Optimisten: “Du kan altid takke nej til en konflikt”
Portræt af Özlem Cekic: Tema: God tone i din boligafdeling
“Vi behøver ikke gå i takt”
Udgiver
Boligkontoret Danmark
Redaktør
Nina Ulrich Østergaard
Skribenter:
Katrine Brahl Petersen
Carina Wetlesen
Niklas Ingerslev
Christine Bønnelykke Jensen
Ansvarshavende
Adm. dir. Lars Lehmann
Forsidefoto
Roar Paaske
Grafisk design prik
Tryk
Bording A/S
Oplag
27.500 eksemplarer
Udgivet 1. oktober 2024
Om Beboermagasinet
Beboermagasinet
Boligkontoret Danmark bidrager til dagsordenen og den aktuelle debat omkring almene lejeboliger. Magasinet præsenterer
Boligkontoret Danmarks visioner og kompetencer gennem artikler, der er inspirerende, fængende og informerende om hverdagsog boliglivets emner.
Har du forslag, ris eller ros til Beboermagasinet? Skriv til os på redaktion@bdk.dk
Kære læser
Livet er ikke altid lutter lagkage, men måske vi alligevel alle kunne lære lidt af Henrik Mathiasen, som er et af de inspirerende mennesker, vi møder i denne udgave af Beboermagasinet. Trods livets bølgende med- og modgang har han valgt at være optimist og møde verden med et positivt sind, selv når tingene spidser til.
Denne gang dykker Beboermagasinet ned i, hvordan vi kan blive bedre til at håndtere – eller måske helt undgå – konflikter i hverdagen. Vi kender det alle sammen, hvordan små irritationer kan vokse sig store i hjemmet, i supermarkedskøen, hen over hækken ind til naboen eller i opgangen, og vi ender med at håndtere det knap så pænt …
For hvis skal vi styrke nabofællesskaberne i vores boligområder – og det er der rigtig mange af jer beboere blandt Boligkontoret Danmarks medlemmer, der gerne vil – så er det vigtigt, at vi kan tale ordentligt sammen i hverdagen, og at vi træner vores “tolerancemuskel” over for hinandens forskelligheder og uenigheder.
En mester udi denne disciplin er tidligere politiker Özlem Cekic, som Beboermagasinet mødte til en snak om hendes egen vej fra (med hendes egne ord) ‘grøftegraver’ til brobygger. Det er en historie, der vækker eftertanke og – håber vi – inspiration til selv at blive bedre til at gå i dialog.
Endnu en gang sætter vi også fokus på, hvordan vi kan få mere grønt ind i vores hverdag. Få blandt andet nemme tips til nogle lidt grønnere madvaner, og til hvordan en almindelig græsplæne kan forvandles til mere frodig natur på jeres fællesområder. Det er til gavn for både biodiversiteten og jer beboere.
Rigtig god fornøjelse med Beboermagasinet.
Klaus Bentzen
Formand for Boligkontoret Danmark
Det grønne hjørne: Fra øde græsplæne til blomstrende oase
Initiativprisen: Beboere, bier og biller får glæde af Initiativprisen
Sæt kulør på kosten!
Özlem Cekic:
“Vi behøver ikke gå i takt”
Ejendomsfunktionær:
“Det kunne være endt fatalt”
Facebook åbner døren for hverdagen i din boligafdeling
Kvæl konflikten med optimisme
Når bølgerne går højt
Malerarbejde blev startskud på godt sammenhold
Vind bogen Tak for kaffe af Özlem Cekic og ‘Brobyggerspillet’
Boligkontoret Danmark
Nyt kontor i Holte
Boligkontoret Danmarks afdelingskontor i Holte har fået ny adresse. I begyndelsen af juli flyttede i kontoret til nye og forbedrede lokaler et par få hundrede meter længere op ad Kongevejen.
Afdelingskontoret servicerer over 20 boligselskaber og flere kommuner i Nordsjælland, og med flytningen får de 25 medarbejdere bedre mødefaciliteter samt mere moderne fysiske rammer, der både understøtter muligheden for fordybelse, vidensdeling og samarbejde. Alt sammen fordrende for at kunne levere den bedste service til vores medlemmer og samarbejdspartnere. Den nye adresse er Kongevejen 400 C, 1. sal, 2840 Holte.
Boligkontoret Danmark
Klaus Bentzen genvalgt som formand
På det årlige repræsentantskabsmøde i juni blev Klaus Bentzen fra Bogense Boligforening genvalgt som formand for Boligkontoret Danmark.
“Jeg er rigtig glad for, at et enstemmigt repræsentantskab har genvalgt mig som formand,” siger Klaus Bentzen og fortsætter: “Boligkontoret Danmark er en meget stærk boligadministration med et stærkt værdigrundlag, som alle vores medlemmer står bag. Vores formål er at skabe gode, trygge hjem for vores beboere – men også en god arbejdsplads for vores medarbejdere.”
Mærkesagerne er mange hos den genvalgte formand. Øverst på listen står særligt arbejdet med at styrke den grønne omstilling: “Vi er allerede godt i gang, men jeg håber, at vi i den almene boligsektor bliver førende på området,” fortæller Klaus Bentzen.
Klaus Bentzen blev valgt første gang til posten i 2018 og har siddet i Boligkontoret Danmarks hovedbestyrelse siden 2008.
Foto: Wihlborgs
Mini-musikfestival er kommet for at blive
Alle taler om ensomhed og manglende fællesskaber, men hos to boligafdelinger i Andelsboligforeningen Hørsholm-Kokkedal taler man ikke bare, her gør man noget.
For tredje år i træk inviterede frivillige fra Byengen-Nordengen og Skovengen beboerne til den gratis mini-musikfestival Live i Kokkedal med et program, der omfavner alle aldre. Festivalen var oprindeligt tænkt som
en engangsforestilling efter coronanedlukningerne, men det er blevet så stor en succes, at det nu er en fast tilbagevendende begivenhed.
“Vi oplever hvert år en utrolig opbakning. Udover at beboerne får en rigtig god oplevelse og lærer deres naboer bedre at kende, har vi også etableret nogle spændende samarbejder på tværs, som vi er rigtig glade for,” siger Lone Schrøder, der er afdelings-
formand i Byengen-Nordengen. Hun håber, sammen med medarrangør Berit Jakobsen, der er afdelingsformand i Skovengen, og de øvrige bestyrelsesmedlemmer på, at mini-festivalen også bliver en realitet mange år fremover. Festivalen er ikke kun for boligforeningens beboere, men også for naboerne i den private ejerforening Blåbærhaven, der er med til at sponsorere festivalen.
Kokkedal
Foto: Lone Schrøder
Tema: God tone i din boligafdeling
Özlem Cekic:
“Vi behøver ikke gå i takt”
Som politiker ville hun lukke munden på sine modstandere. I dag er hendes mission at bygge bro mellem mennesker gennem bedre dialog. Beboermagasinet har mødt Özlem Cekic til en snak om at give plads til forskellighed og uenighed og se det som en styrke.
Tekst: Nina Ulrich Østergaard, nird@bdk.dk
Fotos: Roar Paaske
“Jeg bliver sgu bange nu,’ sagde jeg til ham. ‘Har jeg grund til at være det?’ Og han blev så paf, at han sagde ‘Nej! Men jeg blev også bange, før du kom – jeg troede, du ville tage alle dine fætre med, og at de ville smadre mit hus!’”
Én særlig hændelse i Folketingssalen kan stadig give den tidligere SF-ordfører Özlem Cekic røde ører. Tom Behnke fra Det Konservative Folkeparti havde stillet et beslutningsforslag om behandling af stofmisbrugere. Det var godt, syntes Özlem Cekic. Faktisk så godt, at hun selv kunne have stillet det.
“Men vi (SF, red.) sad jo i regeringen, og de (Konservative, red.) sad i oppositionen – så var det ikke lidt gratis for dem? Jeg tordnede mod ham: ‘Var han ikke bare ligeglad? Var det ikke drilleri?
Hvis han ikke var ligeglad, hvorfor havde han så ikke gjort noget, da han sad i regering?’. Hvorfor rejste jeg mig ikke i stedet og roste hans forslag?”
Efterfølgende undskyldte Özlem Cekic, men episoden fik hende til at tænke:
“Hvis man nu ikke selv var en ‘grøftegraver’ – hvilket jeg som politiker ofte blev, fordi jeg ville have ret – så kunne man jo i stedet have nogle gode samtaler med folk.”
Fra politiker til brobygger
“Vi ville skabe en bevægelse, hvor det enkelte menneske tager ansvar for dialogen. Hvis der er noget, man synes,
skal gøres anderledes, må man starte med at gøre noget selv,” forklarer den i dag tidligere folketingspolitiker, da vi møder hende hos foreningen Brobyggerne, som hun er medstifter af og generalsekretær for.
Det handler både om den dagligdagstone mellem to mennesker i supermarkedskøen eller hen over hækken, men også på et større samfundsplan mener Özlem Cekic, at der skal gøres en indsats.
“Jeg tror, at vi får et bedre samfund, hvis befolkningsgrupperne taler sammen. Det værste, der kan ske, er, at vi vender hinanden ryggen. Bare se på England i øjeblikket, eller USA eller
Frankrig – man behøver ikke tage så langt væk herfra for at se, hvad der sker, når folk i det samme land begynder at se hinanden som fjender. Så svækkes den demokratiske samtale for alvor,” siger Özlem Cekic.
