Magasinet Liv – Din overgangsalder

HVAD SKER DER EGENTLIG MED DIG

I OVERGANGSALDEREN?

DIN GUIDE

TIL TYPISKE TEGN, UDFORDRINGER OG TILSKUD

Tegn & tilskud

DIN LIVSSTIL ER OGSÅ ET TILSKUD!

Du ved det godt. Din livsstil, dine vaner i hverdagen kan også spille en væsentlig rolle med hensyn til at lindre dine symptomer på overgangsalder. Du kan bruge tidspunktet nu til at justere eller opgradere dine vaner og præferencer.

Af Gitte Høj

HVORNÅR OG

HVOR LÆNGE?

Din overgangsalder er årene omkring din sidste menstruation – både årene før og efter. Det er nu, at dine æggestokke stopper med at producere østrogen og progesteron. Menopausen er betegnelsen for den sidste menstruation – men du ved først et år efter, at det rent faktisk er den sidste.

Når der er gået et år efter din sidste menstruation, kan du godt gå ud fra, at dine menstruationer er ophørt.

Herefter kan du altså fortsat være i overgangsalder, fordi dine symptomer endnu ikke er forsvundet.

Vi skal alle sammen igennem den –overgangsalderen. Men hvordan ved du, at NU er det din tur? At nu er du faktisk i overgangsalder? Det hjælper vi dig med lige her.

Dine drinks

Begræns dit forbrug af alkohol –lidt, men godt – for alkohol kan trigge dine hedeture og derudover give dig en dårlig nattesøvn, hvilket kan forstærke dine hedeture.

HVORDAN?

Det med symptomer på overgangsalder forvirrer mange af os, selv om vi ved, at vi alle før eller siden er i overgangsalder.

Gennemsnitalderen er omkring 51 år, men det er netop et gennemsnit, så det er godt at vide, at de fleste af os har vores sidste menstruation, når vi er mellem 47 år og 55 år.

Du kan – hvis muligt – tage en snak med din mor om, hvornår og hvordan hun oplevede sin overgangsalder, for der kan være arvelige faktorer i for hold til tidspunkt. Men selv om vi bliver ældre og ældre og ændrer livsstil, kommer overgangsalderen fortsat på det samme gennemsnitlige tidspunkt i livet.

Din kost

Vær lidt nysgerrig på, om der er nogle komponenter i din kost, der trigger. Nogle kvinder oplever, at kaffe, stærk og krydret mad samt sukkerbomber kan fyre op under hedeturene.

Din bevægelse

Dernæst er der motion, som kan det hele. Behandle, lindre, forebygge og i det hele taget hjælpe dig igennem denne periode af livet, som kan udfordre. Daglig bevægelse er et must. Lige her: Gør, hvad du vil. Det vigtigste er, at du får rørt dig.

Er vindene begyndt at blæse i nye retninger?

TEST DIG SELV:

Er du i overgangsalder?

Vi er alle forskellige og kan opleve vores overgangsalder forskelligt. Det afhænger af vores symptomer, grader og hyppighed, men det spiller jo også ind, hvordan vi i det hele taget har det. I hvor høj grad du trives personligt, socialt og arbejdsmæssigt kan også have en indflydelse på, hvordan du kan håndtere det svingende og dalende niveau af østrogen. Og omvendt. Hvis du er hårdt ramt af symptomer, indvirker det jo også på din generelle trivsel.

Tommelfingerregel

Det er de færreste kvinder, der oplever, at menstruationen pludselig er stoppet, og puf, så er du igennem din overgangsalder. En tommelfingerregel er: At en 1/3 næsten ikke oplever nogen symptomer, en 1/3 har en del symptomer, som de lever med, og en 1/3 har så mange symptomer, at det forstyrrer eller påvirker hverdagen i væsentlig grad.

Når en lille plet pibler frem ...

3 SOLIDE TEGN PÅ DIN

OVERGANGSALDER

1. Blødningsforstyrrelser

Det første tegn på, at din overgangsalder nærmer sig, er typisk, at dine menstruationer ændrer sig.

Din menstruation kommer ikke længere på klokkeslæt, der kan gå både kortere og længere tid imellem. Styrken ændrer sig også, og dine menstruationer kan være både kraftigere og/eller svagere. Der kan være perioder, hvor alt er, som det plejer, og derefter kan det være uregelmæssigt igen. Det er helt normalt.

Gennemsnitligt sætter de uregelmæssige blødninger ind, 3­ 4 år før du får din sidste menstruation.

Pst! Hold øje med små pletblødninger i forbindelse med sex, og kontakt din læge for en sikkerheds skyld, hvis du oplever det.

2. Hedeture

Næsten alle kvinder får en eller anden grad af hedeture, som støder til, når menstruationerne har ændret karakter og er blevet uregelmæssige. Hedeture kommer pludseligt og kan opleves som en voldsom varme, som spreder sig i ansigt og i overkroppen. For derefter at forsvinde lige så hurtigt igen.

De dukker typisk op, i forbindelse med at din sidste menstruation nærmer sig, og de kan fortsætte herefter i alt fra et halvt til flere år og vil blive mindre intense.

Deciderede svedeture er sjældnere, men de findes. De kan støde til undervejs i en hedetur og forstærke situationen, ved at du begynder at svede kraftigt og eksempelvis kan være tvunget til at skifte tøj.

3. Slimhindeforandringer

Når du ikke længere menstruerer, kan du opleve, at dine slimhinder i skede og urinrør forandrer sig og begynder at genere dig. Slimhinderne går fra at være tykke og fugtige til at blive tynde og tørre og altså langt mere sarte.

Det kan give ubehag og smerter ved sex, og du kan begynde at døje med urinvejsinfektioner. Når slimhinden bliver tyndere, bliver den også mindre modstandsdygtig over for bakterier, og det kan medføre flere blærebetændelser.

Allerede morgen? Jamen, natten var jo så dårlig?

... OG ANDRE TEGN PÅ DIN OVERGANGALDER

DERUDOVER kan du også opleve mere blandede symptomer, som kan hænge sammen med både din overgangsalder, din alder, din livssituation og dit almene velbefindende.

Det har en stor betydning, at produktionen af de kvindelige kønshormoner bliver ustabil og gradvist mindre – for kroppen går jo fra et højt niveau til næsten ingenting og skal finde ud af at klare sig og finde en ny balance. Det kan da mærkes!

Samtidig sker det på et tidspunkt, hvor vi lykkeligvis har levet en del år og nu bærer en livsstil med os, har forskellige måder og tærskler for at mærke forandringer, som alt i alt medfører, at vi også kan opleve vores overgangsalder forskelligt.

Eksempler på lidt mere diffuse symptomer:

■ Dårlig, urolig nattesøvn

■ Træthed

■ Smerter i muskler og led

■ Uro og hjertebanken

■ Vægtstigning

■ Humørsvingninger

■ Hukommelsestab

■ Stærkere følelser, større sårbarhed

■ Tristhed

■ Lettere stresset/presset

■ Hovedpine

■ Tør hud

■ Hårtab, tyndere hår

Hvad sker der med mig!?

Sådan kan du lindre dine tegn med tilskud MINIGUIDE

Hvordan du oplever din overgangsalder, og hvilke symptomer du er udfordret af, spiller selvfølgelig ind på, hvordan du kan og skal løse og lindre. Nogle kvinder er hurtigt igennem overgangsalderen og mærker lette symptomer, mens andre kvinder er temmelig belastede af symptomer gennem længere tid. Der findes mange versioner af en overgangsalder.

På den måde findes der heller ikke en enkelt, forkromet løsning. Der findes flere forskellige muligheder, som du kan vælge imellem og afprøve for forhåbentligt at finde frem til den eller dem, som virker for dig.

1. Hormoner – hele kroppen

Det kaldes en systemisk hormonbehandling, hvor østrogenindholdet kommer rundt i hele kroppen.

Hormonet ligner kroppens eget, fås som tabletter, plastre, gel og spray og føres rundt via blodet for at behandle de tegn og symptomer, som du kan være udfordret af, fordi niveauet af kønshormoner daler.

Dette tilskud eller denne behandling virker eksempelvis mod dine hedeture og de gener, der knytter sig til det. Som dårlig nattesøvn.

Der knytter sig også nogle nuancer til denne form for behandling. Eksempelvis skal du foruden østrogen også have gestagen, hvis du fortsat har din livmoder, for at beskytte slimhinden der.

Sådan får du det:

Denne behandling fås på recept og kræver, at du tager forbi din læge, så I sammen kan vurdere, om en behandling vil give mening for dig at få, og hvordan den skal skrues sammen.

Samtidig vil du også kunne få indblik i de potentielle bivirkninger. I denne forbindelse har det en betydning, hvor stor en dosis du får, og hvor længe du er i behandling. Risikovurdering er lidt kompliceret, og derfor er det afgørende at tage en grundig snak med din læge om det. Du kan eventuelt forberede dine spørgsmål hjemmefra.

2. Hormoner – lokalt

Problemet med tørre og sårbare slimhinder forsvinder ikke og bliver altså ikke bedre med tiden. Vær opmærksom på, at disse gener nogle gange dukker op så lang tid efter din sidste menstruation, at du kan tro, at det har noget med alderen at gøre. Det har det ikke.

Denne udfordring knytter sig specifikt til, at produktionen af østrogen i æggestokkene er aftagende. Dette sker dog langsomt, og det hænger blandt andet sammen med, at østrogen er lagret i kroppens celler. Til gengæld kan dette tegn modsat andre vare livet ud.

Sådan får du det:

Hvis du først og fremmest har problemer med dine slimhinder, giver det mening at løse det med en lokal hormonbehandling. Den kræver en recept, og du må derfor til din læge.

Behandlingen er risikofri, og du kan tage den livet ud. Det virker lokalt, og det vil sige, at du næsten intet hormon får i kroppen, og derfor virker denne behandling heller ikke på eksempelvis hedeture.

