Kontakten
BØNNERUP UDGAVE 13 · APRIL 2017
Fiskebuffeten i marts, hvor 110 mødte op.
DER ER EFTERHÅNDEN spist mange gode middage i Bønneruphuset. Helt så mange mennesker som her på billedet var der ikke til borgerforeningens generalforsamling, selvom maden var glimrende (læs om generalforsamlingen på side 4). Billedet er fra fiskebuffeten i marts, hvor 110 mødte op. På side 3 uddyber
borgerforeningens formand, Michal Lønsgren Andersen, nogle af generalforsamlingens emner. Læs også dette nummers fiskeriartikel og artiklen om truslen mod Blå Flag fra kommende havbrug langs Djurslandskysten. Og læs om fastelavn, infoskærme, om kunstneren Vidar Utvik og om en ny anlægsgartner.
Læs om ...
Læs også ...
Infoskærme i bybilledet ...
Havbrug truer vore blå flag...
Side 6
Side 13 og 16
2
BØNNERUP NYT
Nyt fra borgerforeningen Endnu et billede af formanden fra en alenlang portrætserie fra byens strandpromenade.
FORMANDEN for Bønnerup Strand og Omegns Borgerforening, Michal Lønsgren Andersen, fortalte på generalforsamlingen 10. februar, at der er et spirende samarbejde i gang mellem landsbyerne på Norddjurs - eller snarere i den gamle Nørredjurs kommune. Samarbejdet er ganske nyt, og derfor var der
ikke meget at sige på generalforsamlingen. Det er der vel heller ikke nu, men vi har valgt at uddybe emnet her i vores faste rubrik: ‘Nyt fra Borgerforeningen’. Det er knap to måneder siden, at formanden blev ringet op af en af initiativtagerne fra flere landsbyer i vores område. Meningen er god nok: Ved at samarbejde om det, vi er fælles om, står vi stærkere. Vi kan trække på hinandens ressourcer og lære af hinanden i stedet for altid selv at starte fra bunden. Der har allerede været et par møder i den foreløbige arbejdsgruppe, hvor Michal og Karina Søndergaard Andersen har deltaget. - I fremtiden bliver vi nødt til at skaffe en anden sidemand til Karina. Jeg har desværre ikke mulighed for også at tage dette job på mig. Det næste møde - et ‘folk former’-møde en slags borgermøde for landsbyerne i kommunen fandt sted på Stenvad Mosebrugs Museum nogle få dage, før avisen blev uddelt (Fortsættes på næste side)
KOLOFON
AVISEN udgives i et samarbejde mellem Bønnerup og Omegns Borgerforening og en interessegruppe bestående af redaktionen. Avisen er uafhængig af politiske og økonomiske særinteresser. Redaktionen påtager sig intet ansvar for returneringen af stof og fotos, der uopfordret sendes til bladet.
Ansvarshavende for det redaktionelle indhold er Jens Brønden, der også er avisens redaktør og redaktionens tovholder. Avisen udkommer den første dag i hvert kvartals første måned (januar, april, juli og oktober). Redaktionelle indlæg til avisen samt meddelelser om mærkedage sendes til:
bk@boennerup.dk, der læses af alle redaktionens medlemmer, eller til: Jens Brønden, Bønnerupvej 54, 8585 Glesborg. Trykning: Grefta Tryk, Grenaa
REDAKTIONEN: Annette Appel
Bjarne Lind, Redaktion
Vita Glad Petersen
Grafisk tilrettelæggelse/ombrydning appelgraphic@mail.dk
Næstformand i borgerforeningen b.lind@primanet.dk
Redaktion vitagladpost@hotmail.com
Mie Christensen
Mogens Lundetoft Clausen
Jens Brønden
Redaktion og distribution mie@nrdn.dk
Redaktion mogens.clausen1@skolekom.dk
Redaktion jensbroenden@gmail.com
BØNNERUP NYT
(Fortsat fra side 2) i byen. Referat herfra og yderligere orientering om arbejdet kommer i næste nummer. Endnu er det ikke sikkert, at samarbejdet i landsbyklyngerne bliver til noget. Det afhænger nemlig af, om der kan skaffes penge til en konsulent, der kan lede projektet i den rigtige retning. Men der er en chance for, at DGI - de Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger - er indstillet på at støtte projektet. Senere vil kommunen efter al sandsynlighed træde til med et bidrag, som kan sikre det økonomiske underlag i etableringsfasen. - Jeg ved endnu ikke, hvor mange landsbyer, der kommer med i samarbejdet, siger Michal. - Men foreløbig er der foruden Bønnerup tale om Gjerrild, Fjellerup, Glesborg, Ørum og Stenvad. Formanden appellerer til borgerne om at slutte op om ideen. - Det behøver jo ikke altid være borgerforeningens bestyrelse, der arbejder i alle borgersammenhænge, siger han.
Nyt loft i Bønneruphuset
Michal Lønsgren Andersen fortæller også, som det fremgår af referatet fra borgerforeningens generalforsamling, at bestyrelsen har et stærkt ønske om at få et nyt loft i den store sal i Bønneruphuset. - Akustikken er simpelthen for dårligt til store forsamlinger, forklarer han. - Alle, der har været til arrangementer med mange mennesker i Bønneruphuset, ved, at den hårde genklang i rummet skaber en enerverende larm, så ingen kan få ørenlyd, og man simpelthen må råbe til hinanden tværs over bordet. Det skal vi have lavet om på. Der er flere ideer i spil. Løsningen bliver formentlig Troltex, eventuelt hævet loft eller ligefrem kip, som vil være det mest optimale. Men først skal pengene skaffes. Formanden kunne i øvrigt afsløre, at ‘Ren By’-arrangementet i år bliver 22. april og opfordrer til stort fremmøde. - jens
3
Kunststien Bønnerup/Fjellerup
Kunststien ved Kattegat, der er et af de mange arrangementer i anledning af kulturhovedstaden 2017, åbnes 30. juni klokken 15 af borgmester Jan Petersen. Arrangementet finder sted ved Sorteåens udløb. Der er dog en forsmag på kunststien allerede 26. maj, hvor Teaterskolen Kastali’a fra Randers klokken 14 og 15 opfører syv forestillinger om de syv Dødssynder forskellige steder i Fjellerup. I næste nummer af BønnerupKontakten bringer vi en udførlig omtale af kunststi-projektet.
