Heraf er de 163.000 abonnementer rene abonnementer, som bruges til at give adgang til mobile bredbånd på computere ved hjælp af en enhed eller indsættelseskort.

94,6 DATATRAFIK FRA ABONNEMENTER MED MULIGHED FOR TALE 2008 DATATRAFIK FRA RENE DATAABONNEMENTER

92

Figur 12. Fordelingen i procent af datatrafik i mobile netværk.

91 92

DR Medieforskning, 2008, s. 3.

DR Medieforskning, 2008, s. 35.

49 / 85

Men med udgangspunkt i de mange forudsigelser om vores ændrende medievaner, har smartphonen et stort potentiale i forhold til at blive danskernes helt store medie‐tidsrøver.

Analysebureauet Userneeds har for eksempel foretaget en undersøgelse for Sonofon og Cybercity i 2009, som viser, at hver tredje dansker forventer, at deres primære adgang til internettet vil blive mobilen.93 Holdes dette op imod vores store forbrug af internettet, ser det ud til, at vi kommer til at tilbringe mere tid i selskab med smartphonen. Herudover har smartphonen potentialet for at overtage eller supplere andre medieformer såsom mobilt tv, radio, kamera, musikafspiller ‐ eller som Henrik Skov, som er direktør for produkt‐ og markedsudvikling hos Sonofon og Cybercity, udtaler om overstående undersøgelse: Undersøgelsen viser, at mange stadig har en traditionel opfattelse af, hvad en telefon bruges til. Men resultaterne viser glædeligvis også, at det er ved at ændre sig. Kunderne har fået øjnene op for de uanede muligheder, som mobilen besidder. Vi bruger ofte billedet af en schweizerkniv for at illustrere, at mobilen i dag er et universalværktøj…Nu ser vi, at mere avancerede telefoner vinder indpas ‐ de såkaldte smartphones, der udmærker sig ved større skærme og mere brugervenlige styresystemer. Og når det er nemt og overskueligt at gå på nettet og tjekke Facebook på telefonen, vil flere helt sikkert gøre det. Vi ved nemlig, at kunderne har et stort behov for at være tilgængelige og at kunne holde sig ”up to date” når som helst hvor som helst.94 Slutteligt vil jeg derfor fremhæve smartphonens potentiale og fordele, som omhandler egenskaben, når som helst, der kan anskues i forhold til frekvens, tidspunkt og tidsforbrug.

Hvad som helst Smartphonens potentialer og fordele i form af hvad som helst henviser til dens utallige muligheder for individualisering og funktioner. Årsagen til at den ikke er placeret kategorien funktioner hænger sammen med, at hvad som helst er et udtryk for et unikt karaktertræk ved smartphonen og ikke en specifik funktion, som vil blive behandlet senere.

En smartphone er ikke en telefon, kamera, musikafspiller, kalender eller noget femte; det er en mobil enhed, som har muligheden for at opfylde brugerens behov på forskellig vis. IT‐ journalist Adam Hvidt forklarer med følgende citat, hvad smartphonen er for ham: Telefonen vækker mig med blide bip om morgenen, husker mig på mine aftaler, holder styr på mine kontaktpersoner, fungerer som min bærbare musikafspiller, radio og rummer sågar en lille lommelygte, som er vældig nyttig når man ligger med rumpen i vejret og skal sætte en skrue i klædeskabets fjerneste hjørne.

93 94

Ingemann, 2009a.

Ingemann, 2009a.

50 / 85

Laver jeg et interview, bruger jeg telefonen som digital diktafon. Min telefon er simpelt hen min digitale schweizerkniv.95 Netop udtrykket digital schweizerkniv synes at dække smartphonens potentiale, som en mobil enhed, der kan rumme hvad som helst. Hver gang en ny smartphone lanceres, er det med nye features, som dækker vidt forskellige brugeres behov i deres mobile hverdag. Disse features kan altså beskrives ud fra, at smartphonen kan rumme hvad som helst i forhold til funktioner, og hvad som helst i forhold til indhold.

Hvad som helst som funktioner er et udtryk for den tidligere beskrevne teknologiske udvikling, som er sket indenfor de sidste få år, og som har været stærkt medvirkende til, at vi i dag kan kalde dem for smarte mobiler. Smartphones bliver hele tiden udstyret med nye funktioner, som giver værdi for brugerne. Hvad som helst som funktioner dækker dermed primært over hardwaren, designet og teknologien.

Hvad som helst som indhold er derimod et udtryk for det tidligere refererede koncept, hvor udvikling af programmer og indhold kan tilgås af alle. Hvor indhold på mobilen førhen har været bestemt og begrænset fra producentens side, har man nu åbnet op for, at brugerne (deriblandt amatør og professionelle udviklere) kan styre udviklingen i lang højere grad.

Dermed har producenternes rolle skiftet fra at være udbyder til at være facilitator. En af frontløberen for dette har været Apple, som har haft stor succes med deres App Store, hvor det er blevet let og enkelt for både brugere og udviklere at tilføje og udvikle nyt indhold til smartphonen. Da App Store konceptet blev lanceret i juli 2007, fandtes der sølle 400 applikationer (programmer) til smartphonen, men i dag er tallet oppe på imponerende 65.000.96 Dette ville Apple aldrig nogensinde have opnået på egen vis, og det er derfor et glimrende eksempel på, hvordan brugerne har muligheden for at udvikle hvad som helst til smartphonen, der passer til lige netop deres ønsker og behov – eller som Apples famøse reklameslogan for App Store lyder: There’s an app for that.

Også Nokia, som på nuværende tidspunkt sidder på størstedelen af smartphonemarkedet, har et lignende App Store‐koncept med deres Ovi Store. Ovi Store har ligesom App Store ændret Nokias udviklings‐ og forretningsmodel, hvor man nu er overbevidst om, at selskabet ikke selv kan stå for al innovation inden for mobilområdet.97 Det er derimod åbenhed (jævnfør afsnittet De smarte mobiler), som er blevet det helt store buzzword og skal være

95 96 97

Hvidt, 2006, s. 2.

Rasmussen, 2009.

Løck, 2009.

51 / 85

med til at drive udviklingen, så brugerne selv har mulighed for at tilfredsstille deres mobile behov. Eller som Nokias vicepræsident for marketing af tjenester, Tom Libretto, selv udtrykker det: Det giver os hidtil usete muligheder. Folk bruger vores produkter på måder, vi aldrig havde forestillet os.98 En helt ny analyse fra analysehuset Frost & Sullivan fra august 2009 viser, at smartphone‐ brugerne har taget det nye koncept til sig, hvor man forventer at runde to milliarder downloads globalt, hvis man tæller samtlige applikationsbutikker med.99 Skal man endvidere tro denne analyse vil dette tal blive tredoblet frem til 2014, hvor vi vil nå op på hele 6,67 millarder downloads af applikationer til smartphones – det vil svare til en applikation per indbygger i hele verdenen. Herudover fastslog analysen, at 62 procent af samtlige smartphone‐ejere i gennemsnit downloader mellem en og fem applikationer om måneden i dag.

Opsummerende vil jeg derfor fremhæve smartphonens potentialer og fordele som hvad som helst, fordi den åbner op for uanede muligheder både inden for funktioner og indhold, som ikke er set lignende på andre mobile enheder.

Personlig Sidst men ikke mindst vil jeg fremhæve personlig som en af smartphonens unikke egenskaber. Sammen med ovennævnte egenskaber er det en af vigtigste faktorer, som udgør smartphonens fordele og potentialer. Personlig hænger på mange måder sammen med når som helst og hvor som helst, som kommer til udtryk ved eksempelvis den store afhængighed og brug af smartphonen.

Tidligere beskrev jeg også, hvordan den japanske kulturantropolog Mizuko Ito har karakteriseret mobilen som værende ’personal, portable, pedestrian’100 gennem flere års forskning af mobilkulturen og mobilens særegenheder i Japan. Det er ikke tilfældigt, at japanerne kalder mobilen for keitai, som er et udtryk for en personlig understøttende enhed mere end en egentlig teknologi eller gadget, eller som Mizuko forklarer:

98 99

Ibid.

Daarbak, 2009.

Mizuko, 2005.

100

52 / 85

In contrast to “the cellular phone” or “the mobile” which stress technology and function, the Japanese term stresses the relation between user and device. A keitai is not so much about a new technical capability or freedom of motion, but about a snug and intimate technosocial tethering, a personal device supporting communications that are a constant, lightweight, and mundane presence in everyday life.101 Endvidere beretter Mizuko i hendes bog Personal, Portable, Pedestrian: Mobile Phones in Japanese Life (2005) om, hvordan mobilen i sin oprindelse egentlig ikke var personlig. Faktisk var mobilen ofte én, man deltes om i grupper med forretningsøjemål, men senere da mobilen for alvor blev adopteret af teenagepiger, tog personliggørelse af mobilen for alvor fart. Med ét blev mobilen noget som tilhørte hver enkelt individ og ikke en gruppe‐mobil som i forretningsverden. I modsætning til hjemmetelefonen, som flere har adgang til, har flere etnografiske undersøgelser vidnet om, at mobilen er stærkt knyttet til individet.

Mizokos spørgeundersøgelser har desuden vist, at det er socialt uacceptabelt at besvare andres folks mobil ligesom at kigge på en andens mobildisplay er ilde set.102 Ligeledes har det også vist sig, at man er langt mere restriktiv og kritisk overfor, hvem eller hvad der trænger sig på i ens personlige mobilsfære. Man kan for eksempel sammenligne en reklame‐mail med en reklame‐sms, hvor spam‐mail ikke vækker den store modstand og vrede, hvorimod en reklame‐sms for alvor ville få én op af stolen. Reklame‐sms’en bevæger sig ind i et mere personligt område, som kun er forbeholdt personlige kommunikation. Man har med andre ord kortere lunte i forhold til at lade andre bevæge sig ind på individets personlige mobilsfære, da mobilen er præget af stærk ejerskab og privatliv.

Også Ahonen fremhæver personlig som essentiel egenskab ved mobilen, og kalder den for vores mest private og personlige udstyr i bogen Mobile as 7th of the Mass Media: To have a mobile has become second nature and we are generally never separated from them – we eat, breathe and, yes, even sleep with our mobile phones – making them the most private and personal accessory we own today.103 Ahonen kalder endvidere mobilen ’the first truly personal media’ ved at sammenligne den med de seks andre massemedier, som jeg gennemgik i afsnittet Mobilen som det syvende massemedie.104 Argumentet for denne betegnelse skal findes i, at mobilen som det eneste massemedie bliver konsumeret privat. Han indrømmer dog, at bøger, magasiner eller aviser

101

Ibid.

