2. udgave, juli BønnerupKontakten 2014

Page 1

Kontakten

BØNNERUP UDGAVE 2 · JULI 2014

Havnfesten står for døren. Lad os håbe, vejret bliver som på billedet fra Palle Press.

Hjælp med til havnefesten ET AF ÅRETS HØJDEPUNKTER står for døren, havnefesten 10.-13. juli. - Vi håber, at der som sædvanligt bliver rigtig god lokal opbakning, siger Vita Glad Petersen, der som mange andre er travlt involveret i begivenheden. Hun opfordrer alle bønneruppere, der har tid og lyst i ugen op til havnefesten, til at møde op som hjælpere. - Hvis du vil give en hånd med, så giv et praj på festudvalg@ boennerup.dk, siger hun.

- Men alle er velkomne på havnen, tilføjer Vita, - også selvom de bare vil kigge på og hygge sig. Festprogrammet følger det vante koncept, som har vist sig at være ganske slagkraftigt. Det hele begynder som sædvanligt med et kæmpebankospil torsdag klokken 19 og fortsætter herefter slag i slag, som det plejer. Programmet omtales i aktivitetskalenderen på midtersiderne og mere udførligt på plakaten side 15.

Læs også om ...

Læs også om ...

Egon Jensen... “Havet er “denonde lyneme” så fuld af fisk...

Havnefesten i aktivitetskalenderen og på havnefestplakaten.

Side 10 og 11

Side 8, 9 og 15


2

BØNNERUP NYT

Lokal Brugsen bliver bedre for de lokale kunder

- Vi får bedre plads til de varer, vore dagligkunder vil have, siger brugsuddeler Kim Lanzky.

OMLÆGNINGEN fra Daglig’ Brugsen til Lokal Brugsen bliver en fordel for både forretning og kunder, siger brugsuddeler Kim Lanzky. - Vi måtte jo opgive at flytte på havnen og må nu få det bedste ud af den placering, vi har. Som dagligbrugs havde vi en række forpligtelser i forhold til varesortimentet. Som Lokal Brugsen kan vi skille os af med det sortiment, vi i forvejen ikke kan sælge den største del af året og på den måde få mere plads til de varer, som vore daglige kunder foretrækker. - Som Lokal Brugsen kan vi nu indkøbe varer fra lokale producenter, for eksempel kartofler, jordbær og lig-

nende. Tidligere fik vi alt leveret fra coop i et sortiment, der var fælles for alle dagligbrugser. - Vi sparer også den ugentlige tilbudsavis, som kostede mange penge, og laver nu vore egne tilbud, der meddeleles ved hjælp af en hjemmelavet løbeseddel, facebook, sms og emails. Kommer vi som forbrugere til at savne noget, vi har været vant til? - Nej, tvært imod. Vi får bedre plads til de varer, som vi ved, der er lokal efterspørgsel på. Og vi får mindre spild på de varegrupper, forbrugerne ikke er interesseret i.

KOLOFON

AVISEN udgives i et samarbejde mellem Bønnerup og Omegns Borgerforening og en interessegruppe bestående af redaktionen. Avisen er uafhængig af politiske og økonomiske særinteresser. Redaktionen påtager sig intet ansvar for returneringen af stof og fotos, der uopfordret sendes til bladet.

Ansvarshavende for det redaktionelle indhold er Jens Brønden, der også er avisens redaktør og redaktionens tovholder. Avisen udkommer den første dag i hvert kvartals første måned (januar, april, juli og oktober). Redaktionelle indlæg til avisen samt medelelser om mærkedage sendes til:

bk@boennerup.dk, der læses af alle redaktionens medlemmer, eller til: Jens Brønden, Bønnerupvej 54, 8585 Glesborg. Trykning: Grefta Tryk, Grenaa

REDAKTIONEN: Annette Appel

Bjarne Lind, Redaktion

Vita Glad Petersen

Grafisk tilrettelæggelse/ombrydning appelgraphic@mail.dk

Næstformand i borgerforeningen b.lind@primanet.dk

Redaktion vitagladpost@hotmail.com

Mie Christensen

Mogens Lundetoft Clausen

Jens Brønden

Redaktion og distribution mie@nrdn.dk

Redaktion mogens.clausen1@skolekom.dk

Redaktion jensbroenden@gmail.com


BØNNERUP NYT

3

Det var et stort fremmøde til ‘Ren Dag’ 5. april.