Pinseskovtur
Aktivitetsklubben holder sædvanligt pinseskovtur Pinsedag ved Treaahytten på Åvej. - Vi mødes ved 12-tiden, skriver Kim Lanzky. Og han tilføjer, at man er velkommen til at medbringe havemøbler, tæpper, puder og andet, der kan gøre skovturen så komfortabel som mulig. Hver især skal desuden medbringe madkurv og godt humør. Der er legeredskaber til børnene. Skovturen kan samtidig bruges til at besigtige det handicapvenlige toilet, som Petanqueklubben og Aktivitetsklubben har lavet denne vinter.
Kontingent til borgerforeningen
Husk at betale kontingent til Borgerforeningen for 2017. Pris er 125 kr pr. person. Kontingentet kan indbetales på konto 7320 1237614 eller kontant til Gerda Rasmussen, Bønnerupvej 25.
Vand til udstykninger
Henning Hansen fra Bønnerup Vandværk meddeler, at der i foråret vil blive foretaget tilslutning af 6 nye udstykninger (fra Klitgården).
4
BØNNERUP NYT
Generalforsamling
Et af punkterne på generalforsamlingen var en orientering om et spirende samarbejde mellem landsbyerne i kommunen. Det uddyber formanden på side 2 og 3.
GENERALFORSAMLINGEN i Bønnerup og Omegns Borgerforening havde 10. februar lokket 35 mennesker til Bønneruphuset (hvis det da ikke var Cafe Soffes gode mad). Hvad det end var, blev generalforsamlingen afviklet i god ro og orden, ikke mindst fordi Henning Hansen blev valgt til dirigent og styrede snakken med stramme tøjler. Han sikrede sig, at generalforsamlingen var indkaldt i henhold til vedtægterne. I sin beretning redegjorde borgerforeningens formand, Michal Lønsgren Andersen, for året, der var gået. Blandt andet fortalte han om bestyrelsens planer for fremtiden.
Man vil gerne have nyt loft i den store sal, så mange mennesker kan tale i munden på hinanden, uden at snakken drukner i den hårde rumklang. Bestyrelsen er i gang med at søge midler til det nye loft. Michal fortalte også kort om det landsbysamarbejde, der endnu er på begynderstadiet, men som kan få betydning for alle de involverede landsbyer (læs mere om emnet side 2 og 3).
Medlemsindtægterne fordoblet Kassereren, Jens Nørlem, fremlagde regnskabet for både borgerforeningen og
Bønneruphuset, herunder Kulturcafeen. Det fremgik af regnskabet, at indtægterne fra kontingentet var næsten fordoblet i forhold til året før. Det samme gælder indtægterne fra udlejning af Bønneruphuset. Kulturcafeen er udgiftsneutral. Det vil sige, at alle udgifter op til et samlet beløb på 30.000 kroner dækkes af Norddjurs Kommune. BønnerupKontakten er et af Kulturcafeens produkter og så langt den største post, som dækkes af tilskud fra kommunen (det er kun trykningen, der koster penge. Alt andet er frivilligt og ulønnet arbejde).
BØNNERUP NYT
Jan Rasmussen ønskede ikke genvalg til bestyrelsen, men ved at bytte lidt rundt på suppleanter og bestyrelsesmedlemmer lykkedes det alligevel at holde sammen på tropperne. Ny suppleant blev Henning Holm Jensen fra Faldbakkevej. Søren Hjortshøj blev genvalgt som revisor.
Avisen og sommerhusområdet
Under Eventuelt blev det drøftet, om det er muligt at få BønnerupKontakten omdelt
i sommerhusområdet i april og juli. Det kunne lokke flere til at betale kontingent til borgerforeningen. Henning Hansen får cirka 20 eksemplarer, som han deler ud til fastboende, og Bjarne Lind afleverer fem aviser til distribution blandt bekendte i sommerhusområdet. Desuden hænger Henning Hansen aktivitetskalenderen op i vandværkets skabe. På spørgsmålet blev der svaret, at der er cirka 700 sommerhuse i Bønnerup, og at det ekstra oplag er for stor en mundfuld for den lille
5
avis. Det blev også oplyst, at der i april og juli kvartaler bliver trykt et ekstra oplag, som ligger til gratis afhentning i butikkerne, hos damefrisører, Feriecenter Bønnerup Strand og på campingpladsen, så alle har mulighed for at se, hvad der sker i byen. Et medlem ville vide, om der er styr på medlemslisterne i borgerforeningen, og det kunne Gerda Rasmussen svarer ja til. - mie
Ny anlægsgartner i Bønnerup Ida Hougard Kristiansen ud for Fiskervej 18, hvorfra hun styrer sin nye virksomhed.
BØNNERUP har fået en ny virksomhed. En 24-årig frisk og energisk anlægsgartner har nemlig slået sig ned i byen med en virksomhed, der beskæftiger tre medarbejdere foruden hende selv. Hun hedder Ida Hougaard Kristiansen, og hendes firma hedder derfor IHK Anlæg, hverken mere eller mindre.
