Nyt 1 / 2014 by Børns Vilkår

nyt

1 / 2014

Vold mod børn er ikke forsvundet

“jeg er bange for min mor” side 10 – 13

Radiovært Emil Nørlund:

UNgE skal hUskE at havE dEt sjovt En dag på BørneTelefonen Fra overgreb til telefonfis side 4 – 7

Vibeke fik en bisidder “Nu bliver jeg taget seriøst” side 14 – 15

nyt

1 / 2014

Leder

Stop vold mod børn!

ud af 1.005 forældre angiver, at de har slået deres barn. Det viser en rundspørge, Gallup har foretaget for Børns Vilkår. Alt tyder dog på, at omfanget af vold fra forældre mod børn er endnu højere – SFI-undersøgelsen ’Vold mod børn og unge’ fra 2011 viser, at hvert femte barn og ung har været udsat for vold af deres forældre inden for de seneste 12 måneder. På Børns Vilkårs BørneTelefon fortæller børn, at de bliver holdt under en kold bruser og får stoppet sæbe i munden. At de får hænderne mast mellem et bord og en varm gryde – for at lære at holde hænderne på bordet. At de bliver slået,

nyt

1 / 2014

nyt er Børns Vilkårs medlemsblad, som udkommer to gange om året i et oplag på 14.000 stk.

leDer – Stop vold mod børn!

sparket, rusket og slået med knytnæver, kabler, våde håndklæder, bøjler og kæppe eller brændt med cigaretter og skubbet ned ad trappen. Det viser en gennemlæsning af 500 samtaler om vold. Vold mod børn er ikke forsvundet på trods af, at det er 17 år siden, revselsesretten blev afskaffet. Det er stærkt bekymrende, for vold kan have store konsekvenser for børns liv på kort og lang sigt. Det kan du læse mere om i dette nummer af ’Nyt’. Hos BørneTelefonen har børn et sted, hvor de sætter ord på det, der næsten ikke er til at få sagt. De frivillige rådgivere gør hver dag deres yderste for at hjælpe børnene på deres egne præmisser. Det kan de, fordi de brænder for at hjælpe børn – og så er de fagligt rustet til det, hvilket du kan læse om i artiklen ’En samtale gør en stor forskel.’ Radioværten på programmet Tværs på P3, Emil Nørlund, mestrer også kunsten at tale med børn og unge om alt fra vold til depression og selvmord. En evne, der gør Nørlund til en vigtig ’rollemodel’ for andre voksne – og bl.a. derfor modtog han Børns Vilkårs Sabroe Pris 2013. At være rollemodel er noget, Nørlund er stolt af, hvilket fremgår af interviewet med ham i dette blad: ”Hvis der er nogle voksne, der kan lytte til mig og blive inspireret af min måde at tale med unge på, vil jeg blive sinds-

Udgiver Børns Vilkår Trekronergade 126 F, 2. sal, 2500 Valby bv@bornsvilkar.dk Telefon 35 55 55 59 ansvarshavende Rasmus Kjeldahl

“Vold mod børn er ikke forsvundet på trods af, at det er 17 år siden, revselsesretten blev afskaffet. Det er stærkt bekymrende.” Rasmus Kjeldahl, Direktør i Børns Vilkår

sygt beæret. Voksne skal være lidt mindre voksne og være lidt mere børn med børnene.” Vi kan ikke være mere enige – børn har brug for voksne, der vil og kan lytte. Og hjælpe, når det er nødvendigt. Tak fordi du er medlem af Børns Vilkår – sammen gør vi en forskel. God læselyst!

redaktion Marianne With Bindslev layout Kasper Langaa Foto Lars Kristiansen, Jeppe Carlsen, Jakob Carlsen, Colourbox, Polfoto Tryk PrinfoTrekroner

Støt børneTelefonen SmS ‘støt’ til 1220 så støtter du med 100 kr. Beløbet + alm. smstakst faktureres på din telefonregning

KORT

nyt Flere børn hentes af fogeden

Socialminister Manu Sareen (R) tager ‘en selﬁe’ med Børns Vilkårs nye formand, Morten Permin (th.) ved dennes velkomstreception.

Ny formand i børns Vilkår

en hidtidige næstformand i Børns Vilkår , Morten Permin, skal nu stå i spidsen for Børns Vilkår. Han overtager formandsposten efter Peter Albæk, der efter 18 års dygtig og engageret indsats for organisationen har valgt at træde ud af bestyrelsen. Samtidigt er Vibe Klarup Voetman valgt som næstformand og Yildiz Akdogan som medlem af bestyrelsen. ”Det er et stort privilegium at stå i spidsen for en forening, der med viden og styrke altid er på børnenes side. En vigtig opgave er fortsat at udvikle organisationen, så Børns Vilkår kan hjælpe stadig flere børn via BørneTelefonen, trivselsoplæg og bisidning. Desuden skal børnenes stemmer høres tydeligere ved at byde ind på en bredere børnepolitisk dagsorden,” siger Morten Permin. Siden 2008 har han været næstformand i Børns Vilkår, og desuden har han gennem årene haft en række andre engagementer i Børns Vilkår og andet frivilligt foreningsarbejde. ”Børn og unges vilkår, opvækst og udviklingsmuligheder er et centralt omdrejningspunkt for både mit professionelle og frivillige virke. Så det er med stor personlig iver, jeg tager opgaven på mig”, siger Morten Permin. Den nye bestyrelsesformand blev uddannet lærer i 1980 og har siden arbejdet først som lærer, familieterapeut og leder af en dagbehandlingsinstitution, siden om rektor for Hillerød Pædagogseminarium og fra 2009 som studieadministrativchef for Professionshøjskolen UCC.