Derfor skal vi være bedre til at se nuancerne og sætte os i den andens sted. Og det er det, Brobyggerne er sat i verden for. Foreningen tilbyder ‘brobyggeruddannelse’ til arbejdspladser og skoler, men også til enkeltpersoner i at blive bedre til at tolerere uenighed og gå i dialog og til, ja, at bygge bro. Et af de mange projekter, som Brobyggerne lige nu arbejder på, er “Fordomsbryderne”. Her mødes unge fra Taastrup Gymnasium på Københavns vestegn, hvor andelen af elever med anden etnisk baggrund er høj, med elever fra det ressourcestærke Ingrid Jespersens Gymnasieskole på Østerbro.
“De har mange forestillinger om hinanden, men når de bliver sat sammen, bliver de lynhurtigt opmærksomme på alt det, de har til fælles,” siger Özlem Cekic. Også lærerne og forældrene bliver klædt på til at give plads til uenigheder og forskelligheder i klasseværelset såvel som i hjemmet.
For Brobyggernes arbejde handler især om at få folk til at se uenighed og forskellighed som styrker. “Vi skal blive bedre til at give plads til forskellige måder at leve på, forskellige traditioner og holdninger. Det er en kæmpe styrke i et demokrati, at vi har ret til at være uenige, og derfor behøver vi heller ikke at gå i takt,” griner hun.
Den danske hygge
Den udbredte søgen efter konsensus er noget, der ligger dybt i den danske folkesjæl, mener Özlem Cekic.
“Vi vil så gerne have god stemning, og vi elsker den danske hygge. Kender du det – når man går fra et møde på sin arbejdsplads og tænker ‘Sikke et
Om Özlem Cekic
• Født 1976 i Tyrkiet. Kom til Danmark som 10-årig med sine forældre og voksede op på Vesterbro i København. Uddannet sygeplejerske og arbejdede i flere år i psykiatrien.
• I 2007 blev hun valgt som folketingsmedlem for SF, hvor hun bl.a. var boligordfører og socialordfører. Hun forlod partipolitik og meldte sig ud af SF i 2017.
• I dag er hun generalsekretær for foreningen Brobyggerne, som hun var med til at stifte i 2016 sammen med tidligere overrabbiner Bent Melchior. Foreningen har mere end 10.000 medlemmer – læs mere på www.brobyggerne.dk
• Özlem Cekic har skrevet flere bøger, bl.a. Fra Føtex til Folketinget og Tak for kaffe – Den svære kunst at tale sammen.
• Gift og har tre børn.
godt møde!’, fordi alle var enige. Mens man kan gå hjem fra en generalforsamling og synes, det gik dårligt, fordi der blev stillet kritiske spørgsmål.”
Hun fortsætter: “Jeg tror, at mange af os kommer til at tage uenigheder personligt. Det bliver til et personligt fravalg af det enkelte menneske eller et personligt angreb – men oftest handler uenighederne jo om ting, og ikke om personer.”
Uenighed behøver ikke at være en dårlig ting, understreger hun: “Der kan være enormt meget energi i uenighed, og hvis man griber det rigtigt an, så kan det være et kreativt rum, hvor man kan finde nye løsninger på tingene.”
Men det kræver noget af os, hvis vi vil gå i dialog i stedet for at skændes. Dels nysgerrighed på vores modparts ståsted, men også at vi selv tager ansvar for at få løst vores udfordringer:
“Vi bor i et velfærdssamfund, hvor alt kan udliciteres og ulempen er, at vi nogle gange bliver for passive og tænker, at det problem må andre tage sig af. Der kommer en afstandtagen til de udfordringer, vi møder i hverdagen. Men man kan ikke købe sig til gode relationer, og løsningerne bliver langt bedre, hvis man taler ordentligt sammen.”
Med et åbent sind
Da Özlem Cekic blev valgt til Folketinget for SF i 2007, var det som den første kvinde med anden etnisk baggrund. Hurtigt blev hun en offentlig person, som rigtig mange danskere havde en stærk holdning til.
“Jeg fik utrolig mange hademails. Min indstilling var, at de mennesker var uvidende eller forkert på den – det var i hvert fald ikke mig, der var noget galt med. Det har jeg siden grint meget over, for det er jo en fantastisk måde bare at skubbe al ansvar fra sig,” siger hun.
En dag fik hun en besked fra en mand, der både indledte og afsluttede med at kalde hende terrorist. Hun besluttede sig for at opsøge ham, og det skulle vise sig at blive et vendepunkt.
“Jeg gjorde meget ud af at komme til tiden, for han skulle i hvert fald ikke sige, at ‘perkere kommer altid for sent.’ Da han åbnede døren, kiggede han på sit ur og sagde: ‘Det er alligevel interessant, at sådan nogle som dig kan komme til tiden.’”
I begyndelsen var Özlem Cekic meget optaget af at få en undskyldning fra manden. Hun ville have ret. Først senere gik det op for hende, at når man er så fokuseret på at flytte den anden part over til sit eget ståsted, fraskriver man sig ansvaret for selv at bevæge sig.
“Da jeg indså, at jeg ikke kunne flytte ham, gav jeg op, og vi begyndte at sludre om løs og fast. Pludselig kom vi ind på ting, vi rent faktisk havde til fælles. Vi endte med at tale sammen i to en halv time,” fortæller hun.
I dag er det 14 år siden, og Özlem Cekic har siden hen drukket et utal af de ‘dialogkaffer’, som er blevet kendetegnende for Brobyggernes virke.
Har du aldrig været utryg ved at mødes med folk, der har sendt dig hadefulde beskeder?
“Jo, i begyndelsen. Men jeg har lært af min gode ven Jacob Holdt (verdensberømt fotograf, red.), at du er nødt til at have et åbent sind – og hvis du er bange, så er de det også. Som sygeplejerske i psykiatrien lærte jeg også meget hurtigt, at hvis man er bange, skal man sige det højt. Det får ofte den negative energi ud af rummet.”
Det mærkede hun for et par år siden på egen krop til et dialogkaffemøde.
“Manden, jeg mødtes med, gik ind for dødsstraf og mente, at voldtægt var selvforskyldt. På et tidspunkt lænede han sig frem mod mig og spurgte, om
“Der kan være enormt meget energi i uenighed, og hvis man griber det rigtigt an, kan det være et kreativt rum.”
der ville ske noget, hvis vi begge var nøgne. ‘Jeg bliver sgu bange nu,’ sagde jeg til ham. ‘Har jeg grund til at være det?’ Og han blev så paf, at han sagde: ‘Nej! Men jeg blev også bange, før du kom – jeg troede, du ville tage alle dine fætre med, og at de ville smadre mit hus!’ Så sad vi der: Vi havde samme alder, talte samme sprog og betragtede begge Dannebrog som vores flag. Men vi var bange, selvom vi aldrig før havde mødt hinanden,” husker hun.
Den sværeste dialog er den personlige Özlem Cekic har ikke bare lært noget, om de, der er uenige med hende. Hun har også lært noget om sig selv.
“Jeg har lært, at jeg også selv har mange fordomme, og at de kan spænde ben for mig, hvis jeg ikke er bevidst om dem. Og så har jeg lært, at jeg altid selv har et ansvar for trappe konflikter ned.”
Selv når du har modtaget meget hadefulde beskeder fra fremmede?
“Altid. Fordi jeg på en eller anden måde, med min stemme, mit kropssprog, min opførsel, kan være med til at trække en konflikt op. Men hvis jeg griber det an på den rigtige måde, og ikke
går til modangreb og tager det personligt, kan jeg stort set altid nedtrappe en konflikt.”
Er der gange, hvor det alligevel ikke er lykkedes?
“Hvis ‘lykkes’ er, at alle skal være enige, så ja – så er der rigtig mange dialoger, der ikke lykkes. Men hvis målet er, at vi skal blive klogere på hinanden, så vil jeg sige, at det lykkes langt de fleste gange. Brobygning handler ikke om, at de andre skal lægge deres egne holdninger til side. Det handler om, at vi skal lære at leve med, at vi kan have forskellige holdninger og tilgange.”
Hvad er den sværeste dialog, hun selv har taget? Svaret kommer prompte:
“Den sværeste dialogkaffe er altid med de mennesker, du har en relation til. Familie, venner, naboer – for her bliver det personligt. Vi vil jo alle sammen gerne ses, høres, elskes og anerkendes. Min far og jeg har været dybt uenige om mange ting. Han stemmer på Erdogan i Tyrkiet, som jeg selv har kritiseret offentligt … De uenigheder vil altid gøre ekstra ondt, fordi vi holder af hinanden.”
Tema: God tone i din boligafdeling
Ejendomsfunktionær:
“Det kunne være endt fatalt”
Stillingen som ejendomsfunktionær rækker ofte langt ud over pasning af grønne arealer og tilsyn med varmeanlæg. Det oplevede Tony Vedsmand fra Boligselskabet Hareskovgård på nært hold.
Tekst: Katrine Brahl Petersen, kabp@bdk.dk
Foto: Boligselskabet Hareskovgård
Ejendomsfunktionær i Boligselskabet Hareskovgård Tony Vedsmand havde ikke set beboeren i nogle dage. Den lille bunke af post foran hoveddøren var også et tegn i den forkerte retning.