Mizuko, 2005, s. 1.

103 Ahonen, 2008, s. Xi. 104 Ahonen, 2008, s. 60.

102

53 / 85

bliver brugt privat, men de kan lige så vel blive delt efter privat gennemgang som det for eksempel er tilfældet med et par, der deler avisen om morgenen. Mens film, radio og tv sker typisk sammen med andre seere og lyttere i samme rum. Han karakteriserer internettet som semi‐privat, eftersom det både kan tilgås alene og sammen med andre eller fordi andre let har adgang til skærmens store rækkevidde. Dermed understreger han mobilens store fordel og potentiale som det eneste absolutte private og personlige massemedie: Cellphone content is consumed almost totally in private. As I said earlier, 63% of the population does not share the phone even with one’s spouse. Now we can deliver media content that is dramatically more personalized than legacy media.105 Med dette citat vil jeg ligeledes fremhæve smartphonens personlige egenskab som et af dens potentialer og fordele til at kommunikere på nye og andre måder end de typiske massemedier. Vores forhold, brug og stigende personlige indhold på smartphonen giver altså nye, unikke, kommunikative muligheder for virksomheder.

105

Ahonen, 2008, s. 61.

54 / 85

Funktioner Lokationsbaserede tjenester Nu bevæger vi os fra smartphonens potentialer og fordele som egenskaber til dens funktioner, som selvfølgelig vil låne en del fra de overnævnte egenskaber. Jeg vil starte med at beskrive en af de funktioner, som er spået en stor fremtid og potentiale, og som vi allerede nu ser vinde frem på smartphonen med mange succesfulde eksempler herpå.

Jeg beskrev tidligere, at forbrugeren næsten altid har sin smartphone med sig hvor som helt og når som helst. Det åbner op for nye muligheder for virksomheder at nå brugeren ved hjælp af deres lokation.106 I modsætning til andre medier som tv, radio og computere har man med smartphonen mulighed for at lokalisere brugeren uden indtastning af information.

Nu har virksomheder for alvor muligheden for både at tilbyde og udnytte tjenester, som er baseret på brugerens lokation.

Disse tjenester har imidlertid fået betegnelse Location Based Services (LBS), eller lokationsbaserede tjenester på dansk, som baserer sig på information om, hvor mobilbrugeren befinder sig i den fysiske verden. De lokalitetsbaserede tjenester fungerer blandt andet ved, at mobilen registrerer ens position og retning via en indbygget GPS og en række jordbaserede stationer, der for eksempel udregner ens afstand til relevante tilbud og forretninger, som løbende opdateres. En af de førende virksomheder indenfor udvikling af disse mobile services, Nellymoser, fremhæver her i en rapport om potentialet i de lokationsbaserede tjenester: Combining localization with personalization, mobile devices offer the service or advertiser the opportunity to contextualize their offerings…More and more services will take advantage of location. Consumers' base location will drive preferences like sports teams or news bulletins. Consumers' dynamic location will drive automatic responses to location‐aware queries for directions or weather and time‐sensitive offers from local retail establishments.107 Det er altså kombinationen af lokation og personalisering, som kan øge relevansen af kommunikationen mellem brugeren og virksomheden, og værdien består i, at man forbinder brugeren med enten andre relevante personer, steder (events, butikker mm.) og/eller

106

Jeg bruger betegnelsen lokation, som ifølge Sprognævnet er et udtryk for sted, lokalitet og placering i modsætning til lokalitet som definerer sted, område og lokale. Yderligere beskrivelse findes her: http://sproget.dk/svarbase/SV00001164.

Nellymoser, 2008.

107

55 / 85

produkter. Samtidig med at øge relevansen har virksomhederne ligeledes muligheden for at kontekstualisere deres udbud af services og produkter, som brugen befinder sig i.

Nøgleordene for loktionsbaserede tjenester er derfor i denne sammenhæng personalisering, relevans, kontekstualsering, eller som Nellymoser beretter: By keeping the user closer to relevant, contextual content you succeed in providing them with a compelling and usable experience.108 Der findes utallige måder og aktuelle eksempler på lokationsbaserede tjenester til smartphonen, som både kan være avancerede eller praktiske. Der kan være tale om alt fra kørselsvejledninger, anbefalinger, kulturelle events eller dagens tilbud. Endvidere giver lokationsbaserede tjenester virksomheder muligheden for at sponsere og annoncere i de forskellige applikationer, hvor Google Maps er et af de bedste eksempler. Med Google Maps er det muligt for virksomheder at tilføje deres position og reklamere for den. Det kunne for eksempelvis være Shell, som vil gøre kunderne opmærksomme på den nærmeste benzinstation, eller PizzaHut, som viser aktuelle tilbud i lokalområdet.

Lokationsbaserede tjenester forventes at vokse i takt med, at flere og flere smartphonens bliver udsyret med GPS som standard, da det er en billig og enkelt teknologi. Telematics Research Group regner med, at der i 2012 vil blive solgt 220 millioner mobiler med lokalbaserede tjenester, og at dette antal vil stige til 500 millioner enheder i 2015.109 Der er med andre ord et meget stort marked for alle services, der relaterer sig til dette marked, alene på grund af udbredelsen, som jeg tidligere beskrev som egenskaben hvem som helst.

Men selvom der går et stykke tid før disse tjenester opnår et højt brugerantal i Danmark, så er den nye generation af mobile‐advertising på vej. Kaster man blot et blik over Atlanten, viser tal fra USA, at den mobile net‐trafik med iPhone i front nærmest er eksploderet i takt med, at flere mobiler begynder af tilbyde disse nye lokalbaserede tjenester.110 Det er kun fantasien som vil sætte grænsen for, hvordan virksomheder kan udnytte denne funktion i fremtiden. Indtil videre har vi især set tjenesterne udfolde sig inden for underholdnings‐, transport‐ og turistbranchen. Hvem kender for eksempel ikke situationen, hvor man skal bruge en taxa, men man kender hverken sin egen position eller nummeret til en taxa. Med applikationen Cab4Me111 på sin smartphone kan man ved hjælp af få klik få en liste over de billigste taxaer, ventetid samt deres position. Eller hvem kender ikke

108

Ibid.

Vækstfonden, 2008, s. 43‐44.

110 Communication Lab, 2008.

111 http://www.cab4me.com/.

109

56 / 85

fortvivlelsen, når man står i en by, man ikke kender og skal bruge et toilet øjeblikkeligt. Med applikationen SitOrSquat112 kan man blive guidet hen til nærmeste toilet uden egentlig at foretage sig noget. Samtidigt er det endda muligt at bedømme toilettets kvalitet, så andre kan se toiletternes bedømmelser på et kort, hvis man skulle have særlige præferencer i forhold til toilettets faciliteter og stand.

Figur 13. Screenshots fra den lokationsbaserede tjeneste SitOrSquat.

113

I vores naboland Sverige har 7‐Eleven forsøgt sig med den lokationsbaserede tjeneste, 7‐ Eleven Sweden114, som pilotprojekt til Apples iPhone med stor succes. Der er dog tale om en mindre avanceret tjeneste, som kombinerer butikslokalisering med tilbudskuponer til gratis kaffe og biscotti. Ikke desto mindre bliver pilotprojektet betegnet som en stor succes med hele 2.500 downloads af applikationen på blot en uge, som skal ses i forhold til antallet af svenske iPhone‐ejere, og en plads i top‐10 over mest populære applikation til iPhone i Sverige.115 Dermed kan simple tjenester som at finde nærmeste butik eller udbyder af et produkt vise sig at give forbrugeren værdi, som det er tilfældet med 7‐Eleven Sweden.

116

Figur 14. Screenshots fra 7‐eleven lokationsbaserede tjeneste i Sverige.

112

http://www.sitorsquat.com/.

Biba, 2009.

114 http://www.7‐eleven.se/.

115 Olzon, 2009.

116 Ibid.

113

57 / 85

Der findes også en række danske eksempler på lokationsbaserede tjenester på nuværende tidspunkt, selvom de stadigvæk er forholdsvis simple i praksis, udformning og funktion.

Forende Danske Motorejere (FDM) har blandt andet lavet en lokationsbaseret tjeneste, som hjælper deres kunder og bilejere med at finde områdets billigste benzin, når man er på farten, hvilket har vist sig at være en stor succes blandt forbrugerne. Roskilde Festival har også forsøgt sig med en sådan tjeneste, hvor man blandt andet kan få information om kunstneren og se spilleplanen for den pågældende scene, man står ved. Ligeledes har den danske boligportal Boliga lavet en applikation, hvor det er muligt at se, hvilke huse der er til salg i det område, man befinder sig. Endvidere har man mulighed for at specificere og på den måde personalisere ens søgekriterier i Boliga, hvilket gør informationen og søgeresultaterne mere relevante for forbrugeren.

117

Figur 15. Screenshots fra Boligas lokationsbaserede tjeneste i Danmark.

Opsummerende vil jeg derfor fremhæve lokationsbaserede tjenester som smartphonens funktionelle fordele og potentialer, idet kommunikationen blandt andet kan blive mere relevant og præcis igennem brugernes personalisering og kontekst, som de bevæger sig igennem. Udfordringen bliver derfor for virksomheder løbende at fastslå ens position, udregne retningen og levere den relevante tjeneste og kommunikation for konteksten. Carat Danmarks chef for nye medier, Uffe Henriksen, er ikke i tvivl om, hvad denne nye funktion på mobilen kommer til at betyde for virksomhedernes kommunikationsindsats og sammenligner med potentialet med internettet for et årti siden, da det stadig var et ungt reklamemedie og uddyber: Lokationsbaserede tjenester indebærer et af de største potentialer for mobile marketing. Man kan forestille sig, at man eksempelvis får besked på mobilen om de fem bedste tilbud på Fisketorvet, når man parkerer bilen foran shoppingcenteret. Eller information om parkeringsmuligheder i Århus Havn, når du kommer til byen, så du slipper for at køre hele byen rundt. 118

117 118

http://www.boliga.dk/.

Madsen, 2006.

58 / 85

Realtidskommunikation I forlængelse af lokationsbaserede tjenester til smartphonen vil jeg pege på realtidskommunikation som en funktion, der giver smartphonen stor fordel og potentiale.