Ida bor på Fiskervej sammen med bønnerupperen, Kasper Rasmussen. Hun er uddannet i Rønde hos ‘Den Gamle Gartner’, og han er netop så gammel, at det var på tide med et ‘generationsskifte’. Men der var ingen grund til at bevare navnet i virksomheden. Den 24-årige Ida er hverken gammel af år eller sind. Derfor det enkle navn - IHK Anlæg. Ida Hougaard Kristiansen mangler ikke kunder. Dels har hun overtaget en hel del fra sit gamle firma, og dels har hun skaffet sig et godt ry ved at lave et godt stykke arbejde. Hun opererer ikke
kun i lokalområdet og det meste af Djursland, men har også kunder i Århus-området. Virksomheden har en profil på Facebook, hvor der er eksempler på både forsømte haver og haver, som Ida og hendes medarbejdere har haft fingre i. Hvad laver en anlægsgartner? - Det ved de fleste vel, svarer Ida tumpen fra BønnerupKontakten. - Det handler naturligvis både om nyanlæg og vedligeholdelse af gamle anlæg. I småtingsafdelingen tager vi os af beskæringer, som en del mennesker ikke selv er fortrolige ved. Det har der været stor interesse for - også lokalt. - Mange er interesseret i at
6
BØNNERUP NYT
På IHK Anlægs facebookside, kan du se eksempler på både forsømte haver og haver, som Ida har haft fingrene i.
få noget, der er så vedligeholdelsesfrit som muligt. Men helt kan man ikke holde sig fra haven. Vi kan gøre meget ved anlæggelsen af en have, for eksempel ved at indkranse bede med sten og ved udlægning af fiberdug eller barkflis.
Ida har fået en stor fast kunde - et typehusfirma, der har brug for anlæg af haver i nye typehuskvarterer. BønnerupKontakten vil gerne støtte nye virksomheder i Bønnerup og Omegn ved i det mindste at offentliggøre telefonnummeret.
Det glemte vi i sidste nummer i forbindelsen med byens nye frisør, Sara Sandsgaard. Så skal du have en økologisk klipning, eller hvad du ellers har lyst til at få gjort ved toppen, kan du ringe til Sara på 8172 1218. Og har du brug for hjælp i haven, ringer du til Ida på 8161 7628. - jens
Infoskærme i bybilledet
Leif Andersen og Mathias Hübschmann er sammen med Poul Gyldenvang teknikerne bag skærmene. Nu er det bare op til os Bønnerupfolk at sende dem spændende indhold, så skærmene kan blive opdateret med interessante nyheder.
I MARTS MÅNED vil der blive opstillet tre infoskærme i Bønnerup. Skærmene er et resultat af Landsbyturisme-projektet, og tanken er, at de skal informere fastboende og turister om stort og småt. Byens forretninger opfordres til at sende et billede med for eksempel logo og åbningstider, mens byens foreninger kan reklamere for deres offentlige arrangementer. Også privatpersoner er velkomne til at sende input til skærmen, for eksempel et flot billede taget i byen. Det er gratis at være med på skærmen, mens der i bunden af skærmvinduet vil blive en
fast reklameplads, hvor byens foreninger og erhverv kan købe plads. Prisen for resten af 2017 er 300 kr. Pladserne sælges efter først-til-mølleprincippet og bookes ved at ringe til Karina Søndergaard på telefon 2040 6994. Reklameindtægterne vil blive brugt til indkøb af flere skærme samt til løbende vedligehold/udskiftning af de gamle. Er du interesseret i at få noget med på skærmen - så send et jpg-billede i bedste opløsning samt en kort tekst til info@boennerup.dk. -vita
7
BØNNERUP NYT
Vidar Håkon Utvik
Kunstneren og tingsamleren, Vidar Utvik, bruger både ting fra naturen og en masse af det skrammel, vi mennesker efterlader i den.
MENS VIDAR Håkon Utvik gik i støvler og med malerkasse på maven nogle meter ude i stranden og fangede sine fantastiske billeder af det levende vand, det lysende flade vand, sandbunden, det flydende, det vaskede, fattede han også kærlighed til opskyllet. Havet leverer masser
af det skrammel, vi mennesker mister ned i det, tilbage til os, skyller det op på strandene. Havbunden får lov at kæmpe med resten. For tiden er Vidar stærkt optaget af at finde og samle ting og ragelse til nye billeder, både på strand, i affaldscontainere og hos skibsophuggere. Vidar siger, at han vil gentænke, ’rethinke’ tingene. Hans netop overståede kunstudstilling på Pavillonen i Grenå var også en gentænkning, her af hans samlede værk, for udstillingen præsenterede et vidt spekter af udvalgte tegninger, tryk, fotoætsninger, akvareller og malerier fra mange års vidt forskelligt billedarbejde. Mens Vidar nu genbruger/’recycler’ alt fra fendere, trosser, bundbrædder og havvaskede murrester til bortblæst polyurethan og
multifarvet plastic i pangfarver, ligner han en legende dreng - men også en betjent fra politiets tekniske afdeling. Mennesket efterlader sig flere og flere spor og affald overalt, og Vidar finder dem og genanvender dem. I sit gamle værksted på havnen og i Aktivitetshuset overfor petanquebanen stabler og leger han med materialerne og skaber installationer og collager af alt det værdiløse, giver så at sige det udslidte en chance mere, kombinerer skrammel og ny mening. Tingfinderen Vidar Utvik siger, at vi vil komme til at høre mere om hans finderi og sammensætningerne. Det glæder vi os til. Bortset fra det, er jeg sikker på, at Vidar maler videre på sine skønne billeder, for han går jo og ser dem - derude ved det glitrende vand. - mogens
Ny formand i bådelauget SØNDAG 12. MARTS var der generalforsamlling i Bønnerup Strand Bådelaug. Generalforsamlingen godkendte vedtægtsændringer, der blandt andet betyder, at antallet af bestyrelsesmedlemmer nu kun er på fem. Formand gennem mange år, Henning Julsgaard, trak sig fra ‘jobbet’, og generalforsamlingen takkede ham
for den store indsats, han har ydet gennem alle årene. Ny i bestyrelsen blev Torben Lund Andersen. Ny suppleant blev Bjarne Lykke. Som revisor blev Ove Brogens genvalgt, mens Lene Sørensen blev nyvalgt suppleant. Bestyrelsen består herefter af Per Ditlev Lunn, formand, Ole Bendixen, kasserer,
Torben Lund Andersen, Elvin Nielsen og Mona Brat Søjberg. Jørn Christensen er nu 1. suppleant og Bjarne Lykke 2. suppleant. Bestyrelsen nedsatte et nyt festudvalg, der består af Hannah Julsgaard og Karin Kristensen.