“Jeg tænker, at noget ikke er, som det burde, og forsøger at ringe til beboeren. Ingen kontakt. Jeg banker på døren. Ingen kontakt,” fortæller Tony Vedsmand. Han ved, at beboeren har en sygdomshistorik og kontakter derfor kommunen for at høre, om beboeren er blevet indlagt.
“Kommunen fortalte, at de ikke måtte oplyse noget om beboeren. Men det gjorde mig jo ikke mindre nervøs,” fortæller Tony Vedsmand. Han ringer til afdelingen for boligsociale indsatser i Boligkontoret Danmark og får vendt sin bekymring. Sammen beslutter de, at der skal ringes til politiet.
Da politiet kommer ud, finder de beboeren liggende på gulvet ude af stand til at rejse sig. Beboeren mente selv, at han var faldet dagen før. Der bliver tilkaldt en lægeambulance, og den ældre
beboer kommer på hospitalet, hvor han er indlagt i en længere periode.
Opmærksomhed, men ikke overvågning
“Det kunne være endt fatalt, hvis ikke vores beboer var kommet hospitalet, men havde ligget på gulvet i flere dage. Men jeg mener sådan set bare, at jeg gjorde, hvad enhver ville gøre. Og der er ingen her i vores boligområde, der har hørt noget uden at reagere. Man er opmærksom på hinanden,” siger Tony Vedsmand.
I afdelingen for boligsociale indsatser i Boligkontoret Danmark sidder chef Katja Giebel og tre boligsociale rådgivere. De bliver jævnligt kontaktet af opmærksomme ejendomsfunktionærer fra medlemsselskaberne, der vil vende en bekymring om en beboer, de pludselig ikke støder på som vanligt.
“Lige præcis den her sag viser, hvor vigtigt det er, at vores ejendomsfunktionærer reagerer på usædvanlige forhold og har den ekstra opmærksom-
hed,” siger Katja Giebel. Hun forklarer, at det ofte er en balancegang, når ejendomsfunktionærerne opdager noget usædvanligt i deres afdeling.
“På den ene side giver det en tryghed, at vores dygtige kolleger i driften reagerer på noget usædvanligt, som Tony gjorde. Samtidig er det klart, at det aldrig må gå over i en stemning af overvågning. Jeg anbefaler altid, at ejendomsfunktionærerne reagerer, når der er noget konkret, der ikke er, som det plejer. Det kan være, når ældre eller udsatte beboere giver anledning til bekymring ved ændret adfærd, for eksempel virker konfuse, eller som i dette tilfælde, at en ældre beboer pludselig ikke ses i området i nogle dage,” siger Katja Giebel.
Hun peger også på, hvor vigtigt det er at reagere, hvis der for eksempel opleves lugtgener fra et lejemål eller pludseligt nedrullede gardiner.
“Den ekstra opmærksomhed fra ejendomsfunktionærerne og beboerne kan gøre hele forskellen,” siger Katja
“Jeg ser det som en del af jobbet at engagere mig i beboerne,” siger ejendomsfunktionær Tony Vedsmand fra Boligselskabet Hareskovgård i København.
Giebel og tilføjer, at man altid kan kontakte Boligsociale indsatser, hvis man er i tvivl om, hvordan eller om der bør reageres på en ændret adfærd.
Omsorg er en del af jobbet
For Tony Vedsmand rækker arbejdet som ejendomsfunktionær langt ud over de konkrete opgaver med vedligehold af grønne arealer og optimering af varmeanlæg. Det handler i lige så høj grad om at engagere sig i trivslen i
boligafdelingen og være opmærksom på beboerne.
“Vi er et lille boligselskab med 65 boliger. Det gør, at jeg som ejendomsfunktionær har en god føling med daglivet i hele boligselskabet. Man lærer beboerne at kende, og det er vigtigt at engagere sig i dem. Jeg ser det som en del af jobbet,” siger Tony Vedsmand.
Bekymret for en beboer
Hvis du bliver bekymret for en nabo, så har du mulighed for at søge råd hos Boligkontoret Danmark. Det kan f.eks. være at opleve mistrivsel hos en ældre nabo eller lugtgener fra en bolig. De boligsociale rådgivere sidder klar til at lytte og komme med råd til, hvad du selv kan gøre. Nogle gange vil situationen være sådan, at de tager over og inddrager f.eks. kommunen eller andre, der kan være med til at skabe større tryghed.
Kontakt Boligsociale Indsatser på tlf.: 73 76 21 73 eller mail: boligsocial@bdk.dk
Hvis du oplever noget voldsomt, der kræver akut handling, skal du altid ringe 1-1-2.
Facebook åbner døren for hverdagen i din boligafdeling
Frygten for negative kommentarer, og tiden der skal bruges på at lave opslag, afholder mange boligafdelinger fra at være til stede på sociale medier. Men hvad oplever de, der vælger at vove pelsen? I Boligselskabet Nordkysten og Ribe Boligforening har Facebook har åbnet døren for en tættere kontakt til beboerne.
Tekst: Carina Wetlesen, cawe@bdk.dk
Fotos: Colourbox / Ribe Boligforening og Boligselskabet Nordkysten
“Der sker ingenting i min boligafdeling.” “Hvad laver de egentlig i bestyrelsen?” “Almene boliger er kun for ældre.” … Mange beboere efterspørger mere gennemsigtighed fra deres afdelingsbestyrelse, og for udefrakommende boligsøgende er det ikke altid lige til at få øje på fællesskabet og de
Boligselskabet Nordkysten:
mange muligheder i de almene boligafdelinger. Hvad gør man så?
Hos Boligselskabet Nordkysten og Ribe Boligforening gør de brug af Danmarks mest benyttede sociale medie: Facebook.
Bedre beboerinformation
“Nogle mente, at organisationsbestyrelsen var for fjern, og det valgte vi at gøre noget ved,” fortæller Anne-Marie Høberg fra Boligselskabet Nordkysten. Derfor besluttede bestyrelsen at oprette en facebookgruppe for beboerne.
“I egen min boligafdeling har vi en facebookgruppe for beboerne. Den bliver brugt til alt muligt. Jeg oplever, at småproblemer i hverdagen bliver taget op her, og at det derfor ikke
fylder til afdelingsmøderne,” siger Anne-Marie.
En digital opslagstavle
For at kunne blive medlem af gruppen skal beboerne oplyse deres adresse. Derefter bliver de godkendt af administratoren.
Det er ca. 10 % af beboerne i Boligselskabet Nordkysten, der er medlem af gruppen, hvor det kun er organisationsbestyrelsen, der kan lave opslag. “Vi gør
opmærksom alle de steder, vi kan, på at facebookgruppen eksisterer,” forklarer Anne-Marie.
I facebookgruppen får beboerne løbende orientering om ting, der sker i boligselskabet, såsom sociale arrangementer og hvad der bliver arbejdet på i bestyrelsen.
Supplement til nyhedsbreve og blade Boligselskabet Nordkysten producerer også et beboerblad og flere nyheds-
“L av nogle regler for, hvordan I taler til hinanden i gruppen. På den måde kan I forventningsafstemme og minde alle om at holde den gode tone, hvis debatten stikker lidt af.”
– Anne-Marie Høberg, Boligselskabet Nordkysten
breve til afdelingsformændene. Facebookgruppen står derfor ikke alene, men er et supplement. “Facebookgruppen bruger vi oftest til korte orienteringer, og så folder vi de lidt længere historier og nyheder ud på vores andre kanaler,” siger Anne-Marie. Det er håbet, at beboerne på den måde føler sig mere orienterede og inkluderede i deres boligselskab.
Facebookgruppen har eksisteret siden 2022, og kommentarerne omkring, at bestyrelsen er for fjern, er minimeret. Overvejer din boligafdeling at gå samme vej, har Anne-Marie en anbefaling: “Lav nogle regler for, hvordan I taler til hinanden i gruppen. På den måde kan I forventningsafstemme og minde alle om at holde den gode tone, hvis debatten stikker lidt af.”
Ribe Boligforening: Åben side giver synlighed
I Ribe Boligforening har bestyrelsen valgt at oprette en åben facebookside. Her kan alle, der har lyst, følge med i, hvordan det er at bo i boligforeningen i Danmarks ældste by.
“Facebook er en hurtig måde at skabe synlighed og fortælle den gode historie om livet i Ribe Boligforening,” fortæller formand for boligforeningen Nis Peter Heinsen.
En god og positiv tone
At alle kan følge med og kommentere på opslagene, åbner også op for risikoen for negative kommentarer. Dem ser de dog ikke mange af. “Vi oplever, at der er en god og positiv tone. Nogen gange er der selvfølgelig enkelte nuværende eller tidligere beboere, der har noget negativt at ytre, men hvis det ikke har relevans eller er meget negativt, fjerner vi kommentarerne fra siden,” forklarer Nis og understreger, at det fylder meget lidt.
Hvor stort et arbejde det kræver, afhænger naturligvis af, hvor meget boligforeningen deler. “Vi har fokus på, at det vi lægger ud på siden, skal give mening og have relevans. Så i perioder kan der være mange opslag, for eksempel i forbindelse med beboeraktiviteter,” siger Nis.
Vi er ikke bare boliger
Selvom nogle beboere fortsat efterspørger en seddel i postkassen, fortsætter Ribe Boligforening med at dele glimt fra hverdagen på Facebook. “Vi oplever, at vi når bredere ud – både til beboere og udefrakommende, og det er vigtigt for bestyrelsen at fortælle, hvordan det er at
bo i boligforeningen. Ribe Boligforening er ikke bare boliger – det er også et fællesskab for beboerne,” pointerer Nis.