Egentlig hænger realtidskommunikation sammen med de tidligere afsnit Når som helst og Hvor som helst og kunne af den grund lige så godt blive placeret under egenskaber. Jeg har dog valgt at placere realtidskommunikation under funktioner, fordi den synes at repræsentere et konceptuelt potentiale i modsætning til et karaktertræk (jævnfør beskrivelsen af funktioner og egenskaber indledningsvist).

Egentlig findes der en del definitioner på realtidskommunikation, der dækker over forskellige aspekter som for eksempel peer‐to‐peer kommunikation, instant messaging eller telefonsamtaler, hvor jeg dog vil tage udgangspunkt i nedenstående: Real‐time communications (RTC) is any mode of telecommunications in which all users can exchange information instantly or with negligible latency. In RTC, there is always a direct path between the source and the destination.119 Jeg vil lægge særligt vægt på, at der findes et direkte link mellem kilden og destinationen, og knap så meget om kommunikationen foregår live eller synkront. Realtidskommunikation handler i denne sammenhæng mere om at knytte smartphonens egenskaber når som helst og hvor som helst sammen med kommunikation. Ligesom det med lokationsbaserede tjenester handlede om at udnytte brugerens kontekst, gør det sig også gældende med realtidskommunikation. Det handler med andre ord om, at virksomhederne udnytter muligheden i at kommunikere med forbrugeren i realtid og gøre den relevant ved at forbinde kommunikationen med situationen. Det kan lyde selvfølgeligt, men smartphonen giver mulighed for dette i modsætning til andre medier placeret i en forholdsvis statisk kontekst.

En af IBMs nøglemedarbejdere på området mobile medier, Paul Bloom, ser også realtidskommunikation som et stort potentiale for virksomhederne, som ligefrem vil ændre forretningsmodellen: Så de (forbrugerne) vil få mulighed for at få informationer i realtid. Man kan forestille sig, at forskellige forhandlere i realtid holder auktion og byder på den vare, som kunden er på udkig efter. Det vil ændre måden, kunden handler på, og på længere sigt også ændre virksomhedernes forretningsmodeller. Nu kan jeg pushe informationer om produkter i realtid til kunden, og via sociale netværk

119

Wikipedia, 2009d.

59 / 85

kan kunden nu kommunikere med andre kunder i real‐tid og få feedback. Jeg tror, at det vil ændre mange af de eksisterende forretningsgange. 120 Af eksempler på dette kunne jeg nævne Karolines Køkken. Her lancerede man en applikation til smartphonen, som skulle give brugeren adgang til opskrifter og fortælle om, hvilke ingredienser retten kræver ved at tage højde for, hvad man allerede har stående i køleskabet – alt sammen i realtid, mens brugeren stod i supermarkedet. Over 4.000 personer har hentet applikationen, og ifølge leder af Karolines Køkken, Tove Færch, har responsen fra brugerne været yderst positiv: Vores mål er at være den foretrukne opskriftsleverandør på alle medier. Derfor er det helt naturligt for os at bruge mobilen også. Det handler om at få forbrugerne til at foretrække vores opskrifter – også selv om nogle af dem ikke indeholder mejeriprodukter og derfor ikke er med til at øge salget. 121 Dermed er realtidskommunikation i denne opgave et udtryk for den fordel og potentiale smartphonen har til at knytte kommunikationen og informationen til slutbrugerens situation og kontekst.

Mobile tags Den tredje funktion som smartphonens nye, unikke, kommunikative fordel og potentiale for virksomheder omhandler de såkaldte mobile tags. Ligesom de to foregående funktioner har mobile tags også mulighed for at knytte brugeren sammen med sin fysiske kontekst – men denne gang på anden vis.

Mobil tagging handler i bund og grund om, at knytte den fysiske verden sammen med internettet ved at tagge (scanne) en kode fra ens fysiske kontekst med smartphonens kamera og på den måde aktivere bestemt indhold på mobilen via internettet. Da kameraet næsten er standard i alle smartphones og forbundet med internettet, kan smartphonen bruges som en stregkodescanner i stil med den, vi kender fra supermarkedet.

På nuværende tidspunkt er det især de 2‐dimensionelle stregkoder, som har vundet indpas som den fortrukne måde at virkeliggøre mobile tags. Men det er dybest set alle former for koder, symboler, ikoner og genkendeligt materiale, som smartphonens kamera har mulighed for at tagge, scanne, genkende og aktivere indhold til. For eksempel kan man i dag ved hjælp

120 121

Stensdal, 2008.

Sand, 2008b.

60 / 85

af smartphone‐applikationen SnapTell122 tage billeder af coveret på en CD, DVD, spil og bog og herefter modtage informationer om priser, anmeldelser, nærmeste forhandler og andre beskrivelser.

123

Figur 16. Screenshots af mobile tagging applikationen SnapTell.

Dette koncept åbner derfor helt nye døre til, hvordan man kan linke de fysiske omgivelser til digitalt indhold på mobilen. Disse mobile tags kan være alt fra aviser, magasiner, annoncer, plakater, outdoor reklamer, emballager, indkøbsposer, t‐shirts, brochurer til tv‐spots ligesom indholdet på smartphonen kan aktiveres som enten billeder, lyd, tekst, video, spil, hjemmeside, værdikupon, rutevejledning, etc. Virksomheder har derfor utallige muligheder for at ramme brugeren med hvad som helst igennem tags hvor som helst, som nedenstående er eksempler på:

Figur 17. Eksempler på mobile tags.

122 123

http://www.snaptell.com/. http://www.snaptell.com/apps/.

61 / 85

Frem for at forklare hvordan dette koncept fungerer, vil jeg med følgende give læseren mulighed for selv at prøve det. Dette kræver selvfølgelig, at du har en smartphone med et kamera, som er forbundet til internettet. Det eneste du skal gøre er at downloade en gratis applikation, som kan aflæse koden og aktivere indholdet. Dette gøres på mobilens browser på www.gettag.mobi, hvorefter den selv finder ud af smartphonens model og guider dig videre. Herefter tager du et billede af nedenstående kode, som vil linke videre til en hjemmeside, hvor denne opgave vil ligge offentlig tilgængelig.

S N A P I T

Get the free app for your phone at http://gettag.mobi Som dette eksempel vidner om, er det stadig relativt besværligt at benytte sig af mobile Figur 18. Eksempel på egen mobil tag.

124

tags, hvilket til dels skyldes manglende tekniske standarder i mobile tags og læsere.

Men for at vende tilbage til, hvori værdien ligger i disse mobile stregkoder, kan man altså sige, at det handler om at skabe større synergi mellem offline medier/objekter og online medier. Fordelen ved mobile tags er derfor blandt andet, at brugerne kan skride til handling mens annoncen eller budskabet er top‐of‐mind, frem for at vente til man kommer hjem igen foran computeren. Samtidig har annoncøren mulighed for at få direkte respons og

124

Jeg har benyttet mig tjenesten Microsoft Tag, som i øjeblikket er i beta‐version. Her har man mulighed for selv at lave sine egen mobile tags gratis, samtidig med der tilbydes gratis mobile tags læsere, som understøtter stort set alle nyere smartphones. http://www.microsoft.com/tag/.

62 / 85

interagere på offline‐kampagner samt måle antallet af scannede stregkoder.125 En af de vigtigste fordele ved mobile tags må dog tilskrives dét, at man har mulighed for at tilpasse digitalt indhold til brugerens kontekst.

Mobile tags åbner altså op for en ny kommunikationstilgang til forbrugeren, hvor jeg kan forestille mig flere scenarier, der kan tilføre merværdi for forbrugeren. For eksempel kunne man forestille sig at bruge mobile tags på valgplakater, hvor det digitale indhold kunne tilpasses til netop lokalområdets mærkesager. En andet eksempel herpå kunne være et sport‐betting‐site, som man kunne tagge i forbindelse med en fodboldkamp, frem for at brugeren skal vente til han kommer hjem til computeren. Eller hvad med at udnytte potentialet til produkthjælp. Lad os tage et eksempel vi næsten alle har stået i: man er lige kommet hjem fra Ikea med det nye skab, men instruktionsbogen synes ikke at være tilstrækkelig, og man har derfor brug for ekstra hjælp. Her scanner man så det mobile tag fra Ikea‐emballagen, og man modtager en instruktionsvideo på smartphonen om, hvordan skabet skal samles. Eller hvad med at modtage realtidsdata på dine varer, hvis man for eksempel er i tvivl om færdigrettens kvalitet, når man står ved varmedisken i supermarkedet. Ved at scanne stregkoden med mobilkameraet modtager man informationer om produktets fremstillingstidspunkt, tips til tilberedning eller andres anbefalinger.

Muligheder er der derfor nok af, men mobile tags er desværre ikke så udbredte på vores breddegrader endnu, som det er tilfældet i for eksempel Japan. Administrerende direktør Carsten Brogaard Jensen i det digitale konsulenthus Valltech beretter om de mobile tags’ udbredelse i Asien fra sit kontor i Seoul: …Mobile tags er fast inventar på eksempelvis magasinsider, der udvider læseoplevelsen med download af filer, giver hurtig adgang til e‐handel, konkurrencer eller online kundedialog, og så videre. Europa er først så småt også begyndt at vågne op.126 Vi behøver blot at kigge over til nabolandet Sverige for at finde tegn på, at vi så småt begynder at vågne op til mobile tags. Her har en undersøgelse fra marts 2009 vist, at kendskabet til mobil tagging i Sverige er gået fra nærmest nul til ca. tre millioner mennesker på blot fire måneder.127 Det er blandt andet sket med hjælp fra Sveriges og Skandinaviens største avis Aftonbladet, som sendte et særtillæg om mobil tagging på gaden i oktober 2008

125 126 127

Hansen, 2009.

Jensen, 2008b.

Ingemann, 2009b.