Ren dag godt besøgt DET VAR IKKE NEMT at genkende Ren Dag-arrangementet i Bønnerup fra tidligere år. Formanden for borgerforeningen, Michal Lønsgren Andersen, har fortalt, at han nogen gange efter et ren-dag-arrangement har siddet sammen med de andre to-tre fremmødte og spekuleret over, hvad pokker der skal til, for at nogle flere stiller op til forårsoprydningen. Det behøver han ikke mere tænke på. - Den 5. april mødte rigtig mange mennesker op, fortæller Mie Christensen, som var med allerede fra morgenkaffen i Kulturcafeen. Der var kaffe til de voksne, sodavand til børnene og rundstykker til alle. Derefter blev der delt affaldssække ud, og deltagerne fordelte sig over hele byen. - Det største problem er vore strande, der var fyldt med skidt efter stormen ‘Bodil’, fortæller Mie. - Mange deltog i oprensningen helt fra

AASE MARIE

BØNNERUP STRAND BØNNERUPVEJ 5

TLF. 86 38 61 11

Stavnshoved til Bønnerup. To store containere blev fyldt, og vi fik kørt en del af det opskyllede siv, tang og andet bort. Ved ‘fyraften’ sluttede man af med pølser, kaffe, øl og sodavand. Der var såmænd også velfortjent slik til børnene, og Kim Lanzky fra Brugsen kom med en kæmpestor æske chokolade. - Alle var glade og tilfredse med oprydningen. Humøret var godt, og stemningen positiv – også selvom det begyndte at regne, inden vi var helt færdige, fortæller Mie. Borgerforeningen udtrykker stor tak til alle, der deltog, og som sætter pris på vores by – både Bønnerup Strand og Bønnerup By, hvor der også blev samlet skrald. – Det er dejligt at bo i ren by og kunne vise byen frem som et præsentabelt sted, der værdsættes af vore turister, slutter Mie Christensen.

FRA MARTS TIL OKTOBER

ÅBEN ALLE DAGE KL. 10.00 - 17.00 Mandag lukket


4

BØNNERUP NYT

Strandcafeen bliver

Åbner fiskerestaurant på hjørnet af Møllevej og Bøn

Therese Gosvig Christensen og Simon Rysgaard i restauranten.

DET ER PLANEN, at den nyåbnede ‘Strandcafeen’ skal sætte Bønnerup på landkortet året rundt. Og planen er ikke kun ønsketænkning. Der er en strategi, og den fortæller værtsparret Therese Gosvig Christensen og Simon Rysgaard om. Standcafeen skal nemlig være gourmetrestaurant i vintermånederne. Sådan en mangler der på egnen, og der skal gøres reklame for den sommeren igennem. Strandcafeen åbnede 29. marts og surfer allerede på

en bølge af succes. Der har været godt booked op i weekenderne, og i pinsen var der fuldt op at gøre. Parret regner med, at sommersæsonen bliver flyvende, og med det ry, restauranten allerede har fået, lover fremtiden godt.

Bønnerup på livstid Begge har de to værtsfolk god erfaring med restaurationsvirksomhed. Simon har haft egen restaurant på Samsø og har været restaurationschef både i Århus og

København, og Therese har været restaurationschef i København i ni år. Nu gælder det Bønnerup, hvor parret regner med at slå sig ned for livet. Foreløbig bor de under lidt primitive forhold i nærheden af Strandcafeen, men drømmer om at finde et hyggeligt sted op ad mark og skov så tæt på Bønnerup som muligt. Det er planen at markedsføre Simon som gourmet-kok og Strandcafeen som et spisested for feinsmeckere.


5

BØNNERUP NYT

gourmetrestaurant

nnerupvej

Derfor åbner de endnu et spisested. Det bliver en fiskerestaurant i den gamle smedje på hjørnet af Bønnerupvej og Møllevej, hvor der i flere omgange har været et udmærket spisested. Meningen er at skabe et ry omkring Simons mad, som ikke bare vil tiltrække gæster til Strandcafeen på helårsbasis fra Bønnerup og omegn, men fra hele Djursland. Det nye sted serverer udelukkende fisk og skaldyr som 1-5 retters menuer.

smagninger, musikoplevelser med jam session, emneaftener med årstidens råvarer, køkkenskole og meget andet, som endnu er på tegnebrættet. Konceptet bygger ikke kun på gode råvarer, men på gode lokale råvarer – enten fra Bønnerup eller så tæt på som muligt. De to igangsættere er taknemmelige for den modtagelse, de har fået i Bønnerup, og lover til gengæld at gøre deres yderste for at leve op til forventningerne.