Meldingen er derfor også klar til andre boligorganisationer, der overvejer at oprette en facebookside: “Kom i gang! Informationer skal ud, hvor mennesker færdes. Og det er oftest gennem en internetforbindelse. Så hvis I vil fortælle, hvordan det er at bo i jeres boligforening, skal det ske digitalt,” slutter Nis.
Side eller gruppe på Facebook?
En facebookside er en offentlig side, hvor alle kan vælge at følge dig, se dine opslag og interagere med dem. Men en facebookside kan du også oprette betalte annoncer.
En facebookgruppe kan være enten offentlig eller privat, du vælger selv. Er den offentlig, kan alle se opslag i gruppen. Er den privat, skal man søge om adgang til gruppen for at kunne se opslag. Har du spørgsmål til, hvordan I kan bruge Facebook i din boligorganisation, kan du kontakte afdelingsansvarlig for marketing Carina Wetlesen på cawe@bdk.dk.
Nis Peter Heinsen, Ribe Boligforening.
Boligkontoret Danmark
Nyt værktøj til mere biodiversitet i boligområderne
Rigtig mange af os er optaget af at passe bedre på vores natur og miljø, og det gælder også blandt boligselskaberne og beboerne hos Boligkontoret Danmark.
Derfor har vi lanceret en manual til biodiversitet. Manualen skal oplyse og inspirere til at komme i gang med flere grønne projekter, store som små, i boligafdelingerne. Du kan f.eks. finde gode råd til vilde blomsterenge, insekthoteller, vandbassiner og meget mere.
“Manualen giver et indblik i de mange muligheder, der er, for at man i sit boligområde kan bidrage til at øge biodiversiteten lokalt,” siger Ida Ravnholdt Poulsen, projektleder i Driftssekretariatet i Boligkontoret Danmark.
Find manualen på vores hjemmeside ved at scanne QR-koden:
Birkerød
Nye boliger til områdets ugler
“Beboerne synes jo, det er lidt mere spændende end de almindelige mejsekasser,” siger Hanne Luther, der er formand for afdelingen Byager Vænge i Boligselskabet Birkebo. Her har man sat to uglekasser op og venter nu på, at de første ugler flytter ind.
“Vi har mange ugler af arten almindelig natugle her i området, men ikke så mange gamle hullede træer, hvor de normalt bor, så det var oplagt at lave kasserne til de hjemløse ugler,” siger Hanne Luther. Ugler bygger nemlig ikke selv reder, som andre fugle.
Det er driftspersonalet i Boligselskabet Birkebo, der har lavet kasserne i træ, så målene passer netop til den lille almindelige natugle.
Foto: Boligkontoret Danmark
Tema: God tone i din boligafdeling
Kvæl konflikten med optimisme
På papiret findes der en meget simpel metode til at undgå eller håndtere de fleste konflikter, men det kræver noget af dig selv. Foredragsholder og forfatter Henrik Mathiasen er erklæret optimist og giver dig her redskaberne til at kvæle konflikter, når tonen bliver for hård.
Tekst: Niklas Ingerslev, nari@bdk.dk
Foto: Henrik Mathiasen
Henrik Mathiasen er selverklæret optimist. Han har, på trods af livets bølgende med- og modgang, valgt at leve med et positivt mindset og en tro på, at enhver given situation kan udvikle sig i en positiv retning.
Ifølge ham er der alt for mange, der accepterer et liv, de ikke er tilfredse med. Selvom de rent faktisk kan gøre noget ved det.
“Selvfølgelig er der ting, vi ikke kan lave om på, og som kan være svære, triste og meningsløse. Men i stedet for at lade os trække ned af det mener jeg, at det er vigtigt at bruge tid på at erkende det og så ellers tro på, at situationen kan udvikle sig i en positiv retning herfra,” fortæller han. Der er også rigtig mange personlige problemer og svære situationer, vi godt kan gøre noget ved. Her er Henrik Mathiasens simple budskab: “Gør noget ved det.”
“Har man et problem, for eksempel en dårlig tone eller knas i naboskabet,
står det jo ikke mejslet i sten, at det skal være sådan. Det er rent faktisk noget, man kan arbejde aktivt med at forandre,” forklarer han.
Den optimistiske værktøjskasse
Som forfatter og foredragsholder har Henrik Mathiasen beskæftiget sig med optimisme gennem mere end 15 år. Han har også udviklet sin helt egen optimistiske værktøjskasse, der kan bruges til at håndtere konflikter og problemer. Vi har bedt ham om at opliste nogle af de vigtigste huskeregler:
1. Hvis du har et problem, så start med at stille spørgsmålet: Kan jeg gøre noget ved det?
• Hvis svaret er ja – Så gør det
• Hvis svaret er nej – Erkend det og læg problemet bag dig
2. Hvis du føler, der er en konflikt, så find ud af, om den rent faktisk eksisterer. Der skal uenighed til for at skabe en konflikt. Så spørg modparten og vær nysgerrig. Nogle gange foregår konflikten i vores hoved og ikke i virkeligheden.
3. En konflikt har altid en forudgående argumentation. Lyt til modparten og vær nysgerrig. Hold dig til dit bedste argument – kun derved diskuterer I sagens kerne og ikke alt mulig andet.
4. Glem sarkasme og følelser i din konflikt. Hvis følelserne kommer for tæt på, så træd væk og vend tilbage, når du har lagt dem fra dig.
“Du kan altid takke nej til en konflikt, ligesom du kan takke nej til en øl.”
Henrik Mathiasen har holdt flere end tusind foredrag om optimisme over hele landet.
Styrk dit selvværd
Der bliver talt meget om en voksende brokkekultur og en hårdere debattone her i Danmark. Det er der formentlig mange årsager til, men Henrik Mathiasen peger blandt andet på det faktum, at rigtig mange danskere mistrives og har det dårligt med sig selv. Det giver et lavere selvværd, og det kommer til udtryk i debatkulturen.
“Hvis du ikke har det godt med dig selv, vil du have smerten til at gå væk. En let vej hertil er at lade den komme ud som vrede, brok eller lignende og dermed lade den gå ud over andre. Min tese er, at hvis vi i stort omfang arbejdede med at forbedre danskernes selvværd, så ville vi også få en meget bedre kommunikation imellem os,” fortæller han.
Derfor mener Henrik Mathiasen, at den bedste kur mod den negative tone og brokkekultur i samfundet er at starte med sig selv.
“Hvis vi starter med at styrke vores eget selvværd, så udvikler vi også et mere positivt mindset. Det vil smitte af på andre gennem vores kommunikation og vores relationer,” forklarer han.
Optimister lever længere
Ender du i en konfliktsituation, hvor andre taler grimt til dig – og det sker jo indimellem – så har Henrik Mathiasen en vigtig pointe:
“Du kan altid takke nej til en konflikt, ligesom du kan takke nej til en øl. Hvis en person køber dig en øl, er du ikke forpligtet til at tage imod den.”
Det samme princip kan du også
bruge, hvis en person søger en konflikt. Der skal to personer til at skabe en konflikt, og hvis du takker nej, så vil konflikten falde til jorden, forklarer han og uddyber:
“Ofte er der jo en årsag til, at folk reagerer aggressivt, taler grimt eller søger konflikten. Det bedste redskab til at finde den årsag er at være nysgerrig og prøve at forstå vedkommende.”
Det kræver naturligvis et overskud at håndtere en situation på den måde, men det er noget, der kan trænes, forklarer Henrik Mathiasen og påpeger, at det faktisk giver rigtig god mening at træne det, for “det er videnskabeligt bevist, at optimister lever længere, er mindre syge og har et bedre socialt liv” – og det er jo værd at tage med.
Om Henrik Mathiasen
Henrik Mathiasen er 50 år og har siden 2007 arbejdet professionelt med optimisme som levevej. I 2002 startede han firmaet
Optimisten ApS og har siden skrevet flere bøger som Det handler om dig selv, Optimisten – kampen mod sortsynet og Ingen kan slå en kolbøtte i sidste uge. Han har holdt mere end 1.000 foredrag, og så har han sin egen uddannelse, hvor man kan blive certificeret optimist.
Du kan læse mere om Henrik Mathiasen på www.optimisten.dk
Illustration: Colourbox
Konkurrence
Vind bogen Tak for kaffe af Özlem Cekic
og ‘Brobyggerspillet’
I denne udgave af Beboermagasinet har du mulighed for at vinde bogen Tak for kaffe, der er skrevet af Özlem Cekic. Bogen er en personlig fortælling og giver samtidig inspiration til, hvordan du selv kan håndtere, forebygge måske endda løse konflikter med andre gennem samtale.
Sammen med bogen får du ’Brobyggerspillet’ fra foreningen Brobyggerne.
Meningen med spillet er at fremme den demokratiske samtale mellem deltagerne. Spillet er et samtalespil, og der er derfor ikke nogen rigtige eller forkerte svar.
Spillet vil hjælpe jer med at sætte ord på det, I har til fælles, og der hvor I tænker forskelligt.
For at deltage i konkurrencen om et eksemplar af bogen samt et spil skal du blot besvare nedenstående spørgsmål:
Hvad begyndte Özlem Cekic at drikke med dem, der sendte hende hadebeskeder?