Behandlingen findes som creme, stikpiller eller som en ring, der lægges i bunden af skeden.

NB! Det skal tilføjes, at du også kan forsøge dig med forskellige produkter i håndkøb, inden du kaster dig ud i de lokale hormoner. Nogle gange kan de sårbare slimhinder afhjælpes med hormonfri midler ofte med et indhold af hyaluronsyre, som hjælper med at opretholde fugt.

3. Kosttilskud

Måske ved du allerede, at der også findes en række alternative muligheder for at afhjælpe dine gener i forbindelse med din overgangsalder. Særligt planteøstrogener kan det give mening, at du sætter dig ind i. Hvis du altså foretrækker at gå naturens vej og afprøve nogle andre tilskud først.

Planteøstrogener er østrogenlignende stoffer, som blandt andet findes i rødkløver, salvie og soja. Planteøstrogener ligner kroppens østrogener i et omfang, så de er i stand til at forbinde sig med receptorerne og fremkalde en østrogenlignende effekt.

Undersøgelser har vist, at de i en fermenteret udgave kan have en gunstig effekt på hedeture og tage toppen af dine gener.

Planteøstrogener må ikke bruges af kvinder, som har eller har haft brystkræft. For denne gruppe er den gængse hormonbehandling også udelukket.

Sådan får du det:

Du kan vælge at få råd og vejledning i en helsekostbutik og på den måde sætte dig ind i, hvad der konkret findes af muligheder, og hvad der passer bedst til dig. Eksempelvis findes rødkløver både som kapsler, te og ekstrakt. ■

Piller eller ej?

Noget lokalt til underlivet?

Lad

få styr på de hormoner

Skal, skal ikke, skal hvad?

Forhåbentlig er du klogere, efter du har læst denne artikel!

Foto: Getty Images

Bliv klog(ere) på, hvad hormoner er, hvad deres opgave er, og hvorfor det kan være svært at være dig, når niveauerne bevæger sig i overgangsalderen.

For det gør de, og det ændrer helt utroligt meget.

Af Gitte Høj

HVORDAN FUNGERER MIT HORMONSYSTEM

SÅDAN

HELT OVERORDNET SET?

“Dine hormoner fungerer som kroppens signalsystem. Det er et komplekst og genialt system, som er i stand til at sende information rundt i hele kroppen på samme tid: Når hormonerne frigives fra de hormonproducerende kirtler – for eksempel bugspytkirtel, æggestokke og skjoldbruskkirtel – kan de på få sekunder føres med blodet ud til de celler i kroppen, der skal reagere.

For at cellen kan reagere på hormonet, skal der være en hormonreceptor – altså et sted, hvor hormonet kan binde sig fast på cellens overflade, og så fungerer det nærmest som en nøgle i en lås.

Hormonerne styres af såkaldte feedbackmekanismer, og det vil sige meget fintfølende tilbagemeldingssystemer, der registrerer, om der er behov for, at kirtlen skal frigive hormoner eller ej.

Der findes mange forskellige slags hormoner i kroppen, som styrer livsvigtige funktioner, helt uden at vi behøver at tænke over det. Stresshormoner, stofskiftehormoner og hormoner, der regulerer søvn, fordøjelse og blodsukker, for blot at nævne nogle af de vigtige,” forklarer Lotte Hvas.

EKSPERTEN:

Lotte Hvas er speciallæge i almen medicin, forsker og forfatter. Har senest udgivet Bogen om overgangsalderen

Se Overgangskvinder.dk, Lottehvas.dk og @overgangsalderen på Facebook og @kvindekroppenshistorier på Instagram.

HVOR BLIVER MINE HORMONER DANNET?

“Hormoner bliver dannet i en hormonproducerende kirtel.

For de kvindelige kønshormoners vedkommende bliver de primært dannet i æggestokkene. Men der er også en lille del, der dannes i binyrerne. Noget, der er afgørende efter overgangsalderen, fordi binyrerne fortsætter med at danne østrogen resten af livet,” siger Lotte Hvas.

HVILKE HORMONER

TALER VI OM I OVERGANGSALDEREN?

“Når vi i hverdagssproget taler om hor monelle svingninger, hormoner og hormonbehandling tænker vi ofte på kønshormonerne.

Kønshormonernes biologiske funktion er dybest set at sørge for forplantningsevnen, og for kvindekroppens vedkommende evnen til at blive gravid og være fødedygtig i tiden mellem pubertet og overgangsalderen. Kønshormonerne er indblandet i alt, der handler om kropsudvikling i puberteten, i menstruationscyklus, befrugtning, graviditet og fødsel.”

HVAD ER EGENTLIG KØNSHORMONERS FUNKTION?

“Østrogen, eller østrogener, er en samlebetegnelse for flere hormoner, især østradiol og østriol. Østrogen sørger for, at vi udvikler vores ‘sekundære kønskarakteristika’ som det så klinisk hedder. Det vil sige, at vi udvikler bryster, kvindelig fedtfordeling og kønsbehåring. I livmoderen sørger østrogenerne for opbygning af slimhinden efter menstruationen og forbereder livmoderen på en eventuel graviditet. Østrogen sørger også for velfungerende og velsmurte slimhinder i skeden og omkring urinrøret. Østrogen har – ligesom testosteron – en opbyggende effekt på vævet i kroppen, især i knoglerne, og østrogen giver en vis beskyttelse mod hjerte-kar-sygdom.

HVOR MANGE KØNSHORMONER DREJER DET SIG OM?

Progesteron dannes efter ægløsningen, altså i sidste del af menstruationscyklus. Det bliver produceret i cellerne rundt om det sted, hvor ægget har ligget, og som kaldes det ‘gule legeme’. Progesteron sørger for, at slimhinden i livmoderen bliver fyldt med sekret og skaber et næringsrigt miljø, hvis der kommer et befrugtet æg. I så fald fortsætter det gule legeme med at danne progesteron, indtil fosteret kan leve af næringen gennem navlesnor og moderkage. Hvis ægget ikke bliver befrugtet, forsvinder progesteron, men sørger for, at slimhinden afstødes i en menstruation, og det hele kan begynde forfra. Der dannes også lidt testosteron i æggestokkene, som blandt andet menes at have en indvirkning på lystfølelsen.”

“Der er to kvindelige kønshormoner –østrogen og progesteron.

Vi danner også lidt af det mandlige kønshormon, testosteron, ligesom mænd danner lidt østrogen.

Dertil kommer de overordnede hormoner LH og FSH, som dannes i hjernen, i hypofysen, og som står for den overordnede styring af kønshormonerne og ægløsningen.”

HVORDAN SER MIN HORMONSAMMENSÆTNING UD EFTER MIN OVERGANGSALDER?

“Når du er igennem overgangsalderen, har din krop fundet en ny hormonel balance, og rent statistisk venter nogle gode år. Selv om vi bliver ældre og får flere fysiske skavanker, ser det ud til, at vores psykiske velbefindende blot bliver bedre og bedre i de kommende 10-15 år. Rent hormonelt har vi væsentlig lavere niveau af østrogen i kroppen, men vi bliver ved med at være kvinder!”

ER ØSTROGENET FORSVUNDET HELT FRA MIN KROP

EFTER MIN OVERGANGSALDER?

“Nej, der er stadig lidt østrogen tilbage, selv om det ikke er nok til, at vi kan blive gravide og få menstruation. Men beskyttelsen af kroppens knogler og karsystem, som vi har nydt godt af tidligere, bliver mindre, og derfor er det en god idé at investere i nogle gode vaner, når det handler om kost og motion. Og det gælder som altid: ‘Use it or lose it’. Du kan med fordel udfordre din hjerne, bruge dine muskler og dyrke dit parforhold og din seksualitet. På den måde har du de bedste forudsætninger for at få et godt liv også efter overgangsalderen,” siger Lotte Hvas.

HVORNÅR OG HVORDAN FORSVINDER MINE KØNSHORMONER?

“I forbindelse med overgangsalderen holder æggestokkene op med at producere hormoner og æg. Overgangen sker gradvist over flere år – typisk sidst i 40’erne og starten af 50’erne.

I første omgang bliver menstruationerne mere uregelmæssige for til sidst at ophøre, og kvinden kan ikke længere blive gravid. Det er i sig selv hensigtsmæssigt, eftersom kvinders seksualitet ikke går i stå, blot fordi du er i overgangsalderen, og det ville være uheldigt, hvis kvinder kunne blive ved med at blive gravide, når vi blev 70 år. Selv om vi bliver ældre, er vores kroppe ikke egnede til at blive ved med at føde børn. Og mange er også glade for at slippe for at tænke på prævention!

Når østrogenniveauet falder, vil de fleste opleve hedeture i nogle år – men meget varierende fra kvinde til kvinde – og slimhinderne i skeden bliver mere sårbare og kan give gener. Ikke mindst ved sex. Der dannes fortsat østrogen i binyrerne, bare ikke så meget som tidligere. Progesteronniveauet falder, når der ikke længere er ægløsning. Da progesteronets særlige funktion er at styre, at menstruationerne er regelmæssige, er det almindeligt at få blødningsforstyrrelser i nogle år, når der ikke længere er ægløsning, men stadig østrogen nok til at opbygge en slimhinde i livmoderen,” forklarer Lotte Hvas.

HVORDAN HÆNGER HORMONER OG HUMØR SAMMEN?

“Kønshormoner kan påvirke humøret på mange måder. Det er en del af kvindelivet at være cyklisk – hvad enten det drejer sig om menstruationscyklus, graviditet eller overgangsalder.