Vinterarrangementer

Hen over vinteren bliver der tilrettelagt mange arrangementer – for eksempel vinStrandcafeen før aftenens rykind.


6

BØNNERUP NYT

Halvtaget skal males, og det klarer direktøren selv i en af de meget få ‘ledige’ stunder.

Café Soffe har god erfaring med helårsdrift

- man skal ville det for alvor og ikke gå på kompromis med kvaliteten, siger ejeren, Kirsten Kaagh Mogensen CAFÉ SOFFE har altid ligget, hvor den ligger. Men det er heller ikke særlig længe. Cafeen åbnede 28. marts sidste år og har nu etableret sig som en solid helårsforretning med 23 mennesker på lønningslisten - dog ikke alle fuldtidsbeskæftigede med de sæsonsvingninger, Bønnerup ligger under for.

Før Café Soffe rykkede ind, har der været købmand, vaskeri, grillbar, garnbutik, pizzaria og minigolf bagved. Nogle af aktiviteterne har ikke klaret sig særlig længe. Helårsdrift er ikke det nemmeste i en by på Bønnerups størrelse. Men nogle vover alligevel pelsen. Kirsten Kaagh Mogensen er en af

dem. En dag for nogle år siden, da hun skulle hen og købe garn, kom hun i stedet hjem med en købsaftale på huset.

Helårs restaurant

I 2013 var tiden så inde til at etablere sig med en restaurant med gode og vellavede danske retter, tapas og selvop-


BØNNERUP NYT

fundne specialiteter, som får gæsterne til at komme igen og igen. Første september samme år forpagtede Kirsten restaurantog konferencefaciliteterne på Dayz, og det har gjort den samlede drift mere rationel og skabt mulighed for mere stabile arbejdspladser. - Men selvom vi har været gode til at skabe omsætning året rundt, er det klart, at vi ikke kan holde fuld damp på alle kedler 12 måneder i træk, siger Kirsten Kaagh Mogensen. – Alligevel har vi med bredspektrede aktiviteter som kursus- og konferencevirksomheden, restauranterne og Café Soffes mad ud af huset trods alt været gode til at

sprede os over hele året. – Vi laver mad og lægger lokaler til mange forskellige arrangementer som for eksempel familiefester og lignende, og vi har en del busselskaber, der på tur til Bønnerup kommer indenfor til frokost eller middag. Dem giver vi gerne et tip om, hvad de i øvrigt kan opleve på egnen.

Mad til ældre

Kirsten er heller ikke bleg for selv at køre mad ud til ældre og der er nok på tallerkenen. Flere fortæller, at de har rigeligt til at varme op dagen derpå, og det kan de gøre med sindsro, for det er nylavet mad, der køres ud. Kirsten Kaagh Mogensen

7

understreger, at hun er begunstiget med fantastiske medarbejdere. De er dygtige, entusiastiske og alle lige betydningsfulde for virksomheden. – Jeg plejer at sige, at den vigtigste medarbejder her er opvaskeren, for uden rene tallerkener, nytter det ikke. Men naturligvis er alle lige vigtige. Ingen organisation er stærkere end det svageste led. Kirsten Kaagh Mogensen har samlet god erfaring med helårsdrift af sin virksomhed i Bønnerup: - Der er ingen grund til at tro, at ingenting kan gå her i byen, mener hun. - Men man skal ville det, sådan rigtig for alvor. Og ikke gå på kompromis med kvaliteten.

Kate Sørensen er ved at være klar til frokostrykindet i Café Soffe.

Conny Thomassen kunne ikke komme ud. Hun havde travlt bagest i køkkenet.


A K T I V I T E T S K A L E N D E R 3 . K VA R TA L 2 0 1 4

8

Strikkeklubben

mødes i Kulturcafeen første onsdag i måneden kl. 19.00 Alle er velkommen.

Bankospil

Programmet for juli kvartal: Der spilles hver anden søndag fra og med 13. juli.

Onsdagsklubben

Biblioteket i Kulturcafeen

er lukket fra 1. juli til 13. august. Fra og med 13. august har cafeen åbent alle onsdage fra klokken 16-18.