8
A K T I V I T E T S K A L E N D E R 2 . K VA R TA L 2 0 1 7
Bønnerup Strand Strandjagt- og lystfiskerforening
Bankospil
Se kalenderen. Generelt: Hvis man ikke er klar på indvejningstidspunktet på det anviste sted eller har blandet fangsterne sammen, diskvalificeres man den pågældende dag, som derefter ikke optræder i årsregnskabet. Ved arrangementer med morgenkaffe, rundstykker eller pølser, koster det 25 kroner for alle over 14 år. Tilmelding til aktivteterne sker til Jens på 2570 8185 eller til Hans på 2611 0812.
Der spilles banko hver anden søndag kl. 19.30 i ulige uger.
Biblioteket i Kulturcafeen
i Bønneruphuset har åbent alle onsdage fra kl. 16.00-18.00
Onsdagsklubben
Onsdagsklubben mødes i Kulturcafeen alle tirsdage i ulige uger fra kl. 14:00 til cirka 16:30. Der er ferie fra 23. maj til 12. september. Alle er velkomne.
Bønnerup Strand Petanque Klub Cykelklub for alle
Gratis og uforpligtende cykeltur hver mandag kl. 14.00 langs havet enten til Gjerrild eller Fjellerup. Varighed ca. en time. Deltagerne har udforsket Meilgaard skoven med Trolleskoven, Chokoladebakken og Skippershoved kirkegård. Ved du noget om omegnen, er du velkommen til at komme med og fortælle.
Fællesspisning
Se kalenderen. Billetterne kan købes i Lokal Brugsen i god tid før arrangementet.
201 7 Lørdag 8. april kl. 14:00
har sæsonstart søndag 2. april kl. 10:00 (se i kalenderen). De ugentlige spilledage er tirsdag og torsdag kl. 19:00 og søndage kl. 10:00 (se øvrige arrangementer i kalenderen).
Bønnerup Svømmeklub
er endnu ikke på banen efter nedlukningen. Men Gjerrild Bønnerup Idrætsforening søger at retablere klubbens aktiviteter. Først senere på året bliver det muligt at sige noget om fremtiden.
Strikkeklubben
mødes i Kulturcafeen første onsdag i måneden kl. 19:00. Alle er velkommen.
KALENDER
Bønnerup Strand Bådelaug Standerhejsning med efterfølgende traktement i fælleshuset.
Lørdag 22. april kl. 9:00
Bønnerup og Omegns Borgerforening Ren Dag. Vi mødes i Kulturcafeen til kaffe og rundstykker. Når byen er ren klokken cirka 12, er der samling ved Kulturcafeen som afslutning på en hyggelig formiddag.
KALENDER
Lørdag 22. april kl. 7:30
Bønnerup Strand Strandjagt og lystfiskerforening Standerhejsning og sildetur. I år starter og slutter vi en time senere, fordi vi sidste år måtte sejle hjem, netop som fiskeriet begyndte. Da der er arbejdsdag på havnen samme dag er der ikke morgenkaffe, så der er standerhejsning med det samme, hvorefter vi bliver fordelt i bådene og stævner mod Randers Fjord. Indvejning kl. 16. Pris: 50 kroner for medlemmer uden båd. Tilmelding senest 19. april.
Lørdag 6. maj kl. 9:00
Bønnerup Strand Bådelaug Fælles sejltur med skippermøde kl. 9:00 ved fælleshuset. Se opslag.
Lørdag 13. maj kl. 9:00
Bønnerup Strand Petanque Klub Strand-petanque på revlerne.
Torsdag 18. maj kl. 18:00
Fællesspisergruppen Marineret nakkesteg med tzatziki, salat og kartoffelbåde. 50 kr. for voksne og 25 for børn.
Lørdag 20. maj kl. 7:00
Bønnerup Strand Strandjagt og lystfiskerforening Fisketur. Mødes ved fælleshuset til morgenkaffe, hvorefter vi sejler ud og fisker. Hjemkomst og indvejning på broen kl. 14. Tilmelding senest 17. maj.
Lørdag 3. juni kl. 7:30
Bønnerup Strand Strandjagt og lystfiskerforening Fisketur. Efter morgenkaffe i fælleshuset går vi ud efter de fisk, vejret tillader. Indvejning på broen kl. 14. Tilmelding senest 31. maj.
Søndag 4. juni (Pinsedag) kl. 12:00
Aktivitetsklubben Pinseskovtur ved den nymalede Treaahytte på Åvej (se artikel i avisen).
9
Mandag 5. juni (2. pinsedag) kl. 11:00 Bønnerup Strand Bådelaug Blå Flag på Fælleshusets terrasse med efterfølgende sild og tilbehør.
Lørdag 10. juni kl. 12:00
Bønnerup Strand Bådelaug Skippermøde kl. 12 ved Fælleshuset. Der ligger tilmeldingsliste i Fælleshusets/ rygerum. Tilmelding kan også ske til Benny Bådebygger på 40418642 senest 6. juni.