Humørændringer kan have sin funktion: Nogle gange er vi ‘på’ og udadvendte, andre gange har vi behov for mere hvile og ro. Begge dele er nødvendige, men måske ikke altid lige acceptabelt af omgivelserne, hvor alting skal gå stærkt, og hvor opfattelsen ofte er, at kvinder helst skal være ligevægtige. Noget handler om biologi, andet om alt det andet, der sker i livet. Det bedste er, hvis man kan undlade at sygeliggøre svingningerne, selv om de kan være besværlige for nogle, og i stedet anerkende at det er en del af kvindelivet, som ikke skal bagatelliseres, men tages alvorligt og lyttes til.”

HORMONBEHANDLINGER

Sådan finder du rundt og vælger ud

80 % af os oplever varierende grad af gener i forbindelse med vores overgangsalder, 20 % af os mærker intet eller meget lidt.

Nogle kvinder mærker ikke det store, mens andre bliver hårdere ramt af overgangsalderen. Nogle kvinder oplever, at stress og overgangsalder kan blive forvekslet, og det samme med overgangsalder og depression.

Man regner med, at 80 % har gener i varierende grad, mens cirka 20 % ikke mærker så meget til overgangsalderen.

Blødningsforstyrrelser, hede- og svedeture og slimhindeforandringer er tre symptomer, som der skrives en del om, og som kan behandles eller lindres med god effekt.

Dog tyder det på, at der er langt flere symptomer, som kvinder

kan være udfordret af i overgangsalderen – fysisk såvel som psykisk – og som der i dag er væsentligt mere fokus på end tidligere.

For eksempel søvnløshed, hjertebanken, uro, manglende sexlyst, angst, tristhed og humørsvingninger. Og som altså også kan skyldes din overgangsalder og være et samspil med en række andre ting, som måske foregår i dit liv lige nu.

Husk, at du har din læge ved hånden, hvis du får brug for at vende de forandringer, du oplever. Hvis der er noget, du ikke har det godt med eller ikke forstår eller godt gad mindre af. Ræk ud efter hjælp, hvis du har brug for det. Husk det! For du er virkelig ikke alene.

Et styk rødkløver, klar til at blive til kosttilskud eller regelmæssige kopper te i din overgangsalder.

DET SKAL DU VIDE OM HORMONER

Hormoner kan gives lokalt og generelt:

Når det handler om hormonbehandling, er det essentielt først at vide, at der overordnet findes en lokal hormonbehandling og en generel hormonbehandling. Forklaringerne følger her.

Lokalbehandling virker lokalt – i dit underliv:

✶ En lokal hormonbehandling med østrogen gives som stikpiller, som du skal tage et antal gange om ugen efter lægens anvisning. Eller som en østrogenholdig ring, som du selv skifter hver tredje måned.

✶ Behandlingen virker på dine udfordringer med slimhindeforandringer i skeden og ved urinrøret og er derfor relevant, hvis du primært døjer med gener i underlivet.

✶ Behandlingen er uden bivirkninger og kan derfor tages resten af livet.

Generel behandling virker i hele kroppen:

✶ En generel hormonbehandling, som også kaldes en systemisk hormonbehandling, virker både lokalt i underlivet og i resten af kroppen og kan afhjælpe de gener, du generelt døjer med. Lægen lægger typisk ud med en mindre dosis for at prøve sig frem og på den måde finde den rette dosis til dig.

✶ Behandlingen består af østrogenet østradiol, der virker utroligt godt mod hede­svedeture. Enten alene eller sammen med progesteron eller det syntetiske gestagen, som skal bruges for at beskytte slimhinden i livmoderen.

✶ En ren østradiol­behandling er til kvinder, der har fået livmoderen fjernet. Kvinder med livmoder skal også have gestagen – enten som hormonspiral, plaster eller piller – kombineret med østrogen. Behandlingen fås som tabletter, gel, spray eller plastre, og tidspunktet for igangsætning spiller en rolle for behandlingen.

✶ Har du stadig menstruationer, bruger man et sekvenspræparat, hvor indholdet af hormoner varierer hen over måneden. Mens man bruger et kombinationspræparat, hvis du har haft din sidste menstruation, og du får så en kunstig menstruation. Et år efter sidste menstruation kan du skifte til en blødningsfri behandling, hvor man bruger et kombinationspræparat, hvor hormonindholdet er det samme hver dag. Det kan din læge eller gynækolog rådgive dig om.

✶ Eksperterne anbefaler, at behandlingen gives i mindst mulig dosis og i kortest mulig tid. Helst ikke mere end 5 år.

Risikoen ved hormoner:

✶ Der er som sagt ingen risiko eller bivirkninger forbundet med at få lokal hormonbehandling.

✶ Ifølge Sundhed.dk er der ingen sikker viden om, hvordan længere tids behandling indvirker på din risiko for at udvikle sygdom. Man ved dog, at der er en lille risiko for at udvikle brystkræft som følge af generel hormonbehandling. Og man laver sammenligningen: Den er mindre, end hvis du i gennemsnit drikker 2 genstande dagligt.

✶ Man ved også, at hvis du skal i generel hormonbehandling, bør det senest ske 10 år efter din menopause, fordi risiko for bivirkninger stiger. Raske kvinder kan tage kombineret behandling i 5 år og ren østrogenbehandling i 7 år (hvis din livmoder er fjernet) uden en væsentlig stigning i risiko. Risikoen er større, hvis du både tager østrogen og gestagen, og den er større, jo længere tid du bliver behandlet.

✶ Du bestemmer selv, hvornår du stopper en eventuel behandling, og hvis dine gener vender tilbage, er det muligt at genoptage behandlingen.

WHI-studiet og tiden derefter:

I dag har man et nuanceret syn på generel eller systemisk hormonbehandling og de fordele, som behandlingen har, hvis du har mange gener i forbindelse med din overgangsalder.

Der findes kvinder, for hvem livskvaliteten har taget et solidt dyk, og her kan denne behandling være en rigtigt god løsning. Og her er det kun dig, der kan mærke dig, og ved, hvordan symptomer indvirker på din livskvalitet og eksempelvis din evne til at passe dit job og så videre. Denne åbenhed over for systemisk hormonbehandling er af nyere dato.

Der har nemlig i kølvandet på det såkaldte WHI­studie været en lang årrække, hvor systemisk hormonbehandling faldt i hele verden.

WHI­studiet ønskede at finde fordele og ulemper ved systemisk hormonbehandling fordelt på tre grupper, og studiet blev stoppet i 2002 af etiske grunde, fordi man fandt, at nogle kvinder i gruppen med behandling af østrogen og gestagen fik alvorlige bivirkninger. Disse resultater er sidenhen blevet modificeret.

HVAD ER

PLANTEØSTROGENER SÅ?

Planteøstrogener er:

✶ Planteøstrogener er plantestoffer, der har en kemisk struktur, som ligner det kvindelige kønshormon østrogen.

✶ Planteøstrogener findes i næsten alle plantebaserede fødevarer, om end indholdet varierer meget.

✶ De 10 bedste kilder til planteøstrogner er: Rødkløver, sojabønner, hørfrø, bælgfrugter, nødder, sesamfrø, fuldkornsprodukter, æbler, fennikel og blad- og rodselleri.

✶ Planteøstrogener er i stand til at binde til østrogenreceptorer i kroppen og kan på den måde fremkalde en østrogenlignende virkning.

✶ Planteøstrogener kan overordnet inddeles i 3 grupper: isoflavoner, lignaner og coumestaner. Man ved ifølge Kræftens Bekæmpelse, at isoflavoner og coumestaner er de typer planteøstrogener, der ligner det ‘rigtige’ østrogen mest. Lignaner har meget svagere østrogenlignende virkning.

✶ Godt undersøgt er isoflavoner, som findes i eksempelvis rødkløver. På den baggrund har det vist sig, at fermenteret rødkløver kan have en effekt på hede- og svedeture. Evidensen for effekt er mest solid inden for specielt fermenteret isoflavon. Det vil sige, at isoflavonerne skal have gennemgået en gæringsproces og være fermenterede for at kunne optages optimalt i kroppen.

Sådan får du flere planteøstrogener:

✶ Ønsker du at undersøge, om kosttilskud med planteøstrogener kan virke på dig og dine hedeture, kan du eventuelt rådføre dig med din helsekostbutik om form og mængde.

✶ Du kan også prøve dig frem ved at flette flere planteøstrogener ind i din daglige kost.

✶ Rødkløver, sojabønner og edamamebønner hører alle under ind gruppen af isoflavoner. Få det for eksempel fra nogle typer plantefars, sojaproteindrik, sojayoghurt, tempeh (gærede sojabønner) og tofu.

✶ Coumestaner får du også fra rødkløver og soja samt fødevarer som flækærter, pintobønner og lucernespirer.

✶ Ifølge Kræftens Bekæmpelse har soja ingen indvirkning på udvikling af brystkræft, hverken negativ eller positiv. ■

Sojamælk i kaffen er jo en mulighed for at få mere soja = flere planteøstrogener i kosten og kroppen.

Foto: Getty Images

Et naturligt tilskud eller ej?

Kosttilskud og naturlægemidler kan være det ekstra tiltag, der understøtter dig i at komme gennem din overgangsalder uden at sidde fast i mere eller mindre forstyrrende gener.

Sundhedsredaktøren klæder dig på til at træffe dit valg.

Måske har du bare lyst til at tage sagen i egen hånd og forsyne dig med alverdens former for naturmedicin for at lægge en dæmper på dine gener!

Måske vil du supplere anden overgangsalderbehandling med kosttilskud, eller også er du bare åben og nysgerrig.

Uanset hvad har du nok opdaget, at hylderne i helsekostbutikkerne bugner med muligheder for at hjælpe dig gennem din overgangsalder.

DETTE SKAL DU VIDE:

Naturmedicin er en bred betegnelse og dækker over flere medlemmer. Den omfatter naturlægemidler, kosttilskud og forskellige vitaminer og mineraler.