Cykelklub for alle

Gratis og uforpligtende cykeltur hver mandag kl. 14.00. Varighed ca. en time langs havet mod Gjerrild. Mødested Havet 82 (ved bænken). Cykelklubben har nu bestået i ca. 3 år og er oppe på ca. 10 aktiver personer, som cykler enten til Gjerrild eller Fjellerup. De har udforsket Meilgaard skoven med Trolleskoven, Chokoladebakken og Skippershoved kirkegård. Ved du noget om omegnen, er du velkommen til at komme med og fortælle.

Onsdagsklubben lægger ud onsdag 10. september og mødes derefter hver anden onsdag.

Bønnerup Strand Petanque Klub

… spiller alle tirsdage og torsdage klokken 19 og søndage klokken 10. Seniorer spiller mandage klokken 14.

Bønnerup Svømmeklub

har ingen svømning i juli måned og håber, at medlemmerne i stedet får mange gode timer ved stranden med svømning, badning og sjov. Maria Press husker os i den anledning på fem gode baderåd: 1) Lær at svømme. 2) Gå aldrig i vandet alene. 3) Lær vinden og vandet. 4) Lær stranden at kende. 5) Slip ikke børnene af syne. Klubben ønsker samtidig alle en god sommer.

2015

KALENDER

5. juli kl. 16.00 Kæmpeauktion på Nova

Overskuddet går til børn og unge i Bønnerup. Se side 14.

10.-13. juli HAVNEFEST

Havnefesten begynder torsdag aften kl. 19.00 med det traditionelle kæmpebanko i Hallen. Fredag børnedisko kl. 19.00 samme sted og kl. 22.00 disko for voksne. Lørdag ankommer sluppen til havnen, og kl. 14.00 er der havnesjov og musik og underholdning i lange baner. Søndag strandhåndbold, gratis sildebord, præcisionssejlads og masser af musik og underholdning. Se plakaten side 15.

Fredag 18. juli

Lars Lilholt koncert i Meilgaard Slotspark

Lørdag 19. juli

Bønnerup Strand Strandjagt- og lystfiskerforening Grillaften (klokkeslet meddeles senere).

Lørdag 26. juli

Bønnerup Strand Strandjagt- og lystfiskerforening Fisketur (klokkeslet meddeles senere).

Onsdag 30. juli

Bønnerup Strand Petanque Klub tager til venskabskamp mod Sjørupgaardsvejens Petanque Klub.


2015

KALENDER

9

Onsdag 10. september Lørdag 9. august kl. 10.00

Bønnerup Strand Strandjagt- og lystfiskerforening Turen går til Ramten Sø efter gedder.

Lørdag 16. august

Bønnerup Strand Strandjagt- og lystfiskerforening Fisketur fra Bønnerup efter makrel (klokkeslet meddeles senere).

Mandag 18. august

Bønnerup Svømmeklub Efterårssæsonen starter, og der er stadig få ledige pladser. Hvis dit barn er mellem 3 og 12 år og endnu ikke er tilmeldt svømning, kan du kontakte Bønnerup Svømmeklub på: bs@boennerup.dk.

Torsdag 21. august

Sognehøjskolen i Gjerrild har udflugt for alle til Koldinghus, den Geografiske Have og Koldings Dampvaskeri. Der spises i Den gyldne Hane. Turen koster 475 kroner frokost medregnet. Der er afgang fra Gjerrild Præstegaard kl. 7.30 og kl. 7.45 fra Bønneruphuset. Der serveres morgenkaffe og rundstykker i bussen. Tilmelding til Rigmor Kaagh, tlf. 8638 6236 eller Birte Dam, tlf. 2124 4794. Turen gennemføres med mindst 40 deltagere.

23. august kl. 10.00

Bønnerup Strand Bådelaug Afhængigt af vejret arrangerer bådelauget 23. og 24. august åletur til Udbyhøj. Der er skippermøde lørdag kl. 10.00. Mail udsendes om arrangementet.

Lørdag 30. august kl. 10.00

Bønnerup Strand Strandjagt- og lystfiskerforening Hele familien inviteres med på Put & Take.

Onsdagklubben starter efterårssæsonen og fortsætter derefter hver anden onsdag.

Torsdag 18. september kl 19.00

Bønnerup Strand Bådelaug Jens Brønden holder foredrag om mere end 40 års hobbysejlads i Grønlandske farvande. Fri entré. Fælleshuset. Alle er velkomne.

Lørdag 20. september

Bønnerup Strand Strandjagt- og lystfiskerforening Fisketur (klokkeslæt meddeles senere).