børn hjælper børns Vilkår med 1,5 mio. kroner

162 børn blev i de tre første kvartaler af 2013 hentet af fogeden, socialarbejdere eller politi, fordi forældrene ikke kunne overholde aftaler om samvær. Det viser nye tal fra Domstolsstyrelsen, som også konkluderer, at tallet er firedoblet siden 2007. Børns Vilkår har været i kontakt med flere børn, der er blevet hentet af fogeden. Alle som en fortæller de, at det er en voldsom oplevelse. Nogle gange tropper politiet op med pistoler i bæltet og slæber børnene ud af deres hjem. ”Det er yderst alarmerende, og vi har som samfund et ansvar for at stoppe det. Børn er ikke møbler, som kan afhentes på samme måde, som man gør med ubetalte sofaer”, fastslår souschef i Børns Vilkår, Bente Boserup.

50 millioner kroner skal skabe verdens bedste børneTelefon Tusindvis af børn ringer hvert år til BørneTelefonen om alt fra mobning, forelskelse, vold og skilsmisse. Men der er desværre også mange, der ringer forgæves. Med et bidrag på 50 mio. kr. over fem år forlænger TrygFonden samarbejdet med Børns Vilkår, så vi kan hjælpe endnu flere børn, bl.a. med en ny BørneTelefonBus. Den nye BørneTelefonbus vil rykke ud i landet med børnecafé, oplæg til skoleklasser, forældre og professionelle og selvfølgelig hjælp til børnene.

Fra oktober til december 2013 solgte idrætsforeninger, spejdergrupper og skoleklasser over hele landet julekalendere til fordel for Børns Vilkår. I alt blev overskuddet fra salget 1,5 mio. kroner, der går ubeskåret til Børns Vilkårs BørneTelefon. ”Vi er dybt taknemmelige for indsatsen – tak!,” siger Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår. Han er imponeret over de mange kræfter og timer, børn og voksne landet over har lagt i at få solgt julekalenderen. KOrT NYT

nyt

1 / 2014

Mette Prangsgaard Andersen er én af de i alt 350 frivillige rådgivere, som er tilknyttet BørneTelefonen.

Tema – En dag på BørneTelefonen

en samtale gør en stor forsKel TEKST JANNIE SCHJØDT KOLD • FOTO JAKOB CARLSEN

Hver dag fra klokken 11- 23 sidder fagligt veludrustede frivillige klar ved BørneTelefonen for at svare børn på spørgsmål om alt det, de tumler med. Vi tog med en dag på BørneTelefonen for at lægge øre til børnenes virkelighed.

Tema – En dag på BørneTelefonen

nyt

1 / 2014

Flere samtaler end nogensinde BørneTelefonen havde sidste år 35.287 samtaler om alt fra forelskelse til vold og overgreb – det er det højeste antal rådgivninger nogensinde. Det er godt 2.000 flere samtaler end i 2012.

>> Fortsat fra forrige side

en samtale gør en stor forskel

vad vil du gerne tale med BørneTelefonen om?” Flere steder i lokalet lyder det trygge, genkendelige spørgsmål. Intet emne er for stort, intet problem for småt, opdager man hurtigt, når man træder ind i det store rum hos Børns Vilkår i Valby. Fjorten frivillige samt en koordinator er i dag i røret, på chatten og på sms. Alle har de en børnefaglig uddannelse og alle har de genenmgået et kvalificeringsforløb, fortæller 28-årige Mette Prangsgaard Andersen, der frivillig på BørneTelefonen to gange om måneden. ”Jeg lægger meget af mig selv og min personlighed i de samtaler, og det er det særlige ved at være frivillig. Men med kvalificeringsforløb får vi også en fælles faglighed.” Et stort Danmarkskort pryder væggen og på bordet foran Mettes to computerskærme og stationære telefon, ligger ’femfasemodellen.’ ”Den har jeg altid liggende foran mig,” fortæller Mette Prangsgaard Andersen, ”så kan jeg lynhurtigt orientere mig om, hvad der er det gode spørgsmål netop nu.” Modellens faser handler bl.a. om at etablere kontakt, fastsætte mål for samtal-

Tema – En dag på BørneTelefonen

en og anviser gode åbne spørgsmål. En teknik Mette Pranggaard Andersen bl.a. har lært på Børns Vilkårs løbende udbud af kurser, hvor der altid er sat tid af til erfaringsudveksling. ”Vi laver øvelser, hvor vi skiftes til at være barnet, og det kan være en øjenåbner,” som Mette siger. På en vagt er en frivillig på telefonen i to timer og derefter to timer på chatten. Det er fast procedure, fortæller Børns Vilkårs koordinator, der overvåger, hvor mange, der står i kø på henholdsvis chat, sms og telefon og fordeler vagterne derefter. ”Det kan være hårdt at være på telefonen i to timer,” siger hun. Både i forhold til de børn, der ringer ind og har været udsat for overgreb, men også i forhold til de ’testere,’ der også er på linjen – børn, der laver telefonfis.