Naturlægemidler er udvundet fra naturen, især planter, og skal godkendes af Sundhedsstyrelsen. Når du køber et naturlægemiddel, skal der stå, hvad det indeholder, og hvad du kan bruge naturlægemidlet mod.

Af Gitte Høj

Kosttilskud er en koncentreret kilde til næringsstoffer og virker som ‘mad’ i modsætning til naturlægemidler, der virker som ‘medicin’. Kosttilskud bliver altså betragtet som fødevarer i dansk lovgivning og er underlagt Fødevare sty relsen. Derfor må de ikke markedsføres med henblik på at lindre, helbrede eller forebygge sygdomme.

En del af os forestiller os nok, at når noget stammer fra naturen, er det kun godt, men ifølge læge Lotte Hvas, som har skrevet Bogen om overgangsalderen, skal vi være opmærksomme på, at naturens egne stoffer også kan overdoseres og give bivirkninger. Sagen er, at der er tale om aktive stoffer. Så tag naturmedicin i de doser, der bliver angivet på produktet. Dobbelt så meget som angivet er sjældent dobbelt så godt!

DETTE KAN DU GØRE:

Og ja, det kan være lidt af en jungle at

bevæge sig rundt i det store udbud af kosttilskud og naturlægemidler.

Måske kan det være en rettesnor for dig at tage udgangspunkt i dine symptomer og vælge et givent produkt på baggrund af den gene, som du ønsker at afhjælpe.

Søg viden, så du kan blive klædt bedst muligt på til at træffe et valg.

Måske kan din læge hjælpe dig, måske din helsekostforhandler, måske en alternativ behandler.

DETTE SKAL DU HUSKE:

Hvis du i forvejen og samtidig tager konventionel medicin, så skal du forbi din læge først, før du kaster dig ud i at behandle dig selv med naturmedicin.

Årsagen er, at der kan opstå interaktioner mellem naturmedicin og de aktive stoffer i den konventionelle medicin, som du eventuelt tager, som kan forårsage ubehageligheder eller problemer.

DINE 9 BEDSTE VENNER

i dine naturlige overgangsalder-tilskud

1. B-vitaminer

TAGER DIN TRÆTHED OG MANGLENDE ENERGI

B-vitaminer er:

Det fungerer mest optimalt, hvis du tager B-vitaminer som et fuldt kompleks. Fordi et stort fokus på et enkelt B-vitamin på sigt kan give mangel på flere af de andre B-vitaminer.

Et B-vitaminkompleks kan give dig et løft af dit energiniveau. Det bidrager til normal mental ydeevne og et normalt fungerende energistofskifte og altså omsætning af næringsstoffer.

Hvorfor er B-vitaminer godt for min overgangsalder?

Mange kvinder oplever perioder med manglende energi og mentalt overskud i overgangsalderen. Eller regulær udmattelse.

Her kan B-vitaminer bidrage, fordi de er vigtige i mange processer, som har med hjerne og nervesystem at gøre og har indvirkning på kroppens energiproduktion.

Seriøst. Kan jeg ikke bare få lov til ikke at være så sk...træt?!

Rødkløver findes som ekstrakt, te og kaspler. Og en fin blomst.

2. Fermenteret rødkløver

TIL HEDETURE OG CO.

Fermenteret rødkløver er:

Rødkløver indeholder planteøstrogener, som er østrogenlignende stoffer. Det skal være fermenteret for at virke optimalt – altså igennem en gæringsproces.

Planteøstrogener ligner dine østrogener så meget, at det er muligt for planteøstrogenerne at forbinde sig med kroppens østrogenreceptorer og på den måde fremkalde en østrogenlignende virkning.

Hvorfor er fermenteret rødkløver godt for min overgangsalder?

Man ved, at japanske kvinder har færre hedeture end europæiske og amerikanske kvinder. Forklaringen er formentlig, at japanske kvinder får en del planteøstrogener via kosten.

Både soja og rødkløver indeholder isoflavoner, og undersøgelser peger på, at fermenterede produkter med isoflavoner kan lindre hede- og svedeture.

TIP!

Med fermenteret soja

Hvis du vil forsøge dig med soja, findes der eksempelvis Femarelle, som indeholder fermenteret soja. Det er et alternativ til den fermenterede rødkløver.

3. Mælkesyrebakterier

UNDERSTØTTER DIN OPTAGELSE AF PLANTEØSTROGEN

Mælkesyrebakterier er:

Mælkesyrebakterier er levende, venligsindede tarmbakterier, som ligner nogle af dem, du i forvejen har i din tarm.

Hvorfor er det godt for min overgangsalder?

Mælkesyrebakterier bidrager til en bedre optagelse af planteøstrogen i kroppen, hvilket giver mening, hvis du i forvejen arbejder med at skrue lidt op for planteøstrogener, fordi du gerne vil dæmpe dine gener.

Mælkesyrebakterier gavner derudover din tarmfunktion, som også kan være under pres i din overgangsalder. Derfor er der flere grunde til at sætte fokus på og ind med mælkesyrebakterier i din overgangsalder.

Jamen, det er så sådan bakterier kan se ud.

5. Salvie

KAN REDUCERE DINE HEDETURE

Salvie er:

4. Magnesium

KAN DÆMPE DIN URO

Magnesium er:

Nogle gange beskrives mineralet magnesium som et hjertemineral eller som balsam for sjælen.

Sagen er, at det er et af de vigtigste mineraler, fordi det indgår i alle cellerne i din krop. Det meste befinder sig i knoglerne. Magnesium er afgørende for, at mange af enzymerne kan fungere.

Hvorfor er magnesium godt for min overgangsalder?

Magnesium kan flere ting. For det første øger magnesium østrogens aktivitet og bidrager dermed også til dets virkning. Det kan have en positiv indflydelse på hjernen og reducere uro, irritation og måske endda en fornemmelse af nervøsitet.

Magnesium virker afslappende for både muskler og nervesystem. Sammen med kalk og D-vitamin styrker det også dine knogler. Derudover sikrer magnesium udnyttelsen af B-vitaminerne.

Endelig deltager magnesium i et hav af kemiske processer i kroppen. Kroppens celler anvender magnesium til dannelse af enzymer, og magnesium beskytter celler mod for tidlig aldring.

Salvie er en krydderurt, der indeholder en række aktive stoffer, som eksempelvis æterisk olie, garvestof, kaffesyre, luteolin og andre flavonoider.

Hvorfor er salvie godt for min overgangsalder?

Salvie menes at virke mod de hede- og svedeture, som en del bokser med i overgangsalderen. Det sker ved at sænke produktionen af de signalstoffer i hjernen og kroppen, som får blodkarrene til at udvide sig og dig til at føle dig hot. Det er de samme stoffer, som bliver aktive, når du føler dig nervøs. Signalstofferne bliver frigjort i store mængder under din overgangsalder.

Samtidig forbedrer salvie både hukommelse og koncentration og afhjælper din træthed.

TIP!

Humle skruer også ned

Det tyder på, at også humleekstrakt har en positiv effekt på både antal og intensitet af hede- og svedeture. Den har også effekt på tørhed i skeden, ligesom urten ser ud til at virke mod inkontinens i forbindelse med overgangsalderen.

Jeps, salvie dur til meget mere end saltimbocca og ravioli med brunet smør (uh, der blev man helt sulten).

Ahhh ... Magnesium kan virkelig meget.

Du skal være opmærksom på dine knogler i din overgangsalder.

7. D-vitamin

REGULERER DIN SØVNRYTME

D-vitamin er:

D-vitamin er et solskinsvitamin, som du selv producerer, når solen rammer din hud. Og omvendt. Hvis du ikke rammes af solens stråler, kan du ikke danne det.

Derfor kan du nemt komme i underskud for D-vitamin i løbet af vinteren.

Hvorfor er D-vitamin godt for min overgangsalder?

Man mener, at D-vitamin indvirker på søvnregulering og søvnrytme, og man ved, at der er D-vitamin-receptorer fordelt ud over hjernen. Der er en ekstra stor koncentration af disse receptorer (en form for antenner, som forskellige stoffer sætter sig på som eksempelvis D-vitamin) i en del af hjernen, som specifikt har med søvnen at gøre.

Derudover har D-vitamin mange funktioner i forbindelse med hormonelle processer, fordøjelsen, stofskiftet og hjerte-karsundhed, som alle kan indvirke på din søvn.

TIP!

Kamille beroliger også

Kamille er en traditionel gammel lægeurt. De fleste kender den som en beroligende drik, der kan forbedre din søvnrytme. Og den er god nok. Drik den som en kold, varm eller lunken te.

6. Kalk

HOLDER DINE KNOGLER STÆRKE

Kalk er:

Mineralet kalk er en grundlæggende byggesten i dine knogler og gør dit knoglevæv hårdt og stærkt. Og optagelsen af kalk bliver stimuleret af D-vitamin.

Hvorfor er kalk godt for min overgangsalder?

Dine knogler bliver ofte svagere under og efter overgangsalderen. Det skyldes blandt andet det faldende østrogenniveau.

At bevare dine knogler stærke er vigtigt. Nedsat knoglestyrke og knogleskørhed er ofte årsag til nedsat livskvalitet hos ældre kvinder og skyld i både fald og efterfølgende fysiske problemer. På den måde giver det mening at være på forkant.

Du kender kamilleteen, og den virker også beroligende på dårlig overgangsalder-søvn.

Rosenrod kan du drikke som te. Og er lidt af en balanceskaber.

8.

Rosenrod

LØFTER DIN ENERGI

Rosenrod er:

Rosenrod indgår i gruppen af de såkaldte adaptogene urter.

9.

Baldrian

AFHJÆLPER DIT SØVNBESVÆR

Baldrian er:

Baldrian stammer fra en plante, der kaldes for valeriana officinalis.

De aktive stoffer bliver udvundet fra plantens rod, og disse stoffer menes at afhjælpe søvnbesvær, men også mental stress og uro.