Lørdag 20. september

kommer multibandet ‘Tumult’ til Bønneruphuset. Arrangementet er projektet ‘Liv i Forsamlingshusene’s bidrag til Bønnerup. Der bliver først spisning og derefter musik, som alle kan danse til. Se plakater og pjecen om ‘Liv i Forsamlingshusene’ for hele Djursland.

Torsdag 25. september

Sognehøjskolen i Gjerrild Præstegaard. Ingrid Andersen fra Hornslet fortæller om En rejse til Malawi, en rejse hun var på for Folkekirkens Nødhjælp. Alle foredrag i Sognehøjskolen begynder kl. 10.30 med kaffe og slutter cirka 13.30. Medbring selv frokost. Der serveres kaffe, øl eller sodavand til frokost. Deltagelse koster 40 kroner.

27. september kl. 9.00

Bønnerup Strand Petanque Klub Efterårsturnering på banen ved Åvej.

Tirsdag 30. september

Fiskebuffet for alle i Borgerhuset. Se opslag til den tid.

Ultimo september/primo oktober

Bønnerup Strand Bådelaug Bådoptagning! (Fredage) Finn Petersen, mobil 2330 0001 (Lørdage) Jürgen Kern, mobil 2463 6926


10

PORTRÆT

Havet er ‘denonde lyneme’ så fuld af fisk Egon Jensen synes, det er synd for de unge fiskere, at priserne er så dårlige.

Mogens Clausen har skrevet endnu et personinterview til Bønnerup Kontakten, denne gang med fisker Egon Jensen. Og han er ikke nem at lukke munden på. Derfor fortsætter samtalen i de næste numre.

numre.

somhed indhenter vel alle mennesker med tiden. - Jeg kan sgu’ ikke engang komme ud og grave orm i de dage, hvor jeg er skidt. Nu får jeg fem tabletter hver morgen, men jeg glemte at spørge lægen, hvad de gør godt for. Egon ryger, men fortæller, at han aldrig har ‘søkket røg’ altså haft det i lungerne, så det går jo nok. Førhen røg han pibe, krum pibe, for der var ikke megen plads til at vende og dreje sig i det trange styrehus. - Engang tabte jeg min krumme pibe i havet ud for Gjerrild Fyr. Uha, det var mørk nat, men jeg vendte rundt og tændte projektøren, og minsandten... Lidt efter lå piben der i vandet, kun en meter fra skibet. Så, frem med ketsjeren, op med piben, og nu hænger den inde på væggen.

JEG MØDER EGON på plænen foran huset på Havet. Han fortæller, at han faldt om i vinter henne foran smeden, og at hans hukommelse derefter var halveret. - Det ku’ godt ha’ ventet et halvhundred år, synes jeg, men glem-

Han er 79 år, plus moms

Egon fortæller, at han er 79 år gammel plus moms. Jeg regner mig frem til en temmelig høj alder, men Egon blinker og forklarer, at momsen skal trækkes fra.


PORTRÆT

Egon sidder ved bordet med sin halskrave på, og begynder selv at stille spørgsmål. - Avler du kartofler? - Ja, siger jeg, og så kommer Egon med en netpose og siger: - Se nu her unge mand, du kommer dem ned her, lige når du har gravet dem op, ingen vand, og så hvittevittevit, så er de lige til gryden. - Dejligt, siger jeg, - hvad koster den? - Nu tar du den der, den koster ingenting, hvis du har fast adresse i Bønnerup. Kartoffelnettet laves af gammeldags knudenet, et tobis eller sildenet til små sild. - Jeg har for fanden ingenting at lave med fiskenettene mere. Det er 40 år siden, de holdt op med knudenet, for i dag svejses de. Der bindes ikke knuder mere. Hummerne stikker bare en klo frem, så hænger de fast i nettet og må med op. Der er også en masse krabber, der hænger fast, og de bliver smadret med en hammer og tiltrækker så endnu flere hummere, når nettet kommer ud på stenpolderne igen.