”Hvordan kan det være, du ikke er i skole i dag? Hvor er han henne nu? Jeg synes, jeg kan høre på din vejrtrækning, at du bange?” Mette spørger nænsomt ind til, hvor længe den incest, pigen fortæller om, har stået på og roser hende hele tiden for, at hun fortæller det. ”Jeg er rigtig glad for, at du ringer herind, og siger det. Er der nogen andre, der ved, hvad der foregår? Har du nogensinde overvejet at sige det til nogen? Hvem kunne det være? Din mor?” Pigen fortæller, at hendes forældre er

Fra overgreb til telefonfis Dagens opkald er ingen undtagelse, skal det vise sig. Efter første opkald blev afbrudt med det samme, går andet opkald igennem. Klokken er 12.36, og stemmen i røret så spag, at Mette må presse røret mod det ene øre og holde for det andet. ”Skal jeg spørge dig om nogle ting, eller vil du selv fortælle,” spørger hun indledningsvist.

I alt 350 frivillige er tilknyttet BørneTelefonen. For at blive en del af BørneTelefonen skal du have en børnefaglig uddannelse som fx pædagog, lærer, psykolog, gennemgå et oplæringsforløb samt deltage i obligatoriske kurser om BørneTelefon, sms, chat samt bisidderordning, underretning og børns rettigheder.

Fakta

Kvalificeret rådgivning

T ema |

En dag på BørneTelefonen

skilt, at hendes far har forgrebet sig på hende over et par år og har truet hende til ikke at sige det til nogen. Kort efter afbryder hun. Knapt har Mette lagt røret, før koordinatoren kommer over og lægger en hånd på hendes skulder.

“Jeg lægger meget af mig selv og min personlighed i samtalerne, men gennem kurserne får vi også en fælles faglighed.” Mette Prangsgaard Andersen, Frivillig rådgiver på BørneTelefonen

”Jeg kunne høre, den var lidt tung,” siger hun og ser på Mette. ”Der var tale om incest, men jeg nåede ikke at komme til et punkt, hvor vi kunne tale om at opgive anonymitet,” siger Mette. Det sidste er vigtigt, da BørneTelefonen har skærpet indberetningspligt, men det er barnet, der bestemmer. ”Man vænner sig jo aldrig til de her samtaler,” siger hun efter lidt tid,” og jeg kunne høre, at hun var bange. Men det er godt, at hun har fået fortalt sin historie, og så håber vi, at hun ringer igen.” Klokken 13.10 ringer en gruppe børn og lægger hurtigt på. Det er ved at være SFO-tid, og antallet af opkald med genkendelig fritidsklubsstøj stiger. Fem minutter senere lyder ringetonen igen, og en teenager spørger ind til, hvad der kan ske ved at dyrke analsex. Bagefter

taler hun med en dreng, der er ked af den klub, han er kommet i og med en pige, der ikke tør fortælle sin mor, at hun har fået menstruation. En stor tillid Klokken er ved at være 13.30 og Mettes kaffe er ved at blive kold. Inden klokken bliver 14.00 og to-timers vagten er ovre, når hun at tale med en ung mand, der er påvirket og ønsker at stoppe med at ryge hash. Et opkald der svært lader sig afkode som hverken test eller alvor, men som Mette tager lige så seriøst som de andre. På samme måde tager hun opkaldet fra en pige, der sidder og kæmper med at svare på spørgsmål om en historisk folkevise om Dronning Dagmar. Hun googler visen og råder pigen til at læse teksten højt for sig selv, hvis hun skal finde ud af, hvor mange konfliktpunkter, der er i den lange sang. ”Tak for hjælpen,” siger pigen. ”Det var så lidt, det var hyggeligt at tale med dig,” siger Mette og fortæller, at hun altid går glad hjem fra en vagt på BørneTelefonen, i dag er ingen undtagelse. ”Det kan lyde underligt, da det også er voldsomme sager, men det der sidder tilbage, når jeg rejser mig fra min telefonplads er fornemmelsen af, at de børn jeg har talt med, har fået ro og hvis vi er nået hele vejen rundt i fem-fasemodellen har barnet også fået anvist handlemuligheder,” siger Mette Prangsgaard Andersen og gør klar til at gå på chatten. ”Men først og fremmest gør det mig glad, at barnet tænker: ”Jeg kan ringe til BørneTelefonen” selv i en meget vanskelig situation. Det er en stor tillid, og jeg er stolt af at besvare den.”