63 / 85

med stor succes. På blot fem uger downloadede 58.000 læsere den tilhørende tag‐læser, en James Bond konkurrence gav omkring 10.00 klik på et døgn og med 40.000 daglige brugere af de mobile tags har det placeret Aftonbladet på førstepladsen over landets mest brugte mobilwebsite.128 Direktør Palle Toft for virksomheden PCU (Personalized Communication Universes), som har stået for udrulningen af de mobile tags til Aftonbladet, er agent for schweiziske Bee Tagg i Skandinavien, siger direktør Palle Toft, fortæller her om initiativet og understreger potentialet for medievirksomhederne: De var verdens første dagblad, som gav deres læsere af den trykte udgave mulighed for at få mere indhold direkte ind på mobiltelefonen. Det var bl.a. videoer af aktuelle begivenheder, yderligere fotos, som der ikke var plads til i avisen og meget andet. Og netop aviser og magasiner kan med fordel udnytte mobile tags.129 I Danmark synes mobile tags dog stadig at være på eksperimentstadiet, hvor blandt andet MetroXpress, Århus Festuge, Se&Hør, bladet Markedsføring og VisitNordjylland har markeret sig med små løsninger på området.130 Men ifølge direktør Jesper Stuhr for ScanBuy, som leverer teknologi til mobile tags i Danmark, er det kun et spørgsmål om tid før vi i Danmark får øjnene op for de mobile tags’ muligheder ‐ han uddyber fordelene: Den helt store fordel ved mobile tags set med annoncørøjne er, at de kan bidrage til at revitalisere ”de gamle medier” ved at skaffe dem adgang til onlineverdenens forkætrede interaktivitet – og målbarhed…Hvis du som annoncør sætter en mobile tag i en outdoor‐plakat, vil du reelt kunne hente oplysninger om antal scanninger, tid og dato for scanningerne, samt på sigt også demografiske oplysninger som alder, køn, indkomstgruppe og postnummer på de personer, der har scannet koden.131 Af danske eksempler på mobile tags vil jeg dog særligt fremhæve et nyt initiativ fra Just Fair i samarbejde med Coop og Merrild Good Origin, hvor man drager særlig fordel af mobile tags, og tager den et skridt videre. Initiativet går i korte træk ud på, at forbrugeren kan scanne produktet og se, hvem man hjælper og sende en besked tilbage til producenten ved hjælp af mobile tags på bæredygtig kaffe fra Merrild Good Origin i Coops butikker rundt om i Danmark.

128

Ibid.

Ibid.

130 Ibid.

131 Ibid.

129

64 / 85

132

Figur 19. Guide til Just Fairs initiativ med mobile tags.

Kommunikationsansvarlig for Just Fair, Lars Damgaard Nielsen, fortæller, at projektet blev sparket i gang med målet om at give forbrugeren bedre vilkår for at spore og blive informeret om bæredygtige produkter end de traditionelle mærkninger.133 Just Fair giver nu forbrugerne mulighed for at se et videoklip med en af de personer, som man hjælper ved at købe netop den vare, man står med i hånden. Som teknisk chef for projektet og Just Fair Poul David Videbæk siger, så handler det om, at de mobile tags sætter den bæredygtige vare i stand til at tale direkte til forbrugeren, eller som Lars Damgaard Nielsen uddyber: 2d‐stregkoderne gør det muligt for os, at gøre det lettere for forbrugeren at gennemskue effekten af bæredygtig handel. Alle, der arbejder med bæredygtighed, har vidst prøvet at tænke: Hvis bare varerne dog kunne fortælle deres egen historie, ville valget være meget klarere for forbrugeren. Med projektet her bliver det rent faktisk virkelighed. 134 Udover at modtage information om varens oprindelse, har man mulighed for at sende en besked tilbage via video eller tekst til personen, som er blevet hjulpet. Herudover kan man sprede budskabet om købet, beskeden eller videoen til sit sociale netværk via Facebook Connect.135 Dermed udnytter Just Fair mobile tags ved at etablere en forbindelse mellem

132

http://justfair.dk/.

Nielsen, 2009.

134 Ibid.

135 Facebook Connect er en teknologi, der blandt andet gør det muligt for brugere at kommentere på indlæg med deres egen Facebook‐identitet og omvendt gøre det synligt I Facebook netværket.

133

65 / 85

forbruger og produkt samt iværksætte dialog mellem forbruger og producent og endelig forbruger og eget netværk, som medvirker til en viral effekt.

Jeg vil derfor endeligt sætte en tyk streg under mobile tags som smartphonens fordel og potentiale, hvor virksomheder har muligheden for at ramme forbrugeren med hvad som helst, hvor som helst. Det handler med andre ord om at skabe synergi mellem forbrugerens kontekst såsom offline medier/fysiske objekter og knytte den til digitalt indhold som for eksempel online medier.

Opsummering Formålet med dette afsnit har været at belyse, hvilke nye, unikke, kommunikative fordele og potentialer smartphonen rummer for virksomheder. For at besvare dette spørgsmål valgte jeg at dele afsnittet op i to dele, egenskaber og funktioner, som hver især skulle hjælpe til at opridse smartphonens fordele og potentialer.

Blandt egenskaber fremhævede jeg hvem som helst, hvor som helst, når som helst, hvad som helst og personlig. Hvem som helst fordi smartphonen har potentiale til at opnå lignende udbredelse som mobiltelefonen i dag. Hvor som helst fordi flere undersøgelser viser, at mobilen bliver medbragt overalt, hvilket dermed også kan ses som et potentiale for smartphonen ud fra dens tilsvarende størrelse. Når som helst fordi smartphonen bruges ofte (frekvens), døgnet rundt (tidspunkt) og mere og mere (tidsforbrug). Hvad som helst fordi smartphonen åbner op for utallige muligheder i forhold til både funktioner og indhold.

Personlig fordi vores forhold til smartphonen synes langt mere personlig i forhold til andre medier, hvilket åbner op for nye kommunikative muligheder for virksomhederne.

Blandt funktioner fremhævede jeg lokationsbaserede tjenester, realtidskommunikation og mobile tags. Lokationsbaserede tjenester fordi kommunikationen kan blive mere relevant og målrettet gennem brugerens lokation/kontekst og personalisering. Realtidskommunikation fordi smartphonen kan knytte kommunikation og information til slutbrugerens situation og kontekst. Og endelig mobile tags fordi man nu kan skabe link og synergi mellem forbrugerens kontekst (hvor som helst) og smartphonens indhold (hvad som helst).

66 / 85

Smartphonens udfordringer Efter at have beskrevet smartphonens nye, unikke, kommunikative fordele og potentialer for virksomheder forholdsvis ukritisk, vil det næste naturlige skridt være at se på modstykket hertil. Altså vil jeg med nedenstående tage de mere kritiske briller på i forhold til smartphonens fordele og potentialer og kort beskrive, hvilke udfordringer den står overfor.

Som tidligere nævnt i opgavens indledning vil dette afsnit dog ikke have nær så stor vægtning som de forrige afsnit, men følgende skal snarere ses som en perspektivering, der kort åbner op for de udfordringer og komplikationer, som vil være forbundet med at indfri smartphonens fordele og potentialer.

Menneskets samspil med teknologien Som jeg beskrev i metodeafsnittet, og helt centralt for specialet, gælder et teknologi‐ konstruktivistisk udgangspunkt, hvor medieteknologier ses som ressourcer for menneskelig handling. Mediers samfundsmæssige konsekvenser opstår med andre ord først, når socialt situerede individer tager mediernes muligheder i brug indenfor rammerne af deres allerede eksisterende livsverden.136 Det er dermed ikke kun medieteknologien, som er styrende for den samfundsmæssige og kulturelle retning; teknologien er socialt konstrueret gennem dens brugere og deres måde at tænke og adaptere disse teknologier på.

Overført til smartphonens potentiale og fordele giver det altså ikke mening ene og alene at fokusere på de funktionelle og teknologiske muligheder, som smartphonen bringer. Vi er nødt til at inddrage andre perspektiver, som kan kaste lys over vores brug og adaption af disse. Det giver ingen mening at snakke om funktionelle fordele og potentialer, så længe forbrugeren, virksomheden, producenten, medarbejderen eller en femte social aktør ikke forstår at drage nytte af disse. Smartphonens muligheder har med andre ord ingen mening, såfremt der ikke kan spores en større sociokulturel parathed.

Jeg har med foregående afsnit berørt smartphonens teknologiske og sociokulturelle aspekter i form af forudsigelser, undersøgelser og betragtninger. På grund af den teknologi‐ konstruktivistiske tilgang kan der sættes et stort spørgsmålstegn ved, hvorvidt disse fordele og potentialer rent faktisk vil komme til udtryk i fremtiden, da det kræver kulturelle adaptioner af disse. Dette findes der utallige eksempler på gennem historien: Vi så for

136

Jensen, 2000.

67 / 85

eksempel, hvordan mange spåede, at teknologier som WAP137 og Second Life138 gik en stor fremtid i møde uden at de nogensinde opnåede et større kommercielt gennembrud. Denne adaption af WAP og Second Life kan forklares ud fra en manglende sociokulturel parathed og behov blandt brugerne, selvom teknologien og mulighederne var til stede ‐ ligesom det er tilfældet i opgavens beskrivelse af smartphonens muligheder. Ét er dermed smartphonens teknologiske og funktionelle fordele, potentialer og udvikling, noget andet er virkeliggørelsen af disse samt samspillet med den sociokulturelle virkelighed.

Undersøgelsernes forskelligheder Udover at sætte spørgsmålstegn ved realiseringen af smartphonens teknologiske muligheder, vil jeg ligeledes forholde mig kritisk til de mange undersøgelser, jeg har fremlagt i løbet af opgavens forrige afsnit og bidraget til at fremhæve smartphonens potentialer.

For det første kan der sættes stort spørgsmålstegn ved sandhedsværdien i de mange undersøgelser, som er blevet anvendt til at understøtte kortlægningen af smartphonens muligheder i denne opgave. Da vi befinder os i begyndelsesstadiet af smartphonens udvikling og udbredelse, bygger mange af undersøgelserne på forudsigelser og prognoser.

Der er med andre ord stor usikkerhed forbundet med de fremlagte undersøgelsers resultater og indbyrdes sammenlignelighed, idet en række væsentlige aktuelle, faktuelle og sociokulturelle forhold har betydning for fortolkningen. Endvidere bygger undersøgelses‐ sammenligningerne med smartphonen versus mobilen på antagelser, som kan vise sig ikke at holde stik.

For det andet findes der som sagt kun få undersøgelser af smartphonen på nuværende tidspunkt, hvilket har betydet at de præsenterede undersøgelser inddrager vidt forskellige faglige discipliner. Det betyder i praksis, at de præsenterede resultater stammer fra så forskellige discipliner som markedsanalyser, brugerundersøgelser samt antropologiske adfærdsstudier. Som nævnt i afsnittet Mobilitet og dens betydning er denne interdisciplinære tilgang netop karakteristisk ved mobilitetsparadigmet, der ser mobilitet som grundlæggende struktur i måden, vi forstår os selv og vores omverden på. Dette interdisciplinære tilløb skaber imidlertid også vanskeligheder. Resultaterne kommer fra så

137

WAP (Wireless Application Protocol) er en protokol for dataoverførsel på mobiltelefoner, hvor man har mulighed for websidevisninger i reduceret tekst, grafik og funktionalitet. Se i øvrigt bilag 1.

