nyt
for fagfolk 2014
Børn i krise:
LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER Side 4 – 6 Fokus på underretninger:
GRIB IND I TIDE Side 14 – 15
Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start.
“Jeg havde ikke lyst til at spise”
nyt
for fagfolk 2014
Leder
Fri os for mobberi
V
i har dem hver dag i røret på BørneTelefonen. Børn, der fortæller, hvordan det føles at blive mobbet og ikke at blive hørt af en voksen. En af dem var den nu 18-årige Oliver Wetterstein Gervø, der i dette magasin fortæller om, hvordan mobningen medførte, at han mistede lysten til at spise. Han blev vred og slog om sig, fordi han ikke kunne se anden vej ud af situationen. Vi har valgt at fortælle Olivers historie, fordi den desværre ikke er enestående. Tal fra SFI-undersøgelsen, Børn og Unge i Danmark – Velfærd og trivsel fra 2010, viser, at 15 % af de 11-årige ofte eller indimellem har erfaringer med at blive mobbet af andre børn. For de 15-årige er tallet 10 %. Fra undersøgelser ved vi, at mobning på den korte bane er forbundet med ensomhed, selvskade og endda selvmordstanker. På den lange bane går mobning ud over barnets læring og kan påvirke mobbeofret negativt helt op i voksenlivet. Børns Vilkårs SkoleTjeneste arbejder sammen med rigtig mange lærere og pædagoger, der hver dag gør en ihærdig indsats for at fremme trivsel og stoppe mobning. Desuden taler vi dagligt på BørneTelefonen med børn, der mobbes og har brug for et afgørende skub for at få hjælp af en voksen, der i alle betydninger kan tage barnet i hånden og stoppe krænkelserne. Trivselsarbejde indgår heldigvis som et hovedelement i folkeskolereformen. Men reformens hensigter er ikke nok. Børn, der udsættes for mobning, har nemlig intet skjold i lovgivningen. En
2
LEDER – Fri os for mobberi
formel klageadgang og en lovmæssig sikring af en skoles pligt til at arbejde med en skoles sociale miljø, kan derfor være et godt og vigtigt yderligere skridt til at komme mobning til livs. Intet barn skal hver dag gå i skole med en knude i maven og gå hjem med ondt i hovedet på grund af angst og stress. Børns Vilkår arbejder derfor for, at vi i 2020 har et samfund, der ikke tolererer mobning. Kursen er sat, og sammen kan vi stoppe mobning. Alle børn har ret til en tryg barndom. Tak fordi du læser med i ’Nyt’ – god læselyst! Venlig hilsen Rasmus Kjeldahl Direktør i Børns Vilkår
“Intet barn skal hver dag gå i skole med en knude i maven og gå hjem med ondt i hovedet på grund af angst og stress.” Rasmus Kjeldahl, Direktør i Børns Vilkår
Kort nyt Støt BørneTelefonen og tjen penge til klassekassen Allerede nu kan du bestille Børns Vilkårs lotteri-julekalender, som skoleklasser og institutioner kan sælge fra oktober til december 2014. For hver solgte kalender tjener klassen 20 kroner, mens overskuddet fra salget går til BørneTelefonen. Julekalendersalget var en kæmpe succes i 2013, hvor overskuddet fra salget blev 1,5 mio. kroner, der ubeskåret gik til at hjælpe flere børn på BørneTelefonen. Læs mere på: bornsvilkar.dk/julekalender
2013 var rekordernes år for BørneTelefonen BørneTelefonen havde sidste år 35.287 samtaler om alt fra forelskelse til vold og overgreb. I 2013 havde vi desuden 351 frivillige rådgivere, som dagligt lægger ører, faglighed og hjerte til børnenes problemstillinger – det er mere end tre gange så mange frivillige som i 2009. De store temaer i 2013 var kærlighed og forelskelse, venskaber og uvenskaber samt mobning og drillerier.
Lærere og pædagoger ringer til FagTelefonen I 2013 var der 110 samtaler på FagTelefonen, som især er populær blandt lærere og pædagoger. De fleste henvendelser drejede sig om bisidning og samarbejde med sociale myndigheder. FagTelefonen er for alle, der arbejder med børn og unge, som ønsker råd og vejledning i forbindelse med børnefaglige problemstillinger.
Ring på 3555 5558 eller gå ind på www.bornsvilkar.dk/raadgivning/fagtelefonen og læs mere.
Nyt for fagfolk er Børns Vilkårs medlemsblad til skoler og institutioner, som udkommer en gang årligt i et oplag på 37.659 stk. Udgiver: Børns Vilkår Trekronergade 126 F, 2. sal
SkoleTjenesten er mere populær end nogensinde! SkoleTjenesten afholdte 475 oplæg i 2013. I 2012 var dette tal 366 oplæg. De mest populære oplæg i 2013 var ’Børn og unges digitale liv’ samt ’Børn har også ret’. En af dem, der fik glæde af oplægget, var Mathilde på 13 år, der efterfølgende sagde i en evaluering: ”Jeg synes, det var rigtig sjovt og spændende at høre om børns rettigheder. Jeg lærte også nogle ting, jeg ikke vidste i forvejen. Næste gang ved jeg, hvad jeg kan gøre, hvis jeg får problemer.”