Det talte vi om i 2013 1. Kærlighed/forelskelse 2. Venskaber/uvenskaber 3. Drillerier 4. Mobning 5. Forældre-barn-relationen/opdragelse 6. Trist/ked af det 7. Seksuel praksis 8. Seksuel krænkelse 9. Fysisk vold 10. Selvskadende adfærd

13 % 9% 7% 6% 6% 5% 4% 4% 4% 3%

Bygger på 26.813 rådgivninger af børn på telefon, chat, SMS og i brevkassen.

Tema – En dag på BørneTelefonen

nyt

1 / 2014

Unge skal huske at have det sjovt TeksT Ditte DamsgaarD FoTo Jeppe Carlsen

Hvem? Radiovært Emil Nørlund.

Hvad? Radiovært på programmet Tværs på P3, hvor han behandler emner, der optager unge.

Hvorfor? Modtager af Børns Vilkårs Sabroe Pris i 2013, fordi han på fineste vis løfter arven efter Tine Bryld.

Og SabrOepriSeN giK Til... – Portræt af Emil Nørlundskyldninger

”Hvis man som ung ikke kan følge med i lyntogets tempo, og man er lidt mere et bumletog som person, bliver man i vores samfund hægtet af. Og det er farligt.”

vad optager unge anno 2014? De unge er meget optagede af at være en succes, og samfundet har samtidig ekstremt store forventninger til dem. De unge går også meget op i netværk og i at have de rigtige digitale venner. Livet skal generelt ligne en succes, og de nære venskaber prioriteres måske ikke så meget. Og det er ærgerligt, for unge skal huske at have det sjovt. Er der noget særligt opløftende eller bekymrende ved denne generation? Generation Z, @, eller # er nærmest videnshungrende og samtidig virkelig dygtige til mange ting. Og det mener jeg er opløftende. Det bekymrende ved det er, at deres følelsesmæssige udvikling ikke prioriteres. Begavelsen ræser af sted fra det indre, og de glemmer at have det sjovt. Tidligere var det okay at være

en lottokupon og leve lidt efter tilfældighederne, men nu skal man helst være en succes. Hvorfor er det netop dig, der er havnet på et program som Tværs? Jeg er god til at tale med alle slags mennesker. Jeg er vokset op på en broget gade i København, hvor der var alskens tosser, og derfor falder det mig naturligt at tale med alle typer, som ikke passer ind i normskabelonerne. Hvordan er det at efterfølge Tine Bryld? Jeg har det fantastisk med det, for jeg går i fodsporerne på den sejeste kvinde, der nogensinde har været i Danmark – på nær min mormor, som var frihedskæmper. Jeg ville ikke have kunnet gøre det, hvis ikke jeg havde haft fornøjelsen af at møde Tine Bryld og arbejde sammen med hende, inden hun døde. Hvis Tine Bryld kunne lytte med i dag, ville jeg håbe, at hun var tilfreds. Hvordan er du en anderledes vært end Tine Bryld? Først og fremmest laver jeg samtaleradio, og Tine lavede rådgivningsradio. Tine var desuden socialrådgiver og havde derfor en hel anden faglig indsigt i mennesker, end jeg har. Men jeg har gjort det til en force ikke at vide noget. Jeg sørger for, at det er gæsten, der er stjernen, så jeg egentlig kun formidler og hjælper den unge med at fortælle sin historie. Jeg prøver ikke at komme med gode ideer.

ind i faste rammer og vaner, og de ser tingene på deres måde. Hvis der er nogle voksne, der kan lytte til mig og blive inspireret af min måde at tale med unge på, vil jeg blive sindssygt beæret. Voksne skal være lidt mindre voksne og være lidt mere børn med børnene. Er du, ligesom Peter Sabroe, med til at afsløre eller belyse forhold i Danmark? Indirekte vil jeg meget gerne belyse de ting, som ikke er i orden i vores samfund, og det synes jeg, man kan ved at høre folks personlige historier. For eksempel er jeg meget overrasket over, hvordan psykiatrien fungerer i Danmark, og det er jeg med til at belyse via personlige historier. Hvilken samtale har rørt dig allermest? Jeg kan huske alle programmer, jeg har lavet. Men der var et program, jeg lavede, hvor jeg blev meget overrasket over, at problematikken overhovedet fandtes. Det var et program om søskendeincest. Det var en pige, som i 3-4 år var blevet misbrugt seksuelt af sin storebror, og som ikke havde ’helle’ nogen steder. Hendes historie blev jeg meget berørt af. Hvor befinder du dig i dit arbejdsliv om 10 år? Det ville være fantastisk, hvis jeg om 10 år kunne få lov til at gøre Tværs på P3, Danmarks ældste radioprogram, endnu ældre. Ellers drømmer jeg om at blive børne- og ungdomsrettighedsforkæmper!