Lørdag 10. juni kl. 17:00
Bønnerup Strand Bådelaug Grisefest i Fælleshuset, kun medlemmer. Tilmelding til Ole Bendixen senest 29. maj på 27267701 eller mail <ohb1709@gmail.com>.
Lørdag 17. juni kl. 10:00
Bønnerup Strand Bådelaug Rescueday på Bønnerup Havn. Oplevelsesrig dag med redningsøvelser og andre meget interessante tiltag. Check redningsvesten!
Onsdag 21. juni kl. 19:00
Bønnerup Strand Petanque Klub Sjørupgårdvejens Petanque Klub kommer på besøg.
Husk Havnefesten 2017
Som altid 2. weekend i juli, i år d. 6. - 9. juli 2017
10
BAGGRUND
Vi skal skifte til passivt fiskeri Kirsten Bundgaard Swift i kirkerummet, der blandt mange andre arrangementer danner ramme om det lokale ‘Hjertekoret’.
Miljøkutteren ‘Anton’ var på besøg hos svenskerne, der fisker jomfruhummer med tejner.
KNUD ANDERSEN, skipperen på miljøkutteren ‘Anton’, mener, at fiskeriet i Kattegat ad åre skal omlægges, hvis vi skal bevare det som en fremtidig erhvervsmulighed for de kystnære områder. - Det handler ikke kun om at bevare miljøet og naturen for eftertiden, men også om at sikre en sund og næringsrig fødekilde for fremtidens borgere. Knud Andersen er ikke så blåøjet, at han tror, det kan ske fra den ene dag til den anden. Men man skal forberede sig nu og sikre naturskånsomme fiskemetoder et aktionsrum i Kattegat, hvor en del af fremtidens fiskeri kan udvikles.
Knud Andersen optræder her som BønnerupKontaktens fiskerifaglige kilde til dette nummers fiskeriartikel. I sidste nummer var det Per Skjødt, der er formand for fiskeriforeningen i Bønnerup Strand. Per Skjødt er selv kendt for at fiske med skånsomme redskaber, men afviste i sidste nummer, at bundtrawl skader havbunden. Han fortalte også, at fiskeriets største udfordring er, at de unge ikke gider fiske, og at fiskerne er en uddøende race. I denne udgave af avisen berører vi nogle af de samme emner, ligesom Knud Andersen giver sit bud på fremtidens fiskeri i Kattegat.
Hvem Knud...
Knud hedder som sagt Andersen. Han er 75 år og bor i Hemmed, men drøner rundt til alverdens værdipolitiske arrangementer, som om han var 50. Og så sætter han selv en del af dem i scene. Knud kom hertil med et fiskerikollektiv i 1978. Han er taknemmelig for, hvor godt han og fællerne blev modtaget på havnen og har taget aktivt del i at fremme fiskeriinteresserne i Bønnerup Strand, hvor han i 1980’erne og 1990’erne var med i fiskeriforeningens bestyrelse. Han har også været bønneruppernes repræsentant i Centralforeningen for Østjyllands Fiskeriforeninger.
11
BAGGRUND
BønnerupKontakten vender i et andet nummer tilbage til Knuds liv og hans idealistiske udfoldelser i et personinterview. Her skal det dog handle om fiskeriet i Kattegat.
‘Levende Hav’
Allerede sidst i 80,erne syntes han, at der var for lidt fokus på havmiljøet og dets mulighed for at bidrage til fremtidens fødekilder. Han gik derfor sammen med en kollega og organiserede en miljøaktion, hvor de et par måneder om året brugte ‘Anton’ til både demonstration og oplysning om nødvendigheden af at bevare et rent hav og at få stoppet forureningen. Arbejdet førte i 1995 til stiftelsen af foreningen ‘Levende Hav’, der arbejder for at bevare havet som natur og støtte fiskere, der fisker med naturskånsomme fiskerimetoder. - De holdninger, som vi nødvendigvis måtte give udtryk for i ‘Levende Hav’ var ikke de mest populære, og måske havde vi en tilbøjelighed til at udtrykke os lidt firkantet og uforsonende, forklarer Knud. - Ind imellem kunne det derfor komme til nogle skrappe meningsudvekslinger mellem os og de mere traditionelt indstillede. Men sådan behøver det ikke at være, fordi vore interesser på lidt længere sigt uundgåeligt er sammenfaldende. Det var i de år, der var stort iltsvind i både Østersøen og
de indre danske farvande. Gift fra Grenås fabrikker, Grindstedværket og Cheminova blev ledt direkte ud i havet, og holdningen til havmiljøet var ikke bare lemfældig, men omfattet af total ligegyldighed. Havet var i fuld gang med at blive al dårligdoms losseplads. Det er klart, at Knuds interesse for miljøet har præget hans holdning til fiskeriet, og han slår i dag til lyd for, at fiskeriet skal lægge om til passive, naturskånsomme fangstmetoder for med tiden helt at afskaffe bundtrawl i Kattegat. - Hummertejner er ikke bare et godt miljø-alternativ til bundtrawl. Det er tilsyneladende også en god forretning og et langt mere bekvemt fiskeri for mandskabet. For eksempel foregår det om dagen, mens der for de meste trawles om natten. Der spares masser af brændstof, tejnerne holder i 10 –20 år og hummerne kan sælges levende til en langt højere pris end trawlfangsterne. ‘Anton’ har været på researchrejse hos svenskerne og nordmændene, der på grund af trawlfri områder kan fiske med tejner. Men selvom der havde været trawlbund i det kystnære svenske fiskeri, havde de alligevel fisket med tejner, fordi dette fiskeri har udviklet sig til en bedre forretning end det danske trawlfiskeri.