138 Second Life er en privatejet online virtuel 3‐d verden, hvor virksomheder og brugere kan oprette sig og agere tilnærmelsesvis som i den virkelige verden.

68 / 85

forskellige fagområder, at muligheden for at sammenligne dem kan forringes. Derudover bliver undersøgelsesmetodernes diversitet problematiske, når jeg for eksempel forsøger at sammenligne resultaterne fra et andet land med Danmark. Det findes selvsagt store kulturelle og demografiske forskelle blandt undersøgelserne, samtidig med at man også må forholde sig kritisk til undersøgelsesmetoderne, da både hensigt, omfang og fremgangsmåde vil variere grundet den interdisciplinære bredde i tilgangen. Det kan eksempelvis være problematisk at oversætte japanske studier til dansk grund, da Japan har en helt anden modningsparat mobilkultur og historie. Hvorimod Danmark synes noget længere fremme på en række mobile områder i forhold til amerikanske forhold.

Parathed På baggrund af disse overvejelser, er det derfor helt centralt at inddrage sociokulturelle og demografiske forhold såsom omstillingsparathed, alder, typer, køn, nationalitet og så videre, når vi snakker om, hvilke nye, unikke, kommunikative fordele og potentialer smartphonen indeholder for virksomheder. Der kan for eksempel være stor forskel på, hvordan forskellige grupper af brugere adopterer de nye teknologier og muligheder. På baggrund af det tidligere afsnit Hvem som helst, kan vi derfor snakke om forskellige brugertyper, som udviser forskellige former for omstillingsparathed over for smartphonen. Og selvom de skulle købe en smartphone, er det ikke ensbetydende med, at de rent faktisk vil tage smartphonens muligheder i brug.

Da smartphonens udvikling og udbredelse stadig befinder sig i et tidligt stadie, giver det derfor mening at kigge på de forskellige typer af brugere i forhold til deres parathed over for disse nye teknologiske muligheder som smartphones. Den amerikanske professor i kommunikation, Everett Rogers, har med et af hovedværkerne inden for diffusionsteori, The Diffusion of Innovations (1995), forsøgt at beskrive hastigheden og mønstrene for udbredelsen af trends, innovationer og teknologier, som sker blandt individer. Kort fortalt går diffusionsteorien ud på at beskrive adaptionsmønstre samt, hvordan og hvorfor en innovation såsom smartphonen bliver succesfuld og udbredt.139 En af Rogers hovedpointer handler om, at udbredelsen af eksempelvis smartphones sker over tid blandt medlemmer i et socialt system. Rogers betragter innovationer som et objekt,

139

Kragh, 2003.

69 / 85

trend eller idé, som opfattes som ny af en målgruppe.140 Her kigger Rogers på, hvilke faktorer, der gør sig gældende for at den nye teknologi tages i brug af en gruppe brugere, som blandt andre forhold kunne være: Relativ fordel: Oplever brugeren en fordel ved smartphonen?

Kompatibilitet: Er den forenelig med modtagerens eksisterende sæt af kulturelle mønstre, behov og vaner?

Kompleksitet: Er smartphonen forståelig og brugbar, eller er den svær og utilgængelig at benytte?

• • •

Rogers har gennem studier og observationer af virkeligheden fundet frem til, at man kan inddele individers adaption af innovationer i fem idealtyper. Disse fem adaptantkategorier kan således defineres som klassifikationer af individer inden for et socialt system i forhold til, hvor påvirkelige og adaptionsparate de er i forhold til en innovation som smartphonen. Disse fem typer har han placeret i et kurvediagram med adoption som lodret akse og relativ adoptionshastighed ud ad den vandrette akse og opdelt dem efter størrelse.

Figur 20. Rogers diffusionskurve.

141

De fem kategoriseringer af idealtyperne kan ifølge Rogers beskrives som:142 De innovative (Innovators) er dem, der først adopterer en innovation. De innovative er

•

karakteriseret ved at være kosmopolitiske, unge, chancebetonede og med høj socioøkonomisk status.

De tidlige adoptanter (Early Adopters) er positivt stemte overfor en ny innovation. De er karakteriseret ved at være unge, lederpersonligheder, højt uddannede med høj social status og store sociale netværk.

Den tidlige majoritet (Early Majority) er positivt stemte om end mere usikre på nye innovationer end de tidlige adoptanter. Den tidlige majoritet har en del sociale kontakter, men er mindre meningsdannende end de innovative.

•

•

140 141

Ibid. http://www.flickr.com/photos/wfryer/2564440831/.

Rogers, 1995, s. 282 ff.

142

70 / 85

•

Den sene majoritet (Late Majority) er skeptiske overfor nye innovationer. De adopterer

•

først, når andre har afprøvet innovationen og vundet fordele deraf. Den sene majoritet har lavere social status end de innovative og færre økonomiske midler.

Efternølere (Laggards) er kritiske overfor nye innovationer. De adopterer først, hvis der er åbenlyse fordele, der gør det værd at overvinde besværet. Efternølerne er ofte konservative, fokuserende på traditioner, har lav social status, et lille netværk og få økonomiske midler.

Med udgangspunkt i diffusionsteorien og Rogers’ betragtninger vil jeg derfor understrege, at der findes varierende sociokulturelle paratheder og adoptioner af nye innovationer, som smartphonen altså er et eksempel på. Der kan dermed sættes spørgsmålstegn ved tidligere afsnit, hvor jeg fremhævede smartphonens potentiale som værende for hvem som helst.

Diffusionsteorien skal i denne sammenhæng snarere ses som et deskriptivt redskab til at forklare smartphonens udbredelse end et redskab til at forudsige dens adaptionsmønstre.

Med andre ord har diffusionsteorien vanskeligt ved at fungere som en guide til, hvordan man kan få adaptionen af og paratheden til smartphonen til at accelerere. For som Rogers ligeledes understreger i The Diffusion of Innovations er mange af de faktorer, som er afgørende for adaptionens hastighed, kulturelt bestemte og kan derfor være væsentlig afvigende fra kultur til kultur.

Demografisk spredning For at bevise at en række af disse kulturelle og demografiske forskelle har betydning i vores måde at adaptere smartphonens muligheder, vil jeg i det følgende præsentere undersøgelser, der netop forholder sig til demografien blandt smartphone‐brugere. Som jeg tidligere har nævnt, er det svært at opspore undersøgelser om smartphonens sociokulturelle parathed – især i Danmark – og derfor har jeg i de forgangne sider været nødsaget til at henvise til undersøgelser fra andre lande med risiko for sociokulturelle uoverensstemmelser.

Jeg vil med andre ord åbne op for nye undersøgelser, der skal ses som en nuancering af tidligere behandlede afsnit.

Første undersøgelse, som jeg vil præsentere, blev gennemført af TNS Gallup i maj måned 2009 på bestilling af elektronikgiganten Samsung, hvor i alt 2.400 personer bosiddende i Norden deltog i undersøgelsen.143 Undersøgelsen blev gennemført for at kortlægge, hvad folk bruger deres mobiler til på nuværende tidspunkt samt deres fremtidige ønsker og behov. En af hovedkonklusionerne fra undersøgelsen viser, at internet (33 procent) og GPS

143

Jørgensen, 2009.

71 / 85

(44 procent) er de funktioner, som flest danskere ønsker til deres mobil.144 I dag er det kun knap hver femte dansker, som bruger mobilen til internettet og 11 procent, som bruger mobilens GPS‐funktion. Da GPS er en væsentlig forudsætning for at lokationsbaserede tjenester for alvor kan vinde frem, viser undersøgelsen altså, at kun hver tiende dansker har mulighed for tage sådanne tjenester i brug i dag. Men skal man tro danskernes besvarelser fra undersøgelsen vil dette tal stige, så over halvdelen af danskerne vil tage GPS på mobilen i brug.

Endvidere har TNS Gallups undersøgelse vist, at der findes store forskelle på svarene fra de danske, svenske, norske og finske respondenter – og det til trods for, at vi betragter os som relativt sammenlignelige kulturelt set.145 For eksempel topper nordmændene i forhold til at tage mobilens nye muligheder i brug i modsætning til danskerne, som viser sig at være de mindst omstillingsparate og adaptionsvillige. Det er følgelig interessant, at der findes så stor forskel på os alene i de nordiske lande, hvilket bør give anledning til at forholde sig endnu mere kritisk over for undersøgelser fra andre ikke‐nordiske lande.

En anden kritik jeg vil rette mod foregående undersøgelser og forudsigelser går på, at der findes stor forskel på, hvad brugeren ønsker og rent faktisk handler efter. En kommende finsk doktordisputats, Hannu Verkasalo, hævder nemlig i en ny undersøgelse af 1.260 finske smartphone‐brugere i sin Ph.D.‐afhandling ved Helsinki Teknologisk Universitet, at 2/3 ikke bruger deres smartphone, som de selv havde håbet på.146 En af hans konklusioner er, at den gennemsnitlige mobilbruger endnu ikke er helt opdateret om mulighederne i deres smartphones.147 Denne iagttagelse indikerer, at der bør rettes større fokus mod brugen end udbredelsen af smartphones, som behandlet i det tidligere afsnit Hvem som helst.

Denne observation kan man i midlertidig nikke genkendende til hos DR Medieforskning, hvor DRs analyseafdeling har fundet frem til, at danskere ikke benytter sig af internettet på mobilen til trods for, at muligheden foreligger.148 Faktisk er det kun omkring hver tiende over 13 år med adgang til internettet fra mobilen, som benytter sig af det. DR Medieforskning forklarer dette, ligesom Hannu Verkasalo, ud fra uvidenhed: Der er nemlig meget stor usikkerhed blandt brugerne om, hvad det koster at bruge internettet på mobiltelefonen, og så kender mange ikke til mulighederne,

144

Ibid.

Ibid.

146 Røder, 2009.

147 Ibid.

148 DR Medieforskning, 2008, s. 37.

145

72 / 85

ligesom disse muligheder måske heller ikke er interessante nok for en bredere skare af danskere…Spørgsmålet er derfor mere om danskerne oplever et behov for at gå på internettet fra mobiltelefonen.149 Endvidere viser DR’s undersøgelser, at det primært er unge (mænd) i alderen 13‐30 år, som benytter sig af muligheden for internet på mobilen, hvilket ligger i forlængelse af Rogers idealtyper indenfor adaption af nye innovationer.150 Det tyder ud fra DR’s undersøgelse på, at smartphonen stadig er i en tidlig adaptionsfase, hvor de nævnte 13‐30‐årige forstås som ’innovative’ og ’tidlige adoptanter’ (jævnfør Rogers fem idealtyper), som vælger at tage smartphonens nye muligheder til sig.