Hvorfor er baldrian godt for min overgangsalder?

Baldrian har en beroligende indvirkning, som kan være gunstig for dig, hvis du er plaget af lettere søvnbesvær og uro.

Det vil sige, at baldrian både kan fremme din søvn og dæmpe din indre uro, som måske også er medvirkende til, at du har svært ved at falde i søvn.

Vær opmærksom på, at baldrian i større doser kan medføre, at du faktisk bliver lidt sløv eller tung i hovedet dagen efter. Så også her handler det om at være forsigtig med dosis. ■

Det er en samlet betegnelse for en gruppe urter, der kan støtte, styrke og hjælpe dig til at opnå mere energi.

Adaptogene urters virkning er uspecifik, og det betyder altså, at de virker generelt og ikke specifikt på et enkelt organ eller organsystem.

Hvorfor er rosenrod godt for min overgangsalder?

Du kan opleve, at det kniber med energien i din overgangsalder, og her kan rosenrod være med til at løfte dit energiniveau og sænke dit stressniveau.

Urten menes at øge modstandskraften over for fysisk og psykisk stress og hjælpe kroppen med at blive bedre til at administrere energien.

Rosenrod menes også at have en evne til at regulere blodsukkerniveauerne og beskytte kroppen under stress. Og kan endvidere støtte dine mentale præstationsevner.

Baldrian kan godt ligne rødkløver, men det er altså to forskellige planter.

Kilder: Iform.dk, Bogen om overgangsalderen af Lotte Hvas, Fri mig for flere hedeture af Søs Wollesen, Alternativ behandling af Søs Wollesen

“Jeg er blevet menopause-rådgiver”

Sanne Gottlieb gik i tidlig overgangsalder, da hun var omkring 38 år. Det vidste hun bare ikke dengang. Så i dag er hun blevet menopauserådgiver og sygeplejerske for at kunne formidle den overgangsalder, hun mener, vi som samfund skal blive bedre til at tage hensyn til. Også på vores job.

Af Gitte Høj Foto: Les Kaner

38 år: Pludselig færdig med at få børn?

“Jeg er omkring 38 år og har tre børn, hvoraf den yngste er to år på det tidspunkt. Inden min sidste graviditet har jeg haft flere ufrivillige aborter på grund af dårlige æg, fik jeg at vide. Uden at tænke nærmere over det. Så får jeg pludselig to menstruationer på en måned. Jeg bliver meget forskrækket og bange for, at jeg fejler noget alvorligt.

Derfor tager jeg til lægen, får taget nogle blodprøver og får meldingen: “Du er i overgangsalder og helt i bund på kønshormoner … har du fået de børn, du vil have?”. Og så bliver jeg sendt hjem. Jeg sidder tilbage skamfuld og ked af det. Jeg ved ingenting om overgangsalder. Det lyder gammelt. Og føles pinligt at skulle fortælle det til min mand. Jeg kan ikke få børn længere, jeg er ikke ung mere. Jeg ved ikke noget som helst om, hvad der venter mig.”

41 år: Privilegeret – og ulykkelig

“Jeg får ikke flere symptomer. Mine menstruationer fortsætter ufortrødent. Jeg er i perimenopause, men det ved jeg ikke på det tidspunkt.

Tre år senere flytter jeg til Singapore med familien. Jeg er begyndt at lide af søvnløshed og føler mig deprimeret og ulykkelig. Jeg kigger ud over havet. Jeg ved, at jeg har alt og ingen grund til at føle mig ulykkelig, men det gør jeg. Jeg forstår ikke hvorfor og føler mig utaknemmelig.

Jeg har en tid hos gynækologen i en anden anledning, og hun spørger ind til mine hormoner, tjekker min status, og det viser sig, at den fortsat ligger lavt. Jeg får nu hormoner på recept i en cremeblanding, som passer til mig. Det hedder compound pharmacy og

er senere blevet forbudt. Kort tid efter sover jeg godt og bliver glad igen. Hormonerne virker,” fortæller Sanne Gottlieb.

44 år: Menstruation stopper ud af det blå “Nogle år senere som 44 ­årig rykker jeg videre til Italien, og her kan jeg ikke få de samme hormoner. Jeg må skifte til østrogen i kombination med progesteron og har fortsat en snorlige menstruation.

Den stopper, da jeg som 45­årig bliver forladt af min kæreste. Det oplever jeg ret symbolsk. At han går, og så er det også helt slut med børn.

Jeg får hedeture, når jeg ikke passer min hormonbehandling. Jeg tager kontakt til en dansk gynækolog, som anbefaler mig at fortsætte med det italienske hormonmiks. Og når jeg passer min behandling, oplever jeg, at det virkeligt fjerner hedeture og løfter humøret. Det løser dog ikke min dårlige søvn.”

48 år: Ind og ud af behandling

“Som 48­årig flytter jeg tilbage til Danmark. Jeg er dårlig til at huske at tage mine hormoner. Østrogen dagligt og progesteron hver 14. dag og 12 dage frem indtil kunstig afstødning. Det vil sige en kunstig menstruation.

Jeg hader at menstruere og vil gerne trappe ud af behandlingen. Når jeg forsøger, kommer der en regning cirka en uge efter. Jeg får igen hedeture, som jeg har svært ved at leve med.

Sådan har det kørt frem til nu, hvor jeg er 56 år. Jeg vil gerne forsætte med østrogen af helbredsmæssige årsager for at beskytte hjerte og knogler.”

“Jeg vil gerne være med til at ændre måden, vi taler om overgangsalderen på.”

SANNE GOTTLIEB (56)

■ er mor til Siri på 28, Villads på 26 og Boris på 19 år og har en kæreste.

■ er journalist, forfatter, menopauserådgiver og færdig som sygeplejerske her i maj 2024. Driver Menokonsult.dk og rådgiver private klienter med overgangsalderproblematikker.

■ er aktuel med bogen Menopause Mamas om netop overgangsalderen.

Sanne Gottlieb: “Det tapper ind i noget kollektivt. At kvinders helbred er underprioriteret.”

51 år: Uvidenhed koster mig knoglebrud

“Jeg tænker løbende over, hvor lidt jeg egentlig ved om overgangsalder og hvorfor. Derfor skriver jeg i 2019 bogen Klimakteriesild og opdager, at det både personligt og fagligt er vildt spændende at gå dybere ind i kvinders overgangsalder. Samtidig har årene sat min tidlige overgangsalder i perspektiv. Jeg har i de seneste år haft flere knoglebrud. Dels brækker jeg nakken for fem år siden, da jeg har et barn i favnen, og vi trækker i hver sin retning. Det var ret chokerende. Og dels brækker jeg begge albuer for to år siden, da jeg skal blære mig på et skateboard.

Hvorfor blev jeg ikke tilbudt en hormonbehandling, da jeg som 38-årig gik i overgangsalder? Det er jeg vred over i dag. Den manglende behandling har virkelig haft konsekvenser for mig. Jeg forstår godt, at det skyldes uvidenhed. Men det tapper ind i noget kollektivt. At kvinders helbred er underprioriteret.”

I dag ved jeg:

TRØJE AF OG TRØJE PÅ

53 år: Sygeplejerske-studerende og menopauserådgiver “Måske affødt af covid finder jeg ud af, at jeg vil uddanne mig til sygeplejerske. Det er det bedste og det hårdeste, jeg nogensinde har kastet mig ud i. Overgangsalder er desværre ikke en del af pensum, men jeg lærer en masse om det fysiologiske.

I dag drømmer jeg om at få et deltidsjob som intensiv sygeplejerske kombineret med, at jeg arbejder med kvinder i overgangsalderen i privat regi.

Jeg er blevet certificeret menopauserådgiver, er medlem af British Menopause Society og har etableret mit eget firma, Menokonsult. Jeg er optaget af at hjælpe kvinder med at forstå deres overgangsalder, strukturere viden og give konkrete råd. Ligesom jeg også kæmper for at skabe bedre vilkår på arbejdspladsen for kvinder i overgangsalderen. En problematik, jeg identificerer i en undersøgelse, jeg lavede i 2023 med deltagelse af 402 kvinder.”

“I dag ved jeg, at jeg tilhører de 9 procent af alle kvinder, som fortsætter med at have hedeture i meget lang tid. Foreløbig har jeg været der i 18 år.

Samtidig oplever jeg også, at overgangsalderen kan have en psykisk dimension, som kan være katalysator for en positiv forandring. Hvis du altså får styr på dine fysiske gener.

Jeg styrer selv mine fysiske gener med en lav dosis østrogen på spray og ligger på et pust om dagen. Det går den rigtige vej, for jeg mærker, at jeg kan klare mig med en lavere dosis. Hvis jeg omvendt ikke er disciplineret med behandlingen, kommer mine hedeture tilbage. Især ved stress og indtagelse af alkohol. Så havner jeg i den klassiske trøje af og trøje på,” forklarer Sanne Gottlieb.

VAGINAL TØRHED ER SKIDE IRRITERENDE

“Undervejs opdager jeg, at jo mere regelmæssigt jeg lever, jo bedre har jeg det. Og det gælder både min søvn, mine hedeture og mine slimhinder.

Vaginal tørhed er skide irriterende, helt normalt og samtidig enormt intimt. At vi ældes forneden, fordi naturen går sin gang. Det kan føles lidt provokerende, fordi sexlivet måske ikke bliver bedre, end når vi bliver ældre og har erfaring. Heldigvis kan tørhed afhjælpes, og det er vigtigt at huske.

Jeg mærker også, at nervesystemet ikke er det samme. Jeg har brug for mere ro, og det tærer mere end tidligere at have mange bolde i luften. Overgangsalder er også en tid, hvor jeg mærker mere efter og handler på det, som er godt for mig. Min nattesøvn er aldrig blevet helt god igen, så nogle gange må jeg tage 5 mg melatonin for at få en uafbrudt søvn.”