Da du modtog Sabroeprisen, blev du kaldt en rollemodel for andre voksne. Hvordan har du det med det? Jeg er utrolig stolt. De voksne er groet

og prisen går til...

vert år uddeler Børns Vilkår Sabroeprisen på 10.000 kr. som en hyldest til en person eller et initiativ, der har gjort en ekstraordinær indsats for børn og unge. Prisen har navn efter politikeren Peter Sabroe, som i starten af 1900-tallet for alvor fik sat børns rettigheder på dagsordenen i Danmark. Radioværten Emil Nørlund fik prisen i 2013 for sit store engagement og ekstraordinære indsats på radioprogrammet ‘Tværs’ på P3. Tillykke!

Og SabrOepriSeN giK Til... – Portræt af Emil Nørlund

nyt

1 / 2014

Vold mod børn

JEG ER BANGE FOR MIN MOR

Tema – Vold mod børn

Vold bruges stadig som led i opdragelsen af børn i Danmark på trods af, at revselsesretten blev afskaffet for 17 år siden. Det viser en undersøgelse, Gallup har foretaget for Børns Vilkår. af Ditte DamsgaarD

eg er bange for min mor. Allerede i min unge alder er min barndom ødelagt, pga. min mor og vores forhold. Der går ikke én dag, hvor vi ikke diskuterer eller råber ad hinanden. Min mor er aldrig glad. Hun er altid sur, og når hun er sur, tænker hun sig ikke rigtig om. Hun begynder derfor at slå mig, eller tage nogle ting op, som jeg har gjort - nogle ting, som hun ikke er særlig glad for.” Sådan skriver en 14-årig pige til Børns Vilkårs brevkasse. Og hun er ikke alene med sin frygt. 25 ud af 1.005 voksne danskere indrømmer i en undersøgelse, Gallup har foretaget for Børns vilkår, at de har slået deres barn indenfor det seneste år. Det er 25 børn for mange. Det mener Bente Boserup, chef for BørneTelefonen i Børns Vilkår, der samtidig understreger, at omfanget af vold fra forældre mod børn formentlig er endnu højere end Gallup-tallene. SFI-undersøgelsen ’Vold mod børn og unge’, fra 2011 viser eksempelvis, at hvert femte barn og ung har været udsat for vold fra deres forældre inden for de seneste 12 måneder. ”Vold har store konsekvenser for barnet. Blandt andet opstår der en usikkerhed omkring, hvornår det kan ske igen. Børnene bliver utrygge og usikre, og kan ikke stole på deres forældre, som ellers er dem, der skal give dem tryghed,” siger Bente Boserup, der har deltaget i adskillige følgegrupper i forbindelse med forskningsprojekter om vold mod børn.

Vold er et tillidsbrud Bente Boserup mener, det allerværste ved vold er tillidsbruddet, som barnet oplever, når det bliver slået. ”Det gælder ikke kun systematisk vold og mishandling. En enkelt lussing kan

FaKTa

Det viser unDersøgelsen Slag med flad hånd 2 %af de adspurgte forældre svarer, at de har slået deres børn med flad hånd indenfor de seneste 12 måneder. 36 % fortryder deres handling 36 % handlede i afmagt 5 % slog som led i opdragelsen

Rusk 2 % af de adspurgte forældre svarer, at de indenfor de seneste 12 måneder har rusket deres barn. 34 % fortryder deres handling

”Nogle af de børn, jeg har talt med om vold, siger, at de nogle gange udløser volden med vilje, fordi det er værre at gå og vente på, at det sker, end når det faktisk sker.” Chef for BørneTelefonen Bente Boserup

34 % handlede i afmagt 7 % gjorde det som led i opdragelsen

Råb 12 % af de adspurgte forældre svarer, at de indenfor de seneste 12 måneder har råbt deres barn ind i hovedet. 49 % fortryder deres handling 72 % handlede i afmagt 6 % gjorde det som led i opdragelsen Kilde gallup for Børns vilkår 2013

også bryde tilliden,” siger Bente Boserup og hun fortæller, at det påvirker relationen mellem børn og forældre helt fundamentalt, fordi mor og far er dem, der skal beskytte barnet. ”Barnet vil være usikker på, om det sker igen. Desuden forvirrer det barnet, at mor siger, man ikke må slå, så hvorfor slår hun? Det gør børnene usikre og utrygge, og det kan på lang sigt have store konsekvenser for børnenes videre liv,” siger Bente Boserup. Hun henviser til flere omfattende undersøgelser om voldens konsekvenser, som viser, at

>> Fortsættes på næste side Tema – Vold mod børn

nyt

1 / 2014

>> Fortsat fra forrige side

Jeg er bange for min mor HVAD SKER DER HV IS SIGER DET – BLIV

JEG

ER JEG TAGET VÆK FRA MIN MOR? FOR DET VIL JEG IKKE, DA JEG HOLDER RIGTIG M EGET AF MIN MOR, SELVOM HU N SLÅR.

t er I går slog min mor mig og de ikke første gang det sker. ne søstre. Det er også sket for mi gøre? Jeg er kun 10 år. Hvad skal jeg

PIGE 14 ÅR

Jeg er bange.

I 2013 handlede 3,5 % af alle rådgivningssamtaler på BørneTelefonen om fysisk vold – det svarer til 940 samtaler.

Min papfar, har kastet min IPhone efter mig, og så er min bagskærm ødelagt. Han truer mig ved at kaste min computer efter mig.