Som de ovenstående tre undersøgelser indikerer, findes der altså store kulturelle og demografiske afvigelser i form af blandt andet alder, nationalitet, parathed, samt ønske/behov kontra reel adaption. Disse afvigelser er alle med til at sætte spørgsmålstegn ved min fremstilling af smartphonens nye, unikke, kommunikative fordele og potentialer for virksomheder.

149 150

Ibid.

Ibid.

73 / 85

Konklusion Jeg har med dette speciale ønsket at diskutere samt give mit bud på, hvilke nye, unikke og kommunikative fordele og potentialer smartphones indeholder for virksomheder? Da der på nuværende tidspunkt ikke findes omfattende og samlet litteratur om netop denne problemstilling, har min udfordring gennem denne opgave været at inddrage en lang række relevante og sigende rapporter, undersøgelser, faglitteratur, artikler og andre kilder, som tilsammen kan bidrage til besvarelse af problemstillingen. Ud fra disse kilder har jeg prioriteret, vurderet og fremhævet mine egne subjektive argumenter for smartphonens potentialer og fordele. Samtidig er det endnu engang vigtig at understrege, at de præsenterede fordele og potentialer ved smartphonen på ingen måde kan ses som udtømmende og endelige, da nye teknologier, koncepter, funktioner og andre kulturelle forhold hele tiden ændrer sig og er medvirkende til, at helt nye muligheder blomstrer op.

Med andre ord har mit mål med denne opgave været at komme med et bud på, hvordan smartphonens særlige og unikke fordele og potentialer kan beskrives og kategoriseres på en ny, mere omfattende og nuanceret måde end det er tilfældet i den eksisterende litteratur.

Mobil på ny Til at begynde med beskrev og diskuterede jeg, hvordan man kan anskueliggøre dét at være mobil ud fra forskellige teoretiske tilgange samt smartphonens udvikling. Disse forhold er helt centrale i forhold til opgavens omdrejningspunkt og med til at sætte rammen for, hvorfor det overhovedet er interessant, relevant og aktuelt at snakke om smartphones fordele og potentialer.

For det første argumenterede jeg for, at flere teoretikere og empiriske analyser påviser et skifte mod en globaliseret verden med mobilitet som det helt centrale omgangspunkt, som ændrer måden, hvorpå vi lever, tænker og interagerer på fundamentalt. Jeg argumenterede endda for, at dette mobilitetsskifte krævede en revidering af samfundsvidenskaben, og at vi nu kunne snakke om et mobilitetsparadigme. I definitionen af mobilitet benyttede jeg mig af tre betydninger: fysisk, virtuel og social mobilitet, hvor sidstnævnte bringer et nyt perspektiv af forståelsen af mobilitet.

For det andet argumenterede jeg for mit valg af smartphones ved at diskutere og sammenligne dem med andre mobile enheder og medier. Jeg valgte mobiltelefoner fra på grund af manglende avancerede funktioner og muligheder, bærbare computere på grund af

74 / 85

deres uegnede størrelse til at have med sig hvor og når som helst, og endeligt PDA’er, fordi de forholdsvis er forbeholdt det professionelle marked med ringe udbredelse, manglende telefonfunktion og personlig brug. Hernæst diskuterede jeg definitionen af smartphonen, hvor jeg fandt frem til, at smartphonen er kendetegnet ved at være håndholdt, personlig, always on, always with you samtidig med at indeholde avancerede funktioner og brugergenereret indhold.

Jeg anførte endvidere smartphonen som en af årsagerne til, at vi nu kan snakke om den nye mobile æra mobil 2.0, som jeg blandt andet karakteriserede ved en stor udbredelse af mobiler, mobile web 2.0 services, åbenhed, medskabelse, valgmuligheder, teknologiske fremskridt og virkeliggørelsen af mobilens åbenlyse fordele. Jeg redegjorde for, hvordan man kan anskue, at mobilen er skiftet fra telekommunikation til et nyt syvende massemedie og pegede kort på de muligheder og fordele forbundet med dette. Endeligt pegede jeg på udbredelsen af det mobile netværk og de mange forbedrede smartphones med flere og flere avancerede funktioner og muligheder som særlige teknologiske forudsætninger for, at vi overhovedet kan snakke om smartphonens potentialer og fordele.

Smartphonens fordele og potentialer I specialets efterfølgende afsnit gjaldt det selve besvarelsen af min hovedproblemformulering, hvor jeg ud fra forskellige undersøgelser, forudsigelser og artikler klassificerede, fremhævede og karakteriserede smartphonens nye, unikke og kommunikative fordele og potentialer for virksomheder. Jeg kategoriserede smartphonens potentialer og fordele i henholdsvis egenskaber og funktioner, fordi de tilsammen indkapsler og beskriver to væsentlige aspekter ved smartphonens fordele og potentialer.

Blandt smartphonens fordele og potentialer som egenskaber, fremhævede jeg hvem som helst, hvor som helst, når som helst, hvad som helst og personlig. Jeg fremhævede først hvem som helst, fordi smartphonen har potentiale til at opnå lignende stor udbredelse, som det er tilfældet med mobiltelefonen i dag, hvor stort set alle ejer en. Derefter argumenterede jeg for hvor som helst, fordi en række undersøgelser viser, at mobilen bliver medbragt overalt, hvilket dermed også kan gøre sig gældende for smartphonen på grund af dens tilsvarende størrelse. Efterfølgende pegede jeg på når som helst som smartphonens fordel i forhold til, at den bruges ofte (frekvens), alle tider på døgnet (tidspunkt) og i stigende grad (tidsforbrug), som tilsammen giver virksomheden en unik mulighed at kunne udnytte kommunikativt. Derpå understregede jeg, at smartphonen kan rumme hvad som

75 / 85

helst både i forhold til funktioner og indhold, hvilket deslige åbner op for utallige muligheder for virksomheder. Endelig argumenterede jeg for, at personlig kunne anskues som et fordel, da vores forhold til smartphonen synes langt mere personlig i forhold til andre kommunikationsteknologier, som igen åbner op for en række nye måder for virksomheder at kommunikere med brugeren på.

Blandt smartphonens fordele og potentialer som funktioner fremhævede jeg lokationsbaserede tjenester, realtidskommunikation og mobile tags. Særligt lokationsbaserede tjenester har et stort potentiale, fordi kommunikationen bliver mere relevant og målrettet gennem brugerens lokation/kontekst, personalisering og fysiske mobilitet. Også realtidskommunikation kan føre nye, unikke kommunikationsinitiativer med sig, fordi smartphonen har mulighed for at knytte kommunikation og information til slutbrugerens situation og kontekst. Sidst men ikke mindst fremhævede jeg mobile tags, fordi virksomheder kan skabe link og synergi mellem forbrugerens kontekst (hvor som helst) og smartphonens indhold (hvad som helst).

En række spørgsmålstegn Som modstykke til smartphonens fordele og potentialer åbnede jeg afslutningsvis op for de udfordringer, som smartphonen står overfor ved at forholde mig kritisk til de netop præsenterede potentialer og fordele.

Ud fra opgavens teknologi‐konstruktivistiske perspektiv, understregede jeg for det første, at smartphonens fordele og potentialer ikke kan anskues isoleret fra den sociale kontekst, de befinder sig i. Smartphones er i samspil med den sociokulturelle udvikling, parathed og adaption. Jeg satte altså et stort spørgsmålstegn ved specialets præsenterede undersøgelser om smartphonens status, da der kan være store sociokulturelle og demografiske usikkerheder forbundet med sådanne forudsigelser og antagelser. Jeg eksemplificerede derfor, at der er stor forskel på brugerens måde at adoptere smartphonens muligheder i forhold til for eksempel alder, køn, land og parathed (jævnfør Rogers fem idealtyper).

Jeg har derfor påpeget, at der er en vis usikkerhed forbundet med en lang række af de undersøgelser, jeg har præsenteret i opgaven omkring smartphonens fordele og potentialer, idet de aktuelle, faktuelle og sociokulturelle forhold i den enkelte undersøgelse er betydningsbærende for resultaterne. Dette umuliggør at foretage direkte komparative konklusioner af smartphonens fordele og potentialer for virksomheder i Danmark såvel som globalt.

76 / 85

Refleksioner Som afsluttende efterrationalisering vil jeg gøre opmærksom på, at det kan være svært at generalisere smartphonens nye, unikke, kommunikative fordele og potentialer for virksomheder, da det kan variere en del i forhold til for eksempel branche, produkt/service, målgruppe, målsætning eller kultur. Hvad der kan være en enorm mulighed for den ene virksomhed, kan måske ikke udnyttes af en anden.

Tilbagereflekterende kunne det derfor have været gunstigt for opgaven, hvis jeg havde fået indsigt i et konkret smartphone‐initiativ i Danmark og ud fra empiriske undersøgelser berige opgavens problemstilling, hvormed flere nuancerede aspekter såsom sociokulturel parathed og demografi kunne komme på banen. Spændende bliver det derfor at følge udvikling og research indenfor både den akademiske verden såvel som gennem virksomhedernes praksis og initiativer i den nærmeste fremtid.

Endeligt vil jeg i denne sammenhæng understrege vigtigheden i, at smartphones ikke er et mål i sig selv for virksomheder. Smartphones skal derimod opfattes som et middel, værktøj, kanal, medie eller metode til at opnå et specifikt mål. Det kan derfor være svært at prioritere opgavens fremhævede fordele og potentialer for smartphonen. Det er med andre ord ikke hver enkel egenskab eller funktion, som giver smartphonen nye, unikke, kommunikative fordele og potentialer for virksomheder, men derimod kombinationen, som ikke er set lignende før.

Med disse argumenter for, hvilke nye, unikke og kommunikative fordele og potentialer smartphones indeholder for virksomheder, er det mit håb, at brugere såvel som virksomheder og andre stakeholdere vil omfavne smartphonens nye muligheder de kommende år – både for brugerens skyld, men i lige så høj grad også for virksomhedernes egen skyld. For som denne opgave har vist, har virksomhederne med smartphonen muligheden for at komme i lommen på brugeren og bevæge dem på en helt ny måde.