(Du kan finde svaret i interviewet med Özlem Cekic på side 6-13).
Send dit svar med dit navn, adresse og boligselskab til redaktion@bdk.dk. Skriv “konkurrence” i emnefeltet.
Alternativt kan du sende dit svar til: Boligkontoret Danmark
Att: Nina Ulrich Østergaard Havneholmen 21 1561 København V
Sidste frist for besvarelser er den 1. december 2024.
Vi kårer to vindere, der får direkte besked.
Vinderne af konkurrencen #94 blev: Kari Thomsen, Humlebæk, og Tina Kristensen, Dragør. Det rigtige svar var: Grundlovsfesten.
Foto: Brobyggerne
Fra øde græsplæne til blomstrende oase
Drømmer I om at skabe mere vild og frodig natur i jeres boligområde?
Tekst: Nina Ulrich Østergaard, nird@bdk.dk
Foto: Boligkontoret Danmark
Store, nyslåede græsplæner findes i rigtig mange boligområder, og i mange tilfælde bliver de ikke rigtig brugt til hverken ophold eller leg. Der skal dog ikke meget til, hvis I også ønsker jer mere frodigt liv og summen på de grønne arealer i jeres boligafdeling:
• Find et areal på jeres fællesområde, hvor I synes, beplantningen gerne må være mere naturlig. Det behøver ikke være stort, men jo større areal, jo mere liv kan I skabe.
• Se, hvad der sker, hvis jeres ejendomsfunktionærer holder op med at slå græsset et stykke tid. Selv næringsfattige plæner kan udvikle sig til blomstrende riger, hvis man blot giver dem lidt fred.
• I kan også hjælpe biodiversiteten endnu mere på vej ved rive striber i plænen og selv så blomsterfrø. Sørg for at vælge de hjemmehørende arter, der er tilpasset vores danske natur. På www.findplanten.dk kan I få inspiration til, hvilke plantearter der passer til jeres geografiske område.
• Vær åben over for, hvad der spirer frem på jeres område. Husk, der er ingen facitliste til natur!
Bliv inspireret af Boligkontoret
Danmarks medlemmer og læs mere om, hvad du kan gøre for biodiversiteten, på vores hjemmeside.
“Blomsterne giver os noget at være fælles om”
Ikke nok med at blomster er smukke at kigge på, de kan også styrke nabofællesskabet som i Grenaa Andelsboligforening.
“Det har givet os noget nyt at være fælles om,” fortæller Marianne Svith Edvart, der bor i Grenaa Andelsboligforenings afdeling 7, hvor hun også er formand for afdelingsbestyrelsen.
Afdelingen er spredt over tre forskellige områder, og hertil er der flere græsarealer. Mange, der før stod ubenyttede hen.
Initiativet til at få omlagt noget af græsset til mere frodig natur kom oprindelig fra boligafdelingens daværende driftschef tilbage i 2022. “Norddjurs Kommune havde på det tidspunkt et projekt, hvor borgerne kunne hente gratis blomsterfrø på genbrugsstationen. Vi havde talt i bestyrelsen om biodiversitet i et stykke tid, men vores driftschef, der er uddannet anlægsgartner, satte det i gang,” fortæller Marianne.
Et nyt samlingssted
Der blev et fræset et stykke græsplæne og plantet blomsterfrø. Inden længe kunne beboerne se de første blomster spire. “Det blev naturligt, at beboerne kom ud af deres boliger med en kop kaffe og lige kiggede til blomsterne, uden man behøvede at aftale det på forhånd.”
Således blev blomsterengen et naturligt samlingssted for beboerne. “Selv for de, der normalt ikke ses i hverdagen og måske ellers ville holde sig for sig selv,” siger Marianne.
Biodiversitet er nu blevet et fremadrettet fokus for hele Grenaa Andelsboligforening. Der er blandt andet planlagte tiltag med etablering af vandbassiner, der giver levesteder for både planter og dyr.
Blomsterne spirer frem i Grenaa Andelsboligforening og spreder glæde blandt beboerne.
Foto: Marianne Svith
Edvart
Tema: God tone i din boligafdeling
Når bølgerne går højt
I områder, hvor man bor tæt, kan en lille uoverensstemmelse hurtigt eskalere og vokse til en konflikt. Læs her, hvordan der arbejdes med konflikthåndtering, når bølgerne i boligafdelingerne går højt, og få gode råd til at stoppe konflikten, inden den løber løbsk.
“Rigtig mange konflikter handler om støj,” fastslår Katja Giebel. Hun er chef for Boligsociale Indsatser i Boligkontoret Danmark og har flere gange været ude i en boligafdeling for at mægle mellem beboere, hvor kommunikationen er gået i hårdknude.
“Ofte påvirker en konflikt mellem to beboere en hel afdeling. Så også derfor er det vigtigt at få løst konflikten – og få løst den på en god måde,” siger Katja Giebel.
Det er væsentligt at have for øje, at en konflikt kun egner sig til mægling, hvis parterne gerne vil løse problemet. Det kræver selvindsigt, pointerer Katja Giebel.
Husorden er ikke altid nok
Som nævnt er det ofte støj, der er
kilden til konflikten. Den musik, der er afslappende for én person, kan være stressende for en anden. Og ligesom vi har forskellige indstillinger til støj, har vi også forskellige måder at håndtere en konflikt på. Selvom man i almene boligafdelinger med husordenen altid har et regelsæt at læne sig op ad, er det langt fra altid nok til at undgå konflikt.
“En nabo kan en sen fredag aften føle sig generet af høj musik i opgangen, og det kan ende med en klage over støjen, der er et brud på husordenen. Den klage bliver så behandlet administrativt af en boligrådgiver, der sender en advarsel til beboeren, som har spillet høj musik. Men den beboer kommer så med en modklage, fordi festen har været varslet,” forklarer Katja Giebel
som et typisk eksempel på en uoverensstemmelse, der kan eskalere.
Og så er man hurtigt der, hvor beboerne kan blive grove over for hinanden.
“Det er her, hvor vi i Boligsociale Indsatser bliver inddraget, og vi forsøger at finde op og ned i sagen. I første omgang tager vi telefonisk kontakt med de involverede,” fortæller Katja Giebel.
Personligt møde hjælper
Hvis telefonsamtalen ikke er nok, og der er behov for egentlig konflikthåndtering, så rykker Katja eller en kollega fra Boligsociale Indsatser ud til boligafdelingen. Men det kræver, at både parterne og boligselskabet siger ja til konfliktmægling.
“Det personlige møde har rigtig god effekt. Ofte hjælper det, at det er en
professionel person, der ikke har andel i konflikten og ikke er et kendt ansigt i boligområdet, der kommer ud. Som mæglere kan vi tale os ind på konfliktens kerne – og parterne kan se hinandens perspektiv,” siger Katja Giebel.
Når der arbejdes med konfliktmægling, er der fokus på fremtiden og på redskaber til at forhindre, at konflikten genopstår.
“Vi prøver at være så konkrete som muligt. Det betyder for eksempel, at vi indgår aftaler om, hvad parterne skal gøre, hvis der sker noget, der kan få konflikten til at genopstå,” siger Katja Giebel.
Efter mødet laves der en skriftlig aftale, som begge parter kan se sig selv i. På den måde er der noget konkret at vende tilbage til. En til to måneder efter
mødet kontaktes parterne af den boligsociale medarbejder, der har besøgt boligafdelingen.
“Ofte har det løst sig, andre gange ikke. Hvis der er behov, tilbyder vi et opfølgningsmøde,” siger Katja Giebel.
Ofte handler det om noget helt andet Når de boligsociale rådgivere mødes med parterne, og de begynder at lytte til hinanden, viser det sig meget ofte, at konfliktens kerne er en anden end det, den konkrete klage handlede om. Det kan være et irritationsmoment eller en mindre hændelse, der ligger langt
Det kan du selv gøre for at undgå, at en konflikt optrappes: 3 gode råd fra Katja Giebel
Tag kontakt: Forsøg at være så venlig og imødekommende som muligt, når du tager kontakt.
tilbage i tiden, som danner baggrund for den aktuelle konflikt.
“Og så er det værd at huske på, at vi som mennesker er forskellige. Vi har alle noget med i bagagen og kan blive tricket af forskellige ting. Nogle bliver stødt og kede af bemærkninger, der for andre bare er hverdagssprog. Vi kan også have forskellige tilgange til regler og anvisninger, og det kan alt sammen danne grobund for konflikter,” siger Katja Giebel.
Derfor er et af de bedste råd til at komme konflikterne i forkøbet da også løbende at have fokus på det gode naboskab, få snakket sammen og dyrket fællesskabet i boligafdelingen.
“Så er det meget nemmere at tage det svære samtaler,” slutter Katja Giebel.
Bliv på egen banehalvdel: Når du tager kontakt, så lad være med at anklage den anden part, men fortæl stille og roligt, hvad du oplever.
Lav klare aftaler for fremtiden: Aftal, hvordan I kontakter hinanden, hvis en lignende situation opstår igen. 1 2 3
Stenløse
Varmt vand fjerner ukrudtet
For at undgå unødig brug af kemiske midler i driften har man i Boligselskabet Venbo i Stenløse anskaffet et helt nyt system til bekæmpelse af ukrudt. Ca. 110 grader varmt vand spredes ud over de planter, der skal fjernes, og effekten ses efter kort tid. Nemt og effektivt.