EN SNEBOLDEFFEKT

“Jeg oplever, at min egen overgangsalder har haft en sneboldeffekt. Det starter som noget personligt og er i dag landet som noget større, noget, jeg gerne vil være med til at ændre på. Altså viden om kvinders helbred, måden, vi taler om overgangsalderen på, og de forhold, vi kvinder bliver budt på arbejdspladsen, når vi er i overgangsalderen,” siger Sanne Gottlieb.

Menopauserådgiverens

til dig, der tænker:

Er jeg mon gået i overgangsalderen?

Hvordan kan jeg finde ud af, om jeg er gået i overgangsalder?

“Hvis du er mellem 40 og 50 år, lidt yngre, lidt ældre, og pludselig har blødningsforstyrrelser, hedeture, føler dig ‘forkert’, har ledsmerter, måske manglende sexlyst, kæmper med ked af det-hed og vaginal tørhed.

Når du begynder at tro, at du selv er i overgangsalder, så er du nok. En blodprøve kan måske fange den, men den bør udføres hver måned, tre måneder i streg.

Alternativt kan du også skrive en logbog, så du finder ud af, om symptomerne ændrer sig,” rådgiver menopauserådgiver Sanne Gottlieb.

Hvordan ved jeg, at et symptom vitterligt er et symptom på min overgangsalder?

“Man skal passe på med at tilskrive alle fysiske skavanker til overgangsalderen. Så noget af det, jeg gør, når jeg rådgiver kvinder, er at kortlægge kvindens liv hele vejen rundt.

Så vi taler om helbred og livssituation. Er der andet i dit liv, der kunne spille ind, hvis du ikke sover? Har du gjort noget anderledes med din krop? Har du andre symptomer, eller bruger du prævention og hvis ja hvilken? Bruger du medicin?

Det er også vigtigt at tænke ind.

Men er du alderssvarende til overgangsalder, så synes jeg, at man skal prøve med østrogen i tre måneder, for får du det bedre, ja, så ved du, at det er overgangsalder. Bare husk progesteron, hvis du stadigvæk har en livmoder.

Og så synes jeg, at man uanset hvad skal bede sin læge undersøge, om man har for lavt stofskifte. Fordi nogle af symptomerne ved for lavt stofskifte minder om dem, man kan opleve i overgangsalderen.”

Hvad anbefaler du mig at være særligt opmærksom på?

“Din blødning må aldrig være sort, have større klumper i valnøddestørrelse eller lugte ‘forkert’. Her skal du til lægen med det samme.

Det samme med knudrede, spændte bryster. Det bør du få tjekket.

Hvis du har kombinationen meget træt, sveder om natten og taber dig, skal du også lige undersøges. Du må gerne svede, men ikke tabe dig, medmindre du aktivt har gjort noget for det.”

Hvordan kommer jeg bedst muligt igennem min overgangsalder?

“Med hormoner, humor og viden.

Sæt et fedt musiknummer på, og leg Madonna i 10 minutter, når du er alene hjemme. Det sætter gang i alle feel good-hormonerne.

Lav mad fra bunden, og skær ned på sukker. Minimér konflikter, hvis du kan, for i disse år skal du passe ekstra godt på dit nervesystem.

Og så skal du ikke være så bange for hormoner, hvis du ellers er sund og rask. Måden, de tages på i dag gennem huden, virker helt anderledes end de tidligere præparater, fordi de ikke skal passere leveren. For eksempel er der ikke set en sammenhæng mellem østrogen gennem huden og blodpropper, som hvis kvinden spiser en pille, og hormonerne går direkte i blodbanen.

Men østrogen tager ikke kun overgangsalderens gener. Nyere forskning tyder på, at østrogen har andre sundhedsfremmende egenskaber, såsom at beskytte indersiden af vores blodkars smidighed og styrke knogletætheden. Og faktisk er hver femte kvinde over 50 år i risiko for knoglefraktur på grund af det faldende østrogen,” siger menopauserådgiver Sanne Gottlieb. ■

DET SKER, NÅR DU GÅR I OVERGANGSALDER

Dine niveauer af kønshormoner – det vil sige østrogen, progesteron og testosteron – falder i kroppen. Og vi mærker ikke faldet ens. To tredjedele af kvinder har gener i varierende grad, mens en tredjedel ikke mærker meget eller noget til dem.

TYPISKE SYMPTOMER

Symptomer kan være blødningsforstyrrelser, hede­ og svedeture og slimhindeforandringer.

Det kan også være forstyrret nattesøvn, manglende sexlyst, ledsmerter og ikke mindst hjernetåge, som kan give gener som angst, tristhed, humørsvingninger, glemsomhed og stress.

Desværre mangler vi fortsat viden om sammenhængen mellem overgangsalder og symptomer og en dybere forståelse af kønshormonerne og deres indbyrdes forhold.

Kilder: Menopause Mamas af Sanne Gottlieb, Bogen om overgangsalderen af Lotte Hvas, Sundhed.dk, Netdoktor.dk

DET ER HELT NORMALT!

Det sker der i dit underliv i din overgangsalder

Måske har du gennem en del år ikke skænket dit underliv de helt store tanker, men pludselig en dag begynder forholdene dernede at ændre sig. Du er på vej mod din overgangsalder, og for de fleste af os kan det også mærkes i underlivet. Ikke? Vi giver dig overblikket over det, der kan være på spil.

Af Gitte Høj

Jep, den er svær at se ind i, skeden, men der sker en hel del derinde.

Du nærmer dig din overgangsalder, er i den eller omkring den. Og blandt mange andre symptomer oplever du måske også, at der sker forandringer i dit underliv, som eksempelvis kan handle om uregelmæssige menstruationer og irriterede slimhinder. Forandringer, som oftest er helt normale, og som du skal vide, at der findes behandling for, hvis du ikke kan eller vil leve med det.

Samtidig er netop disse år et godt sted at tage din livsstil op til revision. Eksempelvis er motion godt for dig, det ved du, men det gælder også dit underliv. Din bækkenbund bliver stærk, og det indvirker på både inkontinens og sex. Knibeøvelser og et aktivt sexliv øger blodcirkulationen forneden, vedligeholder slimhinder og kan påvirke kirtelvævet positivt, sådan at det fortsat kan producere sekret. Også efter din overgangsalder. Ret rart at vide, ikke? Så lad os komme i gang.

EKSPERTEN:

Christine Felding er speciallæge i gynækologi og obstetrik. Sidder i bestyrelsen for Kvinder & Sundhed samt i Kvindelige Lægers Forening. Felding.dk.

Typiske gener i dit underliv i din overgangsalder

#1. BLØDNINGSFORSTYRRELSER

Forklaringen er:

“Overgangsalderen begynder nogle år før den sidste menstruation og kan være et af de første tegn på, at du er på vej i overgangsalder. I denne periode opfører menstruationerne sig typisk anderledes end normalt. Man kalder det blødningsforstyrrelser.

Disse kan skyldes en uregelmæssig eller manglende ægløsning, og det giver enten kortere eller længere intervaller mellem menstruationerne. Menstruationen kan også udeblive og komme igen. Jeg oplever, at mange tror, at blødningsmængden aftager med alderen, men det gør den ikke, tværtimod. Og endelig skal du være opmærksom på mindre pletblødninger eller blødninger i forbindelse med sex, fordi det også kan være et symptom på kræft i livmoderhalsen,” siger speciallæge i gynækologi Christine Felding.

Behandlingen kan være:

“Dine blødningsforstyrrelser kan reguleres med, at lægen kan give såkaldt cyklisk gestagen/ progesteron fra 15.­ til 24.­dagen i cyklus for at regulere blødningerne. Hvis der samtidig er gener i form af hede­svede­ture, kan lægen supplere med østrogen. Ved voldsomme blødninger giver man cyklokapron­tabletter eller en hormonspiral, som kan reducere eller helt fjerne blødningerne. Det vil sige, at man eksempelvis ikke laver udskrabninger, som man gjorde i gamle dage, hvor man fjernede det øverste lag af livmoderslimhinden, som blev gendannet den næste måned. Er det helt galt, kan man ‘brænde’ slimhinden i livmoderen, såkaldt endometrieresektion. Det vil sige, at man ødelægger den, så blødningerne bliver svagere eller helt udebliver. Det laves ambulant, på hospital eller hos gynækologer i praksis.”

For nogle fader menstruationen ud. For andre fosser blodet mere ud end nogensinde – for så at forsvinde.

#2. SLIMHINDEFORANDRINGER

Forklaringen er:

“Slimhindeforandringer er knyttet til faldende østrogenniveauer og skyldes som regel østrogenmangel. Det kan give sig udslag i gener flere steder på kroppen. Eksempelvis tørhed og irritationer i øjne, næse, mund og ikke mindst i underlivet, hvor du også kan opleve slimhinderne på samme måde blive irriterede og sårbare i skeden, urinrør og blære.

Disse symptomer kan dukke op nogle år efter den sidste menstruation,” siger speciallæge i gynækologi Christine Felding.

Behandlingen kan være:

“Du kan komme i hormonbehandling for slimhindeforandringer og få tilført østrogen enten generelt eller lokalt, afhængigt af generne, som for eksempel hedeture. Og ordineret af din læge. En lokal hormonbehandling foregår med stikpiller – vagitorier som eksempelvis Vagifem, Rewellfem, Intrarosa eller Ovestin – eller en hormonring – eksempelvis Estring – i skeden, og denne behandling kan du tage resten af livet, fordi behandlingen ikke går i blodbanerne.

Stikpiller skal du typisk tage 14 dage i rap og derefter 3 gange om ugen, mens ringen skiftes hver tredje måned, og det gør du selv. Det er også muligt at få en CO2­laserbehandling, som for eksempel Mona Lisa Touch, som stimulerer kollagenproduktionen i skedevæggen, og det gør slimhinden mere fugtig og tykkere. Nogle kvinder ønsker ikke hormoner, og her kan den behandling være en mulighed.”