2500 Valby bv@bornsvilkar.dk Telefon 35 55 55 59
Tekst: Ditte Damsgaard, Nadja Aarøe Simonsen, Jannie Schjødt Kold og Marianne With Bindslev
Ansvarshavende: Rasmus Kjeldahl
Layout: Askan Thomas / Brand Movers
Redaktør: Marianne With Bindslev
Foto: Andreas Beck, Jakob Carlsen, Jeppe Carlsen
Støt BørneTelefonen SMS ‘støt’ til 1220 så støtter du med 100 kr. Beløbet + alm. sms-takst faktureres på din telefonregning
Tryk: PrinfoTrekroner
KORT NYT
3
nyt
for fagfolk 2014
BØRN SKAL LYTTES TIL MED DE RIGTIGE ØRER
4
TEMA – Den gode samtale
Tema Den gode samtale
Børns Vilkårs Børnerådgiverforløb ruster de studerende til at tale om og med børn, der har det svært. ”Den gode samtale kan være altafgørende for at hjælpe et barn i krise,” siger uddannelseskoordinatoren i Børns Vilkår, Bolette Gram-Hermund. Af Ditte Damsgaard og Marianne With Bindslev Foto: iStock og Ditte Damsgaard
S
olen brager igennem vinduerne på Professionshøjskolen Metropol i København en varm sommerdag. På trods af en nærmest uudholdelig varme i det kvadratiske undervisningslokale, sidder de studerende i dyb koncentration med blikket limet til underviserens slides, imens guldkornene hastigt kradses ned på linjeret papir. Temaet denne dag er sorg og krise, og undervisningen byder både på teoretiske overvejelser og konkrete værktøjer til, hvordan man kan tale med børn i sorg. Når man spørger de studerende, er engagementet heller ikke til at tage fejl af. “Jeg lærer så meget af at være her,” siger Mai Madsen Christoffersen, der er pædagog og meldte sig til børnerådgiverforløbet, fordi hun oplevede, at flere og flere børn kom til hende for at snakke. ”En pige fortalte mig eksempelvis, at hendes mor var syg. Jeg spurgte ind, men jeg havde ikke nogle konkrete redskaber til god spørgeteknik. Og det frustrerede mig helt vildt meget. Især fordi jeg kunne mærke, at pigen slet ikke fik tilstrækkelig udbytte af samtalen,” siger Mai, der er pædagog i en institution.
Hjælp på et fagligt grundlag At koble sådanne hverdagssituationer til teori og værktøjer er netop hovedformålet med Børns Vilkårs Børnerådgiverforløb. Det fortæller børnefaglig konsulent i Børns Vilkår Bolette GramHermund.
“Vi oplever, at man på grunduddannelserne ikke får særlig meget viden med sig omkring udsatte børn. Der er eksempelvis meget lidt undervisning i tegn på omsorgssvigt og i, hvordan man laver en underretning. Eller om hvordan man
>> Fortsættes på næste side FAKTA
Børns Vilkårs Børnerådgiverforløb Forløbet består af to sammenhængende diplommoduler. Der er holdopstart to gange årligt i København – i marts og september. Børnerådgivermodulerne er udviklet af Børns Vilkår i samarbejde med Professionshøjskolen Metropol og TrygFonden. Modulerne indgår som en selvstændig del af Den Sociale Diplomuddannelse og kan læses på 16 undervisningsdage, fordelt over et år. Uddannelsen giver medarbejderne inden for familie- og børneområdet mulighed for at opkvalificere sig, så de kan blive endnu bedre til at spotte og identificere udsatte børn. Fra marts 2015 udbydes forløbet også på VIA i Aarhus. Læs mere her: www.phmetropol.dk (Skriv ’Børns Vilkår’ i søgefeltet.)
TEMA – Den gode samtale
5
nyt
for fagfolk 2014
FAKTA
Seks tommelfingerregler
Den gode børnesamtale
>> Tag altid barnet alvorligt! >> Vær nysgerrig på barnets intentioner med udtryk eller handlinger – fx når et barn ’laver ballade’ – og stil dig selv spørgsmålet: Hvad er budskabet? >> Prøv at ’stille dig i barnets sko’ og se verden derfra. Vær nysgerrig, interesseret, åben og lyttende over for det, barnet fortæller dig. >> Inddrag barnet i problemets løsning ved at invitere til samarbejde. Husk, at ikke alle problemer kan løses her og nu, men i samarbejde med andre over tid. For nogle børn er det et kæmpe skridt overhovedet at indgå i et sådant samarbejde. >> Lov ikke noget, du ikke kan
holde.