“Vores beboere vil gerne have, at her ser ordentligt ud, så ukrudtsbekæmpelse er en stor aktivitet blandt vores ejendomsfunktionærer,” fortæller formand Niels Kjærsgård.
Og virker det så? Det er naturligvis ikke et vidundermiddel, da ukrudtet jo kommer op igen, men det er et godt og mere bæredygtigt alternativ til den traditionelle gift, og beboerne er meget tilfredse, fortæller Niels Kjærsgård.
Systemet kan desuden bruges til at rengøre de mange skraldestativer, der er sat op med de nye regler for affaldssortering. Som en ekstra bonus kan det anvendes i al slags vejr, i modsætning til kemiske midler, som ikke må anvendes i regn eller blæst. “Når vi ikke skal bekymre os om regn eller vind, bliver planlægningen meget lettere,” siger ejendomsmester Peter Gundtoft.
Sognefogedvænget som det ser ud i dag.
Rødby
Totalrenovering af Sognefogedvænget skudt i gang
I august kunne Boligselskabet Sognefogedvænget endelig sætte gang i deres gennemgribende renovering for samtlige 84 boliger.
En renovering, hvor boligerne bliver revet ned til soklen, og de 84 boliger bliver reduceret til 41. De 41 boliger bliver optimeret i forhold til tilgængelighed, så afdelingens boliger er attraktive for alle – også gangbesværede og kørestolsbrugere.
“Vi har arbejdet på at få godkendt denne renovering i mange år. Vi er derfor rigtig glade for, at det er lykkedes, og vi nu har fået sat gang i projektet,” fortæller formand for Boligselskabet Sognefogedvænget Allan Jørgensen.
Til første spadestik deltog borgmester i Lolland Kommune Holger Schou Rasmussen, bestyrelsen og beboere fra Boligselskabet Sognefogedvænget, repræsentanter fra Boligkontoret Danmark og samarbejdspartnere.
Foto: Boligselskabet Venbo
Foto: Boligkontoret Danmark
Kolding
Rejsegilde
for 36 boliger ved Dollerup Sø
I august kunne Boligselskabet Kolding holde rejsegilde for deres 36 nye boliger i Lunderskov ved Dollerup Sø.
Rejsegildet er en vigtig milepæl i opførelsen af boligselskabets nye boligafdeling, der er klar til indflytning medio 2025. “Vi glæder os i bestyrelsen over, at byggeprocessen forløber som planlagt og at se visionerne for vores nye boligafdeling blive realiseret”, fortæller formand for Boligselskabet Kolding Bjarne Olesen.
Der er allerede stor interesse for de kommende boliger, der kommer til at ligge i et naturskønt område i en by, der byder på mange muligheder for unge, børnefamilier, seniorer, singler og par.
På dagen deltog foruden repræsentanter fra Boligselskabet Kolding, Boligkontoret Danmark, håndværkere og samarbejdspartnere.
Helsingør
Boligpolitisk debat på Museet for Søfart i Helsingør
I 2024 er der blevet holdt flere boligpolitiske arrangementer af Boligkontoret Danmarks medlemmer. I Helsingør var det Boligselskabet Nordkysten og AB Hørsholm-Kokkedal, der i samarbejde med Boligkontoret Danmark havde inviteret til kombineret beboernetværksmøde og minikonference med oplæg og debat i den gamle tørdok på Museet for Søfart.
Her var det tidligere minister og nuværende politisk kommentator Hans Engell, der svingede taktstokken som moderator, mens borgmester i Helsingør Kommune Benedikte Kiær (K), borgmester i Hørsholm Kommune Morten Slotved (K) samt flere byrådsmedlemmer fra hhv. Helsingør, Hørsholm og Fredensborg Kommune var med i paneldebatten.
Godt 80-90 beboere var mødt op, og de fik rig mulighed for at stille spørgsmål, lytte og udfordre nogle af de synspunkter, politikerne kom med. Der blev blandt andet drøftet mangel på byggegrunde, høje byggepriser, nye boligbehov til den stigende ældrebefolkning samt fortætningsmuligheder i visse boligområder.
Foto:
Boligselskabet
Kolding
Tema: God tone i din boligafdeling
Fotoreportage
Her er vi alle bare mennesker
For Ammar Maglic er jobbet som ejendomsfunktionær i Hillerød almennyttige Boligselskab meget mere end at klippe hæk, lave flyttesyn og andre driftsopgaver. Det er særligt gennem sit frivillige engagement med boligafdelingens børn og unge, at han gør en forskel.
Hvem: Ammar Maglic
Bor og arbejder som ejendomsfunktionær i Kongevænget 1, Hillerød almennyttige Boligselskab.
Tekst: Nina Ulrich Østergaard, nird@bdk.dk
Fotos: Roar Paaske
Ammars historie
“Jeg boede her, før jeg fik jobbet som ejendomsfunktionær. Jeg er uddannet blikkenslager, og da jobbet blev ledigt, tilbød de mig det. Jeg kendte beboerne, bygningen og området, så det var oplagt. Senere tog jeg uddannelsen som ejendomsservicetekniker.
Jeg har altid kunnet lide at arbejde og være sammen med børn, spille fodbold og lave alle mulige aktiviteter med dem. Så stille og roligt begyndte jeg at lave frivillige aktiviteter.
Jeg er fra Bosnien, og der er stadigvæk et barn i mig, fordi mit eget børneliv blev ødelagt i krigen i 1990'erne. Det gemmer jeg sgu ikke på.”
Vi er alle bare mennesker
“Vi har 539 lejligheder i vores afdeling, små 2.000 beboere og godt 50 forskellige nationaliteter. Alligevel har vi formået at bygge bro mellem hinanden, så vi alle sammen kan være her. Det er så dejligt – her er alle bare mennesker.
Her bor mange børn, og de kan lege frit udenfor. Vi har et stort, dejligt grønt område med stier, hvor der ikke er biler, og mange legepladser. Min egen datter bor her også, og mit barnebarn synes, det er så sjovt, når hun ser mig arbejde – “der er min bedstefar!”
Familierne her bliver boende gennem mange år. Der er ikke så meget udskiftning, og folk kender hinanden rigtig godt – også fordi vi har så mange sociale aktiviteter.”
Her kan man tale om alt
“For mange år siden var der problemer med kriminalitet i boligområdet, men det er blevet meget, meget bedre.
Vi har unge her, som mange folk måske ikke vil omgås. Men de vil gerne være sammen med os frivillige. Vi taler om alt med dem, der er ikke noget hemmeligt. De stoler på mig og kan lide mig, og alt, hvad vi taler om, bliver mellem os. Der er mange, jeg har fulgt gennem flere år herude, siden de var små børn.”
Når frivillighed gør en forskel
“Der er nok at lave her for børnene, hvis man vil det. Ikke mindst hvis man ønsker, at de får en god fremtid. Når jeg kan se, at det nytter, og at nogle af de her børn vokser op og klarer sig godt, så bliver jeg stolt.
Tilliden imellem os hjælper mig meget i mit arbejde. Opstår der problemer eller udfordringer, så kender jeg dem alle sammen. Jeg kan kontakte deres familie, og så løser vi problemerne sammen. Det er et virkelig stort plus at kende forældrene, for de kan hjælpe så meget.”
initiativpr sen
Beboere, bier og biller får glæde af Initiativprisen
29 spændende initiativer kæmpede i år om at blive vinderen af Initiativprisen 2024. Prisen gik til et initiativ, der skaber glæde for både beboere og insekter …
Tekst og foto: Carina Wetlesen, cawe@bdk.dk
“Vi glæder os rigtig meget til at komme i gang!”, lyder det forventningsfuldt fra Inger Lis Larsen og Torben Sjørslev fra Bogense Boligforening. De har vundet Boligkontoret Danmarks Initiativpris for deres projekt “Skov- og sansehaver”.
Det handler dels om at give noget tilbage til naturen ved at øge biodiversiteten – mængden af insekt- og plantearter – på de grønne fællesarealer i boligområderne. Men det handler mindst lige så meget om at give noget til beboerne og fællesskabet. Ved at plante bærbuske, stauder og andre urter og opsætte nye bord/ bænkesæt er det drømmen at skabe hyggelige og sanserige rammer for det sociale liv i Bogense Boligforening.
“Vi håber, at vi ved at få skabt nogle grønne områder, som vores beboere kan gå på opdagelse i, også skaber rum for, at beboerne taler mere med
hinanden, og at vi derved får styrket fællesskabet,” fortæller Torben.
Samarbejde med Skovhaver.dk
Idéen til at lave skov- og sansehaver kommer af en kærlighed til naturen og en stor interesse i, hvordan boligforeningen kan bidrage til den grønne omstilling, fortæller Inger Lis. Efter at have deltaget i flere inspirerende oplæg om biodiversitet og skovhaver gik hun og resten af organisationsbestyrelsen i gang.
“Vi startede op med Vild med vilje (landsdækkende forening, red.) og har hvert år med forskellige frøblandinger skabt glæde for insekterne på vores græsplæner,” fortæller Inger Lis. Men boligforeningen havde et ønske om at skabe mere vedvarende løsninger, og de kontaktede derfor firmaet Skovhaver.dk. Forud for mødet med Skovhaver.dk
havde Torben tegnet en skitse over, hvordan de godt kunne tænke sig, at en skov- og sansehave kunne tage form, og det tog Jakob Nyholm Jessen fra Skovhaver.dk udgangspunkt i. “Det var nogle rigtig fine tanker, som vi egentlig bare byggede videre på,” forklarer han.