Salg af kvoter
For bare 15-16 år siden var Bønnerup Havn den danske fiskerihavn der havde størst vækst. Det var vi også inde på i sidste nummer i interviewet med Per Skjødt. I dag ser det mildt sagt anderledes ud, og Knud Andersen vurderer, at det blandt andet skyldes ‘ny regulering’ også kaldet FKA, som har medført, at man kan handle med fiskerettigheder. I 1970’erne var der en voldsom overfiskning i det fælles EU-hav, og det førte til, at man i begyndelsen af 1980’erne fastsatte kvoter, som satte et loft over, hvor meget der måtte fiskes af de enkelte arter. Fordi havene nu var blevet ‘fælles EU-hav’, blev kvotestørrelserne hvert år før jul fastsat af EU og derefter fordelt til de enkelte lande. Forvaltningen blev så lagt i hænderne på de enkelte lande, som hver i sær kunne bestemme, hvordan fiskeriet skulle fordeles internt. Efter at have forsøgt sig med flere reguleringsmetoder indførtes midt i nullerne et nyt system med kvoter knyttet til det enkelte fiskefartøj. Men hvad værre var, så blev fiskerettighederne gjort omsættelige, så man kunne sælge og købe fiskerettigheder. På grund af svagheder i det gamle system var der populært sagt for mange fiskere om for få fisk.
12
Knud Andersen, som han ser ud i dag
På grund af begrænsningerne i fiskeriet kørte mange med underskud og derfor opbyggede de en håbløs gæld. Men den kom man ud af i forbindelse med nyordningen. Den nye ordning førte nemlig til højere priser på skibene. Dem, der ønskede at fortsætte fiskeriet måtte opkøbe fartøjer med kvoter, mens dem, der ønskede at trække sig ud af fiskeriet, kunne sælge deres fartøj med fiskerettigheder. Den nye ordning førte til, at mange fiskere i Bønnerup solgte skib og kvoter til fiskere andre steder i Danmark, og derfor forsvandt en væsentlige del af det lokale fiskerierhverv.
Fleksibiliteten
- Et andet problem er, at den fleksibilitet, der tidligere var i fiskeriet, umuliggøres af den måde fiskeriet forvaltes på, siger Knud Andersen. Når fiskerirettighederne
BAGGRUND
er knyttet til et bestemt område, er man nødt til at blive hjemme, når det lokale fiskeri går dårligt. Før i tiden kunne man søge andre steder hen og fortsætte fiskeriet dér, indtil forholdene igen var gode hjemme. Man burde i stedet for FKA have indført et licens-system, der ikke var knyttet til skibet og til bestemte områder. Fleksibiliteten er uhyre vigtig for et sted som Bønnerup, og hvis det skal blive bedre, skal vi af med de individuelle kvoter. Hvis det ikke kan lade sig gøre, må mindstemålet være, at mindre fartøjer med naturskånsomme redskaber skal have frit fiskeri.
De unge gider, hvis...
Problemet med de unge, der ifølge Per Skjødt i sidste nummer af BønnerupKontakten ikke gider fiske, kan efter Knud Andersens mening løses, hvis man i højere grad fokuserer på de kvaliteter, fiskerieterhvervet byder på. - Den spænding, der før i tiden var på havnen, hvor raske drenge kørte trucks, rodede med motorer, balancerede på kajkanten og legede sig ind i fiskeriet, var godt for rekrutteringen. Mange store drenge begyndte med en jolle og lærte hurtigt at tjene deres egne penge. Sådan er det desværre ikke i dag, hvor ungerne sidder plantet foran computeren og finder spænding i en verden, der ikke har noget med virkeligheden at
gøre. - Havnen var dengang byens torv. Livet foregik på havnen, og alle kunne identificere sig med havet og fiskeriet. - Jeg tror fuldt og fast på, at vi kan genskabe fascinationen af fiskeriet i kampen for at bevare havet og det spændende erhverv, som jagten på fangst er for både nutidens og fremtidens fiskere. - Det er slet ikke så få i den yngre generation, der interesserer sig for økologi og en bæredygtig natur, og når det samtidig er den kurs, vi uundgåeligt må styre efter for at sikre fiskeriet i fremtiden, tror jeg, at den spænding og kampgejst, der formentlig er computerspillets drivkraft, ligeså godt kan hentes fra det virkelige liv. - Ikke for at kritisere fiskeriskolen i Thyborøn, men jeg er overbevist om, at der kan rekrutteres flere unge til fiskerierhvervet, hvis man under uddannelsen i højere grad koncentrerer sig om at skildre fiskerierhvervet som et naturafhængigt erhverv, der fordrer ansvarlige og begavede fiskere, som ikke bare fokuserer på dyr teknik, tonstunge redskaber og meget store motorer, men høster naturens generøse overskud på en måde, der gør, at man kan se den kritiske forbruger i øjnene på en værdig måde.
Ingen grund til konflikt
- Jeg ved godt, at mange møder sådanne synspunk-
13
BAGGRUND
ter med en vis modstand, men det er der ingen grund til. Et eller andet sted ude i fremtiden vil vi uundgåeligt mødes i enighed om, at havets unikke natur må bevares, for at fiskeriet kan fortsætte. - Så hvorfor ikke begynde at tilpasse sig med det samme og over en rimelig tid - og uden økonomiske omkostninger for den enkelte afvikle de fiskerimetoder, der
spolerer havmiljøet. - Dette sagt i fordragelighed og til alles bedste. Vi må have en dialog om det her, så vi kan løfte i fælles flok til gavn for os selv og vore efterkommere, slutter Knud Andersen. - jens Efterskrift: Redaktionen skal tilføje, at ovenstående artikel blot er et uddrag af en lang samtale med Knud Andersen.