>> Aftal med barnet, at I kan tale sammen igen og lav en plan for, hvad der skal ske i mellemtiden.
“Det måske vigtigste
redskab, når man har med børn at gøre, er at lære at tale med et barn, så man får det at vide, som er vigtigt i barnets eget liv.” Bolette Gram-Hermund Børnefaglig konsulent i Børns Vilkår
6
TEMA – Den gode samtale
kan hjælpe børn i skilsmisse eller sorg. Derfor oprettede Børns Vilkår børnerådgiverforløbet i samarbejde med Professionshøjskolen Metropol,” siger Bolette Gram-Hermund. Hun fortæller, at de studerende undervises i forskellige typer af teori, i forbindelse med eksempelvis omsorgssvigt eller samtaleteknikker. Teorien suppleres af undervisernes og de studerendes erfaringer fra praksis. “Det måske vigtigste redskab, når man har med børn at gøre, er at lære at tale med et barn, så man får det at vide, som er vigtigt i barnets eget liv. Det handler om at få de rigtige ører på, når man lytter. Samtalerne er ofte korte samtaler, men også her kan man, suppleret med sine faglige observationer, få rigtig meget at vide om barnets situation, og hvad han eller hun har brug for hjælp til. Det kan også resultere i en bedre skriftlighed om barnet, som kan bruges i en tværfaglig sammenhæng,” siger Bolette Gram-Hermund. Netop tværfaglighed præger Børns Vilkårs Børnerådgiverforløb, hvor holdene består af en blanding af både sundhedsplejersker, pædagoger, lærere og socialrådgivere. Netop de forskellige uddannelsesbaggrunde genererer brugbar viden, mener Mai Madsen Christoffersen. “For mig var en underretning for eksempel noget abstrakt, der blev sendt til en adresse, uden jeg vidste, hvad der ef-
terfølgende skete. Det har jeg fået større indsigt i ved at tale med socialrådgivere her på uddannelsen,” siger Mai Madsen Christoffersen.
Børn skal tages alvorligt Uanset, om undervisningen handler om sorg, som i dag, om skilsmisse eller noget tredje, er den gennemsyret af Børns Vilkårs børnesyn. “Det betyder først og fremmest, at vi tager børnene alvorligt. At vi tør udforske verden gennem deres øjne og handle, når det er påkrævet. At vi signalerer: ‘Hey – jeg er her for dig’,” siger Bolette GramHermund, der stopper op. Så siger hun: “Det er faktisk sværere, end man lige skulle tro.” Efter mange spørgsmål, kommentarer og faglige inputs siger underviseren tak for i dag. Det er sidste undervisningsgang i forløbet, og de studerende bliver siddende en stund og diskuterer de mange input. Der er bred enighed om, at undervisningen har været udbytterig, ikke mindst på grund af tværfagligheden. Det pointerer Lærke Olsen, der er sundhedsplejerske. “Det er altafgørende at handle hurtigt, hvis et barn havner i en svær situation. Her er det virkelig godt at få andre perspektiver på barnet end bare de sundhedsfaglige. Der er brug for alle fagligheder, når det gælder om at sikre barnets bedste,” konstaterer hun på vej ud af døren.
3 om skolereformen:
TAB IKKE BØRNENE I EN FORANDRINGSTID Skolereformen baner vejen for bedre inklusion. Men børn, der har særlig brug for struktur og forudsigelighed, vil blive udfordret i en omstillingstid, advarer psykolog og inklusionsekspert Rasmus Alenkær. Af Marianne With Bindslev
Hvad mener du, reformen vil betyde for inklusionsarbejdet? Reformen er en milepæl på vejen i en positiv udvikling, der allerede finder sted. Som lærer, PPR-psykolog eller konsulent, har jeg alt for ofte oplevet, at støtte er blevet givet, når det passer ind i støttecentrets og lærerens kram – og ikke, når barnet har behov. Desuden har støtten ofte bestået i at tage et barn ud af klassen. Reformen gør det muligt i højere grad at gruppere børn inden for fællesskabet, således et team kan have samme forståelse af mål og midler i forhold til børnene og fællesskabet. Det vil sige, at spilleregler og rutiner er de samme uanset, hvilken lærer børnene har. For nogle børn vil dette være meget bedre, ikke mindst for gråzonebørnene.
Derudover vil jeg anbefale, at man skaber plads til refleksionsrum, hvor man får hjælp udefra af en person, der kan pege på blinde vinkler og stille de gode spørgsmål. Det kan være en inklusionsvejleder på skolen, en PPRkonsulent eller en ekstern konsulent. Det vigtigste er, at personen kommer jævnligt. Hvis man ikke har nok rådgivning og sparring, forsøger man at få de gamle redskaber presset ind i en ny struktur. Det bliver svært.
Børns Vilkår om inklusion Følelsen af at ’høre til’ er forudsætningen for læring og udvikling. Derfor arbejder Børns Vilkår for, at alle børn gennem deres skolegang skal have en oplevelse af at være en del af et fællesskab.