Piller eller stikpiller? Det bestemmer du og din krop sammen med din læge.

VID!

Din bækkenbund er stærk, hvis du kan knibe 20-30 gange af 6 sekunders varighed + hvis du kan spænde din bækkenbund 3 gange af 30 sekunders varighed.

#3. INKONTINENS

Forklaringen er:

“Det er ikke kun slimhinden i skeden, der bliver påvirket af østrogenmangel, det samme gør urinrør og blære. Det er baggrunden for, at blæren også kan blive mere sart, og du derfor kan miste lidt af kontrollen over den. Det kan blive sværere for dig at holde på vandet. Derudover kan forklaringen på inkontinens også være for eksempel overvægt og dårlig knibefunktion.

Der er forskellige former for inkontinens. Stressinkontinens – du kommer til at tisse, når du eksempelvis hopper, nyser, hoster og danser – rammer som regel lidt yngre kvinder, og her bliver det værre, hvis du er overvægtig, fordi der er mere pres på blæren. Den anden form – trængningsinkontinens, ‘når jeg skal, så skal jeg’ –rammer lidt ældre kvinder, og her spiller østrogenmangel en større rolle,” siger Christine Felding.

Behandlingen kan være:

“Ofte kan en lokal østrogenbehandling, på recept, være nok til at starte med, for det giver kontrol over blæren at få tilført noget østrogen. Den har ingen bivirkninger og kan tåles af alle. Hvis ikke lokal østrogenbehandling er nok, kan man give tabletter, som påvirker musklerne i blæren og for den til at ‘slappe af’ i stedet for at stå og klemme sammen. Eksempelvis Detrusitol eller Vesicare. Musklerne i bækkenbunden kan også blive svagere og er måske utrænede. Hvis din inkontinens også skyldes, at du er blevet lidt kropsdoven, kan du faktisk træne den væk. Har du svært ved at finde musklerne, kan du få hjælp af en fysioterapeut. Et godt knib forlænger livet, specielt underlivet, plejer jeg at sige.”

Typiske gener ved sex i din overgangsalder

#1. VAGINAL ATROFI

Forklaringen er:

“Mange kvinder oplever tørhed og smerter ved samleje. Forklaringen er vaginal atrofi, som er en udtynding af slimhinden i din skede. Det medfører en reduceret elasticitet. Slimhinden går fra at være tyk og fugtig til at blive mere tynd, tør og sart. Symptomerne er ofte irritationer i skeden som tørhed, kløe og svie og er baggrunden for, at du også kan opleve at have smerter ved sex. Og her taler man ligefrem om sandpapirsfornemmelse!

Denne forandring sker som følge af den nedsatte produktion af østrogen i æggestokkene. Manglende østrogen er den udløsende faktor, og derfor er vaginal atrofi i forbindelse med overgangsalder også en kronisk tilstand, da østrogenniveauet ikke kan stige igen, når det først er reduceret. Nogle gange ser man, at der kan opstå muskelspændinger i underlivet, fordi kroppen forsøger at kompensere for generne. Når du ved, at et samleje kommer til at gøre ondt, spænder kroppen op, så det er en ond cirkel,” siger speciallæge i gynækologi Christine Felding.

Behandlingen kan være:

“Der er forskellige muligheder. Det handler om at øge fugtigheden, men også om at genopbygge slimhinden. Du kan øge fugtigheden ved at bruge mandelolie eller en silikonebaseret glidecreme under samleje. Du kan også forsøge dig med hyaluronsyre, der binder fugt, for eksempel Repadina Plus. Vær opmærksom på ikke at irritere lokalt med sæber eller creme og stramtsiddende undertøj. For at genopbygge slimhinden i underlivet kan en lokal hormonbehandling som stikpiller eller en hormonring være en mulighed. Som tidligere nævnt er dette en livslang behandling. Endelig findes også CO2­laserbehandling som Mona Lisa Touch, hvor den vaginale laser stimulerer slimhinden og øger volumen og elasticitet. Behandlingen foretages uden bedøvelse. Bækkenbundsøvelser er et godt supplement, fordi aktivering af musklerne øger blodgennemstrømningen og påvirker vævet positivt. Først skal du dog have myoserne, muskelspændingerne, væk med udspændingsøvelser, ellers gør du ondt værre.”

VID OGSÅ!

Din lyst til sex med din partner er et komplekst fænomen og ændrer sig livet igennem. Travlhed, konflikter, nedtrykthed. Mange faktorer indvirker på, om du har lyst.

#2. NEDSAT LIBIDO

Forklaringen kan være:

“Din sexlyst kan blive udfordret i din overgangsalder. Det oplever mange kvinder i 40’erne og 50’erne. Den kan være eller blive nedsat, og gener som tørhed, sårbarhed og irritation i slimhinderne i skeden kan forårsage ubehag og smerter under samleje, som også kan udfordre din lyst til sex,” siger Christine Felding.

Behandlingen kan være:

“Du kan få en behandling med stikpille –Intrarosa – som indeholder et stof, prasteron, som bliver omdannet til østrogen og testosteron i skeden. Det ordineres af lægen og afhjælper tørheden. Hvis det ikke er nok, kan man give testosteron som gel på huden. Det er dog en specialistopgave. Det vil sige, at det er kun nogle gynækologer, der tilbyder denne behandling og ikke praktiserende læger. Men det øger klart sexlysten.”

UNDERLIVSSYGDOMME, DU KAN FÅ HYPPIGERE BESØG AF

I DIN OVERGANGSALDER

BLÆREBETÆNDELSE

“Når slimhinderne bliver mere tørre, kan de også bliver mindre modstandsdygtige og mere modtagelige over for bakterier, som kan trænge op i urinrøret, videre ind i blæren og forårsage en betændelse.

Derfor kan du også på dette tidspunkt døje med tilbagevendende og endda hyppige blærebetændelser, som kan være en konsekvens af slimhindefor andringer,” forklarer speciallæge i gynækologi Christine Felding.

Det kan du gøre:

“Blærebetændelse kan behandles med en lokal hormonbehandling for at genopbygge slimhinden i urinrøret. Behandlingen gives i skeden, ligesom ved tørre slimhinder, men den virker også på blæren. Hvis der alligevel eller til at begynde med er blærebetændelser igen­igen, behandler din læge først selve infek tionen og fortsætter derefter med et andet antibiotikum i 3 til 6 måneder. Du kan eventuelt forsøge med Haiprex­tabletter, som er et godt gammelt middel, som gør urinen sur, og det kan bakterier ikke lide. Man taler ofte om tranebær som forebyggelse, men det er vist ikke helt bevist, at det virker. Men det skader jo ikke at prøve.”

SKEDEKATAR

“Betændelse i skeden – skedekatar eller bakteriel vaginose – er udtryk for en ubalance i bakterierne i skeden, hvor der er blevet for få mælkesyrebakterier, som medfører, at skeden bliver mindre sur og mister noget forsvar over for andre bakterier. Det giver generende, ildelugtende udflåd og kan svie og klø.

Sygdommen kan opstå som følge af overgangsalder og ændrede hormonniveauer. Efter din overgangsalder falder mængden af mælkesyrebakterier, hvilket kan betyde, at der nemmere opstår betændelse,” forklarer speciallæge i gynækologi Christine Felding.

Det kan du gøre:

“Hvis det ikke går i sig selv, og du fortsat er generet, kan lokal østrogenbehandling være en mulighed, da hormoner genopretter normaltilstanden. I nogle tilfælde er det nødvendigt med en antibiotikakur fra din læge med for eksempel Zidoval­gel, der fjerner de bakterier, der måtte være. Ofte er det godt at supplere med mælkesyrekapsler som stikpiller eller for eksempel Femidur­tabletter.” ■

Dig og din 40+ nattesøvn

FÅ DEN SØVN, DU DRØMMER OM

Er det hormonerne, stress, en kombination eller noget helt fjerde?

Er du røget ind i en stime af udfordrende nætter, hvor du vender og drejer dig, kender du alt til længslen efter en god nats søvn.

Den vil vi så gerne være med til at give dig! Så læs med her.

Af Gitte Høj

Sover du også som prinsessen på ærten?

Din 40+ nattesøvn og dit indre

maskinrum

Det sker der i kroppen, når du sover

Først skal vi lige have det grundlæggende på plads. For mens du sover, er der en række processer i gang i både krop og hjerne, som er med til at holde dig rask og frisk.

Når du lægger dig under dynen og falder i søvn, falder din kropstemperatur og dit energiforbrug. Det giver alle kroppens celler mulighed for at blive genopladet.

Alle kroppens organer og dit nervesystem bliver repareret.

Og under den dybe søvn falder blodtrykket og din vejrtrækning, og kroppen udskiller en række hormoner, som udvikler og genopbygger.

Nyvasket sengetøj er en god start på en god nat.

# 1. Styrker dit immunforsvar

Man kan næsten sige, at dit immunsystem gennemgår en opgradering under søvnen med det formål at beskytte dig mod sygdom. Derfor øger du faktisk også risikoen for at få infektioner, hvis du ikke sover nok.

Det findes der flere forklaringer på. En af dem handler om, at du under søvnen producerer et proinflammatorisk protein (Il-6), som er væsentligt for immunresponsen og bekæmper infektioner.

# 2. Holder dine blodkar sunde

En god nattesøvn holder dine blodkar i form på en sådan måde, at de evner hurtigt at udvide sig og trække sig sammen igen efter behov. Det betyder altså, at dine blodkar bliver holdt sunde, mens du sover, og det forebygger således åreforkalkning.

Får du omvendt ikke den nødvendige søvn og måske mindre end 6 timer om natten, påvirkes funktionen negativt, og det kan betyde, at dine blodkar stivner.