77 / 85

Litteraturliste

•

Ahonen, Tommi T., 2008: Mobile as 7th of the Mass Media. Future text Ltd.

•

Bauman, Z., 2000: Liquid Modernity. Cambridge: Polity.

•

Beck, U.; Beck‐Gernheim, E., 1995: The Normal Chaos of Love. Cambridge: Polity Press.

•

Bentz, Bob, 2007: Text Message Marketing for Radio Stations ‐‐ Interactivity on a New Frequency. Artikel fra articlesbase.com fra 20. Marts 2009. Hentet d. 1. august 2009 fra http://www.articlesbase.com/cell‐phones‐articles/text‐message‐ marketing‐for‐radio‐stations‐interactivity‐on‐a‐new‐frequency‐119385.html

•

Biba, Erin, 2009: Inside the GPS Revolution: 10 Applications That Make the Most of Location. Artikel fra Wired Magazine 17.02.2009. Hentet d. 1. august 2009 fra http://www.wired.com/gadgets/wireless/magazine/17‐02/lp_10coolapps

•

Birkeslund, Lene, 2009: Mobilen er udbredt til 60 procent af verdensborgerne. Artikel fra mobilsiden.dk. Hentet d. 1. august 2009 fra http://www.mobilsiden.dk/index.php?aId=7822

•

Breinstrup, Thomas, 2009: Danskere vil være på nettet hele tiden. Artikel fra Berlingske Tidende, sektion Business, d. 11. maj 2009. Hentet d. 1. august 2009 fra http://www.business.dk/article/20090511/techmobil/90511098/

•

Campobianco, Fabrizio, 2006: My Mobile Manifesto. Hentet d. 1. august fra bloggen http://www.funambol.com/blog/capo/2006/11/my‐mobile‐20‐manifesto.html

•

Canzler, Weert; Kaufmann, Vincent; Kesselring, Sven, 2008: Tracing Mobilities – Towards a Cosmopolitan Perspective. Tyskland: Ashgate.

•

Communication Lab, 2008: Fremtiden for mobile‐advertising. Blogindlæg fra Communication Lab. Hentet d. 20. februar 2009 fra http://communicationslab.wordpress.com/

•

Cresswell, Tim, 2006: On the move: Mobility in the modern western world . New York : Routledge.

•

De Waele, Rudy, 2006: Understanding Mobile 2.0. Artikel hentet d. 1. august 2009 fra http://www.readwriteweb.com/archives/understanding_mobile_2.php

•

DR Medieforskning, 2008: Medieudviklingen 2008‐2009. Rapport fra DR Medieforskning. Hentet d. 1. august 2009 fra http://www.dr.dk/OmDR/Fakta+om+DR/Publikationer/20060529121650.htm

•

Daarbak, Torben, 2009: Milliarder af mobile downloads i 2014. Artikel fra ComputerWorld fra d. 17. august 2009. Hentet d. 17. august 2009 fra http://www.computerworld.dk/art/52608?threadid=16789&a=block&i=226

78 / 85

•

Eaton, Kit, 2009: Samsung Predicts a Smartphone, OLED and Touchscreen‐Rich Future. Artikel fra Fast Company d. 20. april 2009. Hentet d. 1. August 2009 fra http://www.fastcompany.com/blog/kit‐eaton/technomix/samsung‐predicts‐ smartphone‐oled‐and‐touchscreen‐rich‐future

•

Fuglsang, Lars; Olsen, Poul Bitsch (red.), 2004: Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne. Roskilde Universitetsforlag.

•

Garcia San Román, Rafael, 2008: Mobile Market – The Social Advertisement Network. Speciale fra IT University of Göteborg. Hentet d. 1. august 2009 fra http://gupea.ub.gu.se/dspace/handle/2077/10465

•

Globbin, Gerard; Hjorth, Larissa, 2009: Mobile technologies : from telecommunications to media. New York: Routledge.

•

Gohring, Nancy, 2008: Mobilkameraet skal kunne læse stregkoder. Artikel fra ComputerWorld d. 15. september 2008. Hentet d. 1. august 2009 fra http://www.computerworld.dk/art/47906/mobilkameraet‐skal‐kunne‐laese‐ stregkoder

•

Gottfredsen, Peter, 2008: Mobilitet. Markedsføring, 13.08.2008, s. 11.

•

Gravity Tank, 2009: And then there were apps. Artikel hentet d. 1. august 2009 fra http://www.gravitytank.com/apps/

•

Hansen, Jeppe Møller, 2009: Hvad er mobilstregkoder? Artikel fra Creuna.dk. Hentet d. 17. august 2009 fra http://www.creuna.dk/den/Ydelser/lp/mobile‐stregkoder/

•

Hvidt, Adam, 2006: Mobiltelefonerne er omsider blevet voksne. Artikel fra magasinet Penge & Privatøkonomi nr. 4 april 2006. Hentet d. 1. august 2009 fra http://www.timegeeks.dk/fileadmin/Artikler/Ting_og_trends_START_04.pdf

•

Ingemann, Susanne, 2009a: Hver tredje online via mobilen. Artikel Huset Markedsføring fra 21. april 2009. Hentet d. 1. august 2009 fra http://www.markedsforing.dk/artikler/vis/artikel/hver‐tredje‐online‐via‐ mobilen/?tx_dmf_pi1[affiliate]=3

•

Ingemann, Susanne, 2009b: Svenskerne rykker på mobile tags. Artikel Huset Markedsføring fra 21. april 2009. Hentet d. 1. august 2009 fra http://www.markedsforing.dk/artikler/vis/artikel/svenskerne‐rykker‐paa‐mobile‐ tags/

•

Jensen, Carsten Brogaard, 2008b: Mobile tags – dialog når som helst, hvor som helst. Artikel fra ComputerWorld d. 2. september 2009. Hentet d. 17. august 2009 fra http://www.computerworld.dk/art/47679/mobile‐tags‐dialog‐naar‐som‐helst‐ hvor‐som‐helst

•

Jensen, Jeppe, 2008a: Mobile tjenester, markedet og unge brugere – social netværksportal til mobilen. Specialeafhandling fra IT‐Universitetet i København.

•

Jensen, Klaus Bruhn, 2000: Interactivities. Constituents of a model of computer media and communication. Ib Bondebjerg (red.), 2000: Moving images, culture and the mind. Luton : University of Luton.

79 / 85

•

Jæger, Birgit, 2003: Kommuner på nettet: roller i den digitale forvaltning.

Købenahvn : Jurist‐ og Økonomforbundets Forlag.

•

Jørgensen, Steen, 2009: Danmark taber nordisk kamp om mobilbrug. Artikel fra mobil.nu fra 1. juli 2009. Hentet d. 1. august 2009 fra http://www.mobil.nu/ArticlePages/200907/01/20090701104243_MDK985/200907 01104243_MDK985.dbp.asp

•

Kaufmann, Vincent, 2002: Re‐Thinking Mobility. Contemporary Sociology Aldershot: Ashgate.

•

Kragh, Laura, 2003: Diffusionsteori – kan man forudsige trends. Artikel fra Kommunikationsforum.dk fra 4. september 2003. Hentet d. 1. august 2009 fra http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=10930

•

Latham, 2008: Location and movement. Udgivet af Sag Pub og hentet d. 1. august 2009 på http://www.sagepub.com/upm‐data/24516_02_Latham_Ch_01.pdf

•

Lübcke, Poul (red.), 2001: Politikens filosofi leksikon: humanisme. Gyldendals Bogklubber.

•

Løck, Sten, 2009: Smartphonens er fremtiden. Artikel fra business.dk fra d. 27. juni 2009. Hentet d. 10. august 2009 fra http://www.business.dk/article/20090727/techmobil/707260056/

•

Madsen, Jens Jørgen, 2006: Kæmpe potentiale i mobil markedsføring. Artikel fra Business.dk fra d. 28. marts 2006. Hentet d. 1. august 2009 fra http://www.business.dk/article/20060327/nyhedsoversigt/103270276/

•

Madsen, Martin Toft, 2009: Nu 20.000 programmer til iPhone. Artikel fra onlinemagasinet Mediamac torsdag 12. februar 2009. Hentet d. 1. august 2009 fra http://mediamac.comon.dk/index.php/news/show/id=21028

•

Mediacom, 2009: Fokus på Mobil Marketing. Blogindlæg, som hentet d. 1. august 2009 fra http://mediacom.dk/fokus‐p‐mobil‐marketing

•

Mizuko, Ito, 2005: Personal, Portable, Pedestrian: Mobile phones in Japanese Life.

Cambridge: MIT Press.

•

Mobil‐forum.dk, 2008: Sonofon/Telenor undersøgelse: Danskere vil have 3G mobiler med internet. Hentet d. 1. august 2009 fra http://www.mobil‐ forum.dk/showthread.php?t=18090

•

Nellymoser, 2008: Mobile 2.0. Rapport fra Nellymoser fra 2008. Hentet d. 17. august 2009 fra http://www.nellymoser.com/demos.html

•

Nielsen, Lars Damgaard, 2009: Just Fair sætter 2d stregkoder på bæredygtige varer i Coop. Artikel fra nettendenser.dk d. 22. juni 2009. Hentet d. 1. august 2009 fra http://www.nettendenser.dk/2009/06/22/just‐fair‐s%C3%A6tter‐2d‐stregkoder‐pa‐ b%C3%A6redygtige‐f%C3%B8devarer‐i‐coop/

•

O’Reilly, Tim, 2005: What Is Web 2.0 ‐ Design Patterns and Business Models for the Next Generation of Software. Blogindlæg fra 30.09.2005. Hentet d. 1. august 2009 fra http://www.oreillynet.com/pub/a/oreilly/tim/news/2005/09/30/what‐is‐web‐ 20.html

80 / 85

•

Olzon, Robert, 2009: Free coffee for iPhone users at Swedish 7‐Eleven. Artikel fra springwise.com d. 27. april 2009. Hentet d. 17. august 2009 fra http://springwise.com/retail/iphone7eleven/

•

Osterman Research, 2008: Mobile Messaging Market Trends:2008‐2011. Artikel hentet d. 1. august 2009 fra http://www.guardit.co.za/?p=419

•

Pinch, Trevor J.; Bijker, Wiebe E., 1984: The Social Construction of Facts and Artefacts: Or How the Sociology of Science and the Sociology of Technology Might Benefit Each Other. Publiceret i ”Social Studies of Science” 14. august 1984. s. 399‐ 441.