Det betyder, at:
>> Skoler og institutioner skal behandle børn forskelligt for at behandle dem lige. Der skal tages særligt hensyn til de børn, der er i farezonen for marginalisering og eksklusion. >> De fysiske rammer skal være til stede for optimale udviklings- og læringsmiljøer for alle børn.
Hvad vil reformen betyde nu og her for de mere sårbare børn? Alarmklokker bør lyse rundt omkring, for når de voksne giver udtryk for, at de ikke ved, hvad der skal ske, kommer det til at forplante sig i børnene. Man kan godt frygte, at der vil komme nogle hovsa-løsninger, og det er ikke det bedste for børnene. Især ikke for de børn, der har særlig behov for forudsigelighed og struktur. Hvad kan lærerne gøre, for at omstillingen bliver så skånsom som mulig? De skal være bevidste om de signaler, de sender. I stedet for at sige: ”Jeg ved det ikke…” kan man sige: ”I de to næste uger gør vi sådan og sådan. Det er ikke til diskussion.”
FAKTA
>> Der skal være en helhedsindsats med tydelig opbakning fra forvaltning og skole/institutionsledelse til den enkelte lærer/pædagog og dennes kompetenceudvikling. Samt et konstruktivt forældresamarbejde. >> Den enkelte skole skal have tydelige værdier og klare regler, som alle skolens ansatte bakker op om.
Rasmus Alenkær er autoriseret psykolog og ph.d., med speciale i kommunikation og inklusion. Han har skrevet og redigeret en række anerkendte bøger på sit fagområde.
>> Han/hun er bevidst om betydningen af relationsarbejde og ros frem for skæld ud og kan hente den fornødne hjælp til at håndtere problemadfærd. Q&A – Skolereformen
7
nyt
for fagfolk 2014
BørneTelefonen
ÉN SAMTALE KAN ÆNDRE ET LIV Kristine Bjørn, der er rådgiver på BørneTelefonen på tredje år, glemmer aldrig samtalen med en ung pige, der var blevet lam i en trafikulykke. Af Ditte Damsgaard Foto: Ditte Damsgaard
D
en samtale, Kristine husker bedst, var, da en ung pige ringede ind. Pigen talte klart og tydeligt med masser af selvtillid, men hun var meget nervøs for at starte i gymnasiet. Først handlede samtalen derfor om at starte et nyt sted, men efterhånden gik det op for Kristine, at denne pige var anderledes. Hun fortalte nemlig, at hun nogle år forinden havde været udsat for en trafikulykke, hvor hun var blevet lam. Nu var hun klar til at starte i gymnasiet, men hun var meget nervøs for, hvordan de andre elever ville reagere. ”Vil de være venner med sådan en som mig?” og ”Hvordan skal mit ungdomsliv være – kan jeg komme med til fester og få en kæreste?” spurgte pigen. På trods af denne usikkerhed oplevede Kristine en pige med ben i næsen, som virkede stærk og havde masser af livsglæde. ”Det, der slog mig, var, at hun var så stærk af sind. Børn og unge er ofte nogle stærke individer, og vi voksne kunne lære en hel del af deres umiddelbare gåpåmod. Pigen var så fuld af livsmod, selvom hun vidste, at hun aldrig ville komme til at gå igen. Nogle af hendes
ET TRYK FOR LIVET. Brug Velgørenhedsknappen næste gang, du afleverer flasker i Coops butikker. Med din donation kan vi hjælpe endnu flere børn og unge på BørneTelefonen. 8
BØRNETELEFONEN
venner havde vendt hende ryggen, fordi de ikke kunne håndtere hendes situation. Men så fokuserede hun på de venner, der havde holdt fast. Og dem fik hun så meget ud af,” fortæller Kristine. Hun husker også denne samtale særlig godt, fordi hun pludselig følte sig på dybt vand i forhold til problemstillingen. ”Det svære ved denne samtale var, at jeg ikke kunne sige til hende, at alt nok skal blive bedre. Jeg har ikke nogen erfaring med fysiske handicap, men jeg var anerkendende og spurgte meget ind. Og så delte hun ud. Hun var så sej. Hun havde bare sådan brug for en at snakke med og fortælle sin historie. Og så var jeg alligevel en kompetent lytter,” siger Kristine. Hun mener, at det ofte handler om at få barnet eller den unge til selv at sætte ord på nogle ting. På den måde
kan man sætte skub i en proces, også selvom man ikke har særlig forhåndsviden om et emne. ”Man behøver ikke være ekspert på alle mulige forskellige ting for at være frivillig rådgiver. Bare dét, at man lytter og er nærværende, kan gøre en kæmpe forskel i et menneskes liv,” slutter hun.