Vi har prøvet at viderebringe hans vigtigste budskaber for at skabe debat om fiskeriet generelt i Kattegat og fra Bønnerup Strand. Læs også artiklen om de stærkt forurenende havbrug, som truer havmiljøet i Kattegat og badestrandene på Djurslands kyster. - jens
Miljøkatastrofe
Sådan ser de ud, havbrugene, der fyldes med fisk og udskiller store mængder forurening. Nettene smøres med en kraftig gift, der efter brugervejledningen ikke må komme i vand og ikke under nogle omstændigheder må udledes.
EN DANSK miljøkatastrofe af hidtil ukendt omfang er under opsejling. Djurslands kyster er truet af forurening fra enorme havbrug, der vil forgifte havet og strandene. Havmiljøet i hele Danmark vil blive alvorligt forringet og kan udvikle sig til en økonomisk nedtur for turismen, fiskeriet og for de rekreative værdier, som naturen er for os alle. Katastrofe er et voldsomt ord, men i en tid, hvor der er gået inflation i sensations-
journalistikken, har vi brug for stærke udtryk. Sagen handler om en forureningsbølge, der på mange måder minder og om landbrugspakken med sin kvælstofudledning, grundvandsforringelse og forureningen af danske vandløb. Havbrugene er bare meget, meget værre.
Havet foræres væk
Regeringen forbereder sig på at forære enorme arealer af vort fælles hav væk til nogle
få aktører, der tilmed for lov til at svine det til i en hidtil uset målestok. Udfor Djurslands kyst mere præcist ved Glatved, Rugaard og Anholt - er det meningen, at tre danske havbrugsfamilier og det japansk ejede Musholm A/S får overdraget enorme havarealer til opstilling af net-bure til opdræt af ørreder. De industrialiserede fiskeopdræt er stærkt forurenende. De efterlader millioner af tons suppe med foderrester,
14
BAGGRUND
Havbrugene ved Djursland, der skal placeres kystnært, udleder lige så megen forurening som urenset(!) spildevand fra en by på 100.000 indbyggere.
afføring/urin og muligvis resistensskabende medicin. En tyktflydende urenset slam, der føres rundt i havmiljøet. Havbrugene ved Djursland vil udlede, hvad der svarer til urenset spildevand - altså urin og afføring - fra en by på 100.000 indbyggere. Det svarer nogenlunde til hele Djurslands befolkning. De to kommuner på Djursland og i tusindvis af borgere har reageret imod planerne om det uhæmmede miljøsvineri, der kan betyde mistede Blå Flag langs kysten og stærkt reducerede indtæger fra Turismen. Det er ikke svært at forestille sig den tilbagegang, det vil være for Bønnerup, hvis Djurslands - og i det hele taget danske - strande får ry for at være tilsvinede og forgiftede.
Tonsvis af ulovlig gift direkte i havet
Men hvad er der egentlig galt med havbrugene? Alt er galt med havbrugene! Ifølge en lang række veldo
kumenterede kilder - professorer ved Århus Universitet, biologer, internationale miljøforskere og almindelige mennesker - er havbrugene en forureningsbombe, som formentlig bliver nedkastet flere og flere steder i danske farvande. Foruden den direkte udledning af store mængder kvælstof og fosfor, opstår der fiskesygdomme, som kræver medicinering - muligvis resistensskabende - direkte i havet. De store opdrætsbure, der hver har 120 meter i omkreds, bliver smurt ind i et giftigt stof (Flexgard Superior C) for at hindre begroning. En stor del af stoffet udvaskes i det omgivende vand. I det medfølgende sikkerhedsblad for stoffet understrege understreger producenten, at det er farligt ved indtagelse. Det må ikke komme i forbindelse med vand og må ikke udledes i miljøet. Stoffet er meget giftigt og har langvarige virkninger for vandlevende
organismer. Udslip skal opsamles! Men det bliver der ikke tale om i havbrugene. Her må der åbenbart svines så meget det skal være. Alene de to havbrug tæt ved Djurslands østkyst vil betyde en merudledning af kvælstof på 10 procent og af fosfor på 17 - gentager 17 - procent af den samlede udledning i indre danske farvande i samme periode. Det svarer til en uhindret udledning af ren gylle fra 15 svinefarme. Sagt på en anden måde vil det betyde, at en landmand skal have for 400 millioner kroner landbrugsjord for at udlede denne mængde lovligt. Danmark udleder i forvejen 30 procent mere kvælstof i havet, end EU’s vandrammedirektiv tillader. Derfor vil det blive nødvendigt at skære ned et andet sted. Og det bliver landbruget næppe glad for. Alene havbruget ved Glatved kommer til at udlede 200 tons kvælstof og 25 tons fosfor. Til sammenligning udleder renseanlægget, der tager sig af alt spildevand fra Ebeltoft 5 tons kvælstof og 0,4 tons fosfor.