•

Politikens store nye nudansk ordbog, 1996, 1. udgave, 2. oplag, Politikens forlag A/S

•

Rasmussen, Henrik, 2009: Apple vil lave bedre søgemuligheder i App Store. Artikel fra mediamac.dk fra d. 3. august 2009. Hentet d. 10. august 2009 fra http://mediamac.comon.dk/index.php/news/show/id=21806

•

Reinhardt, Nicki, 2009: HTC: Der satses benhårdt på smartphones. Artikel fra mobilsiden.dk. d. 27. juni 2009. Hentet d. 1. august fra http://mobilsiden.dk/?aId=9084

•

Responsfabrikken, 2008: Ældre med på mobilbølgen. Blogindlæg fra 9. juni 2008.

Hentet d. 1. august fra http://responsfabrikken.wordpress.com/2008/06/09/%C3%A6ldre‐med‐pa‐mobil‐ b%C3%B8lgen/

•

Rogers, Everett M., 1995: Diffusion of Innovations. 4. udgave. New York: Free Press.

•

Røder, Claus, 2009: 2/3 bruger ikke deres smartphone som de selv havde håbet.

Artikel fra mobil.nu fra 17. april 2009. Hentet d. 1. august 2009 fra http://www.mobil.nu/ArticlePages/200904/16/20090416191107_MDK238/200904 16191107_MDK238.dbp.asp

•

Sacco, Al, 2007: Avancerede mobiler bliver revet ned af hylderne. Artikel fra ComputerWorld d. 15. november 2007. Hentet d. 1. august 2009 fra http://www.computerworld.dk/art/42636?cid=4&q=Al_Sacco&sm=search&a=cid&i =4&o=2&pos=3

•

Sand, Annette, 2008a: Få danske virksomheder har brugbare mobilstrategier.

Erhvervsbladet den 25. Marts 2008. Hentet d. 1. august 2009 fra http://www.erhvervsbladet.dk/it‐erhverv/faa‐danske‐virksomheder‐har‐brugbare‐ mobilstrategier

•

Sand, Annette, 2008b: Aktivér kunderne på mobilen. Artikel fra Erhvervsbladet den 23. oktober 2008. Hentet d. 1. august 2009 fra http://www.erhvervsbladet.dk/it‐ erhverv/aktiver‐kunderne‐paa‐mobilen

•

Sand, Annette, 2009: Stort potentiale for mobil‐iværksættere. Artikel fra Erhvervsbladet d. 5. januar 2009. Hentet d. 1. august 2009 fra http://www.erhvervsbladet.dk/vaekstmaskinen/stort‐potentiale‐mobil‐ ivaerksaettere

•

Schafer, A.; Victor, D., 2000: The Future mobility of the world population.

Transportation Research A, 34: 171‐205.

81 / 85

•

Sheller, Mimi; Urry, John, 2006: The New Mobilities Paradigm. Findes i ’Environment and Planning A’ fra 2006, Vol. 38, s. 207‐226.

•

Simmel, G., 1997: Simmel on Culture. London: Sage.

•

Spicer, Aki, 2008: Fallon Brainfood: The Mobile 10. Præsentation fra slideshare.net.

Hentet d. 1. august 2009 fra http://www.slideshare.net/akispicer/fallon‐brainfood‐ the‐mobile‐10‐presentation

•

Stensdal, Kim, 2007: Nokia ser et mobile internet ændre alt. Artikel fra ComputerWorld 2. november 2007. Hentet d. 1. august 2009 fra http://m.cw.dk/art/42293?a=related&i=42451&bottom

•

Stensdal, Kim, 2008: Mobile teknologier kan forandre din forretning fundamentalt.

ComputerWorld, 7. november 2008, s. 14‐15. Hentet d. 1. august 2009 fra http://m.cw.dk/art/48779?cid=4&q=Mobile+teknologier+kan+forandre+din+forretn ing+fundamentalt&sm=search&a=cid&i=4&o=1&pos=2

•

Tarp, David, 2007: Hver tredje slukker aldrig mobilen. Artikel fra berlingske.dk fra d.

15. juni 2007. Hentet d. 1. august 2009 fra http://www.berlingske.dk/article/20070614/viden/106141346/

•

Thrift, N., 2004: Movement‐space: the changing domain of thinking resulting from the development of new kinds of spatial awareness. Economy and Society, 33: 582‐ 604.

•

Unite, 2009: Trends and insights 2009. Rapport af Unite for Nokia Siemens Network.

•

Urry, John, 2000: Sociology Beyond Societies. London: Routledge

•

Urry, John, 2002: Mobility and connections. Paris : Dept of Sociology, Lancaster University.

•

Urry, John, 2007: Mobilities. UK: Polity Press.

•

Ventzel, David, 2007: Næste generations mobilreklame og danske tjenesteudbydere – Glubbin som case. Specialeafhandling fra Aarhus School of Business på Department of Marketing and Statistics.

•

Vækstfonden, 2008: Mobile teknologier i Danmark – Perspektiver for iværksætteri og venturekapital.

•

Wikipedia, 2009a: Mobility. Hentet d. 1. august 2009 fra http://en.wikipedia.org/wiki/Mobility

•

Wikipedia, 2009b: Smartphone. Hentet d. 1. august 2009 fra http://en.wikipedia.org/wiki/Smartphone

•

Wikipedia, 2009c: Mobile 2.0. Hentet d. 1. august 2009 fra http://en.wikipedia.org/wiki/Mobile_2.0

•

Wikipedia, 2009d: RTC – Real time communication. Hentet d. 17. august 2009 fra http://en.wikipedia.org/wiki/RTC

82 / 85

Bilag Bilag 1: Forklaring af begreber (I alfabetisk orden)

3G

•

3G er forkortelse af 3rd generation/tredje generation mobilteknologi. 3G‐ teknologien gør det muligt at anvende Live video (videokonference, live streaming video/webcast og videotelefoni) mellem 3G mobiltelefoner. Den 3. generations kendetegn er blandt andet: højhastighed dataoverførsel, data‐forbindelse uden afbrydelser, bedre lydkvalitet og mulighed for Live video og videotelefoni.

Bærbar computer

•

En bærbar computer er også kaldet en laptop og notebook og refererer til ganske enkelt til en computer, som er designet til at være mobil. En bærbar computer indeholder stort samme funktioner og indhold som en almindelig stationær computer.

Netbook / ultra bærbare computere

•

Netbooks er små ultramobile computere, hvor vægten er lagt på evnen til at kunne klare de fornødne opgaver og ikke mere – typisk en skærmstørrelse på 7”‐10”.

Grundet deres størrelse og vægt kan de medbringes overalt. Tanken er, at de skal levere online adgang overalt, samtidig med at de kan håndtere opgaver som noteskrivning og des lignende. Netbooks er pr. definition meget rettet mod onlinebrug som surfing, chat og e‐mails og lignende, samt til lettere kontoropgaver, såvel som underholdning.

Mobil

•

Mobil er en fællesbetegnelse eller paraplybegreb, som dækker over samtlige mobile enheder med telefonisk funktion. Det kan således både være et synonym for mobiltelefon eller smartphone.

Mobiltelefon

•

En elektronisk telekommunikationsenhed, der ofte omtales som en mobiltelefon eller blot mobil. Mobiltelefoner kan oprette forbindelse til en trådløs kommunikation netværk via radiobølger eller satellittransmissioner. De fleste mobiltelefoner giver taletjenester, Short Message Service (SMS), Multimedia

83 / 85

Message Service (MMS), og nyere telefoner kan også give Internet tjenester såsom web browsing og e‐mail.

PDA

•

PDA står for Personlig Digital Assistant, og er en håndholdt enhed, der kombinerer computing, telefon/fax, internet og networking funktioner. Et typisk PDA kan fungere som en mobiltelefon, fax afsender, webbrowser og personlige organizer. I modsætning til bærbare computere, er de fleste PDA'er begyndte som pen‐baseret og bruger pennen i stedet for et tastatur for input. I dag er en af de mest populære mærker af PDA'er er den række Palm Pilots fra Palm, Inc. PDA'er er også kaldet palmtops, håndholdte computere og lommetændere computere.

Smart mobs

•

En smart mob er en form for selvregulerende og selvstrukturerende social organisation gennem en teknologi‐medieret og intelligent opbyggede opførsel.

Konceptet blev introduceret af Howard Rheingold i bogen Smart Mobs: The Next Social Revolution. According to Rheingold, smart mobs are an indication of the evolving communication technologies that will empower the people. Ifølge Rheingold, er smart mobs en indikation af udviklingen i kommunikationsteknologien, der vil give magt til borgerne. I 2002 var smart mob‐konceptet fremhævet i New York Times "Year in Ideas”.

Smartphone

•

En smartphone er en mobiltelefon, der tilbyder flere avancerede muligheder end en typisk mobiltelefon, ofte med PC‐lignende funktionalitet. Der findes dog ingen standard definition af en smartphone. For nogle er en smartphone en telefon, der kører komplet operativsystem, hvor software giver et standardiseret interface og en platform for applikationsudviklere. For andre er smartphone blot en telefon med avancerede funktioner som e‐mail og internet‐kapacitet, og/eller en indbygget i fuld tastatur. Med andre ord, det er en miniature computer, der har telefonens kapacitet. I denne opgave vil smartphone være kendetegnende ved at være håndholdt, personlig, always on, always with you og indeholde mange avancerede funktioner og programmer, som brugerne selv kan være med til at udvikle som et nyt koncept. Blandt de populære smartphones i dag kan bl.a. nævnes iPhone fra Apple, Blackberry fra RIM, HTC Magic og Hero, Nokia N97 og N900.

84 / 85

Tablet‐PC

•

En tablet‐PC referer til en bærbar eller tavle‐formede mobil computer, der er udstyret med berøringsfølsom skærm til at betjene computeren med en stylus eller digital pen eller fingerspids, i stedet for tastatur eller mus. Denne formfaktor giver en mere mobil måde at interagere med computeren. Tablet‐pc’er bruges ofte, hvor den normale bærbare er upraktisk eller besværlig, eller ikke giver den nødvendige funktionalitet som f.eks. notestagning og skitser.

WAP

•

WAP, som står for Wireless Application Protocol, er en sikker specifikation, der giver brugerne mulighed for at få adgang til oplysninger umiddelbart via håndholdte trådløse enheder såsom mobiltelefoner, personsøgere, to‐vejs‐radioer, smartphones og kommunikatorer og kan bruges til internet‐adgang, herunder e‐mail, World Wide Web, nyhedsgrupper, og instant messaging.

85 / 85