“Det svære ved denne samtale var, at jeg ikke kunne sige til hende, at alt nok skal blive bedre.” Kristine Bjørn
>> Du har en børnefaglig uddannelse – eller er i gang med en (eksempelvis lærer, pædagog, socialrådgiver, sygeplejerske, psykolog, læge el. lign.). >> Du har professionel erfaring med at arbejde med børn og unge. >> At du er indstillet på at pendle til Valby, hvor BørneTelefonen fysisk er placeret.
1. Kærlighed/forelskelse 13 % 2. Venskaber/uvenskaber 9 % 3. Drillerier 7 % 4. Mobning 6 % 5, Forældre-barn-relationen/ 6. Opdragelse 6 % 7. Trist/ked af det 5 % 8. Seksuel praksis 4 % 9. Seksuel krænkelse 4 % 10. Fysisk vold 4 % Bygger på 26.813 rådgivninger af børn på telefon, chat, sms og i brevkassen.
fonen på tredje år. Uddannet og arbejder som folkeskolelærer, bor i Værløse med sin søn. Hun blev frivillig på BørneTelefonen for at hjælpe de mindre privilegerede børn og unge herhjemme.
Bliv en af vores 360 frivillige rådgivere, der hjælper børn med de problemer, de tumler med. Det kræver det følgende:
TOP 10: Det ringede børnene om i 2013
Kristine Bjørn. Frivillig på BørneTele-
Har du en rådgiver i maven?
Tilmeld dig et uforpligtende infomøde og hør mere om at være frivillig på BørneTelefonen på: www.bornsvilkar.dk/frivillig
FAKTA
En rød tråd gennem samtalen Børns Vilkårs rådgivning på BørneTelefonen læner sig op ad den såkaldte Fem Fase Model, der fungerer som en rød tråd igennem samtalen og samtidig tager højde for det enkelte barns behov. Nogle børn vil gerne have mange råd, mens andre børn blot ringer for at fortælle deres historie. Børn har forskellige forventninger til den voksne, og det er frugtbart for rådgivningen at snakke med barnet om disse forventninger og i fællesskab formulere et fælles mål for samtalen. Dermed er det barnets intention, der bliver styrerende for samtalen.
BØRNETELEFONEN
9
nyt
for fagfolk 2014
TEMA Mobning
”VREDEN BRÆNDTE INDEN I MIG” For 18-årige Oliver var folkeskolens første seks år fyldt med drillerier og voksne, der stak hovedet i busken. Oplevelserne gav ham en følelse af, at hvis ikke han tog sagen i egen hånd, ville det aldrig stoppe. Så Oliver lærte at slå fra sig. Først, da han skiftede til en skole, som havde en holdning til mobning, fik han lyst til at være sig selv igen. Af Jannie Schjødt Kold Foto: Andreas Beck
D
et begyndte i det små. Med kaldenavne som ’giraffen’, ’stankelben’ og ’Harry Potter.’ ”Jeg var høj, ranglet og klodset, så det gik mine øgenavne på,” fortæller den 18-årige Oliver Wetterstein Gervø fra Roskilde, der i dag rager 1,99 cm op i luften. Uskyldigheder måske, men da der ikke blev taget hånd om dem fra starten, fik de lov at vokse sig så store, at de til sidst blev ubærlige for Oliver. Først da han skiftede skole mellem 6. og 7.
10
TEMA – Mobning
klasse, stoppede den mobning, der begyndte allerede i 1. klasse. ”Jeg havde sådan nogle runde briller, og en speciel frisure, og da ’Harry Potter’-filmene kom, begyndte de at kalde mig Harry Potter. Jeg havde ikke selv set filmene og troede kun, det var negativt ment. Det var det måske ikke til at starte med, men det blev det,” husker Oliver. Han fortæller sin historie, fordi han gerne vil hjælpe andre, så det ikke sker igen. Selv følte han sig alene og ked af det i alle folkeskolens første år. Det var især et par af drengene i klassen, der
”De vidste, jeg var langsom til at gå i bad, og da jeg kom ud, var mit tøj væk.” Oliver Wetterstein Gervø
Mobbefri skolegang
Stop mobning Børns Vilkår har et 2020-mål om, at alle børn har en mobbefri skolegang.
Det betyder, at:
>> Hvis et barn bliver mobbet, og skoleledelsen lader stå til eller handler uhensigtsmæssigt, skal barnet kunne klage. >> Socialt miljø bør skrives direkte ind i undervisningsmiljøloven for derved at sikre fokus på elevernes ret til et undervisningsmiljø uden mobning. >> Den nyeste viden og forskning om mobning bør systematisk indgå i undervisningen på læreruddannelserne.
konstant var efter ham. Og de fik ikke meget modspil af lærerne. ”Hvis der var én af drengene, der rejste sig op i timen og begyndte at råbe og grine af mig, satte min dansklærer sig ned og ventede på, at der blev ro i klassen, og min matematiklærer kunne finde på at ydmyge mig foran klassen ved at rive min opgave over, hvis den var for dårligt løst.” I det hele taget blev der ikke taget hånd om problemet. Heller ikke selvom der blev talt om det. ”Jeg var med mine forældre oppe at snakke med skolens ledelse om proble-
met et par gange,” fortæller Oliver. ”Jeg havde brug for, at der var nogle voksne, der sagde fra. Der ville skælde mobberne ud og få det til at stoppe. Men det var der ingen, der gjorde.”