Han har slået mig og spraymalet mit værelse, imens jeg havde en veninde på bes øg. Dreng 13 år

børn, der er udsat for vold i nære relationer, har større risiko for at udvikle adfærdsproblemer, psykiske lidelser og udad reagerende adfærd end andre. ”Børnene har ikke overskud til at lege og være børn, fordi de bruger så meget tid og energi på at aflæse de voksne. Og det bliver de gode til: Børnene er virkelig på overarbejde her,” bemærker Bente Boserup. Hun fortæller, at nogle af de børn, der ringer til BørneTelefonen om vold, fortæller, at de udløser volden selv, fordi den uforudsigelige ventetid er uudholdelig og dræner barnet fuldstændigt. ”Nogle af de børn, jeg har talt med om vold, og som bliver udsat for vold jævnligt, siger, at de nogle gange med vilje kan udløse volden, fordi det er værre at gå og vente på, at det sker, end når det faktisk sker. For at få det overstået kan de sige noget ekstra provokerende, for så er volden forudsigelig,” siger Bente Boserup.

Bøjler, kabler og våde håndklæder Forældre gør alt, hvad de kan, for at skjule overgrebene, er erfaringen fra BørneTelefonen. Det kan fx være ved at holde børnene hjemme eller med vilje lade være med at slå dem i hovedet og andre synlige steder. ”Her er der tale om raffineret mishandling. Flere børn har fortalt mig, at de er blevet slået med bøjler, kabler og andre 12

Tema – Vold mod børn

4 gODe rÅD

lær at tøjle temperamentet »

Tænk over, hvad det er for nogle situationer, der giver dig en følelse af afmagt, og hvor du råber og måske endda kommer til at slå. Er der er noget, du kan gøre anderledes, så du ikke havner i de situationer? Børn er aldrig ude på at genere voksne. Hvis barnet strejker, slår og råber, prøver han/hun at fortælle dig noget. Har barnet måske savnet dig og din opmærksomhed? Måske er der så behov for, at du efter børnehave sætter dig ned med dit barn, inden du begynder at rydde op. I det øjeblik, hvor slag og rusk begynder at blive en mulighed, bør du søge hjælp, så du får andre handlemuligheder. Når situationer spidser til, er et godt råd at fjerne dig fra konflikten. Gå afsides og tæl til ti, så du lige kommer til dig selv igen.

genstande på kroppen, hvor forældrene omhyggeligt har undgået hovedet. Andre bliver slået med våde håndklæder, fordi det ikke efterlader nogle spor,” fortæller Bente Boserup. Hvis der er tydelige tegn på overgreb på kroppen, holder mange forældre deres børn hjemme fra skole og idræt. ”Derfor er det vigtigt, at lærere og pædagoger holder et skarpt øje med systematisk fravær”, siger Boserup.

”Det var min skyld” Bente Boserup har gennem årene haft mange samtaler med børn på BørneTelefonen om vold, og hun mener, at skyldfølelsen er et tilbagevendende tema. Hun mindes en dreng på 14 år, der skrev til BørneTelefonens brevkasse og fortalte, at han var bange for sin far. ”Min far slog mig engang på munden, så jeg fik et sår og måtte på hospitalet. Han var selvfølgelig ked af det bagefter. Hans forsvar var, at jeg var utroligt provokerende. Når jeg tænker over det, kan der selvfølgelig være noget i det,” skrev drengen. Drengen her er et godt eksempel på det ansvar for volden, børn kan føle. ”Han oplever, at volden er hans egen skyld. Derfor havde han ikke fortalt om det før, og han vidste derfor ikke, at det er ulovligt at slå børn. BørneTelefonen oplyste ham om hans rettigheder – at man ikke må slå børn – og det er en af

T ema |

Vold mod børn DebaT

Råb og rusk

– opdragelse eller overgreb?

vores vigtigste opgaver på BørneTelefonen,” siger Boserup.

Ræk hånden ud Børns Vilkår og andre organisationer skal blive ved med at gentage budskabet om, at vold mod børn er skadeligt skal stoppes, mener Boserup. ”Det er tilsyneladende et langt, sejt træk, der også indebærer, at børn i højere grad end i dag er klar over, at de har ret til at liv uden vold,” mener Bente Boserup, der understreger, at man ikke bør vende ryggen til familier med vold. I stedet bør man række hånden ud – allerede når barnet fortæller om den første lussing. ”Hvis det så kun er én flad, så kan vi meget nemmere stoppe det, end hvis vi ser tiden an. Forældre er meget mere modtagelige overfor hjælp, hvis det er i starten af et voldsforløb.”

FaKTa

børns Vilkår og vold Børns Vilkår arbejder politisk for, at ingen børn skal udsættes for vold, og flere voksne skal reagere, når de har mistanke om, at et barn bliver slået. Det arbejder vi for: » At alle voksne er klar over, at vold er skadelig for børns trivsel og udvikling. » At alle, der oplever et barn bliver slået underretter kommunen. » At alle lærere og pædagoger bruger deres underretningspligt, hvis de oplever eller har mistanke om at børn er udsat for fysisk eller psykisk vold. » At alle børn ved, at de har ret til ikke at blive slået eller nedgjort, og hvor de kan hente hjælp.