Garnfiskeri ved tilfældighed

- Hvor langt tilbage kan du huske noget fra i Bønnerup? - Jeg er født herinde i huset, og er fisker nr. 2 herfra. Huset blev bygget i 1927 og var kun halvt så langt som nu. - Jeg er den sidste fisker, der er tilbage fra de seneste 20-25

år på kysten herhenad, på Havet. Ragnar Pedersen var en anden af de sidste fiskere. Det er hans hus, du bor i. - Ragnar stod jo ligesom mig udenfor sit hus, da han var blevet pensioneret, omme ved baghuset, og syede massevis af garn til mig. Det var også tidsfordriv for ham. - Det var forresten mig, der startede garnfiskeriet her i Bønnerup, med rødspættegarn, egentlig ved lidt af en tilfældighed. - Et skib med maskinskade blev slæbt ind i havnen. Jeg stod og ordnede mine kroge, og så var der en mand fra skibet, der sagde: - Sig mig bruger du ikke garn? - Nej, jeg fisker med line. - Han sagde: - Jeg har tolv helt nye dobbeltgarn, der

11

ligger heroppe, dem kan du købe. - Jeg ville da godt prøve, og så fik jeg dem for 100 kr. stykket. Du kan tro, der var en, der kom hjem i en fart efter de 1200 kr. Dagen efter satte jeg garnene omme ved Gjerrild Klint lidt ude fra land. Hold da kæft mand, det var jo mange gange lettere end at bruge fiskekroge. Til agn på krogene brugte vi sandorm og tobis, som vi fangede om morgenen her ud for stranden. De er stadigvæk derude i massevis, havet er ‘denondelynemig’ så fuld af fisk, for der er jo ingen til at fiske dem mere.

Det er synd for de unge fiskere

- Der er nu så mange rødspætter i havet, som ikke kan sælges, fortæller Egon. - De kan få fem en halv krone pr. kg nu, og det kan jo ikke forrente noget som helst. Sådan en pæn rødspætte kan en fisker få 1 krone og 40 øre for. Jamen, hvor bliver pengene af? Forskellen mellem de fem en halv pr. kilo og kiloprisen i de store byer på måske 120 kr? De går i lommerne på fiskehandlerne, det hører ingen steder hjemme, svarer Egon Jensen og slutter for denne gang med en beklagelse: Det er synd for de unge mennesker. (... fortsættes i næste nr.)


12

BØNNERUP NYT

Blåt flag hejst på havnen

Samtidig indviede Bønnerups børn en ny krabbevæddeløbsbane.

- Vi er nok en af de kommuner, der har flest blå flag, s

Så kom det blå flag op.

DET VAR ET RENT tilløbsstykke, da det Blå Flag blev hejst på havnen i Bønnerup. Trods DMI’s regnvarsel var vejret godt. Flaghejsningen var traditionen tro arrangeret som et af årets højdepunkter, og de fleste fremmødte kunne sidde ude på lystbådehavnens veranda. Norddjurs Kommune og havnen var fælles vært ved et sildebord med øl og snaps til.

Kommunalbestyrelsesmedlem Rikke Albæk Jørgensen sagde på vegne af kommunen, at Norddjurs er blevet belønnet med blå flag langs det meste af kystlinien og på Anholt. Vi har i alt 12 Blå Flag nu, så vi er formentlig en af de danske kommuner, der har fået flest flag. Med Blåt Flag her på havnen har vi samtidig forpligtet os til at passe på hav- og kystmiljøet, sagde hun blandt andet.

Kano- og kajakture

Rikke Albæk Jørgensen fortalte, at der er planlagt en række aktiviteter for at informere


13

BØNNERUP NYT

om strandens og kystens miljø, blandt andet kano- og kajakture og ture langs Nordsøstien, der kan følges så nogenlunde fra Grenaa til Udbyhøj. Rikke Albæk Jørgensen gav ordet til Flemming Hørsted fra friluftsrådet. Han forklarede, at Danmark internationalt er rigtig godt med, når det handler om badefaciliteter. Kun Spanien, Italien og Frankrig har flere Blå Flag, og da Norddjurs Kommune ifølge

Den er vi med på

Børns møde med naturen gennem leg og aktiviteter er vi helt med på her i Bønnerup, og på selve dagen for Blå Flag-hejsningen indviede den altid myreflittige Henning Julsgaard en krabbevæddeløbsbane, som han selv og Ole Hoe Bendixen har udtænkt. Ikke mærkeligt, at i alt fald ungernes opmærksomhed for Blå Flag blev overskygget af krabbevæddeløbsbanen. Her går det ud på, at børnene først fanger nogle gode væddeløbskrabber og derpå anbringer dem side om side i hver sin startboks. Med en snedig anordning pøses vand i boksen, hvorefter en bom slås op, og den vilde jagt ud ad væddeløbsslisken begynder. Høje jubelråb overdøvede undertiden frokosten på verandaen. Væddeløbsbanen opstilles nu ved krabbebassinet længere ude i havnen og er til fri benyttelse for alle børn og barnlige sjæle.

sagde Rikke Albæk Jørgensen fra kommunalbestyrelsen.