Den dag, det blev for meget Børn reagerer forskelligt på at blive lukket ud af fællesskabet. Men to adfærdsmønstre går igen. Det fortæller souschef i Børns Vilkår og leder af BørneTelefonen Bente Boserup. ”Nogle reagerer ved at blive mere indadvendte og stille. Trækker sig fra alt socialt og holder måske op med at lege med
andre, også når de er derhjemme. Andre er mere udadreagerende, voldsomme og vrede på dem, der mobber dem, men det kan også gå ud over andre.” For Oliver fortsatte drillerierne op gennem de første skoleår. Han var den stille dreng med ørepropper i ørene og en kikset frisure, og der skulle meget til at gøre ham vred. Men en dag, i fjerde eller femte klasse, hvor klassen faktisk havde fokus på mobning, begyndte Oliver at blive indebrændt, som han siger. ”Vi havde set en film om mobning i klassen, der hed ’Gråzonen,’ og som handlede om en pige, der blev mobbet. Drengene fra klassen tog hendes tøj, mens hun var i bad efter gymnastik. Og da hun kom ud, rev de håndklædet af hende og løb væk.” Efter timen, hvor filmen blev vist, skulle klassen have gymnastik, og drengene, der drillede Oliver, fik den idé at gøre filmmanuskriptet efter i virkeligheden. ”De vidste, jeg var langsom til at gå i bad, og da jeg kom ud, var mit tøj væk.” Bag en dør stod den dreng, der for Oliver var den værste mobber. Han flåede håndklædet af ham og råbte: ”Harry Blot-
>> Fortsættes på næste side TEMA – Mobning
11
nyt
for fagfolk 2014
FAKTA
Det ved vi om mobning
13%
26.813
af de rådgivninger på BørneTelefonen i 2013 drejede sig om mobning eller drillerier. På den korte bane kan mobning munde ud i ensomhed, selvskade og sågar selvmordstanker. På den lange bane går mobning ud over barnets læring og mentale sundhed resten af livet. Det viser flere undersøgelser, blandt andet en undersøgelse af 15-åriges hverdagsliv og udfordringer fra SFI i 2012.
øre, og så blev det alt, alt for meget. ”Jeg stormede direkte efter ham og sparkede ham i knæhaserne,” fortæller Oliver. Så hårdt, at drengen faldt forover og slog hul i hovedet. Oliver fik ’en kæmpe skideballe’ af lærerne, og der blev holdt et møde med drengens forældre, Oliver og hans forældre. ”Jeg fik mere skældud og var flov. Vi talte aldrig om, hvad der var gået forud.”
Ny skole og en ny start
ter!” Et navn, der kom til at følge Oliver overalt på skolen. ”Jeg mærkede et stort had til den dreng, der rev håndklædet af mig. Det brændte inden i mig, samtidig med at jeg var flov og utrolig ked af det.” Herfra blev Olivers problemer værre. Også pigerne i klassen begyndte at være efter ham og kalde ham øgenavne. ”Harry Potter og De Vises Sten” blev til ”Harry Blotter – Vis os dine sten.” ”Til sidst mistede jeg lysten til at spise,” husker Oliver, der igen talte med sine forældre, og de besluttede, at det var tid til at få hjælp udefra. 12
TEMA – Mobning
Oliver begyndte hos en børnepsykiater. Hun lærte Oliver at lade de nedsættende ord gå ind ad det ene øre og ud ad det andet. ”Jeg lærte at ignorere drillerierne, og det virkede også i et par måneder. Men så udviklede det sig, og de drenge, der var efter mig, begyndte at skubbe, når de drillede.” Herefter fulgte nogle episoder, hvor Oliver sagde fra. Der var for eksempel en dreng, der var to år ældre end ham, og som, hver gang Oliver gik forbi ham, gav ham et øgenavn med på vejen. En dag stak han også en våd finger ind i Olivers
I 6. klasse besluttede Olivers forældre, at han for at få en ny start skulle skifte skole. Til et sted, der, ifølge Oliver, ”var mere strengt, hvad mobning angår.” ”Både lærere og pædagoger var meget mere kontante det nye sted. Der var ikke plads til mobning,” siger Oliver. Han husker, at det blev sagt allerede på det allerførste introduktionsmøde. At her tolerede man ikke mobning. ”Det gjorde mig tryg.” Holdningen til mobning var ikke kun ord, men blev også fulgt op af handling. ”For det første gjorde de meget for, at vi skulle have det godt med hinanden. Vi tog på klasseture, skøjteture, ud i skoven og i biografen. Alt sådan noget. For det andet slog de ned på ethvert tilløb til mobning, og ingen fik lov at give andre øgenavne for eksempel. Det var bare sådan, det var, og det vidste alle,” siger Oliver. For ham blev den nye skole et frirum, hvor han igen fik lyst til at være sig selv. Heldigvis. For konsekvenserne af mob-
F EAT URE |
Mobning
ning er store, fortæller Bente Boserup. ”Vi taler med rigtig mange børn, der bliver mobbet. Det er et af de helt store emner på BørneTelefonen, og det er fordi, det er så vigtigt at være en del af fællesskabet. At være sammen med de andre og kunne lave aftaler i frikvarterene og i fritiden.”