Pilotprojekt i to afdelinger
I første omgang bliver der etableret skov- og sansehaver i to afdelinger. I afdelingen Havnefronten bliver der opsat pergola, lavet stiareal, plantet bærbuske, lavet kvashegn og staudebed samt indkøbt borde/bænkesæt.
I en anden afdeling skal den eksisterende grønne beplantning ‘renoveres’, så der i stedet kommer krydderurter og andre planter, som beboerne kan gå på opdagelse i. Det, som beboerne ikke vil spise, vil insekterne helt sikkert få glæde af.
Inger Lis (t.v.) og Torben (t.h.) fra Bogense
Boligforening glæder sig til at kunne realisere deres drøm om skov- og sansehaver.
Boligforeningen har fået hjælp til projektet af Jakob fra Skovhaver.dk
Ønsket om en skov- og sansehave har været et stykke tid undervejs, og derfor kan Bogense Boligforening hurtigt få sat skub i visionerne. “I organisationsbestyrelsen har vi allerede afsat 50.000 kroner i budgettet til projektet, og de ekstra 25.000 kroner fra Initiativprisen gør, at vi kan nå i mål med vores planer,” siger Inger Lis.
Hvis skov- og sansehaverne bliver en succes, er planen at brede det ud i flere af boligforeningens 13 afdelinger.
Skal din boligafdeling
vinde Initiativprisen 2025?
Vil du gerne vide mere om Initiativprisen 2025, og hvordan du kan indstille til prisen, så gå ind på www.bdk.dk/beboere/initiativprisen. Du kan allerede nu lave din indstilling. Vi glæder os til at læse dit initiativ.
Stor renovering kan begynde i Nakskov
Rosenparken i Nakskov Almene Boligselskab står over for store forandringer – i august godkendte beboerne nemlig planerne for den kommende byggesag.
“Det er meget glædeligt, at beboerne enstemmigt bakker op om de visioner, vi har for Rosenparken”, udtaler formand for boligselskabet Michael Demsitz om godkendelsen, der også betyder en huslejestigning på 43 %.
Projektet indebærer, at tre blokke med samlet 66 boliger vil blive revet ned, 30 boliger nedlægges på 2. sal i de resterende blokke, 30 boliger i stueplan ombygges til fuldt tilgængelige boliger, og 30 boliger på 1. sal får nyt køkken, badeværelse og altan.
Derudover opføres 30 nye rækkehuse og et helt nyt fælleshus, der skal bidrage til et øget fællesskab i afdelingen. “Med den omfattende renovering fremtidssikrer vi boligområdet, som jo ligger centralt og attraktivt i Nakskov. Vi bevarer de almene boliger i lokalområdet og sikrer en blandet boligmasse med både almene og private boliger,” siger Michael Demsitz.
Ribe
Velbesøgt åbent hus i Ribe
I Ribe Boligforening er de i fuld gang med deres 21 nye boliger på Nipsvej. Før sommeren kunne de invitere interesserede til åbent hus, og det blev lidt af et tilløbsstykke: Over 300 besøgende lagde vejen forbi.
“Vi er overvældede over den enorme interesse for de nye boliger på Nipsvej. Vi havde håbet på et fint fremmøde, men at så mange mennesker valgte at lægge vejen forbi, er vi utrolig glade og stolte over. Det fortæller os, at vi har bygget boliger, der er stor efterspørgsel på i Ribe,” fortæller formand for Ribe Boligforening Nis Peter Heinsen.
Boligerne bliver alle i ét plan på 2, 3 eller 4 rum, får egen have, skur og carport og er placeret centralt i Ribe by. Alle boliger er lejet ud og kan byde velkommen til deres nye beboere til november.
Nakskov
Foto: Pålsson Arkitekter
Visualisering af det nye Rosenparken.
Foto: Ribe Boligforening
Boligkontoret Danmark
Lars Lehmann i Forenet Kredit:
Vi styrker den almene stemme
Administrerende direktør i Boligkontoret Danmark Lars Lehmann er blevet valgt til Forenet Kredits repræsentantskab.
87 % af Boligkontoret Danmarks medlemmer har lån hos Nykredit eller Totalkredit, som Forenet Kredit ejer. Derfor er det vigtigt at have den almene stemme med til bords, lyder det
fra formand i Boligkontoret Danmark Klaus Bentzen.
“Samfundet har stor indflydelse på vores boligområder og rammer. Jeg er glad for, at vi øger vores interessevaretagelse, hvor den almene stemme skal høres,” siger Klaus Bentzen.
Der er mange måder at arbejde med interessevaretagelse på, og lokalt er
mange af Boligkontoret Danmarks medlemmer løbende i dialog med politikere, kommuner, organisationer og erhvervsdrivende omkring boligselskabernes interesser. Det gælder både, når der skal bygges og byudvikles, sættes lokale initiativer i gang, eller når der skal løses lokale udfordringer.
Foto: Andreas Hansen, BL
Sæt kulør på kosten!
Flere grøntsager i kosten er både godt for kroppen, kloden og din pengepung.
Grøntsager nedsætter risikoen for f.eks. hjerte-kar-sygdomme.
Grøntsager og frugter indeholder mange vitaminer, mineraler og kostfibre. Især de grove grøntsager, som f.eks. ærter, gulerødder, blomkål samt bælg-
Tekst: Katrine Brahl Petersen, kabp@bdk.dk
Foto: Colourbox
frugter, indeholder mange kostfibre. Og det behøver ikke være en stor udfordring at få flere grøntsager ind i kosten. Med lidt kreativitet, planlægning og denne inspirationsguide er du godt på vej.
Få flere grøntsager i maden
1
2
Start i det små
Alt kræver tilvænning, så er du ikke vant til at spise mange grøntsager, så start med små ændringer. Tilføj en ekstra grøntsag til din aftensmad og lidt ekstra grønt til frokosten. Vælg grøntsager, der er lette at tilberede som gulerødder og kartofler. Tag lidt mindre kød end vanligt, og fyld op med grønt på tallerkenen i stedet.
Gør grøntsager til en fast del af dine måltider
Prøv at tilføje grøntsager til dine yndlingsretter. Hak spinat i din lasagne, tilsæt ekstra grøntsager til din pizza, eller lav en pastaret med en grøntsagssauce på f.eks. tomat, peberfrugt og aubergine.
3
Prøv nye opskrifter
Eksperimentér med nye opskrifter med grøntsager som hovedingrediens, f.eks. supper og salater, eller ovnbagte grøntsager, der er super nemme at starte med.
Godt for klimaet
Hvis du spiser flere grøntsager og mindre kød, kan du på en enkel og effektiv måde gøre en positiv forskel for klimaet og mindske dit klimaaftryk.
1 2
Lavere udledning af CO2
Produktion af grøntsager udleder langt mindre CO2 sammenlignet med produktion af kød. Kødproduktion kræver store mængder foder, vand og energi, der medfører udledning af drivhusgasser, blandt andet i form af metan.
Mindre vandforbrug
Grøntsager kræver mindre landareal og vand at producere end kød. Mens det for eksempel kræver 15.000 liter vand at producere et kilo oksekød, bruges der omkring 300 liter på at producere et kilo grøntsager.
Dyp i dip
3 4 4 5
Til de grove og rå grøntsager kan det være en god idé med en dip eller humus til at give ekstra smag.
Forbered grøntsager i forvejen
Hvis du synes grøntsager er lidt besværlige og tager tid, så sæt tid af til skære og forberede grøntsagerne, så de er klar til at blive brugt i måltiderne i løbet af ugen.
Begrænser skovrydningen
Hvert år ryddes store områder i verdens skove for at skaffe plads til kvægdrift og dyrkning af foder til dyr. Skovrydningen er medvirkende til tab af biodiversitet og CO2-frigivelse til atmosfæren.
Vælg lokalt
Det er en god idé så vidt muligt at vælge lokalt eller dansk producerede grøntsager. På den måde spares den lange transport fra f.eks. Sydeuropa, der udleder meget CO2
Kilder: Fødevarestyrelsen, Økolariet
Tema: God tone i din boligafdeling
Malerarbejde blev startskud på godt sammenhold
På knap et år er stemningen vendt, fællesskabet styrket og aktiviteterne mangedoblet. Sammen med de øvrige bestyrelsesmedlemmer har formand Tommy Winkler fået liv i boligafdelingen.
Tekst: Katrine Brahl Petersen, kabp@bdk.dk
Fotos: Tommy Winkler
“Aktiviteter skaber fællesskaber,” så kort kan det siges, mener Tommy Winkler. Han blev i september 2023 valgt til formand for afdelingen Holmeager hos Boligforeningen Lolland.
“Jeg syntes ikke rigtig, at der skete nok i afdelingen. Der var gået lidt dødvande i den. Og fordi jeg synes, det er vigtigt, at vi kommer hinanden mere ved, og at man kender sine naboer, valgte jeg at stille op som formand,” siger Tommy Winkler.
Afdelingen var præget af, at de fleste beboere gennem mange år havde holdt sig lidt for sig selv. Indimellem opstod
der gnidninger over små ting, som fik lov at vokse sig store.