Undersøgelse fra gallup viser, at 12 % af alle forældre har råbt deres barn ind i hovedet inden for det seneste år. ”et nødvendigt led i opdragelsen,” siger professor niels egelund, mens Børns Vilkårs Bente Boserup kalder det ”et overgreb, der bør undgås.”

e fleste forældre er kommet til at råbe af deres børn i en tilspidset situation. Spørgsmålet er, om det er en hensigtsmæssig opdragelsesmetode? ”Nej, det er det ikke,” siger chef for BørneTelefonen i Børns Vilkår Bente Boserup, der uddyber: ”Børn bliver bange og usikre, når der råbes, og opdragelsen kommer til at basere sig på frygt. Vi må gerne sige nej, men vi behøver ikke at råbe, for når man er færdig med at råbe og ruske, og det stadig ikke virker, så kan afmagten tage over, og vi kan komme til at slå som en sidste desperat løsning,” siger Bente Boserup.

72 % handlede i afmagt og ophidselse, da de råbte deres barn ind i hovedet. Kilde: Gallup

Hun mener ikke, at rusk og råb bør være en del af opdragelsen – selvom hun er klar over, at alle forældre på et tidspunkt er kommet til at råbe af deres barn. ”Så er det forældrenes ansvar at gøre nogle ting anderledes, så det undgås. Uanset en konflikts omfang og dybde, er ansvaret deres for at håndtere situationen på en god måde,” siger hun.

Professor i specialpædagogik Niels Egelund er derimod ikke bekymret for, hvor mange forældre, der råber af deres børn. Han mener, at det kan være en effektiv opdragelsesmetode at hæve stemmen en gang imellem for at markere, at nok er nok. ”Det er naivt at tro, at man kan opdrage uden sanktioner. Der er alt for meget snak og forklaring i de danske hjem. Jeg mener, det er okay at tage fat i armen på et barn og højt sige ’så er det nok’. Det viser, hvem der bestemmer. Nogle forældre kommer så til at gå videre end det og fx slå, og det er ikke i orden,” mener Niels Egelund. Råb og rusk er imidlertid hverken en god – eller særlig effektiv – opdragelsesmetode, mener Bente Boserup. ”Hvis man ønsker, barnet skal ændre adfærd, nytter det ikke noget at råbe af ham eller hende. Det gør barnet usikkert og bange. Det er derfor altid en god idé at tælle til ti og, når gemytterne har lagt sig, kigge på, hvad der fik situationen til at eskalere og derefter tale med barnet. Man kan sagtens sætte grænser og holde fast uden at råbe,” mener hun

Tema – Vold mod børn

nyt

1 / 2014

”Jeg gik fra at være en

besværlig teenagetøs til at være én,

man tog seriøst” Børns rettigheder. Først da 17-årige Vibeke fik en bisidder, fik hun hjælp til at flytte væk fra hjemmet, hvor morens nye kæreste forgreb sig på hende. af Jannie sChJøDt KolD

a Vibeke var 17 år, henvendte hun sig til kommunen. Hun ønskede hjælp til at få stoppet sin mors kærestes seksuelle krænkelser. ”Men min mor mente, at han bare ville være sød ved mig, når han lagde sig ind til mig om morgenen, og at jeg skulle tilgive ham.” Det bakkede kommunens sagsbehandler moren op i. ”Sagsbehandleren foreslog nogle husregler. At jeg ikke måtte gå rundt i huset i undertøj eller nattøj for eksempel,” fortæller Vibeke, der oplevede, at kommunens manglende støtte handlede om at spare penge. Samtidig var det svært for hende at holde fast i sin egen oplevelse. ”Min mor gjorde alt for at bryde mig ned, sagde jeg var psykisk ustabil, og til sidst

Tema – Børns rettigheder

havde jeg svært ved at vide, hvad der var rigtig og forkert.” ”Hun kunne tale paragraf-sproget” Det var en ældre veninde i Købehavn, der fik Vibeke til at kontakte først BørneTelefonen og siden bisidderkorpset i Børns Vilkår. ”Jeg boede da på det hotel, hvor jeg arbejdede. Jeg ville ikke hjem igen, så længe han var der,” siger Vibeke, der fik kontakt med Christina fra bisidderkorpset. Bisidderen tog med til møder med kommunens sagsbehandler, og forandringen var mærkbar. ”Hun kunne tale det der paragraf-snak, og det var hende, sagsbehandleren talte til.” Efter møderne talte Christiana tingene igennem med Vibeke.

FaKTa

bisidning i børns Vilkår Som barn kan det være svært at gennemskue det indviklede system og forstå det gængse sprog i sagsbehandlingen. Det kan bisidderne i Børns Vilkår hjælpe med. Bisidderne har fokus på barnets rettigheder, de er barnets talerør og sikrer, at sagsbehandlerens beslutninger træffes på et grundlag, der inkluderer barnets holdning. Børns Vilkår har i dag 22 bisiddere, som i 2013 har bisiddet i 81 kommuner. Siden projektets start i 2008 til og med 2013 har 1.037 børn fået hjælp af en bisidder.