”På den nye skole roste de det, der var godt, i stedet for at sige, at det hele var skidt. Det gav mig lyst til at lære noget igen.” Oliver Wetterstein Gervø
På sigt får børn, der har været udsat for mobning, nemt et meget lavt selvværd. Så lavt, at det for nogle fører til selvmordstanker. Det vidner de mange samtaler på BørneTelefonen om mobning også om, fortæller Bente Boserup. ”Jeg har kigget 900 mobbesamtaler igennem og kan se, at der ved 40 af dem er blevet registret ’har selvmordstanker’ i det lille skema, vi altid udfylder efter en samtale. Det siger noget om, hvor umulig situation ser ud for den, der bliver mobbet, og hvor alvorligt vi skal tage det.”
Stevie Wonder og social strategi Oliver kan af og til fortryde, at han ikke skiftede skole tidligere. ”Da jeg så skiftede skole i 7. klasse, blev det så meget bedre på rekordtid. Jeg fik venner og kærester og sådan noget,” siger Oliver, der også oplevede et fagligt løft. ”Jeg har aldrig været den store essayskriver, men på den nye skole roste de det, der var godt, i stedet for at sige, at det hele var skidt. Det gav mig lyst til at lære noget igen.” Netop indlæringen kan lide under, at børn bliver mobbet, fortæller Bente Boserup. ”Det er klart, at hvis du hele tiden
tænker på, hvad der sker i næste frikvarter, eller om du kan nå hjem uden at blive drillet, så er det svært at samle sig om at blive bedre til matematik.” Det nederlag, mobbede børn muligvis også får fagligt, kan påvirke deres senere uddannelsesniveau, påpeger Bente Boserup. Dog ikke for Oliver, der er glad for at gå på Roskilde Gymnasium og planlægger at læse videre til fysioterapeut. ”Men jeg mærker stadig mobningen, hver gang jeg træder ind i en ny social sammenhæng,” siger han. Som da han startede i 1. g. ”Jeg var meget optaget af at gøre et godt indtryk. Så i stedet for at have en iPod i ørerne, deltog jeg i fællesskabet fra starten.” Samme progressive strategi bruger Oliver i timerne. ”Jeg rækker næsten altid hånden op som den første, når vi har fremlæggelser. Så er min angst ovre, så er jeg et skridt foran de andre, og så tænker de måske: Det er sgu da meget sejt.” Også når Oliver spiller musik med sit band, står han forrest. ”Jeg er forsanger, og for nylig spillede vi til forårskoncerten. Jeg var meget nervøs, og det var stort at stå der og synge Stevie Wonder,” siger Oliver, der også lige har været på Roskilde Festival med sin kæreste. Hvad det fedeste var? ”At høre Stevie Wonder. På Orange Scene, selvfølgelig.”
MERE VIDEN
Tre gode om mobning Grundbog mod mobning Af Helle Rabøl Hansen. Gyldendals lærerbibliotek 2005. Sælges på blandt andet saxo.com Mobning gentænkt Af Jette Kofoed og Dorte Marie Søndergaard. Hans Reitzels Forlag, 2013. Mobning: sociale processer på afveje Af Jette Kofoed og Dorte Marie Søndergaard m.fl. Hans Reitzels forlag, 2012.