Lakselus
De såkaldte lakselus har været en af de helt store udfordringer for de norske havbrug. Lakselus er et krebsdyr, en art hoppekrebs, der suger sig fast på laks og ørreder, hvor de lever af hud, slim og blod fra værtsfisken. Bekæmpelsen af lakselus
BAGGRUND
har ført miljøbelastende forholdsregler med sig. Flere gifttyper har været anvendt. En af dem forhindrer skalskiftet hos lakselusen, som derfor ikke kan vokse og uundgåeligt dør og falder af. Nu viser det sig, at dette giftstof også angriber andre krebsdyr, for eksempel rejer, som mange norske fiskere bygger deres eksistens på. Heller ikke de danske fjordrejer vil kunne stå for ‘mosten’. I Norge påføres lakselusene giften ved at bade opdrætslaksen i transportable giftbassiner, hvorefter den lukkes ud i netburene igen. Giften sejles så lidt ud i fjorden og hældes direkte i havet. Selvom de norske fjorde har langt større vandudskiftning end de indre danske farvande, går det ud over rejerne i en sådan grad, at fiskerne tydeligt mærker en tilbagegang i rejefiskeriet. Også kril (lyskrebs), der er en væsentlig del af det animalske plankton, kan rammes af forgiftningen i de norske farvande. Kril er en vigtig fødekilde for de store bardehvaler. Her i landet vil en lignende forgiftning gå ud over mange små krebsdyr, der er vigtig føde for dyr og fisk højere oppe i fødekæden. Foreløbig har der så vidt vides ikke været udledt gift mod lakselus i danske farvande. Lakselus bryder sig nemlig ikke om ferskvand, og da de nuværende havbrug er placeret i saltfattige farvande i bælthavet, har der ikke været
lakselus i de dansk netbure. De nye havbrug, der skal placeres ud for Djursland, er omgivet af vand med større saltholdighed. DTU (Danmarks Tekniske Universitet) Aqua har i en rapport fra sidste år gjort rede for, at en saltholdighed på over 20 promille er en kritisk grænse for forekomsten af lakselus. En højere saltholdighed skaber et gunstigt miljø for lakselusene, og det kan derfor blive nødvendigt at bruge gift for at holde dem nede. Miljøminister m.m., Esben Lunde Larsen, har en anden mening om grænsetallet. Personligt mener han, at det er 25 promille, selvom forskerne altså mener, at det vil være det rene Slaraffenland for lakselusene.
Professorer griber til pennen
Især ét debatindlæg har på det sidste bragt sindene i kog. Det er skrevet af Bo Riemann, Stiig Markager og Marie Maar, der alle er professorer ved Aarhus Universitets Institut for Bioscience. De tre har grebet pennen, fordi det er regeringens mål at øge produktionen i havbrugene med 25 procent. I den forbindelse ligger der 13 nye ansøgninger, som skal behandles i miljøstyrelsen. Det vil især gå ud over Bælthavet, men det er sandsynligvis kun et spørgsmål om tid, før andre fordelagtige havområder bliver
15 inddraget. I Bælthavet er man langt fra målet om en god miljøtilstand, og havbrugene bliver en væsentlig kilde til udledning af næringsstoffer som for eksempel kvælstof og den langt dominerende kilde til fosforudledning. Det er i lodret konflikt med statens milliardindsats for at forbedre miljøforholdene i kystzonen igennem de sidste 25 år, skriver professorerne.
Muslinger skal klare forureningen
Et par af havbrugene har indledt nogle undersøgelser, der skal lede frem til forureningskompenserende aktiviteter. Det handler i første omgang om muslinge- og tangfarme, der angiveligt kan opfange noget af forureningen fra havbrugene. Men der er endnu ingen dokumentation på kapaciteten, og giften forsvinder jo ikke. Den optages i de organismer, der har evnen til det, og går videre i systemet som føde for husdyr eller gødning til landbruget.
Inhabil folketingspolitiker Partiet Venstres finansordfører, Jacob Jensen, er også medlem af Folketingets miljøudvalg, hvor loven, der skal bane vej for flere havbrug i danske farvande, behandles. Det er der ikke noget galt i, men Jacob Jensen er samtidig betalt bestyrelsesmedlem i Musholm, en japanskejet
16
havbrugsvirksomhed, der er blandt ansøgerne om de tre havbrug ved Djursland. Mange har peget på den uheldige dobbeltrolle, og i DR 1’s radioprogram ‘Efterforskerne’ talte Jacob Jensen selv om forholdet, som han ikke kunne se noget odiøst i. Heller ikke noget ulovligt, og i det har han ret. Hvad der gælder for alle andre offentligt ansatte og kommunalpolitikere, gælder nemlig ikke for folketingsmedlemmer. Det skyldes en oldgammel beskyttelse af folketingsmedlemmer, som ikke længere er tidsvarende. Når loven ikke for længst er lavet om, skyldes det sandsynligvis, at alle andre godt kan se, at man må blive uden for døren, når der
BØNNERUP NYT
behandles sager, som man har en særlig interesse i. Jacob Jensen mener imidlertid - i modsætning til alle andre - at han med den indsigt, han har i Musholm-havbruget, der betaler ham 50.000 kroner om året, er bedre i stand til at behandle deres ansøgninger objektivt. Der er en tydelig konflikt imellem danske miljøfolk og danske og udenlandske havbrugere, der er nødt til at tænke på profitten. Selv de mest miljøbevidste havbrugsejere, der oprigtigt prøver at føre en sober debat om emnet, vægter de erhvervsmæssige fordele mere end de sociale og miljømæssige ulemper. Følg med i debatten på facebookprofilen:
‘Stop Havbrugssvineriet i Danmark’.
Troværdigheden af herværende
Herværende artikel er måske i nogles øjne lidt harsk, og derfor havde det været på sin plads med litteraturhenvisninger. Det har jeg dog med vilje undladt, fordi der er så mange, at det ville have spændt ben for artiklens læselighed. Men jeg kan forsikre Jer om, at intet er grebet ud af den blå luft. De mest lodrette påstande har jeg dobbeltchecket, og resten har jeg - med de kilder, der har været til rådighed - en sikker fornemmelse af holder vand. - jens
Fastelavnsfest i Bønneruphuset Søndag 26. februar 2017 inviterede Borgerforeningen til den årlige fastelavnsfest for børn i Bønneruphuset. Der
var fuldt hus og besøg af både prinsesser, trolde, vampyrer og en meget oplagt ballonklovn. Det blev en rigtig
Ballonklovnen Fubbi tryllede og lavede halløj til stor morskab for både store og små.
hyggelig eftermiddag med gode grin, underholdning, tøndeslagning og ikke mindst friskbagte fastelavnsboller.
Årets seje kattekonger og -dronninger - fra venstre ses Mathilde Friis Pedersen, Johanne Skjødt Sørensen, Silas Fusager Monrad, Lea Albæk Jørgensen, forrest ses Aya Jørgensen og Mille Fusager Monrad.