T ema |

Børns rettigheder

børn er borgere, ikke brikker Børns Vilkår arbejder politisk for, at børn og unge inddrages systematisk i alle sociale sager. Når børn bliver medspillere i sagsbehandlingen, øges chancerne for, at det bliver den rigtige anbringelse første gang. Det kan betale sig menneskeligt – men i høj grad også økonomisk.

”Det var vigtigt for Christina, at jeg havde forstået, hvad der var sket, og hvad der var blevet sagt,” siger Vibeke og tilføjer:

”Hun kunne tale det der paragrafsnak og det var hende, sagsbehandleren talte til.” Vibeke, 17 år

”Hun gav mig luft til at tænke og lov til at have en reaktion.” Selvom forløbet var positivt, husker Vibeke hele processen som voldsom. ”Jeg ville helst, at min mor skulle droppe sin nye mand, og tage sit barn til sig igen.” Det gjorde moren ikke. I stedet giftede hun sig med ham to måneder efter, Vibeke havde talt ud om de seksuelle

overgreb. Derfor var hendes eneste løsning at flytte. ”Det fortalte Christina mig stille og roligt, og jeg kunne også godt se det,” siger Vibeke, der med Christinas mellemkomst fik sin egen ungdomsbolig med huslejen betalt af kommunen: ”Jeg gik fra at være en besværlig teenagetøs til at være én, man tog seriøst.” Havde hun ikke haft en bisidder med til møderne, mener Vibeke, at hun ville være flyttet hjem igen. ”Jeg var bange for at tage en beslutning om at flytte, og uden hjælp fra kommunen var det alt for meget at stå med selv,” siger Vibeke, der i dag er tyve år, er flyttet til en større by, og håber på at komme i gang med en medieuddannelse efter sommerferien Hendes to mindre søstre bor derhjemme, men som Vibeke siger: ”Når min ældste søster beslutter sig for at flytte, så vil jeg som det første hjælpe hende med at få en bisidder.” Pigen i historien har ønsket at være anonym. Børns Vilkår er bekendt med hendes rigtige identitet.

FaKTa

Vi arbejder for » At børn og unge skal være aktivt

med i udviklingen af deres egen handleplan og barnets stemme skal fremgå direkte af den. Det skal desuden fremgå direkte af alle sager, hvilken betydning barnets holdning har haft for beslutningerne – herunder hvad argumenterne er for evt. ikke at følge barnets ønsker. Barnet skal altid have viden om, hvordan der kan klages over beslutninger. Der skal være tydelige rammer for møder med barnet (i eksempelvis en børnesamtale). Dvs. barnet skal forklares, hvad mødet går ud på, hvad målet er, hvem der deltager osv. Det skaber bedre forståelse hos barnet for kommunens rolle i barnets liv. Kommunerne skal hvert år spørge børn og unge om deres oplevelse af at blive inddraget.

Tema – Børns rettigheder

Én samtale kan ændre et liv ruth pedersen er frivillig Ruth Pedersen er pensioneret pædaog og frivillig rådgiver på BørneTelefonen gennem 4,5 år.

rådgiver på Børnetelefonen. her fortæller hun om en af de samtaler, hun aldrig glemmer.

en samtale, på BørneTelefonen, Ruth Pedersen husker bedst, var opkaldet fra en 11-årig pige. “Jeg kunne høre på hendes stemme, at hun var desperat,” fortæller Ruth Pedersen. Pigens forældre var skilt, og hun havde bopæl hos faderen. Imidlertid var han voldelig, og pigen var bange for ham. Hun havde ikke lyst til at være sammen med ham. På vej hjem efter samvær med moderen, stod pigen af bussen halvvejs og ringede til politiet, der skulle køre hende tilbage til sin mor. Hun nægtede at tage hjem til sin far. “Hun ringede til BørneTelefonen, fordi hendes far havde truet hende med at få fogeden

til at hente hende. Hun var bange og vidste ikke, hvad hun skulle gøre,” siger Ruth Pedersen, der fik talt pigen ned og tilbød hende at få en bisidder fra Børns Vilkår. “Jeg beundrede pigens mod og beslutsomhed i forhold til at ville ændre på sin situation, og jeg er glad for, at hun fik en bisidder - en professionel voksen ved sin side, der kunne hjælpe hende med at blive hørt af myndighederne, så hun kunne komme væk fra sin far.

Det havde hun brug for,” slutter Ruth Pedersen.

Scan koden og hør flere historier fra BørneTelefonen.

ET TRYK FOR LIVET. Det koster 35 kr. at besvare det næste opkald til Børnetelefonen. Brug Velgørenhedsknappen næste gang du afleverer flasker i Coops butikker. Samarbejdspartnere og sponsorer Dampskibselskabet Orients Fond

Poul Due Jensens Fond

A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal

Hempel Fonden

Ole Kirks Fond