SkoleTjenesten
Bestil et trivselsforløb Børns Vilkårs SkoleTjeneste tilbyder oplæg til skoleklasser om, hvad mobning er, og hvordan man i fællesskab kommer det til livs. Derudover kører SkoleTjenesten rundt i hele landet og laver trivselsforløb, der sikrer venskab og tolerance i klassen. Se mere på: www.boernsvilkar.dk/ skoletjenesten
TEMA – Mobning
13
nyt
14
TEMA – Underretning
for fagfolk 2014
Tema Underretning
”PÅ OVERFLADEN VAR ALT FINT”
Bolette Gaarn har været folkeskolelærer i otte år og har foretaget adskillige underretninger i sit arbejdsliv. Det har af og til været svært, men hun har ikke fortrudt en eneste af dem. Af Nadja Aarøe Simonsen Foto: Jeppe Carlsen
E
r der en underretning, der har bidt sig særligt fast? Man husker jo noget fra alle forløb, men jeg husker særligt ét forløb rigtig godt. På overfladen var alt fint. Ingen bemærkelsesværdige forhold, og det var umiddelbart en meget sød og velfungerende familie. Men pigen, der var min elev, havde over en længere periode opført sig anderledes. Hun blev efterhånden mere og mere indelukket, hvilket vi undrede os meget over. Vi fandt ud af, at der blev brugt nogle uhensigtsmæssige opdragelsesmetoder. Der var ikke tale om fysisk afstraffelse, men hun blev på en eller anden måde trynet, og vi lavede selvfølgelig en underretning. Forældrene fratog pigen helt almindelige privilegier i et barns hverdag på en måde, så det gik ud over pigens trivsel. Selvom der ikke var tale om fysisk vold, var det tydeligt, at noget var helt galt. Hun blev jo faktisk udsat for psy-
Grib ind i tide >> Hvis du har en bekymring for et barns trivsel, er det ifølge loven din pligt at underrette. >> Din underretning kan være det,
der afgør, om barnet får den hjælp, som han eller hun har brug for. Jo tidligere, barnet får hjælp, des bedre.
kisk vold. Denne form for vold er bare meget sværere at opdage og ikke mindst definere. Da familien i første omgang blev bekendt med underretningen, blev de selvfølgelig meget nervøse, men også vrede. Når man er familie i sådan en situation, tænker man sikkert det allerværste. Men underretningen var jo også ment som en hjælp. Heldigvis havde sagen en lykkelig udgang, da familien fik hjælp til at ændre opdragelsesmetoderne. Har du været i tvivl, om du skulle underrette? Ja, det har jeg ofte. Eksempelvis har der været tilfælde, hvor jeg og mine kollegaer nærmest ikke turde gøre det, fordi forældrene har været en del af hårde kriminelle miljøer. Vi var bekymrede for, om det kunne skade os som privatpersoner. Men selvom den bekymring var til stede, lavede vi underretningen allige-
>> Hvis du er i tvivl om noget, så del dine observationer og bekymringer med dine kollegaer og involver altid din leder. Vil du vide mere? Læs om, hvordan du skriver en underretning på: www.bornsvilkar.dk/raadgivning/ foraeldretelefonen/underretning
vel. Vores ledelse sørgede heldigvis for at beskytte vores navne, så vi var trygge ved situationen. Har du undladt at handle på en bekymring? Jeg har af og til oplevet, at elever fortæller om deres kammerater. At de er udsat for vold, eksempelvis. Sådan en anklage, skal selvfølgelig tages alvorligt, og man må undersøge sagen nærmere ved at tale med eleven samt professionelle rundt om ham eller hende. Nogle gange har sådan en situation ført til en underretning, andre gange ikke. Har du nogensinde fortrudt? Nej. Jeg har nærmere fortrudt, at jeg enkelte gange har rykket for langsomt. Af hensyn til børnene og Bolette Gaarns tavshedspligt, har Bolette fortalt om sine erfaringer på en måde, så personerne og episoderne ikke kan genkendes.
>> Kontakt Børns Vilkårs FagTelefon på 35 55 55 58 og få sparring. >> I bogen ’Omsorgssvigt – Et redskabshæfte for professionelle’ kan du læse endnu mere om underretning og omsorgssvigt. Bogen koster 150 kroner og kan købes via Børns Vilkårs hjemmeside på: www.bornsvilkar.dk TEMA – Underretning
15
for en
HUSK BAG FOR EN SAG DEN 9. OKTOBER Grib kagerullen, drys mel på bordet og vær med til årets Bag for en Sag. Børn hjælper børn ved at bage og sælge bagværket til fordel for BørneTelefonen.
VÆR MED IGEN I Å R
Tilmeld jer på www.bagforensa hvor I også kan g.dk, læse mere.
Bag for en Sag finder sted den 9. oktober på skoler og institutioner landet over, men I kan også vælge at holde arrangementet på et andet tidspunkt.
”Det er en god aktivitet med mange lag, vi får nogle gode og hyggelige dage rundt om køkkenbordet med dej på fingrene. Det er en god anledning til at snakke om, hvordan vi har det, og om , hvordan andre kan have det,” - Klubleder
”Dels støtter vi et godt formål, som er børnerelateret, dels er der en del læring i processen for børnene – både hvad angår formål og selve det at bage. Det giver anledning til at arbejde i mindre grupper, hvor de voksne har mulighed for nærvær og fordybelse.” - Pædagog
for en DET NYTTER NOGET I 2013 bagte og solgte mere end 62.000 engagerede børn for i alt 1.440.778 kroner, som gik til Børns Vilkårs arbejde med BørneTelefonen. Fra Børns Vilkår skal der lyde en rungende TAK til dem, der deltog!
Samarbejdspartnere og sponsorer
Dampskibselskabet Orients Fond
Poul Due Jensen Fond
Hempel Fonden
Ole Kirks Fond