Frem med malerpenslen
“Jeg ønskede at få skabt et bedre sammenhold og naboskab,” siger Tommy Winkler. Sammen med den øvrige nyvalgte bestyrelse havde han regnet på det og fundet ud af, at boligafdelingen kunne spare 130.000 kr. ved selv at male udhuse og gildesal.
“Så vi tog fat i pensel og rulle og fik malet. Selvfølgelig var det ikke alle, der deltog, men projektet viste tydeligt, at der var basis for fællesskab. Og i dag bliver
De nymalede skure vidner om, at der er interesse for mere fællesskab blandt beboerne.
alle beboere jo mindet om det, når de passerer udhusene,” siger Tommy Winkler. Nogle af de sparede penge er blevet brugt på nye møbler i gildesalen og på forskellige arrangementer, som julestue med hjemmebag, nytårskur i gildesalen og en sommerfest sammen med naboafdelingen Ellemosen.
“Til sommerfesten dukkede 60 mennesker op, så det var en virkelig flot opbakning fra de to afdelinger og nyt, at så mange bakker op. Vi er opmærksomme på de beboere, der for eksempel bruger kørestol – dem tilbyder vi at hente, hvis de ikke kan klare det selv. Alle skal have
69 år, folkepensionist og gift med Helle, der også sidder i afdelingsbestyrelsen. Har været formand for afdelingen
Holmeager i Boligforeningen Lolland siden september 2023, hvor han boet i tre år.
Patrick og Mathias
Tommy Winkler (t.v.) og den øvrige afdelingsbestyrelse.
Om Tommy Winkler
Illustration: Colourbox
Sommerens loppemarked var en stor succes i boligafdelingen.
mulighed for at komme med,” siger Tommy Winkler. I juli blev der afholdt fælles loppemarked med Ellemosen, og her blev bordene hurtigt udlejet.
En vigtig sparring i bestyrelsesarbejdet er Jette La Fontaine, der er driftschef i Boligforeningen Lolland.
“Jette har altid ja-hatten på og er lydhør over for vores mange idéer. Hun er god at sparre med og har et godt blik for, hvad der kan lade sig gøre. Vi har et rigtig godt samarbejde,” siger Tommy Winkler.
Helle holder øje
Afdelingsbestyrelsen tæller også Benny Rasmussen samt Tommys kone, Helle Winkler.
“Helle er tidligere hjemmehjælper, og hun har et stort omsorgsgen, så hun holder øje med og passer lidt ekstra på de ældre her i afdelingen. Når hun er ude at gå med hunden, kan det tage timer, før hun er hjemme, fordi hun lige skal tale med beboere. På den måde synes jeg også, vi er opmærksomme på den ensomhed, der desværre vinder
frem flere steder i vores samfund. Helle har både øje for det og lysten til at gøre den forskel,” siger Tommy Winkler. Kombinationen af de mange akti-
Tre gode råd
viteter og den omsorg, man viser for hinanden, har uden tvivl været med til at styrke både den gode tone og fællesskabsfølelsen, mener Tommy Winkler.
Tommy Winkler bruger mange timer hver uge på bestyrelsesarbejdet.
Selv om det langt fra er alle, der kan eller vil investere så meget tid i boligforeningen, så har Tommy Winkler tre gode råd, hvis den gode tone og det brede fællesskab skal styrkes i afdelingen:
1 2 3
Lav et projekt sammen; noget, der pynter i afdelingen. Det kan være at ordne et bed eller at male et skur. Det skaber en fælles oplevelse, som man bliver mindet om, når man senere hen passerer forbi.
Skab traditioner som for eksempel en nytårskur, hvor de, der kan og vil, kan bidrage med bagværk eller andet.
Hold øje med hinanden på den gode måde. Sig hej og få en kort snak – og reager, hvis en nabo pludselig ændrer adfærd.
Krydsord
Hvor grundigt har du læst dit Beboermagasin?
Svarene til krydsen finder du rundt omkring i dette nummer.
Tværs
1. Hvem kan man kontakte hos Boligkontoret Danmark, hvis en nabokonflikt er gået i hårdknude?
5. Hvad er Henrik Mathiasen efter egen overbevisning?
6. Hvilket land kommer Ammar Maglic, som du kan møde i fotoreportagen, oprindeligt fra?
7. Hvilket inventar bruges ofte i omtale af konflikter?
10. Hvilken tidligere politiker – og tidligere forsideansigt på Beboermagasinet – var moderator på beboernetværksmødet i Helsingør i april?
11. Hvad er emnet for den manual, som Boligkontoret Danmark lancerede til medlemmerne tidligere i år?
12. Hvilket medie hjælper Ribe Boligforening til at blive mere synlige for både beboere og boligsøgende?
Lodret
2. Hvilken type haver vil de etablere i Bogense Boligforening?
3. Hvilken type ugle har fået nyt hjem i Byager Vænge i Boligselskabet Birkebo?
4. Hvad er Özlem Cekic uddannet som?
8. Hvilken aktivitet blev startskuddet på et godt sammenhold i afdeling 53 hos Boligforeningen Lolland?
9. Hvad spreder glæde i Grenaa Andelsboligforening?
Spørg Nikolaj
Råderet: Må jeg opsætte et hegn i min have for at beskytte mod blæst?
?
Kære Nikolaj
Er der noget til hinder for, at jeg opsætter et hegn for at beskytte min have mod blæst?
Venlig hilsen
Patrick
!
Kære Patrick
Du kan godt opsætte et hegn, men det kræver tilladelse fra din boligafdeling fra afdelingsmødet eller en individuel aftale.
Enten skal opsætning af hegn være godkendt og fremgå af din boligafdelings råderetskatalog, eller også skal din boligafdeling indgå en skriftlig aftale med dig om opsætning af hegnet. I den forbindelse kan boligorganisationen også vælge at bede dig om at stille forslag om netop opsætning af hegn på det næstkommende afdelingsmøde – og derved få opsætning af hegn indskrevet i et råderetskatalog.
Hvis opsætning af hegn indgår i jeres råderetskatalog, skal boligorganisationen stadig tage stilling til, om hegnet i dit tilfælde vil være et arbejde, som betragtes som en forbedring eller en forandring. Vurderes det som en forandring, kan boligorganisationen kræve hegne fjernet, hvis du en dag fraflytter din bolig.
Hvis du får godkendelse til at få opsat hegn ved enten råderetskatalog eller aftale, skal du være opmærksom på, at hvis afdelingen påtager sig vedligeholdelsen af hegnet, vil du få en huslejestigning svarende til denne udgift.
Venlig hilsen
Nikolaj
?!
Juridisk brevkasse ved Boligkontoret Danmarks juridiske afdeling. Send dit spørgsmål til: redaktion@bdk.dk
Hvad er reglerne for brug af fælles vaskerum om aftenen, når der er risiko for at vække andre beboere?
?
Kære Nikolaj
I vores fællesvaskeri oplever jeg ofte, at der er andre beboere, der benytter det meget sent. Generne ved dette er støjen fra vaskemaskinerne, men også fra de beboere, som opholder sig i vaskeriet.
Venlig hilsen
Pernille
!
Kære Pernille
Grundlæggende er det sådan, at I som beboere i boligafdelingen er forpligtet til at udvise hensyn overfor hinanden. Dette lyder ikke til at være tilfældet her, hvorfor der juridisk set er tale om en overtrædelse af god skik og orden, som kan påtales overfor de konkrete beboere, der generer jer øvrige beboere ved brugen af vaskeriet sent på aftenen.
Herudover vil jeg anbefale dig at læse i boligafdelingens husorden og se, om der er fastlagt nogle regler, såsom tidsrum, for brugen af vaskeriet. Disse er i så fald de gældende regler for brugen af vaskeriet. I det tilfælde, at du ønsker disse regler ændret eller skrevet nogle flere punkter ind i husordenen, vil du kunne stille forslag herom til det næstkommende afdelingsmøde, da det er her, I som boligafdeling beslutter, hvad der skal stå i jeres afdelings husorden.
Venlig hilsen
Nikolaj
Foto:
Boligkontoret
Danmark
Opslagstavlen
Få styr påforreglerneråderetten
Går du med forbedringsønsker for din bolig?
Råderetten giver dig mulighed for at indrette dig efter dine behov og ønsker – men det gælder om at kende reglerne.
Derfor har vi lavet denne forklarende video, hvor du kan få mere at vide om råderetten:
Læs også mere på www.bdk.dk/beboere/raaderet-byg-om-i-din-bolig
Får du boligstøtte, og er der sket ændringer i din husstand?
Hvis du har et barn, der fylder 18 år, eller hvis antallet af personer i din husstand ændrer sig, så kan det have betydning for din boligstøtte. Husk derfor
at opdatere dine oplysninger til Udbetaling Danmark, så du undgår ubehagelige overraskelser.
Spar på energien – og pengene
Nu begynder den kolde tid, og vi begynder at skrue op for varmen og opholde os mere inden døre. Derfor har Boligkontoret Danmark samlet 10 gode råd til at spare på din el- og varmeregning.
Se mere under www.bdk.dk /beboere eller scan QR-koden:
Fotos: Colourbox og Boligkontoret Danmark
Illustration: Colourbox
Boligkontoret Danmark – din boligadministration
På www.bdk.dk kan du finde information om alt, der vedrører dig som beboer. Udlejning og service sker fra vores afdelings- og lokalkontorer.