Albæk Jørgensen er den kyststrækning i landet, der har flest Blå Flag, klarer vi os her godt på verdensplan – hvis det ellers har noget at sige... Flemming Hørsted fokuserede på børnene og sagde, at det er vigtigt, at børn får en grundlæggende viden om natur og miljø, og viden om, hvordan man færdes i naturen med respekt for den og for andre mennesker. Børn skal tilegne sig den viden på en god og sjov måde, gerne gennem leg og engagerede aktiviteter.

Henning Julsgaards og Ole Hoe Bendixens væddeløbsbane for krabber var et tilløbsstykke.


14

D E B AT

Af Mie Christensen

Af Trine Kern

Om nogen tid flytter kulturcafeen til banklokalet i Bønneruphuset, men først skal lokalerne renoveres. Det sker med frivillig arbejdskraft, og det er derfor lidt vanskeligt at sige præcis, hvornår de er klar til indflytning. Efter flytningen vil kulturcafeen indeholde samme ativiteter som i dag. Fra og med flytningen står kulturcafeen tom, og Norddjurs Kommune ved endnu ikke, hvad de vil med bygningen. Vi skal derfor tænke på, om vi i Bønnerup kan bruge den til noget. Hvis en eller anden har en ide, så kontakt endelig borgerforeningen. Måske er det en ide at åbne en genbrugsbutik, hvis overskud går til borgerforeningen og dermed til byen. Hvis det skal lykkes, skal vi imidlertid være cirka 30 personer, der vil være med til at passe den. Butikken behøver ikke have åbent hele året og i mange timer. Børnehaven står også tom, og også her vil det være velkomment med nogle gode ideer.

Trine Kern skriver, at en håndfuld unge i Bønnerup har opfordret til en auktion til fordel for ungearbejdet i byen. Derfor holder Nova i samarbejde med borgerforeningen i Bønnerup auktion 5. juli. Der er kommet donationer fra mange af byens erhvervsdrivende og

Gode ideer efterlyses

Auktion for de unge

Af Jens Brønden

Blåt flag og hunde

Som noget nyt er det ikke mere muligt at lade sine hunde boltre sig i havet ved danske badestrande med Blåt Flag. Flere såkaldte eksperter har i medierne givet udtryk for, at det er en tosset regel, blandt andet fordi hunde ikke bryder sig om at ‘gøre’ i vandet. I Bønnerup er det dog næppe et problem, fordi det Blå Flag er tildelt havnen og ikke strandene på begge sider. Blåt Flag på stranden er nemlig sparet væk, fordi man i kommunen har tænkt, at flaget på havnen kan ses i hele området, og turisterne derfor regner med, at det gælder overalt.

www. albertinelund .dk

også udefra. Trine nævner FC Midtjylland, Esbjerg Boldklub, komikeren Andreas Bo, Poul Krebs, Sussi og Leo og mange, mange flere. Og som de unge har tænkt sig, går overskuddet til børneog ungearbejdet, der forvaltes af borgerforeningen. Der har været talt om at indkøbe en stærkt computer, der til brug for de unge kan opstilles i kulturcafeen. Det gør det bare ikke, og det betyder, at det stadig er tilladt at give sin retriever en svømmetur, som man plejer. Det er der næppe heller nogen, der gør ad – med mindre hunden generer andre mennesker. Reglen om, at hunde skal være i snor - eller under kommando, som om de er det - gælder også på stranden. Derfor er man stadig nødt til – også i Bønnerup – at svømme med sin hund, når den skal ud at bade. Det er sikkert også vældig sundt. Nogen svømmer med delfiner. Det skulle være så godt for sjælen. Mon ikke også en sød, svømmende hund kan noget i den retning?