Derudover indvirker en god nattesøvn på dit blodtryk på en positiv måde, fordi en god søvn sænker trykket. Når blodtryk og puls falder, sker der en aflastning af blodkar og hjerte.

# 3.

Renser din hjerne

Mens du sover, bliver din hjerne renset for affaldsstoffer. Dine hjerneceller bliver simpelthen gennemstrømmet af en væske, som fjerner skadelige proteiner, der har ophobet sig.

Det er hjernens glymfatiske system, der står for denne opgave. Udvaskningen er mest effektiv, når du er i den dybe søvn. Sover du for lidt, så hjernen ikke bliver renset tilstrækkeligt, kan det indvirke negativt på din hukommelse.

# 4. Understøtter din hukommelse

Når du sover, bliver dagens forskellige indtryk bearbejdet for at kunne fæstne sig i din hukommelse. Det betyder, at informationerne bliver dirigeret de rigtige steder hen i hjernen. På samme måde bliver din indlæring også styrket.

Hvis du til gengæld sover for lidt gennem længere tid, går det ud over processen for lagring af informationerne. Det betyder, at du får sværere både ved at koncentrere dig og ved at huske.

Tænk på din søvn, som et slags antivirusprogram, der vasker tavlen ren, når du sover.

# 5. Løfter dit humør

En god nattesøvn gavner også dit humør og dit overskud. Mens du sover, falder mængden af stresshormon, hvilket betyder, at du vågner med mere overskud.

Omvendt er en dårlig nattesøvn også en udfordring for humøret og kan gøre dig mere nærtagende, end du måske ellers ville være.

Studier har vist sammenhæng mellem stress, depression, angst og søvnmangel gennem længere tid.

# 6. Balancerer din appetit

Søvn gør glad!

Søvn gør dig sund i pæren.

Når du får en god nattesøvn, er der en bedre balance mellem din appetit, din vægt og dit aktivitetsniveau. Det vil eksempelvis sige, at du har nemmere ved at holde vægten, fordi dagens overskydende lager lettere kan brændes af.

Omvendt kan du opleve, at din vægt stiger, hvis du gennem en længere periode sover for lidt. Når du sover for lidt, stiger produktionen af kortisol, hvilket fører til, at du føler dig mere sulten.

Derudover bliver kroppens omsætning af energi – sukker og fedt – nedsat, så du lettere tager på.

Kilder: Iform.dk, Sundhed.dk, Netdoktor.dk, Sygesikring.dk, Videnskab.no, Vidensraad.dk

Det sker der typisk med din søvn i overgangsalderen

Nogle kvinder oplever, at de nærmest fra den ene nat til den anden begynder at sove dårligt i årene op til eller omkring overgangsalderen.

Måske er du en af dem, der har haft et meget stabilt søvnmønster og pludselig får en uregelmæssig nattesøvn, hvor du vågner flere gange om natten eller pludselig vågner efter kort tids søvn.

Søvnapnø kan støde til

Nogle af os lider af søvnapnø, som kan hænge sammen med faldet i kønshormoner.

Obstruktiv søvnapnø (OSA) er kendetegnet ved pauser i din vejrtrækning, som medfører gisp, snorken og kvælningslyde, og kan naturligt føre til nedsat søvnkvalitet og træthed i dagtimerne.

Man mener, at eksempelvis progesteron beskytter dig mod vejrtrækningsforstyrrelser.

Hvis din partner oplever disse symptomer hos dig, kan du vende situationen med din læge.

Stresset krop med i seng

Søvn og hormoner svinger

For en del af os kan det handle om, at vi bliver ramt af hede- og svedeture om natten og måske endda noget vådt sengetøj, som skal skiftes.

Det er klart, at det er meget forstyrrende for din nattesøvn, og livskvaliteten har det selvsagt med at dale, når vi har søvnproblemer og kæmper med træthed, manglende overskud og måske koncentrationsproblemer.

Østrogen hjælper dig med at holde kropstemperaturen lav om natten, hvilket i sig selv bidrager til en bedre nattesøvn.

Det faldende niveau af kønshormoner under din overgangsalder kan også have andre konsekvenser end hede- og svedeture.

For man ved, at eksempelvis østrogen og progesteron også indvirker på nattesøvnen og på produktionen af neurotransmittere, som har til opgave at hjælpe dig med at finde ro. Det gælder for eksempel serotonin.

Læg dertil, at der også sker et naturligt fald i dannelsen af søvnhormonet melatonin.

Stress er i sig selv en årsag til søvnproblemer, og du kan som 40+ kvinde i eller omkring overgangsalderen være udfordret af en stresset krop.

Det kan dreje sig om, at kroppen skal finde sig til rette og omstille sig på grund af de faldende og svingende hormonniveauer.

Faldet i progesteron kan også betyde, at du bliver mere følsom over for stress.

Er din hverdag eller du presset, og bliver du eksempelvis overstimuleret, kan det være svært at falde i søvn. Eller måske vågner du midt om natten, fordi kortisol-niveauet –stressniveauet – er for højt. Måske skal du have kigget på aktivitetsniveauet i løbet af dagen og lagt flere pauser ind, så du ikke bliver så presset.

Vær opmærksom på, at det også godt kan dreje sig om en følelsesmæssig stress, eksempelvis med en krog ind i det relationelle, og ikke kun om en stor stak uløste opgaver på arbejdsbordet.

Kilder: Styrkditunderliv.dk, Piamariamanou.dk, Dortheoxgren.dk, Hormonerpaaarbejde.dk, Sundhed.dk

Drop det. Lad være med at tage dit arbejde med i seng.

Åh, hvor kan det være varmt!

HVORDAN SOVER DU?

Sådan ser den dårlige nattesøvn ud

■ Langt de fleste af os kender til søvnforstyrrelser, hvor vi har svært ved at falde i søvn eller vågner flere gange om natten.

■ Det kan for eksempel være i forbindelse med forskellige livssituationer, som er svære at navigere i og håndtere. Kriser i familien, udfordringer med dit helbred og/eller mange mere generelle bekymringer, som flyver rundt i dit system.

■ Den dårlige nattesøvn kan kompliceres og/eller blive forstærket af din overgangsalder, hvor eksempelvis faldet af progesteron kan gøre dig mere stressfølsom og urolig.

■ Samtidig kan søvnforstyrrelser også i sig selv bidrage til øget stressfølsomhed og flere bekymringer i vågen tilstand. Søvnforstyrrelser kan som udgangspunkt løses ved, at du får styr på det, som giver dig den dårlige nattesøvn. Der kommer ro på igen, når du får identificeret årsagerne.

■ Hvis den dårlige nattesøvn fortsætter – du sover afbrudt og for lidt – og det får konsekvenser for din livskvalitet eller din arbejdsevne, kan man sige, at dine søvnforstyrrelser bliver til søvnproblemer. For eksempel hvis du har svært ved at falde i søvn, mangler sammenhængende søvn og vågner for tidligt gennem længere tid. Her skal du tage dit problem alvorligt og søge professionel hjælp. Det kan være hos din læge eller en søvnkonsulent eller i form af psykologisk søvnbehandling. Husk, at der vitterligt er hjælp at hente.

■ Du skal også vide, at den dybe søvn bliver mindre med alderen. Søvnreguleringen i hjernen bliver dårligere på grund af slitage, på samme måde som kroppen rammes af slitage. Dette giver i sig selv en mere overfladisk søvn med flere opvågninger.

DEN DÅRLIGE NATTESØVN GÅR I HJERNEN

En af søvnens essentielle funktioner er at vedligeholde hjernens funktioner. Så når du sover mindre end 6 timer og altså har et moderat søvnunderskud, bliver din koncentrationsevne og reaktionsevne nedsat og din hukommelse forringet.

Sådan ser den gode nattesøvn ud

■ Den normale nattesøvn er kendetegnet ved, at du bliver træt efter at have været vågen i 15­17 timer og derefter sover i 7­9 timer.

■ Det vil sige, at du bliver naturligt træt i kroppen efter mange timers aktivitet om dagen, når det er lyst. Herefter trænger du til at slappe af og falder naturligt i søvn, når det bliver mørkt. Sådan har mønsteret været i tusindvis af år.

■ Søvnen er vigtigere end mad og drikke, men bliver reguleret på samme måde. Du bliver tørstig efter flere timer uden drikke, og du bliver træt efter flere timers vågen tilstand.

■ Søvnen er en aktiv tilstand. Når du sover, er kroppen afslappet, og du er uden bevidsthed. Til gengæld er hjernen aktiv, men det er en anden aktivitet, end når du er vågen. Hjernen modtager ikke data udefra. Det vil sige, at du ikke hører noget, ikke ser noget og ikke mærker noget – medmindre meget stærke stimuli vækker dig.

■ Din søvn er delt op i let søvn, dyb søvn og drømmesøvn, og der er mest dyb søvn først på natten. Det er primært i den lette og dybe søvn, at fakta og historier lagres, mens eksempelvis en lagring af følelsesmæssige oplevelser primært lagres, mens du er i drømmesøvnen.

■ Den gode nattesøvn ændrer sig, alene i takt med at du bliver ældre. Det vil sige, at søvnen typisk er robust og solid, når du er yngre. Med årene bliver søvnen mere sårbar, alene fordi du bliver ældre.

■ Læg dertil, at du kan komme i udfordringer på grund af din overgangsalder. Denne sårbarhed kan du afhjælpe ved at kigge på dine ritualer og vaner, og det vil sige, at du aktivt kan gøre noget for at styrke din gode nattesøvn.

Kilder: Vidensraad.dk, Sundhed.dk, Hvidovrehospital.dk, Netdoktor.dk

OG SÅ ER DET ELLERS BARE AT NYDE OG VÆRE I DIN OVERGANGSALDER!