BØNNERUP STRAND

HAVNEFEST & KRÆMMERMARKED 10.-11.-12.-13. JULI ENTRÉ) JULI: (FRI AG D. 13. ter, øst for havnen. D N Ø S 19.00 er... dbold star ldene rækk Strandhån så længe si 10.00 ndte ke sildebord, lt tis na io ra G at rn 0 an den inte 10.00-11.3 FREDAG D. 11. JULI: Tom Donov . kl. 11.30, ur 10.30 ad ub 19.00-21.00 Børnedisko i Hallen. tro , med start Irske onssejlads . kl. 17.15. ci ca ræ P en Fri entré. til ig Afgang kl. 15.45. og . . ca Fuller is 0 b Denn DJ .0 rå m. tek 11 op Disko 22.00-02.30 placerings how. Fri entré. Muddi Muddi Solos med band. w o h s rnene. 0 r øh 12.3 Solo N us m halløj for bø . Ras LØRDAG D. 12. JULI: nd og laver en la aj i K r 14.00 gå på r ne de Pirater Fri entré indtil fællesspisn m underhol 14.45 ing. Madsen Ja ny hn 11.00 Jo Genbrugsstationen und 16.30 erholder på Kajen. ca. 13.00 Sluppen ank ommer på havnen. 14.00 Havneshow. 15.30 Seebach, Helmig & San ne JamStar Show, på Kajen. 18.30-02.00 Hvide Løgne Tom og DJ spiller til: Donovan Fællesspisning i Hallen. Entré inkl. 3 stk. uspec. smø rrebrød i forsalg til torsdag d. 10. juli i Lokal Brugsen 100 kr. ellers 150 kr. Entré m. egen madkurv eller Rasmu efter spisning 100 kr. med bs Nøhr Drikkevarer SKAL køb and es på pladsen!

TORSDAG D. 10. JULI: Kæmpe bankospil i Hallen på havnen.

Se mere på:

www.boennerup.dk Find os på FACEBOOK: BØNNERUP STRAND HAVNEFEST

Ungstrup VVS & Blik 3070 7763

Grefta Tryk - Grenaa

Strandhåndboldturnering, info på www.boennerup.dk · Lørdag: Kanonsalut ved Mou Kanonlaug · Mulighed for tilkøb af ekstra smørrebrød, lørdag aften · Bønnerupfiskefileter sælges indtil kl. 17.00 · Børnetelt med aktiviteter for de mindste lørdag og søndag · Dankortterminal i Info-vognen · Nordisk Tivolipark har åbent fra torsdag-søndag · Kaffe og hjemmebagt kage kan lørdag og søndag købes i Hallen kl. 14-16.30 · Øl, vin, vand og spiritus skal købes i Hallen og på havnen!

BØNNERUP

Café Soffe 88 16 92 62


16

PERSONLIGT

Årets konfirmander 2014

Borgerforeningen og Bønnerup Kontakten ønsker hermed tillykke til årets konfirmander og deres forældre. Her er de med navne og billeder: Andreas Nikolaj Christensen Søn af Karina Christensen og Michael Boxall Koralvej 3, Bønnerup Strand

Justine Tini Klee Datter af Andrea og Kaj Klee Hemmed Kær 2, Bønnerup

Philip Rothaus Rothausen Søn af LiseLotte Carlsen og Bo Rothaus Rothausen Lyngklitten 1A, Bønnerup Strand

Yves Klee Søn af Andrea og Kaj Klee Hemmed Kær 2, Bønnerup

Josefine Westermann Bøgelund Nielsen Datter af Anette Westermann Nielsen og Torben Bøgelund Nielsen, Fiskervej 27, Bønnerup Strand

Johanne Bøgelund Nielsen Datter af Birgit Høyer Gyldenvang og Thomas Bøgelund Nielsen, Vestmanvej 3, Bønnerup Strand

VELKOMSTKURVE TIL NYE BORGERE

Velkommen til Bønnerup til Magda og Steen Hansen i Stendalen, og til Lea, som havde feber og ikke var til fotografering den dag.

Velkommen til Bønnerup til Sine Sørensen, Jacob Rasmussen og Valdemar på to år i den gamle købmandsbutik på Bønnerupvej.

Bidragyderne til velkomstkurven er:

Velkommen til Bønnerup til Strandcafeens nye forpagtere – Therese Gosvig Christensen og Simon Rysgaard.

Lokal Brugsen, HK Sommer, Havnegrillen/Pizzariaet, Nova Bar, Djurs Tømren, Bønnerup Lystbådehavn, Bønnerup Fiskerihavn, Bønnerup Strand Bådelaug, Renés Malerfirma, Bønnerup Svømmeklub, Ny Form, Førstehjælpfordig.dk v./ Kjeld Thaisen, Glashuset, Primanet, Bønnerup Strand Havnefest, Bønnerup Fisk/Mølle Fisk, Djurslands Bank, Strandcafeen, Den frie Dagpleje Bønnerup Strand-Lopperne v./Jette Andersen, Salonen v./Birgitte Pedersen, Aase Marie, Bønnerup Strand Petanque Klub, Norddjurs Kommune og Bønnerup og Omegns Borgerforening,.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.